Udvalget for Plan og Miljø
Transcription
Udvalget for Plan og Miljø
REFERAT Udvalget for Plan og Miljø Mødedato: Mødested: Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Mandag den 1. juni 2015 Provas, mødelokale 1 Kl. 14:00 Kl. 18:00 Ingen Ingen Der blev holdt fællesmøde med Provas kl. 13.00 - 14.00. Karl Gunnar Gregersen deltog ikke i behandingen af punkt 21-25. Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Indholdsfortegnelse Sag nr. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Godkendelse af dagsorden Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede skoleruter Sydtrafik - budget og servicekriterier Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej Lukket punkt - Ekspropriation til cykelsti Lukket punkt - Politianmeldelser Restaurationsplan 2014 - 2017 Lukket punkt - Ekspropriationsvilje for tillæg til spildevandsplan 2-10 Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave Sagsbehandling af transportable konstruktioner Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring Sagsbehandlingstider for afgjorte sager i 2014 Effekt af staldsystem Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til spildevandsplanen 2014 2020 18. Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020 19. Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020 20. Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) 21. Opdatering af registreret natur 22. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Jørlhagevej 12, Haderslev 23. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Fælledvej 7, Vojens 24. Gensidig orientering 25. Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret, Vojens Bilagsoversigt Underskriftsside Side 2 2 5 8 10 12 12 12 15 15 17 19 21 23 24 26 28 30 31 33 35 37 39 41 42 44 46 1 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 1. Godkendelse af dagsorden Lotte Wogensen Noer Åben sag Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. 2. Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej Anne Mette Helstrup Jensen / 12/21406 Åben sag Sagsindhold Orientering om løsningsmuligheder for etablering af en cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej. Der skal tages beslutning om der arbejdes videre med enkeltrettede stier på strækningen. Sagsfremstilling I forbindelse med byrådets vedtagelse af forslag til lokalplan 10-10 for et boligområde ved Viggo Carstensen Vej blev en sti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej indarbejdet som ønske i budgetlægningen for anlægsarbejder. Stækningen er vist på oversigskort og foto i vedhæftede bilag 1. Beskrivelsen af anlægsprojektet (C 2–skema), der indgår som forslag i den løbende prioritering af ønsker til anlægsbudgettet, er vedhæftet som bilag 2. Valg af stitype til Viggo Carstensens Vej har betydning for udformningen af et delprojekt i ”sikring af anbefalede skoleveje” behandlet under andet punkt på dagsordenen. Simmerstedvej er omkranset af haver med høje træer og terrænforskel i forhold til vejen. Det er derfor forbundet med store gener for lodsejerne, når der skal erhverves arealer til at anlægge cykelsti på strækningen. Der er undersøgt tre mulige udformninger af stien. Enkeltrettede stier adskilt fra vejen af en rabat Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden adskilt fra vejen af en rabat Enkeltrettet cykelsti adskilt fra vejbanen med en kantsten 2 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Den mest skånsomme løsning i forhold til haverne er etablering af enkeltrettede cykelstier i 1,70 meters bredde i begge vejsider afgrænset med kantsten. Der vil skulle erhverves areal fra nogle af ejendommene i Simmerstedvejs sydside, og det forventes at 3 – 5 hække vil skulle ryddes. I nordsiden er det formentligt ikke nødvendigt at erhverve areal. Kantstensbegrænsede cykelstier på 1, 7 m kan opfattes som smalle. Den dobbeltrettede cykelsti giver et trafiksikkert stiforløb i eget tracé. Til gengæld skal der ved valg af dette projekt ske ret voldsomme arealerhvervelser i haverne syd for Simmerstedvej, hvor stort set al den afskærmende beplantning mod vejen skal fjernes. Fra nogle ejendomme skal der erhverves 100 – 150 m2 haveareal blandt andet på grund af terrænforskellene. Den tredje løsning - løsningen med enkeltrettede cykelstier med skillerabat - viser sig ikke at være relevant. Den ekstra plads, som rabatten kræver, er i vid udstrækning udslagsgivende for, at der skal erhverves areal. Denne løsning tænkes derfor kun anvendt i kombination med kantstensbegrænset cykelsti på strækninger med plads i profilet. Anlægsomkostningerne udgør 2,8 mio kr for den dobbeltrettede sti og 3,7 – 4,4 mio kr. for enkeltrettede stier, hvor den dyreste løsning er med kantsten. Udgifterne er uden arealerhvervelse. I praksis kan det vise sig, at udgifterne til arealerhvervelse vil bevirke, at der økonomisk ikke er den store forskel mellem de viste løsninger. Det anslås, at der ved at kombinere løsningerne med enkeltrettede stier med kantsten og rabat kan udarbejdes en løsning inden for en ramme på 4,5 – 5 mio kr. incl. arealerhvervelse og kanaliseringsanlæg ved Viggo Carstensens Vej. Ud fra en vurdering af behovet for arealerhvervelser til stierne har Vej og Trafik i vedhæftede anlægsønske og i forbindelse med arbejdet med sikring af bløde trafikanter til Tjørnebakken taget udgangspunkt i at der arbejdes videre med etablering af enkeltrettede cykelstier på Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej. Økonomiske forhold Anlægsønske om sti til Viggo Cartstensens Vej indgår i de oplistede anlægsønsker til årlig prioritering. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015 Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at der i det videre arbejde tages udgangspunkt i enkeltrettede cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej. 3 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015 Afbud/fraværende: Ingen Udvalget besluttede at administrationen undersøger om der kan etableres en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden frem til Viggo Carstensens Vej. Supplerende sagsfremstilling Det er væsentligt, at der træffes en beslutning om der skal arbejdes videre med enkeltrettede stier eller dobbeltrettet sti på Simmerstedvej ud til Viggo Carstensens Vej. Dette har betydning for den forestående projektering af et delprojekt i ”Sikring af anbefalede skoleveje”, som bliver belyst under et andet punkt på dagsordenen. Vej og Trafik har siden Udvalget for Plan og Miljøs møde den 2. februar 2015 set nærmere på de tre løsninger i forhold til trafiksikkerheden samt de økonomiske og indgrebsmæssige konsekvenser. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes alle tre løsninger at være gode, da der ved anlæg af enkeltrettede stier etableres en krydsningshelle ved Viggo Carstensens Vej. Hvis der udstykkes på den nordlige side af Simmerstedvej, så vil enkelterettede stier være at foretrække. Enkeltrettede stier adskilt af vejen af en kantsten kræver samlet set, at der erhverves ca. 350 m2 fra 10 ejendomme. Enkeltrettede stier adskilt fra vejen af en rabat kræver samlet set, at der erhverves ca. 500 m2 fra 10 ejendomme. Dobbeltrettet sti i sydsiden af vejen adskilt af en rabat kræver samlet set, at der erhverves ca. 1500 m2 fra 12 ejendomme. Anlæg af en dobbeltrettet sti kræver således at der erhverves et areal på mere end 3-4 gange det areal, der kræves ved anlæg af enkeltrettede stier. Anlægsomkostningerne inkl. forventede udgifter ved en ekspropriation udgør for den dobbeltrettede sti 4,4 mio. kr og for enkeltrettede stier henholdsvis 4,1 og 5,2 mio. kr. Den dyreste løsning er med kantsten. Udover de økonomiske omkostninger bør indgrebenes betydning for de berørte ejendomme indgå i valget af løsning. Det har stor betydning for ejendommene, hvis eksisterende beplantning fjernes, så der skabes indkig i haven, da værdien af en lukket og ugeneret have er stor. Samtidigt har det stor betydning, hvor tæt stien kommer på eksisterende bygninger. Og hvis stien placeres højere end grunden vil oplevelsen af begge dele forværres. Der er to ejendomme på strækningen, hvor det har stor betydning om der anlægges enkeltrettede stier eller dobbeltrettet sti. Ved de enkeltrettede stier vil indgrebet for ejendommene være begrænset, hvorimod erhvervelsen til dobbeltrettet sti vil betyde en væsentlig forringelse af ejendommene. 4 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Ovenstående viser, at de enkeltrettede stier kan anlægges billigere og mere skånsomt for de berørte ejendomme, hvorfor Vej og Trafik anbefaler, at det er den løsning, der arbejdes videre med. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at der i det videre arbejde tages udgangspunkt i enkeltrettede cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Stier langs Simmerstedvej Haderslev (22036/15) 2 Forslag til anlægsprojekt vedr. sti til Viggo Carstensens Vej (21144/15) 3. Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede skoleruter Anne Mette Helstrup Jensen / 14/37356 Åben sag Sagsindhold Orientering om projektet ”Sikring af anbefalede skoleruter”, som Haderslev Kommune har fået tilsagn om tilskud til fra statens cykelpulje. Der skal tages stilling til en projektændring i delprojekt på Simmerstedvej. Sagsfremstilling Efter omlægninger i skoledistrikterne har Vej og Trafik gennemgået vejnettet i Haderslev by og udpeget anbefalede ruter til skolerne. Der er udpeget en række krydsningspunkter og kortere vejstrækninger, som bør forbedres for at sikre ruterne til skolerne. Fem af disse indgår i projektet ”Sikring af anbefalede skoleruter”. Projektet har opnået tilskud fra statens cykelpulje. I projektet indgår: Simmerstedvej: Sikring af cyklister til Tjørnebakken ved Haderslev – anlæg af ca. 120m cykelsti og forbedring af sikkerheden ved krydsning af Simmerstedvej, Fjelstrupvej: Sikring af cyklister til/fra Vrangager/Vesterrisvej ved Haderslev – anlæg af venstresvingsbane og krydsningshelle på Fjelstrupvej, 5 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Aarøsund Landevej: Sikring af cyklister til Humlegårdsbæk ved Haderslev – etablering af byport/krydsningshelle på Aarøsund Landevej ved stitilslutning fra Humlegårdsbæk, Grønningen: Sikring af skolerute på tværs af Grønningen – opgradering af eksisterende grussti mellem Grønningen og Hjortebrovej til en asfaltbelagt cykel- og gangsti, samt etablering af to krydsningsheller på Grønningen ved Ryes Møllevej, Grønningen: Sikring af skoleelever som skal krydse Grønningen ved Aabenraavej – etablering af krydsningshelle i krydset Grønningen-Aabenraavej. Lokaliteterne er vist i vedhæftede bilag. I alle fem projekter indgår forbedring af sikkerheden ved krydsning af veje med megen trafik og/eller tilladte hastigheder over 50 km/t. Selv om en rute går via cykelstier ved vej, kan den være trafikfarlig, hvis der er behov for at krydse en befærdet vej på et usikkert sted. Etablering af krydsningsheller giver skolebarnet mulighed for at krydse en vognbane ad gangen, ved at gøre ophold midt på vejen. Derved bliver det nemmere at overskue trafikstrømmene, og at finde et ”hul” i trafikken. I projektet på Aarøsund Landevej fungerer krydsningshellen samtidig som byport, og på Fjelstrupvej kombineres krydsningshellen med en venstresvingsbane til Vesteriisvej. Ændring af projektet på Simmerstedvej I projektet på Simmerstedvej planlægges etableret 120 m cykelsti i nordsiden fra bygrænsen til stitilslutningen til Tjørnebakken. Krydsningen af Simmerstedvej påregnes sikret som minimum ved en hastighedsnedsættelse (skitseprojekt 1 bilag 2). Projektet påregnes dermed ændret i forhold til ansøgningen til cykelpuljen, som indeholder en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden og en krydsningshelle på Simmerstedvej (skitseprojekt 2 i bilag 2). Der kan kun opnås tilskud fra cykelpuljen, hvis ændringen godkendes af Vejdirektoratet. Det ændrede projekt forventes dog under alle omstændigheder at kunne udføres inden for anlægsbevillingen. Baggrunden for projektændringen er en afvejning af trafiktal, omkostninger og nødvendige arealerhvervelser. Det oprindelige projekt ville kræve store arealerhvervelser og fjernelse af al afskærmende beplantning fra den tilstødende private have. Anlæggelse af 120 m sti i Simmerstedvejs nordside har relation til etablering af cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo Carstensen Vej. I budgetforslag 2014 – 2017 indgår etablering af ca 700 m enkeltrettede cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo 6 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Carstensens Vej. Etablering af 120 m sti i nordsiden kan således ses som en lille etape af dette anlægsprojekt. Økonomiske forhold Projekterne finansieres af anlægsbevillingen til projektet ”Sikring af anbefalede skoleruter”, samt af midlerne fra ”Pulje til mere cykeltrafik” (Cykelpuljen). Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015 Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen om cykelpuljeprojekterne tages til efterretning. der søges projektændring vedrørende projektet på Simmerstedvej, sådan at projektet søges udført med enkeltrettede stier. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt dog udsættes beslutningen om Simmerstedvej til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Sagen genfremsættes til beslutning på baggrund af beslutningen under et andet punkt på dagsordenen ”Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej”. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at der søges projektændring vedrørende projektet på Simmerstedvej, sådan at projektet søges udført med enkeltrettede stier. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Sikring af anbefalede skoleruter (16243/15) 2 Stier langs Simmerstedvej til Tjørnebakken i Haderslev (23187/15) 7 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 4. Sydtrafik - budget og servicekriterier Anne Mette Helstrup Jensen / 15/11260 Åben sag Sagsindhold Drøftelse af håndteringen af den økonomiske udfordring og de fremtidige servicekriterier for den kollektive trafik. Sagsfremstilling Den kollektive trafik i Haderslev Kommune er tilrettelagt efter servicekriterier for sammenhæng mellem byerne og efter skolernes behov for ud- og hjemkørsler for elever. Udgangspunktet for betjeningen mellem byerne er vist i vedhæftede skema, som er hentet fra Trafikplan for Haderslev kommune, 2011. Ved det nuværende betjeningsniveau er der en økonomisk udfordring, som i 2015 udgør 2,9 mio kr og i 2016 forventeligt 1,75 mio kr. Tallene er beregnet på baggrund af Sydtrafiks regnskab for 2014 og foreløbige budget for 2016, som netop er offentliggjort. Det bemærkes at tallene kan ændres i det endelige budget 2016. Den økonomiske udfordring i forbindelse med den kollektive trafik har tidligere været forelagt byrådet den 26. august 2014. I vedhæftede dagsordenspunkt fra mødet er redegjort nærmere for baggrunden for den økonomiske udfordring, som på det tidspunkt blev anslået til 2,5 – 3 mio kr årligt. Byrådet besluttede den 26. august 2014 ”at den økonomiske udfordring håndteres via den decentrale model, idet det forudsættes at overførsler mellem udvalg afprøves. Hvis dette ikke lykkes tilpasses serviceniveauet inden for rammen”. Det er ikke lykkedes at håndtere udfordringen via den decentrale model og derfor er der set nærmere på mulighederne for besparelser inden for rammen. Vej og Trafik har i samarbejde med en ekstern konsulent gennemgået hele rutenettet for at kunne belyse mulighederne for besparelser. På baggrund af analyserne og løbende indkomne borgerhenvendelser kan det konkluderes, at Haderslev Kommune har et fint kollektivt rutenet, der i vid udstrækning betjener skoler og lokalbyer tilfredsstillende i forhold til de opstillede servicekriterier. Det viser også et rutenet, hvor besparelsesmulighederne er små i forhold til den konkrete budgetudfordring, med mindre der skæres drastisk i rutenettet eller den gratis kørsel for skolebørn afskaffes. Der er ikke et lovkrav til kommunens betjening med kollektiv trafik, men der er lovkrav til at kommunen befordrer skolebørn. Dette sker i praksis i vid udstrækning med den kollektive trafik. Derudover anvendes lukkede skoleruter og taxaer der administreres af skoleområdet. De kollektive ruter tilrettes løbende i samarbejde med skoleområdet efter hvilken form for betjening der er den mest hensigtsmæssige og økonomiske. Ved den netop foretagne 8 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 analyse er der derfor ikke undersøgt for mulige besparelser i forbindelse med afgange, der betjener folkeskoler. Besparelsesmulighederne er: · · Nedlæggelse af svagt benyttede ture. Besparelsespotentiale 400.000 kr. Fjernelse af oplandskørsel, der ikke er folkeskolerelateret og buskørsel om aftenen og i weekenden. Besparelsespotentiale 2,2 mio kr. på udgifterne. Nettobesparelsen er ikke · beregnet. Da der er tale om ruter der har en god benyttelse vil der være en ikke beregnet nedgang i billetindtægter Fjernelse af gratis kørsel (besparelse 1,5 mio kr på Udvalget for Plan og Miljø´s budget, herudover vil der være en besparelse på Udvalget for Børn og Familier) Besparelsesmuligheder og udvalgte udviklingsmuligheder er vist i vedhæftede skemaer og detaljeret behandlet i vedhæftede notat. Ud over ovennævnte besparelser er det angivet i notatet at der kan spares 350.000 kr ved fjernelse af udvalgte svagt benyttede afgange. Dette anbefales gennemført, men ikke indregnet som besparelse, idet der formentlig vil komme nødvendige opjusteringer af ruterne i forbindelse med at et kommende større køreplanskifte. Sydtrafik har indlagt et stort køreplanskifte i december 2015 på grund af større ændringer i togenes køreplaner. Konsekvenserne af dette kendes ikke endnu. Udvalget for Plan og Miljø behandlede den 6. oktober og 17. december 2014 forudsætningerne for køreplan 2015. Udvalget ønskede i den forbindelse en redegørelse for den nuværende bybusservice samt et oplæg til gentænkning af servicen. Dette vil blive forelagt særskilt. Da bybussystemet er optimeret i forhold til de hensigtsmæssige rejsemål og eksisterende busser vurderes det at større forbedringer vil kræve indsættelse af en ny bus i kontrakt. Udgiften til dette beløber sig til i størrelsesordenen 1,0 - 1,6 mio afhængig af bussens udnyttelsesgrad. Indsættelse af en ekstra bybus er ikke medtaget i den økonomiske udfordring. Såfremt det vedtages at arbejde videre med besparelser vil sagen skulle forelægges Handicapråd og Seniorråd inden der kan træffes endelig beslutning. Afhængig af udvalgets beslutning videresendes sagen til økonomiudvalget og byrådet. Økonomiske forhold Der er en økonomisk udfordring på den kollektive trafik på 2,9 mio kr i 2015. I 2016 og årene frem forventes en udfordring på 1,75 mio kr. Tallene kan blive justeret i forbindelse med Sydtrafiks endelige budget for 2016, der foreligger til efteråret. Procedure Udvalg for Plan og Miljø den 1. juni 2015 9 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Økonomiudvalget den 22. juni 2015 Haderslev Byråd den 30. juni 2015. Indstilling At udvalget tilkendegiver, om der er besparelsespotentialer man ønsker at arbejde videre med - med udgangspunkt i punkterne 1-4 i skemaet vedhæftet som bilag 3 At udvalget drøfter financieringen af den fremtidige kollektive trafik At der arbejdes videre med nedlæggelse af svagt benyttede afgange anbefalet af Teknik og Miljø i forbindelse køreplanskiftet i december 2015. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Udvalget besluttede at der arbejdes videre med nedlæggelse af mindre benyttede ruter at der søges finansiering af det eksisterende serviceniveau gennem forhandlingerne af budget 2016. Bilag: 1 2 3 4 5 Servicekriterier for den kollektive trafik (116267/15) Dagsordenspunkt: Høring af Sydtrafiks budget 2015 (116164/15) Skema over mulige besparelser i den kollektive trafik (116239/15) Oversigt over mulige besparelser i den kollektive trafik (116982/15) Notat vedr. mulige besparelser på den kollektive trafik (116167/15) 5. Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej Esma Mehanovic / 08/31743 Åben sag Sagsindhold Godkendelse af vejnavneændring på nordlig del af vejstykket Tamdrupvej. Sagsfremstilling Den 9. april 2015 er vi blevet kontaktet af Bente Mortensen, der på vegne af sommerhusejerne ved Tamdrup Strand, har gjort os opmærksom på, hvor svært det er at finde vej til sommerhusområdet, Tamdrup Strand. Sommerhusejerne har således oplevet, at ambulancen ikke har kunnet finde derned, hvilket har gjort dem utrygge. Årsagen til dette problem er, at sommerhusenes husnumre, som udgør numrene 50-80, ligger indeklemt mellem husnumrene 26 og 28, hvilket er ulogisk og i strid med gældende adresselovgivning. Endvidere findes der ikke noget henvisningsskilt ved stamvejen som viser vej til de pågældende husnumre. 10 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Opsætning af henvisningsskilt er blevet drøftet, men dette er ikke den optimale løsning, da husnummereringen strider mod gældende lovgivning. Hvis det nordlige vejstykke som fører ned til Tamdrup Strand derimod ændres fra Tamdrupvej til Tamdrup Strandvej, bliver adresseringen logisk og lovgivningsmæssig korrekt. Samtlige sommerhusejere beholder deres nuværende husnumre og der er kun ganske få parter som bliver berørt af en adresseændring. Sommerhusejerne er meget positive overfor vejnavneændringen. De øvrige berørte parter er alle blevet hørt, og de har ikke indsendt bemærkninger mod vejnavne/adresseændringen. Vejstykket er vist på vedhæftede kort. Økonomiske forhold Opsætning af vejnavneskilt samt blindvejsskilt udføres af Park og Vej og er en del af afdelingens driftsbudget. I dette konkrete tilfælde er opsætningen allerede aftalt og lovet de berørte parter, såfremt vejnavneændringen træder ikraft. Juridiske aspekter Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013. Bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser (adressebekendtgørelsen). Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø indstiller, at det beskrevne vejstykke ændrer vejnavn fra Tamdrupvej til Tamdrup Strandvej. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Beslutningen forudsætter tydelig skiltning. Bilag: 1 Vejnavneændring - Tamdrupvej.pdf (98692/15) 11 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 6. Lukket punkt - Ekspropriation til cykelsti 7. Lukket punkt - Politianmeldelser 8. Restaurationsplan 2014 - 2017 Lotte Wogensen Noer / 14/39111 Åben sag Sagsindhold Beslutning om hvorvidt Haderslev Kommune skal tilslutte sig Restaurationsplan for Sydog Sønderjylland 2014-2017 samt hvilke vilkår der skal stilles i forbindelse med meddelelse af alkoholbevilling. Sagsfremstilling Haderslev Kommune er omfattet af en restaurationsplan, som kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politi har udarbejdet i 2008 og som kommunerne har tilsluttet sig. Denne restaurationsplan skal nu justeres og i den forbindelse, er der udarbejdet et forslag til en ny restaurationsplan. Restaurationsplan 2014-2017 er en udmøntning af Bevillingsstrategi 2014 – 2017, som er godkendt af kredsrådet i juni 2014. Tanken med bevillingsstrategien er, at bevillingsmyndighederne, kommunerne og politiet vil arbejde for at skabe et attraktivt, ansvarligt og trygt restaurationsliv i politikredsen. Strategien er en hensigtserklæring, der skal fungere som ledetråd i arbejdet med alkoholbevillinger med videre. Restaurationsplanen indeholder overordnede retningslinjer for bevillingsmyndighedernes praksis på området. Formålet med planen er især at gøre det lettere for restauratører og andre interesserede at få et hurtigt overblik over reglerne og principperne på området. Herudover skal planen lette bevillingsmyndighederne og politiets daglige arbejde med alkoholbevillinger med videre og gøre administrationen på området mere ensartet. Retningslinjerne i planen er dog formuleret så bredt, at bevillingsmyndighederne fortsat kan foretage et konkret skøn i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Restaurationsplanen består af 11 afsnit, der blandt andet beskriver følgende: Intentionerne med restaurationsplanen Hvornår skal man have en alkoholbevilling Hvordan får man en alkoholbevilling 12 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Konsekvenserne af, at bevillingsmyndigheden giver eller giver afslag på alkoholbevilling Reglerne for lejlighedstilladelser. Bevillingsstrategien peger på nogle områder, hvor der skal være særligt fokus for at skabe et restaurationsmiljø, som svarer til borgere og øvrige aktørers forventninger. Disse fokusområder er indarbejdet i restaurationsplanen. Konkret foreslåes der følgende i restaurationsplanen, der vedrører kommunens bevillinger: 1. At der udarbejdes et oversigtskort i kommunen med zoneinddelinger afhængig af restauranttyper og områder 2. At alle restaurationer er lukket fra kl. 05.00 – 09.00 3. At unge under 18 år ikke må være på restaurationer efter kl. 24.00, hvor udskænkning af alkohol er det bærende element 4. At unge under 16 år slet ikke må være på restaurationer, hvor udskænkning af alkohol er det bærende element. De fire punkter er nærmere beskrevet i bilag 1. Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjylland kan suppleres med lokale restaurationsplaner, som indeholder særregler for den enkelte kommune. Restaurationsplan 2014-2017 behandles i Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland i juni. Juridiske aspekter Jævnfør restaurationslovens § 10, stk. 2 kan alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses, herunder tidsmæssigt og betinges af vilkår. Procedure Bevillingsnævnet den 22. maj 2015, høring Direktionen den 26. maj 2015, høring Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015, høring Ungdomsrådet den 1. juni 2015, høring Voksenudvalget den 3. juni 2015, høring Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 4. juni 2015, høring Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 4. juni 2015, høring Udvalget for Kultur og Fritid den 9. juni 2015, høring Socialudvalget den 9. juni 2015, høring Rådet for socialt udsatte den 9. juni 2015, høring Udvalget for Børn og Familier den 10. juni 2015, høring Økonomiudvalget den 22. juni 2015 13 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Haderslev Byråd den 30. juni 2015. Indstilling Sekretariat og Udvikling indstiller over for byrådet, at Bevillingsstrategi 2014-2017 tages til efterretning der tages stilling til om hvorvidt kommunen skal opdeles i zoner der konkret ved udstedelse af alkolbevillinger vurderes, om en restauration skal have lukket fra kl. 05.00 – 09.00 der tages stilling til om der ved alkoholbevillinger, hvor udskænkning af alkohol er det bærende element, sættes et vilkår om, at unge under 18 år ikke må opholde sig på restaurationen efter kl. 24.00 der tages stilling til ved alkoholbevillinger, hvor udskænkning af alkohol er det bærende element, sættes et vilkår om, at unge under 16 år ikke må opholde sig på restaurationen der tages stilling til om Haderslev Kommune skal tilslutte sig Restaurationsplan 2014-2017. Beslutning i Bevillingsnævnet den 22. maj 2015 Afbud/fraværende: Flemming Pedersen Bevillingsnævnet anbefaler over for byrådet at restaurationsplanen tiltrædes med følgende bemærkninger/ændringer: at der ikke zoneopdeles at der stilles vilkår om at unge under 18 år ikke må være på restaurationer med udvidet åbningstid og hvor alkohol er det bærende element efter kl. 24.00 at unge under16 år må være på restaurationer hvor alkohol er det bærende element indtil kl. 24.00 i følgeskab med forældre. Det vil sige, at linjen på side 5 ”og unge må kun opholde sig på stedet i følgeskab med en myndig person” slettes at der kun sættes vilkår om lukning fra kl. 05.00 – 09.00 for de restaurationer der har udvidet åbningstid at for Haderslev har det ikke den store betydning at inddele i tre koncepttyper at der på side 14 under afsnittet Alkoholbevillingens varighed tilføjes ”begrænset til max 2 år” at der i planen tilføjes, at politiet har vetoret for udvidet åbningstid at der er manglende sammenhæng mellem lejlighedstilladelser og egentlige alkoholbevillinger vedrørende unge i festmiljøet Politiet fastholdt den fremsendte restaurationsplan. Beslutning i Direktionen den 26. maj 2015 Afbud/fraværende: Ingen Direktionen videresender sagen til politisk behandling. 14 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Sekretariat og Udviklings indstilling anbefales således at Der ikke opdeles i zoner. Personer under 18 må gerne være med efter kl. 24.00. Unge under 16 må ikke være i lokalet efter kl. 24.00. Restaurationsplanen anbefales. Bilag: 1 Notat med uddybning af de fire punkter der vedrører kommunes bevilling (114671/15) 2 Restaurationsplan Syd- og Sønderjylland 2014 - 2017 (112436/15) 3 Bevillingsstrategi 2014-2017 (60285/15) 9. Lukket punkt - Ekspropriationsvilje for tillæg til spildevandsplan 2-10 10. Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave Heidi Møller / 14/25710 Åben sag Sagsindhold Udvalget skal beslutte om forslag til lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave skal vedtages endeligt. Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 24. marts 2015 Forslag til lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave, samt beslutningen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af planforslaget. Forslag til lokalplan 10-22 er udarbejdet med det formål at opdatere det gældende plangrundlag for en mindre del af boligområdet ved Fårehave/Fælleshave i den nordøstlige del af Haderslev. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse. Ved lokalplanens kortbilag præciseres placering af bebyggelse, så denne i videst muligt omfang medvirker til at danne gaderum, efter samme princip for bebyggelsesstrukturen som i den sydlige del af Fårehave. Herudover fastsættes bestemmelser omkring 15 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 bebyggelsens materialer og udtryk, for at sikre en sammenhæng mellem bebyggelse indenfor lokalplanområdet og den øvrige bebyggelse ved Fårehave. Naturklagenævnet har ved afgørelse af 12. oktober 2004 ophævet en dispensation fra anvendelsesbestemmelserne i gældende lokalplan, givet af Haderslev Kommune i 2003. Dispensationen gav en ændret anvendelse fra krav om åben-lav bebyggelse til mulighed for opførelse af tæt-lav bebyggelse. På den baggrund blev der opført ni rækkehuse, i rækker af henholdsvis fire boligenheder og fem boligenheder. Ved denne lokalplans bestemmelser sker der samtidig en lovliggørelse af byggeriet på adresserne Fårehave 98A-D og Fårehave 104A-E. Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 25. marts 2015 – 20. maj 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til planen. Juridiske aspekter Efter udløb af høringsfristen den 20. maj 2015 kan byrådet i henhold til Planlovens §27 vedtage lokalplanen endeligt. Lokalplanens endelige vedtagelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor fire uger efter planens offentlige bekendtgørelse. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Økonomiudvalget den 22. juni 2015 Haderslev Byråd den 30. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø indstiller, at lokalplanforslaget vedtages endeligt med redaktionelle ændringer som følge af planens overgang fra forslag til endelig plan. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave FORSLAG.pdf (74361/15) 16 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 11. Sagsbehandling af transportable konstruktioner Birgir Eriksson Jensen / 14/17812 Åben sag Sagsindhold Orientering om sagsbehandling af transportable konstruktioner. Sagsfremstilling I 2013 er der vedtaget en ændring af byggeloven, som betyder, at reglerne om byggetilladelse ved opsætning og brug af transportable konstruktioner forenkles for ejere og brugere - ved indførelse af en certificeringsordning i 2014 og bygningsreglementsændring i 2015. Regellempelsen indebærer, at transportable konstruktioner fra 2015 kan omfattes af en frivillig certificeringsordning, således at dem med certificering kan opstilles uden byggetilladelse. Indtil 2015 har det været krav om byggetilladelse i forbindelse med opstilling af transportable konstruktioner, herunder scener og telte i forbindelse med arrangementer som cirkus og festivaler mv. I gennem tiderne har det været en variation fra arrangørerne side omkring overholdelse af forpligtelsen til ansøgning om byggetilladelse, ligesom der har varieret i kommunerne, hvorvidt der er foretaget opsøgende kontrol af, om der forud arrangementer er blevet ansøgt og meddelt byggetilladelse. Regel og dokumentationskrav: Certificeringsreglerne fremgår af bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner (certificeringsbekendtgørelsen). En transportabel konstruktion er alle typer flytbar konstruktion, som ”gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse”. Energistyrelsen har herudover sammen med Beredskabsstyrelsen i 2014, udarbejdet en vejledning til kommunerne samt ejere og brugere af transportable konstruktioner og telte, der skal anvendes ved festivaler, koncerter, sportsstævner, cirkusforestillinger, by- og markedsfester og lignende. Regellempelsen medfører, at alle transportable konstruktioner, gamle som nye, er omfattet af reglerne. For at opnå byggetilladelse eller en certificering skal der foreligge dokumentation for konstruktioners egenskaber og kapacitet, herunder statiske beregninger, prøvningsrapporter, montagevejledning, og lignende. Det kan i praksis betyde, at ejeren af konstruktionen må få udarbejdet den nødvendige dokumentation. Rådgivende ingeniørfirmaer og lignende kan ofte udarbejde materialet mod betaling. Materialet kan anvendes alle de gange, hvor det er nødvendigt, hvis blot konstruktionen ikke ændres på sådan en måde, at dokumentationen og oplysningerne i materialet ikke længere er retvisende. Ofte vil ejeren af konstruktionen derfor alene skulle fremskaffe dokumentationen en enkelt gang. Leje eller Lån: 17 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Ved leje eller lån af en transportabel konstruktion, skal brugeren forhøre sig hos ejeren af konstruktionen, om den lejede konstruktion kræver byggetilladelse, eller og om den i givet fald er certificeret til den planlagte brug – hvorved denne kan opsættes uden byggetilladelse. Det betyder, at bruger eller lejer af en transportabel konstruktion, som ikke er certificeret, skal indhente en byggetilladelse hos kommunen, for opsætning og anvendelse af konstruktionen. Kravet om byggetilladelse bliver således brugerens ansvar, hvis ikke ejeren har fået konstruktionen certificeret. Privat brug og telte under 50 m2: For telte til privat brug til maksimalt 150 personer gælder, at de kan stilles op uden at være blevet certificeret eller uden, at der skal søges om byggetilladelse. Ved privat brug forstås anvendelse af konstruktioner, der ejes af én privatperson og som alene anvendes af denne person som privatperson. Konstruktioner, der udlånes – uanset om udlån sker mod vederlag eller ej – vil ikke falde ind under definitionen til ”privat brug”, idet konstruktionen da ikke vil blive anvendt af ejeren af konstruktionen. Midlertidig opsætning af telte med et areal på under 50 m2 kræver ikke byggetilladelse. Såfremt flere telte opstilles tæt på hinanden, hvorved det samlede areal overstiger 50 m2, skal der søges byggetilladelse eller teltene skal være certificerede.. Kommunens rolle: Det er kommunen, der er bygningsmyndighed på sagsbehandling af transportable konstruktioner. Kommunen administrerer således byggelovgivningen, samt påser, at byggelovgivningen bliver overholdt. Kommunens pligter som bygningsmyndighed fremgår dels af byggelovgivningen, dels af de almindelige forvaltningsretlige regler. Selvom det er kommunen, der er bygningsmyndighed, er det dog ikke kommunens ansvar, at reglerne overholdes. Det er ejeren og brugeren af konstruktionen, der er ansvarlige for, at reglerne i byggelovgivningen overholdes. Dette fremgår af certificeringsbekendtgørelsen og bygningsreglementet. Hvor lang tid kommunalbestyrelsen skal bruge, på at undersøge om der kan meddeles byggetilladelse til en transportabel konstruktion, kan variere – men forventet sagsbehandlingstid kan altid oplyses ved konkret henvendelse til Plan og Byg. Meddelt byggetilladelse bortfalder, hvis konstruktionen ændrer udformning, anvendelse, placering eller lignende. Brugerbetaling: Der opkræves byggesagsgebyr for meddelelse af byggetilladelse. I forbindelse med den årlige fastlæggelse af byggesagsgebyr er det besluttet, at der sker timeopkrævning for alle bygningstyper og bygningskatagorier. Byggesagsgebyret opkræves på baggrund af den medgåede tid til sagsbehandlingen, med en timepris på 600 kr., således at det er 18 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 den individuelle bruger af kommunens byggesagsbehandling, der betaler for den udførte byggesagsbehandling. I forhold til kommunens gebyrvedtægter er der ikke mulighed for, at fritage de transportable konstruktioner eller enkeltansøgninger for opkrævning af byggesagsbehandlingsgebyr for den tid, kommunen bruger på byggesagsbehandlingen forud meddelelse af byggetilladelse. I forbindelse med vedtagelse af kommunens gebyrvedtægter vil Kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at visse sags typer fritages for gebyropkrævning. Fritagelsen vil dog i dette tilfælde omfatte alle byggesager indenfor denne sags type, uanset kompliceret eller medgået tidsforbrug. Som eksempel kan der nævnes sagsbehandlingen af samtlige simple bygningskonstruktioner som carporte, garager og udhuse vil kunne undtages, mens der ikke foreligger mulighed for differencerne, hvor der i visse tilfælde sker gebyropkrævning, mens der i andre sker en fritagelse. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at sagsbehandling af transportable konstruktioner tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Taget til efterretning. 12. Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø Per Juhl / 14/29931 Åben sag Sagsindhold Drøftelse af Udvalget for Plan og Miljøs driftsrammer for budgetårene 2016-2019. Sagsfremstilling Budgetrammen på driften for Udvalget for Plan og Miljøs budget 2016-2019 blev udmeldt af Økonomiudvalget den 18. maj 2015. Budgetrammen på driften svarer til budgetoverslagsårene 2016-2018 fra det vedtagne budget for 2015 korrigeret for: Økonomiske konsekvenser af beslutninger truffet af Økonomiudvalget og byrådet efter budgetvedtagelsen i oktober 2014. Fremskrivning fra 2015-priser til 2016-priser. Kopiering af budgetoverslagsår 2018 til budgetoverslagsår 2019. 19 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Udvalget for Plan og Miljøs budgetramme på driften for 2016-2019 fremgår af bilag 1 og 2 og er sammenfattet i nedenstående tabel: i mio. kr. Serviceudgifter 2016 146,427 2017 146,427 2018 146,427 2019 146,427 Økonomiske forhold Efter rammeudmeldingen skal fagudvalgene foretage en konkret vurdering og udarbejde en realistisk budgetlægning for 2016-2019, i det omfang det er muligt. Fagudvalgenes udmeldte budgetrammer på driften skal overholdes og eventuelle behov for omprioriteringer indenfor det enkelte fagudvalgs ramme beskrives således, at de kan tilbagemeldes til Økonomiudvalget. I henhold til byrådets beslutning af den 24. juni 2014, punkt 12, og Økonomiudvalgets beslutning af den 16. marts 2015, punkt 21, har Udvalget for Plan og Miljø særlige regler for økonomiske udfordringer under områderne vintertjeneste og vejafvandingsbidrag, som løses af den samlede kommune. Øvrige økonomiske udfordringer, som ikke kan holdes indenfor budgetrammen på driften, med det nuværende kendskab til økonomi, er følgende: Den kollektive trafik – 1,750 mio. kr. årligt fra 2016 og fremefter. Løses ved en tilpasning af serviceniveauet på den kollektive trafik eller ved at Udvalget for Plan og Miljøs anviser kompenserende besparelser i sagen om Sydtrafiks budget og servicekriterier på dagens møde. Byggesagsgebyrer – 2,234 mio. kr. årligt fra 2016 og fremefter. Løses ved at området analyseres i juni og løsningsforslag anvises for Udvalget for Plan og Miljø. På mødet den 29. juni 2015 skal Udvalget for Plan og Miljø godkende et af løsningsforslagene eller anvise område/-r for en kompenserende besparelse. Budgetrammen på driften vil herefter udgøre Udvalget for Plan og Miljøs basisbudget for 2016-2019. Det vil sige Udvalget for Plan og Miljøs bud på overholdelse af den udmeldte driftsrammen. Udvalget for Plan og Miljø basisbudget for 2016-2019 vil herefter indgå i totalbudgettet for 2016-2019, som behandles af Økonomiudvalget den 10. august 2015. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at budgetrammen på driften for Udvalget for Plan og Miljøs budget 2016-2019 drøftes og tages til efterretning. 20 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Udvalget anmoder om at få budgetmæssig dækning for at fastholde serviceniveauet på offentlig transport. Udvalget hæfter sig ved at budgetnedgangen mellem 2014 og 2015 er flytning af funktionskontrakter til anlæg. Bilag: 1 UPM Drift - Skema A1- Basisbudget 2016-2019 (118260/15) 2 UPM Drift - Skema A2 - Basisbudget 2016-2019 (118259/15) 13. Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen Henrik Gehlert Mynster / 15/19094 Åben sag Sagsindhold Højrupvej 5, 6510 Gram, er den gamle præstegård i Højrup. Bygningen er bevaringsværdig men i dårlig stand. Kommende ejer søger om tilskud fra landsbypuljen til finansiering af materialer til renovering. Sagsfremstilling Ejendommen Højrupvej 5 er en bevaringsværdig bygning med arkitektonisk værdi for det samlede landsbybillede i landsbyen Højrup. Bygningen er tidligere præstegård og har tillige kulturhistorisk værdi. Det er Teknik og Miljø’s vurdering, at bygningen har stor visuel betydning for Højrup. Bygningen har ikke været vedligeholdt i en årrække og trænger derfor til en kærlig hånd. Billeder af bygningen er vedlagt som bilag. Billederne viser bygningens nuværende stand samt bygningens stand for år tilbage. Det er målet at bygningen føres tilbage til den oprindelige stand. Kommende ejer søger om tilskud til materialer til renovering af bygningens klimaskærm: Nyt tag og nye vinduer/døre. Materialerne er relativt dyre, fordi det er målet at føre byggeriet tilbage til det oprindelige udseende. Der skal derfor anvendes specielle tegl og specielle vinduer/døre. Ejeren er fra området og har en håndværksmæssig baggrund. Ejeren kan og skal forestå en stor del af det praktiske arbejde vedrørende renoveringen. Teknik og Miljø vurderer, at ejeren kan og vil løfte opgaven med renovering af ejendommen. Kommende ejers køb af ejendommen er ikke betinget af tilskud fra landsbypuljen. Da der er tale om et større tilskudsbeløb vurderer Teknik og Miljø, at der er en vis risiko for, at kommende ejer ikke vil kunne få økonomien til at nå sammen uden tilskud fra landsbypuljen. 21 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Haderslev Kommune kan via landsbypuljen yde tilskud på op til 75 % af materialeudgifterne til istandsættelse af nedslidte ejerboliger, for såvidt angår klimaskærm. Der er ikke tidligere i forbindelse med landsbypuljen givet tilskud til materialer eller renoveringsprojekter. Der har været gjort flere forsøg på at opnå aftaler, men det har ikke været muligt for ejerne at løfte projekterne, i form af medfinansiering og arbejdsindsats. Økonomiske forhold Landsbypuljen 2014 råder sammelagt over 3,7 millioner kroner. Der er pt. Brugt 2,85 millioner kroner af puljen. Landsbypuljen 2015 råder ligeledes over 3,7 millioner kroner. Landsbypulje 2015 tages i anvendelse når puljen 2014 er brugt. Den kommende ejer søger om tilskud til materialer for 1.025.000 kr., se bilag 2. Haderslev Kommune har – via landsbypuljen – mulighed for at yde et tilskud på op til 75 % af materialeudgifterne, til istandsættelse af ejerboliger. Dette svarer til, at kommunen vil kunne yde et tilskud til det ansøgte på 768.000 kroner. Såfremt tilskuddet bevilges vil landsbypulje 2014 tilnærmelsesvis være brugt. Deadline for brug af landsbypulje 2014 er 30. juni 2015. I forbindelse med landsbypulje 2015 er et udbud på cirka 1 million kroner under udarbejdelse. Herudover er der på bruttolisten nogle få meget arbejdstunge og dyre projekter, som vurderesm at kunne realiseres i løbet af 2015 og 2016. Derudover er der ikke længere ret mange realiserbare projekter på bruttolisten, og heller ikke ansøgninger. Juridiske aspekter Midlerne til landsbypuljen er afsat under lov om byfornyelse og udvikling af byer. Haderslev Kommune er medfinansierende med 40 % af det samlede beløb. Midlerne fordeles af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter jf. § 12 i ”bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet”. I henhold til loven samt statens vejledning vedrørende pulje til landsbyfornyelse, har kommunen mulighed for at yde et tilskud til materialer til istandsættelse af ejerboliger, på op til 75 %. Det er en forudsætning, at ejendommen har en bevaringsværdi – eller opnår en bevaringsværdi efter endt istandsættelse – på 4 eller derover. Altså en bevaringsværdi mellem 1 – 4. Haderslev Kommune har fastlagt ejendommens bevaringsværdi til 4. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at 22 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Haderslev Kommune via Landsbypuljen yder et kontant tilskud på 768.000 kr. til materialer til istandsættelse af ejendommen Højrupvej 5, 6510 Gram. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Bilag med fotos (115301/15) 2 Oversigt over udgifter (117272/15) 14. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring Anne Marie Klaaborg / 15/13088 Åben sag Sagsindhold Denne sag handler om udkast til nyt Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune. Sagsfremstilling Teknik og Miljø fremlægger hermed et udkast til nyt Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune. I regulativet er der indført en ny ordning for det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Da Haderslev Kommune ikke længere råder over et forbrændingsanlæg, er der i stedet blevet lavet en anvisningsliste med de godkendte forbrændingsanlæg Haderslev Kommune har indgået en aftale med. Virksomhederne kan frit vælge mellem de forbrændingsanlæg der er på listen. Listen kan udvides med andre forbrændingsanlæg. Derudover er reglerne for bygge- og anlægsaffald præciseret og der er indført grænseværdier for indhold af enkelte farlige stoffer. Desuden er der sket en generel simplificering af teksten i regulativet, men ikke sket ændringer i de øvrige ordninger. Efter høringsperioden fremlægges regulativet med eventuelle bemærkninger og ændringsforslag for Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd til endelig godkendelse. Økonomiske forhold Ingen økonomiske konsekvenser ved indførsel af et nyt Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune Juridiske aspekter Affaldsbekendtgørelsen §19-23 og §40-52. 23 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at Udkast til Regulativ for Erhvervsaffald i Haderslev Kommune godkendes til udsendelse i offentlig høring i mindst fire uger. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015 Afbud/fraværende: Ingen Sagen udsættes med henblik på at få en udtalelse fra Dansk Affald. Supplerende sagsfremstilling Erhvervsaffaldsregulativet har været forelagt Dansk Affald til udtalelse. Dansk affald har ingen kommentarer til regulativet. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Udkast til regulativ for erhvervsaffald (93104/15) 15. Sagsbehandlingstider for afgjorte sager i 2014 Lis Nowak / 15/7866 Åben sag Sagsindhold Orientering om Haderslev Kommunes sagsbehandlingstider indenfor landbrugsområdet i forhold til landets andre kommuner, jævnfør Miljøstyrelsens statistik. Sagsfremstilling Miljøstyrelsen laver hvert år statistik for sagsbehandlingstiden for afgjorte sager vedrørende husdyrbrug. Teknik og Miljø havde den 4. maj 2015 et orienteringspunkt omkring Teknik og Miljøs sagsbehandlingstider. Teknik og Miljø forventede, at Miljøstyrelsens statistik ville være offentliggjort i starten af maj. Statistikken blev først offentliggjort den 18. maj 2015. Dette orienteringspunkt handler om Haderslev Kommunes sagsbehandlingstider i forhold til de øvrige danske kommuner. 24 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Nettosagsbehandlingstid(måneder)* Haderslev Kommune Landsgennemsnit Sagstype Miljøgodkendelser af husdyrsbrug (§§ 11, 12 og 16) Revurdering af miljøgodkendelser § 10 tilladelser Anmeldesager 2013 2014 2014 13,4 (22 sager) 2,6 (8 sager) 4,5 (1 sag) 1,0 (31 sager) 4,6 (17 sager) 3,3 (10 sager) 3,0 (3 sager) 1,1 (47 sager) 6,4 3,5 4,4 1,2 * Nettosagsbehandlingstid beskriver antallet af sagsbehandlingsdage fra ansøgningen er visiteret og frem til den er afgjort. Haderslev Kommune ligger således generelt lavere end landsgennemsnittet i forhold til de enkelte sagstyper. Konkret er vores sagsbehandlingstid for revurderinger steget en smule siden 2013, men Haderslev Kommune er fortsat den 3. hurtigste i Danmark. På landsplan er der en sagspukkel på 103 sager. Haderslev Kommune har ingen sagspukkel. Læs hele statistikken og Miljøstyrelsens notat. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Taget til efterretning. 25 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 16. Effekt af staldsystem Lis Nowak / 13/10619 Åben sag Sagsindhold Teknik og Miljø ønsker, at lægge Teknik og Miljøs faglige vurdering af en ikke-anerkendt teknologi op til Udvalget for Plan og Miljø for accept herfra inden teknikken anvendes i en ansøgningssituation om miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Sagsfremstilling Der er i et begrænset omfang mulighed for, at vurdere effekten af en teknologi, der endnu ikke er optaget på teknologilisten, som et virkemiddel i ansøgning om miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Teknik og Miljø ønsker, at lægge Teknik og Miljøs faglige vurdering op til Udvalget for Plan og Miljø for accept heraf inden teknikken anvendes i en ansøgningssituation. Projektet handler om etablering af en større slagtekyllingeproduktion på Marstrup Bygade 163, 6100 Haderslev på 15-16 mio slagtekyllinger om året. Der er ikke i forvejen en produktion på ejendommen. Der ønskes anvendt flere teknologier på ejendommen med henblik på at nedbringe lugtemissioner til nærmeste nabo og af hensyn til ammoniakemission til nærmeste natur. Nærmeste nabo vil ca. have en afstand på 80 meter til det ønskede projekt. Der er en tilsvarende afstand til nærmeste beskyttede naturareal – en tørvemose af høj naturkvalitet. Der er ca 580 meter til nærmeste beskyttede naturareal i Natura 2000. Den teknologisammensætning, der ønskes anvendt er: 1. Patio-staldsystem, hvor slagtekyllingerne indsættes som æg i stalden og lever på et båndsystem i fire etager, hvilket på baggrund af hollandske undersøgelser vurderes at have en effekt på ammoniakemissionen på 51 %. Effekten er her vurderet, som den målte emission fra den hollandske stald set i forhold til en traditionel dansk stald. Denne staldtype er ikke tidligere anvendt i Danmark og er derfor heller ikke anerkendt som virkemiddel af Miljøstyrelsen. 2. Varmeveksler, der vurderes til at have en effekt på 41 % på ammoniakemissionen. Disse er i bred udstrækning anvendt i Danmark, men er endnu ikke anerkendt som virkemiddel af Miljøstyrelsen. 3. Kemisk luftrensning i form af en ”syrevasker”, der har en effekt på 90 % på ammoniakemissionen og 64 % på lugtemissionen. Denne teknologi er accepteret af Miljøstyrelsen og optaget på teknologilisten. 4. Forhøjede centrale afkast på ca. 16 meter, der giver en fortynding af lugtemissionen og gør, at lugtemissionen ikke falder tæt på ejendommen, men længere væk. Denne teknologi er accepteret af Miljøstyrelsen. Teknik og Miljø har tidligere på baggrund af en forespørgsel på Nørskovgårdvej 18 og projektet der på ca. 5 mio slagtekyllinger vurderet, at varmevekslere kan accepteres som teknologi. Miljøstyrelsen har i daværende sag bekræftet overfor Haderslev 26 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Kommune, at Teknik og Miljø kunne vurdere effekten af denne ikke anerkendte teknologi og Udvalget for Plan og Miljø har accepteret anvendelsen af dette virkemiddel. Udvalget forespørges nu om teknologien med Patio-staldsystemet, der vurderes til en effekt på 51 % ligeledes kan anerkendes. Den samlede effekt på ammoniakemissionen er således 81,92 %, såfremt at begge de nye teknologier kan accepteres. Teknik og Miljø gør i denne sammenhæng opmærksomme på: At Teknik og Miljø i en miljøgodkendelse kun kan acceptere én ikke-anerkendt teknologi i forhold til at leve op til BAT, og dette kun i en afgrænset periode på op til ni måneder. En sådan dispensation skal sendes til Miljøstyrelsen. I miljøstyrelsens vejledning er det ikke udspecificeret, at ikke-anerkendte teknologier ikke kan indgå som virkemiddel i forhold til ammoniakdeposition. Teknik og Miljø vurderer derfor, at en konkret faglig vurdering kan lægges til grund for anvendelsen af to ikke-anerkendte teknologier, når disse er dokumenteret og efterfølgende bliver underlagt dokumentation og kontrol. Ikke-anerkendte teknologier kan jf. Miljøstyrelsens vejledning ikke indgå til reduktion af lugtemissionen. Dette er dog ikke problematisk i dette projekt. Juridiske aspekter I det konkrete projekt anvendes der to ikke-anerkendte teknologier med henblik på, at opnå en reduktion af ammoniakemissionen. Teknik og Miljø kan ikke med sikkerhed sige, om en sådan vurdering vil kunne anerkendes af Miljøstyrelsen og/eller af Natur- og Miljøklagenævnet. Haderslev Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse vil til sin tid, blive videresendt til blandt andet Miljøstyrelsen (hvis der gives dispensation omkring BAT). Herudover til naboer og til en række organisationer, som vil have mulighed for at påklage sagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Procedure Udvalget for Teknik og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at Patio-staldsystemet accepteres som et teknologisk virkemiddel til nedbringelse af ammoniakemissionen fra det konkrete husdyrbrug med en effekt 51 % i forhold til en almindelig dansk slagtekyllingestald. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. 27 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 17. Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til spildevandsplanen 2014 - 2020 Peter Müller / 15/201 Åben sag Sagsindhold Godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 vedrørende placeringen af lednings- og bassinanlæg i forbindelse med planlagte kloakeringsprojekter. Sagsfremstilling Forslagene til tillæg nr. 2 til 10 til spildevandsplanen har været fremlagt til offentlig høring i otte uger. Høringsfristen udløb den 4. maj 2015. Tillæggene vedrører: 2. Gabøl til Kastrup – etableringen af et ledningsanlæg i forbindelse med nedlæggelsen af Gabøl Renseanlæg samt tilslutningen af ejendomme ved Ålkær og Brøndlundgård. 3. Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin. Tre mindre bassiner nedlægges og regnvandet føres til et større bassin ved Melskovgrøften. 4. Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin. Et eksisterende bassin nedlægges og regnvandet føres til et nyanlagt bassin som modtager alt regnvand fra Maugstrup. 5. Over Jerstal - etablering af en pumpestation. 6. Ribe Landevej i Haderslev - omlægning af en ledning. 7. Sandersvig – etableringen af et ledningsanlæg og pumpestationer i forbindelse med kloakeringen af Sandersvig. 8. Skovby til Vedsted – etableringen af et ledningsanlæg i forbindelse med nedlæggelsen af Skovby Renseanlæg. 9. Starup - omlægning af en regnvandsledning. 10. Sønderballe Strand – etableringen af ledningsanlæg og pumpestationer i forbindelse med kloakeringen af Sønderballe Strand. Tillæggene er udarbejdet for at opfylde kravet i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 5 om, at det af spildevandsplanen skal fremgå, hvilke ejendomme der kan forvente at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med planen. Provas har endnu ikke foretaget detailplanlægninger for de enkelte projekter og derfor er de anførte placeringer af ledningsanlæg med videre kun omtrentlige. I forbindelse med den offentlige høring er der kommet henvendelser og indsigelser samt et ændringsforslag. Da henvendelserne og indsigelserne hovedsageligt vedrører 28 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 anlægstekniske forhold er disse blevet videresendt til Provas, for at give Provas lejlighed til at kommentere disse. En oversigt over henvendelsene og indsigelserne er vedlagt som bilag. Oversigten indeholder endvidere bemærkninger fra Provas og Miljø og Industri. Ændringsforslaget vedrører anlæggelse af ledning mellem Skovby og Vedsted. Vedsted Sogns Meninghedsrådet gør indsigelse mod at ledningsføringen forløber over Præstegårdsjordene og har samtidig sendt et forslag til en ændret ledningsføring. Det anføres, at området er totalt fredet, og at der formentlig findes en del fortidsminder. Provas har udtalt, at ledningsføringen under alle omstændigheder vil krydse det fredede område og at fredningsmyndigheden under alle omstændigheder vil skulle involveres i det videre forløb. Endvidere pointerer Provas, at der er tale om anlæg af en ledning nede i jorden, hvortil der vil blive etableret få brønde, som vil være synlige på terrænet. Provas vurderer, at der ikke vil blive tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Provas ser ingen fordele i det forslag om ændret ledningsføring, som menighedsrådet er kommet med. Indsigelsen/ændringsforslaget og Provas’ kommentar er vedlagt som bilag. I forbindelse med tillæg nr. 10 er der kommet en indsigelse over ledningsføringen langs Starup Bæk. Provas er i denne anledning kommet med et oplæg til en alternativ ledningsføring, som forløber i en kommunalejet gang- og cykelsti. Dog er der på nuværende tidspunkt ikke sikkerhed for om den alternative løsning kan gennemføres. Dette afhænger af om der er tilstrækkelige faldforhold. Provas er ved at undersøge dette. Den alternative ledningsføring har været i høring hos Vej og Park og der var ingen indvendinger. Da den alternative ledningsføring udelukkende berører en kommunalejet matrikel, vurderer Miljø og Industri, at ændringen ikke medfører at der skal foretages en fornyet offentlig høring. Juridiske aspekter En eventuel ekspropiation af nødvendige areal forudsætter, at tillæggene vedtages og at alle øvrige tilladelser er blevet meddelt. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Økonomiudvalget den 22. juni 2015 Haderslev Byråd den 30. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at • tillæggene nr. 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 vedtages endeligt. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen 29 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Godkendt. Bilag: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Oversigtsskema henvendelser og indsigelser i forbindelse offentliggørelsen af forslagene 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 (115070/15) Forslag til tillæggene nr. 2 til 11 til Spildevandsplan 2014 - 2020 (28141/15) Tillæg nr. 10 - Sønderballe Strand - ledninger og pumpestationer (12524/15) Rettet forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2020 (115078/15) Tillæg nr. 8 - Skovby til Vedsted - afskærende ledning (12509/15) Tillæg nr. 7 - Sandersvig - ledninger og pumpestationer (12474/15) Tillæg nr. 6 - Omlægning af ledning ved Ribe Landevej i Haderslev (17404/15) Tillæg nr. 5 - Over Jerstal - etablering af pumpestation (12441/15) Tillæg nr. 4 - Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin (12432/15) 10 Tillæg nr. 3 - Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin (12427/15) 11 Tillæg nr. 2 - Gabøl til Kastrup - afskærende spildevandsledning og tilslutningen af ejendomme ved Ålkær og Brøndlundgård (12343/15) 12 Tillæg nr. 8 - Indsigelse (115163/15) 13 Høringssvar - Tillæg nr. 8 - afskærende ledning fra Skovby til Vedsted - kommentar fra Provas (115150/15) 18. Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020 René Karlskov Holst / 15/13356 Åben sag Sagsindhold Godkendelse af forslag til tillæg nr. 13 til ”Spildevandsplan 2014-2020” til udsendelse i offentlig høring i otte uger. Sagsfremstilling En spildevandsplan skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte spildevandsanlæg i kommunen. Det skal fremgå, hvordan de enkelte kloakoplande er afgrænset og det skal angives om anlæggene er ejet af spildevandsforsyningsselskabet eller ikke ejet af et sådant selskab. Et større område af Erlev Bjerge i Haderslev er i dag omfattet af kommuneplanen, men er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan. Området vest for Baldersvej betegnes i kommuneplanen som ”kommuneplanramme 10.11.BO.17”. Et område øst for Baldersvej er en del af ”kommuneplanramme 10.11.BO.01”. (se kortbilag). Formålet med dette tillæg er at indlemme det kommuneplanlagte område, som i dag ikke optræder i spildevandsplanen, i den gældende spildevandsplan. Teknik og Miljø har gennemført en screening om behovet for miljøvurdering af tillægget. Teknik og Miljø har truffet afgørelse om, at der ikke er behov for gennemførelse af en 30 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 miljøvurdering. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med offentliggørelse af spildevandstillægget. Juridiske aspekter Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 32 stk. 1. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at forslag til tillæg nr. 13 til ”Spildevandsplan 2014-2020” godkendes og sendes ud i offentlig høring i otte uger. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Godkendt. Bilag: 1 Forslag til Tillæg nr 13 til spildevandsplan 2014-2020 (114283/15) 19. Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020 René Karlskov Holst / 15/13372 Åben sag Sagsindhold Det skal besluttes, om kommunen er indstillet på at imødekomme en ansøgning fra grundejerne om at kloakere 14 ejendomme på henholdsvis Stenderupvej og Sparlundvej ved Øsby, eller om 12 af de 14 ejendomme skal efterkomme påbud om forbedret spildevandsrensning på egen grund. Hvis det besluttes at imødekomme ansøgningen om kloakering af de 14 ejendomme, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Et forslag til et sådant tillæg er vedlagt som bilag. Udvalget skal i så fald godkende, at det udsendes i offentlig høring i otte uger. Sagsfremstilling En række ejendomme på Stenderupvej og Sparlundvej har ikke et godkendt spildevandsanlæg og grundejerne står overfor at skulle efterkomme et påbud om at forbedre spildevandsrensningen på deres grund. 31 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 I maj 2014 blev 10 ejendomme på Stenderupvej/Sparlundvej meddelt et påbud om forbedret spildevandsrensning. Ingen af påbuddene er efterkommet. To yderligere ejendomme står overfor at få meddelt et tilsvarende påbud i år. Grundejerne er gået sammen og har sendt en ansøgning til kommunen. Grundejerne ønsker, at kommunen beslutter at kloakere ikke bare de 12 ejendomme, men også to ejendomme, som i dag har et godkendt spildevandsanlæg på deres grund. 1) Hvis kommunen vælger at imødekomme ansøgningen og dermed kloakere de 14 ejendomme, er det forsyningen som skal afholde udgiften. En del af udgiften vil blive dækket via tilslutningsbidrag fra de 14 grundejere samt kommende afledningsbidrag til håndtering og rensning af husspildvandet. 2) Hvis de 14 ejendomme ikke optages til kloakering i spildevandsplanen, skal grundejerne efterkomme deres påbud om forbedret spildevandsrensning og selv afholde udgiften til dette. De to ejendomme med godkendt spildevandsanlæg skal ikke foretage sig noget. Det skal bemærkes, at Provas finder, at de med den nuværende investeringsplan har en udfordring med at kunne gennemføre kloakeringsprojektet indenfor dén frist, som kommunen i statens vandplaner er blevet tildelt og pålagt at overholde til at gennemføre indsatsen med forbedret spildevandsrensning. Udtalelse fra Provas er vedlagt. Hvis kommunen beslutter at kloakere ejendommene, er det nødvendigt at supplere spildevandsplanen med nogle oplysninger. Planlagte spildevandsanlæg i kommunen skal fremgå af spildevandsplanen og kloakoplandes afgrænsninger og ejerforhold skal fremgå. Det skal desuden fremgå, hvilke ejendomme der må forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Teknik og Miljø har gennemført en screening om behovet for miljøvurdering af det vedlagte forslag til tillæg. Teknik og Miljø har truffet afgørelse om, at der ikke er behov for gennemførelse af en miljøvurdering. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med offentliggørelse af spildevandstillægget, hvis ansøgningen om kloakering imødekommes. Såfremt Udvalget for Plan og Miljø godkender forslaget, sendes det i offentlig høring i otte uger. Efter høringsperioden fremlægges tillægget med eventuelle bemærkninger og ændringsforslag for Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd. Økonomiske forhold Hvis ejendommene optages til kloakering i spildevandsplanen afholdes udgifterne af forsyningen. Provas opgiver nettoudgiften til ca. 1,1 mio. kr. Hvis de 14 ejendomme ikke optages til kloakering i spildevandsplanen afholdes udgifterne til forbedret spildevandsrensning af grundejerne. 32 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Juridiske aspekter Forslag til tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 32. Desuden opfyldes kravet i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 8 om, at det af spildevandsplanen skal fremgå, hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med planen. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø indstiller, at der besluttes, om a) de 14 ejendomme omfattet af vedlagte tillæg skal optages i spildevandsplanen og kloakeres af forsyningen eller b) 12 af de 14 ejendomme skal efterkomme påbud om forbedret spildevandsrensning på egen grund vedlagte forslag til tillæg nr. 14 til ”Spildevandsplan 2014-2020” godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger, såfremt udvalget beslutter, at ejendommene skal kloakeres. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Udvalget besluttede at optage de 14 ejendomme i spildevandsplanen. Realiseringen indgår i Provas eksisterende planlægning. Bilag: 1 Ansøgning om optagelse til kloakering i kommunens spildevandsplan 2014-2020 (97143/15) 2 Forsyningens bidrag om økonomi for en kloakering (114193/15) 3 Forslag til Tillæg nr 14 til spildevandsplan 2014-2020 (114209/15) 20. Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) Kim Hansen / 14/34517 Åben sag Sagsindhold Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021), som er udsendt i offentlig høring frem til 23. juni 2015. 33 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Sagsfremstilling Naturstyrelsen udsendte i december 2014 forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) i seks måneders offentlig høring. Vandområdeplanerne skal afløse de nuværende vandplaner for 1. planperiode, som løber frem til udgangen af 2015. Det overordnede mål er – i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv – at overfladevand og grundvand skal opnå ”god tilstand”. Vandområdeplanerne er en opdatering og videreførelse af de nuværende vandplaner, men udarbejdes efter et anderledes koncept. Det nye er blandt andet, at bindende elementer vil blive fastsat i tilhørende bekendtgørelser, mens vandområdeplanen ikke i sig selv er bindende, men kan læses som et informationsdokument om regeringens ambitioner for vandplanlægningen i den kommende vandplanperiode. Den offentlige høring omfatter derfor også udkast til bekendtgørelse om miljømål for de enkelte vandområder samt udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Sidstnævnte bekendtgørelse fastsætter de konkrete foranstaltninger og indsatser, der skal gennemføres i planperioden. Danmark er opdelt i fire vandområdedistrikter og der er udsendt et forslag til vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt. Haderslev Kommune ligger i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som igen er underopdelt i 15 hovedvandoplande. Forslaget til vandområdeplan indeholder en beskrivelse af vandområdedistriktets vandløb, søer, kystvande og grundvand, herunder en vurdering af vandområdernes miljøtilstand og en opgørelse af de påvirkninger, som har indvirkning på tilstanden. Forslaget til vandområdeplan indeholder desuden en sammenfatning af indsatsprogrammet. Kommunerne har en helt central rolle når indsatserne konkret skal gennemføres. Som grundlag for vandområdeplanerne har der i 2014 været nedsat lokale vandråd, som i samarbejde med kommunerne har udarbejdet forslag til indsatser på vandløbsområdet. De konkrete indsatser skal forbedre vandløbenes fysiske forhold samt fjerne en række spærringer. Udvalget for Plan og Miljø godkendte den 12. august 2014 kommunens forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatsen og forslaget blev efterfølgende indsendt til Naturstyrelsen. I det foreliggende forslag til vandområdeplan har Naturstyrelsen uden ændringer eller tilføjelser indarbejdet kommunens forslag. Indsatsprogrammet for den kommende planperiode omfatter også en række indsatser på spildevandsområdet. Der er imidlertid tale om indsatser, som der allerede er taget hånd om i kommunens spildevandsplan. Høringsmaterialet kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Høringen afsluttes den 23. juni 2015. Økonomiske forhold Det er i forslaget til vandområdeplaner forudsat, at indsatser på vandløbsområdet gennemføres med statsligt tilskud og EU medfinansiering via Hav- og Fiskeriprogrammet og Landdistriktsprogrammet. Staten har afsat en ramme på 696 mio. kr. På 34 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 spildevandsområdet finansieres omkostningerne via forsyningsselskabernes spildevandstakster og af de berørte husholdninger på baggrund af kommunale påbud. Juridiske aspekter EU’s vandrammedirektiv, vedtaget i 2000, fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande. Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning (nr. 1606 af 26. december 2013). Sammen med en række tilhørende bekendtgørelser beskriver loven faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af de fastlagte mål for vandområderne. Sammen med forslag til vandområdeplaner har staten udsendt udkast til bekendtgørelser om miljømål samt udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i offentlig høring. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen om høring af forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (20152021) tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Ingen Taget til efterretning. 21. Opdatering af registreret natur Søren Karmark Obel / 15/17061 Åben sag Sagsindhold Information om rapport om den nylige opdatering af den vejledende registrering af beskyttet natur (§ 3 natur) i Haderslev Kommune og om den fremtidige vedligeholdelse af registreringen. Sagsfremstilling Som en del af miljøministerens serviceeftersyn og aftalen mellem KL og miljøministeriet i efteråret 2010, har Naturstyrelsen fra 2011 været i gang med at opdatere den vejledende registrering af beskyttet natur. Naturstyrelsen har nu leveret den vedlagte færdige rapport for Haderslev Kommune. I grove træk har arbejdet omfattet 1) at finde beskyttet natur som ikke var vejledende registreret og 2) at finde beskyttet natur som ikke længere så ud til at være natur. 35 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Den beskyttede natur blev første gang vejledende registreret hovedsagligt ud fra luftfotos af amterne i forbindelse med naturbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. juli 1992. Det er først nu der har været en fornyet total gennemgang af arealerne på luftfotos. Naturstyrelsen har besigtiget nye naturarealer (undtagen søer). Hidtidige registreringer er ikke besigtiget og ca. 75 % af naturarealerne i Haderslev Kommune har således forsat ikke været besigtiget. Den vejledende registrering vurderes derfor forsat at indeholde forkerte registreringer og manglende registreringer. Det fremgår af rapporten at antallet af vejledende registrerede naturarealer i Haderslev Kommune er steget fra 3.600 arealer til 4.517, som også er en fremgang i arealet af beskyttet natur fra 4.939 ha til 5.330,2 ha Det fremgår af rapporten at der er fundet 378 uoverensstemmelser, altså områder hvor der potentielt er sket lovovertrædelser. I Haderslev Kommunes første hurtige gennemgang er de fleste afkræftet som ulovlige eller allerede sagsbehandlet og det er derfor ca. 110 mulige lovovertrædelser som kræver nærmere sagsbehandling. Det er også en del af aftalen mellem KL og Miljøministeriet at kommunerne fremover skal opdatere den vejledende § 3 registrering i en 10-årig cyklus. Dette vil blive skrevet ind i en bekendtgørelse. Den fremtidige opdatering af den vejledende § 3 registrering kan løses på flere niveauer. De følgende muligheder findes: 1. En luftfoto gennemgang: arealer som har ligget udyrket i mindst 10 år registreres som natur, hvis vi ikke har andre oplysninger om arealet. Potentielle ulovligheder skal sagsbehandles. 2. Luftfoto gennemgang med botanisk besigtigelse: de mulige arealer besigtiges for om de har naturkvalitet til at være beskyttet natur. Potentielle ulovligheder skal sagsbehandles. 3. 1 eller 2 plus oplysning til borgerne om registrering: når et areal er registreret efter 1 eller 2 sendes information til lodsejer om ny registrering. Desuden skal potentielle ulovligheder sagsbehandles. 4. 2 plus sagsbehandling: når areal er fundet på luftfotos kontaktes lodsejer og areal besigtiges. Der sendes høringsbrev og siden endelig afgørelse efter høringsperioden. Potentielle ulovligheder skal også sagsbehandles. En bedre registrering giver større juridisk sikkerhed for borgerne. Økonomiske forhold Sagsbehandlingen af de ca. 110 uoverensstemmelser forventes at give meget forlænget sagsbehandling af andre sager inden for naturbeskyttelseslovens område (dispensationer i forhold til beskyttet natur og beskyttelseslinjer) de kommende år. Den fremtidige opdatering af beskyttet natur: de fire metoder er stigende ressourcekrævende. Metode 1 eller 2 vil forventes at kunne løses med periodevis 36 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 forlængelse af sagsbehandlingstiden inden for naturbeskyttelseslovens område. Metode 3 og 4 forventes ikke at kunne løses inden for de givne ressourcer. Juridiske aspekter Kommunen er forpligtiget til at få ulovlige forhold lovliggjort efter § 73 stk. 5 i naturbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse om kommunens 10-årige opdateringscyklus er endnu ikke udsendt fra Miljøministeren. Der forventes ikke at komme særlige krav til opdateringens kvalitet. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen om opdatering af den vejledende beskyttede natur og den fremtidige vedligeholdelse af registreringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen Taget til efterretning. Bilag: 1 Haderslev_P3_slutrapport_2015.pdf (114268/15) 22. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Jørlhagevej 12, Haderslev Søren-Peter Andersen / 14/10659 Åben sag Sagsindhold Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets omgørelse af Haderslev Byråds landzonetilladelse til afslag Sagsfremstilling Haderslev Byråd besluttede den 25. februar 2014 med 18 stemmer at meddele landzonetilladelse til den ansøgte bebyggelse af Jørlhagevej 12, Haderslev. 11 stemte imod (Enhedslisten, Slesvigsk Parti og Socialdemokratiet undtagen Bo Morthorst Rasmussen, som undlod at stemme). Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev har den 17. marts 2014 klaget til Natur- og Miljøklagenævnet via Haderslev Kommune. Danmarks Naturfredningsforening finder, at landzonetilladelsen er i strid med planloven og praksis efter loven. Kommunen har tidligere meddelt afslag på en tilsvarende 37 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 ansøgning, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet. Kommunen har ved den fornyede behandling lagt afgørende vægt på sociale hensyn. Natur- og Miljøklagenævnets har den 13. maj 2015 truffet afgørelse med følgende bemærkninger og afgørelse (i uddrag – hele afgørelsen ligger som bilag): I den konkrete sag træffes afgørelsen efter en samlet vurdering af det ansøgte set i forhold til navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens forarbejder skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår desuden overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis skal bebyggelse på en landbrugsejendom så vidt muligt holdes samlet og opførelse af en aftægtsbolig eller medhjælperbolig uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer forudsætter en særlig begrundelse. I den konkrete vurdering af, om der bør gives landzonetilladelse til en fritliggende placering, indgår navnlig de landskabelige forhold, og om der findes placeringsmuligheder i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Natur- og Miljøklagenævnets vurderer, at der ikke foreligger en tilstrækkelig begrundelse for en placering uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse og at der er mulighed for en placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet henviser desuden til, at nævnet kan tilslutte sig Haderslev Kommunes vurdering af projektet i forhold til retningslinjerne i Kommuneplan 2013. Efter nævnets opfattelse taler det også imod en fritliggende placering, at ejendommen ligger i kystnærhedszonen. Natur- og Miljøklagenævnet henviser derudover til, at en landzonetilladelse til placeringen i den aktuelle sag kan få betydning for fremtidige lignende sager. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at hensynet til, at ansøger har ejet og drevet landbrugsejendommen i mange år og fortsat ønsker en placering uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen bør få afgørende betydning i forhold til den ansøgte fritliggende placering. Nævnet finder heller ikke, at det bør få afgørende betydning, at der efter det oplyste i 2005 er meddelt (en upåklaget) landzonetilladelse til samme placering. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og de planlægningsmæssige og landskabelige forhold vurderer Natur- og Miljøklagenævnet, at der ikke bør gives landzonetilladelse til den ansøgte placering af en aftægtsbolig. På denne baggrund har Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt besluttet at ændre Haderslev Kommunes landzonetilladelse af 26. februar 2014 til at opføre en aftægtsbolig på 140 m2 og en garage på matr. nr. 210 Ørby, Vonsbæk, Jørlhagevej 12, 6100 Haderslev, til et afslag. Da sagen (i modsætning til de fleste landzonesager, der enten afgøres administrativt eller alene behandles i Udvalget for Plan og Miljø) har været behandlet i byrådet, sendes den også til orientering i byrådet. 38 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Juridiske aspekter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Haderslev Byråd den 30. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen Taget til efterretning. Bilag: 1 Anke vedrørende Landzonetilladelse Jørlhagevej 12 (Haderslev Kommunes sagsid 13/39525) genfremsendelse med dato påført. (64351/14) 2 Landzonetilladelse, byråd (64408/14) 3 Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (111714/15) 23. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Fælledvej 7, Vojens Søren-Peter Andersen / 14/3028 Åben sag Sagsindhold Orientering om afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende landzonetilladelse til nyt stuehus på Fælledvej 7, 6500 Vojens. Sagsfremstilling Haderslev Kommune gav den 28. marts 2014 landzonetilladelse til at opføre et enfamilehus på 330 m2. Det nye hus har en stueetage på knap 180 m2 og en 1. sal på 150 m2. Beboelseshuset opføres med påsat frontgavl på den sydlige facade omkring et fremspringende gavlparti med en hall i husets fulde højde. Ejer har i ansøgningen oplyst, at mellembygningen og det tidligere stuehus ønskes revet ned og at ejendommen ønskes udvidet til knap 2 ha, hvorpå et nyt stuehus til beboelse og have og græsnings-arealer for husdyr etableres. Da ejers ejendom heller ikke med 39 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 den ønskede arealoverførsel vil være en landbrugsejendom, er der i realiteten tale om et enfamiliehus og ikke om et stuehus. Det nye hus er på situationsplanen rykket ca. 40 m i retning væk fra Fælledvej til en placering på den nuværende naboejendom ca. 5 m sydøst for den tidligere stald på ansøgers ejendom. Kommunen har stillet følgende vilkår for tilladelsen: 1) Inden ibrugtagningen af det nye stuehus, skal det gamle (bygning 1 i BBR) fjernes eller overgå til anden anvendelse. 2) Arealoverførsel skal være registreret i matriklen før byggearbejdet påbegyndes Den 22. april 2014 har Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, klaget over Haderslev Kommunes landzonetilladelse, som blev offentliggjort den 31. marts 2014. Klager har navnlig anført, at kommunen med utilstrækkelig begrundelse har tilladt et boligareal på 330 m2, hvilket overskrider de rammer, der er praksis for at tillade i landzone og derfor kan have betydning for, hvad der skal tillades i andre sager. Klager er herudover bekymret for, om det fremgår tilstrækkelig præcist af tilladelsen, at ejendommen ikke er en landbrugsejendom og at det er en forudsætning for tilladelsen, at den eksisterende helårsbolig på ejendommen skal rives ned. Natur- og Miljøklagenævnet skriver i deres afgørelse af 11. maj 2015 blandt andet(hele afgørelsen ligger som bilag): Efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at statuere, at opførelsen af det ansøgte byggeri er i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Nævnet lægger herved også vægt på, at der er tale om at udskifte et lovligt etableret enfamiliehus, og at det nye hus placeres ved den tidligere stald. Det øvrige af klager anførte kan ikke føre til andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet lægger ud fra kommunens oplysninger til grund, at det har været hensigten, at det gamle beboelseshus og mellembygning skal fjernes, inden det nye hus kan tages i brug. I modstrid hermed rummer kommunens afgørelse et vilkår om at det gamle stuehus skal fjenes eller overgå til anden anvendelse. Under hensyn til denne utydelighed i afgørelsen, finder Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at præcisere dette vilkår. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor med nedenstående vilkårspræcisering Haderslev Kommunes afgørelse af 28. marts 2014 om landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på 330 m2 på ejendommen matr.nr. 69 Kolsnap, Nustrup, Fælledvej 7, 6500 Vojens. Afgørelsen står således ved magt, idet der dog foretages følgende præcisering af tilladelsens vilkår 1: Vilkår 1: Inden ibrugtagningen af det nye stuehus, skal det gamle (bygning 1 i BBR) fjernes. Bemærkning fra Teknik og Miljø: Vilkår 1 i den oprindelige tilladelse var et tekst mæssigt standard vilkår og da det i øvrigt af både ansøgning og redegørelsen i tilladelsen fremgik at det gamle hus skulle fjernes blev det ikke rettet. Efterfølgende er skabelon tydeliggjort, så der ikke bør kunne klages over dette. 40 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Landzonetilladelsen, Danmarks Naturfredsningsforenings anke samt klagenævnsafgørelsen ligger som bilag. Juridiske aspekter Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelsen efter planlovens1 § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen Taget til efterretning. Bilag: 1 Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2015 (109236/15) 2 Anke fra Danmarks Naturfredningsforening Haderslev-afdeling (92492/14) 3 Landzonetilladelse (73968/14) 24. Gensidig orientering Lotte Wogensen Noer Åben sag Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen Udvalget ønsker en orientering om processen vedr. udstykning ved Stevning Dam. Orientering om planforhold vedrørende detailhandelsetablering. Temamødet om vandløb afholdes på augustmødet. 41 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Udvalget ønsker en vurdering af særlige p-forhold ved Gravene. Udvalget ønsker en orientering om regler for særlige p-forhold. 25. Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret, Vojens Esge Homilius / 10/23003 Åben sag Sagsindhold Orientering om plejeniveauet af de grønne arealer i Billundkvarteret, Vojens. Sagsfremstilling På mødet i Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015 blev der spurgt til plejeniveauet på de grønne arealer i Billundkvarteret, Vojens, hvilket er baggrunden for denne orientering. Ved byrådets godkendelse af budget 2011 med overslagsårene 2012-2014, blev der gennemført en besparelse på Udvalget for Plan og Miljøs budget som vedrørte ophør af kommunens pleje af private arealer. Heri indgik flere områder, blandt andet Billundkvarteret, Vojens. Billundkvarteret ejes af kommunen, men plejen af området blev i 1977 overdraget til grundejerforeningen, hvortil der i området er obligatorisk medlemskab. I april 1984 indgik Vojens Kommune og grundejerforeningen aftale om at kommunen i fremtiden plejede arealet mod at indkræve betaling herfor hos grundejerforeningens medlemmer. 423 grundejere betalte sig i 1984 fra plejeforpligtigelsen med et engangsbeløb. De resterende grundejere valgte at betale et årligt plejebidrag. Senere udstykninger i området er ikke blevet pålagt den årlige betaling. Plejebidraget fra grundejerforeningens medlemmer dækkede i 2010 omkring 40 % af de årlige plejeomkostninger, hvorfor der var fokus på området, da man i 2010 skulle finde mulige besparelser. I byrådets budgetbehandling i 2010 indgik et sparekatalog, hvor et element i Udvalget for Plan og Miljøs del af sparekataloget blandt andet forudsatte ophør af aftalen med grundejerforeningen i Billundkvarteret. I den videre behandling af sagen viste det sig imidlertid, at det ville være økonomisk ufordelagtigt at ophæve plejeaftalen, idet der nødvendigvis skulle ske en tilbagebetaling til grundejere som i 1984 havde betalt et engangsbeløb. Udvalget for Plan og Miljøs behandling af sagen den 8. november 2010 blev det besluttet, I 42 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 at udvide opkrævningen af plejestilskud for pleje af grønne arealer til også at omfatte de senere udstykninger i området (Dyssebakken) at foretage en omlægning af plejeniveauet i området. Plejeniveauet i området blev efterfølgende tilpasset kommunens drift på andre sammenlignelige arealer. Plejeniveau af offentlige grønne områder blev senest behandlet af og Miljø den 25. juni 2014. Udvalget for Plan Billundområdet har det særkende, at der er meget store ekstensive græsarealer. Der findes kun få andre områder med denne karakter i Haderslev Kommune. På de ekstensive arealer slås græsset 1-2 gange årligt, afhængig af vækstforhold, for at fremme naturindholdet og samtidig reducere genen på tilstødende arealer fra tidsler mv. Konkret er det en lokal landmand, som slår græsarealerne i Billundkvarteret og fjerner det afklippede græs. Procedure Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015. Indstilling Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015 Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen Udvalget besluttede, at serviceniveauet højnes. Sagen genoptages med informationer om, hvad det koster at højne serviceniveauet samt forslag til finansiering. Bilag: 1 Billundkvarteret, Vojens.pdf (122291/15) 2 Eksempel på plejeniveauer, Billundkvarteret, Vojens.pdf (122290/15) 43 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Bilagsoversigt 2. Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej 1. Stier langs Simmerstedvej Haderslev (22036/15) 2. Forslag til anlægsprojekt vedr. sti til Viggo Carstensens Vej (21144/15) 3. Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede skoleruter 1. Sikring af anbefalede skoleruter (16243/15) 2. Stier langs Simmerstedvej til Tjørnebakken i Haderslev (23187/15) 4. Sydtrafik - budget og servicekriterier 1. Servicekriterier for den kollektive trafik (116267/15) 2. Dagsordenspunkt: Høring af Sydtrafiks budget 2015 (116164/15) 3. Skema over mulige besparelser i den kollektive trafik (116239/15) 4. Oversigt over mulige besparelser i den kollektive trafik (116982/15) 5. Notat vedr. mulige besparelser på den kollektive trafik (116167/15) 5. Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej 1. Vejnavneændring - Tamdrupvej.pdf (98692/15) 8. Restaurationsplan 2014 - 2017 1. Notat med uddybning af de fire punkter der vedrører kommunes bevilling (114671/15) 2. Restaurationsplan Syd- og Sønderjylland 2014 - 2017 (112436/15) 3. Bevillingsstrategi 2014-2017 (60285/15) 10. Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave 1. Lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave FORSLAG.pdf (74361/15) 12. Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø 1. UPM Drift - Skema A1- Basisbudget 2016-2019 (118260/15) 2. UPM Drift - Skema A2 - Basisbudget 2016-2019 (118259/15) 13. Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen 1. Bilag med fotos (115301/15) 2. Oversigt over udgifter (117272/15) 14. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring 1. Udkast til regulativ for erhvervsaffald (93104/15) 17. Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til spildevandsplanen 2014 - 2020 1. Oversigtsskema henvendelser og indsigelser i forbindelse offentliggørelsen af forslagene 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 (115070/15) 2. Forslag til tillæggene nr. 2 til 11 til Spildevandsplan 2014 - 2020 (28141/15) 3. Tillæg nr. 10 - Sønderballe Strand - ledninger og pumpestationer (12524/15) 4. Rettet forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2020 (115078/15) 5. Tillæg nr. 8 - Skovby til Vedsted - afskærende ledning (12509/15) 6. Tillæg nr. 7 - Sandersvig - ledninger og pumpestationer (12474/15) 7. Tillæg nr. 6 - Omlægning af ledning ved Ribe Landevej i Haderslev (17404/15) 8. Tillæg nr. 5 - Over Jerstal - etablering af pumpestation (12441/15) 9. Tillæg nr. 4 - Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin (12432/15) 10. Tillæg nr. 3 - Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin (12427/15) 11. Tillæg nr. 2 - Gabøl til Kastrup - afskærende spildevandsledning og 44 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 tilslutningen af ejendomme ved Ålkær og Brøndlundgård (12343/15) 12. Tillæg nr. 8 - Indsigelse (115163/15) 13. Høringssvar - Tillæg nr. 8 - afskærende ledning fra Skovby til Vedsted kommentar fra Provas (115150/15) 18. Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020 1. Forslag til Tillæg nr 13 til spildevandsplan 2014-2020 (114283/15) 19. Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020 1. Ansøgning om optagelse til kloakering i kommunens spildevandsplan 20142020 (97143/15) 2. Forsyningens bidrag om økonomi for en kloakering (114193/15) 3. Forslag til Tillæg nr 14 til spildevandsplan 2014-2020 (114209/15) 21. Opdatering af registreret natur 1. Haderslev_P3_slutrapport_2015.pdf (114268/15) 22. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Jørlhagevej 12, Haderslev 1. Anke vedrørende Landzonetilladelse Jørlhagevej 12 (Haderslev Kommunes sagsid 13/39525) genfremsendelse med dato påført. (64351/14) 2. Landzonetilladelse, byråd (64408/14) 3. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (111714/15) 23. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Fælledvej 7, Vojens 1. Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2015 (109236/15) 2. Anke fra Danmarks Naturfredningsforening Haderslev-afdeling (92492/14) 3. Landzonetilladelse (73968/14) 25. Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret, Vojens 1. Billundkvarteret, Vojens.pdf (122291/15) 2. Eksempel på plejeniveauer, Billundkvarteret, Vojens.pdf (122290/15) 45 Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015 Underskriftsside Benny Bonde Formand Thies Mathiasen Søren Rishøj Jakobsen Karl Gunnar Gregersen Keld Valentin Ole Bang Jensen Svend Brandt /Rune Larsson 46