13545 - Bilklage.dk

Transcription

13545 - Bilklage.dk
Afgørelse fra Ankenævn for biler
Klagesag nr.:
13545
Klager:
NN
Indklaget:
CVR-nr.: 40 70 13 54
Normann Auto v/Steen Bitsch
Møllehøj 19
8800 Viborg
Klagen vedrører:
Køb af bil
Ikke-medlemsvirksomhed
Modtagne dokumenter:
1.
2.
Nævnets sammensætning:
Steen Friis Nielsen
Per Alkestrup
Lars Ellegaard
Afgørelsesdato:
16. januar 2015
Forbrugerens klage
Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til
nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside
Parternes krav
Klager kræver, at handlen skal gå tilbage.
Indklagede har ikke afgivet svar i sagen.
Sagsfremstilling
Ved slutseddel af 24. april 2014 købte klager en brugt Alfa Romeo 159 Sportwagon 1,9 af indklagede for
113.680 kr. inkl. leveringsomkostninger m.v. Levering fandt ifølge slutsedlen sted den 25. april 2014. Bilen
er første gang indregistreret den 26. august 2008 og havde efter det oplyste på købstidspunktet kørt 171.000
km.
Klager har i forbindelse med sagens indbringelse for nævnet den 16. oktober 2014 bl.a. anført:
”…
Oplysninger om køretøjet
…
Km-stand: 185000
…
Hvad går klagen ud på?
1. Bilen har pt. været til reparation i 8 uger ( ud af ejerskab i 5,5 måneder) pga. startproblemer.
2. Trods gentagne henvendelser har vi ikke hørt fra sælger siden den 25/9.
3. Der er den 9/9 fremsendt påkrav om at handelen skal gå tilbage.
Ankenævn for biler
|
Lautrupvang 2
|
2750 Ballerup
|
[email protected]
Hvornår er der klaget til forhandleren første gang?
Klagedato: 12-08-2014
Hvad er resultatet af din klage?
Ingenting vi har fortsat ikke fået vores bil retur og vi hører ikke fra sælger.
Hvilke krav/løsninger vil du foreslå?
Handlen skal gå tilbage”
Parterne har forud for sagens indbringelse for nævnet korresponderet om sagen, ligesom der er indhentet
FDM-brugbiltest af 9. oktober 2014. Korrespondancen og FDM-rapporten gengives ikke i sin helhed, men er
forelagt nævnet sammen med sagens øvrige materiale.
I mail af 30. oktober 2014 fra klager til indklagede hedder det:
Side 2 af 4
I mail af 3. november 2014 fra klagers ægtefælle til indklagede hedder det:
De ovenfor gengivne to e-mails ses ikke at være besvaret af indklagede, som heller ikke har afgivet svar over
for nævnet. Der er fremsendt flere rykkere til virksomheden, ligesom virksomheden er blevet orienteret om,
at manglende besvarelse af klagen kan betyde, at nævnet vil kunne træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag.
Ankenævnets begrundelse og afgørelse
Bilen er købt af klageren den 24. april 2014 og leveret den 25. april 2014. Klager reklamerede første gang
over mangler den 12. august 2014.
Det følger af købelovens § 77 a, stk. 1, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af mangler, træffes ud fra
dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen, dog at sælgeren også hæfter for mangler, der først viser sig
senere. Køberen har bevisbyrden for, at manglerne var til stede på leveringstidspunktet. Der er dog en formodning for, at mangler, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, forelå på leveringstidspunktet, jf. §
77a, stk. 3.
Da indklagede ikke har svaret, lægger Ankenævnet klagers sagsfremstilling til grund. Bilen anses således
behæftet med mangler, jf. købelovens § 75 a, stk. 2, nr. 1, og § 76, stk. 1, nr. 4. Da indklagede ikke har af-
Side 3 af 4
hjulpet manglerne inden rimelig tid, er klageren berettiget til at kræve ophævelse af købet, jf. købelovens §
78, stk. 4.
Ifølge købelovens § 57, stk. 1, er sælgeren, hvis købet hæves, ikke berettiget til at få genstanden tilbage,
medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det
var ved leveringen.
Klageren har herefter ved tilbagelevering af den købte bil krav på at få købesummen på 113.680 kr. tilbage
med et fradrag af den nytte, som han har haft af bilen. På baggrund af bilens alder og karakter finder nævnet,
at der for den nytte, som klageren har haft af bilen, skal fradrages 0,50 kr. for hver kilometer, som bilen på
tilbageleveringstidspunktet ifølge kilometertælleren har kørt mere end 171.000 km. Købesummen forrentes
som nedenfor bestemt.
Da indklagede ikke er medlem af en af ankenævnets brancheorganisationer, skal indklagede betale 19.000 kr.
ekskl. moms for sagens behandling. Sagsomkostningsbeløbet fremgår af vedtægternes § 27, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2014 om omkostninger ved godkendte private klage- eller ankenævn.
A F G Ø R E L S E:
Indklagede, Normann Auto v/Steen Bitsch, skal inden 30 dage efter forkyndelse af denne afgørelse betale
klageren, NN, 113.680 kr. med fradrag af 0,50 kr. pr. km. som bilen, mrk. Alfa Romeo 159 Sportwagon 1,9,
reg. nr. XX, stelnr. XX, har kørt mere end 171.000 km på tidspunktet for tilbageleveringen, mod at klageren
tilbageleverer bilen til indklagede.
Købesummen skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af § 8 % fra den 16. oktober 2014 til betaling sker.
Endvidere skal indklagede inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale et sagsomkostningsbeløb
på 19.000 ekskl. moms til ankenævnet.
Klagegebyret på 500 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren.
Sign.
Steen Friis Nielsen
Side 4 af 4