SÅDAN VAR DET I 90`ERNE

Transcription

SÅDAN VAR DET I 90`ERNE
- Vores øl – Carlsberg - Always Ultra – prøv det prøv - Det kræver sin mælk – Arla – Marcus Z. Og Helene Christensen Gevalia – Hvad vil du byde uventede gæster? - Jolly Cola – sig Jolly til din Cola - De Gule Sider – Findes det – findes det her. -
TEMA l KÆRLIGHED TIL 90’erne
Tuborg – Squash - Mobilix: Samtaler fremmer forståelse - Natten er sort som guld - Dandy Light tyggegummi - Eurodance Grunge-bølgen - Smut pomfrit - Det er kanon - ‘fisk - det nok ikk’ så ringe endda‘ - ‘capisce!!‘ og ‘det‘ en ommer!‘
På en eller anden måde har de
brændt sig fast i det dybe inderste
af hukommelsen. Via et slogan, en
særligt kreativ idé, eller en kendt
personlighed blev de reklamerne,
vi husker. Her får du et gensyn med
nogle af de reklamer fra 90’erne,
du troede, du havde glemt. Og tid
til refleksion over, hvor meget reklamebilledet egentlig har ændret
sig. Eller har det?
SÅDAN
VAR DET I
90’erne
Kristina Hostrup, Kommunikationspraktikant hos Bysted
Mindeværdige minutter fra 90’ernes
reklamebillede
Always Ultra
‘Prøv det, prøv det‘
Kinder overraskelse
‘Opfylder 3 ønsker på en gang‘
De gule sider
‘Slå op på de gule sider – findes det,
findes det her‘
Jolly Cola
‘To modne frugter‘
Mælk
‘Det kræver sin mælk‘
Tuborg Squash
’I would like one squash‘
14
90’erne bød på store reklamebudgetter, rimeligt albuerum på
positioneringskortet og en kommunikativ virkelighed, hvor
salgstal udgjorde den primære respons. Det var en tid, hvor
der ikke blev sparet på de påståede sociale gevinster, man
kunne få af alt fra chokoladebarer til bildæk. Her kommer et
hurtigt tilbageblik til reklamen, før forbrugeren fik ubegrænset
taletid og lydstyrke. Og før dialog, autenticitet og kommunikation i øjenhøjde for alvor blev krav og vilkår inden for kommunikation.
Prøv det, prøv det
’Kirsten har prøvet et revolutionerende nyt bind…’ Det var
starten på reklamen fra Always Ultra, der ramte danskernes tv
i 1992. Reklamens egentlige slogan var faktisk ’En renere og
tørrere fornemmelse’. De fleste husker dog bedst ordene ’Prøv
det, prøv det’, der nærmest blev et folkeslogan. Always brugte
desuden nye ord, som dry-weave overflade og ultra-kerne - og
ikke mindst demonstrationer med en tush-pen til at få gang i
salget. I dag i et oversvømmet marked er det blevet væsentlig
sværere at slå på produktegenskaber for den slags gængse supermarkedsprodukter.
Kommunikatøren l Juni 2012
Det går virkelig ikke…
Kinder overraskelse slog også på produktfordelene i reklamen, der opfyldte flere ønsker på samme tid. Kinderægget
kunne komme mor til undsætning, når børnene efterspurgte
’hele tre ting på én gang’. Som de fleste reklamer for den tid,
blev der smurt tykt på i kommunikationen af de sociale fordele, man kunne få ud af produktet. I dette tilfælde børnenes
ubetingede kærlighed, der blev vist i kindkys i slutningen af
filmen. Reklamerne i dag er stadig gennemsyret af sociale fordele, men de fleste taler dog lidt mere op til forbrugeren.
Findes det, findes det her
Før telefonbogens død brugte De Gule Sider jinglen ’Slå op
på de gule sider – findes det, findes det her’. Sloganet positionerede telefonbogen sublimt, som det eneste sted, man
kunne finde alt og spillede i sit kreative koncept klogt på tvetydigheden i de mærkelige ting, man kunne få brug for. Mange husker kvinden, der slog op under ’Ballepressere’ og fik
hjælp til at komme i buksen af to muskuløse svende.
To modne frugter
Tina Kjær satte dansk Jolly Cola på verdenskortet med sine
’To modne frugter’. Reklamefilmen blev til på et dunkelt kontor med persienne-skygger, vifter og svedigt hår. I reklamen
skriver en kollega til Tina, at han ’har noget under bordet,
hun ikke kan modstå’. Han følger op med, at ’den er 27,8 cm
lang’ og trækker derefter en flaske Jolly Cola frem. Tina svarer
tilbage, at hun ’har to modne frugter, han ikke kan modstå’,
hvilket får ham til at spytte det meste af sin cola ud over computeren. De seksuelle undertoner lever fortsat i mange reklamefilm, men knap så eksplicit.
Det kræver sin mælk
90’erne var supermodellernes æra – og det benyttede mælkeproducenterne sig af. ’Det kræver sin mælk’ reklamerne
Kommunikatøren l Juni 2012
skulle få de unge til at drikke mere mælk ved at lade supermodellerne føre an. Reklamen tog udgangspunkt i at
’spørge de unge’, hvad modellerne kunne gøre for at få
dem til at drikke mere mælk. Det førte blandt andet til, at
Markus Schenkenbergs bare overkrop blev overhældt med
mælk, og at Helena Christensen tog mælkebad i kar. Alt
var selvfølgelig på storyboard, før man spurgte nogen.
I would like one Squash…
Squash reklamerne var en for mange en kærkommen, fast
del af sendefladen op igennem en årrække i 90’erne. Finn
og Jakob agerede kunde og ekspedient og tillagde de gule
flasker et strejf af deres hyggelige danske humor. Det blev
til mange versioner af dialog. Men de fleste husker Jacob
Haugaard sætte flaske nummer 200 på disken, mens Finn
øver sit engelske ’Helloo, I would like one Squash’.
15