Religion C / reC3 / underviser Sofie Elise Svinth Vandel, Marie
Transcription
Religion C / reC3 / underviser Sofie Elise Svinth Vandel, Marie
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau ReC Lærer(e) Sofie Elise Svinth Vandel og Marie Sognstrup Hold ReC3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til fagets indhold og metoder Titel 2 Islam Titel 3 Kristendom Titel 4 Kinesiske religioner Titel 1 Introduktion til fagets indhold og metoder Indhold Brillekursus – introduktion til faget Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, s. 11-20, inkl. følgende tekster: Peter Gundelach: Den danske værdiundersøgelse, 2008 (tekst 1) Religionshistorikeren Mikael Rothstein om religionsvidenskab, JyllandsPosten, 10/10-2002 (tekst 2) Anne Behr: Bisættelse udenfor kirkens stemningsfulde kulisse? fra ateist.dk, 1/2 2004 (tekst 3) Verdensreligioner Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, ”Verdensreligionerne”, s. 217-223. Teori, metode og analyse + Værktøjskasse Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, s. 245-246, s. 251-258, s. 261-269. Omfang 9 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression • • at anvende religionsfaglig terminologi analyse, fortolkning og perspektivering af materiale Klasseundervisning, gruppearbejde. Væsentligste arbejdsformer Titel 2 Islam Indhold Islam – religionsfænomenologi Baggrundsstof Jens Forman: Muslimernes religion, s. 9-14, 19-41, 49-56 Lene Madsen m.fl.: Religion C, s. 93-118 Koranen Den første åbenbaring (Bukhari), i Gads religionshistoriske tekster, s. 414-415 Åbenbaringen på arabisk (Koranen, Sura 26,193-197 og Sura 75,16-19) Dommens dag (Koranen, Sura 69,14-38) Kritik af jøderne og de kristne (Koranen, Sura 3,65-70) Troen Gud (Sura 112), Englene (Sura 2,177), Bøgerne (Sura 53,1-11), Profeterne (Shayk Abdul Khaliq: Twelve Proofs that Muhammed was a true Prophet”, på www.islaam.com ; Dommedag (Aminah Hassan: Islams 5 søjler), 1998, s. 37-38 Profeten Muhammads Mystiske Himmelfart ( miniature fra et uidentificeret manuskript, Iran, ca. 1580, her fra www.davidmus.dk) Forudbestemmelse, Imam an-Nawawi: Fyrre Hadis, 1981, s. 20 Søjlerne ”Den første søjle – vidnesbyrdet, al-shahada”, i Allan Ahle m.fl: Horisont s. 161 Ishaq: ”Profetens himmelrejse”, i Jens Forman: Muslimernes religion, s. 66-67 ”2. søjle: Bønnen (salah)”, i Allan Ahle m.fl: Horisont s. 163 ”Den tredje søjle – almissen, zakat”, i Allan Ahle m.fl.: Horisont, s. 164 ”Den fjerde søjle – fasten, al-sawn”, i Allan Ahle m.fl.:Horsiont s. 165 ”5.søjle: Pilgrimsrejsen (hajj)”, i Allan Ahle m.fl.: Horisont, s. 167. Valfarten Leopold Weiss: Foran Kabaen, 1927, i Jens Forman: Muslimernes religion, s. 105106 Murad Ahmed og Orla Borg: Arafat-bønnen, i Jyllands-Posten, 7/3-2001, i Jens Forman: Muslimernes religion, s. 107-108 ”Den kritiske Jalal”, i Jens M. Steffensen: Islam – fra beduinkult til verdensreligion, s. 83-85 Aminah Tønnsen: ”Islamisk pilgrimsfærd” , fra www.islam.dk, 2003 Moderne sharia Klassen lavede gruppearbejde med fremlæggelse ud fra en række materialer, hvor de præsenterede traditionalisme, sekularisme, modernisme, fundamentalisme og euroislam. Islam – religionssociologi Baggrundsstof https://prezi.com/7fs90hfq5mb2/hajjselfie/ https://prezi.com/uiiiblbvqg_r/islam-sociologi/ Feltarbejde - ekskursion Kursisterne besøgte moskeen på Krudthusvej i Horsens, hvor de samtalte med en lokal repræsentant samt den tyrkisktalende gæsteimam. Camilla Lenti: Hvad er en moské?, www.religion.dk, 19/10-2009 Islam i moderne kontekst Nadia Jul Jeldtoft:”Patchworkmuslimer”, Weekendavisen, d. 27/12-2013 Helle Ib og Christian Thye-Petersen: af Den stærke muslim, Jyllands-Posten d. 29/9-2002 Thilde Thordahl Andersen: ”Selfies fra Mekka skaber debat”, www.religion.dk , d. 7/10-2014 Moustapha Kassem m.fl: af Vi tror på en sekulær stat, fra Politiken 8/2-08 Hizb ut-Tahrirs mål, fra hizb-ut-tahrir.dk, d. 02/03-11. Her fra Religion C, s. 114115 Supplerende stof Morgenavisen Jyllands-Posten: Troens træ, på www.jp.dk Dokumentaren: ”Hadjj - pilgrimsrejse til Mekka” (60 minutter) Omfang 33 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression • at anvende religionsfaglig terminologi indenfor religionsfænomenologi og religionssociologi • Analyse, fortolkning og perspektivering af dokumentarisk materiale; indefra/udefra-synsvinkel • Feltarbejde • Redegøre for væsentlige sider af islam • Reflekteret forståelse af religioners betydning for menneske, samfund og kultur og diskutere egne samt andres kulturelle værdier Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og virtuelle arbejdsformer. Inddragelse af it til projektarbejdsform med afleveringer. Gruppearbejde, samt fremlæggelser. Titel 3 Kristendom Indhold Baggrundsstof Esben Andreasen m.fl.: Mennesket og magterne. Grundbog, s. 64-74. Øjenåbner - hvad er jødedom? Lene Madsen m.fl.:Religion C: ”Jødedommens historiske udvikling”, s. 25-26, samt s. 21-22, 29-31, s. 32-33, s. 35-37, s. 42-44. Kursisterne lavede ud fra disse sider oplæg om de forskellige aspekter ved jødedommen; sabbat, synagoge, bøn, Jerusalem, kosher, pesach, samt hovedretningerne i moderne jødedom. Det gamle Testamente – fællesstof med jøderne Verdens skabelse (1. Mosebog, kapitel 1-2,4), Adam og Eva (1. Mosebog, kapitel 2,5-25), Syndefaldet (1. Mosebog, kapitel 3, v. 1-24), Jahves pagtslutning med Abraham (1. Mosebog, kap. 17, v. 1-12), Jødernes udvandring fra Ægypten (1. Mosebog,12,1-17 ), Jahve åbenbarer sig for Moses og overdrager ham den guddommelige lov, Moseloven (2. Mosebog, 20,1-17). Messiasprofeti: Herrens lidende tjener (Esajas, 53, v. 2-5) Det nye Testamente - særstof for kristne Bebudelsen af Jesu fødsel (Lukas 1,26-33), Jesu fødsel (Lukas 2,1-14), Jesu dåb (Markus 1,9-11), De første disciple kaldes (Markus 1,16-20), Jesu forkyndelse (Markus 1,14-15), Helbredelsen af Jairus’ datter og kvinden med blødninger (Lukas, kapitel 8,40-56) Kristen etik Helbredelsen af en spedalsk (Markus 1,40-45) Bjergprædikenen (Mattæus,5-7): Om loven, Om gengældelse, Om fjendekærlighed, Den gyldne regel, Jesu myndighed Lignelsen om den fortabte søn (Lukas, 15,11-32) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas, 10, v. 25-37) Korsfæstelse, død og opstandelse Jesus for Pilatus, Tornekroningen, Korsfæstelsen, Jesu død, Gravlæggelsen, Jesu opstandelse, den opstandne Jesus og disciplene (Markus, kapitel 15-16) Kirkehistorie Apostlenes Gerninger, 2, 1-11: Pinseunderet Kristendommens historie i Europa, i Jens Forman: Kristendom i nutid, s. 143-144 Henning Nørhøj: Ti vigtige begivenheder i folkekirkens historie, www.kristendom.dk , 8/10-2008 Kristen overgangsritual - dåben Baggrundsstof Lene Madsen m.fl.: Religion C, 67-73. Lærernoter ud fra Niels Henrik Arendt og Agnete Brink: En lille bog om kristendommen, s. 91-104. Den apostolske trosbekendelse Folkekirkens dåbsritual, 1992, i Jens Forman: Kristendom i nutid, s. 120-121 Hanne Kjærgaard: Dåben i kristendommen, www.religion.dk, 16/4-2005 Dorthe Hein Løwendahl: Dåben er symbol på Guds ubetingede kærlighed, www.kristeligtdagblad.dk , 1/8-2005 Ritzau: Sognepræst Kirsten Knutzen har døbt omkring 80 bamser og dukker i Sthens Kirke i Snekkersten, d. 4/2-2011 Kristendom – religionssociologi Ramsdal-sagen Thomas Vibjerg: ”Skal en præst tro på Jesu genopstandelse?”, på www.jyllandsposten.dk , 26/12-14 Ritzaus Bureau: Kontroversiel sognepræst undskylder udtalelser, 20/1-2015 Vanløse Bladet: ”Biskop: ”Der er meget højt til loftet i folkekirken”, d. 27/1-15 Ritzaus Bureau: Hver tredje kristen er enig med provopræst, d. 21/1-15 Nola Grace Gaardmand: ”Ateister: at give præster mundkurv på udstiller folkekirkens skrøbelighed”, Jyllands-Posten, d. 2/2-2015 Supplerende stof Silke Bock: Barmhjertighedens befriende kraft, Bibelselskabets jubilæumsskrift, 2014 Billedserie på www.kristendom.dk/daab Luthersk gudstjeneste i Torslunde Kirke 1561, illustrationer på hjemmesiden www.lutherdansk.dk J. Fiennes: Luther, 2003 (00.00-00.30) www.teol.ku.dk : ”Danskernes tro anno 2013” Satirisk avistegning fra Politiken d. 29/12- 2014 3 kommentarer på nettet til hvorvidt en præst skal tro på opstandelsen eller ej Links til Vesterbro-passionen, Christianskirkens Kalmargadeprojekt samt DR’s transmission: Gudstjeneste i en kostald Eric Bazilian: What if God Was One of Us Mel Gibson: “Passion of Christ”, 2004 Omfang 33 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression • • • Væsentligste arbejdsformer gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af danskernes trosform redegøre for væsentlige sider af kristendom i dens nutidige, historiske og formative skikkelse Formulere sig om religiøse etiske problemstillinger Klasseundervisning og virtuelle arbejdsformer. Inddragelse af it til projektarbejdsform med afleveringer. Gruppearbejde, samt fremlæggelser. Titel 4 Kinesiske religioner Indhold Baggrundstof: Lene Madsen m.fl. Religion C, s. 173-194 Den tidligste tid Esben Andreasen: Kinas religioner, s. 77-81, i ”Religion og kultur - en grundbog” Dokumenternes bog: ”Den metalbeslåede kiste”, i Esben Andreasen m.fl. : Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, s. 190-191 Klassisk Kongfuzianisme Baggrundsmateriale: www.religionsportalen.dk ”Hvad er kongfuzianisme” , ”Li og de”, ”Ren og Xiao”, fra Horisont. Grundbog i religion, af Allan Ahle m.fl., s. 324-325 Legende om Kong Fuzi’s fødsel, fra Poul Andersen m.fl.: Kinesiske religioner og livsformer, s. 134-135 Franz Xaver Biallas: af ”Beretning om en statskultceremoni for Kong Fuzi”, s. 142-145, inklusiv skitse over Kong Fuzi’s tempel i Qufu, Shangdong-provinsen. Kongfuzianismen i nutiden Lene Madsen m.fl: Religion C: ”Konfucaiansimens genkomst”, s. 197-198 Vera Bundgaard: Kristeligt Dagblad, 30/7-2008: af Konfucius gør comeback i Kina Hanna Leanderdal: af Culture and Business – om den kinesiske kultur. www.kinablog.dk : “Pral eller konfucianisme: kinesisk millionær inviterer 10.000 gæster til fars fødselsdag”, 12/3-2009 Martin Gøttske: af Kinas søger værdier og moral i traditionen, Information 4/42012 Lene Madsen m.fl. Religion C: Religion i spil: konfucianismens genkomst, s. 197198. Den filosofiske daoisme Dokumentaren: ”Opening Dao” (00:23), på http://www.lifeartsmedia.com/opening-dao-taoism-martial-arts-documentary De klassiske skrifter Laozi: Dao, stykke 42 i Dao de Jing Laozi: Tomhed og Form, stykke 11 i Dao de Jing Laozi: Den ideale hersker, stykke 17 i Dao de Jing Laozi: Ikke-handlen (wu-wei), stykke 43 i Dao de Jing Zhuang Zi Af Dao og ikke-handlen (om hestens natur), i Zhuang Zi’s bog ”Zhuang Zi”, 4. årh. f. kr. Teksterne er fra Esben Andreasen m.fl. : Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, s. 193-199 Den religiøse daoisme Den Gule Kejsers Indre Klassiker: Lægekunsten, 2. årh. f. kr., i Poul Andersen m.fl: Kinesiske religioner og livsformer, s. 75-76 Poul Andersen: Samfundets fornyelse i en jiaokultfest, i Poul Andersen m.fl. Kinesiske religioner og livsformer, s. 50-57 Folkereligionen Esben Andreasen: Religiøs praksis. Folkereligionen, i ”Religion og kultur - en grundbog”, s. 90-94 Af ”Litteraturens gud, Wenchang, og eksamensguden, Kuixing” (uddrag) , i The New Larousse Encyclopedia of Mythology, 1959, i Esben Andreasen m.fl. : Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, s. 226-227 Birthe Mølhave: Landskab, bolig og menneskekrop i harmoni med naturens energistrømme, i Poul Andersen m.fl: Kinesiske religioner og livsformer, s. 19-22 Poul Andersen: Samfundets fornyelse i en jiaokultfest, i Poul Andersen m.fl.:Kinesiske religioner og livsformer, s. 50-57 (samme tekst som under religiøs daoisme) Supplerende materiale www.kinesiskreligion.dk - powerpoint om folkereligion og daoisme Samvirke: Peter Plys som livsforståelse”, maj 1998.Om Bnjamin Hoffs: ”Peter Plys og hans Tao”. Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression • Redegøre for væsentlige sider af kinesisk religion • • • Væsentligste arbejdsformer Reflekteret forståelse af livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur Formulere sig om religiøse etiske problemstillinger Redegøre for centrale religiøse fænomener Klasseundervisning og virtuelle arbejdsformer. Inddragelse af it til projektarbejdsform med afleveringer. Gruppearbejde, samt fremlæggelser.