Mundtlige prøver til studentereksamen for 1g maj

A
Mundtlige
prøver til studentereksamen
for 1g
maj-juni 2015
Indhold:
Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015 ................................................
STX-bekendtgørelsen (i uddrag) .......................................................................................
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ..................................................
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) ....................................
Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentarer i
skarp parantes er red. bem.]
Redaktionen afsluttet den 15. februar 2015
s. 2
s. 2
s. 7
s. 10
Prøve- og eksamenskalender for stx
sommeren 2015
Undervisningsministeriet
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
1. december 2014
Onsdag den 13. maj 2015:
Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige
skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes før den 29. maj.
Onsdag den 20. maj 2015:
Offentliggørelse af eksamensplanen.
Torsdag den 21. maj 2015:
Første mulige prøvedag.
Tirsdag den 16. juni 2015:
Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af
karakterlister/opgaver.
Onsdag den 24. juni 2015:
Sidste mulige prøvedag.
Fredag den 26. juni 2015:
Skoleårets sidste dag.
STX-bekendtgørelsen
[- i uddrag]
BEK nr. 776 af 26. juni 2013 med ændringer i
BEK nr. 1402 af 11. december 2013.
Bilag 11
Billedkunst C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:
– en prøve i eksaminandens eksamensprojekt
– en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af
en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens
portfolio, jf. pkt. 3.2.
Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge
at flette de to dele sammen.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand.
Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt
Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens
eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består
af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør
for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af
en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for
denne del af prøven.
Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag
af eksaminandens portfolio
Opgaven formuleres af eksaminator inden for et
emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2.
Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels
fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre.
Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en
efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Den selvstuderende
Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som
er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant
litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige
faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den
bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.3.
Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen.
Eksaminator formulerer én eksamensopgave på
grundlag af portfolioens indhold.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksaminandens eksamensprojekt lægges desuden vægt på
eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den
opstillede problemformulering.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af
produktionen og eksaminandens præstation i prøvens
to dele.
Bilag 14
Biologi C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en
opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer
og indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Det
eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 24 minutter.
2
Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.
Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er
angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:
– udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse af
biologiske fagudtryk
– strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af
det udleverede eksamensspørgsmål
– forstå og fortolke biologiske data
– inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt
arbejde
– forklare modeller, der beskriver biologiske sammenhænge
– sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger
– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til
biologiske problemstillinger.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af
eksaminandens præstation.
4.4. Selvstuderende
En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i biologi (§ 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere
biologiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller
journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve
uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere
gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme
måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt
arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.
Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.
Bilag 17
Dramatik C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele.
Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordeles
med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele.
Den første, praktiske, del er en prøve i evnen til at
udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende
projekt. Denne del af prøven består af en gruppevis
eller individuel præsentation af (dele af) det afsluttende projekt, jf. pkt. 3.2. Præsentationens varighed er
fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende
enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for
eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven.
Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblik
på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større
perspektiv. Skolens leder beslutter, om den faglige
samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige
forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en
eksaminand fra gruppevis samtale.
Den anden del er en individuel mundtlig prøve
uden forberedelsestid. Denne gennemføres som en af
eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale,
hvor andre dele af det relevante kernestof og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen
indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Der indgår følgende momenter i bedømmelsen på
grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens
afsluttende projekt og den mundtlige præstation:
– projektets kompleksitet og sværhedsgrad
– graden af gennemarbejdelse
– eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen.
– eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af
projektet
– eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere
til relevante teorier og historie
– eksaminandens evne til under samtalen at udfolde
nye sider af projektet.
Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation.
Bilag 25
Fysik C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en
bredt formuleret opgave, inden for de områder klassen
har arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, der
kan være grundlag for perspektivering af opgavens
emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skal
være kendt af eksaminanderne inden prøven.
Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke
mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplæg til en
mundtlig præsentation af emnet for opgaven.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami-
3
nand. Prøven er todelt.
Første del af prøven udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden og består af eksaminandens præsentation
suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed, hvor
det perspektiverende bilag udleveres og inddrages.
Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperimentelle elementer i eksaminationen.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige
samtale:
– kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer
– har evnen til at inddrage fagets perspektiver
– viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og
metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation.
Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
4.4. Selvstuderende
En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i fysik (§ 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere
fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden
at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme
måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt
arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng.
Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.
Bilag 32
Kemi C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger
for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen
dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte
opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og
eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.
Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker
både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for
samme område, og som kan indeholde et bilag. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne
inden prøven.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid, i
hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier.
Under eksaminationen skal relevant apparatur og
relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt
udstyr skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen.
Prøveform b)
Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave.
Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave
skal være kombineret, så de angår forskellige områder.
Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden
prøven. Kombinationen af eksperiment og teoretisk
delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt.
Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses
således kun om eksperimentet, mens den teoretiske
delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til
den teoretiske del af prøven.
Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op til
fem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20
minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der
gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til
den teoretiske del af prøven.
Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til
fem eksaminander ad gangen individuelt udfører et
kendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende
teori.
Anden del gennemføres umiddelbart efter første.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden:
– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi
– forstår og kan forklare simple sammenhænge mellem
teori og praksis
– demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage
relevante kemiske emner i den faglige samtale
– inddrager relevante metoder henholdsvis resultater
fra eksperimentelt arbejde
– perspektiverer stoffet.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Prøveform a)
4
4.4. Selvstuderende
Selvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skal have gennemført
laboratoriekursus i kemi (§ 129) med attestation fra
den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra
tidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapporter
eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til
prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på
samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,
beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes
prøve.
Bilag 37
Matematik C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve.
Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte
projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål
til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne
inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål
og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er
muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene
og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.
Prøven er todelt.
Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål.
Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de relevante
faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden:
1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder:
– kan håndtere et simpelt matematisk symbolsprog og
simple matematiske begreber
– har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt
– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt.
2) kan anvende matematik på foreliggende problemer,
herunder:
– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af
forelagte problemer
– kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på
en klar og overskuelig måde.
3) har overblik over og viden om matematik, herunder:
– har viden om et område, hvor matematik anvendes i
samspil med andre fag
– kan gennemføre matematiske ræsonnementer
– kan reflektere over og diskutere rækkevidde af foreliggende matematiske modeller.
I en eksamenssituation inddrages de kategorier,
som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål.
En eventuel rapport indgår ikke i bedømmelsen.
Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Bilag 39
Mediefag C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:
– en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2.
– en prøve i det teoretisk-analytiske stof.
Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion
Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion.
Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregår
individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det
nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra
gruppevis eksamination.
Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og
diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af
en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og
eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion.
Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden.
Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen.
Prøven i det teoretisk-analytiske stof
I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle
hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er
ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbe5
kendtgørelse.
Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat
fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være
på fem minutter og skal have tilknytning til film- og
tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits
samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater
må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne
til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering.
Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne
del af prøven.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang
af citatet lægges der vægt på:
– analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse
– redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold
– perspektiveringen af citatet til gennemgået stof.
Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges
der vægt på:
– udformningen af billed- og lydside
– overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe.
Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse
for produktionen lægges der vægt på eksaminandens:
– evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler
– evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til sin
egen produktion.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af
produktionen og eksaminandens præstation i prøvens
to dele.
Bilag 42
Musik C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og
musikudøvelse.
Musikkundskab (musikteori og -historie)
Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til dét
musikemne, den pågældende gruppe har fremlagt for
klassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildeles
dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminationens start. Forlægget udgøres af en indspilning af ét
eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingen-
de musik eller dele heraf, og eventuelt øvrigt materiale. I forberedelsestiden skal grupperne have adgang til
et afspilningsanlæg og et tangentinstrument.
Ved eksaminationen trækker den enkelte eksaminand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning. Eksaminationen må ikke foregå under overværelse af de
øvrige elever fra gruppen. Eksaminationstiden er på
ca. 20 minutter pr. eksaminand.
Musikudøvelse (sang og sammenspil)
Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper på
mindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand optræder kun én gang. Eksaminationstiden er ca. fem
minutter pr. eksaminand. Det er tilladt læreren diskret
at støtte fremførelsen på f.eks. klaver.
I tiden mellem sidste undervisningstime og den
mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre
gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder
med henblik på gruppefremførelse.
Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstemporalmateriale i forhold til et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af eksaminator. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre
end 24 timer.
Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil,
men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt
af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt
af eksaminator.
Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i
musikkundskab samt et solonummer valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges i musikkundskab (musikteori og -historie) vægt på:
– elementært kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyse
af musik
– elementært kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng.
Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil)
vægt på:
– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen
funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige
medlemmer
– vokale og/eller instrumentale færdigheder.
Der gives én karakter for den samlede præstation i
musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
6
Bilag 44
Naturgeografi C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en
opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen
relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden:
– en begrundelse for problemstillingens relevans og
aktualitet
– en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen
– en faglig behandling og diskussion af en specificeret
delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt
inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode.
Opgaverne sendes til censor forud for prøvens
afholdelse.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives
ca. 24 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem
eksaminand og eksaminator.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er
angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden:
– kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse
– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold
har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt
perspektiv
– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler
– kan identificere relevante geofaglige forhold inden
for en given problemstilling og præsentere dem klart
og præcist
– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i
relation til en konkret naturgeografisk problemstilling
– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og
beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af
eksaminandens præstation.
4.4. Selvstuderende
En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi (§ 129) med attestation fra den
institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til
prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere
naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter
eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til
prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på
samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted,
beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes
prøve.
Bilag 51
Samfundsfag C (stx)
Juni 2013
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på
to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca.
1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv
minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til
temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger
de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er
kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et
forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved
tre eksaminationer.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem
eksaminand og eksaminator.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang
eksaminandens præstation lever op til de faglige mål,
som de er angivet i pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Bekendtgørelse om karakterskala
og anden bedømmelse
BEK nr. 262 af 20. marts 2007.
(...)
Kapitel 1
7-trins-skalaen
§ 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser
mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala
(7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2:
12: For den fremragende præstation.
10: For den fortrinlige præstation.
7: For den gode præstation.
4: For den jævne præstation.
7
02: For den tilstrækkelige præstation.
00: For den utilstrækkelige præstation.
-3: For den ringe præstation.
Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2
til bekendtgørelsen.
Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser.
§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af
fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation,
der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål,
med nogle mindre væsentlige mangler.
§ 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der
demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del
mangler.
§ 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der
demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets
mål, med adskillige væsentlige mangler.
§ 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad
af opfyldelse af fagets mål.
§ 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af
opfyldelse af fagets mål.
§ 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
Kapitel 2
Anden bedømmelse
§ 9. Bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte
uddannelse.
Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være
fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen.
§ 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.
Kapitel 3
Karakterfastsættelse mm.
§ 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en
bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af
bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til
sygeprøve.
§ 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en
samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller
standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes
efter reglerne for de enkelte uddannelser.
§ 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter
skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet
for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut
karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal
bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål
som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke
tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne
(relativ karaktergivning).
§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker,
fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige
om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter.
Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers
den nærmeste lavere karakter.
Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået”
eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende.
§ 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere
eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét
henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter
§ 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de
enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i
karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer.
§ 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere
delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren
gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste
karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan
i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at
delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den
samlede karakter skal fastsættes.
Kapitel 4
Beståkrav
§ 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve
eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt,
hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren
02 eller bedømmelsen ”Bestået”.
Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1
opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et
gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved
afrunding. Der skal være opnået ”Bestået” ved alle
prøver mv., hvor bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”
er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller
flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være
opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.
8
Kapitel 5
Samlet prøve- eller eksamensresultat
§ 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøveeller eksamensresultat.
Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat
kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. § 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er
anvendt bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.
§ 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse
være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det
samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet.
Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal
beståkravet, jf. § 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper
indgår med forskellig vægt, skal metoden i § 20, stk. 2,
benyttes for hver af grupperne.
§ 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter § 16,
hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter § 17,
stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter § 18,
stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt,
som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse.
Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med
karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.
Kapitel 6
Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser
§ 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der
ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende
karakter, jf. bilag 3.
Kapitel 7
Dispensation og fravigelse
§ 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra
bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige
forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og
udviklingsarbejde.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om
karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne
finde anvendelse for Grønland.
§ 24. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder
indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i
indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr.
1-14 og 18-22 angivne uddannelser.
Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1,
finder den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige
anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i
stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1.
august 2007.
§ 25. Den i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder
fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er
begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller
højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler
gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finder
i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til
studentereksamen, højere handelseksamen og højere
teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den
i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet
efter 13-skalaen).
§ 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen,
konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset
til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog § 25. For
konverterede karakterer skal også karakteren efter den
i § 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet
efter 13-skalaen) fremgå af beviset.
Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala:
13skala
13 11 10 9
8
7
6
5
03 00
7trinsskala
12 12 10 7
7
4
2
0
0
-3
Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene
beregnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf.
dog § 25.
Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør
/Kirsten Krogstrup
------------------------------------------
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007,
jf. dog stk. 3, og §§ 24-25.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om
karakterskala og anden bedømmelse ophæves.
9
Bilag 1
Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag
Kapitel 1:
Kapitel 2:
Kapitel 3:
Kapitel 4:
Kapitel 5:
Kapitel 6:
Kapitel 7:
Kapitel 8:
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:
Bekendtgørelsens indhold
7-trinsskalaen
Anden bedømmelse
Karakterfastsættelse mm.
Beståkrav
Samlet prøve- eller eksamensresultat
Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser
Dispensation og fravigelse
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsens bilag
Oversigt over bekendtgørelsens indhold
og bilag
Oversættelse af karakterskalaen til engelsk
Relationer mellem karakterskalaen og
ECTS-skalaen
-------------------------------Bilag 2
Oversættelse af karakterskalaen til engelsk
12:
10:
7:
4:
02:
00:
-3:
For an excellent performance displaying a high
level of command of all aspects of the relevant
material, with no or only a few minor weaknesses.
For a very good performance displaying a high
level of command of most aspects of the relevant material with only minor weaknesses.
For a good performance displaying good command of the relevant material but also some
weaknesses.
For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some
major weaknesses.
For a performance meeting only the minimum
requirements for acceptance.
For a performance which does not meet the
minimum requirements for acceptance.
For a performance which is unacceptable in all
respects.
Bilag 3
Relationer mellem karakterskalaen
og ECTS-skalaen
Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTSskalaen
Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTSskalaen
Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTSskalaen
Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTSskalaen
Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTSskalaen
Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på
ECTS-skalaen
Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTSskalaen
Bekendtgørelse om prøver og eksamen
i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser
(Eksamensbekendtgørelsen)
BEK nr. 930 af 3. juli 2013
(...)
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken
grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er
fastsat for faget og uddannelsen.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse
mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.
Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende
voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de
gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en
given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i
uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de
gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til §§ 40-44.
Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til "reglerne for den enkelte uddannelse", omfatter det også
regler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Kapitel 2
Tilrettelæggelse og planlægning
§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at
dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til
væsentlige mål og krav.
Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte
uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller
opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen.
§ 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver.
Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter
for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver
samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.
§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller
gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf.
10
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for
Ministeriet for Børn og Undervisning for afholdelse af
prøver og eksamen ved institutionen.
§ 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere
krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen.
§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne
bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for
prøverne.
Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og
proceduremæssige forhold:
1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.
2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af
prøvefag.
3) Eventuelle frister for tilmelding.
4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. § 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter
mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen.
Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at
eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i
god tid bliver bekendt med reglerne om:
1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af
andre uforudseelige grunde, jf. § 9.
2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.
3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 16.
4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. § 17.
5) Særlige prøvevilkår, jf. § 19.
6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 20.
7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10.
Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser
af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.
Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer
skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
Kapitel 3
Adgang til prøve
§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag,
når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i
faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det
pågældende undervisningsforløb, medmindre andet
følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er
en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen
skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til
reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt.
Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en
gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er op-
fyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder,
der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.
Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige
gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger
eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i
det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to
faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og
kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har
valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau
som valgfag.
Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten
har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. § 6, stk. 2, nr.
4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til
prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte
uddannelse.
§ 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan
aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om
opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling.
Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen
afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution.
Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve
i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig
normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse.
§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom
eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for
at aflægge prøven snarest muligt.
Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve
gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver,
der forudsætter afleveringsfrister.
§ 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige
gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke
deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2,
§ 20, stk. 4, § 45 og § 51.
Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte
prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen.
Kapitel 4
Prøveformer
§ 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.
Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle
prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for
Børn og Undervisning.
11
Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er
udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges
af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse.
§ 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende
elementer:
1) Prøvens grundlag:
a) Forlægget.
b) Eventuel inddragelse af andet materiale.
2) Prøvens forløb:
a) Tidsrammen.
b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.
c) Eventuel forberedelse.
d) Eksaminationen.
3) Besvarelsens form:
a) Skriftlig.
b) Mundtlig.
c) Praktisk.
d) Kombinationer af litra a-c.
Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad
angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer
heraf.
Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig
eller flerfaglig.
Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne,
medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte
prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige
antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle
trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens
start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Når
eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for
prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. § 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1,
sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor.
Kapitel 5
Prøveafholdelse
§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk.
1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller
hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde.
Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel
mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet
produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke
være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal
eksamineres.
Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne
indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til
stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne
eksaminatorer kan overvære en votering.
§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres
under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har
hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.
Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator
eller censor, udpeger og godkender institutionen en
tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under
prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og
give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.
§ 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler,
herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat
begrænsninger.
Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er
underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt
angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.
§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort
bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen
fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse
indeholder tid til votering og karakterfastsættelse.
§ 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer
for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.
Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan
have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis
institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få
lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke.
Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges.
Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen
eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere
tidspunkt.
§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.
Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet
for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette
sprog. Institutionen kan fravige denne regel.
Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændighe12
der taler herfor, aftales mellem en institution og en
eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på
dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.
§ 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende
specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for
at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet
ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og
selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af
reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand,
der under en prøve skaffer sig eller giver en anden
eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår
formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har
skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en
andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig
opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres,
og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har
eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og
alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.
Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet
overtræder eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan
af institutionen bortvises fra prøven.
Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve
afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende
prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i
stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere
af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et
selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at
den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest
muligt.
Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en
skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at
opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk.
1 og 2.
Prøver i udlandet
§ 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk
repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og
når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske
eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i
udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den
enkelte uddannelse.
Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre
steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på
samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden
samtykker heri.
Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan
afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være
hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og
censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte
uddannelse.
§ 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er
forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet.
Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved
afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.
Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller
dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de
særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at
eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har
erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter
på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.
Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse
af, at beløbet forudbetales.
Kapitel 6
Bedømmerne
§ 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår
af reglerne om de enkelte prøver.
§ 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de
af institutionerne indstillede.
Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker
styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen
kan beskikke censorer til andre prøver.
§ 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen
voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors
institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne.
§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de cen13
sorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til
at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at
de har eksamineret i faget.
§ 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af
censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer
individuel gentagen og gensidig censur inden for en
samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør
sig gældende.
Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne
i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.
§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller
opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og
praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i §§ 26 og 27.
§ 29. Censor skal
1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med
målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende
fag,
2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i
overensstemmelse med de gældende regler, og
3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en
ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige
regler for uddannelsen.
Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til
eksaminanden.
Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om
præstationen og karakterfastsættelsen til personligt
brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel
klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.
Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1
ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor
anledning til at formode, at der har været mangler ved
den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver
censor indberetning herom til institutionen og sender
samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen.
Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til
styrelsen med sine eventuelle bemærkninger.
Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra
ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøveog eksamensresultater.
§ 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er
ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og §
53, stk. 1.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens
forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege
en anden eksaminator.
Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end
én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige
for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for
at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.
§ 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen
med censor, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial
supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen
ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede
opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for
prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v.
Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK),
der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende
voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver
med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen
voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de
sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk
alene af én censor.
Kapitel 7
Bedømmelse
§ 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens
individuelle præstation, herunder individuelle dele af
et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.
Kapitel 8
Beviser
Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis
§ 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor
den sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen.
Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes
til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger.
Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter
formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses
på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo
i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal
beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet
kopi.
§ 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er
aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og
dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog § 46, stk. 1, og
§ 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau
i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren
for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset.
14
Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal
indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er
afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere
karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset
den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin,
hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges.
I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt
oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med
angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter efter bekendtgørelse
om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal
endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en
prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel
merit givet på grundlag af et kompetencebevis.
Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang
læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser.
Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om
særlige prøvevilkår, jf. § 19.
§ 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer
efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.
Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt
bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.
§ 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at
få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til
prøve.
Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende
standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige
anføres på de i stk. 1 nævnte beviser.
§ 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er
nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser,
i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.
Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller
kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i
overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre
anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.
§ 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for
den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for
Børn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse.
De gymnasiale uddannelser og eux-forløb
§ 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:
1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.
2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.
3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.
4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2.
5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten
1,5.
6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2.
7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5.
8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles
vægten 1,5.
9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5.
10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2.
Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.
§ 41. På eksamensbeviset anføres "Foreløbigt eksamensresultat" samt "Eksamensresultat". For at en elev
eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal
beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for "Foreløbigt eksamensresultat", jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives
afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede
karakterer i "Foreløbigt eksamensresultat".
Stk. 2. "Foreløbigt eksamensresultat" beregnes som
det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder
på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer).
§ 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen,
htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes "Eksamensresultat" som "Foreløbigt eksamensresultat" multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på
A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller
flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er "Eksamensresultat" identisk med "Foreløbigt
eksamensresultat".
Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag
på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har:
1) Hf - 2 A-niveauer.
2) Stx - 5 A-niveauer.
3) Hhx - 5 A-niveauer.
4) Htx - 4 A-niveauer.
5) Eux - 2 A-niveauer.
§ 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og
mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til
studentereksamen (stx), til højere handelseksamen
(hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve.
Stk. 2. Der aflægges altid prøve
1) i almen studieforberedelse i stx,
2) i teknikfag og i studieområdet i htx og
3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det
internationale område i hhx.
§ 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der
15
indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra
idræt på C-niveau.
Kapitel 9
Fejl og mangler ved prøver
§ 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve
opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres,
træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.
Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder
institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af
samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal
ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere.
Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter
kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning
om, at allerede afholdte prøver annulleres.
Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen,
skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner.
§ 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere
i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes
annullering af den oprindelige prøve, jf. § 45, stk. 3.
Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller
eksamensbevis, indtil sagen er afgjort.
Kapitel 10
Klage
Klage over prøver
§ 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til
institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed,
kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens
indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.
Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig
måde.
Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden
have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.
§ 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de
faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening
bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen
kan vedrøre:
1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,
2) prøveforløbet eller
3) bedømmelsen.
Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis
opgaven ved prøven er stillet af styrelsen.
§ 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes
eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af
klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og
begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt.
Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden
4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen
underrette klager om begrundelsen herfor samt om,
hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
§ 50. Skal sagen fremmes, jf. § 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning
om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere
angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på
normalt 1 uge.
§ 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser
og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på
1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse),
dog ikke ved mundtlige prøver,
2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller
3) at klageren ikke får medhold i klagen.
Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om
tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve,
når der foreligger særlige omstændigheder, der giver
anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler.
Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst
muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved
sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er
indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne
frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager
herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.
Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om,
at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i
en lavere karakter, jf. § 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen.
§ 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere
tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 51, stk.
1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller
omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger
efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. § 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.
§ 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere
16
skal være det samme som ved den prøve, der er blevet
påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været
mere end én eksaminator, jf. § 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye
bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har
udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger
institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. § 5, nye
bedømmere.
Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have
forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen,
klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens
henholdsvis styrelsens afgørelse.
Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer
afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og
tavshedspligt.
Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen
samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af
bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen
snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af
sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.
Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om
klageadgangen, jf. § 54.
Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere
i en lavere karakter.
§ 54. Bedømmernes afgørelse, jf. § 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal
nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter
klagers mening bør begrunde en imødekommende
afgørelse.
Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i
§ 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som
åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal
fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter
reglerne i §§ 50-53, stk. 1 og 2.
Klage over institutionens afgørelse
§ 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til §
45, § 49, § 51, stk. 1, og § 54, stk. 2, afgørelser om
adgang og tilmelding til prøve, jf. § 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. § 17, stk. 2 og 3,
afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. § 19, afgørelser
om bortvisning fra prøven, jf. § 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.
Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse
med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden
ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden
har givet vedkommende fuldmagt hertil.
Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen,
der videresender klagen til styrelsen sammen med sin
egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal
institutionen give klageren lejlighed til inden for 1
uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen.
Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf.
stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer
beslutning herom.
Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på
1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse,
2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller
3) at klageren ikke får medhold.
Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne om styrelsens afgørelse.
Kapitel 11
Andre regler
§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der
fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til
reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til
disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til
materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3.
Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende
inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have
gjort eksaminanden bekendt hermed.
Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for
institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang
de under respekt af gældende ophavsretlige regler er
berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer
som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle
oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.
§ 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra
bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige
forhold.
Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens
regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september
2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16.
august 2012 om prøver og eksamen i de almene og
studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser
ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsens § 40 gælder dog ikke for
elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt for17
løb før den 1. august 2010. For disse elever gælder §
40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver
og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Stk. 3. Bekendtgørelsens § 43, stk.1, gælder dog
ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige
forløb eller et eux-forløb før 1. august 2010, og for
kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011. For disse elever gælder
§ 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august
2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli
2013
P.M.V.
Susanne Sehestedt Clausen
Vicedirektør
/ Kirsten Krogstrup
18