VVM-screening af: Sag. Nr. 14/10347 Byggemodning af

Transcription

VVM-screening af: Sag. Nr. 14/10347 Byggemodning af
Parkering
Er kun tilladt i afmærkede båse. Der må altså ikke parkeres på fortove, gangarealer, græsplæner, ved gule afmærkninger o.lign. P-pladser kan lejes for
50 kr. om måneden. Henvendelse om leje sker hos vicevært Erling Dupont.
Gæsteværelser
Vi har 3 udlejningsværelser med hver 4 sovepladser: Heldbovej 111 og Gårdstedet 43 og 53. Sengelinned skal selv medbringes, og man skal selv gøre
rent efter brug. Et værelse koster 40 kr. pr. døgn og 200 kr. i depositum. Reservation sker hos vicevært Erling.
Glasinddækning af altanen
Hvis man vil have glasinddækning, skal man henvende sig på ejendomskontoret. Man skal selv betale udgiften til monteringen, i alt ca. 30.000 kr. De hjul
der er øverst på glasinddækningen, skal smøres med syrefri olie. Glasinddækningen tæller som en forbedring af andelslejligheden og afskrives ikke.
Altankasser
Der må kun opsættes de altankasser der hører til altanen. Ekstra altankasser
kan købes på ejendomskontoret for ca. 700 kr. inkl. montering.
Haver
For de der bor i stuen, kan man blive skrevet op til at få en have ud for egen
lejlighed ved at henvende sig til Erling. Man skal selv betale for anlæggelsen
af haven, og beløbet (ca. 40.000 kr.) opkræves af administrator. Derudover
koster det 200 kr. pr. måned i leje for selve arealet, som tages fra fællesområderne. Lejen dækker også hækklipning 2 gange årligt. Andelshaver sørger
selv for at slå græs og holde haven pæn iht. til foreningens haveorden. Haven tæller som en forbedring på andelslejligheden og afskrives ikke.
Legepladser og petanque-bane
Foreningens medlemmer er velkomne til at benytte den store legeplads og
boldbane ved Heldbovej 115, de tre legepladser rundt om i bebyggelsen og
petanque-banen (bag Gårdstedet 39).
Vinduer
Alle indvendige vinduer kan vendes, når de skal pudses. Du skal selv vedligeholde vinduerne indendørs og pudse dem (på begge sider).
VELKOMMEN
som andelshaver i A/B St. Vigerslevgaard
I denne folder finder du en række praktiske informationer om andelsboligforeningen, boligerne, fælles faciliteter m.v.
Administrator
Datea A/S, Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Kontaktperson Nicolai
Christensen, tlf. 45 26 05 83, kl. 9.00-16.00. E-mail: [email protected]
Rapporter ved salg
I forbindelse med salg skal der foretages vurderingsrapport samt el og vvstjek. Vurderingsrapporten bliver foretaget af Johnny Kint Møller fra DATEA og
foreningens blikkenslager samt elektriker foretager de øvrige rapporter. Alle
rapporter bestilles gennem ejendomskontoret. Et salg af lejligheden kan ikke
gennemføres før disse rapporter foreligger.
Ejendomskontorets åbningstid
Ejendomskontoret er beliggende Vigerslevvej 228 i kælderen.
Bestyrelsen og en repræsentant fra Datea kan træffes den anden onsdag i
hver måned kl. 18.00-19.00, dog ikke i juli og i december.
Vi har 3 gårdmænd: Vicevært Erling samt Rasmus og Henrik. Erling kan træffes mandage, onsdage og fredage kl. 11.00-12.00 på ejendomskontoret eller
på tlf. 36 17 87 30. I nødstilfælde uden for åbningstiden kan vagttelefonen 40
92 00 18 benyttes. Send evt. en sms ved mindre vigtige henvendelser.
Vicevært kan kontaktes pr. e-mail: [email protected]
Bestyrelsen kan kontaktes pr. e-mail: [email protected]
Bestyrelsen består indtil generalforsamlingen i april 2015 af:
Tue Maack-Krommes (formand) – Lau Maack-Krommes
Jette Helers – Jan Søbæk Rasmussen (næstformand) – Birgit B. Sejersen –
Charlotte Pihl Suppleant – Frank Bjarke Petersen Suppleant.
Husorden
Foreningens husorden skal overholdes af alle beboere. Vær specielt opmærksom på at enhver udøvelse af støj og larm skal ske under hensyntagen
til de øvrige beboere og under streng iagttagelse af at der er meget lydt på
ejendommen. Der skal være ro efter kl. 22.00 (og efter midnat på fredage og
lørdage). Husordenen hænger i alle trappeopgange.
Klager over husordensovertrædelser skal være underskrevet af min. 2 lejligheder og afleveres på Ejendomskontoret eller til administrator.
Bemærk at ingen former for husdyrhold er tilladt.
Storskrald
Storskrald skal i den store container ved børnehaven i den grønne indhegning, som er for enden af Gårdstedet. Benyt samme nøgle som til vaskeriet.
Storskrald må ikke placeres i beholderne til dagrenovation, som er opsat ved
alle blokke. Vis hensyn til naboerne når du afleverer storskrald. Større mængder storskrald skal afleveres på genbrugsstationen på Kulbanevej.
Forandringer i lejlighederne
Alle bygningsmæssige forandringer i lejlighederne skal godkendes af bestyrelsen (evt. administrator) før de udføres. Hvis ombygningen kræver byggetilladelse, skal du have fuldmagt af bestyrelsen for at kunne søge om byggetilladelse hos Københavns Kommune. Du skal selv stå for ansøgningerne.
Kontakt administrator i tvivlstilfælde.
Vaskerier og tørremuligheder
Vi har 3 vaskerier, beliggende på Heldbovej 65 og 71 samt Gårdstedet 5, alle
steder i kælderen. Vaskerierne er åbne kl. 8-20, alle dage. Man kan højst
råde over 2 vaskemaskiner ad gangen. Nøgler og vaskekort (vaskebrik) udleveres på ejendomskontoret. Forbruget trækkes over huslejen i den efterfølgende måned. Prisen er for tiden 15 kr. pr. vask og 3 kr. pr. 10 minutters tørretumbling. Der er tørremuligheder i loftsetagen i enden af hver blok, og i de
fleste blokke er der også et tørrerum i kælderen.
Vaskemaskiner og opvaskemaskiner
Der kan – efter indhentelse af tilladelse hos bestyrelsen/administrator – installeres vaskemaskine og opvaskemaskine i lejlighederne, hvis de installeres efter bygningsreglementet. Installationen skal efterfølgende besigtiges af
viceværten. Hvis du installerer en vaskemaskine, skal du betale for eventuelle rørudskiftninger og derudover et månedligt gebyr for det ekstra vandforbrug. Gebyret er p.t. 30 kr. pr. måned. Vaskemaskiner må kun benyttes i tidsrummet kl. 8-20, maskinerne kan ikke startes efter 19.30.
Køber du en lejlighed der er vaskemaskine eller opvaskemaskine i, og ønsker
du at bruge dem, skal dette meddeles til viceværten.
Intern venteliste til andre boliger
Man kan hos administrator lade sig skrive op på den interne venteliste til en
anden eller større lejlighed. Klubværelser kan lejes ved henvendelse til viceværten. Du kan også lade dig opskrive til sammenlægning med nabolejligheden, dog kan andelshavere selv bestemme, hvem de vil sælge andelen til.
Storgrill
kan lånes på ejendomskontoret mod et depositum på 500 kr., som betales tilbage, når grillen leveres tilbage i hel og i rengjort stand. Der må ikke grilles
på altanerne, og anvendelse af grill bør ske så langt fra vinduer og altaner
som muligt af hensyn til de øvrige beboere.