Time glas af Amalie Sørensen
Transcription
Time glas af Amalie Sørensen
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 11/12 Eksamen juni 2012 Institution HTX Skjern Uddannelse Htx Fag og niveau Kemi A (valgfag) Lærer(e) Vibeke Berg Hold 3HTX09KemiA Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Termodynamik Titel 2 pH-regulering Titel 3 Kostens makromolekyler Titel 4 Reaktionshastighed II Side 1 af 7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Termodynamik Indhold Litteratur Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S, s. 10-31 Kernestof ο ο ο Beregning af tilvækster i enthalpi ΔH , entropi ΔS og Gibbs energi ΔG , vurdering af fortegns betydning, herunder afgørelse af exo-/endoterm reaktion, stigende grad af orden/uorden og reaktionstendens (spontanitet). Hess’ lov, øvre og nedre brændværdi. Aktivitetsafhængighed, korrektion af Gibbs energi. Beregning af ligevægtskonstanter K ud fra termodynamiske data og ligevægtskonstantens temperaturafhængighed, van’t Hoffs ligning. Homogene og heterogene ligevægte. Indgreb i (gas)ligevægte, beregning af partialtryk, koncentrationer eller molbrøk ved ligevægt. Ligevægtslov, reaktionsbrøk og Le Charteliers princip. Eksperimenter Varmemåling Hess lov Termometrisk Bestemmelse af K og (delta)G samt K's temperaturafhængighed Omfang 28 timer (17 elevtimer) Særlige fokuspunkter Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde Sammenknytte teori og eksperimenter Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtlig i både fagsprog og daglig sprog Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Opgaveregning (gamle eksamens opgaver) Eksperimentelt arbejde og databehandling Excel (manuel dataopsamling) Skriftligt arbejde Individuelt og par arbejde Side 2 af 7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 pH-regulering Indhold Litteratur Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S s. 42 Isis Kemi B af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 40-43, 52-53, 72-73, 76-77, 96101, 108-111 og 180-181. Kernestof Syre-basereaktioner. pH-beregninger i opløsninger af syrer og baser af forskellig styrke og i blandinger af syrer og baser i vandige opløsninger herunder pufferopløsninger. Titrerkurver og Bjerrumdiagrammer. Kvantitative analyser som spektrofotometri (absorbans, absorptionsspektrum, standardkurve og Lambert Beers lov), kolorimetrisk og potentiometrisk titrering. Kemiske ligevægte, herunder gassers opløselighed (Henrys lov). Total-/partialtryk (Daltons lov), idealgasligningen og sammenhængen mellem Kp og Kc. Homogene og heterogene ligevægte. Indgreb i ligevægte, beregning af partialtryk ved ligevægt (ligevægtskoncentration) og efter forskydning af ligevægt. Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng. Anvendelse af relevant laboratorieudstyr. I forbindelse med løsning af gamle eksamensopgaver samlede vi op på aminer, amider og polyamider. Supplerende stof pH-beregninger i opløsninger af amfolytter. Titrering af polyhydrone syrer. Carbondioxid i vand og blod, herunder regulering af blodets pH. Anvendelse af dataopsamlingsudstyr til fuldautomatisk potentiometrisk titrering. Eksperimenter Puffersystemer Absorptionsspektrum og standardkurve for kobber(II)sulfat Bjerrumdiagram for bromthymolblåt Indstilling af 0,1M NaOH og titrering af phosphorsyre Omfang 26 timer (22 elevtimer) Særlige fokuspunkter Gennemføre beregninger på kemisk problemstillinger Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde. Sammenknytte teori og eksperimenter Indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner Formidle kemisk viden såvel skriftlig som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske proSide 3 af 7 blemstillinger fra teknologi, produktion. Hverdag og den aktuelle debat. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning kombineret med lidt projektarbejde Opgaveregning (gamle eksamens opgaver) Eksperimentelt arbejde og databehandling Excel (optegning af absorptionsspektrum, standardkurve og Bjerrumdiagrammer) DataStudio (dataopsamling vha. Pasco PasPort) Skriftligt arbejde Individuelt, par og gruppearbejde Side 4 af 7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Kostens makromolekyler Indhold Litteratur Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/Ss. 170-175 Isis Kemi B af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 104-107, 116-133, 166-179, 206-209 og 238-239 Isis KemiC af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 164-173 Kernestof Kulhydrater (diastereomeri) Optisk aktivitet, asymmetiske C-atomer, spejlbilled- og R/S-isomeri Fedtstoffer (geometrisk isomeri). Aminosyrer, amfo-ioner, proteiner og enzymer. Chromatografi (TLC og GC). Supplerende stof Almindelige og chelate komplekser, herunder navngivning, rummelig struktur og kompleksitetskonstanter. Anvendelse af EDTA. Respiration; glycolyse og citronsyrecyklus. Organiske farvestoffer, herunder levnedsmiddelfarver. Farver, liniespektre, atomorbitaler, molekylorbitaler og hybridisering. Eksperimenter Hydrolyse af saccharose og stivelse Forsæbningstallet for et fedtstof Påvisning af protein Koordinationstal for kompleks mellem cobalt(II)-ion og ethan-1,2diamin TLC og levnedsmiddelfarvestoffer Bestemmelse af ethanol i øl og andre alkoholiske drikke (GC) Omfang 40 timer (22 elevtimer) Særlige fokuspunkter Redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolnivau Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde Indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Væsentligste ar- Projektarbejde Side 5 af 7 bejdsformer Gruppearbejde Chemsketch (strukturformler og reaktionsskemaer) Eksperimentelt arbejde og databehandling Skriftligt arbejde Side 6 af 7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Reaktionshastighed II Indhold Litteratur Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S s. 128-139 og 142-143 Kernestof Reaktionshastighed og dens afhængighed af temperatur, koncentration og katalyse. Reaktionsorden og hastighedsudtryk. Nulte, første og anden ordens reaktioner. Halveringstider. Grafiske afbildninger, hastighedskonstanten og dens temperaturafhængighed. Arrhenius-ligning og aktiveringsenergi. Energiprofiler. Reaktionsmekanismer, særlig nukeofile og elektrofilesubstitutionsreaktioner. Uni- og bimolekylære elementarreaktioner, reaktionsorden og hastighedsudtryk. Eksperimenter Reaktionshastighed og aktiveringsenergi Julelys Opløsning af Idotyltablet Natriumthiosulfat Bestemmelse af aktiveringsenergi Substitutionsreaktioner: Nukleofil substitution (SN2 og SN1) Elektrofil substitution (SE2) Omfang 28 timer (24 elevtimer) Særlige fokuspunkter Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive til at beskrive kemiske fænomener Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde Sammenknytte teori og eksperimenter Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Opgaveregning (gamle eksamens opgaver) Eksperimentelt arbejde og databehandling Skriftligt arbejde Individuelt og par arbejde Retur til forside Side 7 af 7