SIDDEPUDER LEJRINGSPUDER STØTTEKILER - Scan

Transcription

SIDDEPUDER LEJRINGSPUDER STØTTEKILER - Scan
Portræt
FUTON-SPECIALIST FYLDER FYRRE ÅR
Karup Partners har specialiseret sig i at sælge
multifunktionelle sidde/sovemøbler gennem
internationale postordre- og onlineforhandlere.
I juni 2012 runder de et halvskarpt hjørne i Karup. Da
vil det nemlig være 40 år siden, at maskinsnedkeren
Preben Christensen startede egen møbelproduktion op
i 1972. Virksomheden holdt ganske vist i de første år
til på et gammelt landbrug i Ørumskov nær Vejle, men
pladsforholdene blev snart for snævre, og i 1975 flytte­
de man til Karup og antog navnet Karup Møbelfabrik.
I begyndelsen fremstillede fabrikken kakkelborde samt
de såkaldte »pejsestuesæt« – dvs. 3-2-1-siddegrupper –
men Preben Christensen fik tidligt øje på tidens nye
tendens, nemlig saml-selv møbler, og indledte en pro­
duktion heraf med massivt fyrretræ som basismateriale.
Hippie-livsstil banede vejen
I starten af 1980erne spurgte en amerikansk kunde, om
Karup Møbelfabrik kunne levere træstel til en helt ny
møbeltype – den japansk-inspirerede futonseng, som
med sine naturmaterialer og sin uprætentiøse fremto­
ning netop i disse år indledte sin internationale sejrs­
gang i kølvandet på hippiebevægelsens alternative livs­
stil. Det kunne Preben Christensen sagtens, og med de
første erfaringer fra denne specialproduktion i ryggen
kunne han fornemme, at der også måtte være et euro­
pæisk marked for disse produkter. Det blev startskud­
det til den første serieproduktion i Europa af futonsen­
ge, som i de første år foregik i tæt samarbejde med en
dansk producent af futonmadrasser.
I 1987 besluttede Preben Christensen at udskil­
le salgsaktiviteterne i et særligt selskab, der fik navnet
Karup Partners og – som navnet antyder – i samarbejde
med andre møbelvirksomheder skulle sælge både Ka­
rup Møbelfabriks futoner og beslægtede produkter fra
andre leverandører. Gradvis blev Karup Partners-nav­
net dog synonymt med futonerne alene, og sådan er det
også i dag, hvor sortimentet udelukkende består af sen­
ge- og sofarammer med futonhynder samt futonstole.
Allan (tv.) og
Svend Christensen
– bygger videre
på faderens futonfundament.
En Karupklassiker: Sovesofaen
Fresh har været i
produktion i 25 år.
Gener t
n
te
ut
ur
n
I 2007 overtog 2. generation – i skikkelse af Preben
Christensens sønner Svend og Allan – ejerskabet af
virksomheden med hver en 50 % andel. Svend er han­
delsuddannet og har bl.a. arbejdet som møbelsælger,
inden han i 1997 indtrådte i familieforetagendet, hvor
han i dag er direktør med ansvar for salg, markedsfø­
ring og produktudvikling. Allan er udlært maskinsned­
ker og kom med i 2000, hvor han i første omgang tog
sig af produktionen, mens han i dag især arbejder med
leverandørstyring og kvalitetskontrol. Den vigtige logi­
stikfunktion er langt i hænderne på nøglemedarbejder­
ne Ole Grønborg og Mie Weirsøe. Preben Christensen
deltager ikke længere i den daglige drift af virksomhe­
den, men bliver ofte spurgt til råds af sønnerne.
Parallelt med generationsskiftet valgte Karup Part­
ners at udfase produktionen i eget regi og i stedet satse
på underleverandører. Træstellene fremstilles i dag bå­
de i Danmark – hos Ans Trætørring og JK Produktion
i Bording – samt hos en leverandør i Estland, mens pol­
sterproduktionen foregår i Polen. »Der er tale om rene
leverandøraftaler – vi ønsker ikke at være ejermæssigt
bundet op på investeringer i produktionsudstyr,« for­
klarer Allan Christensen. De gamle produktionsbyg­
ninger på Industrivej i Karup har gennem nogle år væ­
ret anvendt til montage og lager, men er sat til salg, og
alle aktiviteterne er nu samlet på Vandværksvej, ligele­
des i Karup.
Forretningsmodellen forudsætter, at logistikken er
100 procent på plads. Tidligere måtte alle produkterne
omkring Karup for at blive pakket og afsendt til kun­
derne, og selv om man stadig opretholder et samlela­
ger her, går hovedparten nu direkte fra leverandørerne
til kundernes lagre.
Virksomheden har valgt ikke at have eget firma­
showroom, da kun få indkøbere kommer forbi på Ka­
rup kanten. I stedet møder Svend Christensen kunder­
ne på den årlige internationale møbelmesse i Køln samt
i de senere år også i High Point, North Carolina, hvor
han støtter den amerikanske partner ArkGroup. End­
videre rejser han hyppigt rundt for at træffe kunderne
på deres hjemmebaner.
S e
e: F r
nd ere med d t n e
Med sin omfattende knockdown knowhow har Ka­
rup Partners gennem en årrække specialiseret sig at le­
vere til store postordrefirmaer, primært i Tyskland og
Frankrig, der er virksomhedens hovedmarkeder. I de
senere år har man desuden opbygget en kundekreds
af online møbelforhandlere i flere europæiske lande,
hvis møbelsalg også er knockdown baseret. Det dan­
ske marked optræder et stykke nede på listen og teg­
ner sig for ca. 5 procent af omsætningen. Her leverer
Karup Partners dels til Ilva kæden og dels til en ræk­
ke specialbutikker for futonsenge, foruden en hånd­
fuld livsstilsbutikker.
Oversøisk har Karup Partners salg til kunder i Japan
– og gang i en yderst spændende udvikling i USA, hvor
man i et tæt samarbejde med den amerikanske partner
ArkGroup markedsfører store dele af sortimentet un­
der navnet Freshfuton.com. Også her sælges produk­
terne via online forhandlere. Grundet særlige ameri­
kanske krav til polstermøblers brandsikkerhed har det
Den firkantede
Hippo og den
runde Nest –
multifunktionelle
futonstole, tegnet
af en gruppe unge
designtalenter.
været nødvendigt at finde en lokal underleverandør, der
kan fremstille Karup produkterne i henhold til krave­
ne i USA.
re
r du t
te
r er
»Vores produkter er ikke markeds eller kundespecifik­
ke, men egner sig til et bredt internationalt publikum,«
siger Svend Christensen om Karup Partners sortimen­
tet, der produktmæssigt falder i tre hovedgrupper:
Sengestel, sofastel og futonstole, der hver især omfat­
ter flere forskellige modeller. Næsten alle modellerne
er – i bedste overensstemmelse med futon traditionen
– flerfunktionelle og kan både bruges som sidde og
sovemøbler, hvilket sparer plads i boligerne. Flere af
modellerne har adskillige år på bagen – således er sove­
sofaerne Fresh og Beat hhv. 25 og 15 år gamle, men hø­
rer alligevel til de mest solgte modeller. Nye produkter
kommer dog løbende til og således kunne Karup Part­
ners i januar 2012 præsentere sengekollektionen Pimp
Your Bed, der giver forbrugerne mulighed for at vælge
mellem flere typer ben samt sengegavle med forskelli­
ge dekor effekter. Denne kollektion kommer ud i bu­
tikkerne her i maj.
Pimp Your Bed:
Sengegavle med
dekor-effekter på
Karup Partnersstanden i Køln i
2012.
Senge og sofaer er udviklet i eget regi, mens der for
futonstolenes vedkommende i flere tilfælde er tale om
resultatet af udviklingssamarbejder med unge design­
talenter, især en femmands gruppe bestående af Ida So­
fie Lange, Anne Sofie Voss, Lars Wigh, Troels Pedersen
og Anders Backe, der står bag de efterspurgte modeller
Hippo, Nest+Nido samt Loop.
Kendt
e mentet
Spørger man rundt hos futon forbrugerne, vil navnet
Karup Partners formentlig være ukendt for de fleste, og
det passer Christensen brødrene fint: »Det er nok for os,
at vi er synlige inden for vores B2B segment, og vi har
ingen ambitioner om at blive et kendt livsstil brand –
det vil kræve et helt anderledes økonomisk setup,« siger
de samstemmende. Til gengæld fejler ambitionerne ikke
noget, når det drejer sig om at søge nye markedsmulig­
heder. Flere af BRIK landene er eksempelvis i kikkerten,
og Svend Christensen vurderer, at Karup Partners møb­
lerne – med deres multifunktionelle og pladsbesparen­
de principløsninger, det enkle og tidløse udtryk og den
transportvenlige emballering – udmærket vil kunne be­
gå sig i de globale vækst metropoler.
NB
Fra stol til
soveplads: 3 trin
i omskabelsen af
produktnyheden
Dice.