2. Alle kan være med i vores forening

1
ALLE KAN VÆRE
MED I VORES FORENING!
Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage
INDHOLDSFORTEGNELSE
2
INDHOLD
-----
3 Kan alle deltage og være med i
foreningslivet?
4 Nogle væsentlige udfordringer
VÆRKTØJER
---
6 Opgør med fordomme og
stereotyper – en refleksionsøvelse
---
10 ”Rundt om mødet” - Perspektivforståelse
---
13 Mangfoldigheds-tjeklisten
KOLOFON
Produceret af Danske Handicaporganisationer i samarbejde
med Frivillignet – en del af Dansk
Flygtningehjælp og Marhaba.
Produktionsår: 2015
Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter
(DH)
Redaktion: Sara Kudsk-Iversen,
Dorthe Stief Christensen
Layout: Glad Design
Inspirationsmaterialet er blevet
til på baggrund af Danske Handicaporganisationers 3-årige satspuljeprojekt (2012-2015), projekt
Dobbeltminoriteter. Projektets
omdrejningspunkt var inklusion
i foreningslivet af personer med
handicap og personer med etnisk
minoritetsbaggrund.
Pjecen er én ud af fire pjecer, som
I kan anvende i foreningen til jeres
arbejde med mangfoldig inklusion.
Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk
under Publikationer og temaet
”Inklusion i foreningslivet”.
3
KAN ALLE DELTAGE OG
VÆRE MED I FORENINGSLIVET?
Denne pjece er én ud af fire pjecer, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. Med mangfoldig inklusion mener vi, at alle uanset køn, alder, handicap, etnicitet osv. kan være en del af fællesskabet i foreningen. I denne pjece stiller vi
skarpt på nogle af de udfordringer, der kan være for mangfoldig inklusion og deltagelse i
foreningslivet. Vi introducerer tre værktøjer I kan bruge til at få klarhed over, hvilke barrierer der kan være for deltagelse, og en snak om hvad I kan gøre i jeres forening.
Det er desværre ikke alle, der oplever, at de har mulighed for at deltage i foreningslivets tilbud og aktiviteter. Det kan skyldes barrierer og skjulte vinkler, som foreninger ikke altid er
opmærksomme på. Nogle af dem kan være fysiske. Fx at det ikke er muligt for kørestolsbrugere at komme ind i foreningens lokaler eller til planlagte møder og arrangementer. Andre barrierer og skjulte vinkler kan være sproglige. Fx at man ikke taler flydende dansk og
derfor kan være usikker på, at skulle indgå i nye sammenhænge, hvor de fleste taler dansk.
Det kan også være en lukket foreningskultur, hvor der er meget tavs viden om, hvordan
man plejer at gøre tingene. Det kan gøre det svært for nye medlemmer og frivillige at vide,
hvad de kan og skal gøre.
Har I brug for gode argumenter for at arbejde med mangfoldig inklusion, og argumenter
for, hvad jeres forening får ud af det, så tag fat i pjecen ’Hvorfor arbejde med mangfoldighed i vores forening?’
DE ANDRE PJECER ER:
• Hvorfor arbejde med mangfoldighed i vores forening?
• Mere mangfoldighed gennem samarbejde med andre foreninger.
• Mangfoldighed i vores interessepolitiske arbejde.
Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk
under Publikationer og temaet ”Inklusion i foreningslivet”.
3
4
NOGLE VÆSENTLIGE UDFORDRINGER
I bestræbelserne for at skabe rammerne, så alle kan deltage i jeres forening, kan det være
godt at være opmærksom på nogle af mest almindelige udfordringer i forhold til netop dette arbejde:
• En lukket foreningskultur vs. ”Der er mange måder at gribe ting an på”
Her handler det om at være opmærksom på ikke på forhånd at komme til at lukke af for
nye ideer og initiativer og nye måder at se tingene på. Det kan vi let komme til, når vanen
tager over, og som ny kan man hurtigt komme til at føle sig ”forkert” eller ikke værdsat.
• Tavs viden
Fx tavs viden om, hvad forventningerne er til den enkelte, hvordan I organiserer
forskellige eksisterende aktiviteter, ja, endda, hvor kaffen og teen er henne?
Derfor er det en god ide, at lave en tjekliste over ting, I skal huske at informere nye om i
jeres forening. I kan fx bede fx nye frivillige, der har været med til deres første aktivitet,
om hjælp til at udarbejde listen.
• Forestillinger om hvad det er for en ”starut”
I mødet med nye mennesker digter vores hjerne tit, hvilket menneske vi tror, vi står
overfor på baggrund af fordomme og tidligere erfaringer. Det er sådan vi fungerer som
mennesker, men det kan få os til at konkludere helt forkerte ting om andre personers
motivation, handlinger og ytringer.
Så et vigtigt opmærksomhedspunkt er at være nysgerrig. Hvad er det for en person, der
står overfor jer, og hvad kommer personen med til foreningen?
• God gammeldags uvidenhed
Det er ikke alle, der fx tænker over fysisk tilgængelighed og ved hvad det indebærer
(adgang for fx kørestolsbrugere, blinde mv.). Eller som tænker over at planlægge aktiviteter, så de ikke går ud over den muslimske højtid Eid.
5
5
HVAD ER DIN MOTIVATION FOR AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE?
ASGHAR: ”Jeg hader at være passiv.
Så det at være frivillig er både en
måde at tilfredsstille mit eget behov
på, og samtidig kan jeg være til gavn
for andre i samme situation.
Jeg brænder for det handicappolitiske og for at organisere aktiviteter.
Jeg har været aktiv frivillig siden, jeg
fik min sclerose-diagnose for 15 år
siden.”
ULLA: ”Da jeg studerede, fik jeg stillet diagnosen sclerose, og hurtigt
derefter fik jeg en praktikstilling hos
DSI (nu DH). Det åbnede mine øjne
for handicappolitik og det vigtige arbejde, der ligger her. Man kan sige,
at jeg er flasket op med en retfærdighedsfølelse, og her var en sag, der
var værd at kæmpe for.
Jeg besluttede, at når jeg en dag
ikke kunne arbejde mere pga. min
sygdom, ville jeg være frivillig i DH.
Det var min gulerod. Og det er præcis
det, jeg har gjort.”
6
VÆRKTØJER
Her finder I tre værktøjer, som I kan bruge i arbejdet med at undgå barrierer for deltagelse
og til at skabe endnu mere inkluderende rammer i jeres forening. Den første øvelse – Opgør
med fordomme og stereotyper – er med til at tydeliggøre de forestillinger vi kan have om hinanden, og til at skabe klarhed over at de nogen gange kan være en hindring for at åbne op
for nye slags mennesker i foreningen. Den anden øvelse – Rundt om mødet - er en refleksionsøvelse, hvor det handler om at sætte sig i andres sted og på den måde imødekomme
flere behov og interesser end det I måske plejer at gøre. Samtidig er det en metode til at
sikre sig på, at alles tanker bliver hørt, når I afholder møder. Det sidste værktøj– Mangfoldigheds-tjeklisten - er et systematisk og meget konkret værktøj, som I kan tage frem hver
gang I skal planlægge aktiviteter og nye indsatser. Tjeklisten hjælper til at sætte opmærksomhed på at skabe rammer, der fremmer mangfoldighed på alle trin i en planlægningsproces.
OPGØR MED FORDOMME OG STEREOTYPER – EN REFLEKSIONSØVELSE
Øvelsen her er et skridt på vejen til at gøre op med faste forestillinger og fordomme om bestemte befolkningsgrupper. Fordommene er – om vi er vidende om det eller ej – med til at
skabe holdningsmæssige barrierer for inklusion og for at åbne op i foreningen for nye målgrupper.
Fx ved vi fra handicapområdet at der dagligt kæmpes med faste forestillinger og fordomme
om ”handicappede” i den offentlige debat. Og vi ved, at en manglende kontakt med personer med handicap kombineret med disse offentlige diskussioner og billeder til tider kan
være meget barske og stemple personer med handicap som ”økonomiske byrder og svage”.
Disse billeder og forestillinger spiller en rolle i mødet og relationen mellem personer uden
og personer med handicap. De påvirker chancen for at det møde er ligeværdigt og med blik
for hinandens ressourcer. Akkurat det samme er tilfældet i forhold til personer, som samles under betegnelsen ”etniske minoriteter”.
7
MÅLGRUPPE
UDBYTTE
Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse, en arbejdsgruppe eller et udvalg
i foreningen. Den kan også
anvendes på en temadag for
alle foreningens frivillige.
• Fælles viden om og opmærksomhed på de stereotype forestillinger og fordomme vi har overfor andre mennesker.
• En klar ide om, at disse fordomme kan have en negativ betydning for foreningens forandringspotentiale, og for hvordan der handles i nye situationer og overfor nye personer i
foreningen.
SÅDAN GØR I
1) I skal sørge for, at alle har post-its. Derudover skal I have tuscher og enten en tavle
eller en flipover.
2) I skal nu vælge en ordstyrer til at styre jer
igennem øvelsen. Det må gerne være en
person som er god til at skabe overblik og
har erfaring med mødeledelse.
3) Det er en associationsøvelse, hvilket vil
sige, at I leger med ord.
4) Ordstyreren skal nu gøre følgende:
• Forbered nogle ord – person-stereotyper
– som giver mening i forhold til jeres tema
om mangfoldig inklusion. Eksempelvis kan
det være: person med handicap, kørestolsbruger, psykisk sårbar, piger med tørklæde, indvandrerdreng med hættetrøje, en
unge studerende, københavner, jyde.
• Sig et ord højt, hvorpå hver deltager på en
post-it skriver deres første indskydelse
ned. Det sker i stilhed.
5) I skal nu op og stå foran en væg eller en
tavle, hvor I kan hænge post-its på. Hæng
dem gerne på flipover papir, som I har
hængt op i forvejen.
6) Post-its med ordene sættes op. Ordstyreren gennemgår nu hvert ord og spørger ind
til, hvad de betyder. Sørg for undervejs så
vidt muligt at gruppere ordene i
• dem der ligner hinanden,
• ud fra negative forestillinger,
• ud fra facts vs. fordomme.
7) Ord og grupperingerne, som ordstyreren
har lavet diskuteres:
• Hvis det er vores forståelse af en person,
ville vi så inkludere personen som frivillig/
ansat? Og ville vi overveje om vi kunne inkludere personen som bruger?
• Ville denne person have lyst til at være frivillig her – eller bruger, hvis denne vidste
det var det, der bliver tænkt?
• Hvor meget af dette er der hold i/ og hvor
meget er uvidenhed?
8) Afslutningsvis drøftes det, hvad fordomme
og stereotype forestillinger har af betydning for foreningens forandring/udvikling
ift. at blive mere mangfoldig.
7
8
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED GENNEMFØRELSE AF ØVELSEN
Husk at sige højt, hvad der står på plancherne, på post-its, som hænges op, og det I skriver på
tavlen. Det er med til at sikre, at alle er med, hører og forstår og har mulighed for at stille opklarende spørgsmål, hvis der er nogle.
Sørg for at danne makkerpar, som kan støtte op om hinanden. Det kan være ift. at forklare
og skrive ned. Det kan være en fordel både for personer, som ikke har så let ved det danske
sprog og det kan være en fordel for personer som er blinde eller svagsynet.
Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for muligheden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at
tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige
noget.
SMID FORDOMMENE VÆK OG GIV LIDT TID
KHADIJA HINCHI har boet i Danmark i 20 år. Hun kom hertil fra Marokko med sin daværende mand og fem børn. Det ældste af Khadijas børn,
Tarik, er kørestolsbruger og har talebesvær, pga. spastisk lammelse.
Khadija har arbejdet som lærer, men har også været meget ”på” i forhold til sin søn med handicap. Derfor har hun gang på gang oplevet, at
Tarik, der nu er 30’erne, mødes med fordomme fra fremmede mennesker, og at fordommen sætter begrænsninger for ham og andre personer med et handicap. De kommer ofte ikke til orde eller får lov til at
tale deres egen sag:
”Jeg bliver rasende, når jeg ser en politiker, der snakker om handicappede, som om de alle sammen er døve eller ikke forstår noget som helst,”
siger Khadija.
De samme fordomme oplever Khadija i en række andre sammenhænge, fx på tandklinikken, når tandlægen ikke tror, at Tarik kan udtrykke
sig og i stedet taler til Khadija. Det sårer både Tarik og Khadija. Derfor
opfordrer Khadija til mere forståelse i den brede befolkning i mødet
med personer med handicap. Det er vigtigt at give sig tid og lytte til,
hvad de har at sige, understreger hun.
Rundt om det gode møde
Forstå forskellige perspektiver
9
9
Ældre
herre
Kvindelig
kørestols-­
bruger
Praktiserende
muslim
Flygtning som
kæmper med
danske sprog
Mand med
hjerneskade
Ung ny
frivillig
10
”RUNDT OM MØDET” - PERSPEKTIVFORSTÅELSE
MÅLGRUPPE
UDBYTTE
Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse, en
arbejdsgruppe eller et udvalg.
Metoden kan benyttes på et
hvilket som helst møde og i forbindelse med en hvilken som
helst aktivitet.
• En bedre forståelse af hinandens forskellige måder at
opfatte situationer og problemstillinger på, samt nytilkomnes eller nye målgruppers opfattelse af forskellige
situationer.
• Systematik som skaber grundlag for at træffe valg, der
modgår potentielle barrierer for deltagelse, når I skal
planlægge aktiviteter og møder.
SÅDAN GØR I
1) Skriv aktiviteten, der skal planlægges
øverst i skemaet. Det kan fx være et bestyrelsesmøde, frivilligmøde, medlemsmøde,
en lektiecafe, et offentligt dialogmøde, et
sportsarrangement, eller hvad I nu har af
aktiviteter i jeres forening.
2) Se nu på aktiviteten fra forskellige synsvinkler og overvej om der er særlige ting, I
skal tage højde for. Anvend fx de personkategorier der er i skemaet i forvejen for at få
flere perspektiver i spil. Skriv stikord ned i
skemaet.
3) Overvej også, hvad I generelt skal huske i
forhold til at gøre aktiviteten til en succes
– det som er vigtigt for alle. Noter det med
stikord i skemaet.
4) På baggrund af jeres stikord, skal I nu træffe valg om hvordan I vil planlægge og gennemføre aktiviteten. Valg som kan sikre, at
flere kan deltage i foreningens aktiviteter.
11
SKEMA TIL PERSPEKTIV-SKIFTE
11
Hvilken aktivitet er der tale om?
Skemaet her er udfyldt ud fra følgende eksempel: Møde for nye frivillige
DEN FRIVILLIGE
Den ældre herre, som har
været i foreningen i mange år
Den unge kvindelige
studerende, som lige
er begyndt som frivillig
Den kvindelige indonesiske
flygtning, som har været i
DK i mange år, men ikke
mestrer det danske sprog
så godt
Den kvindelige kørestolsbruger, som vil begynde
som frivillig i foreningen
Den mandlige praktiserende
muslim, som har været
foreningsaktiv i mange år
Den midaldrende mand, som
hurtigt bliver træt i hovedet
pga. en hjerneskade. Han
har været frivillig i mange år
SÆRLIGT FOKUS?
Fx kaffe og kage og tid til social hygge.
GENERELT FOKUS?
Fx
Fx opmærksomhed på, at byde velkommen
at fortælle om foreningens traditioner og
måder at gøre tingene på.
Sørge for hun ikke er alene i pauserne,
men føler sig velkommen.
Mulighed for fleksibilitet ift. eksamener
mv. (på længere sigt).
Sørge for hun ikke er alene i pauserne,
men føler sig velkommen. Fx opmærksomhed på, at byde velkommen at fortælle
om foreningens traditioner og måder at
gøre tingene på.
Der er en
mødeleder
Mulighed for en til en snak, så ikke alt
er i plenum.
Tilgængelighed – fysisk
Samme som ovenfor fordi hun er ny.
Halal, være opmærksom på evt. afholdelse
af pauser, som ligger samtidig med bedetider.
Husk pauser.
Holde talerækker/struktur. Ikke tale i
munden på hinanden. Godt med små
grupper og en til en snak.
Dagsorden
Mad
At alle går derfra
og
føler sig hørt
At skabe trygge
rammer
Pauser
mv.
12
”RUNDT OM MØDET” – SOM INDDRAGELSESMETODE
I kan også benytte metoden til at sikre jer, at alle på et møde inddrages om et bestemt
emne. Dette kan fremme, at alle føler sig hørt og er dermed et godt afsæt for at skabe
mangfoldige og inkluderende rammer i jeres forening.
Her handler det ikke om at blive enige om, hvad der er ”det rigtige” eller ”sande”. Men at
anerkende og forstå de forskellige perspektiver der kan være. Med det udgangspunkt, kan
I bevæge jer videre i kommunikationen uden for mange misforståelser og hele tiden med et
nysgerrigt og undersøgende blik på hinandens perspektiv. Det kan være med til at åbne op i
en fastlåst diskussion.
SÅDAN GØR I
1)Skriv tingen/temaet/situationen/problemstillingen I skal drøfte i midten af et papir
eller på tavlen. Det kan fx være ”det gode
møde” eller ”foreningens økonomi”.
2) Brug 2 minutter på hver især at samle
tankerne om, hvad jeres synspunkter er.
Hvad tænker I? Hvordan opfatter I situationen? Skriv det ned.
At starte med dette øger chancen for, at I
lytter til hinanden i stedet for at sidde og
tænke over, hvad I selv vil sige, når det bliver jeres egen tur.
3) ”Gå rundt om mødet”: Tag en runde, hvor I
alle sammen hver især får mulighed for at
sige, hvordan præcis I opfatter situationen
og hvad I vægter som vigtigt.
Spørg ind til hinandens synspunkter, så I
13
13
MANGFOLDIGHEDS-TJEKLISTEN
MÅLGRUPPE
UDBYTTE
Tjeklisten kan laves af
foreningens bestyrelse, en arbejdsgruppe
eller et udvalg i foreningen. Tjeklisten
kan bruges af alle,
som planlægger aktiviteter.
•Brud på vanetænkning ved systematisk at tænke flere målgrupper
ind fra start af.
• Systematisk arbejde med mangfoldig inklusion og afdække skjulte
vinkler i planlægningen og gennemførelsen af foreningens aktiviteter, møder, projekter, mv.
• Øget sandsynlighed for at rammerne for foreningens aktiviteter er
inkluderende.
• En liste over, hvad I konkret vil gøre for at imødekomme, de målgrupper I vil inkludere.
SÅDAN GØR I
1) Noter hvem jeres målgruppe er for
aktiviteten.
Afkryds, hvis I i planlægning og gennemførelse af aktiviteten vil tage højde for hhv.
om der er personer med handicap, om det
både er mænd og kvinder, om det er personer med forskellig etnisk oprindelse, om
det er personer i alle aldre eller bestemte
alderskategorier.
2) Nu skal I fortsætte med at planlægge
aktiviteten.
For hvert trin i planlægningen skal I tage
højde for de(n) målgruppe(r), som I har afkrydset øverst i skemaet.
Hvad kan det fx betyde i forhold til valg af
lokaler, hvis I har sat kryds i ”Personer
med handicap”?
Eller hvad har det af betydning i forhold til
programmets indhold, hvis I har skrevet
at det særligt er den unge alderskategori I
har fokus på?
3) I den sidste kolonne til højre, skal I notere,
hvad I beslutter jer for at gøre, når I har
været alle overvejelserne igennem.
Bemærk at der i tjeklisten er fokus på køn,
etnicitet, alder og handicap. I vil altid kunne udvide listen af parametre efter behov.
På næste side har vi illustreret brugen af tjeklisten med et eksempel. Det er et eksempel på
planlægningen af et rekrutteringsmøde for frivillige.
14
MANGFOLDIGHEDS-TJEKLISTEN
AKTIVITET, MØDE, PROJEKT
MV.: Rekrutteringsmøde
for frivillige
HVEM ER MÅLGRUPPEN?
Potentielle nye frivillige
RAMMER FOR AKTIVITETEN
Tidspunkt/dato
Lokale
Understøtter faciliteterne,
at alle kan deltage?
Forplejning
Sprog
ETNISK MINORITETSBAGGRUND
KØN (M/K)
x (Alle)
x (m/k)
Eid og Ramadan
Mulighed for rum at trække
sig tilbage og bede i
Mulighed for
børnepasning
Halal?
Evt. tolkning eller opmærksomhed på plads til sidemands­
tolkning. Drop de høje lixtal
PROGRAM/INDHOLD
Oplægsholdere og temaer
Taler I til en mangfoldig målgruppe eller specifik med det
indhold I planlægger?
Er der samarbejdspartnere, som kan hjælpe med viden/
kvalificere indholdet/formidle, så målgruppen nås?
FORMIDLING AF/REKLAME FOR AKTIVITET
Rekrutteringskanaler
Boligforeninger,
etniske minoritetsforeninger
Ikke teksttungt, evt. billeder
Er invitationen tilgængelig
for alle?
AFHOLDELSE AF AKTIVITETEN
Brug for pauser
Formen på oplæg
og diskussioner
Læringsstile som imødekommer målgrupperne?
Hvordan får vi alle inddraget – alle får et udbytte?
15
15
HANDICAP
(synligt, usynligt,
kronisk sygdom mv.)
ALDER
(aldersgruppe)
x (uanset handicap)
x (ung som gammel)
Eksamenstid?
Adgang for kørestolsbruger
Mulighed for hvilerum
div. madallergier og diabetes
Studiesteder
Ikke teksttungt, evt. billeder
Hvis elektronisk, så i word ikke
pdf
5 min. ikke nok, og ofte så ikke
udtrætning
DET GØR VI!