Ny app vil udnytte folks mobilafhængighed
Transcription
Ny app vil udnytte folks mobilafhængighed
10 MEDIEmarked Redigering Anne Risager | Layout Didrik M. Skodje Tirsdag 15. september 2015 Hver gang Catsj-brugeren åbner sin mobiltelefon, vil der blive vist en reklame i den øverste tredjedel af skærmen. PR-foto Ny app vil udnytte folks mobilafhængighed Det norskudviklede koncept Catsj ruller nu ud i Danmark. Appen udnytter, at danskerne tjekker deres mobil over 200 gange om dagen Af Steffen de Vries 215. Så mange gange tjekker vi danskere i gennemsnit vores mobiltelefoner i døgnet. Det vil appen Catsj, der nu lanceres i en dansk version, bruge til at sælge annoncer for “vind en cykel”-konkurrencer og billige cheeseburgere på mobilens pauseskærm eller baggrundsskærm. FAKTA På den måde får annoncørerne en meget tæt kontakt til brugeren, siger den nye danske direktør, som kalder det en helt ny markedsføringskanal. “Som annoncør er du sikret 10-12 eksponeringer pr. bruger hver dag mod måske fem ved en almindelig bannerreklame. Det giver en vedvarende brugerdialog, der hvor brugeren er allermest: på mobilen,” siger Jakob Kargaard. Catsj-appen fungerer ved, at brugeren indtaster en række oplysninger om sig selv og sine Sådan skaber Catsj værdi atsj er en app, som – med brugerens samtykke – viser C annoncer på mobilens pause- eller baggrundsskærm. ■■ Brugerne optjener point ved at få vist reklamerne, som de kan veksle til penge (maks. 100 kr.) eller velgørenhed. ■■ Ifølge Catsj skaber reklamerne værdi for annoncørerne, fordi de vises helt uden konkurrence fra andre reklamer. ■■ Desuden stilles personlige oplysninger som alder, køn, interesser og lokation til rådighed for annoncørerne. ■■ På den måde kan annoncørerne målrette deres budskab. ■■ Catsj er oprindeligt udviklet i Norge, men bliver i midten af september muligt at downloade til android og IOS i Danmark. ■■ de Vries interesser. Hver gang brugeren åbner sin mobiltelefon, vil der blive vist en reklame i den øverste tredjedel af skærmen, og sådan optjenes point, som kan veksles til kolde kontanter eller doneres til velgørenhed. “Vi skal tænke meget over i fremtiden, hvordan man rammer plet i stedet for at ramme bredt” Jakob Kargaard, direktør for Catsj i Danmark Dog maksimalt 100 kr. om måneden, men målet er det dobbelte, når der kommer flere annoncører til. “Kongstanken er, at man får 100 kr. til sig selv og giver 100 kr. til et godt formål. Så har du til at dække et telefon- eller fitnessabonnement,” siger han. Indtil videre har 60 annoncører, som Burger King, Idé- møbler, Telenor og Royal Unibrew, tilmeldt sig platformen, hvor brugerne kan se frem til at modtage omkring 150 reklamer dagligt. Risikerer man ikke, at brugerne bliver trætte af reklamer i den mængde – og dermed trætte af brandet? “Jo, risikoen er der selvfølgelig. Det er klart, hvis vi kun havde én annoncør på, og du havde set den samme Citroënreklame 72 gange i døgnet, så er levetiden på vores app nok ikke så lang, men der er vi meget opmærksomme på, at det skal være relevant indhold,” siger Jakob Kargaard. Spammer ikke brugere Han nævner blandt andet, at Catsj har forsøgt at få et bredt udvalg af annoncører. “Det skal ikke være et nyt Just Eat eller Hungry. Vi skal have et bredt udvalg, så vi har samlet alle de ting, man kan se andre steder på nettet, men med nogle ekstraordinære tilbud, som kun er tilgængelige for vores brugere,” siger han. Catsj vil opbygge en viden om sine brugere, som gør, at reklamerne bliver mere og mere relevante. Den ved f.eks., at en bruger er mellem 25 og 35 år, bor i Midtjylland og er interesseret i jagt og fiskeri. “Det bliver mega skarpt segmenteret,” siger Jakob Kargaard og fortsætter: “Du er ikke et omvandrende billboard, men vi skal tænkte meget over i fremtiden, hvordan man rammer de rigtige brugere. Hvordan rammer man plet i stedet for at ramme bredt,” siger han. Den danske Catsj-direktør mener ikke, de spammer deres brugere, fordi disse selv har givet lov til, at annoncørerne sender reklamerne til dem. “Ja, du bliver eksponeret, men det gør du også, når du åbner din browser. Spam for mig er, når man pakker annoncer ind i artikler og alt muligt,” siger han og mener, at Catsj rykker ved mediebureauernes traditionelle fødekæde. “Annoncørerne giver dem et budget, som de skal forvalte i bannere, trykte medier og tv. Men her kan du virkelig komme ud til dine brugere.” [email protected]