Maskinteknisk forretning Ove Gjeddes vej 31
Transcription
Maskinteknisk forretning Ove Gjeddes vej 31
Torsdag den 15. november 2012 ERHVERV 15 VOX POP Fire vigtige minutter EVA ANDERSEN [email protected] 19 håbefulde iværksættere pitchede deres forretningsidéer over for dommerpanelet i håb om at blive Årets Vækstspringer 2012 – og alt- så den med det største vækstpotentiale. Dommerne gik efter en velgennemtænkt forretningsplan og et stort kundepotentiale. To glade finalister fik ti minutter ekstra til at overbevise et panel af tunge erhvervsfolk om, at deres idé var den bedste. Cille Lorenzen, medstifter af we:Re (med sin forretningspartner Lasse Kornum). Henrik Skov, stifter af Skov Rejser. Rune Schostag Nielsen og Trygve Aabye Dam, stifterne bag firmaet Wolt. Mads Rasmussen, ingeniør fra SDU. » » » » Jeg var meget nervøs, da vi skulle pitche vores idé for dommerne. Jeg brænder så meget for vores produkt. Vi tror, at dommerne var 90 pct. med på ideen. De var smilende og virkede begejstrede.« Vi har allerede omsat for fem mio. kr. i 2012. Det er de tyske rejsebureauer, som betaler festen. De køber adgang til min hjemmeside, hvor de markedsfører sig over for de danske kunder, som sparer penge på at købe rejsen i Tyskland.« Vi har afprøvet vores opladningsservice på Roskilde Festival og fik udsolgt på to dage. Nu går vi efter de helt store festivaler i udlandet, hvor der er mange flere festivalgæster, som skal have opladet deres smartphones.« Jeg har fået udbygget mit netværk, men jeg er her især for at se, hvad der foregår af spændende ting. Jeg er mest begejstret for de tekniske opfindelser, som f.eks. den med krystallerne, der genererer strøm til et computerbatteri.« »Der er håb for Danmark« N Hvad skal Danmark leve af? N Det kom der hundredvis af bud på, da ideer blev pitchet og nye virksomheder præsenteret ved Danish Entrepreneurship Award 2012. EVA ANDERSEN [email protected] 10 minutter fik de to finalister, den 27-årige Linisha Palm med virksomheden PhotoPitch og 25-årige Mads Emil Matthiesen med virksomheden Wimed, til at pitche hver sin forretningsidé over for et dommerpanel af erfarne erhvervsfolk med Lars Nørby Johansen i spidsen. De to iværksættere har allerede gang i forretningen. Nu fik de chancen for at vinde 10.000 kr. og titlen som Årets Vækstspringer ved Danish Entrepreneurship Award 2012 i Fredericia, hvor messehallerne boblede af aktivitet og begejstring. Stærk oplevelse Næsten 5.000 elever, studerende og erhvervsfolk var samlet om et af tidens hotteste emner: Iværksætteri. Lars Nørby Johansen var i hopla – glad for at se så meget håb og begejstring på en gang. »Der er håb for Danmark! Det er en stærk oplevelse at se det enorme vækstlag, som der er i vores uddannelsessystem. De unge elsker at vise deres ideer frem. Jeg er overrasket over så mange gode forretningsideer, som jeg har set,« sagde Lars Nørby Johansen. En skoleklasse havde præsenteret ham for en meget velgennemtænkt løsning, som skal forhindre højresvingsulykker med lastbiler. Andre elever fra et teknisk gymnasium havde designet en moderne rollator, som imponerede ham, fordi den ligefrem gjorde det ”smart” at være rollatorbruger. I det hele taget var der masser af forfriskende bud på velkendte samfundsproblemer, og det glædede Lars Nørby Johansen, som arbejder for at få iværksætteri og innovation endnu mere på dagsordenen i uddannelsessystemet. »Det er sundt med et alternativ til den traditionelle danske lønmodtagerkultur. Iværksætterkulturen har i mange år været forsømt,« sagde han. 30-40 pct. af de unge drømmer om en fremtid som iværksættere, og det er positivt, mener han. Genbrug og it Blandt dem, som allerede har gang i en forretning, er Cille Lorenzen, 24, og Lasse Kornum, 25, med firmaet we:Re. De to studerer ved Teko i Aarhus, hvor de læser entrepreneurship. De havde fire minutter til at pitche deres forretningsidé, som går ud på at indsamle telte, som festivalgængere efterlader som affald. Af de kasserede telte laver de designertasker, og produktionen er allerede i gang i Letland. Også Rune Schostag Nielsen, 28, og Trygve Aabye Dam, 26, med firmaet Wolt pitchede deres idé. »Vi har fundet på en opladningsservice til smartpho- nes. Når folk er på festival, kan de ikke komme til en stikkontakt. Vores koncept går ud på at tilbyde en opladningsservice, så man kan oplade via et lejet batteri.« Også Henrik Skov, 26, deltog i konkurrencen om at blive Årets Vækstspringer med sin virksomhed Skov Rejser. Han formidler kontakt mellem tyske rejsebureauer og danskerne, som bliver tilbudt rejser, der koster det halve af, hvad de koster hos danske bureauer. Ingen af de tre virksomheder gik dog videre til finalen, men måtte nøjes med at se på, da PhotoPitch og WiMed fik endnu en chance og ti minutter ekstra til at overbevise dommerne. Trods tekniske vanskeligheder fik Linisha Palm gennemført sin præsentation af en billedbank, som formidler aftaler mellem virksomheder og semiprofessionelle fotografer, så virksomhederne får adgang til billeder til en fornuftig pris. Og Mads Matthiesen imponerede med opfindelsen WiMed, som er et højteknologisk system, der gør det muligt at behandle mange flere af de millioner af hjertepatienter, som lider af rytmeforstyrrelser. Opfindelsen får anerkendende ord med på vejen fra førende hjertelæger og forskere. »Jeg fik ideen, fordi to af mine kammerater lider af rytmeforstyrrelser i en alder af bare 25 år. WiMed’s system skal gøre behandlingen billigere og mere effektiv, så mange flere kan blive behandlet,« sagde Mads Matthiesen, hvis opfindelse fik prisen som Årets Vækstspringer 2012. PRISEN Danish Entrepreneurship Award 2012 Næsten 5.000 elever, studerende, undervisere og erhvervsfolk var i går samlet i Fredericia for at sætte fokus på iværksætteri og innovation. Hundredvis af idéer blev pitchet, produkter blev fremvist, og unge håbefulde iværksættere fik sparring fra erhvervsfolk som Jørgen Mads Clausen (Danfoss), Lars Nørby Johansen (Vækstfonden) og Torben Lausten (Nordea). Bag arrangementet stod Fonden for Entreprenørskab og Young Enterprise Danmark. Mads Emil Matthiesen fra Wimed fremlægger for fire af de fem dommere: Bagerst fra venstre Per Møller fra Ernst and Young, Morten Rettig, direktør for Trekantsområdet Danmark, Jeanette Fangel Løgstrup fra Codan og Stephan Christgau fra Novo Seeds. Foto: Gorm Branderup