klik her for Printvenlig version

Præparater til behandling af MS - symptomatisk
Instruksdokument
Senest revideret d. 10.03.2015
Forfattere: Peter Vestergaard Rasmussen og Henrik Boye Jensen
Referenter: Claudia Pfleger og Mads Ravnborg
Godkender: Henrik Boye Jensen, redaktionsgruppe B
Amantadin
Anticholinergica mod hyperaktiv blærefunktion
Baklofen - peroral
Baklofen - intratekal
Botulinumtoksin
Fampridin
Modafinil
Sativex
Tizanidin
Amantadin
Behandlingen startes med 50mg x 1. Efter 3-4 dage kan dosis øges til enten 100 mg x 1
eller 50 morgen + 50 mg middag (senere dosering kan give indsovningsbesvær om
aftenen). I enkelte tilfælde kan man gå op på fx 100 mg x 2, men oftest vil der ikke være
yderligere effekt. Evt. øgning afhænger af virkning/bivirkninger.
Kontraindikationer: nyreinsufficiens, leverinsufficiens, epilepsi, lav konfusionsgrænse.
Bivirkninger: bivirkninger er sjældne og dosisafhængige. Der kan forekomme uro,
koncentrationsbesvær, søvnløshed, træthed, appetitløshed og kvalme.
Tilskud: fremstilles magistrelt. Der skal søges om udleveringstilladelse ved
Sundhedsstyrelsen. Det er bedst at søge for en afdeling. Hvis der søges personligt følger
udleveringstilladelsen ansøger. Ved effekt skal der søges enkelttilskud ved
Sundhedsstyrelsen. Beskriv effekten hos den enkelte, fx at vedkommende ikke længere
behøver at sove til middag, og ikke blot at der er effekt.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 1/ 6
Anticholinergica mod hyperaktiv blærefunktion
Muskarinreceptorblokkere (darifenacin/Emselex, fesoterodin/Toviaz, oxybutynin/Kentera,
solifenacin/Vesicare, tolterodin, trospiumchlorid/Spasmo-lyt)
Der er ingen væsentlig forskel i effekten præparaterne imellem.
Dosis: se www.promedicin.dk.
Kontraindikationer: Urinretention, myastenia gravis, ukontrolleret snævervinkel glaucom,
stærkt nedsat leverfunktion, alvorlige gastro-intestinale lidelser fx svær colitis ulcerosa.
Hyppigste bivirkninger: Mundtørhed, akkomodationsforstyrrelser, kvalme, obstiption,
hovedpine, svimmelhed, urinretention.
Mirabegron (Betmiga)
Selektiv ß3-adrenoceptoragonist med virkning på urinblæren (blærerelakserende).
Dosis: 50 mg x 1 dgl. (reduceret dosis til 25 mg dgl. ved nyreinsufficiens eller lever
insufficiens).
Forsigtighed anbefales ved nedsat lever-/nyrefunktion, ubehandlet hypertension (BT >
160/100 mmHg) eller QT-forlængelse.
Betmiga er generelt veltolereret.
Hyppigste bivirkninger: Takykardi, UVI.
Baklofen - peroral
GABA-B-receptor agonist. Hyppigst anvendte spasmolytikum.
Dosis: Start med 5 mg x 1. Dosis øges med 5-10 mg hver tredje dag indtil
vedligeholdelsesdosis på typisk 20-60 mg dgl.. Døgndosis fordeles på (1-)2-4 x dgl.
afhængigt af hvornår på døgnet, der er behov. Max. døgndosis sjældent over 100 mg.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 2/ 6
Typiske bivirkninger: Sedation, somnolens, svimmelhed, reducerede kræfter og
støttefunktion, gastro-intestinale bivirkninger.
Brat seponering bør undgås grundet risikoen for rebound spasticitet, kramper og
hallucinationer.
Baklofen - intratekal
Kontinuerlig intrathekal infusion af Baklofen via Baklofenpumpe. En Baklofenpumpe er en
implanterbar, programerbar medicinpumpe på størrelse med en ishocky-puk, som
implanteres i abdominalvæggen, og via subcutant kateter ført til spinalkanelen
administrerer baklofen intrathekalt.
Indikationen er svær ikke-fokal spasticitet i underekstremiteterne, som ikke kan behandles
tilstrækkeligt på anden vis. Princippet er, at en lille dosis Baklofen på rette sted
(intrathekalt) giver en maksimering effekt og minimering af bivirkninger. Intrathekal
baklofen er den suverænt mest effektive spasmolytiske behandling. Til en selekteret
patientgruppe med svær spasticitet i underekstremiteterne er baklofenpumpe den eneste
effektive behandling.
Baklofenpumpebehndling er en højtspecialiseret funktion.
Henvisning til Neurologisk Afd. Rigshospitalet, Neurologisk Afd. OUH eller Neurologisk
Afd. AUH.
Botulinumtoksin
Virker via blokering af den neuromuskulære transmission ved hæmning af
acetylcholinfrigivelsen i synapsen.
Velegnet til behandling af fokal spasticitet. Behandlingen gives EMG- eller ultralydsvejledt.
Virkningsvarigheden er omkring 3-4 måneder. Behandlingen skal gentages 3-4 gange
årligt.
Behandlingen er langt oftest veltolereret.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 3/ 6
Fampridin
Ca. 40% af MS-patienter med gangforstyrrelser og EDSS 4-7 kan have gavn af Fampridin.
Der foretages en testbehandling på 14 dage med 10 mg x 2.
Inden behandlingsstart foretages Timed 25 Foot Walk test (T25FW) og 12-Item Multiple
Sclerosis Walking Scale (MSWS-12).
Testene gentages på 13.-14.-dagen mens patienten STADIG ER I BEHANDLING. Såfremt
der er ≥20% forbedring på T25FW og/(eller) ≥4 points forbedring på MSWS-12 kan
patienten fortsætte behandlingen.
Kontaindikationer: Epilepsi (inkl. tidligere epilepsi og enkeltstående epileptiske anfald),
nyreinsufficiens, samtidig brug af andre lægemidler der hæmmer OCT2 (fx metformin,
carvedilol og propranolol).
Bivirkninger: Urinvejsinfektion, søvnløshed, hovedpine, tremor, kvalme, opkastning,
obstipation, rygsmerter, svimmelhed.
Patienter i behandling med Fampridin bør testes med T25FW og MSWS-12 en gang om
året for at sikre fortsat effekt. Er resultatet ikke hhv. ≥20% og ≥4 points bedre end baseline
kan man efter en uges behandlingspause teste på ny og se om der er hhv. ≥20% og ≥4
points forværring som udtryk for fortsat effekt.
Modafinil
Behandlingen med Modafinil startes med 100 mg x 1. Efter 3-4 dage kan dosis øges til
enten 200 mg x 1 eller 100 morgen + 100 mg middag (senere dosering kan give
indsovningsbesvær om aftenen). Evt. øgning afhænger af virkning/bivirkninger.
Kontraindikationer: moderat-svær hypertension, arytmier, ventrikelhypertrofi eller cor
pulmonale, mitralprolaps.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 4/ 6
EKG bør kontrolleres inden behandlingsstart. Puls og blodtryk bør kontrolleres jævnligt.
Forsigtighed ved tidligere psykose, depression, mani eller misbrug.
Bivirkninger: Hovedpine, kraftesløshed, kvalme, mundtørhed, diarré, palpitationer,
takykardi, søvnløshed, depression, angst, depression.
Tilskud: ved effekt skal der søges enkelttilskud ved Sundhedsstyrelsen. Beskriv effekten
hos den enkelte, fx at vedkommende ikke længere behøver at sove til middag, og ikke blot
at der er effekt.
Sativex
Et cannabinoid med virkning via CB1- (og CB2-) receptorer i det endocanabinoide system.
Sativex® oromucosal spray er registreret som tillægsbehandling ved moderat til svær
spasticitet ved MS, som ikke responderer tilstrækkeligt på anden spasmolytisk behandling.
Ca. 40 % responderer på behandlingen (respons defineret som ≥ 30% reduktion i
patientoplevet spasticitet).
Dosis: Optrapning efter skema over 14 dage (www.promedicin.dk).
Bivirkninger: Orale ulcera, svimmelhed, somnolens, koncentrationsbesvær, amnesi,
depression og smagsforstyrrelser. Sativex® er generelt veltolereret.
Der skal søges individuelt tilskud ved Sundhedsstyrelsen. Kriterierne for tildeling af tilskud
fremgår af Behandlingsvejledning for symptomlindrende behandling af multipel sklerose
med nabiximols, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin - RADS.
Der er ingen euforiserende effekt af klinisk betydning, ingen toleranceudvikling og ingen
risiko for afhængighed forbundet med behandlingen.
Tizanidin
Noradrenerg α-2-receptor agonist. Findes som tabletter hhv. depotkapsler.
Depotformulering (Sirdalud Retard) anvendes mest.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 5/ 6
Dosis, tabletter: Start med 2 mg 2 gange dgl. Daglig dosis øges hver halve eller hele uge
med 2-4 mg til højst 24 (evt. 36) mg i døgnet fordelt på 3-4 doser.
Dosis, depotkapsel: Start med 6 mg x 1 dgl. (oftest til natten). Daglig dosis øges med 6 mg
ugentligt til max. døgndosis på 24 (evt. 36) mg fordelt på 2 (sjældent 3) doser daglig.
Typiske bivirkninger: Sedation, reducerede kræfter og støttefunktion, svimmelhed,
mundtørhed og gastro-intestinale bivirkninger. Levertoxicitet kan forekomme som en
sjælden komplikation. Der anbefales derfor regelmæssig kontrol af leverparametre.
Brat seponering bør undgås.
Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk
s. 6/ 6