Miele G 8072

Transcription

Miele G 8072

JANUAR 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN
INKLUSIONSUNDERSØGELSE
2012
RAPPORT
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
JANUAR 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN
INKLUSIONSUNDERSØGELSE
2012
RAPPORT
PROJEKTNR.
A034858
DOKUMENTNR.
1
VERSION
5.0
UDGIVELSESDATO
22.03.2013
UDARBEJDET
MTDJ, NVBE
KONTROLLERET
HLE
GODKENDT
MTDJ
cowi.dk
INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2013
5
INDHOLD
1
1.1
Introduktion
Resumé
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
Beskrivelse af data
Inklusion
Fattigdom og fællesskab
Indflydelse
Diskrimination
Sprogkundskaber
Ligebehandling
Mangfoldighed og tolerance
11
11
14
14
15
20
22
25
3
3.1
3.2
3.3
Analyse af mønstre og kausaliteter
Inklusion
Diskrimination
Ligebehandling
27
27
37
39
BILAG
Bilag A
Spørgeskema
Bilag B
Dokumentation for undersøgelsen
7
8
1
Baggrund
7
Introduktion
Københavns Kommune har vedtaget en inklusionspolitik, som dækker perioden
2011-2014. Politikken har otte hovedformål, som der hvert år følges op på i Inklusionsbarometeret. For yderligere viden om inklusion og mangfoldighed i København, se www.kk.dk/inklusionsbarometer.
I inklusionsundersøgelsen 2012 (med data indsamlet af Danmarks Statistik oktober
til november 2012) har man for første gang medtaget spørgsmål om ligebehandling. Disse spørgsmål kan relateres til kommunens ligebehandlingsprincipper på
det niveau, der handler om ydelser til borgerne. Spørgsmålene er medtaget i undersøgelsen på forsøgsbasis med henblik på at indsamle mere viden om borgernes oplevelse af ligebehandling. Ligebehandling som pro-aktiv strategi handler om at
håndtere mangfoldighed og tage udgangspunkt i den enkelte borgers baggrund og
behov, og formodes ikke alene at modarbejde diskrimination, og begrænse omfanget af oplevet diskrimination, men også at indvirke positivt på inklusion i form af
styrket tillid og fællesskab. Ligebehandling, i form af anerkendelse af forskelligheder og lige adgang og muligheder, berører en række områder, som der allerede arbejdes med i Københavns Kommune.
Københavns Kommunes årlige Inklusionsundersøgelse afdækker københavnernes
oplevelse af inklusion gennem tillid og fællesskab samt oplevet diskrimination - og
nu er også ligebehandling og sprogkundskaber inkluderet i undersøgelsen.
Datagrundlag
Inklusionsundersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af
Danmarks Statistik, som har vægtet svarene således, at de er opregnet til hele populationen i Københavns Kommune. Med vægtning af data er stikprøven repræsentativ for borgerne i København svarende til 364.254 borgere med etnisk dansk oprindelse (i det følgende også kaldet majoritetsborgere) samt 65.057 borgere med ikkevestlig oprindelse (indvandrere/efterkommere, i det følgende også kaldet minoritetsborgere). Strikprøvens samlede størrelse er 2.111.
Formål
Formålet med denne analyse er at gennemføre en uddybende kvantitativ analyse af
Inklusionsundersøgelsen 2012. Analysen skal endvidere bidrage til et øget vidensniveau om, hvordan kommunens indsatser særligt kan bidrage til at forbedre inklusionsindikatoren, og således bidrage til at øge borgernes oplevelse af fællesskab og
tillid. Analysen skal i den kontekst dels undersøge sammenhængen mellem inklu-
8
sion, ligebehandling, diskrimination og danskkundskaber, og dels undersøge validitet og anvendelighed af de nye spørgsmål vedrørende danskkundskaber og ligebehandling.
Opbygning
Analysen indledes med en deskriptiv gennemgang af data vedrørende inklusion
indflydelse, diskrimination og ligebehandling (kapitel 2). Efterfølgende følger en
analyse af mønstre og kausaliteter (årsagssammenhænge) i relation til inklusion,
diskrimination, og ligebehandling - som en del af dette testes de nye spørgsmål
(kapitel 3).
1.1
Resumé
Nedenfor præsenteres centrale konklusioner og anbefalinger fra analyserne:
Inklusion:
›
I Københavns Kommune er den gennemsnitlige oplevede inklusion i 2012 på
74 ud af indeksets maksimale score på 100. Den umiddelbare forskel på majoritetsborgeres og minoritetsborgeres oplevede inklusionsniveau er på cirka 7
point (henholdsvis 75 og 68). Sammenlignet med startmålingen i februar
2011, ser vi en lille stigning i inklusionsniveauet på henholdsvis 3 og 2 point
for majoritets- og minoritetsborgere.
›
Hvad angår graden af tillid til Folketinget og kommunale institutioner, er
der ikke store forskelle mellem borgere med henholdsvis minoritets- og
majoritetsbaggrund, og der er ikke statistisk signifikant forskel i graden af
tillid til Borgerrepræsentationen. Det er der til gengæld i forhold til de resterende svarkategorier - naboer, mennesker på gaden og politiet - hvor
borgere med majoritetsbaggrund gennemsnitligt har mere tillid end borgere med minoritetsbaggrund.
›
Samlet set er der en høj grad af oplevet fællesskab for borgere i København - især hvad angår de nære relationer, men også i relation til at føle
sig som en del af København eller det danske samfund. Borgere med majoritetsbaggrund oplever i højere grad, at de er en del af fællesskaber.
Undtagelsen er oplevelsen af fællesskab ved at være en del af København, hvor borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund i lige stor udstrækning føler, at de er en del af et fællesskab.
›
Forskelle i oplevet inklusion kan ikke i større omfang tilskrives etnicitet eller
herkomst i sig selv – de oplevelser og erfaringer i form af diskrimination og
danskkundskaber, som kan knytte sig dertil, spiller tilsyneladende en større
rolle. Særligt diskrimination har afgørende betydning for graden af oplevet inklusion.
›
En del af den tilsyneladende forskel i inklusion kan også henføres til andre
forhold – særligt til forskelle i uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
9
›
Arbejdsløse og borgere med relativt lave indkomster oplever en lavere grad af
inklusion. Og en ændring i deres beskæftigelsesstatus eller deres indkomstmæssige situation vil formentlig spille positivt ind på deres oplevede inklusion.
›
De mindst inkluderede grupper inden for kortuddannede og arbejdsløse er
markant mindre inkluderede end de mindst inkluderede inden for andre grupper. Her er eksklusionsproblemet mest presserende, og det er her, at man med
en særligt fokuseret indsats vil kunne skabe de relativt største forbedringer af
den oplevede inklusion. Forbedringer for hele gruppen af minoritetsborgere vil
dog slå igennem på det gennemsnitlige inklusionsniveau.
›
Analysen peger overordnet på, at nok er der en pointe i at rette indsatser mod
nogle overordnede grupper, der oplever mindre inklusion, såsom minoritetsborgere, men målrettede indsatser, der tager udgangspunkt i disse gruppers heterogenitet, og dermed fokuserer på de individuelle behov hos eksempelvis de
særligt udsatte inden for grupperne, kan tænkes at have størst effekt.
Indflydelse:
›
Hvad angår indflydelse på dagligdagen generelt samt ens lokalområde, oplever borgere med majoritetsbaggrund signifikant mulighed for indflydelse end
minoritetsborgere, hvorimod der ikke er væsentlig forskel på grupperne hvad
angår mulighed for politisk indflydelse i Københavns Kommune.
Diskrimination:
›
Ti procent af borgerne i København har følt sig udsat for diskrimination inden
for det sidste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever i signifikant højere
grad diskrimination (25 %) sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund (8 %). Forskellen i oplevet diskrimination udgør således 17 procentpoint.
›
Samlet set oplever borgere i København oftest diskrimination i offentlige
transportmidler, på arbejdspladsen og i nattelivet. Kun 3 % af de borgere, der
har oplevet diskrimination, har anmeldt et eller flere tilfælde til politiet.
›
Især minoritetsborgere og arbejdsløse oplever i højere grad at være udsat for
diskrimination.
Ligebehandling:
›
En stor del af borgerne i København oplever, at information fra kommunen
ikke er tilstrækkelig eller forståelig. Andelen svinger fra 28 % inden for pasning og folkeskole til 44 % for job og uddannelse. Med undtagelse af det sociale område samt teknik og miljø, er der flere minoritetsborgere, der oplever, at
informationen er utilstrækkelig eller uforståelig.
›
De nye spørgsmål om ligebehandling ("I hvilken grad oplever du, at der er
tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen om tilbud indenfor [for-
10
valtningsområde]") rummer nogle svagheder, der begrænser deres analytiske
værdi:
›
Spørgsmålene vedrører alene et afgrænset aspekt ved ligebehandling (tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen), idet spørgsmålene
primært handler om ligebehandling af borgere med svage danskkundskaber.
›
Spørgsmålene har to formuleringsmæssige vanskeligheder:
›
›
Ordene ’forståelig’ og ’tilstrækkelig’ fremgår begge i spørgsmålsteksten. De to ords betydninger er forskellige, og det er svært at vide,
om en respondent svarer på det ene, det andet eller begge to. Således
er det svært at fortolke svarene, og antallet af ’ved ikke’-svar påvirkes formentlig i opadgående retning af denne uklarhed.
›
Spørgsmålene er reelt to spørgsmål i ét. Det ene spørgsmål handler
om, hvorvidt man har kontakt til bestemte forvaltninger, mens det
andet handler om kommunikationen fra forvaltningen. At de to
spørgsmål er med i ét gør, at der formentlig er et overlap mellem
’ikke relevant’-svarene og ’ved ikke ’-svarene, hvilket også vanskeliggør fortolkning.
På sigt bør man overveje at supplere en eventuel ligebehandlingsindikator
med flere aspekter for at søge at afdække oplevet individualisering og
kvalitet i borgerservice. Herudover kan man vælge at omformulere det
eksisterende spørgsmål og supplere med, om positive eller negative vurderinger hænger sammen med, om informationen retter sig mod borgeren
som individ eller som medlem af en gruppe.
2
Indhold
11
Beskrivelse af data
Dette kapitel indeholder en deskriptiv gennemgang af data vedrørende inklusion,
indflydelse, diskrimination og ligebehandling.
2.1
Inklusion
Inklusionsindikatoren består af dimensionerne tillid og fællesskab. I det følgende
belyser vi resultaterne af de spørgsmål, som vedrører disse to dimensioner en for
en.
2.1.1 Tillid
Der bliver i undersøgelsen spurgt ind til borgernes tillid til andre personer (nære
relationer) samt til samfundsinstitutioner (fjerne relationer). Specifikt spørges der
ind til tillid til naboer, mennesker man møder på gaden, politiet, kommunale institutioner, Borgerrepræsentationen og Folketinget. Af disse er der generelt størst tillid til naboer og til politiet samt mindst tillid til Folketinget og Borgerrepræsentationen, samt mennesker, man møder på gaden. Isoleret set næres der mindst tillid til
Folketinget.
12
Tabel 1
Tillid
Hvor stor tillid har du
til…?
Naboer
Mennesker på gaden
Politiet
Kommunale institutioner
Borgerrepræsentationen
Folketinget
Majoritets-
Minoritets-
baggrund
baggrund
83 %
87 %
66 %
-
13 %
10 %
27 %
+
71 %
74 %
46 %
-
27 %
23 %
47 %
+
85 %
88 %
73 %
-
13 %
12 %
21 %
+
75 %
76 %
72 %
-
19 %
18 %
22 %
+
55 %
55 %
54 %
-
22 %
22 %
20 %
+
57 %
59 %
52 %
-
37 %
38 %
30 %
Grad af
tillid
Alle
+
'+' sammenfatter andel af borgere med 'stor' eller 'nogen' tillid. '-' sammenfatter andel af borgere
med 'lille' eller 'ingen' tillid. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik.
Hvad angår graden af tillid til Folketinget og kommunale institutioner, er der ikke
store forskelle mellem borgere med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund,
og der er ikke statistisk signifikant forskel i graden af tillid til Borgerrepræsentationen. Det er der til gengæld i forhold til de resterende svarkategorier - naboer, mennesker på gaden og politiet - hvor borgere med majoritetsbaggrund har markant
mere tillid end borgere med minoritetsbaggrund. Det er almindeligt anerkendt, at
Danmark er et af de lande i verden, der har højest social tillid, og det forekommer
derfor ikke usandsynligt, at en del af den forskel, som vi ser i data, skyldes kulturelle forhold, om end oplevet diskrimination også kan spille en rolle.1 Om eksempelvis oplevet diskrimination fra politiets side i Danmark eller oprindelseslande
kan have betydning for den lavere tillid, er det ikke muligt at fastslå med undersøgelsens data.
En relativt stor andel i begge grupper (samlet set 23 %) svarer 'ved ikke' til, i hvor
stor udstrækning de har tillid til Borgerrepræsentationen. En stor del af Københavns borgere har altså ikke et tilstrækkeligt kendskab til deres politiske repræsentanter til at kunne udtale sig om deres tillid til dem. Det kan også tænkes, at selve
ordlyden i spørgsmålet spiller ind. Det ville måske have været lettere at svare, hvis
der var blevet spurgt til 'kommunalpolitikere' frem for ’Borgerrepræsentationen’.
1
Forskning viser endvidere, at der er en tendens til at forskelle i social tillid reduceres over
tid. Den sociale tillid er således ikke et statisk fænomen, men kan ændres efter hvilken kontekst, man befinder sig i.
13
2.1.2 Fællesskab
Nedenstående tabel sammenfatter, i hvor høj grad borgerne i København oplever at
være en del af fællesskaber knyttet til såvel nære relationer som et bredere lokalt
eller nationalt fællesskab.
Tabel 2
Oplevet fællesskab
I hvor høj grad oplever
du fællesskab i relation
til…?
Familie og venner
Andre mennesker end
familie og venner
København
Det danske samfund
Majoritets-
Minoritets-
baggrund
baggrund
96 %
97 %
90 %
-
4%
2%
9%
+
87 %
88 %
76 %
-
12 %
11 %
22 %
+
78 %
78 %
77 %
-
20 %
20 %
20 %
+
82 %
84 %
65 %
-
16 %
13 %
31 %
Grad af
fællesskab
Alle
+
'+' sammenfatter andel af borgere med 'høj grad' eller 'nogen grad' af fællesskab. '-' sammenfatter
andel af borgere, der oplever fællesskab i 'mindre grad' eller 'slet ikke'. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger
pba. data fra Danmarks Statistik.
Samlet set er der en høj grad af oplevet fællesskab for borgere i København - især
hvad angår de nære relationer, men også i relation at føle sig som en del af København eller det danske samfund. Borgere med majoritetsbaggrund oplever i højere
grad, at de er en del af fællesskaber knyttet til kategorierne listet ovenfor. Undtagelsen er i relation til København, hvor borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund i lige stor udstrækning føler, at de er en del af et fællesskab. Det kan være
udtryk for en række forhold, men ganske givet spiller det en stor rolle, at København er en storby, der i stigende grad er præget af forskellige kulturer og en mangfoldig befolkningssammensætning. Det kan også spille en rolle, at 'København'
ikke er politiseret på samme måde som 'det danske samfund' i den offentlige debat.
Størst forskel er der i relation til et dansk nationalt fællesskab - her føler 84 % af
borgere med majoritetsbaggrund 'høj' eller 'nogen' grad af fællesskab ved at være
en del af 'det danske samfund', mens det kun gør sig gældende for 65 % af borgere
med minoritetsbaggrund. Sidstnævnte gruppe føler således større fællesskab knyttet til at være en del af København.
14
2.2
Fattigdom og fællesskab
Som en del af undersøgelsen bliver der spurgt ind til, hvordan fattigdom påvirker
graden af inklusion - specifikt om borgerne oplever, at deres økonomiske situation
forhindrer dem i at være en del af fællesskabet i det danske samfund.2 I alt mener
18 % af borgerne, at deres økonomiske situation i 'stor' eller 'nogen' grad forhindrer
dem i at være en del af fællesskabet i det danske samfund. 64 % mener 'slet ikke',
at det er tilfældet. Her er der signifikant forskel mellem borgere med majoritets- og
minoritetsbaggrund. Hvor 15 % af borgere med majoritetsbaggrund i 'stor' eller
'nogen grad’ føler sig forhindret i den henseende på grund af deres økonomi, gør
det samme sig gældende for 33 % af borgerne med minoritetsbaggrund. Og hvor 69
% af borgerne med majoritetsbaggrund 'slet ikke' føler, at deres økonomiske situation forhindrer dem i at være en del af fællesskabet, er der blot 41 % af borgerne
med minoritetsbaggrund, der har det på samme måde. Disse tal korresponderer
med, at borgere med minoritetsbaggrund generelt har lavere husstandsindkomster
end borgere med majoritetsbaggrund.3
2.3
Indflydelse
Nedenstående tabel sammenfatter i hvor høj udstrækning, borgerne føler, at de har
mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag generelt, deres lokalområde og på
politiske beslutninger i Københavns Kommune.
Tabel 3
Indflydelse
I hvor høj grad oplever
du mulighed for indflydelse på…?
Dagligdag generelt
Lokalområde
Politiske beslutninger i
Københavns Kommune
Majoritets-
Minoritets-
baggrund
baggrund
79 %
81 %
73 %
-
17 %
17 %
20 %
+
56 %
58 %
45 %
-
37 %
36 %
45 %
+
34 %
34 %
32 %
-
58 %
59 %
54 %
Grad af
indflydelse
Alle
+
'+' sammenfatter andel af borgere med 'høj grad' eller 'nogen grad' af indflydelse. '-' sammenfatter
andel af borgere, der oplever indflydelse i 'mindre grad' eller 'slet ikke'. Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger
pba. data fra Danmarks Statistik.
Graden af oplevet indflydelse er generelt højest, hvad angår det nære, og daler jo
større afstand, der kommer til de pågældende områder. Hvad angår dagligdagen
generelt samt ens lokalområde, oplever borgere med majoritetsbaggrund større mu-
2
Spørgmålet er ikke del af Inklusionsindikatoren, men afrapporteres separat som mål 7 på
Inklusionsbarometeret.
3
For analyse med kontrol for baggrundsvariable i relation til inklusion, se Kapitel 3.
15
lighed for indflydelse, hvorimod der ikke er væsentlig forskel på grupperne hvad
angår mulighed for politisk indflydelse i Københavns Kommune. Dog er borgere
med minoritetsbaggrund mere polariserede på spørgsmålet, da der er flere, der såvel 'i høj grad' (10 %) som 'slet ikke' (30 %) oplever mulighed for politisk indflydelse. Der er således noget, der kunne tyde på, at man med fordel kunne undersøge
nærmere, om der er noget særligt, der gør sig gældende for de minoritetsborgere,
der oplever såvel mest som mindst indflydelse. For en analyse af, hvad der i øvrigt
kendetegner grupperne med særlig høj og særlig lav grad af inklusion, se analysen i
kapitel 3.1.2 Særlige forhold – høj og lav grad af inklusion.
2.4
Diskrimination
Dette afsnit gennemgår data vedrørende oplevet diskrimination på grund af køn,
alder, religion, udseende, etnisk oprindelse eller andet.4 Det inkluderer omfang af
diskrimination, diskriminationsgrunde, steder og karakteren af diskriminationen.
Desuden spørgsmålet om, hvor stor en andel, der anmelder diskrimination, og hvor
mange, der i det hele taget oplever, at der er diskrimination i København.
2.4.1 Omfang
Ti procent5 af borgerne i København har følt sig udsat for diskrimination inden for
det sidste år. Figur 1 viser, at borgere med minoritetsbaggrund i signifikant i højere
grad oplever diskrimination (25 %) sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund (8 %). Forskellen i oplevet diskrimination udgør således 17 procentpoint.
Hvor der er lidt flere kvinder (9 %) end mænd (6 %) med majoritetsbaggrund, der
føler sig udsat for diskrimination, er det omvendt for personer med minoritetsbaggrund, hvor lidt flere mænd (26 %) end kvinder (24 %) føler sig udsat. Disse små
forskelle udviskes dog stort set af statistisk usikkerhed.
4
Der spørges desuden i undersøgelsen ind til følgende diskriminationsgrunde: Køn, etnicitet, religion, seksualitet, handikap, politisk tilhørsforhold, økonomiske forhold og alder.
5
I kapitel 3.2 angives dette tal til 11 %. Det skyldes, at tallet i kapitel 3.2 angiver den forudsagte sandsynlighed estimeret i en logistisk regression.
Har du inden for det sidste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din
alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?
92%
89%
Figur 1
69%
71%
100%
80%
60%
Mænd
6%
5%
Kvinder
2%
1%
20%
26%
24%
40%
6%
9%
16
0%
Majoritet Minoritet Majoritet Minoritet Majoritet Minoritet
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik.
Sammenlignet med seneste måling i november 2011 er andelen af borgere med
minoritetsbaggrund, der føler sig udsat for diskrimination, steget med fire procentpoint, hvorimod andelen for personer med majoritetsbaggrund er den samme. Det
kan dog ikke afvises, at stigningen for minoritetsborgere skyldes statistisk usikkerhed. Forskellen mellem minoritetsborgere og majoritetsborgere i oplevet diskrimination er vokset fra 11 procentpoint i februar 2011 og 13 procentpoint i november
2011 til 17 procentpoint i 2012. Den øgede forskel sammenlignet med sidste måling er signifikant.
Af alle borgere med minoritetsbaggrund har 13 % følt sig diskrimineret 2-5 gange.
Det samme gælder for 4 % af borgere med majoritetsbaggrund. Resultatet indikerer, at minoritetsborgere oftere er udsat for gentagende diskriminationshændelser.
2.4.2 Diskriminationsgrunde
Blandt borgere med minoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er det altovervejende etnicitet (72 %) og religion (38 %), der opleves som diskriminationsgrund,
jævnfør figuren neden for, hvilket stort set svarer til fordelingen i 2011. For borgere med majoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er det især køn (42 %), alder (24 %), etnicitet (22 %) og seksualitet (14 %), der er i spil. Her er andelen af
diskriminationstilfælde på grund af seksualitet godt fordoblet sammenlignet med
2011, men grundet antallet af respondenter kan dette hænge sammen med statistisk
usikkerhed (udviklingen er ikke signifikant). Alder var ikke inkluderet i sidste års
undersøgelse.
Hvorfor er du blevet diskrimineret?
72%
Figur 2
4%
9%
5%
24%
0%
4%
5%
3%
1%
14%
2%
22%
6%
20%
10%
40%
38%
42%
80%
60%
17
Borgere med
majoritetsbaggrund
Borgere med
minoritetsbaggrund
Tallene inkluderer kun personer, der har oplevet diskrimination. Kilde: Egne beregninger pba. data
fra Danmarks Statistik.
Minoritetsborgere, der oplever diskrimination, føler sig, ikke overraskende, i signifikant højere grad end majoritetsborgere udsat på grund af etnicitet og religion.
Omvendt er køn, alder og seksualitet relativt hyppigere diskriminationsgrunde
blandt majoritetsborgere, der oplever diskrimination – forskellene mellem minoritet og majoritetsborgere er også her signifikante.
Henholdsvis 18 % og 9 % af alle borgere med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination på grund af etnicitet eller religion.
2.4.3 Steder og situationer
Samlet set oplever borgere i København oftest diskrimination i offentlige transportmidler, på arbejdspladsen og i nattelivet. Borgere med minoritetsbaggrund, der
har oplevet diskrimination, oplever sig mest udsatte i offentlige transportmidler
(36 %), på arbejdspladsen (30 %) og i butikker (28 %). Personer med majoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, oplever det oftest i nattelivet (33 %), i offentlig transport (29 %) og på arbejdspladsen (28 %).
Hvor har du følt dig diskrimineret?
8%
0%
29%
27%
19%
8%
18%
28%
29%
1%
10%
18%
20%
9%
30%
12%
40%
33%
36%
Figur 3
28%
30%
18
Borgere med
majoritetsbaggrund
Borgere med
minoritetsbaggrund
Samlet set har 2 % af borgere med majoritetsbaggrund oplevet diskrimination på
arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder - det samme gælder for 7 % af
borgere med minoritetsbaggrund.
Forskellene mellem majoritets- og minoritetsborgere, der har oplevet diskrimination, i ovenstående figur er signifikante hvad angår uddannelsesinstitutioner, restauranter, nattelivet og i kontakt med kommunen. Af borgere, der har oplevet diskrimination, gælder det for 19 % med minoritetsbaggrund og for 8 % med majoritetsbaggrund, at de har oplevet diskrimination i mødet med kommunen. Det gælder
sammenlagt for godt 1 % af borgere i Kommunen, at de har oplevet diskrimination
i kontakten med Kommunen.
2.4.4 Karakter af diskrimination
Den oplevede diskrimination har oftest karakter af, at borgerne føler sig ignoreret
eller bevidst overset - 45 % af alle borgere, der har oplevet diskrimination, har oplevet dette. Derefter kommer tilråb (30 %) og chikane (18 %). 5 % af de borgere,
der har oplevet diskrimination, har oplevet det som fysisk vold.
Hvordan er du blevet diskrimineret?
52%
Figur 4
19
18%
18%
40%
31%
30%
41%
60%
7%
1%
5%
5%
20%
Borgere med
majoritetsbaggrund
Borgere med
minoritetsbaggrund
0%
Af borgere, der har oplevet diskrimination, er der signifikant flere minoritetsborgere, der oplever at blive ignoreret eller bevidst overset, hvorimod majoritetsborgere
oftere oplever hærværk på ejendom eller ejendele.
2.4.5 Anmeldelser
Det er en meget lille andel af den oplevede diskrimination, der anmeldes eller registreres. Kun 3 % af de borgere, der har oplevet diskrimination, har anmeldt et eller
flere tilfælde til politiet. Blandt yderligere specificerede svarmuligheder, er det kun
en retshjælpsorganisation, der er blevet anvendt. Således har ingen respondenter
henvendt sig til en interesseorganisation, Borgerrådgiveren, en fagforening, Ligebehandlingsnævnet eller Institut for Menneskerettigheder. Alt i alt er diskrimination således en oplevelse som folk håndterer - eller ikke håndterer - alene eller sammen med deres nærmeste venner og familie.
Det lave antal anmeldelser afspejler den øvrige forskning og undersøgelser på området, hvor mørketal fremhæves som et generelt problem.6 At oplevet diskrimination ikke anmeldes kan hænge sammen med flere ting: Manglende viden om, at diskrimination er ulovligt, om hvad diskrimination er, eller hvordan man anmelder; at
det kan være svært at bevise; frygt for ikke at blive taget alvorligt; frygt for konsekvenserne af at anmelde; at man ikke orker besværet, og at det tager for meget tid;
at man oplever det ofte; eller at man håndterer det på andre måder.
6
Eksempelvis fra European Union Agency for Fundamental Rights: Respect for and protection of persons belonging to minorities 2008-2010, 2010; EU-MIDIS - et overblik. Indledning til FRA's EU-undersøgelse om forskelsbehandling, 2009.
20
2.4.6 Oplevelse af diskrimination i København
Hvor der er en signifikant forskel i andelen af borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, er forskellene i store træk udjævnet, når
det gælder oplevelsen af, hvorvidt der generelt er diskrimination i København. Her
mener 41 % af borgere med majoritetsbaggrund, at der 'i høj grad' eller 'i nogen
grad' er diskrimination i København, og det samme gælder for 42 % af borgere
med minoritetsbaggrund. Samtidig er der en signifikant større del af minoritetsborgere (9 %), der mener, at der 'i høj grad' er diskrimination, end det er tilfældet for
majoritetsborgere (5 %). 44 % af borgere med majoritetsbaggrund mener, at der 'i
mindre grad' eller 'slet ikke' er diskrimination i København, hvilket gælder for 42
% af borgere med minoritetsbaggrund.
Figur 5
I hvor høj grad oplever du, at der er diskrimination i København
I høj grad
5%
9%
33%
36%
I nogen grad
Borgere med
minoritetsbaggrund
9%
10%
Hverken/eller
29%
29%
I mindre grad
Borgere med
majoritetsbaggrund
13%
15%
Slet ikke
7%
5%
Ved ikke
0%
10%
20%
30%
40%
Ovenstående kan ses som et tegn på, at selvom majoritetsborgere ikke oplever diskrimination i samme grad som minoritetsborgere, er der en generel anerkendelse
af, at problematikken er til stede og aktuel. Diskrimination er således tilsyneladende et alment kendt og anerkendt begreb. At flere minoritetsborgere end majoritetsborgere oplever, at der 'i høj grad' er diskrimination i København, kan hænge sammen med, at denne gruppe selv i større grad oplever diskrimination.7
2.5
Sprogkundskaber
Inklusionsundersøgelsen 2013 har inkluderet nye spørgsmål om danskkundskaber.
Spørgsmålene er medtaget på forsøgsbasis da Social- og Integrationsministeriets
medborgerskabsundersøgelse8 viste, at sprogkundskaber havde indflydelse på
medborgerskab. Spørgsmålene viser, at der er stor forskel på, hvor let eller svært
7
Hvor de øvrige resultater af diskriminationsspørgsmålene i det store hele genspejler resultater fra andre diskriminationsundersøgelser, også internationalt, er det interessant her, at
EU-MIDIS survey om diskrimination af minoriteter (EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder, 2009) i den danske del af undersøgelsen fandt, at majoritetsborgere i højere grad
end minoritetsborgere mente, at diskrimination på grund af etnicitet eller migrantstatus var
meget udbredt.
8
Medborgerskab i Danmark, Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, 2011.
21
borgere med henholdsvis majoritet- og minoritetsbaggrund har ved at forstå såvel
nyhedsudsendelser som breve fra Kommunen. Samtidig ses det, at mens 88 % af
alle borgere finder det 'meget let' eller 'let' at forstå nyhedsudsendelser i fjernsynet,
gør det samme sig kun gældende for 64 % af borgerne, hvad angår breve fra Kommunen.
Figur 6
Hvor let eller svært synes du, det er at forstå nyhedsudsendelser i fjernsynet?
31%
Meget let
Hverken let…
Svært
4%
0%
2%
Ved ikke /… 1%
Borgere med
minoritetsbaggrund
15%
1%
Meget svært
75%
23%
19%
19%
Let
Borgere med
majoritetsbaggrund
10%
0%
20%
40%
60%
80%
Hvad angår nyhedsudsendelser i fjernsynet, mener 94 % af borgere med majoritetsbaggrund, at det er 'meget let' eller 'let' at forstå dem. Det sammen gør sig kun
gældende for 54 % af borgere med minoritetsbaggrund. Omvendt mener 25 % af
borgere med minoritetsbaggrund, at det er 'meget svært' eller 'svært', mod kun 1 %
af borgere med majoritetsbaggrund.
Figur 7
Hvor let eller svært synes du, det er at forstå breve fra kommunen?
21%
Meget let
35%
24%
Let
Hverken let…
Svært
20%
18%
7%
Meget svært
Ved ikke /…
0%
2%
2%
4%
32%
24%
Borgere med
minoritetsbaggrund
Borgere med
majoritetsbaggrund
10%
10%
20%
30%
40%
Forskellen er ikke helt så markant, når det gælder at forstå breve fra kommunen,
men den er stadig signifikant. 67 % af majoritetsborgerne mener, det er 'meget let'
eller 'let' at forstå breve fra kommunen mod 45 % af minoritetsborgere. 9 % af majoritetsborgere oplever, at de er ’svære’ eller ’meget svære’ at forstå, hvilket gør
sig gældende for 29 % af minoritetsborgerne. At så mange oplever breve fra kommunen som vanskelige at forstå, må betragtes som en udfordring for Kommunen.
22
Sammenlagt finder 12 % af alle borgere brevene 'svære' eller 'meget svære' at forstå, og 21 % finder dem hverken svære eller lette at forstå.
2.6
Ligebehandling
Der er tilføjet nye spørgsmål om ligebehandling i Inklusionsundersøgelsen 2013.
Spørgsmålene fokuserer på, i hvilken udstrækning borgerne oplever, at der er tilstrækkelig og forståelig information inden for de forskellige kommunale forvaltningers områder. Spørgsmålene fokuserer således på kommunal borgerservice,
hvor information og kommunikation er et element i oplevet kvalitet og individualisering af service. Spørgsmålene retter sig primært mod ligebehandling af sprogsvage borgere, herunder minoritetsborgere.
Tabel 4
Tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen
I hvilken udstrækning
er der tilstrækkelig og
forståelig information
indenfor…?
Job og uddannelse
Pasning og folkeskole
Det sociale område
Kultur og fritid
Sundhed og omsorg
Teknik og miljø
Oplevelse
af information
Alle
+
Majoritets-
Minoritets-
Baggrund
baggrund
56 %
57 %
53 %
-
44 %
43 %
47 %
+
73 %
75 %
66 %
-
28 %
25 %
34 %
+
59 %
58 %
58 %
-
41 %
42 %
42 %
+
71 %
72 %
64 %
-
29 %
28 %
36 %
+
68 %
68 %
65 %
-
32 %
32 %
35 %
+
62 %
61 %
63 %
-
38 %
39 %
37 %
'+' sammenfatter andel af borgere, der mener, at information 'høj grad' eller 'nogen grad' er tilstrækkelig og forståelig. '-' sammenfatter andel af borgere, der mener, at information 'mindre grad' eller
'slet ikke' er tilstrækkelig og forståelig. 'Ved ikke' og 'ikke relevant' er ikke inkluderet i tabellen. Kilde:
Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik.
Hvis man ser på de borgere, der ikke svarer 'ved ikke', eller at området ikke er relevant for dem, er der en stor del, der oplever, at information fra kommunen ikke er
tilstrækkelig eller forståelig. Andelen svinger fra 28 % for pasning og folkeskole til
44 % for job og uddannelse. Med undtagelse af det sociale område samt teknik og
miljø, er der flere minoritetsborgere end majoritetsborgere, der oplever, at informationen er utilstrækkelig eller uforståelig. Det er dog kun inden for pasning og folkeskole samt kultur og fritid, at de observerede forskelle mellem majoritets- og minoritetsborgere er statistisk signifikante - i begge tilfælde oplever minoritetsborgere
mindre ligebehandling.
23
For alle ressortområder med undtagelse af kultur og fritid gælder det, at der er flere
borgere med majoritetsbaggrund, der svarer 'ved ikke', eller at området ikke er relevant for dem. Forskellen er især markant, hvad angår andelen, der ikke finder
området relevant for dem. Igen med undtagelse af kultur og fritid er der signifikant
flere majoritetsborgere end minoritetsborgere, der svarer, at området ikke er relevant - i flere tilfælde over dobbelt så stor en andel.
Tabel 5
Tilstrækkelig og forståelig information - andel der svarer 'ikke relevant'
I hvilken udstrækning er der
tilstrækkelig og forståelig
information indenfor…?
Alle
Job og uddannelse
Majoritets-
Minoritets-
Baggrund
baggrund
29 %
33 %
12 %
Pasning og folkeskole
42 %
45 %
23 %
Det sociale område
26 %
29 %
12 %
6%
6%
6%
Sundhed og omsorg
22 %
24 %
11 %
Teknik og miljø
12 %
13 %
9%
Kultur og fritid
Tal i kursiv angiver, at forskellen mellem majoritets- og minoritetsborgere ikke er statistisk signifikant. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik.
Det er ikke muligt at komme med en entydig forklaring på disse forskelle, men der
er noget, der tyder på, at spørgsmålet ikke er klart nok, eller at svarkategorien 'ikke
relevant' tillægges forskellig betydning af de forskellige grupper. Nogle kan fortolke 'ikke relevant', som at området (job og uddannelse, etc.) ikke er relevant for
dem, hvor andre måske tolker det som, at informationen ikke er relevant for dem.
Andre igen måske noget tredje. Og selvom det umiddelbart kan give mening, at en
større del af borgerne er i (potentiel) kontakt med aktiviteter relateret til kultur og
fritid samt teknik og miljø, betyder uklarheden samtidig, at det ikke er muligt at
forklare den lavere andel og mindre forskel mellem majoritets- og minoritetsborgere, der ses i relation til kultur og fritid og til dels teknik og miljø.
Ser vi på den samlede population, altså både dem, der har vurderet informationen,
og dem, der har svaret 'ved ikke' eller 'ikke relevant', er der en relativt stor del af
borgerne i Københavns Kommune, der oplever, at information fra kommunen ikke
er tilstrækkelig eller forståelig. Inden for pasning og folkeskole er andelen, der mener, at informationen i 'mindre grad' eller 'slet ikke' er tilstrækkelig og forståelig, 11
%, men inden for de øvrige ressortområder er det mellem 20 og 30 %. Dette er interessant, da der på netop inden for pasning og folkeskole er lavet en del tiltag,
hvad angår inddragelse og kommunikation. På den positive side stikker ligeledes
kultur og fritid ud som et område, hvor en stor del af befolkningen (62 %) oplever,
at informationen er tilstrækkelig og forståelig. Måske er forklaringen, at forventningerne på dette område er lavere, fordi man relativt sjældnere oplever eller opfatter en direkte service-relation på kultur og fritids-området end på de andre.
Ser man på forskellen mellem borgere med majoritetsbaggrund og borgere med
minoritetsbaggrund, viser det sig, at der er en større andel af borgere med minoritetsbaggrund, som vurderer informationen som tilstrækkelig eller forståelig (undtagen i forhold til kultur og fritid), ligesom der er en større andel, der vurderer den
24
som mangelfuld. Dette hænger dog igen sammen med, at der er flere borgere med
majoritetsbaggrund, der svarer 'ved ikke' eller, at området ikke er relevant for dem.
Det gør sig gældende for alle ressortområder undtagen kultur og fritid.
Samlet set forekommer det ikke muligt at drage konklusioner, hvad angår borgernes oplevelse af ligebehandling på baggrund af ovenstående. Udover uklarheden i
svarkategorier, som beskrevet ovenfor, forekommer selve spørgsmålet uklart, idet
der spørges samtidigt ind til, hvorvidt informationen er tilstrækkelig og forståelig.
Oven i det kan man anfægte, at 'tilstrækkelig' i sig selv er et upræcist ord, og at respondenter ikke nødvendigvis er i stand til at skelne mellem de forskellige forvaltningers områder, når de svarer på spørgsmålet.
2.6.1 Bemærkninger om ligebehandlingsspørgsmålene
Det er vores vurdering, at ligebehandlingsspørgsmålene i deres nuværende udformning bidrager med for lidt information i forhold de ambitioner, som Københavns Kommune har haft med dem.
For det første beskriver spørgsmålene et afgrænset aspekt ved ligebehandling, som
godt nok tager udgangspunkt i forhold, som kommunen kan påvirke direkte, men
som samtidig er så snæver, at man kan stille spørgsmålet, om gode (eller dårlige)
tal ville berettige til at konkludere på ligebehandling som sådan. Dette understreges
yderligere af, at spørgsmålet kan synes primært at rette sig mod ligebehandling af
borgere med svage danskkundskaber. Formuleringen af spørgsmål lægger umiddelbart ikke op til at konkludere på ligebehandling på baggrund af de øvrige beskyttelsesgrunde, som Kommunens ligebehandlingsindsats også arbejder med. På
sigt bør man således overveje at supplere en eventuel ligebehandlingsindikator med
flere indeks end information for at søge at afdække oplevet individualisering og
kvalitet i borgerservice. Eventuelt kunne man supplere spørgsmålet om oplevelsen
af kommunikation fra kommunen med spørgsmål, om dette opleves at hænge
sammen med, hvordan informationen retter sig mod én selv som individ eller som
medlem af en gruppe (det vil sige spørgsmål om relevans som en indikator for individualisering af service).
For det andet mener vi, at spørgsmålene i deres nuværende form har to formuleringsmæssige vanskeligheder. Den ene er, at ordene ’forståelig’ og ’tilstrækkelig’
begge fremgår i spørgsmålsteksten. De to ords betydninger er forskellige og det er
svært at vide, om en respondent svarer på det ene, det andet eller begge to. Således
er det svært at fortolke svarene, og antallet af ’ved ikke’-svar påvirkes formentlig i
opadgående retning af denne uklarhed. Den anden vanskelighed har at gøre med, at
der egentlig er to spørgsmål i ét. Det ene spørgsmål handler om, hvorvidt man har
kontakt til den pågældende forvaltning, mens det andet handler om kommunikationen fra forvaltningen. At de to spørgsmål er med i ét gør, at der formentlig er et
overlap mellem ’ikke relevant’-svarene og ’ved ikke ’-svarene, hvilket også vanskeliggør fortolkning.
2.7
25
Mangfoldighed og tolerance
Spørgsmål om borgernes opfattelse af København som en by kendetegnet af mangfoldighed og tolerance er blandt andet interessant i lyset af den værdi, dette kan
have for København som brand, og i lyset af, at København i flere sammenhænge
søger at brande sig på sådanne parametre. I det følgende præsenteres Københavnernes syn på dette, samt deres kendskab til Bland dig i byen.
Figur 8
Har du hørt om/set Bland dig i byen?
15%
12%
Ja
74%
Nej
Ved ikke
3%
0%
0%
Nægter at svare
85%
11%
0%
Borgere med
minoritetsbaggrund
Borgere med
majoritetsbaggrund
25%
50%
75%
100%
Tolv procent af alle borgere har hørt om/set Bland dig i byen. Det gælder for 15 %
af borgere med minoritetsbaggrund mod 12 % med majoritetsbaggrund - forskellen
er signifikant. Samtidig svarer flere borgere med minoritetsbaggrund (11 %) 'ved
ikke', mod 3 % af borgere med majoritetsbaggrund. I 2011 havde 8 % af majoritetsborgere samt 11 % af minoritetsborgere hørt om/set Bland dig i byen. Der er
således signifikant flere inden for begge grupper, der har hørt om/set Bland dig i
byen i 2012.
Figur 9
I hvor høj grad forbinder du København med mangfoldighed?
35%
I høj grad
52%
35%
36%
I nogen grad
I mindre grad
7%
Slet ikke
3%
1%
Ved ikke/…
3%
0%
Borgere med
minoritetsbaggrund
16%
Borgere med
majoritetsbaggrund
10%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Halvdelen af alle borgere forbinder 'i høj grad' København med mangfoldighed hvor det gælder for 52 % af borgere med majoritetsbaggrund, gælder det dog kun
for 35 % af borgere med minoritetsbaggrund. 19 % af borgere med minoritetsbaggrund forbinder 'i mindre grad' eller 'slet ikke' København med mangfoldighed - det
samme gør sig gældende for blot 8 % af borgere med majoritetsbaggrund. Disse
26
forskelle er signifikante. Forskellene kan hænge sammen med flere ting, såsom at
mangfoldighed vurderes relativt, hvor majoritets- og minoritetsborgere kan have
forskellige referencerammer (som eksempel dansk provins eller international storby); at minoritetsborgere i majoritetsborgeres øjne udgør en synlig markør for
mangfoldighed i dagligdagen; eller at minoritetsborgere qua erfaringer med diskrimination er mere tilbageholdne.
Figur 10
I hvor høj grad forbinder du København med tolerance?
26%
22%
I høj grad
43%
I nogen grad
55%
19%
17%
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/…
0%
Borgere med
minoritetsbaggrund
Borgere med
majoritetsbaggrund
5%
2%
8%
4%
20%
40%
60%
Borgerne forbinder i mindre grad København med tolerance, sammenlignet med
mangfoldighed. Der er næsten lige så mange borgere, der samlet set svarer 'i høj'
eller 'i nogen' grad (hhv. 76 % hvad angår tolerance og 86 % hvad angår mangfoldighed), men blot 22 % forbinder 'i høj grad' København med tolerance. Det gælder
for en lidt større andel af minoritetsborgere (26 %) end majoritetsborgere (22 %),
om end denne forskel ligger inden for den statistiske usikkerhed. Samtidig er der
signifikant flere minoritetsborgere (24 %), der 'i mindre grad' eller 'slet ikke' forbinder København med tolerance sammenlignet med majoritetsborgere (19 %).
Dette kan læses i forlængelse af vurderingen af mangfoldighed ovenfor, samt i lyset af det faktum, at markant flere minoritetsborgere oplever diskrimination.
3
Indhold
27
Analyse af mønstre og kausaliteter
I dette kapitel går vi bag om de deskriptive tal og undersøger, hvilke mønstre og
sammenhænge, der kan udledes af data i relation til inklusion, diskrimination og
ligebehandling.
3.1
Inklusion
Dette kapitel beskriver i større dybde hvilke mønstre, der er i den oplevede inklusion blandt borgerne i Københavns Kommune. Kapitlet er bygget op i tre dele. Først
et blik på, hvordan socio-økonomiske og demografiske forhold hænger sammen
med oplevet inklusion. Dernæst en del, der fokuserer på de særlige forhold, der
kendetegner grupper med meget lav og meget høj grad af inklusion. Afslutningsvis
ser vi på, hvilke øvrige faktorer, der spiller ind på den oplevede inklusion, og som
kommunen kan påvirke.
3.1.1 Inklusion, demografi og socio-økonomi
I denne analyse er det inklusionsindikatoren, som vi retter vores opmærksomhed
mod. Indikatoren er sammensat af to indeks: den oplevede tillid og det oplevede
fællesskab, som begge er beskrevet i kapitel 2.1 Inklusion. Indekset går fra 0-100,
hvor 100 udtrykker en meget høj grad af oplevet inklusion, mens 0 udtrykker det
modsatte.9
I Københavns Kommune er den gennemsnitlige oplevede inklusion i 2012 på 74 ud
af indeksets maksimale score på 100. Dette dækker over væsentlige forskelle, som
vi ser nærmere på her. Den umiddelbare forskel på majoritetsborgeres og minoritetsborgeres oplevede inklusionsniveau er eksempelvis på cirka 7 point (henholdsvis 75 og 68). Sammenlignet med seneste måling i november 2011, ser vi en lille
9
I analysen her anvender vi vægtede tal, således at stikprøven afspejler Københavns Kommunes befolkningssammensætning, hvilket sikrer, at vi kan generalisere resultaterne til
kommunen som helhed. Vægtningen er foretaget, så stikprøvestørrelsen er uforandret. Se
nærmere i metodenotatet.
28
stigning i inklusionsniveauet på henholdsvis 3 og 2 point for majoritets- og minoritetsborgere.
Figur 11
Inklusion
90
85
80
75
74
70
75
68
65
60
55
50
Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. Graden af inklusion er opgjort på baggrund af en score mellem 0 og 100.
Denne forskel er dog ikke præcis, i det den kan tænkes at dække over forskelle i
beskæftigelses-, indkomst- og uddannelsesniveau mv., der også har sammenhæng
med etnicitet. Derfor har vi gennemført en analyse, der samtidigt tager højde for en
række socio-økonomiske og demografiske forhold. Dette er nærmere beskrevet i
metodenotatet.
Nedenstående tabel viser en række resultater fra denne analyse. Tabellen skal forstås på den måde, at den viser forskellene for forskellige centrale variable: etnicitet,
køn, beskæftigelse, uddannelse og indkomst. For hver variabel har vi valgt en referencekategori (f.eks. lang videregående uddannelse). Herefter sammenligner vi de
øvrige kategorier (svarkategorier) med denne og ser på forskellen i deres oplevede
inklusionsniveau.
En angivet forskel på f.eks. -4 fortæller, at svarkategorien har et inklusionsniveau,
der er 4 point lavere end referencekategorien. 0 betyder på samme måde, at der ikke er nogen konstaterbar forskel. Alle forskelle i tabellen er signifikante.
Tabel 6
Inklusion og socio-økonomi10
Forskel
(afrundet)
Variabel
Referencekategori
Svarkategori
Etnicitet
Majoritet
Minoritet
-4
Køn
Mænd
Kvinder
-2
Uddannelse
Lang videregående
1.-10. klasse
-8
Gymnasial uddannelse
-5
Elevuddannelse
-5
Kort videregående
-4
Mellemlang videregående
0
Andet / Ved ikke
-5
Selvstændig
0
Arbejdsløs
-6
Pensionist
0
Skoleelev, studerende
0
Førtidspension e.l.
0
Andet11
-8
Beskæftigelse
Indkomst
29
Lønmodtager
Husstandsindkomst
over 599.000
Under 300.000
-4
Mellem 300.000 og 599.000
0
Ved ikke / Vil ikke oplyse12
-4
Resultaterne viser først og fremmest, at forskellen mellem den oplevede inklusion i
gruppen af majoritetsborgere og gruppen af minoritetsborgere reduceres til 4 point,
når vi tager højde for andre forhold samtidigt. Det, at forskellen mellem de to
grupper af borgere formindskes, når vi foretager denne analyse betyder konkret, at
noget af den tilsyneladende forskel, som vi først så knyttet til herkomst, kan henføres til nogle af de andre forhold – særligt til uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
Blandt disse forhold er det i høj grad uddannelsesniveauet og en persons beskæftigelsesmæssige forhold, der hænger sammen med personens oplevede inklusionsni-
10
Ovenstående resultater stammer fra samme statistiske model. Insignifikante forskelle er
angivet med et ’0’ og signifikante er angivet med estimatet (uden konfidensinterval). Signifikanskriteriet har været 5 % signifikans, som er almindeligt anvendt inden denne type analyser.
11
’Andet’ består af kategorierne medarbejdende ægtefælle, værnepligtig, hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde og ude af erhverv i øvrigt.
12
16 % af svarene er i denne kategori. På grund af den uklare kategori, er det desværre ikke
muligt at fortolke meningsfuldt på denne signifikante forskel i forhold til referencekategorien.
30
veau. Resultaterne viser, at alle uddannelsesmæssige baggrunde (undtagen mellemlang videregående uddannelse) har et lavere inklusionsniveau end de personer,
der har en lang videregående uddannelse. Lidt fortegnet kan man sige, at hvert ekstra skoleår påvirker inklusionen positivt, idet der er tale om en tendens hen over de
forskellige uddannelseskategorier, hvor hvert trin op ad uddannelsesskalaen bringer
folk tættere på samme inklusionsniveau som de højtuddannede. Den største forskel
er mellem de personer, der har taget en folkeskoleuddannelse som deres højeste
uddannelse og så dem med lang videregående uddannelse. Forskellen er 8 point på
inklusionsindekset, hvilket udgør den største konstaterbare forskel mellem kategorier i analysen.
I forhold til beskæftigelsesvariablen, er der én kategori, der afviger signifikant fra
det inklusionsniveau, som lønmodtagerne oplever. Den er de arbejdsløse, der oplever inklusion på et niveau, der er seks point lavere i gennemsnit end lønmodtagernes. Det er ikke overraskende, da arbejdsløshed kan være et første skridt i retning
af eksklusion, og i øvrigt kan betragtes som en samfundsmæssig markør, hvortil
der knytter sig opfattelser af, om man har succes, er velfungerende eller lignende..
Desuden er der muligheden for, at manglende inklusion kan medføre marginalisering også på arbejdsmarkedet.
Kun kategorien ’Andet’ – som består af en blandet gruppe af beskæftigelsesmæssige kategorier – er også signifikant forskellig fra lønmodtagerne, men den blandede
gruppe gør det svært at fortolke meningsfuldt på dette resultat. 13
De øvrige svarkategorier for beskæftigelse er alle sammen inkluderede på samme
niveau som lønmodtagerne, da der er tale om insignifikante forskelle (angivet ved
0). Mest interessant er dette måske for personer, der er pensionister og førtidspensionister. Resultatet tyder nemlig på, at de ikke oplever, at deres tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet, frivillig eller ej, har betydet en lavere grad af inklusion. Det
må opfattes som en positiv nyhed, at disse borgere ikke føler sig i mindre grad som
en del af samfundet end dem, som er lønmodtagere.
Husstandsindkomsten hænger også i nogen grad sammen med den oplevede inklusion. Forskellen i oplevet inklusion for dem, der tjener under 300.000 kroner årligt
i husstanden (37 % af de vægtede data) og dem, der tjener over 599.000 kroner (23
% af de vægtede data) er på 4 point. Det betyder, at dem, der har en husstandsindkomst på under 300.000 kr. årligt også føler sig mindre inkluderet i samfundet.
Dem, der ikke vil oplyse eller ikke kender deres husstandsindkomst, oplever samme relative underskud i inklusion. For gruppen, der tjener mellem 300.000 og
599.000 er der ingen forskel i inklusionsniveau ift. gruppen med husstandsindkomster over 599.000.
For både beskæftigelse og indkomst kan det diskuteres, om det er en lav grad af
inklusion, der påvirker beskæftigelseschancerne og indtægten eller omvendt. Det er
13
Kategorien ’Andet’ består af værnepligtige, medhjælpende ægtefæller, hjemmearbejdende og folk ude af erhverv i øvrigt. Den er også signifikant forskellig fra lønmodtagerne men
er så broget, at den ikke kan fortolkes. Den er derfor udeladt.
31
dog irrelevant for resultatet: Man kan iagttage, at arbejdsløse og dem, der har relativt lavere indkomst, oplever en lavere grad af inklusion i det hele taget. Og en ændring i deres beskæftigelsesstatus eller deres indkomstmæssige situation vil formentlig spille positivt ind på deres oplevede inklusion.
Analysen har undersøgt, men ikke fundet nogle signifikante mønstre for forskellige
alderskategorier eller for kombinerede forhold – som f.eks. kvindelige minoritetsborgere eller arbejdsløse majoritetsborgere. Når der ikke findes signifikante resultater for alderskategorierne betyder det, at der ikke er noget i data, der tyder på, at
f.eks. Københavns ældre borgere føler sig mindre inkluderet end de øvrige.
3.1.2 Særlige forhold – høj og lav grad af inklusion
Analysen har indtil videre kun set på de gennemsnitlige forskelle mellem kategorier/grupper. I denne del ser vi nærmere på yderpunkterne i inklusionsindekset – de
10 % mest inkluderede og de 10 % mindst inkluderede – og sammenligner sammensætningen af de personer, der udgør disse grupper.
Tallene er ikke som sådan overraskende, og understøtter billedet fra den øvrige
analyse. Ser man på de grupper, der oplever henholdsvis lavest og højest grad af
inklusion, spiller uddannelse, beskæftigelse, indkomst såvel som herkomst en rolle.
Blandt de 10 %, der oplever sig mindst inkluderede, er der en overrepræsentation
af borgere uden videregående uddannelse, hvor det modsatte gør sig gældende for
gruppen af borgere, der oplever mest inklusion. Vi ser også, at arbejdsløse, og skoleelever/studerende er overrepræsenterede i gruppen, der oplever mindst inklusion,
hvorimod der er en markant større andel af lønmodtagere blandt de 10 % mest inkluderede. Lavindkomsterne er ligeledes hyppigst repræsenteret blandt de mindst
inkluderede, hvorimod gruppen af meget inkluderede borgere rummer relativt
mange med høj husstandsindkomst. Der er også flere minoritetsborgere blandt de
10 % mindst inkluderede, end der er blandt de 10 % mest inkluderede.
32
Tabel 7
Grupperne med høj og lav inklusion
Lavest inklusion
Højest inklusion
1.-10. klasse
26%
12%
Mellemlang videregående uddannelse
20%
28%
Lang videregående uddannelse
11%
25%
Lønmodtager
33%
50%
Arbejdsløs
13%
3%
7%
1%
Mænd
56%
47%
Husstandsindkomst 0-299.000
52%
32%
Husstandsindkomst 300.000- 599.000
15%
28%
Husstandsindkomst over 599.000
12%
27%
Minoritetsborgere
27%
8%
Skoleelev, studerende
Tabellen viser sammensætningen af de 10 % af borgerne, der føler sig henholdsvis mindst og mest
inkluderet. Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik.
Uddannelse
Som omtalt ser vi her, at et lavt uddannelsesniveau – 1.-10- klasse som højeste uddannelse – er stærkt til stede i gruppen af meget lidt inkluderede borgere. Yderligere analyser viser, at de 10 % mindst inkluderede inden for denne gruppe har et inklusionsniveau, der er mellem 10 og 17 point under de 10 % mindst inkluderede i
de tre kategorier af videregående uddannelse. Der er altså en stor forskel på de svageste delgrupper inden for de to hovedgrupper. I den anden ende af skalaen er de
10 % mest inkluderede i denne kortuddannede gruppe kun 3-4 point under de 10 %
mest inkluderede i de andre grupper.
Resultatet betyder, at de svageste personer blandt dem, der ikke tager en uddannelse, virkelig oplever en lav grad af inklusion. Det er det, den store forskel mellem de
10 % mindst inkluderede i de to gruppe fortæller. Den lille – og insignifikante –
forskel mellem de 10 % mest inkluderede fortæller, at de kortuddannede, der klarer
sig bedst, af egen kraft kan udjævne stort set alle de fordele, som det giver at være
veluddannet, når det kommer til oplevet inklusion.
Beskæftigelse
Hvis man anlægger samme analysevinkel på en anden gruppe, der også er gennemsnitligt mindre inkluderede end de øvrige – de arbejdsløse – ser vi lignende forskelle. De 10 % mindst inkluderede arbejdsløse har et gennemsnitligt oplevet inklusionsniveau, der er 16 point under niveauet for de 10 % mindst inkluderede lønmodtagere. Når vi således sammenligner de mindst inkluderede inden for disse to grupper, så står de svageste arbejdsløse dårligere sammenlignet med de svageste lønmodtagere, end den gennemsnitlige arbejdsløse sammenlignet med den gennemsnitlige lønmodtager.
33
For at vende tilbage til de omtalte forhold vedrørende kortuddannede og arbejdsløse, er den primære årsag til de gennemsnitlige forskelle mellem disse kategorier og
referencekategorien, som vi så i den første analyse (kapitel 3.1.1), at den mindst
inkluderede halvdel af disse grupper er markant mindre inkluderet end den tilsvarende nedre halvdel af referencekategorien. Det betyder, at indsatser, der for alvor
skal rykke på inklusionen for disse to gruppers vedkommende altid vil skulle favne
nogle af de mest udsatte og de mindst inkluderede inden for grupperne. Det er i
realiteten blandt disse svagere grupper, at der er store forbedringspotentialer, og
hvor et potentielt eksklusionsproblem er mest presserende.
Minoritetsborgere
I forhold til minoritetsborgere er billedet det samme, men dog ikke helt lige så tydeligt. De nederste 10 % er 8 point efter de nederste 10 % af danskerne, mens forskellen blandt de øverste 10 % på inklusionsskalaen er indsnævret til 3 point. Igen
er det således i den nederste halvdel, man vil kunne lave de relativt største forbedringer af den oplevede inklusion, men forbedringer for hele gruppen af minoritetsborgere vil slå igennem på det gennemsnitlige inklusionsniveau.
Ovenstående analyse peger på, at nok er der en pointe i at rette indsatser mod nogle overordnede grupper, der oplever mindre inklusion,
såsom minoritetsborgere, men målrettede indsatser, der tager udgangspunkt i disse gruppers heterogenitet, og dermed fokuserer på de
individuelle behov hos eksempelvis de særligt udsatte inden for grupperne, kan tænkes at have størst effekt.14
3.1.3 Diskrimination, danskkundskaber og oplevet
indflydelse - mulige indsatsområder
I dette afsnit ser vi på nogle områder, der kunne pege frem imod en konkret indsats
fra Kommunens side. Udover de socio-økonomiske og demografiske forhold, er
der også spurgt ind til andre vilkår, som kan spille ind i forhold til graden af oplevet inklusion, og dermed på inklusionsscoren. Det drejer sig her om oplevet diskrimination og danskkundskaber, der viser at være afgørende faktorer for graden af
inklusion.
14
Udover fokus på kortuddannede og arbejdsløse viser andre undersøgelser, at der er forskelle på omfanget af diskrimination alt efter hvilken branche, personen befinder sig i, ligesom der eksempelvis er forskelle i frafald fra uddannelser mellem forskellige etniske grupper, hvor også køn spiller en rolle.
34
Tabel 8
Diskrimination og danskkundskaber15
Variabel
Referencekategori
Sammenligningskategori
Diskrimination
Diskrimination –
”Nej”
”Ja”
Forskel
(afrundet)
-7
”Ved ikke”
0
-3
Forståelige breve fra kommunen
Meget let eller let at
forstå
Hverken let eller svært,
svært eller meget svært at
forstå
Forståelige nyheder i fjernsynet
Meget let at forstå
Let, hverken let eller svært,
svært eller meget svært
-3
Her er ikke mindst den oplevede diskrimination interessant, hvor det viser sig, at
gruppen af borgere, der har oplevet diskrimination, scorer 7 point mindre på inklusionsindikatoren, end gruppen af borgere, der ikke har. Det vil sige, at personer, der
oplever diskrimination, føler sig mindre inkluderede.
Mindre markant, men stadig signifikant, er betydningen af danskkundskaber, hvor
forskellen mellem dem med gode og mindre gode danskkundskaber (målt med
begge spørgsmål) er 3 point.
Indflydelse
Ikke vist i tabellen er et resultat, der viser, at oplevet indflydelse også kan have stor
betydning for oplevelsen af inklusion, som også er målt ved et indeks fra 0-100.16
For hvert point man scorer højere på skalaen for indflydelse, scorer man cirka 0,3
point højere i forhold til oplevet inklusion. Det svarer til, at en person, der oplever
en 10 points forbedring i indflydelse, vil opleve en stigning på 3 point i oplevet
inklusion. Da det ikke ser ud til at være usandsynligt at kunne flytte sig op til 20
point i indekset for indflydelse, har en stigning i oplevet indflydelse lige så stor
mulighed for at påvirke inklusion positivt, som en reduktion i oplevet diskrimination har det (dvs. 6-7 point).
Det er positivt, at indflydelsesdimensionen også påvirker inklusion i dette relativt
høje omfang. Det betyder, at en kommunal indsats for at forøge den oplevede indflydelse vil kunne forventes at smitte direkte af på inklusionen.
Nedenstående tabel 9 viser et overblik over, hvordan resultaterne for de øvrige variable forandrer sig, når diskrimination, oplevet indflydelse og sprogkundskaber
15
Disse resultater stammer fra en statistisk model, hvor alle de variable, som er omtalt i
første del af denne analyse, også er inkluderet. De er således signifikante – også kontrolleret for socio-demografiske forhold.
16
Der spørges i undersøgelsen ind til: "I hvor høj grad mener du, at du har mulighed for at
få indflydelse på" a) dagligdagen generelt, b) lokalområdet, c) beslutninger på politisk niveau i Københavns Kommune, d) beslutninger i Folketinget?
35
tages med i betragtning. Her har vi primært medtaget de forskelle, der tidligere var
signifikante mellem bestemte grupper.
Det vigtigste at bemærke er, at den forskel, der før var mellem oplevet inklusion
mellem minoritetsborgere på den ene side og majoritetsborgere på den anden, ikke
længere er der. Det er væsentligt, fordi det betyder, at den oprindeligt observerede
forskel i oplevet inklusion ikke skal tilskrives etniciteten eller herkomsten i sig selv
– men til de oplevelser og erfaringer (her i form af især diskrimination og men også
danskkundskaber), som knytter sig dertil. Den større forekomst af oplevet diskrimination i denne gruppe samt deres relativt dårligere danskkundskaber, er i virkeligheden de forklarende faktorer i forhold til deres relativt lavere niveau af oplevet
inklusion.17
Det er således ikke den oplevede indflydelse helt generelt, der spiller ind og påvirker betydningen af etnicitet. Indflydelse er mere generelt et emne, der er vigtigt for
inklusion – mere end det er et, der har særlig betydning for minoritetsborgere.
Forskelle i oplevet inklusion kan ikke tilskrives etnicitet eller herkomst i
sig selv – men de oplevelser og erfaringer i form af diskrimination og
danskkundskaber, som knytter sig dertil. Særligt diskrimination har afgørende betydning for graden af oplevet inklusion.
Dette er i særlig grad væsentligt, fordi det er forhold, der kan ændres. Dermed er
der begrundet håb om, at man vil kunne reducere forskellen i oplevet inklusion
mellem majoritet og minoritet med en målrettet indsats, og dermed bidrage til, at
København bliver en mere mangfoldig og inkluderende storby.
17
Der skal muligvis tages et lille forbehold for denne konklusion. I nogle af de uddybende
analyser (der er omtalt i metodenotatet), forsøger vi at konstruere inklusionsindekset på en
lidt anderledes måde end det her er tilfældet. I en gentagelse af samme analyse – men med
en anden version af indekset – er der stadig en smule forskel i oplevelsen af inklusion, der
kan tilskrives etnicitet (1-2 point). Ikke desto mindre vil en samlet konklusion være, at betydningen af etnicitet er begrænset, og at der vil være potentiale til yderligere at begrænse
forskellen i oplevet inklusion.
36
Tabel 9
Diskrimination og danskkundskaber - indvirkning på de andre variables sammenhæng med inklusionsindikatoren
Variabel
Referencekategori
Forskel
– før
Forskel
- nu
Etnicitet
Majoritet
Minoritet
-4
0
Køn
Mænd
Kvinder
-2
-2
Uddannelse
Lang videregående
1.-10. klasse
-8
-4
Gymnasial uddannelse
-5
-2
Elevuddannelse
-5
0
Kort videregående
-4
0
Mellemlang videregående
0
0
Andet / Ved ikke
-5
0
Arbejdsløs
-6
-5
Andet
-8
-5
Under 300.000
-4
-2
Beskæftigelse
Indkomst
Lønmodtager
Husstandsindkomst
over 599.000
Denne udbyggede analyse viser, at køn stadig har en lille betydning. Analysen har
altså ikke peget på forhold, der kan hjælpe til at nedbringe kønsdimensionen i inklusion.
Der er forandringer i betydning af uddannelse i forhold til oplevet inklusion. Det,
som viser sig, er, at kun personer med det laveste uddannelsesniveau eller de ikke
erhvervsrettede gymnasiale uddannelse oplever lavere inklusion end de højeste uddannede. Det betyder to ting. For det første afgrænser inklusionsproblematikken i
forhold til uddannelse sig altså kun til de personer, der er ufaglærte. For det andet
betyder det, at inklusion drejer sig mere om de opnåede danskkundskaber både for
majoritets- og minoritetsgruppen. Således oplever personer med f.eks. læsevanskeligheder i begge grupper en lavere grad af inklusion.
Der er små ændringer i betydningen af beskæftigelsesstatus, men disse forandrer
ikke den basale pointe fra tidligere – at arbejdsløse er de mindst inkluderede. Betydningen af en lav indkomst for inklusion er også reduceret, hvilket blot tyder på,
at denne kategori før også handlede om, at personer med dårlige danskkundskaber
ofte ikke har en særlig høj indkomst
Den relativt store betydning, som oplevet indflydelse har for inklusion, er den
samme, når vi inkluderer diskrimination og danskkundskaber. Indflydelse er altså
fortsat et muligt, væsentligt indsatsområde i forhold til at ændre ved en lavere grad
af oplevet inklusion blandt visse borgere.
3.1.4 Om minoritetsgruppen
Vi har også gennemført de ovenstående regressionsanalyser for minoritetsgruppen
alene – og således med uvægtede data. Formålet var at undersøge, om data kunne
37
danne grundlag for at identificere særlige mønstre inden for gruppen af minoritetsborgere. Resultaterne er dog stort set identiske, idet der ikke viser sig nye sammenhænge, som ikke også er dokumenteret i den analyse, som er gengivet ovenfor.
3.2
Diskrimination
Forekomsten af diskrimination har berettiget politisk opmærksomhed i Københavns Kommune. Dette fordi det i sig selv er problematisk, at borgere føler sig diskrimineret, ligesom faktisk diskrimination som sådan er ulovligt. I forhold til denne
analyse har vi derudover også set, at diskrimination er en afgørende faktor, der
skaber forskelle i oplevet inklusion mellem minoritets- og majoritetsetniske borgere i København. Derfor undersøger vi, om der er mønstre i forekomsten af diskrimination – akkurat som vi gjorde det med analysen af inklusionsindikatoren.
I gennemsnit har 11 % af Københavns Kommunes borgere oplevet diskrimination i
løbet af det seneste år, som beskrevet i kapitel 2.3 Diskrimination. Vi har undersøgt, om dette gennemsnit dækker over væsentlige forskelle mellem grupper afgrænset ved demografi (alder, etnicitet og køn) eller socio-økonomi (indkomst,
uddannelse og beskæftigelse). 18
Tabel 10
Diskrimination - etnicitet og beskæftigelse
Variabel
Referencekategori
Forskel i
andel
Etnicitet
Majoritetsborgere
Minoritetsborgere
+ 18 %
Beskæftigelsesstatus
Lønmodtagere
Arbejdsløse
+ 12 %
Analysen af de indsamlede spørgeskemadata peger kun på to forhold, der har statistisk signifikant betydning for, om man oplever diskrimination eller ej: Etnicitet og
beskæftigelsesstatus.
Blandt majoritetsgruppen af etniske danskere er der gennemsnitligt 8 %, der i det
seneste år har oplevet at blive diskrimineret af den ene eller anden grund. Blandt
minoritetsborgere er billedet markant anderledes. Her er der 26 %, der har oplevet
at blive diskrimineret – en forskel på 18 procentpoint mellem de to befolkningsgrupper. Det må anses for at være en meget markant forskel, når det er tre gange
mere sandsynligt, at en minoritetsborger har oplevet at blive diskrimineret end en
majoritetsborger. Som vi tidligere har nævnt, er baggrunden for oplevelsen af diskrimination især etnicitet og religion.
18
Nogle af tallene i dette afsnit svarer ikke fuldstændig overens med tal, der er gengivet
tidligere i rapporten. Det skyldes, at tallene her angiver forudsagte sandsynligheder estimeret i en logistisk regression frem for observerede sandsynligheder. F.eks. står der i dette
afsnit, at 11 % har oplevet diskrimination – mens der tidligere i rapporten står 10 %. De 10
% er det rigtige tal, mens de 11 % altså skyldes forhold i denne analyse.
38
Det andet forhold, som i undersøgelsen har betydning for oplevet diskrimination, er
en beskæftigelsesmæssig status som arbejdsløs. Blandt de arbejdsløse er der 21 %
sandsynlighed for at have oplevet diskrimination det seneste år. Til sammenligning
er der i gruppen af lønmodtagere 9 %, der har oplevet diskrimination. Denne forskel på 12 procentpoint er også ganske markant – og det er altså mere end dobbelt
så sandsynligt at opleve diskrimination, når man er arbejdsløs, end når man har fast
job. Det er her væsentligt at holde sig for øje, at vi ikke nødvendigvis taler diskrimination på grund af beskæftigelsesstatus eller arbejdsløshed, da der i undersøgelsen spørges ind til de grunde, der er beskyttet i lovgivningen.19 En lignende observation kan i øvrigt findes i EU-MIDIS diskriminationssurvey, der på EU-27-niveau
blandt andet fandt, at især arbejdsløse og socialt udsatte med minoritetsetnisk baggrund oplever diskrimination af flere grunde (multiple discrimination).20
Etnicitet og beskæftigelsesstatus er afgørende for, om borgere oplever
diskrimination.
Diskrimination knytter sig tilsyneladende ikke til indkomst eller uddannelsesmæssige forhold. Det betyder, at lavtuddannede eller personer med lav indtægt ikke
oplever diskrimination i større omfang end andre (og at de ikke særligt oplever diskrimination med baggrund i disse grunde). De personlige danskkundskaber, som de
er målt i det anvendte spørgeskema, spiller heller ingen rolle for den oplevede diskrimination. Da disse spørgsmål er upræcise i forhold til reelt at måle danskkundskaber, er det muligvis en usikker konklusion, men det kunne tolkes i den retning,
at diskriminationen knytter sig mere til, hvordan andre oplever den enkeltes etnicitet frem for til, hvordan andre oplever de sproglige evner. Graden af indflydelse
spiller ligeledes ikke nogen rolle for, om man oplever diskrimination.
Den gennemførte analyse mangler oplysninger om nogle væsentlige forhold i relation til at kunne lave en tilbundsgående analyse af diskrimination. Af de grunde,
som er beskyttet i lovgivningen, indeholder data kun oplysninger om respondenternes herkomst (dansk oprindelse eller ikke-vestlig indvandrer/efterkommer) samt
køn og alder. De øvrige beskyttede grunde som religion, seksuel orientering eller
funktionsevne, er det ikke muligt at analysere på samme måde, som det eksempelvis er tilfældet med etnicitet. Man kunne overveje at spørge ind til disse forhold i
undersøgelsen. Spørgsmål om multidiskrimination, eller samspillet mellem de sociale kategorier, der er afspejlet i beskyttelsesgrundene, er heller ikke inkluderet i
undersøgelsen, og det er ikke muligt at analysere med de forhåndenværende data.
Ser vi på, hvem der har oplevet diskrimination af flere grunde, er der størst overlap
mellem religion og etnicitet, og til en vis grad mellem køn og etnicitet. 50 % af
borgerne, der har oplevet diskrimination på grund af religion, angiver også at have
oplevet diskrimination på grund af etnicitet. Det skal dog bemærkes, at det kan væ-
19
Det kan dog ikke udelukkes, at svarkategorien 'andet' af nogle respondenter knyttes til
beskæftigelsesstatus.
20
Data in Focus Report - Multiple Discrimination, European Union Agency for Fundamental Rights, 2010
39
re vanskeligt at skelne mellem disse to grunde i praksis. Desuden har 23 % af borgere, der har oplevet diskrimination på grund af køn også oplevet diskrimination på
grund af etnicitet.
3.2.1 Diskrimination og ligebehandling
Vi har tidligere bemærket (i afsnit 2.6 og 2.6.1), at ligebehandlingsspørgsmålene
har nogle svagheder, som også begrænser deres anvendelsesmuligheder i denne
analyse. Hvis vi alligevel forsøger at forklare forekomsten af diskrimination med et
samlet indeks for ligebehandling viser det sig, at en højere grad af ligebehandling (i
form af tilstrækkelig og forståelig information fra kommunen) ser ud til at hænge
sammen med en lavere forekomst af diskrimination.21 Dette resultat er som forventet, men vi er i tvivl om, hvorvidt spørgsmålene og det konstruerede indeks berettiger til fortolkning af resultatet.
Hvis man ser på ligebehandling på en anden måde og kun analyserer på betydningen af ’slet ikke’ at synes, at informationen er tilstrækkelig og forståelig fra de seks
forskellige forvaltninger, er der en række signifikante resultater. Eksempelvis, at de
personer, der ’slet ikke’ oplever, at få tilstrækkelig og forståelig information fra
området 'Pasning og Skole', har markant lavere sandsynlighed for at opleve diskrimination. Der er ikke umiddelbart noget i den øvrige analyse, eller i anden forskning eller teori på området, der kan understøtte en logisk forklaring på dette, endsige hvorfor lige dette område med denne svarkategori skulle afvige fra de øvrige.
Det giver ikke umiddelbart mening, at en indikation på manglende ligebehandling
skulle føre til en lavere grad af diskrimination. Her tror vi, at spørgsmålenes designmæssige skavanker kan spille ind og gøre analyseresultaterne upålidelige.
Vi analyserer ikke mere på ligebehandlings sammenhæng med andre faktorer på
grund af spørgsmålenes (og det konstruerede indeks’) uafklarede kvalitet.
3.3
Ligebehandling
Vi gennemfører også en kort analyse af ligebehandlingsspørgsmålene. Ligebehandling er forsøgt kortlagt ved hjælp af 6 spørgsmål om, hvorvidt informationen fra de
forskellige forvaltninger opleves forståelig og tilstrækkelig. Der har været mulighed for at svare såvel ’ved ikke’ som ’ikke relevant’ for dem, der ikke har kontakt
med den konkrete forvaltning.
21
Indekset er konstrueret ved faktoranalyse, hvor vurderingen af alle forvaltninger er anvendt. Manglende svar – dvs. i ’ikke relevant’ og ’ved ikke’-kategorierne, er erstattet med
skalagennemsnit for at undgå at miste observationer. Indekset går fra 0-100, hvor 100 svarer til, at man ’I høj grad’ oplever information fra kommunen som forståelig og tilstrækkelig. 0 svarer til, at man ’Slet ikke’ har denne oplevelse
40
For at simplificere billedet lidt, har vi udarbejdet et indeks bestående af de seks
spørgsmål.22
I første del af analysen, hvor vi igen ser på socio-økonomi og demografi, er der
ingen signifikante forskelle at observere.
I den anden del af analysen ser vi også på danskkundskaber og oplevet indflydelse.
I forhold til danskkundskaber ser det ud til, at man føler sig mindre ligebehandlet,
hvis man synes, det er let eller meget let at forstå breve fra kommunen. Det tyder
på, at forventningerne til servicen fra kommunen er højere, hvis man har et højt
sprogniveau. Det har ikke nødvendigvis noget med ligebehandling at gøre, og resultatet skal dermed nok ikke fortolkes som sådan.
Tabel 11
Ligebehandling og danskkundskaber
Variabel
Referencekategori
Forskel
(afrundet)
Forståelige
breve fra
kommunen
Meget let eller let at
forstå
Hverken let eller svært,
svært eller meget svært at
forstå
-4
Analysen fortæller også, at man oplever mere ligebehandling – målt ved dette konstruerede indeks – desto mere indflydelse man oplever at have. Denne sammenhæng forekommer mere logisk, idet personer, der oplever mere indflydelse, også
kan have mere indflydelse på, hvordan den sociale interaktion, de indgår i, udspiller sig. Desuden spørges der her direkte ind til kommunikationsaspektet, hvilket
også kan være et felt, hvor personer med indflydelse står relativt stærkt.
Overordnet set må man sige, at 'tilstrækkelig og forståelig information'
blot er en lille del af oplevet kvalitet i service samt individualisering af
service, der kan betragtes som kernen i ligebehandling fra et kommunalt borgerserviceperspektiv. Hvis den nuværende indikator står alene,
som den er, forekommer det som en relativt svag indikator på ligebehandling som sådan, og vil, med den nuværende formulering af
spørgsmål, primært være relevant i relation til ligebehandling af sprogsvage borgere. I herværende datasæt kan man argumentere for, at
fraværet af oplevet diskrimination (det at svare 'nej' til, om man har
oplevet diskrimination) basalt set er en lige så sigende indikator for ligebehandling som oplevelsen af god kommunikation fra kommunen.
22
Ibid.
Bilag A
41
Spørgeskema
Spørgsmål til survey til Københavns Kommunes Inklusionsbarometer
2012:
Nr
Baggr1
Spørgsmål
Først nogle få baggrundsspørgsmål
Hvad er din nuværende
hovedbeskæftigelse?
Baggr2
Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Svarkategorier
1. Lønmodtager
2. Selvstændig erhvervsdrivende
3. Medarbejdende ægtefælle
4. Værnepligtig
5. Arbejdsløs
6. Hjemmearbejdende uden
erhvervsarbejde
7. Pensionist (pga. alder)
8. Førtidspensionist
9. Efterløns- eller fleksydelsesmodtager
10. Langtidssyg
11. Skoleelev, studerende,
kursist
12. Ude af erhverv i øvrigt
1. 1-10. klasse
2. Gymnasial uddannelse
3. Elevuddannelser (skoleophold+formaliseret
elevtid), fx Håndværker,
Gartner, Landmand, Kontor- og Butiksuddannelser, SOSU mm.
4. Korte videregående uddannelser, 2-2½ år, fx Datamatiker, Akademiuddannelsen, Tandplejer,
Byggetekniker mm.
5. Mellemlange videregående uddannelser, 3-4½
år, fx Bachelor BA, Diplomuddannelser, HA, HD
[,] Lærer, Pædagog, Sygeplejerske, Bygningskonstruktør mm.
6. Lange videregående uddannelser og Forskeruddannelser, 5-8 år, fx Kandidatniveau, Master,
Ph.d., speciallæge mm.
Bemærk
42
7. Anden uddannelse, fx
Uddannelser i Forsvaret,
Politi, Kørelærer, Lokomotivfører mm.
8. Ingen af ovenstående
9. Ved ikke/vil ikke svare
12
12a
12aa
Har du indenfor DET
SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit
køn, din alder, religion, dit
udseende, din etniske oprindelse eller andet?
Hvor mange gange har du
indenfor det seneste år følt
dig diskrimineret på grund
af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?
Hvorfor er du blevet diskrimineret?
12aaa
12c
Hvilket andet?
Hvor har du følt dig diskrimineret?
12ca
12d
Hvilket andet?
Hvordan er du blevet diskrimineret?
1. Ja
2. Nej => gå til spørgsmål
12h
3. Ved ikke => gå til
spørgsmål 12h
1.
2.
3.
4.
1 gang
2-5 gange
6-10 gange
Mere end 10 gange
1. Køn
2. Etnicitet
3. Religion
4. Seksualitet
5. Handikap
6. Politisk tilhørsforhold
7. Økonomiske forhold
8. Alder
9. Andet, notér:
[120 char]
1. Arbejdspladsen
2. Uddannelsesinstitution
3. Offentlige transportmidler
4. Butikker
5. Restauranter
6. I nattelivet
7. I kontakt med kommunen
(eksempelvis ved besøg i
jobcenter, borgerservice,
som ansat etc.)
8. Andet, notér:
[120 char]
1. Tilråb
2. Fysisk vold
3. Ignoreret/bevidst overset
4. Hærværk på ejendom/ejendele
5. Chikane
6. Ringere betjening end
andre
7. Andet, notér:
12da
12e
12g
Hvilket andet?
Har du anmeldt en eller
flere diskriminationshændelser til politiet?
Har du registreret og/eller
søgt hjælp hos…?
12h
I hvor høj grad oplever du,
at der er diskrimination i
København?
13a
Hvor stor tillid har du til:
Dine naboer?
13b
Mennesker du møder på
gaden?
13c
Politiet?
13d
13e
Kommunale institutioner,
fx socialcentre, jobcentre,
sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler?
Københavns Kommunes
borgerrepræsentation?
13f
Folketinget?
[120 char]
1. Ja
2. Nej
1. En interesseorganisation
2. En retshjælpsorganisation
3. Borgerrådgiveren
4. En fagforening
5. Ligebehandlingsnævnet
6. Institut for Menneskerettigheder
7. Andre, notér:
8. Har ikke søgt hjælp
1. I høj grad
2. I nogen grad
3. Hverken/eller
4. I mindre grad
5. Slet ikke
6. Ved ikke
1. Stor tillid
2. Nogen tillid
3. Lidt tillid
4. Ingen tillid
1. Stor tillid
2. Nogen tillid
3. Lidt tillid
4. Ingen tillid
1. Stor tillid
2. Nogen tillid
3. Lidt tillid
4. Ingen tillid
1. Stor tillid
2. Nogen tillid
3. Lidt tillid
4. Ingen tillid
1.
2.
3.
4.
5.
1.
2.
3.
4.
5.
Stor tillid
Nogen tillid
Lidt tillid
Ingen tillid
Ved ikke/vil ikke svare
Stor tillid
Nogen tillid
Lidt tillid
Ingen tillid
43
44
14a
14b
14c
14d
15a
15b
15c
at du er del af de følgende
former for fællesskaber:
Fællesskab bestående af
familie og/eller venner?
Fællesskab i din dagligdag
med andre mennesker end
din familie og dine venner?
Det kan fx være fællesskab
med kollegaer, studiekammerater eller personer i din
idrætsforening?
fællesskab ved at være en
del af det danske samfund?
Fællesskab ved at være en
del af København?
I hvor høj grad mener du,
at du har mulighed for at få
indflydelse på din dagligdag generelt? Det kan for
eksempel være på arbejdet,
i dine børns institution eller
skole, dit uddannelsessted
eller en forening, du er aktiv i?
indflydelse på det lokale
område du bor i? Det kan
for eksempel være ved at
deltage i beboermøder eller
bestyrelser?
indflydelse på beslutninger,
der tages på politisk niveau
i Københavns Kommune?
Det kan for eksempel være
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
15d
16
17
ved at deltage i kommunalvalg, i demonstrationer,
gennem den almindelige
offentlige debat og ved
henvendelse til politikere?
indflydelse på beslutninger,
der tages i Folketinget? Det
kan for eksempel være ved
at deltage i folketingsvalg, i
demonstrationer, gennem
den almindelige offentlige
debat, og ved henvendelse
til politikere?
I hvor høj grad er du enig i
dette udsagn:
Min økonomiske situation
forhindrer mig i at være en
del af fællesskabet i det
danske samfund?
Har du hørt om/set Bland
dig i byen?
18a
I hvor høj grad forbinder
du København med mangfoldighed?
18b
I hvor høj grad forbinder
du København med tolerance?
19
Hvad er husstandens samlede årlige indkomst før
skat?
20
De næste spørgsmål handler om, hvor let eller svært
det er at forstå det danske
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
4.
5.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
1.
2.
3.
1.
2.
3.
4.
5.
1.
2.
3.
4.
5.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Ja
Nej
Ved ikke
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
0 - 99.000 kroner
100.000 - 199.000 kroner
200.000 - 299.000 kroner
300.000 - 399.000 kroner
400.000 - 499.000 kroner
500.000 - 599.000 kroner
600.000 - 699.000 kroner
700.000 - 799.000 kroner
800.000 - 899.000 kroner
900.000 - 999.000 kroner
1.000.000 kr. og derover
Ved ikke
Vil ikke svare
45
46
20a
sprog i forskellige situationer.
Hvor let eller svært synes
du, det er at forstå de breve, der kommer fra kommunen?
20b
Hvor let eller svært synes
du, det er at forstå danske
nyhedsudsendelser i fjernsynet?
Option
Ligebehandling
1.
2.
3.
4.
5.
6.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Meget let
Let
Hverken let eller svært
Svært
Meget svært
Ved ikke / vil ikke svare
Meget let
Let
Hverken let eller svært
Svært
Meget svært
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
1
2
3
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
1
A1a
I hvilken grad oplever du,
at der er tilstrækkelig og
forståelig information fra
kommunen om tilbud indenfor…
…Job og Uddannelse?
(fx om dine muligheder,
hvis du bliver ledig eller
har behov for opkvalificering)
A1b
…pasning og folkeskole?
(fx om dine muligheder for
at vælge daginstitution
eller skole)
A1c
…det sociale område (fx
om boligydelser, familieydelser eller børneydelser)
A1d
4
5
6
Slet ikke
Ikke relevant
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
…Kultur og Fritid (fx dine
muligheder for at benytte
idrætsfaciliteter, kulturhuse eller biblioteker)
A1e
…Sundhed og Omsorg (fx
om ældrepleje og sundhedscentre)
A1f
…Teknik og Miljø (fx om
parker, legepladser og
lokalplanlægning)
Følgende to spørgsmål besvares af intervieweren efter interview med IP
1. Dansk
Vurd1
UDFYLDES AF
2. Modersmål
INTERVIEWER.
3. Engelsk
LÆSES IKKE OP.
Sprog for interviewet?
Vurd2
UDFYLDES AF
INTERVIEWER.
LÆSES IKKE OP.
På baggrund af det netop
gennemførte interview,
hvordan vurderer du så
samlet set den interviewedes evne til at forstå og
gøre sig forståelig på dansk
1. IP er meget god til dansk
(flydende dansk)
2. IP er god til dansk
3. IP er middelgod til dansk
4. IP er dårlig til dansk
5. IP er meget dårlig til
dansk
47
48
Bilag B
Dokumentation for undersøgelsen
Varedeklaration, DK del af undersøgelse
Opgave
Kunde
Delopgaver udført af:
Population
Stikprøve
Dataindsamling
Opregning
Population
Bruttostikprøve
Nettostikprøve
Antal svar
Svarprocenter:
af bruttostikprøve
af nettostikprøve
Indsamlingsmetode
Svar fordelt på indsamlingsmetode
(telefon-web-post)
Bortfaldskategorier
Undersøgelsesperiode (web-telefonpost)
Rykkerudsendelse
Sprog og oversættelse af brev og
skema
Anvendt tolkning på andre sprog
Pilotundersøgelse
Canvas
Instruktion på undersøgelse
Opregning og vægtning af data
Inklusionsbarometer 2012
Københavns Kommune
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
364.254 personer
2.100 personer
1.711 personer
1.056 personer
50,3 pct.
61,7 pct.
Web og telefon
Web 590 svar / 55,9 pct.
Telefon 466 svar / 54,1 pct.
Ikke truffet
226 personer
Nægtere
120
Øvrigt bortfald
43
Ikke kontakt på tlfnr.
52
Ikke fundet tlfnr.
214
Web 10. okt-11. nov
Telefon 22. okt-11. nov
1. rykker: Alle
2. rykker: Alle
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja – Danmarks Statistik
Ja
49
Varedeklaration, Indvandrere/efterkommere del af undersøgelse
Opgave
Kunde
Delopgaver udført af:
Population
Stikprøve
Dataindsamling
Opregning
Population
Bruttostikprøve
Nettostikprøve
Antal svar
Svarprocenter:
af bruttostikprøve
af nettostikprøve
Indsamlingsmetode
Svar fordelt på indsamlingsmetode
(telefon-web-post)
Bortfaldskategorier
Undersøgelsesperiode (web-telefonpost)
Rykkerudsendelse
Sprog og oversættelse af brev og
skema
Anvendt tolkning på andre sprog
Pilotundersøgelse
Canvas
Instruktion på undersøgelse
Opregning og vægtning af data
Inklusionsbarometer 2012
Københavns Kommune
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
65.057 personer
2.900 personer
2.432 personer
1.055 personer
36,4 pct.
43,4 pct.
Web og telefon
Web 585 svar / 55,5 pct.
Telefon 470 svar / 54,5 pct.
Ikke truffet
512 personer
Nægtere
109
Øvrigt bortfald
104
Sprogvanskeligheder
34
Ikke kontakt på tlfnr.
142
Ikke fundet tlfnr.
476
Web 10. okt-11. nov
Telefon 22. okt-11. nov
1. rykker: Alle
2. rykker: Alle
Ja – engelsk, arabisk, tyrkisk
og urdu
Ja - engelsk, arabisk, tyrkisk, urdu og bosnisk
Nej
Nej
Ja – Danmarks Statistik
Ja
Population og stikprøve
Afgrænsning af population
Vestlige og ikke-vestlige
lande
Definition af oprindelsesland
Populationen er afgrænset af personer med bopæl i Københavns Kommune pr. 1.
juli 2012. Der er lavet to delpopulationer. En population bestående af personer med
dansk oprindelsesland og en population med personer med ikke-vestligt oprindelsesland. Personer med vestlig oprindelsesland og bopæl i Københavns kommune
indgår ikke undersøgelsen.
EU 27-lande, Norge, Island, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra,
Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten udgør tilsammen
gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.
Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter
følgende sæt af regler:
– Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens
egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er
lig med fødelandet. Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet
er lig med statsborgskabslandet.
–
Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland.
Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland.
50
–
Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som
fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med
Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab.
CPR-befolkningsstatus
Den seneste befolkningsstatus dannes hvert kvartal 30 dage efter kvartalsafslutning, dvs. at 1. januar er klar primo februar osv.
For at tælles med i den danske befolkning, skal man have bopæl i Danmark og have tildelt et CPR-nummer.
Kvalitet af cpr
CPR’s befolkningsstatus er ret præcis. Usikkerheden på den samlede befolkning er
få promille. Kun ved undersøgelser, hvor personer har flyttet ind og ud af Danmark, kan der være en større usikkerhed.
Personer som flytter til
udlandet
Personer, som flytter ud af Danmark, er ikke tvunget til at lade det registrerer nogen steder. Der er derfor en mindre gruppe personer, som stadig er registret som en
del af den danske befolkning, på trods af at de ikke længere har adresse i Danmark.
Udenlandske studerende
Uddannelsessøgende skal have et CPR-nummer for at blive optaget på en dansk
uddannelse. De skal dog også være optaget på studiet før de kan få opholdstilladelse, og der kan derfor være et mindre antal personer, som ikke tælles med.
Forskerbeskyttelse
Omkring 700.000 personer i den danske befolkning har forskerbeskyttelse, hvilket
betyder, at de ikke deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik.
Du kan læse mere om forskerbeskyttelse her
http://www.dst.dk/TilSalg/Interview/Kunde/Forskerbeskyttelse.aspx
Udvælgelse af stikprøve
Vi udvælger normalt stikprøver ved SRS-metode (Simple Random Sample) i SAS.
Du kan læse mere om PROC SURVEYSELECT funktionen her
Danmarks Statistiks begreber
Populationen
Vores definition af population er efter match med seneste befolkningsstatus.
Bruttostikprøve
Den udvalgte bruttostikprøve fra populationen er uden hensyn til forskerbeskyttelse
og seneste flyttede/døde.
Nettostikprøve
Nettostikprøve indeholder personer, der kan kontaktes efter seneste cpr-opdatering.
Personer, som er forskerbeskyttet, er ikke med. Ligeledes er personer, som står
med ’Rådhusadresser’ dvs. hjemløse, personer uden fast adresse mv. heller ikke er
medregnet. (vejkode 99)
Telefonsøgning
Vi laver et dataudtræk med interviewpersonen og op til tre øvrige personer i husstanden over 18 år. Vi anvender den seneste adressekode fra CPR. Har der været en
flytning inden for de seneste måneder, så medtager vi også den tidligere adressekode. Data sendes til DM Partner, der står for selve telefonnummerberigelsen.
Vi modtager op til fem telefonnummerer på hver interviewperson. Vi har i samarbejde med DM Partner lavet følgende prioritering af de numre vi finder:
A-match (KVH og navnesammenfald)
51
A2-match på tidligere adresse (KVH_old og navnesammenfald)
A3-match på person 2-4 (altså IKKE hovedperson) (KVH og navnesammenfald)
B-match (Samme KVHX - fastnet)
C1-match (Lavfrekvent navn (f.eks. Peter Rattleff) eller min et mellemnavn og
samme postnummer)
C2-match (Meget lavfrekvent navn (f.eks. Ôhcgul Rattleff) eller min 2 mellemnavne og samme postnummer)
C3-match (Samme KVHX - mobilnr)
C4-match (KVH alene match)
REST-match (Ingen match)
Brev til interviewperson
Vi sender altid et brev til interviewpersonen inden vi starter interview. Har vi fundet et telefonnummer, så skriver vi normalt det i brevet. Hvis personen ønsker at
blive kontaktet på et andet nummer, er dette muligt. Ligeledes er det muligt at indsende et nummer, hvis vi ikke har fundet noget telefonnummer på interviewpersonen.
Web og
telefonundersøgelser
Ofte har vi en kombination af web- og telefonundersøgelse evt. også postskema. I
brevet til interviewpersonen sender vi login og password, så personen selv kan udfylde skemaet på internettet. Normalt går der 8 til 14 dage før vi begynder at ringe.
Svar
Svar
Vi tæller kun gennemførte interviews med i svarprocenten.
Svarprocent
Vi udregner normalt svarprocenten ud fra nettostikprøven. Der kan dog tages højde
for eventuelle ikke relevante.
Dataindsamlingsmetode
Det vil fremgå med hvilken metode data er indsamlet med. Telefon, web eller postskema.
Bortfaldskategorier
Ikke truffet
Nægter
Øvrigt bortfald
Sprogvanskeligheder
Ikke kontakt på
telefonnummer
Vi har fundet telefonnummer, og har måske haft kontakt (eller optaget/ikke svar),
men vi har ikke kunne gennemfører interview.
Vi har haft kontakt til interviewpersonen, der har meddelt at han/hun ikke ønsker at
deltage. Denne kategori inkluderer også delvist gennemførte interviews.
Det er personer, som har sygdom/handicap/døde, samt personer som er væk fra
hjemmet i interviewperioden. Vi har normalt haft kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden.
Interviewpersonen har ikke været i stand til at gennemføre et interview på dansk.
På mange af vores undersøgelser forsøger vi herefter at tolke på en række sprog,
hvor det er muligt.
Vi har normalt forsøgt at ringe mindst 6 gange til interviewpersonen. Vi laver desuden ekstra telefonnummersøgning på navnet og adressen, normalt sker det efter 4
forgæves opkald. Denne kategori omfatter også personer, hvor vi får ’nummer i
uorden’/’tre klang’, samt personer der er flyttet fra adressen uden mulighed for telefonisk kontakt.
52
Ikke fundet nummer
Vores telefonsøgning har ikke fundet et telefonnummer til interviewpersonen.
Scorerberegning
Danmarks Statistik har beregnet scorer/forholdstal ud fra en række svarvariable i
undersøgelsen. Scorerne er udviklet af Københavns Kommune og Catinet.
Pointscorer
Fælles for alle tre indeks er at lavest svar-værdi (fx ingen tillid) giver 0 point og
højeste (fx stor tillid) giver 100 point. I design af scoren er der gjort den antagelse,
at der er samme afstand mellem svarkategorierne. Der udregnes herefter et gennemsnit af de omregnede point ud fra de spørgsmål, som indgår i den pågældende
scorer.
Det kan illustreres med dette eksempel:
Stor tillid: 100 point
Nogen tillid: 66,7 point
Lidt tillid: 33,3 point
Ingen tillid: 0 point
Tillidsscorer
Tillidsscorer er beregnet ud fra spørgsmål sp13a til sp13f, der handler om tillid til
naboer, mennesker man møder på gaden, politiet, kommunale institutioner, borgerrepræsentation og folketinget.
Alle spørgsmål er vægtet lige højt i beregningen. Dette princip gælder også for fællesskabsscoren og indflydelsesscoren.
Fællesskabsscorer
Fællesskabsscorer er beregnet ud fra spørgsmål sp14a til sp14d, der handler om
fælleskab med familie/venner, danske samfund og København.
Indflydelsesscorer
Indflydelsesscorer er beregnet ud fra spørgsmål sp15a til sp15d, der handler om
indflydelse i det lokale område, politiske beslutninger og beslutninger vedr. det
danske samfund. I denne version er spørgsmål sp15d nyt spørgsmål, der indgår i
beregningen.
Håndtering af ved ikke og
nægter at svare
Det har vist sig, at der er en væsentlig andel som afgiver svaret ’ved ikke’ til flere
af spørgsmålene. Der er flest som afgiver dette svar i tillid til borgerrepræsentationen og tillid til folketinget. Dette svar gives primært af unge, ældre, indvandrere og
efterkommere, men der er ikke et tydeligt mønster i forhold til andre svar.
For bedst håndtering af dette, er det besluttet af Københavns kommune at tildele
’ved ikke’ svar gennemsnitsværdien af det pågældende spørgsmål, når de indgår i
beregningerne.
Inklusionsscorer
Inklusionsscorer er udregnet på baggrund af tillidsscorer og fællesskabsscorer. Tillidsscorer og fællesskabsscorer er hver vægtet med 50 %. Samlet giver det en inklusionsscorer.
Opregning af data til populationen
Danmarks Statistik har beregnet vægte til inklusionsundersøgelsen 2012. De to delstikprøver har forskellige svarprocent (se tabeller i starten) og dermed også skævt
bortfald. Bortfaldet er ikke ens i de to delstikprøver og har også visse udsving, når
det fordeles på en række registervariable.
53
Opregningen korrigerer, så langt som det er muligt, for skævheden i stikprøven ved
hjælp af registervariable.
I vægtningen indgår følgende registeroplysninger som
hjælpeinformation:
Personer med dansk
oprindelse
Personer med ikke-vestlig
oprindelse
Køn, alder, bruttoindkomst, uddannelse, familietype, arbejdskvalifikationsstilling
(disco) og flytteoplysninger.
Køn, alder, familiens gns. bruttoindkomst, uddannelse, familietype, oprindelsesland fordelt efter sproggrupper, arbejdskvalifikationsstilling (disc), socioøkonomisk status og flytteoplysninger.
De udvalgte variable er fundet ved at lave en signifikanstest mellem populationen
og svarene fordelt på de forskellige registeroplysninger. Med undtagelse af køn og
alder er øvrige oplysninger kun medtaget i opregningsmodellen, hvis de er signifikante.
Opregningsmetode
Der er anvendt regressionsestimat, som opregningsmetode.
På baggrund af designvægte (som er den inverse udvalgssandsynlighed) og
ovenstående hjælpeinformationer beregnes for hver person, der har deltaget i
interviewundersøgelsen, en vægt vha. regressionsestimation.
Den vægtede fordeling er identisk med hele populationens fordeling på de forskellige registervariable.

Miele G 8072

Transcription

Similar documents

Børns rettigheder

univERsity oF copEnhAGEn

RAPPORT - Palliativt Videncenter

Liste Partnerunternehmen

Etnicitet og kultur i praksis

Maskinmester-uddannelsen (PBA)

Autotaksator - Motor

Læs hele svaret her

Livshistorier og kriminalitet