BILAG 4 - Roskilde Universitet

BILAG 4: INTERVIEW
1
Interview med medarbejder i Faxe kommune
S: Sofie
H: Hanne
Intro:
S: Jeg vil starte med at præsentere mig selv og mit speciale og fortælle om interviewet. Jeg hedder
som nævnt Sofie og studerer på Roskilde Universitet og er ved at skrive mit speciale i Forvaltning.
Mit speciale handler om kommunernes integrationsindsats med særligt fokus på
integrationsprogrammet til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. I mit speciale vil jeg
undersøge hvordan 3 forskellige kommuner har valgt at opbygge deres modtagelse af nyankomne
flygtninge.
Så jeg har spurgt jeres kommune om samarbejde til interviews, da I som kommune passer rigtig
godt ind i mit speciale både i forhold til hvor mange flygtninge I modtager og hvordan I geografisk
er placeret. Så jeg er rigtigt glad for at få lov at komme i dag, og at I har lyst til at bidrage med det
her interview til mit speciale.
Interviewet kommer til at foregår sådan, at jeg vil stille nogle spørgsmål om integrationsindsatsen
og din funktion i arbejdet med integration. Du kan bede mig omformulere spørgsmålene, hvis du
ikke er sikker på hvad der menes, og du er også velkommen til ikke at svare, hvis du ikke har lyst.
Interviewet vil kun blive brugt til mit speciale, og hvis du har lyst kan besvarelsen såvel som
kommunenavnet være anonymt.
S: Til at starte med har jeg nogle spørgsmål omkring dig og din baggrund: hvis du vil starte med at
fortælle din uddannelse og stillingsbetegnelse her i kommunen?
H: Ja, min stillingsbetegnelse det er integrationsmedarbejder og socialrådgiver. Og jeg er uddannet
socialrådgiver. Jeg blev færdiguddannet i 2003. jeg har rejst meget og har også selv været gift med
en udlænding og så har jeg være uddannet kok og boet i udlandet i mange år selv. Og så på grund af
noget sygdom og noget så blev jeg nødt til at lave det om, og det passede perfekt det her område
fordi det var arbejde med mennesker og så tog jeg mine erfaringer med. Og så har jeg arbejdet i den
samme kommune siden 2003, hvor jeg var nyuddannet. Først i Haslev kommune og fulgte så med i
2
kommunesammenlægningen, hvor Haslev, Faxe og Rønnede gik sammen. Og der blev jeg jo så, så
nu har jeg været her i snart 12 år. Sådan noget lignende. Og arbejdet med integration hele tiden. Og
har været alene på området i mange år, men så fik jeg så en kollega her fordi det var så stort
området for 5 år siden. Men XX stopper så nu, men der skal selvfølgelig ansættes en ny, men ellers
har jeg været alene omkring det.
S: Hold da op.
H: Ja, det har været lidt hårdt - learning by doing.
S: Ja. Det må man sige. Hvordan er dine primære arbejdsopgaver mest…
H: Alt! I forhold til integration. Vi har jo valgt her i kommunen, at vi i integrationsteamet har
omkring integrationsprogrammet og det beskæftigelsesrettede program men vi henter også alt det
praktiske, vi sørger også for alle penge og sådan noget. Og videregiver over til ydelse, vi sørger for
lejligheder. Vi sørger for alt. Og koordinerer det hele. Flytning af flygtninge også i mellem for
familiesammenføringer og sådan noget. Og jeg sidder så også med, fordi jeg har siddet så mange år,
så sidder jeg også nogle af budgetterne og hjælper med dem og sådan nogle ting. Hjemtager
refusioner og sådan noget. Og faktisk har jeg også den generelle vejledning til alle andre i
kommunen i forhold til opholdstilladelse og hvad der nu måtte røre sig i forhold til
integrationsområdet.
S: Så der er også andre rundt omkring i kommunen som har med integration at gøre?
H: Nej! Men hvis nu, altså integration er jo kun de første 3 år de er her. Så overgår de til
kontanthjælp eller forhåbentlig er de kommet i uddannelse eller i arbejde. Men så er der måske
nogle udlændinge, som både sidder på kontanthjælpsdelen, som sidder over i LAB-loven (lov om
aktiv beskæftigelse, red.) og så kan der også være dem, som sidder på sygedagpenge, som også har
en sag kørende. Jeg får ofte spørgsmål i forhold til udlændinge, der er syge, som har PTSD
(posttraumatisk stresslidelse, red.) og sådan noget. Der kan også være nogle kulturelle
problematikker. Der kan være opholdstilladelsesproblematikker, ansøgning om
familiesammenføring, men også omkring dansk indfødsret og permanent opholdstilladelse. Og det
er mig, der så vejleder de andre i forhold til det.
S: Okay. Så man kan godt sige, at du trækker lidt på tidligere erfaringer…
3
H: Meget! Ja. Jeg bliver trukket på, rigtigt meget – lad mig sige det på den måde.
S: Hvis du sådan forklarer de vigtigste ting for dig i forhold til dit arbejde med integration?
H: Mit vigtigste
S: Ja. Din motivation for det her arbejde…
H: Min motivation er at hjælpe de her mennesker til at blive selvforsørgende og få et bedre liv. Det
er min motivation. Mit succeskriterie det er, det er jo op ad bakke i starten, opdragelse. Der er
rigtigt mange ting, som de skal lære og det kan nogle gange være sådan lidt hårdt. Det er to skridt
frem og tre tilbage nogen gange. Men det der er det fede ved det, det er når du så møder dem 4,5,6
år senere og deres børn starter universitet, de har fået det bedre, de har fået lejlighed, de har fået
arbejde og uddannelse. Det er jo det der er min motivationsfaktor i det.
S: At man kan se fremskridt i det..
H: Ja, og de er velintegrerede og de klarer sig selv og har det godt. Det er ikke sikkert de er 110 %
glade, men de har det godt og de kan fungere.
S: Så i forhold til det her integrationsområde på kommune, der er I så to ansatte?
H: Ja. Ej altså vi er, ja to sagsbehandlere, og så har vi en praktisk ansat, som hjælper med alt muligt.
Alt muligt og det er jo fordi, at vi flytter og henter og bringer og så skal der papirer til en anden
afdeling omkring indskudsloven, så Søren gør alle de der ting. Og så har vi pt. midlertidige boliger,
som kommunen ejer, hvor vi har alle vores flygtninge, som vi ikke har lejlighed til. Og der skal
også, og vi har nummer 4 i gang nu. Der skal jo holdes øje, vi har nogle i sommerhus pt. og nogle
privat indkvarteret. Og der er altid nogle praktiske ting, der skal – nøgler der bliver væk eller sådan
nogle ting – og det er det Søren sørger for, hvad der kunne være af ting.
S: Så den nye medarbejder, der skal komme er …
H: Er sagsbehandler.
S: Og I arbejder begge to fuldtid?
H: Ja, alle 3 er fuldtid. 2 sagsbehandler og 1 praktisk alt mulig ad hoc opgaver
S: Og synes du så det er for lidt eller tilpas eller for mange…
4
H: Det er for lidt! synes jeg pt. vi kunne sagtens være en mere – sagsbehandler.
S: Altså en udover jer 2…
H: Ja.
S: Synes du der kunne mangle en anden funktion til at varetage nogle af opgaverne – altså udover
sagsbehandler? Som har en anden uddannelse eller funktion?
H: Mener du i forhold til integration?
S: Ja.
H: (Tænker). Jeg forstår ikke helt hvad det du mener. Om vi godt kunne bruge. Altså det jeg godt
kunne tænke mig, det var jo, at få en jobkonsulent tilknyttet specielt kun til integration. Det har vi
ikke. Vi bestiller bare praktikker og sådan nogle ting over hos vores jobkonsulenter og så er det jo
forskelligt hvem, der får sagen. Men jeg kunne godt tænke mig en som var ansat i vores team, der
kun havde med vores integranter at gøre. Og arbejdede og fokuserede kun på integrationsindsatsen.
Fordi de har nogle andre praktikker og slags de skal have. Det er sprogpraktikker og
arbejdsmarkedsindsigtspraktikker. Fordi, på det danske arbejdsmarked har vi jo mange uskrevne
regler. Og det kan godt være svært for en udlænding. Eller de skal have indsigt i en eller anden
arbejdsfunktion - og arbejde som pædagog i Danmark er ikke det samme at arbejde som pædagog i
Rusland. Så sådan en jobkonsulent kunne være smadder rar at have hos os.
S: Ja. Og der ryger den så lige nu over til nogle forskellige, der sidder derovre?
H: Den ryger over i teamet for jobkonsulenter og så er det vilkårligt hvem der har den.
S: Ja okay..
H: Men jeg kunne godt tænke mig at man kun fokusere på at finde praktikker til vores integranter
S: Ja, fordybe sig i lige det område?
H: Ja.
S: Så var jeg inde og se på de her kommunekvoter for 2014 og der kunne jeg se at I skulle modtage
40 flygtninge. Passer det?
H: Ja. Det var 27 men den er jo så steget, her midt på året pga. situationen.
5
S: Ja, der var to tal, så jeg var ikke sikker på hvilket.
H: Ja. Men den var 27 – den er blevet 40. sidste år skulle vi også lige pludselig have 40 % mere så
der fik vi nogen af 40, men i år er den så steget til vi skal have ca. 40.
S: Synes du så det er tilpas i forhold til jeres arbejdsmængde?
H: Nej. Fordi problematikken ligger i, at det er syrere, det er singler som har en kone og fem børn i
Syrien. Det er kun den person, der har meddelt opholdstilladelse, som tæller med i kvoten. Det vil
sige, at det er faren – han sidder så her og venter og så søger vi om familiesammenføringen, så
kommer konen og fem børn. Lige pt. har vi, hvad var det, vi har lige siddet og kigget på liste. Pt.
har jeg (kigger på listen)… indtil videre har vi kun modtaget 14 ud af vores kvote og vi skal have
40, så vi har 26 tilbage til resten af året. Og så kan jeg fortælle dig, vi sidder nu og venter på
(tæller)… 17 ægtefæller og 42 børn.
S: Hold da op.
H: Og de tæller ikke med i kvoten. Og så er der så de resterende 26 vi skal have i år, hvor mange er
dem er så ikke gift og har børn. Nej der er lidt mere for jeg har to her også, så der er flere.
S: Så det kommer udover..
H: Det kommer ud over kvoten og det er det der ligesom vrider. For nu for eksempel, ham jeg lige
spurgte Jan om han ikke kunne tage. Hans kone har lige fået meddelt opholdstilladelse og de har
fem børn. Og det kræver så, altså han vil jo gerne så hurtigt så muligt få dem hertil. Vi skal ind og
have bestilt rejse til dem plus vi skal have bestilt lejlighed når hun kommer. Det er nøjagtigt det
samme som når han kommer – CPR nummer, hele proceduren, penge og hele molevitten.
S: Og hun skal jo så også have tilbudt det her program..
H: Yes, for de er familiesammenførte. Plus de der børn skal i skole og institutioner og sådan nogle
ting, og det tager vi os også af. Så lige nu har vi lidt travlt ved at nå tingene. Også fordi nu begynder
vores familiesammenføringer at køre igennem. Så ja, sådan er det.
S: Ja, der er lidt meget.
H: Ja.
6
S: Men I har så altid modtaget omkring det her antal. Eller hvordan…
H: Ej, så har det været 35 og der omkring. Jeg tror nok det er sådan ca. der omkring (leder efter
mappen). Jeg har gemt fra de sidste mange år – det gør jeg jo – jeg er sådan en der gemmer. Jeg
tror, at (leder i mappen) – ej okay jeg har helt tilbage til 2003 men den ligger på de ligger
deromkring. Men de sidste 3-4 år har de steget lidt – fra at være de der 20-35 til nu at være 40.
S: Kan man sige, at I så er en gammel integrationskommune, at I længe har fået en relativ stor
mængde nyankomne?
H: Ja, det har vi faktisk.
S: Hvilke grupper er det så I får – fra hvilke lande?
H: Altså, pt. er det fra Syrien og det var det også sidste år. Så for 4-5 år siden fik vi rigtigt mange
bhutanesere, så har vi fået fra Congo, men ikke så mange. Så har vi fået iranere, irakere og
afghanere men dem kommer der ikke nogle af – der kommer en enkel iraner engang i mellem, men
det er meget lidt. Afghanistan er meget lang tid siden vi har fået nogle fra.
S: Ja, okay. Kan I så som kommune være med til at have indflydelse på hvilke grupper I får i
forhold til flygtninge…
H: Ja, det, der er i det. Hvert år laver jeg en ønskeliste til Udlændingestyrelsen, hvor du kan gå ind
og skrive – altså Udlændingestyrelsen melder ud, hvor er det i Danmark man skal have flygtninge
fra men det er konventionsflygtninge. Det er jo forskel på hvad det er for nogle flygtninge. Der er jo
de almindelige spontane flygtninge, som sidder i asyl i Danmark i asylcentrerne. Og så er der dem,
som er konventionsflygtninge, som Danmark tager fra EU. Altså dem der sidder i asyl ude omkring
i verden. Fx bhutanesere sad i asyl i Nepal. Og i år skal vi fx congolesere fra Uganda, og så er der
også fra Burma, og jeg kan ikke huske hvad den tredje er men det er jo Udlændingestyrelsen hvor
det er fra. Jeg skal blandt andet med til Uganda til udvælgelsesrejse til november, det har jeg lige
fået at vide, at jeg er blevet udtaget til. Så det er fedt nok.
S: Nåh det lyder spændende.
H: Ja. Det er rigtigt spændende. Og der kan jeg jo lave sådan en ønskeliste, vi vil helst have fra.. fx i
år fra Congo, og det er simpelthen fordi vi har fået så mange syrere og bhutanesere og congolesere
har vi ikke så mange af. Vi har 10-15stykker men det ville være fedt at have lidt flere af dem, og de
7
er velintegrerede her. Og det du så argumentere med, det er netværk og hvad kan du tilbyde dem.
Og netværk er lige præcis det vi har. Og så har vi jo frivillige grupper, vi har et kæmpe mega
samarbejde med frivillige grupper her. Og der er nogle af vores congolesere i som frivillighjælp
S: Så det vil være godt at få nogle flere?
H:Ja. Så derfor har jeg lavet et ønske om vi gerne vil have fra Congo i år. Men det er ikke sikkert
det ønske bliver mødt. Og du kan også skrive om du vil have uledsaget, om vi specifikt har store
erfaringer med det. Og der har Børn og Ungeafdelingen sagt - det har vi altså ikke – så det vil vi
helst ikke have. Men familier vil vi helst have. Fordi, det er vi også bedst til. Men selvfølgelig sker
der et eller andet et sted ude omkring i verden, så er det jo dem vi skal tage.
S: Er der så nogle grupper som du ser der er større udfordringer end andre?
H: Af dem vi har. Dem vi har – ja, der er for det første forskel på deres kulturelle baggrund så er der
forskel på de situationer de kommer med, men der er også forskel på om det er
konventionsflygtninge vi henter i lufthavnen eller om det er nogle der sidder i asyl. Dem der har
siddet i asyl har talt med folk, bliver oplært på en hel anden måde. Så de er lidt sværere at få i gang.
For de er meget sådan, de får meget at vide: du skal bare sidde og sige sådan på kommunen, du skal
gøre sådan – du skal bare lade vær at gå på sprogskole. Hvor at dem der sidder i asyl ude i landet –
de er meget - også selvom det er syrere - og kommer direkte hertil. De er meget mere
taknemmelige, hvis man kan sige det på den måde – de er meget nemmere at integrere på en eller
anden måde og de er ikke blevet fortalt at man bare skal sige at man vil have sådan og sådan. Så det
er lidt op ad bakke med dem der bor her allerede. Fordi de så allerede er i kontakt med noget
netværk og nogle ting.
S: Så de har fået lidt af vide allerede?
H: Ja, det har de. Og de er også blevet oplært lidt af dem. Altså, de er jo gode til, deres landsmænd
at kontakte de her asylcentre og få fat i dem. Det gør man jo.
S: Der er et større netværk der.
H: Ja.
S: Så i forhold til jeres integrationsindsats, hvordan er indsatsen helt konkret opbygget når I
modtager en flygtning?
8
H: Du taler om integrationsindsats eller snakker du ankomst eller du snakker integrationsprogram.
S: Programmet, undskyld
H: Selve programmet – altså det beskæftigelses orienterede?
S: Ja
H: Godt. Jeg kan prøve at fortælle lidt om den måde vi gør det på. Når jeg har fået besked fra
Udlændingestyrelsen at vi skal have den her flygtning. Så får jeg en opholdstilladelse kort tid efter
og får af vide hvor de sidder i asyl henne og det er typisk et asylcenter. Så kontakter jeg asylcenteret
og laver en aftale med dem om, hvis det er helt rigtigt, så plejer vi at lave overgivelsesmøder, hvor
jeg tager ud, inden de skal komme til kommunen og snakker med dem. Men det har vi ikke haft tid
til, så det har vi måtte nedprioritere. Men ellers så ringer jeg til asylcenteret og så bagefter sender
jeg en mail til dem med vores EAN-nummer og alt det her, og arrangerer det her med, at de skal
komme til Ringsted station den og den dato kl. det og det. Så arrangerer jeg med en tolk, vi har tre
tolke vi arbejder MEGET sammen med. De samme tolke hele tiden fordi de kender nu vores
arbejdsgang, så de kan gøre rigtig mange ting ud over det og bare være tolk. Så aftaler vi, at de
kører på stationen og henter dem og tager dem med hertil. Og når de så kommer hertil, så får de
nogle penge og så får de nøgler til der hvor de skal bo, og så har de nogle få spørgsmål. Men mere
gør jeg ikke den dag. De får nogle penge og så får de nøgler til der hvor de skal bo. Og så får de en
ny tid til enten dagen efter eller to dage efter. Så kører vores tolk med dem igen eller også er det
sådan noget med at jeg møder dem der hvor de skal bo, hvor jeg så har nøgler og sådan noget med.
Og der får de så nogle informationer omkring telefoner til vores tolk og de gerne må ringe til dem
hvis de bliver syge og sådan noget. Og så kører vores tolk med dem, og sørger for at købe en seng
til dem og hvad de nu skal have og kører ud og handler så de har noget mad. Og hvad der nu ellers
måtte være af ting. og så henter tolken dem den næste dag og så kommer de herop og så snakker vi
ydelser og det vil sige alt omkring, de skal jo skrive under på rigtig mange papirer, og kontanthjælp
og alle de her ting. Og så er der rigtig meget information i forhold til praktiske ting og sådan noget.
Og de kommer så også med det der familiesammenføring, det snakker vi også lige om for det fylder
meget hos dem. Og så får de en ny tid fordi det er mange informationer de får. Og selvfølgelig ved
den første dag hvor de kommer og får penge, der sikre vi os også lige omkring helbred, hvordan det
er. For nogle kan have hjertemedicin, nogen kan have det rigtig rigtig dårligt. Så de skal jo til læge
så hurtigt så muligt.
9
S: Okay så får de lige et tjek?
H: Ja, så sender jeg dem til læge med det samme. Hvis det viser sig, at de for eksempel har
livsvigtig medicin de skal have, så bliver det sendt af sted med det samme og jeg sikrer mig lige, at
de har fået med fra asylcenteret og sådan nogle ting. og så kommer de så op igen og der snakker vi
så integrationsprogram, hvor jeg informerer dem omkring programmet, skærer meget ud i pap
omkring fremmøde og hvad man skal og hvilke konsekvenser det har for ydelser at de får deres
danskuddannelse som de skal gå til for at få opholdstilladelse og bla bla bla. I starten fortæller jeg
dem også, at det er meget svært fordi vi ikke kender dem, vi kender ikke deres faglige niveau eller
noget som helst. Så de skal starte sprogskole fem dage om ugen til at starte med. Og så hen ad vejen
får vi så sluset ned hvad er det helt præcis - De skal først kende systemet, de skal finde ud af hvad
er det vi kan, og jeg skal finde ud af hvordan matcher det så deres kvalifikationer. Selvom de nogle
gange er lægeuddannet hjemmefra
S: Så hvordan de lige præcis passer ind her det de kan?
H: Ja, og så kommer de så op en gang til, hvor vi snakker - hvor vi laver integrationskontrakt og
erklæring om aktivt medborgerskab. Det er sådan lidt – det kan godt være en anden samtale – det
kommer an på hvor meget samtale der er – nogen er jo helt indforstået med det hele – andre har
rigtig mange ting at spørge om og har rigtig mange indsigelser og kan ikke forstå og så videre. Men
så laver vi integrationskontrakt og tilmelder dem sprogskole og aftaler med tolken hvem der sørger
for hvad, buskort og viser dem hvordan og hvorledes de kommer med busser og sådan noget. Og så
kommer de op til en samtale igen for så snakker vi integrationsplaner – det skal vi jo også tilbyde
dem – og vi tager normalt kun 1 time til halvanden hver gang, fordi de kan ikke rumme det.
Især ikke hvis de venter på familiesammenføring, men vi skal jo fortælle dem om det. Og så starter
de på sprogskole, og på sprogskole har vi så opfølgningssamtaler hvert tredje måned, og der
snakker vi meget indsats med sprogskolen. Det vil sige borgerne er med til den samtale og
sprogskolen er med, så kører jeg på sprogskolen og når de så… hos os er de første to moduler, der
har vi samarbejde med sprogskolen om, at der går de i skole 5 dage om ugen for at få lidt intensivt.
Når jeg så sidder til sådan en opfølgningssamtale, får jeg så at vide hvorfor en modul de er på – og
nu er de snart ved at være færdig med modul.. så snakker vi om hvad kan du tænke dig.. så kigger
jeg også ud fra lovgivningen, er de under 30 – over 30. hvad har de med hjemmefra, har de noget
skole hjemmefra , har de noget uddannelse hjemmefra. Så vi sætter i gang med at få godkendt
uddannelse, hvis de kan få papirerne. Men de har måske et ønske Oh: jeg kunne godt tænke mig et
10
eller andet – det ved jeg ikke – hvis det er sådan en danskuddannelse. 1 der ingen skolebaggrund
har hjemmefra som så sidder og siger de gerne vil være læge, så bliver vi nødt til at have en snak
om det – for det er urealistisk. Altså, det er sådan nogle ting, som vi bruger lidt tid på i starten.
S: Hvor man lige skal forventningsafstemme..
H: Præcis. Og nogle gange er de ikke til at hugge og stikke i. Så må vi bare sende dem ud i praktik
så de selv kan erkende det. Når de når til modul 3, så går de i skole 3 gange om ugen og så
tilrettelægger vi noget de andre 2 dage, enten praktik eller også kommer de i det der hedder vores
uddannelsesklasser, der forbereder dem til uddannelse, hvis det er en danskuddannelse 3, fx
universitetsuddannet hjemmefra. Så kommer de deri. Og så hele tiden til opfølgningssamtalerne
snakker vi om, hvad har du fundet ud af nu og så får de nogle opgaver: jamen du skal til næste
samtale have fundet ud af – det kommer lidt an på hvad det er for en type menneske – gå ind og find
ud af kriterierne for at komme ind på den her skole, hvad skal du have. Nogle gange skal jeg selv
finde ud af det, for det kommer an på hvad det er for en type person. Nogle er meget selvstændige
og andre kan simpelthen ikke finde ud af at trykke på en knap på computeren – og dem sender vi
selvfølgelig ikke i uddannelse. Så har vi meget fokus på – da vi havde bhutanesere fx havde vi en
klump af de der 45-55-årige. De har aldrig gået i skole dernede – som bare ikke kunne bestå
modultesterne – de kunne simpelthen ikke komme igennem danskuddannelsen – så vi lavede et
specialforløb, der havde vi så fokus på, der er en hel gruppe her som ikke kan komme igennem
danskuddannelsen – hvad gør vi med dem?? Og de er simpelthen så – den kultur – de er så
pligtopfyldende så det er helt forfærdeligt – og de vil bare – og de var så glade og det er de
stadigvæk, men nu er de ved fordi nu har de været her nogle år og der sker ikke noget og det er
fordi vi kan ikke få dem ud. .. men der lavede vi så en indsats ad flere omgange - specielt stykket
sammen til dem og deres problematikker – de kunne jo ikke finde ud af åbne en computer – så det
var sådan noget med gentagelse, gentagelse, gentagelse. Så vi er med til også at tilrettelægge
kurserne fordi vi kender problematikkerne.
S: Efter hvordan de lige har behov for osv.?
H: Ja, og det er jo meget forskelligt hvad for grupper mennesker du har
S: Men er det sådan at I modtager løbende eller i store grupper?
H: Løbende! Altså fra januar eller siden sidste år – modtager vi mellem 3 og 5 hver den 1.
11
S: Okay, så der er hele tiden?
H: Der er hele tiden noget og det tager tid. Jeg kunne bedre tænke mig som sådan en stor mundfuld
på en gang.
S: Så man kunne få et stort…
H: Ja fordi så mange af tingene kan du gøre fælles – du kan informere omkring lovgivning og alle
de her ting fælles.. de skal godt nok ind hver for sig når de skal lave kontrakter og sådan noget men
du kan gøre mange ting fælles.
S: Er der så nogle altså de her ting i lovgivningen om, at man skal tilbyde dem
integrationsprogrammet og i forhold til, at man skal tilbyde dem permanente bolig osv.?
H: Ja, man skal anvise permanent passende bolig?
S: Ja, ser du nogen forskellige udfordringer i det?
H: AAHHH. Det er vores største udfordring, fordi, at de unge mennesker under 30 år, singler, som
ikke har nogen kone eller noget som helst – det er jo SU-takst mere eller mindre. Prøv du at finde
en lejlighed de har råd til at sidde i, det kan man ikke! altså etværelses lejligheder er et no-go det er
hele deres udbetaling der går til det næsten, så har de måske 800 kr. at leve for om måneden og det
kan vi ikke anvise, fordi det er ikke passende.
S: Okay..
H: Fordi det bliver jo for dyrt for dem, så har vi – vi har nogle enkelte studieboliger de kan sidde i –
men jeg får tilbudt en om året eller sådan noget lignende – og vi har altså – lige nu har vi (kigger i
mappen) – hvor mange har vi siddende i midlertidig bolig og venter på lejlighed … der har vi
(tæller) 23 sidder i midlertidig bolig nu. Der er så også mange familiesammenføringer der venter
fordi, at vi skal ikke anvise til familiesammenførte
S: Nåh det skal man ikke?
H: Nej, det er kun dem der er boligplaceret i kommunen. Det vil sige, når far, manden kommer her
så skal vi faktisk anvise til ham en passende bolig og det vil jo være en 1-værelses. Problematikken
ligger så i, vi ved jo, der kommer en kone og syv børn på et tidspunkt og de må ikke bo sammen
med ham i en 1-værelses – han skal selv finde en lejlighed og det kan han ikke finde ud af. Det er
12
nemmere for os at få 3-4 og 5 værelses lejligheder end det er at få 1-værelses, så derfor siger vi: I
må godt blive boende midlertidigt, når din kone og børn så kommer så hjælper vi med at finde – og
det er det der bliver din permanente bolig så. Og det vælger de så som sagt ja, så har vi ikke det
problem og det er nemmere for os at finde dem. Men vi spørger dem ad og de skal sige ja eller nej,
fordi så anviser vi en og når familien så kommer så siger vi nej – det er dit problem fordi du gjorde
det andet – men det er der ikke nogle af dem der gør. Vi har valgt at gøre det sådan her fordi det
faktisk er nemmere for os et eller andet sted på langt sigt.
S: Så den største udfordring er at finde til de her enlige personer?
H: Under 30 år, ja. Jeg har lige på en eller anden mystisk måde – har jeg lige fået 3 ud nu – men det
er hiv og slid med dem når de skal have dem, fordi det er boliger hvor du har et værelse og så et
tekøkken og bad eller også har du en fælles indgang med en anden person og så har de et værelse
hver med tekøkken i og så har de fælles bad og køkken – og de ser jo, at de skal have en to-værelses
lejlighed alle sammen. Og de har jo svært ved at forstå, at det har de ikke råd til at betale og derfor
tvinger vi dem til – at de skal tage dem og det bliver de nødt til og det skal de også – de kan ikke
vælge. Det kan vi heller ikke som danskere hvis vi kommer på akutlisten så bliver man nødt til at
tage det man bliver tilbudt og så må man på et senere tidspunkt skrive sig op til det man godt kunne
tænke sig, når man har råd til det. Og den prøver vi på at forklare dem og det kan godt være lidt
meget meget op ad bakke.
S: Ja..
H: Og så kan det godt virke lidt truende på dem – jeg havde lige to samtaler i går på grund af det –
hvor vi må sige til dem, hvis ikke du tager lejligheden så bliver du opsagt fra den midlertidige
lejlighed og flytter du ikke fra den lejlighed inden for et måned bliver du udsat med politiet – jamen
hvor skal jeg så bo? Det er dit problem fordi du har tilbud her og det siger du nej til, så må du have
et andet bedre tilbud. Og det er sådan det sker, hvis det er de ikke tager det – og det bliver vi nød til
at fortælle dem, fordi de sidder og tror at der ikke er en konsekvens. De tror: at så siger jeg nej og så
bliver jeg boende her og venter til at der kommer til noget jeg godt kan lide. Men sådan virker
verden ikke – og det virker truende men vi bliver nødt til at gøre det på den måde, så de forstår
konsekvensen og den her kultur kan du ikke sige det på en pæn måde på – jo det kan du godt, men
nogen gange bliver du nødt til at sige det uden at pakke det ind for så misforstås det. Fx vi havde på
et tidspunkt et kursus der skulle kører på en sprogskole hvor der skulle være sådan noget
13
informationsaften omkring det og vi havde lavet en liste over alle dem der skulle være med på det
kursus. Så sprogskolen havde et brev til dem, hvor der stod: en invitation til informationsmøde
omkring kurset. Der var ikke nogle der kom – det var jo en invitation – altså det er jo ikke
obligatorisk – det er jo hvor du selv kan vælge så derfor mødte de jo ikke op – for det måtte de jo
selv vælge det var jo en invitation.. Så derfor alle vores breve står der altid: du skal komme til… og
det lyder ikke pænt, men så misforstås det ikke fordi det går ud over deres ydelser og sådan nogle
ting, hvis de ikke dukker op. Så det er altid et skal..
S: Man skal være klar i sproget?
H: Man skal være meget, meget, meget tydelig og klar i sproget for det kan misforstås.
S: Så i forhold til de her ting man skal, som der er krav i lovgivningen til man skal tilbyde og gøre –
har I så nogle yderligere ting udover det I har valgt også at gøre. Som i synes manglede i
lovgivningen?
H: Altså de ting vi skal ikke hjælpe med familiesammenføringer – det siger loven det må de selv
finde ud af, vi skal ikke – men vi gør det fordi, at for det første er det menneskeligt – de mennesker
aner ikke hvordan de skal bære sig ad med noget som helst – de aner ikke hvem de skal kontakte og
hvordan de udfylder papirerne eller noget som helst. Og for det andet fylder det så meget inde i
deres hovedet – og det er jo klart – de mangler noget familie. Og selve processen i indlæring af
sprogskole og sådan noget kan de først fokusere på når de har deres familier her. Så derfor vælger
vi at det hjælper vi med af de to årsager. Så har vi vores selvforsørger. Det vil sige, dem der er gift
med herboende danskere, dvs. thaipiger og russerpiger – der skal man i lovgivningen- skal vi ikke
tilbyde praktik eller noget som helst, men det har vi valgt at gøre her i den her kommune og det har
vi altid gjort, fordi det har noget med resultattilskud at gøre og hvis du går ind og vælger de her ting
så har du også nogle der er hurtigere ude. Men selvfølgelig har vi travlt og sådan nogle ting, så de
kommer ikke i første række, men de får tilbudt de her ting og de får nøjagtig de samme ting at vide
som vores flygtninge gør. Og får de samme tilbud og kurser. Og jeg kan ikke helt bestemme hvad
det er du spørg om – det kan da godt være – jo jeg ved egentlig godt hvad du spørger om – men jeg
sidder sådan og tænker, fordi tingene kører jo på rygraden nogle gange, så man tænker ikke lige om
der egentlig er noget.
S: Om det er noget man bare gør..
14
H: Nej. Men jo vi yder jo meget vejledning og sådan noget som man egentlig ikke burde gøre
S: Også i forhold til de praktiske ting
H: Meget de praktiske ting. Vi kæmper også en kamp for nogle af dem i de andre afdelinger engang
imellem. Fordi de er frustrerede og så kommer de op til os. Vi er jo deres mor og far – de første de
har mødt og selvom de er ude af vores program, og selvom de er flyttet til Københavns kommune,
så ringer de også og spørger om nogle ting. fordi de ikke kan få vejledningen derinde, vel?? Men
det er typisk omkring bolig, og typisk omkring det at flytte og sådan noget, og typisk omkring
opholdstilladelser. Så der er vi sådan lidt menneskelige på en eller anden måde (griner).
S: I forhold til det her med integrationsarbejdet – samarbejder I så også med fx Børne- og
Familieafdelingen og jobcenteret?
H: Ja, integrationsplanerne, der er det jo både skole og kulturforvaltning, børneafdelinger,
institutioner og sådan. Og ja, vi gør jo også i forhold til når vi får børn – og vi er med til
skolemøderne og på institutionerne. Er der nogle ting vi ser i forhold til nogle børn – så skal vi jo
underrette det til Børn- og Unge, hvis vi har folk på krisecentre, hvor der er børn involveret så
samarbejder vi også med Børn- og Unge. I den her – altså det kan jeg så se ud fra de her projekter
jeg også har været med i – også i EU-projekter, at det kører for os, fordi vi finder ud af at være
fleksible og modtage, så vi stopper ikke hinanden for integrationen i afdelingerne. Det kan vi se i
mange kommuner, at der sker, hvor ydelseskontoret er sådan – det er ikke vores problem osv. hvor
her finder vi hele tiden løsninger og er kreative i forhold til at få det til at fungere så bedst muligt
for borgeren.
S: Hvis der nu fx er nogle problemer med et af børnene, så underretter du det til Børne- og
Familieafdelingen. Sidder der så nogle, der har specifikt har med det at gøre, eller er det så også lidt
tilfældigt?
H: Det er også lidt tilfældigt. Ej, der har så været i perioder nogen, der godt ved hvad det handler
om efterhånden – de er sådan lidt i gamle gårde – gamle i gade, dem der sad i Børne- og Unge. Og
jeg kender dem alle sammen og sådan noget, ikke. Så det plejer at være okay.
S: I forhold til jeres integrationsindsats her i kommunen. Hvilke værdier vil du så sige at I trækker
på især, eller som ligger til grund for jeres arbejde?
15
H: Vores værdier. Men det er ansvar. At de selvansvarlige for ALT. For alt i forhold til – altså
ansvar for eget liv. Vores værdier og kultur kører meget på, at det er sagsbehandlerens ansvar det
hele. Og den prøver vi virkelig på at vende, at det er deres ansvar og det vi nogle gange gør, at vi
kører i, at det er dem, der bestemmer. Og tager de den beslutning de tager, så er der en konsekvens
– men de konsekvenser remser vi op inden de tager beslutningen. Så er de klar over det. Så det er
sådan lidt ansvar selv hele tiden. Hele tiden. Vi kører meget regelbundet her, fordi giver du den der
(lillefinger) tager de hele armen, men det er også opdragelse i forhold til signalværdier – kom til
tiden, så det kører meget på opdragelse i starten og respekt for deres kultur, men samtidig også at de
bliver nødt til at have respekt for den danske for at kunne begå sig ude i samfundet. Så værdierne
om gensidig respekt, gensidigt ansvar – ikke gensidigt ansvar – eget ansvar, ikke, og at de er
mennesker lige såvel som os andre og de har ret til nøjagtig det samme som danskerne har her. Så
værdierne er vigtige, synes jeg. Altså XX og jeg – vi kæmper jo som løver rundt omkring i
afdelingerne for dem. Fordi, ret skal være ret. Og de skal have lov til at have deres. Og der er nogle
mennesker som du ikke kan integrere og det er respekt for deres kultur og deres liv – de er jo
livsslidte nogle af dem. Så. Jeg ved ikke om det var sådan noget du var ude efter.?
S: Jo, det var det. (griner) Men i forhold til de her mål og midler, som lovgivningen foreskriver –
hænger det sammen i praksis, synes du? Der har vi jo været lidt inde på det med boligplaceringen?
H: Ja, jeg synes vi i hvert fald her lever op til lovgivningen – og det kan man også se på vores
refusion, der er aldrig bemærkninger på noget som helst. Så vi lever op til både i selve
ankomstdelen – alle de ting vi skal – boligplacering – selvfølgelig har vi en lang venteliste på
permanent – men vi lever stadig op til lovgivningen fordi vi har styr på det og de må godt blive
placeret i midlertidig bolig og så får de jo på et tidspunkt anvist passende bolig. Så der synes jeg i
den grad vi lever op til mål osv. – og vi har fokus på det også i selve integrationsprogrammet.
S: Så du synes ikke der er nogle af de ting i lovgivningen, der går på tværs af dine værdier i dit
arbejde?
H: Ahh, der kan godt være en lovgivning i ny og næ som man ikke lige helt synes – men så må man
jo prøve at være fleksibel og så får man det til at gå op i større helhed.
S: Okay. Hvorfor en rolle spiller I som kommune, når det her integrationsprogram på de 3 år
slutter? Trækker I jer helt ud inden eller hvordan?
16
H: Nej, nej så kommer de bare over i en anden afdeling. Altså, hvis nu vi snakker selvforsørgere, så
når de 3 år er gået og de stadigvæk er på sprogskolen fordi de begrund af barsel eller sygdom stadig
er der – så har vi dem stadig inde hos indtil de er færdig med danskuddannelsen – selvforsørgerne.
Og i ny og næ så ringer de jo til os efter de er ude, men vi cutter dem – altså vi skriver et brev, hvor
vi skriver til dem, at nu er din integrationsperiode slut. Men for det meste af selvforsørgerne så har
de opnået de mål, som de skal i integrationskontrakten når de er slut. Enten er de kommet i arbejde,
afsluttet danskuddannelsen eller startet uddannelse eller bare går hjemme – som var det der var
deres mål. Vi kan jo ikke sige til dem at du skal i arbejde eller uddannelse – det vi jo prøver så vidt
muligt, fordi sådan er vi bare i Danmark, men der er jo nogle der vælger at sige: Jamen min kone
skal gå hjemme – eller jeg vil gerne gå hjemme. Og det er jo et valg man træffer, så det må man jo
selv om. Så på den måde, synes jeg. Åh hvad var det du spurgte om?
S: Jamen det var i forhold til, om I trækker jer helt ud inden..
H: Nååh, ja. Der så skriver vi så et brev. Og så nogle af dem ser vi så ikke mere, men vi skriver
også til dem at de er velkomne til at kontakte os hvis de har nogle spørgsmål eller ikke ved noget.
Vores flygtninge, dem overgiver vi – hvis de ikke er kommet i uddannelse eller arbejde – de får
også samme brev. Også trækker vi os også ud. Ellers er vi med til at give dem over til LAP-loven,
så bliver de visiteret derovre, så får de ny sagsbehandler derovre. Og de kommer jo så og snakker
med os engang i mellem.
S: Lige hører om der er nogle specielle ting..
H: Ja.
S: Hvornår synes du så man er integreret – er det når man er selvforsørget eller hvornår er man det?
H: Der er to ting i integration. Der er min – hvad er integreret? Og så er der den, der er vores
lovgivning. Vores lovgivning hælder meget op ad den der hedder assimilation – fordanskning at du
skal tale dansk og du skal det ene og du skal det andet. Og at du skal opføre dig som en dansker osv.
hvor min måde at se på integration på, det er at du kan fungere ude i samfundet – du ved hvad loven
er – du ved hvad reglerne er og du respekterer det. Hvad du så laver hjemme i dit eget lille hjem og
du snakker arabisk sammen eller sidder på gulvet og spiser – det er dit valg – altså respekt for det –
det er din kultur – det må du selv om. Meningen er også, at du ved hvad kravene er fra samfundet
dvs. at dine børn kan gå ordentligt i skole, have madpakker med på normale vilkår som alle andre.
17
Så du lever under samfundets regler men du behøves ikke være en dansker – det synes jeg ikke –
altså jeg ville ikke bryde mig om at være englænder, da jeg boede i England. Altså, du bliver meget
nationalbevidst når du bor i udlandet. Uanset om du er flygtning eller hvad du er og det skal man
have lov til. Men man skal indordne sig under de regler der er i det land du opholder dig i. Og så er
det at du bliver selvforsørgende og du har det godt. Det synes jeg er en vellykket integration.
S: Ja, okay. Har du et eksempel, du lige kan huske på en rigtig god succeshistorie hvor der kom en
flygtning eller familiesammenføring, hvor det gik rigtig godt?
H: Jeg har mange!! Jeg har en dame, single med et lille barn – hun kom da barnet var 3 år, da hun
kom. Det er altså mange år siden – har været udsat for forfærdelige ting. Bl.a. voldtægt og mange
forskellige ting og barnet har også været udsat for nogle uhyggelige ting. Hun har gået 4 år i skole i
hjemlandet – hun startede på danskuddannelse 1 og så var hun så dygtig, så vi puttede hende over
på 2 så var hun så dygtig, så hun kom over på 3eren. Og den har hun afsluttet, danskuddannelse 3
som er for universitetsuddannede, hun var singlemor samtidig, hun har gået til psykolog fordi hun
havde det dårligt – hun har gået til mange lægelige tjek fordi der har været mange problemer med
hendes underliv pga voldtægter og sådan noget og der har også været en masse omkring hendes
barn. Barnet i dag er velfungerende, går i folkeskole 10.klasse – kører bare derud af. Hende selv har
gået igennem de her uddannelser – hun er i gang med sygeplejerskeuddannelsen nu og er blevet gift
igen og så nogle ting. det er sådan nogle: ejjj – hun har haft så mange ressourcer ud over det hun har
været igennem og har bare ville integreres og har bare kørt derud af. Og så har jeg også en ung
mand, meget ung mand, som havde det rigtig rigtig rigtig skidt, som kom i et forkert miljø her og
havde misbrug og sådan nogle ting – kom i et forkert danskmiljø. Og ham skulle jeg jo have ud af
det, så ham sendte vi til Jylland i over et år – og han ringer stadig til mig engang imellem – han er
blevet gift i dag og er blevet uddannet og hele molevitten. Han er simpelthen så glad fordi det var
det bedste nogensinde – det var at komme ud af det der. Der skulle nogle andre boller på suppen.
Og det kunne jeg også se efter de første 3 måneder, da jeg var derovre kunne jeg se hans – altså han
kom ud af det der – han fik noget ordentligt at spise og sådan noget. Og det har så gjort han kunne
komme igennem en uddannelse
S: Fik I så ham tilbage igen?
H: Nej, han kom så ud af integrationsperioden. Men inden han kom ud ad integrationsperioden, der
havde vi fået ham på rette snor og der var en plan for hvad han skulle og der var kontakter alle
18
steder han skulle starte. Så han startede også på den uddannelse og fuldførte den. Det er simpelthen
så fedt. Især fordi hvis man ikke har noget med i bagagen af skolekundskaber og så har nogle
problemer ved siden af – det er det jeg synes er fedt omme på den anden side. Men jeg synes vi har
mange der kommer igennem uddannelser som – nogen gange hvor vi sådan bliver helt åhh mand –
de har godt nok gerne ville det. Men det handler også om at motivere og nogle gange handler det
også om at sige: Du skal.
S: Ja, lige at finde balancen?
H: Ja og det er lidt forskelligt fra person til person.
S: Har I en overordnede decideret integrationspolitik i kommunen?
H: Ryster på hovedet – det har vi ikke fået lavet
S Nej okay
H: Det skal du ikke spørge så meget om (griner).
S: Nu har vi været lidt inde på det, men hvilke problematikker og udfordringer møder du i
hverdagen i dit arbejde mest?
H: Mine kollegaer. Nej (griner lidt). Udfordringen kan virkelig være – den største udfordring det er
hvis du har en borger som simpelthen ikke kan forstå vores system. Der er jo nogle der mener: Vi er
flygtninge – Danmark har taget os som flygtning – så kan jeg få lov at praktisere mine politiske
arrangementer og sådan nogle ting og så skal kommunen bare sørge for mig. Så mange gange
kommer det også bag på nogle af dem: Jamen skal jeg arbejde – altså jeg er jo kommet herop – I
skal jo tage jer af mig. Det er den der forventningsafstemning. Men nogle af dem har meget meget
svært ved at forstå hvordan systemet fungerer og det har ikke noget af at gøre med at de er dumme
eller noget – det har noget at gøre med hvor de kommer fra og den måde de tænker på. Og at få
vendt den – er rigtig rigtig svært, fordi de mennesker sidder. Jeg har faktisk en ung mand lige nu
som jeg har kæmpet lidt med i halvandet år og han sidder og græder hos mig hver gang, fordi han
forstår det ikke – han forstår simpelthen ikke hvordan systemet virker – han kan simpelthen ikke
forstå det. Og jeg kæmper og jeg kæmper. Nu har jeg bevilliget ham højskole og han er
smadderglad, men han kan ikke forstå systemet. Han kan ikke forstå den måde tingene virker på,
sådan noget med, hvorfor skal jeg de her ting og hvorfor kan jeg ikke bare – mine tænder er gået i
19
stykker – kan jeg ikke bare gå op til min tandlæge og få det lavet og så betaler du. Altså, han kan
ikke forstå hele det der. Det er lidt svært for mig at definere hvad lige præcis det er, men det er
systemet i sig selv og det arbejder så langsomt og man ikke lige kan de ting som han gerne vil. Men
han er en ung mand og han har været udsat for nogle forfærdelige ting, men den kan være rigtig
rigtig svær fordi lige meget hvor mange måder du forklarer tingene på. Budgetter det er en
udfordring – hold da op. Det er en udfordring og få dem til at forstå dem, alle de ting vi skal i
Danmark med a conto varme og a conto ditten dutten datten – det er dem der er nogle udfordringer
fordi når de ikke forstår det, så bliver de frustrerede og så har de svært ved at koncentrere sig om
alle de andre ting, og det tager meget af vores ressourcer og vores tid, fordi de kommer hele tiden.
De kan ikke forstå det. Og nogle gange siger jeg til dem: prøv lige at høre her: det er sådan her – du
skal ikke forstå det – du skal bare gøre det jeg siger. Fordi, de forstår det aldrig.
S: Så det er meget det her med, at de kan få til noget men ikke til noget andet?
H: Ja, det kan være sådan nogle ting og det er måden man gør tingene på. Det er den egen tænkning
eget ansvar, ansvar for egen ting men det er selve – når jeg sidder og forklarer tingene – de er
fuldstændig mærkelige oppe i hovedet – de kan simpelthen ikke få tingene til at køre rundt.
S:Ja det ligger for langt væk fra dem?
H: Ja og så også den der frustration de har – de tror kommunen, altså de tror, at de her skuffer, der
ligger en skuffe hvor der er jobs i og en med boliger i og så er det mig der trækker ud og siger
Muhammed skal have det job og du skal have det. For alle de her mennesker vil faktisk gerne
arbejde - de vil gerne ud og have et arbejde – de kan ikke forstå at: fordi jeg har arbejdet i 3 år som
mekaniker nede i Syrien, men jeg har ikke noget papirer på det - hvorfor kan jeg ikke gå ud og
arbejde – jamen det kan jeg sagtens klare, men det kan du ikke i Danmark og det kan de også have
svært ved at forstå. Og det er frustrerende især for mændene.
S: Så hvis du skal pege på de største udfordringer for målgruppen selv – er det så bl.a. det her med
at komme med noget, som så ikke rigtigt kan bruges her?
H: Ja, ja. Og så også det der med at de ikke kan forstå, at selvom de kommer med noget de ikke kan
bruge, at jeg ikke bare kan finde et job til dem. De skal bare have et job – de vil lave hvad som
helst. Det kan man ikke bare i Danmark og det er altså noget af et knæk for dem. Kan være – i
mange tilfælde. Og det er det samme med praktikker. De vil jo gerne ud i praktikker. Og det der
20
også er udfordringen – mange af dem har fundet praktik et eller andet sted og så siger
arbejdsgiveren de får job efter 3 måneder – og det tror de på. Og det ved jeg godt, det gør de ikke,
især ikke hvis det er kommunal praktik og det fortæller jeg dem. Jeg er realist hvad det angår, fordi
jeg ser dem, så er de simpelthen så glade og så dykker de bare når de finder ud af, de finder ud af at
de ikke får noget arbejde. Så prøver de en ny praktik og det er nøjagtigt det samme – så dykker de
engang til og til sidst så nægter de at gå i praktik selvom de skal. Så derfor er jeg meget, sådan når
jeg snakker med nogen af dem så bliver jeg nødt til at fortælle dem, at du får ikke arbejde bagefter
fordi de får de der dyk. Og det er altså ikke godt for deres mentale situation. Og i forhold til at
motivere dem til at komme ud og få et arbejde. Så jeg snakker dem meget om at lære nogle ting via
praktikker – sprogtræning – det er det, der så på et senere tidspunkt kan give arbejde
S: Det er det der skal være målet – først?
H: Ja
S: I forhold til det økonomiske på område – er det så op til jer selv som kommune at bestemme på
integrationsområdet?
H: hvad mener du i forhold til deres ydelser?
S: Nej generelt på hvordan kommunebudgettet – hvor stort det skal være fx hvor meget I må have
råd til at ansætte osv?
H: Ja det bestemmer kommunen selv. Kommunen bestemmer selv hvor mange de vil ansætte. Vi
skal jo overholde lovgivningen – jeg skal jo sidde og overholde lovgivningen, men i forhold til
budgettet – i forhold til alt det boliger og sådan noget der – det skal vi jo – vi skal skaffe de boliger
der er ikke noget at gøre. Så de midlertidige boliger skal vi have så uanset om budgettet holder til
det eller ej men det er jo taget med ind for det er noget vi diskuterer. Vi snakker jo meget om
hvordan ser situationen ud og jeg sender jo rapporter ud engang imellem omkring hvordan ser det
ud med flygtninge og boliger, så man ligesom har en ide om hvordan ser budgettet ud, så det bliver
lagt derefter. Vedrørende indsatser dvs. de ting som vi, sprogskoler regninger og alle sådan nogle
ting omkring integrationsprogrammet – det er jo næsten det samme hvert år. Det bliver også
vurderet ud fra de rapporter jeg sender ud. Men det plejer normalt og være okay, men det er noget
vi selv fastsætter men jeg skal jo, hvis der står i lovgivningen at vi skal give nogle en
danskuddannelse, så skal vi jo. Så er der ikke noget at gøre der. Men det bliver jo sat sådan, det jo
21
noget man skyder på i efteråret i forhånden ud fra kvoter og hvad tror vi og hvordan er det gået de
andre år.
S: Synes du så at de økonomiske midler er fordelt rimeligt?
H: I integrationsafdelingen har vi ikke problemer med at overholde budgettet indtil videre, 7, 9 13.
altså de sidste 10-12 år jeg har været her, der har ikke været noget.
S: Samarbejder I med eksterne aktører om tilskud fx i lokalsamfundet, I får tilskud fra fx til at få
fritidsaktiviteter billigere hos dem eller noget?
H: Ryster på hovedet, nej.
S: I forhold til når du sidder og snakker med flygtningene?
H: Fuldstændig og aldeles. Det har jeg undtagen overfor politiet og Udlændingestyrelsen. Altså hvis
de sidder og fortæller, at de har begået mord eller gerne vil begå mord eller jeg sidder og får en
mistanke om, at de faktisk ikke er de personer som de har udgivet sig for, fordi de taler et andet
sprog. Så skal jeg meddele Udlændingestyrelsen det. eller fx grundlaget for deres opholdstilladelse
ikke er til stede mere, fx ved jeg, at de har været hjemme i hjemlandet, så skal jeg også meddele
udlændingestyrelsen det. Der er sådan nogle klare regler om det. Og det bliver informeret til dem.
Ved første møde. Fordi mange af dem bliver jeg nødt til. Jeg er en autoritet og mange af de
mennesker der kommer – har flygtet fra autoriteter og har et helt andet syn på autoriteter. Så jeg
skal lave noget tillid og derfor går vi meget op i at fortælle omkring tavshedspligt og man kan tale
med mig om alt. Og vi laver billeder af tavshedspligt dvs. jeg sidder ikke og siger jeg har
tavshedspligt, jo det gør jeg og så forklarer jeg hvad det vil sige. Din kone, hvis hun ringer op til
mig og spørger hvad snakkede I om, så må jeg ikke fortælle det. Og det er især med selvforsørgende
at jeg gør det. For ligesom at skære ud i pap, du bliver nødt til at lave nogle billeder fortælle nogle
billeder af, hvad det er jeg mener
S: Jo så de helt præcis forstår dig. Har de så svært ved at forstå at de godt kan godt åbne op til dig?
H: Ja i starten men det kommer så lidt efter lidt. Men jeg synes ikke det er et kæmpe massivt
problem. Vi har haft et par kvinder hvor de ikke turde fortælle noget fordi de var bange for vi
fortalte manden det. Men når de så finder ud af at…
S: Det ikke løber nogen vegne?
22
H: Ja at der ikke er nogle problemer der. Så plejer de at åbne op efterhånden.
S: Hvordan foregår samarbejdet her på kommunen så? Synes du? Inddrager i hinanden meget i jeres
sager. Kan du snakke godt med dine medarbejdere?
H: Altså vi.. nej… det er kun mig og XX, der snakker indbyrdes om vores sager. Men vi holder jo
møder både med Ungeenhederne fordi vi også har unge - og vi holder også møder med vores
kontanthjælpsteam og det er simpelthen for at spare. Fordi de gerne vil have nogle i forhold til deres
udlændige. Vi har også nogle – vi skal også følge med i hvad er det for nogle tilbud der kører i de
andre teams for det kan jo være vi har en ung der kunne matche ind i et andet team så der snakker vi
meget sager.
S: Ja så der bruger I hinanden lidt?
H: Ja
S: Evaluerer I så jeres arbejde selv eller har i noget sparring på jeres indsatser?
H: Altså den måde – ja den måde jeg synes vi evaluerer på, det er jo - vi har jo også netværksmøder
med vores omliggende kommuner hvor vi har netværksarbejde og vi snakker om forskellige ting:
Hvordan det går – og hvad gør I og hvad gør vi og hvad er succes og hvad er ikke succes og sådan
noget. Så på en eller anden måde kan man jo så evaluere selv ud fra andre, men den måde jeg
evaluerer det på det er jo i forhold til statistikker og tal der bliver lavet på landsbasis plus… men jeg
stiller også spørgsmålstegn ved dem, fordi mange gange har de taget noget andet med ind i, så kan
du ikke bruge det til noget. Men det er vores succes her og den måde vi evaluerer på, det er hvor
mange tager vi i hånden og følger over på den anden side. Vi vil helst bare følge dem ud i
uddannelse eller arbejde. Det er det der er det gode ved os. Det er vi selv evaluerer på, ellers laver
vi ikke noget. Så har vi ledelsestilsyn engang i mellem, men det er jo kun i forhold til lovgivningen:
Hvad har vi gjort og overholder vi det.
S: Så hvor ofte holder I møder med de andre afdelinger?
H: En gang om ugen har vi med kontanthjælpsteamet, og en gang om måneden har vi med
ungeenheden og så har Jan og jeg en gang om ugen også. Så vi har… men nu kommer der så en ny
hvor vi vil prøve at lave noget nyt, nogle nye strategier i forhold til møder og ting og sager, hvordan
vi gør tingene for at lave lidt om på det.
23
S: Har i allerede fundet en ny ansat?
H: Nej nej, der er samtaler i næste uge.
S: Synes du kommunerne bør samarbejder mere med hinanden om at dele erfaringer osv?
H: Ja! Det er der lidt af – der burde være noget mere. Vi har noget, men vi burde have mere – noget
vidensfordeling og sådan noget, men det er det er ressourcerne – vi har ikke tid.
Jeg melder afbud til halvdelen af de møder vi skal til, fordi du render til rigtigt, rigtigt mange møder
og nogle gange så sker der bare det, så er der en familiesammenføring og du sidder bare med
papirerne helt oppe, så nedprioriterer du de møder, desværre.
S: Okay, så man kunne godt men så skulle der være mere tid til det
H: Ja, ja!
S: I forhold til netværket udenfor kommunen så sagde du I brugte frivillige rigtigt meget?
H: Ja, vi har frivilliggrupper.
S: Hvor er i forløbet bruger I dem
H: Fra dag 1.
S: Okay
H: Ja, vi fortæller flygtningen, at vi har den her frivilliggruppe og de har jo klubber og møder og alt
sådan noget – så de bliver introduceret. Så spørger vi dem om de vil besøge dem, så siger de for det
meste ja, så kontakter vi frivilliggruppen den og den der og der. Og så tager de på besøg og siger hej
og så får de alt muligt at vide fra dem af hvordan og hvorledes.
S: Er det som kontaktfamilie?
H: Jamen så fordeler frivilliggruppen det ud. Det er fordi vi har en stor frivilliggruppe – den i
Haslev – vi er jo tre byer – så har vi Røde Kors, der også lige har startet en frivilliggruppe i Haslev
og så har vi en Røde Kors frivilliggruppe her i faxe - og dem holder vi møder med en gang hver
tredje måned ca., hvor vi diskuterer og snakker lidt om hvad der rører sig i kommunen og hvordan
og hvorledes – er der nogen ting vi skal lave om. Så har jeg en person jeg kontakter i alle de 3
24
grupper der: Nu er der kommet en familie til Faxe, så fordeler hun hvem der går ned og besøger og
alle de her ting.
S: Så det lyder til der er mange..
H: Der er rigtig mange. Og vi kommer så – de har sådan noget frivilliggruppe i Haslev også – der
kommer vi som sagsbehandlere til klubaftener og vi bliver også inviteret med til arrangementer - og
vi er i daglig kontakt på mail med vores frivilliggrupper, i forhold til, at så skal den der har et eller
andet problem løst eller frivilliggruppen kan ikke forstå, hvorfor sker der det her. Eller vi siger vi
mangler nogle cykler til what ever, så sætter de i gang med at finde det.
S: Det lyder da godt og kunne trække på dem også..
H: Ja, ja det er en kanon stor hjælp.
S: Fedt! Men er der også mange flygtninge selv, som bliver frivillige senere hen?
H: Ja, det er der også! Nu venter jeg lige en bhutanesisk familie der kommer her den 9. juli. Der har
jeg allerede allieret med mig nogle af dem i Haslev, af de andre bhutanesere som nok skal sørge for
at hjælpe dem. Det er med at bruge netværket.
S: Og det er de så også selv interesserede i?
H: Ja ja.
S: I forhold til så erhvervslivet – samarbejder i så også med bestemte virksomheder og praktikker?
H: Nej altså praktik det er jo i forhold til jobkonsulenterne – det er jo så dem der har kontakten til
de forskellige virksomheder. Og det er meget forskelligt
S: Har du nogen fornemmelse af hvordan det går – om det er svært at få folk ud på
arbejdsmarkedet?
H: Det er meget svært! Især den gruppe her og især her hvor vi bor.
S: Der er ikke…
H: Nej! Men de er gode til selv at finde. Desværre nogen meget uhensigtsmæssige steder de finder
det. Ja, for så er det et Pizzaria, hvor de så arbejder sort ved siden af. Eller en eller anden frisør som
også er araber, som skal bruge lidt ekstra hjælp og i den dur. Så vi har også nogle sorte lister.
25
Jeg sidder og siger: Jeg vil helst ikke have de skal ud til udlændinge, for så er det ikke sprogpraktik
og det giver ikke arbejde. Og de der – for det meste – vi bliver altid uvenner med de der
arbejdsgivere, for det er udlændinge selv. Og de råber og skriger ad os. Fordi vi kommer på besøg
og siger hej og det vil de heller ikke have. Det er jo fordi de ikke har rent mel i posen. Det er ikke
alle der er sådan, men mange af dem.
S: Så det er rigtig svært at finde arbejdssteder til dem?
H: Ja, ja.
S: Hvad er det ellers for nogle brancher, de ellers bedst vil kunne blive afsat i tror du?
H: Tænker vi praktik eller ordinært arbejde?
S: Ordinært arbejde..
H: Det er fabrikker – altså alt sådan noget ufaglært arbejde. Vi har jo en stor gruppe af de der
landmænd – havde jeg nær sagt – syrere og sådan nogle ting – på 35-40-45 år som bare vil have et
arbejde.
S: Jo og man kan ikke få noget til dem?
H: Ryster på hovedet… det der er problemet lidt i Danmark er jo, at selvom du skal arbejde på
fabrik, så skal du have alle mulige certifikater og alt muligt og det kan godt være svært at få dem
igennem det.
S: Men så tilbyder I dem f.eks..
H: Ja, ja ja. Så tilbyder vi dem. Hvis jeg har en borger, hvor jeg kan se, her er der altså arbejde og
hvis arbejdsgiveren siger: Jamen hvis han får det her truckcertifikat eller what ever, så sætter vi
altså nogen gange dobbelt op timer på, fordi de har svært ved at gennemgå det, for de skal bare
igennem det. Så bevilliger vi det. Også buskørekort har jeg bevilliget, men det skal være realistisk.
Altså, det er kun 3 gange på 12 år jeg har bevilliget buskørekort. For mange kommer og vil have et,
men når de dårligt nok kan dansk, så kan de heller ikke gennemføre sådan et .
S: Så må man lige tage en ting ad gangen. Men hvordan er arbejdsløsheden ellers generelt, er det
mest for den her målgruppe, eller er det bare generelt svært?
26
H: Ah det er også svært for almindelige at få arbejde.
S: I forhold til de mål regeringen har lavet med det her integrationsprogram, hvad tror du så det
overordnede mål har været med programmet?
H: Det er at få folk ud og blive selvforsørgende – assimilation – fordanskning. Det man siger er en
vellykket integration i Danmark og i lovgivningen – det er, at du er i arbejde, er du ikke i arbejde det er sådan vi måler det på lovgivningsmæssigt.
S: Synes du der er nogle bedre måder man kunne gøre det på i lovgivningen?
H: Jeg synes selvfølgelig skal man ud og være selvforsørgende og selvfølgelig skal du arbejde.
Men jeg synes det er forkert at sige, at integration kun handler om, om du er i arbejde eller ej.
Integration handler også om din forståelse for det land du bor i og om kan du finde ud af begå dig
der. Det synes jeg mere er integration. Det skal ikke måles på om de har arbejde eller ikke har
arbejde. For så kan man sige, så er der rigtigt mange danskere som ikke er integreret.
S: Ja det er rigtigt. Så der kunne godt være lidt mere perspektiv i lovgivningen?
H: Ja nogle af de menneskelige ting også i stedet for kun at fokusere på, om de er en belastning for
samfundet eller ej – arbejdsmæssigt.
S: Nu har jeg vist været alle mine spørgsmål igennem. Så med mindre du har noget du lige vil
fortælle eller spørge om?
H: Jamen, jeg kunne jo sidde og fortælle i 14 år – havde jeg nær sagt. Nej det har jeg sådan set ikke.
For man kan blive ved og ved og ved. Så kan man dele det op i selve overgivelsesmødet og alt det
praktiske omkring integrationsprogrammet og sådan nogle ting.
S: Men vi talte lidt om før, at du måske synes det kunne være rart, hvis der var en jobkonsulent der
f.eks. kunne varetage det – det kunne være en ting man kunne sige kunne være rart – hvis
kommunerne nu havde krav om at det skulle der være?
H: Ja, altså der er jo både fordele og ulemper ved det fordi. Og det er jo også det, jeg ser som en
fordel, der er også nogen der siger – nu er de inde hos mig i 3 år - og de sidder her og græder, når de
skal herfra, fordi skal så overgå til en anden sagsbehandler. Så har det været oppe, om de ikke skal
blive, og så siger jeg, at jeg synes faktisk at det er sundt at få en anden sagsbehandler på - at der
27
kommer nogle andre øjne på. Fordi herovre der tager vi os lidt anderledes af dem, fordi de er inde i
en opstartsfase og så gør vi dem klar til at komme derover. Og der skal de altså – der er de jo inde
under en anden lovgivning – der skal de altså kunne begå sig – og du kan også køre træt eller ikke
træt, du kan køre - du sidder - du ved ikke i himlens jord, hvad det er du skal gøre ved dem, fordi du
ikke kan få dem i gang med noget som helst - og så er det godt nogle gange, at der kommer nye
øjne på. Det synes jeg er en god ting og samtidig er jeg også sådan lidt, når de skal tage over med en
meget skrøbelig person, som jeg faktisk har fået rykket lidt, men det har taget 3 år – så er jeg bange
for at de mister dem derovre. Så der har jeg sådan lidt lyst til at beholde dem hos os - fordi det er jo
kun mig der kan det – der er ikke nogle andre der kan. Det var ironisk ment. Og det er det jeg
tænker med en jobkonsulent, det kan være samme problematik hvis du sidder med det – men på den
anden side så bliver du ekspert på et område og kan gå ud og finde ud af, hvad er det for nogle ting
der sker med de her mennesker og hvad er det der skal til - og kan have en kontakt ud af til en
arbejdsgiver som faktisk – nogle gange når det er nye arbejdsgivere der ikke har haft udlændinge, så
er det svært for dem, for det er nogle andre problematikker - og det er nogle andre ting der skal til.
Hvis de kunne have en kontakt til nogle specifikke virksomheder som er trænet i det der, når det
kun er virksomhedspraktik. Det ville være rigtig godt.
S: Ja det kunne være godt!
H: Og vi kan måske også finde en mere målrettet – altså, hvis der var en jobkonsulent tilknyttet os,
så ville vi jo have møder sammen, hvor vi snakkede om de her forløb: Den her person, han skal
sådan og sådan. Det vil være meget mere målrettet og det ville også gå hurtigere. For du kan bedre
nå at få et arbejde inden for integrationsperioden og du kan bedre nå dine mål, hvis indsatsen er
mere grundig og målrettet.
S: Men hvem er det der beslutter om der må sidde en herovre eller derovre
H: Det er kommunen – det er jo min leder og det skal jo så op – længere op og de skal så igen – der
kan ikke ansættes flere jobkonsulenter. De ved godt, at det vil jeg gerne have.
S: Så det er den vej op at det skal gå… (ja) okay (griner)
H: Nikker!!
S: Ja, så tror jeg har fået det hele med.
28
H: det var godt ellers så må du skrive en mail til mig eller ringe til mig hvis der er noget.
S: Tak for samtalen.
29