Lotte Paarup - Træning med elastik [2012]

Transcription

AKUT INSTRUKS
Holbæk Sygehus
Akutafdelingen
AKUT INSTRUKS
Akutafdelingen, Holbæk Sygehus, Region Sjælland
ABCDE- DE FØRSTE 5 MINUTTER
Airways – luftveje
- Snorken, sekret, in- eller expiratorisk stridor, savlen
- Obstruktion enten hævelse eller se efter fremmedlegeme
Hjælpemidler: Chinlift, jaw thrust, tungeholder (bevidstløse), nasal airway (vågne)
Jf. D4doknr.
215246
Breathing - vejrtrækning
- Egale thoraxbevægelser, indtrækninger og hjælp fra acc.muskler
- RF (8< >30)
- St.p og perkussion
- Saturation (<90%)
- Agas
Hjælpemidler: ilt (nasal, maske m/u reservoirpose), ventilation, lejring af pt
Circulation - kredsløb
- Farver (bleg, klamtsvedende)
- Perifere pulse og kapillærrespons
- BT (<90 sys), P (40< >130) og diurese (<50 ml/4 timer)
- EKG
Hjælpemidler: trendenlenburg, iv væske og/eller blod, KAD
Disability – bevidsthed og neurologi
- GCS (< 9, eller hvis den falder >2 under indlæggelse) eller AVPU (alert, verbal respons, pain
respons and unresponsiveness)
- Klar/plumret og orienteret x 3 (tid, sted og egne data)
- Bevidsthedspåvirkning, mål BS, temp. og syre/basestatus (agas)
Hjælpemidler: BS, Temp., urin-tox
Exposure – Omgivelser og helkropsvurdering
- Temperatur (<35 eller >39)
- Udslæt
- Ekstremiteter
Side 2
AKUT INSTRUKS
AKUT INSTRUKS
Kære kollega i Akutafdelingen.
Denne lommeinstruks er et forsøg på at samle de informationer, der er gode at have ved hånden i akutte
situationer.
Formatet er kompakt og derfor er instruksen ikke en komplet retningslinje for alle de nævnte tilstande.
Hvor det er muligt, er der henvisninger til de relevante dokumenter i D4, enten regionale, lokale eller fra
andre af regionens enheder.
Ved tvivl om den korrekte behandling eller procedure skal den behandlende læge derfor søge
information i D4 og/eller konferere med den vagthavende i det relevante speciale.
Det er redaktionens ansvar, at ’Akut Instruks’ er opdateret i forhold til ændringer i de enkelte instrukser i
D4. Forslag til ændring eller tilføjelser er meget velkomne.
God arbejdslyst!
Instruksen er overordnet delt i:
- ABCDE De første 5 minutter
- ABCDE Den 1. Time
- Hyppige akutte kardiologiske tilstande
- Hyppige akutte intern medicinske tilstande
- Hyppige akutte kirurgiske tilstande
- Praktiske instrukser (transport, tvang, attester og regler for røntgen)
- Diagnosekoder
- ALARM (hjertestop og brand) og AKUT KALD
- Telefonnumre (bagsiden)
Akut instruks
Holbæk Sygehus, Akutafdelingen
Version 1.0 januar 2013
Redaktion:
Dan Brun Petersen
Melanie Schrøder
[email protected]
Side 3
AKUT INSTRUKS
INDHOLDSFORTEGNELSE
ABCDEABCDE- DEN 1. TIME ................................................................
.................................................................................
................................................. 6
A – PROBLEM ...................................................................................................................................... 6
B – PROBLEM ....................................................................................................................................... 7
C – PROBLEM....................................................................................................................................... 8
D – PROBLEM .................................................................................................................................... 10
VENEFICIUM ..................................................................................................................................... 12
E – PROBLEM ..................................................................................................................................... 14
RØGFORGIFTNING.......................................................................................................................... 16
HYPPIGE AKUTTE KARDIOVASKULÆRE TILSTANDE .....................................
..................................... 17
Arytmi............................................................................................................................................... 18
Bradykardi......................................................................................................................................... 18
Tachykardi......................................................................................................................................... 20
Atrieflimmer/atrieflagren .................................................................................................................. 22
Hypertensiv krise .............................................................................................................................. 24
Pericardit........................................................................................................................................... 25
Lipotymi/synkope .............................................................................................................................. 26
VISITATION TIL OBSERVATION I TELEMETRI ........................................................................ 26
HYPPIGE INTERN MEDICINSKE TILSTANDE................................
TILSTANDE ..................................................
.................................................. 28
Alkoholabstinenser ............................................................................................................................ 28
Hepatisk encephalopati...................................................................................................................... 29
Apopleksi/TCI.................................................................................................................................... 30
Hovedpine.......................................................................................................................................... 31
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i exacerbation ................................................................... 32
Astma anfald ..................................................................................................................................... 33
Dyb vene trombose (DVT) ................................................................................................................ 34
Dysreguleret INR.............................................................................................................................. 36
INFEKTION ..................................................................................................................................... 38
Febrilia obs. causa ............................................................................................................................. 38
Pneumoni .......................................................................................................................................... 38
Endokardit......................................................................................................................................... 39
Neuroborreliose ................................................................................................................................. 39
UVI (øvre og nedre) .......................................................................................................................... 40
Gastroenterit (akut diarré OG opkastninger) ................................................................................... 40
Diabetisk ketoacidose......................................................................................................................... 42
Hypoglycæmi..................................................................................................................................... 44
Akut hyperthyreose ........................................................................................................................... 44
Hyperkaliæmi (>5mmol/l)................................................................................................................. 46
Hypokaliæmi (< 3,5 mmol/l) ............................................................................................................. 47
Hyponatriæmi (<136 mmol/l).......................................................................................................... 48
Side 4
AKUT INSTRUKS
Dehydratio......................................................................................................................................... 50
Anæmi ............................................................................................................................................... 51
Blodtransfusion ................................................................................................................................. 53
Rygsmerter ........................................................................................................................................ 54
HYPPIGE AKUTTE ORGANKIRURGISKE TILSTANDE .......................................
....................................... 55
Øvre GI blødning .............................................................................................................................. 57
Nedre GI blødning............................................................................................................................. 58
Akut appendicit ................................................................................................................................. 59
Akut cholecystit................................................................................................................................. 60
Akut pancreatit ................................................................................................................................. 61
Diverticulitis ..................................................................................................................................... 63
Perianale abscesser ............................................................................................................................ 64
Hernier .............................................................................................................................................. 65
Ileus ................................................................................................................................................... 66
Urolithiasis........................................................................................................................................ 67
HYPPIGE AKUTTE KARKIRURGISKE TILSTANDE................................
TILSTANDE............................................
............................................ 68
PRAKTISK INSTRUKS ................................................................
................................................................................
................................................ 69
PATIENT TRANSPORT .................................................................................................................... 69
ATTESTER........................................................................................................................................... 70
PSYKIATRI I AKUTTEN................................................................................................................... 71
BEHANDLING UDEN SAMTYKKE............................................................................................... 71
NØDPROCEDURER VED IT-NEDBRUD ...................................................................................... 72
RADIOLOGISKE UNDERSØGELSER ............................................................................................ 73
HYPPIGE DIAGNOSEKODER ........................................................................................................ 77
ALARM – Brand ................................................................................................................................. 79
ALARM – Hjertestop ......................................................................................................................... 80
AKUTKALD........................................................................................................................................ 81
KLINISKE PROCEDURER................................................................................................................ 81
SMERTEBEHANDLING ................................................................................................................... 81
TELEFONNUMRE ................................................................
......................................................................................
...................................................... 82
Side 5
AKUT INSTRUKS
ABCDE- DEN 1. TIME
A – PROBLEM
Tentativ diagnose
Obstruktion
Anafylaksi
Symptomer
Lette tilfælde:
kan tale, men
respirationsbesvær med
hoste, stridor og panik
Behandling
- Fjern fremmedlegemer
- Giv ilt 15 L/min på
hudsonmaske
- Opfordre til hoste
Alvorlige tilfælde:
Cyanose, nedsat
bevidsthedsniveau,
hjertestop
- Læn patienten forover
- Giv op til 5 slag mellem
patientens skulderblade med
din håndrod eller forsøg med
abdominal kompression
(Heimlich manøvre)
-Giv adrenalin 0,5 mg i.m.
(0,01 mg/kg hos børn) eller
benyt inj. Epipen 0,3 mg i.m.
-Gentages hvert 5-15 min.,
hvis nødvendigt.
- Læg pt i Trendelenburg leje
-Ilt på maske, evt.
duoventinhalation
-Iv adgang, inf. 1-2 L NaCl iv
-Giv 2 mg Tavegyl iv.
( 0,0125-0,025mg/kg børn)
-Inj. Solumedrol 80-120 mg iv
(2 mg/kg hos børn)
Alvorlige tilfælde:
Urtikaria, hudkløe,
angioødem, flushing,
respirationsbesvær med
stridor, lavt BT og angina.
Lette tilfælde:
Urtikaria, hudkløe,
irritation og let hævelse i
mund og/eller svælg
-Tbl. Tavegyl 2 mg
- Inj. Solumedrol 40-80 mg iv
(mhp senreaktion) og indlæg
evt. til observation 6-8 timer
Side 6
AKUT INSTRUKS
Tentativ diagnose
KOL/
Astma
B – PROBLEM
Symptomer
Forlænget expir
Rhonchi
Udtrættet resp.
Ophobet CO2 (>6)
Lungeødem
Lungeemboli
Svær dyspnø, takypnø
Krepitation
Skummende ekpektorat
Skelne mellem:
sysBT > 90 Højtryks
(tænk AMI, arytmi,
klapsygdom m.m.)
sysBT < 90 Lavtryks
(mistanke om kardiogent
shock)
Pludselige brystsmerter,
resp.synkrone smerter,
dyspnø, hoste
Lav SAT
Lav CO2
Lav BT
Halsvenestase
Pneumothorax
Pludselige stikkende
smerter unilateralt,
dyspnø, takypnø
Angst, dyspnø, takypnø,
snurren/prikken i
yderekstremiteter, evt.
carpopedalspasmer
Normal SAT
-Giv ilt 15L/min. på
hudsonmaske
-D-dimer
-Inj. Fragmin 200 IE/kg s.c.
-Spiral CT
Ved svær circulatorisk
påvirkning:
-Akut EKKO, hvis muligt
-Overvej trombolyse, konf.
med BV
Rtg af thorax
Pleuradræn
St p ingen/nedsat
resp.lyde på afficerede
side, evt. rungende
perkussion
Neurotisk
hyperventilation
Behandling
-Ilt på næsekateter (max. SAT
ca. 93)
-Bricanyl/duovent inhalation
pn uden max
-Inj. Solumedrol 80 mg iv
-Tilkald anæstesi ved
udtrættet respiration/
ophobet CO2
-Subling. nitroglycerin
(obs. BTfald)
- Inj. morfin 5-10 mg iv.
- Inj. furix 40-80 mg iv
-KAD
Hvis sysBT<90 og akut respirationspåvirkning
= mistanke om
trykpneumothorax
= akut dekomprimering med
stor venflon i IC2, lateralt for
MCL, på afficerede side
-Fokuseret obj.us. mhp
organisk årsag til
hyperventilationen
(f.eks. forgiftning, sepsis,
ketoacidose)
-Berolige pt
Side 7
Jf. D4dok.nr 223670
Jf. D4dok.nr. 308069
AKUT INSTRUKS
C – PROBLEM
Kardinalsymptomerne er ens for alle tilstande, uanset shocktype.
- sysBT<90mmHg
- P<40 eller >130
- Takypnø
Tænk på akronymet A SHOCK
(Anafylaksi, Sepsis, Hæmorrhagi, Obstruktion, Cardiogent, K/N-forstyrrelse)
Tentativ diagnose
Symptomer
Behandling
- Inj. Epipen 0,3 mg i.m. eller Jf.D4dok.nr. 514339
Anafylaksi
Varm, blussende
adrenalin 0,5 mg i.m.
(0,01 mg/kg hos børn)
Anamnese om allergisk
-Gentages hvert 5-15 min.,
reaktion, f.eks.:
hvis nødvendigt.
-insektstik
-medicin (særligt
- Læg pt i Trendelenburg leje
betalactam antibiotika)
-Ilt på maske, evt.
- fødemidler (skaldyr, æg, duoventinhalation
-Iv adgang, inf. 1-2 L NaCl iv
nødder)
-Giv 2 mg Tavegyl iv.
( 0,0125-0,025mg/kg børn)
-Inj. Solumedrol 80-120 mg iv
(2 mg/kg hos børn)
Sepsis
SIRS kriterier:
Husk akronymet VAND:
(= SIRS + mistanke om -Temp <36 eller >38
Væske
infektion)
- P > 90
Antibiotika
-RF > 20
Nærmonitorering hver
Svær sepsis
-Leuco <4 eller >12
15.min
(=sepsis +
Diagnostik og dyrkning af
organdysfunktion)
Kold, klam, svedende,
-venyler
nedsat bevidstheds-ekspektorat/trachealsug
Septisk shock
niveau
-urin (inkl. stix)
(=svær sepsis + BT<90
-rtg af thorax
på trods af
- evt. lumbalpunktur
væskebehandling)
-podning fra sår
Hæmorrhagi/
Eksterne:
Hypovolæmi
-skalpblødning
kompression
-epistaxis
tamponade
-ekstremitetsblødninger
kompression og elevation
Interne:
-intrakraniel
-hæmothorax
-intraabdominal
-GIblødning
neurokirurg
pleuradræn
FAST
sonde/rektalekspl.
Væsketerapi (isoton NaCl)
Type og BAC
Blodtransfusion (jf. side 53)
Side 8
AKUT INSTRUKS
Obstruktion
(af kredsløbet, pga..)
Cardiogent shock
(svigt af ve.ventrikel)
Halsvenestase, trachea
deviation, nedsatte
hjertelyde, nedsat
luftskifte
Symptomatisk behandling
-ilt 15L/min på hudsonmaske
Tænk på:
Lungeemboli
Perikardietamponade
Pneumothorax
Pleuraansamling
AKS
Arytmi
Akut klapsygdom
Medicin
Udredning:
d-dimer
low voltage (EKG)
venflon IC2, rtg thorax
rtg af thorax
EKG
EKKO
Konf. med kardiologisk BV
Kold, klam, vigende
diureser, påvirket
bevidsthedsniveau,
cyanose
K/N forstyrrelse
Dehydrering
Mb. Addison
(høj kalium, lav natrium,
lav BS)
Side 9
-inj. 1 L isotonisk NaCl
langsomt
Ved mistanke om Mb.
Addison
-inj. solucortef 100 mg iv
AKUT INSTRUKS
Tentativ diagnose
Meningitis
D – PROBLEM
Symptomer
Feber, CNSsymptomer som
NRS, påvirket sensorium,
hovedpine, opkastning,
neurologiske udfald (evt
kramper)
Udslæt (meningokokker)
Subarachnoidal
blødning (SAH)
Kramper
(herunder status
epilepticus)
Pludselig opstået
hovedpine af voldsom
karakter.
Lysskyhed, kvalme, opkast,
vekslende
bevidsthedsniveau
Foretag LP indenfor 30 min.
efter mistanke
Akut CT af cerebrum ved
påvisning af blødning:
-Fax billeder til RH
neurokirurgisk afd.
-Tranexamsyre 1g iv.
Symptomatisk beh.:
-inj. morfin 5-10 mg iv
-inj. primperan 10 mg iv
-inj. stesolid 10 mg iv (hvis
kramper)
- mannitol 1g/kg iv (ved tegn
på stigende ICP og efter konf.
med neurokir.)
-Giv stesolid 10 mg iv/rektalt
(børn < 10 kg 5 mg)
-Gentages ved manglende
effekt efter 5 min.
(max. dosis 40 mg)
Bevidstløshed, sitren,
tonisk og/eller klonisk
kramper med/uden
sekretafgang.
Normal pupilreaktion =
mistanke om funktionelle
kramper
Delir (organisk
psykosomatisk
syndrom)
Behandling
På mistanke om meningit
opstartes antibiotika, hhv.
1.Ampicillin 2 g x 6
(ved penicillinallergi anvendes
meronem 2 g x 3)
2. Ceftriaxon 4 g x 1
3. Dexamethason 10 g x 4
Kriterier for delir:
-Forstyrret bevidsthed
(ukoncentreret)
-Ændret kognition
(hukommelsessvigt
Perceptionsforstyrrelser)
-Udvikles over få timer til
dage
-Tilstedeværelse af
somatisk sygdom
Hvis kramper ikke kan brydes
med 40 mg stesolid =
phenytoinloades (tilkald
anæstesi)
Korriger den udløsende
somatiske årsag, som oftest
er:
-banal infektion
-elektrolytforstyrrelse
-medikamenter (specielt
antikolinergika)
Sørg for optimal pleje, ro
omkring pt (skærme) og
tryghed.
Side 10
AKUT INSTRUKS
D-PROBLEM OBS. CAUSA (BEVIDSTHEDSPÅVIRKNING)
ABCDE gennemgang.
Anamnesen er vigtig:
- Medicin, alkohol og stofmisbrug
- Kendt metabolisk- eller neurologisk sygdom
- Nylige traumer
- Hovedpine
- Feber
Spørg ledsagere, pårørende og ambulancereddere omkring omstændighederne
ved bevidsthedssvækkelsen.
Respiratoriske årsager
Hypoksæmi (obstruktion)
Hyperkapni (respirationsinsuff./
depression)
Kulilteforgiftning/cyanid
Circulatoriske årsager
Hypotension eller følger deraf
Svær hypertension
Primært cerebrale årsager
Apopleksia cerebri
Hæmatom
Tumorer
Infektion (meningit, encephalit)
Epilepsi eller isolerede kramper
Metabolske årsager
Hypoglykæmi
Diabetes ketoacidose
Thyroidealidelser
Leversvigt
Nyresvigt
Elektrolytforstyrrelser
Forgiftninger*
Alkohol
Benzodiazipiner og opioder
Antidepressiva
Paracetamol og salicylater
*Se afsnit veneficium
Rusmidler (amfetamin, kokain, LSD)
Traume
Psykisk
Infektiøse årsager
Commotio cerebri
Hjerneødem
Traumatiske blødninger
Funktionel tilstand
Pseudoanfald (epilepsi)
Svær depression
Sepsis (især urosepsis)
Malaria
Side 11
Jf. D4doknr. 223096,
AKUT INSTRUKS
VENEFICIUM
Symptomerne strækker sig fra ingen påvirkning, over agitation til bevidstløshed.
Sikre ABC, symptombehandle og skaf oplysninger om forgiftningens art, omfang og
anamnese.
Forgiftningsårsager kan være:
- accidentel
- intenderet
- i suicidaløjemed
Forgiftningstyper:
- lægemiddel
- rusmidler
- organiske opløsningsmidler
- tungemetaller
- luftarter
GIFTLINIEN, TLF.: 3531 5555
Farmaka
Opioder
(morfin,
metadon,
heroin)
Benzodiazipiner
Paracetamol
Symptomer
Diagnose mistænkes ved:
-sløvhed/bevidstløshed
-miosis (små pupiller)
-resp.depression
-kvalme/opkast
- respons på naloxon
-varierende grader af
somnolens
-ataksi
-muskulær hypotoni
-resp.depression
-BTfald
-anamnese
- 10g <
- kvalme
- abdominalsmerter, især
lokaliseret til under hø.
ribbenskurvatur
Mål s-paracetamol for at
bekræfte diagnosen
Monitorer :
-ALAT (>1000 leverskade)
-PP/INR (6 t interval)
Side 12
Behandling
Sikre vital funktioner
Antidot:
0,4 mg/ml naloxon iv
(hos kendte misbrugere
0,4 im og 0,4 iv)
Ved manglende effekt
gentag hvert minut indtil
opvågning (max 2 mg)
Sikre vital funktioner
Antidot:
0,2 mg flumazenil iv (kun
ved REN
benzoveneficium)
Behandlingsmålet er at
reducere eller eliminere
den levertoksiske effekt.
Ved indtagelse < 4 t
-ventrikeltømning med
installation af kul (½g/kg)
-aktivt kul
Antidot
-Bolus dosis NAC på 140
mg/kg over 15 min.
-50 mg/kg de næste 4 t
-100 mg/kg de næste 16t,
som gentages (i alt 36 t)
AKUT INSTRUKS
Salicylater
(ASA)
-anamnese
-hyperventilation
-øresusen
- feber, hedeture
-svimmelhed, hovedpine
-kvalme, opkastning,
diarré
-metabolisk acidose uden
kendt ætiologi
-blødning
Indtagelse 10 g < eller
mere 300 mg/kg
(hos børn 1,5g <, som
vejer under 10 kg)
Antidepressiva
(SSRI, TCA)
Bekræft diagnosen ved Psalicylat
Kardielle symptomer
-overledningsforstyrrelse
(forlænget QT)
-arytmi (AFLI, VT)
GI-symptomer:
-kvalme, opkastning
-abdominalia
Rusmidler (amfetamin,
kokain, ecstacy, LSD,
fælgrens = fantasy)
Neurologiske sympt.:
-ekstrapyrimidale
virkninger (bevægforstyrrelser)
-antikolinerg effekt
(øget adrenerg virkning)
Ændret mental status
(excitation, konfusion,
agitation)
Takykardi
Hyperthermi
Kramper
Side 13
Sikre vital funktion
Indtagelse <1 t
-ventrikeltømning
-aktivt kul
S-salicylat
1,0-2,4 = iv rehydrering
2,4-4,4 = alkalisering*
4,4-5,0 = hæmodialyse
* Konf. med anæstessi
mhp. alkalisering med
natrium-bikarbonat af
-plasma, hvor der
tilstræbes en pH < 7,6
-diurese, hvor der
tilstræbes en u-pH 7,5-8
Sikre vitalfunktioner
Ventrikeltømning
Aktivt kul (½g/kg)
EKG (overledningsforstyrrelser og arytmier)
Alkalisering af blod med
natriumbikarbonat
Ingen specifik antidot,
vigtigst er sedation og
afkøling!
-Ved svær agitation og
kramper giv stesolid
10mg iv.
-Ved arytmier giv magnesiumsulfat 20 mmol/
100 ml inf. over 20 min.
-Ved hyperthermi afkøles
eksternt med isposer og
intern med kolde væsker
AKUT INSTRUKS
Tentativ diagnose
Elektricitetsulykke
E – PROBLEM
Symptomer
Lavspænding (220V):
-smerter/snurren i den stødte
legemsdel
- generel utilpashed
- ubehag i brystet.
Højspænding (inkl.
lynnedslag):
-ovenstående sympt. plus
- svære forbrændinger
-shock
-arytmier
-hjertestop.
Forbrænding/ætsning
Bedøm brandsårsdybde:
1.grads (epidermal)
= rødme af huden
2.grads (dermal)
=blærer, bevaret
Kapillærrespons
3.grads (subdermal)
=læderagtig, stiv og
Hvidlig + nedsat og/eller
mangelende sensibilitet
Behandling
EKG
-hvis ia, udskrivelse
-ved primære
forandringer 24 t
observation i telemetri
EKG
-alle pt 24 t
observation i telemetri
Obs. udvikling af
compartmentsyndrom
hvor strømmen er
gennemløbet
Bedøm procentandel
(9% regel)
-Skyl med tempereret
vand, indtil smerten er
forsvundet.
-Bullae afklippes.
-Ved større forbrændinger rehydreres med
iv væske
-Forbrændinger på
hænder kan efter
køling behandles med
sølvsulfadiazin creme
Overflytning til RH:
-Inhalationsskade
-Elektrisk forbrænding
-Ikke-lokal ætsning
- Dermal + subdermal
15% voksne <
10% børn/ældre <
-Subdermal > 5% på
ansigt, hænder, fødder, genitalier
Ved overflytning ELLER
tvivl kontaktes
plastickirurgisk
Vagthavende RH
Side 14
AKUT INSTRUKS
Hedeslag
Utilpashed
Hovedpine
Svimmelhed
Træthed
Iværksæt behandling
mhp afkøling af pt:
-Løsn tætsiddende tøj
-Afkøl langs de store
arterier, hhv. hals,
axiller, lyske, håndled
- langsom rehydrering
per os, men ved
manglende bedring,
iv rehydrering
Kan udvikle sig til
-Konfusion
-Bevidstløshed
-Evt. kramper
Hypotermi
(<36 oC)
Initielt svedende og varm hud,
men bliver varm, tør og rød
(modsat shockeret pt).
Takykardi og voldsom
temp.stigning (40-41oC)
Kold
Træt
Opgivende
Bevidsthedspåvirket
Let/mild: 32-35 oC
Moderat: 28-32 oC
Svær/alvorlig: <28 oC
Iværksæt behandling:
-Afklæd pt
- Iv adgange og inj.
varm NaCl
-Varme tæpper, evt
’Bear Hugger’
-KAD med
temp.målere
-EKG (arytmi)
-koagulationsfaktorer
Ved svær hypotermi
kontaktes anæstesien
Side 15
AKUT INSTRUKS
RØGFORGIFTNING
Skyldes 4 komponenter:
1. Asfyksi, pga. forbrug af ilt under brand
2. Direkte varmeskade på luftvejene
3. Inhalation af toksiske gasarter (CO, HCN, NO)
4. Inhalation af toksiske partikler (sod, tjære)
HCN udvikles ved forbrænding af nylon, polyacryl, gummi og bomuld m.m.
HCN forekommer hyppigt ved samtidig CO-forgiftning
Gas
Symptomer
Behandling
Ilt på maske med reservoir
CO
A-lufteveje:
COHgb
(kulilte)
Se efter sod eller
Agas (syrebasestatus,
forbrænding i næse/
metabolisk acidose, pga.
mund/svælg
laktatacidose)
EKG (iskæmi og arytmi)
B-vejrtrækning:
Åndenød, lungeødem
Indikationer for hyperbar
O2behandling:
C-cirkulatorisk:
Brystsmerter
CO-Hgb > 25%
Bevidsthedstab
D-cerebralt:
Graviditet
Hovedpine
Neurologiske udfald
Kvalme
Cardiel arytmi/depression
Svimmelhed
Fundet bevidstløs i røgfyldt
Bevidsthedstab
lokale
HCN (cyanid)
B-vejrtrækning:
Ilt på maske med reservoir
Hyperventilation
Agas
EKG
C- circulatorisk:
Angina
Ved klinisk mistanke om
Arytmi
cyanid-forgiftning og hvis pt
Hypotension
ikke bedres trods sufficient
O2behandling, gives hurtigst
D-cerebralt:
muligt antidot behandling =
Hovedpine
cyanokit (hydroxy-cobalamin)
Svimmelhed
Konfusion
NB! Risiko for udvikling af
Agitation
tardivt lungeødem inden for
24 timer.
Derfor observation af voksen
enten i hjemmet eller under
indlæggelse første døgn.
Side 16
AKUT INSTRUKS
HYPPIGE AKUTTE KARDIOVASKULÆRE TILSTANDE
Brystsmerter
ABCDE gennemgås med særlig fokus på AKS og truende hjertestop.
Som udgangspunkt behandles pt efter AKSinstruks indetil dette evt. kan
afkræftes.
Differentialdiagnoser, som skal overvejes:
- Lungeemboli
- Aortaaneurisme
- Akut pericarditis
- Pleuritis
- Pneumonthorax
- Øvre GI lidelse
- Intercostale myoser
- Stress eller andre psykiske tilstande
Jf. D4doknr.
222297
Akut koronart syndrom (AKS)
Jf. D4doknr.
201319
200911
Story
Oftest akut indsættende trykkende smerter i brystet, enten udløst af
anstrengelse eller opstået spontant i hvile. Mulig udstråling til ve. arm, hals eller
kæbe. Ledsagende symptomer kan være dyspnø, kvalme/opkast, svimmelhed,
lipotymi. Denne kliniske præsentation kan være atypisk hos kvinder og pt med
diabetes.
Objektivt
Almentilstand
RF, SAT, BT, P, temp.
St.c. og st.p.
Analyser
Altid EKG ved ankomst.
Indlæggelsesblodprøver, inkl. coronarmarkører (TnT)
D-dimer ved mistanke om lungeemboli, evt. EKKO.
Plan
Der forsøges med nitroglycerin, 2 pust sublingualt, vær opmærksom på BT.
Ved smerter gives morfin iv 5-10 mg iv til smertefrihed og
trombocythæmmende tbl. 300 mg Magnyl
Ved STEMI konfereres med kardiologisk BV på RH, 3545 1699/1697
EKG faxes til 3545 2875
Ved non-STEMI/UAP visiteres til kardiologisk afdeling i Holbæk – herfra subakut
til regionsfunktionen i Roskilde.
Side 17
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
328227
Defineres som puls < 50/min, uanset årsag. Ses som vedvarende fænomen, eller som Jf. D4doknr.
enkeltstående pauser - oftest er de > 2-3 sek. før de er symptomgivende, men der er 308079
Jf. D4doknr.
stor variation.
308135
Arytmi
Bradykardi
Hyppigste typer:
o Sinusbradykardi
Ses som fysiologisk fænomen hos unge og veltrænede, ved vagusreaktion
og ved betablokker-behandling.
o
Sino-atrial (SA) blok
Bradykardi/pauser uden P-takker og QRS-kompleks. Findes (ligesom AVblok) i tre grader, men kun 3. grad har umiddelbar klinisk relevans. Ses
hyppigt som led i syg sinus syndrom (SSS). Er her ledsaget af paroxystisk
AFLI, hvor der ses pauser i omslag mellem SR og AFLI. Hyppig årsag til
pacemaker-implantation hos ældre.
o
Atrio-ventrikulær (AV)-blok
bradykardi/pauser med P-takker, men med forsinkede eller manglende
efterfølgende QRS-kompleks.
Der er tre typer:
= 1. grads AV-blok: blot forlænget PQ-interval (>220 ms). Ses ofte ved
betablokker behandling og hos ældre. Kræver normalt ikke behandling.
= 2. grads AV-blok: udfald af QRS, enten med gradvist forlænget PQ
(Mobitz I, godartet) eller pludseligt bortfald af QRS kompleks (Mobitz II,
mere bekymrende).
= 3. grads AV-blok: ophørt overledning, P og QRS uden sammenhæng,
ofte bred QRS som udtryk for erstatningsrytme. Kræver handling!
Story
Svimmelhed, besvimelse, dyspnø, hjertesvigt, angina. I nogle tilfælde ingen symptomer!
Ved tilfældige fund på telemetri, er det vigtigt 1. at sikre sig at pt. har det godt og 2. at
sikre dokumentation i form af EKG eller udprint fra telemetri!
Objektivt
Afhængigt af situationen.
Analyser
EKG og udprint fra telemetri!
Plan
Sinusbradykardi
Oftest normalt og kræver ikke behandling, med mindre den er et led i en vaso-vagal
reaktion, i så fald oftest sammen med lavt BT, evt. kvalme og opkast. Der kan gives inj.
Atropin 0,5-1 mg, som kan gentages flere gange (max 3mg). Ved udtalt sinusbradykardi
under betablokkerbehandling, overvej dosisreduktion.
Side 18
AKUT INSTRUKS
SA/AV-blok med pauser uden symptomer (spørg pt.!)
Behold pt. i telemetri. Orienter BV. Pausèr blokerende medicin. Gem dokumentation.
Konfereres evt. med kardiolog i dagtid.
SA/AV-blok med pauser/bradykardi med (nær)lipotymi:
1. velfungerende telemetri og venflon
2. Pausèr evt. blokerende medicin (betablok, digoxin, verapamil, cordarone)
3. Atropin 0,5-1 mg kan forsøges, (virker bedst ved smal QRS)
4. Zoll-pacer påsættes pt. – se herunder
5. Isoprenalin-infusion kan forsøges.
6. Konfereres oftest akut med kardiolog i Holbæk eller Roskilde, mhp.
overflytning til pacemaker-behandling (temporær/permanent).
Ekstern pace/Zoll pace:
1)
2)
3)
4)
5)
Sæt elektroder på patienten
Indstil maskinen på ”pace”
Indstil frekvens (begyndt med 60)
Indstil strømstyrken i mA indtil impulsen generer komplekser
NB! Hos vågne patienter kan pace være ubehageligt/smertefuldt, og der da
gives i refrakte doser: inj. morfin 2,5 mg iv og/eller inj. stesolid 5mg iv.
Indikationer: 3. Grads AV-blok, syg sinusknudesyndrom (SSS)/takybradysyndrom
Side 19
AKUT INSTRUKS
Tachykardi
Defineres som en puls > 100/min, uanset årsag.
Inddeles i :
o Supraventrikulær takykardi (SVT)
Takykardi med smalle QRS-komplekser, hvor impulsen kommer fra
sinusknude, atrier eller AV-knude
o
Ventrikulær takykardi (VT)
Takykardi med brede QRS-komplekser, (> 120 ms), hvor impulsen dannes i
ventriklerne.
SVT kan ligne VT, hvis patienten har forudbestående grenblok, frekvens-betinget
grenblok (aberration) eller WPW-syndrom (i særlige tilfælde).
Grundreglen er at takykardi med brede komplekser er VT, indtil det modsatte er bevist!
Forudbestående hjertesygdom, især iskæmi og svigt, øger risikoen for at breddeøget
takykardi er VT.
Ved både VT og SVT er det uhyre vigtigt at forsøge at stille den korrekte diagnose, pga.
stillingtagen evt. ablation/ICD. Tag altid flere EKG`er og print og gem telemetriudskrifter!!
SVT inddeles i:
o Sinustakykardi
Dette er ikke en arytmi, men blot en adaption til kroppens behov, f.eks.
smerte, anstrengelse eller infektion, og skal aldrig ”behandles”!
NB! Puls > 120/min i hvile, er oftest en arytmi!
o Atrial takykardi
Impuls-dannelse i atrierne (re-entry mekanisme), typisk ikke voldsomt hurtig.
Bevarede P-takker, evt. kort PQ eller inverteret P i II, III og VF. Godartet.
Regelmæssig.
o WPW-syndrom
Ekstra ledningsbundt mellem atrier og ventrikler, medførende
a. mulig delta-tak i EKG
b. tendens til SVT (impuls cirkel gennem AV-knude og det ekstra bundt).
Takykardien kan være med brede komplekser. Ved samtidig AFLI risiko for
katastrofal hurtig puls, ved overledning gennem det ekstra bundt.
o AV nodal re-entry takykardi (AVNRT)
Re-entry impulsdannelse i AV-knuden, pga. ekstra ledningsbundt i knuden.
Ofte hurtig puls (200/min). Evt. retrograd P, lige efter QRS. Godartet.
Regelmæssig.
o
Atrieflimren/flagren; se særskilt afsnit.
Atrial takykardi, WPW og AVNRT er ”medfødte” arytmier, og opstår derfor typisk hos
yngre patienter. AFLI/AFLA er langt det hyppigste relateret til ”slid”, pga. hypertension
og lignende, og ses derfor langt overvejende hos midaldrende/ældre.
Side 20
AKUT INSTRUKS
Behandling af SVT (konfereres ofte med medicinsk BV):
1. Ved påvirket pt. (lavt BT, shock-symptomer, lav sat-O2, sløret sensorium):
overvej akut DC-konvertering i GA. Husk synkroniseret DC-stød!
2.
Forsøg evt. først Valsalvas manøvre og/eller sinus carotis massage.
3.
Forsøg evt. inj. Adenosin 6-12-18 mg, gives hurtigt iv., husk at informere pt. om
lidt ubehagelige, men kortvarige, bivirkninger (så som svimmelhed, utilpashed,
kvalme)
CAVE; astma og overledningsforstyrrelser!
4.
Ved manglende effekt heraf, overvej Cordarone og DC-konvertering (bagvagtsbeslutning).
VT inddeles i:
o Monomorf VT
Ens komplekser
o Polymorf VT
Varierende komplekser
o Sustained VT
Varighed > 30 sek.
o Non-sustained VT
Varighed < 30 sek.
Ses ofte hos:
1. patienter med iskæmisk hjertesygdom, og ofte tidligere/nyt AMI.
2. sekundært til hypoksi (i så fald dog oftest bradykardi/asystoli) og
elektrolytforstyrrelser (især kalium og magnesium)
3. som bivirkning til medicin, især antiarrytmika og antipsykotika.
4. som primær (og oftest arvelig) VT, i form af f.eks. lang QT-syndrom.
Pludselig VT, uden påviselig årsag, skal altid give mistanke om iskæmi!
Behandling af VT (konfereres altid med medicinsk BV):
1. Ved påvirket pt. (lavt BT, shock-symptomer, lav sat-O2, sløret sensorium):
overvej akut DC-konvertering i GA. Husk synkroniseret DC-stød!
2. Upåvirket pt., giv inf. Cordarone 300 mg bolus over 20 min. Herefter 900 mg
over 24 timer.
CAVE; langt QT-interval!
3. Ved langt QT-interval og evt. Torsade de Point VT , ikke Cordarone! Seponer
evt. QT-forlængende medikamina og påbegynd evt. iv. Seloken.
4. Ved manglende effekt, evt. Magnesium 8 mmol iv. over 5 min. eller Lidokain.
5. Yderligere behandling: se cardio.dk
Side 21
AKUT INSTRUKS
Atrieflimmer/atrieflagren
Atrieflimren defineres som værende en hurtig (2-300)/min) uregelmæssig
atrieaktivitet, med variererende AVoverledning førende til (oftest) hurtig og
uregelmæssig puls.
Atrieflagren er en hurtig makro re-entry atrieaktivitet førende til (oftest) hurtig,
men mere regelmæssig puls.
Problemet i begge tilfælde er
1. hurtig og varierende puls med symptomer
2. manglende atriekontraktion med risiko for trombedannelse
Story
Symptomer i form af palpitationer, dyspnø, svimmelhed og (nær)synkope.
Symptomerne er meget varierende, og af og til ingen overhovedet.
Symptomerne kan klassificeres vha. EHRA-klassifikation (jf. cardio.dk).
Der skelnes mellem tre situationer, husk de 3 p’er:
o Akut opstået AFLI/AFLA enten ifb med anden sygdom, f.eks.
infektion, AMI, traume, anæmi m.m. eller blot akut opstået med
symptomer indenfor < 48 timer, oftest selvlimiterende.
o Paroksystisk ALFI/AFLA, som enten varer > 7 døgn eller kræver
konvertering for at genetablere sinusrytme
o Permanent AFLI/AFLA, dvs. længerevarende symptomer > 1 år, hvor
enten der er indikation for rytmekontrollerende behandling
og/eller at patienten har accepteret at der ikke findes grundlag for
(yderligere) forsøg på konvertering til sinusrytme.
NB! Alle typer kan være førstegangstilfælde når diagnosen stilles.
Objektivt
Almen tilstand, RF, SAT, BT, P, temp.
St.c. ofte pulsdeficit, st.p. mulig stase,
Analyser
EKG afgør diagnosen, TSH, standard blodprøver
Plan
Dette afhænger af om pt er ustabil eller stabil:
o Ustabil pt ± udløsende faktor med hurtig puls
Dvs. cirkulatorisk påvirket med hurtig puls, lavt BT, lungestase, evt.
sløret sensorium, iskæmi på EKG m.m.
Overvej hurtig konvertering med iv. cordarone (150 mg blandet op i
100 ml 5% glucose givet over 20 minutter, CAVE forlænget
QTinterval)
Der gives antitrombotisk behandling forinden i form af fragmin (200
IE/kg x 1 sc), især ved mistanke om arytmi er bestået > 48 t
Side 22
AKUT INSTRUKS
o
o
Stabil pt med hurtig puls
o Med udløsende faktor
Sanér udløsende faktor
Frekvensregulering kan overvejes, her bruges enten tbl/inj.
digoxin (500µg + 250µg + 250µg med 6 timers mellemrum),
HVIS creatinin er normal ellers tbl. selozok (50 mg x 1). Ved
AFLA foretrækkes sidstnævnte.
o
Usikker om det er AFLA eller anden SVT
Adenosin kan overvejes (hhv. 6, 12, 18 mg hurtigt iv), dog
kontraindiceret ved WPW. Konferer altid først med
medicinsk FV/BV.
Der gives antitrombotisk behandling forinden i form af
fragmin (200 IE/kg x 1 sc), især ved mistanke om AFLA
bestået > 48 t.
o
< 48 timer
Overvej subakut DC-konvertering.
Det er hensigtsmæssigt forinden at have forsøgt med enten
tbl cordarone (150 mg) eller tbl. selozok (50 mg). Disse
konverterer ikke direkte, men reducerer frekvensen, som
sekundært kan konvertere. Forsøg evt. med tbl.behandling
og afvent effekt til næste morgen, men hold pt fastende, så
DCkonvertering kan gennemføres, hvis tbl.behandling ikke
lykkedes.
o
> 48 timer
Frekvensreguleres enten med tbl. selozok (50 mg - CAVE
astma, bradykardi eller hjertesvigt), eller tbl. digoxin (500µg
+ 250µg + 250µg med 6 timers mellemrum, såfremt
creatinin er normal).
Overvej antitrombotisk behandling med fragmin (200 IE/kg
x 1 sc) under opstart af marevan
Stabil pt med passende frekvens (puls)
o > 48 timer
Frekvensregulerende er ikke nødvendigvis påkrævet, men
EKKO
foretages.
Stillingtagen
til
opstart
i
marevanbehandling.
Ved alle tilstande, fraset AFLI/AFLA opstået < 48 t, tilrådes en EKKO forinden.
Side 23
AKUT INSTRUKS
Hypertensiv krise
Tilstand med svært forhøjet blodtryk, oftest > 200/120 mmHg, ses ofte som
forværring af eksisterende hypertension.
Story
Hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser.
Objektivt
Skelne mellem den upåvirkede og påvirkede pt. Sidstnævnte kan præsentere sig
med lungeødem og/eller encephalopati (hovedpine, konfusion, neurologiske
symptomer, evt. kramper).
Plan
Selvom indlæggelse sysBT > 200 mmHg, skal man være afventende. Kontroller
BT hver halve time.
Grundprincippet er at al BTsænkning skal ske langsomt, såfremt den kliniske
tilstand på nogen måde tillader det! Dette skyldes autoregulation i såvel
hjertets, som hjernens kar, da der er stor risiko for iskæmi (AMI, apopleksi) ved
for hurtig BTsænkning.
Ved svær og symptomatisk hypertension, hvor pt er vågen og orienteret kan
man give tbl. Labetolol (200 mg x 3 dgl).
Ved mistanke om hypertensiv encephalopati er der indikation for akut tiltag
med
- inj. Furix 40 mg iv
- inj. Trandate 20-30 mg langsom iv (kan gentages efter 10 min.)
- nitroglycerin infusion (50 mg nitro i 500 ml glucose; begynd 1 ml/t,
dosisøgning efter 15 min.)
Side 24
AKUT INSTRUKS
-
Pericardit
Defineres som en inflammatorisk tilstand ved brystsmerter, perikardial
gnidningslyd og EKGforandringer. Kan inddeles i eksudativ, fibrinøs og tør.
Årsagen er oftest af viral karakter.
Story
Moderat til stærke smerter er et hovedsymptom, som accentueres ved dyb
inspiration og placering i rygleje og som lindres i siddende stilling ved
foroverbøjning. Dyspnø, træthed og svimmelhed kan være symptomer på
perikardieansamling.
Tilstanden er ofte febril, men behøves ikke at være, og tit forudgået af en
luftvejsinfektion.
Objektivt
Stp perikardial gnidningslyd er et patognomisk fund, som evt. høres nedadtil
ved ve. sternalrand. Lyden forstærkes under inspiratinen og persisterer, når pt
holder vejret modsat pleural gnidningslyd.
Analyser
EKG (kan vise hængekøjelign. konfiguration, ST-elevation med evt.
PQdepression, men ikke nødvendigvis), CRP, leucocyttal, TnT, rtg af thorax, evt.
EKKO
Plan
Bør observeres i telemetri (få dage), pga. risiko for arytmier. Behandlingen er
ellers symptomatisk, dvs. analgetika, f.eks. NSAID. Behandlingen bør fortsætte i
mindst én uge efter at symptomerne er svundet.
Side 25
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
308121
Lipotymi/synkope
Årsager til ’besvimelse’:
- Kardiel synkope (takyarytmi, bradykardi/blok, klaplidelse)
- Refleksmedieret synkope (vasovagal, sinus caroticus hyperexitabile)
- Neurogen synkope (epilepsi)
- Ortostatisme
- Hypoglykæmi
- Funktionel
Story
Anamnese er særdeles vigtig. Var besvimelsen varslet (neurogent) eller
pludselig (arytmi)? Anstregelsesudløst (kardielt) eller langsom opvågning
(epilepsi)? Stillingsændring og lejringsbetinget (ortostatisme)?
Objektivt
Almen tilstand (postiktal?), RF, SAT, BT og P, temp.
Neurologisk us.
Analyser
EKG, BS, laktat
Plan
Med mistanke om cardiel genese, indlægges til telemetri. Ved mistanke om
klaplidelse, ordiner EKKO.
RED FLAGS:
pludselig besvimelse, anstrengelsesudløst, tilfælde i familien, abnormt
EKG/telemetri. Konferer med medicinsk FV/BV.
VISITATION TIL OBSERVATION I TELEMETRI
Afhængig af behovet for monitorering visiteres patienterne til:
ABC-påvirket eller efter individuel vurdering – intensiv
Blandingsforgiftninger eller kardiotoksisk – kardiologisk
Arytimer - kardiologisk
Paracetamol forgiftning – IMA
Forgitning med enkelt stof (ikke kardiotoktsisk, ikke respirationstruet) – IMA
Side 26
Jv. D4doknr.
232659
AKUT INSTRUKS
Side 27
AKUT INSTRUKS
HYPPIGE INTERN MEDICINSKE TILSTANDE
Jf. D4doknr.
202146
Alkoholabstinenser
- Grad 1, simpel abstinens
Indre uro, søvnløsnhed, sved, tremor, takykardi
- Grad 2, truende delir
Grad 1 + hallucinatoriske oplevelser (oftest visuelle)
- Grad 3, delirium tremens
Grad 2 + desorientering og bevidsthedsplumring, motorisk urolig,
ev.t. kramper.
Grad 2 og 3 betragtes som psykotiske tilstande og giver mulighed for
behandling under tvang.
Objektivt
Somatisk og neurologisk us (obs. Wernickes encephalopati, hhv. konfusion,
øjenmuskelparese, nystagmus, tremor, ataksi).
BOS-score (RF, SAT, BT, P) og abstinensscore
Analyser
Se-ethanol, elektrolytter, EKG, abstinensscoreskema
Plan
Initiel behandling
- Tbl. Klopoxid 100 mg p.o.
- Tiamin 4 ml (400 mg) iv
- B-combin 2 ml im/iv
- Rehydrering og elektrolytkorrigering
Herefter gives klopoxid pn efter abstinensscoreskema. Hvis pt ikke kan indtage
klopoxid per oralt kan der i stedet gives stesolid 10 mg iv/supp.
Pt skal falde til ro inden for få timer, og ved truende eller manifest delir skal der
behandles til pt sover.
Forebyggende behandling med vitaminer: tbl. tiamin 300 mg x 1 dgl og tbl. bcombin forte x 3 dgl.
Side 28
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
242165
Hepatisk encephalopati
Bevidsthedsændring forårsaget af nedsat leverfunktion.
Udløsende årsager:
- GI blødning
- Infektioner
- Proteinfattige måltider
- Elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi (diuretika)
- Alkoholoverforbrug
- Hepatisk elimineret farmaka (morfin, benzo)
Objektivt
Cirrosestigmata, icterus
Encephalopati
- Grad 1, eufori, irritabiltet, nedsat interesse for omgivelserne.
- Grad 2, bevidsthedssløret, konfus, taler langsomt, påfaldende opførsel,
ofte asterixid (’flapping’).
- Grad 3, næsten ukontaktbar, sover det meste af tiden, vækkes med rusk
og høje tilråb, asterixis, hyperefleksi
- Grad 4, ingen eller nogen reaktion og grimmasere ved smertestimuli,
arefleksi, positiv Babinski.
Analyser
Abnorm leverbiokemi, hhv. forhøjet ALAT, GGT, BASP og lav albumin og
koagulationsfaktorer.
Plan
Behandling af grad 1 og 2
- Tbl. Tiamin 300 mg/dgl, tbl. Bcombin x 3/dgl
- Laktulose 15-45 ml x 3/dgl indtil 3-4 afføring/dgl
- Ved PP <0,3 gives konakion 10 mg eller 1 FFP i 2 dage
- 2 L glucose 5%/dgl (ved IDDM tilsættes 16 IE novorapid)
- BOS score x 2/dgl + BS x 3/dgl
- Proteinholdige måltider
Behandling af grad 3 og 4
- Tiamin 4 ml iv, tbl. Bcombin 2 ml
- Laktulose 100 ml rektalt x 2/dgl (ved ingen daglig afføring)
- Ved PP <0,3 gives konakion 10 mg eller 1 FFP i 2 dage
- 2 L glucose 10%/dgl (ved IDDM tilsættes 30 IE novorapid)
- BOS score x 3/dgl + BS x 5/dgl
- CRP > 20 opstartes antibiotika med cerfuroxin 750 mg x 3iv
- Kun NaCl ved Na < 110
- Evt. Serenase 2-4 mg iv pn
Side 29
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
260474
Apopleksi/TCI
Story
Pludseligt opståede neurologiske udfaldssymptomer med lammelse (ofte 256691
halvsidige, flydende eller ikke-flydende afasi, synsforstyrrelser. Hvis
symptomerne remitterer < 24 t = transitorisk cerebral iskæmi (TCI)/transitorisk
iskæmisk attack (TIA).
Screening i forhold til akut trombolyse:
TROMBOLYSE KRITERIER
1 Kan pt være på trombolysecentret senest 3,5 t efter
symptomdebut?
(ved opvågning med symptomer regnes tid fra pt, sidst
var vågen uden symptomer)
2 Er pts alder over 18?
3 Er pt ved bevidsthed (GCS > 8)?
4 Har pt haft krampetilfælde ifb. med nuværende
tilfælde?
5 Er blodsukkeret >2,5?
6 Har pt haft apopleksi indenfor de sidste 3 måneder?
7 Har pt gennemgået større operation inden for de
sidste 3 måneder?
8 Har pt kendt mavesår eller kendt blødningsrisiko?
9 Er pt aktuelt i velreguleret blodfortyndende
behandling (marevan eller marcoumar)?
10 Var pt selvhjulpen før aktuelle tilfælde?
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej Ja
Ja
Nej
Nej Ja
Nej Ja
Nej Ja
Nej Ja
Ja
Nej
Hvis alle svar er placeret i venstre kolonne, kontaktes trombolysevagten i
Roskilde på tlf. 51 20 00 43.
Hvis ét af svarene er placeret i højre kolonne, indlægges pt på apopleksiafsnittet i
huset.
Objektivt
Neurologisk us + almen objektiv us.
Analyser
EKG, apopleksiblodprøver
Plan
Der opstartes antitrombotisk behandling med 300 mg magnyl, rekvireres en
subakut CT af cerebrum (oftest på vej til afdelingen) og SIPscores (’Stroke In
Progression’). Herefter viderevisiteres til neurologisk afdeling mhp genoptræning.
Side 30
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
225641
Hovedpine
Årsager til hovedpine:
- Apopleksi og/eller SAH
- Traume (commotio, intrakraniel hæmatom)
- Hypertension
- Meningit og/eller encephalit
- Migræne
- Hortons hovedpine
- Spændingshovedpine
- Akut glaukom
Story
Udspørgelse til forudgået traume, febrilia, snigende eller pludselig debut, nyt
medicin, neurologiske udfald
Objektivt
GCS og neurologisk us, inkl. inspektion og lysning af pupiller.
NRS, udslæt
Analyser
BT, temp.
Plan
Dæmp lys inde på stuen og elever hovedgærde.
Diagnostik:
Stillingtagen til CTC, antibiotika, lumbalpunktur.
Behandle med evt. ’london-kur’ 20 mg primperan supp og efter 20 minutter tbl 1
g pinex sammen med tbl. Diazepam 5 mg/Oxazepam 15 mg.
Side 31
AKUT INSTRUKS
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i exacerbation
Jf. D4doknr.
217180
Story
Oftest infektiøst betinget. Symptomerne er tiltagende dyspnø hoste, øget 284119
ekspektoration med farveændring, feber.
Objektivt
Sidder foroverbøjet. Stp. forlænget ekspir, mulig krepitation. Tegn på udtrættet
respiration. RF, SAT, BT, P og temp.
Analyser
Agas, EKG, rtg af thorax, ekspektorat til D+R, infektionsparametre, evt. venyler
Plan
- Iltbehandling 0,5-3 L på maske (agas inden), CAVE pCO2 retention
- Duoventinhalation 4 ml på system 22, op til x 3 den første time,
herefter 6 pn
- Solumedrol 80 mg iv engangsbolus
- Fra næste morgen opsrat prednisolonkur 37,5/dgl i 10 dage
- Ved øget purulent ekspekorat, febrilia og forhøjede
infektionsparametre overvejes antibiotika.
NIV behandling overvejes, når ovenstående behandling ingen effekt har og
nedenstående kriterier opfyldes:
- RF 23 <
- moderat til svær acidose pH < 7,30
- retention af pCO2 > 6,0 kPa
- pt er svært udtrættet
Side 32
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
231129
Astma anfald
Story
Kendt med astma, mulige årsager til aktuelle forværring (allergeneksposition,
luftvejsinfektion, pneumothorax m.m.), andre komplicerende sygdomme (hjerte)
Objektivt
Sidder foroverbøjet, svær hvile- og taledyspnø, takypnø, pibende vejrtrækning,
stp sibilerende ronchi (CAVE tyst thorax)
Analyser
SAT og RF
Agas (lav pO2 og lav pCO2, pga. hyperventilation)
Peakflow måling (ofte <50% af pt bedste eller af den forventede normalværdi)
Rtg af thorax (tegn på pneumonie, pneumothorax?)
Plan
Ilt på maske, duovent inhalation pn, solumedrol 80 mg iv. Hvis peakflow stiger op
til omkring 70% af det forventede efter inhalation af bronkodilaterende middel,
er pt på vej til stabilisering. Hvis ét eller flere af nedenstående punkter
forekommer, bør anæstesien kontaktes.
Overvej intensiv, hvis:
- Svær taledyspnø (enkelt-ords-tale)
- Bevidsthedssløret (udtrættet)
- Tyst thorax (meget ringe luftskifte)
- pO2 < 8 kPa
- pCO2 > 5,5 kPa
- Ingen bedring efter 1 time med 3-4 inhalationer
- Peakflow falder
Side 33
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
176954
Dyb vene trombose (DVT)
Anamnese
Smerter, varme, rødme, hævelse og nedsat funktion af afficerede ekstremitet 260450
(men er ikke altid til stede). Kan forværres ved stand og gang.
Klinik
Hævelse, rødme, varme, øget venetegning af pågældende ekstremitet. Dyb
lægømhed og udløsning af smerte ved passiv dorsalfleksion af foden (Homanns
tegn).
Til vurdering af klinisk sandsynlighed for en DVT anvendes Well Score:
Wells Score
Disponerende •
Aktiv
cancersygdom?
faktorer
(dvs. aktiv/palliativ behandling de sidste 6
måneder?
•
Paralyse, parese
eller immobilisation af ekstremitet?
(evt. nylig gipset)?
•
Nylig sengeleje >
3dg
•
Større kirurgisk
indgreb < 4 uger
Symptomer
•
Lokal ømhed langs
de dybe vener
Kliniske tegn
•
Hævelse i hele UE
(omfang skal måles)
•
Hævelse af
læggen*
(>3cm contra den asymptomatiske side)
+1
+1
+1
+1
+1
+1
*Måles 10 cm under tuberositas tibiae
•
•
Pittingødem
Tydelige kollaterale
+1
+1
Alternativ diagnose
-2
overfladiske vener
Klinisk
vurdering
•
mere sandsynlig end DVT
(f.eks. erysipelas)
Klinisk sandsynlighed for DVT er:
Høj ved score ≥ 3
Intermediær ved score 1-2
Lav ved score ≥ 0
Andre risikofaktorer er: graviditet, hormonel kontraception, tidl. DVT/LE,
genetiske hæmostasemutationer (Leiden, antitrombin III m.m.)
Side 34
AKUT INSTRUKS
Analyser
d-Dimer (hvis denne er <0,5 taler det imod DVT, pga. dens høje sensitivitet og
negative prædiktive værdi).
UL/flebografi
Hæmostaseparametre (INR, APTT, trombocytter)
Plan
Ved positiv d-Dimer og klinisk mistanke til DVT:
-indlægges i ADE
-opstartes 200 IE fragmin/kg/dgl s.c, max 18.000 IE
-henvisning til ultralyd af relevant legemsdel, obs. DVT
(hvis scanning ikke bliver samme dag, kan pt sendes hjem på orlov og blive ringet
op, når ADE får tid til scanning)
Ved påvisning af DVT fortsætter Fragmin i minimum i fem dage og til INR er i
niveau i to dage (INR 2,0-3,0). Ved længerevarende fragmin behandling skal
trombocytterne kontrolleres en gang ugentligt, pga. risiko for ITP.
Herefter skal pt i peroral antikoagulerende behandling (marevan) i yderligere 6
måneder. Pt opfordres til mobilisering og udstyres med TED-strømpe i 2 år.
Trombofiliudredning, hvis:
-famililær disposition til venøs tromboemboli
-spontant opstået
-recidiv
-alder < 55 år
Side 35
AKUT INSTRUKS
Dysreguleret INR
Årsager til dysreguleret INR (dvs. faktorer, som interfererer med warfarin):
- Medicin (antibiotika, analgetika, betablokker m.m.)
- Mad (grønne grønsager m.m.)
- Sygdomme (thyroidealidelser, cancer m.m.)
- Alkohol (over 5 genstande dgl)
- Feber
Story
Oftest henvist via EL, pga. forhøjet INR ved kontrolbesøg. Spørg ind til
blødningstendens i form af epistaxis, sugillationer på kroppen og/eller blod i
afføringen. Ellers udred for mulig udløsende årsag som forkert dosering,
infektion, alkoholforbrug, ændret kost m.m. Aklar altid, hvorfor pt får
AKbehandling (AFLI, kunstig herteklap eller DVT/LE).
Analyser
INR, andre hæmostaseparametre (Hgb, trombocytter, APTT)
Plan
Procedure ved den blødende patient:
- 2 < INR < 4,5
o
o
Pause med AK-behandlingen og afsøg årsag til blødning.
Hvis årsag ikke identificeres genoptages AK-behandlingen i
reduceret dosis.
- INR > 4,5
o
o
o
o
Der pauseres altid med AK-behandling.
Afklar om der er mulig årsag til stigning og reducer evt. dosis
herefter.
Ved mindre blødning overvejes, afhængigt af INR, at give 2,5
mg phytomenandion peroralt (i vand eller på sukkerknald)
eller i.v. Der kontrolleres hæmostaseparametre og væsketal.
Ved større og livstruende blødning indlægges pt. akut med
henblik på stillingtagen til i.v. phytomenadion (10 mg), frisk
frosset plasma (15 mg/kg legemsvægt). Endvidere kan
overvejes NovoSeven (20 mikrogram/kg legemsvægt) eller
indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat. Behandlingen
konfereres med medicinsk FV/BV.
Side 36
AKUT INSTRUKS
Procedure, når der ikke er blødning:
- INR 4,5 < INR < 10
o
o
o
Pause med AK-behandling i 2 dage, ny INR-måling.
Afklar om der er mulig årsag til stigning og reducer evt. dosis
herefter.
Herefter tilknyttes pt ADE og der tages daglig kontrol af INR
indtil denne er i niveau. Pt kan gå hjem på orlov, men husk at
informere pt, at pausere AK-behandling.
- INR > 10
o
o
o
o
Pause med AK-behandling.
Overvej 2,5 mg phytomenadion peroralt (i vand eller på
sukkerknald) eller i.v. eller frisk frossent plasma
Afklar om der er mulig årsag til stigning (alkohol, forkert
dosering, feber, ændret kost) og reducer evt. dosis herefter.
Pt indlægges i ADE, men kan gå hjem på orlov. Pt skal dagligt
komme til kontrol af INR indtil denne er i niveau.
Vær ekstra opmærksom at give phytomenadion ved pt med kunstige
hjerteklapper, særdeles mekanisk, her foretrækkes FFP (frisk frossent plasma).
Side 37
AKUT INSTRUKS
INFEKTION
Jf. D4doknr.
213147
Febrilia obs. causa
Story
Adspørg til fokale symptomer,
omgangskreds, seksueladfærd.
rejseanamnese,
tilfælde
i
familie
og
Objektivt
Almen tilstand, RF, SAT, BT, P, temp.
NRS, inspicér cavum oris, stp og stc, hudforandringer, glandelsvulst,
splenomegali.
Analyser
Hgb, leucocytter + DIFF, venyler, urinstix, rtg af thorax, ekspektorat D+R+ PCR,
urin D+R. Hvis symptomer hertil tages afføring fra for tarmpatogene bakterier,
lumbalpunktur, malariaudstryg m.m.
Plan
Afhængig af, hvor påvirket og inficeret pt er, og om fokus er kendt eller ukendt,
henvises til D4 antibiotikavejledning.
Pneumoni
Story
Feber, hoste, ekspektoration, dyspnø, evt. pleurale thoraxsmerter. Adspørg til
eksposition, dvs. rejseanamnese, erhverv og beboerophold (institution).
Det er vigtigt at have med i overvejelserne, hvilken slags pneumoni, der kunne
være tale om ift. behandlingen:
- Pneumoni erhvervet uden for sygehuset
- Pneumoni erhvervet på sygehuset
- Aspirationspneumoni
Objektivt
Takypnø, påvirket almen tilstand, febrilia, stp evt. hørbar krepitation og/eller
svækket respirationslyde over det afficerede lungefelt, SAT.
Analyser
Agas, leucocytter + DIFF og CRP, procalcitonin, rtg af thorax, ekspektorat til D+R
og PCR
Plan
Symptombehandl dyspnø med ilt og bronkodilaterende inhaltionsmiddel og evt.
smerter med analgetika. Herefter opstart antibiotika ift. pneumonitypen, jf. D4
antibiotikavejledning.
Side 38
Jf. D4doknr.
200175
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
206614
Endokardit
Story
Symptomerne er feber, nattesved, træthed, vægttab, madlede, myalgier og
atralgier. Kan også præsenterer sig med abdominalsmerter, petekkier hæmaturi,
splenomegali og hjerteinsuifficiens.
Objektivt
Påvirket almen tilstand, evt. manifest sepsis. RF, SAT, BT og P
St.c. nyopstået mislyd, kan have splinters under negle (små embolier)
Analyser
Venyler, infektionsparametre (CRP, leucocytter), EKKO, EKG
Plan
Der opstartes antibiotisk behandling, jf. D4 antibiotikavejledning.
Dernæst stillingtagen til OP (udskiftning af klap) og husk information af
profylaktisk antibiotika behandling ved invasive indgreb (tandlægebesøg m.m.)
Neuroborreliose
Story
Symptomerne progredierer i stadier;
- Stadium 1. erythema migrans 90% spontan opheling (stikkende,
brændende smerter, landkortagtig, skarpt afgrænset, spreder sig,
central opheling)
- Stadium 2. radikulære smerter i muskler og led, craniel neurit,
sensibilitetsudfald (20% facialisparese) og arthrit (typisk store led)
- Stadium 3. acrodermatit chronica atroficans (60% kan udvikle
sequelae i form af polyneuropatier)
Objektivt
Bevidsthedspåvirket, neurologisk us., hudeksantem.
Analyser
Ved fokale udfald CT scanning, ellers lumbalpunktur (viser mononukleær
pleocytose). Infektionsparametre, inkl. borrelia tire, IgM og IgG antistoffer.
Plan
Behandling af
- Erythema
Tbl. Penicllin 1,5 MIE x 3 i 10 dage eller
Tbl. Docycyklin 200 mg 1. dag, 100 mg x 1 dgl i 9 dage
- Neuroborreliose
Iv. Penicillin 5 MIE x 4 dgl i 10 dage eller
Iv. Ceftriaxon 2 g x 1 dgl i 10 dage
Side 39
Jf. D4doknr.
200148
Jf. D4doknr.
211243
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
200185
UVI (øvre og nedre)
Anamnese
Dysuri, pollakisuri, feber, smerter over symfysen og/eller i flankerne, ildelugtende
urin. Ved ældre ofte kun konfusion som eneste symptom.
Objektivt
Kan være ømhed v. Palpation over blæren/langs ureteres/i flanken. Ved
pyelonefrit oftest feber. Evt. unormal/lugtende urin.
Analyser
Midtstråle urin til stix og D+R.
Venyler, leucocytter + DIFF, kreatinin, evt. UL af nyrerne.
Plan
Afhænger af, hvilken cystit det drejer sig om; akut pyelonephrit, akut cystit eller
cystit hos kronisk kateterbærer. Jf. D4 antibiotikavejledning.
Gastroenterit (akut diarré OG opkastninger)
Story
Varighed, mængde, spise og drikke, orienteret i tid og data, ekspositioner, rejse,
mad, andre syge i omgangskredsen
Objektivt
Feber, påvirket almen tilstand, dehydreret, abdominalia
Feber
Høj
Lav
Blodig
Shigella dysenteriae
Campylobacter amoeba
E.coli (VTEC)
Shigella sonnei
Ublodig
Salmonella minor
Giardia
Salmonella major
Virus (rota-, noro- og
Yersenia
adenovirus)
Toxin (staph.aureus og
clostridium botulinum)
Clostridium difficile
Kolera
Inkubationstid Kort < 24 t
Toxinudløste
staph. aureus, clostridium
Middel (24-48 t)
Virus, salmonella,
yersenia, shigella, e.coli
Lang > 48 t
Campylobacter, giardia
Side 40
Jf. D4doknr.
241604
207327
AKUT INSTRUKS
Analyser
Venyler, infektionsparametre (leucocytter + DIFF, CRP), Hgb, elektrolytter,
kreatinin.
Fæces dyrkning for patogene tarmbakterier x 2 (2 forskellige prøver), PCR ved
virus, mikroskopi af fæces for parasitter (evt. tyndtarmsbiopsi ved forsat
mistanke om Giardia ved negativ fæces undersøgelse)
Plan
Symptom behandling i form af rehydrering, sjældent stoppende midler. De fleste
bliver raske inden for 7-10 dage.
Hos ældre og immunsvækkede overvejes intervention med antibiotika.
Side 41
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
273933
Diabetisk ketoacidose
Story
Bevidsthedspåvirknig og træthed, kvalme, opkastning og evt. abdominalsmerter
(ketonæmi), øget diureser og tørst.
Udløsende årsager kan være:
- indtagelse af store mængder alkohol
- infektion
- glemt insulin
- prednisolonbehandling
Objektivt
Vedvarende dybe vejrtrækning med øget RF (Kussmauls), foetor ex ore
(acetonelugt), dehydrering, takykardi, hypotension og bevidshedspåvirkning.
Analyser
Blodglucose, Agas, leucocytter + DIFF, CRP, urinstix, elektrolytter (ofte
elektrolyttab, pga. acidose, hypokaliæmi og osmotisk diurese, hyponatriæmi),
EKG (risiko for arytmi), KAD (timediureser).
Diabetisk ketoacidose diagnosticeres ved tilstedeværelse af:
-hyperglycæmi (>11mmol/l)
-ketose (blodketoner >3mmol, urinketoner max pos)
-acidose (pH < 7,3) med lav bicarbonat (<18mmol/l)
Sværhedsgraden af ketoacidosen bestemmes udfra pH (mild <7,3; moderat
<7,15; svær <7,0), bikarbonatniveau og cerebrale status (IKKE ud fra
blodglucoseniveauet).
Plan
Behandlingen inddeles i faser:
FASE 1 (rehydrering og korrigere hyperglykæmien indtil < 15mmol/l)
-1 L isotonisk NaCl (9g/l) den første time, herefter 500 ml/time
(ofte 5 L eller mere det første døgn)
-Insulin 0,3 IE/kg/1.time sc(60 kg = 18 IE), hereafter 0,1 IE/kg/time
-KNaCl infusion
(hvis kalium er ukendt gives 250 ml/time, k<3= 750 ml/time, 3-4=500
ml/time, 4-6=250 ml/time)
NB. Hvis pt har lavt blodtryk og /eller dårlig perifer cirkulation, gives insulin iv.
Side 42
AKUT INSTRUKS
FASE 2 (korriger acidose og elektrolytforstyrrelse)
-Stop rehydrering med isotonisk NaCl
- Opstart glucose-insulin-kalium (GIK) drop,
500 ml infusion 100ml/1. time, herefter 50ml/time
(10% glucose med 20 mmol kalium tilsat 20 IE novorapid)
-Ved svær acidose gives natriumbicarbonat
FASE 3 (kontrol af blodglucose)
-stop GIKdrop
-BSmåling x 6 dgl og insulin efter skema
-kontrol af elektrolytter
Ved hyperglycæmi (uden ketoacidose) og hyperosmolær non-ketotisk diabetisk
koma (HONC):
Ordinér i Opus Medicin standarordination Novorapid ”justeres efter blodsukker”
(den øverste)
Side 43
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
322625
Hypoglycæmi
Story
Træthed, svimmelhed, bevidsthedspåvirkning og evt. kramper. Særligt udsatte er
pt i behandling med insulin (dvs. IDDM og NDDM). Diabetikerne får ofte svage
varslingssymptomer, såkaldt ’føling’.
Objektivt
Takykardi, takypnø, svedtendens
Analyser
Lav blodglucose (<3 mmol/l)
Plan
Ved vågen pt forsøg med sukkerholdige drikke, f.eks. en juicebrik, som korrelerer
til 15-20 g glucose.
Ved bevidshedspåvirkning og/eller svær hypoglycæmi,dvs. ingen mulighed for per
oral indtagelse gives enten
- en bolus glucose iv (25 ml 50% eller 50 ml 25% eller 250 ml 5%)
eller
- 1 mg glucagon sc/im (hæver blodsukker 0,5-1mmol/l)
Der er mest hensigtsmæssigt at give glucose i de cubitale vener, når det ikke er
isotonisk (5%)
Hypoglycæmi forårsaget af orale antidiabetika indlægges mhp senreaktion.
-
Akut hyperthyreose
Side 44
AKUT INSTRUKS
Story
Akut opståede symptomer som uro, nervøsitet, palpitationer, varmeintolerans
(svedtendens), træthed, dyspnø, svaghed, øget appetit, vægttab, evt.
øjensymptomer.
Objektivt
Påvirket almen tilstand, RF, SAT, BT og P (takykardi). Hud er varm og fugtig, evt.
struma og øjenforandringer (hævede øjenomgivelser)
Analyser
TSH, EKG, CRP.
Plan
Opstart i tbl. thycapsolbehandling (10 mg x 3 dgl), og hvis pt har påvirket almen
tilstand med takykardi og palpatationer gives enten tbl. selozok (50 mg x 1 dgl),
CAVE astma og lavt BT, eller propanolol (10-40 mg x 3-4 dgl). Hvis pt er plaget af
megen indre uro kan beroligende overvejes.
NB! Amiodaron kan inducere hyperthyreose (påvirker omdannelsen af T3/T4).
Side 45
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
275273
Hyperkaliæmi (>5mmol/l)
P-K; 5,0-6,0 mmol/l = let forhøjet
P-K; 6,0-7,0 mmol/l = moderat til svært forhøjet
P-K; 7,0 mmol/l < = livsttruende
Årsager til hyperkaliæmi:
Ophobning af kalium
- nedsat renal udskillelse, pga. akut/kronisk nyreinsuff.
- urinvejsobstruktion
- binyrebarkinsuff.
- medicin (ACE-I, ANGII-I, betablokkere, kaliumbesparende diuretika)
Øget tilførsel af kalium
- transcellulær displacering (metabolsk acidose, stort cellehenfald)
- diæt
Story
Træthed, kraftløshed, evt. pareser.
Analyser
EKG (høje og spidse T-takker, evt. breddeøget QRSkomplekser, SA/AVblok, VT)
Nyretal, kreatinin og resterende elektrolytter (Na og Mg), LDH, CK
Plan
Behandlingsmålet er at øge kaliumudskillelsen, hæmme en kardial effekt og øge
transporten af kalium fra ECV til ICV.
P-K; 5,0-6,0 mmol/l =
øge diuresen og kaliuresen med loop diuretika, furix 40-250 mg
P-K; 6,0-7,0 mmol/l =
resonium (kationbytter) 15-30 g per oral x 3 og telemetriovervågning
P-K; 7,0 mmol/l < =
Iv bolus 100 ml glucose á 50% tilsat 16 IE novorapid suppleret med isoton glucose
(5%) for at forebygge hypoglykæmi
Ved EKG forandringer kan der behandles med iv calciumchlorid 10-20 ml á
9mg/ml over 5-10 min.
Dialyse kommer kun på tale hos nyreinsufficiente pt.
Side 46
AKUT INSTRUKS
Hypokaliæmi (< 3,5 mmol/l)
Årsager til hypokaliæmi:
Hypokaliæmi med normalt total-K
- displacering af kalium over cellemembraner pga. insulin, betagonister eller hyperventilation
Hypokaliæmi med nedsat total-K
- renalt tab (diuretika)
- gastrointestinalt tab (diare, laksantia)
- syrebaseforstyrrelser (metabolsk alkalose)
Story
Svaghed og kraftløshed i muskulatur stigende ti pareser.
Analyser
EKG, agas, kreatinin, elektrolytter (Na, Mg).
Plan
Oral eller parenteral tilførsel af kalium
Beregn kalium deficit :
4,5 – (aktuelle se-K) x vægt = mmol/l
*et fald på 1mmol/l svarer til et fald i total – K på 200-400 mmol
Et deficit på 1 mmol = 1 meq K
1 meq K = 1 ml KCL mixtur (75 mg/ml)
10 meq K = 10 ml KCL mixtur = 1 tbl Kaleorid 750 mg
P-K; 2,5-3,0mmol/l = moderat hypokaliæmi
Behandles med peroral dosering på 30-60 mmol/meq/døgn, dvs. 2 tbl. 750 mg
Kaleorid x 3 dgl eller 20 ml KCL mixtur x 2-3 dgl og observeres i telemetri på IMA
P-K; < 2,5 mmol/l= svære tilfælde af hypokaliæmi (neuromuskulære symptomer
og EKG forandringer)
Behandles med intravenøst indgift. Infusionshastigheden bør ikke overstige 20-30
meq/mmol K/time. Observeres i telemetri på kardiologisk afd.
Væsker:
1L kalium-natriumklorid indeholder 51mmol kalium.
Hvis pt. har behov for andre væsker (fx nacl eller glukose) kan den ønskede
mængde kalium tilsættes ud fra koncentreret kaliumklorid 1mL=1mmol.
Side 47
AKUT INSTRUKS
Hyponatriæmi (<136 mmol/l)
Årsager til hyponatriæmi:
Hyponatriæmi med nedsat total-Na
- tab af natrium fra hud (sved, brandsår)
- tab af natrium fra GI-kanalen (diare, opkastning)
- renalt tab (nyreinsuff., osmotisk diurese, diuretikainduceret,
binyrebarkinsuff., SSRI-præparater)
Hyponatriæmi med øget total-Na
- Hjerte-, lever- og nyreinsuff. (med store ødemer = fortynder)
-
Hyponatriæmi med normalt total-Na
Stor vandindtagelse
Postoperativt (f.eks. TUR-P)
SIADH
Lungetumor
Hypothyroidisme, glucocorticoidmangel, kaliummangel
Øget plasmaosmolalitet (f.eks. hyperglycæmi)
Story
Grundlidelsens symptomer dominerer ofte.
Alment utilpashed, kvalme, abdominal ubehag, krampetendens, konfusion, koma.
Analyser
se-Na, nyretal, elektrolytter, BS, albumin, TSH, kortisol
Plan
Beregn natrium deficit:
125 – (aktuelle se-Na) x legemsvægt (kg) x 0,6 = mmol
Symptomatisk hyponatriæmi
Akut (<48 t)
-Der tilstræbes hurtig korrektion, ca. 2,5 mmol/t til p-Na er på 125 mmol/l.
-Ca. 70% af natriumkoncentrationen befinder sig i ekstracellulærvolumen (ECV)
og ECV udgør 20% af legemsvægten
-Til korrektion af natriumdeficit anvendes isotonisk NaCl (1 L = 154 mmol
natrium)
Så hvis du har en pt med en se-Na på 115 mmol/l vil regnestykket være:
Natriumdeficit pt har
= (125-115) x 70 x 0,6 = 420 mmol
Antal liter, der nødvendig for korrektion af natriumdeficit
=420 mmol/L /154 mmol/L=2,72 L NaCl
Antal mmol natrium/t pt må få
= 2,5 mmol/t x 14 L/t (70 x 20%) = 35 mmol/t
Mængde det tilsvarer 1 L isotonisk NaCl
=35 mmol/t / 154 mmol/t = 0,227 L/t
Side 48
AKUT INSTRUKS
Antal timer det skal løbe ind over
= 420mmol/t / 35mmol/t = 12 t
Kronisk
- For at undgå central pontin myelinolyse med irreversibel
hjerneskade tilstræbes en relativ langsom korrektion på 0,5
mmol/l/t (max stigning på 12 mmmol/l/døgn)
Hvis pt vejer 70 kg vil regnestykket vil være:
= 14 L x 12 mmol/l =168 mmol natrium
Antal liter, der er nødvendig for korrektion af natriumdeficit
= 168mmol/t / 154mmol/L = 1,0 L NaCl
Mængde væske, der skal løbe ind i timen
= 1000 mL/24t = 42 ml/t
En overordnet regel er 6 mmol natrium det første døgn, 12 mmol over 48 timer
og 16 mmol over 72 timer og ca. 50 ml/t, men bedst at beregne den konkrete
værdi.
Asymptomatisk hyponatriæmi
Afklar tilgrundliggende lidelse.
Ellers enten væskerestriktion, peroral eller iv tilskud. Sidstnævnte gives som ved
symptomatisk hyponatiræmi, max. 12 mmol/l/døgn.
Hypernatriæmi
Rehydreres med isoton gluckose (50-55mg/mL)
Side 49
AKUT INSTRUKS
Dehydratio
Årsager til dehydratio:
- Infektion (gastroenterit)
- Øget vandladning (diabetes, nyreinsuff.)
- Væskemangel
- Medicininduceret (diuretika)
Story
Anamnese mhp væskeindtag, nylig febrilia og infektion, diabetiske symptomer
(øget tørst og vandladning m.m.), svimmelhed, hovedpine
Objektivt
Påvirket almen tilstand/bevidsthedsniveau, hypotension, nedsat hudturgor,
nedsat/øget diureser
Analyser
Væske- og nyretal, Hgb, infektionsparametre (CRP, leucocytter), BS, EKG
Plan
-Saner udløsende årsag
-Opstart iv væskebehandling med isotonisk saltvand samt frit per os og ordiner et
væske- og vandladningsskema til observation af indtag og udskillelse
-Korriger evt. elektrolytforstyrrelser (jf. respektive afsnit)
Side 50
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
275564
Anæmi
Årsager til anæmi kan inddeles i tre grupper:
- Nedsat produktion af erytrocytter
Her menes manglende byggesten, som jern, folinsyre, B12, EPO.
Anden årsag til nedsat produktion af erytrocytter er
knoglemarvsinsufficiens/depression, f.eks. anæmi ved kronisk
sygdom, aplastisk anæmi, malign hæmatologisk sygdom,
myelodysplasi, marvfibrose.
- Nedsat levetid af erytrocytterne
Hæmolyse, enten med baggrund i intraerytrocytære årsager
(enzymanopatier, membranopatier, hæmoglobinopatier seglcelleanæmi) eller ekstraerytrocytære årsager (infektion, AI
sygdom, medicin, blodtransfusion)
- Blødning
GI blødning, urologisk, gynækologisk. Kan være åbenlys eller
okkult (oftest GI)
Story
Træthed, hovedpine, svimmelhed, besvimelse, øresusen, hjertebanken, dyspnø.
Udspørg til evt blødningskilder (GI, urogenitalt), dyspepsi, vægttab.
Mange ældre kan have angina pectoris og hjerteinkompensation (som bedres
efter behandling af anæmien).
Objektivt
Bleghed, evt icterus (hæmolyse). Huden er generelt svær at vurdere.
Håndfladerne og conjunktiva vurderes, tendens til små revner i mundvigen,
negleforandringer, evt. hudblødninger (hvis aplastisk anæmi).
Analyser
Afhængig af, hvad MCV er, tænkes:
Mikrocytær (lav) MCV
Årsager: jernmangelanæmi, kronisk blødning, kronisk sygdom
Blodprøver: Hgb, MCV, s-jern, s-ferritin, s-transferrin, reticulocytter.
Makrocytær (øget) MCV
Årsager: B12mangel, folinsyremangel, aplastisk anæmi, MDS, hæmolyse
Blodprøver: S-folat, P-cobalamin (B12), L+D, trombocyttal, S-metylmalonat, Shomocystein, leverstatus, alkohol, TSH, ery-folat, knoglemarvs-us
Ved reticulocytose bestilles S-billirubin, LDH, haptoglobin, coombs test,
kuldeagglutination.
Side 51
AKUT INSTRUKS
Normocytær MCV
Årsager: akut blødning, kronisk sygdom
Blodprøver: L+D, trombocyttal, Ferritin, jern, transferrin, Cobalamin, folinsyre,
Retikulocytter, haptoglobin, LDH, billirubin, CRP, kreatinin.
Hvis ikke afklaring: Knoglemarvsundersøgelse.
Plan
Behandling for mikrocytær MCV:
Altid udredning af årsag
= gastroskopi, coloskopi
Hvis årsag ikke findes peroralt jerntilskud 200 mg, 2-3 x dgl, fortsættes 2 mdr
efter normalisering. Retikulocytose ses hurtigt, allerede efter et par dage. Hvis
ingen effekt, tænk stadig blødning eller manglende compliance.
Behandling af makrocytær MCV:
Afhængig af årsag; B12 supplement og gastroskopi ved mistanke om perniciøs
anæmi (øget risiko for ventrikelcancer), folsyre supplement, afklar grund for
hæmolyse vha. Coombs test og behandl herefter.
Side 52
AKUT INSTRUKS
Blodtransfusion
Jf. D4doknr.
Der er visse tilstande, hvor man skal overveje, om der indikation for 273410
blodtransfusion. Situationen kan enten være akut i form af blødning eller subakut
som anæmi.
Akut blødning
Hvis der er tale om akut, men kontrollabel blødning sidestillet med cirkulatorisk
påvirket pt og muligvis lav Hgb bestilles 0 rhesus neg. blod, indtil pts type kan
laves. Antallet af portioner er en individuel vurdering og afhænger af det enkelte
patientscenarie.
Anæmi
Når en pt indlægges, obs. anæmi og skal optransfunderes eller det er et bifund
forefindes nogle behandlingskriterier:
- SAG-M indikation
Hgb <4,5mmol/L er tranfusionskrævende hos alle pt.
Hgb <6,0 mmol/L er tranfusionskrævende hos iskæmisk
hjertesyge, svært shockerede og svært blødende pt.
Øvrige blodkomponenter og behandlingskriterier:
- FFP (frisk frossent plasma)
Hos pt med INR > 2,0, APTT >45sek., fibrinogen <3mikromol/L.
Behandles der med FFP 20ml/kg kropsvægt.
- Trombocytter
Trombocytopeni <60, behandles med trombocytter 5ml/kg
Behandling ved transfusionskomplikation:
1. Afbryd transfusion
2. Hold venflon åbent med isoton NaCl.
3. Puls, BT, RF og temp. Kontrolleres.
4. Mistanke om hæmolyse tages haptoglobin, hgb, bilirubin.
5. Mistanke om kontaminering, bloddyrke.
6. Tilkald vagthavende/bagvagt
7. Tage nye blodprøver (2 lilla glas) og blodposen med restindhold til
blodbanken
8. Observere først ladte urin mhp rødfarvning
Lettere transfusions komplikation: trin 1-3
Svær allergisk og hæmolytisk: trin 1-5
Behandlingsmål:
Forvent en stigning i hb på ca. 0,5mmol/L pr. portion SAG-M og hvis transfusion
er nødvendig, benyt princippet 1-3-5 i stedet for 2-4-6 (her menes portioner)
Transfundér ikke unødigt- kontrollér hb hyppigt
Side 53
AKUT INSTRUKS
Rygsmerter
De eneste årsager til at rygpt bør visiteres til akutafdelingen er:
1. Obs. cauda equina syndrom
2. Obs. fraktur/sammenfald
3. Obs. infektion
4. Obs. tværsnitsyndrom
5. Obs. pareser ifb. rygsmerterne
Story
Kendte faktorer, som disponerer, f.eks. discusprolaps, osteoporose eller lign?
Udsøg udløsende årsag: traume, forkert bevægelse, løft, febrilia?
Ellers spørg ind til smerterne; debut (pludseligt, langsomt, forværring af kendte),
karakter (jagende eller dumpe), evt. udstråling, forværrende/lindrende faktorer
m.m.
Objektivt
Undersøg for kraft og sensibilitet i ben - husk ridebuksområdet og rektaleksploration! Alarmsymptomer på cauda equina og tværsnitssyndrom er akutte
slappe pareser, urinretention, fæcesinkontinens / slap sphincter.
Palpation af columna, bankeømhed?
Overvej og undersøg for andre årsager til rygnære smerter: urinvejssten,
aortaaneurisme, galdesten.
Analyser
Mistanke om cauda equina bestilles en MR til bekræftelse af diagnose (i vagtid en
CTscanning).
Hvis forudgået traume, direkte ømhed af processus spinosi eller mistanke om
sammenfald = røntgen.
Evt. blærescanning ved tvivl om evt. urinretention.
Vene- og infektionstal til udelukkelse af evt. infektion.
Plan
-Hvis alarmsymptomer, kontaktes neurokirurgisk forvagt på Rigshospitalet.
ellers
-Hvis smerterne kan lindres efter kort tid kan pt. sendes hjem med videre
opfølgning hos egen læge og/eller tilknyttes videncentret for rygsygdomme i
Glostrup.
-Hvis smerterne ikke umiddelbart kan lindres kan pt. indlægges i ADE til
smertedækning efter følgende trappe:
Tbl. pinex 1g x 4
Tbl. ibuprofen 400mg x 4 (med mindre der er kontraindikationer)
Tbl. tradolan 50mg PN max x 4
Tbl. Klorzoxazon 250mg x 4 (kan øges til 500mg x 4)
Der sendes henvisning til rheuma-tilsyn den efterfølgende dag.
MR obs discusprolaps skal bestilles af speciallæge.
Side 54
AKUT INSTRUKS
HYPPIGE AKUTTE ORGANKIRURGISKE TILSTANDE
Jf. D4doknr.
226629
Akutte abdominale smerter
Årsager til akutte mavesmerter:
- Mave-tarmkirurgi
Akut appendicit, mekanisk tyndtarmsileus, colonileus,
diverticulitis, perforeret ulcus, choelcystitis, iskæmisk tarm, akut
pancreatit, obstipation m.m.
- Karkirurgi
Aortadissektion, rumperet abdominalt aorta aneurisme (AAA)
- Gynækologi
Ekstrauterin graviditet, adnexinfektioner, rumperet ovariecyste,
torkveret ovarium m.m.
- Urologi: Nyre- og uretersten, urinretention, UVI m.m.
- Medicinsk: Gastroenterit, refluks, obstipation, AKS, m.m.
- Traume: Abdominale skader (kontusion af milt eller lever)
Story
Udred smerteanamnese (debut, karakter, intensitet, udstråling m.m.),
ledsagesymptomer. Forsøg at lokalisere, hvilken kvadrant smerterne er mest
prominerende i (øvre, nedre, venstre, højre eller periumbilicalt).
Andre vigtige spørgsmål er sidste måltid (mhp faste), tidl. abdominal opereret,
blødning (hæmatemese, melæna, vaginal, hæmaturi), flatus/afføringsstop m.m.
Objektivt
Se efter om pt ligger stille i sengen (peritoneal reaktion) vs. motorisk urolig
(stensmerter).
Palper abdomen og husk at skelne direkte palpationsømhed fra peritoneal
affektion. Direkte palpationsømhed over det pågældende betændte organ, hvis
inflammationen/infektionen kun omfatter selve organet. Ved overgriben på
peritoneum parietale udløses peritoneal reaktion, som kan inddeles i 3 typer,
hhv.
- Indirekte ømhed
Ømhed over organet ved tryk andetsteds i abdomen
- Slipømhed
Hvor der udløses kraftig smertereaktion ved pludseligt at fjerne
den palperende hånd efter langsomt at have presset den i dybden
- Defénce musculaire/muskelværn
(Sjældent) Bræthård abdomen, som ikke er fremkaldt, pga.
smerter ved palpation
Ellers læg mærke til opdrevet/meteoristisk abdomen, ophævede tarmlyde,
blæredæmpning og husk rektaleksploration.
Side 55
AKUT INSTRUKS
Analyser
Hgb, infektionsparametre (CPR, leucocytter, evt. DIFF), lever/galdetal, amylase,
stental, nyretal, BS, urinstix (inkl. HCG hos fertile kvinder), type og BAC, EKG.
RF, SAT, BT og P, temp.
Afhængig af pts kliniske tilstand og tentative diagnose stillingtagen til radiologisk
us:
-stenCT (obs. urolithiasis)
-CT oversigt over abdomen (obs. fri luft eller ileus)
-røntgen oversigt over abdomen (obs. ileus, dilaterede tarmslynger,
fremmedlegeme)
- UL (akut pancreatit)
Plan
-Der gives iltbehandling og måles vitalparametre.
-Der anlægges iv adgang, gerne grønne venflons, hvis blødningsproblematik
foreligger og iv hydreres.
-Pt er fastende indtil andet er besluttet
-Smertestillende, ved stensmerter gives diclon 100 mg ellers 2,5-5 mg morfin iv.
(suppler med 10 mg primperan iv, hvis nødvendigt)
-Konferer med pågældende kirurg (p-kir, gyn eller urologisk vagthavende) og
spørg altid om supplerende blodprøver, tromboseprofylakse eller andre us.
Side 56
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
208018
Øvre GI blødning
Story
Blødning i vøre del af GI-kanalen kan manifestere sig ved hæmatemese (blodigt
opkast enten friskt blod eller kaffegrumslignende) og som sort, tjærelignende
afføring (melæna)*.
Spørg ind til mængden af hæmatemese, medicin (antikoagulerende, ulcerogene
lægemidler), tobal/alkohol anamnese, herunder alkoholoverforbrug, tidl.
behandlet for oesophagusvaricer, tidl. ulcus.
Hos unge og raske tænk da Mallory-Weiss læsion.
*syre og pepsin degraderer hgb og gør at opkast minder om kaffegrums og
afføring bliver sort.
Objektivt
Vurder om der er cirkulatorisk påvirkning, dvs. om pt er shockeret
(bevidsthedspåvirket, bleg, klamtsvedende, takykard) og behandl herefter. Se
efter tegn på evt. cirrose (ascites, spider naevi, caput medusa m.m.).
Ellers ofte palpationsøm i epigastriet. Ved udtalt peritonit eller muskelværn,
mistænk da perforeret ulcus. Husk at rektaleksplorer.
Analyser
Hgb, type og BAC, væske- og lever/galdetal, hæmostasetal (INR, APTT),
carbamid/creatinin ratio kan være forhøjet.
Anlæg ventrikelsonde.
Plan
Den akut blødende pt skal observeres med tæt regisgrering af BT og puls, SAT, RF
og blødningsmængde.
-der anlægges to grønne venflons og opstættes 1 L isotonisk NaCl med hurtigt
indløb
-KAD anlægges og der måles timediurese
-hvis hgb < 5,0 bestilles blod og der opsættes 2 portioner sag-m 0 rhesus neg.,
indtil blodet er lavet
-der gives inj. 80 mg PPI iv som bolus samt inj. 1 g cyklocapron iv (langsomt). Ved
mistanke om oesophagusvaricer (pt mistænkt eller kendt med portal
hypertension = cirrose) suppleres med inj. glypressin 2 mg iv.
-akut/subakut gastroskopi, konferer med p-kir FV.
Side 57
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
208063
Nedre GI blødning
Story
Hæmatokesi (afgang af frisk blod pr rectum)….
Objektivt
Analyser
Plan
Side 58
AKUT INSTRUKS
Akut appendicit
Story
Smerteanamnese
(debut,
persisterende/intermitterende,
varighed,
udstråling/smertevandring, lindrende/forværrende faktorer), febrilia, kvalme,
opkastninger.
Objektivt
Almen tilstand, temp.
Smerter og ømhed lokaliseret i nedre højre kvadrant, ved McBurneys punkt,
defence i samme område udvikles efterhånden. Peritoneal reaktion ved
slipømhed, perkussionsømhed og ved at hoste eller ’puste maven op’ kan pt ofte
lokalisere smerte.
Psoas (smerter ved fleksion i hoften) og obturator tegn (smerter ved indad
rotation i hofte). Førstnævnte er god test hos børn = knæløft.
Analyser
Infektionsparametre (CRP, leucocytter), lever/galdetal, inkl. amylase, Hgb, type
og BAC, urinstix.
Plan
Appendicitis er en klinisk diagnose.
Ved usikker diagnose, herunder let påvirket almen tilstand indlægges pt til
observation på p-kir. afdeling.
Ved sikker diagnose, herunder stærkt påvirket almen tilstand indlægges pt til
enten observation og/eller laparoskopisk OP. Konferer med p-kir. FV.
NB! Pt skal faste.
Side 59
Jf. D4doknr.
236237
(NF)
AKUT INSTRUKS
Akut cholecystit
Story
Tilstand med akutte smerter og ømhed under hø. ribbenskurvatur, forårsaget af
en obstruktion i ductus cysticus, almindeligvis galdesten. Resulterer i distention,
inflammation og sekundær infektion i galdeblæren. Smerterne er oftest turvise
og kan udstråle til højre/mellem skuldeblade. Der kan være febrilia, kvalme og
opkast.
Objektivt
Almen tilstand, temp. og diagnosen stilles på klinikken og bekræftes ved en
subakut UL.
Analyser
Infektionsparametre (CRP, leucocytter), lever/galdetal, amylase, hgb, væsketal,
type og BAC.
Plan
Anamnese < 4-5 døgn:
Akut laparoskopisk cholecystektomi
Hvis er der symptomatisk bedring kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt
at udskyde operationen i ca. 3 måneder.
Anamnese > 4-5 døgn:
Konservativ behandling med antibiotika, jf. D4antibiotikavejledning.
Side 60
Jf. D4doknr.
219435
(NF)
AKUT INSTRUKS
Akut pancreatit
Story
Akut, reversibel inflammation i pankreas som er karakteriseret ved smerter i øvre
del af abdomen med udstråling til ryg. Smerterne er som regel pludselig
indsættende, kraftige og konstante. Tiltager i intensitet over nogle timer og kan
vare i flere dage. Fortsatte smerter udover dette interval er forbundet med
udvikling af lokale komplikationer, som akutte væskeansamlinger, cyster og
nekrose.
Årsager kan være:
- Galdesten
- Alkohol
- Medicin
Objektivt
Almen tilstand, RF, SAT, BT og P, temp. I alvorlige tilfælde kan der forekomme
shockudvikling med multiorgansvigt.
Abdomen kan være palpationsøm, særlig i øvre del. Der kan ses blågrå
misfarvning i flankerne som følge af eksudation af væske farvet af
pankreasnekrose ud i det subkutane væv, det kaldes Grey-Turners tegn og
tilsvarende misfarvning periumbilikalt, som betegnes Cullens tegn.
St..p. (pleural effusion)
Analyser
Amylase, CRP, lever/galdetal, inkl. bilirubin, LDH, leucocytter, væske- og nyretal,
ioniseret calcium, BS (hyperglykæmi), venyler (ved febrilia) og agas (ved påvirket
respiration).
Akut/subakut UL af pancreas og evt. rtg af thorax.
Plan
Det vigtigste at huske er rehydrering, masser af iv væske med isotonisk NaCl.
Dernæst skal man vurdere, om der er tale om mild eller svær pancreatit, da
behandling udgår fra dette:
Mild pancreatit
Klinisk vurdering
Glasgow score/Ranson kriterier ** < 3
CRP < 150
Svær pancreatit
Klinisk vurdering
Glasgow score/Ranson kriterier > 3
CRP > 150
*pt scores to gange; ved indlæggelse og efter 2 dage for at se om der er sket en
udvikling i scoren
** pO2<8 kPa, leukocytter >15.000, glukose >10 mmol/l, urinstof >16 mmol/l, LDH
>600 u/l, ASAT >100 U/l, Ca <2,0 mmol/l, albumin <32 g/l, alder >55 år
Side 61
Jf. D4doknr.
213428
(NF)
AKUT INSTRUKS
Behandling af mild pancreatit:
- Symptomatisk konservativ behandling, inkl. smertedækning
Behandling af svær pancreatit
- Initialt 4-5 L væske/dgl, husk væskeskema, evt. timediureser
- BOSscore (hyppighed er individuel vurdering)
- Daglig kontrol af elektrolytter og infektionsparametre, BS, calcium
- Stillingtagen til akut ERCP, CT (obs. pancreasnekroser), evt. rtg af
thorax, konferer med p-kir. FV
Side 62
AKUT INSTRUKS
-
Diverticulitis
Story
Akutte mavesmerter oftst i venstre fossa, febrilia, ofte manglende afføring
gennem nogle dage, evt. ledsaget af kvalme og opkastning. Kan tidl. have haft
symptomer på diverticulose (vekslende afføring, meteorisme, blod/slim i
afføringen)
Oftest forekommende > 35 år
Objektivt
Ofte feber (men ikke altid), sjælden påvirket almen tilstand. Lokal
palpationsømhed i venstre fossa, spændt abdomen, evt. udfyldning
Analyser
Væske- og nyretal, infektionsparametre, type og BAC.
Plan
Ved usandsynlig diagnose og lette tilfælde (subfebrilia og upåvirket almen
tilstand) indlægges pt til observation, hvorefter tilstand som ofte spontant
remitterer.
Ved sandsynlig diagnose sidestillet med febrilia, forhøjede infektionsparametre
og påvirket almen tilstand forsøges med antibiotika (jf. D4 antibiotikavejledning)
til almen bedring og fald i infektionsparametre og temp. Der. foretages evt. en
rektal kontrast < 24 t.
Pt som er peritoneale indlægges og der bestilles en CTscanning, obs. diverticulit
og stillingtagen til laparoskopisk operation, konferer med p-kir. FV.
Side 63
AKUT INSTRUKS
Perianale abscesser
Story
En perianal absces udgår oftest fra furunkler i den perianale hud.
Spørg ind til
- varighed, lokalisation, udvikling
- smerteintensitet, hævelse og ømhed ved tryk (kan pt sidde eller ligge på
ryggen)
- afføringsproblemer (smerte, blod, slim)
- tidl. abscesser/fistler
- Dispositioner som inflammatorisk tarmsygdom, diabetes, rygerstatus
Objektivt
Almen tilstand, smertepåvirket?
Absces lokalisation, perianalt eller svt. crena ani (pilonodalcyste). Hos kvinder ift.
skamlæber (Bartholins cyste).
Perianale abscesser beskrives bedst med pt i GUleje, hvor man tager
udgangspunkt i anus, som urskive til lokalisation af afficerede områder.
Læg mærke til varme, rødme og hævelse, fluktuation, tegn på perforation med
pus.
Analyser
Infektionsparametre, væsketal, hgb, type og BAC
Plan
Klinisk og anamnestisk diagnose , man kan af og til supplere med en transrektal
UL. Operationsindikation vurderes af p-kir. FV, husk at pt skal faste.
Side 64
Jf. D4doknr.
203528
(KOE/ROS)
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
280281
Hernier
Story
Ofte vil der være en frembuling i lysken (over eller under lig. Inguinale) eller i
navleregionen. Kan også forekomme efter tidligere kirurgi, et såkaldt
incisionalhernie. Alle steder disponerer til at et stykke tarm trænger med ud.
Symptomerne manifesterer sig ved lette til moderate smerter, især ved fysisk
arbejde, tyngdefornemmelse.
Ved inkarceration, dvs. kompromitteret karforsyning til tarmen, kommer der
pludseligt betydelige smerter, og der kan udvikles ileus. Herniet vil være ømt,
spændt og huden kan være rødlig/blålig.
Objektivt
Ved rutineundersøgelse for hernier skal pt undersøges både liggende og stående.
Der skal lægges vægt på
-herniets størrelse og lokalisation
-om herniet er reponibelt eller ej
-smerter og misfarvninger
I øvrigt observeres almen tilstand og BOSscores.
Analyser
Hgb, væsketal, infektionsparametre, type og BAC, lever/galdetal
Plan
Hvis herniet kan reponeres er der ikke behov for akut operation, men ved
irreponiblet hernie og tegn på inkarceration da indikation for operation.
Side 65
AKUT INSTRUKS
Ileus
Story
Ileus = ophævet tarmpassage
Ileus skyldes enten paralyse af tarmsystemet eller mekanisk stop. Førstnævnte
forekomme postoperativt, retroperitoneale traumer, elektrolytforstyrrelser og
sidstnævnte pga. adhærencer, tumor, galdesten, volvolus, invagination m.m.
Der er ofte turvise smerter og opkastning. Ved strangulation (kompromitteret
blodforsyning) er det konstante morfika-krævende smerter og ophævet fæces- og
luftafgang.
Ofte udvikles tyndtarmsileus akut og har tillige eksplosive opkastninger, hvorimod
colonileus kan udvikle sig henover dage til uger.
Objektivt
Påvirket almen tilstand, takykardi.
Abdomen kan være opdrevet og meteoristisk, evt. ophævede tarmlyde.
Analyser
Hgb, væske og nyretale, infektionsparametre, lever/galdetal, type og BAC
CT oversigt over abdomen. Denne kan vise væskespejl i tyndtarmen, hhv. i niveau
ved paralytisk ileus og i forskellige niveauer ved mekanisk. Ved mistanke om
colonileus (dilateret colon og ingen luft i rectum) kan der suppleres med akut
colonindhældning med vandig kontrast.
Plan
Der anlægges ventrikelsonde til sug og genoprettelse af væske- og
elektrolytbalance. Ved kvalme kan gives primeperan 10 mg iv/20 mg supp.
Mekanisk tyndtarmsileus: pt med peritoneal reaktion opereres akut. Den
upåvirkede pt uden peritoneal reaktion kan initialt observeres, ved progression er
der indikation for eksplorativ laparotomi.
Mekanisk colonileus: oftest akut operation
Subileus (ileus i tyndtarm, men luft i colon): Observation, ved progression
eksplorativ laparotomi.
Paralytisk ileus: væske- og elektrolytkorrektion, evt. operation.
Side 66
Jf. D4doknr.
259215
(NAE/SL)
AKUT INSTRUKS
Jf. D4doknr.
132365
Urolithiasis
Story
Smerteanamnese; pludselig opståede, intermitterende svt. flanken med 240998
vandring/ udstråling mod lysken.
Pt er som oftest motorisk urolig og har ledsagesymptomer i form af kvalme, (ROS)
opkastninger, dys-/hæmaturi.
Objektivt
Almen tilstand, motorisk urolig i sengen, stærkt smertepræget, palpationsøm sv.t
nyreloger. Temp.
Analyser
Urinstix, infektionsparametre, stental (urat, fosfat, calcium), væske- og nyretal,
lever/galdetal.
Akut stenCT
Plan
Såfremt der er påvist konkrement i urinvejene skal der:
- Tages kontakt til urologisk vagthavende i Roskilde mhp overflytning af pt
- Som analgetika gives diclon 100 mg supp. (maks. 200 mg/døgn)
- Ved sten, som forventes at passere spontant (afhænger af lokalisation, <
5mm i diameter) kan der med fordel suppleres med alfa-blokkere, som
relakserer uretermuskulaturen og sænker det intraluminale tryk – dog
kontraindiceret ved lavt BT og leverinsuff.
- Under alle omstændigheder foretages en renografi indenfor 4 uger
- Ved nyrepåvirkning og/eller mistanke til postrenal obstruktion
(medførende hydronefrose) skal der foretages en subakut renografi og
evt. aflastning med enten ULvejledt nefrostomi eller transurethralt oplagt
JJ-kateter.
- Der gives alfusozin 10 mg
Side 67
AKUT INSTRUKS
HYPPIGE AKUTTE KARKIRURGISKE TILSTANDE
Jf. D4doknr.
207134
Abdominalt aorta aneurisme (AAA)
Story
Objektivt
Analyser
Plan
Jf. D4doknr.
202111
Aortadissektion
Story
Objektivt
Analyser
Plan
Jf. D4doknr.
237501
Kritisk perifer iskæmi
Story
Objektivt
Analyser
Plan
Jf. D4doknr.
208081
Mesenteriel iskæmi
Story
Objektivt
Analyser
Plan
Side 68
AKUT INSTRUKS
PRAKTISK INSTRUKS
PATIENT TRANSPORT
ACCEPT-akronymet strukturerer processen med organisering af overvejelser og Jf. D4doknr.
vurderinger i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afslutning af 270559
patienttransporter inden transporten påbegyndes.
1. Forberedelse før transport
(A)ssesment: Få præsentation af pt og sygehistorie
Læs notat, ekstra oplysninger
Hils på pt
(C)ontrol:
Vær teamleder
Identificer opgaver, som skal udføres
Alloker opgaver hos ledige
(C)ommunication: Med egenBV/koordinerende samt ITA vagthavende
Pt og pårørende
Modtagende læge og afdeling
Ambulance operatør
Politi (ved f.eks. myldretid)
(E)valuation:
Skal pt transporteres (stabiliseret vs. stabil)
Intervention til at opnå d.o.
(P)rep & (P)ack: Klargør udstyr
- akutkasse
- telefonnr. (hjemmehospital og modtagehospital)
- overtøj
- taxabon
Klargør ledsagende personale
Klargør pt
-sikring af drop og påsættelse af monitor
-rigtig leje/seng/båre
(T)ransport:
Afgør tranport kategori og form
Behandling og observation under transporten
noteres,
husk notatblok
2. Under transporten
Observer pt, brug ABCDE. Journalfør hændelser. Meld tid og ankomst
til modtagende sygehus. I tilfælde af problemer, ring til hjemsygehus.
3. Efter transport
Overlever pt (ISBAR), inkl. alt der er gjort på hjemsygehus
Husk alt grej med hjem
Side 69
AKUT INSTRUKS
ATTESTER
Dødsfald og dødsattester på afd.
Jf.
Når et mors indbringes af Falck, skal KBUlægen konstatere dødstegn. I 243331
journalen skrives følgende:
- Objektivt (st.p. og st.c. = 0)
- Dato og klokkeslæt for dødens indtræden
- Om evt. indberetning til politi
- Om pårørende er informeret og de har givet tilladelse til obduktion
- Om afdøde bærer pacemaker eller ICD
- ’Meddelelse om mors’ udfyldes og underskrives
- Relevante dokumenter ligger i pakker i brevbakken med ’mors
papirer’
Hvis der ikke er sene sikre dødstegn, køres pt i 6-timers stuen og synes senere
af samme læge eller af en kollega (hus overlevering).
Hvis der ved ankomst kan konstateres sene sikre dødstegn (mindst ét) kan pt
køres direkte på køl. Ved konstatering af sene sikre dødstegn, noteres på
tåsedlen:
- Tidspunkt for konstatering af sikre dødstegn
- Bemærkning om elektroniske implantater
- Initialer og underskrift
Dødsattesten udfyldes via SEI (sundhedsstyrelsens elektroniske indberetning).
Kun side 1 udfyldes, kryds af i feltet, at EL skal udfylde side 2.
Husk kopi af dødsattest til journalen og udskrift til bedemand (side 1a), som
underskrives og lægges til portøren, så liget kan udleveres.
Ved systemnedbrud udfyldes dødsattesten i papirudgaven, men skal
efterfølgende indtastes i SEI.
NB! Hvis der skal være medico-legalt ligsyn skal vi IKKE udfylde dødsattest.
Politiattest
Når en politiattest skal udfyldes er der vedlagt anmodning om attest fra Politiet
og udskrift af skadeforløb/journal.
På afdelingen forefindes udskrifter af politiattester, men de kan også findes på
http://www.politi.dk/da/borgerservice/blanketter
Efter politiattesten er udfyldt, udfyldes et afregningsbilag med navn, adresse og
kontonr. og HUSK reg.nr.. Ud for rubrikken ’politiattest’ skrives den
pågældende takst for tidspunktet på dagen, attesten udfyldes. Til slut gives
både politiattesten og afregningsbilaget til lægesekræteren (husk stempel og
kopi til dig selv).
Side 70
-
D4doknr.
AKUT INSTRUKS
PSYKIATRI I AKUTTEN
Frihedsberøvelse og anden tvang
Ved behov for frihedsberøvelse af patienter i akutafdelingen SKAL politiet og
vagthavende psykiater til enhver tid kontaktes. Også selvom pt har forladt
afdelingen mod vores råd.
Jf. D4doknr.
232271
Hvis man mener, at pt har brug for behandling, skal man forsøge at overtale
denne til behandling eller indlæggelse. Men er dette forgæves, må man
overveje om psykiatrilovens paragraffer om frihedsberøvelse og
tvangsbehandling er opfyldt.
En pt kan indlægges mod sin vilje, hvis pt er psykotisk eller befinder sig en
tilstand, der kan ligestilles hermed, og at det ville være uforsvarligt ikke at
frihedsberøve den pågældende mhp behandling, hvis
a. Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring
af tilstanden ellers vil væsentlig forringet (såkaldt
helbredsindikation).
Her benyttes gule papirer.
b. Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare
for sig selv eller andre (såkaldt fareindikation).
Her benyttes røde papirer.
Formålet med frihedsberøvelse og anden tvang er altså behandling for at redde
en psykotisk patients liv eller helbred.
Tvangsbehandling af legemlig lidelse hos psykiske pt på somatisk afdeling
BEHANDLING UDEN SAMTYKKE
Nødværge ifl. ’Sundhedsloven §19
Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig
behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at
forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat
af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling
uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver,
nærmeste pårørende eller værge.
Side 71
Jf. D4doknr.
234050
AKUT INSTRUKS
NØDPROCEDURER VED IT-NEDBRUD
Ved systemnedbrud af Opus Notat
Jf. D4doknr.
281147
I forbindelse med nedbrud af OPUS-notatskabelon skrives akut nødjournal i
wordskabelon, som overflyttes i OPUS af sekretærerne i Akutafdelingen, når
det er muligt. Wordskabelonen (akut nødjournalen) findes på alle skriveborde.
Journalen gemmes på en USB nøgle, der hænger bag døren ude i
printerrummet. USBstikket videregives til lægesekretæren. Vigtigt, husk altid
"gem som" når filen gemmes på USB stikket.
Ved systemnedbrud af Opus Medicin
Jf.D4doknr.250865
Systemnedbrud af Imatis tavlerne
1. Modtagelsen, her danner visiterende læge og koordinerende sygeplejerske
sig hurtigt et overblik over patienterne ved hjælp af meldesedlerne og indfører
dette på whiteboardtavlen.
2. Skadestuen, her danner lægesekretæren, lægen og sygeplejersken sammen
et overblik ved hjælp af skadesedlerne.
3. Sengeafsnit/ADE, her danner sygeplejersken i sengeafsnittet et overblik ved
hjælp af overblikssedlen. Dette meldes tilbage til koordinerende sygeplejerske.
Systemnedbrud af RIS Web (røntgen)
Ved RisWeb nedbrud kan anvendes PACSweb på adressen http://10.240.50.79
(skrives i browser adresse feltet i Internet Explorer).
Akutte henvisninger skal skrives manuelt eller findes på intranettet.
Kan der ikke anvendes PACSweb til at se billederne skal disse ses i røntgen
afdelingen.
Systemnedbrud af laboratoriesystemet
Ved nedbrud af laboratoriesystemet skal der nødblodprøve bestillingsseddel.
Ligger ved skranken.
Ved total strømafbrydelse
Ved total strøm afbrydelse i Akutafdelingen anvendes midlertidig skadejournal
for senere registrering i OPUS.
Side 72
AKUT INSTRUKS
RADIOLOGISKE UNDERSØGELSER
Problemstilling
Kriterier
Undersøgelse
Bestilles hos
Obs. apopleksi TCI
Udføres om muligt indenfor de
første 24 timer efter
symptomdebut.Us. udføres ikke
efter kl. 23.00
CT apopleksi
Radiograf/sygeplejersk
e
Obs. intrakranielkatastrofe.
Akut cerebralt påvirket patient.
CT cerebrum
e
Blødning eller absces
indtil kl. 23.00.
Vagth. radiolog ml. kl.
23.00 og 8.00
Obs. sinus trombose
Akut cerebralt påvirket patient,
hvor der er mistanke om
sinustrombose.
MR cerebrum
Kan ikke forventes beskrevet
akut uden aftale med overlæge i
MR.
CT angio-venefase-3
planer
Vagth. radiolog *)
Special sekvens
Us. udføres akut næste hverdag
Obs kompression/læsion
afmedulla spinalis.
Akut
indsættende medullærpåvirkning
.
MR columna
Vagth. radiolog *)
MR columna
Vagt. radiolog *)
Blødning/absces i spinalkanalen.
Akut MR, og er dette ikke muligt
bør pt. henvises til MR
og/eller neurokir.vurdering på
andet sygehus.
Us. udføres akut næste hverdag.
Obs kompression/læsion
afmedulla spinalis.
Stærke smerter hos patienter
med knoglemetastaser.
Cauda Equina.
Us. udføres akut næste hverdag.
Obs. pneumothorax, pneumoni,
lungeødem ellercardiel lidelse
Akut respirationspåvirket
patient. Undersøgelsen beskrives
normalt ikke i vagtperioden.
Røntgen af thorax
e
Obs. lungeemboli
Akut respirationspåvirket
patient.
CT lungeemboli
Vagth. radiolog *)
Obs. fri
luft, ileus ellertoxisk megacolon
Udføres kun efter patienten er
undersøgt af henvisende
afdelingbagvagt eller
kirurgiskemellemvagt/bagvagt.
Beskrives normalt ikke i vagten.
CT oversigt over
abdomen
e
Side 73
Jf. D4
Doknr.
22755
4
AKUT INSTRUKS
Obs patienter der tidl. har fået
foretaget gastric bypass
Skal bestilles af kirurgisk bagvagt
CT med peroral og
IVK
Radiolog
Ileus
Ordineres af afdelingens mellemeller bagvagt.
Kirurgisk
tarmpassage
Vagth. radiolog *)
Udføres kun efter CT- o.o.abd. er
vurderet af mellem-/bagvagt og
vagthavende radiolog.
Colonindhældning
Colonileus
Vagth. radiolog *)
Us. udføres ikke efter kl. 23.00
Obs. intraabdominalabsces
UL eller CT,
evt.drænage
Vagth. radiolog *)
UL eller CT
Vagth. radiolog *)
UL
Vagth. radiolog *)
UL en uge efter 1. UL
Vagth. radiolog *)
Manglende kateterfunktion.
Flebografi.
Vagth. radiolog *)
Us. udføres ikke i vagten.
Kontrastus.
af katater
Us. udføres normalt ikke efter
kl. 18.00 med mindre patienten
er septisk.
OBS! Forholdsregler ved brug
afiodholdigt iv.-kontraststof.
Abdominalt/renalt traume.
Chokeret patient.
Obs. rumperet AAA,
aortadissektion, abdominalkatastrof
e
Fungerende iv.-adgang skal
værelagt !
Obs. DVT
D-dimer skal være forhøjet.
Us. udføres ikke
iweekender/søgnehelligedageog
efter kl. 16.00 på hverdage
Oplagt DVT og negativ UL af vener
Stærk klinisk mistanke om DVT
trods negativ UL.
Us. udføres ikke i vagten.
DVT omkring IV-katetre
+ evt. UL
+ evt CT
Urosepsis
Septisk patient med
mistænkthydronefrose
UL
Vagth. radiolog *)
Evt. nefrostomi
Obs. sten i urinvejene
Beskrives normalt ikke i vagten.
Undersøgelsen vurderes
Side 74
CT sten
e
AKUT INSTRUKS
efterfølgende hverdag.
Ved behov i konkrete tilfælde
kan beskrivelse udbedes.
Vagth. radiolog *)
Hydronefrose
Anlæggelse af nefrostomi bør så
vidt muligt udføres i dagtid.
Nefrostomi
Vagth. radiolog *)
Efter kl. 18.00
udføresnefrostomi kun ved:
Begundet mistanke
ompyonefrose på septisk
patient.
Svært forhøjet S-K+
Andre forhold der vil medføre
akut dialyse
Forhøjet P-kreatinin
Us. udføres normalt ikke efter
kl. 16.00 med mindre, der
er anuri, mistanke
om pyonefrose på septisk
patient, svært forhøjet S-K+ eller
andre forhold, der vil medføre
akut dialyse,
hvis hydronefrose ikke findes.
UL af urinveje
Vagth. radiolog *)
Nefrostomikateter uden
urinproduktion
Kan forsøges genanlagt hvis det
lige er holdt op med at virke.
Nyanlæggelse kun hvis
betingelser for
AKUT nefrostomi er
opfyldt. Us.udføres ikke efter kl.
16.00
Pyelografi
Vagth. radiolog *)
Urinretention
Når mellem-/bagvagt har
problemer med anlæggelse
af suprapubiskblærekath.
UL af blære + ULassistance til mellem
-/bagvagten.
Vagth. radiolog *)
Evt. anlæggelse af
tyndt (5-7F) kath.
Multitraume
Udføres efter tilsyn af
traumeleder.
Fuld CT traume,
venøs fase
Vagth. radiolog *)
Fraktur
Beskrives normalt ikke i
vagtperioden.
Røntgenus. af
regionen
e
Knogleundersøgelser fra
Side 75
AKUT INSTRUKS
skadesstuen beskrives kun efter
ønske fra ortopædkir. mellem/bagvagt.
Col. cerv. udføres
som CT-skanning.
OBS Pt. skal have
halskrave
Fraktur af ansigtsskelet og kæber
Ansigtsfrakturer beskrives
idagtiden efterfølgende hverdag.
CT af ansigtsskelet
e
*) Vagthavende radiolog informerer radiograf/sygeplejerske om aftale
Beskrivelse af undersøgelser foretaget i vagtperiode
Alle ikke-lægekrævende akutte undersøgelser:
Alle ikke-lægekrævende undersøgelser (f.eks. rtg. af thorax, CT o.o. abdomen, CT apopleksi m.v.) beskrives af radiolog næste
hverdag.
Er klinisk læge i tvivl om hvad undersøgelsen viser og har det akut behandlingskrævende betydning, og har klinisk læge ikke
en ældre kollega til at hjælpe med tolkningen af billederne, kan vagthavende radiolog kontaktes med henblik på beskrivelse
af undersøgelsen.
Alle lægekrævende akutte undersøgelser:
Alle lægekrævende akutte undersøgelser beskrives umiddelbart efter udførelse af vagthavende radiolog.
Side 76
AKUT INSTRUKS
HYPPIGE DIAGNOSEKODER
CNS
(opdelt efter organsystem)
DIAGNOSEKODE
TILSTAND
DG969
Sygdom i CNS UNS
DZ033
Observation, pga. mistanke om sygdom i
nervesystemet
DZ033A
Observation, pga. mistanke om epilepsi
DZ033B
Observation, pga. mistanke om migræne
DZ033C
Observation, pga. mistanke om diss. sclerose
DZ033D
Observation, pga. mistanke om commotio
DZ033E
Observation, pga. mistanke om apopleksi
DR519
Hovedpine UNS
DH539
Synsforstyrrelser UNS
DR252
Kramper UNS
DG459
TCI
CARDIEL
DR074
DZ034
DI309
DI339
DI489B
DR559B
DR559
DR539F
DR001
Brystsmerter UNS
Observation, pga. mistanke om myokardieinfarkt
Akut perikardit UNS
Akut endokardit UNS
Atrieflimmer
Lipotymi UNS
Kollaps eller besvimelse
Utilpashed
Bradykardi UNS
PULMONALE
DR060
DJ441
DJ448
DJ459
DJ159
DJ189
DI269A
DI802
Dyspnø
KOL med akut exacerbation
KOL UNS
Astma UNS
Bakteriel pneumoni UNS
Pneumoni UNS
Lungeemboli UNS
DVT
ABDOMINALE
DR100
DK297
DR198A
DR129
DR119C
DK920
DK859
DK810
DK358A
DK625
DK560
DN109C
DN308C
DN309
DR339
Akutte mavesmerter
Mavekatar (dyspepsi)
Sure opstød
Halsbrand UNS
Opkastning
Hæmatemese
Akut pancreatit UNS
Akut Kolecystit
Akut appendicit UNS
Blødning fra anus eller rectum
Paralytisk ileus
Akut pyelonephrit
Cystitis recidivans
Cystitis UNS
Urinretention UNS
Side 77
AKUT INSTRUKS
DK590
DA099
DK529
DK921
Obstipation
Gastroenterit eller colitis af formodet infektiøs
årsag
Anden ikke infektiøs gastroenterit eller colitis
Melæna
ENDOKRINOLOGI
DE762
DR739
DE141
Hypoglycæmi UNS*
Hyperglycæmi UNS
Diabetes UNS med ketoacidose
ELEKTROLYTFORSTYRRELSER
DE875
DE876
DE871A
DE869
Hyperkaliæmi
Hypokaliæmi
Hyponatriæmi
Dehydratio
DIVERSE
DD649
DR520
DR522A
DT782
DR509
Anæmi
Akutte smerter
Kroniske smerter UNS
Anafylaktisk shock UNS
Febrilia UNS
FORGIFTNINGER
DT398A
DT405
DT406W
DT424
DF100
DF102
Forgiftning med paracetamol
Forgiftning med kokain
Forgiftning med opiod UNS
Forgiftning med benzodiazipiner
Akut alkoholintoksikation
Alkoholisk afhængigssyndrom
Side 78
AKUT INSTRUKS
ALARM – Brand
A: Bevar ro og konstater om vi selv kan slukke branden, eller om brandvæsen skal
alarmeres.
B: Alarmer via tlf. på 5555 og oplys hvem der ringer, hvorfra der ringes, hvad der er
sket, om der er tilskadekomne og hvilken tlf. der ringes fra.
Vægalarmer forefindes mange steder i Akutafdelingen
Se flugtvejsplanen for placeringen af disse alarmer.
Omstillingen alarmerer 112, en portør, vagthavende teknisk afdeling, vagthavende
overlæge på afdelingen samt vagthavende anæstesilæge og sygeplejerske.
Ved risiko for personskade tages stilling til iværksættelse af beredskabsplan.
Orienter koordinerende læge og sygeplejerske.
C: Red alle der er i fare. Begræns branden, hvis muligt - ellers luk dør/dørene til
brandstedet. Vær opmærksom på Akutafdelingens flugtveje
Undgå at gå gennem røgfyldte lokaler.
Fjern iltbomber.
Evakuer kun de truede personer.
Ved mindre brand evakuer til glasgangen, ved større brand evakuer til bygning 41.
Se flugtvejsplan ved rum 44-221 og 44-217 samt ved ADE og ved glasdørene ind til
personalerummet.
Brandinspektør/politi har den endelige afgørelse om evakueringens omfang samt, hvor
patienterne skal henvises/transporteres til.
Advar alle som risikerer at komme i fare.
D: Anvendelse af brandmateriel
Side 79
Jf. D4 doknr.
274684
AKUT INSTRUKS
ALARM – Hjertestop
Inden for 1 minut gennemgås ABCDE med særligt fokus på hjertestop eller
truende hjertestop.
Alarmering: Kald ”hjertestop på stue xx” ud af døren
Herefter kaldes hjertestop på tlf.: 4444
Basal genoplivning påbegyndes.
Er der ikke umiddelbart tegn til hjertestop:
Se: Viser patienten tegn på almen påvirkning (åndenød, bevidsthedsniveau)
Lyt: Hjertestetoskopi (hjerteaktion, pulsdeficit, mislyde)
Føl: Puls (hastighed, regelmæssig/uregelmæssig)
Behandling
Der gives 2l ilt
Patienten monitoreres
Der lægges IV-adgang
Der tages et akut EKG, som straks vurderes af akutlæge
(AV-blok, supraventrikulære arytmier, ventrikulære arytmier, AKS)
Obs! Ved alle arytmier og hjertestop, overvej andre årsager:
De 4 H'er:
·
Hypoxi
·
Hyper-/hypokaliæmi og andre metaboliske årsager
·
Hypovolæmi
·
Hypotermi
De 4 T'er
·
Tamponade (hjerte)
·
Tensionspneumothorax
·
Toksisk påvirkning
·
Tromboemboli (lunger)
Side 80
Jf. D4 doknr.
223653
277135
AKUT INSTRUKS
AKUTKALD
1. Tilkald af akutteam til den kritisk syge pt
Akutteamet består af
en koordinerende læge fra akutafd.
- en modtagelæge (KBU)
- en akutsygeplejerske
Jf. D4doknr.
257227
RØDT KALD: Hvis der modtages røde pt vil disse blive modtaget af
akutteamet, og hvis og såfremt pt er A og/eller B truet, tilkaldes
anæstesiologisk bistand.
ORANGE KALD: Ved modtagelse af orange pt, så forsøges
primærbehandling af akutteamet, og hvis og såfremt dette ingen effekt
har tilkaldes de respektive specialelæger, som problematikken drejer sig
om (se nedenstående skema).
PROBLEM
Respirationstruet pt
Intet respons på primærbehandling
Vedvarende kramper
Sepsis/meningit
TILKALD AF
Medicinsk/kardiologisk BV
Anæstesiologisk
vagthavende
Neurologisk/Medicinsk BV
Medicinsk BV
Anæstesiologisk
vagthavende
Pågående ukontrolleret blødning fra
indre organer
Kirurgisk BV
KLINISKE PROCEDURER
Vejledning over kliniske procedurer
Jf. D4doknr.
202741
Lette til moderate smerter
Moderate til stærke smerter
Stærke smerter
Stensmerter
SMERTEBEHANDLING
1 g paracetamol + 400 mg ibuprofen
1 g paracetamol + 50 mg tramadol
2,5 -5 mg morfin iv
100 mg diclon supp.
Kvalmestillende
tbl. 10 mg/supp. 20 mg/10 mg á 4 ml primperan
Side 81
AKUT INSTRUKS
TELEFONNUMRE
P-kir FV
P-kir BV
6310
6312
Medicinsk FV
Medicinsk BV
Ort. Kir. FV 6603
Ort. Kir. MV 6603
Ort. Kir. BV 6602
LAB
LAB (nat)
Anæstesiologisk FV 6125
Anæstesiologisk BV 6126
6251
6250
Gyn FV
Gyn BV
6400
6401
Pæd FV
Pæd BV
4379/4377
6357/24594930
6201
6200
Rtg/MR/CT 4775/4789/4790
Psykiatrisk Vagthavende
I dagtid og ved dobbelt indlæggelse: Holbæk
I vagttiden: Slagelse
Holbæk Politi 59431448/46331477
Slagelse: 1818
- ØNHlæge
Roskilde: 1799
-
Neurologisk vagthav.
Hæmatologisk vagthav.
Infektionsmed. vagthav.
Urologisk vagthavende
Næstved: 1788
- Øjenlæge
Køge: 1777
Riget (RH): 1772
- Neurokirurigisk
- Karkirurgisk
Odense 66113333:
- Karkirurgisk
- P-kir børn < 3 år, akut OP
Hjertestop – 4444
Brand – 5555
Side 82

Lotte Paarup - Træning med elastik [2012]

Transcription

Similar documents

Se præsentation fra Slagelse Sygehus

LIKE os på Facebook

HOW TO WRITE AN ESSAY (fiction, A-niveau)

blodsukkeranalysesystem - accu

Noteark m casebeskrivelser.pdf

Oplæg af Anders Højgård Petersen

Nasalsonde, indgift i

nyhedsbrev januar 2013 vers 2

Taljemål eller: Hvad er det bedste fedmemål?

Slotsholm søger to nye medarbejdere