article in PDF

Årsplan for 4. årgang
2012/2013
Indholdsfortegnelse
Indledning................................................................................................................. s. 3
Generel status og udvikling..……………………………………………………….s. 3
Årgangens og klassens liv………………………………………………………….s. 4
Undervisning ………………………………………………………………………s. 5
IT i undervisningen…………………………………………………………………s. 6
Brug af ressourcetimer……………………………………………………………..s. 7
Tosprogsområdet og det globale perspektiv………………………………………..s. 7
Evaluering………………………………………………………………………….s. 7
Team 4……………………………………………………………………………...s. 8
Teamets fokuspunkt………………………………………………………………..s. 8
Skole-hjem-samarbejdet ……...……………………………………………………s. 9
Årsplan for de enkelte fag:
 Dansk…………………………………………………...…………………..s. 10
 Matematik……………………………………………………………..........s. 12
 Engelsk……………………………………………....…………….…….... s.13
 Billedkunst …………......………………………………………………..... s. 14
 Historie …………………………………………………………………….s. 16
 Idræt ………………………………………………………...……….......... s. 19
 Svømning...................................................................................................... s. 19
 Kristendom …………………………………………………………...……s. 20
 Musik.....…………………………....………………................................... s. 22
 Natur/teknik…...........……………………………………..……................. s. 23
 Håndarbejde.................................................................................................. s. 24
2
Indledning
Team 4 er et team, der består af fem lærere og syv eksterne lærere, der læser enkelte fag på
årgangen. Vi har 72 børn på årgangen. Vi ser igen tilbage på et vellykket år med gode og
spændende udfordringer. Vores indtryk er, at eleverne på 3. årgang har udviklet sig både fagligt og
socialt, og arbejdet med at skabe en fælles årgangsfølelse, er blevet en integreret del af hverdagen,
ikke mindst i de åbne uger. Vi oplever, at forældrekredsen bakker engageret og positivt op om
skolens arbejde, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Årsplanerne er udarbejdet af lærerne på 4. årgang. Planen er et arbejdsredskab, der skal sikre at de
enkelte fagmål og sociale mål overholdes, en optimal udnyttelse af vore ressourcer, samt overblik
for alle involverede. Alle årsplaner er tilrettelagt efter undervisningsministeriets fællesmål, som kan
findes på www.faellesmaal.uvm.dk . Ligeledes har vi opmærksomhed på de kommunale
indsatsområder, som er inklusion og IT.
Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen.
Lærere på årgangen er:
Rikke Harboe Jensen: Matematik
Marie: Dansk, billedkunst og N/T
Sannie: Dansk, historie og kristendom
Svenning: Matematik, N/T, lektiecafe, svømning og idræt
Signe: Dansk og håndarbejde
Brian: Musik
Malene: Engelsk
Jeanet: Historie og kristendom
Lars: Musik
Jakob: Svømning og idræt
Birgitte: Engelsk
Anne-Birtha: Svømning og idræt
Vi ønsker en årgang, hvor børnene føler sig trygge, oplever et godt kammeratskab og har tillid til de
voksne, der er omkring dem. Ligeledes vil vi gerne, at eleverne i større grad end tidligere føler
medbestemmelse og medansvar, både i forhold til hinanden, samt til dagligdagens aktiviteter.
Vi vil fortsat tænke i varierede arbejdsformer, gruppearbejde, forskellige brud i undervisningen,
herunder lege og dele af undervisningstiden, hvor eleverne vælger et område, de vil arbejde i
dybden med.
Som primære fokuspunkter vil vi arbejde med it og inklusion.
Generel status og udvikling
Status:
-
Eleverne har arbejdet med arbejdsformen værkstedsundervisning i dansk og matematik og
trives med denne arbejdsform.
Blandt årgangens lærere har der været et godt samarbejde om fælles tilgang til eleverne.
Alle tre klasser er vant til at arbejde med det sociale på årgangen ved hjælp af fortællekreds
og klassemøder.
Ressourcetimer er blevet brugt til at støtte enkelte elever i skoletiden, til holddeling og til
morgenlæsning i perioder.
3
-
Vi har meget få elever, der ligger under middel i diverse tests i dansk (læseprøve) og
matematik (MG-prøve + nationale test). Disse har fået ekstra hjælp af årgangens lærere og
specialcenteret.
Mål:
-
Fortsat styrke elevernes faglighed og kompetencer
Fortsat styrke hvert enkelt barns indlæring gennem undervisningsdifferentiering og arbejde
med personlige mål
Styrke elevernes ansvarsfølelse
At elever og lærere møder hinanden med en anerkendende tilgang
Fortsat arbejde med at styrke børnenes oplevelse af at være en årgang samtidig med, at de
har deres basisklasse
Fortsat at arbejde med portfolio som evalueringsredskab
Indhold:
-
Tværfaglighed
Portfolio som evalueringsredskab
Værkstedsarbejde og variation af undervisningsformer
Holddeling
Arbejde på tværs af klasserne
Fortællekreds og sociale lege for at styrke fællesskabet i klasserne og på årgangen
Elevsamtaler med fokus på opfølgning af den forrige elevplan
Tegn:
-
At eleverne rykker sig fagligt
Elever, der udvikler sig fagligt i forhold til de mål, der er opstillet i fællesskab (jf. elevplan)
Selvstændige elever
Elever, der leger på tværs af klasserne, og er opmærksomme på alle uanset hvilken
basisklasse, man tilhører.
Elever, der følger de opstillede regler og opfører sig pænt overfor børn og voksne
Evaluering:
-
Test i dansk (læseprøve + nationale test) og matematik (Format 4 + diverse
evalueringsmetoder)
Samtale og refleksion
Ugentlig samtale (klassens tid) om elevernes trivsel
Årgangens og klassens liv
Sidste skoleår arbejdede årgangen, i samarbejde med SFO’en, med begrebet fairplay. Vi
udarbejdede 10 fairplayregler, der er blevet fremstillet, som et flot maleri og taget med på den nye
årgang. Eleverne har virkelig taget fairplay-reglerne til sig, og af den grund vil vi i dette skoleår
arbejde videre med dem.
Årgangsregler, som eleverne udarbejdede som et stort maleri sidste år, tager vi også med os.
Eleverne føler stort ejerskab for reglerne, og af den grund vil vi stadig bruge disse og justere på dem
løbende.
Vi skal arbejde videre på, at alle elever føler sig som en helhed. Eleverne skal acceptere hinandens
stærke og svage sider, så alle føler sig trygge på årgangen. Eleverne skal lære selv at løse konflikter,
lære at sige til og fra og få øje på hinandens signaler, så konflikter kan undgås. Alt dette har vi
fokus på i løbet af året.
4
For at styrke fællesskabet på årgangen arbejder vi altid på tværs af klasserne i de åbne uger.
Vi prioriterer en lektion om ugen i undervisningsdelen til klassens tid. Her vil vi tage nogle vigtige
emner op som f.eks.: ansvar, samarbejde, kammeratskab, empati, tolerance, selvstændighed, sprog
og kommunikation herunder anerkendelse af hinanden og konstruktiv konfliktløsning. Vi vil vise og
snakke om kortfilm med vægt på sociale temaer, mødes i ”klassemøde” og ”fortællekredsen”.
Skolens ”Anti-Mobbeplan” og arbejdet i elevrådet indgår i udvalgte klassemøder/fortællekredse,
ligesom undervisningsmiljøundersøgelser og andre materialer inddrages.
Klassereglerne justeres i løbet af året. Det er vigtigt, at alle har et tilhørsforhold til dem, så derfor er
eleverne selv med til at udarbejde dem, og de hænger synligt i klasserne.
Som noget nyt i år vil årgangen blive præsenteret for fokuspunktet ”arbejdsro”. Vi arbejder med
”arbejdsro” som en helhed på årgangen, men hver enkelt elev skal også tage stilling til, hvordan
”jeg” bedst muligt kan være med til at skabe arbejdsro for mine klassekammerater. Vi vil på
årgangen komme med konkrete hjælpemidler, som muliggør arbejdsro.
Forventninger til eleverne på 4. årgang:






at de møder friske og veludhvilede.
at de møder til tiden og er klar til at modtage undervisning
at de er gode kammerater og tænker alle med ind i fællesskabet
at de har pakket deres taske og har penalhus, bøger, mapper, hæfter og redskaber med til
dagens undervisning.
at de laver deres lektier
at de arbejder med på det fælles fokuspunkt: at skabe arbejdsro.
Undervisning
Åbne uger 2012/2013
Uge
Emne
Aktiviteter
Mål
Evaluering
Uge
Emne
Aktiviteter
Mål
36
Hinnerup 150 år og almen dansk
 Historisk gåtur i Hinnerup by.
 Danskværksted : ”Mit Hinnerup”
 Billedkunstværksted: kæmpe billede til årgangen: ”En brik i det store puslespil”.
 Grammatik på forskellige niveauer
 Film: ”En som Hodder”
Indblik i Hinnerup bys historie
Logbog
41
Grønland
 Læse fag- og skønlitterære tekster om Grønland
 Lære grønlandsk parlør
 Lære om Grønlands klima, geografi, flora og fauna.
 Lære om grønlandsk kultur og levevis før og nu.
Få indblik i Grønland, som en del af Danmark og hvad det har haft af betydning for landet.
5
Evaluering
Uge
Emne
Aktiviteter
Mål
Evaluering
Uge
Emne
Aktiviteter
Få indblik i landets geografi og biologi, herunder fokus på Grønland i klimaforandringernes
tidsalder.
Individuel præsentation/opgave.
Skriftlig refleksion over ugen.
47
”Udtryk - Indtryk”: Kommunikation
 Hvad kommunikerer vi igennem?
 Hvor møder vi de forskellige udtryk?
 Vælg en udtryksform og kom igennem med dit budskab.
 Arbejde med forskellige programmer, der bl.a. ligger på skoletube og på skolens
computere.
At eleverne får øjnene op for billedet som kommunikationsform.
At eleverne får kendskab til vigtige virkemidler i f. t. kommunikation med tekst og billeder.
At eleverne individuelt får fremstillet et udtryk, der kommunikerer et selvvalgt budskab.
Elevernes udtryk bliver lagt på skoletube.
Mål
Evaluering
6
Matematikuge
Værksteder m. m.
Matematik på alle mulige måder.
Eleverne beskæftiger sig med matematik en hel uge, blandet med andre årgange og klasser.
Logbog
Uge
Emne
Aktiviteter
Mål
Evaluering
21
Udeundervisning
Ude i lokalområdet, hvor det er oplagt at undervise i de planlagte forløb
At eleverne gennem kroppen og sanserne lærer og stifter bekendtskab med nyt stof.
Billeder til porteføljemappen og på skoletube
IT i undervisningen
IT er i de senere år blevet en større og større del af samfundet. Det er vigtigt, at fremtidens borgere
er meget fortrolige med de muligheder, der bliver tilgængelige. Derfor vil IT i højere grad blive
tænkt ind i flere af fagene.
Arbejdet med IT skal være med til at sikre, at eleverne er i stand til at:
- vidensdele med andre
- tilegne og sortere i informationer
- producere og formidle forskellige projekter
- bruge IT i forbindelse med specialundervisning
- integrere egne digitale værktøjer, som f.eks. mobiltelefoner, software, tablets og kamera
For yderligere information om arbejdet med IT henviser vi til fælles mål faghæfte 48 samt skolens
it-strategi som vi arbejder ud fra. IT- strategien ligger på skolens hjemmeside
6
Brug af ressourcetimer
Ressourcetimerne er fordelt mellem fem lærere.
Timerne anvendes til at støtte elever med faglige vanskeligheder og til at arbejde med elevernes
sociale kompetencer og til at hjælpe de børn, der finder skolens krav vanskelige.
Anvendelsen af timerne vil løbende blive taget op til overvejelse og blive anvendt, hvor behovet er
størst. Der vil i perioder blive arbejdet med holddeling inden for den enkelte klasse og på tværs af
de tre klasser. Inddelingen kommer til at ske ud fra forskellige kriterier, så som faglig kunnen,
dreng/pige, adfærd m. m.
To af ressourcetimerne er tildelt håndarbejde, da dette er et nyt fag, som kræver en del af enkelte
elever på årgangen.
To andre timer ligger uden for skemaet. Disse timer vil blive brugt til morgenlæsningshold eller
hold efter almindelig skoletid.
Tosprogsområdet og det globale perspektiv
Vi har flere på årgangen, der kræver specifik tosprogsundervisning og arbejder derfor med sproglig
opmærksomhed og ordtilegnelse. I forhold til tosprogsområdet og det globale perspektiv vil vi
arbejde med:
• forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene
• gråzoneord/ det førfaglige ordforråd
• fortsat at udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at tænke det globale perspektiv ind
i emner og den daglige undervisning
Evaluering
Evaluering er en fast del af undervisningen, som eleverne er en aktiv del af. Vi bruger bl.a.
elevmapperne/porteføljemapperne og logbøgerne som evalueringsmidler. Eleverne vil i samarbejde
med en lærer formulere egne lærings- samt sociale mål, som løbende vil bliver evalueret og evt.
justeret.
Evaluering foregår:
- på årgangsmøder, klassemøder/fortællekredsen og teammøder, hvor regler evalueres
- ved afsluttede emner/temaer
- ved elevsamtaler
- ved hjælp af tests
- løbende i undervisningen; i form af synlige mål i starten af undervisningen og efterfølgende
evaluering
- elevplan
7
Team 4
Team 4 består 5 lærere:
Sannie Krøjgård Pihl (SK)
Marie Fjendbo Jørgensen (MA)
Signe Fisker (SF)
Svenning Tagmos (ST)
Rikke Harboe Jensen (RH)
Teamets fokuspunkt: Inklusion
Hvordan ser idealtypen for den inkluderende skole så ud?(...) Den møder den enkelte elev, der hvor
vedkommende er, og sætter fokus på, at eleverne har forskellige behov – mens den afviser tanken
om, at nogle har særlige behov, mens andre har de ’rigtige’ behov. (Niels Ploug i Alenkær: Den
inkluderende skole. En grundbog, 2008 s. 75)
Vi har på 4. årgang lyst til at fokusere på inklusion af alle elever. 4. årgang er en mangfoldig
årgang, hvor der er og fortsat skal være plads til alle, og vi skal sikre at alle modtager den rette
undervisning.
Målet er, at skabe et inkluderende læringsmiljø med fokus på samspillet mellem læsning, skrivning,
it og medier som motiverende og kvalificerende i forhold til alle elevers udvikling, læring og
kompetencer samt elevernes sociale omgang med hinanden.
Vi vil bl. a. i samarbejde med læsevejleder og pædagogisk it-vejleder og skolens AKT-vejledere,
tilrettelægge undervisning således, at alle elever modtager den rette undervisning.
Vi ser inklusion som en ny form for undervisningsdifferentiering. Inklusionsbegrebet gør op med
forestillingen om, at noget er mere normalt end andet, og at nogen har mere ret til at bedømme dette
end andre. Inklusion som fokusområde går altså ud på at skabe en årgang (skole), hvor alle har lige
meget ret til at definere og præge fællesskabet. Det handler altså om at give alle ret til at være med
til at definere og præge det, som anses for at være det normale, og dermed også om at skabe plads
til større bredde og mere forskellighed i undervisningen.
For os handler det ikke blot om, at man er med i fællesskabet, men også om hvordan man er med.
Set i forhold til rummelighedsbegrebet, som handler om, at der skal være plads til alle i
fællesskabet, handler inklusion (også) om at alle skal have mulighed for at deltage aktivt i
fællesskabet og være med til at præge det.
Dette vil vi bl. a. ved:






at vi er en social velfungerende årgang, hvor vi behandler hinanden og skolens fysiske rum
med respekt
at vi bl.a. i åbne uger blander klasserne, således der skabes tryghed og kendskab til hinanden
klasserne imellem
at eleverne selv definerer både klasseregler, årgangsregler og regler for, hvordan man holder
frikvarter.
at der sættes fokus på kommunikation, både verbal og non-verbal
at undervisningen vil være varierende i både indhold og form
at forskellige læringsstile tilgodeses
8

at alle elever vil blive præsenteret for kompenserende hjælpemidler som bl.a. CD-ord
Skole-hjem-samarbejdet
I løbet af skoleåret bliver der afholdt to forældremøder. Det første afholdes i slutningen af august og
det andet afholdes i foråret.
Elevplaner udsendes til forældrene i løbet af november måned, og planerne danner udgangspunkt
for skole-hjem-samtalen i foråret. Det forventes at eleverne deltager i samtalen. Fra skolens side
deltager dansk- og matematiklærerne.
I forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne og skole-hjem-samtalerne bliver der gennemført en
samtale med hvert enkelt barn. Som udgangspunkt for disse samtaler har eleven på forhånd forholdt
sig til nogle spørgsmål omkring hverdagen på skolen, og eleven og læreren udfærdiger i fællesskab
nogle mål for den kommende periode.
Forældrerådene i de tre klasser arrangerer ture og fester for deres børn i skoleårets løb. Dette er af
stor betydning for klassens sociale liv og for forældrenes indbyrdes forhold.
Den løbende kontakt mellem skolen og forældrene foregår via Forældreintra. Forældrene
informeres også gennem Klassens opslagstavle og efter behov sendes der beskeder til de enkelte
forældre. I tilfælde af konflikter eller problemer opfordres forældrene til at ringe til læreren eller
kontakte hinanden direkte. Korte beskeder eller fravær i forbindelse med sygdom kan skrives i
kontaktbogen/meddelelsesbogen.
Forældre, der ikke har mulighed for at benytte Forældreintra, kan benytte dette på skolen eller bede
om at få informationerne på papir via deres barn.
Forventninger til forældrene:







at de udviser interesse for elevens skolegang
at de støtter barnets skolegang: fagligt, med lektier, huske bøger, madpakke m. m..
at skolen prioriteres højt med hensyn til læsning og lektielæsning
at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik direkte til lærerne
at man hjælper sit barn til at se på en konflikt fra flere sider
at man møder op til forældremøder, skole-hjem-samtaler og arrangementer på skolen
at man så vidt muligt benytter Forældreintra og reagerer på meddelelser fra skolen
9
Dansk
Undervisningen i dansk vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for
faget i undervisningsministeriets ”Fælles Mål”.
Læsning
I 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og læser mange
varierede teksttyper med differentierede læseopgaver.
Børnenes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede tekster af
stigende omfang og sværhedsgrad.
Arbejdsformen veksler mellem individuel læsning og læsning i mindre og større grupper.
Der er fokus på læsning i alle fag. Faglærere underviser i, hvordan
tekster/opgaver/opskrifter/instruktioner mv. læses i faget.
I dansk skal eleverne arbejde med at:
 anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i
alderssvarende tekster
 læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
 søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk
 kende forskellige læseteknikker
 tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
 udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt
 læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.
 læse sig til danskfaglig viden
 læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste
 udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner
 søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
 læse lette og korte norske og svenske tekster
Skrivning
Eleverne skal arbejde med at
 eksperimentere med ordforråd, genrer, litterære virkemidler og komposition
 skrive egne og fælles fiktions- og sagtekster
 bruge læseerfaringer i deres egen skrivning
 bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer
 indsamle stof i trykte og elektroniske medier før skrivning
 kende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt
for mundtlige og skriftlige forløb
 stave med større og større korrekthed i egne tekster, herunder almindelige ord, samt anvende
lydregler og verbers og substantivers bøjningsformer
 anvende punktum, afsnit og replikgengivelse i egne tekster
 skrive en sammenbundet og funktionel håndskrift med øje for skriftens form, binding og
hældning
 anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer med oplæsningsmulighed og udvikle egne
ordlister
 bruge ordbøger – trykte og elektroniske
10





skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
bruge computeren til redigering af egne tekster
foretage enkel informationssøgning i digitale medier
kommunikere via forskellige elektroniske medier
layoute egne tekster med enkle grafiske udtryk
Materiale
”Fandango” – et materiale om skønlitteratur.
”Dansk i fjerde”
”Stavevejen” skriftligt bogsystem med fokus på grammatik og det dansk tekniske.
”Krageungen” af Bodil Bredsdorff
”Verdens bedste Astrid” af Marianne Keinicke
”Brødrene løvehjerte” af Astrid Lindgren (Bog/film)
”Germanns gade” af Stian Hole
Evaluering
Hvert forløb vil begynde med en brainstorm og en bevidstgørelse af hvad forløbet vil indeholde.
Eleverne vil – i deres logbøger – nedskrive stikord til både brainstorm og opsummering, for at
fastholde og bevidstgøre egen læring.
Derudover afsluttes alle emner med en form for afrunding. Det kan være mundtlig fremlæggelse,
skriftlig opgave, drama, tegninger eller lignende.
Endvidere benytter vi os af følgende prøvematerialer: ST3 (stavning) i starten af skoleåret og
Nationaltest i læsning.
Lektier
Eleverne har en ugelektie for til hver uge. Årets ugelektier vil have form af meget varieret karakter.
Både billedkommunikation gennem tegning og farver, skriftlige opgaver, meddigtning, et se-sansskriv forløb. Kortfilm med opgaver. Skrivning i hæfte med formskrift og på computer.
Grammatikopgaver mm.
Eleverne vil i år få dag-til-dag lektier for.
Uge
Emne
I gang med dansk
Indhold
”Fandango” ”Stavevejen”
Mål
Litteraturkendskab:
Personkarakteristik
Læsning af alderssvarende
litteratur.
Samtale og arbejde med
litteraturen med fokus på
person- og miljøbeskrivelser.
Litteraturkendskab:
Miljø
34-35
37-38
Læsning af værk
”Krageungen”
39-40
43-44
Fandango
45-50
1-2
Novellelæsning
Nytårstaler
”Nordlys for fjerde”
Dronningens Nytårstale 2012
Kendskab til genren ”Novelle”
Kendskab til genren ”Tale”
Skrive en nytårstale.
Mundtlig
2-5
Forfatterskab
”Verdens bedste Astrid”
”Brødrene løvehjerte”
Kendskab til Astrid
Lindgrens forfatterskab,
barndom og liv som voksen
Kendskab til figurerne i
11
Komposition
Astrid Lindgrens univers
8-12
14-17
Læsning af værk
Kortfilm
”Garmanns gade”
Kortfilm for mellemtrinnet.
Projektarbejde
Fremlæggelser
4.a: uge 14+15
4.b uge 15+16
4.c: uge 16+17
18-21
Fandango
22-26
Værksteder med alle emner
samt evalueringsløb i form
af et orienteringsløb.
Kendskab til forfatteren Stian
Hole.
Kendskab til genren
”billedbog”.
- læse mellem linjerne
- forholde sig til billederne.
- forholde sig til filosofiske
temaer.
Kendskab til filmiske
virkemidler (perspektiv,
billedudsnit, klip, anslag,
vendepunkt,
konfliktoptrapning,
konfliktløsning,
udtoning, berettermodel)
Litteraturkendskab:
Virkemidler
Fortællere og synsvinkel
intertekstualitet
Opsamling på årets forløb
Matematik
Undervisningen i matematik er tilrettelagt efter undervisningsministeriet fælles mål. Disse kan
læses på følgende link:
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/FM2009/Faghaefter/090529_matematik.ashx
Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske færdigheder og kompetencer, at
de opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i
matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Vi ønsker at se elever, som:
• tør spørge ind under gennemgang af nyt stof
• er nysgerrige
• har lyst til at eksperimentere
• kan arbejde selvstændigt med opgaverne
• kan samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper
• kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med
• i stadig stigende grad anvender matematiske udtryk
• er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på
Materialer:
Som grundbog vil vi bruge systemet Format 4 – elevbog.
Eleverne får endvidere en lilla mappe som anvendes til arbejdsportefølje samt et ternet hæfte.
Ugelektier vil i år enten være i form af kopier eller opgaver der skal løses i hæftet .
Til hvert emne vil forældrene modtage et forældrebrev med introduktion til det nye læringsområde.
Her vil der være inspiration til at arbejde med matematikken derhjemme.
12
It:
Vi vil i år have fokus på at integrere it i undervisningen. Vi vil benytte programmer som geogebra,
excel og andre matematik relaterede hjemmesider, der træner elevernes færdigheder.
Mål og evaluering:
Efter endt kapitlet evalueres målene både på færdighedsniveau og begrebsniveau.
Færdighedsevaluering består af en række entydige og lukkede opgaver, som gør det enkelt og
hurtigt for læreren at danne sig et billede af elevernes faglige niveau. I forhold til et defineret
basisniveau vurderes elevernes færdigheder med udgangspunkt i følgende tre niveauer hentet fra
Vygotskys teorie om ”zonen for nærmeste udvikling”: kan endnu ikke, kan næsten og kan.
Begrebsevaluering består af åbne opgaver og giver et indblik i elevernes grundlæggende.
begrebsforståelse og samlede matematikkompetence.
Individuelle mål opsættes ud fra resultaterne i testene. Disse noteres i hæftet. Mere generelle mål
kan ses i elevplanen som udarbejdes i november.
Tværfaglighed/ Åbne uger:
Det fremgår tydeligt af køleskabsmodellen, hvor matematik indgår i tværfaglige sammenhænge. Vi
vil især integrere it og matematik i de åbne uger om Indtryk og Udtryk, samt Grønland. Uge 6 er i år
en åben uge, der kun kommer til at omhandle matematik. Matematikken vil her blive udforsket på
mange forskellige måder og niveauer.
ENGELSK
Overordnede mål
Årsplanen er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets ”Fælles Mål” for faget. Disse kan
findes på følgende link:
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%20200
9%20-%20Engelsk.aspx?fullpub=1
Undervisningen sætter fokus på udvidelse af elevernes ordforråd gennem sange, rim, remser, lytte øvelser, små tekster, lege, filmklip samt betydningskort (begreb + billede), hvorved de 15
kommunikative færdigheder forbedres. Det skriftlige sprog kobles kontinuerligt på gennem
grammatikøvelser, opgaver med forvekslingsord samt opgaver til fremme af ordforråd og sproglig
opmærksomhed.
Mål
Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse samt kultur og samfundsforhold
indgår i alle forløb. I første forløb (3.-4. klasse), lægges især vægt på
- at lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdagssituationer på
baggrund af kommunikation
- at anvende IT ved informationssøgning
- at anvende om formulering og andre kommunikative strategier, når ordforrådet ikke slår til
- at kende til centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse
ved hjælp af verbernes former
- at stave hyppigt forekommende ord
- at kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande
- at gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning
- at udtrykke sig praktisk-musisk.
13
Elevernes personlige udvikling
Engelskundervisningen i 4. klasse bidrager til at udvikle elevernes personlige, kulturelle og
folkelige bevidsthed. Elevernes nysgerrighed for det fremmede og anderledes søges, pirres og
opøves. Elevernes indsigt i forskelle og ligheder mellem nationer og folkeslag styrkes gennem
mødet med det fremmende og anderledes. I forlængelse heraf gives der hermed mulighed for øget
mellemfolkelig forståelse. På sigt skal eleverne opleve det engelske sprog som bindeled mellem den
lokale verden, det store nationale og det endnu større internationale og globale samfund. Der
arbejdes med at gøre eleverne trygge og fortrolige med sproget, så de kan fortælle om deres hverdag
på engelsk.
Arbejdsform
Engelsktimerne vil veksle mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde.
Computeren anvendes, når det er muligt til informationssøgning, spil og skriftligt arbejde. Der
undervises så vidt muligt på engelsk.
Evaluering
Med udgangspunkt i elevernes mundtlige og skriftlige opgaver evalueres der gennem samtaler med
klassen/den enkelte elev. Eleven udvælger 1-2 opgaver til elevens portofolio i hvert forløb.
Materiale
Abracadabra Textbook
Blue Cat for 4. kl og Blue Cat for 5. klasse
Kopiark
Egne materialer
Cooperative Learning-materialer
Film, filmklip
Musik og lytteøvelser
Frilæsningsbøger
Emner.
This is me and my family, the body, clothes
Numbers, the clock, school,
Days of the week, time, months, seasons, the weather, space
Music, sports, idols
16 Going shopping, meals,
Flags, British Isles, animals
The Holidays; Halloween, Christmas, Easter.
Billedkunst
Overordnede mål
Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere
billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations
– og udtryksmiddel. Det gælder også de digitale medier.
Sociale mål og adfærd i lokalet
Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får
mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage
hensyn til og hjælpe hinanden. Undervisningen organiseres til tider i små grupper eller i par for at
inspirere hinanden, dele ideer og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på at lærer og elever taler
anerkendende og giver konstruktiv kritik til hinanden og om hinandens produkter.
Evaluering
Der evalueres mundtligt i forbindelse med emnerne, og herigennem øges elevernes forståelse af
billedbeskrivelse. Vi vil i løbet af året udstille elevernes produkter, og eleverne får mulighed for
løbende at sætte relevante produkter i porteføljemappen.
Opstart og afslutning på timerne
14
For at tilstræbe ro, struktur og overblik starter timerne med en fælles snak. Her introduceres nye
emner og teknikker samt status over elevernes arbejdsproces.
Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper hinanden til hele lokalet er ryddet og
fejet.
Emne
Dørpynt
Aktivitet
Fremstile en ugle med eget navn i karton, der skal pryde døren til eget
klasseværelse.
Mål
Øve sig i at bruge skabelon, saks og sin fantasi i en bunden opgave.
Emne
Aktivitet
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Krøllebilleder - høst
Eleverne skal tegne omrids af årstidens frugter og grønsager. Bruge oliekridt,
krølle og male med akvarel. Ophæng på sort kardus.
Arbejde med plane billeder på en ny måde og med et nyt udtryk.
Fællesbillede – et eksperiment Åben uge 36
Et motiv/billede er delt op i 24 små brikker, så man ikke kan forstå motivet i hver
enkelt brik. En elev fra hver klasse(3) samarbejder med at få det tegnet i rigtig
målestok på et stort ark og tegne mønster på med farvekridt. Puslespillet samles
til sidst og motivet afsløres.
Være fælles om et værk, som skal hænge i 4. årgangs fællesrum.
3D hænder
Eleverne tegner omrids af deres hænder. Ved hjælp af en stregteknik, får billedet
et tredimensionelt udtryk. Blyant, tusch og lineal.
Lærer en ny teknik i forhold til at tegne perspektiv og dybde.
Emne
Aktivitet
Mål
Pixton – Et tegneserieforløb
Fremstille tegneserie vha programmet Pixton på skoletube.
At eleverne lærer at bruge programmet Pixton og stifter bekendtskab med
skoletube. Lærer tegneseriens virkemidler og kommunikations/animationsform at
kende.
Emne
Aktivitet
Grafik - selvportræt
Fremstille en radering af et selvportræt og trykke det ved hjælp af en rulle.
Eleverne får taget et fotografi af ansigtet. Det redigeres og printes og bruges som
baggrund til et dybtryk. Eleverne fremstiller selv radernåle og trykpuder.
At lærer trykhåndværket med kliché, valse, sværte og rulle.
Få indsigt i en ny todimensionel udtryksform.
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Julekalendere – en tradition
Eleverne skal arbejde med, at dekorere en julekalender. Der lægges op til fælles
emne, men man må også bruge egne idéer. Arbejde med det plane billede, med
udgangspunkt i julekalendere. At tegne skitse inden de starter på selve
kalenderen. Forside og bagside. Blyanter/tusser, lim.
Eleverne skal arbejde med det plane billede og blive fortrolige i brug af forskellige
slags tusser. Herunder design af mønstre.
Gibsafstøbning – et personligt relief
Eleverne skal ved hjælp af ler, fremstille en form i ler til at hælde gips i. Der bruges
forskellige figurer til at lave formen.
At arbejde med rummelige billeder. Få indsigt i og se eksempler på relieffer med
15
forskellige udtryk og med forskellig teknik gennem tiden.
Emne
Aktivitet
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Emne
Aktivitet
Mål
Ugler – et fælles projekt mellem alle årgange og fagene billedkunst, sløjd og
håndarbejde.
Fremstiller ugler på flest mulige måder. Med fælles udgangspunkt.
Mærke værdien i at være med til noget stort og i en stor fælles udstilling.
Få øjnene op for, hvor mange udtryk og teknikker der kan ligge bag et fælles
emne.
Tegne stilleben og bruge blyanter/ farveblyanter. At tegne er at se (et lille
tegnekursus) – hvad er et stilleben? Se på værker af store kunstnere, der har
arbejde med stilleben.
At arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold
og placering. Bruge forskellige skraveringsteknikker. Kendskab til betegnelsen
Stilleben.
IT og billedkunst
Arbejde med billedmanipulation på computere. Herunder parafraser (kendte
malerier bliver lavet om og manipuleret og gjort til elevens eget maleri)
Få kendskab til og kan bruge billed- og tegneprogrammer.
Kende til hovedtræk for parafraser og kendskab til ordet og ideerne bag
parafraser..
Historie
Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for
faget i undervisningsministeriets ”Fælles Mål”.
Undervisningen og arbejdsformer:
Historie har to ugentlige lektioner.
I undervisningen veksles mellem forskellige arbejdsformer såsom klasseundervisning,
gruppeopgaver, selvstændigt arbejde, projektarbejde, værksteder, historiefortælling, film, samtale
og drama.
Der vil arbejdes videre på elevernes individuelle tidsfrise. Denne vil hele tiden blive opdateret i
forhold til de perioder vi arbejder med i klassen.
Mål:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden
for områderne:
 Udviklings- og sammenhængsforståelse
 Kronologisk overblik
 Fortolkning og formidling
Målet er, at eleverne udvikler en forståelse af, at de selv er et resultat af historiske processer, og at
de med et voksende kendskab til disse processer bliver bedre til at reflektere over deres forhold til
medmennesker, natur og samfund.
Evaluering:
Hvert forløb vil begynde med en brainstorm og en bevidstgørelse af hvad projektet vil indeholde, og
hvert forløb vil blive afsluttet af et fast indslag som jeg kalder ”Hvad har vi lært” – En kort
opsummering af hvad eleverne selv synes, at de har lært af arbejdet med netop dette emne.
16
Eleverne vil – i deres mapper – nedskrive stikord til både brainstorm og opsummering, for at
fastholde og bevidstgøre egen læring.
Derudover afsluttes alle emner med en form for afrunding. Det kan være mundtlig fremlæggelse,
quiz, drama, genfortælling, tegninger, tipskuponer eller lignende. Tidsfrisen, som vil være et
konstant redskab, vil blive brugt til at fastholde, opdatere og visualisere elevernes nye viden i
praksis.
Efter afslutningen af et emne eller tema evalueres elevernes udbytte på forskellige måder.
Evalueringen vil veksle mellem:
 Skriftlige opgaver, essays, ”tip en 13’er, eller tests udformet som multiple choice.
 Selvevaluering i form af logbog og portfolio, hvor eleverne fortæller om egne oplevelser,
forståelser og udbytter af undervisningen.
 Mundtlig evaluering i form af samtale og genfortælling af gennemgået stof.
Emner – temaer:
Der arbejdes med de forskellige områder som enten tema eller emne. Enkelte forløb vil indgå i
tværfaglige forløb.









OL- historie
Lokalhistorie ”Hinnerup 150 år” (åben uge 36)
Vikingetiden
Romerriget
Jul i gamle dage
Grønland
Middelalderen
Børn i gamle dage
Bedsteforældredag stamtræer
Materialer:
 ”Ind i historien 4. Klasse” af Carsten Overskov
 De små fagbøger (Vikinger, Skolen i gamle dage, Det gamle Rom, Det gamle Egypten)
Periode
Uge 33-35
Uge 36
Emne:
Aktivitet
Opstart
OL
Hinnerup 150 år
-
Uge 37-40
-
Evaluering
”Hvad ved jeg om
OL?”
Kende til lokalhistorie.
Historiefortælling
Gåtur i byen/området
Befolkningstal og
børnedødelighed
-
Mål
Kende til OL’ historie
Præsentation af
tidsfrise
Elevernes stamtræ
anvende begreberne
generation og levealder
og relatere dem til egen
livsverden
Samtale om
stamtræerne, som
hænges op i
klassen.
kende forskel på og
anvende begreberne
fortid, nutid og fremtid
Det færdige
produkt,
stamtræerne
sættes i elevernes
elevmapper, og
kan tages frem
senere.
deltage i arbejdet med
at etablere en tidsfrise
og placere sig selv og
egen familie på denne
Vi sætter os selv
17
fortælle om familie,
slægt og fællesskaber
(klassefoto) og
vores slægt på
tidsfrisen
”Hvad har vi lært”
Uge 43-46
Vikingetiden
-
Projektarbejde; klassen
laver deres egen digitale
vikingebog
fortælle om
sammenhænge mellem
materielle kår og
hverdagsliv
opsøge viden om
fortiden i forskellige
typer medier.
Udstilling af den
digtale vikingebog
på biblioteket.
”Test din viden”
gengive historiske
fortællinger fra dansk
historie
Uge 48-51
Vores bedsteforældres
tid
(ca. 1930 – 1960)
”Min Bedsteforælder”
Bedsteforældredag
Udstilling af opgaver til
Bedsteældredag. Udvalgte elever
elever præsenterer og fortæller om
forløbet
anvende en tidsfrise til
at vise samtidighed
mellem begivenheder i
Danmark og i andre
dele af verden.
udpege synlige spor fra
fortiden
fortælle om
sammenhænge mellem
materielle kår og
hverdagsliv, som det
manifesterer sig i
sundhed og sygdom,
fattigdom og rigdom.
Udstilling af
opgaver til
Bedsteældredag.
”Hvad har vi lært”
stille spørgsmål, der
kan uddybe forståelsen
af historiske beretninger
fortælle om familie,
slægt og fællesskaber
anvende begreberne
generation og levealder
og relatere dem til egen
livsverden.
Uge 1-5
Det gamle Egypten
Uge 8-12
Romerriget
Uge 14-16
Skolen i gamle dage
gengive begivenheder
fra verdens historie ved
at inddrage sagn og
historiske
personligheder.
anvende en tidsfrise til
at vise samtidighed
mellem begivenheder i
Danmark og i andre
dele af verden.
anvende en tidsfrise til
at vise samtidighed
mellem begivenheder i
Danmark og i andre
dele af verden.
fortælle om
sammenhænge mellem
”Test din viden”
”Test din viden”
18
materielle kår og
hverdagsliv
Uge 16-20
stille spørgsmål, der
kan uddybe forståelsen
af historiske beretninger
anvende en tidsfrise til
at vise samtidighed
mellem begivenheder i
Danmark og i andre
dele af verden.
Middelalder
”Hvad har vi lært”
gengive begivenheder
fra Danmarks historie
ved at inddrage sagn og
historiske
personligheder.
gengive historiske
fortællinger fra dansk
historie.
Værksteder
Opsummering af emner og
perioder.
Hver elev
udvælger 3
episoder, temaer
eller perioder som
de finder mest
interessante. Dette
sættes i
elevmappen
Idræt
Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet
også bliver bevidste om idrættens sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal
eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil
hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, hvorfor fairplay-begrebet vil få en central
placering i idrætstimerne. Til fairplay hører bl.a. accepten af forskelligheden i egne og andres
færdigheder og en øget bevidsthed om betydningen af taber- og vinderreaktioner.
De valgte idrætsaktiviteter, er meget varierede, således at alle hovedområderne inden for
idrætsundervisningen er repræsenteret:
- Slagboldboldspil
- Boldspil
- Lege
Mål for idrætsundervisningen
Boldspil
Det er formålet med årets idrætsundervisning i boldspil, at eleverne lærer at:
- udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder
- deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil
- erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet som vrede, glæde, skuffelse og
udmattelse
- beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil
- acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder.
Lege
Det er formålet med årets idrætsundervisning i lege, at eleverne:
- får udvidet deres ”legerepertoire” ved at lære ældre og alternative lege at kende
19
- lærer at udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.
Arbejdsformer
Undervisningen foregår klassevis på blandede hold og drenge/pigeopdelt.
Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs.
Evalueringen foregår løbende gennem dialog om spillets og elevernes fremskridt.
Svømning
De fleste børn er trygge i vandet. Ligeledes er der mange børn på årgangen, som allerede svømmer
godt og har taget vores egen svømmeprøve, hvilket betyder at de må opholde sig i den dybe ende af
det store bassin.
Målet for svømmeundervisningen på 4.årgang er, at eleverne ved skoleårets slutning skal være i
stand til at svømme minimum 300 meter uden at holde pause.
Ligeledes skal svømmeundervisningen styrke elevernes kropslige bevidsthed, sociale udvikling og
kreative evner.
På fjerde årgang vil vi fortsætte arbejdet med indlæring og finpudsning af svømmearterne. Vi vil
have fokus på de to første: brystsvømning og crawl, men andre vil også blive introduceret.
Derudover vil vi udbygge arbejdet med spring fra kant og vipper og noget livredning – eksempelvis
flydeøvelser og bjærgeøvelser.
Leg vil fortsat være et vigtigt element i undervisningen. Ligeledes benyttes relevante rekvisitter.
Der vil fortsat være mulighed for at tage vores førnævnte svømmeprøve.
Kristendom
Undervisningen tager udgangspunkt i de opstillede retningslinjer for faget i ”fælles mål” (link).
I fjerde klasse vil vi bygge ovenpå den grundviden, eleverne har tilegnet sig i 1-3. klasse. Målet
med undervisningen er, at den enkelte elev med udgangspunkt i kristendommen kan forholde
sig til den religiøse dimension i hverdagen og forstår, at den har betydning for den enkeltes
livsopfattelse – også i forhold til de andre. Desuden skal undervisningen gerne medvirke til at
give den enkelte elev et grundlag for stilling - og ansvarstagen overfor sig selv, medmennesket
og naturen. Vi håber derfor at opleve børn, der nysgerrigt stiller spørgsmål til og søger indsigt i
tilværelsens mange aspekter.
Arbejds- og undervisningsmetoder:
Undervisningen vil veksle mellem samtaler på klassen/grupper, opgaveløsning, projektarbejde,
historiefortælling, elevarbejder (præsentationer, rollespil mm.)
Materialer:
Der arbejdes hovedsageligt med materialet ”Liv og religion”. Desuden inddrages brug af egne
materialer og medier som film og relevante sider på internettet.
20
Evaluering:
Evalueringen af undervisningen vil variere fra emne til emne. Det kan være mundtlig
fremlæggelse, digital præsentation, quiz, drama, genfortælling, tegninger, tipskuponer eller
lignende. Vi vil derudover jævnligt bruge ”test din viden” på Liv og Religions hjemmeside.
Hvert forløb vil begynde med en brainstorm og en bevidstgørelse af hvad projektet vil
indeholde, og hvert forløb vil blive afsluttet af et fast indslag som jeg kalder ”Hvad har vi lært”
– En kort opsummering af hvad eleverne selv synes at de har lært af arbejdet med netop dette
emne. Eleverne vil – i deres mapper – nedskrive stikord til både brainstorm og opsummering,
for at fastholde og bevidstgøre egen læring.
Periode
Uge 33 - 40
Uge 43 - 48
Uge 49 - 51
Emne og indhold
Hellige skrifter:
- Biblen
- Koranen
- Hellige skrifter i Hinduismen
Ensom eller bare alene:
- Begreberne ensomhed,
fællesskab
- Forskellen på at være ensom
og alene
- Fortællinger om ensomhed
fra forskellige religioner
- Hvordan hjælper man andre
ud af ensomheden?
Ensom eller bare alene:
- Begreberne ensomhed,
fællesskab
- Forskellen på at være ensom
og alene
- Fortællinger om ensomhed
fra forskellige religioner
- Hvordan hjælper man andre
ud af ensomheden?
Mål
At få kendskab til biblens samt
andre hellige skrifters
opbygning og tilblivelse
At tilegne sig historier om
grundlæggende eksistensvilkår.
Give eksempler på
sammenhænge mellem
værdier, normer og adfærd.
Udtrykke sig om, hvad det vil
sige at være menneske.
Udtrykke hvilken betydning tro
kan have for livsopfattelsen.
Give eksempler på
sammenhænge mellem
værdier, normer og adfærd.
Udtrykke sig om, hvad det vil
sige at være menneske.
Uge 1-6
Ritualer:
Udtrykke hvilken betydning tro
kan have for livsopfattelsen.
At blive bevidste om ritualers
eksistens og funktion i
menneskers liv
Uge 8-12
Hvorfor skal man
tilgive:
At få kendskab til fortællinger
om tilgivelse
Uge 14-20
- Ritualer fanger tiden
- Ritualer laves med kroppen
- Religiøse ritualer
- Ritualer fra forskellige lande
/religioner
- Hvad er samvittighed
- Skyld og hævn
- Tilgivelse
- Den bibelske fortælling om
Jakobs kamp med Gud og
David og Batseba
At blive bevidste om
betydningen af tilgivelse i
mellemmenneskelige
relationer
Ansgar og
At gengive centrale
21
Kristendommen:
- Kristendommens indførelse i
Danmark
Uge 22-26
begivenheder i
kristendommens historie –
med særlig vægt på danske
forhold.
Værksteder, hvor vi
samtidig opsummerer
årets emner
Musik
Eleverne har haft musik i fire år. De har nu en begyndende forståelse for musikkens
grundelementer, de kender et godt udvalg af sange - både nye og ældre. Ligeledes er de begyndt at
få forståelse for musikkens sprog og de termer man bruger, når man taler om musik. Alt dette skal
vi arbejde videre med i 4. klasse.
Vi arbejder hen mod de trinmål for 4. klasse, som er formuleret i Fælles mål for musik.
Undervisningen vil bl.a. indeholde følgende elementer:










Fælles sang - nye og gamle sange fra ind og udland
begyndende leg med flerstemmig sang
sammenspil
musiklytning og analyse
arbejde med komposition og improvisation
arbejde med notation, basal nodelære, formskemaer
Hørelære
Musikhistorie og genreforståelse
Brug af forskellige computerprogrammer til musikalsk skabelse
og meget mere
Vi håber at se elever der:





synger med glæde, klang og god intonation
er i stand til at lytte til og forstå sin egen rolle i den store sammenhæng i f.eks. sammenspil
forholder sig til det musik de hører i forskellige kontekster
forstår form- og akkordskemaer og kan anvende disse i sammenspil og i analyse
kan høre forskel på om en melodi går op eller ned og gerne om en akkord er dur eller mol
Evalueringen vil foregå løbende og især være af mundtlig karakter.
22
Natur/teknik
Sommerfugle
Danskedyr.dk.
Skoveniskolen.dk.
Opslagsbøger.
Udstoppede sommerfugle.
Aktiviteter
Ud og fange sommerfugle - med kameraet.
Læse om sommerfugle på danskedyr.dk.
Elevmål
Jeg kender til danske sommerfugle.
Jeg kender til sommerfuglens livscyklus.
Jeg kender til sommerfuglens føde og leveforhold.
Atlaskursus
Atlas.
Nettet.
”Vores u(t)rolige klode” (se eksperimentariets
materiale).
Natek 3: Jeg gik mig over sø og land 5.1-5.14.
Natek 4 Den hvide verden
Natur Teknik i 4.-6. klasse, Geografforlaget, s. 224247.
Aktiviteter
Løse diverse opgaver.
Elevmål
Jeg ved hvilke klimazoner, der findes i verden.
Jeg ved, at der er bestemte dyr i de bestemte
klimazoner.
Jeg kender de syv verdensdele og kan finde dem på
et kort.
Jeg kender signaturer på et kort og kan finde
verdenshjørnerne.
Solen – kilde til vejr og vedvarende energi
Energimuseet: ”Hvor kommer vinden fra?”,
”Det globale vindsystem”, ”Drivhuseffekten” m.v.
Lars Groth: Vejret (en aktivitetsbog om).
Natur Teknik i 4.-6. klasse, Geografforlaget, s. 126151.
Aktiviteter
Lave forskellige primitive vindmålere m.v.
Elevmål
Jeg ved, at Solen er en stjerne.
Jeg ved, at Solen sætter gang i vejret her på Jorden.
Jeg ved, at Solen har energi nok til at dække hele
verdens behov, hvis bare vi forstod at udnytte dens
energi på rette vis.
Evaluering
Test af om målene er nået.
El – det lille elkørekort
Eleverne arbejde praktisk med det lille el-kørekort
ved hjælp af batterier, ledninger og pærer.
Efterfølgende går de på nettet og arbejder med det
på evu’s side ”Strømsvigt”.
Natek 3: Lys i klassen 2.1-2.16.
Jørn Mortensen: Elektricitet (værkstedsbøger til
Natur/teknik).
Den levende verden for 4. klasse: Om elektricitet s.
26-33.
Aktiviteter
www.evu.nu/strømsvigt
www.evu.nu.
Elevmål
Vinterens fugle
Faglig læsning på danskedyr.dk.
Opslagsbøger.
Natek 3: Fuglene ved foderbrættet 4.1-4.8.
Lars Birk: Fugle (værkstedsbøger til natur/teknik).
Elevmål
Jeg ved, at vinterens fugle ikke bor i DK altid.
Jeg kender til trækfugle, vi får besøg af i DK.
Jeg kender til de gængse fugle ved foderbrættet.
Jeg kender til fuglenes livretter og nødvendige føde.
Evaluering
Ark med en udvalgt sommerfugl til
porteføljemappen.
Evaluering
Test af om målene er nået.
Jeg kender til begreber som strømvej,
ledningsevne/modstand, serie- og
parallelforbindelse.
Jeg kender til volt, ampere og watt.
Evaluering
El-kørekortet sættes ind i porteføljemappen.
23
Den levende verden, grundbog A for 5.-6. klasse:
Fugle i Danmark, s. 56-67.
Aktivitet
Fremstille fuglemad og foderautomater.
Læse om udvalgte fugle.
Farvelægge fugle og sætte dem på fælles
foderbræt/træ på årgangen.
Quizzer.
Evaluering
Quizzer.
Billeder af det færdige foderbræt.
Forårsblomster
Lademanns blomsterflora.
Natek 4 ”se det spire og gro”.
Elevmål
Jeg kender til 10-15 vilde forårsblomster.
Jeg kan beskrive en blomst med kronblade osv.
Jeg kan via opslagsvejledning finde frem til en
bestemt blomst i en opslagsbog.
Evaluering
Pressede forårsblomster til porteføljemappen.
Aktiviteter
2-3 mandsgrupper.
Ned på stien til Søften og finde blomster.
Lægge blomster i pres.
Fremstille ark med oplysninger om udvalgte
blomster.
GPS og Kortlære
www.giu.dk/materiale/Kortlære.pdf
www.natur-og-ungdom.dk
Aktiviteter
Opmåle bygninger, stier, veje m.m.
Finde forskellige ting/genstande, der er ”gemt” ude
i naturen.
Følge en bestemt rute på kort og GPS.
Elevmål
Jeg ved hvordan en GPS virker.
Jeg kan finde forskellige ting i naturen og forstår at
aflæse både bredde og længde.
Evaluering
Test af om målene er nået.
Håndarbejde
Overordnede mål
Årsplanen er udarbejdet på grundlag af fælles mål for faget. Formålet med undervisningen er at eleverne
får indsigt i og tilegner sig færdigheder og kundskaber inden for skabende og håndværksmæssig
fremstilling. Efterhånden som eleverne får erfaringer med forskellige håndarbejdsprocesser, lærer de at
overskue en arbejdsgang fra inspiration og idé over planlægning til konkret udførelse.
Desuden skal de tilegne sig relevante fagudtryk samt viden om materialer, redskaber og maskiner.
It
Vi inddrager it løbende, i form af inspiration til f.eks. penalhus, forklæder og huer. Eleverne må gerne
bruge mobiltelefoner til at tage billeder af proces og af færdige produkter.
Læsning
Eleverne skal læse i alle fag, og i håndarbejde handler det primært om, at kunne forstå en
arbejdsbeskrivelse, og kunne udføre beskrivelsen. Til de enkelte projekter vil der være
arbejdsbeskrivelser, som eleverne bliver sendt op og læse på, inden de får hjælp af læreren. De skal
24
prøve at hjælpe sig selv, og øve sig i at prøve at løse de problemer de står i. De skal turde at lave gode
fejl.
Værksteder
Vi vil introducere værksteder i håndarbejde. Der vil således løbende være forskellige værksteder, som
eleverne kan vælge. I værkstederne arbejder eleverne selvstændigt med metoder, de kender. Det kan
være forskellige former for snoreteknikker f.eks. sno, flette, knytte – håndsyning – posevæsner, dyr,
brocher, bolde osv. Målene med værkstederne er:

At eleverne kan arbejde selvstændigt, så læreren frigives til at hjælpe en anden elevgruppe

At eleverne øver teknikker, som de tidligere er blevet præsenteret for

At eleverne ikke skal vente så meget, men kan arbejde videre på eget initiativ

At eleverne får mulighed for større selvbestemmelse og kreativ frihed
Sociale mål og adfærd i lokalet
Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får
mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage hensyn til
og hjælpe hinanden, da vi er mange om at dele maskiner, redskaber og materialer. Undervisningen
organiseres til tider i små grupper eller par for at inspirere hinanden, dele ideer og hjælpe hinanden. Vi
lægger vægt på, at lærer og elever taler anerkendende til hinanden og om hinandens produkter. I
perioder, fordelt hen over året, vil vi lade eleverne arbejde sammen i grupper om et delvist fælles
projekt, hvor målet er at øge engagementet i form af konkurrenceelementet.
Der vil i hvert projekt være elevmedbestemmelse, så eleverne gradvist bliver i stand til at foretage
kvalificerede valg. Årets sidste projekt bliver et selvvalgt emne, hvor eleverne selv, skal arbejde fra idé
til færdigt projekt, som afsluttes med en fremlæggelse.
Evaluering
Der evalueres mundtligt og skriftligt i forbindelse med emnerne. Dele af den skriftlige evaluering
inddrages i portefølje. Løbende evaluering også via udstillinger og præsentation af arbejdsprocesser og
produkter. I løbet af året vil vi inddrage konkurrenceelementet, i form af afstemninger om de fælles
projekter. Her skal eleverne stemme på den gruppe de synes, der har lavet det bedste resultat.
Afstemningerne er anonyme.
Begyndelse og afslutning af timerne
For at tilstræbe ro, struktur og overblik for eleverne begynder timerne med en fælles samtale. Her
introduceres nye emner og teknikker samt gøres status over elevernes arbejdsproces. Der foreligger en
skriftlig instruktion samt opslagstavle med skabeloner, teknikker og eksempel på færdigt produkt til
hvert emne. Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper hinanden, til hele lokalet er
ryddet og fejet. Der udarbejdes en dukseplan til oprydning af forskellige områder og fejning.
Symaskinerne pakkes sammen efter vejledning og læreren tjekker, at alt er ok. Dette sker for at sikre, at vores maskin
Uge
33-37
Emne
Syning af posevæsen
i hånden
Aktivitet
Eleverne bliver enige om et
fælles kendetegn, hvorefter
alle designer og producerer et
posevæsen.
Eleverne får kendskab til
følgende fagudtryk:
Bagsting
Sømrum, Trådning af en fin
nål, at hæfte, mønster og at
sy kastesting.
Mål
At eleverne får
kendskab til relevante
fagudtryk, som bruges
igennem de to år
eleverne har faget.
Og at eleverne
samarbejder i små
grupper og øver sig i at
hjælpe hinanden.
25
Evaluering: Ark med tegning
af posevæsnet, præsentation
i grupper afsluttende
konkurrence samt faglig
skrivning om emnet.
Fokus: Samarbejde og
engagement.
Uge 36
Uge 37
Åben uge
Afslutning på første
projekt
Uge 38, 39, 40,
43 og 44
Symaskinekørekort
Værksteder:
1. Bolde i
forskellige
former
2. Syning af
filtdyr i
hånden
3. Design selv
Uge 45, 46, 48,
49
Pose til opbevaring
af ting i håndarbejde
Uge 49, 50, 51,
”Cup cake”
Konkurrence / Små
juleting
Uge 1
Uge 1 – evaluering af
første halvår i
Evaluering af projektet:
Grupperne præsenterer deres
”familie”, hvorefter der skal
stemmes anonymt på en
vinder gruppe.
Syning af 5 ark i papir, på
symaskinen. Eleverne deles to
og to om en maskine eller
arbejder med ekstra
værksteder. Når eleverne har
syet en pose til opbevaring at
ting i håndarbejde, er sy
kørekortet bestået
Syning af pose til opbevaring
af de projekter der arbejdes
med i timerne. Der arbejdes i
bomuldsstof og ud fra
arbejdsbeskrivelse.
Fagudtryk:
At sno en snor
Løbegang
Sikkerhedsnål
At sy med 1 cm sømrum på
symaskinen
Fokus: At læse en
arbejdsbeskrivelse
Eleverne fremstiller hver
deres cup-cake i stof og stiller
op i enden grupper eller
individuelt. ”Kagerne”
fremstilles i hånden/på
symaskinen, og kravet er, at
der ikke må bruges lim.
Sidste gang før jul har vi en
quiz, alle mod alle, hvor der
er præmie til vinderen.
(Håndarbejdsquiz)
At øge elevernes
engagement,
motivation og evne til
at samarbejde.
Alle elever skal
gennemføre 5 ark,
hvori der sys på
maskine. Eleverne skal
blive fortrolige med
symaskinen, og ikke
mindst lærer hvordan
man tråder og
indstiller symaskinen,
så den
sikkerhedsmæssigt syr
ordentligt.
At eleverne bruger
omverdenen som
inspirationskilde.
At de eksperimenterer
med farver,
materialer, og
teknikker.
At eleverne fremstiller
et tekstils produkt.
At øge elevernes
engagement,
motivation og evne til
at samarbejde.
At eksperimentere
med materieler, farver
og teknikker.
Eleverne har her høj
grad af
medbestemmelse, og
det stiller krav om
engagement og
kreative tænkning.
At eleverne oplever, at
deres mening har
26
håndarbejde –
fortællekreds.
indflydelse på det
videre forløb.
Uge 2, 3, 4, 5
”Brødrene
Løvehjerte”
Tværfagligt med
dansk
Fremstilling af stofbilleder,
med elevernes yndlings sted i
bogen.
At eleverne bruger
omverdenen som
inspirationskilde.
Arbejde med
komposition og
farvelære.
Uge 8, 9, 10, 11,
12
Fælles projekt med
billedkunst og sløjd
Emne: ”Ugler i alle
mulige former”
Eleverne præsenteres for
forskellige modeller/udgaver
og de vælger selv hvilke ugler
de vil lave. Alle skal minimum
lave en ugle til den fælles
udstilling.
Uge 13 - 23
Afsluttende projekt i
håndarbejde.
Projektet skal lede frem mod,
at eleverne bliver i stand til, at
forstå kreative
designprocesser, hvori der
indgår inspiration og ideer,
planlægning, udførelse og
evaluering
At eleverne
eksperimenterer med
materialer, teknikker,
farver, form og
funktion.
At eleverne forholder
sig til det færdige
produkt ud fra en
æstetisk, funktionel og
kommunikativ
synsvinkel.
Eleverne har her høj
grad af
medbestemmelse, og
det stiller krav om
engagement og
kreative tænkning
At kunne overskue en
arbejdsgang.
At kunne vælge
hensigtsmæssige
materialer, teknikker
og arbejdsredskaber.
Eleverne vælger selv, hvad de
vil arbejde med i den sidste
periode ud fra de produkter
vi har fremstillet i år. De skal
tilføre det produkt de har
valgt, en ny funktion.
Uge 25-26
Fremlæggelser af
elevernes produkter,
oprydning og
evaluering af året.
At eleverne sætter ord
på designprocessen,
og at eleverne
præsenterer og
formidler egne
produkter
Ændringer kan forekomme.
27
28