Medlemsblad september 2013 - Kolding Sportsfiskerforening

Transcription

Steen Søgaard-Pedersen
Vaskeri
DRIFT
Foreningen af Danske Vaskerier
Indholdsfortegnelse
DEL 1
2
1.
Det industrielle vaskeris oprindelse
1.1
1.2
1.3
1.4
1.4.1
1.4.2
1.4.3
Vaskeriindustriens tidligste udspring
Industrialiseringens veje
Den afsmittende effekt på leverandørleddet
Vaskeribranchen i dag
Konkurrencen
Branchen på verdensplan
Interessenter i branchen
8
8
9
10
10
11
12
2.
Det industrielle vaskeri af i dag
14
2.1
2.2
14
2.3
Vaskeriets funktion og formål
Vaskeriets økonomiske virkelighed og
processer
Hvad vasker et industrielt vaskeri?
3.
Driften af det industrielle vaskeri
20
3.1
3.2
20
3.3
3.4
Forskellen ved kort og lang sigt
Hvilke behov opfylder
vaskerierne og for hvem?
Sammenhængene i vaskeriets drift
Opgaverne i vaskeriet
4.
Produktet
34
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.2
Tøjet og dets egenskaber
Naturfibre
Kemofibre
Tekstildesign og -produktion
Snavstyper og fjernelse af snavs
34
37
39
40
41
5.
Indretning og organisering
44
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
5.1.5
5.1.6
5.1.7
5.1.8
5.1.9
5.1.10
5.1.11
5.1.12
5.1.13
5.1.14
5.1.15
5.1.16
5.2
Mekaniseringen af arbejdsstederne
Det primære lagersystem
Indsortering
Transport og klassificeret lagersystem
Vask
Afvanding
Transport mellem afvanding og tørring
Tørring
Transport i efterbehandlingen
Portionsoplagring på ren side
Separation og oprystning
Stykoplagring på ren side
Ilægning, rulning og foldning
Finishing
Foldning
Øvrige processer
Udsortering, pakning og emballering
Vaskeriets forsyning
44
45
45
47
48
57
60
60
63
63
64
64
65
70
73
74
74
74
8
14
17
21
23
25
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.3
5.3.1
5.3.2
74
78
80
86
87
5.3.3
Vand
Damp
Kemikalier
Arbejdet i vaskeriet, og dets organisering
Beslutningerne på kort sigt
Forudsætningerne for arbejdets
organisering
Organiseringen af arbejdet
6.
Driftstrategier
95
6.1
6.2
6.3
Den gode løsnings kendetegn
Planlægning af produktionen på kort sigt
Nøgletal og målepunkter
96
98
99
7.
Vaskeriet i fremtiden
101
7.1
7.2
7.3
Markederne
Produktionerne
Leverandørerne
101
104
110
87
88
DEL 2
8.
Produktionen og dens beslutninger
118
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
Varestrømmen
Driftstrategier (II)
Den gode løsnings kendetegn (II)
Produktmixnormer
Nøgletal og målepunkter (II)
118
122
123
124
125
9.
Produktionsteknik i vaskerierne
129
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
Tid
Planlægning & optimering
Produktionsformer
Kapaciteter
Flaskehalse og varestrømme
Bemanding
Forbrug og varestrømme
Buffere
Beholdninger
Den gode vaskeriproduktion
Indkøbsstrategi
129
132
134
135
137
141
143
144
147
150
151
10.
Vaskeriets overlevelse
152
10.1
10.2
Økonomisk realtilvækst
Succes i omstillingsprocesser
152
154
11.
Terminologi & stikordsregister
156
12.
Illustrationsindeks
165
13.
Tabeller og opslag
167
3
Foreningens forord
Forfatterens forord
Vaskeridrift bliver stadigt mere komplekst, og der er derfor et stigende behov for at uddan-
Denne bog er udarbejdet for Foreningen af Danske Vaskerier, som lærebog i produktions-
ne vaskeriets medarbejdere. Der stilles også stadig større krav til effektivitet og rationelle
teknik til danske industrielle vaskeriers ledere, mellemledere, planlæggere og indkøbere.
arbejdsmetoder. Det giver et stadigt større behov for viden og overblik hos den enkelte
medarbejder.
Hensigten med bogen er at give en generel introduktion til branchens historie, udvikling og
nutidige hverdag, samt en detaljeret gennemgang af, hvordan moderne produktionsteo-
En bog alene er ikke vejen til veluddannede medarbejdere, men en bog kan forhåbentlig
rier, -teknikker og -praksis kan tillempes de industrielle vaskeriers produktioner.
være med til at stimulere interessen og nysgerrigheden, så grunden lægges til en interesse
for at vide mere og lære nyt.
Isoleret set er den ikke en vejledning i, hvordan man driver vaskeri - ligesom det ikke har
været indenfor opgavens rammer at vise konkrete cases - men en orientering om vaskeriets
Foreningen af Danske Vaskeriers brancheforening har besluttet af udgive ”Vaskeridrift”.
hverdag, betingelser, forhold til markedet og omgivelserne, og planlægningsområder. Der
Det er bestyrelsens håb, at foreningens medlemmer vil kunne få fornøjelse og fagligt ud-
er derfor fx. lagt større vægt på hvor og hvorfor maskiner, processer og metoder anvendes,
bytte af bogen. Vi ser udgivelsen som et led i uddannelsen af vaskeriets medarbejdere. Bo-
end på hvordan de fungerer og benyttes.
gen giver et indblik i alle de grundlæggende funktioner på vaskeriet og er samtidig en introduktion til at lære mere om rationel vaskeridrift.
Indholdet er udformet til brug ved selvstudie, undervisning, og til efterfølgende opslag.
Men teknikkernes fulde omfang og betydning erkendes bedst ved at blive brugt i virkelige
Foreningen af Danske Vaskerier glæder sig over at kunne stille dette værktøj til rådighed
vaskerier, eller måske endnu bedre, i simuleringsmodeller.
for medlemmerne, og tror også på at virksomheder og medarbejdere i beslægtede brancher kan få glæde af dette initiativ.
Første del af bogen er medtaget som en præsentation af vaskeriet for den udefra kommende, og har derfor et introducerende præg. Anden del er en specifik gennemgang af de for-
Brancheforeningen Foreningen af Danske Vaskerier, København d. 11. november 2003
hold ved vaskeriets produktionsapparat og drift, som er væsentlige for de produktions-,
ved:
planlægnings- og indkøbsansvarlige medarbejderes arbejde.
dir. og formand Anders Thorgaard,
Der er generelt meget lidt litteratur om det industrielle vaskeri, både hvad angår historisk
dir. og næstformand Kenn Kjellberg,
dokumentation, materialelære, maskinteknologi, produktionsteknologi og metodelære, og
dir. Ejnar Gram,
der er kun et begrænset udbud af undervisning, på andet end basalt niveau, så megen
adm.dir. Peter Havéus,
videnoverførsel sker i det daglige, fra mund til mund og hånd til hånd, eller heuristisk (dvs.
vaskerileder Loa Kopling,
søg og du skal finde, prøv og du skal vinde).
vaskerileder Dan Hubert,
dir. Verner Andersen.
Den største del af det formaliserede materiale vedrører tekstiler og deres fremstilling (til
tekstilindustriens fortjeneste), og kemikalier og deres fremstilling (til kemiindustriens
fortjeneste).
En af de meget få bøger, der, med autoritet, behandler vaskeritekniske emner er Svend
Aage Jensens Vaskerivask, Teknologisk Institut (1966). Hvor svær den end er at anskaffe, kan
den anbefales som baggrundsstof, og har dannet udgangspunkt for det rent vaskehåndværksmæssige i det følgende.
En lille håndfuld kompetente fagfolk fra branchen har bistået med viden, råd og vejledning
indenfor hvert deres fagområde. For det skylder jeg dem et stort tak.
Tak:
Bo Rasmussen, Jensen Danmark a/s,
Claus Linde, Botved Vaskerimaskiner a/s,
Peter Beirholm, Beirholms Væverier a/s, og
Anders Thorgaard, Foreningen af Danske Vaskerier.
Steen Søgaard-Pedersen, Allinge d. 25. november 2003
4
5
DEL 1
Vaskeriet
og dets hverdag
1. Det industrielle vaskeris oprindelse
1
Det industrielle vaskeris
oprindelse
Man kan undre sig over hvorfor noget, som igennem
tusinder af år har været en husholdningsopgave, pludselig bliver en industriel proces...
Vaskeriindustriens
1.1
tidligste udspring
Der er mange myter. Amerikanerne foretrækker forklaringen, at mændene drog ud for at grave guld under
den californiske guldfeber, men at der ingen kvinder
var i minerne til at vaske deres tøj. Ikke at det gjorde så
meget, mænd ved at mænd lugter, men når der en sjælden gang kom en kvinde forbi i salonerne, kunne det
have en vis betydning at være ren. Og pæn i tøjet.
Den første vaskemaskine
Historien fortæller, at en driftig, selskabshungrende,
men ildelugtende guldgraver på vej til byen nødriggede en donkeymaskine (en lille dampmaskine, som
brugtes til læsning og losning) til en manuel vaskemaskine, og dermed var den første mekaniserede
vaskemaskine opfundet. Mændene fandt med andre
ord en teknisk løsning på et socialt problem - manglen
på kvinder.
Noget er der måske om det. I både amerikansk og vesteuropæiske kulturer op igennem tiderne har vask været
en af husholdningernes mest kønsbestemte opgaver.
Uden kvinder, blev der stort set ikke vasket.
Men historien er nok alligevel opdigtet, for allerede i
begyndelsen af 1800-tallet, altså et godt stykke tid før
guldfeberen rasede i Californien, var vaskeprocessen
mekaniseret i små håndværksvaskerier.
Sandheden er nok snarere at det tunge arbejde med vasketøjet i husholdningerne var hårdt, trættende, langsommeligt, og at det ingen ende havde. Store, tunge tøjstykker gennemvædet af en kogende opløsning af vand,
lud og sæbe sled hårdt på ryg, skuldre, arme og hænder.
Vaskemaskiner i industrien
Det var ganske enkelt ikke muligt at bringe disse arbejdsmetoder ind i industrierne. Og industrialiseringen
af den øvrige del af samfundet, først og fremmest af tekstilindustrien, trak et behov for mekanisering af vaskeog tørreprocesserne med sig. Allerede i slutningen af
1700-tallet havde mindst én engelsk tekstilfabrikant i
sin fabrik et system af dampdrevne maskiner i brug til
vask og tørring. Men det var først da byerne voksede, da
vandrør og kloakker blev lagt i jorden, og da kravene til
renlighed steg i takt med videnskabens indsigt i
sygdomsårsager, at industrialiseringen af vaskeribranchen rigtig tog fart.
I 1782 blev der indgivet patentanmeldelse af en Sidgier-maskine til mekanisk vask af tøj. Men ved udformningen af de fleste vaskemaskiner fremstillet til brug i
husholdningerne, stræbte opfinderne efter af imitere
den menneskelige (kvindelige) hånds skrubben på tøjet. Af tolv illustrationer af vaskeprocesser og -maskiner
i Benjamin Butterworths The Growth of Industrial Art fra
1892, er der udelukkende kvinder på de elleve.
Industrialiseringens
1.2
veje
Kun en enkelt maskine, fremstillet til kommerciel brug,
vises ikke betjent af en kvinde. Der er slet ingen operatør ved denne maskine. Den drives af en rem forbundet
til et dampmaskinearrangement. Som andre af datidens
maskiner bestod den af en roterende tromle, der tvang
vandet igennem tøjet ved en kombination af rotation
og tyngdekraft - på meget den samme måde, som selvcentrifugerende vaskemaskiner fungerer i dag, over
hundrede år senere.
Opfindsomhed og krav om større mængder erstattede
det huslige med det industrielle, det feminine med det
maskuline.
Teknologiernes veje skilles
To dage tog det at arbejde sig igennem vasken af husholdningens tøj. Og fem dage efter, kunne man starte
forfra. Uden ende, året om, år efter år. Ru, røde og svulne hænder bar sit eget tydelige vidnesbyrd om, hvilke
kvinder i byen, der vaskede tøjet selv, og hvem der havde folk til det grove.
8
Op igennem 1800-tallet skiltes teknologierne så ad.
Husholdningsmaskinerne fulgte én vej, de industrielle
maskiner en anden. I slutningen af århundredet kunne
husmødre købe masseproducerede kobberkedler til erstatning af de indmurede gruekedler, men også vaske-
brætter, vridere, ruller, tøjsnore og et utal andre mere
eller mindre opfindsomme, patenterede hjælpemidler,
til lavere og lavere priser.
Fabrikationens logik
I kontrast hertil fulgte udviklingen af de industrielle
maskiner fabrikationens logik. De delte vaskeriets opgaver op, specialiserede, og forsøgte at inkorporere vaskehåndværket i maskindesignet, samtidigt med at fordelene ved stordrift blev udnyttet. For eksempel blev
håndstrygning erstattet af store cylindriske ruller, som
i hjemmene ingen plads havde, men som kunne rulle
hundredvis af lagner i timen.
Vaskerierne blev større. Markedsudviklingen tog vaskerierne fra at være håndværkspræget, med mange små
driftsenheder, til at være fabrikspræget industri, med
færre og større enheder. Man gik fra det såkaldte manufakturprincip til masseproduktion og arbejdsdeling.
Og den tekniske udvikling i retning af flere, større og
mere specialiserede maskiner, og en højere grad af automatisering, understøttede industrialiseringen.
Vaskerier er produktionsvirksomheder
Uanset at begrebet „vask“ i officielle statistikker stadig
er henregnet under serviceydelser, er vaskeridrift i dag
industriel produktion. Vaskerifabrikkerne er store bygninger med komplekse varestrømme, snesevis af specialiserede maskiner og op til flere hundrede mennesker
engageret i driften.
Moderne vaskeridrift kendetegnes derfor også ved
produktionstekniske elementer, som for eksempel:
• fastlæggelse af portionsstørrelser på vaskerøret
(batchstørrelser),
• dimensionering af tøjbeholdningerne hos kunden
(beholdningsstørrelser),
• frekvenser mellem afhentning af snavset tøj hos
kunden (cyklustider) og
• den tid, der medgår til sortering, vask og efterbehandling af tøjet i vaskeriet (gennemløbstid).
Vaskeridrift er dermed, som enhver anden produktion,
underlagt en stribe komplekse begrænsninger, knappe
ressourcer og prioriteringer, som afgør vaskeriets
omkostningsprofil og reaktionsevne. Udover at være
dygtige vaskefolk, stiller konkurrencen på markedet i
dag krav om skarp professionalisme i arbejdet med at
forberede, træffe og gennemføre driftsbeslutninger.
1.3
Den afsmittende effekt på
leverandørleddet
Men i takt med industrialiseringen og specialiseringen
blev produktionen mere og mere uoverskuelig og kompleks. Specialiseringen, som først kun omfattede opgaverne i vaskeriet, kom derfor til at spille en rolle på et
andet område.
Kompleksiteten i industrien
Produktionerne blev så komplekse, at de blev uoverskuelige.
Der var for mange variable. Industrialiseringen førte for
mange begrænsninger og bundne sammenhænge med
sig. Driften af vaskerifabrikkerne stillede andre og nye
betingelser end driften af de små håndværksvirksomheder og husholdningerne. I de små håndværk var
afhængighederne færre. Èt eller få mennesker varetog
og kunne overse alle funktionerne, og beslutningerne
kunne hele tiden gøres om.
I de industrielle bedrifter varetog den enkelte kun én eller få i en række af specielle funktioner, og der opstod
afhængigheder. Èn arbejdsstation blev afhængig af
foregående og efterfølgende arbejdsstationers arbejdstempo, kvalitet og beslutninger. Den interne transport
og oplagring af varer-i-arbejde fik betydning. Transportbånd, rullehastigheder og takttider fremtvang faste, ufravigelige arbejdshastigheder, og banerne i conveyorsystemerne fremtvang faste, ufravigelige rækkefølger af tøjportionerne. De nye typer af maskiner tvang
driftslederne til at træffe beslutninger, der ikke kunne
omgøres, og endda træffe dem tidligere og tidligere.
Et conveyorsystem foran et vaskerør tvinger vaskemesteren til at beslutte kategorirækkefølgerne når tøjportionerne hænges op, længe før den enkelte portion går
ind i røret. Vaskerørets design fremelsker bestemte kategorirækkefølger - bade skal udnyttes, kemirester genbruges, tumblere belastes jævnt, og nogle kategorirækkefølger gør dette bedre end andre.
Tiden, fra en beslutning træffes og indtil den sættes i
værk, er blevet længere og måles i dag i timer, mens mulighederne for at omgøre beslutningen næsten er fjernet.
Det er med andre ord nødvendigt at forudsige begivenhedernes gang timer ud i fremtiden, samtidigt som de
økonomiske konsekvenser er blevet større. Mere end
nogensinde, er det nødvendigt at planlægge godt.
Men planlægningen af vaskeridriften er blevet lige så
kompleks som selve produktionen, og for at fjerne denne kompleksitet, har man specialiseret indenfor
markedssegmenterne. Man har, ved at koncentrere sig
om én eller nogle få kundetyper, fjernet en større eller
mindre del af tøjtyperne i vaskeriet.
9
I konkrete tal ser den relative fordeling af industrielle
vaskerier (produktionsenheder) i de største vestlige
markeder ud som i figur 1a.
Men den vundne konkurrenceevne stiller krav til vaskeriet. Omkostningsmæssigt er specialiseret produktionsudstyr en fordel, men det er dyrt at anskaffe. Afskrivningerne er store. For at nå ned på de lave stykomkostninger, kræves derfor store volumener. Og da
produktionsudstyret er en fast omkostning, som hverken kan siges op eller ansættes, skal vaskeriet have store volumener hele tiden. Både på kort og lang sigt.
Ensretningen
10
UK
Figur 1b Fordelingen af produktionssteder i den øvrige vestlige
verden
Vestlige befolkninger
300
250
200
150
100
50
Irland
Norge
Finland
Danmark
Schweiz
Østrig
Sverige
Belgien
0
Portugal
I dag er de små selvstændige vaskerier oppe imod store
nationale koncerner. De store nationale koncerner er
oppe imod endnu større multinationale koncerner. De
multinationale koncerner presses af investorer og aktionærer, der, som alternative investeringsmuligheder, har
andre og mere vækstvenlige brancher at sætte deres
penge i. Eksemplerne er mange, nogle oplagte er de finansielle markeder, bilindustrien, computerindustrien
og softwarebranchen
i faldende orden
Grækenland
Tilbage er kun pris og leveringssikkerhed, og leveringssikkerheden skal være i orden.
Tyskland
Frankrig
Holland
Danmark er et godt eksempel herpå. Da der var flest,
var der knap hundrede selvstændige andelsvaskerier i
Danmark. I dag er der to. Til gengæld var en af de største koncerner i Europa, indtil for nylig, dansk, og er nu
på udenlandske hænder.
Internationaliseringen
Priskonkurrence
Italien
Koncentrationen af produktionssteder i større koncerner har medført at fx. de to største koncerner i Europa
råder over 70-80 produktionssteder hver, og at 13 euro-
En måde at reducere omkostningerne yderligere på, er
ved at udnytte stordriftsfordelene i indkøb, administration, distribution osv. På mange af de vestlige markeder,
hvor små og mellemstore selvstændige vaskerier er forsvundet, opkøbt eller fusioneret ind i store, multinationale vaskerikoncerner, har dette da også været den generelle udvikling. Branchestrukturen har ændret sig
mod færre, større og mere specialiserede produktionsenheder, samlet i store vaskerikoncerner.
1.4.1 Konkurrencen
I dag leverer størstedelen af vaskerierne i den vestlige
verden standardprodukter, i standardkvaliteter. De indbyrdes forskelligheder i vaskeriernes ydelser er næsten
helt forsvundet og dermed variationerne i det væsentlige: produktsortimentet og kvaliteten af arbejdet.
Spanien
Vaskerikoncernerne
Spanien
Vaskeribranchen
i dag
USA
Stordriftsfordelene
Også forskellene mellem vaskerierne.
1.4
Produktionsenheder i den øvrige vestlige verden
Antallet på verdensplan er ikke gjort op, men skønnes
at være i størrelsesordenen 8-10.000 industrielle vaskerier (dvs. vaskerier med et produktionsvolumen på mere end 15 ton per uge).
Italien
I et konkurrencesystem spreder nytænkning og udvikling sig hurtigt til alle leverandører. Produktsortimenterne ensrettes og presset på priserne øges. Forskellene
jævnes ud.
Industrialiseringen stopper aldrig. I den er indbygget en
selvforstærkende automatik.
Figur 1a Fordelingen af produktionssteder i Skandinavien
Holland
Frankrig
I efterkrigstiden har strukturen i maskinleverandørleddet ændret sig fra et net af mange specialiserede producenter, med fokus på et enkelt eller få elementer i
vaskeriprocesserne, til i dag at bestå af få store turnkeyproducenter, som er i stand til at levere maskiner til alle processerne på langs af vaskeriets proceslinier; fra
indsortering til udsortering. Kravene til leverandørerne
er skærpede. Konkurrencen imellem dem har fremtvunget større og færre enheder. Som i andre industrier, styrer den globale konkurrence mellem leverandørerne udviklingen i én bestemt retning, hvor ingen enkelt producent tillades af sine konkurrenter at stå alene
med et produkt, en særlig kvalitet eller en særlig løsning.
Danmark
Finland
Norge
UK
Men industrialisering er også ensretning.
For til stadighed at holde volumenerne store, må vaskeriet forstærke efterspørgslen efter sine produkter, men
har nu kun prisen at konkurrere på. Resultatet er kannibalisering. Vaskeriet må sænke sine priser yderligere.
Så selvom vaskeriet faktisk har gjort sig stor ulejlighed,
og har givet køb på en række konkurrenceparametre,
netop for at reducere omkostningerne, er presset på
omkostningerne stadig højt.
Sverige
De ca. 265 produktionsenheder, der findes i Skandinavien, er nogenlunde jævnt fordelt i de 4 nordiske lande.
Af de ca. 4.500 produktionsenheder totalt i de øvrige
vestlige markeder, jvf. figur 1b, er langt størsteparten
placeret i Tyskland og USA, hvilket kun nogenlunde falder i tråd med befolkningsstørrelserne i de vestligt orienterede lande, jvf. figur 2.
Tyskland
Og industrialiseringen bidrog til denne markedsspecialisering med yderligere maskinspecialisering.
Afskrivninger kan ikke opsiges
Produktionsenheder i Skandinavien
1.4.2 Branchen på verdensplan
Japan
Ved at koncentrere sig om få produkter, blev antallet
planlægningsvariable reduceret, og hverdagen og
planlægningsopgaven blev igen overskuelig. Risikoen
for at lave fejl, og for at brænde omkostninger af, blev
reduceret.
I det multinationale og globale samfund spreder
virkningerne sig, fra udlandet til indlandet, og fra de
store til de små. I et frit marked kan ingen undslå sig
konkurrencen og indtjeningskravene.
USA
Der opstod dedikerede proceslinier i vaskerierne. Èn linie for lagner, én for dynebetræk, én for pudevår osv.
Hele vaskerier blev specialiseret mod en enkelt type
produkter, som fx. måttevaskerier, fladtøjsvaskerier,
uniformsvaskerier o.l.
Vaskeriet er efterladt med reelt kun én konkurrenceparameter, kun ét håndtag at dreje på: prisen. For at kunne reducere stykomkostningerne yderligere, og overleve
i den skrappere og skrappere priskonkurrence, må vaskerierne derfor strække industrialiseringen og specialiseringen yderligere.
Indbyggere (1.000.000)
Specialisering fjerner variable
Figur 2 Befolkningerne i vestligt orienterede lande
11
pæiske koncerner hver har mere end 10 produktionssteder.
- og foreningerne findes både nationalt og internationalt.
Arbejdsmarkedet
I USA råder hver af de to største koncerner over 120-130
produktionssteder, og 20 amerikanske koncerner har
hver mere end 10 produktionssteder.
Desuden har branchen en række interessenter, som
fx.:
• Af O. Bjørn Andersen, adv. og sekretariatetschef i arbejdsgiverforeningen Foreningen af Danske Vaskerier
•
•
•
•
•
•
Aftaleparterne
Overenskomsterne
Hovedparten af de private, industrielle vaskerier (opgjort efter omsætning) er organiseret i Foreningen af
Danske Vaskerier, Arbejdsgiverforeningen.
Foreningen af Danske Vaskerier har indgået en fællesoverenskomst med Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), der fusionerer pr. 1. januar 2005, således at
der fremover kun skal forhandles med én organisation.
Typiske tal
I et typisk vestligt vaskeri omsættes ca. 25 mio. DKK per
år, med ca. 40 medarbejdere i produktionen. Af disse 25
mio. DKK udgøres ca. 70% af variable omkostninger,
svarende til ca. 18 mio. DKK.
nationale offentlige myndigheder,
kontrolmyndigheder,
uddannelsesinstitutioner,
certificeringinstitutioner,
tekniske institutter og
forskningsinstitutter.
Brancheforeninger
I de 4.500 vestligt prægede vaskerier omsættes således
ca. 110 mia. DKK årligt, og på verdensplan skønnes det
tilsvarende tal at være i størrelsesordenen 150 mia. DKK.
Fremtidsperspektivet
Med de stigende krav til hygiejne (hospitals- og plejehjemsvask, levnedsmiddel- og farmaceutisk industri),
den øgede fritids- og rejseaktivitet (skibs- og hotelvask),
den stigende globale industrialisering (konfektions- og
uniformsvask), den almindelige aktivitetsstigning i de
industrialiserede lande, og den almindelige økonomiske udvikling i udviklingslandene, vil markedet for industriel vask fortsætte den konstante vækst, det har oplevet de sidste mange årtier.
Målt på omsætning var den gennemsnitlige årlige realvækst i USA, i årene 1985-2000, for eksempel 6,5%.
1.4.3 Interessenter i branchen
Mange af de virksomheder og personer, som tilsammen
udgør eller har berøring med branchen, har dannet foreninger med forskellige formål, både på vaskerisiden,
leverandørsiden, kundesiden og personalesiden.
Blandt de vestlige, nationale brancheforeninger findes fx.:
• FDV - Foreningen af Danske Vaskerier,
Børsen, DK-1217 København K, Danmark,
• FLB - Fédération des Loueurs de Linge de Belgique,
Brusselsesteenweeg 478, B-1731 Zellik, Belgie,
• FTN - Federatie Textielbeheer Nederland,
Blankenburgsestraat 16, NL-4060 GA Ophemert,
Holland,
• GEIST - Groupement des Entreprises Industrielles
de Services Textiles,
6/14 rue La Pérouse, F-75 784 Paris Cedex 16,
France,
• INTEX - Industrieverband Textil Service e.v.,
Frankfurter Strasse 10-14, D-65 760 Eschborn,
Deutschland,
• ST - Sveriges Tvätteriforbund,
Blasieholmsgatan 5, S-103 24 Stokholm, Sverige
• TRSA - Textile Rental Services Association,
1800 Diagonal Rd, Suite 200, Alexandria,
Va. 223 14, USA
• TSA - Textile Services Association,
7 Churchill Court, 58 Station Road, UK-Middlesex
HA2 7SA, United Kingdom.
Formålene er flere:
• forbedre sin forhandlingsposition, som i arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
• udveksle erfaringer, som i leverandørforeninger og
tekniske selskaber,
• markedsføre eller drive lobbyvirksomhed, som i
brancheforeninger,
• drive regulær vaskerivirksomhed, som i andelsforeninger, eller
• forfølge særlige formål, som i interesseforeninger,
Branchearbejdsgiverforeningen Foreningen af Danske
Vaskerier er medlem af den større og bredere arbejdsgiverforening Handel, Transport & Service, der igen er
medlem af den overordnede Dansk Arbejdsgiverforening.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) blev stiftet i 1896, og
som modpol stiftede arbejdstagerne Landsorganisationen i Danmark (LO) i 1898.
Hovedaftalen
En stor lockout i 1899 sluttede med, at DA og LO indgik
det såkaldte Septemberforlig, der var en forløber for
Hovedaftalen mellem DA og LO, og som med rette kaldes Arbejdsmarkedets Grundlov. Hovedaftalen er grundlag for de branchevise kollektive overenskomster.
Fredspligten
Hovedaftalens § 2 beskriver den såkaldte fredspligt, der
betyder, at der ikke må etableres arbejdsstandsning
inden for et område, som er omfattet af en gældende
kollektiv overenskomst, medmindre der i den kollektive overenskomst er hjemmel til at etablere konflikt i
overenskomstperioden.
Indgåelse af Hovedaftalen har betydet, at Danmark ikke
i samme grad som de øvrige europæiske lande har været plaget af strejker.
Arbejdsretten
Et skridt nærmere
Således er baggrunden og vilkårene for det industrielle
vaskeri, og vaskeribranchen som et hele. Det er med
denne viden i baghovedet at vi træder indenfor.
Hovedorganisationerne enedes endvidere om at nedsætte den permanente voldgiftsret – nu Arbejdsretten –
der behandler overenskomstbrud samt norm for regler
for behandling af faglig strid, der indeholder regler om
fagretlig behandling af uoverensstemmelser.
Arbejdsretten samt de faglige voldgiftsretter har medvirket til en hurtig behandling af konflikter på arbejdsmarkedet.
12
Endvidere er Foreningen af Danske Vaskerier (via sit
medlemskab af Handel, Transport & Serviceerhvervene,
HTS-A), omfattet af HTS-A’s overenskomst med Dansk
Metalarbejderforbund/Dansk El-Forbund.
Indgåelse af disse to overenskomster har medvirket til
et roligt arbejdsklima på de danske vaskerier.
I de senere år er flere EU-direktiver implementeret i
overenskomsten, men hovedspørgsmålene vedrørende
især løn, men også øvrige ansættelsesvilkår, forhandles
overenskomstparterne imellem, hvilket betegnes som
”Den Danske Model”.
Kamporganisationer
Da LO og DA blev stiftet, var begge organisationer
egentlige kamporganisationer, men den almindelige
økonomiske udvikling i Danmark har opblødt både fagbevægelsens og arbejdsgiverforeningernes udgangspunkt.
I større og større udstrækning samarbejder organisationerne, da begge parter har en interesse i en sund udvikling af erhvervslivet.
Beskæftigelse, uddannelse og arbejdsmiljø
I fremtiden vil flere og flere medarbejdere på vaskerierne føle sig nærmere knyttet til arbejdspladsen, hvilket
vil medføre færre og færre konflikter. Alle konflikter kan
imidlertid ikke undgås, og disse vil også fremover blive
løst med bistand fra Foreningen af Danske Vaskerier.
Samarbejdet organisationerne imellem vil udbygges for
så vidt angår sikring af beskæftigelse, uddannelse af
medarbejdere samt forbedring af arbejdsmiljøet.
Den danske model vil være aktuel i mange år ud i fremtiden, og vil måske endda danne skole for andre arbejdsgiverforeninger i Europa.
13
2. Det industrielle vaskeri af idag
2
2.1
Det industrielle vaskeri
af idag
Vaskeriets funktion
og formål
Med det beskidte tøj i indsorteringen og et ventende
marked på den anden side af udsorteringen, har det industrielle vaskeri som sin primære funktion:
at klargøre tøj til (gen)brug.
Man må derfor oftest også til vaskeriets primære funktion føje: Med henblik på at opfylde et økonomisk formål,
hvad enten det er at tjene penge i en privat virksomhed, eller at minimere omkostninger i en offentlig.
Når vi bygger, bestykker og driver det industrielle vaskeri, skal både dets praktiske funktion og økonomiske
formål opfyldes.
Rens
Historisk set har vaskeriernes funktion også været deres
formål.
Men tøj kan gøres klar til genbrug på andre måder end
blot ved vask. Under vask sker en opløsning og opslæmning af urenheder i vand, men andre væsker kan
også bruges. Nogle tekstiler kræver rengøring i vandfrie
væsker, som for eksempel i chlorfluorcarbon (CFC) eller perchloretylen (Perc) - rens, i stedet for vask, men
funktionen er den samme. Mange vaskerier har da også
suppleret deres maskinpark med rensemaskiner, og tilbyder rens på lige fod med vask.
Den praktiske funktion at vaske tøj, blev et middel til at
opfylde det økonomiske formål at reducere omkostninger, og dermed at tjene penge.
Rens kan, i visse tilfælde, løse pletfjerningsopgaver, som
vask må give fortabt overfor. Om tøjet er renset eller
vasket, er kunden som regel mindre optaget af, blot
tøjet er blevet rent - billigt.
Teknikkerne og kravene i forbindelse med rensning af
tøj er dog et kapitel for sig selv, og vil ikke blive behandlet yderligere hér.
2.2
Op igennem 1900-tallet blev de økonomiske fordele
ved at centralisere vasken, og drage nytte af specialiseringen, større og større. Det tunge vaskearbejde og de
faldende vaskepriser animerede husholdningerne til at
sende tøjet på vaskeri. Kravene til renlighed voksede.
Vaskerierne voksede. Indtil husholdningsmaskinerne
blev så billige og nemme at betjene, at de spredte sig fra
de rigeste hjem ud i alle husholdningerne.
Vaskeriets økonomiske
virkelighed og processer
Hver opsplitning af vaskeriets processer i delprocesser er
sket med henblik på specialisering (for at øge medarbejderproduktiviteten) og automatisering (for helt at fjerne
behovet for manuel indgriben). Tøjet passerer, i det moderne vaskeri, en række fortløbende procestrin, som hver
i sær er opstået med henblik på at øge den producerede
mængde per medgået arbejdstime eller klokketime.
60’erne og 70’erne drænede vaskerierne for privattøj.
Automatisering og indtjening
Men kravene til renlighed voksede stadig og støt. I kraft
af udbygningen af fremstillingserhvervene, levnedsmiddelerhvervene, sundhedssektoren og turisterhvervene, opstod nye vaskebehov. Behov, som var endnu
større end husholdningernes. Behov, som kunne drive
en hel industri.
14
Kun når automatiseringen er en følge af et marked
med store, stabile mængder af de tøjtyper og -kvaliteter, som vaskeriet har specialiseret sig til, er der mulighed for en god indtjening, afhængig af markedets aflønning. Der findes derfor markeder, hvor automatisering egner sig dårligt, som for eksempel, hvor mængder,
tøjtyper eller tøjkvaliteter varierer kraftigt over sæsonerne. Indtjeningen er med andre ord et resultat af
vaskeriets evne til at opfylde markedets krav, til den belønning, som markedet er villig til at betale, og har ikke
nødvendigvis noget med virksomhedens teknologiske
stade at gøre.
Vaskeriets investeringsbeslutninger er derfor, som alle
andre industriers, betinget af, at indtjeningen igennem
maskinens levetid er i stand til at betale afskrivningen.
Vaskeriets funktion og formål
Men industrialiseringen har gjort omkostningerne ved
at drive små vaskerier, knyttet til en enkelt tøjforbruger,
for store, sammenlignet med de fordele, der har kunnet
vindes ved at samle og centralisere vasken fra flere tøjforbrugere ét sted. Det simple regnestykke, at jo flere
stykker at fordele investeringerne over, jo bedre udstyr
kan man tillade sig at investere i, har historisk set betydet, at vaskerierne blev større og større, og betjente flere og flere forbrugere. At vaske tøj var ikke længere udelukkende et spørgsmål om at have rent tøj på kroppen.
Det var også et spørgsmål om økonomi i industriel skala, både for de kunder, som vaskeriet betjente, og for
vaskeriet selv.
Dermed er dog ikke sagt, at moderne vaskerier tjener
flere penge end vaskerier med ældre teknologi. Automatisering i sig selv giver ikke nødvendigvis en høj indtjening.
Industrielt avancerede vaskerier er derfor kendetegnet
ved en høj grad af automatisering og specialisering, og
en høj medarbejderproduktivitet, hvorimod ældre vaskerier har flere manuelle processer og en lavere medarbejderproduktivitet.
Gentagelsen
Men selvom vasken er den vigtigste af processerne,
indebærer dét at gøre tøj klar til at blive brugt igen mere end blot selve vaskeprocessen. Og da industriel skala
betyder:
Processerne i vaskeriproduktionen
Næsten alle tøjtypers vej igennem vaskeriproduktionen
kan inddeles i følgende procestrin:
• indsortering og kategorisering (pre- eller postsortering, registrering),
• forberedelse til vask (oprystning, lommetømning,
mærkning),
• portionsopdeling (procesrutebetinget pulje- eller
portionsvask, registrering),
• vask (forvask, klarvask, skylning),
• afvanding (presning eller centrifugering),
• tørring (for- eller fuldtørring),
• separation og oprystning,
• rulning,
• finishing,
• presning,
• strygning,
• foldning,
• udsortering,
• pakning, og
• evt. emballering,
- med lagre og buffere til opbevaring af varer-i-arbejde
imellem hvert procestrin, foruden lagrene af usorteret
og færdigt gods i hver sin ende af vaskeriet.
Forbundne processer udenfor vaskeriproduktionen
• mange stykker,
• mange gange,
• under økonomiske begrænsninger,
- bliver alle forhold i forbindelse med genanvendelsen
af tøjet vigtige.
Den hårde konkurrence, mængderne og gentagelsen
gør hver en krone og hver en øre interessant, hvilket
betyder, at ikke kun processerne indenfor vaskeriets egne vægge er interessante, men også hvert trin i tøjets
cirkulation mellem kunde og vaskeri.
Det er gentagelsen af vaskeriets processer, der gør, at det
kan betale sig at specialisere og automatisere. Igennem
tiderne er de delprocesser, der har været mest arbejdseller omkostningskrævende, derfor gradvist blevet
automatiseret.
Fra tøjet forlader vaskeriet og indtil det kommer tilbage igen, gennemgår det desuden en række processer,
der kan inddeles i trinnene:
•
•
•
•
•
•
•
transport ud til kunden,
oplagring hos kunden,
iklædning,
anvendelse,
afklædning,
oplagring, og
transport tilbage til vaskeriet,
Da vaskeriets samlede indflydelse på kundens økonomi
er afgørende for hans valg af vaskeri, skal hver delproces
kunne gennemføres økonomisk rationelt for kunden, og
med størst mulige kvalitet per omkostningskrone.
Murene falder
Men uanset automatiseringsgraden, er den væsentligste
proces i vaskeriet hurtigtst muligt at arbejde snavs ud
af tekstilerne, i varme, kemikalieholdige vandbade. Tid,
mekanisk bearbejdning, temperatur og kemi - de fire
komponenter.
Alle andre delprocesser i vaskeriet leder enten frem til,
eller bort fra, vasken.
Afhængigt af konkurrencesituationen, kan vaskeriet altså ikke sige sig fri for at se på sin ydelse, som et led i en
brugsproces hos kunden, der forårsager både direkte og
afledte omkostninger for kunden. Vaskeriet leverer ikke blot et stykke tøj på en vogn i gården hos kunden,
men indgår som et led i kundens samlede forretning et led, det står kunden frit at vælge fra eller til.
15
Dette er både en begrænsning, for det pålægger vaskeriet at tage videre hensyn end blot til sin egen produktion, men det giver også vaskeriet en række muligheder.
At levere et produkt eller en ydelse, der begrænser kundens omkostninger, ikke kun på vask af tøj, men måske endda på omkostningsarter, der ikke umiddelbart
sættes i forbindelse med vaskeriets ydelser, stiller vaskeriet stærkere i konkurrencen. Nye muligheder åbner sig
for vaskerierne, hvilket blandt andet har katalyseret hele den del af vaskerimarkedet, der beskæftiger sig med
tekstiludlejning.
Planlægning
Internt i vaskerierne har industrialiseringen betydet
specialisering, flere mennesker og flere opgaver. Risikoen for uoverskuelige produktioner, flaskehalse, manglende forsyninger, godspropper, allokeringskaos og
overskredne deadlines er steget tilsvarende.
Samtidigt har den udefra kommende konkurrence
ubønhørligt skærpet kravene til driftsøkonomierne og
tvunget produktionerne til at begrunde hver eneste beslutning økonomisk. I dag tæller hver en omkostningskrone.
Når man ser det som et hele
Et eksempel: Et hotel kan vælge at købe sit sengetøj
selv, og lade det vaske på vaskeriet, hvilket indebærer
fordele og ulemper for både kunden og vaskeriet:
• hotellet skal investere anseelige summer i tøj
(et hotel med 100 senge behøver i laget 300 sæt
sengetøj til måske 165 DKK sættet, i alt ca. 50.000
DKK). Til gengæld kan det vælge de designs, som
bedst passer ind i hotellets øvrige indretning.
• vaskeriet slipper for at skulle investere i tøjet. Til
gengæld er det underlagt den kvalitet (stoffernes
behandling og slidstyrke), som kunden har valgt.
Et stort antal forskellige tøjkvaliteter i vaskeriet betyder små portioner, mange skift, mere omvask,
mere spildtid og flere tekstilskader.
Alternativt kan vaskeriet tilbyde at investere i tøjet og
leje det ud til hotellet:
• vaskeriet får dermed mulighed for at vælge og
sammensætte stofkvaliteter, der passer til industriel behandling. Til gengæld skal det præstere en
investering (som dog, i en vis udstrækning, reduceres af kvantumsrabatter).
• hotellet får begrænset sit udvalg. Til gengæld slipper det for den store investering. På grund af vaskeriets større indkøbsmængder, kan prisen for leje
af tøjet måske endda nå ned på den afskrivning,
som hotellet selv skulle have foretaget.
Resultatet er, at vaskeriet får forbedret sin driftsøkonomi, hotellet får forbedret sin likviditet, alt sammen betalt af besparelser i tøjindkøb (dvs. af tekstilleverandøren), stigning i vaskeriets produktivitet (af medarbejderne) og en reduktion af vaskeriets forbrug af vand (af
vandværket) og kemi (af kemileverandøren).
Der er mange eksempler på denne virkning, og vaskerierne har haft stor gavn af, snarere end blot at optræde
som komponentleverandør, at se sig selv som et dynamisk led i sin kundes virksomhed.
16
Men dette indre kaos og ydre pres kan forløses. Ved at
styre og kontrollere varestrømmene, opnås kontrol
med produktionen, dens ressourceanvendelser og medarbejderallokering. Med varestrømmenes planlægning
og synkronisering, styres vaskeriets driftsøkonomi, dets
variable omkostninger. Driftsøkonomien er direkte afhængig heraf.
Lidt forenklet kan man sige, at industrialiseringen af
produktionen har krævet en tilsvarende industrialisering af planlægningen.
Vigtige aktiviteter i vaskeriet i dag er derfor:
• koordinering af produktionen med markedets behov,
• dimensionering af kapaciteter og lagre,
• planlægning af varestrømmen igennem vaskeriet,
• bemanding af arbejdsstederne,
• tilførsel af forsyningsvarer, og
• distribution af produkter,
Til at bære
Til hygiejne
Til værn
Funktionelt
Til pynt
Produktion
nattøj
håndklæder
dynebetræk
sejl
gardiner
farvning
undertøj
rullehåndkl.
pudevår
bærestropper
gobeliner
blegning
skørter
vaskeklude
lagner
faldskærme
slips
prægning
strømper
bademåtter
barrierelagner
flag
butterfly
appretering
kjoler
bind
operationslejer
rygsække
nederdele
bleer
morslagner
soveposer
bukser
lommetørkl.
duge
ligposer
T-shirts
skind
dækkeservietter
spændetrøjer
skjorter
viskestykker
servietter
trøjer
karklude
tæpper
bluser
gulvklude
måtter
jakker
mopper
betræk
handsker
garner
dækkener
tørklæder
masker
forhæng
uniformer
huer
forklæder
kapper
hårnet
kåber
kitler
imprægnering
hageler
Figur 3 Tøj i alle afskygninger
- og hver enkelt af disse aktiviteter dækker over funktioner, som både er arbejds- og indsigtskrævende.
Andre aktiviteter i produktionen
Endelig kan statistiske formål, løn- og overenskomstsystemer, offentlige myndigheder og brancheorganisationer foranledige funktioner i vaskeriet, som for eksempel:
•
•
•
•
•
•
indvejning i indsorteringen,
stykoptælling i indsorteringen,
stykoptælling på hver arbejdsstation,
dokumentation af processer,
opmåling af forsyninger, og
opmåling af udslip,
- foruden hele den administrative byrde pålagt af lovgivningen.
Det var en kort gennemgang af de principielle opgaver,
som det industrielle vaskeris produktion løser. Men
hvem løser vaskerierne opgaverne for? Hvilke produkter strømmer igennem vaskerierne i dag?
2.3
Hvad vasker et industrielt
vaskeri?
Overalt, hvor man finder behov for at bruge eller genbruge tøj i større skala, finder man også industrielle vaskerier. Listen over tøjtyper er lang. Hvor der bruges tøj
til at bære på kroppen, til hygiejniske formål, til at værne om ting, funktionelt, til pynt, eller hvor der
produceres tøj i større skala - alle disse formål kan give
anledning til et industrielt vaskeri.
Tøj i alle afskygninger
I figur 3 er blot nævnt nogle få eksempler på tøj- og
anvendelsesmåder. Du kan måske selv nævne nogle
flere.
Vaskerispecialisering
Specialiseringen af vaskerierne er sket med udgangspunkt i disse tøjtyper og deres behandling i vaskeriproduktionen, hvilket har skabt begreber som for
eksempel:
• fladtøjsvaskerier,
• måttevaskerier, og
• uniformsvaskerier.
Men vaskeriets geografiske placering, eller de kunder,
det betjener, har også givet anledning til specialisering,
hvorved der er opstået begreber som for eksempel:
•
•
•
•
sygehusvaskerier,
fængselsvaskerier,
hotelvaskerier, og
plejehjemsvaskerier.
17
Figur 4 On Premise Laundry, om bord på luksuslineren „The Eagle“
Figur 6 Linnen Supplier
Figur 5 Central Laundry
Figur 7 Heavy Duty Laundry
Distinktionen mellem vaskerierne
I branchens terminologi skelnes vaskerier, der ligger
samme geografiske sted som kunden de betjener (On
Premise Laundries), fra vaskerier der ligger for sig selv
(Central Laundries). On Premise Laundries, eller OPL’er,
er typisk hotelvaskerier, skibsvaskerier og vaskerier på
tekstilfabrikker.
Man skelner også vaskerier, der lejer tøj ud (Linnen Suppliers), fra vaskerier, der primært vasker kundernes eget
tøj (som derfor både kan være On Premise og Central
Laundries).
Desuden skelnes de største vaskerier (Heavy Duty) fra de
mindste (Professional), og grænsen går ved ca. 15 ton tøj
per uge. Professional Laundries er typisk kollegievaskerier og møntvaskerier, hvor maskinerne er mindre end
i Heavy Duty Laundries, men ikke så små, som i hus-
18
holdningerne. Maskinstørrelser (målt på selvcentrifugerende vaskemaskiner) i Professional og Heavy Duty
Laundries svinger fra 5 kg. og helt op til 450 kg. per portion.
Branchen kan desuden inddeles i privatdrevne og offentligt drevne vaskerier, hvor de sidste typisk er OPL’er, placeret i tilknytning til sygehuse, plejehjem eller fængsler.
Og endelig skelnes der mellem vaskerier afhængigt af
deres produktionsmetoder, hvor puljevaskerier primært
vasker tøj i puljer (svarende til lagerproduktion), og
hvor portionsvaskerier primært vasker portionsopdelt
(svarende til ordreproduktion).
Fokus
I den fortsatte gennemgang ser vi udelukkende på
Heavy Duty-vaskerierne.
Figur 8 Professional Laundry
19
3. Driften af det industrielle vaskeri
3
Driften af det
industrielle vaskeri
virksomhed på. Resten kommer af evnen til at drive
virksomheden i det daglige, hvilket resten af bogen
handler om.
3.2
Hvilke behov opfylder
vaskerierne og for hvem?
Og så tilbage til vaskerierne - hvilke behov bør vaskerierne opfylde?
Vaskeriets funktion er altså at klargøre tøj til (gen)brug med
henblik på at opfylde et økonomisk formål. Du kender nu
lidt til de tøjtyper, man har chancen at møde i vaskeriet, du har set hvordan produktionsprocesserne brydes
ned i delprocesser, og du ved, at vaskeriets ydelser ikke
starter og stopper ved dets egne porte, men indgår i en
helhed med kundens anvendelse. Endelig ved du også,
at der er et ikke ubetydeligt behov for planlægning, både
strategisk (dvs. mellem sæsonerne), taktisk (indenfor sæsonen) og operationelt (fra time til time), for at holde vaskeriets funktion i overensstemmelse med dets formål.
Til hverdag er dette det væsentlige.
Forskellen ved kort
3.1
og lang sigt
Men en gang imellem overraskes man af sin egen hverdag. Der dukker spørgsmål op, man ofte ikke genkender for hvad de er. Du så et eksempel på, at vaskeriet,
ved at udvide sit forretningsområde til at omfatte udlejning af tekstiler, kunne reducere sine produktionsomkostninger og samtidigt reducere sin kundes tekstilafskrivninger.
Det er principielle spørgsmål, der på længere sigt har
stor indflydelse på vaskeriets drift, økonomi og konkurrenceevne. Overvejer man principielle spørgsmål,
har man fat i roden af vaskeriets virksomhed, nemlig
spørgsmålet om, hvad det er for konkrete behov,
virksomheden opfylder for markedet.
Og det er faktisk det mest berettigede spørgsmål, man
overhovedet kan stille om vaskerierne: Hvilke behov
opfylder et vaskeri - eller snarere: hvilke behov bør vaskeriet opfylde, og for hvem?
Betydningen af en målsætning
Før man svarer, bør man overveje konsekvenserne af
svaret, og nogle gange er det sundt at finde tilsvarende
problemstillinger i omgivelserne. Lad os prøve.
I forrige århundrede, før bilen var opfundet, var der fornuft og god forretning i at lave hestevogne. Spurgte
man producenterne af hestevogne, hvad de lavede, så
svarede de:
Hestevogne, så klart.
Men hvad var det egentlig, der skete, da vaskerierne begyndte at leje tøj ud?
Men med tiden ændrede markedets behov sig fra hestevogne til biler, for nu at gøre historien meget kort. Og
hvis vi i dag gav os til at lede efter de virksomheder, der
for 150 år siden producerede hestevogne, vil vi ikke
finde mange, om nogen overhovedet. Men hvorfor?
Vaskeriets principielle opgaver
Fordi de producerede hestevogne, så klart.
Man overtog en opgave, som tidligere ikke var vaskeriernes.
De fokuserede på, hvad de kunne, i stedet for, hvad
markedet havde behov for. Havde de i stedet produceret køretøjer, og dermed opfyldt et behov for transportmidler, så kunne historien have været anderledes. Så
havde de langsomt, men sikkert, fulgt med markedet og
dets krav. Det havde gjort ondt, for de havde måttet
kannibalisere deres virksomhed. De havde måttet lade
de motordrevne køretøjer få indpas i produktionerne,
skrotte deres viden om heste, anvende deres kompetencer om affjedring, hjul- og vognkonstruktion, og
suppleret med viden om forbrændingsmotorer - men
deres virksomheder havde måske i dag haft et omfang
og en økonomisk tyngde, som deres forfædre aldrig
havde end turdet drømme om.
Umiddelbart var det jo godt.
Beslutningen havde godt nok konsekvenser for vaskeriets produktion, og kunne måske have gemt sig mellem
de daglige beslutninger, men egentlig udvidede man sit
forretningsområde. Og det er et principielt spørgsmål et strategisk spørgsmål - som bør behandles som sådan.
Det var en sund og forretningsmæssigt veldisponeret
beslutning, men bør vaskeriet principielt beskæftige sig
med udlejning?
Hvis svaret på dette spørgsmål er ja, er der så andet, vaskeriet kan eller bør udleje? Stofbetrukne møbler? Møbler, der ikke er stofbetrukne?
20
En stor del af forskellen ligger i måden at betragte sin
Vaskeriets målsætning (mission statement)
Der er ingen standardsvar på dette spørgsmål. Hvert
vaskeri svarer for sig selv, afhængig af dets målsætning.
Og alligevel er der en vis consensus, for de mindre gode forsøger at efterligne de rigtigt gode.
Men laver vi nogle forslag til strategisk målsætning
for et fiktivt vaskeri, Dansk Industrivask, kunne forskellene illustreres således:
• at anvende vasketeknologier til at tilfredsstille behovet
for at gøre tekstiler genanvendelige (hvilket udelukker
rens og ultralyd, men ikke udlejning af tekstiler),
• at anvende hygiejneteknologier til at tilfredsstille behovet for at gøre tekstiler genanvendelige (hvilket udelukker engangsartikler, men inkluderer rens og
ultralyd),
• at tilfredsstille behovet for hygiejnisk beskyttelse (hvilket inkluderer salg af engangsartikler som fx. engangsbleer, men dog også meget mere, som fx.
kondomer).
Figur 10 Rengøringsassistent på et hospitals operationsstue
Men man kan også vælge at fokusere på kunden, og
følge denne i tykt og tyndt, for eksempel igennem personificering af kunden. Hvem er for resten vaskeriets kunde?
Hvem er vaskeriets kunde?
Med den strategiske målsætning, har vaskeriet givet sig
selv en ramme at sammensætte produktsortimentet og
fokusere på markedssegmenter ud fra. Med denne målsætning ved alle medarbejdere i virksomheden, hvad
fokus bør være rettet mod, og den danner rygraden i
virksomhedens beslutninger om markedstilpasning og
virksomhedsudvikling.
Kunden er normalt den, som betaler regningen, men faktisk er det, i denne sammenhæng, mindre interessant,
hvem der betaler, for i det moderne samfund, kan et
vaskeri have solgt sine udeståender til en bank eller et
factoringfirma. Vi kunne i stedet forsøge at identificere
den eller de personer, som træffer beslutning om valget
af vaskeri. Det ville være hotelejeren, sygehusdirektøren,
industrilederen og lignende beslutningstagere. Men ofte er de ikke selv brugere af vaskeriets ydelser. I stedet
lader de sig påvirke af brugerne af vaskeriets ydelser. Men
hvem bruger vaskeriets ydelser?
Figur 9 Rengøringsassistent på et hotelværelse
Figur 11 Rengøringsassistent på en skole
21
På hotellet er det gæsten, der bruger de rene håndklæder, bademåtter og ligger i sengetøjet, men gæsten rejser igen, og har i praksis ingen indflydelse på valget af
vaskeri. Så spørgsmålet må stilles lidt anderledes: Hvis
hverdag øver vaskeriets ydelser størst indflydelse på?
Rengøringsassistenternes.
Det er i langt de fleste tilfælde rengøringsdamerne på
hotellerne, i industrierne, på sygehusene, på plejehjemmene, i fængslerne, på bådene osv., som er afhængige af vaskeriets ydelser. Det er dem, der hænger
håndklæderne op, lægger sengetøjet på sengene, bærer
kitlerne, vasker gulvene med mopperne osv. Det er
dem, der er afhængige af, hvor meget tøj der er leveret,
hvor tungt det er, hvor rent det er, hvordan det er foldet, hvordan det transporteres, hvornår det bliver leveret, hvornår det bliver afhentet osv.
Vaskeriet kunne derfor, med rette, vælge at formulere
sin målsætning således:
tet og dets medarbejdere, og hvilke afsmittende effekter, disse krav har overfor leverandørerne til vaskeriet.
Der er ingen bedre måde til at forstå, hvorfor vaskeriet
klarer sig godt eller dårligt i markedet.
Det er kun, når vaskeriet har en dyb og indgående forståelse for, hvem kunden er, og hvordan vaskeriets
ydelser passer ind i hendes hverdag, at vi kan skelne en
god løsning fra en dårlig, et godt produkt fra et dårligt,
og en god maskine fra en dårlig.
Et dumt spørgsmål
Man kan illustrere det med den slags grundliggende
„dumme“ spørgsmål, som kan ændre en hel industri:
Hvorfor folder vi dugene? Bidrager foldemærkerne til
værdien af dugen i brug, pynter de på bordet eller gør
de dem lettere at dække?
Kan vi opnå den samme håndterbarhed, uden foldemærker?
Findes der et godt, positivt, økonomisk svar på dette
spørgsmål, vil det kunne ryste branchen.
Sammenhængene i
3.3
vaskeriets drift
Vaskeriets drift og planlægning er altså afhængige af
dets målsætning, og der tegner sig nu et skarpere billede af omfanget af opgaverne i vaskeriet: du ved, hvem
vaskeriet arbejder for, og heraf kan du aflede hvilke tøjtyper, som strømmer igennem vaskeriet, du ved, at vaskeriet er underkastet produktionstekniske begrænsninger, du kender overskrifterne på de processer, der
finder sted i og udenfor vaskeriet, og du ved, at vaskeriet skal opfylde kundens behov samtidigt med, at det opfylder sine egne målsætninger.
Vel gør de ej.
levere alt, hvad rengøringsassistenten har behov for, i gennemførelsen af sit arbejde
- hvilket inkluderer alt, hvad der ligger på hendes rengøringsvogn, samt det tøj hun selv bærer. Nem at huske, nem at se for sig og nem at forholde sig til.
Den personificerede målsætning
Dermed har vi personificeret og identificeret vaskeriets
kunde. Vi ved, hvad denne kunde har behov for.
Vælger vaskeriet en målsætning, der baserer sig på en
person (eller snarere en rolle), så har det en tidløs definition - i hvert fald så længe, der findes rengøringsassistenter - for vaskeriet har sat sig selv opgaven at følge
med rollens behov.
Der er desuden intet i definitionen, som begrænser vaskeriets fokus til de processer, der ligger indenfor dets
egen vægge. Der er intet i definitionen, som afholder
vaskeriet fra at påtage sig udlejning af tekstiler, at varetage lagerfunktionen i kundens linnedrum, at sælge
engangsbleer, eller at sælge vaskemaskiner og vaskerådgivning, hvis kunden vælger selv at vaske tøjet.
Det var måske den bedste og klareste målsætning, et
vaskeri kunne have, for den er håndgribelig, rettet mod
en funktion og en person - nem at forstå, og nem at forklare.
Men hvorfor?
Dansk Industrivask - et tænkt vaskeri
Men hvorfor folder vi så dugene? Kunne vi lave en løsning, der stadig fungerede i vaskeriproduktionen og distributionen, men som ikke havde foldemærkerne? Kunne vi ligefrem risikere, at en af vaskeriets konkurrenter,
sammen med dennes leverandører, udviklede en produktionsteknik, der ikke havde folder som bivirkning?
Og hvis de gjorde, hvordan ville det stille os i konkurrencen overfor dette vaskeri?
Omvendt, ville det give os en konkurrencemæssig fordel, hvis vi kunne præstere et produkt fri for folde- og
bændelmærker?
Hvis svaret på det sidste spørgsmål er ja, bør vi så ikke
anvende denne viden, når vi køber maskiner og stiller
krav til vore maskinleverandører?
Vi bør i hvert fald overveje det, og undersøge mulighederne, for er spørgsmålet så dumt?
Nej, vel er det ej.
Vores egen vanetænkning har lyst til at dømme den
slags spørgsmål som naive eller dumme, men det er
brud med vanetænkningen, der revolutionerer og skubber en virksomhed eller en hel industri fremad.
Pointen er, at det er kun når vi forstår hvem kunden
er, og hvad hendes behov er, at vi kan se vaskeriløsningerne fra hendes perspektiv. Det er kun set fra hendes perspektiv, at vi kan dømme om vore løsningers
kvalitet.
Hvorfor er det vigtigt at identificere kunden?
Fordi det er den eneste vej til at indse, hvordan vaskeriet bedst løser sine opgaver. Der er ingen andre veje til
indse hvilke krav, der skal stilles til produktionsappara-
22
For resten så folder vi dugene for nemmere at kunne
transportere og lagre dem, så spørgsmålet skulle egentlig lyde:
Lad os nu se nærmere på det enkelte vaskeri og bruge
testvaskeriet, Dansk Industrivask, igen.
Dansk Industrivask kunne være kendetegnet ved følgende:
•
•
•
•
•
det er privatejet,
udlejer tekstiler (linnen supplier),
producerer mere end 15 ton/uge (heavy duty),
leverer fra færdigvarelager (producerer i pulje),
til de rengøringsassistenter, man møder på hoteller og i sundhedssektoren.
Produktsortimentet i Dansk Industrivask
Med denne viden i baghovedet kan man identificere
det samlede sortiment af produkter, som testvaskeriet
skal kunne håndtere.
Uden at gå hele sortimentet igennem, kan man i hvert
fald pege nogle vigtige produkter ud (lidt forsimplet),
som værende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
hvide lagner 100% bomuld (B),
hvide stiklagner 100% B,
hvide lejelagner 100% B,
hvide liegelind (barrierelagner),
lyse dynebetræk 50/50 polyester/bomuld (P/B),
lyse pudevår 50/50 P/B,
hvide frottéhåndklæder 50x100 cm (B),
hvide badefrottéhåndklæder 70x140 cm (B),
hvide kitler 50/50 P/B,
hvide kittelkjoler 50/50 P/B,
hvide tunikaer 50/50 P/B, og
hvide benklæder 50/50 P/B.
I alt er der måske et samlet produktsortiment på 80-100
forskellige tøjtyper, som vaskeriet vasker for disse 2 kundetyper.
Produktionen i Dansk Industrivask
Når vaskeriet er privatejet, så ved vi, at det har en privatøkonomisk målsætning (dvs. ønsker størst muligt
overskud af driften). Da vaskeriet desuden udlejer tøj,
har det selv stået for indkøbet af tekstiler - det har kunnet tage produktionshensyn ved udvælgelsen (ensartet,
let kvalitet og slidstærke, blegevenlige stoffer, som nemt
lader sig afvande). Endelig ved vi, at det producerer mere end 15 ton per uge, hvilket måske også er forklaringen på, at det vasker i pulje.
Vi har endnu ikke beskæftiget os særligt indgående
med produktionsformerne endnu, men puljevask vil sige, at tøjet, der leveres ud til hver kunde, er så ensartet,
at det ikke spiller nogen rolle, om kunden får det eksakt
samme stykke tøj tilbage efter vask. Det kan lige så vel
være erstattet af et andet tilsvarende stykke. Produktionsformen har således den effekt, at alt snavset tøj
kan samles i store puljer i indsorteringen og vaskes efter forgodtbefindende, mens der i mellemtiden leveres
tilbage til kunden fra færdigvarelagrene i udsorteringen.
Det letter presset på produktionen, men kræver til gengæld større lagre.
Sammenhængen mellem lagre og produktion
Og det var faktisk en vigtig erkendelse (at lagrenes størrelse og tidspresset i produktionen hænger sammen),
som du bør forstå til fulde, for, som i al anden produktion, så er vaskeriets delfunktioner afhængige af hinanden. Når man træder ind i vaskeriet skal man vide,
hvad enten man arbejder i vaskeriet eller er leverandør
til det, hvordan beslutninger og handlinger spreder sine
virkninger ud i vaskeriets alle afdelinger.
Uanset hvilken produktionsvirksomhed, man bevæger
sig i, så gælder, at beslutninger truffet i produktionen
har konsekvenser for distributionen og lagrene, og omvendt.
Dansk Industrivasks
beholdningsdimensionering
Et eksempel: Dansk Industrivask har en hotelkunde
med 100 senge. Normalt vælger man at reservere 300
sæt sengetøj til et sådant hotel, dvs. 3 x antallet senge: 1
sæt i anvendelse, 1 sæt til vask og 1 sæt i hotellets
linnedbeholdning.
Men i virkeligheden er beholdningen afhængig af hotellets største forbrug mellem 2 vilkårlige, og på hinanden følgende afhentninger (Længste Interval Mellem To
Afhentninger, eller blot LIMTA). Længere tid mellem afhentningerne, kræver større beholdninger hos kunden,
23
og omvendt. Større variation i forbrugene mellem to
vilkårlige afhentninger, kræver større beholdninger hos
kunden, og omvendt.
Bruttobehov
Kunden tager fra beholdningerne indtil de slipper op,
tøjtype for tøjtype, og beholdningernes størrelse i forhold til kundens forbrug afgør dermed tiden mellem
nødvendige suppleringer. Når alle kundernes suppleringsbehov lægges sammen, får vaskeriet dagens bruttobehov, altså dét, der skal leveres ud.
Men noget af tøjet har vaskeriet allerede liggende i færdigvarelagret, og kan i princippet leveres med det samme. Det behøver vaskeriet med andre ord ikke at producere dén dag.
Nettobehov
Resten, det vil sige dét, som vaskeriet skal producere, er
nettobehovet.
Nettobehovet er således det, som kommer til at belaste
vaskeriets produktionsapparat en given dag. Men vaskeriet vil helst have en god overensstemmelse mellem
det, det skal producere, og de kapaciteter, det har til rådighed - ellers kan det ende med underbelastning på en
gruppe af maskiner den ene dag, og overbelastning den
efterfølgende.
Balancen mellem varestrømmen
og produktionsapparatet
Vaskeriet vil have en jævn belastning hver dag, og derfor skal afhentningerne helst give et bestemt mix af kategorier, der følger bestemte procesruter i vaskeriet.
Man er med andre ord i stand til at beregne en ideel
sammensætningen af kategorier og mængder (en
produktmixnorm) ud fra de tilgængelige kapaciteter.
Helst vil man så have tøjet afhentet på en sådan måde,
at forholdene mellem kategorierne i bilerne svarer til
denne produktmixnorm.
• rutelægningen og de afhentede mængder bestemmer, hvor store portioner, der kommer ind i vaskeriet, og hvornår de kommer,
• mængderne for hver tøjtype, og tidspunkterne for
deres ankomst til vaskeriet, afgør det faktiske produktmix,
• og endelig vil vaskeriet, ved hjælp af afhentningsfrekvenserne, forsøge at korrigere det faktiske produktmix så det kommer til at svare til normen.
Ringen er sluttet på et niveau, som (forhåbentlig) svarer til produktionsudstyrets kapaciteter.
Ændres kapaciteterne, så får det indflydelse hele vejen
igennem produktionen, distributionen og lagrene.
Og omvendt, hvis vaskeriet fx. har lave fyldningsgrader,
så kan man ændre dem, men det kræver, at forudsætningerne for fyldningerne ændres (fx. afhentningsfrekvenser) og det har konsekvenser for hele virksomheden.
Virkningerne spreder sig som ringe i vandet
Sammenhængene er forsimplet en del (bl.a. er der en
hygiejnisk grænse for, hvor længe snavset tøj kan lagres), men det ændrer ikke ved gyldigheden.
Uanset hvor man træffer beslutninger i vaskeriet, så
spreder konsekvenserne sig som ringe i vandet, for de
næste spørgsmål, man kan stille er:
•
•
•
•
hvor store skal maskinerne i vaskeriet være?
hvor store skal tøjvognene være?
hvor store skal bilerne være?
hvor store skal færdigvarelagrene i vaskeriet
være?
• hvor store skal bufferne inde i produktionen
være?
• hvor hurtigt skal vaskeriet producere?
- når det hele nu hænger sammen, som kogt, indtørret
spaghetti.
Hvor starter man?
Produktmixnormen er dermed bestemmende for afhentningssteder og -frekvenser.
Det hænger sammen, alt sammen
Uden egentlig at bide særligt mærke i det, dannede vi
der en ring:
• produktmixnormen bestemmer afhentningssteder, afhentningsfrekvenser og rutelægning,
• afhentningsfrekvenserne bestemmer både de længste intervaller mellem afhentninger for hver kunde
(LIMTA), og mængden af de afhentede tøjtyper,
• LIMTA bestemmer hvor store beholdningerne hos
hver kunde skal være,
24
ne, som maskinerne tømmer ud i, kan rumme 35 eller
70 kg. Tumblerne tager 1 eller 2 portioner á 35 kg., osv.
Det gode ved en grundstørrelse på 35 kg. er, at man hurtigt får fyldt sin vaskemaskine. I denne henseende er 35
kg. en portionsstørrelse, der passer både det mindre og
det større vaskeri godt, for der kan holdes en høj gennemsnitlig fyldningsgrad. Det er god økonomi.
Og selvom de havde fulgt samme rute, som for eksempel almindelige lagner og stiklagner, så kræver de måske ikke samme behandling på maskinerne. Stiklagner
vaskes for eksempel med kraftigere blegning end almindelige lagner, og rulles langsommere. Maskinprogrammerne øver således også indflydelse på kategoriseringen.
Vi bliver med andre ord nødt til at skelne mellem:
Men en vask tager 40-60 min., uanset hvor meget tøj,
der ligger i tromlen, så det store industrielle vaskeri foretrækker større portioner, som dog er svære at håndtere
manuelt. Maskinerne skal derfor fyldes og tømmes
automatisk, og transporten mellem maskinerne skal også helst ske automatisk, så industrialiseringen har, af
rent praktiske årsager, krævet mekanisering og automatisering.
Nu ved vi altså lidt om, hvordan tingene hænger sammen, så lad os gå tilbage til...
Opgaverne
3.4
i vaskeriet
Vi ved om Dansk Industrivask, at der bl.a. kommer
4 typer lagner til vaskeriet:
•
•
•
•
almindelig lagner,
stiklagner,
lejelagner og
barrierelagner (et gummilagen beklædt med bomuld).
Sondringen mellem programmer,
kategorier og artikler
Af hver type tøj modtager vaskeriet, over tid, mange
stykker (mange artikler). Dansk Industrivask er et puljevaskeri og ejer tøjet, så de vælger at blande artiklerne
sammen, uanset hvilken kunde, der har leveret dem.
Det er en fordel med hensyn til fyldninger, for ensartetheden gør det muligt at samle store portioner af hver
kategori.
• artikler (det enkelte stykke tøj),
• kategorier (en gruppe af artikler, der kan behandles ens) og
• programmer (maskinindstilling afpasset den enkelte kategori).
- og sammensætte kategorierne under hensyntagen til
både procesruter og programmer.
Procesruter
Procesruten er den række af procestrin, en portion af en
bestemt kategori følger ned igennem vaskeriet, på dens
vej fra indsorteringen til udsorteringen. På en plantegning over produktionen kan den, med andre ord, tegnes som en streg fra arbejdsstation til arbejdsstation.
Hvert procestrin består af et antal aktiviteter på et antal
arbejdsstationer, som for eksempel vask på en vaskemaskine, og ilægning, rulning og foldning på en rullegade.
Man må altså også skelne mellem:
• procesruter (den række af procestrin, en portion af
en given kategori skal passere på dens vej igennem
vaskeriet),
• procestrin (de aktiviteter på hver arbejdsstation,
portionen underkastes mellem mellemvarelagre
eller transport),
• mellemvarelagre (de interne lagre af tøj, som venter på behandling),
• arbejdsstationer (de maskiner eller manuelle arbejdspladser, som tilsammen udgør et procestrin).
Trim maskinerne!
Èn mands favn
Mange størrelser i vaskerierne, både sækkestørrelser,
maskinstørrelser, vognstørrelser, bufferstørrelser, lagerstørrelser, osv., er afledt af et andet enkelt, praktisk forhold. En voksen mands favnstørrelse.
Tidligere skete en stor del af håndteringen i vaskeriet
manuelt, og da en mand favner en 30-40 kg. tøj ad
gangen, har mange størrelser i vaskerierne 30-40 kg.
som grundstørrelse.
Ønsker vi at vaske i store portioner, så dimensionerer vi
vaskemaskinen til fx. 105 kg. (3 rum á 35 kg.). Vogne-
Alternativt ville kundeejet tøj betyde, at hver artikel
skulle mærkes for at kunne vaskes i pulje, eller vaskes i
ren portion, altså kundesepareret, hvilket giver små
portioner.
Men, hvis det drejer sig om at få så store portioner som
muligt, kan man så ikke bare blande alle artiklerne sammen i én stor kategori?
Nej, de forskellige tøjtyper kan ikke behandles på samme måde ned igennem vaskeriet. Eksempelvis skal barrierelagnet fuldtørres og foldes, hvorimod det almindelig lagen skal fortørres, rulles og foldes. De følger forskellige ruter igennem vaskeriet.
Og så kommer vi tilbage til sondringen mellem artikler,
kategorier og programmer, for hvornår skal man oprette en kategori og lave et program?
Af hensyn til forbrugene bør hvert program være nøje
tilpasset den aktuelle kategori. Hverken mere eller mindre. Af samme grund bør en kategori bestående af flere
artikeltyper deles i to, hvis det derved er muligt at reducere forbrug. Maskintrimning har således stor indflydelse på et vaskeris variable omkostninger og opdeling i kategorier. I et vaskeri, hvor alle maskiner er trimmet hårdt, er der derfor oftest flere kategorier, end i vaskerier, som ser stort på maskintrimningen.
25
Processerne i vaskeriet, én for én
Vaskeafsnit
Convey0rsystem
Fra indsortering til udsortering omfatter de enkelte procestrin:
Indsortering og kategorisering
Sorteringsplatform
Vaskerør
Presse
Tumbler
Fladtøjsafsnit
Frottéfolder
Separator
Ilægger
Rulle
Folder
Stakker
Beklædningsafsnit
Udsortering
Ophængsstation
Tunnelfinisher
Folder
(pre- eller postsortering):
• formålet med indsorteringen er først og fremmest at
genkende tøjet, træffe beslutning om dets behandling, og sortere det i kategorier, der kan behandles
ens. Sorteringen sker derfor oftest før første procestrin (presortering). Myndighederne i Tyskland tillader dog ikke at sygehustøj håndteres kontamineret,
dvs. mens det er snavset. Al sortering og kategorisering skal derfor enten ske hos vaskeriets kunde, som
kildesortering, eller efter vasken. Man kalder denne
sorteringsform for post-sortering,
• sekundære formål med indsorteringen kan være registrering, fakturering, kontrol af kvaliteten af tøjstykkerne, og statistik over tøjmængder fordelt pr. kundetype, pr. kategori, pr. dag eller opgjort på andre måder.
Figur 13 Tømning af sække i indsorteringen
Forberedelse til vask
Figur 12 Vaskeriets vaskeafsnit, fladtøjsafsnit og beklædningsafsnit
(oprystning, lommetømning, mærkning):
Det er umagen værd
Underdosering og omvask
Det havde naturligvis været nemt blot at smide almindelige lagner og stiklagner sammen i samme kategori,
og dosere så meget bleg, at begge tøjtyper blev rene, og
køre så langsomt med rullen, at begge typer blev tørre,
men de færreste driver vaskeri for at gøre deres hverdag
nem. De gør det for at tjene penge. Bleg koster, og hvis
vaskeriet kan spare på blegen, så skal det det. Desuden
slider bleg som regel på fibrene i tøjet (og forurener), så
hvis man generelt overdoserer blegen, slides tøjet hurtigere ud, og så stiger investeringerne til tøj, hvilket i sig
selv er en langt større omkostning end blegen.
Hvilket bringer os til vaskens dosering.
Det er derfor umagen værd at sortere almindelige lagner for sig, og stiklagner for sig, det er umagen værd at
lave et vaskeprogram til hver af kategorierne, og det er
umagen værd at dosere rigtigt. Maskintrimning er i det
hele taget umagen værd, hvis man ønsker at drive
vaskeriet økonomisk. Al økonomisk sund produktion
starter derfor med præcise maskintrimninger.
Og alle maskintrimninger afstemmes tøjsorteringerne, så
tøjsorteringerne - kategorierne - er en uafvendelig del af
trimningen. Spørgsmålet hér er, hvornår skal der oprettes en ny kategori. Skal samme stykker af samme artikeltype fx. sorteres i meget snavset og mindre snavset, for
derved at spare på kemien?
Det afhænger af omvasken.
26
Det er muligt at spare så meget på kemien, at man
underdoserer, hvilket resulterer i, at ikke alt tøjet bliver
rent. Man må vaske noget af det om. Spørgsmålet er så:
Skal der doseres efter det mest snavsede stykke i en portion, hvorved størstedelen af tøjet bliver overdoseret, eller skal man dosere således, at hovedparten, men ikke
alt tøjet bliver rent, og så acceptere en vis omvask?
Det er en udbredt opfattelse, at dosering efter det mest
snavsede tøjstykke forårsager et uøkonomisk slid
på dén store del af tøjet, der ikke er helt så snavset.
Man tilstræber derfor en omvask på 2-5%, og bruger
omvaskeprocenten, som et af vaskeriets vigtige nøgletal.
• nogle kategorier fordrer, at de enkelte tøjstykker åbnes og rystes, som fx. duge, der kan indeholde papirservietter og andre genstande fra borddækningen.
Dette gøres gerne i forbindelse med indsorteringen,
• andre kategorier fordrer gennemsøgning, som fx. kitler og bukser, der kan indeholde hårde, skarpe, farvende eller farlige genstande som lightere og kuglepenne. Disse kategorier gås derfor igennem enten ved
lommetømning eller ved gennemlysning på lysborde,
• endelig kræver kundeejede kategorier, at der sker en
opmærkning af hvert enkelt tøjstykke med mindre
hele portionen kommer fra samme kunde, og går
udelt igennem vaskeriet.
Figur 14 Arbejdet ved et lysbord
Portionsopdeling
(pulje- eller portionsvask, procesrutebetinget):
Men da tøj til omvask frasorteres efterfølgende, og måske
kun efter rulning, påløber der omkostninger på tøj, som
alligevel skal returneres, og denne omkostning bør vejes
op mod det ekstra kemiforbrug og den ekstra slitage.
Processerne i vaskeriet kunne, i skematisk form, se ud
som i figur 12.
• dernæst (eller i samme ombæring) portioneres hver
kategori. Formålet med portionsopdelingen er at
undgå under- og overfyldninger af maskinerne i den
efterfølgende behandling,
• hvis flere alternative ruter er tilgængelige for en kategori, og ikke har samme grundstørrelse (fx. hvis den
kan vaskes både på en 100 kgs. vaskemaskine og et
50 kgs. vaskerør), skal der samtidigt træffes beslutning om valg af procesrute.
Figur 15 Sortering i skakte
27
Figur 16 Vaskemaskiner - vaskerør
Figur 18 Afvanding - ettrinspresse (t.v.) og taktcentrifuge (t.h.)
Vask, skylning og konditionering:
• vasken er vaskeriets primære forædlingsproces, og
har til formål at opløse, løsne og bære snavs væk, og
fjerne pletter, lugte og bakterier, ved hjælp af vand,
kemikalier, varme, mekanisk bearbejdning og
bearbejdningstid. Indsorteringen og vaskeafsnittet
er som regel fysisk adskilt fra resten af vaskeriet pga.
risikoen for rekontaminering (at det rene tøj bliver
snavset eller befængt med bakterier igen). Alle efter-
følgende behandlinger i vaskeriet tjener til at afslutte
vasken og lette transporten og/eller genbruget af
tøjet,
• oftest påbegyndes de efterfølgende behandlinger allerede i vaskemaskinen i form af udskylning af snavs
og brugte kemikalier, neutralisering af restalkalitet,
sletning af blegerester, tilsætning af skyllemidler for
at reducere statisk elektricitet, og afvanding (i selvcentrifugerende vaskemaskiner).
Afvanding (presning eller centrifugering):
Tørring (for- eller fuldtørring):
• sker enten ved at presse tøjet under stort tryk (op til
40-50 bars overtryk) eller ved centrifugering (med en
G-faktor på op til 500), der efterlader en restfugt i tøjet på 40-60% af det tørre tøjs vægt.
• tørringens primære formål er at fjerne overskydende
vand, således at efterbehandlingen kan finde sted hurtigt og med god kvalitet. Kategorier, der foldes umiddelbart efter tørring, som fx. frottéhåndklæder og barrierelagner, fuldtørres hvorved praktisk talt al restfugten fjernes. En fuldtørring tager typisk 15-25 minutter.
Andre kategorier, som fx. duge og lagner, efterbehandles bedst med en vis restfugt i tøjet. Disse kategorier fortørres derfor kun. En fortørring tager typisk 1-8 minutter.
Centrifugeringen kan enten ske direkte i vaskemaskinen (selvcentrifugerende vaskemaskiner) eller i separate centrifuger. Presning foregår i separate presser.
Tumblernes funktion er at løfte og gennemblæse
tøjet med varm, tør luft. Luftstrømmen i tumbleren
afpasses, så tøjet hverken falder ned og lægger sig i
bunden eller blæses ud mod tromlens vægge, men
svæver i tromlen, jvf. figur 19 og 20,
Figur 17 Vaskemaskiner - selvcentrifugerende vaskemaskine
28
Figur 19 Tørreprincip i tumblere, principtegning
Figur 20 Tørreprincip i tumblere, i virkeligheden
29
Figur 21 Tørretumblere - en tumblergade
• behandlingen i tumblerne tjener ofte også det formål
at bryde tøjet op. Når tøjet kommer ud af presserne og
centrifugerne er portionerne i reglen så hårdt presset
sammen, at man dårligt kan skille tøjstykkerne fra
hinanden manuelt. Man kalder en portion fra pressen
for en pressekage (den er fast, flad og rund som en kage). Den langsomme rotation og faldene i tumblerne
„slår“ kagen i stykker, så de enkelte tøjstykker gøres fri
i løbet af et par minutter, og selvom restfugten i virkeligheden ikke behøver at blive bragt længere ned, er
en tur i tumbleren derfor ofte nødvendig alligevel.
• men også med foldere (der folder de enkelte stykker,
så de er nemmere at håndtere og transportere) og
med stakkere (som sorterer og samler tøjstykkerne i
stakke), således at rullerne også tjener det sekundære
formål at forberede tøjstykkerne til pakning, transport og lagring. Da rulningen som regel er første, og
oftest også eneste, gang tøjet bliver bredt ud i sin fulde størrelse i vaskeriet, kan rulleprocessen også være
anledning til at kontrollere tøjstykkerne for fejl, pletter og huller, hvilket enten kan ske manuelt eller automatisk (vha. scanning).
Separering og oprystning:
Finishing:
• når tøjstykkerne svæver i tumbleren, samtidigt med
at tromlen drejer rundt, har lange tøjstykker (som fx.
lagner, duge og dynebetræk) en tendens til at sno sig
og vikle sig ind i hinanden. Når portionen er tømt ud
i en vogn, vælger nogle vaskerier derfor at skille de
enkelte tøjstykker fra hinanden i en separat proces,
og lægge (hænge) dem klar, så de kan viderebehandles i et tempo svarende til de efterfølgende maskiners
proceshastighed. Denne separering, eller oprystning,
kan ske både maskinelt og manuelt,
• opbøjlede kitler og bluser af polyesterblandinger glattes ved at blæse dem over med en tør, hed, kraftig
luftstrøm (som et flag blafrer i vinden) i en tunnelfinisher. Denne metode er langt hurtigere end den manuelle strygning eller presning, som kræves til de rene bomuldskvaliteter, og er udmærket til en lang
række polyesterholdige beklædningsstykker,
Figur 24 En tunnelfinisher
• sekundært formål kan være kvalitetskontrol.
Presning:
• sekundære formål med en proces mellem tørring og
efterbehandling kan være sortering (post-sortering),
når denne ikke kan ske før vasken (pre-sortering), eller ændring af portionsstørrelser, fx. halvering eller
dobling af portionerne.
Rulning (& foldning):
Figur 22 Manuel oprystning
• har til formål at glatte og tørre tøjet under høj varme
og stort tryk, og derved fjerne krøller, rynker og folder. Rullerne er i dag udstyret med ilæggere (som dels
reducerer arbejdsbelastningen og dels øger proceshastigheden),
• da presning er en semiautomatiseret proces, der kun
behandler ét stykke tøj ad gangen (er langsommelig
og dyr), anvendes den kun på tøj, der ikke kan rulles
eller finishes. Dens funktion er at glatte og tørre tøj
under høj varme og stort tryk, og derved fjerne krøller, rynker og folder. Hele eller store dele af et tøjstykke behandles samtidigt under pressens faste varmeflader,
Strygning:
Figur 25 En dugepresse
• har også til formål at glatte og tørre tøjet, men
under lavere varme og lille tryk. Mindre dele af tøjstykket overstryges med et dampjern, hvorved krøller, rynker og folder fjernes. Da strygning er en manuel proces (langsommelig og dyr), anvendes den
kun på tøj, som hverken kan rulles, finishes eller
presses,
Foldning:
• alle former for foldning af tøj, hvad enten det er
håndklæder, undertøj, stræklagner, uniformer eller
andet, tjener samme formål, nemlig at lette tøjets
pakning, transport og lagring,
• sekundært kan foldeprocessen benyttes til kontrol af
tøjstykkernes kvalitet.
Figur 23 En rullegade med ilægger, rulle og folder
30
Figur 26 Et strygebord
31
Sektionering
Og dermed er du igennem vaskeriet. Fra den ene ende
til den anden.
Et stort vaskeri er måske sektioneret i afdelinger svarende til procestrinnene, og har fx. et vaskeafsnit, et tørreafsnit, et presseafsnit og et rulleafsnit, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis flytter sig imellem.
I mindre vaskerier står maskinerne og arbejdsstederne
oftest imellem hinanden, og de fleste medarbejdere kan
betjene to, flere eller alle arbejdssteder.
...og emballering af en hel tøjvogn
Figur 27 En frottéfolder
Pakning:
Udsortering:
• har til formål at samle artikeltyper, som har været adskilt i forskellige kategorier, og samle kundespecifikt
tøj, som har været blandet sammen med andre kunders tøj eller med puljetøj,
• sekundære formål kan være statistiske registreringer,
kvalitetskontrol og faktureringsgrundlag.
Emballering:
Figur 28 Udsortering og stakning af færdigt tøj
Figur 29 Emballering af en pakke med plastik...
32
• har til formål at sikre mod rekontaminering, dvs.
undgå at tøjet bliver beskidt igen, på dets vej ud af
vaskeriet og ud til kunden, og kan enten ske for nogle få af tøjstykkerne ad gangen, eller for en hel tøjvogn.
• har til formål at forberede udkørslen, oftest i henhold
til rekvisitioner (samle tøjet kunde for kunde) og rutelægningen (rute for rute) på tøjvogne, således at det
er klart på udkørselstidspunktet. I mange vaskerier
plukkes fra lagerhylder (puljevaskerier), hvorimod
nogle få vaskerier samler og pakker det tøj, som kommer igennem vaskeriet (portionsvaskerier).
Vaskerierne kan have andre, specielle procestrin end
de hér nævnte (autoklavering, stonewash, appretering,
imprægnering, osv.), ligesom de fleste vaskerier har
en systue til reparationsarbejder.
De nævnte dækker dog langt hovedparten og de mest
omkostningskrævende af aktiviteterne, i de industrielle vaskeriers produktion.
Figur 30 Pakning af tøjvogne...
...og pakning af lastbiler
33
4. Produktet
4. Produktet
4
Produktet
Heroverfor står så de menneskeskabte kemofibre, som
kan fremstilles i nærheden af forbrugerne, og kan fremstilles hurtigt, ikke kræver særlige vækst- eller pladsforhold, og hvis kvalitet og kvantiteter er nemmere at kontrollere.
Tekstilernes fremstillingsproces omfatter mange trin, afhængigt af, hvilke egenskaber man ønsker af tekstilet.
Men de starter alle med udvinding eller fremstilling af
tekstilfiberen.
Men uanset produktionsformerne, bufferstørrelserne,
allokeringssystemerne, seriestørrelserne, batchstørrelserne og jobrotationssystemerne, så er det i første og
sidste ende tøjet og dets behandling, det drejer sig om
i vaskeriets produktion. Det er hér, det hele starter.
Det er tekstilernes muligheder og begrænsninger, hele
produktionsapparatet er indrettet efter. Det er fibrenes
natur og den måde, de er spundne til garner på, den
måde garnerne er sat sammen i tekstilerne på, deres
farvning, styrker, fnugning, centrifugefølsomhed og så
videre, der bestemmer, hvordan vi kan tillade os at behandle tøjet.
Tekstilkundskab er derfor en grundliggende, vigtig viden
i vaskeriet, både når processerne og programmerne skal
udformes, når tekstilerne skal identificeres under indsorteringen, og når der skal indkøbes til beholdningerne.
4.1
Tøjet og dets
egenskaber
Tekstil
I grunden er alt, som kan laves til tøj, et tekstil - hvad
enten det er et garn, en tråd, eller en fiber - og det frembragte tøj i sig selv omfattes også af begrebet tekstil.
Navnet er afledt af det latinske textilis og det franske
texere, som betyder at væve. Hvor begrebet oprindeligt
kun omfattede vævede produkter, omfatter det i dag alle typer tøj, uanset deres fremstillingsmetode.
volutionerende fart, med fabriksspinderier og -væverier, og frem til de næsten fuldautomatiske fabrikker, der
kendetegner industrien i dag.
Udover udviklingen indenfor maskiner og processer,
har et stadigt større antal menneskeskabte kemofibre,
processer til at forbedre tekstilegenskaber og kvalitative
testmetoder skubbet udviklingen store skridt fremad.
Fibre
En fiber er ethvert materiale, hvis længde er mindst 100
gange dets diameter eller bredde. Tekstilfibre er fibre,
som har en passende:
længde,
styrke,
finhed,
bøjelighed,
elasticitet,
krøl,
fugtabsorption,
reaktion overfor varme og lys,
reaktion i vaskeprocesser, og
modstandsdygtighed overfor insekter og mikroorganismer
- for garnformering og tøjfremstilling. Efter mange århundreders eksperimenteren, har bomuld, uld, hør, jute og silke vist sig at være de bedst egnede naturlige fibre. Dertil kommer en lang række regenererede og syntetiske fibre.
Bomuldens fremstillingsproces
Processerne i tekstilfremstillingen afviger fra fiber til fiber, men den vigtigste af alle fibre, bomulden, behandles i korte træk således:
Vævning
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
fiberudvinding,
rensning,
kæmning (parallelisering af fibrene),
kartning af fibrene til flor,
opdeling af floret til væger (på engelsk slivers),
strækning og parallelisering af vægerne til forgarn
(på engelsk rovings),
spinding (snoning eller twisting) af forgarnet til
garn,
evt. tvinding (dublering) af garnerne,
oprulning (på spoler eller ruller - bobbins)
kædning, og endelig
vævning af garnerne til stof.
Spindingen, eller snoningen, holder fibrene sammen,
og graden af snoning har afgørende betydning for garnets styrke (omend for meget snoning kan svække eller
endda bryde fibrene).
Da garnerne under vævningen udsættes for forskellige
belastninger (kædegarn strækkes hårdt i modsætning til
skudgarner), konstrueres de forskelligt, afhængigt af,
hvordan de skal anvendes senere - også selvom de skal
indgå i den samme vare.
Garner
På grund af tekstilernes forgængelighed, er der ikke fundet mange arkæologiske spor af tidlige tekstiler. De tidligste fund er fra neolithiske kulturer, der kan dateres tilbage til 5.000 før Kristi fødsel. Bomuld, uld, silke og hør
blev anvendt i det antikke Egypten, i Indien har man
fundet bevis på at vævede bomuldsvarer anvendtes
3.000 f.Kr., og i Kina er der bevis for silkens anvendelse
på omtrent samme tidspunkt. I et historisk perspektiv,
har områder som Flandern, Artois og Köln været særligt
kendte for deres kunnen - Arras for luksuøse silker og
fløjler, Ghent, Ypres og Courtrai for linneddamask,
Bruxelles for gobeliner, og Köln for Orfraybroderier.
Tekstilfremstilling forblev et håndværk og en landsbysyssel indtil midten af det 18. århundrede, hvor industrialiseringen især indenfor tekstilfremstillingen tog re-
34
Stabelfibre er korte fibre, hvorimod filamentfibre er ekstremt lange fibre. Filamentfibre er normalt tynde, glatte
og blanke, hvorimod stabelfibre er korte, tykke og matte.
Fremstillingsomkostninger
Men på trods af fiberegenskaberne, har omkostningerne til fremstilling af garnerne haft en altafgørende indflydelse på udbredelsen og anvendelsen af de forskellige
fibre. At de naturlige fibre kræver store landområder til
dyrkning, særlige klima- og vandingsforhold og måske
endda også en særlig fauna, har stor betydning for
dyrknings-, høst- og transportomkostningerne. Og da
kvaliteter og kvantiteter er svære at kontrollere, har
svingende høstudbytter også haft stor indflydelse på
prisdannelsen.
Garnnumrene har særlig betydning for stoffernes kvalitet, slidstyrke og behandling. I det metriske system er
garnnummeret udtryk for, hvor mange kilometer tråd, der
medgår til 1 kg. vare. Til garnnummer 1 er således medgået 1 km. tråd til 1 kg. garn. Til garnnummer 5 er medgået 5 km. tråd, og til garnnummer 30 er medgået 30
km. tråd. Jo højere garnnummer, jo tyndere tråd.
Som eksempel kan nævnes, at et svært lagen kan være
vævet af garnnummer 10, hvorimod en poplinskjorte
kan være vævet af garnnummer 30.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Garnnumre
Garner kan være:
• enkelte (en enkelt tråd af S- eller Z-snoede fibre,
grupperede filamenter, eller enkelte tykke usnoede monofilamenter),
• tvundne (to eller flere tråde snoet om hinanden),
eller
• kablede (to eller flere tvundne garner snoet om
hinanden).
Snoretningen for tvinding i forhold til spindingen har
betydning for garnets styrke, elasticitet og andre egenskaber, ligesom snoretningen for kabling i forhold til
tvindingen har det.
Vævning er fremstilling af tøj ved sammenfletning af
langsgående (kæde, warp) og tværgående (skud, weft)
garner.
Det mønster, hvori garnerne sammenflettes kaldes binding. Heroverfor står nyere non-wovenprodukter (som
vi kender dem fra engangsbleer og karklude) og -metoder, såsom filtning, limning og laminering.
Vævning, som den mest udbredte metode til fremstilling af tøj, inkluderer de grundliggende vævetyper:
• lærredsbinding (på engelsk plain eller tabby),
• køperbinding (twill), og
• satinbinding (satin), se figur 31,
- og de mere avancerede vævetyper:
• luv (pile),
• dobby (dobby) og
• Jacquard (Jacquard).
Jacquardmønstre er (ofte komplicerede) mønstre indvævet i varen. Oprindeligt var det hulkort, som kontrollerede Jacquard-mønstrene. I dag anvendes computere til at skelne og styre hvilke kædetråde, som indgår
i mønstret, og hvilke som skal løftes af skafterne.
Dobbyvæve laver også indvævede mønstre, men langt
mindre komplicerede, ofte gentagne, geometriske mønstre, som er hurtigere og dermed billigere at producere.
Finishing
Når varerne er vævet, og før de sendes til kunden, gennemgår de en række mekaniske og kemiske behandlinger, med det formål at gøre varerne mere kommercielt tiltrækkende, som fx.:
• burling, dvs. nopning af fremmedlegemer, løse tråde, knuder og fortykkelser,
• sletning (scouring) af produktionssnavs, olie og
nullermænd,
35
4. Produktet
• svidning (singeing) af udstående fibre og garnender,
• mercerisering, der gør bomulden glat, glansfuld og
stærk,
• napning, som løfter de korte, løse fibre op til varens overflade og danner en let luv,
• børstning, som fjerner løst materiale og skaber en
let luvvirkning,
• blegning,
• farvning,
• forkrympning,
• termofixering,
• kalendrering (tryk og varme), som skaber en flad,
glat og glansfuld overflade, og
• tørring.
4. Produktet
Lærred
både mht. vask, sengeredning og aftagning. Og ensartet
kvalitet.
Hvad ønsker vaskeriet?
God økonomi, først og fremmest, og så varer, der „sælger sig selv“ overfor brugerne, altså varer, der er flotte,
kan være med til at profilere kunden og er rare at bruge.
Omsat til tekstiler betyder det - udover designet - ensartede varer, der holder form, styrke og farve, og har lang
levetid, så genanskaffelser holdes nede. Dernæst betyder det produktionsegnethed, altså varer, der er nemme
at vaske rene, afvande, tørre og efterbehandle. Enkel
efterbehandling indebærer høj produktivitet, dvs. varer, der er nemme at skille fra hinanden ved ilægning,
nemme at føre ind i rullen, og som uden særlig indsats
forårsager få rullefejl (ombukkede sømkanter og ægkanter).
Varens balance
Hvad ønsker vaskeriets kunde?
Et af de forhold, man er opmærksom på under vævningen af tøjet, er, at have nogenlunde samme egenskaber og vægt af trådene på langs af varen (i kæden),
som på tværs (i skuddet). Man tilstræber en god balance i varen. Afgørende for balancen er, hvor meget fiber
den enkelte tråd indeholder, hvilket angives med garnnummeret.
Køper
Det er de ting, vaskeriet tager hensyn til, når det køber
tøj, hvad enten det drejer sig om naturfibrede eller kemofibrede tekstiler.
4.1.1 Naturfibre
Naturfibrene kan inddeles som det er vist i figur 32
Naturfibre.
Bomuld er langt den vigtigste af alle anvendte fibre
(udgør knap 40% af den samlede verdensproduktion
af tekstiler), dels fordi bomulden isolerer godt og
er rar at have på kroppen, og dels på grund af sine gode slid- og sugeegenskaber. Til gengæld er bomuldsfibrene relativt uelastiske og bomuldsvarer krøller derfor
let.
Appel og god økonomi.
For fx. hotellet, krydstogtskibet og sygehuset betyder
det hulfrit, pletfrit, rent, glatrullet og glansfuldt sengetøj, i flot design, der passer ind i det miljø, det skal anvendes. Leveringssikkerhed. Lav pris i anvendelse, dvs.
Den samlede verdensproduktion af bomuld for sæsonen år 2002-3 er skønnet til 91 mio. baller á 480 pund,
svarende til lige knap 20 mio. ton. Verdensproduktionen har, som gennemsnit, ligget stabilt omkring disse
20 mio. ton igennem en lang række år.
Vævningens betydning i produktionen
Vævningen i sig selv kan være tæt eller løs, og selvom
der er brugt kraftige garner, kan man ende med en forholdsvis let vare, afhængig af vævningen. Og omvendt.
Vægten af varen er vigtig i vaskeriet, da vaskemaskinernes og tørretumblernes fyldning oftest begrænses af
vægten, snarere end af volumenen.
Et lagen, som vejer 600 gram er således billigere at producere end et lagen, der vejer 800 gram. 200 gram synes måske ikke af meget, men vasker man 30.000 lagner om året, svarer det til 6.000 kg. „dødvægt“, så at sige, med den produktionsomkostning, der nu måtte være pr. kg for hele vaskeriet.
Hår
Kokon
natursilke fra silkesommerfugle
- opdrættet
- vild: tussahsilke
Frugt
bomuld
kapok
kokos
Stængel
hør
hamp
jute
ramie
nælde
Blad
manila
sisal
Animalske
Satin
Tørretider er også, til dels, bestemt af mængden af varen, og fx. reducerer tungere varer rullehastigheder betydeligt.
Vævningen er også vigtig i den forstand, at løse varer er
lettere at vaske rene, end tætte. Meget tætvævede varer
kan være svære at vaske rene, hvis snavset har fået lov
til at arbejde sig grundigt ind i vævningen og selv en
forskel i trådtæthed på kun 10% kan mærkes på vaskbarheden.
Naturfibre
Valget af garnnummer og vævning resulterer i varens
vægt per arealenhed, normalt målt i gram per kvadratmeter (gr./m2). Forskellige varers økonomiske konsekvenser i produktionen beregnes (blandt andet) på
grundlag heraf.
Figur 31 Lærreds-, køper- og satinbindinger
36
fra får
fra kanin
fra ged
fra ged
fra lama
fra lama
fra kamel
fra kamel
fra kanin
fra okse
fra hest
uld
angorauld
mohaituld
kashmiruld
alpakauld
vicunauld
kameluld
kamelhår
kaninhår
fæhår
hestehår
Figur 32 Naturfibre
Vegetabilske
Mineralske
asbest
37
4. Produktet
4. Produktet
Land
mio. baller
Kina
24,4
USA
20,3
Indien
11,8
Pakistan
8,2
Uzbekistan
4,9
Brasilien
3,6
Tyrkiet
3,1
Australien
3,1
Grækenland
2,1
Syrien
1,6
Egypten
1,4
Figur 33 De 11 største bomuldsproducerende lande i verden
(Kilde: United States Department of Agriculture.)
I alt udgjorde kemofiberproduktionen 28,2 mio. ton.
Heraf stod de syntetiske fibre for 26,0 mio. ton og de regenererede fibre for 2,2 ton. Bomuldsfiberproduktionen
var i samme år 19,3 mio. ton og uldproduktionen 1,4
mio. ton. I alt 48,9 mio. ton.
Sammenligningsvis udgjorde verdensproduktionen af
råsilke (mulberry og non-mulberry) kun 80.000 ton.
(Kilde: Indias Central Silk Board).
Og som man måske kunne forvente, når man tænker
på, hvor bredt de kunstige kemofibre er vundet frem, så
er bomuldsprisen faldet. Voldsomt endda. Den justerede verdenspris faldt fra 76,12 cents/pund i sæsonen
1994-95 til 27,41 cents/pund i sæsonen 2001-2, altså til
kun godt og vel en trediedel af, hvad den var blot 7 år
tidligere. (Kilde: Cotlook Ltd., United Kingdom).
I modsætning til de olieproducerende lande, der i det
store hele har været i stand til at samarbejde om at regulere verdensproduktionen af olie med henblik på at
styre priserne, så har bomuldsproducenterne ikke haft
samme held.
I samme periode som priserne faldt kraftigt, var produktionsmængderne praktisk talt uændrede.
Den samlede verdensproduktion af de væsentligste
tekstilfibre lå i år 2000 på 48,9 mio. ton, inkl. bomuldsfibrene, og fordeler sig som i figur 34 (i faldende
mængder).
Verdensproduktionen af fibre år 2000
relativ fordeling
Bomuld
Krympning er et tekstils størrelsesreduktion, og måles
både på langs af varen (i kæderetningen) og på tværs (i
skudretningen). Krympningen er en reaktion på det
mekaniske stræk, som trådene har været udsat for
under garnernes opspænding i vævene, og er altså en
udløsning af en spænding, som er opstået under tøjets
fremstilling.
Fiberlængde
Vævede bomuldsvarer kan krympe 0-20% i kæderetningen og 0-10% i skudretningen.
Alle tekstilers styrke øges med fiberlængden. Bomuld
fås både som fine, lange fibre på 30-40 mm. (fra Ægypten og USA), men også som de noget kortere fibre på
15-25 mm. (fra Indien og Brasilien).
Særlige krympningstyper er sømkrympning, bortkrympning og filtning (hør og uld).
Bomuldens bestanddele
Sæsonen 2001-2’s største producenter af bomuldsfibre
på verdensplan fremgår af figur 33.
Krympning
Råbomulden består hovedsaglig af cellulose (82-88%),
men også af pektinstoffer, æggehvidestoffer, fedtstoffer og voks, der fjernes ved udkogning. Efter udkogningen består bomulden næsten udelukkende af
cellulose.
Cellulose giver bomulden stor bestandighed overfor de
gængse vaskemidler og alkalier, men den er følsom
overfor syrer, især under opvarmning. Under de rigtige
(eller forkerte) betingelser kan syrer, på få sekunder,
nedbryde bomuld til hydro-cellulose.
De fleste varer krymper mest under de første par ganges
vask. Meget tætte eller svære varer kan krympe i op til
de første 10 ganges vask, før effekten aftager. Krympningen er ikke afhængig af alkalitet, temperatur eller
vasketid, når først den er for aftagende, men under de
første vaske, spiller vasketiden en rolle.
Krympning kan modvirkes ved stræk i våd tilstand, så
almindelig tøjsnorstørring og rulning afhjælper krympningen i en vis udstrækning i én af retningerne.
Tumblertørring har ingen strækvirkning, og der sker
derfor ingen afhjælpning af krympningen i tumblerne.
Det er således ikke tumblerne i sig selv, der forårsager
krympningen.
Blegning af bomuld
Mercerisering
Bomuld er et blegevenligt tekstil, hvilket letter vask og
pletfjerning, selvom cellulosen gradvist omdannes til
oxy-cellulose under blegemidlernes (natriumhypoklorit eller brintoverilte) iltningsvirkning. Der sker det, at
cellulosen, som består af en lang kæde af sukkermolekyler (op til 3.000 molekyler i hver kæde), brækker over
under iltningen og bliver kortere og kortere.
Denne kemiske nedbrydning (eller slitage), der også
sker under vask og blegning, er man faktisk i stand til,
ret enkelt, at måle. Cellulosen kan opløses, uden at molekylerne beskadiges. Og da opløsninger med korte molekyler er mere tyndtflydende (fluide), end en opløsninger med lange molekyler, og da fluiditeten (= 1/viskositeten) er direkte proportional med den kemiske slitage, er fluiditetsændringen udtryk for slitagen.
Bomulden kan behandles på flere forskellige måder, for
at opnå bestemte tekstilegenskaber. Mercerisering er et
eksempel.
Mercerisering består i at udsætte bomulden for stærk,
kold natronlud (og et kraftigt stræk for at modvirke
krympning), og har som virkning, at bomulden bliver
glat, glansfuld og stærkere (selve fiberens tværsnitsform
ændres ved processen fra oval til flad), men ændrer også andre af varens egenskaber. Anvendt på frotté gør
den varen flot, men reducerer dens sugeevne.
Andre behandlinger er aliciabehandling, sanforisering
og farvning med flere.
Sanforisering
Uld
Polyester,
filament
Cellulose
Acryl
Nylon
Polyester, stabel
Figur 34 Den relative fordeling af tekstilproduktionen i verden
(Kilde: Japan Chemical Fibres Association).
38
Men da blegningen er en iltningsproces, så nedbrydes
molekylerne naturligt i en vis udstrækning ved ophold
i almindelig atmosfærisk luft.
Gode vaskeog blegemetoder giver lave fluiditetsstigninger, og fluiditetsstigningen er således et andet af vaskeriernes vigtige nøgletal.
Krympning kan undgås ved at tekstilfabrikanterne sanforiserer (forkrymper) tøjet. Sanforiseringen består i en
sammenskubning af varen i samme omfang, som den
forventes eller er konstateret til at krympe ved de efterfølgende vaske.
Søm- og bortkrympning er problem, der opstår ved, at
tekstilet konfektioneres med tråde, der krymper ander-
ledes end tøjet, hvorved tøjet trækkes sammen i sømmene eller borterne. Denne virkning kan være svær at
fjerne igen, uden at beskadige sytrådene.
4.1.2 Kemofibre
Kemofibrene kan inddeles som i figur 35 Kemofibre.
Kemofibrene forekommer ikke naturligt, men er fremstillet kunstigt, enten ved at man omdanner (regenererer) stoffer, som findes i naturen, eller ved kunstig (syntetisk) opbygning.
De mange forvirrende og mærkelige navne (her er kun
nævnt et udvalg) stammer fra opfindernes og fabrikanternes ønske om indarbejde varen med et unikt
handelsnavn (et brand), og følger ikke noget egentligt
klassifikationssystem.
Den vigtigste gruppe af kemofibre er polyestrene, som
i det store hele har samme fysiske og kemiske egenskaber, og vil derfor blive omtalt under ét her.
Polyester
Polyesterens historie går tilbage til en maniodepressiv,
men dygtig amerikansk kemiprofessor, Wallace Hume
Carothers (1896-1937), der i starten af 30’erne påbegyndte forskning i kunstige fibre til erstatning af importeret silke. USA’s vigtigste silkeleverandør på det tidspunkt var Japan, men handelsforbindelserne de to lande imellem var anstrengte. Som resultat af Carothers arbejde på Duponts kemiske grundforskningslaboratorium, lærte man at styre polymeriseringsprocesser (kondensationsreaktioner) og skabte i 1934 produktet Nylon. Ulykkeligvis tog Carothers kort efter sit eget liv.
Det blev to engelske kemikere, John Rex Whinfield og
James Tennant Dickson, der i Manchester, England,
fortsatte Carothers arbejde. I 1941 patenterede de
PolyEthylenTerephthalate (PET).
Sammen med opfinderne W.K. Birtwhistle og C.G. Ritchiethey skabte de derefter, på grundlag af PET, den første anvendelige polyesterfiber, Terylene, der kort efter
blev sat i industriel produktion af ICI, Imperial Chemical Industries.
Polyester blander sig godt med bomuld i vævningerne,
og blandingsvaren har, i industriel henseende, bedre
egenskaber, end den rene bomuldsvare. Til gengæld er
der nogle få gener ved polyesteren, som bomulden til
dels reducerer, blandt andet statisk elektricitet.
Polyesterens egenskaber
Polyesteren har gode egenskaber i vaskeriet, slidstyrken
er stor og varen tåler i store træk den samme behandling, som bomulden, uden, på samme måde som bomuld, at tage skade af blegningen.
39
4. Produktet
4. Produktet
Figur 35 Kemofibre
Cellulose
Regenererede
Celluloseester
Kemofibre
Syntetiske
Benzen
Viskose
Avisco, Danuflor, Durafil,
Evlan, Floxan, Spunset
Modal
Polysilk, Vincel, Avril
Cupro
Bemberg, Cuprasil
Acetat
Celanese, Dicel, Rhodia
Tri-acetat
Arnel, Starnel, Tricel
Polyamid
(Nylon)
Amilan, Antron, Cantrece,
Enkalon, Grilon, Perlon,
BRI-Nylon, Rilsan
Polyester
Dacron, Diolen, Tergal, Terital,
Terlenka, Terylene, Tetoron,
Trevira, Vestan
Polyacryl
Acrilan, Courtelle, Crylor,
Dolan, Dralon, Leacril, Orlon,
Tacryl
Polyclorid
Fibravyl, Movil, Teviron,
Thermovyl
Polypropolen
Meraklon, Hostalen
Elasthan
Dorlastan, Lycra, Spanzelle,
Stretch Ever, Vyrene
Metal
Glas
Grafit
Uorganiske
Polyestervarer optager praktisk talt ikke vand under
processerne. Tøjet afvandes derfor nemmere og hurtigere end den rene bomuldsvare, hvilket har betydning
for bl.a. slyngetid, tørretid og rullehastigheder. Polyestervarer og polyesterblandinger er billigere at producere i vaskeriet, og, af rent og skært økonomiske hensyn, vælges polyester derfor ofte, når vaskeriet har valgmuligheden.
res billigt i vaskerierne, end at det var smart, rart og
behageligt at bære.
Pilling
Design
Et problem ved blandingsvarer er, at polyester netop er
mere slidstærk end bomulden. Der sker dét, at bomulden gradvist slides bort og efterlader de stærkere
polyesterfibrene afdækkede. Polyesterens fiberender
samler sig så på overfladen af varen og danner små knuder, hvilket giver varen et nusset, slidt udseende.
Virkningen kaldes pilling.
Når væverierne designer (vælger model, konstruktion,
materialevalg, farve, mønster og konfektionering),
kombinerer de viden om, og forståelse af:
• konstruktion (tæthed og vægt),
• materialevalg (bomuld, polyester, blandinger),
• garner (open-end, ringspundne, filament, spun,
garnnummer, garntype),
• binding (lærred, satin),
• vævning (lærred, dobby, jaquard),
• efterbehandling (farvning, blegning o.a.),
• konfektionering (model, tilskæring, syning), og
• tolerancekrav.
Og endelig bruger væverierne kræfter på at kvalitetssikre, blandt andet ved hjælp testvask, eksterne tests (fx.
hos Teknologisk Institut), egne ISO-rutiner, egne controllere og tekstilskoling af deres kunder.
Snavstyper og fjernelse
4.2
af snavs
Vi har allerede set, at den primære funktion i vaskeriet
er at gøre tøjet klar til (gen-)brug, og at den vigtigste del
af denne funktion er at fjerne snavs, pletter, skadelige
bakterier og lugte. Vaskeprocesserne skal derfor, i første
omgang, tjene formålet:
At fjerne snavset fra tøjet, bære det bort i vaskeflotten
(ved suspension), hindre genudfældning, desinficere og, om
nødvendigt, fjerne mislugte.
Snavstyperne
Fedtstoffer
Fedtstofferne (levnedsmiddelfedt, smøremidler, hudfedt)
er vanduopløselige, men kan emulgeres, dvs. kan knuses til fine, små dråber, der bæres i flotten, hvis der tilsættes emulgatorer og befugtningsmidler under samtidig bearbejdning.
Faste partikler
Blandt faste partikler tæller krummer, kanyler, bækkener, blyanter, mønter, maddiker, cykler og barnevogne
i den kuriøse ende, men er oftest uopløselige partikler
som kulstof fra røg og sod, samt støv og gadesnavs.
De faste partikler kan ofte fjernes i forskyllene, men ikke
altid. Man siger, at der skal bruges lige så mange kræfter
på at fjerne de faste partikler fra tøjet, som der er brugt
på at bringe dem ind i tøjet. Arbejdstøj kan derfor være
særligt vanskeligt at få rent igen og kan kræve længere
bearbejdningstider i vaskemaskinerne og der behøver ikke at være noget bindemiddel involveret (som fx. æggehvidestof eller fedt). Partiklerne kan være arbejdet ind i
vævningerne, ind i garnerne og endda ind i fibrenes
porøse overflader. Partiklerne kan endda være bundet af
forskelle i fibrenes og partiklernes elektriske ladninger.
Farvende stoffer
Farvende stoffer stammer fra levnedsmidler, drikkevarer
eller ikke-farveægte tøj.
Snavs (smuds) inddeles almindeligvis i følgende typer:
Den trend er ved at ændre sig. Konkurrencen og industrialiseringen har ensartet produkterne, priserne og servicen i en grad, at design igen er ved at blive en konkurrenceparameter, som brugerne (vaskeriets kunder)
er lydhøre overfor.
•
•
•
•
•
vandopløselige stoffer,
fedtstoffer,
faste partikler,
farvende stoffer, og
ikke-vandopløselige stoffer.
Der er stor forskel på, hvor let eller vanskeligt farvende
stoffer lader sig fjerne. Rødbedesaft er kraftigt farvende,
men farven fikseres ikke på fibrene og kan let fjernes
igen. Rødvin, kosmetik, blæk, og overskudfarve indeholder farvestoffer, som er i stand til fiksere ægte på fibrene, og lader sig kun vanskeligt fjerne igen, på anden
måde end ved blegning.
Vandopløselige stoffer
4.1.3 Tekstildesign og -produktion
Væveriernes designstuer står overfor opgaven at skulle
forene brugernes behov for farver, snit og fibertyper,
med vaskeriernes behov for styrke, produktionsegnethed og ensartethed. Ikke nogen nem opgave.
Af hensyn til priskonkurrencen mellem vaskerierne,
måtte designerne, igennem de første årtiers automatisering af vaskeriprocesserne, tilgodese produktionerne
før brugerne. Det var vigtigere at tøjet kunne produce-
40
• brugers livsstil, hverdag og den rolle, tekstilet spiller i dets funktion hos bruger,
• tekstilets håndtering hos bruger og på vaskeriet,
• profilering (designets indflydelse på brugers profil),
• tekstilets indplacering i vaskeriets bestående sortiment,
• dets indflydelse på vaskeriets driftsforudsætninger,
og
• dets produktionsegnethed i væveriernes egne produktioner.
Vævning og efterbehandling
Fra designstuerne går snittene til væveriet, som først og
fremmest er interesseret i:
Ved blegningen ødelægges farvestoffet kemisk.
De vandopløselige stoffer kommer næsten udelukkende
fra det, mennesket indtager eller udskiller, dvs. sukkerarter, dekstrinagtige stoffer, frugtsyrer, salte og æggehvidestoffer m.fl., samt urin, sved, afføring og blod.
I princippet kan vandopløselige stoffer fjernes med
vand alene, forudsat de ikke har nået at tørre ind, hvorfor de som regel kan fjernes uden tilsætning af kemikalier eller hjælpestoffer. Man behøver altså ikke at vaske
i egentlig forstand, hvilket udnyttes i produktionerne
med stor økonomisk fordel. Der er således sunde økonomiske grunde til, og fordele forbundet med, at dele
vasken op i delprocesserne forvask og klarvask.
Har de vandopløselige stoffer fået lov til at tørre ind,
hvilket oftest er tilfældet, kan det undertiden være vanskeligt og kræve lang tid at opløse dem med vand alene - tid, man ikke har i de industrielle vaskerier.
De ikke-vandopløselige stoffer
De ikke-vandopløselige stoffer, såsom rust, kobber, zink,
neglelak m.fl., kan ikke fjernes i vasken, hverken med
lud, bleg eller bearbejdning. Denne type snavs kræver
en (ofte tidsrøvende) specialbehandling med opløsningsmidler, syrer eller andre særlige midler.
Pletter
Pletter fjernes i langt de fleste tilfælde i den almindelige
vask, men det sker dog, at hverken den almindelige
vask eller en evt. omvask fjerner enkelte, særligt genstridige pletter, og man må tage pletfjerningsmetoder i
brug. Det kan fx. være de sorte pletter af jordslåethed,
som forekommer, når tøjet ligger fugtigt (mørkt og
varmt) og indeholder mikroorganismer. Den sorte far-
41
4. Produktet
4. Produktet
ve (forårsaget af døde bakterier) opstår i bomuldsfibrenes porøsiteter og kan være vanskelige at fjerne.
Pletter kan stamme fra et utal af kilder, og pletaftagning
udføres som regel derfor kun af den mest rutinerede
vaskeassistent, da han samtidigt påtager sig et særligt
ansvar og løber en særlig risiko for tekstilskader.
Desinfektionsvirkning
Desinfektionsvirkning opnås først og fremmest ved hjælp
af temperaturen i vasken.
Der har været lavet mange forsøg for at måle desinfektionsvirkningen af vasken, og tidlige forsøg i Krefeld,
Tyskland, viste at der i vaskevandet fandtes følgende
mængder bakterier:
efter 1. forvask (v. 20° C): 200.000
efter 2. forvask (v. 38° C): 120.000
efter 3. forvask (v. 60° C):
1.000
efter klarvask (v. 85° C i 30 min.): 0
•
•
•
•
fluiditetsmålinger til test af vaskeprogrammernes funktion.
kemikalier,
vasketid,
mekaniske bearbejdning og
vasketemperatur.
Uden fx. indvirkningstid eller mekanisk bearbejdning,
opnås ingen eller kun ringe kemisk virkning. Omvendt,
ved længere indvirkningstid, kan kemikalietilsætningen forholdsmæssigt reduceres. Også temperaturen øver
indflydelse på vaskeprocessen. Som tommelfingerregel
gælder, at en stigning på 10-15°C fordobler kemikaliernes aktivitet.
Således står vaskens fire grundelementer i kompensatorisk forhold til hinanden, jvf. figur 36 Vaskens fire
grundelementer.
Tyske wfk-Cleaning Technology Research Institutes
prøvestykke wfk-PCMS55 indeholder 13 smudstyper,
schweiziske EMPA-Testmaterials prøvestykke EMPA102
indeholder 15 smudstyper, og Teknologisk Instituts engangsprøvestykke indeholder 10 smudstyper.
Et par begreber kræver grundigere forklaring.
Vaskeflotten
Vaskeflotten er blandingen af vand, aktive vaskestoffer
og hjælpestoffer - altså vaskevandet og alt det, der er
opløst heri.
bakterier pr. ml.,
bakterier pr. ml.,
bakterier pr. ml.,
bakterier pr. ml.
Visse af vaskeriets kemikalier har også indvirkning på
bakteriernes antal. Klor har, i sig selv, en kraftigt bakteriedræbende virkning. Selv ved lave temperaturer (2528° C) dræbes alle bakterier ved kort tids ophold i kloropløsning.
Kemi
Kemi
Temperatur
Bearbejdning
Vaskens sammensætning
Vasken består af fire elementer, som influerer kompensatorisk på vaskeresultatet:
42
Temperatur
Temperatur
Bearbejdning
Figur 36 Vaskens fire grundelementer
Figur 37 Eksempler på substitution
Kompensationen skal forstås sådan, at det er muligt at
reducere vasketiden, hvis man samtidigt fx. tilsætter
mere kemi. Eller man kan reducere den mekaniske bearbejdning, hvis man samtidigt øger vasketiden. I eksemplet i figur 37, kan tiden og den mekaniske
bearbejdning (i den venstre figur) reduceres, under forudsætning af, at kemidoseringen og temperaturen øges,
som i den højre.
Vaskemidlets primære effekt på vaskeresultatet er dets
vaskeevne, altså evnen til at:
Prøvestykker
Vasken må derfor først og fremmest bestå af grundige
forskyl og en fedtopløsende klarvask, eventuelt efterfulgt af blegning.
Kalk i vandet reagerer med sæberne i vaskeflotten og
danner kalksæbe. Kalksæben sætter sig i tøjet. Vask efter vask hobes den op og giver dels tøjet et kedeligt gråt
udseende, som undertiden tillige give tøjet en speciel
ikke-behagelig duft, og dels gør det tøjet hårdt og stift.
Tid
• fjerne smuds,
• fjerne pletter og
• dispergere snavs (suspensionsvirkning).
Som en af de allervigtigste processer i vaskeriet, er det
nødvendigt at have fuld kontrol med vasken. Branchen
har derfor udviklet standardiserede prøver (prøvestykker), som bruges til at vise vaskeprocessernes evne til at
fjerne snavs og pletter.
Prøvestykkerne er stykker af tøj, der er kunstigt og kontrolleret tilsmudset med repræsentative smudstyper.
Vasken kan derefter kontrolleres ved at sammenligne
prøvestykkerne før og efter vask, og branchens kemikere gør i stor udstrækning brug af prøvestykker og
Bearbejdning
Gråningen er tegn på en dårligt afstemt vask, eller på
dårlig vandbehandling, og bruges derfor ofte som måleparameter i vaskeriets kontrolprocedurer.
Er der først kommet belægninger af kalksæbe i tøjet kan
de være svære eller næsten umulige at fjerne igen.
Er det overhovedet snavset?
Dets sekundære effekter (bivirkningerne) er:
Snavs i tøjet
Snavset i de almindeligst forekommende sorteringer i
vaskerierne er blandinger af de første typer: vandopløselige stoffer, fedtstoffer og faste partikler.
Et sidste forhold, som skal nævnes, er kalksæbe (på
engelsk soap curd).
Tid
Hvilket i alle tilfælde er forholdsvis små mængder. I de
varme måneder af året kan tøj indeholde op til 20 mio.
bakterier pr. ml. i forskyl. (Kilde: Vaskerivask, Teknologisk Institut).
Ved 60° C begynder bakterierne langsomt at dø, hvilket
man bruger til lavpasteurisering af levnedsmidler (opvarmning i cirka en halv time). Opvarmes yderligere til
85-90° C, dræbes bakterierne allerede efter 5-10 minutter, undtaget nogle få, sjældent forekommende.
Kalksæbe
Tid
Kemi
Den ideelle temperatur for bakteriers formering er 2530° C. Lavere og højere temperaturer reducerer formeringen. Frysning dræber ikke bakterierne, men reducerer kun deres formeringshastighed. Det gør til gengæld
højere temperaturer.
Der er grænser for flottens bæreevne, hvorfor man risikerer genudfældning, hvis flottens suspensionsevne ikke står i forhold til smudsgraden af tøjet. Genudfældning giver gråning, som kan være et problem i vaskerier med dårligt afstemte flotter.
•
•
•
•
kemisk slitage,
gråning,
uorganiske belægninger (kalkudfældning), og
organiske belægninger (sæberester)
Suspensionsvirkning
Suspensionsvirkningen er flottens evne til at holde snavs
svævende, så det ikke genudfælder på tøjet. Vandet bærer lidt i sig selv, men suspensionen forbedres med hjælpestoffer som fx. CMC (CarboxyMetylCellulose) og
kompleksfosfater.
Men, når det er sagt, er det dog også et faktum, at meget af den vask, som sker i de industrielle vaskerier i
dag, ikke så meget går på at fjerne snavs, som på at
desinficere og glatte.
Et sæt sengetøj fra et konferencehotel, hvor gæsten kun
har ligget i sengen en enkelt nat, eller fra en dagfærge,
hvor gæsten måske endda kun har taget sig en lur
ovenpå sengetæppet, er i langt de fleste tilfælde slet ikke snavset. Vasken er afstemt herefter.
Kommer der derfor endelig et lagen med gadesnavs, læbestift og indtørret blod igennem vaskeriet, går det som
regel i omvask og kræver særbehandling.
43
5. Indretning og organisering
5
Indretning og
organisering
Du har nu kendskab til vaskeriets marked, markedets
behov, vaskeriets produkter, og dets konkurrencemæssige betingelser.
Du ved også, at det historiske udgangspunkt er, at alle
processerne i vaskeriet har været manuelle og at industrialiseringen har introduceret en lang række mekaniserede og halv- eller helautomatiserede løsninger på en
stor del af det manuelle arbejde.
I det følgende er fokus rettet mod de tekniske løsningers beskaffenhed, berettigelse, fordele og ulemper, snarere end den opgave, de løser (som blev gennemgået i
afsnit 3.4 Opgaverne i vaskeriet på side 25).
5.1
I det følgende gennemgås de mekaniske løsninger i den
rækkefølge, som tøjet møder dem på sin vej gennem
vaskeriet (overvejelser om kapacitetsdimensionering
gemmes til anden del af bogen).
5.1.1 Det primære lagersystem
Mekaniseringen af
arbejdsstederne
Vaskeriets layout og arbejdsstedernes fysiske indretning
tager som oftest et praktisk udgangspunkt i tøjets vej
igennem procestrinnene, startende med oplagring som
snavset, ukategoriseret tøj, efterfulgt af områder til indsortering, vask, afvanding, osv., med plads til lagring
imellem de forskellige arbejdssteder.
Vaskeriets layout
Vaskeriet har derfor ofte snavsettøjslager og indsortering i den ene ende af bygningen, udsortering i den anden, og alle de enkelte procestrin fordelt som perler på
snor ned gennem bygningen herimellem, som i den
skematiske oversigt over produktionsprocessen i figur
38 Produktionsprocessens trin.
Usorteret
snavset tøj
Indsortering
Sorteret
snavset tøj
Afvanding
Fortørring
Fuldtørring
Lagring
Lagring
Lagring
Presning
Foldning
Figur 39 Lagring af snavset, usorteret tøj i vogne på gulvet
• ved lagring i conveyorsystemer slipper man
for det tunge arbejde med at flytte vogne (sækkene løber selv på skinnesystemer i loftet) og tømme
sækkene (de ophænges i en strop i bunden
og tømmes nemt ved at åbne toppen af sækken).
Til gengæld påtvinger conveyorsystemet en forrang på valget af sække, så man er nødt til at tage
sækkene fra en ende af, fra hver bane. På små conveyorsystemer, kan forrangen dog, i et vist omfang, afhjælpes med et recirkuleringsloop.
Figur 40 Lagring af snavset, usorteret tøj i sække i loftet
5.1.2 Indsortering
Afvejning i portioner
Lagring
44
• ved lagring i vogne har man (normalt) friheden til
at vælge en vilkårlig vogn, hvilket giver adgang til
specifikke kunders tøj og specifikke tøjkategorier,
som kan være efterspurgt i produktionen eller udsorteringen. Til gengæld medfølger et tungt arbejde med at tømme vognene og sækkene (som vejer
10-30 kg. per styk),
De eneste dele af indsorteringsprocessen, det har været
muligt at mekanisere, er afvejningen (evt. optælling) og
portioneringen, med tælleramme og vejeceller.
Lagring
Udsortering
Der er et par væsentlige forskelle på de to lagringssystemer:
Identifikation af tekstiltype, tømning af lommer, åbning af tøjet, fjernelse af fremmedlegemer, mærkning
og (pre)sortering i skakte (se figur 41) eller vogne sker
stadigvæk næsten udelukkende manuelt, som vi så på
figur 15 på side 27.
Oprystning
Finishing
Forskellene
Vaskeriet vinder altså med hensyn til arbejdsbelastning,
men taber med hensyn til planlægningsfrihed, når det
vælger conveyorsystemet. Og omvendt ved valg af
vognløsningen.
Vask
Rulning
Når tøjet modtages i vaskeriet (før det er sorteret og kategoriseret), sker det i sække, bylter eller på vogne, der
enten lagres på gulvet (i vogne) eller hænges op i skinnesystemer (i sække) monteret i loftet (primary conveyor
system).
Figur 38 Produktionsprocessens trin
Afvejning af hver kategori i den mængde, som er nødvendig for at fylde maskinerne nedstrøms, kan ske på
flere måder, men det større, moderne vaskeri har place-
Figur 41 Sorteringsskakt
45
ret sorteringspersonalet på en platform, hvorunder vaskesækkene eller et transportbånd automatisk kan passere. Antallet af sorteringsskakte på platformen afhænger af, hvor mange kategorier, der normalt sorteres
samtidigt pr. kundetype (når der fx. sorteres hoteltøj eller sygehustøj). Tøjstykkerne dumpes igennem sorteringsskaktene, der kan indeholde en tælleramme, som
tæller hvor mange tøjstykker, der passerer igennem.
Når mængden i skakten er tilstrækkelig stor (målt i enten antal eller vægt), udløses enten skaktbunden og tøjet dumper ned på et transportbånd (som i figur 42), eller
conveyorsystemets pneumatiske låsearm udløses og sækken ruller ud på banerne i det eller de conveyorsystemer,
der lagrer det kategoriserede tøj (classified bag system).
Figur 46 Conveyorsystem med mange baner
Dataregistrering
Figur 42 Transportbånd under sorteringsskakte
Indsorteringen står også for registrering af alle nødvendige data for hver portion, som sendes ind i produktionen, dvs. kategori, mængde, evt. prioritet, evt. kundetilhørsforhold, procesrute og valg af placering i opmarchområdet, så al efterfølgende behandling kan ske
uden yderligere informationer.
Figur 45 En vaskesæks ophæng med ruller
planlægningen herude til at styre produktionstakten og
vaskeriets variable omkostninger.
Presortering
5.1.3 Transport og klassificeret lagersystem
Fordelen ved presortering, altså sortering forud for vasken, er, at det er muligt at kategorisere således at man
ved, hvad der vaskes, kan styre hvad der vaskes sammen,
og har mulighed for at fjerne evt. fremmedlegemer. Det
er også en fordel, at man har mulighed for at tilpasse
sækkefyldninger, hvis enkelte sække fra kunden er
under- eller overfyldte. Endelig er det en fordel, at man
sorterer tøjet, mens det er nogenlunde tørt og vejer lidt.
Figur 43 Dataregistrering i indsorteringen
Ulempen er, at man sorterer beskidt tøj, med de risici
for smitte, der følger heraf.
Transporten af det kategoriserede tøj bort fra sorteringsplatformen sker automatisk i det større, moderne vaskeri, i sække ophængt i conveyorsystemer under loftet.
at der træffes beslutning om batchrækkefølgerne allerede når sækkene hænges op, hvilket kan være mange
timer før de sendes ind i produktionen.
Der kan blødes op for forrangen ved at tilegne hele
baner til enkelte kategorier (fx. bane 1 til dynebetræk,
bane 2 til lagner, bane 3 til små frotté, osv.), men dedikerede baner begrænser til gengæld muligheden for at
udnytte hele conveyorsystemets kapacitet.
Af samme grund vil et system med mange korte baner,
se figur 46 - rent planlægningsmæssigt - være at foretrække, frem for et med få lange baner, for samme antal positioner, se figur 47.
I det mindre, ældre vaskeri sker transporten manuelt, i
vogne på gulvet.
Det kategoriserede tøj oplagres derefter i soil side systemer, enten på baner i loftet (i et conveyorsystem), eller
på vogne i opmarchbåse på gulvet foran vaskemaskinerne.
Håndværket i indsorteringen
Conveyorsystemer
Indsortering er en af de mere krævende funktioner i
vaskeriet. Der kræves et vist tekstilkundskab, ofte også
kendskab til vaskeriets kunder og deres leveringsforhold, og til valg af procesruter. Desuden mærker indsorteringen, som det første procestrin, presset, hvis der
mangler tøj inde i produktionen, eller hvis der kommer
store mængder snavsettøj hjem til vaskeriet.
Produktionsplanlægningen starter
i indsorteringen
Figur 44 En sæk i conveyorsystemet på vej bort fra indsorteringen
46
Da indsorteringen og vaskeassistenterne ofte står for
portionsprioritering, portionsrækkefølger og procesrutevalg, styrer de også indirekte bemandingen af arbejdsstederne - allokeringen. Produktionsplanlægningen sker
således i praksis allerede herude i indsorteringen, i kraft
af valget af sæk (batch) og procesrute. Kun de dygtigste
vaskerier har indset og drager nytte af dette, og bruger
Et conveyorsystem er et antal parallelle skinner monteret
under loftet således, at der er et svagt fald fra den ene
ende mod den anden (fx. fra sorteringsplatformen mod
droppunkterne foran vaskemaskinerne). Vaskesække i
størrelsen 25-150 kg er ophængt i en trolje (se figur 45)
med to eller flere hjul, og kan af sig selv (med tyngden)
rulle ned ad banerne.
Conveyorsystemet kræver kun energi i et begrænset omfang til de pneumatiske stop. Til gengæld tager det tid at
køre en sæk frem til drop, hvilket besværliggører vilkårlig udvælgelse af sække på banerne og recirkulation.
Conveyorsystemernes faste baner og positioner tvinger
vaskeriet til at vælge sækkene i bestemte rækkefølger,
fra en ende af på hver bane. Denne forrang er en kraftig begrænsning for planlægningen og stiller krav om,
Figur 47 Conveyorsystem med få baner
47
5.1.4 Vask
Fra opmarchområderne med de kategoriserede portioner udvælges én eller en serie portioner, som føres frem
til vaskemaskinernes fyldeåbninger, enten manuelt, se
figur 48, på transportbånd eller i conveyorsystemer, se
figur 49.
Fyldning af vaskemaskiner
Fyldningen af vaskemaskinerne i det større, moderne
vaskeri sker automatisk ved at vaskesækken føres ad conveyorbanerne eller transportbånd frem til droppunktet
over maskinens fyldeskakt, se figur 50 og figur 51.
Figur 48 En vaskeriassistent skubber en tøjvogn ind i vaskeriet
Tøjet i sækken falder (i den rette mængde) ned i maskinen, og hvis indsortering, oplagssystem og vaskemaskiner er bundet elektronisk sammen i net (Local Area
Network, LAN), vil alle de oplysninger, som er nødvendige for vasken, automatisk blive overført til vaskemaskinen, der herefter vælger det korrekte program.
Vasken begynder.
Bevægelse af flotten i forhold til tøjet kan ske ved hjælp
af følgende principper:
• tryk (fx. håndens gnubben, gniden og trykken),
• temperatur (fx. gruekedlens kogning),
• tyngde (fx. mekaniske løft af tøjet ud af badet,
badsænkning eller badstrøm),
• mekanisk strømning (fx. propellers bevægelse af
vandet), eller
• centrifugering (fx. tromlemaskinernes rotation),
- i kombination med at:
• tøjet bliver på stedet og badene skifter (alm. selvcentrifugerende maskiner), eller
• badene bliver på stedet og tøjet skifter (vaskerør).
Figur 51 Vaskemaskine fyldes automatisk
Mange forskellige tekniske løsninger har været prøvet
igennem tiderne, spændende fra gruekedlen over fx.
rotormaskiner, vaskestolsmaskiner og tromlemaskiner
til vaskerør (Continuous Batch Washers, CBW’er).
Mekanisk bearbejdning
Og selvom vasketiden har spillet større og større rolle,
er de mest udbredte maskiner i vaskerierne i dag stadig
de selvcentrifugerende tromlemaskiner, foruden de nyere vaskerør. Vi vil derfor se lidt nærmere på disse to
maskintyper.
En teknisk landvinding
Og vaskemaskinen er vel, dybest set, en af menneskehedens største tekniske landvindinger, på linie med
kloakeringen, komfuret, centralvarmeanlægget og bilen. Det er svært at forestille en teknisk løsning på et af
menneskets behov, som har haft større indflydelse på
samfundsudviklingen.
Vaskemaskinens berettigelse er så grundliggende, at vi
har svært ved at forestille os et liv uden - og driften af
et vaskeri ville have været radikalt dyrere uden.
Vaskeprocessens udvikling
Figur 49 Sække i et soil side conveyorsystem
Vaskeprocessens generelle udvikling kan vises principielt ved hjælp af vaskecirklerne, jvf. figur 52, idet lang
bearbejdningstid og høje temperaturer i den ældre vask
(til venstre) er erstattet af kemikalier i den moderne
vask (til højre).
Vaskemaskinens væsentligste bidrag, foruden at lægge
rum til tøjets møde med flotten, er den mekaniske bearbejdning.
Laboratorieundersøgelser har vist, at hvad en tromlemaskine vasker rent på ca. 20 minutter, bruger en vaskestolsmaskine ca. 10 minutter til og en rotormaskine ca.
3 minutter (en rotormaskine består af et kar med en hurtig roterende propelskive i bunden eller siden af karret).
At tromlemaskinen alligevel har været den mest udbredte må bero på, at den er driftsikker, nem at fremstille, billig i anskaffelse, at den har en tradition i vaskerierne (helt tilbage til 1840’erne) og, at vasketiden
historisk set ikke har haft nogen fremtrædende rolle i
vaskeriproduktionen før.
Flottebevægelse
Vasken tjener formålet at fjerne snavset fra tøjet, bære
det bort i vaskeflotten, hindre genudfældning, desinficere og, om nødvendigt fjerne mislugte. Vi ved også, at
vi skal være opmærksomme på de forbrug nedstrøms i
produktionen, som er afledt af vasken, og vi ved at vaskemaskinerne fjerner snavset fra tøjet ved at opbløde og
gennemskylle det med vaske- eller skyllevand. Netop
gennemskylningen er vigtig, for det er ikke tilstrækkeligt blot at opbløde.
Figur 50 Et vaskerør fyldes
48
Der kræves bevægelse af tøjet og vaskeflotten i forhold
til hinanden, for at kemien i flotten får adgang til snavset, og til at løfte snavset ud tøjet.
Den selvcentrifugerende tromlemaskine
Den selvcentrifugerende tromlemaskine laster mellem 5
og 450 kg., normalt fordelt i 1, 2, 3 eller 4 rum (omend
der er eksempler på maskiner med helt op til 16 rum).
Vaskerummets inddeling
Ruminddelingen (pocket split) tjener formålet at reducere størrelsen af de portioner, som skal håndteres,
hvorved den manuelle fyldning og tømning lettes. Til
gengæld betyder den, at portionernes vægte skal være
meget nøje afstemte (eller afbalanceres vha. balasttanke), da maskinerne ellers kommer i ubalance under centrifugeringen, hvilket kan have katastrofale konsekvenser.
Tid
Tid
Kemi
Kemi
Temperatur
Temperatur
Bearbejdning
Bearbejdning
Figur 52 Industrialiseringen af vaskeprocessen
49
Gennemgang eller Open end
Maskinerne fyldes manuelt forfra, eller automatisk
igennem tragte eller fylderør fra oven. Open pocketmaskiner (eller open end) fyldes og tømmes igennem
samme åbning, hvorimod gennemgangsmaskiner
tømmes på den modsatte side af fyldeåbningen, i stil
med fragtskibenes Roll On Roll Of-princip.
Gennemgangsmaskinerne muliggør en fysisk adskillelse af snavsettøjsbehandlingen (soil side) fra renttøjsbehandlingen (clean side), hvilket i visse tilfælde kan
være et myndighedskrav eller et krav fra særligt følsomme kunder (som fx. sygehuse, farmaceutiske produktioner og levnedsmiddelvirksomheder).
Der er naturligvis en begrænsning i genbrugsvandets
anvendelighed, afhængig af kemikalierester, temperaturer og farver (kategorier), men disse begrænsninger
kan indlægges i maskinernes styringer, således at vandstyringen og -tilledningen sker automatisk.
Nogle kategorier producerer meget genbrugsvand (fx.
lagner), hvor andre næsten ikke sender noget vand retur (fx. måtter), men næsten alle kategorier trækker fra
genbrugstankene. God vandøkonomi stiller derfor krav
om en planlægningsmæssig indsats, for at styre
kategorirækkefølgerne ind i vaskeriproduktionen på en
sådan måde, at tankene hele tiden holdes jævnt fyldte,
uden at løbe over.
Procestid
Figur 53 En open end, single pocket vaskemaskine
Automatisk tømning sker ved, at hele maskinen tippes
(tiltes), åbner sin tømmeluge og langsomt drejer tromlen rundt, se figur 56.
Vaskemaskinens principper
Den principielle funktion af den selvcentrifugerende
vaskemaskine er, at tøjet lægges ind i et rum afgrænset
af en glat, rustfri, perforeret og ribbeudstyret ståltromle,
som er omsluttet af en vandtæt kappe, der ender i et
kar i bunden af maskinen. Når tøjet vel er på plads,
fyldes karret med badene i den rækkefølge, som vasken
forløber, dvs. først forskyl, derefter klarvaske, afsluttet
med slutskyllene. Tøjet bliver på stedet, og badene skifter.
Dette princip er pladsbesparende (maskinerne kan holdes nede i størrelse), men fordrer, at badene tappes af
efter hver vasketrin.
Tiden, både den tid, som:
• tøjet er under behandling,
• venter på næste behandling,
• maskinerne venter på at komme i gang med behandlingerne, og
• bruger til forberedelse af behandlingerne,
Figur 56 En vaskemaskine tipper og tømmer automatisk
- har en endnu større indflydelse på vaskeriets økonomi, end forbrugene af vand, kemi og energi.
Udformningen af maskinerne, processerne og kemien
har derfor haft til formål først at reducere forbruget af
den dyre persontid, men derefter også at reducere proces- og køtid, også selvom det i nogle tilfælde har været
på bekostning af vaskekvaliteten og produktionens
fleksibilitet.
Indflydelse på kvalitet og medie- og tidsforbrug
Vandgenbrug
Figur 54 En open end, double pocket vaskemaskine
En god del af vaskeriernes økonomi ligger derfor i at lede vandet til opsamlingstanke og genbruge så meget
som muligt.
En lang række faktorer ved vasken og vaskemaskinen
har indflydelse på tids-, energi-, kemikalie- og vandforbrugene, og på vaskekvaliteten.
De vigtigste er:
Fornuften i dette ligger naturligvis i muligheden for at
reducere vandforbruget, men da vasken som regel er
doseret således, at der er et lille overskud af vaskeaktive
stoffer i flotten, når den drænes af, er der også mulighed for at reducere kemiforbruget en smule, ved at
genanvende flottens restvaskekraft i forskyllene. Klarvaskene har desuden vasketemperatur (hvad enten
den måtte være 40, 60 eller 85° C), som, når de genbruges, reducerer energiforbruget til opvarmning af badene (råvandet er normalt kun 8° C varmt). Der er derfor
megen fornuft i at opsamle afkastvandet i isolerede tanke, hvor det er muligt, og genbruge eller varmegenveksle spildevandet med friskvandet. Vaskerier med
ensartet, farvet tøj i store mængder kan tilmed
have økonomi i at have tanke til hver sin farve genbrugsvand.
Figur 55 En open end, triple pocket vaskemaskine
50
• tromlediameter (diameteren af den rustfrie indertromle, som tøjet ligger i, i mm.),
• perforeringsprocent (andelen af huller i tromlen
ift. tromlens overflade, i pct.),
• hulstørrelse (perforeringshullernes diameter, i
mm.),
• ribbehøjde (højden af de ribber i tromlen, som løfter tøjet op af flotten, i mm.),
• omdrejningshastighed (den hastighed, som tromlen drejer rundt med, i omdr./min.),
• reversering (ændring af tromlens omdrejningsretning),
• kappeafstand (afstanden mellem tromlen og det
kar, som indeholder flotten, i cm.),
• flotteforhold (flottemængden i forhold til tøjmængden, i kg. tøj/ltr. flotte),
• fyldeforhold (tøjmængden i forhold til tromlevolumen, i kg. tøj/liter tromlerumfang),
• vandkvalitet og -temperatur (vandets hårdhedsgrad, kemikalierester, farve, °C, osv.),
• vandstand (afstanden mellem tromlebund og flotteoverfladen, i cm.),
• antal forskyl og klarvaske (afbalanceringen af bade uden/med kemi og temperatur),
• dosering af kemikalier (over-/underdosering, aktivt klorindhold, doseringstidspunkt),
• badtemperaturer (temperaturen af forskyl, klarvaske og slutskyl, i °C),
• slutskyl (antallet af skyl til udskylning af flotten),
• vasketid (den tid, som tøjet tilbringer i vaskebadene, i min.),
• skylletid (varigheden af det enkelte skyl, i min.),
• programtid (tiden fra behandlingen i vaskemaskinen starter til den slutter, i min.),
• mellemcentrifugeringer (uddrivning af vand
mellem forskyl, vaske og slutskyl, antal),
• slutcentrifugeringstid (den tid, som tøjet centrifugerer ved højeste omdrejninger, i min.).
Nogle af disse faktorer har med maskinen, nogle med
programmeringen, og andre med doseringen af vandet
og kemikalierne at gøre, hvilket kræver, at dosering og
programmering afstemmes til den enkelte maskine.
Og dermed har jeg berørt de konkrete forhold, som
binder vaskens fire grundelementer sammen, som
de blev vist i figur 36 Vaskens fire grundelementer på side 42.
51
Figur 58 Et 13-kammer universalvaskerør - skematisk diagram
Figur 59 Et 13-kammer universalvaskerør
Nogle få værdieksempler
Blot som eksempel kan nævnes nogle af den lange række af erfarings- og normtal i branchen:
Figur 57 Tanke til oplagring af genbrugsvand
52
• tromleomdrejninger under vasken skal gerne bevirke en G-faktor på ca. 0,7 for at give gode løftehøjder,
• kappeafstande ligger normalt mellem 2 og 10 cm,
• perforeringsprocenter ligger normalt mellem 20
og 30%,
• ribbehøjden (Hr) bør beregnes i forhold til G-faktoren under vask. For en G-faktor på 0,7 er formlen: Hr = (tromlediameter / 25,4 - 15) x 6,35, målt
i mm.,
• flotteforhold ligger normalt mellem 1:3 og 1:5 kg.
tøj/liter vand i hvert forskyl/vask,
• fyldeforhold for rene bomuldsvarer ligger normalt
mellem 1:10 og 1:13 kg. tøj/liter tromlevolumen,
og 30% lavere for polyesterblandinger,
• en vasks samlede klarvasketid ligger normalt
mellem 10 og 30 min.,
• antal slutskyl er normalt 3 (restalkaliteten falder
meget lidt derefter),
• skylletiden er afhængig af, om det er første eller
senere skyl, men ligger normalt mellem 1 og 5 minutter (skylleeffekten går mod en kemisk ligevægt
i vandet),
• en vasks samlede programtid ligger normalt
mellem 25-60 min., osv.
Centrifugeringen bliver behandlet separat i næste afsnit.
Ved investering i en selvcentrifugerende vaskemaskine
er de forhold, der først og fremmest fokuseres på:
pris, mekanisk bearbejdning (dvs. ribber og faldhøjde),
vandforbrug, G-faktor, tromleophæng, styring, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
Vaskerøret
Vaskerøret laster mellem 25 og 100 kg. pr. portion, men
hvor den selvcentrifugerende maskine kun kan indeholde én kategori ad gangen (evt. delt i flere rum), så
kan vaskerøret indeholde et større antal kategorier.
53
Forskellen på vaskerør og vaskemaskiner
Den største forskel mellem den selvcentrifugerende maskine og vaskerøret er, at i vaskerøret forbliver badene i
princippet på stedet, og tøjet flytter sig fra bad til bad,
modsat den selvcentrifugerende maskine, hvor tøjet
bliver og badene skiftes.
Et vaskerør er således et antal bade sat sammen (et antal
kamre ved siden af hinanden), i én lang maskine - første forskyl i kammer 1, andet forskyl i kammer 2, første
klarvask i kammer 3, osv. - sluttende med det sidste skyl
i sidste kammer. Tøjet enten skubbes frem af (Archimedes-) spiralformede, perforerede kammervægge fra kammer til kammer (som sneglen i en kødhakkemaskine),
se figur 60 eller løftes af en hulskovl se figur 61.
skiner, at klarvaskene tager mere end 4 minutter - de
kan fx. tage 11 minutter. Hvis man ønsker, at første
klarvask skal tage (mindst) 11 minutter, bliver vasken
således nødt at fordele sig over 3 kamre, hver med en
takttid på 4 minutter (fx. kamrene 3, 4 og 5). Vasketiden bliver således for første klarvask 3 x 4 minutter, eller 12 minutter ialt. Resten af vasken og skyllene dimensioneres på samme måde, og røret bliver derfor måske 12 kamre langt (1 kammer til første forskyl, 1 til andet forskyl, 3 til første klarvask, 3 til anden klarvask, og
4 til skyl).
Hvert 4. minut kommer der dermed en portion ud af
røret, men programtiden for vasken af denne portion
har været 12 kamre gange 4 minutters takttid, i alt 48
minutter.
Vaskerør fås i størrelser fra 5 til 25 kamre.
Vaskerørets kapacitet
Takttid og programtid
Man kunne i stedet have valgt en takttid på 2 minutter.
Når første forskyl er overstået, fx. efter 4 minutter,
skubbes tøjet videre til andet forskyl. Efter yderligere 4
minutter skubbes tøjet videre til første klarvask. Den
samlede tid, som tøjet tilbringer i vaskerøret (programtiden) er således splittet op i deltider, takter.
Forskyllet ville så fordele sig over 2 kamre i stedet for 1,
og klarvasken ville fordele sig over 6 kamre i stedet for
3. Vaskerøret ville være dobbelt så langt, men ville stadig have de samme samlede forskylle-, vaskeog
slutskylletider. Med 24 kamre i stedet for 12, ville programtiden stadig være den samme (24 gange 2 minutter = 48 minutter), men takttiden ville have været 2 minutter. Hver 2. minut ville der derfor komme en portion ud, når først røret kørte, og dets kapacitet ville således (forudsat portionsstørrelserne er de samme i de to
rør) være dobbelt så stor.
Men da alle kamrene i vaskerøret er svejst sammen
til en lang, cylindrisk tromle (måske 20 meter lang), er
deltiderne i hvert kammer nødvendigvis de samme.
Hvis man ønsker, at tøjet skal have en behandlingstid i
første kammer på 4 minutter, så bliver behandlingstiden (takttiden) i alle kamre nødvendigvis 4 minutter.
Hvert 4. minut skubbes hvert kammers portion frem til
næste kammer - en ny portion fyldes samtidig i første
kammer, og en færdig portion skubbes ud af sidste
kammer.
Men vi har allerede set ved de selvcentrifugerende ma-
Hvis portionsstørrelsen er 50 kg., så er den samlede timekapacitet således = 60 min. / 2 min. x 50 kg. = 1.500
kg. tøj pr. time. Med programtider på 48 minutter (excl.
centrifugering) og portionsstørrelser på fx. 100 kg. vil der
sammenligningsvis skulle anskaffes (1500 kg. / 60 min.
x 48 min. / 100 kg. =) 12 selvcentrifugerende vaskema-
Figur 61 Et vaskerør, tegning af hulskovlprincip
skiner, for at modsvare et 24 kammers 50 kgs. vaskerør.
Men et 24 kammers vaskerør fylder mindre end 12
selvcentrifugerende vaskemaskiner, så pladsmæssigt har
vaskerørene et fortrin frem for vaskemaskinerne.
Vaskerøret er overskueligt
Vaskerøret er en pladsbesparende måde at skaffe sig stor
vaskekapacitet, og det er enklere og billigere at automatisere et system med ét fylde- og ét tømmepunkt, i
stedet for fx. 12. Takttiden giver desuden samme, faste
interval mellem fyldningerne, hvorimod 12 selvcentrifugerende vaskemaskiner arbejder asynkront, med den
følge, at et skiftende antal maskiner skal fyldes og tømmes på samme tid, hvilket let forårsager køtid og dermed tabt kapacitet.
Og så er vaskerørsløsninger elegante og overskuelige.
Langt mere overskuelige end de tilsvarende antal selvcentrifugerende vaskemaskiner.
Vaskerørets principper
De samme grundelementer gælder for vasken i vaskerøret, som i de selvcentrifugerende maskiner, dvs. en
kombination af mekanisk bearbejdning, tid, kemi og
temperatur. Desuden gælder mange af de forhold, som
nævntes under de selvcentrifugerende vaskemaskiner,
også for vaskerørene, fx. ribbeafstand, perforeringsprocent, hulstørrelse, flotteforhold, omend talstørrelserne er lidt anderledes.
Figur 60 Archimedesspiralen i et vaskerør
54
Fx. ligger fyldeforholdene for vaskerørene i størrelsesordenen fra 1:55 til 1:60 kg. tøj pr. liter tromlevolumen i første kammer (mod 1:10 til 1:13 i de selvcentrifugerende vaskemaskiner) og 1:30 til 1:36 i efterfølgende kamre, forårsaget af det forhold, at tromlen ikke
drejer helt rundt, som i de selvcentrifugerende vaskemaskiner. Flotteforholdene er nogenlunde de samme,
som i de selvcentrifugerende vaskemaskiner (dvs. i laget 1:4 kg. tøj pr. liter flotte).
Men der også forhold, som er unikke for vaskerøret,
bl.a. at tøjet skal flyttes mellem kamrene. Hvad enten
tøjet flyttes ved hjælp af spiralformede kammervægge
eller ved hjælp af hulskovl, så udløses begge funktioner
af en hel omdrejning af tromlen. Med mindre man ønsker tøjet flyttet et kammer frem, skal man derfor undgå at dreje tromlen en hel omgang. Vaskeaktionen kan
ikke ske ved fulde omdrejninger, som i de selvcentrifugerende maskiner, men må ske ved vugning af tromlen fra side til side, hvilket stiller lidt andre betingelser
for udformning af ripper m.m.
Den mekaniske bearbejdning i vaskerøret
Og under de forhold, er det sværere at skabe en G-faktor på 0,7. Tendensen har derfor været, at den mekaniske bearbejdning har været ringere i vaskerørene end
i de selvcentrifugerende maskiner, selvom vaskerørsfabrikanter har en tilbøjelighed til at benægte dette.
Vaskerør har derfor, historisk set, egnet sig bedst til de
kategorier, der er mindst snavsede, som fx. dynebetræk
og lagner, hvorimod fx. hvide kitler fra slagterier og fiskeindustrien har været svære at få rene i rørene.
1
2
3
4
5
Figur 62 Modstrømsprincippet i et vaskerør
55
derfor ikke regne med det fulde udbytte af rørets fordele med hensyn til vandforbrug, omend det stadig kan
måle sig med ældre vaskemaskiner.
1
2
3
4
5
6
7
Takttiden gælder alle portioner i røret
En tredie ulempe er, at takttiden gælder for hele røret.
Har man variationer i takttiderne (kategorier med forskellige vasketider), stiller det igen store krav til planlægningen af kategorirækkefølgerne på røret. Fylder
man fx. 10 portioner med takttidsbehov på 2 minutter
i et 12 kammers rør, og blot fylder en enkelt portion
med takttidsbehov på 4 minutter i, så stiger takttiden
for alle portionerne i røret. De foranliggende 10 portioner får således gradvist forlænget deres programtid, afhængig af deres placering i kamrene.
Dette forhold gælder naturligvis også ved venten. Går
et vaskerør på ventevaskning, fx. fordi alle tumblerne
er fulde, så venter alle portionerne i røret, ikke kun den
færdige portion, som er på vej ud af sidste kammer.
Processerne i alle vaskerørets kamre stopper.
Tank A
Figur 63 Universalvaskerøret - principtegning
Forrang
Kun når takten er bragt til ende, drejer tromlen en hel
omgang, og en ny takt kan begynde.
Vandgenbruget er indbygget
Forholdet, at tøjet skubbes igennem røret, fra kammer
til kammer, gør dog samtidig betingelserne for vaskerørets anvendelighed meget anderledes.
Som følge af skubbeprincippet (og de perforerede kammervægge), er det muligt at kippe rørets længdeakse en
smule, så der opstår et let fald inde i tromlen, og derved
kan man få vandet til at strømme imod tøjets bevægelsesretning, fra slutskyllezonen, over vaskezonen
til forskyllezonen, se figur 62.
Langsomt bevæger vandet sig igennem tøjet, igennem
zonerne, fra den ene ende til den anden. Effekten bliver, at jo længere ind i vaskerøret tøjet bevæger sig, jo
renere vand møder det. Modstrøms- eller gennemstrømningsrør kaldes de, og vandgenbruget er indbygget, omend der i nyere rør bruges pumper i stedet for
faldhøjde.
På det tidspunkt, hvor vandet når frem til første kammer, har det skyllet, klarvasket og forvasket tøj, i nævnte rækkefølge, og mere beskidt kan det dårligt blive. Når
det forlader maskinen er dets sidste funktion derfor kun
at skylle madrester og store partikler ud af tøjet, i første
kammer.
Vaskerørets ulemper - kategoriskift
En væsentlig ulempe er dog, at det er meget svært at
skifte kategori i vaskerøret, fordi vandet principielt
56
strømmer igennem zonerne, og dermed igennem portionerne. Hvis portionerne ikke er af samme kategori,
opstår der i røret risiko for, at badene får ødelæggende
indvirkning på tøjet i nedstrøms kamre, enten pga. badenes temperatur, indhold af kemikalier eller farve i
vandet. Det stiller krav til planlægningen af portionsrækkefølgerne.
En fjerde ulempe er, at røret påtvinger portionerne
forrang, da røret nødvendigvis sender dem ud i samme
rækkefølge, som de blev sendt ind i røret, hvilket
også stiller krav til en grundig forlods planlægning af
batchrækkefølger.
Afhængigheden af én maskine
Inkompatible kategorier (dvs. kategorier, der ikke må
følge hinanden i røret) kan adskilles med tomme kamre, således at vandet når at løbe af røret, inden næste
portion tøj møder det, eller badene kan tømmes ud
(badvekslinger), men det er dyrt i vand, og sætter dermed en af vaskerørenes store fordele over styr. Hvor et
moderne vaskerør kan vaske med ned til 5-6 liter friskvand pr. kg. tøj, vasker en ældre selvcentrifugerende
vaskemaskine med op til 25-30 liter.
Et ægte modstrømsrør kræver derfor en meget ensartet
produktion, og de første vaskerør producerede da også
kun én eller få kategorier, fx. udelukkende lagner.
Tømning af røret
En anden ulempe er, at hvis røret standses, så indeholder det tøj i alle kamrene. Portionen i første kammer har
kun nået et forskyl, portionen i andet kammer er endnu
ikke vasket, osv. Ønsker man at få tøjet ud, uden at have nyt at fylde i, sker det ved at køre kamrene tomme.
Men at køre røret tomt forbruger næsten samme vandmængde (pga. behov for smøring af gummipakninger),
som at køre med det helt fuldt, så det er dyrt at tømme
et rør. Med mindre man har et kapacitetsbehov, der fordrer en kontinuert produktion på vaskerøret, skal man
En femte ulempe er afhængigheden af en enkelt maskine, hvor man med alternativet med de mange selvcentrifugerende vaskemaskiner har større sikkerhed for
drift, da sandsynligheden for at alle maskinerne bryder
sammen samtidigt er forsvindende lille. Dén ulempe
har afholdt mange vaskerier fra at skifte fra den ene
teknik til den anden.
De hårde fordele
Uagtet ulemperne (som dog i en vis udstrækning kan
omgåes ved rettidig omhu og god planlægning), så
vinder vaskerørene stadig større udbredelse, og breder
sig fra de allerstørste, og mest specialiserede vaskerier,
ned i de mindre og mere alsidige, først og fremmest på
grund af deres meget lave vandforbrug og automatiseringen af det tunge fylde- og tømmearbejde. Rørene giver høj produktivitet og lave medieforbrug, og det tæller hårdt, når der skal investeres - jeg kommer senere i
bogen tilbage til hvorfor.
Universalrøret
En udvikling, der har skubbet i retning af større udbredelse af vaskerørene, er udviklingen af universalrøret.
Universalrøret har tætte kammeradskillelser, både inde
i tromlen, men også i yderkappen, således at badene ikke blandes mellem kamrene. Modstrømmen, når den
ønskes, opnås til ved hjælp af pumper. Når modstrømmen er mulig, pumpes mellem kamrene, hvorimod der
pumpes frisk- eller genbrugsvand ind, når modstrømmen skal brydes. Fordelene ved modstrømsrøret bibeholdes, samtidigt med, at den væsentligste ulempe (badenes indbyrdes indflydelse) er afhjulpet.
Men da alle portioner nødvendigvis skubbes ét kammer
frem ved hver fulde omdrejning af røret, så er centrifugering per definition udelukket. Afvanding kan derfor
ikke finde sted direkte i røret, men er flyttet udenfor,
hvad enten der anvendes centrifuger eller presser, som
det ses i næste afsnit.
Ved investering i et vaskerør er de forhold, der først og
fremmest fokuseres på: pris, mekanisk bearbejdning
(dvs. ribber og faldhøjder), takttider, vandforbrug, fleksibilitet, drev, styring, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
Tilstopning af røret
5.1.5 Afvanding
En sidste ulempe er, at røret kan stoppe til. Selvom det
kan synes skørt, så sker det altså fra tid til anden, at der
ved uheld fyldes portioner i, som er alt for store (fx. en
sæk fuld af foldede lagner, svarende til 100 kg., i stedet
for en sæk fuld af oprystede lagner, svarende til 30 kg.)
eller, at der fyldes 2 eller flere portioner i første kammer
samtidigt.
Når vasken afsluttes, er tøjet gennemblødt og skal afvandes, før det kan færdigbehandles.
Da første kammer er større end de følgende, så stopper
røret som regel kun til i de efterfølgende kamre, måske
kun midt inde i røret. Hvis man lider af klaustrofobi,
så er et 25 kgs. vaskerørs indre det rene mareridt. Og
det er sket mere end én gang, at mennesker er døde i
vaskerørene, enten fordi røret ved en fejl er blevet
tændt, eller fordi de kemiske opløsninger stjæler ilten
derinde.
Afvandingsprincipper
Afvandingen kan ske på 3 principielt forskellige måder:
• afdrypning og lufttørring (fx. på tørresnor eller i
tumbler),
• centrifugering (i vaskemaskine eller separat centrifuge), eller
• presning (i ét- eller totrinspresser),
- hver med deres omkostnings- og tidsforbrug og kvaliteter.
57
tøjet. Presserne har desuden den begrænsning, at tøjtyper, som vandet ikke, eller kun vanskeligt trænger,
igennem, risikerer at sprænge (som balloner) ved presning, som fx. måtter og barrierelagner, hvor vandet ofte fanges i lommer.
forhold til centrifugeringstiden flader ud). Centrifugeringer i vaskemaskiner varer normalt fra 4 til 10 minutter, hvilket ikke er tilstrækkelig hurtigt på taktvaskeanlæg. Specielle taktcentrifuger bruger kun 21/2 til 4 minutter. Alligevel kan det være nødvendigt at placere 2
centrifuger efter et vaskerør.
Restfugt
Ved investering i en centrifuge, er de forhold, der først
og fremmest fokuseres på: pris, cyklustid, G-faktor,
komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
Restfugten er et vigtigt nøgletal i vaskeriet, for det er
dels afgørende for efterbehandlingskvaliteten, men også for varigheden af efterbehandlingstrinnene. Vaskerifolk har derfor for vane at stikke hånden ned i tøjportionerne, når portionerne er på vej fra afvanding til tørring og efterbehandling, for at mærke fugten i tøjet.
Presning
Da vaskerør ikke har den samme naturlige, indbyggede
mulighed for centrifugering, har det været nærliggende
at overveje, om der kunne være andre, hurtigere måder
at drive vandet ud af tøjet på, end ved centrifugering.
Tyngdens eller centrifugeringens træk i vandet kan
erstattes af et mekanisk tryk, hvilket gøres i membranpresserne, der dermed er et alternativ til centrifugerne.
Og presserne er hurtigere.
Figur 64 En taktcentrifuge
Tiden er et afgørende element i det moderne, industrielle vaskeris drift, og den historiske tørring ved ophængning, som tager timer, er derfor ikke længere anvendt, andet end for enkelte, vanskelige stykker, som
fx. gardiner.
Membranpressen består af en kurv med perforeret bund
til at indeholde tøjet, en membran, som kan føje sig tæt
til tøjets ujævne overflade, og et hydraulisk tryksystem,
der kan trykke membranen ned mod tøjet.
Ud af pressen kommer en hård, presset tøjportion i
form som en stor lagkage (pressekage). Pressekagens
diameter har gennem tiderne været øget for at øge uddrivningshastigheden, men tørretumblernes fyldeåbninger udgør en naturlig begrænsning for, hvor store
diametre pressekagerne kan gives.
Centrifugering
Da den selvcentrifugerende vaskemaskine i forvejen har
en perforeret, akselmonteret tromle med omdrejningsmulighed, har det været naturligt at benytte sig af muligheden for at dimensionere maskinen til høje omdrejninger, så afvandingen har kunnet ske direkte i
vaskemaskinen.
Presning tager tid, og efterlader en restfugt i tøjet afhængig af pressetiden, men hvor centrifugeringen tog
21/2 til 4 minutter, så tager presningen kun 11/2 til 3 mi-
Ad denne vej kan der i dag skabes tyngdevirkning på
tøjet på helt op til 610 G, hvilket er en voldsom kraft,
og centrifugering er således en effektiv, men også en
forholdsvis skånsom måde at drive vandet ud af tøjet
på.
58
Figur 66 Pressekagen
nutter. Det har dog været vanskeligt, at nå helt ned på
de samme restfugte, som i de bedste centrifuger, men
den højere restfugt har været en acceptabel omkostning
for at få adgang til vaskerørenes fordele. Visse varer kan
dog ikke presses hurtigt, som fx. dyner, der risikerer at
briste eller sprænge, og arbejdstøj, der risikerer krøl,
hvorfor disse varers presning må ske i trin, med indlagte pauser imellem hvert trin.
Omvendt må tøjet ikke være for tørt, når det skal rulles,
presses eller finishes, af hensyn til glattekvaliteten, så risikoen for almindelig lufttørring mellem processerne
må ofte begrænses, enten ved at begrænse lagringstiden
mellem behandlingerne, eller ved at overdække tøjet
med plastik.
Der ligger derfor en del økonomiske overvejelser, foruden hensynene til kvalitet og arbejdsmiljø, forud for
valget af afvandingsmetode og centrifugeringstid,
respektive pressetid og -tryk.
Ved investering i en presse er de forhold, der først og
fremmest fokuseres på: pris, cyklustid, tryk (dvs. restfugt), hygiejne, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
På det seneste er der udviklet højtrykspresser med tryk
(på tøjet) på op til 51 bar, men uanset trykket og kageformen, så har presningen ikke de samme fysiske muligheder for at uddrive vand af tøjet, som centrifugering.
Totrinspresser
Presserne fås som et- og totrinspresser, hvor ettrinspressen fungerer som ovenfor beskrevet. Totrinspresserne er
i princippet blot 2 ettrinspresser monteret efter hinanden, der begge følger vaskerørets takt. I stedet for at hele pressetrinnet sker indenfor én takt, fordeles det i totrinspressen over 2 takter, et forpres og et hovedpres
(pre- og mainpress), men det ekstra, fordyrende pressetrin har udelukkende været brugt til at kompensere for
manglende tryk indenfor den givne takttid.
Restfugte efter centrifugering (målt som vægten af vandet i tøjet i forhold til tøjets tørvægt, i pct.) ligger normalt på mellem 40 og 60%. Forskellene er direkte
mærkbare på tøjet.
Centrifugering tager tid; dels tager det tid at komme op
og ned i omdrejninger, og dels tager det tid at uddrive
vandet af tøjet. Jo længere tid der centrifugeres, jo mere vand drives ud, indtil en vis grænse, som er afhængig af G-faktoren og tekstilet (kurven for restfugten i
Den fugt, som ikke uddrives mekanisk, må tørres ud, fx.
i tumblerne eller i rullerne. Ved længere centrifugering
eller højere pressetryk, kan tørretiden i efterbehandlingen således sættes ned, eller rullehastighederne sættes op.
Figur 65 En ettrinspresses kurv, membran og bund
Der er en tendens til, at problemer med krøl og folder
er større ved presning, end ved centrifugering. En anden bieffekt ved presning er, at knapper og andre faste
genstand i tøjet kan trykkes i stykker eller trykkes ud af
Figur 67 En totrinspresse
59
5.1.6 Transport mellem afvanding og tørring
Tumblertørringens principper
De selvcentrifugerende vaskemaskiner i det ældre vaskeri tømmes manuelt, ud i vogne, der manuelt køres
hen til opmarchområder foran tumblerne.
Tumblerne udnytter samme princip som lufttørring på
tøjsnor (på en varm dag), nemlig en strøm af varm, tør
luft, blot er luftstrømmen og -temperaturen øget kunstigt, for at nedbringe tørretiden.
I det moderne industrielle vaskeri tømmes presserne eller centrifugerne for enden af vaskerørene og vaskemaskinerne automatisk ud på en slæde (en shuttle), der kører portionen hen til første ledige tumbler, se figur 68.
Parring af portioner
I enkelte tilfælde er tumblerne dimensioneret, så de fordrer 2 portioner tøj fra vaskerøret (fx. et 35 kgs. vaskerør efterfulgt af et antal 70 kgs. tumblere). Denne parring af portioner kræver, at to på hinanden følgende
portioner har samme behov for tørretid og -temperatur,
og parring er dermed med til at vanskeliggøre planlægningen af batchrækkefølgerne på vaskerørene.
Shuttlen kan benyttes til en begrænset form for lagring
af portioner, ved fx. at holde 2 eller 3 portioner ad
gangen, og kan dermed være med til at udligne asynkron tumblergang og reducere eventuelle ventetider på
vaskerøret.
Og derimellem findes et større antal kombinationer af
selvcentrifugerende vaskemaskiner, vaskerør, centrifuger, presser, manuel transport og (semi-)automatisk
transport.
5.1.7 Tørring
Fra afvandingen går næsten alt tøj til tumblerne, enten
for egentlig fuldtørring eller fortørring, eller blot for oprystning (i enkelte tilfælde sendes uniformstøj direkte
til damptunnellerne, og måtter direkte til sammenlægning).
Opvarmningskilden er enten gas, damp eller olie, afhængig af de lokale økonomiske hensyn og adgangen
til forsyninger.
Tøjet tørrer ved at blive løftet op fra tumblerens perforerede tromlebund af en kraftig luftstrøm, og svæve i
tromlen, uden hverken at blive trykket op mod tromlevæggen eller falde ned på dens bund igen (se evt. figur
19 på side 29).
Fyldning af tumblere
Fyldningen af tumblerne i det moderne, industrielle
vaskeri sker automatisk, direkte fra afvandingsmaskinerne, og her er et lille trick:
Antallet tumblere er bestemt af forholdet mellem vaskeafsnittets kapacitet (gennemsnitlige takttid) og det
globale produktmix’ gennemsnitlige tørretid. Husk
den. Den er nem at regne med, og giver dig et godt mål
for kapacitetsdimensioneringen.
Figur 69 En tumblergade med gennemgangstumblere
De moderne tumbleres fortrin
Tørretider bestemmes af:
Moderne tumblere har fortrin, som fx.:
• den restfugt som findes i portionen når tørreprocessen påbegyndes,
• den restfugt, som ønskes i portionen, når tørreprocessen slutter, og
• tumblerens fordampningsevne.
Tumblerne fås i størrelser op til 250 kg., både som open
pocket og som gennemgangsmaskiner. Fyldeforholdene ligger i størrelsesordenen 1:25 til 1:30 kg. tøj pr. liter
tromlevolumen.
•
•
•
•
•
recirkulation af hele eller dele af afkastluften,
varmeveksling af afkastluft med friskluft,
automatisk restfugtmåling,
automatisk fnugfiltertømning, og
automatisk fyldning og tømning,
- men ellers er princippet for tumblertørring forblevet
uændret igennem de sidste 5-6 årtier.
Afkøling bruges også til at reducere risikoen for selvantænding efter portionen er tømt ud af tumbleren (fx.
gummimåtter).
Fnugfiltre
Brandfare
Fnugfiltrene spiller en særlig rolle, da den konstante
luftgennemstrømning af tøjet i tumbleren fører alle løse fibre med sig ud af tøjet. Disse fibre fanges i filtre, på
samme måde som i husholdningsmaskinerne, og jo
mere fnug, der fanges i filtrene, jo sværere er det at trykke luften igennem tumbleren. Jo mere falder luftgennemstrømningen.
Som noget særligt for tørretumblerne, er der brandfare
forbundet med processerne. Ikke så få gange er tøj antændt i tumblerne på grund af overophedning. Med
indblæsningstemperaturer på op til 140-160° C løbes
en stadig risiko for brand, som har fået visse fabrikanter til at indbygge brandovervågning i tumblerne, og
automatiske slukningssystemer.
Moderne maskiner måler derfor trykdifferencen over
filteret. Stiger differencen over et vist acceptniveau, giver tumbleren enten signal til tømning, eller sørger selv
for filtertømning (fx. ved at ryste filtrene).
Tørretider
Kemofibre i tumblerne
Figur 68 Shuttle mellem vaskemaskine og tumblere
60
ringens forløb, temperaturer og afkøling, da nogle af kemofibrene har lave brændpunkter, eller får vedvarende
krøl og fold over en vis temperatur. Visse kemofibervarer er kendetegnet ved et termoelastisk punkt (67° C),
hvorover fibrene får blivende formforandringer, i form
af krøl og folder. For disse varer er det derfor nødvendigt at køle langsomt ned i tumblerne, forbi det termoelastiske punkt (max. 2° C pr. minut).
Kemofibre i varen kan stille særlige betingelser for tør-
Tørretider for fortørring ligger i laget 2-8 minutter,
hvorimod fuldtørring tager mellem 10-30 minutter.
Oprystningen i tumblere tager normalt kun 1-2 minutter og tjener som eneste formål at åbne eller slå presseog centrifugekager i stykker, således at det er muligt at
komme til de enkelte tøjstykker.
61
Faktisk er pressekagerne så hårde, at der lyder veritable
brag fra tumblerne og disse kan rokke på deres fundamenter, når kagen løftes og falder ned i tromlebunden
igen - indtil kagen er slået i stykker, og de enkelte tøjstykker bevæger sig frit.
I det moderne vaskeri er en stor del af oplagringen inde
i produktionen flyttet op i loftet, dels for at skabe plads
mellem og foran arbejdsstederne, men også for at lette
arbejdet med transport og udtømning.
Forrang er en ulempe
Når tørringen er gennemført, tømmes tumblerne under
omdrejning, enten ved at tøjet blæses ud, ved at maskinen kipper og tøjet falder ud, eller ved at tøjet skubbes ud af skråtstillede ribber.
Ved investering i en tumbler er de forhold, der først og
fremmest fokuseres på: pris, opvarmningsmedie, fordampningsevne, støj, drev, restfugtighedsmåling, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
5.1.8 Transport i efterbehandlingen
Fra tumblerne går tøjportionerne flere veje, afhængig af
deres efterbehandling. Og der kan være flere løsninger
på transportbehovet, afhængigt af mængderne, som
passerer ned ad de forskellige efterbehandlingsgader. De
fleste transportveje munder dog ud i et mindre areal til
oplagring af portioner (en buffer), enten i opmarchbåse
på gulvet, eller i lagerbaner i loftet.
En ulempe ved conveyorsystemerne er, at de påtvinger
batchrækkefølgerne forrang (precedence constraints), der
har til følge, at når der én gang er truffet beslutning om
rækkefølgen af portioner (og dermed af kategorier), så
kan denne beslutning ikke gøres om. En del af fleksibiliteten tabes således.
Dermed er planlægningen gjort vanskeligere og tvinger planlæggerne til at skulle overskue konsekvenserne
af deres valg lang tid i forvejen. Indsorteringen skal følgeligt være i stand til at overskue de konsekvenser, som
sorteringsrækkefølgen vil få inde i produktionen og dermed også i udsorteringen, flere timer i forvejen.
Men kan de det?
Det er et principielt spørgsmål, som er værd at overveje,
for dets konsekvenser er store.
Lagre afhjælper tekniske begrænsninger
Figur 70 Vogne med tøj foran rullegaden
Bufferne og bufferkontrol er strengt vigtige i styringen
af produktionen, og i anden del af bogen kommer jeg
nærmere ind på bufferne og deres betydning.
I det ældre, mindre vaskeri tømmer tumblerne tøjet ud
i vogne, der manuelt skubbes videre i produktionen, og
placeres i opmarchbåsene foran hver arbejdsstation.
I det moderne, større vaskeri tømmer tumblerne ud på
et transportbånd, der fører portionerne til conveyorsække i et sækkehejs således, at tøjet herfra transporteres videre i sække under loftet, til drop foran de enkelte
arbejdsstationer i efterbehandlingen. Over hver arbejdsstation vil der således være en mindre sækkebuffer.
Svaret er oftest nej.
Hvis produktionsfolkene ikke kan overskue konsekvenserne af deres egen planlægning, så må vaskeriet
enten leve med de beslutninger, som nu engang træffes, eller også må det sørge for at afbøde de uheldige
konsekvenser. En effektiv måde at gøre dette på, er ved
at opbygge lagre, altså sørge for, at der så meget ekstra
tøj både hos kunderne, på færdigvarelagrene og inde i
produktionen, at skæve beslutninger ikke får de store
konsekvenser med hensyn til leveringssikkerheden og
kapacitetsudnyttelser.
Oceaner af tøj
5.1.9 Portionsoplagring på ren side
Lagringen af det tøj, som er undervejs i produktionen,
enten mellem arbejdsstationer eller i en proces på en
arbejdsstation, kaldes varer-i-arbejde (eller Work In Progress) og betegnes ofte med den engelske forkortelse
WIP.
Der lagres varer-i-arbejde i buffere foran eller bagved
mange af arbejdsstederne i vaskeriets produktion.
Buffere
Figur 71 Conveyorsække i loftet foran frottéfoldere
62
Bufferne er enten placeret på gulvet, i vogne af mange
forskellige udformninger, størrelser og materialer, i sækkeconveyorsystemer eller bøjlesystemer i loftet (Cleanwork Systems).
Og det er rent faktisk dét, som er sket i takt med industrialiseringen. Der er oceaner af tøj i vaskerierne. Overalt.
Med tøjet afbøder vaskeriet konsekvenserne af dårlig eller manglende planlægning. Men med meget store
mængder tøj, mister man fornemmelsen for den værdi, tøjet repræsenterer, både i produktionen og hos
kunderne. Kun de færreste vaskerier ved helt nøjagtigt,
hvor meget tøj de har, ligesom kun meget få kunder
ved hvor meget de har.
Faktureringssystemerne er baseret på, hvor meget der
leveres ud til kunden, men kun de færreste tager notits
af, hvor meget der leveres tilbage til vaskeriet igen.
63
Styklagringen sker ved, at to spidshjørner af det enkelte
tøjstykke (typisk lagner, dynebetræk eller duge) stikkes
i hver sin klemme, som føres ad conveyorskinner op
under loftet, der lader stykkerne hænge ned i deres fulde længde. Når rullegaden kører, afleverer klemmerne
automatisk tøjstykkets hjørner til ilæggeren, der breder
stykket ud og lægger det i rullen.
En artikel i Laundry & Cleaning News, maj 1998, af
Richard Merli, fokuserede interessen på tøjet med ordene:
„One of the most serious sources of financial draining for
commercial laundries and linen rental companies is the loss
of linen and textiles, estimated to be running at
1.000.000.000 US$ per year, in the US alone“.
Behovet for indgriben af menneskehånd er dermed reduceret betragteligt, forudsat naturligvis at man tidligere har brugt manuel oprystning eller postsortering.
Det er tab på cirka 8 milliarder DKK om året, alene i
USA.!
Ulempen er, at bufferen skal tømmes forholdsvis hurtigt, da tøjstykkerne hurtigere lufttørrer når de hænger
udbredt på denne måde (hvilket forringer kvaliteten af
rulningen).
Disse tab skal ikke tilskrives conveyorsystemer (der kun
er en brik i industrialiseringsprocessen), men industrialiseringsprocessen i sig selv, der har gjort vaskeriproduktionerne og deres varestrømme mere og mere
uoverskuelige.
5.1.12 Ilægning, rulning og foldning
Men vi kan bruge tallet (som kun repræsenterer tabet
på tøjet og ikke de øvrige tab i produktionerne, som
følge af dårlig planlægning) til at kvantificere planlægningens betydning for vaskeriernes økonomiske resultater, og tage dette hensyn i betragtning, når vi investerer i produktionsudstyr, i tøjlagre, når vi designer maskiner og når vi indhenter tilbud på anlæg.
Glatningen af tøjet i det industrielle vaskeri er automatiseret i en grad, så det nu er muligt at stryge flere tusinde tøjstykker i timen, med kun 2-4 personer foran
rullen og en enkelt bag. Men disse høje produktionshastigheder har samtidigt fordret, at både ilægningen
af tøjstykkerne i den ene ende af rullen, og fratagningen og foldningen af stykkerne i den anden ende, tillige
har måttet automatiseres.
I anden del af bogen vises, hvordan man konkret kan
bruge denne viden i tilrettelæggelsen af produktionen
og i valget af produktionsudstyr.
5.1.10 Separation og oprystning
For at udnytte rullegaderne og tunnelfinisherne fuldt
ud, når de kører, således at der ikke sker energitab og kapacitetstab ved for store mellemrum mellem tøjstykkerne, eller ved direkte stilstand, så kræves ofte en form
for forberedelse af tøjportionerne.
I de ældre og mindre vaskerier sker forberedelsen ved
håndkraft på den måde, at portionerne i tøjvognene
skilles ad tøjstykke for tøjstykke, og hvert tøjstykke lægges håndteringsvenligt på borde eller i elevationsvogne.
Man kalder det oprystning, fordi de lange tøjstykker
(som fx. lagner og duge) mange gange er snoet sammen
og må rystes for at blive skilt ad.
Figur 72 En separator i arbejde
Vel inde i rullen sørger en stigende periferihastighed fra
første til sidste valse for, at tøjet er strukket ud under hele rulningen.
Og her i rullen spiller balancen i vævningen en rolle,
dels for at opnå en jævn tørring og dels fordi kantsømmene kan drille, og enten vippe op eller ned og lave
kantkrøller på i øvrigt pæne duge.
Tøjet lægges i, så det kører ind i rullen enten på spids
eller kant, dvs. enten to lagner ved siden af hinanden
ad gangen, med den korteste kant forrest (på spids), eller ét lagen på tværs (på kant) således, at lagenets lange
side vender frem mod kørselsretningen. Om vaskeriet
vælger den ene eller den anden måde at lægge tøjet i
på, afhænger dels af ønsket om at udnytte rullen i sin
fulde bredde, og dels af folderens muligheder for at
modtage og folde tøjet.
Ruller
I rullerne trækkes det fugtige tøj (restfugte på ca. 4050%) hen over glatte stålflader så hede (150-180° C), at
fordampningen sker på ganske få sekunder og efterlader
tøjet glat i en kvalitet, der er vanskelig, grænsende til
umulig at opnå ved håndstrygning (bortset fra evt. bændelmærker). Jo hurtigere fordampning, jo bedre finish.
Rullens behandlende funktion varetages i princippet af:
Figur 74 Stykoplagret tøj foran rullegaden
Ilæggere
For at ilægningen skal kunne præstere samme høje proceshastighed, som rullen, er antallet af ilæggerstationer
igennem tiderne udbygget, og det har i de sidste par årtier været muligt at sætte op til 4 operatører direkte på
ilæggeren. Indsættes desuden stykoplagring foran
ilæggeren, så er der mulighed for at arbejde et lager op,
som reducerer indflydelsen fra operatørernes arbejdshastighed på rullehastigheden, og for at sætte et valgfrit antal ilæggerstationer op.
5.1.11 Stykoplagring på ren side
64
Der findes også ilæggere uden klemmer.
Rullens principielle opbygning
re skal stikkes ind i ilæggerklemmer på rullegaden, så
ville det være rationelt at aflevere det oprystede tøjstykke på en sådan måde, at det kunne fødes automatisk ind i ilæggeren. Stykoplagring løser denne opgave.
Samtidig giver stykoplagringen mulighed for at lagre et
stort antal stykker, og sikre en kontinuerlig drift, når
først rullegaden startes.
I de større og mere moderne vaskerier har man automatiseret oprystningen, og indskudt separatorer mellem tumblerne og bufferne, se figur 72. Separatorerne
gør det, som menneskehånden ville have gjort, nemlig
stikker hånden ned i tøjportionen og griber fat om det
første og bedste stykke den møder, løfter det ud af bunken og dropper det fx. på et transportbånd, der føder
efterbehandlingsmaskinerne.
Har man allerede fat i det enkelte tøjstykke under oprystningen, og ved man, at hvert enkelt tøjstykke sene-
samtidig sørger børster for, at tøjet fortsat er strukket både på langs og tværs under dets passage ind i rullen.
Figur 73 Tøj i klemmerne på et railsystem foran rullegaden
Ilæggerne fungerer principielt på den måde, at de breder tøjstykket stramt ud ved at sprede ilæggerklemmerne fra hinanden (fordrer, at tøjet kan klare trækket), og
• en ilægningsflade (bord),
• hede stålflader (mulder og broer) til opvarmning
af tøjet,
• filtbelagte, perforerede valser til at øve tryk mod
stålfladerne, til at suge fugten bort, og til at trække tøjet frem,
• bændler eller snore til at trække tøjet af valserne
og bringe det over broerne, og
• en fratagningsflade (næb).
Processen
Tøjet varmes kraftigt op af de hede muldeskåle under
valserne, og dampen suges ud igennem de perforerede
valser, der trykker tøjet ned mod det hede muldestål og
fører det fremad.
Jo højere tryk, jo hedere stål og jo større hedeflade, jo
kraftigere fordampning opnås. Og jo kraftigere fordampning, jo kortere procestid og jo flottere finish.
Men temperaturen har en naturlig begrænsning, da
65
Figur 75 Rullevalserne, muldeskålene og broen i tværsnit
tøjet kan svide eller brænde, hvis heden bliver for stor,
og trykket belaster maskinens konstruktion, så hedefladearealet har været dén parameter, som har haft størst
betydning for fordampningsevnen, og derfor også haft
størst fokus fra konstruktørernes side.
Med hensyn til temperaturer, så har undersøgelser vist,
at et normalt kittelstof med en restfugt på 45% kan tørres på 10 sekunder ved 160° C, mens tiden kan reduceres til 7 sekunder ved 180° C, og videreudviklingen af
rullerne har derfor fokuseret på at forbedre funktionen
(større hedeflade, mere varme og større tryk) igennem
de sidste årtier, snarere end at revidere den.
Rullestørrelser
Rullerne fås damp- eller olieopvarmede, med valsebredder fra 2100 til 5000 mm., valsediametre fra 210 til
2000 mm. og antal valser fra 1 til 5 (fx. 3 x 2100 x 800
mm. eller 2 x 2100 x 1200 mm.).
Proceshastigheder måles som det antal meter, et målebånd ville blive trukket ud på 1 minut, hvis det blev
stukket ind under en af valserne under drift, fx. 28
m./min. Med en fordampningsevne på fx. 500 liter i timen og en restfugt i tøjet på fx. 50%, vil det således være teoretisk muligt at køre 1.000 kg. fugtigt tøj igennem
rullen pr. time. Var restfugten i tøjet (efter centrifugering og tumbling) derimod kun 40%, ville produktiviteten på rullen principielt kunne hæves til 1.250 kg. tøj,
hvilket understreger sammenhængene mellem processerne i vaskeriet.
Udover at tøjet glattes, ved at det trykkes ned mod hedefladerne under valserne, så strækkes det også i kraft
af stigende valsehastighed fra første og til sidste valse,
hvilket i en vis udstrækning neutraliserer evt. krympning i rulleretningen.
Afstanden mellem tøjstykkerne i rullen
Forhold, der spiller ind på produktiviteten (udover fordampningsevnen), er afstanden mellem tøjstykkerne i
rullen, både på tværs og på langs, og tøjtykkelsen - forudsat at ilægnings- og foldekapaciteterne er afstemt til
rullehastigheden.
Figur 77 En rulle med småt tøj ilagt i 4 baner
Jo hurtigere rullen kører, jo hurtigere skal der lægges i,
for at udnytte hedefladerne. I den forstand, at reel
rulning kun varetages i takt med ilægningen, er rulleproduktiviteten således variabel, afhængig af antal ilæggeroperatører og deres ilægningshastighed.
Leverandørerne kan derfor meget vel fremstille ruller
med produktiviteter på 1.100 stk. lagner pr. time, men
hvis der ikke lægges 1.100 lagner i rullen, eller tages
1.100 lagner fra efter rulningen, så gavner den høje rulleproduktivitet ikke stort - og er blot skønne, spildte
kræfter.
Vi må altså kende vaskeriets produktion og dets flaskehalse indgående, for at udnytte dets potentiale fuldt ud.
Og det letter ikke nødvendigvis planlægningsprocessen, at vaskeriets planlæggere, med deres beslutninger
afgør, hvor flaskehalsen skal findes, og dermed risikerer
at flytte dem rundt i løbet af dagen.
Storttøjsruller og småttøjsruller
Rullerne kan enten være specialiseret til store tøjstykker, som lagner, dynebetræk og duge, eller til små stykker, som pudevår, viskestykker, forstykker og servietter.
Man kalder de to typer for storttøjsruller og småttøjsruller. I virkeligheden er det ilæggeren og folderen, som
afgør hvilke typer tøj, der kan håndteres på rullen, for
det er ilæggeren og folderen der bestemmer, om der
skal lægges et stort stykke tøj i, der fylder hele rullens
bredde ud, eller om der skal lægges fire små stykker ved
siden af hinanden.
Der findes også kombinations-ilæggere og -foldere,
hvor det er muligt at skifte mellem stort og småt tøj, eller køre forskellige størrelser ved siden af hinanden
(splitruller).
Og for lige at gøre terminologien færdig: alt tøj, som køres på ruller, kaldes fladtøj, i modsætning til tørretøj og
uniformstøj.
I anden del af bogen gennemgår jeg forskellen mellem
ægte og uægte flaskehalse, og hvad deres betydning er
for produktionen og vaskeriets økonomi.
Figur 76 En rulle med stort tøj ilagt på kant
66
Figur 78 Rullegaden med ilægger, scanner og folder
67
By-pass
Figur 79 Principtegning af et dobbelt halvfold
Foldere
Du ved allerede, at det er nødvendigt at folde tøjstykkerne, så de er nemmere at transportere og lagre. For
rulletøjets vedkommende sker langt det meste af denne foldning som en proces integreret i rulningen, udført af en foldemaskine integreret i rullen. Rullegaden
består således af en ilægger, en rulle og en folder, men
når man som lægmand præsenteres for rullegaden, kan
man vanskeligt skelne de tre maskiner fra hinanden.
Et halvfold
Folderens sidste løsning er et såkaldt by-pass, der blot
sender tøjet igennem ufoldet.
To halvfold, spids nede
har været ind på tidligere i bogen (se evt. afsnit 2.2 Vaskeriets økonomiske virkelighed og processer).
Foldeønsker er kulturbetingede
Udover praktiske og økonomiske hensyn, så har kultur
og vaner også indflydelse på foldeønskerne.
I Skandinavien har M-foldet fundet udbredelse først og
fremmest til duge, men også i en vis udstrækning til
lagner. I Skandinavien spiser man ikke så ofte på restaurant, og når det sker, er det som regel for at fejre i
større antal. I de skandinaviske restauranter er bordene
derfor store (4, 6 og 8 personer), og dugene er lange.
I middelhavslandene spiser man oftere ude og mødes
oftere to og to, hvorfor dugene hér hyppigst er kvadratiske med en kantlængde på kun 1,0 til 1,2 meter. De er
nemmere at håndtere. I de latinske lande er det franske
fold derfor mere udbredt (deler først dugen i trediedele
på den ene led, og halverer den derefter på den anden
led).
Optisk scanning
Tre halvfold
Foldningen, trin for trin
Et lagens foldning kan fx. se således ud:
Fransk fold, spids nede
• et første langsgående midterfold, der halverer
bredden (længdefold),
• et andet langsgående midterfold, der halverer den
nye bredde,
• et første tværgående midterfold, der halverer
længden (tværfold),
• et andet tværgående midterfold, der halverer den
nye længde,
• evt. et tredie tværgående midterfold, der halverer
den nye længde,
Når tøjet foldes ud igen
Foldeløsninger sigter udelukkende på at løse lager- og
transportproblemet. Eneste undtagelse er det berømmede M-fold (harmonikafold), der også sigter på at lette udfoldningen af tøjet. Synd. Alt foldet tøj skal på et
eller andet tidspunkt foldes ud, før det kan anvendes,
så alle fold burde tage dette hensyn.
Folderens principielle funktion
Foldernes principielle funktion er at skabe en æg, et læg
eller en kant, hvorom tøjstykket kan foldes, således at
dets størrelse reduceres ved hvert fold. Foldekanterne
skabes enten ved at folde tøjet om knive eller smalle
valser, eller ved at danne en åbning mellem to valser,
og med luftstød tvinge kanten frem.
Folderen skal kunne modtage alle de typer tøj, som man
kunne finde på at rulle, hvad enten der rulles 1-banet,
2-banet eller 4-banet. Om ikke andet så skal den i hvert
fald tillade, at tøjet passerer igennem, uden at blive foldet. Der findes endog rullegader, som kombinerer banerne således, at der rulles småttøj i hver af de 2 baner i
den ene side af rullen, og større tøj henover de 2 baner i
den anden side (splitruller). Planlægningsmæssigt tager
splitrullen en krig at synkronisere med de øvrige arbejdssteder, oftest kører de tomkørsel i den ene eller anden side, og der er næsten altid til køer foran rullen.
M-foldet tøj skal ikke åbnes i længderetningen, før man
dækker bordet eller reder sengen. Man griber i den
øverste længdekant af tøjet og åbner det samtidigt med,
at man kaster det ud over bordet eller sengen. I
sammenligning med andre foldemuligheder, tillader
M-foldet således en hurtigere ibrugtagning. Med stigende antal, som når fx. 200 senge skal redes, får dette
stigende betydning.
Med hjælp fra en dygtig maskinleverandør kan vaskeriet således reducere vaskerikundens omkostninger ved
at tage hensyn til vilkårene for hendes arbejde - som vi
I rullerne er det også ofte første og eneste gang under
produktionsprocessen, at tøjet er bredt ud i sin fulde
størrelse. Ingen andre steder har man samme mulighed
for at inspicere (flad)tøjets og behandlingens kvaliteter
(for huller, pletter, misfarvninger, gulning o.l.).
Det har tidligere påhvilet operatørerne, altså det personale, som lægger tøjet i rullen, at inspicere, men indenfor de seneste år er også dette arbejde blevet automatiseret (ved hjælp af optisk inspektion), så operatørerne
kan koncentrere sig om blot at lægge tøjet i.
To halvfold, spids oppe
Foldet kaldes et dobbelt halvfold (eller to halvfold), se
figur 79, og er meget udbredt i mellem- og sydeuropa,
mere fordi det præsenterer en pæn tøjstak i linnedrummet, end en pæn sengeredning.
Fransk fold, spids oppe
Foldetyper
S - fold
Af andre fold kan nævnes (se figur 80 Principtegninger
af foldene):
•
•
•
•
et halvfold,
fransk fold (trediedelsfold, lukket),
S-fold (trediedelsfold, åben)
M-fold (fjerdedelsfold, åben)
- samt en række specialfold.
68
M - fold
Figur 80 Principtegninger af foldene
Figur 81 Den optiske scanner i arbejde
69
Scanneren installeres som en integreret del af rullegadens folder, og kontrollerer tøjet fra undersiden, hvilket er den side, som får den flotteste finish i rullen og
derfor oftest også dets overside når det tages i brug (tøjet rulles med oversiden nedad).
5.1.13 Finishing
I det større, moderne vaskeri får uniformstøjet (skjorter,
jakker, bukser, kitler, kittelkjoler og andre typer, der ikke kan efterbehandles på rullerne) sin finish i damptunneller, også kaldet tunnelfinishere.
Stakning
De mindre tøjstykker, som ikke kræver egentlig foldning, men som evt. blot skal halveres en gang (i flere
baner) behandles i stakkere, enten direkte i forlængelse
af rullen, eller som sekundære foldere, installeret efter
de primære flerbanefoldere, se evt. figur 82.
Stakningen tjener til formål at foretage simple fold, lægge (hænge) de foldede tøjstykker ovenpå hinanden,
tælle op og i enkelte tilfælde også at sortere, således at
ensartede stakke af ensartet tøj kommer ud af rullegaden, klar til udsortering og pakning.
Selv i ældre, mindre vaskerier anvendes ilæggere og foldere, men vaskerier med tøj fra private kunder, hvor
tøjkvaliteten enten er svær at bedømme eller bedømmes som bristfærdig, lægger stadig i i hånden.
Damptunnellen er i princippet en slags tørretumbler,
der blot behandler tøjet hængende på bøjler (opbøjlet),
se figur 83.
Damptunnellens principielle funktion
Processen kan opdeles i 4 trin (og tunnellen i 4 zoner se
figur 84):
• opvarmning med mættet damp, som får tekstilfibrene til at svulme op og blive eftergivende overfor stræk,
• finishing med luftblandet damp, som strækker fibrene vha. luftstrøm,
• tørring med varm, tør luft, og
• afkøling.
Figur 83 Tunnelfinisheren
Processens grundelementer
Ved investering i en rullegade er de forhold, der først og
fremmest fokuseres på: pris, fordampningsevne, finish
(dvs. udsugning, filtbelægning og rullehastigheder), bevægelige dele (skåle og valser), foldemuligheder, ergonomi ved ilægning, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
Behandlingens grundelementer er:
•
•
•
•
temperatur,
tid,
damp-/luftforhold, og
strækkraft.
Hvis man sammenligner med vaskens grundelementer,
så er kemi hér altså erstattet af et damp-/luft-forhold, og
den mekaniske bearbejdning er erstattet af en strækkraft, men i øvrigt står disse grundelementer også, i en
vis grad, i kompensatorisk forhold til hinanden.
Ilægningen er lidt anderledes, idet tøjet skal hænges på
bøjler, men sker ellers ud fra samme princip som på rullen, nemlig at tøjet fra ilæggerstationerne enten kan opmarcheres i styklagre på skinner, eller gå direkte ind i
tunnellen.
Uniformerne skal tilbage til de personer, som afleverede dem, og ofte er der navn ibroderet eller svejst i tøjet.
Bukser skal matches med skjorter eller tunikaer, og sæt
skal matches med andre sæt fra samme person, gang,
afsnit, afdeling eller virksomhed.
Matchning
Der forestår et stort sorteringsarbejde nedstrøms fra
tunnellen, som meget bekvemt også kan ske automatisk ved hjælp af conveyorbaner, microchips i tøjet og
recirkulering. Når antallet tøjstykker i cirkulation er
Til gengæld er finishing langt mere krævende på udsiden, da uniformstøj er unikt.
Fremgangsmåden
Dampen fugter og varmer tøjet op, så det bliver eftergivende overfor strækkræfter. Derefter sendes en kraftig
strøm af luftblandet damp ned over det opbøjlede tøj
fra oven, og luftstrømmen skaber et træk i tøjet, som
når et flag blafrer i vinden.
Derefter tørres fugten ud af tøjet med tør gas- eller
dampopvarmet luft, og endelig luftkøles tøjet langsomt
ned under det termoelastiske temperaturområde.
Høj proceshastighed
På denne måde kan der produceres flere hundrede
(400-1600) stykker tøj i timen, og damptunneller har
således samme drastiske indflydelse på produktiviteten,
som rullegaderne, når produktionsmængderne og -kvaliteterne tillader det.
Figur 82 Stakkeren
70
Opvarmningszone
Finishzone
Tørrezone
Kølezone
Figur 84 Principtegning af tunnelfinisherens indre
71
Code-system. Systemet blev udviklet til at opfylde behovet for hurtig læsning af priser ved kasseapparaterne
i dagligvarebutikkerne og til bedre lagerstyring, men
spredte sig snart til alle butikker og ind i industrierne.
Systemet styres af UCC, Uniform Code Counsil, hvorfra
dagligvareproducenterne får udleveret sin adgangstilladelse til systemet. UCC udsteder derpå et 6-cifret Manufacturer Identification Number, der identificerer brugeren, og som skal indgå i alle de 12-cifrede UPC-koder,
brugeren sidenhen måtte udstede. De første 6 cifre i
UPC-koden identificerer således kodeudstederen. De
efterfølgende 5 cifre bruges til at identificere varen. Det
sidste ciffer er et checkciffer, der bruges til at afgøre om
den scannede UPC-kode er korrekt og læst rigtigt.
Figur 85 Udsorteringsbaner efter en tunnelfinisher
stort, er den automatiske håndtering dels arbejdskraftbesparende, men reducerer også alle de mange fejl, som
kan opstå ved den manuelle håndtering. Selve logistikken i denne del af vaskeriets processer kan derfor være
krævende og fordrer som regel involvering af computere og dedikeret software, se figur 85.
Mærkning
Og på grund af især uniformernes store antal og personrelatering, har branchen igennem mange år udfoldet store bestræbelser på at reducere tiden og arbejdet
med de enkelte tøjstykkers genkendelse. I mange år var
mærkning ensbetydende med en lille påsvejset lap med
et nummer eller et navn på. I nakken, på brystlommen,
i lindingen, på anklen eller hvor man nu kunne finde
plads til dem. Inde i vaskeriet skulle man så have fat i
hvert eneste tøjstykke for at læse kundenummeret, og
det har taget tid. Alt for lang tid.
Stregkoder
Så kom stregkoderne i starten 1970’erne, sådan som vi
kender dem fra dagligvarerne, se figur 86. Oprindeligt
var de klassificeret i det internationale Universal Product
Stregkoden er altså blot et nummer, men i en form, der
kan aflæses maskinelt. Til dette nummer kan så knyttes
en lang række oplysninger, om fx. varens indkøbspris,
salgspris, placering, ibrugtagningsdato, sidste vaskedato, bærerID, modifikationer osv. Oplysningerne gemmes i virksomhedens centrale computersystem, med
koden som identifikationsnummer. Ved at læse nummeret, er en central computer således i stand til finde
den relevante og aktuelle pris, uden at operatøren behøver foretage nogen manuel registrering.
Men skal koderne ikke aflæses udenfor huset, er der ikke det store behov for standardisering. Man kan lave sine egne numre og nummersystemer. Og det gør vaskerierne. Findes der i forvejen nummersystemer i regnskabssystemerne, kan disse overføres til stregkodesystemet i en sømløs overgang. Ellers findes der et meget
stort antal færdige systemer, udviklet af udstyrsleverandørerne, som kan adopteres i vaskeriet.
Stregkoderne har øget aflæsnings- og afkodningshastigheden, men stadig skal koden findes frem og holdes
rigtigt for at kunne læses, og det trækker tempoet ned i
forhold til de andre vaskeriprocesser.
Chips
En chip (microchip, transponder, tag eller RFID - Radio
Frequencey Identification) består af en mikroprocessor
af silikone, en metalsnoning af aluminium eller kobber,
der fungerer som antenne, og et beskyttelseshylster af
glas eller polymer, se figur 87. Hele RFID-systemet består
af en chip (med antenne), en læser (med antenne) og et
computersystem. Læser og antenne kalder under ét en
RFID-station.
Foldningen, trin for trin
Uniformsfoldningen er som regel delt i 3 trin, lidt afhængig af tøjtype og ilægningsmetode:
• første tværfold (halverer tøjets længde),
• 2 samtidige længdefold (efterlader tøjet i sin endelig bredde), og
• andet og sidste tværfold (efterlader tøjet i sin endelige længde).
Figur 87 3 stk. 22 mm. RFID-chips, 13,56 MHz
RFID-systemet er klassificeret af radiofrekvensbånd,
med bestemte båndbredder. Hvert RFID-system fungerer indenfor et enkelt bånd, fx. lavfrekvensbåndet 30500 kHz. Normalt anvendes lavfrekvenssystemer i produktionerne.
Da chips’ene vandt indpas, gjorde de det muligt at
aflæse koden, uden at selve chippen skulle findes og
holdes på en bestemt måde. Når læseenheder aktiverer
den lille chip (fx. 22 mm. i diameter), for eksempel
i indsorteringen, udsender dens strømkreds en forprogrammeret 64-bit kode, og til denne kode kan så
knyttes den lange række af informationer om tøjstykket.
Til gengæld var, og er, de forholdsvis dyre og kan knap
nok holde til den hårde behandling i vaskeriet, så deres
anvendelse har været begrænset til de dyreste tøjstykker, såsom uniformer og måtter.
Og indtil det er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at multipelaflæse alle chip’ene i en vasketøjssæk,
skal de stadig aflæses én ad gangen.
Frottéfoldningen (som også indbefatter undertøj, stræklagner, bleer, m.m.) omfatter normalt 1 længdefold og
1 eller flere tværfold.
Foldetyperne
Frottéfolderne folder blandt andet:
•
•
•
•
•
•
halvfold,
lukket trediedelsfold (fransk fold),
åbent trediedelsfold (S-fold),
fjerdedelsfold,
specialfold, og
bypass.
De fleste foldere stakker tøjet i bestemte antal, før stakken skubbes ud, og visse foldere sorterer tøjet i et antal
stakke, afhængig af tøjtypen.
Afhængig af operatørernes arbejdstempo ligger foldernes kapaciteter på omkring 1.000 stykker i timen (med
cyklustider på omkring 3-4 sekunder).
Ved investering i en folder er de forhold, der først og
fremmest fokuseres på: pris, foldemuligheder, cyklustid,
foldekvalitet, stakningsmuligheder, ergonomi, komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
Efter finishing og evt. sortering skal tøjet lægges sammen, på samme måde som med rulletøjet, men hvor
rullefolderne er integrerede i rullegaderne, så sker uniformsfoldningen oftest som et efterfølgende, separat
trin, se figur 88.
De forhold, der først og fremmest fokuseres på ved investering i en damptunnel, er: pris, opvarmningsmedie,
proceshastighed, finish, ergonomi ved ophængning,
komponentkvalitet og vedligeholdelseskrav - i den rækkefølge.
5.1.14 Foldning
Figur 86 En stregkode
72
Læseren (tranceiveren - der både er transmitter og receiver) forsyner den inaktive chip med elektromagnetisk energi og et radiosignal, som chip’en modulerer
med henblik på at modtage og sende data til læseren.
Aktiveringsafstanden er op til 1 meter, og kræver ikke
nogen line-of-sight, i modsætning til stregkoderne. Der
er ved at dukke multipelaflæselige systemer op også,
som fungerer ved hjælp af en anti-collision-feature.
Foruden rullefolderne finder man uniformsfoldere og
frottéfoldere i det industrielle vaskeri, og de arbejder ret
beset ud fra samme principper, omend i forskellige skalaer og efter lidt andre metoder.
Frotté- og uniformsfolderne folder tøjet om en skabelon af knive ved hjælp af luftstød eller metalsværd.
Figur 88 Uniformsfolder
73
5.1.15 Øvrige processer
Med de processer og maskiner, som er beskrevet indtil
nu, er vaskeriet i stand til at behandle langt størstedelen af det tøj, der modtages i indsorteringen. Tilbage
kan være et antal specialbehandlingsarbejdssteder, som
fx. skjortepressen, dugepressen, dampdukken, pibekravejernet, håndklæderullen og systuen, som ikke skal
behandles hér.
5.1.16 Udsortering, pakning og emballering
Det rene, tørre, foldede tøj samles fra de forskellige processer og arbejdssteder i vaskeriet og sluses ud igennem
udsorteringen, hvor de enkelte stykker samles igen, enten art for art, kunde for kunde, eller pakkes i sæt.
For det meste (puljetøjet) lægges tøjet på færdigvarelagret, hvorfra der plukkes i henhold til kunders rekvisitioner, når bilerne pakkes til levering. I visse tilfælde
(portionstøjet) pakkes tøjet direkte i udsorteringen og går
til pluklageret, hvorfra det pakkes i bilerne og køres ud.
Om nødvendigt stroppes tøjet. Nogle steder emballeres
tøjstykkerne i plastik eller papir, mange steder lægges det
i sække eller pakkes i bylter, men de fleste steder pakkes
det på tøjvogne, som kan rulles direkte op i bilerne.
Dermed er processerne i det industrielle vaskeri beskrevet ganske kort, og de kommende sider bruges til at se
nærmere på vaskeriets forsyning og arbejdets organisering.
Vaskeriets
5.2
forsyning
De vigtigste forsyninger i vaskeriet er, udover arbejdskraften, vand, damp og kemikalier.
Selvom vandet i virkeligheden kun udgør en lille del af
driftsregnskabet i vaskeriet, er vandforbruget og vandets
kvalitet og behandling alligevel kernen i de fleste vaskerifolks opfattelse af håndværket.
Skal man virkelig sætte sig i respekt overfor vaskerifolk,
er der næppe noget, der tager kegler, som at kunne
mærke eller smage på vandet, om det indeholder hårdheder.
Af den 1% ferske vand, bruges kun 10% som drikkevand. Resten bruges i industrierne og landbruget. Næsten al vask, både privat og industriel, sker i ferskvand.
I Danmark svarer ferkskvandsforbruget til 150 liter
vand pr. indbygger pr. døgn. I udviklingslandene er det
tilsvarende tal 10 liter.
74
Hårdhedsgrader
under 4
meget blødt
Hårdhedsgrader
4 - 7,9
under
8 - 114
12 - 17,9
4 - 7,9
18 - 23,9
8 - 11
24 - 29,9
12 - over
17,929,9
18 - 23,9
24 - 29,9
over 29,9
Dernæst kommer ens vaskeris vandforbrug.
Dygtighed bliver ofte målt på, hvor meget vand, man
bruger i vasken. Et vaskeri, som kun bruger 5-6 liter
vand pr. kg. tøj er „dygtigt“. At et andet vaskeri, som
måske bruger 25 liter pr. kg. tøj, tjener flere penge, har
en bedre kvalitet, forurener mindre, har et bedre
arbejdsmiljø, eller... det tæller sjældent så hårdt, som
vandforbruget.
blødt
meget blødt
middelhårdt
temmelig
blødt hårdt
hårdt
middelhårdt
hårdt
temmelig
meget hårdt hårdt
hårdt
hårdt
meget hårdt
Vand- og spildevandsomkostningen ligger som regel i
størrelsesordnen 1-5% af omsætningen.
Vandforsyningen
Vandforsyningen sker fra kommunale eller offentlige
vandværker, egne boringer, søer, åer eller floder, og
vandkvaliteten varierer stort herefter.
© Danmarks
© Danmarks
og Grønlands
og Grønlands
Geologiske
Geologiske
Undersøgelse,
Undersøgelse,
GEUS GEUS
Figur 89 Lokale hårdhedsværdier i Danmark
Skadelige virkninger
Regnvand indeholder ingen mineraler eller salte, men
på dets vej igennem atmosfæren kan det optage ilt,
kvælstof og forureninger. På jorden passerer vandet oftest organisk materiale under nedbrydning (fx. blade og
grene), og som udskiller CO2, der, sammen med kuldioxiden fra luften, gør vandet surt.
Vandet, som nu er surt, siver ned gennem jordlagene,
filtreres for større partikler, men møder og udvasker salte og mineraler. Som grundvand, søger det ud mod havet, bærer sine salte med sig, og vel ude i havet, fordamper det igen, efterladende saltene og mineralerne
opløst i havet.
Og tiden skræmmer. En regndråbe faldet i åbent land,
kan være 90 år om at nå grundvandsspejlet mellem 20
og 200 meter nede. Med dette tidsperspektiv har vi endnu ikke set de fulde konsekvenser af de moderne samfunds forurening.
5.2.1 Vand
Af jordklodens samlede vandmængde anslået til 1,4
mia. km3 er mindre end 1% ferskt og kan bruges som
drikkevand. Resten er saltvand (97%) eller bundet i sne
og is (2%)
Drikkevandets hårdhed
Inddamper man en kubikmeter almindeligt dansk
grundvand (råvand), ender man med en saltrest på ca.
870 gram.
Vandets hårdhed
Passerer det sure regnvand opløselige kalcium- eller
magniumforbindelser, opløser vandet dem og fører
dem med ned i grundvandet. Jo surere regn og jo mere
kalkholdig undergrund, jo hårdere grundvand. Kvaliteten af vandet i åer, floder og søer ligner derfor mere
regnvandets, og indeholder næsten ingen hårdhed og
salte. Til gengæld er det dog oftest så bakterieholdigt, at
det hverken kan bruges til drikke- eller vaskeriformål
uden forudgående behandling.
I reglen skyldes hårdheden kalciumforbindelser, fra
navnlig kridt og gips, og kun i ringere grad
magniumforbindelser. Kridtholdig undergrund, som fx.
i Danmark, giver hårdt vand, hvorimod tynde jordlag
på grundfjeld, som fx. i Norge, giver blødere vand.
Vandets hårdhed måles normalt som grader (tysk)
hårdhed, d°H.
1 d°H betegner at 1 liter vand indeholder 10 milligram
kalk (CaO), eller 7 milligram magnesia (MgO).
For at fjerne eller reducere de skadelige virkninger af fx.:
•
•
•
•
•
hårdhedsdannere (kalcium og magnium),
jern og mangan,
kulsyre,
organiske forbindelser (humusstoffer), og
ilt,
- må vandet undergå særlige behandlinger.
Vandhårdheden varierer kraftigt fra egn til egn. I Danmark svinger den fx. fra 3 d°H i Varde, Jylland, til 30
d°H i Næstved, Sjælland, jvf. figur 89.
Hårdheden kan desuden variere fra boring til boring, og
da de større vandværker forsynes fra et antal boringer,
kan hårdheden på vaskeriet variere over tid, afhængigt
af, hvilke boringer vandværket benytter.
Vandets kvalitet betegnes med følgende hårdheder:
0,0 - 3,9
4,0 - 7,9
8,0 - 11,9
12,0 - 17,9
18,0 - 29,9
30,0 -
d°H:
d°H:
d°H:
d°H:
d°H:
d°H:
meget blødt
blødt
middelhårdt
temmelig hårdt
hårdt
meget hårdt
Hårdheden kan principielt opdeles i en forbigående og
en blivende hårdhed
Forbigående hårdhed
Den forbigående hårdhed skyldes opløst kridt, og kan
fjernes ved at koge vandet, hvorved kulsyren (som
binder kridtet) uddrives. Tilbage er fast kridt (kedelsten), men da praktisk talt alt vaskerivand i dag ionbyttes, støder man ikke længere på problemet med forbigående hårdhed i Danmark.
Blivende hårdhed
Den resterende blivende hårdhed skyldes navnlig gips
(svovlsur kalk, CaSO4) og magniumforbindelser. Den
kan ikke koges ud, da disse forbindelser kan holde sig
opløst også i kulsyrefrit vand.
Konstatering af hårdheder
Der er en nem måde at konstatere hårdheder på. Kalk i
vandet binder sæbe til kalksæbe. Først når alt kalk er
75
bundet, begynder vandet at skumme ved omrystning.
Tilsætter man en standardsæbeopløsning til en afmålt
mængde vand indtil der dannes blivende skum ved
omrystning, er antallet dråber sæbeopløsning derfor
udtryk for, hvor meget kalk vandet indeholder. En billig
og driftsikker metode, som også indeholder et anstrøg
af håndværk.
Vandprøver tages dagligt i vaskeriet, men er ikke altid
i stand til at fange hårdtvandsindbrud. De vaskeansvarlige er derfor (hvor man bruger sæber) opmærksomme på skumstanden i vaskemaskinerne. Ved hårdtvandsindbrud falder skummet med det samme, og er et
varsel om behov for øjeblikkelige, særlige forholdsregler.
I takt med at de naturlige sæber er blevet erstattet af (ikke-skummende) syndeter, har vaskeassistenterne dog
mistet denne mulighed.
Vandets hårdhed kan fjernes enten ad kemisk vej eller
ved ionbytning.
Kemisk fjernelse af hårdheder
Blødgøring med kemikalier har været foretaget med
mange forskellige midler (kompleksfosfater, EDTA,
metasilikat, kaustisk soda, osv.), og tidligere var den
mest udbredte metode i den industrielle vaskeridrift afkarbonisering med hydratkalk og soda.
Andre metoder til fjernelse af hårdhedsgrader inkluderer delvis og totalafsaltning og omvendt osmose, hvor
den totale afsaltning, som den mest radikale, efterlader
mindre 0,01 gram salte og ingen hårdheder.
Da natriumbikarbonat ikke udfældes i vaskeriets processer (i modsætning til i kedelanlæggets processer), er
hårdhedsvirkningen inde i vaskeriet dermed neutraliseret.
Til gengæld omdannes natriumbikarbonaten til soda
ved opvarmning, og sodaen gulner bomuldens indhold
af oxylcellulose, fx. under rulning. For at hindre gulningen, tilsætter man så lidt syre i sidste hold skyllevand.
Der findes ionbyttere i naturen (kitosan og zeolit), men
moderne filtermasser består af små, porøse, syntetiske
polystyrenkugler med en meget stor indre overflade
(50-100 m2 pr. gram).
Filtermassens kapacitet
Filtermassen har en vis kapacitet, svarende til bindingen af natriumioner, og denne kapacitetsgrænse nås ret
pludseligt (over nogle få m3 vand). Når alle natriumionerne er afgivet til det passerende vand, skal filteret
regenereres - de opfangede kalcium- og magniumioner
fordrives og erstattes af nye natriumioner. Når filtermassen er tømt for natriumioner og helt besat med kalcium- og magniumioner, kan filteret regenereres med
en kraftig opløsning af almindeligt salt (saltbrine).
Filtermassen forbruges ikke, med mindre den skylles
ud, og har derfor en meget lang levetid, målt i årtier.
Tilsætning af ny filtermasse udgør normalt højst 5% årligt.
Fjernelse af hårdheder ved ionbytning
I dag blødgører praktisk talt alle vaskerier vandet i
kationbyttere, som efterlader de oprindelige 870 gram
saltrester i vandet, men ingen hårdhedsgrader.
Figur 91 Blødgøringsanlæg, parallelfiltre til kontinuert drift, stort og lille anlæg.
Udvekslingskoefficienter
Filteret (se figur 91) skal have en kapacitet, som tillader
hurtige træk af store mængder behandlet vand. Filterets
udvekslingskoefficient måles som den mængde kalk
(CaO) og magnium (MgO), som 1 m3 filtermasse kan
optage. For de naturlige mineraler, der først anvendtes
som filtermasse, var udvekslingskoefficienten under 10
(kg. CaO pr. m3 filtermasse). Med syntetiske filtermasser ligger udvekslingskoefficienten på 50 og derover.
Filterets kapacitet
Blødgøring ved ionbytning sker ved hjælp af særlige
materialer (filtermasser), der er i stand til at bytte
kalcium- og magniumionerne i det hårde vands
bikarbonatforbindelser med natriumioner fra almindeligt salt.
Filterets totale kapacitet måles som den mængde vand
(i m3) filteret kan blødgøre mellem hver regenerering,
fx. 200 m3 ved en hårdhed på 20 d°H. Flowkapaciteten
igennem filteret ligger på mellem 3,6 og 100 m3 vand
pr. time ved de samme 20 d°H.
I princippet besættes et stof, som fx. zeolit A i figur 90
nedenfor, med natriumioner. I zeolitten er et krystallisk
netværk opbygget af silicium-ilt-bindinger og aluminium-ilt-bindinger (de røde kugler er ilt, de grønne er
silicium eller aluminium), og skaber i deres indre en
række lange kanaler. I disse kanaler bindes så positive
natriumioner fra saltet. Når vandets hårdhedsdannende
kalcium- og magniumioner passerer, fordriver natriumionerne dem fra deres pladser i vandets bikarbonatforbindelser, og de binder sig i stedet til zeolitten.
Jernforbindelser
76
Vandværkerne fjerner normalt jernforbindelserne i vandet. Findes jern (eller mangan) i vandet, er det normalt
forårsaget af processer eller virkninger inde i vaskeriets
egne systemer. Jern ses som brune og røde belægninger
i tøjet, ligesom det virker katalyserende på alkaliernes og
blegemidlernes nedbrydning af tekstilfibrene, og er direkte skadeligt overfor filtermassen i blødgøringsfiltrene.
Figur 90 Zeolit A’s struktur, med ilt (røde kugler) og silicium
(grønne). Na-ionerne er ikke vist.
Jern- og manganforbindelser fjernes ved iltning.
77
Produktionens krav til dampforsyningen
Krav til dampkvaliteten
Kravene fra produktionen til dampforsyningen er:
Dampkvaliteten er vigtig for problemfri drift af de opvarmede maskiner i produktionen, og for deres levetid.
Vigtige forholdsregler er derfor:
• høj, konstant arbejdstemperatur (arbejdstryk), fx.
160° C, og
• tør damp.
Med store, asynkrone træk i vaskeriets dampproduktion, kan det i sig selv være vanskeligt at imødekomme.
Når en ældre, selvcentrifugerende vaskemaskine starter
en vask af fx. 100 kg. tøj, vil den bruge i laget 45 kg.
damp i løbet af den første vasks opvarmning fra 10° til
60° C, dvs. i af løbet 4-5 minutter. I et mindre vaskeri
med fx. 5 sådanne maskiner ved siden af hinanden,
plus de øvrige dampforbrugende maskiner (tumblere,
ruller, tunnelfinishere, presser, dampdukker osv.), kan
damptrækket svinge fra næsten ingenting og op til ca.
300 kg. damp pr. 4-5 minutter, svarende til 4.000 kg.
damp pr. time under spidsbelastning (når alle maskinerne trækker damp samtidigt).
Figur 92 Vaskeriets kedelrum
Kulsyre
Kulsyre i vandet gør vandet aggressivt i den forstand, at
det angriber vaskeriets vandrør af jern og derved øger
jernindholdet i vandet. Navnlig i varmtvands- og blødtvandsanlæg virker kulsyren tærende, oftest forårsaget
af ilt i vandet.
Med en mindre kedel (største vedvarende dampproduktion på fx. 2.500 kg. pr. time), kan der således opstå
situationer, hvor kedlen ikke kan yde den nødvendige
dampmængde. Trykket og damptemperaturen falder,
og dermed falder alle proceshastighederne inde i vaskeriet: vaskene og tumblertørringen tager længere tid, rulningen tørrer ikke tøjet helt, der må rulles om, osv.
Tempoet i hele vaskeriet sættes ned, men omkostningerne fra medarbejderne påløber i samme tempo.
Det stadige damptryk er derfor vigtigt for vaskeriet.
•
•
•
•
passende alkalinitet for beskyttelse af kedelstålet,
passende bicarbonatindhold i kedelvandet,
ingen hårdheder,
passende totalt indhold af salte i kedelvandet af
hensyn til overkogsrisiko,
• passende fosfatoverskud til forebyggelse af kedelsten og tæring, og
• passende sulfitoverskud af hensyn til iltindhold i
kedelvandet.
Økonomien ved produktion af damp
Men driften af kedelanlægget kan ikke ses isoleret fra de
økonomiske aspekter. Når man forbrænder 1 kg. gasolie
vil der udvikles ca. 36.000 kJ, som gennem kedlens hedeflader overføres til kedelvandet, der fordamper. Til at
fordampe 1 kg. vand medgår ca. 2.300 kJ, og man skulle således tro, at der produceredes 36.000 / 2.300 = 15,6
kg. damp pr. kg. olie, men noget af energien i olien går
til at opvarme kedelstålet, noget til at opvarme luftforsyningen, noget til at fordampe vand, noget går bort
med røgen, ligesom forstøvet olie i visse tilfælde kan
sendes uforbrændt ud med røgen.
Fordampningstallet
I praksis finder man derfor, at der af 1 kg. olie kun produceres 8-13 kg. damp. Dette tal, fordampningstallet,
er et vigtigt nøgletal i vaskeriets økonomi.
Våd damp
Kedlens virkningsgrad
Ilt
Ilt i vandet generer ikke selve vaskeprocessen, men forårsager tæringer i jernrør og jerntanke, med de gener,
som jern i vandet medfører. Tæringer er særligt farlige i
kedelvandsbehandlingen og trykledningerne. Til gengæld falder indholdet af ilt i vand med stigende temperatur, og ilten kan derfor koges ud. Holdes kondensvandet over 80° C undgår man i stor udstrækning ilt og
tæringsskaderne.
Når vandet fordamper i kedlen, kan dråber af ufordampet vand trækkes fra kedelvandet med op i dampskyen,
og med ud i dampledningerne. Dampen bliver „våd“
og indeholder fine vanddråber, der ikke har nær samme energiindhold, som dampen, og som måske endda
har revet slam fra kedlen med sig, der forårsager større
slid i rørføringer og ventiler. Desuden kan fugten i dampen sætte sig på hedefladerne i maskinerne og køle og
besværliggøre varmeoverførelsen fra dampen. Endelig
fylder vanddråberne hurtigt vandudladerne op, og kan
i særlige tilfælde overbelaste dem.
5.2.2 Damp
Den bedste og sikreste drift fås derfor med tør damp.
Historisk set har den varmeforsyning, som er nødvendig for vaskeriproduktionens processer, været leveret
som damp. Der findes alternativer, som gas og olie, men
stadig er dampen af størst betydning i vaskeridriften.
Langt den overvejende del af vaskerierne har deres egen
dampcentral, med dampkedel, olie- eller gasfyr, economizer, kondensbeholder, olie- eller gastanke, osv, se
figur 92.
78
Tørring af damp
Damp kan „tørres“ ved at reducere damptrykket på
ledningsføringen, hvilket også er med til sikre et konstant damptryk, fx. ved reduktion af et kedeltryk på 11
bar til et ledningstryk på 8 bar. Variationer i kedeltrykket vil da ikke opleves i produktionen, med mindre
kedeltrykket falder under 8 bar.
Anlæggets produktion vil således fx. kunne være 10 kg.
damp med et energiindhold (v. 11 bar) på 2.780 kJ pr.
kg. olie (med en nedre brændværdi på 36.000 kJ), svarende til en virkningsgrad på: 10 x 2.780 / 36.000 =
77%.
Røgtabet
Det er vigtigt at vurdere røggasserne, både for temperatur og virkningen af forbrændingen. Til forbrændingen
anvendes luft, og er luften afstemt rigtigt, vil røgen
indeholde ca. 12% kuldioxid. Man bruger derfor dette
tal som mål for forbrændingens effektivitet (afvigelser
herfra udtrykker dens røgtab).
Certifikat er nødvendigt på større kedelanlæg
Kedeldrift er forbundet med fare for eksplosion, og fordrer derfor en særlig certifikatuddannelse, ligesom kedlens tilstand kræver de offentlige kontrolmyndigheders
tilsyn.
79
Driftsanalyser
Til sikring af vaskeriets økonomiske drift foretages en
lang række analyser, som fx. af:
• fødevandskvalitet og -forbrug (det friske vand,
som hældes på kedlen),
• spædevandskvalitet og -forbrug (det kondensat,
som ledes tilbage til kedlen),
• kedelvandskvalitet (det vand, som findes i kedlen),
• råvandsforbrug (det ubehandlede vand, som ledes
ind i vaskeriet),
• dampproduktion (den damp, der produceres i
kedlen),
• kondensatkvalitet (fortættet damp),
• røggaskvalitet,
• olieforbrug, og
• brændertimeforbrug (den eller de brændere, som
fyrer kedlen),
De fleste af dem tages dagligt.
5.2.3 Kemikalier
En af vaskens fire grundelementer er kemikalierne. Kemi er et komplekst fag og forskningsområde. Den følgende gennemgang vil kun nævne overskrifter og lidt
historie, og kan på ingen måde danne grundlag for driften af et industrielt vaskeafsnit.
Kemikalietyper
De vigtigste kemikalietyper, der anvendes i de industrielle vaskerier er:
•
•
•
•
•
•
tensid (sæber og syndeter),
alkali,
enzymer,
syre,
blegemidler, foruden en række
hjælpestoffer.
Hvis snavs og olie ikke blev sønderdelt og dispergeret i
vandet af tensiden, ville det have en tendens til flokkulere, altså samle sig i større og større klumper, som ville
sætte sig i tekstilet igen. Jo mere sønderdelt snavset er,
jo nemmere er det at skylle igennem og ud af tekstilet.
Micellernes funktion er således at omringe snavset, bryde det i stykker, tvinge det bort fra tøjets fibre og holde
det svævende i vandet.
Evnen til at vedhæfte til vandet og samtidigt vedhæfte
til snavset, besidder tensiden i kraft af sin kemiske
struktur - med molekylets hydrofile (vandelskende) ende fæster den sig til vandet, og med molekylets hydrofobe (vandfrygtende) ende fæster den sig til tekstilfibrene og snavset.
Tensiderne klassificeres med hensyn til deres elektriske
ladning.
Tensid er den europæiske betegnelse for alle typer
vaskeaktive stoffer, og udspringer af det engelske ord
tension, spænding, som er afledt af en af tensidernes
vigtigste egenskaber, nemlig evnen til at reducere overfladespændingen i vand. Syntetiske tensider kaldes i
Europa syndeter (dansk) og synthetic detergents (engelsk).
I USA bruges i stedet betegnelsen surfactant, som hentyder til stoffernes overfladeaktive egenskaber, og synthetic surfactants om syndeter.
Elektrisk ladning
Anioniske tensider er de vigtigste og mest anvendte, og
af disse er de Lineære AlkylbenzenSulfonater - forkortet
LAS - de mest udbredte. Som fedtopløselige stoffer er
tensiderne farlige for levende organismers cellemembraner, der består af fedt og protein. Opløst i vand er deres hydrofile del negativt ladet, og kan reagere med
hårdhedsdannernes positive (kalcium- og magnium-)
ioner. De anioniske tensider er særligt egnede overfor
oliebaseret snavs, men kan som oftest ikke stå alene.
Opløst i vand er nonioniske tensider elektrisk neutrale,
hvilket afholder dem fra at blive deaktiveret af hårdhedsdannerne i vandet. De består især af alkoholethoxylater, er særligt velegnede til at emulgere oliebaseret snavs, og blandes ofte med anioniske tensider.
Navnet sæbe kommer, ifølge en romersk legende, fra
bjerget Sapo, hvor man ofrede dyr. Regn vaskede talgen
ud af de døde kroppe og aske ned fra bjergsidernes skove. I Tiberen ved bjergets fod opdagede kvinderne, at
tøjet blev renere og var nemmere at vaske, når de brugte denne blanding af talg og aske, som de samlede op
fra flodbreddens ler.
Sæbetyper
Sæbe er et alkalisalt af en fedtsyre. Man skelner mellem
hårde (natron-)sæber og bløde (kali-)sæber. Det er næsten udelukkende de hårde sæber, de såkaldte kernesæber, der anvendes industrielt.
Kernesæber fremstilles både fra flydende og faste fedtstoffer. Faste fedtstoffer kan være:
• talg,
• svinefedt, og
• palmekernefedt.
Miceller
De overfladeaktive stoffer i tensiderne består af lange
nonpolære kæder, med polære ender. Kæderne danner
kugler, miceller (se figur 93 nedenfor), hvor de polære
(hydrofile) ender vender udad mod opløsningsmidlet.
Micellernes indre, de nonpolære (hydrofobiske) ender,
er fedtopløsende og kan optage fedtstoffer i sig - fedtet
danner en emulsion i vandet. Micellernes ydre, de polære kugler, har stor opløselighed i vand.
Der kræves dog en vis koncentration af det overfladeaktive stof i opløsningen, for at der kan dannes miceller. Denne koncentration kaldes Kritisk Micelle Koncentration (Critical Micelle Concentration), og kan måles på opløsningens ledningsevne.
Tensid
Tensider er alle substanser, som besidder evnen til at
fjerne snavs når de opløses i vand.
Kationiske tensider er positivt ladede, når de opløses i
vand, og reagerer derfor ikke med de ligeledes positivt
ladede hårdhedsdannere. De har vigtige vædnings-,
skumnings- og emulgerende evner, men er ikke særligt
gode tensider. De bruges normalt i skyllemidler, og var
tidligere svært nedbrydelige. I dag er der udviklet kationiske tensider, som er nemmere nedbrydelige, og skyllemidlerne er derfor ikke så miljøbelastende, som de
har været.
Endelig reagerer amfolytiske tensider forskelligt afhængigt af opløsningens pH-værdi. De bruges mest i
shampooer og kosmetik.
Den første tensid var sæbe. Ud fra et rent kemisk synspunkt, kan alle forbindelser, som er dannet af en reaktion mellem en vanduopløselig fedtsyre og en organisk
base (eller et alkalisk metal) kaldes for sæbe. I praksis er
det dog kun fedtsyre-alkali-forbindelser, som anvendes
i sæbeindustrierne.
Sæben
Hvor enkelt det end måtte lyde, indebærer dét at fjerne
snavs fra et tekstil flere momenter, nemlig evnen til at:
På Homers tid brugtes slet ingen kemikalier (bortset fra
vand). Man vaskede ved at trampe tøjet mod flade sten
i floden med de bare fødder. Men allerede 600 f.Kr. kunne fønikerne lave sæbe. De første referencer til sæbe i
litteraturen findes hos den græske læge Galen i 2. århundrede f.Kr.
•
•
•
•
•
reducere overfladespændingen,
væde tekstilets overflade,
trænge ind i fiberstrukturen,
sønderdele snavset,
vedhæfte til vandet på den ene side og snavset på
den anden,
• dispergere snavset i vandet, og
• sørge for at snavset ikke genudfældes.
Figur 93 Micelle. Kuglerne symboliserer micellens polære ender
80
aske (som indeholder den basiske soda). Dette er den
enkleste måde, at fremstille sæbe.
Plinius den Ældre (som døde ved Vesuvs udbrud år 79)
skriver om sæbe, omend ikke om dets anvendelse til
vask. Han skriver, at gallerne farvede deres hår med en
salve fremstillet ved kogning af gedetalg (fedt) med træ-
Flydende fedtstoffer kan være:
• oliesyre, og
• olivenolie.
Fremstilling af sæbe
Ved den gammeldags metode kogte man fedtstofferne
med alkali for at fremstille en blanding af tyndtflydende
sæbelim og en vandig glycerinopløsning. Tilsætter man
almindeligt salt til denne blanding, udskilles kernesæben
med et indhold på 60-65% fedtsyre. Ved tørring og udvalsning bringes fedtsyreindholdet videre op på 80-85%.
Moderne sæbefremstilling sker med syntetiske fedtsyrer i autoklaver under tryk, hvorved fedtstofferne spaltes i vand og fedtsyre, som adskilles.
Titer
Det er sæben, som giver skumvirkningen. Men skummeevnen afhænger af, hvilken fedtsyre, sæben er fremstillet af.
I almindelighed kan man ikke analysere sig frem til,
hvilken fedtsyre, en sæbe er fremstillet af, men man
kan bruge fedtsyrens størkningstemperatur (dens titer),
som en god rettesnor. Titeren ligger almindeligvis
mellem 25° og 45° C.
Syndeter
Skønsmæssigt er 90% af den tensid (sæber og syndeter),
der anvendes i vaskerierne i dag syndeter.
81
Tør luft
Svovlsmeltetank
Svovlbrænder
Alkylat eller
fedtalkohol
Først og fremmest fordi sæbe danner grå kalksæbe i
tøjet ved vask med hårdt vand, dernæst nedbrydes de
naturligt under lagring, og endelig er syndeter efterhånden effektivere. Syndeterne efterlader simpelthen
tøjet renere.
Vådt vand
Luftaftræk
SO2 SO3 -konverter
Luftaftræk
Gaskøler
Sulfonering og
neutralisation
Alkalisiloer
Vand er i sig selv ikke særlig hurtigt til at trænge ind i
tøjet og gøre det vådt, og bagefter til at løbe af tøjet
igen. Vandmolekylerne søger sammen. Overfladespændingen samler vandet i dråber, som hindrer det i at
trænge ind i tråde og fibre. En af tensidernes vigtige
funktioner er derfor at nedsætte overfladespændingen
- de har „overfladeaktivitet“, dvs. de er i stand til at mindske vandets overfladespænding. Når partiklerne er løsnet
fra tøjet, lægger de overfladeaktive stoffer sig som en
hinde uden om partiklerne, holder dem svævende i
flotten og forhindrer, at de sætter sig i tøjet igen.
Kaustisk soda
Doseringssystem
Overfladespændingen ses nemt med det blotte øje, hvis
man lægger en dråbe vand på fx. et spejl. Fra naturens
side har dråben en vis størrelse, hvorimod dråber af sæbeopløsning er mindre, se figur 95.
Figur 95 Store og små dråber
Tilnærmelser har været måling af flottens ledningsevne, altså indholdet af ioner (som ikke er entydigt og ikke i alle tilfælde fortæller om vaskeevnen), og af flottens
overfladespænding.
Alkalierne
Pasta
Luftaftræk
Homogenisering
Filtrering
Varm luft
Spraytårn
Perborat- og
enzymsiloer
Af 1 ml. rent vand dannes ca. 25 dråber, hvorimod der
af 1 ml. sæbevand kan dannes ca. 65 dråber. Fordi det
sæbeholdige vand nemmere trænger ind i tøjet, siger
man, at man har gjort vandet mere vådt.
Den maksimale nedsættelse af overfladespændingen fås
ved tilsætning af 1 gr. sæbe pr. liter vand. Mere sæbe
forbedrer altså ikke vaskeevnen med hensyn til overfladespænding.
Parfume
Skumstanden
Doseringssystem
Tørblanding
Tidligere justerede man sæbedoseringen efter skumstanden i maskinen.
Færdigt produkt
Figur 94 Fremstilling af vaskepulver
Syndeterne, eller sulfovaskemidlerne, opstod som følge
af fedtrationeringen under første verdenskrig. Det første industrielt fremstillede middel kom på markedet i
Tyskland (Persil, et perborat- og silikatholdigt produkt).
De første midler bestod imidlertid af kortkædede molekyler (alkyl-naftalen-sulfonat-typer), og egnede sig ret
beset bedst som befugtere.
Som eksempel fremstilles i moderne industrier fedtsyren
alkyl-benzene-sulfonat af svovltrioxid (i gasform) og alkylbenzen, som derefter neutraliseres med alkalien kaustisk soda, hvorved man får en anioniske tensid, som
evt. kan spraytørres til pulvere. Figur 94 viser principtegningen af et moderne produktionsanlæg for pulvere.
82
Fordelen ved syndeterne er, at de ikke går i forbindelse
med hårdhedsdannerne i vandet og man undgår således
kalksæbe. De vasker desuden i svagt alkaliske til svagt sure opløsninger, hvad der har betydning for vask af uld
og silke, som kun tåler svage alkaliske reaktioner. Endelig nedbrydes syndeterne ikke så let af olie og fedtstoffer.
Og de er, om ikke bedre, så lige så gode til at fjerne
smuds som de ægte sæber. I dag anvendes i mange vaskerier udelukkende syndeter.
Hvorfor? kan man spørge sig selv, når sæben er billig,
bionedbrydelig, fremstilles af vedvarende ressourcer,
hvorimod syndeterne hovedsagligt fremstilles af petrokemiske komponenter.
Skumstanden er udtryk for overskud af vaskeevne i flotten, men overskuddet af vaskeevne afhænger af tøjmængden og dens smudsgrad, så doseringen på varierende kvaliteter af samme tøjkategori kan være vanskelig og bør følges nøje under vaskeprocesserne. Skummet må ikke stå for højt, for det hindrer den mekaniske bearbejdning, foruden at det er udtryk for et unødvendigt overforbrug. Men det må heller ikke forsvinde,
for så har flotten mistet sin vaskeevne. Det var derfor
vigtigt for en vaskemester løbende at kunne kontrollere
flotten i maskinen og i vaskerørene.
Men da de naturlige, skummende sæber næsten ikke
bruges længere, er de vaskeansvarlige overladt til at
vurdere flottens vaskeevne på andre og sværere tilgængelige egenskaber. Igennem de sidste par årtier har
man derfor søgt efter målemetoder til at vurdere flotten, mens vasken stadigvæk foregår, men det er endnu
ikke lykkedes.
Alkalierne har ingen direkte vaskeevne selv, bortset fra
at de kan have en vis emulgerende virkning overfor
fedtstoffer og mineralske olier. Men de forsæber fedtstoffer. Man kan således, i en vis udstrækning, „fremstille“ sæbe ved at vaske fedtede varer, som fx. kitler fra
slagteriernes produktionsgange, med alkali.
Alkalierne anvendes i vasken til at:
• opretholde en pH-værdi, der kan give sæben dens
bedst mulige vaskevirkning,
• påvirke visse snavstyper, som fx. fedtstoffer og æggehvidestoffer, så de er lettere at fjerne fra tøjet,
• blødgøre vandet, hvis der findes rester af kalk- eller magniumforbindelser i vandet, og
• fjerne fedtsyrerester fra tøjet.
En alkali kendetegnes ved en pH-værdi på mellem 8 og
14.
Alkalityper
Man har gennem tiderne fremstillet mange forskellige
alkalier, fx.:
• natriumhydroxid (ætsnatron eller kaustisk soda natronlud, i opløst form),
• kaliumhydroxid (kalilud, i opløst form),
• metasilikat,
• calcineret soda,
• ammoniakvand (salmiakspiritus) og
• borax.
De industrielle vaskerier har foretrukket flydende mid-
83
ler, hovedsagligt fordi afmåling og dosering af flydende
midler er lettere. Natriumhydroxid har været, og er stadig, i sin opløste form som natronlud, det mest anvendte alkali.
Kaliumhydroxid vinder frem, i færdigkonfektionerede
midler, men som ren alkali er det stadig for dyrt.
I husholdningsprodukterne har calcineret soda været
det mest anvendte alkali, dels fordi husholdningerne
har foretrukket pulver, og dels fordi det er et lavalkalisk
produkt, som bedre egner sig til manuel håndtering, i
modsætning til fx. metasilikat, som er højalkalisk. Af
samme grund har metasilikat været det mest anvendte
alkali til pulvere i vaskerierne, i kombinerede produkter
(der både indeholder en tensid- og alkalidel).
Den største buffervirkning (dvs. evne til at bevare samme pH-værdi ved tilsætning af neutraliserende syre) har
natriumhydroxid.
Blegemiddeltyper
Iltholdige blegemidler
Blegemidler fås i to typer:
Af de iltholdige midler benyttes flere, hovedsagligt
brintoverilte (brintperoxyd), og de iltholdige midlers
udbredelse er stigende.
• oxyderende (klorholdige eller iltholdige) midler,
og
• reducerende midler.
Klorholdige blegemidler
Af de klorholdige midler benyttes næsten udelukkende
natriumhypoklorit, der købes færdig som blegeessens,
og som giver en skånsom, ensartet og forudsigelig blegning. Blegeessensen kan indeholde varierende grader af
aktivt klor.
Blegeessens af normal styrke skal indeholde 140-150 gr.
aktivt klor pr. liter, men aktivt klor bindes under almindeligt henfald og ved udsættelse for lys og varme,
så blegen taber gradvis kraft ved udsættelse for almindeligt dagslys.
Syrerne
Kendetegnes ved at give en sur reaktion (pH-værdi
mellem 0-6) ved opløsning i vand. Syrerne bruges normalt ikke i vasken, men kun til kalksæbebehandling, i
blegning eller ved neutralisation af alkalierne.
Der har været et antal syrer i anvendelse i vaskerierne.
Af flydende kan nævnes:
•
•
•
•
•
•
saltsyre,
svovlsyre,
salpetersyre,
kulsyre,
eddikesyre, og
myresyre
- og af faste:
• oxalsyre,
• natriumsiliciumflourid, og
• zinksiliciumflourid.
I vaskeprocesserne anvendes i dag kun eddikesyre og
oxalsyre, eddikesyren til ansyring i sidste hold skyllevand (til neutralisering af rester af alkalierne fra vasken)
og oxalsyren til fjernelse af rustbelægninger.
Blegen
Blegning er en vigtig proces i de fleste vaskerier, fordi
den både kan give hvidheden tilbage til grånet tøj og
fjerne pletter, men samtidigt har den en kraftig potentiel skadevirkning på tøjet.
Blegning kan udføres, så tøjet næsten ingen skade lider,
men det kræver faglig forståelse, opmærksomhed og
proceskontrol.
84
Blegningen finder enten sted i forvasken eller i forbindelse med skyllene.
Under blegningen er temperaturen vigtig, dels for at få
så god en virkning af kloren som muligt, uden at blegen bliver aggressiv, og dels for at undgå kemisk slitage
af tøjet. Bortset fra ved koldblegning, der er den skånsomste, men også den langsomste, blegning, bør temperaturen i fibrene ligge lige over 40° C og flotten bør
have en pH-værdi omkring eller lige over 10. Med en
temperatur på 40° C og en pH-værdi på 10,5-11,0 kan
man opnå god blegevirkning med relativ lav kemisk slitage på 8-10 minutters blegning.
Imidlertid reagerer kloren, med stigende temperatur,
mere og mere aggressivt overfor bomuldsfibrene, samtidigt med at spaltning af kloren til salt og ilt begynder
(ved 55° C). Med stigende flottetemperatur „brænder“
kloren således af, men undervejs slides bomulden mere og mere. Man bør derfor skylle klor ud af tøjet, snarere end at „brænde“ den af, sådan som det har været
praktiseret i visse vaskerier.
Modstand fra offentlige myndigheder og miljøorganisationer mod anvendelsen af klorholdige blegemidler i
vaskerierne har været forårsaget af det forhold, at ikkeforbrugt klor forbinder sig med kvælstofholdige organiske materialer i naturen og danner klorerede
kvælstofforbindelser. Det er dog disse klorerede kvælstofforbindelser, som er farlige overfor levende organismer i vandmiljøerne, og ikke kloren i sig selv - selvom fiskene nok er ligeglade.
Eventuel klorlugt i tøjet fjernes ved tilsætning af et
antikloringsmiddel (fixérsalt, natriumtiosulfat) i sidste
skyl.
Brintoverilte har den fordel frem for kloren, at den netop er klor- og lugtfri, men den har samme eller endog
større skadevirkning på tøjet, specielt hvis vaskeludens
alkalitet kommer over pH 11,5. Af miljøhensyn vinder
kombinationen af lavalkaliske midler, som fx. kalilud,
og blegning med ilt dog mere og mere frem i vaskerierne.
Reducerende blegemidler
De reducerende midler er uskadelige overfor tøjet, da de
ikke indeholder hverken klor eller ilt, men i stedet virker ved at reducere (optage) disse stoffer.
Det vigtigste reducerende middel er natriumditionit. De
reducerende midler har dog en ubehagelig bivirkning:
jern, zink, kobber og andre metaller, dvs. knapper,
spænder, hægter og lignende i tøjet, får kraftige misfarvninger.
Hjælpestofferne
Derudover anvendes en lang række hjælpestoffer,
såsom:
•
•
•
•
•
skyllemiddel,
kompleksdannende fosfater,
stivelse,
optisk hvidt, og
enzymer,
- som kun skal berøres ganske flygtigt hér.
Skyllemidler
Skyllemidler tilsættes i sidste hold skyllevand, og tjener
flere formål. Tidligere var et vigtigt formål at duftsætte
tøjet med en svag parfume. Nu, med udbredelsen af
syntetiske fibre i tekstilerne, er et af de vigtigste formål
at reducere risikoen for statisk elektricitet.
Skyllemidlet lægger sig som en tynd film omkring tekstilfibrene og har som virkning, at tøjet føles blødere.
Men filmen reducerer også tekstilfibrenes mulighed for
at suge vand, så anvendt på håndklæder og viskestykker, nedsætter de tøjets sugeevne.
Kompleksdannende fosfater
Mange af de kompleksdannende fosfater er efterhånden forbudt i følge lovgivningen (metafosfater, polyfosfater og pyrofosfater), men har tjent, sammen med
EDTA (EthyleneDiamineTetraacetic Acid) og NTA (Ni-
troloTriacetic Acid), til at binde eventuel resthårdhed i
vaskevandet, uden at udfælde bundfald, som kan give
belægninger i tøjet.
I de fosfatfrie vaskemidler er fosfaten i dag erstattet af
zeolit, citrat, fosfonater, EDTA eller NTA.
Stivelse
Stivelse tjener fire formål:
•
•
•
•
at gøre tøjet stift,
at give en oplevelse af at tøjet er svært,
at holde tøjet glat og rent i længere tid,
i nogle få tilfælde at reducere risikoen for fnug fra
tøjet.
Stivelse udvindes fra plantedele, fx. fra kartofler (store
stivelseskorn), og forskellige kornsorter som ris (små
korn) og majs (både små og store korn). Almindeligst
anvendes ris- og majstivelser. De udvundne stivelseskorn opslæmmes og holdes svævende i koldt vand ved
konstant omrøring.
Stivelsen tilsættes i slutskyllet. Ved den efterfølgende
rulning, presning eller strygning, opvarmes kornene og
forklistrer således, at stivelsen danner en tyk stivelsesmasse, der binder fibre og tråde sammen. Stivelseseffekten reduceres ved kraftig centrifugering, og
kan delvis slettes ved tumblertørring.
Optisk hvidt
Optisk hvidt (i gamle dage kaldet blånelse) er et fluorescerende stof, der absorberer lys ved én bølgelængde
og kaster det tilbage ved en anden højere. Således absorberer tøj med optisk hvidt det ultraviolette lys og
kaster det tilbage som blåt lys, hvilket får hvidt tøj til at
se hvidere ud. Og noget pudsigt: Funktionen af optisk
hvidt er kulturelt betinget. I Sydeuropa synes man bedre om at tøjet skinner let rødligt, og det er så, hvad optisk hvidt får tøjet til dernede.
Med optisk hvidt skaber tekstilfabrikanterne en kvalitetseffekt, som tekstilet ikke har fra naturens side. Tidligere tvang det vaskerierne til at fortsætte med at brugen af stoffet, da tøjet ellers ville „falme“ eller „gulne“
efter et antal vaske, men lovgivningen har også her sat
en stopper for brugen af et unødvendigt kemikalie i vaskerierne.
Enzymer
En del smudstyper kan være særligt vanskelige at fjerne
med almindelige vaskeaktive stoffer eller pletfjerningsmidler, fx. når smudset forekommer i store mængder eller er tørret ind i tøjet. Et af de største fremskridt indenfor vaskemiddelindustrien er anvendelsen af enzymer
(organiske katalysatorer), som i dag findes i praktisk talt
85
alle fuldkonfektionerede vaskemidler. Fælles for enzymerne er, at de katalyserer processerne (klipper snavset
i stykker), så en vask kan være fuldt ud lige så effektiv
ved 40-60 °C med enzymer, som en vask ved 90 °C uden.
Når alt kommer til alt
Men præmisserne for arbejdets udførelse i vaskerierne
har i årtier været anderledes end på de fleste andre arbejdspladser.
Der er flere typer.
Proteaserne er virksomme overfor protein i fx. græs,
blod, mælkeprodukter og æg.
Amylaserne er virksomme overfor stivelse i fx. ris, pasta
og grød.
Lipaserne er virksomme overfor fedtstoffer, både vegetabilske og animalske, i fx. smør, olivenolie, kyllingefedt og læbestift.
Endelig hjælper cellulaser med til at „klippe“ bomuldsfibriller over, og gør dermed hovedfibrene glattere, blødere, klarere i farverne og mere modstandsdygtige overfor snavs.
5.3
Arbejdet i vaskeriet,
og dets organisering
Uden folk er vaskeriet blot en bygning med et potentiale.
Lad os bare sige det, som det. Når alt kommer til alt, har
vaskerierne været kendetegnet ved ufaglært arbejde, at
der er varmt som i helvede, fugtigt som i en regnskov,
en infernalsk larm af luftventiler, centrifugerende maskiner og pibende bremser, og der er møgbeskidt. Man
drikker vand hver time, spiser salttabletter for at holde
væskebalancen oppe, og er bundet til en enkelt arbejdsstation, der er dårlig indrettet, og udfører et ensformigt,
udmattende arbejde hele dagen, som praktisk talt ikke
kræver forudgående kendskab til noget som helst.
Arme og ben, og ikke så meget andet.
Når man tager nyt personale ind, falder halvdelen fra
inden de første 2 uger er gået, som regel på grund af
overbelastningsskader, med mindre man er god til at si
de seje fra. Og de seje er ikke cand.merc’erne, cand.polit’erne eller cand.scient’erne, men kvinder med hår under armene, kvinder, der sveder, ryger og spytter som
mænd, bander heftigt, oftest på et sprog, man ikke forstår, og slår, hvis man er fræk.
Arbejdet i de moderne vaskerier
Det er arbejderne, planlæggerne og driftslederne, der
virkeliggør dette potentiale. Til gengæld er lønomkostningen som regel også dén, eller én af de, største enkeltposter i vaskeriernes regnskaber, selv i de mere
automatiserede vaskerier.
Det typiske fladtøjsvaskeri anvender 40% af omsætningen på lønninger, og det typiske uniformsvaskeri
anvender 18%. Mere generelt anvender det typiske industrielle vaskeri 38% af sine samlede omkostninger til
løn. Resten af omkostningerne fordeler sig som i figur
96 nedenfor.
Men når det er sagt, så findes der dog også i dag moderne, industrielle vaskerier - gode arbejdspladser med
moderne ledelsesprincipper, et godt arbejdsmiljø, og
med uddannede, engagerede medarbejdere - omend de
stadig kæmper med et dårligt renommé, der rækker
frem fra årtier siden.
Ved indretningen af arbejdsstederne og organiseringen
af arbejdet i dag, er et væsentligt hensyn arbejdsmiljøet.
Arbejdspladsen i vaskeriet berøres i dag derfor også af
begreber, som fx.:
bestridt af vaskerihåndværkere. I dag er der dog en
begyndende tendens til at ansætte ledere udefra.
De mindre vaskerienheder forsvinder ind i større koncerner, med stabsfunktioner og specialiserede enheder,
og langsomt begynder arbejds- og ledelsesforholdene i
vaskerierne at ligne andre, sammenlignelige industriers. Langsomt begynder dét, at drive vaskeri, at løfte sig
op fra den historiske opfattelse af faget, fra det håndværksmæssige, og finde sin plads i et moderne, teknologisk samfund - men vi er der ikke endnu.
Variable på kort sigt
Valgene, som vaskeriets planlæggere kan gøre på kort
sigt, er:
• antallet af tøjportioner (batches) i en planlægningsserie,
• rækkefølgen af tøjportionerne i serien,
• hver tøjportions vej ned gennem vaskeriet (procesrute), og
• bemandingen af arbejdsstederne,
Lige ud af posen
- men disse valg gøres til gengæld hele tiden, dag ind og
dag ud. Og her er så min pointe:
Og den almindelige opfattelse af vaskerierne smitter af
på leverandørleddene. Vi kan ligeså godt sige det rent
ud: det er ikke sexet at levere maskiner til vaskerier, på
samme måde, som det er at levere dele til bil- eller flyfabrikation.
Er beslutningerne herom baseret på fejlagtige antagelser eller manglende indsigt, kan det have skæbnesvangre konsekvenser for vaskeriets økonomi.
Husk det.
Til gengæld lades branchen i fred. I det små tillades vaskerierne og deres leverandører at leve i deres egen lille
verden. Kun når virksomhederne bliver så store, at ejerne kræver sammenlignelighed med andre brancher,
kan man risikere at tabe - ikke fordi vaskeriet eller leverandøren tjener mindre, eller gør sit job dårligere, men
fordi det har mere appeal at være ejer af en
softwarevirksomhed, en computerproducent eller en
medicovirksomhed. Det er sejere.
Dét, vaskerierne og leverandørerne taber på, er ikke indtjening, men de mere subtile dele af værdisætning som forskellen på to maleriers pris. Picasso lyder nu engang bedre end Capisso.
Dette er hemmeligheden bag alle - og jeg mener virkelig enhver, hver eneste og samtlige - succesfulde produktioner, af den simple grund, at i et regnskab er en
omkostningskrone dyrere at tabe, end en omsætningskrone. Og jeg taler ikke om lidt dyrere, men mellem 5
og 10 gange dyrere.
5.3.2 Forudsætningerne for arbejdets
organisering
Arbejdet i vaskeriet organiseres i kraft af to vidt forskellige, men tæt forbundne typer beslutninger:
Varestrømmen
Skal vi skabe appeal, kan vi kun gøre det på vores evne
til at drive virksomhederne, på vores indtjeningsevne
og på vores evne til at udvikle virksomhederne teknologisk. Og alle tre muligheder involverer dygtige produktionsfolk, dygtig ledelse og dygtige leverandører.
Ved at træffe valg om varestrømmen, dvs. de tøjportioner, der sendes ind i vaskeriet, deres rækkefølge og de
procesruter, de skal følge, har vaskeriet indirekte truffet
beslutning om, hvilke arbejdssteder, der skal bemandes
og hvornår.
5.3.1 Beslutningerne på kort sigt
Typiske vaskeriomkostninger
Prod.løn
38%
Tekstiler
16%
Afskrvn.
2%
Energi
4%
Bygn.vedlh.
14%
Mask.vedlh
5%
Kemikalier
5%
Distribution
6%
Adm.løn
10%
Figur 96 Vaskeriets omkostningsfordeling
(Kilde: Beirholms Væverier a/s.)
86
•
•
•
•
•
•
•
•
•
jobrotation,
jobudvidelse,
jobberigelse,
delvist selvstyrende arbejdsgrupper,
formaliseret uddannelse,
ansvarsfordeling,
sikkerhedsarbejde,
samarbejdsudvalg, og
medarbejderrepræsentanter i ledelsen,
- som i andre sammenlignelige industrier.
Fra håndværksvirksomhed til industri
I en flad organisation med få forfremmelsesmuligheder,
er der til gengæld kort til toppen, hvilket også har
betydet, at vaskeriernes ledelser tidligere har været
På kort sigt (dvs. når man antager, at maskinerne står i
produktionen, at de er trimmet, at tøjet ligger i indsorteringen og at kunderne står og venter ved udsorteringen), er vaskeriets indtjeningsevne alene afhængig
af dygtig organisering af arbejdet og skrappe
produktionsmetoder. Der er ganske enkelt ikke andet at
gøre med.
Til gengæld har valgene på kort sigt meget stor indflydelse på omkostningerne, for de omkostninger, der
ændres af beslutninger på kort sigt, er de variable omkostninger - langt den største del (70%) af vaskeriets
omkostningskompleks.
Og det er ofte indirekte i mere end én forstand, for de
færreste vaskerier træffer disse beslutninger med henblik på at styre og kontrollere produktionen, men oftere med henblik på at tømme indsorteringen, på at finde
bestemte kategorier der savnes i udsorteringen, på at
holde et lavt vandforbrug, på at undgå jamming af
tumblerne, eller noget helt sjette, som vi ikke altid ved,
hvad er.
Oftest er den person, der er ansvarlig for udvælgelsen af
tøjportioner til produktionen (amerikanerne kalder
dem bag jockeys) ikke den samme, eller har reference til
den, som er ansvarlig for arbejdets organisering. En
overordnet planlægning af hele produktionen finder
derfor sjældent sted. Planlægningen tager oftere form
som kotumer og kultur, fordi manglende planlægning,
som en aktiv, fremadrettet handling, kan erstattes af va-
87
ne og kultur. Man gør ganske enkelt det, man plejer at
gøre, og al planlægningen kan ligge heri alene.
Men man kan ret beset ikke ikke-planlægge. Derimod er
der stor forskel på dét at skabe tilfældige planer, og på at
skabe specifikke planer rettet mod opfyldelsen af et bestemt formål. Og den vigtigste del af arbejdets organisering og planlægning starter med de beslutninger, som
værkførere og vaskeassistenter løbende træffer om,
hvordan tøj sendes ind i vaskeriproduktionen.
Vi skal senere se nærmere på vigtigheden af at tilpasse
og styre varestrømmene.
Bemanding af arbejdsstederne
Når der er truffet beslutning om strømmen af tøj ind i
produktionen, så er næste led i arbejdets organisering
at træffe beslutning om bemanding af arbejdsstederne.
Hér spiller medarbejdernes færdigheder (hvad de kan)
og dueligheder (hvor godt de kan det), samt hensynet
til belastningen af medarbejderen den afgørende rolle.
Vi ved, at det er sundt for kroppen og sindet at skifte arbejdsplads med jævne mellemrum - forskellige muskelgrupper anvendes, og hjernen får nye opgaver at
koordinere - men vi ved også fra praksis, at medarbejderproduktiviteten stiger med op til 10%, når
planlæggerne lader hvert arbejdssted betjene af de
dygtigste medarbejdere.
Ethvert job udfylder sin tid
med adgang til 3 unisex-toiletter, end til 1 herretoilet,
1 dametoilet og 1 handicaptoilet. Det er et simpelt statistisk faktum.
Bringes denne viden ind i vaskeriet ser man, at jo flere
arbejdspladser den enkelte medarbejder er i stand til at
betjene, jo lettere er det at planlægge produktionen.
Det gælder også på maskinsiden. Jo flere forskellige kategorier, det enkelte arbejdssted og den enkelte maskine
er i stand til at behandle, jo lettere er det at få tøjet igennem produktionen.
God planlægning starter bufferfrit
I kraft af valg af varestrøm, gør vaskeriet altså bemandingsopgaven mere eller mindre kompliceret.
Du har lige set, at bufferne har en formildende virkning
på planlægningen, fordi de tillader afbræk i varestrømmen, uden at arbejdsstederne løber tør for tøj. Men
fordi bufferne „skjuler“ variationer i arbejdstempi og
afbræk i forsyninger, så bør man se helt bort fra dem,
og se på en planlægning i en bufferfri produktion,
hvis man skal genkende den rigtigt gode planlægning
(hvordan man kan bruge bufferne som en slags „termometre“ i planlægningen vises i anden halvdel af bogen).
Faktisk er det i den bufferfrie produktion, at effektiviteten af planlægningen tydeligst træder frem. Hér fremgår alle uhensigtsmæssigheder og ubalancer med forskrækkende barsk konsekvens, for der er ingen buffere
til at skjule dårlig planlægning og organisering.
Hvad vi også ved er, at ethvert arbejde udfylder sin tid.
Ved en tilfældig arbejdsstation, hvis proceshastighed er
afhængig af operatørens arbejdstempo, vil proceshastigheden stige, når der er mange tøjportioner i kø i bufferen (venter på at blive behandlet), hvorimod den falder, efterhånden som bufferen tømmes. Bufferne foran
arbejdsstederne virker altså som en slags opdæmmede
reservoirer foran sluser, og kan samle overskydende
mængder op, når der er pres på slusen og give disse
mængder fra sig igen, når presset letter og „tørke“ sætter ind.
Men lige så vigtigt at konstatere er, at medarbejderne
tilpasser arbejdshastighederne så bufferne sjældent løber helt tomme, men snarere hele tiden er fyldte. Oftest
helt fyldte.
God planlægning uden brug af buffere er altså forudsætningen for en god planlægning med buffere. Det er
også en god konstatering at huske på.
5.3.3 Organiseringen af arbejdet
Men det er også vigtigt samtidigt at konstatere, at det er
umuligt at overskue alle varestrømmens konsekvenser
i produktionen.
I stedet har de fleste vaskeriers planlæggere, vaskeassistenter og bag jockeys valgt at fokusere på nogle få parametre, oftest de parametre, der har direkte indflydelse
på deres egen jobsituation, snarere end på opfyldelsen
af hele vaskeriets formål.
Bag jockeys
Fleksibilitet giver højere produktivitet
Endelig kan vi også nemt indse, at fleksibilitet har betydning for udnyttelsen af kapaciteten, når man betragter et simpelt eksempel:
Er flere tilfældige personer tissetrængt samtidigt, fx. 30,
løses problemet i de fleste tilfælde lettere og hurtigere
88
I mange vaskerier er vaskeassistenterne ansvarlige for
udvælgelsen af tøjportioner til produktion, men da de
samtidigt er ansvarlige for vandforbruget på vaskemaskiner og vaskerør, så sørger de for at vælge portioner
og rækkefølger, der giver det laveste vandforbrug. Forståeligt og fornuftigt nok.
Formiddagsplan
(Bem.: med buffere, ikke-optimeret)
7:00
8:00
9:00
10:00
Res.nr.
Arbejdssted
RAE
219
Indsortering
91
Hotel
101
Vaskemask. 1
93
2726
102
Vaskemask. 2
95
5662
4332
1823
4332
4332
1823
9182
4332
4581
4332
1823
8529
4581
4332
4332
1823
4332
4332
1823
9182
4332
4581
4332
1823
8529
4581
433
4332
1823
4332
3594
8529
9182
4332
3594
4332
9182
8529
4581
43
3594
3594
4332
4332
3594
8529
4332
4581
3594
4332
9182
4332
4581
3594 4332
4332 4332
4332 3594
1823 8529
8529 9182
4332 4581
4581 3594
9182 4332
1823 9182
9182 8529
4332 4581
9182
7:30
Industri
99
301
Tumbler 1.1
79
43 43 3594
43 3594
302
Tumbler 1.2
74
303
Tumbler 1.3
71
304
Tumbler 1.4
69
610
Rullegade 1
96
620
Rullegade 2
98
2726
401
Frottefolder
97
8529
8529
1823
1823
1881
188 1823
1823
98
350
Uniformsfolder
89
220
Strygeborde
41
650
Presseborde
21
810
Udsortering
41
2539
3594
9182
9182
4332
2726
4332
2284
Diverse
1823
43 43 43 3594
4332
2284
8529
4332
2284
3594
1881
1823
43
43 43 43 3594
1823
1823
1881
8529
1823 8529
4332
1881
Rute 14
91 43 9315
4332
1823
1823
1823
1823
8529
1823
91
1823
91
4332
9182
9182
3594
1823
9315
852
25
4332
3594
1823
91 91
43 1823
91 43 43
2726
8
433
9
3594
1823
1823
182
1823
1
5662
Opsaml. t. rute 31
Rute 11
43 43
3594
91 43 43 45 45 3594
4332
3594
1823
43 43 45 3594
91 91 2 45 45
2726
3594
1823
8529
8529
43 2 43 43 43 3594
1823 1823
931
5662
5662
1823
9:30
Hospital
9315
Vaskerør P50/12
Tunnelfinisher
Hospital
2726
110
330
8:30
Ops. t. rute 27
Rute 31
Rute 27
Figur 97 Gantt-kort, plan for produktion med buffere
Men kategorier og rækkefølger, der giver lave vandforbrug, kan have uheldige konsekvenser for kapacitetsbelastningen i tørreafsnittet eller længere inde i
efterbehandlingen, fx. på damptunnellen eller rullerne.
En dygtig bag jockey kan afbalancere hensynet til vandforbruget med hensynet til tumblerbelastningen, så der
ikke opstår for mange stop på grund af lange serier af
fuldtørringstøj, men flere end disse to hensyn, kan man
faktisk dårligt overskue, uden brug af computerbaserede
værktøjer.
De nærliggende hensyn
Noget endnu mere håndgribeligt er personalet
(kvinderne) i efterbehandlingen. Hvis de ikke får en
jævn, hverken for stor eller for lille, strøm af tøjportioner frem til deres arbejdsstationer, så råber de op. Råber
de højt nok, får de deres vilje - ligesom derhjemme. Så
hellere tilsidesætte hensynene til vandforbrug, kemiforbrug, energiforbrug, prioritering af ekspresportioner,
distributionsrutesammenhænge, osv.
De får tøj, og vaskemestrene og vi andre får fred. Med
tilstrækkelig plads i bufferne, med tøj nok i indsorteringen og på lagerhylderne i udsorteringen, og med tilstrækkelig stor produktionskapacitet opstrøms, kan det
godt lade sig gøre.
Og det kan være svært at se forskel. Se fx. på planen i
Gantt-kortet i figur 97.
Gantt-kortet er fra et mindre vaskeri. God tumblerkapacitet. Vaskerøret starter tomt, men ellers står der tøj
fra dagen før foran de øvrige arbejdssteder. Arbejdsstederne er jævnt og fuldt beskæftiget igennem hele planen (bortset fra pressebordene og udsorteringen).
Men denne plan fordrer faktisk en pænt stor buffer
mellem vaskerør og tumblere, hvilket de færreste vaskerier har, og i øvrigt store buffere foran de fleste andre
arbejdspladser. Uden buffere, havde planen været en
katastrofe, som man kan se i figur 98.
Havde vi set planen fra figur 97 med medarbejderne listet i venstre kolonne (i stedet for arbejdsstederne), ville
vi have set, at medarbejderne også er fuldt optagede
igennem hele planen, med en stabil, ikke nervøs allokering. Og det er godt. Men planen kræver tøj overalt,
både inde i produktionen og på færdigvarelagrene, og
overskudskapacitet opstrøms (fra indsorteringen og
indefter).
Der er gode dage... og dårlige
Alle, som har beskæftiget sig med produktion, har lagt
mærke til, at visse dage forløber bedre end andre. Sætter man sig for at finde ud, hvad det er, der gør forskel-
89
Formiddagsplan
RAE
7:00
8:00
Res.nr.
Arbejdssted
219
Indsortering
91
Hotel
101
Vaskemask. 1
99
2726
102
Vaskemask. 2
99
5662
4332
1823
4332
4332
1823
4332
4332
1823
4332
3594
3594
4332
4332
3594 4332
4332 4332
4332
7:30
9:00
8:30
Industri
Hospital
10:00
9:30
Hospital
2726
9315
43324332
18231823 8529
3594
3594
8529
3594 1823
110
Vaskerør P50/12
78
301
Tumbler 1.1
88
43 4332
302
Tumbler 1.2
86
4332
303
Tumbler 1.3
82
304
Tumbler 1.4
79
610
Rullegade 1
77
620
Rullegade 2
18
401
Frottefolder
29
330
Tunnelfinisher
24
350
Uniformsfolder
16
220
Strygeborde
21
5662
650
Presseborde
21
Opsaml. t. rute 31
810
Udsortering
28
2 1823
1823
4332
5662
43 4332
3594
4332
1823
4332
4332
9182
8529
4332
3594
3594
8529
4332
4332
4332
4332
4332
4332
9182 91
4332
4332
4332
3594
1823
4332
4332
4332
4332
3594
1823
182
182
1823
182
1
I mange tilfælde kan man genskabe disse gode dage, ved
at følge samme kategorimønstre. Man har, med andre
ord, identificeret en blanding af kategorier og en
sammensætning af deres rækkefølger, som passer godt
med kapaciteterne i produktionen. Et godt produktmix.
• batchprioriteringer (evt. ekspresportioner),
• kunde-/rutesammenhænge,
• udnyttelsen af medarbejdernes færdigheder og
dueligheder,
• nødvendigt/variabelt antal operatører til hvert arbejdssted,
• bufferindhold opstrøms og nedstrøms fra det enkelte arbejdssted,
• fuldt/delvist overlap, og
• jobrotationssystemer.
Og det er ikke uddannelse, faglig baggrund, fagligt tilhørsforhold, overenskomster eller faglige aftaler, der bestemmer organiseringen af arbejdet. Ikke når opgaven
er at styre omkostninger og kapitalbinding. I denne
sammenhæng er tilhørsforholdet til en fagforening faktisk irrelevant.
I praksis varierer organiseringen af arbejdet fra vaskeri
til vaskeri, både med hensyn til de forhold, der tages i
betragtning, og med hensyn til kommandoveje og ansvarsplacering.
Men økonomien først
Og man kan da også benytte organiseringen af arbejdet
til flere forskellige formål, mere eller mindre bevidst.
Ops. t. rute 27
Rute 31
Rute 27
Figur 98 Gantt-kort, plan for samme produktion uden buffere
lene, opdager man måske, at varestrømmen, altså rækkefølgen og mixet af kategorier, har stor betydning.
te hele fabrikkens omkostninger at standse, vende og
starte strømmen igen.
4332
2726
3594
derne bemandes, og i dette valg skal mange forhold afvejes, bl.a.:
Mikropauserne (som i figur 98 nærmest er makropause) findes ikke i det virkelige vaskeri. De opsuges af
buffere og varierende arbejdshastigheder, som du så
ovenfor. Men kendskabet til deres eksistens er vigtig, for
når alt andet er givet (når maskinerne står der,
medarbejderne er mødt, tøjet venter på at blive behandlet osv.), så er mikropauserne den bedste vej til at
måle produktionens effektivitet, og den eneste vej til at
øge varestrømmen.
De fleste vaskerier er dog enige om, at det først og fremmest drejer sig om at holde pengeanvendelsen på et
lavt, kontrolleret niveau. Når det virkelig gælder, kommer økonomien først, og med den konkurrencesituation, de fleste vaskerier er udsat for, så gælder det hver
dag. I en praktisk, begrænset økonomi, må vi derfor,
når vi organiserer arbejdet, først og fremmest tage
omkostningsforbruget og kapitalbindingen ind i vore
overvejelser.
Men lige et øjeblik. Hvordan kan organiseringen overhovedet have indflydelse på omkostningerne? vil
en del måske spørge. Er organisering ikke bare noget,
de finder på inde på kontorerne for at have noget at lave?
Det kan fx. være, at:
•
•
•
•
•
3 portioner lagner,
2 portioner dynebetræk,
4 portioner pudevår,
3 portioner badefrottéer,
4 portioner almindelige frotté
- i en bestemt rækkefølge, lige akkurat passer til arbejdsstedernes kapaciteter i et givet vaskeri.
Mikropauser
I et fiktivt vaskeri, hvor der ingen buffere findes, og
hvor medarbejderne arbejder med samme hastighed
hele tiden, vil man kunne se de små pauser (mikropauser), som opstår, når et arbejdssted venter et enkelt
eller nogle få minutter på en portion tøj eller på en
medarbejder, eller når en portion tøj venter nogle få minutter på at blive behandlet.
90
I Gantt-kortet (figur 98) ser man desuden tydeligt,
at den valgte portionsrækkefølge har alvorlige konsekvenser for varestrømmen igennem vaskerøret og
tumblerne - med mange og lange ventetider på vaskerøret til følge, og meget dårlig udnyttelse af nedstrøms
arbejdssteder.
Eksemplet er ekstremt, men viser hvor galt det kan gå.
Buffere kan hjælpe planlæggeren i dette vaskeri igennem dagen, men planen er stadig en katastrofe, hvis
konsekvenser så blot er gemt i bufferne.
Vi skal senere i bogen se, hvordan man kan bruge bufferne til at sladre om dårlig planlægning.
En hob af hensyn
Når varestrømmen er givet, og tøjportionerne kommer
ind i vaskeriet, skal procesruter vælges og arbejdsste-
I den lille virksomhed har organiseringen da heller ikke den store indflydelse på omkostningerne. Produktionen her er i forvejen overskuelig, der er tæt kontakt
mellem alle ansatte og direkte kommandoveje. Overblik, kommunikation, autoritet og ansvar.
Men vaskerierne er større i dag, mere specialiserede, takterne hurtigere, beslutningerne rækker længere ud i tid,
og konsekvenserne er barskere. Der behøver ikke være
flere hundrede ansatte, før manglende overblik, dårlig
kommunikation og ansvarsforflygtigelse koster. Varestrømmen er et tog, der tordner afsted. Eller rettere sagt
burde være.
Intet må hindre, bremse, afspore eller sende den på
vildspor. Det er organiseringen, der skal få alle til at være på rette sted, til rette tid, og gøre dét, der er nødvendigt, når strømmen flyder forbi, uhindret og i den rigtige retning. Brister organiseringen af dette, kan det kos-
Økonomi er varestrøm
Rækkefølgen er: med prioriteringen af allokeringer,
batchrækkefølger og procesrutevalg styrer vi kapaciteter og flaskehalse, kapaciteterne dikterer gennemløbshastigheder, gennemløbshastighederne bestemmer varestrømme, af varestrømmene udspringer de variable
omkostninger og de interne lagerstørrelser, og dermed
har vi fat i en god del af omkostningsforbruget og kapitalbindingen.
Organiseringens vigtigste rolle i denne kæde af
sammenhænge er ansvar, autoritet og kommunikation.
Igennem kommunikationen får de rette personer adgang til de rette informationer, i rette tid, til at danne
sig overblik, planlægge, eksekvere, identificere fejl og
korrigere. Eksekvering kræver autoritet, og med autoritet skal følge incitament til at eksekvere: ansvar.
Et praktisk eksempel på kommunikation: når planlæggerne udvælger batches til produktion og arrangerer deres rækkefølger ind i vaskeriet, må vi sørge for, at de ved
hvilke artikler, udsorteringen behøver, at de kender belastningen af buffere og arbejdssteder inde i produktionen, og at de har overblik over de afledte forbrug, omkostninger og kapacitetstræk.
Et praktisk eksempel på autoritet: hvis vi har bedt planlæggerne om at udvælge batches til produktion, så skal
vi også give dem autoritet til at allokere folk i vaskeriet,
både indsortering, vaskeassistenter, efterbehandling og
udsortering. Og holde dem ansvarlige herfor. Har vi ikke placeret den formelle autoritet hos den reelle planlægger, kan vi heller ikke tillade os at holde ham ansvarlig. Tænk over det. Ofte har de reelle planlæggere
ikke den formelle autoritet, for ofte er det damernes råben på tøj, der styrer varestrømmene - ikke økonomiske
overvejelser.
Ansvar kræver objektivitet, og objektivitet kræver målbarhed. Planlæggernes beslutningsgrundlag skal være
både konkret, aktuelt og gennemsigtigt. Vil vi have folk
til at løbe hundrede meter på tid, må vi måle og fortælle dem tiden.
Et eksempel på ansvar: når vaskeassistenterne udvælger
batches til produktion, og arrangerer deres rækkefølger,
har de en tendens til først og fremmest at sørge for et
lavt vandforbrug, for det er normalt det, ledelsen hol-
91
der dem ansvarlige for. Men med rækkefølgerne styrer
de også varestrømmen. Varestrømmen dikterer bemandingsbehovene, og dermed også produktiviteten og
lønanvendelsen. Hvad er så vigtigst - vandet eller produktiviteten?
Begge dele, hvis vi har overblikket til at afbalancere to
parametre på samme tid. Hvis ikke, så produktiviteten.
Ledelsen skal derfor først og fremmest sørge for at give
vaskemestrene adgang til informationer om arbejdskraftforbrug og arbejdsstedsbelastning, før de taler om
vandforbrug. Og holde dem ansvarlige for det.
Ansvar, autoritet og kommunikation. De tre ting.
hele er færdigproduceret. Man kalder dem også kundeeller rutesammenhænge. I alle tre tilfælde drejer det sig
om bundne sammenhænge mellem de batches, der
skal afsendes.
Tøj fra en kunde modtages i indsorteringen, sorteres ud
i forskellige kategorier og sendes ind i produktionen.
Tøj fra en hel rute sorteres ud i indsorteringen, og sendes igennem produktionen.
Når tøjet fra den enkelte kunde så igen er samlet i udsorteringen, og når tøjet fra alle kunderne på en rute er
samlet i lastbilen, kan den køre. Først da. På den måde
kan en lastbil komme til at vente, nogle gange i timevis, på nogle få stykker tøj.
ne forsvinder ikke i puljeproduktionerne. De er blot
druknet i tøj. Kapitalbinding. Opgaven var at begrænse og kontrollere pengeanvendelsen, som både er variable omkostninger og kapitalbinding. Ikke enten eller.
Både og.
Der er altid behov for synkronisering og koordinering,
også i puljeproduktionerne. Og når vi arbejder på at reducere omkostningerne, må det aldrig ske på bekostning af kapitalbindingen, og omvendt.
gruppeleder i indsorteringen eller udsorteringen, afhængigt af produktionsformen (om man vil trække eller skubbe tøjet igennem). Således dækkes hele vaskeriet.
Med hensyn til ledelse og gruppestørrelser, så taler man
indenfor praktisk organisation om gruppedannelser på
max. 30 personer. Det er, hvad et menneske kan overskue, selvom det optimale tal er 4-5. Til gengæld kan
direktionen så også forvente, at en mellemleder er i
stand til at lede grupper på op til 30 medarbejdere.
Når jeg siger, at organisering er ansvar, autoritet og
kommunikation, så betyder det således i praksis styring
af varestrømmene, allokeringen og strømmen af informationer.
Men hvad stabene?
Det kommer let til at lyder diktatorisk, som om ét eller
nogle få mennesker skal bestemme alt i produktionen,
men det kommer helt an på overfor hvem, hvornår,
hvordan og hvilke informationer, vi stiller til rådighed.
Ellers kan selv togafgange virke diktatoriske.
Ja, ret beset bliver også deres arbejde bedst, når de udfører det tæt på de mennesker, som er afhængige af dem.
Derfor har nogle af vaskerierne flyttet kundekontakten
ud i indsorteringen eller udsorteringen. Og det er da også smart. Det giver en meget konkret form for ansvarlighed, når den medarbejdergruppe, der udfører arbejdet, også risikerer at blive konfronteret med kunden.
Vil de rigtigt store vaskerier så måske spørge, altså logistik, indkøb, salg, udvikling, administration osv.
Varestrømmen dikterer allokeringen
Igennem varestrømmen styres allokeringsbehovet. Ansvaret for varestrøm og allokering skal derfor placeres,
og placeres samme sted - hvad enten det er hos planlæggerne, vaskeassistenterne, bag jockeys’ene, værkførerne eller førstedamerne.
Men vi ville jo også bruge organiseringen til at begrænse og kontrollere pengeanvendelsen. Altså må vi stille
krav til varestrømmen: den skal være en strøm af de rette varer, i rette mængder, til rette tid, i rette kvalitet, der
flyder med et minimum af omkostninger.
De første krav kan vi løse, ved at give de ansvarlige de
nødvendige informationer til at bedømme, hvilke varer, der er de rette, hvor mange der skal bruges, hvilken
kvalitet, der forventes, og hvornår de skal være færdige.
Men det sidste krav, med et minimum af omkostninger,
har med arbejdets udførelse at gøre, som har med færdigheder og dueligheder at gøre, som har med allokeringen af den enkelte medarbejder at gøre. Vi ved det.
Produktiviteten stiger med op til 10%, når vi allokerer
efter dueligheder.
Men organiseringen af arbejdets udførelse er mere end
det. Det er også portionernes rækkefølger på det enkelte arbejdssted.
Producerer man i portion (ordreproduktion), vil man
opleve at chaufførerne nogle dage kommer senere afsted om morgenen, end andre dage. Også selvom stressniveauet er højt, produktiviteten inde i vaskeriet er høj,
og alle medarbejderne anstrenger sig og holder et højt
tempo. Andre dage glider lastvognene stille og roligt ud
gennem portene, til rette tid og i god orden - også selvom produktionen faktisk tager det stille og roligt.
Ikke kun batchrækkefølgen ind i produktionen, men
også rækkefølgen af batches på det enkelte arbejdssted,
har derfor indflydelse på, hvornår tøjet kan afsendes.
Og begge dele har organiseringen indflydelse på.
Med mange batches (forskellige kategorier, fra forskellige kunder) i bufferne foran arbejdsstederne, har det betydning, hvilken rækkefølge batchene behandles i.
Overlader planlæggerne det til de enkelte medarbejdere
selv at vælge rækkefølgerne, så vælger de rækkefølger,
der passer deres personlige behov bedst. Og der intet forkert i det, med det er ikke nødvendigvis virksomhedens
behov. Med mange kategorier, mange batches og mange
arbejdssteder, er sandsynligheden for en synkroniseret
og koordineret strøm af batches igennem produktionen
forsvindende lille. Konsekvenserne er enten at lastbilerne kommer sent ud, eller et stort pres på produktionen
for at få tøjet færdigt. Og når det er værst, kommer der
ikke noget tøj ud af vaskeriet, før alt er færdigt.
Kontrol med varestrømmen betyder kontrol med alle
varestrømmene, også over de enkelte arbejdssteder.
Og så er der jo de delvist selvstyrende grupper... De er
selvfølgelig en god idé, for de tillader den enkelte indflydelse på sin arbejdsdag. Men de koster. Hvor meget,
er ikke til at regne ud præcist, for der er statistiske variable blandet op i regnestykket, men vi kan i hvert fald
konstatere at de koster forsinkelser, stress og penge.
Mange penge. Volvo byggede for år tilbage en hel fabrik
på den svenske vestkyst baseret på produktion i selvstyrende grupper. I dag er den lukket.
Arbejdsgrupperne
Hvilken indflydelse har arbejdets organisering så på
gruppedannelser og udnævnelser af gruppeledere?
Den bør have stor indflydelse. Og da organisering i
praksis betyder styring af varestrømme, allokering og
informationsstrømme, så må netop disse tre forhold
også have afgørende indflydelse på gruppedannelse og
lederudnævnelse.
Den bedste måde at sørge for kommunikation, konsekvens og ansvar, er ved konstant at konfrontere de
mennesker, hvis arbejder afhænger af hinanden. Det
tvinger dem til at samarbejde, det lærer dem at stole på
hinanden, og ansporer dem til at afdække problemer
og få dem løst. Èn måde at danne grupper på, er derfor
at tage udgangspunkt i netop varestrømmene, arbejdets udførelse og mulighederne for adgang til information.
Kundesammenhænge i puljeproduktioner
Styklistesammenhængene
Nu er det så heldigt, at vi producerer i pulje (til lager),
så vi har ingen problemer med sene udkørsler og stress
i produktionen, vil nogle vaskerier så sikkert sige.
Har I virkelig ikke?
Årsagen er de såkaldte styklistesammenhænge. Vi kender
det fra andre industrier. En stol kan først monteres når
både ryg, sæde, ben, skruer, møtrikker, dupper og det
Hvis ikke, så kan det kun være fordi I har umådeholdent store lagre. I har skjult problemerne bag stakke af
tøj, både i produktionen og hos kunderne. Problemer-
92
Men når vi, som passagerer, i god tid har oplysninger
om hvilke tog der afgår, fra hvilke perronner, hvornår
de afgår og hvorhen, så forsvinder det diktatoriske element. Så har vi overblik over vores situation, også ud i
fremtiden, og kan selv træffe vores forholdsregler og beslutninger.
Da varestrømmene går på langs af produktionen, vil
gruppedannelserne i sådanne tilfælde derfor ske på
langs. Nederste niveau af arbejdsstyrken vil derfor være inddelt i grupper langs de enkelte produktionslinier.
Men langsgående linier tager ikke hensyn til behovet
for tværgående synkronisering.
Næste niveau, mellemlederniveauet, vil derfor skulle varetage denne funktion, og vil så gå på tværs, med en
Andre vaskerier har flyttet faktureringen ud i indsorteringen, og fakturerer så det tøj, kunden sender til vask.
Indsorteringen giver derefter udsorteringen besked om
at trække de tilsvarende mængder og kvaliteter fra færdigvarelagrene. I dette system har kunden en fast beholdning, også selvom vaskeriet måske vasker i pulje.
Og vaskeriet har fuld kontrol med beholdningen, dens
omsætningshastighed, og den stand, tøjet kommer tilbage i. Dér kan man tale om konsekvens, kontrol og organisering. Det er for resten de samme vaskerier, blandt
puljevaskerierne, som har de laveste investeringer i tøjbeholdninger, altså kapitalbinding.
Udenfor vaskeriindustrien findes der sågar virksomheder, der har flyttet hele direktionen, administrationen
og stabene ud i produktionen. Og selv om det kan lyde
lidt kaotisk, er erfaringerne gode. Det giver alle en følelse af nærhed, ansvar og indflydelse, og det sørger for
ordentlige arbejdsmiljøforhold, for ellers kan chefen ikke høre, hvad de siger i den anden ende af røret.
Angst og stress
Og endelig har organiseringen til hensigt at skabe tryghed. Faste rammer. I en kaotisk verden, er en af måderne at skabe struktur på, at lave hierarkier. Psykologer
kan fortælle os, at angst og stresspåvirkninger bedst
reduceres ved:
•
•
•
•
•
•
at inddele folk i små, faste grupper (fem eller færre),
hvor alle medlemmerne kender hinanden godt,
med en anerkendt og accepteret gruppeleder,
hvor alle kan se hinanden,
i et lyst, tørt, tempereret og tyst miljø, og
som gruppe ikke er isoleret fra omverdenen,
93
• ved at udstikke fælles mål for hele gruppen,
• fastsætte tidsgrænser for arbejdet,
• sammensætte gruppen fra forskellige aldersgrupper og køn, og
• vælge medlemmer, der er i god fysisk form.
Ja, og så ved vi også godt, hvordan man sørger for et
højt angst- og stressniveau, nemlig ved at gøre lige det
modsatte: ingen fast gruppetilhørsforhold, folk kender
ikke hinanden, kan ikke se hinanden, er isoleret fra omverden, i varme, våde og larmende forhold, har ingen
faste mål, ingen faste tider, og er i dårlig fysisk form.
Man tør jo dårligt spørge: har vi gjort hvad vi kunne, for
at undgå angst og stress i vores eget vaskeri?
Jobrotation og organisering
Endelig er der spørgsmålet om jobrotation. På den ene
side tager jobrotation sigte på at variere arbejdsopgaver
og muskelbelastninger, og på den anden side er et af
målene med organiseringen, at bevare gruppetilhørsforholdene intakte.
Jobrotationen bør derfor, om muligt, foregå indenfor
samme arbejdsgruppe. Organiseringen må derfor gerne
tage hensyn til jobrotationscirklerne (hvilket den faktisk også gør, hvis den følger produktionslinierne), men
bør ikke overskygges heraf.
Konklusionen på organiseringen af arbejdet er således,
at den skal tage udgangspunkt i arbejdets praktiske udførelse, med henblik på, igennem varestrømmene, at
kontrollere omkostningsforbrug og kapitalbinding.
Dens vigtigste opgave er at placere ansvar, autoritet og
anvise kommunikationsveje. I praksis betyder det styring af varestrømmene, allokeringen af medarbejderne
og strømmen af informationer. Endelig skal den sigte
på at bringe mennesker sammen, hvis arbejder afhænger af hinanden.
Økonomiske strukturer og organisering
Og vær så opmærksom på kontoplaner og overenskomster.
6. Driftstrategier
tingelser, som bestemmer de variable omkostninger, kapitalbindingen og produkternes kvalitet. Ikke kontoplanerne.
Regnskabsstrukturerne bør tage udgangspunkt i organiseringen, så rækkefølgen er: arbejdets udførelse, organiseringen, regnskabsstrukturerne.
Ellers ender man nemt i den form for kasse-, konto- og
faggrænsetænkning, som de offentlige virksomheder er
så berygtede for, og som skærmer for fornuftige, økonomisk velovervejede beslutninger. Eksemplerne er forskrækkende mange (patienter, der ligger på sygehusene
og venter på plejehjemspladser, militæret, der kører i
første gear med håndbremsen trukket hele december
måned, chauffører, der ikke kan køre ud til flyene i lufthavnen fordi der er is på ruderne, osv.)
Medarbejderproduktivitet
Et af de mest anvendte nøgletal i vaskerierne er medarbejderproduktiviteten. Lønomkostningen er forholdsvis
store i vaskeriet, og derfor har lønnen ofte har et
produktivitetsfremmende element, som fx. bonusordninger eller akkorder.
Medarbejderproduktiviteten afhænger både af produktmix og -mængder, automatiseringsgrad, dueligheder og planlægning, så produktiviteten varierer dels
over tid i samme vaskeri, og dels mellem vaskerier. Produktiviteten kan svinge fra fx. 20 til 80 kg. tøj pr.
medarbejdertime fra vaskeri til vaskeri, og fra fx. 20 til
30 kg. pr. medarbejdertime i det enkelte vaskeri.
På længere sigt drejer det sig naturligvis om at reducere vaskeriets samlede omkostningsniveau, men det
indbefatter også at give vaskeriet bedre muligheder for
at træffe beslutninger på kort sigt. Gode forudsætninger for beslutninger opnås ved fleksibilitet i maskinparken og arbejdsstyrken, skarpe trimninger, træning af
dueligheder, viden om bedste produktmix, overblik
over konsekvenserne af de korte valg, beskrivende nøgletal, og mulighed for hurtig indgriben og genplanlægning.
6
Driftstrategier
Når du ved hvad vaskeriets opgaver er, hvilke ressourcer det har til sin rådighed, og hvad formålet er med
dets drift, så er du næsten i mål, men det vigtigste
tilbagestår: Hvordan løser vaskeriet i praksis sine opgaver, samtidig med at det opfylder sit formål?
Pres på indtjeningen
Du har set, at presset på vaskeriernes overskud er blevet
stærkere og stærkere igennem tiderne, som vist på figur
99.
- hvilket betyder, at det er blevet vigtigere end nogensinde at tage vaskeriets økonomiske formål i ed, når det
træffer beslutninger på kort og lang sigt.
Og det er ikke blevet lettere.
Listen over de faktorer, der har indflydelse på produktionens gennemførelse og vaskeriets økonomi bliver til
stadighed længere, og omfatter vidt forskellige faktorer,
som vist i figur 100.
Kortere
arbejdstid
At bringe virksomhedens funktion i overensstemmelse
med dens formål indebærer, at hvert eneste lille problem og opgave i vaskeriet løses på en sådan måde, at
vaskeriet med løsningen kommer nærmere sit mål. At
hver eneste lille beslutning træffes i bevidstheden om,
hvad virksomhedens formål er, og med henblik på at
opfylde dette formål.
Omkostningskontrol
I de fleste vaskerier er formålet dybest set at skabe overskud, dels som profit til ejerne, og dels for at give
virksomheden større frihedsgrader med hensyn til:
•
•
•
•
•
konkurrencen fra andre vaskerier,
investeringer i nye maskiner,
investeringer i arbejdsmiljø,
produktudvikling,
pres i beslutningsprocessen, osv.
- men man skaber ikke indtægter i produktionen, kun
omkostninger.
Ressourceknaphed
Dyrere
arbejdstid
Stigende
råvarepriser
Det, vaskerifolk skal vide noget om
Selv om det, nogle gange, kan være lidt svært at indse,
hvordan kontoplaner, regnskabsstrukturer og overenskomster kan få indflydelse på organiseringen og driftsbeslutningerne, så er det ikke desto mindre tilfældet.
Naturligvis er kontoplaner hverken onde eller gode. De
er blot et faktum. Ofte har de dog indflydelse på ansvarsplaceringen (ansvaret følger omkostningerne, som
opgøres efter kontoplanerne), som igen har med organiseringen at gøre. Men det er den forkerte vej. Organiseringen skal ikke dikteres af regnskabssystemer.
Organiseringen må og skal tage udgangspunkt i arbejdets udførelse, for det er arbejdets udførelse og dets be-
94
Det, produktionsfolkene skal vide noget om i vaskerierne i dag, er derfor ikke kun maskiner, kemi, tekstiler,
vandbehandling og arbejdsprocesser, men i endnu højere grad produktionsteknik.
Hvis vaskeriet skal klare sig i konkurrencen, så skal det
vide noget om, hvordan det får mest muligt ud af sin
produktion, og reelt bruge denne viden, både når det
producerer, men også når det køber maskiner, tilrettelægger processer og styrer varestrømme.
Det bruger vi driftstrategierne til.
Produktionen
Krav til
miljøbelastning
Ensartede
produkter
Ensartet
kvalitet
Hårdere
leveringskrav
Skrappere
priskonkurrence
Figur 99 Pressure on profit
95
6. Driftstrategier
6. Driftstrategier
• Pulje- eller portionsproduktion,
• forrang i køsystemer,
• antal kategorier totalt,
• ressourcekapaciteter,
• antal kategorier pr. kundetype,
• parring af batches,
• færdigheder & dueligheder,
• produktmix,
• programtider,
• jobrotationssystemer,
• batchrækkefølger,
• takttider,
• optimeringskriterier,
• batchprioriteringer,
• proceshastigheder,
• antal procestrin og arbejdssteder,
• antal tomkamre ved kategoriskift,
• maskiners og medarbejderes
tilgængelighed,
• antal procesruter,
• præferencer ved kategoriskift,
• batchstørrelser,
• afhængige og uafhængige forbrug,
• seriestørrelser,
• genbrug af procesvand,
• antal og placering af buffere,
• op-, stop-, om- og
tomgangsomkostninger,
• batchkapacitet og -størrelser i buffere,
• variabelt antal arbejdsstationer/
arbejdssted,
• synkronisering af tøjets
ind- og udprofil,
• EAE, RAE & BAE-tal.
Der er flere hensyn endnu: mekanisk og kemisk tekstilslitage, portioners leveringstider, ressourcers og medarbejderes tilgængelighed, stilstandstab, osv. Listen er
ærefrygtindgydende lang. Og alle disse hensyn vil vaskeriets ledelse gerne have, at de ansvarlige medarbejdere i vaskerierne tager...
Et komplekst spørgsmål
Men hvem er de ansvarlige? Hvem er planlæggerne?
Har vaskeriledelsen overhovedet givet dem de nødvendige oplysninger til at træffe kvalificerede valg? Ved
de, hvad man ønsker af dem? Og af virksomheden? Har
de den nødvendige indsigt i produktionen og forståelse
af sammenhængene i driften? Har de den rette uddannelsesmæssige baggrund? Kan de overskue konsekvenserne af deres valg? I rette tid? Bliver de belønnet
for gode beslutninger og straffet for dårlige? Hvad er en
god beslutning? Og hvordan genkender vi den? Hvad
er en dårlig og hvordan opdager vi den, hvis den skulle
dukke op?
Spørgsmålene drejer sig om graden af professionalisme
i driften af vaskerierne, og for at give konkrete svar, må
de naturligvis besvares for konkrete vaskerier.
Da vi ikke har et konkret vaskeri, så lad os i stedet kigge lidt nærmere på de metoder, som planlæggerne kan
gøre brug af, og de målepunkter og nøgletal, som, i tide, kan fortælle om beslutningerne er rigtige.
96
6.1
Den gode løsnings
kendetegn
Som eksempel kunne en konkret målsætning fx. være
at:
• først og fremmest overholde leveringsterminer og
deadlines, og dernæst
• minimere de variable omkostninger.
Du ved fra tidligere, at de beslutninger, der træffes på
den meget korte sigt i driften kan koges ned til:
• antallet af tøjportioner (batches) i en planlægningsserie,
• rækkefølgen af tøjportionerne i serien,
• hver tøjportions vej ned gennem vaskeriet (procesrute), og
• bemandingen af arbejdsstederne.
Permutationer
Lader man seriens størrelse være fx. 10 batches af forskellige kategorier, så kan disse 10 batches sendes ind i
produktionen i:
10 x 9 x 8 x 7 x 6 x 5 x 4 x 3 x 2 x 1 = 3.628.800
- forskellige rækkefølger (ikke medregnet eventuelle alternative ruter). Hvis man i stedet tager 20, 30 eller 50
batches, så bliver antallet forskellige rækkefølger endnu
mere overvældende.
Mange af disse rækkefølger skaber deres egne, unikke
konsekvenser i produktionen, som det er illustreret i
figur 101 Batchrækkefølgers konsekvenser.
Gennemløbstid
Én rækkefølge forårsager måske et gennemsnitligt
vandforbrug på 7,3 liter pr. kg. tøj, hvor en anden forårsager et forbrug på 8,8 liter, én rækkefølge medfører
måske en gennemsnitlig medarbejderproduktivitet på
58,2 kg. pr. medarbejdertime, hvor en anden medfører
61,2 kg. pr. time, osv.
Hvis vaskeriet søger at opfylde et økonomisk mål, så er
én af disse rækkefølger, med andre ord, bedre end alle
andre mulige. I eksemplet vil én batchrækkefølge give
de laveste variable omkostninger, uden at tilsidesætte
leveringsterminer og deadlines.
Der er to lektier, at lære af dette:
Figur 100 Faktorer med indflydelse på driften
I produktionen er formålet derfor at minimere omkostningerne. Når fx. næste tøjportion vælges i indsorteringen, så skal den (kunne) vælges med henblik på at
minimere alle de omkostninger, den forårsager, både
vand-, kemi-, energi- og arbejdskraftforbrug, men også
de afledte forbrug, som fx. efterfølgende tomkamre og
tumblerjams.
Forskellige løsninger har forskellige konsekvenser
Rækkefølger
Vandforbrug
• forskellige rækkefølger giver forskellige løsninger,
med forskellige konsekvenser for økonomi og tid.
Da valgene foretages af mennesker, som ofte vælger ud fra forskellige bevæggrunde, så får vaskeriet
ofte varierende resultater af sin produktion, afhængig af, hvem der er på vagt. Men vaskeriet ønsker ikke forskellige, personafhængige resultater i
sin produktion. Vaskeriledelsen vil have den bedste løsning, hver gang, uanset hvem, der træffer
beslutningerne,
• man kan ikke regne alle de mulige konsekvenser
igennem, dertil er der alt for mange. Havde vi haft
en stor regnemaskine, som foretog 100 konsekvensberegninger i sekundet, så ville det stadig
tage 10 timer at regne 3.628.800 løsninger igennem. Om 10 timer er personalet kørt hjem, kunden har fundet et andet vaskeri der kan levere, og
vaskeriet er ude af markedet. Beslutningerne skal
kunne træffes meget, meget hurtigere.
Rækkefølger
Produktivitet
Optimering er søgning
For at øge beslutningshastigheden bliver vi altså nødt
til at søge efter den optimale løsning, og vide, hvad vi
skal lede efter. Vi må kunne genkende den på dens
egenskaber, efterhånden som den skabes, frem for at
udpege den blandt alle mulige.
Rækkefølger
Figur 101 Batchrækkefølgers konsekvenser
Èn gang for alle må vi forstå, hvordan den optimale løsning ser ud, og hvad dens egenskaber er, så vi kan
genkende den på dens kendetegn, når den dukker op i
produktionen. Og så vi kan vælge batchrækkefølger,
procesruter og bemande arbejdssteder på en sådan måde, at vi, for hvert valg, bygger den optimale løsning
op, beslutning for beslutning, og sikrer os, at det virkelig også er den optimale løsning, vi ser i produktionen,
efterhånden som løsningen gennemføres.
Du må gerne læse dette lille afsnit igen, for det er dét,
det hele drejer sig om.
Men, hvad skal man søge efter?
Hvordan ser den optimale plan så ud, når det drejer sig
om at minimere omkostningerne, og samtidigt overholde deadlines?
Der er ingen sikre svar på dette spørgsmål, for der findes ikke noget entydigt mål for en plans optimalitet.
Kun når vi kender omkostningskurverne, kan vi vide,
om vi har fundet løsningen i bunden af kurven. Men vi
kender ikke kurverne.
97
6. Driftstrategier
6. Driftstrategier
Hvis vi ikke kender alternativerne, så er der ikke noget
tal eller nogen værdi, der entydigt kan fortælle os, om
en given plan er optimal, dvs. at den absolut ikke kan
forbedres.
ninger er optimal. I anden del af bogen viser jeg, hvordan man beregner gode produktmix.
I stedet må vi sætte os ned og bygge en tænkt plan op,
så vi selv føler, at den ikke kan blive bedre, med al den
erfaring, vi har med produktionsplanlægning. Man kan
lære en masse af en sådan øvelse, for det giver dels tid
og ro til at betragte det hele lidt for oven, og dels får
man et godt indblik i detaljerne ved en plans lægning
og ved ens egen produktions forudsætninger.
Hver situation kan have sine formål, og hvert formål
har sin driftstrategi.
Resten suboptimerer ved fx. kun at tage hensyn til
vandforbruget, tumblerbelastningen eller belastningen
af arbejdsstationerne nedstrøms.
En driftstrategi til hvert formål
Nå ja, spørgsmålene!
I anden del af bogen viser jeg, hvordan det gøres i praksis.
6.2
Planlægning af produktionen
på kort sigt
Når den optimale produktionsplans egenskaber kendes,
så ved man, hvad man skal se efter under gennemførelsen af produktionen, og hvad man skal forsøge at
planlægge efter.
Ønskede vaskeriet, i en given situation, at minimere
gennemløbstiden, så havde man skullet formulere
en strategi, der favoriserede løsninger med kort,
global gennemløbstid, og den ser grundliggende anderledes ud, end en strategi, der favoriserer lave
omkostninger.
Normalt har et vaskeri kun få formål, og derfor kun
behov for få driftstrategier. Det kunne fx. være:
Men det er et omstændeligt detektiv- og forståelsesarbejde at udarbejde en sund, dynamisk driftstrategi, og
det er at gå for vidt at gennemgå processen her. I anden
del af bogen gennemgår jeg i stedet et praktisk eksempel på en driftstrategi.
Noget andet er, at med adgang til et computerbaseret
optimeringssystem, vinder man en lang række fordele
i planlægningen.
Dels får man mulighed for at optimere, dvs. finde lige
præcis dén planløsning, som bedre end nogen anden
opfylder formålet med produktionen lige nu, dels får
man formaliseret planlægningen, dvs. frigjort planlægningen fra enkelte personers kundskaber og evner, og
dels får man mulighed for at gemme og sprede data til
en bredere kreds af personer i vaskeriet.
Et computerbaseret optimeringssystem giver således
svar på alle hv-spørgsmålene, som fx.:
En dynamisk driftstrategi
Er vaskeriet omhyggelig med at udforme driftstrategien, så den tager hensyn til de mange situationer, man
kan blive bragt i i produktionen, så er der en stor grad
af sandsynlighed for, at den skaber optimale planer,
uden at der dog er vished for det.
• hvem er de ansvarlige i produktionen?
• er de givet en ordentlig uddannelse?
• har man overhovedet givet dem de nødvendige
oplysninger til at træffe kvalificerede valg?
• ved de, hvad man ønsker af dem?
• bliver de belønnet for gode beslutninger og straffet for dårlige?
Det hyppigste svar er nej:
• en grundstrategi: at minimere alle omkostninger,
• en alternativ strategi: at maksimere medarbejderproduktiviteten, og
• en undtagelsesstrategi: at minimere gennemløbstiden.
Fordelene ved optimering
Den bedste metode til at lære at tegne, er ved at lære at
se motivet rigtigt - at tegne er at se. Det gælder også vaskeridrift. Den bedste måde at lære at drive vaskeriet, er
ved at lære at fokusere på strømmene af varer, at skelne
sygdomstegn fra sundhedstegn, og ved at fremme og
vedligeholde en jævn, høj strøm af varer igennem produktionen ved hjælp af relevante og aktuelle driftstrategier.
Og dermed kan vi vende tilbage til nogle af de tidligere
spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
hvem laver hvad?
hvornår?
hvorhenne?
hvor længe?
for hvilke tøjportioner?
i hvilken rækkefølge? og
hvorfor?
• nej, ledelsen ved ikke altid, hvem der reelt er ansvarlig for de beslutninger, som træffes,
• nej, de mennesker, som er sat til at forvalte de variable omkostninger i vaskeriet (på verdensplan i
størrelsesordenen 100 mia. DKK) har, som bedst,
3 måneders faglig håndværkeruddannelse,
• nej, man har med stor sikkerhed ikke givet dem
de nødvendige oplysninger,
• nej, man har oftest ikke fortalt dem konkret, hvad
man forventer af driften og af dem som planlæggere, for oftest kan vaskeriets ledelse ikke selv
overskue sammenhængene mellem de beslutninger, der skal træffes fra time til time i produktionen, og de økonomiske resultater, der kan læses af regnskaberne, når året er gået, og
• nej, det er næsten blevet grimt og ildeset at belønne og straffe i produktionen. Mange steder
undgår man det helst helt. Det svarer sådan
nogenlunde til at forbyde at tælle målene i en fodboldkamp, eller forbyde at måle tiden i et 100-meterløb, hændelser, de fleste af os tager let på. Det
må gerne være sjovt at arbejde i vaskeriet, men tag
ikke fejl: Der er ingen, der driver vaskerier for sjov,
og de færreste tager let på dét, at drive vaskeri.
Med andre ord: planlæggerne er dem, der sætter tingene i gang, og dem har vaskeriet ikke altid udvalgt til at
være planlæggere, ligesom det sjældent har valgt og bestemt virksomhedskulturen.
Produktmixnormer
De fleste strategier kan være svære at arbejde fuldkomment efter, uden støtte fra egnede computersystemer,
men i det manuelt styrede vaskeri, kan man til gengæld
bruge dem til at finde gode produktmix til de forskellige
dagligdags situationer. Produktmixmetoden er ikke
dynamisk. Den giver samme svar, uanset hvordan situationen i produktionen end ser ud, men den er bedre
end ikke-planlægning, for den tager i det mindste udgangspunkt i en løsning, der, under givne forudsæt-
98
- svar, som man har meget svært ved at give med et
manuelt planlægningssystem, hvor gerne man end vil.
Men computerbaserede optimeringssystemer er stadig
en vågnende teknologi, som praktisk talt ingen vaskerier anvender i dag.
De bedste vaskerier bruger produktmixmetoden, nogle
uden egentlig at tænke over det.
Og planlægning er i nogle tilfælde et spørgsmål om kultur, fordi manglende, aktiv, formaliseret planlægning
kan erstattes af vane, løsrevet fra de behov markedet og
vaskeriets ejere i øvrigt måtte have.
Igangsætterne i produktionen
Indsorteringen og vaskemestrene sætter tingene i gang,
for det er dem, der skubber tøjet ind i produktionen, og
nogle gange vælger de de tøjportioner, der passer dem
selv bedst, nogle gange vælger de, hvad udsorteringen
mangler på lagret, nogle gange vælger de, hvad folk
nedstrøms i produktionen kalder på, og nogle gange
ved vi simpelthen ikke, hvorfor de vælger, som de nu
gør.
Men én ting er sikkert, de er ikke i stand til at tage alle
hensyn på én gang, det er opgaven ganske enkelt for
kompleks til - med mindre, selvfølgelig, at vaskeriet
hjælper dem med at udforme sunde, gyldige driftstrategier.
Ikke desto mindre planlægger de principielt hele tiden,
i hvert fald hver gang, de sender en ny portion ind i
produktionen. Måske er de ikke bevidste om det, men
de planlægger og replanlægger hele tiden.
Lad mig derfor repetere:
Intet har større betydning i vaskeriet, end at udforme og vedligeholde sunde, gyldige driftstrategier for produktionen, og
dertil finde nøgletal og målepunkter, som kan forvisse planlæggerne om, at de er på rette vej til strategiernes opfyldelse.
6.3
Nøgletal og
målepunkter
Vaskerierne gør brug af mange analyser, metoder, målepunkter og nøgletal, og de har alle til formål at styre
og kontrollere omkostningsforbruget, i alle dets afskygninger.
At køre bil via bakspejlet
En forslidt analogi går på, at det at drive virksomhed ud
fra nøgletal alene, svarer til at køre bil kun ved hjælp af
bakspejlet.
Men uanset, at den er lidt flosset i kanterne, så er den
ikke desto mindre rigtig. Nøgletallene gør det ikke alene. De fortæller resultatet af de handlinger planlæggerne har foretaget, efter de er foretaget, men ikke
hvilke handlinger, de retteligt bør foretage. Nøgletallene er historie.
Men de fortæller, om det, man regnede med, virkelig
skete. Hvis der ikke går for lang tid mellem beslutningerne træffes og resultaterne måles, så kan man bruge
dem til at fortælle, om virkeligheden er i overensstemmelse med forventningerne.
Om driftstrategierne er gyldige.
Men det forudsætter, at nøgletallene måler på de punkter, der er indbygget i driftstrategierne, og at der måles
og vurderes hyppigt. Der er ikke meget sjov ved at
springe i faldskærm uden at vide, hvornår man skal forvente at ramme jorden. Vi skal vide, om vi er nået i mål.
99
6. Driftstrategier
7. Vaskeriet i fremtiden
Sigt/område
Produktion
Distribution
Lagre
Personale
Lang
maskinpark
automatiseringsgrad
bufferdimens.
vaskerilayout
vognpark
vognindretning
pakningssystemer
lagermængder
lagerlayout
tekstiltyper
gramvægte
færdigheder
dueligheder
bonus/akkorder
jobrotationsysem
Mellem
arbejdstidslængde
batchstørrelser
planlægn.cyklus
maskintrimning
rutelægning
afhentn.frekvenser
LIMTA
beholdn.størrelser
beholdn.justering
stabsdimensionering
antal skift
allokering til skift
fereplanlægning
seriestørrelse
batchrækkefølge
procesrutevalg
flaskehalsplacering
rutetildeling
udkørselstidspunkt
chaufførallokering
Kort
beholdn.supplering
transakt.regiatrering
medarb.allokering
afspadsering
overtid
7
Vaskeriet i fremtiden
Dér, hvor er vaskeribranchen er på vej hen, er i høj grad
bestemt af det pres, som markedet, beslægtede brancher og produktionens omkostninger lægger på vaskeriets økonomi.
Et marked i jævn vækst
7.1
Markederne
I afsnit 3.2 Hvilke behov opfylder vaskerierne og for
hvem? på side 21 identificerede vi et fiktivt vaskeris
berettigelse, kunde og formål:
Figur 102 Planlægningsopgaverne
Sammenhæng mellem beslutning og konsekvens
Hvis man skal skabe forbindelse mellem formål og
funktion, så må nøgletal og målepunkter brydes ned i
et hierarki, fra regnskabets poster, til beslutningerne i
produktionen, så man ved, at dét man måler, er dét
man ønsker at vide noget om.
I anden del af bogen vises, hvordan man konkret bryder regnskabstallene ned i handlinger, nøgletal og målepunkter.
Hér skal blot konstateres, at denne nedbrydning af
virkninger til deres årsager viser, at nogle få omkostningsposter i regnskabet bliver til mange omkostningstyper i produktionen, som stammer fra endnu flere
handlinger, men at disse handlinger udspringer af et
mindre antal beslutninger, som egentlig kun drejer sig
om nogle få ting.
• flaskehalsidentifikation (løbende, for de flytter
sig),
• bufferfyldninger (på overgangene til flaskehalsene),
• flottebalancer (på mest anvendte vaskemaskiner),
• omvaskepct. (totalt, og evt. pr. procesrute), og
• CO2-tal (på alle, eller i hvert fald de mest forbrugende brændere).
Målingerne bør tages og rapporteres så ofte, at fejlindstillinger eller -dispositioner kan fanges mens de foregår - ikke bagefter.
Ikke alt behøver at blive dokumenteret. Restfugte checkes ofte blot ved at stikke hånden ned i en portion, og
med lidt træning kan man registrere selv meget små
forskelle. Flottebalancen checkes måske med kontinuerte målinger af ledningsevner. Olieforbrændingen
checkes ved, gennem marieglasset, at se flammelængden i brændkammeret.
Dette har betydning for valget af nøgletal.
Vigtige nøgletal
Med nogle få nøgletal er vaskeriet nemlig i stand til at
kontrollere en meget stor del af omkostningerne i produktionen.
Eksempler på nogle af de traditionelle nøgletal og deres
målepunkter er:
• medarbejderproduktivitet (total, og på arbejdssteder med flest operatører),
• fluiditetsstigning (på hyppigst forekommende artikler og vaske),
• fyldningsgrader (på maskinerne med de største
driftsomkostninger),
• restfugte efter afvanding og efter tumbling (på
hyppigst forekommende kategori og på mest
brugte tumblere og efterbehandlingssteder),
100
Og disse løbende vurderinger behøver ikke nødvendigvis at dokumenteres løbende. Stol på vaskeassistenterne - de vokser af det.
Driftstrategierne fortæller også, hvad der skal fokuseres
på, når man lægger planer for vaskeriproduktionen på
længere sigt, og de har derved stor indflydelse på vaskeriets indkøbsstrategier. Og som du ved fra tidligere, så
øver beslutninger truffet i produktionen indflydelse på
andre planlægningsområder.
En samlet oversigt over planlægningsbehovene i vaskeriet ser ud som i figur 102 Planlægningsopgaverne
- hvor hovedvægten i denne gennemgang er lagt på
produktionen.
Og med denne oversigt forlader vi vaskeriet af i dag, for
at rette fokus mod vaskeribranchens udviklingsmuligheder.
Man ved om det globale marked for tøjvask, at det er
stadigt voksende, med en årlig vækstrate på mellem 5
og 10%, og at der i lang tid fremover fortsat vil være et
stigende behov for vask af tøj, så på denne vis det tegner godt.
Til gengæld ved man også, at vask er et af verdens ældste fag, og at branchen er moden i en sjælden grad,
hvilket taler for hård konkurrence og akkumulering af
stordriftsfordele, som igen taler for en koncentration af
vaskerier og leverandører i større koncerner.
Optimering på langs af forsyningskæden
Hård konkurrence stiller hårde krav til produktionen
om optimering af processerne og varestrømmene, hvilket taler for yderligere automatisering og bedre kontrolsystemer, samt industrialisering af planlægningen
og rapporteringen til medarbejdere og ledelse. Færre og
større vaskerikoncerner, som forsyner større og større
enheder (industrier, hoteller, sygehuse m.m.), betyder
et stigende behov for optimering mellem produktionssteder - i forsyningskæden - på samme måde, som det
er sket i andre business-to-businessbrancher, hvilket også taler for formalisering og automatisering af planlægningen, med anvendelse af computer- og netværksbaserede planlægningsværktøjer.
Brancheglidning
Endelig giver den skarpe konkurrence i branchen, med
velkendte, gennemprøvede og vidt udbredte teknologier, også anledning til at beslægtede produkter, løsninger og teknologier siver ind i markedet fra andre
brancher og erstatter vaskeriets ydelser, som fx.
engangsprodukter.
Kompensatorisk vil vaskerierne æde sig ind i andre
markeder, som fx. i rengøringsbranchen (med Facility
Service).
- at levere alt, hvad rengøringsassistenten har behov for, til
at gennemføre sit arbejde.
Grænserne flytter sig
Og rengøringsdamen, i alle hendes afskygninger, er et
godt eksempel på, hvordan markedets grænser gradvist
ændres.
Én skandinavisk vaskerikoncern har ligefrem taget selve
rengøringsvognen til sig og udformet den, så den tilstræbes at passe til vaskeriets formål hos kunden, og
samtidigt kan bruges som tøjvogn, dvs. den vogn, som
tøjet pakkes i, i vaskeriet, og som bagefter bruges til at
samle det snavsede tøj i, på hotellerne.
Vaskeriet har dermed overtaget leverancen af en vogn,
der traditionelt har været udviklet og leveret af leverandørerne af rengøringsydelserne eller rengøringsmidlerne.
Men også nogle af de produkter, der ligger ved siden af
vaskeriets egne produkter på vognen, som fx. toiletpapir, håndsæber, shampoo-flasker og papirservietter, er
stille og roligt på vej ind i vaskeriets produktsortiment så vognen kan pakkes færdigt på vaskeriet, klar til brug
hos kunden.
Skiftes rengøringsdamen på hotellet ud med en rengøringsdame på et sygehus, er sideprodukterne fx. engangsbleer, inkontinensbind og engangssvampe. Valgtes en rengøringsdame i en restaurant (en tjener), så er
sideprodukterne papirservietter, dugeskørter, stikduge,
dækkeservietter, stearinlys og maskinopvaskemidler. Og
intet taler imod, at vaskerierne inddrager disse produkter i deres sortimenter.
Ser man på, hvad rengøringsdamen selv har behov for,
i udførelsen af sit arbejde, så er det, udover arbejdstøjet
og rengøringsvognen, fx. spande, mopper, mopgarner,
gummihandsker, gulvvaskemidler, universalrengøringsmiddel, polishsystemer og klude.
101
Den horisontale spredning
Den vertikale spredning
Uafhængigt af, hvordan vaskeriet formulerer sin forretning, så findes der således en lang række beslægtede
produkter, der i en vis udstrækning kan erstatte eller
supplere vaskeriets ydelser. Vaskeriet er i konkurrence
med disse produkter, men de samme produkter kan også ses som et potentiale for yderligere udvikling af vaskeriets forretningsområde. Man kalder det spredning i
bredden (horisontal spredning).
Markedet åbner sig også på en anden led, i dybden af
arbejdsprocesserne (vertikalt), nemlig ved at inddrage
arbejde, som tidligere har været udført af rengøringsdamen, og som dermed tjener til yderligere forædling
af vaskeriets ydelser.
Når rengøringsdamen fx. skal vaske gulvet, så er en del
af hendes arbejde at bløde et mopgarn op i et gulvrengøringsmiddel, og når hun er færdig, smider hun
mopgarnet til vask. Men når vaskeriet nu alligevel har
garnet vådt i en vaskemaskine i slutningen af vasken,
så er det egentlig lidt skørt, at vaskeriet bruger en masse
energi på at tørre garnet, for at rengøringsdamen efterfølgende, som det første, gør det vådt igen. Det havde
været smartere, og billigere for alle parter, om vaskeriet
efter sidste skyl, blot havde centrifugeret garnet, og
skyllet det i gulvrengøringsmidlet med det samme. Så
er det klar til brug ved levering, hvilket letter rengøringsdamens arbejde. Vaskeriet bliver dermed en større
og mere integreret del af løsningen på rengøringsdamens opgaver, hvilket både udvider vaskeriets
forretningsområde, og stiller det stærkere i konkurrencen med andre vaskerier. Det kommer tættere på kunden.
Der er ikke så mange andre eksempler på vertikal spredning, for hér har vaskerierne ikke været så opfindsomme, men fx. pakning af sengetøjet i værelsessæt og
pakning af uniformsdele i medarbejdersæt er andre eksempler.
Dén udvikling kommer også til Danmark, først på beklædning og måtter, startende i restaurationerne og på
caféerne. Vi har allerede set begyndelsen til det, i konkurrencen fra direct sales.
Produktionen
Også på andre leder glider virksomhedernes opgaver
ind over hinanden. E-handelssystemer tillader vaskerikunder at rekvirere tøj, at se deres beholdninger, eller
at returnere tøj til vaskeriet, uden personlig kontakt
med vaskeriets administration. Og vaskeriet undgår et
møjsommeligt administrationsarbejde med at indtaste
de normalt håndskrevne rekvisitioner.
De potentielle markeder
• Af direktør Peter Haveus, Berendsen Textile.
Markedet
Dén konsolidering af markedet, med færre og større
vaskerier, vi har oplevet i Danmark igennem det sidste
årti, er ved at have nået et naturligt mætningspunkt. Vi
ser i dag fem forskellige typer aktører, når man måler på
størrelse:
• de største, landsdækkende koncerner (Berendsen Textile og Forenede Dampvaskerier),
• mindre regionale koncerner (fx. Lejtex, Alba og Vraa
Dampvaskeri),
• uafhængige grupper (Netvask),
• små familieejede vaskerier (fx. IMC), og
• offentlige vaskerier (fx. H:S Centralvaskeri),
- som hver især har fortrin og ulemper. Det er en god
struktur. Vi matcher, på hver vores måde, kundernes
forskelligartethed og forskellige behov, fra de allerstørste til de allermindste. Markedets behov dækkes.
Men det betyder også, at der sandsynligvis ikke vil være de store gevinster at hente for industrien, ved en fortsat konsolidering.
Industrialiseringen
Uden i øvrigt at sammenligne produkterne, så er det
teknikker, teknologier og metoder, der har bragt prisen
på en desktop ned på et niveau, hvor selv 12-årige har
dem stående på deres værelser. Den udvikling mod en
højere grad af automatisering, varestrømskontrol, arbejdsmiljø, innovation og rationalitet, vil vi også se i
vores industri, startende i de største koncerner.
Vi flytter os fra udelukkende at være en branche af små
familieejede vaskerier, til at være en serviceindustri,
hvor selve vaskeridelen spiller en gradvist mindre rolle.
Differentiering
Hvor vasken af en kedeldragt giver samme resultat,
uanset hvilket vaskeri, den er vasket på. Det er andre
ting, vi skal differentiere os på. På logistikken, på produktudviklingen, og på konceptudviklingen.
Logistik
Vi skal være bedre til integrere med, og løse opgaver for
kunden, på de områder, hvor vi vitterlig har bedre forudsætninger og kan gøre det billigere end kunden selv.
Vi skal bruge logistikken til at forædle ydelsen. Og tage
os betalt for det.
Konceptudvikling
Og endelig skal vi udnytte mulighederne i konceptudvikling, altså omfanget af løsninger, og den måde, vi
sammensætter løsninger på. Den måde, vi pakker kunden ind. Det potentielle marked er kolossalt, hvis vi
medregner substituterende produkter som feks. papirløsninger, vask i eget regi (OPL), engangsmåtter osv. I
Sverige anslås det til ca. 12 mia. kroner årligt.
De svenske vaskerier omsætter pt. ca. 2,5 mia.
Vi skal opdyrke nye segmenter ved at opfylde de potentielle behov, som det nye potentielle marked har.
Der er meget store udviklingsmuligheder i disse såkaldte virgin markets. I dén sammenhæng er vaskemaskinerne ikke det væsentligste fokusområde, men salg og
markedsføring. Også selvom det måtte betyde, at vi i
fremtiden skulle se rengøringspersonale hos kunderne,
som er ansat af vaskerierne.
Vi skal sikre produktionerne med hensyn til internt og
eksternt miljø. For fortsat at kunne tiltrække arbejdskraft, skal vi skabe arbejdspladser, som er interessante,
som har et inspirerende indhold, som appellerer til de
unge og som tillader mennesket at udfolde sig.
Vi skal have bragt produktionsomkostningerne længere ned. Chips og IT kan være katalysatorer for den fortsatte automatisering i vaskeriproduktionerne, en udvikling, som er nødvendig, for fortsat at være konkurrencedygtig overfor substituerende leverandører.
Vi skal blive bedre til at styre varestrømmene. Sammenligner vi os med andre industrier, kan vi forvente en
kraftig udbredelse af IT-baserede planlægnings-, optimerings- og styringssystemer, IT-baserede målemetoder,
kommunikationsveje og rapporteringssystemer, og en
dybere systemintegration i forsyningskæderne. Ansvaret er vores.
Det er kunderne, der driver udviklingen.
Til gengæld har konsolideringen skabt vaskerivirksomheder, der har den økonomiske styrke til at bringe industrialiseringen skridtet videre. Vi vil derfor i fremtiden se koncerner introducere de teknikker, teknologier
og metoder fra naboindustrierne indenfor fremstillingserhvervene, der igennem årtier har sænket produktionsomkostninger på produkterne dér.
102
Produktudvikling
Vi skal være bedre til at produktudvikle, til at give kunden valg, til at differentiere på produktet. Man har set
det i USA igennem en årrække. Udlejningsvaskerierne
følger moden, trenden og den enkelte kundes krav. Der
er langt større fleksibilitet og langt flere valgmuligheder.
Og det er de største grupperinger, markedslederne, i
branchen, der skal vise vejen i denne udvikling. Ansvaret er vores. Det er vores ansvar at lytte til kunderne, og
sammen med kunderne drive udviklingen videre.
Det ville være branchens fallit, hvis vi slog os til tåls nu.
103
7.2
Produktionerne
Konkurrencen tvinger hele tiden vaskerierne og deres
leverandører til at genudtænke produktionsprocesserne, deres elementer og sammenhænge, men indrømmet: de sidste årtier har ret beset ikke bragt nogle
teknologiske gennembrug overhovedet. Man vasker
stadig i maskiner efter nogenlunde samme principper,
som for 30 år siden. Man ruller stadig i ruller, efter
nogenlunde samme principper, som for 30 år siden.
Man folder stadig... Man presser stadig...
Teknikkerne forfines
De eksisterende teknikker forfines, snarere end der udtænkes nye gennembrydende teknikker, såkaldte
teknologispring.
læsning (scanning for genkendelse) en opnåelig teknologi, der vil øge automatiseringen af indsorteringsarbejdet, men ellers synes ingen banebrydende nye
teknikker at være undervejs.
Tekstilindustrien kommer til at satse på I-Wear i de
kommende år, altså tøj, der er beriget med IT-funktioner, som fx. små GPS-sendere i branddragter, spændingsnet i soldaterskjorter, puls- og temperaturfølere i
babytøj, og det vil måske have en vis afsmitning på vaskeriydelserne, men kun i begrænset omfang.
Konstruktører og udviklere arbejder stadig på at reducere omkostningerne i vaskeriets processer ved at
fortsætte industrialiseringen, forfine teknikkerne, og
bygge teknisk bro mellem produktionsafsnittene, henover de steder, hvor der er flest mennesker - som vist i
figur 103.
Figur 103 Produktionsafsnittene i vaskeriet.
Et par teknikker har ligget og luret i længere tid, nemlig multipelaflæselige chips, der radikalt ville ændre
forudsætningerne for indsortering, udsortering og styring af beholdningerne, og ultralydsvask, som måske
nok er mere eksotisk end realistisk. Måske er strukturaf-
Fokus på lønomkostningerne
Det er fuldt i tråd med vaskeriernes ønske om at reducere omkostningerne. Og da en af de største omkostningsarter er lønninger, så er fokus til stadighed rettet
De små vaskerier i fremtiden
mod de steder i vaskeriet, hvor behovet for håndkraft er
størst. Der er flest mennesker i overgangene til og fra
efterbehandlingen, dvs. på vej fra tumblerne til rullerne,
fra tumblerne til folderne og fra tumblerne til finishtunnellerne osv., og igen fra disse efterbehandingsmaskiner og ud i udsorteringen. Udviklingsindsatsen
indenfor automatiseringen vil i den kommende tid derfor primært være rettet mod disse overgange.
En anden stor omkostning er tøjet - vi ved, at meget
store værdier forsvinder hver dag fra vaskerierne.
• hvornår det er taget i brug,
• hvor mange gange det har været vasket,
• om det har været repareret eller ændret på anden
vis,
• hvornår det sidst har været på vaskeriet,
• hvilken kategori det tilhører,
• hvordan det skal vaskes og efterbehandles,
• hvor det er i produktionen lige nu,
• hvor det skal ligge på færdigvarelagret, osv.,
Mærkning og kontrol med tøjets cirkulation er en metode til at forebygge og reducere tabene. Men selvom
mærkningen måske kan betales, så er den gentagne læsning (hver eneste gang tøjstykket kommer til vaskeriet)
dyr, især når det drejer sig om læsning i industriel skala,
dvs. mange tusinde tøjstykker dagligt.
- alt sammen oplysninger, der kan lagres i en database
og knyttes til koden i chip’en. Udover at fortælle, hvornår et tøjstykke sidst har været set, og hvilken kunde,
det blev kørt ud til før det forsvandt, så kan alle disse
oplysninger hjælpe vaskeriet på andre måder, bl.a. til at
automatisere processerne yderligere.
Et gennembrud for vaskeriernes omkostningsstyring
ville derfor være en betalelig metode til at styre og kontrollere de enkelte tøjstykkers vej. Stregkoder har været
et skridt på vejen, men de skal stadig læses én for én.
Multipelaflæselige koder, fx. i chips, som tillader, at alle tøjstykkerne i en sæk læses på én gang, fra en praktisk afstand på fx. 1/2 -1 meter vil være en revolution.
Men chip’en skal både være billig, lille, flad, kunne tåle
vand, mange bars tryk og høje temperaturer, igen og
igen, og det er skrappe krav.
Formaliserede planlægningssystemer
• Af direktør Ejnar Gram, Centralvaskeriet a/s.
Og på tøjet
Der er store, der er mellemstore og der er små vaskerier.
Hvordan skal de overleve i den højteknologiske og
gennemrationaliserede vaskeribranche, der er i Danmark i dag? Vi er jo rationelle, når vi sammenligner os
med de andre vaskerier i Europa, det gælder både for
maskiner, men også for de engagerede medarbejdere, vi
har.
Ser vi på de store landsdækkende vaskeriselskaber, så vil
de bestå i fremtiden som vaskerifabrikker, hvor det hele er strømlinet, hvor de har specialvaskerier for hoteltøj, arbejdstøj, plejehjemstøj og måtter. De vil få en
ensartet masseproduktion.
Der er også en mellemgruppe af vaskerier, som gerne
vil være landsdækkende, men de vil få det svært i
fremtiden, fordi de er for små til at konkurrere med vaskerifabrikkerne og være landsdækkende. Midt imellem
fordelene ved enten at være stor eller lille, vil de konkurrere med de store selskaber om de store kunder, og
med de små vaskerier om de små og mellemstore
kunder.
De vaskerier, der klarer sig bedst, er de vaskerier, som er
omstillingsparate og som vil samarbejde med andre
vaskerier. Her har de små vaskerier et godt sted at stå.
Fordi her kan handles og tages stilling til en sag hurtigt,
og det er dét, kunderne vil have.
Samtidig er der mange ting, man kan samarbejde om,
f.eks. salg, indkøb og produktion, hvis man vil. Vi har
selv vores eget vaskeri, som kan samarbejde i det landsdækkende, og samtidig betragtes som landsdelens eller
lokalområdets vaskeri.
Der er også kone-og-mand-vaskerierne, der tager sig
mere af det private tøj, måtter, en enkelt lille rest, eller
plejehjemmets private tøj.
Det vil sige, de små bliver større og bliver en platform
til et større vaskeri.
Der vil være plads til dem, der er omstillingsparate og
vil samarbejde, men jeg tror desværre, at der er nogle få
stykker, som vil fusionere med andre for at overleve.
Men der tale om et fåtal.
riet mulighed for endnu bedre styring af processerne,
for den gør det i stand til at knytte en lang række oplysninger til tøjet, fx. :
Vi har ikke helt denne chip endnu, men det synes som
om den er indenfor teknisk og økonomisk rækkevidde.
Og når vi er ved formaliseret dataindsamling og -registrering.
Formaliserede planlægningsmetoder vinder større og
større indpas i produktionerne, fremtvunget af nødvendigheden for at finde og fjerne hver en overflødig
omkostningskrone, og af det faktum, at der tilsyneladende ikke er udsigt til ny, banebrydende procesteknik indenfor den nære fremtid. Alt ses igennem
EVA-briller (Economic Value Added, hver eneste forbrugt
krone skal bringe virksomheden nærmere opfyldelse af
funktion og formål - ellers bør den ikke anvendes).
Kontrollen med det enkelte stykke tøj ville give vaske-
104
105
Vaskeriernes valg
• Af Steen Nielsen, Direktør for Jensen Group, Heavy Duty Laundry Division i LSG
I morgen bliver anderledes
Optimering af processerne
Vaskerisektoren er en integreret del af det omliggende
samfund, et samfund som er i stadig forandring. Samfundet stiller nye krav til tekstilserviceydelser, til miljø
(externt og internt) og til hygiejne. Samtidig bliver der
kamp om den kvalificerede arbejdskraft.
Ser man på vaskeriets 3 hovedprocesser:
Det er derfor naturligt at spørge: hvordan ser fremtidens vaskeri ud? Vi mener, at det i første række er vaskerierne, der skal give et bud på deres vision, idet vaskerierne er tættest på brugeren af tekstilserviceydelserne. Det er herefter vaskerileverandørernes
opgave at levere processer, tekstiler, kemikalier og service backup til at understøtte eller supplere vaskeriernes
vision om fremtidens vaskeri.
- så fokuserer vi i dag oftest på at optimere i flere niveauer:
Trends
Visse overordnede ”trends” er fælles for alle:
• flere offentlige velfærdsydelser, som også indeholder
tekstilservice,
• mere rejseaktivitet, og
• mere turisme.
Det medfører, alt andet lige, mere vask, men udviklingen peger også mod:
• reduceret tilgang af arbejdskraft i den industrialiserede verden,
• færre arbejdstimer pr. uge, og
• stigende timelønninger.
• vask og tørring,
• efterbehandling af fladttøj og frotté (finish), og
• efterbehandling af beklædning (finish),
I fremtidens vaskeri bliver det i højere grad nødvendigt
at finde en fælles optimering og balance mellem de 3
hovedprocesser, der understøtter vaskeriernes individuelle tekstilservicekoncept - og der vil ikke være kun
een rigtig model.
Optimering af strukturen
Vi ser rundt i verden, at vaskeriledere alle har fokus på
at:
Produktion tæt på brugeren
• fintune alle variable, såvel som faste omkostninger,
• maksimere udnyttelsen af linnedbeholdningen,
• indføre flerholdsdrift for at fordele de faste omkostninger på større produktion,
• reducere antallet af produktionssteder, og
• leve op til nye miljø- og hygiejnestandarder.
De dominerende omkostninger for et vaskeri, uanset
produktmix, er fortsat arbejdskraft (40-60%) og afskrivning på tekstilinvesteringer (10-20%), så optimering af
disse ressourcer er et vigtigt mål.
106
• kundestrukturen, og dermed produktmixet, ændrer
sig hastigt,
• nye tekstiler kommer frem og efterspørges,
• arbejdskraften er traditionelt ikke stabil, og
• procesudstyret afskrives over en længere periode, end
planlægningshorisonten.
Spørgsmål, der skal besvares
• vaskeproces og udstyr med hensyn til forbrug af
vand, energi og kemikalier,
• produktionen med hensyn til output målt i tons (eller portioner) pr. dag,
• undgå flaskehalse i tumblerafdelingen,
• fladttøjsfinishafdelingen m.h.t. produceret antal pr.
operatørtime (idet langt den største del af arbejdskraften er indsat her), og fleksibilitet m.h.t. produktmix,
• beklædningsafdelingens produktivitet, men ikke
mindst logistikken mod kunden, d.v.s. leverancenøjagtighed (rigtige beklædningsstykker til den rette tid,
til det rette sted), og hermed vaskeriets lager af kundetøj.
Der er derfor behov for automatisering, også på vaskerierne.
Vaskerier er jo i den lykkelige situation at markedet ikke
tvinger dem til at flytte produktionen til lavtlønslande
som f.eks. Kina. Vaskeriydelser skal også i fremtiden
sandsynligvis produceres forholdsvis tæt på brugeren.
Vaskeriernes ledelse skal tage beslutninger, som alle andre virksomhedsledere, på et usikkert grundlag:
En række spørgsmål trænger sig på og indgår i vaskeriernes kort- såvel som langtidsplanlægning:
• Skal der produceres til lager, altså poolkonceptet? Eller skal der produceres mod et portionskoncept, hvor
hver kunde har en ”slot”tid i produktionsflowet?
Vi ser begge dele, og hvert koncept har sine fordele.
• Ønsker man at sortere i kategorier før eller efter vask?
Visse steder er svaret lovbestemt, andre steder konceptdrevet. Også her er der ”pros and cons”, og valget stiller forskellige krav til procesudstyr og ledelse.
• Ønsker man at fokusere på store automatiserede produktionsenheder eller ”minivaskerier”, små produktionsenheder, under samme tag for at dele
fællesomkostninger?
Igen, vi ser begge dele. Afhængig af kundemix og personalesammensætning, er der fordele og ulemper
ved begge.
• Ønsker man at levere beklædning på bøjler eller fol-
det? Ønsker man at levere beklædning sorteret ned
til kunde, afdeling og bruger, eller eventuelt kun til
afdeling og lade kunden anvende distributionsautomater installeret hos brugeren?
Igen, vi ser begge dele.
• I det hele taget, ønsker man at differentiere sig ved at
levere individuel service?: produktmix og leveringsfrekvens, eller mere end linnedservice? Eller ønsker man at blive ved den mere traditionelle vaskeriydelse?
Vi ser grupper komme ind i vaskerisektoren via facility management- og logistik- (procurement) sektoren.
• Man kan også overveje om vaskeriet selv skal klare alle opgaver, eller lade dele af processerne outsources,
såsom procesovervågning, daglig service og forebyggende vedligeholdelse?
Kompleksiteten
Valgene er komplekse, og vi må forvente at kompleksiteten stiger. Det industrialiserede vaskeri har derfor i stigende grad behov for professionelle sparringspartnere
inden for procesudstyr, kemi, tekstilkendskab og
driftsopfølgning (softwarestrukturer), således at man på
bedst mulig måde kan tilrettelægge en balanceret, fleksibel og integreret løsning.
Det er vort mål, som leverandører, at samle og udvikle
de nødvendige kompetencer, så vi kan levere integrerede vaskeriløsninger, der understøtter vaskeriernes individuelle visioner om deres tekstilservice koncepter - og
ikke diktere dem.
Hvem overlever?
Alt peger på, at det kun bliver den professionelle udbyder af tekstilservice, der har kræfter og kompetencer til
at overleve.
107
Evolution og partnerskab
Multifunktionelle tekstiler
• Af direktør Peter Beirholm, Beirholms Væverier A/S.
• Af fabrikanter Margit og Peder Nybo Jensen, Nybo Jensen Konfektion A/S
Individualiseringen bliver en stor udfordring
Mange faktorer påvirker lønsomheden
De første maskiner
Design og nye stoftyper
Leasingvaskerierne står ved en skillevej i dag. På den
ene side er optimering af produktionen afgørende for
at tjene penge – og på den anden side efterspørger markedet i stigende grad individuelle løsninger.
Kundekredsens sammensætning, vaskeriets konfiguration, flow og distributionsrutiner er andre vigtige elementer. De skal vurderes præcist, før man kan afgøre,
om portionsorienteret vask er mere lønsomt end puljevask.
I ca. 1930 og op til 1940-45 fik husmødrene mulighed
for i fællesskab at købe en vaskemaskine. Den var på
hjul og kunne således transporteres rundt blandt naboerne.
I det nye århundrede er der stadig sat meget facon på
design, og dermed nye stoftyper med spændende farvesammensætninger. De store firmaer bliver større og
med flere og flere ansatte, og med stigende konkurrence vokser kravet til personalebeklædning. Velegnede og
spændende stofkvaliteter sammen med et flot design
og broderet logo, som passer perfekt til firmaets image,
er de krav tøjleverandører stilles over for i dag.
Kunder som restauranter, hoteller og rederier vil profilere sig og skabe oplevelser – „moments“ – for deres
kunder. Og på hospitaler og plejehjem har man set vigtigheden i mere farverige og varme rammer, der minder
patienter og beboere om deres eget hjem.
Er det nok at optimere produktionen i fremtiden?
Stordrift reducerer omkostningerne pr. stk. produceret
tekstil, og det taler imod mere individualiserede sortimenter. Vaskerierne arbejder fortsat meget produktionsorienteret og øger primært lønsomheden ved optimering af processer. De er derfor langt fra Best Practise, hvor der tilbydes markedsrigtige tekstilløsninger,
som samtidig kan produceres til lave omkostninger.
Nettooutputtet pr. medarbejder er steget med 50-100%
de sidste 10 år, og alt tegner til, at denne udvikling fortsætter. Men er det nok at optimere produktionen, hvis
markedet ændrer sig? Og har tekstilerne kvalitet til at
følge med den øgede automatisering og de konstant stigende hastigheder?
Lønsomhedsgrænsen for portion på f.eks. hoteller ligger p.t. ved 100-150 værelser med over 50% belægning.
Med bedre styringsværktøjer i fremtiden kan denne
grænse rykkes nedad.
På dækketøj stiger fordelene ved at arbejde med et mix
af indmærkede beholdninger og puljebeholdninger.
Men det vil igen afhænge af størrelsen på den enkelte
kunde – og hvilket sortiment de vælger.
Først i 40-erne kom et nyt interessant begreb: Andelsvaskerierne. De startede med privat vask for andelshaverne, og der blev udstedt meget flotte andelsbeviser.
Lederne af Andelsvaskerierne var næsten alle uddannede som mejeribestyrer - som Grønbæk i Skive, Poul Nilson i St. Heddinge og Slot i Maribo.
Private vaskerier blev derefter etableret med henblik
på både privat- og industrivask med udlejning for øje.
Her kan nævnes Thor Vask, Behns Vaskerier og Polar
Vask.
Nye krav til valget af tekstiler
Skal vaskerierne være parate til fremtiden, kræves der et
gradvist skift til nye high performance-tekstiler. Dvs.
tekstiler i nye materialer i stil med 50/50% polyester/bomuld og helt op til 100% polyester. De vil have
samme funktion som 100% bomuld, men design, farver og håndtering vil bedre kunne leve op til de nye,
mere individuelle krav fra kunder og slutbrugere.
Den offentlige del - hospitalerne - havde helt op til 60erne deres egen systue og vaskeri. Disse blev ledet af en
oldfrue, som havde en rigtig god uddannelse, som stadig fungerer den dag i dag. Hospitalerne gik derefter
sammen og lavede fællesvaskerier, hvor Institutionsvask i København var toneangivende, med vask og udlejning af tøj til diverse hospitaler. Denne model er i
dag almindelig og anvendt på landsbasis, men også
med private vaskerier som medejere.
En evolution, vaskerierne kan magte
Processerne styrede designet
Fra puljevask til portion
Mere individuelle sortimenter vil skabe problemer for
de vaskerier, som baserer lønsomheden på puljevask.
En mulig løsning vil være en gradvis justering af sortimentet – kombineret med øget overgang til portionsorienteret drift med brug af teknologiske hjælpemidler. Når f.eks. microchips er gennemtestet i fladtøj,
kan arbejdsgangene rationaliseres. Vaskerierne vil også
få øget indsigt i afkastet på deres sortiment – og på
hvert enkelt produkt. ”Sande” kalkulationer vil blive
hverdag!
Samtidig vil portionsorienteret produktion – med sortering af tekstiler til hver kunde lige efter finish – spare
den mellemlagring, som er nødvendig ved puljevask.
108
Vaskerierne står overfor nogle kritiske valg – og kun
ganske få vil have økonomi eller ressourcer til at kaste
sig ud i en revolution, som indbefatter helt nye produktgenerationer.
Det bliver i stedet de vaskerier, som gennemfører en
nøje planlagt evolution, der gradvist vil stå stærkere på
det individualiserede marked – og være i stand til at tjene penge gennem hele tilpasningsprocessen.
Derfor er det vigtigt, at vi kan kvalificere vores kunder
til at afsætte de rigtige løsninger til markedet i fremtiden. Det sker gennem partnerskaber, hvor vi arbejder
tæt sammen om at udvikle og sammensætte sortimenter, der på samme tid er markedsrigtige og kører lønsomt gennem produktionen.
Indtil 1965-70 var alle tekstiler i vaskerierne 100% bomuld, som krævede både ruller og presser til efterbehandling af kitler og kjoler. Dette indebar imidlertid også at snittet var tilpasset både fladruller og presseformen.
I 1965 kom den store revolution for vaskerierne, idet
der fra Klopman i USA kom en metervare i 65/35%
polyester og bomuld. Det betød en helt ny tørreproces.
Der blev importeret tørreskabe, en såkaldt ”Hot-Box”,
hvor tøjet hængende på bøjler kunne køres igennem.
Det blev således tørret samtidig med at folderne blev
rettet ud, og kitlen var klar til sammenlægning. En anden fordel var, at designet blev helt fint, og der kunne
lægges facon ind i snittet.
Derefter er det op til vaskerierne at vaske og efterbehandle de nye produkter.
Nye funktioner
Her i 2003 og fremover vil der komme mange nye stoftyper til for at dække forskellige krav fra slutbrugeren.
Der er allerede meget fint måleudstyr, der nøjagtig registrerer bakterier og støvpartikler. Derfor må man formode, at i 2010 vil det være almindeligt, at fødevarebranchen bruger tekstiler med bakteriehæmmende eller ligefrem bakteriedræbende egenskaber, og selvfølgelig i spændende farver og design. I mange nye brancher,
hvor der kræves et sterilt eller støvfrit miljø vil det være
ganske almindeligt at benytte beklædning i 100%
mikrofiber, der kan produceres som antistatisk eller
støvfrit materiale, men sådan, at komforten svarer til
bomuldens egenskaber. En nyhed kunne være en metervare med indvævet mulighed for transport af sved og
varme væk fra kroppen, eller indvævede chips til regulering af varmen.
Integration på langs
Vaskerierne skal indstille sig på at kunne behandle og
levere bredere og helt færdige pakkeløsninger til firmaerne, fra beklædning til flaskedrengen og helt op til direktøren. I 2010 vil det være almindeligt at levere funktionærbeklædning i vaskevenlige stoftyper, som ligner
det habittøj, vi kender i dag.
På længere sigt skal konfektionsbranchen og vaskeribranchen sammen igennem en løbende, spændende
og kreativ udviklingsproces, som betyder et tættere
samarbejde mellem leverandører, lige fra fiberproducent til slutbruger.
109
Når processerne er automatiserede, maskinerne trimmede og vedligeholdt, og arbejdsstyrken trænet, kompetent og parat, så er planlægning den mest effektive
metode til at kontrollere og reducere alle, eller en stor
del af omkostningerne på. Du har allerede set, hvor
mange muligheder, der er for planlægning af en batchrækkefølge, og du har set, hvor vidt konsekvenserne af
batchrækkefølger, procesruter og bemanding rækker.
Computerbaserede planlægningsværktøjer og visualisering af produktions- og planlægningsresultater, de
såkaldte Management Information Systems (MIS), har
allerede en vis, spæd udbredelse, startende med visualisering.
Du ved nu også, at planlægningsbehovene retter sig
mod produktionen, distributionen, lagrene og medarbejderstyrken, på kort, mellem og lang sigt. Da langt de
fleste omkostninger i vaskeriet knytter sig til beslutninger truffet i produktionen og lagerstyringen på kort
og mellem sigt, vil det givetvis også være hér, at de første softwareløsninger viser sig, måske endda katalyseret
af den multipelaflæselige chip.
Med den formaliserede, computerbaserede planlægning vil der også være en vågnende bevidsthed om de
tekniske begrænsninger, som meget af produktionsudstyret pålægger vaskeriet, og det vil bevæge maskin- og
materialeudviklingen i retning af større fleksibilitet, og
vaskeriproduktionerne tilbage mod det fleksible vaskeri, for herigennem nemmere at udnytte de dyre kapaciteter og opfylde markedets behov for individuelle løsninger.
7.3
Leverandørerne
Det vaskeri, som ikke længere betragter sine ydelser løsrevet fra deres anvendelse hos vaskerikunden, men ser
sig selv som et led i sin kundes processer og omkostningsstruktur, står stærkere i konkurrencen. Man kommer dårligt uden om det: vaskeriets eneste eksistensberettigelse er at følge markedets behov, i konkurrence
med andre vaskeriers ydelser og endda også med substituerende produkter.
Træd ud over geografiske
og virksomhedsmæssige skel
En af vejene til følge markedets behov er at knytte sig
tættere til kunden og lade sine løsninger tage udgangspunkt i den samlede proces, på tværs af geografiske og
virksomhedsmæssige skel, efter devisen:
Der er en opgave, som skal løses - hvordan løses den
bedst, hvis vaskeriet og kunden forener kræfterne, hvis
vaskeriet og kunden forener deres viden om vaskeog
efterbehandlingsprocesser og om kravene til opgavens
løsning?
110
Men hvad med leverandørerne til vaskerierne? Kan de
tillade sig at betragte deres løsninger løsrevet fra de processer og sammenhænge, som deres løsninger skal bruges i?
I gamle dage kunne en maskineleverandør levere sin
maskine på en palle i gården, og så lade vaskeriet tage
den derfra, men vaskerierne er ved at have regnet den
ud. For hvad skal folkene vide noget om i vaskerierne?
Om at drive vaskeri, naturligvis! Det er næsten så elementært, at det virker dumt at stille den slags spørgsmål, men ikke desto mindre forventer de fleste vaskerileverandører, at vaskerierne har en holdning til godstykkelser, drejetolerancer, gearudvekslinger, stålkvaliteter og foretrækker én nuance af hammerlak frem for en
anden, for det er den slags ting, leverandørerne helst vil
tale om.
Hvem ved...
Man kan vende spørgsmålene om, og spørge:
• hvem ved mest om maskinerne?
Det gør maskinleverandøren,
• hvem ved mest om kemikalierne?
Det gør kemileverandøren,
• hvem ved mest om tekstilerne?
Det gør tøjleverandøren...
skeriet bliver nødt til at tage udgangspunkt i varestrømmen, og sætte eventuelle nye løsninger ind i denne sammenhæng.
Se, det kan man forholde sig til. Og så bliver den maskine, der umiddelbart så dyrest ud, mærkeligt nok den
billigste.
Det bliver nødt til at måle en ny løsnings konsekvenser
på varestrømmen og dens samlede omkostninger. Maskinens farve og godstykkelser er, i denne sammenhæng, forhold, som simpelthen bare skal være i orden,
og som ikke burde bortrøve opmærksomheden fra det
væsentlige.
I virkeligheden burde vi se på hele vaskeriets drift, ikke
kun den enkelte maskines, og se på hvordan de to maskiner ville passe ind i hele vaskeriets varestrøm, før vi
svarede. Vi burde vurdere vaskeriets totalomkostninger.
At rette købers opmærksomhed mod maskinens farve
må, i bedste fald, skulle opfattes som en utilsigtet morsomhed fra sælgers side. Du ved bedre nu.
Kan de tillade sig at være ligeglade?
Her er så spørgsmålet igen: Kan vaskerileverandørerne
tillade sig at betragte sine løsninger løsrevet fra de processer og sammenhænge, de skal bruges i?
Du betaler. Hvis du synes, at du har råd til at snakke
om hammerlakkens farve og den slags, så ja. Men i det
øjeblik vi finder sammen med vore leverandører i den
slags samarbejder, som nogle af vaskerierne har med
deres kunder, så bliver forholdet oftest så tæt, at an-skaffelsesprisen på et produkt spiller en mindre rolle, hvilket stiller de alternative maskinleverandører skakmat.
Lyder det mærkeligt?
- du kender melodien nu.
Regnestykket er ret enkelt.
Men hvad skal vaskeriet så vide noget om?
Hvad koster den?
Om to ting: kundernes behov og produktionen. Det vil
sige de funktioner, der skal opfyldes af maskinerne,
medarbejderne, kemien, tøjet osv., hvordan disse funktioner hænger sammen i processer, og hvordan disse
processer forener sig til et flow.
Tag den gerne en gang til, for den er vigtig.
Beskeden til leverandøren bør derfor være: Sælg os,
hvad vi har behov for, hvilket ikke nødvendigvis er dét,
du har med i tasken.
Varestrømmen fremfor noget
Det er kun når varerne strømmer igennem vaskeriet, i rette
hastighed, kvalitet og pris, at det kan løse et markeds behov,
og det er kun når vaskeriet opfylder et markeds behov, at det
er i stand til overleve i længden. Husk den. Vi skal bruge
den senere.
Om en maskine i denne sammenhæng er blå, gul eller
grøn er faktisk ligegyldigt. Om den kan producere 1.000
eller 1.500 stykker i timen kan i mange tilfælde også
være ligegyldigt, hvis der ikke kommer 1.000 eller 1.500
stykker frem til, eller tages fra maskinen, i timen. Va-
Hvilken maskine skal jeg købe:
• maskine A til 600.000 DKK, eller
• maskine B til 800.000?
Det kræver en vurdering af de to maskiners indflydelse
på vaskeriets samlede planlægnings- og beslutningssituation. Og det kræver, at leverandørerne er i stand til
at indgå i en konkret dialog med vaskeriet om vaskeridrift. Men kan de det? Kan vi forlange det af dem?
Nej, det kan de ikke. Og jo, selvfølgelig kan vi forlange
det af dem.
Vi bør aldrig nærme os vaskeridriften skødesløst.
Den dyreste er den billigste
Der er interessante aspekter ved dette eksempel, for dels:
• betyder det, at tilsyneladende dyre maskiner i virkeligheden kan være de billigste, hvis man blot
måler rigtigt, altså på driftsituationen, dels
• kan en af årsagerne til, at maskine B var billigere i
drift godt være, at den havde et stykke software,
der lettede vaskeriets brug af maskinen, dets overblik over og kontrol af processerne, eller dets planlægning af varestrømmen, og dels
• betyder det, at når fx. en maskinproducents løsning er billigere i drift, så betales denne rabat af
kemileverandøren, olieleverandøren, elleverandøren, arbejdskraftleverandørerne eller tekstilleverandøren
- altså alle andre end maskinleverandøren selv.
Det er dét spørgsmål, de fleste leverandører vil have vaskeriet til at besvare. Kan du svare?
Men hvem skal vi så købe hos?
Jeg kan ikke. Hvordan skal vi kunne svare på sådan et
spørgsmål?
I det specielle tilfælde, hvor en leverandør er turnkeyleverandør kan man spørge:
Hvis vi kunne få oplyst, at de årlige driftsomkostninger
og afskrivninger med:
Hvornår skal en vaskeriejer vælge at købe alle sine
maskiner hos turnkeyleverandøren, hvis han som
alternativ kan sammensætte sin maskinpark af den
billigste vaskemaskine, den billigste tumbler, den billigste ilægger, den billigste rulle, osv. fra mange små, selvstændige leverandører i markedet? (Og kære turnkey
leverandør, lad være med at synge en sang om kvalitet
i arbejdet, kontinuitet i leverancerne, godstykkelser og
sådan noget - vi prøver faktisk at drive forretning her).
• maskine A er 3,2 mio. DKK, hvorimod de med
• maskine B er 2,6 mio.,
- så vidste vi temmelig meget mere, og vi var langt bedre i stand til at svare på spørgsmålet. Vi skulle vælge
maskine B, uanset dens farve, og også selvom den
umiddelbart ser dyrere ud i anskaffelse.
Holder begge maskiner i 10 år, så vil maskine B nemlig,
i hele sin levetid, have sparet vaskeriet for 10 x (3,2-2,6)
- (0,8-0,6) = 5,8 mio. DKK i forhold til maskine A.
Svaret er: Kun hvis den samlede turnkeyløsning kan give den nødvendige kvalitet i funktionerne til den laveste, samlede omkostning (altså drift, vedligehold og
afskrivninger lagt sammen for hele anlægget).
111
Alle andre argumenter er slesk tale og billig portvin.
Aner det ikke!
Hvor stopper det?
Hvorfor købe andre steder?
Der er ingen gode argumenter for at gøre det sværere
for sig selv end nødvendigt, og specielt ikke, hvis det tilmed er dyrere i længden.
Men hvor stopper det? kan man spørge sig selv. Skal
vaskerileverandørerne til at give driftsgarantier? Hvor
langt ind i driften skal de gå? Hvorfor ikke også levere
driftsledelsen med, hvis det alligevel er planlægningen,
der afgør varestrømmen, og varestrømmen, der afgør
økonomien? Hvorfor ikke lease hele vaskeriers indmad
ud, med produktionsapparat, ledelse og hele baduljen?
Prøv så at vende spørgsmålet om:
Hvorfor skulle en vaskeriejer stykke en løsning sammen
af maskiner fra mange forskellige leverandører, som intet har med hinanden at gøre, og som vil gøre alt, hvad
de kan, for at skyde skylden på hinanden, og i øvrigt ikke kan tage ansvar for noget som helst - når han i stedet kan købe en samlet løsning fra turnkeyleverandøren, hvor han ved, at maskinerne arbejder sammen, at
der er taget stilling til varestrømmen og den færdige
kvalitet af varen, at driftsomkostninger og afskrivninger
er kvantificeret, og hvor han har kunnet tegne en fornuftig kontrakt på service af maskinerne?
Hvorfor skulle vi så ikke vurdere de tilbudte løsninger
ud fra deres bidrag til den samlede økonomi i vaskeriet? Og hvorfor skulle vi ikke forlange af vore leverandører, at de forstår vore produktioner og er i stand til at
tilbyde os løsninger, som fungerer i den enkelte produktions sammenhæng?
Aner det ikke.
Alle argumenter taler for det. Intet taler imod - bortset fra
skødesløshed, manglende indsigt eller mangel på respekt.
Ja, hvorfor egentlig ikke? Det ville da være at tage ansvar for sine løsninger.
Det er måske ikke den mest nærliggende udvikling, og
dog alligevel ikke så fjern, når man tænker perspektiverne igennem. Det svarer til, at vaskerierne overtog
rengøringsdamen og hendes funktioner - og det har
man set flere eksempler på, med den danske koncern
ISS’s aktiviteter op igennem 80’erne og 90’erne, som det
mest kendte.
Værdien af et godt renommé
Det er et stort skridt i udviklingen, som dog udspringer
af den erkendelse, at branchen er lille, og at den „hurtige gevinst“ ikke findes. Det drejer sig om at kunne stå
inde for sine løsninger. Der er kun et vist antal vaskerier, de kender alle hinanden, og de kender alle leverandørerne. Leverandørerne kan kun komme tilbage, hvis
de har leveret en ordentlig vare, til en ordentlig pris og
gjort det på en ordentlig måde.
Og det gælder også vaskerierne: vi kan kun komme tilbage til en kunde, hvis hver enkelt af vort vaskeris
Miljøtilpasning og sporbarhed
• Af salgschef Claus Jensen, Novadan A/S.
Vaskeprocesser i dag og i fremtiden.
Leverandørens opgaver
Grundydelsen fra ethvert vaskeri ligger i selve vaskeprocessen, hvis opbygning burde være et internt anliggende mellem vaskeriet og vaskemiddelleverandøren,
men sådan er det ikke længere. Der stilles flere og flere
ønsker og krav udefra, fra kunder og kundernes kunder,
fra myndigheder og miljøorganisationer, til hvordan
vaskeopgaven skal løses.
Som vaskemiddelleverandør har vi derfor to primære
opgaver:
I dag er opgaven for vaskeriet og dermed også for vaskemiddelleverandøren, ikke kun at skabe vaskeprocesser der tilfredsstiller de enkeltes kunders specifikke
krav til det tøj, de modtager.
Det drejer sig i lige så høj grad om at opbygge processerne på en sådan måde, at ressourceforbruget og miljøbelastningen minimeres.
Derfor må nutidens vaskeprocesser bygges op, så de tager hensyn til alle de enkeltfaktorer, der i et tæt samspil
har indflydelse på et optimalt vaskeresultat. Det optimale resultat skal, udover en tilfredsstillende visuel og
hygiejnisk kvalitet, tilgodese varierende tekstilsammensætninger, en stigende tilsmudsningsgrad, procesbegrænsninger ved produktion i vaskerør, korte produktionstider, minimalt ressourceforbrug og mindst mulig
miljøbelastning fra vaskemidlerne. For at løse denne
opgave er et konstruktivt samspil mellem vaskeri og
vaskemiddelleverandør af allerstørste betydning.
112
• at produktudvikle på en måde, så vores produkter hele tiden er et hestehoved foran de krav, der måtte
komme fra vaskerierne og samfundet, herunder
kunder og myndigheder,
• at indgå som en aktiv sparringspartner, der sammen
med vaskeriet skaber løsningsmodeller for procesforløb, der tager hensyn til alle de faktorer, det enkelte
vaskeri skal tage hensyn til, for at opnå en optimal
vask.
Udvikling
De produktformuleringer, der var god latin for få år siden er i dag nedlagt, ikke fordi produkterne var dårlige,
i flere tilfælde tværtimod, men fordi et eller flere indholdsstoffer i mellemtiden er kommet på den „sorte“
miljøliste, efterhånden som viden på miljøområdet er
blevet større og større.
For at sikre at vores vaskerikunder hele tiden er på forkant med proces- og miljøudviklingen, må vi løbende
følge den viden, der akkumuleres på området, og aktivt
vurdere om det, der fremkommer er så relevant, at den
ny viden og de nye råvarer skal implementeres i vaskemidlerne
Derfor er vaskeprocesserne under konstant forandring,
ikke blot fordi produkterne ændres, men også fordi de
faktorer, der skal tages hensyn til i og omkring processerne hele tiden skifter karakter. For nogle år siden var
energiomkostningerne et af de centrale nøgletal for
processen, hvor det i dag mere er vandforbruget, der fokuseres på, og i fremtiden vil det måske være hygiejnesikkerheden, der er det alt afgørende.
Overvågning
Nøgleordet for vaskeriet i fremtiden vil være overvågning og dataopsamling, således at de beslutninger, der
hele tiden skal træffes, kan tages på baggrund af konkret faktuel viden, og ikke kun på fornemmelser. I den
sammenhæng vil kontinuerlig overvågning af de enkelte vaskeprocesser også være af største betydning, i relation til såvel procesoptimering som sporbarhed.
At vægte de enkelte parametres indflydelse på vaskeprocesserne, så der fortsat kan frembringes gode vaskeresultater - hvilket betyder rent, hygiejnisk, neutralt og
kemikaliefrit tøj - og vurdere hvilke parametre, der bør
overvåges kontinuerligt, vil i fremtiden blive endnu
mere komplekst, end det er i dag. Opgaven skal ses i relation til faktorer som vandforbrug, vandkvalitet, hygiejnisk forsvarligt genbrug af vand, minimering af
energiforbrug, vaskemidler med lavest mulig miljøbelastning, gradueret i nøjagtig dosering, lav kemisk slitage på tekstilerne, høj udnyttelsesgrad af maskinkapa-
citet og personaleressourcer, alt sammen holdt op imod
kundeforventninger og konkurrenceforhold.
Sporbarhed
På hvor mange af alle disse parametre, der skal gennemføres overvågning og kontinuerlig dataopsamling,
for at sikre sporbarhed i relation til kunderne og dermed kunne dokumentere hvorledes det enkelte tøjstykke har været behandlet, er det nok endnu for tidligt
at sige noget om.
Det er dog helt sikkert, at med den globalisering, der er
i gang og som vil intensiveres i de kommende år, vil det
blive altafgørende for kunderne, at vaskeriet kan foretage en sådan dokumentation. Krav vil blive stillet fra
enkeltbrugeren, der klager over allergiske reaktioner, fra
virksomheder, der stiller krav på vegne af medarbejdere
og egen miljøpolitik, til verdenssamfundet, der vil kræver garanti for hygiejnisk forsvarlige processer i relation
til spredningsminimering af smitsomme sygdomme,
som vi sidst så det med SARS. Der vil i fremtiden helt
sikkert komme andre, og måske langt mere smittefarlige og alvorlige sygdomme, hvor vi alle kan komme i risikogruppen.
De industrielle vaskerier må være parate til at tage alle
de udfordringer op, der kommer, og i den forbindelse,
er det vigtigt også at have vaskemiddelleverandøren,
som en af sine tætte samarbejdspartnere.
113
repræsentanter har opført sig ordentligt overfor kunden, og gjort et godt stykke arbejde. Det er blandt andet når vi svigter denne holdning, at nye vaskerier får
lejlighed til at komme ind på markedet, og til at vokse
sig store.
Lidt mindre radikale skridt retter sig mod datagenerering og -anvendelse i vaskerierne.
Dataniveauer i produktionen
Ganske kort fortalt, kan man identificere 3 niveauer af
data i en produktion:
• de momentane data, som PLC’en bruger til at
styre ventiler, motorer, pneumatik osv. i en maskine,
• de statiske og retrospektive (feedback) data, som kan
trækkes ud af PLC-styringerne om antal producerede stykker, proceshastigheder, bemandinger,
stop, fejltilstande o.l., og
• de dynamiske og fremadrettede (feedforward) data,
som vaskeriet bruger til at styre fremtidige
hændelser, dvs. de data, som vaskeriet har brug
for, til planlægningen af sin produktion.
I flere årtier har maskinleverandørernes fokus udelukkende været rettet mod det første niveau, styringerne.
I de sidste få år er der dukket flere og flere anvendelser
af historiske data frem, og med en lille fremskrivning
kan man vente, at fokus i fremtiden bliver rettet mod
de fremadrettede, dynamiske data, fx. i form af ekspert-,
simulerings-, best practice-, manuelle planlægningseller automatiske optimeringssystemer.
Små skridt frem
Fortsættelsen
Små skridt vil være den fortsatte udvikling af hjælpesoftware i stil med datafangst- og visualiseringssystemer, introduktionen af chips og PC’ere i produktionen til at befordre denne udvikling, automatisering
af overgangene til og fra efterbehandlingen og gradvise forbedringer af de allerede kendte teknikker og
teknologier.
I anden del af bogen vil jeg gå lidt mere i dybden med
varestrømme, flaskehalse og driftstrategier, og jeg vil vise dig definitionerne på kapaciteter og forbrug, så du
ved, hvad der er vigtigt og hvad du skal lægge vægt på,
når du taler med leverandørerne, og designer løsninger
til vaskeriet.
Og dermed er niveau 1 slut.
Dokumentation og kommunikation
• Af salgschef Svend Andersen, Ecolab ApS
Datamanagement
Leverandører til vaskeribranchen må fremover være
indstillet på at være mere synlige, d.v.s. yde større service. Vaskerierne vil stille store krav om stabile processer
samt kvalitet til lave priser. Som leverandør skal man
kunne levere løsninger som støtter vaskeriets koncept.
Effektive data management-systemer vil fremover være af stor betydning for vaskerierne. Dokumentation af
hvert step i vaskeprocessen - hvilket vil sige opsamling
af data om nøgletal, så som forbrug af vand, energi,
kemikalier, samlede omkostninger for den enkelte proces - ligesom omvask, fyldningsgrader og alarmliste vises.
Med et data management-system er der mulighed for
at sammenligne forskellige vaskerier (benchmarke).
Disse systemer giver også vaskeripersonalet og serviceteknikerne mulighed for fejlsøgning, så fejl hurtigt og
effektivt kan rettes; det sikrer en ensartet og høj kvalitet for vaskeriets kunder.
Tænker man på vandgenindvinding, findes forskellige
filtreringssystemer og fældnings-/flukuleringssystemer,
afhængig af spildevandets indhold af urenheder
(smudspartikler, fibre, tungmetaller og andre urenheder).
I en del andre europæiske lande har vask ved lavere
temperaturer 60-70°C været anvendt i en del år. For at
opnå en tilstrækkelig desinfektion tilsættes et desinfektionsmiddel, d.v.s. der anvendes en kombination af termisk og kemisk desinfektion.
ke fuldstændig nedbrydelige overfladeaktive stoffer og
bioakkumulerbare vaskeaktive stoffer med samme eller
bedre vaskeeffekt end nuværende stoffer.
Når der vælges genindvindingssystem, er det vigtigt at
vælge et system, der fjerner uønskede partikler og kemikalier fra spildevandet til det kommunale rensningsanlæg (= mindre afgiftsbetaling) og genanvender
vandet i vaskeog skylleprocessen
Der tales i dag i Skandinavien meget om vask ved lavere temperaturer (60-65°C), og der er ingen tvivl om, at
det i de nærmeste år vil vinde indpas. Af fordele ved
vask ved lavere teperaturer kan nævnes:
Anvendelse af kemikalier til f.eks. vask er et af de områder, som er vanskeligt at styre og følge op på i miljøledelsessystemer pga. de mange forskellige produkter og
de mange forskellige egenskaber, der ønskes kontrol
over. Miljømærkningsordninger vil fremover blive mere og mere anvendt også for industrielle produkter.
Sammmen med et vandrensningssystem er det naturligt at installere et system for varmegenindvindig (varmeveksler). I en effektiv roterende, selvrensende vandvarmeveksler cirkulerer det varme afløbsvand igennem
fra vaskemaskinen, hvorved det bløde, kolde vand
opvarmes fra 10°C til ca. 40°C. Dette giver en stor energibesparende effekt, dels ved mindre opvarmning af
vaskevand, dels ved nedsættelse af tumblertider, fordi
tøjet er varmt efter skylning (ca. 40°C).
Vasketemperaturer
Omkostningskontrol
Vand- og energiforbrug er store udgiftsposter for vaskerierne. Prisen på vand og energi er stærkt stigende. Derfor gælder det om fremover at vaskeribranchen fokuserer på disse omkostninger, og så hurtigt som muligt investerer i vand- og energibesparende systemer.
114
Som en anden metode, der fremover vil kunne medvirke til at forbedre vaskeriernes økonomi, kan nævnes
vask ved lavere temperaturer. Indtil nu har vi, på storvaskerier i Skandinavien, stort set kun anvendt vask ved
80-85°C, hvorved vi har opnået termisk desinfektion af
vasketøjet.
•
•
•
•
energibesparelser,
mindre kemisk tøjslitage (større livslængde af tøjet),
mindre slitage på vaskemaskiner, og
mindre CO2-udslip.
Disse faktorer vil i høj grad have stor betydning for
fremtidens moderne storvaskeri.
Eksternt miljø
For et kemikaliefirma, som leverer vaskemidler til storvaskerier, er det særdeles vigtigt, at der findes en stadig
og effektiv udvikling af miljøtilpasning/forbedring af
effektive produkter til vaskeribranchen. Der stilles stadig større og større krav til kemikalieprodukterne om
mindre miljøbelastning.
Dette betyder, at der fremover skal arbejdes ihærdigt
med vaskemidler til storvaskerier ved substitution af ik-
Mærkning
Kommunikation
Kommunikation omkring kemikalier er et svært område, men vil fremover blive mere og mere nødvendigt i
og omkring en virksomhed. Derfor vil der fremover også for storvaskerier være et stort behov for brug af simple og overskuelige værktøjer til at håndtere hele denne
problemstilling.
Et sådant system skal på en simpel måde gøre det muligt for vaskerierne at kommunikere internt og eksternt
omkring vaskemidlernes miljø- og sundhedsmæssige
egenskaber, altså et kommunikationsværktøj. Dette system skal naturligvis også indgå i vaskeriets miljøledelsessystem. Ved udvikling af et sådant kommunkationssystem er det nødvendigt med et åbent og fortroligt samarbejde mellem vaskeri og kemikalieleverandør.
115
DEL 2
Produktionen
Sigt/område
Produktion
Distribution
Lagre
Personale
Lang
maskinpark
automatiseringsgrad
bufferdimens.
vaskerilayout
vognpark
vognindretning
pakningssystemer
lagermængder
lagerlayout
tekstiltyper
gramvægte
færdigheder
dueligheder
bonus/akkorder
jobrotationsysem
Mellem
arbejdstidslængde
batchstørrelser
planlægn.cyklus
maskintrimning
rutelægning
afhentn.frekvenser
LIMTA
beholdn.størrelser
beholdn.justering
stabsdimensionering
antal skift
allokering til skift
fereplanlægning
Kort
seriestørrelse
batchrækkefølge
procesrutevalg
flaskehalsplacering
rutetildeling
udkørselstidspunkt
chaufførallokering
beholdn.supplering
transakt.regiatrering
medarb.allokering
afspadsering
overtid
8. Produktionen og dens beslutninger
8
Produktionen og
dens beslutninger
Når den daglige drift i vaskeriet skal planlægges og gennemføres i praksis, så har vi en lang række forventninger til hinanden og de roller vi udfylder i vaskeriet ledelsen til medarbejderne, og medarbejderne til ledelsen.
Men vi kan faktisk stille de samme krav til leverandørerne. Vi kan med rette forvente af vore leverandører, at
de:
• kender deres egen virksomhed, ydelser og produkter,
• taler vaskerisprog, (forstår branchens og virksomhedens begreber og terminologi),
• kender vaskeriproduktionens hverdag og forudsætninger,
• kender vaskeriets problemstillinger,
• tager udgangspunkt i disse problemstillinger i dialogen,
• kan bidrage konstruktivt til løsningen af relevante
problemer,
• tager størst muligt hensyn hertil i udformningen
af deres produkter og ydelser, og
• kan relatere deres løsninger til vores konkrete produktion og
• anskueliggøre løsningernes konkrete og aktuelle
konsekvenser, på både kort og lang sigt.
Dét, vi skal gå lidt mere i dybden med her i anden del,
er produktionen og produktionsteknikkerne, som de
anvendes i nogle af de bedste vaskerier.
Jeg vil specifikt fokusere på de af vaskeriets forhold, der
har betydning for layout’et, bestykningen og gennemførelsen af produktionen, heriblandt de krav, vi må stille til os selv som ledere, og til vore planlæggere, medarbejdere og leverandører.
Fra helikopterperspektivet (den skematiske opstilling i
figur 104 nedenfor), fremgår sammenhængene dog så
meget desto tydeligere, så lad os kigge lidt nærmere på
dem.
8.1
Varestrømmen
Varestrømmen frem for noget andet
Når planlæggerne optimerer en udvalgt batchsekvens
(et produktmix), så tager de hensyn til de til rådighed
værende medarbejdere, deres færdigheder og dueligheder, tilgængelige kapaciteter og procesruter, og hver res-
sources procestid, forbrug, omstillingsomkostninger og
forrangsbegrænsninger.
Bag disse værdier ligger beslutninger om uddannelse,
træning, fyldningsgrader, igangsætningsstrategier,
seriestørrelser, profilsynkronisering, afhentningsfrekvenser, vedligeholdelse, investeringer, omstillingsteknikker, maskintrimning og produktmixnormer.
I forbifarten nævnte jeg så ordet afhentningsfrekvens.
En beslutning om afhentningsfrekvens og -sted får altså direkte indvirkning på produktionen.
Men bag afhentningsfrekvensen gemmer sig, i sin tur,
et eget net af årsager-virkninger.
Det vigtigste ord i den sætning er varestrømmen, for det
er strømmen af varer, der skaber både vaskeriets indtægter og størsteparten af dets omkostninger. Det er i
strømmen af varer, at vi som ledere, planlæggere, medarbejdere, indkøbere og leverandører, skal indpasse vore roller, bidrag og krav på en sådan måde, at enten
strømmen af varer stiger, eller de totale omkostninger
falder. Helst begge dele. Det kan næsten ikke understreges nok:
Alt, hvad der sker i vaskeriet skal i sidste ende vurderes
på de faktiske bidrag til strømmen af varer og dens omkostninger. Alt andet er mindre vigtigt, eller direkte
uvæsentligt.
Det er selvfølgelig rigtigt, at kvalitet (finish), leveringssikkerhed, leveringstid og kredittid er vigtige, når vi sælger, og at maskinstøj, arbejdshøjder, certificeringer osv.
er vigtige, når vi køber, men som vi så tidligt i bogen, er
der meget små forskelle på de varer, der komme ud af
vaskerierne - så lille, at man kan tale om standardvarer
i standardkvaliteter.
Og selv om et vaskeri eller en vaskerileverandør endelig skulle være i stand til at skille sig væsentligt ud fra sine konkurrenter på funktioner eller kvalitet, så er det alligevel oftest prisen, der gør udslaget for køber, hvad enten der kigges på anskaffelsespris eller driftsomkostning.
Produktionsoptimering
Beholdningsoptimering
Varestrømmens virkninger og styringsparametre
det er kun når varerne strømmer igennem vaskeriet, i rette
hastighed, kvalitet og pris, at det kan opfylde et markeds
behov, og det er kun når vaskeriet opfylder et markeds behov,
at det er i stand til overleve i længden.
I første del af bogen så vi også, at de to vigtigste ting at
vide noget om i vaskeriet, er kundens behov og vores
egen produktion, dvs. de funktioner, der opfyldes af
maskinerne, medarbejderne, kemien, tøjet osv., hvordan disse funktioner hænger sammen i processer, og
hvordan disse processer forener sig til et flow.
Varestrømmen sender sine virkninger vidt omkring i
vaskeriet. Faktisk er det, på mange måder, forskrækken-
Afhentningsfrekvens
Distributionsoptimering
Afhentningsmængder
Små lagre i
vaskeriet
Synkron. m.
udprofil
Indprofil
Nettobehov
Varer i
arbejder
Seriestørrelse
Batchudvalg
Tilgængelig
kapacitet
Investeringsstrategi
Evt. forrang
Buffere
Produktmix
Fyldningsgrader
Færdigvarer
Bruttobehov
Kat.norm
f. opmarch
Vedligeholdelse
Kategoris.
varer
Procesruter
Iganggsætn.strategi
Færdigheder
Alternative
ruter
Procestider
Træning &
uddannelse
Den bedre kvalitet og det bedre arbejdsmiljø er sidegevinster, som forventes.
Udgangspunktet er en basal konstatering, du måske
husker fra tidligere, nemlig at:
118
de så lidt, planlæggerne kan træffe beslutning om, uden
at det får virkninger på andre omkostningsområder, i
andre afdelinger, for andre medarbejdere og andre
beslutningstagere. Virkninger, man oftest ikke ser eller
tænker på, i selve beslutningsøjeblikket.
Dueligheder
Virksomh.formål
Optimeringskriterie
Enhedsforbrug
Maskintrimning
Omstillingsomkostn.
Omstillingsteknikker
Kategorier
pr. program
Kapacitetstræk
Flaskehalsidentifikation
Produktmixnorm
Batchsekvens
Variable
omkostn.
Sker løbende, med 2-4
timers intervaller.
RAE-, BAE& EAE-tal
Procesrutevalg & allok.
Gennemløbstid
Figur 104 Produktionens forudsætninger og virkninger
119
Sikkerhedsmargin
Beholdn.optimering
Seneste 2
afhentn.
I brug
Beholdn.norm/kunde
Faktisk
beholdn.
Beh.udnyt.
pr. kunde
Bruttobehov
totalt
Kunde
behov
Kundeprioritet
Afhentningsfrekvens
Seneste 10
afhentn.
Mankofølsomhed
Kørselsøkonomi/bil
Produktmixnorm
Afhentningsmængder
Forbrugsrate
Lastekapaciteter
Afhentn.norm
Gen. lagerniv.-norm
RAE-tal
Kundesekvens
Flaskehalsidentifikation
Rutelægning:
Sker dagligt
LIM2A
I brug
Afh.mgd. /
artikel
Max.afh.
mængde
Beholdn.norm/kunde
Indprofil
Foregående
afhentning
Sikkerhedsmargin
Beholdn.norm/artikel
Kundekartotek
Mankofølsomhed
Beholdn.balance
Investeringsforslag
Kundetypeinddeling
Geografiske
begrænsn.
Dstr.rutevlg.
& bil-allok.
Afhentningsfrekvens
Sker forud for
hver sæson.
Faktisk
beholdn.
Figur 106 Beholdningernes forudsætninger og virkninger
Rutenormer: Sker ved
hver sæsonovergang.
Figur 105 Distributionens forudsætninger og virkninger
De indbyrdes
sammenhænge
LIM2A
Distributionens virkninger og styringsparametre
Optimering af distributionen sker med udgangspunkt i
tilgængelige lastekapaciteter, kørselsøkonomi, geografi,
kundebehov og -prioritet, og dét produktmix, som
planlæggerne helst ser i produktionen (se figur 105
ovenfor).
Bag disse hensyn ligger så forudsætninger som aktuelle
kundebeholdninger, beslutninger om sikkerhedsmargin og afhentningsnorm, og optimering af beholdningerne.
Men beholdningsoptimeringen har (man havde næsten sagt naturligvis) sit eget net af årsager og virkninger,
se figur 106.
Med udgangspunkt i længste interval mellem to afhentninger (LIMTA), den maksimale, afhentede mængde og kundernes mankofølsomheder, giver optimeringen en beholdningsnorm pr. artikel for hver kunde.
Forskellen mellem beholdningsnormen og den faktiske beholdning pr. artikel giver bruttobehovet for hver
kunde. Og med bruttobehovet er vi tilbage i produktionsoptimeringen.
Mankofølsomhed
Sikkerhedsmargin
Beholdn.norm/kunde
Beholdn.norm/artikel
Tot. behld.balance
Faktisk
beholdn.
Beh.udnyt.
pr. kunde
Kategoris.
varer
Varer i
arbejder
Færdigvarer
Bruttobehov
totalt
Kundebehov
Ringen er sluttet.
Kapacitetstræk
Nettobehov
Nu ved vi så, hvordan forholdene i produktionen, distributionen og beholdningerne influerer på hinanden.
Bringer vi de tre beslutnings- og optimeringsområder
sammen, dukker berøringsfladerne op, som vist i figur
107.
Investeringsforslag
Max. afh.
mængde
Produktmixnorm
Batchsekvens
Variable
omkostn.
Dstr.rutevlg.
& bil-allok.
Kundesekvens
Procesrutevalg & allok.
Gennemløbstid
Produktmix
Batchudvalg
Indprofil
Afhentningsmængder
Afhentnings
-frekvens
Figur 107 Optimeringernes indbyrdes sammenhænge
120
121
Der er altså en direkte linie mellem produktionsoptimering, distributionsoptimering og beholdningsoptimering, og tilbage til produktionsoptimeringen igen.
Ingen af de beslutninger, som planlæggerne træffer for
én af disse optimeringstyper, undgår at få indflydelse på
de øvrige to. Og ramme tilbage på den første igen.
Tankevækkende.
Men med meget konkrete virkninger. Konsekvenserne
af planlæggernes beslutninger bølger nemlig igennem
dette lukkede beslutningssystem. Matematisk kan man
vise, at svingninger indenfor et sådant system, varierer
omkring den maksimale afvigelse.
(I matematikken betegnes virkningen: i et lineært afhængighedsforhold mellem to eller flere variable, varierer ændringer i variablerne omkring den maksimale
afvigelse. På nudansk ville man nok sige, at lortet går i
selvsving).
Krydsningsfeltet
Med vaskeriernes viden om omkostninger, markedets
krav og vaskeriets funktioner, og med leverandørens viden om konstruktionsteknik, ydelser og omkostningsbidrag, så er dét felt, hvor vaskeriet og leverandøren
bedst mødes i et konstruktivt samarbejde, deres forenede
viden om varestrømme.
Så, uanset om vi ser på vaskeriets daglige driftsbeslutninger eller de langsigtede indkøbs- og investeringsbeslutninger, så skal hver beslutning vurderes på dens bidrag til strømmen af varer og denne strøms samlede
omkostninger.
Et puslespil
En sammenligning er at lægge et puslespil, hvor hver
tøjportion er en puslespilsbrik:
• det bedste havde været, hvis alle brikkerne havde
været koordinat-nummeret og sorteret i den rækkefølge, de kunne lægges smartest. Det havde
man kunnet få, hvis der havde været et computersystem til rådighed, som havde haft kendskab
til alle brikkerne, og havde kunnet sortere og
nummerere dem for os. (Disse systemer hedder
Advanced Planning & Scheduling Systems, APS’er),
• det næstbedste havde været, om der fandtes en
metode, der kunne genkende det aktuelle puslespils brikker på deres billeder, farver og mønstre og
nogenlunde gruppere dem. Det gør driftstrategierne, og de er således en tilnærmelse til optimering,
• det trediebedste havde været, om man havde
et generelt kendskab til nogle af mest forekommende farver og mønstre i puslespil, og deres
nogenlunde placering. Det gør produktmixnormer, og bruges som tilnærmelser til driftstrategierne,
• det sidste alternativ er at blot sprede brikkerne ud,
og håbe at nogle af dem passer sammen, i hvert
fald nogle få af stederne. Der er faktisk en del vaskerier, der drives på denne måde.
En konkret driftstrategi
Driftstrategierne bygger på den optimale plans kendetegn.
Så derfor...
Driftstrategier
8.2
(II)
Et (meget simpelt) eksempel på en driftstrategi, der har
til formål at minimere de variable omkostninger, kunne se ud som i figur 108 nedenfor.
I første del af bogen stiftede du ganske kort bekendtskab med begrebet driftstrategi, og du lærte, at driftstrategierne bruges til at orientere hver funktion i vaskeriets produktion mod opfyldelsen af dets økonomiske formål.
En driftstrategi er således en metode, hvormed man
kan gennemføre sin produktion, beslutning for beslutning og
tøjportion for tøjportion, på en sådan måde, at den samlede
dagsproduktion bedst muligt opfylder produktionens formål,
fx. at minimere omkostningerne.
122
• vælg de batches, som har laveste samlede produktionsomkostninger pr. kg. mellem buffere (både uafh. &
afh., inkl. opstilling, omstilling, stilstand, stop, tomkamre,
badvekslinger og jobskifte), hvilket favoriserer u- og lavt
bemandede ressourcer og hurtige kategorier,
• hvis flere af disse batches har samme omkostning, så vælg
dem, hvis tørretid hurtigst afbalancerer tumblerbelastningen*, hvilket sørger for balance i kapacitetsbelastningen af tumblerne og undgår jams,
• hvis flere af disse batches belaster tumblerbalancen ens,
så vælg dem, der kan startes tidligst, hvilket favoriserer
arbejdssteder med tomme eller let fyldte buffere nedstrøms, paralleliserer varestrømmen og øger gennemløbshastigheden,
• hvis flere af disse batches har samme tidligste start, så
vælg den, der tømmer den fuldeste buffer opstrøms, hvilket tager trykket af flaskehalsene, paralleliserer og øger
gennemløbshastigheden,
• afbalancér manuelle kapaciteter på langs i vaskeriet således, at der flyttes medarbejdere fra hurtige ressource
med tomme buffere til flaskehalse med fulde buffere,
• bemand i videst muligt omfang med de dygtigste medarbejdere på hvert arbejdssted.
Figur 108 Eksempel på en konkret driftstrategi
Når planlæggerne ved, hvordan en optimal plan ser ud
(gennem øvelser med planlægning på tegnebordet, i en
simuleringsmodel eller i et optimeringssystem), så ved
de også, hvad de ønsker at se i produktionen, og med
lidt produktionsteknisk indsigt, kan de udforme beslutningsstrategier, som søger mod at skabe disse kendetegn.
Og hvis vi nu virkelig skal, så er der kun én vej frem, og
det er at kende til de driftstrategier, produktmix, nøgletal og målepunkter, som anvendes i de bedste vaskerier, og måske også en lille smule til de bagvedliggende
produktionsmetoder og -begreber.
Når du kigger ud over produktionen og alle de batches, som
findes her, dvs. både de kategoriserede i indsorteringen og
dem i bufferne inde i produktionen, så sæt den næste batch
i gang, og vælg dens fortsatte vej ned igennem produktionen,
ud fra følgende principper:
Det skal siges, at en god driftstrategi er mere detaljeret
og tager flere hensyn end eksemplet, fx. vil en stadig let
fyldt buffer mellem vaskerør og tumblere, som denne
simple strategi stræber imod, skabe problemer.
* Ganske kort fortalt, så findes der en enkel måde at udpege batchrækkefølger over tumblerne på, som fjerner risikoen for jamming. Isoleret set vil
en sådan strategi (der udelukkende optimerer overgangen fra ét produktionsafsnit til et andet) være suboptimering, men i sammenhæng med
de øvrige kriterier, er den med til at identificere den ideelle, totale løsning.
Med kendskabet til den konkrete driftstrategi, kan en
ansætter, indkøber eller planlægger derfor meget hurtigt orientere sig om, hvad vaskeriets ledelse vægter i
produktionen, og dermed hurtigt identificere de kriterier, der er vigtigst for vaskeriet.
Men meget få vaskerier arbejder så konkret, så vi må,
som rådgivere, ledere, planlæggere eller leverandører,
på forhånd vide, hvordan en god løsning ser ud i
vaskeriproduktionen.
8.3
Den gode løsnings
kendetegn (II)
Den gode løsning kan kendes på mange måder.
Dels kan man konstatere, at produktionen producerer
det rigtige tøj, til rette tid, på de rigtige maskiner, med de
rette folk, ved at der er et godt flow. Folk jager ikke rundt.
Der råbes og skriges ikke fra alle sider. Tøjet kommer
frem til arbejdsstederne i en jævn strøm, i den takt, som
det sendes videre. Der er ingen ventetider eller jams, bufferne har lave fyldninger, og udsorteringen får det tøj
frem, som den har behov for at sende ud ad døren.
Alle, der har arbejdet i produktioner ved, at der, blandt
alle de andre forbistrede, endeløse og stressede dage, er
sådanne rolige, men meget produktive dage.
Disse er den gode plans subjektive kendetegn.
Den gode løsning i et Gantt-kort
Andre målsætninger, andre strategier
Målsætningen kunne desuden have været anderledes.
Man kunne fx. ønske at minimere gennemløbstiden for
alle tøjportioner i en serie, minimere antallet medarbejdere indenfor den tilgængelige arbejdstid, maksimere medarbejderproduktiviteten, osv. Der kunne
have været andre delmål involveret, som fx. kvalitet og
maskinbelastning. Hvert af disse andre mål ville have
tvunget planlæggerne til at revidere driftstrategien.
Men formålet her er kun at give dig en idé om principperne ved udformningen af en driftstrategi, så vi lader
det bliver ved dette.
Løsningernes bidrag til driften
Der er desuden flere kendetegn ved den optimale løsning, og hvis man skulle arbejde med driftstrategien i
praksis, så skulle disse kendetegn brydes yderligere ned
(i igangsætningsstrategier, normtalsberegninger, tidligste start, forrangshensyn, batchprioriteter, kundetilhørsforhold, undtagelser, osv.).
de, at løsningens bidrag til gennemførelsen af denne
strategi er neutralt eller positivt.
Driftstrategien er det meget dygtige vaskeris måde at arbejde mod at opnå den optimale gennemførelse af produktionen. Enhver ændring i produktionen (nye medarbejdere, nye maskiner, nye tekstiler, ændring af procesruter, takttider, doseringer, trimning af maskiner o.l.)
skal kunne indplaceres i produktionen på en sådan må-
De objektive kendetegn kan man fx. finde i et Ganttkort over (en tegning af gennemførelsen af) den gode
løsning se figur 109.
Her er kortet vist for et udpluk af et vaskeris medarbejdere. Hver bjælke repræsenterer en tøjportion, og bjælkernes farver repræsenterer arbejdsstederne.
Som det kan ses, er der praktisk talt ingen mikropauser
mellem tøjportionerne - selvom planen er bufferfri.
Hver medarbejder står ved et arbejdssted igennem et
stykke tid (planen er ikke „nervøs“), men skifter alligevel med jævne mellemrum (jobroterer). Og der er høje
EAE-værdier (forholdet mellem medarbejderens produktive tid og rådighedstid).
Uden buffere, kan planen ikke blive bedre, i hvert fald
ikke hvad angår anvendelsen af medarbejdernes tid.
Om den er optimal, kan vi ikke se alene ud fra et Ganttkort for medarbejderne. Der mangler vi oplysninger om
de øvrige forbrug.
123
Formiddagsplan
Medarb.
Arbejdssted
EAE
TA
Tabita Asram
95
HD
Helle Davis
97
JH
Jytte Heise
95
LH
Lotte Hilden
89
SI
Smilla Ipanuvik
82
PI
Pauline Ipkiss
88
MI
Marianne Ipsen
96
AK
Annemette Kure
97
MK
Maren Kærstrup
97
IL
Ingrid Larsen
98
JL
Josefine Larsen
96
SM
Sonja Madsen
95
JO
Johanna Olsen
95
LR
Liselotte Ronk
94
US
Ulla Strandberg
97
DV
Dorte Winther
95
7:00
7:30
8:00
8:30
9:00
9:30
10:00
• tøjet kommer hurtigere igennem, hvis det sendes videre til
næste operation med det samme, i stedet for at stakke op,
så aktiviteterne er også spredt i længden (fuldt overlap, dvs.
bufferindholdene er lave),
• andelene af mikropauser er lave (bufferne er aldrig helt
tomme, særligt ikke foran flaskehalsene; når arbejdsstederne først er startet har de ingen pauser; medarbejderne
har ingen ventetider),
• medarbejderne skifter ikke arbejdssted alt for hyppigt (ingen „nervøs“ planlægning),
• proceshastighederne på hvert arbejdssted er holdt så høje
som muligt, ved at allokere de dygtigste medarbejdere, ved
at holde høje fyldningsgrader og udnytte hele bredden i rullerne,
• der er ingen eller næsten ingen nedetid, stilstand, eller ventetid på maskinerne, og
• rækkefølgen af kategorier i indsorteringen og produktionen
stemmer overens med rækkefølgen af kundernes behov,
lastbilernes udkørsel og pakkeriets udsortering.
Figur 110 Den gode løsnings kendetegn
En meget lærerig øvelse, som en planlægger kan gøre,
er at tegne sin produktion op i Gantt-kort, med alle
dens arbejdssteder, medarbejdere og tøjportioner, sådan
som den tog sig ud på en af de gode dage. Det er en forskrækkelig tidsrøvende opgave, men den giver én lejlighed til at se den velplanlagte produktion fra oven, og
identificere dens kendetegn. Man lærer meget af en sådan øvelse.
Vil min beslutning lette vaskeriets bestræbelser på at
skabe en produktion med disse kendetegn?
Et alternativ kan være at optage og gennemse dagsproduktioner på video, for at identificere varestrømmene
og deres timing på de gode dage.
8.4
Øvelsen vil måske vise, at den optimale plan (når formålet er at minimere de variable omkostninger) har
kendetegn, som de er vist i figur 110 nedenfor.
Det er én af de vigtigste læreprocesser i driften af en
produktion, at gøre sig bekendt med den optimale
plans kendetegn. Kun når man kender renderne fra
skærene, kan man navigere sikkert mod havn.
Med kendskabet til den gode plans kendetegn, kan
man, forud for en beslutning (om ansættelse, køb af
maskiner, ny kunde, e.l.) spørge sig selv:
124
• uanset at tidskravet kun går på at overholde deadlines, så
har løsningen dog en forholdsvis kort gennemløbstid, for
dermed sikres en høj produktivitet og lave lønomkostninger,
• det er hurtigere at producere parallelt end serielt, så aktiviteterne er spredt over mange maskiner i vaskeriets bredde,
Figur 109 Et Gantt-kort over en optimal produktion, uden buffere
Den gode løsning i et skema
• De arbejdssteder, som er anvendt (målt på omkostninger
pr. kg. mellem buffere) er billigst, også selvom de evt. er
langsommere end andre arbejdssteder,
Eller i leverandørens konstruktionen af en maskine:
Hvordan sørger jeg, sammen med min kunde, for, at
min maskine benyttes oftest i en produktion med disse kendetegn?
Produktmixnormer
Den praktiske, manuelle måde at forsøge at drive et
vaskeris produktion mod et kendt mål, er ved hjælp af
faste mønstre for kategoriforhold og rækkefølger, som
du så i afsnit 5.3.3 Organiseringen af arbejdet på side 88
- de såkaldte produktmixnormer.
Trin 1: Bring samklang mellem distribution
og produktion
Tag et vaskeris ugesproduktion op og læg én sammenhængende masterplan for hele ugen. Skær planen over
i dage, svarende til dagskapaciteterne.
Det kan man ikke gøre i praksis, for det kan være, at tøj,
som kun hentes om fredagen, i denne plan produceres
allerede om onsdagen. Til gengæld fortæller masterplanen så, hvornår det havde været bedst for produktionen at have adgang til tøjet, hvilket er værdifuldt input
til distributionsplanlægningen.
Bring distribution og produktion i harmoni på denne
måde (husk at afstemme lagre herefter).
kapaciteter (får brikkerne i puslespillet til at passe sammen). Mønstret er det ideelle produktmix for den givne dagsproduktion.
Så længe tilgængeligheden til kapaciteter og medarbejdere er den samme, så længe proceshastighederne ikke
ændrer sig, deadlines er de samme, bufferstørrelserne
og -fyldningerne er ens, og mængderne, kategorisammensætningerne og rækkefølgerne i dagsproduktionen er den samme, så kan man bruge
produktmixmetoden som en god tilnærmelse til den
dynamiske optimering. Man kan evt. lave flere produktmix afhængig af forudsætningerne, så man har en
plan A, en plan B og en plan C, for hver af de situationer, man kan risikere at komme ud for i dagligdagen.
Der er kun én vej til at få fast grund under fødderne - at
have en sund, gyldig strategi for de beslutninger, der
træffes i produktionen, formidle den nødvendige viden
til rette vedkommende, og fortælle vedkommende, om
han er på rette vej. En vigtig forudsætning for togdrift er,
at folk ved, hvor toget kører hen, hvor de selv skal hen,
hvornår toget kører, og at det kommer og går til tiden.
Helt grundliggende gælder det samme i vaskeridrift.
Adgang til de nødvendige oplysninger
Men for at bruge driftstrategier i praksis, hvad enten
man bruger dem dynamisk eller som grundlag for produktmixmetoden, så er det nødvendigt med adgang til
de afgørende oplysninger, som fx. „den laveste samlede
omkostninger pr. kg. mellem buffere“. Man skal kende
sin produktion og dens tal, hvilket meget få vaskerier
faktisk gør.
Noget andet er, at man også kommer til at opleve
mange af de begrænsninger, som maskiner og processer i vaskerierne lægger for den gode planlægning, som
fx. forrang i conveyorsystemer, lange lukkede proceslinier uden mulighed for indgriben, de bundne sammenhænge i traditionelle vaskerør, osv., så at finde den bedste plan for et vaskeri er faktisk lige så vigtig en øvelse
for indkøbere, og maskin- og proceskonstruktører, som
for vaskeriets planlæggere, for den giver vigtig information om, hvilke hensyn procesanlæg skal konstrueres og udformes til at kunne tage.
Trin 2: Læg en dagsplan
8.5
Produktmixnormerne er baseret på kendte, gode resultater, og er et forsøg på at genskabe disse gode resultater, dog uden hensyn til, at forudsætningerne i produktionen kan have ændret sig mere eller mindre i
mellemtiden (hvilket de gør meget hurtigt).
Udformningen af en produktmixnorm
Udarbejdelsen af produktmixnormerne følger 2 trin:
Når det er gjort, så tag en typisk dagsproduktion og læg
en masterplan kun for denne dag, som om alle buffere
var tomme om morgen og skulle være tomme igen til
aften - og tilstræb derimellem en bufferfri produktion.
Og gør det for hver dag i ugen, med brug af en fornuftig
driftstrategi. Du vil hurtigt opdage, at der danner sig et
mønster i batchrækkefølgerne. Mønsteret er en skabelon for den ideelle batchrækkefølge, et produktmix,
som får tøjmængderne til at passe bedst ind i vaskeriets
Nøgletal og
målepunkter (II)
Når de dygtigste vaskerier producerer, så arbejder de
med planlægningsmetoder, som de forventer giver bestemte resultater, og de forsikrer sig løbende om, at disse forventninger bliver indfriet, ved foretage en række
målinger og beregne en række nøgletal.
I mangel af andre forventninger, forventer det mindre
125
dygtige vaskeri at fortsætte på samme niveau, som i går,
sidste uge, sidste måned eller sidste år. Det fortæller
nøgletallene også.
Sammenhængen mellem handlinger
og konsekvenser
Når vi taler om resultater, er det som oftest økonomiske resultater, vi mener. Bundlinieresultater.
Dele af disse forbrug er uafhængige (har samme størrelse for samme kategori på samme maskine), mens andre er afhængige (varierer for samme kategori på samme maskine i forhold til foregående og efterfølgende
kategori eller proces).
Lad os, for eksemplets skyld, kigge lidt nærmere på timeforbruget.
Timeforbruget
Bundlinien er resultatet af alle omkostningerne længere oppe i regnskabet, som på et eller andet tidspunkt i
hændelsesforløbet har været beslutninger ude på
vaskerigulvet. Med nøgletallene vil vaskeriet gøre
sammenhængene mellem beslutningerne i produktionen og konsekvenserne i regnskaberne målelige.
Forudsætningen for gode nøgletal er derfor en viden
om sammenhængene mellem produktionen og regnskabet.
Timeforbruget kan nedbrydes i en række variable dele,
der kræver styring, og som ikke er givet af maskinkonstruktionen eller lignende (den videre nedbrydning er kun vist for rulletimerne), se figur 111.
Sammenhængene kan detaljeres yderligere, men princippet er det samme.
Beslutninger med vide konsekvenser
Lad os se på et eksempel:
Dansk Industrivasks formål er at skabe et overskud
(helst stort). Salgsafdelingen tager sig af prissætningen
og kundeforhandlingerne (baseret på priskalkulationerne, der igen er baserede på produktionsomkostningerne), indkøbsafdelingen tager sig af vareindkøbet
og maskin- og tøjinvesteringerne (baseret på sammenlignende analyser af varestrømsomkostningerne), og
personaleafdelingen af lønforhandlingerne og overenskomsterne (som tager et vist udgangspunkt i sammenligninger med andre vaskeriers lønniveauer). Der er mål
for deres beslutninger.
Tilbage er der produktionen, som træffer beslutning om
forbruget af variable omkostninger. Beskeden til produktionen fra vaskeriejeren er typisk at minimere omkostningerne.
De variable omkostninger kan nedbrydes i omkostningsområder, der yderligere kan nedbrydes i processer,
til hvilke der kan findes bestemmende handlinger. Man
kan med andre ord angribe problemet ved først at finde
årsagssammenhænge for hver omkostningstype, og
bagefter skabe nøgletal og målepunkter herudfra (helst
på en måde, så man undgår alt for mange målinger).
Denne opdelingsproces ender i en hierarkisk struktur,
som er ret omfangsrig, så hér vil jeg blot vise princippet.
Variable omkostninger
De samlede variable omkostninger kan nedbrydes i fx.:
•
•
•
•
126
arbejdskraftforbrug (timeforbruget),
vandforbrug,
kemikalieforbrug og
energiforbrug.
Pointen med at vise den hierarkiske opdeling er dels,
at:
• vise, at opgaven med at skulle holde rede på alle
disse omkostningsdannere er vanskelig at overskue, og i mange tilfælde så dyr i sig selv, at indsatsen ikke nødvendigvis står mål med udbyttet.
Vaskeriet må fokusere sin indsats på de vigtigste
områder, dvs. finde de omkostningsdannere, der
har de tungeste økonomiske konsekvenser, og udforme nøgletal og finde målepunkter rettet mod
disse,
• dét, der startede som en enkelt linie i årsregnskabet, er blevet brudt ned til daglige handlinger.
Sammenhængene mellem årsag og virkning er
gjort synlige, eller operationelle, som det hedder,
og handling og årsag er forbundet i tid. Nu mangler man blot at identificere de parametre, der giver
størst kontrol for indsatsen. Næste opgave er, med
andre ord, at beregne talstørrelserne for alle
omkostningsdannerne, så de områder, der har
størst økonomisk interesse kan identificeres. De
traditionelle fokusområder er friskvandsforbrug,
udledning til kloak, energiforbrug, medarbejderproduktivitet, fluditetsstigning, omvaskeprocent, dampproduktion og CO2-tal, som du tidligere har set,
• den hierarkiske opdeling viser, at mange omkostningsdannere er styret af de samme beslutninger
- fx. optræder kategorirækkefølge, bufferfyldning,
procesrutevalg og restfugt mange steder. Når planlæggerne træffer beslutninger om disse forhold, så
bestemmer de med andre ord en stor del af
omkostningskomplekset.
Den hierarkiske opdeling fortæller derfor også, hvilke
beslutninger, vaskerierne skal være særligt omhyggelige med i udformningen af deres driftstrategier, for lige
• indsorteringstimer,
• vasketimer,
• rulletid i klokketimer (som bestemmes af):
- teknisk effektivitet & oppetid på rullerne (der er følge af):
• vedligehold,
- rullehastighed (der afgøres af):
• restfugte (der er resultatet af):
• centrifugeringstider,
• tørretider,
• damptryk,
• medarbejderproduktivitet (der afgøres af):
• arbejdstempo (der er resultatet af ):
• hvilke medarbejdere der er allokeret,
• disse medarbejderes dueligheder,
• antallet af mikropauser (der holdes nede af):
• jævnt lave bufferfyldninger (der afgøres af):
• kategorirækkefølger,
• procesrutevalg,
- gennemløbshastighed (som sikres ved):
• fuldt overlap (der fås ved):
• jævnt lave bufferfyldninger (der afgøres af):
• kategorirækkefølger,
• procesrutevalg,
• parallelisering af arbejdet (der kan måles på):
• jævnt lave bufferfyldninger,
• høj kapacitetsudnyttelse på flaskehalse (der sikres ved):
• korte afstande mellem tøjet,
• kort omstillingstid mellem kategorierne,
• tunneltimer,
• pressetimer,
• foldetimer,
• sytimer, m.fl.
Figur 111 Sammenhængene mellem omkostningstyper og driftsbeslutninger
netop kategorirækkefølger, bufferfyldninger og procesrutevalg har vide konsekvenser.
Og sammenhængene fortæller vaskerierne, hvordan de
skal prioritere. Det er fx. ofte billigere at afvande i et
procestrin, der ikke kræver bemanding, fremfor i et, der
gør (afhængigt af flaskehalse), hvilket fx. kunne betyde,
at planlæggerne skal foretrække at få det meste af vandet ud af tøjet, før det når frem til rullerne, også selvom
det reducerer proceshastigheden på opstrøms arbejdssteder. Dette har så, i sin tur, betydning for den relative
dimensionering af maskinerne og arbejdsstedernes kapaciteter.
Den fortæller også, at fx. rullehastigheden ikke kun er
betinget af rullens forhold og tøjets restfugt, men også
af fx. bufferfyldninger og kategorirækkefølger. Omvendt betyder det, at vi i en kontrolleret produktion
kan bedømme proceshastigheder på bufferfyldninger
og kategorirækkefølger. I den kontrollerede produktion,
kan den dygtige planlægger altså hurtigt bedømme status, ved at kaste et enkelt blik ud over produktionsområderne.
Allokeringseffektivitet
Der er en del af sige om mikropauser, for de er fantastisk kraftfulde nøgletal, hvor svære de end er at kvantificere manuelt.
Man har, i alle industrier, været voldsomt fokuserede på
produktiviteten, målt i kg./time, i stk./time, i meter/time e.l., men produktiviteten i sig selv fortæller ikke noget om det potentiale, som produktionsapparatet besidder. Du kender eksemplet. Èt vaskeri har en produktivitet på 28 kg. tøj pr. medarbejdertime, et andet har
en produktivitet på 58 kg. Hvilket vaskeri er bedst planlagt og udnytter sit potentiale bedst?
Aner det ikke! Det siger produktiviteten ikke noget om.
Men ved at fokusere på den tid, der ikke arbejdes, på
pauserne, ved vi pludselig, hvor lidt eller meget vaskeriet får ud af de givne ressourcer.
I eksemplet (hvor begge produktioner er bufferfrie) udgør mikropauserne for medarbejderne måske 6% i det
127
ene vaskeri, 13% i det andet. Nu ved vi, hvilket af vaskerierne, der udnytter mulighederne bedst.
Regnes andelen af mikropauser ud i løbet af en arbejdsdag, -uge eller -år, fås altså et udtryk for den effektivitet,
hvormed det har været muligt at fordele (allokere) arbejde til medarbejderne, tøj til arbejdsstederne og bearbejdning til tøjportionerne. Og dermed er mikropauserne direkte udtryk for vaskeriets evne til at lede og fordele arbejdet, og til at udnytte produktionens potentialer.
Regneøvelsen giver 3 nøgletal:
• medarbejder-allokerings-effektivitet (EAE), der udtrykker i hvor stor en del af den tid, medarbejderne har været til rådighed for produktionen, de reelt har behandlet tøj,
• ressource-allokerings-effektivtet (RAE), der udtrykker
i hvor stor en del af den tid, arbejdsstederne har
været til rådighed for produktionen, de reelt har
behandlet tøj, og
• batch-allokerings-effektivitet (BAE), der udtrykker i
hvor stor en del af den tid, en batch har befundet
sig i produktionen, den reelt har været under bearbejdning.
Tilsammen kaldes de Key Performance Indicators, eller
blot KPI’er. De er vist i Gantt-kortene i figur 97 og 98 på
side 89 og 90. KPI’erne er en slags modstykke til spildprocenter, blot beregnet på tid: medarbejdertid, maskintid og batchtid.
Og man kan hurtigt se, hvordan flowet øver indflydelse
på KPI’erne:
• jo færre jobskift, ventetider og jams, og jo jævnere
fyldning af bufferne, jo højere EAE-værdi.
• jo færre maskinstarter, omstillinger, ventetider og
jams, og jo jævnere fyldning af bufferne, jo højere
RAE-værdi, og
• jo jævnere varestrømmen flyder igennem vaskeriet, i rette rækkefølger, jo højere BAE-værdi.
KPI’erne går bagom produktivitetsberegningerne i den
forstand, at kun når KPI’erne er høje, kan produktiviteterne også være høje.
Produktivitetstallene fortæller os ikke noget om, hvorvidt vi kan gøre det bedre, og, i givet fald, hvordan.
Det gør KPI’erne. De fortæller os med det samme, om
der luft i planerne, og hvor vi i givet fald skal rette opmærksomheden hen, for at tage denne luft ud. Om det
er på medarbejderallokeringen, batchallokeringen eller
ressourceallokeringen.
128
9. Produktionsteknik i vaskerierne
Sammenligning af produktioner
Årsagen til, at ét bestemt produktmix giver en god dag
i produktionen er, at forekomsten af alle 3 typer mikropauser er lave, dvs. at nøgletallene EAE, RAE og BAE alle er høje samtidigt. Med disse 3 nøgletal er man i stand
til at se bagom produktmixet, og man er i stand til at
vurdere et produktmix på dets allokeringseffektiviteter
alene.
Det betyder, at de objektive allokeringseffektiviteter kan
beregnes uanset hvilke kategorier, der indgår i et produktmix, og uanset hvilke maskiner vaskeriet måtte have. Uanset hvor forskellige vaskerier end måtte se ud på
overfladen, så kan de konkret sammenlignes på grundlag af disse tal, for de fortæller, hvor godt et vaskeris
produktion er afstemt til dets marked.
Hagen ved allokeringseffektiviteterne er, at de ikke kan
beregnes manuelt. Der fordres et computerbaseret planlægningssystem, som er i stand til eliminere virkningen af bufferne og den variable arbejdshastighed.
Men kendskabet til princippet for beregningen af
allokeringseffektiviteterne giver produktionsplanlæggerne og maskinkonstruktøren direkte indsigt i de forhold, som har størst betydning for varestrømmen.
Sæt tal på
For at afrunde eksemplet med Dansk Industrivask, så
kan man kun tage reel stilling til, hvordan nøgletal og
målepunkter bør sammensættes, når man kender talstørrelserne og nedbrydningen af omkostninger i delomkostninger og deres bestemmende handlinger.
Hvis man skal udlede noget af (det begrænsede) eksempel, så vil det dog være fornuftigt at overvåge:
• restfugte efter afvanding og efter tumbling,
• medarbejderproduktivitet, evt. opdelt på arbejdssteder,
• bufferfyldninger,
• flaskehalse (løbende, for de flytter sig),
• fyldningsgrader på alle maskiner,
• omvaskepct.,
• røggastemperatur i skorstenen, og
• ilttilførsel til forbrændingen.
Men der mangler mange nøglemålinger, som berører
de andre omkostningsområder.
9
Produktionsteknik
i vaskerierne
Mange fagfolk i branchen mener, at vaskerierne er så
forskellige fra hinanden, at det ikke er muligt at overføre betragtninger, teknikker og metoder fra et vaskeri til
et andet.
Vi har lige set, at med KPI’erne kan vi helt neutralisere
forskellighederne, og sammenligne fx. måttevaskerier
med uniformsvaskerier.
Produktionsteknikken i vaskerierne er ikke engang synderlig anderledes fra produktionsteknik i andre batchindustrier.
Og ligesom i alle andre industrier, er en af de vigtigste
faktorer...
9.1
Tid
Er vaskerierne så forskellige?
Men på et overfladisk plan har de givetvis ret. Og dog.
Uanset hvilket vaskeri, man går ind i, drejer dagligdagen sig om at få skubbet en række portioner igennem
produktionen, på lige akkurat dén måde, som bedst tjener virksomheden.
Planlægningsforudsætningerne ændrer sig fra vaskeri til
vaskeri, men en portion er portion, uanset hvilket
kategorinavn den måtte have, og den trækker på en vis
mængde ressourcer efterhånden som den passerer igennem produktionen, nogle portioner mere end andre,
og ressourcetyperne kan variere lidt, men de genfindes
også i andre vaskerier. En medarbejder er en medarbejder, uanset hvad hun måtte være døbt, og en vaskemaskine er en vaskemaskine, når blot de forskelligheder, som maskinerne, medarbejderne og forsyningerne måtte udvise, kan håndteres.
Vaskeriets produktion er, på mange måder, afhængig af
tid.
Planlægningshorisonten og variablerne
Når vaskeriet skal planlægge, har planlægningshorisonten kraftig indflydelse på dets beslutninger. Fra time
til time kan planlæggerne hverken ansætte eller fyre
medarbejder, sælge eller købe maskiner, eller ændre beholdningerne hos kunderne, men jo længere horisont,
jo mere får de mulighed for at ændre på. På meget lang
sigt har de endda mulighed for at sælge eller flytte hele
vaskerier.
Vi tager det lige en gang til:
På det helt korte sigt, har vaskeriet ikke mange valg at
gøre, andet end:
Vaskeriets opgave er at optimere processen på grundlag
af disse forudsætninger, samt eventuelle blødere begrænsninger, der måtte være for produktionen, som fx.
at Maria Jensen helst vil stå ved frottefolderen. Da de
fleste vaskerier kan tilslutte sig optimeringskriterierne
„mindst mulige omkostning“ eller „kortest mulige gennemløbstid“, så er dén opgave også den samme, uanset
hvilket vaskeri man kommer ind i.
• antallet af tøjportioner (batches) i en serie,
• rækkefølgen af tøjportionerne i serien ind til hvert
arbejdssted,
• hver tøjportions fortsatte vej ned gennem vaskeriet (procesrute), og
• den øjeblikkelige bemanding af arbejdsstederne.
Grundliggende er vaskerierne derfor, i planlægningsmæssig og produktionsteknisk henseende, næsten fuldstændig ens.
Tiden er en skrap begrænsning, fordi den på kort sigt
begrænser antallet variable. Men jo flere frihedsgrader
maskinparken, på kort sigt, kan give planlæggerne tilbage, jo bedre forudsætninger har de for at opfylde produktionens formål.
Produktionsteknikken er den samme
Og det betyder, at overvejelserne forud for indkøbet eller designet af maskiner, og forud for investeringen i
procesanlæg, er de samme. Hvad du skal til at lære om
produktionsteknik gælder således for alle vaskerier, og
for alle processer i vaskerierne.
Allerhelst havde de haft alle frihedsgraderne fra det
lange sigt, på kort sigt.
Produktionsordren og reaktionsevnen
Tid har også betydning med hensyn til vaskeriets reak-
129
tionsevne (responsiveness), for hvornår kender man overhovedet produktionsordren i vaskeriet? I hvor god tid
ved man, hvad der skal trykkes igennem produktionen?
Først når tøjsækkene er åbnet og alle artiklerne er kategoriseret. Først da kender vaskeriet ordren.
Nej, vil nogle vaskerier måske sige, vi får ordrerne på rekvisitioner fra vores kunder flere dage i forvejen.
Det meget muligt, men irrelevant for produktionen. I
produktionen kan vi kun, som i enhver anden produktion, producere det, vi har liggende i råvarelagrene, og
vaskeriets råvarelager er det snavsede tøj. Til forskel fra
andre produktioner, kan vaskeriet af hygiejnehensyn
end ikke lade råvarelagret ligge, og desuden aner vi ikke, hvad der ligger på lagret, før vi har åbnet sækkene.
Vi ved kun, hvad vi skal producere, når vi har åbnet
sækkene og kategoriseret artiklerne.
Det er faktisk således, at nødvendigheden af at skubbe
de indkomne mængder ned ad produktionslinierne, er
et af kendetegnene ved vaskerierne. Kunderne skubber
deres tøj ind i indsorteringen, og indsorteringen skubber det videre ind i produktionen, i modsætning til
langt de fleste andre industrier, hvor kunderne, med deres efterspørgsel, trækker produktionen igennem fra
montagen i den ene ende, til råvare- og komponentlagrene i den anden.
Det kan umiddelbart være lidt svært at skelne, om en
produktion er kendetegnet ved skub eller træk, men en
nem måde at indse forskellen på, er ved at opklare, om
der kan opstå et produktionsbehov, uden at der findes
en efterspørgsel.
Svaret er entydigt ja i vaskeriet. En kunde kan sagtens
aflevere snavset tøj, uden at efterspørge rent tøj, men
der skabes alligevel et produktionsbehov i vaskeriet.
Når vi designer og layout’er vaskerier, arbejdssteder,
processer og maskiner bør vi have i baghovedet, at jo
før vaskeriet kender indholdet af råvarelagret, jo bedre
er det i stand til at opfylde produktionens mål og formål, og jo roligere bliver gennemførelsen af produktionen.
Vaskeriproduktionen er således kendetegnet ved kun at
have kendskab til ordrerne meget sent, og ved samtidigt
at være presset af et stadigt skub på produktionen. Begge
dele har en grim tendens til at tilsidesætte planlægning,
fordi man uvilkårligt føler sig presset til at sende tøj ind
i produktionen.
Der vælter tøj ind i den ene ende, og der råbes på tøj i
den anden ende - så gør dog noget!
Som kaptajn på vaskeriskuden lægges der hele tiden
pres på én, for at starte maskinerne og sætte skibet i fart,
uanset at man endnu ikke har haft lejlighed til at få søkortet på bordet og studere det ordentligt.
130
Seriestørrelsen og graden af optimalitet
Konkret skulle vaskeriets planlæggere meget gerne have så godt et kendskab til så mange portioner, kategorier, mængder, kundetilhørsforhold, portionspræferencer
og -ID’er, og for så lang en periode frem i tiden, som
overhovedet muligt. Har planlæggerne kendskab til hele dagens eller hele skiftets produktionsbehov, så har de
rigtigt gode forudsætninger for at lægge gode, optimale
planer.
Det lyder lidt modsætningsfyldt at sige gode, optimale
planer, for det indebærer, at der kan findes optimale
planer, der ikke er gode - men det er faktisk tilfældet.
Med de rette værktøjer og metoder, kan man altid finde
altid den optimale plan, men forestil dig at lave en plan
for én portion.
Og desuden er det heller ikke godt at planlægge for alt
for lang tid ad gangen, for verden ændrer sig hastigt. En
maskine falder ud, medarbejdere bliver syge og forlader
arbejdspladsen, nye hasteordrer kommer til, osv. Korte
planer skal ikke laves om. De slutter alligevel snart. Med
længere planer, er der større risiko for, at noget ændrer
sig i løbet af dens gennemførelse, og at der skal replanlægges.
Når vi designer indsorteringssystemer og oplagringssystemer, så er det således vigtigt at vide, at det er okay at
lagre tøj i en vis mængde, for det giver planlæggerne
mulighed for overblik, men vi må samtidigt sørge for,
at vi i vores design af materiellet tillader planlæggerne
den største grad af valgfrihed, fx. hvad angår adgangen
til sække i conveyorsystemerne.
Gennemløbshastighed og forædling
Beder man om en optimal plan for én batch, så får man
dét. Man kan lave procesrutevalg og allokere de nødvendige medarbejdere til de involverede arbejdsstationer, således at man bedst muligt får opfyldt sine krav til
optimalitet for denne ene portion. Planen vil være optimal, javel, men jo bedre kendskab man får til de efterfølgende portioner, jo bedre vil man være i stand til
undgå tomkamre på vaskerør, kødannelser ved tumblerne, ledige perioder for medarbejderne, og dårligt
udnyttet kapacitet på arbejdsstederne i efterbehandlingen. Med én batch ad gangen, er valgene meget, meget få. Også hér er tid vigtig.
I den anden ende, vil kendskab til alle de batches, der
skal produceres i løbet af et skift, give planlæggerne lejlighed til at vurdere hver enkelt batch, og placere den i
procesrækkefølgen, hvor den bedst passer ind - som en
brik lægges i et puslespil. Det er noget nemmere at lægge puslespillets brikker rigtigt på bordet, hvis man har
adgang til alle brikkerne på én gang og kan lægge dem
i valgfri rækkefølge.
Det samme gælder produktionsplanlægning.
Jo bedre forudsætninger man har, jo bedre bliver planerne - også selvom alle måtte være optimale. Forskellen er tiden, eller rettere seriestørrelsen. En plan kan
være godt optimal, og hver plan i en række af planer
kan også godt være optimale, men det gør ikke produktionen set over alle planerne optimal.
I langt de fleste tilfælde kan planlæggerne dog, på
grund af det stadige skub, hygiejnekravene og den ringe
plads, ikke tillade sig den luksus at vente en hel dag
med at producere, dvs. forskyde produktionen en hel
dag bagud i tid, således at de laver i dag, hvad der blev
sorteret i går. Vaskeriet må beslutte sig for en seriestørrelse et sted imellem én batch og alle batches. Afgørelsen om seriestørrelsen bestemmes normalt ved en
afbalancering af markedssituationen, den fysiske lagerplads og færdigvarelagrenes størrelse.
Og endelig er tiden, som en batch befinder sig i vaskeriet, vigtig.
Ved udformningen af vaskeriet, dets arbejdssteder, maskiner og rutiner gælder, at både den tid, som tøjet er
under behandling (og påfører omkostninger), og den
tid, som tøjet i øvrigt tilbringer i vaskeriet (stjæler
plads), skal nedbringes til et minimum. Næsten alle
driftstrategier har som element at nedbringe tøjets gennemsnitlige gennemløbstid (ikke gennemløbstiden for én
eller to eller få portioner, for det kan ske på bekostning
af de resterende portioner, og kaldes suboptimering,
men den gennemsnitlige gennemløbstid for alle portioner i en given serie).
• minimere den samlede procestid langs en procesrute,
• opdele omstillinger i de forberedelser, som kræver
at maskinen står stille (IED) og dem, som kan
gennemføres med maskinen i drift (OED),
• parallelisere procesruter, hvor det er muligt,
• benytte hurtigste procesruter for en serie af tøjportioner,
• vælge dygtigste medarbejder til hver proces.
Og til den udenforståendes overraskelse, så har de færreste af disse skridt noget med den enkelte maskines
procestid at gøre.
Ventetid
Dernæst skal al ventetid (dvs. al anden tid end dén,
der medgår til forædlingen) begrænses, som for eksempel:
• transporttid (fx. forkort alle transportveje, evt.
automatiser transporten),
• buffertid (fx. sørg for at sende videre snarest muligt, altså fuldt overlap),
• køtid (fx. bland fuld- og fortørringstøj på tumblerne),
• nedetid (fx. vedligehold maskinerne),
• opstillings-, omstillings-, og nedtagningtid (fx.
omdan IED til OED, og kontrollér serielængden af
kategorier), og
• taktudligning (fx. gruppér kategorier om ens takttider).
Spildtid
Af den samlede tid, som tøjet tilbringer i vaskeriet, anvendes i virkeligheden kun en meget lille del til forarbejdning (forædling) - paradoksalt nok. Der er variationer i fordelingen af procestid og ventetid fra vaskeri til
vaskeri, bl.a. fordi denne fordeling er planlægningsafhængig, men i grove træk udgør tiden en batch er
under forarbejdning kun i størrelsesordenen 10% af
den tid, den tilbringer i vaskeriet. Det er forholdsvis enkelt at øge gennemløbstiden ved at reducere ventetiden, men da det udelukkende er forarbejdningstiden,
som påfører varen variable omkostninger, er det vigtigst
af fokusere på denne.
Procestid
Ved indretningen af vaskeriet og arbejdsstederne, og
ved gennemførelsen af produktionen, skal der derfor
først og fremmest tages skridt til at øge gennemløbshastigheden ved at:
•
•
•
•
opdele tøjmængderne i kategorier,
sørge for fleksible maskiner og mange procesruter,
trimme maskinerne specielt til hver kategori,
træne medarbejdernes færdigheder (hvad de kan)
og dueligheder (hvor godt de kan det),
Og endelig skal spildtid undgåes, som for eksempel:
• tomgang og tomkørsel,
• tomkamre, og
• underfyldning.
Nogle af disse tidsrøvere, hvis vi nu kalder dem det,
er planlægningsbestemte, hvorimod andre bestemmes
af maskin- og procesdesign. For planlæggerne er det
naturligvis vigtigt at kontrollere de planlægningsbestemte tidsrøvere, og for indkøbere og designere er
det vigtigt at begrænse de tidsforbrug, som er designafhængige.
Men designerne har faktisk også en anseelig indflydelse
på de muligheder for planlægning, som gives af produktionsapparatet, bl.a. ved udformningen af conveyorsystemer (forrangsbegrænsninger) og vaskerør
(bundne sammenhænge). Designerne og indkøberne er
dermed også, i et vist omfang, ansvarlige for vilkårene
for planlæggernes arbejde.
(I afsnit 9.4 Kapaciteter på side 135 bliver begreberne
IED og OED forklaret udførligt).
131
9.2
Planlægning &
optimering
Planlægningens indflydelse på varestrømmen er indlysende, og sker igennem de beslutninger, der træffes fra
time til time - som du allerede har set - men tillad mig
kort definere, hvad planlægning er, så du kan skelne
planlægning fra sekvensering og optimering.
ikke engang kan gennemføres, men der ligger ikke noget i begrebet „plan“ eller „produktionsplan“, der fortæller om graden af gennemførlighed, kvalitet eller
målopfyldelse.
mering af produktionen er optimering af alle aktiviteterne i produktionen, med mindre vaskeriet er sektioneret og der ikke flyder tøj eller medarbejdere imellem
sektionerne.
Planlægningspunkter
Optimering
Dét sted og dét tidspunkt i varestrømmen, hvor planlæggerne griber, eller kan gribe, ind og træffe sine beslutninger kaldes planlægningspunkter.
Produktionsoptimering kan derfor defineres således:
Planlægning
Planlægning er et forlods arrangement, der sigter på at gøre
eller bruge noget bestemt, og indebærer således opfyldelsen
af et bestemt formål i fremtiden.
En produktionsplan er derfor et arrangement af aktiviteter, der stiler mod at gennemføre en produktion i den
kommende tid, for opfyldelsen af et bestemt formål, fx.
at få 600 sæt sengetøj klar til i morgen tidlig.
Men formålet kan også være andre ting, som fx. at undgå kødannelse ved tumblerne, at holde tunnelfinisheren
fuldt beskæftiget, at holde vandforbruget nede under 9,0
ltr./kg. tøj, altid at vælge portioner til produktion i forholdet 3 portioner rulletøj for hver portion tørretøj, og
lignende.
Det sidste, at vælge portionerne i et bestemt forhold,
kan være en kotume, og planlægning tager, som vi har
set, nogle gange form af kotumer og kultur. Men når
man i vaskeriet gør, som man plejer at gøre, uanset at
alle forhold kan have ændret sig mange gange i
mellemtiden, og man måske endda ikke engang kan
huske, hvorfor man gør, som man gør, så er der stor fare for, at man ikke gør dét, der bedst opfylder det overordnede mål med produktionen.
Forskellige planer
Det overordnede formål med vaskeriproduktionen kan
være noget i stil med:
• producér med lavest mulige variable omkostninger,
• producér med hurtigst mulige gennemløbstid,
• producér med højest mulige kvalitet,
Jo flere planlægningspunkter, der findes i en produktion, jo større frihedsgrader har planlæggerne, og jo lettere har de for at skabe en god produktion. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til antallet og placeringen af
planlægningspunkter, når vaskeriers layout opbygges
og når materiel og maskiner udformes.
Sekvensering er opgaven at tildele et antal opgaver til et antal ressourcer, underkastet en række begrænsninger og bundne sammenhænge.
I vaskeriet er det dén del af planlægningen, som består
i at træffe beslutning om tøjportionernes rækkefølge
ind gennem produktionen, en af de få variable, som er
tilbage på det helt korte sigt.
Nogle gange går emnernes størrelser nemlig fint i
spænd, hvor det andre gange, fx. når der i en ordre ingen små emner er at putte ind imellem de store, kan
være fuldkommen umuligt at holde en lav spildprocent
- også selvom fabrikken nu har et optimeringsprogram.
Både selve planlægningen og forudsætningerne har altså indflydelse på spildprocenten.
Er man i stand til klart at definere et overordnet formål
med en produktionsplan, og derefter finde, eller regne
sig frem til, lige akkurat dét arrangement af aktiviteter,
der bedst opfylder dette formål, så har man den optimale plan.
Optimeringsprogrammet fjerner ikke spildet, og der kan
stadig være et højt spild, også selvom man bruger optimeringsprogrammet, men spildprocenten fortæller nu,
hvor godt forudsætningerne for planlægningen stemmer overens med opgaven. Der er ikke længere en fejlfaktor inde i billedet, som er forårsaget af den menneskelige indgriben og som giver halvgode, manuelle planlægninger. Indtil der lægges optimale planer, kan man
nemlig ikke vide, om planlæggerne udnytter produktionens fulde potentiale.
Men kigger man på en plan isoleret set, så er der intet,
der fortæller, om man virkelig har med den optimale
plan at gøre, eller ej. Det kan kun sund fornuft og produktionstekniske erfaringer gøre.
Det ved man først, når der kun eksekveres optimale planer. I den optimerede produktion kan nøgletalsberegningerne bruges til at fortælle, hvor godt produktionsforudsætningerne passer til markedet.
Spild i den optimale plan
I tilfældet med metalvirksomheden, så stemte markedets efterspørgsel efter foldere nogle gange ikke rigtigt
overens med standardmålene på de plader, som folderne fremstilledes af, og det sladrede den høje spildprocent om.
Den optimale plan
Den optimale plan er så dén plan, blandt alle planer, der
bedst opfylder et bestemt formål.
I planlægningsmæssig henseende er optimering således
opgaven at finde præcis dén plan, blandt alle planer,
der bedst opfylder virksomhedens formål med produktionen. Optimering tager planlægning og sekvensering et skridt videre - og fungerer som en slags overbygning hertil.
En anden ting, der også er vigtig at tænke på i forbindelse med produktionsplanlægning er, at en produktion er en kompleks størrelse, hvor aktiviteterne er forudsætningsskabende for hinanden (fx. som vi så det
med restfugte).
Men som du har set, så skaber forskellige planlæggere
forskellige resultater, med mindre man anvender et formaliseret planlægningssystem.
Man kan således lave mange produktionsplaner, med
mange forskellige formål, ligesom forskellige mennesker kan have forskellige formål med den samme plan.
Nogle planer vil være gennemførlige, hvor andre måske
Optimering af en produktion kan derfor som regel ikke
begrænses. Enten optimerer man hele produktionen, eller også optimerer man simpelthen ikke, men planlægger kun. Produktionen er hele produktionen, og opti-
132
Det er derfor heller ikke meningsfyldt at tale om, at
nogle planer er mere optimale end andre. Der er kun én
optimal plan til en opgave. Det ville svare til at sige, at
nogle dioder er mere tændt end andre. Enten er en diode tændt, eller også er den slukket.
Sekvensering
Planlægning i sig selv kan godt begrænses, man kan fx.
nøjes med at planlægge arbejdet for et enkelt arbejdssted, eller kun at planlægge med hensyn til vandforbruget, men produktionsoptimering lader sig ikke begrænse, for optimering indebærer netop, at alle perspektiver tages i betragtning i opfyldelsen af formålet
med produktionen.
eller lignende. Eller måske endda kombinationer af to
eller flere af disse formål.
Optimering er opgaven at finde præcis dét arrangement af
fremtidige aktiviteter, blandt alle arrangementer, der bedst
opfylder et bestemt, overordnet formål for hele produktionen.
mellem 4 og 6% over en nat. Nu varierer spildprocenten ikke længere i forhold til hvem, der laver
planlægningen, for programmet finder altid den bedste
skæring uanset hvem, der betjener det, men der er stadig variationer i spildprocenten.
Et eksempel belyser dette lidt bedre:
En metalvirksomhed fremstiller frottéfoldere, og til det
formål skæres emner ud af en 2 mm. stålplade. Emnerne har mange forskellige størrelser og former (ligesom
puslebrikker), og antallene varierer alt efter efterspørgslen på de forskellige modeller af folderne. Stålpladerne
leveres i standardmålet 1200 x 2400 mm. Opgaven går
nu ud på at skære emnerne ud af stålpladerne på en sådan måde, at spildet bliver mindst muligt, hvilket virkelig er lidt af et puslespil.
Fabrikken véd, hvad en standardplade vejer, og kan veje
spildet fra hver skæring. Når de beregner spildvægten i
forhold til råpladernes vægt, så får de spildprocenten,
og de ved, med tanke på stålpriserne, at jo lavere spildprocent de kan holde, jo bedre økonomi har de i virksomheden.
Virksomheden har 2 skæreplanlæggere, der har hver
deres måde at gøre tingene på, så spildprocenten varierer imellem 8 og 10%, afhængig af hvem af de to, der
lægger skæreplanerne.
I forbindelse med anskaffelsen af en ny plasmaskærer,
købte virksomheden et program til optimering af skæringerne, hvilket fik spildprocenten til at falde til
Man er altså i stand til at sammenligne en optimeret
folderfabriks spildprocent med anden en optimeret folderfabriks, uanset deres øvrige forudsætninger, og sige
hvilken fabrik, der bedst har afstemt deres skæreforudsætninger til opgaven. Det fortæller spildprocenten.
I vaskerierne er der også spild, spild af medarbejdertid,
af maskintid og af køtid, altså de spild, vi udtrykker
med KPI’erne (EAE-, RAE- og BAE-værdierne). KPI’erne
kan således bruges til sammenligning både internt i
vaskeriet, over tid, og på tværs af vaskerierne.
Men vi får jo tøj ud ad døren hver dag
Det er ikke nok, blot at få tøj ud af vaskeriets døre. Måden, vaskeriet får tøjet fra indsortering til udsortering
på, er afgørende vigtig for dets økonomi og konkurrencesituation.
Hvis vaskeriets ledelse ikke har givet os (planlæggerne)
et formaliseret planlægningssystem, de nødvendige
omkostnings- og nøgletal og myndigheden til at træffe
beslutninger, så kunne vi lade hånt om optimering af
133
processerne i vaskeriet og blot følge med strømmen.
Men så snyder vi vaskeriet for de gevinster, vi, med de
rigtige værktøjer, kunne have hentet ud af produktionen, og vi snyder os selv for glæden og stoltheden ved
at gøre et godt stykke arbejde.
For at rekapitulere to vigtige konklusioner fra tidligere:
• en af vejene til at følge markedets behov er at knytte sig
tættere til kunden og lade sine løsninger tage udgangspunkt i den samlede proces, på tværs af geografiske og
virksomhedsmæssige skel (se evt. afsnit 7.3 Leverandørerne på side 110).
• det er i strømmen af varer, at vi, som ledere, planlæggere og medarbejdere skal indpasse vore løsninger, og
helst på en sådan måde, at enten strømmen af varer
stiger, eller de totale omkostninger falder (se evt. afsnit
8.1 Varestrømmen på side 118),
Vælger du at forholde dig til vaskeriets processer, så har
du nu den nødvendige viden om, hvad planlægning,
sekvensering og optimering er, og hvilke krav, muligheder, begrænsninger og sammenhænge, som vaskeriet er underkastet - hvilket er baggrunden for at interessere sig for produktionsformer, kapaciteter, varestrømme, flaskehalse, forbrug, buffere og beholdninger i det
følgende.
9.3
Produktionsformer
Portionsvaskeriet
I et vaskeri med cirkulerende tøjmængder, kan det tøj,
vaskeriet leverer til kunden blive brugt hos kunden, returneret til vaskeriet, vasket og behandlet, for endelig
at blive leveret tilbage til kunden igen. Tøjet cirkulerer i
en sluttet ring. Denne type vaskerier kaldes portionsvaskerier, fordi man i disse vaskerier holder en kundes
tøj adskilt fra alle andre kunders tøj (i portion) igennem
hele processen, og leverer det eksakt samme tøj tilbage
til kunden.
I andre industrier kalder man denne produktionsform
for ordreproduktion.
Puljevaskeriet
Men man kan også bryde ringen, således at vaskeriet enten tæller det indleverede tøj op i indsorteringen, eller
lader kunden selv eller chaufførerne opgøre kundens
behov. Tilsvarende kvalitet og mængde plukkes, men ikke de eksakt samme tøjstykker, i udsorteringen og leveres ud til kunden. Denne type vaskerier kaldes puljevaskerier, fordi man i disse vaskerier samler alt tøj i kategoripuljer, uanset hvilke kunder, som har indleveret det.
I andre industrier kalder man dette for lagerproduktion.
134
Forskellene mellem portions- og puljevask
Historisk set er udviklingen gået fra udelukkende portionsvaskerier, til en overvejende andel af puljevaskerier i dag. Og det er meget nærliggende at bryde ringen af
cirkulerende tøjmængder. Og netop bryde den i produktionen, fordi produktionen herigennem får adgang
til selv at planlægge sin hverdag, i stedet for at lade
hverdagen diktere af de rækkefølger og mængder, som
kunderne leverer tøjet ind i. Den mest oplagte fordel
ved puljevask er da også muligheden for at producere i
fulde portioner. Indsorteringen lader simpelthen tøjet
stå, indtil sækken med den aktuelle kategori er fuld.
Men det kan man kun, hvis man har tilstrækkeligt med
lagertøj i udsorteringen at udlevere til kunderne i den
tid, vaskeriet lader tøjet stå i indsorteringen.
Omvendt, hvis man vasker i portion, må man bede
kunderne om at vente, indtil deres tøj er færdigt. Man
lagrer kunden, i stedet for tøjet.
andre ting, så man må passe på ikke at lade hensynet til
lagre overstyre alle andre hensyn, herunder hensynet
til den samlede driftsøkonomi i produktionen.
Andre ulemper er svind, ligegyldighed i omgangen med
tøjet og ubalancer i beholdningerne, og hver af disse
ulemper håndteres enkelt med den stramme kontrol fra
portionsvask.
Er puljevask overhovedet nødvendig?
Nej. Ret beset skal vaskeriet levere tilbage, hvad det har
fået ind, både i pulje- og i portionsvaskerierne (med
mindre kunden er på vej ind i, eller ud af, en sæson).
Puljevaskerierne bruger kun puljerne til at reducere
planlægningskompleksiteten, for med lagre og puljevask kan man omgå flaskehalse, dårlig planlægning,
lange gennemløbstider og ufleksible produktionslinier.
Det har selvfølgelig sine omkostninger, rent bogstaveligt, for det koster at føre lagre.
Men man vil jo helst have fordelene ved begge typer
produktion, og samtidigt undgå ulemperne. Det kan
gøres ved at modificere puljevasken.
Ulemperne er først og fremmest lagrene - de helt uforholdsmæssigt store tøjlagre, man ser rundt omkring i
vaskerierne. Jeg har allerede været lidt inde på dem,
men lad os lige ganske kort kigge nærmere på de forskellige typer af lagre.
Det har betydning for planlæggerne og ledelsen at forstå lager- og produktionsformerne, for de er kraftige signaler om, hvor meget pres, der ligger på produktionen,
og dermed hvor vigtige kapaciteter, planlægning og informationer er for vaskeriet.
Sæsonlagrene, dvs. de lagre af tøj, som ligger parat til
højsæsonen og som returneres igen efter sæsonen, undgår man ikke. Man kan ikke planlægge sig ud af sæsonsvingninger.
Gennemløbstiden og overblik over produktionen burde, på grund af det store tidspres, være langt vigtigere i
portionsvaskeriet end i puljevaskeriet.
Puljevaskens største ulempe
De lagre, som opstår på grund af gennemløbstid, vareri-arbejde, kan minimeres, ved at minimere gennemløbstiden.
Gennemløbstiden er både tiden i indsorteringen, produktionen og udsorteringen. Den første slags tid bruges
til at fylde portionerne i, så dén kan vaskeriet ikke rigtigt gøre noget ved, andet end at sortere så få kategorier
som muligt ad gangen. Den anden slags gennemløbstid kan man gøre noget ved, ved at tilrettelægge
produktionen herefter, dvs. optimere med hensyn til
gennemløbstid. Den sidste kræver synkronisering af
produktionen og distributionen.
Endelig er der de rækkefølgeskabte lagre, og dem kan
man i høj grad undgå, for det er „kun“ et spørgsmål
om, at vaskeriet tænker meget nøje over i hvilken rækkefølge, det sender tøjportionerne ind i produktionen
på (så den svarer til den rækkefølge, de skal leveres ud
til kunderne i). Men, rækkefølgen bestemmer så mange
Kapacitet
I planlægningmæssig sammenhæng er kapacitet defineret som:
•
•
•
•
•
•
en kombination
af hvert enkelt arbejdssteds kapacitet,
deres fyldningsgrader,
den måde arbejdsstederne er forbundet i procesruter på,
produktmixet over procesruterne, og
den rækkefølge, hvori portionerne skubbes ned ad procesruterne.
Den var lang, men præcis. Lad mig vise dig hvorfor:
Hvis man ikke er i stand til at se igennem regnskaberne
og se, hvor meget lagrene reelt koster, er man i mange
tilfælde slet ikke klar over, hvor stort et potentiale,
der skjuler sig i vaskeriet. Og det er kun de allerskrappeste der mener, at hvis bedre er muligt, er godt ikke
godt nok (if better is an option, good isn’t good
enough).
Det er reelt forskellen på portions- og puljevask.
Kapaciteten for den enkelte maskine er kun af delvis
interesse, når man (igen) kommer tilbage til, at det er
strømmen af varer igennem vaskeriet, som er interessant. Procesrutens kapacitet (for en given kategori) er faktisk mere interessant end den enkelte maskines. Definitionen af kapacitet bliver nødt til at afspejle dette forhold.
Til gengæld burde produktionsomkostningerne, på
grund af de i forvejen store lageromkostninger, være
langt vigtigere for puljevaskeriet end for portionsvaskeriet.
9.4
Kapaciteter
Hvis en rullegade er i stand til rulle 1.100 lagner pr. time, kan man ikke tage det som udtryk for den reelle varestrøm, for man ved ikke om der kommer 1.100 lagner
hen til rullen pr. time, eller om der tages 1.100 lagner
fra pr. time.
Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan maskinerne er
forbundet i procesruter, og så bliver den langsomste
maskine i linien kapacitetsbestemmende. Den er flaskehalsen.
Var der skubbet 1.100 dynebetræk hen til rullen i stedet
for lagner, havde rullen taget længere tid om at producere dem end 1 time, så man er også nødt til at tage
hensyn til kategorierne (produktmixet).
Er flaskehalsmaskinen permanent underfyldt, reduceres kapaciteten tilsvarende.
Blandes kategorierne på maskinerne, flytter flaskehalsene sig - sendes en ubrudt række fuldtørringstøj igennem tumblerne er de flaskehalsen, hvorimod flaskehalsen kan være en rullegade, hvis fuldtørrings- og fortørringstøjet i stedet blandes.
Og når talen falder på maskinerne og produktionslinierne i vaskeriets produktion, er et vigtigt begreb
kapacitet. Hvad er kapacitet egentlig?
På vaskerøret bliver kategori skift endda selv forudsætningsskabende for kapaciteten, fordi der kan opstå
behov for at indskyde tomkamre ved kategoriskift, så
man er også nødt til at tage rækkefølgen af portioner i
betragtning.
Man møder mange svar på det spørgsmål, og langt fra
alle er rigtige eller kan bruges konkret. Som ansvarlige i
produktionen er vi pisket til at vide helt nøjagtigt hvad
kapacitet er, og så må vi spørge lidt mere uddybende:
Forhold med indflydelse på kapaciteten
Kapaciteten for en maskine, en procesrute eller for hele
vaskeriet?
Definitionen fortæller konkret, at varestrøms-kapaciteten kan øges på mange måder, fx. ved at øge det enkelte arbejdssteds kapacitet (hvis det er en flaskehals), ved
at øge fyldningsgraderne (fx. ved bedre maskintrim-
135
ning eller kategoritrimning), ved at ændre i
procesruteforløbet (fx. styre udenom flaskehalse), ved
at ændre produktmixet eller... blot ved at ændre den
rækkefølge, som tøjportionerne skubbes igennem produktionen på.
Man kan lære flere ting af denne definition, men et par
af de vigtigste er, at:
• kapaciteter er dynamiske, planlægningsafhængige,
hvilket betyder, at man faktisk ikke kan sige noget
konkret om en given procesrutes kapacitet, før
man kender produktmixet og rækkefølgerne af det
tøj (altså planen), som skal sendes ned ad ruten,
• kapacitetsdimensionering af et arbejdssted nødvendigvis må stå i forhold til de maskiner, som
findes opstrøms og nedstrøms fra arbejdsstedet.
Kapacitetsdimensionering
Konkret betyder det fx., at tumblerkapaciteten i en vaskegade med et enkelt vaskerør efterfulgt af et antal tumblere, kan dimensioneres som forholdstallet mellem
den gennemsnitlige takttid og den gennemsnitlige tørretid for de givne produktmix og rækkefølger (forudsat
at portionsstørrelserne er ens).
Det viser sig således, at den temmelig lange definition
af kapacitet faktisk giver en meget kort, konkret og
praktisk løsning på dimensionering af maskiner i samme procesrute.
Helt elementært fortæller kapacitetsdefinitionen også,
at procesrutekapacitet er afgørende for vaskeriets samlede produktionskapacitet, hvilket betyder, at jo mere
fleksible procesruterne er (ens portionsstørrelse, fleksible maskiner og fleksible medarbejdere), jo større
varestrømskapacitet har vaskeriet.
• ekstern omstilling, OED (Outside Exchange of Die),
som er den tid, der går til forberedelse af omstilling fra en portion til en anden, eller fra en kategori til en anden, og som kan gøres uden at forlænge procestiden og uden at maskinen står stille.
IED og OED
Lærebogseksemplet er omstillingen af en presse i en bilfabrik.
En dag i foråret 1950 skulle en 800 tons karrosseripresse
omstilles fra produktion af ét bilmærke til et andet på
Mazda’s bilfabrik i Hiroshima. Under processen opdagede operatørerne, at en bolt manglede. Efter en times forgæves eftersøgning „stjal“ de en bolt fra en af de
andre presser, den kortedes af og der drejedes nyt gevind, så den passede. I alt tog hele omstillingen 11 timer, ud af en arbejdsdag på 14 timer, men ved rettidig
omhu havde man bl.a. kunnet sikre, at alle boltene var
til stede før pressen standsedes. Denne type forberedelse
kaldes OED, for den kan gennemføres uden at maskinen standses.
Bagefter analyserede planlæggerne omstillingen. Ud ad
de oprindeligt 11 timer kunne, i første omgang, 91/2 time skilles ud som værende aktiviteter, der reelt ikke
krævede, at pressen stod stille (OED). Derved vandt
man 91/2 times ekstra kapacitet for hver gang, der blev
stillet om. De resterende 11/2 time krævede, at pressen
stod stille (IED). Denne IED blev senere også reduceret,
men krævede designændringer af forme og presser.
Med mange omstillinger har denne skelnen mellem
IED og OED stor betydning for et arbejdssteds kapacitet. Og der er mange omstillinger og skift i vaskerierne.
Rigtig mange faktisk.
Gentagelsens betydning ved omstilling
Alle former for sektionering og opdeling kan måske
medføre fordele med hensyn til at reducere kompleksitet, men ret beset reducerer de samtidigt fleksibiliteten,
kapaciteten og planlægningens frihedsgrader i vaskeriet, og bør derfor helst undgås.
Omstillinger
Når kapacitet defineres som afhængig af batch- og kategorirækkefølger, så bliver alle andre tider end lige netop den effektive procestid også vigtige. Et par begreber,
som er væsentlige at kigge nærmere på for indkøbere,
maskinkonstruktører og -designere, når man taler om
det enkelte arbejdssteds kapacitet, er derfor:
• intern omstilling, IED (Inside Exchange of Die), som
er den tid, der går til omstilling fra en portion til
en anden, eller fra en kategori til en anden, og
som forlænger procestiden eller kræver at maskinen står stille,
136
Forberedelse af portions- og kategoriskift omfatter både
den personlige planlægning af arbejdet, men også maskinernes mekaniske forberedelser.
Den personlige del er fx. dét at finde den næste tøjportion til en vaskemaskine frem, og en tom vogn at tømme den færdige ud i, før programmet er færdigt. Dermed bliver vaskemaskinens stilstand kortest muligt, og
maskinen kan hurtigt komme i gang med at vaske igen.
Det er vaskeassistenternes ansvar at sørge for, at dette
forberedelsesarbejde ikke (og jeg mener virkelig aldrig
eller på noget som helst tidspunkt) betyder, at en flaskehalsmaskine står stille.
Men hvad der er vigtigere, og har langt større indflydelse, er dén tid, som de mekaniske forberedelser standser eller forsinker processerne.
En af de maskiner, som oftest skifter mellem portioner,
er vaskerøret. Helt ned til hvert 120. sekund skiftes portionerne ud i kamrene. I løbet af en 8 timers arbejdsdag
bliver det til ca. 200 skift, eller takter. Spildes 5-10 sekunder i hver takt, eller kan processerne forberedes på
en sådan måde, at den effektive procestid kan reduceres med 5-10 sekunder (4-8%), så betyder det en forlængelse af den effektive procestid med op til en halv
time pr. dag, svarende til 18 takter. På et år bliver det til
4.000 takter, og med en portionsstørrelse på fx. 50 kg.
svarer det til 200 ton.
Man kan derefter regne videre på to måder, enten:
• kan man regne ud, hvad disse 200 ton „gratis“
produktion kunne have været solgt til (den milde
udgave), eller også
• kan man regne ud, hvad omkostningen er ved at
hele vaskeriet venter på at vaskerøret spilder tid
svarende til 4.000 takter pr. år (den rigtige udgave).
I begge tilfælde er det forskrækkende mange penge forudsat at vaskerøret er en flaskehals.
Men det ved vi aldrig på forhånd. Vore leverandørers
konstruktører må kalkulere med, at alle maskiner er vigtige for vaskeriet, og at alle maskiner er potentielle flaskehalse.
Der lærte vi samtidigt noget om omkostninger på flaskehalse:
Omkostningen ved at en flaskehals står stille (repareres,
stilles om, er ubemandet pga. pauser, forarbejder produkter, som ikke er nødvendige lige nu, produkter som
kunne have været lavet på andre arbejdssteder, produkter som allerede er kassable eller som bliver kassable
på nedstrøms arbejdssteder), er nemlig omkostningen
ved at hele vaskeriet står stille.
Den snerper.
For at gøre eksemplet med vaskerøret færdigt, så bør vi
altså spørge os selv: er der ting, der foregår, når en portion transporteres ind i næste kammer, som kunne være
gjort umiddelbart forud taktskiftet... som fx. tilledning
af vand til tanke, indsprøjtning af kemikalier i vandet,
opvarmning eller nedkøling af flotten, eller lignende?
Hvis svaret er ja, hvor meget kan procestiden reduceres
ved et redesign af processen, og hvor meget ekstra kapacitet giver det vaskeriet i yderste konsekvens?
Generelt må vi kræve af vore leverandørers konstruktører, at de sørger for at skelne IED fra OED, og konvertere så meget IED til OED, som overhovedet muligt.
Dernæst må de gøre håndteringen af den resterende
IED så let og kortvarig, som mulig - ud fra forudsæt-
ningen, at alle maskiner er vigtige og potentielle flaskehalse.
9.5
Flaskehalse og
varestrømme
Begrebet flaskehals har jeg nævnt en del gange, uden
helt at konkretisere, hvad jeg mener.
Videnen om flaskehalse er vigtig for gennemførelsen af
produktionen, for flaskehalsene har afgørende betydning for vaskeriets økonomi og præstationsevne. Men
der også forskel på flaskehalse, så man bliver nødt til at
vurdere, hvilken form for flaskehals, man har med at
gøre i hvert enkelt tilfælde.
Og lige for at der ikke skal være nogen tvivl. Flaskehalse er hverken „onde“ eller „gode“. De er blot en realitet,
som vi skal ofre særlig opmærksomhed, når vi planlægger.
Hvad er en flaskehals?
Når vi siger „flaskehals“, tænker vi umiddelbart på en
overgang fra stor diameter til lille diameter. Fra bredt til
smalt.
I en produktion vil det så sige fra stor kapacitet til
lille kapacitet, altså et fald i varestrømmen ned ad
produktionslinierne. Hvis man definerer flaskehalse,
som de steder i produktionen, hvor der sker en
opbremsning af strømmen af tøj, så optræder der praktisk talt altid flaskehalse, uanset hvordan produktionen
er tilrettelagt, og hvor store kapaciteterne er. Kig blot
ud i et tilfældigt vaskeri, og se alle de steder, hvor der
ligger eller hænger tøj og venter på at komme videre.
Man kan selvfølgelig have konstrueret sit produktionsapparat, så alle arbejdssteder opstrøms har større
kapacitet end arbejdsstederne nedstrøms - gør det så alle arbejdssteder til flaskehalse?
Nej. Hvis de fleste af disse arbejdssteder kun kører ganske kort tid i løbet af en arbejdsdag, tjener det ikke rigtigt noget formål at tale om flaskehalse.
Omvendt, hvis alle arbejdssteder nedstrøms har større
kapacitet end arbejdsstederne opstrøms, er der så ingen
flaskehalse?
Jo. Om ikke andet, så udgør markedet en flaskehals.
Man kunne vælge at definere en flaskehals, som en ressource, hvis kapacitet svarer til eller er mindre end det krav,
der stilles til den. Det er faktisk en udmærket definition,
men noget generel. Den er svær at kvantificere i en plan
eller over en dag.
137
Vi er bedre tjent med en definition, der hjælper os til at
fokusere på dét arbejdssted, der er vigtigst for gennemførelsen af en bestemt produktion. Flaskehalsen er derfor snarere dén arbejdsstation langs en procesrute, som
er langsomst. Hvis man kigger på færdiggørelsen af alt
tøjet til en leverance, kunne flaskehalsen altså være det
arbejdssted, langs alle berørte procesruter, der er langsomst.
Men hvis dette arbejdssted kun kører i 5 minutter, ud
af en samlet gennemløbstid for alt tøjet på 6 timer, så
er dette arbejdssted alligevel ikke særlig vigtigt.
Det er det vigtigste arbejdssted, vi skal have fat i.
Varestrømsflaskehalsen
For en serie af tøjportioner, uanset hvilke procesruter og
distributionsruter, de end følger, så må det vigtigste arbejdssted for definitionen af produktionens samlede kapacitet, og dermed flaskehalsen, være:
dét arbejdssted, hvis marginale ændring af proceshastigheden har den største absolutte indflydelse på den samlede
gennemløbstid.
Dét er flaskehalsen i en planlægning. Og det er en målbar definition.
Et eksempel: To maskiner deltager i produktionen af en
serie tøjportioner. Den ene er udnyttet i 10 minutter,
den anden er udnyttet i 2 timer og 48 minutter af seriens samlede gennemløbstid på 3 timer 36 minutter.
I praksis er der dog en meget nem genvej, som i langt
de fleste tilfælde peger det rigtige arbejdssted ud:
Flaskehalsen er dét arbejdssted, der kører i længst tid i
løbet af en arbejdsdag.
Men alle vore arbejdssteder kører hele tiden, vil nogle
vaskerier måske sige - gør det alle arbejdsstederne til
flaskehalse?
Flaskehalsene flytter sig - hele tiden
Sandsynligheden for, at det virkelig er tilfældet, at alle
arbejdssteder kører hele tiden igennem en hel dag eller
en hel uge, er så lille, at man er tilbøjelig til at sige, at
det ikke passer, eller, mere sandsynligt, at medarbejderne tilpasser proceshastighederne, så det kommer til at
passe.
Man kan udlede en anden vigtig ting af definitionerne,
nemlig, at flaskehalsen må køre kontinuert for at følge
med de andre arbejdssteder indenfor en plan, og for at
holde den samlede gennemløbstid nede. I modsætning
til alle andre arbejdssteder skal flaskehalsens kapacitet
udnyttes 100%, når den kører, fordi den har så stor indflydelse på den samlede gennemløbstid. Men, som du
lige har set (i afsnit 9.4 Kapaciteter på side 135), er
kapacitetsudnyttelsen planlægningsbestemt.
Men, hvis det virkelig skulle være tilfældet, så er hele
produktionen en flaskehals i forhold til distribution og
markedets efterspørgsel, og et sådant vaskeri oplever
med usvigelig sikkerhed, at man ikke er i stand til at levere i rette tid og mængder. Man er ikke i stand til at servicere alle sine kunder - og ikke kun med hensyn til en
eller få kategorier, men for alle kategorier. Og selv i denne situation er der et enkelt arbejdssted, hvis marginale
ændring af proceshastigheden øver større indflydelse på
den samlede gennemløbstid, end alle de andre.
Der er kun én flaskehals, også i denne lidet misundelsesværdige situation, hvor hele produktionsapparatet er
underdimensioneret i forhold til markedet med hensyn
til alle kategorier i produktmixet.
Omkostningsflaskehalsen
Ændres proceshastigheden med 10% på den første maskine, betyder det en reduktion af gennemløbstiden
med maksimalt 1 minut. Ændres hastigheden derimod
tilsvarende med 10% på den anden maskine, falder
gennemløbstiden med knap 17 minutter. Dén er altså
flaskehalsen.
I en hvilken som helst sammenhæng man måtte betragte en produktion, hvad enten det er for en kategori,
en time, en procesrute, en plan, en dag, en distributionsrute eller en sæson, så vil man altid kunne identificere et bestemt arbejdssted som flaskehals. Øgede man
dette arbejdssteds kapacitet tilstrækkeligt, ville et nyt
arbejdssted dukke op som flaskehals.
planlægning, vedligehold, træning af medarbejdere,
trimning af maskiner, reduktion af IED, og nyinvesteringer: Fokusér først og fremmest på flaskehalsene først og fremmest på varestrømsflaskehalsene, og dernæst på omkostningsflaskehalsene.
Det var altså definitionen på en flaskehals, når man kigger på produktionen med et ur i hånden. Men hvad
hvis man kigger på produktionen med pengekassen i
hånden? Findes der økonomiske flaskehalse?
Prøv at sætte spørgsmålet ind i definitionen på en flaskehals:
Findes der et arbejdssted, for hvilken en marginal ændring af forbruget vil have større betydning for de samlede produktionsomkostninger, end andre?
Ja, det er da klart, se blot på forskellene i arbejdsstedernes forbrug af forsyninger og arbejdskraft.
Flaskehalse og følsomhedsanalyser
Men med denne definition, så kan en flaskehals, hvis
man skal være meget stringent, kun identificeres ved
hjælp af følsomhedsanalyser, dvs. ved at regne efter,
hvilket arbejdssted, der vitterligt har den største marginale betydning for gennemløbshastigheden.
138
dét arbejdssted, hvis marginale ændring af forbrug har den
største absolutte indflydelse på de samlede variable omkostninger.
Og de to flaskehalsdefinitioner er vigtige, når vaskeriet
skal fokusere sine indsatser, både når det drejer sig om
Hvis man mister produktionstid på en ægte flaskehals,
mister man tid i hele produktionen, fordi flaskehalsen
har den største indflydelse på gennemløbshastigheden
og dermed reelt bestemmer, hvornår tøjet bliver klar til
levering. På flaskehalsen er kapacitetsudnyttelsen derfor
meget vigtig, men faktisk ikke på alle de andre maskiner.
Men dermed er vi ikke færdige med flaskehalsene.
Produkmixet over procesruterne, og den rækkefølge
portionerne skubbes ned ad procesruterne i, er med
til at afgøre et arbejdssteds kapacitet, og det vil sige faktisk sige, at flaskehalsens placering er planlægningsbestemt.
Da ikke-flaskehalse pr. definition kan arbejde hurtigere
end flaskehalsen, eller kører i kortere tid, er de i stand
til at indhente tabt produktionstid, så planlæggerne
skal ikke passe helt så meget på disse, som på flaskehalsen.
Det er til gengæld vigtigt, at flaskehalsen har overskudskapacitet, om ikke andet så i form af ledig arbejdstid
om natten eller i week end’en, for ellers har man gjort
det umuligt for flaskehalsene at optage variationer i de
tøjmængder, som kommer til vaskeriet.
Og så kommer vi til hovedpræmiespørgsmålet:
Skal vaskeriet da ikke stræbe efter 100%
kapacitetsudnyttelse på alle arbejdssteder?
Og vi ved det jo. I vaskeriet er planlæggerne i stand til,
i en vis udstrækning at bestemme, hvilket arbejdssted,
som skal være flaskehals for den kommende produktion. Det ses tydeligst på overgangen fra vaskeafsnittet
til tørreafsnittet. Med ét produktmix og én
kategorirækkefølge kan planlæggerne jamme tumblerne, og med samme produktmix og en anden kategorirækkefølge kan de jamme en rullegade. Flaskehalsen er
planlægningsbestemt.
Før man svarer, må man overveje tre ting først:
Ægte og uægte flaskehalse
Grundlæggende skal man først og fremmest tage stilling til, om man vil opfylde det behov, markedet til enhver tid måtte have for vaskeriets produkter. Jo klarere
man svarer ja til dette spørgsmål, jo større variationer
vil der, over tid, forekomme i produktmix og mængder
ind i vaskeriet.
Det kan godt virke som om flaskehalsens placering
næsten er vilkårlig, og det er den i og for sig også - hvis
planlægningen er vilkårlig.
Kun den optimerede planlægning udpeger den reelle
eller den ægte flaskehals. Når man har at gøre med flaskehalse opstået på grund af vilkårlig planlægning eller
måske manglende planlægning, kaldes de virtuelle eller
uægte flaskehalse, fordi man med uhensigtsmæssig planlægning er i stand til at gøre praktisk talt alle arbejdssteder til flaskehalse.
Der er altid en flaskehals.
Disse flaskehalse kaldes omkostningsflaskehalse. En
omkostningsflaskehals kan derfor defineres som:
Flaskehalsenes udnyttelse
De reelle eller ægte flaskehalse, er de flaskehalse, som
fremkommer i en optimeret planlægning, altså en
produktion, der er planlagt for at opfylde et specifikt
mål for virksomheden, for et repræsentativt udsnit af
det samlede produktmix. De ægte flaskehalse kan man
altså ikke komme udenom, uden at tilsidesætte hensynet til virksomheden.
• Ønsker man at opfylde markedets behov?
• Kan 100% kapacitetsudnyttelse overhovedet lade
sig gøre?
• Og hvis det kan, hvad betyder det for produktionen i øvrigt?
Ønsker vaskeriet at opfylde markedets behov?
Der findes naturligvis monopollignende situationer,
hvor et vaskeri kan tillade sig den noget arrogante holdning, at kunderne må tilpasse sig vaskeriet, og ikke omvendt, men alle vi andre må tilpasse os markedet for at
overleve, så forudsætningen må være: Ja, i længden kan
vaskeriet kun overleve ved, til enhver tid, at opfylde
markedets behov.
Kan 100% kapacitetsudnyttelse overhovedet
lade sig gøre?
Kapacitetsudnyttelsen afhænger af, hvad der skubbes
ind i produktionen, og kapaciteten af det produktionsudstyr, som skal behandle tøjet. Som du allerede
har set, afhænger den samlede kapacitet af bl.a. tøjmixet og den måde, portionerne skubbes igennem
139
produktionslinierne på. Indenfor en eller nogle få timer, er vaskeriets planlæggere måske selv herre over,
hvad der sendes ned ad produktionslinierne og i hvilken rækkefølge, men øges tidsrammen udover en enkelt dag, afhænger input’et af, hvad der leveres fra vaskeriets kunder.
De bestemmer både mængderne og mixet. Hvis planlæggerne skal udnytte alle maskiner 100%, kræver det
derfor enten:
• at maskinparken altid og fuldstændig er afstemt
de tøjmængder og det tøjmix, som vaskeriets
kunder leverer til vaskeriet og, at planlæggerne altid sender tøjet ned ad vaskeriets produktionslinier mod de maskiner, som har ledig kapacitet, eller
• at vaskeriet sammensætter sin kundeportefølje
fuldstændigt efter, hvilke maskiner, der har ledig
kapacitet og, at planlæggerne altid sender tøjet
ned ad vaskeriets produktionslinier mod disse maskiner.
Begge situationer er nærmest umulige at nå, fordi forudsætningerne er alt for vanskelige at opfylde. Man kan
tillempe en 100% maskinudnyttelse ved at sammensætte den næste afhentning af tøj hos kunderne i forhold til vaskeriets øjeblikkelige kapacitetsprofil, men for
det første er det nærmest umuligt at nå at reagere på, eller forudsige, den øjeblikkelige kapacitetsprofil, og for
det andet reducerer det vaskeriets muligheder for at
efterkomme særlige ønsker fra kunderne, fx. om at levere indenfor faste tidsterminer.
Ved midlertidigt at lagre store mængder snavset tøj i
indsorteringen og trække fra dette „råvarelager“, har
man bedre muligheder for at styre kapacitetsudnyttelsen, men stadig ender man i ikke særligt ønskværdige situationer, som fx. at færdiggørelsestidspunktet for
et mix af kategorier spredes over for lang tid (produktmixets indprofil er forskellig fra dets udprofil), hvilket
enten betyder stress i produktionen, eller ekstraordinært store færdigvarelagre. Og over tid tømmes færdigvarelagrene, og så er man lige vidt.
produktionen, men alle varestrømme varierer, så vaskeriet må beslutte hvilket sted på den kurve, variationerne beskriver, det vil tilpasse produktionskapaciteten
til. Medarbejderstaben kan, i en vis udstrækning, tilpasses dynamisk, dvs. man kan ansætte eller fyre medarbejdere, men det kan man ikke, i omkostningsmæssig henseende, med maskinerne. Maskinparken må
dimensioneres, så vaskeriet er i stand til at håndtere de
maksimale mængder (over dagen, ugen og sæsonen),
enten indenfor den ugentlige arbejdstid, eller ved at
udvide arbejdstiden. Men udover mængderne må vaskeriet også tage hensyn til varemixet, når det dimensionerer maskinparken.
Når sækkene tømmes med snavset tøj fra en kunde,
kan det sorteres i et antal kategorier, hver i sin mængde, og hver med sin procesrute gennem vaskeriet. Men
når tøjet skubbes igennem produktionen, lægger det
beslag på forskellige andele af kapaciteten, som, afhængigt af rækkefølgen, kan omregnes til produktionstid på
hvert arbejdssted. Èt af arbejdsstederne vil gøre brug af
mere produktionstid end de øvrige i behandlingen af
tøjet, og dette arbejdssted vil være bestemmende for,
hvornår vaskeriet er i stand til at levere til kunden, eller til lagret. Flaskehalsen er identificeret.
At tilpasse mængder og produktmix, så alle arbejdssteder udnyttes 100% betyder, at alle arbejdssteder bliver flaskehalse. Det har den konsekvens, at hvis ét vilkårligt arbejdssted har stop, så betyder det stop for alle
nedstrøms arbejdssteder, og fra hvert af disse nedstrøms
arbejdssteder vil stoppene sprede sig ud i hele det vaskeri, hvor hvert et sekund er værdifuldt, fordi alle ressourcer i forvejen er udnyttede 100%. Vi ved allerede,
at svingningerne indenfor et sådant system, varierer
omkring den maksimale afvigelse. Lortet går i selvsving,
og stressniveauet i produktionen stiger mod det uudholdelige.
Der sker nedbrud i vaskeriproduktioner, der er stop, og
hvert stop vil i sidste ende forsinke udkørsler eller betyde overtidsarbejde - i en produktion, hvor alle arbejdssteder er flaskehalse.
I begge tilfælde stræber man efter at opfylde ét kriterium, nemlig høj kapacitetsudnyttelse, på bekostning
af alle andre hensyn, som fx. fleksibilitet, forbrug,
leveringsevne, seriestørrelser og lagerstørrelser. Og man
er endda kun i stand til at gøre det over kortere tid, så
svaret på det andet spørgsmål er (kan det overhovedet
lade sig gøre at køre med 100% kapacitetsbelastning):
Kun i kortere tid ad gangen, og kun på bekostning af optimaliteten i produktionen, lagrene og distributionen.
Man kan afbøde virkningerne af stop ved at opbygge
buffere mellem arbejdsstederne, men i en produktion,
hvor alle arbejdssteder i forvejen er udnyttet 100%, dvs.
alle sammen kører lige hurtigt og for fuld kraft, kan det
kun lade sig gøre ved at forskyde arbejdstidens start for
hvert arbejdssted ned igennem produktionen, startende i indsorteringen. Hver dag. For stoppene vil langsomt (eller hurtigt) tømme bufferne, der i så fald skal
suppleres op.
Og hvis det kan, hvad betyder det for
produktionen i øvrigt?
Så, for at svare på det tredie spørgsmål (hvad betyder
det for produktionen i øvrigt?): Midlertidig drift med
100% udnyttelse af alle arbejdssteder betyder et højt stressniveau, en fuldkommen ufleksibel produktion og forskudte
mødetider.
Naturligvis skal maskinparken og medarbejderstaben
tilpasses de mængder og varemix, der passerer igennem
140
På sigt har det som konsekvens, at man bliver nødt til
at dimensionere sig ud af denne lidet attråværdige
100% udnyttelse. Når produktionskapaciteterne dimensioneres, skal nedstrøms arbejdssteder gives større
kapacitet, end opstrøms arbejdssteder (for at kunne indhente og eliminere variationer i varestrømmen).
ud af, en sæson - kommer man let til at brænde unødvendigt mange lønkroner af.
Nej
Begge er dog grove i den forstand, at de ikke inddrager
produktionsplanlægningens indflydelse på produktiviteten. Selvom vi nu ved, at batchrækkefølgerne og procesrutevalgene har stor indflydelse på flaskehalse og
produktivitet, er det ikke muligt at tage planlægningen
i ed, når vi gennemfører beregningerne manuelt. Det
ville kræve en del rå computerkraft og et optimeringssystem.
Så konklusionen er altså, at i et marked med konkurrence, lader 100% kapacitetsudnyttelse sig kun gøre i
kortere tidsrum ad gangen og, at det har både arbejdsmiljømæssige, organisatoriske og økonomiske omkostninger - så nej, man skal ikke stile imod 100%’s kapacitetsudnyttelse på alle maskiner i vaskeriet. Kun på
de ægte flaskehalse. Og kun i de tilfælde, hvor der er
en tidsreserve til rådighed udenfor den normale arbejdstid.
Det er faktisk en vigtig konklusion, for det betyder, at
varestrømmen ikke skal tilpasses kapaciteterne. Varestrømmen skal tilpasses markedsbehovet.
Det betyder også, at ressourceindsatsen ikke skal styre
varestrømmen, men varestrømmen skal styre ressourceindsatsen. To pointer, som er uhyre vigtige at forstå.
Hvis I har købt en dyr maskine, så lad være med at producere på den hele tiden, blot fordi den har været dyr.
Dyre maskiner må gå gerne stå ubenyttede hen. Hvis
markedet ikke trækker på produkter fra denne maskine,
så lad sluk den. Vi tænder ikke lyset, med mindre der er
folk i rummet. Maskinerne står ikke alene i en produktion. Sætter vi dem i gang, trækker de fra andre arbejdssteder opstrøms, og sender videre til andre arbejdssteder nedstrøms.
Èt af disse arbejdssteder er måske en flaskehals, som så
belastes med produkter ingen behøver lige nu. Kun hvis
den dyre maskine er en ægte flaskehals, i en konkret
plan, bør den være fuldt udnyttet.
At man skal stile mod en 100% udnyttelse af medarbejderstaben er noget andet, i hvert fald i de lande,
hvor man med forholdsvist kort varsel og med forholdsvis lave omkostninger kan ansætte og afskedige
personale.
9.6
Bemanding
Med varierende sæsoner og produktmix og høje timelønninger, er et af de vigtigste planlægningsområder bemandingen i produktionen.
Få planlægninger er så dynamiske og involverer så
mange penge, som bemandingsplanen, og er man blot
en lille smule uopmærksom - specielt på vej ind i, eller
To metoder til bemandingsplanlægning skiller sig ud:
en noget omstændelig (men med god præcision), og en
hurtig (tilnærmet).
De resultater, man med begge metoder når frem til manuelt, skal derfor korrigeres med en faktor, som tillader
mikropauser, „nervøs“ planlægning, korte serier osv.,
og som derfor er afhængig af vaskeriets planlæggere.
Den lidt omstændelige
For det vaskeri, som oplever et varierende produktmix
(over ens sæsoner), og for den omhyggelige planlægger,
er den kategoribaserede metode at foretrække. Den giver god kontrol med input’et, fordi den inddrager hver
enkelt kunde og hver enkelt kategori.
Kort fortalt gør man op, hvilke mængder, man forventer at modtage fra hver enkelt kunde i den kommende
sæson. Kategori for kategori, og uge for uge. Brug som
udgangspunkt sidste års tal. Korriger for det kendskab,
du har til hver enkelt kundes vilkår for den kommende
sæson. Tag hensyn til forskydning af helligdage, ferier,
lokale festivaler og arrangementer, VM i fodbold, vejrudsigter, valutakurser, Olympiske Lege og hvad der ellers har indflydelse på folks vaner, arbejds- og rejsemønstre. Læg alle kundernes mængder sammen, kategori for kategori, og uge for uge, således at du får vaskeriets samlede mængde- og produktmix pr. uge.
Det er input’et.
Inde i vaskeriet skal arbejdsstationerne bemandes i forhold til de forventede mængder. Da metoden arbejder
med mængder pr. kategori på inputsiden, skal produktiviteter tilsvarende gøres op for hver kategori, og hvert
arbejdssted.
På de (fortrinsvist manuelle) arbejdssteder, hvor produktionsmængden varierer med antallet operatører,
skal arbejdsstedets totalproduktivitet opgøres pr. medarbejder. Opmål disse arbejdssteders proceshastigheder
i kilogram tøj pr. klokketime pr. medarbejder, kategori
for kategori. Nøjes ikke med én måling. Tag 5, helst 10,
med forskellige personer ved arbejdsstationerne, og
brug så gennemsnittet. Regn derefter ud, for hvert arbejdssted, hvor mange klokketimer, der er nødvendige,
141
for at klare ugens mængder af hver kategori. Læg dernæst antal timer for alle kategorierne sammen. Del dette antal klokketimer med arbejdsugens antal timer, og
du får det nødvendige antal medarbejdere i denne uge,
på det aktuelle arbejdssted. Vent med at afrunde antal
medarbejdere.
Men selvom det samlede produktmix ikke ændrer sig fra
sidste år til i år, ændrer det sig givetvis på vej ind i
sæsonen, og igen på vej ud. På samme måde i år, som
sidste år. Derfor skal produktiviteterne på de manuelle
arbejdssteder gøres op lidt anderledes, end med den
kategoribaserede metode.
For alle de andre arbejdssteder (dem, der er bemandet
med et fast antal operatører uanset mængderne) opgøres proceshastighederne i kilogram tøj pr. klokketime
for hele bemandingen (fx. 2 ilæggeroperatører på en rullegade), kategori for kategori, arbejdssted for arbejdssted. Regn så ud, for hvert af disse arbejdssteder, hvor
mange klokketimer, der er nødvendige, for at klare
ugens mængder af hver kategori. Læg timeforbrugene
for hver kategori sammen for hvert arbejdssted, og du
har den ugentlige arbejdstid på hvert arbejdssted.
På de (fortrinsvist manuelle) arbejdssteder, hvor produktionsmængden varierer med antallet operatører,
skal arbejdsstedets totalproduktion opgøres for 1 operatør, 2 operatører, 3 operatører osv, hver for sig.
Regn så hvert arbejdssteds eventuelle overskydende timer ud, og overfør overskydende personaletimer til andre arbejdssteder.
Summerer du nu alle arbejdsstedernes nødvendige antal medarbejdere, får du den samlede bemanding for
vaskeriet. Først nu skal du runde op til nærmeste hele
antal.
Stil det hele op i et regneark, hvor du på indsiden har
kunderne og kategorierne, på processiden produktiviteterne, og på udsiden det nødvendige antal medarbejdere.
Den hurtige
For det vaskeri, som oplever et næsten uændret produktmix (over ens sæsoner), og som derfor ikke har anledning til at skelne mellem kategorier, er den mængdebaserede metode at foretrække. Stiger årstotalmængden i vaskeriet fx. fra 1.100 ton til 1.200, så skal mængden stige relativt lige meget for alle kategorier, for at
denne metode stadig har gyldighed. Falder fx. mængden af lagner, så skal mængden af dynebetræk, pudevår, håndklæder, badehåndklæder og bademåtter osv.
altså falde tilsvarende.
Det er givetvis ikke tilfældet for hele vaskeriets produktmix, hvis mængderne i den ene højsæson er meget
anderledes fra den foregående højsæson, men hvis variationerne er små, kan man tillade sig at lade som om.
Kort fortalt gør man blot op, hvilken totalmængde tøj,
man forventer at modtage i vaskeriet i den kommende
sæsons uger. Uge for uge. Ingen skelnen mellem kunder
eller kategorier. Brug sidste års tal som udgangspunkt.
Det er input’et.
Inde i vaskeriet skal arbejdsstationerne bemandes i forhold til den forventede mængde. Da metoden arbejder
med totalmængder, skal produktiviteterne tilsvarende
gøres op totalt, for hvert arbejdssted.
142
Antal medarbejdere
Et eksempel:
I en lavsæsonuge har 2 operatører fuldt op at gøre med
en ugesproduktion på 12 ton tøj. Egentlig svarer det til
6 ton tøj pr. medarbejder pr. uge. Men basisproduktmix’et i lavsæsonugen er anderledes en mix’et i en højsæsonuge, hvor 4 operatører måske trykker hele 32 ton
igennem, svarende til 8 ton pr. operatør. Det skal vi
fange i bemandingsplanen. Derfor gør vi op, at de første
2 operatører håndterer 12 ton i indsorteringen. Med 3
operatører klarer indsorteringen fx. 21 ton, og med 4
operatører 32 ton. Nøjes ikke med én måling. Tag hellere 5, med forskellige personer ved arbejdsstationerne.
Men mål over hele dage, eller helst hele uger, for at inkorporere det samlede produktmix i målingerne.
Alle manuelle arbejdssteder opgøres tilsvarende.
For de andre arbejdssteder (dem, der er bemandet
med et fast antal operatører uanset mængderne) opgøres maksimalproduktionen som kilogram tøj pr. klokketime for hele bemandingen (fx. 2 ilæggeroperatører på
en rullegade). Da produktmix’et varierer på vej ind i, og
ud af sæsonen, kan det være nødvendigt, også på de
automatiserede arbejdssteder, at gøre op, hvor mange timer der forbruges til fx. de første 15 ton, og til efterfølgende multipler af 5 eller 10 ton. Der er givetvis ikke linearitet.
Regn så ud, for hvert af disse arbejdssteder, hvor mange
klokketimer, der er nødvendige, for at klare ugens totalmængde. Overfør et arbejdssteds eventuelle overskydende timer på en arbejdsuge til andre arbejdssteder.
Summerer du nu alle arbejdsstedernes nødvendige antal medarbejdere, får du den samlede bemanding. Først
nu skal du runde op til nærmeste hele antal.
Stil det hele op i et regneark, hvor du på indsiden har
totalmængden, på processiden produktiviteterne, og på
udsiden det nødvendige antal medarbejdere for hver
uge.
Der er mange andre måder at udarbejde bemandingsplaner på. Det vigtigste er, at man på forhånd gør sig
overvejelser om, hvornår folk skal ind, og i endnu højere grad, hvornår de skal ud. Vi skal, som ledere og
Kalender-uge
Figur 112 Bemandingsplan, med ferier indlagt
planlæggere, nok høre det, hvis der mangler folk. Men
produktionen siger som regel sjældent til, hvis der er for
mange.
Ferier og afspadsering
Den mest hensigtsmæssige placering af ferier og afspadsering er dog den samme, for begge metoder.
9.7
Forbrug og
varestrømme
I forrige afsnit omtalte jeg omkostningsflaskehalse og
viste, at man kan identificere dem på deres forbrug,
men du har også set, at i hvert fald gennemløbstiden
(dvs. tidsforbruget) er planlægningsbestemt.
Gælder det alle forbrug? Hvad er forbrug egentlig?
På vej ind i sæsonen er hver uges antal nødvendige
medarbejdere stigende, på vej ud af sæsonen er det faldende. Udnyt dette. Læg de faste medarbejderes ferier
og afspadsering i umiddelbar tilknytning til nye medarbejderes ansættelse og afskedigelser. Dermed forlænges de nye folks ansættelse, hvilket giver bedre stabilitet og mindre „støj“, se figur 112 ovenfor.
Figurens lodrette y-akse viser antallet medarbejdere, og
dens vandrette x-akse ugerne henover en sæson. De lysere vandrette blokke viser det faste personales ferie- og
afspadseringsperioder. Hver ferieperiode er placeret i
umiddelbar tilknytning til ansættelse af nye medarbejdere. Hvor den sidst ankomne oprindeligt (øverst i grafen) kun skulle have været ansat i 3 uger, forlænger placeringen af det faste personales ferie ansættelsen med 1
plus 3 uger foran, og 3 plus 1 uge bagefter. I alt 11 ugers
ansættelse, hvilket som regel er nemmere at „sælge“,
end 3 uger.
Forbrug
I planlægningmæssig sammenhæng er forbrug defineret som:
• en kombination
• af den enkelte portions uafhængige og afhængige forbrug på hvert arbejdssted,
• dets fyldningsgrad,
• den måde arbejdsstederne er forbundet i procesruter på,
• produktmixet over procesruterne, og
• den rækkefølge, hvori portionerne skubbes ned ad procesruterne.
Lang, men præcis, og meget lig definitionen på kapacitet, fordi også forbruget er både uafhængigt og afhængigt.
Afhængigheder
Udnyt evt. også ferier til at reducere antallet nyansættelse i en enkelt uge. Det giver altid „støj“, at tage en ny
medarbejder ind. Jo flere nye på samme tid, jo mere
„støj“. Produktionen har nemmere ved at absorbere
dem én ad gangen. Brug ferier til at flytte
ansættelsestidspunkterne.
Det (planlægnings-) uafhængige forbrug er for eksempel
forbruget af friskvand i en selvcentrifugerende vaskemaskine, når den vasker 1 portion på 110 kg. af en given kategori.
Det bedste eksempel på det (planlægnings-) afhængige
forbrug er vaskerøret, som vasker portioner efter hinan-
143
De eneste grunde til at bruge buffere
Ret beset er der kun 4 konstruktivt begrundede anvendelser af buffere:
Vaskerør
Tumblergade
B2
B1
•
•
•
•
som planlægningspunkter,
til sikring af flaskehalses kontinuerte produktion,
til minimering af mikropauser, og
til afhjælpning af store opstillings-, stop-, omstillings-, eller tomgangsomkostninger.
Det sidste er det undtagelsestilfælde, hvor der er meget
store omkostninger eller fysiske begrænsninger forbundet med starten, omstillingen, tomkørslen eller standsningen af en opstrøms maskine, som fx. tømningen af
et vaskerør.
Med mindre buffernes fyldningsgrader indgår i vaskeriets driftstrategier og de fleste kategorier har alternative
procesruter, så bør bufferne derfor slet ikke være fyldte.
I alle andre situationer er fyldte buffere en indikation
af, at de driftsansvarlige er ude af stand til at overskue
produktionen og planlægge målbevidst.
Rullegade
Så enkelt er det.
Udformning, dimensionering og placering
af bufferne
Figur 113 Forskellige bufferstørrelser
den, og hvor foregående portioner påvirker de bade,
som genbruges til de efterfølgende portioner. Ved kategoriskift kan man være nødt til at indskyde tomkamre,
og det påvirker kapaciteten, som du lige har set, men på
visse rør kan man vælge blot at foretage badvekslinger
(ved svage farveskift) for at undgå en negativ påvirkning af de efterfølgende bade, fx. misfarvning. Badvekslingen koster penge i form af tabt vand, kemi og
energi - det afhængige forbrug.
Et andet godt eksempel på det afhængige forbrug er
restfugtenes påvirkning af nedstrøms arbejdssteders
proceshastigheder og energiforbrug.
Når planlæggerne ved, hvad maskinernes forbrug bestemmes af, så er de i stand til at tage hensyn hertil og
planlægge i overensstemmelse hermed.
Men også indkøbere og leverandører skal være
opmærksomme på de afhængige forbrug, dels fordi de
er forbrug i sig selv, men også fordi de lægger begrænsninger for gennemførelsen af produktionen. De
stjæler frihedsgrader fra vore planlæggere.
144
9.8
Buffere
Store beholdninger af tøj i vaskeriet, foran hvert arbejdssted, giver de frihedsgrader tilbage, som specialisering, bunde sammenhænge, afhængige forbrug, forrang, variationer i mængder, uoverskuelighed, uoverensstemmelser mellem ind- og udprofiler, uenighed om
produktionsformålet, og alle de andre dårlige ting, man
kan komme ud for i et vaskeri, stjæler fra planlæggerne.
Og jo, buffere og tøjoplagring i vaskeriets produktion er
da et udmærket middel til at give frihedsgrader tilbage,
men også kun i en den udstrækning, at det ikke er muligt, ad andre, billigere veje at opnå det samme. Men
det er den dovnes løsning.
Vaskeriplanlæggerne skal bruge bufferne konstruktivt
og målbevidst i produktionerne, og ikke kun lade dem
være en sovepude og en måde at dække over manglende evner. Mange, fyldte buffere i en produktion er advarselslamper, der fortæller om brister af den ene eller
den anden art, og hver eneste batch i hver eneste buffer bør kræve en overordentlig god forklaring.
Når buffere placeres og dimensioneres, så er det først og
fremmest med henblik på at indlægge punkter i produktionen, hvor planlæggerne kan træffe beslutninger
om portionsrækkefølger og portionernes fortsatte vej
gennem produktionen, og på at give mulighed for
opsamling af batches foran flaskehalse.
Dernæst (og med mindre indflydelse på dimensioneringen) er det med henblik på at undgå de små pauser, der kan opstå som følge af synkroniseringsvanskeligheder langs procesruterne.
Endelig kan buffere være forårsaget af store omstillingsomkostninger på enkelte maskiner, og denne type
hensyn kan betinge meget store buffere efter den dyre
maskine.
Langt de fleste driftstrategier sigter mod en let fyldning
af buffere, så der er derfor ikke krav om store bufferkapaciteter herfra. Til gengæld vil et generelt krav i driftstrategierne om minimering af mikropauser fordre buffere foran de fleste arbejdssteder.
Store omstillingsomkostninger, som fx. start, stilstand
og tømning af et vaskerør, kan kræve, at en maskine kører hele tiden, når den først er sat i gang. Hvis dens produktionskapacitet er meget større end nedstrøms arbejdssteder, kan den i løbet af kort tid opbygge en anseelig buffer nedstrøms. Ubalancer i kapaciteten dukker
således op til overfladen i form af store buffere.
Kendskabet til buffernes virkning og deres afhængighed
af kapaciteterne op- og nedstrøms er vigtig, for igennem disse afhængigheder får bufferne direkte indflydelse på produktmixets sammensætning.
Lad os tage et eksempel:
En vaskegade med stor kapacitet forsyner to procesruter nedstrøms med mindre kapacitet. Imellem vaskegaden og hver af procesruterne er placeret en buffer, en
stor B1 og en lille B2, se figur 113. Efter den lille B2 findes en rullegade, som er flaskehals i de kommende 4 timers planlagte produktion.
Hvad er virkningen af denne konstellation?
Rullegaden skal køre hele tiden, fordi den er flaskehals.
Altså må buffer B2 aldrig løbe tør. Opstrøms fra B2 står
vaskegaden, som har større kapacitet end rullegaden
nedstrøms. Der kommer altså flere batches fra vaskegaden, end rullegaden kan absorbere. Vaskerøret må aflevere nogle få portioner til buffer B2, og så producere til
andre buffere, indtil der igen er plads i B2. Men B2 er
lille, så den løber hurtigt tør, hvilket ikke må ske. Vaskegaden er derfor tvunget til, med korte mellemrum, at
skifte mellem at producere til B2 og B1. Heldigvis er B1
stor. Så mens vaskegaden venter på at kunne komme til
at levere til B2 igen, leverer den til B1.
Dette er kun en del af vaskeriet, men et mønster tegner
sig alligevel.
De to vigtigste konklusioner på eksemplet er, at:
Bufferne dimensioneres efter den kombinerede
virkning af disse 4 anvendelser.
Anvendelsen af bufferne som planlægningspunkter stiller krav om dimensionering svarende til planlægningshyppigheden. Ikke omvendt. Der skal ikke træffes beslutning om fortsat dirigering af tøjet, når bufferne løber fulde. Bufferne skal dimensioneres således, at de
kan opsamle det tøj, der strømmer fra et arbejdssted
indtil næste gang, der planmæssigt træffes beslutning
om den fortsatte dirigering af tøjet. Buffere og seriestørrelser hænger altså uløseligt sammen.
• stor opstrømskapacitet gør bufferstørrelserne B1
og B2 afhængige af hinanden. Er B2 lille, må B1
være stor, ellers får vi stop på vaskegaden,
• kombinationen af stor kapacitet på vaskegaden og
lille kapacitet på buffer B2 betyder hyppige skift af
kategorier på vaskegaden. Dermed får B2’s kapacitet direkte indflydelse på produktmixet.
145
Planlægning af den bufferfrie produktion
En produktion uden buffere kan give de fleste unge og
uerfarne planlæggere koldsved, for hver eneste lille fejltagelse, man måtte gøre i planlægningen, får med det
samme tydelige konsekvenser. Alle kan se, når der er fejl
i kategorirækkefølgerne, alle kan se konsekvenserne af
maskinnedbrud, ubalancer i kapaciteterne, fald i arbejdstempoet, osv.
Alle fejl bliver tydelige.
Udpræget brug af buffere fjerner presset fra planlægningen og medarbejderne, men til gengæld skjuler de
fejlene. Det er selvfølgelig behageligere, men det er helt
sikkert ikke bedre.
Vi må erkende, at fejl opstår, at fejl har årsager, og vi er
der for at gøre noget ved dem. Fejl er tilladt. Det er bedre, at vi kender til problemerne og gør et forsøg på at
løse dem, end at folkene prøver at gemme dem. Vi må,
som driftsledere, hellere erkende at folk laver fejl og acceptere at fejlene ses, end at overdænge hele produktionen med buffere og tøj, og bilde os selv og alle andre
ind, at vi bare er drøngode. Det passer nemlig ikke nødvendigvis.
Det bedste produktionsresultat fås i en produktion med
en begrænset og begrundet brug af buffere, og hvor
planlæggerne har taget udgangspunkt i den bufferfrie
gennemførelse af produktionen.
Bufferne tjener altså til formål bl.a. at give planlæggerne de frihedsgrader tilbage, som måtte være bortrøvet
af fx. lange lukkede proceslinier.
Når man ser et vaskeri fyldt op med tøj overalt i produktionen, så er det således enten et tegn på at produktionen ikke har kontrol over varestrømmene, eller en
stor ubalance i kapaciteterne. Når vi træffer beslutning
om udformningen af vaskeriets layout, dets interne
transportsystemer og dets buffere, så er det derfor vigtigt at bevare disse frihedsgrader. Vi må undgå at pålægge varestrømmen begrænsninger - som fx. forrang i
et conveyorsystem - for kun derved kan vi holde lagre
og driftsomkostningerne nede.
Hvad med seriestørrelserne?
Men hvis man så har en stor ubalance i kapaciteterne,
som fx. det meget store vaskerør, hvornår skal man så
starte røret, og hvornår skal det stoppes igen? Hvor lang
skal serien af tøjportioner igennem røret være, når røret nu er så dyrt at starte, men til gengæld billigt, når
det først er i drift?
Havde vi haft mulighed for det, havde vi haft tiden,
computerkraften og softwaren til det, så kunne vi have
taget tøjmængderne fra en given dag (dvs. alle portio-
146
nerne), og alle vaskeriets kapaciteter og medarbejdere
fra samme dag, og givet os til at regne hvert eneste
rækkefølgealternativ igennem, med alle de begrænsninger og bundne sammenhænge, som vaskeriproduktionen end måtte være underkastet. Det er fra
disse rækkefølger og procesrutevalg, at seriestørrelserne
udspringer.
Og blandt de mange millioner alternative sæt nøgletal
(løn, vand, kemi, el, olie, gas, kemisk slitage, gennemløbstid, produktivitet, mikropauser, start-, skift-, stilstands- og stopomkostningerne, medarbejderes skift
mellem arbejdssteder, osv.) kunne vi udpege det billigste. I denne optimale løsning kunne vi så udskille maskinen med de dyre skift, vaskerøret, og se hvor lange
seriestørrelserne og portionsrækkefølgerne var, og hvornår de lå.
Dét skal der til, for at beregne den rigtige seriestørrelse
på et arbejdssted. Der er ingen nemme formler. Dem,
som findes, er forenklede og giver, i bedste fald, en suboptimal løsning på en begrænset del af opgaven.
Problemet er, at vi hverken har tiden eller regnekraften.
Dertil er opgaven er alt, alt for stor.
Havde vi i stedet isoleret problemet til kun at dreje sig
om de tøjportioner, som potentielt kunne vaskes på
vaskerøret, måtte vi beregne summen af start-, stop- og
produktionsomkostninger på det dyre vaskerørs procesruter på den ene side, og på de alternative vaskemaskiners procesruter på den anden side. Først for én
portion, og vi ville finde, at det var dyrere at vaske på
vaskerøret. Så for to portioner, og det ville givetvis stadigvæk være dyrere at vaske på vaskerøret. Så for tre
portioner, og så videre.
På et tidspunkt - måske ved 30 eller 50 portioner - vil
den samlede sum af omkostninger være mindre ved
drift på vaskerøret, også selvom vi medregner de store
start- og stopomkostninger. På dét tidspunkt skal røret
startes. I vores eksempel er det altså, når der står mindst
30 portioner sorteret og klar til at blive droppet i røret.
Men hvornår skal det så stoppes igen?
De fordømte bindinger
Men kan vi ikke bare skabe en produktionsstruktur,
hvor hvert arbejdssted er gjort uafhængigt af alle andre
- således at hver kategori løber ind til sit arbejdssted, at
hver kategori ikke har bindinger til andre kategorier, og
ikke kan køre på andre arbejdssteder - så hvert arbejdssted er en slags shop i shoppen og kan planlægges uafhængigt af hinanden?
Jo, man kan godt gøre sig fri af bindinger på inputsiden, ved hjælp af specialiseret produktionsudstyr, specialiserede procesruter og puljevask, men bindingerne
findes også på ressourcesiden.
En medarbejder kan (forhåbentlig) betjene to eller flere
arbejdssteder, men ikke på samme tid, og så er vi alligevel underkastet begrænsninger og skal prioritere og beregne, hvordan ressourcerne benyttes bedst muligt, og
hvornår de skal belastes.
Og det endda i en situation, hvor vi har pålagt os selv
den aldeles ufleksible forudsætning, at en kategori kun
kan behandles ét sted.
Der er ingen smarte og økonomisk rationelle måder at
omgå behovet for planlægning. Lad os blot erkende det
endeligt.
9.9
Beholdninger
Vaskeriet kan tage en del af presset fra produktionen
ved hjælp af buffere, men endnu mere tryk kan tages af
ved hjælp af store beholdninger hos kunderne, eller
høje leveringsfrekvenser.
literingsprogrammerne. Ingen af disse steder har rengørings- og linnedrummene nogen særligt fremtrædende
plads i driften, eller nyder nogen synderlig anseelse.
Tøjet skal simpelthen være i orden, og langt de færreste
af vaskeriets kunder lægger nogen synderlig stolthed i,
eller gider have særlig meget ulejlighed med, driften af
linneddepotet.
Styringen af tøjbeholdningerne bærer præg deraf. Langt
de fleste er baseret på en eller anden form for rekvisitionssystem, og eksemplerne på misbrug af systemerne
og mismanagement af beholdningerne er mange, overraskende, farverige og hyppige.
Et passagerskib i rutefart udfyldte sine rekvisitioner med
de samme tal, uge ud og uge ind, uden smålig skelen til,
hvad der reelt var af tøj i depotet. På et tidspunkt var
der så mange viskestykker i depotet, at man måtte inddrage en kahyt til at lagre dem alle, men det var først da
der ikke kunne være flere viskestykker i kahytten heller,
at purseren blev opmærksom på problemet. Centralvaskeriet var end ikke klar over, at omkring et ton
viskestykker langsomt havde hobet sig op på et af skibene.
Et mindre pensionat, med 40 sengepladser, gad ikke
bruge tid på at tælle beholdningen af sengetøj op, men
rekvirerede blot 500 sæt sengetøj ad gangen, hver gang
der var lavvande i beholdningen. Til gengæld gik der
længere tid imellem leveringerne, så lidt fornuft havde
de da. I mellemtiden behøvede de ikke bekymre sig om
der var tøj nok.
Men prøv lige at tegne forbruget op engang:
Faktisk bliver en del vaskerikunder nervøse, hvis der går
mere end én dag mellem leverancerne fra vaskeriet.
Lægges der rigtigt meget tøj ud i kundernes linneddepoter, så har vaskeriet fred. Og kunden har nerverne i
ro. I mange tilfælde vil vaskeriet derfor af sig selv sørge
for at dimensionere beholdningerne rigeligt store.
Ellers sørger kunden for det.
Når der er vasket færdigt for dagen, når opmarchområderne foran røret er tømt, når nedstrøms buffere er
fyldt, eller når buffere på procesruter, som ikke rammes
af vaskerøret løber tomme. Jo flere portioner der kan
fyldes i røret, når det først kører, jo mere sparer vi jo på
driften - i eksemplet.
I eksemplet vinder vi altså ved at sortere så meget vaskerørstøj op, som overhovedet muligt, og sørge for
tomme buffere nedstrøms for vaskerøret, og fulde buffere nedstrøms for de andre vaskemaskiner, når vi først
sætter røret i gang.
Styringen af beholdningerne
Beholdningsstørrelserne bestemmes dels af den startmængde tøj, som lægges ud hos en ny kunde, og dels
af den stadige strøm af suppleringer, der oftest styres af
kunden selv, ved hjælp af rekvisitioner. Men hos alle
andre end tekstilfabrikkerne og vaskerierne er tøjet ikke det vigtigste i virksomhedens drift.
På hotellerne er gæsternes tilfredshed vigtigst, på hospitalet er det patienternes bedringsforløb, på slagteriet
udskæringerne, i metalindustrien svejsningerne, drejningerne og fræsningerne, og i fængslerne er det rehabi-
Figur 114 Udlægning af tøj i kundebeholdning
Y-aksen er antal sæt sengetøj og X-aksen er tiden. I det
ene tilfælde køres 500 sæt ud til kunden, som forbruger
disse sæt over en lang tid. I det andet tilfælde køres 60
sæt ud, som forbruges over kort tid. Det mørke område
repræsenterer det tøj, der henligger ubrugt i kundens
depot... tøj, som kunne have været lagt ud hos en anden kunde, der havde behov for det, og således havde
skabt omsætning i vaskeriet. Det mørke område er, med
andre ord, ubrugt potentiale.
147
Havde pensionatet selv skullet investere i sengetøj, så
havde de nok valgt de 60 sæt, frem for de 500.
At have kontrol
Rekvisitionssystemer er noget tekstilfabrikanterne har
skabt... til glæde for dem selv. Ingen enkelt faktor i industrialiseringsprocessen har haft større indflydelse på
de voldsomme svind i vaskeriernes tøjbeholdning, end
rekvisitionssystemerne.
Først nu har vaskeriet reelt kontrol over beholdningerne. Først nu har vaskeriet lave tab på tøjdepoterne og
store omsætningshastigheder på beholdningerne, dvs.
en ordentlig indtjening på tøjinvesteringen.
Meget, meget få.
Rekvisitionssystemerne er i denne form for tøjbogholderi overflødigt, da vaskeriet selv gør op, hvad der kommer ind i vaskeriet (transaktionskontrol), og sender den
samme mængde tilbage - også selvom det er puljetøj.
Hvilke andre brancher overlader det til kunderne at
holde justits med virksomhedens værdier?
Et eksempel:
Ingen jeg kender.
Når vaskeriet fører transaktionskontrol, har det tillige et
uforligneligt godt talgrundlag at styre beholdningsudlægninger fra.
Kundens nødvendige beholdning af en given artikeltype er, i dette system:
•
•
•
•
aktuelt i brug hos kunden,
plus afhentet mængde,
plus leveret mængde,
plus en sikkerhedsmargin (på fx. 20%),
For at kunne levere ud, hvad hun har leveret ind til vaskeriet, skal der for hver afhentning gøres op, hvad der
er modtaget. Den løbende transaktionskontrol består,
med andre ord, i at tælle op i indsorteringen.
afhentet
leveret
max.
forbrug
4112
dynebetræk
31
mandag
42
10
52
Kunde:
3221
Antal senge:
162
onsdag
11
67
78
fredag
23
42
65
søndag
8
11
19
mandag
6
23
29
LIMTA
Først og fremmest, at vore kunders maksimale forbrug
er afhængige af deres løbende forbrug af varen (forstås),
men også af intervallerne mellem afhentningerne, fordi afhentet og leveret mængde bestemmes heraf.
normbeholdn.
308
78
8
86
fredag
33
6
39
søndag
17
78
95
672
33
mandag
20
33
53
Badehotellet
Sikkerhedsmargin: 20%
Overskydende beholdning til hjemtagelse:
364
Figur 115 Eksempel på beholdningskontrol for en enkelt kunde
LIMTA kan være bestemt af køreomkostningerne (geografien), en sikkerhedsmargin, kundens frygt for at løbe tør eller af hygiejniske hensyn, men binder under alle omstændigheder distributionen uløseligt sammen
med beholdningerne.
Transaktionsregistrering
En anden vigtig indsigt er, at for at kunne foretage en
dimensionering af beholdningerne, skal vi gemme leverings- og afhentningshistorikken i vaskeriets EDB-systemer, for det er kun ved hjælp af disse, at vi kan beregne maksimalforbrugene.
Konkret kunne regnestykket se således ud for en enkelt
kunde (jvf. figur 115):
(Maksimalforbrug + antal senge) x sikkerhedsmargin =
(95 + 162) x 1,20 = 308 dynebetræk.
For samme artikeltype (dynebetræk i dette tilfælde),
kunne regnestykket se ud som i figur 116, for et udpluk
af vaskeriets kunder.
Tager man tallene meget bogstaveligt, vil man altså,
uden at ændre distributionsmønstret, produktionen,
produktmix eller noget som helst andet, kunne omfordele 40 stk. dynebetræk, således at 2 kunder får reduceret risikoen for manko, og kunne hente 652 stk. dynebetræk hjem på lageret og derved reducere vaskeriets
behov for at købe yderligere tøj.
Bemærk, at mankoer kun forekommer (ud over sikkerhedsmarginen), hvis kunden er i stand til at hente tøj
andre steder fra, eller selv har tøj liggende i reserve.
Ellers vil „mankoer“ kun fremgå af oversigten som ekstraleveringer på dage, der ikke er planlagt i distributionsplanen.
I dette system belastes kunden ikke med et omkostningskrævende rekvisitionssystem, faktureringen kan
flyttes fra administrationen direkte ud i vaskeriets indsortering og ske i henhold til indkomne (vaskede)
mængder, der er kontrol med hver enkelt kundes
beholdning af hver enkelt artikeltype, og på længere
sigt er der et uforlignelig godt statistisk materiale at styre kundernes beholdninger og vaskeriets samlede tøjmængder efter.
kundenr.
kundenavn
fakt.beholdn.
normbeholdn.
afvigelse
3221
Badehotellet
672
308
364
3544
Strandhotellet
280
295
- 15
3897
Jernbanehotellet
778
525
253
4211
Pension Aldershvile
82
65
17
4275
Slotshotellet
655
680
- 25
5389
Hotel Korsbjerg
328
270
58
2795
2143
652
Sum..........
Det Længste Interval Mellem To Afhentninger (LIMTA)
er derfor en vigtig parameter for dimensioneringen af
beholdningerne.
fakt.
beholdn.
onsdag
- på dén dag, hvor summen af de tre målepunkter er
størst (= max.forbruget).
Der er et par vigtige lektier at lære af regnestykket.
For ikke at bringe hende i en situation, hvor der mangler tøj i depotet, skal vaskeriet med jævne mellemrum
kontrollere hendes beholdningsudnyttelse, og fange
mangelsituationer i opløbet.
ugedag
Dimensioneringen af beholdningerne bør derfor tage
udgangspunkt, ikke i et teoretisk tal for antal senge
gange en eller anden faktor, men i hver enkelt kundes
reelle forbrug.
Det kræver:
Hendes beholdning består så af dét tøj, der ligger på
sengene (hvis det er et hotel), dét, der ligger i depoterne, og dét, der er til vask. Antallet senge er konstant,
sikkerhedslagret i depotet er også konstant, hvorimod
den maksimale mængde vasketøj afhænger af hendes
aktivitetsomfang og tiden mellem vaskeriets afhentninger (LIMTA).
uge
32
Hvorfor regulere beholdningerne dagligt eller ugentligt,
sådan man ret beset gør med rekvisitionssystemerne?
Hvis de skal reguleres, så gør det på vej ind i, og på vej
ud af kundens sæsoner. Derimellem kan beholdningerne lige så godt betragtes som konstante, med mindre,
naturligvis, at vaskeriets kunder indenfor hver tøjkategori har forskudte sæsoner. Men hvem har det?
Tænk på det, som om kunden én gang for alle får en beholdning stillet til rådighed, der svarer til hendes maksimale forbrug indenfor sæsonen. Beholdningen er hendes. Dét tøj, som hun efterhånden sender til vaskeriet,
returneres som om det var hendes eget tøj. Måske ikke
det samme tøj, men det er samme mængder og artikeltyper. Hendes beholdning cirkulerer. Og rekvisitionerne
er i og for sig overflødige. Vaskeriet producerer blot hver
dag det tøj til hende, som hun har sendt tilbage til vaskeriet.
varetekst
Beholdningsdimensionering
Men produktionen er faktisk i stand til at afhjælpe problemet ved at tælle op, hvad der kommer tilbage til vaskeriet. Rekvisitionssystemerne er, i sig selv, harmløse,
når der blot holdes justits med udnyttelsen af beholdningerne, når blot vaskeriet tager ansvar for
beholdningernes anvendelse (antal vaske pr. artikel pr.
år) - dét, der i andre industrier kaldes lageromsætningshastighed.
• dimensionering og fordeling af beholdningerne
ift. kundens maksimale behov (på lang sigt),
• løbende kontrol af kundens faktiske beholdningsomsætning (på mellem sigt), og
• løbende transaktionskontrol (på kort sigt).
varenr.
Varenr:
Varetekst:
4112
dynebetræk
Beholdning som kan frigøres:
652
Figur 116 Eksempel på beholdningskontrol for et antal kunder
148
149
Fokus på varestrømme og deres kendetegn
Anvendelse af driftstrategier/produktmix mhp. optimering
Effektive nøgletal, målepunkter og -frekvenser (evt. KPI'er)
Afrapporteringssystemer, som fanger fejl i opløbet
Kontrol over (varestrøms- og omkostnings-) flaskehalse
Overblik o. sammenhænge mellem regnskab og driftbeslutninger
Mange planlægningspunkter og frihedsgrader i planlægningen
Vi må kunne genkende den gode produktions kendetegn inde i vaskeriet, og skabe vore løsninger med henblik på at genskabe disse kendetegn i vore produktioner.
Og dermed forlader vi vaskeriproduktionen, for ganske
kort at udforme et forslag til en indkøbsstrategi for et
tænkt vaskeri, der er i overensstemmelse med
vaskeriproduktionens vilkår og hensyn.
Stabil, gennemskuelig allokering
Varestrømmens indprofil matcher udprofilen
9.11
Indkøbsstrategi
Der findes altid flaskehalse i en produktion, både
varestrømsflaskehalse, der er defineret som:
de arbejdssteder, hvis marginale ændring af proceshastigheden har den største absolutte indflydelse på den samlede gennemløbstid,
- og omkostningsflaskehalse, der er defineret som:
de arbejdssteder, hvis marginale ændring af forbrug har
den største absolutte indflydelse på de samlede variable
omkostninger.
Hurtig kategorisering af snavset tøj
Et stadigt lager af kategoriserede batches i indsorteringen
Korte IE D'er
Trimmet maskinpark & mange kategorier
Indkøbsstrategien er med andre ord fuldkommen
underkastet produktionens driftstrategier.
Når vaskeriet vurderer driftomkostningerne, hvad
enten det er på flaskehalse eller ej, så skal både de
uafhængige og afhængige forbrug, men også afskrivningerne og vedligeholdelsen, tages med i kalkulerne.
Det er den tilbudte løsnings totale bidrag til driften,
som skal vurderes, og som enten skal være neutralt eller positivt.
Du kender betingelserne for driftstrategierne, og ved, at:
Forbrugene er bestemt som:
Når vaskeriet køber ind til produktionen, så er det med
henblik på både at opfylde vaskeriets funktion og dets
formål, som disse er formuleret i driftstrategierne.
Fyldn.grader, bufferindh. og kundebeholdn. afstemt til hinanden
Høje globale gennemløbshastigheder
Flere alternative procesruter pr. kategori
Mange færdigheder og høj grad af duelighed hos medarbejdere
Industrialisering af prod. og beholdn. svarende til markedet
Investeringer baseret på driftomkostninger fremfor anskaffelsespriser
Tæt ansvarligt forhold til, og samarbejde med, kunderne
Figur 117 Den gode vaskeriproduktions kendetegn
Man behøver ikke at vaske i portion, for at drive denne
form for beholdningsstyring. Det virker lige så fint i
puljevaskerier, men kræver stykregnskab og optælling i
indsorteringen - og her ligger problemet. De færreste
vaskerier er villige til at påtage sig denne omkostning,
uagtet de store både korte og lange gevinster ved at have styr på sine værdier.
Når vore leverandørers konstruktører designer indsorterings- og registreringssystemer, så gælder det derfor
også om at gøre den gentagne optælling og registrering
af indkommende gods så enkel, hurtig og billig som
mulig. Trimning af beholdninger er lige så vigtig, som
trimning af maskiner og medarbejderfærdigheder.
Konkrete eksempler viser, at vaskerier har været i stand
til at frigøre tøj fra kundebeholdninger i en størrelsesorden, der har tilladt dem helt at undlade at investere i
nyt tøj i op til 2 år - hvilket vil sige besparelser i millionstørrelsen - blot ved en bedre justits med beholdningerne.
9.10
Den gode
vaskeriproduktion
Og så er vi ved at være der. Du ved nu, hvad der foregår
i det industrielle vaskeri, hvilke maskiner, processer og
midler vaskeriet tager til hjælp, du kender dets tøj, dets
produktionsformer og dets planlægningsmetoder, og
150
du har en god forståelse for vaskeriproduktionens bevæggrunde og handlingsmønstre.
Du kender vaskeriets sprog.
Men husk: et godt vaskeri er ikke nødvendigvis et mekaniseret og automatiseret vaskeri, selvom vore leverandører helst vil overbevise os om det. Man kan meget
nemt begå den fejl at lade sig imponere over en stærkt
industrialiseret vaskeriproduktion, men mekaniseringen er ikke i sig selv et udtryk for indtjeningsevne eller en god arbejdsplads. Den er kun et forsøg på tilpasning til et marked, og kan godt være malplaceret. Vi
skal ikke nødvendigvis øge vaskeriets grad af mekanisering. Vi skal tilpasse vaskeriet til dets marked, og, med
udgangspunkt i dets markedsbetingelser, skabe de bedste forudsætninger for dets overlevelse.
Genkend det gode vaskeri
Til gengæld ved du også nu, hvad der kendetegner det
gode vaskeri, sådan som det ganske kort er resumeret i
figur 117 Den gode vaskeriproduktions kendetegn.
Disse kendetegn ender, i langt de fleste situationer, med
en god økonomi for vaskeriet, baseret på en stabil kerne af kunder. Men oftest har vi, som planlæggere, ikke
adgang til vaskeriets eller produktionsstedernes driftsregnskaber.
det er kun når varerne strømmer igennem vaskeriet, i rette hastighed, kvalitet og pris, at det opfylder et markeds
behov, og
det er kun når vaskeriet opfylder et markeds behov, at det
er i stand til opfylde sit økonomiske formål, og dermed at
overleve i længden,
- og du ved, at:
leverandøren skal kunne indplacere sine løsninger i
produktionen på en sådan måde, at hans bidrag til gennemførelsen af disse strategier er neutrale eller positive.
Leverandørernes løsninger skal, på grund af konkurrencesituationen og industrialiseringen, derfor først og
fremmest måles på deres bidrag til kapacitet, driftomkostninger og mulighed for proceskontrol (skueglas,
styringer og datafangst), og kun i anden række på kvalitet i finish, arbejdsmiljø og lignende. Det lyder hårdt,
men sådan er det i en moden branche med hård konkurrence.
Kapaciteten i en produktion er bestemt som:
•
•
•
•
•
•
en kombination
af hvert enkelt arbejdssteds kapacitet,
deres fyldningsgrader,
den måde arbejdsstederne er forbundet i procesruter på,
produkmixet over procesruterne, og
den rækkefølge hvori portionerne skubbes ned ad procesruterne.
- og når vaskeriet investerer, trimmer og vedligeholder,
bør fokus først og fremmest rettes mod flaskehalsene.
• en kombination
• af hver portions specifikke, uafhængige forbrug på
hvert arbejdssted,
• dets fyldningsgrad,
• den måde arbejdsstederne er forbundet i procesruter på,
• produktmixet over procesruterne, og
• den rækkefølge hvori portionerne skubbes ned ad procesruterne.
Men da de afhængige forbrug indgår i kalkulerne, og da
kapaciteten er planlægningsafhængig, så skal produktionsplanlægningen tages i ed, når vaskeriet beregner
leverandørens løsningers bidrag.
Det bringer dels leverandøren meget tæt ind i driften af
vaskeriet, men det giver også leverandøren mulighed
for at tilbyde løsninger med en høj grad af kvalitet, for
løsningerne vurderes ikke på anskaffelsessummen alene, men på hele driftsomkostningen.
Leverandørerne og vaskeriet kan derfor også tillade sig
at overveje de „gode“ maskiner, dvs. dem, som holder
længe og er nemme at vedligeholde, vaskeriet kan endda tillade sig at overveje servicekontrakter. Der er ulige
mere ræson i at sørge for autoriseret, præventivt
vedligehold og oppetid på en rullegade til 1 mio. DKK,
end på en kopimaskine til 10.000 DKK.
Og så er vi næsten ved vejs ende. Tilbage står kun at se
på produktionsteknikkerne i et lidt bredere perspektiv,
nemlig at identificere deres berettigelse indenfor vaskeriets økonomiske vilkår.
Vi skal se lidt nærmere på...
151
10. Vaskeriets overlevelse
10
Vaskeriets
overlevelse
Regnskaberne
Økonomisk realtilvækst
Det er dér, vi startede, og dér, vi slutter - i økonomien,
dén understrøm, som farver og styrer alle krav, alle beslutninger, al udvikling og hele vaskeriets fremtid.
Realtilvækst er en videreudvikling af Economic Value Added (EVA), et finansteoretisk veletableret begreb, der kan
føres tilbage til 1896, men som dog kun indenfor det
sidste årti er anvendt i praksis i forretningsplaner og til
præstationsvurdering indenfor corporate finance.
Men regnskaberne er jo intet, har man en gang imellem
lyst til at råbe. Hvad bidrager et regnskab med i en produktion? Hvad skaber kontoplaner, åbningsbalancer,
budgetter, månedsopgørelser og kassekladder, andet
end stakke af papir?
Intet.
Til gengæld anvendes tilvækstmålinger nu i mange af
de allerstørste og allerbedst drevne virksomheder, som
fx. Coca Cola, Siemens, AT&T og Quaker Oats. Og få
andre metoder formår, i samme udstrækning, at identificere et vaskeris sande formåen og værdier.
De er historie. I værste fald fører vi dem for skattemyndighedernes skyld. I bedste fald er de en form for spejl,
med indbygget forsinkelse.
Grundliggende fortæller økonomisk realtilvækst, hvor
effektivt den investerede kapital anvendes i virksomheden, og om ejerne skal lade kapitalen stå.
Alligevel tager de os hele tiden til eksamen. Hver eneste dag skal vi kunne forklare og retfærdiggøre. Hver
eneste handling. Som princip er de overalt, gennemstrømmer hvert et forehavende, både på kort og lang
sigt. De tvinger os til aldrig at handle følelsesmæssigt,
aldrig at lade hensynet til den enkelte overskygge hensynet til de øvrige, aldrig at involvere vore personlige
præferencer, aldrig at glemme hvem der ejer virksomheden. De tvinger os til, med rettidig omhu, at analysere, konkludere, udvikle og gennemføre - gøre det, der
er nødvendigt. Og intet andet. De tvinger os til at se på
vaskeriet, som var vi hver især ejer, investor eller køber.
Sådan beregnes realtilvæksten
Så lad os slutte af med det. At sætte produktionsteknikken ind i en overordnet økonomisk sammenhæng, og
samtidigt se hvorfor produktionsteknik, mere end nogen anden teknik, kan forbedre vaskeriets reelle værdier og økonomiske mål.
10.1
Økonomisk
Realtilvækst
Hvad enten vaskeriets ejere ønsker at måle os (ledere)
på vores evne til at drive vaskeriet, at skabe ansporende
bonusaflønninger eller finde en salgspris på virksomheden, at gennemføre en økonomisk due diligence,
underbygge en forretningsplan, kvantificere en forretningsidé, søge finansiering, identificere partnere eller
akvisitionsmål, eller forstå virksomhedens egne cost
drivere, så er metoden den samme.
152
Det er nemt. I praksis beregnes den økonomiske realtilvækst som:
• virksomhedens nettoresultat før skat
• plus de foretagne regnskabsmæssige afskrivninger
• plus udbytter og den præsterede forrentning af
fremmedkapitalen
• minus reelle afskrivninger af anlæggets genanskaffelsesværdier
• minus reel forrentning af anlæggets genanskaffelsesværdier.
Den reelle værditilvækst er altså dét beløb, som er tilbage, når virksomheden har forrentet og afskrevet en
total reinvestering i anlægget, afskrevet over brugstiden, til en forventelig rente.
Måske undrer du dig lidt over, at forrentningerne og afskrivningerne i regnskabet erstattes med andre, beregnede. Vi gør det af flere årsager. De vigtigste er at kunne vurdere:
• virksomhedens overlevelsesevne,
• kapitalens alternativplacering, og
• vaskeriets værdi som going concern.
Et eksempel:
Et større vaskeri investerede i et helt nyt produktionsanlæg i midten af 70’erne. Vand-, kemi- og ar-
bejdskraftforbrugene faldt kraftigt som følge heraf, og
man tjente rigtigt gode penge. Overskuddene tog ejerne ud til personlig anvendelse.
Men berettiget. Et enkelt års overskud er ikke overskud.
Overskud uden afskrivninger er ikke overskud. At virksomheden betaler skat har ingen betydning.
I de følgende år åd den skarpe konkurrence overskuddene. I midten af 90’erne, samtidigt med at anlægget
var afskrevet, var overskuddene helt væk. Hvert år, de
næste 6-8 år, gav vaskeriet underskud, og man måtte låne til driften. Gælden voksede år for år.
Kun når virksomhedens resultater vurderes på lang sigt,
og honorerer markedsmæssige forrentningskrav, ved vi,
om den drives rigtigt.
I dag står vaskeriet så med et snart 30 år gammelt produktionsapparat, der hænger sammen med det yderste
af lakken, og en gæld, der er gået til at dække underskud og driftsherreløn. Priserne er i bund, der er ingen
cash flow, ingen arbejdskapital, og ingen plads i regnskabet til afskrivninger på nye investeringer. Man har
malet sig selv op i et hjørne, uden egentlig at have truffet beslutning om det. I dag spørger vaskeriet så sig selv:
Hvorfor og hvornår gik det galt?
Da man negligerede kravet til overlevelse. Da man troede at man lavede overskud, fordi det stod der i regnskaberne. Da man tog dette overskud ud.
Havde man, hvert år, beregnet vaskeriets økonomiske
realtilvækst, og kun taget denne ud til ejerne, så havde
vaskeriet i dag haft den nødvendige arbejdskapital at
reinvestere af. Man havde opdaget at vaskeriet mistede
overlevelsesevne. Man havde kunnet gå kalkulationerne igennem og identificere problemprodukterne og
problemkunderne, og i tide bringe vaskeriet tilbage på
sporet.
Alt i orden
Vi må som driftsledere og ejere hellere erkende, at vaskeriet, for at overleve i længden, skal skabe et reelt økonomisk afkast, end bilde os selv ind, at alt er i orden,
blot fordi der er overskud i årsregnskabet. Det passer
nemlig ikke nødvendigvis.
Årsregnskabet følger årsregnskabsloven, som er udformet af myndighederne, til at opfylde lovgivningens formål. Vi kan ikke bruge årsregnskaberne til at vurdere
virksomhedens overlevelsesevne og virkelige værdier.
Kun igennem beregning af realtilvæksten får ejerne, investorerne og långiverne syn for, om vaskeriet præsterer
et resultat, som tillader det overlevelse i længden, om
placeringen kan måle sig med alternative investeringer,
og om vaskeriet kan præstere tilbagebetaling af lånene.
Men, hvis nu produkterne er så ens, konkurrencen så
hård, og den tekniske udvikling så langsom, at priserne
har suget indtjeningen ud af alle vaskerier - hvad så?
Det sker faktisk i gamle, modne brancher, at der ikke er
tilstrækkelige forbrugsreduktioner i nyinvesteringer til
at betale afskrivningerne, og at man, i kampen for at
overleve, har givet køb på både overskud og arbejdskapital.
Turisme er ét eksempel.
En destination blomstrer op, folk strømmer til. Først de
få og rige, dem, som har råd til at komme, også selvom
rejsen dertil er dyr og valutakurserne måske ikke lige er
de bedste. Senere kommer så de mange, dem på monkey class. Destinationen slides op, og ender med et klientel, der slider, råber, hærger og er hyperfølsomt overfor valutakurser, konjunkturer, vejret, VM i fodbold og
alle mulige andre ting, som det enkelte hotel ingen indflydelse har på. Hvad skal man så, som hotelejer, gøre?
Ændre markedsfokus (mod nicher, virgin markets e.l.),
hvis det er muligt, eller trække sig ud.
Når det bliver klart, at virksomheden ikke på sigt er i
stand til at præstere en positiv realtilvækst i sit marked,
heller ikke når driften er trimmet, rationaliseret og optimeret, og der er kontrol over alle kalkulationer, så er der
som regel ikke andre udveje, end at trække sig. I sidste
ende: sælg virksomheden (til nogen, der ikke kender til
økonomisk realtilvækst) og sæt pengene i noget andet.
Gå ind i branchen igen, når ny teknik, nye metoder,
nye behov, nye markeder, nye priser, synergivirkninger, ændringer i strukturerne eller i andre forudsætninger gør, at der igen er udsigt til økonomisk realtilvækst.
Det lyder hårdt, men i en barsk økonomisk virkelighed,
er det vilkårene. Alternativet er en langsom, men smertefuld forblødningsdød.
Ødelægger værdier
Vaskeribranchen er, visse steder, faktisk også et eksempel, hvor man er godt på vej til at konkurrere sig ihjel,
uden nye teknikker eller teknologier at basere den fortsatte udvikling på.
Metoden er hård.
Ligesom visse dele af landbruget.
Med mindre en virksomhed er i stand til at generere et
overskud, som er større end kapitalomkostningen, laver
den underskud. Den skaber ikke værdier. Den ødelægger dem.
Økonomisk realtilvækst er en af de vigtigste metoder til
prissætning af en virksomhed som going concern.
Men den kan ikke stå alene.
153
Due diligence bør sker på alle virksomhedens tekniske,
miljømæssige, organisatoriske, markedsmæssige og
økonomiske områder. Der kan være potentialer og risici skjult i virksomheden, som øver stor indflydelse på
dens værdi, fx. rationaliseringsgevinster i driften,
organiseringen af arbejdet, indkøbet, salget eller administrationen, grunden i sig selv, bygningerne, maskinerne, distributionen, medarbejderne, ledelsen, produkterne, licenser, kontrakter, kunder, markedsdannelse, synergivirkninger, konsolidering, osv., som hver
især skal vurderes for muligheder og risici.
Der er enkle, praktiske metoder til at vurdere hvert af
disse områders indflydelse på vaskeriets værdi (fx. grass
root surveys), men de ligger lidt uden for denne bogs
rammer, så vi forlader dem stille og roligt igen.
Metodens principper i dagligdagen
Når vaskeriet investerer, tvinger regnskabernes værdiopgørelse os til at se på investeringernes indflydelse
på driften. Ikke kun på anskaffelsesprisen, eller de
regnskabsmæssige afskrivninger, men investeringens
indflydelse på hele driften.
Og det gælder alle vaskeriets beslutninger om omkostningsanvendelse, hvad enten de afskrives eller tages
over driften, og hvad enten de er kort- eller langsigtede.
Hver og én skal de være betinget af økonomiske hensyn. Også beslutninger om maskintrimning, uddannelse og træning, indkøb af computere, udvikling af
nye produkter, opdyrkning af nye markeder, igangsætning af produktionsserier, procesrutevalg, osv.
Økonomisk realtilvækst tager blot princippet et skridt
videre.
Planlægning og økonomi
Dernæst begunstiger metoden investeringer, der øger
indtjeningen på varestrømmen (fx. i kraft af øget
mængde, højere forædling eller bedre prissætning) eller reducerer dens omkostninger (fx. i kraft af forbrugsbesparelser, bedre indkøbspriser, lavere spild eller højere proceshastigheder).
Konkret
Rækkefølgen ved beregningen er:
•
•
•
•
beregn virksomhedens nettoresultat før skat (RFS),
tillæg de foretagne afskrivninger (FA),
tillæg udbytter og faktisk forrentning (FF),
beregn kapitalen bundet i bygninger, produktionsanlæg, biler, arbejdskapital, forskning & udvikling og uddannelse. Og bemærk: anlægsinvesteringer skal tages op til genanskaffelsesværdier (K),
• beregn afskrivninger af genafskaffelsesværdierne
(afskriv over den tid, som hvert aktiv forventes at
blive anvendt) (GA),
• bestem en forventelig forrentningsprocent for kapitalplaceringen, på basis af genanskaffelsesværdierne (FR),
• beregn den økonomiske realtilvækst som ØRT =
RFS + FA + FF - GA - (K · FR)
Kun hvis resultatet er positivt, skal du være tilfreds. Kun
hvis resultatet er positivt, skal du, som ejer, tage udbytte ud, og da kun realtilvæksten. Ikke overskuddet.
Hvis resultatet ikke er positivt, så arbejd først og fremmest med kalkulationer og metoder, som ikke kræver
yderligere investeringer. Planlæg, rationaliser, optimer,
måske med nogle af de teknikker, der er gennemgået i
bogen. Check alle produkters kalkulationer. Check
dækningsbidragene, kunde for kunde. Om nødvendigt,
lug ud. Kom tilbage på sporet, før det er for sent.
Også selvom det måtte være i sidste øjeblik...
Og så kommer vi til det.
Metoden fremmer og begunstiger nemlig handlinger,
som øger regnskabets nettoresultat uden at kræve kapitalinvesteringer. Den tilskynder os til først og fremmest
at koncentrere os om alt det, vi kan gøre for at reducere
omkostninger og øge indtægter, uden at investere yderligere. Men hvad er det?
Planlægning. Kontrol med, og styring af, produktionen
og distributionen. Begrænsning af administrationen.
Maksimering af salget. Styring af indkøbene. Stramme
kalkulationer på alle produkter og ydelser. Debitorstyring.
Først når vi har kontrol over alle handlinger i virksomheden, og først når hver og én af dem peger i samme
retning - i retning af økonomisk realtilvækst - skal vi
begynde at se os om efter tekniske løsninger på vores
problemer.
154
10.2
Succes i
omstillingsprocesser
De fleste af os oplever aldrig, eller kun en enkelt gang,
i vores erhvervsliv at skulle gennemføre omstillingen af
en hel virksomhed.
De få, der har prøvet det så ofte, at de har systematiseret
forandringsledelse, peger på nogle centrale forudsætninger for succes i turn-arounds. Omstrukturering er et
ekstremt eksempel, men vi kan lære af ekstremerne, og
tænke omstrukturering i det daglige, så forandring bliver en glidende, fortløbende proces, og ikke en nødforanstaltning.
Hvor elementært, det end måtte synes, har de fleste af
os alligevel en grim tendens til at „glemme“ det i skyndingen, så her er de vigtigste foranstaltninger (for en
sikkerheds skyld):
• behovsidentifikation: der er ingen „easy sales“ i en
lille branche, i et lille land, hvor alle kender hinanden. Salg for salgets skyld, i slutningen af en
måned, et kvartal eller et regnskabsår, blot for at
nå budgetterne eller for at styrke aktiekursen, gavner ikke på lang sigt, hvis du i samme moment ser
stort på kundens reelle behov. Indse kundens behov og forudsætninger, og handl derefter, hvor
svært det end måtte være. Behovene ændrer sig.
Med internettet er en stor del af handlen på vej
væk fra fysiske virksomheder. Netbanking var bankernes løsning, og som reaktion placerer mange
deres engagementer i pengeinstitutter, som vi tidligere ikke engang vidste fandtes (som fx. Vestsalling Sparekasse), hvilket har gjort lokale udbydere
konkurrencedygtige på landsplan. Grænserne
mellem charter- og ruteflyvning udviskes. En tid
lykkedes det de store ruteflyselskaber (med bonussystemer og store reklamebudgetter) fortsat at sælge deres billetter, indtil virkeligheden, i form af selskaber som Virgin og Ryan Air, ramte dem et ømt
sted. Enkelte vaskerier udlejer stadig kun kitler, duge og sengetøj i farverne hvid, hvid og hvid.
• markedstilpasning: næsten alle markeder i dag er
dynamiske og turbulente, på vej nye steder hen.
De virksomheder, som hurtigere og bedre er i
stand til at identificere og følge ændringerne i markedsforudsætningerne, har større chance for at nå
at tilpasse virksomheden til de forhold. Også selvom det måtte indebære kannibalisering af ens
egen virksomhed. I et turbulent marked, når kun
den hurtige at æde sig mæt. Post Danmark nåede
ikke at omstille sig til internettet og emails i tide,
Coop har endnu ikke indset at Netto (som princip)
ikke kan bekæmpes, kun annekteres, og Barnes &
Noble nåede kun næsten at dæmme op for Amazon. Mange vaskerier kæmper stadig en indædt erkendelseskamp for at forstå, hvordan man skal forholde sig til papirhåndklæder og engangsbleer.
• produktudvikling: gå selv foran. Foregrib udviklingen og skab produkter, der opfylder behov, som det
brede marked endnu ikke har nået at formulere.
Skab alliancer med dine kunder, diskuter deres situation, dagligdag og problemer og forstå, at dine
egne problemer bliver færre, hvis du starter dagen
med at løse dine kunders. Produktudvikling er en
on-going-process. Den stopper aldrig. Kun virksomheder og karrierer stopper. Bring lysten og evnen til at være kreativ med ind i din virksomhed,
og udforsk idéerne, uanset hvor radikalt anderledes, de måtte synes, og hvor dårligt de måtte passe ind i den virksomhed, du driver i dag. Isterningsposer, post-it-memoblokke og mountainbikes, er eksempler på produkter, der tog udviklingen et skridt i den uventede retning.
• medarbejderinddragelse: bygninger, selskaber og produkter er som sagt kun potentialer. Det er lederne
og medarbejderne, der frigører disse potentialer.
Åbenhed om virksomhedens situation, åbenhed
overfor medarbejdernes evner og lyst til at bidrage,
et fælles verdensbillede, det samme mål og en erkendelse af alternativerne, spiller en afgørende rolle i næsten alle omstruktureringer. Følelsen af en
virksomhed i brand er skræmmende og kan nemt
skabe panik, men til gengæld frigører den også
kræfter, man ikke ser til dagligt. Brug disse kræfter
i videnen om, at man - i kortere perioder - er i
stand til at præstere utrolige indsatser. Saml dem
op, brug dem, ret dem mod et konstruktivt mål.
• effektivisering: I mange omstruktureringer står beslutninger i vejen, som er sværere at tage for ledere, der har været i virksomheden længe, fordi systemer og vaner er gået hen og er blevet „hellige“.
Men meget lidt er helligt, om noget, når det drejer sig om langsigtet overlevelse. Nogle gange ved
man godt, hvad der kræves, men viger tilbage for
at træffe de afgørende beslutninger, fordi de „koster“ - i volumen, indtægter, omkostninger eller
måske endda noget så uhåndgribeligt som anseelse og stolthed. Effektivisering er ofte et spørgsmål
om ændring af vaner, farvel til medarbejdere nogle gange folk, som har ydet til virksomheden
igennem mange år - og store investeringer i udstyr.
Stå inde for dine beslutninger, men de værste problemer bliver oftest større og større, jo længere
man venter med at løse dem. Imellem de ryk, som
udviklingen på et marked kan tage, er det effektivisering og stordrift, der skaber overlevelser.
I et modent, roligt marked æder de store sig mætte
først, og lader kun resterne være tilbage til de små.
Og endelig er det et spørgsmål om hastighed. Vores alleryderste præsterer vi kun i kortere perioder. I ryk. Løft et
klaver og hold det, hvis du har glemt det.
Og så nåede vi til vejs ende
Med den viden, du nu har fået, er du godt rustet til
mødet med vaskeriet, produktionen og opgaven, og
vil måske endda i nogle tilfælde kunne hjælpe dit
vaskeri til et større overblik over vaskeriproduktionens sammenhænge, og til en dybere forståelse af
de bidrag, vi, som planlæggere og ledere, kan yde
vaskeriet. Drive forretningen lidt bedre.
Held og lykke derude
Skriv eller ring, hvis du har metoder, fif og erfaringer,
som du har lyst til at dele, eller problemer, du tumler
med.
155
11. Terminologi & stikordsregister
11
Terminologi &
stikordsregister
Allokering: at sætte en eller flere enheder af en type i forbindelse med en enhed af en anden type. Bruges i flere forskellige betydninger, bl.a. i betydningen at:
• placere en bestemt medarbejder ved et bestemt
arbejdssted i et bestemt tidsrum (allokere en medarbejder til en maskine),
• stille en bestemt medarbejder til rådighed for
planlægning på en bestemt maskine, som led i
fastlæggelsen af hendes færdighedsprofil,
• stille en bestemt medarbejder eller ressource til
rådighed for et bestemt skift.
Amfolytisk tensid: tensider er alle substanser, som besidder evnen til at fjerne snavs, når de opløses i vand.
Opløst i vand reagerer amfolytiske tensiders hydrofile del forskelligt, afhængigt af opløsningens pH-værdi. Bruges mest i shampooer og kosmetik.
Amylase: et enzym, der anvendes som organisk katalysator i vaskeriets vaskeprocesser. Virksomt overfor stivelse i fx. ris, pasta og grød.
Anionisk tensid: tensider er alle substanser, som besidder
evnen til at fjerne snavs, når de opløses i vand. Anioniske tensider er de vigtigste og mest anvendte, og
af disse er de Lineære AlkylbenzenSulfonater - forkortet LAS - de mest udbredte. Opløst i vand er deres
hydrofile del negativt ladet. De anioniske tensider er
særligt egnede overfor oliebaseret snavs, men kan
som oftest ikke stå alene.
Appretering: (eng.: stiffening - tysk: appretieren) behandling af en vare med stivelse, fedtstoffer eller
voks, enten alene eller i forskellige blandingsforhold,
for at give varen fyldighed, stivhed, blødhed eller andre egenskaber, som ikke er naturlige for varen.
Cellulase: et enzym, der anvendes som organisk katalysator i vaskeriets vaskeprocesser. Virker ved at „klippe“ bomuldsfibriller over, og gør dermed hovedfibrene glattere, blødere, klarere i farverne og mere modstandsdygtige overfor snavs.
Central Laundry: (engelsk for centralt vaskeri) vaskeri,
som er placeret geografisk et andet sted end kunden.
Modsætningen hertil er On Premise Laundry, OPL.
Betegnelsen „batch“ bruges i planlægningsmæssige
sammenhænge om alle typer produktion, som består
i behandlingen af afgrænsede enheder, portioner,
stykker og lignende, i modsætning til den type (proces-)produktion, der består af en ubrudt strøm, som
kun i løbet af produktionen portioneres (som fx. væsker, cremer, tandpasta og lignende).
BAE: BatchAllokeringsEffektivitet, se dette.
BatchAllokeringsEffektivitet (BAE): et mål for den udnyttede andel af tiden, som et udvalg af batches reelt har
været under behandling i forhold til den samlede tid
de har befundet sig i vaskeriets produktion (fx. ved
gennemførelsen af en given plan), målt i procent.
Trækker man BAE-værdien fra 100, vil man i princippet få en spildprocent for allokeringen af batches til
behandling.
Jo højere BAE-tallet er, jo effektivere har det været
muligt at bringe batchene igennem vaskeriet uden
spildtid. Et BAE-tal på 100 siger således at der ikke har
været nogen som helst form for uplanlagte pauser
imellem batchenes behandlinger i måleperioden hvilket ikke er realistisk opnåeligt.
Bindepunkt: (eng.: interlacing - tysk: bindepunkt) krydsningspunktet mellem kæde- og skud-tråd.
Binding: varens vævning. De almindeligste bindinger i
vaskeritekstiler er lærredsbinding, panamabinding,
enkelt køper, dobbelt køper og kædesatin.
Blegegrad: (eng.: degree of bleeching - tysk: Bleichgrad)
graduering af hvidhedsgraden i en vare, fx. 1/1, 1/2 og
3
/4 bleget. Betegnelsen anvendes for blegede hørvarer
og -garner.
Cirkulerende tøjmængder: tøj, der til stadighed cirkulerer
mellem vaskeriet og kunden, som fx. udlejningssengetøj og et hotels eget sengetøj. Modsætningen
hertil er fx. konfektionstøj til appretering og stonewash af denimbenklæder.
Classified bag system: (engelsk) oplagring af sorteret, portioneret og kategoriseret tøj, fortrinsvis i sække ophængt i et eller flere conveyorsystemer.
Clean side: (engelsk) den rene side af vaskeriets produktion - altså efter vaskemaskinerne.
CMC: CarboxyMethylCellulose. Et hjælpestof i vaskeprocessen, som dels tjener til at give flotten bæreevne (suspensionsevne), og dels til at give bomuldsvarer en vis imprægneringsvirkning.
Continuous Batch Washer: (CBW) (engelsk). Vaskerør.
En sektioneret vaskemaskine, hvor badene forbliver
i hver sektion og tøjet bevæges fra sektion til sektion.
Modsætningen til de selvcentrifugerende maskiner,
hvor tøjet forbliver i kammeret, og badene skifter.
Damask: (afledt af Damaskus - henviser til de smukke,
mønstrede silkestoffer fremstillet i Damaskus under
den europæiske middelalder). Tætte, glansfulde satinmønstre mod en almindelig lærredsbund, i linned,
bomuld, silke eller rayon. Fremstilles på Jaquardvæve.
Drejl: (eng.: towelling, drill - tysk: Handtuchdrell) en vare vævet i dobbeltkiper eller brede sildebensstriber,
som anvendes til håndklæder eller viskestykker.
Drilling: (eng.: drill - tysk: drell) stærk 2/1 eller 3/1 kipret
bomuldsvare, som anvendes til arbejdstøj.
EAE: MedarbejderAllokeringsEffektivitet (EmployeeAllocationEfficiency), se dette.
Enkeltgarn: enkelt tråd af S- eller Z-snoede fibre, grupperede filamenter, eller enkelte tykke usnoede monofilamenter.
Falsk flaskehals: se Virtuel flaskehals.
Filamentfiber: (latin filare: at spinde) en fiber er ethvert
materiale, hvis længde er mindst 100 gange dets diameter eller bredde. Filamentfibre er ekstremt lange fibre, i modsætning til de kortere stabelfibre. Filamentfibre er normalt tynde, glatte og blanke, hvorimod stabelfibre er korte, tykke og matte.
Flaskehals, omkostnings-: dét arbejdssted, hvis relative
ændring øver størst absolutte indflydelse på en
batchseries omkostningsforbrug. Der vil således findes omkostningsflaskehalse i enhver produktion.
Flaskehalse kan reelt kun identificeres ved følsomhedsanalyser. Generelt vil dog gælde, at dén ressource, som genererer det største omkostningsforbrug i
gennemførelsen af batchserien, som regel også vil have den største indflydelse på de samlede serieomkostninger.
Flaskehals, varestrøms-: dét arbejdssted, hvis relative
ændring øver størst absolutte indflydelse på en
batchseries færdiggørelsestidspunkt. Der vil således
findes varestrømsflaskehalse i enhver produktion.
Flaskehalse kan reelt kun identificeres ved følsomhedsanalyser. Generelt vil dog gælde, at dén ressource, som tidsmæssigt er forholdsvis mest udnyttet i
gennemførelsen af batchserien, som regel også vil have den største indflydelse på gennemløbstiden.
Fliseline: se Vliesline.
Flonel: (eng.: flannelette - tysk: Flanell) bomuldsvare,
som er opkradset på retsiden eller på begge side.
Flor: et mellemtrin i garnfremstillingen (efter kæmningen, før vægedelingen), hvor bomulden har en
candy floss-agtig struktur.
Flottering: løstliggende tråde over flere tværgående tråde.
Appretur: (eng: finish - tysk: appretur) både betegnelse
for appretering, og for de øvrige kemiske og mekaniske processer, en færdigvævet vare gennemgår, før
den sendes ud på markedet, fx. imprægnering, kalandrering, mangling, kradsning, forkrympning og
dekatering.
Bobbin: spoler, der i tekstilfremstiling anvendes efter
spindingen til oprulning af garner.
Brudstyrke: (eng.: breaking strength - tysk: Reissfestigkeit) varens modstand mod bristning, fx. trækstyrke.
Brudstyrken måles i N (Newton) og målingen foretages på særlige laboratorieapparater.
Balance: udtryk for forholdet mellem styrke (eller vægt)
i en vares kæde- og skudretninger.
Buffer: se Mellemvarelager.
Batch: (engelsk) portion, tøjportion - uafhængigt af portionens størrelse, kategori, præferencer og lignende.
Burling: (engelsk) nopning af fremmedlegemer, løse tråde, burrer, knuder og fortykkelser på nyvævede varer.
156
Dobby: vævemetode, der fremstiller simple, indvævede,
ofte gentagne geometriske, mønstre. Er hurtigere og
billigere end Jacquard-vævning.
Dublere (dublerede garner): (eng: folding - tysk: doppeln)
sammenlægning eller tvinding af 2 tråde under garnfremstillingen.
Duelighed: graden af den færdighed, eller dygtighed,
hvormed en medarbejder betjener et arbejdssted i
vaskeriet (dvs. svar på spørgsmålet: hvor hurtigt eller
godt kan hun betjene den enkelte ressource).
Fluiditetsstigning: et mål for kemisk slitage af bomuldsvarer. Vigtigt nøgletal for vurdering af vaskeriets
vaskeprocesser. Udsættes bomuld for iltende midler
(og almindelig atmosfærisk luft) nedbrydes cellulosen.
Sukkermolekylerne brækker over og bliver kortere og
kortere. Opløser man cellulosen, kan dens flydenhed
måles ved en enkel proces, og da korte molekyler giver stor flydenhed, i modsætning til lange molekyler,
kan ændringen i flydenhed (fluiditetsstigningen) anvendes som mål for nedbrydningen. Gode vaskeog
blegemetoder giver lave fluiditetsstigninger.
157
Frotté: (eng.: terry towell, turkish towell - tysk: Frotté)
en speciel væveteknik, hvor der anvendes 2 sæt kædetråde over 1 sæt skudtråde. Den ene kædetråd ligger stramt, som i lærredsvævningen, hvorimod den
anden - polkæden - holdes løst, således at den danner de karakteristiske frottéløkker, der enten kun findes på den side af varen, eller på begge. Frottévaren
er først og fremmest stærkt vandsugende og anvendes derfor primært til håndklæder.
Færdigheder: de kundskaber, en medarbejder besidder
om betjening af de enkelte arbejdssteder i vaskeriet
(dvs. svar på spørgsmålet: hvilke ressourcer kan hun
betjene?). Når en planlægger allokerer medarbejdere
til arbejdssteder i forbindelse med gennemførelsen af
en plan, kan der kun vælges blandt medarbejdere
med færdigheder for det aktuelle arbejdssted.
Garn: (eng.: yarn - tysk: Garn) fællesbetegnelse for
spundne fibre til anvendelse ved tekstilfremstilling.
Garnnummer: i det metriske system udtryk for, hvor
mange kilometer tråd, der medgår til 1 kilogram
vare. Til garnnummer 1 er således medgået 1 kilometer tråd til 1 kilogram garn. Til garnnummer 5 er
medgået 5 km. tråd, og til garnnummer 30 er medgået 30 km. tråd. Jo højere garnnummer, jo tyndere
tråd.
Som eksempel kan nævnes, at et svært lagen kan være vævet af garnnummer 10, hvorimod en poplinskjorte kan være vævet af garnnummer 30.
Gennemgangsmaskiner: maskiner, der fyldes på den ene
side og tømmes på den anden, i modsætning til maskiner, der fyldes og tømmes på samme side (open
end). Bruges for eksempel om selvcentrifugerende
vaskemaskiner og tørretumblere.
Greb: (eng.: handle - tysk: Griff) den fornemmelse, man
får af en vares egenskaber, fx. blødhed, elasticitet,
fasthed, glathed, ruhed osv., ved at tage den i hånden.
Heavy Duty Laundry: (engelsk) industrielt vaskeri, som
vasker mere end ca. 15 ton tøj pr. uge. Modsætningen hertil er Professional Laundry, som typisk
er møntvaskerier, kollegievaskerier og lignende.
Imprægnering: (eng.: proofing - tysk: Imprägnierung)
efterbehandling af en vare ved at påføre den et præparat til ændring af dens naturlige brugsegenskaber,
fx. vand- eller flammemodstand.
Interlock: (engelsk) en sammenstrikning af 2 ribstrikninger således, at der kun er retmasker på begge
sider af varen, hvilket gør varen glattere end ribvarer,
og samtidig bevarer den sin elasticitet.
158
Jacquard: (vævesystem udviklet af Joseph-Marie Jacquard i Frankrig 1804-05). Udtrykket anvendes om den
Jacquardmekanisme, der styrer kædegarnerne i de
specialvæve, som frembringer de komplicerede Jacquardmønstre i fx. gobeliner, brokader, og damask.
Kabelgarn: (eng.: cord yarn) garner, hvor to eller flere
tvundne garntråde er snoet om hinanden, for at skabe et kraftigt og stærkt garn. Snoretningen for kablingen i forhold til tvindingen har betydning for styrke, elasticitet og andre af garnets egenskaber.
Kalksæbe: (eng.: lime soap eller soap curd - tysk: Kalkseife) et stof, som dannes og udfældes i tekstiler, når
sæbe går i forbindelse med vandets hårdhedsdannende salte. Hobes kalksæben op, gør den tøjet stift
og gråt.
Kartning: et mellemtrin i garnfremstillingen (mellem
kæmning og vægedeling), hvor bomulden gives en
candy floss-agtig struktur kaldet flor.
Kationisk tensid: tensider er alle substanser, som besidder evnen til at fjerne snavs, når de opløses i vand.
Opløst i vand er kationiske tensider positivt ladede.
De har vigtige vædnings-, skumnings- og emulgerende evner, men er ikke særligt gode tensider. Bruges
normalt i skyllemidler.
Kemofibre: fælles betegnelse for fibre, der er fremstillet
kunstigt, enten ved regenerering af naturlige materialer eller af syntetiske materialer, som fx. rayon, nylon, polyester m.fl.
Kiperbinding: se køperbinding.
Kundesortering (sortering): angiver hvorvidt tøjet, som
kommer fra kunden, er kundespecifikt, og således ikke kan blandes med andre kunders tøj, eller om det
er puljetøj, dvs. kundeanonymt, og kan blandes med
andet puljetøj. Der skelnes mellem Portionstøj (kundespecifikt) og Puljetøj (anonymt). Portionstøj forsøges i videst muligt omfang holdt sammen igennem
produktionen, uanset at tøjet kan være af forskellige
kategorier, for at undgå, at tøj fra mange forskellige
kunder er i gang samtidigt i udsorteringen.
Kæde (kædetråde): (eng.: warp - tysk: Kette) betegnelse
for de tråde, som går på langs af en vare, dvs. de tråde, som var opspændt i vævene under varens fremstilling (i modsætning til skudtrådene, se dette).
Kædesatinbinding (fx. 7/1): den enkelte kædetræd
går skiftevis ind under (fx.) 1, men op over 7 skudtråde, hvilket giver en blankere overflade end de øvrige bindinger, på grund af de færre bindingspunkter.
Der kræves mindst 5 skafter til en satinvare, og satinvarer kategoriseres som enten kædesatin eller skudsatin.
Kæmning: et mellemtrin i garnfremstillingen (mellem
rensning og kartning), hvor bomuldsfibrene parallelliseres (kæmmes).
Køperbinding, enkelt (2/1): den enkelte kædetråd går skiftevis ind under 1, men op over 2 skudtråde.
Køperbinding, dobbelt (2/2): den enkelte kædetråd går
skiftevis ind under 2 og op over 2 skudtråde.
Linnen supplier: (engelsk) vaskeri, som både vasker og
udlejer tøj, i modsætning til det vaskeri, som kun vasker kundernes eget tøj. Linnen supply er opstået efter 2. verdenskrig og nyder større og større udbredelse, bl.a. fordi vaskeriet har en driftsmæssig og økonomisk fordel af at kontrollere tekstilvægte og -kvaliteter.
LIMTA: Længste Interval Mellem To Afhentninger. I
den fortløbende række af faktiske afhentninger hos
den enkelte kunde (fx. mandag, onsdag, fredag, mandag), er LIMTA det største antal dage mellem to afhentninger (i eksemplet 3 dage, fra fredag til mandag).
Lipase: et enzym, der anvendes som organisk katalysator i vaskeriets vaskeprocesser. Virksomt overfor fedstoffer, både vegetabilske og animalske, i fx. smør,
olivenolie, kyllingefedt og læbestift.
Luv: en fløjsagtig overflade fremstillet ved hjælp af et
ekstra sæt skudgarner, der danner fremskudte løkker,
som siden skæres op og klippes.
Lysægthed: en farvet vares modstandsdygtighed mod lysets falmende indvirkning. Angives på en skala fra 1
til 8, hvor 1 er den dårligste og 8 den bedste værdi.
Lysægtheden måles ved at lade sollyset, eller et tilsvarende lys fra en lampe, lyse på varen, samtidig
med at man med det samme lys belyser en samling
standardprøver med kendte lysægtheder svarende til
skalaens værdier (dvs. 8 prøver i alt, én til hver ægthedsværdi). Alle prøverne skærmes således at kun
halvdelen af prøven er belyst. Efter et bestemt antal
timers forløb vurderes resultaterne og vareprøven
sammenlignes med standardprøverne.
Lærredsbinding (1/1): den enkelte kædetråd går skiftevis
ind under og op over en enkelt skudtråd, jvf. evt.
figur 31 på side 35.
MedarbejderAllokeringsEffektivitet (EAE): et mål for den
andel af tiden, som én eller en gruppe medarbejdere
reelt har været allokeret til bearbejdningpå et arbejdssted, i forhold til den samlede tid, de har befundet sig i vaskeriets produktion (fx. ved gennemførelsen af en given plan), målt i procent. Trækker man
EAE-værdien fra 100, får man således i princippet en
spildprocent for allokeringen af arbejde til medarbej-
derne. Jo højere EAE-tallet er, jo effektivere har det
været muligt at udnytte medarbejdernes rådighedstid. Et EAE-tal på 100 siger således, at der ingen
uplanlagte pauser har været mellem medarbejdernes
indsatser i måleperioden - hvilket i praksis kun er opnåeligt i produktioner med udbredt anvendelse af
buffere, ved varierende arbejdshastigheder eller i korte tidsrum ad gangen.
Mellemvarelager: de fysiske rammer, hvorunder mellemvarer (se dette) opbevares, og hvortil der kan knyttes
egenskaber, som fx. det antal batches, der er plads til,
og hvorvidt mellemvarelageret er placeret på gulvet,
eller i loftet som et conveyorsystem, og dermed er pålagt forrangsbegrænsning. Ofte bruges også den engelske betegnelse WIP buffer, for Work In Progress buffer.
Mercerisering: (eng.: mercerizing - tysk: Mercerisieren)
efterbehandling af varen under dens fremstillingsproces, hvorved den udsættes for afkølet natronlud
under samtidigt kraftigt stræk. Herved forøges varens
styrke, samtidigt med, at den bliver mere glansfuld,
omend mindre sugende. Der skelnes mellem garnmercerisering og stykmercerisering.
Mikropause: små utilsigtede pauser, af ét eller få minutters varighed, mellem aktiviteterne på et arbejdssted,
som følge af én eller flere af disse årsager:
• større kapacitet nedstrøms end opstrøms på procesruterne (på langs af ruterne),
• større kapacitet på nogle kategoriers procesruter
end på andres (på tværs af ruterne),
• et produktmix, som afviger fra den ideelle produktmixnorm,
• igangsætning af aktiviteter på tidligst mulige starttidspunkt (i modsætning til at samle aktiviteterne i
„bundter“),
• forskydning af en efterfølgende plans starttidspunkt i forhold til den foregående plans afslutningstidspunkt,
• tomme buffere (mikropauser kan udlignes ved formålstjenlig placering og brug af buffere - tømmes
bufferne, fx. i forbindelse dagsafslutning, vil en
større andel af mikropauserne dukke op),
• ufleksible maskiner og medarbejdere (en medarbejder, som kun kan betjene ét arbejdssted stiller større krav til strømmen af tøjportioner, end hvis hun
kunne betjene alle arbejdssteder. Det samme gælder
en maskine, som kun kan betjene én kategori).
Mikropauserne ses normalt ikke i virkeligheden, fordi de gemmer sig bag mellemvarelagrene og bag
medarbejderkontrollerede variationer i arbejdsstedernes proceshastigheder. Fraværet af mikropauser i
det virkelige vaskeri afholder planlæggerne fra at
identificere de reelle flaskehalse. Mikropauserne er
udtryk for det „tidsspilde“, som er en konsekvens af
dårlig planlægning eller uoverensstemmelse mellem
vaskeriets markeds behov, og det produktionsapparat
vaskeriet har at opfylde behovet med.
159
Der skelnes mellem mikropauser i allokering af opgaver til medarbejdere (EAE-værdien), til arbejdssteder (RAE-værdien) og til batches (BAE-værdien).
pH-værdi: udtryk for syre-/baseegenskaber. Måles på en
skala fra 0 til 14, hvor værdier fra 0 til 6 er sure, værdien 7 er neutral, og værdier fra 8 til 14 er basiske.
EAE-, RAE- og BAE-værdierne fortæller således, på
hver sin måde, om andelen af mikropauser i en plan.
Pile: engelsk for luv, (fra det latinske pilus: hår) se dette.
Nonionisk tensid: tensider er alle substanser, som besidder evnen til at fjerne snavs, når de opløses i vand.
Opløst i vand er nonioniske tensider elektrisk neutrale. De består især af alkoholethoxylater, er særligt
velegnede til at emulgere oliebaseret snavs, og blandes ofte med anioniske tensider.
Non woven: (engelsk for ikke-vævet) er en metode til at
danne stoflag uden anvendelse af strikning eller vævning, men derimod ved at binde fibrene sammen ved
hjælp af filtning eller bindemidler af forskellige arter
(som fx. det materiale, der udgør indersiden af en engangsble). Egner sig ikke synderlig godt til vaskeriets
processer.
On Premise Laundry: (OPL) (engelsk) vaskerier, som er
placeret samme sted som kunden, typisk hotelvaskerier, skibsvaskerier og vaskerier på tekstilfabrikker. Modsætningen hertil er Central Laundries.
OPL: (engelsk: On Premise Laundry), dvs. vaskerier, som
er placeret samme sted som kunden, typisk hotelvaskerier, skibsvaskerier og vaskerier på tekstilfabrikker.
Modsætningen hertil er Central Laundries.
Open end (open pocket): (engelsk) maskiner, der fyldes og
tømmes på samme side, i modsætning til gennemgangsmaskiner. Bruges for eksempel om vaskemaskiner og tørretumblere.
Optimering (optimal): bedst, gunstigst. Blandt en række
muligheder, dét ene valg, som opfylder et bestemt
formål bedre end alternativerne. I planlægningsmæssig henseende: opgaven at finde dén sekvens af
tøjportioner, blandt mulige sekvenser, som bedst opfylder optimeringskriteriet - dvs. den plan, som bedst
opfylder virksomhedens formål med produktionen,
hvad enten det måtte være lavest mulige omkostninger, hurtigst mulige gennemløbstid, slitagen fordelt jævnt på alle maskiner, lavest mulige vandforbrug eller lignende optimeringskriterier (se dette).
Optimeringskriterie: det formål, man ønsker opfyldt med
planlægningen af den givne produktion, fx. at gennemføre produktionen med lavest mulige variable
omkostninger, eller med kortest mulige gennemløbstid for et antal udvalgte tøjportioner.
Panamabinding: 2 kædetråde går skiftevis ind under og
op over 2 skudtråde, og panamabindingen er således
i princippet blot en særlig type lærredsbinding.
160
Pilling: fremstående fiberender, der samler sig i små
knuder på varens overflade.
Plain: engelsk for lærredsbinding, se dette.
Planlægningskompleksitet: antallet elementer, der skal tages hensyn til i en planlægning, og deres indbyrdes
sammenhænge. Generelt vil en stigende planlægningskompleksitet reducere planlæggernes mulighed
for manuelt at overskue alle sammenhænge og tage
alle skyldige hensyn, hvilket indebærer at man på et
tidspunkt forfalder til suboptimering. I industrielle
vaskerier, såvel som i andre industrier, har man også
forsøgt at imødegå stigende planlægningskompleksitet med specialisering, fx. ved at reducere antallet kategorier i vaskeriet.
Planlægningspunkt: et samlebegreb, som omfatter dét
sted og dét tidspunkt i produktionsprocessen, hvor
der træffes beslutninger om varestrømmen. Planlægningspunktet er ikke (nødvendigvis) dét fysiske sted,
hvor beslutningerne træffes, men de steder i vaskeriets processer, hvor varestrømmens forløb, medarbejdernes allokering eller batchenes rækkefølger kan
planlægges eller replanlægges. Fx. giver alle buffere
uden forrangsbegrænsning mulighed for at replanlægge varestrømmen, også selvom selve planlægningen foregår på et kontor i administrationen.
Pocket split: (engelsk) inddeling af vasketromlen i rum.
Vasketromler findes inddelt i 2 eller 3 afbalancerede
rum, men der findes inddelinger på helt op til 16
rum. Ruminddelingen tjener til at reducere portionsstørrelsen (fx. fra 105 kg. til 35 kg. i 3-rumsinddelt
maskine), hvorved den manuelle fyldning og tømning lettes.
Portionstøj: en klasse af tøj, hvor de enkelte tøjstykker
sorteres kunde for kunde. I andre industrier, som fx.
metalindustrien, kaldes denne produktionsform ordreproduktion.
Portionstøj hentes hos navngivne kunder og sorteres
op, vaskes og efterbehandles separat, adskilt fra andres kunders tøj af samme kategori. Hvert enkelt
stykke tøj, en kunde måtte have leveret ind, leveres
tilbage til den samme kunde efter tøjets behandling
i vaskeriet.
Portionstøj forsøges i videst muligt omfang holdt sammen igennem produktionen, uanset at tøjet kan være
af forskellige kategorier, for at undgå, at tøj fra mange
forskellige kunder er i gang samtidigt i udsorteringen.
Nogle vaskerier har valgt at sortere og producere i
portion, selvom vaskeriet selv ejer tøjet og principielt
kunne have valgt at producere i pulje. I disse tilfælde
vil beskadiget eller udslidt tøj blive udskiftet i udsorteringen, selvom portionstøj normalt returneres ukritisk, uafhængigt af stand, da kunden selv har ejendomsretten og ansvaret for tøjets stand.
Det modsatte tilfælde, at et vaskeri vælger at producere i pulje, selvom alt tøj er ejet af de enkelte kunder,
kan praktiseres, hvis hvert et tøjstykke er kundemærket, eller umiddelbart kan genkendes som tilhørende
en bestemt kunde, fx. i kraft af broderinger eller borter.
Portionsproduktion lægger meget store begrænsninger på frihedsgraderne i planlægningsmæssig
henseende, men giver til gengæld mulighed for meget nøje justits med den enkelte kundes behandling
af tøjet. Modsætningen til portionstøj (og portionsproduktion) er puljetøj (og puljeproduktion).
Poplin: (eng.: poplin - tysk: Popeline) en bomuldsvare
fremstillet af fine (evt. tvundne) garner, fx. garnnummer 30. Væves i lærredsbinding, oftest med færre skud- end kædetråde. Merceriseres ofte og anvendes til skjorter, pyjamas o.l.
Precedence constraint: (engelsk) forrang. Begrænsninger
i portionsrækkefølger påtvunget af maskin- og udstyrskonstruktion, som fx. portionsrækkefølgerne i et
vaskerør eller i et conveyorsystem.
Primary system: (engelsk) lagring af snavset, usorteret tøj
(enten i vogne, eller i sække ophængt i conveyorsystemer).
Primære effekter: vaskeffekt. De vigtigste af de effekter, et
opløst vaskemiddel udøver under og efter vaskeprocesserne. Indbefatter evnen til at:
• fjerne smuds,
• fjerne pletter og
• dispergere snavs (suspensionsvirkning).
Udover de primære effekter, har vaskemidlerne en
række sekundære effekter, se disse.
Procesrute: den vej, en tøjportion følger ned gennem
produktionen, og som udgøres af et antal arbejdssteder og mellemvarelagre (procesrutetrin). For eksempel vil en procesrute kunne se således ud, for en
tøjportion af kategorien „Hvid frotté 70x140“:
• indsortering,
• conveyorsystem (14 baner, 23 positioner, m. forrang),
• vaskerør nr. 3 (35 kg. 10 kamre, inkl. presse),
• tørretumblergruppe 1 (7 stk. 35 kg. tumblere,
• WIP-buffer 4 (conveyorsystem, 3 baner, 8 positioner, m. forrang),
• foldergruppe 2 (3 frottéfoldere, med fælles fratagning),
• WIP-buffer 8 (rullebanelager, 6 baner, 20 positioner),
• udsortering.
En kategori kan have et antal alternative procesruter,
hvor dét, som adskiller ruterne fra hinanden fx. kan
være valget af vaskemaskine. Et rutealternativ til ruten ovenfor kunne fx. være, at kategorien også kunne vaskes på vaskerør nr. 2, som står i tilslutning til
samme tumblergruppe. Et tredie rutealternativ kunne fx. være, at kategorien også kunne vaskes på en
110 kg. selvcentrifugerende vaskemaskine, som føder
en anden tumblergruppe osv. Jo flere rutealternativer,
jo bedre muligheder har man for at få sit tøj igennem
produktionen.
Procesrutetrin: et af de arbejdssteder eller mellemvarelagre (WIP-buffere), som en tøjportion passerer på sin
vej ad procesruten ned gennem produktionen, se evt.
Procesrute.
Produktmixforhold (-norm): de forhold, som batches
af forskellige kategorier skal udvælges i, for bedst
muligt at skabe overensstemmelse mellem den til
rådighed værende kapacitet, og dét kapacitetstræk,
som batchudvalget vil forårsage ved en planeksekvering.
Beregnes manuelt for hver situation i vaskeriet, hvor
produktmixet eller tilgængeligheden af kapaciteterne ændres (fx. på vej ind i en sæson, når en større
kunde kommer til, eller når et nyt vaskerør indsættes
i produktionen).
Produktmix’et skal afstemmes i forhold til procesruterne ned igennem vaskeriet, hvilket kræver, at alle
kategorier grupperes i forhold til deres procesruter.
Produktmixnormen gælder således for grupperinger
af kategorier på ruteniveau. Alle de kategorier, der kører over frottéfolderne kan fx. være én gruppe, alle
kategorierne, der kører over storttøjsrullerne kan være en anden gruppe, osv. Der vil normalt være et sted
mellem 5 og 10 af den slags kategorigrupper i vaskeriet.
I praksis sker beregningen ved, at alt tøjet fra en hel
dags produktion (en typisk dag, hvor man synes, at
der har været et godt flow i produktionen) opgøres i
antal batches pr. kategori, for hver af kategorigrupperne nævnt ovenfor. Det kan eksempelvis se således
ud:
• for hver batch af frottétøj til manuelle foldeborde,
• skal der udvælges 2 batches til tunnelfinisheren,
• 2 batches til småttøjsrullen,
• 3 batches til storttøjsrullen, og
• 5 batches til frottéfolderne.
Den ideelle produktmixnorm er dét forhold mellem
batches af forskellige kategorier, som lige præcis udnytter vaskeriets kapaciteter ligeligt, målt i procestid.
Professional Laundry: (engelsk) ikke-industrielt vaskeri,
som vasker mindre end ca. 15 ton tøj pr. uge, typisk
møntvaskerier, kollegievaskerier og lignende. Modsætningen hertil er Heavy Duty Laundries.
161
Protease: et enzym, der anvendes som organisk katalysator i vaskeriets vaskeprocesser. Virksomt overfor
protein i fx. græs, blod, mælkeprodukter og æg.
Prøvestykker: standardiserede tøjstykker, kunstigt og
kontrolleret tilsmudset med repræsentative smudstyper, som bruges til at undersøge og vise vaskeprocessernes evne til at fjerne snavs og pletter. Vasken kontrolleres ved at sammenligne prøvestykkerne før og
efter vask, og branchen gør brug af prøvestykker og
fluiditetsmålinger til test af vaskeprogrammernes
funktion.
Puljetøj: en klasse af tøj, hvor de enkelte tøjstykker kan
sorteres sammen, uanset hvilken kunde de kommer
fra. I andre industrier, som fx. metalindustrien, kaldes denne produktionsform lagerproduktion.
Puljetøj afhentes hos navngivne kunder, men sorteres op, vaskes og efterbehandles i samme pulje, uanset hos hvilken kunde tøjet er afhentet. Efter tøjet er
færdigproduceret, bliver det lagt på lager i udsorteringen, og herfra plukkes vilkårlige stykker tøj, når
ordrer skal opfyldes og rent tøj leveres ud til kunderne igen. Det er således, med stor sandsynlighed, ikke
det samme stykke rene tøj, en kunde får leveret tilbage, som det snavsede stykke tøj, han leverede ind til
vaskeriet.
Nogle vaskerier har valgt at sortere og producere i
portion, selvom vaskeriet selv ejer tøjet og principielt
kunne have valgt at producere i pulje. I disse tilfælde, vil beskadiget eller udslidt tøj blive udskiftet i udsorteringen.
Puljeproduktion giver store friheder i planlægningsmæssig henseende, men reducerer til gengæld muligheden for individuel styring af kunders tøjkvalitet
og muligheden for at holde justits med individuelle
kunders behandling af tøjet.
Modsætningen til puljetøj (og puljeproduktion) er
portionstøj (og portionsproduktion).
Reel flaskehals: dén eller de varestrømsflaskehalse,
som optræder i optimerede produktioner. I produktioner, der ikke er optimerede, vil man ikke vide, om
flaskehalsene reelt er forårsaget af kapacitetsfald på
langs af procesruterne, eller om de er skabt af dårlig
planlægning. Man vil eksempelvis nemt, i kraft af
planlægningen, kunne skabe en flaskehals ved tørretumblerne ved at sende et stort antal fuldtørringsportioner til tumblersektionen. De planlægningsskabte varestrømsflaskehalse kaldes virtuelle eller falske flaskehalse, og de flaskehalse, som er en følge af
en skæv kapacitetsfordeling langs procesruterne i optimerede produktioner kaldes reelle eller ægte flaskehalse.
162
Skud (skudtråde): (eng.: pick, weft - tysk: Schuss) betegnelse for de tråde, som går på tværs af en vare, dvs. de
tråde, som skydes imellem de af skafterne adskilte
kædetråde under varens fremstilling (i modsætning
til de opspændte kædetråde, se dette)
Sliver: (engelsk) væge. Et trin i bomuldens fremstillingsproces (mellem kartning og strækning), hvor floret
(den kartede bomuld) opdeles i væger.
Soap curd: (engelsk) kalksæbe, se dette.
Roving: (engelsk) trin i garnfremstillingen (mellem vægedelingen og spindingen), hvor vægerne strækkes
og parallelliseres til forgarn.
Spinding: grundliggende mellemtrin i fremstillingen af
garner (efter strækning af vægerne til forgarn, før
eventuel dublering), hvor fibrene snoes om hinanden for holde fibrene sammen. Graden af snoning
har afgørende betydning for garnets styrke (omend
for meget snoning kan svække eller endda bryde fibrene).
Sanforisering: (eng.: sanfor - tysk: Sanfor) forkrympning
af en vare, som foregår ved at man skubber varen
sammen i våd tilstand, hvorefter den tørres øjeblikkeligt, således at den efterlades i den størrelse, som
den senere vil nå efter krympning.
Satin: (eng.: sateen - tysk: Satin) en af grundbindingerne, der efterlader varen med en meget blank og glat
overflade. Karakteristisk for bindingen er kædens bindingspunkters spredte orden. Der skelnes mellem kædesatin og skudsatin, men i begge tilfælde kræves
mindst 5 skafter til en satinbinding.
Scouring: (engelsk) trin i efterbehandlingen (finishing)
af vævede varer, som omfatter sletning af produktionssnavs, olie og nullermænd.
Sekundære effekter: et vaskemiddels bivirkninger. De utilsigtede og uønskede effekter, et opløst vaskemiddel
udøver under og efter vaskeprocesserne. Indbefatter:
• kemisk slitage,
• gråning,
• uorganiske belægninger (kalkudfældning), og
• organiske belægninger (sæberester)
Udover de sekundære effekter, har vaskemidlerne en
række primære effekter, se disse.
Sekvensering: rette ind på række, arrangere i rækkefølge.
Sekvensering er funktionen at tildele et antal opgaver
til et antal ressourcer, under hensyntagen til disses
begrænsninger og bundne sammenhænge - dvs.
arrangere og sende tøjportionerne ind i vaskeriet, så
opgaverne på hvert arbejdssted i vaskeriet, totalt set,
er mulige at løse for både medarbejderne og maskinerne.
betydning for vask af uld og silke, som kun tåler svage alkaliske reaktioner. Endelig nedbrydes syndeterne ikke så let af olie og fedtstoffer.
Synthetic detergents: (engelsk) syndeter, altså syntetiske
tensider, se dette.
Synthetic surfactant: (amerikansk) syndeter, altså syntetiske tensider, se dette.
Tabby: engelsk for lærredsbinding, se dette.
Ribstrikning: en strikning, hvor hver anden maske er ret
(og hver anden vrang), hvilket giver en ribbet udseende vare, som er ens på ret- og vrangside, og er meget elastisk.
RAE: RessourceAllokeringsEffektivitet, se dette.
RessourceAllokeringsEffektivitet (RAE): et mål for den udnyttede andel af tiden, som en ressource (et arbejdssted) står til rådighed i, i en given plan, målt i procent. Trækker man RAE-tallet fra 100, vil man i princippet få en spildprocent for allokeringen af opgaver
til ressourcen (eller et antal ressourcer). Jo højere RAEtallet er, jo effektivere har det været muligt at udnytte ressourcens tid. Et RAE-tal på 100 siger således, at
der ikke har været nogen som helst form for uplanlagte pauser imellem en ressources allokerede opgaver i en plan - hvilket i langt de fleste tilfælde ikke er
realistisk opnåeligt, for andet end nogle få ressourcer
i hver plan, varestrømsflaskehalsene. Lidt forenklet er
flaskehalsen dén ressource, som i længst tid har det
højeste RAE-tal igennem en plan.
Singeing: (engelsk) trin i efterbehandlingen (finishing) af
garner og vævede varer, som består i at brænde udstående fibre og garnender af mod opvarmede kobberoverflader, med henblik på at give en glat overflade.
Soil side: (engelsk) den „snavsede“ side af vaskeriets produktion - altså før vaskemaskinerne.
Stabelfibre: en fiber er ethvert materiale, hvis længde er
mindst 100 gange dets diameter eller bredde. Stabelfibre er korte i forhold til de ekstremt lange filamentfibre. Stabelfibre er normalt korte, tykke og matte,
hvorimod filamentfibre normalt er tynde, glatte og
blanke.
Styklistesammenhænge: (rute- eller kundesammenhænge) de bindinger mellem batches, som styklister
(ruter eller kunder) påtvinger produktionen i dens bestræbelse på at gøre tøj færdigt til kunders og ruters
afsendelse. Bindingerne findes såvel i portions- som
i puljeproduktioner, men gemmer sig i puljevaskerierne, oftest bag uforholdsmæssigt store tøjlagre.
Surfactant: (amerikansk) tensid, se dette. Syntetiske tensider (syndeter) kaldes i USA for synthetic surfactants.
Suspensionsvirkning: vaskevandets (flottens) evne til at
holde snavs svævende, så det ikke genudfælder på
tøjet. Står flottens suspensionsevne ikke i forhold til
smudsgraden af tøjet, genudfældes snavset og gråner
tøjet.
Syndeter: syntetiske (kunstige) tensider. Pulvere og flydende midler. I forhold til de ægte sæber er syndeterne, om ikke bedre, så lige så gode til at fjerne snavs.
En afgørende fordel ved syndeterne er, at de ikke går
i forbindelse med hårdhedsdannerne i vandet og
man undgår således kalksæbe. De vasker desuden i
svagt alkaliske til svagt sure opløsninger, hvad der har
Tensid: enhver substans opløst i vand (naturlig eller kunstig), som er i stand til at fjerne snavs. Indebærer:
• reduktion af overfladespændingen,
• vædning af tekstilets overflade,
• indtrængning i fiberstrukturen,
• sønderdeling af snavset,
• vedhæftning til vandet på den ene side og snavset
på den anden,
• dispergering af snavset i vandet, og at
• sørge for at snavset ikke genudfældes.
Tensid er den europæiske betegnelse for alle typer
vaskeaktive stoffer. Udspringer af det engelske ord
tension, spænding, som er afledt af en af tensidernes
vigtigste egenskaber, nemlig evnen til at reducere
overfladespændingen i vand. Syntetiske tensider kaldes i europa syndeter (dansk) og synthetic detergents
(engelsk).
Den første tensid var sæbe. Ud fra et rent kemisk
synspunkt, kan alle forbindelser, som er dannet af en
reaktion mellem vanduopløselig fedtsyre og en organiske base (eller et alkalisk metal) kaldes for sæbe. I
praksis er det dog kun fedtsyre-alkali-forbindelser,
som anvendes i sæbeindustrierne.
Tensiderne klassificeres med hensyn til deres elektriske ladning.
Anioniske tensider er de vigtigste og mest anvendte,
og af disse er de Lineære AlkylbenzenSulfonater - forkortet LAS - de mest udbredte. Som fedtopløselige
stoffer er tensiderne farlige for levende organismers
cellermembraner, der består af fedt og protein. Opløst
i vand er deres hydrofile del negativt ladet, og kan reagere med hårdhedsdannernes positive (kalcium- og
magnium-) ioner. De anioniske tensider er særligt egnede overfor oliebaseret snavs, men kan som oftest
ikke stå alene.
Opløst i vand er nonioniske tensider elektrisk neutrale,
hvilket afholder dem fra at blive deaktiveret af hårdhedsdannerne i vandet. De består især af
alkoholethoxylater, er særligt velegnede til at emulgere oliebaseret snavs, og blandes ofte med anioniske tensider.
Kationiske tensider er positivt ladede, når de opløses i
vand, og reagerer derfor ikke med de ligeledes positivt ladede hårdhedsdannere. De har vigtige vædnings-, skumnings- og emulgerende evner, men er ikke særligt gode tensider. De bruges normalt i skyllemidler, og var tidligere svært nedbrydelige. Idag er
163
der udviklet kationiske tensider, som er nemmere
nedbrydelige, og skyllemidlerne er derfor ikke så miljøbelastende, som de har været.
Endelig reagerer amfolytiske tensider forskelligt afhængigt af opløsningens pH-værdi. De bruges mest i
shampooer og kosmetik.
Trikotage: strikning i industriel skala. Når hjemmesyslen
strikning overføres til industriel skala, så taler man
om trikotagefabrikker og trikotagevarer. De 2 vigtigste strikkonstruktioner er ribstrikning og interlock.
Tvinding: (eng.: doubling, folding - tysk: Zwirnen) samtidig sammenlægning og drejning af 2 eller flere tråde omkring hinanden (snoning), hvorved der opnås
et jævnere og stærkere garn end enkeltgarnet.
Tvundne garner: se tvinding.
Twill: (eng.: twill - tysk: Köper, Twill) tidligere betegnelsen for varer fremstillet i 4-skafts ligesidet kiperbinding. Nu anvendes betegnelsen for flere kiprede
varer, særligt kipret arbejdstøj, foer og poplin.
Varer i arbejde: de tøjportioner, som er udvalgt til produktion og allerede er sendt ned ad procesruterne,
hvad enten de befinder sig foran en maskine eller i en
maskine, men endnu ikke er færdiggjort og sorteret
ud. Oftest bruges også den engelske betegnelse WIP,
for Work In Progress.
Variable omkostninger: er de omkostninger, hvis totalsum afhænger af produktionens og/eller salgets størrelser (Peter Rendtorff, Niels Kalhave & Peter Reventlow, maj 1982).
I en mere moderne betragtning (baseret på Theory Of
Constraints) lyder definitionen: variable omkostninger er alle de penge, systemet bruger på at gøre de
ting, man har til hensigt at sælge, salgbare (Eliyahu
M. Goldratt, 1986).
Vaskeægthed: en vares modstandsdygtighed overfor industrielle vaskeprocesser, og består af en lang række
delægtheder: kogeægthed, farveægthed, afsmitningsægthed, blegeægthed, gnideægthed, vandægthed, strygeægthed, m.fl. Alle ægthederne angives på
en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ringeste ægthed og 5 er
bedste ægthed. Der er standardiserede fremgangsmetoder til måling af hver af ægthederne, men alle er
baserede på sammenligning med standardprøvestykker. I Danmark er ægthedsprøverne standardiserede i
Dansk Standards „Bestemmelse af farvningers ægtheder“.
12. Illustrationsindeks
nemt, i kraft af planlægningen, kunne skabe en flaskehals ved tørretumblerne, ved blot at sende et stort
antal fuldtørringsportioner til tumblersektionen. De
planlægningsskabte flaskehalse kaldes virtuelle eller
falske flaskehalse, og de flaskehalse, der er en følge af
en skæv kapacitetsfordeling langs procesruterne i optimerede produktioner kaldes reelle eller ægte flaskehalse.
Vliesline (fliseline): et ikke-vævet (non woven) produkt
af blandede fibre, der holdes sammen af et særligt
bindemiddel (lim).
Vævning: fremstilling af tøj ved sammenfletning af
langsgående kædegarner med tværgående skudgarner. Det mønster, som garnerne sammenflettes i kaldes binding, se evt. dette. Heroverfor står non-wovenprodukter (fx. engangsbleer og karklude) og -metoder, såsom filtning, limning og laminering.
Vævning, som er den mest udbredte metode til fremstilling af tøj, inkluderer de grundliggende vævetyper:
• lærredsbinding (på engelsk plain eller tabby),
• køperbinding (twill), og
• satinbinding (satin),
- se evt. Figur 31 på side 36.
12
Figur
1a
Fordelingen af produktionssteder i
Figur
1b
Fordelingen af produktionssteder i
Skandinavien
den øvrige vestlige verden
Figur
Figur
3
Figur
4
WIP: (engelsk) Work In Progress. Varer i arbejde (se dette).
Ægte flaskehals: se Reel flaskehals.
164
Figur
34
produktionen i verden
38
Figur
35
Kemofibre
40
Figur
36
Vaskens fire grundelementer
42
Figur
37
Eksempler på substitution
43
44
11
11
Befolkningerne i vestligt orienterede
Den relative fordeling af tekstil-
lande
11
Figur
38
Produktionsprocessens trin
Tøj i alle afskygninger
17
Figur
39
Lagring af snavset, usorteret tøj
Figur
40
Lagring af snavset, usorteret tøj
i vogne på gulvet
On Premise Laundry, om bord på
luksuslineren „The Eagle“
45
(by courtesy of Jensen)
18
i sække i loftet
45
Figur
5
Central Laundry
18
Figur
41
Sorteringsskakt
45
Figur
6
Linnen Supplier
19
Figur
42
Transportbånd under
Figur
7
Heavy Duty Laundry
19
sorteringsskakte
46
Figur
8
Professional Laundry
19
Figur
43
Dataregistrering i indsorteringen
46
Figur
9
Rengøringsassistent på et
Figur
44
En sæk i conveyorsystemet på
vej bort fra indsorteringen
46
Figur
10
Figur
45
En vaskesæks ophæng med ruller
47
Figur
46
Det samme antal positioner
fordelt i flere baner
47
Figur
47
Conveyorsystem med få baner
47
Figur
48
En vaskeriassistent skubber
hotelværelse
21
Rengøringsassistent på et hospitals
operationsstue
21
21
Figur
11
Rengøringsassistent på en skole
Figur
12
Vaskeriets vaskeafsnit, fladtøjsafsnit
og beklædningsafsnit
26
Figur
13
Tømning af sække i indsorteringen
27
en tøjvogn ind i vaskeriet
48
Figur
14
Arbejdet ved et lysbord
27
Figur
49
Sække i et soil side conveyorsystem
48
Figur
15
Sortering i skakte
27
Figur
50
Et vaskerør fyldes
48
Figur
16
Vaskemaskiner - vaskerør
Figur
51
Vaskemaskiner fyldes automatisk
49
Figur
52
Industrialiseringen af vaskeprocessen
49
Figur
53
En open end, single pocket
Figur
54
En open end, double pocket
Figur
55
En open end, triple pocket
Figur
56
En vaskemaskine tipper og tømmer
automatisk
51
Figur
57
Tanke til oplagring af genbrugsvand
52
Figur
58
Et 13-kammer universalvaskerør
(by courtesy of Jensen & JP Bureau)
Figur
17
Vaskemaskiner -
Figur
18
Afvanding - ettrinspresse (t.v.) og
Figur
19
selvcentrifugerende vaskemaskine
taktcentrifuge (t.h.)
28
20
Tørreprincip i tumblere, i virkeligheden 29
Figur
21
Tørretumblere - en tumblergade
30
30
22
Manuel oprystning
Figur
23
En rullegade, med ilægger, rulle
og folder
30
Figur
24
En tunnelfinisher
31
Figur
25
En dugepresse
31
Figur
26
Et strygebord
31
Figur
27
En frottéfolder (by courtesy of Jensen)
32
Figur
28
Udsortering og stakning af færdigt tøj
32
Figur
29
Emballering af en pakke med plastik,
og emballering af en hel tøjvogn
Figur
30
31
vaskemaskine
29
Tørreprincip i tumblere, principtegning 29
Figur
vaskemaskine
28
Figur
Figur
Virtuel flaskehals: en planlægningsskabt varestrømsflaskehals. I produktioner, der ikke er optimerede, vil
man ikke vide, om flaskehalsene reelt er forårsaget af
kapacitetsfald på langs af procesruterne, eller om de
er skabt af dårlig planlægning. Man vil eksempelvis
2
Warp: (engelsk) kæde, se dette.
Weft: (engelsk) skud, se dette.
Illustrationsindeks
32
Pakning af tøjvogne, og pakning
vaskemaskine
50
50
50
- skematisk diagram
53
Figur
59
Et 13-kammer universalvaskerør
53
Figur
60
Archimedesspiralen i et vaskerør
54
Figur
61
Et vaskerør, tegning af hulskovlprincip
55
Figur
62
Modstrømsprincippet i et vaskerør
55
Figur
63
Universalvaskerøret - principtegning
56
58
af lastbiler
33
Figur
64
En taktcentrifuge
Lærreds-, køper- og satinbindinger
36
Figur
65
En ettrinspresses kurv,
37
membran og bund
58
Figur
66
Pressekagen
59
Figur
67
En totrinspresse
59
Figur
32
Naturfibre
Figur
33
De 11 største bomulds producerende
lande i verden
38
165
12. Illustrationsindeks
Figur
68
13. Tabeller og opslag
Shuttle mellem vaskemaskine og
tumblere
Figur
69
En tumblergade med gennemgangs-
Figur
70
Vogne med tøj foran rullegaden
Figur
71
tumblere (by courtesy of Kannegiesser) 61
125
ningstyper og driftsbeslutninger
127
Figur 112
Bemandingsplan, med ferier indlagt
143
Figur 113
Forskellige bufferstørrelser
144
DAMPTABEL
Figur 114
Udlægning af tøj i kundebeholdning
147
Energiindholdet i mættet damp (ift. 0° C) ved forskellige tryk.
65
Figur 115
Eksempel på beholdningskontrol
broen i tværsnit
66
Figur 116
Eksempel på beholdningskontrol
64
64
Stykoplagret tøj foran rullegaden
for en enkelt kunde
Rullevalserne, muldeskålene og
Figur
76
En rulle med stort tøj ilagt på kant
66
Figur
77
En rulle med småt tøj ilagt i 4 baner
67
Figur
78
67
79
Principtegning af et dobbelt halvfold
68
Figur
80
Principtegninger af foldene
68
Figur
81
Den optiske scanner i arbejde
69
Figur
82
Stakkeren
70
Figur
83
Tunnelfinisheren
71
Figur
84
Principtegning af tunnelfinisherens
Figur
85
Udsorteringsbaner efter en tunnelfinisher
72
Figur
86
En stregkode
72
Figur
87
3 stk. 22 mm. RFID-chips, 13,56 MHz
73
Figur
88
Uniformsfolder (by courtesy
indre
of Kannegiesser)
71
74
Lokale hårdhedsværdier i
Danmark (© GEUS)
75
76
Figur
90
Zeolit A’s struktur
Figur
91
Blødgøringsanlæg, parallelfiltre til
kontinuert drift, stort og lille anlæg.
(by courtesy of Silhorko)
77
Figur
92
Vaskeriets kedelrum
78
Figur
93
Micelle.
80
Figur
94
Fremstilling af vaskepulver
82
Figur
95
Store og små dråber
83
Figur
96
Vaskeriets omkostningsfordeling
86
Figur
97
Gantt-kort, plan for produktion
Figur
98
Gantt-kort, plan for samme
med buffere
Pressure on profit
95
Figur 101
Batchrækkefølgers konsekvenser
Figur 102
Planlægningsopgaverne
Figur 103
Produktionsafsnittene i vaskeriet
(by courtesy of Jensen)
Figur 104
Figur 105
166
97
105
119
120
Beholdningernes forudsætninger
og virkninger
150
Bar
0,01
0,10
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
25
30
40
50
kPa
1
10
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
2100
2500
3000
4000
5000
Kogepunkt
Varmeindhold
i væsken
kJ/kg
29
192
417
505
561
605
640
670
697
721
743
763
781
798
815
830
845
859
872
885
897
909
920
962
1008
1087
1154
°C
7
46
100
120
134
144
152
159
165
170
175
180
184
188
192
195
198
201
204
207
210
212
215
224
234
250
264
Fordampn.
varme
kJ/kg
2485
2393
2258
2201
2163
2133
2107
2085
2065
2046
2029
2013
1999
1984
1971
1958
1945
1933
1921
1910
1899
1888
1878
1839
1794
1713
1640
Varmeindhold
i dampen
kJ/kg
2514
2585
2675
2706
2724
2738
2747
2755
2762
2767
2772
2776
2780
2782
2786
2788
2790
2792
2793
2795
2796
2797
2798
2801
2802
2800
2794
Rumfang
af dampen
3
m /Kg
129,20
14,67
1,694
0,885
0,606
0,462
0,375
0,316
0,273
0,240
0,215
0,194
0,177
0,163
0,151
0,141
0,132
0,124
0,117
0,110
0,105
0,100
0,095
0,080
0,067
0,045
0,039
Ofte angives kedeltryk i atmosfæres overtryk (ato). Det vil sige, at manometeret viser 0, når kedlen er trykløs.
Tabellen ovenfor angives i atmosfæres absolut tryk (ata). Ata = ato + 1.
Præfix’er til angivelse af mangefold:
Tera
Giga
12
= 10 T
= 109 G
Præfix’er til angivelse af dele af enheder:
6
Milli = 10-3 m
Mikro = 10-6 µ
Mega = 10 M
Kilo
= 103 k
Nano = 10-9 n
Pico = 10-12 p
100
Distributionens forudsætninger
og virkninger
Figur 106
96
Produktionens forudsætninger
og virkninger
149
Den gode vaskeriproduktions
Absolut tryk
FYSIK
90
Faktorer med indflydelse på driften
149
89
produktion uden buffere
Figur 100
for et antal kunder
Figur 117
kendetegn
Rullegaden med ilægger og folder
(by courtesy of Jensen & Atelier Jacob)
Figur
99
13
Sammenhængende mellem omkost-
foran rullegaden
Figur
Et Gantt-kort over en optimal
Den gode løsnings kendetegn
Tøj i klemmerne på et railsystem
89
Figur 109
Tabeller og opslag
Figur 111
62
En separator i arbejde
Figur
123
Figur 110
Conveyorsække i loftet foran
73
75
121
Eksempel på en konkret driftstrategi
62
frottéfoldere
72
Figur
sammenhænge
Figur 108
124
Figur
74
Optimeringernes indbyrdes
produktion, uden buffere
Figur
Figur
Figur 107
60
121
SI-ENHEDER:
Størrelse
Størrelsessymbol
SI-enhed
SI-symbol
Omsætningsrelation
Tyngde
G=mg
newton
N
1 N = 1 kg m/s
Tryk
p
pascal (bar)
Pa (bar
1 Pa = 1 N/m2 = 0,01 mbar)
Varmemængde
Q
joule (Ws)
J
1 J = 1 WS = 0,239 cal
Energi
E
kilowatt-time
kWh
1 MJ = 0,278 kWh
Effekt
P
watt
W
1 W = 1 J/s = 0,860 kcal/h
167

Medlemsblad september 2013 - Kolding Sportsfiskerforening

Transcription

Similar documents

Møde 256, oktober 2014 - Ejerforeningen Søllerød Park

Husorden - Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

Beretningen for 2012 - Ejerforeningen Byskovparken

Vaskeri nyt betalingssystem

Rent ud nr. 1 2011 - De Forenede Dampvaskerier

Beretning 2013/2014

Fra trainee til afdelingschef

Velkommen i Digterparken