regningsmetode. Det giver et resultat for

Transcription

regningsmetode. Det giver et resultat for
beskrivelsesperioden. Begge disse resultatbeskrivelser er vist i figur 3.4. Med hensyn til
selve valget af indregningsmetode er det afgørende at finde den metode, der bedst beskriver sammenhængen mellem aktiviteterne i den enkelte virksomhed. Dette er bl.a.
styret af, hvilke enkelthandlinger der især belaster virksomhedens økonomiske ressourcer, samt af fordelingen af afsluttede henholdsvis uafsluttede transaktioner inden for beskrivelsesperioden. Den valgte indregningsmetode skal altid fremgå af regnskabet.
Øverst i figur 3.4 vises resultatet for beskrivelsesperioden med indbetaling fra kunder
(betalingsbasis) som indregningsmetode. Det fremgår, at resultatet bliver på +110. Nederst er det derimod fakturering og levering til kunde (salgsbasis), som er brugt som indregningsmetode. Det giver et resultat for perioden på +90.
Periodens resultat med indbetaling fra kunder (betalingsbasis) som indregningsmetode
+ Indtægter ved salg for handlingskæderne
nr. 1-8
+ 370
- Vareforbrug for handlingskæderne
nr. 1-8
– 260
= Resultat af periodens handlingskæder
nr. 1-8
+ 110
Periodens resultat med fakturering og levering til kunder (salgsbasis) som indregningsmetode
+ Indtægter ved salg for handlingskæderne
nr. 4-10
+ 310
- Vareforbrug for handlingskæderne
nr. 4-10
– 220
= Resultat af periodens handlingskæder
nr. 4-10
+
90
Figur 3.4. Resultatopgørelse for en periode i henhold til tallene i figur 3.3. med anvendelse af henholdsvis indbetaling fra kunder (betalingsbasis) og fakturering og levering til kunder
(salgsbasis) som indregningsmetode.
Det er vigtigt at bemærke, at salgsindtægt og vareforbrug i begge tilfælde skal opgøres
for de samme handlingskæder. Valget af indregningsmetode afgør således, hvilke handlingskæder som skal indgå i periodens resultatopgørelse. Når dette er sket, træder matching-princippet i kraft. Plusser og minusser for varetransaktioner skal i resultatbeskrivelsen altid vedrøre de samme varetransaktioner.
3.5. Den økonomiske likviditetsbeskrivelse
for en periodes varetransaktioner
Vi skal herefter udarbejde en likviditetsbeskrivelse for en periodes varetransaktioner baseret på eksemplet i figur 3.3. Dette er foretaget i figur 3.5. Det fremgår, at der nu ikke længere er valgmuligheder. Periodens likviditetsbeskrivelse indeholder ganske simpelt
periodens indbetalinger fra kunder samt periodens udbetalinger til leverandører for
varer. Det skal understreges, at det ikke er de samme handlingskæder, som indgår med
44