Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D december

Transcription

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D december
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D december 2015
Almen voksenuddannelse
Dansk som andetsprog
Information om prøven i skriftlig fremstilling D december 2015
Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte, der udleveres 24 timer før selve afholdelsen
af prøven (4 timer). Teksthæftet må ikke tages med til prøven, men et identisk teksthæfte med et
opgaveark med 3 opgaver bliver udleveret til selve prøven. Eksaminanden skal besvare én af de 3
opgaver. Hvert opgavesæt har et overordnet tema, der relaterer til eksaminandens hverdag og
baggrund.
Denne prøvetermins tema er – Er det rimeligt?
Tekster og billeder i hæftet handler om, hvad der er retfærdigt og rimeligt.
Teksterne rummer både fortællinger, påstande og kommentarer om emnet i forskellige genrer og
har til formål at hjælpe og inspirere eksaminanden til at fremme skrivelysten. Nogle af teksterne er
konkret inddraget i opgaveformuleringerne.
Opgave 1
Diskussion
Diskutér synspunkterne i artiklerne ”Betal selv, hvis du er fed” og
”Giv os en gratis fedmeoperation” side 4 – 5.
Skriv herefter din egen mening om gratis fedmeoperation.
Giv din diskussion en passende overskrift.
Du skal forestille dig, at din besvarelse skal uploades på bt.dk/debat
Vejledning
Det er en god idé, at eksaminanden kort præsenterer de to relevante
artikler ved angivelse af overskrift, forfatter, evt. fotograf, udgivelsesdato
og medie.
Det forventes, at eksaminanden har kendskab til genren ’Diskussion’,
hvor de to artiklers hovedsynspunkter stilles op over for hinanden.
Eksaminanden skal gøre rede for enighed/uenighed hos de to forfattere
ved at fremhæve påstande, der evt. er begrundet og underbygget med
argumenter (påstand og belæg).
Efterfølgende skal eksaminanden give udtryk for sin egen mening om
gratis fedmeoperation. Her kan eksaminanden lade sig inspirere af de to
artiklers forskellige synspunkter og bruge dem som afsæt for egen
stillingtagen til debatpunktet. Kravet om en passende overskrift skal
afspejle diskussionens fokuspunkt(er). Eksaminanden skal være bevidst
om modtagerforholdet, der i dette tilfælde er et bidrag til en debat om
emnet på bt.dk/debat
Opgave 2
Kommentar
Redegør for indholdet i artiklen ”Jalousi: Min ekskone følte, at jeg
forfulgte hende” side 13.
Kommentér herefter indholdet i artiklen.
Giv din kommentar en passende overskrift.
1
Du skal forestille dig, at din besvarelse skal bringes på bloggen
debatforum.dk
Vejledning
Det er en god idé, at eksaminanden kort præsenterer den relevante
artikel ved angivelse af overskrift, forfatter, evt. fotograf, udgivelsesdato
og medie.
Det forventes, at eksaminanden kan demonstrere kendskab til genren
’Kommentar’. Som en del af besvarelsen er der et krav om en
’Redegørelse’ for indholdet af artiklen, hvor eksaminanden skal
fremdrage tekstens synspunkter, som de er udtrykt i artiklen og derved
undgå egne holdninger og kommentarer til disse.
Dernæst skal eksaminanden kommentere indholdet i artiklen med egne
synspunkter og holdninger ved at tage stilling til disses budskab,
udtrykke sin egen personlige mening, begrunde og underbygge med
argumenter (påstand og belæg).
Yderligere er der et krav om, at eksaminandens kommentarer har en
overskrift, der passer til indholdet af kommentarerne.
Til sidst er der et krav om kommunikationsbevidsthed, idet
eksaminandens besvarelse skal være et bidrag på bloggen debatforum.dk
Opgave 3
Analyse
Analysér novellen ”Fødselsdagskagen” side 6 – 10.
I din analyse skal du især karakterisere hovedpersonen og miljøet.
Overskrift: Fødselsdagskagen
Du skal forestille dig, at dine medkursister skal læse din besvarelse.
Vejledning
Det er en god idé at indlede opgavebesvarelsen med en præsentation af
novellens kilde ved angivelse af titel, forfatter, forlag og udgivelsesår.
Det forventes, at eksaminanden kan demonstrere kendskab til genren
’novelle’ og kan anvende en relevant analysemodel. I analysen skal
person- og miljøbeskrivelse indgå, mens øvrige analyseelementer indgår
i det omfang de er relevante.. Det er ikke sikkert, at alle elementer
inddrages, men valget er afhængig af novellens opbygning.
I besvarelsen skal eksaminanden være bevidst om
kommunikationssituationen, hvor eksaminanden skal skrive sin analyse
til holdets medkursister.
Bedømmelse
Bedømmelseskriterier:
Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
a) skrive i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog
b) anvende viden om ordklasser, sætningsanalyse og sproglig karakteristik af tekster
2
c) skrive analyserende, diskuterende og kommenterende på et elementært niveau i forskellige genrer
d) svare relevant på opgavespørgsmålet i forhold til emne, målgruppe og medie
e) kommunikere nuanceret, klart og relevant.
Der gives én karakter.
Vejledning i karakterfastsættelse
Komposition
Indledning, emnebehandling, afslutning
12 – veldisponeret
7 – disponeret
02 – acceptabel
Kohærens i teksten; dvs. den indholdsmæssige sammenhæng mellem
tekstens forskellige dele; ord, sætninger og afsnit (den røde tråd)
Kohæsion i teksten; dvs. den syntaktiske sammenhæng, hvor der i
teksten henvises til bestemte tider, steder, ting og personer.
Lingvistisk kompetence
Ortografi (stavning og tegnsætning)
12 – sikkerhed
7 – stort set sikkerhed
02 – tilstrækkelig
sikkerhed
Morfologi (adjektiv-, verbe- og substantivendelser og køn)
Syntaks (ord og ordgruppers sammenstilling til sætninger, herunder
inversion)
Leksikon (ordforråd)
Idiomatisk sprogbrug (faste udtryk som ofte ikke direkte kan oversættes
til et andet sprog)
Sociopragmatisk
kompetence
12 – relevant og med
klart fokus
7 – relevant og
nogenlunde klart fokus
02 – tilstrækkelig
relevans og fokus
Skriveidé: en bevidsthed om, hvem man skriver til, og med hvilken
hensigt man skriver. Skriveideen har konsekvenser for valg af genre,
indhold og sproglig form
Modtagerforhold (hensigtsmæssig brug af sproget i forskellige
situationer)
Danskfaglige begreber
12 – sikkert, velovervejet
7 – overvejende sikkert
02 – usikkert, netop
tilstrækkeligt
Sproghandlinger:
Analyse
Kommentar
Diskussion
Omfang
Relevant besvarelse på alle opgavespørgsmål i forhold til emne, den
3
12 – fyldig,
fyldestgørende
7 – passende
02 – netop tilstrækkelig
Karakter
12 – den fremragende
præstation
10 – den fortrinlige
præstation
7 – den gode præstation
4 – den jævne
præstation
02 – den tilstrækkelige
præstation
00 – den utilstrækkelige
præstation
- 3 – den ringe
præstation
4
angivne genre og konteksten.