jobcenter r - Jobcenter Herning
Transcription
jobcenter r - Jobcenter Herning
Offentlige ydelser til ægtefællesammenførte eller personer, som søger opholdstilladelse Hvis du er udlænding i Danmark – eller dansker, der ønsker familiesammenføring -‐ skal du være opmærksom på, at såfremt familien har modtaget nogle bestemte former for offentlige ydelser, er der risiko for, at du ikke kan opfylde betingelserne for enten forlænget eller permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring. Eksempler på ydelser, som efter aktivloven dermed udelukker dig fra at få permanent opholdstilladelse/ familiesammenføring: • Kontanthjælp • Revalidering Eksempler på ydelser, som ikke gives efter aktivloven eller integrationsloven, og derfor ikke udelukker fra at få permanent opholdstilladelse/familiesammenføring: • SU • Dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) • Pension (førtidspension og folkepension) • Boligstøtte givet efter lov om individuel boligstøtte • Økonomisk støtte til arbejdsgiveren ved ansættelse i løntilskudsjob eller fleksjob. • Friplads til børn i børneinstitution Det er ikke en hindring for at få permanent opholdstilladelse, hvis man har modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, f.eks. ca. 1000 kr., eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension og lignende Enkeltstående ydelser kan eksempelvis være, at man får økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov for sygebehandling eller flytning. En anden undtagelse er, at man godt må modtage en ydelse, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, eksempelvis ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie. JG maj 2014