Deltagerliste - EMU Uddannelsesforum 2012

Transcription

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN
for
ODENSE FAGSKOLE
2013-2014
Indholdsfortegnelse
1 INDLEDNING ........................................................................................................................... 3 1.1 Parat til erhvervsuddannelse ..................................................................................................................................4 1.2 Demokrati ...............................................................................................................................................................4 1.3 Selvevalueringer .....................................................................................................................................................4 1.4 Nathalie og Odense Fagskole .................................................................................................................................4 1.5 Indholds- og årsplan for perioden fra 1. august 2012 til 31. juli 2013 ...................................................................5 2 SPECIALELINJER .................................................................................................................. 5 2.1 ANIMATION .........................................................................................................................................................6 2.1.1 Fagene på animationslinjen ...................................................................................................................................7 2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION ...................................................................................................................................11 2.2 BEKLÆDNING ...................................................................................................................................................11 2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen .............................................................................................................................13 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING ...............................................................................................................................16 2.3 INDUSTRIELT DESIGN ....................................................................................................................................16 2.3.1 Fagene på linjen for industrielt design: ...............................................................................................................17 2.4 FORFATTER .......................................................................................................................................................24 2.4.1 Fagene på forfatterlinjen .....................................................................................................................................25 2.5 KUNST ................................................................................................................................................................31 2.5.1 Fagene på kunstlinjen .........................................................................................................................................32 2.5.2 ÅR TO PÅ KUNST ............................................................................................................................................36 2.6 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB .....................................................................................................37
Emner og temaer på ALLE linjer. ........................................................................................................................37 2.6.1 Fagene på Innovation og entreprenørskab ..........................................................................................................38 2.7 SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST – UDTRYKSFÆRDIGHEDER .................................................42 2.7.1 Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder ..........................................................................................42 2.7.2 Superkoncentreret billedkunst – egne værker .....................................................................................................43 2.8 SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG ............................................................................................................44 2.8.1 Superkoncentreret mediefag – klassisk animation, Flash og hjemmesider.........................................................44 2.8.2 Superkoncentreret mediefag – 3D-animationer ..................................................................................................45 2.9 SUPERKONCENTRERET DESIGN ........................................................................................................................46 2.9.1 Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder .................................................................................................46 2.9.2 Superkoncentreret design- præsentationsteknikker.............................................................................................48 2.10 ÅR TO PÅ LINJERNE ........................................................................................................................................48 3 10. KLASSE ............................................................................................................................. 49 3.1.1 Fagene på 10. klasse ............................................................................................................................................49 4 FAG PÅ HF-NIVEAU............................................................................................................. 50 4.1.1 Fagene på HF-niveau ..........................................................................................................................................51 2
5 KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER .................................................................. 53 CROQUIS OG KLASSISK TEGNING.......................................................................................................................53 KUNST- OG KULTURHISTORIE .............................................................................................................................54 MALERI ......................................................................................................................................................................55 OPGAVER ”UD AF HUSET”.....................................................................................................................................55 TEMAUGER................................................................................................................................................................56 6 VALGFAG I FRITIDEN ........................................................................................................ 56 SKIND, LÆDER OG PELS ........................................................................................................................................56 CROQUIS ....................................................................................................................................................................56 TEKSTILTRYK ...........................................................................................................................................................57 HJEMMESIDER ..........................................................................................................................................................57 SAMSPIL .....................................................................................................................................................................58 SMYKKER ..................................................................................................................................................................58 TEGNESERIE..............................................................................................................................................................58 JAPANSK ....................................................................................................................................................................59 7 STUDIEVEJLEDNING .......................................................................................................... 59 8 MENTORORDNINGEN ......................................................................................................... 61
9 INKLUSION……………………………………………………………………………….....62 10 OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING ................................................................ 63 11 SAMLING ............................................................................................................................... 63 12 ”KLASSENS TIME” OG BOGRUPPEMØDER ................................................................. 63 13 KONTAKTRÅD ..................................................................................................................... 64 14 KOSTSKOLEAKTIVITETER ............................................................................................. 64 15 EKSKURSIONER .................................................................................................................. 65 16 UGEPLAN ............................................................................................................................... 65 17 ÅRSPLAN ................................................................................................................................ 66 INDLEDNING
3
Odense Fagskoles værdigrundlag er, at det er muligt at kende, forstå og udvikle livet gennem
håndgribelige og livsnære gøremål.
Ud fra dette værdigrundlag tilrettelægger og evaluerer skolen sin virksomhed.
De håndgribelige og livsnære gøremål kommer til udtryk i den daglige undervisning og i det
daglige kostskoleliv. Når eleverne bruger hænderne, har det en selvstændig livsværdi. For at kunne
tænke og idéudvikle, skal eleverne have materialet i hænderne. Man ved først, hvad man kan og
er, når man har prøvet det.
Vores udgangspunkt er gøremålspædagogikken.
1.1 Parat til erhvervsuddannelse
Odense Fagskole er én af de frie fagskoler, og alle elever bliver derfor gjort klar til det fremtidige
uddannelses- og erhvervsvalg. Som fri fagskole lægger vi særligt vægt på paratheden til
erhvervsuddannelse og har direkte aftaler med erhvervsskolerne om merit i forhold til den
faglighed, eleverne skal arbejde videre med der.
1.2 Demokrati
I foråret 2009 startede vi et udviklingsarbejde med fokus på demokrati. Det skal være med til at
gøre lovens hovedsigte livsdueligt i hverdagen. Demokratisk dannelse skal blive en naturlig del af
skolelivet på Odense Fagskole. Vi har beskrevet forskellige begivenheder i hverdagen i særlige
cases, som dannede udgangspunkt for selvevalueringen i 2009 og 2010. Her udvikledes også en ny
metode, som er specielt egnet til ”ikke synlige” resultater, som kendes fra kunstnerisk udfoldelse,
den såkaldte ønskekvistmodel.
I skoleåret 2009-2010 er der arbejdet videre med demokratiet i hverdagen. Der er udarbejdet en
konkret tidslinje med vægt på de håndarbejds- og håndværksmæssige områder og udviklet en
særlig demokratikanon, der værdsætter de livsnære og håndgribelige gøremål, der er
kendetegnende for vores skole.
I 2010 indgik Odense Fagskole i medborger.net, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner er med i
et netværk for at styrke demokratiet. Projektet blev afsluttet i december 2013, hvor Odense
Fagskole blev benævnt som den uddannelsesinstitution, der er mest inkluderende.
1.3 Selvevalueringer
I 2011-2012 var der fokus på studievejledninger og i særlig grad ”parat til erhvervsuddannelse”.
Det samme fokus er sat i 2012-2013. Vi bruger effektmålingsmetoder og kan nu sammenligne de
to kursusår.
Der kan læses mere om selvevalueringen på www.ofag.dk.
1.4 Nathalie og Odense Fagskole
Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole – nu én af de frie fagskoler. Den blev
grundlagt i 1910 af Nathalie Hansen. Den var oprindeligt tænkt som et sted, hvor de fattige sypiger
kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. Nu
handler det om æstetisk dannelse og æstetiske læreprocesser, som kan bruges i livet og i et
fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg.
Igennem årene har skolen udviklet sig til at være en skole, hvor der arbejdes med de nyeste
modetendenser inden for beklædning, industrielt design, kunst, forfatter og animation. Der lægges
vægt på i overensstemmelse med folkeoplysningens traditioner, at de håndværksmæssige og
kulturelle aspekter står centralt i den daglige undervisning, hvor der gives såvel almene, som
4
faglige og personlige kvalifikationer. Derudover lægges for alle elever vægt på innovation og
entreprenørskab.
De almene kvalifikationer er:
- at eleven fremmer og udvikler sine evner til kommunikation og formidling
- at eleven får en oplevelse ved at hente og bruge oplysning/viden fra forskellige steder, fx
bibliotek, museum og udstilling
- at eleven får erfaring i at arbejde i et team, gennem fælles problemløsninger af forskellig
karakter
De faglige kvalifikationer er:
- at eleven erhverver sig ny viden og udvikler egne kompetencer inden for 10. klasse og HF
og/eller den faglige linje, han/hun har valgt at følge
De personlige kvalifikationer er:
- at eleven i samvær med andre opnår en personlig udvikling og en større forståelse og
respekt (accept) for andres meninger og holdninger
- at eleven udvikler ansvarlighed over for sig selv og andre
- at eleven udvikler sine kreative evner og opnår selvtillid i forhold hertil.
Odense Fagskoles elever er i 2013/2014 mellem 16 og 33 år med en gennemsnitsalder på godt 19.
Eleverne kommer fra mange forskellige samfundslag og har vidt forskellig uddannelsesbaggrund.
Eleverne kommer fra hele landet, men især fra Odense og Fyn. Hvert hold har også enkelte
udenlandske elever.
Nogle elever foretrækker at bo hjemme, fordi de har familiemæssige og forsørger-forpligtelser,
mens andre ønsker at bo her og deltager dermed fuldt ud i kostskolelivet.
Undervisningen foregår med udgangspunkt i klassedannelsen, fra 3 til 5, alt efter aktuelt elevtal.
Der er omkring 15 elever pr. klasse. Den teoretiske undervisning foregår på hele klassen og
værkstedsundervisningen på delehold eller med 2 lærere, hvis antallet af elever når op på 24.
Det gennemsnitlige årselevtal har de senere år været på omkring 40.
Odense Fagskole modtager tilskud i henhold til ”Lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)”, lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni
2011, og bekendtgørelse om tilskud nr. 807 af 19. juli 2012 med senere ændringer.
1.5 Indholds- og årsplan for perioden fra 1. august 2013 til 31. juli 2014
er godkendt den 12. juni 2013 af lærermødet, den 19. juni 2013 af medarbejderrådet og den 24.
juni af bestyrelsen. Odense Fagskole tilbyder i henhold hertil undervisning og samvær, hvor
animation, beklædning, industrielt design, forfatter og kunst har en fremtrædende plads. Alle
elever deltager desuden i emner med innovation og entreprenørskab.
Odense Fagskole giver almene, faglige og personlige kvalifikationer som baggrund for optagelse
på videregående uddannelser fx inden for design, forfatter, kunst, beklædning og animation. Der
udstedes kursusbevis og gives en personlig udtalelse ved gennemført kursus.
2. juli 2013
Karen Maigaard, forstander
SPECIALELINJER
5
Specialelinjerne har til formål at give tværfaglig fordybelse. I kursusåret 2010/2011 tilbydes fra
august fem specialelinjer:
ANIMATION
BEKLÆDNING
INDUSTRIELT DESIGN
FORFATTER
KUNST
Disse linjer vil indeholde forskellige perioder og gennemarbejde forskellige emner - se nærmere
under de enkelte linjer.
De fagskoleelever, der har valgt 10. klasse og fag på HF-niveau, deltager på linjerne på lige fod
med de øvrige elever. Når eleverne på 10. klasse og HF har fx dansk, matematik og engelsk, har de
øvrige elever almene fag. Se beskrivelsen af disse fag under kunst- og kulturfag og specialelinjer.
KURSUS 1 (44 uger fra 4. august 2013 til 28. juni 2014): ANIMATION
BEKLÆDNING
INDUSTRIELT DESIGN
FORFATTER
KUNST
Kurset er delt op i 2 perioder:
- periode er fra 4. august til 21. december (19 uger)
- periode er fra 5. januar til 28. juni (25 uger)
KURSUS 2 (4 uger fra 4. til 31. august 2013):
SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST, DESIGN OG MEDIEFAG
(Indgår som en del af Design-HF)
KURSUS 3 (4 uger fra 5. januar til 1. februar 2014):
SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST,DESIGN OG MEDIEFAG
(Indgår som en del af Design-HF)
Der er mulighed for i kursusforløbet at vælge ny linje ved ny periodestart.
1.6 ANIMATION
Forord 6
På animationslinjen får du mulighed for at arbejde med et spændende kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag. Du vil blive undervist af lærere med branchekundskab, og vil blive støttet hele vejen fra skitse til færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravinkler, billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation. Og om du er til amerikanske superhelte, fantasiverdener med troldmænd og krigere, eller små, blå nisser, om du er til Mickey Mouse eller Spiderman, vil du lære at designe og opbygge dine egne figurer. Og alt sammen startet med en idé, nogle løse streger og en cirkel. At animere er at give liv til noget der ellers blot ville være døde tegninger. En menneskelig figur, et sødt dyr, et uhyggeligt fantasivæsen eller en hverdagsting, er alt sammen ting som en animators pen kan tilføre personlighed og følelser, så overbevisende, at man reagerer på dem som var de levende væsener. De fleste tror at animation er et spørgsmål om tegnefærdigheder, men det er langt fra hele sandheden, for fantasi og fortælleglæde er mindst lige så vigtige. For at citere Walt Disney: ”In order to create the illusion of life – we must FIRST learn about life, study it and all its elements.” I løbet af kurset bruger vi derfor tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker, og omsætter disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter. Vi slutter kurset, med i fællesskab at producere en eller flere små film bygget på historier, eleverne selv har forfattet. Ingen film bliver skabt uden samarbejde, og pointen er, at alle får afprøvet de kundskaber de besidder, og får respekt for hinandens ”talenter”. Derigennem får eleven indsigt i, hvordan det er at være på en reel arbejdsplads, og hvordan man bedst udnytter sine almene såvel som faglige kundskaber i det virkelige liv. Nogle bliver tegnere eller assistenter og andre afprøver sig som instruktører, men fælles for alle er tilfredsstillelsen ved at bidrage med netop sin del til skabelsesprocessen. En tanke er blevet til en film, noget alle kan glæde sig over. Parat til erhvervsuddannelse
På animationslinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske område på
erhvervsuddannelserne, til Visuelt HF og Design-HF og til videregående uddannelse på
Mediehøjskolen, Animationsskolen og Filmskolen samt designskolerne.
2.1.1 Fagene på animationslinjen
TEGNING – ANIMATION -‐ MANUSKRIPT – STORYBOARDING OG KUNST-‐, KULTUR-‐ OG FILMHISTORIE -‐ EDB. TEGNING 7
Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder -‐ at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. -‐ Indhold Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forstå anatomien. Lær proportionerne. Croquistegning efter nøgenmodel. Tegning af naturen: træer, planter, dyr, fisk, fugle og bygninger. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer som måske har andre proportioner og omsætte disse i udformning af modelsheets. Turnarounds, som er figuren set fra alle sider. Og dermed et første indblik i figurens mulige bevægelser. Metode Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB og 2B blyanter, lineal, viskelæder og en blyantsspidser. (gerne batteridrevet – pris ca. 50,-‐ hos boghandleren ) Desuden vil der blive arbejdet med: kul, kridt, tusch og masser af papir. Evalueringsformer Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. ANIMATION Formål -‐ at tilegne sig de grundlæggende teknikker og virkemidler en animator benytter, når et væsen eller en genstand skal levendegøres -‐ at give en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til ambitionsniveau vedrørende de fremtidige muligheder inden for animationsfaget. Indhold I faget animation lærer eleven de arbejdsmetoder og teknikker, som danner de grundlæggende principper for animation. Det handler som sagt om at efterligne og karikere virkelighedens bevægelser og få de enkle tegnede linier til at udtrykke menneskelige udtryk og følelser. Og for at nå dertil må man beskæftige sig med skuespilteknik, iscenesættelse, karakteranimation, kropssprog, tid og timing. 8
Metode Undervisningen foregår som traditionel klasseundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som efterhånden skal forberede til mere avanceret animation. Materialer Papir, blyant, animationsborde, line-‐tester, film, video og bøger. Evalueringsformer Samtale på klassen og individuel vurdering af resultater. MANUSKRIPT Formål -‐ at lære at komponere et manuskript gennem billeder og tekst. -‐ at lære at fortælle en historie på en spændende og dramatisk måde. Indhold Vi ser på, hvordan et manuskript er opbygget – og vi laver et selv. Vi laver en kort version af manuskriptet, som er nem at fortælle mundtligt. Metode Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform og individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Materialer Faglitteratur, tegneredskaber og bøger. Evalueringsformer Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. STORYBOARDING Formål -‐ at stifte bekendtskab med forskellige fortælletekniske principper for at give en forståelse af, hvad der kræves for at fortælle en historie i levende billeder. -‐ at åbne øjnene for fortælleuniversets muligheder, både til brug i en fremtidig arbejdssammenhæng, men også i personlighedsudviklende sammenhæng. Indhold Det vigtigste ved arbejdet med animation er ikke altid det tekniske eller det tegnemæssige, men derimod selve IDÉEN, som danner baggrund for hele det møjsommelige arbejde, som skal udføres, før man kan vise den færdige film på lærredet. For at få styr på denne idé, er det vigtigt at lære, hvad der skal til for at kunne fortælle en god historie godt. Vi starter med en gennemgang af klassiske tegnefilm, for at præsentere nogle af de måder, som bruges til at levendegøre en fortælling, og dels for at give inspiration ved at se mange forskellige stilarter og typer af tegnefilm. 9
Dernæst fortsættes med undervisning i storyboard. Her ligger vægten ikke kun på selve historiens handling, men også på hvordan den fortælles, med temposkift og opbygning af dramatiske spændingsmomenter. Og hvad med selve de medvirkende figurer? Vi arbejder med at opbygge vores personligheder, helte og skurke, venner og modsætninger, og giver dem karaktertræk som passer ind i historien. Metode Undervisningen veksler mellem filmfremvisning og teoretiske oplæg med efterfølgende diskussion og praktiske øvelser både individuelt og som gruppearbejde. Materialer Film, bøger, tegneserier, tegneredskaber og papir. Evalueringsformer Samtale på klassen og vurdering af den enkelte elevs udtryk og arbejde. KUNST-‐, KULTUR-‐ OG FILMHISTORIE Formål -‐ at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse -‐ at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af animation. Indhold De almene fag indeholder elementer fra især filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske filmmediets æstetik og dens særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, kunst og kulturhistorie, musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier i levende billeder. Metode Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinien og foregår ved fortælling, foredrag, debat og ekskursioner. Da linien stræber efter at give så bredt et billede af animationsbranchen som muligt, foretager vi besøg på filmstudier og virksomheder for at se, hvordan animation anvendes indenfor de forskellige medier som film, video, tv og spil. Materialer Film, video, bøger, artikler, dias, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsform Samtale på klassen. IT Formål -‐ at give indblik i it-‐programmer, som anvendes i branchen 10
Indhold Vi får indblik i Flash-‐animation, som ofte er den, der bliver brugt, når man laver hjemmesider. I anden periode er der placeret et fire-‐fem ugers forløb med undervisning i 3D Studio Max. Denne periode kan forlænges, hvis man ønsker at lave sit afslutningsprojekt i 3D. Metode Undervisningen foregår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinjen og foregår ved oplæg og introduktion til programmet, individuelt undervisning og vejledning. Materialer Software på skolens pc’ere og undervisningsmateriale udarbejdet i tilknytning hertil. Evalueringsform Individuel vurdering af de færdige produkter, fremlæggelse og samtale på klassen. 2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION
Den første periode vil være fordybelse i bl.a. idéudvikling, storytelling, charakterdesign, styling og baggrund, og den anden periode vil være delt i to linjer: en klassisk linje baseret på tegning og 2 D-‐animation og en computerlinje baseret på Flash, TVpaint og 3D Studio Max. Begge linjer vil blive afsluttet med et individuelt projekt. Lærerne på animationslinjen: Line Windfeldt Pind Jensen, Tim Watson, Nanna Christensen og Karin Pedersen (10. klasse), Ronnie Vilhelmsen og Susanne Nielsen (kunst-‐ og kulturhistorie). 1.7 BEKLÆDNING
Forord
Kan klæ’r skabe folk?
Kunsten at kunne se er en meget vigtig del i enhver skabelsesproces, men de andre sanser kan
bestemt ikke udelades.
Det vil sige, at åbenhed for at samle indtryk af enhver art er betydningsfuld. Det kan være
iagttagelse af former, linjer, farver eller oplevelser i form af stemning og tanker fra en film, et
stykke musik eller et digt.
Inspiration findes overalt. Man kan fx gå en tur i byen og betragte husenes arkitektur, sidde på en
bænk og opleve det pulserende liv omkring sig, eller ved en tur til skov og strand og her fornemme
stilheden og de forskellige lyde sammen med oplevelsen af farvespillet i trækronerne, skyernes og
vandets bevægelse.
De forskellige observationer og iagttagelser samles, fastholdes, bearbejdes, udvikles og anvendes i
processen fra idé til færdigt produkt.
I løbet af processen skal der træffes valg og beslutninger, forskellige teknikker og principper skal
afprøves og udvikles i forhold til målet. Hele processen skal planlægges inden for en bestemt
tidsramme.
11
Det at skabe er for en stor dels vedkommende et spørgsmål om samarbejde, hvor tingene
diskuteres igennem på kryds og tværs, der analyseres og efterprøves i fællesskab. Under
samarbejdet udveksles der erfaringer, meninger og holdninger af både faglig og almen art. Den
enkelte gennemgår en personlig udvikling ved erhvervelse af en bredere viden og en bedre
forståelse og respekt for andres synspunkter og kulturbaggrunde.
Dette har betydning i enhver samarbejdssituation og er en god ballast at have med i bagagen ved
videreuddannelse og job i fremtiden.
I den afsluttende fase, hvor fremstilling af selve produktet foregår, opleves glæden og værdien ved
at designe og skabe et stykke beklædning, og gennem det udtrykke sin personlige identitet. Jo,
klæ’r kan skabe folk!
Alle skal jo ha’ tøj på kroppen, men ud over at holde varmen kan det enkelte menneske gennem en
individuel påklædning understrege sin personlighed eller udtrykke sit tilhørsforhold til en bestemt
gruppe.
Det at skabe og bære tøj er ”Ej blot til pynt” (Erik Mortensen).
Klædedragtens udformning er og har altid været en afspejling af samfundets udvikling socialt,
kulturelt og kunstnerisk.
I løbet af kurset vil der være flere museumsbesøg samt besøg på andre udstillinger og messer af
både almen eller faglig karakter. Indtryk fra disse besøg diskuteres og bearbejdes i den daglige
undervisning eller anvendes som inspiration for forskellige opgaver.
Eleverne vil i løbet af kurset udføre forskellige beklædningsdele dels som selvstændigt arbejde,
hvor de udvikler deres personlige kundskaber, og dels ved samarbejde, hvor eleverne får mulighed
for at udveksle almen og faglig viden og derved opleve, hvilken betydning et samarbejde har for
den personlige udvikling. Eleverne får samtidig et lille indblik i at arbejde i et team, som det ofte
sker på en arbejdsplads i virkeligheden. De skal ydermere fremlægge projekter på klassen.
Kurset er opdelt i perioder, og hver periodes skema er tilrettelagt ud fra samme overskrift/tema.
Med denne fælles reference tilgodeses både den faglige og den brede almene dimension og giver
samtidig fornemmelse for de enkelte fags vigtighed i forhold til helheden.
Indhold
Specialelinjen indeholder teoretiske og praktiske dele: opbygning af moodboard og
modeillustration, adobe illustrator, farveteori, idéudvikling – øvelser i at iagttage, analysemetoder,
materialelære, mønsterkonstruktion, syteknik, syvejledning og opsyning, portfolie, fremlæggelse
og formidling.
Specialelinjen på Beklædning er delt op i perioder og emner. Hver periode indeholder opsyning i
et emne, inden for beklædning, som vælges i samråd med eleverne.
Kurset består af en efterårsperiode på 19 uger og en forårsperiode på 25 uger. I efterårsperioden er
der 3 specialeemner, som fx kan være: nederdel, buks og genbrug/bæredygtigt design. I
forårsperioden kan emnerne fx være: frit emne, sommerovertøj og kjole. Ved ét af emnerne stilles
en stor opgave med tilhørende udstilling.
12
Parat til erhvervsuddannelse
På beklædningslinjen bliver du parat til uddannelse inden for produktion og udvikling, specielt
beklædningshåndværker, på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og til videregående
uddannelser som designteknolog, professionsbachelor i tekstil og formidling samt til
uddannelserne på designskolerne i Danmark og udlandet.
2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen
BEKLÆDNING/OPSYNING – FARVELÆRE – MATERIALELÆRE – SYTEKNIK –
MODEILLUSTRATION, TEGNING OG ADOPE ILLUSTRATOR.
BEKLÆDNING/OPSYNING
Formål
- at eleverne på grundlag af den erhvervede teoretiske viden med hensyntagen til person, model,
materiale, farve- og stilvalg på en kreativ og håndværksmæssig forsvarlig måde kan udføre
forskellige former for beklædning
- at eleverne gennemgår en personlig udvikling gennem samarbejde og dialog i forbindelse med
forskellige problemstillinger, fx ved prøvning og tilretning af forskellige personlige modeller,
hvorved de får en større kropsbevidsthed og dermed styrkes selvstændigt, socialt, fagligt og
menneskeligt
- at eleverne gennem problemløsning af forskellig karakter udvikler deres evne for
kommunikation og samarbejde.
- at eleverne erhverver sig den teoretiske viden og den praktiske kunnen, så de kan tilskære og
tilrette mønstre til egen personlig model. Herunder lægges vægt på: måltagning, brug af
målskema, udkopiering af mønsterdele, tilretning af model i silkepapir og stout, stofberegning,
materialevalg, forståelse af syvejledning og diverse prøvninger i processen indtil modellen er
færdig forarbejdet.
Indhold
Syning af forskellige modeller for eksempel:
nederdel, bukser, kjole, bluse, overtøj og andre aktuelle emner i samråd med eleverne.
Metoder
Projektarbejde med vejledning, selvstændigt arbejde og individuel vejledning.
Materialer
Der anvendes mønsterpapir, silkepapir, karton, staut og forskellige tegnerekvisitter samt stof og
redskaber og relevant historisk og faglig litteratur.
Evalueringsform
Fælles mundtlig og skriftlig evaluering over emnets forløb. Derudover foretages der evaluering
med den enkelte elev under forarbejdningsprocessen.
FARVELÆRE
Formål
- at skærpe elevernes evne til at vurdere hvilke virkemidler, der ligger gemt i farvevalget, og
give eleverne redskaber til bevidst at udnytte disse muligheder
- at udvikle elevernes opfattelse af farver med udgangspunkt i eleven selv
- at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser.
13
Indhold
Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Goethes farvelære og
arbejder med hans farvecirkel. Dernæst gennemgås forskellige farveblandingssystemer og
kontrastfænomener. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af,
hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige og formmæssige funktion således, at farvevalget
foregår som et bevidst valg.
Metode
Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse af bl.a. en farvecirkel og dernæst
efterprøves forskellige farveblandingssystemer i praksis. Til analyse af hvilke farvemæssige
virkemidler, der anvendes, inddrages eksempler fra kunstens og modens verden.
Materialer
Remazolfarver, akvarelpapir, pensler, gamle modeblade, photoshop, kunstbøger og video.
Evalueringsform
Samtale på klassen.
MATERIALELÆRE
Formål
- at give eleverne kendskab til forskellige tekstile fibre og deres egenskaber
- at eleverne lærer, hvordan de skal behandle og vedligeholde de forskellige fibre.
- at give eleverne forståelse for den økologiske balance i såvel tekstilers fremstilling som
anvendelse.
Indhold
Gennemgang af tekstile fibre: naturfibre og kemofibre.
Gennemgang af forskellige former for mærkning og vedligeholdelse, samt prøvning og tests af
forskellige udvalgte tekstile materialer.
Metoder
Klasseundervisning med anvendelse af grundbog, plancher, artikler og materialer.
Elevudarbejdelse af illustrationsmapper med materialeeksempler.
Materialer
Eksempler på de gennemgåede materialer stilles til elevernes rådighed.
Grundbog: "Textil. Brugsegenskaber. Vedligeholdelse", DTI Beklædning og Textil.
Evalueringsform
Evalueringen foregår løbende på klassen.
SYTEKNIK
Formål
- at eleverne erhverver sig en grundlæggende håndværksmæssig og faglig viden
- at eleverne bliver i stand til at vurdere og analysere forskellige sytekniske detaljer på en model,
samt at fremstille dem i forhold til forskellige stofkvaliteter
- at eleverne udvikler deres æstetiske sans.
14
Indhold
Forarbejdning af teknikker i forhold til emner i beklædning.
Metoder
Klasseundervisning, lærerstyrede demonstrationer, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde.
Brug af film, bøger og modeblade.
Materialer
Vælges i forhold til emnerne. Til hvert emne udleveres skolens eget kompendium. Den enkelte
elev udarbejder gennem kurset sine egne arbejdsmapper. Brug af historiske og nyere fagbøger på
området.
Evalueringsform
Eleverne løser mindre opgaver inden for de enkelte emner. Opgaverne kan fx være
hjemmeopgaver, der drøftes på klassen.
Fælles mundtlig og skriftlig evaluering på klassen, samt aflevering af pensum til lærerens
gennemsyn og vurdering.
MODEILLUSTRATION, TEGNING OG KOMPOSITION
Formål
- at give eleverne et kommunikationsmiddel, der udvikler deres udtryksmuligheder og udvikler
deres kreative fantasi
- at udvikle selvtillid gennem arbejde med former, linier og farver
- at eleverne opøver øjet i at vurdere kroppens form og proportioner
- at træne elevernes sans for at vælge beklædning til forskellige kropstyper
- at udvikle elevernes evner til at vurdere farver til personens egne farver.
Indhold
Modeltegning: efter levende model samt studietegning af fx sko.
Arbejdstegning: nederdele, bukser, bluser, jakker og kjoler.
Design:
information om de nye tendenser, materialer, farver osv. Designopgaver fra
inspiration til færdigt layout.
Farvelægning: kopiering af andre tegnere samt tegning af stoflighed, efter levende model samt
andre studier.
Desuden:
klassisk tegning.
Metoder
Klasseundervisning, samtaleform og gruppearbejde.
Materialer
Mode- og trendblade, faglitteratur, forskellige typer papir og tegneredskaber.
Evalueringsform
Samtale.
15
2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING
Den første periode vil være opsyning af skjorte (fem uger), opsyning af buks (seks uger) og
opsyning af frakke (seks uger), og den anden periode vil være opsyning af coursage (otte uger),
opsyning af klassisk jakke (otte uger) og opsyning af kjole (fire uger).
Emnerne vil komme til at bestå af forskellige sværhedsgrader inden for hvert emne, fx vil skjorten
indeholde diverse sømme, flipkrave, bærestykke, påsat lomme, fransk slids og manchet.
Ved udarbejdelse af præsentationsmapper vil indholdet være:
- indledning, herunder inspirationskilder og dragthistorie
- design og arbejdstegning, evt. trendcollage
- produktbeskrivelse, herunder ”hvad skal det bruges til”, vinter eller sommer, er det pret-áporter elle houte couture
- materialevalg, prøver og beskrivelse af materialet, funktion og tekstilfibre
- indlægsmaterialer, prøver og beskrivelse af indlægsmatarialets funktion
- tilskæring, metoder og snit
- syvejledning
- syteknikker
- opsyning i stout og beskrivelser af ændringer
- opsyning i stof.
Lærerne på Beklædningslinjen: Lone Holm, Torben Hjorth, Nanna Christensen og Karin Pedersen
(10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie).
1.8 INDUSTRIELT DESIGN
Forord
Når Arne Jacobsens stol, ægget, endnu engang bliver solgt i stor stil, er det fordi designet er
holdbart. Det er et godt design. Men, hvad er et godt design? Hvordan arbejder man med design?
Hvordan bruges inspiration? Hvordan skabes idéer? Hvordan udvikles et godt design?
Noget design er flygtigt med en kort levetid og kan være skabt med netop det som bagtanke. Her
er det indlysende at pege på beklædning, altså tøj. Moden skifter konstant, fra efterår til forår, år
efter år og opfordrer os hele tiden til at købe nyt. Altså udskifte gammelt design med nyt. Man ser
- med fuldt overlæg - bort fra holdbart design.
Men design er ikke bare mode. Det kan også være møbler og lamper, rumindretning og huse – og
endelig kan det være grafisk design, der handler om kommunikation, grafik og layout, logo og
webdesign.
Design handler om at sammentænke funktion, form, identitet, kommunikation og
produktionsapparat til en samlet designløsning.
Mennesket har i alle kulturer, i alle samfundslag, i fortid og nutid brug for at fortælle omverdenen,
hvem de er, og hvad de kan. Her spiller designet også en vigtig rolle.
Når kunstmaleren maler sit billede, ønsker han at udtrykke en stemning, et synspunkt, en
oplevelse. Kort sagt fortælle en historie. Designeren arbejder med samme begreber, og billedet er
blevet til fx en stol eller en lampe, der udsender signaler.
For at opnå et holdbart design, uanset om man designer til sig selv eller for andre, skal man kende,
forstå og udvikle de signaler, man ønsker at udsende. Processer, som er vigtige i ethvert
menneskes udvikling.
16
Du får mulighed for at afprøve de væsentligste komponenter af designbranchen, du får en idé om,
hvad det vil sige at være designer og du får derfor en særdeles god ballast til en
designuddannelse. Du prøver muligheden for at arbejde med ledelse, innovation og
entreprenørskab.
Vi lægger hovedvægten på visualisering: Hvordan ser den genstand ud, som du har tænkt dig til?
Det vil give dig en enorm fordel senere hen i din videre uddannelse. Du kommer til at arbejde så
tæt på en designers hverdag som muligt, og derfor er undervisningen fordelt sådan:
-
¼ idéudvikling: metode- og researchundervisning, materialekendskab,
inspirationsmateriale, mind map, mood board, skitsering, målgrupper m.v.
½ produktrealisering: designløsningerne ender med håndgribelige, fysiske produkter,
modelbygning,/mock-ups, udsnit af produkter, 1:1 løsninger, rapid prototyping/3Dprint
¼ præsentation: opsætning i Adobe-programmer, foto, portfolio, salgsmateriale,
fremlæggelse m.v.
Indhold
Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og et eller flere selvstændige projekter, fx
inden for møbeldesign, arkitektur, industrielt design, grafisk design eller modedesign.
Vi vil plukke i de forskellige emner, og hvert enkelt fag vil blive vægtet forskelligt alt efter
hvilken indgangsvinkel, der vil blive lagt på opgaverne.
Vi vil i hver opgave komme igennem designprocessernes hovedpunkter:
- idéudvikling
- produktrealisering
- præsentation.
Parat til erhvervsuddannelse
På linjen for industrielt design bliver du parat til uddannelse inden for snedker og tømrer på
erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til uddannelserne på ingeniør-, arkitektog designskolerne i Danmark og udlandet.
2.3.1 Fagene på linjen for industrielt design:
ARKITEKTUR - IT/LAYOUT - GRAFISK DESIGN – FARVELÆRE - IDÉUDVIKLING
– ENTREPRENØRSKAB - KUNST- , KULTUR- OG DESIGNHISTORIE og
DESIGNTEORI -TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING - TEKSTILE
TEKNIKKER -DESIGNLEDELSE - PRÆSENTATIONSTEKNIKKER – MATERIALER
OG PROCESSER - MØBELDESIGN.
ARKITEKTUR
Formål
–
at give eleverne grundlæggende kendskab til stilarter inden for arkitektur
–
at se på arkitektur som form, farve og funktion
–
at bruge arkitektur som inspirationskilde for idéudvikling af produktdesign.
Indhold
Vi vil se på forskellig arkitektur med henblik på at få en fornemmelse af formsprog i det offentlige
17
rum. Tid, sted, kultur og funktion er afgørende for arkitekturens udformning, og vi vil analysere,
diskutere og problematisere eksempler på arkitektur fra fortiden, nutiden og fremtiden.
Metode
Inspirationsoplæg, klasseundervisning, gruppe/individuelt arbejde med opgaver stillet af læreren,
designanalyse.
Materialer
Faglitteratur, forskellige materialer, papir og pap.
Evalueringsformer
Der vi løbende være evaluering, både individuelt og på klassen.
IT/LAYOUT OG GRAFISK DESIGN
Formål
- at styrke eleverne til at kunne begå sig i tekno/info-samfundet
- at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til brugen af it, som et kreativt
redskab inden for design og layout
- at give eleverne færdigheder til at kunne præsentere deres idéer bedst muligt ved hjælp af it
Indhold
Udgangspunktet i undervisningen er gennemgang af programmernes basale og mere avancerede
funktioner. It bruges som et kreativt hjælperedskab til bearbejdelse af skitser, til udarbejdelse af
mønstre/prints, til farvekombinationer og billedmanipulation, til indscanning af stof- og
billedmateriale samt skitser. It gør det nemmere at visualisere sine kreative idéer, samt at arbejde
med layout. Der anvendes p.t. følgende software: Windows, Word, Photoshop, Illustrator og
InDesign.
Metode
Undervisningen er en blanding af lærerstyrede, bundne opgaver og elevernes leg med it-mediet.
Materialer
Stof, arbejds- og modetegninger samt billeder til indscanning, papir m.v.
Evalueringsformer
Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver i klassen.
FARVELÆRE
Formål
- at udvikle elevernes opfattelse af farverne, teoretisk, praktisk og psykologisk
- at styrke elevens evne til at arbejde med farver
- at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser
Indhold
I faget farveteori vil eleven få en oplevelse af farvernes verden, og derved en bredere forståelse af
farvernes samspil. Med udgangspunkt i Goethes farvecirkel vil vi blande farver på forskellig vis.
Gennem øvelser og små opgaver vil vi danne nye farvepaletter, så eleven får en personlig
indgangsvinkel til farvelæren.
18
Metode
Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Individuel undervisning og arbejde i små
grupper.
Materialer
Pigmentfarver til papir, remazolfarver, papir af forskellige typer.
Evalueringsformer
Fremvisning af produkter med efterfølgende diskussion og evaluering på klassen.
IDÉUDVIKLING
Formål
- at tilegne sig et grundlæggende kendskab til hvordan designprocessen udvikler sig.
- at give eleverne redskaber til at kunne bearbejde inspiration til et givent færdigt produkt, hvad
enten dette er en legeplads, møbler, belysning, scenografi, produkter, kollektioner, sengetøj,
indkøbsposer, rumudsmykning, rumindretning, smykker eller andet
- at eleverne opdager glæden og tilfredsstillelsen ved at gennemføre en sådan arbejdsproces og
ser muligheden i at kunne arbejde selvstændigt i projektorienterede forløb.
- at eleverne til stadighed provokeres og udvikles til at afprøve nye idéer
- at give eleverne sikkerhed til at kunne stå frem og præsentere deres idéer/produkter
- at få eleverne til at forholde sig kritisk til deres produkter og præsentationen af dem.
Indhold
Inspirationsbearbejdelse, idéudvikling, design, tegning, arbejde med collage og inspirationssider,
opsætning, farvebearbejdning, præsentation.
Metode
Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning.
Materialer
Forskellige papirtyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade,
pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, modeblade, trendmagasiner m.m.
Evalueringsformer
Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af
obligatoriske opgaver, samt ved elevens egne fremlæggelser.
ENTREPRENØRSKAB
Formål
Entreprenørskab skal være en kobling til designanalyse og produktudvikling og give
forudsætninger for at kunne starte selvstændig virksomhed.
Indhold
Emnerne tager udgangspunkt i den viden, du skal have for at starte din egen virksomhed. Vi starter
med designanalyse, idéudvikling og produktudvikling og fortsætter med gæsteundervisere fra
erhvervsråd, coach, revision og bank. Desuden tager vi på besøg hos forskellige selvstændige
virksomheder og entreprenører.
Når der har været input af ny viden, starter udarbejdelsen af egen virksomhedsplan, herunder
budget, markedsføringsplan og udarbejdelse af salgsmateriale.
19
Produkter, som er fremstillet på designlinjen, kan anvendes som virksomhedens produkter, eller
der kan tages udgangspunkt i produkter, som er fremstillet uden for kurset, fx i forbindelse med
tidligere erhvervsuddannelse eller i egen virksomhed.
Der sluttes med forberedelse og gennemførelse af en salgsmesse, hvor du fremlægger og sælger dit
eget produkt.
Entreprenørskabsdelen er placeret i forårsperioden med i alt 10 ud af 44 uger på designlinjen. Der
indgår også designledelse, selvvalgt projekt og fremlæggelsesteori i perioden.
Metode
Teoretiske oplæg som ny viden og inspiration, gæstelærere og virksomhedsbesøg, elevens egen
opsøgende virksomhed med interviews og analyse, individuel vejledning og klasseundervisning.
Materialer
Præsentationsmateriale fra eksisterende virksomheder, materialer fra bank, revision og
markedsføringsbureauer, bøger, tidsskrifter, forskellige medier, grafiske programmer og
”alverdens materielle kultur- og naturprodukter”.
Evalueringsformer
Samtale på klassen, individuelle tilbagemeldinger og feedback fra publikum på salgsmessen.
KUNST-, KULTUR-, OG DESIGNHISTORIE og DESIGNTEORI
Formål
- hensigten er at søge inspiration i tidligere tiders kunst og formgivning og derved skærpe
elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse
- at give redskaber til, hvordan man kan arbejde anderledes og mere målrettet med sin kreativitet
- at kunne forstå hvordan alting er et produkt af samtiden, kulturen m.m. og derved skærpe
interessen for, hvordan design opstår
- at bruge litteratur, eventyr, historier m.m. som inspiration til de forskellige opgaver
- at anspore hver enkelt elev til at søge inspiration i kunst, mode, kultur, historie, natur, at holde
sig orienteret og dermed løfte blikket mod omverdenen
Indhold
Emnerne kan være alt fra middelalder til land-art, fra minimalisme til symbolisme, fra Rødhætte til
Dr. Dante. Alt efter emnets karakter vil der blive givet en teoretisk baggrund for forståelsen af
emnet, som derefter analyseres, diskuteres og problematiseres. Hvis det er muligt suppleres der
med besøg ”on locations”, på udstillinger, teatre, virksomheder og hos kunstnere, designere o.l.
Metode
Undervisningen lægger i sin form op til hele tiden at drage paralleller mellem dengang og nu. Ved
at diskutere og problematisere, perspektiveres de forskellige emner og forståelse bliver skabt.
Materialer
Vi vil bruge dias, artikler, diverse litteratur, designobjekter og video som medier til at diskutere ud
fra. Andre materialer som maling, papir, klippeblade, skrot etc. vil blive brugt i opgaver undervejs.
Evalueringsformer
På klassen.
MØBELDESIGN
Formål
20
–
–
–
–
at give eleverne grundlæggende kendskab til dansk møbeldesign
at give eleverne grundlæggende kendskab til udviklingen af møbeldesign generelt i verden
at udvikle elevernes formsprog
at få eleverne til at forholde sig kritisk til form, farve, materialer og funktion.
Indhold
Vi skal på møbeldesign fortrinsvis arbejde med stoledesign og belysning.
Vi vil se på disse designområder både ud fra en historisk og en formmæssig vinkel.
Inspirationsbearbejdelse og idégenerering samt målgruppereseach er væsentlige ingredienser i
arbejdet med egne ideer.
Metode
Inspirationsoplæg, klasseundervisning, gruppe/individuelt arbejde med lærerstyrede opgaver,
designanalyse.
Materialer
Faglitteratur, mange forskellige materialer samt pap og papir.
Evalueringsformer
Der vil løbende være evaluering, både individuelt og på klassen.
TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING
Formål
- at skærpe elevens evne til at ”se” rigtigt, og at overføre forskellige motiver til streg eller
rummelig form på papiret
- at give eleverne kendskab til forskellige tegneteknikker og tegneredskaber
- at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til arbejdstegning, modeillustration
samt design for således at kunne visualisere egne idéer
- at opøve eleverne i at vurdere krop- og beklædningsformer, proportioner, mønstre og farver
samt samspillet herimellem
Indhold
Vi starter fra bunden med at opøve samarbejdet mellem hånd og blyant, igennem forskellige
stregøvelser. Herefter arbejder vi med at skærpe iagttagelsesevnen og glemme, hvordan vi ”tror”
motivet ser ud. Vi fortsætter med at lære at beskrive den rummelige form på det flade papir, at
gengive stoflighed og at arbejde med lys/skygge og bevægelse. Gennem forskellige designopgaver
vil vi arbejde med modeillustration, arbejdstegning og detaljetegning.
Metode
Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform, individuel vejledning. Der vil være
demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs.
Materialer
Faglitteratur, forskellige papirtyper og tegneredskaber, akvarel, pastelkridt og pantonetuscher.
Evalueringsformer
Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen.
21
TEKSTILE TEKNIKKER
Formål
- at give eleverne kendskab til forskellige materialer; deres fordele, ulemper og bearbejdelses
muligheder
- at kunne bearbejde et givent produkt, alt efter emne, hvad enten det måtte være en T-shirt, et
kostume, et print, en collage eller et smykke
- at kunne inspireres til at bruge forskellige materialer i utraditionelle sammenhænge
- at turde kombinere og videreudvikle et givent materiale
- at eleven lærer at eksperimentere og derved bryder egne grænser
Indhold
Tilpasset det valgte emne, kan der blive undervist i forskellige stoftrykteknikker, fx akvarelteknik,
fortykket farver, krakelering, udbrænding, ætseteknik, pigmenttryk eller indfarvning. Derigennem
vil eleven få et grundigt kendskab til forskellige farvetyper.
Forskellige dekorations-, udsmyknings- og syteknikker, broderi, effekt syning, flet og strik også i
metal, lodning, overfladebehandling m.m. kan indgå, hvis det passer til emnerne. Der vil alt efter
valgte teknikker blive introduceret forskellige materialer. Deres opbygning, fordele, ulemper m.m.
vil blive gennemgået, således at eleverne opnår et bredt materialekendskab.
Metode
Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Undervisningen er en blanding af
klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Eleven skal eksperimentere og
udarbejde selvstændige projekter. Der lægges vægt på elevens selvstændighed.
Materialer
Vælges i forhold til emnerne og kan derfor variere meget.
Evalueringsformer
Fælles evaluering på klassen. Løbende dialog mellem lærer og elev.
DESIGNLEDELSE
Det er ikke længere nok at være en dygtig designer, hvis man vil skabe en god og sund forretning.
Det er også vigtigt at kunne tænke strategi, erhverv og kommunikation ind i sin designproces. På
den anden side er det også vigtigt at kunne inddrage design og designkommunikation i sin
virksomhed, uanset om man sælger telefoner eller designermøbler.
Designledelse er et nyt fag, der sigter mod at kombinere og bygge bro mellem tre
kompetenceprofiler: Designproduceren, designmanageren og designkommunikatoren, samt at
bruge design på et ledelsesmæssigt og strategisk plan.
Formål
-‐ at opnå en tværfaglig forståelse af designudvikling
-‐ at opnå redskaber til styring af processer fra ide til produkt, kritisk refleksion, og
idegenerering
-‐ at tilegne sig et grundlæggende kendskab til processer og arbejdsmetoder hos de tre
kompetenceprofiler:
§ 1) Designproduceren – der udvikler koncepter og konkret design
§ 2) Designmanageren – der kombinerer ledelsesmæssige og strategiske
aspekter med design og innovation
22
§
3) Designkommunikatoren – der kombinerer kommunikation,
konceptudvikling og research med designudvikling.
Indhold
Designmetoder og kreative processer (re-design, systemisk arbejdsmetode, leg med
inspirationsøvelser), metoder til udvikling af forretningsideer, projektledelse, udarbejdelse af
forretningsplan, konceptudvikling, research, designhistorie, kommunikation og betydning.
Metode
Gennem forløbet stifter eleverne kendskab med alle tre kompetenceprofiler.
Undervisningen vil indeholde teoretiske oplæg, casestudier, brainstorm, idéudvikling, selvstændigt
gruppearbejde med vejledning, udarbejdelse af forretningsplan på case-niveau, fremlæggelse og
evaluering.
Materialer
Computer bruges til tekst og billeder, printer, diverse tekster, genbrugsmaterialer, papir, blyant,
farver m.v.
Evalueringsformer
Samtale i klassen efter fremlæggelse samt aflevering af case-forretningsplan. Der vægtes både
præsentationsteknik, indhold, formidling af proces samt resultat.
MATERIALER OG PROCESSER
Hvad er det, der gør at design betyder noget i vores samfund og i vores liv? Hvordan
kommunikerer design til dig? Til disse spørgsmål er det ikke nok kun at overveje, hvilken
intention designeren har haft med et produkt. Det er også vigtigt at vide, hvorfor og hvordan
design (gælder alt fra arkitektur, møbler, ting og mode) kommunikerer til forbrugeren, hvordan
designede genstande formidles og opfattes af mennesker i deres dagligdag.
Dette fag sætter fokus på nogle af de mekanismer, der spiller en rolle, når design opnår betydning
og signalværdi, og hvordan dette opstår.
Samtidigt arbejdes der med formidling og kommunikation i en konkret case-opgave gennem
udarbejdelse af et design brief.
Formål
-‐ At opnå en grundlæggende forståelse for design i en kultur, hvor det ikke kun er
designerens intentioner, der spiller en rolle for et produkts signalværdi og betydning.
-‐ At opnå en forståelse for nogle af de designmæssige valg og overvejelser, der kan være en
del af designproces og designkommunikation.
Indhold
Designhistorie, designteori og analyse, research, designkommunikation, udarbejdelse af design
brief.
Metode
Undervisningen vil indeholde teoretiske oplæg og metode, casestudier, selvstændigt arbejde med
en konkret case og udarbejdelse af design brief (kort skriftlig opgave), fremlæggelse og
evaluering.
23
Materialer
Computer bruges til tekst og billeder, printer, diverse tekster.
Evalueringsformer
Samtale i klassen efter fremlæggelse samt aflevering af case-opgave (design brief). Der vægtes
især præsentationsteknik, indhold samt resultat.
Den første periode vil være fordybelse i idéudvikling og konkret ny viden inden for innovation og
entreprenørskab, materiale- og farvelære, og den anden periode vil arbejde med forskellige
elementer til fx legepladser, det offentlige rum, belysning og produktdesign til navngivne firmaer.
År to vil også indeholde praktikforløb, så eleverne kan følge håndværket for bachelor-, master- og
kandidatopgaver på de videregående, kunstneriske og kreative uddannelser.
År to tager udgangspunkt i de nyeste teorier inden for ”at gøre er at tænke”/”making is thinking”
(Richard Sennett).
Lærerne på designlinjen: Skolens faste timelærere, Torben Hjorth, Nanna Christensen og Karin
Pedersen (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie).
1.9 FORFATTER
FORORD Forfatterlinjen har til formål at tilbyde skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur og almen æstetisk debat – herunder dialog med de øvrige livsnære og håndgribelige færdigheder og erkendelsesområder, som der arbejdes med på skolen – introduktion til og arbejde med alle skønlitterære genrer og virkefelter samt praktisk kendskab til forfatteres vilkår og arbejdsforhold. Nye tendenser og udfordringer, der hele tiden vokser frem i litteraturen, i de andre kunstarter, i filosofien og etikken og i videnskaben, tages ind i linjens mange forskellige faglige elementer. Grundsynet på linjen er, at litteratur altid bliver til og må analyseres og forstås i et samspil med de øvrige dele af kulturen, med videnskaben og det sociale og politiske liv. Linjen vil sikre, at disse områder gøres til genstand for en bred teoretisk, praktisk og analytisk funderet diskussion, og at eleverne får mulighed for at omsætte det i et sprog med den særlige sensibilitet, som hører den litterære skabelse til. Forfatterlinjens hovedsigte er altid de håndværksmæssige og kunstneriske skabelsesprocesser og det litterære formsprogs egenart. Parat til erhvervsuddannelse
På forfatterlinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske på
erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til uddannelserne inden for
kommunikation, fx som journalist, på universiteter, fx i litteraturvidenskab, og andre videregående
uddannelser i Danmark og udlandet.
24
2.4.1 Fagene på forfatterlinjen
SANS OG SAMLING, KONTROL OG KREATIVITET, BOGEN SOM BEGREB,
BOGMARKEDET, FORFATTEREN, FIKTIONENS VERDEN, FAGLITTERÆRE
GENRER, SKRIVEVÆRKSTED, TEGNING, ILLUSTRATIONER, FARVELÆRE,
IT/LAYOUT, KUNST-‐, KULTUR-‐, LITTERATUR-‐ OG FILMHISTORIE.
SANS OG SAMLING
Formål
- at lære eleverne at sanse verden og transformere deres oplevelser til litterære troper
- at give eleverne konkrete redskaber til idéudvikling, inspiration og kreativitet.
Indhold
Ved hjælp af individuelle og gruppebaserede øvelser om fx brainstorming, hurtigskrivning,
benspænd og lateral tænkning bevidstgøres eleverne om sammenhængen mellem det at sanse og at
skabe. Der inddrages case studies med eksempler på kreative forbilleder, fx store forfattere, som i
bøger eller interviews fortæller om, hvordan de arbejder.
Metode
Øvelser på klassen og i byens rum, fx i parker, busser, cafeer, museer o.l.
Elevoplæg om inspiration m.v.
Tekstlæsning og diskussion.
Ekskursioner til inspirerende steder.
Besøg af forfattere og kunstnere.
Materialer
Øjne og ører, pen og papir - og tekstbehandling
Evalueringsform
Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning.
KONTROL OG KREATIVITET
Formål
- at lære eleverne at omsætte ideer til praksis i en procesorienteret forståelse
- at bibringe eleverne konkrete redskaber til arbejdsplanlægning, projektstyring og tidsstyring.
Indhold
Gennem præsentation af metoder og modeller såsom ”treatment”, ”plot”, ”storyboard”, aktant,
nyhedstrekant, SWOT, GANTT og computerprogrammer som ”Writer’s Café” udrustes eleverne
med en værktøjskasse, som sætter dem i stand til at være kreativt innovative – at omsætte deres
ideer til egentlige projekter.
Metode
Overvejende lærerstyret undervisning i brug af modeller, metoder og tekniske hjælpemidler, f.eks.
procesorienterede arbejdsmetoder og computerprogrammer.
Fælles og individuelle øvelser i brugen heraf.
Materialer
Diverse IT-programmer.
25
Evalueringsform
BOGEN SOM BEGREB
Formål
- at give eleverne et kronologisk overblik over tekstens og bogens udvikling fra de første skrifttegn
til e-bøger
- at bevidstgøre eleverne om bogen som et kulturelt, historisk og teknologisk begreb.
Indhold
Med historien som ramme etableres et overblik over den kulturelle og teknologiske udvikling, som
har ført frem til nutidens forståelse af bogen som begreb. De historiske nedslag omfatter
væsentlige paradigmeskift såsom Gutenbergs opfindelse af trykpressen, udbredelsen af
skrivemaskinen og internettets fremvækst. Desuden sættes fremtiden i spil som genstandsfelt for
diskussioner på klassen.
Metode
Forelæsningsbaseret undervisning.
Elev- og debatoplæg.
Materialer
Kompendium med artikler, uddrag af bøger, historiske oversigter m.v.
Evalueringsform
BOGMARKEDET
Formål
- at give eleverne indsigt i det danske og internationale bogmarkeds organisering
- at sætte eleverne i stand til at forstå og til dels mestre en professionel branchediskurs.
Indhold
For at kunne begå sig som forfatter er det relevant med en grundlæggende viden om den socioøkonomiske kontekst, man som sådan indgår i. Det handler om at forstå branchen ud fra de
økonomiske, organisatoriske og kulturelle strukturer. Denne indsigt tilvejebringes gennem
beskrivelser og analyser af f.eks. branchens tidsskrifter, forlagshjemmesider og
overenskomstmæssige forhold.
Metode
Ekskursioner, bl.a. til BogForum i København.
Materialer
Branchebladet BogMarkedet
Forlagshjemmesider
Boghandlerkataloger og -hjemmesider
Evalueringsform
26
FORFATTEREN
Formål
- at udvikle elevernes forfatteridentitet
- at sikre eleverne en fundamental viden om kontrakt- og ophavsretlige forhold.
Indhold
At være ”forfatter” er traditionelt blevet udlagt som et ensomt, pinefuldt kunstnerhverv. I dag ser
den moderne forfatter imidlertid sig selv som en professionel person, der indgår i en lang række
relationer og konventioner. Gennem bl.a. case studies og besøg udefra sættes begreber som ”self
branding” til diskussion i dette fag, som har til formål at højne elevernes selvbevidsthed i
processen, som i større eller mindre grad skal føre frem til en egentlig forfatteridentitet.
Metode
Besøg af forfattere.
Materialer
Forfatterhjemmesider.
Kompendium med artikler, interviews og uddrag af bøger m.v.
Evalueringsform
FIKTIONENS VERDEN
Formål
- at give eleverne et bredt overblik over de skønlitterære genrer
- at sætte eleverne i stand til at forstå og samtale om skønlitteratur og beslægtede kunstarter
- at lade eleverne prøve kræfter med en række forskellige genrer i praksis.
Indhold
Gennem læsning, debat og tekstanalyse etableres og udvikles elevernes evne til at bruge
skønlitteratur på et metatekstuelt niveau. I faget arbejdes med romaner, noveller, digte, drama,
filmmanuskripter, mundtlig fortælling m.v. Nogle værker læses fælles, mens andre er selvvalgte
og danner udgangspunkt for individuelle oplæg, anmeldelser o.l. Holdet vælger en række genrer,
som der gås ekstra i dybden med, f.eks. kriminalromanen, selvbiografien eller haikudigtning. Til
disse genrer knyttes konkrete skriveøvelser.
Metode
Fælles og individuelle øvelser.
Materialer
Bøger i klassesæt.
Kompendium med noveller, digte, uddrag af bøger m.v.
Film og tv-programmer.
27
Websider.
Evalueringsform
FAGLITTERÆRE GENRER
Formål
- at give eleverne et bredt overblik over de faglitterære genrer
- at gøre eleverne i stand til at mestre et udvalg af relevante faglitterære genrer.
Indhold
At skrive er også at læse og forstå andre(s) tekster. I dette fag læses eksempler på et bredt udvalg
af faglitterære tekster med henblik på at bibringe eleverne et generelt genrekendskab. Genrerne
tæller bl.a. monografi, biografi, antologi, essay, kronik, artikel, interview, blog, statusopdatering
og foredrag. Teksternes opbygning, målgruppe, narrative overenskomst m.v. analyseres og
diskuteres, og eleverne prøver selv kræfter med en række udvalgte genrer gennem konkrete
skriveøvelser.
Metode
Fælles og individuelle øvelser.
Materialer
Bøger i klassesæt.
Kompendium med artikler, uddrag af bøger m.v.
Film og tv-programmer.
Websider.
Evalueringsform
SKRIVEVÆRKSTED
Formål
- at træne eleverne i konkret skrivning med udgangspunkt i deres eget forfatterskab
- at øve elevernes evne til at give og modtage kritik på egne tekster.
Indhold
Hver elev formulerer et selvstændigt, personligt skriveprojekt, fx en lille roman, en børnebog, en
håndbog eller noget helt fjerde, og opstiller sin egen arbejdsplan, individuelle succeskriterier m.v. I
løbet af forårssemesteret undervises der én dag ugentligt i faget. Undervisningen består i
elevoplæg i form af oplæsning og fremlæggelser, kollektiv feedback, lærerstyrede øvelser og
oplæg med udgangspunkt i elevernes egne tekster og ekskursioner/besøg ude fra af relevante
personer.
Metode
Lærer, elev- og debatoplæg.
28
Oplæsning, tekstlæsning.
Fælles og individuelle dialogøvelser.
Materialer
Tekstbehandling.
Evalueringsform
Hertil en skriftlig individuel udtalelse vedr. elevens udgivelse.
TEGNING
Formål
- at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem
indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder
- at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder
og udvikler den kreative fantasi.
Indhold
Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv, kropsdimension, kropsudformning,
fx fødder og hænder, studier af menneskets bevægelser gennem skitser og hurtige croquiser.
Studier af figurens holdning ved brug af forskellige ting og redskaber. Tegning af naturen: træer,
dyr, skyer, planter etc.
Tegning af mennesker i bevægelse, fange en bevægelse med enkelte streger, som fx i
sportssituationer.
Tegning af mennesker. Anatomi.
Croquistegning efter nøgenmodel.
Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne
figurer, som besidder andre kropsproportioner og et første indblik i figurernes bevægelse.
Metode
Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske
øvelser i naturen og byen.
Materialer
Tegneredskaber: blyant, lineal, viskelæder, kul, kridt, tusch, papir, papir, papir.
Evalueringsformer
Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde.
ILLUSTRATIONER
Formål
- udvikle elevernes evne til at bruge deres fantasi og skabe spændende billeder
-‐ at give eleverne grundlæggende håndværksmæssig viden inden for komposition og at kunne
gengivne den skrevne tekst i billeder. Indhold
Undervisningen foregår i samarbejde med underviseren på forfattermodulerne. Det vil sige, at
eleverne kan bruge de tekster, de har skrevet, til at udføre illustrationerne. Eleverne skal kunne
arbejde med at finde deres egen stil og afprøve diverse tegne- og malemedier.
29
Der undervises både i at lave forsider, tegneserier, børnebøger og billedbøger uden tekst.
Der trænes også i at vurdere billeder og se kritisk på illustrationer.
Metode
Undervisningen er en blanding af lærerstyrede, bundne opgaver og elevernes egen leg med
illustrationer til egne og givne tekster. Opgaverne løses i grupper eller individuelt.
Materialer
Blyant, viskelæder, papir, akvarelpapir, blæk, pap, akvarelfarver og pensler.
Evalueringsform
Samtale med klassen og vurdering af den enkelte elevs arbejde. KUNST-‐, KULTUR-‐, LITTERATUR-‐ OG FILMHISTORIE
Formål
− at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, litteratur, kunst og musik for
derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse
− at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke
andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af litteratur.
Indhold
Faget indeholder elementer fra kunst-, kultur-, litteratur- og filmkundskab, hvor der lægges vægt
på at udforske mediernes æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder, hvor både musik
og filosofi inddrages, hvor det synes relevant.
Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier.
Metode
Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på forfatterlinjen og foregår ved
fortælling, foredrag, debat og ekskursioner.
Da linjen stræber efter at give så bredt et billede af litteraturbranchen som muligt, foretager vi
besøg på forlag, medier, hos forfattere, digtere og illustratorer for at se, hvordan forfatterens rolle
anvendes indenfor de forskellige medier. Vi deltager også i forskellige forfatter-, oplæsnings- og
digterfestivaler og -symposier.
Materialer
Litteratur, maleri, skulptur, installationer, tekstilbilleder, film, video, artikler, dias, musik,
gæsteforedrag og udstillinger.
Evalueringsform
FARVELÆRE Formål
Indhold
30
Metode
Materialer
Evalueringsform
Lærere på Forfatterlinjen: Tim Watson, Line Windfeldt Pind Jensen, Nanna Christensen og Karin Pedersen (10. klasse) og Sus Nielsen (kunst-‐ og kulturfag). 1.10 KUNST
Forord “Lad hænderne tale” kunne være en hovedoverskrift for kunstlinjen. De tider er forbi, hvor et besøg på et kunstmuseum var noget med at rykke andægtigt fra billede til billede, fra skulptur til skulptur eller fra planche til planche. I dag får vi lov til at prøve selv mange steder. På kunstlinjen får du mulighed for at arbejde med de mange forskellige kunstneriske udtryk selv. Du vil blive undervist af lærere fra branchen, der vil støtte dig hele vejen fra skitse til færdiggørelse, formidling og dokumentation. Det drejer sig konkret om tegning, maleri, skulptur, installation, portfolie og medie (video, kamera, photoshop). Du bliver præsenteret for en verden af kunst, hvor du selv skal eksperimentere med materialer og mange måder at lave kunst på. I løbet af kurset kommer du til at arbejde ud fra fælles temaer, men også i din egen retning. Kunst er også håndarbejde. Du kommer til at give udtryk gennem dine hænder – du kommer til at se livet gennem dine hænder. Du kommer til at røre ved materialerne og give dem nyt liv. Undervejs får du indgående kendskab til forskellige kunsthistoriske perioder, som kan inspirere dig til nye og selvstændige udtryk. Vi ser på kunstbranchen og dens vilkår i dag. Vi besøger udstillinger og gallerier, kunstnernes værksteder og branchens samarbejde med erhvervslivet. Vi vil se nærmere på, 31
hvordan man kan leve af sin kunst. Du får mulighed for at sætte dig ind i, hvad der kræves for at blive optaget på kunstakademierne i Danmark og udlandet. På kunst lærer du at tænke kreativt, at tænke nye tanker og udvikle mange idéer. Det kan man bruge i mange brancher udover kunst, fx dekoratør, iværksætter af enhver art, som opfinder, pædagog og i virksomheder inden for entreprenørskab. Vi slutter kurset af med at lave en kunstudstilling, hvor gæster udefra kan vurdere de samlede og individuelle resultater. Parat til erhvervsuddannelse
På kunstlinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske, fx grafisk designer, og
det merkantile, fx dekoratør, på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til
uddannelserne inden for kunst, kommunikation og formidling på universiteter og andre
videregående i Danmark og udlandet, fx kunstakademierne.
2.5.1 Fagene på kunstlinjen
TEGNING – MALERI – SKULPTUR – INSTALLATIONER – KUNST- KULTUR- OG
FILMHISTORIE – FARVELÆRE – PORTFOLIO – FOTO – BLANDET MEDIA –
PROJEKTER OG UDSTILLINGER UD AF HUSET/FORMIDLING
TEGNING
Formål
- at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem
indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder
- at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder
og udvikler den kreative fantasi.
Indhold
Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv, kropsdimension, kropsudformning,
fx fødder og hænder, studier af menneskets bevægelser gennem skitser og hurtige croquiser.
Studier af figurens holdning ved brug af forskellige ting og redskaber. Tegning af naturen: træer,
dyr, skyer, planter etc.
Tegning af mennesker i bevægelse, fange en bevægelse med enkelte streger, som fx i
sportssituationer.
Tegning af mennesker. Anatomi.
Croquistegning efter nøgenmodel.
Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne
figurer, som besidder andre kropsproportioner og et første indblik i figurernes bevægelse.
Metode
Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske
øvelser i naturen og byen.
Materialer
Tegneredskaber: blyant, lineal, viskelæder, kul, kridt, tusch, skitseblok og papir, papir, papir.
Evalueringsformer
32
Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde.
MALERI – MIX MEDIA - COLLAGE
Formål -‐ at skaffe sig kunstforståelse gennem praksis og teori -‐ at få kunstforståelse ved at se på malerier -‐ at beskrive og lave sit eget maleri. Indhold Deltagerne eksperimenterer med forskellige materialer og måder at lave kunst på inden for maleri. Ofte vil der blive arbejdet med et fælles tema, der kan udvikle sig i forskellige retninger. Processen er en vigtig del af dette arbejde. Vi samtaler om kunst, hvorfor synes noget at virke og noget andet ikke, eller er der overhovedet nogen fælles mening om det? Vi vil diskutere kunstartikler og se udstillinger. Metode Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Efter at vi først i forløbet har stiftet bekendtskab med forskellige kunstformer, er det meningen, at deltagerne sidst i forløbet arbejder med et selvstændigt projekt med eget valg af materialer. Materialer Akrylmaling, lærred, masonit og andre flader, blyanter, foto, photoshop og papir til skitser. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med maleri. Kunstbøger. Evalueringsformer Fælles dialog, individuel vurdering af resultater og udstilling. INSTALLATIONER -‐ SPULPTUR Formål -‐ at skaffe sig kunstforståelse gennem praksis og teori -‐ at få kunstforståelse ved at se på installationer -‐ at beskrive og lave sine egne installationer. Indhold Deltagerne eksperimenterer med forskellige materialer og måder at tænke rum og form på inden for skulptur og installation. Ofte vil der blive arbejdet med et fælles tema, der kan udvikle sig i forskellige retninger. Processen er en vigtig del af dette arbejde. Vi samtaler om kunst, hvorfor synes noget at virke og noget andet ikke, eller er der overhovedet nogen fælles mening om det? Vi vil diskutere kunstartikler og se udstillinger. Metode 33
Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Efter at vi først i forløbet har stiftet bekendtskab med forskellige kunstformer, er det meningen, at deltagerne sidst forløbet arbejder med et selvstændigt projekt med eget valg af materialer. Materialer Video, edb, foto, kontekstkunst og blyanter og papir til skitser. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med kunst. Kunstbøger. Evalueringsformer Fælles dialog, individuel vurdering af resultater og udstilling. KUNST OG KULTURHISTORIE
Formål
- at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, litteratur, kunst og musik for
derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse
- at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke
andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af kunst.
Indhold
Faget indeholder elementer fra kunst-, kultur- og filmkundskab, hvor der lægges vægt på at
udforske mediernes æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur,
musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant.
Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier
igennem kunst.
Metode
Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på kunstlinjen og foregår ved fortælling,
foredrag, debat og ekskursioner.
Da linjen stræber efter at give så bredt et billede af kunstbranchen som muligt, foretager vi besøg
på udstillinger, gallerier, værksteder og virksomheder for at se, hvordan kunst anvendes indenfor
de forskellige kunstmedier.
Materialer
Maleri, skulptur, installationer, tekstilbilleder, film, video, bøger, artikler, dias, musik,
gæsteforedrag, udstillinger, internet og Kunstavisen.
Evalueringsform
FARVELÆRE Formål
Indhold
34
Metode
Materialer
Evalueringsform
MEDIE (VIDEO – KAMERA – PHOTOSHOP) Formål - at lære at bruge kamera og video med et kunstnerisk mål for øje. - at kunne beherske brugen af de digitale medier - at kunne formidle en historie eller stemning. Indhold Vi ser på og snakker om, hvordan andre kunstnere bruger de digitale medier. Derefter går vi selv i gang med at gennemarbejde og afprøve ideer med video og kamera. Redigeringen af optagelserne foregår på computer i programmerne Movie Maker og Photoshop. Metode Det arbejdes dels efter en stillet opgave og dels efter øvehæfte til programmet Photoshop. Materialer Kamera, video, cd’er. Evalueringsformer Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver på holdet. PORTFOLIO
Formål
- at lære løbende evaluering og bevidstgørelse af egne værker og arbejde
- at lære at sortere i eget arbejde
- at lære at reflektere over, opsamle og bruge den erfaring, hvert undervisningsforløb og
tilblivelse af værker giver.
Indhold
35
Der bruges fire mapper: en ”smid-ud-mappe”, en ”procesmappe”, en ”præsentationsmappe” og en
digital portfolio, hvor materialet bestående af tekst fotos af arbejder, teoriark, artikler, relevant
materiale fra internettet bliver samlet. Der reflekteres skriftligt ud fra fire punkter:
1) beskriv værk: hvad har jeg lavet?
2) Beskriv proces: hvordan er det gået?
3) Hvad har jeg lært i processen?
4) Hvordan kommer jeg videre herfra, evt. nye ideer?
Metode
Hver elev arbejder individuelt med sin portfolio efter hvert emne.
Materialer
Skriveredskaber, papir, store papirer til mapper, kamera og pc.
Evalueringsformer
Mundtlig evaluering på klassen.
PROJEKTER OG UDSTILLINGER UD AF HUSET/FORMIDLING
Formål
- at lære at formidle egne værker pg fælles projekter på kunstlinjen, dels mundtligt, dels
skriftligt og visuelt IRL, såvel som på de sociale medier på internettet
Indhold
Fremlæggelse af de emner, vi har på linjen. Formidling af udstillinger og projekter, vi har på linjen
i årets løb.
Metode
Formidlingen foregår som en naturlig del af de emner og projekter, vi har i løbet af året. Gennem
formidling sker en øget refleksion og bevidsthed om, hvad de enkelte forløb har betydet for eleven.
Materialer
Plakater, fotos, mobiltelefon, kamera og de sociale medier på internettet.
Evalueringsform
Fælles på holdet.
2.5.2 ÅR TO PÅ KUNST
Den første periode vil være fordybelse i idéudvikling og konkret ny viden inden for portfolio og
præsentation på web, og den anden periode vil arbejde med forskellige elementer inspireret fra
historie og teori.
År to vil også indeholde praktikforløb, så eleverne kan følge håndværket for bachelor-, master- og
kandidatopgaver på de videregående, kunstneriske og kreative uddannelser.
Det afsluttende slutprojekt skal vise ens kunstneriske felt pt.
Lærere på Kunstlinjen: Skolens faste timelærere, Tim Watson, Line Windfeldt Pind Jensen, Nanna
Christensen og Karin Pedersen (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst og kulturhistorie).
36
1.11 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
Emner og temaer på ALLE linjer.
Forord
En entreprenør opbygger kendskab til virksomhedsdrift, produktion, økonomi og salg. Det
kendskab kan du få i innovation og entreprenørskab på Odense Fagskole.
Vi ønsker at medvirke til, at Danmark kan blive førende inden for entreprenørskab. Den nye
verdensborger er ”det kreative menneske”. Fremtidens kreative mennesker lærer i højere grad
gennem handling i praksis frem for på skolebænken. Derfor integrerer vi praksis i skolehverdagen,
så undervisningen her er en vekselvirkning mellem ny viden og erfaring med egen produktion og
undersøgelser af andres selvstændige virksomhed. Skolen bliver derved en kreativ virksomhed i
sig selv, hvor eleverne får erfaring med egen produktion, får feedback fra de øvrige elever og
læreren og dermed gjort sit eget produkt bedre.
I bogen ”Creative man”, som er udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning i 2004, skrives på side
84 om tendensen i samfundet:
”Små butikker med hjemmedesignet tøj skyder frem, og mange kunder shopper efter det unikke,
enten fra en lille designer eller fra genbrugsbutikker. Kunden sammensætter derefter sit eget look,
gerne kombineret med en tatovering og/eller piercing samt tøjgenstande, de selv har skabt eller
modificeret. Nogle vælger ligefrem at sy deres tøj selv, hvad der direkte kan være dyrere end at
købe færdigt tøj, selv hvis man ikke medregner arbejdstiden.”
På linjerne får eleven mulighed for at lave disse kombinationer – og få ny viden i et kreativt miljø,
der giver den samlede forudsætning for en selvstændig virksomhed efter kurset.
Indhold Innovation og entreprenørskab indeholder praktiske og teoretiske dele inden for de
håndværksmæssige færdigheder, hvor udgangspunktet er skolens øvrige linjer: animation,
beklædning, industrielt design, forfatter og kunst, men hvor det også er muligt at tage
udgangspunkt i en allerede eksisterende håndværksmæssig kunnen inden for andre fagområder.
Undervisning i håndværksfagene vil udgøre mindst 1/3 af den samlede undervisningstid. Der
henvises til beskrivelser af linjerne.
Innovation og entreprenørskab indeholder følgende dele: Designanalyse og produktudvikling,
virksomhedsplan/forretningsplan, erhvervsøkonomi, markedsanalyse og markedsføring,
salgsmateriale, salgsarbejde og salgsmesse, virksomhedsbesøg, erhvervsjura, forsikringsforhold.
Emnerne placeres på særlige uger i årets løb på tværs af linjer, 10. klasse og kunst- og kulturfag.
Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og flere selvstændige projekter.
Eleverne vil i hver opgave komme igennem designprocessens tre hovedfaser:
- Idéfase, der indeholder oplæg, analyse, brainstorm og inspiration
- Praktisk arbejde med bearbejdelse, prøver, analyse og materialekundskab
-‐ Færdigt produkt med fordybelse, forarbejdning, udformning, færdiggørelse og
udstilling/præsentation. 37
2.6.1 Fagene på Innovation og entreprenørskab
DESIGNANALYSE OG PRODUKTUDVIKLING – ERHVERVSJURA –
ERHVERVSØKONOMI – FORSIKRINGSFORHOLD – MARKEDSANALYSE OG
MARKEDSFØRING – SALGSMATERIALE, SALGSARBEJDE OG SALGSMESSE –
VIRKSOMHEDSBESØG – VIRKSOMHEDSPLAN/FORRETNINGSPLAN
DESIGNANALYSE OG PRODUKTUDVIKLING
Formål
- identificere et designproblem og gennemføre designprocessen
- formidle en designproces, designløsninger og designanalyse
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- analysere og vurdere design som proces og resultat
- analysere design ud fra kontekstuelle parametre
Indhold
- designparametre: form, rum, funktion, kommunikation, æstetik og identitet
- kontekstuelle parametre: samfund, miljø, etik, branding, økonomi, teknologi og innovation
- produktdesign
- kommunikationsdesign
- design af fysiske omgivelser
- historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag.
Metoder
Undervisningen veksler mellem produktperioder og korte perioder, hvor du lærer at gennemføre en
designproces.
Teoretiske oplæg, individuel vejledning og klasseundervisning.
Materialer
Forskellige materialetyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade,
pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, mode- og designblade, trendmagasiner mm.
I forbindelse med research, efterprøvning af ideer, visualisering og formidling bruger du it som
redskab.
Bøger, tidsskrifter og film.
Evalueringsform
obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser.
ERHVERVSJURA
Formål
- at give eleverne grundlæggende kendskab til juridiske spørgsmål i forbindelse med etablering
af egen virksomhed
Indhold
Teoretisk gennemgang af erhvervsjuridiske emner.
Metoder
38
Materialer
Bøger, tidsskrifter, film og Internet.
Evalueringsform
ERHVERVSØKONOMI
Formål
- at tilegne sig et grundlæggende kendskab til de erhvervsøkonomiske grundbegreber
- at give eleverne redskaber til at kunne udarbejde egne budgetter
- at give eleverne redskaber til at kunne optage lån
- at give eleverne grundlæggende kendskab til afgiftssystemer, fx moms, skat og told
- at give eleverne grundlæggende kendskab til principperne i en virksomheds
afsætningsmæssige forhold, herunder import og eksport
Indhold
Erhvervsøkonomi handler om virksomhedens beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.
Du lærer om de betingelser og muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et
internationalt og markedsorienteret samfund.
Følgende emner er relevante:
- virksomheden og dens omverden
- brancheanalyse
- virksomhedens idé, mål og strategi
- organisationsstrukturer og ledelse
- økonomistyring, herunder regnskabsforståelse og budgettering
Vi lægger et økonomisk pulsespil for din egen virksomhed, og når alle brikkerne er faldet på plads,
vil du forstå en række grundlæggende begreber og sammenhænge i din virksomheds økonomi.
Metoder
Materialer
Bøger, tidsskrifter, film og internet.
Evalueringsform
FORSIKRINGSFORHOLD
Formål
- at give eleverne grundlæggende kendskab til forsikringsspørgsmål i forbindelse med etablering
af egen virksomhed
Indhold
39
Teoretisk gennemgang af forsikringsforhold inden for erhvervsansvar, produktansvar,
erhvervsforsikringer, fx edb, driftsforsikring, transportforsikring, bygningsforsikring og
arbejdsskadeforsikring.
A-kasser for selvstændige.
Metoder
Materialer
Evalueringsform
MARKEDSANALYSE OG MARKEDSFØRING
Formål
- at tilegne sig et grundlæggende kendskab til markedsanalyse
- at give eleverne redskaber til at kunne analysere egne produkter
- at give eleverne redskaber til egen markedsføring.
Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i din egen forretningsplan/virksomhedsplan, og du får
mulighed for at arbejde med at effektivisere din markedsføring og udarbejde en konkret
salgsstrategi for din virksomhed. Du får bl.a. indblik i emner som kundegrupper, markedsanalyse,
købsadfærd, kommunikation og PR.
Metoder
Materialer
Evalueringsform
SALGSMATERIALE, SALGSARBEJDE OG SALGSMESSE
Formål
- at tilegne sig et grundlæggende kendskab til udarbejdelse af salgsmateriale
- at give eleverne redskaber til at kunne analysere eget salgsmateriale
- at give eleverne redskaber til kritisk analyse af egen markedsføring
Indhold
God pressekontakt og effektivt salgsarbejde er en nødvendighed, hvis du vil have solgt din idé
eller produkt til andre. Derfor vil du få indsigt i begreber som
- Den første kontakt
- ”Sælg, så det basker”
- Kunsten at sælge varen
40
- Erhvervsjournalisters arbejdsvilkår
- ”Din ven journalisten”
- Personlig gennemslagskraft
Med udgangspunkt i dit kendskab til markedsanalyse og markedsføring vil du udarbejde dit eget
salgsmateriale (logo, salgsbreve, image, udarbejdelse af annoncer), gennemføre dit eget
salgsarbejde og til sidst afholde en salgsmesse sammen med de øvrige deltagere på holdet.
Du vil undervejs i forløbet få mulighed for at deltage i forskellige iværksætterfora og –messer.
Metoder
Materialer
Evalueringsform
VIRKSOMHEDSBESØG
Formål
- at give eleverne indsigt i forskellige virksomheds- og iværksættertyper.
Indhold
Besøg hos nye og gamle iværksættere og deres virksomheder.
Metoder
Besøg og opsøgende arbejde. Interviews af iværksættere.
Materialer
Evalueringsform
VIRKSOMHEDSPLAN/FORRETNINGSPLAN
Formål
- at tilegne sig et grundlæggende kendskab til, hvordan en virksomhedsplan/forretningsplan
udarbejdes
- at give eleverne redskaber til at kunne udarbejde egne planer i forhold til et givent produkt
- at få eleverne til at forholde sig kritisk til deres planer og præsentationen af dem
- at få afklaret om elevens egen idé er bæredygtig.
Indhold
Du vil udarbejde din egen virksomhedsplan/forretningsplan. Udgangspunktet er din egen
forretningsidé. Du vil få afklaret, om din idé kan bære.
For at kunne starte virksomhed, skal du bruge en del oplysninger om markedet, de økonomiske
rammer, lovgivning og hvilke resurser der er til rådighed, og hvilke der mangler. Derfor skal du
41
systematisk indsamle og bearbejde en lang række oplysninger og forudsætninger for
forretningsplanen.
Udarbejdelse af forretningsplanen gør din egen start af virksomheden mere overskuelig, dine egne
tanker mere konkrete og virkelige for dig.
Metoder
Materialer
Evalueringsform
Lærerne på innovation og entreprenørskab: skolens faste lærere samt time- og gæstelærere.
1.12 SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST –
UDTRYKSFÆRDIGHEDER
2.7.1 Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder
Forord
Billedkunst som visuelt udtryksmedie bærer på en lang historisk tradition, hvilket i sig selv gør
emnet interessant og komplekst at arbejde med.
Det er i dag ikke længere kun relateret til "farve og lærred". Alligevel vælger kurset her at tage
udgangspunkt i de klassiske fagdiscipliner, som tegning, modellering, komposition og farvelære,
som er grundlæggende, uanset hvilket materiale eller medie man senere vil foretrække at udtrykke
sig igennem. Det er fortsat vigtigt at have en grundlæggende viden at tage afsæt i, og et kendskab
til traditionen er en forudsætning for at kunne lade sig inspirere til nye selvstændige udtryk.
Fagene på udtryksfærdigheder
TEGNING – SKULPTUR – FARVELÆRE – MATERIALEKUNDSKAB – BILLEDKOMPOSITION – KUNSTHISTORIE Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papir/lærred gennem indlæring af praktiske færdigheder -‐ at skaffe sig kunstforståelse gennem praksis og teori, og forholde sig reflekterende til eget valg og udtryksform i deres kunstneriske praksis. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner indenfor tegning: Opstillinger, draperi, croquis og modelstudie, bevægelsestegning, blindkontur og portræt. Modellering efter model. Kropsdimensioner, kropsudformning, fx fødder og hænder, studier af menneskets anatomi. 42
Gennemgang af de klassiske regler for perspektiv samt forskellige andre rumskabende principper som fx. luftperspektiv. Billedkomposition: Det gyldne snit, former og flader, proportion og balance. Farvelære: Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Ittens farvelære. De forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener gennemgås med tilknyttede øvelser. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. De klassiske fagdiscipliner perspektiveres løbende gennem kunst-‐ og kulturhistoriske indgangsvinkler, således at kunstforståelsen tilegnes både gennem teori og praksis. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Tegneredskaber: blyant, kul, kridt, tusch, papir, Akvarel, akryl, pastel etc. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med skulpturer: Metal, gasbeton, ler, flamingo og træ, blyanter og papir til skitser. Kunstbøger, internet, farvekopier og dias, gamle blade til udklip, Photoshop,
film, artikler, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Udstilling på klassen og skolens fællesarealer. 2.7.2 Superkoncentreret billedkunst – egne værker
Forord
Dette forløb bygger videre på det foregående kursusforløb: ”superkoncentreret billedkunst –
udtryksfærdigheder”, hvor de tilegnede færdigheder nu skal omsættes til egne værker.
Herunder tilføjes konceptkunsten som en mulighed for personligt udtryk.
Konceptkunst er ikke et materielt afgrænset område på linje med eksempelvis maleri eller
skulptur. Det handler om ideen – bag et værk, hvorimod selve den fysiske udformning kan være
underordnet. Resultatet er en kunstform som i lige så høj grad eksisterer i kunstnerens og
publikums hoveder. Alle medier som er tilgængelige kan anvendes, både de nyere medier som
internet og video såvel som integrering af de klassiske discipliner som tegning, maleri og skulptur.
Værket kan også alene bestå af sproglige udsagn.
Konceptkunsten forholder sig ofte udfordrende over for selve kunstbegrebet. Grænserne imellem
ikke-kunst og kunst undersøges
Fagene på egne værker
MALERI I TEORI OG PRAKSIS – INSTALLATION OG KONCEPTKUNST I TEORI OG
PRAKSIS – KUNSTTEORI I FORHOLD TIL SAMTIDSKUNST OG KUNSTHISTORIE
Formål - at udforme egne værker
43
-
at kunne inspireres til at bruge forskellige materialer og teknikker i utraditionelle
sammenhænge
at tilegne sig en øget kunstforståelse gennem arbejde med idéer og derigennem styrke evnen til
at reflektere over egen og andres praksis.
Indhold Eleverne skal gennem eksperimenter med forskellige materialer og udtryksformer lære at anvende, det de har lært. Der arbejdes med maleri og med installation og/eller konceptkunst i praksis. Der er således fokus på at praktisere, iagttage og analysere. Indimellem vil vi se på de store mestre og konsultere stilhistoriske strømninger til brug for perspektiveret forståelse af samtidskunsten og kunstbegrebet i det hele taget. Det handler primært om at udforske de visuelle mediers æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, musik og filosofi kan inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier igennem kunsten. Metode Aktiviteten veksler mellem praksis, demonstration og samtaler – det kan være alt fra samtaler med udgangspunkt i konkrete overvejelser, værker eller værkideer af eleverne til mere almene samtaler relateret til emner som politik, kultur, etik og filosofi. Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Materialer Tegneredskaber: blyant, kul, kridt, tusch, papir, Akvarel, akryl, pastel, lærred, masonit og andre flader etc. Kunstbøger, Internet, farvekopier og dias, magasiner og blade, Photoshop,
film, artikler, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Derudover alverdens ting -‐ der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med konceptkunst. Evalueringsformer Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. Vi slutter kurset af med at lave en kunstudstilling, hvor gæster udefra kan vurdere de samlede og individuelle resultater. Lærere på superkoncentreret billedkunst: Skjold Avlund Michelsen og Susanne Nielsen.
1.13 SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG
2.8.1 Superkoncentreret mediefag – klassisk animation, Flash og hjemmesider
Forord
På det superkoncentrerede forløb får du mulighed for at arbejde koncentreret med et spændende
kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag.
44
Du vil blive undervist af lærere med branchekendskab og vil blive støttet hele vejen fra skitse til
færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravikler,
billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer
inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation.
Fagene på klassisk animation, Flash og hjemmesider
ANIMATION – FLASH -‐ HJEMMESIDER Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder -‐ at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlængerskriftssprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forståelse af anatomien og proportionerne. Tegning efter modelsheets og introduktion til programmerne CTP og Adobe Premier. Arbejde med story, storytelling og modelsheets. Masser af animationsøvelser. Introduktion til brug af Flash-‐programmet, øvelser inden for animation, bannere og lyd. Introduktion til layout af hjemmesider. Introduktion til brug af Flash og Golive til programmering af hjemmesider. Introduktion til brug af hjemmesiden som portfolio. Præsentationsteknikker. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB-‐ og 2B-‐blyanter, lineal, viskelæder og en blyantspidser. Desuden vil der blive arbejdet med kul, kridt, tusch og masser af papir. Softwareprogrammer på skolens pc’ere. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Præsentationsteknikker. 2.8.2 Superkoncentreret mediefag – 3D-animationer
Forord
Dette forløb bygger videre på det foregående kursusforløb: ”superkoncentreret medie”, hvor de
tilegnede færdigheder nu skal omsættes til 3D-animationer.
45
I denne perioder bruger vi tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker og omsætte disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter – i 3D-‐animationer. Animationerne præsenteres i form af et computerspil med alt, hvad dette indeholder. Fagene på anden del
3D STUDIO MAX – MODELSHEETS -‐ MODELLERING – TEXTURE – PHOTOSHOP –
RIGGING – PRÆSENTATION AF COMPUTERSPIL Formål - at udforme eget computerspil ved brug af forskelligt software
- at fortsætte tilegnelsen af grundlæggende teknikker og virkemidler inden for animation
- at få en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til fremtidige muligheder
inden for animationsfaget.
Indhold Øvelser i 3D Studio Max. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Fortsat forståelse af anatomien og proportionerne. Introduktion til programmerne og arbejde med modellering, texture og rigging og evt. brug af biped. Arbejde med story, storytelling, modelsheets og egne figurer. Masser af animationsøvelser til computerspil. Præsentationsteknikker. Metode Undervisningen foregår som holdundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som skal forberede til præsentation af computerspillet med alt, hvad dette indeholder. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB-‐ og 2B-‐blyanter, lineal, viskelæder og en blyantspidser. Desuden vil der blive arbejdet med kul, kridt, tusch og masser af papir. Softwareprogrammer på skolens pc’ere. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Præsentationsteknikker. Lærere på superkoncentreret mediefag: Ronnie Vilhelmsen og Susanne Nielsen
2.9 SUPERKONCENTRERET DESIGN
2.9.1 Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder
Forord 46
Hvordan kan man som designer, udvikle nye idéer og tanker? Og hvordan kan man give tankerne form, farve og funktion? Eleven vil på superkoncentreret design blive undervist af professionelle designerer, og blive introduceret til forskellige former for idéudvikling. At kunne visualisere og udtrykke sine idéer, er også altafgørende for en designer. Derfor er det vigtigt at opnå et kendskab til forskellige udtryksfærdigheder, så design og idéer kan formidles. Eleven vil også blive introduceret til forskellige designere, som hver især arbejder med design indenfor forskellige områder; industrielt design, oplevelsesdesign, beklædning, rumdesign, brugerdreven innovation mm. Fagene på udtryksfærdigheder KLASSISK TEGNING – FARVELÆRE – IDÉGENERERING – MODELTEGNING – TEKSTILE TEKNIKKER – PHOTOSHOP – DESIGN METODER – DESIGN TEORI. Formål -‐ at opnå kendskab til forskellige udtryksfærdigheder, så eleven kan udtrykke og formidle sine idéer og designs rent visuelt -‐ at eleven opnår et kendskab til de forskellige designbegreber, og hvilke områder man som designer kan arbejde med. -‐ at opnå et kendskab til forskellige designmetoder. Indhold Formlære. Tegning. Overflader og strukturer. Formgivning vha. skygger og skravering. Klassisk tegning. Objekter, drapering og modelstudier. Farvelære i teori og praksis. Ittens farvelære. Kontrastlæren; brug af komplementærfarver, kvantitetskontrast, kvalitetskontrast, lys-‐mørke, egenkontrast, etc. Farvepålægning. Tegning m. farve. Form, overflader og strukturer i Photoshop. Rentegning og farvepålægning i Photoshop. Wacom-‐board. Fotoredigering og billedmanipulation. Opsætning og collageteknik vha. lagfunktionen. Overflader og strukturer vha. filtre og importerede teksturer. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Materialer Blyant og kul. Akvarel, pantonetusch, rembrandtkridt, farveblyanter mm. Tekstiler og papir. Magasiner, aviser, internet, bøger og udstillinger. Photoshop på skolens computere. Evalueringsformer Mundtlige fremlæggelser for hinanden på klassen. En fælles udstilling på skolen af udvalgte arbejder. 47
2.9.2 Superkoncentreret design- præsentationsteknikker
Forord Præsentationsteknikker ligger i forlængelse af udtryksfærdigheder. Nu skal elevens tilegnede færdigheder, omsættes til et konkret design/produkt, som man vil bruge hele perioden på at udvikle og præsentere. Hvordan formidles og præsenteres et design for brugeren? Det er en meget central og altafgørende del af designerens arbejde, at kunne formidle sin idé. Fagene på præsentationsteknikker LAYOUT – POWERPOINT – MAPPER/PORTFOLIO. Formål - at eleven skal formidle en præcis og færdig præsentation af sit design, og processen bag det. - at eleven arbejder koncentreret med udvikling af et designprojekt. Indhold Layout. Billedkomposition. De klassiske regler for opsætning. Herunder brug af skrifttyper og placering af samme. Powerpoint. Mapper/portfolio. To nyttige redskaber til opsamling og præsentation af ens arbejder. Signaler og virkemidler i den personlige fremlæggelse. Kropssprog. God og tydelig kommunikation. Forløbet afsluttes med en designopgave og fremlæggelse. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Materialer Brug af skolens computerværksted. Karton og andre materialer til fremstilling af mapper. Øvrige tegneredskaber. Evalueringsformer Mundtlig fremlæggelse på klassen, af det færdige produkt og designprocessen. Lærerne på superkoncentreret design: Torben Hjorth og Susanne Nielsen. 1.10 ÅR TO PÅ LINJERNE
År to for de elever, der har gennemført et kursusår på Odense Fagskole eller har tilsvarende kompetencer andetsteds fra og ønsker at arbejde videre med deres linjefag og dygtiggøre sig yderligere. Når der er nok år to-‐elever dannes et ekstra hold ellers samlæses disse med år et, hvor linjelærerne udformer særlige opgaver og forløb til år to. År to-‐forløbet er i sin form mere projektorienteret end år et. Der afholdes midtvejsevaluering, og der tilbydes individuelle udviklingssamtaler efter behov. 48
Eleverne tilbydes desuden et praktikforløb i tilknytning til deres linjefag eller kommende studievalg. Der vil blive stillet krav om udformning af problemformulering til hvert projekt samt selvstændig informationssøgning i bøger, tidsskrifter og på nettet. Hvert projekt afsluttes med en præsentation på linjen. Alle år to-‐elever skal desuden gennemføre en formidlingsopgave, som tager udgangspunkt i en aktuel udstilling på Brandts eller et andet udstillingssted i byen. Eleverne skal desuden arbejde med en udvidet portfolio, samt lave en præsentation af dem selv og deres selvvalgte projekter til en hjemmeside. 10. KLASSE
Forord
Formålet med fagene i 10. klasse er at udvikle dine faglige og personlige kvalifikationer, således at
du får optimale muligheder for at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Du kan tage 10. klasses fag og afslutte med 10. klasses prøver i DANSK, MATEMATIK,
ENGELSK, FRANSK OG TYSK på Odense Fagskole.
10. klassefagene dansk, matematik og engelsk tilbydes med i gennemsnit 12 lektioner pr. uge. De
øvrige 18 lektioner læses på én af Fagskolens linjer: animation, beklædning, industrielt design,
forfatter og kunst. Fransk og tysk tilbydes derudover som tilvalgsfag med 3 lektioner i gennemsnit
pr. uge på lige fod med de såkaldte fritidstilbud, som alle elever kan deltage i.
Du deltager også i brobygning og praktik, og du kommer til at udarbejde en obligatorisk selvvalgt
opgave, der relaterer til dit kommende uddannelsesvalg.
10. klasse på Odense Fagskole indeholder altså MERE END en almindelig 10. klasse i folkeskolen
– men indholdet af selve 10. klassefagene er det SAMME SOM i folkeskolen. Som elev på
Fagskolen kommer du til at deltage i kostskolelivet fra mandag morgen til søndag aften – hvis du
vil. Hvis du vælger at bo her, er du selvfølgelig med hele tiden – men også som dagelev er du
velkommen, men bor selvfølgelig privat.
For at følge fagene i 10. klasse skal du have afsluttet 9. klasse.
3.1.1 Fagene på 10. klasse
DANSK
Formålet med dansk er at give dig oplevelse af sproget som kilde til udvikling af din personlige og
kulturelle identitet – en identitet, der bygger på æstetik, etisk og historisk forståelse.
Faget læses i hele perioden og slutter med prøve i maj-juni.
Vi skriver små og større tekster og læser noveller, romaner m.m. og ser film.
Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig fremstilling, maj-juni 2013:
Modtagerrettet kommunikation: Ansøgning
Skriftlig fremstilling:
At turde flytte sig
20 ting
49
Bryllup
MATEMATIK
Formålet med matematik er, at du bliver i stand til at forstå og anvende matematik i
sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation vil
indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig matematik, maj-juni 2013:
Jordvarme
Solenergi
Elpærer
Vindmøller
Papirfoldning
ENGELSK
Formålet med engelsk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og
skrevet engelsk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om
sprogbrug og sprogtilegnelse.
Engelsk er arbejdssprog i design- og tegneserieverdenen.
Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig engelsk, maj-juni 2013:
Lost property
You are being watched
TYSK
Formålet med tysk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og
skrevet tysk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om sprogbrug
og sprogtilegnelse.
Tysk er arbejdssprog i store dele af de danske eksporterhverv.
Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig tysk, maj-juni 2013:
Wie ich wohne!
Für eine bessere Welt…
FRANSK
Formålet med fransk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og
skrevet fransk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om
sprogbrug og sprogtilegnelse.
Fransk er arbejdssprog i design- og tegneserieverdenen.
Eksempler på 10. klassesprøven i skriftlig fransk, maj-juni 2006
- Vivre à Paris
- Un dimanche après-midi
- Balade dans Paris.
Lærere på 10. klasse: Nanna Christensen, Karin Pedersen og timelærere.
FAG PÅ HF-NIVEAU
50
Forord
Du kan følge undervisningen på HF-niveau på Odense Fagskole og slutte med eksamen som
privatist på VUC Fyn. Du kan følge undervisningen på HF-niveau på VUC som en del af
undervisningen på Odense Fagskole. Undervisning og prøver foregår på VUC Fyn.
Dansk på A-niveau tilbydes med i alt i gennemsnit 6,75 timer pr. uge. Nogle af disse timer ligger
udenfor normalt ugentligt timetal på Odense Fagskole. De øvrige timer læses på én af Fagskolens
linjer: animation, beklædning, forfatter, industrielt design eller kunst. Engelsk på B-niveau tilbydes
derudover som tilvalgsfag med 6 timer i gennemsnit pr. uge på lige fod med de såkaldte
fritidstilbud, som alle elever kan deltage i.
Fagene på HF-niveau på Odense Fagskole indeholder altså MERE END en almindelige HFenkeltfag på VUC – men indholdet af selve fagene er det SAMME SOM i bekendtgørelsen om
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Som elev på Fagskolen kommer du til at
deltage i kostskolelivet fra mandag morgen til søndag aften – hvis du vil. Hvis du vælger at bo her,
er du selvfølgelig med hele tiden – men også som dagelev er du velkommen, men bor selvfølgelig
privat.
For at følge fagene på HF-niveau skal du have afsluttet 10. klasse.
4.1.1 Fagene på HF-niveau
DANSK A
Identitet og formål
Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Danskfaget tjener på en gang et
dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. Kritisk-analytisk sans og beherskelse af et
sikkert sprogligt udtryk fremmer muligheder for at orientere sig og handle i et moderne,
demokratisk, globalt orienteret samfund.
Indhold
Kernestoffet udgør: det sproglige stofområde, det litterære stofområde, det mediemæssige, men
eleven skal også supplere dette stofområde for at kunne perspektivere og uddybe kernestofområde.
Det supplerende stofområde udgør ca. 15% af fagets undervisningstid.
Eksempler på kernestofområder:
- grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt
- argumentation og argumentationsanalyse
- grammatik og sprogrigtighed
- sprogvariation i Danmark
- folkevise, eventyr, salme og komedie
- et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag
- mindst syv værker blandt kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og
ræsonnerende prosa
- arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder
- nyhedsgenrer
- reklamer
- fiktion og dokumentation
- billeder
- et værk i form af et større afrundet medieprodukt
51
Metoder
Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og
skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og kommunikation.
Der anvendes en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med elevernes
selvstændige arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale,
gruppearbejde, projektarbejde og internetbaseret tilrettelæggelse.
Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser og større genredefinerede opgaver. Der
lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen.
Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer. Eleverne arbejder bl.a. med egnede
teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige
fremstillinger.
Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med skriveundervisningen og i
arbejdet med fx præsentationsstøttede mundtlige oplæg og informationssøgning.
Materialer
Materialeliste udarbejdes til hvert forløb og følger bekendtgørelsens overordnede mål og indhold.
Evaluering
De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det
faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige
evalueringsformer, herunder portfolioevaluering, projektfremlæggelse, mundtlige oplæg og mindre
skriftlige prøver.
Der afholdes en mundtlig og en skriftlige prøve/eksamen. Den mundtlige prøve med
forberedelsestid varer ca. 60 minutter. Den skriftlige prøve varer seks timer. Der medvirker
eksterne censorer ved prøven/eksamen.
ENGELSK B
Identitet og formål
Engelsk er et færdighedsfag, et videnfag og et kulturfag.
I faget engelsk videreudvikler eleverne deres færdigheder i at forstå og anvende det engelsk sprog i
tale og skrift, og eleverne styrker deres sproglige, kulturelle og æstetiske bevidsthed. Gennem
arbejdet med engelsk sprog, litteratur og andre udtryksformer styrker eleverne deres generelle studiekompetence og de kulturelle og kommunikative kompetencer, som er nødvendige for at
kunne indgå dialog med engelsktalende samtalepartnere. Desuden styrker de evnen til at orientere
sig og handle i en moderne, globaliseret verden.
Indhold
Kernestoffet udgør omkring 85 % af undervisningstiden, men eleven skal også supplere dette
stofområde for at kunne perspektivere og uddybe kernestofområde.
Eksempler på kernestofområder:
- det engelske sprogs grammatik, ortografi (= retskrivning) og tegnsætning
- udtale, ordforråd og idiomatik (= sprogvidenskabelig disciplin)
- kommunikationsstrategier, standardsprog og variation
- det engelske sprog som globalt kommunikationssprog
- tekstanalytiske begreber
- væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
- historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden
52
Der indgår tekster og andre udtryksformer fra nyere tid, som har udgangspunkt i den
engelsktalende verden, samt stof fra andre fagområder.
Metoder
Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra 10. klasse.
Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, vil gradvist afløses af undervisning
og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar.
Der arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i
skrift og tale prioriteres højt. Arbejdssproget er overvejende engelsk.
Faget tilrettelægges fortrinsvis i emner. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer,
det skriftlige og mundtlige varieres, så eleverne udvikler en nuanceret og fleksibel
udtryksfærdighed i både skrift og tale.
IT anvendes som redskab til støtte for tekstarbejde og for arbejdet med den færdighedsmæssige
side af sprogtilegnelsen.
Materialer
Materialeliste udarbejdes til hvert forløb og følger bekendtgørelsens overordnede mål og indhold.
Evaluering
De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det
faglige niveau og progression og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af
forskellige evalueringsformer, herunder screening og selvevaluerende tests.
Der afholdes en mundtlig og en skriftlige prøve/eksamen. Den mundtlige prøve har to
versioner/valgmuligheder. De varer begge 30 minutter. Til første version gives en forberedelsestid
på 24 timer og alle hjælpemidler er tilladt. Til anden version gives en forberedelse på en time og
alle hjælpemidler er tilladt.
Den skriftlige prøve varer fem timer. Den første delprøve varer en time, hvor ingen hjælpemidler
er tilladt, den anden delprøve varer fire timer, hvor alle hjælpemidler er tilladt.
Der medvirker eksterne censorer ved prøven/eksamen.
Lærere på HF-niveau: lærere ansat ved VUC Fyn & FYNs HF-kursus.
KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER
Formålet med kunst- og kulturfagene er at give ny viden og inspiration til de enkelte linjer eller til
livet som sådan! Fællesfagene læses på tværs af linjerne og vil være placeret i skemaet parallelt
med 10. klasse- og HF-fagene. Linjerne kan inddrages i planlægningen af fællesfagene, og her
følger eksempler på, hvad de kan indeholde:
CROQUIS OG KLASSISK TEGNING
Formål -‐ at udvikle evnen til at “se” og at opfatte rumligt og overføre disse iagttagelser på papir gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder
-‐ at udvikle evnen til at fange form og linjer Indhold 53
Øvelser i de klassiske discipliner indenfor tegning: Draperi, croquis og modelstudie, bevægelsestegning, blindkontur og portræt. Der arbejdes med kortvarige stillinger, hvorved eleven trænes i at fange kroppens form og linjer. Der arbejdes med længerevarende stillinger, hvor der arbejdes i dybden med lys-‐ og skyggevirkninger, forkortninger og de rette proportioner. Der arbejdes med opstillinger og draperi for at øve kunsten at overføre en 3-‐dimensional form til en 2-‐dimensional flade. Metoder Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Papir, blyant og forskellige kul-‐ og kridttyper. Evalueringsformer Samtale, udstilling, præsentations- og portfoliomapper. KUNST- OG KULTURHISTORIE
Formål -‐ at bibringe eleverne forståelse for den europæiske kulturarvs betydning. -‐ at undres og blive klogere på livet -‐ skærpe elevernes iagttagelsesevne -‐ give lyst til at vide mere, besøge museer følge med i kulturdebatten etc... Indhold Formålet med undervisningen i kunst-‐ og kulturhistorie er at give et overblik over billedkunsten og kulturens historie fra antikken frem til det 21. århundrede. Der vil blive lagt vægt på løbende at perspektivere fortiden med nutiden og dermed give en baggrund for forståelse af samtiden. Undervejs inddrages klædedragtens historie, musik, religion, filosofi og forskellige samfundsrelaterede emner. Undervisningen er kronologisk, således at man får indtryk af et tidsligt forløb. I den sidste del af forløbet dykker vi ned i den nyere kunsthistorie, dvs. kunsten i det 20. århundrede forskellige ’ismer’, retninger og bevægelser. Undervisningen har form af forelæsninger med billeder, oplæg fra eleverne, gruppearbejde og fælles diskussion Udgangspunktet for undervisningen er diskussioner om, hvad kunst er, og løbende at følge op på design-‐ og formsprogets betydning og udvikling. Metoder Undervisningen veksler mellem forelæsning, diskussion og problematisering af de forskellige emner. Der udgangspunkt i elevernes egen situation. Materialer 54
Bøger og artikler, film, dias, musik, besøg hos kunstnere, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsform Samtale på klassen, præsentations- og portfoliomapper.
MALERI
Formål -‐ at arbejde i praksis med visuelle udtryk fra forskellige stilperioder og derigennem give en øget forståelse af disse. -‐ Skærpe evnen til at fordybe sig og se på kunstens forskellige udtryksformer Indhold Undervisningsforløbet i maleri følger forløbet i kunst- og kulturhistorie, således at forskellige
stilretninger indenfor malerkunsten prøves i praksis. Det betyder at vi bl.a. vil arbejde med
ikonmaleri, kopi at de store renæssancemestres værker, andre emner som barokkens overdrivelser
eller surrealismens drømmeland, kubisme, pointillisme og popart er også en mulighed.
Metoder Studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Akvarel, akryl, pensler, blyant, lærred, papir, akvarelpapir, bladguld, masonitplader, transparent, overhead, kunstbøger, farvekopi. Evalueringsform Samtale og udstilling, præsentations- og portfoliomapper.
OPGAVER ”UD AF HUSET”
Formål -‐ at arbejde i praksis med rekvirerede opgaver -‐ at modtage kritik og værdsættelse af kunder uden for skolen -‐ at indarbejde kritik og værdsættelse i de følgende opgaver -‐ at få forståelse for markedsføring og modtagerperspektiv. Indhold Indholdet afhænger af den stillede opgaver. Som eksempler på opgaver kan nævners:
Optog til kulturnatten
Udstilling og events til kulturnatten
Kostumer til filmfestivalen
Historisk kavalkade til det Fynske Dyrskue
Kostumer til ballet, dans og skuespil
Produkter til TV-udsendelser
Plakater til forestillinger
Design og opsyning af kjoler, kostumer og maskotter
Tekstile trykopgaver
Uniformer til garder og orkestre
Logo til firmaer og organisationer
55
Produktionsopgaver inden for film, musik, lys og lyd
Udsmykning af vægge og gavle.
Metoder Studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Akvarel, akryl, pensler, blyant, lærred, papir, akvarelpapir, bladguld, masonitplader, transparent, overhead, kunstbøger, farvekopi. Evalueringsform Samtale og udstilling, præsentations- og portfoliomapper.
TEMAUGER
Temaugerne er placeret, når 10. klasserne og HF’erne har emneuger om matematik, dansk, engelsk, den obligatorisk selvstændige opgave, brobygning og praktik. For linjerne kan de indeholde fx serigrafi/rammetryk, kostumer/kulisser, iværksætteri, portfolio, mapper og æsker, maleri, smykker, hånddukker, hjemmesider, fransk og dramatisk croquis. Lærere i kunst- og kulturfag: Sus Nielsen, skolens øvrige faste lærere, timelærere og gæstelærere.
VALGFAG I FRITIDEN
I fritiden tilbydes forskellige valgfag efter de aktuelle elevers lyst og interesse. Der oprettes
valgfag i fritiden, når der er 12 deltagere.
Som eksempel på fagbeskrivelse inden for fritidsfagene kan nævnes:
SKIND, LÆDER OG PELS
Formål
- at udvikle egne modeller og dermed opleve forløbet fra idé til produkt.
- at give introduktion til faget læder på andre uddannelser.
Indhold
Viden om skind, læder og pels, mønsterfremstilling, arbejdsgange, indfarvning, praktisk udførelse
af egne produkter.
Metoder
Lidt teori, men med stor vægt på individuel undervisning.
Materialer
Skind, læder og pels, karton, narvsværte, fedt, kantfarve, diverse spænder, nitter, låse mv., tråd
samt diverse værktøj.
Evalueringsform
Samtale.
CROQUIS
Formål
56
-
at fastholde bevægelsen i tegningen
at fastholde den regelmæssige tegneøvelse.
Indhold
Tegning efter levende model og opstillinger.
Metoder
Materialer
Tegning, blyanter, kridt, kul og papir
Evalueringsform
Individuelle rettelser og evaluering. Samtale.
TEKSTILTRYK
Formål
- at give kendskab til forskellige tekstile trykteknikker
- at turde kombinere og videreformidler et givent materiale
- at lære at eksperimentere og derved bryde egne grænser
Indhold
Tilpasset det enkelte men vil der blive undervist i forskellige stoftryk- og dekorations- og
udsmykningsteknikker.
Metoder
Materialer
Evalueringsform
HJEMMESIDER
Formål
- at give kendskab til udformning af hjemmesider
- at lære softwareprogrammer til udformning af hjemmesider at kende
- at opbygge egen hjemmeside
Indhold
Undervisning i forskellige softwareprogrammer som fx photoshop, flash og golive til brug for
opbygning af egen hjemmeside.
Metoder
Materialer
57
Evalueringsform
SAMSPIL
Formål
- at give kendskab til samspil i et orkester
- at give kendskab til koncertpræsentation.
Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne instrumenter og sangstemmer.
Metoder
Materialer
Skolen råder over flygel og trommesæt. Eleverne medbringer egne instrumenter. Noder.
Evalueringsform
Individuelle rettelser og evaluering. Samtale og publikumsreaktion.
SMYKKER
Formål
- at give kendskab til værktøjer og materiale
- at give kendskab til fremstilling af smykker
Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne ønsker inden for brug af metaller, skråt,
perler, hår.
Metoder
Materialer
Skolen råder over maskiner og værktøj til smykkefremstilling. Eleverne medbringer egne
materialer og værktøjer.
Evalueringsform
TEGNESERIE
Formål
- at lære at finde sin egen stil
- at udvikle den og optimere udtryk og fortælleform.
Indhold
- Forskellige typer tegneserier fra striber til album og fra comic til fantasy
- Idé og skitser
58
-
Rentegning og farvelægning.
Metoder
- Lidt historie og teori, men med stor vægt på individuel undervisning.
Materialer
- Blyant, viskelæder, tusch og lineal.
Evaluering
- Samtale
JAPANSK
Formål
- at få indblik i tegnsprogets opbygning
- at få forståelse for japansk tegnsprog og dets kultur
- at få kendskab til mangategneseriens kultur både for børn, unge og voksne.
Indhold
Undervisningen vil give en introduktion til tegnsproget og den japanske kultur med udgangspunkt
i mangategneseriens univers og japanernes selvforståelse i forhold hertil.
Metoder
Oplæg og øvelser samt hjemmearbejde.
Materialer
Undervisningsmateriale udarbejdet af japansk lærer, papir, blyant og tuschpensler.
Evaluering
Opgaverettelser og samtale.
STUDIEVEJLEDNING
Formål
Studievejledningen skal give mulighed for forandring i uddannelse og erhverv. Den tager
udgangspunkt i begreberne: Håb, Helte og Oplagte muligheder (H2O).
HÅBET opbygges på det individuelle plan, når man:
- kender og nærer tillid til egne evner og færdigheder
- har adgang til nyttige informationer
- ser et mål og en mening med egen indsats
- føler, at man selv har ansvar for at træffe beslutninger
- modtager støtte og opmuntring i sine bestræbelser.
Det, der gør HELTE til noget særligt, er, at de er fulde af håb og er opmærksomme på deres indre
længsel efter forandring og måske endda eventyr. De tror på noget og er villige til at fortsætte, selv
om de ikke altid kan se, hvad der ligger forude. Nogle helte er meget unge, andre har et langt livs
begivenheder at se tilbage på. Her er nogle karakteristika:
- nye muligheder dukker op i svære situationer
- der skal foretages vanskelige valg
59
-
forpligtelse er ofte med til at fastholde den helhjertede indsats
tidsmæssige sammenfald synes at være lige så vigtige som planlægning
ofte er overvejelser og personlig udvikling en del af rejsen.
På vores vandring – eller løbetur – ad livets veje møder vi mange udfordrende situationer. Disse
situationer rummer muligheder og hindringer. Hvor villige vi er til at udnytte muligheder, der
måske lige så meget ligner problemer, afhænger af, hvor god forbindelse vi har med vores håb,
mod og den ydmyghed, der er en nødvendig del af et heroisk liv. At se MULIGHEDER er et
perspektiv, der vokser ud af vores personlige livsindstilling.
Håb, helte og muligheder er livsindstillinger, som næres og vokser i forbindelse med de daglige
gøremål. På Odense Fagskole er de daglige gøremål håndgribelige og livsnære.
Indhold
Studievejledningen finder sted på alle ugens dage – morgen, dag og aften – efter nærmere aftale
med en studievejleder. Du kan også bruge nettet alt det, du vil.
Vejledningen finder sted på skolens bibliotek og på vejlederkontoret. Det er en god idé at lave en
aftale med vejlederen på forhånd.
Studievejlederen har tavshedspligt.
Studievejledningen er rettet mod alle skolens elever, nuværende og kommende. Alle er velkomne
til at henvende sig til vejlederen, hvad enten det drejer sig om undervisning og hverdag på skolen,
personlige problemer eller fremtidig uddannelse og arbejde.
Når eleven skal videre i uddannelse efter fagskoleopholdet, skal der laves en uddannelsesplan og
en ansøgning til det nye uddannelsessted. Det hjælper studievejlederen med.
Metode
På hjemmesiden lyder teksten:
”Har du brug for hjælp, er der altid en studievejleder, der står parat! Du kan altid komme, hvis du
har brug for et godt råd, og du kan selvfølgelig spørge om, hvad det skal være, stort eller lille.
Måske drejer det sig om:
- undervisningen på skolen
- hverdagen, enten du bor på skolen eller ej
- personlige problemer du gerne vil have løst
- hvad du skal lave, når du forlader Fagskolen
- hvad du skal gøre, hvis du flytter til en anden by
- hvordan du skal gøre, hvis du vil ind på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse
- hvis du vil have et arbejde
Den sikreste metode til sikker vejledning er at aftale en tid med studievejlederen, så er du sikker
på, at vejlederen har tid til kun dig!”
Materialer
På skolens bibliotek, i edb-lokalet eller hjemme har eleven fri adgang til hele Min Fremtid-pakken,
hvor man kan søge på både billeder og ord, skoler og uddannelser, arbejde i Danmark og udlandet
og forskellige støttemuligheder.
Der er desuden brochuremateriale til fri afbenyttelse, samt opslag om åbent-hus-arrangementer på
uddannelsesinstitutioner og ansøgningsfrister.
60
Studievejlederen henviser også til UU-centrene, der tager sig af valg til ungdomsuddannelserne, og
Studievalg-centrene, der tager sig af valg til de videregående uddannelser.
Evalueringsformer
Ved afsluttet vejledning måles resultaterne konkret på fremtidsbeslutningerne.
Studievejleder i 2013/2014:
Karen Maigaard og Karin Pedersen. Linjelærerne indgår i samarbejdet omkring brobygning og
praktik.
8 MENTORORDNINGEN
Formål Mentorordningen skal give mulighed for forandring i valg af uddannelse og erhverv. Som i studievejledningen skal mentorerne sammen med de elever, der tilbydes ordningen, arbejde med håb, helte og muligheder. Mentorordningen skal give ekstra tid til eftertanken, give tid til ekstra faglige styrker og tid til en personlig modningsproces, der fører til en tilbagevenden til uddannelse. Formålet er kort sagt at gøre den enkelte elev mere uddannelsesparat ved at fokusere på både den faglige, den sociale og den personlige udvikling og afklaring. Indhold Udgangspunktet for samarbejdet er den uddannelsesplan, som elevens UU-‐vejleder har udarbejdet inden skoleopholdet. Mellem elev og mentor laves en konkret aftale om, hvordan samarbejdet skal forløbe. Der opstilles gensidige forventninger, herunder motivationsmodeller, og laves tidsplaner med delmål og mål for gennemførelse med henblik på genoptagelse af uddannelse eller start på en ny. En mentor har højst fire mentorelever. Skolen sørger for at søge mentorstøtte i SU-‐styrelsen efter indstilling fra UU-‐vejlederen. Mentorstøtten anvendes udelukkende til den konkrete støtte og ikke til nedsættelse af elevbetalingen. Metode Metoderne tager udgangspunkt i værktøjer tilegnet på mentorkurser afholdt af FFD, Mentor Company, Psykiatrifonden og Århus Tekniske Skole. Metoderne udvikles og tilpasses de enkelte elever og metoder, idet der lægges vægt på gensidig respekt i samarbejdet. Materialer Eleven bruger en logbog, hvor alle aftaler, delmål og mål indføjes. Mentor bruger en samtalebog for hver elev, hvor aftaler, afstemninger, samtaler og modeller noteres. Der kan anvendes konkrete skemaer, fx en motivationsmodel og et kompetenceskema. Evalueringsformer Evalueringer er centrale i mentorordningen, herunder selvevalueringer. For hver elev udarbejdes en tjekliste, som skal bruges ved evalueringer. Tjeklisten udarbejdes i fællesskab mellem eleven og mentoren. Elevens konkrete portfolie fra linjen kan inddrages og 61
konkretiseres i forbindelse med de valgte mål, fx genoptagelse/nyoptagelse på en given uddannelse. Mentorer 2013/2014 Lene Eghøj og Karen Maigaard, der begge er certificerede og uddannede som mentorer for frafaldstruede unge under uddannelse. 9 INKLUSION
Formål Formålet med den inkluderende støtte er at tilgodese den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Eleverne skal som aktiv deltager i fællesskabet opleve, at de får anerkendelse og værdsættelse som de unikke mennesker de er. Skolens åbne og udviklingsorienterede læringsmiljø er et valg, som den enkelte elev selv har truffet, så den enkeltes egen involvering og aktive deltagelse vil være en forudsætning for, at skoleopholdet lykkes. En vellykket inklusion afhænger derfor af den enkelte elevs, forældrenes og skolens fælles indsats. Inklusionen kan kun lykkes for den enkelte, hvis fællesskabet er parat til at være inkluderende. Indhold For hvert kursusår laves en skriftlig plan om støtte. Planen skal indeholde oplysninger om styrker og vanskeligheder, særlige hensyn og særlige indsatsområder. Der udarbejdes derefter en individuel plan for den enkelte. Elever med særligt fokus på inklusion deltager i skolens ordinære tilbud og følger således som de øvrige elever en linje og enten 10. klasse eller kunst-‐ og kulturundervisning. Elevens særlige behov støttes af ekstra lærere med kompetencer på de særlige specialundervisnings-‐ og støttebehov, som den enkelte har fået indarbejdet i den skriftlige plan, herunder de særlige indsatsområder. Behovet for støtte kan være svingende i årets løb. I perioder kan ekstra støtte være nødvendigt og stille store krav til både eleven selv, de øvrige elever og de ansatte. I andre perioder fungerer hverdagen upåklageligt. I brobygning, praktik og på studieture kan der være behov for ekstra støtte, som vil fremgå af den skriftlige plan. Metode Skolen har indrettet sit læringsmiljø, så den enkelte bliver integreret i skolehverdagen. Der vil i både undervisning og i det pædagogisk tilrettelagte samvær være ekstra lærerkræfter til rådighed, som tilpasser sig den enkelte elevs behov. 62
Skolens mentorordning og studievejledning kan indgå i teamet omkring den enkelte elev. Materialer I inklusionen anvendes undervisningsmateriale, som det fremgår af den øvrige indholdsplan. Har den enkelte elev behov for særligt udarbejdet materiale eller støtte, fx en it-‐rygsæk, udvikles og anskaffes dette. Evalueringsformer Igennem hele forløbet vil der være samtaler med eleven. Derudover evalueres forløbet med elev, forældre og kontaktlærer/vejleder til særligt indkaldte møder i oktober, februar og maj. Der kan derudover afholdes flere evalueringsmøder, hvis der er behov for det. Alle er således forpligtet til at henvende sig, hvis plan og omfang for støtte ikke udvikler sig som forventet. Specialundervisere 2013/2014 Karin Pedersen, skolens øvrige faste lærere og timelærere. 10 OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING
I forbindelse med Åbent Hus i marts holdes forårsudstilling og kursusåret afsluttes med den årlige
opvisning, fremvisning og udstilling, hvor Fagskolens elever præsenterer nogle af de emner, der er
arbejdet med i årets løb.
Opvisningen, fremvisningen og udstillingerne udvikles i samarbejde med elever og lærere, og der
arbejdes i dette forløb med PR, opsætning og layout af plakater, scenografi og koreografi.
Den årlige ”opvisning” er en sjov og spændende afslutning, hvor der er mulighed for at afprøve
sine egne grænser.
11 SAMLING
Om formiddagen mødes Fagskolens elever og lærere til samling.
Formålet med samlingerne er at give en fornemmelse af én skole. Samlingen giver inspiration til
dagens undervisning og samvær.
Samlingerne er stedet, hvor der kan gives meddelelser og introduktioner om dagligdagen på
skolen, men også stedet, hvor der synges nogle sange fra forskellige sangbøger, gives
informationer om politiske og kulturelle begivenheder i samfundet, inspireres til litteraturlæsning,
digtning, teater, film og musik.
Linjerne og forstanderen står på skift for samlingerne.
12 ”KLASSENS TIME” OG BOGRUPPEMØDER
Hver anden uge – eller når det passer ind i planlægningen - mødes linjerne til ”klassens time” med
linjekoordinatoren. Hver uge mødes de boende elever til bogruppemøde med de lærere, der bor på
skolen.
Linjerne og/eller bogruppen har på skift følgende opgaver:
- køkkentjans
- oprydning på 2. sal
63
-
arrangere weekendaktiviteter
arrangere fællesaftener
arrangere ture for grupperne
arrangere fester
stå for morgensamlinger
vælge repræsentanter til kontaktråd, sikkerhedsgruppen og skolens bestyrelse
foreslå emner til fællesfag og fritidsaktiviteter.
13 KONTAKTRÅD
Til skolens kontaktråd vælges 1-2 repræsentanter fra hver linje. Kontaktrådet fungerer som
elevernes kontaktorgan til lærer- og medarbejderråd, skolens bestyrelse og forstander.
Kontaktrådet vælger en repræsentant til skolens bestyrelse og sikkerhedsgruppen.
Kontaktrådet kan drøfte alle sager af elevernes interesse og er det koordinerende organ i forhold til
linjernes forslag og planlægning.
Kontaktrådet fastsætter selv sin forretningsorden og holder møder efter behov.
14 KOSTSKOLEAKTIVITETER
Formålet med kostskoleaktiviteterne på Fagskolen er at give fællesskabsoplevelser og
overraskelser i kostskolelivet. Vi håber, at eleverne efter et ophold på Fagskolen vil tænke på det
liv, der blev levet, og ikke bare den tid, der gik!
Kostskoleaktiviteterne udgør en naturlig del af hele Fagskolens virke. Således deltager samtlige
elever i formiddagskaffe og middagsmad/frokost, og samtlige lærere deltager i arbejdet døgnet
rundt på forskellige ugedage som "vagtlærere". De boende elever deltager i køkkenet med
anretning og afrydning af aftensmad, oprydning i beboelsen på 2. sal samt i andre fællesområder.
Det er i høj grad op til bogruppen og linjerne at foreslå og tilrettelægge de fælles aktiviteter, hvor
vagtlærerne og linjekoordinatorerne derefter indgår på en naturlig måde. Især i begyndelsen af et
kursus finder der fælles tilrettelæggelse sted, derefter planlægges der løbende alt efter tilbud og
muligheder i såvel skolens omegn, Odense By, som med udgangspunkt i fag og emner, der
udspringer af den daglige undervisning eller elevernes øvrige interesseområder.
Som eksempler på kostskoleaktiviteter fra de seneste år kan nævnes:
- Tur til Odense Zoo
- Brug af edb-lokalet i fritiden: som chat-room, søgning på internet osv.
- Deltagelse i udstillinger, koncerter, biograf og teater i byen
- Hjælp på værksteder (sy, tryk, skind og læder, edb, tegne-komposition, iværksætter)
- Møder om madplan med køkkenpersonalet
- Møder om organisering af samvær på 2. sal (bogruppen)
- Diskussioner omkring spisebord, i opholdsrum og værksteder om: samfundsmæssige, politiske
og historiske emner, uddannelsesplanlægning og fremtidsplaner
- Grillfest
- Tur i bowlehal og hjem til drinks
- Tur i skøjtehal og på skøjtebane
- ”Indkøbsture i byen” (bl.a. stof og andre materialer til såvel undervisning som fritid)
- Udklædning i forbindelse med temafester, Tour de Chambre o.l.
- Fælles videoaftener med efterfølgende snak
64
-
Fester med bestemte temaer/kulturaftener
Foredrags- og musikarrangementer på skolen afholdt af skolen selv eller af gæster udefra, fx
Odense Højskoleforening
Årstidsfester, fx velkomst, halloween, fastelavnsfest og gallefest/forårsfest.
Skolens forstander har bolig på skolen og har nattevagten, mens vagtlærerne kan træffes på
vagttelefonen mellem 17 og 19.
Der fastsættes for et år ad gangen en husorden, hvis spilleregler skal overholdes. Husordenen
indgår i ”Velkommen til Odense Fagskole”, som alle elever modtager ved begyndelsen af hvert
kursus.
15 EKSKURSIONER
Ekskursioner af én dags varighed indgår som en naturlig del af undervisningen. Derudover
foretages der traditionelt ekskursioner af 2-7 dages varighed, hvor det især er kunst-, film- og
kulturhistoriske emner såvel den nutidige som den historiske, der fokuseres på.
Målet for og indholdet i studieturene i 2013-2014 planlægges i samarbejde med det aktuelle
elevhold.
Eleverne betaler en stor del af ekskursionerne selv, idet betalingen herfor er indregnet i
skolepengene.
Eksempel fra foråret 2013:
”Formålet med turen er at udvikle såvel de almene, de faglige som de personlige kvalifikationer
ved at få indsigt i den catalanske kultur og få forudsætninger for at forstå, hvad det vil sige at rejse
i en fremmed kultur, herunder at tage uddannelse uden for Danmarks grænser.
Indholdet i studieturen var følgende:
- Gåtur til kendte steder: Trafalgar Square, Horse Gardens, Downing Street 10, Big Ben,
Parlamentet, Westminster Abbey, Buckingham Palace, Piccadilly Circus og London Eye
- Canden Town Market
- Central Saint Martins
- London Walk – Jack the Ripper Haunts
- Tate Britain
- Tate Modern, særudstilling: Pop-Art kunsteneren Roy Lichtenstein
- Gåtur langs Themsen: Shakespeares Globe Theatre, Millennium Bridge, Temple Church og
Covent Garden
- Old Bailey/Criminal Court
- Natural History Museum
- Linjeture:
o Forfatter til Waterstone, Burlington Arcade
o Beklædning til V & A Museum, Fashionafdelingen, Borvics I Berwich Street
o Animation/Industrielt design/Kunst til Forbidden Planet
- Speakers’s Corner
- V & A Museum, særudstilling om David Bowie
16 UGEPLAN
Det enkelte ugeskema udarbejdes så det passer til perioden, hvad enten det handler om tema, 10.
klasse, HF-fagene, specialelinjer eller studieuger eller -ture. Ugeskemaet består af såvel kunst- og
kulturfag, 10. klassefag, HF-fag som fag på de enkelte specialelinjer.
65
Det faste ugentlige timetal er på 21, svarende til 28 lektioner. Undervisningen i dagtimerne er
normalt placeret mellem kl. 8.30 og 15.00 inkl. 45 minutters middagspause til fællesspisning og
lærer-elevsamtaler. Hvis specialelinjerne skal dubleres pga. elevernes valg, kan undervisningen i
visse faggrupper placeres uden for normal undervisningstid i perioden fra kl. 15.00 til 22.00.
Undervisning i fritiden og øvrige kostskoleaktiviteter er placeret fra kl.15.00 og fremefter på hverdage samt på hele dage i weekender.
17 ÅRSPLAN
For skoleåret 2013/2014 er følgende kurser planlagt:
44 uger (Kursus 1)
Start: 4. august 2013
Slut: 28. juni 2014
4 uger (Kursus 2)
Start: 4. august 2013
Slut: 31. august 2013
4 uger (kursus 3)
Start: 5. januar 2014
Slut: 1. februar 2014
Der henvises i øvrigt til "Velkommen til Odense Fagskole", hvor ferierne er angivet. Der
udarbejdes en ny "velkommen" til hver kursusstart.
En kursusuge indeholder 7 hele døgn og 5 hele undervisningsdage. I enkelte uger vil enkelte
hverdages undervisning, fx mandage, blive flyttet til lørdage og/eller søndage afhængigt af Åbent
Hus og andre arrangementer, studieture, udstillinger, fremvisninger og opvisninger.
Der henvises i øvrigt til skema for årsplan udarbejdet af Undervisningsministeriet.
66

Deltagerliste - EMU Uddannelsesforum 2012

Transcription

Similar documents

Hent PDF-fil - Odense Fagskole

Se mål for Freedog walker seler Klik her

Undervisningen - Ågård Efterskole

Château St. Pierre de - dk

Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb

Oplæg v/Michael Dodt, Aarhus Business College

MESSEOVERSIGT Herning Kongrescenter

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier.pdf

Page 1 Page 2 Beret-,ning for lO. SKOLEÃR 1979/80 ved rektor A

Generel handlingsplan/beredskabsplan

Hent CV - Mikkel Skare Jørgensen

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER