Principper for arbejdet med skolens budget

Transcription

Tekst-, billed- og
filmforståelse
Håndbog
Af Finn Dalum-Larsen
København, Danmark, august 2010
Copyright © 2. udgave 1. oplag
Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010
Forord
Tekst- og billedforståelse er en væsentlig del af folkeskolens bidrag til elevernes almene
dannelse, da de i det daglige møder tekster og billeder af alle slags, som de dels skal forstå og
dels vurdere i forhold til egen verden og til samfundet generelt.
For at fortolke dvs. forstå tekster, har man indenfor litteraturvidenskaben udviklet et
omfattende begrebsapparat til at afdække de enkelte elementer i teksten. At dele teksten op i
disse enkelte elementer kaldes analyse. Der er dog uklarheder i nogle definitioner af, hvad de
enkelte begreber i analysen står for, disse uklarheder synes at stamme fra en vis
begrebsforvirring i faget. Dette bidrager til, at det ofte svært for én uddannelsesinstitution at
klargøre overfor en anden, fx i skridtet fra folkeskolen til gymnasiet, hvad der er indlært, og
hvad der med fordel kan bygges videre på. Dette kan medføre, at næste uddannelsessted
måske overser en allerede eksisterende viden.
I denne bog søges at klargøre nogle begreber, der kan bruges i skønlitterær
fortolkning, billedfortolkning og tegneseriefortolkning, samt komme med et forslag til et
redskab til brug for sagprosaanalyse, samt at give indsigt i forskellige
perspektiveringsmuligheder.
Sagproaanalysen er bygget på lektor Paul Nørreslets kompendier om sagprosaanalyse
fra N. Zahles seminarium 1975-78, der blev udarbejdet som vejledning, da den skriftlige
danskopgave til lærereksamen på det tidspunkt var sagprosaanalytisk, på Klaus Kjøllers
bøger, Mats Furberg og Andersons vigtige bog: Sprog og påvirkning, hvor begrebet det
retvisende perspektiv er omtalt, samt andet materiale. Sammensætningen af sagprosaanalysen
i denne samlede form er undertegnedes, ligesom en del begreber som fordybelsesgrad,
dækningsgrad, afbildningsmodeller o. a..
Tak til inspirerende lærere på N. Zahles seminarium: Paul Nørreslet, Leif Vidø og
Bjørn Moe fra 1974 -1979. De gav en varig interesse for litteraturfortolkning. Tak til elever
der siden 1980 har været en konstant inspiration.
Metodiske overvejelser
Tekstforståelse som hele og sagprosaanalyse i særdeleshed er en vanskelig disciplin. Det
foreslås, at man allerede i 7. klasse forklarer centrale begreber og langsomt udvider
begrebsverdenen.
Inden for sagprosa foreslås at starte med reklameanalyser, da de er meget konkrete
og ikke kræver en så stor begrebsverden. Alligevel er de placeret efter analyseredskabet i
denne bog af systematiske grunde. Man kan udmærket springe rundt i håndbogen og
introducere de begreber, som eleverne er parate til.
På folkeskoleniveau vil eleverne via lærerens forklaring kunne forstå alle begreber,
men kan ikke forventes at være i stand til at bruge de mere komplicerede i praktiske analyser
før i 9. klasse, forudsat at begreberne er indøvet fra 7. klasse.
Håndbogen er relevant både for elever med videregående studier i tankerne og de,
der påtænker at vælge andre uddannelsesveje, da det er en hjælp til udvikling af selvstændig
kritisk tænkning.
Håndbogen er ikke beregnet til selvstændig læsning for eleverne, da den har høj
sværhedsgrad, men som reference og repetition efter det er gennemgået af læreren.
Håndbogen findes hjemmeside. http:\www.dalum-larsen.dk. Der kan suppleres til denne med
analyser og andet fra samme hjemmeside.
i
Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010
Indholdsfortegnelse
FORORD....................................................................................................................................I
METODISKE OVERVEJELSER .............................................................................................. 1
INDHOLDSFORTEGNELSE................................................................................................. 2
SKØNLITTERÆR ANALYSE ............................................................................................ 15
Indledning ........................................................................................................................... 15
MEDDELELSESSITUATIONEN ........................................................................................... 15
DE SKRIFTLIGE UDTRYK .................................................................................................. 16
Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer ......................................................... 17
Genrer (skrivemåde) ......................................................................................................... 17
De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger ................................. 18
Finlitteratur ....................................................................................................................... 18
Meningsmeddeling ................................................................................................................................ 18
Horisontudvidelse ................................................................................................................................. 18
Debatindlæg........................................................................................................................................... 18
Selverkendelse ....................................................................................................................................... 18
Forståelse ............................................................................................................................................... 19
Samfundsrevolution .............................................................................................................................. 19
Triviallitteratur ................................................................................................................. 19
Virkelighedsflugt ................................................................................................................................... 19
Fornyelse af drømme og mål ................................................................................................................ 19
Børne- og ungdomslitteratur ............................................................................................ 19
Underlødig litteratur ......................................................................................................... 19
Faktion .............................................................................................................................. 20
Type (under-undergenrer) ................................................................................................ 20
HANDLINGSINDDELING..................................................................................................... 20
KOMPOSITION ...................................................................................................................... 20
Bolsjekomposition .............................................................................................................. 20
Cylinderkomposition .......................................................................................................... 21
Diamantkomposition .......................................................................................................... 21
Kinesisk æske komposition ................................................................................................ 21
Pilekomposition .................................................................................................................. 21
Ring/cirkel – komposition .................................................................................................. 21
Sondekomposition .............................................................................................................. 21
Tragtkomposition ............................................................................................................... 21
Tidspringskomposition ...................................................................................................... 21
Timeglaskomposition ......................................................................................................... 21
Viftekomposition ................................................................................................................ 21
Kompositionskurve ............................................................................................................ 21
2
PERSONER ............................................................................................................................. 22
Karakteristiske træk .......................................................................................................... 22
Ledefigur ............................................................................................................................. 22
Figur .................................................................................................................................... 22
Type ..................................................................................................................................... 22
Funktion .............................................................................................................................. 22
TID, STED, MILJØ OG SAMFUND ................................................................................... 23
Tid ........................................................................................................................................ 23
Samfund .............................................................................................................................. 23
Sted ...................................................................................................................................... 23
Miljø..................................................................................................................................... 23
Generelt ............................................................................................................................... 23
PROBLEMER OG PROBLEMLØSNINGER......................................................................... 23
MOTIVER OG TEMA ............................................................................................................. 24
Motiver ................................................................................................................................ 24
Tema .................................................................................................................................... 25
SPROGLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................................... 25
Skrivemåden ....................................................................................................................... 25
Genren ................................................................................................................................. 25
Fortæller synsvinkler: ........................................................................................................ 25
Eksplicit eller implicit fortæller ....................................................................................... 25
Den helt rådvilde .............................................................................................................. 25
Den delvist rådvilde fortæller ........................................................................................... 25
Den kommenterende fortæller .......................................................................................... 26
Den fordoblede fortæller .................................................................................................. 26
Tid .................................................................................................................................... 26
Scenisk/panoramisk ........................................................................................................... 26
Refleksion (indre monolog) ............................................................................................... 26
Tale ...................................................................................................................................... 26
Sammenligning ................................................................................................................... 27
Metafor ................................................................................................................................ 27
Lignelse ................................................................................................................................ 27
Allegori ................................................................................................................................ 28
Symbol ................................................................................................................................. 28
Frase .................................................................................................................................... 28
Besjæling ............................................................................................................................. 28
Personifikation .................................................................................................................... 29
ANDRE TYPER SPROGLIGE VIRKEMIDLER ................................................................... 29
Gentagelse ........................................................................................................................... 29
Overdrivelse (hyperbel) ..................................................................................................... 29
Underdrivelse (Litot) .......................................................................................................... 29
Ironi og sarkasme ............................................................................................................... 29
Modsætninger (antiteser, antonymer) .............................................................................. 30
Paradox ............................................................................................................................... 30
Referencer til andre tekster ............................................................................................... 30
3
Citat .................................................................................................................................. 30
Allusion ............................................................................................................................ 30
Sprogtone og ordvalg ......................................................................................................... 31
Høj stil .............................................................................................................................. 31
Kancellistil ....................................................................................................................... 31
Normal stil ........................................................................................................................ 31
Lav stil .............................................................................................................................. 31
Synonymer .......................................................................................................................... 31
Fremmedord ....................................................................................................................... 31
Lix-begrebet ........................................................................................................................ 31
DRAMAETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................. 32
Dramaturgisk komposition................................................................................................ 32
Regibemærkninger ............................................................................................................. 32
Scenisk regi ...................................................................................................................... 32
Rolle regi .......................................................................................................................... 32
Aktions regi ...................................................................................................................... 32
DIGTETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 32
Rim....................................................................................................................................... 32
Knækprosa .......................................................................................................................... 33
Digtets koncentration ......................................................................................................... 33
Digts Rytme ......................................................................................................................... 33
Trokæ ............................................................................................................................... 33
Jambe ................................................................................................................................ 33
Daktylos (daktyl) ............................................................................................................. 33
Anapæst ............................................................................................................................ 33
Digtes sprogbrug ................................................................................................................ 33
Folkeviser ............................................................................................................................ 33
TRIVIALLITTERATURENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER................................................... 33
Komposition ........................................................................................................................ 33
Personer............................................................................................................................... 34
Tid, sted og samfund .......................................................................................................... 34
Motiver, Tema .................................................................................................................... 34
Problemer/ løsninger .......................................................................................................... 34
EVENTYRETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ......................................................................... 35
Folkeeventyr eller kunsteventyr........................................................................................ 35
Overnaturlige elementer .................................................................................................... 35
Motiverne ............................................................................................................................ 35
Morale ................................................................................................................................. 35
Dybde ................................................................................................................................... 35
Typer ................................................................................................................................... 35
IDEOLOGIIDENTIFIKATION............................................................................................... 36
FORTOLKNING. FRA DEL TIL HELHED ........................................................................... 36
Fire niveauer af fortolkning .............................................................................................. 36
4
KRITIK .................................................................................................................................... 37
Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier) ........................................... 37
Arbitrær ideologikritik ...................................................................................................... 37
DE EKSISTENTIALISTISKE SPØRGSMÅL ........................................................................ 37
PERSPEKTIVERING .............................................................................................................. 37
INTRODUKTION TIL NOGLE AF LITTERATURKRITIKKENS METODE ............ 38
Forord .................................................................................................................................. 38
Indledning ........................................................................................................................... 38
OVERSIGT OVER NOGLE LITTERÆRE METODER ........................................................ 38
GENNEMGANG AF DE ENKELTE METODER ................................................................. 39
Impressionistisk metode .................................................................................................... 39
Ny-kritisk metode ............................................................................................................... 39
Strukturalistisk metode ..................................................................................................... 39
Idé - eller åndshistorisk metode ........................................................................................ 39
Komparativ metode (sammenlignende metode) .............................................................. 39
Biografisk-psykologisk metode ......................................................................................... 40
Sociologisk metode ............................................................................................................. 40
Arbitrær metode ................................................................................................................. 40
Eksistentialistisk metode .................................................................................................. 40
Kristen metode ................................................................................................................. 41
Marxistisk metode ............................................................................................................ 41
Afslutning ............................................................................................................................ 41
FREMSTILLINGSFORMEN .................................................................................................. 42
BILLEDANALYSE ................................................................................................................ 44
Indledning ........................................................................................................................... 44
Indledende perspektivering:.............................................................................................. 44
Billedbeskrivelse ................................................................................................................. 44
Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik.......................................... 44
Kompositionens helhed .................................................................................................... 44
Kompositionens hovedidé ................................................................................................ 44
Linjeføringen .................................................................................................................... 44
Farverne ............................................................................................................................ 44
Lys og skygge ................................................................................................................... 44
Penselstrøgene .................................................................................................................. 44
Perspektivet ...................................................................................................................... 45
Skyggerne ......................................................................................................................... 45
Rytme ............................................................................................................................... 45
Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk .......................... 45
Billedets genrer ................................................................................................................... 46
Todimensionelt (ægyptisk/græsk) .................................................................................... 46
Perspektivbillede .............................................................................................................. 46
Realistisk .......................................................................................................................... 46
5
Impressionistisk (lys og indtryk af motivet), ................................................................... 46
Symbolisme ...................................................................................................................... 46
Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige tilstande) .............................................................. 47
Fauvismen (regnbuens rene farver), ................................................................................. 47
Kubisme (motiver bliver geometriske figurer fx Picasso ................................................. 47
Naivisme (barnligt – enkelt udtryk) ................................................................................. 47
Futurisme (fart og teknik) ................................................................................................ 48
Surrealisme (drømmeagtigt, symbolmættet) .................................................................... 48
Socialrealistisk (skildre sociale misfor-hold/forhold i samfundet) .................................. 48
Abstrakt ............................................................................................................................ 48
Fortolkning af billedet ....................................................................................................... 48
Afsluttende perspektivering .............................................................................................. 49
TEGNESERIEANALYSE ..................................................................................................... 49
GENERELT OM TEGNESERIEN SOM KUNST I HISTORISK PERSPEKTIV ................. 49
Hulemaleren ........................................................................................................................ 49
Menneskene løber rundt for at fange og dræbe .............................................................. 49
Ægypterne ........................................................................................................................... 50
Dødebogen ....................................................................................................................... 51
Grækerne ............................................................................................................................ 51
Mayaerne............................................................................................................................. 51
Kongerne ............................................................................................................................. 51
Bayeux-tapetet [bajø'] ...................................................................................................... 52
Kalkmalerier ....................................................................................................................... 53
Historiske skildringer af kristen forfølgelse .................................................................... 54
Første moderne tegneserier ............................................................................................... 56
TEGNESERIERNES UNDERGENRER ................................................................................. 58
Karikaturen ........................................................................................................................ 59
TEGNESERIERNES GENERELLE VIRKEMIDLER ........................................................... 66
Tegneseriernes abstraktionsniveau .................................................................................. 66
Personen repræsenteret ved et symbollager .................................................................... 66
Closure................................................................................................................................. 68
Sekvenserne......................................................................................................................... 68
Moment til Moment ......................................................................................................... 68
Handling til Handling - forløb .......................................................................................... 68
Objekt til Objekt ............................................................................................................... 69
Scene til Scene skift ......................................................................................................... 69
Aspekt til Aspekt .............................................................................................................. 69
Sekvens uden sammenhæng overhovedet ........................................................................ 70
Tidsrammer ........................................................................................................................ 70
Tegneseriens normverden .................................................................................................. 71
”1954 Code highlights ...................................................................................................... 71
TEGNESERIERNES SÆRLIGE TEGNINGSMÆSSIGE VIRKEMIDLER ......................... 73
TegningsPerspektiv: ........................................................................................................... 73
TegningsAfstand ................................................................................................................. 73
6
TegningsLyd ....................................................................................................................... 73
TegningsTale i bobler......................................................................................................... 74
TegningsLugt ...................................................................................................................... 74
TegningsFarve .................................................................................................................... 74
TegningsHandlinger ........................................................................................................... 74
TegningsFølelser ................................................................................................................. 75
Tegningens "sproglige" virkemidler ................................................................................ 75
Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler: ........... 75
FILMANALYSE .................................................................................................................... 95
FILMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 95
Kameraføring ..................................................................................................................... 95
FilmOplevelsen ................................................................................................................... 95
FilmAfstand ........................................................................................................................ 95
FilmLyd ............................................................................................................................... 96
FilmLys ................................................................................................................................ 96
FilmDekoration ................................................................................................................... 97
Filmen generelt ................................................................................................................... 97
FilmFortolkning og -Kritik ............................................................................................... 97
SAGPROSAANALYSE ......................................................................................................... 99
SAGPROSA SOM SANDHEDSFORMIDLER ...................................................................... 99
Det generelle spørgsmål ..................................................................................................... 99
Hvorfor et analyseredskab? .............................................................................................. 99
Indledende kildekritik...................................................................................................... 101
Hvor repræsentativ er kilden? ....................................................................................... 101
Hvor stor er ægtheden af kilden? .................................................................................. 101
Troværdigheden af kilden?............................................................................................. 101
Hvordan har kilderne påvirket hinanden? ..................................................................... 101
Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale? ................................ 101
Er dokumentar film hvad de udgiver sig for? ............................................................... 102
Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? ..................................................................... 102
Filosofiske overvejelser om at søge sandhed .................................................................. 102
Hvad er sandhed? ............................................................................................................ 103
Kohærensteori ................................................................................................................ 103
Logisk positivisme ......................................................................................................... 103
Kritisk rationalisme ........................................................................................................ 103
Konsensus-teorien .......................................................................................................... 103
Begrænsning ................................................................................................................... 103
Afslutning .......................................................................................................................... 104
SAGPROSAANALYSEREDSKABET ................................................................................. 104
Meddelelsessituationen .................................................................................................... 104
Individuelle faktorer ....................................................................................................... 106
Generelle faktorer ........................................................................................................... 106
Afsender - og modtagerroller i meddelelsen .................................................................. 107
Om at få overblik over tekstens indhold ........................................................................ 107
7
Emneinddeling ............................................................................................................... 108
Prioritering ..................................................................................................................... 108
Fordybelsesgrad ............................................................................................................. 108
De 6 sagprosakategorier .................................................................................................. 109
Berettende....................................................................................................................... 109
Beskrivende .................................................................................................................... 109
Meningsmeddelende....................................................................................................... 109
Spørgende ....................................................................................................................... 109
Handlende....................................................................................................................... 109
Refererende .................................................................................................................... 109
Tekstformer ...................................................................................................................... 109
Det retvisende perspektiv .............................................................................................. 110
Primær saglig sagprosa (pss) .......................................................................................... 110
Primær sagprosa (ps) ...................................................................................................... 111
Sekundær sagprosa (ss) .................................................................................................. 111
Tertiær sagprosa (ts) ....................................................................................................... 111
Faktion ............................................................................................................................ 112
Det største faremoment .................................................................................................. 112
Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter ......................................................................... 112
Åbne kontroversielle spørgsmål ........................................................................................................ 112
Teksttyper ......................................................................................................................... 113
Oversigt over sagprosalitteratur ..................................................................................... 114
Tomgang i sagprosa ......................................................................................................... 115
Banalitet ......................................................................................................................... 115
Selvbærende teori ........................................................................................................... 115
Selvbesvarende spørgsmål ............................................................................................. 115
Sort tale .......................................................................................................................... 115
Selvmodsigelser ............................................................................................................. 115
Dårligt sprog ................................................................................................................... 116
Bundløs abstraktion ........................................................................................................ 116
Grænseløs vaghed .......................................................................................................... 116
Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) .............................................................................. 117
Unødvendig gentagelse .................................................................................................. 117
Tomgangsfyld ................................................................................................................. 117
TOC ................................................................................................................................ 117
Afsenderens holdning ....................................................................................................... 118
Følelsesudtryk ( emotivord) ........................................................................................... 118
HOT ..................................................................................................................................................... 118
Perspektivskema ................................................................................................................................. 119
Selektion ......................................................................................................................... 119
Dækningsgrad ..................................................................................................................................... 119
Faktafejl ............................................................................................................................................... 120
Retningslinjer for udvælgelse af materiale ....................................................................................... 120
Afbildningsmodeller ........................................................................................................................... 121
Listeform med udgangspunkt i sagen............................................................................................... 121
Tilfældig listeform ........................................................................................................................... 121
Listeform med sensations fokus ....................................................................................................... 122
Listeform med positiv eller negativ komposition ............................................................................. 122
Listeform med fri fantasi .................................................................................................................. 122
Ny struktur (fantasi med logisk form) .............................................................................................. 122
Retvisende struktur .......................................................................................................................... 123
Fravær af skønlitterære virkemidler ................................................................................................ 123
8
Argumentation og ræsonnement ..................................................................................... 124
Faderskabsargumenter .................................................................................................... 124
De politiske imperativer (krav).......................................................................................................... 124
Sandhedskravet (sandhedsimperativet) ............................................................................................ 125
Idealkravet (idealimperativet) .......................................................................................................... 125
Troskabskravet (troskabsimperativet) .............................................................................................. 125
Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet) ...................................................................................... 125
Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet) ............................................................................... 125
Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet) ............................................................................. 125
De religiøse imperativer ..................................................................................................................... 125
Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet) ..................................................................................... 126
Moralkravet (moralimperativet) ....................................................................................................... 126
Selvsikkerhedsknebet ......................................................................................................................... 126
Prestigeknebet ..................................................................................................................................... 126
Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument)........................................................................... 126
Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian) .................................................................... 127
Sagargumenter ................................................................................................................ 127
Sagligt ræsonnement eller verifikation ............................................................................................. 127
Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet ................................................................ 127
Cirkelslutningen ............................................................................................................................... 127
Uendelig regres ................................................................................................................................ 128
Begyndelsesaksiomer eller dogmer .................................................................................................. 128
Saglig argumentation .......................................................................................................................... 128
Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) ....................................................................... 128
Det historiske argument (Historicitetsargumentet) ......................................................................... 129
Prognoseargumentet ........................................................................................................................... 129
Ikke årsags-knebet .............................................................................................................................. 129
Påfugleknebet ...................................................................................................................................... 129
Lærdomsknebet .................................................................................................................................. 129
Overgeneraliseringen (Secundum Quid) .......................................................................................... 129
Definition som argument .................................................................................................................... 130
Ny-ords-definition ............................................................................................................................ 130
Overtalelsesdefinition ...................................................................................................................... 130
Syllogismen (Den rene sproglige logik) ............................................................................................. 131
Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) ......................................................................... 131
Dræberargumentet ............................................................................................................................ 131
Stråmandsknebet ................................................................................................................................ 131
Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) .............................................................................. 132
Trykknebet .......................................................................................................................................... 132
Udbredelsesknebet .............................................................................................................................. 132
Modtagerargumenter ...................................................................................................... 132
Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) ................................................................................. 132
Lykkeargumentet ................................................................................................................................ 133
Hypotetisk argumentation ................................................................................................................. 133
Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) ................................................................................... 133
Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) ............................................................................................... 133
Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) .............................................................. 133
Talehandlinger ................................................................................................................ 134
Ideologiidentifikation ..................................................................................................... 135
Kritik .............................................................................................................................. 136
Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger? ..................................................................... 136
Teknisk kritik ...................................................................................................................................... 136
Ideologikritik ....................................................................................................................................... 136
Komparativ ideologikritik ................................................................................................................ 137
Arbitrær ideologikritik ..................................................................................................................... 137
Eksistentialistisk kritik ....................................................................................................................... 137
Perspektivering ............................................................................................................... 137
9
Hvad er hensigten med at perspektivere? ......................................................................................... 137
REKLAMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ........................................................................ 138
De generelle spørgsmål .................................................................................................... 138
Afsenderen ........................................................................................................................ 138
Sagforholdets tekniske opbygning .................................................................................. 138
Tekst, farve og billeder ................................................................................................... 138
Entydig eller flertydigt? ................................................................................................. 138
Det mest betydningsfulde element ................................................................................. 139
Den geografiske kode. ................................................................................................... 139
Den kromatiske kode ...................................................................................................... 139
Den geometriske kode .................................................................................................... 139
Blikfang .......................................................................................................................... 139
Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver ........................................... 139
Sammenfatning............................................................................................................... 139
Argumentationen for varen i teksten ............................................................................. 139
Varens brugbarhed eller værdi ....................................................................................... 139
Primære behov................................................................................................................ 139
Primær brugsværdi ......................................................................................................... 140
Sekundær brugsværdi ..................................................................................................... 140
Varens denotation ........................................................................................................... 140
Varens konnotation ........................................................................................................ 140
Varens udseende, tid og sted ........................................................................................... 140
Modtageren/Målgruppen ................................................................................................. 140
Reklametyper .................................................................................................................... 140
Mærkevarereklame ......................................................................................................... 140
Den imageskabende reklame .......................................................................................... 140
Forvandlingsreklame ...................................................................................................... 140
Positioneringsreklame .................................................................................................... 140
Oplysende, Public Service.............................................................................................. 140
Samlet teknisk vurdering................................................................................................. 141
Ideologi identifikation ...................................................................................................... 141
Ideologikritik .................................................................................................................... 141
Perspektivering ................................................................................................................. 141
NOGLE METODISKE BEMÆRKNINGER ........................................................................ 141
AVISENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ................................................................................ 141
Avisens særlige situation .................................................................................................. 141
Avisens salgbarhed ........................................................................................................... 142
De forskellige slags aviser ................................................................................................ 142
Omnibusavisen ............................................................................................................... 142
Nicheavisen .................................................................................................................... 142
Tabloaviser ..................................................................................................................... 142
Ugeavisen ....................................................................................................................... 142
Avisens særlige opsætning ............................................................................................... 142
Sidehoved ....................................................................................................................... 142
Teaser ............................................................................................................................. 142
Billedtekst....................................................................................................................... 142
10
Reportagefoto ................................................................................................................. 142
Trompet .......................................................................................................................... 143
Rubrik ............................................................................................................................. 143
Underrubrik .................................................................................................................... 143
Brødtekst/ kolumnetekst ................................................................................................. 143
Mellemrubrik .................................................................................................................. 143
Byline ............................................................................................................................. 143
Faktaboks ....................................................................................................................... 143
Artiklernes typer .............................................................................................................. 143
Spidsartikel og baggrundsartikel ................................................................................... 143
Avisgenrer ......................................................................................................................... 143
Opinionsstof ................................................................................................................... 143
Tilstræbt objektivt stof ................................................................................................... 143
De udvidede nyhedsgenrer ............................................................................................. 144
Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof ............................................................ 144
Det offentlige rum............................................................................................................. 145
Referencer til avisen ......................................................................................................... 145
ORDFORKLARINGER TIL SAGPROSAANALYSEN ................................................. 145
PERSPEKTIVERING ......................................................................................................... 149
Forord ................................................................................................................................ 149
Perspektivering af en tekst .............................................................................................. 149
Fælles mål undervisningsvejledning 2009: .................................................................... 149
Fælles mål for dansk 2009, slutmål: ............................................................................... 149
Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008 ............................................................................... 150
Hvad er mon meningen med at perspektivere? ............................................................. 150
HISTORISK PERSPEKTIV .................................................................................................. 151
Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr. .................................................................. 151
Middelalderen 400- 1350 ................................................................................................. 154
Renæssancen og humanismen 1350 – 1515 .................................................................... 156
Reformationen 1515 – 1600 ............................................................................................. 157
Baroktiden 1600 - 1700 .................................................................................................... 159
Oplysningstiden 1700 - 1800 ............................................................................................ 161
Romantismen 1800 - 1850 ................................................................................................ 163
Den industrielle revolution 1850 - ................................................................................... 165
Det moderne gennembrud 1870 - .................................................................................... 166
Informationssamfundet 1985 - ........................................................................................ 168
DE LITTERÆRE ISMER ...................................................................................................... 169
Romantisme ...................................................................................................................... 169
Eksistentialisme (Fra 1844) ............................................................................................. 169
Materialisme (Fra 1848) .................................................................................................. 169
Realisme (Fra 1850) ......................................................................................................... 169
Impressionismen (Fra 1870) ............................................................................................ 169
Naturalismen (Fra 1870) .................................................................................................. 169
Ekspressionismen fra 1910-1925 ..................................................................................... 170
Surrealisme (fra 1920) ..................................................................................................... 170
11
Socialistisk realisme (1917-1939) .................................................................................... 170
Nihilisme (fra 1945) .......................................................................................................... 170
Modernismen 1950 -1965 ................................................................................................. 170
Nyrealismen fra 1965 ....................................................................................................... 170
Post-modernisme .............................................................................................................. 170
Referencer ......................................................................................................................... 170
DE RELIGIØSE -, FILOSOFISKE - OG BEGREBSMÆSSIGE ISMER ........................... 171
Absolutisme ....................................................................................................................... 171
Agnosticisme ..................................................................................................................... 171
Ateisme .............................................................................................................................. 171
Eksistentialisme ................................................................................................................ 171
Feminisme ......................................................................................................................... 171
Humanisme ....................................................................................................................... 171
Idealisme ........................................................................................................................... 171
Konservativisme ............................................................................................................... 171
Kritisk rationalisme ......................................................................................................... 172
Liberalisme ....................................................................................................................... 172
Marxisme........................................................................................................................... 172
Materialisme ..................................................................................................................... 172
Nihilisme ............................................................................................................................ 172
Panteismen ........................................................................................................................ 172
Positivisme......................................................................................................................... 172
Pluralisme ......................................................................................................................... 172
Realisme ............................................................................................................................ 173
Socialismen ........................................................................................................................ 173
Teisme ................................................................................................................................ 173
Værdirelativisme .............................................................................................................. 173
RELIGIONER ........................................................................................................................ 173
Buddhisme......................................................................................................................... 173
Hinduisme ......................................................................................................................... 173
Humaniseret gudetro ....................................................................................................... 173
Islam .................................................................................................................................. 174
Jødedommen ..................................................................................................................... 174
Kristendommen ................................................................................................................ 174
Satanisme .......................................................................................................................... 174
DEN FÆLLES KANON FRA 2004 ..................................................................................... 175
KANONUDVALGET OM DE ENKELTE FORFATTERE 2004........................................ 176
Folkeviser .......................................................................................................................... 176
Ludvig Holberg (1684-1754) ............................................................................................ 176
Adam Oehlenschläger (1779-1850) ................................................................................. 177
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) ......................................................................................... 177
Steen Steensen Blicher (1782-1848) ................................................................................ 178
H.C. Andersen (1805-75) ................................................................................................. 178
Herman Bang (1857-1912) ............................................................................................... 179
Henrik Pontoppidan (1857-1943) .................................................................................... 179
12
Martin Andersen Nexø (1869-1954)................................................................................ 180
Johannes V. Jensen (1873-1950) ..................................................................................... 180
Tom Kristensen (1893-1974) ........................................................................................... 180
Karen Blixen (1885-1962) ................................................................................................ 181
Martin A. Hansen (1909-1955) ........................................................................................ 181
Peter Seeberg (1925-1999) ............................................................................................... 182
Klaus Rifbjerg (1931-) ..................................................................................................... 182
TILLÆG TIL FOLKESKOLEN ............................................................................................ 183
Danske folkeeventyr ......................................................................................................... 183
Johan Herman Wessel (1742-85) .................................................................................... 183
B.S. Ingemann (1789-1862) .............................................................................................. 183
Christian Winther (1796-1876) ....................................................................................... 184
Jeppe Aakjær (1866-1930) ............................................................................................... 184
Thøger Larsen (1875-1928) ............................................................................................. 184
H.C. Branner (1903-1966) ............................................................................................... 184
Egon Mathiesen (1907-76) ............................................................................................... 185
Halfdan Rasmussen (1915-2002) ..................................................................................... 185
Tove Ditlevsen (1917-1976) .............................................................................................. 185
Cecil Bødker (1927-)......................................................................................................... 185
Benny Andersen (1929-)................................................................................................... 186
Ole Lund Kirkegaard (1940-1979).................................................................................. 186
TILLÆG TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER ......................................................... 186
Sagaer ................................................................................................................................ 186
Thomas Kingo (1634-1703) .............................................................................................. 186
Hans Adolph Brorson (1694-1764) ................................................................................. 187
Johannes Ewald (1743-1781) ........................................................................................... 187
Emil Aarestrup (1800-56) ................................................................................................ 187
Søren Aabye Kierkegaard (1813-55) .............................................................................. 187
Henrik Ibsen (1828-1906) ................................................................................................ 188
J.P. Jacobsen (1847-1885) ................................................................................................ 188
Sophus Claussen (1865-1931) .......................................................................................... 188
Hans Kirk (1898-1962) ..................................................................................................... 189
Villy Sørensen (1929-2001) .............................................................................................. 189
Inger Christensen (1935-) ................................................................................................ 189
NORMER OG REGLER FOR VORT SAMFUND .............................................................. 190
Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953 ............................................................................. 190
Uddrag af: Menneskerettighederne ............................................................................... 190
OM FÆLLES MÅL OG PRØVER ...................................................................................... 195
Ministeriets krav til danskundervisningen 2009 ........................................................... 195
DANSK - Formål for faget............................................................................................. 195
Slutmål - Efter 9. klassetrin ............................................................................................ 195
Det talte sprog ..................................................................................................................................... 195
Det skrevne sprog – læse .................................................................................................................... 195
Det skrevne sprog – skrive ................................................................................................................. 195
Sprog, litteratur og kommunikation ................................................................................................. 196
13
OM AT GÅ TIL PRØVER .................................................................................................... 196
Prøveform A ...................................................................................................................... 196
............................................................................................................................................ 197
Prøveform B ...................................................................................................................... 197
GENERELT OM AT LAVE OG FREMLÆGGE TEKSTANALYSE OG
FORTOLKNING ................................................................................................................. 199
LITTERATURHENVISNINGER ...................................................................................... 205
Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning .................................................... 205
Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne .......................................... 205
Litteraturhenvisninger til litterære metoder ................................................................. 201
Litteraturhenvisninger til billedanalyse ......................................................................... 201
Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse ................................................................. 201
Tegneserie billederne ..................................................................................................... 201
Litteraturhenvisninger til filmanalyse ........................................................................... 201
Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser ............................................. 207
Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen ............................................................... 202
Internethenvisninger ........................................................................................................ 203
INDEKS................................................................................................................................. 203
14
Skønlitterær analyse
Indledning
Eleverne kommer ofte med et spørgsmål om, hvorfor de dog skal lære tekstforståelse. Deres
forældre mindes ikke, at de selv lærte disse ting, så de kan ikke hjælpe med lektierne og hvad
skal det egentligt bruges til?
Meningen er imidlertid ligetil. For at fungere i dette samfund på en kommunikativ
måde, må man kunne læse, forstå og tage stilling til andres synspunkter.
Både i sagprosa og skønlitteratur er der visse vanskeligheder med at forstå teksten og
dermed budskabet, derfor er forskellige analysemodeller blevet til som hjælpemidler. De er en
række spørgsmål, man kan stille til teksten. Personer, der har ambitioner om selv at komme
med sine meninger og have indflydelse, må først og fremmest kunne forstå. Dernæst er
tekstforståelse en kilde til viden om, hvordan man kan fremstille sine meninger på den bedst
mulige måde. Forudsætningen for at blive en god skribent er, at man er en god læser.
Imidlertid er at læse og forstå ikke endemålet, men det er forudsætningen for at kunne vurdere
og handle. Handlingerne kan være mangfoldige fra eget debatbidrag til demonstrationer, men
også indre handlinger, beslutninger, der forandrer det indre menneske som følge af den nye
information. Når der fx læses Fluernes Herre af Golding, søges at afdække Goldings
budskab, men samtidig tages stilling til dette og hver især har så mulighed for at tænke og
handle anderledes end før.
Det pluralistiske samfunds kompleksitet nødvendiggør, at vi kan genkende de
forskellige livsanskuelser og ideologier. Denne nødvendighed bliver aktuel bl.a. ved
stemmeurnerne, hvor vi skal have klargjort vor egen position i forhold til andre mulige for at
kunne stemme på et bestemt parti.
Formålet med en analysemodel er at stille visse spørgsmål til teksten for derved
bedre at kunne forstå den. Man ser både på form og indhold. Man ser på formen for at
igennem denne fuldt ud at forstå indholdet. Form og indhold udgør et hele. Formen er valgt af
hensyn til indholdet.
Endvidere hjælper analysemodellen med at bevidstgøre indholdet og forståelsen af
dette indhold på en så præcis måde, at man som modtager kan tage stilling til indholdet på et
mere bevidst plan. Det giver også en bevidstgørelse af tekstens bestanddele og dermed en
bevidsthed om den gode teksts kvaliteter. Det betyder, at man kan tage stilling til de
menneskelige påvirkningsformer litteraturen repræsenterer. Denne model er kun en blandt
mange, om andre former kan læses i kapitlet om perspektivering.
Meddelelsessituationen
Det skriftlige sprog tjener mange forskellige formål. Uanset deres eksplicitte eller implicitte
formål kan den færdige tekst betragtes ud fra følgende kommunikationsmodel.
Forfatteren ønsker at videregive en sag til nogle modtagere. Han vælger så sit medie
fx romanen. Han er påvirket af faktorer i sin skribentvirksomhed udefra såvel som indefra
gennem sit eget køn og personlighed. Modtageren er ligeledes påvirket både udefra og indefra
i sin modtagerrolle. Følgende oversigt indeholder den udvidede kommunikationsmodel. Her
er opregnet nogle af de mulige påvirkninger:
15
Den udvidede kommunikationsmodel
De skriftlige udtryk
Vores sproglige omgangsform varierer efter vore behov, målsætning og situation. Fra
dagligdagen hjemme, hvor næsten selv den mest ufuldstændige og grammatisk forkerte
sætning kan forstås, til komplicerede afhandlinger der på forhånd kræver store
forhåndskundskaber, og som er i stand til helt at ændre vores virkelighedsopfattelse. Vore
skriftlige udtryksformer opfylder menneskelige behov for kommunikation. Nogle former
benyttes af alle, andre kun af et mindretal, men har en enorm virkning på menneskehedens
samlede virkelighedsopfattelse. Vi bliver også påvirket af udtryksformer, vi ikke selv
benytter.
De skriftlige udtryk kan opstilles i følgende oversigt:
Skriftsprog
Fiktive tekster
Opdigtede
Skønlitteratur/fiktion
Finlitteratur Triviallitteratur
Ikke fiktive tekster
Ikke-opdigtede
Sagprosa, faglitteratur, fakta
Tertiær
Sekundær Primær
Blandingsformer
fx. børne - og ungdomslitteratur
Underlødig litteratur
Faktion
16
Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer
De skønlitterære/fiktive former har hver deres kvalitet eller mangel på samme. Formen er
afpasset i forhold til målet med budskabet og modtageren. Modtageren er den type person,
man først og fremmest ønsker at henvende sig til.
Igennem tiden er der produceret meget skriftligt materiale, så skribenterne har lært
og lærer stadig af hinanden. Produkterne udvikler sig fra generation til generation.
Som afsender kan man have fordel af at kende eksisterende skriftlige materialer og
udtryksformer. Det er vigtigt at vælge den rette form for sagens fremstillings skyld og for at
modtagerne kan forstå det. Skønlitteraturen fremstår i genrer, form og type.
Genrer (skrivemåde)
For de skønlitterære tekster:
Lyrik: Stillestående, beskrivende. Epik: Fremadskridende, fortællende, berettende. Drama:
Replikker. Disse tre skrivemåder blander sig mellem hinanden, men en af dem vil der være
mest af, den dominerer.
Et digt kan dog være episk. Fx er folkeviserne ofte episke. En novelle kan være
lyrisk, hvis der er meget beskrivende fx af landskab, følelser m.v.. Det dramatiske er
replikkerne. Så et drama er dramatisk, men det findes også i digte, noveller o.a. Genrerne er
altså tværgående, de findes i alle former som: finlitteratur, triviallitteratur,
blandingslitteratur og underlødig litteratur. I en analyse kan man tage stilling til hvilken genre,
der er den dominerende.
17
Skriftlige udtryk
Fiktiv – skønlitteratur
Ikke fiktiv, fakta
Sagprosa
Faglitteratur
Genrer: Epik, lyrik og dramatik
Former (undergenrer):
Finlitteratur
Prosaroman:
NøgleHistorisk Psykologisk
KollektivNovelle
Myte
Eventyr
Fabel
Digte:
Rimdigte
Knækprosa
Drama:
Absurd Tragedie
Komedie
Triviallitteratur
BlandingsUnderlødig
litteratur
litteratur
Typer (under-undergenrer):
Prosaroman:
Kærlighed
Krig
Spion
Gys
Detektiv
Science fiction
Western
Novelle:
Kærlighed
Krig
Gys
Detektiv
Science fiction
Tegneserie
Digte:
Lejlighedsdigte
Børnelitteratur
Ungdomslitteratur
UndervisningsLitteratur
Prosaroman
Novelle
Billedserie
Tegneserie
Emne:
Porno, vold,
gys
Faktion
Reklame
Propaganda
Partiprogram
Læserbrev,
Selvbiografi
Dagbog,
Essay
Rejseskildring
Bekendelsesdigtning
Nøgleroman
Interviews
Dokumentarisme
Annonce,
Flyveblad
Brev,
Telegram
De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger
Finlitteratur
Med finlitteratur kan man som afsender bl.a. have følgende mål:
Meningsmeddeling
Propagandering, påvirkning og missionering på en enten direkte, indirekte eller sløret
måde. Forfatteren kan lade hovedpersonen vinde over andre meninger i en fiktiv verden.
Denne verden er netop opbygget, så den bedst viser meningernes uovertruffenhed. I
denne fiktive verden udspilles drabelige kampe mellem livsanskuelserne.
Horisontudvidelse
Forfattere, der har en speciel indsigt i livets mange prøvelser, kan her videregive dette
til andre. Det kan fx være den blinde, der fortæller om sin verden eller: narkomanen,
incestofferet, den kriminelle m.v., der i en mere eller mindre fiktiv verden videregiver
sine meninger oplevelser og erfaringer.
Debatindlæg
Forfatteren ønsker, at modtageren selv skal tage stilling til et problem og kastes læseren
derfor ud i en fiktiv verden uden at angive løsninger. Modtageren må selv bearbejde
oplevelsen og nå en konklusion.
Selverkendelse
18
Forfatteren skriver i en fiktiv ramme om sit eget liv i håb om selv at nå til forståelse for
sin egen verden.
Forståelse
Forfatteren skildrer sin verden i håb om at blive accepteret eller forstået i det bestående
samfund, et samfund som måske er fjendtligt eller afvisende.
Samfundsrevolution
Forfatteren kritiserer det bestående samfund i en fiktiv verden for at skabe et nyt og
bedre samfund.
De 6 mål kan selvfølgelig blandes i et værk og flere kan tilføjes til listen.
Triviallitteratur
Denne litteratur kendetegnes ved ordet forenkling. Man forenkler virkeligheden for
modtageren. Dette gøres enten af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller behov. Ofte er
dette et behov for spænding, romantik eller blot afslappelse i en stresset verden, eller måske
for at udfylde fritiden, som der er mere af end før.
Virkelighedsflugt
Afsenderen giver modtageren mulighed for at glemme sig selv, og sin egen triste eller
blot kedelige verden igennem en identifikation med en helt i en mere spændende
verden. Her igennem opnår modtageren et øjebliks følelse af liv. Et stort følelsesregister
kan gennemleves. Dette er imidlertid ikke en ægte tilfredsstillelse, idet modtageren kort
efter igen er tom, da tilfredsstillelsen ikke kommer fra livet men fra drømmen. Personen
kan da lade sig nøje med denne drømmeverden og dermed blive en tilskuer til det
virkelige liv. Således kan triviallitteratur blive et åndeligt narkotikum, der får personen
til at hensygne i drømme og illusioner.
Vore dages store drømmemaskiner er: fjernsynet/filmene og computerspillene. Det
vælter frem med disse overfladiske tilbud. Det er usundt kun at leve i denne verden,
måske endda farligt for den personlige udvikling. Den litterære triviallitteratur findes i
utallige kriminalromaner, kærlighedsromaner og spændingsromaner, samt deres fætre i
film - og computer udgaver.
Fornyelse af drømme og mål
Gode og sunde drømme og forventninger til livet kan ikke altid opfyldes umiddelbart.
Igennem historier med lykkelige afslutninger og ikke alt for komplicerede forløb, kan
drømmen blive opfrisket og fornyet. Læseren vender derpå tilbage til "virkeligheden"
for på ny at søge drømmen realiseret på en ikke-triviel måde. I denne form er
triviallitteratur gavnlig, såfremt man ikke tror, at disse historier rummer
løsningsmodeller til egen succes.
Børne- og ungdomslitteratur
Denne form for litteratur er en blanding af finlitteratur og triviallitteratur. Det afgørende er
afsenderens hensyntagen til modtagerens begrænsning i forståelse, erfaringer, læsehastighed,
læseudholdenhed, interesser og spændingsbehov.
Underlødig litteratur
Underlødig litteratur kan give en pseudotilfredsstillelse af nogle dybtliggende tendenser i den
menneskelige natur. Det ses i porno-, gyser- og voldslitteratur.
Behov for seksualitet søges stimuleret. De gode seksualdrifter søges ophidset ved
intime skildringer af kønslivet oftest totalt afskåret fra følelseslivet. Disse stimuleres gerne
med billeder både reelt og sprogligt med tilhørende vulgærsprog. Ofte er der tale om en total
tingsliggørelse af både kvinden og mandens roller i seksuallivet.
19
Behov for spænding søges tilfredsstillet ved scener af uhygge og blodtørst, der giver
et afstumpet billede af menneskene. Sproget er også her hårdt og råt med mange bandeord.
Den underlødige litteratur er kendetegnet ved ikke at bidrage til læserens udvikling tværtimod.
Faktion
Denne litteratur har ofte en påstand om at skildre virkeligheden, men har lånt elementer af
fantasi eller andre skønlitterære virkemidler uden direkte at ville indrømme dette. Der er en
blanding af skønlitteratur/ fiktion og sagprosa/fakta, derfor ordet FAK-TION. Kun en
nærmere analyse eller umiddelbart førstehånds kendskab kan afsløre omfanget af det fiktive
indhold eller det manglende indhold af fakta.
Type (under-undergenrer)
Under de enkelte former for litteratur, der fremstilles i forskellige genrer (epik, lyrik og
drama) ses forskellige litterære typer eller undergenre1, der hver for sig kan klare forskellige
opgaver. Nogle typer er repræsenteret både i triviallitteraturen og finlitteraturen. Når man som
læser ser en bestemt type, ved man i store træk på forhånd, hvilken ramme af kvaliteter den
har. Ofte bruges ordet genre meget bredt og dækker genre, form og typer, hvilket er
forvirrende.
Handlingsinddeling
Hver gang der sker en ændring i tekstens handling, markeres dette ved en ny
overskrift. Hver overskrift får et nummer. Emnet markeres ved side og linjeangivelser. Ved
dette arbejde skabes overblik.
Fx:
1. Moren dør s. 12:1-10
2. Faren prøver at klare tilværelsen alene med børnene s.
12:11- 14:22.
3. Faren tænker tilbage til sin barndom s. 14:22 - 15:15.
4. Faren begår selvmord s. 15:16.
Komposition
De emneinddelte punkter placeres i nummerrækkefølge på en tidslinje. Tidsspring, flashback
(kort tidsspring) m.v. placeres på rette sted på tidslinjen. Hermed afsløres fortællingens
komposition.
Fx.:
---------------------------------------->
------------------<
>--------->
3_____1______2______________4
Tid
Dette vil afsløre forskellige former for komposition:
Bolsjekomposition
Novellen starter med det spændende (bolsjet) fx mordet, så går resten ud på at løse op for
spændingen.
1
Her bruges ordet type, for ikke at forvirre i forhold til hovedgenrerne. Men ofte ses at ordet genre bruges om alle litterære former.
20
Cylinderkomposition
Digtet starter med at introducere et emne, som gradvist uddybes og uddybes. Alt referere til
begyndelsen, alt uddybes og bliver bestandigt mere udviklet.
Diamantkomposition
Spreder sig ud fra et punkt og samler sig igen til et punkt.
Kinesisk æske komposition
Historien springer i fortælleplaner. Den starter i nutiden, pludselig springes der i tiden og
historien fortsætter i en ny nutid. Dette sker gang på gang, indtil man når det væsentlige, der
ligger i det inderste rum. Derefter bevæger den sig ud af. Dette ses fx i Hosekræmmeren af St.
St. Blicher.
Pilekomposition
Romanen bevæger sig i lige linje, meget målrettet ind i emnet og gør det færdigt uden
omsvøb.
Ring/cirkel – komposition
Historien starter og slutter i samme punkt.
Sondekomposition
Fortællingen begynder lige midt i brændpunktet og bevæger sig så ud derfra, med alt
relaterende til udgangspunktet.
Tragtkomposition
Romanen starter bredt og snævrer sig mere og mere ind, indtil den når den yderste rand.
Tidspringskomposition
Hovedhandlingen er fremadskridende, men større eller mindre tidsspring, giver hele tiden
fornyede oplysninger om personerne fx i Løgneren af Martin A. Hansen.
Timeglaskomposition
Forfatteren starter bredt ud for så at snævre det helt ind, hvorefter han atter spreder det ud.
Viftekomposition
Historien starter i et lille punkt og spreder sig videre fra det lille punkt i alle retninger.
Kompositionskurve
Formålet med at lave en kompositionskurve er at skaffe sig et detaljeret overblik over tekstens
intensitet.
Handlingsnumrene tegnes ud af x-aksen. Ud af y-aksen markeres enten spænding
(triviallitteratur) eller stemningsskift (finlitteratur). Gennem kurven, der fremstår, kan man
klart se forskelle mellem triviallitteraturen og finlitteraturen. Triviallitteraturen må hele tiden
skifte fra + til - for at holde læseren spændt, men finlitteraturen vil ikke afspejle denne
konstante svingning. Historiens klimaks ( højdepunkt) og anti-klimaks ( lavpunkt) kan
aflæses.
En kurve er kun vigtig at lave, lige som alt andet, hvis man bruger den til noget i sin
fortolkning. Den er meget tidskrævende i forhold til det udbytte, man har af den. Fx i
folkeviser kan den være brugbar, som illustration af folkevisens trivielle/enkle komposition.
21
Personer
Personerne i værket er vigtige. Formålet med denne del af analysen er at få overblik over
personerne. Derved kan man finde de budskabsbærende personer. Man kan også holde øje
med den udvikling, de enkelte personer får, igennem handlingen.
Karakteristiske træk
Man noterer sig deres karakteristiske egenskaber. Der kan skelnes mellem dårligt beskrevne
og godt beskrevne personer. De kan også inddeles i følgende:
Ledefigur
Person skildres, som et helt menneske på godt og ondt, også tanker kan kendes. Personen, der
leder os gennem handlingen, bliver også kaldet hovedperson.
Figur
En person, der også fremstår som et helt realistisk menneske, men som ikke leder os ikke
igennem handlingen, også kaldet biperson eller rund person.
Både figur og ledefigur kan optræde som statiske personer, det er personer, der ikke udvikler
sig eller dynamiske personer, det er personer, der gennemgår en udvikling.
Type
Der gives kun et vagt omrids af et menneske kaldes også en flad person. Det er det typiske
ved en bestemt rolle, der træder frem fx skolelæreren, postbuddet, pylremoren. Den onde
stedmor er et eksempel på en lagertype, det er en prototype på en person, der kendes fra
litteraturen generelt.
Funktion
Her er det blot en for handlingen nødvendig person, der kommer på scenen for at udføre en
bestemt funktion ( meget flad person), så handlingen ikke fremstår ulogisk.
Personerne kan være bærere af forskellige holdninger. Man kan gøre sig tanker om,
om forfatteren udtrykker sin egen holdning gennem en eller flere personer.
22
Tid, sted, miljø og samfund
Man kan stille en lang række spørgsmål angående samfundet i teksten. Besvarelsen af disse
kan så afdække det samfund, som bogen skildrer og den samfundsholdning, der er i bogen. Fx
kan stilles følgende spørgsmål:
Tid
Hvornår foregår handlingen? Oldtid, stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder,
reformationen 15 årh., 16. årh. ...... 21. århundrede osv.
Samfund
Hvilket samfund foregår handlingen i? Samler-/ jægersamfund, bondesamfund,
feudalsamfund, enevældigt kongesamfund? Er det socialistisk eller kapitalistisk? Er det et
diktatur, demokrati eller demokratur?






Er der menneskerettigheder?
Hvordan er levestandarden? Rigt eller fattigt?
Hvordan er den sociale lagdeling i samfundet?
Hvordan behandler man hinanden på tværs af de sociale lag?
Hvad ønsker afsenderen at debattere om samfundet?
Hvad er mon forfatterens idé om det ideelle samfund?
Sted
Hvor foregår handlingen? På marken, i huset, i en landsby, ude i en skov? Hvorfor er dette
sted valgt?
Miljø
Hvordan er det nære miljø personerne eksisterer i?
Hvilken indflydelse har miljøet på personernes udvikling/ skæbne? Nævnes der muligheder
for at forbedre miljøet?
Generelt
Er litteraturen samfundsbevarende eller samfundskritisk? Hvad mener afsenderen om
samfundet? Hvor vil afsenderen hen med samfundet? Hvad mener du som modtager dels om
samfundet, der er beskrevet, og om forfatterens måde at beskrive dette på?
Problemer og problemløsninger
Hvilke problemer står menneskene overfor i teksten? Hvordan løses disse? Hvad kendetegner
disse løsninger? Hvordan vurderes disse i forhold til realisme eller egen mening?
Problemer
Løsninger
Karakteristik
Soldaten har
ingen penge
Han finder et fyrtøj,
Urealistisk
der kan give ham
penge
Pigen har ingen Hun køber en med slik Urealistisk og
kæreste
i skolen
misvisende
Vurdering
Sjovt og
eventyragtigt
Dårlig løsning på
seriøst problem
Løsningerne kan fx karakteriseres som:
Realistiske (noget der kan lade sig gøre i vores egen verden).
Idealistiske (det styres af værdier fx kærlighed og ikke materielle goder fx penge).
Materialistiske (penge, magt og prestige).
23
Idylliske (de ender altid godt).
Racistiske (de fremhæver nogle bedre end andre alene på grund af hudfarven).
Socialistiske (lighed sættes som højeste værdinorm),
Konservative (frihed, ansvar og retfærdighed sættes som de vigtigste normer).
Liberale (størst mulig frihed og lykke til størst muligt antal individer).
Forskellige ideologier, religioner og filosofier kan være repræsenteret i teksterne fx som i
romerne Hærværk af Tom Kristensen eller Syv år for Lea af Sonja Hauberg (se yderligere i
kapitlet om perspektivering).
Det er vigtigt at skelne mellem finlitteraturens seriøse løsningsforslag og triviallitteraturens nemme idylliserende løsninger. Man kan yderligere spørge om følgende:
Hvordan argumenterer forfatteren for sine løsninger?
Er det blot postulater (påstande uden bevisførelse)?
Hvad mener man som læser om disse løsninger?
Hvori adskiller ens meninger sig fra afsenderens meninger?
Motiver og tema
Motiver
Motiver er fælles menneskelige problemstillinger, som har ansporet forfatteren til at skrive.
"Hvad har motiveret ham?", spørger vi. Hvad var motivet for at begå det mord? Det betyder:
Hvad fik ham til at gøre det? Man går normalt ikke rundt og myrder folk uden grund. Man
skriver normalt ikke en bog uden grund, det er arbejdet for stort til. Når vi spørger om
motiverne, søger vi bevæggrundene, årsagerne til at skrive værket. Motiverne i litteraturen vil
ofte være menneskelige problemstillinger, som forfatteren ønsker, at læseren skal indse
eksistensen af, og som han måske mener at have en løsning på. Forfatteren vil skrive om
noget, han synes er væsentligt for os, i hvert fald indenfor finlitteraturen. "Han har noget på
hjertet." Disse motiver kan findes på tværs i verdenslitteraturen.
Problemerne fremstilles på en kunstnerisk måde. Man skal kunne se igennem den
kunstneriske form og ned til de væsentlige motiver.
Nogle eksempler på motiver er: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser,
kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer,
samfundets lagdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer,
narkoproblemer, barndom/ungdom, venskab, døden, meningen med livet osv..
Fremstillingen af menneskelige problemfelter kan hjælpe en at tage stilling til livets
mangfoldighed på godt og ondt. (Se mere i Hansen p. 560).
Når Ralph bidder negle gentagne gange igennem Fluernes Herre, røber det et
ledemotiv. Gentagelsen viser os, at det er væsentligt.
Når man har gennemlevet et problem i bogform/film, er man måske bedre rede til at
møde det virkelige problem. Man tager måske på forhånd stilling til, hvordan man vil reagere:
"Jeg vil ikke tage narko, som pigen i " Spørg bare Alice"! Tingene bliver bearbejdet, og
holdninger og personlighed dannes.
Arbejdet med litteraturen bliver således også et konstruktivistisk2 arbejde med en
selv, dvs. i det arbejde man har med at skabe sin tankeverden og karakter. Nye tanker skabes
og personligheden ændres i sidste ende.
2
Den konstruktivistiske idé går ud på, at vi alle dag for dag konstruerer vores egen verden, som dannes tanke for
tanke, erfaring på erfaring og vane på vane.
24
Tema
Tema er det styrende motiv, hovedmotivet. Det er den problemstilling, der udøver dominans
igennem hele værket. Temaet kan findes efter puslespilsmetoden. Alle motiver skrives ned på
hvert sit papir. Man sorterer dem efter deres betydning for værket. Nu prøver man at stille et
vigtigt motiv øverst over alle de andre. Kan motivet klare det? Dvs. kan det stå som øverste
styrende emne for alle de andre motiver? Hvis det kan det, kan man angive en argumentation
for, hvorfor man mener, det er temaet.
Da der ikke findes en facitliste til en bog, kan man afprøve sine meningers
holdbarhed i en dialog med andre.
Sproglige virkemidler
De sproglige virkemidler udgør en mængde forskellige udtryksformer, der efterhånden er
blevet udviklet af forfatterne. Det er forfatternes værktøjskasse. Disse bruges til at skabe en
kunstnerisk helhed ud af deres budskab. Selvfølgelig kan en forfatter skrive: "Du skal ikke
være stolt og hovmodig" Så er det færdigt. Han kan i stedet lave et eventyr som: Konen i
muddergrøften af Brødrene Grimm. Den kunstneriske helhed kan gøre det mere eller mindre
interessant at læse forfatterens budskab. Som læser er det en udfordring at kunne finde disse
virkemidler, samt at kunne afkode og gennemskue dem. Den proces i sig selv hjælper også til
en dybere forståelse af problemstillingerne.
Skrivemåden
Som forfatter må man bestemme sig til måden at skrive på, Der er en række faktorer at være
opmærksom på.
Genren
Epik, lyrik eller drama, med de mange former og typer.
Fortæller synsvinkler:
Eksplicit eller implicit fortæller
Den implicitte er uden for historiens verden nærmest usynlig for modtageren og altså
kun indirekte tilstede, den eksplicitte er synligt og tydeligt tilstede.
Den olympiske fortæller
Også kaldet den alvidende, ved alt om alle, kan se fremtid og fortid. Måske vil
fortælleren indvie sin modtager i alt hun ved, måske ikke, men det fremgår, at
fortælleren ved det. "Hun så dybt i hans øjne, men det kom hun til at fortryde."
Bruges ofte i triviallitteratur for at skabe hurtig spænding.
Den helt rådvilde
Fortælleren ser alt udefra. Han kender kun de ting, som hans øjne ser, han er et
kamera, kamerasynsvinklen, observatoren ( Herman Bang), også kaldet den
registrende fortæller. Kun gennem den ydre beskrivelse af personernes mimik og
handlinger lærer vi dem at kende. Der skrives i 3. person. Dette kaldes også ydre
synsvinkel eller udvendigt syn. Her er således 6 begreber for samme fænomen.
Den delvist rådvilde fortæller
Fortælleren knytter sig til en person, også kaldet personbunden fortæller og ser alt
gennem denne persons øjne. Der skrives i 1. person. Synsvinklen kaldes af nogle
indre synsvinkel og andre indvendigt syn. Der skiftes ofte mellem ydre og indre (
kombineret synsvinkel).
25
Den kommenterende fortæller
Ud over de ovenstående findes en fortæller, der springer ud af sin neutrale rolle og
kommer med personlige bemærkninger. Han kommenterer slagets gang. "Hun gik så
fra ham, det kunne jeg godt forstå."
Den fordoblede fortæller
Her er der to fortællere. Fortæller ét begynder, hvorefter jeg-personen fortsætter.
Senere gives bolden igen til fortæller ét. Man kan også sætte endnu flere fortællere
ind.
Tid
Hvis der skrives i nutid kan det kaldes det medsyn. Datid kan kaldes bagudsyn.
Scenisk/panoramisk
Hvis teksten er scenisk udspiller handlingen sig sådan, som man selv oplever livet." Peter går
hen ad vejen og møder Susanne. Peter er forelsket i Susanne. Han smiler til hende." "Bien
summede omkring den tiårige Peter. Først satte den sig på marmeladen, men det skulle den
aldrig have gjort, Peter gav den et ordentligt klask med en ske. Men så blev den arrig og stak
Peter på halsen." Nu kan vi se hele scenen. Det kaldes scenisk. Man kan let følge med og leve
sig ind i teksten.
Når teksten bliver panoramisk ønsker forfatteren at springe lidt i tiden, at se det hele
lidt for oven. "Peter, der flyttede fra sin far som femårig, meldte sig i fodboldklubben Sylvia
som otteårig og blev stukket af en bi, da han var ti og skrev et brev til Susanne som12årig.
Oplysningerne gives meget kort. Der er ikke tid til at leve sig ind i det. Det ses
ovenfra, det forkortes, det kaldes panoramisk. En vandrer oplever landskabet stille og roligt
scene for scene. I et fly ses landskabet panoramisk. Det skaber overblik, men mangler
indlevelse og detaljer.
Refleksion (indre monolog)
Refleksion er tanker, der tænkes i stykket. Hvis de findes som en lang sammenhængende
ordstrøm evt. styret af en associationssammenhæng uden punktum eller komma, kaldes de
“stream of conciousness” eller bevidsthedsstrøm. Fx: “Jeg sidder her sulten - hun er sød lektier er dumme - hvorfor er mor vred?”
Tale
Tale kan stå direkte og kaldes direkte tale. Mor siger: "Peter gå i byen og køb en liter mælk!"
Det markeres nogle steder således:
Mor siger:
- Peter gå i byen og køb en liter mælk!
Det er ofte besværligt at skrive og laves tit om til indirekte tale, især hvis det ikke er
væsentligt. Mor siger til Peter, at han skal gå i byen og købe en liter mælk..
Imidlertid er der en mellemform kaldet dækning. "Peter gik nok i byen og købte
mælk!" Den bemærker sig ved at udelade: Sagde hun (anførselsleddet). Verbet (udsagnsordet)
står i datidsform og kan have indskudsord (nok, vist) (Albeck, p. 229).
Billedsprog
Da det er svært at udtrykke sig gennem ord, kan man prøve at male billeder med ordene, for at
lette forståelsen. Man siger, at et billede fortæller mere end tusind ord. Man bruger et
billedplan til at beskrive virkeligheden - realplanet. Modtagerens rolle er så at fortolke fra
billedplanet over i realplanet.
26
”Indesluttet i en ring af nysgerrige lysvæsner, selv et sølvlegeme, under de
ubevægelige stjernebilleder, gled Simons døde krop stille ud mod det åbne
hav."(Fluernes Herre p. 156).
Billedsprog har den fordel, at man lettere ser det hele for sig, men samtidig den ulempe, at
man skal fortolke det. Hvad betyder dette billedsprog?
Sammenligning
"Du er smuk, som en have med tusinde blomster." Sammenligninger har et
sammenligningsord: som, ligesom. "Som et stykke utæmmet natur, som en snigende jaguar
krøb flammerne frem mod en række birkelignende unge træer."(Fluernes Herre p. 46).
"Stranden var, som et poleret knivsblad." (Ibid. p. 175). Det er vigtigt at vurdere den enkelte
sammenligning og dens betydning dels for indholdet, men også på formen. Er den rammende
eller dårlig?
Metafor
Det er en sammenligning uden sammenligningsordet som eller ligesom. Fx: Pigen er høj
som et hus og kold som is. Dette kan koncentreres ved at fjerne sammenligningsordet som:
Den hushøje istap kom ind i lokalet. "Min sjæl er uudslukkelig ild, som kun kundskabskilden
kan lindre". Ved at bortskære sammenligningsordet bliver billedet stærkere, mere
koncentreret, mere nærgående og intenst. "Konkylien var tavs, en skinnende stødtand."
(Fluernes Herre, p.19).
Lignelse
Længere sammenligninger eller metaforer kaldes lignelser, fx lignelsen om den barmhjertige
samaritaner, Lukas 10: 30-36:
“Jesus svarede og sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem fra Jeriko, og han faldt i
hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de
bort og lod ham ligge halvdød. 31. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme
vej, og han så ham, men gik lige forbi. 32. Ligeledes kom en Levit til stedet også
han så ham, men gik lige forbi. 33. Men en samaritaner, som var på rejse, kom
hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
34. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede
ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg og sørgede for ham.
35. Og næste dag to han to denarer frem og gav værten dem og sagde:" Sørg for
ham. og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer igen."
36. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt
iblandt røvere?"
Opgaven for modtageren er at finde ud af, hvilke dele af teksten der kan oversættes til
realplanet. Er herberget et specielt herberg i Israel? Hvorfor er lige de tre personer nævnt?
Hvad er meningen med lignelsen?
27
Allegori
Hvis alle dele eller de fleste i billedplanet kan oversættes/fortolkes over i realplanet, kaldes
det en allegori fx lignelsen om sædemanden. Eventyret Den lille Prins af Antoine SaintExupéry er et andet eksempel. Alle dele i billedplanet, kan søges fortolket over i realplanet.
Billedplan
Realplan
Den lille Prins
Ethvert godt menneske
Baobabtræerne
Det, der vokser sig ondt, og kvæler alt liv i
menneskesjælen
Det magtsyge menneske, der betragter alle som
undersåtter
Personer der søger glemsel i selvmedlidenheden
Kongen + planet
Drankeren + planet
Ræven
Den tamme ven
Symbol
Et dyr, en ting, person eller land, der står for noget centralt i teksten. Symbolet for kærlighed
er fx et hjerte. Giver man et hjerte til ens pige, ved hun godt, at der er en symbolik i det. I
litteraturen er symbolerne ofte lidt mere skjult som fx konkylien i Fluernes Herre, der er
symbolet på demokratiet. En smuk blomst, der visner, kan være symbol på nedadgående
udvikling. En lille hund, der bjæffer i baggrunden og pludseligt forsvinder, kan fx betyde den
dårlige samvittighed. Nogle symboler som hjertet er alment kendt, andre skabes af forfatteren
i den konkrete tekst. Symbolerne er vigtige at identificere og forstå for at kunne forstå og
fortolke teksten.
Navnesymboler er også meget vigtige. Fx I filmen Matrix er der navne som Neo,
Trinity og Morpheus. Disse har en dybere mening for filmen. Derfor må man søge at forstå,
hvad det er forfatteren hentyder til.
I romanen Løgneren af Martin A. Hansen er personerne knyttet til en bestem fugl,
som dermed kendetegner personen. Her må man slå op i en fuglebog for at fange ideen.
Frase
Fraser (klichéer) er faste vendinger i sproget, det er såkaldt dødt billedsprog. Oprindeligt var
det levende metaforer. Men nu tænker vi ikke over billedet, da vi på forhånd ved, hvad det
betyder. "Nå, lad os smøge ærmerne op og gå i gang med arbejdet." Vi smøger imidlertid ikke
ærmerne op, men begynder blot at arbejde. Man kan komme galt af sted med fraserne, fx hvis
man til en kanin siger: "Nå du ser vel nok hundesulten ud." Fraserne kan ofte være meget
grusomme ved nærmere eftertanke:" Han fik blod på tanden." Eller direkte selvmodsigende:
"Tidens tand læger alle sår." Mange fraser i et stykke litteratur kan være tegn på overfladisk
arbejde.
Besjæling
Når dyr, ting, planter får vilje eller andre beskedne livstegn. "Grenene strakte sig ud mod
hende. Vinden stønnede højlydt." Dette bruges til at skabe en mere intens oplevelse.
Sætningen: "Grenene nåede næsten helt hen til hende." (Syv år for Lea) står mere neutralt og
knap så interessant, som den besjælede version. "En flammetunge nåede en træstamme og
klatrede op som et lysende egern."(Fluernes Herre, p. 46). "Ude til venstre for ham åndede
havet med bølger, der sugedes nedad.."(Ibid., p. 188). Det er vigtigt at notere sig besjælinger
og vurdere hensigten med dem og virkningen af dem.
28
Personifikation
Begrebet bruges på 2 måder.
1) Personliggørelse af et begreb fx "retfærdigheden er blind".
"Der var styrke i hans svulmende underarme, magten sad på hans skuldre og
hviskede ham i øret som en abe."(Fluernes Herre, p. 152).
2) Hvis ting eller dyr får hele menneskelige egenskaber og personlighed fx som
træerne i Eventyret Om Ringen af Tolkien, der pludselig bevæger sig, taler, tænker og kæmper
mod ondskaben, kaldes det også personifikation (Christensen, 1969, p. 184). Ligeledes er det
med kaninerne i Kaninbjerget af Richard Adams.
Ikke alle fagfolk inkluderer anden del af definitionen (Albeck, Hansen og Schiødt), men
uden den, mangler vi springet fra den svage vilje i ting og dyr til fremkomsten af hele
personligheder.
Andre typer sproglige virkemidler
Gentagelse
Hvis ikke gentagelsen er tegn på dårligt sprog, dvs. at afsenderen har glemt, at hun har skrevet
det før, er det tegn på en bevidst understregning af noget væsentligt fx gentages Ralphs
neglebideri i Fluernes Herre, man kan se, hvordan det udvikler sig, og dermed får man en
viden om Ralphs sindelag (Fluernes Herre p. 111, 131, 133). I Fluernes Herre ser vi
udvikling. Den glade sang ændre karakter med drengene: "Dyret skal dræbes! Halsen skal
stikkes! Blodet skal flyde!" (Fluernes Herre p. 70,153, 154, 188). Denne bevidste form for
gentagelse viser os ledemotiver.
En folkevise slutter med bestemte linjer, et omkvæd, der understreger noget
væsentlig gang på gang. "I binder op hjelmen af røde guld og følger hr. Jon." (Lave og Jon).
Overdrivelse (hyperbel)
"Jeg har sagt 10.000.000.000 gange, at du skal sidde pænt ved bordet" Du kommer ALTID for
sent. Du rydder ALDRIG op efter dig. Hvad har du NU gjort." Man siger at overdrivelse
fremmer forståelsen, men forståelsen kan bibringes på en bedre måde fx ved saglige
argumenter. Man bør undersøge hvilken rolle en overdrivelse spiler i den konkrete tekst.
Underdrivelse (Litot)
"De drak bravt, sloges og kastede op over hinanden, en blev slået ihjel. Der var nogen uro i
salen.” (Fra Islandske sagaer). Underdrivelsen virker mere rolig og iagttagende end
overdrivelsen og spiller til tider på det humoristiske. En velplaceret underdrivelse, virker
fængende og mere interessant end oppustede overdrivelser.
Ironi og sarkasme
Personer, der bruger det ironiske udtryk, siger ting, som de ikke mener direkte. Udtrykket skal
ikke forstås bogstaveligt: "Sikken en pæn hat, du har, min bedstemor har en magen til." Når
ironien bliver grov og personlig, kalder vi den sarkasme. Læreren siger måske til eleven med
store forståelsesproblemer: "Lille Peter, du er den dygtigste og mest geniale dreng på skolen.
Du er på så højt niveau, at vi ikke kan komme i kontakt med dig." Denne form er oftest meget
29
sårende og ødelæggende for andres selvtillid. Men formen bruges også til at bringe noget i
fokus, der måske ikke tit bliver berørt fx. af Tove Ditlevsen i digtet: Barndommens gade:
Et blad har bedt mig skrive
en yndig, lille hymne
om baggårdsbørn, der længes efter sol.
"og skæb nu lidt i kassen
bliv rørt du brede borger
ved søndagskaffen i din lænestol."
Modsætninger (antiteser, antonymer)
I livet oplever vi mange modsætninger glæde/smerte, lykke/sorg, rig/fattig, kønne/grimme, de
omsværmede/de ensomme. Disse modsætningspar går igennem litteraturen. Det er de vigtige
menneskelige problemer i teksterne (motiverne).
Paradox
Et paradoks er en tilsyneladende modsætning fx:
"Gift dig, Du vil fortryde det; gift dig ikke, Du vil også fortryde det, gift
dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele; enten du gifter dig,
eller du ikke gifter dig, Du fortryder begge dele - du vil fortryde begge
dele." (Søren Kierkegaard, Enten-Eller, 1843.).
Det handler ikke om modsætningen mellem gifte/ugifte, men temaet er, at græsset altid er
grønnere på den anden side. Lige meget hvad vi gør eller ikke gør, kan vi komme til at fortryde
det og ønske os en anden situation.
"Thi tanken opsteg til det høje, dengang den nedsteg i sig selv." (J.L. Heiberg). Først
når man fordyber sig, går i dybden, kan man løfte sig op og få et overblik, eller erkende noget,
der løfter en op over det daglige jag. Den tilsyneladende modsætning mellem opsteg/nedsteg var
således kun en modsætning ved første blik, men viste sig at være et paradoks.
Referencer til andre tekster
Det kan til tider hjælpe at give en slags forkortelseskode til sin læser. En henvisning til andet
værk medinddrager således hele dette værk eller i hvert fald dele af værket i det nye værk. Dette
kan gøres skjult ved allusion eller direkte ved citat.
Citat
Et citat står i teksten markeret med kolon og anførselstegn: "England forventer, at hver mand gør
sin pligt."(Admiral Nielson).
Allusion
En allusion er et skjult citat. De lægges skjult ned i teksterne. Modtagerens opgave er at finde
dem og erkende deres betydning, især deres betydning som referent til et større univers, som må
afdækkes. Dels kan man overveje deres placering i bogen, deres forfatters betydning i samtiden
og meget andet. Et eksempel på denne brug er Martin A. Hansens Løgneren, der rummer over
100 citater fra kendte danske digte uden en egentlig henvisning til disse. At opdage en allusion er
ofte det samme som at opdage et motiv, for hvorfor i alverden gøre sig ulejlighed med at finde et
citat og derefter skjule det, hvis ikke det er en meget bevidst og betydningsfuld handling for
værket? At skjule kan røbe et motiv lige så godt som at gentage, men det forøger
sværhedsgraden. Man kan på denne måde udelukke nogle modtagere og tale til en bestemt elite.
30
Sprogtone og ordvalg
Ordvalget røber personen, der taler, fx hans kulturniveau, baggrund m.m..det er således meget
vigtigt. Man kan også spørge kritisk, om ordvalget er i overensstemmelse med resten af
personen.
Høj stil
Stilen rummer et højtideligt sprog, den bruges ved kirkelige handlinger, retssager eller andre
højtidelige handlinger.
Kancellistil
Det er det særlige juridiske sprog, der bruges til at lave love, cirkulærer med videre. Det skal
være så præcist og utvetydigt, at det ofte bliver knudret og svært tilgængeligt. Det vil virke som
høj stil for en ikke-fagmand.
Normal stil
Denne stil er kendetegnet ved almindeligt dagligdags men præcist skriftsprog.
Lav stil
Stilen er kendetegnet ved vulgært sprog (bandeord), evt. et slangsprog med simple sprogmønstre
"det var fed musik," eller meget indforstået sprog, implicit sprogbrug, hvor det indforståede
udsagn ikke formår at give at give modtageren de nødvendige oplysninger: "Kan du beskrive
drengen, der slog dig?""Ja, han er stærk og bander grimt."
Synonymer
Når man bruger synonymer, bruger man bevidst andre ord for samme genstand. I stedet for hest,
vælger man ganger. Med dette valg følger konnotationer, dvs. nogle sproglige positive
holdninger, fx at det er en flot hest. Man siger, at hest, ganger og krikke denoterer samme dyr,
men har forskellige konnotationer. En god forfatter forsøger at variere sit sprog, og bruge den
rigdom sproget besidder.
Fremmedord
Det er ord, der har bevaret sin oprindelige form fra fremmede sprog, disse bliver så optaget i det
danske sprog og er ikke umiddelbart forståelige, men efterhånden får man dem lært. Det er ofte
internationale fagudtryk. Slå altid fremmedord op fx arbitrær betyder tilfældig. Fremmedord
vanskeliggør teksten for den generelle modtager.
Lix-begrebet
Lix er et udtryk for en bogs sværhedsgrad. Det har som sådant ikke noget med analyse af tekster
at gøre. Men begrebet er vigtig for læreren, der skal prøve at ramme et niveau, som den enkelte
elev kan magte. Lix, som bevidst sprogligt virkemiddel, kan komme på tale ved at afsenderen fx
kun ønsker at kommunikere med den intellektuelle elite og derfor vælger lange og svære ord.
Den udregnes således: Man tager antal ord af en tekst fx 295.
Udregningen af LIX:
Antal lange ord (7 bogstaver og derover) 114.
% lange ord 114*100/295 =38,6 % forhøjes til 39%.
Antal sætninger 10.
Antal ord pr. sætning 30.
Lix = 39 + 30 = 69
En lix vurdering kan indgå i analysen, ved at stille spørgsmål som: ”Er teksten for svær til sine
primære modtagere?”
Forskellige typer (genrer, undergenrer) litteratur har forskellige særlige virkemidler, hvoraf
nogle vil blive gennemgået efterfølgende.
31
Dramaets særlige virkemidler
Dramaturgisk komposition
Fiktionen/ideen
Teksten
Tema
Motiver
Spillet
Rolle
Replik
Monolog
Dialog
Dramaturgisk
komposition
Skuespiller
Retorik, mimik,
gestik
Instruktør
Arrangement
Instruktion
Scenisk Effekt
Scenen
Figur
Maske
Kostume
Ramme
Dimension
Kontakt
Scenografisk
komposition
Dekoration, lys, lyd
Dramaet er ikke færdigt, så længe det er tekst. Først når det spilles, er det færdigt. Først da nås
den sceniske effekt. De tre søjler repræsenterer de tre dimensioner i det gode drama. God tekst,
gode skuespillere og god scene. For at få dette til en helhed kræves en god instruktør og en god
scenograf (Sceniske Tekster III, af Bjørn Moe).
Regibemærkninger
Ved læsning af drama ses, at forfatteren giver små instrukser til iscenesættelsen af dette drama.
Scenisk regi
De bemærkninger, der angår kulisserne, tøjet og andre genstande på scenen kaldes scenisk regi
fx (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, det står midt på kisten).
Rolle regi
De instrukser, der angår rollen, fortæller på hvilken måde, med hvilke følelser etc. rollen skal
spilles på og kaldes rolleregi fx (snøfter medfølende).
Aktions regi
Instrukser, der angår handlingen, kaldes aktionsregi fx (præsten går over mod kisten). De kan
blandes sammen i én lang instruktion.
Digtets særlige virkemidler
Rim
Der findes bogstavrim, ordrim eller enderim, krydsrim og omsluttende rim:
shh sagde slangen ( bogstavrim, enderim)
kunne ikke holde tigeren stangen, (ordrim)
hik hak hakkemad (bogstavrim)
råbte fuglen, ( ordrim, enderim
32
den blev dræbt af uglen
men uglen var glad, (enderim)
den sang i sit bad.
Krydsrim rimer på hver anden linje. Første og sidste linje rimer i omsluttende rim.
Når der kun rimes på vokalen kaldes det assonans.
Knækprosa
Hvis digtet ikke har rim, men alligevel fremstår i rimform, kalder man det knækprosa.
Forfatteren knækker sætningerne, hvor han har lyst.
Digtets koncentration
I et digt undgår man fyldstof. Det skal være koncentreret tanke. Det er direkte fra sjæl til papir.
Digts Rytme
Rytmen i digtet, består af de led, man lægger tryk på og de led man siger trykløst. Når dette
passer sammen linje for linje, vers for vers, opstår der rytme.
Trokæ
Rim med trykstærk lyd: - efterfulgt af tryksvag lyd: ~. Som eksempel kan nævnes ordet sove,
løbe, danse.
Jambe
Rim med ~ -. Altså tryksvag lyd efterfulgt af trykstærk lyd. Som eksempel kan nævnes ord som
kanon, natur, filur.
Daktylos (daktyl)
Rim med - ~ ~. Altså en trykstærk lyd og to svage lyd. Som eksempel kan nævnes ord som
drømmende, svømmende, spisende.
Anapæst
Rim med ~ ~ -. To tryksvage og en trykstærk lyd. Der kan nævnes ord som fotograf, fotogen,
kaskelot, katedral.
Digtes sprogbrug
I fagsprog om digte, siger man ofte at et vers i et digt er en strofe og en linje i et digt kalder man
et vers.
Folkeviser
Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i:
•
Mytisk-heroiske: Emner fra oldtiden og myterne.
•
Trylle: Der er overnaturlige kræfter.
•
Historiske: Skildrer historiske begivenheder.
•
Ridderliv: Handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58)
Triviallitteraturens særlige virkemidler
Triviallitteraturens formål er beskrevet side
.
Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur.
Skemaet beskæftiger sig med nogle meget generelle træk.
Komposition
Fremadskridende kronologisk handlig med enkelte tidsspring. Litteraturen følger ofte en enkelt
form, som også kendes fra komedier:
1. Problemet vises
2. Problemet forværres
33
3. Højdepunktet
4. Problemet løses (lykkeligt)
5. Historien afsluttes
Kompositionskurven viser, at det er spændingsforskellen, der er den vigtigste. Kurven ligner et
uregelmæssigt hjertekardiogram
Personer
Personerne beskrives som enten gode eller onde uden de store detaljer. Der er ingen virkelige
personer kun typer: den gode helt/heltinde, den typiske onde skurk, den søde pige, den onde heks
osv. i modsætning til finlitteraturens personer, der fremstår som realistiske personer, der
optræder med mange detaljerede personlighedstræk. I finlitteraturen ses både negative og
positive træk hos personerne beskrives.
Tid, sted og samfund
Litteraturen er ofte tidløs med meget ringe beskrivelse af samfundet, hvor kun det nære miljø
omkring personerne inddrages. Triviallitteratur er for det meste samfundsbevarende.
I modsætning til finlitteraturen der ofte har indgående tids-, steds- og samfundsbeskrivelse. Der
er mulighed for kritik og opfordringer til at ændre de bestående forhold, dvs. den ofte er
samfundskritisk.
Motiver, Tema
Læseren ønsker ikke at blive stillet overfor et utal af problemer, der måske ikke engang bliver
løst. Vedkommende har rigeligt i egne problemer, der næsten ikke magtes, derfor findes motiver
som:
 De godes kamp over de onde
 De forelskedes vej til lykken
 De få muligheders vej til succes
 De tapres kamp og sejr over den næsten uimodståelige fjende
 Den fortabtes redning og meget mere.
I fjernsynet er der med de moderne sæbeoperaer skabt nye trivialmønstre, hvor de riges og
smukkes liv beskrives på godt og ondt, men mest ondt. Men modtageren ser ikke for at få
horisontudvidelse men for at forarges, underholdes eller ophidses. Modtageren kan så glæde sig
over sit eget beskedne men højere moralske liv.
I modsætning til finlitteraturen hvor alle mulige problemfelter fra det virkelige liv
inddrages: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme,
generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lagdeling, handicap, søgende/ livløse,
nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom / ungdom og meget mere.
Problemer/ løsninger
I den traditionelle triviallitteratur løses problemerne ofte meget naivt, efter et forud kendt
mønster. Løsningerne er idylliske, romantiske.
De nye serier fremstiller mange uløste konflikter, det trivielle ligger ikke i løsningerne her,
men i personskildringen og flugten til den spændende verden, hvor der "sker" noget i
modsætning til ens egen kedelige verden. I modsætning til finlitteraturen hvor ofte komplicerede
problemer fremstilles også uden forslag til løsninger. Hvor der er løsninger, skildres de for det
meste som realistiske muligheder.
34
Eventyrets særlige virkemidler
Folkeeventyr eller kunsteventyr
Der skelnes mellem folkeeventyr, som er blevet til i en mundtlig tradition, og kunsteventyr. At
fortælle en god historie har været underholdende, afslappende, moraliserende og opdragende
gennem alle tider. De mundtligt overleverede folkeeventyr blev nedskrevet og videreudviklet til
kunsteventyr. H.C. Andersen startede sin eventyrskrivning med udgangspunkt i folkeeventyret fx
Store Claus og lille Claus, men senere udviklede han eventyrgenren i dybsindige kunsteventyr fx
Den lille havfrue.
Et eventyr benytter ofte visse faste vendinger om “Der var engang,” “Engang for længe
siden,” “De levede lykkeligt til deres dages ende.” Personerne er ofte stærkt opdelt i onde og
gode, men personerne kan dog udvikle sig som havfruen gør i Den lille havfrue og prinsessen
gør i Skønheden og Udyret.
Overnaturlige elementer
Eventyr rummer ofte en særlig verden af elementer. Overnaturlige elementer som:
hekse, trolde, feer, der er bundet af særlige love, som gør dem sårbare, som fx i Rumleskaftet,
hvor Rumleskafts kraft løses, hvis man kan finde ud af hans navn. Særlig magi forefindes tit
som: Sko der kan løbe, kapper der gør usynlig, kys der forvandler frøer til prinser m.v.. Der
benyttes ofte talmagi: de tre brødre, de tolv svaner, de syv dværge osv. Der er tit prøver af
stigende sværhedsgrad ofte 3 prøver. Magien udløses ofte ved brug af trylleformularer eller vers
“lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?”
Motiverne
Motiverne er opdelt i klare modsætninger gode/onde, grim/smuk, ung/gammel,
fattig/rig, den kloge/den dumme, den naive/den udspekulerede.
Der benyttes en rig og oftest (i hvert fald i kunsteventyrene) dybsindig symbolik, fx kan
den lille havfrue ses som symbol på den selviske pige, der forfører manden, men som udvikler
sig til den kærlige kvinde, der giver lykke og liv og betjener andre uselvisk. Et andet eksempel er
udyret i Skønheden og udyret, der symboliserer en bærer af de ægte indre kvaliteter i
modsætning til det ydre bedrag.
Morale
Eventyrerne ender godt og mange har en morale, noget man skal lære af det.
Dybde
Man kan dele eventyr op i de, der er rent (eller næsten rent) underholdende fx “Den tapre
skrædder” næsten uden morale eller andet dybere indhold og de eventyr, der har flere
fortolkningslag og dybere skjulte budskaber fx Den lille havfrue, Den grimme ælling. Der ligger
en særlig udfordring ved eventyrerne i at undersøge, om en dybere fortolkning er mulig.
I det 20. århundrede er eventyret genopdaget i den modernistiske digtning også som
anti-eventyr, hvor personer pludseligt gør helt uventede ting fx Klods Hans af Viggo
Struckenberg, hvor Klods Hans bliver træt af prinsessen og stikker af med en barndomsveninde
og løber tilbage til sin landsby.
Typer
Eventyr kan type inddeles i: Trylleeventyr, romantiske eventyr og skæmte-eventyr. Nogle
eventyr indeholder flere typer.
35
Ideologiidentifikation
Stykkets motiver, problemløsninger kan ses som en del af et større handlemønster, der kan
genfindes i kendte ideologier: Kapitalistisk, socialistisk, nazistisk, marxistisk, humanistisk,
liberalistisk, religiøst m.v.. Når ideologien er fundet, har man gennemskuet tekstens ideologiske
tilhørsforhold.
Her er der ingen genveje. Man skal sætte sig ind i ideologierne for at kunne genkende
dem. Se bøger om ideologier i litteraturlisten, se kapitlet om perspektivering..
Fortolkning. Fra del til helhed
Det er nu alle stumperne skal samles til en helhedsanalyse. Dette kan gøres ud fra forskellige
metoder (se s.
). Her sættes den personlige fantasi og evne til at gennemskue stykkes budskab
ind. Der vil altid være fare for en overfortolkning, derfor skalfortolkningen kunne dokumenteres
ud fra og nede i teksten. Man hører forfattere sige, at de aldrig havde tænkt på alt det, som
fortolkeren får frem. Men egentligt er det sagen uvedkommende. Når ordene har forladt
forfatteren, udgør de en verden i sig selv, som kan fortolkes uanset forfatterens tanker. Man må
så tage forbehold for, om forfatteren nu mente alt det, man kan fremfortolke.
Fire niveauer af fortolkning
Det var Dante3 som i hans essay til Can Grande della Scala klart udtrykte, hvad disse bestod af,
da han forklarede elementerne i hans Guddommelige Komedie:
1) Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse.
2) Den moralske mening.
3) Den allegoriske mening.
4) Den anagogiske4 mening (ledende, det som fører opad), den almene sandhed bag det
hele og det mystiske bag det hele.
Hvis man bruger disse kriterier på Orwells Kammerat Napoleon kunne følgende tænkes: 1). En
historie om dyrene der gør oprør mod deres menneskelige herskere. 2.) Magt korrumperer alle.
3). Major = Lenin, Napoleon = Stalin, Snowball = Trotsky, Jones = korrupte kapitalistiske land
ejere. 4). Den menneskelige (og dyriske) natur lader sig ikke forandre. (The Pinguin Dictionary
of Literary Terms, 1999, p. 329).
3
Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze - 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker.
Dante regnes i den europæiske litteraturs historie på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans
hovedværk er Den guddommelige komedie et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset.
(http://da.wikipedia.org/wiki/Dante_Alighieri)
4
Af gr. ana- og agogi 'det at føre opad'), Anagogisk bibelfortolkning var vidt udbredt i oldtiden; den forudsatte, at
der bag Skriftens bogstavelige udsagn måtte ligge flere dybere, men skjulte meninger. Ved en anagogi skulle man
ud fra udsagn om jordiske ting få oplysninger om himmelske forhold eller særlige troshemmeligheder.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Ny_testamente/anagogi.
36
Kritik
Kritik er en opsummering af de iagttagelser, man har gjort sig i teksten via sine
analysespørgsmål. Disse måles så op mod, hvad der kunne eller burde have stået set ud fra
kritikerens mening; men den roser også alle de kvaliteter, der faktisk er.
Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier)
De fremanalyserede egenskaber ved teksten vurderes såvel som den kunstneriske helhed. Hvert
af de ovennævnte analysepunkter gennemses. På dette grundlag gives en kritik. Kritikken bør
hæfte sig ved både gode og dårlige træk, gerne med en overvægt af positive iagttagelser, hvor
disse findes.
Arbitrær5 ideologikritik
Stykkets livsanskuelse, holdning, ideologi kritiseres på baggrund af egen eller anden valgt
ideologi. Den personlige mening om stykket fremføres.
De eksistentialistiske spørgsmål
Man søger at klargøre det personlige udbytte af læsningen:





Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring?
Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig
ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant?
Har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv?
Hvad kommer denne bog min eksistens ved?
Hvordan kan denne bog bidrage til min personlige udvikling?
Derved indses litteraturens kultur- og personlighedsreformerende nytteværdi.
Perspektivering
Man sætter teksten ind i større historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst, filmkunst)
og samfundsmæssig sammenhæng (politiske, religiøse, filosofiske og sociale sammenhænge).
Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder se kapitlet om Perspektivering. Udbyttet
af perspektiveringen er et helhedsperspektiv og bredere og dybere forståelse af tekstens placering
i vor historiske dynamik. Herved bevæger man sig fra de uendelige små iagttagelser i teksten op
til de uendeligt store værdier og udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske
livsproces. I denne del ligger også at se kritisk ind på enhver bestemt analyse. Derfor er det
vigtigt at kende andre analysemetoder.
5
tilfældig
37
Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode
Forord
Denne metodeoversigt er Finn Dalum-Larsens bearbejdning og udbygning af lektor Paul
Nørreslets (Zahles seminarium 1979) genfremstilling af Mette Winges & Uffe Andreasens:
Litteraturkritikkens metoder (Kritiske tekster I, 1972). Denne introduktion er søgt fremstillet, så
den kan bruges i folkeskolens øverste klasser fra 8 - 10 klasse. Det er skønnet væsentligt, at de
unge ikke blot undervises i én bestemt metode, men at de bringes til at se, at der eksisterer andre
konkurrerende metoder. Endvidere skønnes det vigtigt, at eleverne får fuld metodefrihed, således
at læreren ikke kan afkræve en ganske bestemt metode i en afgangsprøve. En forudsætning for
denne metodefrihed er kendskab til de metodiske muligheder. Med den tidsmæssige ramme, der
er i folkeskolen, vil læreren ikke kunne nå at opøve eleverne i samtlige metoder, hvorfor der her
ligger et valg fra lærerens side. Imidlertid vil den nykritiske metode være en central metode at
begynde med, fordi den giver de fundamentale færdigheder i tekstlæsning, som de øvrige
metoder ofte bygger videre på.
Indledning
En litterær kritisk metode er et sæt spørgsmål, som stilles det litterære værk. Valget af en kritisk
metode vil altså sige, at kritikeren vælger imellem forskellige sæt af samhørende spørgsmål.
Imidlertid vil valget af spørgsmål være afhængigt af kritikerens interesse, menneskesyn m.v. Idet
det sæt spørgsmål, der bedst tilgodeser kritikerens livsanskuelse oftest vil blive foretrukket.
Oversigt over nogle litterære metoder
Metodens fokusering
Værket i centrum
Værkets idé (tema, motiver) i
centrum
Værkets afhængighed af
andre værker
Forfatteren i centrum
Samspillet mellem forfatter
og omgivende samfund
/grupper
Modtagerens ideologi
i centrum
Metodens navn
1. Impressionistisk
metode.
2. Ny-kritisk metode.
3. Strukturalistisk metode.
4. Idé - eller åndshistorisk metode.
5. Komparativ metode.
6. Biografisk-psykologisk metode.
7. Sociologisk metode
8. Arbitrær (tilfældig) ideologisk metode.
8.1. Eksistentialistisk metode.
8.2. Kristen Metode.
8.3. Marxistisk metode.
38
Gennemgang af de enkelte metoder
Impressionistisk metode
Den impressionistiske (impression: indtryk, indføling) kritikers personlige beskrivelse af sin
subjektive opfattelse af det læste. Denne opfattelse gengives ved genfortælling af det læste og
uddybelse af, hvad der er oplevet igennem denne læsning. Argumenter for domme og
vurderinger er sjældne.
Den impressionistiske kritiker skal være en god skribent og grundig læser.
Ny-kritisk metode
Ny-kritikeren er modstander af de metoder, der ikke har værket i centrum. For nykritikeren er
ethvert værk noget i sig selv, noget levende uafhængigt af afsender, samfund m.v., Værket er en
selvgyldig, en selvstændig størrelse, der lever uafhængigt af forfatteren (autonom). Studiet af
værkets omgivelser er ikke af betydning for at forstå selve værket, det er måske endda direkte
vildledende. Kritikeren har kun selve teksten i sig selv at holde sig til og via nærlæsning – dvs.
meget grundig læsning - er det hans opgave at afdække værkets struktur dvs., hvordan alle såvel
sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele, en struktur. I sin
analyse skelner han ikke mellem form (ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og
indhold (handling, idé ). Formen er indholdet eller med andre ord: formen, der er valgt er,
betinget af indholdet og formen betvinger også indholdet, de kan ikke skilles, men udgør et
samlet hele.
Selvom nykritikeren hævder doktrinen om værkets selvstændighed, er ny-kritikeren ofte
eklektiker. Han bruger metoderne, så de supplerer hinanden, der hvor det ene sæt spørgsmål
holder op, begynder der nye. Eklektikeren mener, at han får en mere fuldstændig forståelse ved
at bruge flest mulige synsvinkler.
Strukturalistisk metode
Dette er en meget streng form for nykritik, der dog ikke medtager de psykologiske, idemæssige
synsvinkler, men som fortrinsvis holder sig til de sproglige systemer ideen udtrykker. Han
interesserer sig for at finde den sproglige model, der beskriver samtlige sproglige forløb af denne
type f.eks.: eventyrets - og dramaets struktur.
Idé - eller åndshistorisk metode
Denne metode søger at finde frem til de forestillinger om tilværelsen, som findes i de enkelte
tekster. Han søger ind til de væsentlige problemstillinger, motiver, temaer, der har beskæftiget
mennesker gennem alle tider. For at isolere disse grundliggende ideer benyttes af en eller flere af
de andre litteraturkritiske metoder, der kan hjælpe til at skelne mellem form og indhold.
Metoden kræver en viden om filosofi, religion, psykologi m.v., for at sætte den enkelte i
stand til at kunne genkende alment menneskelige problemstillinger, ideer og hele livsanskuelser.
Komparativ metode (sammenlignende metode)
Den komparative kritiker er opmærksom på det faktum, at enhver forfatter også er en læser. En
forfatter har modtaget indtryk angående både form og indhold af andre forfattere gennem sin
levetid. Derfor vil det enkelte værk stå i gæld til andre værker. Ligheder mellem to værker kan
dog også være mere indirekte påvirkning gennem fællesmenneskelige oplevelser samt et
kulturelt og sprogligt fællesskab. Ofte er der tale om direkte bevidst overtagelse af litterær arv
(efterligning). Arven kan bestå af gode ideer til tema og motiver, men også mere præcise
anvisninger på brug af virkemidler. Værkerne inspirerer til nye værker, der kan opfattes som et
39
svar til gamle eller et modstykke til gamle værker. Ofte er der dog ikke tale om, at et værk er
påvirket af et enkelt bestemt og isolerbart andet værk, men om påvirkninger fra mange værker,
der således indgår i et nyt værk, som andre kan forholde sig til.
Biografisk-psykologisk metode
Den biografiske kritiker går ud fra at værk og forfatter udgør en sammenknyttet enhed, og at de
kan belyse hinanden. Det er således forfatterens personlighed, der er i fokus og ikke værkets
budskab. Hvad er det i forfatterens psyke, der har gjort det nødvendigt for ham at skrive dette
værk? Man interesserer sig for andre ting end blot forfatterens værker såsom dagbøger,
selvbiografi, breve og udsagn fra nærtstående mennesker. Alle materialer eller personer, der kan
bidrage til at kunne afdække forfatterens inderste sjæleliv er vigtige. Det litterære værk er blot èn
brik i puslespillet. Fortolkningen af forfatterens sjæleliv udføres ud fra de redskaber, der er
udviklet ud fra de forskellige psykologiske skolers livsanskuelser. Nogle eksempler på
psykologiske synsvinkler findes hos: Freudianere, eksistentialister, behaviorister, m.v..
At de enkelte skoler ikke er enige er et faktum. De kan opfattes som konkurrenter på
markedet. De konkurrerer om at give den mest sande, sandsynlige, fremstilling af menneskets
indre logiske strukturer.
Sociologisk metode
Denne metode betragter forfatteren som et produkt af ydre påvirkninger såsom de samfunds-,
tids- og miljømæssige påvirkninger. Forfatteren ses ikke som en ener, der kan betragtes som
noget enestående i sig selv. En forfatter er blandt andet økonomisk afhængig af sin omverden. I
denne orden findes forlagsgiganterne. Forlagene vil ikke trykke noget, som de ikke regner med
kan give profit. Nogle vil prøve at bøje forfattere i den retning, hvor deres økonomiske logik
siger dem, der er den maksimale profit. Selvfølgelig kan den enkelte forfatter i et vestligt
demokratisk samfund med trykkefrihed selv udgive sit materiale, men da sådanne udgivelser er
forbundet med store investeringer, har forlagene særdeles stor magt over, hvem de ønsker at
sælge. Imidlertid sikrer de mange forlag stor konkurrence og reducerer dermed det enkelte
forlags magt i et kapitalistisk samfund, hvorimod der i et diktatorisk samfund uden trykkefrihed
er en fuldstændig ensretning.
Man interesserer sig i denne metode sig meget for "det litterære system" dvs. hvordan
litteratur produceres, udvælges, sælges og forbruges. Litteratursociologiske undersøgelser bygger
således en del på optælling af oplag, forbrugere m.v., samt at knytte salget til forskellige
samfundsgrupper og dermed finde ud af, hvilke grupper der er interesseret i værkets produktion.
Det enkelte værk har en tendens til at forsvinde i forhold til "det litterære system".
Arbitrær metode
Det centrale for denne kritiker er at vurdere om værket tilgodeser hans virkelighedsopfattelse
eller har fornyende bidrag til denne. Hvis værket er i modstrid med fundamentale elementer i
kritikerens ideologi, ses det at være af ringere værdi. Værket kan anskues fra enhver tænkelig
ideologisk synsvinkel f. eks.: Marxistisk, kristen, islamisk og eksistentialistisk synsvinkel for at
nævne nogle stykker. Det er den ideologiske magtkamp, der er i centrum. Værket repræsenterer
blot et våben i denne kamp. Nedenstående er blot et meget begrænset udvalg af mulige arbitrære
metoder.
Eksistentialistisk metode
For den eksistentialistiske kritiker er det nøgleord som liv/død, ansvar, personlig frihed og det
dertil knyttede frie valg, der er hovedemnet.
Han ser på værket og spørger: Hvilken nytte har dette værk for mig? Kan jeg bruge værket i
mit liv? Giver det en klarhed over tilværelsen, der gør mig i stand til at vælge og dermed tage
40
ansvar for mit liv?” Ofte anser han det ikke muligt at være videnskabelig, men blot værket har
den personlige betydning, er det et godt værk.
Eksistentialisten ønsker også at have lov til at digte videre på afsenderens værk, hvis
han ønsker det. Værket har altså ikke den betydning som værk i sig selv, som ny-kritikeren
tillægger det. Hvis man kan digte videre på værket og få noget ud af det af betydning, så har
værket værdi som den idéskaber, det har været.
Kristen metode
Den kristne kritiker vil først og fremmest være interesseret i om værket på en eller anden måde
er i overensstemmelse med det af Kristus åbenbarede tros- og verdensbillede. Eller om det på en
eller anden måde kan gavne den kristne mission: At gøre alle mennesker til Kristi disciple.
Imidlertid er der ikke enighed blandt kristne om fortolkningen af den kristne
virkelighedsforståelse. På det moralske område er der måske størst enighed om
næstekærligheden, barmhjertighed og fælles menneskelig sympati og forståelse. Der er kristne
grupper for hvem respekten for seksuallivet i ægteskabet, troskab, ærlighed og personlig daglig
tilbedelse af Gud er meget centralt. Derfor vil værker med kristne kvaliteter ses som af stor
værdi. Menneskets høje værdi som et barn af Gud vil være noget centralt. Værkets budskab er
således vigtigere end den kunstneriske form. Vulgært sprog vil blive negativt betragtet, så den
kunstneriske form er ikke helt ligegyldig.
Den kristne kritiker vil være nødt til at bruge andre metoder for at kunne være sikker på
at have forstået værket fuldt ud, skille form for indhold og se det brugbare i andre metoder,
selvom de ikke har førsteprioritet og vil derfor være eklektisk i metodevalg.
Marxistisk metode
Ikke vigtig i dag, men den dominerede meget i universitetsverdenen i Danmark indtil 1989 med
murens fald. Heller ikke blandt marxister var der enighed om en bestemt synsvinkel. Imidlertid
var der stor enighed om, at værket på en eller anden måde skulle fremme udviklingen for
proletariatet (de lavere indkomstgrupper i samfundet). Dette kunne gøres enten ved direkte at
vise en revolutionær vej til proletariatets befrielse fra kapitalistisk herredømme eller ved værker,
der hjælper kritikeren til at gennemskue det kapitalistiske systems mekanismer. Nogle vigtige
begreber er: fremmedgørelse og tingsliggørelse af menneskene. Ved disse begreber forstås
blandt andet den manglende arbejdsglæde, der menes at indfinde sig ved at være lønarbejder i et
kapitalistisk samfund, hvor der ingen medbestemmelser er om arbejdspladsens udformning, idet
dette menes skaber en følelse af afmægtighed og forladthed.
Imidlertid viste marxismen fald i Østeuropa, at en endnu større fremmed- og
tingsliggørelse fandt sted i det socialistiske magtsystem, end der gjorde sig gældende i de vesteuropæiske kapitalistiske lande på samme tid.
Nogle vigtige spørgsmål for den marxistiske forfatter er: Hvorfor bliver der skabt
litteratur? Hvilke samfundsgrupper tilgodeser litteraturen, der bliver skabt? Hvorfor bliver den
læst? Svarene hentes via en analyse af samspillet mellem basis (folkets arbejdsmæssige
betingelser) og overbygningen (de herskendes sløring af virkeligheden gennem falske
ideologiske forestillinger om: religion og ideologier som sådan).
Afslutning
Ovenstående må kun betragtes, som en særdeles kortfattet indføring i litterære metoder. I en
sådan form fremstår kun profiler, som er fundet væsentlige. Imidlertid håbes, at disse profiler,
trods den listeagtige form de har, kan give en idé om nogle af områdets mange indfaldsvinkler.
Tekst-, billed- og filmforståelse bygger på en eklektisk analysemetode , idet der er
elementer fra nykritisk -, åndshistorisk - og eksistentialistisk metode.
41
Fremstillingsformen
Erfaringen viser, at en fortolkning i punktform virker livløs og matematisk. En analyse og
fortolkning bør være sproglig interessant, varieret og flydende. På den måde bliver analysen i sig
selv et kunstværk, der får modtageren til at se lyset frem for at døve sanserne i metodik.
Eksempler på dette kan ses på www.dalum-larsen.dk.
42
Tekst-, billed- og filmforståelse
Billed-, tegneserie- og filmanalyse
43
Billedanalyse
Indledning
Der tages udgangspunkt i nogle hjemmesider foreslået af EMU:
http://www.emu.dk/elever7-10/fag/dan/emner/billedanalyse/index.html
Nordjyllands kunstmuseum har denne fremragende side, der går igennem alle grundbegreber.
http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=56
Billedanalysen ses på nærmere her:
http://www.billedguiden.dk/
Farveanalysen studeres her:
http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm
Alt dette og mere kan opsummeres. I ethvert billede kan man se på:
Indledende perspektivering:
 Hvem har lavet billedet?
 Hvornår er det lavet?
 Hvilken sammenhæng er billedet oprindelig indgået i?
 Har billedet en titel eller tekst?
Billedbeskrivelse
 Hvad kan du se på billedet?
 Nævn de personer og ting, du kan se.
 Hvordan er personernes kropssprog?
 Hvordan er tingene fremstillet? Fx naturligt eller forvredne?
 Hvad fortæller hver enkelt persons kropssprog?
 Kommer vi til at holde med nogle af personerne?
Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik
Kompositionens helhed
Den geografiske kode i billedet. Flade/symmetri. Hvad ligger der i forgrund, mellemgrund
og baggrund? Hvordan bruges det gyldne snit (2/5 ind fra hver side)?
Kompositionens hovedidé
Fx: Naturalisme - billedgengivelse af verdens elementer. Ekspressionisme -budskaber fra
jeget, idealisme – den ideelle struktur og dekorativisme – at glæde øjet.
Linjeføringen
Den geometriske kode i billedet.
Farverne
Den kromatiske kode, harmoni eller disharmoni, kontrast, skarpe, rene, støvede, mørke,
blandede?
Lys og skygge
valør. Hvor er lyset? Hvor er mørket. Hvad med hele billedet – står det mest i det Mørke
eller lyse?
Penselstrøgene
Fx punktet, prikker, grove kraftfulde strøg, eller fine usynlige strøg. Den samlede tekstur
(som vi også kender fra film).
44
Perspektivet
Om der er et sådant, eller det blot er en flade, om den er ok rent teknisk, hvordan er der
arbejdet med dette element? Er det frø-, normal- eller fugleperspektiv?
Skyggerne
Om de ligger rigtigt i forhold til solen og hvordan de virker på en.
Rytme
Gentagelser i tegn, bølger, farver, streger og disses virkning.
Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk




Hvad forestiller billedet og hvilken variation af dette emne er billedet et udtryk for?
Hvad er forbindelsen mellem billedets titel, form og indhold?
Stemningen – Hvordan er stemningen i billedet?
Er der symboler i billedet – hvordan kan de tolkes?
45
Billedets genrer
Todimensionelt (ægyptisk/græsk)
Perspektivbillede
Realistisk
Impressionistisk (lys og indtryk af
motivet),
Symbolisme
46
Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige
tilstande)
Fauvismen (regnbuens rene farver),
Kubisme (motiver bliver geometriske
figurer fx Picasso
Naivisme (barnligt – enkelt udtryk)
47
Futurisme (fart og teknik)
Surrealisme (drømmeagtigt,
symbolmættet)
Socialrealistisk (skildre sociale misforhold/forhold i samfundet)
Abstrakt
Man kan altså undersøge om billedet hører hjemme i en genre og i en tid. Nogle billeder udnytter
flere perioders metoder eklektisk (dvs. de blander fx som Frello, der blander det sociale/politiske
med det symbolske (surrealistiske) og realismen.
Fortolkning af billedet
Hvad mon kunstneren vil sige med dette billede? Hvilke indtryk skaber det i mig. Et eksempel på
en fortolkning er Vincent Van Goghs billede af sit soveværelse.i
 Umiddelbar fortolkning
48



Moralsk fortolkning
Allegorisk fortolkning – fortolkning af symbolik
Anagogisk fortolkning
Afsluttende perspektivering
Billedet sammenlignes med andre billeder, evt. variation af samme tema, dermed ses det
pågældende billedet mere klart. Der kan perspektiveres til tidsånden indenfor den periode
billedet er en repræsentant for. Vil jeg have det hængende på væggen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Perspektivering til kunstens betydning i samfundet og herunder billedets værdibestemmelse i
indtryk og penge. Fortæl fx om markedsfunktionerne fx: kan en Van Gogh koste 200 millioner
kr.
Tegneserieanalyse
Generelt om tegneserien som kunst i historisk perspektiv
Tegneserien er en forenklet virkelighed, som kan betragtes som sekventiel kunst, da den
udtrykkes i på hinanden efterfølgende rammer eller sekvenser. McCloud, der regnes for
betydelig i Amerikansk tegneserie teoridannelse (Christiansen, p. 28f), foreslår både den korte
definition: ”sekventiel kunst”, og en lang og meget præcis definition som:
"Sidestillede billedlige og andre udtryk i planlagte sekvenser, anvendt til at
viderebringe informationer og/eller give læseren en æstetisk oplevelse." (McCloud p.
9)
Hulemaleren
Historisk kan man se tegneserien tilbage til hulemaleren (www.sigmastudio.dk):
Menneskene løber rundt for at fange og dræbe
49
Ægypterne
Også i Ægypten, hvor billederne blev brugt i de ægyptiske dødebøger
(http://www.csu.edu.au/faculty/arts/humss/art317/images/bookofdead.jpg):
Den døde står frem for at få sit hjerte vejet og dømt af guderne
Den tilhørende tekst fortæller ofte navnet på den afdøde, samt evt. de besværgelser, der skal
siges for at klare sig godt i dødsverdenen.
http://www.crystalinks.com/bookofthedead.html
50
Dødebogen
Dødebogen var en lang papyrus, der blev lagt ved den dødes mumificerede legeme. De fattige fik
blot en hovedplade med det vigtigste. I den fulde udgave var der mange billeder og flere
hundrede besværgelser. Hvert billede repræsenterede et skridt fremad i processen for den
afdøde.
Grækerne
I Grækenland var der
vaser med
krigsscener6 og
scener fra
dagliglivet.
Mayaerne
Mayaerne havde deres eget skrift- og billedunivers
(http://pages.prodigy.com/GBonline/maya4w.gif):
Kongerne
Konger skabte deres egne tegnserier ind i vægtæpper bl.a. slaget om England ved Hastings 1016,
det blev så et udtryk for den politiske historie.
6
http://www.thisted-gymnasium.dk/klassiker/images/Vas-44.jpg
51
Bayeux-tapetet [bajø']
Tapetet er et 70 meter langt vægtæppe fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men
kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi dette tæppe var så langt og
upraktisk, blev det kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe lå sammenrullet i en særlig
kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit
navn." http://da.wikipedia.org/wiki/Bayeux-tapetet
52
Kalkmalerier
Vi møder de ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier fx. her fra Snoldelev kirke
(http://kalkmaleriinfo.natmus.dk) Her er skildret faldet, loven og forsoningen. Tiden bevæger sig
fra højre til venstre med tusinder år imellem hvert billede.
Kalkmaleri fra Snoldelev kirke
Men et enkelt billede kan udspille en hel tegneserie sekvens, som herunder:
53
"To kvinder sladrer under gudstjenesten, og maner dermed
djævelen frem, der noterer sladderen ned.”
Kalkmaleri i Fanefjord kirke på Møn udført af Elmelundeværkstedet o. 1480.
(www.udfordringer.dk)."
Denne tids kirke-tegneserier var baseret på, at menneskene ikke kunne læse og ikke kunne
forstå de latinske gudstjenester. Men så kunne de læse evangeliet og moralen eller dommen på
væggen. Blot det at komme i kirken og være til stede i kirkerummet gav mening.
Historiske skildringer af kristen forfølgelse
Selv skildringer af kristne forfølgelser findes på tegneserie, bl.a. af Erasmus fra Formia der døde
ca. 303 og var Biskop i Antiokia. Disse og lignende ting kom i omløb efter Gutenbergs
opfindelse af trykpressen:
"Den 23. februar 1455 påbegyndte han, med sin nye teknologi, den første maskinelt
masseproducerede bibel i et oplag på 200 eksemplarer."7
Erasmus led martyrdøden under Maximian (250 - 310 e. Kr.) ca. år 303.8 Tgneserien er meget
brutal og præcis:
7
8
http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg.
http://en.wikipedia.org/wiki/Erasmus_of_Formiae
54
Den hellige Erasmus' lidelser skildret ca. 1460
Erasmus lidelser blev også skildret som vægmaleri fra: Mariakyrkan, Båstad, Sverige.:
55
Erasmus får trukket sine tarme ud
Erasmus' billeder er utroligt levende og sigende, man kan både se og næsten føle og mærke disse
lidelser og se den energi, der er lagt i hans tortur, og den ro hvormed han tog det. Dermed er
dette tegneserieelement blevet et værdifuldt redskab i den kristne forkyndelse i det 15.
århundrede.
Første moderne tegneserier
De første tegneserier i den moderne form udkom i New York Journal 18 marts 1900
(Christiansen, p. 42) kaldet Happy Hooligan. Her ses nedenstående et eksempel fra 1905:
56
57
Tegneseriernes undergenrer
Tegneserien forekommer i dag i de kendte undergenre som bl.a.: Trivielle: Humor, action,
romantiske. Finlitterære tilnærmelser: historiske, karikatur, informative. Selvom tegneserien
mest kendes i dens triviallitterære udgave, bruges den også som seriøs tegneseriekunst fx i
tegneseriebogen Jo af Derib, 1991, der skulle oplyse alle unge i Europa om faren ved HIV. Den
fik adskillige priser:
Dermed var tegneserien blevet et seriøst medie for folkeoplysning. Men den er for længst også
inddraget i konflikter verden over både politiske og religiøse i form af karikaturen:
58
Karikaturen
Her er en karikatur af forholdet mellem venstre og Dansk Folkeparti. Tegnerens politiske
budskab er at venstre danser efter Pia pibe. Det er en del af det politiske liv at blive udsat
for denne slags og politikerne tager det udadtil med et smil. Det er også en del af den frie
presses råderum. I Danmark kan man gøre grin med alle indenfor visse grænser. Disse
grænser findes ved decideret løgn og bagvaskelse, hvor man med vilje udtaler falske
påstande evt. forsøger et karaktermord på en offentlig person.
59
Karikaturtegning af Lars Løkke Rasmussens mange problemer med bilag, der ikke er orden
på, kan ende med at blive hans død.
Men det lever pressen og konservative og oppositionen højt på. Den nuværende bøddel har
et C på trøjen -konservativ, men andre er gået væk og andre venter på at komme til.
60
Her ses en kritik af de manglende frihedsrettigheder blandt nogle muslimer
61
Her ses jøder skildret som hellige, der selv har udviklet sig til terrorister efter tegnerens
mening
62
Her ses en debat om, hvorfor de amerikanske aviser nægtede at gengive Muhammed
tegninger.
Pointen er, at redaktøren hævder, at de ikke trykker af respekt for Islam, medens en
medarbejder mener, at det er af frygt for muslimske reaktioner.
63
Her kritiseres Washington Post for at udøve selvcensur.
64
Her ses kritik af pressens behandling af jøde - palæstinenser konflikten.
Afsenderen mener, at aviserne holder med palæstinenserne
Der kan selvfølgelig findes mange flere nutidige eksempler på tegneseriens rolle som
meningsmeddeler og propagandist.
Denne type er også brugt i decideret krigspropaganda. Den blev brugt af Hitler og
af modstandsbevægelsen i Danmark.
Det nyeste er deciderede romaner som hele tegneserier.
Tegneseriens filmatisering blev også brugt til politiske formål se fx her:
http://www.guba.com/watch/2000903492
65
Tegneseriernes generelle virkemidler
Tegneseriernes abstraktionsniveau
Ifølge McCloud (p.51) kan tegneseriens univers forstås i denne figur, hvor de mest
virkelighedsnære tegninger er tv og mest primitive ikoner th. Sproget kan ligeledes være meget
enkelt tv eller meget avanceret th. og med højt abstraktionsniveau - opad. Opad mod
billedplanets øverste del bliver tegningerne mere og mere abstrakte, samt vanskeligere at tyde.
Tin Tin bevæger sig lige over hele bundlinjen, Anders And har han placeret under bundlinjen
mod venstre. (Ibd. p. 50ff).
Personen repræsenteret ved et symbollager
Den amerikanske forsker Eisner har påvist, at vi har et betydeligt symbollager i vores hjerne,
som bruges i tegneseriens ikoner (Christiansen, p. 102):
66
Dermed bliver det relevant at identificere disse symboler, som er tegneseriens persongalleri.
67
Closure
Tegneserien bygger på hjernens evne til Closure. Det betyder, at vi selv fylder information på
automatisk. Det lille barn ved ikke, at mor kommer tilbage, når hun går, men det lærer sig, at
mor kommer igen. At  dette tegn udtrykker en følelse og et menneske, samt automatisk
opfattes som sådan, er på grund af vores automatiske evne til closure. Det, der sker mellem
rammerne, kan være det mest interessante, ligesom at flere rammer kan være fælles om at
præsentere samtlige lyde og indtryk et bestemt sted. Man kan fx se forskellige steder i en klasse.
En synger, en tramper i gulvet, en lærer står ved tavlen og en elev sidder stille og græder. De fire
rammer skaber tilsammen den samlede støj og stemning i klasselokalet (ibd. p. 64ff).
Serien af billeder kan uddybes eller forkortes til få billeder og stadig beholde
budskabet. Closure opnås bedst, hvis tegningerne ikke er for realistiske eller for abstrakte (ibd. p.
84-86).
Sekvenserne
Tegneseriens handling udspiller sig med seks grundsekvenser ifølge McCloud (Ibd. p. 66ff).
Moment til Moment
Et stemningsskift - meget lille bevægelse i forløbet.
Handling til Handling - forløb
Handlingen påbegyndes i den ene sekvens og afsluttes i den næste.
68
Objekt til Objekt
Kræver mere tankegang for at forstå sammenhængen.
Scene til Scene skift
Betydeligt tid-, sted- eller personskift.
Aspekt til Aspekt
Her ses to aspekter af julen.
69
Sekvens uden sammenhæng overhovedet
Her kan man bruge sin fantasi til at få logik ind i springet.
Sekvenser udgør selve fortællingens rammesprog. (ibd. p, 74), hvoraf 2, 3 og 4 er de mest brugte
i tegneseriemediet.
Tidsrammer
Rammerne repræsenterer tiden (ibd., p. 94ff). I nogle rammer er der flere tidsrum til stede på en
gang. Disse kan så opdeles i enkelte rammer for at adskille tiden igen. Tiden kan springe fra
amøbe til det moderne liv på blot to rammer. Det sjove er, at den ramme øjet hviler på er
nutiden. Før denne ramme er fortiden og efter den er den uudforskede fremtid, hvis der ikke
venter flashback eller andre tidsspring. En ramme kan altså godt indeholde flere tidspunkter,
hvilke vi læser fra venstre til højre og opfatter naturligt.
70
Man kan endvidere give fornemmelsen af mere tid ved at gøre rammen bredere. Hvis rammen
ikke afsluttes op ad til, flyder budskabet fra den ramme videre. Hvis rammen ikke afsluttes, men
billedet fortsætter ud over bogens kant, opstår der nye fornemmelser.










Tegneseriens normverden
Ligesom filmen tidligt fik normer for god produktion fik tegneserien også dette i
1954.
Disse normer gik ud på ikke at medtage nøgenhed, bandeord, seksuelt ophidsende,
overdimensionerede kvindelige former, skræmmende vold m.m.. Her ses nogle disse:
”1954 Code highlights
Crimes shall never be presented in such a way as to create sympathy for the criminal,
to promote distrust of the forces of law and justice, or to inspire others with a desire
to imitate criminals.
If crime is depicted it shall be as a sordid and unpleasant activity.
Criminals shall not be presented so as to be rendered glamorous or to occupy a
position which creates a desire for emulation.
In every instance good shall triumph over evil and the criminal punished for his
misdeeds.
Scenes of excessive violence shall be prohibited. Scenes of brutal torture, excessive
and unnecessary knife and gunplay, physical agony, gory and gruesome crime shall
be eliminated.
No comic magazine shall use the word horror or terror in its title.
All scenes of horror, excessive bloodshed, gory or gruesome crimes, depravity, lust,
sadism, masochism shall not be permitted.
All lurid, unsavory, gruesome illustrations shall be eliminated.
Inclusion of stories dealing with evil shall be used or shall be published only where
the intent is to illustrate a moral issue and in no case shall evil be presented
alluringly, nor so as to injure the sensibilities of the reader.
Scenes dealing with, or instruments associated with walking dead, torture, vampires
and vampirism, ghouls, cannibalism, and werewolfism are prohibited.
71








Profanity, obscenity, smut, vulgarity, or words or symbols which have acquired
undesirable meanings are forbidden.
Nudity in any form is prohibited, as is indecent or undue exposure.
Suggestive and salacious illustration or suggestive posture is unacceptable.
Females shall be drawn realistically without exaggeration of any physical qualities.
Illicit sex relations are neither to be hinted at nor portrayed. Violent love scenes as
well as sexual abnormalities are unacceptable.
Seduction and rape shall never be shown or suggested.
Sex perversion or any inference to same is strictly forbidden.
Nudity with meretricious purpose and salacious postures shall not be permitted in the
advertising of any product; clothed figures shall never be presented in such a way as
to be offensive or contrary to good taste or morals. 9”
Disse regler følges stadig i tegneserier for børn, men de såkaldte Undergrund tegneserier følger
ikke disse normer.
I analysen af tegneserier er dette relevant at forstå, som en del af tegneseriens
produktionsvilkår. Carl Barks var ude for en del censur i Anders And fx10:
1943 GB01
I historien, hvor Anders And optræder som
livredder for blandt andet en smuk andedame,
kom Barks galt af sted for første gang. Han
havde nemlig udstyret damen med flotte bryster,
men fik besked på at retouchere dem bort.
Resultatet ses især tydeligt på dette billede, hvor
kroppene nu helt uforståeligt ikke berører
hinanden
SEX
1943 GB06
Anders And forsøger at
gøre gode gerninger,
hvilket bringer ham i
nærkontakt med en
fjendtligsindet andenegerstamme. Men
redaktøren ville ikke
fremover godtage sådanne
sorte ænder med den
begrundelse, at det ville
kunne virke diskriminerende i andeuni-
DISKRIMINATION
9
10
http://en.wikipedia.org/wiki/Comics_Code
http://www.cbarks.dk/CENSUREN.htm
72
verset
”Tortur,”1945 (WDCS064) AA50/2001
I 1945 lavede Barks en 10-siders julehistorie, der skulle have været med i
WDCS064 med titlen Silent Night, hvor Anders And kommer op at toppes
med nabo Knahrvorn, mens han og nevøerne forsøger at synge julesange. I
slutscenen bliver Anders torteret med en elektrisk kvægstav. Redaktøren
syntes, at historien var alt for voldelig, så den blev ikke udgivet
Tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler
TegningsPerspektiv:



Normal
Frø
Fugl
TegningsAfstand







Total - hel figur.
Halvtotal, ½ figur.
Nærbillede ca. 1/4 figur.
Ultranærbillede - lille detalje der fylder det hele.
Fuldtotal - menneske kan kun skimtes.
Panorama - oversigtsbillede af fx land eller by.
Zoom - flere billedsekvenser, hvor objektet kommer nærmere og nærmere.
TegningsLyd






Normal lyd - normal skrift.
Høj lyd - store bogstaver med fremhævet skrift.
Meget høj lyd - meget store bogstaver med fremhævet skrift.
Ekstrem høj lyd - ultra store bogstaver med fremhævet skrift.
Motorlyd står på lige linje i fartstriber.
Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble.
73

Råb - med stor markeret skrift og markering rundt af bobleringen.
TegningsTale i bobler













Almindelig taleboble.
Kommentator - vises i en firkantet kasse.
Kommentar, speciel - kasse med pil til et bestemt sted.
Tanker vises i bobler.
Sangboble - noder.
Råbe - boble med stor markeret skrift og markering rundt om bobleringen.
Den gode idé - her som prik med stråler omkring - ofte som en pære, der lyser - lys
omkring hovedet.
Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, så man selv kan gætte
indholdet.
Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn, dødningehoveder m.m.
Skældsord - kan også indsættes midt i en sætning.
Flere siger det samme - de deler samme taleboble.
Fløjt - sky ud af munden.
Spøgelse taler - taleboblen har dobbeltstreger.
TegningsLugt

Lugt - laves med bølgestreger, der går op fra det der lugter.
TegningsFarve

Klare stærke farver: blå, rød, grøn, gul, sort
TegningsHandlinger
















Fart - Støvskyer, fartstreger, fartben - som hjul.
Fysisk rystelse - rystestreger.
Tramp - trampeskyer.
Glid - glidestreger.
Snuble - snublefartstreg - en mere rund bue.
Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og smertestjerne i skyen.
Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde buer.
Hårde stød vises ved en hvid takket plet.
Forvandling - laves ved skyer, farve og PLUFF.
Hypnose laves med vandrette lyn.
Skydning - med Skudstreger.
Sved - laves med streger eller bobler der springer fra ansigtet.
Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter.
Sove - vises snork/søvn med stort Z.
Fuldskab - Små bobler om hovedet + hik – fuldskab.
Fald - faldestreger
74
TegningsFølelser






















Frygt, forbavselse, forskrækkelse, (svedbobler og streger, fartstreger, rystestreger).
Skinsyge (djævel).
Begejstring - mange streger stråler ud fra et glad ansigt.
Energisk - mange streger ud fra personen.
Vrede - vises med sort sky.
Ekstra vrede - vises med sort sky + regn.
Ondskab - med djævelens tegn.
Smerte - stjerner.
Forfrysning - små streger, der danner lidt iskrystal, der udgår fra stedet.
Træthed - små bobler, lidt ligesom tanke.
Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde.
Kolde følelser kan vises som istapper.
Koldt blik - streger udgår fra øjnene - - - - - - - -.
Dræbende blik - små knive er tegnet, som udgår fra øjnene -> ->->.
Selvsikkerhed - som mange rolige lige streger rundt om hovedet, der ser ud som at
skinne.
Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver af.
Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret står op i en spids.
Skinsyge - som djævel.
Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod hinanden.
Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og snekrystaller og svedperler.
Skuffelse - få streger der udgår fra personen og ansigtsudtryk, der svarer til
skuffelsen.
Søvngængeri/ søvnige - små bobler om halvt lukkede øjne.
Tegningens "sproglige" virkemidler



Fraser - med direkte illustration. Her at pengene flyver.
Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et
bestemt sted.
Flashback/ Tidsspring - skabt med et skyperspektiv.
Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler:
75
Tegneseriens særlige tegnetekniske virkemidler
Billed
Forklaring
TegningsPerspektiv
Perspektiv: Frøperspektiv, interessestreger om Anders hoved, Lydtekst med GUMLE
Perspektiv: Frøperspektiv
Perspektiv: Normalt perspektiv. Total - hel
figur
Glidestreger, under Andres fod, svedperler,
faldestreger, Lydtekst.
Bemærk det Undrende spørgsmålstegn fra
bisonen
76
Perspektiv: Fugleperspektiv
TegningsAfstand
Fuldtotalbillede - med frøperspektiv
77
Stort Panorama billede, med indbygget ZOOM
78
Fuldtotal med panorama i fokus
1/4 - Total. Desuden Lys idé og
begejstringsstreger
½totalbillede -
79
UltraNærbillede
Fuldtotal - med Fugleperspektiv
80
Fuldtotal med panorama i fokus
TegningsLyd
LYDtekst med mellem stort og meget stort.
81
Noder viser sang, Motorlyd står på lige linje
i fartstriber
Lydens højde markeres med bogstavernes
størelse
Eksempel på Mellem Lyd - Almindelig lyd og
Højere
Radio- og fjernsynslyd vises i takket
taleboble
TegningsTale i bobler
82
Almindelig taleboble - forskellig brug af
bogstavernes størrelse og om de er
fremhævet, viser hvordan trykket og styrken
skal lægges.
Flere siger det samme - de deler samme
taleboble
Råbe - boble med stor markeret skrift og
markering rundt af bobleringen
Kommentator - vises i en firkantet kasse
83
Tanker vises i bobler med små tilknyttede bobler
Speciel Forfatter kommentar - Firkant med
pil, der viser opmærksomheden hen, på et
bestemt sted
Spøgelsestaleboble - dobbelt ramme
Den gode ide - her som prik med stråler
omkring
Kan også laves med en pære
84
Vision af en fremtid - en fælles tankesky.
Skældsord - bandeord skrives med forskellige
symboler, så man selv kan gætte indholdet
Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn,
dødningehoveder m.m.
Kan også indsættes midt i en sætning
TegningsLugt
85
Lugt - stiger op fra gryden og tallerkenen
TegningsHandlinger
Anstrengelse fra nevøerne får Anders til at
svede med svedstreger
Fætter Højben i fuld fart - som vi kan se på
fartstregerne
Slåskampe vises i skyer med arme og ben
stikkende ud og smertestjerne i skyen
Skydning - med Skudstreger
86
Rystestreger om hat, øjne, mund og krop.
Det er ret voldsomt
Forskrækkelse: Svedstreger, fartstreger,
hatten der flyver af, rystestreger ved hænder
og ende.
Lydstreger: Buldre, med meget stor fremhævet
skrift.
Et fantastisk billede: Fartben som hjul, svedperler, løbestreger, trampeskyer,
hastighedsstreger om bøflerne.
87
Hårde stød vises ved en hvid takket plet
Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde
buer
Forvandling - laves ved skyer, farve og
PLUFF
Sove - vises snork/søvn med stort Z
Støvskyer og deres retning illustrerer dels den store mængde og den fart hvormed de
forsvinder, hat og briller der flyver i luften understreger ligeledes dette
88
Igen fart, men læg mærke til den ekstra ZIP lyd, der viser meget stor fart
Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter
89
Søvngængeri/ søvnige/træthed - små bobler
om halvt lukkede øjne
Hypnose laves med vandrette lyn
TegningsFølelser
Stregerne omkring personen, giver udtryk for
energi- energistreger
90
Vrede - vises med sort sky
Ekstra vrede - vises med sort sky + regn
Smerte vises med stjerner, der er også en snublefartstreg og faldestreg
91
Skinsyge - som djævel
Ondskab - vises med djævelens tegn
Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og
engel mod hinanden
Forfrysning er små streger, der danner lidt
iskrystal
92
Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde
Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret
står op i en spids
Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet
hatten flyver af
Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og
snekrystaller og svedperler
Selvsikkerhed - som rolige lige streger rundt
om hovedet, der ser ud som at skinne
93
Skuffelse - få streger ud fra et skuffet ansigt
Kolde følelser kan vises som istapper
Tegningens "sproglige" virkemidler
Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil,
der viser opmærksomheden hen, på et bestemt
sted
Flashback/Tidsspring - skabt med et
skyperspektiv
Fraser - med direkte illustration. Her at
pengene flyver
94
Filmanalyse
Filmens særlige virkemidler
Filmen kan fortolkes på samme måde som den rene tekst. Men virkemidlerne er forskellige og
dets hurtige afspilning er en barriere mod analysen og den konkrete iagttagelse. Filmen må
derfor ses flere gange for, at den kan genskues og forstås.
Ved filmanalysen skal man være omhyggelig med dokumentationen ligesom i
tekstanalysen. I filmen angiver man således tid i stedet for side og linje.
Filmen har sine egne særlige virkemidler:
Kameraføring
Ved kameraføringen skaber afsenderen fokus ved at fremhæve, hierarkisere og udelade. Man
indrammer og genindrammer (“ framing” og “ reframing”) ofte gennem naturlige rammer fx en
dør, klippefremspring o.l. Man kan også bruge masker, der sættes foran kameraet fx et nøglehul
m.v., det kaldes afmaskning. Kameraet udpeger forskellige ting fra virkeligheden (eng. “to
index”). Ved dybdefokus styres filmoplevelsen mere demokratisk, man kan bedre vælge, hvad
man lægger vægt på. Fokus i bredden udnyttes i såkaldte bredlærredsfilm. Man oplever ikke
filmen som en flade, man er “immersed”/nedsænket i inde i filmoplevelsen.
Stærke bevægelser aktiverer tilskueren, hvilket udnyttes i actionfilm.
Forskellige linsetyper udnyttes: normallinse, vidvinkellinse og telelinse. Telelinsen udgør en
fysik bevægelse, da det virker som om, man går tættere på. Zoomlinsen kombinerer de tre
omtalte.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Panorering - fra side til side
Hurtig panorering - “swish-pans”, giver udtværing “smears”
Tilt - op og ned
Ubevægeligt
Zoom
Kranbevægelse, mest påfaldende: hurtig kran op eller ned.
Hånd-holdt
Vogn (dolly) - travelling
Bil
Helikopter
De genstande, der er centrum i vores oplevelse, danner figur. Figuren kan undersøges på et
lavere niveau: tekstur fx overfladen på konkylien i Fluernes Herre. Episke film har ofte fokus
på de prominente figurers niveau: heste, vogne, mennesker og markante grunde fx himmel,
prærie, bjerge, hvorimod lyriske film vil fokusere på teksturen.
FilmOplevelsen
•
Bottom up - en ureflekteret oplevelse.
•
Top down - sanseakt bygget på overordnede antagelser – konstruktivistiske - fx den
forelskede, der tror alle blonde piger er hans pige.
FilmAfstand
Nære indstillinger er mere aktiverende end fjerne.
•
Halvtotal - er den basale filmindstilling, ½ menneske fra ca. 2 m afstand, dette kaldes
95
•
•
•
•
•
•
•
medium shot (ms)
Nærbillede - close up (cl) halvering af ms.
Ultranærbillede (ecl) - meget tæt på, små detaljer fylder det hele.
Long shot (ls) - man ser et helt menneske - totalbillede.
Ekstremt long shot (els) -menneskefigur kan skimtes - fuldtotalbillede.
Overlapning - pigen står foran bilen. Giver forestilling om relativ nærhed.
Skalering - fjernere objekter er mindre end nære objekter.
Panorama – fx bjerglandskab uden mennesker.
FilmLyd
Lyd høres i princippet lige godt, uanset hvor den kommer fra. Den er ikke mekanisk selektiv,
som øjnene der rettes mod bestemt punkt, men derimod mentalt selektiv - cocktail-effekten.
Man kan udelukke de andres gæster samtale og dog høre sit navn nævnt. Den kan varieres i
lydkvalitet, lydhastighed og lydstyrke.
Film er derfor ofte forfiltreret fx udvælges lyd eller formindskes lyd af hensyn til
handlingen fx i en biljagt. I THX-biografer kan man få stole og gulv til at vibrere. Mixingen af
lyd bestemmer de enkelte lydelementers styrke og prioritering.
•
Pludselig høj lyd - kan give chokvirkning.
•
Sound off -virker drømmeagtigt.
•
Atmosfæreskabende baggrundsstøj - skovlyde, trafiklyde.
- reallyd, det der følger billedet.
•
Iterativt durativ lyd - fx rislende bæk.
•
Mosaik af enkelt lyde.
•
Handlings- og procescentrerede lyde fx skud - effekt lyd.
•
Menneskelig tale.
•
Underlægningsmusik - emotionelle undertoner.
•
Theme song - tilknytning til bestemt person eller sted i filmen.
•
Kommenterende musik - der afviger fra holdningen i billedet.
•
Lyd-klichéen - musik der udløser bestemte holdninger - følelsesmanipulation
•
Synkron lyd - billede og lyd følges ad.
•
Asynkron lyd - fx billede af perron og lyd af kommende tog.
•
Parrallellyd - når lyden tankemæssigt følger billedsiden.
•
Kontrapunktisk lyd - når lydsiden går ud over, fortolker, billedsiden og skaber en
forventning.
•
Objektiv lyd - indenfor hvor virkeligheds erfaringer.
•
Subjektiv lyd - metaforisk eller symbolsk.
•
Direkte kommenterende - menneskelig stemme.
Filmens lyd kan være forførende, manipulerende m.v., som ovenstående anviser. Passer lyden til
filmens budskab? Søger lyden bevidst at fordreje, forskønne, forføre m.v.? Hvis den gør, hvad er
så hensigten?
FilmLys
Belysningen kan varieres med hensyn til retning (mod/ med), karakter (hård / blød kontrast) og
styrke (over-/ underbelysning).
•
Medlys - flad og unuanceret karakter, intet spil mellem lys og skygge.
•
Modlys - silhuetkarakter og todimensionalt.
•
Hårdt lys - stærke skygger, skarpe grænser mellem lys og mørke.
•
Blødt lys - variation mellem lidt svagere og lidt stærkere belyste billeder.
96
•
Soft-focus - blød uskarphed i billedet.
FilmDekoration
•
Naturalistisk - antyder eller skaber bestemt miljø.
•
Stiliseret - lighed med virkeligheden fjernes (fx science fiction film).
Filmen generelt
•
Mindste enhed er et shot - enkeltindstilling.
•
Sammenklipning - af flere indstillinger, montage, redigering. Antal klip.
•
Uden klip - det er lange enkeltindstillinger.
•
Handlingscentreret.
•
Subjektcentreret.
•
Objektcentreret.
•
Temacentreret.
•
Flashback - hvordan skabes de?
FilmFortolkning og -Kritik
Her kan hele værktøjet fra den skønlitterære analyse bruges, og man kan stille spørgsmål som:
•
Hvordan spillede skuespillerne?
•
Hvordan var oplevelsen?
•
Var der udfald fra oplevelsen (kedede man sig) og hvorfor?
•
Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen?
•
Hvilken film om samme emne var bedst?
•
Hvilke filmteknikker blev brugt?
•
Blev filmteknikker brugt kunstnerisk godt?
•
Var der manipulationer?
•
Var der forfalskninger?
•
Hvordan var det samlede kunstneriske indtryk?
•
Hvordan kan der perspektiveres til andre film? Er der allusioner til andre film?
97
Tekst-, billed- og filmforståelse
Sagprosaanalyse
98
Sagprosaanalyse
Sagprosa som sandhedsformidler
Sagprosa kaldes også faglitteratur, non-fiktion eller ikke-fiktiv tekst. Teksten optræder i en
sådan sammenhæng, at den direkte eller indirekte hævder, at noget er sandt, ikke-opdigtet.
Teksten kan indgå i mange forskellige medier tekst, film, spil, Internet m.v. Det fremstår som
noget virkeligt dvs., at det har eksistens. Sagprosa mødes mange steder og i mange former.
Nogle gange optræder sagprosa i meget enkle udsagn såsom som vejskilte og landkort. Andre
gange mere komplicerede tekster som breve, aviser, artikler og dokumentarfilm. Til tider
finder man sagprosa i bogmediet, andre gange findes sagprosa i massemedier som radio,
fjernsyn, aviser og Internet. Hele vores verdensbillede er konstrueret af udsagn, som man har
godkendt som sande. Disse er meget forskellige. Indledningsvis undersøges disses
forskellighed.
Et vejskilt hævder, at vejen netop har det navn, som skiltet angiver. Som regel er der stor
tillid til vejskilte, da de sjældent forælder eller skiftes ud med nye navne. Kommunen
mistænkes som regel ikke for at ville vildlede med falske vejskilte, og andre har som regel
heller ikke motiv til at lyve om den slags ting.
Et landkort hævder, at visse lande findes, samt at landes, byers, floders, bjerges
beliggenhed og navne kendes og anerkendes. Her er der straks grund til at være mere kritisk.
Hvornår er kortet lavet? Er det fra 1550 eller 1994? Det er kendt, at kortes påstand kun er
rigtig, hvis det er et meget nyt kort, idet verdens lande konstant ændrer grænser og navne, som
følge af krige og verdens udvikling. Vejskiltet er derimod i brug hele tiden og brugen
garanterer ægtheden, hvorimod korts værdi er afhængig af de er blevet opdateret.
Andre typer sagprosa som fx kærlighedsbreve er mere komplicerede. Afsenderen
hævder at elske modtageren, imidlertid er dette ikke sikkert. Man kan tvivle på afsenderens
oprigtighed, hvis modtageren har mange penge og/eller høj alder. Selvom modtageren er ung,
kan man forholde sig skeptisk. Der kan stilles spørgsmål til, om afsenderen er "ude på noget".
Der kan være mange uægte motiver såsom: Ønske om sex, prestige, penge eller forsøg
på at gøre til modtageren grin. Brevet kunne også være rent fiktivt, hvad fx et falsk
sørøverkort også kunne være.
Sagprosaens indbyggede påstand om ægthed og eksistens er således kernen i
sagprosaanalysens udfordring, da man i den enkeltes verdenskonstruktion er afhængige af
denne vurdering.
Det generelle spørgsmål
Når sagprosa læses, er der altså ét spørgsmål, man skal stille sig selv. Er det sandt? Et
verdensbillede dannes fra første færd i barndommen i tillid til, at andre mennesker taler sandt.
Der stoles på, at jorden er rund, at mor kommer igen om fem minutter, at sandkageopskriften
er rigtig. Der er altså forestillinger om, at der er en sammenhæng mellem udsagn og
virkelighed. Sagprosa hævder, at den har udgangspunkt i sandheden dvs., at den besidder
kundskab om tingene, som de er, som de var eller vil blive.
Hvorfor et analyseredskab?
Når man beskæftiger sig med sagprosa, beskæftiger man sig med udsagn, der hævder at
beskæftige sig med virkeligheden i en eller anden forståelse af denne. For at se om en tekst er
99
oprigtigt sandhedssøgende eller sandhedsfremstillende, kan man analysere teksten. Nogle af
de forskellige sproglige redskaber der findes til at afsløre andre bevæggrunde end
sandhedssøgen er her samlet i et analyseredskab kaldet sagprosaanalyse, som nævnt en
organiseret samling af spørgsmål. Dette redskab er også en konstruktion, som står til
diskussion.
Skønlitteratur har ikke samme direkte postulat om forbindelse til virkeligheden. Fiktion
hævder nemlig ikke, at det er sandt. Det betyder ikke, at der ikke er meget sandt og virkeligt i
skønlitteratur, men afsenderen fortæller ikke, hvad der er opdigtet og hvad der er realitet. Det
er ikke den aktuelle håndgribelighed i teksten, der er kernen, men derimod selve forfatterens
generelle budskab. Vores spørgsmål til skønlitteraturen er således: Hvilket budskab har
forfatteren til mig? Er dette budskab værdifuldt? Er det et sandt budskab? Det er således
budskabets sandhedsværdi og ikke den virkelighed, det foregår i, man skal forholde os til. Det
er sagt kort “I skønlitteratur skal man søge sandheden i løgnen (fiktionen).”
I et pluralistisk demokratisk samfund befinder den enkelte sig i en strøm af udsagn om
"virkeligheden". Enten hvad den er, var eller bør blive. For at man kan klare sig bedre i dette
samfund, når man kan tage kritisk stilling til alle disse virkelighedstilbud. For at kunne gøre
dette må man kunne skelne mellem de forskellige teksters form og indhold. Udsagnenes form
indkapsler indholdet - skal sælge indholdet. Kan man påvise, at afsenderen ligger under for et
dominerende afhængighedsforhold til en eller flere påvirkningsfaktorer? Kan disse gribe så
forstyrrende ind, at kommunikationen ikke er ægte? (Kristensen, 1974, Tjelesen, 1986).
Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet - på den bedst mulige måde, men
fordi den er et salgsredskab, slører den ofte mangler ved selve budskabet.
Ved undervisning i sagprosaanalyse læres at kunne iagttage de forskellige lag af sproglige
virkemidler, så midlerne kan skelnes fra selve sagen.
Nogle sagprosatekster forsøger at videregive en hændelse, idé, ting m.v., således at alle
eller de fleste væsentligheder er medtaget, det er stor kvalitet. Afsenderen søger at være
objektiv, dvs. komme væk fra egne forudindtagede meninger. Når dette lykkes næsten
fuldstændigt, kan man sige, at de har fremstillet sagen i det retvisende perspektiv (Andersson,
p 71).
Løgnens problem
Andre afsenderes interesse er at give argumenter til egen fordel. Det væsentligste formål med
analyseindlæring er at lære at tage stilling til, om afsenderen har søgt at videregive sagen i det
retvisende perspektiv. Dette sker ved hjælp af indlæring af begreber og redskaber, der letter
100
muligheden for at gennemskue teksten. Yderligere oplæres man i at se styrker og svagheder
ved sagtekster og hjælpes til at tage kritisk stilling til teksternes konkrete påstande.
En naturlig forudsætning for at lave en analyse er, at den tekst man beskæftiger sig med
er ulejligheden værd, derfor laves en indledende kildekritik.
Indledende kildekritik
Historikere såvel som sagprosaanalytikere må selvfølgelig vurdere, om deres kilder er ægte
(Pastenack, 1973). Det må en tekstanalytiker også. Det kan ikke betale sig at lave en
fuldstændig tekstanalyse, hvis kilden ikke er ægte. Hvorfor skulle man lave en
sagprosaanalyse af en tale af Hitler, hvis den slet ikke er lavet af Hitler, men er et falsum?
Man kan fra historikerne lære at stille følgende arbejdsspørgsmål:
Hvor repræsentativ er kilden?
De kilder, der findes, er skabt af bestemte mennesker i en bestemt position i samfundet fx
munkene i Middelalderen. Hvad med de andre kilder, som udgjordes af de ydmyge bønder, der
hverken kunne læse eller skrive? I vor tid er det også mennesker med overskud og kraft, der
deltager i debatten og ytrer sig, hvad med de andre? Hvad med den store tavse masse?
Hvor stor er ægtheden af kilden?
Forfalskning kan optræde ved udeladelser, interpolationer (indskud) eller direkte fordrejninger
(selektion) og direkte total forfalskninger. Fx var der illegale danske blade fra 2. verdenskrig,
der var udgivet af nazister for at skabe splid i befolkningen. Forsøg på harmonisering af
modstridende kilder kan også være forfalskning. At give personer motiver til handlinger, de
ikke havde, er ligeledes forfalskning
Troværdigheden af kilden?
Det, der står i en kildetekst, er en følge af de spørgsmål, der er stillet. Kunne andre spørgsmål
være stillet? Man skelner mellem et skøn og en værdidom i bedømmelse af andres værdier, i
de vurderinger, der er i kilden. Det er interessant at se, hvilke kilder der er primære, og hvilke
der er sekundære eller tertiære.
Hvordan har kilderne påvirket hinanden?
1)A
2)X
Noget ordvalg går
igen og der er træk af samme disposition.
X og C
kilde er blevet samlet i én ny.
4) A B. Her er det svært at afgøre, hvem der påvirkede hvem. Det kan lige så godt
være den ene, der var den første som den anden. Endvidere kunne identiteten skyldes at
de havde "snakket" sammen, inden de skrev det ned. Afhængigheden kan altså påvises i
dispositionen eller i ordvalget evt. oversættelsen.
Førstehåndsvidner behøver ikke at have større troværdighed end sekundære kilder, fx kan
førstehåndsvidnet have et ønske om at fordreje sagen.
Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale?
Man bør skelne mellem påstande om årsagsforklaringer og ægte årsagsforklaringer
(kausalforklaringer). "Han giftede sig for pengene!" Det er én forklaring på en handling, men
det er muligt at have en anden vurdering, værdidom. "Han giftede sig i kirken, da han var
katolik." Her er sammenhængen måske endnu mere sandsynlig, men stadig, det behøver ikke
101
at være årsagen. "Æblet faldt fra grenen pga. tyngdeloven." Det er i hvert fald den gældende
teoretiske kausalforklaring og derfor en ægte årsagsforklaring for vor tid.
Hvis teksten synes at tilgodese en bestemt part eller synsvinkel kaldes det, at kilden har
tendens. Afsenderen har altså ikke søgt at være objektiv. Tager afsenderen i teksten forbehold:
jeg mener, man tror, det ser ud som eller er han skråsikker og kun beskrivende? Des flere
forbehold synes at forøge chancen for en objektiv - åben afsender. Men også dette kan være
spin (skuespil, iscenesat).
Er dokumentar film hvad de udgiver sig for?
Film kan mikses, man kan bruge skuespillere og udgive dem for dokumentariske personer. Der
kan sammenklippes forløb fra helt forskellige perioder. Speakeren kan give en helt anden
mening end det billederne giver anledning til, fx kan en bølge, der bruser frem, fortolkes
således: "Vor bevægelse er så rolig som denne bølge." Filmens fart kan give ny intensitet.
Det vigtigste spørgsmål, man stille er spørgsmålet: "Er det ægte?" Fx kan en skudscene
give anledning til spørgsmål: Er skudscenen ægte? Hvad med faren for kameramanden? Hvis
dette var sandt, ville han så ikke være blevet skudt?
Man må være klar over, at evt. regler i dokumentarfilm om at "billeder ikke må foregive
at forestille andet end det, der ses," ikke altid overholdes.
Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for?
Billedteksterne, der sættes i forbindelse med billederne, giver beretningen og holdningen.
Teksterne kan være forfalskede. Billeder kan overtydes og undertydes, såvel som fejltydes.
Selve billederne kan sættes sammen med andre billeder. De kan retoucheres, spejlvendes og
farves (tintes). Man må studere billederne nøje for at finde tegn på forfalskning af
virkeligheden.
Filosofiske overvejelser om at søge sandhed
Kun få ønsker at forveksle sandhed med løgn. Løgn giver en falsk bevidsthed om
virkeligheden. Man kommer ud af harmoni med virkeligheden og kan derfor ikke erkende den.
Sandhed søges af mange mennesker på alle områder. Især det naturvidenskabelige paradigme
(samling af udsagn om virkeligheden i form af teorier og fakta) har stor succes som
sandhedsfinder, fordi der i stor udstrækning er en umiddelbar mulighed for at efterprøve denne
sandhed. På det humanistiske område står sagen anderledes. Sandheden af et udsagn kan ikke
altid efterprøves "ved at sætte strøm til" og se om det virker. De forskellige humanistiske
fagområder har hver deres metodik. Især religiøse, filosofiske, psykologiske, etiske,
pædagogiske, kunstneriske, sociologiske og politiske fagområder har svært ved at danne et
sammenhængende paradigme. Man må snarere igennem en personlig "aha-oplevelse", en
erkendelse af sammenhænge og nå frem til et personligt standpunkt i en ofte forvirrende
verden. I dagligdags sprogbrug taler man om, at der går et lys op for en.
Vores søgen efter sandhed udgår fra en opfattelse af at være i besiddelse af en del af
sandheden og dermed ønske mere. Nogle spørgsmål, som naturligt hører til livet, er: Hvem er
jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad sker der, når jeg dør? Er der et liv efter døden? Disse
spørgsmål findes der ikke videnskabelige svar på. Hermed forstået videnskab, som den
udtrykker sig i naturvidenskaben, hvor det er muligt for en videnskabsmand at bevise fx
eksistensen af strøm for et andet menneske. Lige meget, hvor meget man tror på Gud, kan
Guds eksistens ikke bevises gennem en eller anden demonstration. En ateist kan heller ikke
bevise, at Gud ikke er til.
Sandhedssøgen går derfor fra noget fælles objektivt til noget personligt subjektivt. De
største sandheder i vores liv er indlysende og af subjektiv karakter. Man kan fx tro at vide ens
kone elsker en, men kan man bevise, at hun elsker en? Man vil altid kunne give en anden
102
forklaring end kærlighed på hendes opførsel, fx: det er for pengenes skyld, hun orker ikke at
finde en anden, det er blevet en vanesag at bo sammen. Da de mest inderlige relationer ikke
kan bevises, er troens antagelse af viden meget vigtig. Man tror på deres kærlighed og man
siger: "Min kone elsker mig." Man siger ikke: "Jeg ved ikke, om min kone elsker mig, men jeg
tror det."
Hvad er sandhed?
Der er forskellige opfattelser af sandhed eller vinkler afhængig af situationen. Nogle af disse
fremstår i moderne litteratur om videnskabsteori og erkendelsesteori.
Kohærensteori
Sandheden her betyder, at der er direkte sammenhæng mellem virkeligheden og et givent
udsagn, fx at Carsten kan flyve. Er dette sandt, så er der en, der hedder Carsten, som kan flyve,
uafhængig af vor tro og opfattelse om ham. Kan denne Carsten ikke flyve er udsagnet løgn.
Logisk positivisme
Har sit udgangspunkt fra naturvidenvidenskaben. Det, der kan bevises ved forsøg, er sandt, alt
andet er meningsløst fx vil et udsagn om, at Gud er til, være meningsløst for en positivist,
netop fordi udsagnet ikke kan BEVISES af naturvidenskabelig vej. For en positivist drejer det
sig om at finde beviser. Det kan fx være at lave forsøg med strøm i så stort et antal, at de kan
formulere en såkaldt lovmæssighed angående strøm. (Jacobsen, p. 145ff, Krag, p. 38ff)
Kritisk rationalisme
Popper er talsmand for en kritik af den logiske positivisme. Han siger at selv et uendeligt antal
forsøg med positivt resultat ikke kan bevise, at der ikke findes en undtagelse et eller andet sted
i fremtiden. Derfor er det bedre at søge at opstille teorier, og derefter søge at falsificere
(modbevise) disse. Man kan fx mene, at der kun findes hvide svaner. Man har fundet
1.000.000 hvide svaner og udtaler dermed, at der kun findes hvide svaner. I stedet bør man
allerede efter måske 2000 hvide svaner, bevidst prøve at finde svaner af anden farve. På den
måde vil man hurtigere finde de sorte svaner i Australien. Udsagn, der ikke kan modbevises fx
som "Gud lever" er ifølge ham ikke videnskabelige, men kan godt være meningsfyldte, da al
mening i livet ikke er naturvidenskabeligt relateret (Krag, 49ff, Popper, 43ff).
Konsensus-teorien
Immanuel Kant gjorde sammen med andre filosoffer opmærksom på, at man kun kan erkende
virkeligheden gennem vore sanser, og gennem måden man tænker på. Således er det et
begrænset billede af virkeligheden, man kan erkende. Konsensusteorien er dannet ud fra denne
erkendelse. Vore sanser begrænser os i den grad, at det kun er et skyggebillede af
virkeligheden, man beskæftiger os med. Platon beskrev det, som om virkeligheden foregår
uden for vores hule. Man ser kun skyggerne af denne virkelighed på vores væg inde i hulen.
For os er derfor det sandt, som man kan få enslydende tilsagn fra andre om, dvs. deres
konsensus, tilslutning. Udsagnet: "Dette er et egetræ" får kun konsensus fra andre kyndige på
området, hvis træet er i overensstemmelse med definitionen af et egetræ, hvis ikke, så er
regnes udsagnet for falsk.
Begrænsning
Disse 4 modeller til forståelse af sandhed er ikke udtømmende for fagområdet, det er faktisk et
studie i sig selv. Disse tanker er udviklet med tiden. Grunden skal søges i, at menneskeheden
har haft mange fejlopfattelser. De har troet, at noget var sandt, men senere har det vist sig at
være et selvbedrag. Historien er fyldt med eksempler på falsk tro og falsk videnskab.
Da man imidlertid dagligt er nødt til at tage stilling til om noget er sandt eller falsk uden
at være filosoffer i sandhed, kan man have brug for redskaber, som kan hjælpe til. Et sprogligt
analytisk sagprosaanalysredskab er en sådan hjælp.
103
Afslutning
Den tyske filosof Immanuel Kant kaldte samvittighedens påbud for det kategoriske imperativ
(det bydende krav). Han mente, at denne indre lovmæssig var al samfunds forudsætning. Fx er
der kravet: “Du må ikke lyve.” Intet samfund og ingen person kan i længden eksistere på en
løgn. Og ingen person kan hævde, at han må lyve, mens alle andre skal tale sandhed. At kunne
skelne mellem sandhed og løgne er derfor vigtigt. Mange udsagn lader sig imidlertid ikke let
kategorisere på denne måde.
Verden er fyldt med interesse modsætninger af politisk, filosofisk, religiøs og
økonomisk karakter. Disse systemer ønsker hver for sig fremgang og succes for egen
organisation. Negative detaljer fra fortiden, og/eller nutiden fremmer ikke organisationen.
Deraf følger åbenlyst, at det ikke er i deres interesse at beskrive eller finde hele sandheden om
sig selv. Her kan den sandhedssøgende imidlertid ikke stille sig tilfreds. Fx har det ikke været
nemt at få oplysninger om Danmarks samarbejde med Tyskland under den 2. Verdenskrig. De
fleste af Folketingets politiske partier havde interesse i at holde disse sandheder væk fra de nye
generationer. Hvorfor? Fordi det ikke tjente deres partiers interesser.
Man kan sige, at troen på en idé, en organisation m.v. for den troende kan virke som
retfærdiggørelse for undertrykkelse af sandheden om organisationens praksis og fejltrin.
Jesuitterne kaldte det: “Målet helliger midlerne.”
To åbenlyst modsatte udsagn er Thomas Mores:” Kundskab er magt,” og George
Orwells (fra bogen 1984): “Uvidenhed er styrke.” Disse rummer nogle af disse interesse
modsætninger nemlig: Egen magt og andres uvidenhed. Men også at uvidenhed til tider er en
befrielse for en selv- tænk blot på det lille barns glæde i sin uvidenhed. Hermed opstår
paternalismen. Som fx hævder, at det er i barnets egen interesse ikke at kende sandheden.
Tilbage står, at sandheden ikke er så let tilgængelig i en verden af interessenter. Dette
gør imidlertid sagprosaanalyse endnu mere vigtig. Dette peger også på betydningen af en fri
og uafhængig presse. Problemet er blot her: Hvilken avis er fri og uafhængig? Alle de enkelte
journalister står også selv i en konstrueret verden, de subjektivt måtte søge at beskytte.
Hvis det hele derfor kommer ned til den enkeltes egen evne til at søge, finde og erkende
sandhed, så er sagprosaanalysen noget af det vigtigste, man kan lære.
Sagprosaanalyseredskabet
Meddelelsessituationen
Kommunikationssituationen indeholder først og fremmest en afsender. Vedkommende får en
tanke, der ønskes viderebragt til en eller flere modtagere. Tanken udtrykkes i en kode, denne
kode udgør et sprog. Det er vigtigt at bruge samme kode som den tiltænkte modtager kan
afkode og dermed forstå.
104
Vore første spørgsmål til meddelelsessituationen er da, hvem er afsender? Hvem er modtager?
Hvilket medie bliver der brugt? Et medie er det middel, der bruges til at overføre tankerne til
modtageren. Er det et åbent eller et lukket medie? Et lukket medie er en lærebog eller et
leksikon, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Et åbent medie er avis, radio, fjernsyn og
Internet. I sådanne medier er det i hvert fald teoretisk muligt at komme til orde og skabe en
dialog. Det derimod kan tage meget lang tid at få revideret et leksikon, hvis der er fejl i det,
dog er dette ændret i moderne wiki-leksika og andre Internet leksika, der ændres konstant. I
åbne medier kan man hurtigt indgå i en tovejskommunikation, hvor det lukkede medie kun
benytter sig af envejskommunikation. Kommunikation fra en enkelt afsender til mange andre
uden den direkte kontakt kaldes massekommunikation. Et givent medies
kommunikationsbarhed bør erkendes.
Man kan desuden se efter andre tegn på åbenhed: Gives der udførlige referencer for
påstande og henvisninger generelt og ved brug af citater? Er teksten endvidere læsbar. Er det
en brugervenlig typografi? Er der noter?
Er det en officiel eller privat situation?
Hvorfor er den pågældende
kommunikationssituation opstået? Når
man fx taler privat til sin mor eller
veninde, kan det for udenforstående være
svært at følge med, fordi mange ting er
underforstået. "Han er smadder sød."
Begge ved hvem "han" er, det er
indforstået, men storebror, der også står i
køkkenet, ved det måske ikke.
105
Det indforståede sprog kaldes implicit sprogbrug.
Når man taler eksplicit, tales så alle kan forstå det:
"Jørgen Nielsen, fra 10.b på Rønnevangsskolen i
Høje-Taastrup. 2630, Danmark, vandt
judomesterskabet." I officielle sagtekster bør der
være eksplicit sprogbrug. Meningen er, at alle skal
kunne forstå teksten.
Der er mange faktorer i den ydre verden og i menneskets egen indre verden, der påvirker såvel
afsender som modtager. Et udsnit af disse faktorer er:
Individuelle faktorer
Køn, vilje, holdning, følelser, samvittighed, helbred, interesser, evne til at leve et godt liv, karakterstyrke, viden, religion, moral, politisk standpunkt m.v.
Generelle faktorer
Klode, tid, verdensdel, land, samfundsform, klima, religion/ filosofi, arbejde, skole,
uddannelse, venner, ægtefælle, familie m.v.
Som det ses, er der mange forhold, der har indflydelse på den enkelte kommunikation.
Alle disse forhold kan opstilles i en model over den udvidede kommunikationsmodel.
106
Det vigtigste spørgsmål man kan søge svar på er således, om teksten er åben eller lukket og
hvor denne eventuelle lukkethed forekommer i selve mediet, i den personlig overbevisning
eller andet.
Afsender - og modtagerroller i meddelelsen
Personerne i teksterne spiller hver deres rollespil. Hvilke roller har afsenderen påtaget sig, og
hvilken rolle tildeler afsenderen til modtageren? Rollespillet identificeres. Der skal vurderes
om den rolle, som afsenderen indtager, er passende i forhold til kommunikationssituationen.
Det er således ikke retvisende, at en folkeskoleelev i 9. klasse fremstiller sig som professor i
kemi. Der skal være sammenhæng mellem den person, man faktisk er, med de kompetencer
man har, og den rolle, man vælger at spille. Er rollespillet fx et af følgende: Lærer overfor
elev, Gud overfor mennesket, herren overfor tjeneren, den alvidende dominerende professor
overfor en passiv student, kustoden overfor den besøgende, elev til en anden elev, menneske
overfor medmenneske?
Rollen er afhængig af den tid og situation, den spilles i. Man skal være opmærksom på,
at den katolske præsts forhold til den lutheranske præst er anderledes umiddelbart efter
Reformationen i 1536 end i 2008, hvor folkekirken søger at udvikle enighed blandt de store
kristne kirker. Der er også forskel på situationen fx, hvor moderen taler med datteren før,
under eller efter et skænderi. Hun kan lægge forskellige betydninger i
sit valg af ord. Der er
også en særlig stemninger knyttet til begivenheder, der kan have indflydelse på rollerne fx
juleaften eller til mormors fødselsdag.
Kommunikationen er afhængig af oprigtigheden mellem personerne. Et vigtigt
spørgsmål er, hvorvidt der ligger et magtforhold personerne mellem. Dette kan fordreje det
egentlige kommunikationsforløb. Svarer eleven, som læreren ønsker det, eller er det et ægte
udtryk for egen mening? Spørgsmålet om det skjulte magtforhold er meget vigtigt. Man kan
med andre ord prøve at vurdere, om det er en magtfri kommunikation (Habermas, 1983) eller
om der foregår en undertrykkelse eller anden magt demonstration, der forhindrer en egentlig
fri kommunikation, hvor begge parter er åbne for argumenter (Marquardt p. 104ff). Er der
noget personerne imellem, der kan forskyde billedet? Hvis det er tilfældet er det ikke egentlig
kommunikation, men blot et uægte forløb, der skjuler den reelle kommunikation?
Er kommunikationen i øvrigt åben eller er der andre skjulte forhold? Man kan tale om det
officielle curriculum (det der står i læseplanen) og det skjulte curriculum (de uskrevne regler
og mødet med holdninger og mennesketyper). I skolen er det officielle curriculum, det der står
i læseplanerne, men det skjulte er alt det øvrige, man enten håber på de unge lærer, men som
er svært at skrive op: "Du skal være sød mod dine venner, du må lære ikke at bagtale, ærlighed
varer længst ...." (Kjøller, 1975b. Marquardt, 1987), eller det man håber de ikke udsættes for
fx mobning. Man kan desuden spørge ind til hvem eller hvad budskabet skal fremme eller
bekæmpe. Hvilke interesser i samfundet og kulturen bærer dette frem og hvordan påvirker det
rollerne? Disse interesser kan være skjulte for modtageren.
Om at få overblik over tekstens indhold
Farvelægger man vigtige dele i teksten undervejs (fx: blå: fakta, gul: tomgang, rød: holdning
og grøn: argumentation) kan det hjælpe en med at skabe et hurtigt overblik over teksten.
107
Det er vigtigt at have forstået teksten og skabt sig et vist kendskab til dens struktur og
hovedopbygning, før man koncentrerer sig om de enkelte dele. Gennem en meget grundig
læsning indkredses meningen. Fremmedord slås op i fremmedordbogen. Er der sætninger, der
ikke er fuldstændigt forstået, så understreges disse. Det er vigtigt, at alt bliver fuldstændigt
forstået. Måske løser problemet sig selv ved videre læsning, måske løses det ved at læse hele
teksten forfra. Man skal holde sig for øje, at få det pågældende problem løst, inden man er
færdig med ens analyse af teksten. Det kan selvfølgelig være, at der intet er at forstå, at der er
tale om tomgang eller rent ud sagt at teksten er en omgang sludder. Man kan dog ikke regne
med det som udgangspunkt. Man må som udgangspunkt regne med, at man ikke selv har gjort
nok for at forstå sætningen. Undervejs kan man gøre sig betragtninger om kategori og
teksttype, mens man arbejder med emneinddeling, prioriteringsanalyse og fordybelsesgrad.
Emneinddeling
Emneinddelingen foretages ved at markere hver gang afsenderen skifter emne. Disse emner
gives en lille overskrift. Når dette arbejde er gjort, fremgår det klart, hvilke emner der er
medtaget. Der kan yderligere deles op i hovedemner med underemner.
Selve teksten
Emneoverskrifterne
Den lille dreng blev bedt om at gå i
byen for sin mor, da hun var meget
syg.
Drengen sagde straks ja. Han skyndte
sig til supermarkedet og købte alt det,
hans mor ønskede.
På vejen hjem så han sig ikke for. Han
blev ramt af en cykel og brækkede
benet.
Moren fik derfor først varerne, da de
kom hjem sammen med drengen, der
havde benet i gips. Begge dele blev
overleveret af Falck folkene.
1. Anmodning om at gå i byen.
2. Drengen går på indkøb.
3. Ulykken.
4. Moren fik både varerne og drengen
hjem igen.
Prioritering
Når emneinddelingen er færdig ses ved optælling af antal ord pr. emne, hvilke emner der er
blevet mest fyldigt behandlet og hvor i stykket, de er placeret. På denne måde afsløres
afsenderens disposition og prioritering af stoffet.
Fordybelsesgrad
Man kan finde fordybelsesgraden meget præcist ved at tælle samtlige ord i teksten og dividere
med antallet af emner. Man skal blot passe på at skelne mellem et egentligt emneskift og en
stofforøgelse indenfor samme emne. Resultatet bliver en interessant konkret størrelse for den
fordybelse sagen er omfattet med. Fx vil en artikel om Danmarks historie i et leksikon ikke
virke troværdig, hvis den blot havde et samlet antal ord på 25 og 5 emner, hvilket giver 5 ord
pr. emne.
I eksemplet, om drengen fra afsnittet handlingsinddeling, kunne der have været en
indgående og detaljeret beretning om hospitalsbehandlingen. Hovedemnet vil være
hospitalsopholdet. De mange delemner som forundersøgelse, røntgen, operationen,
108
gipspålægning m.v. ville ikke være nye hovedemner, men underemner til hospitalsopholdet,
hvor det tælles med samlet.
Dog kan også lave mere præcise fordybelsesgrader, idet man tager hvert hovedemne for
sig med underemner. Underemnerne optælles og fordybelsen regnes ud pr. underemne.
Bagefter kan der sammenlignes på såvel hovedemneplan som underemneplan.
De 6 sagprosakategorier
De forskellige sagprosaskrivemåder kaldes her for kategorier (Nørreslet) for ikke at forveksle
dem med de skønlitterære genrer: epik, lyrik og dramatik. Sagprosa kan inddeles i følgende 6
kategorier:
Berettende, beskrivende, meningsfremstillende,
spørgende, handlende og refererende.
I et stykke kan der være en blanding af kategorier, men én vil som regel dominere. Hvilken
tekstkategori dominerer? Da sammenblanding af kategorier kan have usaglige effekter, må
afsenderen fx skille beskrivende og meningsmeddelende udsagn klart fra hinanden, således at
meningsmeddelelsen ikke farver beskrivelsen i modtagerens øjne. Hver kategori har sine
styrkesider og svagheder.
Berettende
En bilist beretter om et færdselsuheld fx, at bilen kom fra højre, drejede ind over fortovet og
dræbte fodgængeren. Teksten er oftest fremadskridende. Der sker noget nyt hele tiden. Nye
handlinger afløser de gamle. Mon beretningen er sand?
Beskrivende
Teksten er stillestående. Der er et beskrivelsesmønster, der på bedst mulig måde genfremstiller
det, der skal beskrives. Dette mønster kan identificeres og diskuteres. Beskrives noget sandt?
Meningsmeddelende
Meninger fremstilles i en logisk form, argumenter, ræsonnementer, beviser m.v. lægges åbent
frem. Det gælder såvel egne udsagn, som andres udsagn. Er bevisførelsen tilstrækkelig.
Spørgende
Man spørger om noget fx kundskab, udgangstilladelse, penge m.v. Er det et reelt ønske?
Handlende
Teksten adskiller sig fra de andre ved at indeholde en såkaldt talehandling (Speech act). Når
en præst erklære to for rette ægtefolk at være, er der sket noget nyt. Det er ikke bare en
taletekst. En ny virkelighed med love og regler omgiver nu de nygifte, regler der ikke var trådt
i kraft før talehandlingen (Austin, Fogelin og Nørager). Er handlingen moralsk set i orden?
Refererende
Ud fra anden tekst refereres indholdet, dog uden dets usaglige elementer. Det er selve sagen,
der skildres. Er referatet tilstrækkeligt og præcist?
Tekstformer
Fiktionen har forskellige teksttyper (under-genrer) som roman, novelle, digt, med undertyper
(under-undergenrer) som krimi, science fiction, gys, western, slægtsroman m.v.. Disse
beskæftiger sig med fiktion indenfor forskellige områder og på forskellig måde. Det er muligt
at finde både form- og typeforskel på sagprosatekster på samme måde (se skemaet side 14).
Her skelnes imellem fem hovedformer med en lang række af forskellige undertyper i hver. De
fem hovedformer er:
109
Primær saglig sagprosa (pss)
Primær sagprosa (ps)
Sekundær sagprosa (ss)
Tertiær sagprosa (ts)
Faktion
Det er i dette forslag til analyseredskab det retvisende perspektiv, der styrer placeringen af
teksten i de 4 sagprosa hovedformer. Faktion adskiller sig ved, at det i sin type er en åbenlys
blanding af fakta og fiktion.
Det retvisende perspektiv
Det retvisende perspektiv kan
forklares med et billede. Det
betyder sagt meget enkelt, at man
som besøgende er gået hele vejen
rundt om skulpturen. Man er altså
ikke bare blevet på den ene side,
men man har derimod beskrevet
alle sider af denne. Man har ikke
med vilje beskrevet den som rød,
når den faktisk er blå.
Den saglige meningstilkende giver vil åbent opstille sine
Man skal gå hele vejen rundt om figuren for at se alle tanker og holdninger og ikke
skjule sig i beskrivelse eller
sider
referat.
Vi har to begreber som subjektiv og objektiv, der er vigtige i denne sammenhæng. Den
subjektive beskrivelse af figuren tager udgangspunkt i egne følelser og den umiddelbare
oplevelse. "Jeg så en stor grim sort metalfigur i dag. Du ved, jeg hader det abstrakte og det
bliver ikke bedre af materialevalget." Man har faktisk ikke fået konkrete oplysninger om
figuren andet end, at den er sort og af metal, samt afsenderens mening om denne. Den
objektive beskriver, vil prøve at gengive figurens form, så godt som muligt og lade
modtageren danne sit eget indtryk. Det form kræver, at vedkommende er nøjagtig og har set
hele figuren fra forskellige vinkler. ( Andersson, p. 71).
Med centrum i denne enkle sandhed defineres de fem hovedformer for sagprosa.
Primær saglig sagprosa (pss)
Pss defineres her således:
Den primære saglige prosa kan dokumentere ikke blot overfladisk
at tilstræbe det retvisende perspektiv, men ved nærmere
efterforskning vises bl.a. ved en sagprosaanalyse, at det retvisende
perspektiv i høj grad er frembragt, for så vidt det da er menneskeligt
muligt.
Ordet saglig betyder virkelighedsnær. Det er nær ved eller lig med virkeligheden, som den
eksisterer uafhængigt af os. Pss er i overensstemmelse med de faktiske forhold. At finde
sandhed er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Det filosofiske problem, der ligger i
110
dette er diskuteret tidligere (se side 4). Erkendelsesmulighederne er fælles. Man kan derfor
kommunikere om virkeligheden med de fælles medier, der eksisterer.
Virkelighedsnærheden er en subjektiv vurdering. Men det forhindrer ikke i at skelne
mellem grader af virkelighedsnærhed. Her er begrebet det retvisende perspektiv relevant.
Foruden sandhedskvaliteter opfylder den primære saglige sagprosa alle den primære
sagprosas øvrige kvaliteter, som gennemgås nedenstående.
Primær sagprosa (ps)
Den primære sagprosa kan defineres som forholdsvis store tekster, med en udtømmende
behandling af sit emne, og som er fri for en række uheldige sproglige elementer, der
gennemgås senere.
Desuden er den primære sagprosas emner så omfattende behandlet, at de skiller sig ud
fra meget små tekster. Ps defineres her således:
Primær sagprosa er fri for skønlitterære virkemidler, samt
andre usaglige sproglige virkemidler som: tomgang,
ubegrundede negative emotivord, ufuldstændige
beskrivelsesmønstre (negativ selektion, ny struktur m.v.),
faktafejl og usaglige argumenter, samt blanding af
sagprosakategorierne.
Forskellen mellem den primære saglige og den primære er, at den primære ser ud til at
behandle sit emne på en saglig måde, dvs. ser ud til at søge det retvisende perspektiv, mens
den primære saglige sagprosa kan dokumentere sin saglighed ved overensstemmelse med
sandheden. Dokumentering kan foregå ved analyse og undersøgelse.
Sekundær sagprosa (ss)
Sekundær sagprosa defineres her således:
Sekundær sagprosa beskæftiger sig med et fagligt emne, der
er sagprosa; men afsenderen forsøger ikke at undgå tomgang
og ufuldstændige beskrivelsesmønstre såsom: negativ
selektion, ny struktur m.v., samt ubegrundede negative
emotivord, fordrejninger og usaglige argumenter, samt
blanding af sagprosakategorierne
Dette bevirker, at modtageren skal passe meget på ikke at få et falsk budskab. Imidlertid kan
sprogligt dårlig sekundær sagprosa dog indeholde et mere retvisende perspektiv end en
primær sagprosa, der arbejder med skjulte virkemidler. En ligefrem upoleret sandhed, kan
være mere sand end en smart sofistikeret løgn.
Tertiær sagprosa (ts)
Defineres her som:
Tertiær sagprosa er små saglige sagtekster som fx en
efterlysning. De regnes som tertiære tekster alene på grund af
deres størrelse.
111
Det tertiære består således i den meget beskedne information bære eller det meget
specialiserede område.
Faktion
Faktion er sagprosa overgangslitteratur. Ordet er dannet af fakta og fiktion. Det er litteratur,
hvor man på forhånd kan have en idé om, at afsenderen kan have motiv til at undgå det
retvisende perspektiv.
Afsenderen hævder at beskæftige sig med at fremstille sagprosa, men kan have grunde
til at bruge fiktive virkemidler. Måske er det avisredaktøren, der forkorter materialet for meget
af hensyn til spalteplads. Det kan være journalisten, der kun får halve sandheder med på grund
af tidspres. Man ser også den selvbiografiske afsender, der "glemmer" visse vigtige hændelser
eller reklameproducenten, hvis motiv til at skrive ikke er rent oplysende, men et bevidst forsøg
på at påvirke til salg for at tjene så mange penge som muligt.
Det største faremoment
I læsningen af sagprosa består den største fare i at accepterer en løgn som sandhed. Især i
beskrivende sagprosa ses litteratur, der dækker over kontroverser. Man gør åbne spørgsmål
lukkede og tilsyneladende færdigbehandlet. Den lukkede kommunikation kan skjule sig som
beskrivelse. Herunder ses på det lukkede og det åbne:
Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter
Man skal her være opmærksom på, at de farligste påvirkningsformer, er de former, der er
skjult bag en faglig og tilsyneladende saglig maske. Ofte bruges en rent beskrivende eller
berettende form til at dække over dybe videnskabeligt uafklarede spørgsmål (kontroverser).
Den beskrivende form kendes fra egentlig sagprosa såsom fremstilling af sandkage: Man
tager 250 g mel, 250 g margarine og 250 sukker, samt 8 æg, disse blandes ............. . På samme
måde kan ideologier og filosofier præsenteres enten i sin helhed med alle logiske dele eller
ufuldstændigt, som om de var helheder. Hvor folk ville studse, hvis de kun fik den halve
opskrift på sandkage eller asfalt, Ja de ville måske sagsøge forlaget. Tænker den enkelte
måske ikke over kun at få præsenteret en brøkdel af folks overbevisninger, som om det var
hele "opskriften"?
Åbne kontroversielle spørgsmål
Selvfølgelig har man i et demokratisk samfund trosfrihed. Man har ret til at antage enhver tro,
en hvilken som helst mening, men argumentationen for meningen bør være åben og tilstede i
sagprosa af høj kvalitet. Det viser modtageren, hvor han selv bør tage stilling og danne sine
egne meninger. Hvis man fjerner kontroverserne ved at skjule dem i beskrivende sagprosa
frem for åben meningstilkendegivende sagprosa, fremmedgør man menneskene fra den
virkelige verden. Kontroverserne er netop en del af virkeligheden. De afgrænser, hvor man er
enige og uenige. Hvis de ikke beskrives netop som kontroverser, hindres mennesker i at tænke
selv og danne deres egen mening. Desværre kan dette netop være den helt bevidste hensigt fra
afsenderens side. Denne fare er beskrevet på en interessant måde af George Orwell i romanen
1984. I denne udvikler magthaverne et sprog, der netop skal forhindre folk i et tænke selv.
Problemet er, at organisationer, ideologier, religioner og filosofier ofte ingen direkte
interesse har i at være helt åben, da evt. svagheder i positionen, så også skulle fremlægges
åbent. Derfor må den sandhedssøgende kritiker selv påtage sig dette arbejde med at finde
svagheder i positionen og at indse disses karakter og omfang.
112
Teksttyper
Alle de mange sagtekster kan opdeles i kategori og form som diskuteret, men derudover kan
de underinddeles i typer. En type er en måde at skrive på, som indeholder visse karakteristiske
træk.
Et landkort sætter navn på lande, byer, floder, bjerge og have m.v., det identificerer
stederne, så man ved hvad man taler om, derfor kaldes sådanne typer her identifikation efter
deres funktion. Den er ultra kort og derfor tertiær.
En selvangivelse er noget fortrykt, der blot skal udfyldes. Det har allerede en vis form,
den kaldes her en formaliseret meddelelse. Den er næsten færdig på forhånd, man skal blot
tilføje lidt selv. For det meste er det et meget kort budskab, men under alle omstændigheder er
den begrænset af formen og derfor tertiær.
En vejrmelding, ved man, indeholder noget om vejret: vindforhold, temperatur, sol eller
nedbør, samt hvor længe et givent vejr holder. Det er en kort begrænset tekst, der ikke er
afstemt efter en bestemt person, og kaldes en upersonlig meddelelse. Dens korte og
forudsigelige mønster gør, at man kan kalde den tertiær.
En ansøgning er noget personligt, der er visse ting, man nok bør have med, men ellers er
det op til personen at udvælge, hvad der skal medtages. Valget er personligt, men her er typen
begrænset til dens formål. Denne hovedtype kaldes en personlig meddelelse.
De større sagtekster har ligeledes deres funktion. De skal videregive information af
beskrivende, berettende, meningsfremstillende, anmodende, rådgivende, befalende eller
refererende art.
De større tekster kan vurderes ud fra deres sagprosakvaliteter. Da der ofte er knyttet
store forventninger om åben kommunikation til dem, kan man stille spørgsmålene: Lever de
op til definitionerne for primær saglig sagprosa, primær sagprosa eller kun sekundær sagprosa
måske tertiær sagprosa? Hvis ikke, hvilket formål har teksten da?
Skemaet på side 114 giver et overblik over de forskellige kategorier, former og typer.
Læg mærke til overgangsformen faktion.
113
Oversigt over sagprosalitteratur
Skriftlige udtryksformer
Skønlitteratur
- fiktiv
Sekundær
sagprosa
Faktion
Sagprosa - ikke fiktiv- faglitteratur. Kategorier: beskrivende, berettende,
meningsfremstillende, spørgende, handlende og refererende
Former
Tertiær sagprosa
Identifikation
Formaliseret
meddelelse
reklame
vejskilt, landkort
checkhæfte
propaganda
underskrift
frimærke
partiprogram
Indholdsfortegnelse afregning
læserbrev
nummerplade
kampkort
selvbiografi
mærkat, køreplan,
tipskupon
dagbog, essay
patentmærkning,
kontrakt
rejseskildring
datering, plakat,
selvangivelse
bekendelsesdigtn urskive
eftersidning
ing
adressebog, penge, protokol
nøgleroman
skema, ordbog
bankbog
interviews
termometer
skema
dokumentarisme kalender
tabel,
flyveblad
stempel
attest,
brev
dåbsattest, pas
kørekort, bøde
telegram
etiket, id-kort
anvisning
telefonbog
garantibevis
til og fra kort
dåbsattest
114
Sekundær
Sagprosa
Upersonlig
meddelelse
efterlysning
resultat
katalog
vejrmelding
regler
pjece
plakat
spilleregler
brugsanvisning
recepter
opskrifter
program
Personlig
meddelelse
ansøgning
afsked
invitation
testamente
besked
diplom
eksamenspapir
bøde
regning
telegram
disputats
definition
afhandling
projekt
kronik
artikel
vejledning
cirkulære
lovtekst
anmeldelse
lærebog
tidsskrift
kompendium
bekendtgørelse
program
pjece
Primær
Primær saglig
Sagprosa
Sagprosa
Større sagtekster
disputats
definition
afhandling
projekt
kronik
artikel
vejledning
cirkulære
lovtekst
anmeldelse
lærebog
tidsskrift
kompendium
bekendtgørelse
program
pjece
disputats
definition
afhandling
projekt
kronik
artikel
vejledning
cirkulære
lovtekst
anmeldelse
lærebog
tidsskrift
kompendium
bekendtgørelse
program
pjece
Tomgang i sagprosa
Tomgang er fyldmaterialer. Det er sproglige elementer, der intet budskab har, men som
nok er i stand til at opfylde nogle ikke saglige - ikke retvisende formål. Det kan fx være at
gøre folk usikre: "Jeg kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, derfor må der være noget galt
med mig." Rent faktisk er det måske afsenderen, der kører i tomgang og dermed kan lave
et slags røgslør. Fyldet kan også have formål fx at fortælle folk, alt det de ved i forvejen
for at sikre sig en god positiv grobund for nogle meget specielle meninger. Ofte bruges
det af politikere til at vige uden om spørgsmål eller til at manipulere pressen. Tomgang
har ingen reel eksistensberettigelse i pss og ps, da det ikke frembringer en ny sandhed i
sagprosaen.
Der findes en række typiske former for tomgang. Ved analysen kan man evt.
overstrege tomgangsord med gul og de ord, der er påvirket af de tomme ord understreges
med gul.
Banalitet
Banalitet er selvfølgeligheder som ALLE mennesker ved i forvejen: Solen skinner vel
nok varmt i dag, der er jo 25 grader. "Tænk, at prinsen skal giftes på sådan en dejlig dag."
4.1. kan bruges til at skabe kontakt og danne bro til mere specielle budskaber. (Kjøller,
1973, p. 71).
Selvbærende teori
Teorier, der bæres oppe af deres egen påstand, er selvbærende. Hansen:" Alle
venstreorienterede er skaldede. ”Sørensen:" Kan det være rigtigt? Petersen stemmer på de
konservative, men er også skaldet!" Hansen:" Hvis han er skaldet, så er han
venstreorienteret. Du tager nok fejl." Et andet eksempel er en sætning som: ”Den hvide
race står højest i dannelse og har det mest udviklede sprog. Ved sin åndelige
overlegenhed har den forstået at gøre sig til hersker næsten overalt på jorden." (Holst,
1907). Afsenderen kommer med påstanden, at de hvide har højest dannelse, dernæst
bruges dette, som en begrundelse for de eksisterende magtforhold. Han har lavet en teori
om magtforhold, der er baseret på den påstand, at magt er skabt ved åndelig
overlegenhed. Selvbærende teori kan altså bruges til at etablere egen åndelig overhøjhed
over modtageren. (Ibd., p 73).
Selvbesvarende spørgsmål
"Skal Danmarks økonomi fortsat forbedres?" Svaret er klart, men det ligger indbygget i
spørgsmålet, at afsenderen er den eneste, der kan magte dette. Dermed bliver et ja til
spørgsmålet et ja til afsenderen. Det bruges til at få modtageren over på ens parti. (Ibd., p.
76).
Sort tale
Sort tale er totalt uforståelige udtryk: "Kan danskere lide katte ka' Tarzan?" Her er det let
at gennemskue, at der tales sort; men til andre tider, kan man tro, det er egne evner til at
forstå sammenhængen, der er problemet. Dårlig sprogbrug kan altså bevidst bruges til at
nedsætte modtagerens selvtillid. (Ibd., p. 80).
Selvmodsigelser
"Bliv siddende og rejs dig op!" Selvmodsigelser virker som sort tale. Det er uforståeligt
og forvirrende. Selvmodsigelser viser, at afsenderen ikke har tænkt sagen godt igennem,
115
derfor er det oplagt at søge efter disse. En selvmodsigelse giver altid et dårligt indtryk.
Det er tomgang, fordi to modsatte udsagn ophæver hinanden. (Ibd., p. 86).
Dårligt sprog
Dårligt sprog er utilsigtet uforståeligt sprog, der er skabt af et forkert ordvalg, en forkert
sætningsbygning eller glemsomhed. Det kan også forekomme, når folk taler sammen i et
implicit sprog fx: “Jeg har købt den der, du ved!” Hvis man glemmer, at det kun er de
udvalgte, der forstår det underforståede på den måde, bliver sproget ikke forståeligt for
fremmede. I en officiel sagtekst er det bedre at bruge eksplicit sprogbrug, da alle dele af
teksten lægges klart frem. (Ibd., p. 84).
Bundløs abstraktion
En almindelig abstraktion finder sted, når man går fra konkret til generelt.
Abstraktionsniveauet stiger. Et egern er et pattedyr. Egernet er det konkrete. Begrebet
pattedyr er en større gruppe, som egernet tilhører. Begrebet pattedyr er en højere
abstraktion end ordet egern, der umiddelbart kan knyttes til et bestemt dyr i skoven; "Se
det er et egern."
Den bundløse abstraktion fremkommer fx i sætninger som (Holst, 1907): "Skal
vi udtræde af de internationale fællesskaber?" Et fællesskab er alt fra en skakklub til
FN. Det omfatter så mange organisationer, at det ikke bliver muligt at tage stilling til
udsagnet på fornuftig måde. Sætningen er via abstraktionen blevet upræcis og dermed
bundløs, da den dækker tusindvis af organisationer.
"Indianerne og Mayaerne gør sig ikke gældende, hverken i åndelig henseende
eller ved deres mængde." De bundløse ord er åndelig henseende. Disse ord defineres
ikke nærmere og fortaber sig i det uvisse. Det er blevet for abstrakt og derfor tomt.
Abstraktioner er nødvendige, men bør introduceres således, at de gøres
forståelige ellers forbliver teksten tomgang for modtageren. De bruges til tider bevidst
for at gøre indtryk af, at afsenderen er klogere end modtageren, da denne åbenbart
ikke kan forstå ham. "Forstår du ikke det?" (Ha! Ha!).
Man kan tale om, at visse eksperter (de kloge, de lærde) skjuler sig bag
abstraktioner. De finder måske en glæde ved at gøre det, de siger, så uforståeligt som
muligt frem for så klart som muligt. Så kan de bedre imponere. "Det må åbenbart
være meget svært, så de der forstår det, må være meget kloge."
Eksperten kan også være så langt inde i egen begrebsverden, at han ikke kan
kommunikere til almindelige mennesker. Han har nået et stadie af overkvalificeret
inkompetence, da han tager egen sprogbrug for givet. Hans måde at udtrykke sig på er
ikke tomgang, men for mange virker det som tomgang, hvis abstraktionsniveauet er
unødvendigt højt. (Ibd., p. 82).
Grænseløs vaghed
Der døde mange mennesker under Den anden Verdenskrig. Udsagnet kan præciseres
ved et simpelt opslag, derfor bør det gøres. "Negerracen står på det laveste
dannelsestrin." Hvor lavt er laveste? Udsagnet er meget vagt. Er de over græshopper
eller lige under fugle i deres dannelse? "Næsten hele Sudan er nu afhængigt af
Europæerne." Hvad er næsten hele Sudan? Er det 80 % eller 99,9 % udsagnet kan
bestemt præciseres. Grænseløs vaghed er et tegn på dovenskab hos afsenderen. Man
slå ikke fakta op, men søger alligevel at give indtryk af stor viden. (Ibd., p. 82).
116
Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi)
Her bringes noget frem, der drejer sagen helt væk fra emnet, laver irrelevante
konklusioner og ignorerer, hvad sagen egentlig drejer sig om. Det er en måde at skabe
støj på. På engelsk har man et godt udtryk der dækker dette: "To drag a red herring
across the track,” (at trække en rød sild tværs over sporet). Det er et bevidst forsøg på
at hindre kommunikation, nedbryde sagen. Læreren siger fx til eleven, der trods
forbud, kaster med sne i gården: "Du må ikke kaste med sne. Gå ind til inspektøren!"
"Men det sagde de to gårdvagter i sidste frikvarter ikke noget om, og i forrige
frikvarter var der ingen gårdvagt. Hvordan er det egentligt at være gårdvagt om
sommeren?” Svarer drengen. Pludselig er opmærksomheden på vej væk fra det at
kaste med snebold og på vej over mod helt andre ting. (Alexander, 1968, p. 31). Da
denne bevægelse er tom i forhold til sagens udvikling, er det tomgang.
Unødvendig gentagelse
I skønlitteratur er gentagelse ofte forfatterens helt bevidste forsøg på at skabe
opmærksomhed om et vigtigt motiv, det kaldes et ledemotiv. I sagprosa derimod er
gentagelser, der ikke er direkte pædagogisk betingede, et irriterende fyld. Gentagelser
virker undervurderende på modtagerens intelligens. Det bibringer intet nyt og er
derfor tomgang. Det ses nu ofte som irriterende undvigelsesmanøvre. Politikere, der
bliver spurgt om konkrete ting, svarer ved at gentage sig selv, uden at det har relevans
til spørgsmålet.
Tomgangsfyld
Tomgangsfyld ses ofte hos nogle politikere, der søger til at tale uden at komme ud af
stedet fx "Vi i vores parti har anset det for nødvendigt på grund af
samfundsudviklingen at gøre op med de i tiden herskende strømninger, hvorfor vi har
nedsat en komité, der netop skal tage sig af de påtrængende spørgsmål, som i vor tid,
trænger til at blive løst - ellers er det ikke til at vide, hvor langt denne generation vil
bringe os hen, uden den tiltrængte styrke, som mennesker der sætter sig ned i
fællesskab omkring et bord, kan give, for slet ikke at tale om den fornyelse af partiet,
der netop kommer gennem en meningsfuld udveksling af synspunkter, der ikke ..."
Her bruges det kneb at tale i stadig større ring uden om et begrænset og ufarligt emne.
Det benyttes for at vinde tid eller for at bruge tiden, da de ved at nyhederne giver dem
en meget begrænset tid. Det bruges også til at vige uden om spørgsmål. Det ses brugt
i fjernsynets debatter."
TOC
TOC betyder tomgangsprocent. Denne kan udregnes ved at gange alle de tomme ord og
dermed påvirkede ord med hundrede, hvorefter der divideres med samtlige ord.
Tomgangsprocenten
Tomgangsprocenten er en meget konkret og interessant størrelse, der afdækker, hvor
meget røgslør og dårlig koncentration om emnet, der er i teksten (Ibd., p. 126).
117
Afsenderens holdning
Enhver afsender har en holdning til det emne, han behandler. Denne holdning røbes i
ordvalget. Den kommer frem ved følelsesudtryk, der oftest er tillægsord og ved
konnotationsvalg ved navneordene, måden stoffet udvælges på, måden stoffet genskabes
på, måden der argumenteres på og hvilke problemløsninger der fremkommer.
Som en hjælp til at analysere kan selve det holdningsbærende ord fx overstreges
med rødt og de påvirkede ord understreges med rødt.
Følelsesudtryk ( emotivord)
Emotivord kaldes også holdningsord. Det er ord, der kan skiftes ud med andre og dermed
ændrer sætningen til at være positiv, negativ eller neutral. Ved nøje at gennemgå sådanne
ord og de af disse ord påvirkede sætninger, kan man finde ud af, hvilken holdning, der
dominerer. "Gotheren bærer et vel organiseret hoved med fuldtudviklet intelligens
(Taine, 1966)." Holdningsordene er "vel organiseret" og "fuldtudviklet intelligens." Disse
ord røber positiv holdning. De kan erstattes med mere præcise ord og dermed ændres
sætningen mod den neutrale beskrivelse. Emotivord er ofte i sig selv tomme." Du er en
skøn pige." Er hun køn, klog en god kammerat eller hvad? Ordet “skøn” er tomt i sig
selv. Det røber imidlertid en positiv holdning fra afsenderen. (Andersson, 1972 91ff,
Kjøller, 1973, 36f).
Også ord, der ikke umiddelbart er holdningsord, kan bruges som sådan. ”Den
nordiske race er den eneste virkelige race (Hans Günther, 1938). "Virkelige" er ikke et
typisk holdningsord, men i denne sætning ses, at det farver sætningen til fordel for de
hvide og man ved umiddelbart, hvem afsenderen kan lide.
Den holdningsbærende del af navneordet kaldes en konnotation. Ordet hest er
neutralt, men ordene ganger og krikke er henholdsvis +ord og -ord. Krikke har en
negativ association - en konnotation. Alle tre ord denoterer dyret hest men med
forskellige konnotationer (Schødt, 1972, p. 80). Disse navneord har tillægsagtige
følelsesudtryk, som et slags indbygget vedhæng.
HOT
HOT betyder holdningsprocenten. Denne findes ved at tage antallet af
holdningspåvirkede ord * 100 og dividere med samtlige ord. Man bør ikke blot tage selve
holdningsordet, men alle de ord, hele den sætning eller afsnit, der bliver påvirket af det
valgte holdningsord. Man skal beregne den negative eller positive holdning hver for sig.
Hvis fx 50 % af teksten er farvet negativt, er det et faresignal i sig selv. Har
afsenderen en forudindtaget mening? Står sagen virkeligt i så dårligt lys? (Kjøller, 1973,
p. 128).
Holdningsprocenten
118
Perspektivskema
Man kan opstille et skema, hvor forskellige holdningssætninger er opsat. Man kan da ved
indsættelse af andre ord se, hvordan perspektivet ændres. Et sådant skema indeholder det
originale udsagn, det ændrede udsagn, samt en karakteristik af hvori ændringen består. På
denne måde fremstår perspektivet med stor klarhed (Kjøller, 1976, p.66).
Originale
udsagn
Han red på en
ussel krikke
Han red på sin
stolte ganger
Ændrede
Karakteristik
Bemærkudsagn
ninger
Han red på en
Fra negativ til
Afsender ser
veltjent hest
positiv
negativt på hesten
Han red på en
Fra meget positiv Afsenderen ser
hest af høj
til mere neutral
meget positivt på
kvalitet
positiv
hesten
Hun var den
Hun var en
Fra meget
Afsenderen er
skønneste pige, meget
begejstret til mere meget positiv
han havde set harmonisk og
neutral
velbygget pige
Eksempel på perspektivskema
At benytte et sådant skema kan hjælpe en med at se afsenderens holdning. Der kan
eksperimenteres med forskellige alternativer. Det illustrerer de store forskelle.
Selektion
Selektion betyder udvælgelse. Forfatteren udvælger af det store materiale, han har til sin
rådighed, det han skønner mest egnet dvs. mest sagligt, retvisende eller det der passer
bedst i hans kram. Det er sprogligt muligt at finde ud af, om han har saglige hensigter
eller om han på usaglig måde ønsker at påvirke sine modtagere. Hvis teksten er ensidig
kaldes det, at den har tendens. En sådan tekst har lav troværdighed.
Det er klart, at hvis en historiker sættes til at skrive ens biografi, så forventer man,
at han medtager både gode og dårlige ting. Hvis han kun tager succes med, bliver det et
uvirkeligt glansbillede. Hvis han kun tager det negative, bliver det et uvirkeligt ondt
menneske, der fremstår. Udvælgelsen af materialet er væsentlig for fremstillingen. Man
vil kun acceptere en stræben efter at genskabe en som en hel person, såfremt man skulle
blive genstand for beskrivelse. Dette er imidlertid ikke nogen nem opgave på grund af det
store materiale, der ligger forud for enhver person. Dette er indlysende på det personlige
plan.
Man skal heller ikke acceptere bevidste fordrejninger på det ikke-personlige plan.
Man må ikke stille sig tilfreds med det ensidige, det tendentiøse, det det ikke søger det
retvisende perspektiv. Også her kan det være svært, fordi historie, organisationer,
religioner, filosofier har så mange elementer i sig, og afsenderen derfor altid skal vælge
og prioritere.
Dækningsgrad
Hvis opskriften på sandkage, asfalt, fremstillingen af jern m.v. er retvisende dækket - vil
der faktisk komme de pågældende stoffer frem, ved at følge anvisningerne. Emnerne:
Mel, sukker, margarine og æg skal medtages, når det gælder beskrivelsen af sandkage,
men vanilje og kakao kunne godt undværes. Et emne er således kun dækket, når et vist
119
antal centrale emner er medtaget, således at stoffets faktiske eller logiske struktur
genskabes, så godt som muligt.
Hvis mange emner er med indenfor et givet områder vil dækningsgraden være høj.
Dækningsprocenten (DÆC) kan udregnes ved at tage samtlige emner * 100 divideret
med de emner, der mindst bør medgå for at få en forsvarlig fremstilling. Det er en
subjektiv størrelse, som kan vise om emnet er fyldigt beskrevet. Problemet er at finde det
korrekte antal emner, for det kan vel altid diskuteres om dette eller hint skal med, men
fagfolk med forskellige synsvinkler må kunne blive enige om mindstekravet for at få en
retvisende forståelse af emnet. Dækningsgraden kan variere ud fra legitime betragtninger
over modtagerens evner og alder.
Hvis man angiver dækningsprocenten bør der også medfølge en argumentation for
det valgte antal emner, ellers bliver det blot en løs usaglig påstand. Dette er klart en
vanskelig sag. Hvor mange emner skal med om ens liv? Skal det med, at han stjal 2 øre
fra sin mor, da han var 6 år? Men alle er vel enige om, at hans 30 år, som lærer i
folkeskolen, bør være med i biografien!
Dækningsprocenten er en subjektiv men værdifuld størrelse. (Larsen, 1979).
Dækningsprocenten
Faktafejl
Teksten undersøges for faktafejl. Fejlprocenten kan evt. udregnes. Fejl vil give
modtageren et fejlagtigt billede, uanset om de er lavet bevidst eller blot har indsneget sig
på grund af dårlige kildematerialer. Det er derfor klart, at sådanne fejl ikke må
forekomme. Endvidere bør man søge til de primære kilder for at undgå fejl. Bibelen skal
læses i stedet for udelukkende at kritisere Bibelen ud fra en rapport om Bibelen lavet af
andre, der har læst den. En sådan rapport er en sekundær kilde. En rapport om rapporten
er en tertiær kilde osv. Des tættere på primærkilden man kan komme, des større mulighed
for at finde sandheden om sagen. Ofte ønsker man at skyde genveje fordi Koranen er for
tyk, Marxs skrifter for uforståelige, Hitlers Mein Kampf udgået fra forlaget osv.
Udelukkende benyttelse af sekundære og tertiære kilder er en stor årsag til faktafejl og
fordrejninger. Disse kan være supplement til egen læsning og tænkning og udvide ens
egen forståelse og som sådanne er de vigtige.
Retningslinjer for udvælgelse af materiale
Udvælgelsen bør tage udgangspunkt i stoffets, genstandens, ideologiens, religionens,
beretningens egen indre logik, hvor en sådan findes. Autoriteten ved et leksikon fremstår
ved den grundige og dækkende behandling af genkendeligt stof. Slår man op under asfalt,
forventer man, at der findes en god og detaljeret beskrivelse af asfalts fremstilling.
Mangler i en sådan fremstilling kunne i værste fald føre til sagsanlæg. Ofte ses imidlertid
meget amputerede beskrivelser af andre menneskers ideologier. Undskyldninger kan der
være nok af, såsom pladsmangel, tidsfrister for trykningen m.v., men fakta er, at en
behandling af et emne kræver den plads, som det behandlede materiales logiske struktur
nødvendiggør. Mere stof kan måske fremme forståelsen, mindre giver en forvirret
samling af elementer uden de nødvendige materialer til at binde det hele sammen.
(Nørreslet, Larsen).
120
Afbildningsmodeller
Forskellige modeller kan benyttes til at overføre det oprindelige materiale til den
udvalgte præsentationsform. Imidlertid er kun den retvisende struktur sandfærdig. De
øvrige modeller giver i bedste fald et fordrejet billede og i værste fald et helt forkert
billede, en litterær løgn. Flere af følgende modeller kan kombineres.
Man kan antage, at der findes en sag, der kan illustreres således:
Dette er altså, den virkelige eksisterende sag.
Denne sag kan nu afbildes i forskellige amputerede, forvredne, fiktive, løgnagtige
og misforståede udgaver eller kan fremstilles retvisende:
Listeform med udgangspunkt i sagen
Nogle markante ting er medtaget, men selve logikken er ikke medtaget. Stoffet har dog
en vis logisk rækkefølge, som kan genkendes fra kilden.
Tilfældig listeform
Markante punkter er med, men udover manglende logik, bliver materialet præsenteret,
som det passer afsenderen uden hensynstagen til kilden.
121
Listeform med sensations fokus
Nogle delemner fremhæves og fokuseres på frem for andre, især kontroversielle punkter,
der kan skabe sensation.
Listeform med positiv eller negativ komposition
Dette er en form, der kan udnyttes meget bevidst. En lidt pæn indledende start, kan
vendes til en fuldstændig negativ afslutning og give modtageren indtryk af, at det var
sagligt, der var jo både positivt og negativt materiale. Denne form blandes fint med 2 og
3.
Listeform med fri fantasi
Afsenderen har selv fundet på ting, der giver helt fejlagtige forestillinger om sagen.
Ny struktur (fantasi med logisk form)
Afsenderen har med udgangspunkt i meget få
fakta opdigtet en hel ny struktur. Antallet af fakta
kan variere. Det væsentlige er, at han får et falsk
billede ud af det oprindelige materiale. Det er en
litterær løgn, han præsterer.
122
Retvisende struktur
Det er lykkedes at skabe et billede, der minder om det oprindelige. Det er genkendeligt.
Det kaldes at skrive i det retvisende perspektiv. (Larsen, 1979).
Fravær af skønlitterære virkemidler
Skønlitteraturen bringer sit budskab til modtageren bl.a. ved en lang række sproglige
virkemidler som gentagelse, besjæling, allusion, allegori, metafor m.v. Disse virkemidler
bruges til at lægge skjulte budskaber ind i teksten.
I sagprosaen bør disse ikke være udvalgt, da åben kommunikation og ikke skjulte
budskaber er formålet. I stedet bør det være logik, ræsonnementer, argumentation,
eksempler, konsekvenser osv., som er virkemidlerne, der fremhæver en logisk
fremstilling. Man bør således vælge ikke at gøre brug af skønlitterære virkemidler. En
undtagelse kan være en megen beskeden brug af billedsprog, som kan være til hjælp ved
at lette forståelsen hos modtageren fx fra pædagogisk litteratur, at barnet er en som en
flaske, der skal fyldes. (Nørreslet, 1974, a, b, c , d).
123
Argumentation og ræsonnement
Nu ses på selve de meningsytrende udsagn. Hvilken form har de? Hvad og/eller hvem er
de rettet mod? Er de saglige eller usaglige?
Argumenterne kan inddeles i tre hovedgrupper:
1. Argumenter der ikke beskæftiger sig
med sagen, men med afsenderen
2. Argumenter der tager udgangspunkt i sagen
Faderskabsargument
3. Argumenter der er rettet mod
modtagerens person eller tilstand
Modtagerargument
Sagargument
Det saglige udsagn beskæftiger sig med sagen ved brug af åben argumentation eller åbent
ræsonnement. De manipulerende udsagn indeholder påstande (ubegrundede
meningsudsagn) eller argumenter, som er sagen uvedkommende.
Faderskabsargumenter
Faderskabsargumenter kaldes også ad-hominem-argumenter. Brugerne af disse
interesserer sig ikke for selve sagen, og hvordan man logisk kan behandle denne. I stedet
ønsker modstanderen enten at svække eller styrke debatten ved at inddrage afsenderen
som person, som fader til sagen. Denne form for angreb eller forsvar er uhyre
virkningsfuld og bliver brugt i stor udstrækning. Nedenstående er blot nogle af disse.
Deres effektivitet bygger på, at man ikke tror, at der kan komme noget godt fra en dårlig
fader - hvilket også er et godt argument. Det spiller godt sammen med ens evner til at
dømme og generalisere. Er faderen svækket, har man dermed indirekte, men meget
stærkt også svækket sagen. Argumentet benyttes ofte under valgkampe, hvor man ikke
vurderer at kunne vinde politisk og derfor søger at vinde på det personlige plan. Det
kaldes også mudderkastning.
De politiske imperativer (krav)
Ordet imperativ stammer fra latin og betyder: Befale, byde.
Den tyske filosof Immanuel Kant formulerede begrebet det kategoriske imperativ,
det ubetingede gyldige. Han mente, at det var samvittighedens stemme, der formulerede
krav til personen uafhængigt af alle andre, bl.a. at ens handlinger burde være af en sådan
karakter, at de kunne være grundlaget for almindelig lovgivning for alle mennesker. For,
at man overhovedet vil tage en debattør alvorligt, må han derfor som menneske leve op
til det ubetingede gyldige fx ikke at stjæle. En svensk vicestatsminister måtte fx, da det
blev opdaget, at vedkommende havde brugt et ministerielt kontokort privat, trække sig
fra kandidaturet som statsminister.
Grunden til at navnet politiske imperativer ligger i, at det er mindstemålet for, at
en politiker kan overleve i politik. Imidlertid gælder disse også for religionsstiftere eller
andre mennesker, der ønsker at påvirke i større stil. Men selvfølgelig kan en person godt
komme med en god sag uden selv at være "god" ifølge samfundets normer. Alle de
følgende argumenter hører under dette begreb.
124
Sandhedskravet (sandhedsimperativet)
Kan man bevise, at en politiker er en stor løgner, behøver man ikke yderligere at
beskæftige sig med, hvad han siger. Han er færdig. Uærlighed i pengesager, eller anden
form for uærlighed svækker personens troværdighed i andres øjne og dermed hans sag.
Idealkravet (idealimperativet)
Kan man bevise, at en politiker/religionsstifter kun er deltager i politik for pengenes
skyld, så er sagen svækket. Folk forventer et ægte engagement. De forventer ægte
overbevisninger. De kræver, at politikeren er med for folkets skyld og landets skyld. Man
ville aldrig vælge en person, der stod op og sagde: "Vælg mig, jeg elsker magt og penge."
Den ideale forventning kan ikke svigtes uden alvorlige konsekvenser. Læger, der
ordinerer medicin, mister ligeledes kunderne, hvis det kommer frem, at de er økonomisk
afhængige af et ganske bestemt medicinalfirma.
Troskabskravet (troskabsimperativet)
Hvis en politiker har været medlem af 4 forskellige partier, er det svært at have tillid til
det, hun siger. Folk, der skifter politisk parti for ofte, har ingen troværdighed. Kan man
bevise, at noget sådant gør sig gældende, så er sagen svækket. Dog har man set politikere
bevæger sig fra yderste venstrefløj til venstre på højrefløjen i løbet af en årrække. Det ser
ud som, at en meget veletableret politiker kan tage nogle af sine “kunder” med sig i til et
andet parti, hvis det virker oprigtigt.
Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet)
Fejltagelser får til alle tider hoveder til at rulle, hvis man ellers kan finde syndebukken.
Kan man argumentere for, at modstanderen ikke passer sin stilling, tager åbenlyst
forkerte beslutninger og/eller lave grove fejl, så kan den sag, han fremfører, ellers hans
parti stå betydeligt svækket. (Kjøller, 1975 a, p. 17f).
Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet)
Hvis man skal sidde i landets ledelse, er der krav om, at man lever et eksemplarisk liv i
henhold til landets love, såvel som de skrevne som de uskrevne. Man sætter i dag større
fokus på dette imperativ. Adskillige er faldet fra deres poster på grund af uregelmæssigheder i embedsførelsen, der ikke var i overensstemmelse med lovlydighedsimperativet
fx, da Hans Engel måtte fratræde posten som leder af de konservative, fordi han havde
kørt bil i beruset tilstand og Brixtofte, der var borgmester i Farum, men overskred sine
beføjelser og misbrugte borgernes penge, hvilket resulterede i fængselsstraf.
Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet)
Ideen om, at ledere skal være retfærdige over for alle borgere og ikke må tjene ganske
bestemte særinteresser, er udpræget. "Med lov skal man land bygge." står der på
Københavns domhus. At alle ligeledes er lige for loven uanset politisk tilknytning er
underforstået. Kan man bevise, at en politiker tjener ganske bestemte grupper (evt.
lobbyister, mennesker der søger at fremme deres sag eller organisation ved direkte at
kontakte folketingets medlemmer) og ikke er retfærdige overfor alle borgere, er hans sag
svækket. Nogle politikere måtte forlade deres poster, fordi de ansatte venner i stillinger.
De religiøse imperativer
Til den religiøse leder stilles yderligere forventninger:
125
Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet)
Afsenderen må tænke og tale i overensstemmelse med sin tro. Der er ikke så meget
råderum for selvstændig tankevirksomhed som i den politiske verden. Denne verden er
mere under konstant udvikling via demokratisk vedtagne forandringer i partiet.
Hvorimod troen af natur skal være mere stabil for at være overbevisende.
Moralkravet (moralimperativet)
Enhver religion indeholder moralske forskrifter. Det forventes af den religiøse leder, at
hun lever tæt op ad forskriften. Hun skal være et godt eksempel for menigheden. Hun må
ikke være en hykler. Til den religiøse leder er der således en skærpet forventning om
moral, der går langt ud over det politiske lovlydighedsimperativ. Det er især vigtigt, at
hun holder den pågældende religions generelle såvel som særlige moralpåbud og
standarder for opførsel.
I aviserne ses ofte afsløringer af religiøse ledere, der ikke holder egne påbud.
Generelt om imperativerne gælder det, at de har stor virkning, fordi de beskytter og
bevarer de almene normer, der holder samfundet sammen som hele.
Foruden imperativer af forskellig slags, er der en række andre typer af argumenter, der
tilhører denne gruppe:
Selvsikkerhedsknebet
Påstande fremføres uden argumenter. Selvsikkerheden hos afsenderen er alene det
afgørende i sagen: "Brug mule tandpasta, og du bliver omsværmet af pigerne!" Denne
selvsikkerhed er smittende, fordi man selv ikke er så sikker og fordi man ikke forventer,
at folk vil lyve og bedrage blot for at tjene penge (Andersson, p. 30).
Hitler sagde, at folk ikke vil tro en lille løgn, men gerne en stor løgn. Hans løgne
om jøderne og hans smittende selvsikkerhed havde stor effekt.
Prestigeknebet
Lærdom og stilling misbruges for at imponere. Man udtaler sig om en vare eller emne og
bruger prestige til at få folk til at tro på budskabet fx: Professor Hansen, der er professor i
myrens anatomi, udtaler sig med vægt og titel om, hvordan Danmarks økonomiske
problemer skal løses. Han skriver måske et læserbrev og underskriver med professor
Hansen.
Der spilles på, at man tillægger dygtige mennesker en naturlig dygtighed på alle
livets områder. (Ibd., p. 32).
Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument)
Genese betyder oprindelse. Der argumenteres mod en mening ved at henvise til dens
historiske oprindelse: "Grunden til, at du fremfører dette krav om mindre skat, skal den
ikke søges i, at du i 1980 begik et tyveri for at betale din skatteregning? ”Kan man vise,
at sagens oprindelse har udgangspunkt i afsenderens dårlige karakter, liv m.v., så er
meget vundet (Kjøller, 1975b, p. 34).
Da man ved, at Hitler var en krigsforbryder, er den nazistiske sag i dag på forhånd
svækket blandt de fleste folk. Det gælder, de der har oplevet Hitlertidens rædsler og de,
der blot har hørt om det. Oprindelsen hos Hitler hæmmer sagen. Et kærlighedsdigt lavet
af Hitler til sin elskerinde i de sidste timer inden selvmordet, vil ikke have ens interesse
på grund af, at Hitler ikke repræsenterer kærlighed.
126
Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian)
Argumentet bygger alene på autoriteten hos påstandens fader. Gud siger i Bibelen: "Du
må ikke bedrive hor. ”Derfor er den sag uddebatteret for de mennesker, der tror på Gud
som autoritet og accepterer Bibelen for pålydende. "Marx sagde, at fremmedgørelse af
menneskene var forårsaget of det kapitalistiske system, derfor er det sådan."
I disse eksempler er det autoriteten, der afgør sagen og ikke sagen i sig selv. Hvis
man vil gøre brug af autoriteter, må man derfor argumentere for, hvorfor man har valgt
denne autoritet.
Hvis man antager, at der findes en Gud, er det en logisk følge at være lydig mod
ham, da han per definition er almægtig, god, vis m.v. Diskussionen går da på, om man
har den rette fortolkning af Gud, den rette gudsopfattelse, udleder de samme
konklusioner, har de samme skrifter m.v.
Det er derimod ikke en selvfølge, at de menneskelige autoriteter er fuldkomne.
Tværtimod kan man på forhånd gå ud fra det modsatte. Diskussionen ved menneskelige
autoriteter går derfor ud på at fremhæve egen autoritets større gyldighed og evt. nedbryde
de andres autoriteter ved at påvise deres fejl.
Autoritetsargumenter opfattes kun som gyldigt af mennesker, der har accepteret
samme autoritet.
Sagargumenter
Sagargumenter beskæftiger sig med selve sagen.
Sagligt ræsonnement eller verifikation
I ræsonnementet holder man sig meget strengt til selve sagens logik. Formen er postulat
(påstand) efterfulgt af verifikation (undersøgelser, der bekræfter rigtigheden af noget,
bevisførelse): logik, henvisninger, eksempler, hvilket fører til konklusionen. Det saglige i
denne form er, at den er åben kommunikation. Enhver har mulighed for at se, hvordan
vejen er gået fra påstand til konklusion. De mellemliggende argumenter kaldes
præmisser. Enhver kan gøre indvendinger og henvise til, hvor en eventuel fejl kan findes.
(Nørreslet, 1974 c).
Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet
Münchausen-trilemmaet er et udtryk for mulige fejl i ræsonnementet Det hentyder til
den tyske soldat Münchausen, der fortalte store løgnehistorier11. Han fortalte fx at han sig
selv og sin hest op af en sump ved at trække sig selv i håret. Her prøver afsenderen også
at trække sig selv op af sumpen ved håret. De saglige kommunikationsegenskaber er ikke
til stede, man forudsætter det, der skulle bevises:
Cirkelslutningen
Circulus in Probando. Det første problem er, at logikken kører i ring. Man ender med at
postulere det, man skulle bevise." Månen er lavet af grøn ost. Det grønlige skær månen
giver, får en til at tro at månen er af grøn ost, hvilket den også er."
11
Raspen: The Surprising Adventures of Baron Munchhausen. London, 1785
127
Uendelig regres
Abstraktion over abstraktion i det uendelige. Man prøver at skjule, at der er nogle
grundlæggende postulater i ens mening. Man henviser bestandigt til mere og mere
komplekse argumenter, der fortoner sig i det uendelige, uden at disse nogensinde giver et
svar på, hvorfor disse vedtagne postulater er antaget.
Begyndelsesaksiomer eller dogmer
Man erkender åbent, at ens argumentation hviler på visse fundamentale postulater
(aksiomer), som er den grundvold, det øvrige er bygget på. Dette er åbent og fint. Hvis de
grundliggende påstande foreligger uden argumentation for, hvorfor netop disse er valgt,
er det klart et tegn på en usaglig tekst. Uden argumenterne for de valgte påstande kan
man ikke forstå, hvorfor afsenderen netop har valgt disse som begyndelsesaksiomer. Han
lukker modtageren ude fra at forstå ham, derfor er det lukket kommunikation. Der er ikke
mulighed for tovejskommunikation. (Krag, 1981, p. 70). I den senere udgave opstår
"begging the question" fejlen dvs.., at man medtager i sine postulater noget, som ikke er
anerkendt gyldigt for alle, uden at markere det som et grundliggende aksiom (påstand).
Saglig argumentation
I argumentationssituationen indgår altid en modstander. Den saglige form for
argumentation behandler modstanderen værdigt, idet også hans synspunkter og
argumenter indføres i debatforløbet på hæderlig vis (retvisende perspektiv).
Argumentationen er en zigzag kurs mellem de involverede. Den er saglig, fordi det
saglige ræsonnement medbringes i diskussionen, således at enhver kan se, hvordan de
givne konklusioner er nået, (Nørreslet, 1974 c). Derved skabes mulighed for en egentlig
evt. markant ændring i synspunktet, idet argumenter, ræsonnementer og beviser er lagt
åbent frem. Dette kalder Jürgen Habermas for en diskurs, såfremt deltagerne på forhånd
er:
1) Åbne overfor de fremlagte argumenter.
2) Parate til kursændring, såfremt argumenterne er overbevisende.
Man laver eller deltager ikke blot en skyttegravskrig med argumenter som bomber
(Marquardt, p. 11ff, 114ff) (Habermas, 1996). (Meget mere om dette kan læses i
Douglas, 1989).
Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet)
Ideen i beskrivelsesargumentet er at gå fra beskrivelse af en given sag til at hævde, at
sådan som den er beskrevet, bør det også være i dette land, kommune m.v. Der
foreligger fx en lang beskrivende afhandling om folkeskolens indretning i Japan, der
afslutter med, at sådan bør det også være i Danmark. (Kjøller, 1975b, p. 34). Også her
gemmer der sig en stor filosofisk diskussion. Der hævdes nemlig, at man aldrig kan gå
"fra er” til bør". Det kaldes den naturalistiske fejlslutning. Ifølge den teori kan man ikke
pådutte andre ens egen værdiopfattelse. Man kan ikke sige, "fordi jeg tror det er godt,
skal det også være godt for dig!" Dette er klart, når det gælder smag indenfor kunst og
kultur. Det var vel nok et godt billede, en flot kjole, nogle dejlige farver, en skøn smag.
Etik har imidlertid med godt og ondt at gøre på en anden måde. Mennesker, der lyver,
skader både sig selv og andre. Det er godt ikke at lyve og ondt at lyve. Man kan sige, at
tale sandt er et gode, men det har intet med en subjektiv vurdering af det gode billede
eller det gode digt at gøre. Meget mere om dette kan læses i Hielmcrone, 1975. Et andet
eksempel er Kohlbergs tre moralske stadier. Kohlberg beskriver 3 stadier i et hierarki,
hvor det 3. klart er et højere niveau end det første. Han argumenterer netop, at fordi disse
stadiers eksistens er bevist, er det ikke at begå en fejlslutning at hævde at menneskene
128
bør erhverve sig det højeste stadie, når det en gang er bevist muligt at nå dette. Der er
ikke tale om et holdnings bør, men erkendelse af, at noget, der er bedre, også bør
realiseres (Kohlberg, 1981).
Det historiske argument (Historicitetsargumentet)
Man bruger fortidige historiske hændelser, som argument for, hvorfor noget bør eller
ikke bør være således i nutiden eller fremtiden. "Hitler forsøgte at udrydde jøderne, det
må aldrig gentage sig." (Ibd., p 35).
Prognoseargumentet
Vi kender prognoser fra valg og vejrmeldinger. Når de bruges direkte som et argument,
kaldes det prognoseargumentet. Der henvises til undersøgelser, der tilsyneladende er i
stand til at sige noget om udviklingen i fremtiden ud fra forholdene i nutiden. Man bør
være opmærksom på usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser. Hvor mange har
deltaget? Er de ligeligt fordelt i befolkningen? Kan nye faktorer ændre billedet.(Ibd., p.
35). Det sker regelmæssigt, at prognoserne er fejlagtige. Prognoser kan til tider virke som
selvopfyldende profetier, dvs. de fremskynder en udvikling eller situation. Andre gange
kan en negativ prognose bevidstgøre en modstand mod det “lovede” resultat.
Ikke årsags-knebet
Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa pro causa. Man angiver den forkerte årsag
ved visse overfladiske lighedspunkter. Noget der er analogt med noget andet, har visse
væsentlige lighedspunkter."Sidste søndag fik jeg en krone til slik, så skal jeg også have
en i dag, fordi det er søndag." (Ibd., p 35). Måske var sammenhængen, at man i huset
opgjorde, hvor meget man havde tjent hver uge, og ikke om det var søndag eller ej.
(Alexander, 1968, p. 35).
Påfugleknebet
Afsenderen bruger bevidst vanskelige fremmedord, overfor en modtager, der ikke forstår
disse. Han gør det for at gøre indtryk på modtageren, ligesom en påfugl, der viser alle
sine skønne fjer. Han gør det ikke, fordi emnet kræver det, men fordi han ønsker at gøre
mere indtryk, end sagen i sig selv giver anledning til. Dermed kan modtageren tvivle på
sin egen position (Andersson, p. 33).
Lærdomsknebet
Afsenderen henviser til videnskaben. Han skriver: "Fra pålidelig kilde.”, forskere har
længe ment..., videnskaben er nået til den konklusion..." Dette gøres for at få større
troværdighed. Hersker der ikke absolut enighed om sagen, kan han prøve at skjule dette
på denne måde.
Selvfølgelig kan visse sager være videnskabeligt afklaret, men da kan der henvises
til egentlig kildelitteratur. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tale om et lærdomskneb, men
egentlig videnskabelig argumentation eller ræsonnement som gennemgået ovenfor. (Ibd.,
p. 33).
Overgeneraliseringen (Secundum Quid)
Der overgeneraliseres, når man udleder fra et enkelt eller flere tilfælde til alle tilfælde
uden at tage højde for særlige tilfælde eller afvigelser. I misbrugt grad ses fx: Alle mænd
drikker! Alle kvinder elsker at sladre!"
129
Det er en måde at gøre sin holdning mere slagkraftig, end den kan holde til ud fra
saglige argumenter. Man blæser sig op, gør sin tankegang i stand til at omfatte alle
tilfælde, men det er ofte en illusion. Verden er mere for det meste temmelig kompliceret.
Man bør kun drage konklusioner, som ens viden kan stå inde for. Det er dog fakta
at andre dømmes på et meget skrøbeligt grundlag. Det er en af de almindeligste alvorlige
fejl. Den er alvorlig, fordi den leder til så mange forkerte resultater. Ofte som uretfærdige
talehandlinger, (mere om dette senere).
Overgeneraliseringer er blevet brugt som middel til forfølgelse af andre
mennesker. Jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig er et eksempel på
organiserede generaliseringer, der førte til masseudryddelse.
Denne form generalisering kan også gå fra helhed til del fx "Vi har en god skole, derfor
må den nye lærer Peter Sørensen også være god" (Douglas, 1989).
Definition som argument
Definitioner kan indeholde en skjult argumentation som fx. "Alle jøder er
undermennesker - ikke rigtige mennesker." Accepterer man definitionen, har afsenderen
sparet sig en lang argumentation.
Ny-ords-definition
Stipulativ definition). Det karakteristiske ved stipulative definitioner er, at de:
"ikke rapporterer om en allerede eksisterende sprogregel, men skaber en ny,
ikke tidligere eksisterende regel om forbindelse mellem ord (lyd) og en vis
slags ting eller mellem ét ord og et andet." (Anderson, 1973, p. 119).
Denne slags definitioner kan indeholde skjulte argumenter, idet de rykker ved den
gældende sprogbrug og den hidtidige logik, der ligger i denne sprogbrug uden at markere
denne glidning overfor modtageren. Fx udtrykket "Frihed er diktatur," fra romanen 1984
af George Orwell. I samme roman kaldes det hemmelige politis hovedkvarter for
“Kærlighedsministeriet.”
Overtalelsesdefinition
Ideen med overtalelsesdefinitionen er at ændre indholdet i velkendte ord og begreber, for
dermed at bevare gamle begrebers positive kraft.
Det kan fx være i et land, hvor man hidtil forstået demokrati som: Et folkestyre hvor der
er: forsamlingsfrihed (a), ytringsfrihed (b), trosfrihed (c), trykkefrihed (d), privat
ejendomsret (e) og frie valg efter princippet om almindelig valgret (f), bevægelsesfrihed
(g). Demokrati = a, b, c, d, e, f, g. En gruppe ønsker ændret dele af denne
frihedsforståelse, men ønsker at bevare det positive ord frihed. "I vort land er det SANDE
demokrati ikke tilgodeset, fordi borgerne ikke bestemmer arbejdsfordelingen på
arbejdspladserne." Man ønsker med andre ord en ny forståelse af begrebet demokrati.
Demokrati = a, b, c, d, f, -e (privat ejendomsret),+ z (kollektiv ejendomsret), -g (bevægelsesfrihed). Man bruger forbindelsesord eller overgangsord som ægte, sand, virkelig m.v.,
når man vil bevæge sig fra en gammel definition til en ny. Denne overtalelsesform er
nødvendig, når man ønsker at udnytte positive, velkendte og allerede definerede
begrebers positive effekt.
"Det ikke-nordiske menneske er ikke noget menneske i egentlig forstand, men et
undermenneske, en overgang til det egentlige, det nordiske menneske" (Vold, 1934). I
130
dette eksempel fra nazistisk raceideologi ser man overgangsordet: egentlig. (Anderson,
1973 p 122f, Kjøller, 1975 b, p. 48-49).
Syllogismen (Den rene sproglige logik)
Nedenstående er den ægte syllogisme med formen
Peter er en dreng.
Drenge er dødelige.
Peter er dødelig.
A
B
A
=
=
=
B
C
C
Argumentet holder kun såfremt grundled i første sætning er genstandsled i anden
sætning. Når det opfylder sine regler, er det, såfremt præmisserne er sande, et ægte
argument, der er sandt. I Erasmus Montanus af Holberg ses eksempler på falske
syllogismer: "Morlil kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er morlil en sten." Man
ser, at sætningerne er benægtende og at grundleds/genstandsled sammenhængen ikke er
til stede. Disse falske syllogismer bør man passe på ikke at benytte sig af og skal man
ikke lade sig vildlede af. (Espersen, Alexander 1968, p 18ff).
Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur)
Ikke-følge konklusionen er en konklusion, som er mere vidtgående end argumenterne
kan bære. Man kommer med en masse gode argumenter, men drager så en konklusion,
som der ikke er basis for i præmisserne. "Peter er ikke blevet set i skolen for nyligt, så må
Peter være død." Det kunne da godt være, at han var forkølet eller på besøg hos familien i
Jylland. Det er altså en udvidelse af den falske syllogisme (Alexander, 1968, p.5). En
speciel hidsig udgave af denne er dræberargumentet.
Dræberargumentet
Dette argument minder om den Popperske falsificering(se side 5)- den kritiske
rationalisme). Popper sagde fx, at 100 000 hvide svaner ikke beviser, at der kun ER hvide
svaner, man må bevidst gå ud at lede efter den sorte svane. Dræberargumentet i
videnskabelig forstand er således det, der tilbageviser den hidtidige herskende
sandhedsforståelse af et givent emne.
I videnskabelige tidsskrifter og bøger fremkommer den slags epokegørende fund
fra tid til anden. Hvis det er totalt epokegørende (revolutionerende, fornyende),
fremtvinger disse argumenter et paradigmeskift. Et paradigmeskift er en revision af
paradigmerne indenfor et eller flere fagområder dvs. de grundliggende aksiomer/teorier
som vor tids viden er funderet på.
Dette argument kan også misbruges og er blevet det i udstrakt grad. "Grunden til, at
du stod udenfor Den Danske Bank er, at du er i ledtog med bankrøverne!" "Nej, det er,
fordi min svigermor er derinde og hæver 50 000 til en ny bil til vores familie."
Argumentet var altså ikke så dræbende, som det selv pustede sig op til at være.
Dræberargumentet vil i dets usaglige form hævde at have dræbt, ja totalt
tilintetgjort sin modstander, men uden at dette er begrundet i andet end en overfladisk
argumentation. Man kan skelne mellem et sagligt veldokumenteret og et usagligt
selvoppustet dræberargument.
Stråmandsknebet
Denne argumentation går ud på at opfinde en modstander, en sag af strå og dernæst
nedkæmpes denne fiktive modstander i stedet for den reelle modstander. Man kan så selv
iklæde stråmanden/sagen de nødvendige svagheder, inden man gennemhuller den. Det er
et usagligt argument, da det kun er et spil for galleriet. Afsenderen ved for det meste
131
godt, at han prøver at forføre modtageren med sine skinargumenter og skinsag. Men især
folk, der ikke læser sagen til bunds og bare bearbejder sekundær- eller tertiærkilder kan
ubevidst komme til at arbejde på denne måde."De (sorte) er dovne, barnagtige og heftige
mennesker med evne til efterligning, men uden egen opfindsomhed." (Johannes Holst:
Geografi med billeder. 1907.) Det ses, at når først de sorte er fremstillet i denne
stråmandsudgave, er de lette at nedgøre.
Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-)
Man skal se en sag i sin helhed både i sin faglige helhed (i sin kontekst) og i sin
meddelelsessituation, for at få den rette forståelse. Rives tingene ud af sammenhæng
fordrejes billedet.
Ude-af-sammenhæng knebet bruges ved at citere tekster, afsnit, tale, begivenheder
m.v. ude af den oprindelige sammenhæng. Man har fat i sagen, men bruger kun den del
af denne, der passer ens egne formål. Det er selektion, der bruges som skjult
argumentation.
Trykknebet
Man kan lægge forskelligt tryk på udtalelsen af en sætning eller et ord og derved fortolke
en begivenhed helt anderledes. Man kan prøve at undertrykke fakta på denne måde. "Du
må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste! Underforstået, men gerne mod din ikkenæste, man fokuserer spørgsmålet på, hvem ens næste er. Man kan så svare: "Min næste
er kun den nærmeste familie; men resten må der lyves overfor." "Din dovenskab er ikke
til at klare." "Nåh, det er kun min dovenskab, du ikke kan klare, men alle andres er altså i
orden!" Vedkommende lægger bevidst et andet fokuseringspunkt og dermed tryk for at
fordreje diskussionen. (Alexander, 1968, p. 29).
Udbredelsesknebet
"Ni ud af ti filmstjerner bruger lux." Man understreger det logiske i, at des flere der gør
noget, des bedre må det være. Den gode kerne i argumentet er, at flere hoveder tænker
bedre end et. Imidlertid skal man være på vagt. Hvilke ti filmstjerner tales der om? Er det
nogle, der har fået penge for at gå ind for sæben? Er der lavet en undersøgelse over alle
filmstjernes sæbeforbrug?
"Her ligger verdens bedste bager." En bager udbreder sine evner til at være bedre
end alle de øvriges. Et andet eksempel: "10.500 mennesker kører i Fiat Uno!" Med så
mange købere skulle man tro, det var et godt mærke. Argumentet har da også en vis
sandsynlighed over sig. Hvorfor skulle så mange mennesker uafhængigt af hinanden
købe noget, der var dårligt? Men kan dette argument bruges i politik eller religion? Ja
det bruges i hvert fald. Mottoet er des flere man er des bedre er man, men er det sandt?
(Ibd., p. 33). Var det sandt i Tyskland, da Hitler blev Rigskansler?
Modtagerargumenter
Modtagerargumenter er rettet direkte til modtageren. Man kan dermed gå udenom selve
sagens logik og hæfte sig ved konsekvenserne af sagen for en modtager. Dette opfattes
meget relevant af modtageren. Spørgsmålet er om påstandene holder.
Næveargumentet (Argumentum ad Baculum)
"Hvis ikke vi får mere i løn, så strejker vi! Hvis du ikke går med til at strejke kammerat,
så får du en på tuden! "Formlen er: "Hvis du ikke vil høre, må du føle!" Udsagnet
optræder, når argumenterne ingen virkning har på modtageren eller man er ligeglad med
132
modtagerens synspunkter. Næveargumentet kan bruges forsvarligt og uforsvarligt. Hvis
fx en panisk mand, der er ved at drukne, ikke kan komme til fornuft og man derfor slår
ham ud og bjærger ham derefter, kan man sige, det er brugt forsvarligt. Det var sidste
udvej. Men at true andre til at stemme på et bestemt parti er klart usagligt. (Kjøller, 1975
b, p. 33). Krig er et næveargument og kan bruges retfærdigt såvel som uretfærdigt.
Lykkeargumentet
Når der påpeges overfor modtageren, at han på en eller anden måde får et bedre liv nu
eller senere, såfremt han gør det afsenderen anbefaler, bruges lykkeargumentet. Man
skal være opmærksom på, at alle sælgere, politiske partier, religioner og filosofier på en
eller anden måde hævder dette synspunkt. Spørgsmålet for modtageren er at finde ud af
mål og midler samt at vurdere varerne, ideerne og retfærdiggørelsen af disse kritisk.
(Ibd., p. 35). Alle partier kan ikke have ret på en gang, så den enkelte må selv tænke,
vurdere og vælge.
Hypotetisk argumentation
Har man en idé om en given lovmæssighed fx elektronernes bevægelse, fremstiller man
en hypotese. Så afprøves denne. Hypotesen evalueres. Var den korrekt? Hvis den var
korrekt, kan man formulere en teori eller lovmæssighed om elektroner. Dette er den
videnskabelige fremgangsmåde.
Gennem det hypotetiske argument afprøver man på lignende måde i andre
situationer visse teoretiske konsekvenser af modstanderens tankegang. Der argumenteres
på modstanderens grundlag, for at se hans argumenters yderste konsekvenser:" Du
mener, at månen er af grøn ost. Kunne man så ikke antage at finde grøn ost eller i det
mindste spor af grøn ost, hvis man sendte folk op for at undersøge sagen? Der er sendt
folk derop. De fandt kun sten! Hvad har du at sige til det?" Man sætter sig ind i
konsekvenserne af modtagerens tankegang og sætter disse op imod visse realiteter, man
ikke mener disse tanker omfatter eller har taget højde for. "Nåh du mener altså a! Hvad så
hvis b? Mener du stadigvæk a!" Denne form for argumentation benyttede blandt andre
Sokrates og Platon. (Ibd., p. 36). Modtageren tvinges af sine egne konklusioner til at
ændre synspunkt.
Fordomsknebet (Argumentum ad Populum)
Afsenderen udnytter bevidst modtagerens fordomme, eller ser sit snit til at smigre. Det
kan ses i racistiske slogans som: "Hvorfor lytter man egentligt til en neger elsker?" "Vil
du finde dig I, at den racist taler sådan?" Man kan også forsøge sig med smiger: "Jeg ved,
at så klog og god som du er, kan du se forskel på sort og hvid." (Alexander, 1968, p. 33).
Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque)
Man forsøger at imødegå en modstander ved at bringe kampen over i hans lejr. Det
kendes det fra ordsproget: "Det bedste forsvar er angreb." "Du stjal 10.000 kr i banken,
det så jeg." "Har du måske aldrig stjålet? Det er i hvert fald løgn!" Man søger ikke at
bevise, man selv har ret, men udglatter ved at påvise, at modtageren også er forkert på
den, helst mere forkert end en selv. Det er mudderkastning. (Ibd. p. 33).
Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian)
Der gøres forsøg på at vække modtagerens/modstanderens barmhjertighed, medfølelse og
sympati eller man søger at smigre. Der spilles altså på følelsesregisteret i stedet for
egentlige argumenter. "Denne stakkels forældreløse uskyldige pige kunne da ikke have
133
myrdet sin ven med vilje. Det kan intelligente mennesker, som I er, da straks se!" (Ibd. p.
34).
Talehandlinger
Talehandlinger adskiller sig væsentligt fra de øvrige kategorier af sagprosa. Når en præst
erklærer de nygifte "for rette ægtefolk at være," er der foretaget en handling. Der er sket
noget nyt. Det er ikke bare snak. Med disse ord er deres indbyrdes pagt erklæret gyldig
og hele det lov kompleks, der findes i ægteskabet, er trådt i kraft. De har fx automatisk
fælleseje og forældremyndighed for kommende børn. Når dommeren siger: "Jeg dømmer
dig til døden tirsdag kl. 10.00." Er der en ny situation. Fangen kommer på dødsgangen.
Han må forberede sig til døden. Han får det sidste måltid og så aflives han. Ordene er en
handling i sig selv af meget større konsekvens end de fleste af vore dagligdags
handlinger. Det er vigtigt at indse, at man kan udføre handlinger med ord.
Hitler skrev i Mein Kampf, 1925:
"Jøden har ingen kulturdannende kraft, da den idealisme, som betinger
menneskets højere udvikling, ikke eksisterer og aldrig har eksisteret hos
ham."
Hitler dømte, iklædte sig dommerens rolle og lavede en talehandling. Da han skrev bogen
i fængslet, var han på det tidspunkt ikke til fysisk fare for jøderne; men senere viste det
sig, at denne type dømmende talehandlinger kom til at koste ca. 6 millioner jøder livet og
andre lignende om østeuropæerne ca. 20 millioner mennesker livet:
Herman Gauch skrev i sin bog om raceideologi:
"Det ikke nordiske menneske indtager en mellemstilling mellem det nordiske
og dyrene. Det er derfor ikke noget helt menneske, det er overhovedet ikke
noget menneske i modsætning til dyret, men kun en overgang et mellemtrin.
En bedre mere træffende betegnelse er undermenneske."
Fra: Blædel, Nic. Forbrydelse og dumhed. Spektrum, 1963. Citeret i
Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972, p.
66.
Dermed var mange kategoriseret og dømt. Når man først havde dømt jøderne og andre
ikke-nordiske, som undermennesker - en slags dyr, så var det lettere at slå dem ihjel.
En talehandling kan altså være verbal vold, der kan åbne døren for egentlige fysisk
vold. Men den er i sig selv lige så virkelig som et fysisk slag og har ofte langt større
konsekvenser. En ret almindelig talehandling er sladder. Man siger noget, dømmer, om
forhold man ikke har tilstrækkelig viden om fx: "Hun er løs på tråden." Et sådant udsagn
kan bevirke, at en person får helt ny omgangskreds uden at være skyld i det. Der er
foretaget en handling mod hende. Handlingen var med ord, men havde langt større effekt.
Man siger, at det er et forsøg på karaktermord.
Talehandlinger dækker en lang række handlinger ved verber som: erklærer,
dømmer, tillader, konkluderer, indrømmer, stille betingelser, navngiver, tager til ægte,
undskylder, kategoriserer, advarer, befaler, anmoder, rådgiver m.v. (Austin, Fogelin p.
11ff).
134
Da talehandlinger er af overordentlig stor betydning for den sag, der bliver
behandlet, er det vigtigt, at de identificeres. Hvilke talehandlinger giver afsenderen
udtryk for? Er de positive eller negative? Er de retfærdige eller uretfærdige. Er de i
overensstemmelse med Grundloven, Menneskerettighederne og almindelig moral?
Iklæder afsenderen sig den rette rolle for at kunne afsige sin talehandling?
Man kan fx ikke som uautoriseret vie folk, hvis man gør det, er handlingen
ugyldig. Dette gælder for en række talehandlinger. Man kan ikke lege politimand,
folketingsmedlem osv.
Der ses på, om argumenterne retfærdiggør dommen, hvis de ikke gør, er det en
uretfærdig talehandling. Det er meget vigtigt for den patient, der får erklæringen: "Som
overlæge erklærer jeg dig hermed sindssyg," at konklusionen er i overensstemmelse med
sandheden dvs. at han er sindssyg.
Kan en analyse og evt. yderligere undersøgelser være med til at afsløre uretfærdige
talehandlinger, er det meget vigtig at få det gjort, måske livsvigtigt for de implicerede.
(Austin, 1970 pp. 233-252. Fogelin, 1978. Nørager, 1989 pp. 107).
Ideologiidentifikation
Ideologien i teksten bør findes, da det de således bliver tydelige og dermed laves
forberedelse til senere ideologikritik og perspektivering. Teksten kan nu ses som del af
en større tankerække, der ligger uden for teksten selv.
Hver gang, der nævnes et problem med evt. tilhørende løsning, kan det skrives op.
Man kan dele en A4 side i fire spalter med overskrifter: Problem, løsning, vurdering af
problemløsning, ideologiidentifikation:
Problem
Jøderne har
stor magt i
samfundet
Løsning
Vi udrydder
dem
Vurdering
Ideologiidenti
fikation
Mod menneske- Nazistisk, racistisk
rettighederne.
Brutalt og
umenneskeligt.
Det er nu muligt at finde frem til tekstens overvejende ideologi ved at sammenligne til
kendte ideologier. Man kan evt. støtte sig til opslagsværker. Ved at gennemgå problem
for problem gør man sig klart, hvordan ens egen vurdering er af det pågældende problem
og dette problems mulige løsning. På denne måde kan der afdækkes dele af ideologien
fx dets erkendelsesteori, menneskesyn, etik, naturfilosofi, psykologi, samfundsideal,
pædagogik, økonomi og eskatologi m.v.
Der kræves imidlertid et indgående kendskab til ideologier for at kunne genkende
disse. Den viden kan søges i værker som;
Garodkin, Ib & Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag, 2001.
Lund, Erik, Phil, Mogens & Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal,
1973
Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983.
Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967,København.
Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske
forlag, København, 1966, 2. oplag.
135
Verdens Religioner af Politikens forlag.
I kapitlet om perspektivering findes en kort indføring i de forskellige religioner, filosofier
og ideologier (se side 171). Men det er selvfølgelig ikke retvisende på grund af den alt
for korte plads. Der gives ingen genvej. Man må tage tid til at fordybe sig i emnet.
Kritik
Ordet kritik betyder egentligt vurdering. Vurderingen kan have både positive såvel som
negative sider med. Hovedformålet med analysen er først og fremmest at kunne vurdere,
om teksten er et forsøg på at fremstille en sag i det retvisende perspektiv eller på en
saglig måde til yderligere erkendelse vedrørende sagen. Man ser efter, om der er
retfærdige talehandlinger, og om disse kan retfærdiggøres. Man vurderer den tekniske
kvalitet - det vil sige forholdet mellem erklæret målsætning og den egentlige målsætning,
desuden vurderer man ideologien set i forhold til en eller andre ideologier.
Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger?
Teksten ønskes bedømt ud fra, hvordan afsenderen har opfyldt kravene til idealerne i det
retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger.
Den afsender, som har det retvisende perspektiv, som ideal for sin
sagprosaproduktion, søger at fremstille sagen, som den er, uafhængigt af egne fordomme,
hensigter og ønsker. En sådan afsender vil ikke søge at give et forvrænget billede til
fordel for egne synspunkter. De sagprosatekster, der indeholder det retvisende perspektiv,
er med andre ord troværdige (værd at tro på grundet deres sandhedsværdi).
I denne del af kritikken samles de konklusioner, der er gjort på baggrund af fundne
udsagn i teksten, der viser saglige udsagn og ikke-saglige udsagn.
Ud fra de fakta, man har fundet ved at lave sagprosaanalysen, kan man kategorisere
teksten som tertiær -, sekundær -, primær - eller primær saglig sagprosa. Man kan
eventuelt angive, i hvor høj procent teksten har enten saglige eller usaglige elementer ved
at lægge alle de ord eller sætninger sammen i hele teksten, der har usaglige elementer.
Derefter ganges med 100 og divideres med samtlige ord eller sætninger.
Teknisk kritik
Udgangspunktet tages i såvel afsenders som modtagers faktiske hensigter med
kommunikationen. Hvad var det, afsenderen vil med teksten? Hvorfor læste modtageren
teksten?
Hvis sagen er en reklame, kunne man fx spørge ud fra et afsendersynspunkt: "Er
annoncen velegnet til at skabe en positiv holdning til varen hos modtageren - på en saglig
måde? Er der billeder, ord og argumenter, der kan forbedres? Når budskabet de personer,
man havde til hensigt at nå? Opnår man det, man ønskede med budskabet? Hvis ikke,
hvad kunne man så gøre for bedre at nå hensigterne?" (Kjøller, 1975 b, p. 99).)
Man skal også sætte sig i modtagerens rolle: "Får jeg som modtager korrekt
information? Er de brugte midler hensigtsmæssige?" Modtagerens synsvinkel vil ofte
være præget af et ønske om at få præsenteret det retvisende perspektiv.
Ideologikritik
Ideologi er som forklaret et system af bestemte anskuelser, begreber og ideer. Et
pluralistisk samfund kræver at mange meninger, trosretninger m.v. skal leve side om side
i en tolerant atmosfære. Derfor bliver man omgivet med mange forslag om hvilken
136
livsanskuelse, der er den rette og følgelig må man øves i at tage stilling til disse. Dette
kan gøres ved en sammenligning som udgangspunkt. Man kan sammenligne tekstens
egen erklærede målsætning med den skjulte målsætning i teksten. Leksika er meget
velegnede, da man i forordet gerne fortæller om hensigten med værket. Man kan
sammenligne ideologien i teksten med en vilkårlig anden ideologi, sædvanligvis ens
egen.
Komparativ ideologikritik
Man ser tekster, der i forordet hævder, at de nu vil give en objektiv saglig beskrivelse af
sagen. De fortæller også, hvorfor de er sikre på, at de er objektive uden personlige
interesser i at fordreje sagen m.v.. Nærlæsningen viser imidlertid, at deres egentlige mål
er at give et forvrænget billede af det pågældende emne, måske for at undertrykke den
pågældende mening. Det er den type sløringer af de faktiske forhold, sagprosaanalyser
afdækker (Ibd., p. 100).
Arbitrær ideologikritik
Arbitrær betyder vilkårlig. Overskriften betyder således, at man kritiserer på grundlag af
en valgt ideologi. Den er vilkårlig, da det afhænger af, hvilken ideologi modtageren har. I
denne del ad analysen kan gives mere personlige udtryk for afvigende meninger i forhold
til det fremførte, samt argumentation for disse meninger. Kritikken hentes udenfor
kommunikationssituationen. Man kunne fx konfrontere Hitlers Mein Kampf med
menneskerettighederne, der er vedtaget af FN og se på forskellene (Ibd., p. 101).
Eksistentialistisk kritik
Der kan anføres generelle betragtninger om teksten som helhed. Var teksten spændende
at analysere? Indeholdt teksten ud fra ens mening væsentlige problemstillinger? Var det
spild af tid? Her er det en som person, der har ordet. Hvad lærte man af teksten? Hvad
lærte man via sin analyse af nyt? Hvilken udvikling fik man. Hvilken ændring i ens liv
eller ens livsopfattelse giver denne tekst anledning til?
Det er her jeget, der har lavet analysen, nu kan opgraderes til en ny bevidsthed. Et
jeg der har taget stilling til denne tekst og som enten har afvist eller modtaget ny
information. Jeget er der stadig, men under konstruktion – i en ny udgave.
Perspektivering
Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten
ind i større sammenhæng, det være sig: Historisk, kulturel (litteratur, billedkunst,
teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form
kræver kundskaber om de enkelte områder.
Hvad er hensigten med at perspektivere?
Meningen er at tage de fremanalyserede elementer, og sætte dem ind i et større
udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx
påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk, religiøst og en historisk
tidsvertikal synsvinkel? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de
fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man
skal, med udgangspunkt i teksten, kunne argumentere for, at et sådant perspektiv er
relevant.
Hensigten er at give en forståelse for teksten, der går ud over det teksten
umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere
137
helhedstænkende erkendelse. Se yderligere detaljer i afsnittet om perspektivering (se side
149).
Reklamens særlige virkemidler
De generelle spørgsmål
Reklamer er sagprosa - såkaldt faktion, da fiktion og fakta ofte blandes i denne kategori.
De giver en begynder i analyse en let indfaldsvinkel til forståelse af sagprosaanalyse.
Reklamer er et godt eksempel på sagprosa, hvor man bør have alle sine kritiske antenner
ude. Man er tit blevet snydt af reklamernes påstande. Man ved, at producenterne skal
have solgt deres varer, og at de ofte er helt kyniske i at opnå dette mål. Et af de værste
eksempler er cigaretproducenterne, der sidder og kalkulerer med, hvor mange kunder, der
er døde af røgen og derfor skal udskiftes med nye unge kunder, så unge som muligt, da
det giver flest afhængige år, på same måde andre industrier, hvor der er høj dødelighed
blandt afhængige kunder.
Vores centrale spørgsmål i reklameanalyse er: “Hvad er sandheden om denne
vare?”
Man kan faktisk dele de forskellige reklamer op i de, der giver gode og saglige
oplysninger og de, der prøver at lokke til at købe, selvom de næsten intet fortæller om
deres produkt. Nogle gange er det, der står, direkte falsk andre gange er det blot
intetsigende, men spiller op til vores fantasi.
Danmark er i et demokratisk, pluralistisk og kapitalistisk samfund, hvilket stiller
store krav til vor udvikling af selvstændig kritisk tænkning, da man bliver beskudt fra alle
sider med påstande, der hævder at have sandhedsværdi.
Mediet kan være film, lyd eller tekst og billeder. Det kan være en blanding af alle
disse.
Når man vil finde sandhedsværdien af en reklame, kan man søge at besvare nogle
disse spørgsmål, som man kan stille til den enkelte reklame. Der er generelle spørgsmål:
Hvad drejer reklamen sig om? Hvad sælger de? Hvad springer først i øjnene? Er det
teksten/teksterne eller billedet/billederne, man ser først? Er det et sundt produkt eller
søger de at skabe eller vedligeholde et kunstigt skabt behov?
Disse spørgsmål er af indledende karakter. De giver os et førstehåndsindtryk.
Afsenderen
Hvem er afsenderen? Optræder denne direkte eller indirekte fx med billede og i givet fald
hvor? Er der et varemærke ( logo + tilhørende tekst)? Hvilken rolle spiller afsenderen
(alvidende, belærende, ydmyg, selvsikker m.v.)?
Sagforholdets tekniske opbygning
Før man til fulde kan sætte sig ind i selve sagen, må man skille reklamen ad i dens
enkelte bestanddele.
Tekst, farve og billeder
En reklame består af tekst, farve og billeder. Disse udgør en helhed. Man kan dele
teksten op i tekststykker og billeder. Derefter nummereres disse fortløbende fx. tekst 1,
billede 1, tekst 2, billede 2, tekst 3, billede 3. Hvorefter man kan tage stilling til det
enkelte element.
Entydig eller flertydigt?
Der spørges til dette enkelte element. Er dette element entydigt eller flertydigt. Det
entydige kan kun forstås på én måde, men det flertydige har flere meninger. Det er vigtigt
138
at gøre sig dette klart, da fortolkningen af reklamen afhænger af den præcise forståelse af
budskabet.
Det mest betydningsfulde element
De enkelte elementers placering i reklamen i forhold til de andre elementer undersøges
og på den måde findes det mest betydningsfulde element. Til at finde dette undersøges 3
koder.
Den geografiske kode.
Det er ligesom at kigge på et landkort og skelne mellem store og små lande og deres
indbyrdes placering.
Den kromatiske kode
Man kan se på elementernes farve, hvor det vides, at den røde ende af farveskalaen står
frem i billedet i forgrunden og den blå danner baggrund. Dette kaldes den kromatiske
kode, farvekoden.
Den geometriske kode
Endelig kan de enkelte elementers linjer følges. Der ses på de hårde og de bløde linjer, og
hvordan de går over i hinanden. Det ses, hvordan linjerne i billedet fremhæver visse
elementer i forhold til andre. Her tales om den geometriske kode. Øjet bliver faktisk ført
gennem billedet af alle disse forhold: Placering, farver og linjer. Hvor bliver vort øje ført
hen?
Blikfang
Det element, der først fanger vort blik, kaldes blikfang.
Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver
Fra billedanalytiske begreber kan også bruges termer som forgrund, mellemgrund og
baggrund. Man kan se efter Det Gyldne snit, som findes ved at gå 3/5 dele ind fra alle
side. Man kan også se på perspektivet. Er det frøperspektiv dvs. set nede fra, eller
fugleperspektiv dvs. set oppefra.
Sammenfatning
De fundne ting sammenfattes. Reklamens komposition er afdækket.
Afsenderen har bevidst lagt disse koder ned i reklamen, for at man ubevidst skal
acceptere og fange af reklamens budskab. Ved hjælp af afkodningen kan man tage
bevidst stilling til reklamen.
Argumentationen for varen i teksten
Hvilke argumenter bruges der for varens fortræffelighed?
Reklamer bruger ofte kneb som: Selvsikkerhedsknebet, påstand uden argumenter.
Prestigeknebet, prestige overføres fra en person til varen. Lærdomsknebet, fremstiller
noget på en meget klog og vidende (videnskabeligt bevist) måde, dog uden nødvendigvis
at være dette. Påfugleknebet, blæser sig op med vanskelige fremmedord.
Udbredelsesknebet, "Ni ud af ti bruger lux.", en slags gruppepres. Se efter flere
argumenter i afsnittet: Argumentation og ræsonnement.
Varens brugbarhed eller værdi
Primære behov
Hvad skal varen bruges til? Er varen sund eller skadelig? Dækker den de primære behov
for tryghed: Varme, føde, husly og selvstændighed, eller søger den at skabe kunstige
behov? Forsøger reklamen at afhjælpe en mangelsituation hos modtageren eller forsøger
den at give indtryk af en mangelsituation, der ikke findes i virkeligheden?
139
Primær brugsværdi
Har denne vare en egentlig værdi? Søger afsenderen at sælge varen med argumenter, der
er i overensstemmelse med det, den skal bruges til? Hvis man kan svare bekræftende på
disse spørgsmål, har varen en primær brugsværdi og sælges på den værdi.
Sekundær brugsværdi
Hvis ikke varen opfylder primære behov, sælges den på en sekundær brugsværdi. Varen
sælges da på andre ting end det, den egentlig er lavet til, ofte fordi dens reelle værdi ikke
er stor eller direkte skadelig som fx cigaretter. Andre gange ønsker afsenderen at sælge
en prestige ved produktet fx: en bil som BMW, hvor det er vigtigt for modtageren at nyde
prestige. Hvis varens egentlige værdi ikke er i fokus, men andre værdier, sælges den på
sin sekundære brugsværdi. Hvilke sekundære værdier sælges denne vare på? (Prestige,
popularitet, sex, fællesskab, hygge m.v.). Hvis sælgeren søger at give et falskt budskab
om sin vares reelle værdi, sælger han ikke med et retvisende perspektiv.
Varens denotation
Med andre ord kan man sige, at reklamens egentlige grundbetydning, det den faktisk
sælger, altså dens genstand er dens denotation.
Varens konnotation
Mens dens sekundære “lovede værdier” eller beskidte trick (fx: Den afklædte pige på
kølerhjelmen) er reklamens konnotation.
Varens udseende, tid og sted
Har afsenderen forskønnet sin vare? Er den æstetiseret? Hvilke omgivelser er den
placeret i (natur/by/hjem)? Hvilken tid fremgår den i (datid/nutid/fremtid)?
Modtageren/Målgruppen
Hvilke modtagere har afsenderen lavet sin reklame til? Hvorfor lige netop denne
målgruppe? Er der sammenhæng mellem målgruppen og særlige kønsroller? Hvad
karakteriserer målgruppen? (Alder, køn, interesser, socialklasse eller andet).
Reklametyper
Mærkevarereklame
Mærket er det bærende idet modtageren ved (eller bør vide) at dette produkt er
enestående, derfor behøver man ikke bruge energi på anden yderligere argumentation.
Den imageskabende reklame
Den er fokuseret på de sekundære brugsværdier. Man køber ikke bil som
transportgenstand (Polo), men som en del af ens image, ens klasse (Jaguar).
Forvandlingsreklame
Den lover modtageren, at netop dette produkt kan ændre livet for en. Mændene kommer
med blomster, hun vil være i centrum. Fra skyggetilværelse til primadonna. Han vil blive
stærk og pigerne vil pludselig se ham i et andet lys, fedtet bliver hurtigt til muskler.
Fedtmand bliver til stålmand.
Positioneringsreklame
Man satser her på, at slå sig igennem via den position, man som firma har på markedet.
Fx: På en vej lå der tre bagere. De havde tre forskellige slogans, der alle skulle sikre
deres position: “ Verdens bedste bager”, “Byens bedste bager” og “Gadens bedste
bager.” Hvem var så bedst?
Oplysende, Public Service
Oplysende reklamer fx om at kvinder over 50 kan scannes gratis for brystkræft o.l.
140
Samlet teknisk vurdering
Her kan iagttagelserne samles og der argumenteres for, om reklamen er god set fra
afsenderens synspunkt og fra modtagerens synspunkt. Her kan man give den personlige
vurdering. Vurderingen bør ikke alene være fokuseret på at være negativ, men også rose
kreativitet, det uventede, det slående eller geniale se yderligere under afsnittet: Teknisk
kritik.
Ideologi identifikation
Hvilket menneskesyn giver reklamen udtryk for? Hvilke etiske regler overholder eller
bryder reklamen? Hvilken livsfilosofi rummer reklamen?
Ideologikritik
Er du enig med filosofien, tankerne, påstandene og holdningen fremsat direkte eller
indirekte i reklamen overfor menneskene, naturen og andet? Hvor afviger dine meninger?
Perspektivering
Også reklamer kan perspektiveres i forhold til samfundets moral, tidsalderen m.v.
Nogle metodiske bemærkninger
Gå systematisk til værks, tag et punkt ad gangen. Begrund altid meninger. Altså ingen
påstande uden efterfølgende argumenter. Pas især på nøglebegreber som:
Entydig/flertydig, primær/sekundær brugsværdi. Husk hele tiden at forsøge at give en
vurdering af reklamens sandhedsværdi. Er dette sandt eller bliver man fyldt med løgn,
bedrag, manipulation og andre kunstige hjælpemidler? Bliver man lokket til at købe eller
rationelt overbevist om, at det er godt at købe varen? Altså hold målet med analysen for
øje hele tiden.
Husk endvidere også her, at kun de begreber reklamen giver anledning til skal
bruges. Man skal altså ikke begrunde negativt. "Som man kan se, bruger han ikke
selvsikkerhedsknebet."Det er i første omgang uinteressant at gennemgå alt det, der ikke
findes i teksten. Når analysen er fuldført kan man godt i den tekniske kritik fremfører
elementer, der kunne have gjort reklamen bedre fx "Hvis han her havde brugt
selvsikkerhedsknebet ville det have solgt bedre." Kun på denne måde bruges det relevant.
Når det gælder tv- og filmreklamer kan alt det ovenstående bruges, men her tilføjes
alle filmens tekniske hjælpemidler, se afsnittet om dette (Se side 95)
Avisens særlige virkemidler
Avisens særlige situation
Avisen er et særligt sagprosamedie. Det rummer mange forskellige typer sagtekster og
sin egen specielle opsætning og salgsrelaterede prioritering af “virkeligheden.”
Aviserne har udviklet sig fra begyndelsen af det 19. århundrede i Danmark, fik
større indhold efter grundlovens indførsel i 1849 med den liberale meningspresse, fra
1870 med partipressen og fra 1920 med omnibusavisen.12 Forudsætning for avisen er
12
http://www.da-net.dk/aviser.htm#"Den%20danske%20Mercurius.
141
pressefriheden. Man kalder således pressen den fjerde statsmagt. De øvrige er:
Lovgivende magt (Folketinget), udøvende magt (regeringen), dømmende magt
(dommerne). De fire magter skal være uafhængige for at man kan opleve en fri verden.
Den enkelte avis’ evne til at holde sig i luften, give overskud og være troværdig,
kræver en særlig dynamik. Hvis avisen bevæger sig for langt fra sine læsere, falder
oplaget. Hvis den er kedelig, falder oplaget. Hvis den synes ligegyldig falder oplaget. Der
er mange bolde, der skal holdes i luften og afstemmes hele tiden, så avisen ikke
pludseligt må skære ned eller lukke. En avis er økonomisk stærkt afhængig af
annonceværdien. Ud over disse faktorer har redaktion altid et “deadlinie” problem. Der
er grænser for, hvor lang tid, der kan bruges på de enkelte artikler - tid er penge. Alle
disse faktorer kan være hæmmende for en avis’ evne til at søge det retvisende perspektiv.
Man ser på denne måde, at avisen er et meget sammensat medie, der dækker mange
forskellige behov for nyheder.
Avisens salgbarhed
Avisernes salgbarhed styres også af den interesse, der er for de begivenheder den
omtaler. Disse begivenheders gennemslagskraft kan vurderes ud for fem kriterier:
Aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation. Des flere kriterier en
begivenhed opfylder, des stærkere er nyheden i sin gennemslagskraft.
De forskellige slags aviser
Aviserne selv er forskellige og søger at imødekomme folks behov:
Omnibusavisen
Aviser for alle. De kan være landsdækkende: Politiken, Berlingske Tidende, og JyllandsPosten er landelsdækkende. Fx Jyske Vestkysten eller regionaldækkende fx. Horsens
Folkeblad. Et bredt udsnit af artikler om alle mulige emner.
Nicheavisen
Et eksempel er Kristeligt Dagblad, der prioriterer et særligt stofområde fx religion og
moral. Børsen der fokuserer på økonomi. Disse er også landsdækkende aviser.
Tabloaviser
Er skåret mindre så den passer til at sidde i bus eller i frokoststuen på arbejdet:
Ekstrabladet, B.T.. Disse blades fokus er sensation, det nære, det vedrørende og det der
appellerer til store følelser.
Ugeavisen
Det er såvel de små lokalblade, der for det meste er reklamer og uddyber erhvervslivets
interesser i lokalområdet og en meget dybgående avis som Weekendavisen. (Mediebogen
for folkeskolen p. 51-68).
Avisens særlige opsætning
En avis opererer med bestemte begreber i dens opsætning og udformning:
Sidehoved
fx Jyllandsposten 22.august 2001
Teaser
Fx Glistrup mangler kun 10 stemmer for at fremskridtspartiet kan stille op. Han betaler
unge tyrkere for at gå ud med løbesedler.
Billedtekst
Den tekst der er knyttet til et billede i avisen.
Reportagefoto
Et billede der er taget ude på stedet og er direkte knyttet til artiklen.
142
Trompet
Fx: “Lærere skal på skolebænken.” En direkte opfordring eller formaning.
Rubrik
Den store blikfangende overskrift på artiklen.
Underrubrik
Et mindre orienterende, sammendragende og fængslende lille stykke, der er en slags
nøgle og appetitvækker til resten af artiklen.
Brødtekst/ kolumnetekst
Selve teksten i artiklen opstillet i små spalter.
Mellemrubrik
Overskrifter til de enkelte små afsnit i artiklen.
Byline
Forfatternavn.
Faktaboks
En samling statistiske data eller anden konkret information stillet op på en let
overskuelig måde, som i øvrigt kan læses selvstændigt uden at læse resten af artiklen.
Artiklernes typer
Spidsartikel og baggrundsartikel
En artikel bygges ofte op således: spids (nyheden meget kortfattet), sammenfatning,
delkonklusion, forudsætningerne for nyheden, baggrundsorientering, resumeet af
tidligere omtaler, perspektivet (Hvilke konsekvenser medfører nyheden?).
Avisgenrer
Aviserne har udviklet deres egne genrer / typer:13
Opinionsstof
(Giver udtryk for meninger)
o Anmeldelse - af film, musik, bøger m.m.
14
o Causeri- Et foredrag eller artikel i let, underholdende og subjektiv stil.
o Debatindlæg
o Klumme - Debatterende artikler, med subjektiv genre.
o Kommentage – flere personlige bemærkninger, der er samlet.
o Kommentar – personlig bemærkning til en sag.
o Kronik - Debatterende artikler, med subjektiv genre, men med god og
tydelig argumentation eller verifikation.
o Leder (journalistik) - Debatterende artikler med subjektiv genre. Ofte
skrevet af avisens redaktør. En leder kan godt sammenlignes, med en
klumme eller en kronik)
o Læserbreve – almindelige folks reaktioner og meninger (meget kort).
o Mindeord – om personer, begivenheder m.m.
o Satire – kritik gennem latterliggørelse.
Tilstræbt objektivt stof
o Baggrundsartikel - Lang artikel, der går bag om nyheden, leder efter
årsager og svar til læserens spørgsmål.
o Billedreportage.
o Feature/Udredende artikel – længere artikel med forskellige faktavinkler
og evt. indskud af subjektive vinkler.
13
14
Genrerne er hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik) "
Fra Politikens Nudansk Ordbog 17. udgave.
143
o
Interview - Journalistisk begreb med mange undergenre, bl.a.
faktainterview, meningsinterview og stemningsinterview.
o Nekrolog - mindeord om en afdød.
o Note/notits – kort besked.
o Nyhed - mange forskellige typer nyhedsstof.
o Petitstof - småting som fx ugens skakopgave.
o Portræt - af en person.
o Referat- Objektivt, kort og registrerende.
o Reportage (blev først brugt i Danmark af Herman Bang) - Beskrivende,
delvist subjektivt.
De udvidede nyhedsgenrer
o Oplevelsesjournalistik/New journalism - Journalisten deltager som et jeg i
artiklen.
o Feature - Ikke bundet til en begivenhed, men har til formål at skabe et
billede af verdenen omkring os. En feature kan f.eks. skrives omkring
livsvilkårene for en kræftpatient.
o Gossip - Artikler som omhandler folks privatliv, specielt kendte - og rige
mennesker
o Dybdeborende – Den afslører noget f.eks. magtmisbrug og urimeligheder.
Ses oftest i tv-udsendelser som Operation X.
o Kampagnejournalistik - fx: da Ekstra Bladet i 2003 kørte en kampagne
mod VKO regeringens beslutning om at deltage i krigen mod Irak.
o Faktion - Artikler/Nyhedsudsendelser, der formidler fakta med metoder
man normalt bruger i fiktionsgenren.
o Realityshow - Udsendelser som bl.a. Robinson, Big Brother og lign.
Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof
Vejrmelding, nyhedsartikel - forskningsartikel (beskrivende om fedme), nyhedsartikel forskningsartikel (beskrivende om brystkræft), nyhedsartikel – forskningsartikel
(beskrivende (om antibiotika), nyhedsartikel – forskningsartikel (beskrivende om unges
druk, alkoholforbrug), nyhedsartikel – undersøgelsesartikel (beskrivende om
skilsmissebørn), filmanmeldelse (beskrivende, vurderende), Analyse: Kriseartikel,
beskrivende (finansiel krise), reportage: Ændringsartikel, beskrivende, argumenterende
(ændrede arbejdsvilkår), sportsartikel, beskrivende (om en ny målmand), hjælpesøgende
artikel, anmodende, tilstandsartikel, beskrivende og postulerende (om studiestart),
undersøgelsesartikel, beskrivende (udlændinge i fængsler), reportage: Katastrofeartikel,
beskrivende og berettende (skovbrande), biografisk og selvbiografisk artikel,
beskrivende, berettende (om rockerkonge), analyse: Sportsstrategi, analyserende,
vurderende, advarsels artikel og forskningsartikel, beskrivende, berettende og
vurderende (om børn dræbt af resistente bakterier), debatartikel, beskrivende, primær
saglig (om Muhammed krisen), kort sagt 60 0rd, læserbreve 150 ord max., midtpunkt 500
ord max, kronik 1300 ord max, leder, public service stof (Sådan skal du gøre under
influenzakrisen).
144
Det offentlige rum
De begivenheder, der diskuteres i det offentlige rum, udgør samfundets daglige
bevidsthed. Nogle tabuemner bliver fortrængt fra dette rum. De er enten gennem
eksplicitte eller implicitte processer forvist fra den offentlige debat. Men rummet er
dynamisk. Nye ting trænger hele tiden andre ting i baggrunden. Nye ideer i samfundet
kan helt fjerne andre ideer helt fra rummet. Fjendebillederne skifter og vennerne får nye
navne.
Referencer til avisen
http://www.aiu.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B5F
D03ADE8B29372C12570A0004999F7
http://www.da-net.dk/aviser.htm#AVISER
http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik)
Ordforklaringer til sagprosaanalysen
abstraktion, uden direkte kontakt med virkeligheden, overbegreber.
ad-hominem-argumenter, argumenter rettet mod en afsender i stedet
for en sag.
afbildningsmodeller, måder at beskrive en sag, beskrivelsesmønstre.
afsender, person der laver en tekst, film o.a.
allusion, skjult henvisning til kendt tekst (bør ikke forekomme i sagprosa).
arbitrær, tilfældig
arbitrær ideologikritik, kritik af den tankegang, der er i en tekst, på baggrund af anden
valgt tankegang.
autoritetsargumentet, argument der baserer sig på afsenderens autoritet alene.
banalitet, noget enhver i meddelelsessituationen allerede kender.
begyndelsesaksiomer, påstande der danner grundlag for resten af logikken.
besjæling, svag levendegørelse af ting.
blikfang, det element i reklamen der først fanger opmærksomheden.
cirkelslutningen, argumentation der går i kredsløb, påstår det der skal bevises.
konsensus-teorien, indbyrdes overensstemmelse i bedømmelse af virkeligheden.
de religiøse imperativer, forventninger til religiøse mennesker.
definition som argument, afgrænsning og bestemmelse af et ords eller begrebs
betydning.
demokrati, folkestyre.
denoterer, det præcise objekt som et ord betyder, præcis betydning af ordet. Fx ordet
hest denoterer det bestemte dyr, men ordet krikke har desuden et negativt ladet
vedhæng, der kaldes en konnotation.
det kategoriske imperativ, det absolut bydende (samvittigheden)
det skjulte curriculum, det står ikke skrevet i læseplanen, men alligevel indlæres det.
145
diskurs, argumentation/ræsonnement bliver åbent lagt frem i alle detaljer med åbent sind
dvs. villighed til at bøje sig for det stærkeste argument, drøftelse.
disposition, udkast til ordning af skriftligt arbejde.
eksplicit, udfoldet, forklaret, tydeligt og klart fremstillet, så alle kan forstå det.
emotivord, følelsesladede ord, holdningsord.
entydigt, fremstillet så det kun kan forstås på én måde.
epik, fortællende, berettende, fremadskridende
etiske regler, regler om moral, regler om godt og ondt.
faktion, blanding af sagprosa og skønlitteratur.
falsificere, at modbevise noget.
fiktion, opdigtet litteratur
genese, oprindelse
geografiske kode, kode der angår et elements placering i forhold til andre elementer.
geometriske kode, stregers retning og form.
hypotese, foreløbig teori
ideologi, samlet systematisk tankesæt om virkeligheden.
imperativ, bydeform, noget bydende, noget der kræves.
implicit, indforstået, kan kun forstås af bestemte mennesker, der ved noget i forvejen.
kapitalistisk, samfund med den borgerret at kunne besidde privat kapital og eje jord,
maskiner m.v.
kategorier, sagprosaens genrer
kildekritik, kritik der beskæftiger sig med dokumentets ægthed.
kohærensteori, sammenhæng, direkte sammenhæng mellem udsagn og virkeligheden.
kommunikation, samspil, samtale, overførsel af tanker fra en person til en anden.
komparativ ideologikritik, sammenligning mellem det hævdede formål og det
fremanalyserede formål.
konnotation, den negativt eller positivt ledende del af et navneord.
kontekst, sammenhæng.
kontroversielle spørgsmål, spørgsmål der ikke er almindelig enighed om.
kritisk rationalisme, videnskabelig retning, der mener, at det er bedre at søge at
modbevise en teori end at søge den bekræftet et utal af gange, da dette ikke giver
det endelige bevis alligevel.
kromatiske kode, farvekoden.
livsfilosofi, etik, holdning, tankesæt, der fremhæver en bestemt måde at leve på.
logiske positivisme, retning der mener at visse naturvidenskabelige
lovmæssigheder er bevist og at udsagn, der ikke kan bevises, er meningsløse.
logo, varemærke.
lovlydighedskravet, krav om at holde loven.
lukket kommunikation, kommunikation der ikke udtrykker sine argumenter og dermed
grundlaget for drøftelsen. Er baseret på påstande.
lykkeargumentet, hævder at modtageren bliver lykkelig.
lyrik, stillestående, beskrivende.
magtfri kommunikation, kommunikation der ikke undertrykker modparten og foregår
under frie forhold.
mangelsituation, at mangle noget fx mad er en mangelsituation.
manipulation, bevidst at styre folk i en bestemt retning, som de ikke ville have
accepteret ved et frit og klart valg.
menneskesyn, siger noget om hvordan man betragter menneskets natur og rolle.
146
Ordforklaringer
Münchausen-trilemmaet, tri betyder tre, tre argumenter, der ligesom Münchausen søger
at trække sagen ud af dyndet ved at trække sig selv op i håret, der kommer altså
ikke saglige argumenter frem.
målgruppen, den gruppe man henvender sig til.
non Seguitur - konklusionen, at nå frem til noget der ikke er basis for i argumenterne.
næveargumentet, "hvis du ikke vil høre må du føle."
objektiv, upartisk, saglig, undgå at iblande sin egen holdning, fremstille sagens
oprindelige form og logik.
overgeneraliseringen, at gå fra et tilfælde til mange eller alle, uden den fornødne
argumentation.
overkvalificeret inkompetence, man lever så meget i egen begrebsverden, at man ikke
kan kommunikere med andre på et lavere abstraktionsniveau.
paradigme, større system af teorier, fakta og påstande.
pluralis, flertal.
politiske imperativer, almene krav fra befolkningen til politikeren.
postulat, ubevist sætning, der hævder et eller andet.
primær brugsværdi, det tingen reelt indeholder af kvaliteter, der kan gavne modtageren.
primære behov, grundliggende behov, behov der kommer i første række.
prioritering, beslutning om hvad der skal gøres mest ud af - have forret - i forhold til
andre emner.
påstande, udsagn om virkeligheden, der ikke beviser noget i sig selv.
referencer, henvisninger.
ræsonnement, veldokumenteret tankerække fra påstand til konklusion.
science fiction, fremtids- og videnskabsorienteret novelle/roman.
sekundær brugsværdi, det man loves varen giver, men som intet har med varens reelle
værdi at gøre.
selektion, udvælgelse.
subjektiv, set gennem egne fordomme, holdninger m.v.
syllogisme, argument baseret på sprogets egen logik.
talehandling, at udføre en handling gennem tale fx "Jeg erklærer jer gift."
tertiære, tredje klasses
typograf, skriftens størrelse og type, sideopsætningen o.l.
verifikation, bevisførelse med undersøgelser, logik, eksempler, bekræftelser og vidner.
æstetiseret, forskønnet, gjort smukkere end i virkeligheden.
147
Tekstforståelse
Perspektivering
148
Perspektivering
Forord
Da der fra ministeriets vejledende læseplan kræves, at eleverne skal kunne perspektivere,
er det en nødvendig disciplin at opøve eleverne i.
Det efterfølgende materiale er på ingen måde fyldestgørende, idet der flyves hen
over landskabet. Man får dog nogle indtryk undervejs, ligesom en tur med en flyver også
giver nogle store oplevelser. Måske giver visse indtryk lyst til at lande hist eller her.
Under alle omstændigheder får man et indtryk af variation, udvikling og muligheder for
selvstændig tankedannelse.
Perspektivering af en tekst
Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten
ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst,
teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form
kræver kundskaber om de enkelte områder. Dette forventes nu på folkeskoleniveau med
den nye folkeskolelov både i 9. og 10. klasse, og kræves på gymnasieniveau og andre
videregående gymnasiale uddannelser.
Fælles mål undervisningsvejledning 2009:



Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre
udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og
vurdering af både indhold og udtryk.
Undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx
periode, forfatterskab, persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige
udtryk, genre, tema og motiv.
Ved perspektiveringen sætter eleverne teksten ind i bredere sammenhænge med
andre tekster, med deres erfaringsverden, med deres syn på tilværelsen
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/vejledning.html
Fælles mål for dansk 2009, slutmål:
 Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster
og andre udtryksformer
 Forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til
udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1
Æstetikken finder vi indenfor kunsten. Etikken indenfor filosofi, religion og politik.
etik -ken, -ker. Ordet stammer fra latin og græsk. Betydninger sædelig, sædvane, sæder,
sædelære; den teoretiske begrundelse for moralen; læren om den rette handlemåde;
lærebog i morallære;
Æstetik -ken. Ordet har græsk oprindelse og betyder sansende, sanse, fornemme. Det er
den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den
149
kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer; kunst- og
litteraturteori; oprindeligt læren om erkendelse, iagttagelse; lærebog i æstetik; en
æstetiker er en person, der studerer æstetik; betyder også en kunstner som først og
fremmest stræber efter at fremstille det skønne; person der overalt søger det skønne el. i
sin livsførelse søger at realisere det.
At æstetisere, vil sige at beskæftige sig med æstetik, med kunst, litteratur på
ensidig måde; vurdere æstetisk; snakke om kunst og litteratur.
(Min redigerede version af Gyldendals fremmedordbog)
Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008


Anvende et analytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse,
fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster..
Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske
synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil.
Hvad er mon meningen med at perspektivere?
Meningen er at tage de fremanalyserede elementer og sætte dem ind i et større
udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx
påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk og religiøs synsvinkel og
ud fra en historisk tidsvertikal synsvinkel, dvs. en lang tidslinje ned gennem de historiske
tider? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i
teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal have et fast forankret
udgangspunkt i teksten og argumentere ud fra teksten og inddrage hvorfor og hvordan
netop dette perspektiv inddrages.
Hensigten er at give eleverne en forståelse for teksten, der går ud over det teksten
umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere
helhedstænkende erkendelse.
Finn Dalum - Larsen
København 2010
150
Historisk perspektiv
Historie - religion
Videnskab
Kunst - litteratur - filosofi
Hovedkilde: Bernard Grun The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975.
Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr.
Der findes arkæologiske bysamfund fra
ca. 4000 år før Kristus.
Ægypterne skrev en dødebog, der
omhandler sjælens rejse fra livet til de
evige verdener. Det skrevne var
nødvendigt for at kunne sige de rette ord
på det rette sted i de rette situationer,
ellers kunne man ikke få evigt liv.
Samtidig blev et sådant system en stor
indtægtskilde for præsterne og en stor
kilde til prestige. (Grun, p.4, Faulkner)
Der findes arkæologiske
Hulemalerier fra før 4000 f.Kr.
bysamfund fra ca. 4000 år før
Enkle skitser uden rum.
Kristus. Menneskene erhvervede
i denne periode kendskab til
Ægyptisk billedkunst og arkitektur
astronomi, geometri.
Bue & pil før 3500 f.Kr.
Sfinksen før 3500 f.Kr.
Anker 3000 f.Kr.
Hjulet 3000 f.Kr.
Det Gamle Testamentes 1. Mosebog
omhandler den ældste tid. Her fortælles,
at Gud skabte jorden og alle andre ting.
Sæbe 2500 f.Kr.
Kinesiske mur 2000 f.Kr.
Landene omkring Middelhavet dyrkede
mange guder, især frugtbarheds-kulten
som den centrale kult
.
Jødedommen lærte gennem Mosebøgerne og profeterne m.v. om den ene
Gud. Mange af israelitterne ville dog
hellere dyrke afguder.
Samfund med højt
kundskabsniveau om
byggeteknik, Metalfremstilling
lod vente længe på at komme til
Norden.
Man kendte hos sumererne og
ægypterne til at smelte guld og
kobber, og til at lave lertøj ca
3500 f.Kr. På samme tidspunkt
findes der skrevne tegn. (Grun,
p.2).
151
Omkring år 700 f.Kr. definerer den
Avancerede skibe bygges i
Indiske hinduistiske religion 6 stadier i Middelhavet og Skandinavien
sjælens forening med den guddommelige fra 1500 f.Kr. (Grun, p.5).
ånd i universet med mere end tusinde
forskellige guder.
Sværdet
Olympiske lege opfindes af grækerne ca.
600 f. Kr.
Ægypten falder. Perserne slår den
ægyptiske hær, ved ny kampteknik 525 f.
Kr.
Romerriget opstår ca. 500 f. Kr.
Fra Grækenland udviklede der sig en
række tænkere, af stor betydning:
Thales forudsagde en
solformørkelse, og beregnede
pyramiden.
Anaximander (610-546 f.Kr.)
tænkte over urstoffet ligesom Thales,
mente vand er altings ophav. Al
oprindelse i ét stof.
Aneximenes (570-526 f.kr.) mente
at urstoffet måtte være en tåge.
Mente vand var fortættet luft.
Keltiske hære hærger Europa med sværd,
der både kan hugge og stikke 497 f. Kr.
Parminides (540 - 480 f.Kr.) mente,
at intet kunne opstå af intet og intet
blive til intet var rationalist
551- 479 f.Kr. formulerer kineseren
Kung Futse sine leveregler.
Sidhartha (Guatama Buddha)
organiserer buddhismen (550 - 480
f.Kr.).
Haraklit (540-480 f.Kr.) påpegede
modsætningerne i vores eksistens.
Stadige forandringer er det mest
grundlæggende ved naturen. Alt er i
bevægelse og intet varer evigt.
Sanseindtrykkene er pålidelige.
Alexander den Store dør 323 f. Kr
Empedokles (494 - 434 f. Kr.)
mente ikke, at der kun fandtes ét
oprindelsesstof. Han stolede på
sanserne og mente, at jorden har fire
grundstoffer: jord, luft, ild og vand.
To kræfter i naturen kærlighed og
strid.
Anaxgoras (500 - 428 f. Kr.) mente,
at naturen var opbygget af mange
bitte små dele, der ikke er synlige for
øjet. Alt kan deles op i endnu mindre
dele. Han mente, at der godt kunne
bo mennesker på andre kloder.
Demokrit (460 - 370 f.Kr) mente, at
verden var opbygget af atomer.
Atomer betyder udelelig. De var små
usynlige byggesten, som alt var lavet
af, der var evige og uforanderlige.
152
I Danmark herskede den mytiske tid til
ca. 1100 e.Kr. Det mytiske betyder at
menneskene søgte en helhedsforståelse af
liv og død ved fortællinger om guder.
Guder som Zeus (Grækenland), Saturn
(Romerriget), Thor, Odin, Freja
(Skandinavien). I Danmark blev der kun
efterladt få skriftlige udtryk i runeskrift.
De gamle danskeres gudetro Asatroen,
med Thor og Odin blev nedskrevet
omkring år 1200, men guldhornene, der
er lavet i Norden ca. år 400 har symboler,
der ikke kan henregnes til denne Asatro.
De gamle danskere prøvede at fortolke
liv og død ud fra deres system af gode og
onde kræfter.
Sokrates (470-399 f. Kr.) skrev
intet selv, kendt for at sige, at det
eneste han vidste, var, at han intet
vidste.
Gearet opfindes til brug for
oksedrevne vandhjul til
overrislingsanlæg ca. 200 f. Kr.
Trigonometrien opfindes 160 f.
Kr.
År 0. Kristendommen. Med Jesu fødsel
og liv startede en ny æra i den
menneskelige historie, hans etik,
mirakler og forkyndelsen af opstandelse,
syndsforladelse og evigt liv kom til at
forandre den menneskelige historie.
Platon (427 - 347 f.Kr.) var
Sokrates'elev og ham, der nedskrev
Sokrates tanker. Han mente, at der
var en ideernes verden, der gik forud
for den synlige verden og at man
ville vende tilbage til denne ideernes
verden, når man døde. Han
beskæftigede sig også med
statsdannelse ud fra retfærdige
principper Platon, Staten).
Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) var
elev hos Platon i 20 år, men han tog
selv afstand fra ideernes forudeksistens. Han bidrog umådeligt
meget til den senere udvikling af
naturvidenskab og al anden
systematiseret tankeform.
Romerne invaderede England 43
Kejser Neros rædselsregime med
forfølgelse og afbrænding af kristne som
fakler fra år 59.
Græske vaser viser smukke figurer i
profil. Grækerne var de ypperligste
billedhuggere.
Romerne lærte at bruge sæbe fra
gallerne (1-50)
Eratostenes (276-194 f.Kr.) foreslog
London grundlægges 43
at jorden drejer omkring solen,
kortlægger Nilen og angiver
Ptolomy tegnede 26 kort af
nogenlunde rigtigt jordens omkreds.
forskellige lande 170
Samtidig med udviklingen i
Grækenland fandt en udvikling sted
Silkeorme indførtes fra Kina og andre steder i Middelhavsområdet,
Japan 200
men nøjagtig kendskab til dette
forsvandt bl.a. i branden af det store
Kirkesang påbegyndtes 386
bibliotek i Alexandria ca. år 0.
153
Middelalderen 400- 1350
Historie - religion
Videnskab
Kunst - litteratur – filosofi
Den Katolske Kirke blev en anerkendt Bøger blev trykt i Kina 600
religion fra ca. år 313
Augustin (354-430): "The City of
God." 411
Vindmølle 600
Konstantin den Store gjorde
kristendommen til statsreligion 380.
Porcelæn fremstilles i Kina 620
410 Rom plyndredes af barbariske
stammer
Der indsattes glasvinduer i
engelske kirker 674
Den romerske stat faldt sammen 476
Vandmøller i hele Europa fra
700
Mohammed grundlægger af Islam
(570-632)
Islam gjorde store fremskridt 632
Sukker plantedes i Ægypten 710
Svolsyre opfundet af Araber 720
Danmark udgjorde et system af småbyer
med høvdinge.
Danske nybyggere oprettde Dublin og
Limerick 840
Med kristendommens indmarch fra
Rom med Ansgar i 850 e.Kr. fik man
en moralsk og religiøs fællesnævner.
Efterhånden blev der en stabil
kongemagt.
Kong Harald Blåtand (985) fik lavet en
sten, Jellingestenen, hvorpå han skrev i
runeskrift: "Harald konge bød gøre dette
gravminde over Gorm sin Fader, og Tyra
sin moder, den Harald, som vandt sig al
Danmark og Norge og gjorde Danerne
kristne." (Nordens historie 1, p. 30).
Arabiske forskere i Spanien
gjorde store fremskridt inden for
medicin, optik, kemi, matematik
750
Armbrøst, Frankrig 851
Borge blev bygget til adelen i
Europa fra 900
Vikingerne udviklet
skibsbygningen 900
Leif Eriksen søn af Erik den
røde opdagede Amerika 1000
Krudt færdigudvikledes af
kineserne 1000
Det største danske værk er Saxo
Grammaticus: Danmarks Krønike fra
ca. 1187. Her fortælles tilbage i tiden
før kong Gorm den gamle 940 og op
til Absalon biskop fra 1158-1201.
(Saxo 1150-1220)
Den "Ældre Edda," samlingen af
skandinavisk mytologi lavet i 1194.
154
København nævnes første gang 1044
Roger Bacon 1214-1292 interesseret
i eksperimental videnskab.
Moskva nævnes for første gang 1147
Bliden et stort kastevåben 1100
Skakspillet kommer til England år 1151
Afhandling om narkotika 1146
Islams, Saladin indtog Jerusalem 1187
Kineserne brugte krudt til
krigsførelse 1151
Den katolske kirke er dominerende og
pave Urban den II proklamerede det
Alkohol brugtes til medicinske
første korstog 1095, disse fortsatte med i formål 1200
alt 7 korstog, der sluttede i 1291.
Roger Bacon skrev om
Dannebrog, verdens ældste nationale flag eksistensen af krudt
brugtes fra 1218.
Inkvisitionen i Toulouse forbød
lægmænd at læse i Bibelen1229.
Fra 1252 begyndte inkvisitionen at
bruge tortur.
Danmark blev organiseret fra det 12.
århundrede i et såkaldt feudalt system:
Gud stod øverst og var via kirken salvet
kongen til at være den udvalgte regent.
Kirken var åndelig vejleder. Kongen tog
sig af alt fysisk. Herremanden skulle ikke
betale skat, men stille med en hær på
kongens forlangende. De bønder, der
hørte under Herremanden modtog
beskyttelse. De betalte skat til
herremanden, der sendte kongens andel
videre til kongen. Selvejerbønderne
betalte direkte til kongen
Glasspejlet 1278
Briller 1290.
Marco Polo rejste til Kina 1295.
Oxford Universitet dannet1325.
Krudtet opdaget i Europa, 1313
af Berthold Schwarz
Savmøllen 1328
Thomas Aquinas katolsk filosof
1225-1274
Gjorde Aristoteles filosofi acceptabel
for de kristne tænkere.
Der laves en del litteratur med
kristent indhold fx Mariadigtning.
Danmark får sin første lovsamling
med Jyske Lov i 1241.
Der opstår skæmteviser (avisagtigt),
der gør grin med munkes og præster
griskhed, grådighed, fråseri og
liderlighed. Ligeledes udvikles der
en del ordsprog, der også kunne have
en kritisk holdning til det bestående
system.
Adelens litteratur er folkeviserne.
De kan opdeles i:
Mytisk-heroiske: viser med emner
fra oldtiden og myterne.
Trylleviser: Viser hvor der er
overnaturlige kræfter.
Historiske viser: Viser der skildrer
historiske begivenheder.
Ridderviser: Viser hvor handlingen
udspilles i et adeligt miljø.
(Litteraturhåndbogen p. 58)
John Wycliff (1324-1384)oversatte
bibelen til engelsk i 1382.
Den sorte død lægger både Europa og
England øde. 1/3 af befolkningen dør i
England 1349.
155
Renæssancen og humanismen 1350 – 1515
Historie - religion
Jan Huus startede reformer i kirken, så
lægmænd kunne få både brød og vin i
Ungarn. Han udelukkedes af kirken og
brændtes 1414 for falsk lære.
Sihisme: Indisk religion, blanding af
hinduisme og islam. Kun én Gud. 1470.
Den spanske inkvisition rettet især mod
jøder startede gennem et samarbejde
mellem kirke og stat 1481, mange
tortureres på det grusomste.
Paven begyndte med heksejagt,
vandprøven indføres 1487.
Jøderne smidt ud af Portugal 1495.
Videnskab
Stålarmbrøst bruges i krig 1370.
Nåle 1370
Tyrkerne erobrede Konstantinobel med krudt og kanoner
1453.
Arkitekten Brunelleschi (1377 1446) fastslog perspektivets love
Første nedskrevne musik 1465.
Samtidig med de middelalderlige
ideer, opstod der først i Italien en
venden tilbage til idealerne fra det
romerske riges storhedstid og til de
græske filosoffer. En mere
videnskabsbaseret og humanistisk
tankegang blev fremherskende.
Robin Hood fremstår i engelsk
litteratur 1375.
Johann Gutenberg (ca. 1400 1468) trykkede den første bog i
1450.
Københavns Universitet
grundlagdes 1479.
Billeder med perspektiv udvikles.
Baptisterne. Lagde vægt på at døbe helt
under vandet og krævede gendåb af ikke
ordentligt døbte. Hübmeier blev brændt
1528 i Wien for at være gendøber.
Tandbørste 1498.
Kortspillet vinder indpas over hele
Europa 1501.
Vasco De Game opdagede
sørute til Indien 1498.
Afbrænding af bøger rettet mod pavelig
autoritet, 1501.
Der var stor fremgang på havet.
Man udvidede hele tiden
grænserne.
Johan Mentel trykkede første tyske
Leonardo de Vinci, faldskærmen bibel 1466
1480
Leonardo da Vinci (1453 -1519).
Columbus opdagede Amerika Italiensk maler.
Mona Lisa males af Da Vinci 1503.
1502, men mange andre
opdagelsesrejsende bidrager.
Michelangelo (1475 – 1564).
Forbud mod at trykke bøger, der ikke er
Italiensk maler, der udsmykkede Skt.
godkendt af Romersk-katolske autoriteter Man begyndte ved
1515.
fremhævelsen bl.a. af Aristoteles Poul katedral i Rom.
at få redskaber til videnskabens
udvikling. Alt dette foregik dog
Kaffen kom til Europa 1517.
indenfor rammerne af den
katolske livsopfattelse.
I denne tid byggedes der mange
store katedraler, der blev smukt
udsmykket.
Man begyndte at holde slavehandel ud
fra forslag af Katolsk Biskop Chiapas
1509.
156
Reformationen 1515 – 1600
Historie - religion
Martin Luther i protest mod
Romerkirken, 95 spørgsmål på Palast
Kirken i Wittenberg 1517.
Luther stiller spørgsmål ved pavens
ufejlbarlighed 1519.
Videnskab
Briller for nærsynede 1519
Dürer designede en flyvende
maskine til krigsbrug 1522
Første håndbog i kirurgi 1528
Kristian den II lavede blodbad i
Første afhandling om mineraler
Stokholm i 3 dage, der henrettedes 90 fra 1530
den svenske adel og gejstlighed 1520.
Tallerken 1530.
Luther giftede sig med tidligere nonne
Kathrine von Bora 1525
Buen blev opgivet som
krigsvåben i England.
Reformationen startede i Sverige 1527,
Æter fremstilledes af alkohol og
Reformation Skotland 1528
svovlsyrer 1540
John Calvin dannede en ny kirke i
Frankrig, calvinisterne, 1532.
Henry VIII dannede sin egen Church of
England, så han kunne blive skilt og
udelukkedes af Romerkirken 1533.
Reformation i Danmark og Norge 1536
under Cristian den III. (1534-1559)
Moderne anatomi udgivet 1542
Luther oversatte det nye testamente
til tysk 1522.
Erasmus udgav den første komplette
udgave af Aristoteles 1531
Luther færdig med at oversætte det
Gamle Testamente 1534
3. og 4. grads ligninger
løstes1546
Bankvæsenet 1550.
Første moderne zoologi udkom
1551
Første juletræ i Strasbourg katedral 1539 Første videnskabelige samfund
dannet i Neapel 1560
Pave Poul den 3. indførte inkvisition i
Rom 1542
Første-udgaven af håndgranaten
1561
Første protestanter brændtes på bålet
1543 af Den Spanske Inkvisition
Kartofler indførtes til England
1565.
Paven lavede liste over forbudte bøger
1557.
Thycho Brahe arbejdede i
Augsburg
Den Skotske Kirke dannedes 1560.
1569.
Første moderne atlas med 53
kort 1570
Johann Kepler (1571-1630)
.
157
Den første bibel på dansk 1550.
Nostradamus (1503-1566). Skrev
forudsigelser om alt indtil jordens
ende. Blev forbudt af paven.
John Knox: "Book of Martys. 1. eng
udg, 1563.
Aeosops Fabler 1570.
Tobak indført fra Amerika til Spanien
1555
Peder Palladius arbejdede ivrigt på
hekseforfølgelserne i Danmark 1564.15
1200 franske protestanter (Huguenots)
myrdes af franske katolikker 1562.
Barthelomæusnatten.
Danmark anerkendte Sveriges
uafhængighed 1570.
Christian den 4.
1588-1648
Mange bygninger. Krig mod svenskerne
Thycho Brahe konstruerede et
observatorium for Frederik den
II i Uranienborg, Skåne 1575
Cannada opdagedes i 1576
Artikel om magnetnålens
variende udsving 1581
Gaffel brugt for første gang ved
det franske hof 1589.
R. Haklaut: "De vigtigste
navigationer og opdagelser i den
engelske nation." 1589
Udgivelse af Galileos bog om
eksperimenter ved at kaste
forskellige genstande 1590
Kulminer påbegyndtes i Ruhrdistriktet i Tyskland
Mikroskop 1590.
Første wc 1596.
Galileo termometeret 1596
William Shakespeare begyndte sin
produktion 1590.
Johann Amos Comenius 1592-1670.
Første samlede skolesystem fra
barndom til alderdom.
Shakespeare: "Romeo and Juliet."
1594
Francis Bacon:" Essays, Civil and
Moral." 1597.
15
Efter reformationen i 1536 øgedes hekseforfølgelserne i Danmark. Her gik man bort fra kanonisk ret tilbage til
Moseloven, der ofte blev citeret: ”En troldkvinde må du ikke lade leve”. Den i 1537 udnævnte lutheranske biskop,
og dermed øverste for den danske kirke, Peder Palladius, skrev med tilfredshed ”…at man for nylig havde brændt
mange hekse i Malmø og Køge…”. http://www.koegemuseum.dk/Koegekors.html
158
Baroktiden 1600 - 1700
Historie - religion
Videnskab
Parykker og smart tøj kom på mode 1600 Johann Kepler: "Optics." 1604.
Avis 1605.
Shakespeare:" Hamlet." 1601
Cervantes:"Don Quixote." 1605.
Galileo, proportional kompasset
1606
Første pendulur 1657
Johann Kepler: "Optics." 1604.
Avis 1605.
Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 var en Galilei kom for inkvisitionen
religionskrig mellem protestanter og
for første gang 1615.
katolikker.
Kepler formulerede lov om
De første slaver kom til Amerika 1619.
planeternes bevægelse 1618.
Dalai Lama byggede sit opholdssted i
Tibet 1645.
Kvækerne dannedes 1648.
William Harvey opdagede,
hvordan blodet cirkulerer 1619.
Francis Bacon udgav bog om
eksperimenternes historie 1622.
Første te drukket i England 1650.
Verdens befolkning ca. 500 millioner
1650.
Chokolade drikning i England 1657.
Første brandslukker i England
1625.
Galileo tvunget af inkvisition til
at fornægte Copernicus’ teorier
1633.
Den engelske borgerkrig 1644 - 1646
1663 Leonora Ulfeldt kastedes i fængsel
Atombegrebet introduceredes
1637
Shakespeare: "Macbeth." 1605.
Første egentlige avis: The Germanlanguage Relation aller Fürnemmen
und gedenckwürdigen Historien,
printed from 1605 onwards by
Johann Carolus in Strasbourg.
Francis Bacon(1561-1626) :"Viden
er magt."
"The advancement of Learning."
1605
Rene Decartes (1596-1650)
"Om Metoden." 1637.
Udgiver filosofi bog 1644:
"Principia philosophia." "Cogito,
ergo sum".
Roger Williams: "Queries of the
highest considerration," Adskillelse
af kirke og stat, 1644.
Bunyan: "Pilgrim's Progress."
Engelsk blev det officielle sprog Leonora Ulfeldt (1621-98):
i statsadministrationen 1649.
"Jammers minde" 1663-85
Spinoza, Baruch de (1632-1677).
Har et både gudeligt og
deterministisk livssyn.
159
Christian den 5. (1670-1699)
Første definitioner på kemiske
stoffer af Boyle 1661
Danmarks kongelige bibliotek
grundlagt 1661.
Newton, differentiale regning
1665.
Newton, reflektionsteleskopet
1668.
Steno begyndte det moderne
geologiske studie 1669
Første minutviser på ure 1670.
Enevælden indførtes i Danmark, med
total magt til kongen 1673.
Is populær dessert i Paris 1677.
Protestanter omvendtes i Frankrig med
vold og totur 1685
Første forsøg på gadebelysning ,
London, 1684
Kepler og Thycho Brahe
arbejdede sammen i Prag.
i London 1684.
Dampmaskinen 1690.
Bank of England grundlagt 1694
Danmark og Rusland lavede gensidig
forsvarspagt 1699
Frederik den 4.
42. regent, konge af Danmark 1699 1730
160
Thomas Kingo (1634-1703): "Hver
har sin skæbne." "Keed af verden,
kier af himmelen."
Spinoza udelukkes af Romerkirken
1657
Decartes’ bøger sat på den forbudte
liste 1663
Leibniz (1646-1716) Filosof og
opfinder. Lavede en regnemaskine
John Locke (1632-1704): "An Essay
Concerning Human Understanding."
1690.
Oplysningstiden 1700 - 1800
Rationalismens tidsalder var et opgør med troens overtro. Kristne blandede tro og videnskab sammen til skade for
begge. Derfor forsøgte en del nu at frigøre sig fra det kristne tankestof- nu skulle det være fornuft og ikke tro - der
styrede.
Historie - religion
Videnskab
Ludvig den 15. af Frankrig 1715-1774.
Trykkoger 1707.
Ludvig Holberg (1684-1754):
"Peder Paars,"1719. "Jeppe på
Kristendom forbudt i Kina 1716.
Vaccine mod skoldkopper 1717. bjerget." 1723 og "Erasmus
Montanus." 1731
Frimurerne etableret i London 1717.
Berkeley, George (1685-1753): Alt
Første pengeseddel i England 1718.
sanset er udtryk for Guds tanker og
eksistens. "Det eneste, der eksisterer,
Første boksemester i England 1719.
er det som vi sanser - ikke tingene i
sig selv."
Tapet bliver moderne i England 1720.
Afhandling om principperne for
menneskelig erkendelse 1710.
Det Danske Vajsenhus efter Francke i
1720
Hans Adolph Brorson 1694-1764
Jean-Jacque Rousseau 1712-1778.
Christian den 6.
Ulighedsskriftet 1754, Emile 1762
43. regent, konge af Danmark 1730 1746
Daniel Defoe::" Robinson Crusoe."
1719
Skoleforordningen 1739
Latinskoleforordning 1739
Første serie roman i avis 1718
Frederik den 5.
44. regent, konge af Danmark 1746 –
1766
161
Presse og religionsfrihed i Preussen
1740.
Viskelæder 1750.
Adam Smith (1723-1790)
økonomisk hovedværk,
liberalismens fader
En tredjedel af København nedbrændtes
1748.
Redningsbælte 1769.
Christian den 7. 1766-1808.
Udvikling af centraladministrationen.
Nitrogen opdages 1772.
Immanuel Kant (1724-1804): "Das
ding an sich", "stjernehimlen over
mig og moralloven i mig."
Moralfilosofien 1788
WC 1775.
Inkvisitionen forbydes i Frankrig 1772.
1770 Holck’ske friskoler for fattige i
København
Jonathan Swift "Gullivers rejse."
Torpedoen opfindes under den
amerikanske revolution 1777.
Den tekniske revolution
begynder i samfundet ved
opfindelse af Watts forbedrede
dampmaskine 1782.
David Hume (1711 - 1776): "Aldrig
udlede fra er til bør." Imod
sammensatte falske forestillinger
som engle med vinger, ikke for
hurtige konklusioner.
Johan H. Wessel 1742-1785:
"Smeden og Bageren."
Berlingske tidende begynder 1749
Første mænd i varmluftballon
1783.
Den store Encyklopædi udkom i
Frankrig 1751.
Kunstig befrugtning 1785.
J.G. Herder (1744-1803)Om
menneskehedens dannelse (1774).
Fyldepennen 1780.
Basedows skole 1774, Filantropisterne,
menneskevenskabets skole.
Ludvig den 16. af Frankrig 1774-1789
I 1776 får USA deres
uafhængighedserklæring og bliver
første egentlige demokrati i vesten.
Patentlås 1784.
Efterslægtsskabets skole 1787
Bomuldsspindefabrik med
dampmaskine 1785.
Stavnsbåndet ophæves gradvist fra 1788.
USA virker med grundlov fra marts
1789.
Dampskib på Delaware floden
1787.
Johann G. Fichte (1752-1814):
Menneskets bestemmelse er
friheden. Den lærdes bestemmelse
1795.
Friedrich Schiller (1759-1805)
Menneskets æstetiske opdragelse
(1794)
Første dampmaskine dreven
mølle i England 1790.
Friedrich Schleiermacher (17681834): Religion beror på følelsen af
absolut afhængighed af Gud.
Frankrig vil også frigøres fra adel og
materiel undertrykkelse, samt have et
demokrati. Frankrig får blodig
revolution i 1789.
Ludvig den 16. halshugges.
Metersystemet 1795.
Konservesdåse 1795.
Danmark er det første land, der afskaffer
slavehandel 1792.
Slaveri afskaffet i franske kolonier 1794.
Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.
162
Romantismen 1800 - 1850
Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige
århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i ave og gør mennesket
lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (Gud i naturen, dvs. Gud
findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren
og dermed selvcensuren i Danmark giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776.
Historie - religion
Videnskab
Nelson besejrer den danske flåde 1801
Maskinernes udvikling er enorm Beethoven skriver 2. symfoni 1802
fra 1800-1850
Frederik den 6.
over 800 opdagelser.
Georg W. F. Hegel 1770-1831: Tese46. regent, konge af Danmark 1808 antitese-syntese
1839
Kaffemaskine 1802
Fænomenologiens ånd 1807
Almueskole i 1814
Kompromis mellem Reventlow og Balle
Atomteorien bruges i kemien
1802
Adam Oehlenschläger 1779-1850
“Guldhornene”
Norge tabt for Danmark 1815.
Morfin isoleres 1805
N.F.S. Grundtvig 1783-1872
Panteismen, er Gud i naturen - især
fremherskende under romantismen.
Karl Krause: "All-in-God."
B.S. Ingemann 1789-1862
Idealisme, man lever ikke for
maden, sex og andre materieller
nydelser. I stedet lever man for at
virkeliggøre en ide. Kærlighed,
ærlighed, det retfærdige samfund,
alle menneskers broderskab etc.
Læsesystem for blinde Braille
1809
Dåsemadsteknik 1810
Hørspindemaskine 1812
Første damplokomotiv 1814
Ildslukker 1816
H.C. Andersen 1805-1875
Spisechokolade 1819
H.C. Ørsted opdagede
elektromagnetismen 1819
Elektromagnetisk rotation 1821
Arbejderpartiet blev stiftet i England
1828
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige, stiftedes 1830
Sukkerproduktion af roer påbegyndtes i
Frankrig, Tyskland og Rusland 1830
Første lydgengivelse 1821
Aluminium 1822
Første forsøg med
regnemaskiner 1823
Damptog indførtes i England
1825
163
David Crockett døde 1836 i Alamo,
Texas.
Fotografi på metalplade 1827
Elektromotor 1829
Søren Aabye Kierkegaard 18131855
Enten/eller 1843, Begrebet angst
1844
Christian den 8. (Frederik)
Skrivemaskinen 1829
47. regent, konge af Danmark 1839-1848
Elevator 1829
Vaskemaskinen 1830
Carl Christian Frederik den VII. 48.
regent, konge af Danmark 1848-1863
Faraday opdagede
elektromagnetisk
induktionsstrøm 1831
Eksistentialisme (Fra 1844)
Mennesket anses frit og i stand til at
vælge mellem godt og ondt. Det
enkelte menneske må være personlig
Telegraf 1833
ansvarligt for sine valg. Søren
Kierkegaard. I den ateistiske udgave
Colt tog patent på pistol og riffel knyttedes især til Sartre fra 1946,
1836
som en følge af at tilliden til
systemerne svandt hen efter
verdenskrigene.
1849 får Danmark religionsfrihed ved Dykkerdragten 1837
Stadig holdtes den snævre personlige
en ny grundlov.
Tandlægebor 1838
synsvinkel. Imidlertid voksede der
ud fra de subjektive analyser en
1850 Danmark vinder krig mod tyskerne. Narkose 1842
egentlig systemkritik af kirken.
Verdens befolkning ca. 1,2 milliarder
Symaskinen 1846
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
kommer til Danmark 1850
Bedøvelsesapparatet 1847
Latinskolereform 1850 af Madvig
Elektricitet 1848
Christen Kold får sin første friskole 1852 Kabler fra Europa til Amerika
i Dalby, Fyn
beregnet til at morse 1850
Materialisme (Fra 1848)
Det er de materielle goders
fordeling, der afgør menneskets
lykke. Karl Marx (1818-1883):"Det
Kommunistiske Manifest." 1848.
Hippolyte A. Taine (1828-1893):
"Den latinske og gotiske race."
164
Den industrielle revolution 1850 Historie - religion
Den voksende industri gav mulighed for
at de overbefolkede landområder afgav
arbejdskraft til byernes fabrikker.
Videnskab
Tyggegummiet 1850
Opvaskemaskinen 1850
Indre Mission, stiftes på Sjælland. De
mente ikke folkekirken efterlevede
Bibelen. Derfor udviklede de en
strengere levemåde i nær tilknytning til
skriftens ord. Inspireret af Søren
Kierkegaard. 1853
Abraham Lincoln præsident 1860
Den Amerikanske Borgerkrig 18611864
Realisme (Fra 1850)
Man skildrer virkeligheden objektivt
uden forsøg på idealisering, men
troede på menneskets evne til at
beherske realiteterne.
Realisme/naturalisme i malerkunsten
opstod i Frankrig fra 1850. Man ville
gengive naturen som den virkelig
var. Ofte skildredes almindelige
mennesker, hvilket var noget nyt.
Michael Ancher, Gustave Coubet.
El-pæren 1854 af Tyskeren
Heinrich Goebel
Første oliekilde boret 1859
Herbert Spencer brugte ordet
evolution for første gang 1852
Charles Darwin 1809-1882) udgav:
"Arternes oprindelse." 1859.
Køleskab 1861
Fodbold begynder 1863
Lysets hastighed måles 1862
Danmark led et stort nederlag til
Tyskland i krigen 1864.
Ku Klux Klan grundlagt 1864
Abraham Lincoln myrdet 1865
Første cykelløb 1868
Bilen 1862
Pasteurisering af vin 1864
Integrale - og differentiale
regning færdigudvikles 1864
Karl Marx: "Das Kapital." 1867
Støvsuger 1865
Jernbeton 1867
Første nihilistiske kongres. Basel
1869
Trafiklys 1868
Dmitri Mendeleev skabte det
første Periodiske system 1869
Wilhelm Dilthey 1833-1891.
Videnskabsteoretisk tænker og
organisator.
Friedrich Nietzsche (1844-1900).
Filosof stærkt imod kristendommen.
"Den gode er den stærke, den onde
den svage, man skal have vilje til
magt."
165
Det moderne gennembrud 1870 Historie
Videnskab
Jehovas Vidner stiftes 1871
De Danske Sukkerfabrikker dannedes
1872
Telefon 1876, Bell
Fortovet 1879
Kasseapparat 1879
Elstøvsuger 1880
Knallerten 1885
Første kvinder fik adgang til
universitetet i København 1875
Flyvebåden 1897
Antenne 1897
Båndoptager 1898
Røntgen 1885
Kontaktlinser 1887
Pladespilleren 1888
Kinotoskopet 1891
Impressionismen (Fra 1870)
En form for realisme, men de indre
sjælelige tilstande prioriteres højere
end de ydre realiteter. Herman Bang.
Maler ens øjeblikkelige indtryk af
naturen, bruger normalt kun
regnbuens farver. Farven sættes på
lærredet i prikker og streger.
Lyset er meget vigtigt ofte vigtigere
end tingene selv. Også kaldet
lysmalere.
Holger Drachmann 1846-1908:
"Engelske socialister."
Henrik Pontoppidan 18471919:"Ørneflugt." 1894
Naturalismen (Fra 1870): Også her
ses en realistisk skildring. Mennesket
forstås som naturprodukt. Et produkt
af samfund, opdragelse og egen
kemi. Determinismen er
fremherskende dvs. at mennesket
ikke betragtes med en egentlig fri
vilje. Mennesket er i lidenskabernes
og samfundets vold. J.P. Jacobsen,
Holger Drachmann. Johannes V.
Helge Rode 1870Fauvisme. Regnbuens rene farver,
sat på i store plader. Anset primitivt i
begyndelsen. Matisse, Cézanne, Van
Gogh og Gauguin. Fra 1905.
El-strygejern 1891
Svensknøgle 1892
Almueskoleloven 1903
fællesskole, mellemskole, gymnasium
eller realklasse
Tyverilås 1893
Ambulance 1895
Løbesko 1895
Film 1896
Høreapparat 1901
Barberbladet 1903
Flyet 1905
166
Sigmund Freud 1859-1939: "Om
jeget." 1923
Kubismen 1906
Abstrakt kunst. De prøvede at
reducere motiverne til geometriske
figurer. Undertiden så meget at
motivet forsvandt. Man arbejdede
med collager. Picasso, Juan Gris og
Vilhelm Lundstrøm.
Kryds & Tværs 1913
Kvinderne fik stemmeret til
kommunevalg i Danmark 1908
1. Verdenskrig august 1914 november 1918
El-Barbermaskine 1917
Til begge rigsdagens ting (folketinget +
landstinget) i Danmark indførtes der lige
og almindelig valgret også for kvinder og
tjenestefolk 1915
Insulin 1921
Oktober revolutionen i Rusland 1917,
socialisterne tog magten
El-kedel 1921
Ekspressionismen fra 1910-1925
Opstod ud fra fransk malerkunst, der
prioriterede den enkeltes oplevelse
og sjælelige tilstand, højere and
naturligheden. Det er den subjektive
kunst. Maleri: Edward Munch, Emile
Nolde, Jens Søndergaard. Litteratur:
Tom Kristensen.
Naivisme er betegnelse for en meget
enkel stil. Kunstnerne udtrykker sig
barnligt, primitivt. Ofte ikke gået på
kunstskole. Henri Rousseau, Hans
Scherfig.
Køleskab 1921
1918 epidemien. 20 millioner mennesker
døde af influenza.
Den dømmende og udøvende magt i
Danmark adskilles 1919
Futurisme.
De var optaget af teknik og fart og
Den første radiostation begyndte gav derfor deres billede et indtryk af
at sende, BBC, 1922.
fart og bevægelse. Gino Severini
Dybfrost 1924
Hitler får magten i Tyskland 1933
Fodgængerovergangen 1926
Tongil-bevægelsen, 1936. Sun Moon ny
Messias. Kaldes også moon-bevægelse, Pencilen 1928
medlemmer kaldes en mooni.
Fjernsyn 1928
1937 Folkeskoleloven med eksamensfri
mellemskole
Lynlåsen 1934
1939-1945. Den Anden Verdenskrig.
Hitlers Tyskland gik til angreb.
Parkometer 1935
Kundevogn 1937
1. atombombe kastet over Hiroshima 6.
august 1945. 70.000 mennesker dræbes.
A-kraft 1938
Surrealisme (fra 1920)
Tager sit udgangspunkt i drømmen,
den ubevidste tankestrøm uden
censur. Påvirket af Freuds
drømmetydning (1905). Ingen stor
dansk betydning.
Ny-realisme
Fremkommer i mellemkrigstiden
(1918-1939) med skildringer af det
anonyme massemenneske. Mogens
Klitgaard: Der sidder en mand i en
sporvogn.
Dadaisme. Begyndte under 1.
verdenskrig, arbejdede mod
meningsløsheden og Lavede
meningsløse ting, fx Robert Storm
Petersens maskiner.
Socialistisk realisme
(Socialrealisme) (1917-1939)
Skildrede mennesket som socialt
væsen i en socialistisk
verdensforståelse. Harald Herdal,
Hans Kirk. Malerne malede den
sociale virkelighed. Diego Rivera.
167
1946. FN oprettedes. Danmark er med
fra starten.
Første Tv-udsendelse. BBC,
1936.
1949. E.F. senere E.U. dannedes.
Mikrobølgeovn 1940
NATO dannedes, Danmark er med fra
starten, 1949
Computeren 194x
Verdens befolkning 2,4 milliarder
Atombomben 1945
Stalin død 1953
Satellitter 1948
Skoleloven af 1958
deling efter 5. mellemskolen faldt.
Nihilisme (fra 1945)
Man forkaster virkeligheden som et
overskueligt og uforståeligt kaos.
Alle moralske og idealistiske
systemer forkastes ligeså. En følge af
at det rationelle moderne menneske
endte i 2 store verdenskrige.
Abstrakte. Man har forladt
naturmotivet. Billedet skal ikke
umiddelbart forestille noget. Musik
for øjet.
Den negative proton opdages
1955
Modernismen 1950 -1965
Præget af efterkrigstidens håbløshed
Første menneske sendes ud i
og frustration over den menneskelige
rummet. Foretager kredsløb på 1 ondskab. Tilliden til diverse
time 4½ min. 1960
systemer var i nul. Litteraturen var
ofte meget symbolsk og gådefuld.
Industrirobot 1962
Villy Sørensen, Benny Andersen,
Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man
Første hjertetransplantation 1967 afdækkede ikke de egentlige
systemmæssige årsager til
Mennesket kommer til månen
menneskets elendighed, men fangede
med rumraketter 1969
det i brudstykker og gåder.
1960. Første kvindelige præster i den
svenske lutherske kirke.
Berlinmuren bygges 1960
1963. John F. Kennedy myrdes i USA
Vietnam-krigen fra 1965-1973
Israel vinder 6-dages krigen mod
Ægypten, 1967
Martin Luther King myrdet, 1968
Ægcelle befrugtet i et
reagensglas 1969
Oliekrise 1970.
Kunstig næse år 1974
Fri Abort
Ny-realismen fra 1965
Man gør op med det dunkle hos
modernisterne og taler atter et
tydeligt sprog. Ofte med et stærkt
socialt indhold. Vita Andersen
Danmark i E.F. 1972
Nixon går af på grund af korruption1974,
Folkeskoleloven af 1975
Ingen deling, prøver ikke eksamen
Informationssamfundet 1985 Historie - religion
Berlinmurens fald 1989
Videnskab
PC’eren - computerens
gennembrud fra 1980.
Rumflyet 1990
Kunstig befrugtning
Gensplejsning
Internettet
168
Hovedkilde: Grun, Bernard: The Timetables of History. Thames and Hudson,
London, 1975.
De litterære ismer
For at kunne perspektivere kræves der indsigt i og overblik over hovedstrømningerne og
hovedperioderne i menneskets litterære udvikling.
Selv om en ny periode pludselig opstår, kan den gamle periode fortsætte sideløbende.
Dermed bliver det svært at placere de enkelte værker.
Romantisme
Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der
herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der
holder ondskaben i arve og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der
bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i
denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser.
Censuren og dermed selvcensuren giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig
1789 og Amerika 1776.
Eksistentialisme (Fra 1844)
Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må
være personlig ansvarligt for sine valg. Skal ses som et opgør med de store religiøse systemer
som fx katolicismen. Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) udformede den
kristne eksistentialisme. I den ateistiske udgave knyttes især til Sartre fra 1946. Tankegangen
er udtryk for at tilliden til systemerne svandt hen efter de store verdenskrige. Stadig holdes den
snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig
systemkritik af kirken.
Materialisme (Fra 1848)
Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx.
Realisme (Fra 1850)
Man skildrede virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets
evne til at beherske realiteterne.
Fremkommer også i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme
massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn.
Impressionismen (Fra 1870)
En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter.
Herman Bang.
Naturalismen (Fra 1870)
Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af
samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke
betragtes med en egentlig fri vilje. Det er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen,
Holger Drachmann. Johannes V. Jensen.
169
Ekspressionismen fra 1910-1925
Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand,
højere end naturligheden. Det er den subjektive kunst. Matisse, Tom Kristensen.
Surrealisme (fra 1920)
Tog sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds
drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning.
Socialistisk realisme (1917-1939)
Skildrede mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans
Kirk.
Nihilisme (fra 1945)
Man forkastede virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og
idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2
store verdenskrige.
Modernismen 1950 -1965
Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til
diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld. Villy Sørensen,
Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige
systemmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder.
Nyrealismen fra 1965
Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog ofte med et stærkt
socialt indhold. Vita Andersen, Martha Christensen.
Post-modernisme
Elementer allerede fra 1920. Tilliden til ideer, religion og endda viden som objektivt fænomen
er forsvundet. Rødder i nihilisme og anarkisme. Man er nedsunket i verden i massemediernes
kaos og underholdningseffekt. Franske tænkere som Michel Foucault og Pierre Bourdieu
skaber i deres samfundsanalyser nye måder at anskue samfundet på. Man tager intet alvorligt,
hverken viden eller litteratur og ender som litterær eklektiker. Herhjemme har vi fx en forfatter
som Kim Fupz Aakeson. Han beskriver dels mennesket fastlåst i situationen, såvel som den
håbløshed, der ligger i ikke at tro på noget.
http://www.da-net.dk
Referencer
Antologi af Nordisk Litteratur 9 1918 - 1940. Samleren, 3. udgave 1976,
København.
Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995, 4. udg. 8. oplag, Haslev.
Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, København.
http://www.da-net.dk
170
De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer
For at kunne forstå litteraturen, må man forstå lidt om de forskellige hovedsynspunkter i
livsopfattelse for derved at kunne genkende disse. Her er opstillet et udvalg alfabetisk:
Absolutisme
Over for det værdirelativistiske synspunkt er den tanke, at der kun er én sandhed og at der er
godt og ondt. Der er altså nogle værdier, der ikke kan ændres, de er helt og absolut gyldige,
uanset om et eneste menneske er kommet til den overbevisning eller ej.
Agnosticisme
Man ved ikke, om Gud eksisterer og man er i hvert fald sikker på, at dette spørgsmål ikke kan
opklares.
Ateisme
Man bekender sig til ateisme, hvis man hævder at Gud ikke eksisterer. Herunder hører Karl
Marx, Nietzsche, Freud, Darwin og mange af deres tilhængere Brandes, Johannes V. Jensen
Eksistentialisme
Opstået som et modstykke til de store religiøse og filosofiske systemers opståen og deres
sammenbrud som det er set i de store verdenskrige. Man opgiver disse systemer til fordel for
enkle principper. Hvert menneske må leve sit eget liv. Det er frit og i stand til at vælge sin
eksistens. Men eksistensen frigøres først ved bevidste valg. Frihed og ansvar er nøgleordene.
Findes både i en religiøs udgave som hos Kierkegaard, Martin A. Hansen og Cecil Bødker,
samt en ateistisk udgave med forbillede hos Sartre.
Feminisme
En kvindebevægelse, der ønsker større personlig frihed for kvinden i forhold til manden og
samfundet. Har vundet mange sejre med stemmeret for kvinder, ligeløn og en omfattende
lovgivning, der fx støtter abort, enlige mødre osv.
Humanisme
Mennesket har en værdi i sig selv, som menneske. Værdien defineres altså ikke ved at efterleve
et system, religion eller filosofi. Værdien ligger i at være menneske. Fra humanisterne
udspringer menneskerettighederne til at søge lykke og levet et selvstændigt liv. (Se
menneskerettighederne for nærmere opl.)
Idealisme
Man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at
virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab
etc.
Konservativisme
Tendens til en gammel feudalistisk tankegang om at beskytte Gud, konge og fædreland.
Samtidig vil man gerne bevare det bedste dele af samfundet, man vil gradvis ændre til det
bedre, men ikke lave revolution. Man går stærkt ind for de fundamentale frihedsrettigheder i et
demokratisk samfund. Man sætter friheden og dermed frivilligheden højere end ligheden. Man
171
er skeptisk overfor det rent gode i menneskets natur og ønsker at opretholde lov og orden via
en stærk statsmagt.
Kritisk rationalisme
En revidering af positivismen, dels i metode, da man søger at falsificere frem for at bevise,
men også i opfattelse af andre virkelighedsudsagn. Man vedkender sig, at fx spørgsmålet om
Guds eksistens er meningsfyldt, men man mener ikke, at det kan afgøres videnskabeligt.
Liberalisme
Man vil kræfternes frie spil både i økonomien og i det sociale liv. Friheden og kapitalismen har
således hovedvægten. Størst mulig frihed og størst mulig konkurrence vil i sidste ende gavne
flest, dette kaldes utilitarismen.
Marxisme
Man søger en ligelig fordeling af alle materielle goder. Sloganet er at yde efter evne og få efter
behov. Man anser fri sex for i orden, da man ikke bør have ejendomsret til andre mennesker.
Man ønsker ikke privat ejendomsret, da dette skaber klassiske. (Karl Marx + Engel). Når en
arbejder ikke er medejer af produktionsmidlet bliver han fremmedgjort overfor det, som han
producerer. Religion betragtes som en slags narkotika, der hensætter folk i en drøm og længsel
efter himlen på en sådan måde, at de ikke aktivt gør noget for at ændre deres dårlige liv på
jorden.
Materialisme
Man vurderer livet, ud fra det man besidder eller kan komme til at besidde. Man skal have
mad, husly, sex m.v., jo mere af de materielle goder man har dets større glæde, mener man da
at have.
Nihilisme
Af latin: nihil, intet. Et meget pessimistisk livssyn uden tro på erkendelse eller moral.
Tilværelsen fremstå oftest som meningsløs.16
Panteismen
Gud kan ses og er overalt i naturen - især fremherskende under romantismen.
Positivisme
Retning udsprunget af det videnskabelige syn på mennesket og verden. Kun det, der kan
bevises naturvidenskabeligt, er meningsfyldt. Mennesket er summen af kemiske reaktioner
ligesom alt andet. Religion, moraliseren og spekulativ filosofi er derfor meningsløst.
Pluralisme
Pluralis betyder flertal. Et pluralistisk samfund rummer mange forskellige livsanskuelser i
modsætning, til det gamle Danmark fra enevældens tid, hvor den lutherske kristendom var
eneherskende.
16
http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme
172
Realisme
Står i modsætning til at søge idyl, eller andre nemme løsninger på livets problemer. Man må se
menneskene og livet, som det nu engang er med alle dets skønne og grusomme sider. Man skal
så søge realistiske muligheder i et sådant liv for at nyde personlig glæde.
Socialismen
En retning, der bibeholder at økonomisk og social lighed, er det væsentlige. For at opnå dette
må den personlige ejendomsret begrænses eller helt ophæves. Efter kommunismens fald, ser
det ud som om at socialismen har vedkendt sig den private ejendomsret, men vil udligne
forskellene i befolkningen ved et socialvæsen, der kanaliserer penge fra de velstående til de
fattige. De danske socialistiske partier som socialdemokratiet og socialistisk folkeparti vedstår
sig demokratiet, de frie valg og søger gennem såkaldte reformer at ændre samfundet i en
socialistisk retning.
Teisme
Man bekender sig til at tro på Guds eksistens.
Værdirelativisme
I et samfund med så mange meninger kan det være svært selv at finde et ståsted. Man kan
betragte alting ud fra den synsvinkel, at livet er som et stort frokostbord, hvor man vælger, det
man bedst kan lide, men alle bliver alligevel mætte. Det er med andre ord ikke så vigtigt, hvad
man vælger, som at man selv vælger det, der er bedst for en selv.
Religioner
Buddhisme
Man tror ikke på en personlig Gud, men på at man ved den rette levevis kan komme ud af
denne verdens onde cyklus og opnå nirvana, som deres leder Buddha gjorde. Dette gøres ved at
frigøre sig fra en ethvert form for begær. Man tror på reinkarnation.
Hinduisme
Et omfattende system af guder på flere millioner, der hver har deres funktioner. Også her drejer
det sig om at opnå et højere bevidsthedsniveau og bliver et med guddomsånden i verdensaltet.
Der dyrkes forskellige grene af yoga for at nå fuldendelse via selvfordybelse og askese. Man
tror på reinkarnation.
Humaniseret gudetro
Menneskene gjorde sig forestillinger for at samle alle deres oplevelser i et system som fx de
nordiske guder fx: Thor og Odin, de græske med Zeus og alle hans hjælpere, Isiris og alle de
andre ægyptiske guder, Inkaernes gudeforestillinger om fx soldyrkelse m.v. Disse
forestillinger, enten samlet i et skriftligt eller mundtlig overleveret materiale, kaldes myter. Det
er fantasiforestillinger, der søger at skabe en helhedsforståelse, hvor død og livet som hele kan
indgå og reglerne for menneskets forhold til disse guder.
Forestillingerne udsprang sikkert af en ægte undren over livets store spørgsmål såsom:
Hvem har skabt os, naturen M.v.? Hvor kommer vi fra? Hvor tager vi hen efter døden? Er der
højere stående magter?
173
Efterhånden er mange af disse primitive religioner faldet væk. Tilbage står en række
synspunkter, der er samlet i denne verdens religioner. Man kan evt. som udgangspunkt for egen
besvarelse af de dybe spørgsmål, se på hvordan der systematisk er svaret i disse religioner.
Islam
Man tror på at profeten Muhammed modtog åbenbaringer fra engelen Gabriel og at disse er
nedskrevet i koranen. Endvidere at han er den sidste og vigtigste profet. De tror også på det
gamle testamente ligesom jøderne og hævder at Abraham også er deres religiøse stamfader. De
tror ikke, at Kristus skulle have været Guds enbårne søn, men vil godt anerkende ham som en
profet, på de punkter hvor han ikke modsiger Koranen. De tror på, at de ved at overholde
Koranens forskrifter kan komme i himlen hos Allah.
Jødedommen
Er en organiseret tro på den ene Gud, Elohim. Troen er en åbenbaringsreligion, man tror, at
Gud har talt til at profeter og hellige mænd som Adam, Abraham, Jacob, Moses m.v. De venter
på et herligt fredsrige, og på at en frelser skal komme kaldet Messias. De er kendt for at tro på
De Ti Bud.
Kristendommen
Er en tro, hvor man tror på den samme Gud, Elohim, som jøderne tror på. Man tror også, at
Jesus fra Juda stamme er Guds enbårne søn med magt til at frelse menneske fra synd og Satan,
samt at han vil give opstandelse fra de døde og evigt liv. De enkelte kristne trossamfund har
mange forskelle i lære, gudstjeneste og moralopfattelse.
Satanisme
Man tror på det ondes eksistens og tilbeder det via forskellige ritualer.
Alle disse ismer og religioner er dels kun et lille udsnit, men samtidig har de i sig en stor
mangfoldighed af retninger, der lægger vægt på det ene eller det andet. Dette betyder, at vores
verden i dag er svær gennemskuelig. Det betyder også at alle de synspunkter, man dagligt får
præsenteret ikke kan samles i ét puslespil, for brikkerne passer kun i deres egen små billeder,
der ikke lader sig samle til én helhed.
Også i samfundets institutioner ses denne spredning. Danmark har et kirkeministerium,
der vel indestår for en gudstro, samtidig med at ateismen ofte dominerer ved de højere
udannelsessteder, i aviserne og i det offentlige rum i Danmark som hele.
Den enhed, der var i feudaltiden, med en Gud, der havde valgt en konge, der blev
støttet af præsterne og som derfor var Guds talerør og repræsentant, eksisterer ikke mere. Det
er svært at finde absolutte værdier. Debatten er snart i øst - snart i vest.
Hvor skal man placere sig i dette mylder? Det er det eksistentielle valg.
Når man læser de forskellige tekster, ses på forfatternes budskab og standpunkt. Man forsøger
selv at stille eksistentielle spørgsmål og søger selv at finde egne løsninger til at leve eget liv
på..
174
Den fælles kanon fra 2004
Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som udvalget mener, at alle elever i såvel
folkeskolen som de gymnasiale uddannelser skal læse mindst én tekst af i
danskundervisningen.
Den fælles kanon
Folkeviser
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
Tillæg til folkeskolen
N.F.S. Grundtvig
Steen St. Blicher
Danske folkeeventyr
H.C. Andersen
Johan Herman Wessel
Herman Bang
B.S. Ingemann
Henrik Pontoppidan
Chr. Winther
Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær
Martin Andersen Nexø
Thøger Larsen
Tom Kristensen
H.C. Branner
Karen Blixen
Egon Mathiesen
Martin A. Hansen
Halfdan Rasmussen
Peter Seeberg
Tove Ditlevsen
Klaus Rifbjerg
Benny Andersen
http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap06.html
Cecil Bødker
Ovenfor følger udvalgets liste over
forfatterskaber, som det ud over den fælles
kanon anbefales, at eleverne i folkeskolen
læser tekster af.
Ole Lund Kirkegaard
http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap07.html
175
Kanonudvalget om de enkelte forfattere 200417
Folkeviser
Folkeviserne er stor kunst. De fortæller om levet liv, om konflikter, sammenhold, troskab,
skæbne, kærlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuværende – og dog samme
sted. Afsættet til drøftelser af det almenmenneskelige og det kulturbestemte er oplagte. Men
først og fremmest skal viserne læses og opleves umiddelbart. “Der er så mange i Danmark,
som alle vil herrer være”. Denne og mange andre faste vendinger skriver vi tilbage til
middelalderens folkeviser. Om end ordene er nedfældet senere, får eleverne gennem læsning af
folkeviserne et ganske nuanceret billede af, hvilke emner middelaldermennesket lod sig
underholde med – og var optaget af; stridigheder om ejendom og magt, konflikten mellem
individuelle ønsker og slægtsinteresser, som fx i “Ebbe Skammelsøn”. Eller, som det
indledende vers fra visen om mordet på Erik Klipping; fortællingen om historiske
begivenheder. I folkeviserne møder vi både den historiefortællende digtning og den
fabulerende digtning, om end den skildrer en genkendelig verden, som fx i ridderviserne.
Universet i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi kender mange af historierne fra
gendigtninger i bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er nøgler til senere litteratur, ikke mindst
hos Ewald, Baggesen, Oehlenschläger og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne møder vi
bag den genkendelige verden et andet univers befolket af elverpiger, havmænd og forvandlede
kongebørn. Den moderne eventyrverden, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, legetøj og
tegnefilm, henter i rigt mål næring fra tryllevisernes dæmoniske dramaer, figurer og gåder, som
til stadighed har vist deres aktualitet og slidstyrke.
Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men stiller store krav til en nutidig læser, for
hvem de faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette bør tages som en udfordring, for
læsning af folkeviser tvinger til indlevelse og fantasi – de gør eleverne til meddigtere i en form,
hvor handling og replikker taler for sig selv.
Ludvig Holberg (1684-1754)
Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre og lærere siger, man skal, har man truffet
et højst uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Levnedsbrev (1728), at man
tværtimod bør “undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte
bøger og tvivle på alt”. Bag denne opfordring til at se på autoriteter med et skævt blik ligger
den europæiske oplysningstids grundlæggende indstilling: At man skal bruge sin egen fornuft,
ikke andres, at mennesker af naturen er lige, at “Trældoms stand” er unaturlig, og at det er
menneskers pligt at nære “Tolerance udi Religion”. Denne indstilling udmøntede han i et
mægtigt forfatterskab, der er krumtappen i de skandinaviske landes civilisatoriske udvikling.
At jøder og kvinder skal have ligeret med kristne mænd, at pædagogik skal tage udgangspunkt
i eleven, at projektmagere skal måles på deres handlinger og ikke på deres ord, er eksempler på
opfattelser, som i dag er selvfølgelige, men kun er blevet det, fordi folk som Holberg havde
mod til at tvivle på det modsatte. Det er først og fremmest i hans essays – 64 Moralske Tanker
(1744) og 539 Epistler (1748-54) – man ser ham lege tankerne frem. De er en guldgrube, man
for alvor vil kunne finde rundt i, når en elektronisk udgave engang foreligger.
Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest
opslugt af, hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor han skrev de bedste af sine 33
komedier. Det mærkelige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. Tag Erasmus Montanus,
17
http://pub.uvm.dk/2004/kanon/hel.html
176
komedien om bondestudenten, der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med ny viden
og ny foragt. Han ved, at jorden er rund og bliver tævet til at sige, den er flad som en
pandekage. Er Erasmus en komisk nar eller sandhedens tragiske ridder? Læsere og skuespillere
har delt snart den ene, snart den anden opfattelse. Hvilket viser, at komedien er en klassiker
efter den eneste objektive målestok: En tekst, der stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en
bestemt betydning. Noget lignende gælder Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og
Jean de France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende tankegang åbne sig. Hos Holberg
kan man møde komediefigurer, der aldrig lukkes.
Adam Oehlenschläger (1779-1850)
Oehlenschläger omstemte det danske litteratursprog. Hans stil var på én gang disciplineret og
normbrydende, og han har sat sig spor i det danske sprog med faste vendinger som “Hassan
med de skæve ben”, “en appelsin i turbanen”, og “de higer og søger/i gamle bøger”. Hans
eksperimenter med lyriske og dramatiske udtryksformer fik det digteriske sprog til at klinge
med “en lys kraft og en jævn tone”, da den tyske universalromantik med hans Digte (1803)
antog et nyt, dansk design.
Men Oehlenschlägers bidrag til dansk sprog og selvopfattelse når langt dybere end nogle
løsrevne udtryk og litteraturhistoriske kategorier. Hver gang tv sender fodboldkamp fra Parken
med afsyngelse af nationalsangen, bliver eleverne mindet om, hvorfor de altid har syntes, at
synet af et fjordlandskab med lysegrønne bøgekroner bare er så flot. Og modsætningen mellem
den begavede, instinktivt handlende Aladdin-figur og den onde nørd Noureddin lever videre i
dansk litteratur – og i dansk kultur-, skole og kanondebat. Sanct Hansaften-Spil giver nutidens
elever adgang til livet i København for 200 år siden; med lidt vejledning kan de her læse,
hvordan datidens københavnere var på vej til at blive moderne storby-individer, frigjort fra,
hvad den unge digter opfattede som moralisme, nyttetænkning og overflødige sociale
hierarkier.
Danske teenagere deler stadig den unge Oehlenschlägers forestillingsverden på afgørende
punkter: Kærlighedens omvæltende kraft, digteren (læs: rockpoeten) som en inspireret visionær
og sproglig fornyer og (by)menneskets forhold til naturen. Han har været med til at forme deres
sprog og gøre dem til det, de er.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
Digteren, præsten, historikeren, filologen, oversætteren, tidsskriftredaktøren, pædagogen og
politikeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket være en næsten naturstridig
utrættelighed – hele 74 år var han aktiv som skribent – påvirket dansk ånds- og kirkeliv og
uden sidestykke i sit århundrede bidraget til at udvikle sansen for det folkelige fællesskab,
frihedens nødvendighed og respekten for samtalen. Mærket og formet af et dramatisk liv
udfolder han i sin tumultuariske og til dels uoverskuelige produktion en bred og broget vifte af
både verdslige og kristelige emner, der snart håndteres visionært i en kompliceret symbolstil,
snart slippes løs i et overrumplende billedsprog, snart nynner sig ind i den barnligt klare
hjertelighed, som de fleste har mødt i Grundtvigs salmer. “Nu falmer skoven trindt om land”,
“Den signede dag med fryd vi ser”, “Dejlig er den himmel blå” og “Vær velkommen, Herrens
år” er blot et beskedent udsnit af det salme- og sangværk, som Grundtvig har betroet eftertiden.
Efter sin såkaldt “mageløse Opdagelse” i 1825 var Grundtvig overbevist om, at Guds
henvendelse til mennesket ikke skulle opledes i de bibelske skrifter og derved administreres af
et “exegetisk Pavedømme”, men derimod udsprang af “det levende Ord”, det vil sige
Trosbekendelsen og Fadervor, der sammen med dåb og nadver udgør kristendommens og
dermed kirkens urokkelige undergrund. Med det berømte og berygtede diktum “Menneske
først og Christen saa” slår Grundtvig til lyd for den tanke, at menneskelivet i sig selv har
177
guddommelig karakter, hvorfor også den nordiske mytologi og verdenshistorien kan bidrage til
at afdække dybderne i menneskets væsen.
På denne baggrund kunne Grundtvig pædagogisk fremsynet udforme sine tanker om “Skolen
for Livet”, der bygger på forestillingen om en fordomsfri folkeoplysning, der siden forgrenede
sig ud i en lang række friskoler og blev pædagogiske og didaktiske grundprincipper for
folkeskolen, der har haft afgørende betydning for det danske samfund.
Steen Steensen Blicher (1782-1848)
Blicher var på mange måder en udgrænset figur i sin samtid: Geografisk langt fra parnasset i
København, socialt på deroute, politisk og intellektuelt uden fællesskaber med sine samtidige.
Hans visionære folkelige virke med fx landøkonomiske initiativer, kamp for folkesundhed og
Himmelbjergfester gav ham ingen personlig succes, ligesom hans private liv var ulykkeligt.
Netop dette kunstneriske og personlige eksil giver Blicher erfaringer, der sætter ham i stand til
om nogen i dansk litteratur at formulere menneskets tragiske eksistentielle vilkår. I de bedste af
hans tekster ligger forgængeligheden, den pludselige forandring, katastrofen, ophøret som en
konstant trussel i personernes liv; de bliver ofre for historiens – den store og den lille histories
– nådesløse kræfter. Fornemmelsen for det tragiske hænger sammen med afhængigheden af
biedermeiermoralens tryghed og på samme tid indsigten i den som illusion, men samtidig
rækker den langt ud over en bestemt samfundsform og en bestemt moral og bliver eksistentiel.
Med En Landsbydegns Dagbog fra 1824 og det fortsatte novelleforfatterskab fornyer Blicher
den danske prosa på afgørende punkter. Han rendyrker novellegenren med den tragiske
begivenhed i centrum, og han anfægter den autoritative fortæller, der dermed for altid mister
sin uskyld i dansk litteratur. I de bedste noveller udstilles fortælleren som en person med
interesser i begivenhederne og i, at hans tolkning af disse vinder, og udstilles derfor som
utroværdig – læseren gennemskuer fortællerens skjulte motiver. At fortællerens autoritet falder,
understreger for læseren den virkelighedens uigennemskuelighed, som Blichers personer på
anden vis erfarer i novellerne. Samtidig fremstår Blicher som den første store realist i dansk
prosa. Hans beskrivelser af borgere og småkårsfolk i Jylland bliver en afgørende forløber for
realismen i slutningen af århundredet.
H.C. Andersen (1805-75)
På sine ældre dage karakteriserede H.C. Andersen sin kunst som båret af “Tilfældets Poesie”
og sig selv som et menneske født i perpendikelens, rastløshedens, tegn. Denne evigt søgende
fortællernomade finder sine motiver overalt i naturen og den menneskelige verden. For en kort
stund slår han sig ned og bryder så op igen. Tilfældets poesi rykker læserne ud af tilvante
forestillinger og synsmåder. På tværs af tid og sted. For selvom H.C. Andersen bærer sin tids
mærke, så taler meget stadig forbløffende direkte til nutidslæseren. Hans motivverden og hans
særlige sprogtone er forlængst blevet dansk almeneje, og hans betydning for den måde, der
skrives litteratur på den dag i dag, er umådelig.
Forfatterskabet forgrener sig ud i mange stemningslejer fra det tragiske til det komiske, fra det
indfølende til den forsonlige humor, men også den ætsende ironi. Og det spænder over en vifte
af genrer: Eventyr, fortællinger, noveller, prosaskitser, romaner, skuespil, digte,
rejseskildringer, selvbiografier. Gang på gang overskrider han genregrænser og skaber nye
former.
I denne mangfoldighed kan man finde tekster til alle livsaldre, og mange af teksterne åbner for
nye dimensioner, når man genlæser dem. Og selvom eventyrene er den ubetvivlede kerne i
forfatterskabet, ville det være synd og skam, hvis eleverne ikke mødte andet. Uddrag af hele
værker (både romaner, rejseskildringer og selvbiografier rummer oplagte muligheder), men
også hele værker som Fodreise (1829) og Billedbog uden Billeder (1848) byder sig til sammen
med hans digte, der rækker fra det bredt fortællende til det intense lyriske billede.
178
Herman Bang (1857-1912)
Bang blev ikke mødt med udelt anerkendelse af sine samtidige, men har siden hen indtaget
pladsen som en af det moderne gennembruds store romankunstnere. Herman Bang var
journalist og skrev originalt og nyskabende i en række af tidens aviser og magasiner, både som
causerende reporter og som kritisk kulturskribent. Den journalistiske tilgang til stoffet satte
også sit præg på hans fiktionsskrivning. Hans personer og miljøer er opdigtede, men hans
iagttagelser, vinklinger og beskrivelser er præget af journalistens nysgerrighed og åbenhed over
for samtiden, dens mennesker og deres liv og udtryk. Han har en særdeles udviklet evne til at
sanse og beskrive situationer, så en enkelt bevægelse, en speciel mimik eller en særlig replik
kan skabe en intens scene, som åbner sig for læserens fortolkning. I en vis forstand kan man
sige, at Herman Bangs romaner og noveller er skrevne film.
Overgangen fra statisk bondesamfund til moderne industrisamfund gav det opbrud i livsvilkår
og værdier, som kom til at præge hans forfatterskab, både i form og indhold. Den opløste
samfundsorden måtte finde sit spejl i romanen. Herman Bang søger ikke at skabe orden
gennem store fortællinger og lange, pejlende sætninger, men lader i stedet sit journalistiske
flueøje spotte og sammenstille en række situationer, som læseren må spille sammen gennem
sin fortolkende læsning. I god overensstemmelse med personernes bundethed til rækken af
enkeltstående situationer er den bangske grundtone “det ensomme menneske”, som får sit mest
raffinerede portræt i forfatterens interesse for den stille eksistens, og som får sit kritiske
perspektiv i hans demaskeringer af småborgerens facadeliv.
Sprogligt forekommer Herman Bang at stå i stor gæld til H.C. Andersen. Stilistisk bringer han
den franske impressionisme ind i dansk litteratur. Men som romankunstner er han tillige den
originale og æstetisk konsekvente fortolker af den tid i opløsning og fremdrift, som har
afstukket mange af pejlemærkerne for den tid, vi lever i.
Henrik Pontoppidan (1857-1943)
Pontoppidan, der fik halvdelen af Nobelprisen i 1917, er en af det moderne gennembruds tre
vigtigste forfattere, og han er dansk litteraturs store, kritiske realist. Han kunne skildre alle
samfundslag, og han gjorde det i et sprog, der på én gang er smukt og lige ud ad landevejen.
Han var søn af en fattig og puritansk præst i Randers, men blev tidligt påvirket af de moderne,
naturvidenskabelige strømninger og uddannede sig til ingeniør. Han valgte dog at blive
forfatter.
Han skrev en række skelsættende novellesamlinger, bl.a. Fra Hytterne (1887), hvor den
romantiske natur og bondeidyl brydes af en kompromisløs kritisk realisme i skildringen af
forholdene for husmænd og landproletariat. Han mestrede fra starten en episk form, som
klipper mellem miljøer, sidehandlinger, hoved- og bifigurer, så livet på landet får kød og blod i
et forrygende samfundspanorama. Ofte vækkes et håb om fremgang og lykke, som
eftertrykkeligt slukkes igen.
Senere i sit forfatterskab skrev Pontoppidan sine tre store romaner, Det forjættede Land (189295), Lykke-Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-16). Her møder vi Pontoppidans
karakteristiske livskraftige unge mænd, der ender i tvivl og splittelse. Men her møder vi også
en af dansk litteraturs allerdejligste kvindeskikkelser, Jakobe i Lykke-Per. I den store
romanform udspilles hovedpersonens livtag med de store eksistentielle spørgsmål og
kærligheden i et moderne samfund, og her kommer den ny tids storby for alvor ind i dansk
litteratur. Samfundets myretue af politik, økonomi, kunst, livsholdninger og privatliv skildres
under ét. Igen spiddes den danske smålighed, ikke mindst hos dobbeltmoralske præster, og
Pontoppidans rødglødende indignation over de voksnes nedgøring af børn på grund af små
forsyndelser som æblerov og hemmelige ture efter sengetid lyser lige klart og friskt den dag i
dag. I de store romaner blandes mange stemmer og synsvinkler, ligesom fortælleren er i dialog
179
med sig selv. Personerne ses både ude- og indefra, og de sammensatte personligheder spejles i
fortællerens komplicerede ironi, som ustandseligt bringer os læsere i den tvivl, der er så
afgørende for eftertanken.
Martin Andersen Nexø (1869-1954)
Nexø er med til at forme det folkelige gennembrud i Danmark. Han beskriver i noveller,
romaner og erindringer både by- og landproletariatets barske sociale vilkår på baggrund af sin
egen opvækst på samfundets bund i København og på Bornholm. Med sin roman Pelle
Erobreren (1906-10), en dannelsesroman om arbejderklassedrengen Pelle, grundlægger han
arbejderlitteraturen, han giver det nye byproletariat stemme. Romanen rummer en socialistisk
utopi, og Pelle bliver den første figur i dansk litteratur, der agiterer for proletariatets frigørelse
og giver håb om, at dette er en mulighed. I starten af århundredet støtter Nexø det nye
socialdemokratiske parti, men efter Første Verdenskrig og den russiske revolution bliver han
mere pessimistisk på det revisionistiske arbejdes vegne, hvilket kommer til udtryk i skildringen
af Ditte Menneskebarns tragiske skæbne. I Ditte Menneskebarn (1917-21) er der ikke plads til
handling, hun får ikke mulighed for at forandre verden, og romanen står som en hård social
anklage mod et samfund, der ikke tager ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38) skildrer
denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tæt samspil med beskrivelser af samfundets
økonomiske udvikling. Nexøs litteratur rummer en skarp samfundsmæssig kritik, men også i
høj grad mærket af æstetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor.
Johannes V. Jensen (1873-1950)
Johannes Vilhelm Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans placering i danskernes
bevidsthed er stærk og usvækket. Da to danske dagblade for få år siden spurgte læserne om
århundredets vigtigste, danske roman, faldt valget begge steder på Kongens Fald (1900-01).
Forfatterskabet i øvrigt er alsidigt og omfattende. 75 værker, skrevet på 57 år, spændende fra
digte og kortprosa over journalistik og dramatik til romaner og myter. Den vidtfavnende
produktion er kendetegnet ved et virtuost skrivetalent og en stilistisk bredde, der savner sit
sidestykke herhjemme. Fra rene kioskbaskere til skelsættende storværker.
Forfatteren var præget af indtrykkene fra sine mange rejser og af tidens voldsomme
videnskabelige nybrud, der rejste nye og påtrængende spørgsmål til det at være menneske. Og
dansker. Med shakespearesk sensibilitet fremstillede han den danske tvivl og manglende
fornemmelse for det storladne. Forfatterskabet fremstår som det væsentligste krydsfelt mellem
det historiske Danmark og det moderne, der med vældig kraft udfordrede traditionen og det
givne. Et mere præcist og vedkommende portræt af landet og dets “folkesjæl” foreligger
ganske enkelt ikke. Med sine modige og skarpe iagttagelser og sikre, frodige og ofte ironiske
skrivestil har Johannes V. Jensen skabt et forfatterskab, der for hovedpartens vedkommende
uformidlet kan læses af enhver nutidig læser.
Tom Kristensen (1893-1974)
Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kristensen ord på rådvildheden og
desillusionen, værdisammenbruddet og opbrudsstemningen efter Første Verdenskrig og
formulerede den sjælens splittelse og den søgen efter nye holdepunkter, det være sig i religion,
politik eller psykoanalyse, der kom til at karakterisere hele det tyvende århundrede – og lagde
aldrig skjul på, at der ikke sjældent lå selverhvervede erfaringer bag det, der kom til udtryk i
hans kunst.
Tom Kristensens sprog er ekspressivt, voldsomt, farverigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik
(fx debuten Fribytterdrømme (1920), Verdslige Sange (1927)) som oftest bundet i metriske
former præget af en eminent sikker brug af rim og rytme. Hans hovedværk, romanen Hærværk
fra 1930, der også blev hans sidste, er en tour de force, en nådesløs fremstilling af en mand,
180
den københavnske journalist Ole Jastrau, der med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit
borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og når ned til et nulpunkt, hvorfra en ny
virkelighed måske kan begynde for ham.
Tom Kristensen skrev børnebogen Bokserdrengen (1925), men også rejseskildringer
(hovedværket er her den uhyre intense En Kavaler i Spanien (1926), langt senere fulgte den
mere svale, “afklarede” Rejse i Italien (1950)), han virkede som oversætter fra engelsk, og han
var i årtier en toneangivende og særdeles indflydelsesrig kritiker på Politiken.
Karen Blixen (1885-1962)
Der er et tæt væv i forfatterskabet mellem liv og digt, måske fordi Karen Blixen selv ønskede
det og tilrettelagde det sådan, måske fordi Blixens samtid og eftertid fandt og stadig finder, at
det var den bedste måde at komme omkring denne dominerende, provokerende og på alle
måder anderledes kvindelige kunstner. Men hendes fortællinger, oftest forankret i en svunden
tid, er i både deres struktur og fantastiske indhold, en stærk, udfordrende og givende oplevelse
for læsere til alle tider. Hendes fortællestil, som trækker på solide traditioner i
verdenslitteraturen, har dannet model for forfattere i og uden for Danmark.
Blixens eget liv kom især til at blive bestemt af, at hun valgte at bosætte sig i Afrika (1913); få
år efter blev hun smittet med syfilis. “Hvem er jeg?” er det tilbagevendende spørgsmål for alle
hendes figurer, og Blixens bevidst gammeldags, alvidende fortæller lader dem kæmpe med
spørgsmålet, driller dem og narrer dem, ligesom Gud i virkeligheden efter hendes opfattelse
gør med mennesker. Således er hendes forfatterskab en opfordring, ja nærmest et krav til
læseren om selv at tænke sin historie igennem, eksistentielt at overveje sine valg, sine opgør
med konventionerne og sin skæbne.
Hun debuterede på engelsk med Seven Gothic Tales i 1934, på dansk kom Syv fantastiske
Fortællinger året efter. Blixen er en mageløs fortæller, hendes historier er fantastiske
konstruktioner, indviklede rammehistorier, der gerne trækker på verdenslitteraturens store
navne og traditioner og på Biblen, som hun havde et både fortroligt og frimodigt forhold til. I
1937 kom Den afrikanske Farm, den store bog om Blixens liv på kaffefarmen i Kenya, om
farmens og hendes fallit. Mødet med det fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden
mellem mennesker fremstilles i bogen som livets grundvilkår. Hermed bidrager Blixen til den
livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var optaget af, men hun gør det i sin helt egen
og i tiden enestående, aristokratiske stil. I hendes værker er mændene ofte svage, ironisk
udstillet, nemme for læseren at gennemskue og eksponeret af de stærkere kvinder, der leger
med dem. Kvinder, der insisterer på retten til deres eget liv og identitet, er et af forfatterskabets
vægtige bidrag til begge køns tænksomhed.
Martin A. Hansen (1909-1955)
Forfatterskabet åbner med to socialrealistiske kollektivromaner, Nu opgiver han (1935) og
Kolonien (1936), som i tidens ånd afprøver socialismens ideer i en dansk bondekultur. Men
Martin A. Hansen troede ikke på kommunismen som en farbar vej og søgte gennem
eventyrformen (Jonatans Rejse, 1941) hen imod de grundlæggende vilkår for menneskelivet.
Kampen mellem det gode og det onde er temaet i den store roman om Lykkelige Kristoffer
(1945), umiddelbart en historisk roman, der udspiller sig i reformationstiden, men bag den
historiske ramme en roman om Anden Verdenskrig og de ideologier, der stødte mod hinanden i
den.
At der findes faste mønstre, der hjælper mennesker til at finde mening med deres tilværelse,
fortæller Martin A. Hansens noveller om. I stærke, billedrige, omhyggeligt opbyggede historier
med mytens præg, oplever læseren sammenstødet mellem det gamle, sikre, almuetrygge og
nutidens hastighed, krav om uomstødelige valg, og dermed risikoen for at tabe både trygheden
og sig selv (Agerhønen, 1947).
181
Kravene til personligheden vises nådesløst frem i romanen med den sigende titel Løgneren
(1950), som kunstnerisk løftede og ekspliciterede de eksistentielle overvejelser, efterkrigen
førte med sig. Stillet til rådighed, også for en nutidig læser, til oplevelser af befrielse eller
forstemmelse.
Diskussionen om livsværdier og fællesskaber forstummer aldrig i forfatterskabet, men drejes i
nye vinkler. I Orm og Tyr (1952) søger Martin A. Hansen tilbage til det nordiske og finder i
beskrivelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom de særlige traditioner og værdier, der
ligger rodfæstet i den nordiske folkesjæl.
Peter Seeberg (1925-1999)
Under påvirkning af især fransk samtidslitteratur førte Seeberg danske prosatraditioner ind i
den moderne verden. I sine noveller i Eftersøgningen (1962) tog han udgangspunkt i
fortællingens klassiske skematik (begivenhed og konsekvens), men da altid for at obstruere de
logikker, der førhen havde kunnet opleves som eviggyldige. En stor og “skæbnesvanger”
begivenhed risikerede nu at fuse ud i det rene ingenting, mens en latterlig bagatel kunne vende
op og ned på en tilsyneladende solid tilværelse. Mange af disse historier afsatte umiddelbart en
barok humor, og deres tilværelsesbilleder blev også derfor opfattet som “absurdistiske”, skønt
de netop leverede realistiske bud på en ny virkelighed, der viste sig at kunne fortsætte og
fortsætte hen over dybtgående brud på de gammelkendte lovmæssigheder. At kunne se lige dét
– at det umulige trods alverdens visdom måske dog ville blive tilfældet – det forudsatte en tillid
til livet, der hos Seeberg i grunden byggede på en indsigt i dets ufattelighed, og for så vidt
kunne kaldes religiøs, og den trådte endnu tydeligere frem i hans senere eksperimenter med
kortprosaformer. I fx Dinosaurusens sene eftermiddag (1974) og Rejsen til Ribe (1990) kunne
man finde lyriske udkast, elegant henkastede skitser, underfundigt forarbejdede ready-mades
og mere til, som alt sammen inden for det sidste årti har fået afgørende betydning for hans
litterære børnebørn. Peter Seebergs position i vor tids litteratur er således fra flere vinkler højst
iøjnefaldende. I sine sidste år udgav han tilmed en række originale børnebøger, som har sikret
også de alleryngste adgang til et af 1900-tallets betydeligste danske forfatterskaber.
Klaus Rifbjerg (1931-)
Siden sin debut med digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) har Klaus Rifbjerg på én
gang tegnet et selvportræt og et danmarksbillede af tiden fra 1930'erne til i dag. Hans
udtryksform kan være enkel eller sammensat, eksperimenterende eller gennemsigtig, poetisk
eller udfordrende, rettet mod børn eller voksne. Produktiviteten er imponerende, de
pædagogiske muligheder åbenlyse, hvad enten det drejer sig om grundskolen eller de
gymnasiale uddannelser. Rifbjerg har udtrykt sig inden for så at sige alle genrer: Journalistik,
essayistik, lyrik, prosa, drama, revy og film, han har oversat verdenslitterære klassikere og
skrevet litteraturkritik – og samfundskritik; som forfatter og kulturperson har han været en
stemme i tiden i over 40 år, ofte kontroversiel, men aldrig ligegyldig – og altid med en
usædvanlig sproglig musikalitet og udtrykskraft.
Spændvidden i det lyriske formsprog er åbenlys, hvis man sammenstiller Konfrontation (1960)
og Camouflage (1961) med Amagerdigte (1965) og flere af de senere digtsamlinger. Som
romanforfatter debuterede han i 1958 med Den Kroniske Uskyld, sin tids væsentligste
ungdomsroman. Kesses krig (1981) kredser igen om barndommen i en henvendelsesform, som
kan tilegnes af børn og unge. Fra de senere år kan nævnes Nansen og Johansen (2002) og den
genresprængende, snart farceagtige, snart polemiske og snart lyrisk-vemodige Alea (2003),
som forfatteren kalder “en tilfældighedsroman”.
Rifbjerg insisterer på sin kunstneriske suverænitet, på sin ret til både at være talsmand for
kultur og modkultur og på sin ret til at lange ud efter dem, der efter hans mening vil
182
indskrænke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin kroniske
uskyld.
Tillæg til folkeskolen
Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon
anbefales, at eleverne i folkeskolen læser tekster af.
Danske folkeeventyr
Mennesker har altid fortalt hinanden eventyr. Vi finder spor af dem langt tilbage i historien, og
de er blevet fortalt fra generation til generation. Først i 1800-tallet skrives de ned, i Danmark af
bl.a. Svend Grundtvig (1824-1883) og Evald Tang Kristensen (1843-1929), men flere af de
danske eventyr er også blevet fortalt andre steder i verden.
Eventyr er enkle i deres opbygning og let genkendelige på deres faste formler, enstrengede
handling og lykkelige slutning. Trylleeventyrene er fyldt med magi, trolde, drager og
mennesker, der er blevet forvandlet til dyr og kun kan forløses af helten eller heltinden gennem
ofte livsfarlige prøver. Disse fantastiske elementer kan tillægges en symbolsk betydning, som
læseren selv må finde frem til. Trylleeventyr handler om, hvad der skal til, for at livet skal
kunne lykkes, mens skæmteeventyr gør grin med de magtfulde, der fremstilles som grådige og
dumme, mens de fattige er gavmilde og gæstfri. Her demonstrerer eventyrene effektfuldt, og
ofte i opposition til den virkelighed, de er et livtag med, hvilke menneskelige egenskaber der er
værdifulde.
Folkeeventyrene hører til de ældste litterære grundformer sammen med sagnet, myten,
legenden og fablen, og senere tiders episke litteratur bygger på og genbruger disse urformer i
stadigt nye skikkelser. Alene af den grund er læsning af folkeeventyr en nøgle til forståelse af
meget litteratur senere hen.
Johan Herman Wessel (1742-85)
Wessel var den litterære klub Det Norske Selskabs mester udi den velturnerede bagatel og den
muntre parodi. Han brød i 1772 igennem med tragedieparodien Kierlighed uden Strømper, der
fortsat opføres. Stilen i Wessels småvers, bagatellerne, var det træfsikre og ofte
latterliggørende, men dog aldrig aggressive humoristiske udtryk. Den komiske historie på vers
blev hans speciale som bl.a. Smeden og Bageren (“At rette Bager for Smed”) eller fragmentet
Vaaren, der var en skæmt med naturbeskrivende poesi. “Jeg sielden Noget troer, som troes af
for Mange” som det hedder, og hans digtning bygger netop på en grundlæggende skepsis over
for idealisering og højtideliggørelse af livet og kunsten. De komiske fortællinger blev især trykt
i hans eget ugeblad med den fransk/ latinske titel: Votre Serviteur Otiosis (Til tjeneste i Deres
ledige stunder). “Man sukker, for han er ei meer. Man husker hvad han var, og leer.”
B.S. Ingemann (1789-1862)
Dan Turèlls vidnesbyrd om, at han som skoledreng besvimede under afsyngelsen af Ingemann,
kan vi stadig lade stå til troende, for hvem har ikke været i al fald lige ved? Måske ikke så få –
man må dog være hårdhudet for slet ikke at bevæges af de enkle og lyse billeder i hans
Morgen- og Aftensange (1839), man må være sprogligt tonedøv for ikke at fryde sig over det
på én gang barnlige og dybt klingende ordvalg og den gennemmusikalske versifikation.
Ingemanns fortrøstningsfulde salmer kan her og der ligne noget sentimentalt, men der er ingen
affektation i dem; det er en enestående stærk livsglæde – om man vil: livstro – der bryder
igennem. Når han så suverænt kunne bevare den, kan det hænge sammen med den lige så
usædvanlige indsigt i mørket, splittelsen og dæmonien, som han udfoldede i sine Eventyr og
183
Fortællinger (1820). En side af forfatterskabet, der ikke agtedes højt i samtiden, men som med
sine tematiseringer af sjælelige former og niveauer indvarslede psykoanalysen, og med sin
problematisering af bevidstheden og virkelighedsopfattelsen, lagde grundstene til den litterære
modernisme.
Christian Winther (1796-1876)
Hos Chr. Winther kan man møde den særlige guldaldertone i et fintmærkende, på en gang
afdæmpet og raffineret kunstnerisk formsprog. Men i alt det artistisk velformede er også
guldalderens indre spændinger indfældet. I hans overvejende lyriske forfatterskab (han skrev
dog også en række noveller) mødes glæden ved det enkle og folkelige med det fortættede
stemningsudtryk, der knytter sig til hans to hovedmotiver: naturen og kærligheden. Kernen i
hans digtning er det litterære genrebillede, sidestykket til de samtidige billedkunstnernes
dyrkelse af den afgrænsede situation fra hverdagslivet, ofte med en indbygget anekdote. Denne
poetiske realisme, der søger at hæve virkeligheden til et synspunkt over det tilfældige, folder
sig i det tidlige forfatterskab ud i fortællende digte om (lykkelig) kærlighed, “Træsnit” (1828),
men fra midten 1830'erne bliver tonen mere inderlig, udtrykket koncentreret. Kærligheden, det
erotiske udforskes i dybden, hvor det tidligere skete i bredden, og det smertelige (digtene “Til
Éen” (1843)) indimellem splittede eller ligefrem dæmoniske vinder indpas (Hjortens Flugt,
1855).
Jeppe Aakjær (1866-1930)
I februar 1906 indtraf et af miraklerne i dansk litteratur. I ugerne før var alting med ét faldet i
hak for den 40-årige Aakjær: efter en tidlig skilsmisse og mange års omflakkende ensomhed
fik han omsider i december 1905 kongens tilladelse til igen at gifte sig; i januar meldte en
vennekreds sig med et gavekort til de 40 ha, hvorpå han snart kunne lægge sin gård, og inden
måneden var omme, modtog han oven i hatten et stort rejselegat, der ville sætte ham i stand til
at besøge idolet Robert Burns' Skotland. I løbet af de første tre uger af februar skrev han da sit
hovedværk, Rugens Sange (1906). Den geniale versemager havde med rugens historie, fra
frøkorn til brødkorn, fundet et tema, der kunne samle og sublimere alt, hvad han havde i sig af
drømme, følelser og viden om natur og mennesker, barndom, kærlighed og død. Nogle af disse
digte kendes og synges af alle danskere, andre rent lyriske stykker som “Aften” og “Kornmod”
hører til blandt det smukkeste, der er skrevet på vores sprog. Jeppe Aakjær var livet igennem
heftigt engageret i sociale og politiske anliggender, han skrev mængder af stærkt polemiske
artikler og foredrag, og i romanen Vredens Børn (1904) kan man finde afsnit af en så vild og
flammende indignation, at de meget længe vil overleve den elendighed, de var rettet imod.
Thøger Larsen (1875-1928)
Det allernærmeste og det allerfjerneste, kosmos og jordbundethed, færdes med den største
selvfølge side om side i Thøger Larsens forfatterskab. Han omgikkes sin stjernekikkert og det,
han så og sansede igennem den, lige så ubesværet som den vestjyske egn, han boede på hele sit
liv, og han omsatte begge dele til litteratur, først og fremmest til lyrik. Sange som “Danmark,
nu blunder den lyse Nat” og “Du danske Sommer, jeg elsker dig” beskriver enkelt og konkret,
plastisk, hvordan den danske natur fremtræder ved sommertide, men åbner samtidig rummet
langt, langt videre ud og peger på andre, større kræfter og mere abstrakte sammenhænge, vi
indgår i.
H.C. Branner (1903-1966)
At forstå mennesker psykologisk, følge deres livsvalg og udfoldelse med viden om, hvad de
kom fra, groede af eller flygtede fra, er energien i H.C. Branners forfatterskab. Novellerne i
Om lidt er vi borte (1939) og To Minutters Stilhed (1944) fokuserer på individualpsykologien,
184
romanerne (Rytteren 1949, Ingen kender natten 1955) har også menneskets destruktive kræfter,
undergang og dødslængsel som temaer. Livsanskuelsesdebatten, som prægede efterkrigstiden,
artikuleres i forfatterskabet og stiller vigtige spørgsmål også til nutidens mennesker.
Egon Mathiesen (1907-76)
Egon Mathiesen var autodidakt billedkunstner og ditto forfatter med stor sans for sprogets
poesi og ordenes spil. Derfor blev han med bøger som Frederik med Bilen (1944), Aben Osvald
(1947) og Mis med de blå øjne (1949) en fornyer. Billederne er med deres naivistiske og
konturfaste streg og deres mangel på centralperspektiv kunst i børnenes øjenhøjde. Teksterne
er, hvad enten de er i enkel prosa eller i rimede, rytmiske strofer, på en gang inciterende og
inviterende til dialog med børnelæseren. Børn har krav på god kunst og solidt håndværk. Ud af
dette grundsyn, ofte fremført med stædighed og stor sans for bøgernes fysiske kvalitet, bidrog
Egon Mathiesen markant til, at den danske billedbog er blevet en selvstændig litterær genre,
hvor ord og billeder komplementerer hinanden.
Halfdan Rasmussen (1915-2002)
Halfdan Rasmussen begyndte som lyriker i krigens, atomtruslens – og uretfærdighedens –
skygge. Dette blev stoffet i hans tidlige ofte eksistentielt tonede digte for voksne. Men Halfdan
Rasmussen har først og fremmest vundet plads i alle børns og barnlige sjæles sproglige univers
som Danmarks store nonsensdigter. Halfdans ABC (1967) kan med rette betragtes som den
danske national-abc. Lange Peter Madsen (1950) er i begge titlens betydninger en stor bog. Og
Halfdan Rasmussens Tosserier (1951-58) kan få alle aldre til at dvæle ved det umulige og med
sine farverige og musikalske digte skabe nye muligheder. Mange af Halfdan Rasmussens
tekster, hele abc'en og en del tosserier er sat i musik. Og mange af hans bøger har fået en ekstra
dimension gennem hans årelange samarbejde med billedkunstneren Ib Spang Olsen.
Tove Ditlevsen (1917-1976)
Pigesind (1939) og Kvindesind (1955) – disse to titler dækker hovedindholdet og
hovedanliggendet i Tove Ditlevsens forfatterskab, hendes prosa såvel som hendes lyrik,
voksenbøger såvel som børnebøger, fiktion såvel som erindringer: Fra den lille pige, der
forsigtigt, ofte kuet, nærmer sig voksenlivet fuld af frygtblandede forventninger, over den
midaldrende kvinde med mand, børn, hjem og arbejde, til den desillusionerede, desperate,
småselvdestruktive ældre – alle stadier præget af angsten for ensomheden og alle beskrevet
med selvoplevelsens autoritet, med støt stigende nøgternhed, melankoli og fandenivoldsk
humor, utilsløret fascination af galskabens muligheder – og en mere og mere skånselsløs
nedbrydning af den sentimentalitet, der sætter sit præg på en del af hendes tidlige værker.
Cecil Bødker (1927-)
Forfatterskabet udspringer i modernismen og er i sin første fase både indholdsmæssigt og
fortælleteknisk eksperimenterende. Digtene I vædderens tegn (1968) åbner for en stærk,
blomstrende børnelitterær produktion med de 14 bind om drengen Silas centralt placeret.
Bøgerne er oversat til en lang række sprog. Parallelt hermed skrev Bødker realistiske
fortællinger for voksne. Oplevelser ved et ophold i en landsby i Etiopien afspejles i
voksenbogen Salthandlerskens hus (1972) og børnebogen Dimma Gole (1971). Bødkers
realisme anvender mytiske mønstre og religiøse billeder og bæres af en særlig respekt for det
oprindelige, bagvedliggende. Hendes genfortællinger af evangelierne henvender sig til både
børn og voksne.
185
Benny Andersen (1929-)
Benny Andersen er musiker og digter – og i begge egenskaber hørt og læst af et enormt
publikum. Han debuterede i 1960 som lyriker med en sproglig underfundighed og musikalitet
som kendemærke. Hans store folkelige gennembrud kom med Svantes viser (1972), som han
sammen med sangeren Povl Dissing har gjort til en dansk nationalsang. Denne succes er siden
fulgt op af en lang række sang/digtsamlinger, der snart emmer af livsglæde og humor, snart
kredser om og sætter ord og billeder på melankolien og desperationen som billeder på
tilværelsen og sindet. I 1967 debuterede han som børnebogsforfatter med Snøvsen. Her vækker
han – som i sin lyrik – sprogets klicheer til live ved at tage ordene for pålydende. Han
endevender med sin legende musikalitet ordenes muligheder og præsenterer på en eminent
måde på en gang sine læsere for sproglig “grundforskning” og nyskabende fortælling, når det
fx hedder, at det “flimrer for mit livssyn”.
Ole Lund Kirkegaard (1940-1979)
Med Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil (1967) kom der en ny og enestående stemme til den
danske børnelitteratur. En mild og venlig stemme ledsaget af gemytlige streger af drenge og
piger med strittende hår og skæve tænder. Men man skulle ikke lade sig narre. Under hyggen
boblede anarkiet og den rene uorden. Den læreruddannede forfatter vidste nok, hvordan
småborgerlig idyl så ud, men han demonstrerede også i en perlerække af bøger, hvordan det
naive spørgsmål og den utæmmede fantasi kunne slå revner i overfladen og slippe ragnarok
løs. Ole Lund Kierkegaards tro på eventyret og på drømmenes forløsende kraft er smittende.
Han er i øjenhøjde med sine unge læsere og ser på den mest selvfølgelige måde det absurde i
det hverdagslige. Og så er han sprænghumoristisk.
Tillæg til de gymnasiale uddannelser
Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon
anbefales, at eleverne i de gymnasiale uddannelser læser tekster af.
Sagaer
Islændingesagaerne er en række beretninger, nedskrevet på basis af mundtligt overleveret stof
af ukendte forfattere i 1200-tallet. Sagaerne priser en række værdier, som hørte landnamstiden i
900-tallet til; værdier, som i 1200-tallet var under stærkt pres. Den norrøne, førkristne kultur i
et samfund uden centralmagt værdsatte slægtsloyalitet, ære, tapperhed og fysisk styrke; fokus
var ikke på individet, men på slægten, som blev garanten for sikkerhed og beskyttelse; uden
slægtskabsrelationer var individet prisgivet. Sagaerne giver således et enestående indblik i en
mentalitet, som ikke er præget af kristendommens fokus på individet, og giver dermed
forståelse for normer fra andre ikke-vestlige kulturer. Sagaerne er Skandinaviens første episke
beretninger, og skrivestil og dramaturgi giver inspiration til udviklingen af senere
prosatraditioner.
Thomas Kingo (1634-1703)
Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor I og II (1674 og 1681) udgør et vendepunkt i dansk
salmedigtning. Stilen er barokkens strengt opbyggede, antitetiske, overdådigt smykkede form.
Kingos sproglige udtryk kan volde en nutidig læser og sanger forståelseskvaler, men står
samtidig mesterligt mejslet, fordi han gør det abstrakte konkret som med “Sorrig og Glæde de
vandre til hobe”. Den lutherske ortodoksi er åbenbar: Mennesket som synder, verden er et
blændværk, og kun håbet om nåden står tilbage: “Keed af verden, og kier ad Himmelen”. Især
er hans morgen- og aftensalmer blevet kernestof som fx “Nu rinder Solen op ad Østerlide”.
186
Kingo skrev i næsten alle tidens digtarter: salmer, lejlighedsdigte og enevældens hyldestdigte.
En særlig glans står om hyrdedigtene “Chrysillis” og “Candida”, forfattet til to af kvinderne i
hans liv, og som sammenholdt illustrerer forløbet i Kingos formsprog.
Hans Adolph Brorson (1694-1764)
Brorson er den af de fire store danske salmister, der har det mest naturlige håndelag for rim. I
et enkelt, uanstrengt billedsprog udtrykker han sin glæde ved skabelsens mirakel, sin
bedrøvelse over synden og sin iver for at omvende medmenneskene. Selv var han som biskop
(i Ribe fra 1741) splittet mellem embedets pligt til at indpiske den rette tro og sin egen
overbevisning om, at det kun er den frit og personligt tilegnede tro, der tæller. Spændingen
mellem de to indstillinger nagede ham – og er med til at holde hans vers levende, både de
officielle, samlet i Troens rare Klenodie (1739), og de mere personlige i Svanesang (1765).
Johannes Ewald (1743-1781)
Med Johannes Ewald bliver dansk digtning “moderne”. Mange af de meninger, vi tager for
givet, kan vi møde hos ham som noget normstridigt, altomvæltende. Hos ham træder et
selvbevidst kunstnerjeg frem og sætter den indviede skjalds indsigt i den kristne læres sted som
højeste autoritet. Ud over hvad et digt nu ellers måtte handle om, skildrer det fra nu af også sin
egen tilblivelse. Det sker i den danske lyriks retorisk på én gang mest oprørske og samtidig
mest formfuldendte digt, oden “Rungsteds Lyksaligheder” (1773), hvor himlen til slut
forsamles om den skjald, der i oden vågner til bevidsthed om sit høje kald og sine egne evner.
Men Ewald er også moderne, fordi dette vældige opspring samtidig betyder et dybt fald ned i
tvivlen, som man kan se det skildret i detaljer i “Til Sielen. En Ode” (1776).
Denne dobbelte erfaring af svimlende svæv og knugende tyngde, frigørelse og binding, triumf
og nederlag berettede Ewald om i sin selvbiografi Levnet og Meeninger (1773), hvis
fragmentariske form i sig selv er et stykke selvkarakteristik efter Ewalds egen formel: “Man
bør, troer jeg, være nogenledes kold, for at kunne skildre sin Ild.”
Emil Aarestrup (1800-56)
Aarestrup er mesteren blandt danske erotiske digtere. I enkle, smidige strofer leger han frækt
med rim, rytme og klang, fortæller historier og tager smukke snapshots med sin digterlinse:
“Det Skum, som krandser Vandet,/Det Lys, som farver Jorden,/Skymasserne, som længe/Har
samlet sig til Torden.”
Kroppen er til stede overalt i hans – lægens – tekster, som skræmmende forgængelighed og
død, men især i skikkelse af kvindelig legemspragt og som erotisk lyst. Aarestrup henvender
sig med Digte (1838) og heri ikke mindst digtkredsen “Erotiske Situationer” til alle kønsmodne
danskere, selvom de yngste måske skal hjælpes til at mærke den træk, der slipper ud mellem
linjerne fra et koldt og mørkt sted derinde. Blikket på verden er visuelt som en moderne
iscenesætters, så nutidens storbymennesker, trods de 150 års afstand, læser om deres egen
forelskelse, kødelige længsel og eksistentielle angst: “Den truer alt, den kommer,/Den
dræbende Forandring!”
Søren Aabye Kierkegaard (1813-55)
Under pseudonyme forfatternavne introducerer og gennemspiller Kierkegaard en lang række
teologiske, psykologiske og filosofiske temaer, der til overmål (og kliché) har kvalificeret ham
som eksistentialismens fader. Også i sproglig henseende er Kierkegaard en radikal fornyer og
lader artistisk sine tekster spænde fra ungdommelig løssluppenhed over inderlighedens næsten
lydløse hvisken mellem linjerne til dyb, dæmonisk patos. Sideløbende med det pseudonyme
forfatterskab udsender Kierkegaard i eget navn hæfter med religiøse taler, der i 1845 samles og
udgives under titlen Atten opbyggelige Taler. Anden fase af forfatterskabet, der tæller værker
187
som Kjerlighedens Gjerninger (1847), Sygdommen til Døden (1849) og Indøvelse i
Christendom (1850), bærer præg af en voldsomt radikaliseret forståelse af kristendommen med
efterfølgelse og martyrium som prominente kriterier. Denne radikalisering lader sig også følge
i de dagbøger eller “Journaler”, som Kierkegaard siden 1833 og frem til sin død førte med
stedse stigende bevidsthed om deres senere offentliggørelse.
Kierkegaard har for længst demonstreret sin permanente aktualitet. Den vedholdende afsøgning
af menneskets eksistentielle muligheder, psykiske konstitution og religiøse forudsætninger
sikrer ham en fremtrædende plads i det pensum, der hører til at blive sig selv. Lette er hans
værker jo langtfra, men med den fornødne læselyst og velvillige vejledning lader betydelige
partier sig indtage velgørende ubesværet og fremhjælpes i øvrigt af den pulserende munterhed,
der så ofte løber på undersiden af den kierkegaardske tekst og umærkeligt energisk bidrager til
læserens forførelse, opbyggelse og lyst til også lige at læse den næste side med.
Henrik Ibsen (1828-1906)
Ibsen er med sine dramaer en af de få nordiske digtere i verdenseliten. På sit dansk-norske
fører han os lige ind midt i dagligstuen hos det 19. århundredes mennesker og viser os deres
moralske dilemmaer og forkrøblede kærlighedsliv. Hans skuespil er teknisk perfekte: Intrigen
skabes, ved at fortidens hemmeligheder og konflikter gradvis afsløres, uden at der siges én overflødig replik. Teksten hænger
sammen på alle niveauer, i plot, personpsykologi og symbolik, og dramaernes klassikerstatus
kendes på, at der bliver ved at være et publikum til nye skuespilleres og instruktørers
fortolkninger. Vildandens (1884) tragiske sammenstød mellem forkvaklede idealer og hårde
realiteter gør stadig ondt, og selvom detaljer i Gengangeres (1882) intrige er forældede, er
hyklerisk facadeliv i familie og samfund det ikke. Et Dukkehjem (1879) er med sit
feministtema let at gå til for nutidens elever, selvom de nok opfatter Helmer som mindre
mandedum og Nora mindre heroisk, end disse to ofte er blevet fremstillet i opførelser af
stykket. Således kan Ibsen stadig bruges af nye generationer til at sætte problemer under debat.
J.P. Jacobsen (1847-1885)
J.P. Jacobsen er den fremmeste i det moderne gennembruds første generation. Hans relativt
lille, men litterært skelsættende forfatterskab kredser om frigørelsen fra hæmmende illusioner,
men også om frigørelsens konsekvenser. For mennesket er, som det skildres i de historiske
romaner Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), udleveret til en fysisk-biologisk natur,
som er blottet for mening. I den forstand gennemlever Jacobsen eksistentielt og kunstnerisk et
sammenbrud, der omfatter ikke blot bærende ideologiske forestillinger, men også anfægter
selve det kunstneriske formsprog. Hans forfatterskab er et egensindigt forsøg på kunstnerisk at
rejse former, der modsvarer de grænseoverskridende erfaringer af frihed og meningstab. Hans
prosa slår bestandig over i tætte, lyriske passager, og han skaber et suggestivt, billedmættet
udtryk, der kulminerer i skabelsen af arabeskens slyngede, frie strofeformer (“Arabesk” fra
Gurresange, 1868-69 og “Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo”, 1874). Efter J.P.
Jacobsen er hverken prosasproget eller den lyriske diktion den samme.
Sophus Claussen (1865-1931)
“Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed, /alle Nationer vil løses, og alle Matroner vil
skilles.” (“Atomernes Oprør”, 1925). For nye generationer lyder disse vers underligt fortrolige,
og samtidig – deres tid taget i betragtning – alarmerende i deres varsling. Sådan er det med
Sophus Claussen. En farlig energi er på færde i hans forfatterskab. Med svimlende sensibilitet i
sproget lovprises og besynges sanselighed og erotik, både som værdi i sig selv og som
bevidsthedsåbninger mod højere erkendelser, fantastiske og fantasibårne forståelser. Men
fryden hos Sophus Claussen er også altid truende tæt på fortvivlelse. Fra debuten i
188
symbolismen udfolder forfatterskabet sig hen over århundredskiftet, fx i digtene “Pilefløjter”
(1899) og “Heroica” (1925), rejsebogen Valfart (1896) og fortællingen Unge Bander (1894).
Hans Kirk (1898-1962)
Som skildrer af det folkelige Danmark, i traditionen fra Pontoppidan, Aakjær og Andersen
Nexø, blev Kirk en af vores mest populære nyklassikere. Kirk debuterede i 1928 med Fiskerne,
som beskriver, hvordan en gruppe indremissionske kystfiskere får fodfæste som fjordfiskere.
Det er en kollektivroman, altså en roman, som ikke samler sig om én hovedperson, men om en
gruppe. Fiskerne repræsenterer et proletariat, som ifølge kommunisten Hans Kirk har afsporet
kampen for en bedre tilværelse ved at samle sig om streng gudsdyrkelse i stedet for at omforme
det samfund, de lever i. Men han holder med dem og viser, hvordan man med en fælles
ideologi og et stærkt sammenhold kan infiltrere et samfund uden sammenhængskraft. I
skildringen af fiskernes seksualitet er Kirk præget af Freud. Herefter fulgte Daglejerne (1936)
og De ny Tider (1939), som følger sporet fra debutromanen. I senere udgivelser skærpes den
kritisk-satiriske og politiske linje i forfatterskabet, som også omfatter noveller og journalistiske
bidrag. Barndomserindringerne Skyggespil (1953) er en smuk og dæmpet essayistisk
fremstilling af forfatterens opvækst i Jylland og gymnasietid i Sorø.
Villy Sørensen (1929-2001)
Fra sin debut i 1953 med Sære historier erobrede forfatteren en blivende og original plads i
dansk litteratur. Den filosofisk skolede forfatter havde afsæt i tidens midteuropæiske åndsliv,
og påvirkninger fra forfattere som Kierkegaard og Kafka kan spores. Alligevel er Sørensens
stemme helt egenartet med sin gennemreflekterede blanding af humor, dagligdagsbeskrivelser
og en groteskhed, der ikke sjældent åbenbarer, at livet ikke er nogen spøg. Det er farligt og
krævende og først og fremmest uforudsigeligt. Lidt som Villy Sørensen selv, der, som den
sande intellektuelle han var, heller ikke var til at sætte i bås. Store dele af forfatterskabet
bevæger sig bort fra det litterære over i det filosofiske, det politisk reflekterende eller
biograferende. Som skønlitterær forfatter kan han læses af enhver.
Inger Christensen (1935-)
Tom Kristensen sagde, at “jeg danser bedst i lænker”, og man kunne godt forestille sig, at Inger
Christensen deler denne opfattelse. Det var i hvert fald i systemerne i de bundne former i den
store digtsamling det fra 1969, hun fandt frem til det digteriske udtryk, hun senere har
perfektioneret: I Alfabet fra 1981, som er bygget op over den italienske matematiker Fibonaccis
talsystem, og i sonetkransen Sommerfugledalen fra 1991. Inger Christensens forfatterskab, der
foruden lyrikken omfatter romaner og essays, er ikke stort, men det er enestående ved sin evne
til at forene suveræn form- og sprogbeherskelse med stor følelsesmæssig fylde.
189
Normer og regler for vort samfund
Vort samfund skriver konstant på de regler, der gælder for samfundet. Dette arbejde udføres af
folketinget. Efter enevælden forsøgte man at adskille den lovgivende, udøvende og dømmende
magt. Nogle af de vigtigste love findes i grundloven og efter de store verdenskrige forsøgte
FN at afstikke de væsentlige rettigheder, som det enkelte menneske burde kunne regne med.
En tekst bør dermed også kunne perspektiveres til vort samfunds love og erklæringer.
Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953
§ 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer
med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden
eller den offentlige orden.
§ 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er
hans egen.
§ 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde
nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen
almindelig borgerpligt.
§ 71: Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin
politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.
§ 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
§ 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
§ 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny
indføres.
§ 78: Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert
lovligt øjemed.
§ 79: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige
forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes,
når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
http://www.grundloven.dk/
Uddrag af: Menneskerettighederne
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen
om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande
afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod.
Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og
190
kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument der er mest
kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for
staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk
handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale
organisationer som fx Europarådet.
VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og
samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden
forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk
eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden
samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes
jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad
enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område,
eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.
Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være
forbudt.
Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller
straf.
Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens
beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne
erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for
handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver
vedkommende.
Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
191
Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en
uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans
rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet
strafferetslig anklage.
Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil
hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået
alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller
undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt,
da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid,
da det strafbare forhold blev begået.
Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller
korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse
mod sådan indblanding eller angreb.
Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats
grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende
tilbage til sit eget land.
Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd
og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på
lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes
opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets
og statens beskyttelse.
Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at
skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller
privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og
192
overholdelse af religiøse forskrifter.
Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin
opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et
hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Artikel 20. 1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte
repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal
tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal
udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske,
sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds
frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i
overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.
Artikel 23.
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige
arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og
hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale
beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.
Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til
periodisk ferie med løn.
Artikel 25.
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed
og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og
ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom
eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i
eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de
elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk
og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal
der være lige adgang for alle til højere undervisning.
193
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at
styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme
forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og
den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.
Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive
delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 2. Enhver har ret til beskyttelse af de
moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær
eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt.
Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte
rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres.
Artikel 29.
1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde
udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og
hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav,
som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers
formål og principper.
Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson
hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at
nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
http://menneskeret.dk/Internationalt/FN/FN's+Verdenserkl%c3%a6ring
Afslutning:
Den litterære tekst søges nu sat ind i den større kontekst (sammenhæng), som fx ovenstående
giver anledning til. Ellers er der store muligheder via Internettet for at kunne se andre
perspektiveringsmuligheder.
194
Om fælles mål og prøver
Ministeriets krav til danskundervisningen 2009
DANSK - Formål for faget
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af
sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske
forståelse.
Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i
samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en
åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer.
Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse
og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske
kulturfællesskab.
Slutmål - Efter 9. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd
udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form
forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler
læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste
lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres
mundtlige fremstilling
beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation
lytte til norsk og svensk med forståelse.
Det skrevne sprog – læse
læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
beherske forskellige læseteknikker
afpasse læsemåde efter formål, genre og medie
fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til
omverdensforståelse
vurdere eget udbytte af det læste
forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
læse norske og svenske tekster med forståelse.
Det skrevne sprog – skrive
styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
195
udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form
skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation
beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres
tekster
præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler
beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift
anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som
kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb
bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.
Sprog, litteratur og kommunikation
erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation,
opbygning og grammatik
udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden
gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for
sprogrigtighed
demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur
og andre udtryksformer
gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og
virkemidler
gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre
udtryksformer
forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk
gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1
forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner
anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og
hensigtsmæssigt
anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation
indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.
Om at gå til prøver
Folkeskolens Afgangsprøve kræver i dansk for 9. klasse ifølge bekendtgørelser til 2007:
1.15. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets
begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.
Prøveform A
1.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af
et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne
har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf
mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre
udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne
skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.
196
1.17. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for
det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det
enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have
sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg
skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis
prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med
sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid,
og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
1.18. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater
til brug for eksaminationen.
1.19. Der prøves i at
- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,
- gøre rede for oplægget,
- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,
- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen,
- læse op,
- lytte til andre og indgå i samtale om tekstoplægget,
- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for
samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,
- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre
udtryksformer og
- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt
sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk
fordybelse.
1.20. Der gives én karakter.
Prøveform B
1.21. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af
et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne
har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf
mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre
udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne
skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.
1.22. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med
eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker
lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det udtrukne fordybelsesområde udvælger
eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve.
1.23. Prøveoplægget består af en eller eventuelt flere tekster eller eventuelt en anden
udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Vælger eleven en anden
197
udtryksform som sit prøveoplæg, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng
med prøveoplægget, til oplæsning.
1.24. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted, efter at de skriftlige prøver
er afholdt, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde og
prøveoplæg.
1.25. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse, der
indeholder
- en præsentation af prøveoplægget,
- en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,
- en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,
- en oversigt over, hvad der perspektiveres til,
- en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,
- elevens eller klassens opgivelser og
- en oversigt over anvendte kilder.
1.26. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14
kalenderdage inden prøvens afholdelse.
1.27. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et
udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant
danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Elevens oplæg må ikke overskride
halvdelen af den samlede prøvetid. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.
1.28. Der prøves i at
- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,
- vise indsigt i fordybelsesområdet,
- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,
- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen,
- læse op,
- lytte til andre og indgå i samtale om prøveoplægget og danskfaglige stofområder,
- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for
samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,
- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre
udtryksformer og
- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt
sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk
fordybelse.
1.29. Der gives én karakter.
198
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544
Generelt om at lave og fremlægge tekstanalyse og
fortolkning
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle metoder, begreber og virkemidler er redskaber. De er ikke interessante eller
vigtige i sig selv. Fx ” jeg har fundet 20 metaforer og 3 paradokser i denne tekst, er
jeg ikke dygtig?” ”Øh, NEJ”
NED I TEKSTEN: Teksten, forståelsen af teksten, iagttagelser i teksten der leder til
forståelsen er af YDERSTE vigtighed. Altså ANALYSE, FORSTÅELSE,
FORTOLKNING. Begrund det du mener. ARGUMENTER for at din begrundelse
er stærk. DOKUMENTER, så man kan se, at din argumentation holder.
Ikke noget med at gå rundt om den varme grød. HVIS NOGET ER SVÆRT AT
FORSTÅ, så bliv ved at læse og tænke, indtil du i det mindste har et bud på, hvad
det kan betyde.
OP AF TEKSTEN: Perspektivering til andre tekster, perioder, ideologiidentifikation,
eksistentielle spørgsmål, sammenligning til andre tekster (IKKE FOR AT
SAMMENLIGNE til andre tekster, men for at blive klogere på denne tekst. Hvordan
indgår denne tekst i sin tid? Hvordan er teksten i forhold til tiden før og tiden efter?
ALTSÅ HOLDNING, SAMMENLIGNING, IDEOLOGI, TID – det vi kalder at
sætte i perspektiv – PERSPEKTIVERING.
HUSK NU: ARGUMENTATION, BEGRUND, BEVIS, CITER – ikke noget med at
svæve rundt med løse påstande. NED i teksten – OP af teksten, NED i teksten OP af
TEKSTEN.
Hvad kommer teksten, fortolkningen og budskabet så en ved? Hvad rører det i en,
hvorfor sætter det noget i gang hos en, hvad betyder den på et personligt plan. Hvad
vil man gøre ved det?
LYT – når læreren siger noget. Han er en medspiller. Han sender en bold, der kan
modtages, forstås og returneres. Man MÅ ikke sige: “Den bold gælder ikke!” Hvad
lærer og censor siger, er bolde, der skal behandles, tages ned og spilles videre, bør
man acceptere – som regel er de vigtige, og det er dem, der giver karakteren.
Ikke noget med at give INITIATIVET fra dig. Hold dig på din hjemmebane, det DU
har på hjertet, det DU har set, det DU mener. Men tag imod nye impulser og gå så
videre på DIN nye bane, din nye Mening, eller forsvar dig med næb og klør.
JEG HAR FEJLET. Pludselig ser du det i nyt lys. Du forstår noget, du ikke havde
set før. INDRØM det. Tag det nye til dig. Gør det til dit NYE. Du har jo selv
INDSET det.
TEKSTEN er det vigtigste – ikke midlerne, ikke din mening, vores mening, det er
teksten og dens budskab, dens tid, dens kontekst (sammenhæng til alt det andet).
TEKSTEN, TEKSTEN.
199
•
•
•
TAL pænt, TAL tydeligt, ikke mumle. TAL sikkert og klart.
LÆS noget vigtigt op – noget der kan sætte gang i alt det øvrige. Giv dig selv en god
bold.
FREMLÆGGELSEN skal være i orden. Skriv alt ned. Lav en analyse som stil. Øv
dig i at fremlægge den. Hold foredrag for dine forældre, din væg og din kat. Men
husk, du får lov til blot at holde dit eget foredrag i 10 minutter. Tænk også på dit
kropssprog.
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning
Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973
Christensen, Folmer: Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark.
Cuddon, J.A.: The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999, 4th edition.
Hansen, Ib F. m.fl. red.: Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4.udg. 8. oplag
1995. København, Danmark.
Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København.
Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder.
Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.
Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark.
Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993.
Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1971.
Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972.
Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder,
Danmark.
Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973.
Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne
Adams, Richard. Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark, 1975.
Ditlevsen, Tove: Barndommens gade
Folkevise: Lave og Jon.
Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2. udgave 8. oplag,
Scotland, 1977.
Grimm: Konen i Muddergrøften.
Günther, Hans: Rassenkunde des Deuthchen Volkes. Berlin, 1938. Citeret fra
Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen,
Erik Ingemann m.fl. s. 66.
Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København.
Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5.
oplag, Viborg, 1986.
Taine: En Karakteristik af den latinske og gothiske Race, Uforanderlige Aarsager. Fra:
Håndbog i verdenslitteratur. Gads forlag, 2. udgave,København, 1966.
Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre. Vold, Ragnar: “Tyskland Marcherer”. Nyt Nordisk Forlag,
1934. FraProblemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. 1972, Gyldendal, 1972. Af:
Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66-67.
200
Litteraturhenvisninger til litterære metoder
Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980.
Chr. Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave
1974.
Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske.
Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur kritisk metode. Hans Reitzel,
Viborg, 1973.
Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968.
Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976
Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972.
Litteraturhenvisninger til billedanalyse
Falk - Rønne, Eyvind: At se på kunst. 1965, København, Nyt Nordisk Forlag.
Schwalbe, Ole: Se på kunst. 2. oplag 1972, København, Borgens forlag
Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse
Christiansen, Hans Christian: Tegneseriens æstetik. 2001, Museum Tusculanums forlag,
Københavns Universitet.
McCloud, Scott: Tegneserier. 1994, Finland, Gyldendal.
Links om tegneserier:
http://tegneseriesiden.dk/baggrund/den-amerikanske-tegneseries-historie-begyndelse-til1980erne.html
http:/www.dalum-larsen.dk . Her kan alle billederne ses i farver.
Tegneserie billederne
Anders And: Tilbage til fortiden 1961, På jagt efter det tabte arvesmykke, 14. jan. 1980, nr., 1
1981, 9. april 1984, 1. juli 1985, Sommer - Ekstra 1987, Sommer Ekstra 1988, 1988 nr. 33,
særtryk september 1999 (af 1 marts 1949), 1997 nr. 32, 2007 nr. 44,
Illustreret Klassiker nr. 216 Byerne i træerne
Astrerix auf Korsika,
Basserne nr. 275,
Buddy Longway: Alene, 1978, Carlsen if.
Lucky Luke Interpresse af Morris og Goscinny:
Grønskollingen 3, 1985
Dalton Brødrene forbedrer sig 8, Interpresse af Morris og Goscinny, 1969
Pigtråd over Prærien 14, 1975
Karavannen 22, 1980
Trolddom og Champignoner Interpresse
Litteraturhenvisninger til filmanalyse
Grodal, Torben: Filmoplevelsen. 2003, Samfundslitteratur, Frederiksberg.
Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/beskrivelser.html
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/laeseplan.html
201
Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen
Alexander, M. Grovr: Logic and Argumentation. Theo. Gaus' Sons, inc., Brooklyn, N.Y.,
U.S.A., 1968.
Andersson, Jan & Furberg, Mats: Sprog og påvirkning. 154 sider, Nyt Nordisk forlag,
København, 1972.
Armstrup, Peter: Reklamens virkelighed og vores. Grafisk forlag.
Austin, J.L.: "Performative Utterances," Philosophical Papers, 2nd ed., J.O.
Urmson ang G.J. Warnock, eds. Clarendon Press, 1970, pp. 233-252. (Fra
Fogelins appendix.U.S.A.
Detlef, Claus: Bogen om sagprosa. Dansklærerforeningen, 1988.
Douglas, Walton N: Informal logic. A Handbook for critical argumentation. Cambridge
University Press, New York, 1989. U.S.A.
Fogelin, Robert J.: Understanding arguments. Harcourt Brace Jovanovich, Inc., 1978, New
York, U.S.A.
Espersen, Jon: Logik og argumenter. Hans Reitzels forlag, 1975.
Garodkin, Ib og Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag.
Habermas, Jürgen: Diskursetik. 1996, Det lille Forlag, Frederiksberg, Dk.
Hielmcrone, Harald v.: Etisk Argumentation. Berlingske leksikon bibliotek,
Viborg,1975.
Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, 1979, Danmark.
Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder.
Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.
Kjøller, Klaus :Vælgeren og partiprogrammerne. Borgen, 1973.
:Argumentation. 149 sider, Borgen, 1975, a.
:Sprogbrugsbegreber. 176 sider, Borgen,1975, b.
: Perspektiv. 152 sider, Borgen, 1976.
Kohlberg, Lawrence: Essays in moral development vol I. The philosophy of moral
development, 428 s. Harper & Row, Publishers, New York, 1981.
Krag, Helge & Pedersen, Stig Andur: Naturvidenskabsteori. Nyt Nordisk Forlag.1981,Viborg,
Danmark.
Kristensen, Peter Søby: Kommunikation. Gyldendal, 1974. Haslev.
Larsen, Finn Dalum: Begrebet saglighed. Individuelt emne i dansk liniefag. Ikke-udgivet
manus. N. Zahles Seminarium,1979.
Larsen, Peter Harms: Faktion. Dansklærerforeningen, 1990, Viborg.
Lund, Erik, Phil, Mogens og Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie.
Gyldendal, 1973.
Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983.
Marquardt, Ole: Dannelse til myndighed. Om den herredømmefri kommunikation hos Jürgen
Habermas. Aarhus Universitetsforlag, 1987, Aarhus.
Nørager, Troels: System og livsverden. Habermas' konstruktion af det moderne. Forlaget Anis,
Aarhus Universitet, 1.udg. 3. oplag, 1989.
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre I-II (saglig beretning). Ikke - udgivet manus, 1974/75
N. Zahles seminarium. a
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre III (saglig beskrivelse). Ikke - udgivet manus, 1974/75
N. Zahles seminarium. b
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre IV (saglig meningstilkendegivelse). Ikke-udgivet
manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. c
Nørreslet, Paul: Essay som kategori. Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. d
Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967, København.
Pastenack, Jakob & Skyrum-Nielsen, Niels: Fundamental Kildekritik .Gad, København, 1973.
202
Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk forlag, København, 1973. Danmark.
Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen.
Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag,
København, 1966, 2. oplag.
Schødt, Hans Jørgen: Kommunikation. Gyldendal, 5. oplag, 1972.
Tjelesen, Peter: Dansk introduktionsbog. Ålykke, 2. udgave, Horsens, 1986.
Verdens Religioner af Politikens forlag.
Internethenvisninger
http://www.da-net.dk/ Meget flot side med dansk på gymnasieniveau.
Indeks
Absolutisme;171
Afsenderens holdning;118
Afbildningsmodeller;121
Beskeden brug af billedsprog;123
Denoterer;118
Dækningsgrad;119
Dækningsprocenten;120
Dårlige kildematerialer;120
Egen indre logik;120
Emotivord;118
Faktafejl;120
Fravær af skønlitterære virkemidler;123
Følelsesudtryk;118
Holdningsprocenten;118
HOT;118
Konnotationsvalg;118
Listeform med fri fantasi;122
Listeform med positiv eller negativ
komposition;122
Listeform med sensations fokus;121
Listeform med udgangspunkt i sagen;121
Negativ association;118
Ny struktur (fantasi med logisk form);122
Perspektivskema;119
Primære kilder;120
Retningslinjer for udvælgelse af materiale;120
Retvisende struktur;123
Sekundær kilde;120
Selektion;119
Tertiære;120
Agnostisisme;171
Anapest;33
Ansvar;40
Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr;151
203
Aristoteles;153
Den mytiske tid;153
Hinduistiske religion;152
Islam;154
Jødedommen;151
Kristendommen;153
Kung Futse;152
Platon;153
Romerriget opstår;152
Sidhartha (Guatama Buddha);152
Sokrates;153
Anti-klimaks;21
Antoine Saint-Exupéry;28
Arbitrær metode;40
Argumentation og ræsonnement;124
Autoritetsargumentet;127
Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad
Misercordian);133
Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128
Beskrivelsessargumentet
(Deskriptionsargumentet);128
Cirkelslutningen (Circulus in Probando);127
De politiske imperativer;124
De religiøse imperativer;125
Definition som argument;130
Det historiske argument
(Historicitetsargumentet);129
Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque);133
Dræberargumentet;131
Dygtighedskravet;125
Faderskabsargumenter;124
Fordomsknebet (Argumentum ad Populum);133
Hypotetisk argumentation;133
Idealkravet;125
Ikke årsags-knebet (Lighedsknebet,
analogiargumentet, non causa;129
Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non
Seguitur);131
Lovlydighedskravet;125
Lykkeargumentet;133
Lærdomsknebet;129
Modtagerargumenter;132
Moralkravet;126
Mulige fejlræsonnementer;127
Münchausen-trilemmaet;127
Næveargumentet (Argumentum ad
Baculum);132
Oprindelsesargumentet;126
Overgeneraliseringen (Secundum Quid);129
Overtalelsesdefinition;130
Prestigeknebet;126
Prognoseargumentet;129
Påfugleknebet;129
Retfærdighedskravet;125
Rettroenhedskravet;126
Sagargumenter;127
Saglig argumentation;128
Sagligt ræsonnement eller verifikation;127
Sandhedskravet;125
Selvsikkerhedsknebet;126
Stråmandsknebet;131
Syllogismen (Den rene sproglige logik);131
Trykknebet;132
Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst);132
Ateisme;171
Autonomt;39
Avisens særlige virkemidler
Baggrundsartikel;143
Billedtekst;142
Brødtekst/ kolumnetekst;143
Byline;143
Faktaboks;143
Mellemrubrik;143
Nicheavisen;142
Reportagefoto:;142
Rubrik;143
Sidehoved;142
Tabloaviser;142
Teaser;142
Trompet;143
Ugeavisen;142
Underrubrik;143
Bagudsyn;26
Baroktiden 1600 - 1700;159
Dampmaskinen 1690;160
Galilei kommer for inkvisitionen for første gang
1615.;159
Kvækerne dannes 1648;159
Trediveårskrigen fra 1618 - 1648;159;160
Besjæling;28
Beskrivelsessargumentet;128
Bevidsthedsstrøm;26
Biledets genre
204
Naivisme;48
Billedanalyse;44
Afsluttende perspektivering;49
Billedbeskrivelse;44
Billedets genre;46
Billedets teknik;44
Fortolkning af billedet;48
Indholdet, billedets emne (motiver/tema;45
Indledende perspektivering:;44
Billedets genre
Abstrakt;48
Ekspressionistisk;47
Fauvismen;47
Impressionistisk;46
Kubisme;47
Naivisme;47
Perspektivbillede;46
Socialrealistisk;48
Surrealisme;48
Symbolisme;46
Todimensionelt (ægyptisk/græsk);46
Billedets teknik
• Kompositionens hovedidé;44
Farverne – den kromatiske kode;44
Kompositionens helhed;44
Linjeføringen - den geometriske kode i
billedet;44
Lys og skygge
valør;44
Perspektivet;45
Rytme;45
Skyggerne;45
Billedplanet;26
Biografisk-psykologisk metode;40
Bjørn Moe;32
Bolsjekomposition;21
Budskabsbærende personer;22
Børne- og ungdomslitteratur;19
Cylinderkomposition;20
Daktylos;33
De litterære ismer;169
Eksistentialisme (Fra 1844);169
Ekspressionismen fra 1910-1925;170
Impressionismen (Fra 1870);169
Materialisme (Fra 1848);169
Modernismen 1950 -1965;170
Naturalismen (Fra 1870);169
Nihilisme (fra 1945);170
Ny-realismen fra 1965;170
Post-modernisme;170
Realisme (Fra 1850);169
Romantisme;169
Socialistisk realisme (1917-1939);170
Surrealisme (fra 1920);170
definition
”sekventiel kunst;49
dekorativisme;44
Demokratur;23
Den delvist rådvilde fortæller;25
Den fordoblede fortæller;26
Den helt rådvilde fortæller;25
Den industrielle revolution 1850 -;165
Amerikanske borgerkrig 1861-1864;165
Realisme (Fra 1850);165
Den kommenterende fortæller;26
Den naturalistiske fejlslutning;128
Den olympiske fortæller;25
den udvidede kommunikationsmodel;15
Denoterer;31
Det eksistentialistiske spørgsmål;37
Det kategoriske imperativ;124
Det moderne gennembrud 1870 -;166
1. Verdenskrig august 1914 - november
1918;167
1939-1945. Den Anden Verdenskrig;167
1946. FN oprettes. Danmark er med fra
starten.;168
1949. E.F. senere E.U. dannedes;168
Abstrakte;168
Abstrakte.;168
Dadaisme.;167
Ekspressionismen fra 1910-1925;167
Fauvisme;166
Futurisme;167
Første kvinder fik adgang til universitetet i
København 1875;166
Impressionismen (Fra 1870);166
Jehovas Vidner stiftes 1871;166
Kubismen 1906;166
Modernismen 1950 -1965;168
Naivisme;167
NATO dannedes, Danmark er med fra starten,
1949;168
Nihilisme (fra 1945);168
Ny-realisme;167
Ny-realismen fra 1965;168
Socialistisk realisme (Socialrealisme) (19171939);167
Surrealisme (fra 1920);167
Tongil-bevægelsen, 1936;167
Det retvisende perspektiv;119
Det skjulte curriculum;107
Digt typer - Folkeviser;33
Historiske;33
Mytisk-heroiske:;33
Ridderliv;33
Trylle:;33
Digtets koncentration;33
Digtets særlige virkemidler;32
Assonansrim;33
Bogstavrim;32
Digtets koncentration;33
Enderim;32
Knækprosa - uden rim;33
Krydsrim;33
Ordrim;32
Rim;32
Digts Rytme;33
Anapest;33
Daktylos;33
205
Jambe;33
Trokæ;33
Digts sprogbrug;33
Strofe;33
Vers;33
Direkte tale;26
Drama;17
Dramaets særlige virkemidler;32
Arrangement;32
Dekoration;32
Dramaturgisk komposition;32
Figur;32
Fiktionen/ideen;32
Gestik;32
Instruktion;32
Instruktør;32
Kontakt;32
Kostume;32
Lyd;32
Lys;32
Maske;32
Mimik;32
Ramme;32
Retorik;32
Rolle;32
Scenen;32
Scenisk Effekt;32
Scenografisk komposition;32
Spillet;32
Teksten;32
Dramaturgisk komposition;32
Drømmemaskine;19
Dækning;26
Dækningsprocenten;120
Eisner;66
Eklektiker;39
Eklektisk;41
Eksistentialisme;169
Eksistentialistisk metode;40
Eksplicitte;25
Enevældigt kongesamfund;23
Envejskommunikation;105
Epik;17
Etik;149
Eventyrets særlige virkemidler;35
Anti-eventyr;35
Folkeeventyr;35
Kunsteventyr;35
Morale;35
Motiverne;35
Overnaturlige elementer;35
Prøver af stigende sværhedsgrad;35
romantiske eventyr;35
Skæmte-eventyr;35
Symbolik;35
Særlig magi;35
Talmagi;35
Trylleeventyr;35
Trylleformularer;35
Faderskabsargumenter;124
Faktion;17;20;112
Fejlprocenten;120
Feudalsamfund;23
Figur;22
Film;102
Figur;95
Immersed;95
mixes;102
Stærke bevægelser aktiverer;95
Tekstur;95
Filmafstand;95
Ekstremt long shot (els);96
halvtotal -ms;95
Long shot (ls);96
Nærbillede - close up (cl);96
Overlapning;96
Skalering;96
Ultranærbillede (ecl);96
filmanalysen;95
Bottom up;95
Dekoration;97
FilmDekoration
Naturalistisk;97
Stiliseret;97
Filmen generelt;97
Flashback;97
Handlingscentreret;97
Mindste enhed er et shot;97
Objektcentreret;97
Subjektcentreret;97
Temacentreret;97
Uden klip;97
FilmFortolkning og -Kritik;97
Blev filmteknikker brugt kuntnerisk godt?;97
Hvilke filmteknikker blev brugt?;97
Hvilken film om samme emne var bedst?;97
Hvordan spillede skuespillerne;97
Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen?;97
Hvordan var oplevelsen;97
Samlede kunstneriske indtryk;97
Var der forfalskninger;97
Var der manipulationer;97
Var der udfald fra oplevelsen;97
FilmLys;96
Blødt lys;96
Hårdt lys;96
Medlys;96
Modlys;96
Soft-focus;97
Filmoplevelsen
Bottom up - en ureflekteret oplevelse;95
Top down -konstruktivistisk;95
Fimlyd
Asynkron lyd;96
Atmosfæreskabende baggrundstøj;96
Direkte kommenterende - meneskelig stemme;96
Handlings- og procescentrerede lyde;96
Ikke mekanisk selektiv;96
Iterativt durativ lyd;96
Kommenterende musik;96
206
Kontrapunktisk lyd;96
Lyd-klichéen-følelsemanipulation;96
Menneskelig tale;96
Mentalt selektiv - cocktail-effekten;96
Mosaik af enkelt lyde;96
Objektiv lyd;96
Parrallellyd;96
Pludselig høj lyd;96
Sound off -virker drømmeagtigt;96
Subjektiv lyd;96
Synkron lyd;96
Theme song;96
Underlægningsmusik - emotionelle
undertoner;96
Finlitteratur;17
Debatindlæg;18
Forståelse;19
Meningsmeddeling,;18
Flashback;20
folkeviserne;33
Forfattere;176
Folkeviser;176
Ludvig Holberg (1684-1754);176
former;20
Fortolkning
Den allegoriske mening;36
Den anagogiske mening;36
Den moralske mening;36
Den umiddelbare oplevelse eller historiske
oplevelse;36
Fire niveauer af fortolkning;36
Fortæller;26
altvidende;25
Den delvist rådvilde fortæller;25
Den fordoblede fortæller;26
Den helt rådvilde fortæller;25
Den kommenterende fortæller;26
Den olympiske fortæller;25
den registrende fortæller;25
eksplicitte;25
personbunden fortæller;25
fotos/billeder;102
Frase;28
Frello;48
Fremlæggelse af tekstanalyser;199
Fremmedgørelse;41
Fremmedord;31
Frihed;40
Funktion;22
Genese;126
Genrer;17
Drama;17
Epik;17
Lyrik;17
George Orwell;112
Handlingsinddeling;20
Herman Bang;25
Hyperbel;29
Høj stil;31
Højdepunkt;21
Idé - eller åndshistoriske metode;39
Idealistisk;23
Ideologiidentifikation;36
Humanistisk;36
Ideologien afdækkes;135
Kapitalistisk;36
Liberalistisk;36
Marxistisk;36
Nazistisk;36
Religiøst;36
Socialistisk;36
Idyllisk;24
Ikke-følge konklusionen;131
Implicit sprogbrug;106
Implicitte;25
Impressionistisk metode;39
Indirekte tale;26
Informationssamfundet 1985 -;168
Berlinmurens fald 1989;168
Internettet;168
Ismer;171
Absolutisme;171
Agnostisisme;171
Ateisme;171
Kritisk rationalisme;172
Liberalisme;172
Marxisme;172
Materialisme;172
Nihilisme;172
Panteismen;172
Realisme;173
Jampe;33
Jürgen Habermas;128
Kameraføring;95
Afmaskning;95
Bil;95
Bredlærredsfilm;95
Dybdefokus;95
Framing;95
Genindrammer;95
Helikopter;95
Hurtig panorering -;95
Hånd-holdt;95
indrammer;95
Kranbevægelse;95
normallinse;95
Panorering - fra side til side;95
Reframing;95
telelinse.;95
Telelinsen;95
Tilt - op og ned;95
Ubevægeligt;95
Ved analyse af filmen skal man være
omhyggelig med dolumentation;95
vidvinkellinse;95
Vogn (dolly) - travelling;95
Zoom;95
Zoomlinsen;95
Kapitalistiske system;127
Karakteristiske træk;22
kildekritik
tilgængelige kildemateriale;101
Kinesisk;21
Kinesisk æske;21
Klimaks;21
Kombineret synsvinkel;25
Kommunikationssituation;105
Komparativ ideologikritik;137
Komparativ metode;39
Komposition;20
Bolsjekomposition;21
Cylinderkomposition;20
Diamantkomposition;21
Kinesisk æske;21
Pilekomposition;21
Ringkomposition;21
Sondekomposition;21
Tidspringskomposition;21
Timeglaskomposition;21
Tragtkomposition;21
Viftekomposition;21
Konnotation;118
Konotationer;31
Konservativ;24
Krimi;109
Kristen metode;41
Kritik;37
Arbitrær (tilfældig) ideologikritik;37
Den tekniske kvalitet;136
Er det et forsøg på at bringe en sag i det
retvisende perspektiv;136
Erklærede målsætning versus
fremanalyserede;137
Får jeg som modtager korrekt information?;136
Historisk;137
Kulturel;137
Opnår man det, man ønskede med
budskabet?;136
Samfundsmæssig;137
Teknisk kritik;37
Kritisk
rationalisme;103;154;156;157;159;160;161;163;
165;166;168;172;173;174;175;190;195
Lav stil;31
Lavpunkt;21
Ledefigur;22
Ledemotiv;24
Lignelse;27
Litteratur
Fluernes Herre;24
Hærværk;24
Konen i muddergrøften;25
Spørg bare Alice;24
Syv år for Lea;24
Litterær kanon 2004;175
Lix-begrebet;31
Logo;138
Lyrik;17
Lys;96
Mangelsituation;139
207
Martin A. Hansen;30
Marxistisk metode;41
Massekommunikation;105
Materialisme;169;170;171;172
McCloud;66
Meddelelsessituationen;15
Medsyn;26
Meningsmeddeling;18
Menneskerettighederne;191
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed
og rettigheder;191
Bevægelsesfrihed;192
Foreningfrihed;193
Ret til at eje ejendom;192
Ret til at gifte sig og stifte familie;192
Ret til liv, frihed og personlig sikkerhed;191
Ret til menings- og ytringsfrihed;193
Ret til tanke-, samvittigheds- og
religionsfrihed;192
Metode
Arbitrær metode;40
Biografisk-psykologisk metode;40
Eksistentialistisk metode;40
Idé - eller åndshistoriske metode;39
Impressionistisk metode;39
Komparativ metode;39
Kristen metode;41
Marxistisk metode;41
Ny-kritisk metode;39
Sociologisk metode;40
Struktualistisk metode;39
Mette Winges & Uffe Andreasen;38
Middelalderen 400- 1350;154
Ansgar i 850;154
Folkeviserne;155
Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge
tortur.;155
Islam;154
John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 13281384).;155
Jyske Lov i 1241.;155
Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151;155
Miljø;23
Ministeriets krav til danskundervisningen 2007;195
Modsætninger;30
Motiv;24
Motiver;24
fælles menneskelige problemstillinger;24
Münchausen-trilemmaet;127
Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128
Cirkelslutningen. (Circulus in Probando;127
Normal stil;31
Normer og regler for vort samfund;190
Foreningsfrihed;190
Forsamlingsfrihed;190
Grundloven 1849, 1953;190
Trosfrihed;190
Trykkefrihed;190
Ny-kritisk metode;39
Officiel;105
208
Om at gå til prøver;196
Oplysningstiden 1700 - 1800;161
Damskib på Deleware floden 1787.;162
Første dampmaskine dreven mølle i England
1790;162
I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring
og bliver første ege;162
Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an
sich",;162
Ludvig Holberg;161
Presse og religionsfrihed i Preusien 1740.;162
Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.;162
USA virker med grundlov fra marts 1789.;162
Oprindelsesargumentet;126
Overkvalificeret inkompetance;116
Paradigme;102
Paradox;30
Paul Nørreslet;38
Personbunden fortæller;25
Personer
Biperson;22
Dynamisk person;22
Figur;22
Flad person;22
Funktion;22
Hovedperson;22
Lagertype;22
Ledefigur;22
Meget flad person;22
Rund person;22
Statiske personer;22
Type;22
Perspektivering;37;137;149
Udviklinger i menneskehedens dynamiske og
dialektiske livsproces;37
pluralistisk demokratisk;100
repræsentativ;101
retvisende perspektiv;101
Postulater;24
Primære behov;139
Privat situation;105
Problemer og problemløsninger;23
Idealistiske;23
Idylliske;24
Konservative;24
Liberale;24
Materialistiske;23
Realistiske;23
Problemløsning;135
Realistisk;23
Realplanet;26
Reflektion;26
Reformationen 1515 - 1600;157
Calvanisterne;157
Den første bibel på dansk 1550.;157
Den Skotske Kirke dannes 1560;157
Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den
Spanske Inkvisi;157
Johann Amos Comenius 1592-1670. Første
samlede skolesystem fra b;158
Luther oversætter det nye testamente til tysk
1522;157
Marthin Luther i protest mod Romerkirken,
95;157
Reformation i Danmark og Norge 1536;157
William Shakespeare begynder sin produktion
1590;158
Regibemærkninger;32
Aktionsregi;32
Rolleregi;32
scenisk regi;32
Registrende fortæller;25
Reklamens særlige virkemidler;138
Afsenderen;138
Argumentationen i teksten;139
Baggrund;139
Billeder;138
Blikfang;139
Den imageskabende reklame;140
Denotation;140
Det Gyldne snit;139
Entydigt eller flertydigt;138
Er varen sund eller skadelig?;139
Faktion;138
Farve;138
Forgrund;139
Forvandlingsreklamen;140
Frøperspektiv;139
Fugleperspektiv;139
Geografiske kode;139
Geometriske kode;139
Ideologi identifikation;141
Ideologikritik;141
Kromatiske kode;139
Logo+tilhørende tekst;138
Mangelsituation;139
Mellemgrund;139
Mest betydningsfulde element;139
Modtageren/Målgruppen;140
Mærkevarereklamen;140
Positioneringsreklame;140
Primær brugsværdi;140
Reklametyper;140
Samlet teknisk vurdering;141
Sekundær brugsværdi;140
Tekst;138
Varens udseende, tid og sted;140
Æstetiseret;140
Religioner;173
Humaniserede gudetro;173
Renæssancen og humanismen 1350 - 1515;156
Baptisterne;156
Columbus finder Amerika 1502;156
Gutenberg trykker den første bog i 1450;156
Jan Huus;156
Leonardo da Vinci;156
Sikhisme;156
Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og
kanoner 1453.;156
Rettroenhedskravet;126
209
Retvisende perspektiv;i;100;110;111;123;136;140
Retvisende perspektiv,;110
Rim;32;33
Ringkomposition;21
Romantisme;169
Romantismen 1800 - 1850;163
1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny
grundlov.;164
Eksistentialisme;164
Elektromotor 1829;164
H.C. Andersen 1805-1875;163
H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1819;163
Idealisme;163
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftes
1830;163
Materialisme (Fra 1848);164
Panteismen;163
Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855;164
Telegraf 1833;164
Rytme;33
Samfund;23
Samfundsbevarende;23
Sammenligning;27
Sandhed;103
Sandhedskravet;125
Sarkasme;29
Scenisk/panoramisk;26
Science-fiction;109
Sekundær kilde;120
sekventiel kunst;49
Skriftlige udtryksformer;16
Slægtsdigtning;109
Smudslitteratur;17;19
Socialistisk;23;24
Sociologisk metode;40
Sondekomposition;21
Sonja Hauberg;24
Sproglige virkemidler;25
Allusion;30
Besjæling;28
Billedsprog;26
Citat;30
Frase;28
Fremmedord;31
Gentagelse;29
Høj stil;31
Ironi;29
Kancellistil;31
Lav stil;31
Lignelse;27
Modsætninger (antiteser, antonymer);30
Normal stil;31
Personifikation;29
Referencer til andre tekster;30
Reflektion (indre monolog;26
Sammenligning;27
Sarkasme;29
Scenisk/panoramisk;26
Skrivemåden;25
Sprogtone og ordvalg;31
Synonymer;31
Tale;26
Underdrivelse (Litot);29
Sprogtone;31
Spænding;21
Spændingsromaner;19
Sted;23
Stemningsskift;21
Stil
Høj stil;31
Kancellistil;31
Lav stil;31
Normal stil;31
Stream of conciousness;26
Strofe;33
Struktualistisk metode;39
Symbol;28
Synonymer;31
synsvinkel
(kombineret;25
indre synsvinkel;25
kamerasynsvinklen;25
udvendigt syn;25
Synsvinkel
bagudsyn;26
ydre synsvinkel;25
Talehandlinger;134
Advarer;134
Almindelig talehandling er sladder;134
anmoder;134
Befaler;134
Dømmer;134
En slags verbal øretæve;134
Er de positive eller negative?;135
Er de retfærdige eller uretfærdige;135
Erklærer;134
Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk
for?;135
Indrømmer;134
Kategoriserer;134
Konkluderer;134
Navngiver;134
Rådgiver;134
Stille betingelser;134
Tager til ægte;134
Tillader;134
Undskylder;134
Tegneserieanalyse;49
Bayeux-tapetet;52
Closure;68
Generelt om tegneserien som kunst i historisk
perspektiv;49
Happy Hooligan;56
Karikaturen;58
Ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier;53
Sekvenserne;68
Seriøs tegneseriekunst;58
Symbollager;66
Tegneseriens abstraktionsniveau;66
210
Tegneseriens generelle virkemidler;66
Tegneseriens normverden;71
Tegneseriens særlige tegningsmæssige
virkemidler;73;75
Tegningens "sproglige" virkemidler;75
TegningsAfstand;73
TegningsFarve;74
TegningsFølelser;75
TegningsHandlinger;74
TegningsLugt;74
TegningsLyd;73
TegningsPerspektiv;73
TegningsTale i bobler;74
Tidsrammer;70
Tema;25
Hovedmotivet;25
Puslespilsmetoden;25
Øverste styrende emne;25
Tendens;119
Tendentiøse;119
Tertiære kilder;120
Tid;23
Tidslinje;20
Tidspringskomposition;21
Timeglaskomposition;21
Tingsliggørelse;41
Tom Kristensen
Tom Kristensen;24
Tomgang i sagprosa;115
Banalitet;115
Bundløs abstraktion;116
Dårligt sprog;116
Grænseløs vaghed;116
Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi);117
Selvbesvarende spørgsmål;115
Selvbærende teori;115
Selvmodsigelser;115
Sort tale;115
TOC;117
Tomgang er fyldmaterialer;115
Tomgangsfyld;117
Unødvendig gentagelse;117
Tovejskommunikation;105
Tragtkomposition;21
Triviallitteratu;17
Fornyelse af drømme og mål;19
Virkelighedsflugt;19
Trokæ;33
Type;20;22
Ubetingede gyldige;124
Ude-af-sammenhæng argumentet;132
Udtryksformer;16
Udvendigt syn;25
Underdrivelse;29
Underlødig litteratur;19
valør;44
Varemærke;138
Viftekomposition;21
Vincent Van Gogh;48
Western;109
Ydre synsvinkel;25
Æstetik;149
Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike;154
Åndshistoriske;41
211

Principper for arbejdet med skolens budget

Transcription

Similar documents

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Alfa-Omega laboratorie

- Praktisk Grunde

Retorikkens appelformer Retorik er læren om den hensigtsmæssige

Kemi/Fysikhåndbog nov. 2013 - dalum

Spørgsmål til Fluernes Herre - Finn Dalum

Julequiz 2011 – Visens Venner i Kolding

FSA Kemi/Fysikkompendium november 2012 - pdf

Diva Forever - danish musicology online

CCFMagasinet • februar 2015 - Colitis