Religion nr. 1 2015

Transcription

Religion nr. 1 2015

Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev
RELIGION
Religion
Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF
3
Redaktionelt
4
Nyt fra bestyrelsen
6
Formandens beretning 2014
12
Nyt fra fagkonsulenten – januar 2015
14
Ian ”Cat” Vincent:
At tro på fiktion
32
Markus Altena Davidsen:
Religion baseret på J. R. R. Tolkiens fantasybøger
42
nne-Mette Thiel Hansen:
A
Tolkien som moderne myteskaber – om mytebegrebet og dets
reaktualisering inden for rammerne af Tolkiens litterære univers
52
Annette Ambrosius-Olesen:
Vampyrer til tiden: Religiøse forestillinger og numinøse
oplevelser i Twilight, True Blood og The Vampire Diaries
62
Sanne Christine Højsgård Andersen:
Bellah og A Game of Thrones
– en religionsteoretisk tilgang til litterær analyse
70
76
80
82
Fra kollega til kollega:
Mathias Mandrup Krogh:
Gamificering og etik i religionsundervisningen
Dorthe Enger:
Anmeldelse af Generalforsamlingskursus
den 14. november 2014 på Frederiksberg Gymnasium
”Islam fra Kina til Danmark”
Birgit Andersen:
Præsentation af nyt bestyrelsesmedlem
Lisbeth Rosenberg Knudsen:
Kunst- og dialogprojekt ABRAHAMS BØRN
86
Åndehullet
90
Anmeldelser
97
Kurser
99
Navne og adresser
2015 · NR. 1 · FEBRUAR
©
Bidragsyderne.
Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.
Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør:
Sine Jensen
Anmelderredaktør:
Stine Svalgaard Larsen
Øvrige redaktion:
Peter Jensen og Birgit Andersen
Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.
Forsidebillede:
Tegnet af Proshe Abdel Rahman elev fra Høje Taastrup Gymnasium.
Kirsten Falkesgaard Slot
(Næstformand, Kursusansvarlig
(inkl. kursussekretær):)
Agerbakken 11, 5762Vester
Skerninge
[email protected]
2238 1243
Afleveringsfrister:
1. maj 2015
15. august 2015
1. november 2015
1. februar 2016
Ændringer kan forekomme
Birgit Andersen
(ansvarlige for kontakten til
regionalsekretærerne)
Østergade 85, 8370 Hadsten
[email protected]
2242 1833
Medlemskontingent:
Kr. 420 pr. år
Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)
Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.
Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.
Sine Camilla Jensen
(ansvarshavende redaktør)
Silkeborggade 1, 2.tv.,
2100 Kbh. Ø
[email protected]
2236 5587
Abonnement:
En årgang
kr.300
Enkeltnumre kr. 100
Annoncepriser:
Kr. 2.500 for 1 side
Kr. 1.500 for ½ side
Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).
Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler
og trykt hos:
trykteam svendborg a/s
Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg
E-mail: [email protected]
Tlf: 6222 9122
ISSN 0108-4488 (trykt udgave)
ISSN 2246-6223 (online)
2
Bestyrelse:
Signe Elise Bro
(formand, Fagligt forum,
Kontaktudvalg/den ansvarlige
for kontakt til universiteterne)
Katrineparken 19, 8800 Viborg
[email protected]
6066 3585
RELIGION NR. 1 · 2015
Stine Svalgaard
(anmelderredaktør, kommunikationsansvarlig (hjemmeside,
EMU-kontakt m.v.):)
Anker Jensens Vej 57,
8230 Åbyhøj
[email protected]
3038 6072
Gunnar Lundsgaard
(sekretær, kasserer,
fællesudvalget)
Kongevej 59, 6100 Haderslev
[email protected]
7453 5700
Peter Jensen
(Pædagogisk Samarbejdsudvalg)
Langelandsvej 43 1, th.,
2000 Frederiksberg
[email protected]
2521 2190
Udenfor bestyrelsen:
Elisabeth Faber
Vendelbogade 5. 1. Th.
9000 Aalborg
[email protected]
9813 5875
Lene Madsen
(kontaktperson til VUC)
Tingvej 18, 8210 Aarhus V
[email protected]
8615 2661
Fagkonsulent:
Christian Vollmond, KVUC
[email protected]
2068 3756
I Fagligt Forum:
Sara Møldrup Thejls
[email protected]
Regionalsekretærer:
Nordjylland:
Bent E. Kristensen
Kristiansandsvej 39, 1. t.h.
9800 Hjørring
[email protected]
9892 3696
Vestjylland:
Pia Hald Holm
Istedgade 23, 7500 Holstebro
8620 2287
Vest-, Syd- og Midtsjælland
samt Lolland-Falster:
Bodil Elisabeth Heiede
Høm Møllevej 14a
4100 Ringsted
[email protected]
2295 7467
Nordsjælland:
Margrethe Tjalve
Ved Bakkedraget 7
3060 Espergærde
[email protected]
4913 5651
København, Københavns og
Frederiksberg kommuner samt
Bornholm:
Ledig
Kontaktperson i Grønland:
Ledig

Religions hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/re/
index.html
Følg og like os på Facebook:
Religionslærerforeningen for
gymnasiet og HF
Kultur- og samfundsfags
hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/ks
Østjylland:
Birgitte Yde Kjær
Syd- og Sønderjylland:
Mikkel Pedersen
Horupsgade 8, 6270 Tønder
[email protected]
2757 9691
Fyn:
Anne Bang-Larsen
Georgsgade 45, 5000 Odense C
[email protected]
6199 9139
NAVNE OG ADRESSER 99
Redaktionelt
Kære læsere
I hænderne har I nu årets første nummer af Religion, og som de trofaste af læserne
hurtigt har registreret, har omslaget ikke blot traditionen tro fået ny omslagsfarve,
men også nyt logo. Logoet er designet af Dixon Design i samarbejde med bestyrelsen
og følgende konnotationer er forbundet med designets former og farve :I “R’et” som
symbol for elementer der tilsammen danner en helhed. “R’et” kan altså både være et
billede for “Religion” i sig selv men også for selve “Religionslærerforeningen”. Prikkerne
kan være med til at underbygge dét at de mange religionslærere samlet set danner én
forening. Prikkerne konnoterer desuden at religion er et bredt emne, der involverer
mange forskellige religioner - store som små. Den fantasyinspirerede forside er tegnet
af Proshe Abdel Rahman, elev fra Høje Taastrup Gymnasium.
Vores første blad i 2015 er et tæt pakket temanummer om fantasy, og vi kan præsentere hele fem artikler herom. Dog begynder temanummeret først efter nyt fra bestyrelsen,
formandens beretning fra generalforsamlingen i november og nyt fra fagkonsulenten.
Religion har fået tilladelse til at anvende Ian ”Cat” Vincents artikel ”At tro på fiktion” i
en uredigeret oversættelse, hvor Dr. Adam Possamais hyper-reel religion udfoldes. Som
udtryk for hvor populær og grundlæggende Tolkien er for fantasygenren, og som emne
for SRP, bringer vi to forskellige artikler om hans univers. Først er Markus Davidsens artikel om fiktionsbaseret religion og en diskussion af dette som en samtidsreligiøs tendens.
Anne-Mette Thiel Hansen skriver dernæst om myteskabelse i Tolkiens univers, under inddragelse af Alan Dundes og Jørgen Podemann Sørensens mytedefinition. Dernæst er det
senmoderne vampyreres tur til at blive undersøgt af Annette Ambrosius-Olesen med referencer til bl.a. Otto. Temanummeret afsluttes med en redigeret version af Sanne Christine Højsgård Andersens speciale om ’Game of Thrones’ med teoretisk afsæt i Bellah.
Første bidrag under Fra kollega til kollega fortsætter fantasytemaet, hvor Mathias Krog
deler ud af erfaringer med at anvende spillet ”The Walking Dead” i undervisningen. Dernæst har Dorthe Enger anmeldt generalforsamlingskurset i november om islam i forskellig geografisk kontekst og fagkonsulentens første officielle møde med Religionslærerforeningen. I anledning af valget i november 2014 er vi blevet et bestyrelsesmedlem rigere,
og Birgit Andersen fra Paderup Gymnasium præsenterer sig selv. Til de hurtige kolleger i
og omkring Silkeborg er det muligt at blive inspireret af Kunst- og dialogprojekt ABRAHAMS BØRN på Silkeborg Kunstmuseum, som anmeldes af Lisbeth Rosenberg Knudsen.
Åndemaneren har igen været i en særlig privilegeret talesituation; denne gang har det
nye medlem i Fagligt Forum Sara Møldrup Thejls svaret på 5 hurtige. Desuden har vor
nadveranmelder igen været på tur, denne gang er økologiske fristelser ikke så ringe endda!
Grundet bladets øvrige indhold er der blot blevet plads til fem boganmeldelser,
men det vil vi råde bod på i næste nummer. For de ivrige læsere, der kunne tænke sig
at anmelde materiale, vil vi bede jer om at henvende jer til anmelderredaktør Stine
Svalgaard. God læselyst - redaktøren
REDAKTIONELT
3
Nyt fra bestyrelsen
Nyt år betyder ny bestyrelse, men heldigvis har der ikke været så stor udskiftning
denne gang. Birgit Andersen fra Paderup Gymnasium er ny i bestyrelsen – og vi glæder os meget til samarbejdet! Desuden er Sara Møldrup Thejs og Bent Jørgensen
vores nye suppleanter, hvilket vi er meget glade for, da disse poster længe har været
ubesatte.
Konstitueringen kom til at se ud som følger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Formand: Signe Elise Bro
Næstformand: Kirsten Falkesgaard Slot
Bladets redaktion:
- Ansvarshavende redaktør: Sine Camilla Jensen
- Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen
- Menige medlemmer: Birgit Andersen og Peter Jensen
Kasserer + Sekretær Gunnar Lundsgaard
Pædagogisk samarbejdsudvalg: Peter Jensen
Kursusansvarlig (inkl. kursussekretær): Kirsten Falkesgaard Slot
Den ansvarlige for kontakten til regionalsekretærerne: Birgit Andersen
Kommunikationsansvarlig (hjemmeside, EMU-kontakt m.v.): Stine Svalgaard Larsen
Kontaktudvalg/ Den ansvarlige for kontakt til universiteterne: Signe Elise Bro
Fællesudvalg: Gunnar Lundsgaard
Fagligt forum: Signe Elise Bro
Desuden har det tidligere bestyrelsesmedlem Elisabeth Faber lovet os fortsat at passe
posten i det internationale samarbejde EFTRE + Skandinavisk samarbejde, hvilket vi er
meget glade for, da udenlandsrejserne kan være svære at få tid til oven i bestyrelsesarbejdet (og det fuldtidsarbejde vi jo også har rundt omkring på de forskellige skoler ;-).
Der er to nye poster ovenfor – den ene er mest interessant for det interne arbejde
i bestyrelsen, nemlig posten som kommunikationsansvarlig, men den anden, posten
som kursusansvarlig, har vi tænkt en del over. Vi vil gerne stå folk bi, hvis de ønsker at
lave et kursus (større eller mindre), og Kirstens opgave bliver så at vejlede i disse sammenhænge. Dette sker fordi vi kan konstatere et fald i regionalkurser – og det er da en
skam! Så hvis du har en idé til et endagskursus/et eftermiddagskursus f.eks. på din egen
skole, så kontakt Kirsten, og hun vil hjælpe dig videre.
4
Evaluering af valget
Vi har over 800 medlemmer, hvilket vi er ret stolte over, men til valget i december
stemte kun 74! Dét er vi knapt så stolte over. Der skal naturligvis lyde en tak til de, der
fik stemt, men vi må også konstatere, at det kan gøres bedre. Rent teknisk fungerede
den elektroniske afstemning fint, men der var flere kilder til problemer, som vi vil arbejde på at eliminere inden næste valg. Vi beklager meget overfor de, der gerne ville
have stemt, men som det ikke lykkedes for.
Kurser
Vi har med stor glæde samarbejdet med Annika Hvithamar om et rejsekursus til Rusland, som løb af stablen i januar.
Vi arbejder på flere nye rejsekurser – bl.a. et til USA og et til Japan, og desuden har
vi et par internatkurser i støbeskeen – først og fremmest radikaliseringskurset til efteråret (se annoncen længere fremme i bladet). Vi har god grund til at tro, at dette bliver
et rigtig godt og velbesøgt kursus især pga. de mange spændende foredragsholdere,
det er lykkedes os at få fat i.
Endelig arbejder vi sammen med FALS (samfundsfagslærerne) og Historielærerforeningen om et KS-kursus.
Radikalisering
Her til sidst er jeg glad for at kunne orientere jer om, at foreningen i løbet af de sidste måneder har indledt et samarbejde med Ministeriet med det mundrette navn
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med regeringens
handlingsplan vedr. radikalisering og ekstremisering. I denne sammenhæng mener vi,
at religionsfaget i Gymnasiet og på HF står i en helt særlig position, fordi vi som det
eneste fag i samtlige ungdomsuddannelser berører forskellige fortolkninger af religiøse
overbevisninger og dermed har diskussionerne med de unge mennesker. Foreningen
håber at kunne bidrage til udarbejdelse af undervisningsmateriale vedr. radikalisering
og samtidig planlægger vi en række opmærksomhedsmøder, hvor ministeriets folk vil
orientere os om politikker og relevante reaktioner, i tilfælde af, at vi står med elever, vi
er bekymrede for i forbindelse med radikalisering.
På bestyrelsens vegne,
Signe Elise Bro
NYT FRA BESTYRELSEN
5
Medlemstallet
I denne beretning er det en stor glæde at kunne fortælle, at vi er Danmarks største
Religionslærerforening, og vi har flere medlemmer end nogen side. Helt konkret har
vi nået målet i beretningen fra 2012, hvor vi skrev: ”Bestyrelsen har som mål, at nå 800
medlemmer og abonnenter i 2014.”
Pr. 8/11 2014 er vi nået op på 819 medlemmer og abonnenter! Dette mål er indfriet
ved en række målrettede medlemskampagner især til nye gymnasielærer, hvor vi giver
en velkomstpakke med bogen ”Religion efter reformerne”, samt de numre af vores
tidsskrift ”Religion”, som vi har på lager. Siden generalforsamlingen 2012, har jeg som sekretær således pakket og sendt 99 af disse velkomstpakker. Vi glæder os over tilgangen
af unge og håber, at de fleste har lyst til at blive i foreningen fremover.
Statistik
Medlemmer
Abonnenter
Oplag
Mdl. 1/1
Mdl. 1/2
Abonnenter
I alt
2001
545
55
54
655
2008
551
70
74
695
2010
566
105
63
734
2012
626
90
58
785
2014
604
162
53
819
Både i 2012 og 2013 har der været ca. 50 medlemmer, eller i alt 100 medlemmer, som
ikke har fået betalt kontingent til tiden. Disser bliver i sommerferien tilskrevet med
’snailmail’, og efter efterårsferien er de blevet kontaktet på e-mail, Facebook og ved
telefonsamler. Det er simpelthen noget af det mest tidskrævende, kedelige og dertil
meningsløse arbejde, der findes! Når kontingentet opkræves i januar 2015, opfordrer
vi derfor meget alle medlemmer til at tilmelde Religionslærerforeningen til PBS eller
NETS, som det nu hedder. Det sparer tid for alle parter.
Gunnar Lundsgaard
Bladet
Religion udkommer med 4 årlige numre, dog med undtagelse af 2013, hvor det blot
blev til tre numre. Dette skyldtes, at den helt nye redaktion fra januar 2013 ikke var helt
klar til det arbejde, der ligger i bladets udgivelse. Udgivelsen af Religion er væsentlig
for foreningen og det har været en spændende udfordring for den nye redaktion uden
6
den mindste erfaring. Det har været væsentligt for bladets udgivelse, at redaktøren har
kunnet støtte sig op ad de få erfarne medlemmer i bestyrelsen. Redaktionen er i løbet
af de sidste to år blevet mere erfaren. Således forventes der for 2014, at de 4 numre udkommer 8-9 uger efter deadline. Redaktøren værdsætter samarbejdet med Tryk Team
i Svendborg, den øvrige redaktion og ikke mindst eksterne korrekturlæsere.
I redaktionen har der været arbejdet med et par temanumre: et om jul (nr. 3 i 2013),
et om etik (nr. 1 i 2014) og endelig er det sidste nummer i 2014 et samarbejde med
Moesgård Museum om de dødes liv. Der har været et ønske om en vidensdeling med
nye kollegaer omkring religion, særligt på B-niveau, hvilket er afspejlet i en inspirationssektion med elevindlæg i nr. 2, 2014.
Den siddende redaktør har modtaget en række artikler og enkelte opfordringer til
temaer, hvilket vækker glæde på redaktionen og interesserede opfordres til at fortsætte med indsendelser.
Bladets økonomiske forhold er primært i kasserens kyndige hænder. En stor tak til
alle artikelforfatterne, anmeldere, korrekturlæsere og fotografer.
Sine Camilla Jensen
Fagligt Forum for Religion
Der har i de forgangne to år kun været holdt et enkelt møde i Fagligt Forum, som er
fagkonsulentens ”sparringspartner-udvalg”, hvilket naturligvis siger sit om samarbejdet
med den nu afgåede fagkonsulent. At man f.eks. vælger at gennemføre læreplansændringer uden et møde i Fagligt Forum hører til sjældenhederne, så vi håber på et tættere samarbejde med den ny fagkonsulent og en højere mødefrekvens i Fagligt Forum
for fremtiden.
Signe Elise Bro
Om arbejdet i Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS)
I PS har vi blandt hørt Jens Dolin om arbejdet med udviklingen af nye evaluerings- og
prøveformer. Fra politisk side er det et mål at flytte timer fra eksamen til undervisning, så
eleverne/kursisterne kan lære mere, og måske også kanalisere penge ud af sektoren. PS
finder det afgørende at opretholde en evalueringskultur, der sikrer en national standard.
Vi har desuden diskuteret ministeriets nedskæringer i fagkonsulenternes beskikkelse og dets flytning af timer fra fagdidaktiske til de almendidaktiske kurser i teoretisk
pædagogikum med Annegrete Larsen og Eva Haue (UVM) og Svende Claus Svendsen
(SDU). Ifølge UVM har man ikke længere kunnet friholde fagkonsulenterne, da ministeriet er underlagt generelle besparelseskrav. PS finder det fortvivlende, at der bliver skåret i fagkonsulentstillingerne. Mht. flytningen af timer har man blot taget konsekvensen af kandidaternes evaluering af pædagogikum, der efterlyser en tydeligere kobling
mellem teori og praksis, ved at tænke fagdidaktiske refleksioner ind i de almendidaktiske kurser, hedder det fra såvel ministeriet som SDU: ”I realiteten har styrket fagdi-
FORMANDENS BERETNING 2014
7
daktikken”. PS forholder sig til kritisk på denne argumentation og frygter kvaliteten af
de fagdidaktiske kurser.
Vi har også drøftet det længe ventede ”serviceeftersyn” af de gymnasiale uddannelser. Regeringens hovedpunkter er færre studieretninger, flere kompetencegivende
fag, herunder obligatorisk matematik B for flere elever, og en kortere eksamensperiode 1. og 2. g, jf. statsministerens åbningstale. Hvad det ender med, og hvilke konsekvenser det vil få, er det endnu for tidligt at sige noget om. Meget afhænger af,
hvornår valget kommer. Kommer der en ny borgerlig regering, er det ikke urealistisk
at forestille sig et oplæg til en egentlig gymnasiereform. I PS arbejder vi med tanken om at afholde et bestyrelsesseminar for de faglige foreninger i marts 2015, hvor
vi kan drøfte konsekvenserne af de gennemførte justeringer eller udsigten til mere
vidtgående ændringer i en kommende gymnasiereform. GL har netop offentliggjort
debatoplæg om fremtidens gymnasiale uddannelser, hvor man fokuserer på at udvikle kvaliteten.
I Religionslærerforeningen følger vi udviklingen tæt og er klar til at blande os i debatten, så vi kan sikre religionsfaget den bedst mulige placering i fremtidens uddannelser.
Peter Jensen
EFTRE og skandinavisk samarbejde
Religionslærerforeningens bestyrelse har de to sidste år været repræsenteret i EFTRE’s
bestyrelse. I 2012 ved Elisabeth Faber, i 2013 af Mustafa Gezen og fra 2014 af Peter Jensen. Fra august 2013 har Elisabeth Faber desuden været sekretær for EFTRE og siddet i
EFTRE’s forretningsudvalg.
EFTRE’s bestyrelse arbejder kontinuerligt på at orientere medlemslandene om situationen for religionsundervisning i andre lande, og at udveksle erfaringer og nytænkninger inden for både det faglige og pædagogiske i forhold til religionsundervisning.
Elisabeth Faber har deltaget i EFTRE’s bestyrelsesmøder i Malmø (2013) og Wien
(2014). Peter Jensen har deltaget i bestyrelsesmødet i Wien. EFTRE’s forretningsudvalg
har udover at mødes til bestyrelsesmøderne i perioden 2013-2014 mødtes i Amsterdam (efterår 2013) og København (efterår 2014). Religionslærerforeningen har gennem
Elisabeth Faber deltaget i planlægning og afvikling af EFTRE-konferencen: ”Religion and
Relationships” – Dealing with Difference, der afvikledes i Malmø i august 2013. Konferencen blev arrangeret i samarbejde med religionslærerforeningerne i Norge og Sverige
(primus motor) samt religionslærerforeningen for læreruddannelsen og religionslærerforeningen for folkeskolen.
I forbindelse med EFTRE’s bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder har der
været afholdt minikonferencer for religionslærere i det land, hvor bestyrelsesmødet
blev afholdt. Bestyrelsesmedlemmerne har afholdt workshops om relevante emner
for religionsundervisningen i deres land. Formålet er at bringe EFTRE tættere på lokale-,
regionale- og nationale religionslærere.
Af nye projekter kan nævnes: Implementering af ”Signposts” – Policy and practice
for teaching about religions and non-religious world views in intercultural education,
8
udgivet af Europarådet, samt næste EFTRE-konference, der finder sted i Wien i august
2016 med arbejdstitlen: Believing – Belonging – Behaving? – Challenges for Religious
Education in the 21th Century.
Elisabeth Faber og Peter Jensen
Økonomi
Siden 2010 har jeg både været foreningens sekretær og kasserer, hvilket hænger godt
sammen. Jeg står for alt med økonomi og medlemskartotek, dvs. det løbende kontakt
med medlemmer og samarbejde med vores eksterne, lønnede bogholder, Jakob Vittendorff, økonomichef på Tønder Gymnasium og HF.
Under overskriften ”Religionslærerforeningens økonomi i det 21. århundrede” vil
jeg, i modsætning til tidligere beretninger, ikke kun forholde mig til de to sidste år, men
de store linjer i foreningens økonomi. Disse fremgår af de godkendte årsregnskaber fra
år 2000 til år 2013, som tidligere kasserer Elisabeth Faber venligt har tilskødet mig, så jeg
kunne skrive dem ind i ét regneark og analysere dem. Se særskilt bilag.
Udviklingen er overraskende positiv! Fra 2000 til 2008 er medlems- og abonnetstal
steget fra 657 til 819. Fra 2000 til 2008 voksede foreningens egenkapital fra ca. 100.000
kr. til 400.000 kr. Her har den balanceret på siden, så foreningen står på et solidt økonomisk fundament. Fra 2008 har det ikke været penge men arbejdskraft i bestyrelsen,
der er foreningens største udfordring. Vi har til stadighed manglet bestyrelsesmedlemmer, og flere er gået ned med stress.
Tvunget af bitter nødvendighed har vi derfor professionaliseret flere ydelser. Regnskab varetages af en professionel revisor, der pt. aflønnes med 27.000 kr. pr. år. Kursusregnskab, der tidligere blev honoreret med 850 kr. pr. kursus aflønnes nu for pr. 20
deltagere med 3000 kr. for dagskurser og 6000 for flerdagskurser, hvilket er det samme
som GLE’s pris. For de næste 20 deltagere koster vore kurser 4000 kr., hvor GL-E tager
6000 kr.
I 2013 tog vi konsekvensen af, at ingen i Religionslærerforeningens bestyrelse nogensinde havde fået de 37 timer af deres rektor på skolerne, hvilket GL ellers anbefaler.
Efter vedtagelsen på en ekstraordinær generalforsamling afsattes i alt 25.000 kr. pr. år til
deling til honorering af bestyrelsen efter alm. tidsregnskab for indsats, der ligger ud over
bestyrelsesmøder. Disse 25.000 kr. række til ca. halvdelen af de timer, der lægges i bestyrelsesarbejdet ud over bestyrelsesmøder og vel en tredjedel af vores samlede indsats.
Er fuld honorering af administration fra 2009 og ca. 1/3 honorering bestyrelsesarbejde
en dyr luksus, der kører foreningen i økonomisk i sænk? Til dette kan der svares et klart
nej. Oversigten fra 2000-2013 viser, at udgifterne til administration kun er steget 13.000
kr. fra i snit 30.000 til 43.000 kr. Dette skyldes især små udgifter til IT. Og udgifterne til
bestyrelsen er kun steget ca. 20.000 kr. fra 37.000 kr. til 57.000 kr. Dette skyldes især
mindre udgifter til lokaleleje, hvor vi låner lokaler på skolerne til bestyrelsesmøder.
Den store ’skurk’ i økonomien er udgiften til vores tidskrift, der er steget 60.000 kr.
fra perioden 2000-2008 til 2009-2013. Dette skyldes især porto, men også at vi er gået
over til farvetryk og en bedre honorering af artikelforfattere, hvilket synes rimeligt.
9
På plussiden tæller, at vi de statslige tilskud, vi modtager i UVM’s tidsskriftstøtte og
fra Copy-Dan er gået op. UVM’s tidsskriftstøtte er gået op fra 20.000 kr. til 25.000 kr.
og Copy-Dan fra 3.000 til 15.000 kr. Copy-dan indtægten er meget afhængig af, at der
på de skoler, der registrerer kopiforbrug, er nogle religionslærere, der er medlem af
foreningen, og kopierer nogle artikler fra vores tidsskrift Religion til undervisningsbrug.
Det var der i 2011 og 2012, og det håber vi også, der vil være i årene frem.
Vores kursusvirksomhed er skiftevis en økonomisk skurk og helt. Fra 2000-2008 var der
i gennemsnit et overskud på 5.500 kr. pr. år på kurserne, mens der fra 2009-2013 var det
underskud på 28.500 kr. Her er det især året 2013, hvor Corydons ny overenskomst gav
en økonomisk øretæve med et underskud på 71.000 kr.! Folk holdt helt op med at tage
på kursus, fordi de skulle på timeløn døgnet rundt. Dette må vi tage med oprejst pande,
og netop det år øgede UVM tidsskrifttilskuddet fra 25.000 kr. til 50.000, mens Copy-Dan
gik op fra 10.000 kr. til 21.000, så vores egenkapital ligger stadig lunt på over 360.000 kr.
Ét sted har Religionslærerforeningen i al min tid haft spendérbukserne på: Nye medlemmer har altid fået en gratis velkomstpakke til en værdi på over 500 kr., og vi har
gjort meget for at holde prisen lav for unge kolleger, der ikke har både fast stilling og
pædagogikum. Den politik håber jeg, vi kan fortsætte, for økonomi bør ikke afholde
nogen religionslærer i den danske gymnasieskole i at være med i den faglige forening.
Dertil er religionsfagets kvalitet og overlevelse for vigtig.
Gunnar Lundsgaard
Kursusaktivitet
Rejsekurser:
Rusland – Skt. Petersborg og Moskva
Kurset måtte desværre aflyses i 2014 pga. for få tilmeldte, men er med succes blevet
genopslået i 2015, hvor knap 20 deltager tager afsted 4.-14. januar sammen med Annika
Hvithamar fra Københavns Universitet.
Japanske og kinesiske religioner
Efterår 2013 og forår 2014. I samarbejde med Jørn Borup og Esben Andreassen arrangerede Elisabeth Faber i efteråret 2013 kursus med fokus på religion i Kina og Japan.
Kurset indførte deltagerne i historie og religiøs praksis og var så populært, at det kunne
dubleres i foråret 2014 – igen med en fyldt deltagerliste.
Internatkurser:
Religion B
I september 2014 afholdt foreningen internatkursus med temaet Religion B. Fokus på
kurset lå dels på tematiske tilgange til B-niveauet og dels på kravet om teoriinddragelse. Med oplægsholdere fra både Københavns, Aarhus og Syddansk Universitet var
forskningsverdenen solidt repræsenteret og samtidig velbesøgt af kolleger.
10
Det udvidede tekstbegreb (Fyn)
I februar 2014 afholdt Anne Bang og Det almen-pædagogiske samarbejde på Fyn kursus
om anvendelsen af digitale klip til eksamen i religion. Stine Ballisager fra Ørestadens
Gymnasium holdt oplæg om film i undervisningen og anvendelsen af digitale klip blev
debatteret med fagkonsulenten.
Regionalkursus i Næstved om naturvidenskab og teologi
Måtte desværre aflyses pga. for få tilmeldte.
Regionalkursus, Fyn: Etik – religionsfilosofisk og religionshistorisk set
På baggrund af den seneste tids diskussion af (religiøs) etik i religionsfaget afviklede
regionalsekretær Anne Bang et kursus om religion og etik d. 11. november 2014. Kurset
satte gennem den nyeste forskning og med hjælp fra ansatte ved Religionsstudier på
SDU fokus på etik i religionsundervisningen.
Caroline Schaffalitzky de Muckadell indledte med oplægget: Hvad er etik, hvad er
religiøs etik, og hvordan kan man filosofisk analysere religiøs etik? Dette blev fulgt af
Mikael Rothstein, der talte under overskriften: Kristen mission og kristen etik!? Slutteligt bragte Tim Jensen deltagerne ind i: Etikken i religionshistorien og religionernes
etik.
Generalforsamlingskursus om islam fra Kina til Danmark
14. november 2014 afholdt Foreningen i samarbejde med TORS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet) generalforsamlingskursus med
titlen: Islam fra Kina til Danmark. Kurset blev indledt af adjunkt Niels Valdemar Vinding,
der holdt oplæg om sine ph.d.-forskningsresultater omkring sharia-domstole i England.
Efterfølgende fortalte lektor Ildiko Beller-Hann om islams rolle i Centralasien og Kina.
Herefter blev foreningens generalforsamling afholdt. Professor Jakob Skovgaard sluttede oplægsrækken med fokus på forfatninger i Mellemøsten.
Udviklingskurser
Slutteligt bør vi under dette punkt nævne, at vi siden sidste generalforsamling ikke har
afholdt nogen udviklingskurser; det er den type kurser, hvor alt er betalt af ministeriet,
fordi man skal udvikle faget i en eller anden retning (f.eks. religion og innovation, religion og naturvidenskab i AT, m.v.). Det er normalt nogle rigtig gode kurser, så vi beklager
meget, at det ikke er lykkedes os, at ’hive et hjem’, men denne type af kurser afhænger
i høj grad af samarbejdet med ministeriet og dermed med fagkonsulenten, og selv om
vi har forsøgt, er det altså ikke lykkedes os at få tildelt midler til denne type af kurser.
Signe Elise Bro, formand for Religionslærerforeningen
11
Af Christian Vollmond
Fagkonsulent for religion, filosofi og historie. Lektor ved KVUC.
SÅ kom regeringens udspil på gymnasieområdet og den politisk proces herom er begyndt.
For religionsfagets vedkommende er der ikke lagt op til større forandringer, men, afhængigt af de politiske forhandlinger, vil der kunne ske ændringer af læreplanerne. Det
hedder bl.a. i udspillet, at ”Fagenes indhold og prøveformer skal generelt opdateres –
blandt andet på baggrund af ”Gymnasiet tænkt forfra” og andre udviklingsprojekter.
Der skal foretages en kritisk gennemgang af de faglige mål i alle fag, så fagenes indhold og prøveformer opdateres, herunder på baggrund af nye kompetencekrav. Det
skal blandt andet ske i relation til anvendelsesorientering, innovation og it og sikre,
at de fire gymnasiale uddannelser er åbne over for omverdenen – både nationalt og
internationalt. […] Derudover skal der ske en gennemgang af de faglige mål i forhold
til de krav, som de studerende bliver mødt med på de videregående uddannelser.”
Med hensyn til innovation kan der bl.a. bygges videre på det gennemførte udviklingsarbejde, som tidligere har været omtalt i bladet og på EMU. Det kan også være, at
arbejdet med det udvidede tekstbegreb i faget kan komme i spil i forbindelse med en
opdatering af prøveformerne, hvor jeg har modtaget flere henvendelser om at opbløde på fagets meget stærke fokus på tekstlæsning i forbindelse med både undervisning
og eksamen.
Jeg skulle gerne have mere nyt på denne front til næste nummer af ”Religion”.
Skoleåret har sin nogenlunde faste rytme, som betyder, at denne tid af året for de
fleste kolleger rundt om i landet, er præget af årets skriftlige opgaver SRP og SSO.
Derfor er dette også et emne, der for tiden kommer henvendelser omkring. En stor del
af henvendelserne drejer sig om, at censorerne ikke mener at opgaveformuleringerne
i tilstrækkelig grad indbyder til, at eleven/kursisten kan demonstrere en grad af opfyldelse af religionsfagenes faglige mål. Dette er selvfølgelig afgørende, jf. også kravene i
både SSO og SRP om at eleverne/kursisterne skal ”demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder”, ”demonstrere evne til at udvælge,
anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke
12
den faglige fordybelse” og ”beherske relevante faglige mål i de [for SSOs vedkommende evt. ”det”] indgående fag”. Når der specifikt står ”nye faglige områder” er det
altså problematisk, hvis opgaven kun indbyder til at redegøre for lidt baggrundsviden
om islam eller kristendom, som allerede indgår som kernestof i både C- og B-niveau
fagene. Og indgår B-niveau faget er det selvfølgelig oplagt at netop forskellen mellem
C og B-niveau faget er klart, og man enten lægger op til inddragelse af teori eller at opgaven inkluderer læsningen af en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst.
Det er afgørende, at der blandt os er en vis konsensus omkring fagets deltagelse i store
skriftlige opgaver og det er derfor vigtigt at tage diskussionerne herom. Og hvis man
som censor ikke mener at opgaveformuleringer lever op til bekendtgørelsernes krav
skal det påpeges. Det er dog i forlængelse heraf vigtigt at påpege, at opgavebedømmelsen tager udgangspunkt i besvarelsen af den stillede opgave og det derfor som
udgangspunkt ikke skal komme en elev/kursist til skade, at læreren i sin opgaveformulering ikke tydeligt nok får fagets faglige mål inddraget.
Den næste tid vil i STX være præget af AT, der igen i år byder sig til med en lang række
muligheder for religionsfaget under overskriften ”Kommunikation – muligheder og
begrænsninger”. Der er allerede mange spændende forslag og relevante materialer at
hente, bl.a. på EMU’en, ligesom flere institutter på universiteterne byder sig til.
FORLAGET UNIVERS
- et univers af viden
Kinesisk religion
◗ Konfucianisme, daoisme, buddhisme, maoisme,
folkereligion og nye religioner.
◗ Repræsentative tekster og baggrundsviden
formidlet til målgruppen.
kinesiskreligion.dk har ekstramateriale til bogen
med tekster og billeder, videoer og links.
220 sider, rigt illustreret, 249 kr.
Udkommet januar 2015
Kan bestilles på [email protected]
NYT FRA FAGKONSULENTEN – JANUAR 2015
13
At tro på fiktion
Af Ian ”Cat” Vincent
Ian ’Kat’ Vincent præsenterer sig selv som født på Imbolc-Groundhog
Day i 1964. Han har studeret det okkulte hele sit liv, og er tidligere professionel kamptryllekunstner (”combat magician”) og forbandelsesbryder (”curse-breaker”). Hans artikel om Forteana og magi kan findes på
http://catvincent.com. Cat er featureskribent for Fortean Times, samt
klummeskribent for http://spiralnature.com. Han bor i Yorkshire, England med sin kone.
Opblomstringen af Hyper-Real Religion
”What is real? How do you define real?” – Morpheus, in The Matrix
”Television is reality, and reality is less than television.” - Dr. Brian O’Blivion, in Videodrome
Lige siden indtoget af moderne massekommunikation og den deraf følgende udbredelse af populærkultur, har det naturlige og praktiske aspekt af religiøs tro gennemgået
et væsentligt skift. Især gennem de sidste 50 år har det været en stigende tendens, at
popkulturen direkte regnes ind i manifestationen af tro: De ældre religiøse trosretninger har enten delvist måttet omfavne eller hårdnakket modsætte sig den tiltagende
indflydelse fra bøger, tegneserier, film, TV og popmusik. Og foruden dette er nye religiøse trosretninger opstået som en del af disse medier – selv til et punkt, hvor hele
trossystemers opståen ikke gør nogen krav på historisk oprindelse.
Der er nye guder i verden – og de bliver født af den pure fiktion.
Dette er ikke noget chok for mig, der er livslang fan af science fiction-, fantasy- og
gysergenrerne, og som næsten lige så længe har været repræsentant for popkulturens
okkultisme. Hvad der imidlertid overraskede mig, var opdagelsen af, at der vokser et
felt af sociologiske studier om disse trosretninger… et akademisk studie, som ikke kun
søger at forstå disse udviklinger, men også leverer et brugbart perspektiv på disse moderne trosretninger for både fortianere1 og de, der praktiserer det okkulte.
Første gang jeg hørte om dette studiefelt, var et interview fra 2007 på den fremragende religions- og popkultur-hjemmeside Theofantastique, med den australske sociolog
Dr. Adam Possamai2, i hvilket han taler om research indenfor, hvad han har betegnet
som ’hyper-real religion’.3 Fascineret skaffede jeg hans introducerende tekst til konceptet, Religion And Popular Culture: A Hyper-Real Testament4 og senere den kolossale
14
2012-samling af undersøgelser og essays om emnet, som han redigerede, Handbook
of Hyper-Real Religions.5 Selve begrebet ’hyper-real’ trækker på den franske postmoderne teoretiker Jean Baudrillards arbejde. Possamais nuværende definition af hyperreal religion er:
…a simulacrum of a religion created out of, or in symbiosis with, commodified popular culture which provides inspiration at a metaphorical level and/or is a source of
beliefs for everyday life.6
Lad os pille dette fra hinanden…
Et af hovedaspekterne indenfor teorierne om postmoderne teori (især poststrukturalisme, indenfor hvilken Baudrillard var en væsentlig forfatter) er, at i moderne samfund
har symboler opnået så stor vigtighed, at de faktisk har overtaget de ting, de er symboler for. Baudrillard understreger især dette i sit essay Simulacra and Simulation7. Her
tydeliggør han skellet mellem simulation – kopier af en imitation eller et symbol for
noget, der reelt eksisterer – og afbildning/simulacrum – kopier af noget, som enten
ikke længere har et modstykke i den fysiske verden, eller aldrig har eksisteret overhovedet. Hans opfattelse var, at det moderne samfund i stigende omfang fremhæver,
eller endda helt og aldeles erstatter, simulationen med simulacrum (afbildning), det
virkelige bliver fortrængt af det ikke-eksisterende… og at:
… The simulacrum is never that which conceals the truth – it is the truth
which conceals that there is none. The simulacrum is true.
Begrebet ’hyper-real’ stammer fra dette perspektiv: Han definerer det som ”generationen af modeller af virkelig uden oprindelse eller virkelighed” (min fremhævelse).
Romanforfatteren og filosoffen Umberto Eco formulerer det senere mere kortfattet
ved at sige, at hyper-real er ”det autentiske falske”.8
Selvom Baudrillard ikke specifikt diskuterede religion i denne sammenhæng, passer
Possamais brug af begrebet bredt ind i Baudrillards idé om, at det moderne samfund
er særligt symbolpræget9.
Det andet nøgleord i Possamais ovenstående definition er ”kommodificeret” (”vareliggørelse”). Selvom det stammer fra de marxistiske idéers grundlæggere, har det stadig
en bemærkelsesværdigt passende betydning i dag og i denne sammenhæng. Det er en
hovedtanke indenfor postmodernistiske og poststrukturalistiske idéer, at det primære
kulturelle aspekt ved det moderne samfund har dets oprindelse i en tidsperiode, som
næsten er bukket helt under for nyliberale idealer om pris og handel – en æra, der
almindeligvis refereres til som ’senkapitalisme’, dateret fra omkring slutningen af 2. verdenskrig.10
Den senkapitalistiske æra er defineret ved multinationale virksomheders magt, globaliserede markeder og -arbejde, stigende koncentration af finansielle spekulationer og
AT TRO PÅ FIKTION
15
(her vigtigst af alt) masseforbrug. I denne senkapitalistiske verden kan stort set hvad
som helst defineres eller betegnes som en handelsvare, som produkt.11
Det er det, der er med popkulturen (og, selvfølgelig, alle kulturer – en faktor Possamai ikke negligerer): Den er købt og solgt. Det er det lettilgængelige sammenholdt
med den vestlige verdens vægt på individualitet og valg (grundigt forstærket af nyliberalismen), der tillader hyper-real religion at blomstre op. Den hovedpointe fra postmodernismen, der grundigst er sivet ind i den overordnede postmoderne tankegang, er
undermineringen af ”Grand Narrative-konceptet”, den årelange tro på, at der er ”One
True Truht” (én sand sandhed), som ligger under alle dele af et givet samfund. Alt imens
dette sandsynligvis har ført til ”Clash of Civilisations”-sammenstød, der dominerer i
det geopolitiske landskab12, har det også givet spændvidden for individer til at søge
deres egen afgørende beretning og tro. Som Possamai formulerer det:
… in this consuming world, the individual becomes his or her own authority; the postmodern person in the West no longer tolerates being told
what to believe and what to do... he or she is faced with a proliferation
of ‘spiritual/religious/philosophical knowledges’, which he or she researches and experiences.13
16
Denne personlige søgen efter sandheden har manifesteret sig på mange forskellige
måder. For nogle giver den tilladelse til at finde nye og vitale metaforer for deres eksisterende tro. For andre kan den give den chance for at bevæge sig hinsides deres
slægtninges/stammes tro, for at finde andre trosretninger (eller, selvfølgelig, helt at
afvise tro som koncept). Og, mest interessant for mig, kan den få nogle mennesker til
at finde eller sågar opfinde en hel ny række af trosretninger, baseret på historier, de
finder indenfor popkulturen.
Hvis der er en ting, vi kan sige med sikkerhed om menneskets sind, er det, at det har
en dybtliggende trang til fortællinger. Det er i historierne, at vi altid har fundet og
overført vores sandheder, sandsynligvis så langt tilbage som vi har haft et egentligt
sprog. Det er tydeligt, at på nogle måder reagerer vores sind næsten på samme måde
på en historie, som den ville gøre på det, historien handler om. Om historien er sket
i virkeligheden, om den er ’sand’, er ligegyldigt for de fleste14. Og i vore dage er der så
mange historier at vælge i mellem.
Lad os, med alt dette i baghovedet, kigge på nogle eksempler på hyper-real religion… og især på den særdeles indflydelsesrige rolle, som spilles af science fiction- og
fantasygenrene.
Historie
”If you believe it’s sacred, it’s sacred.”
- Irving Rosenfeld, in American Hustle
At pege på et udgangspunkt for hyper-real religion kan godt være problematisk. Dette
problem er jo kendt fra alle religioner, der er baseret på fortællinger og genfortællinger, hvis oprindelse fortaber sig i historiens tåger, og dermed er åbne for videredigtning og ’pynt’. Der går en hårfin grænse mellem denne digten videre på allerede kendt
mytologi og det ligefrem at opfinde nyt – og dette er ikke mindst interessant, da alle
hyper-reale trosretninger faktisk trækker på ældre mytologier i deres mystiske og filosofiske tilgange (for eksempel de buddhistiske og taoistiske rødder for jedien i Star
Wars, hvilket jeg vil vende mere dybdegående tilbage til senere).
Desuden udgør de trossystemer, L. Ron Hubbard har skabt, et særligt tilfælde. Dianetik og især Scientology er et resultat af hans produktive arbejde indenfor triviallitteraturskrivning og hans frie lån fra Alwister Crowleys værker, som han kendte fra hans
venskab med (og/eller infiltration i branchen Ordo Templi Orientis, som blev ledet af)
Jack Parsons i Californien i 1940’erne15. Alligevel kan det ikke påvises, at de to trossystemer er afledt fra et bestemt fiktivt værk.
Vi kan dog fastslå en dato for udgangspunktet for den første religion, der primært er
baseret på en fiktiv kilde – en som Possamai selv citerer i A Hyper-Real Testament. Datoen er d. 7. april 1962, og religionen er The Church Of All Worlds. Den er grundlagt af
den amerikanske nypaginistiske præst Oberon Zell-Ravenheart og hans venner. Navnet
på The Church of All Worlds (herefter CAW) og deres ritualer stammer fra Robert A.
AT TRO PÅ FIKTION
17
Heinlins roman Stranger In A Strange Land, hvori det beskrives, hvordan disse ritualer
blev bragt til Jorden af den adopterede marsbo-helt, Valentine Michael Smith – specifikt kirkens nidelte struktur, og et sammenholdsritual baseret på at dele vand.16
CAW trak også meget på Zells hedenske spiritualitet med fokus på det jordiske, og,
senere, andre science fiction-koncepter, såsom vulkanfilosofien i IDIC – ’Infinite Diversity in Infinite Combination’ (uendelig forskellighed i uendelig kombination) – fra den
originale Star Trek-serie.17 CAW blev formelt autoriseret som religion i USA d. 4. marts
1968 – den første ”Earth-based religion” og den første hyper-reale religion, der blev
formelt og juridisk anerkendt. Selvom CAW officielt opløstes i 2004, er Zell og CAW
fortsat med til at spille en indflydelsesrig rolle i nypaginismen helt op til i dag.
Det skal også nævnes, at hele det nypaginistiske sæt af trosretninger fortsat er voldsomt influeret af fiktion. Der har altid været en udveksling af myter mellem fiktionens
og den religiøse praksis’ verden – lige fra den meget nypaginistisk influerede roman af
Marion Zimmer Bradley The Mists of Avalon (Avalons Tåger) (som mange refererer til
som deres overgangstekst (”gateway text”) til muligheden for rent faktisk at praktisere
det hedenske)18 og videre over Brian Bates’ fiktive fortolkning af de keltiske og nordiske myter i The Way of Wyrd19, og helt til opstanden af andre åbenlyst nypaginistiske
forfattere såsom store skribenter indenfor den moderne fantasygenre.20
En anden meget indflydelsesrig strømning indenfor det hyper-reale blev skabt i
1970’erne af den produktive skribent og okkultist, Kenneth Grant (1924-2011). Grant var
ven af Crowley og samtidig var han den, der reddede proto-kaos-magikeren21 Austin
Osman Spares (1886-1956) arbejde fra at gå tabt efter Spares død i yderste fattigdom.
Han udøvede en stor indflydelse på moderne okkultisme – ikke mindst på grund af
hans store rolle i genoplivelsen og den mystiske fortolkning af den kosmiske skrækfiktion skrevet af H.P. Lovecraft (1890-1937). I en bogserie, som i dag kaldes Typhonian
Trilogies, begyndende med The Magical Revival22, påbegyndte Grant sin teori om, at
Lovecrafts historier om Cthulhu Mythos (det fiktive univers i bøgerne) faktisk var baseret på en virkelig okkult tradition, som Lovecraft ubevidst havde fået adgang til. Dette
er selvfølgelig yderst diskutabelt, men ikke desto mindre genopblussede interessen for
Lovecrafts værker, og det fiktive blev udvisket endnu mere med offentliggørelsen af
adskillelige bøger, der gav sig ud for at være ucensurerede tekster om Cthulhu Mythos.
Desuden kom også det, ifølge Lovecraft helt igennem fiktive, okkulte hovedbind, The
Necronomicon, som inkluderer en version, der delvist blev skrevet af skyggeskribenten Colin Wilson (1931-2013), den store britiske okkult-filosof.23
Lovecrafts værker og Cthulhu Mythos er nu så dybt forbundet med popkultur, at de
indirekte har influeret på eller ledet direkte til spil, film og nye romaner24 og tegneserier25… og en række overraskende nuttede legetøjsbamser. Grants idé om fiktions evne
til at danne grundlag for (minimum) en inspiration for mysticisme, påvirkede i høj grad
skolen for okkult praksis, kendt som kaos-magi, hvilket opstod i midten af 1970’erne og
er blevet den vigtigste inspiration for både den praktiske og den anvendte mystik – og
en stor del af den moderne fantasylitteratur (særligt i den urbane fantasy-undergenre),
der er opstået som følge heraf. Selvom Possamai ikke direkte nævner kaos-magi i sine
18
værker, er det klart (og usædvanligt direkte) et postmoderne magisk system, og derfor
et godt eksempel på de nuværende hyper-reale religioner.
1970’erne var en bemærkelsesværdigt frodig tid for hyper-reale religioner – ikke
mindst for den betragtelige vækst indenfor hvad der er blevet kendt som ’the New
Age Movement’. Posammai betragter denne del af den populære mysticisme som et
sidespor til ’the Human Potential Movement’, hvis rødder Possamai sporer tilbage til
’the sensitivity training’ (’følsomhedstræningen’) i 1940’erne,26 og som blev mere udbredt i 1960’erne.
Selvom ’the Human Potential Movement’ havde en verdslig og humanistisk kerne,
havde dens filosofi også en selv- og bevidsthedsfokuseret del hentet ind fra østens spirituelle idéer. I 1960’erne blev det en del af den populariserede ’transcendens’-fortælling. De forskellige former for New Age-spiritualitet, der varierer fra de knapt så eksplicit mystiske former såsom tænk-positivt-bølgen og selvhjælpspraksis til The Secret.27 28
Possamai bemærker om New Age-tilhængerne:
They consume products for gaining and enhancing sensations. They can
visit a ‘New Age’ healing centre for a few days, participate in a ‘vision
quest’ and be initiated into shamanism, buy crystals and indigenous
paraphernalia, learn astronomy... These objects for sale – books, tarot
cards, crystals, CDs, aromatherapy products – have long lost any taint of
the demonic and have become common products.29
Efter at have bemærket dikotomien mellem troen for en ”New Age hyper-consumer”
(hvor det individuelle valg står højt) og troen for en ”hypoconsumerist Fundamentalist” (i hvilken tilhængerne får deres forbrugsvalg dikteret af autoriter – selvom de
stadig ser sig selv som et forbrugssamfund) siger Possamai om New Age-bevægelsen:
…they are the consumer religion par excellence…
og:
In traditional religions, the demand for religious objects is focussed on
their authenticity. New objects will not be bought unless there is proof
they are authentic for a specific religion, and that they contain the power of a specific source. In New Age, the individual is the main source
of meaning attribution, and the authority of the object rests in the individual’s decision and/or feeling about the worth of its religiousness.30
Possamai underdeler New Age-trosretningerne i tre underkategorier (som for at være
sikker, da det altid har været et meget bredt og omfattende bergreb):
•Aquarian Perrenism: som i …-tidsalderen, ”en moderne bevægelse, der værdsætter
fremtiden og fremgang” (et eksempel her kunne være selvhjælpsbevægelsen),
•Neo-Paganisme: ”en anti-moderne bevægelse, der værdsætter traditioner, primært
de hedenske”, og, af større betydning for denne artikel,
•Presentist Perrenism: ”en bevægelse som har sin oprindelse i postmoderniteten”.
AT TRO PÅ FIKTION
19
Possamai definerer yderligere Presentist Perrenism ved at sige, at:
…even though it borrows eclectively from earlier esotericism, (it) is to
be understood as an expression, in the field of spirituality, of emergent
post-industrial or post-modern culture.31
Med ’Perrenism’ mener Possamai en synkretistisk (trækkende på mange kombinerede
kilder) spiritualitet som…
…interprets the world as Monistic (the cosmos is perceived as having its
elements deeply interrelated. It recognises a single ultimate principle,
being, or force, underlying all reality, and rejects the notion of dualism,
e.g. mind/body); …whose actors are attempting to develop their Human Potential Ethic (actors work on themselves for personal growth);
…and whose actors are seeking Spiritual Knowledge (the way to develop
oneself is through a pursuit of knowledge, be it knowledge of the universe or of the self, the two being sometimes interrelated).32
Det er denne ”Presentist Perrensim”, der forklarer de fiktionsbaserede religioner, som
er min primære interesse her.
De nye guder
”A Jedi must have the deepest commitment, the most serious mind… Excitement. Adventure. A Jedi craves not these things”
– Yoda, in The Empire Strikes Back
Et særligt frugtbart område i Possamais undersøgelse, hvis betydning er vokset en del
siden han først udforskede det, er den religiøse strømning, som fulgte i kølvandet på
Star Wars. Lige siden udgivelsen af den første film i 1977 har Star Wars-mytologien
tiltalt mange mennesker som et stærkt udtryk for det uudsigelige – i det mindste på
et metaforisk niveau har historierne om jediridderne og deres brug af den kosmiske
energi ”The Force” inspireret millioner af mennesker. Mens George Lucas skabte den
oprindelige mytologi til Star Wars (en ironisk bivirkning af, at George Lucas ikke kunne
få rettighederne til at lave en ny film om Jens Lyn), trak han på mange aspekter af østlige religioner: buddhisme, taoisme og i særdeleshed shintoisme, til at bygge et mystisk
system, der i dag bliver praktiseret af jediister.
På en måde var dette en handling af ren og uforfalsket kulturel interesse for en hvid
mellemklassedreng fra Orange County, Californien ... men han nærmede sig disse kilder
gennem allerede gendigtede New Age-versioner, og det resulterede i en blanding, der
fik en sit helt eget liv. Der går en direkte linje fra den forenklede version af taoistisk
dualisme til hans billede af de lyse og mørke sider af ”The Force” ...
20
The Force is what gives a Jedi his power. It’s an energy field created by
all living things. It surrounds us and penetrates us. It binds the galaxy
together.
Her beskriver Lucas naturligvis Ki/ch’i/mana /prana etc. bare med andre ord.
En anden central del af Lucas’ håndtering af den spirende mytologi, var ved arbejdet
med Joseph Campbell, især hans udvikling af monomyte-koncept33. Lucas fulgte til
punkt og prikke Campbells prototype om en mytologisk helts rejse – og det virkede
ekstremt godt. Lucas sagde senere om sit værk:
AT TRO PÅ FIKTION
21
I see Star Wars as taking all the issues that religion represents and trying to distil them down into a more modern and easily accessible construct... I put The Force into the movie in order to try and awaken a
certain kind of spirituality in young people – more of a belief in God
than a belief in any particular religious system. I wanted to make it so
that young people would begin to ask questions about the mystery... I
didn’t want to invent a religion.34
Det lykkedes for Lucas, måske bedre end han nogensinde havde drømt om. Lige fra
begyndelsen var der en masse mennesker, der ganske enkelt og helt reelt ønskede at
lære om ”The Force” og blive jediriddere. Ved internettets indtog kom de første tegn
på brændende ønsker om at sammensmelte dette til en egentlig tro ... men det var ikke
før i 2001, at denne løse tro på ”The Force” foretog et markant skift, både for sig selv
og for hyper-real religion i almindelighed.
I det år blev der i Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada gennemført
en national folketælling, den første, hvor de adspurgte blev bedt om at angive deres religion. I Storbritannien og Australien i særdeleshed, var der en entusiastisk internetbaseret kampagne der tilskyndede folk til at udpege jediisme som deres religionsvalg. Det blev en bemærkelsesværdig succes – 390.000 britiske statsborgere
og over 70.000 australiere var nu officielt medlemmer af jeditroen. Disse tal gjorde
jeditroen den fjerdestørste i Storbritannien – langt foran jødedom og alle de ikkemosaiske, østlige religioner, og væsentligt højere end antallet af paginistiske retninger
og scientologer.
Selvfølgelig havde mange af dem, der hævdede at bekende sig til jeditroen, formentlig gjort det for sjov, eller gjort det for at tilkendegive, hvor latterligt det var,
at lave en religionsstatistik ... men nogle af dem mente det. Og efter at have været
genstand for en betydelig omtale, voksede den brede offentlige bevidsthed om, hvad
der nu blev kendt som jediismen35. Mange online-grupper forsøgt at formalisere dette
trossæt (og naturligvis tage højde for, at tilhængere ikke udviklede nogen bemærkelsesværdige ”Force”-baserede supermagter). Deres udsagn viser tydeligt de synkretistiske og ”perrenistiske” aspekter af troen. Et eksempel:
Jediism is not fiction. Our ways are based on ancient wisdom as well as
modern philosophies. Our ways are modern adaptations of Taoism and
Buddhism. We encourage activities that cultivate physical and mental
health, such as martial arts and meditation. Jediism is a philosophy above all. Then, we use the Order to get together, to stay in touch, to share
our united view of life and the Force. It is not required to be a warrior to
be a member of the Order of the Jedi, nor to be religiously implicated.
We are non-exclusive. This means that you may keep participating in the
religion of your choice, and study the principles of the Force, with no
obligations. Our members are free thinkers, with free minds.36
22
Dette ønske fra jediisternes side om at blive anerkendt svarer til enhver anden nonhyper-real trosretnings og var altså meget succesrigt, især i Storbritannien. […]
I 2010 dukkede der en interessant sammenligning af behandlingen af hyper-reale religioner versus de mere etablerede trosretninger op. Det begyndte, da en selvstændig
jedi gik ind i et britisk jobcenter. Da han blev bedt om at tage sin hætte af, afslog han
høfligt og sagde, at det var en del af hans tro at beholde sin hætte på. Han blev bedt
om at forlade jobcenteret af ”sikkerhedsmæssige årsager”. Efter at have indsendt en
formel klage til Institut for Arbejde og Pensioner, modtog han en skriftlig undskyldning
fra filialdirektøren. Omkring samme tid tabte en kristen sygeplejerske en retssag mod
sin arbejdsgiver på National Health Service, og blev tvunget til at skjule sit krucifiks
på arbejde37. Selvom britisk lovgivning specifikt har dømt jediismen til ikke at have
de samme religiøse rettigheder som andre trosretninger (de er i samme gruppe som
satanister, de, der prædiker kvindelig omskæring, og scientologer – en dejlig sammenligning)38, er der i praksis flere eksempler på, at jediister bliver vist mere respekt end de
religiøse mennesker, der tilhører mere etablerede menigheder.
Det skal også bemærkes, at de senkapitalistiske aspekter af jediismen som en vare er
betydelige. Ikke kun mængden af materiale, men kvaliteten (replikalyssværd er ændret
betydeligt gennem 37 år!) og nem adgang til de fysiske manifestationer af mytologien
er en løbende manifestation af denne tro og en multi-milliard-dollar-industri (og, som
enhver religiøs person vil fortælle dig, gøres en tro endnu mere konkret for de troende
ved at have fysiske objekter, som repræsenterer den). Star Wars-produkter vil, som
følge af salget af franchisen til Disney Corporation – der selv er et eksempel af hyperreal i Baudrillards øjne39 – sandsynligvis føre til yderligere vækst i jediismen. Jediismen
er den mest kendte af de rent fiktionsbaserede religioner, men der er mange andre,
eksempelvis: matrixism (afledt af myten fra Matrixfilmene) og na’vi-mystik fra James
Camerons film Avatar.
Der er også de satiriske eller konstruerede religioner: Discordianisme40, The Church
of the SubGenius, Church of the Flying Spaghetti Monster, etc. Disses tilhængere har
med varierende oprigtighed hævdet en plads i kulturen og endda i lovgivningen; dette
er med til at udviske grænserne til det, der kan betragtes som en ”sand tro”.
Nogle mennesker tager hyper-reale overbevisninger et skridt videre og mener, at
deres sjæle er en manifestation af det fiktive i vores verden. Disse folk, der kalder sig
Otherkin, har eksisteret i nogen tid (jeg blev så tidligt som i midten af 1980’erne personligt bekendt med flere mennesker, der helt oprigtigt troede, deres sande sjæle var
Tolkiens elvere), men udtrykket er af forholdsvis ny oprindelse – og selvfølgelig har
internettet givet dem mulighed for lettere ”at finde de andre”. På trods af den store
foragt fra mange udenforstående har de fundet en styrke og konsistens i deres ikkemenneskelige sjælemodeller. Der er ganske vist kontroverser inden for egne rækker, for
det meste omkring et skisma mellem flertallet, der holder på, at sjælen som udgangspunkt er ikke-artsspecifik (hverken alf, ulv, drage, osv.) og de, der tror, de er specifikke
reinkarnationer af fiktive størrelser (såsom Neo af The Matrix eller et af mange dyr)41.
Det lader til, at ingen religion er immun over for fraktionering.
AT TRO PÅ FIKTION
23
Modreaktion
“Life doesn’t work like stories.”
- Blue, in Six-Gun Gorilla42
Som jeg tidligere nævnt, har Possamais undersøgelser ikke været begrænset til ”presentist perrenist”, fiktionsbaserede religioner. Essensen af disse postmoderne overbevisninger, som Possamai kalder ”hyper-forbruger-elementer” i moderne religion, er:
Hvordan har de allerede eksisterende religioner stræbt efter at sameksistere, tilpasse
sig eller fuldstændig gå imod populærkulturens påvirkning af deres tilhængere? Disse
reaktioner varierer meget.
De mere ekstremistiske reaktioner (normalt fra de mosaiske religioner) spænder fra
aggressive, islamiske fatwaer mod forskellige populære ting (normalt fordømt for deres ”vestlige” oprindelse mere end for deres heterodokse indhold) og til afbrændingerne af bøger, hvilket de højreorienterede, amerikanske kristne holder meget af. Andre
grene af traditionelle trosretninger forsøger at trække på populære strømninger for at
fremme deres mål. Disse spænder fra brugen af tegneserier og populærlitteratur brugt
direkte til forkyndelse (som Jack Chick-tegneserierne, der har været på markedet længe43) til en genopblussen af kristent orienterede værker (såsom den meget succesfulde
Left Behind-franchise), film som The Passion of the Christ (2004), den seneste bølge af
eksorcisme-relaterede film, og den betydelige produktion af kristent orienteret musik
i forskellige genrer.
Mange moderne prædikanter (især dem i ”megachurches”, der, som Possamai har
bemærket, i stigende grad ligner indkøbscentre) har ganske let ved at låne aspekter
af popkultur ind i deres prædikener, selvom disse kilder selvfølgelig aldrig får tillagt
en åndelig værdi i sig selv. Andre (såsom Rabbi Cary Friedman, forfatter til den dejlige
Wisdom from the Batcave44) kan finde bekræftelse og inspiration til deres egen tro i
popkulturens værker. De ortodokse trosretninger står mellem udstødelse og selvsupplering og forsøger at holde den indtrængende bølge af modernisme (og langt værre:
postmodernisme) på afstand med varierende grad af succes, også indenfor egne rækker. Bortset fra modstanden fra de ældre, ortodokse trosretninger, er der naturligvis
specifikke spørgsmål med hensyn til de hyper-reale religioner og deres plads inden for
grænserne af moderne trossystemer. Lidt firkantet sagt: Hvis du er i stand til at acceptere en fiktiv oprindelse af din spiritualitet, hvad sker der så, når du anvender den i den
virkelige verden? Og i givet fald ... hvor meget er for meget?
Her er et eksempel på, hvad der sker, når nogen tager deres hyper-reale tro lidt for
bogstaveligt. Der var en kvinde i det britisk science fiction-miljø i 1980’erne; hun var
entusiastisk ritualudøver på den okkulte/paganistiske yderkant, som ofte overlapper
science fiction- og fantasy-fanskaren. Hendes foretrukne personlige myte var om Pern,
planeten med telepatisk-bundne drageridende helte, i bøgerne af Anne McCaffrey.
Som du kan forestille dig, var det et meget vigtigt øjeblik, da denne person endelig
mødte Ms. McCaffrey... et øjeblik hun brugte på forklare McCaffrey i ulidelig detaljer,
24
hvad forfatteren og bøgerne havde gjort forkert med hensyn til beskrivelserne af Pern,
ud fra den viden, hun havde, eftersom hun havde været der via astralplanet og derfor
vidste bedre. (Selvfølgelig eksisterer den mulighed, at hun kunne have ret i, at Pern
eksisterer ... alle, der er bekendt med Alan Moores teori om Idea-Space45 kan hævde
den mulighed, at der er et Ur-Pern derude i fantasiens verden, og at nogle folk kunne
tænkes at komme i kontakt med det. Eller endda at Pern, med fejl og mangler, virkelig
eksisterer fysisk et eller andet sted i det ydre rum, og at hun faktisk havde hentet
nogle telepatiske beskeder derfra, eller endda at hendes sjæl var blevet transporteret
dertil på en eller anden måde. Ikke desto mindre: At henvende sig til den person, der
er sikker på, at hun har opfundet historien, og derefter overøse hende med din version
af den opfundne virkelighed som var den fuldkommen sandhed, er, som minimum,
uhøfligt og egentlig ret tarveligt).
Denne historie illustrerer noget, der efter min mening ikke kun gælder hyper-reale
religioner, men alle religiøse tekster og myter helt generelt, nemlig vigtigheden af at
behandle en metafor som netop en metafor. Forskellen mellem de historier, vores
kultur fortæller, og de faktisk eksisterende ting (simuleringer i stedet for simulacra i
Baudrillards terminologi), disse historier opstår oftest, når subjektet er i dyb strid med
fortællingen. Forestil dig dissonansen mellem fiktion og virkelighed, når du på skærmen
ser en fiktiv udgave af noget eller nogen, du kender til. Eller bemærk, hvordan de allestedsnærværende fiktive versioner af retsvidenskaben i tv-shows som CSI har ført til
en massiv skævvridning af offentlighedens opfattelse af mulighederne i videnskaben
– til det punkt, hvor virkelige advokater klager over indflydelsen af ’CSI-syndromet’ på
juryers opfattelse af bevismateriale i retssager46.
Den intelligente hyper-real-tilhænger bør altid være opmærksom på, at uanset
hvor hårdt postmodernistiske og poststrukturalistiske teorier kan insistere, så kan
det at blande historie med virkeligheden have konsekvenser – muligvis alvorlige.
(Som jeg ofte citerer Austin Spare for at have sagt: ”Treat your spiritual perceptions
and inclinations as if they are real, not as real”). Men i egne mytologiske forestillinger
eller med afsæt i egne metaforer, kan man finde mange sandheder – med en given
værdi af ’sandhed’. Alt dette kom for nyligt frem i en sag, som forfærdede verden og
bragte det hyper-reale meget direkte ind i den virkelige verden. Mordforsøget på en
12-årig pige i Wakuesha, Wisconsin, begået af to af hendes klassekammerater, som et
offer for at opnå gunst hos det internetbaserede monster Slenderman47, gjorde det
meget klart, at en fiktiv skabning med en fiktiv oprindelse kunne være den (påståede) inspiration for forbrydelser, og være lige så ond som enhver handling begået af
fanatikere af en konventionel religion. Nyhedsmedierne blæste historien op – nogle
anså det som et eksempel på den skadelige indflydelse fra internettet på børn, andre
overvejede den overordnede rolle, historier og myter har på moderne mennesker.
Med to andre sager inspireret af Slenderman (en involverede mordet på to politibetjente i Las Vegas48) blot dage før femårsdagen for Slendermans skabelse, syntes det,
at et point of no return var nået. Man kunne måske overveje at kalde den 31. maj 2014
for de hyper-reale religioners ”nine eleven” – efter denne dato, vil intet blive helt det
samme igen49.
AT TRO PÅ FIKTION
25
Konklusion
”We read books to find out who we are. What other people, real or imaginary, do and
think and feel… is an essential guide to our understanding of what we ourselves are
and may become.”
- Ursula K. Le Guin
Possamais terminologi: hyper-real religion, ”Presentist Perrenism” – giver et nyttigt perspektiv på en voksende del af moderne tro og formår at skabe klarhed over, hvorfor
26
folk kan udlede åndelig vejledning fra en eller flere af de mange fiktive fortællinger, der
præger moderne kultur. De kan endda vise vejen til en position, der følger de konstant
skiftende bølger indenfor denne kultur, uden at falde i ”Future Shock”50 eller overgive
sig til den særlige form for nihilisme, som de ikke-åndelige, postmodernistiske tilhængere ofte er tilbøjelige til.
Det hyper-reale religiøse menneske (undtagen de, der kun tilslutter sig et enkelt trossystem såsom jediismen) kan vælge frit på et tag-selv-bord af metaforiske muligheder,
der kan integrere disse perspektiver i, hvordan de selv definerer deres personlighed ...
og så længe disse metaforer har en personlig resonans, er deres oprindelse uden betydning. ’Presentist Perrenist’-tilhængere har det i sagens natur meget bedre med en
højere grad af epistemologisk usikkerhed end en mono-kulturelt praktiserende – ofte
er de blevet skuffede over, at de mere ortodokse trosretninger ikke har en forbindelse
til det moderne liv, så i stedet søger de efter noget, som de kan forbinde med deres
egne livserfaringer.
Myterne i vor tid kan give et bredt og varieret pantheon af heroiske skikkelser at trække på til inspiration – som Christopher Knowles udtrykte det så godt i titlen på sin
bog om den moderne tegneseriemytologi: ’Our Gods Wear Spandex’51. En kritik mange
vil fremføre overfor disse pointer er, at hyper-reale religioner ikke er andet end en
manifestation af kulturel mætning af masseproducerede produkter. Jeg vil mene, at
selv om dette spiller en rolle, er der i denne praksis oftere tale om en art tilpasning,
en bricolage, en guerilla-lignende anvendelse af produkterne fra senkapitalismen mod
den selv – en rig opfindsomhed, som kombinerer den kærlighed til historier, der er
at finde i al god kultur (fankultur og anden) med håb, erfaringer og ønsker fra ægte
åndeligt søgende.
Det at absorbere og respektere aspekter af så mange forskellige historier må i høj
grad give dem mulighed for at finde et mere egalitært og multimodalt perspektiv på
tro og overbevisning – en positiv manifestation af, hvad ortodokse religiøse så ofte
vrænger af som ”vælg-og-vrag-spiritualitet” (”pick-and-mix spirituality”). Der kan endda være en større ærlighed i det at indrømme, at ens religiøse metaforer kommer fra
en opdigtet kilde snarere end at gøre ubevislige krav på en eller anden form for historisk ’autenticitet’ ... så længe disse metaforer aldrig bliver forstenede dogmer. Som
Wisconsin-hændelsen klart viste, skal man være lige så forsigtig i forhold til de skadelige virkninger af fanatisme i og faste overbevisninger om hyper-real tro som med de
traditionelle religioner. Med hensyn til religiøs overbevisning, har disse nye religiøse
manifestationer en kort historie på knap et halvt århundrede. Men de er ved at blive
en voksende del af debatten om, hvordan vi ser det guddommelige, og de vil åbne for
nye muligheder for de, der er skuffede over de gamle guder og gammel visdom.
”The entire universe appears to be a huge theatre of mirrors in which
every object hides a secret, in which everything is a sign that hides mystery.”
– Adam Possamai
AT TRO PÅ FIKTION
27
Noter
1 F ortianere er oversat fra det engelske ’Fortean’, der er afledt af forfatternavnet Charles Hoy
Fort (1874-1932). Han skrev om overnaturlige fænomener og har været med til at lægge grunden for science fiction. (Oversætterens note)
2 http://tinyurl.com/kjvdxbu
3 Det skal nævnes, at Possamais begreb ikke er det eneste indenfor feltet: Der eksisterer andre
begreber såsom ’The postmodern sacred’ (’det postmoderne hellige’) introduceret af Emily
McAvan i hendes bog af samme navn, McFarland, 2012 og det indbydende direkte ’Invented
Religions’ (’opfundne religioner’) af Carole Cusack i Invented Religions: Imagination, Fiction
and Faith, Ashgate, 2010.
4 Religion And Popular Culture: A Hyper-Real Testament af Adam Possamai (Gods, Humans
and Religions No. 7, P.I.E, Peter Lang 2007), ISSN 1377-8323.
5 Handbook of Hyper-real Religions, red. Adam Possamai (Brill Handbooks on Contemporary
Religion, vol. 5, Brill 2012), ISSN 1874-6691.
6 Possamai, Handbook of Hyper-Real Religions, s.1
7 Simulacres et Simulation, 1981 – engelsk oversættelse 1984.
8 Umberto Eco, Travels In Hyperreality, New York, Harcourt Brace Jovanovich, 1986.
9 Originalteksten bruger ordspillet symbol-minded her. (Oversætterens note)
10 Begrebet ’senkapitalisme’ (’late capitalism’) blev introduceret af Wehner Sombart (1863-1941)
i hans Der Moderne Kapitalismus (1902); den moderne brug stammer primært fra Frederic
Jamesons (1934-) som et resultat af hans indflydelsesrige arbejde Postmodernism, or, The
Cultural logic og Late Capitalism. Andre tænkere, som f.eks. Jacques Derrida, foretrækker
begreber som ny-kapitalisme eller postkapitalisme.
11 Jeg kommer nærmere ind på dette og især om dets lighed til Cargo Cults-konceptet i min tidligere artikel om Possamais arbejde: ’Into The Hyper-Real’, publiseret i Apocalyptic Imaginary
(red. James Curcio, Mythos Media 2012, ISBN-13: 978-0615590011) pp. 114-17.
12 Jeg tror, at dette delvist skyldes mennesker, der ikke er i stand til at håndtere både dette tab
af sikkerhed, der findes i traditionelle strukturer, samt den informations-overload, som kommer med den bredere adgang til alternative beretninger, og som så pr. refleks falder tilbage
på en fundamentalistisk tro. Dette kan ses som en manifestation af, hvad Alvin Toffler kaldte
’Future Shock’ (’fremtidschok’), i sin bog af samme navn (Random House, 1970, ISBN 0-39442586-3) – jeg har altid foretrukket den senere version af bergebet, ’going futzy’ frem for
tegneserien Judge Dredd.
13 Possamai, A Hyper-Real Testament, s.48.
14 Der er adskillelige videnskabelige studier om, hvordan menneskets sind arbejder så grundigt
med fortællingsstrukturer: nogle gode grundpointer på lægmandsniveau om dette kan findes
i værker som ’Favorite TV reruns may have restorative powers’ (favorit-tv-genudsendelser
kan have styrkende kræfter: http://tinyurl.com/994zoeb) og ’”Losing Yourself” i ’A Fictional
Character Can Affect Your Real Life’ (http://tinyurl.com/7mfolrz ). Et interessant nyt studie
kan ses her: http://tinyurl.com/lwbjjrr.
15 Meget er blevet skrevet om Hubbard, Parsons og Agape Logen i OTO. En meget fornøjelig
fiktiv genfortælling af denne saga kan findes i Jake Arnotts roman The House of Rumour
(Sceptre, 2012, ISBN-13: 978-0340922729).
28
16 Puttnam 1961, ISBN 978-0-441-79034-0. Det skal nævnes, at et af aspekterne af vand-delingsritualet i romanen – det omkring samtykkende kannibalisme – aldrig var en af CAW’s praksis.
17 Jeg har skrevet mere udførligt om mine oplevelser af IDIC som trosretning i artiklen ’Infinite
Diversity’ (uendelig forskellighed) for Mordern Mythology: http://tinyurl.com/menzkwr.
18 Knopf, 1983, ISBN 0-394-52406-3.
19 The Way of Wyrd: Tales of an Anglo-Saxon Sorcerer (Century, 1983, ISBN 978-0-7126-0277-8).
20 Selvfølgelig kan det siges, at det ny-paginistiske altid har trukket på næsten opfundne kilder,
specifikt den over-romantiserede, victorianske fortolkning af keltisk og druidisk mytologi.
Professor Ronald Huttons arbejde er særligt oplysende denne henseende.
21 Proto-kaos magi hedder på engelsk proto-chaos magic. Det er en postmoderne magitradition
som har en pragmatisk tilgang til og brug af andre trosforestillinger og henter de elementer,
man finder brugbare, ind i sine egne uortodokse ritualer. (Oversætterens note)
22 Muller 1972, ISBN 0-87728-217-X.
23 The Necronomicon: The Book Of Dead Names, edited by George Hay, Corgi, 1978, ISBN
1871438160. De nysgerrige kan finde nogle uddrag af den påståede originaltekst her: http://
tinyurl.com/msj4b8x.
24 Inklusiv den fantastiske komedie-/skræk-/SciFi-/storby magiker Laundry Files Series af
Charles Stross – startende med The Atrocity Archives (Grusomhedens Arkiv, Ace, 2006, ISBN
0441013651).
25 En særlig kontroversiel serie af tegneserier af forfatteren/magikeren Alan Moore (The Courtyard, Neonomicon, og en kommende tredje bog i serien, som direkte beskæftiger sig med
Lovecrafts liv) tydeliggør grafisk de seksuelle undertoner Lovecraft undgik, inklusiv adskillelige voldtægtsscener.
26 Possamai, op. cit., s. 88.
27 Atria Books, 2006, ISBN 978-1-58270-170-7 – og et værre eksempel på Pollyanna-orienteret,
privilegeret, oprigtigt okkultpraktiserende, fordærvende, ønskeopfyldende aspekt af New
Age-spiritualitet ville være svært at finde.
28 Possamai bemærker (op. cit., pp 130-31) at majoriteten af ’New Age Movements’ aner kan
spores tilbage til de tidligere aftegninger af østlige myter og til vesten via Theosphical Society
(Theosofisk Samfund). Selvom dette var en ubestridelig indflydelse på al senere popmysticisme, viste det kommercielle aspekt sig ikke rigtig før 1960-70’erne.
29 Possamai, op. cit., s.49-50. Possamai undersøger senere feltet indenfor kulturel udnyttelse
og tilegnelse, udført af New Age-sektoren, men denne diskussion er hinsides denne artikels
rækkevidde.
30 Possamai, op. cit., s. 48-49.
33 Joseph Campbell, The Hero Of A Thousand Faces, Pantheon 1949 ISBN 978-1-57731-593-3.
34 Interview med George Lucas: http://www.next-wave.org/may99/starwars.htm, nævnt i Possamai, op. cit., s.75.
35 Possamai (op. cit., S.72) nævner et tal på 70.509 mennesker i Australien. Det officielle britiske
tal var 390.127. Der var dog en betydelig nedgang i 2011-folketællingen: I UK var jediismen nede
på 176.632 og faldt til en syvendeplads blandt religioner – efter jødedommen og hinduismen.
AT TRO PÅ FIKTION
29
Se http://tinyurl.com/af889kn. Jeg diskuterede 2011-tællingen og den ateistiske modreaktion
mod jediismen i Apokalyptic Imaginary, pp110-13.
36 http://www.orderofthejedi.org
37 Jeg udforskede de juridiske og moralske konsekvenser af denne begivenhed i artiklen ”... Af
Jedi og Jail” her: http://www.catvincent.com/?page_id=776. Her vil jeg bemærke, at der er
masser af kanoniske eksempler på, at jediister tager deres hætte af i det offentlige.
38 http://tinyurl.com/c27auc. Det skal dog bemærkes, at højesteretsdom i UK i 2011, anlagt af to
scientologer, førte til en afgørelse om, at tro på en øverste guddom var ikke et nødvendigt
aspekt for en religion for at modtage anerkendelse og juridiske rettigheder. Kan ses på //
tinyurl.com/mapc4vk.
39 Baudrillard insisterede ofte på, at Disneyland var den perfekte simulering af den ideelle amerikanske by.
40 Fnord.
41 Jeg har tidligere været inde på emnet Otherkin i en artikel, man kan finde her: http:? //
www.catvincent.com/ Page_id = 773. Hidtil har der kun været ét offentliggjort arbejde om
lige præcist dette emne: Otherkin – A Field Guide til Otherkin (Megalithica, 2007, ISBN-10:
190571307X) – men det skal bemærkes, at forfatteren, Lupa, både har afvist sin identitet som
en del af Otherkin og størstedelen af dette arbejde. Mere information om deres tro kan findes på http://otherkin.net.
42 Six-Gun Gorilla er en tegneserie skabt af Simon Spurrier og Jeff Stokely (Boom! Studios, 2013),
de omhandler en direkte indgriben fra det fiktive i tegneserierne ind i dagligdagens virkelighed. Det er interessant at læse.
43 En fin samling af Jack Chick arbejder findes på http: //www.monsterwax.com/chick.html. Selvfølgelig findes der også parodier på Chicks arbejde; den bedst kendte er nok den paganistisk-orienterede tegneserie Saturnalia (http://e-sheep.sansara.net.ua/www.e-sheep.com/Saturnalia/).
44 Compass Books, 2006. ISBN-13: 978 til 0976196624.
45 Jeg diskuterer Moore og Idea-Space grundigere i min behandling af en anden manifestation
af den erklæret fiktive i verden, i Darklore bind 7: ”Killing Slenderman”.
46 Et detaljeret kig på dette fra et advokatkontors perspektiv kan findes i artiklen ”CSI and the
Threshold of Guilt: Managing Truth and Justice in Reality and Fiction” af Tom R. Tyler i Yale
Law Journal http://www.yalelawjournal.org/ pdf/115-5/Tyler.pdf
47 http: //abcnews.go.com/US/wireStory/12-year-wisconsin-girls-stab-friend-1 ...
48 http://copycateffect.blogspot.co.uk/2014/06/slenderman2.html
49 Jeg diskuterer Slenderman i forbindelse med det hyper-reale i min artikel i Fortean Times
(spørgsmål 317).
50 Future Shock er en bog skrevet af Alvin Toffler i 1970. I bogen definerer Toffler begrebet
’future shock’ som ”for mange forandringer på for kort tid” (Oversat fra Wikipedia og noten
indsat af oversætteren. Se også note 12).
51 I sin bog af samme navn (Red Wheel / Weiser, 2007). Knowles er fortaler for den meget hyperreale praksis synchromysticism – som trækker på popkultur; en manifestation af synkronicitet. Flere af hans fascinerende skrifter om emnet kan findes på secretsun.blogspot.com.
Den danske oversættelse er bearbejdet af Signe Elise Bro.
30
Grundbøger
c
niveau
Grundbogen til Religion C
En kort og klar fremstilling af verdensreligionerne
samt sekularisering og ateisme. Matcher gymnasie
reformerne og rummer nye vinkler på faget – både
fagligt og pædagogisk.
Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander
Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick og Trine Ryhave
”
Denne grundbog tilstræber den
maksimale aktivering af eleverne.
Gymnasieskolen
Bog
B
niveau
eBog
290 sider
Religion: Teori, Fænomenologi, Metode
Præsenterer fagets klassiske og nye teoretikere på
en lettilgængelig måde. Belyser fænomener som
mystik, ritualer og hellige steder.
Dorte Thelander Motzfeldt
iBog®
Bog
C&B
niveau
50 interaktive opgaver | 13 videoer | 65 opgaver | 100
billeder | 30 tekster | 20 modeller | 200 ordforklaringer
| eBog
176 sider
religionb.systime.dk
Religionsportalen
Lad eleverne arbejde virtuelt, opgavebaseret og
interaktivt med religionsfaget. Kom rundt om
hele faget – fra begrebsindlæring til selvstændigt
arbejde.
Poul Storgaard Mikkelsen
iBog®
171 kildetekster | 379 videoer | 317 billeder | 308
ordforklaringer | 380 opgaver | 47 interaktive opgaver
| 5 recitationer af buddhistiske bønner | 4 forløb |
3 interaktive modeller | eBog
religion.systime.dk
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
AT TRO PÅ FIKTION
31
Religion baseret på
J. R. R. Tolkiens fantasybøger
Af Markus Altena Davidsen
Markus Altena Davidsen er uddannet cand.mag. i religionsvidenskab
ved Aarhus Universitet. Han er siden 2011 ansat som docent i religionssociologi ved Leiden Universitet, Holland. I efteråret 2014 blev han
tildelt PhD-graden (cum laude) for sin afhandling The Spiritual Tolkien
Milieu: A Study of Fiction-based Religion.
1. Indledning: Religion, fantasy og fiktionsbaseret religion
Religion og fantasy er nært beslægtet med hinanden. Det kendetegner religiøse fortællinger at de indeholder en vrimmel af fantastiske elementer, såsom overnaturlige
kræfter, guddommelige væsner, magiske genstande og profetie går i opfyldelse. Desuden rummer de typisk træk af ’narrativ religion’, det vil sige de beretter om ritualer
og forskrifter, som læseren kan benytte som model for sit eget religiøse liv. Mange af
disse træk genfindes i fantasylitteraturen. Også her optræder fantastiske elementer i
form af overnaturlige kræfter (fx Kraften i Star Wars), guddommelige væsner (fx den
røde gud R’hllor i Game of Thrones), magiske genstande (fx dødsregalierne i Harry
Potter), og profetier der går i opfyldelse (fx profetien i The Lord of the Rings om at den
retmæssige konge kan kendes på sine evner som helbreder). Nogle fantasyuniverser,
men ikke alle, indeholder også narrativ religion. I Star Wars berettes for eksempel om
jediriddernes Kraft-religion. Jedimestrene Obi-Wan Kenobi og Yoda udlægger Kraft-religionens teologi (Kraften er en kosmisk skæbnemagt) og etik (jediridderne skal udvikle
sig spirituelt og beskytte de svage), og seeren introduceres til jedi-ordenens hierarkiske
institutionsstruktur og indvielsesritualer.
Der er også afgørende forskelle på religiøse fortællinger og fantasy. Fantasylitteratur
er fiktion og handler altså om en fiktiv verden som forfatteren selv har skabt. Religiøse
fortællinger, derimod, hævder at handle om den virkelige verden, til trods for deres
mange fantastiske træk. Man kan sige at fantasy forsøger at etablere en fiktionskontrakt med sin læser, mens religiøse tekster forsøger at etablere en realitetskontrakt.
Religiøse tekster vil tros på, så at sige. De indeholder en hævdelse af deres egen sandfærdighed.
Tekster kan imidlertid ikke fuldstændigt styre deres læsere. Mange religiøse tekster,
heriblandt den nordiske og græske mytologi, opfattes ikke længere som sandfærdige
32
beretninger om den virkelige verden, men forekommer for en nutidig læser snarere
som fantasy. På den anden side kan fantasy give grobund for religion. Der er fx opstået et helt miljø af overvejende internetbaserede grupper som hævder at i hvert
fald nogle af de overmenneskelige væsener fra J. R. R. Tolkiens fantasyunivers findes
i virkeligheden og kan gribe ind i verdens gang til gavn for de mennesker, som tror
på dem. For medlemmerne af disse grupper er Tolkiens bøger om Middle-earth, The
Hobbit (1937), The Lord of the Rings (1954-55) og The Silmarillion (1977), altså andet
og mere end blot fantasy. Nogle mener at Tolkien i sine bøger fremlagde en form for
fiktionaliseret, men forskningsbaseret historieskrivning om vor verdens tidligste historie. Andre er overbeviste om at Tolkien modtog åbenbaringer om en anden og åndelig verden, og at hans fortællinger bygger på disse åbenbaringer. Det centrale rituelle
element for begge grupper er visualiseringsritualer hvor medlemmerne søger kontakt
med de overmenneskelige væsner i Tolkiens univers, navnlig med guderne, de såkaldte
valar, men også med for eksempel troldmanden Gandalf og elverdronningen Galadriel.
I mere løs tilknytning til Tolkiens bøger er der endvidere opstået en bevægelse hvis
medlemmer hævder at være elvere – og altså at være åndeligt eller ligefrem genetisk
beslægtede med elverne fra Tolkiens bøger. Nærværende artikel præsenterer nogle af
hovedkonklusionerne fra min PhD-afhandling om det spirituelle Tolkienmiljø (Davidsen 2014, se også Davidsen 2012).
Tolkien-baseret religion kan betegnes som fiktionsbaseret religion (cf. Davidsen 2013)
eller fantasybaseret religion (cf. Davidsen 2010a). Der er tale om religion og ikke bare
fankultur, fordi folk udfører ritualer der forudsætter en tro på at de påkaldte overmenneskelige væsner faktisk eksisterer. Der er ikke blot tale om leg eller ’laden som om’.
Samtidig er der tale om fiktionsbaseret religion fordi de vigtigste autoritative tekster
er forfattet og markedsført som fiktion og ikke som religiøse grundtekster. Fiktionsbaseret religion står således i modsætning til konventionel religion som er baseret på
religiøse fortællinger der hævder at berette sandfærdigt om den virkelige verden.1
Der findes flere eksempler på fiktionsbaserede religioner som baserer sig på et bestemt fantasyunivers eller på en bestemt fantasygenre. Som eksempel på førstnævnte
kategori kan nævnes den nyhedenske organisation Church of All Worlds som har overtaget sit navn og en række ritualer fra Robert A. Heinleins science fiction-roman Stranger in a Strange Land (Cusack 2010, kapitel 3). Et andet eksemepl er jediismen som
er baseret på Star Wars og hvis medlemmer tror på Kraften og identificerer sig som
jediriddere (Possamai 2005, 71-83; Davidsen 2010b). Jediismen er den største og mest
institutionaliserede fiktionsbaserede religion, og repræsentanter for bevægelsen har
lov til at foretage vielser i visse lande, heriblandt USA og New Zealand.
Parallelt til elverbevægelsen er der opstået en række grupper hvis medlemmer antager forskellige fiktions-inspirerede, ikke-menneskelig identiteter. Vigtigst er Otherkinbevægelsen hvis medlemmer identificerer sig som for eksempel drager, engle og (var)
ulve (Laycock 2012), samt vampyrbevægelsen hvis medlemmer hævder at have et fysisk
behov for at suge blod eller energi fra andre mennesker (Laycock 2009). Selvom disse
bevægelser er fokuseret på en særlig ikke-menneskelig identitet snarere end på rituel
kommunikation med et panteon fra et bestemt tekstuelt univers, er inspirationen fra
RELIGION BASERET PÅ J. R. R. TOLKIENS FANTASYBØGER
33
fantasygenren tydelig. Vampyrbevægelsen opstod for eksempel først efter at Anne
Rice med Interview with the Vampire i 1976 havde lanceret en ny erotisk vampyrfigur
som folk havde mere lyst til at identificere sig med end den oprindelig østeuropæiske
genganger.
2.Religion baseret på Ringenes Herre:
Hippier, nyhedninge og selvidentificerede elvere
Allerede i 1937 udgav Tolkien sin første bog om Middle-earth, The Hobbit (dansk Hobbitten). Bogen handler om hvordan hobbitten Bilbo hjælper troldmanden Gandalf og
Thorins dværge med at generobre Det Ensomme Bjerg fra dragen Smaug. Det er en
børnebog hvor forfatterstemmen af og til henvender sig direkte til læseren med et
forstyrrende ’og du kan godt nok tro at Bilbo var bange’. Blandt andet af den grund spiller bogen ingen nævneværdig rolle som autoritativ tekst i det spirituelle Tolkienmiljø.
The Lord of the Rings er derimod en afgørende tekst for udøvere af Tolkien-religion.
Hvis Hobbitten kan klassificeres som et eventyr, er Ringenes Herre snarere et epos.
Bogen handler om de Frie Folks kamp mod den dæmoniske Sauron som ikke kan slås
med militær magt, men som overvindes da Frodo og Sam, to undseelige hobbitter,
kaster Magtringen i Dommedagskløften og ødelægger den for altid. Ringenes Herre
blev udgivet i hardback i 1954-1955, men det var først med den meget billigere paperbackudgave i 1965 at bogen slog igennem hos et bredt publikum. Hippierne tog bogen
til sig og så i Herredet et sandt utopia hvor livet drejede sig om at ryge sjove urter,
slappe af og værne om naturen. En del hippier tog Tolkien-inspirede navne, blandt
andet beboerne i det kendte, danske kollektiv Maos Lyst som på Ebbe Reichs initiativ
tog efternavnet Kløvedal (dansk for elverbyen Rivendell).
I 1970erne kom Ringenes Herre til at spille en markant rolle for den fremvoksende
nyhedenske bevægelse. Nyhedenskab er en bevægelse der kombinerer kritik af etablerede institutioner og idealer om social lighed og miljøbeskyttelse med en nyåndelig
interesse for førkristne kulturer og oprindelige folk. Tolkiens romantiske forherligelse
af naturen og det simple liv passede godt ind her, men nyhedningene undsagde belejligt Tolkiens katolicisme og konservatisme. De tog heller ikke Tolkiens bøger bogstaveligt, men læste dem i hvad man kunne kalde et kikkertmodus. Som Graham Harvey
(2000) har udtrykt det, fungerede og fungerer Ringenes Herre (og anden fantasy) som
en slags ’kikkert’ der synliggjorde ’Faery’, den eventyrlige anden verden som bebos af
elvere og andre åndelige væsner. Mange nyhedninge siger at det var Ringenes Herre
som vækkede deres interesse for de mytologiske kilder som Tolkien selv havde trukket på.
The Elf Queen’s Daughters var en amerikansk, nyhedensk gruppe som i begyndelsen af 1970erne var stærkt optaget af Tolkien. Medlemmerne praktiserede magi og
dyrkede Gudinden og genkendte derfor sig selv i elverne i Ringenes Herre som i hvert
fald i nogle tilfælde besidder magiske kræfter, og hvis religion fokuserer på den kvindelige guddom Elbereth. Gruppen havde antaget navnet The Elf Queen’s Daughters
efter at en ånd angiveligvis havde bedt dem om det da de en aften divinerede med
34
det såkaldte Ouija-bræt (bedre kendt som ’Ånden i Glasset’). Efter sessionen begyndte
medlemmerne at betegne sig selv og hinanden som elvere og påkaldte Gudinden under navnene Elbereth og Varda, navnene for elvergudinden på Tolkiens to elversprog
i Ringenes Herre. De oprindelige medlemmer var seriøse omkring deres tro på magi
og på Gudinden, men fortalte Margot Adler (1986, 319) at deres selvidentifikation som
elvere skulle tages med et glimt i øjet. Alligevel gav gruppen startskuddet til den moderne elverbevægelse, for nogle af de medlemmer der senere sluttede sig til gruppen,
kom til at opfatte sig selv som elvere i mere bogstavelig forstand. Det gjaldt især parret
Zardoa Love og Silver Flame, tilsammen kendt som The Silver Elves, som fra 1980erne
og frem til i dag jævnligt har udsendt Magical Elven Love Letters til en voksende skare
af selvidentificerede elvere og har udgivet mere end 20 bøger om elverspiritualitet.2
3. Religion baseret på Silmarillion: The Tribunal of the Sidhe
Tolkien døde i 1973 og efterlod sig en mængde upublicerede fortællinger om Middleearth. I 1977 udgav hans søn Christopher en redigeret udgave af de vigtigste historier
under titlen The Silmarill. Modsat Hobbitten og Ringenes Herre fortælles Silmarillion
fra elvernes synspunkt og udfolder således stof om elvernes historie, skikke, og religion
som blot antydes i Ringenes Herre. Bogen indledes med at overguden Eru (Den Ene)
skaber verden ud af intet og lader en del af de engleagtige ainur (De Hellige) inkarnere
sig i verden. De inkarnerede ainur inddeles i forskellige klasser. De fjorten valar er de
mægtigste, mens de såkaldte maiar udgør klassen umidelbart herunder. Elbereth, som
kendes fra Ringenes Herre, identificeres som den mægtigste blandt de kvindelige valar.
Hun regerer som dronning sammen med valarkongen Manwë. Gandalf hører til klassen
af maiar. I begyndelsen af Silmarillion fortælles om valarnes bedrifter i urtiden, navnlig
kampen mod Satansskikkelsen Morgoth og arbejdet med at opbygge verden og belære
elverne og menneskene om dens beskaffenhed. Efterhånden som fortællingen skrider
frem, bliver den mindre mytisk og mere krønikeagtig, og vi hører om elvernes folkevandringer og krige frem til de begivenheder der udspiller sig i Ringenes Herre.
Silmarillion førte til dannelsen af en række nye religiøse grupper som i højere grad
end tidligere tog Tolkiens værker bogstaveligt og udførte ritualer rettet mod de guddommelige væsner i hans univers. Den vigtigste var The Tribunel of the Sidhe, der
ligesom The Elf Queen’s Daughters var amerikansk, nyhedensk gruppe. Gruppen blev
stiftet i Californien i 1984 og har i dag omkring 150 medlemmer, herunder en del andengenerationsmedlemmer. ’Sidhe’ (udtales omtrent sjih) er navnet på de underjordiske i
den irske mytologi, og The Tribunal of the Sidhe er særligt inspireret af keltisk mytologi
som blandes med moderne hekseri og Tolkiens literære mytology. En del af gruppens
ritualer er rettet mod valarne, især frugtbarhedsgudinden Yavanna som opfattes som
en selvstændig guddom og ikke blot som et udtryk eller navn for Gudinden. Medlemmerne hævder endvidere at være ’skiftinger’ (changelings), dvs. elvere, satyrer eller
lignende fra det astrale plan som ved en fejl er blevet inkarneret i en menneskekrop.
Tolkien skulle ifølge gruppen selv være sådan en skifting, og hans bøger skulle være
forfattet for at berette om skiftingernes historie i mytisk form.3
35
4. Tolkien-baseret religion i det 21. århundrede
The Tribunal of the Sidhe gav en forsmag på Silmarillion’s potentiale som religiøs
grundtekst, men det var først senere at dette potentiale blev realiseret fuldt ud. Tre
faktorer bidrog i samklang med hinanden til en ny bølge af Tolkien-baseret religion i
slutningen af 1990erne og begyndelsen af 2000erne.
For det første gjorde masseinternettets indtog i 1990erne det meget nemmere for
folk med skæve interesser at finde hinanden. Elverbevægelsen tidoblede sit medlemstal i løbet af årtiet og blev i samme omgang integreret i den nyere, men bredere og
bedre organiserede Otherkin-bevægelse. De fleste Otherkin hævder at besidde en
ikke-menneskelig sjæl som er blevet fanget i en menneskekrop ved en fejl. Denne
sjælemæssige forklaring på en ikke-menneskelig identitet kender vi fra The Tribunal
of the Sidhe – og fra andre religiøse grupper der ikke er inspireret af fiktion – men
før 1990erne havde den ikke spillet nogen nævneværdig rolle i elverbevægelsen. Hidtil
havde de fleste selvidentificerede elvere set sig selv om fortrinsvist metaforisk forbundne med Tolkiens elvere og elverfolk fra de keltiske og nordiske mytologier, og
hvis de udviklede mere bogstavelige tolkninger, drejede disse sig typisk om hvorvidt
bevægelsens medlemmer mon kunne nedstamme fysisk fra elviske forfædre. Under
påvirkning fra Otherkin-bevægelsen blev sjæleteorien imidlertid dominerende i elverbevægelsen, og det havde konsekvenser for bevægelsens holdning til Tolkien. Sålænge
identifikationen med elverne var metaforisk, var det uproblematisk at være inspireret
af Tolkiens fantasy. Men den nye sjæleteori forudsatte at elverne havde hjemme i en
anden verden, og de fleste fandt det for uplausibelt at hævde at denne anden verden
var selveste Tolkiens Middle-earth. Sjæteteoriens sejrsgang førte til et skisma i elverbevægelsen hvor flertallet forsvor forbindelsen til Tolkien og anden fantasy, mens et
mindretal oprettede deres egne eksplicit Tolkien-baserede grupper.
En anden faktor som bidrog til en ny bølge af Tolkien-baseret religion omkring årtusindskiftet var Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre. De tre film, som havde
premiere i 2001, 2002 og
2003, førte navnlig til en
kortlivet opblomstring
af såkaldt ’Middle-earth
Paganism’. Middle-earth
Paganism var en form for
nyhedenskab som tilpassede wicca-ritualer til
Ringenes Herre-filmene.
Wicca er i udgangspunk-
36
Tolkien og fantasyinspireret illustration af Proshe
Abdel Rahman, elev fra
Høje Taastrup
Gymnasium
RELIGION
NR. 1 · 2015
tet en duoteistisk religion med en Gudinde og en Gud, men bevægelsen har en fleksibel
teologi som gør det muligt at anvende alverdens guder og gudinder som udtryk for
de to generiske guddomme. Eftersom valarne ikke spiller nogen rolle i Ringenes Herrefilmene, gjorde Middle-earth-hedningene i stedet filmenes karakterer til genstand for
kult. I første omgang koncentrerede de sig om de mest overmenneskelige figurer og
anråbte Gandalf og Galadriel som Guden og Gudinden, men med tiden udførtes også
ritualer rettet mod Arwen, Aragorn, Frodo og alle mulige andre karakterer fra filmene.
Denne udvikling blev forsvaret med netop den teori som havde splittet elverbevægelsen, nemlig at Middle-earth udgjorde en parallel, åndelig verden, og at alle karakterer i
denne verden således havde status af overmenneskelige, åndelige væsner set fra vores
verdens synspunkt.4
Den tredje faktor som må nævnes er History of Middle-earth. Den redigerede udgave af Silmarillion fra 1977 omfattede kun de vigtigste og mest udviklede af Tolkiens
baggrundshistorier, men mellem 1983 og 1996 udgav Christopher Tolkien 12 tykke bind
med sin fars skitser under titlen The History of Middle-earth. Sammenlignet med Tolkiens øvrige bøger er disse bind svært tilgængelige, men bogserien er interessant fordi
den indeholder ganske meget nyt stof om elverne og valarne. Endnu mere bemærkelsesværdige er to ufuldstændige og meget selvbiografiske fortællinger som forbinder
Tolkiens samtid med Middle-earth som vor verdens fortid. I disse historier, The Lost
Road og The Notion Club Papers, rejser en gruppe videnskabsfolk, som minder slående om Tolkien og de øvrige Inklings, så at sige tilbage i tiden ved at genopleve erindringer fra deres mere og mere fjerne forfædre – lige indtil erindringsglimtene beskriver
scener fra Silmarillion. Det selvbiografiske element i disse fortællinger er særligt spændende fordi Tolkien i sine breve skriver om lignende erfaringer. For eksempel havde han
gentagne gange en drøm om en stor, grøn bølge og opfattede drømmen som en mulig
forfædreerindring om Atlantis’ undergang. I begge tidsrejsehistorier lader Tolkien sin
hovedperson drømme samme drøm, og han har også bygget den ind i Ringenes Herre.
Alt i alt gør Tolkiens breve og skitserne i History of Middle-earth det muligt at hævde
at Tolkien selv så sine bøger som mere end ren og skær fiktion. Det er i hvert fald opfattelsen hos mange udøvere af Tolkien-baseret religion.
En del folk som var optaget af både Tolkien og alternativ spiritualitet havde på baggrund af History of Middle-earth uafhængigt af hinanden udviklet forestillinger om
at Tolkien var en slags profet, men at han havde maskeret sin åbenbaring som fiktion
enten af frygt for at miste sin prestigiøse stilling som professor i Oxford eller fordi han
mente at religiøse sandheder bedst kunne formidles narrativt. Det var imidertid først
med internettets indtog at disse individer fandt hinanden og dannede grupper. To
velorganiserede grupper som nu har eksisteret i omkring 10 år på internettet, er Tië-eldaliéva (Elverstien; oprettet 2005) og Ilsalunë Valion (Valarnes Sølvskib; oprettet 2007).5
5. Hvorfor kan Tolkiens fantasy fungere som religion?
Det står klart at der er opstået religion på baggrund af Tolkiens fantasy, men hvordan er
det egentlig muligt når nu Tolkiens bøger utvetydigt markedsføres som fiktion? Spørgs-
37
målet er interessant fordi kun visse fantasybøger giver anledning til religion. Således er
der opstået religion i kølvandet på Tolkiens bøger og på Star Wars-filmene, men der
findes for eksempel ikke nogen religiøs bevægelse baseret på Harry Potter. Allerede
i det foregående har jeg peget på nogle træk i Tolkiens fantasybøger som gør dem
brugbare som religiøse tekster, men nu vil jeg tage spørgsmålet op mere systematisk.
Jeg har iagttaget nogle mønste ved at sammenligne Tolkien-religion med andre fiktionsbaserede religioner og ved at sammenligne Tolkiens fortællinger med andre former
for fantasy. Kort fortalt kan fantasy fungere som autoritativ tekst for religion for så
vidt som den indeholder nogle af de samme træk eller affordances som også muliggør en religiøs læsning af egentlige religiøse fortællinger. I indledningen slog jeg fast at
fantasy på det indholdsmæssige plan, ligesom religiøse fortællinger, rummer fantastiske elementer og nogle gange også narrativ religion. Religiøse tekster er desuden, på
det diskursive niveau, kendetegnet ved at tematisere deres egen sandfærdighed, for
eksempel gennem historisk forankring eller ved at påberåbe sig status af åbenbaring.
Tolkiens litterære mytologi besidder alle disse træk i større eller mindre grad. Fortællingerne bugner af fantastiske elementer, og der er også elementer af narrativ religion. I
Ringenes Herre findes en række hymner til Elbereth, og i et appendix kan man læse om
elvernes ritualkalender. Silmarillion tilføjer en mængde information om valarne. Tolkiens bøger adskiller sig fra de fleste andre fantasybøger ved endvidere at så tvivl om sin
egen fiktive status. Jeg har allerede nævnt tidsrejsefortællingerne, men der er mere. For
eksempel indeholdt førsteudgaven af Ringenes Herre et forord hvori Tolkien takkede
både familie og venner og de hobbitter som angiveligt havde hjulpet ham med at tegne
et præcist kort over Herredet. Tolkien blandede her rollerne som forfatter og fortæller
sammen og forankrede på den måde sin fortælling i sin egen og læserens verden. Hans
forord kunne læses – og blev læst – som om han alvorligt mente at der fandtes hobbitter. Tolkien fortrød sidenhen, og andenudgaven fra 1965 indeholdt både et forord
– hvor Tolkien som forfatter takkede venner og familie – og en længere prolog hvor
en rammefortæller, som ganske vist er menneskelig og tæt på Tolkien i tid og stil, men
alligevel er klart forskellig fra forfatteren, meddeler læseren om hobbitternes skikke. Silmarillion har ikke nogen rammefortælling, men her leger Tolkien med historisk forankring på anden vis, for eksempel når han fortæller at Númenor, et kontinent som ødelægges af Eru da indbyggerne gør oprør mod valarne, på menneskesprog betegnedes
Atalantë. Det minder jo ganske om Atlantis, og selvom det nok var Tolkien som lånte fra
Platon, hævder en del udøvere af Tolkien-religion at det forholder sig omvendt: Platon
og Tolkien henviser til den samme historiske begivenhed, men Tolkiens beretning er den
mest korrekte. Endelig må det nævnes at Tolkien i sine breve ofte beskriver at han havde
fornemmelsen af at ’opdage’ snarere end at ’opfinde’ sin narrative verden. Det er passager som let kan tolkes derhen at Tolkien modtog åbenbaringer eller ’kanaliserede’. Til
sammenligning rummer Harry Potter kun fantastiske elementer, men hverken narrativ
religion eller tematisering af sin egen sandfærdighed. Derfor er det ikke underligt at der
findes Tolkien-baseret religion, men ingen Harry Potter-religion.
De enkelte grupper i det spirituelle Tolkienmiljø trækker enten på Ringenes Herre,
på Jacksons film, eller på Silmarillion eller History of Middle-earth i kombination med
38
Ringenes Herre og Tolkiens breve. Det er en klar sammenhæng mellem de religiøse
affordances som teksterne besidder, og den form for religiøsitet som grupperne udvikler. Middle-earth Paganism er primært baseret på Jacksons film, og disse indeholder
fantastiske elementer, men hverken narrativ religion eller sandfærdighedshævdelser.
Selve eksistensen af Middle-earth Paganism viser at der kun skal overmenneskelige
væsner til, men ikke nødvendigvis guder, ritualer og sandfærdighedshævdelser, for at
en fantasytekst kan danne baggrund for fiktionsbaserede ritualer. Det er dog påfaldende at Middle-earth Paganism ikke førte til dannelsen af en levedygtig tradition, men
at de organiserede grupper på internettet gik i sig selv efter få år. Helt anderledes er
det gået med de grupper som baserer sig på Silmarillion, History of Middle-earth og
Tolkiens breve, dvs. på Tolkien-tekster som rummer både narrative religion og sandfærdighedshævdelser. The Tribunal of the Sidhe har eksisteret i 30 år, og Tië-eldaliéva og
Ilsaluntë Valion har vist at det er muligt at danne levedygtige fiktionsbaserede religiøse
grupper online.
6. Er fiktionsbaseret religion udtryk for samtidsreligiøse tendenser?
Tolkien-religion er ikke noget udbredt fænomen. De grupper jeg har nævnt i det foregående har tilsammen omkring 750 medlemmer, hvoraf de fleste er medlemmer af elvergrupper som i stigende omfang lægger afstand til Tolkien. Hertil kommer ganske vist
et større antal new agere og nyhedninge som i begrænset omfang og ofte på egen hånd
integrerer elementer fra Tolkiens fortællinger i deres religiøse praksis. Selv når denne
gruppe medregnes, må Tolkien-baseret religion dog betragtes som en nyreligiøs bevægelse af temmelig beskedent omfang. Selv jediismen, som er den absolut mest succesfulde fiktionsbaserede religion, har næppe mere end et par tusinde aktive medlemmer.
Alligevel kan fiktionsbaserede religioner vise noget om samtidsreligion i almindelighed, for der er tale om ekstreme udtryk for generelle tendenser. En af disse tendenser
er individualiseringen af religiøs autoritet. Både inden for og uden for religiøse institutioner ser vi at individer i stigende grad sammensætter deres egen religiøsitet ud fra
personlige præferencer. Det ser vi for eksempel hos de mange folkekirkemedlemmer
som finder det uproblematisk at blande kristendom med østlig mystik og new age.
Tolkien-religion kan ses som et ekstremt eksempel på tendensen til at blande sin egen
religion. De fleste udøvere af Tolkien-religion er også aktive i nyhedenske grupper eller kristne kirker, og deres Tolkien-inspirerede ritualer er typisk udviklet ved at tage et
eksisterende ritual og fastholde strukturen, men erstatte det oprindelige indhold med
elementer fra Tolkiens bøger.
Tolkien-baseret religion er desuden et stærkt udtryk for det tiltagende fokus på
erfaring og identitet som kan iagttages bredt i samtiden. Et centralt element i selvsagt
alle Tolkien-inspirerede ritualer er visualisering hvor ritualdeltagerne forestiller sig at
rejse til en anden verden og møde elverne og valarne der. Udøvere af Tolkien-religion
vil typisk ikke bede til valarne, men rejser til deres verden for at ’hænge ud’ med valarne
(som en af mine interviewpersoner udtrykte det) og vender hjem med ny viden (omtalt som ’gnosis’) om den anden verden og med valarnes gode livsråd. I elverbevægel-
39
sen er det ikke den personlige erfaring, men den individuelle identitet som er i fokus.
Lignende tendenser gør sig gældende i vestlig kristendom hvor man kan iagttage en
relativ forskydning fra dogmatik og moralisme mod et fokus på oplevelsen af guds
nærvær.
For det tredje er fiktionsbaseret religion udtryk for at fantasy i stigende omfang
benyttes som religiøs inspirationskilde. Det skyldes dels at fantasy indeholder religiøse
elementer og behandler eksistentielle spørgsmål, men også at religiøse tekster mere
og mere læses som en slags fantasy. Danske teologer og præster kan finde på at omtale de bibelske fortællinger som ”fiktion” (Andersen et al. 2008), og selvom det ikke
betyder at de anser Biblen for at være sludder og vrøvl, udtrykker det en stærk skepsis
over for Biblens hævdelse af sin historiske sandhed. Både præster og lægfolk læser typisk Biblen i hvad jeg har kaldt det kosmologiske modus; man kunne også tale om det
mytiske modus. Det er et læsemodus som kiler sig ind mellem den fiktionaliserende
og den historificerende læsning, og som betragter den givne fortælling som en fiktiv
beretning om virkelige, overnaturlige væsner eller kræfter. En kosmologisk læsning af
Biblen afviser dens historiske sandhed, men fastholder at teksten vidner om Guds
eksistens som kosmisk kraft. Når religiøse tekster læses kosmologisk, bliver det nemmere også at læse fantasy på denne vis – og det er netop hvad de fleste udøvere af
Tolkien-religion gør. De antager at handlingsgangen i Tolkiens fortællinger er fiktiv, men
fastholder samtidig at Gandalf og valarne virkelig findes. Konkluderende kan man sige
at selvom vi kan trække en analytisk grænse mellem religion og fantasy, er den ikke
skarpere end at de to nogle gange mødes på midten.
Litteraturliste
• Adler,
Margot. 1986. Drawing down the Moon: Witches, Druids, Goddess-Worshippers, and
Other Pagans in America Today, anden udgave, London: Penguin.
• Andersen, Kirsten M., Svend Bjerg, Carsten Bach-Nielsen, Kirsten Bøggild, Susanne Gregersen,
Gunda Jørgensen, Kirsten Jørgensen, Sanne Thøisen & Elof Westergaard, red. 2008. Fast tillid
til fiktioner, København: ANIS.
• Cusack, Carole M. 2010. Invented Religions: Imagination, Fiction and Faith, Farnham, UK and
Burlington, VT: Ashgate.
• Davidsen, Markus Altena. 2010a. ”Fantasy som religion: Star Wars og jediisme”, Religionspædagogisk Forum 2010/1, 15-23.
• ——. 2010b. ”Fiktionsbaseret religion: Fra Star Wars til jediisme”, Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift 55, 3-21.
• ——. 2012. ”The Spiritual Milieu Based on J.R.R. Tolkien’s Literary Mythology”, i Adam Possamai (red.), Handbook of Hyper-real Religions, Leiden: Brill, 185-204.
• ——. 2013. ”Fiction-based religion: Conceptualising a new category against history-based
religion and fandom”, Religion and Culture: An Interdisciplinary Journal 14(4), 378-395.
• ——. 2014. The Spiritual Tolkien Milieu: A Study of Fiction-based Religion, PhD-afhandling,
Leiden Universitet. Udkommer i revideret form i 2015 i serien Religion and Society hos De
Gruyter, Berlin.
40
• Harvey,
Graham. 2000. ”Fantasy in the Study of Religions: Paganism as Observed and Enhanced by Terry Pratchett”, Diskus 6.
• Laycock, Joseph. 2009. Vampires Today: The Truth about Modern Vampirism, Westport, CT:
Praeger.
• ——. 2012a. ””We Are Spirits of Another Sort”: Ontological Rebellion and Religious Dimensions”, Nova Religio: The Journal of Alternative and Emergent Religions 15(3), 65-90.
• Possamai, Adam. 2005. Religion and Popular Culture: A Hyper-Real Testament, i serien Gods,
Humans and Religions 7, Brussel: P. I. E. Peter Lang.
• Possamai, Adam, red. 2012. Handbook of Hyper-real Religions, Leiden: Brill.
• Tolkien, John Ronald Reuel. 1937. The Hobbit, or There and Back Again, London: George Allen
& Unwin.
• ——. 1954-1955. The Lord of the Rings, London: George Allen & Unwin.
• ——. 1977. The Silmarillion, Christopher Tolkien (red.), London: George Allen & Unwin.
• ——. 1981. The Letters of J.R.R. Tolkien, redigeret af Humphrey Carpenter, London: George
Allen & Unwin.
• ——. 1983-1996. The History of Middle-earth, 12 bind, Christopher Tolkien (red.), London:
George Allen & Unwin/HarperCollins.
Noter
1 I forskningslitteraturen anvendes ud over fiktionsbaseret religion også begrebet hyperreel
religion (Possamai 2005; 2012). Jeg har andetsteds argumenteret for hvorfor fiktionsbaseret
religion er en bedre og mere præcis betegnelse (Davidsen 2013, 381-383).
2 The Silver Elves’ hjemmeside kan besøges her: http://silverelves.angelfire.com/.
3 The Tribunal of the Sidhe er inddelt i en række lokale ’cirkler’. I mit PhD-projekt havde jeg
kontakt med Lady Danu som leder Circle of the Coyote. Cirklens Facebook-side kan besøges
her: https://www.facebook.com/pages/The-Circle-of-Coyote/115248658487280.
4 Mange nyhedninge eksperimenterede med ritualer inspireret af filmene. I nogle tilfælde dannedes kortlivede onlinegrupper som var specifikt dedikeret til Middle-earth Paganism. En
af dem er Middle-Earth Pagans hvis nu inaktive forum kan besøges her: http://mepagans.
proboards.com/.
5 Tië-eldaliévas hjemmeside kan besøges her: https://elvenspirituality.wordpress.com/. Ilsaluntë Valions forum befinder sig her: http://westofwest.org/.
En engelsk sammenfatning af afhandlingen samt de fleste af Markus’ artikler om
fiktionsbaseret religion kan downloades fra https://leidenuniv.academia.edu/MarkusDavidsen. Trykte eksemplarer af afhandlingen (524 sider) sælges for 300 kr. inkl
porto. Henvendelse [email protected].
41
Tolkien som moderne myteskaber
– om mytebegrebet og dets reaktualisering inden for
rammerne af Tolkiens litterære univers
Af Anne-Mette Thiel Hansen
Anne-Mette Thiel Hansen er cand. mag. i Religionshistorie og skrev i
2009 speciale om fantasy og myter, med udgangspunkt i Tolkien og
The Lord of the Rings.
Indledning
Som dette temanummer i sig selv er et eksempel på, finder fantasy (her forstået i bredeste forstand som en fiktionsbaseret genre) i stigende grad vej ind i sammenhænge,
som ligger uden for et rent litteraturvidenskabeligt felt, og her er religionsforskningen
ingen undtagelse.
Hvad jeg selv i særlig grad har fattet interesse for, er forbindelseslinjerne mellem
den form for fiktion, der definerer fantasygenren, og de mytiske fortællinger, man som
religionsstuderende beskæftiger sig så indgående med.
Med denne artikel er det mit mål at beskrive, hvordan intertekstuelle referencer til,
og genbrug af det, man kan kalde ”traditionelt mytegods”, kan fungere som en metode
til at begribe og reaktualisere mytebegrebet, på en måde som retfærdiggør, at man om
bl.a. J.R.R. Tolkiens legendarium1 kan bruge udtrykket ”moderne myteskabelse”.
Om artiklens program
Med The Hobbit i hælene er The Lord of the Rings (herefter kaldet LoTR) dén af Tolkiens udgivelser, som har vundet størst udbredelse, med pt. over 150 millioner udgaver
solgt verden over siden udgivelsen af The Fellowship of the Ring i 1957. Værket har en
stor og dedikeret fanskare, og filmproducenten Peter Jacksons filmatiseringer af LoTR
og The Hobbit har alt andet lige kun forstærket interessen og udbredelsen af kendskabet til Tolkiens univers. At jeg både i mit speciale og i denne artikel har ladet valget
falde på Tolkien, skyldes dog især, at forfatteren dels formåede at skabe et sejlivet
mønster for formationen af fantasygenren, som vi kender den i dag; dels at Tolkien i
sit livsværk forener nogle filologisk såvel som trosmæssigt begrundede begreber om
42
metode med fokus på Jørgen Podemann Søre
retorik", hvorefter jeg afslutningsvist vil give
forholdet mellem myteskabelse og fiktion i et samlet
udtryk, somrent
gør teksterne
overvejelser
analytiskopkan bruges til at fr
lagte at inddrage i en religionsvidenskabelig sammenhæng.
som illustrerer, hvorledes Tolkien med bl.a. L
metode med
fokus
på Jørgenat
Podemann
tanker
"religionens
Det skal
understreges,
artiklen herSørensens
fokuserer på
nogle om
få udvalgte
temaer inden
formelle aspekter, semantiske relationer og s
for
et
ganske
omfattende
område,
som
jeg
kun
har
begrænset
mulighed
for
at følge op
retorik", hvorefter jeg afslutningsvist vil give et eksempel på, hvordan disse
medvirker
til at indskrive
den i en ”retorisk ar
på med eksempler. Jeg indleder med en kort præsentation
af mytebegrebets
historie.
overvejelser rent analytisk kan bruges til at fremhæve aspekter ved teksten,
Dernæst følger nogle overvejelser omkring teori ogspændingsfeltet
metode med fokusmellem
på Jørgen
enPorationel og en nat
som illustrerer,
hvorledes
Tolkien
med bl.a. retorik”,
LoTR har
begået
tekst, hvis vil give
demann Sørensens
tanker
om ”religionens
hvorefter
jegenafslutningsvist
et aspekter,
eksempel på,
hvordan disse
overvejelser
rent analytisk kan
bruges til at fremhæve
formelle
semantiske
relationer
og sociokulturelle
positionering
aspekter
ved
teksten,
som
illustrerer,
hvorledes
Tolkien
med
bl.a.
LoTR har begået en
Mytens
begrebshistorie
medvirker til at indskrive den i en ”retorisk arena”, som placerer sig i
e med fokus på tekst,
Jørgen
Podemann
Sørensens
tanker om
"religionens
hvis
formelle aspekter,
semantiske
relationer
og
sociokulturelle
positionering
Mytebegrebet
spændingsfeltet mellem en rationel og en nationalromantisk
diskurs.bliver brugt i mange forskelli
medvirker
til
at
indskrive
den
i
en
”retorisk
arena”,
som
placerer
sig
i
spændingsfeltet
k", hvorefter jeg afslutningsvist vil give et eksempel på, hvordan disse
mellem en rationel og en nationalromantisk diskurs.varierende hensigter, hvor man i den ene end
ejelser rent analytisk kan bruges til at fremhæve aspekter ved teksten,
som en falsk og vildledende beretning, og i de
begrebshistorie
lustrerer,Mytens
hvorledes
Tolkien med bl.a. LoTR har begået en tekst, hvis
hellig og særligt betydningsmættet form for fo
Mytens begrebshistorie
bliver brugt
i mange forskellige
sammenhænge og med lige så
le aspekter,Mytebegrebet
semantiske relationer
og sociokulturelle
positionering
Selve ordet “myte” stammer fra det oldgræ
Mytebegrebet
bliver
brugt
i mange
forskellige
og med
lige såmyten
varierenhensigter,
hvor
man
i densom
eneplacerer
endesammenhænge
af sig
spektret
kan
betragte
rker til atvarierende
indskrive den
i en ”retorisk
arena”,
i
myten
en
lang
og
kringlet
historie. Følgende f
de hensigter, hvor man i den ene ende af spektret kan betragte myten som en falsk
en falsk
og vildledende
beretning, og i den
anden ende som en såkaldt
dingsfeltetsom
mellem
en rationel
og en nationalromantisk
diskurs.
og vildledende beretning, og i den anden ende som nogle
en såkaldt
hellig og særligt betydfå nedslagspunkter,
hvormed jeg vil for
hellig og
særligt betydningsmættet
ningsmættet
form for fortælling. form for fortælling.
akademisk begreb om myte må have øje for d
Selve ordet
“myte”
stammer
frafra
det
ogsom
sombegreb
begreb
Selve ordet
“myte”
stammer
detoldgræske
oldgræske µῦθος, og
harhar
myten en
ns begrebshistorie
ideologiske strømninger, der har været define
og kringlet
historie.
Følgende
fremstilling
består derfor
kun af
noglekun
få nedslagsmyten lang
en lang
og kringlet
historie.
Følgende
fremstilling
består
derfor
af
til
ebegrebet bliverpunkter,
brugt ihvormed
mange forskellige
sammenhænge
ogoldtid
med
ligenutid.
så begreb om myte
jeg vil forsøge
at illustrere, hvorfor
et akademisk
nogle få nedslagspunkter, hvormed jeg vil forsøge at illustrere, hvorfor et
have
øjei for
diskursive
formationer
og ideologiske
strømninger, der harBruce
været Lincoln har med
Religionshistorikeren
ende hensigter, må
hvor
man
dendeene
ende af
spektret kan
betragte
myten
akademisk
begrebfor
om
myte må
have fra
øjeoldtid
for de
formationer og
definerende
begrebets
historie
til diskursive
nutid.
Narrative,
n falsk og vildledende beretning, og i den anden ende som en
såkaldt ideology, and scholarship beskæftig
Religionshistorikeren
Lincolndefinerende
har med bogen
- Narrative,
ideologiske
strømninger, derBruce
har været
for Theorizing
begrebetsMyth
historie
fra
begrebshistorie.
En central pointe
hos Lincoln
og særligt betydningsmættet
form for fortælling.
ideology,
and
scholarship
beskæftiget
sig
indgående
med
mytens
begrebshistorie.
En
oldtid til nutid.
ve ordet “myte” central
stammer
fra hos
detLincoln
oldgræske
som begreb
har
konstellation
med
danner et begrebspar
sin velkendte
konstellation
med λόγος danner
pointe
er, at µῦθος i og
Religionshistorikeren Bruce Lincoln har med bogen Theorizing Myth et
begrebspar,
der
kan
beskrives
som
en
”retorisk
arena”,
hvor
betydningsmæssige
og
en lang og kringlet historie. Følgende fremstilling består derfor
kun afarena”, hvor betydningsmæssige
”retorisk
og
Narrative,
ideology, and
scholarship
med mytens
epistemologiske
spørgsmål
stridesbeskæftiget
og forhandlessig
på indgående
et kommunikativt
plan.2 Som såog forhandles
på et kommunikativt plan. Som
få nedslagspunkter, hvormed jeg vil forsøge at illustrere, hvorfor
et
dan repræsenterer
de altså
ikke nogen
fiksereter,
form
betydning,
som man ellers ofte
begrebshistorie.
En central
pointe
hos Lincoln
atfor
µῦθος
i sin velkendte
misk begreb omfår
myte
må have
øjelogikkens
for de diskursive
ogfikseret
form for betydning,
som man e
indtrykket
af, når
triumf overformationer
mytens nogen
irrationelle
verdensbillede
besynkonstellation med λόγος danner et begrebspar, der kan beskrives som en
ges. der
Ved har
hjælp
af talrige
eksempler for
fra den
græske oldtid
beskriver
Lincoln
andre irrationelle verd
logikkens
overmed
mytens
giske strømninger,
været
definerende
begrebets
historie
fratriumf
”retorisk
arena”,
hvorfelt,
betydningsmæssige
og epistemologiske
spørgsmål
strides
ord
et
diskursivt
hvis
betydning
for
forståelsen
og
anvendelsen
af
mytebegrebet
til nutid.
talrige eksempler fra den græske oldtid beskr
i en moderne
kan spores
igennem
måder at begribe,
genforog forhandles
på et kontekst
kommunikativt
plan.
Som senere
sådan tiders
repræsenterer
de altså
ikke
diskursivt
felt, hvis betydning for forståelsen
gionshistorikeren Bruce Lincoln har med bogen Theorizing Myth
handle
og
reaktualisere
begreberne
på.
Nedenfor
følger
et
konkret
eksempel.
nogen fikseret form for betydning, som man ellers ofte får indtrykket af, når
ive, ideology, and scholarship beskæftiget sig indgående med
enmytens
moderne kontekst kan spores igennem sen
logikkens triumf over mytens irrationelle verdensbillede besynges. Ved hjælp af
bshistorie. En central pointe hos Lincoln er, at µῦθος i sin velkendte
genforhandle og reaktualisere begreberne på.
og denoldtid
komparative
talrige Nationalromantikken
eksempler fra den græske
beskrivermytologi
Lincoln med andre ord et
eksempel.
ellation med λόγος danner et begrebspar, der kan beskrives som
en
Et illustrativt
på for
en begyndende
til reteoretisering
af myten som
diskursivt
felt, hviseksempel
betydning
forståelsen tendens
og anvendelsen
af mytebegrebet
i
sk arena”, hvor begreb,
betydningsmæssige
og epistemologiske
spørgsmål
hvormed det diskursive
felt, som Lincoln
omtaler,strides
blev reaktualiseret som
en moderne kontekst kan spores igennem senere tiders måder at begribe,
”retorisk arena”, plan.
er Ossians
den skotske folklorist
handles på et kommunikativt
Som Digte,
sådansom
repræsenterer
de altsåJames
ikke Mcpherson (17693på. Nedenfor følger et konkret
genforhandle
og reaktualisere
begreberne
1863)
præsenterede
som
et
blind
bardes
værk
fra
det
tredje
århundrede
e.v.t.. Idéer
fikseret form for betydning, som man ellers ofte får indtrykket af, når
om autenticitet, tradition og national identitet var (og er i vid udstrækning stadig –
eksempel.
2
ens triumf over mytens irrationelle verdensbillede besynges. Ved hjælp af
eksempler fra den græske oldtid beskriver Lincoln med andre ord et
sivt
felt, hvis betydning for forståelsen og anvendelsen af mytebegrebet
i MODERNE MYTESKABER
TOLKIEN SOM
derne kontekst kan spores igennem senere tiders måder at begribe,
2
handle og reaktualisere begreberne på. Nedenfor følger et konkret
43
tænk blot på Dansk Folkeparti) bærende elementer i forhold til denne reteoretisering, og Ossians digte blev netop præsenteret som autentiske: Påstanden var, at de
var oversættelser fra gæliske manuskripter og indsamlet som mundtligt overleverede
og stadigt levende beretninger fra det skotske højland ved Mcpherson selv. Implicit i
påstanden lå idéen om, at det skotske højland var i besiddelse af en særlig levedygtig
folkeånd og kulturarv.
Sætter man disse betragtninger ind i en større sociokulturel ramme, bliver det tydeligt, hvordan Ossians digte, som vandt stor bevågenhed på et både folkeligt og akademisk plan hen over Europa, formåede at fungere som et middel til at mobilisere en
følelse af folkelig kultur og kampånd i en tid, hvor det skotske højland støt affolkedes,
idet folk søgte mod byerne.
Også i andre lande finder man impulsen til ivrig jagt på egne dybe, historiske rødder,
og til trods for den posthume afsløring af Mcpherson selv som ophavsmand til digtene spillede de en betydningsfuld rolle i forhold til den spirende nationalromantiske
filosofi. Et beslægtet eksempel er på dansk grund Grundtvigs (1783-1872) værker udi
dokumentation og transmission af dansk folke- og kulturarv, og fra tysk hold er Jacob
og Wilhelm Grimms (1785-1863 og 1786-1859) filologiske og folkloristiske projekt et velkendt eksempel på den – i en europæisk sammenhæng – begyndende tendens til at
definere og postulere nationale tilhørsforhold ved hjælp af overleverede fortælletraditioner, heriblandt myte, märchen og poesi. Det var en proces, som involverede et brud
med den klassiske verdens hidtidige “monopol” på en glorværdig og veldokumenteret
historisk fortid, og den førte en øget interesse for indsamling og systematisering af
kilder til denne fortid med sig.
Det er i spændingsfeltet mellem rationalisme og nationalromantik, at lingvistikken
og den filologisk orienterede komparative mytologi blev etableret (med begrebet om
det ”ariske” som et af resultaterne). Disse akademiske discipliner blev gradvist modificeret i retning af et syn på sprog som en universelt forekommende menneskelig
kulturel aktivitet, men til trods for denne omformulering af mytebegrebet med henblik på beskrivelse af menneskelig kulturel organisation, viste begrebet om det ariske
(som bl.a. blev formuleret ud fra idéer om Folk) sig særdeles levedygtigt, også uden for
den akademiske verden. Sammenholdt med en øget tilbøjelighed til at identificere og
definere stater i kraft af nationalisme danner disse faktorer en baggrund, hvorpå myte,
sprog og Folk kan skabe et ”os” vs. ”dem”.
Med nazismens fødsel finder dette ”os” vs. ”dem” et konkret udtryk i anti-semitismen, hvilket ifølge Lincoln til dels forklarer, hvordan en nation som Tyskland med stor
overbevisning og massive konsekvenser kunne samle et Folk omkring såvel gamle som
nye myter.
Ovenstående overvejelser er relevante i det omfang, at Tolkien netop skabte sit legendarium i en kontekst af verdenskrig, militant nationalisme, racisme og totalitære regimer, og af samme grund kan implikationerne af disse diskursive formationer forventes
at være af umiddelbar betydning for forståelsen af, hvordan forfatteren forvalter mytebegrebet i sin litterære produktion.
44
Tolkien var i øvrigt selv filolog (og konstruerede bl.a. elversprogene Quenya og
Sindarin vha. sin sproglige kyndighed), og arbejdede gennem sit liv som professor,
bl.a. på Leeds og Oxford University, inden for områder som engelsk sprog og litteratur og angelsaksiske sprogstudier. Han havde en stor interesse for komparativ
mytologi og holdt særligt meget af den germanske og finske mytologiske tradition.4
Med LoTR ønskede Tolkien at skabe “en mytologi for England”, som han betragtede
som sørgeligt fattig på myter og legender, men han afholdt sig, i modsætning til Mcpherson, fra eksplicit at fremstille falske krav om autencitet: Der har aldrig hersket
tvivl om, at Tolkiens bøger er fiktion, men dermed er det ikke sagt, at de ikke kan
virke på en måde, som så at sige transcenderer fiktionens status af påfund på samme
måde, som Ossians Digte blev ved med at øve indflydelse længe efter, Mcphersons
bedrag var afsløret.
Hvad er en myte? Teoretiske og metodiske overvejelser
Spørgsmålet er, om Tolkiens univers, fiktivt som det er, kan beskrives og begribes som
”mytologisk”?
Som ovenfor nævnt findes der mange forskellige mytedefinitioner, men spørger
man folkloristen Alan Dundes, er svaret nej.5 Ifølge Dundes kan en myte defineres som
”a sacred narrative explaining how the world and man came to be in their present
form”6. Hvad han mener med ”hellig” uddybes i følgende citat:
”One can test the distinction between folktale and myth easily enough
in Western cultures by placing one of the opening folktale formulas,
for example, ”Once upon a time”, before one of the myths of the Old
Testament, such as the creation of man, or the flood. Religious individuals would presumably be offended by the implication that such narratives were classified by the raconteur as folktales, that is, as secular,
fictional narratives, rather than as sacred narratives.”7
Sekulære, fiktive fortællinger kan altså ikke være myter, ifølge Dundes. Et af problemerne med sådan en definition er dog, at den forudsætter et trosbegreb, som sandsynliggør påstanden om, at ”religiøse individer” ville tage det ilde op, om nogen skulle
antyde, at deres ”hellige fortællinger” var ren og skær fiktion. For det første er det ikke
givet, at ”religiøse individer” over én kam ville lade sig fornærme af at få deres myter
sidestillet med fiktion, og for det andet er det problematisk at bruge et begreb om tro
som målestok, især når man, hvad historiske kilder angår, kun har begrænset viden om
fortællingens sitz im leben.
Det frugtbare ved en tilgang til mytologiske studier, som den Dundes repræsenterer,
er i min optik, at den lægger op til sammenligning af fortælletraditioner på tværs af
tid og sted. Komparation er, som bekendt, en hjørnesten inden for religionshistorien,
og en af de tungtvejende grunde til dette er, at det er i kraft af sammenligning, at begrebsdannelser, analytiske modeller og teorier om religion – og myte – kan udvikles,
TOLKIEN SOM MODERNE MYTESKABER
45
afprøves og vurderes. I denne forbindelse betragter jeg Jørgen Podemann Sørensens
overvejelser omkring det, han kalder ”religionens retorik”8, som en frugtbar måde at
tackle spørgsmålet om mytedefinitioner på. Det skyldes bl.a., at Podemann – i modsætning til Alan Dundes – undlader at opregne ”tro” som en afgørende dimension
samtidig med, at han bibeholder den komparative tilgang.
Religionens retorik
Jævnfør Podemann sætter de medier, som udgør kilderne til religionshistorien (f.eks.
tale, tekst, billede og handling), rammer for den måde, hvorpå mennesker tænker,
handler og engagerer sig religiøst. Begreber om guder, overmenneskelige kræfter, privilegeret viden om fortiden eller fremtiden og påstande om effikacitet er ikke emner
for religiøse udtryk i sig selv – de er midler, hvormed religiøse udtryk kommer i stand,
og det, der konstituerer ”religion”, er produktion, brug, institutionalisering og fællesskabsdannelse omkring disse udtryk. Disse retoriske virkemidler er til stede i teksten
som konkrete, faktiske størrelser, og de udgør derfor et håndgribeligt grundlag, som
den tværkulturelle og generaliserende sammenligning kan foretages på.
I mit speciale, såvel som i denne artikel, har jeg ladet mig inspirere af begrebet worldmaking som ifølge Podemann er en karakteristisk aktivitet for religioner (begrebet bruges
dog i mange andre sammenhænge, bl.a. inden for medie- og litteraturvidenskab). Myten
(og religiøse tekster i al almindelighed) forudsætter og opsætter en verdensopfattelse –
en kosmologi – som ikke må forveksles med en bekendelse af tro eller dogmatik:
“Kosmologi er snarere et folks eller en religions repertoire af udtryk og
anskuelsesformer, der bidrager til at stykke verden sammen i en vis
orden. Enhver klassifikation er således også kosmologi, og kosmologi
indebærer altid et vist mål af klassifikation og systematisering”.9
Når man skal beskrive de elementer, som i en given tekst er produktive og informerende i forhold til det religiøse udtryk, kan man i kraft af begrebet om world-making analysere ud fra parametre som f.eks. “verdensorden” og “tidsopfattelse” samtidig med,
at man fastholder et analytisk fokus på retoriske virkemidler som narrativ struktur og
sekvens, etablering af talesituation, agens og konstruktion af taleres rolle og autoritet.
Denne tilgang kan struktureres som analyse af tekstens formelle aspekter, semantiske
relationer og socio-kulturelle forhold, som i sidste ende munder ud i en begribelse af
tekstens større indplacering i et netværk af intertekstualitet og reference, som den
både trækker på og selv bidrager til.
Jeg vil følgelig præsentere et eksempel på, hvordan et begreb om ”antropologi” kan
bruges til at fremanalysere, hvorledes Tolkien med bl.a. LoTR har begået en tekst, hvis
formelle aspekter, semantiske relationer og sociokulturelle forhold tjener til at indskrive den i en nationalromantisk tradition, som den samtidig på en betydningsfuld
måde bryder med.
46
Mennesket i Middle-earth
Ud fra følgende spørgsmål kan det blive muligt at danne sig et begreb om tekstens
antropologi: Hvor er mennesket positioneret i forhold til den overordnede kosmologi?
Hvilken rolle har det i forhold til denne kosmologiske helhed, og hvordan udmønter
denne rolle sig i forhold til bestemmelser i livet og eventuelt efter døden? Hvad definerer, forener, binder sammen, styrker og mobiliserer “menneskeligt” virke? Hvilke
elementer adskiller, modarbejder og underminerer? Er kategorien ”menneskehed” inklusiv eller eksklusiv – og hvordan udtrykkes billedliggørelsen af (kaotiske) trusler mod
menneskeheden og dets overordnede plads i et kosmos?
Overordnet set kan man om Middle-earth racer (som bl.a. består af elvere, dværge,
mennesker og hobbitter) sige, at de udtrykker stor variation i deres tilpasning til det
omgivende miljø, deres respektive kulturelle kendetegn, det sprog de taler – og som
Folk forekommer de hver især velafgrænsede og veletablerede, med stor bevidsthed
om slægt, jord og forhistorie.10
Som eksempler belyses her som det første Middle-earths menneskerace, som omfatter nationerne Gondor og Rohan. Disse er begge eksempler på menneskelig magt
grundfæstet i Middle-earth alene. Som det andet belyses det, man kan kalde et klassifikatorisk grænsetilfælde; Aragorn, den retmæssige arving til Gondor og Anors kongetrone, der har forbindelser ud over den rent menneskelige magt i kraft af sit tilhørsforhold til den semi-mytiske Númenors slægt. Númenors første konge, halvelveren Elros
Tar-Minyatur, er stamfader til Aragorns slægt, og blev som sin bror, Elrond, engang
givet valget mellem enten at være elver (med udødeligheden som gave) eller at være
menneske. Hvor Elrond tilvalgte sin elvernatur, valgte Elros menneskeligheden – og
dermed dødeligheden – til, om end med et markant længere livsforløb end normalt.
Som númenorianer er Aragorn omgærdet af den samme ”mytologiske tåge” som
Elrond, men fælles ophav til trods glider de to slægter stadig længere fra hinanden.
Aragorns tvetydige natur som, på den ene side, en omvandrende konge uden land og
47
krone og, på den anden side, arvtager til Númenors kongemagt, illustrerer, hvordan
menneskeracen i Middle-earth befinder sig i et dødvande, hvor de dybe, historiske
rødder der forbinder mennesket med dets mytologiske muld, mangler et fundament.
I LoTR er Gondor og det krigere og Rohan og dets rytterfolk brave, stærke og vedholdende i deres modstand, men Gondors magt rækker ikke vidt i det samlede billede
af Middle-earth, og Rohan er klemt inde af både Sauron og Saruman. Begge nationer
er rige på viden om historisk fortid, tradition og kultur, men dette er ikke nok til at
mobilisere den styrke, der i sidste ende skal til for at bekæmpe kaoskræfterne, personificeret ved Sauron. Den pessimisme, som Aragorn bl.a. udviser i kapitlet ”The Council
of Elrond” (LoTR) er definerende for det antropologiske udtryk i tiden op til det endegyldige slag om Ringen: Det er tvingende nødvendigt med en form for forløsning af
spændingen mellem den betingning, der udvirkes af de historiske rødder på den ene
side, og de kontemporære behov på den anden. Som ”klassifikatorisk grænsetilfælde”
er Aragorn i en position, hvor han kan virke som det middel, hvormed nuværende
hensyn og behov kan integreres i en overordnet, mytologisk eller historisk ramme, så
en holdbar og solid løsning kan opnås. Som læser oplever man her spændingen i kraft
af Aragorns tøven, som i fortællingens forløb rejser spørgsmål om, hvorvidt han vil og
kan træde ind i denne rolle.
Konklusion: Tolkien som myteskaber i en moderne kontekst
Det er ifølge Podemann karakteristisk for myten, at den fremstiller et krav om særlig
autoritet, som begrundes ud fra et postuleret kendskab til urtiden/den oprindelige
urtilstand før verdens skabelse. Dette krav om en særlig talesituation finder man ikke
direkte formuleret hos Tolkien (heller ikke i forbindelse med den skabelsesberetning,
der indleder Silmarillion) – til gengæld finder man det, jeg betragter som en beslægtet
tanke, formuleret i det begreb om ”sub-creation” som forfatteren bl.a. uddyber i essayet ”On Fairy-Stories”.11 Tolkien bruger begrebet til at beskrive den proces, der finder
sted, når en forfatter ”bygger en verden” og skaber myter (mythopoeia). Det er en proces, han ud fra sin katolske overbevisning betragtede som en imitation af Guds primære skabelsesakt, og dermed som en gudstilbedende handling, der tager del i essensen
af det mytologiske kosmos, som kristendommen fuldender med budskabet om frelse.
Den måde, myterne (eller Fairy-Stories, som Tolkien kalder dem i sit essay) virker
på, er blandt andet at give læseren mulighed for at betragte tilværelsen udefra ved
at lade ham eller hende træde ind i eller skimte omridset af en ”Otherworld”, som er
kongruent og rationelt opbygget, men som samtidig opererer ud fra anderledes regler
og grundvilkår, end dem, man finder i den primære verden. En anden virkning af denne
type fortællinger er den følelsesmæssige og eksistentielle trøst, der ifølge Tolkien kan
ligge i oplevelsen af som læser at gennemleve et narrativt forløb, som ender godt
(”eucatastrophe”12). Dette aspekt udgør endnu en af de forbindelseslinjer til det kristne
evangelium, som Tolkien relaterede sin myteskabende fortællerrolle til.
Som ovenfor beskrevet skabte Tolkien sit legendarium i en kontekst af verdenskrig,
militant nationalisme, racisme og totalitære regimer, hvor det manifeste ”os” og ”dem”,
48
der var en hjørnesten i nazismen, havde et selvstændigt liv uden for de akademiske
discipliners gradvist mere systemorienterede og synkroniserende studier af bl.a. sprog
som menneskelig kulturel aktivitet.
Det er min påstand, bl.a. begrundet ud fra ovenstående eksempel på den antropologi, som definerer Middle-earths menneskerace i LoTR, at Tolkien bryder med
denne ekskluderende konstellation af ”os” og ”dem” og erstatter det med et begreb
om “mennesket”, der er udvidet i en grad, således at det sprænger rammerne for det
menneskelige i kraft af en mediering mellem udødelighed og dødelighed, og samtidig
integrerer f.eks. dværgene i kategorien for menneskelighed – væsner, som racemæssige
forskelle til trods stadig afspejler et menneskeligt udtryk. Som jeg ser det, operationaliserer Tolkien med sin fortælling et menneskesyn, som peger henimod den betydning
af humanitas, som lader racemæssige skel, sproglige og kulturelle barrierer ophæves i
erkendelsen af fælles vilje og vej, og som ifølge sociologen Roland Robertson kendetegner den moderne globaliseringsproces.13
I forhold til den kontinuerlige forhandling af mytens anvendelighed som kilde til
en historisk fortid, som Lincoln beskriver ud fra sin analyse af begrebsparrets oprindelige historiske arrangement og videre brug og fortolkning, kan man betragte Tolkiens
modellering bl.a. af figuren Aragorn som et virkemiddel, hvormed han fremmaner en
pointe om menneskets behov for viden om og forbindelse med de dybe, historiske
rødder, som især sproget er bærer af, og som ifølge Tolkien er uløseligt forbundet med
mytologiske fortællinger. Med sit ønske om at skabe en ”mytologi for England” skriver
Tolkien sig med andre ord ind i det diskursive felt, som balancerer mellem rationalisme
og nationalromantik, og dermed kan Tolkiens legendarium betragtes som et forsøg
på at genetablere et begreb om mytologi, som en måde at tale om verden på, der er
i stand til at udtrykke en egen sandhed – upåagtet, at inklusionen af det ”fantastiske”
bryder med et i stadigt stigende grad dominerende naturvidenskabeligt verdensbillede.
Litteratur:
• Dundes,
Alan (ed.): Sacred Narrative – Readings in the Theory of Myth. University of California Press, London (1984)
• Lincoln, Bruce: Theorizing Myth: Narrative, Ideology, and Scholarship. University Of Chicago
Press (2000)
• Robertson, Roland: Globalization: Social Theory and Global Culture. SAGE Publications Ltd
(1992)
• Sørensen, J. Podemann: Komparativ Religionshistorie. Books on Demand GmbH, Kbh. (2006)
• Tolkien, J.R.R.:
• Tree and Leaf. HarperCollinsPublishers, London (2001) (første udgave udgivet i 1964 ved
George Allen & Unwin)
• The Lord of the Rings. HarperCollinsPublishers, London (1995)
• Tolkien, J.R.R.; Humphrey Carpenter, Christopher Tolkien (eds.): The Letters of J.R.R. Tolkien.
Mariner Books (2000)
49
Noter
1 ” Legendarium” er et udtryk, som Tolkien selv benyttede om den del af sin litterære produktion, som var centreret omkring Arda – den fiktive verden, som indeholder Middle-earth,
hvor bl.a. handlingen i LoTR finder sted.
2 ”Mythos” og ”logos” kan grundlæggende set oversættes med ”ord” og ”tale”.
3 Ordet ”barde” beskriver den form for keltiske sanger-digtere, som blandt andet havde de
britiske øer som virkeområde.
4 Den finske Kalevala (som typisk betegnes som Finlands nationalepos) var en stor inspirationskilde for Tolkiens skønlitterære produktion. Se bl.a. J.R.R. Tolkien; Humphrey Carpenter,
Christopher Tolkien (eds.), The Letters of J.R.R. Tolkien, brev nr. 1, (oktober 1914) og brev nr. 163
(d. 7. juni 1955).
5 John Adcox, som er formand for komiteen for ”the Mythic Imagination and Mythic Journeys
Event”, har netop stillet Alan Dundes dette specifikke spørgsmål – se bl.a. http://www.mythicjourneys.org/passages/septoct2003/newsletterp8.html
6 Alan Dundes, 1984.
7 Ibid.
8 J. Podemann Sørensen, 2006.
9 Ibid.
10 Det samme kan dog ikke siges om Saurons håndlangere – bl.a. orker, goblins og uruk-hais.
Selvom Saurons hærpersonel udgøres af individer, som man flere gange i bl.a. LoTR hører navnene på, og selvom disse racer har et eget sprog og måder at handle på, som kunne minde om
”kultur”, så er oplysningerne særdeles sparsomme, og de forekommer oftest som en navn- og
identitetsløs masse.
11 Tolkien beskriver i essayet sub-creation således: ”The mental power of image-making is one
thing, or aspect; and it should appropriately be called Imagination. The perception of the
image, the grasp of its implications, and the control, which are necessary to a successful
expression, may vary in vividness and strength: but this is a difference of degree in Imagination, not a difference in kind. The achievement of the expression, which gives (or seems to
give) “the inner consistency of reality,” is indeed another thing, or aspect, needing another
name: Art, the operative link between Imagination and the final result, Sub-creation.” J.R.R.
Tolkien, 1964.
12 Ibid.
13 Jf. eksempelvis Robertsons model for beskrivelse af globaliseringsprocesser, som fremfører
et overordnet, universalistisk billede af “menneskeheden” som karakteristisk for de lokale og
universelle processer, som danner nationer i moderne samfund. Se: R. Robertson, 1992.
50
9473
PÅ
VEJ
se uddrag
FILM SKAL SES I RELIGION
RELIGION
FILM SKAL SES I RELIGION er religionsundervisning på en helt ny måde. Med afsæt i de levende
billeders sprog skabes en letforståelig og levende
undervisning i en religionsfaglig kontekst.
■
Tager udgangspunkt i fagets krav til kernestof
og faglige mål
■
Stort udvalg af opgaver med nye ideer
til anvendelse af levende billeder
■
Skabt i samarbejde med DR Gymnasium
og Det Danske Filminstitut
■
Henvender sig til elever på C- og B-niveau
Udkommer april.
Se uddrag nu på gyldendal-uddannelse.dk
TOLKIEN SOM
gyldendal-uddannelse.dk
tlf. 33 75 55 60
MYTESKABER
51
[email protected]
Vampyrer til tiden:
Religiøse forestillinger og numinøse oplevelser i
Twilight, True Blood og The Vampire Diaries
Af Annette Ambrosius-Olesen
Annette Ambrosius-Olesen, mag.art. i kunsthistorie, exam.art. i dansk,
forfatter til udgivelserne Myter til tiden: Fantasy og religion, stx/hf,
Systime, 2013 og Myter til tiden: Fantasy og religion, grundskolen, Systime, 2014. Har desuden publiceret på Kristeligt Dagblads webportal
religion.dk om vampyrfiguren.
Religion er blevet medialiseret1, hvilket indebærer at nutidsmennesker henter meget
af deres baggrundviden om religion fra medieprodukter med religiøst indhold, herunder fra fantasygenren. Genrens grand old man, J.R.R. Tolkien, havde den eksplicitte
dagsorden at lede læserne til evangelierne, som han anså for den største form for fantasy2. En sådan agenda er ikke til stede i de senmoderne vampyruniverser. De opererer
imidlertid ofte med et dennesidigt og et hinsidigt i tæt interaktion, dvs. de er som
megen fantasy ”strukturelt religiøse”. I det hele taget påkalder de sig religionsfaglig og
religionspædagogisk interesse qua deres mangesidige refleksioner over fænomenet religion. Skal man tro den kognitive religionsvidenskab KAN religion ikke bare forsvinde,
fordi den er et biprodukt af vores hjernes måde at tænke på. Vampyrfiguren repræsenterer en balance mellem intuitive og mod-intuitive træk, der ligner traditionelle
religiøse repræsentationers.
Fra en religionspsykologisk synsvinkel er vampyren specielt interessant som en figur, der kombinerer guddomsmagt med det ildevarslende. Rudolf Otto kalder dette
aspekt af det hellige for det ”numinøse” (latin: ”numen” + ”omen”). Han bestemmer
det numinøse følelsesmæssigt som et mysterium tremendum et fascinosum: En hemmelighedsfuld magt (mysterium) fremkalder ærefrygt (tremendum) hos mennesket og
virker tiltrækkende (fascinosum)3. I gudsforestillingerne i 2. Mosebog (Jahve overfor
Elohim) ser Otto det oprindeligt dæmoniske i det numinøse brydes med det rationeltmoralske. Jesus er for Otto det rationelt-moralske og det numinøse ideelt sammensmeltet.
Nærværende artikel skitserer vampyrfigurens udvikling og ser på religiøse forestillinger og numinøse oplevelser i senmoderne vampyrserier, primært Twilight-Sagaen,
True Blood og The Vampire Diaries.
52
Vampyren som dæmonisk monster
Vampyrer har verden over igennem årtusinder og i mange varianter besat menneskers
fantasi. Assyriske billedfremstillinger viser nogle af de tidligste eksempler på vampyrlignende væsener. Fra græske myter kendes Lamia og fra mesopotamisk/babylonske
myter Lilith: Begge er kvindelige blodsugende dæmoner. Senere opfattes vampyren
som et afdødt menneske, hvis lig fortsætter med at leve i graven, som vampyren dog
forlader om natten med det formål at suge blod fra de levende. Hermed næres og
bevares liget i god tilstand i stedet for at nedbrydes som andre lig. En djævelsk parodi:
”Den evige død” i stedet for ”det evige liv”. Vejen til at blive vampyr forklares forskelligt. Fx har nogle ment, at selvmordere bliver vampyrer. Det vampyriske spredes ved en
slags smitteoverførsel via blod eller spyt: Vampyrer ”formerer sig” ved at bide offeret
og evt. lade det drikke deres eget blod. Ordet ”vampyr” stammer sandsynligvis fra
serbisk ”wampira”. Ét blandt flere forslag til betydningen af ordet vampyr er flagermus. Eksistensen af tre arter af blodsugende flagermus har næret vampyrforestillingen:
Vampyrer kan antage skikkelse af flagermus og som sådan flyve. I europæisk folklore
forklares mareridt og erotiske drømme med henvisning til incubus eller succubus, en
mandlig eller kvindelig dæmon, der aflægger besøg hos den sovende – ofte med svækkelse til følge. I 1. bind af Twilight-Sagaen gengives denne forestilling i romantiseret
form: Vampyren Edward Cullen trænger ind i gymnasiepigen Bella Swans soveværelse
for at observere hendes søvn, som han finder ”fascinerende”. Blodmangel, bleghed og
hensygnen som følge af forskellige sygdomstilstande henføres til vampyrens virke og
det deraf resulterende tab af ”livskraft”. Gennemgående træk ved den traditionelle
vampyr er tilknytningen til blod, død, sygdom, frygt, overgreb og sex. Vampyren inkarnerer det grænseoverskridende i mere end én betydning. Dens væren er et paradoks,
formuleret i det selvmodsigende udtryk: ”Undead Dead”4.
I 1600-tallet når den katolske teolog, Leo Allatius, i historiens første systematiske
vampyrstudium5 frem til, at græske vampyrer kan være virkelige skabninger, der er
gjort mulige ved dæmoners henholdsvis ærkedæmonen, Satans, virke. Men hvordan
kan væsener opsat på det onde eksistere, hvis alt blev skabt af en fuldkommen god og
almægtig Gud? Allatius´ svar er, at Gud ikke har skabt dæmoner/ vampyrer onde, men
at disse har valgt at gøre dårlig brug af Guds gave, den frie vilje.
Den arketypiske, moderne vampyr bliver til som en krydsning mellem romantikkens
gotiske litteratur og den moderne horrorgenre. Bram Stokers brevroman Dracula fra
1897 har status som den klassiske vampyrhistorie. Dracula fremstår her som et monster
med spidse ører, hugtænder, hår på håndryggene og ekstremt lange negle. Han forynges ved at drikke blod, men uden derfor at blive ung endsige tiltrækkende. Stokers
Dracula er blevet filmatiseret mange gange. I Dracula fra 1931 former skuespilleren Bela
Lugosi titelfiguren som en dystert charmerende og forførende elegantier. Via filmmediet populariseres den moderne vampyr med de træk, som de fleste kender: Vampyrer
kan ikke tåle sollys og sover i deres kiste mellem solopgang og solnedgang. Som djævelske skabninger forjages de med hellige remedier såsom kors og vievand. De sjælløse
VAMPYRER TIL TIDEN
53
væsener har intet spejlbillede, reagerer stærkt på hvidløg og dræbes med en tilspidset
pæl gennem hjertet.
De senmoderne vampyruniverser forholder sig frit og legende til disse træk.
Vampyrens senmoderne humanisering
Anne Rice genskriver i 1970erne vampyrmyten med sine fysisk smukke, delvist menneskeliggjorte og eksistentielt reflekterende vampyrer. I filmen Interview with the
Vampire (1994), der bygger på Rices The Vampire Chronicles, besidder vampyren Louis
samvittighed og empati med sine ofre. Det gør det muligt for læseren at identificere
sig med monsteret og dets tragiske skæbne: At måtte vælge at dræbe mennesker for
selv at kunne ”leve” og stille sin ulidelige tørst efter blod.
I Twilight-Sagaen er vampyrer ikke mørkets skabninger i bogstavelig forstand. De tåler fint sollys og har intet behov for kister om dagen. Faktisk KAN de slet ikke sove. De
har ingen hugtænder, men besidder overnaturlige kræfter og særlige evner. F.eks. kan
seriens vampyr-helt Edward høre andres tanker, mens hans vampyrsøster ”ser” fremtiden. Hans klan, The Cullens, har over årene bosat sig steder på kloden, hvor solen
næsten aldrig skinner for at kunne leve integreret i det menneskelige samfund. Direkte
solskin røber nemlig vampyrerne, fordi det eksponerer deres diamantskinnende hud.
Klanen tilhører en minoritet af vampyrer, der har truffet det etiske valg at leve som
”vegetarer”(dvs. af dyreblod) og dermed i en tilstand af pinefuld, aldrig slukket tørst.
Klanens overhoved, Carlisle, har endda optrænet en sådan grad af selvbeherskelse i
forhold til menneskeblod, at han kan arbejde som kirurg på det lokale hospital. Gode
vampyrer er her – i traditionen fra Rice – lidende vampyrer. Edwards omgang med Bella
er en konstant viljesøvelse, en kamp mellem hans ømme følelser og desperate ønske
om at slå hende ihjel for hendes uimodståelige blods skyld. I filmen Twilight fra 2008
(filmatiseringen af Twilight-Sagaens 1. bind) ”flygter” Edward op i et træ for at få fysisk
afstand, mens han og Bella kører en dialog om fristelse. Scenen spiller underfundigt på
billedkunstens fremstillinger af syndefaldet, hvor slangen ofte ses sno sig mellem grenene i Kundskabens Træ. Bellas begær er dels seksuelt, dels rettet mod at blive vampyr
for at kunne leve evigt med Edward. Opfyldelsen af sidstnævnte koster. For alle vampyrer – gode såvel som onde – opnår i Twilight-universet deres udødelighed gennem
en overmåde lidelsesfuld transformationsproces, der forener det værste ved slangegift
og hudforbrænding - og åbenlyst associerer til forestillingerne om fordømtes pinsler i
helvedes flammer.
I The Vampire Diaries ser vampyrer ud som almindelige mennesker. Kun tørst og
ophidselse bringer deres kendetegn, hugtænderne, frem. Vampyrerne kan bevæge sig
med lynets hast og beherske menneskers vilje og hukommelse fuldstændigt (”compulsion”), men de ses også fx spise og drikke som menneskene. Enkelte vampyrer besidder
magiske ringe, der tillader dem at færdes uskadte i solen. Menneskelighed er i dette
univers noget vampyrer kan slå fra eller til. Belønningen ved at slå følelserne til består
i en intensitet i kærlighedslivet, som langt overstiger, hvad mennesker kan opnå. Straffen, der følger med, er en overvældende skyldfølelse over de ugerninger, alle vampyrer
54
har begået. Den lette vej er at slå de menneskelige følelser
fra og dermed kunne udleve sin natur uden samvittighedskvaler. Seriens vigtigste vampyrer, Salvatore-brødrene, har
vekslet mellem de to muligheder i deres 150-årige eksistens.
Når de har kærlighed i deres liv (læs: pigen Elena som de
begge elsker og rivaliserer om) kan de holde monsteret i sig
selv nede. I kærlighedsløse perioder falder de tilbage i det
følelsesafstumpede liv som massemordere.
Vampyren og det hellige
I Twilight-sagaens bøger omtales Edward af sin elskede,
Bella, som ”en ærkeengel”. Han og hele hans familie har
skønne, blege ansigter og engleagtige, syngende stemmer
samt en vidunderlig duft. Hvis vampyrer dør - og det kræver
i Twilight-Sagaen sønderrivning og påfølgende afbrænding –
udsender de røgelsesduft. Vampyrer minder altså her, set fra
mennesket Bellas tilbedende synsvinkel, om de overnaturlige væsener, som Gud tænkes at omgive sig med, englene.
Andre af de senmoderne vampyruniverser pointerer vampyrens lighed med Gud selv. I Interview with the Vampire
plæderer den kyniske vampyr Lestat for, at vampyren er et
væsen hævet over godt og ondt, der som Gud med rette
hersker over liv og død: ”Ondskab er et synspunkt. Gud dræber i flæng, og det skal vi også gøre. For ingen skabning under
Gud er Gud så lig som os”. Det gudelignende ved vampyren,
som Lestat refererer til, drejer sig både om retten til at tage
liv, som fx Jahve gør ifølge myterne i Det Gamle Testamentevi og evnen til at skænke evigt liv via sit mirakuløse blod.
I True Blood oplever den ene af de to mandlige vampyrhovedpersoner, Bill Compton, intet mindre end at blive til
en gud. I hvert fald bliver han opfattet som sådan af andre.
I hans forvandling spiller den hellige kropsvæske blod en afgørende rolle.
Udødelig: Bella fra Twilight-Sagaen som nyfødt vampyr med de for
tilstanden karakteristiske røde øjne. Reklame fra butikscenter i anledning af Breaking Dawn 2 premieren i 2012.
Foto Annette Ambrosius-Olesen
VAMPYRER TIL TIDEN
55
Tabubelagt kropsvæske
Blod er et stærkt og mangetydigt symbol, herunder et religiøst symbol. Det indgår
ofte i ritualer og er tabubelagt. I henhold til Det Gamle Testamente er sjælen i blodet.
Med den begrundelse forbyder jødernes religiøse lov, Moseloven, indtagelse af blod.
Dyr skal slagtes efter en bestemt fremgangsmåde for at være tømt for blod, førend
de kan tjene som føde for mennesker. Islam har lignende forskrifter. Dyreblod – og
lejlighedsvist også menneskeblod – er gennem menneskehedens historie blevet bragt
som offer til overnaturlige magter, herunder gud(er). I kristendommen, hvor Gud ofrer
sig selv i skikkelse af Kristus, indgår blod i nadverritualet. I kraft af selve sin natur som
blodsuger er vampyren forbundet med en kropsvæske med helt særlige associationer
til det hellige og det rituelle. Omgangen med blod gør vampyren til en omvandrende
tabuoverskrider og heri ligger en del af vampyrens numinøse fascinationskraft.
Forvandlingsritual med numinøse overtoner
Det numinøse oplevelsespotentiale i forvandlingen til vampyr forløses i True Blood
sæson 6, afsnit 4, i en voldsom, både erotisk og rituelt ladet scene på en kirkegård.
Vampyren Eric Northman har for blot anden gang i sin tusindårige eksistens besluttet
at gøre et menneske til vampyr. Pigen Willa har gjort indtryk på ham ved sit stædige
ønske om at blive vampyr. Desuden kan hun bruges taktisk i den udbrudte krig mellem
vampyrer og mennesker. Hun er eneste barn af guvernøren, vampyrenes værste fjende.
Erics første plan var at slå hende ihjel for at knække guvernøren, men så øjner Eric en
bedre mulighed: At sende hende tilbage til faren som vampyr og dermed som en diplomat for sin art. Endnu iført den hvide natkjole som hun bar, da Eric bortførte hende
fra hjemmet, hopper Willa kækt ned i graven. Stående på gravens rand trækker Eric sin
skjorte af, hvilket fejlfortolkes af Willa, der nu ængsteligt betror ham, at hun ”nærmest
er jomfru”. Eric hopper ned til hende og anbringer skjorten som liggeunderlag til det
forestående ritual. Han spørger venligt om, hvad hun nu føler. Hun svarer: ”spænding”
og ”rædsel”. ”Døden er ikke afslutningen” forsikrer han venligt. Hun vil vide, om det
gør ondt. ”Ikke som jeg gør det”, lover han. Så sætter han hugtænderne i hende, dræner hende næsten for blod og lægger hende varsomt på skjorten. Mens blodet fortsat
rinder, forudsiger han, at al hendes fars ”fejlhed, had og fordomsfuldhed vil dryppe ud”.
I det tomme ”kar” hun derved vil udgøre, vil Eric fylde ”et årtusinds ære, visdom og
liv”. Han flår korset af den gudfrygtige piges hals og bruger det til at punktere en åre
i sin egen hals med, så hun kan drikke af ham. Det gør hun, klynkende og stønnende,
mens han vender det hvide ud af øjnene. Mere af vampyrforvandlingens mysterium
tremendum et fascinosum får vi ikke at se.
True Bloods vampyr-religion
I True Blood er alle vampyrer blevet en del af mainstream-samfundet i kraft af en japansk opfindelse: syntetisk blod, der sælges under betegnelsen ”Tru Blood”. Vampyreliten lever imidlertid i et hemmeligt parallelsamfund med egen regering og religion.
56
De fortsætter i det skjulte med at drikke mennesker til døde, som vampyrer altid har
gjort. Religiøst bekender de sig til Lilith, alle vampyrers ”mor” jf. vampyrforestillingernes ældste rod, dæmonen Lilith. Lilith-religionens helligdom, Blodtemplets, allerhelligste udgøres af et klipperum, centreret omkring et glasskab, der indeholder en beholder
med Liliths blod, ”gralen”. Templets ælde røbes af forhallens byzantinske søjler: Gennem
2000 år er Blodtemplet blevet nedrevet, flyttet og genopført mange nye steder, senest
i det underjordiske hovedkvarter i Lousiana, USA. Vampyrbiblen er Lilith-religionens
helligskrift, der bl.a. indeholder en eskatologisk profeti om en tidsalder, hvor vampyrer
skal herske retmæssigt over jorden, og verden skal flyde med blod, der kan tilfredsstille
vampyrernes ”hellige tørst”. I Blodtemplet beder de ledende vampyrer en makaber
bordbøn med påkaldelse af Lilith forud for deling af et offermåltid i form af et fastspændt menneske, som de tømmer for blod. De udfører også et ”nadverritual”, hvor
de hver især drikker en dråbe af Liliths hellige blod fra gralen. Blodet styrker troen på
Lilith og fremkalder visioner (hallucinationer?). Fx oplever den ellers vantro vampyr Eric
i sæson 5, afsnit 10, sammen med sin Lilith-hengivne søster, Nora, deres afdøde skaber,
vampyren Godric og hans modstander Lilith efter at have indtaget blod i Blodtemplet.
Godric er et eksempel på en vampyr, der har formået at udvikle sig. I sine sidste år
slår han ind på en asketisk livsstil. Han indtager næsten intet (blod) længere og stifter
fred mellem sine egne såvel som mellem mennesker og vampyrer. Efter årtusinders
gang på jorden vælger han at brænde op i solen i en slags Kristus-lignende soningsdød.
Efter sin død viser han sig jævnligt for Eric, hvidklædt og lysende, med opfordringen til
at tilgive fjender og med løftet om fred i det hinsides for alle, også vampyrer. Godric
viser sig for Eric og Nora, idet han advarer mod Lilith: ”Hun er en gudløs gud”, der kun
vil bringe ”ødelæggelse”. Straks efter indfinder den nøgne, blodindsmurte Lilith sig og
bringer Godric til tavshed ved at rive halsen over på ham med sine bare negle (dæmonkløer?). Bill følger Eric og Nora via et overvågningskamera, der dog hverken ”ser”
Godric eller Lilith.
Profetisk kaldelse, ”opstandelse” og ”himmelfart”
Bill har sine egne Lilith-åbenbaringer. Han hører først hendes lokkende stemme: ”Drik
af mig! Drik det hele!”. Og snart efter ser han hende i al hendes numinøse majestæt,
rædselsvækkende og fascinerende på samme tid. Hun smører en smule af sit blod på
hans læber og åbner indbydende blodtemplets glasskab med gralen. Når hun forsvinder ses stadig hendes blodige håndaftryk på glasset. Serien leger således med det tvetydige ved visionernes realitet: Lilith kan ikke ses af et overvågningskamera, men hun
kan godt afsætte fysiske blodaftryk.
Som en anden Moses undslår Bill sig dog først beskedent sin profetiske kaldelse,
men ændrer standpunkt gennem sæson 5. Bill er ikke den eneste vampyr, der modtager åbenbaringer. Lilith fortæller en håndfuld af den politisk-religiøse vampyrelite,
kanslerne, at: ”Kun én kan lede os. Jeg har udvalgt dig” med efterfølgende opfordring
til tømme gralen. Sådan slår hun tilsyneladende splid mellem sine troende, herunder
Bill og den stærkt Lilith- troende vampyr Salome, identisk med Bibelens kvindefigur
VAMPYRER TIL TIDEN
57
af samme navn. Salome vover, hvad Bill har tøvet med: at tømme gralen. Det er dog
en falsk gral forurenet med vampyrskadeligt sølv. Bill, der er helt på det rene med, at
Lilith har kastet dem ud i en ”konkurrence”, får således med et kneb likvideret den
sidste af sine modstandere. Motivet med konkurrerende profeter kan være inspireret
af 4. Mosebog, hvor Mirjam og Aron udfordrer Moses´ autoritet7. Efter at have skaffet
sine konkurrenter af vejen, oplever Bill, at Lilith - eller måske snarere hendes tjenende
ånder, tre blodige, kvindelige vampyrer - besætter ham. Han tømmer nu gralen med
Liliths blod og dør ”den sande død” for vampyrer, dvs. han splatter ud i en pøl af
blod og kropsvæv. Forinden har han med fanatisk stemmeføring citeret skriftsteder
fra Vampyrbiblen, ifølge hvilken Liliths blod frigør fra frygt og fra synd. Fra blodpølen
genopstår han sekunder senere i ny skikkelse, som en frygtindgydende, blodindsmurt,
mandlig Lilith, en ”Billith,” om man vil. Som sådan raserer han hele vampyrhovedkvarteret, sætter det i brand og stiger lodret til himmels efterladende et inferno bag sig.
Vampyrenes skabelsesmyte
True Blood udfylder det relative tomrum omkring vampyrers skabelse indenfor en jødisk–kristen forståelsesramme. Efter at have genvundet sin normale fremtoning går Bill
i en slags koma. I denne tilstand ser han Lilith i skikkelse af en billedskøn ung kvinde, der
fortæller ham, at hun såvel som Eva og Adam er skabt af Gud. Der er kun én gud. Men
mange vil fremover opfatte Bill som en gud, ligesom de også har gjort med hende selv.
Bills rolle er at være Liliths profet og via sin nye evne til at se ud i fremtiden være med til
at beskytte og bevare sin art. Menneskene er nemlig begyndt at slå igen. De har indfanget vampyrer og lavet grusomme videnskabelige eksperimenter med de fangne i deres
laboratorier. Det har muliggjort udviklingen af våben, der effektivt kan skade vampyrer.
Modstillingen menneske-vampyr er i dette univers relativiseret m.h.t. polariteten godtondt. Mennesker kan være lige så ubarmhjertige og fanatiske som de værste vampyrer
– både i deres religionsudøvelse og i deres krigsførelse. Bill har sagt, at ”alle vampyrer
er meget onde og meget voldelige”, men det er en sandhed med modifikationer. Hans
eget afkom, Jessica, er en god vampyr med få menneskeliv på samvittigheden, stor kærlighedsevne og mange anfægtelser. I sæson 6, afsnit 2 knæler hun for ham, mens han
er i koma og beder for både mennesker og vampyrer, idet hun indleder med forsigtigt
at spørge: ”Er du Gud?”. Som et billede på det moderne, religiøst desorienterede menneske, retter hun både sin bøn til ”Billith” og til barndommens bibelske Gud, som hun
ikke kan holde ude fra hinanden. Bønnens indhold er imidlertid klart nok. Hun ønsker,
at Gud må bevare alle hendes venner, overnaturlige såvel som mennesker.
Død, hvor er din brod?
At døden, som Eric forsikrer Willa om ved hendes forvandling, ikke er afslutningen,
er også et gennemgående træk ved serien The Vampire Diaries. L.J. Smith, bogseriens hovedforfatter, har en særlig interesse for vampyrblodets mirakuløse egenskaber,
som hun allerede dyrker i Secret Vampire (1999), hvor vampyren James helbreder sin
16-årige kæreste, Poppy, fra en sjælden og malign form for cancer. Poppy må, ligesom
58
Willa i True Blood, en tur omkring en grav på kirkegården for at kunne genopstå til
sit nye liv som vampyr. Forfatteren formår at skildre blodudvekslingen mellem menneske og vampyr på en gribende og smuk måde med associationer til mødres amning
af deres spædbørn. Denne tendens overtager tv-serien The Vampire Diaries. Seriens
mandlige hovedpersoner, vampyrbrødrene Stefan og Damon Salvatore, bider nærmest
rutinemæssigt sig selv i håndleddet for at lade deres blod dryppe ned i munden på
seriens andre personer, menneskelige såvel som overnaturlige. Vampyrblodet afværger
overhængende dødsfare eller garanterer opvågnen på ny efter døden. Eller sagt på en
anden måde: Salvatorebrødrene (bemærk navnets betydning) foranstalter som Jesus i
Det Nye Testamente dødeopvækkelser.
Deltagelse i menneskelige ritualer
Når Stefan og Damon har slået deres menneskelige følelsesliv til, er det naturligt for
dem at deltage i deres menneskelige venners ritualer, fx en mindehøjtidelighed i en
kirke. Damon korser sig som alle andre med vievand fra vievandskarret ved sin indtræden i kirken, dog med en indforstået sidebemærkning; ”Dette får mig altid til at smile!”
I sæson 5, afsnit 4, er en af seriens mest magtfulde overnaturlige væsener, heksen
Bonnie, død. Hendes venner, herunder Damon, afholder en mindehøjtidelighed i skoven, hvor de anbringer betydningsladede genstande fra deres fælles liv på en træstub.
Bonnie overværer som spøgelse selv ritualet og ”taler” til de tilstedeværende via Elenas
bror, Jeremy. Hekse er vogtere af naturens balance, og det forekommer derfor naturligt, at Bonnies mindested skal være i en skov. Men scenen går også i dialog med det
senmoderne menneskes behov for individuelle ceremonier.
Bonnie kan med sin magi løfte sløret til Den Anden Side., hvor de afdøde befinder
sig. I seriens 4. sæson truer Verdens Undergang, fordi Bonnie ikke har formået at få sløret hurtigt nok på plads igen. Derfor invaderes de levendes verden af overnaturlige væsener, hvoraf nogle blot er glade for chancen til et gensyn med deres kære, mens andre
er opsatte på hævn. De afdøde er ikke længere blot spøgelser, men er tilbage som væsner af kød og blod. Bonnie får dog ved at trække på kraft fra fuldmånen bragt dem på
plads igen. I øvrigt ofrer Bonnie sit eget liv i det dennesidige i en slags byttehandel med
naturen. Hun må selv gå til Den Anden side, for at Elenas bror kan komme tilbage fra de
døde. Som andre vampyruniverser sætter The Vampire Diaries i realiteten døden ud af
kraft. De døde er til stede som spøgelser, der følger med i hvad de levende gør, og kan
også i ekstra-ordinære tilfælde hentes tilbage til livet i vores verden.
FAKTA om Twilight-Sagaen, True Blood og The Vampire Diaries
Twilight-Sagaen består af
4 bind, Twilight, New Moon,
Eclipse og Breaking Dawn af
den amerikanske forfatter
Stephanie Meyer, udgivet
2005-2008. Bøgerne er alle
filmatiseret med skiftende
instruktører af filmselskabet
Summit Entertainment.
True Blood tv-serien fra HBO
er bygget over den amerikanske forfatter Charlaine Harris´
The Southern Vampire Mysteries, også kaldet The Sookie
Stackhouse Novels, der består
af 13 bind, udgivet 2001-2012.
Tv-serien har kørt i 7 sæsoner
og er netop afsluttet.
The Vampire Diaries er en bogserie
på 13 bind, udgivet 1991-2014. Bind
1-7 er skrevet af den amerikanske
forfatter L.J. Smith, bind 8-10 er
skrevet af en ghostwriter, mens bind
11-13 er forfattet af Aubrey Clark.
Tv-serien af samme navn begyndte i
2009 påVAMPYRER
The CW television
TIL TIDEN Network
59
og tæller foreløbigt 6 sæsoner.
Behovet for at tro?
Mange mennesker har i dag svært ved at tro, herunder tro bogstaveligt på de overnaturlige begivenheder, som beskrives i de traditionelle religioners helligskrifter8. Det
senmoderne menneskes splittelse omkring tro lægges i True Blood i munden på vampyren af skandinavisk afstamning, Eric Northman. Den gamle ”viking” har altid gjort
nar af religion og har det ikke godt med at underkaste sig noget som helst. Men i det
følelsesmæssige kaos forårsaget af krigen mellem vampyrer og mennesker og måske
influeret af den saligt troende Bill og Nora, bøjer Eric sit hoved og giver udtryk for sit
ønske om at tro. Han spørger Nora, om hun kan hjælpe ham og hun svarer: ”Ja”. Men
det er før Godric har vist sig for dem begge i den oprivende scene, hvor Lilith dræber
ham. Det syn tager Lilith-troen fra dem begge!
De senmoderne vampyruniverser tematiserer og debatterer indirekte religionernes
og troens status i en usikker tid. Ved at være fortolkningsåbne varetager serierne på
en tidssvarende, udogmatisk, visuelt overbevisende og stærkt underholdende måde
deres publikums fortsat tilstedeværende religiøse behov. Religiøse forestillinger såsom
fri vilje, synd, profetisk kaldelse, åbenbaring, opstandelse og evigt liv genfortolkes. Religiøse myter om skabelse, syndefald og verdens undergang genfortælles, og der gives
bud på tidssvarende ritualer.
Som altid handler vampyrforestillingerne om den menneskelige tilstand her og nu.
Vampyrer ER i stand til at udvikle sig! De senmoderne af slagsen opviser betydelig
variation i kombinationen af intuitive og mod-intuitive egenskaber. De er endvidere
”vampyrer til tiden” i kraft af deres særlige forening af det menneskelige og det hellige
i variabel balance mellem det numinøse og det etisk-rationelle.
Noter
1 E gil Bargfeldt: ”Medierne er med til at producere baggrundsviden om religion”, religion.dk, 2210-2012, sidst set 27-01-2014 på: http://www.religion.dk/religion-som-mediefort%C3%A6lling/
medieforsker-medierne-er-med-til-producere-vores-baggrundsviden-om
2 J.R.R. Tolkien fremsætter sine tanker herom i essayet ”On Fairy-Stories” (1936).
3 Rudolf Otto: Das Heilige, 1908.
4 Dudley Wright: Vampires and Vampirism: Legends from Around the World, Lethe Press, 2001.
5 Leo Allatius: De Graecorum Hodie Quirundam Opinationibus (”Om visse moderne opfattelser blandt grækerne”), 1645.
6 Fx 2. Samuelsbog, kap. 24, vers 15.
7 4. Mosebog, kap. 12, vers 1-16.
8 Sognepræst Per Ramsdal fik i 2014 sindene i kog ved til en avis at udtale, at han hverken tror
på en skabende, gud, Jesu opstandelse eller det evige liv. Ifølge en undersøgelse foretaget af
Megafon i 2015 tror 32 % af de adspurgte kristne heller ikke på Jesu genopstandelse, jf. http://
politiken.dk/indland/ECE2518911/hver-tredje-kristen-er-enig-med-provopraest/
60
2.
UD
VE
GA
Kultur og samfund er opdateret i forhold til de
seneste læreplansændringer. Udgivelsen går i dybden
med fem temaer:
• Kulturmøder
• Religiøse og politiske brud
• Det gode samfund
• Globalisering
ks.systime.dk
• Områdestudium – med Kina som eksempel.
Indeholder kursistaktiverende introduktioner, casestudier og opsamlende opgaver.
iBog®
Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille
Bødker Frank. Deniz Kitir (red.)
Områdestudier
Bog
iBog®
40 videoklip | 90 primærtekster | 125 illustrationer
| 127 opgaver | 50 interaktive opgaver | 38
definitioner | 100 ordforklaringer | 315 sider | eBog
248 sider
Bog
Til alle former for tværfagligt samarbejde, der involverer historie, samfundsfag og religion, fx i KS og AT.
PÅ
VE
J
Kultur og samfund
iran.systime.dk
ispa.systime.dk
tyrkiet.systime.dk
usa.systime.dk
se
også
groenland.systime.dk
Billeder på integration
Metoder til studiet af integration – kulturelt, socialt, politisk og økonomisk. bpi.systime.dk
VAMPYRER TIL TIDEN
61
Af Sanne Christine Højsgård Andersen
Sanne Christine Højsgård Andersen cand.mag. i religionsvidenskab og
historie.
Da jeg fik kendskab til Sanne Christine Højsgård Andersens speciale fra 2014 slog det
mig straks, at her var en ny vinkel, vi kunne lægge på de mange litteratur-baserede
opgaver (SRP, SSO, AT m.v.), som vi vejleder. Som jeg har skrevet om her i bladet ved
tidligere lejligheder, kan jeg se, at flere af os kæmper noget med at få de religionsfaglige metoder passet ind i en litterær tilgang til f.eks. en roman eller en film. Jeg har
også tidligere foreslået forskellige løsningsforslag: medialiseringsteori, fiktionsbaserede religioner m.v. – men her er en (for mig i hvert fald) ny tilgang til det litterære stof.
Sanne Christine Højsgård Andersens greb er (lidt forsimplet sagt) at anskue de fiktive
religioner, der optræder i megen populærlitteratur i dag, som netop det, de er: Fiktive
religioner skabt på baggrund af en stor interesse for netop religion og magi – altså et
udtryk for en eller anden form for religiøsitet (eller ønsket om/længslen efter en eller
anden form for religiøsitet), som det senmoderne menneske oplever. Dette forklarer
også en del af disse fiktioners store popularitet.
Jeg har fået lov til at klippe i hendes speciale og har valgt et uddrag, hvor hun præsenterer sin teori og sit projekt – selve analyserne er der ikke plads til her, men det er
jo også netop min tanke, at vores elever med hjælp fra dette teoretiske og metodiske
udgangspunkt selv skal kunne lave analyserne.
Der er desværre heller ikke plads til noter med præcise referencer til den anvendte
litteratur, men jeg har udvalgt den vigtigste litteratur, som kan findes i litteraturlisten.
Signe Elise Bro, Viborg Katedralskole
Indledning
Da George R.R. Martin i 1996 udgav A Game of Thrones, den første bog i fantasyserien
A Song Of Ice And Fire, viste det sig hurtigt at blive en verdensomspændende succes.
62
Med de fire næste bøger i serien: A Clash of Kings (1999), A Storm of Swords (2000),
A Feast for Crows (2005) og A Dance with Dragons (2011) har bøgerne for længst opnået bestsellerstatus og solgt millioner af eksemplarer verden rundt. Bogsalget er også
hjulpet godt på vej af, at bøgerne i disse år laves om til TV-serie af HBO. Serien, der har
fået navnet Game of Thrones, kører på fjerde sæson.
Hvorfor er disse bøger så populære? Bøgerne skal forstås ud fra den massive vækst,
der er sket inden for fantasy-genren i det 21. århundrede. Fantasy har været populær
længe; men er især med titler som Harry Potter og Twilight blevet massivt udbredt på
verdensplan. Fantasy hitter i dag stort set i alle aldre og er blevet mere mainstream.
Martins bogserie kan forstås inden for rammerne af fantasy-genren; men også som en
del af en vestlig underholdningsindustri, hvor religion, magi og mirakler ofte spiller en
betydningsfuld rolle. Bøgerne kan også bidrage i diskussionen af, hvordan religion ser
ud i dag. For paradoksalt med denne opblomstring af religion, magi og mirakler inden
for den populærkulturelle dimension peger alle tal, ifølge Dag Øistein Endsjø og Liv
Ingeborg Lied, på en svækkelse af det organiserede religiøse liv. Sekulariseringsdebatten betyder ikke nødvendigvis, ifølge Endsjø og Lied, at folk er blevet mindre religiøse,
eller at religion som fænomen, er i færd med at dø ud. Tværtimod kan denne svækkelse
pege mod en mere mangfoldig religiøsitet, hvor organiseret religion er én ud af mange
måder at ytre og strukturere religiøse ytringer på.
Det er evident, at Martins univers er fuld af forskellige typer af religioner, religiøse
forestillinger og motiver, som er centrale i et handlingsforløb. Med udgangspunkt i
Endsjø og Lieds teorier om religion i populærkulturen er min hypotese derfor, at Martins bøger, et fiktivt litterært værk, kan betragtes inden for rammerne af den populærkulturelle dimension og analyseres med et religionsvidenskabeligt værktøj, og anses
som et udtryk for religion i nutiden
(…)
Metodisk tilgang samt undersøgelsesmateriale
Specialet skal altså ses som et forsøg på at indskrive religion i fiktion i et religionshistorisk perspektiv, for på den måde at kunne sige noget om religion i nutiden. Metoden,
der vil blive brugt, er en tekstbaseret analyse af fiktive religioner, set ud fra et religionshistorisk perspektiv, hvor Bellahs model Religious Evolution anvendes. Metoden
vil i udgangspunktet være den samme som hos de klassiske religionshistorikere, hvor
undersøgelse af givne religioner/religiøse samfund sker ud fra et tekstkorpus – materiale indhentet af en eller flere observatører. Martin kan i dette tilfælde betragtes
som en obervatør, der har været ude hos nogle givne kulturer og er vendt tilbage
med noget kildemateriale, som derefter analyseres med et teoretisk apparat. Denne
metode kaldes ofte for lænestolsmetoden, da forskeren ikke behøver at bevæge sig
’væk fra lænestolen’ for at kunne analysere religioner. Denne lænestolsmetode kan betragtes som et værktøj til at undersøge kultur på; men kan også bruges til at analysere
litteratur, hvor religionselementerne skal trækkes frem. Fokus i tekstkorpus vil være på
BELLAH OG A GAME OF THRONES
63
religiøse handlinger og forestillinger, der findes hos de almindeligt praktiserende samt
de religiøse eksperter. Martins religioner vil blive forstået som de kommer til udtryk og
på deres egne præmisser. Denne feltarbejdstilgang inde i et tekstkorpus kan betragtes
som en opdatering af den klassiske religionshistoriske metode. Udgangspunktet er stadig et tekstkorpus; men inde i tekstkorpus vil være et feltarbejde.
De fem udvalgte religioner fra Martins univers er: de gamle guder i Nord, De Syv, den
dothrakiske religion, Lysets Herre samt Den Druknede Gud. Martins univers er fuld af
religioner; men de fleste nævnes kun i korte bemærkninger eller kommer fra områder,
der endnu ikke er hørt særligt meget om. Disse fem er valgt ud fra deres centrale placering i handlingsforløbet samt består af et vist omfang af religiøse forestillinger og
handlinger, der kan tages udgangspunkt i
(…)
Bellah som teoretisk grundlag
Bellah skitserer en linje i religionens historie, fra de tidligste systemer til de helt nutidige. Denne religionshistorie tænkes inden for rammerne af en evolutionsteori. (…) Bellah
beskriver den evolutionære proces som en bevægelse mod stigende kompleksitet indadtil i systemet og stigende autonomi udadtil i forhold til omverdenen. I Bellahs begreb
om evolution ligger ingen værdidom. Han antager ikke, at ældre og mindre komplekse
religioner ikke kan eksistere side om side med nye og mere komplekse. Udviklingen af
nye religioner indebærer derfor ikke, at ældre religioner dermed har mistet deres mulighed for at eksistere. Det er også vigtigt at pointere, at en evolutionær nytænkning,
ifølge Bellah, ikke betyder opgivelse af noget tidligere. Et senere system afvikler ikke
et tidligere systems former; men indkapsler dem mere elle mindre, så de kommer til at
indgå i en form for symbiose. Denne tendens kalder Bellah: ”Nothing is ever lost”.
Bellah tydeliggør, hvad det er for nogle størrelser eller systemer, der undergår evolution ud fra sin religionsdefinition: ”let me define religion as a set of symbolic forms
and acts which relate man to the ultimate conditions of his existence.”.
Det er ikke ’the ultimate conditions’ eller troen på gud/guder, der udvikler sig – heller
ikke det religiøse menneske. Mennesket er fuldt ud religiøst uanset, hvilket system,
det tilhører. Det er, ifølge Bellah, religion som symbol system, der udvikler sig. Bellah
betragter religion, på samme måde som Clifford Geertz, som et kulturelt system, altså
et sæt af symboler, der formulerer et internt selvreferentielt system, der omfatter dels
en ontologi, dels et sæt af etiske og æstetiske normer, og som opretholdes i kraft af en
rituel praksis, hvis emotionelle indflydelse giver systemet plausibilitet og motivation
for de mennesker, der deltager i den.
På baggrund af dette teoretiske grundlag foreslår Bellah at betragte religionens historie som et forløb med fire eller fem faser, fra den ældste og mindst komplekse
form frem til moderne tid. Usikkerheden angående antallet af faser skyldes, at Bellah
64
Valar morghulis som på det fiktive oldsprog højvalyrisk fra Game of Thrones betyder, at alle
mennesker har døden for sig.
ikke er sikker på, hvorvidt den fjerde fase bør betragtes som en selvstændig fase eller
snarere som en overgangsfase. De fem faser: den primitive, den arkaiske, den historiske, den tidligt-moderne og den moderne beskrives som idealtyper i Max Webers
forstand ud fra fire parametre: (1) religiøse symbolsystemer, dvs. gudsbegreber, myter,
kosmologier, etiske værdisystemer; (2) religiøse handlinger, dvs. handlinger, der direkte
er religiøst relaterede og motiverede; (3) religiøs organisation, dvs. de forskellige sociale
roller, som en given religion omfatter; og (4) de implikationer for resten af samfundet,
som en given religionsfase måtte have. Da faserne netop er teoretiske konstruktioner
kan religioner på bestemte tidspunkter og sted, ifølge Bellah, måske opvise træk fra
flere faser samtidig. Bellah mener altså, at der findes forskellige typer af religioner og
at disse typer kan blive sat ind hans model i en evolutionsmæssig orden – ikke ud fra
termer om, hvilke typer af religioner, der er bedst eller mindre god, men ud fra hvilke
kapaciteter de indeholder.
Den primitive religion hører traditionelt hjemme i jæger og samlerkulturer – stammesamfund med få medlemmer, svag politisk struktur, ingen bydannelse, arbejdsdeling eller skriftsprog. Bellah bruger bl.a. Kalapalo fra området omkring Xingu-floden i
Brasilien, Walbiri fra den centrale ørken i Australien og Navajo fra Arizona, USA som
eksempler på primitive typer af religion. Den primitive religion indeholder ikke en klart
optrukket kosmologi eller en forestilling om personlige guder, der tilbedes. I stedet
består det religiøse symbolsystem af en flydende monistisk kosmologi, hvor både det
overnaturlige (forfædre, åndevæsener e.l.), naturen og samfundet (menneskene) alle
eksisterer som dele af den samme verden. Myternes aktører er væsener med flydende
identitet, typisk mellem dyr og mennesker. I stedet for guder definerer hver klan eller
gruppe sig i termer ud fra sine forfædre og myternes verden omhandler den nære ver-
65
den, hvor hver klippe, sten eller træ har sin særlige betydning. De religiøse handlinger
er ritualer, hvor kendetegnet er participation, hvor alle deltagere har en aktiv rolle
at udføre. I ritualet bliver deltagerne og de mytologiske aktører momentant identiske, hvorved skellet mellem dagligdagsverden og den mytiske verden forsvinder for at
vende tilbage efter ritualets afslutning. Der findes ingen speciel religiøs organisation
hos primitive religioner. De religiøse roller identificeres ofte med andre sociale eller
aldersmæssige roller. Den sociale organisation er det samme som den religiøse organisation. Dog kan der findes individer med særlige kompetencer som shamaner eller
medicinmænd. Religion ses derfor ikke som et særligt felt, der kan skelnes fra andre
felter. De religiøse handlinger forstærker solidariteten inden for gruppen og bruges til
at oplære de unge i gruppens normer og regler. Religionen understøtter på den måde
gruppens konsistens og samhørighed.
Arkaisk religion adskiller sig fra primitiv religion på en række punkter. Med arkaisk religion sker et politisk skift. Det afgørende for arkaisk kultur er etableringen af egentlige stater, ledet af konger. Staten er solidt funderet på urbanisering og en klar arbejdsdeling. Bellah beskriver den fuldt udfoldede arkaiske religion ud fra Egypten og
Mesopotamiens tidlige, egentlige stater. Det religiøse symbolsystem består stadig af
en monistisk verden. Der er stadig kun én verden; men den er mere differentieret og
hierarkisk opbygget end den primitive. Arkaiske religioner har en tendens til at udarbejde en omfattende kosmologi, hvor alt – både guddommeligt og menneskeligt – har
sin egen plads. Det er også ud fra denne optik, at guderne skal betragtes. De arkaiske
guder er antropomorfe figurer med personlighed, køn, alder og bestemte funktionsområder (krig, jagt, kærlighed, frugtbarhed, smedekunst osv.) og befinder sig adskilt fra
menneskenes del af verden. Guderne betragtes som aktører, der bestyrer naturen og
menneskenes verden. De religiøse handlinger er stadig interaktioner mellem guder og
mennesker, hvor guderne får gaver (ofringer) mod til gengæld at give frugtbarhed og
beskyttelse til menneskene (velsignelser). Ritualerne gennemføres med befolkningen
som tilskuere, ikke som aktive deltagere, og har form af specialiserede tempelritualer
og storslåede processioner. Den religiøse organisation består af personer med særlige
kompetencer, præster og andet specialiseret personale. Religionen manifesteres med
monumentalarkitektur, som templer, og kan danne meget omfattende tempelkomplekser. Religion kan derfor betragtes som en særlig sektor i samfundet (ved siden
af andre), hvor religionen understøtter det øvrige samfunds konsistens. Den sociale
struktur og praksis anses at være funderet i den guddommelige indsatte kosmiske orden, hvilket bl.a. kommer til udtryk hos den politiske magt – kongen er konge, fordi
han er guddommeligt udvalgt og sanktioneret (sakral konge). Rivaliseringer mellem religiøse centre (templer) kan forekomme, hvor konflikterne mellem rivaliserende grupper
tolkes som kampen mellem rivaliserende guddomme eller som en guddoms ændring
af nåde fra den ene gruppe til en anden.
Den historiske fase er, ifølge Bellah, på mange måder et afgørende nybrud i religionens historie. Bellah kalder denne fase for historisk alene ud fra det faktum, at alle de
religioner, der tilhører denne fase, er relativt sent tilkomne i historien. Samtidig opstår
66
de i kulturer, der mere eller mindre er skriftlige. Således hører religionerne i denne
fase under disciplinen historie, ikke blot arkæologien eller antropologien. Ifølge Bellah dukker der i midten af 1. årh. f.Kr. en række strømninger op i et bælte, der strækker sig fra Kina over det nordlige Indien og Den Nære Orient til Middelhavsområdet.
De eksempler, Bellah beskriver som udtryk for den historiske fase, kongfuzianisme,
daoisme, upanishademystik, buddhisme, iransk dualisme, israelitisk profeti og platonisk
filosofi adskiller sig på en række punkter fra arkaisk religion. De historiske typer af religion bryder med det arkaiske religiøse symbolsystem, hvilket skaber rum til at tænke
og formulere kosmologiske, politiske, sociale eller moralske alternativer til den givne
orden. En af disse nytænkninger er den historiske fases afmytologisering af de arkaiske religioner. Disse gælder udviklingen af monoteistiske guder, som hverken har hof
eller slægtninge og som betragtes som den eneste skaber og universelle hersker, en
selvberoende hersker eller selvets befrielse af livshjulet af genfødsler som alle, ifølge
Bellah, er enorme simplifikationer af de forgrenede arkaiske kosmologier. Fælles for
alle religionerne er, at de er mere eller mindre optaget af det transcendentale. Fokus
er ikke længere på det jordiske liv; men er blevet overført til livet efter døden. Denne
dualistiske tænkning fremhæver livet efter døden, frem for det jordiske livs materielle
og sanselige goder, som nu betragtes som værende illusoriske. Religionens opgave er
derfor ikke længere at berige menneskene i verden; men at frigøre eller befri dem
fra verden. Derfor centreres de religiøse handlinger også omkring nødvendigheden af
frelse. De religiøse handlinger bliver vendt imod den givne orden, religiøst, socialt og
politisk. Dette betyder at handle religiøst er at trække sig ud af den givne orden, ikke
at bidrage til at opretholde den, og leve i overensstemmelse med særlige regler og
tabuer. På det organisatoriske plan kan der danne sig elitære grupper, der så vidt muligt isolerer sig fra det normale, menneskelige liv og som underlægger sig visse afsavn
(sex, mad, drikke, tale). Disse asketiske former ses bl.a. i indiske og kristne monastiske
samfund, hvor disse verdensforsagere frakobler sig et normalt, socialt liv for i stedet at
opnå en sandere erkendelse. Samfundsmæssigt etablerer religionen sig som en modmagt til politisk og arkaisk-religiøs magt, hvor religiøst aktive mennesker kan vende det
normale samfund ryggen eller kritisere og underminere gældende politiske og sociale
strukturer og magtforhold. På den måde kan den historiske religion stille sig potentielt
fjendtligt over for det øvrige samfund.
Den tidligt-moderne fase, der som sagt muligvis er en overgangsfase, beskriver Bellah
ud fra et enkelt eksempel – Den Protestantiske Reformation. De to sidste faser i Bellahs model beskriver derfor i udgangspunktet primært kristendommen. Reformationen indebærer et brud med den romersk-katolske kirke og i kølvandet af dette brud
opstår en række protestantiske retninger. I det religiøse symbolsystem sker et kollaps
af den kosmologiske tradition. En stor del af den middelalderlige kosmologi betragtes
efter en gennemgribende afmytologisering som overtro. Dette ses bl.a. ved afskaffelse
af skærsilden og af helgenuniverset. Der sker en koncentration af ideen om det direkte
forhold mellem individet og den transcendentale realitet, hvilket betyder, at frelsen
bliver et personligt anliggende, principielt tilgængeligt for alle, ikke kun for, eller kun
67
medieret igennem, en afholdenhedselite. De religiøse handlinger bliver identiske med
livet. Frelsen opnås ved tro, en indre handling, og ikke ved specielle fromhedsøvelser,
ydre handlinger. Den religiøse organisations hierarkier reduceres i kompleksitet (f.eks.
ordensvæsen og klerikale indvielsesgrader afskaffes) og erstattes af en sondring mellem frelste og ikke-frelste. Reformationen ses, ifølge Bellah, som en proces mod social
ændring, hvor kirke og stat svækkes i forhold til borgernes livsførelse. Vægten kommer
til at ligge på almen lov frem for en guddommelig sanktioneret lov.
Religiøse grupperinger underordnes staten (den lutherske model) eller etablerer sig
som selvstændige organisationer, efterhånden uafhængige af; men ikke i modsætning
til staten (den calvinistiske-reformerte model).
Den femte og seneste fase, er moderne religion, hvor det centrale aspekt, ifølge
Bellah, er kollapset af den dualistiske verdensforståelse, som var så vigtig for de historiske religioner. Bellah mener, at kollapset af den dualistiske verden, ikke skal forstås
som en tilbagevenden til den primitive monistiske verdensanskuelse. Tværtimod skal
verden forstås som en multipleks verden, hvor der er uendeligt mange måder at forstå verden på.
Hvad det religiøse symbolsystem angår, vil moderne religion være endnu mere reduceret end den tidligt-moderne mht. guddommelige aktører, kosmologi, doktriner
osv. Det religiøse symbolsystem defineres som symbolsprog og lægges dermed ud til
individuel fortolkningspraksis, og er dermed ikke længere kollektivt forbindtligt. Den
samme tendens ses hos de religiøse handlinger, der ligeledes overlades til individet,
der kan vælge at deltage i ritualerne eller bruge dem som led i en eksistentiel meningssøgen. Den religiøse organisation opretholder ikke længere en streng afgrænsning
udadtil og barsk disciplin indadtil; men er mere fleksible. De fleste protestantiske trosretninger betragter individet som værende ansvarlig for sig selv. I stedet for at betragte
denne tendens som værende en del af en sekulariseringsproces eller ligegyldighed, ser
Bellah det i stedet som den religiøse organisations accept og forståelse af individets
trang til at udarbejde sine egne ultimative løsninger. Det, kirken kan tilbyde dette søgende individ, er et gunstigt miljø, hvor individet ikke pålægges præfabrikerede sæt
af svar. Religionen har altså indrettet sig efter den generelle individualisme, hvor det
er op til den enkelte enten at modtage religionens bud på mening eller at afvise den.
Religionens forhold til det øvrige samfund er, ifølge Bellah, uklar. På den ene side ser
Bellah tendenser på et religiøst og moralsk kollaps, hvor religionen ikke længere står
som modvægt for den sociale fleksibilitet, hvilket har ført til en erkendelse af, at kultur
og personlighed betragtes som reviderbare. Samtidig betyder denne grad af frihed
også, at der er skabt plads til kreative fornyelser på alle måder i menneskelige forhold.
Bellahs model er udvalgt, da den er ideel til netop at tydeliggøre en religions forskellighed fra andre typer af religioner ved en fasebestemmelse. Ved hjælp af Bellahs
fire parametre vil de forskellige trosforstillinger hos Martins fem religioner forsøges at
placeres i en kultur-evolutionær orden. Analysen vil derfor især beskæftige sig med
religion på systemniveau, da det er her Bellahs teorier befinder sig. Martins bøger fore-
68
går på individniveau, hvor der findes et utal af aspekter som karaktererne tænker og
handler ud fra; men de kan også anskues som dele af et system. Dette system består
af et geografisk univers, en overordnet helhed, der består af nogle bestemte lande
og områder som hver især har sit eget sæt af sæder og skikke; men også deres egne
religioner. Disse befolkninger med deres særegne religioner koeksisterer med andre
områders befolkninger og deres religioner, som nogle gange støder sammen i kontroverser. Martins form for systemtænkning stemmer dermed overens med Bellahs form
for system og religionsevolution, hvor der netop ligges vægt på fasernes teoretiske
konstruktion, hvilket betyder, at religioner, der tilhører forskellige faser kan eksistere
side om side med hinanden. Analysen vil ikke beskæftige sig med individets grad af
religiøsitet, blot konstatere, hvilke forestillinger individet har om en given religion, og
hvilke former for ritualer, det udfører samt hvilken af Bellahs faser, det kan indsættes i.
(…)
Litteratur
• Armitt,
Lucie: Fantasy Fiction – An Introduction, Continuum, New York, 2005, 1-12.
• Alver, Bente Gullveig, Ingild S. Gilhus, Lisbeth Mikaelsson & Torun Selberg: Myte, magi og
mirakel. I møte med det moderne, Pax, Oslo, 1999.
• Bellah, Robert: “Religious Evolution”, American Sociological Review 29, 358-374, 1964.
• Bellah, Robert: ”What is Axial about the Axial Age?”, Archives Européennes de Sociologie 46
(1), 69-89, 2005.
• Bellah, Robert: Religion in human evolution – from the paleolithic to the axial age, The Belknap Press of Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts, 2011.
• Davidsen, Markus: Fiktionsbaseret religion – fra Star Wars til jediisme, Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift 55, 2010, 3-21.
• Endsjø, Dag Øistein og Liv Ingeborg Lied: Det folk vil ha – religion og populærkultur, Universitetsforlaget, Oslo, 2011.
• Feldt, Laura: Fantastiske virkeligheder, Årsskrift/Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet,
2007, 40-47.
• Feldt, Laura: Fortællingernes fantasmer, Kritik årg. 44 (202), 2011, 2-9.
• Lundager Jensen, Hans Jørgen: Religionshistorie og aksetid, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift
56, 2011, 5-22.
• Lundager Jensen, Hans Jørgen: Robert Bellah, religion og menneskelig evolution, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 2013, 60, 11-31.
• Pals, Daniel L.: Eight Theories of Religion, Oxford University Press, New York, 2006.
69
FRA KOLLEGA TIL KOLLEGA
Gamificering og etik
i religionsundervisningen
Af Mathias Mandrup Krogh
Årsvikar VUC og HF Aarhus
I det kommercielle spil The Walking Dead har de levende døde overtaget verden og
jagter de få overlevende. I denne dystopiske verden - uden samfund, institutionaliseret religion eller lovgivning - stilles der skarpt på etiske dilemmaer og konsekvenserne af ens valg.
Udgangspunktet for spil i undervisningen
At anvende spil eller fantasy i religionsundervisningen har en af sine største forcer i at
fokusere på spørgsmålet om, ’hvad religion egentlig er’, og ’hvad vi kan bruge religionsvidenskabelige begreber eller teori’ til. Mange kursister forundres over, at man i religionsfaget kan inddrage film og serier som Avatar, Løvernes konge, Game of Thrones
eller spil som The Walking Dead. At fange kursisternes interesse ved at stille spørgsmålstegn ved, hvilket materiale man kan anvende i religionsfaget, var dermed ét væsentligt udgangspunkt for idéen med et spil. I udgangspunktet er jeg af den opfattelse,
at et velfungerende socialt miljø i klassen er en afgørende forudsætning for lysten
til at komme til undervisningen, den optimale indlæring og viljen til både at give og
modtage hjælp fra ens medkursister. Måske især på enkeltfagsafdelingen kan der være
udfordringer forbundet med at få dette til at fungere. Den anden grundlæggende idé
var derfor, at spillet kunne tjene som en katalysator for en øget grad af relationer og
forståelse mellem kursisterne.
Retfærdigvis skal det allerede her siges, at anvendelsen af The Walking Dead og
forløbet er kraftigt inspireret af vores norske kollega Tobias Staaby (Nordahl Grieg Videregående Skole i Bergen). Skulle man være interesseret i hans artikel om The Walking
Dead, er der en henvisning i slutningen af indlægget.
70
Et par korte bemærkninger
I dette korte indlæg skal jeg ikke begive mig ud i en længere redegørelse for spillet eller
universet i The Walking Dead. Det er et klassisk peg-og-klik spil. I interaktionen med de
andre karakterer i spillet får man som hovedpersonen Lee mulighed for at vælge imellem forskellige handlinger og udsagn. Disse farver de andres opfattelse af én i enten
positiv eller negativ retning. Vælger man ikke at gøre eller sige noget, tolker spillet (de
andre karakterer i spillet) dette som tavshed, hvilket også har konsekvenser.
I skrivende stund har jeg afprøvet The Walking Dead på to Religion B hold på VUC
og HF Aarhus og varieret lidt på det konkrete forløb undervejs. I første omgang indgik
spillet i et lidt længere forløb om Religion og Fantasy, og i anden omgang var det et
selvstændigt forløb kaldet Etik og The Walking Dead.
I dette indlæg redegøres der for spillet The Walking Dead som objekt for læring,
hvordan forløbene blev organiseret, og jeg reflekterer over nogle af formålene med
forløbet og resultaterne fra den konkrete undervisning.
Spillet The Walking Dead som objekt for læring
Noget jeg som underviser til tider har hørt kollegaer beklage sig over er, at kursisterne
ikke forbereder sig til undervisningen i tilstrækkelig grad. De fleste – mig selv inklusiv vil nok være enige i, at grundlæggende viden eller læring er en nødvendig forudsætning
for at komme videre til mere analytiske og perspektiverende taksonomiske niveauer.
Lad mig her fastslå, at det at spille et spil ikke nødvendigvis er en god kilde til læring, men det kan være et udmærket objekt for læring. I stedet for at anvende en
Som hovedpersonen Lee bliver man bl.a. tvunget til at uddele gruppens sparsomme ressourcer, men hvem fortjener dem mest… Børnene? Dem der forsvarer lejren? Dem vi kender bedst?
Og hvad med én selv?
GAMIFICERING OG ETIK I RELIGIONSUNDERVISNINGEN
71
ukendt kildetekst eller dokumentar er idéen med brugen af et kommercielt spil, at
flere kursister allerede er fortrolige med spilgenren eller universet i The Walking Dead.
Sagt på en anden måde, så skulle inddragelsen af et spil i undervisningen gerne vække
kursisternes umiddelbare interesse ved at lade objektet for læringen være mere eller
mindre genkendeligt og afspejle den unges hverdag og fritidsinteresse. Når objektet
for læringen er genkendeligt, vil jeg mene, at der frigøres tid og energi til højere taksonomiske niveauer.
Det etiske dilemma i The Walking Dead
Ikke alle valg man præsenteres for i spillet er lige relevante i forbindelse med anvendelse af forskellige etiske positioner, og til tider kan der desværre være lidt langt imellem afgørende dilemmaer. Et af de mere interessante er, da man får valget imellem, om
man vil låne en inficeret kvinde sin pistol, så hun kan tage livet af sig selv.
Selvom dilemmaet udspiller sig i et fiktivt univers er problemstillingen reel nok. Går
kursisterne ind for aktiv dødshjælp eller ej? Kvinden er allerede dødsdømt, men betyder det, at vi kan stole på hende? Får vi selv brug for den kugle senere? Hvilke af de
etiske positioner forsvarer, at vi hjælper hende, og hvilke at vi ikke gør? Mulighederne
for en fri diskussion uden et rigtigt svar er nærmest uendelig og hjulpet lidt på vej, er
kursisterne ikke blege for at indse det etiske dilemma, de står i.
Udformningen af de to forløb
I begyndelsen af hvert af de to forløb blev den første undervisningsgang anvendt på at
præsentere og klargøre fire forskellige etiske positioner; dydsetik (Aristoteles), pligtetik (Kant), konsekvensetik (Bentham og Mills) samt relationsetik (Løgstrup). Kursisterne
blev endvidere præsenteret for begrebet det etiske dilemma og givet eksempler her-
72
på. Af hensyn til kursister, som ikke var bekendt med universet i The Walking Dead, så
vi også den første episode af sæson 1 i tv-serien af samme navn.
Spillet blev spillet på både pc med mus og tastatur og med en trådløs controller
tilsluttet pc. Pc’en var tilsluttet smartboard, så de andre kursister kunne følge med. I
begge tilfælde blev kursisterne løbende bedt om at skiftes til at spille.
Resultaterne af disse to undervisningsforløb med spillet har været lidt blandede,
men i det efterfølgende vil jeg forsøge at samle op på nogle af hovedpointerne.
I det første forsøg med spillet i undervisningen spillede vi afsnit 2 i sæson 1. Her indgik spillet som del af et lidt længere forløb kaldet Religion og Fantasy, hvor vi tidligere
havde arbejdet med bl.a. Jediisme og filmen Avatar. Selve spillet stod på igennem 6
lektioner.
I spillet skulle kursisterne pause spillet udvalgte steder undervejs, og efterfølgende
blev de bedt om at afgøre, hvordan vi skulle/burde handle i den konkrete situation.
Deres valg og argumentation bad jeg dem om at relatere til én eller flere af de forskellige etiske positioner. Især nogle af dilemmaerne – tyveri, aktiv dødshjælp, hvem
man skulle give mad - førte til langvarige diskussioner og interessant nok spontane
afstemninger blandt kursisterne om, hvad man skulle vælge. Tilsyneladende var flere af
kursisterne begyndt at identificere sig selv med hovedpersonen Lee. Selv savnede jeg
dog en smule mere struktur på diskussionen i klassen, og at alle (også de mere stille)
kursister havde mulighed for at påvirke de konkrete valg. Derfor ændrede jeg en smule
på forløbet i forbindelse med det næste forløb.
Den anden gang, jeg anvendte spillet på Religion B, var det som et selvstændigt miniforløb kaldet Etik og The Walking Dead. Vi gennemspillede nu afsnit 1 og 2 i sæson 1.
Spillet strakte sig denne gang over 10 lektioner.
For at forbedre strukturen på diskussionen og ’tvinge’ alle kursisterne til at tage stillingen i forbindelse med dilemmaerne undervejs blev quizprogrammet kahoot inddraget. Heri indsatte jeg billeder af de udvalgte dilemmaer, og svarmulighederne i quizzen
var så de forskellige valgmuligheder i spillet. Igen blev spillet stoppet undervejs, men
nu blev kursisterne enten før eller efter en diskussion af det etiske dilemma bedt om
at afgive deres stemme på deres smartphone eller pc. Herefter blev der samlet op på
resultatet af afstemningen, og flertallet afgjorde således den konkrete handling.
Det sociale miljø og relationer i klassen
På Religion B enkeltfag følger kursisterne forskellige fag, og de personlige og faglige
relationer imellem kursisterne kan derfor være begrænset til klasserummet. Fornemmelsen af et socialt fællesskab er vigtigt for lysten til at møde op, engagere sig i undervisningen og villigheden til at hjælpe eller støtte hinanden. At kursisterne igennem
spillet diskuterer, beslutter og handler i fællesskab har været noget af det pædagogiskdidaktisk interessante ved spillet. De følger hovedpersonen Lee gennem hans historie,
hans valg og udvikling og skaber både relationer og aversioner til andre karakterer i
spillet. Kursisterne var ikke nødvendigvis enige i deres beslutninger om, hvilken form
for personlighed karakteren Lee skulle udvikle. Men på trods af dette har det under
GAMIFICERING OG ETIK I RELIGIONSUNDERVISNINGEN
73
begge forløb været tydeligt, at de fleste af kursisterne fx danner fælles relationer til
barnet Clementine, som man beskytter, og til antagonisten Larry, som fra starten af
ikke bryder sig om Lee. Det er mit håb, at disse fælles relationer har øget graden af
sammenhold på holdene. På ingen af de to hold var der efterfølgende afgørende stridigheder imellem kursisterne, men det ville nok være at springe til konklusioner at
hævde, at dette udelukkende skyldes spillet.
Refleksioner over forløbene
Udgangspunktet for inddragelsen af et spil i undervisningen var at skabe engagement
og åbne kursisternes øjne for, hvad man kunne ’tillade’ sig at arbejde med i religionsfaget. Det har flere af de afleverede projektrapporter konkret afspejlet, da flere kursister
valgte at anvende religionsvidenskabelig teori og begreber på spil, serier og tegnefilm.
Om spillet kan være med til at skabe et større fællesskab i klassen, vil jeg lade andre
bedømme. Mit eget håb er, at det kan være en medvirkende faktor hertil.
Skulle jeg beslutte mig for at anvende spillet The Walking Dead i fremtiden, vil et
nyt forløb baserer sig på elementer og erfaringer fra begge forløb. Spillet bør nok
indgå som del af et lidt længere forløb fx med Religion og Fantasy som omdrejningspunkt. Endvidere vil en lidt kortere del af spillet med et øget antal afstemninger og
diskussioner med afsæt i kahoot nok være at foretrække over de noget løsere diskussioner i klassen.
Det har endnu ikke været muligt eller relevant at inddrage andre spil i min undervisning, men jeg har ofte overvejet det i forbindelse med mit hovedfag historie, hvor
begrebet historiebrug anvendt på spil i mange tilfælde er oplagt. Quizprogrammet
kahoot har jeg dog gjort til en fast bestanddel i mange af mine forløb, hvor det bliver
anvendt som en lidt mere festlig måde at repetere gennemgået stof eller længere
forløb på.
1. Billederne fra spillet er screenshots.
2.Tobias Staabys artikel om ’The walking dead’ http://www.spiliskolen.dk/the-walking-dead-ietikkundervisning/
3. Quizprogrammet kahoot https://getkahoot.com/
74
Inspiration til din
undervisning
En introduktion til Ludwig Wittgensteins,
Friedrich Nietzsches, David Humes og
Immanuel Kants religionsfilosofi med
korte tekstuddrag af de fire filosoffer.
Af Peter K. Westergaard
SIDER: 118 – PRIS: 149,-
Ti noveller om liv og død, kød og
fortabelse, skyld og tilgivelse,
kærlighed og barmhjertighed.
★★★★★ i Jyllands-Posten
Af Henriette Houth
SIDER: 224 – PRIS: 228,-
Bibelforskere åbner for nye perspektiver på
Romerbrevet i lyset af 'det nye Paulusbillede'.
Af Kasper Bro Larsen og Troels Engberg-Pedersen (red.)
SIDER: 345 – PRIS: 295,-
Kristendommens gudsbillede sat til debat.
»Bedste teologiske bog i 2014«
Kristeligt Dagblad
Af Lars Sandbeck
SIDER: 134 – PRIS: 179,-
En guide i kortform til 5 centrale
Kierkegaard-temaer: Samtiden,
Troen, Kærligheden, Selvet og
Ytringen.
Af Joakim Garff og Povl Götke
SIDER: 48 – PRIS: 80,-
Læs mere om bøgerne på RPC.dk hvor du også finder læseuddrag
75
ANMELDELSE AF GENERALFORSAMLINGSKURSUS
Af Dorthe Enger
Lektor ved Hasseris Gymnasium, cand.mag. i engelsk, religion og filosofi.
Kurset bestod af to dele: En faglig del med temaet ”Islam fra Kina til Danmark” og
foreningens generalforsamling.
Den faglige del bestod af tre indlæg:
• Niels Valdemar Vinding: ”Om islam i en europæisk og dermed dansk kontekst”
• Ildiko Beller-Hann: ”Om islam i Kina og Centralasien”
• Jakob Skovgaard-Petersen: ”Om islam i Mellemøsten”
I forlængelse af generalforsamlingen gav den nye fagkonsulent Christian Vollmond en
præsentation.
Denne anmeldelse vedrører de tre faglige indlæg og Christian Vollmonds præsentation.
Overordnet var de tre indlæg velvalgte og supplerede hinanden meget fint med historiske, globale og aktuelle perspektiver. Oplægsholdernes store overblik og viden gav
kærkommen inspiration til undervisningen i et emne, der står centralt i undervisningen,
og som trænger sig på i hverdagen. Ikke mindst udviklingen af bevægelsen Islamisk Stat
kan ikke undgå at vække uro, og som lærer har man her brug for at kunne forholde sig
relevant til elevernes spørgsmål.
76
Niels Valdemar Vinding: ”Om islam i en europæisk og dermed dansk kontekst”
Niels Valdemar Vinding gav et rids over islams udvikling i Europa med skæringsåret
1989, hvor Salman Rushdies De Sataniske Vers udløste en fatwa mod ham og dermed
satte fokus på konflikten mellem et sekulariseret Vesten og ikke sekulariserede islamiske kulturer.
Status i dag kan beskrives som et spændingsfelt mellem radikaliseret ”homegrown”
terrorisme og retureksport af en europæisk islam – reformeret islam.
Niels Valdemar Vinding lagde særlig vægt på Sharia-lovgivningen i England. Han viste,
hvordan netop integration af Sharias normsystem og engelsk lovgivning har en tosidet
trojansk hest-effekt. På den ene siden udfordrer denne integration den sekulariserede
lovgivning, da det religiøse perspektiv inddrages, men samtidig indføres et udefra perspektiv på den religiøse lovgivning, som dermed ikke står uimodsagt i de muslimske
miljøer. Det er hyppigst kvinder, der benytter denne mulighed, blandt andet for at få
en religiøst anerkendt skilsmisse, og mange af dem får medhold ifølge Niels Valdemar
Vinding. Den allerseneste udvikling, som jeg blev opmærksom på, da jeg skrev denne
anmeldelse, er, at det engelske Law Society har lavet nogle retningslinjer for opsætning
af Sharia-inspirerede testamenter, der vil stille kvinder og ikke-muslimer dårligere end
den civile lovgivning tillader. De har trukket deres retningslinjer tilbage efter megen
kritik (http://www.theguardian.com, 24. November, 2014). Så emnet er aktuelt og kontroversielt. Lige til nogle spændende religionstimer!
Ildiko Beller-Hann: ”Om islam i Kina og Centralasien”
Ildiko Beller-Hann præsenterede islams rolle i Kina, hvor fokus var på de to udgaver af
islam, der eksisterer i Kina. Chinese Muslims findes i hele Kina. De er integreret i Kina og
har betydelige frihedsrettigheder til at praktisere islam. De opfatter sig som kinesere.
Muslimerne i det vestlige Kina, Xinjiang-provinsen, opfatter sig ikke som kinesere, men
ønsker selvstændighed. Det er herfra, at muslimsk terrorisme i Kina har sit udspring.
Glimrende billedmateriale viste forskellene på de to udgaver af islam.
Jakob Skovgaard-Petersen: ”Om islam i Mellemøsten”
Jakob Skovgaard-Petersens indlæg havde fokus på Islam i forfatninger, og han afsluttede sit indlæg med nogle betragtninger over Islamisk Stat.
Jakob Skovgaard-Petersen redegjorde for forfatningshistorien i Mellemøsten fra
1800-tallet til i dag. Han kom ind på kilderne til disse forfatninger, som er kollektivt
baserede forfatninger inspirerede af de kommunistiske, i modsætning til Vestens
menneskerettighedsbaserede forfatninger rundet af Den franske Revolution, hvor
individet er i fokus. Et interessant aspekt er trosfrihedens rolle inden for de muslim-
”ISLAM FRA KINA TIL DANMARK”
77
ske forfatninger, som indebærer frihed til at praktisere egen religion, ikke til at skifte
religion. Med hensyn til nutidige forfatninger var Jakob Skovgaard-Petersens pointe,
at forfatningerne er blevet mindre liberale. Samtidig viste det sig i Egypten, at da det
Muslimske Broderskab kom til magten, gik de fra radikalisme til gradualisme. Det er
især det radikaliserede perspektiv (som Islamisk Stat), der fastholder, at Koranen er en
forfatning.
Endelig placerede Jakob Skovgaard-Petersen Islamisk Stat både historisk politisk og nutidigt politisk. Historisk set tager Islamisk Stat bolden op fra magtkampene i starten
af islam mellem sunni- og shi’a-muslimer. Islamisk Stat har udnyttet magtvakuummet
i Syrien til at søge at skabe et rum for sunni-muslimer. I starten - modsat Al-Qaedas
9/11-aktion – var fokus ikke rettet mod Vesten, men nu hvor Vesten aktivt bekæmper
Islamisk Stat, er terroraktioner mod Vesten blevet aktuelle.
Christian Vollmonds præsentation af sig selv som ny fagkonsulent
Christian Vollmond understregede, at han ikke som helt ny fagkonsulent ville præsentere de store visioner vedrørende fagets fremtid. Fagets position synes sikker. Fremtiden vil vise, hvordan fagets profil udvikler sig. Christian Vollmond nævnte, at en vinkling
af religionsfaget hen imod et medborgerskabsfag som det, der fra nogle politikeres
side er ønske om i Folkeskolen, er et muligt fremtidigt politisk tema. Jeg vil personligt
nødig se faget gå i den retning. Jeg synes ikke, at religion i gymnasiet skal missionere
demokrati i højere grad end de andre fag (jf. formålsparagraffen i bekendtgørelsen).
Gennem arbejdet med religiøse og ikke-religiøse livsanskuelser styrker vores fag elevernes muligheder for at navigere kritisk, indsigtsfuldt og med personlig myndighed
i en verden med mange dagsordner. Hermed opfyldes i mine øjne bekendtgørelsens
dannelsesmål som en integreret del af fagligheden.
Christian Vollmond lagde op til en åben og dialogpræget kommunikation med den
faglige forening og fagets lærere, idet han opfordrede til, at man henvendte sig til ham
med tanker og ideer.
De bedste ønsker for hans virke!
78
Religion og medier
Kristendomskritik i medierne
Kristendomskritik i medierne behandler forskellige
positioner i kritik og forsvar af kristendom i de
seneste års mediebillede i Danmark. Dels indeholder
den kvalitative analyser, dels kvantitative analyser.
Fø
lg
m
ed
iu
dv
ik
lin
Udgivelsen indfører i diskursanalysen i religionsfaglig
sammenhæng og indeholder elevaktiverende opgaver.
ge
n
Preben Brock Jacobsen. Christina Egholm (red.)
iBog®
Udkommer i foråret 2015
kristendomskritik.systime.dk
Myter til tiden – fantasy og religion
Myter til tiden beskæftiger sig med religion som medie
fortælling og forholdet mellem fantasy og religion.
Gennem videointerviews, interaktive opgaver og tekster
introducerer Myter til tiden bl.a. til:
• fantasyuniverser som Avatar og Star Wars
• fiktionsbaserede religioner
• forskellige fankulturer som kultisk fænomen.
Annette AmbrosiusOlesen. Søren Korshøj Laursen (red.)
iBog®
70 videoer | 20 originaltekster | 30 billeder | 20 interaktive
opgaver | 50 opgaver | ca. 195 sider | eBog
mt-stx.systime.dk
”ISLAM FRA KINA TIL DANMARK”
79
Præsentation af nyt
bestyrelsesmedlem
Jeg hedder Birgit Andersen og har siden 2004 været ansat på Paderup Gymnasium (stx)
i Randers som lærer i religion og psykologi og som studievejleder.
Jeg glæder mig over at være blevet valgt til Religionslærerforeningens bestyrelse og er
nu så småt kommet i gang med arbejdet.
I min hverdag på gymnasiet har jeg altid oplevet det som et privilegium at være religionslærer, fordi faget vækker interesse hos langt de fleste elever, og jeg oplever, at
de flytter sig gennem arbejdet og de faglige diskussioner, især gennem mødet med
religionerne på ekskursioner og i feltarbejde.
Jeg har især været optaget af at udvikle undervisningen på B-niveauet. Det er kun få
år siden, vi på vores skole fik lov til at udbyde religion B som valgfag, og det har været
en fornøjelse at knokle med at få opbygget et fagligt miljø og konkrete nye undervisningsforløb til holdene - ikke mindst er det skønt at kunne integrere mere teori i
undervisningen.
Ved siden af undervisningen har jeg arbejdet med at sammentænke mine to fag i en
ny udgivelse, ’Religion og psykologi’, som udkom sidste efterår. Her har jeg forsøgt at
opdyrke og nytænke et område af vores fag, som ellers har haft en meget lille plads.
I det hele taget interesserer jeg mig for religion ude i virkeligheden! Jeg har tidligere
bidraget til bogen ’Senmoderne religiøsitet i Danmark’, jeg er glad for feltarbejde og
udvikler løbende på kombinationen mellem religion uden for klasselokalet og fagets
vigtige tekstlæsningsdel.
I bestyrelsesarbejdet vil jeg komme til at være medlem af redaktionen til bladet ’Religion’. Jeg håber, jeg kan medvirke til, at vi i indholdet finder en passende blanding
mellem på den ene side den praksisorienterede og jordnære inspiration til den daglige
undervisning og på den anden side den faglige udvikling og nytænkning, der løfter
taget en lille smule og viser fagets fantastiske mangfoldighed.
Desuden skal jeg fungere som kontaktperson til regionalsekretærerne. For mig er det
vigtigt at holde fast i, at vi er en faglig forening med medlemmer over hele landet, så
jeg håber, vi i fællesskab vil kunne styrke foreningens arbejde rundt omkring i landet og
dermed også styrke det faglige netværk mellem kolleger.
80
Forum for Islamforskning
TIFO
Tidsskrift for Islamforskning (TIFO) er et
netbaseret, frit tilgængeligt og peer-reviewed
tidsskrift, som publiceres af TIFO. Formålet med
tidsskriftet er at opfylde foreningen Forum for
Islamforskning’s ambition om at fremme vidensdelingen blandt forskere, religionsundervisere og
studerende og samtidig viderebringe den nyeste
forskning på området til den bredere offentlighed. http://islamforskning.dk/tidsskrift/arkiv/ viden om islam og muslimer i Danmark.
TIFO udkommer to gange årligt og består af
dels længere videnskabelige peer-reviewed artikler
(15-20 sider), kortere videnskabelige bidrag
(5-10 sider) samt anmeldelser af akademisk
litteratur med relevans for området.
Første udgave af Tidsskrift for Islamforskning
udkom 17. oktober 2006.
Forum for Islamforskning blev
stiftet i januar 2005 med det formål
at give forskere og kandidatstuderende, som arbejder med islam og
muslimer i Danmark, mulighed for at
koordinere deres indsats og lade sig
inspirere af hinandens arbejde. Forum for Islamforskning’s primære formål er at fremme kendskabet til og forskningen inden for
islam og muslimer i Danmark, samt
at bidrage til en styrkelse af nye og
eksisterende forskningsnetværk. Forum for Islamforskning fungerer
derfor som et tværfagligt og tværinstitutionelt forum, hvor medlemmerne med jævne mellemrum mødes til
forskningsseminarer og konferencer.
Medlemskab af Forum for Islamforskning er åbent
for personer, som på et akademisk
niveau beskæftiger sig med forskning af relevans for viden om islam
og muslimer i Danmark.
www.islamforskning.dk
81
Kunst- og dialogprojekt
ABRAHAMS BØRN
Af Lisbeth Rosenberg Knudsen
Lektor ved Silkeborggymnasium i religion, filosofi og engelsk.
På KunstCentret Silkeborg Bad samt bibliotek og skoler i byens offentlige rum den
17.1 - 19.4. 2015.
I skrivende stund er udstillingen kun 14 dage gammel, og ved bladets udgivelse kan
kunstværket endnu ses i Silkeborg i ca. tre uger. Jens Galschiøt, kunstneren og idémanden bag projektet, oplyser, at der i første omgang er forhandlinger i gang om opstilling
af skulpturen FUNDAMENTALISM i Europaparlamentet hen over sommeren i år, og at
Danske Kirkedage 2016 også har vist interesse for skulpturen.
Projektet ABRAHAMS BØRN fremstår som en invitation til dialog med sit publikum, herunder også os religionslærere og vores elever. Hvad enten vi lader eleverne
beskæftige sig med emnet kun i faget religion eller i forbindelse med et tværfagligt
samarbejde med billedkunst, samfundsfag (og sikkert flere andre fag), er der oplagte
muligheder for at kombinere faglighed med anderledes arbejdsformer, ligesom projektet har potentiale i forbindelse med AT og SRP.
FUNDAMENTALISM
Billedhugger Jens Galschiøt har sammen med sit medarbejderteam arbejdet på skulpturen FUNDAMENTALISM i over fem år. Idéen om at skabe et kunstværk, der omhandler
de tre monoteistiske religioners dogmer og bøger, går dog endnu længere tilbage, og det
færdige resultat udstilles nu for første gang i sin helhed på KunstCentret Silkeborg Bad.
Selve skulpturen er så overvældende i sine dimensioner og sit udtryk, at den nærmest råber på dialog. Den udgøres af bogstaverne i ordet FUNDAMENTALISM. Hvert
bogstav er opbygget af kobbermodeller af bøger eller bogruller fra jødedom, kristendom og islam, i alt 8.000 bøger. En væsentlig del af installationen er de 28 skærme,
der er indsat i den cirkelrunde sokkel, bogstaverne står på. Skærmene på ydersiden
82
af skulpturen viser lyse og kærlige citater fra de tre religioner, på indersiden vises de
mørke og fordømmende citater, religionernes bagside i bogstavelig forstand.
Selv kommenterer Jens Galschiøt sit projekt således:
”De smukke og menneskekærlige citater på skulpturens ydersider virker
tiltrækkende, og man går tillidsfuld ind cirklen hvor man opdager den
chokerende kraft fra religionernes mørke side.
Jeg er ikke antireligiøs, tværtimod bruger jeg til dels alle religionernes
lyse sider som moralske guidelines. Jeg har skabt denne kunstinstallation for at iscenesætte den religiøse diskussion, som ofte bliver brugt
som instrument til at stigmatisere ”de andre”.
I min optik er de religiøse tekster så ens, at det er svært at skelne imellem dem. Derfor mener jeg ikke at det er det, der konkret står i bøgerne, der er det afgørende, men hvordan og hvem der fortolker det.
Som jeg ser det, er den enkelte person altså ansvarlig for sine egne
handlinger, ikke religionen. Alle religioner indeholder modsætningsfyldte tekster og vil kunne bruges til både at retfærdiggøre de mest
bestialske- og begrunde de ædleste gerninger.”
Kunstprojektet ABRAHAMS BØRN består ud over den store skulptur af en række
skriftsøjler, der fungerer som satellit-udstillinger rundt omkring i byen, bl.a. på biblioteket og gymnasiet. Skriftsøjlerne er hver især selvstændige skulpturer opbygget af
kobberbøger og med en mindre udgave af FUNDAMENTALISM-skulpturen på toppen.
Her er også installeret skærme med de lyse og de mørke citater fra Toraen, Biblen og
Koranen samt en skærm, hvor kunstneren fortæller om værket.
Religionsmøde og dialog
Ved åbningen af udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad fortalte Jens Galschiøt, at
han på et tidspunkt i arbejdsprocessen var kommet i tvivl om værkets relevans. Desværre blev hans tvivl gjort sørgeligt til skamme, idet attentatet på satirebladet Charlie
Hebdo skete nøjagtigt ti dage forud for ferniseringen.
Udstillingen og hele projektet udgør i sig selv en invitation, og udfordrer vores elever til at reflektere over ligheder og forskelle de tre monoteistiske religioner imellem
- ud over en mere overordnet diskussion om fundamentalismebegrebet, som eleverne
i forvejen støder på i undervisningen.
De lyse citater fra de tre religioners helligtekster inviterer publikum indenfor i religionerne - og i den store skulptur. Herinde møder publikum bagsiden af religionerne,
de mørke og ofte fordømmende citater. Rent fysisk er man fanget, idet der ved udgangen fra kunstværkets inderside er opsat et ”no exit”-skilt, som den besøgende i
første omgang kunne tro var en forglemmelse fra opsætningen af skulpturen. Men det
hører med til installationen og er, må vi formode, kunstnerens indirekte opfordring til
at bryde med den ekskluderende tro på én sandhed, som enhver fundamentalisme
KUNST- OG DIALOGPROJEKT ABRAHAMS BØRN
83
En 7. Klasse arbejder med ABRAHAMS BØRN.
Foto: KunstCentret Silkeborg Bad
En af billedhuggeren Jens Galschiøts 10 skriftsøjler opstillet på hovedbiblioteket i Silkeborg.
Foto: KunstCentret Silkeborg Bad
84
tilbyder, kristen som muslimsk. Citaternes udvælgelse og præsentationen af dem uden
nogen kontekst udgør en fundamentalisme i sig selv, og pirker til vores forudfattede
holdninger til religionerne. Reaktionerne er da heller ikke udeblevet. Jens Galschiøt har
fået flest positive reaktioner, også fra muslimer, som måske sjældent ser deres smukkeste Koranvers gengivet. Den største modstand er kommet fra kristne, som har været
utilfredse med især de mørke citater, der løsrevet fra deres kontekst fremstår mere
fundamentalistisk, end man bryder sig om og er vant til.
Gæt en religion
”I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget”
”Det er vanærende for en mand at have langt hår”
”Du må ikke følge mængden i at øve ondt”
”Vis ikke godhed for selv at få mere”
Både læreren og eleverne kan komme i tvivl om, hvilken religion det enkelte citat stammer fra. Så meget desto mere grund er der til at gå på citatjagt på projektets hjemmeside, hvor der er mulighed for at benytte sig af de materialer, som Abrahams Børnsekretariatet tilbyder. Hvis et besøg på udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad ikke
lader sig gøre, kan eleverne stadig få glæde af kunstprojektet. Det er muligt at få en
skriftsøjle opstillet på sin skole, eller man kan besøge Galleri Galschiøt i Odense, hvor
både projekt og arbejdsproces er dokumenteret.
Dialog- og kunstinstallationen ABRAHAMS BØRN består af fire dele:
• Den skulpturelle installation FUNDAMENTALISM
• De 600 udvalgte citater fra Toraen, Det Nye Testamente og Koranen
• 10 ”skriftsøjler”, der hver for sig udgør en minikunstinstallation
•Abrahams Børn-sekretariatet tilbyder på www.fundamentalism.dk undervisningsmateriale
og interaktiv citatquiz; her kan man også aftale galleribesøg eller evt. lån af skriftsøjle
I udstillingsperioden er der en række arrangementer på KunstCentret Silkeborg Bad.
Disse henvender sig primært til et voksent publikum:
•18.3. kl.19 - 22. Debat om kunstens engagement i aktuelle samfundsspørgsmål:
Ud over et panel af kunstnere medvirker Jens Galschiøt.
•8.4. kl.16-21. Højskoledag om hellige skrifter og dialogens kunst:
Jens Galschiøt fortæller om motivationen bag kunstinstallationen, og repræsentanter fra de
tre monoteistiske religioner kommenterer værket.
Om tilmelding, priser og åbningstider i perioden, se på www.silkeborgbad.dk
Der er også mulighed for gratis skolebesøg, enten på egen hånd eller med omvisning.
Varighed 60 minutter, tirsdage, onsdage og torsdage efter aftale i tidsrummet kl. 8.30-16.00.
KUNST- OG DIALOGPROJEKT ABRAHAMS BØRN
85
Åndehullet
Åndemaneren har haft særlige privilegerede talesituationer siden sidst!
5 HURTIGE
til medlem i fagligt forum: Sara Møldrup Thejls
1. Hvordan indleder du et skoleårs religionstimer?
Jeg plejer at kaste eleverne ud på dybt vand og lade dem lave virtuelt feltarbejde,
hvor de i grupper skal undersøge hver deres religiøse gruppe. Jeg vælger altid nogle
grupper som de for det meste aldrig har hørt om før, såsom Temple of Set, Church
of the Flying Spaghetti Monster, Shamankvinden, Raelreligionen, Kamadon Academy, Cult of Cthulhu, Jediisme, osv. På den måde får de en øjenåbner og bliver
overraskede over hvad religionsfaget kan spænde over, og det er vigtigt for mig
at de fra starten får udfordret den ret almindelige opfattelse at religion ”bare” er
kristendom og islam.
2. Favoritemne til 4. forløb?
Uh, det er svært. Konspirationsteorier og nye religioner er jo skønt! Jeg er nok især
ret pjattet med det italienske økosamfund Damanhur som jeg har kørt et forløb
om en enkelt gang. Det er sjovt fordi det er så anderledes end alt andet eleverne
er stødt på, og man kan anlægge en masse forskellige vinkler blandt andet om
forholdet mellem religion og videnskab, musik, natur og samfund. Et andet af
mine yndlingsemner er kabbalah, som jeg skrev min magisterafhandling om. Men
det er vanskelige tekster, så det kræver en klasse der synes det er sjovt at lege
tekstdetektiver.
3. Hvad er dit favorit-fagudtryk for øjeblikket?
Jeg kan ikke løbe fra at være skolet af Podemann, og jeg har nok min kærlighed til
ritualanalyse og tekstnørderi fra ham. Så begreberne ”effikacitet” og ”den sammenklappelige tid” er fast inventar i min fagordbog. Og eleverne får dem faktisk
brugt. Derudover elsker mine elever når jeg får sneget udtrykket ”transmytologisk
redundans” med ind i undervisningen en gang i mellem.
4. For eller imod propædeutik?
Jeg er helt klart for propædeutik. Sproget er så afgørende for vores forståelse af
en kultur, så selvom der er mange der ikke nødvendigvis får brugt deres propædeutiske sprog til det helt store i praksis, er det min overbevisning at det alligevel
giver en væsentlig forståelse for oversættelsesproblematikker og kulturel kom-
86
… seksualiseringen
i sen senmorderne
samfund…
sidste
Svaret på s
nummer
s:
Gæt en dim
er
Raka tæll
… nogen muslimer
søger tilbage til en
gammeldags dyrkning
af islam…
Læst i SRP
Ideen om at tilbede
staten synes foruroligende
totalitær.
pleksitet. Og så er jeg rigtig glad for at bindingen til græsk på gymnasiesidefagets
propædeutik er blevet ophævet. Så jeg synes det er en gave at få et halvt år til at
nørde et eller andet obskurt sprog. Jeg læste selv både koptisk og klassisk hebraisk
og elskede det.
5. Hvad er dit religiøse favoritcitat?
Det er ikke nemt at vælge, jeg lider nok lidt af faglig personlighedsspaltning. Jeg er
både dybt fascineret af det poetiske og filosofiske sprog i kabbalah og samtidig
kan jeg ikke stå for New Age gruppernes noget opblæste retorik eller radikale
kristnes raseriudbrud. Så det må vist blive til et citat fra hver. Først et lille citat fra
Nahmanides: Torahen er skrevet med sort ild på hvid ild! Det indfanger virkelig
kernen af sprogets rolle for kabbalsterne. Og så et citat fra Kamadon Academy
der beskriver deltagelsen i et af deres kurser som resulterende i ”the Activation
of the Metatronic Waveform Cell Recorder Crystalline Frequency”. Så kan det
næsten ikke blive mere obskurt pseudovidenskabeligt.
Gæt en dims:
Hvad er det?
til?
knytter den sig
Hvilken religion
?
ng anvendes den
I Hvilken anledni
Send dit svar til:
gmail.com,
aandemaneren@
inden 1/5 2015!
ÅNDEHULLET
87
Åndehullet
Denne udgave af feltarbejdet er bæredygtig:
ALTERVINANMELDELSE
Det er en kold og barsk søndag formiddag i en af landets større byer. Vinden er tæt på
orkan, og med en lignende styrke kæmper Deres ydmyge altervinanmelder sig igennem høje snedriver for at komme rettidigt frem til dagens gudstjeneste i en nybygget
forstadskirke med en helt ung præst, nyudklækket fra præsteseminariet.
Prædikenen skal denne søndag holdes over lignelsen om sædemanden og vinklingen bliver noget overraskende for denne lytter noget med økologisk landbrug og en
altomsluttende næstekærlighed, der også indbefatter gårdens dyr og planter.
Kald mig bare en gammel, sur mand, men økologi har ikke været på min personlige
hitliste siden min kone nærmest tvang en alt, alt for sund, økologisk hot dog i mig ved
et velgørenhedsarrangement sommeren 2003. Siden da har jeg kun smagt økologi én
gang, da jeg ved en fejltagelse kom til at købe et glas økologiske rødbeder, og jeg siger
dig: De smagte simpelthen ikke som rigtige rødbeder. Næh, økologer skal man ikke
stole på, og præster, der prædiker økologisk næstekærlighed har jeg det nok på samme
måde med.
Så det var selvsagt med en vis rysten på hånd og hoved, jeg gik mod alterets sakramente; hvad ville blive serveret for os?
Al min skepsis og alle bange anelser blev til fulde indfriet, da præstedamen tog et
stort, hjemmebagt nøddebrød frem, løftede det og sagde: ”Dette er et økologisk palæo-børd…” (Jeg hørte ikke resten af nadverindstiftelsesordene pga. en voldsom susen
for min øren). Det smagte som forventet. Nu kom vi så til vinen, som jeg også frygtede
ville være palæoiseret, men her blev jeg virkelig positivt overrasket! Der må have været
et lager tilbage fra den tidligere, fornuftige og nu sikkert pensionerede præst, for det
var en skøn vin, der mindede en del om Clos de Ormes Premier Cru 2009! Smuk, mørk
og dyb farve i den maskuline ende. Kraftfuld og efter lidt luft åbnede den sig til fuldkommenhed og afgav en liflig odeur af frugt, røget træ, lakrids og anis. I munden var
vinen frugtig med god fylde kombineret med god syre, der giver en rank struktur, men
stadig med bløde tanniner.
DER ER INGEN TVIVL: For vinen alene (og det økologiske
palæobrød ukommenteret): 4 oblater til Rugvængets Kirke
88
BRUG FOR INFORMATION OM
forebyggelse af ekstremisme og radikalisering?
I forbindelse med vedtagelse af handlingsplanen om forebyggelse af ekstremisme og
radikalisering i januar 2015, har Religionslærerforeningen indgået et samarbejde med
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Socialstyrelsen.
I den forbindelse vil der på Foreningens kursus om radikalisering i oktober være et
oplæg fra disse med fokus på hvilke handlemuligheder, der findes, hvis man oplever
situationer eller radikaliseringstendenser blandt elever eller kursister, som man bliver
usikker på, hvordan man skal håndtere.
Vi har ligeledes indgået aftale med Ministeriet og Socialstyrelsen om, at samarbejdet
og oplæggene kan foregå i anden sammenhæng end netop kurset i oktober. Man kan
kontakte Foreningen, hvis man som faggruppe eller skole gerne vil høre nærmere om
et oplæg med dette fokus.
Kontakt Kirsten Falkesgaard Slot: [email protected]
FORLAGET UNIVERS
- et univers af viden
Japansk religion
◗ Klassiske myter og magiske ritualer, politisk religion
og moderne udfordringer.
◗ Shinto, buddhisme, nye religioner og religion i diaspora.
◗ Religiøs tradition og diversitet i en fascinerende
religionshistorie.
◗ Sekularisering og spiritualitet, subtil filosofi og levende
folkereligiøsitet.
◗ Repræsentative tekster og baggrundsviden formidlet
til målgruppen.
japanskreligion.dk har ekstramateriale til bogen med
tekster og billeder, videoer og links.
208 sider, rigt illustreret, 249 kr.
[email protected]
Se nyheder og tilbud på forlagets facebook
89
Anmeldelser
Lars Sandbeck:
Afsked med almagten
Et bidrag til det kristne gudsbillede
Forlaget Anis 2014
134 sider
Kr. 179,Anmeldt af: Allan Poulsen, Kolding Gymnasium.
I disse år sker der det interessante at teologiske diskussioner tages op i en bredere
offentlighed. Jyllands-Posten får startet en debat om forståelsen af Jesu opstandelse.
Gudsprædikaterne i en ny bibeloversættelse drøftes ivrigt i Politiken af bl.a. litteraten
Bjørn Bredal og kristendomskritiske religionsforskere som Mikael Rothstein og JensAndré Herbener.
Denne lille bog går lige ind i sidstnævnte debat selv om den er udkommet før og mest
eksplicit forholder sig til en debat i forbindelse med bispevalgkampen i Ribe Stift i
2014. Den er altså tænkt som et debatindlæg, og den en skrevet i et let tilgængeligt
sprog, men det er også en teologisk vægtig bog.
Den kristne tro på en almægtig og kærlig gud rejser teodicéproblemet på en så tilspidset måde at det bliver en gordisk knude. Teologen Lars Sandbeck har modet til at
hugge den over: Troen på Guds almagt er en fejludvikling i kristen teologi, siger han.
Han starter med at undersøge grundlaget for almagtstanken i den kristne kanon. I
den danske autoriserede bibeloversættelse forekommer ordet almægtig 36 gange i
Det Gamle og 13 gange i Det Nye Testamente. Men faktisk er disse oversættelser ikke
baseret på henholdsvis hebraiske og græske ord som betyder almægtig. Især drøftes
det gådefulde hebraiske ord shaddai (såvel i bogen som i Politiken), som ingen tilsyneladende ved hvad betyder, selv om der synes at være enighed om at almægtig betyder
det i hvert fald ikke.
Fejludviklingen i den kristne gudsopfattelse sker forenklet sagt i to omgange. Først i
oversættelsen af gudsnavnene/gudsprædikaterne i Septuaginta, den græske oversættelse af GT fra o. 200 f.Kr., hvor oversætterne i bestræbelsen på at kunne tale med
græske filosoffer brugte ordet pantokrator (alhersker) mange gange, hvorefter det kom
til at indgå i den apostolske trosbekendelse fra o. 200 e.Kr. Derefter i oversættelsen
90
af trosbekendelsen til latin, hvor man oversatte ordet med det potente: omnipotens.
Det er derfra vi har den danske formulering: ”Vi tror på Gud Fader, den Almægtige…”
Sandbeck foretager også en filosofisk begrebsafklaring. Man må skelne mellem en
modal og en kausal almagtsforståelse. Den modale er den der kommer til udtryk i modalverbet: Gud kan alt. Den kausale er den at Gud rent faktisk forårsager alt. Sandbeck
dekonstruerer begge almagtsforståelser så effektivt at de opløses. Hvad angår den
modale tager han det gamle drillespørgsmål alvorligt: Kan Gud skabe en sten der er
så stor at han ikke selv kan løfte den. Spørgsmålet er ikke kun en vittighed, siger han,
men en demonstration af at forestillingen om modal almagt er en selvmodsigelse. Det
er logisk umuligt at kunne alt fordi konsekvensen ville være at man (Gud) skulle kunne
foretage sig noget hvis konsekvenser han ikke selv er herre over – hvorved begrebet
opløses. Forestillingen om kausal almagt opløses ved at tage den indvending alvorligt
at en sådan gud ville være en sadistisk gud. Den opløses således af moralske grunde.
Positivt lægger Sandbeck vægt på at den mest brugte metafor for Gud i Det Ny
Testamente er far, eller måske snarere farmand, som Sandbeck pudsigt foreslår, idet
ordet abba er en aramæisk diminutiv. Gud er den omsorgsfulde, kærlige og barmhjertige fader. ”Idet vi tager afsked med almagten, slukker vi ikke håbet om, at Gud en dag
må få al magt. Men den magt, Gud skal få, er ikke magten til at kunne alt eller til at
forårsage alt. Det er i stedet en magt, der befrier os fra det onde, således at kærligheden kan fuldbyrdes iblandt os. […] Evangelierne kalder det Guds rige.” (s. 129). Kristen
tro er en slags utopi.
I bogen bevæger Sandbeck sig således fra strengt filologiske og idehistoriske analyser til noget der minder om en trosbekendelse. Det sidste vil givetvis genere kritiske
læsere, men det er overalt tydeligt hvad der gøres, og bogen står stærkt som et højt
kvalificeret både videnskabeligt og personligt engageret indlæg i debatten.
Bogen viser også tydeligt hvor misforstået det er når nogle religionsforskere og
debattører synes at have misforstået socialkonstruktivismen derhen at den betyder
at der altid kun er strategiske interesser på spil når religioner nyfortolkes: Almagten
afskaffes i den nye GT-oversættelse for at gøre kristendommen mere spiselig, lyder
budskabet hos sådanne kritikere. At religioner til stadighed konstrueres, dekonstrueres
og konstrueres igen vidner Sandbecks bog tydeligt om. Den viser også at det ikke kun
sker af strategiske grunde, men fordi det en religion udtrykker, betyder noget for de
involverede.
Bogen er stærkt anbefalet til kolleger til opdatering på nyere kristen teologisk tænkning. Den er så enkelt og populært skrevet at udvalgte afsnit godt vil kunne læses af
elever.
ANMELDELSER
91
Ole Stjernholm og Martin Ehrensvärd:
At dø i meditation
Bogans Forlag
176 sider illustreret
Kr. 269,Anmeldt af: Ole Bjørn, Dronninglund Gymnasium
”At dø i meditation” er en usædvanlig bog – og lad mig være helt ærlig: jeg kan ikke
dø i meditation. Og så selv om jeg så gerne ville, vil det være for sent. Jeg er 30 år for
sent på den. Der er heller ingen tvivl om, at jeg kan dø uden meditation, men skulle jeg
komme i den situation, at dødsprocessen strækker sig over længere tid, så ville jeg nok
ønske, at jeg alligevel lidt før havde taget fat på ”At dø i meditation”. Ikke for at meditere mig i døden, men fordi mange af de meditative øvelser, der ud fra en buddhistisk
livsopfattelse skal frigøre mig fra selvet, opløse jeg-bevidstheden i tomheden og føre
min energier andre steder hen, helt sikkert kan skabe en ro eller klarhed et langt stykke
ad vejen mod døden og når det halsende ulvekobbel nærmer sig. Og det er her, det
bliver svært: hvornår er vi parate til at se dem i øjnene?
Og det er da også bogens formål: gennem en grundig indføring i nogle af de meditations-teknikker, der stammer fra Den tibetanske Dødebog, og den teori, der hører til,
at påvirke kvaliteten af ens dødsproces. Men som også forfatterne Ole Stjernholm og
Martin Ehrensvärd gør opmærksom på, så er forudsætningen for at meditere på døden
og dermed forberede den mediterende på døden som en proces og afslutningen på et
liv, at meditationen har været en vigtig ingrediens i dette liv.
Ole Stjernholm er klinisk psykolog og har gennem mange år arbejdet med patienter
med hjernerelaterede problemer og foretaget neuropsykologisk testning samt dagligt
mediteret gennem 30 år under vejledning af Jes Bertelsen og Bob More.
Martin Ehrensvärd er ph.d. i mellemøstlige sprog og kulturer og lektor i religionsvidenskab på Københavns Universitet og har arbejdet med team-udvikling og mindfullness-undervisning og dagligt haft en meditationspraksis under vejledning af Jes Bertelsen gennem de sidste 15 år.
Med andre ord, det er kompetente mennesker, der med stor indsigt og indføling
fører læseren gennem disse træningsøvelser i at meditere sig gennem dødsprocessen.
Og det er gennemprøvede øvelser for buddhismen har gennem årtusinder udviklet en
række avancerede og forfinede meditative teknikker i forhold til netop døden. Bogen
skal således fungere som en instruktionsmanual. Det er altså buddhismen i praksis og
mindre hvorledes buddhismen filosofisk forholder sig til døds- eller overgangsprocesser. Men ikke desto mindre kan man som religionslærer fint plukke afsnit ud, der meget illustrativt viser, hvorledes vi kan optrevle personligheden. Eksempelvis gennem
vidnemeditation, hvor det gælder om at få adskilt sindet fra sit indhold. Det er netop
uadskiltheden som buddhismens betragter som uvidenhed og søvnighed. For en ikke-
92
buddhist, der som undertegnede ofte har svært ved at billedliggøre meditationernes
abstraktionsprocesser, giver forfatternes indledninger til meditationerne og nogle af
disse øvelser, en vis håndgribelighed.
Jeg er måske ikke lige den rette til at anmelde denne bog på det teoretiske niveau. Hertil er min viden for begrænset eller måske ligefrem ikke-eksisterende. Når jeg så alligevel kaster mig ud i det, er det fordi jeg så at sige har set meditationerne omsat i praksis.
En af mine meget gode venner har gennem et helt liv dyrket meditation med base i
Jes Bertelsens meditationscenter, hans praksisser og teorier og hans vejleder er netop
Ole Stjernholm. Meditationen var en fast del af dagligdagen og et par gange om året
trak han stikket helt ud og mediterede i laden en til to uger i træk. Og så kom katastrofen før sommerferien, hvor lægerne opdagede en ondartet hjernetumor, der ikke
kunne sidde mere uheldigt. Trods kemobehandlinger og meget andet var det en stakket frist og lidt efter lidt blev flere og flere funktioner sat ud af drift og kort før jul var
endestationen hospice i Stautrup ved Århus.
Men under hele forløbet var meditation den planke, der holdt ham oven vande,
rummet, der gav fred, når angsten overmandede ham eller omgivelserne trængte sig
for meget på. Men det var også meditationen, der gav ham overskud og humør til at
tage alle de gode snakke med familien og vennerne og dermed også give mig indblik
i de forskellige mentale tilstande, som meditationen bragte ham i – og det var den
buddhistiske livslæres syn på krop og sjæl, ånd og energier, der gav ham et sprog til at
forstå og til at være på forkant med den død, der ventede forude.
Det kunne lyde som den rene idyl. Det var det ikke – jo nærmere ulvene kom, jo vanskeligere blev det at fastholde den koncentration, meditationerne krævede. Men som
tilskuer til en uafvendelig proces, sad man igen og igen og tænkte: gid man selv, når den
tid kommer, har et lignende beredskab at kunne håndtere dødsprocessen med – og
ikke nødvendigvis buddhistisk. Og bogen er et sådant fascinerende indblik i at træne i
at forcere de forhindringer, der bliver virkelighed i dødsprocessen.
Selv om jeg ikke altid var helt med, når Bo snakkede om, hvor meditationerne førte
ham hen, så genkender jeg flere af de stadier bogen er bygget op omkring: således ”Basal
meditation på forgængelighed”, ”Meditation på fraværet af vitalitet”, ”At meditere på sin
spirituelle lære” og ”At meditere på personlighedens optrevling” samt ”At meditere på
livets sidste udånding”, for nu at nævne nogle af kapiteloverskrifterne. Og under hele
dødsprocessen blev han vejledt af Ole Stjernholm, der som munkene i Tibet følger processen og hjælper den døde på vejen ud af sin nuværende eksistens og over i en ny.
Bogen er ikke en hyggespreder, den er klar tale og uden håb om ”ja, ja, det går sikkert” eller ”ja, det skal nok blive bedre” – dødsprocessen er uafvendelig og skal ses i
øjnene og dermed også alle de problemer og konflikter, der kan opstå for den døende
og i forholdet mellem den døende og familien. På den led er bogen også en øjenåbner
for de læsere, der ikke har haft døden og døende tæt inde på livet. For der er mange
problemer – og det er hårdt for alle parter, sindssygt hårdt, men håndteret på rette vis,
kan det også midt i tragedien få sin egen skønhed: som Bo sagde: Aldrig har livet været
så intenst som da døden bankede på – og for os, der har fulgt processen, ja, så fik ordet
”liv” måske først nu for alvor mening.
ANMELDELSER
93
Lasse Ellegaard:
Det forrykte forår
Revolterne i den arabiske verden
Informations Forlag 2012
218 sider
Anmeldt af: Allan Poulsen, Kolding Gymnasium
Denne bog bærer udgivelsesåret 2012 (dens forord er dateret oktober 2012), men er af
uransagelige grunde først nået frem til anmeldelse her netop nu – noget post festum.
Det giver dog en interessant vinkel på anmeldelsen: Holder den? Det mener jeg den
gør, når den tages for det den er, nemlig en journalistisk situations- og baggrundsanalyse – på et højt niveau – af det forløb der begyndte i Tunesien i januar 2011 og derefter
bredte sig til en række andre lande i Nordafrika og Mellemøsten.
I tre store kapitler dækker den landene Tunesien, Egypten og Syrien, og der sluttes
af med et kapitel med overskriften ”Hvad nu?”. Det slutter med en udtalelse af en kilde
hvis sidste ord er: ”Der vil blive slået mange mennesker ihjel, før arabisk politik kommer
til fornuft.” Dén holder i hvert fald – ulykkeligvis.
Fra en religionsfaglig vinkel er det bemærkelsesværdigt hvor meget Det Muslimske
Broderskab og islam i det hele taget fylder, også i en fremstilling skrevet af en der
ikke har en særlig faglig interesse på det felt. Det kan man ikke drage nogen entydige
slutninger af, men det viser i hvert fald at der er behov for forskning i religionens rolle
i disse sammenhænge.
I religionsundervisningssammenhæng er bogen naturligvis lidt perifer, eller for særligt
interesserede. Men man kunne sådan set sagtens tænke sig at elever ville kunne bruge
uddrag for eksempel i forbindelse med en opgave om Det Muslimske Broderskab.
94
Henrik Wivel:
Skyggeliv – en lille bog om det underfulde
Kristeligt Dagblads forlag 2014
117 sider
Kr. 199,Anmeldt af: Bodil Kruse
Henrik Wivel vil være kendt som forfatter og som kritiker og skribent ved Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Han har skrevet biografier om bl.a. Selma Lagerlôf, og han
har skrevet om kendte malere og deres værker – ofte med relation til deres forbindelse
med kristendommen. For nogle år siden udgav han bogen ”Perlen. Prædikener og det,
der ligner”, hvor han kom ind på forholdet mellem kunsten og kristendommen.
Nu har han udgivet en række små essays med sine - meget personlige - overvejelser
over en række malere og deres værker.
I denne sammenhæng vil jeg slå ned på bogens første lille tekst, hvor han skriver om
den franske maler Jean-Léon Gérome. Han var en af de såkaldte ”salonkunstnere”, som
havde deres udstillinger på Salonen i Paris, som impressionisterne gjorde oprør mod.
Wivel beskriver et af Géromes billeder fra 1867 med titlen ”Golgatha. Consumatum
Est” som det hedder med henvisning til Johannesevangeliets formulering, der til dansk
oversættes med ”Det er fuldbragt”. Billedet er helt forskellig fra traditionelle korsfæstelsesbilleder. Hos Gérome ser vi ikke de tre kors, men kun skyggen af dem i et øde
og stenet område. I baggrunden ser man en række mennesker forlade området, mens
lange skygger kommer fra de tre kors, som bliver oplyst af et stærkt lys bagfra.
Henrik Wivels formulerer nogle overvejelser over, hvordan Géromes maleri kan forstås.
Han vil se det som en overvejelse over det, han kalder korsfæstelsens efterliv.
Wivels tekster kunne med fordel bringes ind som del af et forløb om kristendommen,
hvor hans fortolkning af billeder vil kunne give eleverne et indtryk af, hvordan kristendommen kunne forstås. De vil sprogligt være lette for eleverne. I denne og Wivels
tidligere bog ”Perlen” vil man kunne finde relevante tekster til sine forløb.
ANMELDELSER
95
Hans-Jørgen Schanz (red.):
50 ideer der ændrede verden
Aarhus Universitetsforlag, 2014
393 sider, ill.
Kr. 349,95
Anmeldt af: Finn Stefánsson
Bind 2 i en ny serie bøger fra Aarhus Universitetsforlag, 50 ideer der ændrede verden,
er redigeret af Hans-Jørgen Schanz. Der er tale om en ganske anden bogtype, en sofabordsmursten på 2 kg, pragtfuldt illustreret. I en Pressemeddelelse lægges der vægt på,
at humaniora er i krise, men at humanister beskæftiger sig med ”de væsentligste ideer,
der giver vores liv og samfund struktur, mening og mål.” 31 forskere (især filosoffer,
idehistorikere, teologer og næsten alle fra Aarhus Universitet) skriver essayistisk om
de helt store begreber, opstillet alfabetisk i bogen. Der er ca. 5 sider tekst og 3 sider
illustrationer til hvert emne.
Artiklerne har således slet ikke det omfang, der findes i de enkelte bind i Tænkepauser. Der er en række emner, der går igen, fx Folk, Frihed, Håb, Kærlighed, Lykke,
Mennesket, men egentlig ganske få gengangere i forfatterkredsen. Artiklerne Frihed
og Kærlighed skrives igen af Schanz og Anne Marie Pahuus og forekommer at være –
gode – resumeer af bøgerne. Artiklerne Håb og Mennesket er skrevet af Anders Moe
Rasmussen, der giver solide idehistoriske gennemgange af emnerne, i Mennesket med
lidt af det filosofiske stof, man savnede i den rent evolutionsorienterede bog.
Masser af de 50 artikler har umiddelbar interesse for religionsfaget. Jeg nævner
nogle stykker: Animisme, polyteisme og monoteisme; Jødedom, kristendom og islam;
Ondskab; Religionskritik; Sjælen; Skabelse; Synd; Ånd.
Bogen er igen encyklopædisk, men begrænset til de humanistiske fag; første bind i
serien var naturvidenskabeligt og handlede om 50 opdagelser. Min eneste anke mod
den smukke bog er, at europæisk idehistorie og ikke den globale er bogens emne. Er
der da ingen ideer fra fx Indien eller Kina, ”der ændrede verden”?
96
INTERNATKURSUS
Religiøs radikalisering og terrorisme
– mellem teori og praksis i et minefelt
Internatkursus. Onsdag 30/9- fredag 2/10 2015
Det komplette program og tilmelding er tilgængeligt på EMU’en
Kurset vil indeholde foredrag fra bl.a.:
• Jakob Skovgaard-Petersen • Jørgen Bæk Simonsen
•A
nn-Sophie Hemmingsen • L ars Erslev Andersen • Jørn Borup
• Jakob Feldt • Thobias Gemmerli • Sara Jul Jacobsen • S ocialstyrelsen
Kurset bliver afholdt på Fredericia Vandrerhjem
Pris:
Kr. 4.900 + kr. 1.000 for eneværelse, ikke-medlemmer + kr. 500
Arrangør: Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF
v./Ole Bjørn og Gunnar Lundsgaard
Tilmelding:[email protected]
KURSER
97
DAMANHUR, NORDITALIEN 16. - 21. SEPTEMBER 2015
REJSEKURSUS
Damanhur er et spirituelt økosamfund beliggende i Piemonte, Norditalien,
ca. 50 km nord for Milano. Det blev grundlagt i 1970’erne af New Age læreren
Oberto Airaudi (som døde i 2013) og en lille gruppe af hans tilhængere og de
er efterhånden vokset til ca. 1200 faste medlemmer samt en del interesseorganisationer overalt i verden. Det er et samfund fokuseret på spiritualitet,
bæredygtighed og kreativitet. De har deres egen forfatning og egen møntfod,
som er blevet anerkendt af den italienske nationalbank, men det de har gjort
sig mest bemærket ved er deres underjordiske tempel Menneskehedens tempel. Det er et gigantisk bygningsværk inde i et bjerg og består af flere udsmykkede sale, forbundet med gange og hemmelige trapper. Templet omtales også
som verdens ottende vidunder.
Kurset vil give en generel introduktion til Damanhur som samfund og deres
religiøsitet og besøget vil inkludere følgende:
•Introduktion til Damanhur
•Besøg i det underjordiske tempel
•Besøg i Damjl, det centrale område af Damanhur, inklusiv de udendørs
templer, altre og andre hellige områder.
•Besøg i Damanhur Crea, Damanhurs virksomhedscenter med butikker,
restaurant, værksteder og sundhedscenter.
•Besøg i den Hellige Skov, et område af Damanhur hvor der fokuseres på
menneskets kontakt til naturen. Besøget inkluderer en fremføring af planternes musik.
•Møde med nogle af Damanhurs grundlæggere, med mulighed for at stille
spørgsmål.
Det præcise program følger. Prisen vil blive ca. 7000 kr. Max 15 deltagere.
Kursusledere:
Sara Møldrup Thejls, lektor på Helsingør Gymnasium
og Signe Elise Bro, lektor på Viborg Katedralskole
98
©
Bidragsyderne.
Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.
Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør:
Sine Jensen
Anmelderredaktør:
Stine Svalgaard Larsen
Øvrige redaktion:
Peter Jensen og Birgit Andersen
Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.
Forsidebillede:
Tegnet af Proshe Abdel Rahman elev fra Høje Taastrup Gymnasium.
Kirsten Falkesgaard Slot
(Næstformand, Kursusansvarlig
(inkl. kursussekretær):)
Agerbakken 11, 5762Vester
Skerninge
[email protected]
2238 1243
Afleveringsfrister:
1. maj 2015
15. august 2015
1. november 2015
1. februar 2016
Ændringer kan forekomme
Birgit Andersen
(ansvarlige for kontakten til
regionalsekretærerne)
Østergade 85, 8370 Hadsten
[email protected]
2242 1833
Medlemskontingent:
Kr. 420 pr. år
Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)
Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.
Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.
Sine Camilla Jensen
(ansvarshavende redaktør)
Silkeborggade 1, 2.tv.,
2100 Kbh. Ø
[email protected]
2236 5587
Abonnement:
En årgang
kr.300
Enkeltnumre kr. 100
Annoncepriser:
Kr. 2.500 for 1 side
Kr. 1.500 for ½ side
Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).
Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler
og trykt hos:
trykteam svendborg a/s
Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg
E-mail: [email protected]
Tlf: 6222 9122
ISSN 0108-4488 (trykt udgave)
ISSN 2246-6223 (online)
2
Bestyrelse:
Signe Elise Bro
(formand, Fagligt forum,
Kontaktudvalg/den ansvarlige
for kontakt til universiteterne)
Katrineparken 19, 8800 Viborg
[email protected]
6066 3585
Stine Svalgaard
(anmelderredaktør, kommunikationsansvarlig (hjemmeside,
EMU-kontakt m.v.):)
Anker Jensens Vej 57,
8230 Åbyhøj
[email protected]
3038 6072
Gunnar Lundsgaard
(sekretær, kasserer,
fællesudvalget)
Kongevej 59, 6100 Haderslev
[email protected]
7453 5700
Peter Jensen
(Pædagogisk Samarbejdsudvalg)
Langelandsvej 43 1, th.,
2000 Frederiksberg
[email protected]
2521 2190
Udenfor bestyrelsen:
Elisabeth Faber
Vendelbogade 5. 1. Th.
9000 Aalborg
[email protected]
9813 5875
Lene Madsen
(kontaktperson til VUC)
Tingvej 18, 8210 Aarhus V
[email protected]
8615 2661
Fagkonsulent:
Christian Vollmond, KVUC
[email protected]
2068 3756
I Fagligt Forum:
Sara Møldrup Thejls
[email protected]
Regionalsekretærer:
Nordjylland:
Bent E. Kristensen
Kristiansandsvej 39, 1. t.h.
9800 Hjørring
[email protected]
9892 3696
Vestjylland:
Pia Hald Holm
Istedgade 23, 7500 Holstebro
8620 2287
Vest-, Syd- og Midtsjælland
samt Lolland-Falster:
Bodil Elisabeth Heiede
Høm Møllevej 14a
4100 Ringsted
[email protected]
2295 7467
Nordsjælland:
Margrethe Tjalve
Ved Bakkedraget 7
3060 Espergærde
[email protected]
4913 5651
København, Københavns og
Frederiksberg kommuner samt
Bornholm:
Ledig
Kontaktperson i Grønland:
Ledig

Religions hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/re/
index.html
Følg og like os på Facebook:
Religionslærerforeningen for
gymnasiet og HF
Kultur- og samfundsfags
hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/ks
Østjylland:
Birgitte Yde Kjær
Syd- og Sønderjylland:
Mikkel Pedersen
Horupsgade 8, 6270 Tønder
[email protected]
2757 9691
Fyn:
Anne Bang-Larsen
Georgsgade 45, 5000 Odense C
[email protected]
6199 9139
NAVNE OG ADRESSER 99
Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev
RELIGION
Religion
Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF
3
Redaktionelt
4
Nyt fra bestyrelsen
6
12
14
Ian ”Cat” Vincent:
At tro på fiktion
32
Markus Altena Davidsen:
Religion baseret på J. R. R. Tolkiens fantasybøger
42
nne-Mette Thiel Hansen:
A
Tolkien som moderne myteskaber – om mytebegrebet og dets
reaktualisering inden for rammerne af Tolkiens litterære univers
52
Annette Ambrosius-Olesen:
Vampyrer til tiden: Religiøse forestillinger og numinøse
oplevelser i Twilight, True Blood og The Vampire Diaries
62
Sanne Christine Højsgård Andersen:
70
76
80
82
Fra kollega til kollega:
Mathias Mandrup Krogh:
Gamificering og etik i religionsundervisningen
Dorthe Enger:
Anmeldelse af Generalforsamlingskursus
Birgit Andersen:
Præsentation af nyt bestyrelsesmedlem
Lisbeth Rosenberg Knudsen:
Kunst- og dialogprojekt ABRAHAMS BØRN
86
Åndehullet
90
Anmeldelser
97
Kurser
99
Navne og adresser

Religion nr. 1 2015

Transcription

Similar documents

Tema 1: Undervisningsdifferentiering ved brug af

Engelsk C / enC4 / underviser Sofie Elise Svinth Vandel

Skattejagt: Beskrivelse (PDF)

Religion C / reC3 / underviser Sofie Elise Svinth Vandel, Marie

Game of thrones - Aalborg Bibliotekerne

Fantasyfortælling – forløbsvejledning

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

DET HANDLER OM BRØD! Yakitate!! Japan er en manga

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

læs tillæg her - Helsingør NetAvis