docHer kan du læse om klubbens historie!
download 
Report Transcription
Her kan du læse om klubbens historie!
Årsplan Skoleåret 2012/13 Historie Skolens del og slutmål i historie kan læses på skolen hjemmeside. 1 Årsplan FAG: Historie HOVEDEMNE Nordisk mytologi HOVEDEMNE & PERIODE Danske kongeog heltesagn DELEMNER KLASSE: 1. ÅR: 12/13 AKTIVITET/ ORGANISERING Verdens tilblivelse De forskellige nordiske guder Jætter, samt andre eksistenser…hvordan de blev til og hvad de hver især står for. Herunder de forskellige evner, de besidder. DELEMNER Danske sagnkonger Danske sagnhelte Lærer: HC UNDERVISNINGSMÅL Formålet er, at børnene får en forståelse for, hvad man troede på før kristendommens indførelse, samt hvordan der blev skabt historier for at forklare verdenen og alle de forskellige aspekter/fænomener, der er i den. AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Børnene får fortællingerne om stærke mænd og kvinder, om hvem der er fortalt fantastiske historier. Måske de var her…måske ikke!? Undervisningen foregår ved fortælling 2 med udgangspunkt i bøger, materiale fra internettet mv. Et meget vigtigt aspekt i undervisningen er inddragelsen af børnenes spørgsmål , ”input” og snak om forskellige dele i fortællingerne. For at gøre det hele levende, tegner jeg meget på tavlen, mens jeg fortæller. Børnene får udleveret et hæfte, hvori de skal tegne/skrive, mens de lytter/deltager aktivt i undervisningen. Dette er noget de skal! Ideèn med hæftet er, at de ved skoleårets slutning har deres egen ”Historie-bog”, hvor de kan gå tilbag e og se, hvad de har hørt/lært det foregangne år. 3 Årsplan FAG: Historie HOVEDEMNE DELEMNER Historieundervisningen i 2.kl. kommer til at omhandle de første tider i Danmarks historie. Danmark før mennesket kom, de første mennesker, den sidste istid og menneskets genkomst derefter. Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder KLASSE: 2. ÅR: 12/13 Lærer: HC AKTIVITET/ ORGANISERING UNDERVISNINGSMÅL Gennem undervisningen vil børnene få forståelse for hvordan: Samfundet var opbygget i de forskellige perioder. Hvad levede man af? (Herunder fangst-redskaber o.l., byttedyr m.v.). Hvilke materialer var tilgængelige og hvordan bearbejdede man dem til våben, redskaber m.v., samt hvilken betydning havde de for samtiden? Kunstneriske udformninger 4 (ornamenter o.l.). HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ORGAN Hvilke dyr levede i naturen og hvilke husdyr havde man? Hvordan boede man? (Bopladser, landsbyer, hvordan så husene ud og hvilke materialer var de bygget af? Religion/kultur. Begravelsesskikke. Arkæologiske fund. Kontakt med omverdenen og betydningen af dette (handel, skikke m.v.). UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen foregår ved fortælling med udgangspunkt i bøger, materiale fra nettet m.v. Jeg tegner/skriver meget på tavlen og børnene gengiver det fortalte/ tegnede/ skrevne i deres hæfte, så de ved skoleårets slutning har deres egen historiebog. Børnene deltager aktivt i undervisningen og der drages paralleller mellem historien og den verden de selv lever i. Hæftet skal, som udgangspunkt, altid ligge i klassen. 5 Undervisningsplan historie 3.klasse 2012 – 13 Vi læser efter ”Klar parat historie for 3. klasse” fra forlaget Alinea Hovedemne Delemne Organisering Mål Egypten De store pyramiders land På Viby Friskole er den historiske fortælling et vigtigt element i undervisningen. Derfor vil de fleste timer på 3.klassetrin også blive indledt hermed. At give eleverne en indføring til emnet det gamle Egypten. Et vist kendskab til Egypten vil ofte være til stede, hvilket giver mulighed for at koble emnet til elevernes egen livsverden August Tutankhamons grav Andre berømte egyptiske konger Andre egyptiske guder Dagligt liv i Egypten Fønikerne Fønikerne og alfabetet September Grækerne September/oktober Sagnet om Odysseus Men fortællingen vil også give anledning til dialog med eleverne om det fortalte ud over at den rigt illustrerede historiebog også giver anledning til samtale. Eleverne har også fået udleveret et historiehæfte med plads til tegninger og nedskrivning af væsentlige fakta om det gennemgåede. Normalt vil der således i timerne blive lagt op til at eleverne illustrerer At fremme elevernes forståelse for det gamle Egyptens institutionelle præg At skabe en vigtig kronologisk forbindelse til Alexander den Store At beskrive den første fonetiske skrifts oprindelse At introducere eleverne til sagnet som begreb og 6 det emne vi arbejder med. Sådan levede grækerne De Olympiske Lege Den strålende by Athen Perserne De seje Spartanere Oktober Perserkrigene Alexander den Store Israel Israels lange historie Oktober/November En ny religion Ind imellem vil sådanne illustrationer også blive udført som store fællesplancher beregnet på udstilling på skolens gangarealer. Til systemet hører nogle kopiark som indeholder spørgsmål til afkrydsning samt enkelte tegneopgaver. Disse vil også blive udført i årets løb. I undervisningen vil indgå relevante film og vi satser på en tur til Nationalmuseet i foråret historisk kilde At bibringe eleverne en forståelse for at 700-tallet udgør et vendepunkt i verdenshistorien At introducere demokratiet som historisk begreb for eleverne, for på den måde at knytte en forbindelse mellem oldtiden og idag At introducere eleverne til det forhold at demokratiske stater nødvendigvis må slutte sig sammen At give en basal introduktion til Alexander den Store – muligvis verdenshistoriens største feltherre At introducere Det Gamle Testamente For eleverne på et historisk grundlag. At eleverne lærer at en religion altid kan forstås i en social og historisk sammenhæng 7 Rom Rom grundlægges At give en introduktion til Romerriget, der danner grundlaget for den moderne europæiske civilisations værdier som religiøs pluralisme, arbejde og lighed for loven Guderne og dagliglivet i Rom At introducere den romerske gudeverden som en kopi af den græske. Samt at beskrive hvordan alle romere i princippet blev betragtet som lige uanset rang og stand i samfundet Romerske kolonier og provinser At bibringe eleverne en forståelse af hvordan romerne satte deres alliancer med fremmede stater i system En fantastisk hærfører At beskrive hvordan personlige bånd såvel i dag som for 2000 år siden er af afgørende betydning indenfor forretningsverdenen og den politiske November/december 8 verden Den gode kejser Augustus At beskrive hvordan fred er en forudsætning for handel og voksende velfærd Jublede Nero mens Rom brændte? At introducere eleverne til det politiske og religiøse klima Hvor kristendommen slog rod Dødens triumf At eleverne indser sammenhængen mellem kejserens magtposition og folkets vilje Trajan og de romerske legioner At genfortælle historien om romerrigets absolutte højdepunkt Romerriget deles Kina Det ældgamle Kina Januar/februar Dragen beskytter os En introduktion til at verdenshistorien ikke kun er mellemøstlig og europæisk. Eleverne skal lære at den asiatiske kultur er mindst ligeså gammel Og historisk velbeskrevet som 9 den mellemøstlige og europæiske Danmark i stenalderen De første jægere i Danmark Eleverne introduceres for den allertidligste danmarkshistorie – Ertebøllekulturen De første bønder i Danmark At fremme elevernes forståelse for nødvendigheden at gå fra en jægerkultur til en landbrugskultur i Danmark Marts/april Stenalderbondens hverdag Fra vugge til grav Her møder eleverne den danske arkæologi fra oldtiden på nært hold Danmark i bronzealderen Men så kom bronzen Maj Solvognen At fremme elevernes forståelse for at en kultur undergår store forandringer gennem påvirkninger udefra Danmark blev glemt Jernalderen En fantastisk tid Maj/juni Livet i jernalderen Kimbrer-toget At gennemgå landbrugets udvikling i Jernalderen At bibringe eleverne en forståelse af at klimatiske og 1 0 økonomiske forhold på et meget tidligt tidspunkt i verdenshistorien har ført til store vandringer over allerede fastsatte grænser Romersk jernalder i Danmark At påvise den romerske indflydelse på Danmark. Sagnet om kong Dan Her lærer eleverne at der ikke var noget der hed Danmark i begyndelsen af romersk jernalder. Samtidig med at de ser hvordan en myte ofte indeholder en kerne af historisk sandhed 1 1 Årsplan FAG: Historie HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER KLASSE: 4. ÅR: 12/13 AKTIV./ ORGAN Lærer: NØ UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Emnet er oldtiden i Danmark. Eleverne forholder sig til nogle af de gamle myter, de har stiftet bekendtskab med i Germansk 1.-2. klasse. jernalder og vandringstiden i Derudover ligger Klar, Parat, vægten på hvilke Danmark Historie 4 kilder vi har at gøre Side 4-23 med, og hvordan det August – forhistoriske September Danmark så ud. Byers opståen og handelspladser berøres også. Kronologisk overblik gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 1 2 HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse Romerrigets fald Oktober Eleverne arbejder med kristendommens indførsel og Romerrigets opsplitning i øst og vest. Herfra følger vi den katolske kirkes og den græskkatolske kirkes udvikling. fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer. Klar, Parat, Historie 4 Side 24-39 Kronologisk overblik etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse Islams grundlæggelse November december Eleverne arbejder kende til hverdagen i andre kulturer. med Islams start og udvikling til en verdensreligion. Til Klar, Parat, Kronologisk overblik sidst kigger de på Historie 4 samspillet mellem Side 40-55 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. kristendom og islam i Spanien. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 1 3 HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse Europa i vikingetiden Januar Februar Eleverne læser om fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om de store riger Danmark støder op episoder, der har haft betydning for familiens liv til sydfra, og den fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i indflydelse de havde i forhold til at gøre Klar, Parat, tegning og dramaform danskerne kristne. Historie 4 Samtidig belyses Side 56-89 Kronologisk overblik den danske etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. vikingetids indflydelse på vores naboriger. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 1 4 HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Vikingetiden i Danmark Marts Eleverne arbejder med vikingetidens sidste år og samlingen af Danmark til et kongerige. Samtidig følger vi togter og Klar, Parat, bosættelser i Historie 4 England og slaget Side 90-103 ved Hasting, som markerer afslutningen på vikingetiden og starten på den danske middelalder. Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kronologisk overblik gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 1 5 HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Eleverne arbejder Livet i med hverdagslivet i middelalderens middelalderen og Europa magtstrukturen, herunder ridderlivet. April kende til hverdagen i andre kulturer. Klar, Parat, Historie 4 Kronologisk overblik Side 104 gengive historiske fortællinger fra dansk historie 115 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. HOVEDEMNE & PERIODE DELEMNER AKTIV./ ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse kende til hverdagen i andre kulturer. Korstogene Maj - Juni Eleverne beskæftiger sig med korstogene og de politiske bevægegrunde der lå bag. Klar, Parat, Kronologisk overblik Historie 4 gengive historiske fortællinger fra dansk historie Side 116 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. 125 Fortolkning og Formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 1 6 Historie i 5. kl Uge 33-37 Livet i middelalderen I dette forløb arbejder eleverne med side 4-27 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne omhandler livet i Danmark i middelalderen, og hvordan Danmark udvikler sig til et samlet rige, hvordan byer og landsbyer opstår, og hvilken rolle de spiller. CKF-punkter: beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden Uge 38-40 Kongerne og magten i middelalderen I dette forløb arbejder eleverne med side 28-43 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om mord og hvordan kongerne og magtforholdene var i middelalderen. CKF-punkter: anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark Uge 43-46 Kina I dette forløb arbejder eleverne med side 44-53 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om Kinas storhedstid. Eleverne arbejder med andre højkulturer, og ser på ligheder og forskelle til Danmark. CKF-punkter: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Uge 48-49 Den sorte død I dette forløb arbejder eleverne med side 54-71 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan pesten hærgede og forandrede Europa og Danmark. Vi kigger på magtbalancen og hvordan Europa kom videre. CKF-punkter: kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder 1 7 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark Uge 50-2 Renæssancen I dette forløb arbejder eleverne med side 72-89 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om de store videnskabelige opdagelser i tiden, og hvordan de forandrede hverdagen og verdensopfattelsen. CKF-punkter: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Uge 3-6 Reformationen I dette forløb arbejder eleverne med side 90-109 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan Danmark går fra katolicisme til protestantisme. Magtbalancen mellem konge og adel behandles også. CKF-punkter: kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Uge 9-11 Opdagelsesrejserne I dette forløb arbejder eleverne med side 110-139 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan Columbus opdagede Amerika, og hvordan søfartsnationerne havde kronede dage. De store riger i Sydamerika bliver også gennemgået. CKF-punkter: fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Uge 13-19 1 8 Christian d. 4 I dette forløb arbejder eleverne med side 158-185 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om Christian d. 4. regeringstid og hvordan han har sat sit præg på Danmark gennem bygninger, infrastruktur og politik. Der bliver også lagt op til den lejrskole eleverne skal på til København. CKF-punkter: gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Uge 21-26 England og Frankrig I dette forløb arbejder eleverne med side 140-157 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan England og Frankrigs udvikling og krige har haft indflydelse på hinanden og på Europa. CKF-punkter: formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene 1 9 Undervisningsplan historie 6.klasse 2012 – 13 Hovedemne Danmark August/september Delemne Danmark slikker sårene efter krigene mod Sverige På vej mod statskuppet 1660 Svenskekrigene fører til fattigdom Enevældens første mænd Et særpræget ægtepar Jammersminde Frankrig Solkongen i Versailles September/oktober En dygtig minister Organisering På Viby Friskole er den historiske fortælling et vigtigt element i undervisningen. Derfor vil de fleste timer på 6.klassetrin også blive indledt hermed. Men fortællingen vil også give anledning til dialog med eleverne om det fortalte ud over at den rigt illustrerede historiebog også giver anledning til samtale. Eleverne har også fået udleveret en historiemappe beregnet på at samle de billeder der udfærdiges i forbindelse med undervisningen, samt de væsentlige fakta vi skriver ned undervejs. Til systemet hører også et opgaveark til hvert kapitel. Mål At belyse baggrunden for Roskildefreden samt dens konsekvenser for Danmark At redegøre for på hvilken baggrund enevælden blev indført i Danmark At redegøre for konsekvenserne af svanskekrigene Den økonomiske situation i Danmark og enevældens betydning for landets fattige PersonenCorfitz Ulfeldt og konsekvenserne af hans handlinger Leonora Christines Fangenskab i Blåtårn Ludvig den 14. og hans planer for Frankrig Hvordan Colbert styrede økonomien i Frankrig 2 0 Den spanske arvefølgekrig Disse ark indeholder typisk uddybende spørgsmål til teksten, samt lægger op til at eleverne analyserer billeder med tilknytning til samme. Frankrigs politik under trediveårskrigen og modsætningsforholdet mellem England og Frankrig Oplysningstiden Filosofi og børneopdragelse Den engelske borgerkrig England November/december Søhelten James Cook Sir Isaac Newton Det Ostindiske Kompagni Fra håndværk til industri Hvad angår begyndelsen på kildekritik, medtager spørgearkene en del kilder beregnet på elevarbejde. Hvorfor kalder vi 1720 – 1790 for oplysningstiden? Angående elevarbejde, vil der typisk være tale om at eleverne arbejder sammen med sidekammeraten om opgavearkene eller at man decideret arbejder i grupper Hvad er en republik? og hvad skete der egentlig efter Cromwell Rousseau´s pædagogik Cooks rejser og tankegangen bag Rule Britannia Newton og hans Endvidere vil der i opdagelser. undervisningen Liberalisme – hvad er blive lejlighed til at det? undersøge emner på nettet og vha Adam Smiths bogens kapitler samfundssyn. med henblik på at Beskrivelse af det eleverne holder Ostindiske Kompagni små foredrag. Den industrielle Der vil endvidere i revolution 2 1 Det engelske parlament Det frie ord i skrift og tale Syvårskrigen årets løb blive forløb hvor vi forsøger at finde frem til passende CL figurer som kan medvirke til at aktivere eleverne samt fremme indlæringen Parlamentet og de to partier Om censur og trykkefrihed Baggrunden for krigen og forskellen på engelsk og fransk kolonistyre Amerikanerne gør oprør Amerikanernes oprør mod England og tekrigen i Boston Et enestående eksempel i verdenshistorien Om den amerikanske uafhængighedserklæring Januar Verdens største land Om Ivan den Grusomme og den russiske befolknings levevilkår Rusland Peter den Store Peter den store og hans forbilleder Det Polske rige Problemer i den polske rigsdag og problemer med økonomien Nu eller aldrig! Tordenskjold og slaget i Køge bugt Bønderne – den fjerde stand Bondens stilling i 1700tallets Danmark Rytterskolerne Rytterskolerne og deres undervisning Hvad er et stavnsbånd Amerika Februar/marts Polen marts Danmark April/maj Stavnsbåndet 2 2 indføres og hvorfor blev det indført Byldepesten når til København Hvordan man bekæmpede byldepesten og hvilke konsekvenser den fik for københavn Grønlands apostel At belyse hvem Hans Egede var og hvad hans mission gik ud på At definere pietismen samt redegøre for hvem Brorson var Pietismen fra Tyskland Ludvig Holberg At fortælle hvem Ludvig Holberg var, samt oplyse om hvad der sker i Jeppe på bjerget Livets gang i købstaden At belyse hvem som boede i købstæderne og hvor disse var beliggende Handel under dansk flag At forstå hvorfor 1700tallet kaldes den florissante tid Lysets hjerte At forklare hvad trekantshandelen gik ud på samt belyse islams betydning for Afrika Et sandt sukker – eventyr At belyse slavernes livsvilkår samt finde ud af hvem som tjente penge på handelen med sukker 2 3 7.klasse historie Uge 33-36 Danmark i slutningen af 1700tallet Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 4-15. Vi arbejder med oplysningstiden i Danmark, og hvilken betydning den får for landbruget og det danske samfund generelt. CKF: give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Uge 37-41 Den franske revolution Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 16-33. Vi arbejder med den franske revolution, tiden op i gennem 1790erne og Napoleons regeringsperiode. CKF: formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte Uge 43-46 USA´s historie Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side132-147. Vi arbejder med den amerikanske historie og kigger på hvordan det USA vi kender i dag er blevet skabt. Forløbet ligger i forbindelse med det blokforløb vi også har om det amerikanske præsidentvalg. CKF: karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Uge 48-51 2 4 Danmark og Europa i starten af 1800tallet. Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 34-49. Vi arbejder med Englandskrigene og Napoleonskrigene. CKF: kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser Uge 1-5 Danmark 1800-1850. Guldalderen Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 58-83. Vi arbejder med den folkelige vækkelse og de store danske personligheder i Danmark i den første halvdel af 1800tallet. H.C. Ørsted, Grundtvig, H.C. Andersen og Oehlenschläger. CKF: kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Uge 9-12 England i 1800tallet Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 84- 95. Vi arbejder med dampmaskinen og den begyndende industrielle revolution i England, og de konsekvenser de fik for magtstrukturerne i landet. CKF: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Uge 14-18 Revolutionerne i Europa Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 84- 119. Vi arbejder med de mange samtidige revolutioner i Europa i tiden omkring 1848. Vi kigger på den danske grundlov, og hvordan der kom demokrati i Danmark. CKF: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er 2 5 ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte Uge 19-26 1864 og tiden op til og efter Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 120-131. Eleverne arbejder med krigen i 1864 og de konsekvenser det fik i Danmark. Vi kigger på hvilken indflydelse det fik på vores nationalfølelse og identitetsdannelse. CKF: kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 2 6 Undervisningsplan historie 8.klasse 2012 – 13 Vi læser efter ”Klar parat historie for 8.klasse” fra forlaget Alinea Hovedemne Delemne Organisering Mål Danmark fra slutningen af 1800tallet til 1.Verdenskrig Fremtidens Danmark på vej På Viby Friskole er den historiske fortælling et vigtigt element i undervisningen. Derfor vil en del timer på 8.klassetrin blive indledt hermed. Eleverne lærer hvorfor Danmarks rolle i storpolitik er udspillet Eleverne lærer om De tre kampe der i perioden skabte grundlaget for nutidens Men fortællingen vil velfærdssamfund også give anledning til dialog med At lære om eleverne om det fagforeningernes fortalte ud over at betydning for dansk illustrationerne i politik Fra Højre til historiebogen også Venstre giver anledning til At erfare hvorfor samtale. venstre ikke ville være med til at Efterhånden som befæste København eleverne kommer samt grundlovens højere op i klasserne betydning for bliver det også mere dannelsen af partiet og mere relevant at Venstre I de røde faners tid beskæftige sig med kildekritik og At lære om arbejdet med kilder. Pariserkommunens betydning for den Til danske arbejderklasse lærebogssystemet mhp. udvikling af hører et sæt kopiark livsbetingelser. Slaget på Fælleden med opgaver, hvoraf en del lægger op til At indse slagets 2 7 Andelsbevægelsen elevarbejde med kilder. Disse opgaver giver eleverne anledning til direkte at tolke og sammenligne forskellige udsagn, samt at gå ind i spørgsmålet om kildens nærhed. medvirken til opgøret med den revolutionære linje, samt udviklingen i Socialdemokratiets rolle frem mod nutiden At indse Hedeselskabets betydning for Organisationsformen landbruget. vil typisk være gruppearbejde, eller At lære om forskellen arbejde med på livet på landet før sidekammeraten. og nu. Der vil også med henblik på at aktivere eleverne og fremme indlæringen Systemskiftet 1901 blive arbejdet med CL strukturer. Demokrati på prøve Kvinders valgret Tyskland Europa Nogle ark indeholder spørgsmål til stoffet og egner sig også glimrende til gruppearbejde som skitseret ovenfor. Endelig vil eleverne blive sat på opgaver – defineret af læreren eller selvdefinerede – som lægger op til mindre foredrag hvor emner og forhold er blevet At tolke andelsbevægelsens betydning for partiet Venstre At lære om Estrup og systemskiftet og indse hvorfor venstres indsættelse som regeringsparti kaldes systemskiftet At lære om forskellene på Det Radikale Venstre og de andre partier At lære om kronologien i de begivenheder som fører til kvindernes valgret samt kunne tolke forløbet 2 8 og Englands verden Et udblik til verden i perioden 1800tallets midte og frem til 1. Verdenskrig undersøgt på nettet og ved hjælp af bogens kapitler. At lære om hvilken slags tid 1800tallets Europa var, samt forstå hvorfor Undervisningen vil Bismarck ikke blive suppleret med ønskede at indlemme relevante film – især Danmark i Det Tyske om verdenskrigene Forbund efter 1864 Italiens samling At indse og tolke omstændighederne omkring Italiens samling i 1860 Bismarcks vej til Paris At indse hvordan Bismarck gennem håndtering af arbejderbevægelse og tysk industri fremmer sine mål Pariserkommunen At kunne tolke samt se sammenhængene i omstændighederne omkring Pariserkommunen Det tyske kejserrige At indse hvorfor Bismarck var tilfreds med sejren over Frankrig 1871, samt at give en tolkning af hvorfor der var fred i Europa frem mod 1. Verdenskrig Indien, det engelske imperiums juvel At indse hvorfor England hen mod århundredskiftet er ved at miste terræn som førende 2 9 industrination, samt hvordan det indiske oprør får betydning for kolonistyret Afrika, rød jord og diamanter At indse og tolke omstændighederne omkring Afrikas kolonisering Kina, dragen vågner At lære om Opiumskrigen og Kinas økonomiske udvikling og kunne give en tolkning af hvorfor Kina ikke kunne fortsætte som kejserrige Japan, den opgående sols rige At indse hvorfor Menji-tiden regnes for Japans mest fremgangsrige USA, den store by på prærien At kunne tolke verset om den gyldne dør hugget ind i soklen på Frihedsgudinden, samt have kendskab til udviklingen i de sortes forhold USA, en verdensmagt på vej At lære om hvordan USA´s økonomi udviklede sig efter borgerkrigen Optakten til Første Verdenskrig Kunne tolke Zweibunds betydning for udbruddet af Første Verdenskrig 3 0 samt kunne forklare hvorfor 1871 – 1914 kaldes den lange fred Krigen på Vestfronten At lære hvorfor Ententen sejrede i krigen samt kunne se sammenhængen mellem krigen og kvindernes ligestilling Døden i skyttegravene At lære om kronologien i slagets gang samt indse hvorfor krigen trak i langdrag Versaillestraktaten At forstå Wilsons position omkring folkeforbundet samt landenes ret til selv at bestemme grænserne efter krigen Første Verdenskrig De russiske revolutioner At lære om tsarens brutale nedkæmpelse af utilfredsheden i Rusland At indse forskellene på danske og russiske bønders forhold At forstå hvorfor den russiske revolution 1917 lykkedes Rusland og revolutionen At lære om Stalins rolle i Rusland efter revolutionen 3 1 Borgerkrigen mellem kommunisterne og de hvide Stalin, den røde tsar At lære om Stalins metoder som førte til Moskva-processerne samt om kunstens rolle som propaganda organ for revolutionen Genforeningen 1920 At kunne forstå samt tolke hele spillet omkring Danmarks genforening med Sønderjylland Påskekrisen At indse Påskekrisens betydning for demokratiet, samt kunne forklare hvorfor krisen udviklede sig som den gjorde Danmark efter 1. Verdenskrig Kanslergadeforliget At forstå Kanslergadeforligets betydning for udviklingen af det moderne velfærdssamfund Danmark for folket At indse Socialdemokratiets betydning for de danske arbejdere i 30erne samt kunne tolke Staunings rolle Sortskjorternes triumf i Italien At indse hvorfor så mange italienere bakkede op om Mussolini samt have 3 2 kendskab til hvordan tilværelsen formede sig for befolkningen under det fascistiske styre Den spanske borgerkrig Mellemkrigstiden Adolf Hitler og nazismen i Tyskland Hitlers udenrigspolitik 2. Verdenskrig USA og England i mellemkrigstiden Anden Verdenskrig bryder ud At forstå baggrunden for Francos militærkup i Spanien samt kunne tolke Hitlers og Stalins indblanding i borgerkrigen. At lære om Hitler og Rigsdagsbranden samt om fattigdommens betydning for at Hitler kan komme til magten At kunne tolke situationen omkring Hitlers udenrigspolitik, herunder invasionen i Rhinlandet samt generalernes rolle At få indblik i hvordan den økonomiske udvikling i USA i 30´erne førte til den økonomiske krise og forstå hvorfor det kom som et chok for England da Hitler og Stalin underskrev en ikke-angrebspagt At forstå hvorfor 3 3 England og Frankrig erklærer Tyskland krig samt kunne sammenligne nutidens krigsstrategier med datidens Hitler angriber Sovjetunionen Fra D-dag til Berlin Dansk forsvarspolitik i 1930erne Tyskerne besætter Danmark At kunne forstå og analysere hvordan Hitlers felttog mod Stalin fører til krigens vendepunkt At forstå den rolle som USA´s industri spiller i krigen, samt atombombens indflydelse på den endelige sejr til de allierede At kunne tolke Staunings bevæggrunde for at ignorere advarslerne om et snarligt tysk angreb på Danmark. At få indblik i Staunings ønsker om et fælles nordisk samlingsregering efter besættelsen. At kunne forstå dannelsen af en samlingsregering, samt hvilken betydning Hitlers overfald på Sovjet fik for den danske 3 4 modstandskamp Augustoprør og jødeaktion 1943 At kende til kronologien for den danske modstandskamp, Samt få kendskab til de danske jøders historie under krigen. At forstå hvilken betydning Augustoprøret fik for samarbejdspolitikken Danmark besat og befriet At forstå hvordan flertallet af den danske befolkning forholdt sig under krigen. Kunne tolke betydningen af Frihedsrådets arbejde 1944 - 45 3 5
