Myocrisin - Dansk Reumatologisk Selskab

Transcription

Myocrisin - Dansk Reumatologisk Selskab
Anti-doping og mig
– en håndbog om retningslinjer og regler 2013
2013
Anti-doping og mig 2013
Denne håndbog har til hensigt at give idrætsudøvere
og det personale, der rådgiver idrætsudøvere, større
viden om antidoping. Alle informationer findes også på
Anti Doping Danmarks hjemmeside www.antidoping.dk.
Skulle der være forskel på de informationer du finder i
denne bog, og informationerne på www.antidoping.dk, er
informationerne på hjemmesiden de gældende.
Retningslinjer og regler 2013
3
3
Nyt på Dopinglisten 2013
WADA har udgivet Dopinglisten for 2013. Herunder kan du
se de største ændringer i Dopinglisten 2013. Ændringerne er gældende fra d. 1. januar 2013. Du kan se de
andre ændringer på Dopinglisten på www.antidoping.dk.
S3 Beta-2-agonister
54 mikrogram/døgn inhaleret formoterol er nu tilladt.
M1 Manipulation af blod og blodkomponenter
Titlen er ændret.
M3 Kemisk og fysisk manipulation
Det tidligere underpunkt 3 "Sekventiel udtagning, manipulation og reinfusion af fuld blod i kredsløbet er forbudt" er fjernet, da det i 2013 er dækket under M1.
P2 Beta-blokkere
Fem forbund er fjernet fra listen, hvor betablokkere er
forbudt.
4
4 Anti-doping og mig
Indhold
Introduktion....................................................
6
Hvad er doping ?...............................................
9
Dopingkontrol.................................................. 11
Præparatfortegnelse
– oversigt over tilladte og forbudte lægemidler......... 22
Tilladt medicin................................................. 24
Dispensation fra Dopinglisten (TUE)................... 30
Dopinglisten.................................................... 31
Danske love og regler om doping....................... 44
Retningslinjer og regler 2013
5
5
Introduktion
Kære idrætsudøver
I denne håndbog finder du bl.a. viden om:
· Dopingkontrol – hvordan foregår det, og hvad er dine
rettigheder
· Dopinglisten samt love og regler om antidoping
· Dispensation fra Dopinglisten (TUE)
· Oversigt over tilladte lægemidler
Derudover kan du på Anti Doping Danmarks (ADD) hjemmeside www.antidoping.dk, finde information om blandt
andet Dopinglisten, Præparatfortegnelsen, Nationale
Antidopingregler, dopingkontrol, oversigt over tilladte
lægemidler samt aktuel information fra Anti Doping Danmark. Hjemmesiden indeholder derudover undervisningsmateriale, rapporter, forskningsresultater, statistikker
og informationsmateriale om antidoping.
6
Anti-doping og mig
Husk at du som medlem af de danske idrætsorganisationer Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) samt Dansk Firmaidrætsforbund altid skal følge de love og regler, som er
vedtaget af organisationerne og Anti Doping Danmark.
DET ER ALTID DIG SELV, DER HAR ANSVARET FOR AT
VIDE, HVAD DER ER DOPING, OG HVAD DER UDGØR
OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE REGLER.
God fornøjelse med din idræt !
Anti Doping Danmark
Januar 2013
Retningslinjer og regler 2013
7
Anti Doping Danmark er ifølge ’Lov om fremme af dopingfri idræt’
etableret som en offentlig selvejende institution, der har til opgave
at fremme bekæmpelsen af doping i dansk idræt. Dette sker gennem
dopingkontrol, forebyggende oplysningsvirksomhed, forsknings- og
udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping, deltagelse i
internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og rådgivning og
bistand til offentlige myndigheder i sager inden for ADD’s virkeområde.
Anti Doping Danmark følger det internationale regelsæt vedtaget af
World Anti Doping Agency (WADA). WADA’s regelsæt er et globalt regelsæt som skal sikre harmonisering af antidopingprogrammer over hele
verden. Hele regelsættet finder du på www.wada-ama.org. På Anti Doping Danmarks hjemmeside findes det internationale kodeks for antidoping oversat til dansk.
Internationale specialforbund – de fleste internationale specialforbund
følger det internationale kodeks. Dit internationale specialforbund kan
have særlige regler, som kan afvige fra de nationale antidopingregler.
Ved internationale konkurrencer/arrangementer kan disse regler gælde.
Kontakt altid dit specialforbund for mere information.
Olympiske Lege og Paralympiske Lege – kan der gælde specifikke regler. Kontakt dit specialforbund, DIF eller Team Danmark.
6 |
8
Anti-doping og
mig
Anti-doping
og mig
Hvad er doping ?
Doping defineres som en overtrædelse af antidopingreglerne. I Danmark drejer det sig om artikel 2.1-2.8 i de
Nationale Antidopingregler.
De 8 artikler har følgende ordlyd i overskrift form:
2.1. Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller
markører i en prøve fra en idrætsudøver.
2.2. En idrætsudøvers anvendelse eller forsøg på anvendelse af et
forbudt stof eller en forbudt metode.
2.3. Nægtelse af eller uden tvingende årsag at undlade at medvirke til prøvetagning, når man er indkaldt i overensstem
melse med disse antidopingregler eller på anden måde und
drager sig at afgive en prøve.
2.4. Overtrædelse af gældende krav om, at en idrætsudøver skal
være til rådighed for prøvetagning uden for konkurrence,
herunder und- ladelse af at indberette påkrævede oplysninger
om opholdssted (’whereabouts’) og mislykkede forsøg på
dopingkontrol (’missed test’) som angivet i artikel 5.4 i overens
stemmelse med den internationale standard for prøvetagning.
2.5. Snyd eller forsøg på snyd med alle dele af dopingkontrollen.
2.6. Besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder.
Retningslinjer
Retningslinjerog
ogregler
regler2012
2013
| 79
2.7. Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel med forbudte
stoffer eller forbudte metoder.
2.8. Administration eller forsøg på administration af en forbudt
metode eller et forbudt stof til enhver idrætsudøver under
konkurrence eller administration eller forsøg på administra
tion til enhver idrætsudøver uden for konkurrence af en
forbudt metode eller et forbudt stof, der er forbudt uden for
konkurrence, eller medvirken til, opmuntring af, støtte til,
hjælp med, dækken over eller anden form for medvirken, der
omfatter en overtrædelse af eller forsøg på overtrædelse af
antidopingreglerne.
Du finder de komplette Nationale Antidopingregler på
www.antidoping.dk.
10
Anti-doping og mig
Dopingkontrol
Dopingkontrol i Danmark
Hvis du bliver indkaldt til dopingkontrol, er det din pligt
at afgive en urin- og/eller en blodprøve. Som medlem af en klub eller forening i et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger eller Dansk Firmaidrætsforbund er
du forpligtet til at medvirke ved en dopingkontrol på
den tid og det sted, som bestemmes af Anti Doping
Danmark (ADD). I det følgende beskrives, hvordan en
dopingkontrol gennemføres.
Dopingkontrollen skal foretages efter de gældende
procedurer, som er fastsat af ADD. ADD’s kontrolvirksomhed er DS/EN ISO 9001:2008 certificeret, og lever
således op til de højeste internationale standarder.
Kontrollen kan foretages både i og udenfor konkurrence
i Danmark og i udlandet. Den foretages af et kontrolteam uddannet og autoriseret af ADD. Derudover kan du
indkaldes til dopingkontrol af dit internationale specialforbund, WADA samt antidopingorganisationer som har
en aftale med ADD, WADA eller dit internationale specialforbund.
Retningslinjer og regler 2013
11
Sådan foregår en dopingkontrol
1 2 3
Indkaldelse og
underskrift
Rettigheder og
pligter
Afgivelse af
urinprøve
Indkaldelse af idrætsudøver til dopingkontrol
Når en dopingkontrollant indkalder dig til dopingkontrol,
skal han eller hun legitimere sig over for dig. For at kontrollanten kan være sikker på din identitet, vil du blive
bedt om at fremvise billedlegitimation (kørekort eller
lignende).
Derefter vil kontrollanten informere dig om dine rettigheder og pligter og bede dig om at underskrive indkaldelse til dopingkontrol. Du får derefter en kopi af
indkaldelsen. I meget sjældne tilfælde kan det være
nødvendigt at indkalde pr. telefon.
Idrætsudøverens rettigheder og pligter
Efter at du er indkaldt til dopingkontrol, er det din pligt
at afgive en urinprøve. Hvis du nægter eller på anden
12
Anti-doping og mig
måde forsøger at undgå kontrollen, vil dette blive tolket
på samme måde som en positiv prøve.
Fra indkaldelsen og indtil dopingkontrollen er afsluttet,
vil en dopingkontrollant holde dig under konstant opsyn.
Du har ret til at tage en personlig ledsager med ved
kontrollen. Hvis du har spørgsmål vedrørende kontrollen, har du ret til at få information om, hvad kontrollen
indebærer. Før du skal afgive selve dopingprøven, kan
dopingkontrollanten afgøre, om du skal have mulighed
for at deltage i interview med medierne, medvirke i sejrsceremoni, eller lignende.
Afgivelse af urinprøve
Prøvetagningsudstyr til urinprøve består af urinbæger,
glasflasker til forsegling af prøven, protokolformular
samt udstyr til måling af prøvens massefylde.
Når du er klar til at afgive din urinprøve, skal du vælge
et forseglet urinbæger. Du bør efterse, at forseglingen
Retningslinjer og regler 201313
13
omkring urinbægeret ikke er brudt, og at udstyret er
rent. Du kan blive bedt om at vaske hænder grundigt
inden prøveafgivelse. Urinprøven skal afgives i et egnet
rum under direkte påsyn af kontrollanten.
Kontrollanten, som overværer, at du har foretaget urinprøven, skal være af samme køn som dig. (Hvis du er
over 18 år, må kun du og kontrollanten være til stede,
når urinprøven afgives. Hvis du er under 18 år, kan du
også give tilladelse til, at din personlige ledsager er til
stede ved afgivelsen af urinprøven). Når du har afgivet
tilstrækkelig med urin, skal du tage dit urinbæger med
og sammen med kontrollanten gå til kontrolområdet.
Det er vigtigt, at det kun er dig, der håndterer urinbægeret. Kontrollanten må kun håndtere bægeret, såfremt du beder hende eller ham om det.
14
14Anti-doping og mig
4 5
Valg af forseglet
prøvesæt
Evt. midlertidig
prøve
Valg af forseglet prøvesæt
Til at forsegle urinprøven skal du vælge et prøvesæt
bestående af to forseglede flasker i en forseglet flamingokasse. Du skal efterse, at forseglingen på udstyret ikke er brudt, at udstyret er rent, at det ikke
er ødelagt eller defekt, samt at alle de påtrykte kodenumre er ens.
Du skal derefter fordele urinen i to flasker, en A- og en
B-prøve. B-prøven fyldes først. Flaskerne skal derefter
forsegles efter anvisning fra dopingkontrollanten. Det
er vigtigt, at du forsikrer dig om, at flaskerne, kasserne
og de tilhørende låg er mærket med ens kodenumre.
Afgivelse af midlertidig prøve
Hvis du ikke er i stand til at afgive en tilstrækkelig
mængde urin i første forsøg, skal du forsegle den midlertidige urinprøve i B-flasken, og du skal afgive mere urin,
indtil prøven er tilstrækkelig stor. Når du har afgivet tilstrækkeligt med urin, skal forseglingen på den midlertidige prøve brydes og prøverne blandes. Derefter fordeles og forsegles urinen på flasker til en A- og en Bprøve, sådan som det er forklaret ovenfor.
Retningslinjer og regler 201315
15
6 7
Måling af
urinen
Udfyldelse af
protokol
Måling af urinprøvens massefylde
Efter at du har fordelt urinen i A- og B-flaskerne, vil
dopingkontrollanten bruge nogle dråber af den urin, der
er til rest i urinbægret til at måle urinens massefylde.
Hvis målingerne ligger udenfor de fastsatte grænseværdier, kan dopingkontrollanten forlange, at du afgiver en
ny prøve.
Udfyldelse af protokol til dopingkontrol
Du skal oplyse om, hvad du har brugt af medicin, vitaminpræparater, kosttilskud og helsekostprodukter inden for
de seneste 7 dage.
Før du underskriver protokollen, er det vigtigt, at du kontrollerer, at de personlige oplysninger og prøvens kodenummer er rigtigt anført i protokollen. Såfremt du eller
din ledsager mener, at proceduren for dopingkontrollen
ikke er blevet fulgt, skal dette noteres i protokollen, før
den bliver underskrevet. Dopingkontrollanten skal give dig
en kopi af den færdigudfyldte protokolformular.
16
16Anti-doping og mig
17
Laboratoriet får tilsendt en kopi af protokolformularen,
hvoraf der udelukkende fremgår oplysninger om den
egentlige prøve, prøvens kodenummer og medikamentbrug. Dit navn vil således ikke være kendt på laboratoriet.
Når du har modtaget en kopi af protokolformularen, er
du færdig med kontrollen.
Retningslinjer og regler 201317
17
8
Analyse
Analyseprocedurer
Alle dopingprøver bliver, så hurtigt som muligt efter
dopingkontrollens gennemførelse, sendt til et WADAgodkendt laboratorium. Ved ankomsten til laboratoriet
bliver en række fastsatte kvalitetsprocedurer fulgt.
Laboratoriet skal analysere A-prøven for stoffer og
metoder, der står opført på Dopinglisten.
Analyseresultatet bliver efter 3-4 uger sendt til Anti
Doping Danmark. Du vil få skriftlig besked om resultatet
af analysen, uanset om prøven er negativ (dvs. at analysen ikke har afsløret nogen ulovlighed i henhold til
dopingbestemmelserne) eller positiv (dvs. at analysen
har afsløret stoffer og/eller metoder, som står på Dopinglisten).
18
18Anti-doping og mig
9
Positivt
resultat ?
Hvad sker der, hvis
A-prøven viser et positivt resultat ?
Efter at Anti Doping Danmark har modtaget besked
om, at der foreligger et positivt analyseresultat i en Aprøve, undersøges det om det positive analyseresultat
kan skyldes lovlig medicinsk brug af lægemidler – dvs.
om idrætsudøveren i henhold til regler om dispensation
fra Dopinglisten, har lov til at benytte det stof, der er
fundet i dopingprøven. Hvis det ikke er tilfældet, informeres Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. Dopingudvalget informerer udøver, klub og specialforbund.
Udøveren kan forlange B-prøven analyseret. Skulle analyseresultatet af B-prøven være negativt, vil dopingsagen blive hævet.
Ved rapport fra den ansvarlige dopingkontrollant om
en idrætsudøvers nægtelse, udeblivelse eller forsøg
på manipulation ved en dopingkontrol behandles sagen
som ved en positiv prøve.
Retningslinjer og regler 201319
19
10
Afgivelse af
blodprøve
Afgivelse af blodprøve
Dopingkontrollen kan også indebære, at du må afgive en
blodprøve.
Prøvetagningsudstyret for blodprøver kan variere. Udstyret består af en forseglet pakke, som indeholder kanyler og blodprøverør. Antal af blodprøverør kan variere.
Blodprøver forsegles i egen plastikbeholder. Forseglingsudstyret kan variere. Blodprøver vil blive foretaget
af kvalificeret uddannet personale. Anti Doping Danmark har egne dopingkontrollanter, som er godkendt til
at tage blodprøver.
Når blodprøven skal tages, skal du vælge en plastikbeholder. Du skal se efter, at forseglingen ikke er brudt,
før du åbner den for at kontrollere, at indholdet er korrekt og intakt, samt at alle kodenumre på forseglingspakken og blodprøverør er ens.
20
20Anti-doping og mig
En godkendt blodprøvetager/dopingkontrollant vil foretage blodprøven fra en blodåre – fortrinsvis i armen.
Blodmængden, som bliver tappet, vil ikke få nogen negativ indflydelse på din idrætspræstation. Efter at
blodprøverørene er fyldt med blod, skal du forsegle dem
efter anvisning fra dopingkontrollanten.
Retningslinjer og regler 201321
21
Præparatfortegnelse
– oversigt over tilladte og forbudte lægemidler
ADD opdaterer hele tiden Præparatfortegnelsen på
hjemmesiden, som er en oversigt over tilladte og forbudte
lægemidler, der sælges i Danmark. Præparatfortegnelsen
er alfabetisk og giver dig nemt og hurtigt overblik over, om
et lægemiddel indeholder et forbudt stof. Præparatfortegnelsen finder du på www.antidoping.dk/medicin.
Som idrætsudøver bør du kun indtage medicin, som
er lægeordineret, dvs. udskrevet eller anbefalet af din
læge. Du skal desuden sikre dig, at medicinen ikke indeholder stoffer, som er forbudt ifølge Dopinglisten.
22
22Anti-doping og mig
Retningslinjer og regler 201323
23
Tilladt medicin
Nedenfor finder du eksempler på noget af det mest anvendte medicin, som ikke indeholder dopingstoffer, og
derfor godt må indtages, hvis det er nødvendigt til behandling af forskellige almindelige lidelser og sygdomme.
Afføringsmidler (laksantia)
Actilax, Laktulose, Magnesia, Movicol, Laxoberal, Microlax, Toilax
Allergimedicin (antihistaminer)
Aerius, Atrovent næsespray, Benaday, Cetirizin, Clarityn, Loratadin,
Sepan, Tavegyl, Telfast, Zyrtec
Antibiotika mod betændelsestilstande
Erythromycin, Sulfapræparater, Penicillin, Tetracykliner
Astmamedicin (næsespray og tabletter)
Nuelin, Singulair, Teofylamin, Theo-Dur, Unixan
Astmamedicin (inhalation)
Airomir*, Atrovent, Flixotide, Pulmicort, Salbutamol*, Spirocort, Ventoline*, Serevent, Seretide, Spiriva, Oxis**, Symbicort**
* Indeholder salbutamol – dog max 1600 mikrogram/døgn. Salbutamol som
tabletbehandling er ikke tilladt.
** Indeholder formoterol – dog max 54 mikrogram/døgn.
24
24Anti-doping og mig
Beroligende stoffer (sedativa)
Er receptpligtige. Beroligende stoffer er ikke på WADA´s liste, men
enkelte sportsgrene tillader ikke brugen af disse stoffer.
Diarré
Imodium, Paraghurt, Propiden
Epilepsi
Apodorm, Deprakine, Gabapentin, Lamictal, Nitrazepam, Orfiril, Pacisyn,
Rivotril, Sabrilex, Tegretol, Topimax, Trileptal, Trimonil, Zarondan
Hostemedicin
Bromhexin, Dexofan, Granon, Mucolysin, Noskapin
Kvalme- og transportsygemedicin
Marzine, Phenergan, Postafen, Prometazin, Sepan
Mavesårsbehandling
Losec, Nexium, Omeprazol, Pantoloc, Pariet, Syrex, Zantac
Mavesyremedicin
Alminox, Balancid Novum, Link, Noacid
Næsedråber
Atrovent, Iliadin, Livostin, Lomudal, Otrivin, Zymelin
Næsemidler med glukokortikosteroider
Avamys, Beconase, Flixonase, Nasacort, Nasomet, Nasonex, Rhinocort
Retningslinjer og regler 201325
25
P-piller
Ingen Dopinglistede
Smerte- og skademedicin (gigtmidler)
Bonyl, Brufen, Confortid, Diclon, Felden, Fenylbutazon, Ibumetin, Ibuprofen, Ipren, Magnyl, Naproxen, Orudis, Pirom, Piroxicam, Todolac, Xefo
Smertestillende medicin
Dolol, Kodimagnyl, Magnyl, Mandolgin, Nobligan, Pamol, Panodil
Stofskiftemedicin
Eltroxin, Euthyrox, Thycapzol, Neo-mercazole, Thiamazol
Sukkersyge tabletbehandlet
Amaryl, Arcosal, Actos, Diamicron, Glucobay, Glimepirid, Hexaglucon,
Novonorm, Mindiab, Tolbutamid
Medicin mod svampeinfektioner
Brentan, Diflucan, Fluconazol, Lamisil, Nizoral, Mycostatin, Sporanox
Vaginalpræparater mod svampeinfektioner
Brentan, Canesten, Diflucan, Flagyl
Øjenmidler (mod allergi)
Alomide, Emadine, Lecrolyn, Livostin, Lomudal, Tilavist
Øredråber
Sofradex
26
26Anti-doping og mig
Du skal altid være opmærksom på, at en del almindeligt
brugte medicinske præparater indeholder små mængder ulovlige stoffer. Selv medicin og kosttilskud som kan
købes i håndkøb, kan indeholde ulovlige stoffer. Eksempler er forkølelsespiller, slankepiller, astmamedicin samt
næsespray.
Du skal være opmærksom på, om den medicin din læge
ordinerer, er på Dopinglisten. Lægen bør altid tjekke
ADD’s hjemmeside, hvor det er anført, hvilke præparater, der er på Dopinglisten. Du kan også spørge på
apoteket om din medicin indeholder dopingstoffer. Hvis
stoffet er på Dopinglisten, skal du undersøge Anti Doping Danmark’s regler om dispensation (TUE).
HUSK aldrig nogensinde at tage stoffer, piller eller flydende medicin uden at spørge din læge, på apoteket, hos
Anti Doping Danmark eller på anden måde kontrollere,
om stoffet er på Dopinglisten.
DET ER ALTID DIG, DER HAR ANSVARET
FOR ALT, HVAD DU INDTAGER.
Retningslinjer og regler 201327
27
Udenlandske lægemidler
Lægemidler købt i udlandet kan have et navn, der ligner
eller er identisk med danske, men indeholder noget andet. Hvis du skal bruge lægemidler købt i udlandet, skal
du sikre dig, at virkestofferne i lægemidlet ikke findes på
WADA’s dopingliste. Spørg eventuelt din fysioterapeut,
læge eller kontakt ADD.
Kosttilskud og naturpræparater
Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer,
som står på Dopinglisten, også selvom det ikke står på
selve varedeklarationen. Indtagelse af kosttilskud er dit
eget ansvar ! Også hvis det resulterer i en eventuel positiv dopingprøve.
I Danmark betragtes kosttilskud som levnedsmidler (fødevarer), og er derfor ikke underlagt samme strenge
krav til markedsføring og dokumentation som lægemidler.
Anti Doping Danmark har en restriktiv holdning til brug
af kosttilskud og garanterer ikke for indholdet i kosttilskudsprodukter. Der er talrige eksempler på, at kost-
28
28Anti-doping og mig
tilskud og naturpræparater købt i udlandet har været
forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været
opført på indholdsdeklarationen. Nogle naturpræparater
kan indeholde ulovlige stoffer, f.eks. Ma Huang (kinesisk
efedrin), hvor planten indeholder den forbudte stimulans efedrin. Sørg for at de produkter du køber, har en
gennemskuelig varedeklaration, og køb ikke over internettet hos forhandlere du ikke kender.
Som idrætsudøver er du altid selv ansvarlig for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud
eller naturpræparater, og du vil altid skulle stå til ansvar
for en positiv dopingprøve, også selv om denne ikke
måtte være en følge af bevidst doping men f.eks. af et
forurenet kosttilskud.
Der kan være enkelte eliteidrætsudøvere, som kan have
et behov for et supplement til kosten. Årsagerne kan
være sygdom, fysiologiske mangler eller ekstreme træningsmængder. Det anbefales at kontakte en idrætsdiætist for vejledning i forhold til kost og eventuelt få
vurderet behovet for kosttilskud.
Retningslinjer og regler 201329
29
Dispensation fra
Dopinglisten (TUE)
Selvom du har en kronisk sygdom, som f.eks. sukkersyge
eller astma, kan du sagtens dyrke idræt på eliteplan.
Du skal blot ansøge om dispensation fra dopinglisten
(TUE). Reglerne for, hvilke præparater og hvilke udøvere,
der skal ansøge om dispensation fra Dopinglisten
(TUE), finder du på ADD’s hjemmesiden. Brug af medicin,
der er på Dopinglisten, SKAL altid være medicinsk begrundet.
Som international eliteidrætsudøver skal du altid undersøge dit internationale specialforbunds regler om dispensation (TUE).
Medlemmer i de kommercielle fitnesscentre skal IKKE
ansøge om dispensation fra Dopinglisten (TUE), men
skal kunne dokumentere sit medicinbrug via læge på
forespørgsel og ved en evt. positiv prøve.
30
30Anti-doping og mig
Dopinglisten
WADA's liste over forbudte stoffer revideres en gang
om året, og WADA’s medicinske komité har ansvar for
ændringer til listen. ADD, Danmarks Idræts-Forbund
og idrætsorganisationerne følger til enhver tid WADA's
dopingliste. Listen er inddelt i stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence), stoffer
og metoder forbudt i konkurrence og stoffer forbudt i
visse sportsgrene. WADA’s dopingliste kan ses på WADA’s
hjemmeside (www.wada-ama.org) og www.antidoping.dk.
Retningslinjer og regler 201331
31
Dopinglisten 2013
I overensstemmelse med artikel 4.2.2 i Det Internationale
Kodeks for Anti-doping, skal alle forbudte stoffer betragtes som ”Specificerede stoffer” – bortset fra stoffer i
dopinggrupperne S1, S2, S4.4, S4.5 og S6.a og Forbudte
metoder M1, M2 og M3.
Stoffer og metoder forbudt til enhver tid
(i- og udenfor konkurrence)
Forbudte stoffer
S0. Ikke godkendte stoffer
S1. Anabole stoffer
S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer og lignende stoffer
S3.Beta-2-agonister
S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer
S5. Diuretika og andre sløringsstoffer
32
32Anti-doping og mig
Forbudte metoder
M1. Manipulation af blod og blodkomponenter
M2. Kemisk og fysisk manipulation
M3.Gendoping
Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
Udover kategorierne S0 til S5 og M1 til M3, som defineret
ovenfor, er følgende kategorier forbudt i konkurrence:
S6. Stimulerende stoffer
S7.Narkotika
S8.Cannabinoider
S9.Glukokortikoider
Stoffer forbudte i visse sportsgrene
P1.Alkohol
P2.Beta-blokkere
Retningslinjer og regler 201333
33
Stoffer og metoder forbudt til
enhver tid (i- og udenfor konkurrence)
Forbudte stoffer
S0. Ikke godkendte stoffer.
Ethvert farmakologisk stof som ikke er nævnt i nogen
af de nedenstående grupper på Dopinglisten, og som
ikke er godkendt af nogen lægemiddelmyndigheder til
humant brug (f.eks. medicin under udvikling i prækliniske eller kliniske forsøg eller stoppede forsøg, designer
stoffer, stoffer kun godkendt til veterinær brug) er altid
forbudt.
S1. Anabole stoffer
Anabole stoffer er forbudt.
1. Anabole androgene steroider (AAS)
a) eksogene AAS og
b) endogene AAS.
34
34Anti-doping og mig
2. Andre anabole stoffer
Eksogene stoffer betyder stoffer, der normalt ikke kan
produceres naturligt i kroppen, og endogene stoffer
betyder stoffer, der kan produceres naturligt i kroppen.
Anabole androgene steroider (AAS) er nok den bedst
kendte form for doping.
Det bedst kendte af de anabole stoffer er det mandlige
kønshormon, testosteron. Testosteron og de kunstigt
fremstillede steroider kaldes under ét for Anabole Androgene Steroider.
Anabole steroider findes i form af både piller, injektionsvæske og plastre.
Retningslinjer og regler 201335
35
S2. Peptidhormoner,
vækstfaktorer og lignende stoffer.
Følgende stoffer og deres ”releasing factors” er forbudte:
1. Erythropoiesis-stimulerende stoffer (f.eks. erythropoietin (EPO),
darbepoietin (dEPO), hypoxia-inducible factors (HIF) stabilizers,
methoxy polyethylen glycol-epoietin beta (CERA), peganesatid
(hematid)).
2. Choriongonadotropiner (CG) og Luteiniserende Hormon (LH)
(gælder kun for mænd)
3.Kortikotropiner
4. Væksthormon (GH), Insulin-lignende vækstfaktor-1 (f.eks. IGF-1)
Fibroblast Growth Factors (FGFs), Hepatocyte Growth Factor
(HGF), Mekano Vækstfaktorer (MGFs), Platelet-Derived Growth
Factor (PDGF), Vascular-Endothelial Growth Factor (VEGF) og
så vel som enhver anden vækstfaktor, der påvirker muskel, sene
eller ledbånds proteinsyntese/nedbrydning, karforsyning, energi forbrug, regenerative kapacitet eller fiberskift.
…… og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lign ende biologisk effekt(er).
Denne dopinggruppe indeholder en lang række hormoner,
som en normal rask krop selv producerer i større eller
mindre mængder, men som i forhøjede mængder kan have
en præstationsfremmende effekt. Fælles for hormonerne
er, at de på en eller anden måde stimulerer eller regulerer
flere funktioner i kroppen. De mest kendte peptidhormoner er væksthormon og EPO (erythropoietin).
Læs mere på www.antidoping.dk
36
36Anti-doping og mig
S3. Beta-2-agonister
Alle beta-2-agonister (inklusiv begge optiske isomere
hvor de er relevante) er forbudte – bortset fra inhaleret
salbutamol (maximum 1600 mikrogram over 24 timer),
formoterol (maximum 54 mikrogram over 24 timer) og
salmeterol taget i overensstemmelse med producentens anbefalede terapeutiske doser.
Tilstedeværelsen i urinen af salbutamol >1000 ng/ml
eller formoterol > 40 ng/ml formodes ikke at være et
påtænkt terapeutisk brug af præparatet, og vil blive
betragtet som et ulovligt analytisk fund, med mindre
idrætsudøveren kan bevise - gennem et kontrolleret
farmakokinetisk studie/undersøgelse - at det unormale
fund var en konsekvens af inhaleret terapeutisk brug.
Terbutalin kræver stadig dispensation (TUE) i overensstemmelse med det relevante afsnit i den internationale
standard for dispensationer (TUE).
Læs mere på www.antidoping.dk.
S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer
Det er blandt andet forbudt at benytte aromatase hæmmere, SERMs, andre antiøstrogene stoffer, myostatin
hæmmere samt metaboliske modulatorer (bl.a. insulin).
Læs mere på www.antidoping.dk.
Retningslinjer og regler 201337
37
S5. Diuretika og andre sløringsstoffer
Diuretika og sløringsstoffer er forbudt i alle sportsgrene.
Forbudte metoder
M1. Manipulation af blod og blodkomponenter
Følgende er forbudt:
1. Administration eller genindførsel af enhver mængde
af autologt, homologt eller heterologt blod eller røde
blodcelleprodukter af enhver oprindelse i kredsløbet.
2. Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, transport eller
levering af ilt, inklusiv men ikke begrænset til per fluorokemikalier, efaproxiral (RSR13) og modificerede
hæmoglobinprodukter (f.eks. hæmoglobinbaseret
bloderstat ninger, mikroindkapslede hæmoglobin produkter) bortset fra supplerende oxygen.
3. Enhver form for intra vaskular manipulation af blod et eller blodkomponenter med fysiske eller kemiske
metoder eller midler.
38
38Anti-doping og mig
M2. Kemisk og fysisk manipulation
1. Manipulation eller forsøg på manipulation for at ændre
integriteten og gyldigheden af prøver indsamlet ved
en dopingkontrol er ikke tilladt. Dette inkluderer, men
er ikke begrænset til indføring af kateter, urintilførsel
og/eller udskiftning af urin (f.eks. proteases).
2. Intravenøst (indsprøjtning i vene) drop og/eller ind sprøjtninger af mere end 50 ml per 6 timer er for budt med undtagelse af lovligt modtaget behandling
i forbindelse med hospitalisering eller kliniske undersøgelser.
M3. Gendoping
Overførsel af celler eller genetisk materiale eller brug af
celler, genetiske elementer eller farmakologiske stoffer
til modulation af genekspressioner, der har kapacitet til
at fremme en udøvers præstationsevne, er forbudt.
Læs mere på www.antidoping.dk
Retningslinjer og regler 201339
39
Stoffer og metoder
forbudt i konkurrence
Forbudte stoffer
S6. Stimulerende stoffer
Alle stimulerende stoffer (inklusiv begge isomere hvor
det er relevant) er forbudt, bortset fra imidazol-derivater til topisk brug samt de stimulerende stoffer, der er
inkluderet i 2013 Monitoring Program.
S7. Narkotika
Følgende narkotiske stoffer er forbudt:
buprenorfin, dextromoramid, diamorfin (heroin), fentanyl
og dets afledninger (derivater), hydromorphon, methadon, morfin, oxycodon, oxymorphon, pentazocin, pethidin.
S8. Cannabinoider
Naturlig (f.eks. cannabis, hash, marihuana) eller syntetisk Δ9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabis-efterligninger (f.eks. ”Spice” (indeholdende JWH018, JWH073),
HU-210) er forbudt.
40
Anti-doping og mig
S9. Glukokortikoider
Glukokortikoider er forbudt, hvis de indtages via mund,
endetarm, intravenøst eller intramuskulært.
Dvs. ved f.eks. tabletbehandling med prednisolon eller
prednison skal man ansøge om dispensation fra Dopinglisten (TUE), hvis man tilhører den internationale eller
nationale elite.
Til gengæld er intraartikulær (blokade), periartikulær
(omkring led), peritendinøs (omkring sene), epidural,
dermatologisk og inhaleret behandling med glukokortikoider tilladt.
Retningslinjer og regler 2013
41
Stoffer forbudt i visse sportsgrene
P1. Alkohol
Alkohol (ethanol) er kun forbudt i konkurrence i følgende
idrætsgrene:
· Automobil (FIA)
· Bueskydning (FITA)
· Karate (WKF)
· Motorcykling (FIM)
· Powerboating (UIM)
· Svæveflyvning (Aeronautic) (FAI)
P2. Beta-blokkere
Medmindre andet er angivet, er beta-blokkere forbudt i
konkurrence i følgende idrætsgrene:
· Automobil (FIA)
· Billard (alle discipliner) (WCBS)
· Bueskydning (FITA) - også forbudt udenfor konkurrence
· Bridge (FMB)
· Dart (WDF)
· Golf (IGF)
· Kegler (Ninepin og Tenpin bowling (FIQ))
· Petanque (Boules) (CMSB)
42
42Anti-doping og mig
· Powerboating (UIM)
· Ski/Snowboarding (FIS) - i skihop, free style aerials/halfpipe
og snowboard halfpipe/big air
· Skydning (ISSF, IPC) - også forbudt udenfor konkurrence
· Svæveflyvning (Aeronautic) (FAI)
Beta-blokkere omfatter, men er ikke begrænset til:
acebutolol, alprenolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, bunolol, carteolol, carvedilol, celiprolol, esmolol, labetalol,
levobunolol, metipranolol, metoprolol, nadolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, timolol.
Der findes flere alternativer til beta-blokkere som medicinsk behandling, og de fleste udøvere vil i samarbejde
med lægen kunne finde frem til et præparat (medicin), der
ikke omfattes af dopingreglerne. Se www.antidoping.dk
for mere information om hvilke beta-blokkere, der er på
Dopinglisten.
Retningslinjer og regler 201343
43
Danske love og regler om doping
Nationale Antidopingregler
Anti Doping Danmark har sammen med Danmarks
Idræts-Forbund (DIF) etableret de Nationale Antidopingregler, der følger det internationale regelsæt
(World Anti-Doping Program), og som gælder for alle
idrætsudøvere, der deltager i dansk konkurrenceidræt.
De Nationale Antidopingregler gælder for alle specialforbund under DIF og alle personer, der deltager i aktiviteter
under et nationalt specialforbund i Danmark i form af personens medlemskab, akkreditering eller deltagelse i enhver aktivitet under et nationalt specialforbund under DIF.
Nationale Antidopingregler findes på www.antidoping.dk.
Kompetencen til at forestå nationale høringer i sager
vedrørende konkurrenceidrætten er placeret under
Danmarks Idræts-Forbund. Det er DIFs dopingudvalg,
der afgør om dopingsager skal rejses i DIFs dopingnævn.
Det er Dopingnævnet, der idømmer udøvere eventuelle
sanktioner.
44
44Anti-doping og mig
Motionsdopingreglementet
Personer, der udelukkende dyrker motionsidræt under
Danmarks Idræts-forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger er omfattet af
Motionsdopingreglementet. Sager der vedrører motionsidrætten behandles i Motionsdopingnævnet, som organisationerne har etableret i fælleskab.
Motionsdopingreglementet findes på www.antidoping.dk
Lov om forbud mod visse dopingmidler
Ifølge lov nr. L232 der trådte i kraft den 1. juli 1999 (erstatter lov nr. 916 af 8. december 1993) må en række
dopingstoffer hverken fremstilles, indføres, udføres,
forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre
der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse,
sygdomsbehandling eller til videnskabelige formål.
Det drejer sig om stoffer som 1) anabole steroider 2)
testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning 3) væksthormon 4) erythropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge
mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale
værdier for alder og køn 5) midler, som øger produktionen
Retningslinjer og regler 201345
45
og frigørelse af a) væksthormon b) testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen
virkning eller c) naturligt erythropoietin.
Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel
i indtil 2 år. Det skal understreges, at alene besiddelse
af disse stoffer er nok til at medføre straf.
Lov om fremme af dopingfri idræt
Lov nr. 1438 af 22/12/2004 omhandler Anti Doping
Danmarks virksomhed og opgaver.
Se mere på www.antidoping.dk.
46
46Anti-doping og mig
Anti Doping Danmark
Idrættens hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
www.antidoping.dk