Time glas af Amalie Sørensen

Transcription

Time glas af Amalie Sørensen
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Skoleåret 11/12
Eksamen juni 2012
Institution
HTX Skjern
Uddannelse
Htx
Fag og niveau
Kemi A (valgfag)
Lærer(e)
Vibeke Berg
Hold
3HTX09KemiA
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Termodynamik
Titel 2 pH-regulering
Titel 3 Kostens makromolekyler
Titel 4 Reaktionshastighed II
Side 1 af 7
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Termodynamik
Indhold
Litteratur
Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S, s. 10-31
Kernestof
ο
ο
ο
Beregning af tilvækster i enthalpi ΔH , entropi ΔS og Gibbs energi ΔG , vurdering af fortegns betydning, herunder afgørelse af exo-/endoterm reaktion, stigende grad af orden/uorden og reaktionstendens (spontanitet).
Hess’ lov, øvre og nedre brændværdi.
Aktivitetsafhængighed, korrektion af Gibbs energi.
Beregning af ligevægtskonstanter K ud fra termodynamiske data og ligevægtskonstantens temperaturafhængighed, van’t Hoffs ligning.
Homogene og heterogene ligevægte. Indgreb i (gas)ligevægte, beregning af partialtryk, koncentrationer eller molbrøk ved ligevægt.
Ligevægtslov, reaktionsbrøk og Le Charteliers princip.
Eksperimenter
Varmemåling
Hess lov
Termometrisk
Bestemmelse af K og (delta)G samt K's temperaturafhængighed
Omfang
28 timer (17 elevtimer)
Særlige fokuspunkter
Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
Sammenknytte teori og eksperimenter
Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtlig i både fagsprog og daglig
sprog
Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Opgaveregning (gamle eksamens opgaver)
Eksperimentelt arbejde og databehandling
Excel (manuel dataopsamling)
Skriftligt arbejde
Individuelt og par arbejde
Side 2 af 7
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 2
pH-regulering
Indhold
Litteratur
Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S s. 42
Isis Kemi B af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 40-43, 52-53, 72-73, 76-77, 96101, 108-111 og 180-181.
Kernestof
Syre-basereaktioner. pH-beregninger i opløsninger af syrer og baser af forskellig
styrke og i blandinger af syrer og baser i vandige opløsninger herunder pufferopløsninger. Titrerkurver og Bjerrumdiagrammer.
Kvantitative analyser som spektrofotometri (absorbans, absorptionsspektrum,
standardkurve og Lambert Beers lov), kolorimetrisk og potentiometrisk titrering.
Kemiske ligevægte, herunder gassers opløselighed (Henrys lov). Total-/partialtryk
(Daltons lov), idealgasligningen og sammenhængen mellem Kp og Kc.
Homogene og heterogene ligevægte. Indgreb i ligevægte, beregning af partialtryk
ved ligevægt (ligevægtskoncentration) og efter forskydning af ligevægt.
Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng.
Anvendelse af relevant laboratorieudstyr.
I forbindelse med løsning af gamle eksamensopgaver samlede vi op på aminer,
amider og polyamider.
Supplerende stof
pH-beregninger i opløsninger af amfolytter. Titrering af polyhydrone syrer.
Carbondioxid i vand og blod, herunder regulering af blodets pH.
Anvendelse af dataopsamlingsudstyr til fuldautomatisk potentiometrisk titrering.
Eksperimenter
Puffersystemer
Absorptionsspektrum og standardkurve for kobber(II)sulfat
Bjerrumdiagram for bromthymolblåt
Indstilling af 0,1M NaOH og titrering af phosphorsyre
Omfang
26 timer (22 elevtimer)
Særlige fokuspunkter
Gennemføre beregninger på kemisk problemstillinger
Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og
afprøve hypoteser
Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde.
Sammenknytte teori og eksperimenter
Indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner
Formidle kemisk viden såvel skriftlig som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske proSide 3 af 7
blemstillinger fra teknologi, produktion. Hverdag og den aktuelle debat.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning kombineret med lidt projektarbejde
Opgaveregning (gamle eksamens opgaver)
Eksperimentelt arbejde og databehandling
Excel (optegning af absorptionsspektrum, standardkurve og Bjerrumdiagrammer)
DataStudio (dataopsamling vha. Pasco PasPort)
Skriftligt arbejde
Individuelt, par og gruppearbejde
Side 4 af 7
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 3
Kostens makromolekyler
Indhold
Litteratur
Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/Ss. 170-175
Isis Kemi B af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 104-107, 116-133, 166-179,
206-209 og 238-239
Isis KemiC af Kim Bruun m.fl. og Systime A/S s. 164-173
Kernestof
Kulhydrater (diastereomeri)
Optisk aktivitet, asymmetiske C-atomer, spejlbilled- og R/S-isomeri
Fedtstoffer (geometrisk isomeri).
Aminosyrer, amfo-ioner, proteiner og enzymer.
Chromatografi (TLC og GC).
Supplerende stof
Almindelige og chelate komplekser, herunder navngivning, rummelig struktur
og kompleksitetskonstanter. Anvendelse af EDTA.
Respiration; glycolyse og citronsyrecyklus.
Organiske farvestoffer, herunder levnedsmiddelfarver. Farver, liniespektre,
atomorbitaler, molekylorbitaler og hybridisering.
Eksperimenter
Hydrolyse af saccharose og stivelse
Forsæbningstallet for et fedtstof
Påvisning af protein
Koordinationstal for kompleks mellem cobalt(II)-ion og ethan-1,2diamin
TLC og levnedsmiddelfarvestoffer
Bestemmelse af ethanol i øl og andre alkoholiske drikke (GC)
Omfang
40 timer (22 elevtimer)
Særlige fokuspunkter
Redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolnivau
Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
Indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner
Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Væsentligste ar-
Projektarbejde
Side 5 af 7
bejdsformer
Gruppearbejde
Chemsketch (strukturformler og reaktionsskemaer)
Eksperimentelt arbejde og databehandling
Skriftligt arbejde
Side 6 af 7
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 4
Reaktionshastighed II
Indhold
Litteratur
Isis Kemi A af Hans Birger Jensen og Systime A/S s. 128-139 og 142-143
Kernestof
Reaktionshastighed og dens afhængighed af temperatur, koncentration og katalyse.
Reaktionsorden og hastighedsudtryk. Nulte, første og anden ordens reaktioner.
Halveringstider. Grafiske afbildninger, hastighedskonstanten og dens temperaturafhængighed. Arrhenius-ligning og aktiveringsenergi. Energiprofiler.
Reaktionsmekanismer, særlig nukeofile og elektrofilesubstitutionsreaktioner.
Uni- og bimolekylære elementarreaktioner, reaktionsorden og hastighedsudtryk.
Eksperimenter
Reaktionshastighed og aktiveringsenergi
Julelys
Opløsning af Idotyltablet
Natriumthiosulfat
Bestemmelse af aktiveringsenergi
Substitutionsreaktioner:
Nukleofil substitution (SN2 og SN1)
Elektrofil substitution (SE2)
Omfang
28 timer (24 elevtimer)
Særlige fokuspunkter
Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive til at beskrive kemiske fænomener
Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og
afprøve hypoteser
Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
Sammenknytte teori og eksperimenter
Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Opgaveregning (gamle eksamens opgaver)
Eksperimentelt arbejde og databehandling
Skriftligt arbejde
Individuelt og par arbejde
Retur til forside
Side 7 af 7