Vil du være Ledningsmester - Aabenraa

Transcription

Vil du være Ledningsmester - Aabenraa
5. årgangs årsplan
2012-2013
1
Indledning
Årsplanerne er udarbejdet af lærerne på 5. årgang. En årsplan er et arbejdsredskab, der skal sikre,
at de enkelte fagmål og sociale mål overholdes, at vore ressourcer udnyttes optimalt, og at alle
involverede kan få et overblik over året. Alle årsplaner er tilrettelagt efter
Undervisningsministeriets Fælles Mål, som kan findes på www.faellesmaal.uvm.dk. Ligeledes er vi
opmærksomme på at inddrage de to kommunale indsatsområder i planlægningen af
undervisningen. I år er indsatsområderne it og inklusion.
Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen.
Årgangens lærere og fag:
Thomas Lemming Borg:
Matematik, engelsk, historie og kristendom
Lise Skibsted Christensen:
Dansk
Kasper Andersen:
Dansk, historie, idræt og kristendom
Bettina Dias:
Dansk og billedkunst
Mette Bisp Jensen:
Matematik og n/t
Karen Vishof Paulsen/Theresa Knudsen:
Dansk, kristendom, n/t og billedkunst
Ane Keller Jensen/Sara Jensen:
Engelsk
Lars Steiniche:
Musik
Mads Skou Rasmussen:
Sløjd
Jacob Ørberg:
Sløjd
Marie Fjendbo Jørgensen:
Håndarbejde og sløjd
Signe Fisker:
Håndarbejde
Karina Larsen:
Idræt
Henrik Olsen:
Idræt og musik
Anne-Birtha Lindved:
Idræt
Kaja Saugberg:
Håndarbejde
2
Generel status på årgangen:
Status:

Vi er en dejlig, stor årgang med interesserede og motiverede elever.

Meget få konflikter klasserne imellem.

Få konflikter børnene imellem.

Eleverne har gode og positive erfaringer med åbne uger, hvor de oftest arbejder på tværs
af klasserne.

Ressourcetimer bruges til at støtte enkelte elever og små grupper i skoletiden, herunder
elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanen.

Eleverne bruger elevintra og sender opgaver og beskeder over nettet.
Ressourcetimer
Ressourcetimer er timer, hvor en ekstra lærer er til stede på årgangen.
I dette skoleår har vi valgt at sætte fokus på bl.a. sløjd, da dette er et nyt fag med nye lærere.
Ellers vil ressourcerne, lige som sidste år, blive brugt dels til ekstra støtte af elever med
vanskeligheder i dansk og matematik (grupper og enkeltvis), dels til elevsamtaler og til at støtte
enkelte elevers trivsel.
Overordnet ligger timerne ikke fast på enkelte klasser og timer, men bruges efter behov og
evalueres jævnligt.
Trivsel
I klasserne skal der være et godt og anerkendende undervisningsmiljø, hvilket betyder:

at der er ro under fælles gennemgang, og at man rækker fingeren op ved indlæg

at der er plads til at spørge igen, hvis man er i tvivl om noget

at der er arbejdsro, når den enkelte arbejder, eller der arbejdes i par eller grupper (arbejdsro
er ikke nødvendigvis stilhed)
3

at den enkelte føler sig set og hørt i det daglige - både i forhold til faglige og sociale
problemstillinger.
For at sikre god trivsel og læring blandt eleverne vil vi gennem brugen af LP-modellen (LP står for
”Læringsmiljø og pædagogisk analyse”) forsøge at opnå en god forståelse af de faktorer, som
udløser og opretholder et ikke-gavnligt læringsmiljø. LP-modellen er en analysemodel, hvormed
man kan opnå en god forståelse for de faktorer, der gør sig gældende omkring adfærds-, trivselsog læringsproblemer. Arbejdet med modellen bygger på en anerkendende og systemisk tilgang til
det enkelte barn og problemstillingen. Systemisk betyder, at vi søger at komme hele vejen rundt
om problemstillingen, og at vi ser på alle de faktorer, der spiller ind.
For at kunne arbejde konkret med børnenes trivsel har vi opstillet mål for følgende områder:
Sociale mål børnene imellem

at børnene gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for
at skabe faglige og sociale kontakter

at børnene oplever, at forskellighed er godt

at børnene mødes på tværs af klasserne og bruger en god ”tone” i leg og samtale

at børnene føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden – at alle
kan sidde og arbejde sammen med alle

at børnene passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til
hinanden

at børnene trives og er glade for at komme i skole.
Konkrete mål i børnehøjde – ud fra ovenstående punkter:

Jeg er god til at se, hvordan andre har det.

Jeg kan lytte til andre og sige min mening.

Jeg passer på egne og andres ting.

Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder alene og i grupper.
4
Eleverne præsenteres for de konkrete mål, og de evalueres med det enkelte barn til
elevsamtalerne.
Sociale mål voksne og børnene imellem:

at både voksne og elever tager ansvar for relationerne børnene imellem og mellem børn og
voksne

at vi har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børnene

at nå omkring det enkelte barn, så det føler sig set og hørt

at huske på, at det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfyldt for
barnet selv.

at voksne lytter til barnet, men også giver udtryk for, hvad der er hensigtsmæssigt.
Skole-hjem-samarbejde
Forældresamtaler og elevplaner
Omkring første december udsender Rønbækskolen elevplaner, som vil danne grundlag for
forældresamtalen om foråret. Til samtalen deltager forældrene, eleverne og lærerne i dansk og
matematik. Der vil være én skole-hjem-samtale i dette skoleår. Er der brug for en samtale i løbet
af efteråret, kan lærerne altid kontaktes.
Elevsamtaler
Forud for hhv. elevplansskrivningen i efteråret og skole-hjem-samtalen i foråret gennemføres
elevsamtaler med hvert enkelt barn. Som udgangspunkt for samtalen har barnet på forhånd forholdt
sig til nogle spørgsmål vedrørende hverdagen på skolen. Ud fra disse spørgsmål og samtalen med
læreren udfærdiges der mål for den kommende periode for barnet .
Forældrearrangementer
Vi afholder et forældremøde på årgangen allerede d. 22. august om vores tur til Læsø. I september
er der endnu et forældremøde, hvor eleverne skal præsentere deres hjemmeside om Læsø.
5
I foråret gennemføres social pejling i klasserne, og efterfølgende holdes der forældremøde i de
respektive klasser.
Forældreintra
Forældreintra er på nuværende tidspunkt en helt naturlig del af skole-hjem-kommunikationen på
5. årgang. Her lægges forældrebreve, korte beskeder, tilmeldinger til diverse arrangementer og
evt. billeder fra hverdagen ud.
Elevintra
Elevintra rummer mange anvendelsesmuligheder, og vi vil vise eleverne dem og introducere dem
for de mange muligheder, efterhånden som behovet opstår. Lige nu er det mest lektieskrivning,
månedsopgaver, læsekontrakter og mails til hinanden indbyrdes, eleverne er optagede af.
Forældreråd
Forældrerådene er i alle fire klasser aktive med hensyn til at arrangere diverse ture for deres børns
klasse. Dette er af stor betydning for klassens sociale liv og for forældrenes indbyrdes forhold.
Tværfaglige emner
Nedenfor følger en oversigt over de tværfaglige emner, som undervisningen i dette skoleår vil byde på.
Uge 33-37: Læsø (alle fag deltager)
I forbindelse med lejrturen til Læsø skal eleverne lave en hjemmeside. De skal gennem arbejdet
med emnet opnå viden om:

hvordan Læsø er dannet

hvilket plante- og dyreliv, der knytter sig til øen

hvordan der udvindes salt

Læsøs geografi og befolkning

fakta om Læsø.
6
Uge 1-14: Naturfagsmaraton (alle fag deltager den sidste uge op til konkurrencen)
D. 3. april skal eleverne deltage i årets Naturfagsmaraton i Hadsten, hvor de skal dyste med andre skoler
inden for ti åbne opgaver. Målene med projektet er, at

eleverne kan arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode i praksis

eleverne udvikler deres kreative og innovative kompetencer

eleverne udvikler deres samarbejdsevner.
Uge 18-23: Grønt flag (samarbejde mellem natur/teknik og dansk)
”Grønt Flag klasse” er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling, hvor skole, hjem samt lokale
institutioner og virksomheder samarbejder om at øge elevernes bevidsthed om bæredygtighed og
forvaltning af natur og miljø. Eleverne skal gennem emnet ”Hverdagens kemi” omkring fire elementer:
undersøgelse, ud af skolen, gør en forskel, informer og involver.
Eleverne skal i arbejdet med emnet erfare,

hvilke kemiske stoffer der er nødvendige

hvilke kemiske stoffer der er skadelige

hvilke politikker der gælder for brug af kemiske stoffer i skolen, hjemmene og kommunens
institutioner

hvordan kemiske stoffer bortskaffes

at de kan gøre en forskel og skabe forandring

at viden og indsigt er nyttig, når den kan bruges til noget.
Uge 19-22: Projektopgave (alle fag deltager)
Eleverne skal øve sig i

at skrive en problemformulering

at lave en kvalificeret, afgrænset og kritisk søgning

at arbejde selvstændigt og fordybe sig

at tage ansvar og tilrettelægge deres egen tid

at fremlægge deres produkt.
7
Åbne uger
Uge 36: Lejrskole på Læsø
Uge 41: Sundhedsfaglig uge
Det er målet med ugen,

at eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb

at øge deres kropsbevidsthed

at eleverne får kendskab til sund mad og kender begreberne fedt, protein og kulhydrat.
Uge 47: Titanic
Indhold og faglige mål fastsættes senere.
Uge 6: Matematik og skolefest
Indhold og faglige mål fastsættes senere.
Uge 21: Projektopgave
Indhold og faglige mål fastsættes senere.
Dansk som andetsprog/sprogligt svage elever
Status:
På 5. årgang vil vi i vores undervisning have fokus på dansk som andetsprog som fag, som en del af
alle fag samt som en del af emner og problemstillinger, vi arbejder med på årgangen. Hensigten
med fokus på dansk som andetsprog er også at udvide alle børnenes sproglige kompetencer og
tilgodese sproglig stimulation af de mere sprogfattige elever.
8
Mål:

at eleverne kan fortælle om egne oplevelser, følelser og andre ting der er knyttet til deres
hverdag

at eleverne deltager aktivt i samtaler på klassen om emner, som vi arbejder med

at eleverne kan anvende det faglige sprog, der er knyttet til de forskellige fag, og kan
anvende det i tale og skrift

at elevernes sproglige kompetencer og sproglige nysgerrighed øges.
Tegn:

at eleverne deltager aktivt i undervisningen

at eleverne i konflikter er i stand til at sætte ord på egne følelser, og at de kan løse en
konflikt ved hjælp af sprog

at eleverne tør stille sig op foran de andre og fortælle eller fremføre noget.
Tiltag:

arbejde med CL-strukturer (CL står for ”Cooperative learning”), så eleverne får mulighed
for at snakke mest muligt

ved påbegyndelse af nyt emne i fagene udvælges fokusord, som der arbejdes med

arbejde med sproglige værksteder - ordenes betydning, rim, antonymer, synonymer,
homonymer etc.

at eleverne jævnligt skal fremføre noget for de andre i klassen.
Evaluering:

Vi vil selv lade børnene evaluere deres fremtræden for klassen - hvad gik godt, og hvad kan
jeg gøre bedre.

Vi vil løbende evaluere ved hjælp af test, opgaver og samtaler på klassen og med den
enkelte elev.
9
Teamets fokuspunkter: ”Læsning i alle fag” og it
Vi har igen i år valgt ”Læsning i alle fag” som teamets ene fokuspunkt. Arbejdet med at forstå
læste tekster er vigtigt i alle fag og er derfor alles ansvar. Vi vil sammen finde metoder og
redskaber, der er egnede til at styrke elevernes såvel skønlitterære som faglige læsning på 5.
klassetrin.
Vi vil skelne mellem læsestrategier og læseteknikker:

Ved læsestrategier forstår vi bevidste fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med
henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Mere forenklet
betyder ordet ”læsestrategi” at læse og arbejde på en bestemt måde, så man bedre husker
og forstår det, man læser.

Ved læseteknikker forstår vi de metoder, som læseren anvender i sin læsning, fx skimning,
notatteknik, punktlæsning, nærlæsning osv.
Vi vil gennem skoleåret præsentere eleverne for forskellige metoder og redskaber i det faglige
læsearbejde, fx:

ordkendskabskort

personkort

tankekort

kolonnenotater

rollelæsning/gensidig læsning (forudsige – spørge – opklare – opsummere ud fra
Cooperative Learning )

VØL-modellen (V: Hvad ved jeg om emnet? Ø: Hvad ønsker jeg at vide om emnet? L: Hvad
lærte jeg?).
For at styrke elevernes læseforståelse af valgte tekster vil der blive arbejdet med før-, under- og
efterlæseaktiviteter.
10
Vi vil lære eleverne at kunne arbejde med en læsehuskeliste for at aktivere deres forhåndsviden
om et emne:
Læsehuskeliste
FØR LÆSNING

Hvad handler teksten om?

Hvad ved jeg i forvejen?

Hvordan er teksten bygget op?

Hvorfor skal jeg læse?

Hvordan skal jeg læse?

Hvad kan jeg spørge teksten om?

Kan jeg bruge en grafisk model?
UNDER LÆSNING
For at eleverne kan blive opmærksomme på deres egen tænkning undervejs i læsningen, vil vi lære
dem:

at stille spørgsmål til teksten, som de selv skal besvare

at fastholde vigtige informationer ved at understrege i teksten og tage forskellige typer af
notater

at blive opmærksomme på deres forståelse og styre og regulere deres læsning.
EFTER LÆSNING
Når eleverne læser for at tilegne sig viden, skal de knytte ny viden til den viden, de har i forvejen.
De skal udbygge og reorganisere deres viden. Det kræver en aktiv bearbejdning af stoffet. For at
bearbejde teksters informationer yderligere vil vi lære eleverne:

at udforme en grafisk figur til teksten

at skrive en ny tekst

at evaluere deres fremgangsmåde og udbytte af læsningen.
11
Evaluering:
I teamet vil vi sætte tid af til erfaringsudveksling og løbende evaluere arbejdet og korrigere
praksis. Elevernes læseforståelse vil blive evalueret gennem fremlæggelser, projekter, multiple
choice m.m.
It
It - undervisning i it, med it og gennem it
Med udgangspunkt i børnenes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0 og
skole-tubes, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning:

informationssøgning og -indsamling

produktion og formidling

analyse

kommunikation, videndeling og samarbejde.
De fire temaer inddrages med henblik på at udvikle børnenes læreprocesser og skabe bedre
læringsresultater og for at understøtte, at børnene tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil
optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag (jf. Faghæfte 48).
Ifølge ”Faghæfte 48 – It og mediekompetencer i folkeskolen” skal it indgå som en naturlig del af
undervisningen. It er ikke noget særligt i sig selv. Det er et helt naturligt redskab i det 21.
århundredes folkeskole. Undervisningen af børnene i forskellige it-færdigheder skal derfor foregå,
når behovet opstår i undervisningen.
Rønbækskolens samlede it-strategi kan læses på skolens hjemmeside.
12
Samarbejdsaftale for lærerne på 5. årgang
I vores team har vi vedtaget en række samarbejdsaftaler, som vi mener vil gavne vores
teamsamarbejde. Aftalerne er listet i det følgende:
Mødefrekvens:

Teamet mødes hver mandag i tidsrummet 13.40-15.10.

Alle teamets medlemmer møder til tiden.
Beslutningsproces:

Som udgangspunkt forsøger teamet at komme til en fælles beslutning gennem samtale og
diskussion.
Teamkoordinatoren har ansvaret for:

årgangens økonomi

reservation af mødelokale

videregivelse af meddelelser fra og til ledelsen

videregivelse af teamets ønsker til dagsorden for afdelingsmøder

udsendelse af dagsorden senest søndag på lærerintra.

at godkendelse af referat + dagsorden samt punkter til kommende møde er faste punkter på
teammødernes dagsorden.
Teamet har ansvaret for:

at læse referat og dagsorden inden teammøderne

at mødes en dag inden skolestart

at strukturere mødernes form – arbejde i henholdsvis klasseteam eller fagteam

at løse praktiske opgaver på årgangen

at udarbejde årsplaner

at planlægge, gennemføre og evaluere indsatsområder

at sørge for den overordnede planlægning på årgangen

at evaluere og evt. justere samarbejdsaftalen min. én gang i løbet af skoleåret.
13
Dansk
33-35
Emne
Romanlæsning:
”Troldtinden”
35-36
Læsø
37-38
”Troldtinden” + Læsø
39-40
Skriftligt dansk
ST-4 (staveprøve)
41
42
43
Åben uge
Efterårsferie
Skriftligt dansk
Uge
44-46
Romanlæsning:
”Heksefeber”
Indhold
Læsning af
romanen og løsning af
opgaver
Mål
Træne i at læse, forstå
og gengive en roman
ved at lave resume af
kapitlerne i bogen
Påbegyndelse af
Få kendskab til Læsøs
hjemmeside om Læsø og natur, seværdigheder og
afvikling af lejrskole på
kultur samt lære at lave
Læsø
en hjemmeside om et
emne.
Opgaver til Troldtinden
Få kendskab til
samt fortsat arbejde
Læsøs natur,
med hjemmesiden om
seværdigheder og
Læsø
kultur. Eleverne skal
arbejde med it
(hjemmeside).
Grammatik
Opnå større sikkerhed i
stavning og grammatisk
forståelse.
Sundhed
Grammatik
Opnå større sikkerhed i
stavning og grammatik.
Læsning af
romanen
”Heksefeber” af
Leif Esper Andersen
Eleverne skal trænes i
at læse og forstå en
roman. De skal øve sig
i at lave resume og
derigennem kunne
gengive teksten.
Læsning af romanen
”Husker du smagen af
brombær?”
Eleverne skal bl.a. få
kendskab til
begreberne sorg og
tabu i forbindelse
med emnet døden.
Læsning af romanen
”Coraline” af Neil
Gaiman. Arbejde med
både bogen og filmen.
Eleverne får kendskab til
genren gys og dens
virkemidler.
47
48-50
Åben uge
Døden
51-1
1-5
Juleferie
Romanlæsning
6
7
8-9
Åben uge ”matematik”
Vinterferie
Noveller
Novellesamlingerne
14”Nordlys for femte” og
Læs 5 (læseprøve)
Eleverne skal kende
til novellegenren –
10-11
12
Naturfagsmaraton
Skriftligt dansk
13
14-18
Påskeferie
Romanlæsning:
”Hungerbarnet” af
Cecil Bødker
”Gid du brækker
benene! – og andre
nye fortællinger”
bl.a. hvilke
kendetegn der er for
novellen.
Grammatik
Opnå større sikkerhed i
stavning og grammatik.
Vi skal læse romanen
og se filmen
”Ulvepigen Tinke”
Eleverne skal trænes
i at læse, forstå og
gengive en roman og
få indsigt i
danskernes levevis i
1800-tallet.
Eleverne skal få
kendskab til arbejdet
med projekt: opsætte
mål, udarbejde
handleplaner og lave
informationssøgning.
Eleverne skal fordybe
sig i et selvvalgt emne.
19-20
Optakt og forberedelse
til projektuge
Projektarbejde.
Arbejdet tager
afsæt i bogen
”Projekt-klar”
21
Projektuge
Projektarbejde
22
Fremlæggelser
Fremlæggelser
23-26
Portfolio
Afsluttende emne
Eleverne skal træne
at fremlægge deres
arbejde for hinanden.
Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Fælles Mål for dansk udgivet af
Undervisningsministeriet.
Der arbejdes sideløbende med:
Grammatik og stavning
Grammatik og stavning indarbejdes løbende, primært ved hjælp af materialet ”Stavevejen 3”,
hvortil der er knyttet netbaserede opgaver. Der vil blive fokuseret på lydregler, stumme bogstaver,
sammensatte ord, ordklasser, tegnsætning og sætningsled m.m. Der laves ca. 10 diktater i løbet af
året. Med udgangspunkt i staveprøven ST 4, som tages i september, arbejdes der videre med den
enkelte elevs stavefærdigheder.
15
It
It inddrages løbende i den daglige undervisning som redskab til informationssøgning,
billedbehandling og anden skriftlig fremstilling. Eleverne skal kunne anvende forskellige funktioner
i tekstbehandlingsprogrammer samt skrive på computer med passende hastighed.
Læsning
Vi vil fortsat arbejde meget med læsning. Det er vigtigt, at eleverne læser hver dag. Vi vil fremme
elevernes læsefærdigheder således, at eleverne læser mere og finder glæden derved. Vi kan låne
bøger på skolebiblioteket, men vi opfordrer til, at folkebiblioteket også anvendes. I løbet af året
skal børnene lave boganmeldelser på forskellig vis. Læselyst, læsevaner, læseforståelse,
læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. I februar skal eleverne tage
læseprøven ”Læs 5”.
Skriftlige opgaver
I forbindelse med de forskellige emner i dansk arbejder eleverne med skriftlige opgaver, fx
meddigtning. Desuden fortsætter årgangen med månedsopgaver.
Skrift
På 5. årgang fortsættes arbejdet med, at eleverne tilegner sig en ensartet, letlæselig og
sammenbunden grundskrift. Desuden arbejder vi med layout og orden i produkter udarbejdet på
computeren.
Evaluering
I år vil vi evaluere vha.:

skriftlig og mundtlig feedback på skriftligt arbejde

klassesamtaler

elevsamtaler

læse- og staveprøver

elevplaner

portfolio.
16
Matematik
Fokus
Vores fokus lå sidste år på problemorienteret undervisning. Vi havde et ønske om at tænke væk
fra bogen og i højere grad arbejde kompetencebaseret. Dette med baggrund i et ønske om, at
eleverne fastholder forestillingen om faget som vedkommende og meningsfyldt. De skal mærke, at
matematik kan bruges til at løse problemer i hverdagen. Det mener vi fortsat er vigtigt. Derfor vil
vores fokus igen i år ligge her.
Fra foråret 2013 vil afgangsprøven igen være en mundtlig gruppeeksamen, hvilket bekræfter os i,
at netop dette fokus er meget relevant.
Organisering
Vi bruger fortsat bogsystemet ”Format”. Eleverne har nu vænnet sig til abstraktionsniveauet i
bogen, men der er stadig stor brug for, at vi har fokus på faglig læsning, og at der arbejdes med,
hvordan teksterne i bogen skal læses og forstås. Derudover vil vi - i tråd med de øvrige fag arbejde med en begrebsafklaringsmodel, hvor matematikbegreberne uddybes yderligere. Vi vil
fortsat arbejde konkret og oplevelsesorienteret, så eleverne har noget at hæfte deres viden op på.
Derfor supplerer vi igen med værksteder, hvor de arbejder alene, i par, i små grupper og i store
grupper. Derudover vil vi supplere med mere konkrete opgaver fra andre bogsystemer, når der
udelukkende skal trænes færdigheder.
Faglige emner
Eleverne skal i 5. klasse arbejde videre med følgende emner:









decimaltal, brøker, procent og negative tal
flytninger og vinkler
de fire regningsarter
funktioner og ligninger
målestoksforhold
perspektivtegning
statistik og sandsynlighed
kombinatorik
rumfang, areal og omkreds.
17
Matematikkens dag
D. 15. november afholdes der over hele landet Matematikkens dag med fokus på spil. Det deltager
vi i hele dagen.
Tværfaglighed
Matematik indgår i Naturfagsmaraton, udeuge i uge 41 og i uge 6, hvor der med udgangspunkt i
matematik skal arbejdes på tværs af mange fag.
Lektier:
Eleverne vil i år få lektier for fra dag til dag. Derudover vil eleverne skulle aflevere hjemmeregning.
Evaluering
Efter hvert emne vil vi både lave en færdigheds- og begrebsevaluering. Færdighedsevalueringen vil
vi bruge til at vurdere, om den enkelte elev har nået læringsmålene for emnet.
Begrebsevalueringen giver os et indblik i, hvorvidt den enkelte elev er i stand til at bruge
færdighederne, og refererer dermed til de otte matematikkompetencer, som er beskrevet i Fælles
Mål. I slutningen af skoleåret vil vi som de andre år lave en MAT-test.
It
Vi vil i år have fokus på, at eleverne skal udvikle redskaber til at bruge regneark. Ligeledes vil vi
inddrage activeboard, onlinetræningsøvelser og -spil samt mobiltelefoner som en naturlig del af
undervisningen.
Matematikkursus
Vi vil i år afholde et matematikkursus. Kurset vil være på træningsniveau og vil indeholde meget
konkrete opgaver i kan-området inden for de emner, vi har arbejdet med i løbet af året - særligt de
fire regningsarter. Konkurrencemomentet (klasserne imellem) er her tænkt som den motiverende
faktor.
Uge 6
I denne uge står der matematik på skemaet hele ugen. Der vil i ugen både indgå undervisning på
trænings- og projektniveau.
18
Engelsk
Overordnede mål
Årsplanen er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets ”Fælles Mål” for faget. Disse kan
læses på følgende link:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009Engelsk
Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at
de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen
skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om
sprogtilegnelse.
Plan over emner kan ses nedenfor.
Materialer
I løbet af skoleåret vil vi primært arbejde ud fra bogsystemet ”Abracadabra 2 - textbook”.
Desuden inddrages følgende materialer:
 engelske film
 små projektarbejder
 grammatikark
 oversættelser
 kommunikationslege til indøvning af gloser/grammatik og for at have det sjovt
sammen
 musik – lytte, læse, oversætte og forstå
 små videosekvenser
 værksteder
o kopiark/opgaveark med indsætningsøvelser, krydsord, wordsearch osv.
o frilæsning af små engelske romaner og noveller
o små skriftlige opgaver.
Undervisningssprog
Sproget i undervisningen er hovedsageligt engelsk. Dette betyder for eksempel, at henvendelser til
hinanden så vidt muligt foregår på engelsk. Der arbejdes på at etablere en tryg og tillidsfuld
klassekultur, hvor eleverne tør udtrykke sig, også tør begå fejl og forhåbentligt får en oplevelse af,
19
at kommunikationen på et fremmedsprog kan lykkes, hvis man bruger det sprog, man har, på en
kreativ måde.
Evaluering
Samtalen med den enkelte elev i den daglige undervisning danner fortrinsvis udgangspunkt for
evalueringen. I forlængelse heraf bevidstgøres eleverne om deres udvikling gennem iagttagelser,
skriftlige opgaver, portefølje og målcirkler.
Der vil blive arbejdet med følgende emner (men der tages forbehold for ændringer):
Uge
33
34-37
38-40
43-46
48-51
1-5
8-12
14- 16
17-20
22-26
Emne
Myself
New York
Traditions
Some stories from England
Christmas
Interests
Australia
Reading
Holidays
Canada
20
Natur og teknik
Det bliver et spændende år på 5. årgang! Et år med masser af eksperimenter, samarbejde med
virksomheder og lokalsamfund og integrering af it i faget. Med den nye naturfagsprøve i sigte er
behovet for en bred og kompetencebaseret undervisning endnu mere aktuel end tidligere.
Desuden fastholder en undervisning, der tager udgangspunkt i en problemorienteret tilgang, faget
som vedkommende, inspirerende og spændende for eleverne. Vi vil i alle de emner, det er muligt,
koble de uformelle læringsmiljøer, som natur og teknik ofte foregår i, med de muligheder, som it
giver os. Særligt mulighederne på skoletube.dk vil vi integrere i vores emner.
Emne
Læsø
Uge
33-38
Masseeksperiment
Som 4 ud af 1300 klasser i hele
landet skal vi deltage i et
eksperiment vedrørende kost
og dens betydning for elevernes
læring. Resultaterne bliver
brugt af forskere fra
Københavns Universitet.
39
Caseweb
Vi skal deltage i et webbaseret
undervisningsforløb, som er
udbudt af Naturvidenskabernes
Hus og Danisco. Forløbet
hedder ”Burgerdetektiverne”,
og eleverne skal undersøge,
hvordan man ved hjælp af kemi
kan lave en velsmagende
burger.
Vulkaner – hvor kommer lavaen
fra?
40-45
Børnemål
 Jeg kan fortælle om, hvordan
Læsø blev skabt.
 Jeg kender til planter og
dyreliv på Læsø.
 Jeg kender Læsøs geografi.

Jeg kender til den
naturvidenskabelige
arbejdsmetode.
Jeg kender til menneskets
sanser og enkle regler for
sundhed.
Jeg ved, hvad der fremmer
en sund livsstil.





46-50
It
Eleverne skal
lave videodagbog og
hjemmeside i
WIX



21
Jeg kan forstå begreber som
stofopbygning, gæring og
enzymer.
Jeg kender til den
naturvidenskabelige
arbejdsmetode.
Jeg ved, hvad en sund livsstil
betyder.
Eleverne skal
blogge om
deres arbejde.
Jeg kender sammenhængen
mellem pladetektonik,
jordskælv og vulkansk
aktivitet.
Jeg kender forskellige typer
vulkaner.
Jeg forstår, hvordan
Eleverne skal
lave
præsentation i
PREZI.
Naturfagsmaraton
I naturfagsmaraton er
konkurrenceelementet den
motiverende faktor. Ved hjælp
af eksperimenter skal eleverne
finde frem til den bedste
løsning inden for 10 åbne
stillede opgaver. D. 3/4 er der
konkurrence i Hadsten Hallen.
3-14
Istiden og landskaber
Hvorfor ser vores land ud som
det gør?
15-18
naturkatastrofer kan påvirke
planter, dyr og menneskers
levevilkår.
Jeg kan arbejde med den
naturvidenskabelige
arbejdsmetode i praksis.
Jeg kan planlægge, designe
og gennemføre
eksperimenter.
Jeg kan samarbejde om en
åben opgave.
Jeg kan formidle data fra
egne eksperimenter og
undersøgelser.
Jeg kan fortælle, hvordan det
danske landskab er blevet
skabt.
Jeg kan aflæse tematiske
kort.
Jeg kan beskrive, hvordan
mennesker, dyr og planter
har tilpasset sig forskellige
livsbetingelser.
Jeg er bevidst om
bæredygtighed og
forvaltning af natur og miljø.
Jeg lærer, hvilke kemiske
stoffer der er nødvendige og
skadelige.
Jeg ved, hvordan man bruger
kemiske stoffer i skolen og
hjemme.
Jeg ved, hvordan kemiske
stoffer bortskaffes.
Jeg bliver bevidst om,
hvordan jeg kan gøre en
forskel og skabe forandring.







Grønt flag
For at blive ”Grønt Flag-klasse”
skal man have gennemført
nogle tiltag, der har betydning
for mennesker i
lokalsamfundet. Med
udgangspunkt i ”Hverdagens
kemi” skal vi forsøge at påvirke
folks viden og brug af kemi i
hverdagen.
19-23





22
Fra dagen
optages små
videosekvenser
i Bambuser,
der streames
live.
Efterfølgende
bruges de som
del af
evalueringen.
Eleverne skal
lave Tiki-toki
(en
webbaseret
tidslinje).
Historie
Undervisningen i faget vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for
faget i Undervisningsministeriets ”Fælles Mål 2009 – historie”.
Formål for historie i 5. klasse
Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden og
forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og
samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.
Endvidere bidrager historieundervisningen i 5. klasse til at udvikle elevernes personlige, kulturelle
og folkelige bevidsthed. Særligt understøttes elevernes oplevelse af at være del af et globalt
samfund med en fortid, nutid og fremtid, som de med deres erhvervede viden og refleksion kan
navigere i.
Delmål





at eleverne kan gengive historiske fortællinger fra dansk historie
at eleverne kan fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv
at eleverne kan opsøge viden om fortiden i forskellige kilder og medier
at eleverne kender til livsvilkår i andre kulturer
at eleverne kan skelne mellem fortid og nutid samt se sammenhæng mellem fortid, nutid
og fremtid.
Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem gruppearbejde og individuelt arbejde.
23
Uge
33-35 og 37
Emne
Forberedelse til Læsøturen
36
Lejrskole på Læsø
38-40
Stenalder, bronzealder Gruppearbejde om og
og jernalder
præsentation af de tre
perioder.
41
Åben uge
42
Efterårsferie
43-46
47
48-51
52
1-5
Opdagelsesrejsende
Mål
Få kendskab til
Læsøs natur,
seværdigheder og
kultur.
Få kendskab til
Læsøs natur,
seværdigheder og
kultur.
Repetition af de
grundlæggende
periodetræk for
stenalder, bronzealder
og jernalder.
Columbus og andre
opdagelsesrejsende
Fortælle om mødet
mellem europæerne
og andre folk og
forklare
magtforholdene.
Vores værste
værktøjer
Eleverne skal kende til
udviklingen af våben
gennem tiden.
Fordybelse i
vikingetidens
begivenheder og
periodetræk.
Eleverne skal kende
betegnelser for
tidsepoker og kunne
placere dem i en
absolut kronologisk
sammenhæng.
Vi ville få et chok
Eleverne skal få et
indblik i, hvordan
man levede i
fortiden – fakta om
hverdag og liv for
Åben uge
Ind i historien kap. 4
Juleferie
Vikingetiden
6
Åben uge
7
Vinterferie
8-11
Indhold
Fordybelse i delemne
om Læsø og
udarbejdelse af
hjemmeside herom.
Ind i historien kap. 6
24
alm. mennesker.
12
Naturfagsmaraton
13
Påskeferie
14-16
Fra vikingetid til
middelalder
Arbejde med perioden
fra 1050 til 1157
Eleverne skal kende
betegnelser for
tidsepoker og kunne
placere dem i en
absolut kronologisk
sammenhæng.
17-20
Valdemarstiden
Arbejde med perioden
fra 1157 til 1241
Eleverne skal kende
betegnelser for
tidsepoker og kunne
placere dem i en absolut
kronologisk
sammenhæng.
Opsamling og repetition
af årets
historieundervisning.
Eleverne får
sammenfattet de
væsentligste elementer
af årets undervisning.
21
22-26
Åben uge
Opsamling og repetition
25
Kristendom
Undervisningen vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget i
Nye Fælles Mål 2009, som er udgivet af Undervisningsministeriet.
Mål
I femte klasse arbejdes der videre med den grundviden, eleverne har tilegnet sig i 1.-4. klasse.
Målet med undervisningen er, at den enkelte elev med udgangspunkt i kristendommen kan
forholde sig til den religiøse dimension i hverdagen og forstår, at den har betydning for den
enkeltes livsopfattelse - også i forholdet til andre. Endvidere skal undervisningen være med til at
give den enkelte elev et grundlag for stillings- og ansvarstagen over for sig selv, medmennesket og
naturen. Med udgangspunkt i dette understøttes endvidere elevernes alsidige personlige
udvikling.
Nogle nøgleord
Eleverne skal kunne
 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål
 give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd
 udtrykke sig om det at være menneske – tro og livsopfattelse
 gengive centrale begivenheder i kristendommens historie
 kende bibelske historier, symboler og ritualer.
Der arbejdes bl.a. med følgende emner og problemstillinger:
• Munke og klostre
• Hvornår er man lykkelig?
• Lignelser
• Hjælp/at hjælpe
• Døden
• Sandhed
• Symboler
• Reformationen
Arbejds- og undervisningsmetoder
Undervisningen vil veksle mellem samtaler på klassen/i grupper, opgaveløsning, historiefortælling
og elevprodukter (plancher, rollespil m.m.).
Materialer
Der arbejdes hovedsageligt med materialerne “Liv og Religion” og “Os og Kristendom”. Desuden
inddrages brug af medier som film og relevante sider på internettet.
Evaluering
Evalueringen i kristendom foregår gennem samtale, iagttagelse, arbejdet med portefølje, skriftlige
opgaver, dramatisering m.m.
26
Billedkunst
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
Uge 33-37
Dørskilte ”Ugler”
Fællesarbejde/karton
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
Uge 38-40
Up-art
Tegne 3D-billeder
Karton og tusser
Lære at arbejde tredimensionelt vha. nye teknikker.
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
Uge 43-48
Jul og julekalendere
Dekorere sin egen julekalender. Udsmykke kalenderen med julemotiver.
Materialer: Farver, kridt, tusser.
Arbejde med plane billeder. Anvende teknikker ti at udtrykke lys, skygge og
bevægelse i et billede.
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
Uge 49-51
Jul
Fremstille motiver til ophæng og julekort
Materialer: Papir og sakse
Eleverne skal øve sig i finmotorik med disse billeder.
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
1-5
Parafraser
Genskabe kendte kunstners værker, således man stadig kan genkende
kunsternes værk i det genskabte billede.
Samtale om billeder
Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder
Fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser
Præsentere egne billeder
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
8-14
Fællesemne: Ugler
Male på stor flade med akrylfarver. Brug af trykteknik og evt. sampling. (Billeder
fra nettet).
Arbejde med farverne og blandinger, lære om tryk og mulighederne ved
sampling til brug i billeder.
Arbejde med finmotorik ved udklipning af karton. Bruge sin fantasi til
dekoration af uglerne.
27
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
Tid
Emne
Aktivitet /
materialer
Mål
15-20
”Sommer og sol” – vi drømmer om sommer og varme og fremstiller klipklappere.
Lerarbejde - arbejde med det rummelige udtryk.
Arbejde med både grov- og finmotorik.
Fællesudstilling
20-26
”Byen”
Arbejde med billedbehandling på computer.
Udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer.
Evaluering
Vi evaluerer løbende, ser de forskellige produkter og kommenterer – både lærer og elev. Giver
feedback på arbejdet og forslag til det fortsatte arbejde. Evalueringen vil forekomme ved
fællesudstillinger og digitale billeder af produkter, som derefter kommer i portefølje.
28
Håndarbejde
Overordnede mål
Årsplanen er udarbejdet på grundlag af Fælles Mål for faget. Formålet med undervisningen er, at
eleverne får indsigt i og tilegner sig færdigheder og kundskaber inden for skabende og
håndværksmæssig fremstilling. Efterhånden som eleverne får erfaringer med forskellige
håndarbejdsprocesser, lærer de at overskue en arbejdsgang fra inspiration og idé over
planlægning til konkret udførelse. Desuden skal de tilegne sig relevante fagudtryk samt viden om
materialer, redskaber og maskiner.
It
Vi inddrager it løbende i form af inspiration til f.eks. penalhus, forklæder og huer. Eleverne må
gerne bruge mobiltelefoner til at tage billeder af proces og af færdige produkter.
Læsning
Eleverne skal læse i alle fag, og i håndarbejde handler det primært om at kunne forstå en
arbejdsbeskrivelse og kunne udføre beskrivelsen. Til de enkelte projekter vil der være
arbejdsbeskrivelser, som eleverne bliver sendt op at læse på, inden de får hjælp af læreren. De
skal prøve at hjælpe sig selv og øve sig i at prøve at løse de problemer, de står i. De skal turde lave
gode fejl.
Værksteder
Vi vil introducere værksteder i håndarbejde. Der vil således løbende være forskellige værksteder,
som eleverne kan vælge. I værkstederne arbejder eleverne selvstændigt med metoder, de kender.
Det kan være forskellige former for snoreteknikker, f.eks. sno, flette, knytte – håndsyning –
posevæsner, dyr, brocher, bolde osv. Målene med værkstederne er:




at eleverne kan arbejde selvstændigt, så læreren frigives til at hjælpe en anden elevgruppe
at eleverne øver teknikker, som de tidligere er blevet præsenteret for
at eleverne ikke skal vente så meget, men kan arbejde videre på eget initiativ
at eleverne får mulighed for større selvbestemmelse og kreativ frihed.
Sociale mål og adfærd i lokalet
Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får
mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage
hensyn til og hjælpe hinanden, da vi er mange om at dele maskiner, redskaber og materialer.
Undervisningen organiseres til tider i små grupper eller par for at inspirere hinanden, dele ideer og
hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på, at lærer og elever taler anerkendende til hinanden og om
hinandens produkter. I perioder fordelt hen over året vil vi lade eleverne arbejde sammen i
grupper om et delvist fælles projekt, hvor målet er at øge engagementet i form af
konkurrenceelementet. Der vil i hvert projekt være elevmedbestemmelse, så eleverne gradvist
bliver i stand til at foretage kvalificerede valg. Årets sidste projekt bliver et selvvalgt emne, hvor
eleverne selv skal arbejde fra idé til færdigt projekt, som afsluttes med en fremlæggelse.
29
Evaluering
Der evalueres mundtligt og skriftligt i forbindelse med emnerne. Dele af den skriftlige evaluering
inddrages i portefølje. Der evalueres også løbende via udstillinger og præsentation af
arbejdsprocesser og produkter. I løbet af året vil vi inddrage konkurrenceelementet i form af
afstemninger om de fælles projekter. Her skal eleverne stemme på den gruppe, de synes har lavet
det bedste resultat. Afstemningerne er anonyme.
Begyndelse og afslutning af timerne
For at tilstræbe ro, struktur og overblik for eleverne begynder timerne med en fælles samtale. Her
introduceres nye emner og teknikker samt gøres status over elevernes arbejdsproces. Der
foreligger en skriftlig instruktion samt opslagstavle med skabeloner, teknikker og eksempel på
færdigt produkt til hvert emne. Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper
hinanden, til hele lokalet er ryddet og fejet. Der udarbejdes evt. en dukseplan til oprydning af
forskellige områder og fejning, hvis det passer klassen bedre. Symaskinerne pakkes sammen efter
vejledning, og læreren tjekker, at alt er o.k. Dette sker for at sikre, at vores maskiner fungerer til
næste bruger.
Uge
33-37
Emne
Opfriskning af
symaskinekørekort
Syning af
posevæsen på
symaskinen
Uge 36
Uge 37
Åben uge
Afslutning på første
projekt
Uge 38-40 og
43-44
Penalhus
Værksteder:
1. Bolde i
forskellige
former
2. Syning af
filtdyr i
Aktivitet
Eleverne bliver enige om et
fælles kendetegn, hvorefter
alle designer og producerer
et posevæsen.
Eleverne skal løbende
arbejde med et
evalueringsark, hvor de
vurderer, hvad de kan på
symaskinen.
Fokus: Samarbejde
Mål
At sikre, at alle er
fortrolige med de
forskellige
symaskiner, vi har i
lokalet, og at
eleverne samarbejder
i små grupper og øver
sig i at hjælpe
hinanden.
Evaluering af projektet.
Grupperne præsenterer
deres ”familie”, hvorefter
der skal stemmes anonymt
på en vindergruppe.
Maskinsyning af penalhus.
Eleverne skal arbejde med
klipning af og dekoration på
kraftigt materiale.
Fokus: Designprocessen og
elevmedbestemmelse.
Evaluering: Kort beskrivelse
af arbejdsprocessen, hvor
At øge elevernes
engagement,
motivation og evne til
at samarbejde.
30
At eleverne arbejder
med udsmykning af
et funktionelt
produkt.
At eleverne kan
forholde sig til et
produkt ud fra en
hånden
3. Design selv
Uge 45-48
”Sy en ting, der
normalt ikke er af
stof”
Uge 49-51
”Cup cake”
Konkurrence / Små
juleting
Uge 1-5
Uge 8-12
Huer i fleece
”Modeshow”
afslutning på huer.
Værksteder:
1. Bolde i
forskellige
former
2. Syning af
filtdyr i
hånden
3. Design selv
Fælles projekt med
billedkunst og sløjd
Emne: ”Ugler i alle
mulige former”
den enkelte elev beskriver,
hvad han/hun er god til, og
på hvilke områder han/hun
gerne vil forbedre sig.
Eleverne vælger en ting, der
ikke normalt er lavet af stof,
og transformerer den til en
ting af stof. Tingene udstilles
på biblioteket.
Fokus: At arbejde med at
gøre projekter færdige, klar
til at blive udstillet og være
kritisk over for egne
produkter.
Eleverne fremstiller hver
deres cup cake i stof og
stiller enten op i grupper
eller individuelt. ”Kagerne”
fremstilles i hånden/på
symaskinen, og kravet er, at
der ikke må bruges lim.
Sidste gang før jul har vi en
quiz, hvor alle er mod alle,
og der er præmie til
vinderen. (Håndarbejdsquiz)
Maskinsyning af hue.
Eleverne vælger imellem
forskellige modeller,
hvorefter de selv vælger
farver og dekoration
Evaluering af huer. Eleverne
fremviser deres huer til
modeshow. Evt. fælles på
5.årgang.
Eleverne præsenteres for
forskellige
modeller/udgaver, og de
vælger selv, hvilke ugler de
vil lave. Alle skal minimum
lave en ugle til den fælles
31
funktionel synsvinkel.
Eleverne har her høj
grad af
medbestemmelse, og
det stiller krav om
engagement og
kreativ tænkning.
At fremstille
produkter med
udgangspunkt i egne
idéer og bruge
omverdenen som
inspirationskilde.
At øge elevernes
engagement,
motivation og evne til
at samarbejde.
At eksperimentere
med materieler,
farver og teknikker.
Eleverne har her høj
grad af
medbestemmelse, og
det stiller krav om
engagement og
kreativ tænkning.
At eleverne formgiver
deres egen hue med
personligt præg.
At eleverne udnytter
deres kendskab til
andre materialers
anvendelsesmulighed
er
At eleverne
eksperimenterer med
materialer, teknikker,
farver, form og
funktion.
At eleverne forholder
udstilling.
Uge 13-23
Afsluttende projekt
i håndarbejde.
Projektet skal lede frem
mod, at eleverne bliver i
stand til at forstå kreative
designprocesser, hvori der
indgår inspiration og ideer,
planlægning, udførelse og
evaluering
sig til det færdige
produkt ud fra en
æstetisk, funktionel
og kommunikativ
synsvinkel.
Eleverne har her høj
grad af
medbestemmelse, og
det stiller krav om
engagement og
kreativ tænkning
At kunne overskue en
arbejdsgang.
At kunne vælge
hensigtsmæssige
materialer, teknikker
og arbejdsredskaber.
Eleverne skal helt selv
planlægge og udføre et
selvvalgt projekt i
håndarbejde. Der skal
fremstilles skitse af
projektet, som godkendes,
før der arbejdes.
Uge 25-26
Fremlæggelser af
elevernes
produkter,
oprydning og
evaluering af året.
At eleverne sætter
ord på
designprocessen, og
at eleverne
præsenterer og
formidler egne
produkter.
Ændringer kan forekomme.
32
Idræt
Idrættens værdier og traditioner
Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet
også bliver bevidste om idrættens sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal
eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil
hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, hvorfor fairplay-begrebet vil få en central
placering i idrætstimerne. Til fairplay hører bl.a. accepten af forskelligheden i egne og andres
færdigheder og en øget bevidsthed om betydningen af taber- og vinderreaktioner.
De valgte idrætsaktiviteter, som i vid udstrækning imødekommer elevernes ønsker, er meget
varierede, således at alle hovedområderne inden for idrætsundervisningen er repræsenteret:






slagbold - herunder cricket, badminton og hockey
boldspil - herunder fodbold, basketball, volleyball og håndbold
redskabsgymnastik
bevægelse, musik og udtryk
atletik
lege
Mål for idrætsundervisningen
Boldspil
Det er formålet med årets idrætsundervisning i boldspil, at eleverne lærer at

udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder

deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil

erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet som vrede, glæde,
skuffelse og udmattelse

beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil og acceptere forskellighed i
egne og andres færdigheder.
Redskabsgymnastik samt bevægelse, musik og udtryk
Det er formålet med årets idrætsundervisning i redskabsgymnastik samt bevægelse, musik og
udtryk, at eleverne lærer at


anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder
anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden
musikledsagelse.
Lege
Det er formålet med årets idrætsundervisning i lege, at eleverne lærer at

udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer.
33
Atletik
Det er formålet med årets idrætsundervisning i atletik, at eleverne lærer at
 beherske flere former for løb, spring og kast samt deltage i friluftsaktiviteter
 kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse.
Arbejdsformer
Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem forskellige opdelinger på årgangen.
Undervisningen vil i nogle perioder således være klasseopdelt, andre gange kønsopdelt og andre
gange igen være fælles for hele årgangen. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som
indendørs. Evalueringen foregår løbende gennem dialog om aktiviteten og elevernes fremskridt.
Generelt
Det er vigtigt, at eleverne medbringer fornuftigt idrætstøj, der er tilpasset aktiviteten, de skal
deltage i. Skal man være inde, skal man sørge for at have indendørs sko med. Eleverne skal være
iklædt idrætstøj for at deltage i undervisningen, ligesom det efterfølgende bad også er
obligatorisk. Hvis eleven skal fritages fra idræt, skal forældrene via forældreintra eller
kontaktbogen meddele dette. Aktivitetsplanen er lagt ud på forældreIntra under dokumenter, og
den er også hængt op i klasserne.
34
Sløjd
Formålet for faget sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan
forstå de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, teknikker, materialer, værktøj og refleksioner, der
knytter sig til faget. Samtidig skal faget gøre eleverne fortrolige med den historiske og nutidige
materielle kultur og give dem ressourcebevidsthed, og eleverne skal opleve arbejdsglæde og tillid
til egne muligheder gennem kroppen.
Materialer, metoder og værktøj
Sløjd i 5. klasse tager udgangspunkt i at lære de basale værktøjer, materialer og sløjdlokalet at
kende. Eleverne skal vide, i hvilke sammenhænge de/det bruges, og hvordan de/det omgås.
Undervisningen leder endvidere frem mod, at eleverne udvikler en bevidsthed om den materielle
kulturhistorie, de er del af, samt hvordan de kan bruge denne bevidsthed fremadrettet. Eleverne
kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer som forskellige træsorter, herunder
frisk træ, forskelligt metal, horn, hår, sten, ben, perler og andre naturmaterialer. Eleverne kommer
også til at stifte bekendtskab med forskellige måder at overfladebehandle på, udnyttelse af
genbrugsmaterialer og ressourcebevidsthed.
Undervisnings- og arbejdsform
Der arbejdes altid ud fra et fælles emne. Der kan både være faste opgaver, hvor en arbejdsproces
med arbejdstegninger følges, eller mere designbaserede opgaver med fokus på problemløsning,
funktionalitet, æstetisk udtryk og den skabende proces. De forskellige emner lægger altid op til
undervisningsdifferentiering og medbestemmelse gennem fokus på et færdigt individuelt
udtryk/produkt. Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt
arbejde.
Evaluering
I sløjd evalueres ofte løbende gennem processen. Det er en vekslen mellem mesterlæring og
”learning by doing”. Dvs. at eleven får en direkte erfaring, når noget f.eks. ikke fungerer med det
værktøj, de bruger. Derfor sker der en ”på stedet”-refleksion og i samspil med læreren en
evaluering. Derudover vil nogle produkter blive fotograferet og indsat i den digitale portefølje.
Udvalgte arbejdsprocesser i forbindelse med fremstillingen af produkterne beskrives.
Derudover vil der blive udstillinger rundt på skolen.
Delmål





at eleverne udviser respekt og medansvar i omgangen med lokale, værktøj og
materialer
at eleverne har respekt for hinandens forskellige evner, arbejdsprocesser og
produkter
at eleverne begynder at anvende fagudtryk for værktøj og materialer
at eleverne får udviklet deres grov- og finmotorik
at eleverne viser arbejdsglæde og skaberglæde.
35
Nøglering i hårdttræ
Aktivitet
Save en selvbestemt form i hårdttræ. Pudse op fra
korn 80-1200. Overfladebehandle med madolie.
Bore på søjleboremaskine.
Grønsløjd – smøreknive, skeer og nisser
Mål
Kendskab til dekupørsav og sandpapir.
Introduktion til søjleboremaskinen og sikkerheden
omkring den.
Evaluering
Løbende mundtlig evaluering under processen.
Mål







Aktivitet
Smøreknive, skeer og nisser. Snitteregler.
Flække med kniv og kølle. Bruge økse.
Overfladebehandle med madolie. Gennemgang
af regler i sløjd. Både ift. værktøj, lokalerne og
hinanden. Grundig gennemgang af oprydning
og brug af tjeklister, der hænger i lokalet.
Puslespil
flække med kniv og kølle
bruge økse, grensav og fukssvans
viden om opbygningen af træ med årer,
knaster, årringe samt tørt og vådt træ
få erfaringer med nyfældet frisk træ
kende madolie som overfladbehandling
kendskab til omgangen i sløjd i forhold
til sikkerhed og hensyn
kende økse, kniv, rasp og fil.
Evaluering
Fællessnak
Mål

Aktivitet
Eleverne fremstiller et puslespil i givne mål. De
vælger selv motiv og farver.
Overførselsteknik af billede.
Børster
at eleverne lærer at bruge den elektriske
dekupørsav
 at eleverne tænker på modtageren i forhold
til design og udtryk
 at eleverne lærer at bruge en ny teknik til
overførsel af billede til træ.
Evaluering
Billede til porteføljemappen
Udstilling på biblioteket
Mål

36
at eleverne får kendskab til en gammel
kulturteknik og indsigt i Danmarks
Aktivitet
Binde børster. Bore på søjleboremaskine, binde
med hestehår, formgive med fil og dekupørsav,
pudse og overfladebehandle med voks.
Individuel designproces.
Julegaver
produktion af børster i gamle dage
 at eleverne får kendskab til canaubervoks
som overfladebehandlingsmiddel
 at eleverne ud fra et produkt med en
bestemt funktion selv designer
udformningen.
Evaluering
Der tages billeder, som printes og sættes i
porteføljemappen.
Mål

at eleverne gennem medbestemmelse og
egne ideer fremstiller gaver.
Aktiviteter
Saltskåle i lind, drillepinde, spil, juletræslyseholdere,
lysestager som ekstra selvvalgte opgaver.
Evaluering
Genbrug et juletræ
Mål

Aktivitet
Brug din og naturens fantasi. Knager,
smykkeholdere m.m. Afbarke dele af et juletræ
med kniv. Pudse og overfladebehandle med olie.
Naturfagsmaraton
Aktivitet
Gennem en eksperimenterende arbejdsform løser
eleverne forskellige løsninger af et problem eller
opgave.
Ugler – et fælles projekt med billedkunst og
håndarbejde fra 0.- 6. årgang.
Aktivitet
at eleverne bliver opmærksomme på
ressourcespild og genanvendelse
 at bruge forud givne former til et
anvendeligt produkt.
Evaluering
Fælles snak
Mål
Se natur/teknik-årsplan
Evaluering
Hel dag i Hadsten, hvor eleverne præsenterer deres
løsninger, der bedømmes og kåres.
Mål

at eleverne oplever de uanede muligheder,
der er af udtryk på baggrund af et fælles
emne
 at prøve forskellige materialer af.
Evaluering
37
Fremstille ugler i forskellige materialer - både to- og
tredimensionelt.
Stor fælles udstilling på skolen.
Opsatser – grøn sløjd
Mål
Opfriske arbejdet med grøn sløjd.
Evaluering
Udstilling
Aktivitet
Fremstille opsatser/efterligninger af rådyr med
gevir. Til smykke/nøgleholder. Kløve med økse,
snitte, pudse og male.
38
Musik
Musik er et oplevelses- og udtryksfag. Dette vil være udgangspunkterne for musikundervisningen
på 5. årgang. Undervisningen vil blive tilrettelagt strukturelt i et åbent lokale, men også med det
for øje, at der ud af ”organiseret kaos” kan opstå mange kreative ting. Det er vigtigt, at alle yder til
fællesskabet.
Sammenspil
Når vi arbejder med sammenspil, har vi en unik mulighed for at bruge alle de ting, vi har lært om
musik. Det er meget vigtigt, at alle lytter til hinanden og opfatter sig selv som en del af en helhed.
Dermed er det også et stor socialt ansvar at spille sammen – musikken bliver kun god, hvis alle
yder deres bedste til fællesskabet.
Derudover skal man ofte aflæse små noder, tekster, akkordskemaer samt formskemaer og bruge
det fælles fagsprog, vi har lært igennem undervisning.
Musikhistorie
Vi har tidligere arbejdet med især den klassiske musiks historie. I 5. klasse kommer vi også til at
arbejde en del med den rytmiske musiks historie. Vi skal arbejde med et udvalg af kunstnere. Lytte
til deres musik og høre om deres historie. Sammen vil vi sætte dem ind i en tidslinje, så eleverne
får indsigt i musikkens historiske udvikling. Vi vil også i år lytte til og tale om klassisk musik, da
eleverne ofte ikke af sig selv får oplevelser med klassisk musik.
Teori
I musik er det vigtigt at kunne tale med om taktarter, A-, B- og C-stykker, forskellige instrumenters
rolle o.l. Det kan også være en stor fordel at kunne notere og læse musik på forskellige måder og
vide, at der er forskel på en akkord og en tone. Derfor skal vi igen i 5. klasse løbende arbejde med
teorien bag musikken. Eleverne skal kende til og kunne bruge musikkens fagsprog.
Skabende arbejde
Musik skal opleves og kreeres. Løbende vil elevernes egne ideer til arrangementer o.l. blive taget
alvorligt og fremhævet som en måde at være skabende på. Ligeledes skal eleverne i en periode
selv være de kreative. Ud fra nogle små oplæg skal de skabe egne musikalske værker. Her vil det
være oplagt at inddrage it i større eller mindre grad.
Vokalarbejde
Tidligere har vi sunget sange, kanons og simple korarrangementer. Vi kommer fortsat til at arbejde
med simple korstykker og ostinatkor. Ligeledes skal vi stadig arbejde med stemmens udtryk. Dette
vil være et løbende arbejde som en naturlig del af al musikundervisning.
Stomp
Rytmikken kommer i centrum og bevægelse til musik. Der spilles på spande, koste, rør, flasker,
kroppen osv. Når man laver stomp, er det meget tydeligt, at musik bygges op af enkeltdele. Stomp
styrker rytmikken, koordinationsevnen og forståelsen for musik.
39