FSA Kemi/Fysikkompendium november 2012 - pdf

Transcription

Kompendium i fysik og kemi 2012, november af Finn Dalum-Larsen
Kompendium i fysik og kemi
Af Finn Dalum-Larsen
København, november 2012
19-11-2012 19:42
1
Indholdsfortegnelse
KOMPENDIUM I FYSIK OG KEMI
1
FORORD
3
KEMI
4
1. Syrer
4
2. Baser
6
3. Neutralisering
7
4. Forurening og katalysatorer
8
5. Landbrugskemi
9
6. Mørtel og cement
10
7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner
11
FYSIK
11
8. Magnetisme
12
9. Elektromagnetisme
14
10. Induktion
16
11. Transformation
17
11. Samfundets energiforsyning
18
Noter:
19
13. Radioaktivitet
20
14. Det atomare verdensbillede
22
15. Atomkraft
24
KEMI OG FYSIK
25
16. Det Periodiske System
26
2
Forord
Ideen med dette kompendium er, at den enkelte elev kan se de forskellige emner udfolde sig. Ud fra denne
helhed kan de lave deres egen plan for FSA-prøven. Samtidigt kan de se, hvad læreren regner for en
fyldestgørende dækning af emnet.
Ud fra denne skabelon kan eleverne dels tilføje yderligere og dels fjerne punkter til deres egen FSA-plan.
Dette gøres bedst ved at slette teksten og ikke linjen, da det kan få de efterfølgende emner til at rykke sig på
siderne.
Fordelen ved dette er, at alle elever har en færdig plan klar umiddelbart, når prøven begynder og derfor ikke
spilder dyrebar tid med at finde ud af, hvad man vil gøre.
Nogle emner er mere omfattende end andre, man kan da prioritere således, at de vigtigste sider af emnet
kommer frem.
Finn Dalum-Larsen
3
Kemi
1. Syrer1
Forskellige dele af emnet syrer
Nr
X
Fortæl om syrers brug i vores dagligdag: I hjemmet med afkalkning, af landmanden fx
1 fremstilling af kunstgødning, i industriens brug af sprængstoffer
2 Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf
3 Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre
4
5
6
7
8
9
10
11
afstemningsregler.
Fortæl om ionbegrebet tegn og forklar forskellen på Na og Na+
FORSØG: Mål forskellige syrers ph værdi, 2 stærke en svag. Fortæl om ph værdi og
hvordan lav ph er syre 1 og høj ph er base 14.
Fortæl at indikatorpapiret måler den positive ion H+ der giver den røde farve, hvis der er mange
og mørkeblå, hvis der er få H+, fortæl om H3O+. Tegn H.+ Fortæl hvad en H+ er – en fri proton.
Fortæl at syrere er protondonorer. Fortæl at syrer og basereaktioner er kernekemi.
FORSØG: Fortynd en syre og se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph
1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv..
Fortæl om forskellen mellem en stærk syre HCL og en svag syre CH3COH. En svag syre har
ved samme fortynding en lavere ph-værdi. Der er færre aktive H+ i væsken. De svage syrer
fraspalter ikke så mange H+.
Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje.
Fortæl at selv dampene er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne,
lunger, hals.
FORSØG: Lav forsøg med syre og metal. Brug fx Mg. Forklar og bevis at syre + metal
H2
+ salt. Fx Mg + 2HCl  MgCl2 + H2. Antænd H2 (side 76). Afstem reaktionsligningen. Forklar
at salt er: metal og syrerestion. Forklar at metal står før ikke-metal i en formel
Demonstration: Skriv de stærke og svage syrer på tavlen. Forklar forskellen på deres styrke.
12 Demonstration: Skriv syrerestionerne op og fortæl om syrerestioners samlede valens og hvad
de hedder.
13 FORSØG: Vis hvad HCL består af: Lav elektrolyse af saltsyre (s 74). Påvis Cl2 + H2.
14
15
16
17
1
Forklar hvad der sker ved hver pol. +:
2Cl- -2e- -> Cl2 -: 2H+ + 2e- -> H2.
FORSØG: Lav forsøg med syrer og kalk. CaCO3 + syre  H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 +
H2SO4  CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen
FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende
gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning og bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner, toiletter mv.. Hvor kalk samles.
FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af fx NaOH + HCL  NaCL + H2O. Lav det
således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + baser  salt
+ vand. Inddamp saltet. Afstem reaktionsligningen
FORSØG: Lav forsøg med neutralisation via gasser fra koncentreret HCl(g) og NH3(g) 
NH4Cl (s) hvidt pulver, salmiak. Lad læreren åbne flaskerne. Afstem reaktionsligningen.
Lav forsøg med at neutralisere mavesyre med mavesyrertablet. Fortæl om at mavesyren
HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter eller svag base
Bog 4:63-79
4
18 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra
brændenælde. Fortæl at der her også er tale om neutralisering.
19 Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal
drikke vand og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt
ætset.
20 FORSØG: Neutralisation af sur jord med basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med
sin jord. Afstem reaktionsligningen
21 FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O
(SNOXværket)
22 Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg og teori.Vær flittig opstil så
meget som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale
begreber som ioner, svage/stærke syrer, ph-begrebet osv.
NOTER:
Ipod/film
Kemibegreb Syrer
Syrer
9:47 MPEG-4 Windows media
Ipod/film
Kemibegreb Elektrolyse Elektrolyse af HCl
5
6:27 MPEG-4 Windows media
2. Baser 2
Ipod/film
Kemibegreb
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Baser
11:21 MPEG-4
Windows media
Forskellige dele af emnet
Nr
1
2
Baser
Fortæl om basers brug i vores dagligdag især til rengøring. Fortæl indledende om Det Periodiske
Systems betydning for kemien, samt de tre afstemningsregler
Fortæl om at basers brug i Ca(OH)2 i mørtel, NaOH som afløbsrens, NH3OH som rensemidler før
man maler
Fortæl om NH3 tilstedeværelse i naturgødning, og hvordan den opløses i vand til NH4OH
Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf
Fortæl at det er den positive ion H+ der giver den røde farve og den negative ion OH-, der giver den
blå farve.FORSØG: Mål forskellige basers ph værdi.
FORSØG: Fortynd en base og se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph 1
betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv..
Fortæl om forskellen mellem en stærk NaOH og en neutral væske fx vand.
Fortæl om hvad en ion er og særligt hvad OH- ion er. At baser er protonmodtagere. Det er kernekemi.
Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre afstemningsregler r.
Skriv de seks kendte baser på tavlen: Ba(OH)2, Ca(OH)2, KOH, Mg(OH)2, NaOH og NH4OH
Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. Fortæl
at selv dampene fra syrer er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne, lunger,
hals.
FORSØG: Vis og fortæl om at baser opløser fedt og syrer kan ætse metaller. Smør + NaOH.
12 FORSØG: Lav en base ved at komme vand på få korn Ca. Påvis at den dannede gas er H2 ved at
antænde den. Afstem reaktionsligningen.
13 FORSØG: Lav basen Mg(OH)2 ved at afbrænde Mg i CO2 og opløse MgO i H2O. Afstem
reaktionsligningen.Konstater C på siderne.
14 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL  NaCL + H2O. Lav det således,
15
16
17
18
19
20
at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + baser -> salt + vand.
Afstem reaktionsligningen.
FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) og dan NH3Cl (s). Læreren skal være tjener, elever
må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem reaktionsligningen
Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra
brændenælde. Fortæl at der her er tale om neutralisering.
Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal drikke
vand og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset.
FORSØG: Gør jorden sur (med valgt syre) og tilsæt så en basisk salt for at gøre jorden tilpas
for planterne. Forklar om landmandens arbejde med at styre jorden. Afstem reaktionsligningen.
FORSØG: Neutraliser svag en syre med basisk tablet mod mavesyrer. Fortæl om sure opstød og
de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om at mavesyren
HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter.
Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg og teori. Vær flittig opstil så meget
som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale begreber som
ioner, ph-begrebet osv.
2
Bog 4:81-85
6
X
3. Neutralisering3
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
X
Fortæl om neutraliseringens brug i vores dagligdag til afkalkning af badeværelse, brug af
hårbalsam og skyllemiddel, samt hos landmanden der tilsætter kalk til jorden eller basiske
salte. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre
afstemningsregler
Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf. Fortæl om
forskellen mellem en stærk HCl, en stærk NaOH og en neutral væske fx vand. Fortæl om
begrebet ion og hvad en H+ ion og OH- ionen er.
FORSØG: Mål forskellige syrers og basers ph værdi. Fortæl om ph værdi og hvordan lav
ph er syre 1 og høj ph er base 14. Forklar hvorfor neutralisering er kernekemi. Fortæl at det
er den positive ion H+ der giver den røde farve og den negative ion OH-, der giver den blå
farve. Forklar, at ph 1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder
1:999, ph 4 1:9999 osv..
FORSØG: Lav forsøg med neutralisation: syrer og kalk. CaCO3 + syre  H2O + CO2 +
salt, fx : CaCO3 + H2SO4  CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen
FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende
gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning og bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner, toiletter, landmanden med sur jord mv.. Hvor kalk samles. Afstem
reaktionsligningen.
FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL  NaCL + H2O. Lav det
således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + base 
salt + vand. Afstem reaktionsligningen.
FORSØG: Lav andre neutralisationer. Fx lav jord sur hvorefter du neutraliserer med
basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med at holde jorden tilpas sur, neutral eller
basisk evt ved valg af basiske salte. Fortæl om fordelen ved det pågældende salt, der
neutraliseres med. Afstem reaktionsligningen.
FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) og dan NH3Cl (s). Læreren skal være din
tjener, du må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem
reaktionsligningen
FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O
(SNOXværket). Afstem reaktionsligningen
9 Fortæl at H+ og OH- giver tilsammen H2O.
10 FORSØG: Neutraliser svag syre med basisk tablet mod mavesyre. Fortæl om sure opstød
og de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om, at
mavesyren HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter.
11 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien
fra brændenælde. Fortæl at der her også er tale om neutralisering.
12 Fortæl at ved indtagelse af syre eller base, er det førstehjælpsreglen, at man skal drikke vand
og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset.
13 Forklar alt i dybden. Vis sammenhæng mellem forsøg og teori. Vær flittig, opstil så meget
som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de svære ting som
ioner, ph-begrebet osv.
3
Bog 4:87-93
7
4. Forurening og katalysatorer4
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
X
Forklar om en katalysators funktion generelt og definition.
FORSØG: Kobber som katalysator 1.2. Afstem reaktionsligningen
FORSØG: Overflades betydning for reaktionen 1.3
FORSØG: Biologiske og ikke-biologiske katalysatorer 1.4
FORSØG: Colaspringvand 1.
FORSØG: Lav forsøg med cigaretaske og sukker. s17
Fortæl om katalysatorers hjælp mod forurening i ovne, biler og kraftværker.
FORSØG: Lav molekylemodeller af kulbrinter.
Fortæl om cracking – ved at lave mindre molekyler ud af store ved hjælp af katalysator.
Forklar SNOX-værket
Fortæl om forsøg med syreregn s. 83. (SO2 er meget stærk, vi ønsker den ikke I lokalet)
FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk,
der hindrer forurening ved kraftvarmeværker og mørtel- og cementfabrikker. Afstem
reaktionsligningen.
FORSØG: Lav forsøg med forskellige flammer der forurener (stearin, ufuldstændig
gasforbrænding, ren gas forbrænding) s. 82
Fortæl om drivhuseffekten.
Fortæl om ødelæggelse af ozonlaget O3, ved CFC gasser som fx freon, der stjæler O ud af O3.
Og om konsekvenserne ved at uv stråler bryder igennem atmosfæren og giver mere kræft.
FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3--, PO4---, K+, )
FORSØG: Undersøg den forurenede sø med forsøg: Flammeprøven, klorid-, sulfat- og
nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Kom de forskellige affald i
de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne.
Tegn og Fortæl om forureningen grundet udvaskning af NO3- og PO4--- fra landbruget og
dermed voksende plantevækst - især alger både i å, sø og hav.
Fortæl om regeringens tiltag for at mindske udslippene: gylletanke, rensningsanlæg, grænser
for brug af gødning m.v.
FORSØG: Rens noget forurenet materiale med dekantering, filtrering, destillering og
neutralisering, sortering (magnet, pust, mekanisk,).
Perspektiver problemstillingen til samfundets generelle udvikling med henblik på at skabe
nye energiformer ved brug af Katte.
NOTER:
4
Bog 7: 14-25, 80-92
8
5. Landbrugskemi5
Nr
X
1 Fortæl indledende om landmandens perspektiv og hans forbrug af grundstoffer.
2 Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det
Periodiske Systems betydning for kemiske reaktioner (perioderne), og de tre
afstemningsregler. Fortæl og vis hvad et iongitter er.
3 Tegn og fortæl om naturens kredsløb af H2O, O2
4 FORSØG: Lav molymod model af N2. Gør rede for problemet med at spalte N2.
FORSØG: Lav molymod model af fotosyntesen. Forklar fotosyntesens betydning for
landmanden
5 Redegør for at ionundersøgelser kan vise landmanden, hvad jorden har brug for.
6 FORSØG: Hvordan har jorden det? Lav nogle forsøg med jord, du selv har forberedt (lidt
syre i, lidt salte i). Identificer de ioner din jord har med alle de kendte indikatorer , UIpapir, samt flammeprøve. Forklar teorien bag flammeprøven – kvantespring.
7 FORSØG: Påvis ved at brænde Mg i CO2, at der er kul i kuldioxid. Gør rede for C
kredsløbet.
8 FORSØG: Påvis N2 ved at brænde Mg i N2 s. 29. Redegør for og N2 (NO3-) kredsløbet i
naturen.
9 FORSØG: Undersøg ioner i kunstgødning, (udleveres af læreren).
10 FORSØG: Lav noget H3PO4. Ved at blande svovlsyre og calciumfosfat. Fortæl om
produktion af kunstgødning via syrer s. 46-48
11 Fortæl om naturgødning s. 36 og dets forureningspotentiale.
12 Fortæl om brug af sure og basiske gødningstyper. FORSØG: Reguler din jords ph-værdi
med kalk, samt sure og basiske salte s 45. Fortæl om landmandens arbejde med sin jord.
Afstem reaktionsligningen. s 45. CaCO3 + Syre  H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 + H2SO4 
CaSO4 + CO2 + H2O. Fortæl om forureningspotentiale.
13 FORSØG: Rens noget af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering,
filtrering, destillering og neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som
eksempel på din jordpleje.
14 FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3--, PO4---, K+) og undersøg den. Forklar om
udvaskning af næring i å, sø og hav som forureningskilde. Lav forsøg med flammeprøven,
klorid-, sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens
den. Kom de forskellige affaldvæsker i de rigtige affaldsbeholdere. Afstem
reaktionsligningerne.
15 Perspektiver til landbrugets udvikling i det moderne samfund
16 Perspektiver til samfundets generelle udvikling og behov. Vis stor sikkerhed indenfor
kemiske begreber, reaktionsligninger m.m.
OTER:
5
Bog 7: 28 - 47
9
N
6. Mørtel og cement6
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
X
Fortæl om kalk i Danmarks undergrund, herunder Danmarks tid som havbund og endda
koralhav (Fakse kalkbrud). Kom ind på massedød som årsag til flint og olie. Fortæl om
kalken som et af Danmarks få naturlige råstoffer,
Fortæl om hvordan viden om kalkbrænding kom til Danmark via munkene fra Rom. Forklar
hvordan det foregik.
Fortæl om vores undergrund som eksportartikel fx eksport af hele cementfabrikker
FORSØG: Opløs kalk med HCl s og påvis CO2 med kalkvand s 52. Fortæl at landmanden
bruger kalk mod sur jord.
FORSØG: Test diverse sten for kalk.
Gennemgå den moderne teoretiske fremstilling af mørtel på tavlen, redegør grundigt for
reaktionsligningerne s 55, 57 og 58.
FORSØG: Brænd kalk, lav mørtel og byg en mur p. 56 – 58. Redegør for
reaktionsligningen.
Fortæl om den industrielle udnyttelse i vor tid i mørtelfabrikker over hele landet.
Fortæl om cementens historiske udvikling bl.a. om Romernes brug af denne.
Fortæl om bekæmpelse af syreregn på cementfabrikker ved at lave CaSO4 (gips) af de farlige
SO2. S. 65.
FORSØG: Lav din egen 1-2-3- beton og støb en bropille. Fortæl om betons betydning for
vore dage. Brug gerne gamle blokke beton
Fortæl om den moderne cementfremstilling s 63 ud fra en tegning. Brug evt. planche.
Fortæl om mørtels, cements og betons betydning for udviklingen af vores samfund (huse,
veje, broer mm.)
FORSØG: Neutraliser Ca(OH)2 med HCl – som illustration på at murerne ofte vasker
hænder i fortyndet HCl.
FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk,
der hindrer forurening ved mørtel- og cementfabrikker. Afstem reaktionsligningen.
Fortæl om Radonudslip i moderne betonhuse, der kan give lungekræft. Diskuter betonhuses
indeklima generelt.
Perspektiver emnet til vores samfunds udvikling før og nu. Fra stenkirker til Øresundsbroen.
NOTER:
6
Bog 7: 50 - 65
10
7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner7
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
X
Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det
Periodiske Systems betydning for kemiske reaktioner (perioderne), og de tre
afstemningsregler. Gør rede for forskellen mellem NA og Cl overfor Na+ og Cl-. Fortæl og
vis hvad et iongitter er.
Fortæl generelt om betydning af kemisk analyse indenfor landbrug, medicin, politiets
efterforskning og udvikling af nye mediciner. Fortæl om fx Novos store betydning for udvikling
af medicin til sukkersyge. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien,
samt de tre afstemningsregler.
FORSØG: Rens noget af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering,
filtrering, destillering og neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som
eksempel på din jordpleje. Find frem til saltene og deres ioner. Afstem reaktionsligningerne.
FORSØG: Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven i de tre stærke
syrer. TB 37. Afstem reaktionsligningerne.
FORSØG: Påvis fosfat TB 38 i Na3PO4 eller K3PO4. Afstem reaktionsligningerne
FORSØG: Påvis ammoniumion KH s 20 i opløst NH4Cl
FORSØG: Påvis kobberion i CuSO4 KH s 21
FORSØG: Påvis nikkelion i NiCl KH s 21
FORSØG: Lav flammeprøve på CuSO4. Forklar teorien bag flammeprøven med hensyn til
elektronskaller og kvantespring
FORSØG: Undersøg 5 ukendte væsker med gødningsrelevante salte alene med
Universialindikator papir. Gør rede for reaktionsligningerne.
FORSØG: Lav kemisk analyse af tre ukendte væsker. Afstem reaktionsligningerne
FORSØG: Forklar om udvaskning af næring i å, sø og hav som forureningskilde. FORSØG:
Lav en forurenet sø (for meget NO3--, PO4---, K+). Lav forsøg med flammeprøven, klorid-,
sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens den. Kom de
forskellige affaldvæsker i de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne.
FORSØG: Lav en kemisk analyse af stueplante gødning. Afstem reaktionsligningerne.
Fortæl om ioners betydning for menneskets sundhed fx metalioner Fe+, Ca++ og mange andre.
Fortæl om landmandens brug af ioner i jorden.
FORSØG: Lav noget H3PO4. til brug for gødningsfremstilling ved at blande svovlsyre og
calciumfosfat.
Forklar om samfundets nytte af denne viden om at finde ioner fx i retsmedicinsk institut,
medicinalindustrien m.v.
Diskuter de problematiske sider af mange farlige eller ukendte kemiske stoffer.
Ipod/film
Kemibegreb
Find ioner
Hvordan ukendte ioner
identificeres
Fysik
7
Bog 7:37 - 43
11
23:02
MPEG-4
Windows media
8. Magnetisme8
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
X
Fortæl om den historiske brug af magneter i magnetjernsten.
FORSØG: Vis den magnetiske kraft ved to magneter, der frastøder og tiltrækker
hinanden.
FORSØG: Vis at den magnetiske kraft tiltrækker flest clips i enderne og ikke i midten.
FORSØG: Undersøg hvilke plader, der kan gøres magnetiske.
FORSØG: Lav den svævende clips ved magnet sat i stativ og svæk den magnetiske kraft
over med jern og nikkelplader, vis de andre plader ikke kan svække den magnetiske kraft.
Identificer de stoffer, der kan gøres magnetiske.
FORSØG: Læg en magnet, så den kan dreje og stille sig nord-syd i et vandfad og på en
flamingoplade. Relater til den første brug af magnetjernsten i skibe.
FORSØG: Vis du kan finde ud af, hvad der er i pakker med magnetisk og umagnetisk
materiale. Kaldet ekstraforsøget.
FORSØG: Brug et kompas og fortæl om jordens magnetiske sydpol, der ligger mod nord.
Forklar og tegn jordens eget elektromagnetiske system i jordens indre. Forklar om magnetfeltes
betydning bla. a. om dets beskyttelse af jorden mod ioniseret stråling fra fx solen.
Forklar begrebet misvisningen.
Forklar om de moderne GPS’er, hvordan de kan undgår misvisningen.
FORSØG: Strø jernfilspåner på et stykke pap eller papir og vis på den måde
magnetfeltets udseende.
Fortæl om magnetfeltets uendelige rækkevidde og om, at feltlinjerne er defineret som gående fra
nord til syd.
FORSØG: Lav en magnet ved gnidning mod stål fx en savklinge. NF 5:88
Forklar hvorfor du skal bruge jævnstrøm.
FORSØG: Lav svævende magneter fx to stangmagneter på sandpapir, eller runde
magneter og en blyant. Fortæl om praktisk brug i svævende Maglevtog.
FORSØG: Lav et forsøg med curiepunktet. Forklar hvorfor et sådant punkt findes.
FORSØG: Lav en elektromagnet. Fortæl om højrehåndsreglen. Forklar lidt om forskellen
på de to magnettypers praktiske brug.
Fortæl om magneters praktiske brug fx i skruetrækkere, bundpropper i oliebeholdere, kort med
magnetisk kode, låger i køleskabe.
Fortæl om magnetfelter i dyr fx brevduer, delfiner, bier og visse bakterier.
Fortæl hvordan undersøiske vulkaner kan fortælle om jordens magnetiske polers ombytning.
Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes
drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, og at dette
magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner NF 5:88-91
Perspektiver til elektromagnetisme, induktion og transformation, samt samfundets generelle
udvikling med opdagelsen af den magnetiske og elektromagnetiske naturkraft. Gør rede for
gribereglen.
Noter:
8
Bog 5:11-26, 87-91
12
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Almen magnetisme
me
Almen magnetisme
6,52
MPEG-4 Windows media
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
Misvisning
3,28
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
Jordens magnetfelt 1
3,56
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
2,54
Ipod/film
Magnetis
Feltlinjer-forsøg
me
Magnetens feltlinjer
1,04
MPEG-4 Windows medi
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Simpel og stærk
elektromagnet
3,31 MPEG-4
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Sømkanon
0:25 MPEG-4
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Ringeklokke
0:07 MPEG-4
13
Windows media
9. Elektromagnetisme9
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den
elektromagnetiske kraft. Fortæl om højrehåndsreglen og anvend den I praksis. Fortæl om
sammenhængen mellem strøm og magnetisme.
Forklar hvad en spole er.
FORSØG: Lav en enkel elektromagnet med én spole + strøm. Forklar højrehåndsreglen/
gribereglen
FORSØG: Lav en stærk elektromagnet med to spoler, jernkerne + jævnstrøm.
Fortæl om de måder man kan forøge styrken på magneten: 1) Indsætte jernkerne. 2) Forøge
spændingsforskellen og dermed strømstyrken. 3) Antal vindinger. Herunder fortælle om
indvirkningen af ledningens tykkelse på grund af modstand.
FORSØG: Lav en sømkanon. NF 5:28 Opgavebog:43 opg. 10. Fortæl om hvordan tømrerne
praktisk bruger dette.
FORSØG: Lav en fjernstyret afbryder eller kontakt (et relæ) og fortæl om nytten deraf). Fx
i forbindelse med en bils startmotor.
FORSØG: Lav en telegraf.
FORSØG: Byg en højttaler.
Forklar telefonens indretning.
FORSØG: Afprøv og forklar ringeapparatets indretning.
12 Forklar om elektromagnetens betydning for at skabe strøm i det moderne samfund, dens
funktion i kraftværkets generator.
13 FORSØG: Lav en transformator og forklar transformatorens samspil mellem elektromagnet
og induktionsstrøm.
14 Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes
drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, og at dette
magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner.
15 Fortæl om alle de mange andre anvendelsesmuligheder elektromagnetismen har fx:
Magnetkraner på skrotpladser, skibsværfter, Maglevtog, legetøjstog og -biler
16 Perspektiver også til den trådløse verden med mobiltelefon, telefax, fjernsyn
Noter:
9
Bog 5:14-15, 20 - 21, 28-39
14
X
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Almen magnetisme
me
Almen magnetisme
6,52
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
Misvisning
3,28
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
3,56
Ipod/film-19-9-11
Magnetis
Jordens magnetisme
me
2,54
Ipod/film
Magnetis
Feltlinjer-forsøg
me
Magnetens feltlinjer
1,04
MPEG-4 Windows medi
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Simpel og stærk
elektromagnet
3,31 MPEG-4
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Sømkanon
0:25 MPEG-4
Ipod/film
Elektromagnetisme
Elektromagnetisme
Ringeklokke
0:07 MPEG-4
15
Windows media
10. Induktion10
Nr
1
2
3
4
5
6
FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den
elektromagnetiske kraft. Fortæl at dette forsøg er starten til den elektriske tidsalder.
FORSØG: Lav spænding ved induktion med magnet og spole, påvis denne ved
galvanometer.
FORSØG: Lav forsøg der viser, at vindingernes modstand og antal påvirker induktionen.
Fortæl om strømmens natur. Elektroner bevæger sig fra minus til plus. Strømmen bevæger sig
fra plus til minus (hullet).
FORSØG: Vis hvad spændingens styrke påvirkes af:1) Stærkere magnet. 2) Hurtigere
bevægelse. 3) Flere vindinger. 4) Jernkerne.
FORSØG: Lav et mini-kraftværk med roterende magnet. Mål med multimeter , samt max.
spænding med occilloscope s. 14-15 TB + FL.
Forklar opbygning af en rigtig generator på elværk (s 22).
FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp.
FORSØG:Kraftværk: driv lille vandmølle med vand.
Fortæl om maksimal og effektiv spænding
7
8
9
10
11 Forklar vekselstrømmens periode og frekvens
12 Fortæl om strømmen i kontakterne
13 Forklar begrebet watt (volt * ampere)
14 Forklar begrebet wH (watt *timer)
15 FORSØG: Lav en opstilling med transformation og brug denne til at forklare, hvordan man
får strømmen ud til forbrugeren – kom ind på energitab i såvel transformator som ledninger.
16 Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen,
generatoren, transformatoren. (side 50)
17 Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder: Sol, vind, bølge og vand. henvis til
opstillingen med den lille vandmølle
18 Redegør for debatten om forurening og kraftværker, herunder diskussionen om den bedste og
reneste elektricitet: Kul/olie/gas/atomkraft mod vind, bølge, sol mm.
19 Fortæl fx om helt nye måder at forsøge at få energi til kraftværkerne via fusionsenergi
20 Forklar om energisamarbejde på tværs af landene og de konkrete vanskeligheder dette
indebærer (vekselstrøm-jævnstrøm-vekselstrøm).
Ipod/film Elforsyning
10
Induktionsstrøm. Induktionsstrøm
Bog 8: 1-36
16
0:44 MPEG-4
Windows media
X
11. Transformation11
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Fortæl generelt om hvad en transformator kan bruges til fx opladning af mobiltelefon,
strømforsyninger til computer, bærbar, legetøjstog, ældre fjernsyns skærme m.m.
FORSØG: Lav en transformator s. 62-63 TB + Opgaveb. S 28-29.
Forklar om en u-kernens vekslende småmagneter og demonstrer ved forsøg energitabet i
jernet og forklar om dette tab og hvordan det søges modvirket .
FORSØG: Mål volt ved skiftende spoler og spænding. S. 68 TB + opgaveb. 30- 33.
Forklar transformatorens opbygning og funktion. 1) At primærsiden er en elektromagnet med
vekselstrøm. 2) At polerne på elektromagneten skifter konstant. 3) At sekundærsiden laver
vekselstrøm, da det er spole med jernkerne, der udsættes for en magnet, der skifter poler.
FORSØG: Vis både enkel og stærk elektromagnet. Forklar hvordan magnetens styrke kan
ændres, som yderligere forklaring til primærsiden.
FORSØG: Vis både primitiv induktion og flerspolet induktion. Forklar hvordan
induktionen kan forbedres, som yderligere forklaring til sekundærsiden.
Gør rede for transformatorsætningen i1*u1 =i2*u2.
Fortæl at vindinger ned = volt ned, ampere op. Vindinger op = volt op, ampere ned.
Forklar om transformatorens rolle i elforsyningen. Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000
v bedre kan overvinde ledningernes modstand og dernæst senere transformeres ned til alm. 230
volt .
Forklar hele gangen i et kraftværk.
Forklar at forskellige systemer sammenkobles med jævnstrøm på grund af, at det er svært at få
to systemer til at have samme takt
11
Fortæl om energibesparelser i samfundet fx sparepære kontra almindelig pære, samt energiskat.
12 Forklar hvordan man laver født jævnspænding (batterier, metallernes spændingsrække).
13 Perspektiver generelt til TRAFOens rolle for udviklingen af det moderne samfund.
Ipod/film
Elforsyning
Transformation
Opstilling
4,39
Ipod/film
Elforsyning
Transformation
Tavleforklaring
6,18
Noter:
11
Bog 8:59-87
17
X
11. Samfundets energiforsyning12
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
12
Fortæl indledende om samfundets energiforsyning fra stenalder til informationsalder:
Bål,vættelys, bål i hus, kamin, bilæggerovn, kakkelovn, centralvarme, fjernvarme, benzin,
olie,petroliumslamper, elektricitet.
FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp.
FORSØG: Kraftværk: driv lille vandmølle med vand.
FORSØG: Lav mini-kraftværk med roterende magnet og voltmeter.
FORSØG: Indsæt forskellige spoler med forskelligt antal vindinger, jernkerne mv.
Forklar om opbygningen af en rigtig generator på elværk (s 22).
Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen,
generatoren, transformatoren. (side 50).
Fortæl om maksimal og effektiv spænding. Max. spænding måles med occilloscope s. 14-15
TB
Fortæl om kraftvarmeværkets nytteværdi i at udnytte overskudsvarmen til varmt vand.
Fortæl om Avedøre værkets brug af mange brændstoftyper: Gas, olie, kul, halm, træpiller.
Fortæl i det hele taget om Avedøreværket
Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder vedvarende energi som: sol, vind,
bølge og vand, jord, vulkan, energiafgrøder samt fusions - og fissionsenergi. Fortæl om den nye
internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig.
FORSØG: Lav forsøg med papirkasse og vand, der fortæller om energi-overførsel.
FORSØG: Omdan damp til vand, som illustration af afkølingen i kraftværket.
Forklar begrebet watt (volt * ampere).
Forklar begrebet wH (watt *timer)
FORSØG: Lav en opstilling med transformation og brug denne til at forklare, hvordan man
får strømmen ud til forbrugeren.
Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 v bedre kan overvinde ledningernes modstand og
dernæst senere transformeres ned til alm. 230 volt .
Redegør for debatten om forurening og kraftværker. (Bog 7: 81-87).
Fortæl og beskriv i detaljer SNOx-kraftværker (Bog 7:24,25)
Forklar om muligheden for at forbedre transporten af el- energien på (fx superledere)
Forklar om problemerne ved energisamarbejde på tværs af landene og de konkrete
vanskeligheder dette indebærer, at man fx er nødt til at forbinde Sjælland med Fyn/Tyskland
med et jævnstrømskabel
Diskuter om hvad der er den bedste, reneste og mest effektive omdannelse af fossilenergi til
elektricitet. Sammenligne forskellige kraftvarmeværker baseret på forskellige energier fx også
et atomkraftværk.
FORSØG: Lav en opstilling der illustrerer termoruder. Forklar samfundets forsøg på at
isolere bedst muligt med termo- og energiruder, samt skum, glas- og stenuld, og ikke misbruge
strøm ved at fx atbruge sparepærer, slukke for standbyfunktion om natten m.v.
Perspektiver til samfundets fremtidige energiforsyning også til biler som brint brændselsceller,
bioethanol og vindenergi oplagret i udskiftelige batterier,
Bog 6:18-28, 40-54, 56-67 Bog 8:14, -22, 24-36, 46-57
18
X
Ipod/film Boligens opvarmning Ildbor
Ildbor
4,17
MPEG-4
Windows media
Ipod/film Boligens opvarmning Iglo og snehule
Iglo og snehule
4:30
MPEG-4
Windows media
Ipod/film Boligens opvarmning Kraftvarmeværker
Kraftvarmeværker
9:11
MPEG-4
Windows media
Ipod/film Boligens opvarmning Tipee + jernalderhus
Tipee+jernalderhus
2:53
MPEG-4
Windows media
Noter:
19
13. Radioaktivitet13
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
13
X
Fortæl om radioaktive stoffers særlige opbygning, hvad er det der skaber radioaktivitet? Forklar
begrebet isotop grundigt. Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge atomkerner er ustabile
bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden og har svært ved at blive holdt
sammen af neutronerne.
FORSØG: Mål baggrundsstråling. Forklar denne mht. naturlige stoffer, radioaktivitet i
kroppen og fra rummet.
FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar om
opdagelsen af radioaktivitet i radium Ra, Pierre og Marie Curie, 1898.
FORSØG: Stærke kernekræfter s. 95 magnet på hjul
FORSØG: Lav opstilling og forsøg med måling alfa-, beta- og gammastråling.
FORSØG: Undersøg forskellig strålings evne til at trænge igennem papir, tyndt metal og
bly. Forklar de tre strålers bestanddele, alfa: He-kerne, beta: elektroner, gamma: fotoner.
Fortæl om arkæologers brug af kulstof 14 til bestemmelse af et organisk materiales alder.
Fortæl om halveringstid
FORSØG: Lav forsøg med halveringstid.
Forklar og gennemgå hvordan stoffer kan omdannes ved radioaktivt henfald ud fra den
radioaktive isotop 88Ra226. Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved at den
ene down-kvark henfalder og udsender en elektron og W-boson, der igen henfalder til antielektron-neutrino. Forklar en alfastråle består af He-kerner.
FORSØG: Lav tågespor I tågekammer (hvis muligt ellers fortæl om det).
Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning,
utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer Bog 8 kap 7.
Forklar og tegn hvad sker der I en atombombe (fission), brug evt. atomspaltningsplanche.
FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret og kontrolleret kædeproces (8:97-98).
Fortæl om atomreaktoren (8:100-101) og dens farlige radioaktive affaldsprodukter. Planche
Forklar og gennemgå hvad der sker der i en brintbombe? (fusion).
Fortæl om radioaktiv udstråling af radon Rn fra beton og dets betydning for lungekræft
Forklar om hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer og evt. laver
mutationer, der skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler.
Forklar om Tjernobyl kraftværkets nedsmeltning og forurening af rensdyrkød 3000 km væk,
samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1.
Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig, (forsegle vinduer, blive inden døre,
gerne i kælder, eller inderst i huset bag betonvægge.
Forklar hvordan alfastråling er farlig efter atomnedfald.
Perspektiver historisk til, hvordan radioaktive stoffer blev fundet, hvilken sensation det var,og
hvordan det påvirker os i dag
Perspektiver til hvordan radioaktive stråler fra rummet bliver afbøjet af jordens magnetfelt
Bog 9:53-91
20
NOTER:
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet?
2:37 MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet Teori - stråler
6:21 MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet Måling
16:27 MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet Henfald
7:17 MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet tavlen
0:16 MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Tågekammer Tågekammer
7:57 MPEG-4
Windows media
21
14. Det atomare verdensbillede14
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Forklar det nuværende Periodiske Systems indretning, (Mendelev i 1869, Niels Bohr i 1913).
Forklar om røntgenstråling 1895.
Forklar om opdagelsen af radioaktivitet i grundstoffet radium Ra, Pierre og Marie Curie 1898
FORSØG: Katodestrålerør + magnet til at bevise elektronens eksistens (Thomson, 1897).
FORSØG: Blomsterpollen (lycopodium)på vand til at bevise atomets eksistens (Einstein,
1905)
Forklar om protonens opdagelse (Rutherford, 1909).
FORSØG: Lav forsøg med selvkørende vogne + små magneter til at forklare den stærke
kernekraft mellem protoner
FORSØG: Flammefarver og lysteori med kvantespring (Niels Bohr, 1913)
FORSØG: Lysspektra analyse ved optisk gitter og dagslys og deres teori.
FORSØG: Lav opstilling med neonlys og optisk gitter.
Forklar om neutronens opdagelse. Brug tavlen (Chadwick, 1932)
Forklar om elementarpartiklerne og deres indbyrdes størrelse.
Forklar om kvarkers opdagelse ved sammenstød mellem elektroner og protoner, Murray GellMann, 1968, Stanford partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner og
neutroner
Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved, at den ene down-kvark henfalder og
udsender en elektron og w-boson, der igen henfalder til anti-elektron-neutrino.
FORSØG: Lav forsøg med glaskugler til forklaring af protonens opdagelse.
FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar den stærke
kernekraft, som kvarker der udveksler gluoner.
FORSØG: Vis stålingstælling med radioaktive kilderog forklar om radioaktivitet
Forklar om CERNs betydning for fremtidens forskning efter tyngdekraftpartiklen,
Higgspartiklen fx de nyeste forsøg i 2012. Forklar at tyngdekraften endnu ikke kan forklares ud
fra Standardmodellen. Øvrige kræfter er: Magnetisme og den stærke kernekraft.
FORSØG: Vis alfastråler i tågekammer, forklar det.
FORSØG: Kædeprocesforsøg med brændplader
Perspektiver emnet til grundforskningens betydning for fremtiden
Noter:
14
Bog 9:8-58
22
X
Ipod/film
Atomfysik
Farvespektret
Afbrænding af salte
8:03
Ipod/film
Atomfysik
Katodestrålerør
Katodestrålerør
1:39
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet
Hvorfor radioaktivitet?
2:37
MPEG-4
Windows media
Ipod/film
Atomfysik
Radioaktivitet
Teori - stråler
6:21
MPEG-4
Windows media
23
MPEG-4
Windows media
Windows media
15. Atomkraft15
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
15
Forklar hvad sker der i en atombombe (fission)? Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge
atomkerner er ustabile bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden og har svært
ved at blive holdt sammen af neutronerne
FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret og kontrolleret kædeproces (9:97-98).
FORSØG: Lav forsøg med selvkørende vogne + forsøg med cirkelrunde røde
småmagneter (protonen)og cirkelrunde grønne jernstykker (neutronen) til at forklare den
stærke kernekraft og begrebet isotop.
Forklar hvad sker der i en brintbombe? (fusion).
Fortæl om atomspaltning ud fra atomspaltningsplanche.
Forsøg: Lav glaskugle sammenstød som model for neut. sammenstød med moderatoren.
Fortæl om atomreaktoren (9:100-101). Fortæl om hvordan man prøver at beherske processen
ved cadmiumstænger og uafhængige kredsløb, samt dens farlige radioaktive affaldsprodukter,
samt dets henfald ud fra planche.
Gennemgå atomkraftværket og diskuter de faremuligheder, der er i systemet. Fortæl om de 3
uafhængige kredsløb.
Forklar alle fire typer atomkraftværker: Tungtvands-, letvands-, grafit- og berigelsesreaktoren.
Fortæl om de vigtigste forskelle bl.a. ved valg af moderator, og om der bruges beriget uran.
Fortæl om udstråling af radon Ra fra beton og dets betydning for lungekræft
Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning,
utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer Bog 9, kap 7.
FORSØG: Mål baggrundsstråling.
Fortæl om alle de 3 forskellige slags strålinger, der findes.
FORSØG: Lav opstilling og forsøg med måling af radioaktivitet.
FORSØG:Fortæl om halveringstid, lav forsøg med dette med minigeneratoren og forklar
om dets betydning for affald fra atomkraftværkerne
Forklar meget grundigt hele atomreaktoren og dens beskyttelsesforanstaltninger. Forklar om
hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer og evt. laver mutationer, der
skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler.
Forklar om Tjernobylkraftværkets nedsmeltning og forurening af rensdyrkød 3000 km væk,
samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1.
Forklar hvordan kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraftreaktorer?
Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig og hvilken stråling, der er farligst efter
atomnedfald.
Fortæl om fussionsreaktoren. Fortæl om den nye internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig.
Perspektiver til jordens samlede energiforsyning med de 13 % fra atomkraft på 432
atomkraftværker og fremtidens nye alternative energier..
Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkatastrofer og atomkrig, samt hvilken
stråling, der er farligst efter atomnedfald.
Fortæl om hvordan man kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraft.
FILM: Windows media
Bog 9:95-115
24
X
Noter:
Kemi og Fysik
25
16. Det Periodiske System16
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Fortæl om de første forsøg på at forstå naturens opbygning fra grækerne - alkymisternekemikerne - atomfysikerne.
FORSØG: Bevis elektronens tilstedeværelse evt. ved gnidning Bog 4:16, stående hårforsøg
4;37 eller katodestrålerør Bog 8:15.
Forklar det nuværende periodiske system med atomnummer (protoner), skaller, perioder,
elektroner i yderste skal, hovedgrupper, atomvægt, metalstigen og Avagados tal.
FORSØG:Cirkelrunde røde småmagneter (protonen)og cirkelrunde grønne jernstykker
(neutronen) bruges til at illustrere begrebet isotop. Forklar begrebet isotop ud fra
isotopplanchen og dets tilknytning til DPS.
Forklar begrebet ion og dets tilknytning til DPS.
Forklar forskellen mellem de stabile og ustabile atomer (radioaktive). Gør rede for hvordan en
kerne holdes sammen eller er ustabil.
FORSØG: Brug rullende vogne med magnet til at illustrere kernekraftens ustabilitet. Forklar
udvekslingen af gluoner mellem kvarkerne,
FORSØG: Påvis syrer og baser med indikatorpapir, fortæl om disses opbygning.
FORSØG: Påvis ionerne I forskellige syrer og redegør for stoffets opbygning, og hvordan de
kan udregnes ved hjælp af det periodiske system.
FORSØG: Bevis radioaktive stoffers eksistens med måling af stråler.
Tegn og fortæl om protonens opdagelse.
Tegn og fortæl om neutronens opdagelse.
FORSØG: Flammeprøven 8:23. Fortæl om elektroner, fotonkvanter og kvantespring.
FORSØG: Vis partikelspor i tågekammer.
Forklar om CERN og lignende forskningscentrer. Tegn og fortæl om kvarkers opdagelse ved
sammenstød mellem elektroner og protoner, Murray Gell-Mann, 1968, Stanford
partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner og neutroner
Forklar hvorfor nogle stoffer ikke findes i naturen men kun i laboratoriet.
Forklar om kvarker fx i protonen og ved neutronens henfald til elektron og anti-elektronneutrino som alkymisternes drøm. Fortæl om hvordan ilt og radioaktivt materiale i lukket rum
ændredes til brint og kvælstof.
Perspektiver med en vurdering af Det Periodiske Systems betydning for det moderne samfund
og til hele emnet Det Atomare verdensbillede.
X
Noter:
Ipod/film
Kemibegreb
Afstemning
Afstemning af
reaktionsligninger
6:35
MPEG-4
Windows medi
Ipod/film
Kemibegreb
Molekyler
Molekylebinding
3,26
MPEG-4
Windows media
Ipod/film
16
Kemibegreb
Ioner
Ionbegrebet
6,55 MPEG-4
Windows media
Især findes oplysninger: Bog 3:30-33, 4:28-32, 5, 43-52, 58-61, 6:35-38 og 9:45-52, (Dalum-Larsen, 2012, 7-13)
26

FSA Kemi/Fysikkompendium november 2012 - pdf

Transcription

Similar documents

Om eksamensforberedelse Om opgaveløsning Checkspørgsmål

Kapitel 4 - Personligt salg og kundebetjening

Kompendium i fysik og kemi, 2015, af Finn Dalum - dalum

Overdragelsesdokument

Erhvervsøkonomi

multi 6 - Gyldendal

til mennesker

1 Kapitel 7 – Udviklingen i virksomhedens

Løs problem 3 i Nutides sko

IT PÅ FJELSØ FRISKOLE HVORFOR Vi vil gerne være foran. På

Kombinationsspil: Medieret Læring og de syv didaktiske

Spørgsmål til Fluernes Herre - Finn Dalum

Principper for arbejdet med skolens budget