Bilag 271015 - Erhvervsakademiet Lillebælt

Transcription

Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for
Laborantuddannelsen.
27/10-15
Dagsordenspunkt: 2. Kort præsentation af Kvalitets- og udviklingsrapport.
Baggrund:
Kvalitets- og udviklingsarbejdet er dels født ud af de udviklingsområder, som universet selv har kunnet se,
men også ud af den politiske dagsorden, hvor kontrol af kvaliteten af landets uddannelser er i fokus. Til
orientering af uddannelsesudvalget præsenteres her de udviklingsområder fra kvalitetsrapporten, som
universet har sat særlig fokus på i årets arbejde. Hertil hører også en række mål for opsamling, sikring og
anvendelse af data, der dog ikke gennemgås her, men som ligger til grund for universets udviklingspunkter,
og som kan findes i de to bilag.
Overblik over udviklingsområder:
- Videngrundlag:
Der er fokus på forankringen af ny viden i uddannelserne, og på den baggrund er der opstillet mål og
handlinger for at sikre vidensdeling af undervisernes kompetenceudvikling, den nyeste forskning og
udvikling, samt på at udvikle fagenes indhold på baggrund deraf, og dermed sikre de studerendes kontakt
til det relevante videngrundlag for deres uddannelse. (Mål 1-6 i handleplanen, samt s. 7 i
kvalitetsrapporten).
Eksempelvis er det målet at kvalificere og forankre FOU-projektet ”Fra Bulk til Niche” i uddannelserne
gennem inddragelse af de studerende, og at kompetenceudviklingsforløbet ”Innovation i
Uddannelsespraksis”, som en del af et langsigtet strategisk mål at tænke uddannelse på, bliver brugt til at
skabe større kobling mellem videngrundlaget og de studerendes læring gennem brugen af nye
undervisningsmetoder.
- Uddannelsernes niveau og indhold:
For at kunne udvikle fagenes indhold på baggrund af tilbagespillet fra virksomheder, uddannelsesudvalg og
de studerende selv er der opstillet flere mål, der sigter mod at opsamle og anvende viden fra praktikforløb,
studentertilfredshedsundersøgelser og fagevalueringer. (Mål 7-12).
Herunder falder også aktiviteter til sikring af fastholdelse, hvor vi søger et bedre beslutningsgrundlag
gennem fokusgruppeinterviews og registrering af de studerendes valg, og for internationalisering, hvor vi
har indgået samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner i Skotland og Portugal, så vores studerende
kan få et internationalt perspektiv på deres faglighed. (s. 17-18 i kvalitetsrapporten).
- Uddannelsernes relevans:
For at sikre at vores dimittender kommer i job analyseres virksomhedernes praktikevalueringer, og de
nyeste tal for ledighed, samt jeres input til de behov og kompetencer som arbejdsmarkedet gerne vil have
dækket af vores studerende. (Mål 13-14).
Derfor forsøger universet fortsat at indhente så mange relevante oplysninger som muligt, og på den
baggrund justere uddannelsernes indhold til erhvervslivets behov. (s. 19-23 i kvalitetsrapporten).
Output fra dagordenspunktet:
Vi modtager gerne uddannelsesudvalgets kommentarer og input til de præsenterede udviklingsområder.
Bilag:
Kvalitet og udviklingsrapport for Laboratorie, Jordbrug og Proces (Bilag 2).
Kvalitetshandleplan for Laboratorie, Jordbrug og Proces (Bilag 3)
Dagsordenspunkt: 5. Godkendelse af revideret studieordning for Laborantuddannelsen
Baggrund:
Der er foretaget en gennemskrivning af institutionsdelen af studieordningen, således at den lever op til de
juridiske og forvaltningsmæssige krav, der er til studieordninger. Endvidere har det været fokus på at gøre
studieordningen mere gennemskuelig og brugbar for både studerende, vejledere, administrativt personale
og undervisere.
Overblik:
I studieordningen er indført:
-
-
-
-
-
Tydeliggørelse af læringsmål for 1. semester-/1.årsprøven: (Afsnit 3.3): Gråtoning af læringsmål
ved de obligatoriske uddannelseselementer 1 - 7 angiver at dette mål evalueres ved 1.
semesterprøven. Ingen gråtoning angiver at læringsmålet evalueres ved 1. årsprøven.
Bundne forudsætninger (Afsnit 5.1.2.): For at gøre det mere gennemsigtigt for alle parter, hvad der
skal til, for at den studerende kan gå til eksamen er der indført definitioner og formalia for bundne
forudsætninger i studieordningen.
Studiestartsprøve (Afsnit 5.9.): For at imødekomme udfordringen med studerende, der reelt aldrig
er startet på uddannelsen og som optager en plads, har vi indført en studiestartsprøve, hvor vi
udskriver de studerende, der ikke møder op.
Eksamensformalia og regler er opdateret (Afsnit 5; afsnit 6; samt bilaget Regler for afholdelse af
prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt): For at gøre det klart for den studerende
hvordan eksamensformen og reglerne er for den enkelte eksamen, såvel som overordnet på
uddannelsen, er disse afsnit blevet gennemskrevet.
Rapportopbygning (bilag 5): Der er tilføjet et ekstra bilag med en manual til opbygning af
rapporter.
Der er ikke ændret på læringsmål eller på de pædagogiske og didaktiske elementer af undervisningen.
Forslag til beslutning:
Det er Laborantuddannelsens indstilling at uddannelsesudvalget indstiller den reviderede institutionsdel af
studieordningen til godkendelse.
Bilag:
Studieordning for Laborantuddannelsen. (Bilag 4).
Kvalitetsrapport for
universet Laboratorie,
jordbrug og proces
Erhvervsakademiet
Lillebælt
Foråret 2015
Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi
Indhold
1
Indledning ........................................................................................................................................ 3
2
Videngrundlag .................................................................................................................................. 4
3
4
2.1
De studerendes tilfredshed med videngrundlag ..................................................................................4
2.2
Faglige miljøer ......................................................................................................................................4
2.3
Undervisernes faglige kvalifikationer ...................................................................................................5
2.4
Kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder ....................................5
2.5
Studerendes kontakt til det relevante videngrundlag .........................................................................6
2.6
Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes videngrundlag ........................7
Uddannelsernes niveau og indhold.................................................................................................... 9
3.1
De studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt gennemførelse ..........................................9
3.2
De studerendes gennemførelse og frafald ........................................................................................ 10
3.3
Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen .............................................................. 11
3.4
Indhold, tilrettelæggelse og pædagogik set i forhold til uddannelsernes mål.................................. 12
3.5
Studenterevalueringer ...................................................................................................................... 13
3.6
Kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for institutionen .................................................... 14
3.7
Faciliteter og ressourcer .................................................................................................................... 16
3.8
Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes niveau og indhold ............... 17
Uddannelsernes relevans ................................................................................................................ 19
4.1
De studerendes tilfredshed med relevans ........................................................................................ 19
4.2
Arbejdsmarkedets behov .................................................................................................................. 19
4.3
Dialog med eksterne interessenter ................................................................................................... 21
4.4
Beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling....................................................................... 21
4.5
Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes relevans .............................. 23
2
Universet Laboratorie, jordbrug og proces 2015
1 Indledning
Denne rapport er uddannelseschefens præsentation af universets arbejde med udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne. Rapportens kapitler omhandler henholdsvis uddannelsernes videngrundlag, niveau og
indhold samt relevans. Kapitlerne svarer emnemæssigt til kriterierne III, IV og V i Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning om institutionsakkreditering.
Der er i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssikringssystem indbygget en fokusmæssig turnusordning, der
betyder, at der hvert år på universets kvalitets- og udviklingskonference er et særligt fokus på ét af de tre
kriterier. På dette års konference har der været et særligt fokus på uddannelsernes relevans, mens der har
været lidt mindre fokus på uddannelsernes videngrundlag samt uddannelsernes niveau og indhold.
I rapportens afsnit præsenteres sammenfatninger og konklusioner, som er udvundet gennem analyse af data
og nøgletal. Herudover indeholder rapporten en opfølgning på sidste års mål for udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne, og denne opfølgning er sammen med rapportens sammenfatninger og konklusioner
blevet drøftet på dette års kvalitets- og udviklingskonference.
Hvert af rapportens kapitler er afsluttet med en præsentation af en række mål for det kommende års arbejde med udvikling og sikring af kvaliteten. Målene er besluttet af uddannelseschefen efter at denne har
drøftet rapportens konklusioner samt pointer fra kvalitets- og udviklingskonferencen med uddannelsesudvalg og de studerende i universets studieråd. Med udgangspunkt i målene har uddannelseschefen udarbejdet en handleplan for universets arbejde med udviklingen af kvaliteten indtil næste kvalitets- og udviklingskonference. I handleplanen er der beskrevet delmål og aktiviteter. Handleplanen er tilgængelig på universets
side på erhvervsakademiets intranet.
3
2 Videngrundlag
Universets tilknytning til de for uddannelserne relevante faglige miljøer skal sikre, at uddannelserne er i tæt
kontakt med centrale tendenser og ny anvendt viden i deres aftagende erhverv. Samtidig skal tilknytningen
sikre, at der mellem underviserne er et fagligt miljø, hvorigennem viden kan udveksles, drøftes og udfordres.
Yderligere skal den aktive kontakt til forsknings- og udviklingsmiljøer bl.a. gennem forsøgs- og udviklingsarbejde sikre, at uddannelserne til stadighed er baseret på viden som fremover forventes anvendt i erhvervet.
2.1 De studerendes tilfredshed med videngrundlag
Den årlige Ennova studentertilfredshedsundersøgelse indeholder spørgsmål vedr. de studerendes tilfredshed med videngrundlaget. Resultaterne viser, at de studerende på universets uddannelser har en middel til
god tilfredshed med inddragelse af viden fra erhvervslivet. Der ses en tendens til, at Jordbrugsteknologer og
Laboranter er mere tilfredse end de øvrige uddannelser1.
2.2 Faglige miljøer2
Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal være tilknyttet faglige miljøer, der er relevante for deres
undervisnings- og eller udviklingsarbejde. Undervisernes tilknytning til relevante faglige miljøer fremgår af
undervisernes CV, som er en del af hver enkelt medarbejders profil på Erhvervsakademiet Lillebælts intranet.
I forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencen i 2014 har universets praksis for deling af viden høstet i
relevante faglige miljøer været drøftet og der er fastsat mål til opfølgning på dette års konference.
2.2.1 Opfølgning på 2014-mål vedrørende faglige miljøer
Det var i universet et mål, at 50% af alle faste underviserne skulle være tilknyttet eksterne netværk af relevans for uddannelsen/universet.
 Status forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 er, at 32% (8 ud af 25 udfyldte cv’er) er tilknyttet eksterne netværk og målet er således ikke nået. Undervisernes netværksdeltagelse er kendetegnet
ved at dække bredt både fagligt og type-mæssigt, fx deltages både i netværk for specifikke fagområder,
internationale og nationale, netværk med forsknings- og udviklingsinddragelse samt i netværk med aftagere. Det er sandsynligt, at en netværkstilknytning på 32% ikke repræsenterer virkeligheden i universet
og at netværksdeltagelse for de flestes vedkommende finder sted, men ikke er beskrevet i CV’et. Registreringen af undervisernes tilknytning til faglige netværk er implementeret i 2014. Der kan således stadig
herske nogen usikkerhed om hvilke aktiviteter det er relevant at beskrive i CV’et. For at fjerne denne tvivl
er CV-skabelonen i november 2014 tilføjet en særskilt rubrik til beskrivelse af tilknytning til netværk, og
kvalitetsafdelingen udsendte primo 2015 en vejledning til udfyldelse af CV.
På baggrund af resultaterne fra kvalitets- og udviklingskonference 2014 var det desuden et udviklingspunkt,
at universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2015 skulle iværksætte tiltag for at styrke vidensdeling og -registrering i universet.
1 De præsenterede resultater af studentertilfredshedsundersøgelsen er gennemsnit af scores på uddannelsernes enkelte hold. Gen-
nemsnittet kan altså dække over væsentlig variation mellem holdene. Der er i nogen grad redegjort for variationer i rapporten. Variationerne bliver taget i betragtning i uddannelseschefens separate vurdering af resultaterne af studentertilfredshedsundersøgelsen.
Uddannelseschefens vurdering følges op af en plan, der beskriver eventuelle aktiviteter til forbedring af de studerendes tilfredshed.
2 Hvert tredje år – første behandling foregik i 2014 jf. turnusordningen beskrevet i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsstrategi og
–politik ”Sådan gør vi”.
4
 Videndeling har fra august 2014 været et fast punkt på dagordenen ved teammøder. Målet er således
opfyldt. Registreringen af videndelingen skal ske i mødereferater, som lægges på intranettet. Denne del
af tiltaget er imidlertid pga. tekniske udfordringer ikke påbegyndt.
2.3 Undervisernes faglige kvalifikationer
Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal have opdaterede faglige kvalifikationer, som løbende udvikles. Undervisernes CV på intranettet er det format, hvori undervisere løbende noterer de aktiviteter, der
bidrager til at opdatere og udvikle deres faglige kvalifikationer.
2.3.1 Opfølgning på 2014-mål undervisernes faglige kvalifikationer
Det var i universet et mål, at 85% af alle faste undervisere har udarbejdet deres cv i cv-systemet
 Status forud for kvalitets- og udviklingskonference 2015 viser at 86 % (26 ud af 30) undervisere har udfyldt deres cv og målet er således nået. Dog er der stor variation i CV’ernes udførelse og detaljeringsgrad.
Mens nogle beskriver aktiviteternes indhold og dermed relevans for arbejdet som underviser i Erhvervsakademiet Lillebælt ligger enkelte reelt under grænsen for, hvad der udgør et CV ved enten at have registreret få aktiviteter eller ingen aktiviteter af nyere dato, eller er fattige på forsknings- og udviklingsaktiviteter samt netværk.
Det var desuden et mål, at 75% af de udarbejdede cv’er skulle vise aktiviteter der var afsluttet eller i gangsat
senest to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen
 Status på andelen af CV’er med nyere aktiviteter viser at 84% (21 ud af 25) udfyldte cv’er lever op til dette
krav og målet er således opfyldt. Blandt aktiviteterne ses både faglig opkvalificering i form af kursusaktivitet, e-læringscertificering, vip-underviser forløb samt uddannelse på cand.merc. og master niveau.
Dette viser, at underviserne holder sig opdaterede og udvikler deres faglige kvalifikationer gennem aktiviteter, der er direkte relevante for undervisningen.
2.4 Kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder
Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal inddrage viden og erfaringer fra relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder i undervisningen og skal derfor være i aktiv kontakt med
disse miljøer. Som et led i en generel bestræbelse på at integrere innovations- og forskningsaktiviteter i undervisningsaktiviteter er der på tværs af Erhvervsakademiet Lillebælts universer iværksat kapacitetsopbygningsprojektet Innovation i uddannelsespraksis. I 2014 har en underviser fra Jordbrugsteknologuddannelsen
samt uddannelseschefen deltaget i projektet. Der er udvalgt et team med tre undervisere fra studieretningen Miljø og natur på Jordbrugsteknologuddannelsen til at være det team, der skal planlægge et forløb for
forårssemestret 2015.
Universet er involveret i forsknings- og udviklingsprojektet ’Fra bulk til niche’. Formålet med dette projekt er
at klarlægge, hvilke udviklingsmuligheder der er for de mellemstore landbrugsbedrifter i Danmark set i et
rådgivningsperspektiv. En underviser friholdes i ¾ tid til projektet. Desuden har universet gentagne gange
deltaget i innovations- og udviklingsprojekter. 2 undervisere har deltaget i projektet 48 timer vedr. byudvikling i Nyborg, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt er projektholder og arbejder sammen med Nyborg kommune, Udvikling Fyn samt lokale erhvervsdrivende. 3 undervisere deltog i et andet 48 timers projekt på Ærø,
5
som havde til formål at udvikle gården Vesteraas samt Den Gamle Købmandsgård på Ærø. Dertil har 3 undervisere fra universet deltaget i et projekt, som er udløbet af 48 timer på Ærø: projekt om Krægeblomme marmelade for Vesteraas og udvikling af virksomhedens sortiment. Derudover har universet deltaget i to Inno12
projekter. 1 underviser deltog i projekt med restauranten Den Grimme Ællings om at udvikle dennes buffet
og logistikken omkring. 3 undervisere deltog i projekt med Gudme privatslagteri om udvikling af nye produkter.
Herudover har 5 undervisere fra universets uddannelser deltaget i lektorkvalificeringsforløb.
2.4.1 Opfølgning på 2014-mål vedrørende kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller
beskæftigelsesområder
Det var et mål, at universet arbejder med opbygning og analyse af udviklingsprojektet ’Fra bulk til niche’ i
2014 og igangsættelse i 2015
 Projektet er færdigbeskrevet. Projektansøgning er udarbejdet og indsendt, og der afventes svar på ansøgningen. Når projektet er godkendt er det klar til igangsættelse. Målet er således opfyldt
Universets indsats i forhold til udviklingspunktet indsamling og deling af viden fra undervisernes deltagelse i
og tilknytning til fagligt relevante aktiviteter og netværk er beskrevet under afsnit 2.2.1.
2.5 Studerendes kontakt til det relevante videngrundlag
Erhvervsakademiet Lillebælts viden skal først og fremmest komme de studerende til gavn. De studerende
har kontakt til videngrundlaget gennem undervisning samt gennem deltagelse i diverse projekter og samarbejder. Universets studerende har i 2014 deltaget i fem samarbejdsprojekter med eksterne aktører. Der er
tale om udviklingsprojekterne 48 timer og Inno12 (beskrevet i afsnit 2.4). Sammenlagt har 8 jordbrugsteknologstuderende, en studerende fra Pba. i Jordbrugsvirksomhed, 25 fødevareteknologstuderende samt en
gruppe ernæringsteknologstuderende deltaget i disse projekter.
Herudover består de studerendes kontakt til videngrundlaget i gæsteforelæsninger og oplæg fra eksterne fra
både uddannelsesinstitutioner og erhverv. Uddannelsen Procesteknolog har fx indgået et samarbejde med
Teknologisk Institut omkring praktik, projektudvikling og –generering. Projektet er gensidigt på den måde, at
det giver mulighed for deling af udstyr mellem uddannelsen og Teknologisk Institut samt foredrag og besøg.
Endelig har de studerende adgang til semesterplaner samt indholds- og stukturoversigter for undervisningen. Indholds- og stukturoversigterne anskueliggør sammenhængen mellem uddannelseselementernes indhold og studieordningens læringsmål, og er sammen med semesterplanen placeret i hvert holds rum på
Fronter.
2.5.1 Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes kontakt til det relevante videngrundlag
Det var et mål, at universet frem til kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 skulle implementere Erhvervsakademiet Lillebælts fælles indholds- og strukturoversigt for undervisningsaktiviteter. På samme måde var
det et mål, at den fælles semesteroversigt skulle være implementeret.
 Stikprøver viser at indholds- og strukturoversigterne er implementeret, og at der er en nogenlunde ensartet anvendelse af oversigterne. Målet vurderes opfyldt.
6
 Også semesteroversigterne er implementeret og ensartet anvendt. Målet vurderes opfyldt.
Det var et mål i universet, at 95% af de studerende skal afslutte deres uddannelse med en eksamensopgave,
der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed.
 Målet vurderes opfyldt og praksis fastholdes.
2.6 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes videngrundlag
På baggrund af ovenstående status samt temaer og drøftelser på kvalitets- og udviklingskonference 2015
prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for videngrundlaget i perioden
frem til kvalitets- og udviklingskonference 2016:
Underviseres cv er en vigtig kilde til at kunne danne sig et samlet overblik over underviseres kompetencer og
løbende faglige udvikling. Bl.a. er undervisernes tilknytning til fagligt relevante netværk et centralt element i
sikringen af uddannelsernes videngrundlag. For at sikre, at videngrundlaget følger med udviklingen og tendenser i relevante brancher samt i arbejdsmarkedet generelt, er det yderligere vigtigt, at cv’er indeholder
aktuelle aktiviteter. På denne baggrund er der sat følgende mål for cv’er frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 1: 100 % af underviserne skal have udarbejdet CV.
 Mål 2: 75 % af underviserne skal være tilknyttet fagligt relevante netværk.
 Mål 3: 85 % af underviserne skal have CV’er med aktiviteter, der er afsluttet eller igangsat senest to år
forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2016.
Det ligger i Erhvervsakademiet Lillebælts særlige profil, at videngrundlaget sikres og understøttes gennem
praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forankringen sker gennem en bred involvering af akademiets undervisere i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt i form af studerendes direkte kontakt med uddannelsernes videngrundlag gennem deltagelse i disse projekter. Derfor er følgende mål gældende for universet
frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 4: Innovation i uddannelsespraksis forankres i alle universets uddannelser. Universet har fokus på en
løbende justering af den praksis der afprøves i forbindelse med projektet samt implementering i undervisningen.
Det var i 2014 et mål for universet at arbejde med opbygning og analyse af udviklingsprojektet ’Fra bulk til
niche’. Projektansøgningen blev godkendt og projektet igangsat. Følgende mål for projektet er gældende for
universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 5: Viden fra FOU-projektet ’Fra bulk til niche’ forankres i videngrundlaget for uddannelserne. Dette
skal konkret ske på Pba. i Jordbrugsvirksomhed, hvor de studerende gøres bekendte med projektet og
opfordres til at kvalificere dette gennem semesterprojekter, praktik eller eksamensprojekter.
7
Universets tilknytning til relevante faglige miljøer skal sikre, at uddannelserne er i tæt kontakt med centrale
tendenser og ny anvendt viden i deres aftagende erhverv. Samtidig skal det sikres, at der mellem underviserne er et fagligt miljø, hvorigennem viden kan udveksles og drøftes samt at ny viden anvendes i den løbende planlægning og udvikling af uddannelserne.
 Mål 6: Processen omkring deling og opsamling af viden, samt inkludering og anvendelse af videngrundlaget i uddannelserne skal være synlig og dokumenteres. Universet har fokus på at kvalificere uddannelsernes indhold gennem kontakten med erhvervslivet, bl.a. ved at viden fra netværksdeltagelse, praktikevalueringer og -kontaktrapporter indgår i semesterplanlægning.
8
3 Uddannelsernes niveau og indhold
Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en
pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål (kriterium
4). Vurderingen af, om en uddannelse har det rette niveau og indhold, baseres på en række forskellige parametre: Uddannelserne måles blandt andet i forhold til den nationale kvalifikationsramme; der måles på relationen mellem uddannelsernes studieordninger og undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet, og der vurderes på graden af inddragelse af eksterne eksperter i uddannelsesudvikling og evaluering.
3.1 De studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt gennemførelse
De studerendes tilfredshed evalueres i den årlige studentertilfredshedsundersøgelse. Resultaterne fra seneste Ennova-undersøgelse for universet viser, at det på området ledelse og organisering ser ud til, at de studerende føler de kender kravene, der stilles til dem, for at de kan fuldføre uddannelsen. Til gengæld er der stor
utilfredshed med information om skemaændringer (samt et fald i scores ift. sidste års undersøgelse), og især
Jordbrugsteknolog og Pba. Jordbrugsvirksomhed ligger meget lavt. På spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen er velstruktureret ligger Laborant over gennemsnittet mens de øvrig scorer lavt.
Ang. undervisningen er der på alle uddannelser en tendens til, at de studerende er positive over for undervisernes engagement i undervisningen samt deres tilbøjelighed til at hjælpe. Der er dog stor forskel uddannelserne imellem på spørgsmålene om, hvorvidt de studerende mener, at de i forbindelse med undervisningen
har kontakt til erhvervslivet samt om der lyttes til deres evalueringer. På Jordbrugs- og procesteknologuddannelserne ser det desuden ud til, at 3. semesterstuderende er mere utilfredse end 1. semester studerende
og yderligere er der en tendens til, at Pba. i Jordbrugsvirksomhed på flere spørgsmål skiller sig ud med markante stigninger eller fald ift. sidste års undersøgelse.
På området udstyr og materialer kan man se, at de studerende på alle universets uddannelser, undtaget Laborant, er mere eller mindre utilfredse med det tekniske udstyr. Laborant ligger generelt højere end de øvrige uddannelser på alle punkter.
Semesterevalueringer er en yderligere kilde til viden om de studerendes tilfredshed. Det er i Erhvervsakademiet Lillebælt besluttet at iværksætte systematisk semesterevaluering på alle institutionens uddannelser efter en fælles model i efterårssemesteret 2014. Universet har i 2014 implementeret den fælles semesterevalueringsmodel på nogle uddannelser, men evalueringsresultaterne er endnu ikke opgjort og kan således ikke
medtages i dette rapportoplæg.
3.1.1 Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt
gennemførelse
På baggrund af sidste års studentertilfredshedsundersøgelse blev der for 2014 fastsat mål for forbedrede
scores på udvalgte områder. Der blev udarbejdet en særskilt handleplan for de aktiviteter, der skulle
9
iværksættes for at opnå en bedre tilfredshed på de udvalgte områder3.
På alle universets uddannelser var det et mål, at de studerende skal opleve en forbedring på området ledelse
og organisering af uddannelsen, bl.a. at de kan få/selv finde svar på faktuelle spørgsmål omkring hele deres
uddannelse og kan se den røde tråd i uddannelserne. Følgende aktiviteter blev sat i gang:
 Udarbejdelse af kalender for helt studieforløb (generelt tidligere planlægning) samt udarbejdelse af eksamensreglement og gennemarbejdning af studieordning
 Afholdelse af teammøder og generelt bedre lærerkoordinering samt forløb for koordinatorer for afklaring
af arbejdsopgaver
 Implementering af Semlek-dokumenter og forbedring af strukturerne omkring uddannelserne
 Samarbejde om projekter/opgaver på tværs af Pba. hold og retninger
 Forventningsafstemning: de studerende må ikke være i tvivl om hvad der forventes af dem som studerende og hvad der skal til, for at de lærer tilstrækkeligt
3.2 De studerendes gennemførelse og frafald
Nedenstående tabel viser for to dimitterede årgange andelen af studerende, der har gennemført, afbrudt
eller fortsat er indskrevet på uddannelsen4. Andelen af studerende der er faldet fra studiet i løbet af den første studiemåned betragtes som ikke-startere og er ikke vist i tabellen. Disse er dog forklaringen på at summen af gennemførte, frafaldne og fortsat indskrevne i mange tilfælde ikke er den samme som antallet af nyoptagne.
Jordbrugsteknolog
Nyoptagne
pr. 1/92011
Antal
46
100%
Dimitteret sommer 2013
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid (22
norm.
mdr.)
tid
10
30
4
22%
65%
9%
Fortsat
indskrevne
Nyoptagne
pr. 1/92012
2
4%
42
100%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid
norm. tid
18
43%
22
52%
0
0%
Fortsat
indskrevne
2
5%
Procesteknolog
Nyoptagne
pr. 1/92011
Antal
55
100%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid (22
norm.
mdr.)
tid
9
42
2
16%
76%
4%
Fortsat
indskrevne
Nyoptagne
pr. 1/92012
2
4%
58
100%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid
norm. tid
15
26%
41
71%
0
0%
Fortsat
indskrevne
2
3%
3 Handleplanen, kaldet Ennovahandleplan, rummer aktiviteter der knytter sig til indsatområderne Ledelse og organisering af uddan-
nelsen, Undervisning, Socialt miljø, Fysisk miljø, Udstyr og materialer samt Praktik. Handleplanen er behandlet på et undervisermøde
og drøftet med studieråd.
4 Data vedr. gennemførelse og frafald er hentet fra Erhvervsakademiet Lillebælts egen statistik-hjemmeside www.statistik.eal.dk
(data trækkes fra det studieadministrative system EASY). Grænser for normeret tid følger SU-styrelsens grænser for hver uddannelse
(antal måneder er angivet i skemaet).
10
Laborant
Nyoptagne
pr. 1/92010
Antal
30
100%
Dimitteret vinter 2012/13
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid (29
norm.
mdr.)
tid
17
9
4
57%
30%
13%
Fortsat
indskrevne
Nyoptagne
pr. 1/92011
0
0%
30
100%
Fortsat
indskrevne
Nyoptagne
pr. 1/92012
0
0%
14
100%
Fortsat
indskrevne
Nyoptagne
pr. 1/92012
0
0%
16
100%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid
norm. tid
19
64%
9
30%
1
3%
Fortsat
indskrevne
1
3%
Pba. i Lab.
Nyoptagne
pr. 1/92010
Antal
14
100%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid (19
norm.
mdr.)
tid
4
9
1
29%
64%
7%
Pba. i Jordbrugsvirksomhed
Nyoptagne Afbrud Færdig
Færdig
pr. 1/9på norm. efter
2011
tid (19
norm.
mdr.)
tid
Antal
10
1
9
0
100%
10%
90%
0%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid
norm. tid
5
36%
8
57%
0
0%
Afbrud Færdig
Færdig
på norm. efter
tid
norm. tid
1
6%
14
88%
1
6%
Fortsat
indskrevne
1
7%
Fortsat
indskrevne
0
0%
3.2.1 Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes gennemførelse og frafald
Det var i universet et mål frem til kvalitets- og udviklingskonference 2015 at iværksætte en undersøgelse,
hvor årsagerne til frafaldet på uddannelserne Laborant samt Pba. i Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi afdækkes og på baggrund af undersøgelsens resultater at fremlægge konkrete initiativer i forhold til at
øge antallet af studerende der gennemfører.
 Det er på de pågældende uddannelser vedtaget at foretage en bedre kortlægning af årsager til frafald
gennem samtaler mellem studievejleder og studerende. Dette har grundet ressourcemæssige begrænsninger imidlertid ikke været muligt at gennemføre for samtlige frafaldne studerende. Målet vurderes delvist opfyldt.
3.3 Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen
Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser definerer, hvilket niveau erhvervsakademiets
uddannelser skal være på. En indikator for, om uddannelserne er på det korrekte niveau, er censorindberetningerne fra eksamen, hvor det vil blive bemærket, hvis censorer finder eksaminanders niveau i manglende
overensstemmelse med kvalifikationsrammen. En anden indikator for uddannelsernes niveau i forhold til
kvalifikationsrammen er fordelingen af afgivne karakterer. Her vil en fordeling med mange karakterer enten i
bunden eller i toppen af karakterskalaen kunne give anledning til overvejelser vedr. uddannelsernes niveau.
11
3.3.1 Censorindberetningernes bemærkninger vedr. uddannelsens niveau
Ved gennemgang af censorindberetninger er der ikke fundet bemærkninger, der kunne antyde uoverensstemmelse mellem de eksaminerede studerendes niveau og kvalifikationsrammen.
3.3.2 Karakterfordeling
Herunder angives fordelingen af afgivne karakterer for dimittender fra efterår 2013 og forår 20145.
Jordbrugsteknolog
Sommer 2013 (41 studerende)
Niveau
-3
00
02
4
7
10
12
I alt
-3
00
02
4
7
10
12
I alt
Antal
0
0
16
30
77
60
49
232
0
12
13
37
64
34
17
177
Fordeling
0% 0% 7% 13% 33% 26% 21% 100% 0% 7% 7% 21% 36% 19% 10% 100%
Niveau
Antal
Fordeling
Niveau
Antal
Fordeling
Niveau
Antal
Fordeling
Niveau
Antal
Fordeling
-3
0
0%
Laborant
Vinter 2012/13 (12 studerende)
00
02
4
7
10
12
I alt
0
3
7
9
9
9
37
0% 9% 19% 24% 24% 24% 100%
-3
0
0%
Vinter 2013/14 (studerende 11)
00
02
4
7
10
12
I alt
0
3
7
15
9
9
43
0% 7% 16% 35% 21% 21% 100%
-3
0
0%
Procesteknolog
00
02
4
7
10
12
I alt
-3
5
11
25
39
35
25
140
0
3% 8% 18% 28% 25% 18% 100% 0%
00
02
4
7
10
12
I alt
3
18
21
40
37
22
141
2% 13% 15% 28% 26% 16% 100%
-3
0
0%
00
02
4
7
10
12
I alt
-3
00
02
4
7
10
12
I alt
0
1
2
9
7
2
21
0
1
2
2
8
18
12
43
0% 4% 10% 43% 33% 10% 100% 0% 1% 5% 5% 19% 42% 28% 100%
-3
0
0%
Pba. i Laboratorie, fødevare og proces
00
02
4
7
10
12
I alt
-3
00
02
4
7
10
12
0
7
16
11
6
5
45
1
8
13
7
18
5
4
0% 16% 36% 24% 13% 11% 100% 2% 14% 23% 13% 32% 9% 7%
Karaktererne fordeler sig generelt pænt og på begge sider af karakteren 7. På Pba. i Laboratorie, fødevare og
proces er der dog tendens til, at en stor andel (over 50%) af karaktererne ligger under karakteren 7, mens
det på Pba. i Jordbrugsvirksomhed er en mindre andel (under 15%) af karaktererne, der ligger under karakteren 7.
3.4 Indhold, tilrettelæggelse og pædagogik set i forhold til uddannelsernes mål
5
De viste karakterer er samtlige de karakterer, der er afgivet i dimittendernes studieforløb på uddannelsen.
12
I alt
56
100%
Det skal sikres, at undervisningen understøtter opnåelsen af de studerendes læringsmål og afspejler uddannelsens mål.
3.4.1 De studerendes tilfredshed
En del af vurderingen af om undervisningen understøtter de studerendes læringsmål og afspejler uddannelsernes mål er baseret på de studerendes besvarelse af studentertilfredshedsundersøgelsens spørgsmål, der
vedrører bedømmelseskriterier ved prøver og eksamener samt sammenhængen mellem undervisningen og
eksamenskrav. Undersøgelsen viser, at de studerende på Jordbrugsteknolog føler størst utilfredshed med
bedømmelseskriterier samt sammenhæng mellem undervisning og eksamenskrav. På universets øvrige uddannelser ses en større tilfredshed på dette område og for laborant en stigning ift. sidste års resultat.
3.5 Studenterevalueringer
De studerendes vurderinger af uddannelserne finder sted i form af den årlige studentertilfredshedsundersøgelse, semesterevalueringer på alle fag/moduler samt evalueringer af praktikforløb via CRM. Resultater af
studentertilfredshedsundersøgelsen fremgår af denne rapports enkelte afsnit, under hvilke det tillige fremgår, hvorledes de anvendes. Resultater af praktikevalueringer samt deres anvendelse fremgår af afsnit 3.6.1
Praktik.
Svarprocenten for den seneste studentertilfredshedsundersøgelse ser for studerende på universets uddannelser ud som følger:
Jordbrugsteknolog
87%
41%
Laborant
71%
Pba. Laboratorie
Ingen rapport
Procesteknolog
75%
3.5.1 Semesterevaluering
Resultaterne af semesterevalueringer fra efterårssemesteret 2014 er endnu ikke opgjort på tidspunktet for
udsendelse af dette rapportoplæg.
3.5.2 Opfølgning på 2014-mål vedrørende studenterevaluering
Det var et fælles mål for alle universer i Erhvervsakademiet Lillebælt, at der i efterårssemesteret 2014 skulle
gennemføres fagevaluering/semesterevaluering efter en fælles metode, der både indeholder obligatoriske
spørgsmål til de studerende og mulighed for at tilføje univers- eller fagspecifikke spørgsmål.
 Der er forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 gennemført semesterevaluering i universet. Der
arbejdes aktuelt på etablering af en procedure for opsamling på evalueringsresultaterne. Den vedtagne
procedure skal iværksættes i forårssemesteret 2015. Målet vurderes delvist nået.
Det var desuden et mål i universet at iværksætte sparring og videndeling på tværs af uddannelserne vedr.
studentertilfredshedsundersøgelsen med henblik på at identificere forbedrende tiltag.
 på et lærerseminar primo 2014 blev der på baggrund af resultaterne fra studentertilfredshedsundersøgelsen 2013 gennemført et forløb med videndeling underviserne imellem. Denne type videndeling gentages
ved et lærerseminar i 2015 når resultaterne fra studentertilfredshedsundersøgelsen 2014 forligger. Målet
vurderes nået.
13
3.6 Kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for institutionen
Praktik og udlandsophold er studieelementer, som finder sted uden for Erhvervsakademiet Lillebælt.
3.6.1 Praktik
Ved praktikkens afslutning udfylder den studerende og virksomheden hver et spørgeskema om tilfredshed
med diverse forhold under praktikken. Spørgeskemaet udsendes via Erhvervsakademiet Lillebælts CRM-system. Dette gælder tillige for praktik i udlandet. 4 studerende fra hhv. Procesteknolog og Pba. Lab. har været
i praktik i udlandet uden programstøtte, mens 1 studerende fra Laborant har været i praktik med støtte fra
Erasmusprogrammet.
I det følgende præsenteres en sammenfatning af studerendes og virksomheders evalueringer af praktikperioderne for universets uddannelser på basis af tilbagemeldinger i perioden efterår 2013 og forår 20146:
Praktikevalueringer i CRM efterår 2013 og forår 2014 – studerende:
Andel fuldførte evalueringer:
Efterår 2013:
Jordbrugsteknolog
Laborant
Procesteknolog
86% (12 af 14 udsendte)
Pba. i lab.
Forår 2014:
De studerende giver udtryk for en høj grad af tilfredshed med praktikken og størstedelen føler, at uddannelsesstedet har rustet dem fagligt til praktikken. En andel (21-41%) af de studerende på Jordbrugsteknolog,
Pba. i Jordbrugsvirksomhed samt Pba. i Laboratorie, fødevare og proces peger dog på, at de ikke vidste hvem
de skulle søge vejledning hos på erhvervsakademiet før praktikopholdet, og på de to førstnævnte uddannelser var en andel (26-33%) fortsat i tvivl under praktikken. De studerende på universets uddannelser oplevede
i overvejende grad at få hjælp og sparring af praktikvejlederen under praktikken, på Pba. i Jordbrugsvirksomhed er 42% af de studerende dog uenige i dette. Desuden giver de studerende i overvejende grad udtryk for
at have oplevet at:
 De blev integreret i virksomhedens daglige arbejdsdag
 Arbejdsopgaverne var fagligt relevante
 De som følge af praktikforløbet har opnået en øget faglighed samt bedre forståelse af sammenhængen
mellem teori og praksis
På alle universets uddannelser mener halvdelen af de studerende eller derover, at de gennem praktikken er
blevet opmærksom på emner, som uddannelsen bør dække. Mange studerende har anført forslag til forbedringer af uddannelserne:
På Jordbrugsteknolog giver flere udtryk for ønske om mere fokus på fodring og foderplaner samt mere plantefaglig undervisning. Der er også specifikke ønsker om brug af agrosoft og mere undervisning i GIS.
6
Udgangspunktet er tilgængelige data, hvilket vil sige, at for uddannelser, hvor der ikke ligger praktik i begge periodens semestre er
færre data. Eksempelvis vil uddannelser med både sommer- og vinteroptag have et større datagrundlag grundet flere mulige tilbagemeldinger.
14
På Procesteknolog efterspørges mere om fødevarelovgivning, SRO anlæg, emulgatore og fedt og olie fedtsyre sammensætning, mikropartikulerede valleproteiner.
På Pba. i Jordbrugsvirksomhed ønsker flere studerende mere jura.
På Pba. i Laboratorie ønskes mere sensorik og en større teoretisk forståelse for eukayote celler.
Disse forslag er generelt nært knyttet til arbejdsopgaverne i den enkelte praktikvirksomhed, sådan at det
ofte er meget specifikke programmer eller emner der efterspørges. De studerendes kommentarer tyder på,
at der er en udbredt forventning om, at de efter endt uddannelse har grundig erfaring med de programmer
som virksomhederne anvender. Mange kommentarer handler således om for overfladisk eller manglende
undervisning i specifikke programmer.
Praktikevalueringer i CRM efterår 2013 og forår 2014 – virksomheder:
Andel fuldførte evalueringer:
Efterår 2013:
Jordbrugsteknolog
Laborant
Procesteknolog
Pba. i Lab.
Forår 2014:
Virksomhederne giver udtryk for, at de generelt er tilfredse med praktikanterne og at langt de fleste praktikker forløber godt. En stor andel (45-78%) af virksomhederne udtrykker dog tvivl i forhold til, hvor de skulle
søge vejledning særligt forud for praktikforløbet. For en andel (22-25%) af virksomhederne var der fortsat
tvivl om hvem man skulle søge vejledning hos under praktikken. Derudover giver virksomhederne generelt
udtryk for at:
 Praktikanterne kunne varetage de opgaver de var tiltænkt
 De fleste praktikanter havde de rette faglige kompetencer
 Praktikanterne har udviklet sig gennem praktikforløbet
 Praktikanten udviste selvstændighed i processen
Nogle virksomheder peger dog også på, at de studerendes niveau er for lavt og at de mangler branchekendskab. Ligesom for de studerende er virksomhedernes forslag til forbedringer af uddannelserne i vid udstrækning nært knyttet til de aktuelle arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. Det betyder, at der er en række forslag der står alene, mens nogle går igen. Disse er forslag om bedre information til både studerende og virksomhed om praktiske oplysninger, kontaktpersoner, arbejdstider m.m. samt forberedelse omkr. opgaveskrivning og problemformulering. Desuden er der forslag til ændring af strukturen og længden af praktikforløbet. Virksomhederne er overvejende interesserede i at få en praktikant igen, mens færre er interesserede i
at være vært for hovedopgave/bachelorprojekt.
Endvidere er der en række spørgsmål i den årlige Ennova-undersøgelse, der relaterer sig til praktikken. Med
undtagelse af spørgsmål 61, ’Jeg har klare forventninger til udbyttet af mit kommende praktikophold, foreligger der, i den seneste studentertilfredshedsundersøgelse, ikke resultater på spørgsmålene vedrørende praktik (grundet for få besvarelser). Resultaterne for spørgsmål 61 for Jordbrugsteknolog og Procesteknolog viser
15
at de studerende har middel til høje forventninger til udbyttet af deres praktik. På Jordbrugsteknolog er der
en tendens til, at 1. semesterstuderende har højere forventninger end 3. semesterstuderende.
3.6.2 Studieophold i udlandet
Studerende, der er på ophold i udlandet af længere varighed end 14 dage, skal evaluere opholdet og sende
evalueringen til International afdeling. For studerende, der er i udlandet med støtte fra Erasmusprogrammet, er evalueringen en forudsætning for udbetaling af det fulde støttebeløb. For studerende, der rejser
uden programstøtte, er der i 2014 vedtaget en procedure for evaluering med samme spørgeramme som for
de programstøttede ophold. Denne procedure varetages af International afdeling og sættes i værk pr. 1. januar 2015.
I 2014 har et hold fra Jordbrugsteknolog og to hold fra Procesteknolog (22+13 studerende) har været på kortere studieophold med varighed under 14 dage. En studerende fra Pba. Jordbrugsvirksomhed været på studieophold i New Zealand af længere varighed end 14 dage.
3.6.3 Opfølgning på 2014-mål vedrørende kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for
institutionen
Det var et udviklingspunkt, at universet frem mod skulle iværksætte særlige indsats for at øge praktikevalueringer i CRM.
 inden forårets praktikperiode og senest 1. februar 2015 vil der blive afholdt en CRM arbejdsdag for alle
universets undervisere. Denne skal gennemføres af en CRM ’ekspert’, der kan hjælpe med at give alle undervisere den nødvendige indsigt i hvordan der registreres korrekt i CRM og hvordan der trækkes brugbar
data ud af systemet. Denne del af målet er ikke nået ved afholdelse af kvalitets- og udviklingskonference
2015, da deadline ligger efter. Desuden skal der på alle uddannelser afvikles praktikdag. Denne del af målet er nået, da der har været afholdt praktikdag på nogle af universets uddannelser, mens de er planlagt
og indskrevet i opgaveplaner for de øvrige uddannelser.
Det var desuden et mål, at universet skulle arbejde med indsatser for at skaffe nødvendige praktikpladser,
bedre vejledning og hjælp til praktikpladssøgning og frem til kvalitets- og udviklingskonference 2015 monitorere effekten af disse indsatser.
 Der er sat to praktikkoordinatorer på opgaven, som arbejder på at skaffe de nødvendige praktikpladser,
men universet har ikke forud for kvalitets- og udviklingskonference 2015 opgjort om effekten af indsatsen
kan ses. Målet vurderes delvist opfyldt.
3.7 Faciliteter og ressourcer
Tidssvarende tilstrækkelige og brugbare faciliteter og ressourcer er nødvendige for, at studerende ved Erhvervsakademiet Lillebælt kan nå deres læringsmål. Hvert år besvarer studerende Ennova-spørgsmål om faciliteter og ressourcer.
De seneste data herfra viser, at de studerende på alle universets uddannelser, undtaget Laborant, er mere
eller mindre utilfredse med det tekniske udstyr. På spørgsmålet vedr. it-faciliteter er der tendens til en generelt større utilfredshed på alle uddannelser og der ses store fald i scores ift. sidste år.
16
3.8 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes niveau og
indhold
prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for niveau og indhold i perioden
frem til kvalitets- og udviklingskonference 2016:
På baggrund af resultaterne af den årlige studentertilfredshedsundersøgelse udarbejder Uddannelseschefen
opfølgningsplaner til bedring af studentertilfredsheden for uddannelser, hvor scoren er mindre end 65 på et
eller flere af områderne Ledelse og organisering, Undervisning, Socialt miljø eller Praktik. Herudover har universet fokus på at øge svarprocenten, således at den er mindst på højde med gennemsnittet for erhvervsakademier på landsplan. Opfølgningsplanen er udarbejdet forud for fastsættelsen af kvalitetsmål og udviklingspunkter, men er en del af disse og indarbejdes i universets kvalitetshandleplan. Der er sat følgende mål
 Mål 7: Der gennemføres aktiviteter til forbedring af de studerendes tilfredshed.
o Mål 1. vedr. ledelse og organisering: Der er styr på tingene!
De studerende oplever at uddannelsen er velstruktureret på den måde at de har et velfungerende
studieforløb som giver samme frihedsgrader og forudsigelighed som et almindeligt fuldtidsjob i
branchen.
o Mål 2. vedr. ledelse og organisering: Svar kan findes!
De studerende skal kunne finde al nødvendig information omkring deres fag og semesterforløb i
henholdsvis Semesterplanen og Indholds og struktur oversigter samt anden nødvendig viden om
deres studie på Fronter. Er der ekstraordinære aktiviteter ud af huset, eller mangler der detail information om disse, skal den gives til de studerende senest 2 uger før aktiviteten gennemføres.
o Mål 1. vedrørende undervisning: Virksomhedskontakt
De studerende oplever at der i deres uddannelse er tæt kontakt til erhvervslivet igennem virksomhedsbesøg, gæsteundervisere og inddragelse af problematikker fra virksomheder i undervisningen.
o Mål 2. Vedrørende undervisning: Hurtig tilbagemelding.
De studerende får indsigt i eget faglige niveau og mulighed for at forbedre dette blandt andet igennem tilbagemeldinger på deres præstationer (opgaver, fremlæggelser o.lign)
Data for gennemførelse og frafald på universets uddannelser tyder på problemstillinger for universets uddannelser. På baggrund af universets analyse af disse problemstillinger er der truffet beslutning om initiativer til afhjælpning af problemstillingerne og følgende mål gælder for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 8: Der gennemføres aktiviteter, der skal sikre, at flere studerende fastholdes. Minimum 75 % af de
studerende, der starter på 1. semester i efteråret 2015 er fortsat indskrevne på 2. semester 2016. Universet vil bl.a. have fokus på forventningsafstemning med studerende ved studiestart samt øget analyse
af de enkelte uddannelsers frafaldsudfordringer.
Systematisk undervisningsevaluering er et centralt værktøj i forhold til at sikre høj kvalitet i undervisningen.
Følgende mål er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 9: Semesterevalueringer gennemføres på alle hold efter den fælles EAL- standard og der laves opgørelser over resultaterne.
17
Med en stigende globalisering af arbejdsmarkedet kan videregående uddannelser ikke tænkes nationalt og
Erhvervsakademiet Lillebælts internationaliseringsmålsætning sigter bl.a. mod en stadig udvikling i andelen
af studerende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet. Derfor gælder følgende mål for universet
 Mål 10: Internationalisering af uddannelserne. Der gennemføres 14 dages internationalt modul for alle
studerende på jordbrug og proces fra efteråret 2015. Universet har fokus på at øge mulighederne for og
information om udlandsophold.
Kontaktrapporter er en kilde til praktikanters og praktikvirksomheders direkte udsagn om mødet mellem
praktikantens faglighed og kompetencer og virksomhedens dagligdag og behov. Følgende mål er gældende
for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 11: Kontaktrapporter for dialog med praktikvirksomheder skal udformes i overensstemmelse med
institutionens spørgeguide. Der skal være rapporter for minimum 75 % af de gennemførte praktikforløb.
Der er i universet desuden fokus på tættere kontakt med virksomhederne både forud for samt undervejs i praktikforløbet samt at de studerende skal føle sig fagligt rustet til praktikken.
Forudsætningen for at ændringer i undervisernes dagligdag kan lykkes er, at de oplever glæde ved deres arbejde. Følgende mål skal i sammenhæng med universets øvrige strategiske arbejde bidrage til at sikre kvaliteten i uddannelserne:
 Mål 12: Der følges op på APV, til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
18
4 Uddannelsernes relevans
Uddannelsernes relevans i forhold til samfundets og arbejdsmarkedets behov sikres i vid udstrækning gennem aktiv kontakt til de aftagende erhverv. Monitorering af arbejdsmarkedet og dets udvikling er desuden et
centralt aspekt af sikringen af, at universets uddannelser til enhver tid kan give de studerende de relevante
kompetencer. Uddannelserne har kontakt med aftagere gennem en bred vifte af såvel tilbagevendende aktiviteter som ad hoc-aktiviteter. De systematisk tilbagevendende minimumsaktiviteter, der er omfattet af kvalitetssystemet, er advisory board-møder/uddannelsesudvalgsmøder, samarbejde med praktikvirksomheder,
praktikevalueringer i CRM samt dimittendundersøgelsen i CRM.
4.1 De studerendes tilfredshed med relevans
Resultaterne fra seneste Ennova-undersøgelse for universet viser en varierende grad af tilfredshed med den
indirekte inddragelse af og den direkte kontakt med erhvervslivet i undervisningen imellem uddannelserne.
Jordbrugsteknolog og Laborant viser størst tilfredshed mens procesteknolog er mindre tilfredse og Pba. Jordbrugsvirksomhed ser ud til at have en høj utilfredshed særligt med graden af den direkte kontakt til erhvervslivet.
4.2 Arbejdsmarkedets behov
Det er helt centralt, at uddannelser ved Erhvervsakademiet Lillebælt afspejler arbejdsmarkedets behov. I det
følgende præsenteres de forskellige datakilders bidrag til beskrivelse af uddannelsernes afspejling af arbejdsmarkedets behov.
4.2.1 Datakilders bidrag til uddannelsens status i forhold til arbejdsmarkedets behov
Referater fra advisory boards/uddannelsesudvalg
En gennemgang af mødereferaterne viser at mangel på praktikpladser er blevet drøftet med de deltagende
virksomheder. Ligeledes er arbejdet vedr. opstart af en AU blevet drøftet. Desuden var der en række forslag
og ønsker fra virksomhederne om nye tiltag på uddannelserne:
 at hjælpe små virksomheder/iværksættere som forarbejde før de bruger et akkrediteret laboratorie, undgår derved at blive uhensigtsmæssig konkurrence for etablerede laboratorier
 at få agro-tech som samarbejdspartner samt at etablere en ekspertgruppe omkring fødevaresikkerhed
I 2014 blev det pligtigt at danne et uddannelsesudvalg for hvert af akademiets uddannelsesområder. Det
etablerede uddannelsesudvalg skal fra foråret 2015 erstatte uddannelsernes advisory boards.
Kontaktrapporter i CRM
En opgørelse over andelen af kontaktrapporter for de gennemførte praktikforløb i efteråret 2013 og foråret
2014 viser, at der er rapporter for 44% af forløbene (Procesteknolog 69% (34 ud af 49), Jordbrugsteknolog
26% (7 ud af 27), Laborant 67% (6 ud af 9), Pba. i Lab. 50% (4 ud af 8), Pba. i Jordbrugsvirksomhed 7% (1 ud
af 14)). Kontaktrapporterne7 for universets uddannelser viser generelt en høj grad af tilfredshed med praktikanterne og deres faglige niveau. Generelt beskriver kontaktrapporterne praktikanternes arbejdsopgaver og
de aftalte læringsmål. Herudover indeholder de (fleste) en beskrivelse af praktikantens og praktikværtens
7
Kontaktrapporter er praktikvejlederens afrapportering i CRM af uddannelsens kontakt med praktikstedet og praktikant, typisk ved
besøg på praktikstedet, alternativt via telefon, skype og lign.
19
vurdering af det hidtidige forløb samt eventuelle indsatsområder. Flere praktiksteder nævner, at de studerende er gode til at være opsøgende, og at dette er en vigtig egenskab for praktikanter at have i virksomhedernes travle hverdag. Desuden skal den studerende gerne kunne sætte sig ind i nye områder samt omsætte
den teoretiske viden til praktiske løsningsforslag. En enkelt praktikant nævner, at det var svært at finde ud af
formalia vedr. indgåelse af praktikaftale/indsendelse af webformular. Nogle rapporter indeholder forslag til
ændringer/tilføjelser på uddannelserne fra praktikvirksomheden. Kontaktrapporterne er meget varierende i
længde og detaljeringsgrad.
Praktikevalueringer i CRM
Resultaterne af praktikevalueringerne er behandlet i afsnit 3.6.1.
Dimittendundersøgelse i CRM
Af 110 adspurgte dimittender fra universets uddannelser havde 64 (29 Jordbrugsteknolog, 35 Procesteknolog) (59%) besvaret dimittendundersøgelsen i 2013. Undersøgelsen viser følgende fordeling mht. job, videreuddannelse og ledighed:
Job
Procesteknolog
Jordbrugsteknolog
I alt
Ledig
Andet
22
14
Fuldtidsvidereuddannelse
5
13
6
2
2
0
36 (56%)
18 (28%)
8 (13%)
2 (3%)
Undersøgelsen viser et blandet billede af dimittendernes vurdering af, om deres uddannelsers fag har været
relevante for deres nuværende job. Det samme gælder mht. om uddannelsen har givet dimittenderne tilstrækkelig viden til at klare deres job. Færre er tilbøjelige til at være enige i, at uddannelsen har været baseret på den nyeste faglige viden af relevans for deres job. Langt størstedelen af dimittenderne, som er i job,
synes at være beskæftiget i relevant forlængelse af deres uddannelse.
Ligesom i praktikevalueringerne kommer dimittenderne med forslag til forbedringer af uddannelserne. På
Procesteknolog nævnes især økonomi, som et punkt hvor det opleves at man som dimittend står svagt. På
Jordbrugsteknolog nævnes at uddannelsen gerne må gå mere i dybden med tingene, at den er for bred og
gerne må være mere fagspecifik.
4.2.2 Opfølgning på 2014-mål vedrørende arbejdsmarkedets behov
Det var et mål at udarbejde en fælles skabelon for registrering af kontaktrapporter i CRM samt beskriver,
hvordan skabelonen skal anvendes og fungere:
 Universet har ikke udarbejdet eller implementeret en fælles CRM spørgeramme for kontaktrapporter.
Universet er i færd med at undersøge om en central spørgeramme findes i Erhvervsakademiet Lillebælt.
Målet er således ikke opfyldt.
Det var desuden et mål at universet skulle beskrive initiativer for sikring og deling af viden om arbejdsmarkedets behov. Dette er beskrevet under afsnit 2.2.1.
20
I forhold til projektet Innovation i uddannelsespraksis var det et mål, at et hold af undervisere skulle planlægge forårssemesteret 2015 efter en i samarbejde udviklet model for integrering af innovations- og forskningsaktiviteter i undervisningen.
 En underviser samt Uddannelseschefen fra universet har deltaget i projektet. Der er udvalgt et team fra
studieretningen Miljø og natur på Jordbrugsteknologuddannelsen til at være det team der gennemfører
forårssemesteret 2015 efter den valgte metode for integrering af innovations- og forskningsaktiviteter i
undervisningen. Målet er således opfyldt.
4.3 Dialog med eksterne interessenter8
Dialogen med eksterne interessenter finder som minimum løbende og systematisk sted gennem advisory
board-møder, kontakt med praktiksteder, praktikevalueringer og dimittendundersøgelsen.
4.3.1 Løbende og systematisk inddragelse af eksterne interessenter
I det følgende gives en karakteristik af universets status på inddragelse af eksterne interessenter og kvaliteten af de informationer, som affødes deraf.
Dimittendundersøgelsen
Undersøgelsen har en svarprocent på 59% af de adspurgte dimittender. Undersøgelsens udsagn er interessante, fordi de giver et aktuelt billede af dimittendernes beskæftigelsessituation, men idet data kun repræsenterer noget over halvdelen af dimittenderne, er billedet ikke dækkende, og man bør være forsigtig med
at drage faste konklusioner på baggrund af undersøgelsen alene. Det er naturligvis ønskeligt, at have den
højest mulige svarprocent på dimittendundersøgelsen, og det er relevant at gøre en yderligere indsats i forhold til dette. Svarprocenten for universets dimittender var i 2013 på 64.
Praktikevaluering - virksomheder
Virksomhedernes evaluering af praktikforløb giver et aktuelt billede af mødet mellem de studerendes kompetencer og virksomhedernes opgaver. En del kommentarer vedrørende de studerendes opgaver, deres opgaveudførelse samt forslag til forbedringer af uddannelserne er med til at nuancere de skematiske udsagn.
Kommentarerne kan direkte sammenholdes med de studerendes udsagn i deres praktikevalueringer og kan
oplagt drøftes med virksomhedsnetværk eller uddannelsesudvalg. Praktikevalueringerne er altså en værdifuld kilde, og det vil være ønskeligt at nå endnu højere svarprocenter end de for perioden efterår 13 og forår
14 (særligt på Pba-uddannelserne).
Advisory board
Universets dialog med advisory board viser, at universet er i kontakt med virksomheder, der ønsker en tæt
dialog og et løbende samarbejde om udvikling af uddannelserne.
4.4 Beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling
8
Hvert tredje år – første behandling foregår i 2015 jf. turnusordningen beskrevet i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsstrategi og –
politik ”Sådan gør vi”.
21
Det er vigtigt, at Erhvervsakademiet Lillebælt har overblik over dimittenders beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked med henblik på at fastlægge, hvornår beskæftigelsessituationen giver
anledning til særskilte initiativer.
4.4.1 Datakilders bidrag til vurdering af beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling
Dimittendundersøgelsen
Undersøgelsen giver et aktuelt indblik i om universets dimittender videreuddanner sig eller har fundet beskæftigelse, og om beskæftigelsen ligger i faglig forlængelse af deres uddannelse. Samtidig rummer den udsagn om de studerendes vurdering af uddannelsernes indhold set i forhold til det aktuelle arbejdsmarked.
Mens undersøgelsens udsagn om dimittendernes beskæftigelsessituation er væsentlig mere aktuel end de
nyeste tal for beskæftigelse og ledighed fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (se nedenfor), er resultaterne også behæftet med den store usikkerhed, der ligger i en svarprocent på 59.
Uddannelses- og Forskningsministeriets tal for ledighed og beskæftigelse
De nyeste ledighedsstal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er for dimittender, der har afsluttet deres
uddannelse i 2012. Ledigheden er opgjort i det kvartal, der indeholder den dato, der ligger seks måneder efter fuldførelsen. Opgørelsen viser følgende om dimittender fra universets uddannelser:
Uddannelse
Ledighedsprocent
Antal dimittender
Jordbrugsteknolog
19%
32
Procesteknolog
37%
50
Laborant
26%
13
Pba. i Jordbrug
Pba. i Laboratorie
Uddannelses- og Forskningsministeriets nyeste tal for nyuddannedes beskæftigelse gælder for dimittender
fra 2011. I opgørelsen er de nyuddannedes aktivitet målt 4 – 19 måneder efter fuldførelse.
Uddannelse
Beskæftigelse9
Uddannelse I udlanØvrige (Ledige Antal dimitdet
eller uden for
tender
arbejdsstyrken)
Jordbrugsteknolog
75%
7%
0%
18%
28
Procesteknolog
37%
16%
18%
29%
38
Laborant
67%
7%
0%
27%
15
Pba. i Jordbrug
Pba. i Laboratorie
Advisory board
Referater fra universets advisory board-møder viser som nævnt ovenfor, at der blandt medlemmerne er et
eksplicit ønske om at diskutere mulighederne for samarbejde med universet. Desuden er muligheder for et
nyt efteruddannelsestilbud inden for uddannelsernes fagområder drøftet. Det fremgår ikke af referat, at den
9 Al beskæftigelse er medtaget, herunder selvstændige, deltidsansatte, personer på jobtræning og revalidering eller som går på bar-
sel fra et job. Det opgøres ikke om beskæftigelsen er i relevant forlængelse af uddannelsen.
22
aktuelle beskæftigelsessituation er blevet drøftet, ligesom der ikke har været diskussion af aktuelle behov
for ændringer af uddannelsernes vægtning eller sammensætning med henblik på imødekommelse af arbejdsmarkedets behov.
4.5 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes relevans
prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for relevans i perioden frem til
kvalitets- og udviklingskonference 2016:
Praktikevalueringer er en vigtig kilde i forhold til at sikre uddannelsernes relevans i forhold til erhvervets behov samt tendenser i branchen.
 Mål 13: Der iværksættes indsatser for at øge antallet af praktikevalueringer i CRM, og der sættes fokus
på at give virksomheden og den studerende alle de nødvendige praktiske oplysninger forud for praktik.
Derudover har universet fokus på deling, opsamling og anvendelse af viden fra praktikevalueringer og
kontaktrapporter (jf. mål 6).
Det er fundamentalt, at dimittender kommer i beskæftigelse eller i videreuddannelse efter endt uddannelse.
Emnet blev drøftet på dette års kvalitets- og udviklingskonference og der blev i den forbindelse udtrykt ønske om en større viden om de studerendes ledighed og beskæftigelse. Følgende mål er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016:
 Mål 14: Ledighedsproblemet for universets dimittender analyseres ud fra relevanskriterier, og tiltag
gennemføres i forhold til dimensioneringen. Universet har fokus på at afklare de studerendes faglige
niveau samt hvorvidt uddannelserne evt. kan tones for bedre at imødekomme erhvervets behov.
23
07-10-2015
Univers:
Laboratorie, Jordbrug og Proces
Kvalitets- og
udviklingstema
Kvalitetsmål og udviklingspunkter
Der kan anføres flere mål under hvert tema
- hvormed mål angives med mål 1,2,3 etc.
Eksempel l: Mål 1: 100% af alle undervisere
har udarbejdet CV i skabelon på INTRA
Eksempel ll: Mål 2: Frafald på universets
uddannelser mindskes fra 50% til 40%.
Mål 1: 100 % af underviserne skal have
udarbejdet CV.
Dato og uddannelseschefs navn:
22.5.15.
Aktiviteter, der iværksættes for at nå Kvalitetsmål og
udviklingspunkter
Her anføres den eller de aktiviteter som skal sikre at
kvalitetsmål og udviklingspunkter nås. Der anføres en eller
flere aktiviteter under det enkelte mål, således aktiviteterne
angives med 1.1, 1.2, 1.3 etc.
Eksempel l: Mål 1. Aktivitet. 1.1: Af underviserens
opgaveoversigt skal det fremgå, at der skal udarbejdes CV på
INTRA. Aktivitet 1.2 Der afsættes tid på læreseminar til at
udarbejde CV på INTRA.
Eksempel ll: Aktivitet 2.1: Der holdes intromøde om
forventningsafstemning med de studerende i løbet af første
studiemåned. Aktivitet 2.2: Der udarbejdes en drejebog for
fastholdelse af de studerende.
Helle Thastum
Delmål til opfølgning
Her anføres delmål der knytter sig til aktiviteten, der skal sikre, at kvalitets- og
udviklingspunkterne nås. Til aktiviteterne knyttes en eller flere delmål. Det skal fremgå,
hvilken aktivitet hvert af delmålene knytter sig til, hernæst angives dato for hvornår delmålet
forventes opnået. Ud for dato for opnåelse angives i kolonnerne med smileys, hvorvidt
melmålet er nået.
Eksempel l: Delmål 1.1: Af alle underviseres opgaveoversigter fremgår, at CV skal udfyldes.
Delmål 1.1: 85 % af underviserne har udfyldt cv på INTRA. Delmål 1.2: Læreseminar er
datosat og undervisere er indkaldt.
Eksempel ll: Delmål 2.1: Et format for hvordan man i universet afstemmer forventningerne
med de studerende er besluttet. Delmål 2.1 En studiestartsprøve afholdes 14 dage efter
opstart. Delmål 2.1: Indholds- og strukturoversigten gennemgås med de studerende inden
for den første uge. Delmål 2.2: Indholdet i drejebogen drøftes på et møde med undervisere
og uddannelseschef.
Dato for
forventet
opnåelse
af delmål
Angiv status, sæt
X

 
1.1. Der afsættes tid på planlægningsseminar eller
lærermøde til at udarbejde og opdatere CV, og der
følges op ved MUS-samtaler.
1.1. Det tages op på MUS-samtaler, at der skal udarbejdes og ajourføres CV. (Helle)
1.7.15.
1.2. Det tages op ved nyansættelser, at der skal udarbejdes og ajourføres CV. (Helle)
Løbende
1.2. Nye ansatte udfylder CV i forbindelse med
ansættelse.
1.3 Det tages op på planlægningsseminaret i efteråret, at der skal udarbejdes og
ajourføres CV. (Helle).
1.11.15
2.1. Af undervisernes opgaveoversigt skal det fremgå at
de skal deltage i faglige netværk (angivelse af konkrete
faglige netværk), med opfølgning i forbindelse med
MUS-samtaler.
2.1. Det tages op på MUS-samtaler, at der skal opdateres og ajourføre
netværksaktiviteter på CV. (Helle)
1.7.15.

2.2. Såfremt medarbejderen ikke har haft tilstrækkelige netværksaktiviteter
udarbejdes plan for netværksdeltagelse. (Helle)
1.7.15.

Mål 3: 85 % af underviserne skal have
CV’er med aktiviteter, der er afsluttet
eller igangsat senest to år forud for
kvalitets- og udviklingskonferencen
2016.
3.1. Ved MUS samtalen følges der op på om
underviseren indgår i tilstrækkelig mange aktiviteter
inden for de seneste to år og det vurderes hvilke
aktiviteter der evt. yderligere skal iværksættes, disse
indskrives i opgaveplanen.
3.1. Det tages op på MUS-samtaler, at der skal opdateres og ajourføres relevante
aktiviteter for seneste to år på CV. (Helle)
1.7.15.

3.2. Såfremt medarbejderen ikke har haft tilstrækkelige relevante aktiviteter inden
for de seneste to år udarbejdes plan for kommende aktiviteter. (Helle)
1.7.15.

Mål 4: Innovation i uddannelsespraksis
forankres i alle universets uddannelser.
4.1. Forankringen sker gennem kompetenceudvikling af
alle medarbejdere, en uddannelse/team ad gangen. Den
praksis der afprøves i forbindelse med projektet justeres
ud fra teamets erfaringer og implementeres som en fast
del af undervisningen på uddannelsen.
4.1. Medarbejdergruppen Jordbrugsteknolog deltager i kompetenceudvikling på
efterårssemestret 2015. (Team 3)
1.1.16.
4.2. Teams der har indgået, eller indgår i kompetenceudviklingen Innovation i
Uddannelsespraksis skal løbende reflektere over deres nye viden på teammøder og
planlægningsseminar, og justere forløbet til næste implementeringsrunde. (Teams)
Løbende
5.1. Viden fra ”Fra Bulk til Niche” er et delelement af faget: Strategi og
virksomhedsudvikling på Pba. 1. semester. (Team)
1.11.15.
5.2. De studerende opfordres til at kvalificere arbejdet gennem semesterprojekter,
praktik, eller afsluttende eksamensprojekt. (Undervisere)
1.2.16.
Mål 2: 75 % af underviserne skal være
tilknyttet fagligt relevante netværk.
Mål 5: Viden fra FOU-projektet ”Fra
bulk til niche” forankres i
videngrundlaget for uddannelserne.
5.1. Der gennemføres aktiviteter på Pba. i Jordbrug, der
skal gøre de studerende bekendt med forskningen og
opfordre dem til at kvalificere arbejdet gennem
semesterprojekter, praktik eller afsluttende
eksamensprojekt.
1.11.15.
07-10-2015
Univers:
Laboratorie, Jordbrug og Proces
Kvalitets- og
udviklingstema
Kvalitetsmål og udviklingspunkter
Der kan anføres flere mål under hvert tema
- hvormed mål angives med mål 1,2,3 etc.
Eksempel l: Mål 1: 100% af alle undervisere
har udarbejdet CV i skabelon på INTRA
Eksempel ll: Mål 2: Frafald på universets
uddannelser mindskes fra 50% til 40%.
Mål 6: Processen omkring deling og
opsamling af viden, samt inkludering
og anvendelse af vidensgrundlaget i
uddannelserne skal være synlig og
dokumenteres.
Dato og uddannelseschefs navn:
22.5.15.
Aktiviteter, der iværksættes for at nå Kvalitetsmål og
udviklingspunkter
Her anføres den eller de aktiviteter som skal sikre at
kvalitetsmål og udviklingspunkter nås. Der anføres en eller
flere aktiviteter under det enkelte mål, således aktiviteterne
angives med 1.1, 1.2, 1.3 etc.
Eksempel l: Mål 1. Aktivitet. 1.1: Af underviserens
opgaveoversigt skal det fremgå, at der skal udarbejdes CV på
INTRA. Aktivitet 1.2 Der afsættes tid på læreseminar til at
udarbejde CV på INTRA.
Eksempel ll: Aktivitet 2.1: Der holdes intromøde om
forventningsafstemning med de studerende i løbet af første
studiemåned. Aktivitet 2.2: Der udarbejdes en drejebog for
fastholdelse af de studerende.
6.1. Der er fokus på at bruge kontakten med
erhvervslivet til at kvalificere uddannelsernes indhold.
Helle Thastum
Delmål til opfølgning
Her anføres delmål der knytter sig til aktiviteten, der skal sikre, at kvalitets- og
udviklingspunkterne nås. Til aktiviteterne knyttes en eller flere delmål. Det skal fremgå,
hvilken aktivitet hvert af delmålene knytter sig til, hernæst angives dato for hvornår delmålet
forventes opnået. Ud for dato for opnåelse angives i kolonnerne med smileys, hvorvidt
melmålet er nået.
Eksempel l: Delmål 1.1: Af alle underviseres opgaveoversigter fremgår, at CV skal udfyldes.
Delmål 1.1: 85 % af underviserne har udfyldt cv på INTRA. Delmål 1.2: Læreseminar er
datosat og undervisere er indkaldt.
Eksempel ll: Delmål 2.1: Et format for hvordan man i universet afstemmer forventningerne
med de studerende er besluttet. Delmål 2.1 En studiestartsprøve afholdes 14 dage efter
opstart. Delmål 2.1: Indholds- og strukturoversigten gennemgås med de studerende inden
for den første uge. Delmål 2.2: Indholdet i drejebogen drøftes på et møde med undervisere
og uddannelseschef.
6.1.1. Uddannelsesudvalg mødes og inddrages to gange årligt. (Helle)
Angiv status, sæt
X
1.6.15.

1.11.15.
6.2. Der er fokus på vidensdeling underviserne imellem.
6.3. Med henblik på at kunne danne overblik over
studerendes direkte kontakt med uddannelsernes
vidensgrundlag skal studerendes deltagelse i
projekter/aktiviteter med eksterne aktører registreres i
indholds- og strukturoversigterne.
Dato for
forventet
opnåelse
af delmål
6.1.2. Der samarbejdes med konsulentfirmaet DK Svinerådgivning om udveksling af
undervisere og konsulenter til kvalificering af de praktiske elementer på
Jordbrugsuddannelsen.
1.1.16.
6.1.3. Der samarbejdes med konsulentfirmaer fra Kvæg- og plantebrancherne om på
lignende måde at udveksle undervisere og konsulenter til kvalificering af de praktiske
elementer på uddannelserne. (Helle)
1.6.16.
6.1.4. Viden fra netværksdeltagelse, praktikevaluering, besøgsrapporter og andre
input fra erhvervet inddrages i semesterplanlægningen. Medarbejderne reflekterer
over de input til viden om uddannelserne, som de har modtaget og justerer evt.
fagets indhold efter dette på KUK- og planlægningsseminarer. (Helle + Teams)
1.11.15.
6.2. Vidensdeling er et fast punkt på dagsordenen på teammøder, og referater ligges
på intranettet. (Teamkoordinator).
Løbende
6.3. Virksomhedskontakt med studerende skal fremgå af Indholds- og
Strukturoversigter, samt af semesteroversigt. Det enkelte team/underviser har
ansvaret for at ajourføre planerne. (Teamkoordinator)
Løbende
1.2.16.
1.1.16.
1.1.16.
 
07-10-2015
Mål 7: Der gennemføres aktiviteter til
forbedring af de studerendes
tilfredshed.
7.1. Aktiviteter og mål jf. Ennova-handleplan:
7.2. Mål vedr. ledelse og organisering: Der er styr på
tingene!
De studerende oplever at uddannelsen er
velstruktureret på den måde, at de har et
velfungerende studieforløb som giver samme
frihedsgrader og forudsigelighed som et almindeligt
fuldtidsjob i branchen.
7.3. Mål vedr. ledelse og organisering: Svar kan findes!
De studerende skal kunne finde al nødvendig
information omkring deres fag og semesterforløb i
henholdsvis Semesterplanen og Indholds- og
strukturoversigter, samt anden nødvendig viden om
deres studie på Fronter. Er der ekstraordinære
aktiviteter ud af huset, eller mangler der detail
information om disse, skal den gives til de studerende
senest 2 uger før aktiviteten gennemføres.
7.4. Mål vedr. undervisning: Virksomhedskontakt
De studerende oplever, at der i deres uddannelse er
tæt kontakt til erhvervslivet igennem
virksomhedsbesøg, gæsteundervisere og inddragelse af
problematikker fra virksomheder i undervisningen.
7.5. Mål vedr. undervisning: Hurtig tilbagemelding.
De studerende får indsigt i eget faglige niveau og
mulighed for at forbedre dette blandt andet igennem
tilbagemeldinger på deres præstationer (opgaver,
fremlæggelser o.lign)
7.2.1. Intern deadline for boglister fremrykkes - koordinator sender boglister til
polyteknisk boghandel medio juni og medio december, og sikrer korrekte priser,
udgave, isbn nr. osv og dermed tilbydes de studerende at købe deres bøger der.
(Studiekoordinator).
1.7.15.
7.2.2. Der arbejdes med universets årshjul /opgavefordelingsplan og skolekalender.
Både indhold og layout bearbejdes. Form skal være umiddelbar forståelig og kan
overføres til FAQ informations side på Fronter. (Anders + Helle + Bibi + Lone)
15.8.15.
7.2.3. Alle uddannelser holder teammøde mindst en gang pr. måned og kalender for
dette udarbejdes. Til koordinering og sikring af højt informationsniveau om
uddannelsen blandt undervisere, så alle undervisere kan svare på spørgsmål fra de
studerende. (Studiekoordinator)
Løbende

1.1.16

7.2.4. I Odense er der fast ugeligt fælles møde til gensidig information, og til sikring
1.2.16.
af højt informationsniveau, så alle undervisere er informeret om hvad der foregår på
Erhvervsakademiet Lillebælt og har mulighed for at videregive dette til de
Løbende
studerende. (Helle)
7.2.5. Referater fra alle møder uploades til intranettet. Hvis en underviser har været
forhindret i at deltage i et møde skal vedkommende læse referatet.
(Studiekoordinator + Bibi + Lone).
1.2.16.
7.2.6. Der etableres faste underviserteams omkring uddannelserne. Hvis der
benyttes timelærere er de tilknyttet en fast underviser som har ansvar for at
undervisningen er i sammenhæng med resten af uddannelsen. (Helle)
1.2.16.
7.2.7. Til sikring af større sammenhæng mellem fagene og for at lette dialogen,
inddrages underviserne i udarbejdelsen af fagfordelingen for efteråret 2015. (Helle)
1.6.15.
7.2.8. Til sikring af sammenhæng imellem emner/fag på uddannelserne vil der blive
afsat tid til planlægning af kommende semester med 2 dages seminar pr. semester +
tid ved teammøder. Herudover skal studieretningerne selv indkalde og afholde
planlægningsmøder inden udarbejdelse af ugeplaner. Når der lægges ugeplaner skal
det sikres, at de studerende har størst lektionsbelastning i starten af semesteret
således at de har luft til opgave/projekt løsning i slutningen af semesteret, og der er
plads til at genlæse timer der kan være aflyst pga. sygdom. (Helle + Teams)
Løbende
7.2.9. Kold College og Dalum Landbrugsskole skal informeres og give tilbagemelding
tidligt i planlægningsfasen omkring delelokaler og låne undervisere. (Helle)
1.7.15.
7.2.10. IT driller en del og supporten fungerer ikke optimalt. Dette giver problemer
med fx skemalægning, at kunne se skemaer, at kunne printe, det opleves af de
studerende som manglende struktur og styr på tingene. Uddannelseschef tager
kontakt til IT afdeling for afklaring. (Helle)
1.12.15
1.7.15.

7.2.11. Studieordninger opdateres, så der er helt klare regler omkring studieaktivitet
- det skal sikres at alle undervisere kender kravene til studieaktivitet og kan formidle
enslydende videre til de studerende. (Anders + Helle + studiekoordinator)
15.8.15.

Løbende
Løbende
1.5.15.


1.11.15.

07-10-2015
7.2.12. Det skal sikres at alle studerende kan printe, maile osv. (Studiekoordinator)
1.10.15.
7.3.1. FAQ for universet (informations side på fronter både for undervisere og
studerende) etableres og vedligeholdes løbende. (Studiekoordinator + Helle)
1.2.16.

7.3.2. For Jordbrugs- og Procesteknolog Odense:
15.8.15.
For at forbedre informationsniveauet til de studerende skemalægges koordinatorer i
alle klasser 1-2 lektioner pr. måned til information, opsamling, problemafklaring og
løbende forventningsafstemning. (Studiekoordinator + Helle)
7.3.3. For Jordbrugs- og Procesteknolog i Odense:
15.8.15.
Koordinatorer har træffetid en dag pr. uge. (Studiekoordinator + Helle).

7.4.1. Når undervisningen tilrettelægges skal der for alle klasser planlægges flere
virksomhedsbesøg, eller inddrages gæsteundervisere fra virksomheder flere gange i
løbet af et semester. (Underviser)
7.4.2. Så vidt det er muligt skal alle projekter og større opgaver tage afsæt i direkte
udfordringer i en konkret virksomhed. (Underviser)

1.9.15.
Løbende
7.5.1. Der gives tilbagemeldinger til de studerende på alt hvad de afleverer. Inden
Løbende
for 2 uger. (Kan undtagelsesvis vare længere, og i så fald skal de studerende
orienteres om hvornår de får tilbagemeldingen.) Hvis der er afleveret på Fronter skal
1.2.16.
man på Fronter kunne se, at der er rettet, gerne med kommentarer til den enkelte.

07-10-2015
Mål 8: Der gennemføres aktiviteter,
der skal sikre, at flere studerende
fastholdes. Minimum 75 % af de
studerende, der starter på 1. semester
i efteråret 2015 er fortsat indskrevne
på 2. semester 2016
8.1 Aktiviteter som følge af Ennova handleplanen
herover, forventes at skabe større tilfredshed hos de
studerende og dermed større grad af fastholdelse.
Derudover er der følgende initiativer:
1.10.15.
8.2.2. Der gennemføres fokusgruppeinterviews med studerende på 1. semester
af laborantuddannelsen i efteråret 2015, for at opnå mere klart billede af hvorfor
nogle studerende falder fra. (Anders)
1.1.16.
8.2. Udfordringerne for den enkelte uddannelse
analyseres og yderligere tiltag beskrives.
8.3. Indsatsen for at skaffe de nødvendige
praktikpladser på laborantuddannelsen forstærkes.
8.2.3. Der gennemføres en analyse af data, der munder ud i konkrete
handlingsforslag. (Anders + Helle)
1.2.16.
8.3. Der afsættes flere ressourcer til praktikkoordinatorernes arbejde, og
Karrierecenteret inddrages i højere grad end tidligere. (Helle +
Praktikkoordinatorerne).
Løbende
8.4. Alle der har tilmeldt sig universets uddannelser inviteres til et
forventningsafstemningsmøde medio juni (alle prioriteter) hvor der informeres
omkring studiets indhold og arbejdsmetoder. (Studiekoordinator +
Studievejleder).
1.7.15.

8.5.1 Der afsættes ressourcer til at en underviser kan være mentor for
frafaldstruede studerende. (Helle)
1.7.15.

8.5.2. Forsøgets rammer defineres. (Anders + Helle)
1.7.15.

9.1. Semesterevalueringen gennemføres. (Studiekoordinator og Fronteransvarlig).
15.5.15

8.4. Der afholdes forventningsafstemningsmøder med
alle nye studerende.
8.5. Der gennemføres forsøg med mentorordning for
frafaldstruede studerende.
Mål 9: Semesterevalueringer
gennemføres på alle hold efter den
fælles EAL- standard.

8.2.1.. Der gennemføres registrering og dataopsamling på de nyoptagne
studerende som værktøj til vurdering af optag og kriterier for dette.
(Studievejleder)
9.1. Semesterevalueringen gennemføres i Fronter, og
er sat op til det enkelte hold.
1.2.16.
15.12.15
9.2. Der laves en opgørelse og vurdering af alle holds evalueringer. (Undervisere
+ Helle + Studiekoordinator).

1.6.15.
1.1.16
Mål 10: Internationalisering af
uddannelserne. Der gennemføres 14
dages internationalt modul for alle
studerende på jordbrug og proces fra
efteråret 2015.
10.1. Alle studerende på proces og jordbrug tilbydes 14
dages internationalt forløb/5 ECTS, enten igennem
udlandsophold (kan både være selvarrangerede eller
færdigpakker) eller undervisning på institutionen. Der
afsættes 5 ECTS af de valgfrie ECTS på Procesteknolog
til internationalisering.
10.2. De studerende på Laborantstudiet gøres bekendt
med, og opfordres til muligheden for praktik i
udlandet.
10.3 Der samarbejdes med partnerinstitutioner om
mobilitetsvinduer for de studerende og undervisere.

9.3. Evalueringen planlægges, så de studerende får mulighed for at kvalificere
deres input inden semesteret er afsluttet. (Helle + Claus + Anders).
1.9.15.
10.1. Der udarbejdes færdige pakkeløsninger til de studerende for 14 dages
ophold. (Mobility Koordinator)
1.9.15.
10.1.1. Det undersøges, om studieordningen kan revideres, således at der også
er 5 ECTS til rådighed for Internationalt modul på Laborantstudiet. (Anders +
studiekoordinator + Helle)
1.2.16.
10.2. Fra studiestart er der fokus på at skabe interesse for praktik i udlandet.
(Mobility Koordinator + praktikkoordinator + underviser).
Løbende
1.2.16.

10.3. For procesteknolog og Jordbrugsteknolog beskrives mobilitetsvinduer for 3.
semester, i Braganca og SRUC i Skotland. Der informeres fra 1. semester om de
internationale muligheder. (Mobility Koordinator + Helle).
1.9.15.

07-10-2015
Mål 11: Kontaktrapporter for dialog
med praktikvirksomheder skal
udformes i overensstemmelse med
institutionens spørgeguide. Der skal
være rapporter for minimum 75 % af
de gennemførte praktikforløb.
11.1 Der skal være tættere kontakt med
virksomhederne i forbindelse med indgåelse af
praktikkontrakter.
11.1. Praktikkoordinatorerne udarbejder en plan for samarbejde.
(Praktikkoordinatorer)
20.12.15.
11.2. Der etableres en ERFA-gruppe for
praktikkoordinatorerne på Laboratorie, Jordbrug og
Proces, så de kan udveksle erfaringer og hjælpe
praktikvejlederne med at få kvalificerede
kontaktrapporter.
11.2. Praktikkoordinatorerne udarbejder en fælles standard for hvordan man
agerer som praktikvejleder, og her indgår tættere kontakt med virksomheden og
den studerende som et hovedelement. (Praktikkoordinatorer)
20.12.15.
11.3. Praktikkoordinatorerne udarbejder en fælles standard for hvordan man
agerer som praktikvejleder, og her indgår de studerendes faglige rustning som et
hovedelement. (Praktikkoordinatorer)
20.12.15.
11.4 Praktikkoordinatorerne kvalificerer institutionens spørgeguide og
introducerer den til praktikvejlederne. (Praktikkoordinator)
20.12.15.
11.5 Praktikkoordinatorerne følger op et par gange under praktikperioden ift. om
der er uploadet kontaktrapporter af praktikvejlederne. (Praktikkoordinator).
Løbende
Uddannelsernes relevans
11.3. Der holdes fokus på om de studerende føler sig
fagligt rustet til praktikken.
Beskriv
hvordan
studieråd
Mål 12: Der følges op på APV, til
forbedring af det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø.
12.1. Der udarbejdes ny APV-plan på baggrund af
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen fra foråret 15.
12.1. Der udarbejdes APV-handleplan. (Helle + Inger)
1.1.16.
Mål 13: Der iværksættes indsatser for
at øge antallet praktikevalueringer i
CRM, og der sættes fokus på at give
virksomheden og den studerende alle
de nødvendige praktiske oplysninger
forud for praktik.
13.1. Der skal være tættere kontakt med
virksomhederne i forbindelse med indgåelse af
praktikkontrakter.
13.1. Praktikvejlederen skal kontakte praktikværten fysisk eller telefonisk inden
praktikstart for at præsentere Erhvervsakademiet Lillebælt, og både her og ved
praktik besøget orientere om at der efter praktikperioden fremsendes en
evaluering, som skal udfyldes. (Praktikvejleder + praktikkoordinator)
1.9.15.

13.2. Praktikvejlederen oplyser praktikværten og den studerende om hvem der
kan kontaktes ved spørgsmål eller udfordringer undervejs i forløbet.
(Praktikvejleder + Praktikkoordinator)
1.9.15.

Mål 14: Ledighedsproblemet for
universets dimittender analyseres ud
fra relevanskriterier, og tiltag
gennemføres i forhold til
dimensioneringen.
14.1. Uddannelsesudvalget inddrages i arbejdet med
afklaring af fagligt niveau for dimittender gennem
yderligere evaluering af studiets indhold.
14.1. Uddannelsesudvalget mødes to gange årligt, og erhvervslivets krav og
forventninger til vores dimittender er fast punkt på dagsordenen. (Helle og
formand).
1.6.15.

14.2. Analyse gennemføres på baggrund af praktikrapporter, og andre
tilbagemeldinger fra arbejdsgivere (uddannelsesudvalg, netværk og lignende.
(Anders + Helle)
1.1.16.
14.3. Tilpasning af uddannelser, og udvikling af nye
uddannelser sker under inddragelse af centrale
interessenter, herunder uddannelsesudvalg og
relevante netværk.
14. 3. Undervisere og lederen reflekterer over de input til viden om
uddannelserne, som de har modtaget og justerer evt. fagets indhold efter dette
på KUK- og planlægningsseminar. (Helle + undervisere).
1/11-15.
14. 4. Eventuelle problemer vedrørende
studieordningers fællesdel indbringes til drøftelse i
uddannelsens landsnetværk.
14.4. Ændringer i studieordningers fællesdel tages op til drøftelser i
uddannelsens landsnetværk. (Helle)
13.2. Der holdes fokus på om de studerende og
virksomhederne føler sig praktisk rustet til praktikken.
14.2. Der gennemføres en analyse af, hvorvidt der er
toninger af vores uddannelser, der kan gøre vores
dimittender mere interessante for arbejdsgiverne?
1.11.15.
1/2-16.
1/4-16
Løbende
Studierådet inddrages løbende på månedlige møder, hvor der følges op på studentertilfredshed og andre områder, hvor studierådet og de studerende bør høres eller kan give input til udfoldelsen af handleplanen.
07-10-2015
inddrages i
opfølgning
Studieordning for
laborantuddannelsen
Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet
(Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical
Science
Foreløbig!
2015
August 2015
SPROGPOLITIK
Indhold
1.
Studieordningens rammer ..................................................................................... 5
1.1.
Ikrafttrædelsesdato ................................................................................................ 6
1.2.
Overgangsordninger ............................................................................................... 6
2.
Optagelse på uddannelsen .................................................................................... 7
2.1.
Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve ..... 7
2.2.
Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere ........................................................ 7
3.
Uddannelseselementer og uddannelsens moduler .............................................. 8
3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og
prøver 8
3.2.
Uddannelsens kerneområder ............................................................................... 11
3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og –forståelse .................. 11
3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi ................................................... 12
3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi ................................................ 13
3.3.
Obligatoriske uddannelseselementer ................................................................. 14
3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi ............................................ 14
3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger ................ 15
3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og
arbejdsmiljø .......................................................................................................... 16
3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi ................................................... 17
3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og karakterisering samt immunkemi ....................................................................... 18
3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske
metoder ................................................................................................................. 19
3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder ............................. 20
3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og
avancerede teknikker ........................................................................................... 20
3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og
avancerede teknikker ........................................................................................... 21
3.4.
Valgfrit uddannelseselement ............................................................................... 22
3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement ................... 22
3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement .......................................... 23
Side 1 af 66
SPROGPOLITIK
3.5.
Praktik.................................................................................................................... 24
3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken ....................... 24
3.5.2 Antal prøver i praktikken ........................................................................... 26
3.6.
Regler for praktikkens gennemførelse ................................................................ 26
3.7.
Undervisnings- og arbejdsformer ........................................................................ 26
3.8.
Differentieret undervisning .................................................................................. 27
3.9.
Læsning af tekster på fremmedsprog ................................................................. 27
4.
Internationalisering .............................................................................................. 27
4.1.
5.
Uddannelse i udlandet.......................................................................................... 27
Prøver og eksamen på uddannelsen. .................................................................. 28
5.1.
Prøverne på uddannelsen ..................................................................................... 28
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
Prøveformer ................................................................................................. 28
Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering ......................... 28
Prøvernes tilrettelæggelse .......................................................................... 30
Prøver med ekstern bedømmelse .............................................................. 31
5.2.
Placering af prøverne i uddannelsesforløbet ...................................................... 32
5.3.
Krav til skriftlige opgaver og projekter ............................................................... 32
5.4.
Krav til det afsluttende projekt ............................................................................ 32
5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? .............. 32
6.
5.5.
Anvendelse af hjælpemidler ................................................................................ 32
5.6.
Særlige prøvevilkår ............................................................................................... 33
5.7.
Syge- og omprøver................................................................................................ 33
5.8.
Det anvendte sprog ved prøverne ....................................................................... 33
5.9.
Studiestartprøven ................................................................................................. 33
5.10.
Brug af egne og andres arbejder (plagiat) ...................................................... 33
5.11.
Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ................................... 33
Andre regler for uddannelsen.............................................................................. 34
Side 2 af 66
SPROGPOLITIK
6.1.
Regler om mødepligt ............................................................................................ 34
6.2.
Merit....................................................................................................................... 34
6.3.
Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel ............................ 34
6.4.
Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel ................... 34
6.5.
Kriterier for vurdering af studieaktivitet ............................................................. 34
6.6.
Udskrivning ved manglende studieaktivitet ....................................................... 34
6.7.
Dispensationsregler .............................................................................................. 35
6.8.
Klager .................................................................................................................... 35
Bilag 1 Praktikdokumenter ................................................................................................. 36
Bilag 2 Projektdokumenter ................................................................................................. 45
Bilag 3 Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet
Lillebælt 51
1. Generelt ........................................................................................................................... 53
2. Adgang til prøver ............................................................................................................ 53
2.1 Ordinære prøver ........................................................................................................ 53
2.2 Omprøve..................................................................................................................... 53
2.3 Sygdom....................................................................................................................... 54
2.4 Udeblivelse fra en prøve ........................................................................................... 54
3. Prøveafholdelse ............................................................................................................... 54
3.1 Prøvedeltagelse.......................................................................................................... 54
3.2. Prøveformer .............................................................................................................. 55
3.3 Identifikation.............................................................................................................. 55
3.4 Anvendelse af hjælpemidler ..................................................................................... 55
3.5 Under prøven ............................................................................................................. 56
3.6 Aflevering af skriftlig besvarelse .............................................................................. 56
3.7 Snyd samt brug af egne og andres arbejder ........................................................... 56
3.8 Overtrædelse af ’Regler for afholdelse af prøver’ .................................................. 57
Side 3 af 66
SPROGPOLITIK
3.9 Det anvendte sprog ved prøven ............................................................................... 57
3.10 Særlige prøvevilkår .................................................................................................. 58
3.11 For sent fremmøde .................................................................................................. 58
3.12 Fejl og mangler ved prøver..................................................................................... 59
4. Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven ............... 59
5. Klager ............................................................................................................................... 60
5.1 Anke af afgørelse af klage ........................................................................................ 61
6. Prøveresultater ................................................................................................................ 63
7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser ................................................................ 63
Bilag 4. Manual for opbygning af rapporter ..................................................................... 64
Side 4 af 66
SPROGPOLITIK
1. Studieordningens rammer
Indledning
Denne studieordning er gældende for alle udbud af erhvervsakademiuddannelse inden
for laboratorieområdet (laborant AK). Den indeholder de regler og læringsmål, der er
fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. juni 2014.
Deltagende institutioner:








CPH Business
Erhvervsakademi MidtVest
Erhvervsakademi Sjælland
Erhvervsakademi Sydvest
Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademiet Lillebælt
Professionshøjskolen Metropol
University College Nordjylland
Denne studieordning er udarbejdet i henhold til:

LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser

BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden
for laboratorieområdet (laborant AK)

BEK nr 248 af 13/03/2015: Bekendtgørelse om adgang ved
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede
videregående uddannelser

BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden
bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

BEK nr 570 af 27/05/2010 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK)
Bekendtgørelserne kan findes på www.retsinformation.dk
Uddannelsens betegnelse er ”Erhvervsakademiuddannelse inden for
laboratorieområdet”. Uddannelsens engelske betegnelse er ”Academy Profession
Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science”
Side 5 af 66
SPROGPOLITIK
Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen
“Laborant AK”. Den engelske titel er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science”
Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret
til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Kort videregående niveau
Jvf. BEK nr. 976 af 19/10/2009 er uddannelsens formål at kvalificere den uddannede til
at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for
laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i
såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier.
1.1. Ikrafttrædelsesdato
Studieordningen træder i kraft 1. august 2015.
1.2. Overgangsordninger
Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget på studiet under.
For omgængere gælder det at man følger den studieordning der er gældende for det
hold man følger.
Side 6 af 66
SPROGPOLITIK
2. Optagelse på uddannelsen
2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel
optagelsesprøve
Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Adgang via gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C
Adgang via erhvervsuddannelse:


Mejerist (trin 2)
Procesoperatør (trin 2)
Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten kemi C eller naturfag C
Anden adgang:

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C
2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere
Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit. Ved kvote 2 kan personlige samtaler
anvendes ved udvælgelsen. Se desuden udvælgelseskriterier for kvote 2 på
hjemmesiden eal.dk
Side 7 af 66
SPROGPOLITIK
3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler
3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik
og prøver
Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer:

Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de
kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for
obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne.

Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den
enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri
uddannelseselementer.
I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende eksamensprojekt
Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model
Kerneområder
- Obligatoriske
1.sem.
2.sem.
3.sem.
4.sem.
5.sem.
ECTS
ECTS
ECTS
ECTS
ECTS
Laboratorieteknik og
forståelse
30
Bioteknologi
15
10
Kemiteknologi
15
10
Praktik
50
Afsluttende
Eksamensprojekt
10
Prøver evalueringer
3 timers
praktisk
prøve.
4 timers
skriftlig
prøve.
Intern.
Ekstern
Praktik evalueres via
vurdering af
praktikrapport Internt
30 min.
mundtlig
projekt
eksamen
Ekstern
Valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS point er placeret på 3 semester og evalueres
via mundtlig projekt eksamen med ekstern censur.
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal
opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen
Side 8 af 66
SPROGPOLITIK
Læringsmål for uddannelsen
Viden og forståelse
Den uddannede har:

viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et
godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
produkter,

viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet,

viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til
almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding,

viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og
menneskeskabte miljøer,

viden om geners struktur og funktion,

viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og
immunglobuliner,

viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde
og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og

viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med
omverdenen.
Færdigheder
Den uddannede kan:

udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og
analysemetoder,

foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende
laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding,

udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker,

forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere
produkterne samt vurdere resultaterne,

foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering
af resultater,

anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer,

anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering,
Side 9 af 66
SPROGPOLITIK

formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre
samarbejdspartnere samt

foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere
laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de
gældende kvalitetssikringsregler.
Kompetencer
Den uddannede kan:

planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå
ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl,

håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt
forsvarligt,

samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige
sammenhænge, hvor der udføres forskning og

i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og
kompetencer i relation til laboratorieområdet
Side 10 af 66
SPROGPOLITIK
3.2. Uddannelsens kerneområder
Uddannelsen indeholder følgende kerneområder:
1. Laboratorieteknik og –forståelse (30 ECTS)
2. Bioteknologi (25 ECTS)
3. Kemiteknologi (25 ECTS)
I alt 80 ECTS
3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og –forståelse
Indhold
består



af følgende obligatoriske uddannelseselementer:
kemi og biokemi,
laboratorieteknik og beregninger,
kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø
Læringsmål
Den studerende har:







viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet
viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø
viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
produkter
viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet
almindeligt brug
viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet
viden om forskellige samarbejdsformer
Færdigheder
Den studerende kan:






analysemetoder
foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr
forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere
produkterne, samt vurdere resultaterne
af resultater.
anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer
anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt
rapportering
Side 11 af 66
SPROGPOLITIK
Kompetencer
Den studerende kan:




tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssigt forsvarligt
dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende
kvalitetssikringsregler
vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater
indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau
3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi
Indhold
består



mikrobiologi,
fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi,
molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering
Læringsmål
Den studerende har:



viden om mikrobiologiske processer og metoder
viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder
viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde
Færdigheder
Den studerende kan:





udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker
anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker
udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker
kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater
tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og
bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og
bioteknologiske laboratorium
Side 12 af 66
SPROGPOLITIK
3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi
Indhold
består



spektrofotometriske og potentiometriske metoder,
kromatografiske metoder,
laboratoriemetodik og avancerede teknikker
Læringsmål
Den studerende har:


viden om metoder og teknikker i kemiske analyser
viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske
laboratorium
Færdigheder
Den studerende kan:





udvælge og anvende basalt analyseudstyr
udføre kemiske analyser
kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater
foretage metodeoptimering og metodevalidering
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium
på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium
Side 13 af 66
SPROGPOLITIK
3.3. Obligatoriske uddannelseselementer
Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er:
1. Kemi og biokemi (10 ECTS)
2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS)
3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS)
4. Mikrobiologi (5 ECTS)
5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS)
6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS)
7. Kromatografiske metoder (10 ECTS)
8. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS)
9. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS)
I alt 80 ECTS
Gråtoning af læringsmål ved de obligatoriske uddannelseselementer 1 - 7 angiver at
dette mål evalueres ved 1. semesterprøven. Ingen gråtoning angiver at læringsmålet
evalueres ved 1. årsprøven.
3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi
Indhold
Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, pH-beregninger, kemiske
enhedsoperationer
Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser,
carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider.
Læringsmål
Den studerende har:


grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af
stoffer i laboratoriet
grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i
laboratoriet
Færdigheder
Den studerende kan:



opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer
anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater
og reagenser
anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper
Side 14 af 66
SPROGPOLITIK
Kompetencer
Den studerende kan:

tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi
3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger
Indhold
Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling,
dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi.
SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende
cifre.
Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer,
renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og
beregninger.
Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer
og opløsninger, pH og potentiometriske bestemmelser
Læringsmål
Den studerende har:



viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet,
herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed
viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling,
aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt
laboratorieudstyr
almindelig brug
Færdigheder
Den studerende kan:







foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr
fremstille reagenser og substrater
analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium
anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling.
anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og
oprensninger
karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser
anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer…
Side 15 af 66
SPROGPOLITIK
Kompetencer
Den studerende kan:


tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og
mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og
mikrobiologiske laboratorium
3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø
Indhold
Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater,
sporbarhed og kontrolkort.
Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller
flere variable.
Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer.
Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige
værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter,
affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger.
Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde,
litteratursøgning og teknisk engelsk
Læringsmål
Den studerende har:





viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for
miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter
viden om og forståelse for principperne for dokumentation af
laboratoriearbejde
viden om gældende kvalitetssikringsregler
viden om statistik og simple statistiske metoder
Færdigheder
Den studerende kan:




klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler
foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler
foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende
dokumentation og kontrol
kontrollere basalt laboratorieudstyr
Side 16 af 66
SPROGPOLITIK




anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af
resultater
rapportere laboratorieresultater
rapportering
indgå i samarbejde
Kompetencer
Den studerende kan:



dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler
fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse
tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssigt forsvarligt
3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi
Indhold
Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst.
Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og
anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper.
Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde
Læringsmål
Den studerende har:






viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium
viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og
betydning
viden om bakteriers og svampes systematik
viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning
viden om substratprincipper
viden om anvendelse af hurtigmetoder
Færdigheder
Den studerende kan:



udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og
identifikation af mikroorganismer.
udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter
foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater
Side 17 af 66
SPROGPOLITIK
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske
laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske
laboratorium
3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og karakterisering samt immunkemi
Indhold
Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering.
Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse.
Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays.
Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx
saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese.
Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt
immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker
og immunoblotting
Læringsmål
Den studerende har:




viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser
viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og
anvendelse i laboratoriet
viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner
viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder
Færdigheder
Den studerende kan:




udføre fermentering og kvantificere produktet
udføre enzymkinetiske målinger
foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne
anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær
fejlfinding
Side 18 af 66
SPROGPOLITIK
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske
laboratorium
dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium
3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder
Indhold
UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering,
prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation
Læringsmål
Den studerende har:



grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling
viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri
viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri
Færdigheder
Den studerende kan:




foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser
klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, pH-metre og elektroder og
foretage elementær fejlfinding
anvende spektrofotometriske metoder til identifikation
foretage simpel kvalificering af apparatur
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske
analyser
dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske
analyser
Side 19 af 66
SPROGPOLITIK
3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder
Indhold
LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering,
prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation
Læringsmål
Den studerende har:




viden om princippet i kromatografi
grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion
grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i
kromatografi, stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, pH og temp.
viden om integrationssoftware …
Færdigheder
Den studerende kan:



foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser
klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær
fejlfinding
foretage basal metodeudvikling
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder
dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater …
3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede
teknikker
Indhold
DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker.
DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse.
Standard PCR, detektion af PCR produkt.
Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering.
Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings
procedurer. Etik.
Side 20 af 66
SPROGPOLITIK
Læringsmål
Den studerende har:




viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese
viden om molekylærbiologiske teknikker
viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i
henhold til gældende lovgivning
viden om simple celledyrkningsteknikker
Færdigheder
Den studerende kan:





anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt
celledyrkningsteknikker
udføre kloning af DNA i en mikroorganisme
foretage metodeoptimering
foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater
planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til
materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug
Kompetencer
Den studerende kan:



planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske
laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger
og andre samarbejdspartnere
anvende viden og metoder i nye sammenhænge
tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng
3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og
avancerede teknikker
Indhold
Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og –udvikling,
planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP,
MS, NMR
Side 21 af 66
SPROGPOLITIK
Læringsmål
Den studerende har:



viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker
grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr
viden om validering af analysemetoder …
Færdigheder
Den studerende kan:


vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker
planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til
materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug
Kompetencer
Den studerende kan:





planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver
deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver
dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger
og andre samarbejdspartnere
anvende viden og metoder i nye sammenhænge
tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng
3.4. Valgfrit uddannelseselement
På uddannelsen er et valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS points placeret i
slutningen af 3 semester.
3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement
Indhold
Større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller
kemiteknologi.
Læringsmål
Den studerende har:



viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø
viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
produkter
viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet
Side 22 af 66
SPROGPOLITIK





almindeligt brug
viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde
viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser
viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og
biologiske laboratorium
Færdigheder
Den studerende kan:









udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker
udføre kemiske og biologiske analyser
foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr
af resultater
foretage metodeoptimering og metodevalidering
karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater
anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer
rapportering
Kompetencer
Den studerende kan:



tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver
indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau
dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske
laboratorium
3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement
Det valgfri uddannelseselement udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og
udmunder i en projekt rapport, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen.
Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og
praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere
resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt.
Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation
ud fra en helhedsvurdering, 7 trins-skalaen anvendes.
Side 23 af 66
SPROGPOLITIK
3.5. Praktik
Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder, jvf.
uddannelsesbekendtgørelsen. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i
udlandet. Praktikken udgør 50 ECTS-point.
3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken
I praktikken indgår 4 uddannelseselementer




Arbejdspladsens organisering og kultur:
Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø:
Kvalitetssystemer:
Laboratorietekniske metoder:
5
5
5
35
ECTS
ECTS
ECTS
ECTS
3.5.1.1 Arbejdspladsens organisering og kultur
Den studerende har:




viden
viden
viden
viden
om
om
om
om
virksomhedens kerneområder og mission
virksomhedens organisation
laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser
arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser
Færdigheder
Den studerende kan:

Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier.
Kompetencer
Den studerende kan:

Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet
laboratoriet
3.5.1.2 Læringsmål for Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø
Den studerende har:


viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation
viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger
Side 24 af 66
SPROGPOLITIK


viden om arbejdspladsvurdering
viden om procedurer for håndtering af affald
Færdigheder
Den studerende kan:

foretage valg af personlige værnemidler
Kompetencer
Den studerende kan:


planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt
medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og
arbejdspladsvurderinger
3.5.1.3 Læringsmål for Kvalitetssystemer
Den studerende har:

viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som
sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation
Færdigheder
Den studerende kan:

dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder
registrering og journalisering efter de stillede krav
Kompetencer
Den studerende kan:


medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens
kvalitetssikringsprocedure
medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder
3.5.1.4 Læringsmål for Laboratorietekniske metoder
Den studerende har:

viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder
metodernes princip og anvendelse
Side 25 af 66
SPROGPOLITIK
Færdigheder
Den studerende kan:

anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder
Kompetencer
Den studerende kan:

planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde
3.5.2 Antal prøver i praktikken
Praktikken dokumenteres med en prøve.
3.6. Regler for praktikkens gennemførelse
Angående regler for praktikkens gennemførelse henvises til Bilag 1, Praktik
dokumenter.
3.7. Undervisnings- og arbejdsformer
For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for laborantuddannelsen, vil der
gennem studieforløbet blive anvendt forskellige undervisningsformer. Der vil blive
arbejdet i skolens laboratorier som opfølgning på den teoretiske viden, som er opnået
i teoritimerne.
Også i teoritimerne vil der være forskellige måder at arbejde på.
Det kunne være den klassiske klasseundervisning, ofte med opgaveregning til at
underbygge teorien.
En anden måde at komme igennem det teoretiske stof kunne være gruppearbejder
eventuelt med fremlæggelse for resten af klassen. Endvidere vil diskussioner imellem
de studerende være med til at gøre undervisningen afvekslende.
Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen
og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en
nærmere angivet periode.
Som en naturlig forlængelse af det, der foregår på uddannelsen, vil der blive arrangeret
virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens
anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng.
Side 26 af 66
SPROGPOLITIK
3.8. Differentieret undervisning
Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan
for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende
faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via
diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Evt. kan der differentieres i anvendt
praktisk laboratorie metodik.
3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog
Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og
forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller
apparatvejledninger.
4. Internationalisering
Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale
dimension i undervisningen.
4.1. Uddannelse i udlandet
Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på
uddannelsen i udlandet. For Laborantuddannelsen vil det være 3. semester eller dele
heraf, der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4 -5. semester og det
afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet.
I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan
søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere
oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller
International afdeling.
Bemærk at man som laborantstuderende i udlandet er SU berettiget også under praktik
perioden.
Side 27 af 66
SPROGPOLITIK
5. Prøver og eksamen på uddannelsen.
5.1. Prøverne på uddannelsen
Prøve
1. semester
- 30 ECTS
- Praktisk
1. semester prøven
Bedømmelse
-
7-trinsskala
Intern
-
7-trinsskala
ekstern
-
7-trinsskala
intern
-
7-trinsskala
ekstern
-
7-trinsskala
intern
-
7-trinsskala
ekstern
2. semester
- 30 ECTS
- Skriftlig
1. års prøven
3. semester
-
-
20 ECTS
15 min mundtlig
Kemi/bioteknologi eksamen
10 ECTS
Valgfrit
uddannelseselement
Mundtlig projekt eksamen
5. semester
-
50 ECTS
Praktik
Skriftlig rapport
10 ECTS
afsluttende projekt
mundtlig projekt eksamen
Alle prøver aflægges på dansk og skal bestås.
5.1.1 Prøveformer
Som angivet i tabel ovenfor anvendes både praktisk, skriftlig, mundtlig og
projekteksamen som eksamensformer på studiet.
5.1.2 Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering
Studieaktivitet på Laborantuddannelsen indebærer aktiv deltagelse i undervisningen
samt løsning og aflevering af opgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den
studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og
eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i
gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver,
Side 28 af 66
SPROGPOLITIK
hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i
de enkelte fag.
Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen:
 Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester,
herunder deltagelse i præsentation af projekter.
 Den studerende skal have fået godkendt alle obligatoriske opgaver som afleveret og
godkendt øvrige studieaktiviteter for semesteret senest 1. juni for forårssemesteret og
senest 20. december for efterårssemesteret.
Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering
af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter.
Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters
lektionsplan på Fronter.
Afleveringen af den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre
obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren.
Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt som afleveret af
underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden
semesterets eksamener efter aftale med underviseren.
Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet i tilstrækkeligt
omfang (>20% fravær fra et øvelsesmodul), skal den studerende gennemføre en
erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som
forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser.
Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den
studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den
studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve,
kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg,
da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk både er tilmeldt eksamen
og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen
være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra
uddannelsens leder.
Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk
studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts
studieadministration senest 2 dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende
bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden
han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller
afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for
Side 29 af 66
SPROGPOLITIK
lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter
studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en
obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg.
Uddannelsens leder kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der
er fastsat for at få godkendt obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri,
hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold.
5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse
1. semester prøven
1. semester prøven er en praktisk prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer
væsentlige områder af 1. semesters undervisning. Prøven evaluerer de læringsmål der
er markeret med gråtoning i beskrivelsen af obligatoriske læringsmål 3.3.1 – 3.3.7
Prøven udformes som en 3 timers prøve, med alle skriftlige hjælpemidler, hvor den
studerende trækker spørgsmål indenfor enten Kemi/app. eller biologi. Spørgsmål vil
relatere til tidligere forsøg samt teori fra semesteret. Den studerende får 1 time til at
forberede praktisk afvikling af opgave, føre målevejebog, lave beregninger osv. og
afvikler herefter opgaven i laboratoriet på to timer. Undervejs vil eksaminatorer
observere og spørge ind til opgave løsning og udførelse.
Efter eksamen voterer eksaminatorer. Der vurderes på korrekt argumenteret og udført
laboratoriepraksis
Der bedømmes efter 7 trins skalaen.
1. års prøven
1. års prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer
væsentlige områder af 2. semesters undervisning. Prøven evaluerer de læringsmål der
ikke er markeret med gråtoning i beskrivelsen af obligatoriske læringsmål 3.3.1 – 3.3.7
Der bedømmes efter 7 trins skalaen.
3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven
3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven udformes som en 15 min. mundtlig
eksamen, hvor den studerende trækker et emne som har udgangspunkt i rapporter
udført på uddannelsens sidste del og herefter har 15 min. forberedelse med rapporter,
kompendier samt laboratoriehåndbogen som hjælpemidler. Der bedømmes efter 7
trins skalaen.
Side 30 af 66
SPROGPOLITIK
3. semester prøven
3.semester prøven over valgfrit studieelement, udgør afslutningen på skoledelen af
uddannelsen og udformes som en projekt rapport over selvvalgt emne, som skal
forsvares ved en mundtlig eksamen.
Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og
praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere
resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der kan eksamineres i hele 3.
semester pensum.
Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation
ud fra en helhedsvurdering. Der vurderes efter 7 trins skalaen.
Praktikprøven
Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for
praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven
vurderes efter 7 trins skalaen.
Praktikprøven skal være bestået senest dagen før afsluttende projekt eksamen.
Afsluttende eksamensprojekt
Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den
studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og
formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave indenfor
uddannelsens formål.
Den studerende skal i samråd med virksomheden og skolen udarbejde en
problemformulering, der skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen
af virksomhedsuddannelsen.
Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS point (30 arbejdsdage). Den
studerende udfærdiger en rapport på maksimum 25 sider eksklusiv bilag.
Eksamensprojektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Den
studerende bliver indkaldt til skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojektet. Der
bedømmes efter 7 trins skalaen.
Der afholdes afsluttende projekt eksamen, en gang i hvert kvartal. Se bilag 2 (Projekt
dokumenter)
Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen.
5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse
1.årsprøven, 3 semester prøve over valgfrit studie element samt afsluttende projekt er
alle med ekstern bedømmelse.
Side 31 af 66
SPROGPOLITIK
5.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet
Prøver er placeret som vist i tabel under 5.1 og er altid placeret til slut i semesteret.
1. årsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at
den studerende kan fortsætte uddannelsen.
5.3. Krav til skriftlige opgaver og projekter
Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens manual herfor, se bilag 4.
Yderligere beskrivelser jf. ”Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser” af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen fra Forlaget
Samfundslitteratur
5.4. Krav til det afsluttende projekt
Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med
prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at
uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en
mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter at
den afsluttende prøve for praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået.
Se i øvrigt. bilag 2. (Projekt dokumenter)
5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?
Ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt vil der ud over
det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og stave evne.
Dette kan højst ændre karakteren et trin på 7-trins skalalen.
Se endvidere bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på
Erhvervsakademiet Lillebælt.
5.5. Anvendelse af hjælpemidler
Ved 1. semester prøven samt 1. års prøven er alle skriftlige hjælpemidler tilladt. Ved
kemi/bioteknologi eksamen på 3. sem. er skriftlige hjælpemidler under
forberedelsestiden ligeledes tilladt.
Side 32 af 66
SPROGPOLITIK
5.6. Særlige prøvevilkår
Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på
5.7. Syge- og omprøver
5.8. Det anvendte sprog ved prøverne
Dansk anvendes som sprog ved alle prøver.
5.9. Studiestartprøven
Studiestartsprøven er placeret i starten af studiet og er en 1 times skriftlig prøve der
udprøver studierelaterede spørgsmål. Der afholdes omprøve ugen efter den ordinære
prøve for studerende, der ikke består første gang.
Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået.
Den studerende har to forsøg til at bestå prøven.
Prøven skal bestås for at den studerende kan fortsætte på studiet.
Studiestartsprøven er jf. § 9, stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen ikke omfattet af
reglerne om klager over prøver.
5.10. Brug af egne og andres arbejder (plagiat)
5.11. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen
Side 33 af 66
SPROGPOLITIK
6. Andre regler for uddannelsen
6.1. Regler om mødepligt
Lektioner hvortil der er mødepligt vil for det enkelte fag være angivet i lektionsplanen
for det pågældende fag.
6.2. Merit
Merit gives af den enkelte institution på baggrund af en konkret realkompetencevurdering.
6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel
Der findes ingen gældende merit aftaler.
6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel
Der findes ingen gældende merit aftaler.
6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet
Den studerende har pligt til at være studieaktiv, det vil sige at overholde de kriterier
der er opsat i punkt 5.1.2. samt deltage i studiets eksamener. Tilstedeværelse ved
obligatorisk undervisning registreres.
Det er den studerendes eget ansvar at sikre sig at alle bundne forudsætninger for hvert
semester er overholdt.
Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte
undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre
gruppearbejder.
6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet
Studerende som ikke har været studieaktive i 1 år, vil blive udskrevet fra uddannelsen.
Side 34 af 66
SPROGPOLITIK
6.7. Dispensationsregler
Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er
opstillet af institutionen.
Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen.
6.8. Klager
Side 35 af 66
SPROGPOLITIK
Bilag 1 Praktikdokumenter
Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Rammer
Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik.
Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse nr. 976 af 19/10-2009.
Praktikken udgør 50 ECTS-point. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i én
eller flere virksomheder.
Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens
opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af
praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og
forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere
læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med
sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
Ved ”virksomheden” forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en
virksomhed eller offentlig institution.
Ansvar
Uddannelsesinstitutionen
Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.
Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende
som til virksomheden.
Dialogen kan omfatte:
 Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af
uddannelsesdokumenter.
 Rådgivning om læringsmål.
 Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller
orlov.
Virksomheden
Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og
kontakten med uddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesansvarlige skal have
kompetence indenfor uddannelseselementerne, og skal fungere som sparringspartner
på den refleksion, den studerende skal i gennem, når der skal sættes ord på, hvordan
Side 36 af 66
SPROGPOLITIK
læringsmålene er opfyldt – i praktikrapporten. Dette kan f.eks. ske via regelmæssige,
planlagte samtaler.
Omfang
Praktikperioden har et omfang på 50 ECTS-point, svarende til 5/6 studieår.
Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges
uddannelsestiden svarende til fraværsperioden.
Praktik i virksomheden
Uddannelseselementer og omfang
Uddannelseselement
ECTS-point
Arbejdspladsens organisering og kultur
5
Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø
5
Kvalitetssikring
5
Laboratorietekniske metoder
35
Læringsmål som beskrevet i studieordningen
Uddannelsesplan
Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab
en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen
kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for
dette.
I løbet af den første uge fremsender virksomheden aftaleparter samt planen til
godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med
godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen
skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden.
Når uddannelsesplanen er godkendt og påskrevet vejleder, tilbagesendes den til den
studerende. Den studerende udfylder nu den elektroniske praktik aftale.
Webformularen til denne findes på eal.dk/praktikaftale. Uddannelsesplan og
aftalepapirer skal vedhæftes. Når praktik-koordinatoren har godkendt denne, vil
Side 37 af 66
SPROGPOLITIK
kontrakten blive sendt til virksomheden og den studerende pr. mail. Begge parter skal
nu bekræfte indholdet i kontrakten og aftalen er på plads.
Evaluering
Den studerendes udbytte af praktikken evalueres via en skriftlig rapport, hvor den
studerende kort beskriver, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået.
Forventet omfang af rapporten er ca. 5-10 sider.
Evalueringen er en intern prøve og der gives karakter efter 7 trinsskalaen.
Krav til praktikrapporten
I rapporten skal den studerende redegøre for, hvorledes de enkelte læringsmål under
de forskellige uddannelseselementer er opnået.
Rapporten skal dække hele praktikperioden og afleveringstidspunktet afhænger af,
hvornår den studerende skal til afsluttende projekteksamen – se følgende oversigt:
Praktikstart
Eksamen for
afsluttende projekt
Seneste aflevering af praktikrapport
3/12 - 16/3
Uge 3-4
Onsdag i uge 44, kl. 12
17/3 - 2/6
Uge 15-16
3/6 - 2/9
Uge 25-26
3/9 - 2/12
Uge 40-41
Inden for en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes
bedømmelse.
Side 38 af 66
SPROGPOLITIK
Til inspiration for beskrivelsen er der nedenfor angivet forslag til udvalgte spørgsmål
og delmål, der kan indgå i rapporten.
Andre spørgsmål eller delmål kan være mere relevante – afhængigt af virksomhedens
organisering, produktion, arbejdsmetoder m.v.
Arbejdspladsens organisering og kultur (5 ECTS):
 Redegør for arbejdspladsens produkter (medicin, analyser, kandidater,
serviceydelse)
 Beskriv arbejdspladsens organisering i relation til din placering (hvem og
hvordan tages beslutninger om hvilke emner?)
 Beskriv hvordan beslutninger og relevant information kommunikeres ud på
arbejdspladsen
 Beskriv indkøbsprocedurer (hvem bestiller kemikalier, udstyr mv., hvordan
udvælges produkt og forhandler, hvordan bestilles hjælp/produkter fra andre
afdelinger)
 Giv eksempler på, hvorledes du har tilpasset dig til arbejdspladsens kultur
 Beskriv hvem du har samarbejdet med og på hvilken måde
Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø (5 ECTS):
 Redegør for den sikkerhedsgruppe du tilhører, samt denne gruppes placering
i virksomhedens samlede sikkerhedsorganisation (hvem er medlem af
sikkerhedsgruppen og hvad er gruppens opgaver?)
 Beskriv hvordan APB’er, udarbejdes og anvendes
 Beskriv hvordan der arbejdes med APV på din virksomhed
 Giv eksempler på nogle typer laboratorieaffald og deres bortskaffelse
 Giv eksempler på, hvornår og hvorfor du har anvendt personlige værnemidler
og/eller arbejdet i speciallaboratorier
Kvalitetssystemer (5 ECTS):
 Giv eksempler på et par anvendte procedurer, hvorved arbejdspladsen sikrer
sig at opnåede data er pålidelige
 Beskriv eksempler på, hvorledes resultater registreres / journaliseres
 Hvis arbejdspladsen har et overordnet kvalitetssystem, hvad hedder det og
hvad er det overordnede formål med systemet?
Laboratorietekniske metoder (35 ECTS):
 Angiv princip og anvendelse for minimum 3 forskellige metoder, som du har
anvendt.
Side 39 af 66
SPROGPOLITIK
Uddannelsesdokumenter
Uddannelsesinstitutionen gemmer alt dokumentation vedr. praktik elektronisk gennem
vores CRM system.
Dokumenterne består af:
A. Aftaleparter
B. Uddannelsesplan
C. Ugejournal
Ad A) Oplysninger om aftaleparterne i praktikforløbet – studerende, virksomhed,
uddannelsesinstitution. Blankettens 3 øverste rubrikker udfyldes af
virksomheden og sendes til uddannelsesinstitutionen senest en uge inde i
praktikforløbet. Uddannelsesinstitutionen udfylder nederste rubrik og
returnerer en kopi til virksomheden og den studerende.
Ad B)
I forbindelse med praktikperiodens start skal virksomheden og den
studerende i fællesskab udarbejde en uddannelsesplan. Der beskrives, hvilke
opgaver i henhold til læringsmålene den studerende vil være beskæftiget
med. For laboratorietekniske metoder gives en uddybende forklaring.
Uddannelsesplanen skrives i et fortrykt skema. Det er
uddannelsesinstitutionens opgave at tilse, at planen er sammensat, så
praktikken får den krævede sammensætning m.h.t. emner og deres
tidsmæssige fordeling.
Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse
af planen. I uddannelsesplanen skal der afsættes tid til, at den studerende
kan sætte sig ind i principper og teoretisk baggrund for alle anvendte
uddannelseselementer i praktik-perioden, samt tid til udfærdigelse af
rapport til praktikprøve.
Uddannelsesinstitutionen skal godkende uddannelsesplanen i løbet af de
første 4 uger af praktikperioden og returnere en kopi af den godkendte plan
til virksomheden og den studerende. Uddannelsesplanen skal vedhæftes
webformularen af praktikaftalen. Så snart den elektroniske praktikaftale er
godkendt af praktikkoordinatoren på skolen vil virksomheden og den
studerende modtage praktikaftalen i en mail. Herefter skal virksomhed og
studerende bekræfte pr. mail at de er indforstået med aftalen.
Ad C) Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal
fremgå, hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge,
og hvilke emner, der er arbejdet med. Eksempler på ugejournaler kan
udleveres af uddannelsesinstitutionen.
Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejleders besøg på
virksomheden. Ugejournalen oploades desuden løbende til skolen via fronter
og afleveres sammen med eller som en del af den skriftlige rapport for
praktikperioden.
Side 40 af 66
SPROGPOLITIK
For løbende at kunne forbedre laborantuddannelsen og det tilhørende praktikforløb
beder vi virksomheden og den studerende udfylde et evalueringsskema ved
afslutningen af praktikforløbet. Dette evalueringsskema vil blive sendt elektronisk til
begge parter efter endt praktik.
Side 41 af 66
SPROGPOLITIK
A Praktikaftale - Aftaleparter
Virksomheden udfylder informationerne om den studerende, virksomheden og dato for
praktikperiodens start og sender blanketten til uddannelsesinstitutionen.
Studerende
Navn
Adresse
Postnummer/By
E-mail
Telefon
CPR-nr. / Studie nr.
Virksomhed
Navn og evt. afdeling
Adresse
Postnummer/By
Uddannelsesansvarlig
Navn
E-mail
Telefon
Praktikperiodens start
Dato
Uddannelsesinstitution
Navn
Adresse
Postnummer/By
Kontaktperson
Navn
E-mail
Telefon
Side 42 af 66
SPROGPOLITIK
B Uddannelsesplan
I uddannelsesplanen skal der afsættes tid til, at den studerende kan sætte sig ind i
principper og teoretisk baggrund for alle anvendte uddannelseselementer i
praktikperioden, samt tid til udfærdigelse af rapport til praktikprøve.
Uddannelsesplanen sendes til uddannelsesinstitutionen senest den første uge af
praktik-perioden og en kopi af den godkendte plan returneres til virksomheden og til
den studerende.
Den studerendes navn
Uge
Dato og Underskrift den
studerende
Opgavebeskrivelse
Dato og Underskrift
Virksomhedens
uddannelsesansvarlige
Dato og Underskrift
Uddannelsesinstitutionens
kontaktperson
Side 43 af 66
SPROGPOLITIK
C Ugejournal
Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå,
hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge, og hvilke emner,
der er arbejdet med.
A
S
K
L
Emner
Arbejdspladsens organisering
Sikkerhed/Arbejdsmiljø
Kvalitetssikring
Laboratorietekniske metoder
Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejlederens besøg på virksomheden.
Ugejournalen indsendes til skolen sammen med eller som en del af den skriftlige
rapport for praktikperioden.
Uge
Dato og Underskrift den
studerende
Beskrivelse af arbejdsopgaver
Emne
Dato og Underskrift
Virksomhedens
uddannelsesansvarlige
Side 44 af 66
SPROGPOLITIK
Bilag 2 Projektdokumenter
Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på
laborantuddannelsen - Laborant AK.
Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt.
Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på en virksomhed, på uddannelsesinstitutionen eller som en kombination af de to.
Det afsluttende projekt udgør 10 ECTS-point og placeres som udgangspunkt efter
praktikken.
Formål
I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende kunne dokumentere evne til på
et metodisk grundlag at bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær
problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål.
Eksempel på et projekt



En opgave på laboratoriet, som belyses grundigt
Indkøring af nyt apparatur/metode
Indførelse af ny procedure/gennemførelse af procedure
Forudsætninger
For at kunne gå til eksamen i det afsluttende eksamensprojekt, skal alle prøver på
uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløbet være bestået.
Omfang
Projektet skal have en varighed svarende til ca. 7 ugers fuldtidsarbejde (10 ECTSpoint). Der skal afsættes tid til problemformulering, informationssøgning, praktisk
laboratoriearbejde, resultatbehandling og rapportskrivning.
Projektrapportens hoveddel må maximalt have et omfang på 25 A-4 normal-sider,
bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider. En A-4 normal-side svarer til 2000 tegn optalt
uden mellemrum.
Side 45 af 66
SPROGPOLITIK
Projektrapportens forside
Rapportens forside skal bære titlen på projektet på dansk og på engelsk (en direkte
oversættelse). Hver titel må fylde max 100 typeenheder.
Selvstændigt arbejde
Den studerende skal arbejde selvstændigt med projektet og projektrapporten skal
indeholde observationer fra den studerendes eget arbejde.
I det omfang andre har bidraget med observationer skal det klart fremgå af rapporten.
Aflevering
Projektrapporten afleveres i 2 eksemplarer. Begge eksemplarer underskrives af den
studerende.
Øvrig relevant dokumentation kan medbringes til eksaminationen.
Fortrolighed
Hvis et projekt foregår på en virksomhed kan projektet være fortroligt.
Såfremt projektet er fortroligt skal uddannelsesinstitutionen og censor gøres
udtrykkeligt opmærksom derpå, idet der på forsiden af begge rapporter tydeligt
skrives ”Fortrolig rapport”.
Rapporter over fortrolige projekter må ikke mangfoldiggøres uden virksomhedens og
den studerendes tilsagn og censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen
straks efter eksaminationen.
Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen, eksaminator eller censor andre
forholdsregler end ovennævnte.
Vejleder
Hvis projektforløbet foregår helt eller delvist i en virksomhed stiller virksomheden en
projektvejleder til rådighed for den studerende. Projektvejlederen skal have faglig
indsigt og vejlede den studerende om faglige emner.
Uddannelsesinstitutionen stiller en skolevejleder til rådighed. Denne skolevejleder
rådgiver om og godkender problemformuleringen, rådgiver om projektomfang og
afgrænsning samt om rapportopbygningen. Uddannelsesinstitutionens skolevejleder er
eksaminator på projektet.
Hvis projektforløbet foregår helt eller delvist på uddannelsesinstitutionen stiller
uddannelsesinstitutionen en projektvejleder til rådighed for den studerende.
Projektvejlederen skal have faglig indsigt og vejlede den studerende om faglige emner.
Desuden stiller Uddannelsesinstitutionen en skolevejleder til rådighed, dog kan
projektvejlederen også fungere som skolevejleder. Skolevejlederens rolle er at rådgive
om og godkende problemformuleringen, rådgive om projektomfang og afgrænsning
samt om rapportopbygningen. Skolevejlederen er eksaminator på projektet. Hvis
projektvejlederen også fungerer som skolevejleder er vedkommende eksaminator på
projektet
Side 46 af 66
SPROGPOLITIK
Eksamensterminer
Praktikstart
Periode for
mundtlig
eksamen
Seneste tidspunkt for indsendelse
af problemformulering til
godkendelse
Seneste tidspunkt for
aflevering af
projektrapport
3/12 - 16/3
Uge 3-4
17/3 - 2/6
Uge 15-16
3/6 - 2/9
Uge 25-26
3/9 - 2/12
Uge 40-41
Bedømmelsen
Bedømmelsen er en samlet vurdering af projektarbejdet – såvel det skriftlige arbejde
som den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen omfatter herunder blandt andet en
vurdering af de vedlagte bilags relevans og nødvendighed som dokumentation.
Der lægges vægt på, at den studerende inddrager arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
Der medvirker en ekstern censor ved eksaminationen. Selve eksaminationen er
offentlig.
Side 47 af 66
SPROGPOLITIK
Studerende
Navn
Adresse Postnummer By
E-mail og telefon
CPR-nr. / Studie nr.
Projekttitel (dansk)
Max 100 typeenheder
Projekttitel (engelsk)
Max 100 typeenheder
Direkte oversættelse
Valgt eksamenstermin
Vejleder fra uddannelsesinstitutionen
Navn
E-mail og telefon
Side 48 af 66
SPROGPOLITIK
Hvis det afsluttende eksamensprojekt foregår helt eller delvist på en virksomhed
udfyldes nedenstående skema:
Virksomhed
Navn og evt. afdeling
Vejleder
Navn
E-mail og telefon
Fortrolighed
Projektet er fortroligt:
( Ja / Nej )
Dato og underskrift den studerende
Rapporten må ikke mangfoldiggøres, resultater og
konklusioner må ikke anvendes uden virksomhedens
og den studerendes tilsagn. Censor returnerer
rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter
eksaminationen. Uddannelsesinstitutionen opbevarer
begge kopier på forsvarlig vis til klagefristen er
overskredet.
Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen,
eksaminator eller censor andre forholdsregler end
ovennævnte.
Dato og underskrift
Dato og underskrift
Uddannelsesinstitutionens vejleder
Virksomhedens vejleder (hvis aktuelt)
Side 49 af 66
SPROGPOLITIK
Problemformulering
Problemformulering
Dato og underskrift den studerende
Dato og underskrift
Dato og underskrift
Uddannelsesinstitutionens vejleder
Virksomhedens vejleder (hvis aktuelt)
Side 50 af 66
SPROGPOLITIK
Bilag 3 Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på
Regler for
afholdelse af
prøver
– for uddannelserne på
Ikrafttrædelse september 2015
Side 51 af 66
SPROGPOLITIK
Indhold
1. Generelt ........................................................................................................................... 53
2. Adgang til prøver ............................................................................................................ 53
2.1 Ordinære prøver
53
2.2 Omprøve
53
2.3 Sygdom
54
2.4 Udeblivelse fra en prøve
54
3. Prøveafholdelse ............................................................................................................... 54
3.1 Prøvedeltagelse
54
3.2. Prøveformer
55
3.3 Identifikation
55
3.4 Anvendelse af hjælpemidler
3.5 Under prøven
55
56
3.6 Aflevering af skriftlig besvarelse
56
3.7 Snyd samt brug af egne og andres arbejder
56
3.8 Overtrædelse af ’Regler for afholdelse af prøver’
3.9 Det anvendte sprog ved prøven
57
57
3.10 Særlige prøvevilkår 58
3.11 For sent fremmøde 58
3.12 Fejl og mangler ved prøver
59
4. Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven. .............. 59
5. Klager ............................................................................................................................... 60
5.1 Anke af afgørelse af klage
61
6. Prøveresultater ................................................................................................................ 63
7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser ................................................................ 63
Side 52 af 66
SPROGPOLITIK
1. Generelt
Dette dokument indeholder de generelle retningslinjer i forbindelse med afvikling af
prøver på uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. ’Regler for afholdelse af
prøver’ er udarbejdet efter den gældende bekendtgørelse: Bekendtgørelsen nr. 1519 af
16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160839
Formålet med ’Regler for afholdelse af prøver’ er at sikre, at Erhvervsakademiets
studerende er velinformerede om de regler, der knytter sig til afvikling af prøver ved
Formålet med prøver er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de
faglige mål, der er fastsat for uddannelsen jf. studieordningen.
Det følger af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver eller
eksamener der indgår i uddannelsen. For regler om prøvernes placering, prøveformer
mv. henvises der også til de enkelte uddannelsers studieordninger og
eksamensinformation på Fronter. Studieordningerne er tilgængelige på
Erhvervsakademiets hjemmeside.
2. Adgang til prøver
2.1 Ordinære prøver
Tilmelding til prøver sker samtidig med tilmeldingen til et semester, et fag mv. Således
er den studerende automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den
studerende er tilmeldt. Prøver og betingelser for indstilling til prøverne fremgår af
studieordningen. Datoer, tidspunkt samt evt. rækkefølge udmeldes på
eksamensinformation på Fronter.
2.2 Omprøve
Den studerende har tre prøveforsøg, dvs. såfremt den studerende ikke består med
karakteren 02 eller derover (7-trinsskalaen), bestået (karakterskala bestået/ikkebestået) eller godkendt (karakterskala godkendt/ikke-godkendt), har den studerende
ret til omprøve.
Side 53 af 66
SPROGPOLITIK
Hvis den studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, har den
studerende ligeledes ret til omprøve.
Ved skriftlige prøver fremgår datoen for omprøver af eksamensinformationen på
Fronter. Ved mundtlige prøver vil der umiddelbart efter den ordinære prøves afholdelse
blive meddelt en dato for omprøve. Datoen vil fremgå af eksamensinformationen på
Fronter.
2.3 Sygdom
Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en prøve, skal den
studerende meddele dette til Erhvervsakademiets studieadministration senest 2 dage
efter prøvens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve prøven, skal den
pågældende underrette en eksamensvagt eller eksaminator inden han/hun forlader
prøven.
Ved aflevering af lægeerklæring tæller prøven ikke som et forsøg. Den studerende skal
selv skal betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest
1 uge efter prøvens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en
prøve tæller denne som et forsøg.
Bliver den studerende syg mens den pågældende er i praktik eller laver afgangsprojekt
skal han/hun underrette virksomheden og/eller vejlederen omgående. Hvis den
studerende ønsker at forlænge praktikperioden/projektperioden på grund af sygdom
kan uddannelseschefen – efter en skriftlig ansøgning - dispensere til en forlængelse af
perioden svarende til den periode den studerende har været sygemeldt.
2.4 Udeblivelse fra en prøve
Den studerende er automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den
studerende er tilmeldt. Udeblivelse fra en prøve tæller som et forsøg. Dette gælder dog
ikke, hvis den studerende er blevet forhindret i at deltage på grund af sygdom. Se
afsnittet ”Sygdom”.
3. Prøveafholdelse
3.1 Prøvedeltagelse
Hvis der er forudsætning om opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og
projekter mv., som betingelse for deltagelse i en prøve, vil det fremgå af
studieordningen.
Den studerende skal møde senest:
Side 54 af 66
SPROGPOLITIK
• 15 minutter før en skriftlig prøves start
• 30 minutter før en mundtlig prøves start
Ovenstående møderegler gælder med mindre andet er anført i tillæg til
studieordningen.
3.2. Prøveformer
Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal det af studieordningen fremgå, hvordan prøver
for det enkelte fagmodul tilrettelægges. De regler som knytter sig til de forskellige
prøveformer er beskrevet nedenfor.
Mundtlig prøve
Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men en prøve kan på baggrund af
særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for
offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Datoerne fremgår af
eksamensinformationen på Fronter.
Hvis der afholdes en individuel mundtlig prøve som opfølgning på et gruppeprojekt må de
studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle
mundtlige prøve.
Skriftlig prøve
Prøven er altid individuel. Varigheden angives i studieordningen.
3.3 Identifikation
Inden den studerende kan påbegynde en prøve skal den studerende forevise studiekort, og
ved skriftlige prøver skal studiekortet ligge fremme under eksaminationen.
Kørekort, pas eller andet id med billede og cpr. nr. kan også bruges som identifikation, hvis den
studerende har glemt studiekortet.
Har den studerende intet billede-id med, er der følgende muligheder:
- Hvis det er muligt at fremskaffe billede-id inden prøvens start, gøres dette
- Alternativt underskriver den studerende en tro- og loveerklæring på, at personen er
den, som han/hun giver sig ud for. Opgaven bliver først rettet i det øjeblik, at den
studerende har legitimeret sig med studiekort eller andet billede-id i
studieadministrationen. Dette skal ske indenfor 2 dage fra prøvedatoen.
3.4 Anvendelse af hjælpemidler
Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt,
medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er
fastsat begrænsninger.
Side 55 af 66
SPROGPOLITIK
Erhvervsakademiet Lillebælt kan fastsætte begrænsning i adgang til at anvende
elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige årsager.
3.5 Under prøven
Under prøven må den studerende ikke på nogen måde sætte sig i forbindelse med
andre, hverken i eller uden for prøvelokalet. Henvendelse til de tilsynsførende – fx for
at få mere papir eller ved ønske om toiletbesøg – sker ved håndsoprækning.
Det er under ingen omstændigheder tilladt at medbringe mobiltelefon eller andre
kommunikationsmidler i prøvelokalet. Hvis dette er medbragt skal det afleveres til
tilsynet inden prøvens start.
Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan Erhvervsakademiet bortvise den
pågældende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver Erhvervsakademiet først en
advarsel.
3.6 Aflevering af skriftlig besvarelse
Kun materiale, der ønskes bedømt, skal afleveres.
En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin
underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
De sidste 30 minutter af prøven er det ikke tilladt at forlade prøvelokalet. Opgaver må
ikke tages med ud
af prøvelokalet, så længe prøven stadig er i gang.
3.7 Snyd samt brug af egne og andres arbejder
Hvis en studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende
uretmæssig hjælp
til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises den
pågældende fra
Side 56 af 66
SPROGPOLITIK
prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende
uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget
eller anvendt eget tidligere bedømt
arbejde uden henvisning, indberettes dette. Bliver formodningen bekræftet bortvises
den studerende fra prøven og besvarelsen kan ikke indgå i bedømmelsen og det vil
blive betragtet som brug af et forsøg.
Hvis den studerende under prøven er i kontakt med andre end de tilsynsførende, vil
det medføre bortvisning fra prøven og afvisning af besvarelsen.
3.8 Overtrædelse af ’Regler for afholdelse af prøver’
Ved overtrædelse af reglerne kan Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen beslutte,
at bortvisningen gælder fra samtlige prøver i den samme termin.
Erhvervsakademiet Lillebælt kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den
studerende skal bortvises i en længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig
advarsel om, at gentagelse kan medføre en varig bortvisning.
Skærpende omstændigheder vil eksempelvis være tilfældet, hvis den studerende
overtræder reglerne flere gange eller den studerende afleverer en besvarelse, som den
studerende ikke selv har produceret.
En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder,
og at den studerende har brugt et forsøg.
3.9 Det anvendte sprog ved prøven
Prøver aflægges som udgangspunkt på det sprog der er undervist på. Prøver der
afholdes på dansk
kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens
formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.
Side 57 af 66
SPROGPOLITIK
Der kan være undtagelser til det anvendte sprog ved prøver. Såfremt dette er tilfældet
fremgår det af studieordningen.
3.10 Særlige prøvevilkår
Erhvervsakademiet tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, til studerende med andre vanskeligheder, så som dysleksi, samt
studerende med andet modersmål end dansk, når Erhvervsakademiet vurderer, at det
er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen.
I forbindelse med en sådan ændring sker der ikke en ændring af prøvens niveau.
Hvis den studerende har behov for særlige prøvevilkår, skal den studerende selv
kontakte studievejlederen senest 4 uger inden prøven. Den studerende skal ved
ansøgning om særlige prøvevilkår, eksempelvis længere tid til prøven, dokumentere
behovet allerede ved ansøgningen.
Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. For at de kan prøves på
samme faglige niveau som de øvrige eksaminander, kan de have brug for særlige
hjælpemidler eller forhold. De skal have godkendt de hjælpemidler de – udover de for
alle tilladte – har brug for. Fx vil ordblinde i særlige tilfælde kunne få udleveret
prøvespørgsmål i elektronisk form og kan ligeledes aflevere opgavebesvarelser
elektronisk. Når et opgavespørgsmål udleveres i elektronisk form, så det kan benyttes
af hjælpeprogrammer, er det netop som supplerende hjælp. Den opgavetekst den
studerende skal besvare, er stadig den, der er udleveret på papir til alle deltagere i
prøven. Den studerende skal henvende sig til studievejlederen senest 4 uger inden
eksamen for at ansøge om brug af særlige hjælpemidler eller forhold.
3.11 For sent fremmøde
En studerende, der kommer for sent til en skriftlig prøve kan kun deltage i prøven, hvis
Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen anser det for udelukket, at den studerende
kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt
begrundet.
Side 58 af 66
SPROGPOLITIK
En studerende, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive
prøvet
på et senere tidspunkt, hvis Erhvervsakademiet ved eksaminator og censor finder, at
forsinkelsen er rimeligt begrundet.
3.12 Fejl og mangler ved prøver
Bliver Erhvervsakademiet i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler,
der kan
udbedres, træffer Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen, evt. efter drøftelse med
bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.
Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder Erhvervsakademiet ombedømmelse eller
omprøve.
Tilbuddet gælder for alle de studerende, hvis prøve lider af samme fejl og mangler.
Ved fejl og
mangler af særlig grov karakter kan Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen træffe
afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Ved
ombedømmelse af en eksisterende prøve kan bedømmelsen ikke resultere i en lavere
karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i
en lavere karakter.
4. Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven
Ved bedømmelse af det afsluttende afgangsprojekt lægges der ud over det faglige
indhold også
vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Erhvervsakademiet ved
uddannelseschefen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en
relevant specifik funktionsnedsættelse.
Det fremgår af studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den
samlede bedømmelse af præstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes
tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver, dette
vil i givet fald fremgå af studieordningen.
Side 59 af 66
SPROGPOLITIK
5. Klager
Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af den studerende til
Erhvervsakademiet.
En klage skal være skriftlig og begrundet, og indgives til Erhvervsakademiets
studieadministration senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort
på sædvanlig måde. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen kan dispensere fra
fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
Klagen kan vedrøre:
1) prøvegrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til
uddannelsens mål og krav,
2) prøvens forløb eller
3) bedømmelsen.
Til brug for klagesagen skal den studerende efter anmodning have udleveret en kopi af
den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen
opgavebesvarelse.
Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra,
hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse.
Erhvervsakademiet forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, der har en
frist
på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige
spørgsmål i
klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af
normalt 1
uge. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen afgør klagen på grundlag af
bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen.
Side 60 af 66
SPROGPOLITIK
Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:
1) tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver
2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller
3) at klageren ikke får medhold i klagen
Kun når bedømmerne er enige om det, kan Erhvervsakademiet ved
uddannelseschefens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold.
Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen skal straks give klageren og bedømmerne
meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller
omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelsen eller omprøven kan
resultere i en lavere karakter.
Accepteres tilbud om ombedømmelse eller omprøve, og er bevis udstedt, skal
Erhvervsakademiets Studieadministration inddrage beviset indtil bedømmelsen
foreligger og eventuelt udstede et nyt. Ved omprøve og ombedømmelse udpeges nye
bedømmere. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter
5.1 Anke af afgørelse af klage
Erhvervsakademiets afgørelse vedrørende faglige spørgsmål kan af klageren
indbringes for et
af Erhvervsakademiet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse om klagen.
Klageren indgiver anken til Erhvervsakademiet. Anken skal være skriftlig og begrundet.
Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med
Erhvervsakademiet afgørelse.
Ankenævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser
og en studerende inden for fagområdet. Censorformanden udpeger de to censorer.
Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for ankenævnet.
Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som
Side 61 af 66
SPROGPOLITIK
formand. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen udpeger på opfordring fra
censorsekretariatet den eksaminationsberettigede underviser og den studerende.
For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage
i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen
kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets
medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet,
afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede.
Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme
udslagsgivende.
Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:
1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver,
2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere eller,
3) at klageren ikke får medhold i anken.
Ankenævnets afgørelse meddeles Erhvervsakademiet snarest muligt og ved
vinterprøver
senest 2 måneder og ved sommerprøver senest 3 måneder efter, at anken er indgivet
til
Erhvervsakademiet.
Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal Erhvervsakademiet hurtigst
muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning
om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.
Erhvervsakademiet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne en
kopi af afgørelsen af anken. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller
omprøve, skal den klagede informeres om, at ombedømmelsen eller omprøven kan
resultere i en lavere karakter.
Side 62 af 66
SPROGPOLITIK
6. Prøveresultater
Resultatet af de skriftlige prøver bliver offentliggjort på selvbetjening.eal.dk af
studieadministrationen senest 4 uger efter prøvens afholdelse. Der gives ikke
telefonisk oplysning om prøveresultater. Hvis fristen på 4 uger ikke kan overholdes, får
den studerende meddelelse herom på Fronter.
7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
’Regler for afholdelse af prøver’ er som indledningsvist nævnt udarbejdet på baggrund
af
Bekendtgørelsen nr. 1519 af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående
uddannelser og har virkning for prøver påbegyndt 1.september 2015 eller senere.
Side 63 af 66
SPROGPOLITIK
Bilag 4. Manual for opbygning af rapporter
Opbygning af rapporter
Mindre rapporter:
Forside
 Angiv rapportens navn, forfatter og afleveringsdato og evt. illustration
Indholdsfortegnelse
Formål/problemformulering
 Står ofte i analysevejledningen, kan skrives direkte af
Teori
 Specifik teori til den analyse rapporten omhandler. Det er teori til den
teknik man arbejder med. Ved større rapporter skal kilder angives
 Vis gerne en figur, men husk at henvise til figuren i teksten og sæt en
kilde på.
Fremgangsmåde:
 Det skal fremgå hvordan øvelsen er udført.
 Fremgangsmåder fra måle-veje-bøger skal indsættes i rapporten
Resultater
 Lav meget gerne skemaer, det gør resultaterne meget mere
overskuelige. Hvis der er rådata så kan de kommes i et bilag
 Vis et beregningseksempel
Diskussion
 Diskuter resultaterne. Blev de som forventede, eller hvad gik galt.
 Hvordan er CV% / RSD
Konklusion
 Her svares der på formålet/problemformuleringen.
 Hvis formålet har været at bestemme indholdet af et specifikt stof i en
prøve skal det fremgå hvad man har fundet
Side 64 af 66
SPROGPOLITIK
Referenceliste/litteraturhenvisning
 Referencer kan opstilles efter alfabet eller efter den rækkefølge som man
møder dem i rapporten
Bilag
 Bilagsnumre på alle bilag og sidenumre på bilag med flere sider
 Rådata, sikkerhed, fremgangmåder, chromatogrammer osv
 Hvis der ikke er en henvisning i selve rapporten til bilaget læses bilaget
ikke
Større rapporter:
Forside
Indholdsfortegnelse
Indledning/forord
Problemformulering
Teori
Fremgangsmåder
 Sættes ofte i bilag
Resultater
Gentages efter behov
Deldiskussion
Teori
Resultater
Deldiskussion
Samlet diskussion
Konklusion
Referenceliste/litteraturhenvisning
Side 65 af 66
SPROGPOLITIK
Bilagsfortegnelse
Bilag
Side 66 af 66

Bilag 271015 - Erhvervsakademiet Lillebælt

Transcription

Similar documents

Assembling manual for ThoraxTrainer XC VASA

Valgliste

Jule skattejagt - Tangbjerggrundejerforening

Kursus-eksempel: Dataindsamling og analyse i undervisning

Guide til formulering af læringsmål og tegn på læring

Feedback i den laeringsmålstyrede undervisning

Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. periode Færdigheds

Grundlæggende forløb i håndværk og design