Tilsynsrapport 2015

Transcription

Tilsynsrapport 2015
Tilsynsrapport
Institutionens navn:
Lægdsgaard/Hyldgård
Dato for tilsynsmødet:
6. oktober 2015
Daginstitutionschef:
Merete Villsen
Pædagogisk konsulent:
Lone H. Lautrup
Institutionsleder:
Robert Bagger
Teamkoordinator:
Jesper Wadt (Teamleder)
Nanna Bagterp Mertner (Teamleder)
Bestyrelsesformand:
Morten Holck
Bestyrelsesrepræsentanter:
Næstformand: Bente Thorsen
Jørn Askaa
Anne Mette Sperling
Lasse Jensen (afbud)
Lars Nordentoft
Camilla Christiansen - personalerepræsentant Hyldgård
Sara Louise Miller Hansen - personalerepræsentant Lægdsgård
TR for pædagoger:
Lisbeth Bøge Jensen
Arbejdsmiljørepræsentant:
Hanne Brunbjerg
Andre relevante medarbejdere:
1
Sammenfatning af tilsynet
1. Fokuspunkter/udviklingsområder det kommende år:
Generelt indtryk:
Det pædagogiske arbejde i Lægdsgaard/Hyldgård er generelt meget tilfredsstillende.
Personalet er meget imødekommende og åbne overfor de spørgsmål, der bliver stillet på
tilsynsbesøget og vil gerne fortælle om deres pædagogiske arbejde og metoder, som
anvendes.
Børnene trives. De er nysgerrige, imødekommende og tillidsfulde. De inviterer til snak og
deltagelse i de aktiviteter, de er i gang med.
Hyldgård:
De fysiske rammer er til dels udnyttet og indrettet i forskellige læringsmiljøer, hvor der er
afskærmning, som skaber rum til fordybelse, borde til stillesiddende aktiviteter og plads
til motorisk udfoldelse.
Der er en opmærksomhed på støj- og aktivitetsniveau i fællesrummet/garderoben.
Personalets organisering og koordinering i forhold til planlægning og gennemførelse af
planlagte aktiviteter afspejler en god struktur, kommunikation og samarbejde.
Personalet prioriterer at arbejde med børnene i mindre grupper, så der skabes muligheder
for nærvær og relationsdannelse. Dette ses bl.a. i forhold til spontane aktiviteter i
motorikrummet og på stuen, hvor den voksne viser engagement og nærvær i situationen.
Personalets relationskompetencer viser sig bl.a. ved samling og på legepladsen, hvor
personalet udviser engagement og indlevelse i samværet med børnene. De formår at
møde børnene, der hvor børnene er, være nærværende i situationen, inddrage børnenes
stemme, så de bliver hørt og lyttet til. Der bliver skabt en ramme, hvor fællesskabet og
det fælles mål er i fokus. Dette er særligt i forhold til personalets evne til at spille rollespil
for børnene, fange deres nysgerrighed og skabe opmærksomhed og fordybelse i
situationen.
Tilsynsbesøget gav anledning til en nysgerrighed på:
Hvordan indretningen og organiseringen af den pædagogiske praksis fungerer i forhold til
at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling og læring?
Den måde børn og voksne taler sammen, stemmen bliver hævet.
Hvordan støjniveauet i fællesrummet/garderoben og på stuerne kan reduceres?
Lægdsgaard:
2
Personalets organisering og koordinering af det pædagogiske arbejde fungerer meget
tilfredsstillende. Der opleves humor og en uformel stemning i personalegruppen. De er
hjælpsomme og engagerede, hvilket kommer til udtryk i den måde personalets forskellige
kompetencer kommer i spil, hvor viden og interesseområder bliver tilgodeset. Dette er til
gavn for både personale og børn.
De nødvendigheder som skal udføres på Lægdsgård, er en væsentlig del af den
pædagogiske praksis. Børnene inddrages i gøremålene, og der er en forventning om, at
alle bidrager til fællesskabet og tager ansvar.
Personalets relationskompetencer ses i særlig grad i deres møde med barnet. Der er ro,
tid til at tale med børnene om det, de er optaget af, børnene øver sig og den voksne
fortæller om, hvad der skal ske og hvorfor, som eks. at der skal graves rødbeder op, og
der skal køres trillebør ned i haven.
Hverdagssituationer og hverdagens rutiner er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og
prioriteres højt i hverdagen.
Der arbejdes bevidst med selvhjulpenhed og hjælpsomhed, som bl.a. ses ved
Spisning og i garderoben.
Personalet har børnene i mindre grupper både ved spisning, aktiviteter og planlagte
forløb som eks. musik. De mindre grupper giver mulighed for bl.a. at skabe relationer,
tryghed, hvor det pædagogiske arbejde målrettes til den konkrete børnegruppe.
Tilsynsbesøget gav anledning til en nysgerrighed på:
Hvordan personalet arbejder med evaluering af deres pædagogiske praksis
Forældresamarbejde:
Personalet:
Forældrene får at vide at stedet er for alle, de kan tage en kop kaffe. Forældrene føler sig
hurtigt hjemme i institutionen.
Vi inddrager forældrene, spørger dem om hjælp, skaber traditioner, hvor vi i fællesskab
eks. udfører praktiske opgaver. Dette er også medvirkende til, at forældrene lærer
hinanden at kende.
Vi får skabt en uformel kontakt til forældrene, som gør, at det er nemmere at tale om det,
der er svært.
Barnet er vores fælles opgave og familien skal føle, at de er en stor del af det.
Det er en kultur at man kan komme som forældre og snakke og være i institutionen.
Eksempel fra et forældremøde: Personalet valgte at præsentere sig for
forældrene, hvilket gav en positiv respons fra forældrene.
Personalet giver sig tid til den uformelle snak.
Der er en åbenhed omkring, hvem der har den gode kontakt til hvilke forældre og denne
viden bruges bevidst i forældresamarbejdet.
3
Forældrebestyrelsen:
I forhold personalets præsentation af sig selv på forældremødet: Dejligt at høre om
personalet, det skaber tryghed og vi fik et billede af hele personalegruppen.
Billeddokumentationen som anvendes er en nem og hurtig måde at få information, og så
har vi, som forældre et konkret udgangspunkt at spørge ind til, når vi taler med
personalet.
Personalet udviser åbenhed, vi bliver inddraget, og der er en god uformel snak.
Personalet ser vores børns kompetencer og er gode til at bruge disse i forhold til børnenes
udvikling og opbygning af legerelationer.
Det er trygt at aflevere barnet, vi bliver set og mødt som forældre.
Det er et samarbejde mellem forældre og personale at få institutionen til at fungere.
Fokuspunkter/udviklingspunkter:



Fortsat fokus på det gode forældresamarbejde
Udforske og arbejde med begrebet nysgerrighed
Barneperspektivet i fokus: Inddragelse af børnene, den voksnes engagement.
2. Selvvurdering:
Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger til indholdet og dialogen på tilsynet,
eller er der noget, vi ikke er kommet omkring?
Personalet:
Hyggeligt og meget positivt at konsulenten kommer ud i institutionen og oplever
hverdagen.
På tilsynsbesøget får personalet mulighed for at fortælle om deres pædagogiske arbejde.
Tilsynsbesøget giver anledning til en god dialog, og konsulentens nysgerrighed giver
inspiration til personalet og sætter fokus på deres egen rolle.
Forældrebestyrelsen:
Denne måde at føre tilsyn er meget afdramatiseret. Mødet var uformelt og bar præg af
åbenhed og dialog mellem forvaltningen og personale/forældre.
Det var godt, at ledelse og bestyrelse blev inddraget i udformningen af tilsynskonceptet
tidligere på året.
3. Anbefalinger:
4. Henstillinger:
Der skal laves sprogvurderinger på de 5 årige børn, som ved sprogvurderingen i 3
års alderen, er kategoriseret under fokuseret og særlig indsats.
Sprogvurderingerne på de 5 årige børn skal videreformidles til talekonsulentteamet.
I 1. kvartal følger konsulent og Daginstitutionschef op på, om der er foretaget
sprogvurderinger på de 5 årige i Hjernen&Hjertet.
4