GJERPEN - NorwayAncestry.com

GJERPEN
EN BYGDEBOK
UTARBEIDET AV
PROVST J. L. QVISLING
SOGNEPREST TIL GJERPEN
DEN HISTORISKE BEL
II
<
/
KRISTIANIA 1919
I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. (W.NYGAARD)
GJERPEN
dw.
GJERPEN
EN BYGDEBOK
UTARBEIDET AV
PROVST J. L. QVISLING
Sogneprest til Gjitrpen
DEN HISTORISKE DEL
II
a Nasjonalbiblioteket
Oepotbiblioteket
KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO (W. NYGAARD)
1919
DET MALUNGSKE BOGTRYKKERI
FORORD
Bygdeboken
om Gjerpen
den indledende
i 1917 trykteoversigt
begyndelse,
«Den historiske
del, I»,indeholdt
næst en i kort
over
prestegjeldet, først en utførlig fremstilling av kirkernes og presternes
historie med tilføiede oplysninger om klokkere og organister. Der
efter behandlet den menighetsforholdene i ældre og nyere tid, hvor
paa fulgte en længere fremstilling av skolevæsenets historie. Hertil
var der fai et, som overgang, et par avhandlinger, én om amtmændene
i Bratsberg, der omtrent alle hadde været bosatte i Gjerpen, og én
om folkebevægelsen, særlig om dødelighetsforholdene, i Gjerpen
i ældre tid. I denne fortsættelse, hvormed første bind avsluttes,
følger nu en længere række saadanne historiske avhandlinger av for
skjellig indhold, længere og kortere, delt i to avdelinger: tiden for
og tiden efter 1814.
Jeg har ogsaa færdig av andet bind, til begyndelse av en «gaard
historie», et indledende avsnit, som temmelig utførlig behandler 5
av bygdens største og merkeligste gaarder, gamle historiske herre
gaarder at kalde, hvis historie derfor tør forutsættes at være av mere
almen interesse. Derefter skulde saa efter den lagte plan følge en
mere omfattende almindelig gaardhistorie, om der kan bli nogen,
som vil paata sig dens utarbeidelse.
Efter den nærmest av mig utkastede plan skulde saa endelig
følge et avsluttende tredje bind, hvori bygdens øvrige kommunale
institutioner behandledes, dens forskjellige næringsveier, koramu
nikationer m. m. Hvorvidt det vil gaa hermed, som med den foran
nævnte almindelige gaardhistorie, er endnu meget usikkert, saavel
hvad de dertil nødvendige pengemidler som de dertil skikkede og
villige forfattere angaar.
Jeg kunde hat lyst til med det samme at utgi den allerede fær
dige, av mig utarbeidede del av gaardhistorien; men dermed maa
det under de nuværende usedvanlig vanskelige trykningsforhold,
især hvor det gjælder medtagelsen av adskillig billedstof, utstaa
indtil videre. Denne avsluttende del av første bind, hvori der for
holdsvis kun er medtat meget faa billeder, er jeg ved statsminister
Gunnar Knudsens liberalitet sat istand til allerede nu at la utkomme.
Jeg tilføier her et par rettelser av nogen mindre feil, som ind
løp i første del:
Side 18—19 en bemerkning om Slemdals kirke, der skulde være
tilføiet som note under teksten, men er blit sat op i teksten som
gjældende Gjerpen kirke;
Side 34 er altertavlen i Luksefjeld kapel angit at være av en
italiensk mester; den er et kjendt billede av Rubens.
Side 137 er det, efter Krog Steffens bok om Kragerø, sagt om
amtmand Nils Adelers hustru, Anna Sletter, at hun tidligere hadde
været gift med en tolder Piilgaard i Langesund; det var Adelers
datter Anna, som var gift med ham.
J. L. Quisling.
FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV
HISTORISK INDHOLD
i
FRA TIDEN FØR 1814
OFFICERER BOSATTE I GJERPEN I ATTENDE
AARHUNDREDE
Ved1628
den blev
norske
landmilis's
av Kristian
den og
fjerde
Telemarken
lagtoprettelse
til «Tunsbergs
regiment»
var ii
dette regiment med i «Hannibalsfeiden» 1643—1645 og i «Krabbe
krigen» 1658. Og som Telemarkens bygder vistnok ogsaa Gjerpen
og de ovrige prestegjeld i Bamble provsti. Regimentschef var fra
1640 utover Vincens Bille. Da Bohuslen taptes ved freden til Ros
kilde i 1660, opløstes Tunsbergs regiment og omordnedes til «Smaa
lenenes regiment», mens Telemarken og Bamble væsentlig gik over
til «Vesterlens regiment». I «Gyldenlovefeiden» 1676—1679 stod dette
regiment forst under oberst Mogens Krag og efter hans død i decem
ber 1676 under Kristian Vind. Exercerpladsen laa ved Skienselven,
først paa østsiden i Gjerpen, nedenunder Borge, senere paa vest
siden i Solum paa en rummelig slette, Graatenmoen eller som almin
delig sagdes: «Graatarmoen» søndenfor det lille strandsted Graaten,
Under «den store nordiske krig» økedes hæren, og baade Smaa
lenene og Vesterlen deltes i to regimenter, hvorav Grenland og Tele
marken utgjorde «første Vesterlen-». Til første Vesterlen hørte da 10
kompanier, deriblandt, som nye, det Bambleske, det Eidangerske og
det Gjerpenske. Ved det 18de aarhundredes begyndelse hadde sol
dater av dette regiment, fordelte i hvervede danske regimenter, blit
transporteret avsted til utenlandske kamppladser og hadde tat del
i den spanske arvefølgekrig paa Vilhelm av Oraniens og den Habs
burgske keisers side mot Frankrigs konge Ludvig den fjortende. I
den store nordiske krig mot Sverige var første Vesterlen paa tog
østover til Bohuslen under Løvendals overkommando fra 1711—1719,
da Fredrik den fjerde gjorde det sidste forsøk paa at ta Bohuslen
tilbake. I 1717 var endel av første Vesterlen: Eidanger, Gjerpen, Sau
1 — Gjerpen. 11.
2
GJERPEN
bered, Heiddal, Granshered, Tinn, Hjartdal, Seljord og Bø igjen
lagt under andet Smaalenske regiment, hvis chef da var Sten Blix.
Blix gik senere over til at være chef for første Vesterlen.
I 1761 —1763 sendtes første Vesterlens regiment ned til Holsten,
da det saa ut til krig med Rusland. Brugman var da dets chef, bosat
i Gjerpen eller Skien. I 1788 var regimentet under kommando av
oberst Gude med paa toget til Bohuslen. Gude var vistnok ikke bosat
i Gjerpen. I 1789 opreltedes «Det telemarkske nationale infanteri
regiment», hvis soldater hadde røde kjoler med grønne opslag; men
dette navn svandt igjen ved Karl Johans store reduktion av den
norske armé i 1818.
Jeg indleder rækken av de i Gjerpen i det 18de aarhundrede bo
satte officerer med et par, som maaske alt var flyttet fra Gjerpen,
inden det 18de aarh. gik ind:
Kapteinløitnant Heiermann. Hans «slegfredbarn» begravedes
dom. exaudi 1686, 11/2 aar gammelt. Det synes ikke at ha angrepet
hans honnør videre, at han hadde hat et slikt barn; i alle fald er
kaptein Heiermann i 1693 fadder i Gjerpen sammen med saa høi
agtede officerer som brigadier (general) Arnold og oberstløitnant
Leegaard. Aaret efter, i 1694, er han endog fadder hos selve sogne
presten i Gjerpen, Ole Flor, sammen med amtmand Adeler og bri
gadier Arnold. Senere forekommer ikke hans navn i kirkeboken.
Han synes at ha bodd paa Otterholt oppe i øvre Gjerpen.
Løitnant Ole Jonassens «kjeriste», d. e. hustru, begravedes i Gjer
pen i september 1687. Anderledes forekommer ikke hans navn i
kirkeboken; men det synes dog at vise, at han har været bosat her.
Jeg gaar saa over til en meget celeber officer:
Johan Arnold. Johan Arnold var tysker, født i Sachsen 18de
januar 1638 1. Han var søn av landdommer Arnold i Lindenau
i kurfyrstendømmet Sachsen. Hans mor het Anna Leschely. I sin
tidlige ungdom gav han sig i svensk krigstjeneste under den be
rømmelige krigshelt Karl Gustav, men fangedes av danskerne i slaget
ved Nyborg og gik saa efter freden i 1660 og Karl Gustavs død i den
danske konges tjeneste og giftet sig nogle aar senere med en dansk
dame. Til Norge kom han litt efter, først i sekstiaarene, som kap
tein ved dragonerne, blev i 1677 oberst og chef for Akershuske regi
ment og deltok med stor dygtighet i Gyldenløvefeiden. I 1682 kom
han som chef for Vesterlen paa disse kanter. I 1700 blev han general
1 Paa monumentet paa Gjerpens kirkegaard er hans fødselsaar feilagtig
gjengit med 1658.
GJERPEN
3
major eller «brigadier», som han sedvanlig titulertes, kjøpte Borge
stad og døde der ste juni 1709, 71 aar gammel. Han kom altsaa ikke
med i den nye krig. Den ste september indsattes hans kiste i det
Amoldske likkapel, som han hadde opført bak koret i Gjerpen kirke.
Paa en sort fane, der hang over hans kostbare kisle, stod der føl
gende indskrift:
Herunder hviler høiædle og velbaarne herre hr. Johan Arnoid.
Paa en graa fane stod der:
Kngl. M. til Danmark og Norge o. s. v. hoibestalter generalmajor,
fød i Sachsen aar 1638 den 18de januari, med største ære tjent 3
danske konger, død i Norge udi sin lyksalige og høie alders 71 aar
og 3 maaneder 1.
I Brække museum opbevares der fra hans kiste to vaabenskjold
med hans vaaben: 3 ekenøtter paa et skjold, videre 2 «sorgende
krigere», et symbol paa døden og et krucifiks.
Som hr. Johan Arnold hadde yndest hos kongerne, hadde han
ogsaa yndest hos kvinderne; ti han var ikke mindre end fire ganger
gift: først, i 1668, da han var 30 aar, med Anna Stadsgaard, saa i
1677 med Sofie Amalie Gedde, saa i 1682 med Gertrud Iserberg og
endelig i 1692 med den rike enke Anna Klausdatter, datter av den
ansete, da avdøde lagmand Klaus Andersson paa Brække. Arnold
var da 54, fru Anna 33 aar. Hendes første mand Stig Andersson
Tonsberg var død et par aar i forveien, 1690 2.
Gertrud Iserberg var dansk som hans to tidligere hustruer, datter
av kjøbmand Herman Iserberg i Kjøbenhavn. Hun døde paa Gimsø
den 3die juni 1687, 321/2 aar gammel, og blev indsat i Gjerpen kirke
26de samme maaned. Paa hendes kiste, der opbevares i Brække
museums gravhvælving, staar følgende rimede inskription:
/. H. S. 3
Her skjules under disse hord
et legem, som til dyd var gjord,
af navn fru Giertrud Iserbergk,
i aanden gjæv, i troen sterk.
Hr. oberst Arnold, hendis mand,
ei hende nok besørge kand;
1 Nøiagtig var det jo over 4 maaneder: 18de januar—ste juni.
2 Om fru Anna Arnold vil der bli utførlig fortalt under storgaardeu
Borgestad.
3 I. H. S.: Jesus Hominum Salvator, d. e. Jesus menneskenes frelser, er
en hyppig forekommende forkortelse.
4
GJERPEN
ti hun var from oc dydefuld,
hun ædel var, trofast oc huld.
Men det mod døden hjalp dog ei
ti sjælen gik den bedste vei,
til himmelen, hvor den alt er,
om kroppen end maa hvile her.
I tre og tredivt' aar hun var,
da man til graven hende bar.
Ei mer nu tællis hendis aar;
ti hun for Lammets trone staar.
Anna Stadsgaard og Sofie Amalie Gedde har neppe engang
naadd hendes alder, da døden tok dem bort.
Likprækenen over Gertrud Iserberg, som holdtes av Gjerpens
presten Ole Flor, blev trykt i Kjøbenhavn in quartoi. I det old
nordiske museum i Kjøbenhavn opbevares et paa høirød atlask trykt
bryllupsvers, som var forfattet til hendes bryllup med Arnold den
14de juni 1682 2. Ifølge Gjerpens ældste ministerialbok blev den 28de
juni 1683 et kun nogle dage gammelt barn til «obrist Arnold» indsat
i «sakristiet». Det maa ha været hendes første barn. Ti aar efter
fru Gertruds død blev ogsaa hendes andet barn, Elsebe, da 13 aar
gammelt, i 1697, indsat i kirken. Platen paa lille Elsebe Arnolds kiste
er ogsaa bevaret i museet. Indskriften paa den lyder saaledes:
Her hviler den høiædle og velbaarne jomfru Elsebe Arnold, fød
paa Gjemsø kloster den 12te september anno 1684. Hendis fader,
høiædle, velbaarne Johan Arnold, Kngl. Maj. velbestalter brigadier
og obrister udi Norge; hendis moder var høiædle og velbaarne frue
Giertrud Iserberg. Denne nu salige jomfru døde i Scheen den Bde
januarii 1697 udi hendis 13de aars alder. Gud give hende glædelig
opstandelse.
Saa følger et langt vers, hvorav en del skal anfores:
Jeg Elsebe Arnold hviler her,
salig i Gud hensoven.
Da (Gud i ?) min spæde barndoms tid
min moders haand bortkaldte
og hende til det evig liv,
til herlighed udvalte,
1 Det blev derimot ikke tilfælde med David Monrads vidløftige likpræken
over generalen. Der var git approbation til dens trykning; men der blev intet
av med trykningen, hvad enten nu arvingerne fandt det for dyrt, eller det var
av andre grunde.
'
2 Personalhistorisk tidsskrift, B. I.
GJERPEN
5
Gud mig ikke moderløs
dog længe lod forblive,
men Gud, al trøstes Gud, mon mig
en anden moder give,
som været mig en moder from,
ja kjærlig mod mig vaaren,
som hun mig havde kjendet selv
under sit hjerte baaren.
De havde glæde steds af mig
udi min opveksts dage;
men som jeg stod i bedste flor,
ved døden jeg bortrives,
dog derimod i himmeltog
til evig fryd indlives,
hvor jeg som grønnen palmetræ
staar for Guds riges trone
og sjunger Herren evig lov;
han gav mig livsens krone.
En fuldsøster av Elsebe: Charlotte Amalie Arnold vokste op og
blev Ilte december 1703 gift med den dengang rike assessor kan
celliraad Joakim Borse. Hun overlevet længe sin mand, der senere
uforskyldt kom i smaa kaar; men hun fik dog bli boende paa deres
vakre eiendom Fjære gaard i Solum til sin død, der vistnok ikke
indtraf før omkring 1750. I fattigdom levedes dengang ofte længer
end i overflod 1.
Hans Jakob Arnold var søn av Johan Arnold i hans første egte
skap med Anna Stadsgaard, født aaret efter deres giftermaal den
21de april 1669. Han blev løitnant i 1690, tok del i krigen i Nord
tyskland 1711—1715 og steg under den til generalmajor. Han blev
kommanderende general i Norge, blev generalløitnant, ridder av Ele
fantordenen og endelig i 1749, i sit 80de aar, feltmarschal, visselig
den eneste officer i Norge, som har baaret denne høie titel. Han
maa antagelig endda ha været nogenlunde i vigør; ti han døde først
julaften 1758 i sit 90de aar. Hans kiste blev ført til Gjerpen og indsat
i det Arnoldske kapel den ste juni 1759; til den tid hadde den staat
i et likkapel i Kristiania 2.
1 Om hendes mand og i det hele om familien Borse mere under Borgestad.
2 Naar det i Ankers «Generalpersoner» siges, at han blev indsat i det
Rappeske kapel i Gjerpen kirke, er dette naturligvis en feil, som vel skriver
sig fra, at hans kiste i mellemtiden stod i dette kapel ved Vor Frelsers kirke.
6
GJERPEN
Feltmarschal Arnold har vistnok været en mer end almindelig
dygtig mand med stor fortjeneste av Norges forsvarsvæsen. Han fik
istand skiløperkompanier og landeværn, likesom der i Kristiania efter
hans initiativ ved kngl. reskript av 16de de
cember 1750 oprettedes «Den matematiske
skole for befalingsmænds børn, der ønsker
at uddannes til officerer». Denne skole var
oprindelsen til «Den kongelige norske krigs
skole», hvilket navn skolen fik i 1820.
Feltmarschallen var skolens første chef.
I Gjerpen var han hjemme paa Borge stad av og til, saa længe gaarden tilhørte
hans forældre. Saaledes var han som
kaptein, sammen med sin nye stedmor
H. J. Arnold.
Anne Klausdatter, fadder hos hendes bror
assessor Anders Klaussøn. Som generalmajor opholdt han sig
en længere tid i Stockholm, hvor en 7 aar gammel datter av ham
døde og 27/3 1724 blev indsat i familiebegravelsen ved Gjerpen kirke.
Han var nemlig 30te november 1702 blit gift med jomfru Karen
Tonsberg paa Borgestad, en datter av hans stedmor fru Anna i
hendes første egteskap med Stig Anderssen Tonsberg. Han og hans
hustru var saaledes hvad man kalder «sammenbragte børn». Hun
døde i 1734 og blev 19de november samme aar indsat i familie
begravelsen.
De hadde følgende børn:
Kristian Kristofer, som 1733 blev fændrik i garden, 1735 løit
nant, 1736 kaptein, 1739 major. Han fik avsked allerede 1743 og døde
ugift i 1750. Han døde altsaa forholdsvis ung fra en velbegyndt
militær løpebane og har maaske i flere aar været sykelig, naadde
vel altsaa ikke engang morens alder.
Johan Fredrik, han døde likeledes ugift, men blev dog en gam
mel mand, da han først døde i 1785. Han hadde titel av geheimeraad.
Katarina Elisabet blev gift med den danske greve Kristian Wedel
til Wedelsborg. Hun døde alt i 1736, to aar efter sin mor, og blev
kun 27 aar gammel.
Anna Johanne, opkaldt efter begge bedsteforældrene, blev ogsaa
gift, nemlig først med oberst Fredrik Schlanbusch og efter hans død
anden gang med major Johan Fredrik v. Woldenberg, altsaa begge
gange med høie militære, likesom søsteren var blit gift med en greve.
Med Schlanbusch hadde hun en søn, der dog alt døde som barn. Med
GJERPEN
7
sin anden mand hadde hun en søn Kasimir, der var født Bde mai
1737, avancerte til kaptein, men døde alt 29de juni 1761, kun 24 aar
gammel. Anna Johanne Arnold var sindssyk i en lang række aar
og var blit det, alt før hendes søn kaptein Woldenberg og hendes
gamle far døde. I denne sørgelige tilstand levet hun i Kristiania helt
til sin død 25/3 1785. Hun døde uten at efterlate sig arvinger, hvor
for hendes eiendele tilfaldt hendes ovennævnte ugifte bror Johan
Fredrik, der imidlertid ogsaa døde samme aar som hun l.
Fredrik Schlanbusch, general H. J. Arnolds ovennævnte sviger
son, gift med hans datter Anna Johanne, var søn av oberberghaupt
mand paa Kongsberg Heinrich Schlanbusch og født 27de april 1689.
Det maa ha været en ualmindelig dygtig mand, da han allerede i
ung alder var avanceret til oberst. Han døde desværre 29/6 1727,
kun litt over 38 aar gammel, mens han tjenstgjorde i Holsten. Hans
kiste førtes op til Norge og indsattes i familiebegravelsen ved Gjer
pen kirke. Paa kisteplaten, der opbevares i Brække museum, læses
følgende inskription, der trods tidens smagløse overdrivelser dog
godtgjør, at det maa ha været en udmerket mand. Der staar:
Herunder hviler den høiædle og velbaarne Hans Kngl. Maj. til
Danmark og Norge forhen velbestalter obrister for det første Aggers
husiske nationalregiment, nu salig hos Gud Friederich von Schlan
busch, fød MDCLXXXIX den 27de aprilis, død MDGCXXVII den
29de junii, der var tvende gange gift og efterlod tvende børn samt
hos alle et berømmeligt minde; ti hans anseelse, venlighed og om
gjængelse var behagelig for alle.
Saa følger i rimform en meget sterk ros over ham som militær:
Dyd, troschab, mod og dapperhed
og hvad som giver ære,
det kunde hver i mange led
af hans eksempel lære 2.
Med Schipio og Hannibal,
med Pyrrho og Eugen han nok var kommen udi tal,
om døden ei hans bane
1 Samtidig med ovennævnte Karen Tonsberg, generalens senere hustru, var
der vistnok ogsaa en anden jomfru Karen Tonsberg paa Borgestad. Hun blev
gift med Anne Arnolds bror Anders Klaussøn, assessoren, men døde ganske ung
allerede 1696. Hun var maaske en datter av fru Annas svoger etatsraad Matias
de Tonsberg.
2 I disse laante rim er forfatteren litet original, desmere blir han det i det
følgende, men vistnok med endnu mindre poetisk held.
8
GJERPEN
for tidlig havde fældet *.
Han derpaa har gjort prøve,
der han saa ofte modig kom
i kamp med svenske løine -.
I krigens kugleblandet ild
var han en salamander,
enfin (d. e. kortsagt) han var soldat saa snild
som fordum Alexander.
Det er vel en gammel latinsk skolemester, som har produceret
dette.
Samtidig med indsættelsen av bedstemorens kiste i likkapellet,
19/n 1734, indsattes ogsaa den lille dattersøn, der var død i Holsten
henimot 4 aar efter sin far. Hans mor maa altsaa være forblit der
nede. Kisten hadde tysk inskription. Den lille gut var opkaldt efter
bedstefaren, general H. J. Arnold. Inskriptionen lyder saa:
Es ruhet hier in Gott der tugendsame Knabe Hans Jacob Schlan
busch, gebohren in Norwegen den 20. Martii 1726, gestorben in
Rendsburg den 2. April 1731, dessen Eltern sind gewesen weiland
Obr. Friederich Schlanbusch und dessen Mutter Anna Johanna
Arnoldt. Gott verleihe dem Corper in der Erden eine sanfte Ruhe
und am jiingsten Tåge eine froliche Auferstehung und Vereinigung
mit der Seelen zum ewigen Leben.
Ogsaa Anna Johanne Arnolds son i hendes andet egteskap, den
unge kaptein Kasimir v. Woldenberg, blev bragt til hvile i Gjerpen
kirke. Paa hans kiste staar følgende eiendommelige inskription:
Spør nogen, hvo det er, som nu i graven sættes.
kan med sandfærdighed til svar igjen berettes:
1 er er nedlagt en kvist af store Arnolds rod.
af sind, af dyd og held, af hjertet eiegod,
nemlig
den velædle og velbaarne Casimir Heinrich von Woldenberg, Kngl.
Maj. velbestalter capitaine ved det første Aggershusiske infanteriregi
ment, fød den Bde Maj 1737, død den 29de Junii 1761.
Endnu nogle tilføielser om familien Schlanbusch: Oberst Fre
drik Schlanbusch's far, Heinrich Schlanbusch, blev indkaldt fra Tysk
land i 1685 og var berghauptmand paa Kongsberg i 20 aar, til han
1 Her er billedet likesaa uheldig utført, som det er gaat gall med rim og
stavelsemaal.
2 Maa være feilskrift og indeholder vel et rim paa «prøve» — muligvis
«løwe», den svenske løve, Karl XII og hans mænd.
GJERPEN
9
døde i 1705. Fredrik Schlanbusch var allsaa født i Norge. Heinrich
Schlanbusch efterfulgtes paa Kongsberg av sin anden søn Johan
Ludvig, der dode paa Kongsberg i 1735. En tredje av hans sønner
Theodor Georg blev eier av Eidsvolds verk*. Der var her i landet
nogenlunde samtidig ogsaa et par andre hoiere militære av navnet
Schlanbusch, nemlig Friederich Heinrich Schlanbusch, der omkring
1738 var generalmajor i Bergen, og, tilhørende et senere slegtled,
Heinrich Georg Schlanbusch, født 1719, død 1785, generalmajor fra
1774 2.
En datter av kancelliraad Joakim Borse og Charlotte Amalie
Arnold, altsaa en datterdatter av Johan Arnold paa Borgestad, het
Anne Kristine Borse og var gift med kaptein Tode paa Tinn 3.
Til vedlikehold av det Arnoldske likkapel var der ved skiftet
paa Borgestad efter generalmajor Arnold og frue blit utlagt et bruk
i Løberg, der efter feltmarschallens død i 1759 blev solgt, og salgs
summen, 300 riksdaler, utbetalt til sønnen geheimeraad Johan Fre
drik Arnold. Da denne ugifte mands arvinger, søsteren Katarina
Elisabet Wedel til Wedelborgs familie, ikke hadde nogen interesse
av det Arnoldske likkapel her oppe i Norge, blev baade vedlikeholdet
forsømt og den dertil avsatte kapital borte 4. Og tilslut båres de
saa alle ut paa kirkegaarden,hvor deres fællesgrav er like ved det gamle
kapel. Men at de hviler der og saaledes for altid er «bosatte» i Gjer
pen, faar være min berettigelse til at ta alle disse med i denne av
handling. Nu gaar jeg igjen videre til officerer, som virkelig har
bodd i Gjerpen i det 18de aarhundrede.
Arnt Krag. Han var søn av chefen for Vesterlens regiment
Mogens Krag, der, som nævnt i indledningen til denne avhandling,
var død i december 1676, ved krigens begyndelse. Hans mor het
Helvig Amtsdatter von der Kuhle. Arnt Krag var altsaa opkaldt
efter morfaren Arnt von der Kuhle, hvem nu denne person har
været. Arnt Krag avancerte efterhaanden helt op til sin fars charge
og blev tilsidst chef ikke for Vesterlens, men for første Smaalenske
infanteriregiment. Det gjorde, at han tilsidst maatte forlate Gjerpen
og dra østover. Imidlertid var det sterke baand, som hadde bundet
ham her. Som major var han nemlig den 10de januar 1702 blit gift
med Kristine Elisabet Tonsberg paa Borgestad, en soster av Karen
1
2
3
*
Se jubilæumsskriftet «Eidsvold» om Eidsvolds veri
Se Langmuth, Stamtavle over familien Schlanbusch, universitetsbiblioteket
Personalhistorisk tidsskrift.
«Personalia» i riksarkivet.
T.
10
GJERPEN
Tonsberg, der henimot slutten av samme aar, den 30te november
1702, blev gift med Hans Jakob Arnold, som likeledes da var major.
Der maatte høie officerer til for at kunne ta disse jomfruer! Bru
dene var døtre av fru Anna til Borgestad i hendes første egteskap
med Stig Tonsberg. Krag bodde de første aar av sit egteskap hos
svigerforældrene paa Borgestad. Den 30te august 1704 døptes derifra
hans første barn, datteren Katrine Antonette. Krag var da avanceret
til oberstløitnant. Den 12te mars 1706 døptes hans andet barn, søn
nen Kristian. Han blev i sin tid likeledes officer, tok avsked som
major og bodde da paa Nes paa Romerike. Den 2den august 1707
døptes det trejé barn, datteren Anna Sofia; det blev altsaa 3 børn
paa mindre end 3 aar! Krag var da flyttet op til Menstad, litt nor
denfor Borgestad, nærmere Skien. Baade Krag og fruen maa ha
været avholdte folk, at dømme efter at de ofte var faddere. Saaledes
oberstløitnant Krag hos fændrik Usler i 1706, hos kaptein Fien
samme aar og hos Fiens svoger Kai Børting 1708. Fruen var sidst
nævnte aar fadder hos Erik Smed, hvad der viser, at hun ikke var
stor paa det. Desværre døde ogsaa hun saa ung, kun 29 aar gam
mel, den 19de juni 1709, og flyttedes til det stille lille rum bak kirken
otte dage efter, den 26de juni. Paa hendes kiste var der følgende
inskription:
Udi opstandelsens haab hviler herunder høiædle, velbaarne og
hos Gud nu salige frue fru Christine Elisabeth Tonsberg, som begyndte
livet aar 1680 d. 20de Augusti, efter 71/2 aars kjærligt egteskab endte
livet 1709 d. 19de Junii fra sin hjerteelskende kjæriste høiædle og
velbaarne obristløitnant hr. Arnt Krag.
Es. 60, v. 20:
Din sol skal ikke mere gaa ned, din maane skal ikke mere
miste sit skin; men Herren skal være dit evige lys, og dine sorgis
dage skal have ende.
Og saa synges der:
\
Her sover englesødt
den dydekrans og krone
fru obristløitnant, som
lever for Guds trone.
I Skien hende Gud liv, jordebolig gav,
paa Menstad sagtelig sin muld hun rysted av.
Hr. Arnt Krag, som her var hendes egte hjerte,
fandt udi hendes død en fast ulæglig smerte.
Hans englelige ven for op til Herrens stol;
her er kun skyggen af den dydfuldkomne sol.
GJERPEN
11
Har ikke disse høiædle jomfruer nogen gang, da de satte brude
kransen paa sig, kommet til at tænke sterkere over, hvor snart denne
krans kunde komme til at ombyttes med dødens? Mørknet aldrig
nogen angest derfor bryllupsfestens glæde for dem? Efter hustruens
død nævnes ogsaa «oberst» Krag endnu nogle gange som fadder i
Gjerpen; men han har vel nu bodd med sine børn i sit nye kom
mandodistrikt. Han døde ikke mange aar efter fra sine moderløse
smaa, den 16de juli 1718, altsaa under krigen. Det kan ikke sees, at
hans kiste blev ført til Gjerpen.
Ved hans første barns daab i 1704 var følgende faddere: general
major Arnold og frue, kaptein Offenberg og borgermester Weyer
samt fru cancelliraad Borse og sekretær Leopoldus's «kjæriste» fra
Vold. Fogden Hans Krag paa Mæla, som blev begravet 9de januar
1714, kun 36 aar gammel, kunde man tænke var en yngre bror av
Arnt. Han var født mot slutten av 1677, og da oberst Mogens Krag
døde i december 1676, er det jo ikke ganske umulig; men der kan
ikke sees at ha været nogen nærmere forbindelse mellem disse to i
Gjerpen, skjønt de jo ikke bodde mer end en knap 1/2 mil fra hver
andre.
Kristian Mechlenburg var fra Drammen, hvor han blev født paa
Bragernes 15de april 1657. Omkring 1680 blev han gift med Vibeke
Beate Bagge, som blev begravet 18de januar 1692 der, hvor han da
har været bosat, som ikke var Gjerpen; men snart efter maa han
være kommen hit og blit kjendt her, hvor han endnu samme aar
den Iste december, uten trolovelse og lysning, blev gift igjen med
den rike kakse paa Fossum Peter Børtings ældste datter Anne Kri
stine. Mechlenburg, som var i en alder av 35 aar, var dengang alt
avanceret til major. Allerede 9de september det følgende aar døptes
en søn, som blev opkaldt efter morfaren. Fadderne var brigadier
Arnold, assessor Barnholt, fruens bror Kai og hendes søster made
moiselle Juliana Børting. Selv var major Mechlenburg mange aar
senere, i 1705 og 1710, fadder hos kaptein Steen og hos løitnant Usler
i 1706. I 1706 var ogsaa «jomfru Mechlenburg», der maaske har været
en datter av majoren i hans første egteskap, fadder hos kaptein Steen.
Efterat ogsaa hans anden hustru var avgaat ved døden, giftet
Mechlenburg sig for tredje gang med Anniken Møller, som over
levet hami.
Mechlenburg var major i kavalleriet, hvor han i 1682 var blit
ritmester. Hans forbindelse med den Børtingske familie var vel
1 E. A. Thomle i pers. hist. tidsskrift.
12
GJERPEN
hverken heldig eller hædrende, om end mådemoiselle Børting fra
Fossum skulde være et rikt parti og forsaavidt et godt gifte; men
med hendes rigdom blev det i alle fald ikke rart i længden og, som
det ser ut til, heller ikke synderlig bevendt med hendes høiædle og
velbaarne egtemand i andre henseender 1. Under tinget paa Mæla
6/12 1706 lot saaledes oberst Arvid Kristian Storm tinglæse en obli
gation paa ham, lydende paa 500 riksdaler, og monsieur Simon
Jørgensen fra Skien en ditto paa 300 riksdaler. Til tinget samme
steds vaaren efter blev majoren stevnet av Knud Pedersen for en
gjeld likeledes paa 300 riksdaler. Til samme ting stevnedes han
ogsaa for gjeld av en Jakob Gregersen. Majoren «blev paaraabt
trende gange, men indfandt sig ikke», staar der i tingprotokollen.
Paa sommertinget samme aar 1707 fremla «fogedfuldmægtig» (pro
kurator) Peder Christensen en obligation, dateret 6/2 1682, lydende
paa 148 riksdaler, og likeledes en anden, dateret samme dag og
lydende paa 100 riksdaler. Han fremla yderligere en tredje obliga
tion, dateret 16/10 1706, paa 300 riksdaler. Majoren uteblev fremdeles.
Man la da «arrest» paa den fjerdedel av Fossum, der tilhørte ham
som hans hustrus arv, og likeledes paa kul og malm.
Major Mechlenburg døde nede i Skien den 9de januar 1715, 58
aar gammel, og hans lik førtes senere fra Skiens kirke til det Børting
ske likkapel ved Gjerpen kirke 2. Om hans død fortælles aktmæssig,
at den farlige herremand Peter Russel under et sammenstøt mellem
ham og majoren i Wurchums hus i Skien «trakterte» sin kontrapart
saa ilde med majorens egen kaarde, at han fik sin dod av følgerne.
Skiens læge, barber Karhof, søkte forgjæves at redde hans liv. For
modentlig har de været berusede 3.
Major Mechlenburgs tredje hustru Anniken Møller døde i Skien
et par aar efter sin mand og blev begravet 25/3 1717; hun var da 44
aar gammel og hadde været 16 aar yngre end sin mand. En søn av
ham i hans første egteskap med Vibekke Bagge, Peter Vilhelm, blev
døpt i Elfteløt kirke i Sandsver 20/12 1689. Han blev officer som sin
1 Mer om familien Børting senere under Fossum.
2 Efter Thomle fandt overflyttelsen av hans kiste sted 30te november; jeg
har i mine optegnelser fra Gjerpen,? gamle kirkebok, muligens feilagtig, noteret
27de juni.
3 Peter Russel eller Ryssel var dengang assessor i overhofretten (fra
28/9 1714) og blev 1716 interimsmagistrat i Skien. Man skulde ha ventet mer
av saavidt gamle og høitstaaende personer; men det synes ikke at ha skadet
Russels anseelse. Se mere om ham hos Schneider, «Det gamle Skien», og hos
Øverland i hans Norgeshistorie.
GJERPEN
13
far, fændrik 1717, sekondløitnant 1718, premierløitnant 1725, kaptein
løitnant 1743 og endelig i 1748 i hans 59de aar kaptein og chef for
garnisonskompaniet paa Akershus, i hvilken stilling han døde 14/io
1750, 61 aar gammel. Som det gik smaat med hans avancement, har
det vel ogsaa været smaat med hans begavelse. Han var gift med
Gertrud Marie Leegaard, der døde i Kristiania 8/7 1764 1.
Der har været flere hoiere militære av navnet Mechlenburg.
Saaledes Kristian Fredrik Mechlenburg, der var født 14/7 1677 i
byen Elsass i Schlesien; han døde som kaptein paa Kronborg 10/10
1729. Hans Erasmus Mechlenburg, født 1705; han avancerte til
oberstløitnant. Sønnen Ezekiel Gustav Mechlenburg, født 1742, døde
1804 som generalmajor. Nils Henrich Mechlenburg, født omkring
1750, døde som oberst. Foruten disse officerer var der en Vilhelm
Mechlenburg, som 1657— 1661 var «commissarius» hos statholder Nils
Trolle. Og flere, deriblandt en, som var sogneprest i Eidanger.
Ulrik Fredrik Fien var søn av oberstløitnant Otto Ludvig Fien.
Han blev 6/ 12 1702 gift med Peter Børtings yngre datter Juliana og
saaledes svoger til major Mechlenburg. Fien bodde i Gjerpen først
paa Venstøp, senere paa midtre Fossum. Han hadde tidligere staat
ved Smaalenenes, men blev % 1706 som kaptein overflyttet til Vester
len. 4/5 1711 avancerte han til major. Av tingprotokollerne kan man
se, at han flere ganger, navnlig i 1707 og 1708, var indstevnt til
tinget paa Mæla, men uteblev som svogeren. En del av disse ind
kaldelser skedde for begges vedkommende «paa deris kjeristers
vegne» og gjaldt saaledes antagelig det Børtingske bo, og for Fiens
vedkommende ikke som for Mechlenburgs hele rækker av gamle übe
talte obligationer eller gjældsfordringer.
Egteparret hadde 10/3 1705 vistnok sit torste barn til daaben, en
gut, som blev opkaldt efter begge bedstefædrene: Peter Otto Lud
vig Fien. Han døde allerede aaret efter, og da forældrene dengang
bodde i Skien, blev kisten indsat i den Barnholtske begravelse i
Skiens kirke. Inskriptionen er paa latin og lyder saa:
Hac subductus est urna pie defunctus nobilissimus juvenis
Petrus Otto Ludowicus Fien, prognatus Schiinæ anno 1705 die 10
Martii nobilissimis parentibus, nobilissimo et fortissimo viro Uldarico
Friderico Fien S. R. M. capitano fidelissimo, nobilissima et virtuosis
sima conjuge Juliana Borthing. Denatus est Schiino 1706 die 13
1 Efter E. A. Thomle.
14
GJERPEN
Febr. Dominus ter optimus, maximus dabit illi vitse æternæ
gaudia 1.
Da Fien i 1724 var fadder hos raadmand Brandt, var han avan
ceret til oberst og regimentets chef. Sidste gang han er funden nævnt
i Gjerpens kirkebøker, er 30/9 1730, da han var fadder hos kaptein
Barnholt paa Ballestad.
Den Fredrik Kristian Fien, som i 1717 blev kaptein og 1736
oberst og chef for Vesterlen, er maaske en yngre bror av Ulrik
Fredrik 2.
Fredrik Leegaard blev fændrik 1680, løitnant 1683, kaptein 1686,
major 1690. Sidstnævnte aar gik han i fransk krigstjeneste og var
fraværende til 1692. Trods det nok har været en dygtig mand, maa
han dog ha været litt i slegt med Jean de France; ti efter hjem
komsten skrev han sig «de Leegardté»! I 1696 blev han oberst, i 1709
generalmajor, i 1711 generalløitnant. Han døde 1/2 1733, altsaa efter
vel 50 aars tjeneste. Skjønt han var gift med Margrete Arnold paa
Borgestad, har han vistnok aldrig bodd i Gjerpen. Der har dog
været flere Leegaarder her. Saaledes var her længe en «jomfru
Leegaard paa Borgestad», som var en meget benyttet fadder mellem
aarene 1702 og 1722. Der nævnes ogsaa en kaptein Matias Leegaard,
som likeledes flottet sig med navnet «Legarté». Han var gift med
Kristence Hesselberg fra Skien, datter av kjøbmand Iver Jenssøn
Hesselberg og døpt 30/8 1661. Det kunde vel være generalens bror 3.
David Kliim, en søn av lagmanden, blev løitnant ved Vesterlen i
1709 og kaptein i 1717. Da hans far døde, overtok han hans store
gaard i Skien og blev vel boende der. I alle fald var han oftere fad
der i Gjerpen til 1722. Hvor han siden blev av, har jeg ikke set
noget til.
1 «I denne urne er ført ind den fromt avdøde høiædle yngling (paa 11
maaneder!) Peter Otto Ludvig Fien, født i Skien 10de mars aar 1705 av de høiædle forældre, den høiædle og meget tapre mand Ulrik Fredrik Fien, Hans
Kngl. Maj. meget tro kaptein, og hans høiædle og meget dydefulde (?) egtemake
Juliane Børting. Død i Skien 13de februar 1706. Den tre gange bedste og største
Herre skal give ham det evige livs glæder.» Forfatteren har da faal en anledning til at briljere med sit storartede latin!
2 Se «Det Vesterlenske regiments officerer 1682—1780». Manuskript in quarto
paa universitetsbiblioteket.
3 Hesselbergs døtre (han døde i 1688) maa ha smakt officererne ved Vesterlen; ti kaptein Ditlev Grubbe paa Triset i Laardal var gift med hans datter
Inger, og den tredje datter, Gunhild var gift med en løitnant Laurits Brun, som
vistnok likeledes bodde oppe i Telemarken.
GJERPEN
15
Adskillig ældre end Kliim var antagelig kaptein Steen, som bodde
paa Grini. Ved fornavn har jeg aldrig set ham nævnt. Hans hustru
het Kristine Elisabet, til daglig bruk «Lisbet». De hadde 2/8 1702 en
søn Johan Kristian til daaben. Fadderne var de fineste: baade gene
ralmajoren og hans frue og jomfru Karen Tonsberg, alle fra Borge
stad. Desuten borgermesteren i Skien, Weyer, og kollegaen kaptein
Palm. Det blev en hel række børn; men de fleste døde tidlig. Under
dette avancerte Steen til major, til oberstløitnant og til oberst. Ende
lig døptes 15/2 1717 sønnen Johannes; men da var alle officererne
væk, i alle fald var ingen fadder; de var vel alle «dragne i krigen».
Siden har jeg ikke støtt paa Steens navn i kirkebøkerne.
Kaptein Erik Palm, bodde en tid paa Bratsberg, senere paa
Brække, antagelig Brække søndre. Hans frue het Anne Margrete;
men ingen børn av dem sees at være døpt her. Derimot var Palm
fadder i 1701 og 1702 og stevnedes som sine vaabenbrødre Mechlen
burg og Fien til tings 10/4 1706, uteblev, men dømtes til at betale.
Hans Holmboe var kaptein, da han kom til Gjerpen. Han var
presteson fra Jylland og født i 1684. Hans hustru het Marie Gustava
Mandal og var en søster av fogden Melchior Høiers hustru Elisabet.
I 1733 blev Holmboe major, og i 1746, da han alt var 62 aar gam
mel, blev han oberstløitnant. Holmboe maa ha været en formuende
mand, da han kjøpte Borgestad efter fru Anne Arnolds død, men
solgte rigtignok gaarden igjen i 1731 til kancelliraad Herman Leo
poldus. Flere av hans mange børn døde ganske smaa. Blandt dem,
som levet op, var døtrene Alette, der konfirmertes i 1739, og
Johanne og Karen, der konfirmertes sammen i 1743. Han har vist
nok igjen forlatt Gjerpen.
Kristian Barnholt tilhørte en anset og rik slegt i Skien, hvor han
var født den 27de mai 1692. Slegtens stamfar, Kaspar Barnholt eller
Bårnholt, var fra Nordtyskland indvandret til Skien, hvor han blev
raadmand i 1641 og borgermester i 1651. Hans søn Markus Barnholt
bar titelen «præsident» og døde i 1695. Markus Barnholt var en stor
trælasthandler opover Telemarken, og hans navn forekommer idelig
i samtidens retsprotokoller, særlig i skifteprotokollerne. Sønnen Kri
stian blev militær og steg til major. Han bodde paa Ballestad i Gjer
pen. 15/2 1725 døptes hans søn Ulrik Fredrik. Faddere var blandt
andre kaptein Holmboe og frue og Didrik Cappelens «kjeriste». Den
sidste var endnu kun en begyndende magnat. Levet ikke Ulrik Fre
derik op, saa levet den den 30/9 1730 døpte søn Karl Frederik op; i
alle fald blev han konfirmeret i Gjerpen 1747. Sønnen Markus var
GJERPEN
16
kornet, da han 16/11 1744 blev gift med Pauline Roholt. Major Barn
holt blev en meget gammel mand; han døde 17de november 1774,
82 aar gammel. Paa hans kiste, der indsattes i familiens begravelse
i Skiens kirke, stod følgende inskription:
Herunder hviler hr. major Christian von Barnholt, fød anno 1692
d. 7de Maj, død d. 17de November og i sit hvilested indsat 24de ditto
i aaret 1774.
Saa følger et længere digt:
Nu velan, jeg gaar foran
til den store himmelglæde,
til den herlig kronet stand.
hvor tilrede er mit sæde;
ti det dyre hvide lam
frelste mig fra verdens møie
og tildækte al min skam.
Jeg derfor vil døden døie,
ti jeg vandrer til Guds lam.
Verden, jeg godnat dig giver,
jeg dig nu undsiger plat (!) *.
Ingen hos dig salig bliver,
og din galdelyst godnat!
Vær velkommen, himmellyst!
Lad en draabe af din naade
læge al min sjælevaade.
Det gaar merkelig let med trøsten! Ellers var han neppe i livet
fuldt saa hellig og verdensløst, som han blev i døden, efter denne
gravskrift at dømme,
1723 hadde saaledes opsitterne paa nabo
gaarden Grønnerød stevnet kaptein Barnholt til tings angaaende
«prætensioner, som kapteinen vil maintenere» (hævde). Utfaldet av
processen kan ikke sees i retsprotokollen; forhaabentlig blev de for
likte.
Likesom paa major Fiens lille søns kiste, er der sat en lignende
inskription paa kisten til en liten datter av Barnholt, Susanne Juii
ana, der blev født paa Ballestad i 1734 og døde alt samme aar; der
staar:
Epitaphium, opsat over den velædle og velbaarne, nu himmel
salige jomfru (hun var kun vel 8 maaneder ved sin død) Susanne
Juliana v. Barnholt, hvis livslys blev antændt paa Ballestad gaard
d. ste April 1734 og der igjen d. 17de December ved en sagte og salig
død udslokt, samt d. 23de hujus næstefter under Scheens kirke udi
1 Meningen skal være: jeg forsager dig aldeles, det fik han vel ogsaa gjøre
nu, enten han gjorde det godvillig eller uvillig!
*
GJERPEN
17
sine kjære forældres begravelse nedsat og efterladt denne tale: «Ta
len» er et langt, temmelig uklart rimeri, som ikke er værdt at be
vare, da der foran er git prøver nok. Retskrivning og interpunktion
er forøvrig her, som i indskriften paa kapteinens kiste, ganske vild.
Karl Rudolf Schubart, født i Danmark den 23de september 1714.
Hans far døde i Danmark som oberstløitnanl 26/1:L 1743. Schubart
blev løitnant i den danske arme 1734, fik «majors karakter» 1747,
blev virkelig major 1754 og aaret efter oberstløitnant. Omkring aar
hundredets midte var han kommen til Gjerpen, men synes avveks
lende at ha opholdt sig her og i Odense, hvor han døde 9/io 1759, kun
45 aar gammel. I Odense var han ogsaa første gang blit gift, 1744,
med Marie Elisabet von der Maase, som døde sammesteds 20/7 1746,
bare 24 aar gammel. Det er den gamle sørgelige vise igjen. Anden
gang blev han gift i Gjerpen med Inger Lovenskiold, fodt'2/9 1732 og
datter av kancelliraad Herman Leopoldus Løvenskiold paa Borge
stad. Hun overlevet sin mand i næsten 50 aar og døde først 10/12
1808. Men omtrent samtidig med Schubart døde ogsaa begge hendes
forældre paa Borgestad, saa den unge frue i løpet av en maaned
blev baade forældreløs og enke 1
15/9 1752 hadde Schubart en datter, Margrete Marie, til daaben
i Gjerpen kirke. En ny datter, Anna Sybilla, blev omtrent et aar
efter, 25/9 1753, døpt i Odense, men en tredje datter, Charlotte He
devig, blev 19/s 1757 døpt i Gjerpen kirke. Han synes altsaa avveks
lende at ha bodd i sin fødeby Odense og i Gjerpen. Efter sin mands
død var fru Schubart, næsten 30 aar efter, fadder hos kammerherre
amtmand Moltke, hvis frue var av slegten, og datteren, «frøken Schu
bart», hos lagmand Hagerup i 1781.
I denne forbindelse medtar jeg den litt yngre kaptein Bartolo
mæus Rasch, som 12te mai 1751 blev gift med Else Kristine Løven
skiold, en soster til major Schubarts hustru Inger. Men da han blev
forlovet med Løvenskiolds datter, tok Rasch avsked fra militærtje
nesten. Hans interesse vendte sig da helt mot driften av Fossum
verk, hvorav han efter svigerfarens død i 1759 arvet halvdelen;
men han solgte den igjen i 1764 til svogeren, som saaledes overtok
det hele. Senere sees Rasch omkring 1766 at ha bodd paa nordre
Sem. Rasch var født 1723 og døde i 1805. Hans hustru var født i
1734 og døde i 1817, begge altsaa i hoi alder, han 82, hun 83 aar
gammel.
1 Hendes far døde 19/9, hendes mor 6/l0 og hendes mand 9/l0 1759. Det er
vel et noksaa enestaaende tilfælde.
2 — Gjerpen. II
18
GJERPEN
Saa kommer jeg til to officerer, kapteinerne Fleischer og Rye,
som begge hadde en masse barn, hvad der omtrent er det eneste, jeg
vet at sige om dem.
Kaptein Fleischer begyndte med sine bamedaaber omkring 1740.
En datter, Anna Dortea, blev ogsaa konfirmeret i Gjerpen i 1758, 17
aar gammel, var altsaa født i 1741; men i 1763 døde baade Fleischer
og hans frue, han 64, hun 38 aar gammel. Han var altsaa født i 1699,
hun i 1725, og har da formodentlig været hans anden hustru. 1763
var et fælt dødelighetsaar; det er derfor rimelig, at egteparret døde i
en epidemi. Hvor blev det saa av de mange forældreløse? I Gjerpen
merker man i alle fald ikke nogen videre spor til dem. Herman L.
Løvenskiold, død 1759, oprettet i hans tid et legat til bedsle for træn
gende i Gjerpen, men bestemte, at renterne foreløbig skulde deles
mellem kaptein Fleischer og en gammel funktionær. Herav fremgaar,
at det har været noksaa smaat for kapteinen.
Saa var det kaptein Rye. Jeg har noteret 9 av hans børn, som
alle blev døpte i Gjerpen; men mellem 5 og 6 mangler rimeligvis
én og mellem 8 og 9 kanske to; det tør da ha været tylvten fuld!
Rye blev forøvrig oberstløitnant mellem 1762 og 1763 eller mellem
sønneme Andreas, døpt l^/io 1761, og Johan Sigismund, døpt U/i
1763. Han bodde paa Mén og drev vistnok et dygtig jordbruk. Bar
tolomæus Løvenskiold skriver om ham i sin beskrivelse av Brats
berg amt: «Han er en meget god mand og meget agtbar formedelst
mange gode egenskaber.» Da de to gode mænd bodde ganske nær
hverandre, har de vel ogsaa «pleiet en venskabelig omgang». Rye
døde den 24de januar 1789, 63 aar gammel.
Med ham forsvinder omtrent officererne fra Gjerpen, hvad der
nu kan være grunden, den nye hærordning eller andet.
Der er endnu en del officerer, kapteiner og løitnanter, som dels
har hat barn til daab i Gjerpen, dels været faddere; men jeg vet
forøvrig kun litet om dem og vil derfor væsentlig indskrænke mig til
at nævne dem, saaledes kapteinerne Usler, Hamburg, Fermann, Holm,
Hansen og Storm samt løitnanterne Wiel (Viel), Liibking og Rosen
krantz. Usler blev fændrik
1696 og kaptein rø/n 1730. Mange
børn. En datter, som het Gertrud, blev 1/4 1717 gift med løitnant
Wiel, der selv begravedes i Gjerpen 20/2 1744, 64 aar gammel. En
anden datter av Usler, Lisbet Katrine, døde som voksen samme aar
som søsteren blev gift, og begravet 10/11 1717, 28 aar 5 maaneder gam
mel. Blandt løitnant Wiels børn er datteren Lisbet Katrine, født
1719 og opkaldt efter den avdøde Lisbet Usler. I 1725, 24de søndag
GJERPEN
19
efter Tref., var Usler sammen med sorenskriver Paus fadder belt
oppe i Vinje. Det gjaldt en datter av capitaine des armes (vaaben
tilsynsmand?) Kristian Colstrup, som var gift med Else Qvislin, en
datter av sognepresten paa Vinje Abraham Qvislin. For kaptein
Hamburg, som hadde to sønner til daaben i 1758 og 1765, døde en
halvvoksen datter, Konstanse, i 1769, 13 aar gammel. Løitnant Liib
king døde i Gjerpen 20/8 1778, 421/2 aar gammel, og løitnant Rosen
krantz's frue 25/4 1789, 31 aar gammel. Kaptein Storm skal endnu
huskes i Porsgrund for «adskillige eiendommeligheder». Han bodde
der en tid i den saakaldte Tillischgaard. I Gjerpens kirkebok figu
rerer han med uegte barn baade i 1790 og 1793. Hans far, Fredrik
Kristian Storm, var født i 1727 og sergeant i 1753. Bedstefaren var
ogsaa officer og døde som løitnant 8/ 10 1765, 82 aar gammel. Videre
bragte ikke han det. Hans enke, det vil sige hans anden kone, var
adskillig yngre end han og døde først i 1792, 83 aar gammel. Hun
var altsaa født i 1709 og kan ikke være mor til en søn av løitnant
Storm, som var født i 1718 og konfirmertes i 1737, 19 aar gammel.
Der nævnes i kirkebøkerne flere, som bærer navnet Storm; men
det synes at være gaat ned i tarveligheten med dem allesammen.
De bodde dels paa Osebakken, dels paa Fossum.
Der er imdlertid et par høiere officerer, som bør omtales her,
fordi de stod i nær forbindelse med fremtrædende folk i Gjerpen,
om de end bodde litt utenfor Gjerpens grænser. Det er brødrene
Peter og Vilhelm Deichman, sønner av den bekjendte danske biskop
over Akershus stift, Bartolomæus Deichman. En tredje bror, hvis
navn altid vil huskes paa grund av dets sammenhæng med det
Deichmanske bibliotek, videnskapsmanden kancelliraad Karl Deich
man, bodde i Porsgrund, hvor han levet et stille ungkarsliv, viet til
videnskapelige sysler, og døde 29de april 1780. Kancelliraad Herman
Leopoldus Løvenskiold var gift med biskop Deichmans datter Mar
grete, og biskopens enke bodde sine sidste aar hos ham paa Borge
stad, mens kammerherre Herman Løvenskiold paa Fossum var gift
med Vilhelm Deichmans døtre Inger og Kristiane Sofie Deichman.
Peter Deichman var født i 1703 og døde i Kristiania 1775, 72 aar
gammel. I forholdsvis meget ung alder blev han i 1724 kaptein,
major i 1735, oberst og chef for Vesterlenske regiment 1753 og gene
ralmajor 1761. Da han blev kaptein, kun 21 aar gammel, lavedes
dette vers om ham i Kristiania:
20
GJERPEN
Hille pine, hille haarde!
er vor bispesøn kaptein,
som har aldrig trukket kaarde
mer end Vartous usle degn?
Mechlenburgske studedrenge
til kaptein man gjøre kan,
skulde da ei bispens penge
gjøre af en purk en mand?
Peter Deichman synes at ha blit en dygtig officer allikevel og
ha forsvaret berettigelsen av sit tidlige avancement, om end hans
far biskopen kan ha været ute og hjulpet til. Han var gift med Anna
Grøn, en datter av kjøbmand Toger Grøn i Kristiania. Skjønt han
begyndte i rike forhold og i sin tid var medeier av Fossum, skal han
dog ha levet i noksaa smaa kaar paa det sidste, — jeg vet ikke
hvorfor. Hans frue var fadder hos hans svoger paa Borgestad i
1747, og han selv var det i 1753, samme aar han kom hit som chef
for Vesterlen.
Vilhelm Deichman var, som broren, chef for Vesterlen og bodde
i Solum, hvor han døde ] 5/5 1799 i den høie alder av 82 aar og lig
ger begraven ved Solum kirke. Han var oftere fadder i Gjerpen. Saa
ledes i 1757 hos kaptein Fleischer, hos søstersønnen Bartolomæus Lø
venskiold paa Borgestad i 1760 og 1774, hos dr. Mølier paa Aakre i
1777, hos lagmand Hagerup i 1781 og hos kammerherre amtmand
Moltke i 1787.
Manuskript 477 paa universitetsbiblioteket indeholder en fuld
stændig fortegnelse over cheferne ved Vesterlens regiment i det 18de
aarhundrede til og med 1777, som jeg vil medta her:
Sehested 1700.
Sesterfleth 1711.
Garman 1712.
Blix 1716.
Eichstådt 1722.
Fien 1736.
v. Krogh 1740.
Deichman 1753.
Koss 17591.
Bruggeman 1761 2.
1 Kan
l/ll 1758 i
2 Maa
han svaret
ikke være rigtig; oberst Kristian Koss var da alt død; han druknet
Byglandsfjorden.
ogsaa være feil; Bruggeman var regimentets chef endnu i 1766, da
skat av Menstad i Gjerpen; i alle fald var han det i 1764. da han
GJERPEN
21
Tonsberg 1762.
Deichman 1777.
Sammesteds findes ogsaa en opgave over de forskjellige gager
ved regimentet pr. l/i 1766. Efter denne hadde
obersten
1125 riksdaler
oberstloitnanten
575
—»—
en major
325 —» —
» kaptein
» premierloitnant (ikke opgit)
»
»
»
»
sekondloitnanl
sergeant
furer
korporal
475
—» -
132
38
36
30
—»—
— »—
—»—
—»—
sendte videre kaptein Abels klage over sogneprest Henrik Berg i Fyresdal. Forresten het han vistnok ikke Briiggeman, men Brugman.
FOGDERNE I BRATSBERG FRA DE ÆLDSTE
TIDER TIL 1745, DA FOGDERIET DELTES
Oprindelig
én sine
fogednærmeste
for hele overordnede
Skiens sysle i og
for
Bratsbergvar
len.derDebare
hadde
sysle
mændene og senere i de kongelige lensmænd. Skjønt de vistnok kun
for en mindre del var bosatte i Gjerpen, medtar jeg dog her en for
øvrig ikke ganske fuldstændig liste over dem.
Gaute Erikssøn nævnes 5/4 1399 som «fogothe i Skido syslo». Han
kom ogsaa til at indeha de høiere embeder som syslemand og riks
raad. Han bodde paa søndre Mæla og ligger begraven paa Gimsø.
I 1415 var Helge Tordssøn Gautes «ombudsmand» i Telemarken.
Herlaug Pederssøn betegnes alt i september 1414 som «fuithe i
Skydo syslo». Endnu i 1432 er Herlaug «foguth» og vel adskillig
længer. Herlaug bodde paa nordre Mæla 1.
Gudulv Kristjarnssøn, «fogute i Skide syslo» 3i/,s 1436 (? utyde
lig); maaske kun midlertidig.
Haakon Pederssøn var foged 7/3 1452. Muligvis fordi Mæla var
optat, bodde han nede i Skien.
Jens Pederssøn «fauded» 8/6 1459 og 4/io 1465. Disse tre Peders
sønner har vistnok været brødre.
Erik Erikssøn er nævnt 8/s 1463 midt inde i Jens Pederssøns
funktionstid; har maaske bare for en tid avløst ham. En anden,
som i denne tid nævnes paa samme maate, er Hans Martinssøn.
Anund Andersson, foged i Skiens sysle 14/n 1477.
Erik Kristjernssøn var alt ansat noget før l/io 1482.
Ture Matssøn, 6/3 1486, Vi 1488, 24/6 1491. Ture bodde paa Brats
berg, hvor vel ogsaa hans forgjængere har bodd.
1 Mer om Gaute og Herlaug under storgaarden Mæla.
GJERPEN
23
Isak Lorenssøn, 0/3 1492.
Gisle Stenssøn, 5/8 1506.
Jeppe Skaaning, 8/n 1510, 5/3 1512. Flere av de foregaaende har
vel ogsaa været danske.
Peder Kyrning; han kom i kassemangel. I et brev til kongen,
dateret 30/g 1515, beklager han sig i denne anledning over Hans
Skrivers brutale fremgangsmaate mot ham. «Han beskrev alt det
paa gaarden var og lukte meg ute fra øl og mat og alt det, paa
gaarden var». «Gaarden» er maaske Bratsberg. Brevet er ellers
skrevet i Skien.
Nils Mortenssøn erkjendte i et brev, datert 20/i0 1515, «af for
numstig (fornuftig) og hæderlig mand hr. Thomas i Hiterdal at
have oppebaaret et bælte til 17 lod og 3 lod skede (skeer) paa Hel
ligs (Helliks) vegne for nogen sag, som hans kone gjorde.» Det, Hel
liks kone hadde gjort, var, at hun «ulovis», d. e. uten lovens tillatelse,
hadde tat en ko fra en mand. Hun maatle allsaa gjennem sogne
prestens formidling finde sig i den bitre tort at maatte bøte, med sit
kostbare sølvbælte bl. a., for sin egenraadighet. Nils bodde paa Brats
berg.
Sevren Skriver var foged 10/11 1537. Han steg senere til borger
mester i Skien.
Nils Skriver betegner sig, idet han er vidne til en gaardhandel
oppe i Høidalsmo, som «ridefoged i vestre Telemarken», hvad vel
ikke hindrer, at han ogsaa var det i det ovrige Telemarken.
Hans Kjøbenhavn («Kjobenhavn» vil vel sige, at han var en kjø
benhavner) betegner sig i et brev, han 21/5 1547 utstedte paa Tveito i
Laardals hovedsogn, som «ridefoged i Telemarken». En hel del
«dandemænd» svor der «Ulvor paa Aase» kvit og fri for det lege
maal, som honom var tillagt for Torgrim Aalandslis kvinde Gro
Egilsdatter. Aalandsli ligger ogsaa i Laardals hovedsogn litt længere
op end Tveito. Ulvor (Halvor) Aase var vistnok ikke Laardøl, men
maaske hjemmehørende borte i Flatdal. Værre gik det et par maa
neder senere, 28/7 1547, Amund Stenerssøn fra Svartdal, som maatte
betale «Købijnghafn, rijfoget, fornomsto sven», 120 lod sølv for hans
søn Kjetils «dobbelte kjætteri» med sin moster og sin fars søster
datter; men det var da ogsaa grove kjætterier!
Hans Strengenberg, 14/s 1549, bodde i Skien
Hans Stabel, 25/10 1561.
Tomas Frantssøn, 1567.
Torkel Riber, 1578.
24
GJERPEN
Jens Ibssøn, 1580.
Iver Kristenssøn, 1585.
Drage (?) Nilsson, 1592, 1597.
Klaus Klaussøn, 1599.
Anders Mikkelssøn, «Kngl. May. foged over Telemarken», 1601,
1611, 1612, 1616, 1618, 1620, 1621, 1626. Anders Mikkelssøn skrev en
smuk haandskrift. I hans signet staar A. M. S. Han døde 19/io 1627.
De fleste fogder i denne tid har kun været det i faa aar, og selv de,
der var det i længere tid som Anders Mikkelssøn, var det med av
brytelser. Anders bodde i Skien, hvor han i 1623 drev ølhandel! Ellers
hadde han sagbruk i gang flere steder, baade i Skien og i Solum og
oppe i Bø. Han var to ganger gift, først med Maren Andersdatter og
saa med Anne Kristensdatter, som overlevet ham.
Tåge Erikssøn var «ridefoged paa Skatlandet» (d. e. i nedre Tele
marken) 1602, 1604 og 1605.
Laurits Jenssøn, «ridefoged over Telemarken og Bamle» 1606.
~'k 1613 gav han, da tidligere foged, lensmand Jorgen Flekstvet i
Laardal et godt vidnesbyrd for hans tjeneste som lensmand, dengang
han var foged.
Thomas Jenssøn, 1609. Han blev borgermester i Skien og senere,
i 1623, lagmand. Han bodde paa nordre Brække. Efter ham kom
igjen Anders Mikkelssøn 1611 og utover.
Jon Thomessøn (Sommer) avløste Anders Mikkelssøn og var
foged «i Bamle» det aar, Anders Mikkelsson døde, 1623. Han sluttet
som foged i 1635. Da var hans haandskrift en skjælvende gammel
mands. Allikevel levet han endnu i mange aar, saa han har vel ikke
været saa gammel, som han skalv til. Han dode som borgermester i
Skien, hvad han forresten alt hadde været en tid, før han sluttet som
foged. Jon Thomessøn var en meget rik mand, som eiet baade mange
sagbruk og meget jordegods. Saaledes hadde han, mot at gi jord av
8 huders skyld, 1631 ved mageskifte med kronen erhvervet den vakre
Fjære gaard i Solum ved Nordsjøs nederste bugt. Den hadde kun
halv skyld eller 4 huder mot det, han gav i vederlag; men saa var
beliggenheten prægtig, og mangen rikmand har bodd der. Fjære varr
som tilhørende Gimsø kloster, i det 16de aarh. kommet under kronen
og blit statseiendom. Jon Thomessøn eiet fra 1642 ogsaa Ulefos gaardT
hvor han sammen med en anden rik Skiensmand, eieren av Mæla,
Jan Trinepol, hadde 5 sagbruk i gang. I Gjerpen eiet han i 1652:
8 huder i Sneltvet, 5 i Venstøp og 3 i Foss, alle gode gaarder. End
videre eiet han Jomfruland utenfor Langesund. For at komme i be
GJERPEN
25
siddelse av denne skjønne o, Gimsøklosterjomfruernes hvilested, der
hadde en skyld av 8 huder, hadde han git gaarder baade i øvre og
nedre Telemarken paa tilsammen 16 huder. Men hans prægtigste
eiendom var kanske hans gaard ved Skien, «Eed», ute ved broerne.
Denne solgte han til staten i/io 1639 og fik for den 1500 riksdaler. Den
blev nu brukt som toldbod og bolig for lensmændene, indtil den al
deles odelagdes av den store flom i 1653 1. Jon Thomesson var, som
sagt, en av Skiens rikeste mænd i sin tid. Den samlede skyld av
hans jordegods var 471/2 tønder og 22 huder 3 skind. Han betalte 9
riksdaler i skat, mens den rikeste betalte 11. Hans hustru het Ellen
og overlevet ham.
Hans Andersson var foged 1635—1641 og bodde antagelig i Skien.
1/5 1639 skriver han: «Pesten grasserer i Telemarken». Han døde om
kring 1665, længe efter at han hadde sluttet som foged. Ifølge hans
forøvrig meget ugreie regnskaper syntes der være en hel del uerlagte
skatter fra den tid, han var foged, op til 20 aar gamle og mer! Bo
bestyrelsen begyndte da at indkræve disse formentlige restancer; men
almuen svarte paa tingene opover i Telemarken, at de «ikke vidste, at
nogen var hannem noget skyldig; herpaa vilde de gjore deres ster
keste boged» (ed paa Biblen?). «Item,» svarte de, «er en del gjeldnere
døde saa længe siden, at det kan regnes udi pestens tid.»
Ove Anderssen (en bror av Hans?) blev Hans Anderssons efter
mand i 1642. Han bodde først paa Klyve i Solum, senere paa Romnes
i Holla. Ove Andersson var en rik mand, likesom Hans Thomessøn.
I Gjerpen eiet han Sneltvet, Skilbred, søndre Fossum og Aarhus, hvor
han bodde i sine senere aar. 1644 hadde han jordeiendomme til en
samlet skyld av 30i/s tønder, 22 huder og 3 skind. I 1649 eiet han
yderligere Sove i Holla paa 10 tønder skyld og i Gjerpen Gravli og
Vibeto samt 2 tønder i Ballestad. Hertil kom sagbruk i Skien.
Ove Andersson var først gift med enken efter den i 1641 avdøde
trælasthandler Halvor Nilsson, Anne Jakobsdatter, som dode i 1651.
Hans anden hustru, «Maria Ove Andersens», begravedes i Gjerpen
28/7 1664, kun 25 aar gammel, og aaret efter io/9 1665, blev han ogsaa
selv nedsat i Gjerpen kirke, kun 471/2 aar gammel. Han var altsaa
født i 1618 og ikke fuldt 25 aar, da han blev foged.
Peder Jensson, foged 1647—1652, bodde ogsaa en tid paa Romnes.
Han blev senere borgermester i Skien, hvor han blev begraven 5/6
1676, 63 aar gammel.
Klaus Andersson, bror av Ove, var saa foged i to-tre aar, til om
1 Mer om gaarden paa Edet under Bratsberg.
26
GJERPEN
kring 1655. Da i 1653, som foran nævnt, en flom. hadde ødelagt Told
boden, Jon Thomessøns forrige gaard, bortleiet Klaus Anderssen sin
bygaard for vinteren 1653—1654 til bolig for kongens lensmand, som
var blit husvild ved flommen, og fik herfor 70 riksdaler i leie. Klaus
Anderssøn blev senere lagmand og er en meget kjendt mand. Blandt
hans mange børn var da den senere fru Anne Arnold paa Borgestad.
Klaus var gift med den rike borgermester Anders Kristenssøns søster
Anne Kristensdatter. Han døde i 1681 1.
Hans Tidemand bodde ogsaa i sin fogedtid paa Romnes, der nu
holdt paa at bli en fogedgaard paa grund av sin bekvemme beliggen
het som nogenlunde central i fogderiet. Hans Tidemands fogedtid
var forresten ogsaa ganske kort, 1655—1657. Dog synes han igjen at
ha overtat embedet for en stund omkring 1670. 18/9 1655 bortsatte han
paa Sandok i Vinje en liten gut for Klaus Anderssøn, men fik pengene
igjen 9/9 1659 og betalte dem til Jørgen Bastianssøn. Hvad skal det
betyde? I sit første fogedaar hadde han fakket en Bohuslening, som
hadde begaat et stort indbrudstyveri hos hr. Bent Svenssøn, «Guds
ords tjener i Solum». Tyven hadde pinsenatten brutt sig ind gjen
nem prestens kammervindu, brukket op et skrin, som stod der, og
derfra tat 1 guldring, 6 guldmynter og 40 sølvriksdaler. Han opgav for
retten, at det var et «kvindfolk», som hadde faat ham til at gjøre
det. Av pengene hadde han git hende 14 riksdaler og vel ogsaa
guldringen. Resten hadde han slarvet bort. Han hadde 5—6 aar
været i kongens tjeneste, men var rømt av tjenesten. Han blev arre
stert i Tønsberg, dømtes fra livet og blev hængt. De, som hadde
nogen varig fordel av affæren, foruten dem, som hadde faat tyve
kosterne av ham, var først og fremst «mestermanden», som fik 8 riks
daler for sit bryderi, presten, som for synderens beredelse til døden
fik 1 riksdaler, og klokkeren, som for det, han gjorde, bekom 1/2 riks
daler.
Den Iste februar 1670 overtok Hans Tidemand forpagtningen av
al den uvisse indkomst av Bratsberg amt og Skiens by for 300 riks
daler «in specie» pr. aar. Ved den uvisse indkomst forstodes bøter
for hor, slagsmaal og lignende, derimot ikke saker med paafølgende
konfiskation eller arvefald. Desuten skulde han ha 10 pct. av ind
tægten av de saker, som han selv, uten anmeldelse, kom under
veir med.
I 1677, da han ikke længer var foged eller straffeforpagter, men
bodde i Skien, stevnet han en mand fra Vinje til tinget paa Sandok
1 Mer om ham senere under Lagmandsgaarden.
GJERPEN
27
i anledning en hest, som han hadde solgt ham for 8 aar siden og
hadde utgit for en god hest, men befandtes at være et gammelt øk,
der hadde selvdødt samme aar, Tidemand hadde kjøpt det. Ut
faldet kjendes ikke; men det var jo unegtelig rart av fogden at vente
saalænge med stevningen, fra 1669 til 1677, samt uten videre at forut
sætte, at hesten var død av ælde.
Tidemand var gift med en datter av Jon Thomessøn og eiet
meget jordegods, deriblandt Fjære og Ulefos, som vel var arv med
konen.
Vincents Pederssøn fulgte Tidemand i fogedembedet 1657. I dette
aar begyndte den nye krig med Sverige under Fredrik den tredje,
og fogden fik meget ekstraarbeide i den anledning. Saaledes ind
logerte han i dette aar 38 fra Skien utskrevne matroser i 131/2 dag
hos skipper Anders Wind i Langesund, der fik 10 skilling dagen pro
persona for deres underhold. I 1658 sendte han Henrik Klaussøn fra
Skien til Moss med et betydelig utstyr til de fra Telemarken utskrevne
«knegte», som foreløbig hadde faat sit kvarter der. Man hadde skrapet
meget sammen: 190 vadmelskjoler, 180 do. bukser, 268 skindunder
trøier, 220 do. underbukser, 274 skjorter, 280 par strømper, 226 par
sko, 116 par vanter, 20 par ski (NB) og 94 bøssehylster. Om alt dette
var kommet fuldfærdig fra Telemarken eller om noget var stelt til i
Skien, kan man ikke se. Jeg vet, at fogden i øvre Telemarken i 1814
fik sendt en hel del slike saker nedover til soldalerne borte ved græn
sen; men krigen var dengang endt, før det kom frem. Dette kom dog
vistnok frem til dem, som skulde ha det. En anden, litt senere for
sendelse, som ogsaa besørgedes ved Henrik Klaussøn, var det meget
übehageligere med. Det var 57 rømlinger fra Telemarken, som han
skulde transportere til Halden, hvor de skulde avleveres til Fredrik
Budde, foruten 4 mand til kaptein Haagens (d. e. kaptein Haagen
Borgessøns) kompani. Det gik bra, og de blev alle «indførte til lei
ren». For god utførelse av dette vistnok ikke lette hverv fik Henrik
Klaussøn sig utbetalt 10 riksdaler. Senhøstes samme aar sendte fog
den igjen 31 mand, der fordeltes til 3 kompanier, nemlig, foruten til
Haagens, til Johannes's og Michels kompanier. Det er rørende fa
miliære betegnelser paa de 3 kapteiner. Aaret før, altsaa i 1657,
hadde Jakob Sørenssøn og Mikkel Andersson ført ikke mindre end
228 soldater fra Telemarken til Moss; men det var ikke desertører.
Likeledes var Peder Rasmussøn reist med 40 hester derfra, som
skulde til Akershus. Mens soldaterne opholdt sig i Skien, kaldte en,
som het Oluf Larssøn, dem sammen til deres officerer ved at «røre
28
GJERPEN
trommen». Dette gik ogsaa bra, og fogden betalte ham 6 riksdaler
for det.
Vincents var foged fra 1655 til 1662. Aaret, efterat han hadde
sluttet som foged, kjøpte han sig en sag i 80, men kom derunder i
uleilighet for en stridbar og kraftig kvinde, som ikke var ræd den
forhenværende foged, men paastod, at den grund, hvorover sagren
den blev fort, tilhørte hende, og at hun ikke vilde finde sig i saadan
«anmasselse».
Vincents Pedersson døde ung som saa mange storfolk i den tid;
han blev begraven 2/8 1668, kun 37 aar gammel. Hans hustru Marte
Davidsdatter var fra Tønsberg og en søster til raadmand i Skien
David Davidssøn (Jonchen). Fire aar efter giftet hun sig igjen, med
stiftsskriveren Jens Mogenssøn (Stoltenberg). Fogdens born sees at ha
kaldt sig «Lihme»; kan det være efter gaarden Limi i ovre Gjerpen
og komme av, at Vincents Pederssøn har bodd paa denne vakre gaard,
som senere længe var lensmandseiendom? Den ældste søn, David,
blev født 1659, datteren Karen døptes 6/6 aaret efter, men døde som
halvvoksen, ikke fuldt 13 aar gammel, og blev begravet 20/4 1673. En
yngre datter, Birgitte, døpt 2/2 1662, blev gift i Gjerpen, 23 aar gam
mel, 4/9 1685, med stiftsskriver Joakim Thomessøn (Hein). En endnu
yngre datter, Kristine, døpt 22/4 1664, blev, 32 aar gammel, en sjelden
moden alder for en jomfru, gift med sogneprest til Finnø, Klaus
Klaussøn Pavels.
Vincents Pederssøn tor ha været en gudfrygtig og kirkeelskende
mand. Mens han var foged og kjendt med forholdene i Telemarken,
foræret han kalk og disk til Vraadals kirke. Inskriptionen paa dem
lyder saa: «Denne kalk og disk er af ærlig (d. e. hædcrlig) og for
standige karl Vinzenz Pedersøn, K. Mj. foged i Telemarken, foræret
til Vrodals kirke anno 1659.»
Oluf Nilsson fulgte efter Vincents og var foged 1662—1668, da
han dode, kun 30 aar gammel, og blev begraven 20/7 1668. Han var en
dansk mand, født paa Hirschholm paa Sjælland i 1638. Paa tinget paa
Berdal i Vinje optok han samme aar, som han døde, 13/g 1668, tings
vidne over Bjørn Vasshus, som hadde fortalt, at lensmanden i Vinje,
Tov Berdal, hadde sagt: «Det blir ikke godt, før de slaar fogden ihjel.»
Da Tov sa dette, sa Bjørn: «Tal ikke saa høit; de hører det, vi siger.»
Da bandte lensmanden, vendte sig om ved tingbordet og sa til Bjørn:
«Jeg vånder, Djævelen, ikke om, hvem hører det.» Lensmanden har
vel altsaa ordlydende sagt: «Eg vandar, Dævelen! ikkji om, kven høi
rer det!» Der blev ikke ført noget videre prov om disse lensmandens
GJERPEN
29
ord; men Bjørn selv hadde i vidners overvær paastaat, at fogden
vilde «sætte ham fast uden skyld og brodc». Fogden lot lensmanden
passere; men mot Bjorn «satte fogden i rette, at Bjorn bør for saa
danne hans ord at straffes og for slige ord og tale have sin boslod
forbrudt». Var fogden saa morsk, kunde vel Tov Berdal ha noget ret
i, at det blev ikke godt, for de slog fogden ihjel. Men saa blev de da
kvit ham allikevel, idet doden om sommeren reiste med ham uten
nogen saadan hjælpersmand. Der kom, som ventelig, ny foged inden
aarets utgang; men der kom ogsaa ny lensmand i Vinje, hvorledes
saa Tov Berdal kom ut av bestillingen. Den nye lensmand i Vinje
het Aslak Gjelhus og den nye foged het Anders Andersson; men for
inden vi gaar over til ham, skal tilføies, at samme dag, som Oluf
Nilsson var stedet til jorden, blev der holdt skifte efter ham. Men
det hændte nok det, som var værre, engang imellem: at der blev holdt
skifte, mens den dode endnu laa i sin seng!
Oluf Nilsson var l2/6 1664 blit gift med Kirsten Isaksdatter Falk
fra Risør. Hun dode alt 3 aar efter, 28 aar gammel, og begravedes
12/n 1667. Hun efterlot sig en son, der hadde kostet hende livet. Den
lille blev døpt 4 dage for hendes begravelse, 8/u 1667, og fik navnet
Hans Jørgen; han var bare 9 maaneder", da han ogsaa mistet sin far.
Men en rik arving blev han; ti fogdens bo kom paa 14 469 riksdaler
-^gjælden 1112 riksdaler, altsaa netto 13 357 riksdaler.
Anders Andersson var alt 14/g 1668, et par maaneder efter forman
dens dod, tilstede paa tinget i Fyresdal og vel i andre prestegjeld
endnu tidligere. 2/10 1669 blev han borgermester i Skien og sluttet
som foged litt indi det nye aar.
Filip Adolf Pauli, søn av «dr. medicus regius» Simon Pauli, var
paa tingene i ovre Telemarken 1670, 1671 og 1672, men blev saa av
sat for «overhørighed». Han giftet sig n/s 1670 med Gyri Olavsdatter
- man maa næsten tro, det har været en telemarksjente. I saa til
fælde har ogsaa det været en overhorighed, nemlig mot den gode
skik og tone, av en mand i hans stilling og av en saa fin oprindelse.
Han levet endnu mange aar og døde først i 1714 «i stor fattigdom».
Han bodde da i Skien, fik fri begravelse som fattig, men «med alle
klokker»; han var jo av høiere stand.
Peder Nilssøn avgik efter 3 aars forløp ved døden i 1675. Han
hadde i denne tid utvist megen «nidkjærhed» overfor knivstikkere og
andre forbrydere i Telemarken og vistnok i det hele overalt, hvor
der var en skilling at tjene.
Kristian Fiirst blev beskikket 28/5 1675. Han skulde ifølge be
30
GJERPEN
skikkelsen ha 200 riksdaler i fast løn; men dertil kom vel sportler.
Fiirst var endnu kortere tid foged; ti han blev alt begravet aaret efter
ansættelsen, den 6/i2 1676, kun 36 aar gammel. Det ser ut, som det
var unødig længer at slåa fogderne ihjel; de døde snart likevel.
Jørgen Schnell utnævntes til Fiirsts eftermand allerede 3 dage
efter hans begravelse, den 9/i2 1676. Det var rask ekspedition! Næste
aar i februar var han alt oppe paa vintertingene i øvre Telemarken.
Heroppe kom han i bittert fiendskap med sorenskriver Roch i Øst
fjeldene. Det var vel ikke bare under samværet paa tingene, de faldt
ut. De bodde muligvis ogsaa i samme prestegjeld, i Seljord. Da «rok
ken og snellen» hadde trættet længe nok og tilstrekkelig bevislig
gjort kontrapartens mange skrøpeligheter, endte deres mellemværende
med begges avsættelse! Man skal ikke kaste sten, naar man selv sitter
i et glashus. Jørgen Schnell stammet fra Haderslev. Hans søn Klaus
Jørgen Schnell, der var født i Kristiania 5/4 1702, blev generalløit
nant, hvad der tyder paa, at Schnell manglet ikke evner; det gjorde
forresten heller ikke Roch. General Schnell døde i Kristiania 9/3 1783..
81 aar gammel. Den 5/8 1697 var der skifte i Skien i boet efter sko
maker Henrik Schnell, der bodde paa Li. Han har vistnok tilhørt
slegten, om han ikke var bror av fogden; for tidens skyld kunde han
jo været det.
Schnells eftermand Herkules Weyer blev utnævnt til foged <V 7
1685. Som saadan bodde han i mange aar paa Romnes i Holla, til han
blev borgermester i Skien; da bosatte han sig i Gjerpen, paa nordre
Brække, og sluttet som foged. Weyer var født i 1654, døde paa
Brække og blev nedsat i Gjerpen kirke 14/7 1716, 62 aar gammel.
Weyer hørte til storfolket i Skien. Han var gift med den høit
ansete lagmand Klaus Anderssøns yngste datter Anniken, «lille Anne»,
søster av Storanne, fruen paa Borgestad. Anniken var 18 aar, da hun
blev gift i 1692; men allerede i mars 1700, 26de til 29de, var der skifte
efter hende paa Brække. Stakkars unge frue! Hun hadde saa mange
kostbare smykker, foruten sine to smaa, i live værende børn, Anne
Dortea, 6 aar, og Nils 4 aar og 8 maaneder. For at vareta de smaas
tarv møtte til forretningen avdødes to svogere, brigadier Johan Arnold
og tolder Jørgen Erboe. Boet var rikt. Dets sjøboder og sagbruk i
Skien taksertes til 2 700 riksdaler, jordegodset i Gjerpen, Holla, Sau
herad, ja op til baade Kviteseid og Tinn værdsattes i alt til 14 803
riksdaler. Sikre fordringer til 829 riksdaler, fordringer mellem visst
og uvisst til 722 riksdaler 1 mark 12 skilling.
Sønnen Nils blev, 25 aar gammel, 9/2 1719 gift med Birgitte Lange
GJERPEN
31
og døde 20/9 1744, 50 aar gammel. Datteren Anne Dortea blev gift med
den velstaaende rektor Jakob Rasch i Kristiania.
Mikkel Ørn, som sukcederte Weyer, hadde først været fuldmæg
tig hos ham. Han var en son av lensmand i Fyresdal Jens Nilssøn
Ørn, der døde paa sin gaard Eikland i Skafse i 1703. Ogsaa Ørn
bodde, som Weyer, paa Romnes. Julaften 1709, da han skjøt julen
ind med en pistol, var han saa uheldig at skyte sig selv ihjel,
hvorledes det nu nærmere gik for sig; kanske hadde han alt smakt
formeget paa juleøllet. Til at pryde hans kiste ved begravelsen blev
der hentet likklæde fra Skiens kirke. Ørn var kun 40 aar gammel
og vistnok ungkar. Han var av bra folk, men i alle fald i sin tidlige
ungdom noget løs i kjærligheten. Saaledes hadde han, da han op
holdt sig i Seljord, muligvis som skrivekar, et løsbarn med Aslaug
Svensdatter, som blev døpt 28/t 1690 og kaldet Maren, og vel 3 aar
efter fik han et til med Gunvor Tovsdatter; det var ogsaa en pike,
som blev døpt io/6 1693 og kaldet Mari.
Eftermanden Hans Krag bodde paa søndre Mæla og var kun
foged i 4 aar. Han blev begraven 9/i 1714, kun 36 aar gammel. Det
er merkelig, saa kortlivede som specielt mange av fogederne var i
denne tid. Med Krags hustru Elisabet Katrine var det ogsaa som
med saa mange av samtidens fruer. Hun var død paa barselseng 5
fjerdingaar før sin mand og blev begraven i Gjerpen kirke.
Nils Hichman fortæller i sin «Selvbiografi» følgende historie, der
ikke geraader fogden Krags hjerte til stor ære; han skriver: «En
ung, vakker pige fra Telemarken havde faaet barn med sin stedfar
og blev ført til Skien og dømt til at halshugges (Men stedfaren da,
hvad dømtes han til; hun hadde vel forresten ogsaa dræpt barnet).
Dommen blev ogsaa exeqveret. Ligefør henrettelsen fandt sted, trak
fogden sin kaarde paa skafottet og sagde til hende: «Jorden skal
drikke di I blod!», hvorpaa presten, den bekj endte Iver Hesselberg,
trøstende føiet til: «Frygt ikke; ti Guds søn har udgydt sit blod for
dig!» Hvorledes det nu nærmere var med fogden, om dette nærmest
skulde være paa lovens og embedets vegne, saa var disse hans ord
og denne hans adfærd saa hjerteløs, at døden med rette straks efter
puttet ogsaa ham selv ned i en kiste og satte ham ind i gravkjel
deren.
Melchior Høyer, foged 1714—1719. I 1716 klaget han til «Slots
loven» over, at han intet hadde faat av sin gage, som han sa: «ikke
paa samme det allerringeste erholdet»; men om han hadde faat hver
skilling av den, hadde det ikke hjulpet ham i den økonomiske
32
GJERPEN
«misere», hvori han straks efter befandt sig; det viste sig, at der var
en forfærdelig underbalance i fogedkassen, det ganske utrolige be
lop: 33 000 riksdaler! Der maa ha været noget ganske særeget, som
har voldt det. De kjendte rikmænd Nils Josten og Joakim Borse
hadde ved hans tiltrædelse 3/j. 1715 været saa uforsigtige at kautio
nere for ham som foged. Efter 29/6 1719 at ha leveret en «general
ekstrakt» av regnskapet for det forrige aar, «undveg» fogden; han var
da tre dage forut blit suspenderet. Baade Josten og Borse ruinertes.
Zahlkassereren, Paul Weibye, var ogsaa indviklet og gik likeledes
fallit. Baade Josten og Weibye arrestertes, og Josten dode i fængs
let i Kristiania l/io 1729. Hoyer kom senere tilbake, og da hans kau
tionister hadde betalt for ham, levet han siden i ro paa nordre
Brække. Han har maaske ikke været saa skyldig, som han var dum.
Nogen helt har han heller ikke været; ti der fortaltes, at da en stor
flok telemarkinger i 1716 kom ned til Skien for at delta i krigen mot
Karl XII, vilde de ha fogden til at gaa i spidsen for dem mot sven
skerne. Da Hoyer undslog sig, tok de fat i ham og truet med at
dræpe ham, — forsaavidt noget i likhet med birkebeinerne og Sverre;
men Melchior Hoyer var nok ikke Sverre!
Amtmand Nobel, der just i de dage var tilstede i Skien som med
lem av Slotsloven, reddet den fortvilede stymper i hans vaande, idet
han bod telerne sin stedson kaptein Testmann som en heldigere forer
end fogden, og under hans kommando drog de saa videre ostover;
men fogden var dermed ikke hjulpen; ti der kom en ny flok, og da
maatte fogden med og «fulgte dem med bange hjerte». Bedre kunde
man heller ikke vente av en, som hadde den tomme fogedkasse paa
samvittigheten! Det har vel hjulpet Hoyer litt, da han kom tilbake
fra sin undvigelse og igjen bosatte sig paa Brække, at den rike major
Holmboe, som bl. a. hadde kjapt Borgestad efter fru Arnolds dod, var
hans svoger; Hoyer var gift med hans søster Else.
Joachim Schweder blev først konstitueret ved Hoyers suspension
og ansattes senere fast i 1720. Han var foged til sin dod, 13/io 1745.
Han befandtes da, som Hoyer, i kassemangel, men i en rimeligere
grad. Han eiet og bodde paa søndre Brække, som i over en mands
alder, om end under adskillig gjenvordighet, forblev i fami
liens eie. Familien var i sin lid meget utbredt i Gjerpen. Joakim
Schweders hustru het Kristine Gai. Blandt deres born kan særlig
merkes sønnen Jens Severin, der blev prokurator, og datteren Kri
stense, der blev gift med Gjerpenspresten Johan Fredrik Monrad.
GJERPEN
33
Efter Schweders avgang deltes fogderiet i to: øvre Telemarkens
og Nedre Telemarkens.
Fogderne i nedre Telemarken indtil 1814 var Knud Borg, utnævnt
2/12 1745, foged til 1751; Peder Scavenius, utnævnt 10/5 1751, suspen
deret 1753; Andreas Rougtvedt, konstitueret 27/9 1753 og fast ansat 11/u
1757. Han tok avsked med pension 1/7 1773. Efter ham fulgte Samuel
Thornsohn, der fik titel av «kammerraad» og var foged 1773— 1806, da
han dode. Han eide og bodde paa den store gaard Søve i Holla. Hans
datter Edel Marie Thornsohn blev gift med Eidsvoldsmanden kap
tein Enevold Steenbloch Brandt Høyum, son av oberst Peter Nikolai
Hoyum. Kaptein Høyums datter Ernstine Birgitte blev gift med
kirkesanger ved Holla kirke Nils Dahl, som var den næstsidste pri
vate eier av den nuværende landbruksskolegaard for Bratsberg amt.
Efter Thornsohn fulgte Bendix Plesner, som utnævntes 16/10 1807 og
døde i 1827.
I ovre Telemarken kom først kammerraad Paul Hansen, der
suspendertes i 1771 og senere avsattes. Efter ham fulgte justisraad
P. H. Cloumann. Han var medlem av riksforsamlingen paa Eidsvold,
bodde paa sin gaard Moen i Kviteseid, den nuværende prestegaard,
tok paa grund av tiltagende sykelighet avsked i 1814 og døde i 1817.
3 — Gjerpen.
11.
EN GAMMEL LENSMANDSSLEGT I GJERPEN
Denrede
ældste
i Gjerpen,
som Han
det har
væretsit
mignavn
mulig«Lauris
at faa
paa,lensmand
er Laurits
Paulssøn.
skriver
Polszen» og var lensmand i Gjerpen 1558. Den næste er Dyre Meen,
som var lensmand i 1585 og endnu i 1596. Han var muligvis Laurits
Paulssøns eftermand. Han var lensmand baade i Gjerpen og i Eid
anger og dermed ogsaa i Slemdal, som den tid hørte til Eidanger.
Dyre bodde paa Mén og drev med trælasthandel og sagbruk. Simon
Dyressøn, den foregaaendes son og efterfølger i lensmandsbestillin
gen, er nævnt som lensmand i 1612. I 1635 er han opført som eier
av jordegods til 31/2 tondes, 4V2 huds og 3 skinds skyld. Han levde
endnu i 1644.
Efter Simon Dyressøn fulgte tydelig lensmænd av en ny slegt,
men av en slegt, som nu gav bygden dens lensmænd slegt efter slegt:
Frants Kristenssøn, lensmand i 1666.
«Kristen lensmand» er sandsynligvis en son av Frants, hvad
bedstefarsnavnet viser; men navnet Frants forekommer senere neppe
i slegten, i alle fald ikke i lensmandsrækken. Kristen lensmand var i
1691 fadder hos den ansete mand Anders Nilsson Gjerpen paa Aar
hus i. I 1701 og 1703 sees han likeledes at ha været fadder, nu sam
men med sin søn Hans, og i 1708 sammen med sin søn Peder. Kristen
lesmand døde antagelig i 1712.
Peder Kristenssøn, lensmand i 1712. Han var født i 1688 og døde
5/s 1744, 56 aar gammel. Han hadde flere born, saaledes 1714 dat
teren Ellen, 1724 Pernille, 1726 Karen, 1728 sønnen Kristen og vistnok
mange indimellem disse av mg noterte, deriblandt sønnen Peder,
som blev hans eftermand. 22/2 1726 var han fadder hos den høit1 Se Gjerpen I under sogneprest Nils Halvorssøn.
GJERPEN
35
staaende kaptein Holmboe. Han bodde paa Berberg og kakles derfor
ofte «Peder Berberg».
Peder Pedersson var lensmand de følgende 20 aar, til 1764. Han
bodde paa Bratsberg og kakles derfor iblandt «Peder Bratsberg.»
Kristen Pedersson, den forriges son, var født 1723, blev lens
mand 1765 og bodde paa Lund. Kristen Pedersson var under navn
av «Kristen Lund» tilstede ved en registrering paa Loberg 1774.
Sønnen Peder Kristensson hadde, omkring 77 aar gammel, guld
bryllup !2/i 0 1831. Han var altsaa født i 1754 og gift 1781. Guld
bryllupet feiredes i kirken med stor hoitidelighet. Det gamle brude
Gamle lensmand Pedersen, omgit av sin familie.
par, som forresten da var noksaa skrøpelig, var igjen fremme for
alteret, hvor provst Munch i nærværelse av en talrik forsamling av
slegt og venner holdt en tale til dem. Peder Kristenssøn bodde paa
Limi, som siden i mange aar var lensmandsgaard. 4 aar eftcr døde
guldbruden Wfø 1835, 79 aar gammel, og 4 aar derefter igjen døde han
selv, 21/4 1839, 85 aar gammel.
Peder Pedersen, født i 1782, hadde overlat ombudet længe før sin
fars død. Han var blandt valgmændene i 1814, da Eidsvoldsmændene
kaaredes. Hans hustru het Anne Dortea Lund. Han dode
1874,
92 aar gammel.
Peder Kristian Lund Pedersen var født 23/j 1828 og hadde i mange
aar styret ombudet for sin far. Hans hustru Kirsten var fra Holla.
36
GJERPEN
De blev gifte 22/10 1874, da han var 46 aar gammel, samme aar som
hans far døde. Han døde *&fo 1899, 71 aar gammel. Med ham sluttet
rækken, 8 lensmænd, søn efter far uten avbrytelser, gjennem halvtredje hundrede aar! Det er vel noget enestaaende. For efterkommeres skyld kunde slegten godt ha leveret Gjerpen lensmænd til
denne dag; men særlige omstændigheter kom til, og bestillingen gik
over til en ny mand, der hverken hørte til slegten eller til bygden.
j
NOGLE GAMLE DØDSBOER I GJERPEN
Anders
Klaussøn,
en søn
av denenrike
lagmand
Klaus Andersson,
var gift
med Karen
Tonsberg,
datter
av stiftamtmand
Matias
«de» Tonsberg. Anders bodde paa sin fars tidligere gaard nordre
Brække, og her dode hans hustru i ung alder vaaren 1697. 17de, 18de
og 19de mai holdtes der skifte efter hende paa Brække. De hadde
hat 2 born, sønnerne Matias og Klaus, opkaldt efter bedstefædrene;
men den lille Matias var alt død før sin mor.
I boet var der meget jordegods. Der var eiendomme i Eidanger,
Saude, Bø, Seljord og Kviteseid samt helt op til Skafse foruten i
Gjerpen selv, hvor boet eiet 2 bruk i Løberg og 2 bruk i Luksefjeld,
Bestul og Gromstul. Brukene paa Løberg taksertes, det ene til 270
riksdaler, det andet til 200. De to eiendomme i Luksefjeld, som vel
nærmest var sætrer, taksertes til 10 riksdaler hver. Dertil kom flere
sagbruk. Alt i alt taksertes det faste gods til 15 118 rdl. 1 mark » skil.
«Mobilia», d. e. losøren, værdsattes til 1890 rdl. lmark 6 skil. Men
det er «den salig frues» smykker og klær, som jeg her særlig vil
vække interesse for. Av guld eiet hun 2 ringer, den ene taksert til
120 rdl., den anden til 90 rdl., altsaa tilsammen til mer end det min
dre av brukene i Løberg, 1 armbaand paa 101/2 lod til 84 rdl., et andet
paa 10 lod til 80 rdl. og et halsperlebaand til 60 rdl. Av sølv hadde
hun hat en hel masse, baade smykker og bordtøi. Blandt den salig
frues gangklær kan merkes:
1 hvit silkekjole med guldrender og med guldgarnering paa rød
taft, taksert til 14 rdl.; et underskjørt av samme «ty», taksert til
7 rdl. En anden kjole med sølvgarnering til 10 rdl., et skjørt av samme
tøi til 8 rdl., et hvitt silkeskjørt med bred guldgarnering nedenom til
14 rdl. o. s. v.
38
GJERPEN
Ikke længe efter, i 1698, døde manden, der var assessor i over
hofretten i Kristiania, kun 36 aar gammel, og der holdtes da ny regi
strering paa Brække den 15de mars 1698 og følgende dage. For stift
amtmand Tonsberg motte denne gang bergraad Nils Mechlenburg.
Sønnen, den lille Klaus, var nu eneste arving.
Av assessorens guldsaker kan nævnes en signetring, et signet,
en guldkjæde o. s. v. Den salig mands gangklær var rikt prydet
med guldknapper, do. render, do. frynser, do. agramaner, — røde
klædesbukser, sorte silkestrømper, sort fløielsgehæng til hirschfænger,
1 gammel brun peruqve, taksert til 4 rdl., et par puntlærs støvler
med sporer o. s. v.
Det samlede jordegods taksertes nu til 10 032 riksdaler 23 skil.,
hvorav synes fremgaa, at en betydeligere del var solgt i mellemtiden.
Av løsøren, hvis værdi derimot nu var meget betydeligere, blev solgt
ved auktion i alt til et belop av 652 rdl. 2 mark 19 skil., mens man
beholdt til sønnen for 2 138 rdl. 1 mark 10 skil. Boets samlede sum
utgjorde 19 506 rdl. 1 mark 15 skil., tilgodehavende, visst og uvisst,
2 819 rdl. 3 mark 22 skil.
Den foran omtalte foged Herkules Weyer, der som foged hadde
bodd paa Romnes i Holla, kom senere til at bo paa nordre Brække,
da han var blit borgermester i Skien. Anders Klaussøn hadde været
en svoger av ham, da Weyer var gift med hans yngste søster Anniken.
Som foran fortalt, blev heller ikke hun gammel. Registreringen efter
hende holdtes 26de—29de mars 1700, kun to aar efter registreringen i
hendes bror assessorens dødsbo. Denne avdøde unge frue hadde det
heller ikke manglet paa kostbare smykker og staselige klær. Jeg
skal regne op nogle av de første: 1 ring med 6 store og 6 smaa rosen
stene udi taksertes til 50 riksdaler, 1 sort ameleret do. til 40 rdl., 1
liten rund ring med 12 diamanter til 3 rdl., 1 Uten do. med 5 smaa
demanter 6 rdl., 1 smykke med krone samt en liten «poile» (?) til
45 rdl., 2 armbaand tilsammen 146 rdl., 21 dobbelte dukater 84 rdl.,
1 liten hodevandsflaske 5 rdl. m. m. m. Den rike lagmand hadde ikke
sparet paa sin yngste datters utstyr; men noget var vel ogsaa git av
andre, f. eks. av manden. Likeledes var der meget sølvstas. Den unge
frue, som hadde været gift paa det 7de aar, var ikke mer end 25, da
hun døde.
Man kan komme til at tænke paa Kingos salme, som just skriver
sig fra disse tider, specielt 2det og 3die vers av salmen: «Sorgen og
glæden, de vandre tilhobe»:
GJERPEN
39
Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde en sorg i sin barm.
tidt ere bryst under dyrebart smykke
fulde af sorger og hemmelig hann.
Alle har sit,
stort eller lidt.
himlen alene for sorgen er kvit.
Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende aar
høit over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgaar.
Alle ting maa
enden opnaa,
himmelens salighed ene skal staa
Endnu et dødsbo vil jeg ta med. Paa nordre Løberg bodde et par
mandsaldre senere en konditioneret gaardbruker, som maa antages
at ha været av foged og borgermester Weyers slegt; det var en, som
het Klaus Henrik Weyer. Han var ugift og sykelig og hadde en hus
holderske, som het Mette Holmgreen. Klaus Weyer døde 23/2 1774, og
neppe var han sluknet, i alle fald ikke endnu begravet, da den tarve
lige prokurator Fermann paa kammerraad forhenværende foged Han
sens vegne (en ikke mere respektabel person) styrtet sig over hans
efterladenskaper, som gribben paa aadslet, for at gjøre «indførsel» i
boet. Lensmanden Kristen Lund indfandt sig ogsaa og gjorde ind
førsel for Joakim Adtslew paa sondre Brække. De to foretok da en
«forseiglingsforretning». De var kanske bange for, at husholdersken
eller andre ellers skulde nytte leiligheten til at stikke noget tilside
av den dødes eiendele.
Weyers kjør het:
1. Gyldenstjerne, taksert for 8 rdl.
2. Spangelin,
— »—
6
»
3.
4.
5.
6.
—»—
—» —
—»—
—» —
6
4
5
4
»
»
»
»
—» —
3
»
Løbergros
Weyerros
Kindros i
Brandros
7. Drople
Weyers boksamling bestod av følgende boker:
1. Bibel, 1 rdl.
2. Fornøielige tanker, 10 skil.
1 Kaldt saa, fordi hun hadde røde kind. staar der!
40
GJERPEN
3. Hybners geografi, 2 rdl. 1 mark
4. • Bedendes kjæde, 8 skil.
5. Salmebok, 8 skil.
7 kjer og 5 bøker! Med undtagelse av geografien har bøkerne
vistnok dertil været fillete. En belæst mand har ikke denne pepper
svend fra Skien været. Videre opskreves i boet, tilhørende hans per
sonlige utstyr: 1 peruqveblok med 3 peruqver, alt taksert til 2 mark,
1 par pistoler 6 riksdaler, 1 sølvlommeur 10 rdl., 1 porcellæns snus
daase 1 rdl. 2 mark, 1 tambaks do. 1 mark, 1 grøn klædeskjole og vest
4 rdl., 1 brun do. med rødt damask 4 rdl., 1 rød klædeskjole med
vest 3 rdl., 1 violet kjole med blaat damaskfor 10 rdl., 1 sort silkefløils
vest og bukser 6 rdl., 1 blaa atlaskes vest 2 rdl. — det blir alle kamæle
onens farver —, 1 sort moringsvest 1 rdl., 2 blaa sydde vest-forstykker
1 rdl., 1 hvit nankinstrøie 1 mark 16 skil., 1 rød silke- eller grasittes
(?)vest 1 rdl., 1 par sorte tor de mains (?) bukser 2 mark, videre 1
manchetskjorte med kniplings manchetter 3 rdl., 1 hat med «galuner»
2 mark, 1 «fin» hat 3 mark; 5 hvite halsbaand og 1 par sorte silke
strømper er ikke værdsatte, men 9 par brune handsker er tilsammen
takserte til 6 skilling! De maa ikke ha været rare.
JORDBRUKS- OG ANDRE LANDMANDS
FORHOLD I GJERPEN OMKRING 1750
Vistnok
paalægi Bratsberg,
av den danske
riksstyrelse
henstillet davæ
rende efter
amtmand
den tidligere
oberstløitnant
Ese
mann, i 1743 til sognepresterne i amtet at forfatte en beskrivelse hver
av sit prestegjeld. Beskrivelsen skulde formes som en besvarelse av
43 forskjellige sporsmaal.
Beskrivelsen av Gjerpen er dateret 12/5 1743 og undertegnet «Mon
rath», d. e. gamle David Monrad; men skriften viser, at det i alle fald
ikke er den gamle sogneprest selv, som har renskrevet den, om han
nok har gjort utkastet til den; ti den gamle var av den art, at han
helst vilde gjøre alting selv,skjønt han hadde en ung flink kapellan
i sin son og senere efterfølger. Beskrivelsen er ellers, som de fleste
andre, ganske kort, kun henimot 4 foliosider; det er saa rart med det,
som skal gjøres efter paalæg og ikke utspringer av egen lyst og spe
ciel interesse. Jeg anfører her, hvad der falder under ovenstaaende
overskrift. Spørsmaalene gjengives ikke i beskrivelsen; der henvises
kun til deres nummer. Saaledes da «ad 3», hvorpaa der svares:
«Hvad jordens beskaffenhed angaar, da er den maadelig fruglbar,
naar Gud velsigner sæden, men kan dog langtfra ikke tilstrække at
forsyne indbyggerne, og som den meste del bestaar af enge og korn
land, findes ingen jord udyrket.» Det sidste er übegripelig; der fin
des jo endnu mer end nok av udyrket, men dyrkbar jord. At jorden
i Gjerpen, helst omkring prestegaarden og nede i bygden, kun skulde
være «maadelig» frugtbar og avlingen aldeles avhængig av heldig
veir, kan kun forstaaes av, at Monrad var dansk og i sin bedøm
melse gik ut fra danske forhold paa Fyen og Sjælland eller smaa
øerne ved dem, hvor Monrad hadde levet sin barndom. Naar han
saa videre skriver: «Heder findes her ingen, saa er og sognet befriet
42
GJERPEN
fra sandflugt eller den saakaldte flyvesand», da har han vel helst
hat forholdene i Jylland for øie.
«Ad 5» skriver han: «Korn, som her saaes og avles, er i almin
delighed havre eller det saakaldte blandkorn av byg og havre tillige;
byg saaes og avles her noget, men av intet saa tilstrækkelig, som
til indbyggernes egen nødtørftighed og underhold behoves, saa meget
mindre kan sælges eller udfores, da de fleste av almuen mere end
den halve tid av aaret trænge til kjøbmanden og andre til at optage,
hvad de til livets ophold behøve.»
Efter dette har man dengang slet ikke dyrket hverken rug eller
hvete i Gjerpen. Naar Monrad taler om «kjobmanden og andre», som
Gjerpensbonden kjøpte byg og havre av, da har han antagelig ved
disse «andre» særlig tænkt paa de danske jagteskippere, med hvem
folk drev handel 1 under deres opseiling til Skien.
Merkelig nok synes man dengang i denne henseende at være
kommet længer i Hollen end i Gjerpen; ti Hollapresten skriver til dette
spørsmaal: «Paa en del steder i Holden prestegjeld håves nogen
braatte eller rønningsland, hvor lidet (d. e. litt) rug saaes. Paa egrene,
foruden ganske lidt lin og hamp, saaes lidt byg, formedelst mangel av
hævd og retskaffen dyrkning lidet hvede, noget halvhavre (d. e.
blandkorn) og festen havre.» I ethvert fald var altsaa forholdet noget
bedre end i Gjerpen.
Paa samme spørsmaal 5 svarte presten i Solum hr. Andreas
Baar: «Jorden, som med Guds velsignelse er frugtbar, er dog ikke
saa frugtbar, at den kan give hver gaards eiere sin brodføde.» Han
siger videre som Gjerpenspresten: «Ingen jord findes udyrket. Ingen
heder findes i dette prestegjeld. I prestegjeldet vokser mestendels
havre og lidet (d. e. litt) blandingskorn, ikke nok lil opsidderne selv,
langt mindre at avhandle (d. e. sælge) til andre.»
Til spørsmaal 6, som maa ha angaat havestellet, gir Monrad den
sørgelige oplysning: «Træfrugter ere ingen av, som kan regnes, uden
nogle nødder, som hist og her kan vokse, som dog ikke er av nogen
betydenhed.» Altsaa endda slet ingen frugthaver, i hoiden kanske
nogen «urtegaarde», men hverken epletrær, plomme-, pære- eller
endog morel- og kirsebærtrær! Kan det være mulig? Ikke engang
paa prestegaarden eller bygdens storgaarder, som Fossum, Mæla,
Borgestad? Kanske han ikke medtar slike gaarder som noget ikke
hithørende, men alene tænker paa de almindelige bondegaarder.
Til dette spørsmaal 6 om træfrugterne svarte Hollenpresten om
trent som Gjerpenpresten, men var dog ved dette spørsmaal, som
GJERPEN
43
sedvanlig, litt meddelsommere. Hr. Stabel i Hollen siger: «Udi Hol
den prestegjeld falder ingen træfrugter uden nogeii hasselnodder, som
bortrives av børn og ungdom, førend kjærnerne bliver fuldmodne.»
Forsaavidt synes dog forholdene ogsaa i denne henseende at ha været
noget bedre i Hollen end i Gjerpen, som hr. Stabel foier til: «Item
falde plomme- og kirsebærtræer hid og did samt vilde æbletræer.»
Paa dette spørsmaal svarer presten i Solum, ligervis som Bam
blepresten, slet intet; de har vel syntes, at disse spørsmaal var like
saa urimelige til dem som spørsmaal 7, «om indvaanerne gjorde salt
til egen eller andres fornødenhed.»
Ad 13 om kreaturholdet bemerkes, at «det lidet smør og ost, som
derav kan faaes, er dog altfor utilstrækkelig til egen fornødenhed og
livsfode.»
Enhver, som har beskjæftiget sig med gjennemgaaelsen av gamle
skifter, vil paa den anden side ha lagt merke til, hvor langt større
besætninger man holdt dengang end nu trods den større opdyrkning.
Det har da vel været en elendig fodring, som har odelagt avkast
ningen.
Ad 18 om «indbyggernes egenskab og inclination» kan det ogsaa
i denne forbindelse ha sin interesse at medta presternes svar. Monrad
siger om Gjerpensogningerne, at «deres egenskab og inclination er
til arbeide». Solumpresten siger væsentlig det samme om sine sogne
barn; men Hollapresten siger i sit svar paa spørsmaalet med stor
bitterhet: «Gud give, at jeg med sandhed kunde tillægge Holdens
prestegjelds almue i almindelighed nogen god egenskab eller inclina
tion; altfor mange desværre inclinerer for det, som intet duer. Dog,»
føier han til, «findes her, Gud ske lov, ogsaa nogen hvede iblandt
denne klinte.»
LITT OM EIENDOMSFORHOLDENE MED
HENSYN TIL GAARDENE I GJERPEN
OMKRING 1760
Amtmand
Fr. G. Adelers
som han
sit
andet embedsaar,
1766,skatteprotokol,
opbevares i museet
paa indrettet
Brække. i Jeg
medtar et utdrag derav vedkommende Gjerpen.
Gjemsø kloster eiet og svaret skat av følgende gaarder: Bole,
Hoppestad nedre, 4 huder i Strømdal, 3 huder i Glenna, 2 huder i
Baugerød, 2 huder i Aasterød, 5 huder i Hyni søndre, hele Hyni
nordre og 3 huder i Nøklegaard.
Skiens kirke eiet: 1 hud i Ekaasen, 1 hud i Høimyr og 1 hud i
Fjeld.
Skiens prestebol eiet: Enggrav med Skifjeld og Sukken.
Skiens laugstol (d. e. lagmandsembedet): 6 huder i Stensaasen
samt Haugen; sidstnævnte var forøvrig blit solgt fra i 1762.
Fossum jernverk: hele Løberg, baade søndre, midtre og nordre,
likesaa Øvrum, Sneltvedt, baade søndre og nordre, likesaa Bø sondre
og nordre, Hoppestad øvre, 5 huder i midtre Venstøp, hvis bruker
ved den tid var apoteker Wølner i Skien, nordre Rising, 1 tonde i
nordre Sem, Kise, Aas nordre, Mo, 3 tønder i Otterholt, som for hadde
tilhørt Solum kirke, Dyrkol, Stulen, 1 hud i vestre Haugerød samt
Bø vestre og østre i Luksefjeld.
Som specielt Løvenskioldsk familiegods er optat i skatteproto
kollen: Fossum søndre, 3 og 6 huder, Fossum midtre («Midfossen»)
6 huder, Fossum sag. «Hyttens kvern» eiedes av Herman Lovenskiold,
men bruktes av cancelliraad Løvenskiold. Det samme var tilfælde
med Sanden (nu Sanni), hvorav «junker» Løvenskiold eiet 3 huder;
men de bruktes av cancelliraaden, der forøvrig eiet Borgestad, 8 huder,
1 hud i øvre Sølen (nu Søli) samt det øvrige av Sanden, der forovrig
da laa øde.
GJERPEN
45
Foged Schweders dødsbo eiet: 4 huder i nordre Frogner, 6 skind
i Dybedal samt et bruk i Ballestad.
Simon Schweder eiet 4 huder i søndre Brække.
Prokurator Jens Schweder eiet 6 huder i nordre Foss og Fossum
kveni.
Wilhelm Schweder 3 huder i søndre Foss.
Jakob Schweder 4 huder i Sem ovre og Sem midtre. Fru geheimeraadinde Adeler 2 huder i Kjolnes, som Maurits Schweder
brukte for hende.
Tolder Lange 5 skind i ostre Borge, søndre Rising og 1 hud i Sukken søndre.
Oberst Brugman Menstad med Torbjørnsrød.
Cancelliraad Schnell 1 hud i Kjølnes.
Kammerraad Hansen 4 huder i nordre Brække.
Abraham Nilsens enke 4 huder i søndre Falkum.
Søren Christensen nordre Falkum.
Forvalter Bredsdorf eiet 2 huder i søndre Venstøp; det samme
gjorde prokurator Weyer.
Kaptein Rasch 1 tønde i nordre Sem, Kaptein Rye 3 tønder.
Justisraad Bentzen 6 huder i søndre Limi.
Msr. Elias Winther 1 hud i Aarhus og rektor Winther 1 hud i
nordre Mæla («Melum»). De 12 huder i nordre Mæla var utstykket
mellem mange eiere. Saaledes hadde — foruten rektor Winther —
Anders Gjertsen 6, Simen Zachariasen 2 huder ll l*2 skind, Iver Blehrs
enke 1 hud 11/2 skind, Peter Gasman 1 hud.
Sondre Mæla tilhørte i det hele og store Didrik v. Cappelen; men
Peder Juel eiet 6 skind, likesaa Simon Jørgensen og Joakim Jørgensen
1 hud.
Lensmand Kristen Pedersen hadde skattefrihet av 3 huder i Lund.
Fredrik Wesseltorft 4 tønder i søndre Frogner (prokurator Schwe
der eiet nordre Frogner. Jørgensen, Zachariasen og Wesseltoft var
vistnok nær samhørige, velstaaende Skiensfamilier).
Iver Blehrs enke eiet ogsaa 1 hud 3 skind i Mustvet, foruten
hvad hun eiet av nordre Mæla. Blehr har vel i sin tid bodd paa
Mæla og hat sin eiendom paa Mustvet paa andre siden av Børsesjø
til underbruk og til sommerbolig.
Kristen Brun eiet Sørbø og søndre Stensaasen.
Joakim Atzlew: Bukselodden.
Bratsberg med Kolken, Eikunrød, nordre og søndre Follestad, i
46
GJERPEN
alt 19 huder, var skattefrit som adelig sædegaard efter kammerkol
legiets skrivelse av 30/3 1765.
Nils Hansen Buer eiet skattefrit Mén posigaard. Ifølge kammer
kollegiets skrivelse av 20/i2 1766 skulde opsidderne paa Ramsaasen for
dette og følgende aar «nyde skattefrihed for overgangen ildsvaade».
Litt før, ved kngl. resolution av iVn 1766, hadde Grunderød faat halv
skattefrihet av 3 huders skyld «for skade ved fjeldskred og vandflom.»
Det blev efter dette kun et mindretal av gaardene i Gjerpen, som
eiedes og dreves av selveierbønder, ja, et ganske betydelig mindretal,
saavidt jeg kan se. Merkelig er forresten, hvor mange byfolk det var,
som søkte at skaffe sig gaard og jord i Gjerpen. Det har vel været
baade til faste bosteder og til «avlsgaarde».
INGEBORG AKELEYE
Ingeborg
Akeleye blev
13de mai
1741 og var av gammel
dansk
adel. Hendes
far, fodt
tidligere
kommandørkaptein
Jens Verner
Akeleye, var i 1756 blit overlods i det søndenfjeldske Norge og var
bosat i Tønsberg. Det var en mand av tvilsomt moralsk værd.
Herman Lovenskiold fra Fossum, hvis bedstefar Herman Leo
poldus 6/n 1739 var blit ophøiet i adelsstanden under navnet Løven
skiold, var født noget senere i samme aar, tø/ig 1739. Av rygtet
kjendte han til frøken Akeleyes store skjønhet; men hende selv kjendte
han ikke. Ja, han hadde endnu aldrig set hende, da han, mens han
opholdt sig i Frankrike, tilskrev en ven, sorenskriver Friis, der bodde
paa den store gaard Falkensten ved Horten, om han vilde være ham
behjælpelig med at indlede en forbindelse med frøken Akeleye med
egteskap som formaal. Den sværmende elsker var jo ikke kommen
langt ut i aarene og livets erfaringer; men han var da altid en 23 aar.
Friis efterkom hans anmodning. Familien Akeleye skulde om en tid
reise til Kjøbenhavn og indskibe sig fra bryggen paa Horten. Denne
leilighet skulde benyttes. Det var i 1762. Herman Løvenskiold kom
hjem og indfandt sig paa Falkensten. Efter forutgaaende avtale med
sorenskriver Friis som mellemmand blev de to presentert for hver
andre paa Hortens brygge. Der paafulgte saa en længere forhandling
med faderen; men enden blev, at familien skulde tænke nærmere
over det og gi besked fra Kjøbenhavn. Svaret blev gunstig. Den
forelskede yngling, som hadde fundet, at virkeligheten stemte med
hans forestillinger, reiste snarest mulig ned til Kjøbenhavn, hvor han
alt i januar det paafølgende aar blev forenet ved egteskapets baand
med gjenstanden for sin kjærlighetsdrøm. Men han kom snart til paa
en litet hyggelig maate at vaakne op av sin deilige drøm. Virkelig
hetens kolde prosa viste sig. For hele den Akeleyeske familie, den
48
GJERPEN
skjønne unge dame iberegnet, hadde det ene bestemmende været,
at frieren var meget formuende. Især var saa tilfældet med den
tyranniske, griske svigerfar, som temmelig snart vilde ha haand i
svigersønnens midler. Det begyndte med, at han forlangte, at Her
man Løvenskiold skulde sælge Fossum og i det hele sine eiendomme
i hjembygden og bosætte sig hos svigerforældrene i Tønsberg. I
dette øiemed indkjøpte svigerfaren paa egen haand en gaard i Tøns
berg til bolig for de nygifte. Dette blev dog formeget, likesom Løven
skiold i det hele var ilde tilfreds med sin myndige og egoistiske sviger
far, der da ogsaa paa sin kant blev yderlig misfornøiet og uttalte sig
om svigersønnen med største bitterhet. «Monsieur Løvenskiold», sa
han saaledes, «er en slet og ilde optugtet dreng.» Det værste var, at
han med flid syntes at komme med slike nedsættende uttalelser i
datterens nærværelse, likesom hans stadig ogsaa rev ned paa hans
familie, hvor han kunde komme til. Det er ikke at undres paa, at
omgangen mellem det unge par selv blev, som det sagdes, «koldsin
dig», især da det ved nærmere bekjendtskap viste sig at være meget
litet av aandelige berøringspunkter og gjensidig sympati mellem dem.
Efter en større scene endte det med, at Herman Lovenskiold forlot
Tønsberg og hus og hustru og reiste hjem til Fossum.
Forholdet mellem de to egtefæller kunde vel endnu ha rettet sig,
især hvis den unge kone hadde unddrat sig sin fars indflydelse og
vogtet sig for andre indflydelser av en endnu farligere beskaffenhet.
Hvorledes det var, saa var de to igjen flyttet sammen, idet hustruen
var reist efter til Fossum; men til ulykke for dem begge kom Løven
skiold noget senere til igjen at stifte nærmere bekjendtskap med en
dansk adelsmand, der rigtignok var en helt anden type end over
lodsen Akeleye og meget finere av herkomst. Det var grev Kristian
Konrad Danneskiold, der endog var av kongelig oldenburgisk æt;
han var nemlig en sønnesøn av statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve.
Gyldenløve hadde, som bekjendt, oprettet Larviks grevskap. Efter
hans død i 1704 gik det over til sønnen Ferdinand Anton «Danne
skiold-Laurvigen», og da han døde i 1754, først til hans ældste søn
Fredrik Ludvig, og da han i 1762 var død uten avkom, tilfaldt
grevskapet den yngre bror, ovennævnte Kristian Konrad Danneskiold.
Han kom ved denne tid op fra Kjøbenhavn og tok ophold paa den
gamle «Herregaard» fra Gyldenløves dage eller maaske alt da paa
gaarden Gulle Rauan ved Larvik 1. Den høiadelige greve var en vak
ker og elegant herre og lik sin bedstefar en stor dameven, forøvrig i
1 Gulle Rauan ligger i Hedrum; se Lorens Bergs bok om Hedrum under
•denne gaard.
GJERPEN
49
det hele en fordærvet og samvittighetsløs person, der med rette
hjemme i Danmark gik under navnet «den onde greve». Han var 41
aar, kammerherre, storkors av Danebrog og indehaver av en høi stil
ling i marinen. Hans hustru Dortea Sofie v. Holstein hadde været
meget ældre end greven, og han hadde utelukkende egtet hende av
hensyn til hendes store rigdom. Hun hadde nemlig været hofdame
hos dronning Anne Sofie, som ved sin død hadde testamentert hende
50 000 riksdaler. Nu var hans frue just død for en kortere tid siden,
og saa meget større frihet hadde altsaa den kurtiserende fine hof
mand. Bak ryggen paa den troskyldige, visnok litet kløgtige egte
mand, der var betat av den nye husvens høie stand, indledet greven
et kjærlighetsforhold til den unge, vakre frue. Bekjendtskapet hadde
begyndt med et par formelle visiter fra begge sider, men fortsattes
som venskap under hyppigere samvær og gjensidige besøk til Fossum
og til Rauan. Fru Ingeborg hadde heller ikke været noget stø i mo
ralen for, og det var ikke saa meget at undres paa, at den kjække,
livlige greve snart tiltalte hende mer end hendes «kedelige» hus
bond og fik hende længer avsted end tilbørlig, saa forholdet snart
blev til aapenbar forargelse.
Grevens løse moral og hans kvindejagt var velbekjendt nok i
Kjøbenhavn; men muligvis paa forhaand übekjendt for Løvenskiold
og hans frue, skjønt det er litet rimelig. Greven hadde netop utført
en merit i den retning, som alverden talte om, og som just hadde
været den nærmeste aarsak til, at han var kommen op til Norge. Har
Lovenskiold kjendt noget til dette, saa var hans forhold likeoverfor
den berygtede, farlige greve en endnu større daarskap end hans blinde
og tankelose forelskelse i frøken Akeleye. Danneskiold hadde nemlig
aaret for dette bekjendtskap mellem greven og familien paa Fossum
kom istand, i 1765, bortført den skjønne, attenaarige skuespillerinde
Mette Marie Rose og holdt hende indespærret i sit palæ i Kjøbenhavn.
Hendes far klaget til kongen, og greven fik ordre til «ufortøvet, inden
3 gange 24 timer», at begive sig til Norge, likesom han lagdes i en
vældig. mulkt paa 10 000 riksdaler for sit forargelige forhold. Den
unge skuespillerinde, der nok heller ikke var nogen uskyldig engel,
forvistes fra Kjøbenhavn i 2 aar og fik ikke lov til igjen at komme
tilbake til scenen. Grev Danneskiolds nye kjærlighetshistorie med
Ingeborg Akeleye gav forøvrig anledning til den Kjøbenhavnske vits:
«Siden greven ikke kunde plukke rosen, maatte han noie sig med
akeleien.»
Ingeborg Akeleyes egteskap med Herman Lovenskiold blev op
4 — Gjerpen. 11.
50
GJERPEN
lost; men det var allikevel ikke dette fruens utilladelige forhold til
greven, som! egentlig forte til skilsmissen mellem egtefællerne; det var
snarere fru Ingeborgs griske far, som vilde benytte sig herav for
gjennem en separation muligvis allikevel at faa tak i en større del
av svigersonnens penger. Han satte i det oiemed op en separations
kontrakt, der gik ut paa, at hans datter skulde faa 16 000 riksdaler av
sin mand og derhos den i Tønsberg indkjøpte gaard til sin bolig. Paa
den maate vilde overlodsen igjen ha hende hos sig og dermed ogsaa
antagelig ha haand over hendes midler. Den bedragne og medgjørlige
egtemand lot sig virkelig ogsaa forelobig bevæge til at gaa med paa
dette hoist urimelige forlangende, hvorefter hr. Akeleye reiste med
datteren til Danmark. Løvenskiolds ven sorenskriver Friis fik dog
modificert noget den opstillede pengesum, idet han som godtgjorelse
for den übehagelige juridiske bistand, han ydet Akeleye, fik belopet
nedsat til 13 000 riksdaler, uten at sorenskriveren selv vilde motta
noget av det saaledes for Løvenskiold indsparte, da det fra hans
side kun var en tjeneste, han ydet sin ulykkelige ven. Overenskom
sten, der helt gjennem er ganske karakteristisk, begynder saaledes:
«Efterat vi underskrevne, jeg Herman Løvenskiold, eier av Fos
sum jernverk, og jeg Ingeborg Løvenskiold, født Akeleye, fra vores
egteskabs begyndelse og nu næsten i trende aar har med taalmodig
hed, men forgjæves ventet, haabet og av den Høieste tilbedt os, at
hjerterne, dem vi paa begge (?) sider rent ud maa tilstaa ikke for,
ved eller efter vores bryllupsakts fuldbyrdelse har været sammen
knyttede med det kjærlighedsbaand og den overensstemmelse, der
kunde gjøre vores egteskab lykkeligt for os selv og fornoieligt for vore
venner,» — — saa, saa.
Egteskapet blev opløst 3i/3 1766, og Løvenskiold forpligtet sig til
at overlate sin fraskilte hustru den i Tønsberg indkjøpte gaard samt
at betale hende 1 000 riksdaler aarlig i 13 aar. Den samvittighetslose
og egoistiske far vilde nu disponere datterens midler og truet hende
endog med uhug», som hun skrev til sorenskriver Friis, hvis hun ikke
heri føiet ham. Hun forlot da Tønsberg og tok sin tilflugt til .soren
skriverens hjem, efterat hendes mor, der ikke i dette stykke holdt
med sin mand, flere ganger hadde været ængstelig for, at hun i sin
fortvilede stilling skulde berøve sig livet. I en erklæring herom siger
sorenskriver Friis bl. a. følgende, efter at ha git en fremstil
ling av forholdet: «Saaledes er denne ulykkelige frue bleven gift, og
da hendes fader ikke reusserede udi (d. e. da det ikke lykkedes hen
des far) at faa hendes mand med sine midler under sin direktion, er
GJERPEN
51
hun, for at skille manden av med denne kapital, bleven skilt fra sin
mand, siden av sin fader haardelig begeignet.»
Ved kammerherre Sperlings hjælp — en person av samme kaliber
som greven selv — blev grev Danneskiold av den alt halvt sindssyke
kong Kristian den syvende igjen kaldt tilbake til Danmark i 1766 og
utnævnt til admiral; men da han i denne stilling viste stor uduelighet
og tillike ellers faldt i den ustadige og vilkaarlige konges unaade, blev
han paa Struensees foranstaltning i 1770 avsat og i alle fald forbudt
at vise sig ved hoffet. Fru Ingeborg, som hadde reist efter ham til
Danmark, fulgte ham ogsaa i det følgende aar tilbake til Norge og
levde med ham i løs forargelig forbindelse, til greven døde i 17831.
Greven hadde git hende løfte om at gifte sig med hende, men vred
sig altid fra det. I 1777 testamenterte han hende dog nye 13 000 riks
daler, da hun ikke fik flere penger fra sin mand. De skulde utbetales
av hans bo, og efter en haard proces med arvingerne fik hun dem
ogsaa utbetalt i 1787. Hendes far var da alt død for flere aar siden,
i 1772, og hadde i det hele med hensyn til hende ikke utrettet andet
end at gjøre sin datter baade brødefuld og til en begyndelse i alle
fald ogsaa meget ulykkelig. Fru Ingeborg gik imidlertid videre paa
kjærlighetens stier og hadde vistnok alt før grevens død fundet en
nY gjenstand for sin kjærlighet. Det var en svensk mand, Karl von
Manderfeldt, der ogsaa var en tvilsom person, som titulerte sig dels
«landraad», dels «legationssekretær». Hans oprindelige navn var Karl
Ingman, og han hadde av forskjellige grunde, specielt paa grund av
nogle mislige pengeaffærer, maattet forlate Sverige. Han hadde imid
lertid faat lov til at anta det finere navn «von Manderfeldt», blev der
efter kjendt med greven, og da han var en meget behagelig selskaps
mand, blev han snart omtrent uundværlig for ham, saa han ansatte
ham med titel av «intendant» som opsynsmand over sine eien
domme og med 1 000 riksdalers aarlig lon. Endnu samme aar, som
greven døde, Vn 1783 giftet fru Ingeborg sig med von Manderfeldt.
Hun var da 42 aar, han bare 36. De flyttet først husene paa «Rolig
hed» ned til bygrænsen, hvor de sattes op igjen og kaldtes «Karlsro».
Det blev dog hverken Karis- eller Ingeborgsro; ti parret flyttet om
1 Lorens Berg meddeler i boken om Hedrum. al fru Ingeborg i 1770 kjøpte
gaarden Gulle Rauan av løitnant Dannenfeldt for 2333 riksdaler. Alt før hadde
hun kjøpt en del av «Smør Rauan» og i 1772 kjøpte hun resten av sidslnævnte
gaard og gav tilsammen 930 rdl. for den. Endelig kjøpte hun i 1780 den nærlig
gende gaard Aasildrø for 820 riksdaler. 1771 blev der sat op nye huser paa Gulle
Rauan. Den fik samtidig det hyggelige navn «Rolighed», og her døde greven !)/4
1783, 60 aar gammel.
52
GJERPEN
en stund ind til Kristiania, hvor de leiet general Mangelsens tidligere
gaard («Mangelsgaarden») og førte der «et stort hus», l
Efterat fru Ingeborg hadde vundet sin proces i 1787, flyttet de
saa ned! til Kjøbenhavn, hvor de fandt og ikke fandt et nyt «Karlsro»
ved Taarbæk. Ogsaa her levet de en tid et selskabelig liv; men nu
gik det stadig nedfor med dem. Da fru Ingeborg døde i 1804, 63 aar
gammel, var det noksaa smaat for hende, og von Manderfeldt vendte
tilbake til Sverige, hvor han døde i Venersborg i 1813, 66 aar gammel.
Saavel i Danmark som i Sverige hadde han skaffet sig nogen ind
tægter ved som politisk agitator at virke for en forening av de skandi
naviske riker, med understøttelse en tid fra det svenske hof og en
tid fra det danske.
Herman Lovenskiold giftet sig senere igjen, men holdt sig nu,
klok av skade, paa kjendt grund, idet han egtet Inger Marie Deich
man, en datter av oberst Vilhelm Deichman i Solum. I 1793 solgte
han Fossum til sin yngre bror Severin og levet nu ogsaa selv sine
sidste aar i Solum, nemlig paa Faret utenfor Skien, hvor det nuvæ
rende amtssindssykeasyl er bygget. Her døde han i 1799, 60 aar gam
mel, efter endnu en gang til at ha provet egteskapets lykke, nemlig
efter sin kones død, med søsteren 2.
1 General Johan Mangelsen døde i 1769: men nu er den store gaard. som
endnu staar, blit mere svarende til sit almindelige navn. end den dengang var.
2 Mere om Herman Løvenskiold senere under Fossum gaard. Om Ingeborg
Akeleye og von Manderfeldt se mer hos Ludvig Daae. «Det gamle Kristiania», men
særlig i et par avhandlinger i Dansk personalhistorisk tidsskrift, 4de række 3die
bind og 6te række 2det bind. Derfra er meget av ovenstaaende hentet.
ET OPLØP AV GJERPENSOGNINGERNE
Gjerpensogningerne
er vistnoksa:som
regel
folk; man
men
som boktrykker Aslaksen
«Jeg
blirmeget
som fredelige
en love, naar
vil ta den fattige brodbit fra mig,» saaledes gik det ogsaa engang i
aaret 1796 med nogen fra Uthaugen og fra Osebakken, som dengang
endnu horte til Gjerpen.
Ifolge en kngl. forordning av 30te juli 1768 skulde danske korn
fartoier under sin opseiling til Skien sælge til «strandsiddere» langs
fjorden og elven, som maatte ønske at faa kjøpe sig noget korn. En
dansk skipper vilde en dag ikke etterkomme denne forordning, men
seilte videre, døv for alle tilrop og bønner. Da man trodde, at han
opforte sig saaledes mot Hans Majestæts lov efter paavirkning av
visse kornhandlere oppe i Skien, satte det ondt blod og gav anledning
til nogen optøier, som hittil hadde været ganske enestaaende paa disse
kanter. De kjøbmænd i Skien, som man særlig hadde mistænkt, var
Peder Flood 1 og Ole Coudrio samt Albert og Hans Blom.
Foruten de egentlige strandsittere var der ogsaa nogen fra østre
og vestre Porsgrund samt en storre del bønder fra Uthaugen; men
bevægelsen utgik fra Osebakken, hvor der dengang bodde mange
fattige smaafolk, arbeidere, haandverkere og sjømænd.
St. Hansdag 1796 kom Uthaugingerne i flok og følge, med skraal
og skrik, op til Skien, hvor de trængte ind i husene til forskjellige
og holdt en svær sjau. Beboerne, særlig de kvindelige, søkte i sin
dødelige angst at stagge dem, saa godt de kunde, med mat og drikke
og anden traktering. Politimesteren i Skien dengang, Bentzen, prø
vet ogsaa at dæmpe spektaklet med gode ord, uten at det lykkedes
for ham. Dog maa man si, at tumultuanterne ikke gjorde sig skyldige
i nogen farligere utskeielser med vold og drap og ildspaasættelse eller
1 Efter ham skal «Petersborg» paa Venstøp ha sit navn.
54
GJERPEN
slikt; men fænomenet var nyt, hjælpeløsheten stor, og «raske helte»
synes der ikke at ha været videre av blandt borgerne.
Saa ganske lempelig for dog urostifterne ikke. De tok saaledes
den av kjøbmændene, som de hadde mest imot, kjøbmand Peder Flood,
ut av hans gode seng om natten, førte ham i bare skjorten ned til
hans sjøbod, som de nødte ham til at lukke op for dem, hvorefter de
frit forsynte sig av hans store kornbinger. Det var just da, paa for
sommeren, en slem mangel paa korn, ja en ren dyrtid, og Flood
sagdes, som de nu ogsaa fik syn for sagn om, at ha et stort opiag
av korn paa sin sjøbod; men han vilde ikke sælge uten til over
drevne priser. Hvorledes det nu i virkeligheten forholdt sig med
dette, saa maa Peder Flood ha været en mand, som ikke tapte hodet
i den almindelige forfjamselse; ti før han maalte følge med hopen
ned til sjøboden, hadde han, om han end ikke fik lov til at trække
paa sig bukserne forst, dog faat leilighet til at paalægge tjeneste
gutten, at han skulde sadle «Brunen» og ride avsted saa fort, som
han kunde, til major Staffeldt i Larvik og melde stillingen i Skien.
Gutten gjorde saa, og Staffeldt sendte straks en avdeling kavalleri
opover til Skien. Allerede den næste midnat kom den ridende ned
Bratsbergkleven, og folk horte, hvorledes hestehovene klapret mot
brolægningen i gaten. De forstod, at undsætningen nu kom.
I spidsen for urostifterne, som endnu tumlet sig i byen, stod en
garver fra Osebakken, som het Tor Andersen. Tor og de værste av
de andre opviglere blev grepet og sat i arresten; de andre tok hurtigst
tilbens hjemover.
Amtmand Petersen, som bodde paa Mén paa Uthaugen, synes
ogsaa at ha faat en ordentlig skræk i livet, da han saa oprørsflokke ne
dra forbi. Alt samme dag sendte han ekspresser til fogderne baade i
øvre og i nedre Telemarken, til Cloumann paa Moen i Kviteseid og
til Thornsohn paa Søve i Hollen, med indstændig paalæg om, at de
maatte soke at forhindre «en indvandring» av telemarkinger til
Skien i anledning av opløpet. Amtmanden hadde vel hørt baade om,
hvorledes de i Halvard Graatops dage hadde «lopet med Graatoppen»
og bl. a. gjort «übodelig skade» helt bort .til Brunla, og hvorledes
de i Karl den 12tes tid skamslog fogden Krag paa Mæla, fordi han
ikke turde «føre dem mot svensken». Det var i alle fald bare nogen
faa aar siden Kristian Lofthus's dage borte i Nedenes med farlige
uroligheter, hvori ogsaa telemarkinger helt fra Tinn og Vinje hadde
været med. Men denne gang var vistnok amtmandens frygt og tje
GJERPEN
5
nesteiver unødig, likeledes de svære sikkerhetsforanstaltninger, som
styrelsen tok, vel nærmest ogsaa paa amtmandens foranledning.
Foruten de kavallerister, som var komne natten efter St. Hansdag,
kom der først i juli 50 mand artilleri med 4 kanoner, 80 husarer og
250 jægere, alt under kommando av major Staffeldt. Det maa ha
været en stor avveksling i det ensformige liv i Skien. De menige sol
dater, jægere o. s. v. blev en stor glæde for byens piker og ligervis
officererne for byens fine fruer og jomfruer. Byens borgere og em
bedsmænd gjorde hyppige selskaper for de fremmede ordensover
holdere.
Størsteparten av militæret reiste igjen i november. Dog blev en
del tilbake, til der i juni 1797 endelig faldt dom i den ganske vid
løftige sak. De sidste soldater førte da med sig Tor garver, der ogsaa
var blit domt for andre forbrydelser, han hadde gjort sig skyldig i,
saaledes for noget naskeri paa bryggen i Porsgrund. Ganeren kom
nok aldrig hjem igjen, hvad de nu har gjort med ham. Prokurator
Gasman paa Foss forte saken som aktor paa det offentliges vegne.
Blandt de officerer, som dengang opholdt sig i Skien, blev navnlig
tre siden meget bekjendte mænd. Først chefen major Bernhard Ditlef
Staffeldt. Han var fodt i svensk Pommern 1753, blev alt forældreløs,
da han var 2 aar gammel, og sendtes til nogle slegtninger i Kjøben
havn. Da han var 14 aar gammel, var han saa heldig at bli page
hos enkedronning Sofie Magdalene, Kristian den sjettes enke. Ved
hendes hjælp blev han utdannet til officer og fik i 1787 ansættelse i
Norge, hvor han i 1789 avanccrte til chef for det norske jægerkorps.
I 1808 slog han svenskerne under oberst Gahn i træfningen ved Tran
gen og blev derefter generalmajor. I 1814 førte han en brigade paa
4 000 mand, skulde bl. a. dække overgangen over Glommen, men var
da uheldig. Han blev i denne anledning mistænkt for forræderi og
sat under krigsretstiltale efter foreningen med Sverige 23de juni 1815.
Krigsretten frikjendte ham vistnok; men hoiesteret dømte ham med
7 mot 6 stemmer til doden i 1816. Ved kngl. resolution av 3die februar
1817 blev dødsstraffen forandret til fæstningsstraf og ved ny kngl.
resolution fik han lov til, med bibehold at charge og gage, at ta
bolig paa den i forrige stykke (om Ingeborg Akeleye) omtalte gaard
«Roligheten» ved Larvik. Ikke mange maaneder, efter at han var
kommen dit, døde han i begyndelsen av 1818, den 10de januar, 64
aar gammel. Efterslegten er kommen til forstaaelse av, at der ved
hin domfældelse blev gjort ham en stor uret, om den end formildedes
v
56
GJERPEN
ved kongens naade. Karl Johan har vel kjendt til, at skylden egent
lig laa hos Kristian Fredrik i.
En anden, senere kjendt officer, som ogsaa dengang var med til
Skien, var Arenfeldt. I 1814 var ogsaa han avanceret til general og
førte en brigade paa 5 000 mand. Han kjæmpet ved Glommens nedre
løp, men kunde ikke opholde svenskernes fremrykning. Da Karl
Johan i november 1814 utnævnte ham til kommandør av sverd
ordenen, maa han allikevel ha set i ham en dygtig officer. Arenfeldt
døde som generalløitnant i Kristianssand 10de juni 1833, 85 aar
gammel.
Men den, som nutiden kjender bedst av hine officerer, er dog
vistnok Samuel Andreas Krebs, som dengang var kaptein. Det er
seierherren fra Lier og Matrand i 1814, forresten en dansk mand som
begge de andre. Krebs blev oberst, men døde alt et par maaneder
efter Staffeldt, den 20de mars 1818, 52 aar gammel. Han hviler paa
Krist kirkegaard i Kristiania, hvor hans grav i de senere aar er blit
lagt krans paa hver 17de mai.
1 Den danske krigshistoriker Sørensen sier saaledes om ham, at «Staffeldt
var en ærens mand. der var mistænkt av sin samtid, men hædredes av efterslegten,
et lyst hoved, et skarpt blik, megen dygtighed og energi.»
Staffeldt forpagtet Roligheten eller egentlig Gulle Rauan. og hans enke vedblev at bo der endnu en tid efter hans død. Gaarden ligger paa østsiden av
Laagen, søndenfor Hedrum prestegaard.
FAMILIEN MØLLER PAA AAKRE
Stamfaren
for denne
i sin av
lid Nils
megetMøller,
ansete der
familie
dr. med. Hans
Møller. Han
var son
var var
proprietær
eller
selveierbonde i Stoustrup ved Fredericia. En yngre son var den be
kjendte biskop over Lolland og Falster dr. Rasmus Møller, mest be
kjendt som bibeloversætter og vel endnu mer som oversætter av
latinske klassikere, Livius og Sallust, født 1763, død 1842 i sit 80de aar.
Rasmus Moller var far til dlgteren og klassikeren Paul Martin Møller,
en tid professor ved Kristiania universitet, og stedfar til digteren
Kristian Winther. Nils Mollers far, bedstefar til Hans og Rasmus Mol
ler, hadde været virkelig moller etsteds oppe i Jylland. Senere blev
navnet, som saa ofte, familienavn.
Hans Moller hadde gaat foran og brutt den akademiske bant
for slegten, idet han, der var født 20de
november 1736, altsaa var hele 27 aar
ældre end broren, blev student i 1758,
22 aar gammel 1. Senere tok han en
god medicinsk eksamen og konkurrerte
med Struensee om stillingen som liv
læge hos dronning Karoline Matilde.
Han var efter sigende nærved at faa
pladsen, og hvad hadde ikke været und
gaat i Danmarks historie, om han hadde
faat den! Da dette forsøk var mislyk
kets, forlot Hans Moller Danmark og
reiste til Norge, hvor han i 1769 ned
satte sig som praktiserende læge i Skien.
Han glemte dog ikke for sin praksis at
1 Naar aarstallet 1736 vendes om fra 36
til 63, faar man den yngre brors fødselsaar.
Dr. Hans Møller.
58
GJERPEN
øke sine kundskaper, og i 1771 reiste han igjen ned til Kjøbenhavn
og tok den medicinske doktorgrad. Efter tilbakekomsten til Skien
blev han i 1773 utnævnt til «landphysicus» i Bratsberg amt. Der var
nemlig ved reskript av 6/2 1773 blit oprettet et «landphysicat for
Skiens by og forstæder samt Bratsberg amt» med 300 riksdaler i
aarlig gage. Denne gage tilveiebragtes paa den maate, at vedkom
mende byer utredet vel en tredjedel eller 106 riksdaler, amtets em
bedsmænd, «de geistlige og verdslige betientere», den anden tredje
del eller nøiagtig 102 riksdaler. Amtets bønder skulde saa utrede
den sidste tredjedel. Denne utlignedes paa matrikulskylden med 2
skilling paa hvert skippund tunge eller hud, hvorved der fremkom
et noget større belop, nemlig 117 riksdaler 2 mark 12 skilling. Det
saaledes fremkomne aarlige overskud skulde oplægges. Ved nyt re
skript av 24/8 1774 bestemtes, at der skulde oprettes et amtssykehus,
og da dette var færdig i 1776, blev dr. Møller ansat til at ha opsyn
med det og bestyre det. Sykehuset laa paa Osebakken i nærheten av
dr. Møllers bolig og blev først i 1830 flyttet op til Faret.
Generalmajor Valentin Hvitfeldt paa Elinegaard i Onsø preste
gjeld maatte opgi sit bo, og 25de mars 1778 kom det gamle herresæle
under auktionshammeren. Dr. Møller kjøpte det for 18 000 riksdaler
og flyttet dit; men efter 10 aars forløp solgte han det igjen i. Alle
rede før han solgte Elinegaard, var Møller vendt tilbake til Gjerpen,
hvor han i 1786 kjøpte Aakre og opførte den endnu staaende her
skapelige hovedbygning. Senere bebygget han ogsaa det fra Aakre
utskilte vakre «Ekeli», like nedenfor. Han levet da resten av sit liv
paa Aakre, hvor han døde 19de februar 1796, i sit 60de aar.
Den senere slotsprest paa Akershus og biskop i Bergen Klaus
Pavels hadde som residerende kapellan i Eidanger adskillig omgang
med dr. Møller og karakteriserer ham i sine dagbøker som «en for
standig og ædel mand», i hvis selskap han «nød ikke faa behagelige
timer.»
Dr. Møller blev ved med sine studier og læste med særlig interesse
filosofi. Han var medlem baade av det topografiske selskap og av
videnskapernes selskap i Trondhjem. I aaret før sin død, 1795, utgav
han en brochure med titlen: «Forsøg til en plan til et universitet i
Norge.» Det mest karakteristiske ved hans forslag var, at han vilde
ha universitetet lagt til Tønsberg og Tønsberg kirke indredet til aka
demi ved paa dens ombygning at koste et par tusen riksdaler! Han
vilde ogsaa sælge det ret betydelige gods, der laa til den gamle kirke,
1 Se en artikel om Elinegaard av Wladimir Moe i «Aftenposten», mars 1916.
GJERPEN
59
og anvende resterne til universitetets drift. Det var vei de smaa tyske
universitetsbyer og fordelene ved dem, som herved ledet hans tanke.
Dr. Møller var gift med en norsk dame, Hedevig Eleonore Rasch..
datter av rektor Jakob Rasch (f. 1669, d. 1737) og Anna Deichman,
datter av biskop Deichman. Hun var fodt samme aar som han, 1736,
men overlevet ham i over 20 aar, idet hun først døde i 1817, 81 aar
gammel. En malmplate med en lang inskription dækker hans grav
paa Gjerpen kirkegaard.
Av hans born vil jeg først nævne datteren Mariane, født i 1774.
Hun blev, vel 19 aar gammel, 7/i 1794 gift med Nils Aall, der var 25
aar ældre end hende (født 1769); men hun døde alt 2 aar efter, i 1796,
samme aar som faren.
Av hans sønner er Jakob Nikolai mest bekjendt. Han blev fodt
i3/2 1777 og allerede student 1791, i sit lode aar, samt juridisk kan
didat i 1795, 18 aar gammel! Efler et par aars forløp reiste han
efter sin fars dod til Berlin for at studere mineralogi og geologi; men
blev her nærmere kjendt med og kom i venskapsforhold til Henrik
Steffens, som vakte hans interesse for filosofien og bragte ham i
forbindelse med den beromte filosof Schelling. Gjennem Schelling
kom han videre i forbindelse med «de tyske romantikere», og særlig
under paavirkning av én av dem, F. L. Stolberg, droges han mot
katolicismen, hvortil mange av romantikerne heldet, og Møller gik
som Stolberg likefrem over til katolicismen i Hamburg 1804. Hertil
bidrog vel ogsaa hans kjærlighet til digteren Ludvig Tiecks sviger
inde, med hvem han samme aar blev gift og saaledes svoger til denne
berømte digter. Som katolik forandret han sit navn Nikolai til det
mere gammeldagse Nikolaus. Pavels, der kjendte ham i hans
første ungdom, taler om ham som «en saare tækkelig og vakker ung
mand, med vivacité (livfuldhet) og selskabstalent».
Som konvertit vendte han ikke mere hjem, hverken til Danmark
eller Norge, men gav sig av med forskjellige bestillinger i Tyskland,
hvorav enkelte synes at maatte være noksaa fjerntliggende for ham.
Saaledes var han en tid forpagter av en bonde gaard og senere besty
rer av et klostergods ved Wiirtzburg, indtil han i 1812 blev lærer ved
et gymnasium i Wiirtemberg, hvor den senere saa bekj endte filosof
Hegel dengang var bestyrer; men heller ikke her blev han længe. Han
førte i denne tid et næsten at kalde omflakkerliv med kortere ophold
i Dresden, Prag, Wien og Bonn, indtil han endelig blev bestyrer av
en katolsk opdragelsesanstalt i Diisseldorf. Da hans søn Johannes i
1834 var blit historisk professor i Løwen, begav han sig ogsaa dit,
60
GJERPEN
hvor han i 1835 blev utnævnt til professor i filosofi «honoris causa».
I Løwen blev han saa til sin død den 30te november 1862; da var
han 85 aar gammel. Et av hans mest kjendte skrifter er hans «Speculative Darstellung des Christenthums», der utkom i 1819.
Hans ovennævnte søn Johannes (Hans het bedstefaren) Møller
blev født i Miinster i Westfalen i 1806 og professor i historie ved universitetet i Løwen alt i meget tidlig alder, i 1834. Han døde samme
aar som sin far, ikke fuldt 14 dage efter, den Ilte december 1862, kun
56 aar gammel. En anden av Nikolai Møllers sønner, Bartolomæus,
blev sjøofficer i engelsk tjeneste og førte et eventyrlig liv.
Vi vender os nu til den av dr. Hans Møllers sønner, som vi kjen
der bedst til, fordi han forblev hjemme paa sin fars gaard Aakre. Han
het Hans Eleonardus Møller og var opkaldt efter begge sine forældre.
Han var født under deres ophold paa Elinegaard i 1780 og var altsaa
ved sin fars død ikke mer end 16 aar. Den tre aar ældre bror Nikolai
gik andre veier, der bar langt bort fra hjemmet, og Hans Eleonardus,
som i sin tid vistnok skulde ha gaarden, maatte endnu overlate sty
ret til sin mor i de nærmeste aar fremover. Ved siden av sit gaards
bruk drev Hans Eleonardus ogsaa skibsrederi og trælasthandel nede
i Porsgrund. Han var en mand med mange interesser og virksom for
sin bygds fremgang, som man senere efterhaand i bygdens historie
vil bli nærmere kjendt med. Han blev som sin bror en meget gammel
mand og døde 8/4 1860, 80 aar gammel. Han var da flyttet ned til
Ekeli i.
Hans Eleonardus Møller var gift med Inger Aall, en datter av
Nikolai Benjamin Aall paa Bjørntvet. Hun var 6 aar ældre end sin
mand og var blit opdrat hos onklen Jakob Aall paa Borgestad. Hadde
hun ikke været tro mot det løfte, som bandt hende i det skjulte, var
vistnok Danmark blit hendes hjem, og de kredse, hvori hun hadde
kommet til at bevæge sig, det høiere aandslivs kredse dernede, like
som hendes fremtidige, foran omtalte svogers var i Tyskland.
Under et ophold i Kjøbenhavn blev Inger Aall kjendt med flere
i den literære verden alt da eller først senere berømte mænd, saaledes
Baggesen, Øhlenschlåger, Henrik Steffens, Knud Lyhne Rahbek, den
senere biskop over Sjælland Jakob Peter Mynster og hans bror, den
fremragende læge Ole Hieronymus Mynster og fl. Da hun var en
livlig, kjæk og vakker dame, musikalsk begavet og i det hele meget
indtagende, vandt hun alles hjerter. Navnlig blev Ole Mynster saa
indtat i hende, at han fridde til hende, men fik til sin store hjerte1 I Krog Steffens's bok «Slegten Aall», findes der billede av ham s. 166.
GJERPEN
61
sorg rede paa, at hun alt hemmelig var forlovet hjemme. Biskop
Mynster omtaler hende i sine «Erindringer», hvor han skriver:
- en norsk pige, allerede ikke mere i hendes første ungdom,
men derfor desto mere modnet, et ædelt, fortræffeligt væsen. Hun
horte til dem, om hvem man ikke ret ved, hvor megen elskværdighed
de besidder, før man staar fast. Man maa imidlertid ikke tro, at jeg
selv «stod fast». Jeg ved ikke, hvad der kunde være skeet, dersom
jeg havde lært hende at kjende for min broder; men jeg var paa
landet, kom først nogen tid efter til Kjøbenhavn, og da var min
broder allerede fængslet til hende med sin dybe naturs hele kjær
lighed. Derved blev hun mig hellig; jeg kunde vel med den ful
deste interesse erkjende hendes aands og hjertes fortrin, endog den
gratie, der svævede om hende, hvad enten hun i fortrolig samtale
lænede sig med armene paa bordet, eller hun sang til sin guitarre,
eller hendes ranke figur hævede sig fra hesten, som hun styrede
med al sikkerhed; men min beundring var uegennyttig. Uheldigvis
var hun, som vi siden erfarede, forlovet i Norge; men forlovelsen
holdtes, jeg ved ikke av hvilken grund, hemmelig. Denne bevidsthed,
at hun dog ikke kunde blive nogen andens, gav hende maaske en
frihed i omgang, som vel ingenlunde overskred grænserne, men hvil
ken min broder, haabende, som han var, udtydede til sin fordel.
Efter nogle lykkelige maaneder forsogte han det avgjorende skridt, men
fik et avslag o. s. v.» Blandt hendes venner var ogsaa Norges senere
statholder grev Herman Wedel, som dengang hadde offentlig ansæt
telse i Kjøbenhavn og den 15de mars 1800 ved hendes hjemreise til
Norge skrev følgende vers i hendes «stambog», der gjør hans fædre
landskjærlighet likesaa stor ære som hende:
Hvor brat de øieblikke svandt!
Vi tabte dem, — dog kun vort øie taber;
ti held os! Jordens sønner fandt,
at godes minde nøie skaber.
Reis, ædle pige! hen til fædres land.
hvor frænders favn og venners fryd Dem møder!
Før tre gang' vendes timeglassets bund,
skal hine glæder Danmarks savn forsøde,
og De skal atter henrykt skue
det stolte, underligen skjønne Nord,
hvor ædle fryde sig og fiender grue:
den plet, der er mig kjærest paa vor jord.
Didhen staar al min hu. Jeg venter,
naar først er endt min prøvetid
og nornen mig til Norge henter,
62
UJfcKFUJN
at ofre for mit land hver daad, hver id.
Hils, gode! Hils de mosbeklædte fjelde,
som landets skjalde heldigen besang!
Hils, ædle! det fribaarne folk, hvis vælde
end ingen grum despot betvang.
Naar skjæbnens vink tillader mig at gavne,
jeg sverger, glad at ile hen
og freidigen hver ædel Norsk at favne
og være sandheds, retfærds, dydens ven.
Dem, som naturen skjænked ømhed, snille
og negted ikke ømhed, ædelt sind,
Dem ønsker jeg at stundom ville
erindre mig og silde sove ind.
I sin kjerne hvilket vakkert digt trods den os litet tiltalende dragt,
som det bærer, vævet av tidens poetiske bombast! Og hvilket indblik
i den store statsmands hjerte!
Wedel ønsket hende, at hun maatte «silde sove ind». Inger Møi
ler, født Aall, sov ogsaa silde ind, idet hun først døde, 82 aar gam
mel, i 1856, 4 aar før sin egtemand.
Deres søn, der likeledes bar navnet Hans Eleonardus, skjønt han
til forskjel fra faren sedvanlig kun betegner sig som Hans Møller, var
født paa Aakre 8/ n 1804. Han drev ved siden av sit gaardsbruk skibs
rederi som faren, var med at stifte selskapet «Det norske Lloyd», som
hvis direktør han stod til sin død. Likeledes var han med at stifte
«Det norske veritas», i hvis repræsentantskap han var formand. I
1841 var han sammen med sin far med at stifte «Gjerpen sogn og
omegns maadeholdsforening» og var et interessert medlem av for
eningen. Han var ogsaa med ved oprettelsen av en langt varigere
og betydningsfuldere institution i Gjerpen, nemlig Gjerpens spare
bank. Ogsaa i politiken tok han en betydningsfuld del, idet han var
stortingsmand for Bratsberg i 1845, 1848, 1851 samt 1857—1858. Han
døde av slag 12/9 1867, ikke fuldt 63 aar gammel 1.
Som sin far var Hans Eleonardus Møller junior gift med et medlem
av familien Aall, nemlig Amborg Laura Aall, en datter av Eidsvolds
manden Jakob Aall paa Nes verk, altsaa med sin kusine. Hun var
ogsaa litt ældre end sin mand, idet hun var født i 1803. Hun blev
ogsaa meget gammel og døde først 22 aar efter sin mand, 86 aar
gammel, den 3die oktober 1889. Hun døde, som sin mand, av apo
plexi. Jeg hitsætter av en nekrolog over hende i «Fremskridt»: «En
lige meget fra aandens som fra hjertets side rigt udrustet gammel
1 Billede av ham findes i Krog Steffens «Slegten Aall», s. 416
GJERPEN
63
dame, enkefru Laura Moller, er igaar kl. 9 gaaet ind til den evige hvile,
ca. 86 aar gammel. Som datter av historieskriveren og statsmanden
Jakob Aall paa Næs og gift med den alsidig dannede og fremragende
søassurancedirektor, i 1867 avdøde H. E. Møller, har hun i sin lange
levetid oplevet meget og bevaret, hvad hendes klare forstand og ud
merkede hukommelse havde let for at modtage, med trofast sikker
hed i sit minde. Det var derfor særdeles interessant for den nu
levende slegt, naar den gamle fortalte om fortidens begivenheder; ti
om end hendes legeme i de sidste aar var skrøbeligt, var hendes aand
klar til det sidste. Hendes personlige elskværdighed var stor, og en
trofastere veninde kunde man aldrig finde. Sin høieste lykke fandt
hun i stilhed og ro paa sit kjære Aakre, og fra Aakre spredte hun
velsignelse ud til slegt, venner og undergivne.» i
Endnu er her at nævne H. E. Moller juniors søster Mariane Møl
ler, fodt i 1812 og n/e 1838 gift med fætteren amtmand Aall. De bodde
paa Ekeli, hvor hendes bedsteforældre hadde levet sine sidste aar.
Efterat amtmanden hadde tat avsked, flyttet de til Kristiania, hvor
hun døde i 1897, 85 aar gammel 2. Amtmanden var død 3 aar i for
veien, 88 aar gammel. Deres egteskap var barnløst, og de gav ved
testamente sin formue til forskjellige, som hadde staat dem nær.
Blandt dem ,som de saaledes regnet for at ha staat dem nær og i
fremtiden ogsaa skulde nyde godt av dem, var ogsaa trængende i
omegnen av Ekeli, d. e. i ytre Gjerpen og Porsgrund. Det legat, som
i dette øiemed oprettedes, og som i de nærmeste aar blev bestyret av
visse nærstaaende slegtninger, er fra 1915 stillet under offentlig kon
trol, da disse enten var bortdøde eller kjendte sig for gamle til at
vedbli med legatets bestyrelse.
Familien Møller flyttet i næste slegtled fra Aakre, som saaledes
kom paa nye hænder efter vel 100 aars forløp.
1 Billede av hende i *Slegten Aall», s. 430.
2 Billede av hende i «Slegten Aall», s. 418
FAMILIEN GASMAN PAA FOSS
Dengamlehjem
første av dette
navn,
som jeg
eiet har
gaarden
Foss
— det nuværende
—, var,
saavidt
kunnet
finde:
Peter Gasman. Den anden sondag efter hellig trekng. 1732 var
han tilalters med sin «kvinde» og sonnen Peter Kristian, som da var
omkring 30 aar. Peter Gasman maa altsaa dengang ha været opimot
60 aar. I 1736, ved den anden konfirmation i Gjerpen efter konfirma
tionens indførelse, konfirmertes hans datter Johanne, 19 aar gml.,
en i den første tid almindelig konfirmationsalder.
Peter Kristian Gasman var prokurator og døde W/9 1790, 881/2
aar gammel. Hans hustru var død i 1771, 56 aar gammel.
Nils Egidius Gasman, sønnen, var likeledes prokurator. Han blev
døpt 17/5 1747, — fødselsdagen anføres i den tid sjelden i kirkeboken,
likesom begravelsesdagen og ikke dødsdagen. 28 aar gammel, blev
han 5/4 1775 gift med Kirstine Schweder, som da var 18 aar gammel.
De hadde følgende born: Jens Severin, født 1776; Peter Kristian, fodt
1778; Jakob Egidius, født 1780; Karen Helene, født 1783. De tre første
døde alt samme aar, de blev født, Karen Helene levet i 2 aar og
døde i 1785. Samme aar fodtes det femte barn, sonnen Jens Severin,
opkaldt efter det ældste; men moren døde da paa barselseng og blev
begravet 2/9 1785, 28 aar gammel. For en forfærdelig dødelighet!
Jens Severin Gasman levet op og blev en anset mand. Han nedsatte sig som kjøbmand i Porsgrund og valgtes til stortingsrepræ
sentant for Skien og Porsgrund, som dengang valgte repræsentant
sammen, i 1824. Han døde 3/5 1850, 75 aar gammel.
Prokurator Nils Gasman giftet sig igjen et par aar efter sin
første kones død og fik i sit andet egteskap 2 sønner og 4 dotre.
Den ældste av sønnerne blev proprietær paa Foss, den anden skibs
fører.
GJERPEN
65
Hans Jakob Gasman, født 1787, fik gaarden efter sin far. Han
var en meget virksom og interessert mand, stortingsmand for Brats
berg 1821—1822 og 1836—1837. Da han hadde en meget talrik familie
og frygtet for ikke at kunne slåa sig igjennem i Norge, utvandret han
med hele sin flok til Amerika, hvor han nedsatte sig i Milwaukee i
1843. Han blev baade velstaaende og anset i sit nye hjem. Han blev
ogsaa en gammel mand, og alle hans barn kom godt i vei. Han var
vistnok en av de første «konditionerede», som emigrerte; men han
stod jo bonden nær. Hans bror Johan Gasman forte det skib, «Sal
vator» av Skien, hvormed han foretok den lange reise over havet.
Hans Jakob Gasman var gift med en datter av lensmand Peder
Kristensen paa Limi, Anne Kristine; de hadde følgende femten born:
1. Kristine Karoline, født omkring 1808.
2. Hans Jakob, f. 1809.
3. Nikolai Winther, f. 1810.
Disse tre gutter konfirmertes i 1826 med vidnesbyrd: «Særdeles
god baade flid og kundskab.»
4. Karen Helene, f. 2/12 1812, konf. 3/s 1829 med vidnesbyrd
«Udmerket».
5. Egidia, f. 4/5 1814.
6. Petronelle, f. 20/3 1815. Egidia og Petronelle konf. 1/5 1831.
7. Sara Regine, f. 30/12 1816, konf. ?/io 1832. Samtlige Ire sidst
nævnte piker med vidnesbyrd: «Aldeles udmerket».
8. Nils Egidius, f. % 1818, konf. 26/4 1835: «Meget god i alle
henseender».
9. Karl Severin, f. 18/9 1819, konf. 10/4 1836: «Godt».
10. Peder, f. 22/4 1821, konf. 1/10 1837: «Godt».
11. Hans Andreas, f. 23/12 1822, konf. 3/9 1838: «Ret godt».
12. Julie, f. 6/! 1825, konf. 4/ 10 1840: «Meget god».
13. Gotfrid Kristian, f. 4/3 1827, konf. 2/10 1842: «Meget god».
14. August, f. 7/8 1829.
15. Findanus Mattæus, f. n/g 1835.
De to sidstnævnte var ukonfirmerte, da de reiste. Det var
rimelig, at der for denne flok fandtes bedre rum paa prærien end
hjemme i Norge. De elleve første var jo ogsaa allerede i sin kraf
tigste alder, mellem 37 og 21 aar, og alle ugifte!
5 — Gjerpen. 11.
Søndre Brække efter 1810
PRINS KRISTIAN FREDRIKS BESØK PAA
SØNDRE BRÆKKE 21 DE —23DE AUGUST 1813
Mins
senere
statsraad
Nilspaa
Aallbesok
boddetil paa
prins
Kristian
Fredrik
ham.sondre
Han Brække,
kom fra kom
Nes
verk i Holt, hvor han hadde besokt Nils Aalls bror, den senere Eids
voldsmand, historikeren Jakob Aall. Prinsen kom til Brække lørdag
21de august 1813. Han bodde i det nordøstre værelse i Iste etage til
hoire for indgangen og hadde værelset foran til audienserum. Kan
celliraad byfoged Bruenech i Skien har git en meddelelse om besoket
i «Intelligentssedlerne», hvorav jeg her hitsætter folgende:
«I Skien modtoges han med kanonernes knald og flere tusind
glade menneskers hurra. Aftenen var skjøn, og den forsamlede
mængde gjentog ofte deres (d. e. sin) glade jubel. Hans Hoihed for
undte naadigst de tilstedeværende en kort audience. Søndags formid
dag kl. 9 gav prinsen en ny audience til alle, som i den hensigt frem
stillede sig, begav sig derefter ned til Skien, hvor borgermiltairet
paraderede, bivaanede dernæst gudstjenesten, tog byen og dens
offentlige indretninger i øiesyn, reiste derfra til Porsgrund, hvor
borgermilitairets exercitie og byens offentlige indretninger ligeledes
toges i naadigst øiesyn, hvorefter hans Høihed vendte tilbage til
GJERPEN
67
Brække, hvor middagstaffelet var færdigt, hvortil byens og omegnens
cmbedsmænd og de fornemme borgere var indbudne. Den næste
morgen klokken 10 slet fortsatte hans Hoihed reisen over Luksfjeld
til Kongsberg under ledsagelse den forste mil av stedets embeds
mænd og en del borgere og medtog alles hjerteligste og underdanigste
hengivenhed. Indom Fossum til frokost hos amtmand Lovenskiold.»
Prinsen, som fra Luksefjeld reiste videre gjeniiem Langerud
dalen, rak frem til Kongsberg samme dag og bodde paa Kongsberg
hos oberberghauptmand Brunnich 1.
Ved et merkelig træf kom kong Haakon temmelig noiagtig 100
aar senere til Brække, hvor han 19de august 1913 aapnet Brække
museum.
1 Efter Schneider, < Fra det gamle Skien».
FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV
HISTORISK INDHOLD
n
FRA TIDEN EFTER 1814
GJERPEN I 1814
Detden
forordnede
blev holdt iogGjerpen
kirke
Ilte marsmote
1814.til valgmandsvalg
Det derunder utfærdigede
til Kristian
Fredrik stilede valgdokument er saalydende:
Hoibaarne fyrste og herre!
Norges regent!
Undertegnede mænd av Gjerpen menighed, Nedre Tellemarkens
fogderi, Bratsberg amt, efter at have avgivet vidnesbyrd om den
idag av deres medbrødre og dem fædrelandet svorne hellige ed, give
sig den ære at nedlægge underdanigst forsikring om de folelser,
hvorav de ere besjælede for det kjære fædreland, om deres urokke
lige hengivenhed, deres hjertelige onsker for Deres Hoihed, Norges
dyrebare regent.
Med bitter vemod have vi erfaret, at vor elskede konge har seet
sig nødsaget til at fraskrive sig sit troe norske folk; men i den bitre
kummer, hvorunder vi fole os nedtrykte ved at vide os forladte av
en elsket konge, under hvis hoikongelige forfædres milde og fader
lige regjering vore fædre og vi vare lykkelige 31/2 aarhundrede, ved
at se os løsrevne fra et elsket broderfolk, med hvilket vi ved mange
og ømme baand var forbundne, levnes os trost i den overbevisning,
at Nordmænds hengivenhed og troskab har holdt prove i medgang
og modgang, at vi til sidste stund har været vore forbindelser troe,
og at ikkun uovervindelige omstændigheder maa have kunnet for
maaet Hans Majestæt til at ophæve sine med os, trost i den gave,
Himlen skjænkede os i Deres Hoihed.
Vi med vore landsmænd fole den reneste og varmeste fædre
landskjærlighed lue i vores barm, vi som de ønske at hævde det
elskede fædrelands uavhængighed, ære og selvstændighed og linde
et sodt haab for dette vores kjæreste onskes opfyldelse i de hertil
72
GJERPEN
sigtende kraftige beslutninger, tagne av rigets dyrebare regent, som
kan bedømme, hvorvidt fædrelandets hjælpe- og redningsmidler kan
trodse de truende farer, medens vi kun kunne beregne de følelser og
ønsker, som lue i vor barm.
Maatte udenrigs fred og indenrigs lyksalighed snart vende til—
bage til Norges land og arnesteder, maatle vort Norges tilkommende
rigsforfatning efter Deres Høiheds og nationens ønske vorde bygget
paa grundsætninger, som kunne lede til og forsikre regentens og
nationens sande og varige fælles lyksalighed; maatte rigets styrelse,
saaledes grundfæstet, gaa i arv til Deres Høiheds efterslegt; maatte
Deres Høihed til den sildigste alder nyde tilfredsstillende lon for
Deres kjærlighed for Norges folk; maatte Deres efterkommere paa
Norges trone arve Deres udmerkede egenskaber, da vil og vores hjer
telige hengivenhed for Deres Høihed og Deres stamme gaa i arv paa
vores efterslegt.
Saaledes ere vore varmeste ønsker. Deres opfyldelse staar i den
Almægtiges haand, hvorom vi tillidsfulde bede.
For Deres Høihed nedlægge vi vores ligesaa hjertelige som un
derdanige tak for det meget gode, som De allerede virkede for vores
elskede fædreland, som stedse skal være og blive i Nordmænds tak
nemmelige erindring.
Gud den Almægtige bevare Deres Høihed, Norges dyrebare regent,
og det elskede fædreland! Han befæstige det store, av Deres Hoihed
for fædrelandet grundlagde verk!
Vi have befuldmægtiget de tvende medlemmer av vores menighed
hr. kammerherre von Løvenskiold og lensmand Peder Christensen til
paa denne menigheds vegne i forening med amtets øvrige valgmænd
at vælge 3de deputerede til møde for Bratsberg amt ved den av
Deres Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold den 10de
april førstkommende.
Vores menighed og os anbefale vi Deres Høiheds naadigste be
vaagenhed og forblive med den mest uindskrænkede ærefrygt og hen
givenhed
Deres hoiheds underdanigste tjenere
Lovenskiold. Jacob Aall. Schaanning. A. Blom. Kløcker.
John Sanne. Gjert Monrad. Ole Buer. Constant. Borch. Peder Limie.
Lars Aarhuus. Job Kiil. L. Iversen. Ole Løberg.
Gjerpen prestegaard, den Ilte marts 1814
Munch.
sogneprest.
GJERPEN
73
Der kan ikke være tvil om, at dette karakteristiske dokument er
sat i stil av Munch. Av dokumentets underskrivere er Jacob Aall
Aall fra Borgestad, Schaanning forvalteren ved Fossum verk, A. Blom
skibskaptein Andreas Blom, Kløcker sorenskriveren Hans Holst K..
som omkom i en forfærdelig snestorm i januar 1820, Gjert Monrad
klokkeren, gift med provst J. F. Monrads datter, død et par aar
senere i, Peder Limie er lensmanden, valgmanden Peder Christen
sen, Job Kiil vertshusholder og en anset mand paa Osebakken, de
øvrige er gaardbrukere, med undtagelse av Constant. Borch og L. Iver
sen, som er mig to ellers übekjendte navne.
Valget av de 3 repræsentanter til riksforsamlingen avholdtes
12 dage senere, den 23de mars paa Fossum hos amtmand Loven
skiold. Dette valgdokument, hvis ordlyd sandsynligvis er forfattet
av Løvenskiold, lyder saaledes:
Deres Kongelige Høihed, Norges regent!
Naadigste prinds!
Følgelig Deres kongelige Høiheds naadigste befaling til Brads
berg amt give vi os den ære underdanigst at indberette, at vi amtets
samtlige valgmænd idag vare forsamlede paa Fossum jernverk for at
vælge tvende deputerede for Bradsberg amt til den av Deres konge
lige Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold anstundende
10de april. Til dette hæderlige og vigtige kald have vi valgt:
1. Kammerherre amtmand Løvenskiold;
2. Justitsraad og ridder Gloumann samt
3. Bonden Tollev Huvestad,
hvem vi paa vores og vore medborgere i Bradsberg amt deres vegne
herved bemyndige til at beslutte og iverksætte alt, hvad de i for
ening med rigets øvrige deputerede maatte anse gavnligt for fædre
landet og dets tilkommende styrelse, hvortil vi bede Gud den Almæg
tige lægge sin velsignelse.
Vi anbefale vort amt og os selv i Deres kongelige Høiheds naa
digste bevaagenhed.
Fossum jernverk, den 23de marts 1814.
Underdanigst
Løvenskiold. Cloumann. Wessel. Poppe. Crøger. Christen Lands
verk. Heltberg. Hans Anfindsen. Just Wright. Halvor Moe. Lind
Gundleik Bolkesjøe. Peder Sm. Blehr. Eiler Rosenvinge Kaurin
1 Gjerpen I, s. 124.
74
GJERPEN
Jakob Simonsen Siljen. H. K. Hiorthøy. O. R. Mandt. C. F. Musæus.
R. Nielsen. Knud Thygesen Naas. Claus Bustrak. Thomas Jensen.
Isaak Abrahamsen Holt. Peder Limie. Jon Aanerod. Ole Halvorsen
Folkestad. Svennung Andersen Verpe. Ambros Thorsen. H. O. Aker
hougen. S. Halvorsen. Hølje Zachariassen. Aslak Halvorsen Kostvedt.
Ole Olsen Groven. Tollef Olsen. Gunder Bondal.
Gjermund Gundersen Veum.
De to sidstnævnte underskrivere er valgmændene fra Moland (nu
Fyresdal). Herfra var altsaa ikke presten, Fredrik Lund, valgt. Den
tredjesidste, Tollef Olsen, er Eidsvoldsmanden Tollev Huvestad. Han
var født i Skafse 1761, dengang anneks til det udelte Fyresdals preste
gjeld, i 1814 gaardbruker paa Huvestad i Eidsborg, anneks til Laar
dal, og skolelærer. Hans medvalgmand var sognepresten Eiler Kaurin.
Huvestad gjaldt blandt sine medrepræsentanter paa Eidsvold for at
være en kundskapsrik og forstandig mand, særlig vakte han opmerk
somhet ved sit grundige kjendskap til Snorres kongesagaer. Han var
senere repræsentant paa stortinget i 1818 -- i 1815 var fogden Flo
rentz og kirkesanger Bjørnsen repræsentanter fra ovre Telemarken —,
ved de to næste valg til 1821 og 1824 naadde han ikke længer end til
anden suppleant — Ole Blom paa Nese i Kviteseid var da repræsen
tant —, senere kom Huvestad ikke paa tale. Derimot var han med
lem av kroningsdeputationen, som sendtes til Stockholm ved Karl
Johans overtagelse av regjeringen. Huvestad døde i høi alder, 80
aar, og ligger begraven ved Eidsborg kirke, hvor der i senere tid er
reist en stor mindesten paa hans grav. Amtets anden repræsentant
paa Eidsvold, fogden Peder Jørgen Cloumann, bodde paa Moen i
Kviteseid. Han var født i Strandebarm 1747, var foged i ovre Tele
marken 1772— 1811, da han tok avsked, justisraad siden 1783. Paa
Eidsvold var han vistnok sykelig og gjorde litet av sig. Han døde
paa Moen i 1817 1. Gjorde sig fortjent av veivæsenet.
Den nuværende bygning paa Fossum stod ikke i 1814, og den
gamle er nedrevet. Efter hvad den nuværende eier av Fossum, amt
mandens sønnesøn, antar, var der dengang en kontorbygning i par
1 Den senere stortingsmand fra Kviteseid Ole Blom skriver 7/6 1814 i et
brev til broren Jens Blom i Skien: «Hr. stivben (d*. e. Cloumann) er kommet
hjem uden mæle. Aarsagen til denne hæshed, mente Zetlitz (den bekjendte digter
og spøkefugl, sognepresten i Kviteseid), var, at han havde staaet som en støtte
i rigsforsamlingen og ikke opladt sin kjætt.» En vistnok Htet pen vits av hr.
Zetlitz i alle fald.
GJERPEN
75
ken, hvor valgmøtet sandsynligvis blev holdt. Den som R. Nielsen
underskrevne valgmand var lensmand i Nissedal og sammen med
sognepresten C. F. Musæus Nissedals utsending til mølet. Han kaldtes
til daglig Rasmus Bakka og var almindelig kjendt og beundret for
sine usedvanlige legemsfærdigheter, fodt 1778, dod 18461.
1 Der fortælles, at Løvenskiold for at more sine gjester lot sin danske kusk
avlægge forskjellige prøver paa sin legemsfærdighet. Han kastet sig blandt andel
op paa en hest bare ved at lægge haanden paa dens ryg. Da ropte fogden Cloumann og andre øvretelemarkinger paa Rasmus Bakka. Paa Løvenskiolds opfordring kom han endelig frem og hoppet over hesten, uten at røre ved den. De
gamle fortalte, at Løvenskiold ikke likte rigtig. at hans kusk kom tilkort.
ADMIRAL JENS SCHOU FABRICIUS
Fabricius
Larvik
mars 1758,
officer 1779, kom
mandorvar
1801fodt
ogi tok
som3diesaadan
boligblev
i Fredriksvem,
hvor
flaaten dengang hadde sit verft og sin hovedstation. I 1814 blev han
kontreadmiral og en av kong Kristian Fredriks 18 nybakte kammer
herrer. I 1821 viceadmiral og overstkommanderende over flaaten. I
1836 tok han avsked, 78 gammel. Han hadde da i flere aar bodd paa
Osebakken i Gjerpen i den efter ham opkaldte «admiralsgaarden»,
som nu er indlemmet i Porsgrund. Som repræsentant for «sødefen
sionen» vaLgtes han sammen med sekondløitnant Thomas Konow til
medlem av riksforsamlingen. Fabricius var 56 aar og Konow 18, den
ene flaatens ældste, den anden dens yngste officer. Et meget besyn
derlig valg! I riksforsamlingens tredje uke fungerte Fabricius som
præsident; men i den uke holdtes der næsten ikke møter. Det lille,
han talte under forhandlingerne, var nogen ord mot adel og arve
lige forrettigheter. Han gjorde sig meget litet gjældende i riksfor
samlingen, i én henseende undtaget, hvorav han har stor ære. Han
var en venlig og god mand, og skjont en krigsmagtens repræsentant,
sokte han efter evne at lægge en dæmper paa den bitre partikamp
og det uhyggelige forhold, som der paa visse hold ikke var saa
ganske litet av mlellem repræsentanterne. Det bør særlig mindes til
hans evindelige hæder, at det var efter hans forslag, Eidsvoldsmæn
dene i sit sidste møte den 20de mai «dannet broderkjæde» og ropte,
mens taarerne fløt av manges øine: «Enige og tro, til Dovre falder!»
I 1824 var Fabricius stortingsmand for Bratsberg. Han døde i
«Admiralsgaarden» 7de april 1841, 83 aar gammel. Da det alt længe
kun hadde været et tidsspørsmaal, naar Osebakken lagdes til Pors
grund og skiltes fra Gjerpen, blev han begravet paa østre Porsgrunds
kirkegaard, hvor hans den 29de september 1835 avdøde, 65 aar gamle
GJERPEN
77
hustru Elisabet Marie Schive av samme grund var stedt til hvile.
Saavel sonnen Karenus Fredrik, f. 1806, som sønnesønnen Jens Schou
blev officerer i marinen og ansete mænd i sit fag.
Forfatterinden Karen Sundt har i 1917 skrevet nogle erindringer
i Skiensbladet «Fremskridt». Hun var da i sit 76de aar, og skjønt de
vel er noget romlantiserede, tør de i denne forbindelse læses med
interesse. Frøken Sundt siger, at hun oftere hadde hørt, hvad hun
her fortæller, av sin mormor 1;
«Jeg husker, som det var idag, den 24de oktober 1812. Det var
et forfærdelig veir den dagen; det blaaste en orkanagtig storm fra
sydøst. Den tiltok i styrke, eftersom timerne skred. Det stod ind fra
sjøen med taake og sneilinger. Op mot middag var mørket begyndt
at falde paa.
I kommandantboligen (hos Fabricius) hersket stor travlhet. Der
skulde holdes festmiddag til ære for sjøhelten kaptein Holm, som
hadde utvist saa glimrende tapperhet under sjøslaget ved Lyngør.
Holm hadde ikke været i Fredriksvern siden. Hans venner og vaaben
brødre imøtesaa hans komjme med glæde. Med en lodsskøite fra
Kragerø hadde han skikket bud. Han kunde sikkert ventes den an
tydede dag. Derfor hadde fru kommandørinde Fabricius i al hast
laget til fest. Hun hadde latt slagte den fete kalkun, som ellers
skulde været gjemt til jul, og hun sparte ikke paa noget for at gjøre
det festlig. Men eftersom dagen skred og uveiret øket paa, blev stem
ningen i kommandantboligen mindre belivet.
Fru kommandørinden trippet paa sine høihælede sko ut og ind
fra stue til kjøkken. Hun var nervøs og urolig. Tænk, om maten
skulde bli bortskjæmt ved at staa hen!
Der la sig en trykket stemning over de ankomne gjester. Det
lettet noget, da verten bød paa et glas av sin fineste madeira.
Veiret var og blev det samme. Det var mørkt utenfor som i en
grav. Stormen for ulende omkring hushjørnet; det lød stundom som
røster fra forpinte aander. Mellem stormens hvin hørtes lyden av
de voldsomme bølger, som brøt og brak ind mot land. Alle var enige
om, at det var umulig, at Holm hadde vovet at sætte over Lange
sundsfjorden i slikt veir; det maatte jo gaa paa livet løs med den
lille jagten. Visst var han en vovehals i alle stykker; men han maatte
1 Mormoren Johanne Elisabet Lund, født i Farsund, var gift med den
danske sjøofficer Kristian Parnemann, der en tid var ansat i Fredriksvern som
«eqvipagemester» ved verftet.
78
GJERPEN
vel ha tat hensyn; der var jo kvindelige passagerer ombord. Det var
fru kaptein Seidelin med barn og pike og frøken Gaarder fra Larvik.
Saa enedes man endelig om at gaa tilbords, og under bordets
glæder blev stemningen belivet. Al frygt og ængstelse for den kjære
ventede gjest var som svunden hen i en taake; man slog sig til ro
med, at han for oieblikket tilbragte en behagelig kveld i selskap med
Simon og Just Wright i Langesund.
Mormors gamle øine lyste, da hun fortalte, at hun hadde været
kommandorens borddame. Saa beskrev hun selskapsbordet i al sin
pragt og overflod av mat og drikke. Paa bordet, som var dækket i
hesteskoform, figurerte to store kaker, en mandelskrokan og en taarn
terte, komjnandørindens stolthet.
Om bordet sat officerer i galauniform og damer i atlask og silke,
nogen med diamantsmykker og egte perler. Den lavloftede, noget
skumle stue var oplyst med lysekrone og vokslys i sølvarmstaker.
Man sat længe tilbords; der blev sunget selskapssanger og holdt
taler. Kommandør Fabricius talte for hædersgjesten, som forgjæves
var ventet, og som blev savnet i vennekredsen. Man var kommet i
humør; men saa med ett hændte noget, somi la en dæmper paa al
munterheten. En av damerne, den kvikkeste av alle, for pludselig
sammen og saa sig om med et forvirret blik.
«Hvad er det for en gyselig kold trækvind? Et vindu maa være
aapnet, kanske blaast op av stormen?»
Der var ingen av de ovrige i selskapet, som hadde kjendt nogen
trækvind; likevel var der en av herrerne, som reiste sig og gik for
at undersøke vinduerne. De var alle igjen, og dørene til stuen var
fast lukket. Den dame, som hadde været skyld i forvirringen, fattet
sig øieblikkelig. «Kan hænde, jeg bare er en smule echauferet,» sa
hun med et fremtvunget smlil.
Der indtraadte en trykkende pause; man lakket for mat og reiste
sig fra bordet.
Næste dag indløp etterretning om, at kaptein Holm var «blit i
Langesundsfjordens bolger».
UTDRAG AV PROVST MUNCHS OPTEGNELSER
FRA GJERPEN I AARENE 1814-1833
Provst Munch indrettet i 1819 en protokol, hvori han har gjort
forskjellige optegnelser. Han siger i et forord: «Jeg har be
stemt denne bog for annalistiske antegnelser kaldet vedkommende,
dem, jeg selv agter at gjøre og vedblive med, saa længe det algode
Forsyn forunder mig at virke i og for Gjerpen menighed, ligesom jeg
indbyder mine eftermænd til at gjøre det samme.»
Det er dog mest optegnelser om ueiret. Munchs nærmeste efter
rnand, Fr. Rode, fortsatte sine optegnelser nogle faa aar, til 1840, ute
lukkende om veiret. Rodes optegnelser har ingen interesse. Av
Munchs veiroptegnelser hitsættes et utdrag. Andre av hans opteg
nelser er benyttet i andre forbindelser. Munch flyttet til Gjerpen i
anden halvdel av august 1813, og optegnelserne begynder med det
næste aar.
1814.
Et regnfuldt, men saare frugtbart aar, dog var nøden stor i
denne egn som en naturlig folge av den langvarige krig og den vanskelige tilførsel fra Danmark.
1815.
Et maadeligt aar baade her og paa andre steder. Nød og trang
for levnedsmidler, især for arbeiderklassen.
1816.
Vinteren haard; sommeren og høsten regnfuld. I det heletaget
et godt aar, især slog høet godt til; men kornbjergingen var hel vanskelig, og for mange blev en stor del av avlingen bedærvet.
80
GJERPEN
1817
Vinteren haard, ogsaa regnfuld sommer. Kornet slog maadelig
men høet godt til.
1818.
Dette aars vinter var skrækkelig haard med en overordentlig
mlængde sne, der blev liggende til midten av mai; men det blev ogsaa
sommer med ett, og steg heden i juni og juli til en frygtelig grad.
Ager og eng frembøde et sørgeligt syn. Varmen holdt sig langt ud
paa efteraaret, og endnu ved nytaarstider var ingen tegn til vinter,
ingen spor av sne.
1819.
Vinteren vedblev at være overordentlig mild, saa der endog paa
mange steder høstpløiedes i januar maaned. Først i slutningen av
januar kom sneføre, der kun vårede til noget over midten av februar.
I marts begyndte allerede foraaret, og i begyndelsen av april var al
sne borte. I de egentlige sommermaaneder var heden aldeles afri
kansk og gav hyppige tordenveir. Under den overordentlige hede
kom jævnlig regn. Ager og eng prangede ved en frodighed, som
meget faa kunde erindre sig mjage til. Allerede den 22de mai saaes
vinterrugen at skyde aks. Indhøstningen understøttedes av det
onskeligste veir og gav en saa stor overflod, at de sædvanlige for
raadshuse ikke vilde forslaa.
1820.
Vinteren, der havde indfundet sig i november, blev ved juletid
formedelst hyppige snefog hel frygtelig. Den sidste dag av 1819 ra
sede nordenvinden med snefog saa skrækkelig, at alle veie nytaars
morgen var ufremkommelige. Vinteren vedblev i hele januar at være
usædvanlig barsk med skrækkelige snefog. Den 20de januar var især
frygtelig. De ældste folk kunde ikke mindes saa skrækkelig storm
og snefog. Mange, der tilfældigvis var ude, var paa at sætte livet til,
og justisraad og sorenskriver Kløcker fandt ogsaa paa den dag virke
lig sin død. Han havde havt thingforretninger paa Tveten i Eidanger
og begav sig paa hjemveien til Meen kl. 5 eftermiddag. Han fandt
vel, at veiret var haardt, men vilde ikke lade sig avskrække. Han
havde allerede naaet til høiden av vestre Borge, da det vilde snekav
saaledes ombrusede ham, at hverken han eller hans hest magtede læn
ger at gjøre modstand. Han havde uforsigtigen ingen karl taget med,
og saaledes mjaatte han, ude av stand til at røre sig, forsøge det
sidste middel, fortvivlelsen raab. Over en halv time vårede det, før
GJERPEN
81
hans skrig naaede et menneskeligt ore. En tjenestekarl paa vestre
Borge hørte det, og det lykkedes ham paa ski at bane sig vei til den
ulykkelige. Han fandt ham endnu levende, fik bragt ham til sit
hjem Meen, men saa ilde tilredt av frosten og saa avkræftet ved den
skrækkelige strabads og raaben, at det var let at forudse, døden vilde
paafølge. Den paafulgte ogsaa virkelig 8 dage efter i.
Foraaret indfandt sig dog betimeligen, og den uhyre sne var
ganske borte mod slutningen av april. Vaaren og den første del av
sommeren var regnfuld, senere kom meget sterk tørke. Imidlertid fik
landmanden i det hele et ret godt aar.
1821.
Liden eller ingen sne. Foraaret kom tidlig. Allerede i april var
varmen betydelig, mien saa kom et skrækkelig eftersmæk av kulde
og snefnog. I mai vedholdende kold regn, i juni tør kulde.
1822.
Jævnlig slud og tildels skyllende regn. Slæde kom man slet ikke
til at benytte. Rasende storme fandt nu og da sted, især rasede ved
jevndøgnstiden en nordvestvind, hvis lige selv de ældste ikke kunde
erindre sig paa den tid av aaret. Næsten alle gjærder og plankeverker
her omkring blev nedkastede og mange trær i skoven med rod op
rykkecle. Vaaren kom, som man kunde vente det, overvættes tidlig,
og i slutningen av marts var alt stikkelsbærbuskene grønne. Paaske,
der indtraf 7de og Bde april, var saa skjøn, som ellers pintsen pleier
at være, og vaaren vedblev at gaa frem i sin skjønneste ynde; men
saa satte det til med den mest haardnakkede tørke, som næsten
vårede uavbrudt fra Iste irtai. I slutningen av august kom endelig
regn, og det saa overflødigt og voldsomt, at det kunde lignes med
skybrucl. Blot efter 3 dages regn steg våndene saa frygteligt, at de
foraarsagede stor ødelæggelse. I Skien var våndet saa høit, at ad
skillige sauger bortreves, og man befrygtede, at alle broer vilde gaa
med. Mudringen var ganske overskyllet, saa man roede imellem
husene. Dette var især tilfælde den 28de og 29de august. Aaret endte
uden sneføre.
1823.
I januar maaned intet sneføre, dog temmelig koldt
1 Hans Holst de Kløcker døde 30/l 1820, 65 aar gammel. Hans enke Sofie
Amalie, født Koefod Anker, døde i Skien 5/7 1832. 80 aar gammel.
6 — Gjerpen.
82
GJERPEN
1824.
Et for landmanden meget knapt aar baade med hensyn til hø
og kornavlen.
1825.
Vinteren 1824— 1825 av de ægte norske med overflødig sne.
Fodermangelen var om vaaren høist trykkende.
1826.
Vinteren var kort. Allerede først i marts gik sneen bort. Tidligt
i april begyndte mange at harve. Hømangelen var dog meget folelig.
Sommeren bragte frygtelig varme, jævnligen fra 18 til 23 grader.
Ogsaa dette aar var en av de for landmanden saare uheldige og
knappe.
1827.
Vinteren 1826— 1827 var, som en norsk vinter bor være. Vaaren
kom tilbørligen tidligt. Vaaraannen var god, siden havdes jævnlig
regn, dog ogsaa mange smukke og varme dage. Følgen var ogsaa den,
at ager og eng avgav en høst, som man ikke i lang tid kunde mindes
mage til.
Som medlem av ste ordentlige storting maatte Munch være borte
fra 31te januar til miidten av august og som medlem av riksretten
23 dage fra begyndelsen av oktober. I denne tid har han derfor
intet optegnet.
1828.
Vaaren kom temmelig seent. Sommeren var regnfuld, især i
slaatten, saa at hobjergingen faldt saare besværlig. Aaret kunde dog
i det hele taget regnes blandt de bedste.
Munch var fraværende paa det overordentlige storting, der aap
nedes 16de april. Først i midten av juli var han hjemme igjen.
1829.
Dette aar var næsten helt igjennem, selv om sommeren, usædvan
lig koldt, og næsten den hele høst daglig regn.
1830.
Et regnfuldt, men dog i det hele taget godt aar.
1831.
Vinteren usædvanlig stræng. Sommeren blev altfor varm, og
den sterke torke gjorde betydelig skade paa eng og ager.
GJERPEN
83
1832.
Et godt og overflodig aar, som for hele landet, saa for Gjerpen i
særdeleshed.
1833.
Den 12te september dette aar utnævntes Munch til stiftsprovst
i Kristiania efter Sigwardt, som var blit biskop i Kristianssand
efter Munchs avdøde bror Johan Storm Munch. Derfor intet videre
skrevet om veiret, men vel om
hvorfor han flyttet fra Gjerpen.
Han siger:
«Gud er mit vidne, at jeg med
blodende hjerte satte pen til papirel
for at soge mig fra det kjære, i saa
mange henseender behagelige Gjer
pen; men den haarde nodvendig
hed nodtc mig dertil. Formedelst
tidernes stedse tiltagende hesvær
lighed, handelens flauhed, der
igjen har medfort allehaande stans
ninger i landmandens erhveivs
kilder, er Gjerpen kalds indtægter
i en foruroligende grad avtagne,
medens min tiltagende familie, der
nu bestaar foruden min hustru av
Edvard Munch i 1819.
5 sonner og 5 dotre, hvorav 3 son
Efter maleri av
ner ved universitetet og 1 ved
kaptein Jakob Munch.
Skiens lærde skole, fordrede ud
tællinger, hvortil kaldets indtægter ikke paa langl nær forsloge
Jeg har gjort alt, hvad der har staaet i min magt, for ikke at synke
ned for meget i gjæld og ved min avgang cfterlade vor kjære familie
i misere. Saaledes har jeg havt pensionister i huset til oplærelse,
fornemmelig udlændinger; men trods al anstrængelse og den yderste
sparsomhed ser jeg mig indviklet i stedse større vanskelighed for at
subsistere.»
Tilslut siger han saa om aaret: «Vinteren var ualmindelig sne
fuld; imidlertid kom vaaren usædvanlig tidlig. Allerede i de første
dage av marts viste lærken sig, og i midten av maaneden var al
sne borte.»
LITT OM OSEBAKKENS INDVAANERE I DEN
SIDSTE TID FØR FRASKILLELSEN
FRA GJERPEN
Enetdelandragende
opsittere paa
Osebakken
allerede %k
1787 fraskilles
indsendt
til kongen
om, hadde
at Osebakken
maatte
Gjerpen og henlægges til Porsgrund. Andragendet var særlig begruii
det ved henvisning til de paa visse aarstider meget besværlige reiser
op til Gjerpen kirke og led unegtelig av adskillig overdrivelse. Det
blev ogsaa protestert sterkt imot av kammerherre Herman Løven
skiold som eier av Gjerpen kirke og dens indkomster og som preste
embedets patron. Det blev derhos alt andet end støttet av fogden
Thornsohn, der paa opfordring avgav sin erklæring om det. Det
blev da ogsaa avslaat dengang; men 25 aar efter ved presteskiftet i
1812, da provst Blom! var død, blev det dog 5/5 s. a. bestemt, at Ose
bakken ved den da just stedfindende regulering av Porsgrunds by
grænser skulde overgaa til byen. Heri kunde den daværende kirkeeier
amtmand Severin Lovenskiold ikke opnaa nogen forandring, uagtet
han ogsaa protesterte mot fraskillelsen og det i de harmfuldeste ut
tryk 1. Dog opnaadde han saa meget, at fraskillelsen heller ikke den
gang blev iverksat, men først 30 aar efter, ved kngl. res. av 28/8 1842.
Navnlig efter kirkebøkerne fra 1815 skal jeg her meddele nogen
personalhistoriske enkeltheter om de mere fremtrædende Osebaki
anere, til fraskillelsen fandt sted.
I. HAANDVERKERE
A. Skrædder Johan Sømme; hans hustru het Karen Marie; de
hadde en søn, Halvor Bruun, der var født 12/3 1822. Skrædder Sømme
forekommer ikke senere og maa være flyttet.
1 Se Gjerpen I, s. 10 fl.
GJERPEN
85
Skrædder Kristen Kirkgaard, født paa Strømsø, søn til Nils Kirk
gaard paa Kongsberg, blev gift 17/6 1825 i Gjerpen med pike Marte
Kristine fra Fredrikshald, han 29, hun 35 aar gammel. Skrædder
Kirkgaard fik præmie av sogneselskapet for sit jordbruk.
Skrædder Iver Harkelsen Ugelstad, hvis hustru Susanne tilhørte
familien Kruse. De hadde en datter, Marie Henriette, født 5/i 1835,
og en son, Harkel Magnus, født 10/7 1836.
B. Skomaker Anders Meier, hustru Gunhild. En søn, Lars Edel
nardus (!), født 25/8 1817, konf. 28/4 1833. Faddere ved daaben var
enke Dorte Meier og høker Herman Meier.
Skomaker Anders Hansen, hustru Aase Kristine, son Kristian,
født 27/7 1817.
Skomaker Tron Olsen, hustru Anne Andersdatter, son Arnoldus,
født 4/ n 1826.
Skomaker Isak Nilsen, hustru Anne Kristine Molbak, datter Jose
fine Andriette, født 12/12 1826.
Skomaker Halvor Andersen «avlivet sig selv ved strikke» 17/7
1838, 65 aar gammel.
C. Snekker Nils Kildal var født i Kragerø; hustruen, Elen Johanne Soli, formodentlig fra Gjerpen. En datter, Lovise, døde 21/g
1817, 21/2 aar gl., en ny datter, opkaldt efter hende, blev født 21/10 1830.
Snekker Lars Arnesen, hustru Ingeborg. En son, Kjeld Andreas,
født IP/3 1819. Blandt fadderne bygmester Bøydler og Peter Wisted,
begge fra Osebakken. 25/5 1821 fik de en datter Marte Katrine. Blandt
fadderne kaptein Barth, Maren Bomhoff fra Enggrav og madame
Nielsen fra Ballestad. Altsaa en hoiere staaende mester.
Snekker Jens Jensen, hustru Line, datter Ingeborg Marie, født
18/8 1821, Ida Lovise, født 23/8 1824, Ingeborg Kristine, født 10/5
1835. Synes at ha været fraværende nogen aar.
Snekker Ole Johannesen, hustru Karen Marie, datter Johanne
Fredrikke, født 2/2 1823. Blandt fadderne apoteker Trosdahl og Marie
Thygesen, begge fra Osebakken.
Snekker Georg Stribolt, hustru Kristine Ellefsen. En søn Edvard
blev født 4/n 1828. Blandt fadderne var jomfru Annine Stribolt fra
Skien.
Snekker Jon Olsen døde 7/8 1830.
D. Smed Anders Jakobsen, hustru Oline, datteren Mariane født
21/4 1820.
Smed Erik Thronsen, hustru Dortea Condrup. En søn, Erik
Adolf, født 14/8 1825, en anden, Laurits, født 7/9 1830. Dortea Con
86
GJERPEN
drup døde ~1% 1833, 381/2 aar gl. Thronsen giftet sig anden gang I\z
1834 med Anne Magdalene Reiersen, en datter av dyrlæge Reiersen.
Han var da 45, hun 28 aar gl. 30/ 12 s. a. fik de en søn Nils Kristian.
Smed Stian Mikkelsen, hustru Magdalene Nilsdatter, hadde en
søn, Martin Edvard, født 2% 1838. Blandt fadderne kan merkes
postmester Hansen og cand med. Schaanning. Maa ha været noget
til smed.
E. Farver Karl Martin Baudler, hustru Inger Marie Berggrav,
flere born: Johan Fredrik Nikolai, fodt 29/5 1824, Lovise Margrete,
født iG/ii 1826 og Jørgine Emilie Charlotte, fodt 24/j 1829.
F. Garver Jakob Andersen Bommen, hustru Anne Kristine, son
Martin, fodt 20/9 1820.
G. Hattemaker Lars Peter Sylvander, hustru Elen Severine Hans
datter, en datter Anne Gurine, født 24/4 1830, en anden Elen Johanne,
født 20/3 1835.
H. Blokmaker Hans Nilsen, hustru Anne Turine, en søn Hans
Albanus, fodt 26/6 1824.
Blokmjaker Johan Nilsen Kjær, fodt i Kolding, og Marie Sofie
Gjertsen, født paa Fredrikshald, men begge bosatte paa Osebakken,
da de blev gifte 23/ u 1826.
I. Hjulmaker Jens Kittelsen Riis, hustru Inger Marie, barn fodt
21/i 1840.
J. Bygmester Johan Gotlfried Bøy dier, hustru Anne Kristine Dahl.
En søn Gottfried Severin, født paa Fossum 4/6 1813, konf. 3/s 1829.
Boydler var den indkaldte danske bygmester, som opforte Fossum
gaard. Han giftet sig i Gjerpen og bosatte sig paa Osebakken.
K. Guldsmed Johan Henrik Liliebjelke, mest kaldet bare Bjelke,
hustru Anne Katrine Bolsted. Maa begge ha været utlændinger. Son
nen Johan, født 30/4 1815, konf. 1829, sønnen Edvard Severin, fodt
20/12 1820, konf. iB/io 1835. Datteren Marte Marie, der var ældre end
sønnerne, blev 15/i2 1834 gift med styrmand Henrik Wiersen.
Guldsmed Peter Olsen Øien, hustru Randi Sofie Norr, sønnen
Karl Oluf, født 7/13 1824.
Guldsmed Hans Gotfred Sørensen, hustru Elisabet Marie Guttormsen. Born: Hanna Margrete, født 17/8 1828, Hulda Elisabet I(Vi2
1829, Jakob Marinius 15/7 1832 og Jakob Marinius II 12/ e 1834.
Guldsmed Hans Jakob Forbech, død som fattiglem i 1830, 77
aar gammel.
Altsaa ikke mlindre end 28 forskjellige haandverkere i den lille
omkreds!
GJERPEN
87
11. KJØBMÆND OG HØKERE
Kjøbmand Ole Olsen, hustru Mette Bendixen, en søn Halfdan,
født 18/6 1817, blandt fadderne postmester Bentzen, en datter Ida, født
4/i2 1819.
Kjøbmand Kristian Bruun, hustru Marie Linaae, en datter Hanna
Katrine, født 27/9 1818. Blandt fadderne skibskaptein Jørgen Linaae
og mdm. Kiil. Sønnen Hans Linaae, fodt 7/n 1822. Blandt fadderne
konsul Gasman fra Porsgrund, Hans Møller junior og Anne Elise
Bruun, den første fra Osebakken, konf. 22/4 1837, «meget god kund
skab». Hans Linaae Bruun blev trælasthandler i Skien og var særlig
kjendt i indremissionskredse. Da han paa grund av sin hoie alder
sluttet med sin forretning, flyttet han igjen til Porsgrund, hvor han
dode 13/2 1919, over 96 aar gammel.
Kjøbmand Peter Bøyesen, hustru Bolette Elisabet Dischington.
Bom: Hanna Julie, født 22/9 1822, Margrete Bolette U/12 1823, begge
konf. 7/4 1839; Karen Mariane Krogh, fodt 11/9 1836. Bøyesen var
sterkt interesseret i arbeidet mot brændevinsdrik.
Kjøbmand Job Kiil, hustru Maren Kristine Bruun, datteren
Maren, født 28/8 1809, konf. 'J/10 1825. Job Kiil var fadder hos provst
Munch til hans datter Josefine, født 20/ 12 1824, og hos korpslæge Mol
ler til hans son Mikael Schjelderup, fodt 30/t 1828. Job Kiil eiet gaar
den Birketvet i Eidanger. Hans datter blev gift med postmester Krohn
i Skien. Deres søn Kristian «Hjob Kihl» blev cand. jur. og redaktions
sekretær i Porsgrundbladet «Grenmar». Job Kiil døde 22/1 1836, 62
aar gl. Mdm. Konstance Kiil, født Rasch, døde som enke efter kjøb
mand Kiil 10/2 1828, 661/2 aar gammel; har det været en svigerinde
av Job Kiil? og jomfru Engel Marie Kiil, død 5/2 1837, 65 aar gam
mel, en søster?
Kjøbmand Edvard Hald, hustru Marie Dorotea Petronelle Flood,
datter av kjøbmand Peder Flood i Skien. De blev gifte 7/6 1836, han
28, hun 36 aar gl. Born: Elise Martine, fodt 18/1 1839, og Peter Jonas,
født 20/11 1839, altsaa begge i samme aar, hvilket vel er en stor
sjeldenhet.
Kjøbmand Frants Bendixen, hustru Anne Klausdatter. Børn:
Karl Benedictus, født l/n 1817, konf. 7/io 1832, «upaaklagelig», Vil
helm, født 5/3 1818, Annette Frantsine i8/8 1820, knf. 2/10 1836, «meget
god». Av ældre barn, som ikke er fødte paa Osebakken, men konfir
merte i Gjerpen: Regine Henriette, født i Larvik 29/12 1803, konfir
mert i Gjerpen 1818, Benedikte Klaudia, født i Porsgrund 2/12 1804,
88
GJERPEN
knf. i Gjerpen 1821. Datteren Ulrika, der var født 4/n 1811, blev 20/12
1833 gift med styrmand Thomas Ludvigsen fra Skien.
Kjøbmand Ole Arnesen, hustru Pauline Schioldborg, datteren
Anne Elisabet Wilner født 28/2 1832. Aaret efter, 9/7 1833, døde moren,
kun 32 aar gammel.
Høker Herman Meier, hustru Simonine Johanne Tavle. Flere
børn. Jens Jørgen Meier, gift med Kristine Nilsdatter, men hvis bor
gerlige stilling ikke er angit, hadde blandt andre børn en datter Inger
Hansine, født 3/6 1810, konf. 9/io 1825 med vidnesbyrd «fornuftig, flit
tig, med udmerket kundskab». Handelsbetjent Anders Meier, hustru
Malene, hadde en datter Andrea, født 2?/io 1816.
Høker Erik Knudsen, hustru Berte Kristine (Aalborg?), to sønner,
Jens og Halvardus Aalborg, fødte henholdsvis 29/12 1815 og 24/u 1816.
En anden handelsbetjent, Ellef Funnemark, gift med Olea Elisa
bet Møller, hadde ogsaa flere børn, deriblandt Isak, født 31/i2 1820,
og Mikael Jørgen Møller, født 7/B 1835. Slegten findes fremdeles i
Porsgrund og stammer antagelig fra gaarden Funnemark i Lunde,
Telemarken.
111. APOTEKERE
Apoteker M. O. Trosdahl, hustru Anne Marie Thygesen. Hustruen,
synes at ha været oprindelig hjemmehørende paa Osebakken. Flere
børn: Maren Pauline, født 7/2 1817, Knud Fredrik demens, født 5/t
1818, Maren Kristiane, født is/io 1824, Hanna, født 26/2 1826 og sand
synligvis ogsaa et par til mellem Knud og Maren Kristiane.
Apoteker Thyge Thygesen, vel en slegtning av mdm. TrosdahL
Thygesen var muligvis ungkar; han hadde en uegte son med Karen
Søli, født 26/6 1831.
Apoteker Henrik Adolf Mulertz, gift med kusinen (?) Helene
Elisabet Mulertz. Han overtok senere sin onkels apotek i Skien, hvor
han døde i 1838.
IV. GJESTGIVERE
«Herbergerer» Jon Sanni døde 24/8 1817, 57 aar gl. Prestens med
hjælper.
«Gjestgiver» Anders Bommen døde 25/n 1820, 67 aar gl.
Gjestgiver Kristofer Condrup, hustru Margrete Host. Børn: Ka
ren Kristine død 27/3 1825, 12 aar gl., altsaa født i 1813; Dortea, født
22/7 1815, konf. 9/10 1831; Karoline Sofie, konf. 18/3 1833, «særdeles god».
En søn, Jens Kristian, født 31/7 1819. Condrup døde 29/7 1827, kun
43 aar gl.
GJERPEN
V.
89
LÆRERE
Lærer ved Osebakkens skole Johan Werner Wold, hustru Marie
Mane Annette, faddere ved somien Otto Fredriks daab, født 8/t 1817
-grosserer
v, Deurs. Hans Møller, proprietær Kristian Paus paa Kjølnes og fru
Lærer Johannes Nielsen, hustru Karen Kristine Aslaksdatter en
datter, Sofie Magdalene, født si/j 1826, en son, Arnt Kristian, født
i7/ii 1829, hadde ikke slike fine faddere som Wolds søn; hans far
var vel av mindre anseelse.
Lærer Gunder Arnesen Augestad, hans son Gunder født 2/9 1834.
Privatlærer Asmus Asmusen Suhrs, formodentlig dansk, hustru
Marie Pernille Pedersdatter, en datter Marta Henriette, født 1/12 1826,
hadde blandt sine faddere madame Trosdahl. Senere forlagde hr'
Suhrs (Suhr?) sin virksomhet som privatlærer til Bratsbergkleven*
VI.
KURSMEDER
Kursmed (dyrlæge) Nils Reiersen, hustru Inger How. En datter
Helene, blev født i Gjerpen 17/7 1817; en ældre, Regine Henriette, som
var født i Larvik 89/ u 1803, blev konfirmeret i Gjerpen 1818. Reiersen
døde 3i/5 1820, 45 aar gammel.
Kursmed Abraham Quisling, fodt i Nissedal 1784, en sønnedattersøn
av presten Abraham Qvislin paa Vinje, blev uteksaminert fra veteri
nærskolen i Kjøbenhavn, hvor han tok del i kampen mot Engelsk
mændene i 1807. Han kaldtes i Kjøbenhavn «den sterke nordmand»
(sa han selv). Han var amtsdyrlæge, eiet hus paa Osebakken og en
stor, nordenfor liggende løkke paa Borge. Gift 24/7 i S23 med jomfru
Karoline Fredrikke Hybert paa Fossum, han 39, hun 33 aar gl. Hun
døde 6/10 1833, 43 aar, han i 1865, 81 aar. Deres eneste barn, sønnen
Nils Hagbart, født 4/10 1825, blev styrmand, men døde ung.
VII. SKIBSKAPTEINER OG SKIPPERE
Skibskaptein Hans Thuesen, hustru Anne Kristine Fischer. En
datter Judit Amalie, født 5/8 1815, en anden, Sofie Dortea, født 13/iq
1815. Ingen av dem konfirmert i Gjerpen; de har vel altsaa flyttet.
Skibskaptein Jakob Hansen Funnemark, hustru Anne Rosine
Koch. Ved sønnen Zacharias's daab, født 12/n1818, var fadderne bare
Funnemark'er: Anders, Abraham, Ellef og Elisabet F. Ved en yngre
datter Eleonore Rosine Kristiane Susannes daab, fodt 8/a 1820, var
prokurator (senere sorenskriver) Wessel blandt fadderne.
90
GJERPEN
Skibskaptein Jakob Petersen, hustru Karoline Augusta Kurzhals,
formodentlig dansk. Ved sønnen Fredrik Andreas's daab, fodt 19/io
1827, var fru Sofie Kurzhals fra Kjobenhavn, antagelig bedstemoren,
fadder. Senere børn: Anne Marie, fodt n/io 1829, Jens Sigmund, født
i3/ii 1830, og Henrik Ulrik Kurzhals, født 30/4 1832.
Skibskaptein Jakob Grubbe Ottesen, gift 9/i2 1823 med Fredrikke
Sofie Aall fra Borgestad, han 38, hun 23 aar gammel. Han døde
«/io 1836.
Skibskaptein Hans Holmboe Wright, hustru Ingeborg Marie Hogh;
deres datter Inger født 27/12 1830.
Skibskaptein Peder Wright. Datteren Anne Marie Benedikte blev
12/2 1834 gift med skibskaptein enkemand Kristian Vilhelm Monrad
i Skien, en søn av klokker Gjert Monrad i Gjerpen.
Skibskaptein Thomas Ludvigsen gift med kjøbmand Frants Ben
dixens datter Ulrika. Datteren Anne Frantsine, opkaldt efter bedste
forældrene paa morssiden, født i9/io 1836.
Skibskaptein Ole Christensen, hustru Anne Marie, datter Gabri
elle Eulalia, født 26/3 1831, bodde tidligere i Brevik, hvor datteren
Matea Birgitte var født 1/12 1816.
Skibskaptein Jean Borelly Erboe, hustru Maren Margrete Bull.
Børn: Henrik Otto, fodt 8/6 1834, Elise Charlotte I, fodt n/10 1835,
Elise Charlotte 11, født 18/1 1839. Hustruen døde 21/6 1840, 32 aar gl.
og blev begravet i Porsgrund.
Skibskaptein Kristian Krogh Fløreness, hustru Maren Dortea
Hansen, børn: Marie Kristine, fodt 16/3 1840, Jørgen, fodt H/5 1842.
Bodde senere paa Breidablik ovenfor Osebakken.
Skipper Jens Aalborg, hustru Maren Soli. Mange born: Halvar
dine, født 26/9 1816, Ulrik Fredrik Rossing, fodt 18/9 1823, Jens, født
2/1 1828, Maren Jensine, fodt 27/u 1829, Hulda, født «Vi 1832, og vel
nogen flere indimellem. Aalborg var snart styrmand, snart skipper.
I 1816 hadde han til faddere for datteren Halvardine skipperne Thue
sen og Kruse samt prokurator Wessel.
' Skipper Abraham Hansen Funnemark, bror til skibskaptein Ja
kob F., hustru Gjertrud Elisabet Heide, en datter Hermine, fodt 6/6
1819, og sønnen Jakob Selius, født 18/10 1823.
Skipper Nils Matias Aalborg, hustru Kirsten Marie Søli. Er Nils
og Jens brødre og Maren og Kirsten søstre? Den Jakob Aalborg, som
døde paa Osebakken 24/2 1824, 66 aar gammtel, kunde vel været deres
far; navnet paa en av Nils Aalborgs døtre gjør det ikke usandsynlig.
Der er en Halvor, som maaske har været far til konerne. Nils Aal
GJERPEN
91
borgs børn: Hulda Mariane, født 29/9 1822, døde ung; Johanne Jako
bine, fodt 24/2 1824, Halvor, født n/9 1825 og Hulda Mariane 11, født
23/6 1828. Nils Aalborg blev gift 20/12 1820, han 27, hun 22 aar gl.
Skipper Kristian Kruse, hustru Anne Susanne Erboe, maaske en
tante av skibskaptein Jean Borelly Erboe. En søn, Kristen, født i8/9
1807, blev konf. i 1823 med vidnesbyrd: «et i enhver henseende agt
værdig ungt menneske», datteren Susanne, født 14/18 1810, blev konf.
i 1826. Aaret efter døde skipper Kruse 3/6 1827, 56 aar gammel. En
ældre datter av ham, Nikoline Hedevig Kruse, var gift med skibs
kaptein Ole Bruu fra Tønsberg.
Skipper Bartolomæus Rasch Bredsdorff, hustru Johanne Juel,
datter Ingeborg Henriette Nikoline Jakobine, født 7/12 1830.
Skipper Knud Olsen Skjelsvig, hustru Gunhild Marie Knuds
datter, er maaske landsfolk fra Eidanger. En søn Edvard, født 9/5
1831, og en datter Klara, fodt 30/9 1841. Skjelsvig kjøpte i begyndelsen
av 1850 aarene den store gaard enkesætet Kraakenes i Vraadal; men
forkjøpte sig og gik fallit. Bomene var med i Vraadal. Familien
var meget likt og beklaget deroppe.
Skipper Simon Andersen Bommen, antagelig søn av den i 1820
døde gjestgiver Anders Bommen, hustru Karen Halvorsdatter, en
datter Martine Marie, født 18/i 1832. Den gut, som druknet i elven
Vs 1842, Anders Halvardius er, efter begge sine navne at dømme,
disse egtefolks son.
Skipper Gotfried Schultz, hustru Marie Magdalene Qvist; sønnen
Hans Leberecht Qvist S., født i3/i0 1840, tyder med sit navn paa, at
faren var en tysker.
Dette blir i alt ikke mindre end 10 skibskapteiner og 8 skippere
paa Osebakkens lille kreds i disse aar.
VIII. EMBEDSMÆND
Admiral Jens Schou Fabricius, Eidsvoldsmand, hustru Elisabet
Marie Schive. Han døde 7/4 1841, hun fem aar for, 29/9 1836, han 83,
hun 65 aar gammel. Begravede i Porsgrund. Datteren Maren Elisabet'
født i Fredriksværn 18/ 1O 1802, konf. i Gjerpen 1819 med vidnesbyrd:
«i enhver henseende god», blev i9/9 1828 gift med kapteinløitnant
Henrik Bernt Thomsen fra Kjøbenhavn, søn av stadsmægler Kristian
Thomsen, brudgommen 38, bruden 26 aar. En pleiedatter av admi
ralen (og hans sosterdatter?) Lovise Betzy Bruun, døpt 2/g 1814, dat
ter av kjobmand i Larvik Johan Kristian Bruun og Lovise Fabricius,
blev konfirmert fra admiralens hus. Hun blev gift med doktor Johan
92
GJERPEN
Lange Schaanning i Skien. Av deres børn er datteren Lovise opkaldt
efter bedstemoren, sønnen sogneprest Johan Kristian Bruun efter
bedstefaren og en anden søn, sorenskriver Jens Schou Fabricius, efter
pleiefaren.
Kaptein i sjøetaten v. Deurs, hustru Elisabet, søn Gerhard, født
87/i 1815.
Kaptein i sjoetaten Constantius Rasch, hustru Dortea Reiersen,
son Simon Jørgen, født is/6 1817. Blandt hans faddere admiralinde
Fabricius, grosserer Jørgen Aall fra Porsgrund og grosserer Borch fra
Kjøbenhavn.
Oberstloitnant toldinspektør Mikael Leegaard. Hans datter Andrea, født paa Land, blev 29/7 1841 gift med enkemand byfoged i
Kragerø Peder Anker Krohn, der likeledes var født paa Land og søn
av major Johan Jørgen Krohn. Brudgommen 47, bruden 24. En
anden datter, Magdalene Kristine Leegaard, likeledes født paa Land,
blev 22/9 1853 gift med handlende i Porsgrund Oscar Hyacinthe Au
guste Stanislas Dupont fra Calais. Han var skilt fra sin tidligere
hustru, men hadde gaat over til den lutherske kirke.
Premierløitnant Hans Johan Lemvig, hustru Ragnhild Kristine
Thrane, deres datter Petrine Marie, født i Onso Vz 1816, blev konfirmert i Gjerpen ?/io 1832.
Løitnant Thomas Gamborg Abelsted, hustru Georgine Elise Bryn»
deres datter Marie Susanne blev født 30/9 1836. Blandt hendes faddere
var fuldmægtig Thrane og jomfru Lene Bryn, begge fra Osebakken.
Maanedsløitnant Julius Charisius logerende hos Møller paa Ose
bakken, «endte sit liv med et pistolskud» 12/3 1815, 34 aar gl.
Korpslæge Jakob Worm Schjelderup Møller, hustru Ulrika Au
gusta Stenersen, søn Michael Schjelderup, født 30/6 1828. Mandsfad
dere: admiral Fabricius, kjøbmand Job Kiil og grosserer H. Møller.
Regjeringsadvokat kancelliraad sorenskriver i Bamble Bredo Hen
rik av Munthe av Morgenstierne, hustru Katarina Elisabet Friis, dat
teren Katarina Elisabet, født 25/4 1825. Samme aar, 9/io 1825, konfir
mertes to ældre døtre, Sofie Elisabet, født 2/7 1808 paa Moss, og Vil
helmine Johanne Helene, født 25/4 1810 i Kristiania, Julie Augusta
Georgine, født i Kristiania 12/10 1812, konf. 8/5 1829 med vidnesbyrd
om «særdeles god kundskab». Sønnen Vilhelm Herman Ludvig, født
1/12 1814 i Kristiania, konfirmertes 1831.
Postmester Henrik Johan Florentz Groth; hustru Helene Glasen,
datter Oline Marie Matilde, født 1/7 1821. Blandt fadderne var fru
GJERPEN
93
kancelliraadinde Morgenstieme, frøken Maren Fabricius, mægler
Rasch og Ex. jur. Pram.
Postmester Hansen fadder hos loitnant Abelsted i 1836
Hertil kan føies:
Økonom ved Bratsberg amtssykehus, som dengang laa derute,
Andreas Eggert Zimmermann, hustru Laurentse Severine Fabricius,
datteren Eline, født 6/12 1820. Blandt fadderne Maren Fabricius og
apoteker Trosdahl. Sonnen Søren Kristian Fabricius Z., som var fodt
8/9 1814 i Skien, blev konfirmert i Gjerpen. Zimmermann døde i2/8
1823, kun 43 aar gl. Paa Osebakken bodde samime aar Hans Zimmer
mann, gift med Magdalene Dietrichson, som hadde en søn, Andreas
Laurentius, født 24/12 1823.
Endnu kan det være av interesse at medta: enkemadame Thue,
født Bull, død 2i/2 1823 somi fattiglem, jomfru Henriette Schytt, død
i3/io 1826, 26 aar gammel, jomfru Benedikte Schultz, død i4/8 1830
«almisselem», og Lars Matias Fløtterød, der hængte sig 18/12 1834, 59
aar gammel.
SELSKABET FOR GJERPEN SOGNS VEL
blev stiftet «Oskarsdagen» 4de juli 1831 ved et «generalmøde» paa
lensmandsgaarden Sem. «Proponentere og stiftere» var kammerherre E. Lovenskiold, prokurator Dahl, provst Munch, skibskaptein
Andreas Blom og proprietær Kristian Paus. Ved et forberedende mote
paa Lagmandsgaarden 19de januar var der forfattet en indbydelse,
som derefter var blit trykt og omdelt. Kontingenten var for medlemmer i almindelighet sat til 60 sk., men for at gi et godt eksempel tegnet
indbyderne sig hver selv for 2 spd. Nogen visse blev indbudne til deltagelse, og for enkelte av dem var ogsaa kontingenten sat op, for flere
til 1 spd., for enkelte endog til 2. For enkelte blev intet bestemt beløp
opfort; de skulde vel avgjøre selv, om de vilde gaa høiere end til
minimum. Denne taksation kunde jo være baade smigrende og fornærmende. De indbudte var følgende, som altsaa maa antages at
være de mest fremtrædende mænd i sognet den tid
Lars Pedersen Mo
Hans J. Gasman paa Foss
Jakob Boyesen paa Jønnevald
Lensmand Pedersen
Peder Haraldsen paa Sem
Christian Eckstorm paa Grini
Ole Paus paa Rising
Forvalter Schaanning paa Fossum
Jan Warme paa Fossum
Klokker Lund paa Aarhus
Fru Petronelle Cappelen paa Mæla
Apoteker Miilertz paa Osebakken
Ulrik Cudrio paa Venstop
Christopher Chr. Blom
1 spd.
1 »
60 skil.
1 spd.
1 »
?
?
1 »
1 »
1 »
1 »
2 »
1 »
? »
GJERPEN
Jakob Boysen, senior
Bendix Blom, Falkum
Søren Blom, Falkum
H. M. Hals, Falkum
Christian Blom, Falkum
Fredrik Blom
Madame Barnholt
Christopher Hansen Blom, Frogner
Hans Aall, sondre Brække
Herman Bagger, Follaug
Erik Eriksen Bole
Abraham Klocker Bole
Frants Wagner
Hans E. Møller, Aakre
Carl Møller
Realf Cappelen, Borgestad
Jakob Ottesen, Osebakken
Job Kiil, Osebakken
95
1 »
? »
9 »
9 >
1 »
?
1 »
<? »
2 »
1 »
(50
60 »
] Spd
?
9 »
1 »
1 »
9
To av indbyderne oket sin kontingent under møtet, idet kammerherre E. Løvenskiold tegnet sig for 5 spd. og prokurator Dahl for 3.
71 fremmøtte, kun 5 undlot. Det i et mote paa Fossum forfattede
utkast til love blev fremlagt og drøftet. I disse loves 8 1 vedtoges som
selskapets formaal, «at fremme oplysning, sædelighed, landhusholdning i almindelighed, men jordbrug og husflid i særdeleshed. Doa
kunne ogsaa andre gavnlige gjenstande komme under selskabets
overveielse og opmuntring». I § 2 bestemtes med hensyn til selskapets medlemmer, at de skulde deles i «ordentlige og overordentlige».
«Ordentlige medlemmer er de, som avgive et aarligt bidrag til selskabets kasse av i det mindste 60 skil. Disse have stemmeret og ere
pligtige til at paatage sig bestillinger og forretninger i selskabet, uden
derfor at nyde betaling. Overordentlige medlemmer er de, som man
maatte finde det passende at indbyde til indtrædelse i selskabet, uden
at forpligtelse paalægges dem at avgive noget aarligt bidrag.»
I § 3 bestemtes, at «ethvert medlem er forpligtet til ved opmunring, veiledning og eget exempel at fremme selskabets øiemed». I
§ 5, at «selskabets administration bestaar av 5 medlemmer, der vælges ved stemmeflerhed, og som mellem sig selv vælge formand og
sekretær». I § 7 bestemtes, at «generalmødet avholdes paa Oskarsdagen 4de juli; hvis denne er en søndag, da den følgende dag. Modet
96
GJERPEN
bekjendtgjøres senest 14 dage iforveien gjemiem Skiens ugeblad og
fra kirkebakken». Ifølge § 8 blev paa dette møte «administration
at vælge, præmier at uddele og udsætte og i det hele selskabets virk
somhed i det følgende aar at omhandle og bestemme». Lovene bestod
i det hele av 14 paragrafer. Til første styre valgtes:
Provst Munch
Kammerherre Løvenskiold
Prokurator Dahl
Proprietær Paus
Skibskaptein Andreas Blom
med 32 sttemmer
30
30
26
13
»
»
»
»
Det blev altsaa indbyderne. Til suppleanter valgtes de, som der
næst hadde flest stemmer: forvalter Schaanning med 8, proprietær
Hans Gasman 7, klokker Lund 6, gaardmand Lars Mo 6 og apoteker
Mulertz 4. Provst Munch valgtes til formand med 3 og prokurator
Dahl til sekretær og kasserer med 4 st.
Blandt de forskjellige «præmier og agtelsestegn» besluttedes i § 6,
sidste passus, ogsaa at opstille «et agtelsestegn for den, der har været
henfalden til drukkenskab, men beviser et aar igjennem at have av
holdt sig fra at nyde spirituøse drikke av hvadsomhelst benævnelse».
Som æresmedlem indbødes Hans ekscellence hr. statsminister
von Løvenskiold. I kontingent indkom 51 spd. «Modet avsluttedes
med de gladeste forhaabninger om at stifte gavn og held. Gjerpen
sogns vel!»
Prokurator Dahl, der bodde paa Haven, blev samme host utnævnt
til byfoged i Drammen, hvorfor der maatte vælges en ny sekretær
og kasserer. I hans sted valgtes 18/n 1831 proprietær Paus. Byfoged
Dahl indvotertes som æresmedlem. Som nye medlemmer optoges
samtidig foged Paludan, byfoged Cappelen og postmester Bentzen.
Ved møtet aaret efter, 4de juli 1832, tilkjendtes Peder Olsen Holm
og Ole Larsen Otterholt præmie for jordbruk, Ole Larsen Otterholts
hustru for husflidsfrembrmgelser; hun hadde i aarets lop vævet 42
alen graat og 27 alen sort vadmel. For lang og tro tjeneste præmi
ertes Anders Rollefsen, nemlig 11 aars uavbrutt tjeneste hos proprie
tær Paus paa Kjølnes, og Live Halvorsdatter hos Erik Bole i hele 39
aar. Ingen forbedret drukkenbolt hadde meldt sig i henhold til § 6.
Præmierne bestod i sølvspiseskeer.
Den tidligere bestyrelse gjenvalgtes, med tidligere første sup
pleant, forvalter Schaanning, som ste medlem. I løpet av aaret avgik
GJERPEN
97
imidlertid forvalter Schaanning ved doden. Istedenfor ham valgtes
17/4 1833 kjobmand Chr. H. Blom utenfor suppleantrækken.
Ved motet 4de juli 1833 præmiertes fire stykker for jordbruk,
nemlig Halvor Torstensen Skilbred, Peder Jonsen Aasen, Østen Lar
sen Dyrkol og lensmand Peder Pedersen. For husflid konerne til
Lukas Stulen og Hans Isaksen Grini for vævning av vadmel og
«shawles», den første med 6 spd., den anden med 4. Videre fik Even
Kristofersen Follaug en præmie for opfindelse av en spidsharv til
potetesoptagning. Endelig hædredes Rasmus Ingebretsen Dyrkols
kone, der stod brud i «aldeles hjemmevirkede klæder», og Erik Erik
sen Bøles tvillingdotre, der stod til konfirmation i hjemmevirkede
klær. Inden næste aarsmøte var provst Munch blit utnævnt til stifts
provst i Kristiania og maatte tiltræde før møtet. Han tilførte i den
anledning i et administrationsmøte 2i/3 1834 selskapets forhandlings
protokol følgende: «Ligesom det Gjerpenske sogneselskab fra det
første øieblik av, at jeg havde den lykke at deltage i dets stiftelse,
og til denne stund har ligget mig særdeles paa hjerte, saaledes vil
og kan jeg heller ikke i det fjerne ophore at interessere mig for
denne efter min fulde overbevisning høist gavnlige stiftelse. Den vil
stedse være en yndlingsgjenstand for min opmerksomhed, mine bedste
ønsker og velsignelser. Modtager forovrigt, medbestyrere, venner!
min hjertelige tak for trofast samvirke til det fælles ædle maal! Værer
forvissede om, at saa ofte I herefter paa den glade og i haabets her
lige sommergrønt smilende Oskarsdag er forsamlede til gavnlig raad
slagning, omsvæver eder mine venlige erindringer, glade forhaab
ninger og varme velsignelser.»
I Munchs sted indtraadte loitnant Hals. I E. Løvenskiolds mid
lertidige forfald, foranlediget ved en reise til Stockholm, indtraadte
H. Gasman i bestyrelsen.
I møtet 4de juli 1834 var skibskaptein Andreas Blom fungerende
formand. Ved sidste generalmote var der vedtat at stifte et sogne
bibliotek, og provst Munch hadde foræret adskillige bøker som en
grundvold hertil. Administrationen hadde ogsaa subskriberet paa 2
ekspl. av «Skillings-Magazin». Desuten hadde man fra Bratsberg
amts landhusholdningsselskap mottat 50 ekspl. av «Den forstandige
faarerøgter» og 1 ekspl. av et skrift, der var oversat fra svensk og
betitlet «Læsning for folket». I denne anledning tilførtes protokollen:
«Vores fordums værdige formand hr. stiftsprovst Munch har stiftet
sig et varigt minde blandt os», og med hensyn til Landhusholdnings
selskabets gave: «Det har været administrationen en glæde paa en
7 — Gjerpen
98
GJERPEN
saa behagelig maade at være erindret av dette selskab, saa meget
mere som det bestaar av mænd, der i denne egn med rette ansees
som forstandige og hæderlige.» Formanden tilførte videre proto
kollen: «Den forste hensigt, et selskab som vores kan vente at op
naa, maa vistnok være at vække kappelyst til forbedringer i jordbrug
som i husflid i. Denne hensigt kan jeg med sandhed sige er op
naaet. Det bevises tydelig av de mange andragender om agtelses
tegn, som iaar ere tilstillede administrationen; jeg kan og vil ikke
tro, at nogen av de præmiesøgende skulle betragte disse agtelses
tegn som! betalning for havte bryderi, men derimod for hvad de vir
kelig ere, for udmerkelsestegn av sine medsognefolk.» Ikke mindre
end 18 hadde dengang meldt sig til præmie. Følgende blev præ
mierte: Knud Aasen, Jon Henriksen Doksrød, Lars Ellingsen Hoi
myr, Kristian Næss og Jon Jonsen Kolken, 5 ialt og alle for jord
forbedringer. For at ha holdt sin eng fri for vaarbeiting: Halvor
Andersen Ekornrød og Hans Jensen under Fossum. Marte Lange
rød og Jakob Petersen, Fossum, fik præmier for husflidsfrembrin
gelser. Formand blev igjen Løvenskiold. Av jordbrukspræmier ut
sattes for næste aar 1 paa 6 spd. og 5 paa 4 spd. For vaarbeite
undlatelse 2 å 4 spd. og til husflidspræmier likeledes 2 å 4 spd.
Chr. H. Blom utsatte derhos 3 præmier å 2 spd. for dem, der
godtgjorde med flid og held at have lagt sig efter biavl, og kam
merherre Løvenskiold 2 præmier å 21/2 spd., den ene for en
velhavende konfirmant, den anden for en do. brud, der «bevisligen
staar frem i aldeles hjemmegjorte klæder». Stiftsprovst Munch op
toges som selskapets æresmedlem. Samtidig med en almindelig ind
bydelse til samtlige jordbrukere i Gjerpen om at indtræde i selskapet
besluttedes miindstekontirigenten nedsat fra 60 til 24 sk.
Den 4de juli 1835 utdeltes første præmie til Jens Olsen Fos
engen, 3 andenpræmier til Knud Aasen, Ole Larsen Otterholt
og Ole Halvorsen, 4 husflidspræmier utdeltes til konerne til Ole Lar
sen Otterholt, Anders Jonsen Fjeldet, Halvor Holt og Peder Jonsen
Aasen. Tiden var endnu ikke kommen saa langt, at -koneme blev
befundet værdige til at nævnes med sit eget navn. Som nyt medlem
av administrationen indtraadte klokker Lund.
Den 4de juli 1836 utdeltes præmierne for jordbruk til Ole Sigurd
sen Eriksrød, Halvor Kristiansen Skjold og Hans Knudsen, Fossum.
Præmie for undladelse av vaarbeiting og gjenlæggelse av åker fik
Halvor Halvorsen Holt. Andre præmier utdeltes denne gang ikke.
Ved valget til bestyrelse fik provst Rode flest stemmer og blev for1 Ellers stod jo «oplysning» først paa programmet.
GJERPEN
99
mand. Heririan Bagger blev sekretær. Paus og Lovenskiold bad sig
fritat Lovenskiold utsatte igjen en præmie paa 4 spd. for en pike
konfirmant; bruden synes han nu at ha latt fare som haabløs.
Den 4de juli 1837 fik skrædder Kirkgaard (paa Osebakken)
forste præmie for sit jordbruk, og en anden præmie tildeltes Ole Kri
stiansen, Fossum. Men nu foreslog den nye formand, provst Rode,
at man skulde avskaffe al præmiering og anvende selskapets ringe'
midler til andre, mere nyttige gjenstande. Dette forslag blev vedtat,
derimot ikke et andet forslag av Rode, at man skulde anvende pengene
til at la «et fruentimmer oplære i den fuldkomnere vævning.»
Den 4de juli 1838 indstilledes i det foreløbige administralions
mote, som nu holdtes denne dag, trods forrige aars beslutning, Halvor
Olsen Kolken, men rent som en undtagelse, til en andenpræmie for
sit jordbruk, mens man samtidig foreslog 10—20 spd. stillel til dispo
sition for indkjop av nye bøker, likesom selskapet nu fortrinsvis
skulde henvende sin opmerksomhet paa oplysningens fremme, ende
lig, at motet denne gang skulde holdes i Gjerpen kirke søndag 15de
juli efter fuldfort gudstjeneste, «for at flere av medlemmerne kunde
avgive mode, end tilfælde havde været i senere aar». Man ser, at be
geistringens ild holder paa at slukne, samt at nyt kjæmper med
gammelt om selskapets formaal.
Fra motet 15de juli 1838 er protokollert: «Efterat formanden
havde bragt selskabets oprindelse og oiemed i de faa tilstedeværende
medlemmers erindring og vist, at selskabets senere skjæbne ikke har
retfærdiggjort de forhaabninger, der dengang næredes om dets virk
somhed», blev det efter administrationens forslag vedtat, at man
«for fremtiden skulde anvende selskabets faa midler til anskaffelse
av boger og paa alle maader soge at opmuntre saa vel til indtrædelse
i selskabet som til benyttelse av dets bogsamling samt saaledes at faa
nyt liv bragt i selskabets virksomhed.» Munchs lange og hoitravende
indledningstaler ved «generalmoterne» og hans store forhaabninger
forbundne med Oskarsdagens lyse grønne er avløst av den nye sogne
prests mere kritiske nøgternhet. Protkoltilførselen er ikke længer
paa flere blade, men færdig paa mindre end en side. Administra
tionen gjenvalgtes forovrig i sin helhet.
Den 7de juli 1839 holdtes aarsmøtet paa Gjerpen prestegaard
efter gudstjenesten. Fornianden gav en kort meddelelse om bok
samlingens og laantagernes tilvekst samt foreslog, foruten de 5 med
lemmer, at vælge en bibliotekar. Til sidstnævnte hverv valgtes
A. Isaksen.
Den ste juli 1840 holdtes igjen møtet paa Gjerpen prestegaard.
100
GJERPEN
Man hadde nu ansøkt om bidrag til biblioteket av Oplysnings
væsenets fond, og bestyrelsen foresloges nedsat til 3 medlemmer, samt
at bibliotekar og kasserer forenedes i én person. Til bestyrelse sam
men med sognepresten valgtes H. Bagger og Lund. Skolelærer Hans
Isaksen Grini blev bibliotekar og kasserer. Dermed var selskapet gaat
over til et eneste formaal, det at faa istand et sognebibliotek. Men for,
om mulig, at vække større deltagelse fattet man den beslutning næste
aar at holde møtet St. Hans, og at der efter møtet skulde være ad
gang til at fortsætte samværet om aftenen «til selskabelig fornøielse
mod en særskilt moderat kontingent».
Den 24de juni 1841 samledes sogneselskabets medlemmer, 18 i
tallet, paa Aarhus hos klokker Lund, som velvillig hadde stillet sit hus
til disposition. Efter at ha besluttet, at de nuværende funktionærer
skulde fortsætte, hævedes møtet, og det selskabelige samvær tok sin
begyndelse. Hvorledes det gik for sig der, findes der intet om; men
møtet det følgende aar viste, at trækplastret ikke hadde nogen varig
virkning.
Den 26de juni 1842 var aftenselskapet bestemt til at være hos
Gunder Follaug; men «da kun ganske faa medlemmer av de 52 havde
tegnet sig paa de omsendte lister og sagen saaledes ei syntes at svare
til sin hensigt, nemlig at blive et foreningsbaand mellem medlem
merne, men meget mere syntes at avskrække fra deltagelse i for
handlingerne», saa blev de faa fremmøtte paa prestegaarden, og det
var just ikke lyse utsigter, som aapnedes. Da kontingenten var blit
meget miserabelt indbetalt, besluttedes likeoverfor dem, som ikke
hadde betalt inden en maaned, at de enten skulde underkastes lovlig
inddrivelse eller utelukkes av selskapet. Heller ikke hadde det været
mulig at opnaa noget regnskap av kassereren (H. Bagger). Herman
Bagger blev da utelukket av bestyrelsen, og til medlem i hans sted
valgtes med flest stemmer formand John Jacobsen. Den tidligere
bibliotekar Hans Isaksen Grini skulde tilpligtes at tilsvare 9 mang
lende av bibliotekets bøker. Forskjellige forsømmelige laantagere
skulde ogsaa tilsvare, deriblandt selve H. Bagger for 6te bind av Hol
bergs skrifter og H. Gasmans søn Nils for 29de bind av Riises arkiv.
Flere var ilagte mulkter for forsømmelse med tilbakeleveringen av
laante bøker. Om disse mulkter skulde inddrives, utsattes til av
gjørelse i et senere møte. Det saa noksaa mørkt ut nu, baade med
den bygdepatriotiske begeistring og med skik og orden i det hele.
Den 2den juli 1843 avholdtes selskapets møte paa Bratsberg
kleven. 17 var tilstede. Der var i aarets løp skedd 901 utlaan. De
hos bibliotekaren bortkomne bøker var tilbakelevert paa 3 nær. For
GJERPEN
101
de ikke tilbakeleverte bøker gjordes ansvar gjældende mot laantagerne,
men mulkte rne for for sent indleverte boker besluttedes eftergit; men
der fastsattes for fremtiden en bot av 1 skilling for førsle uke, en
bok holdtes borte utover laanetiden, «hvilken mulkt skulde fordobles
for hver uge og udredes, inden nyt laan tilstededes». «I kassen var
for oieblikket aldeles ingen beholdning.» Til bibliotekar og kasserer
under ett istedenfor de avskedigede valgtes skolelærer Halvor Thor
bjornsen.
Den 4de juli 1844 holdtes generalforsamling i Ole Follaugs hus
paa Bratsbergkleven. 18 medlemmer avgav møte. Det ene eksemplar
av Skillings-Magazin besluttedes opsagt og det derved indvundne
beløp anvendt til indbinding. Som nye medlemmer indmeldte sig
farver Nærum, skolelærer Guldbrandsen og Jakob Petersen, senior.
Til bibliotekar valgtes skolelærer Andreas Christensen.
Den 6te juli 1845 holdtes bestyrelsesmøte paa Gjerpens prestegaard. Søren Tufte bibliotekar.
Den 28de juni 1846 valgtes to bibliotekarer: Ole Jørgensen Hobæk
og Johannes Hansen Follestad. Man besluttet at gi utensogns adgang til at laane mot dobbelt medlemskontingent. Indvaanere av
sognet, som ikke var medlemmer, skulde faa lov til at laane boker
mot 2 sk. hver uke for hver bok.
Den 4de juli 1847 møtte kun 8 medlemmer og av bestyrelsen kun
sognepresten, som «under disse omstændigheder fandt, at der ingen
anledning var til at fremme mødets forhandlinger».
Den 6te august 1848 holdtes igjen generalforsamling paa preste
gaarden. Gjennemi skolelærerne var der utgaat opfordring til hver
mand i sognet om at tegne sig som medlem. Dette hadde hjulpet. 135
hadde tegnet sig, «av hvilke en ikke ringe del var tilstede». Proku
rator S. Blom og Even Christopherseh Follaug valgtes til bestyrelse
sammen med sognepresten og skolelærer J. Gulbrandsen til biblio
tekar (altsaa igjen kun én).
Den 16de september 1849 generalforsamling paa prestegaarden.
Den kunstige oplivelse var igjen sunket sammen; kun faa var frem
mott, og av selve bestyrelsen manglet prokurator Blom. I kassen var
der henved 12 spd., omtrent 14 spd. stod ute i restancer.
Den 6te oktober 1850 motte 10 medlemmer. Et andragende til
kommunestyret om et fast bidrag, væsentlig til avlønning av biblio
tekar, hadde dette fundet ikke at kunne imøtekomme. Skolelærer
Isak Andersen Grini erklærte sig dog villig til at fungere som saa
dan. Til medlemmer av bestyrelsen valgtes J. W. Grondahlog
Hs. Isaksen.
102
GJERPEN
Den 10de august 1851 bevilgedes av den kontante beholdning,
stor 20 spd., 3 spd. som godtgjørelse til bibliotekaren for det forløpne
aar og 5 spd. som lon for indeværende — —.
Men saa er ingen forhandlinger fort til protokols i alle fald, om
møter er holdt, for i 1859! Bestyrelsen bestod da av sogneprest Grime
lund og skolelærerne Ole Hobæk og Isak Andersen. Bibliotekar og
regnskapsfører var skolelærer A. Halvorsen. Herredsstyret hadde
endelig 24/4 1858 bevilget et bidrag paa 10 spd. aarlig i 5 aar, men
kun paa betingelse av, at et lignende bidrag ydedes av Oplysnings
væsenets fond. Biblioteket skulde holdes aapent sondag formiddag
kl. 8— 10!/2. Saafremt kassen tillot det, skulde der anskaffes et nyt
skap og en skranke.
I 1860 er intet indfort i protokollen. Grimelund var blit biskop
og var avreist; men i mote 4de juli 1861 oplystes det, at kirkedeparte
mentet hadde tilstaat biblioteket 25 spd. engang for alle. I møtet
2den juli 1862 oplystes, at kassen hadde en gjæld paa 5 spd. 6 sk., at
flere nummere var borte, og at en hel del boker var saa ramponerte,
at de ikke kunde utlaanes. Formand var nu sogneprest Holter, og
Peder Vattenberg var bibliotekar. 7de oktober 1863: Alle bokerne var
nu bragt tilstede, med undtagelse av nr. 1328 «Napoleons levnet»;
men mange var meget medtagne av slitage og uvorren behandling.
Den 17de juli 1864: Kassebeholdning 10 spd. 3 mk. 4 sk. Peder Vat
tenberg fremdeles bibliotekar. Den 15de november 1865: Kun mote
av bestyrelsen, hvorav kun sognepresten og Hobæk var tilstede. Nye
boker var anskaffet for 9 spd. 2 m!k. 7 sk. Resten, 2 mk. 17 sk., hadde
bibliotekaren faat. Intet mote i 1866. Den 17de juli 1867: De bidrag
ydende medlemmer 30; men man hadde faat et kommunebidrag, stort
10 spd., «indtil videre». Saa er intet protokollert for i 1883! Da har
sogneprest Skaar indfort, at der i 1878 var 28 medlemmer, 420 bok
laan, i 1879: 32 og 355, i 1880: 31 og 414, i 1881: 18 og 347, i 1882: 37
og 876 — stort opsving! I sparebanken hadde man da et beløp stort
kr. 120,09, og i kassen kr. 47,46, tils. kr. 167,55.
Sidste protokollerte møte 13de november 1884: Der var da ind
kjøpt 69 nye bøker. Bestyrelsen bestod av sogneprest Skaar, kirke
sanger Øvrum og ingeniør Gunnar Knudsen. Siden findes intet ind
ført, 3/4 av protokollen er übeskrevet.
Biblioteket er imidlertid gaat fremad og undergit kommunalt
styre. Jordbruket er ophjulpet ad andre veier, drukkenskapen iriot
arbeides av andre foreninger; men husfliden og de aldeles hjemme
virkede klær har maattet sorge for sig selv som for.
GJERPEN SOGN OG OMEGNS MAADEHOLDS
FORENING
AarC. 1841
efter John
foregaaende
indbydelse
ved H. og
Bagger,
Lund,avholdtes
Hs. Gasman,
Jacobsen,
Thor Andersen
Hans
E. Moller et mote paa Bratsbergkleven til stiftelse av en maadeholds
forening for Gjerpen sogn og omegn. Blandt underskriverne ved for
eningens oprettelse kan merkes presterne Debes, F. Rode og O. H.
Schjott, skolelærer Erichsen, Hans og Hans E. Moller, lensmand
P. Pedersen, bokbinder og bokhandler i Skien Jens Melgaard, som
ogsaa hadde foræret foreningen dens forhandlingsprotokol.
Til «direktorer» valgtes:
Herman Bagger
Hans E. Møller
Hans Gasman
Pastor 0. H. Schjott
Provst Debes
John Jacobsen
Hans Møller
28 stemmer
26
26
—
25
—
22
—
18
—
13
—
Herman Bagger blev formand, Hans E. Moller sekretær, Hans
Moller kasserer.
Iste april 1841 nyt mote i Ole Follaugs hus paa Bratsbergkleven.
hvor nye medlemmer optoges, flere «med iholdt pen». Blandt de
nyindmeldte var adjunkt Arentz, sadelmaker Tandberg, skolelærerne
Fredrik Dahl og Knud Pedersen, kirkesanger Otto Ottesen, Hans Gas
mans sonner Nils, Peder og Hans, videre skolelærerne Halvor Abra
hamsen og Søren Pedersen Tufte. I alt nu 82 medlemmer. Der frem
lagdes en skrivelse fra løitnant Hals, hvormed han oversendte 1 spd.,
likesaa fra amtmand Falsen 5 .spd., provst Debes (Solum) anmeldte
104
GJERPEN
et bidrag paa 1 spd., tils. 7 spd., som levertes kassereren. Der beslut
tedes at avholde beslyrelsesmøter første tirsdag i hver maaned kl. 9
form., sarrit at man skulde avveksle med stedet. Næste møte, mai
møtet, skulde holdes hos provst Debes paa Solum prestegaard. Det
besluttedes videre, at man skulde ikke alene indbyde medlemmerne,
men «enhver, som interesserede sig for maadeholdssagen, til at over
være bestyrelsens forhandlinger.» Man skulde indkjøpe 15 ekspl. av
Chrysties bok om «brændevinsdrikkens nytte og skade», 60 ekspl. av
boktrykker Steens oversættelse av et skrift om maadeholdssaken og
60 ekspl. av den i Stavanger trykte præken om samme sak.
Den 4de mai avholdtes møtet paa Solum1 prestegaard. Forman
den anmeldte som nye medlemmer bl. a. doktor Faye i Skien, kaptein
Crøger, lærer ved latinskolen, gaardbrukerne Halvor Larsen Balle
stad,- Ole Jakobsen Nærum, Rasmus Jakobsen Riis, skrædder Isak
Olsen Nærum og mange flere fra Gjerpen, guldsmed Hans Gottfried
Sørensen fra østre Porsgrund, gaardbruker Jon Rasmusen Veholt og
maler Fredrik Olsen fra Solum, ialt 20 nye medlemmer. Den 31te
mai avholdtes møte paa Foss (hos Gasman), hvor bl. a. indmeldtes
gaardbrukerne Elias Jensen Aarhus, Jakob Jensen Gulset, Ole Sigurd
sen Eriksrød, skolelærerne Johan Salvesen og Ole Olsen Otterholt,
i alt 22 nye medlemmer, alle fra Gjerpen. Næste møte holdtes søndag
4de juli paa Meen. Møtet aapnedes med en tale av pastor Schjott,
som besluttedes utgit i trykken. Flere nye medlemmer indmeldtes,
deriblandt rektor Ørn. Næste møte holdtes søndag 19de september
1841 efter gudstjenesten i Gjerpen kirke (den første bestemmelse om
møtetiderne er altsaa noksaa snart opgit). Som nye medlemmer ind
meldtes nu kammerherre E. Løvenskiold, en mængde gaardbrukere
fra Gjerpen og Solum, forskjellige husmænd, tjenestedrenge, haand
verkssvende, en hel del disciple av søndags- og haandverksskoler i
Skien, 7 skolelærere, ialt 71. Derimot utmeldte skomaker Jacobsen
sig av foreningen, «fordi han følte sig for svag til at overholde dens
forskrifter». Den 12te december holdtes møte i Porsgrund igjen med
tale av pastor Schjott. 7 nye medlemmler indmeldtes.
Den 31te januar 1842 holdtes atter møtet i Ole Follaugs hus paa
Kleven. Det aapnedes med bøn av provst Debes, hvorefter forman
den, Bagger, holdt en tale. Blandt de nye medlemmer, som nu ind
tegnedes, var kontorist Vilhelm Rørdam og exam juris. P. Thorbjorn
sen fra Skien, underfoged Ingebretsen fra Brevik og flere fra ytre
Gjerpen. Efter formandens forslag besluttedes enstemmig at exclu
dere Jakob Andersen Ramsaasen «paa grund av lovenes overtrædelse
GJERPEN
105
gjentagne gange paa forskjellig maade.» Provst Debes anmeldte, at
han selv og samtlige medlemmer fra Solum uttraadte for at danne
en egen forening. 15 medlemmer erklærte at ville underkaste sig
«lovens strængeste bestemmelse: aldrig at nyde brændevin uden som
lægemiddel». Blandt dem var H. Bagger, Hans og Hans E. Møller,
P. Thorbjørnsen, pastor Schjøtt, John Jacobsen, Hans Gasman, Ebbe
Nielsen og Laurits Windfeldt Nielsen. «Grundet paa foranstaaende
erklæring og ifølge sin længe nærede overbevisning, at foreningen vil
stifte mere gavn ved at forandres til en avholdsforening», foreslog
H. E.Moller, at samtlige medlemmer herefter skulde være forpligtet
lil «ei at nyde brændevin som blandet eller üblandet drik uden som
lægemiddel». Forslaget besluttedes at skulle avgjøres i et «continua
tionsmøde» førstkommende 3dje paaskedag, 29de mars. Ogsaa dette
møte holdtes paa Bratsbergkleven. Her erklærte en stor del medlem
mer, at «de ansaa bemeldte forslags antagelse at være skadelig for
selskabet». Proponenten tok da sit forslag tilbake, «fordi han antog,
at den rette tid til overgangen fra en maadeholds til en nykterheds
forening endnu ikke her er forhaanden». 6 nye medlemmer ind
meldtes, 5 forpligtet sig til totalt avhold. Rasmus Jakobsen Ris og
Jens Levorsen «udelukkedes paa grund av anmeldte gjentagne over
trædelser». 2den juni 1842 møte paa Fossum verk. 4 nye medlemmer
optoges, derav 2 «i strængeste grad». Næste møte, som holdtes 3dje
oktober 1842, gjaldt nærmest en «lovfortolkning». 18 nye medlemmer
optoges, derav 3 paa strængeste vilkaar. Men hvorfor er det altid
bare mænd, aldrig kvinder? Ved møtet 31te januar 1843 indmeldte
flere «haandverkslærlinge» sig, mens 3 ekskludertes. H. E. Møller
fik flest stemmer ved valget paa ny bestyrelse, men Bagger er frem
deles formand. Næste møte holdtes paa Osebakken 21de mai 1843.
Det aapnedes med en hjertelig tale av pastor Schjøtt, 13 nye medlem
mer indmeldtes. Næste møte 18de februar 1844 holdtes paa Pors
grunds raadhus, 4 indmeldte sig paa strængeste betingelser, 9 som
almindelige maadeholdsmænd. Medlemstallet var nu naadd til 299.
Næste møte holdtes 3dje mars 1844 paa vestre Porsgrunds skolehus.
Formanden, Bagger, holdt en tale, dhr. Peter Bøyesen, pastor Schjøtt
og flere «ytrede nogle ord», 11 nye medlemmer indmeldte sig, deri
blandt J. G. GasmJan og Jørgen Linaae. Den 9de april 1844, 3dje
paaskedag, holdtes møte i borgerskolens lokale i Skien. Efter en tale
av formanden holdt medlem av bestyrelsen C. Erichsen et foredrag.
9 medlemmer indtegnedes, deriblandt Holter Bøtlger, skipper Peter
106
GJERPEN
Holm, Adolf Dahl, Hans Mekkelsen og Hans Flaserud, 4 paa de
strængeste betingelser 1.
Den 12te mai 1844 holdtes mote i Gjerpens formandskapslokale.
Motet var talrikt besokt. Det gjaldt ogsaa noget av interesse, nemlig
det spørsmaal, «om noget medlem av foreningen fandt sig foranle
diget til at fremsætte noget forslag i anledning av formandens for
svar for stiftsoverretten av handlende Saabye». Forsamlingen avgav
da enstemmig følgende erklæring: «Maadeholdsselskabet paaskjøn
ner med erkjendtlighed Herman Baggers virksomhed for dets og
menneskehedens sag og erklærer, at dets tillid til ham er ikke blevet
rokket ved hans forsvar for handlende Saabye». Dog tiitraadte dr.
Faye denne erklæring med hensyn til juristen Bagger «alene under
forbehold av at vedlægge protokollen sine skriftlige motiver». Derefter
toges under behandling en skrivelse fra dr. med. Faye, medunder
tegnet av adjunkt Arentz, bankbokholder Bøttger og skolelærer
Erichsen, hvori «de ytrede formening om, at det ikke bestaar med
aanden i foreningens love, at medlemmer befatter sig med udsalg av
brændevin», — en uttalelse, der nærmest var rettet mot selskapets
sekretær H. E. Møller. Forsamlingen avgav i den anledning folgende
erklæring, at «hr. H. E. Møller efter det under sagen oplyste i for
bindelse med foreningens loves tilblivelse og historiske udvikling
samt den omstændighed, at brændevinssalg ikke i første møde blev
forbudt, ved som medlem at sælge brændevin hverken har handlet
imod maadeholdsforeningens love eller den derav i flere forsamlinger
udtalte fortolkning». Som nye medlemmer indtegnedes 3 stykker,
deriblandt bokbindersvend H. J. Dyring hos Melgaard. I næste møte,
som avholdtes i østre Porsgrunds skole, indmeldtes 15 unge mteend,
hvorav 4 «skrædderlærlinge» paa strengeste betingelser. Naar student
Andresen 2 kom til egnen og meldte sig hos formanden, skulde denne
foranstalte 3 møter for ham, et i Gjerpen, et i Skien og et i Pors
grund. Paa møte 9de januar 1845 gjenoptoges, elter student Andre
sen, det av H. E. Møller den 29de mars 1842 fremsatte forslag om
overgang til nykterhetsforening. Provst Rode uttalte sig sterkt imot
det, hvorefter formanden tok det tilbake. Derimot blev enstemmig
1 Er Hans Mekkelsen den daværende gjestgiver ute ved Faret, den senere
stifter av barnehjemmet «Hans Cappelens minde», og Flaserud pedellen ved
latinskolen?
2 Student Kjeld Andresen, født i Kristiania 1808. død paa Hedemarken 1851.
virket med offentlig understøttelse fra 1841 rundt omkring i landet først for
maadeholds- senere for avholdsforeninger.
GJERPEN
107
vedtat et av Møller senior fremsat forslag om, at man i hvert mote
skulde opfordre de medlemmer, der ikke hadde indgaat paa den
fuldkomne nykterhet, til at gjøre det. Oplosningen naimet sig. Ret
inkonsekvent blev derimot et av dr. Faye fremsat forslag om, at
ingen av medlemmerne maatte befatte sig med brændevinssalg eller
med utskjænkning, atter enstemmig forkastet. Medlemsantallet ut
gjorde nu 341, av hvilke 57 eller vel 1/7 var nykterhetsmedlemmer.
7 nye medlemmer indmeldte sig, derav kun én som totalist, mens
av de ældre medlemmer adjunkt Arentz og skolelærer Erichsen gik
over til «fuldkommen avholdenhed». I næste møte 25de januar 1846
paa Bratsbergkleven indmeldte sig 11 nye medlemmer, samtlige paa
strengeste betingelser, likesom amtmand Falsen gik over dertil, og
1111, sammen med Arentz og lærer Erichsen, indvalgtes i bestyrelsen.
Ved motet 31te januar 1847 indtraadte Falsens eflermand, amtmand
Aall, som medlem av bestyrelsen.
Samme aar, den 6te april 1847, paa et «extraordinært general
mode» kom endelig den avgjørende kamp mellem de to mer og
mer tilspidsede motsætninger. Antagelig paa grund av ventet uhygge
og av misnøie med den retning, utviklingen hadde tat, avholdt mange
sig fra at mote, saa forsamlingen var litet talrik; men «da de fleste
tilstedeværende medlemmer erklærede sig for at stifte en totalavholds
forening og udtræde av den hidtil bestaaende maadeholdsforening,
og da de fleste av selskabets direktører deltoge i denne erklæring,
saa blev besluttet at sammenkalde maadeholdsforeningen til et møde
for at vælge 6 nye medlemmer til bestyrelse.»
Dette møte avholdtes straks efter gudstjenesten 28de november
1847. Maadeholdsmændene synes at ha holdt sig ganske borte, og
den nye bestyrelse blev valgt med fra 8 til 4 stemmer, lutter obskure
navne.
Protokollen er siden blank. Alt er forbi. Saa gaar det med «nid
kjærhed uden forstand». Som den første proponent, H. E. Møller, alt
31te januar 1842 hadde maattet erkjende, var det i virkeligheten
endnu saa, at «den rette tid til overgangen fra en maadeholds- til en
nykterhedsforening her endnu ikke er forhaanden».
AV FRU LOUISE BODENHOFFS BREVE FRA
GJERPEN 1847—1853
Disse
interessante
breve findes
i en«Et
til lykkeligt
julen 1909
av den
danske
forfatter
E. Bodenhoff
utgit bok:
hjem,
tidsbilleder
i breve fra Norge». Brevskriversken er en ung dansk frue, der i
aarene 1847—1853 var bosat paa Jonnevald i Gjerpen, som dengang
tilhorte statholder Lovenskiold og indtil da hadde været bebodd av
hans bror forstjunker Lovenskiold, som nu var flyttet til Skien. Hen
des mand «Emil», d. e. Frants Emil Bodenhoff, var i disse aar, med
titel av «jagtjunker», ansat i statholderens tjeneste. Hans væsentligste
gjerning var dog tilsyn med verkets skoger, hvorfor han i brevene
iblandt ogsaa tituleres «forstinspektor» og lign. Man faar av fruens
breve det bestemte indtryk, at han baade har været en god egtefælle
og en bra mand i det hele; men særlig gir brevene et billede av
hende selv som et baade hjertegodt og intelligent menneske, en meget
musikalsk dame, derhos flink til at tegne og male, med æstetisk sans
for alt skjont i natur og menneskeliv, en baade belæst og derhos
huslig dame, med forstaaelse ogsaa av hverdagslivets krav. Brevene
er alle skrevne til hendes nærmeste familie i Danmark, som hun
hænger ved med varm kjærlighet; men de gir ingen oplysning hver
ken om hendes navn eller om hendes forældres navn. Nogen saa
danne nærliggende oplysninger gir, merkelig nok, heller ikke ut
giveren; mlen av Gjerpens kirkebøker kan man efter de fingerpek,
brevene gir, dog komme efter, at hun har hett Lovise Dorthea, født
Miiller, og at hendes far var oberst. Som saadan deltok han i krigen
1848—1850 tillikemed sine to sonner, der var loitnanter. Av dem
faldt den ene i en forpostfegtning utenfor Fredericia i juni 1849,
nogen dage for det store slag, hvori vor landsmand general Olaf Rye
GJERPEN
109
faldt. Det gode indbyrdes forhold i familien kommer overalt frem,
og det er vemodig at læse om hendes dype sorg over den tapte bror.
Den danske dames begeistring over den norske naturs skjonhet,
specielt omkring Jonnevald, ved foten av det hoie Skrehelle, fylder
alle hendes breve; men endnu mer gjor glæden over hendes hygge
lige hjem og hendes huslige lykke det. Likesaa tiltalende er de tro
hjertige vidnesbyrd, hun avlægger i dem om sin moderglæde, da
den tid var kommen. Hun musicerer og maler og læser tysk og
fransk; men sit hus forsommer hun ikke. Hun er god mot de gamle
og fattige, hun er glad i alt det, hun har, i sine kjor, i sine lam, i
sine griser og fornemmelig i «Borken». Hun er hver dag en stund
i fjoset, fordi der er saa fornøielig og saa sundt! Om vinteren stab
ber hun ute i store støvler, om sommeren streifer hun helt op under
Skrehelle og er ikke synderlig ræd hverken ulv eller bjorn, skjont
der dengang var nok av dem.
Den 3je november 1847 skriver hun om sit hjem paa Jønnevald:
«Her er saa hyggeligt og lunt altid, og jeg bliver pleiet og passet
i de største og i de mindste ting av ham (d. e. av «Emil») med saa
stor en omhed og kjærlighed, og han maner mig til forsigtighed,
naar han maa reise fra mig, og naar jeg takker ham, fordi han er
saa god, svarer han: hvem kunde lade være at være god mod dig?
— Tror I saa ikke, vi har det godt sammen?»
Om sit forste barn, en liten pike, skriver hun blandt andet: «Jeg
kan ikke se mig mæt paa mit lille barn. Jeg ser paa det, til jeg maa
lukke oinene av træthed, og naar de saa have hvilet et øieblik, maa
jeg se igjen. For mine oine er det det vidunderligste, det yndigste,
de nogensinde have hvilet paa. Og de smaa silkekinder, hvilende
ved brystet, — den følelse — aah moder!»
Meningen med denne min omtale av fru Bodenhoff er den at
anføre nogle utdrag av hendes breve, hvori hun omtaler Gjerpens
forhold av mere almen interesse. Paa Fossum bodde og styrte den
gang statholderens næstældste søn hofmarschal Adam Løvenskiold.
Saavel av ham, som særlig av «marschalinden» gir brevene meget til
talende billeder. Adam Lovenskiold, der senere blev minister i Haag,
var født 1804 og døde 1886 i Sem. Han blev i 1837 gift med Katha
rina Wedel Jarlsberg, født 1815, død i Kristiania 1894. Begges kister
er indsatte i det Løvenskioldske likkapel. Deres to døtre, Sofie og
Eugenie, omtales likeledes ofte i brevene.
110
GJERPEN
Jønnevald, 2den oktober 1847.
I skoven viste Emil mig nogle forladte jerngruber, meget dybe
og med vand i bunden; saa dybe var de, at det vårede en hel lang
tid, førend man horte, at den sten, man havde kastet derned, naaede
bunden. Jeg maatte ikke gaa helt hen til kanten for at kigge ned,
skjønt jeg holdt mig ved et træ med den ene haand og ved Emil
med den anden.
Vi gik en dag i mørkningen i fabrikbygningerne paa værket og
saa det smeltede jern strømme ud av ovnen og flyde som glødende
lava dels i render henad jorden, dels ned i forme, hvor det styrkner.
De sorte mennesker dernede, som kun belystes paa den ene side
med et rødligt skjær fra den sterke ild (der var saa varmt, at jeg
ikke kunde holde ud at staa i doren), gik omkring og rodede med
lange stænger i det brændende, rødglødende jern, som lignede fly
dende guld; man horte ikke et ord eller en lyd — de var som trolde
i et eventyr.
25de oktober 1847.
Jeg har glemt at fortælle om de morsomme norske bønderkarle,
fire stykker, som var her og hjalp med indflytningen. De have spidse
huer —luer siger de her — og havde saadanne pibende stemmer. En
av dem — Aslak Sveri (d. e. Sverige, ovenfor Mo) er et slags natur
ligt geni, som bliver brugt ved bygning av broer, opsætning av ma
skiner og alt, hvad der av arbeide kræver særligt omlob i hovedet, —
et prægtigt, klogt ansigt. Det er komiske mennesker, og naar de gaa r
sige de: «Farvel og lak og ære for idag.»
3die november 1847.
Saa poetisk en plet som Jønnevald findes der vist neppe paa
hele jorden, en saadan avveksling, en saadan rigdom paa skjonhed.
Forleden gik vi saadan en smuk tur sammen, lige hen under Skre
helle. Vi gik opad stier gjennem) krat og enebær, mellem losrevne
klippestykker og stødte paa det ene vilde og romantiske vue (d. e.
udsigt) efter det andet. Toppen av Skrehelle var indhyllet av skyer 1.
Vi have i denne uge seet flere brudetog — «brudefærd» kalde de
det her — passere forbi Jønnevald. Et saadant bondebrudefærd ser
1 Et billede av Skrehelle, set fra Mo, findes i Gjerpen I, s.
GJERPEN
111
morsomt ud. Først aabnes toget av en pyntet gut, som paa en pyntet
hest rider loran, saa kommer en kærre med brudgom og brud!! saa
atter nogle ridende gutter og jenter, og sluttelig en suite (et følge)
av kærrer. Alle deltagerne i deres brogede, maleriske nationaldragter.
En jente red igaar paa en hest, som stodte saa sterkt, at hun for
hvert sæt for i veiret. Det saa morsomt ud; men jeg tænker, hun
har været for stiv og træt til at danse om natten.
Nylig var her en gammel bonde, Ole Høgli. Han lignede Thor
valdsen, men saa meget ældre ud og tillige meget svagere ud. Man
skulde ikke tro, at den olding endnu ifjor skjød en bjørn. Han har
skudt -- jeg husker ikke rigtig -- otte og tyve eller seks og tyve
bjørne. Om foraaret lægger han et aadsel ud, og saa sidder han
taalmodig paa lur, nat efter nat.
Loitnant Hals (forvalteren ved Fossum verk — oftere nævnt
foran) er en overmaade net mand, dannet, beskeden og meget tjenst
agtig. Han er stor og tyk. Han er av de mennesker, som ikke drik
ker en skaal, uden virkelig at føle et inderligt og godt onske for den,
med hvem han drikker.
Forstmester Lovenskiold kalde vi for «fruens mand». Han skal
være klog, endog til malice (ondskap); det sidste har jeg dog ikke
bemerket. Han er derimod gyselig høflig, siger til alting: «Jeg beder
om forladelse», bærer rod paryk og skal være saa bange for sin
broder statholderen, at han næslen ikke vover at sætte sig ved siden
av ham, naar han er her. Ham (d. e. statholderen) er de alle bange
for. Men forstjunkerens kone, den søde tante Anne, hører til dem,
som lidt efter lidt do ud, og der fodes desværre ikke flere av den
slags, saa ganske aparte, gammeldags i klæder og gammeldags i lader,
venlig, klog, lidt følsom (d. e. sentimental) gaar hun rundt og pusler.
Hun er ikke bange for nogen eller noget, men økonomisk i en grad,
koger the paa kakelovnen, laaser og lukker for pigerne, endog det
allerutænkeligste, lader gulvtæppetoi ligge paa loftet i mange aar,
«fordi det er synd at gaa derpaa; thi det er ganske nyt» 1.
1 Jeg kan som en drøm erindre forstjunker Løvenskiold og hans snurrige
frue fra mine skolegutdage paa Lagmandsgaarden, hvor de kom ihlandt. Nogen
av os titulerte ham i hans nærværelse «postjunkeren»; ti det ord kunde man
forståa; men hvad var «forst»? Forstjunker Løvenskiold bodde da nede i Skien.
Han het Nils Aall Løvenskiold, var født i 1789, men døde først i 1883, 94 aar
gammel. Hans frue Anne Zacharine Paus, var nogle aar ældre end han; hun
var født 1786 og døde 1866, 80 aar gammel.
112
GJERPEN
Januar 1848.
Saa endte da denne glade jul meget, meget sørgelig. Den endte
med Sophie Løvenskiolds død. At Sophie ikke havde mange aar at
skulle leve i, synes jeg længe at have kunnet se; men at døden
skulde komme saa snart og saa hurtigt, var der ingen, der havde
ventet.
Siden hun ifjor somjmer var syg i Christiania, har hendes natur
(sic) været ganske i uorden. Ved maaltiderne nød hun næsten intet,
men levede saa at sige kun av slikkerier, kager, konfect og saft.
Hun var meget uforsigtig i alle henseender, og da det blev paalagt
hende av lægen at avholde sig fra sin passion for søde sager, stjal
hun sig til at nyde dem i smug. Den megen dans har ganske sikkert
fremskyndet døden. «Jeg er ganske rask, naar jeg blot morer mig,»
sagde hun; «det er kun adspredelse, jeg mangler.»
Jeg ser hende endnu danse frem i en francaise — hendes hoie,
elegante figur, smukke, gracieuse bevægelser, milde, straalende an
sigt, hilsende mig med et lykkeligt nik, som om hun vilde sige: «Her
paa et bal er jeg hjemme og føler jeg mig glad ved at leve.» Det var i
den samme sal, hvor hun nu et par dage senere staar lig.
Om juledansen paa Fossum denne gang, som blev saa skjæbne
svanger, skriver fru Bodenhoff: Klaveret blev flyttet ind i spisestuen,
hvor vi skiftedes til at spille og danse, Sophie allerivrigst. Wedel 1
lavede punsch, herrerne (væsentlig unge søofficerer) blev meget lystige,
og dansen noget vild. Det var nu tre aftener en suite (i træk), der var
bleven danset og danset længe, som de ogsaa bruger her i Norge.
Næste morgen skulde de fremmede herrer reise kl. 11. Sophie følte
sig uvel, men stod dog op, pyntede sig med en ganske ny kjole —
for første og sidste gang —, saa sød og nydelig ud, men fuldstændig
ætherisk, skjænkede the for os alle og gik derefter straks igjen til
sengs.
Jeg var med frøken Linaae 2 nede hos hende, spøgte over hendes
letsindighed, som nu førte straffen med sig, holdt hende en prædiken,
hvorav hun — maaske for sidste gang — 10. Hun klagede ikke; men
paa hendes ansigts udtryk saa man, at hun led meget, dog troede
alle, at det ikke havde noget paa sig. Hendes forlovede Herman^
var med grund lidt vred, fordi hun havde danset saa meget, skjønt
1 Finn Wedel Jarlsberg, den kjendte sjøofficer, vel en nær slegtning av
Sofie L.
2 Vistnok selskapsdame paa Fossum, en slegtning av fru P. A. Munch.
3 Sofies onkel, statholderens yngste søn.
han bad hende om ikke at gjore det. Doktoren, som blev tilkaldt
sagde, at det var «aldeles ingen ting». Klokken elleve om aftenen'
kjørte vi hjem (Bodenhoff og frue) fra Fossum til Jonnevald. Nu
idag klokken var ni, og vi var just ved at klæde os paa, kom der
brev fra hofmarschallen, at da vi forlod dem, havde ogsaa glæden
lorladt dem; thi samme morgen klokken halv syv var Sophie dod
Det var just Hermans fødselsdag, paa hvilken hun er dod
Har jeg nogensinde beskrevet ham? Han er mork og bleg klomen noget bitter. Han pleier at sige, at «man
skal gaa paa jorden, om den saa er gloende».
Igaar laa han med hovedet ned i sin sopha,
bundfortvilet, og vilde ikke tale med nogen
somhelst. Han er, som regel eller lidt ofte,
menneskesky. Jeg tror, at hun holdt ikke'
saa meget av ham, som han holdt av hende.
Hun var dog altid elskværdig mod ham
som mod alle og havde et sjældent godt
hjerte.
Da doktoren kom, havde Sophie hort,
at han sagde til frøken Linaae: «Det er
Herman Løvenskiold
snart forbi.» «Saa bed for mig, kjære, kjære
fra senere aar.
moder,» sagde hun, «og hils min lille Eugenie»
(den nogle aar yngre, endnu ikke voksne soster). Hun havde en
meget haard dødskamp. Doktoren havde hele tiden maattet holde
hende. De blev alle siddende hos hende, længe efterat hun var dod
Herman vilde slet ikke bort derfra. Forst da dagskjæret brod ind
og viste, at hele hendes ansigt var fortrukket av smerte, var han
styrtet ud av værelset.
Bde januar 1848.
Stakkels Herman er saa grænseløs fortvilet og übehersket i sin
sorg. Da vi om aftenen sade ved theen, kom fru Cappelen fra Holden
og hendes datter, Sophies veninde. Dem onskede Herman selv at se;
men da det kom til stykket, kunde han ikke taale det, men besvi
mede og blev baaret ind paa sit værelse. Han kom dog snart til
sig selv, men viste sig ikke mere.
1
14de januar 1848.
Der var en mængde fremmede herrer kommet reisende til be
gravelsen. Jeg talte med vor provst Rothe (d. e. Rode), en meget net
og meget klog mand. Imellem Fossum og kirken var bygget flere
8 — Gjerpen.
114
GJERPEN
store æreporte, og paa kirkegaarden, paa veien ind til kirken, var
der bygget en hel løvsal eller buegang, bag hvilken sørgemusiken
spillede. Kirken var helt betrukket med sort, hvilket Skiens borgere
havde foranstaltet.
28de januar 1848.
Stoddere, tiggere, zigeunere -- «fanter» kakles de av almuen er her miange av. Saa komme de om aftenen og bede om logi. Alle
have raadet os til ikke at tåge nogen übekjendt i huset om natten.
Saaledes kom forleden en kone ind med et barn paa ryggen og et
i sit forklæde og et tredje -- eller saa godt som et tredje -- under
forklædet. Hun bad om logi for sig og for de to og trekvart børn
og for hendes mand med tre andre børn, som stode ude i gaarden.
Grethe (tjenestepiken) gav dem melk, brød og fire skilling norsk,
men sagde, at logi kunde det ikke nytte, de bade om; thi
det var engang for alle bestemt, at hun ingen turde indlade om
natten. Da hun fortalte mig det, syntes jeg dog, det var lor übarm
hjertig, da det var sent og over tolv graders kulde; men nu var de
allerede forsvundne i mørket, og vi vidste ikke i hvilken retning. En
fattig kone paa Kaste (litt længer opover) var barmhjertigere end vi
og tog imod dem. Om natten kom det tredje eller retteVe det sjette
barn frem, det, konen havde under forklædet. Næste morgen drog
fantefamilien videre til Slemdal, og konen havde sagt, at saaledes
var alle hendes born fødte.
Jeg besøgte Anne Kaste, som gav dem tag over hovedet, og hun
fortalte, at fantekvinden var over halvtredsindstyve aar — altsaa
bliver det vel det sidste barn —, og at manden var noget over tyve 1.
Endvidere at kvinden med det nyfødte barn — som endnu ikke var
vasket — paa skjødet havde kræfter nok til at tåge et stykke brænde
og kaste efter mandens hoved, fordi han sagde, at barnet var kom
met altfor tidligt. Da Anne Kaste derefter kogte havregrød og gav
til konen, tog manden den fra hende og spiste den selv.
Av bønder fra Slemdal, som senere have mødt familien oppe i
fieldene, have vi hørt, at det lille barn var død.
I disse dage har en bonde skudt en «gaube», hvilket er det samme
som los, og Aslak Hoppestad har skudt en bjørn. En ulv er skudt
her i nærheden, og en anden har forleden dag spadseret nede ved
verket og været efter en hund ved hoilys dag udenfor lieutenant
1 Hun kunde vel altsaa ikke hat alle seks med ham.
GJERPEN
115
Hals's bolig. Her er nok ualmindelig mange iaar; men vi have ogsaa
faaet en ualmindelig stræng kulde.
Imorges kom Helge Foss ind og spurgte tjenstligst, om nogen
onskede at se en «ligfærd», og pegede ud ad vinduet. Nedenfor dette
kjorte en «spidsslæde», en enspænder kane. En mand sad inde i den.,
to andre stod bagpaa, og foran i slæden stod en ligkiste opreist, som
om den dode stod paa benene. «Det er Thorgrim Dalis kone oppe i
Fjeldet,» begyndte Helge, og saa komi en lang historie, som jeg
desværre ikke kan gjengive paa norsk og heller ikke med Helges vidt
løftighed og liv; men den er saa sørgelig og rørende, synes jeg. Konen
var fra Thelemarken, men gift oppe i Dali, hvor hun havde levet
i mange aar med sin Thorgrim, der er en gammel mand nu. Hun
var selv over tredsindstyve aar og havde tidligere været meget øvet
paa ski og gjort valfarter om vinteren til sit gamle hjem tre mile
derfra; men tre norske mile i det vilde fjeld skal være besværligere
end tolv paa en dansk landevei. Nu havde hun i mange aar ikke
været paa en saadan reise; mien da nu ovenikjøbet hendes datter var
gift i Thelemarken, fik hun forleden en brændende lyst til at be
nytte den sterke frost og det gode skiføre til at reise op og se til
datteren. Gamle Thorgrim syntes nok, det var lidt galt; men «kjær
ringen», som Helge udtrykte sig, spændte skierne paa og sagde farvel.
Nogle dage senere talte Thorgrim med en anden bonde, som. kom fra
Thelemarken, og som havde seet hans datter, men konen var der
ikke. Saa gik de ud og ledte i sneen vidt omkring; men da det
havde sneet sterkt siden hendes bortgang, var det vanskeligt at følge
sporet. Imidlertid saa de, at hun var gaaet en halv mil over en
sø, som heder Hartevandet (Hørte); men der stansede pludselig spo
ret, saa de antoge, hun havde mlerket, hun var faret vild, og saa
var gaaet samme spor tilbage. Over en jordvold med grøft foran, og
det hele dækket med hoi sne, var hun faldet. Der fandt de hende,
næsten skjult av sneen, og gamle Thorgrim maatte med de andre
bære konen hjem; thi der hvor hun havde færdedes, kan ingen hest
og slæde komme frem i.
August 1848
Av fantefølger er her mange, disse Norges «evige jøder», der
flakke om i skovene med børn paa ryggen og andre i laser (filler)
baade for og bag. De er en stor plage, især for fattige og over
troiske, som det üblu rak (uforskammede pak) søger at udsuge til
1 Brevet kan ikke være sluttet før ute i februar, da efter kirkeboken Anne
Dale først omkom den 3dje februar og begravedes den 13de, 59*/2 aar gl.
»
116
GJERPEN
det yderste. Her forbi Jønnevald komme flere gange om ugen
saadanne. Forleden passerede et følge av ni voksne. Det var
Meldals-følget, og den bekjendte hex, den gamle Soffia, gik foran,
høi, gravitetisk, med korslagte arme og lange skridt, øine som kul,
stridt, graat håar og en bitte pibe i munden. Saa fulgte de andre
otte i gaasegang efter hinanden. En mængde dagdrivere faa smag
for dette omflakkende liv, og derfor tåge de bestandig til 1.
September 1848.
Statholderen skal kunne være mindre elskværdig, ja endog kunne
være grov. Paa Fossum have de alle en frygtelig respekt for ham.
Ikke at tale om, at han av alle andre end de allernærmeste bliver
behandlet med en komisk ydmyghed som en vicekonge over Norge.
Damperne reise sig op, saasnart han ikke sidder o. s. v. Men meget
vittig, morsom og galant skal han kunne være, naar han har lyst
'dertil. Dog trække de alle veiret lettere, naar han er reist fra
Fossum.
November 1848
Jeg ængster mig aldrig for mig selv, naar jeg er alene, og det
er jeg jo meget; thi folk her er slet ikke slemme eller «kultiverede»
i det onde, og man horer aldrig om et tyveri, end mindre om andre
forbrydeiser. Aldrig hører man to mænd skjændes; altid er de rolige
og fredelige 2; men klynke det gjor de iaar; thi det er ikke mere, end
at de fleste bonder akkurat kunne opholde livet, saa fattige er de.
Men det maa for en del være deres egen skyld; thi de arbeide ikke
nær saa meget, som de kunde.
November 1848.
Der slagtes nu 11 køer og 200 faar paa Fossum foruden grise (! !).
Der er et grueligt slagteri i Norge, med pølsegilder i denne tid alle
vegne, saa børn og voxne spise sig syge. Da her nu tillige pas
serer saa lidt, dreier konversationen sig saa meget om husholdning,
og det skulde slet ikke undre mig saa meget, om jeg saa norske
damer, istedenfor andet haandarbeide, medtage til aftens elskaberne
i Skien en lille tine og et lille bræt og en lille kniv og et Udet stykke
kjød at skrabe (! gav damerne i Gjerpen dem det følgeværdige eks
empel i denne materialistiske retning?)
1 Er der ikke litt fantasi i denne skidring, specielt av * Soffia»?
2 Sml. fremstillingen av sædelighetsforholdene i Gjerpen I, s. 129 flg.
GJERPEN
117
Nytaarsaften 1848.
Herman (Løvenskiold) har noget mere «borgerligt» i sin hele
optræden, i sit væsen og i sin maade at tænke paa end de andre
Løvenskiolder; men det kommer vistnok av, at han er født, efterat
adelen blev avskaffet i Norge (?). Herman har megen forstand,
dannelse «læsning» og udmerkede, men strænge principer (deri laa
det vel heller). Istedenfor, som familien ønsker det, at gaa ind i et
udenrigsk departement, staar han i begreb med at forpagte en lille
gaard, Foss, hvis jorder støde op til Jønnevalds jord mod syd Den
ligger yndigt, og han bliver derved vor nærmeste nabo. De gode
norske kalde ham indolent, fordi han ikke vil benytte sin juridiske
examen; men han er dels lidt menneskesky - han tror heller ikke
godt om menneskene i almindelighed -, dels har han en passion
lor naturen og for livet paa landet.
September 1849.
Statholderen er overmaade høflig, næsten overdreven; men der
er noget, som lader en ane, at han indvendig er grænselos herskesyg.
November 1849.
Det er vist, at naar man ser nøiere, hvorledes den norske bonde
(d. e. vel specielt Gjerpensbonden) lever, saa er det omtrent - nei ikke
engang - som hunden i Danmark. Men for det meste er det deres
egen skyld; thi de er ikke flittige, men ligge helst og strække sig
Mere end fem arbeidsdage om ngen paatage de sig sjældent, og naar
en bonde skal arbeide i skoven langt borte, kan han heller ikke bære
mere irted sig end til fem dage, hvorav man ser, hvilken mængde
de fylde i sig; men det er ikke nærende mad; thi den bestaar mest
av kold havregrød og varm kaffe uden sukker og fløde. Bygbrød med
en blanding av surmelk og vand er en luxus for mange. Jeg læste
et langt brev, som nogle udvandrere fra Jønnevald havde skrevet
hjem fra Amerika. De var ikke saa overordentlig tilfredse, men vilde
dog aldrig mere hjem til Norge. «Her er ingen tvang, og du vil
ftnde dig langt lykkeligere her end ved at arbeide hjemme i stathol
derens skove» 1.
1 Den hele skildring gjælder da vel mesl de mange leilændinger og andre
arbexdere i statholderens tjeneste, som vel fru Bodenhoff ogsaa hadde mest kjend-
118
GJERPEN
Mai 1850.
Statholderen har været her en tid. Igaar reiste han hjem, og
hele Fossum drager et dybt suk; men om det er av lutter sorg? En
merkelig kraftig gammel herre, baade aandelig og legemlig, og med
en jernvilje.
Julen 1852.
Vi var en mængde mennesker paa Fossum første juledag. Tredje
juledag var det atter en mængde mennesker, flest fra Skien. Jeg
havde provst Rothe tilbords. Han er efter min mening mere interes
sant, naar han ikke staar paa prædikestolen, og kan være endogsaa
bidende morsom, saa jeg lo meget av nogle av hans historier. Han
var tidligere prest oppe blandt de norske finner og kjendte saa godt
saa vel de av dem, som var blevne myrdede, som den stakkels prest,
der indgiver disse hedninger saadan kristendom. Ja, presten ham
mers i Skien faar vel snart lignende indflydelse. Halvdelen av Skiens
beboere er rent gale (!) og foragte alle andre, som ikke dele deres
anskuelser. Lammers tror at kunne læse paa folks ansigter, om de
er rettroende eller ei, og er rasende (!), fordi han ikke maa vise dem
bort efter behag; men saa tordner han til gjengjæld løs for dem
og trøster dem med løfter om det hedeste helvede o. s. v. Enhver,
som danser eller spiller whist, er rent fortabt, prædiker han, og den
overbevisning deler nu halve Skien i.
1 Den «ode fru Bodenhoff hadde et bedre førstehaands kjendskap til fanteføleerne end* til den religiøse bevægelse i Skien. Se om Rode, Gjerpen I, s. 88 flg.,
og om Lammers en skildring av Lammersbevægelsen i min bok .Fra mine unge
aar» s 142 fl Der sigtes ellers til de vilde religiøse utskeielser blandt finnerne
(lapperne) i Kautokeino, der den Bde november 1851 endte med at de dnepte
ensmanden Bucht og handelsmanden Ruth samt mishandlet den kun nogle
maaneder før ankomne sogneprest Hvoslef, senere biskop i Bergen. Bevegelsen,
men ikke dens utskeielser, stod i forbindelse med den nidkjære prest Læstadms s
virksomhet i det tilstøtende svenske nabosogn Karasuando.
KONG OSKAR DEN FØRSTES BESØK PAA
FOSSUM I 1849
11815
hadde kronprins
Johan
og Fossum.
hans son, den dengang
sekstenaarige
arveprinsKarl
Oskar,
besøkt
I de forste dage av august 1833 kom Oskar igjen til Fossum,
denne gang som kronprins. Han kom med dampskibet «Prins Carl»
til Porsgrund og eskortertes derfra gjennem Gjerpen av lensmanden
sammen med en hel flok bonder til hest. Toget gik nedenom Skien,
hvor frokost indtoges hos «herbergerer» Blom i det senere «Hoiers
hotel». Derfra gik det videre op til Fossum, hvor «Hs. Excellence
statsminister Lovenskiold havde arrangeret alt paa det festligste for
den høie gjest».
I september 1849 kom Oskar tredje gang til Fossum og da som
konge, ledsaget av dronning Josefine og av deres born prins Gustav
og prinsesse Eugenie. Av dette besok har forannævnte fru Lovise
Bodenhoff paa Jonnevald, somi gjest paa Fossum under festligheterne,
git en livlig skildring i et brev til sin far i Danmark. Hun skriver
blandt andet i sit brev, der er skrevet med flere dages mellemrum:
«Det er nu bestemt, at de svenske Miajestæter komme til Fossum
paa lordag imellem klokken fem og otte. Arrangementet er superbe,
men en stor uleilighed og bekostning for de to dages glæde. Maje
stæterne komme ad søveien fra Christiania og skulle hentes i Skien
i fjorten lukkede vogne, ledsagede av en æreseskorte av bønder til
hest med begfakler. Jeg vilde ønske, at den stads og fest var vel over
staaet. Det samme ønskede den gamle slatholder, som jeg saa og
talte med for første gang igaaraftes paa Fossum. Han er ikke rigtig
fornøiet med det hele, de andre derimod er i den syvende himmcJ.
Statholderen og jeg blev meget gode venner. Om han egentlig er
behagelig, ved jeg ikke, men overmaade høflig er han. Han fulgte
120
GJERPEN
helt ud i entreen, da vi toge hjem, og blev ved at konversere os,
medens vi iførte os reisetøiet.
Marschalinden (fru Løvenskiold) førte mig ved haanden gjen
nem den lange sal til en dame, som stod og talte med Emil (Boden
hoff). Det var dronning Josefine. Hun var saa venlig strax og sagde,
at hun kj endte godt min fader (oberst Muller), fortalte om reisen
o. s. v. og præsenterede mig for kong Oskar, der ogsaa talte saa ven
lig med mig, ogsaa først om fader.
Saa bragte Skiens borgere et fakkeltog, og sangforeningen sang
en sang, der var digtet i dagens anledning, og som en deputation
samtidig kom op og overrakte kongen. Et musikkorps spillede av
vexlende med at sangforeningen sang. Majestæterne og alle andre
gik ud paa balkonen, og kongen takkede, medens folkets jubel gav
sig udtryk i stedsevarende hurraraab. Faklerne, som var placerede i
en halvkreds foran balkonen, tog sig smukt ud, ligeledes de mange
blus og baal rundt om paa fjeldene
—.
Mandag formiddag kjørte de alle her forbi paa touren til Mo
fossen i. Vi havde alle været oppe fra klokken fem og pyntet huset
med guirlander, flag og blomster. I den første vogn sad kongen,
statholderen og et par kavallerer. Den kjørte lige hen foran den
aabnede dør. Alle nabolagets beboere stode paa den anden side av
plainen som tilskuere. «Herskabet er ikke hjemme,» skyndte Grethe
(Bodenhoffs pike) sig at sige, ganske angst. Emil var taget op til
Mofossen for at passe hele arrangementet, og jeg stod og kiggede
bag Danebroge, som skjulte vinduet.
«Ja, ja,» sagde den gamle Excellence «men blomsterne er da
hjemme.» «Hils herskabet!» raabte den venlige kong Oskar, og saa
kjørte den vogn.
I den anden vogn sad dronningen og marschalinden: De holdt
ogsaa stille og saa først paa huset (siden tok de op til sig Boden
hoffs lille datter). I den tredje vogn sad prinsesse Eugenie med hof
mesterinde frøken Anker og Eugenie Løvenskiold (hofmarschallens
halvvoksne datter), Dg som kusk fungerede prins Gustav (ogsaa prin
sessen hadde den lille pike til sig). lalt otte vogne.
Tafelet var kl. 5. Det var ganske kongeligt. Fjorten (!) retter
mad og mange vine. Fjorten tjenere, dels excellensens, dels fra Fos
sum, vartede op. Kongens kok i forening med statholderens, havde
lavet maden; men jeg synes egentlig ikke, den var bedre end ved
almindelige middage paa Fossum.
1 Billede av Mo og Moelven, Gjerpen I, s. 7. Fossen er like nedenfor.
GJERPEN
121
Efter taflet gik dronningen og prinsesse Eugenie lidt bort for at
hvile sig i dronningens dagligstue. Damerne bad mig spille lidi
for dem imedens, og det gjorde jeg; men saa kom dronningen tilbage
og saa spillede jeg atter for hende, lige indtil der indefra den store
sal lod orkestermusik, som spillede op med en polonaise. Det var en
overraskelse for alle, og alle blev efterhaand mere og mere muntre.
Dronningen dansede endog med hofmarschallen engang rundt, — de
sagde, at i elleve aar havde hun ikke danset. Da hun slåp hofmar
schallen, tog hun statholderen og dansede med ham ud av saleh. Hun
var meget munter og gracieuse -- det klædte hende saa nydelig. I
prinsessen er der ikke saa meget liv, men i prins Gustav desto mere.
Morgenen efter den virkelig smukke fest reiste alle de Kongeliee
tilbage til Stockholm.»
f
UTDRAG AV GJERPENS KIRKEBØKER I
HUNDREDE AAR: 1815-1914,
VEDKOMMENDE FØDTE, GIFTE OG DØDE AV MERE
ALMINDELIG INTERESSE
I
Fødte.
1815.
Hanna Fredrikke Blom, født 6/8 1815, datter av skibskaptein An
dreas Blom og Kristiane f. Blom!. Falkum.
Fredrik Vilhelm Finn Wedel Jarlsberg, født 13/6 1815, son av
amtmand baron Wedel Jarlsberg og Ingeborg Haffner. Mæla. Fad
dere: Statsraadinde Løvenskiold, statsraadinde Aall, Didrik Cap
pelen, senior, og baron Wedel Jarlsberg, junior i.
Alison Eckstorm, født 20/5 1815, datter av skibskaptein Kristian
Eckstorm og Alison Kristine Lieung, Grini.
Kristine Matilde Munch, født Wn 1815, datter av sogneprest Ed
vard Munch og Johanne Sofie Hofgaard. Gjerpen.
1816.
Jonas Fredrik Barth, født 24/3 1816, søn av kaptein v. Barth og
Maren Katrine Barnholt. Bapæl? Blandt fadderne overkrigskommis
sær de Kløcker.
1817.
Elisabet Katrine Blom, født 10/ g 1817, datter av skibskaptein An
dreas Blom. Falkum (se under 1815).
Kristian Munch, født 16/9 1817, søn av sogneprest Munch (se 1815).
1 Hildur W. J., født 23/4 1814, hjemmedaaben stadfæstet '21h 1815. ældre
søsler.
GJERPEN
123
Faddere: Statsraadinde Lovenskiold, forstjunker Nils Løvenskiold,
statsraad Nils Aall, grosserer Didrik Cappelen. (Av de fineste!)
1818.
Johan Jørgen Lange Schaanning, født 18/s 1818, son av forvalter
ved Fossum Peder Schaanning og Anne Katarina Folkman.
Benedikte Marie Severine Cappelen, født 3/n 1818, datter av kjøb
mand Didrik Cappelen og Edel Margrete Henriette Løvenskiold.
Nordre Mæla. Faddere: Statsraad Severin Løvenskiold og grosserer
Jakob Aall. Borgestad.
Johanne Mariane Barth, født 17/i2 1818, datter av kaptein Barth
(se 1816).
1819.
Herman Lovenskiold, født 6/t 1819, søn av statsraad Severin
Lovenskiold og Sofie Hedevig Knuth (moren døde for stadfæstel
sen av hjemmedaaben 22/3 1819).
Severin Munch, født 14/9 1819, søn av sogneprest Edvard Munch
(se 1815, 1817). Blandt fadderne mdm. Cappelen og Didrik Cappelen.
1821.
Johanne Sofie Munch, født 4/8 1821, datter av sogneprest Munch
(se 1815, 1817, 1819). Blandt fadderne statsraad Løvenskiold.
Karen Simonine Lund, fodt 12/12 1821, datter av klokker Kristen
Lund og Severine Vilhelmine Sofie Hammer. Aarhus.
1822.
Kristiane Andrea Blom, født 18/1 1822, datter av skibskaptein
Blom (se 1815, 1817).
Severin Didrik Cappelen, født 27/5 1822, søn av kjøbmand Didrik
Cappelen (se 1818). Nordre Mjæla. Faddere: Majorinde Rehbinder,
løitnant Frits Løvenskiold fra Ravnes og Hans Cappelen. Mæla.
1823.
Benedikte Henriette Munch, født 18/1 1823, datter av sogneprest
Munch (se 1815, 1817, 1819, 1821). Faddere: Mdm. Henriette Cappelen,
grosserer Hans Møller, kjøbmand Christopher H. Blom, proprietær
Kristian Paus, Kjølnes.
Fredrik Blom, født 25/8 1823, søn av skibskaptein Blom. Lagmandsgaarden (se 1815, 1817, 1822).
124
GJERPEN
1824.
Severin Johan Jakob Paus, fodt 7/i 1824, søn av proprietær Kri
stian Paus og Elene Marie Bjerck. Kjolnes.
Anne Sofie Kløcker, født 9/5 1824, datter av proprietær Abraham
Kløcker og Mette Marie Olsen, Haugen.
Sofie Hedevig Cappelen, fodt 20/12 1824, datter av kjobmand Di
drik Cappelen (se 1818, 1822).
1826.
Kristiane Elisabet Cappelen, født 18/i 1826, datter av proprietær
Realf Cappelen og Sofie Steenbuch. Borgestad. Faddere: Mdm. Aall,
Borgestad, fru Maren Løvenskiold, Ravnes, jomfru Grete Steenbuch
og pastor Steenbuch fra Eidanger.
1827.
Sofie Magdalene Karoline Fanny Løvenskiold, født io/n 1827,
datter av loitnant Henrik Ernst Severin Løvenskiold og Franciska
Veronika Johanne baronesse Seckendorf. Foss.
Aksel Munch, født l3/9 1827, søn av sogneprest Munch (se 1823
o. s. v.).
1828.
Peder Kristian Lund Pedersen, født 28/j 1828, søn av lensmand
Peder Pedersen og Anne Dortea Lund. Limi.
Hans Holst Klocker, født 4/2 1828, søn av proprietær Abraham
Kløcker, Haugen (se 1824).
Erik Johan Cappelen, fodt l3/2 1828, søn av proprietær Realf
Cappelen, Borgestad (se 1826). Blandt fadderne Marie sal. Cappelen,
Mæla.
Jonas Wessel Blom, født 23/7 1828, søn av advokat Søren Martinius
Blom og Gjertrud Kristiane Wessel. Falkum.
Hans Karl Immanuel Dahl, født 7/5 1828, søn av advokat Kristen
Dahl og Ellen Pladt. Haven.
Karl August Heinrich Albert Stadelmann, født 20/j 1828, uegte
søn av overretsadvokat Karl Stadelmann og jomfru Fredrikke Vil
helmine Ludovika Regjna Stadelmann. Begge fra Bayern, moren
«konditionerende» paa Fossum. Var forældrene nær beslegtede og var
for nært slegtskap en hindring for deres egteskap? Barnet blev
først døpt 18/9 s. a. Fadderne var alle fra Fossum: selve statsmini-
GJERPEN
125
steren samt loitnant Ernst og student Otto Løvenskiold foruten forvalteren paa Fossum, Schaanning, dertil de kvindelige. En skandale!
1829.
Karoline Matilde Pedersen, født 81/7 1829, datter av lensmand
Pedersen (se 1828).
Anna Severine Blom, født tf/ig 1829, datter av Søren Blom, Falkum (se 1828).
Petronelle Elisabet Katrine Munch, født u/io 1829, datter av
provst Munch (se 1821 o. s. v.).
1830.
Leonard Kristian Bernhoff, født 9/4 1830, son av translatør Olaus
Kristen Bernhoff og Johanne Katarine Hagerup. Fine faddere: Kam
merherre Løvenskiold, oberst Stabell, foged Paludan, postmester
Bentzen, løitnant Crøger, fru Hagerup fra Hedemarken o. s. v. Hvad
der endnu maatte mangle i kvaliteten, utfyldtes av kvantiteten hos
fadderne.
Hans Møller, fodt W/4 1830, son av kjobmand Hans Eleonardus
Møller og Laura Aall. Aakre.
Hanna Petra Marie Colbjørnsen, fodt 9/8 1830, datter av kaptein
Arne Colbjørnsen og Anna Simonine Flood. Venstøp.
Krisliane Elisabet Cappelen, født 3/18 1830, datter av proprietær
Realf Cappelen, Borgestad (se 1826, 1828). ,
Inger Dortea Pedersen, født 2T/18 lB3o,datter av lensmand Peder
sen, Limi (se 1828, 1829).
1832.
Fredrik Kristian Plum, født 20/6 1832, son av adjunkt Fredrik
Plum og Dortea Nikoline Raben. Brække. Blandt fadderne rektor
Ørn, doktor Munk, postmester Bentzen og løitnant Crøger.
Jakob Møller, fodt 27/7 1832, son av kjøbmand H. E. Møller,
Aakre (se 1830).
Eggert Kristian Bagger, født 2/5 1832, son av forh. adjunkt, nu
proprietær Herman Bagger og Marte Elise Winther, Follaug.
Eugenie Josefine Løvenskiold, fodt 1/7 1832, datter av kammerherre og ordinansofficer Ernst Severin Løvenskiold (se 1827). Jonnevald. Kongen og dronningen anmeldte som faddere. Blandt de tilstedeværende var foged Paludan.
Eveline Katinka Schultz, født 29/3 1832, datter av kjobmand Ole
126
GJERPEN
Colbjørnsen Schultz og Anne Elisabet Borch. Falkum. Faddere:
Mdme.Blom paa Lagmandsgaarden og foged Paludan i.
Marie Kristine Pedersen, født 25/9 1832, datter av lensmand Pe
dersen, Limi (se 1830 o. s. v.).
1833.
Anne Hermine Cappelen, født Vi 1833, datter av proprietær Realf
Cappelen, Borgestad (se 1831 o. s. v.).
1834.
Jakob Aall Møller, født 80/ 12 1834, søn av kjøbmand Hans E. Møller, Aakre (se 1832; den der nævnte Møller er maaske død ganske ung).
Blandt fadderne var Jakob Aall fra Nes verk.
Olava Magdalene Rode, født 6/7 1834, datter av sogneprest Fre
drik Rode og Anne Lucie Holter. Blandt fadderne var baron Hoff
Rosenkrone fra Bergen (?) og student Kaspar Holter (den senere
sogneprest i Gjerpen).
1835.
Ole Paus Ibsen, født w/12 1835, søn av kjøbmand Knud Ibsen og
Manken Kornelia Altenburg, Venstøp. Blandt fadderne proprietær
Herman Bagger paa Follaug.
Severine Alette Blom, født 4/u 1835, datter av prokurator Soren
Blom, Falkum (se 1828, 1829). Blandt fadderne var sorenskriver
Wessel.
1836.
Marie Katarine Hals, født 9/3 1836, datter av løitnant Hans An
dreas Hals og Nikoline Katrine Scheitlie. Fossum. Blandt fadderne
kammerherre Løvenskiold og frue, foged Paludan, korpslæge Faye,
apoteker Miilertz og fl.
Karette Vilhelmine Dortea Kode, født V\2 1836, datter av provst
Rode (se 1834). Blandt fadderne kammerherreinde Fanny Loven
skiold og korpslæge Faye.
1837.
Nikoline Dortea Pedersen, født 16/2 1837, datter av lensmand
Pedersen, Limi (se 1830, 1y832yl 832 o. s. v.).
1 Katinka Schultz blev først husbestyrerinde for og senere gift med sogneprest Kristofer Heiberg i Laardal.
GJERPEN
127
Hanne Eline Blom, født 9/3 1837, datter av prokurator Blom, Falkum (se 1835 o. s. v.).
Konstance Elisabet Heiberg, fodt 10/3 1837, datter av sorenskriver
Edvard Ghristie Heiberg og Engel Arentz Scheel. Blandt fadderne
sorenskriver K. C. Krogh.
Inger Møller, fodt 23/ 10 1837, datter av kjobmand H. E. Møller,
Aakre (se 1834 o. s. v.). Blandt fadderne Jakob Aall fra Nes verk
og auditør J. C. Aall fra Bergen (den senere amtmand i Bratsberg,
den første svigerfar, den anden svoger til H. E. Møller).
1838.
Peter Nikolai Scheitlie Hals, fodt 5/n 1838, son av loitnant Hals
(se 1836). Blandt fadderne sorenskriver Heiberg.
Nikolai Bagger, fodt -^lio 1838, son av proprietær Herman Bagger.
Blandt fadderne adjunkt Miilertz (den senere sogneprest til Eid
anger) (se 1832).
Fredrik Rode, fodt 24/ n 1838, son av provst Rode (se 1834). Blandt
fadderne baron Finn Wedel Jarlsberg og fru sogneprest Lammers
fra Bamble.
1839
Antonette Augusta Amalie Blom, født 3i/10 1839, datter av skibs
kaptein Kristian Blom og Dortea Kristine Bentzen, Falkum.
1840.
Hans Winther Bagger, født 27/ 10 1840, son av proprietær Her
man Bagger, Follaug (se 1832, 1838).
Fredrikke Pauline Augusta Rode, fodt 27/2 1840, datter av
provst Rode. Blandt fadderne byfoged Cappelen og prokurator Søren
Blom (se 1834, 1838).
Matilde Møller, født 28/9 1840, datter av Hans E. Moller, Aakre
(se 1832, 1834).
1841.
Hans Andreas Blom, født J i/2 1841, søn av skibskaptein Kristian
Blom, Falkum (se 1839).
Ludvig William Rode, født Mi 1841, son av provst Rode. Blandt
fadderne hofmarschal Lovenskiold, bergmester Strøm og amtmand inde Falsen (se 1834, 1836, 1838, 1840).
Karl August Nærum, fodt 15/9 1841, søn av farver Isak Hansen
128
GJERPEN
Nærum og Berta Eriksdatter. Nordre Brækkej ordet. (Den senere
sorenskriver).
Severin Karl August Løvenskiold, son av hofraarschal Ernst
Severin Løvenskiold (se 1827, 1832). Blandt fadderne statholder
Løvenskiold, kammerherre Adam Lovenskiold, Leopold Løvenskiold,
byfoged Cappelen m. fl.
1842.
Anna Nikoline Munk, født 9/9 1842, datter av skibskaptein Søren
Munk og M^irie Pauline Plesner, Follestad.
Otto Fredrik Valdemar Rode, født is/12 1842, son av provst Rode
(se 1841 o. s. v.).
1843.
Gutorm Petersen, født 2/3 1843, søn av prokurator Georg Petersen
og Thora Resch, Bratsberg. Blandt fadderne løitnant Kristian Lerche
Dietrichson (den senere krigskommissær?) og jomfru Elisabet Rye.
1844.
Ferdinand Kristofer Rode, fodt 13/4 1844, søn av provst Rode (se
1842 o. s. v.).
Sara Charlotte Dahl, født 27/1 1844, datter av prokurator Jorgen
Adolf Dahl og Sara Marine Brangstrup, Haven (se 1828).
Julie Rebekka Bruiin, født 24/3 1844, datter av personelkapellan
Kristian Konstantius Henrik Bruun og Kristiane Plesner, Petersborg.
Blandt fadderne kjøbmand Johan Kristian Bruun fra Larvik og cand.
med. Johan Schaanning fra Porsgrund (gift med Betzy Bruun).
1845.
Anna Helene Blom, fodt 12/9 1845, datter av skibskaptein Kristian
Blom, Falkum (se 1841 o. s. v.).
1846.
Ingvard Petersen, født 10/10 1846, søn av prokurator Petersen,
Bratsberg (se 1843).
Ole Torvald Lie, født 23/n 1846, son av banksekretær Ole Lie
og Thora Bøttger, Petersborg.
Benedikte Margrete Bomhoff, fodt 3i/3 1846, datter av skibskap
tein Andreas Watner Bomhoff og Dortea Sofie Bomhoff, Grini.
Karen Munk, født 23/5 1846, datter av konsul Søren Munch, Folle
stad (se 1842). Blandt fadderne dr. med. Munk og adjunkt Plum.
GJERPEN
129
1847.
Mikael Kristofer Grøndahl, født 27/7 1847, søn av proprietær Just
Wright Grøndahl og Nikoline Marie Grendal, Mén. Blandt fadderne
prokurator Thorbjørnsen og cand. med. Schaanning.
1848.
Jonas Wessel Borchsenius, født 7/8 1848, søn av foged Fredrik
Gharlo Sofus Borchsenius og Anne Margrete Wessel, Mæla. Blandt
fadderne sorenskriver Wessel og sogneprest Nielsen fra Eidanger.
Klara Elise Bomhoff, født 23/2 1848, datter av skibskaptein Bom
hoff, Grini (se 1846).
1849.
Olaus Krognæs Grøndahl, født l9/2 1849, søn av proprietær Just
W. Grøndahl, Mén (se 1847).
Marie Elise Vilhelmine Bodenhoff, født «/2 1849, datter av jagt
junker Emil Ernst (?) Bodenhoff og (Elise) Louise Dortea Muller.
Jonnevald. Fadderne hofmarskalk Løvenskiold og frue, frøken Eu
genie Løvenskiold, løitnant Hals.
1850.
Marie Elise Grøndahl, født 3/10 1850, datter av proprietær Grøndahl, Mén (se 1847 og 1849). Blandt fadderne boktrykker Chr. Grøndahl fra Kristiania.
Fredrik Ferdinand Valdemar Otar Bjørn Bodenhoff, født 8/10
1850, søn av jagtjunker Frants Emil Bodenhoff, Jonnevald (se 1849).
Fru Louise har nu villet være rigtig norsk! Blandt fadderne løitnant
Schultz fra Hollen; ellers de samme som i 1849.
1851.
Birgitte Kristofa Dahl, født 28/u 1851, datter av prokurator Dahl,
Haven (se 1844). Blandt fadderne prokurator Bollmann.
1852.
Gothold Ernst Emil Bodenhoff, født 16/S 1852, søn av jagtjunker
Bodenhoff, Jonnevald (se 1849, 1850). Blandt fadderne morens for
ældre oberst Muller og frue fra Danmark, jomfru Katrine Hals.
Bendix Bomhoff, født 15/i0 1852, søn av skibsfører Andreas Bom
hoff, Grini (se 1846, 1848).
Birger Grøndahl, født 8/7 1852, søn av proprietær Grøndahl (se
1849, 1850).
9 — Gjerpen.
130
GJERPEN
1854.
Kristofer Grøndahl, født 4/io 1854, søn av proprietær Grøndahl
(se 1852 o. s. v.).
1855.
Herman Hoell, født 17/g 1855, søn av kjøbmand Hans Egede Hoell
og Sofie Henriette Paus. Søndre Brække. Blandt fadderne byfoged
C. G. Paus og kjøbmand Christopher Paus samt Georg Hoell.
1856.
Ulrik Fredrik Cudrio, født 13/i01856, søn av gaardbruker Georg
Jessen Coudrio og Berte Marie Evensdatter. Venstøp.
August Bernhard Stribolt, født Wio 1856, søn av skibskaptein
Ernst Vilhelm Stribolt og Karen Marie Auestad, Ødegaarden.
1857
Klaus Ludvig Andreas Grøndahl, født 14/4 1857, søn av proprietær
Grøndahl, Mén (se 1854 o. s. v.). Blandt fadderne jomfru Hilda
Grimelund (sogneprest G.s datter) og pastor Wefring (hendes for
lovede) samt cand. jur. Erik Cappelen, Borgestad.
Hans Grimelund, født 18/s 1857, søn av sogneprest Andreas
Grimelund og Julie Augusta Kjelsen. Faddere mdm. Nikoline Grøn
dahl paa Mén, pastor Wefring og læge Johan Schaanning, begge fra
Skien.
Ludvig Amindor (!?) Stribolt, født Hlt2 1857, søn av skibskaptein
Stribolt, østre Borge (Ødegaarden, se 1856).
1858.
Morten Paulsen, født 22/3 1858, søn av prokurator Halvor Paulsen
og Sofie Amalie Blom, Falkum.
Joakim Borse Nielsen, født 8/4 1858, søn av skibskaptein Laurits
Windfeldt Nielsen og Dortea Augusta Hansine Kløcker, Ballestad.
Adam Severin Løvenskiold, født 24/7 1858, søn av kammerherre
Herman Løvenskiold og Hedevig Løvenskiold, Fossum.
1859.
Christopher Blom Hofgaard, født 5/10 1859, søn av proprietær
Gerhard Didrik Hofgaard og Didrikke Blom, Bratsberg.
Fredrik Berg Rasmussen, født u/12 1859, søn av kontorist Hans
Rasmussen og Amborgline Jensdatter, Fossum.
Herman Leopold Løvenskiold, født 29/12 1859, søn av kammer-
GJERPEN
131
We Herman Løvenskiald, Fossum (se 1858). Faddere: Baronesse
«^FannyUvens^ kammerherre Hans Aall, ~
0^Tassessor otto Løvenskiold og p1860.
Marie Martine Ording, født io/B 1860, datter, av skibsforer Hans
August Ording og Talie Katrine Cudrio, Falkum
Gjertrud Kristiane Paulsen, født 7/7 1860, datter av prokurator
Halvor Paulsen, Falkum (se 1858).
Stnbofttild! F?drikl? StriboU' fOdt 29/l° 186°' datter av ski^ferer
Stnbolt, østre Borge (se 1856 o. s. v.).
1861.
(se f859). J°kOb HOf9aard' f°dt 15/6 1861 ' SØn aV Pr°Pfietær Hofgaaid
Kristiane Smith, født 26/7 1861, datter av skibsreder Jorgen Smith
og Anne Katrine Paus, Haugen.
1862.
P f0™ B1™ P(mlse»> fød* 26/n 1862, son av prokurator Halvor
Paulsen Falkum (se 1858, 1860 - - nu sorenskriver i Vestfjeldene,
øvre Telemarken).
August Severin Eggers, født 30/12 1862> Søn av amtsfuldmægtig
cand. jur. August Ditlev Eggers og Katrine Antonette v. Kervel
Borgestad.
Anne Marie Skoglund, født 4/9 1862, datter av landbruksskole
bestyrer Johan Skoglund og Andrea Ingebretsen, Mæla.
1863.
Ludvig Arctander. født 8/, 1863, søn av adjunkt August Hiero
nymus Arctander og Karoline Rosamunda Andriette Ahlsell, Falkum
Sigfnd Løvenskiold, født 4/8 1863, son av kammerherre Herman
Løvenskiold, Fossum (se 1858, 1859). Faddere fru Elenora Løven
skiold, frøken Konstance Hammer, grosserer Thorvald Meyer
Elen Ulrikke Hofgaard, født 8/j 1863, datter av proprietær Hof
gaard, Løberg (se 1859, 1861).
1864.
Gustav Cathrinius Hofgaard, født 2/10 1864, søn av proprietær
Hofgaard, Løberg (se 1851, 1861, 1863).
132
GJERPEN
1865.
Hans Thomas Laurits Houen, født 16/S 1865, søn av proprietær
Nils Laurits Houen og Marine Kristine Eberhardt, Foss.
Rikard Jens Kristian Schrøder Blichfeldt, født 2S/8 1865, søn av
kaptein Kristian Emil Blichfeldt og Johanne Petronelle Bull, Borge.
Marie Louise Blom, født 10/5 1865, datter av proprietær Didrik
Cappelen Blom og Anne Helene Blom, Bratsberg.
Sofie Hedevig Katrine Løvenskiold, fodt 4/6 1865, datter av kam
merherre Herman Løvenskiold (se 1858, 1859). Blandt fadderne mi
nister Adam Løvenskiold og frøken Kaspara Torstensen.
1866.
Lars Larsen, født 27/6 1866, søn av kontorist Hans Larsen og Inge
borg Laurine Ustemd, Haven.
1867.
Christopher Hansen Blom, født w/e 1867, søn av proprietær
Blom, Bratsberg (se 1865).
Mads Henrik Smith, født 18/7 1867, søn av skibsreder
Smith, Hougen (se 1861).
Hedevig Marie Georgine Holter, fodt 12/5 1867, datter av
prest Kaspar Georg Holter og Magdalene Sofie Dorotea Rasch.
fadderne provst Andreas Hauge fra Skien.
Didrik
Jørgen
sogne
Blandt
1868.
Jens Ludvig Stub, født 8/9 1868, søn av proprietær Anton Martin
Decimus Stub og Karoline Petrine Ludvigsen, Venstøp. Blandt fad
derne frøken Konstance Hammer.
1869.
1
Kristofer Eberhardt Houen, født 6/u 1869, søn av proprietær Nils
Laurits Houen, Foss (se 1865).
Anne Margrete Elise Myhre, født 16/2 1869, datter av cand. theol
Edvard Munch Myhre og Anna Helene Fredrikke Borchsenius, Fal
kum.
1870.
Kristian Stub Munch Myhre, født ao/12 1870, søn av seminarlærer
Edvard Munch Myhre (se 1869), Falkum.
Talie og Annine Jacobsen, født l/s 1870, døtre av statsagronom
Jens Jacobsen og Inger Johanne Hansen, Mæla.
GJERPEN
133
1871
Severin Vilhelm Løvenskiold, født 20/7 1871, son av kammerherre
Løvenskiold (se 1858, 1859, 1863, 1865).
1872.
Dortea Kristine Blom, født n/i 1872, datter av proprietær Blom,
Bratsberg (se 1865, 1867).
Berte Marie Eberhardt, født 11/9 1872, datter av kjøbmand Otto
Immanuel Eberhardt og Laura Johanne Irgens, Venstøp.
1873.
Herman Løvenskiold, født "/s 1873, søn av kammerherre Løven
skiold (se 1858 o. s. v. 1871).
1874
Johanne Augusta Blom, født 24/4 1874, datter av proprietær Blom,
Bratsberg (se 1872).
1879
Otto Immanuel Eberhardt, født 5/8 1879, son av kjøbmand Eberhardt, Venstøp (se 1872).
1881.
Maren Aars, født 25/5 1881, datter av amtsfuldmægtig Jens Karl
Gabriel Aars og Cecilie Petrine Gløersen, Mæla. Blandt fadderne
amtmand Arneberg.
Anna Helene Blom, fodt 30/8 1881, datter av proprietær Blom,
Bratsberg (se 1865, 1872, 1874).
1882.
Erik Cappelen Knudsen, født lis 1882, søn av ingeniør Gunnar
Knudsen og Anna Sofie Cappelen, Borgestad.
1884.
Christen Knudsen, født 1/2 1884, søn av skibsreder Gunnar Knud
sen, Borgestad (se 1882).
Aslaug Taraldsen, født 22/n 1884, datter av lærer Bjørn Taraldsen
og Lovise Jørgine Erichsen, Venstøp.
1885.
Fredrikke Hedevig Sinding Paulsen, født 24/7 1885, datter av
proprietær Morten Paulsen og Johanne Augusta Larsen, Falkum.
134
GJERPEN
1886.
Bernhard Kullerud, født 13/4 1886, son av stiftskapellan Gustav
Ludvig Kullerud og Anna Ragnhilde Elisabet Siqveland.
Arne Skaar, født 10/12 1886, søn av cand. jur. Kristian Fredrik
Skaar og Gjertrud Kristiane Paulsen, Falkum.
Gudrun Knudsen, født 9/i 1886, datter av skibsreder Gunnar
Knudsen, Borgestad (se 1882, 1884).
1887.
Sofie Amalie Blom Paulsen, født 21/3 1887, datter av proprietær
Morten Paulsen, Falkum (se 1885).
Vilhelm Andreas Falch Grøner, født 28/4 1887, søn av kjobmand
Jørgen Vilhelm Grøner og Marie Erikke Schade Erlandsen, Mæla.
Katarina Hanna Hedevig Løvenskiold, fodt 1/12 1887, datter av
kammerherre Leopold Lovenskiold og Hannah Parr, Fossum.
1889.
Margit Knudsen, født 2/5 1889, datter av skibsreder Gunnar
Knudsen, Borgestad (se 1882, 1884).
Einer Skaar, fodt 24/6 1889, søn av edsvoren fuldmægtig Kristian
Fredrik Skaar, Falkum (se 1886).
Gudbrand Hartman Paulsen, fodt 9/9 1889, son av sakfører Søren
Blom Paulsen og Henrikka Anker Hartman, Falkum.
1890.
Nilnni Breien, født 31/8 1890, datter av toldkasserer Reinholt
Gran Breien og Rebekka Dortea Koien, Haven.
Herman Leopoldus Lovenskiold, født 22/12 1890, son av kammer
herre Leopold Lovenskiold, Fossum (se 1887).
1891.
Valborg Erichsen, født 4/g 1891, datter av sogneprest Johan Willoch Erichsen og Helga Marie Margrete Boeck.
Benedikte Henriette Schibbye, født 6/ u 1891, datter av fabrikbestyrer dr. Gustav Adolf Leonhard Schibbye og Anna Ulrikke Krohn,
Vadrette.
Engel Coil, født 28/n 1891, datter av adjunkt Aksel Coil og Marta
Marie Regine Beylegaard, Petersborg.
GJERPEN
135
1892.
Lilly Edit Eckersberg Torstensen, født 2/4 1892, datter av cand.
jur. Bernt Kristian Sverdrup Torstensen og Laura Matilde Eckers
berg, Haven.
Bertea Nikoline Elianor Charlotte Kittilsen, fodt 30/12 1892, datter
av proprietær Hans Karl Kittilsen og Karen Andrea Krogh, Foss.
Rolf Skaar, født 6/10 1892, søn av overretssakfører Kristian Fre
drik Skaar (se 1886, 1889).
1893.
Nils Beylegaard Coil, født 9/5 1893, son av adjunkt Aksel Lud
vigsen Coil, Petersborg (se 1891).
Gudolf Blakstad, fodt 19/5 1893, son av ingeniør Vilhelm Blak
stacl og Gunvor Kjos, Lagmandsgaarden.
Hans Holm Ording, fodt 30/7 1893, søn av gartner Hans August
Ording og Elida Gustava Holm, Falkum.
Rolf Knudsen, født 24/8 1893, søn av ingeniør Gunnar Knudsen
Borgestad (se 1889).
1894.
Sofie Eugenie Løvenskiold, født 28/6 1894, datter av kammerherre
Løvenskiold, Fossum (se 1887, 1890).
Solveig Kittilsen, født 21/12 1894, datter av proprietær H. K. Kit
tilsen, Foss (se 1892).
1895
Sigrid Skaar, fodt 9/i 1895, datter av overretssakfører K. Fr.
Skaar, Falkum (se 1886, 1889).
Helge Blakstad, født 9/4 1895, søn av ingeniør Blakstad, Lag
mandsgaarden (se 1893).
Helga Sem, født 22/10 1895, datter av gaardbruker Gunnar Sem
og Marie Øvrum, Rising.
1896.
Hjørdis Nielsen, født 29/6 1896, datter av reserveløitnant Finn
Harald Nielsen og Klara Elisabet Caspersen, Mæla.
Gudrun Kirstine Aasland, født 3l/12 1896, datter av bankkasserer
Jakob Aasland og Gunda Moe, Fagertun.
1897.
Reinhardt Falkenberg Rasmussen, født 19/5 1897, søn av bankdirektør Julius Reinhardt Rasmussen og Dortea Lunøe, Mæla.
Ellen Marie Kopstad, født 13/ n 1897, datter av amtsfuldmægtig
Ole Kopstad og Lovise Bye, Mæla.
136
GJERPEN
1898.
Hedevig Hanna Franciska Løvenskiold, født 19/7 1898, datter av
kammerherre Leopold Løvenskiold, Fossum (se 1887, 1890, 1894).
Lilla Engelhart, født
1898, datter av amtmand Tomas v.
Westen Engelhart og Matea Sofie Elisabet Nielsen, Mæla.
1900.
Magne Mortensson, født 26/g 1900, søn av bergmester Per Mortens
son og Oline Sandsmark, Breidablik.
Olav Crone Aamot, født 28/9 1900, søn av amtsgartner Mikael
Aamot og Herdis Eline Heramb Bøyesen, Fagertun.
Svein Ustemd, født 22/9 1900, søn av bruksfuldmægtg Anders
Usterud og Ingeborg Trønnes, Borg.
Borghild Aarvold, født 30/5 1900, datter av lærer Andreas Aarvold
og Ingeborg Kristine Ihme, Mo.
Ingeborg Buer, født 23/g 1900, datter av trælasthandler Matias
Buer og Sofie Michelsen, Ekeli.
Agnes Elisabet Schibbye, født 1/12 1900, datter av direktør Schibbye, Myren (se 1891).
1901.
Thomas Frank Offenberg, født 7/4 1901, son av grosserer Henrik
Offenberg og Elise Frank, Fagertun.
Andrea Gundersen, født 1/4 1901, datter av advokat Lars Gunnerius Gundersen og Milda Johanne Johannessen, Venstøp.
Rut Berg, født 21/1 1901, datter av kjøbmand Jakob Berg og Olga
Josefine Olsen, Mjæla (Granly).
Aagot Holte, født 4/5 1901, datter av ingeniør Stian Holte og Guri
Hestnes. Norgaards Mæla.
1902.
Arne Graasvold, født 5/^ 1902, søn av lærer Hans Martin Hal
vorsen Graasvold og Andrea Fjaagesund, Aas.
Einar Rinde, født 19/5 1902, son av postekspeditør Eilert Rinde
og Johanne Dippner, Norgaards Mæla.
Herman Dølen, født ?/io 1902, søn av statskonsulent Stener Tor
sen Dølen og Anna Beate Olsen, Ekeli.
Elisabet Hoell, født 20/t 1902, datter av hovedbokholder ved Nor
ges bank Edvard Breda Hoell og Anna Elisabet Wellerop, Mæla.
Aage Kristian Christiansen, født 4/12 1902, søn av kasserer paa
Fossum Johannes Christiansen og Ida Margrete Aarhus, Aarhus.
GJERPEN
137
Ester Kristine Middelton Ferslew, født 14/n 1902, datter av over
retssakforer Christopher Olivius Ferslew og Elfrida Hammer, Mæla
(Fredbo).
Finn Kaare Meisen, fodt 14/n 1902, son av major Nielsen, Mæla
gaten (se 1896).
Else Ragnhild Hoel, født 16/12 1902, datter av adjunkt Karl Olav
Hoel og Anna Jakobine Sanne, Mæla.
1903.
Herman Ragnvald Knudsen, fodt 5/2 1903, son av kaptein Gustav
Fredrik Knudsen og Doris Julie Helga Blumer, Haugen.
Sigurd Johan Eek, fodt 3/10 1903, son av kjobmand Georg Ingvald
Eek og Alma Mathilde Elvine Stokke. Norgaards Mæla.
Rut Aasland, født 3l/12 1903, datter av bankkasserer Aasland,
Fagertun (se 1896).
1905.
Peter Karl William Blichfeldt, født 7/12 1905, søn av overrets
sakfører Peder Fredrik Blichfeldt og Laura Augusta Søeberg, Falkum.
1906.
Harald Jakob Eek, født 24/j 1906, son av kjøbmand Georg Eek.
Norgaards løkke (se 1903).
Ernst Hedevin Andreas Jacobsen, født 8/3 1906, søn av lensmand
Hedevin Andreas Jacobsen og Elise Gurine Hansen, Lagmands
gaarden.
Hans Heinrich Karsten, født H/n 1906, søn av arkitekt Heinrich
Joakim Sebastian Karsten og Kity Gjersøe.
1907.
Andreas Theodor Hoell, født 7/4 1907, søn av hovedbokholder paa
Union Edvard Hoell (se 1902).
Anton Magnus Søeberg Blichfeldt, født 17/n 1907, søn av over
retssakforer Blichfeldt, Falkum (se 1905).
Birgitte Kristiane Krog, født 2/ia 1907, datter av ingeniør Mentz
Paasche Krog og Laura Bøyson, Vadrette.
1908.
Eva Rafn Heuch, født 23/5 1908, datter av hjælpeprest Laurits
Thrap Heuch og Ingerid Rafn, Borge.
Gunn Kolle, født 22/8 1908, datter av ingeniør Hans Abraham
Kolle og Marte Pauline Holm, Haugen.
138
GJERPEN
Torveig Bergh, født 24/8 1908, datter av redaktionssekretær Oskar
Bergh og Marie Hobæk, Bratsberg.
1909.
Ingeborg Krog, født 26/i0 1909, datter av ingeniør Krog, Vadrette
(se 1907).
1910.
Johan Kristian Rafn Heuch, fodt *li 1910, son av hjælpeprest
Heuch, Borge (se 1908).
Georg Alfred Eek, født 12/3 1910, son av kjøbmand Eek, Nor
gaards løkke (se 1903, 1906).
Gudrun Knudsen, født i5/i2 1910, datter av ingeniør Erik Cap
pelen Knudsen og Anne Margrete Prytz, Ekeli.
1911.
Nils Rolf Bergh, fodt 12/2 1911, son av redaktionssekrelær Bergh
(se 1908).
1912.
Ragnvald Jørgen Daniel Jacobsen, født i7/8 1912, son av kjøb
mand Malchin Jacobsen og Ingeborg Marie Christophersen, Norgaards
løkke.
1913.
Jens Kingo Follevaag, født 20/i 1913, son av bokholder Jakob
Johan Follevaag og Asta Thorsen, Mæla.
Kitty Stub Thorsen, født 29/! 1913, datter av bankchef Kristen
Thorsen og Kitty Stub, Breidablik.
1914.
Aage Rolf Grabowski Szazinski, fodt 23/ x 1914, son av fotograf
Stanislaus Grabowski Szazinski og Wally Johansen, Norgaards løkke.
Eva Ingeborg Zernin, født 6/4 1914, datter av overlærer Walther
Rikard Zernin og Sara Ingeborg Lund, Mæla.
11.
Gifte.
19/4 1815. Søloitnant Fredrik Mikael Frants Vilhelm Løvenskiold
paa Ravnes og jomfru Maren Franciska Paus paa Borges tad, han 25,
hun 21 aar gammel.
GJERPEN
139
9/12 1815. Koffardikaptein Nils Jørgen Hirschholm fra Skien og
jomfru Kirstine Jynge paa Venstøp, han 33, hun 25 aar.
26/i2 1817. Byskriver Gerhard Hofgaard fra Kristiania og jomfru
Inger Jørgihe Cappelen paå Mæla, 32 — 18.
25/6 1819. Sogneprest til Sande enkemand Realf Ottesen og jomfru
Edel Margrete Aall paa Borgestad, 41 — 22.
8/io 1819. Kaptein Arne Colbjørnsen og Anne Simonine Flood
paa søndre Brække, 28 — 23. Forlovere statsraad Nils Aall og skibs
kaptein Peder Flood.
24/3 1821. Translatør Hans Lassenius Bernhoff og frøken Her
mine Bentzen paa Falkum, 29 — 21. Forlovere statsraad Løvenskiold
og postmester Bentzen.
25/9 1822. Sogneprest til Fett Otto Kristian Ottesen og jomfru
Diderikke Aall paa Borgestad, 34 — 23.
22/12 1833. Kjøbmand Kristian Myhre fra Skien og Kristine Ma
tilde Munch paa Gjerpen, 33 — 18.
12/2 1834. Skibskaptein enkemand Kristian Vilhelm Monrad fra
Skien i og jomfru Anne Marie Benedikte Wright fra Osebakken, 48
— 35.
16/8 1834. Kontorbetjent Ole Lie fra Skien og jomfru Tora Kri
stine Tomine Bøttger2 fra Mæla, 21 — 21.
17/7 1838. Brigadeauditør Hans Jørgen Kristian Aall fra Bergen 3
og jomfru Mariane Møller paa Ekeli, 32 — 26.
Samme dag kjøbmand Nils Egidius Gasmann fra Kristiania (før
paa Osebakken) og Simonine Møller paa Ekeli (Marianes søster)
28 — 28.
25/9 1838. Skibsfører Kristian Blom paa Falkum og jomfru Dortea
Kristine Bentzen paa Brække, 37 — 22.
19/9 1839. Ex. juris sorenskriverfuldmægtig Malte Didrik Ton
ning, paa Haven, og jomfru Karoline Kristiane Krogh 4, paa Haven,
26 — 34.
5/5 1841. Bureauchef Nils Kaspar Christensen (født i Drammen)
og frøken Henriette Margrete Falsen paa søndre Brækkes, 29 — 25.
1 Søn av klokker Gjert Monrad.
2 Datter av organist Johan Bøttger.
3 Søn av Jakob Aall paa Nes, senere amtmand i Bratsberg; Mariane Møller,
datter av grosserer Hans Møller.
4 Datter av sorenskriver Krogh og født i Ullensaker. Krogh var da avgaat
og Tonning konstitueret.
5 Datter av amtmand Falsen.
140
GJERPEN
8/s 1841. Kjøbmand Ludvig Ludvigsen fra Skien og Annette
Severine Krogh (søster av Karoline Krogh).
* (?) 1845. Premierløitnant Adam Renlz Steen Holter fra Tøns
berg og jomfru Marie Kristine Eckstorm paa Grini, 31 — 33.
B/l 1853. Cand. med. Vilhelm Tandberg fra Larvik og jomfru
Lovise Møller paa Aakre i, 33 — 24.
25/9 1855. Cand. med. Ole Bentzen fra Skien og Marie Karoline
Kristiane Mayson, Lagmandsgaarden 2, 30 — 19.
23/6 1858. Residerende kapellan i Skien Mads Iver Wefring og
jomfru Hilda Karoline Teodora Grimelund paa Gjerpen 3.
6/9 1859. Forpagter av Aagaard ved Slagelse Hans Pedersen
Borchsenius og frøken Severine Alette Hvitfeldt Borchsenius paa
Mæla, 23 — 23.
22/12 1863. Cand. theol. Edvard Munch Myhre fra Skien og Anna
Helene Fredrikke Borchsenius paa Mæla, 26 — 24.
22/n 1868. Konsul enkemand Hans Møller paa Aakre og frøken
Karoline Kaspara Holter paa Gjerpen, 38 — 25.
14/12 1871. Overretssakfører Gustav Marius Larsen fra Skien og
frøken Kaspara Elisabet Katrine Torstensen, 27 — 28.
1/7 1880. Ingeniør Aanund Gunnar Knudsen fra østre Moland
og frøken Anna Sofie Cappelen paa Borgestad, 32 — 26.
27/12 1884. Enkemand doktor Andreas Katharinus Backer fra
Skien (født i Larvik) og frøken Mariane Elisabet Blom paa Frog
ner, 58 — 40.
25/i 1893. Forstkandidat Harald Løvenskiold paa Vækkerø og
frøken Dortea Kristine Blom paa Bratsberg, 25 -- 21.
4/12 1895 kjøbmand i Skien Karl Malterud (fra vestre Toten) og
Elisabet Rasmussen, Mæla, 24 — 27.
6/5 1896. Kontorchef Fredrik Karl Hansen, Skien, og frøken Kri
stiane Boeck Erichsen paa Gjerpen, 25 — 23.
1/7 1896. Assistent ved universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn Aage
Friis og frøken Benedikte Blichfeldt, Falkum4, 26 — 23.
7/7 1897. Bankkasserer Bøye Elias Bøysen paa Rising og lærerinde i Skien Berta Hansen (født i Dybvaag), 52 — 42.
1 Hun datter av H. E. Møller, han søn av sogneprest Johan Tandberg.
2 Marie May son var født i Kjøbenhavn og datter av en skuespiller, adopteret hos Blom paa Lagmandsgaarden. Dr. Bent/en var søn av prokurator
Kristen Bentzen fra Bergen (?).
3 Intet videre er indført i kirkeboken av sogneprest Grimelund, hverken
forlovere eller andet!
4 Datter av foged P. K. V. Blichfeldt.
GJERPEN
141
2/io 1897. Premierløitnant Heyn van Kervel Kierulf (født i Lar
vik) og Johanne Augusta Blom paa Bratsberg, 30 — 23.
Wi 1905. Bankassistent Karl Ludvig Caspersen (fra Risør) og
Aslaug Berg (født i Nordfjordeid), 20 — 23.
25/8 1905. Hjælpeprest i Solum Peder Martinius Dalene og Karen
Andrea Hustvedt paa Gulset, 33 — 33.
iB/ii 1905 Gaardbruker Erik Olsen Ballestad og Aagot Klocker,
35 — 25.
4/5 1906. Agronom Isak Hoiset paa Petersborg og Dortea Petro
nelle Cudrio, paa Venstøp, 22 — 22.
11/6 1908. Kirkesanger Lars Bjaadal fra Fyresdal og Tone Tvei
ten sammestedsfra, 33 — 21.
i7/io 1908. Trælastagent Harald Haraldsen og Aslaug Sem, Rising,
28 — 25.
15/7 1909. Lærer ved Elverum lærerskole Halvor Bergye og Asta
Marie Løvestad fra Drøbak, 29 — 23.
19/11 1910. Dyrlæge Sven Birger Svensen fra Sandefjord og Inge
bjørg Sem, Rising, 26 — 25.
4/2 1911. Lærer Johan Aas Guneng og lærerinde Sigrid Bergve.
Ballestad, 29 — 40.
15/5 1911. Fabrikeier Bror Johan Murman, Malmø, og Katarina
Hanna Hedevig Lovenskiold, Fossum, 34 — 24.
3/8 1911. Lærer Olav Folkestad, Skien, og Olga Larsen, Borge
stad, 29 — 25.
14/ii 1911. Toldassistent cand. jur. Kristofer Andreas Rostad,
Kristiania, og Sofie Amalie Blom Paulsen, Falkum, 30 — 24.
2/il 1912. Overretssakfører Peder Nærum, Skien, og lærerinde
Sofie Meen, 30 — 27.
19/4 1913. Pianist Fritjof Backer Grøndahl, Kristiania, og Sofie
Eugenie Løvenskiold, 28 — 19.
26/4 1914. Lærer Aslak Berdal fra Vinje og Endrea Marie Stange
bye fra Bristol, 28 — 28.
111.
Døde.
23/io 1816. Klokker Gjert Monrad, Bratsbergkleven, 81 aar gl.
25/n 1818. Kammerherre Severin Løvenskiold, Fossum, 76 aar.
17/i 1819. Fru kammerherreinde Sofie Hedevig Løvenskiold, født
grevinde Knuth, Fossum, 34 aar, død paa barselseng.
142
GJERPEN
30/i 1819. Sorenskriver justisraad Hans Holst de Kløcker, Mén,
65 aar, døde efter overanstrengelse i snestorm.
I 1820 var av 121 døde 41 under 8 aar. I 1821 av 119 døde 45
under 8 aar.
17/2 1821. Severin Munch, Gjerpen, 12 aar, død av meslinger.
27/i 1822. Nils Bonsak Hybert, Fossum, 71 aar.
30/g 1825. Gaardsfoged paa Fossum Fredrik Kristofer Storm,
74 aar.
ii/it 1828. Kristine Sofie Førre, født Monrad, Bratsbergkleven,
45 aar.
3/n 1829. Konsul Mikael Cappelen, søndre Mæla, 42 aar.
7/2 1830. Inger Jynge, enke efter forvalter Gjert Jynge, Eiiands
Venstøp.
14/8 1830. Marie Hischholm, født Jynge, enke efter skipper Jynge,
Erlands Venstøp.
9/i2 1832. Forvalter Peder Schaanning, Fossum, 63 aar.
10/2 1835. Karen Limi, 79 aar.
27/7 1836. Anne Margrete Bomhoff, født Heide, Falkum, 92 aar.
29/i 1838. Severine Vilhelmine Sofie Lund, født Hammer, klok
ker Lunds hustru, 381/2 aar.
14/1 1840. Toldinspektør Jens Hansen Blom, bosat i Stavanger,
død paa Falkum, 52 aar.
7/2 1840. Bendix Kristofer Bomhoff, Gulset, 64 aar
26/3 1841. Maren Hirschholm, født Norberg, Nordre Brække,
951/2 aar.
4/n 1841. Cand. jur. Hans Selmer Steenstrup, død paa Falkum,
251/2 aar.
25/3 1844. Danebrogsmand Nils Hansen Finholt, nordre Brække,
«døde pludselig om natten», alder ikke anført.
3/i 1844. Anne Katrine Scheitlie, enke efter kornmagasinforvalter
Scheitlie i Drammen, dod paa Fossum hos svigersønnen løitnant
Hals, 70 aar.
4/i 1844. Antonette Augusta Amalie Smith Barnholt, født Hirschholm paa nordre Brække, enke efter Markus Barnholt, 78 aar.
1/11 1845. Skibskaptein Kristian Severin Balle Eckstorm, Grini,
721/2 aar.
26/12 1846. Elen Margrete Blom, Falkum, 861/2 aar.
13/2 1847. Anna Severine Blom, Falkum, 171/2 aar.
15/4 1847. Konsul kjøbmand Søren Munk, Follestad, 49 aar.
* 1847. Johanne Katrine Paus, Rising, 78 aar.
GJERPEN
143
24/4 1848. Jæger Alexander Hans Peder Jørgensen, Fossum, 29
aar, født i Assens paa Fyen, «skjød sig selv i tungsind».
-t/2 1848. Fru Sara Marine Dahl, Haven, 361/2 aar, prokurator
Dahls hustru, død paa barselseng; hendes barn Sara Marine Adolfine
døde 18/5, 4 maaneder gammelt.
18/12 1849. Jomfru Magdalene Kristine Bomhoff, Grini, 361/2 aar.
15/2 1850. Dortea Kristine Blom, Falkum, 33 aar.
io/i 1851. Kjøbmand Ulrik Fredrik Cudrio, Venstøp, 56 aar.
*s/8 1851. Skibskaptein Andreas Rougtvedt Blom, Lagmandsgaar
den, 64 aar.
28/6 1854. Jomfru Nelle Katrine Paus, Kjølnes, 72 aar.
6/2 1856. Enkefru Mette Marie Kløcker, Haugen, 65 aar.
is/g 1856. Statholder Severin Løvenskiold, Fossum, 791/2 aar.
14/7 1857. Generalinde Fredrikke Elisabet Motzfeldt, død paa
Borge, 77 aar.
4 19 1859. Pens. bureauchef Nils Sofus Munk, Lagmandsgaarden,
blind, død av slag, 55 aar.
8/4 1860. Hans Eleonardus Møller, Ekeli, 80 aar gammel.
13/2 1861. Fru Marte Cudrio, Falkum, enke efter kjøbmand Cudrio,
561/2 aar.
7/4 1863. Enkemadm. Susanne Hals, født Blom, Falkum, 74 aar.
7/7 1867. Skibsfører Ulrik Fredrik Sommer Baar, Haven, 65 aar.
12/9 1867, grosserer Hans Eleonardus Møller, Aakre, 621/2 aar, død
av slag.
2/io 1869. Proprietær Kristian Paus, Kjølnes, 841/2 aar.
21/12 1869. Prokurator Halvor Paulsen, Falkum, 55 aar, «døde av
et underlivstilfælde».
4/6 1873. Kammerherre Herman Lovenskiold, Fossum, 54 aar,
clod av caries vertebralis dorsi.
17/ii 1873. Enkefru Marie Munk, født Plesner, Follestad, 61 aar.
1/2 1875. Jonas Wessel Borchsenius, Mæla, 27 aar, gigtfeber.
7/é 1877. Enkefru Krstiane Blom, Lagmandsgaarden, 91 aar.
8/4 1879. Byfoged Kristian Kornelius Paus, Rising, 79 aar.
10/4 1879. Konsul Christofer Hansen Blom, Frogner, 79 aar.
20/5 1879. Augusta Marie Blom, Falkum, 39 aar.
10/5 1880. Fru Lovise Karoline Blom, fodt Lund, Frogner, 66 aar,
enke efter konsul Chr. H. Blom, dod 10/4 1879.
16/11 1880. Fru Kristiane Hansen, født Scharffenberg, Gjerpen,
79 aar, enke efter løitnant T. Hansen 1.
1 Sogneprest Skaars svigermor.
\
144
GJERPEN
7/2 1881. Forh. rektor Hans Blom, Mæla, 62 aar.
10/9 1881. Proprietær cand. jur. Erik Johan Cappelen, Borgestad,
53 aar.
15/9 1881. Maler Jakob Kragenes, død i Mimehen, 20 aar. Begravet
i Gjerpen 1.
30/9 1881. Skibskaptein Kristian Blom, Falkuin, 80 aar
18/2 1883. Forh. provst og sogneprest til Solum Bernt Wettergreen,
Borge, 79 aar.
22/4 1884. Fru Anne Katrine Smith, født Paus, Haugen, 67 aar.
28/4 1884. Else Marie Smith, 27 aar (Jørgen Smiths hustru og dat
ter, døde av difteri).
27/4 1885. Kapteinløitnant Johan Hiibner Holst Kløcker, Borge,
58 aar.
15/6 1885. Haakon Lund, Mæla, 21 aar, søn av sorenskriver Lund.
10/4 1886. Forh. minister Adam Kristofer Løvenskiold, hitfort fra
Sem, 82 aar.
9/5 1886. Frøken Marta Blom, Falkum, 84 aar.
25/11 1886. Forh. sorenskriver Bernt Kristian Sverdrup Torstensen,
Haven, 78 aar, født i Skjeberg.
6/12 1886. Jomfru Magdalene Nysom, Borge, 83 aar, født i Botne.
5/7 1888. Sorenskriverfuldmægtig Einar Lund, Mæla, 28 aar, født
i Sarpsborg. (Broren Haakon Lund døde 15/6 1885, 21 aar.)
26/2 1880. Provstinde Dortea Wettergreen, Borge, 84 aar, født i
Botne.
28/5 1889. Student Andreas Isaksen Tufte, Tufte, 28 aar.
7/6 1889. Stud. polyt. Mads Henrik Smith, Haugen, 22 aar. (Søster
og moder døde i 1884.)
3/10 1889. Fru Amborg Laura Møller, født Aall, Aakre, 86 aar,
apoplexi, født paa Nes verk i Holt.
17/12 1891. Skibsreder Jørgen Smith, Haugen, 70 aar, — født i
Tvedestrand (hustru, datter, søn gaat bort kort tid forut!).
27/2 1892. Foged Peter Karl William Blichfeldt, 75 aar, født i
Fett.
19/7 1892. Skibsreder Kristen Krogh Fløreness, Breidablik, 83 aar,
født i vestre Moland.
4/i 1893. Frøken Sofie Amalie Wessel Borchsenius, 53 aar, født
paa Klyve i Solum, død i Kristiania, begravet i Gjerpen.
27/5 1893. Foged Kristian August Barth, Mæla, 73 aar, født i
Hjelmeland.
1 Hans efterlatte tegninger opbevares paa Brække museum.
GJERPEN
145
18/8 1893. Jomfru Hanna Blom, død i Skien, født paa Falkum, før
bosat paa Lagmandsgaarden, begravet i Gjerpen, 78 aar.
13/4 1894. Godseier Didrik Cappelen Blom, Bratsberg, 60 aar.
4/9 1894. Dispacheur Nikolai Møller, 54 aar.
9/n 1894. Fru Katarina Løvenskiold, født Wedel Jarlsberg, født
i Borre, død i Kristiania, enke efter minister Adam Løvenskiold,
79 aar.
12/3 1895. Frøken Hedevig Sofie Katarina Løvenskiold, født paa
Fossum, død i Kjøbenhavn, hitført, 30 aar.
20/ii 1896. Proprietær Otto Immanuel Eberhardt, Foss, 64 aar.
24/i2 1896. Bispinde Katinka VilWelmine Pauline Skaar, født
Hansen, født paa Moss, død i Trondhjem, 67 aar, begravet i Gjerpen.
!4/io 1897. Ingeniør Aksel Boeck, født paa Kongsberg, bosat i
Spanien, død under et besøk paa Gjerpen prestegaard, 58 aar.
23/i 1898. Amtmand Otto Benjamin Andreas Aubert, Mæla, født i
Bergen, begravet i Gamle Aker, død ved et ulykkestilfælde i Skien.
!8/6 1899. Lensmand Peder Kristian Lund Pedersen, Limi, 71 aar.
16/6 1899. Lærerinde ved Tufte skole Signe Bakka, 31 aar, født i
Fyresdal, funden død i sengen av lungeblødning, antagelig dod dagen
forut (i5/6).
8/s 1900. Kand. philos. Sigfrid Løvenskiold, død i Hurum, født
paa Fossum, 37 aar, ført til Gjerpen.
29/i2 1900. Gaardbruker Hans Holst Kløcker, Bøle, 73 aar.
31/3 1901. Kjel Engelhart, Mæla, 12 aar, født paa Vinger, søn av
amtmand Engelhart.
18/5 1901. Frøken Matilde Møller, Borge, født paa Aakre, 61 aar,
begravet i Porsgrund.
10/7 1901. Gaardbrukerenke Anne Marie Kløcker, Bøle, 74 aar.
20/5 1902. Stud. theol. Jens Høiset, Petersborg, død paa Trygstad
tæringssanatorium, 21 aar.
24/5 1902. Frøken Anna Backer, Frogner, født i Trysil, 38 aar.
24/5 1903. Gaardbruker Isak Andersen Tufte, 76 aar.
i4/io 1903. Fru Anna Sofie Hedevig Lovenskiold, Fossum, født og
død i Kjøbenhavn, 64 aar, kammerherre Herman L.s enke, ført til
Gjerpen.
8/3 1904. Oskar Kløcker Frøstttip, Mæla, 9 aar, søn av byfoged
Frøstrup, født i Arendal.
13/12 1904. Biskop Johannes Nilsen Skaar, død i Trondhjem, født
i Vikør, 76 aar, begravet i Gjerpen.
6/i 1904. Lærerinde Jørga Sofie Høgli, 29 aar, død av tæring.
10 — Gjerpen.
146
GJERPEN
21/10 1904. Fru Benedikte Cappelen, født Wessel, Løberg, født paa
Klyve, 67 aar, begravet i Solum.
19/8 1905. Fru Karen Katrine Elisabet Folkmann, født Grøn, født
paa Kongsberg, 65 aar.
24/2 1906. Gaardbruker Gunnar Sem, Rising, 49 aar.
6/c 1906. Forh. lærer Ole Jørgensen Hobæk, 80 aar.
3/7 1907. Statsadvokat Klemens Stang, Mæla, 44 aar, mavekræft,
født paa Kongsvinger.
28/u 1907. Fru Amalie Vilhelmine Blom, født Ebeltoft, født paa
Tromsø, død i Kristiania, 83 aar, rektor Bloms enke, begravet i
Gjerpen.
7/8 1908. Emissær Jon Berg, bosat paa Findal i Solum, 66 aar,
mavekræft, født og begravet i Gjerpen.
24/n 1908. Gaardbruker Anders Hustvedt, Gulset, 70 aar.
11/12 1908. Gaardbruker Jon Bøhle, Bøle, 70 aar.
7/5 1908. Fru Gjertrud Kristiane Blom, født Wessel, født paa Fal
kum, død i Kristiania, 80 aar, enke efter byfoged Blom, begravet i
Gjerpen.
22/5 1908. Frøken Alfhild Sem, Rising, 19 aar, lungetæring.
22/3 1910. Eva Rafn Heuch, Borge, 2 aar, datter av pastor Heuch.
7/i 1911. Faktor Jens Aarhus, Mæla, 40 aar.
30/i 1911. Lærer Ole Johan Nærum, 63 aar.
28/6 1911. Bankdirektør Ole Kristian Høiset, Petersborg, 72 aar.
12/12 1911. Forh. lærer Bjørn Taraldsen, Venstøp, 79 aar.
10/3 1913. Amtslæge Andreas Catharinus Backer, Frogner, fodt i
Larvik, 83 aar, begravet i Skien.
13/5 1913. Lærer Johannes Gjervig, Kjær, født i Askevold, 54 aar.
22/9 1913. Gaardbruker Kristian Jansen Mustvet, 63 aar.
i5/ii 1913. Ingeborg Jørgine Bøhle, Jon Bøhles enke, 70 aar.
25/i 1914. Emissær Karl Fredrik Friberg, Borge, 62 aar.
i7/ 7 1914. Forh. godseier paa Gimsø Didrik Cappelen, Loberg,
78 aar, begravet i Solum.
12/io 1914. Cand. philos, med lærereksamen Ester Qvisling, Gjerpen prestegaard, 21 aar, født i Drammen.
INDHOLD AV FØRSTE BIND
A. AV FØRSTE DEL
. „ . .
Indledning
Gjerpen kirke
Side
Luksefjeld kapel
Borgestad kapel
Prester i Gjerpen
Under katolicismen
Efter reformationen
Degne
og
klokkere
«--»-&"«w&
J"<-"VIVCI C
32
,„
ro
,jon
Oft
Organister
Litt om menighetsforholdene i ældre og nyere tid
Skolevæsenet
. . _
.
Amtmænd i Bratsberg amt
Litt om folkebevægelsen, særlig om dødeligheten, i Gjerpen i ældre tid
129
149
186
204
B. AV ANDEN DEL
jForskjellige mindre stykker av historisk indhold.
I. Fra tiden før 1814.
Officerer bosatte i Gjerpen i 18de aarhundrede
Fogderne i Bratsberg til 1745
En gammel lensmandsslegt i Gjerpen
Nogle gamle dødsboer i Gjerpen
Jordbruks- og andre landmandsforhold i Gjerpen omkring 1750
Litt om eiendomsforholdene med hensyn til gaardene i Gjerpen omkring 1760
Ingeborg Akeleye
j
«2
3,1
37
41
44
Et opløp av Gjerpensogningerne
Familien Møller paa Aakre
Familien Gasman paa Foss
53
57
,
Prins Kristian Fredriks besøk paa søndre Brække 21de—23de august 1813
66
GJERPEN
148
11. Fra tiden eft e r 1814.
Gjerpen i 1814
Admiral Jens Schou Fabricius
Utdrag av provst Munchs optegnelser fra Gjerpen i aarene 1814—1833
Litt om Osebakkens indvaanere i den sidste tid før fraskillelsen fra Gjerpen
Selskabet for Gjerpen sogns vel
Gjerpen sogn og omegns maadeholdsforening
Av fru Louise Bodenhoffs breve fra Gjerpen 1847—1853
Kona Oskar den førstes besøk paa Fossum i 1849
Utdrag av Gjerpens kirkebøker i hundrede aar, 1815—1914
Fødte
Gifte
_
,
Døde
side
'
79
84
103
iu»
119
122
122
lH
138
141
/
\
7
Av J. L.
Qvisling
er tidligere u QepotbibHoteket
historiske
skrifter
:
i
Fyresdals prestegjelds og pre
1890. 422 sider.
Sogneprest Daniel Thrap i «Kirkel
!||
|[| I |
IQ A HA 071
/OSU 14 \j I I
bygdebeskrivelser har i denne be
det er os helt glædelig at notere.
Fyresdals historie, anden omarbeidede utgave,
1912-1913. 400 sider.
Forfatteren Erik Lie i «Norske Intelligenssedler» : Et særdeles
fortjenstfuldt samlerverk. Som skriftet nu foreligger, er det
næsten som et helt nyt verk.
Prester i Øvre Telemarken fra de ældste tider til
omkring 1600. 1902. 101 sider.
Sogneprest O. Olafsen i «Dagsposten» : Dette provst Qvislings
arbeide er meget fortjenstfuldt.
Gjerpens prestegjelds og presters historie, 1904—
1905. 363 sider.
Arkivar Finne Grønn i «Morgenbladet» : Det bidrag, som
provst Qvisling har givet, vil modtages med tak og haab,
at han ikke hermed vil lade sin pen hvile.
Øvre Telemarkens historie i det 17de aarh. 1906.
296 sider.
Professor Halvdan Koht i «Varden»: Det som Qvisling gjev
innafor den raama han sjølv har sett seg, det er so rikt og
gildt og forvitnelegt, so me maa berre vera inderleg takk
same for værke hans.
Bidrag til Øvre Telemarkens historie fra det 18de
og 19de aarh. 1908. 189 sider.
Konservator Rikard Berge i «17de Mai»: Han er ein, som
arbeider, og ein, som arbeider godt. Han hev framifraa
evne til at skipa godt det, han hev samla.
Fra mine unge aar. 1912. 162 sider.
Overlærer J. A. Schneider i «Varden» : Rigtig festlig fortalt.
Gjerpen. Den historiske del I. 1917. 209 sider.
Knut Mollestad i «Fremskridt» : Disse bygdebøker er av
største værd i fædrelandskjærlighetens tjeneste.
DET MALLINGSKE BOC7TRYKKERI