ØJENVIDNEBERETNING FORLØBSVEJLEDNING

BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
TRIN: 7.-9. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Øjenvidneberetning i iSkriv.dk til overbygningen.
Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet
består af:
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
•
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Eleverne præsenteres for forløbets læringsmål og får en kort præsentation af genren. Her er
læringsmålene, som eleverne møder dem:
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge en øjenvidneberetning
• lære at planlægge og skrive en øjenvidneberetning
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Side 1 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning.
Eleverne skal:
•
•
•
•
•
•
•
kunne opbygge en øjenvidneberetning
kunne fortælle faktaoplysninger som hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor
kunne beskrive steder, personer og lign.
kunne beskrive situationer i scener
kunne skrive levende og klart med brug af billedsprog og ord og udtryk, der taler til alle sanser.
kende genretræk for øjenvidneberetningen
kunne skrive modtagerrettet.
Om genren
En øjenvidneberetning er en autentisk og troværdig beretning om en begivenhed, som den, der skriver, selv
har overværet. Den er fortalt af en tydelig jegfortæller – altså fortalt i 1. person i datid eller historisk nutid.
Øjenvidneberetningen giver svar på spørgsmål som hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. Der
fortælles som regel i kronologisk orden. Ofte hen mod et dramatisk højdepunkt.
Beskrivelser af steder, personer og situationer er vigtige elementer i en øjenvidneberetning. Jegfortælleren
beskriver levende og detaljeret, hvad personen ser, hører, oplever af stemninger og i øvrigt fornemmer.
Beskrivelserne er skrevet med præcise ord og udtryk og brug af billedsprog, som taler til sanserne og gør
det muligt for læseren at forestille sig det, der bliver beskrevet.
Jegfortælleren kan evt. kommentere og evaluere begivenhederne i øjenvidneberetningen.
Øjenvidneberetningen har mange lighedstræk med genrerne erindring og reportage.
Se også genreplakaten for en øjenvidneberetning her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en øjenvidneberetning. Den
skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er
typiske for genren.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Side 2 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele
med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale
om eksempelteksten og genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den, og om de svar eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegn for en øjenvidneberetning. Samtalen giver også læreren mulighed for at
sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
SIDE 2
Overskrift og startsætning
Øjenvidneberetningen, du lige har læst, har overskriften Fornemt besøg. Er det en god overskrift?
Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om overskriften fanger læserens opmærksomhed, dækker
indholdet og giver lyst til at læse teksten.
Kriterierne for en god titel/overskrift er, at den skal dække indholdet i teksten, fange læserens
opmærksomhed og give læseren lyst til at læse teksten. Overskriften er en slags reklame for teksten, den
skal sælge varen, men det må ikke være en falsk varedeklaration, der skal være dækning for den i
indholdet. Hvor ”kreativ” en overskrift skal være afhænger af genren og indholdet i teksten. Avisartikler vil
ofte være meget kreative og gøre brug af ordspil, rim og billedsprog og lægge vægt på at fange læserens
opmærksomhed, hvor skønlitterære tekster, som fx noveller, vil prioritere, at titlen skal vægte indholdet.
Øjenvidneberetningen vil ligge et sted derimellem.
Startsætningen er den første sætning i en tekst. Den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse
videre. Hvordan får startsætningen i Fornemt besøg gjort læseren interesseret i at læse
øjenvidneberetningen?
Side 3 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
I Fornemt besøg bringer startsætningen læseren lige midt ind i handlingen. Startsætningen er overraskende
og vil gøre læseren nysgerrig efter at få svar på de spørgsmål, som dukker op i læserens hoved. Spørgsmål
som, hvorfor er jegfortælleren omgivet af folk, der taler på flere forskellige sprog, hvor er han, og hvad
laver han der?
SIDE 3
Begyndelsen
Begyndelsen i en øjenvidneberetning kan give svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår.
Hvilke svar får vi på disse spørgsmål i begyndelsen af Fornemt besøg?
Hvem?
Hvor?
Hvornår?
En jegfortæller, som er turist i Rom.
På pladsen foran præsidentens bolig i Rom
Sidst på formiddagen den dag, hvor præsidenten har besøg af dronning Elizabeth af England.
SIDE 4
Midten
Midten fortæller i kronologisk rækkefølge, hvad der skete. Nævn de forskellige begivenheder, der bliver
fortalt i midten af Fornemt besøg. Skriv i punktform – hvad skete først, så ... .
Rækkefølgen af begivenheder i midten:
• Jegfortælleren er på vej til Colosseum, ser de sammenstimlede mennesker
• stopper op og venter og ser sig om
• får øje på skarpskytterne
• en deling soldater tager opstilling på pladsen
• en fejemaskine kører over pladsen
• soldaterne råber op
• fejemaskinen bliver omringet af soldater og kører ud
• officeren skælder ud
• dronning Elisabeth kører hen over pladsen.
SIDE 5
Tid
Skriv et par eksempler fra øjenvidneberetningen, der viser, hvilken tid den er skrevet i.
Eksempler på den tid, der er brugt i teksten:
• Jeg står sammen …
• Jeg kigger rundt på de andre bygninger og opdager …
• Officeren kommanderer med soldaterne ...
Side 4 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Hvilken tid er det, og hvordan virker det, at øjenvidneberetningen er skrevet i den tid?
Øjenvidneberetningen er fortalt i historisk nutid. Historisk nutid fortæller noget, der er sket i fortiden, men
som fortælles i nutid for at gøre fortællingen mere levende og nærværende for læseren.
SIDE 6
Fortælleren
Skriv et par eksempler, der viser, at der er brugt jegfortæller, altså fortalt i 1. person.
Allerede i den første periode kan man se, at der er brugt jegfortæller:
• Der er en snakken og en pludren omkring mig på mange forskellige sprog, jeg ikke forstår.
• Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed.
• Jeg var på vej mod Colosseum, da jeg kom her forbi.
Hvad betyder det for øjenvidneberetningen, at den fortællertype er anvendt?
En jegfortæller er synlig i teksten. Det er jegpersonen, der fortæller begivenheden, og læseren ser
begivenhederne gennem jegpersonens øjne og kender jegpersonens tanker og følelser, men ikke de andre
personer.
Brugen af jegfortæller gør beretningen autentisk og gør, at læseren kan identificere sig med personen. Om
jegfortælleren er pålidelig og troværdig er et spørgsmål, som eleverne kan tage stilling til.
SIDE 7
Beskrivelser
I en øjenvidneberetning er der beskrivelser af for eksempel steder, genstande, personer, stemninger og
situationer. Nævn, hvad der bliver beskrevet i Fornemt besøg.
I en øjenvidneberetning er beskrivelser et vigtigt genrekendetegn. Det kan være beskrivelser af personer,
steder, genstande, stemninger og situationer. I Fornemt besøg er der beskrivelser af pladsen foran
præsidentpalæet, vagter, officerer og soldater og fejemaskinen.
Beskrivelsen af situationen, hvor fejemaskinen kører ind over pladsen, er beskrevet scenisk. At skrive
scener er typisk for en øjenvidneberetning. En scene er en beskrivelse af en situation/handling, hvor der
anvendes så præcise ord, der taler til læserens sanser, at læseren næsten oplever det, som hun/han selv er
til stede og overværer situationen. Ved at skrive scener overlader man til læseren selv at tolke og forstå
det, der sker. Lad evt. eleverne læse artiklen om scener i iSkriv, og tal med dem om det.
Nævn eksempler på beskrivende ord og udtryk, der er anvendt i beskrivelserne, fx
Ved porten står to vagter i hvide bukser, sort jakke og skinnende blanke, sorte støvler.
I Fornemt besøg er en stor del af teksten beskrivelser. Det betyder, at der er rigtig mange beskrivende ord
og udtryk i teksten som adjektiver, korte og lange tillægsformer, adverbier, sammenligninger og præcise
Side 5 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
ord og udtryk, som giver mulighed for at tale med eleverne om beskrivende sprog, og hvordan de kan
beskrive.
I beskrivelserne er der mange adjektiver. Her bare et par eksempler, fx åben, firkantet, flotte, gamle osv.
Der er også en del udsagnsord i lang tillægsform, som er brugt beskrivende, fx råbende, fægtende,
roterende, måbende og undrende.
Og udsagnsord i kort tillægsform, fx uniformerede, bevæbnede.
Sammenligninger: strunk som en hane, lyder som en traktor, som en slags støvsuger i overstørrelse.
Præcise ord som: spankulerer, tøffer.
Den varierede gentagelse er også et element, der kan tales om: Det er ikke nogen traktor. Det er heller ikke
en lastbil. Det er et lille kompakt køretøj.
Hvordan virker det?
De mange beskrivende ord og udtryk gør teksten levende, og gør at læseren kan se det beskrevne for sig.
SIDE 8
Personlige kommentarer
I Fornemt besøg kommer fortælleren med sine personlige kommentarer undervejs i teksten, fx ”Der er
uhyggeligt mange af dem.” Skriv flere eksempler på personlige kommentarer fra øjenvidneberetningen.
Flere steder i Fornemt besøg kommenterer jegfortælleren begivenhederne som i eksemplet herover.
Eksempler på andre kommentarer: Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed ... , jeg må nok sige, at
de tager det her alvorligt ... , nu er vi åbenbart klar ... .
Tegn som tankestreg og udråbstegn er også en del af jegpersonens kommentarer, som i
– på et sted uden afspærring ...
og Det er en fejemaskine!
Ord som imponerende lang, sort hestehale og komiske optrin, der giver udtryk for hans mening om det.
Hvilken virkning har de personlige kommentarer?
Gennem jegfortællerens ordvalg og kommentarer får læseren et indblik i, hvad jegfortælleren mener om
det, han oplever.
Tal med eleverne om, hvad jegpersonen mener om hele begivenheden. Tal evt. om, hvordan tonen i
teksten er, er den humoristisk, ironisk? Lad eleverne finde eksempler i teksten.
SIDE 9
Slutningen
I slutningen runder jegfortælleren øjenvidneberetningen af ved at følge op på eller vende tilbage til
noget af det, der er omtalt i beretningen. Hvordan har jegfortælleren gjort det i Fornemt besøg?
Side 6 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
I begyndelsen af Fornemt besøg fortæller jegfortælleren, at han står foran præsidentpalæet i Rom og
venter på at få et glimt af Dronning Elisabeth, der er på besøg hos den italienske præsident og skal køre fra
palæet ud i byen. Slutningen vender tilbage til begyndelsen ved at lade teksten slutte med, at Dronning
Elisabeth kører hen over pladsen og ud i byen.
I Fornemt besøg er der bygget op til et ”dramatisk” højdepunkt. Tal evt. om, hvor højdepunktet i teksten er.
Er det en god slutning?
Ved at vende tilbage til det, begyndelsen fortæller skal ske, og lade teksten slutte med at det sker, opnår
jegfortælleren, at læseren får en fornemmelse af, at ringen er sluttet, teksten er rundet af.
En øjenvidneberetning skal være autentisk og troværdig. Opfylder øjenvidneberetningen Fornemt besøg
det krav? Og hvordan gør den det?
At teksten er autentisk, kan begrundes med, at Dronning Elisabeth var på besøg og kørte ud i byen fra
præsidentpalæet. At en kommunal fejevogn kørte ind over den ”sikrede” plads, kan også verificeres, så
øjenvidneberetningen er troværdig – den stemmer vel ret godt overens med den almindelige fordom om
italienske embedsmænd!
SIDE 10
Formål
Hvad er formålet med at skrive øjenvidneberetninger?
Formålet med at skrive en øjenvidneberetning er at fortælle om en autentisk og troværdig begivenhed,
som den, der fortæller, selv har overværet. En oplevelse, som er så interessant og spændende, at også
andre har lyst til at høre/læse om den – altså kan man sige, at formålet er at give læseren en god oplevelse.
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en
øjenvidneberetning. Brug evt. genreplakaten for en øjenvidneberetning. Elevernes genreplakat ligger så
der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen til
øjenvidneberetning i mosaikken. Se også genreplakaten for en øjenvidneberetning her.
SPROGKASSEN
Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om øjenvidneberetning:
•
•
Side 7 / 12
Beskrivende sprog
Scenisk og panoramisk skrivning
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Forestil dig, at du overværer situationen på det videoklip, du kan se her.
Skriv en øjenvidneberetning ud fra videoklippet.
Giv din øjenvidneberetning en overskrift.
Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om:
•
•
•
•
•
•
Side 8 / 12
hvilken skriverrolle, eleverne har: en jegfortæller, der har overværet situationen
hvilken genre, de skal skrive i: øjenvidneberetning – se genreplakaten
hvem der er modtagere: aftales i klassen
hvilke skrivekrav, de skal opfylde: de skal skrive ud fra indholdet i videoklippet. De øvrige
omstændigheder, som fx hvorfor de var på stedet osv., vælger de selv.
Der kan evt. tales om, at øjenvidneberetninger har mange fællestræk med erindringen og
reportagen.
Øjenvidneberetninger kan også bringes i blade og aviser, og så er de layoutet med rubrik,
underrubrik, mellemrubrik – krav som kan tilføjes opgaven, hvis man ønsker det.
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres øjenvidneberetning, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en øjenvidneberetning.
Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres
øjenvidneberetning. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne
med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en øjenvidneberetning.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en øjenvidneberetning til at planlægge hvad og hvordan,
de vil skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres øjenvidneberetning. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen
Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Side 9 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en
øjenvidneberetning her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres øjenvidneberetninger, skal de læse teksten grundigt igennem og
tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget
er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god
læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være
omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version.
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin-for-trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og sin tekst til én eller flere kammerater.
De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
Side 10 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 11 / 12
BERETTE
ØJENVIDNEBERETNING
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – ØJENVIDNEBERETNING
Generelt
Giv din tekst en passende og interessant overskrift.
Brug jegfortæller. Skriv i jegform.
Skriv i datid eller historisk nutid.
Begyndelse
Skriv en god startsætning.
Giv information om hvem, hvor og hvornår.
Midte
Fortæl, hvad der skete og hvordan.
Fortæl begivenhederne i kronologisk rækkefølge.
Skriv beskrivelser af fx steder, genstande, personer og stemninger.
Brug ord og udtryk, der taler til sanserne.
Slutning
Rund teksten af.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx www.retskrivning.dk
Side 12 / 12
ØJENVIDNEBERETNING
1:2
Foto: © Giuseppe Ciccia/Demotix/Corbis
Fornemt besøg
Der er en snakken og pludren omkring mig på mange forskellige sprog, jeg ikke forstår. Folk virker afslappede – står enten stille eller går lidt rundt på den begrænsede
plads, der er mellem afspærringen og gaden. Det er sidst på formiddagen, og jeg står
sammen med mange andre turister midt i Rom foran præsidentens palads og venter
på at få et glimt af præsidenten og hans gæst, dronning Elizabeth af England.
© Alinea
Egentlig er jeg endt her ved lidt af en tilfældighed. Jeg var på vej mod Colosseum, da
jeg kom forbi og så de mange sammenstimlede mennesker. Jeg stoppede op og kunne
se, at der skulle ske noget særligt. Jeg står i det ene hjørne af en lille, åben plads.
Pladsen er nærmest firkantet og omgivet af flotte gamle bygninger på to-tre etager.
Selve pladsen er belagt med brosten, og den fjerneste del er afgrænset med et lavt,
muret gelænder. Til højre for mig er der en meget stor bygning i to etager. Midt i den
del af bygningen, jeg kan se, er der en port, som fører ind til en stor gård. Ved porten
står to vagter i hvide bukser, sort jakke og skinnende blanke, sorte støvler. På hovedet
har de en messinghjelm, hvorpå der er en imponerende lang, sort hestehale. Porten, de
vogter, fører ind til den italienske præsidents palads, og det er åbenbart gennem den,
at præsidenten og dronningen skal komme kørende ud på pladsen og videre ud i Rom.
ØJENVIDNEBERETNING
2:2
Indtil videre er pladsen tom. Der er kun os tilskuere, der er samlet i et afspærret
hjørne. Jeg kigger rundt på de andre bygninger og opdager, at der er folk oppe på
tagene. Det går op for mig, at de er bevæbnede. Nogle ligger ned med deres rifler
pegende ned mod pladsen. Hist og her kan jeg se et hoved, en riffel, et kikkertsigte.
Det går pludselig op for mig, at jeg er omringet af skarpskytter. Jeg må nok sige, at de
tager det her besøg alvorligt.
Så bliver der pludselig uro. I to geledder og i stram march kommer en deling uniformerede og bevæbnede soldater ind på pladsen. Anført af en meget fornemt udseende
officer bliver soldaterne ført ind midt på pladsen, hvor de tager opstilling. Officeren
kommanderer med soldaterne, som flytter sig hurtigt og nervøst, til officeren åbenbart er tilfreds. Officeren spankulerer strunk som en hane hen til en anden og tydeligt
højere rangeret officer og aflægger rapport. Den højtstående officer ser sig grundigt
omkring og nikker tilfreds. Nu er vi åbenbart klar. Skarpskytterne er på plads, soldaterne er på plads, og vi turister er på plads. Området er sikret og beskyttet, klar til at
den fornemme gæst i sikkerhed kan begive sig ud blandt befolkningen.
Jeg er spændt. Jeg strækker hals og kigger ind ad porten. Og nu er der en motorlyd.
Lyden kommer nærmere. Men det lyder ikke som motoren i en finere italiensk bil.
Det lyder nærmere som en traktor. Og lyden kommer fra den helt forkerte side af
pladsen. Fra venstre side og ikke fra højre, hvor porten er. Jeg ser til venstre og opdager til min overraskelse et køretøj, som stille og roligt er på vej ind på pladsen – på
et sted uden afspærring. Det er ikke nogen traktor. Det er heller ikke en lastbil. Det
er et lille kompakt køretøj. Foran på hver side af bilen er der to roterende børster, og
i midten er der en åbning, der ser ud som en slags støvsuger i overstørrelse. Det er en
fejemaskine! Det er en kommunal fejemaskine, som er i færd med dagens arbejde – at
gøre rent i gader og på pladser. I kabinen sidder manden, der styrer maskinen. Og lige
nu styrer han fejemaskinen hen forbi de måbende soldater, der bliver tydeligt forvirrede og urolige. De to fornemt udseende officerer springer op. Råber, gestikulerer og
skælder ud. På tagene bliver der uro. Skarpskytterne rører på sig og rykker helt frem,
så de har frit skud. Der er uhyggeligt mange af dem.
Trods uroen kører fejemaskinen fortsat stille og roligt længere ind på pladsen. Så er
det, som om fejemaskinens chauffør opdager, at der er noget i vejen. Han stopper maskinen og bliver straks omringet af råbende og fægtende uniformerede mænd. Chaufføren ser helt ulykkelig ud, ryster på hovedet og slår ud med armene. Så nikker han,
starter fejemaskinen, vender rundt og kører langsomt ud af pladsen. Samme vej som
han er kommet – et sted, hvor man har glemt at opstille en afspærring. Den afspærring, som sammen med det store opbud af bevæbnede soldater skulle forhindre, at
uønskede personer eller køretøjer overhovedet kunne nærme sig pladsen og slet ikke
komme ind på den. Alting var jo sikret.
© Alinea
Tilskuerne ser på hinanden, begynder at hviske og snakke, og snart høres der fnis og
latter over det komiske optrin. Den højtstående officer skælder ud på sin officerskollega, der helt rød i hovedet skynder sig over til gruppen af soldater, som han råber og
fægter ad med armene. Pludselig kommer en stor sort bil til syne i porten. Der går et
par sekunder, før nogen opdager den, men så får soldaterne ellers travlt med at rette
ind og stå ret. Italiens præsident og hans gæst, dronning Elizabeth af England, kører
langsomt hen over pladsen foran præsidentpaladset og forsvinder ned ad gaden til
venstre. Den samme vej, som fejemaskinen et minut tidligere er tøffet af sted.
BERETTE
GENREKENDETEGN
ØJENVIDNEBERETNING
FORMÅL
OPBYGNING OG K
­ ENDETEGN
JEG SÅ DET SKE!
• Delt i 3 hoveddele: Begyndelse, ­midte
og slutning.
En øjenvidneberetning er
en autentisk og troværdig
­beretning om en begivenhed,
som den, der skriver, selv
har overværet.
• Teksten giver svar på spørgsmål som:
hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og
hvorfor.
• De enkelte begivenheder bliver fortalt
i kronologisk rækkefølge – den ene
begivenhed efter den anden.
• Teksten indeholder beskrivelser af
konkrete steder, genstande, ­personer
og stemninger. Læseren ­fornemmer,
at den, der skriver, selv har overværet
begivenheden.
.
SPROG
• Teksten bliver fortalt af en tydelig
­jegfortæller. Det er ­jegfortællerens
­personlige oplevelse af ­begivenheden,
der fortælles.
• Teksten bliver fortalt i historisk nutid
­eller i datid.
• Der anvendes beskrivende sprog, der
taler til sanserne og danner ­billeder
hos læseren.
© Alinea
At skrive en autentisk
og troværdig beretning
om en begivenhed, som
den, der skriver, selv
har overværet.
1:2
gode råd til l a y o u t
ØJENVIDNEBERETNING
ØJENVID
GENRE OG LAYOUT
TN
NEBERE
ING
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
BILLEDTEKST
Oplyser fotografens
navn og fortæller
evt. kort om billedet
SKRIFTTYPE
Vælg en avisskrift, fx
Times New Roman eller
en anden letlæselig skrift
med fødder
SKRIFTSTØRRELSE
Rubrik: 18-48 punkt, fed
Brødtekst: 10-12 punkt, normal
Evt.
Underrubrik: 14 punkt, fed eller kursiv
Mellemrubrik: 10-12 punkt, fed
Billedtekst: 10-12 punkt, kursiv
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
Husk at tjekke orddelinger
ØJEN
VNYT
IDNE AFSNIT
BERE
T NI N
G
Indryk eller
spring 2:2
Indtil
vi
hjør ne dere er plad
. Jeg k
s
igger r en tom. De
tagene
re
un
.
pegen Det går op f dt på de an r kun os tils
de ned
dre by
or mig
kuere,
gn
,
m
Det gå
d
r plud od pladsen at de er bev inger og op er er samlet
s
æ
.
dager,
tager d
elig op
i et afs
Hist o
b
n
e
d
e.
g
a
et her
p
besøg for mig, at j her kan jeg Nogle ligge t der er folk ær ret
eg er o
alvorli
r ned m
Så bliv
oppe p
se et h
g t.
mring
e
et af s oved, en rif ed deres rifl å
mered r der pludse
fe
kar psk
e
e og b
lig uro
ytter. l, et kik ker r
e
.
officer
væbne
Jeg m
tsigte.
de sol I to geledde
bliver
å nok
dater i
r
komm
soldat
sige, a
nd på og i stram
er
a
t de
march
pladse
bar t er nderer med ne før t ind
n. A n f
komm
midt p
soldat
t i l f re d
ø r t af
er en d
er ne, s
å plad
højere
s. Offi
en m
eli
sen
om
c
r
om k ri angeret offi eren span ku flytter sig , hvor de ta eget for nem ng uniforcer og
hur tig
ng og
ger op
lerer s
t udse
to
ni
afl
tr
st
ter ne e
e
r på pl k ker tilfreds ægger rapp un k som en g ner vøst, t illing. Offic nde
i
e
o
a d s, o
den fo
h
l
.
r
r
a
N
o
en
t
n
.
f
u er v
ficer
e he
De n
gv
r nemm
e gæst i turister e i åbenbar t højtstående n til en ande en åbenrp
kl
Jeg er
n
i sik ke
o
sp
rhed k å plads. Om ar. Skar psk fficer ser si og tydeligt
y t ter n
g gr un
Lyden ændt. Jeg s
an beg
r
å
d
e
t
e
tr
di
er
k
ive sig
e
Det ly ommer nær æk ker hals
ud bla sik ret og b r på plads, s gt
de
og
m
e
ndt be
folk ni skyttet, kla oldapladse r nær mere ere. Men de kigger ind
r til at
ngen.
so
n
a
t
dager . Fra venstre m en trakto lyder ik ke s d por ten. O
g nu e
t il m i n
om mo
r. Og l
side o
r
yden k
g ik ke
et sted
t
over ra
d
omme oren i en fin er en moto
s
f
u
rl
r
e
er et li den afspær kelse et kør ra højre, hv
or por fra den helt re italiensk yd.
etøj, s
ring. D
lle kom
om sti
t
b
e
f
e
i midt
o
il.
n
p
t
r
a
k
e
e
k
r
r
e
. Jeg s
t kø
lle
ik k
en
er til v r te side af
fejema er der en å retøj. Foran e nogen tra og roligt er
e
n
s
k
b
p
s
t
p
t
n
å
gøre r kine! Det er ing, der ser å hver side or. Det er h vej ind på re og open
el
pl
af
e
u
nu sty t i gader og n kommuna d som en sl bilen er de ler ik ke en adsen – på
la
re
r
ag
l
p
rede o r han fejem å pladser. I fejemaskin s støvsuge to roterende stbil. Det
e, som
r i ove
g urol
askine
kabine
børste
i
r
n
g
e
s
n
r
skæld
er ud. e. De to for hen forbi d sidder man r i færd me tør relse. De , og
d
nemt u
På
e
t
d
så de h
dseend måbende so en, der styr dagens arbe er en
ar frit tagene bliv
er
jd
ld
e
e
skud.
Der er r der uro. S officerer sp ater, der bli maskinen. e – at
Trods
kar psk
Og lig
ringer
ver tyd
uroen
uhygg
e
yt
op. Rå
eligt m
eligt f
k ø re r
det, so
o
fej
b
ange a ter ne rører
m
på sig er, gestikul r virf dem
skinen om fejema emaskinen
er
.
og r yk
fo
sk
o
ker he er og
føren g bliver str inens chau r tsat stille o
lt frem
ser he
aks om
ffør op
g
r
o
ligt læ
,
lt ulyk
dager,
ringet
star ter
nger
kel
at
a
f
han er ejemaskine ig ud, r yste f råbende og der er noge e ind på pla
n,
rp
d
t
k
f
ring, s ommet – et vender r un å hovedet o ægtende un i vejen. Han sen. Så er
dt og k
om sa
i
s
g
f
stoppe
t
o
e
s
r
d
l
m
å
,
r
hvor m
erede
mmen
ud me
ører la
uønsk
r m amæ
d
an
m
ed
ng
komm e personer ed det store har glemt a somt ud af ar mene. Så nd. Chaufel
ni
e ind p
p
o
t
å den. ler køretøje pbud af bev opstille en ladsen. Sam k ker han,
afspæ
r over
æbned
Alting
me ve
Tilsku
r
h
r
js
e
er ne s
o
in
var jo
e
sik ret. vedet kunne soldater sku g. Den afsp om
latter
over d r på hinande
l
ærn
l
e
æ
fo
r me si
et
n,
lega, d
g plad rhindre, at
er helt komiske op begynder a
s
e
n og s
t r i n. D
t hvisk
fægter
rød i h
let ik k
en
e
o
a
e
par se d med ar me vedet skynd højtståend og snak ke,
kunde
e
o
e
n
g
r
o
e
f
.
s
s
fi
i
n
Pludse
g over
c
a
r, før n
e
r
ind og
r
t
h
s
kælde
ø re s
lig k
t il g
og
s
langso tå ret. Italie en opdager ommer en s r uppen af s r ud på sin der fnis og
n s pr æ
oldate
o
den, m
mt hen
tor sor
r, som fficerskolsident
t bil ti
venstr
e n så f
over p
l sy
ha n
og h
e. D
år
lad
cia/Demo
tix/Corbis
g
ø
s
e
b
t
Fornem
RUBRIK
Tekstens ­overskrift
eller titel
BRØDTEKST
Selve teksten
CITATER
Angives med
­anførselstegn eller
replikstreg
ke forrog, jeg ik
p
s
e
ig
ll
e
forsk
grænsede
på mange dt rundt på den be jeg står
ig
m
g
n
k ri
r li
, og
ludren om
le eller gå st på formiddagen g venter
k ken og p e – står enten stil
o
d
a
s
si
d
sn
r
e
la
n
t
a
e
e
p
r
d
D
De r e
dentens
gaden.
afslappe
si
g
r
o
e
ræ
nd.
k
n
p
e
la
ir
n
g
g
v
pærrin
om fora
th af En
står. Folk
ellem afs
r midt i R dronning Elizabe
m
e
r
st
e
, da
ri
r
e
tu
d
andre
olosseum e
æst,
plads,
ej mod C
ed mange sidenten og hans g
v
nn
u
å
m
k
p
n
r
g
e
a
o
m
v
p
sam
pede o
ed. Jeg
p
h
t af præ
o
ig
m
st
ld
li
g
g
æ
t
Je
lf
e
s.
plad
f en ti
esker.
på at få
lle, åben
ved lidt a enstimlede menn
e af en li
endt her
etager.
rn
m
g
re
jø
m
je
-t
h
r
sa
e
e
to
e
n
å
e
g
inger p
Egentlig
de man
år i det
n
g
st
så
y
g
t lavt,
b
g
e
o
Je
le
i
d
t.
e
rb
ig
gam
nset m
ræ
fg
jeg kom fo ulle ske noget særl omgivet af flotte
den
a
r
e
r. Midt i
ste del
sk
og
i to etage ed porten
en fjerne
g
se, at der ærmest firkantet
d
in
g
n
o
g
,
y
n
b
e
V
rn
rost
stor
ård.
Pladsen e n er belagt med b
en meget
l en stor g ler. På hovedet
ig er der
se
rer ind ti
v
m
d
fø
ø
r
la
st
p
fo
m
e
e
e
so
rt
lv
jr
,
Se
il hø
ke, so
n port
orten, de
lænder. T
, er der e og skinnende blan sort hestehale. P den,
se
n
a
k
muret ge
g
,
e
lang
nem
ningen, je
sort jak k
onerende et er åbenbart gen
.
del af byg r i hvide bukser,
er en imp
d
ud i Rom
r
g
e
re
o
d
e
te
å
s,
id
g
d
v
rp
a
la
o
v
g
a
v
o
p
h
to
n
,
r
ts
å
se
n
lm
st
je
de
plad
messingh n italienske præsi
nde ud på
har de en
mme køre
til de
o
d
k
l
in
a
r
sk
re
en
vogter, fø
dronning
enten og
at præsid
SPALTER
Én eller flere spalter afhængig af
den sammenhæng teksten skal
bringes i
Magasin: 1 spalte
Avis: 2-4 spalter
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
© Alinea
ic
iuseppe C
Foto: © G
© A linea
en linje over
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Øjenvidneberetning
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Øjenvidneberetning
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Undervisningsaktiviteter
Eleven skal lære genrekendetegnene ved Eleven skal læse og efterfølgende undersøge øjenvidneberetningen at læse og undersøge en Fornemt besøg med henblik på at finde øjenvidneberetning. frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 Tegnpålæringkanvære
1 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens væsentligste karakteristika. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx personlig beretning om en begivenhed, tydelig jeg‐fortæller, beskrivende sprog, svar på spørgsmål som: hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og hvorfor. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Øjenvidneberetning
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal lære at planlægge og skrive en øjenvidneberetning. Eleven planlægger en øjenvidneberetning ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en øjenvidneberetning med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin øjenvidneberetning ved hjælp af layoutguiden og evaluerer den til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. 2 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. Eleven giver svar på spørgsmålene: hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan og beskriver steder, personer og situationer. 3 Eleven bruger jegfortæller og fortæller om en begivenhed, som jegfortælleren selv har overværet. Eleven giver svar på spørgsmålene: hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan og beskriver steder, personer og situationer. Eleven anvender et levende og detaljeret sprog, og indbygger et dramatisk højdepunkt i sin øjenvidneberetning. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling