Om Janáček og Katja Kabanova Forårets operatur til Gøteborg og

Gyldendal Analysehjul
Side 1 af 6
ANALYSEPUNKTER
GENRETRÆK
Lyrik er tekster, der bruger sproget til at give udtryk for oplevelser, stemninger og følelser. En anden betegnelse er
digtning. Lyriske tekster kan være meget forskellige, men de har alligevel nogle fælles genretræk.
Tekst og musik
Ordet lyrik kommer fra det græske ord lyra. En lyre er et strengeinstrument, og oprindeligt blev lyrik fremsagt ledsaget af
lyrespil. Ordet fortæller os altså, at lyriske tekster har noget med musik at gøre. Ligesom musik taler lyriske tekster til
vores sanser.
Grafisk udtryk
Lyriske tekster kan næsten altid kendes på den måde, de ser ud på papiret. Tekstlinjerne er delt op med linjeskift og
mellemrum, og ofte står linjerne som små blokke på bogsiden. Linjernes opstilling er aldrig tilfældig.
Abne tekster
Lyrik udtrykker sig på lidt plads og benytter sig af et koncentreret sprog, som tit er fyldt med billedsprog. Alt siges ikke
direkte, og læseren skal selv lægge betydning i teksten. Man siger derfor, at lyriske tekster er 'åbne'. Betydningen i lyrik
hænger meget ofte sammen med de associationer, ordene og lydene skaber. Lyrik kræver, at man som læser bruger sin
opmærksomhed og sin fantasi til at fylde de 'tomme huller' ud og læse 'mellem linjerne'. Man skal med andre ord 'digte
med'.
Digte
Et digt er den enkelte lyriske tekst. Digte er ikke, ligesom romaner og noveller, fortællende, men er tit udtryk for et
øjebliksbillede og gengiver en stemning, nogle følelser eller en erfaring om livet. I mange digte er det digterens egen
oplevelse, stemning, følelser eller tanker, der er det centrale.
Prosadigte
I mange nyere digte er der hverken rim eller en fast rytme, og tekstlinjerne står mere som prosa end som lyrik. Sproget
er dog stadig koncentreret og fyldt med billedsprog og udtrykker stemninger og følelser. Prosadigte betegnes også som
'frie' digte.
IMusisk lyrik
En del lyrik skal synges. Det kan man kalde musisk lyrik. Det erfi<salmer, folkeviser, fædrelandssange og rap. Musisk
lyrik har meget ofte en fast form med rim og rytme og ofte også omkvæd.
SITUATION
Digte er koncentrerede tekster, og det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvad de overhovedet drejer sig om. At
skabe sig et overblik over indholdet er et godt sted at starte.
Handling eller situation
De fleste digte har ikke et handlingsforløb, som vi kender det fra fx noveller, men der vil altid være nogle begivenheder
eller en bestemt situation på færde. Hvad sker der i digtet? Er der en handling, der kan gengives?
Personer
Er der nogle personer eller andre væsener, der gør, tænker eller føler ting i digtet? Hvad får du at vide om personerne,
om deres udseende og deres person? Er der bestemte egenskaber, der knytter sig til dem?
Hvad beskrives
Hvad beskrives i digtet? Er det følelser, stemninger, rum, begivenheder eller ting?
Sted
Læg mærke til, om digtet foregår et bestemt sted. Måske optræder der flere steder. Hvordan er sammenhængen mellem
sted, personer og stemning? Hvis digtet foregår et bestemt og virkeligt sted, hvad betyder det så for vores oplevelse?
Og hvad hvis det foregår et mere ubestemt sted?
Tid
Læg mærke til tiden i digtet. Hvornår foregår digtet, og er der en bevægelse i tiden i digtet, fx fra ungdom til alderdom
eller fra vinter til forår? Tiden i et digt er ofte angivet ved hjælp af digtets verber. Læg mærke til, om verberne er i nutid
eller i datid. Optræder der en form for fremtid i digtet?
Forandring
Forløbet i et digt består ofte i en bevægelse af tiden eller en ændring af stemningen eller følelser. Er der noget, der
forandrer eller ændrer sig gennem digtet, fx personerne eller naturen? Er der brud eller overgange?
http ://i-bog2. dk/analy secirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 2 af 6
FORTÆLLER
Selvom der sjældent er en egentlig fortæller i et digt, er der altid én eller flere, der "taler". Man kan også kalde det
digterstemme. Det er altid vigtigt at undersøge, tivem der taler i digtet, og hvorfra der tales.
Det lyriske jeg
I mange digte er det et "jeg", der taler om sig selv, om sine følelser eller sin relation til samfundet og eksistensen. En
sådan digterstemme kalder man det lyriske jeg. Et lyrisk jeg kan fx give udtryk for sine følelser eller prøve at komme til
klarhed over ting i livet.
Hvem fortælles der til?
Hvis der er tale om et lyrisk jeg, er det også altid relevant at undersøge, hvem det lyriske jeg taler til. Nogle gange er det
tydeligt, hvem der tales til, andre gange ikke. Det kan fx være et "du", flere forskellige du"er, gud eller samfundet.
Hvordan er relationen mellem det lyriske jeg og modtageren? Hvad betyder det mon, hvis der ikke er nogen tydelig
modtager?
Synsvinkel
Selvom der ikke er et lyrisk jeg i digtet, er der alligevel en digterstemme. Det kanfi<være en anonym alvidende
digterstemme eller en 3.-personsfortæller, der ser tingene et helt bestemt sted fra. Læg mærke til synsvinklen i digtet hvor tales der fra? Måske skiftes der synsvinkel undervejs?
Fortælleelementer
Hvilke fortælleelementer benytter digtet? Det kan fx. være replikker, dialog, beskrivelse, beretning.
FORM
Vi kan ofte genkende et digt på dets form. Ser vi en tekst med opdelte og forkortede linjer, ved vi, at vi sidder med et
digt. Digtets form er en vigtig del af dets betydning og af vores måde at forstå det på. Når man analyserer et digts form,
undersøger man, hvordan det er bygget op og af hvad. Overvej, hvordan form og indhold spiller sammen.
Strofer og vers
De fleste digte består af strofer og vers. Stroferne er delt med mellemrum og består af verslinjer eller vers. Versene er
delt med linjeskift. Hvordan er digtet bygget op med strofer og vers? Er stroferne lige lange, eller varierer det? Er der
brudte vers (dvs. at en sætning bliver brudt over og fortsætter i næste vers), eller er der harmoni mellem vers og
sætninger? Er der strofer, der hænger mere sammen med nogle end med andre?
Bunden eller ubunden form
bunden form. Dvs. at stroferne har lige mange linjer, og linjerne har bestemte længder i et eller andet fast mønster.
Rimene (se under lyd) følger også et fast mønster. Er digtet ikke bygget op efter et fast mønster, har digtet en ubunden
eller fri form. De fleste ældre digte har en bunden form, mens fx prosadigte har en ubunden form. Hvis digtet har en
ubunden form, er det særlig interessant at undersøge, hvornår og hvorfor der sker linjebrud og strofeskift. Hvordan
hænger det sammen med indholdet i digtet?
Typografi
Læg mærke til, om der anvendt særlig typografi, fed skrift, kursiv, store bogstaver osv. Hvis der er, hvilken effekt har det
så?
Formdigte
Alle digte leger med sproget, men i nogle digte er legen med sproget og formen det centrale omdrejningspunkt. I
sådanne digte kan sproget fx gøre dét, det siger. Hvis digtet fx handler om regn, der falder, så falder bogstaverne ned
ad siden, som om de var regndråber. Typisk for formdigte er, at de tager sproget og ordene meget bogstaveligt.
LYD
Lyden er den musiske side af lyrikken. Digtets lyd afhænger af, hvilke ord digteren har brugt, og hvordan digteren har
sat dem sammen. Digtets lyd opleves bedst, når det høres, og derfor er det en god idé at læse digtet højt. Lyden i et digt
kan skabe betydning på et andet plan end selve ordene, og lyden hænger sammen med digtets indhold og form.
Rim
Rim er en vigtig del af lyrikken, selvom der også findes digte, der ikke rimer. Rim er gentagelse af en lyd i ordene, enten
stavelser eller enkelte bogstaver, som skaber en sammenhæng mellem ordenes lyd.
Enderim
Enderim er, når to ord i slutningen af digtets vers ender på samme lyd, fx: Der var engang en mand / han boede i en
spand.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 3 af 6
Enderim er meget almindeligt i ældre digte og sange, og kan have form af enten parrim, krydsrim eller klamrerim. Rim
kan have mange forskellige effekter, de kan fx skabe en oplevelse af harmoni mellem ordene, men de kan også virke
overraskende. Læg mærke til, hvilken effekt rimene i digtet har. Hvis der ikke er rim, har det også en betydning.
Parrim
Når digtets vers rimer par og par og lige efter hinanden. Man betegner det a-a-b-b. Fx: Der var engang en mand /han
boede i en spand I spanden var af ler/ nu kan jeg ikke mer".
Krydsrim
Når hvert andet vers rimer. Man betegner det a-b-a-b. Fx: I østen stiger solen op / den spreder guld på sky / går over
hav og bjergetop / går over land og by.
Klamrerim
Når første og sidste vers, og andet og tredje vers i en strofe rimer. Man betegner det a-b-b-a. Fx: Syng min ven / smukt
og blidt / stille og hvidt / syng nu igen.
Bogstavrim
Digte kan godt rime, selvom de ikke har enderim. Bogstavrim er, når lyde først elier inde i ordene er ens. Det kan både
være konsonanter og vokaler. Fx: Freddy Fræk fra Fakse. Bogstavrim kan, ligesom enderim, bruges til at skabe rytme
og sammenhæng i digtet.
Rytme
Rytme kan kaldes digtets puls. Ligesom en rolig og afbalanceret person har en rolig puls, kan et digt, der handler om
harmoni, have en stille og harmonisk rytme. Rytmen fremkommer af fordelingen aftrykstærke og tryksvage ord og
stavelser. Det kan være svært at få helt overblik over rytmen i et digt, men man får en fornemmelse, når man læser
digtet op. Læg fx mærke til forskellen i følgende to sange: "Op lille Hans, Op lille Hans" og "Kom maj, du søde milde, gør
skoven atter grøn".
SPROG
Digte er korte og koncentrerede tekster, der utrykker sig på lidt plads, og hvert ord er valgt omhyggeligt af forfatteren.
Når man analyserer et digt, er det altid interessant at være meget opmærksom på sproget og tænke over, hvordan vi
normalt bruger det.
Ordvalg
Ordene i et digt hænger sammen med dets situation. Det er dem, der skaber digtets univers. Mange digtere sætter ord
fra forskellige sammenhænge sammen på nye og overraskende måder. Læg mærke til, hvor ordene kommer fra
(hvordan bliver de normalt brugt), og om de bliver brugt på nye måder. Hvilken betydning har ordvalget for vores
oplevelse af digtet?
Ordklasser
Se på de forskellige ordklasser hver for sig. Er der en ordklasse i digtet, du lægger særlig mærke til? Hvis digtet fx
bruger besjæling, er det relevant at se på, hvordan fx. naturen tillægges menneskelige egenskaber. Er det med verber
eller adjektiver?
• Verber/udsagsnord
Verber udtrykker handling, begivenheder, tilstand eller forandring. Hvordan er de brugt i digtet?
• Substantiver/navneord og proprier/egennavne
Er substantiverne konkrete eller abstrakte? Er de sat sammen på nye måder?
• Adjektiver/tillægsord
Mange forbinder digte med adjektiver, fordi de nemt kan tilføre en bestemt egenskab til ting og fænomener: fx en
let og klukkende bølge, eller en tung og rullende bølge. Læg mærke til, om der er mange eller få af dem? Er de
beskrivende eller vurderende?
Tegnsætning
Hvordan er tegnsætningen brugt? Punktummer og kommaer kan fx skabe pauser på oplagte steder, men de kan også
afbryde sætninger og skabe brud i sammenhængen. Hvis digtet ingen tegnsætning har overhovedet, kan det fx skabe
en fornemmelse af uro.
Gentagelser
Kan både være gentagelser af ord eller sætninger, gentagende spørgsmål eller udråb eller gentagelse af situationer,
hvis fx en bestemt begivenhed gentages gennem digtet. Gentagelser kan virke ligesom rytme og skabe sammenhæng i
teksten - men også forventninger hos læseren. Gentagelserne kan også være varieret med forskellige effekter?, fx kan
de vække opmærksomhed.
Modsætninger
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 4 af 6
Der er meget ofte modsætninger i digte. IVIodsætninger optræder i par, fx ung/gammel, natur/l<ultur, l<rop/ånd og sl<aber
kontrast. Ofte vil der være noget positivt knyttet til den ene side og noget negativt til den anden, men i digte er verden
sjældent sort/hvid, så det er ofte meget relevant at undersøge relationen mellem modsætningerne. Modsætninger er ofte
knyttet til den centrale betydning i digtet.
BILLEDSPROG
Digte taler ofte om tingene på en anden måde, end vi gør sædvanligt. En måde at gøre det på er ved at anvende
billedsprog. Med billedsprog bruger man ordene i en overført betydning og ikke i den betydning, de normalt har.
Billedsprog kan forny sproget og tale på nye måder om fænomener og følelser.
Realplan/billedplan
Når en tekst benyfter billedsprog, skaber den forbindelse mellem to planer: Realplanet og billedplanet. Billedplanet er
dét plan, som billederne kommer fra, og realplanet er de ting fra virkeligheden, som billederne repræsenterer.
Billedplanet kan fx tilføje noget højtideligt, tragisk, guddommeligt eller komisk til realplanet.
Sammenligning
Når realplanet sammenlignes med billedplanet. Typisk ved hjælp af bindeordene som eller ligesom, fx jeg er frisk som
en fisk.
Metafor
Man taler om en metafor, når billedplan og realplan forbindes uden bindeord. Et ord fra en bestemt sammenhæng
bruges i en anden og tilføjer ny betydning, fx iskold ro, hede drømme, nylonvind.
Død metafor
Når et bestemt billedsprog er blevet en del af dagligdagssproget og derfor ikke tilføjer ny betydning til den
sammenhæng, det indgår i: fx torskedum eller gå op i en spids. I digte kan døde metaforer indgå i nye, overraskende
sammenhænge, som gør os opmærksomme på, at de rent faktisk er metaforer.
Personificering
Når noget abstrakt fremstilles med menneskelige egenskaber, fx skattefar, bigbrother eller døden som en gammel mand
med le. Personificering kan gøre abstrakte fænomener mere konkrete og dermed nemmere at forstå.
Besjæling
Når ikke menneskelige fænomener eller væsener tillægges menneskelige egenskaber, fx byens puls.
Symbol
Et symbol er et fænomen, der forbindes med nogle bestemte abstrakte egenskaber. De fleste symboler er stereotype,
dvs. nogle vi alle sammen kender og bruger, men nogle er individuelle for enkelte digte. En rose som symbol for
kærlighed eller en sommerfugl for forvandling er fx stereotype symboler.
TEMA
Ordet tema betyder grundidé eller grundtanke. Temaet er det centrale budskab i digtet - dét, som digteren vil have os til
at tænke over eller føle. Når man undersøger temaet, spørger man til, hvad det er, digteren vil os med sin tekst.
Modsætninger
Hvis der er modsætninger i digtet, er digtets tema ofte knyttet til dem. Det er måske modsætninger, som vi til daglig
tænker i, fx krop/sjæl, liv/død, tryghed/utryghed, og som digteren gerne vil have os til at tænke lidt mere over.
Forandring
Hvis der er forandringer i et digt, vil digteren måske have os til at tænke over, hvordan vi forholder os til forandringer i
livet. Fx til dét at blive ældre, årstidernes skiften, hvordan kæriighed kan dø ud osv.
Tekstanalyse og tema
Digtets tema er nært forbundet med digtets form og sprog, og man kommer frem til temaet ved hjælp af sin tekstanalyse.
Den måde, vi opfatter verden og os selv på, hænger tæt sammen med vores sprog, og digte skaber netop stemninger
og følelser med sprog. Digtets tema er altså: Hvad vil digtet, hvor er digtets sprog og form, og hvordan siges det.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 5 af 6
FORTOLKNING
På baggrund af dine valg af analysepunkter, kan du finde en samlet forståelse af digtet. Hvad er digtets centrale tema,
og hvorfor har digteren taget fat i netop dét? Hvad vil digteren have os til at tænke over eller måske gøre? Hvorfor taler
digteren til os på netop denne måde?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 6 af 6
PERSPEKTIVERING
Når du perspektiverer en tekst, sætter du den ind i en større sammentiæng. Det kan være en litterær sammenhæng
(digte fra samme periode, digte af samme eller andre forfattere) i forhold til fx genren (salme, landskabsdigt, prosadigt)
eller til temaet (digte om naturen, kærlighed, hvilket slags digter-jeg?).
Du kan også se digtet i en historisk sammenhæng, fx hvordan digtet hænger sammen med dén tid, det er skrevet i. Var
det fx en religiøs tid? Skete der nogle politiske omvæltninger? Hvad er typisk for den tids lyrik?
Du kan også perspektivere digtet til dig selv og din måde at opfatte verden på. Kan du leve dig ind i digtets centrale
tema? Giver digtets måde at tale på dig et nyt syn på tingene? Eller ligger digtets tema og sprog alt for langt væk fra din
virkelighed?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014