Udvalget for Plan og Miljø

Transcription

REFERAT
Udvalget for Plan og Miljø
Mødedato:
Mødested:
Starttidspunkt:
Sluttidspunkt:
Afbud:
Fraværende:
Bemærkninger:
Mandag den 1. juni 2015
Provas, mødelokale 1
Kl. 14:00
Kl. 18:00
Ingen
Ingen
Der blev holdt fællesmøde med Provas kl. 13.00 - 14.00.
Karl Gunnar Gregersen deltog ikke i behandingen af punkt
21-25.
Udvalget for Plan og Miljø, mandag den 1. juni 2015
Indholdsfortegnelse
Sag nr.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Godkendelse af dagsorden
Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej
Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede skoleruter
Sydtrafik - budget og servicekriterier
Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej
Lukket punkt - Ekspropriation til cykelsti
Lukket punkt - Politianmeldelser
Restaurationsplan 2014 - 2017
Lukket punkt - Ekspropriationsvilje for tillæg til spildevandsplan 2-10
Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave
Sagsbehandling af transportable konstruktioner
Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø
Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen
Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring
Sagsbehandlingstider for afgjorte sager i 2014
Effekt af staldsystem
Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til spildevandsplanen 2014 2020
18.
Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020
19.
Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020
20.
Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode
(2015-2021)
21.
Opdatering af registreret natur
22.
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Jørlhagevej 12,
Haderslev
23.
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Fælledvej 7,
Vojens
24.
Gensidig orientering
25.
Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret, Vojens
Bilagsoversigt
Underskriftsside
Side
2
2
5
8
10
12
12
12
15
15
17
19
21
23
24
26
28
30
31
33
35
37
39
41
42
44
46
1
1. Godkendelse af dagsorden
Lotte Wogensen Noer
Åben sag
Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015
Afbud/fraværende: Ingen
Godkendt.
2. Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo
Carstensens Vej
Anne Mette Helstrup Jensen / 12/21406
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om løsningsmuligheder for etablering af en cykelsti langs Simmerstedvej til
Viggo Carstensens Vej.
Der skal tages beslutning om der arbejdes videre med enkeltrettede stier på
strækningen.
Sagsfremstilling
I forbindelse med byrådets vedtagelse af forslag til lokalplan 10-10 for et boligområde
ved Viggo Carstensen Vej blev en sti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej
indarbejdet som ønske i budgetlægningen for anlægsarbejder.
Stækningen er vist på oversigskort og foto i vedhæftede bilag 1. Beskrivelsen af
anlægsprojektet (C 2–skema), der indgår som forslag i den løbende prioritering af
ønsker til anlægsbudgettet, er vedhæftet som bilag 2.
Valg af stitype til Viggo Carstensens Vej har betydning for udformningen af et delprojekt
i ”sikring af anbefalede skoleveje” behandlet under andet punkt på dagsordenen.
Simmerstedvej er omkranset af haver med høje træer og terrænforskel i forhold til
vejen. Det er derfor forbundet med store gener for lodsejerne, når der skal erhverves
arealer til at anlægge cykelsti på strækningen.
Der er undersøgt tre mulige udformninger af stien.



Enkeltrettede stier adskilt fra vejen af en rabat
Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden adskilt fra vejen af en rabat
Enkeltrettet cykelsti adskilt fra vejbanen med en kantsten
2
Den mest skånsomme løsning i forhold til haverne er etablering af enkeltrettede
cykelstier i 1,70 meters bredde i begge vejsider afgrænset med kantsten. Der vil skulle
erhverves areal fra nogle af ejendommene i Simmerstedvejs sydside, og det forventes at
3 – 5 hække vil skulle ryddes. I nordsiden er det formentligt ikke nødvendigt at erhverve
areal. Kantstensbegrænsede cykelstier på 1, 7 m kan opfattes som smalle.
Den dobbeltrettede cykelsti giver et trafiksikkert stiforløb i eget tracé. Til gengæld skal
der ved valg af dette projekt ske ret voldsomme arealerhvervelser i haverne syd for
Simmerstedvej, hvor stort set al den afskærmende beplantning mod vejen skal fjernes.
Fra nogle ejendomme skal der erhverves 100 – 150 m2 haveareal blandt andet på grund
af terrænforskellene.
Den tredje løsning - løsningen med enkeltrettede cykelstier med skillerabat - viser sig
ikke at være relevant. Den ekstra plads, som rabatten kræver, er i vid udstrækning
udslagsgivende for, at der skal erhverves areal. Denne løsning tænkes derfor kun
anvendt i kombination med kantstensbegrænset cykelsti på strækninger med plads i
profilet.
Anlægsomkostningerne udgør 2,8 mio kr for den dobbeltrettede sti og 3,7 – 4,4 mio kr.
for enkeltrettede stier, hvor den dyreste løsning er med kantsten. Udgifterne er uden
arealerhvervelse. I praksis kan det vise sig, at udgifterne til arealerhvervelse vil bevirke,
at der økonomisk ikke er den store forskel mellem de viste løsninger.
Det anslås, at der ved at kombinere løsningerne med enkeltrettede stier med kantsten
og rabat kan udarbejdes en løsning inden for en ramme på 4,5 – 5 mio kr. incl.
arealerhvervelse og kanaliseringsanlæg ved Viggo Carstensens Vej.
Ud fra en vurdering af behovet for arealerhvervelser til stierne har Vej og Trafik i
vedhæftede anlægsønske og i forbindelse med arbejdet med sikring af bløde trafikanter
til Tjørnebakken taget udgangspunkt i at der arbejdes videre med etablering af
enkeltrettede cykelstier på Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej.
Økonomiske forhold
Anlægsønske om sti til Viggo Cartstensens Vej indgår i de oplistede anlægsønsker til
årlig prioritering.
Procedure


Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015
Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015.
Indstilling
Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at

der i det videre arbejde tages udgangspunkt i enkeltrettede cykelstier langs
Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej.
3
Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015
Udvalget besluttede at administrationen undersøger om der kan etableres en
dobbeltrettet cykelsti på sydsiden frem til Viggo Carstensens Vej.
Supplerende sagsfremstilling
Det er væsentligt, at der træffes en beslutning om der skal arbejdes videre med
enkeltrettede stier eller dobbeltrettet sti på Simmerstedvej ud til Viggo Carstensens Vej.
Dette har betydning for den forestående projektering af et delprojekt i ”Sikring af
anbefalede skoleveje”, som bliver belyst under et andet punkt på dagsordenen.
Vej og Trafik har siden Udvalget for Plan og Miljøs møde den 2. februar 2015 set
nærmere på de tre løsninger i forhold til trafiksikkerheden samt de økonomiske og
indgrebsmæssige konsekvenser. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes alle tre løsninger at
være gode, da der ved anlæg af enkeltrettede stier etableres en krydsningshelle ved
Viggo Carstensens Vej. Hvis der udstykkes på den nordlige side af Simmerstedvej, så vil
enkelterettede stier være at foretrække.



Enkeltrettede stier adskilt af vejen af en kantsten kræver samlet set, at der
erhverves ca. 350 m2 fra 10 ejendomme.
Enkeltrettede stier adskilt fra vejen af en rabat kræver samlet set, at der
Dobbeltrettet sti i sydsiden af vejen adskilt af en rabat kræver samlet set, at der
Anlæg af en dobbeltrettet sti kræver således at der erhverves et areal på mere end 3-4
gange det areal, der kræves ved anlæg af enkeltrettede stier.
Anlægsomkostningerne inkl. forventede udgifter ved en ekspropriation udgør for den
dobbeltrettede sti 4,4 mio. kr og for enkeltrettede stier henholdsvis 4,1 og 5,2 mio. kr.
Den dyreste løsning er med kantsten.
Udover de økonomiske omkostninger bør indgrebenes betydning for de berørte
ejendomme indgå i valget af løsning. Det har stor betydning for ejendommene, hvis
eksisterende beplantning fjernes, så der skabes indkig i haven, da værdien af en lukket
og ugeneret have er stor. Samtidigt har det stor betydning, hvor tæt stien kommer på
eksisterende bygninger. Og hvis stien placeres højere end grunden vil oplevelsen af
begge dele forværres.
Der er to ejendomme på strækningen, hvor det har stor betydning om der anlægges
enkeltrettede stier eller dobbeltrettet sti. Ved de enkeltrettede stier vil indgrebet for
ejendommene være begrænset, hvorimod erhvervelsen til dobbeltrettet sti vil betyde en
væsentlig forringelse af ejendommene.
4
Ovenstående viser, at de enkeltrettede stier kan anlægges billigere og mere skånsomt
for de berørte ejendomme, hvorfor Vej og Trafik anbefaler, at det er den løsning, der
arbejdes videre med.
Indstilling

der i det videre arbejde tages udgangspunkt i enkeltrettede cykelstier langs
Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej.
Godkendt.
Bilag:
1 Stier langs Simmerstedvej Haderslev (22036/15)
2 Forslag til anlægsprojekt vedr. sti til Viggo Carstensens Vej (21144/15)
3. Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede
skoleruter
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om projektet ”Sikring af anbefalede skoleruter”, som Haderslev Kommune
har fået tilsagn om tilskud til fra statens cykelpulje.
Der skal tages stilling til en projektændring i delprojekt på Simmerstedvej.
Sagsfremstilling
Efter omlægninger i skoledistrikterne har Vej og Trafik gennemgået vejnettet i Haderslev
by og udpeget anbefalede ruter til skolerne. Der er udpeget en række krydsningspunkter
og kortere vejstrækninger, som bør forbedres for at sikre ruterne til skolerne. Fem af
disse indgår i projektet ”Sikring af anbefalede skoleruter”. Projektet har opnået tilskud
fra statens cykelpulje.
I projektet indgår:

Simmerstedvej: Sikring af cyklister til Tjørnebakken ved Haderslev – anlæg af

ca. 120m cykelsti og forbedring af sikkerheden ved krydsning af Simmerstedvej,
Fjelstrupvej: Sikring af cyklister til/fra Vrangager/Vesterrisvej ved Haderslev –
anlæg af venstresvingsbane og krydsningshelle på Fjelstrupvej,
5


Aarøsund Landevej: Sikring af cyklister til Humlegårdsbæk ved Haderslev –
etablering af byport/krydsningshelle på Aarøsund Landevej ved stitilslutning fra
Humlegårdsbæk,
Grønningen: Sikring af skolerute på tværs af Grønningen – opgradering af
eksisterende grussti mellem Grønningen og Hjortebrovej til en asfaltbelagt cykel-

og gangsti, samt etablering af to krydsningsheller på Grønningen ved Ryes
Møllevej,
Grønningen: Sikring af skoleelever som skal krydse Grønningen ved
Aabenraavej – etablering af krydsningshelle i krydset Grønningen-Aabenraavej.
Lokaliteterne er vist i vedhæftede bilag.
I alle fem projekter indgår forbedring af sikkerheden ved krydsning af veje med megen
trafik og/eller tilladte hastigheder over 50 km/t. Selv om en rute går via cykelstier ved
vej, kan den være trafikfarlig, hvis der er behov for at krydse en befærdet vej på et
usikkert sted. Etablering af krydsningsheller giver skolebarnet mulighed for at krydse en
vognbane ad gangen, ved at gøre ophold midt på vejen. Derved bliver det nemmere at
overskue trafikstrømmene, og at finde et ”hul” i trafikken.
I projektet på Aarøsund Landevej fungerer krydsningshellen samtidig som byport, og på
Fjelstrupvej kombineres krydsningshellen med en venstresvingsbane til Vesteriisvej.
Ændring af projektet på Simmerstedvej
I projektet på Simmerstedvej planlægges etableret 120 m cykelsti i nordsiden fra
bygrænsen til stitilslutningen til Tjørnebakken. Krydsningen af Simmerstedvej påregnes
sikret som minimum ved en hastighedsnedsættelse (skitseprojekt 1 bilag 2).
Projektet påregnes dermed ændret i forhold til ansøgningen til cykelpuljen, som
indeholder en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden og en krydsningshelle på Simmerstedvej
(skitseprojekt 2 i bilag 2).
Der kan kun opnås tilskud fra cykelpuljen, hvis ændringen godkendes af Vejdirektoratet.
Det ændrede projekt forventes dog under alle omstændigheder at kunne udføres inden
for anlægsbevillingen.
Baggrunden for projektændringen er en afvejning af trafiktal, omkostninger og
nødvendige arealerhvervelser. Det oprindelige projekt ville kræve store
arealerhvervelser og fjernelse af al afskærmende beplantning fra den tilstødende private
have.
Anlæggelse af 120 m sti i Simmerstedvejs nordside har relation til etablering af
cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo Carstensen Vej. I budgetforslag 2014 – 2017
indgår etablering af ca 700 m enkeltrettede cykelstier langs Simmerstedvej til Viggo
6
Carstensens Vej. Etablering af 120 m sti i nordsiden kan således ses som en lille etape af
dette anlægsprojekt.
Økonomiske forhold
Projekterne finansieres af anlægsbevillingen til projektet ”Sikring af anbefalede
skoleruter”, samt af midlerne fra ”Pulje til mere cykeltrafik” (Cykelpuljen).
Procedure


Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015
Indstilling


orienteringen om cykelpuljeprojekterne tages til efterretning.
der søges projektændring vedrørende projektet på Simmerstedvej, sådan at
projektet søges udført med enkeltrettede stier.
Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 2. februar 2015
Godkendt dog udsættes beslutningen om Simmerstedvej til næste møde.
Sagen genfremsættes til beslutning på baggrund af beslutningen under et andet punkt
på dagsordenen ”Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej”.
Indstilling

der søges projektændring vedrørende projektet på Simmerstedvej, sådan at
projektet søges udført med enkeltrettede stier.
Godkendt.
Bilag:
1 Sikring af anbefalede skoleruter (16243/15)
2 Stier langs Simmerstedvej til Tjørnebakken i Haderslev (23187/15)
7
4. Sydtrafik - budget og servicekriterier
Åben sag
Sagsindhold
Drøftelse af håndteringen af den økonomiske udfordring og de fremtidige servicekriterier
for den kollektive trafik.
Sagsfremstilling
Den kollektive trafik i Haderslev Kommune er tilrettelagt efter servicekriterier for
sammenhæng mellem byerne og efter skolernes behov for ud- og hjemkørsler for elever.
Udgangspunktet for betjeningen mellem byerne er vist i vedhæftede skema, som er
hentet fra Trafikplan for Haderslev kommune, 2011.
Ved det nuværende betjeningsniveau er der en økonomisk udfordring, som i 2015 udgør
2,9 mio kr og i 2016 forventeligt 1,75 mio kr. Tallene er beregnet på baggrund af
Sydtrafiks regnskab for 2014 og foreløbige budget for 2016, som netop er offentliggjort.
Det bemærkes at tallene kan ændres i det endelige budget 2016.
Den økonomiske udfordring i forbindelse med den kollektive trafik har tidligere været
forelagt byrådet den 26. august 2014. I vedhæftede dagsordenspunkt fra mødet er
redegjort nærmere for baggrunden for den økonomiske udfordring, som på det tidspunkt
blev anslået til 2,5 – 3 mio kr årligt.
Byrådet besluttede den 26. august 2014 ”at den økonomiske udfordring håndteres via
den decentrale model, idet det forudsættes at overførsler mellem udvalg afprøves. Hvis
dette ikke lykkes tilpasses serviceniveauet inden for rammen”.
Det er ikke lykkedes at håndtere udfordringen via den decentrale model og derfor er der
set nærmere på mulighederne for besparelser inden for rammen.
Vej og Trafik har i samarbejde med en ekstern konsulent gennemgået hele rutenettet for
at kunne belyse mulighederne for besparelser.
På baggrund af analyserne og løbende indkomne borgerhenvendelser kan det
konkluderes, at Haderslev Kommune har et fint kollektivt rutenet, der i vid udstrækning
betjener skoler og lokalbyer tilfredsstillende i forhold til de opstillede servicekriterier. Det
viser også et rutenet, hvor besparelsesmulighederne er små i forhold til den konkrete
budgetudfordring, med mindre der skæres drastisk i rutenettet eller den gratis kørsel for
skolebørn afskaffes.
Der er ikke et lovkrav til kommunens betjening med kollektiv trafik, men der er lovkrav
til at kommunen befordrer skolebørn. Dette sker i praksis i vid udstrækning med den
kollektive trafik. Derudover anvendes lukkede skoleruter og taxaer der administreres af
skoleområdet.
De kollektive ruter tilrettes løbende i samarbejde med skoleområdet efter hvilken form
for betjening der er den mest hensigtsmæssige og økonomiske. Ved den netop foretagne
8
analyse er der derfor ikke undersøgt for mulige besparelser i forbindelse med afgange,
der betjener folkeskoler.
Besparelsesmulighederne er:
·
·
Nedlæggelse af svagt benyttede ture. Besparelsespotentiale 400.000 kr.
Fjernelse af oplandskørsel, der ikke er folkeskolerelateret og buskørsel om aftenen og i
weekenden. Besparelsespotentiale 2,2 mio kr. på udgifterne. Nettobesparelsen er ikke
·
beregnet. Da der er tale om ruter der har en god benyttelse vil der være en ikke
beregnet nedgang i billetindtægter
Fjernelse af gratis kørsel (besparelse 1,5 mio kr på Udvalget for Plan og Miljø´s
budget, herudover vil der være en besparelse på Udvalget for Børn og Familier)
Besparelsesmuligheder og udvalgte udviklingsmuligheder er vist i vedhæftede skemaer
og detaljeret behandlet i vedhæftede notat.
Ud over ovennævnte besparelser er det angivet i notatet at der kan spares 350.000 kr
ved fjernelse af udvalgte svagt benyttede afgange. Dette anbefales gennemført, men
ikke indregnet som besparelse, idet der formentlig vil komme nødvendige opjusteringer
af ruterne i forbindelse med at et kommende større køreplanskifte. Sydtrafik har indlagt
et stort køreplanskifte i december 2015 på grund af større ændringer i togenes
køreplaner. Konsekvenserne af dette kendes ikke endnu.
Udvalget for Plan og Miljø behandlede den 6. oktober og 17. december 2014
forudsætningerne for køreplan 2015. Udvalget ønskede i den forbindelse en redegørelse
for den nuværende bybusservice samt et oplæg til gentænkning af servicen. Dette vil
blive forelagt særskilt. Da bybussystemet er optimeret i forhold til de hensigtsmæssige
rejsemål og eksisterende busser vurderes det at større forbedringer vil kræve
indsættelse af en ny bus i kontrakt. Udgiften til dette beløber sig til i størrelsesordenen
1,0 - 1,6 mio afhængig af bussens udnyttelsesgrad. Indsættelse af en ekstra bybus er
ikke medtaget i den økonomiske udfordring.
Såfremt det vedtages at arbejde videre med besparelser vil sagen skulle forelægges
Handicapråd og Seniorråd inden der kan træffes endelig beslutning.
Afhængig af udvalgets beslutning videresendes sagen til økonomiudvalget og byrådet.
Økonomiske forhold
Der er en økonomisk udfordring på den kollektive trafik på 2,9 mio kr i 2015.
I 2016 og årene frem forventes en udfordring på 1,75 mio kr.
Tallene kan blive justeret i forbindelse med Sydtrafiks endelige budget for 2016, der
foreligger til efteråret.
Procedure

Udvalg for Plan og Miljø den 1. juni 2015
9


Økonomiudvalget den 22. juni 2015
Haderslev Byråd den 30. juni 2015.
Indstilling

At udvalget tilkendegiver, om der er besparelsespotentialer man ønsker at

arbejde videre med - med udgangspunkt i punkterne 1-4 i skemaet vedhæftet
som bilag 3
At udvalget drøfter financieringen af den fremtidige kollektive trafik

At der arbejdes videre med nedlæggelse af svagt benyttede afgange anbefalet af
Teknik og Miljø i forbindelse køreplanskiftet i december 2015.
Udvalget besluttede


at der arbejdes videre med nedlæggelse af mindre benyttede ruter
at der søges finansiering af det eksisterende serviceniveau gennem
forhandlingerne af budget 2016.
Bilag:
1
2
3
4
5
Servicekriterier for den kollektive trafik (116267/15)
Dagsordenspunkt: Høring af Sydtrafiks budget 2015 (116164/15)
Skema over mulige besparelser i den kollektive trafik (116239/15)
Oversigt over mulige besparelser i den kollektive trafik (116982/15)
Notat vedr. mulige besparelser på den kollektive trafik (116167/15)
5. Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej
Esma Mehanovic / 08/31743
Åben sag
Sagsindhold
Godkendelse af vejnavneændring på nordlig del af vejstykket Tamdrupvej.
Sagsfremstilling
Den 9. april 2015 er vi blevet kontaktet af Bente Mortensen, der på vegne af
sommerhusejerne ved Tamdrup Strand, har gjort os opmærksom på, hvor svært det er
at finde vej til sommerhusområdet, Tamdrup Strand. Sommerhusejerne har således
oplevet, at ambulancen ikke har kunnet finde derned, hvilket har gjort dem utrygge.
Årsagen til dette problem er, at sommerhusenes husnumre, som udgør numrene 50-80,
ligger indeklemt mellem husnumrene 26 og 28, hvilket er ulogisk og i strid med
gældende adresselovgivning. Endvidere findes der ikke noget henvisningsskilt ved
stamvejen som viser vej til de pågældende husnumre.
10
Opsætning af henvisningsskilt er blevet drøftet, men dette er ikke den optimale løsning,
da husnummereringen strider mod gældende lovgivning.
Hvis det nordlige vejstykke som fører ned til Tamdrup Strand derimod ændres fra
Tamdrupvej til Tamdrup Strandvej, bliver adresseringen logisk og lovgivningsmæssig
korrekt. Samtlige sommerhusejere beholder deres nuværende husnumre og der er kun
ganske få parter som bliver berørt af en adresseændring.
Sommerhusejerne er meget positive overfor vejnavneændringen. De øvrige berørte
parter er alle blevet hørt, og de har ikke indsendt bemærkninger mod
vejnavne/adresseændringen.
Vejstykket er vist på vedhæftede kort.
Økonomiske forhold
Opsætning af vejnavneskilt samt blindvejsskilt udføres af Park og Vej og er en del af
afdelingens driftsbudget.
I dette konkrete tilfælde er opsætningen allerede aftalt og lovet de berørte parter,
såfremt vejnavneændringen træder ikraft.
Juridiske aspekter
Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5.
september 2013.
Bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser
(adressebekendtgørelsen).
Procedure

Indstilling
Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø indstiller, at

det beskrevne vejstykke ændrer vejnavn fra Tamdrupvej til Tamdrup Strandvej.
Godkendt.
Beslutningen forudsætter tydelig skiltning.
Bilag:
1 Vejnavneændring - Tamdrupvej.pdf (98692/15)
11
6. Lukket punkt - Ekspropriation til cykelsti
7. Lukket punkt - Politianmeldelser
8. Restaurationsplan 2014 - 2017
Lotte Wogensen Noer / 14/39111
Åben sag
Sagsindhold
Beslutning om hvorvidt Haderslev Kommune skal tilslutte sig Restaurationsplan for Sydog Sønderjylland 2014-2017 samt hvilke vilkår der skal stilles i forbindelse med
meddelelse af alkoholbevilling.
Sagsfremstilling
Haderslev Kommune er omfattet af en restaurationsplan, som kredsrådet for Syd- og
Sønderjyllands Politi har udarbejdet i 2008 og som kommunerne har tilsluttet sig. Denne
restaurationsplan skal nu justeres og i den forbindelse, er der udarbejdet et forslag til en
ny restaurationsplan. Restaurationsplan 2014-2017 er en udmøntning af
Bevillingsstrategi 2014 – 2017, som er godkendt af kredsrådet i juni 2014.
Tanken med bevillingsstrategien er, at bevillingsmyndighederne, kommunerne og politiet
vil arbejde for at skabe et attraktivt, ansvarligt og trygt restaurationsliv i politikredsen.
Strategien er en hensigtserklæring, der skal fungere som ledetråd i arbejdet med
alkoholbevillinger med videre.
Restaurationsplanen indeholder overordnede retningslinjer for bevillingsmyndighedernes
praksis på området.
Formålet med planen er især at gøre det lettere for restauratører og andre interesserede
at få et hurtigt overblik over reglerne og principperne på området. Herudover skal
planen lette bevillingsmyndighederne og politiets daglige arbejde med alkoholbevillinger
med videre og gøre administrationen på området mere ensartet. Retningslinjerne i
planen er dog formuleret så bredt, at bevillingsmyndighederne fortsat kan foretage et
konkret skøn i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag.
Restaurationsplanen består af 11 afsnit, der blandt andet beskriver følgende:



Intentionerne med restaurationsplanen
Hvornår skal man have en alkoholbevilling
Hvordan får man en alkoholbevilling
12


Konsekvenserne af, at bevillingsmyndigheden giver eller giver afslag på
alkoholbevilling
Reglerne for lejlighedstilladelser.
Bevillingsstrategien peger på nogle områder, hvor der skal være særligt fokus for at
skabe et restaurationsmiljø, som svarer til borgere og øvrige aktørers forventninger.
Disse fokusområder er indarbejdet i restaurationsplanen.
Konkret foreslåes der følgende i restaurationsplanen, der vedrører kommunens
bevillinger:
1. At der udarbejdes et oversigtskort i kommunen med zoneinddelinger afhængig af
restauranttyper og områder
2. At alle restaurationer er lukket fra kl. 05.00 – 09.00
3. At unge under 18 år ikke må være på restaurationer efter kl. 24.00, hvor
udskænkning af alkohol er det bærende element
4. At unge under 16 år slet ikke må være på restaurationer, hvor udskænkning af
alkohol er det bærende element.
De fire punkter er nærmere beskrevet i bilag 1.
Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjylland kan suppleres med lokale
restaurationsplaner, som indeholder særregler for den enkelte kommune.
Restaurationsplan 2014-2017 behandles i Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland i juni.
Juridiske aspekter
Jævnfør restaurationslovens § 10, stk. 2 kan alkoholbevilling gives og fornys af
kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder et bestemt
forretningssted og et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne
begrænses, herunder tidsmæssigt og betinges af vilkår.
Procedure

Bevillingsnævnet den 22. maj 2015, høring











Direktionen den 26. maj 2015, høring
Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015, høring
Ungdomsrådet den 1. juni 2015, høring
Voksenudvalget den 3. juni 2015, høring
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 4. juni 2015, høring
Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 4. juni 2015, høring
Udvalget for Kultur og Fritid den 9. juni 2015, høring
Socialudvalget den 9. juni 2015, høring
Rådet for socialt udsatte den 9. juni 2015, høring
Udvalget for Børn og Familier den 10. juni 2015, høring
13

Indstilling
Sekretariat og Udvikling indstiller over for byrådet, at



Bevillingsstrategi 2014-2017 tages til efterretning
der tages stilling til om hvorvidt kommunen skal opdeles i zoner
der konkret ved udstedelse af alkolbevillinger vurderes, om en restauration skal
have lukket fra kl. 05.00 – 09.00

der tages stilling til om der ved alkoholbevillinger, hvor udskænkning af alkohol er
det bærende element, sættes et vilkår om, at unge under 18 år ikke må opholde

sig på restaurationen efter kl. 24.00
der tages stilling til ved alkoholbevillinger, hvor udskænkning af alkohol er det
bærende element, sættes et vilkår om, at unge under 16 år ikke må opholde sig

på restaurationen
der tages stilling til om Haderslev Kommune skal tilslutte sig Restaurationsplan
2014-2017.
Beslutning i Bevillingsnævnet den 22. maj 2015
Afbud/fraværende: Flemming Pedersen
Bevillingsnævnet anbefaler over for byrådet at restaurationsplanen tiltrædes med
følgende bemærkninger/ændringer:








at der ikke zoneopdeles
at der stilles vilkår om at unge under 18 år ikke må være på restaurationer med
udvidet åbningstid og hvor alkohol er det bærende element efter kl. 24.00
at unge under16 år må være på restaurationer hvor alkohol er det bærende
element indtil kl. 24.00 i følgeskab med forældre. Det vil sige, at linjen på side 5
”og unge må kun opholde sig på stedet i følgeskab med en myndig person”
slettes
at der kun sættes vilkår om lukning fra kl. 05.00 – 09.00 for de restaurationer
der har udvidet åbningstid
at for Haderslev har det ikke den store betydning at inddele i tre koncepttyper
at der på side 14 under afsnittet Alkoholbevillingens varighed tilføjes ”begrænset
til max 2 år”
at der i planen tilføjes, at politiet har vetoret for udvidet åbningstid
at der er manglende sammenhæng mellem lejlighedstilladelser og egentlige
alkoholbevillinger vedrørende unge i festmiljøet
Politiet fastholdt den fremsendte restaurationsplan.
Beslutning i Direktionen den 26. maj 2015
Direktionen videresender sagen til politisk behandling.
14
Sekretariat og Udviklings indstilling anbefales således at



Der ikke opdeles i zoner.
Personer under 18 må gerne være med efter kl. 24.00.
Unge under 16 må ikke være i lokalet efter kl. 24.00.

Restaurationsplanen anbefales.
Bilag:
1 Notat med uddybning af de fire punkter der vedrører kommunes bevilling
(114671/15)
2 Restaurationsplan Syd- og Sønderjylland 2014 - 2017 (112436/15)
3 Bevillingsstrategi 2014-2017 (60285/15)
9. Lukket punkt - Ekspropriationsvilje for tillæg til
spildevandsplan 2-10
10. Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved
Fårehave
Heidi Møller / 14/25710
Åben sag
Sagsindhold
Udvalget skal beslutte om forslag til lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave skal
vedtages endeligt.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 24. marts 2015 Forslag til lokalplan 10-22 Boligområde ved
Fårehave, samt beslutningen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af
planforslaget.
Forslag til lokalplan 10-22 er udarbejdet med det formål at opdatere det gældende
plangrundlag for en mindre del af boligområdet ved Fårehave/Fælleshave i den
nordøstlige del af Haderslev. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål
i form af tæt-lav bebyggelse.
Ved lokalplanens kortbilag præciseres placering af bebyggelse, så denne i videst muligt
omfang medvirker til at danne gaderum, efter samme princip for bebyggelsesstrukturen
som i den sydlige del af Fårehave. Herudover fastsættes bestemmelser omkring
15
bebyggelsens materialer og udtryk, for at sikre en sammenhæng mellem bebyggelse
indenfor lokalplanområdet og den øvrige bebyggelse ved Fårehave.
Naturklagenævnet har ved afgørelse af 12. oktober 2004 ophævet en dispensation fra
anvendelsesbestemmelserne i gældende lokalplan, givet af Haderslev Kommune i 2003.
Dispensationen gav en ændret anvendelse fra krav om åben-lav bebyggelse til mulighed
for opførelse af tæt-lav bebyggelse. På den baggrund blev der opført ni rækkehuse, i
rækker af henholdsvis fire boligenheder og fem boligenheder. Ved denne lokalplans
bestemmelser sker der samtidig en lovliggørelse af byggeriet på adresserne Fårehave
98A-D og Fårehave 104A-E.
Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 25. marts 2015 – 20.
maj 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til planen.
Juridiske aspekter
Efter udløb af høringsfristen den 20. maj 2015 kan byrådet i henhold til Planlovens §27
vedtage lokalplanen endeligt.
Lokalplanens endelige vedtagelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor
fire uger efter planens offentlige bekendtgørelse.
Procedure



Udvalget for Plan og Miljø den 1. juni 2015
Indstilling

lokalplanforslaget vedtages endeligt med redaktionelle ændringer som følge af
planens overgang fra forslag til endelig plan.
Godkendt.
Bilag:
1 Lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave FORSLAG.pdf (74361/15)
16
11. Sagsbehandling af transportable konstruktioner
Birgir Eriksson Jensen / 14/17812
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om sagsbehandling af transportable konstruktioner.
Sagsfremstilling
I 2013 er der vedtaget en ændring af byggeloven, som betyder, at reglerne om
byggetilladelse ved opsætning og brug af transportable konstruktioner forenkles for
ejere og brugere - ved indførelse af en certificeringsordning i 2014 og
bygningsreglementsændring i 2015.
Regellempelsen indebærer, at transportable konstruktioner fra 2015 kan omfattes af en
frivillig certificeringsordning, således at dem med certificering kan opstilles uden
byggetilladelse.
Indtil 2015 har det været krav om byggetilladelse i forbindelse med opstilling af
transportable konstruktioner, herunder scener og telte i forbindelse med arrangementer
som cirkus og festivaler mv. I gennem tiderne har det været en variation fra
arrangørerne side omkring overholdelse af forpligtelsen til ansøgning om byggetilladelse,
ligesom der har varieret i kommunerne, hvorvidt der er foretaget opsøgende kontrol af,
om der forud arrangementer er blevet ansøgt og meddelt byggetilladelse.
Regel og dokumentationskrav:
Certificeringsreglerne fremgår af bekendtgørelse om certificeringsordning for
transportable telte og konstruktioner (certificeringsbekendtgørelsen). En transportabel
konstruktion er alle typer flytbar konstruktion, som ”gøres til genstand for
bygningsmæssig udnyttelse”. Energistyrelsen har herudover sammen med
Beredskabsstyrelsen i 2014, udarbejdet en vejledning til kommunerne samt ejere og
brugere af transportable konstruktioner og telte, der skal anvendes ved festivaler,
koncerter, sportsstævner, cirkusforestillinger, by- og markedsfester og lignende.
Regellempelsen medfører, at alle transportable konstruktioner, gamle som nye, er
omfattet af reglerne. For at opnå byggetilladelse eller en certificering skal der foreligge
dokumentation for konstruktioners egenskaber og kapacitet, herunder statiske
beregninger, prøvningsrapporter, montagevejledning, og lignende.
Det kan i praksis betyde, at ejeren af konstruktionen må få udarbejdet den nødvendige
dokumentation. Rådgivende ingeniørfirmaer og lignende kan ofte udarbejde materialet
mod betaling.
Materialet kan anvendes alle de gange, hvor det er nødvendigt, hvis blot konstruktionen
ikke ændres på sådan en måde, at dokumentationen og oplysningerne i materialet ikke
længere er retvisende. Ofte vil ejeren af konstruktionen derfor alene skulle fremskaffe
dokumentationen en enkelt gang.
Leje eller Lån:
17
Ved leje eller lån af en transportabel konstruktion, skal brugeren forhøre sig hos ejeren
af konstruktionen, om den lejede konstruktion kræver byggetilladelse, eller og om den i
givet fald er certificeret til den planlagte brug – hvorved denne kan opsættes uden
byggetilladelse.
Det betyder, at bruger eller lejer af en transportabel konstruktion, som ikke er
certificeret, skal indhente en byggetilladelse hos kommunen, for opsætning og
anvendelse af konstruktionen. Kravet om byggetilladelse bliver således brugerens
ansvar, hvis ikke ejeren har fået konstruktionen certificeret.
Privat brug og telte under 50 m2:
For telte til privat brug til maksimalt 150 personer gælder, at de kan stilles op uden at
være blevet certificeret eller uden, at der skal søges om byggetilladelse.
Ved privat brug forstås anvendelse af konstruktioner, der ejes af én privatperson og som
alene anvendes af denne person som privatperson. Konstruktioner, der udlånes – uanset
om udlån sker mod vederlag eller ej – vil ikke falde ind under definitionen til ”privat
brug”, idet konstruktionen da ikke vil blive anvendt af ejeren af konstruktionen.
Midlertidig opsætning af telte med et areal på under 50 m2 kræver ikke byggetilladelse.
Såfremt flere telte opstilles tæt på hinanden, hvorved det samlede areal overstiger 50
m2, skal der søges byggetilladelse eller teltene skal være certificerede..
Kommunens rolle:
Det er kommunen, der er bygningsmyndighed på sagsbehandling af transportable
konstruktioner. Kommunen administrerer således byggelovgivningen, samt påser, at
byggelovgivningen bliver overholdt. Kommunens pligter som bygningsmyndighed
fremgår dels af byggelovgivningen, dels af de almindelige forvaltningsretlige regler.
Selvom det er kommunen, der er bygningsmyndighed, er det dog ikke kommunens
ansvar, at reglerne overholdes. Det er ejeren og brugeren af konstruktionen, der er
ansvarlige for, at reglerne i byggelovgivningen overholdes. Dette fremgår af
certificeringsbekendtgørelsen og bygningsreglementet.
Hvor lang tid kommunalbestyrelsen skal bruge, på at undersøge om der kan meddeles
byggetilladelse til en transportabel konstruktion, kan variere – men forventet
sagsbehandlingstid kan altid oplyses ved konkret henvendelse til Plan og Byg.
Meddelt byggetilladelse bortfalder, hvis konstruktionen ændrer udformning, anvendelse,
placering eller lignende.
Brugerbetaling:
Der opkræves byggesagsgebyr for meddelelse af byggetilladelse. I forbindelse med den
årlige fastlæggelse af byggesagsgebyr er det besluttet, at der sker timeopkrævning for
alle bygningstyper og bygningskatagorier. Byggesagsgebyret opkræves på baggrund af
den medgåede tid til sagsbehandlingen, med en timepris på 600 kr., således at det er
18
den individuelle bruger af kommunens byggesagsbehandling, der betaler for den udførte
byggesagsbehandling.
I forhold til kommunens gebyrvedtægter er der ikke mulighed for, at fritage de
transportable konstruktioner eller enkeltansøgninger for opkrævning af
byggesagsbehandlingsgebyr for den tid, kommunen bruger på byggesagsbehandlingen
forud meddelelse af byggetilladelse.
I forbindelse med vedtagelse af kommunens gebyrvedtægter vil Kommunalbestyrelsen
kunne beslutte, at visse sags typer fritages for gebyropkrævning. Fritagelsen vil dog i
dette tilfælde omfatte alle byggesager indenfor denne sags type, uanset kompliceret
eller medgået tidsforbrug. Som eksempel kan der nævnes sagsbehandlingen af samtlige
simple bygningskonstruktioner som carporte, garager og udhuse vil kunne undtages,
mens der ikke foreligger mulighed for differencerne, hvor der i visse tilfælde sker
gebyropkrævning, mens der i andre sker en fritagelse.
Procedure

Indstilling

sagsbehandling af transportable konstruktioner tages til efterretning.
Taget til efterretning.
12. Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø
Per Juhl / 14/29931
Åben sag
Sagsindhold
Drøftelse af Udvalget for Plan og Miljøs driftsrammer for budgetårene 2016-2019.
Sagsfremstilling
Budgetrammen på driften for Udvalget for Plan og Miljøs budget 2016-2019 blev
udmeldt af Økonomiudvalget den 18. maj 2015. Budgetrammen på driften svarer til
budgetoverslagsårene 2016-2018 fra det vedtagne budget for 2015 korrigeret for:

Økonomiske konsekvenser af beslutninger truffet af Økonomiudvalget og byrådet


efter budgetvedtagelsen i oktober 2014.
Fremskrivning fra 2015-priser til 2016-priser.
Kopiering af budgetoverslagsår 2018 til budgetoverslagsår 2019.
19
Udvalget for Plan og Miljøs budgetramme på driften for 2016-2019 fremgår af bilag 1 og
2 og er sammenfattet i nedenstående tabel:
i mio. kr.
Serviceudgifter
2016
146,427
2017
146,427
2018
146,427
2019
146,427
Økonomiske forhold
Efter rammeudmeldingen skal fagudvalgene foretage en konkret vurdering og udarbejde
en realistisk budgetlægning for 2016-2019, i det omfang det er muligt. Fagudvalgenes
udmeldte budgetrammer på driften skal overholdes og eventuelle behov for
omprioriteringer indenfor det enkelte fagudvalgs ramme beskrives således, at de kan
tilbagemeldes til Økonomiudvalget.
I henhold til byrådets beslutning af den 24. juni 2014, punkt 12, og Økonomiudvalgets
beslutning af den 16. marts 2015, punkt 21, har Udvalget for Plan og Miljø særlige regler
for økonomiske udfordringer under områderne vintertjeneste og vejafvandingsbidrag,
som løses af den samlede kommune.
Øvrige økonomiske udfordringer, som ikke kan holdes indenfor budgetrammen på
driften, med det nuværende kendskab til økonomi, er følgende:


Den kollektive trafik – 1,750 mio. kr. årligt fra 2016 og fremefter. Løses ved en
tilpasning af serviceniveauet på den kollektive trafik eller ved at Udvalget for Plan
og Miljøs anviser kompenserende besparelser i sagen om Sydtrafiks budget og
servicekriterier på dagens møde.
Byggesagsgebyrer – 2,234 mio. kr. årligt fra 2016 og fremefter. Løses ved at
området analyseres i juni og løsningsforslag anvises for Udvalget for Plan og
Miljø. På mødet den 29. juni 2015 skal Udvalget for Plan og Miljø godkende et af
løsningsforslagene eller anvise område/-r for en kompenserende besparelse.
Budgetrammen på driften vil herefter udgøre Udvalget for Plan og Miljøs basisbudget for
2016-2019. Det vil sige Udvalget for Plan og Miljøs bud på overholdelse af den udmeldte
driftsrammen.
Udvalget for Plan og Miljø basisbudget for 2016-2019 vil herefter indgå i totalbudgettet
for 2016-2019, som behandles af Økonomiudvalget den 10. august 2015.
Procedure

Indstilling
Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller,

at budgetrammen på driften for Udvalget for Plan og Miljøs budget 2016-2019
drøftes og tages til efterretning.
20
Udvalget anmoder om at få budgetmæssig dækning for at fastholde serviceniveauet på
offentlig transport.
Udvalget hæfter sig ved at budgetnedgangen mellem 2014 og 2015 er flytning af
funktionskontrakter til anlæg.
Bilag:
1 UPM Drift - Skema A1- Basisbudget 2016-2019 (118260/15)
2 UPM Drift - Skema A2 - Basisbudget 2016-2019 (118259/15)
13. Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen
Henrik Gehlert Mynster / 15/19094
Åben sag
Sagsindhold
Højrupvej 5, 6510 Gram, er den gamle præstegård i Højrup. Bygningen er
bevaringsværdig men i dårlig stand. Kommende ejer søger om tilskud fra landsbypuljen
til finansiering af materialer til renovering.
Sagsfremstilling
Ejendommen Højrupvej 5 er en bevaringsværdig bygning med arkitektonisk værdi for
det samlede landsbybillede i landsbyen Højrup. Bygningen er tidligere præstegård og har
tillige kulturhistorisk værdi. Det er Teknik og Miljø’s vurdering, at bygningen har stor
visuel betydning for Højrup.
Bygningen har ikke været vedligeholdt i en årrække og trænger derfor til en kærlig
hånd. Billeder af bygningen er vedlagt som bilag. Billederne viser bygningens nuværende
stand samt bygningens stand for år tilbage. Det er målet at bygningen føres tilbage til
den oprindelige stand.
Kommende ejer søger om tilskud til materialer til renovering af bygningens klimaskærm:
Nyt tag og nye vinduer/døre. Materialerne er relativt dyre, fordi det er målet at føre
byggeriet tilbage til det oprindelige udseende. Der skal derfor anvendes specielle tegl og
specielle vinduer/døre.
Ejeren er fra området og har en håndværksmæssig baggrund. Ejeren kan og skal forestå
en stor del af det praktiske arbejde vedrørende renoveringen. Teknik og Miljø vurderer,
at ejeren kan og vil løfte opgaven med renovering af ejendommen. Kommende ejers køb
af ejendommen er ikke betinget af tilskud fra landsbypuljen. Da der er tale om et større
tilskudsbeløb vurderer Teknik og Miljø, at der er en vis risiko for, at kommende ejer ikke
vil kunne få økonomien til at nå sammen uden tilskud fra landsbypuljen.
21
Haderslev Kommune kan via landsbypuljen yde tilskud på op til 75 % af
materialeudgifterne til istandsættelse af nedslidte ejerboliger, for såvidt angår
klimaskærm. Der er ikke tidligere i forbindelse med landsbypuljen givet tilskud til
materialer eller renoveringsprojekter. Der har været gjort flere forsøg på at opnå aftaler,
men det har ikke været muligt for ejerne at løfte projekterne, i form af medfinansiering
og arbejdsindsats.
Økonomiske forhold
Landsbypuljen 2014 råder sammelagt over 3,7 millioner kroner. Der er pt. Brugt 2,85
millioner kroner af puljen. Landsbypuljen 2015 råder ligeledes over 3,7 millioner kroner.
Landsbypulje 2015 tages i anvendelse når puljen 2014 er brugt.
Den kommende ejer søger om tilskud til materialer for 1.025.000 kr., se bilag 2.
Haderslev Kommune har – via landsbypuljen – mulighed for at yde et tilskud på op til 75
% af materialeudgifterne, til istandsættelse af ejerboliger. Dette svarer til, at kommunen
vil kunne yde et tilskud til det ansøgte på 768.000 kroner.
Såfremt tilskuddet bevilges vil landsbypulje 2014 tilnærmelsesvis være brugt. Deadline
for brug af landsbypulje 2014 er 30. juni 2015.
I forbindelse med landsbypulje 2015 er et udbud på cirka 1 million kroner under
udarbejdelse.
Herudover er der på bruttolisten nogle få meget arbejdstunge og dyre projekter, som
vurderesm at kunne realiseres i løbet af 2015 og 2016. Derudover er der ikke længere
ret mange realiserbare projekter på bruttolisten, og heller ikke ansøgninger.
Juridiske aspekter
Midlerne til landsbypuljen er afsat under lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Haderslev Kommune er medfinansierende med 40 % af det samlede beløb. Midlerne
fordeles af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter jf. § 12 i ”bekendtgørelse om
udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug
af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet”.
I henhold til loven samt statens vejledning vedrørende pulje til landsbyfornyelse, har
kommunen mulighed for at yde et tilskud til materialer til istandsættelse af ejerboliger,
på op til 75 %. Det er en forudsætning, at ejendommen har en bevaringsværdi – eller
opnår en bevaringsværdi efter endt istandsættelse – på 4 eller derover. Altså en
bevaringsværdi mellem 1 – 4. Haderslev Kommune har fastlagt ejendommens
bevaringsværdi til 4.
Procedure

Indstilling
22

Haderslev Kommune via Landsbypuljen yder et kontant tilskud på 768.000 kr. til
materialer til istandsættelse af ejendommen Højrupvej 5, 6510 Gram.
Godkendt.
Bilag:
1 Bilag med fotos (115301/15)
2 Oversigt over udgifter (117272/15)
14. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring
Anne Marie Klaaborg / 15/13088
Åben sag
Sagsindhold
Denne sag handler om udkast til nyt Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune.
Sagsfremstilling
Teknik og Miljø fremlægger hermed et udkast til nyt Regulativ for erhvervsaffald i
Haderslev Kommune.
I regulativet er der indført en ny ordning for det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Da
Haderslev Kommune ikke længere råder over et forbrændingsanlæg, er der i stedet
blevet lavet en anvisningsliste med de godkendte forbrændingsanlæg Haderslev
Kommune har indgået en aftale med. Virksomhederne kan frit vælge mellem de
forbrændingsanlæg der er på listen. Listen kan udvides med andre forbrændingsanlæg.
Derudover er reglerne for bygge- og anlægsaffald præciseret og der er indført
grænseværdier for indhold af enkelte farlige stoffer.
Desuden er der sket en generel simplificering af teksten i regulativet, men ikke sket
ændringer i de øvrige ordninger.
Efter høringsperioden fremlægges regulativet med eventuelle bemærkninger og
ændringsforslag for Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd til
endelig godkendelse.
Økonomiske forhold
Ingen økonomiske konsekvenser ved indførsel af et nyt Regulativ for erhvervsaffald i
Haderslev Kommune
Juridiske aspekter
Affaldsbekendtgørelsen §19-23 og §40-52.
23
Procedure

Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015.
Indstilling

Udkast til Regulativ for Erhvervsaffald i Haderslev Kommune godkendes til
udsendelse i offentlig høring i mindst fire uger.
Beslutning i Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015
Sagen udsættes med henblik på at få en udtalelse fra Dansk Affald.
Erhvervsaffaldsregulativet har været forelagt Dansk Affald til udtalelse.
Dansk affald har ingen kommentarer til regulativet.
Godkendt.
Bilag:
1 Udkast til regulativ for erhvervsaffald (93104/15)
15. Sagsbehandlingstider for afgjorte sager i 2014
Lis Nowak / 15/7866
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om Haderslev Kommunes sagsbehandlingstider indenfor landbrugsområdet i
forhold til landets andre kommuner, jævnfør Miljøstyrelsens statistik.
Sagsfremstilling
Miljøstyrelsen laver hvert år statistik for sagsbehandlingstiden for afgjorte sager
vedrørende husdyrbrug.
Teknik og Miljø havde den 4. maj 2015 et orienteringspunkt omkring Teknik og Miljøs
sagsbehandlingstider. Teknik og Miljø forventede, at Miljøstyrelsens statistik ville være
offentliggjort i starten af maj. Statistikken blev først offentliggjort den 18. maj 2015.
Dette orienteringspunkt handler om Haderslev Kommunes sagsbehandlingstider i forhold
til de øvrige danske kommuner.
24
Nettosagsbehandlingstid(måneder)*
Haderslev Kommune
Landsgennemsnit
Sagstype
Miljøgodkendelser af
husdyrsbrug
(§§ 11, 12 og 16)
Revurdering af miljøgodkendelser
§ 10 tilladelser
Anmeldesager
2013
2014
2014
13,4
(22 sager)
2,6
(8 sager)
4,5
(1 sag)
1,0
(31 sager)
4,6
(17 sager)
3,3
(10 sager)
3,0
(3 sager)
1,1
(47 sager)
6,4
3,5
4,4
1,2
* Nettosagsbehandlingstid beskriver antallet af sagsbehandlingsdage fra ansøgningen er
visiteret og frem til den er afgjort.
Haderslev Kommune ligger således generelt lavere end landsgennemsnittet i forhold til
de enkelte sagstyper.
Konkret er vores sagsbehandlingstid for revurderinger steget en smule siden 2013, men
Haderslev Kommune er fortsat den 3. hurtigste i Danmark.
På landsplan er der en sagspukkel på 103 sager. Haderslev Kommune har ingen
sagspukkel.
Læs hele
statistikken og Miljøstyrelsens notat.
Procedure

Indstilling

orienteringen tages til efterretning.
25
16. Effekt af staldsystem
Lis Nowak / 13/10619
Åben sag
Sagsindhold
Teknik og Miljø ønsker, at lægge Teknik og Miljøs faglige vurdering af en ikke-anerkendt
teknologi op til Udvalget for Plan og Miljø for accept herfra inden teknikken anvendes i
en ansøgningssituation om miljøgodkendelse af et husdyrbrug.
Sagsfremstilling
Der er i et begrænset omfang mulighed for, at vurdere effekten af en teknologi, der
endnu ikke er optaget på teknologilisten, som et virkemiddel i ansøgning om
miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Teknik og Miljø ønsker, at lægge Teknik og Miljøs
faglige vurdering op til Udvalget for Plan og Miljø for accept heraf inden teknikken
anvendes i en ansøgningssituation.
Projektet handler om etablering af en større slagtekyllingeproduktion på Marstrup
Bygade 163, 6100 Haderslev på 15-16 mio slagtekyllinger om året. Der er ikke i forvejen
en produktion på ejendommen.
Der ønskes anvendt flere teknologier på ejendommen med henblik på at nedbringe
lugtemissioner til nærmeste nabo og af hensyn til ammoniakemission til nærmeste
natur. Nærmeste nabo vil ca. have en afstand på 80 meter til det ønskede projekt. Der
er en tilsvarende afstand til nærmeste beskyttede naturareal – en tørvemose af høj
naturkvalitet. Der er ca 580 meter til nærmeste beskyttede naturareal i Natura 2000.
Den teknologisammensætning, der ønskes anvendt er:
1. Patio-staldsystem, hvor slagtekyllingerne indsættes som æg i stalden og lever på
et båndsystem i fire etager, hvilket på baggrund af hollandske undersøgelser
vurderes at have en effekt på ammoniakemissionen på 51 %. Effekten er her
vurderet, som den målte emission fra den hollandske stald set i forhold til en
traditionel dansk stald. Denne staldtype er ikke tidligere anvendt i Danmark og er
derfor heller ikke anerkendt som virkemiddel af Miljøstyrelsen.
2. Varmeveksler, der vurderes til at have en effekt på 41 % på
ammoniakemissionen. Disse er i bred udstrækning anvendt i Danmark, men er
endnu ikke anerkendt som virkemiddel af Miljøstyrelsen.
3. Kemisk luftrensning i form af en ”syrevasker”, der har en effekt på 90 % på
ammoniakemissionen og 64 % på lugtemissionen. Denne teknologi er accepteret
af Miljøstyrelsen og optaget på teknologilisten.
4. Forhøjede centrale afkast på ca. 16 meter, der giver en fortynding af
lugtemissionen og gør, at lugtemissionen ikke falder tæt på ejendommen, men
længere væk. Denne teknologi er accepteret af Miljøstyrelsen.
Teknik og Miljø har tidligere på baggrund af en forespørgsel på Nørskovgårdvej 18 og
projektet der på ca. 5 mio slagtekyllinger vurderet, at varmevekslere kan accepteres
som teknologi. Miljøstyrelsen har i daværende sag bekræftet overfor Haderslev
26
Kommune, at Teknik og Miljø kunne vurdere effekten af denne ikke anerkendte teknologi
og Udvalget for Plan og Miljø har accepteret anvendelsen af dette virkemiddel.
Udvalget forespørges nu om teknologien med Patio-staldsystemet, der vurderes til en
effekt på 51 % ligeledes kan anerkendes. Den samlede effekt på ammoniakemissionen
er således 81,92 %, såfremt at begge de nye teknologier kan accepteres.
Teknik og Miljø gør i denne sammenhæng opmærksomme på:



At Teknik og Miljø i en miljøgodkendelse kun kan acceptere én ikke-anerkendt
teknologi i forhold til at leve op til BAT, og dette kun i en afgrænset periode på op
til ni måneder. En sådan dispensation skal sendes til Miljøstyrelsen.
I miljøstyrelsens vejledning er det ikke udspecificeret, at ikke-anerkendte
teknologier ikke kan indgå som virkemiddel i forhold til ammoniakdeposition.
Teknik og Miljø vurderer derfor, at en konkret faglig vurdering kan lægges til
grund for anvendelsen af to ikke-anerkendte teknologier, når disse er
dokumenteret og efterfølgende bliver underlagt dokumentation og kontrol.
Ikke-anerkendte teknologier kan jf. Miljøstyrelsens vejledning ikke indgå til
reduktion af lugtemissionen. Dette er dog ikke problematisk i dette projekt.
Juridiske aspekter
I det konkrete projekt anvendes der to ikke-anerkendte teknologier med henblik på, at
opnå en reduktion af ammoniakemissionen. Teknik og Miljø kan ikke med sikkerhed sige,
om en sådan vurdering vil kunne anerkendes af Miljøstyrelsen og/eller af Natur- og
Miljøklagenævnet.
Haderslev Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse vil til sin tid, blive videresendt til
blandt andet Miljøstyrelsen (hvis der gives dispensation omkring BAT). Herudover til
naboer og til en række organisationer, som vil have mulighed for at påklage sagen til
Natur- og Miljøklagenævnet.
Procedure

Udvalget for Teknik og Miljø den 1. juni 2015.
Indstilling

Patio-staldsystemet accepteres som et teknologisk virkemiddel til nedbringelse af
ammoniakemissionen fra det konkrete husdyrbrug med en effekt 51 % i forhold
til en almindelig dansk slagtekyllingestald.
Godkendt.
27
17. Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til
spildevandsplanen 2014 - 2020
Peter Müller / 15/201
Åben sag
Sagsindhold
Godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 vedrørende
placeringen af lednings- og bassinanlæg i forbindelse med planlagte
kloakeringsprojekter.
Sagsfremstilling
Forslagene til tillæg nr. 2 til 10 til spildevandsplanen har været fremlagt til offentlig
høring i otte uger. Høringsfristen udløb den 4. maj 2015.
Tillæggene vedrører:
2. Gabøl til Kastrup – etableringen af et ledningsanlæg i forbindelse med
nedlæggelsen af Gabøl Renseanlæg samt tilslutningen af ejendomme ved Ålkær
og Brøndlundgård.
3. Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin. Tre mindre bassiner
nedlægges og regnvandet føres til et større bassin ved Melskovgrøften.
4. Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin. Et eksisterende bassin
nedlægges og regnvandet føres til et nyanlagt bassin som modtager alt regnvand
fra Maugstrup.
5. Over Jerstal - etablering af en pumpestation.
6. Ribe Landevej i Haderslev - omlægning af en ledning.
7. Sandersvig – etableringen af et ledningsanlæg og pumpestationer i forbindelse
med kloakeringen af Sandersvig.
8. Skovby til Vedsted – etableringen af et ledningsanlæg i forbindelse med
nedlæggelsen af Skovby Renseanlæg.
9. Starup - omlægning af en regnvandsledning.
10. Sønderballe Strand – etableringen af ledningsanlæg og pumpestationer i
forbindelse med kloakeringen af Sønderballe Strand.
Tillæggene er udarbejdet for at opfylde kravet i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1,
nr. 5 om, at det af spildevandsplanen skal fremgå, hvilke ejendomme der kan forvente
at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut ved gennemførelse af projekter i
overensstemmelse med planen. Provas har endnu ikke foretaget detailplanlægninger for
de enkelte projekter og derfor er de anførte placeringer af ledningsanlæg med videre
kun omtrentlige.
I forbindelse med den offentlige høring er der kommet henvendelser og indsigelser samt
et ændringsforslag. Da henvendelserne og indsigelserne hovedsageligt vedrører
28
anlægstekniske forhold er disse blevet videresendt til Provas, for at give Provas lejlighed
til at kommentere disse.
En oversigt over henvendelsene og indsigelserne er vedlagt som bilag. Oversigten
indeholder endvidere bemærkninger fra Provas og Miljø og Industri.
Ændringsforslaget vedrører anlæggelse af ledning mellem Skovby og Vedsted. Vedsted
Sogns Meninghedsrådet gør indsigelse mod at ledningsføringen forløber over
Præstegårdsjordene og har samtidig sendt et forslag til en ændret ledningsføring. Det
anføres, at området er totalt fredet, og at der formentlig findes en del fortidsminder.
Provas har udtalt, at ledningsføringen under alle omstændigheder vil krydse det fredede
område og at fredningsmyndigheden under alle omstændigheder vil skulle involveres i
det videre forløb. Endvidere pointerer Provas, at der er tale om anlæg af en ledning nede
i jorden, hvortil der vil blive etableret få brønde, som vil være synlige på terrænet.
Provas vurderer, at der ikke vil blive tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet.
Provas ser ingen fordele i det forslag om ændret ledningsføring, som menighedsrådet er
kommet med. Indsigelsen/ændringsforslaget og Provas’ kommentar er vedlagt som
bilag.
I forbindelse med tillæg nr. 10 er der kommet en indsigelse over ledningsføringen langs
Starup Bæk. Provas er i denne anledning kommet med et oplæg til en alternativ
ledningsføring, som forløber i en kommunalejet gang- og cykelsti. Dog er der på
nuværende tidspunkt ikke sikkerhed for om den alternative løsning kan gennemføres.
Dette afhænger af om der er tilstrækkelige faldforhold. Provas er ved at undersøge
dette. Den alternative ledningsføring har været i høring hos Vej og Park og der var
ingen indvendinger. Da den alternative ledningsføring udelukkende berører en
kommunalejet matrikel, vurderer Miljø og Industri, at ændringen ikke medfører at der
skal foretages en fornyet offentlig høring.
Juridiske aspekter
En eventuel ekspropiation af nødvendige areal forudsætter, at tillæggene vedtages og at
alle øvrige tilladelser er blevet meddelt.
Procedure



Indstilling
•
tillæggene nr. 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 vedtages endeligt.
29
Godkendt.
Bilag:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Oversigtsskema henvendelser og indsigelser i forbindelse offentliggørelsen af
forslagene 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 (115070/15)
Forslag til tillæggene nr. 2 til 11 til Spildevandsplan 2014 - 2020 (28141/15)
Tillæg nr. 10 - Sønderballe Strand - ledninger og pumpestationer (12524/15)
Rettet forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2020 (115078/15)
Tillæg nr. 8 - Skovby til Vedsted - afskærende ledning (12509/15)
Tillæg nr. 7 - Sandersvig - ledninger og pumpestationer (12474/15)
Tillæg nr. 6 - Omlægning af ledning ved Ribe Landevej i Haderslev (17404/15)
Tillæg nr. 5 - Over Jerstal - etablering af pumpestation (12441/15)
Tillæg nr. 4 - Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin (12432/15)
10 Tillæg nr. 3 - Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin (12427/15)
11 Tillæg nr. 2 - Gabøl til Kastrup - afskærende spildevandsledning og tilslutningen af
ejendomme ved Ålkær og Brøndlundgård (12343/15)
12 Tillæg nr. 8 - Indsigelse (115163/15)
13 Høringssvar - Tillæg nr. 8 - afskærende ledning fra Skovby til Vedsted - kommentar
fra Provas (115150/15)
18. Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020
René Karlskov Holst / 15/13356
Åben sag
Sagsindhold
Godkendelse af forslag til tillæg nr. 13 til ”Spildevandsplan 2014-2020” til udsendelse i
offentlig høring i otte uger.
Sagsfremstilling
En spildevandsplan skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte
spildevandsanlæg i kommunen. Det skal fremgå, hvordan de enkelte kloakoplande er
afgrænset og det skal angives om anlæggene er ejet af spildevandsforsyningsselskabet
eller ikke ejet af et sådant selskab.
Et større område af Erlev Bjerge i Haderslev er i dag omfattet af kommuneplanen, men
er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan. Området vest for Baldersvej betegnes
i kommuneplanen som ”kommuneplanramme 10.11.BO.17”. Et område øst for
Baldersvej er en del af ”kommuneplanramme 10.11.BO.01”. (se kortbilag).
Formålet med dette tillæg er at indlemme det kommuneplanlagte område, som i dag
ikke optræder i spildevandsplanen, i den gældende spildevandsplan.
Teknik og Miljø har gennemført en screening om behovet for miljøvurdering af tillægget.
Teknik og Miljø har truffet afgørelse om, at der ikke er behov for gennemførelse af en
30
miljøvurdering. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med offentliggørelse af
spildevandstillægget.
Juridiske aspekter
Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til reglerne i
Miljøbeskyttelseslovens § 32 stk. 1.
Procedure

Indstilling

forslag til tillæg nr. 13 til ”Spildevandsplan 2014-2020” godkendes og sendes ud i
offentlig høring i otte uger.
Godkendt.
Bilag:
1 Forslag til Tillæg nr 13 til spildevandsplan 2014-2020 (114283/15)
19. Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020
René Karlskov Holst / 15/13372
Åben sag
Sagsindhold
Det skal besluttes, om kommunen er indstillet på at imødekomme en ansøgning fra
grundejerne om at kloakere 14 ejendomme på henholdsvis Stenderupvej og Sparlundvej
ved Øsby, eller om 12 af de 14 ejendomme skal efterkomme påbud om forbedret
spildevandsrensning på egen grund.
Hvis det besluttes at imødekomme ansøgningen om kloakering af de 14 ejendomme,
skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Et forslag til et sådant tillæg er
vedlagt som bilag. Udvalget skal i så fald godkende, at det udsendes i offentlig høring i
otte uger.
Sagsfremstilling
En række ejendomme på Stenderupvej og Sparlundvej har ikke et godkendt
spildevandsanlæg og grundejerne står overfor at skulle efterkomme et påbud om at
forbedre spildevandsrensningen på deres grund.
31
I maj 2014 blev 10 ejendomme på Stenderupvej/Sparlundvej meddelt et påbud om
forbedret spildevandsrensning. Ingen af påbuddene er efterkommet. To yderligere
ejendomme står overfor at få meddelt et tilsvarende påbud i år.
Grundejerne er gået sammen og har sendt en ansøgning til kommunen. Grundejerne
ønsker, at kommunen beslutter at kloakere ikke bare de 12 ejendomme, men også to
ejendomme, som i dag har et godkendt spildevandsanlæg på deres grund.
1) Hvis kommunen vælger at imødekomme ansøgningen og dermed kloakere de 14
ejendomme, er det forsyningen som skal afholde udgiften. En del af udgiften vil
blive dækket via tilslutningsbidrag fra de 14 grundejere samt kommende
afledningsbidrag til håndtering og rensning af husspildvandet.
2) Hvis de 14 ejendomme ikke optages til kloakering i spildevandsplanen, skal
grundejerne efterkomme deres påbud om forbedret spildevandsrensning og selv
afholde udgiften til dette. De to ejendomme med godkendt spildevandsanlæg skal
ikke foretage sig noget.
Det skal bemærkes, at Provas finder, at de med den nuværende investeringsplan har en
udfordring med at kunne gennemføre kloakeringsprojektet indenfor dén frist, som
kommunen i statens vandplaner er blevet tildelt og pålagt at overholde til at gennemføre
indsatsen med forbedret spildevandsrensning. Udtalelse fra Provas er vedlagt.
Hvis kommunen beslutter at kloakere ejendommene, er det nødvendigt at supplere
spildevandsplanen med nogle oplysninger. Planlagte spildevandsanlæg i kommunen skal
fremgå af spildevandsplanen og kloakoplandes afgrænsninger og ejerforhold skal
fremgå. Det skal desuden fremgå, hvilke ejendomme der må forventes at skulle afgive
areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med
spildevandsplanen.
Teknik og Miljø har gennemført en screening om behovet for miljøvurdering af det
vedlagte forslag til tillæg. Teknik og Miljø har truffet afgørelse om, at der ikke er behov
for gennemførelse af en miljøvurdering. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med
offentliggørelse af spildevandstillægget, hvis ansøgningen om kloakering imødekommes.
Såfremt Udvalget for Plan og Miljø godkender forslaget, sendes det i offentlig høring i
otte uger. Efter høringsperioden fremlægges tillægget med eventuelle bemærkninger og
ændringsforslag for Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd.
Økonomiske forhold
Hvis ejendommene optages til kloakering i spildevandsplanen afholdes udgifterne af
forsyningen. Provas opgiver nettoudgiften til ca. 1,1 mio. kr.
Hvis de 14 ejendomme ikke optages til kloakering i spildevandsplanen afholdes
udgifterne til forbedret spildevandsrensning af grundejerne.
32
Juridiske aspekter
Forslag til tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til reglerne i
Miljøbeskyttelseslovens § 32.
Desuden opfyldes kravet i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 8 om, at det af
spildevandsplanen skal fremgå, hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal
eller få pålagt en servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med
planen.
Procedure

Indstilling

der besluttes, om
a) de 14 ejendomme omfattet af vedlagte tillæg skal optages i spildevandsplanen
og kloakeres af forsyningen eller
b) 12 af de 14 ejendomme skal efterkomme påbud om forbedret
spildevandsrensning på egen grund

vedlagte forslag til tillæg nr. 14 til ”Spildevandsplan 2014-2020” godkendes og
sendes i offentlig høring i otte uger, såfremt udvalget beslutter, at ejendommene
skal kloakeres.
Udvalget besluttede at optage de 14 ejendomme i spildevandsplanen. Realiseringen
indgår i Provas eksisterende planlægning.
Bilag:
1 Ansøgning om optagelse til kloakering i kommunens spildevandsplan 2014-2020
(97143/15)
2 Forsyningens bidrag om økonomi for en kloakering (114193/15)
3 Forslag til Tillæg nr 14 til spildevandsplan 2014-2020 (114209/15)
20. Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2.
planperiode (2015-2021)
Kim Hansen / 14/34517
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om statens forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021),
som er udsendt i offentlig høring frem til 23. juni 2015.
33
Sagsfremstilling
Naturstyrelsen udsendte i december 2014 forslag til vandområdeplaner for 2.
planperiode (2015-2021) i seks måneders offentlig høring. Vandområdeplanerne skal
afløse de nuværende vandplaner for 1. planperiode, som løber frem til udgangen af
2015. Det overordnede mål er – i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv – at
overfladevand og grundvand skal opnå ”god tilstand”. Vandområdeplanerne er en
opdatering og videreførelse af de nuværende vandplaner, men udarbejdes efter et
anderledes koncept.
Det nye er blandt andet, at bindende elementer vil blive fastsat i tilhørende
bekendtgørelser, mens vandområdeplanen ikke i sig selv er bindende, men kan læses
som et informationsdokument om regeringens ambitioner for vandplanlægningen i den
kommende vandplanperiode. Den offentlige høring omfatter derfor også udkast til
bekendtgørelse om miljømål for de enkelte vandområder samt udkast til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer. Sidstnævnte bekendtgørelse fastsætter de konkrete
foranstaltninger og indsatser, der skal gennemføres i planperioden.
Danmark er opdelt i fire vandområdedistrikter og der er udsendt et forslag til
vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt. Haderslev Kommune ligger i
Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som igen er underopdelt i 15 hovedvandoplande.
Forslaget til vandområdeplan indeholder en beskrivelse af vandområdedistriktets
vandløb, søer, kystvande og grundvand, herunder en vurdering af vandområdernes
miljøtilstand og en opgørelse af de påvirkninger, som har indvirkning på tilstanden.
Forslaget til vandområdeplan indeholder desuden en sammenfatning af
indsatsprogrammet.
Kommunerne har en helt central rolle når indsatserne konkret skal gennemføres. Som
grundlag for vandområdeplanerne har der i 2014 været nedsat lokale vandråd, som i
samarbejde med kommunerne har udarbejdet forslag til indsatser på vandløbsområdet.
De konkrete indsatser skal forbedre vandløbenes fysiske forhold samt fjerne en række
spærringer. Udvalget for Plan og Miljø godkendte den 12. august 2014 kommunens
forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatsen og forslaget blev efterfølgende indsendt
til Naturstyrelsen. I det foreliggende forslag til vandområdeplan har Naturstyrelsen uden
ændringer eller tilføjelser indarbejdet kommunens forslag.
Indsatsprogrammet for den kommende planperiode omfatter også en række indsatser på
spildevandsområdet. Der er imidlertid tale om indsatser, som der allerede er taget hånd
om i kommunens spildevandsplan.
Høringsmaterialet kan ses på
Naturstyrelsens hjemmeside. Høringen afsluttes den
23. juni 2015.
Økonomiske forhold
Det er i forslaget til vandområdeplaner forudsat, at indsatser på vandløbsområdet
gennemføres med statsligt tilskud og EU medfinansiering via Hav- og Fiskeriprogrammet
og Landdistriktsprogrammet. Staten har afsat en ramme på 696 mio. kr. På
34
spildevandsområdet finansieres omkostningerne via forsyningsselskabernes
spildevandstakster og af de berørte husholdninger på baggrund af kommunale påbud.
Juridiske aspekter
EU’s vandrammedirektiv, vedtaget i 2000, fastlægger bindende rammer for
vandplanlægningen i EU’s medlemslande. Vandrammedirektivets bestemmelser er i
Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning (nr. 1606 af 26. december 2013).
Sammen med en række tilhørende bekendtgørelser beskriver loven faserne i den
arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af de fastlagte mål for
vandområderne. Sammen med forslag til vandområdeplaner har staten udsendt udkast
til bekendtgørelser om miljømål samt udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i
offentlig høring.
Procedure

Indstilling

orienteringen om høring af forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (20152021) tages til efterretning.
21. Opdatering af registreret natur
Søren Karmark Obel / 15/17061
Åben sag
Sagsindhold
Information om rapport om den nylige opdatering af den vejledende registrering af
beskyttet natur (§ 3 natur) i Haderslev Kommune og om den fremtidige vedligeholdelse
af registreringen.
Sagsfremstilling
Som en del af miljøministerens serviceeftersyn og aftalen mellem KL og miljøministeriet i
efteråret 2010, har Naturstyrelsen fra 2011 været i gang med at opdatere den
vejledende registrering af beskyttet natur. Naturstyrelsen har nu leveret den vedlagte
færdige rapport for Haderslev Kommune.
I grove træk har arbejdet omfattet 1) at finde beskyttet natur som ikke var vejledende
registreret og 2) at finde beskyttet natur som ikke længere så ud til at være natur.
35
Den beskyttede natur blev første gang vejledende registreret hovedsagligt ud fra
luftfotos af amterne i forbindelse med naturbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. juli 1992.
Det er først nu der har været en fornyet total gennemgang af arealerne på luftfotos.
Naturstyrelsen har besigtiget nye naturarealer (undtagen søer). Hidtidige registreringer
er ikke besigtiget og ca. 75 % af naturarealerne i Haderslev Kommune har således forsat
ikke været besigtiget. Den vejledende registrering vurderes derfor forsat at indeholde
forkerte registreringer og manglende registreringer.
Det fremgår af rapporten at antallet af vejledende registrerede naturarealer i Haderslev
Kommune er steget fra 3.600 arealer til 4.517, som også er en fremgang i arealet af
beskyttet natur fra 4.939 ha til 5.330,2 ha
Det fremgår af rapporten at der er fundet 378 uoverensstemmelser, altså områder hvor
der potentielt er sket lovovertrædelser. I Haderslev Kommunes første hurtige
gennemgang er de fleste afkræftet som ulovlige eller allerede sagsbehandlet og det er
derfor ca. 110 mulige lovovertrædelser som kræver nærmere sagsbehandling.
Det er også en del af aftalen mellem KL og Miljøministeriet at kommunerne fremover
skal opdatere den vejledende § 3 registrering i en 10-årig cyklus. Dette vil blive skrevet
ind i en bekendtgørelse.
Den fremtidige opdatering af den vejledende § 3 registrering kan løses på flere niveauer.
De følgende muligheder findes:
1. En luftfoto gennemgang: arealer som har ligget udyrket i mindst 10 år registreres
som natur, hvis vi ikke har andre oplysninger om arealet. Potentielle ulovligheder
skal sagsbehandles.
2. Luftfoto gennemgang med botanisk besigtigelse: de mulige arealer besigtiges for
om de har naturkvalitet til at være beskyttet natur. Potentielle ulovligheder skal
sagsbehandles.
3. 1 eller 2 plus oplysning til borgerne om registrering: når et areal er registreret
efter 1 eller 2 sendes information til lodsejer om ny registrering. Desuden skal
potentielle ulovligheder sagsbehandles.
4. 2 plus sagsbehandling: når areal er fundet på luftfotos kontaktes lodsejer og
areal besigtiges. Der sendes høringsbrev og siden endelig afgørelse efter
høringsperioden. Potentielle ulovligheder skal også sagsbehandles.
En bedre registrering giver større juridisk sikkerhed for borgerne.
Økonomiske forhold
Sagsbehandlingen af de ca. 110 uoverensstemmelser forventes at give meget forlænget
sagsbehandling af andre sager inden for naturbeskyttelseslovens område (dispensationer
i forhold til beskyttet natur og beskyttelseslinjer) de kommende år.
Den fremtidige opdatering af beskyttet natur: de fire metoder er stigende
ressourcekrævende. Metode 1 eller 2 vil forventes at kunne løses med periodevis
36
forlængelse af sagsbehandlingstiden inden for naturbeskyttelseslovens område. Metode
3 og 4 forventes ikke at kunne løses inden for de givne ressourcer.
Juridiske aspekter
Kommunen er forpligtiget til at få ulovlige forhold lovliggjort efter § 73 stk. 5 i
naturbeskyttelsesloven.
Bekendtgørelse om kommunens 10-årige opdateringscyklus er endnu ikke udsendt fra
Miljøministeren. Der forventes ikke at komme særlige krav til opdateringens kvalitet.
Procedure

Indstilling
Erhvervs og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at

orienteringen om opdatering af den vejledende beskyttede natur og den
fremtidige vedligeholdelse af registreringen tages til efterretning.
Afbud/fraværende: Karl Gunnar Gregersen
Bilag:
1 Haderslev_P3_slutrapport_2015.pdf (114268/15)
22. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse,
Jørlhagevej 12, Haderslev
Søren-Peter Andersen / 14/10659
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets omgørelse af Haderslev Byråds
landzonetilladelse til afslag
Sagsfremstilling
Haderslev Byråd besluttede den 25. februar 2014 med 18 stemmer at meddele
landzonetilladelse til den ansøgte bebyggelse af Jørlhagevej 12, Haderslev. 11 stemte
imod (Enhedslisten, Slesvigsk Parti og Socialdemokratiet undtagen Bo Morthorst
Rasmussen, som undlod at stemme).
Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev har den 17. marts 2014 klaget til Natur- og
Miljøklagenævnet via Haderslev Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at landzonetilladelsen er i strid med planloven
og praksis efter loven. Kommunen har tidligere meddelt afslag på en tilsvarende
37
ansøgning, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet. Kommunen har ved den fornyede
behandling lagt afgørende vægt på sociale hensyn.
Natur- og Miljøklagenævnets har den 13. maj 2015 truffet afgørelse med følgende
bemærkninger og afgørelse (i uddrag – hele afgørelsen ligger som bilag):
I den konkrete sag træffes afgørelsen efter en samlet vurdering af det ansøgte set i
forhold til navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens
forarbejder skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I
vurderingen indgår desuden overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for
fremtidige lignende sager.
Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis skal bebyggelse på en landbrugsejendom så
vidt muligt holdes samlet og opførelse af en aftægtsbolig eller medhjælperbolig uden
tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer forudsætter en særlig
begrundelse.
I den konkrete vurdering af, om der bør gives landzonetilladelse til en fritliggende
placering, indgår navnlig de landskabelige forhold, og om der findes placeringsmuligheder i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.
Natur- og Miljøklagenævnets vurderer, at der ikke foreligger en tilstrækkelig begrundelse
for en placering uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse og at der er mulighed
for en placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
Natur- og Miljøklagenævnet henviser desuden til, at nævnet kan tilslutte sig Haderslev
Kommunes vurdering af projektet i forhold til retningslinjerne i Kommuneplan 2013.
Efter nævnets opfattelse taler det også imod en fritliggende placering, at ejendommen
ligger i kystnærhedszonen.
Natur- og Miljøklagenævnet henviser derudover til, at en landzonetilladelse til
placeringen i den aktuelle sag kan få betydning for fremtidige lignende sager.
Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at hensynet til, at ansøger har ejet og drevet
landbrugsejendommen i mange år og fortsat ønsker en placering uden tilknytning til den
eksisterende bebyggelse på ejendommen bør få afgørende betydning i forhold til den
ansøgte fritliggende placering. Nævnet finder heller ikke, at det bør få afgørende
betydning, at der efter det oplyste i 2005 er meddelt (en upåklaget) landzonetilladelse til
samme placering.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og de planlægningsmæssige og
landskabelige forhold vurderer Natur- og Miljøklagenævnet, at der ikke bør gives
landzonetilladelse til den ansøgte placering af en aftægtsbolig.
På denne baggrund har Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt besluttet at ændre
Haderslev Kommunes landzonetilladelse af 26. februar 2014 til at opføre en aftægtsbolig
på 140 m2 og en garage på matr. nr. 210 Ørby, Vonsbæk, Jørlhagevej 12, 6100
Haderslev, til et afslag.
Da sagen (i modsætning til de fleste landzonesager, der enten afgøres administrativt
eller alene behandles i Udvalget for Plan og Miljø) har været behandlet i byrådet, sendes
den også til orientering i byrådet.
38
Juridiske aspekter
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag
til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62.
Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet
Procedure


Indstilling

Bilag:
1 Anke vedrørende Landzonetilladelse Jørlhagevej 12 (Haderslev Kommunes sagsid
13/39525) genfremsendelse med dato påført. (64351/14)
2 Landzonetilladelse, byråd (64408/14)
3 Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (111714/15)
23. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse,
Fælledvej 7, Vojens
Søren-Peter Andersen / 14/3028
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende landzonetilladelse til
nyt stuehus på Fælledvej 7, 6500 Vojens.
Sagsfremstilling
Haderslev Kommune gav den 28. marts 2014 landzonetilladelse til at opføre et
enfamilehus på 330 m2.
Det nye hus har en stueetage på knap 180 m2 og en 1. sal på 150 m2. Beboelseshuset
opføres med påsat frontgavl på den sydlige facade omkring et fremspringende gavlparti
med en hall i husets fulde højde.
Ejer har i ansøgningen oplyst, at mellembygningen og det tidligere stuehus ønskes revet
ned og at ejendommen ønskes udvidet til knap 2 ha, hvorpå et nyt stuehus til beboelse
og have og græsnings-arealer for husdyr etableres. Da ejers ejendom heller ikke med
39
den ønskede arealoverførsel vil være en landbrugsejendom, er der i realiteten tale om et
enfamiliehus og ikke om et stuehus. Det nye hus er på situationsplanen rykket ca. 40 m
i retning væk fra Fælledvej til en placering på den nuværende naboejendom ca. 5 m
sydøst for den tidligere stald på ansøgers ejendom.
Kommunen har stillet følgende vilkår for tilladelsen: 1) Inden ibrugtagningen af det nye
stuehus, skal det gamle (bygning 1 i BBR) fjernes eller overgå til anden anvendelse. 2)
Arealoverførsel skal være registreret i matriklen før byggearbejdet påbegyndes
Den 22. april 2014 har Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, klaget over
Haderslev Kommunes landzonetilladelse, som blev offentliggjort den 31. marts 2014.
Klager har navnlig anført, at kommunen med utilstrækkelig begrundelse har tilladt et
boligareal på 330 m2, hvilket overskrider de rammer, der er praksis for at tillade i
landzone og derfor kan have betydning for, hvad der skal tillades i andre sager. Klager
er herudover bekymret for, om det fremgår tilstrækkelig præcist af tilladelsen, at
ejendommen ikke er en landbrugsejendom og at det er en forudsætning for tilladelsen,
at den eksisterende helårsbolig på ejendommen skal rives ned.
Natur- og Miljøklagenævnet skriver i deres afgørelse af 11. maj 2015 blandt andet(hele
afgørelsen ligger som bilag):
Efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at
statuere, at opførelsen af det ansøgte byggeri er i strid med de planlægningsmæssige og
landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Nævnet lægger herved også vægt på, at der er tale om at udskifte et
lovligt etableret enfamiliehus, og at det nye hus placeres ved den tidligere stald. Det
øvrige af klager anførte kan ikke føre til andet resultat.
Natur- og Miljøklagenævnet lægger ud fra kommunens oplysninger til grund, at det har
været hensigten, at det gamle beboelseshus og mellembygning skal fjernes, inden det
nye hus kan tages i brug. I modstrid hermed rummer kommunens afgørelse et vilkår om
at det gamle stuehus skal fjenes eller overgå til anden anvendelse. Under hensyn til
denne utydelighed i afgørelsen, finder Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at
præcisere dette vilkår.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor med nedenstående vilkårspræcisering
Haderslev Kommunes afgørelse af 28. marts 2014 om landzonetilladelse til at opføre et
enfamiliehus på 330 m2 på ejendommen matr.nr. 69 Kolsnap, Nustrup, Fælledvej 7,
6500 Vojens. Afgørelsen står således ved magt, idet der dog foretages følgende
præcisering af tilladelsens vilkår 1:
Vilkår 1: Inden ibrugtagningen af det nye stuehus, skal det gamle (bygning 1 i BBR)
fjernes.
Bemærkning fra Teknik og Miljø: Vilkår 1 i den oprindelige tilladelse var et tekst mæssigt
standard vilkår og da det i øvrigt af både ansøgning og redegørelsen i tilladelsen fremgik
at det gamle hus skulle fjernes blev det ikke rettet. Efterfølgende er skabelon
tydeliggjort, så der ikke bør kunne klages over dette.
40
Landzonetilladelsen, Danmarks Naturfredsningsforenings anke samt
klagenævnsafgørelsen ligger som bilag.
Juridiske aspekter
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelsen efter planlovens1 § 58, stk. 1, nr. 1,
jf. § 35, stk. 1 (landzone).
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet
Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf.
planlovens § 62.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet.
Procedure

Indstilling

Bilag:
1 Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2015 (109236/15)
2 Anke fra Danmarks Naturfredningsforening Haderslev-afdeling (92492/14)
3 Landzonetilladelse (73968/14)
24. Gensidig orientering
Lotte Wogensen Noer
Åben sag
Udvalget ønsker en orientering om processen vedr. udstykning ved Stevning Dam.
Orientering om planforhold vedrørende detailhandelsetablering.
Temamødet om vandløb afholdes på augustmødet.
41
Udvalget ønsker en vurdering af særlige p-forhold ved Gravene.
Udvalget ønsker en orientering om regler for særlige p-forhold.
25. Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret,
Vojens
Esge Homilius / 10/23003
Åben sag
Sagsindhold
Orientering om plejeniveauet af de grønne arealer i Billundkvarteret, Vojens.
Sagsfremstilling
På mødet i Udvalget for Plan og Miljø den 4. maj 2015 blev der spurgt til plejeniveauet
på de grønne arealer i Billundkvarteret, Vojens, hvilket er baggrunden for denne
orientering.
Ved byrådets godkendelse af budget 2011 med overslagsårene 2012-2014, blev der
gennemført en besparelse på Udvalget for Plan og Miljøs budget som vedrørte ophør af
kommunens pleje af private arealer.
Heri indgik flere områder, blandt andet Billundkvarteret, Vojens.
Billundkvarteret ejes af kommunen, men plejen af området blev i 1977 overdraget til
grundejerforeningen, hvortil der i området er obligatorisk medlemskab.
I april 1984 indgik Vojens Kommune og grundejerforeningen aftale om at kommunen i
fremtiden plejede arealet mod at indkræve betaling herfor hos grundejerforeningens
medlemmer. 423 grundejere betalte sig i 1984 fra plejeforpligtigelsen med et
engangsbeløb. De resterende grundejere valgte at betale et årligt plejebidrag. Senere
udstykninger i området er ikke blevet pålagt den årlige betaling.
Plejebidraget fra grundejerforeningens medlemmer dækkede i 2010 omkring 40 % af de
årlige plejeomkostninger, hvorfor der var fokus på området, da man i 2010 skulle finde
mulige besparelser.
I byrådets budgetbehandling i 2010 indgik et sparekatalog, hvor et element i Udvalget
for Plan og Miljøs del af sparekataloget blandt andet forudsatte ophør af aftalen med
grundejerforeningen i Billundkvarteret. I den videre behandling af sagen viste det sig
imidlertid, at det ville være økonomisk ufordelagtigt at ophæve plejeaftalen, idet der
nødvendigvis skulle ske en tilbagebetaling til grundejere som i 1984 havde betalt et
engangsbeløb.
Udvalget for Plan og Miljøs behandling af sagen den 8. november 2010
blev det besluttet,
I
42


at udvide opkrævningen af plejestilskud for pleje af grønne arealer til også at
omfatte de senere udstykninger i området (Dyssebakken)
at foretage en omlægning af plejeniveauet i området.
Plejeniveauet i området blev efterfølgende tilpasset kommunens drift på andre
sammenlignelige arealer.
Plejeniveau af offentlige grønne områder blev senest behandlet af
og Miljø den 25. juni 2014.
Udvalget for Plan
Billundområdet har det særkende, at der er meget store ekstensive græsarealer. Der
findes kun få andre områder med denne karakter i Haderslev Kommune.
På de ekstensive arealer slås græsset 1-2 gange årligt, afhængig af vækstforhold, for at
fremme naturindholdet og samtidig reducere genen på tilstødende arealer fra tidsler mv.
Konkret er det en lokal landmand, som slår græsarealerne i Billundkvarteret og fjerner
det afklippede græs.
Procedure

Indstilling

Udvalget besluttede, at serviceniveauet højnes.
Sagen genoptages med informationer om, hvad det koster at højne serviceniveauet samt
forslag til finansiering.
Bilag:
1 Billundkvarteret, Vojens.pdf (122291/15)
2 Eksempel på plejeniveauer, Billundkvarteret, Vojens.pdf (122290/15)
43
Bilagsoversigt
2.
Genbehandling - Cykelsti langs Simmerstedvej til Viggo Carstensens Vej
1.
Stier langs Simmerstedvej Haderslev (22036/15)
2.
Forslag til anlægsprojekt vedr. sti til Viggo Carstensens Vej (21144/15)
3.
Genbehandling - Cykelpuljeprojekt, sikring af anbefalede skoleruter
1.
Sikring af anbefalede skoleruter (16243/15)
2.
Stier langs Simmerstedvej til Tjørnebakken i Haderslev (23187/15)
4.
Sydtrafik - budget og servicekriterier
1.
Servicekriterier for den kollektive trafik (116267/15)
2.
Dagsordenspunkt: Høring af Sydtrafiks budget 2015 (116164/15)
3.
Skema over mulige besparelser i den kollektive trafik (116239/15)
4.
Oversigt over mulige besparelser i den kollektive trafik (116982/15)
5.
Notat vedr. mulige besparelser på den kollektive trafik (116167/15)
5.
Ændring af vejnavn på en del af vejstykket Tamdrupvej
1.
Vejnavneændring - Tamdrupvej.pdf (98692/15)
8.
Restaurationsplan 2014 - 2017
1.
Notat med uddybning af de fire punkter der vedrører kommunes bevilling
(114671/15)
2.
Restaurationsplan Syd- og Sønderjylland 2014 - 2017 (112436/15)
3.
Bevillingsstrategi 2014-2017 (60285/15)
10.
Endelig vedtagelse af lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave
1.
Lokalplan 10-22 Boligområde ved Fårehave FORSLAG.pdf (74361/15)
12.
Basisbudgettet 2016-2019 for Udvalget for Plan og Miljø
1.
UPM Drift - Skema A1- Basisbudget 2016-2019 (118260/15)
2.
UPM Drift - Skema A2 - Basisbudget 2016-2019 (118259/15)
13.
Renovering af Højrupvej 5 via Landsbypuljen
1.
Bilag med fotos (115301/15)
2.
Oversigt over udgifter (117272/15)
14.
Udkast til Regulativ for erhvervsaffald til høring
1.
Udkast til regulativ for erhvervsaffald (93104/15)
17.
Endelig godkendelse af tillæggene nr. 2 til 10 til spildevandsplanen 2014 - 2020
1.
Oversigtsskema henvendelser og indsigelser i forbindelse offentliggørelsen af
forslagene 2 til 10 til Spildevandsplan 2014-2020 (115070/15)
2.
Forslag til tillæggene nr. 2 til 11 til Spildevandsplan 2014 - 2020 (28141/15)
3.
Tillæg nr. 10 - Sønderballe Strand - ledninger og pumpestationer (12524/15)
4.
Rettet forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2020 (115078/15)
5.
Tillæg nr. 8 - Skovby til Vedsted - afskærende ledning (12509/15)
6.
Tillæg nr. 7 - Sandersvig - ledninger og pumpestationer (12474/15)
7.
Tillæg nr. 6 - Omlægning af ledning ved Ribe Landevej i Haderslev
(17404/15)
8.
Tillæg nr. 5 - Over Jerstal - etablering af pumpestation (12441/15)
9.
Tillæg nr. 4 - Maugstrup - ændring af opland til regnvandsbassin (12432/15)
10. Tillæg nr. 3 - Hammelev - ændring af opland til regnvandsbassin (12427/15)
11. Tillæg nr. 2 - Gabøl til Kastrup - afskærende spildevandsledning og
44
tilslutningen af ejendomme ved Ålkær og Brøndlundgård (12343/15)
12. Tillæg nr. 8 - Indsigelse (115163/15)
13. Høringssvar - Tillæg nr. 8 - afskærende ledning fra Skovby til Vedsted kommentar fra Provas (115150/15)
18.
Tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2014-2020
1.
Forslag til Tillæg nr 13 til spildevandsplan 2014-2020 (114283/15)
19.
Forslag til tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2014-2020
1.
Ansøgning om optagelse til kloakering i kommunens spildevandsplan 20142020 (97143/15)
2.
Forsyningens bidrag om økonomi for en kloakering (114193/15)
3.
Forslag til Tillæg nr 14 til spildevandsplan 2014-2020 (114209/15)
21.
Opdatering af registreret natur
1.
Haderslev_P3_slutrapport_2015.pdf (114268/15)
22.
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Jørlhagevej 12, Haderslev
1.
Anke vedrørende Landzonetilladelse Jørlhagevej 12 (Haderslev Kommunes
sagsid 13/39525) genfremsendelse med dato påført. (64351/14)
2.
Landzonetilladelse, byråd (64408/14)
3.
Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (111714/15)
23.
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, Fælledvej 7, Vojens
1.
Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2015 (109236/15)
2.
Anke fra Danmarks Naturfredningsforening Haderslev-afdeling (92492/14)
3.
Landzonetilladelse (73968/14)
25.
Orientering - Pleje af offentlige arealer i Billundkvarteret, Vojens
1.
Billundkvarteret, Vojens.pdf (122291/15)
2.
Eksempel på plejeniveauer, Billundkvarteret, Vojens.pdf (122290/15)
45
Underskriftsside
Benny Bonde
Formand
Thies Mathiasen
Søren Rishøj Jakobsen
Karl Gunnar Gregersen
Keld Valentin
Ole Bang Jensen
Svend Brandt
/Rune Larsson
46

Udvalget for Plan og Miljø

Transcription

Similar documents

Vejledning til BørneIntra.pdf

VEDTÆGTER FOR KREDS 93.

2. etape af cykelstierne ved Fuglebjerg

Preben Hansen Møller Agtrup Midtskovvej 24 6091 Bjert prmo@live

Finn Dyrvad Nr. Hyllingevej 21 4070 Kirke

Ring Skov Naturstiløb

10 juni 2014 referat - Vesthimmerlands Vand

REGLER FOR FRAVÆR PÅ TECH COLLEGE AALBORG

Gospelgudstjeneste i Skårup Kirke