September 2015 - Vallekilde Valgmenighed

Transcription

September 2015 - Vallekilde Valgmenighed
Korskirken
Vallekilde Valgmenighed
Sep. - Okt. - Nov. 2015
nr. 491
Til efteråret
Det blæser op
træerne dunker hinanden i ryggen
og hoster rustne blade op.
Sokkerne blir længere og tykkere.
Det varme vand blir hurtigere koldt.
Fugle samles for at vise, hvad de dur til
og undgå gigt.
Nogle folk graver stadig kartofler op
andre gifttromler.
Hvis skovlen ikke eksisterede
måtte man opfinde den.
Det siges
vi er for mange mennesker på jorden
men har man spurgt hver enkelt?
Benny Andersen
Nyt fra bestyrelsen
Efter den noget kølige sommer
har varmen omsider indfundet sig.
Det ændrer dog ikke på, at en ny
sæson venter forude.
I sommerens løb har vi deltaget i
Valg- og Frimenighedernes Årsmøde. Mødet blev i år afholdt i Rødding. Vejret var skønt og mødet
var velbesøgt. Mødet afvikledes i
Rødding Frimenighedskirke og på
Rødding Højskole.
Der er således allerede god gang i
aktiviteterne, - og husk at sætte
kryds i kalenderen den 13. sep.
hvor der er høstgudstjeneste med
efterfølgende sandwich.
Til sidst vil jeg minde om, at Lasse
Jensen kommer og taler i foredragsserien "Mennesker og Medier" i næste måned, og at Efterårsmødet i år er på Stevns. Programmet ser meget lovende ud.
Årets Sommerfest her i vores egen
præstegårdshave var både hyggelig og vellykket. Levende Musik,
lækker mad og god stemning. Vi
måtte dog efter spisning rykke
arrangementet indendørs, da det
satte ind med regnbyger.
Tirsdagstræffene i efteråret er nu
tilrettelagt, og vi glæder os til en
ny sæson.
Her midt i august har der været
indskrivning af nye konfirmander.
Der er indskrevet 12 konfirmander. Samme antal som sidste år.
Til allersidst minder jeg lige om, at
vores kasserer Jytte Gynther skal
have jeres skatteoplysninger, så
kirkeskatten kan beregnes.
Af øvrige arrangementer, der i
skrivende stund venter, er der
Kulturmødet, hvor vi samles om
gamle lege, og hvor der efterfølgende er fælles spisning. Endelig
er der koncerten med Hanne Helledie og Mikkel Uhrenholdt.
På bestyrelsens vegne
Betty Rathnov
2
Højskolen har fået en hjertestarter. Den er installeret i højskolens
forhal, så den er let at komme til.
Vallekilde Højskole - 150års jubilæum
Vallekilde Højskole, en af Danmarks første højskoler, fylder 150
år søndag den 1. november i år.
Vær med til en dag på Vallekilde
Højskole med plads til både nostalgi og fremtidsvisioner.
Oplev 150 år i billeder på få minutter, kom på drone tur gennem
historien, se elevernes oplevelser
fra Seoul, højskolen ved Lake Tanganyika i Zambia, og Revolution
Records i Alexandria, der samler
spidsen af Egyptens hip hop kul-
tur. Spis mad fra historiske perioder, hør hvilke nationale udfordringer højskolen bidrager til i
dag, stå med enestående udsigt
over det første område af Lammefjorden, der blev inddæmmet i
1850´erne, - og oplev et fyrværkeri af historiske dimensioner.
Dørene vil være åbne for alle fra
kl. 11 og resten af dagen.
Torben Smidt Hansen
Vallekildes højskoleforstander
Syng og dans med din baby
I valgmenigheden vil vi også gerne
komme de helt små i møde, og
tilbyder nu salmesang for nybagte
forældre og deres spædbørn, fra 3
-12 mdr. Foreløbig 6-8 gange her i
efteråret. Vores nye kirkesanger,
Annette Karoline Müller, har erfaringen - og står for det nye tiltag.
Er det noget for dig/jer, - og/eller
kender I nogen, der kunne tænke
sig at være med til babysalmesang - så giv lyd fra jer. Der skal
gerne være en tre-fem babyer,
inden vi begynder. Tidspunkt for
start afhænger dermed af interessen for deltagelse.
Babysalmesangen vil ligge på onsdag formiddage og vil vare en
halvanden times tid pr. gang:
Først synger vi salmer, børnesange og sjove sanglege i kirken –
med vægt på sanseopmærksomhed, musikalske stemninger og
nærvær. Bagefter får vi frugt og
kaffe og en god snak.
Tilmelding sker til enten Janne (tlf.
5965 6580) - eller til Annette (tlf.
4141 2084), som også kan give
yderligere oplysninger. Eller mail:
[email protected]
Vi glæder os til at synge og danse
med jer.
Annette og Janne
3
Tirsdagstræf i Den gamle Friskole
PROGRAM FOR EFTERÅRET
20. okt.
Oscar Udsholt fortæller om Dragsmøllegård
og familien Malling.
27. okt.
Lonnie Roed Noyche fra Teglværksgården fortæller om
”Den Amerikanske Indianer - fra fiktion til virkelighed”.
3. nov.
Lena Kristensen fortæller om det gamle
alderdomshjem i Bjergesø.
10. nov.
Rådgivningscentret i Holbæk fortæller om,
hvad Medusa gør for at skabe et liv uden vold.
17. nov.
Berit Hansen fortæller om sin rejse til Nepal.
Der kommer venner fra Medborgerhuset.
24. nov.
Sangeftermiddag med kirkesanger Annette Müller.
1. dec.
Jens Rubæk fortæller og viser billeder fra sejlads
fra Wien til Sortehavet.
8. dec.
Benedikte Mengel og Niels Henrik Andreassen
fortæller om Mitraniketan i Indien siden sidst og
en tur til grænsestaterne i det nordøstlige Indien.
15. dec.
Inger Hansen, Mørkøv, fortæller om Christiansfeld
og det gamle grænseland.
Eftermiddagene er fra kl. 14 – 16.30
og åbne for alle, der har lyst til at være med!
4
De sjællandske valgmenigheder
EFTERÅRSMØDE PÅ STEVNS
SØNDAG 4. OKT. 2015
PROGRAM
10.00
Gudstjeneste i Stevns valgmenighedskirke
v/ Axel Bording
11.45
Spisning i menighedssalen
13.15
Sang og fortælling omkring Carl Nielsen v/
Charlotte Andersen og Stevnskoret
14.15
Kaffe og kage
14.30
Foredrag v/ geolog Kirsten Føns:
Stevns Klint - Verdensarv
16.00
Farvel
Vallekilde Valgmenighed giver tilskud til egne medlemmer,
så deltagerprisen bliver 90 kr. pr. person.
Kørsel: Vi fylder som vanligt bilerne op...
Tilmelding senest 13. september til Janne på tlf. 5965 6580
eller på mail til: [email protected]
5
Gudstjenester
kl. 10
13. sep.
kl. 10
Høstgudstjeneste, efterflg. kaffe mm.
20. sep.
kl. 14
Efterflg. foredrag og debat
27. sep.
kl. 10
4. okt.
INGEN
Efterårsmøde på Stevns
6. okt.
kl. 19.30
Musikgudstjeneste: Sange om mod og beskyttelse
11. okt.
kl. 10
Kirkekaffe
18. okt.
INGEN
25. okt.
kl. 19
Natkirke (dåb kl. 10)
1. nov.
kl. 10
Kirkekaffe (Alle Helgen søndag)
8. nov.
kl. 10
15. nov.
kl. 16
Børnekirke og aftensmad
22. nov.
kl. 10
Kirkebyt: Sognemenigheden på besøg
29. nov.
kl. 19
Adventsgudstjeneste med efterflg. gløgg
6. dec.
INGEN
Koncert i forbindelse med Vallekildejul
13. dec.
kl. 10
Kulturmøde i det grønne
6. sep.
Foto: Jens Rubæk
Alle hyggede sig, - der blev spillet, danset, leget, spist og snakket
6
Oversigt over arrangementer
Søndag, 20. september kl. 15: Debat - Mennesker og Medier (3)
Søndag, 4. oktober fra kl. 10: Efterårsmøde på Stevns
Tirsdag, 6. oktober kl. 19.30: Sange om mod og beskyttelse
Lørdag, 24. oktober kl. 14: Kirkehøjskole, - i Rørvig
Søndag, 1. november fra kl. 11: Jubilæum på Vallekilde Højskole
Mandag, 9. november kl. 19.30: Debat - Mennesker og Medier (4)
Søndag, 15. november kl. 16: Børnekirke og aftensmad
Søndag, 29. november kl. 19: Adventsgløgg og æbleskiver hos præsten
Lørdag, 5. december kl. 19: Koncert med Linda Andrews og gospelkor
Helledie / Uhrenholdt Duoen
Søndag, 6. december, kl. 14: Julejazz med Hanne Helledie og
Mikkel Uhrenholdt.
Foto: Palle Andersen
Hanne og Mikkel spillede en skøn spirituel koncert i kirken i august
7
Praktiske oplysninger
Kirkebil
Ring til formanden, Berit Hansen, på tlf.
2461 2604, senest kl. 16 dagen før…
Ansatte og bestyrelse
Præst:
Janne Sulkjær, tlf. 5965 6580
Graver:
Leanne Christiansen, tlf. 2168 1208
Gravermedhjælp:
Gitte Stenderup, tlf. 2574 4837
Organist:
Hanne Helledie, tlf. 5250 4626
Kirkesanger:
Annette Karoline Müller, tlf. 4141 2084
Kasserer:
Jytte Gynther, tlf. 5965 6683
Kirkeværge:
Jens Lundgaard, tlf. 5965 6790
Formand:
Berit Hansen, tlf. 2461 2604
Mail
[email protected]
Hjemmeside
www.vallekilde-valgmenighed.dk
Redaktionsudvalg
Ulla Margrethe Hansen, Benned Hansen,
Kirsten Thøgersen Schou og Janne
Sulkjær (Ansvarshavende redaktør)
Forsidefoto af kirkens glasmosaik:
Freddy Sebastian
Træsnit:
Sven Havsteen-Mikkelsen
Tryk: Sejer´s Bogtryk, tlf. 5965 6888
Ekspedition:
Jytte Gynther, tlf. 5965 6683
Udgivet af Vallekilde Valgmenighed
Husk skatteoplysninger
Vi mangler stadigvæk indberetninger om den skattepligtige
indkomst for 2014 fra mange af jer. Vi beder derfor om,
at I snarest muligt sender oplysningerne til vores kasserer
Jytte Gynther.
Oplysningerne kan gives via mail til: [email protected]
eller pr. brev til Jytte Gynther, Kirkestien 4, 4534 Hørve.
Ring til Jytte (5965 6683) eller til vores formand, Berit
Hansen (2461 2604) hvis I er i tvivl om fremgangsmåden.
M.v.h. bestyrelsen
8
Høsttanker
Vi er på kanten af september med
høj blå himmel og stadig lune dage. Brombær, hyld, hyben er næsten modne og æbletræerne bugner af frugt. Alt sammen et vidnesbyrd om, at naturens store gartner
ikke ligger på den lade side.
De golde georgineknolde, der blev
lagt i jorden en kølig forårsdag og
som nu er i fuld blomst, har formeret sig i månederne under jorden, - og kan deles til endnu flere
planter. De små bitte frø, der blev
sået i foråret og er blevet til blomster og urter, har selv sat frø, som
kan høstes, gemmes og sås til
næste forår…
så mange himmerigsmundfulde af
liv, jeg gemmer på. Nogle så stærke, at jeg endnu kan smage dem,
ja måske smager de bedre nu…
Det har Viggo Stuckenberg en lille
fortælling om: Der sad to tudser i
et jordbærbed og stirrede på det
samme røde, runde bær. - Hvad
tænker du på? spurgte den ene
og rundede sine øjne halvt ud af
hovedet. Den anden spilede sit
gab op som en åben sæk. - Dejligt
gråvejr! sagde den.
Men først kommer et efterår og en
vinter, hvor konturerne af træer,
marker og landskaber under den
lavere sol står anderledes stærkt
mod horisonten, - et vue, der giver
os klarsyn og tid og ro til eftertanke. Som vi mennesker i det hele
vokser os til en større klarhed i
løbet af vores livsfaser. Sagt på en
anden måde:
Så hoppede de begge et stort hop
nærmere jordbærret og sad og
stirrede hid og did, som om de
ingen ting tænkte på. Men pludselig slog den ene gabet sammen
om jordbærret, så det forsvandt i
sækken. Der sad den så og svælgede og blev ganske tyk. Men den
anden, som sad slunken, pustede
sig op og blev lige så tyk. - Tak,
fordi du gjorde det! hulkede den, jeg rørte det ikke, jeg så det blot;
jeg springer omkring med det,
som er det fineste, med mindet!
Der kommer en tid, hvor det ikke
længere kun drejer sig om at sluge livet i store mundfulde, - men
hvor man sætter pris på at fordøje
sine oplevelser. Det er, som med
at spise og drikke, - det halve af
fornøjelsen er fordøjelsen: Tænk,
Så hoppede de hver til sit. Men
siden har to guldsmede, som så
det, græmmet sig gamle ved at
tænke over, hvem af de to, der
egentlig besad jordbærret mest
inderligt og mest intimt.
Janne Sulkjær
9
Fra massemedier til en hel masse medier
Søndag, den 20. september kl. 15
får vi besøg af journalist Lasse
Jensen, der i en årrække har været redaktør og vært ved radioprogrammet "Mennesker og Medier".
Der er sket rigtig meget med medierne de seneste år: De klassiske
medier som tv, avis og radio med
konkret afsender og veldefineret
målgruppe/modtager er efterhånden smelter sammen med de nye
sociale medier, - Facebook, Youtube, Twitter... Aviserne er gået online, du kan se og høre radio og TV
på nettet og finde dem på de soci-
ale medier, hvor du også opfordres til at debattere med de andre
debattører.
Ja, enhver som har en netværksprofil kan når som helst lægge
hvad som helst ud på nettet, "nyheder", der kan deles og kommenteres i det uendelige. Vi bliver
alle afsendere og modtagere.
Kom og hør Lasse Jensens bud
på, hvad der sker med vores opfattelse af virkelighed og samfund, efter overgangen fra massemedier til en hel masse medier.
Politikere og journalister - en eksplosiv cocktail
Årets sidste indlæg i vores temarække ”Mennesker og Medier”
står Troels Mylenberg for. Mandag
den 9. november kl. 19.30 kommer han til Vallekilde med foredraget ”Politikere og journalister, - en
eksplosiv cocktail”.
Troels Mylenberg er chefredaktør
ved Fyns Amts Avis og har stort
kendskab både til journalisternes
dilemmaer i en mediebåren virkelighed - og til det politiske spil. Af
samme årsag benyttes han flittigt
som politisk kommentator og analytiker på diverse andre medier.
10
Troels har da også noget at have
sine politiske analyser i: Gennem
mange år har han haft sin gang på
Christiansborg, som reporter. Og
han ved en hel del om spin…
Som mange i Vallekilde og omegn
vil vide, har Troels også været forstander på Vallekilde Højskole, og
han ser da også avis og højskole
som to dele af samme sag: Fællesskabet, overraskelsen, oplysningen og underholdningen i at
opleve, mens du er på vej i livet…
Glæd jer til en stærk cocktail.
Omtale af andre arrangementer
Litteraturkredsen
Natkirke
Mødes ca. hver anden tirsdag kl.
10-12, og vi tager hul på en ny
sæson tirsdag den 1. september.
Her vil vi hver især præsenterer
en frit valgt novelle. Forslag til,
hvad vi skal læse i efteråret, medbringes. - Har du lyst til at være
med, så mød bare op.
Søndag den 25. oktober kl. 19 er
der Natkirke, - med stemningsfuld
musik, poesi og bibelslamming.
Høstgudstjeneste
Søndag den 13. september kl. 10
fejrer vi høsten med spillemandsmusik til gudstjenesten. Bagefter
er der kaffe og lidt at spise.
Sange om mod og beskyttelse
Tirsdag den 6. oktober kl. 19.30
holder vi musikgudstjeneste som
en del af Odsherred Kirkemusikfestival. Aftenens omdrejningspunkt
bliver tekster og sange om mod og
beskyttelse. Sanger og pianist Vibeke Aggeboe medvirker sammen
med organist og præst.
Provstiets Kirkehøjskole
Lørdag den 24. oktober kl. 14 -17
er der Kirkehøjskole for hele provstiet. Denne gang mødes vi i konfirmandlokalerne på Herthavej 2 i
Rørvig. Tema til fælles drøftelse:
”Er Danmark et kristent land?”.
Efter oplæg, kaffe og debat slutter
vi af i Rørvig kirke. Enhver er velkommen.
Børnekirke
Søndag den 15. november kl. 16
er der igen ”interaktiv” Børnekirke
ude og inde. Temaet vil være en
overraskelse, men vi tør godt love,
at det heller ikke denne gang bliver kedeligt! Bagefter spiser vi
sammen.
Vallekildejul
Weekenden, 5. og 6. december er
der åbent hus hos byens kunsthåndværkere, på højskolen og i
kirkerne. Program følger. Men læs
omtale nedenfor af koncerter i
Korskirken.
Julekoncerter
Lørdag den 5. december kl. 19 er
der gospelkoncert med Linda Andrews og kor. Koncerten arrangeres i samarbejde med Ungehuset i
Hørve. Billetpris oplyses senere.
Søndag den 6. december kl. 14
spiller vores dejlige duo Helledie
og Uhrenholdt (hhv. klaver og saxofon) festlig og stemningsfuld
julejazz. Jens Christian Uhrenholdt
spiller med på sin bas. Der er gratis adgang til koncerten.
11
B
Afs:
Jytte Gynther
Kirkestien 4
4534 Hørve
Sangen
Dagene bliver kortere og fuglene synger mindre.
Vi mennesker søger mere og mere indenfor.
Det er ikke længere haven eller stranden som kalder
og vi starter op på vores indendørs aktiviteter.
Mange går til kor i vinterhalvåret
og vi synger også i kirken.
Sangen er en hurtig måde at skabe fællesskab på.
Og man bliver glad af at synge.
Sangen kommer fra det her sted indeni
hvor alt er godt, og alt er muligt.
Måske en smag af himlen.
Ligesom anden kunst og kreativitet.
Så lad os synge dagene længere
og så kan fuglene igen tage over til foråret
med deres glade sang.
Annette Karoline Müller