Obstetriske sygeplejerskes landsseminar integrations info
Transcription
Obstetriske sygeplejerskes landsseminar integrations info
Kulturforskelle og sygdomsopfattelser v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg ”For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke”. (Søren Kirkegaard 1859) Øvelser mod dårlig ryg Kulturforskelle • Familiekultur • Ære og skam • Opdragelse • Social kontrol • Religion • Sygdomsopfattelser Individualistiske familiekultur: • Den individualistiske familiekultur er præget af en stærk jeg-identitet. • Kvinden og manden er statusmæssig ens. • Det er den enkelte familiemedlem, der er i centrum • Det er den enkeltes ret til at vælge, til at have selvstændige meninger, men det er også den enkeltes eget problem, når noget går galt. • I familien, er vi selv mere eller mindre ansvarlige i forhold til de handlinger, vi foretager os, og søskende bliver ikke klandret for hinandens fejl. Kollektivistisk familiekultur: • Kollektivistisk familiekultur er kendetegnet ved en meget stærk vi- identitet. • Den er hierarkisk opbygget med alder og køn i fokus, og hvor hver person har sin rolle i familien. • Manden er højt placeret i hierarkiet og står primært for de opgaver, der er uden for hjemmet. • Kvinden er lavere placeret i hierarkiet og står for opgaverne i hjemmet herunder madlavningen. • Ydermere er den kollektivistiske storfamilie meget forbundet, og alle betydelige beslutninger vedrørende et familiemedlem går igennem dette familiehierarki. Man står sammen mod omverdenen og beskytter hinanden. Harmonien er vigtig, og man undgår konfrontationer med folk udenfor familien. Ære og skam – familiens sociale kapital 1. Ære er noget, man ejer eller har eller mister; det er en del af en selv 2. Ære anses for mandigt: Mænd har ære, kvinder har skam. 3. At ”have skam” er, at vide at forvalte sin seksualitet efter æreskodeksen. Uden skam kan kvinder kaste hele slægten ud i vanære. 4. Reglerne for ære og skam er i højere grad usagte i etniske minoritetsfamilier 5. Kvinders opførsel og måde at forvalte deres seksualitet på er meget central. Især den, der foregår i det offentlige rum, er vigtig. Traditionel dansk børneopdragelse Personlig frihed 18 år og voksen 15 år. 10 år. 5 år. 0 år. Traditionel mellemøstlig drengeopdragelse Personlig frihed Voksen 15 år. 10 år. 5 år. 0 år. Traditionel mellemøstlig pigeopdragelse Personlig frihed Voksen 15 år. 10 år. 5 år. 0 år. Social kontrol blandt flygtninge og indvandrere • Der er flere forskellige former for social kontrol blandt nydanskere. • Familiens sociale kontrol • Det etniske miljøs sociale kontrol • Religiøs social kontrol • Der er store forskelle på, hvordan den sociale kontrol udøves alt efter oprindelsesland, om du er flygtning eller indvandrer eller om man f.eks. har PTSD. • Den sociale kontrol har vidt forskellige konsekvenser for manden, kvinden, pigerne, drengene samt ”det etniske miljø”. • Den er ofte skjult for de fagfolk, der arbejder med nydanskerne, men i høj grad også skjult for nydanskerne selv. Når familien udøver social kontrol på hinanden. • Alle kontrollerer hinanden, og den sociale kontrol er ofte et familieprojekt, fordi hele familien udvikler samme opfattelse. • Det er som regel den nærmeste familie, der udøver kontrollen – mor, far, brødre, og somme tider søstre, ægtefæller, onkler, fætre og svigerfamilie. Familien i hjemlandet har ofte stor indflydelse på den sociale kontrol, særligt når det drejer sig om ære. ”Det etniske miljø” som kontroludøver. Netværket fra ”det etniske miljø” rapporterer tilbage til forældrene, hvis især pigen gør noget ”forkert”. Det gør, at familierne føler sig overvåget næsten over alt, hvor de går og derfor er meget påpasselige med at opføre sig kulturelt og religiøst passende. Religiøs social kontrol i nærmiljøet • Mange vil opleve at mange muslimer i Danmark er mere religiøse end de er vant til. • Der er mange der vil forsøge at påvirke dem. • Især i ”gamle” boligområder Livshistorie og livsstil giver sygdomme. • Diabetes • Hjerte-karsygdomme • Luftvejssygdomme • Muskel og ledsmerter • Overvægt • Dårlige tænder • D-vitamin mangel • Misbrug • Graviditets problemer • Psykiske diagnoser Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser Tre vigtige aspekter spiller ind, når man skal forklare, hvorfor nogle flygtninge- og indvandrergrupper er overrepræsenteret ved livsstilssygdomme. Den syge Sundhedsopfattelse • • Kost Motion Familieforhold Sygdomsopfattelse • • • Behandling og helbredelse Medicinsk forskellighed Den kollektivistiske storfamilie Sundhedsopfattelse • Muslimers kost indeholder generelt mange sunde produkter, men samtidig har de et uhensigtsmæssigt stort forbrug af madolie. • Mange ikke er klar over, hvad der er sundt og usundt, ligesom at fedt- og sukkerholdig mad anses som værende et tegn på velstand. • Det at bevæge sig eller have hårdt fysisk arbejde, er ofte forbundet med fattigdom i hjemlandet. Det er i stedet prestigefyldt at køre i bil. Behandlingsformer • Læger, der behandler med naturmedicin.(homøopatisk) • Læger der behandler efter Unani. • Læger der behandler med biomedicin. • Religionen som helbreder • Imamen som helbreder (excorsisme) Unani (Islamisk medicin) • Det er meget udbredt i Pakistan og mellemøstlige og asiatiske kontinent. • Unani bygger på islamiske traditioner og er betegnelsen på en medicinsk teori og praksis. • Den lægger vægt på forebyggelse af sygdom. • Sygdommene opdeles i varme og kolde tilstande. • Det har intet med temperaturen at gøre, men hvilke egenskaber medicin og fødemidler har. • Opfattes sygdommen som "kold" skal der "varme" fødemidler til for at opretholde balancen og omvendt ved varme sygdomme. Jinn´s betydning for sygdom •Jinn er en slags usynlige ånder. Nogle er gode og andre er onde. • Synder og urenheder åbner for besættelse af Jinns. • De trækker ind i en persons blodåre og centrale dele af hjernen • Særlig ved psykiske problemer antager man at det er Jinns, der er årsagen Koranen om sygdom ”… verdnernes Herre, der skabte mig og vejledte mig. Det er ham, der giver mig mad og drikke og helbreder mig når jeg er syg.” Koranen 26:78-80 Syndsforladelse via sygdom ”når en muslim på Dommedag ser, hvor meget tilgivelse han har fået for de dage og stunder, hvori han var syg, ville han ønske at han var syg og lemlæstet hele sit liv” Hadith Bukhari Sygdom og de pårørende • Den syge bliver fritaget for mange af sine pligter. Både de religiøse og ikke religiøse. • Man har pligt til at besøge en syg. Derved viser man respekt til familien. • Den syge og familien kan ikke nægte sygebesøg. • Gaver kommer ofte som madvare, der kan have helbredende virkning. • Man får både som syg, pårørende og besøgende belønning ved dommedag. Integrationsinfo Henrik Kokborg Tlf.: 42 33 09 66 Mail: [email protected] Hjemmeside: www.integrationsinfo.dk