2g Eksamens- og prøveinformation 2015

Transcription

1
Eksamens- og prøveinformation til 2g.
2015
Antal eksaminer:
Prøvefagsudtræk:
Udtræk for 1. og 2.g.
Offentliggørelse:
Kommunikation i eksamensperioden:
Mundtlige eksaminerog prøver:
Skriftlige eksaminer og prøver:
De vigtigste regler ved skriftlig eksamen:
Edb/elektroniske hjælpemidler ved skriftlig eksamen:
Opstilling/Nedtagning af PC:
Anden relevant information:
På de flg. sider er der information om, de for dig relevante forhold, vedrørende
Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. (gå til)
Fagenes prøveform og bedømmelses kriterier. (gå til)
Love og bekendtgørelser mv.:
Eksamensbekendtgørelsen. (gå til)
Karakterbekendtgørelsen (gå til)
Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver (gå til)
Link-samling (gå til)
2
Antal eksaminer:
Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. For hvert ekstra A-niveaufag øges antallet af prøver med én. Eksamen
kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt på C-niveau. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve.
(tilbage til forside)
Prøvefagsudtræk:
De skriftlige prøver indgår i udtrækket. Den enkelte elev skal aflægge minimum 3 skriftlige og 3 mundtlige prøver.
Prøver i fag på B-niveau med både skriftlig og mundtlig prøve vil indgå frit i udtrækket.
I fag på A-niveau med både mundtlig og skriftlig prøve aflægges mindst én prøve.
Der skal aflægges prøve i AT.(tilbage til forside)
Udtræk for 1. og 2.g.
Ved afslutningen af 2g. skal eleven have aflagt minimum 2 prøver.(Hvis dette er muligt!)
Hvis man i 3.g vælger et valgfag, hvori man har aflagt prøve på lavere niveau, vil denne
ikke medtælle i de 8 eksaminer.(tilbage til forside)
Offentliggørelse:
Planen offentliggøres på Lectio: Eksaminer, årsprøver, mødetider og lokaler vil være
anført på forsiden samt under de enkelte eksamensdage, når du logger ind.
13. maj 2015: Offentliggørelse af planen for skriftlige prøver samt AT-eksamen
20. maj 2015: Offentliggørelse af årskarakterer i afsluttende fag.
20. maj 2015: Offentliggørelse af hele eksamensplanen
Selv om vi både har checket og dobbeltchecket eksamensudtrækket, er det vigtigt at du
selv kontrollerer det i forhold til ovennævnte regler. Skulle du være i tvivl, så skal du
hurtigst muligt henvende dig på kontoret, så vi kan foregribe evt. fejl.
Kommunikation i eksamensperioden:
AL kommunikation vil foregå via Lectio!
Du skal være opmærksom på at der kan ske ændringer med dine mødetider og dage.
Hvis dette sker minimum 2 dage inden ændringen vil du ikke blive specielt varslet. Sker
det efter, vil vi også sende dig en personlig besked via Lectio.(tilbage til forside)
Det er derfor vigtigt at du dagligt logger dig ind på Lectio !
Mundtlige eksaminer/årsprøver:
Som nævnt vil dine mødetider fremgå af Lectio. Det er vigtigt at du møder til tiden, da
en eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, ikke har krav på at
aflægge prøven.
Det fornuftigste er at møde én eksamination før man selv skal op.
Ved prøver med 24 timers forberedelse trækkes spørgsmålet på rektors kontor.
Skriftlige eksaminer/årsprøver:
Det vil fremgå af din eksamensplan hvilken dage du skal til prøve,
Husk at de skriftlige årsprøver, der foregår i hallen, samtidig med de officielle eksaminer, er underlagt de samme strikse regler som ved studentereksamen ! (Se nedenfor)
Alle prøver starter kl. 9.00 præcis.
3
De vigtigste regler ved skriftlig eksamen/prøve:
Generelt:
1. Du skal være på din plads 10 min. før prøvens start.(Vagterne skal uhindret have
mulighed for at uddele besvarelses- og hjælpe-ark inden prøvens start!)
2. Prøven starter præcist !!
3. Kommer du for sent, så henvend dig straks på rektors kontor.
4. Bliver du syg, så giv skolen besked så hurtigt som muligt.
5. Du må ikke kommunikere med andre under prøven (dette inkluderer tegn og fagter
mv.)
6. Du må ikke forlade din plads under prøven, uden tilladelse fra eller uden ledsagelse
af en tilsynsførende.
7. Du kan ikke komme ud at ryge under prøven.
8. Når tiden er gået tilkendegiver de tilsynsførende, at prøven er afsluttet. Besvarelserne skal være klar til aflevering på dette tidspunkt ! (Alle rubrikker udfyldt
m.v.)
9. I det sidste kvarter før en prøves ophør må ingen eksaminand forlade sin plads.
10. I skal blive siddende og må ikke kommunikere med hinanden, før alle besvarelser er
afleveret.
Opgavebesvarelsen:
11. Udfyld straks sidehovedet på besvarelsesark og afleveringsomslag.
12. Aflevering skal ske til en tilsynsførende.
13. Du afgør selv, hvilke ark der indgår i besvarelsen, som afleveres til bedømmelse.
14. Alle eksemplarer af opgaver og besvarelser/kladder skal blive i eksamenslokalet,
indtil prøvetiden er udløbet. Dette gælder også computere og flytbare lagerenheder.
(Du kan afhente dem umiddelbart efter prøvernes afslutning).
15. Alle besvarelser i prøver med hjælpemidler, skal afleveres i et hvidt eksamensomslag, hvor du på forsiden skal underskrive erklæringen om at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Du skal være opmærksom på at du ikke kan få
en karakter for din besvarelse medmindre denne erklæring er underskrevet!
Hjælpemidler:
16. Jeres faglærer har inden prøven orienteret jer om, hvilke hjælpemidler der er tilladt.
17. I delprøver, hvor der ikke må anvendes hjælpemidler, skal PC’ere minimum have
skærmen slukket og hjælpemidler til den øvrige del af prøven må ikke være placeret
på bordet.
18. Hjælpemidler må først tages i brug, når delprøven uden hjælpemidler er indsamlet.
19. I må ikke låne noget af hinanden under en skriftlig prøve.
20. Skolen udleverer kun de godkendte besvarelses- og hjælpeark.
21. Du er selv ansvarlig for at medbringe alle de øvrige tilladte hjælpemidler. (Tegne- og
skriveredskaber, godkendte lommeregnere, formelsamlinger, databøger, ordbøger,
etc.)
Mobiltelefoner:
22. Hvis du medbringer en mobiltelefon, SKAL den slukkes HELT og være anbragt fuldt
synligt på bordet under prøven. Overtrædelse af denne regel vil give en skriftlig advarsel og kan medføre bortvisning fra skolen.
4
Edb/elektroniske hjælpemidler ved skriftlig eksamen:
Du skal overholde flg. regler:
1. Du skal selv medbringe både PC og EN FUNKTIONSDYGTIG PRINTER!
2. Du får stillet én stikdåse med 3 stik til rådighed.
3. Opstilling kan normalt foregå fra om eftermiddagen hverdagen før, samt om morgenen på prøvedagen. Nedtagning/flytning SKAL ske umiddelbart efter afslutningen af
dagens sidste prøve (tidspunktet ses nedenfor).
4. Senest 10 min. før prøvens start skal pc og printer være opstillet og testet.
(Kan du, ved prøvens start, ikke udskrive en prøveside med sidehoved må du
skrive i hånden!)
5. Du kan ikke påregne teknisk hjælp med opstilling og under prøverne.
6. Opstår der før og under prøven strømsvigt eller andre problemer med benyttelse af edb-udstyret, som ikke umiddelbart kan afhjælpes/udbedres, fortsættes prøven uden benyttelse af computer.
7. Under prøven må man ikke have forbindelse til omverden. Dvs. trådløse kommunikationsprogrammer skal være lukket.
8. Under prøven skal Pc’ens højtalere været slået fra.
9. Under prøven må der ikke høres musik, spilles spil, ses film/video o. lign.
10. Under delprøver uden hjælpemidler, skal minimum skærmen være slukket.
11. Du skal bruge det officielle sidehoved eller tilsvarende, der automatisk skriver alle de
nødvendige oplysninger: Skolens/kursets navn, eksaminandens navn, hold og fag
samt felter til at anføre ark-nr., det samlede antal ark og den tilsynsførendes signatur. Det officielle sidehoved (”sidehoved,eksamen.doc”) kan hentes i Lectio under
”dokumenter”- ”indbyggede grupper”-”Alle 3.g. elever”/”Alle 2.g. elever”
SØRG FOR AT HAVE SIDEHOVEDET DOWNLOADET INDEN DET TRÅDLØSE
NET SLUKKES !
12. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens udløb foreligge færdigudskrevet på
papir! (Sørg for løbende både at udskrive din besvarelse, og gemme sikkerhedskopier af din tekst på USB-nøgle/ C-drev/ diskette).
13. Disketter/sikkerhedskopier kan ikke afleveres til bedømmelse.
14. Besvarelsen skal afleveres i det udleverede omslag. Sidehovedet skal være udfyldt
ved prøvens afslutning, og den påtrykte erklæring underskrevet.
Er du i tvivl om noget, så henvend dig straks til en tilsynsførende.
Overtrædelse af reglerne behandles efter eksamensbekendtgørelsens § 20 (bortvisning) !
5
Opstilling/Nedtagning af PC:
Opstilling
Onsdag d. 27/5
Kl 15.00-15.30
Torsdag d. 28/5
Kl 7.30-8.50
Kl 14.00-14.30
Kl 7.30-8.50
Kl 15.00-15.30
Kl 7.30-8.50
Kl 15.00-15.30
(MU 7.30-8.00)
Kl 7.30-8.50
Kl 15.00-15.30
Kl 7.30-8.50
Kl 14.00-14.30
Fredag d. 29/5
Mandag d. 1/6
Tirsdag d. 2/6
Onsdag d. 3/6
Nedtagning/Flytning
Kl 14.00-14.30
Kl 15.00-15.30
Kl 15.00-15.30
(MU 13.00-13.30)
Kl 15.00-15.30
Kl 14.00-14.30
Din maskine skal nedtages /flyttes umiddelbart efter prøvernes afslutning.
(Den kan opbevares i hallen, hvis du skal bruge den til senere prøver)
6
Du kan også, ved at benytte flg. link, gå direkte til de originale love og bekendtgørelser.
Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.
STX: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Proever-ogeksamen/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF13/130221%20Hjaelpemiddeloversigt%20stx%202013.ashx
Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)
bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152507
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152744
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Klager.aspx
Prøve- og eksamensinformation Oktober 2014
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/Okt/141001%20Proeve_og_eksamensInformation.pdf
Prøvekalender for de gymnasiale uddannelser - skoleåret 2014/2015
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF15/Proever%20og%20eksamen/150116%20ProeveKalenderGym_201
4-2015.pdf
Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
7
Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.
m/s
Eks.
tid
Forb.tid
Spg.
kendt
S
M
M
5 timer
30 min
24 min
60 min
24 timer
N
N
J
Fy
B
M
90 min /
24min
0 min / 24 min
ke
Ma
C
B
M
M
24 min
30 min
24 min
30 min
Ma
B
S
4 timer
ng
C
M
24 min
- 1. t: prøve uden hjælpemidler
- derefter: alle hjælpemidler
N
C
M
30 min.
60 min
N
re
C
M
24 min
24 min
N
Sa
B
M
30 min
24 timer
J
Ty
fort
.
B
M
30 min
J
Sp
B
Præsentationsdelen: 24 timer
Ekstemporaldelen:30 min
60 min
30 min
Todelt prøve –
eksperimentel/
teoretisk. Højst
10 eksaminander
ad gangen til
eksperimentel
prøve
J
J
ol
M
1. delprøve uden hjælpemidler
Eksp.:
N Eksaminanderne må ikke genTeor.: bruge data fra tidligere udførte
J
eksperimenter
N
24 min.
Bemærk
ninger
Niveau
B
B
C
Hjælpemidler
Fag
En
En
fy
N
N
Ved eksaminationen benyttes et
rent eksemplar af
den antikke basistekst
Eksamens
spørgsmålet skal
foreligge som en
kopi, hvorpå eleven kan skrive
noter.
Mulighed for
gruppeforberedelse
8
Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)
Bilag 19 – engelsk B(tilbage til fag)
4.2. Prøveformer
Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres
ved prøvens start.
Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes.
Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler
benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt.
Endvidere er brug af internettet ikke tilladt.
Den mundtlige prøve
Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves
i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af en eller flere
tekster med et samlet omfang på to til fem normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet udelukkende består af lyrik, kan
omfanget være mindre end det angivne. Mediemateriale i elektronisk form kan inddrages og erstatte
trykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt 20 pct. af de to til fem normalsider, som udgør et
prøvemateriale.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. én time.
Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.
En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik og drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk
mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.
Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på sammenhængende og hovedsageligt
korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke/vurdere og perspektivere det ukendte prøvemateriale
og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på
evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation.
Bilag 25 – fysik C(tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave, inden for de områder klassen
har arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af opgavens
emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skal
være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse.
Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke
mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplæg til en mundtlig præsentation af emnet for opgaven.
9
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Prøven er todelt.
Første del af prøven udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden og består af eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed, hvor det perspektiverende bilag udleveres og inddrages.
Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperimentelle elementer i eksaminationen.
Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale:
– kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer
– har evnen til at inddrage fagets perspektiver
– viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation.
Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
Bilag 24 - fysik B(tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt.
Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i
grupper på højst tre eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke
genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte
eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling.
Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 24
minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk,
fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Ved den eksperimentelledel lægges der vægt på, at eksaminanden
– kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data.
Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt
initiativ og:
– har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse
og underbygning af den faglige argumentation
– kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment
– kan perspektivere faglige indsigter.
Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og
mundtlige del.
Bilag 32 Kemi C (tilbage til fag)
4.2. Prøveformer
Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den
enkelte opgave må bruges to gange på samme hold, og eventuelle bilag må bruges flere gange efter
eksaminators valg.
10
Prøveform a)
Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde
inden for samme område, og som kan indeholde et bilag. Opgaverne som helhed skal være kendt af
eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier.
Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt
udstyr skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden:
–
–
–
–
–
udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi
forstår og kan forklare simple sammenhænge mellem teori og praksis
demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage relevante kemiske emner i den faglige samtale
inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde
perspektiverer stoffet.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Bilag 36 – matematik B(tilbage til fag)
4.2. Prøveformer
Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Til den skriftlige prøve gives der fire timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for
kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål som beskrevet i pkt. 2.1. Prøven er todelt. Første
delprøve skal besvares uden brug af andre end særligt tilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf.
Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt.
Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over
CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. pkt. 3.3.
Den mundtlige prøve
Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til
den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og
det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være
udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende
elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor
forud for prøvens afholdelse.
Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.
Prøven er todelt.
Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål.
Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne.
11
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante
faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden:
1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder:
– kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber
– har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt
– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt.
2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder:
– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer
– kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde
– kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde.
3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder:
– kan perspektivere matematikken
– har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at
reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag
– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og
problembehandling
– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement.
I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgs-mål.
Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den
mundtlige præstation.
I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Bilag 44 – naturgeografi C(tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må bruges tre gange på samme hold. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen
relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden:
– en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet
– en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen
– en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode.
Opgaverne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Bilag 46 – oldtidskundskab C(tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af:
1) et enkelt tekststykke på højst halvanden normalside, valgt af eksaminator, i én af de basistekster,
der er behandlet i undervisningen, og
2) enten en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider, valgt af eksaminator, eller et monument, gennemgået eller ikke gennemgået, med højst tre perspektiverende monumenter, som ikke
er gennemgået i undervisningen, også valgt af eksaminator.
En normalside prosa er 1300 bogstaver, en normalside poesi er 30 vers.
Der udformes lige mange opgaver af hver type. Det udleverede basistekststykke og det antikke monument må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål.
12
Det samme prøvemateriale må anvendes to gange på et eksamenshold.
Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af basisteksten.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det
antikke monument beskrives, dateres og fortolkes. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne
til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med
perspektivmonumenter prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv.
Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
Bilag 47 – religion C(tilbage til fag)
4.2. Prøveformer
Prøveform a)
Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på
maksimalt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Opgaver må bruges to gange på samme eksamenshold.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Bilag 50 – samfundsfag B(tilbage til fag)
4.2. Prøveformer
Prøveform a)
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et
prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og
statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må
højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.
Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På
baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden
skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf
opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.
Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges
af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.
13
Bilag 55 – tysk fortsættersprog B(tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:
1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks
normalsider a 1300 bogstaver. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der
opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner,
der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24
timer. Alle hjælpemidler er tilladt.
2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang
på én normalside. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af
eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne
del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden
benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold.
Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som
de er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede
emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.
Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.
Spansk B – valgfag, juni 2010 (tilbage til fag)
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:
1) Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,
ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang på ca. én normalside. Teksten har tilknytning til et
af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk. Der opgives i teksten
kun særlige gloser og realkommentarer.
2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.
Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af
internettet ikke tilladt.
Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold.
En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer.
14
Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som
de er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges
der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er
vigtigere end korrekthed i detaljen.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
15
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.
Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i uddannelserne eller forløbene. For så
vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til §§ 40-44.
Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til »reglerne for den enkelte uddannelse«, omfatter det også regler om euxforløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Kapitel 2
Tilrettelæggelse og planlægning
§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og
krav.
Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen.
§ 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver.
Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.
§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn og
Undervisning for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.
§ 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold
ved prøveafholdelsen.
§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.
Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige
forhold:
1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.
2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag.
3) Eventuelle frister for tilmelding.
4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. § 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen.
Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om:
1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. § 9.
2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.
3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 16.
4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. § 17.
5) Særlige prøvevilkår, jf. § 19.
6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 20.
7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10.
Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.
Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
Kapitel 3
Adgang til prøve
§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den
enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser
mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne
for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt.
16
Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de
formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.
Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et
fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge
prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten
har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag.
Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. For de
nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte uddannelse.
§ 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve
som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på
det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution.
Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest
2 uger før prøvens afholdelse.
§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden
uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.
Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for
projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.
§ 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en
tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, § 20, stk. 4, § 45 og § 51.
Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen.
Kapitel 4
Prøveformer
§ 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.
Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig
eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en
individuel bedømmelse.
§ 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer:
1) Prøvens grundlag:
a) Forlægget.
b) Eventuel inddragelse af andet materiale.
2) Prøvens forløb:
a) Tidsrammen.
b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.
c) Eventuel forberedelse.
d) Eksaminationen.
3) Besvarelsens form:
a) Skriftlig.
b) Mundtlig.
c) Praktisk.
d) Kombinationer af litra a-c.
Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.
Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig.
Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke
trækkes igen. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for
prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. § 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne,
være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1, sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor.
Kapitel 5
Prøveafholdelse
§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.
17
Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet
til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige
grunde.
Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres.
Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af
prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen
kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering.
§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden
kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.
Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator
og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender
institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og
give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.
§ 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.
Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.
§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt
med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og
karakterfastsættelse.
§ 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.
Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget
nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed,
kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at
prøvetiden forlænges.
Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud
om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.
§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk,
medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel.
Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en
prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har
sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.
§ 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for
den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp
til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller
ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få
betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen
indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for
besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.
Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen
bortvises fra prøven.
Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter
aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog
inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en
eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I
så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt.
Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.
Prøver i udlandet
18
§ 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke
kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne
for den enkelte uddannelse.
Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.
Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig
andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse.
§ 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet.
Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver
på danske repræsentationer i udlandet.
Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes
forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte
skøn over beløbets forventede størrelse.
Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.
Kapitel 6
Bedømmerne
§ 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne
om de enkelte prøver.
§ 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet
kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede.
Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver.
§ 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne.
§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført
et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.
§ 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år,
medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.
§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i §§ 26 og 27.
§ 29. Censor skal
1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,
2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.
Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.
Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til per-sonligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.
Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at
formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom
til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine eventuelle bemærkninger.
Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater.
§ 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og § 53, stk. 1.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator.
Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.
§ 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2 og 3.
19
Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver
med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages
bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor.
Kapitel 7
Bedømmelse
§ 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.
Kapitel 8
Beviser
Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis
§ 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor den sidste
prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under
Kriminalforsorgen.
Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger.
Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets
hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi.
§ 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog § 46, stk. 1, og § 53, stk. 5. Når der er
aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan
prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset.
Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse
gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed
givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor
den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt
grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal
indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med
angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som »Bestået«, »Godkendt« eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra
ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis.
Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske
kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser.
Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 19.
§ 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.
Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.
§ 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller
forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede
fag, der ikke udtrækkes til prøve.
Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk.
1 nævnte beviser.
§ 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter
eksamens eller prøvens afslutning.
Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.
§ 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn og
Undervisning efter ministeriets bestemmelse.
De gymnasiale uddannelser og eux-forløb
20
§ 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:
1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.
2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.
3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.
4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2.
5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5.
6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2.
7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5.
8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5.
9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5.
10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2.
Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.
§ 41. På eksamensbeviset anføres »Foreløbigt eksamensresultat« samt »Eksamensresultat«. For at en elev eller kursist
kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt
for »Foreløbigt eksamensresultat«, jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de
opnåede karakterer i »Foreløbigt eksamensresultat«.
Stk. 2. »Foreløbigt eksamensresultat« beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer).
§ 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stxbekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2,
beregnes »Eksamensresultat« som »Foreløbigt eksamensresultat« multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra
fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er
»Eksamensresultat« identisk med »Foreløbigt eksamensresultat«.
Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb
samlet har:
1) Hf - 2 A-niveauer.
2) Stx - 5 A-niveauer.
3) Hhx - 5 A-niveauer.
4) Htx - 4 A-niveauer.
5) Eux - 2 A-niveauer.
§ 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én
prøve.
Stk. 2. Der aflægges altid prøve
1) i almen studieforberedelse i stx,
2) i teknikfag og i studieområdet i htx og
3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx.
§ 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på Cniveau.
Kapitel 9
Fejl og mangler ved prøver
§ 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.
Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve
tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve
skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere.
Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning om, at allerede
afholdte prøver annulleres.
Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk.
1 og 2 nævnte funktioner.
§ 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af
den oprindelige prøve, jf. § 45, stk. 3.
Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort.
Kapitel 10
Klage
Klage over prøver
§ 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminan-
21
den ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet
vedkommende fuldmagt hertil.
Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.
Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig
besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.
§ 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:
1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og
krav,
2) prøveforløbet eller
3) bedømmelsen.
Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen.
§ 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som
åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke
er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor
samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
§ 50. Skal sagen fremmes, jf. § 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får
en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.
§ 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin
afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på
1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,
2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller
3) at klageren ikke får medhold i klagen.
Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger
særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige
mangler.
Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen
senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst
muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en
lavere karakter, jf. § 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne
om afgørelsen.
§ 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 51, stk. 1, nr. 1 og
2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse.
Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. § 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.
§ 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det
samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf.
§ 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. § 5, nye bedømmere.
Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de
faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse.
Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor.
Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne.
Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. § 54.
Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter.
§ 54. Bedømmernes afgørelse, jf. § 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde
en imødekommende afgørelse.
Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i § 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs,
eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i §§ 50-53, stk. 1 og 2.
Klage over institutionens afgørelse
§ 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til § 45, § 49, §
51, stk. 1, og § 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. § 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven,
22
jf. § 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. § 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. § 20, stk. 1-3, om
afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.
Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller
forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis
eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden
har givet vedkommende fuldmagt hertil.
Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i
sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen.
Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen.
Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom.
Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på
1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse,
2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller
3) at klageren ikke får medhold.
Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne
om styrelsens afgørelse.
Kapitel 11
Andre regler
§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om
ophavsret, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som
er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at
resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen
have gjort eksaminanden bekendt hermed.
Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de
resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.
§ 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsens § 40 gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt forløb før den 1.
august 2010. For disse elever gælder § 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og
studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Stk. 3. Bekendtgørelsens § 43, stk.1, gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige forløb eller et euxforløb før 1. august 2010, og for kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011. For
disse elever gælder § 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1018 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli 2013
P.M.V.
Susanne Sehestedt Clausen
Vicedirektør
/ Kirsten Krogstrup
23
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
(tilbage til forside))
Kapitel 1
7-trins-skalaen
§ 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2:
12: For den fremragende præstation.
10: For den fortrinlige præstation.
7: For den gode præstation.
4: For den jævne præstation.
02: For den tilstrækkelige præstation.
00: For den utilstrækkelige præstation.
-3: For den ringe præstation.
Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen.
Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser.
§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med
ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle
mindre væsentlige mangler.
§ 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
§ 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
§ 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse
af fagets mål.
§ 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af
fagets mål.
§ 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
Kapitel 2
Anden bedømmelse
§ 9. Bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse.
Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7trins-skalaen.
§ 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.
Kapitel 3
Karakterfastsættelse mm.
§ 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller
på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.
§ 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet
opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser.
§ 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fa-
24
gets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).
§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker
både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for
prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger
midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter,
og ellers den nærmeste lavere karakter.
Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende.
§ 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censorog eksaminatorkompetencen efter § 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen,
fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer.
§ 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der
er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse
være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes.
Kapitel 4
Beståkrav
§ 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”.
Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit
på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået ”Bestået” ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen
”Bestået/Ikke bestået” er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der
ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.
Kapitel 5
Samlet prøve- eller eksamensresultat
§ 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat.
Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. § 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.
§ 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet.
Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. § 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i
de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i § 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne.
§ 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter § 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter § 17, stk. 2, og
ved beregningen af et gennemsnit efter § 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne
for den enkelte uddannelse.
Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt,
divideret med summen af vægtene.
Kapitel 6
Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser
§ 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra
ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3.
Kapitel 7
Dispensation og fravigelse
§ 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.
25
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og §§ 24-25.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland.
§ 24. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen
til nærværende bekendtgørelse under nr. 1-14 og 18-22 angivne uddannelser.
Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved
syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007.
§ 25. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på
uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før
den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen
finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og
2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og
omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen).
§ 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter
7-trins-skalaen, jf. dog § 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset.
Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala:
13-skala
13
11
10
9
8
7
6
5
03
00
7-trins-skala
12
12
10
7
7
4
02
00
00
-3
Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på
basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog § 25.
Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør
/Kirsten Krogstrup
Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk
12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only
a few minor weaknesses.
10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only
minor weaknesses.
7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses.
4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses.
02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance.
00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance.
-3: For a performance which is unacceptable in all respects.
Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen
Karakteren
Karakteren
Karakteren
Karakteren
Karakteren
Karakteren
Karakteren
12 på 7-trins-skalaen svarer til A på ECTS-skalaen
10 på 7-trins-skalaen svarer til B på ECTS-skalaen
7 på 7-trins-skalaen svarer til C på ECTS-skalaen
4 på 7-trins-skalaen svarer til D på ECTS-skalaen
02 på 7-trins-skalaen svarer til E på ECTS-skalaen
00 på 7-trins-skalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen
-3 på 7-trins-skalaen svarer til F på ECTS-skalaen
26
Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver
Klager over eksamen i gymnasiale uddannelser
Proceduren ved behandling af klager over skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser
tager udgangspunkt i eksamensbekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013, kapitel 10.
Proceduren for behandling af klager
1. Klagen indgives.
Eksaminanden kan indgive en klage til institutionen senest to uger efter, at bedømmelsen af
prøven er bekendtgjort. Klagen skal være individuel, skriftlig og nøje angive de faktiske omstændigheder, der efter klagers mening kan begrunde en imødekommelse af klagen.
Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen.
2. Institutionen afgør, om klagen skal afvises eller fremmes.
3. Skal klagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne, der hver afgiver en faglig udtalelse, normalt inden for en frist på to uger. Juli måned indgår ikke i fristen.
4. Herefter forelægger institutionen udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme
med kommentarer, normalt inden for en frist på en uge.
5. Institutionen træffer på baggrund heraf afgørelse om følgende:

tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse)

tilbud om ny prøve (omprøve)

at klageren ikke får medhold i klagen.
6. Afgørelsen skal meddeles klager snarest muligt. Institutionen har ved vinterterminen en frist
til at træffe sin afgørelse på to måneder og ved sommerterminen tre måneder efter, at klagen er
indgivet. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal klager have besked om, hvorfor og hvornår en
afgørelse kan forventes at foreligge.
Ombedømmelse (kun ved skriftlige prøver).
Når klager har accepteret tilbud om ombedømmelse, hvilket skal ske senest to uger efter modtagelsen af tilbuddet herom, udpeger institutionen nye bedømmere.
Institutionen sender opgavebesvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagers
bemærkninger hertil mv. til ombedømmerene. De nye bedømmere træffer afgørelse om karak-
27
terfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Ombedømmelsen skal ske snarest muligt og
senest en måned efter modtagelse af klagen. I fristen indgår juli måned ikke.
Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter
Ombedømmernes afgørelse returneres til institutionen, der meddeler resultatet af ombedømmelsen til klageren og orienterer om klageadgangen.
Eksaminanden kan klage til institutionen over ombedømmernes afgørelse senest to uger efter
afgørelsens meddelelse.
Omprøve (skriftlige og mundtlige prøver)
Når klager accepterer tilbud om omprøve, hvilket skal ske senest to uger fra modtagelsen af
tilbuddet herom, skal institutionensørge for, at omprøve kan finde sted snarest muligt.
Resultatet af omprøven kan resultere i en lavere karakter.
Eksaminanden kan klage til institutionen over omprøven senest to uger efter, at bedømmelsen af
prøven er bekendtgjort.
Klage til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Med virkning fra den 1. september 2013 er det kun klager over retlige spørgsmål i forbindelse
med institutionens afgørelse, herunder en afgørelse om at afvise klagen, der kan indbringes for
styrelsen. Klage skal indbringes inden to uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen indgives skriftligt til institutionen. Institutionen videresender klagen til styrelsen med sin
egen udtalelse, som klager forinden skal have haft mulighed for at kommentere inden for en
uges frist.

2g Eksamens- og prøveinformation 2015

Transcription

Similar documents

Retteark, niveau D

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D december

Rettevejledning til prøven i skriftlig fremstilling G maj 2015

regler for prøven på Lille Dag i næste uge.

Rettevejledning til prøven i skriftlig fremstilling D maj 2015

Eksamensreglement for EUD

Mundtlige prøver til studentereksamen for 1g maj

Receptionist - Uddannelser

7 skarpe til læreren om prøven i skriftlig matematik i 9. klasse

Eksamensregler for adgangskursus