Udebane Parkering Bane 4 (kunstgræs) Bane 3 Bane 2 CASA Arena

D R G NY T – J U L EN 2014
I dette nummer:
1.Jule- og nytårshilsen fra formanden
2.God ide gav kortere ventetid på hjælpemidler
3.Hovedstaden skal være hotspot for velfærdsteknologi
4.Danske regioner og KL overvejer fusion
5.Rapport: Mange innovative løsninger når ikke markedet
6.Forflytningskoncept vinder fornem pris
7.Nordjyske kommuner bag nyt videokoncept
8.DRG: Spændende samarbejde med Japan
9.Debat: Ældre kan få bedre velfærdsteknologi for færre penge
de nationale indkøb i en retning som tager hensyn til og
bygger på princippet om ret og rimeligt ifm indkøbsprocessen. Det og meget andet også på den internationale
bane er noget som DRG vil knokle på med i 2015 samtidig med at forberedelsen af messen i 2016 selvfølgelig
også vil være i centrum
Så indtil da endnu engang tak fra formanden i DRG til jer
medlemmer, til mine kollegaer i bestyrelsen og til sekretariatet med Leif Lytken i spidsen.
Jeg vil på egne og bestyrelsens vegne ønske jer alle en
rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Per Buus, formand
10.Snart kan der søges udviklingsstøtte til hjælpemidler
11.Nyt fra Health & Rehab Scandinavia
2. God ide gav kortere ventetid på hjælpemidler
I Odense Kommune har man i længere tid haft problemer med ugelange ventetider for borgere, der havde brug
for hjælpemidler som rollator, stok eller krykker.
Men så fik en gruppe medarbejdere i kommunen en god
ide. De opfandt nemlig særlige dage, hvor borgere på
mindre end én time kan blive udredt, visiteret og få deres
hjælpemiddel med hjem, skriver dr.dk.
1. Jule- og nytårshilsen fra formanden
Igen har vi lagt et år bag os, hvor julen og nytåret står for
døren.
I Dansk Rehab Gruppe kan vi lune os ved det faktum
at vores store satsning her i 2014 – vores fælles messe
Health & Rehab Scandinavia – havde et godt og positivt
forløb. Det er ikke mange fagmesser som kan prale af
en besøgsfremgang på ca 37% ift vores seneste messe
i 2012. Så tak til alle for den store indsats der har ligget
bag messens tilblivelse.
Når det er sagt vil jeg gerne overfor medlemmerne kvittere for en god opbakning og ditto sammenhold i det
forløbne år.
Et fællesskab, som er nødvendig for, at vi sammen kan
håndtere og optimere det udbytte som vi gerne skal have
ud af de ret så store udfordringer, som branchen og dermed I som medlemskreds står over for i året der kommer.
Her vil jeg gerne fremhæve betydningen af den opfordring til dialog som DRG har sat på skinner for at påvirke
- Man kan mærke, at de borgere, der har mulighed for at
komme ind til borgerservice, er meget glade for, at det
kan blive overstået hurtigt, siger rehabiliteringsvejleder i
Odense Kommune, Kasper Fabricius til dr.dk.
Selvom projektet umiddelbart kommer de borgere til
gavn, der selv kan besøge kommunen, så er der også en
afsmittende effekt for de borgere, som er afhængige af
besøg fra kommunen.
- Ventetiden bliver generelt kortere, så det er bestemt
også til gavn for de borgere, vi skal ud til, fordi vi nu også
kan ekspedere dem hurtigere, siger Kasper Fabricius.
Projektet ”Hjælpemiddel på 1 time” var først som en
forsøgsordning, men da det viste sig at være en succes,
gjorde Odense Kommune ordningen permanent.
Projektet var også med i opløbet om årets innovationspris, der uddeles af Kommunernes Landsforening.
Du kan læse mere om projektet på dr.dk.
Julen 2014 – Side 1
D R G NY T – J U L EN 2014
3. Hovedstaden skal være hotspot for velfærdsteknologi
Københavns Kommune og Region Hovedstaden lancerede i november et nyt klyngesamarbejde, som blandt
andet skal gøre regionen til et internationalt hotspot for
velfærdsteknologi.
- Menneskers muligheder for uhindret at leve deres liv, kan hjælpes
på vej af ny teknologi og vores
gode ideer. På Region Hovedstadens hospitaler er vi allerede langt
fremme med at udvikle ny teknologi og innovative løsninger med
private virksomheder, udtaler Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region
Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer:
- Der forskes for mere end 2 mia. kr. om året og udvikles
nye innovations- og testfaciliteter på regionens hospitaler.
Det gør os til et attraktivt sted at udvikle nye sundheds- og
velfærdsteknologiske løsninger for både danske og udenlandske virksomheder. Det skal vi udnytte og sætte op i
gear, før andre gør det, siger regionsrådsformanden.
Klyngesamarbejdet, der går under navnet Copenhagen
Healthtech Cluster, skal desuden forbedre samarbejdet
mellem private og offentlige aktører, så eksempelvis offentlige efterspørgsel efter telemedicin og teknologi til
behandling af diabetes omsættes til løsninger, som kan
eksporteres globalt.
Du kan læse mere om Copenhagen Healthtech Cluster
på deres hjemmeside.
sektor. Det betyder, at færre beslutninger træffes tæt på
borgerne med forståelse for lokale og regionale behov.
Samtidig ved vi, at borgerne bakker op om et stærkt lokalt
folkestyre. En analyse fra Eurobarometer viser, at Danmark er det land i EU, hvor befolkningen har størst tillid til deres lokale
og regionale politikere. Det skal vi
værne om og udbygge. En samlet
og stærk interesseorganisation kan
og skal styrke mulighederne for
lokale og regionale løsninger, siger
Martin Damm, formand for KL.
En fusion af KL og Danske Regioner vil betyde, at der
sker en samling af kommunernes og regionernes interessevaretagelse, men det vil ikke ændre på deres respektive
opgaver.
- Vores oplæg til bestyrelserne om en fusion tager afsæt
i respekten for den nuværende organisering og arbejdsdeling i den offentlige sektor. Vores fokus er på at sikre
maksimal indflydelse for det decentrale Danmark. Vi har i
dag to stærke og robuste interesseorganisationer; Danske
Regioner og KL. Hvis vi samler vores kræfter, kan vi skabe en endnu
stærkere interesseorganisation, der
kan styrke det lokale råderum og
den decentrale opgaveløsning til
gavn for borgerne i Danmark, siger
Bent Hansen, formand for Danske
Regioner.
I december skal bestyrelserne i Danske Regioner og KL
tage stilling til forslaget. En endelig fusion kan, hvis det
bliver besluttet, gennemføres endeligt i 2018.
Dog kan et egentligt samarbejde godt begynde allerede
fra 2016, ifølge Bent Hansen.
4. Danske regioner og KL overvejer fusion
Den voksende centralisering og detailstyring kalder på en
organisation, der kan sikre det decentrale Danmark en
endnu stærkere stemme. Sådan lyder begrundelsen for
at Danske Regioner og KL nu har bedt deres respektive
bestyrelser om at undersøge muligheden for en fusion.
- Hvis fusionen bliver vedtaget i 2016, bliver der samme
år oprettet fælles direktion og sekretariat. Og når vi så har
et så tæt samarbejde, så kan man ikke længere forestille
sig, at Danske Regioner og KL sender hver sit udspil ud
og opfører sig, som om at den anden er modpart, siger
Bent Hansen til Altinget.
- Der har siden kommunalreformen været en tendens
til politisk og administrativ centralisering i den offentlige
Julen 2014 – Side 2
D R G NY T – J U L EN 2014
5. Rapport: Mange innovative løsninger når ikke
markedet
Danske virksomheder og iværksættere bruger år, hjerteblod og økonomiske midler på at udvikle innovative
løsninger. Det er, ifølge Markedsmodningsfonden, hvad
Danmark har brug for og helt i tråd med de takter, der fra
politisk side for længst er slået an.
Men løsningerne mødes af en række væksthæmmende
barrierer, der står i vejen for kommerciel succes, fremgår
det af en ny rapport.
- Nye innovative løsninger er med til
at fastholde og skabe nye job og til
at skærpe konkurrencen og omstillingen til en mere effektiv produktion. I sagens natur er det til gavn
for både virksomhederne selv og
for samfundsøkonomien generelt.
Derfor er det også ærgerligt, hvis –
og det sker alt for tit – de innovative løsninger slet ikke
rammer markedet, siger Carsten Bjerg, formand for Markedsmodningsfonden.
Udfordringen er kendt og understreges nu i rapporten
’Når Nye Løsninger Skal på Markedet’, som Erhvervsstyrelsen netop har lavet for Markedsmodningsfonden.
Her er hovedkonklusionerne:
1) Træghed i markedet.
Mange virksomheder opnår ikke deres fulde vækstpotentiale, da de undervurderer kundernes parathed til at
investere i nye innovative løsninger. Dette kan forsinke
markedsintroduktionen og reducere/fjerne salget, særligt
til det brede markedet.
2) Begrænset adgang til ekstern finansiering.
Særligt højinnovative virksomheder har svært ved at få
kapital udefra og potentialet bliver enten forsinket eller
reduceret kraftigt.
3) Mangel på strategisk ledelse og kommercielle kompetencer.
Kompetencerne er ikke tilstrækkeligt til stede og prioriteres ikke nok – til skade for markedsmodningen.
Du kan læse mere om rapporten på markedsmodningsfondens hjemmeside.
6. Forflytningskoncept vinder fornem pris
Center for Senhjerneskade i Kolding har vundet Arbejdsmiljøprisen i 2014 i kategorien Muskel- og skeletbesvær
for deres indsats for at undgå tunge løft af borgere. Ved
øget brug af hjælpemidler har centeret i Kolding med
eksempelvis lifte, indført forflytningsvejledere i alle klynger, løbende gennemført forflytningsundervisning til alle
medarbejdere, udarbejdet forflytningsbeskrivelser for alle
borgere og generelt lavet mange initiativer, der har gavnet
kulturen på arbejdspladsen.
Nu bliver forflytning på centeret betragtet som en del af
fagligheden, der går hånd i hånd med pædagogikken.
Dommerkomiteen har lagt vægt på, at centret gennem
en øget professionalisering og fælles standarder har formået at skabe en varig kulturforandring og et bedre arbejdsmiljø.
- Vi er utrolig glade og stolte over, at Center for Senhjerneskade vinder Arbejdsmiljørådets pris. I Region Syddanmark og på centeret ved vi godt, hvor vigtigt det lange
seje træk for at forbedre arbejdsmiljøet er. Derfor er det
også så dejligt at se centeret og især dets medarbejdere
blive anerkendt på denne måde. Det gør mig glad, siger
Christian Schacht-Magnussen, der er driftsdirektør på regionens socialområde.
Du kan læse mere om prisen på Region Syddanmarks
hjemmeside.
7. Nordjyske kommuner bag nyt videokoncept
Ni nordjyske kommuner går nu sammen og søsætter et
nyt digitalt kommunikationskoncept, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Online Bostøtte hedder initiativet, der skal fungere som
bostøtte via videokommunikation. Konceptet, der startes
op i begyndelsen af 2015 skal være et supplement til
det traditionelle ansigt-til-ansigt møde mellem borger og
bostøttemedarbejder.
Meningen er at de ni nordjyske kommuner i en periode af
18 måneder skal samle erfaringer om, hvornår videokommunikation mellem borger og medarbejder kan supplere
det fysiske møde.
Julen 2014 – Side 3
D R G NY T – J U L EN 2014
- Vi har borgere, som efterspørger muligheden for at kunne afholde samtaler med deres bostøttemedarbejder via
videokommunikation. For mange borgere er online samtaler - eksempelvis via Skype - naturligt i deres kommunikation med familie og netværk. Vi er derfor glade for, at vi
fremover kan tilbyde borgeren, at de kan modtage dele af
den støtte de har behov for via videokommunikation, siger Carsten Lindgaard Johansen, Centerchef for Fagcenter
for Socialpsykiatri i Aalborg Kommune.
Online bostøtte giver mulighed for at tilbyde borgeren en
mere fleksibel bostøtte, blandt andet i form af flere korte
samtaler med tættere opfølgning.
Digitaliseringsstyrelsen støtter projektet med 1,5 mio. kr.
Støttemidlerne skal anvendes til evaluering af projektet,
samt til afholdelse af tværkommunal projektledelse. Øvrige udgifter forbundet med projektet afholdes af de enkelte deltagerkommuner.
Læs mere om Online bostøtte i Aalborg
Kommunes pressemeddelelse.
8. DRG: Spændende samarbejde med Japan
I den seneste tid er der i stigende grad opstået frugtbare
symbioser med vækstnationer som Kina og Japan samt
kommende økonomier i det tidligere Østeuropa. Alt sammen til glæde og gavn både for dansk eksport og ikke
mindst for brugerne af hjælpemidler. RASK Magasinet har
talt med Leif Lytken, der fortæller, at blandt andet Japan
er en interessant samarbejdspartner.
- Vi kan lære af udlandet, og her er Japan et godt eksempel med deres avancerede robotteknologi. Den vil
de gerne afprøve hos os, og dermed opstår der gavnlige samarbejdsflader og netværk, fordi vi selvfølgelig kan
lære af de dygtige japanere, ligesom de kan lære noget
af os. Det er faktisk en ren symbiose, siger Leif Lytken i
interviewet.
Her fortæller Leif Lytken også, at der er et godt økonomisk
incitament for at investere i ny velfærdsteknologi.
- Tekniske hjælpemidler er god økonomi, idet udgifterne
til indkøb og implementering af hjælpemidler kan opvejes af besparelser på øget selvhjulpenhed og besparelser
på fx hjemmehjælp, færre skader og mindre sygefravær.
Men dokumentationen for nytteværdien eller effekten af
de mange tekniske hjælpemidler er imidlertid stadig ikke
god nok – og behovet for en samlet teknologivurdering af
indsatsen er derfor stort, siger Leif Lytken.
Du kan læse hele interviewet på RASK Magasinets
hjemmeside.
9. Debat: Ældre kan få bedre velfærdsteknologi
for færre penge
Hvis man samler de danske hjælpemiddeldepoter til store
centre fordelt over hele landet, vil man kunne hjælpe de
ældre på en bedre og mere effektiv måde, end tilfældet
er i dag. Det skriver Peter Goll, direktør i Falck Healthcare
i et debatindlæg på Altinget.dk.
- I Danmark er der næsten lige så mange hjælpemiddeldepoter, som der er kommuner. I hvert kommunalt
hjælpemiddeldepot arbejder der 5-10 personer med at
varetage distributionen, vedligeholdelsen og rengøringen
af de hjælpemidler, som ældre og handicappede får anvist af kommunen. Og der er stor forskel på den service
og kvalitet, som borgerne får, skriver Peter Goll.
Han fortsætter:
- I Falck Hjælpemidler ved vi, at vi markant kan forbedre
kvaliteten af den hjælp, de ældre modtager fra hjælpemiddeldepoterne, hvis vi organiserer området smartere.
Og der er mange penge at spare, ifølge Peter Goll.
- I Danmark bruger vi cirka 400 millioner kroner om året
på drift af hjælpemiddelområdet. Dertil skal lægges et
langt større beløb til indkøb af hjælpemidler. Ved at øge
produktiviteten i driften af hjælpemiddeldepoterne og
effektivisere, kan vi ikke blot hæve kvaliteten væsentligt,
men også spare samfundet for mellem 20-40 procent af
udgifterne til området, siger han.
Du kan læse hele indlægget på altinget.dk. (kræver login)
Julen 2014 – Side 4
D R G NY T – J U L EN 2014
10. Snart kan der søges udviklingsstøtte til hjælpemidler
Fonden for forebyggelse og fastholdelse har nu fastsat
datoerne for ansøgningsrunden til støtte til udvikling af
tekniske hjælpemidler i 2015.
Ansøgningsrunden løber fra 5. januar 2015, kl. 12 til 6.
marts 2015, kl. 12.
Der er afsat 5 mio. kr. i 2015. For at sprede de afsatte
midler på flere virksomheder kan hver virksomhed maksimalt få 1,5 mio. kr. i støtte.
Gennem evalueringen fra både udstillere og besøgende
bekræftes vi i, at Health & Rehab Scandinavia var en succes.
• 90
% af udstillerne fik opfyldt deres forventninger
til messen
• 94 % af udstillerne synes at Health & Rehab Scandinavia 2014 var en god messe
• 90 % af udstillerne har opnået kontakt til nye kundeemner på messen
• 91 % har besøgt messen for at orientere sig generelt på hjælpemiddelområdet
Vejledningen til brug for ansøgningen er allerede offentliggjort.
• 91
Du kan læse mere på Fonden for Forebyggelse og fastholdelses hjemmeside.
• 95 % af de besøgende har lyst til at besøge mes-
11. Nyt fra messesekretariatet
Ambitionerne for Health & Rehab Scandinavia 2014 var
til at få øje på – udvidelse af m2, udvidelse af besøgende
og involvering af flere samarbejdspartnere.
% har generelt fået opfyldt forventningerne til
messen
sen i 2016
I Dansk Rehab Gruppe er vi endnu engang blevet bestyrket i, at Health & Rehab Scandinavia er messen, der samler aktørerne inden for sundheds- og rehabområdet, og
hvor branchens bedste produkter og serviceydelser samt
viden og know-how præsenteres.
På Gensyn.
Det lykkes os stort set at nå målet, og vi kan se tilbage
på en succesfuld messe i 2014. Vi nåede et besøgstal på
knap 8.500, havde det højeste antal udstillere i flere år og
ikke tidligere har vi haft så mange gode samarbejdspartenere med omkring messen.
Besøgende fordelt på faggrupper:
Faggrupper
2014
2012
Ergoterapeuter
24 %
18 %
Fysioterapeuter
9%
7%
Plejepersonale
20 %
17 %
Administration
17 %
29 %
Bruger/Pårørende
23 %
14 %
-
4%
7%
11 %
Andet
Udland
Henvendelser vedr. DRG Nyt:
[email protected] eller tlf. 32 54 24 25
Julen 2014 – Side 5