TUR SEJLEREN

Transcription

TUR SEJLEREN
NR. 1 / 2015
TURSEJLEREN
e4
id
DE s
NG?
J
I
E
R
B
K
RSI
Å AR
O
P
F
N
NTE KER MIN 3
E
L
U
e2
O N S de 9 D Æ K L I N E sid
K
D
BÅ
E si
LIV
D
N
N
E
I
R
E
D
M
R
EGL
R
16 E
S
L
D
A
A
EJL
KAN
S
1
I
ROD
side
12
FORSIDEN
Fotograf: Kjeld Hansen
TURSEJLEREN
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk
Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen
FORMAND
Poul Erik Jakobsen
Kærvej 17, 4270 Høng
Tlf: 24 85 50 20
[email protected]
SEKRETARIATET
Danske Tursejlere
Vesterhavnen 5
5800 Nyborg
[email protected]
www.danskeursejlere.dk
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring,
adresseændringer, medlemskab,
kontingent, udeblevet medlemsblad
skal rettes til sekretariatet.
ANNONCESALG
Danske Tursejlere
Leif Nielsen
Vesterhavnen 5
5800 Nyborg
Tlf. 40 16 30 09
[email protected]
TRYK
PE offset A/S
Udgivelsesdato for næste nummer
Nr. 02/15 – Maj 2015
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT
FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk
Tlf: 20 44 12 39
Burchardt Reklamebureau
REDAKTION
Redaktør:
Frank Flemming Pedersen
Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse
[email protected]
Tlf: 20 44 12 39
SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER:
Alle hverdage kl. 10.00-13.00
Torsdage tillige kl. 17.00-19.00
Tlf. 70 21 42 42
FORRETNINGSFØRER
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09
[email protected]
DANSKE TURSEJLERE
Tilsluttet
Søsportens Sikkerhedsråd
Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg
Friluftsrådet
Blå Flag Jury
European Boating Association (EBA)
SKIPPEREN
HAR ORDET
SE JLE RLIVE T E R EN
M E S SE V ÆRD
En ny sæson er på vej, og sejlerne er nu i det små begyndt at luske rundt i butikkerne for at kigge efter udstyr, tilbehør og plejemidler til båden, som inden længe
skal have en overhaling. På Danske Tursejleres nye kontor i Nyborg kan vi også
mærke, at havet er begyndt at få tag i sejlerne igen. Vi får mange henvendelser om
medlemskab og om forsikring af fritidsbåden – et sikkert forårstegn.
Vi er nu flyttet ind og er oppe i fulde omdrejninger. De nye lokaler er et stort
skridt fremad for os. Vi har nu de perfekte rammer for at tage imod vores medlemmer og de mange samarbejdspartnere, hvilket vil føre til nye medlemstilbud og
en udvidet service.
Skal du på sejlermesse i år? Det skal Danske Tursejlere, og vi håber at se dig. Boatshow løber af stablen den 27. feb.-1. marts og igen den 5.-8. marts i Fredericia, og
traditionen tro er vi på plads med en stor stand og mange festlige indslag. Bland
andet kårer vi Årets Havn 2014 og overrækker den eftertragtede pris til sidste sæsons bedste havn.
Sejlermesserne er traditionelt et sikkert tegn på, at sejlersæsonen er ved at være
i gang. Og så er det igen relevant at tænke på søsikkerheden. Alt for mange kommer stadig galt af sted til søs. Men vi kan hjælpe os selv ved at hjælpe hinanden.
Danske Tursejlere vil gerne slå et slag for, at vi bruger de midler og det udstyr, vi
har til rådighed for at komme hinanden til assistance, når vi er i nød. VHF-radioen
er en livline. Den skal bruges kyndigt og forstandigt. Det er nemlig udstyret, der
straks kan kalde omverdenen til undsætning.
Sejlturene venter på os. Og som noget nyt i år vil nu kunne ankre op ved Danske
Tursejleres Turbøjer. Om 3 år vil der være lagt 50 bøjer ud, men allerede i denne
sæson indvies de første udlagt i fire områder i Danmark.
God sæson 2015 – pas på jer selv og hinanden.
Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere
2
S K I P P E R E N H A R ORD ET
INDHOLD
10
21
27
29
TA G
UD
O
Besøg os på:
www.tursejleren.dk
INDHOLD
G
GEM
SKIPPEREN HAR ORDET
MED BÅDKONSULENTEN PÅ ARBEJDE
BÅDKØB ENDER I RETTEN
TURBØJER TIL TURSEJLERNE
ROD I SEJLADSREGLERNE
DANSKE TURSEJLERES EGET KONTOR I NYBORG
DÆKKER MIN FORSIKRING?
HVILKEN FORSIKRING DÆKKER SKADEN?
RUNDT LANGS ØSTSJÆLLAND
RUNDT LANGS ØSTSJÆLLAND
– KLINTER, KONGER OG KANONER
BUGSER BARE VIDERE
SEAJOY I SØREDNING EFTER NØDOPKALD
KANAL 16 ER DIN LIVLINE
HVAD SKAL JEG VÆLGE, NÅR JEG SEJLER?
THI KENDES FOR RET
FRILUFTSLIV PÅ HAVET KORTLÆGGES
ÅRETS SEJLERFOTO 2014 ER FUNDET
FOTOKONKURRENCE 2015
KORT NYT & MEDLEMSSERVICE
SØKRAMMARKED & GENERALFORSAMLING 2015
TAVSE STEN FÅR STEMMER
2
4
6
8
9
10
12
13
14
15
20
22
23
24
26
27
28
29
30
31
32
3
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
M E D B Å D KONSULENTEN
PÅ ARBEJDE
DER ER OFTE PENGE AT SPARE OG STOR TRYGHED FORBUNDET MED AT FÅ EN BÅDKONSULENT TIL
AT VURDERE DEN BRUGTE BÅD.
4
ME D B Å D K O N S U L E N T E N P Å A R B EJ D E
Det er hundekoldt denne torsdag på vinterpladsen i
Bogense Marina. Det er de færreste, der lige nu tænker
på at stævne ud med båden. Isen ligger fint og sprødt
i havnen og omslutter snart de få både, der ligger ensomme hen. Alt i alt er sæsonen for sol, sejl og motor så
fjern, som den næsten kan blive.
Men ikke for Michael Lindharth fra Baadvurdering.dk.
Som professionel bådkonsulent og vurderingsmand
har han sæson året rundt. Og særligt i forårsmånederne er der pænt at se til i hele Danmark og i det Nordtyske område. Mange private sejlere ønsker at handle
båd i foråret, og så er det godt at have en professionel
faglig vurdering af båden på plads, uanset om man er
køber eller sælger.
– Jeg arbejder som 100 % uafhængig konsulent, hvor
jeg blandt andet i forbindelse med en privat handel besigtiger og gennemgår båden og udarbejder en rapport
over bådens tilstand. Så er køber og sælger på mere sikker grund i handlen, siger Michael Lindharth.
OGSÅ MASSER AF PAPIRARBEJDE
Vi træffer Michael Lindharth i Bogense, hvor han møder op rustet til tænderne med udstyr. Tre metalkufferter fyldt til randen af måleinstrumenter, kameraer,
miniaturekikkerter, spejle og andet specialudstyr bliver pakket ud, for nu skal der synes.
– Jeg gennemgår båden kosmetisk og mekanisk og tjekker om bådens papirer er i orden og om eventuelle reparationer, fejl og mangler er dokumenteret. Alt dette
Der bliver gået grundigt til værks, når bådkonsulenten kigger
båden efter i sømmene.
Bådkonsulent Michael Lindharth har specialværktøjet med
på jobbet.
vil fremgå af min rapport, som jeg gennemgår sammen med kunden.
Michael tjekker også de mange forskellige papirer, der
hører til en båd: CE-godkendelse, momskvitteringer,
købekontrakter, skibsregister, checker pant og udsteder målebrev og meget mere.
– Nogle vælger at få lavet en vurderingsrapport, inden
de sætter deres båd til salg. Så kan de lettere dokumentere over for en køber, hvorfor båden er prissat, som
den er. Andre vælger at få en værdivurdering, så de kan
fastsætte forsikringsværdien realistisk og undgå overforsikring, forklarer bådkonsulenten.
SIKKERHED FØRST
Mange vurderinger giver Michael Lindharth til købere,
der gerne vil have fagmandens ord for bådens tilstand
og et bud på, hvad eventuelle reparationer vil beløbe
sig til. Og så selvfølgelig have konstateret, om der er
gæld eller andre kedelige overraskelser med i købet.
– Et bådkøb er en af de større investeringer, man gør i
livet. Et dårligt køb kan kæntre drømmen om egen båd.
Uforudsete udgifter til dyre reparationer ligeså. Der er
ofte penge at spare ved at alliere sig med en professionel fagmand, påpeger Michael Lindharth.
KAN KOSTE I TYSKLAND
Stadig flere køber brugt båd i Tyskland, hvilket ikke er
problemfrit. Nyere brugte både skal være CE-mærkede,
og der skal kunne fremvises en kvittering for betalt EU
moms. Ellers kan det komme til at koste. Endelig er der
også her problematikken om restgæld og optagelse i
skibsregister, som bådkonsulenten er behjælpelig med.
– Også inden for køb og salg af brugt båd gælder det, at
det er meget bedre at forebygge end at heldbrede. Ved
at have et fuldt oplyst grundlag at træffe sine beslutninger på, har man også en optimal sikkerhed, siger
Michael Lindharth fra Baadvurdering.dk.
MED BÅDKONSULEN TEN PÅ ARBEJDE
5
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
BÅDKØB ENDER
I RETTEN
UENIGHED OM, HVEM DER SKAL BETALE FOR NYT
TEAKDÆK, ER ET ÆRGERLIGT KAPITEL I BALDER
BECKS SEJLERLIV. TRIST NOK ER HAN IKKE ALENE
MED DEN ERFARING.
Drømmen om båden kan desværre ende i retten, hvis ikke
forarbejdet er udført grundigt. Bådene på billedet har ikke
noget med artiklens indhold at gøre.
– Næste gang jeg køber brugt, skal jeg have en bådkonsulent til at gennemgå båden, inden jeg skriver under
på noget, siger Balder Beck fra Middelfart.
I 2013 år købte han en brugt sejlbåd – en LM 315 Mermaid - via en bådmægler. Mægleren havde udarbejdet
den professionelle salgsbeskrivelse og også slutsedlen
i forbindelse med købet. I sommeren 2014 konstaterer
Balder Beck, at teakdækket er i en rigtig skidt stand.
Mange steder er nåder/gummifuger væk eller i rigtig
dårlig forfatning. I salgsbeskrivelsen stod der, at gummifugerne var udskiftet i 2010, hvilket Balder Beck
fandt besynderligt al den stund, de var i så ringe en
stand. Han fik derfor en bådkonsulent til at vurdere bådens tilstand.
– Jeg er ikke fagmand på både, siger Balder Beck. Derfor
ville jeg sikre mig en ekspertudtalelse, inden jeg drog
min konklusion om de næste skidt i sagen.
SYN- OG SKØNSRAPPORT ER KLAR
Bådkonsulentens dom i syn- og skønsrapporten var, at
der ingen udskiftning var sket i 2010. Videre lød det:
”at beskrivelsen af dækket i annoncen er ikke korrekt
og giver et helt forkert billede af teakdækkets tilstand”.
Med denne faglige vurdering i hånden mente Balder
Beck, at der var væsentlige og uoplyste mangler ved
sejlbåden, hvorfor båden ikke levede op til salgsopstillingens ord.
6
– Jeg tror ikke, at hverken sælger eller mægler har
handlet i ond tro. Men derfor kan der godt være sket
fejl i forbindelse med salget. Og det henvendte jeg med
om, fortæller Balder Beck.
Sælger var ikke enig i udlægningen, og oplyste via advokat, at båden efter hans opfattelse er handlet mellem
to private og er solgt som beset. Og at hans klient ikke
i sin ejertid har haft problemer med bådens teakdæk.
DE MANGE SPØRGSMÅL – FÆLLES SYN OG SKØN
Tvisten mellem Balder Beck og sælger er på vej i retten,
som skal tage stilling til de mange spørgsmål, der skal
afdækkes i sagen. Lover salgsmaterialet mere, end det
kan holde? Hvilken rolle spiller bådmægleren her? Og
kan han drages til ansvar? Var sælger i god tro? Har han
overholdt sin loyale oplysningspligt? Hvad er en syn- og
skønsrapport værd? Hvilken rolle spiller det, at Balder
Beck har en snedkeruddannelse? Burde han selv have
opdaget manglerne? Skulle han have gjort indsigelse
tidligere? Hvad betyder udtrykket ”købt som beset”?
Sagen er selvfølgelig unik for Balder Beck, fordi den
hænger sammen med, om købet af drømmebåden måske ender i et mareridt. Men årligt udspiller der sig
lignende scener i retssalene landet over. Køb og salg af
brugte både er ikke kun spørgsmål om økonomi. Det
kan hurtigt blive et spørgsmål om jura.
B Å D K Ø B E N D E R I R E TTEN
VELKOMMEN OMBORD
BØRN
S
I
T
A
R
G
NG
ADGA
Glæd dig til Danmarks eneste indendørs bådudstilling
Flere end 200 udstillere står klar med alt det nyeste indenfor både, udstyr & tilbehør.
Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk
Masser af aktiviteter, foredrag og underholdning. Mød bl.a.:
Erichsen
Mikkel Beha
I samarbejde med:
rskov
Thomas Uh
v”
Mads “Blærerø
n
se
en
st
ri
Ch
HUSK!
Gratis parkering
Køb din bille
t online
og deltag i
konkurrence
n om en
kajak og en
jolle
Godkendt af:
WWW.BOATSHOW.DK
MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • +45 7592 2566 • www.messec.dk
7
TEKST / LEIF NIELSEN
TURBØJER
TIL TURSEJLERNE
HELT NYE TURBØJER UDLÆGGES I 2015, OG DET GIVER MEDLEMMER AF DANSKE TURSEJLER EN ENDNU BEDRE MULIGHED FOR AT NYDE STILHEDEN OG
FREDEN TIL HAVS.
Solen skinner på en dejlig sommerdag, og vi har fortøjet til en ankerbøje på et smukt og idyllisk. Mens vi
venter på frokosten, tager vi os en dukkert i det forfriskende vand.
Dette scenarie er for mange tursejlere indbegrebet
af frihed til søs. Og årsagen til at fritidslivet til søs er
så attraktivt. Danske Tursejlere er glade for at kunne
fortælle alle sine mange medlemmer, at det nu bliver
meget lettere at fortøje til Turbøjer i den kommende
sæson – og fremover også i øvrigt. Bestyrelsen i Danske
Tursejlere har nemlig besluttet, at der over de næste 3
år skal indkøbes og udlægges 50 Turbøjer på udvalgte
steder rundt omkring i de danske farvande. Udlægningen vil ske i et tæt samarbejde med klubber i de regioner, der er udvalgt.
– Det er jo de enkelte klubber, der har viden og ekspertise til at udpege de steder, hvor det giver mening
at udlægge en Turbøje, fortæller Poul Erik Jakobsen,
formand for Danske Tursejlere.
4 OMRÅDER UDPEGET I ÅR
Danske Tursejlere sørger for at indhente de nødvendige tilladelser hos Søfartsstyrelsen.
De regioner, der er udpeget som udlægningsområder i 2015, er:
• Smålandsfarvandets sydlige del
• Det sydfynske Øhav
• Storebælt midt (øst & vest)
• Isefjordens sydlige del.
– Vore medlemmer har efterspurgt Turbøjer i mange år, og nu kommer de. Jeg håber alle tager godt imod de nye Turbøjer
og samtidig har forståelse for, at vi ikke kan
dække hele Danmark den første sæson, siger
formanden.
Danske Tursejlere er også i dialog med flere af sine
medlemsklubber, som har en privat frokostbro med
henblik på at købe os ind på broen, så den bliver en
slags Frihavnsbro for medlemmer af Danske Tursejlere.
DTs forretningsfører Leif Nielsen med en af de mange DT
Turbøjer som skal udlægges over de næste år.
8
– Vi er rigtig glade for, at vi med disse initiativer har
kunnet givet vores serviceniveau over for medlemmerne endnu et hak opefter og være med til at gøre sejlerlivet mere alsidigt og oplevelsesrigt, siger Poul Erik
Jakobsen.
T U R B Ø J E R T I L T U R S E J L ERNE
TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN
Politiet gør et stort stykke arbejde på vandet, men på land kniber det med at få koordineret de mange sejladsregler.
R O D I S E JLADSREGLERNE
POLITIET NØLER MED EN ENSRETNING AF SEJLADSBESTEMMELSERNE I DE DANSKE FARVANDE, HVORFOR DER STADIG GÆLDER FORSKELLIGE REGULATIVER I POLITIREGIONERNE.
Uacceptabelt. Hverken mere eller mindre. Det er Danske Tursejleres reaktion på Politiets langsommelige
behandling af danske sejlerorganisationernes henvendelse om at få mere ensartede sejladsbestemmelser i de
indre danske farvande. Og mere tydelig information
om bestemmelserne samt lettere adgang til dem.
- Men der sker ikke noget i sagen på trods af flere rykkere fra Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion. Senest
har vi modtaget den kommentar, at en ensretning af
sejladsregulativerne i de enkelte politiregioner ikke
har en høj prioritet og derfor ikke forventes afklaret inden for en rimelig tidshorisont, siger forretningsfører i
Danske Tursejlere, Leif Nielsen.
– Det er lige netop disse problematikker, sejlerorganisationer vil i dialog med Politiet om. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der i det samme farvand findes forskellige regler beroende på, om du sejler den ene vej eller
den anden vej. Og at disse regler er usynlige, og i øvrigt
godt skjult på politiregionernes egne hjemmesider under ”et godt gemt menupunkt”, siger Leif Nielsen.
SKUFFENDE INDSATS
– Sammen med Dansk Sejlunion har vi deltaget i flere
møder med politiet. Intentionen fra politiet har været, at rigspolitiet, som den øverste myndighed på dette
område, skulle være den koordinerende enhed. Rigspolitiet har henvendt sig til Søfartsstyrelsen for om muligt at få koordineret reglementerne. Nu har Danske
Tursejlere så rykket flere gange for at komme videre
med dette koordineringsarbejde. Men beskeden var altså, at man ikke prioriterer sagen højt nok, til at sætte
ressourcer af til det, forklarer Leif Nielsen.
JYSKE OG FYNSKE REGLER
Der er altså udsigt til endnu en sæson, hvor sejlerne
må leve med de mange forskellige regulativer.
Har du sejlet gennem Lillebælt for nyligt? Så ved du
nok, at der gælder et sæt regler for fart og afstand til
kysten langs den jyske kyst og et andet regelsæt, når
du sejler langs den fynske kyst. Nå, ikke? Så ved du vel,
at du kan hente disse informationer på de respektive
politiregioners hjemmeside? Nå, ikke?
– Men hverken Danske Tursejlere eller Dansk Sejlunion
er tilfredse, så vi forsætter med at presse på over for
myndighederne, så vores medlemmer trygt kan sejle
fra region til region uden at skulle nærlæse individuelle politiregulativer.
R OD I SEJ LADSR EG LERN E
9
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FR A S M Å T T I L G O D T
DAN S K E
TURS EJLER E S
EGE T K O N TOR
I N YB O R G
– For første gang i Danske Tursejleres 23-årige historie
har vi fået egne lokaler, hvor vi kan udfolde os og udvikle endnu flere tilbud til vores mange medlemmer,
siger formand Poul Erik Jakobsen.
Et meget lille stenkast fra havnekanten i Nyborg har
Danske Tursejlere nu etableret kontorfaciliteter. DT har
lejet sig ind i ejendommen Vesterhavnen 5, hvor der er
plads til begejstring og til at udvikle de mange ideer
og initiativer, som organisationens mange medlemmer
skal nyde gavn af. Det er de senere års flot medlemstilgang og en tilsvarende vækst i aktiviteterne, som har
gjort det nødvendigt at få mere albueplads.
– Siden Danske Tursejlere blev stiftet i 1992, har vi nu
et sted, hvor bestyrelsen, udvalg og ildsjæle kan mødes
i egne faciliteter. Og hvor vores sekretariat får meget
bedre arbejdsforhold. Vi får samlet aktiviteter og materialer og slår samtidig dørene op for besøg af alle vores
medlemmer og samarbejdspartnere, siger formanden
for DT.
Det nye kontor er på 100 m2 fordelt på en kontorafdeling, lager, køkken, teknikrum og et stort mødelokale,
der også kan benyttes til DTs kurser. Alt i alt topmoderne faciliteter med en central beliggenhed.
– I sekretariatet er vi meget begejstret for skiftet fra
hjemmearbejdsplads til et egentlig kontor. Langt om
længe har vi nu fået samling på administrationen, og
det er en stor lettelse for os. Og det vil også gøre vores
kundeservice endnu bedre. Med beliggenheden lige
midt i Danmark og helt ud til havnefronten, så håber
vi på, at mange sejlere vil kigge inden for, når de nu alligevel er i Nyborg. Der er altid tid til en snak og en kop
kaffe, fortæller forretningsfører Leif Nielsen.
Kantine/køkkenfaciliteterne med udsigt
10
D A N S K E T U R S E J L E R E S E G E T K O N T O R I N Y BORG
Forretningsfører Leif Nielsen i aktion
Det gode stort mødelokale er i brug
Alle medlemmer og samarbejdspartnere bydes velkommen af Forretningsfører Leif Nielsen og sekretær Bente Hansen
Sekretær Bente Hansen taler dagligt med mange medlemmer
D ANSKE TURSEJLERES EG ET KO N TO R I N YB O R G
I biblioteket findes maritim litteratur til fordybelse
11
TEKST / LEIF NIELSEN
DÆKK E R MIN
F O R S I K R I NG?
SPØRGSMÅLET MELDER SIG UVILKÅRLIGT, NÅR DER SKER EN SKADE PÅ BÅDEN, FOR HVEM KAN PRÆCIS
HUSKE, HVAD DER STOD I POLICEN? DANSKE TURSEJLERES FORSIKRINGSSELSKAB, SØASSURANCEN DANMARK, REDER HER TRÅDENE UD.
– Når båden ligger i vandet eller sejler, er det relativt
nemt at forklare dækningen. For så er det forsikringsbetingelserne, til den forsikring man har tegnet, der
gælder og beskriver situationen. Problemet ligger mere
i, om man selv har tegnet en ansvars- eller kaskoforsikring. Og om skadevolderen har en forsikring, siger
Peter Lund fra Søassurancen Danmark.
Det er nemlig ikke lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til sin båd. Det er det for bil- og hundeejere, jægere
mv.. Danske Tursejlere anbefaler dog, at man som minimum tegner en ansvarsforsikring, så man selv kan
honorere de krav, der kan rejses, hvis man har et ansvar for et uheld.
OBJEKTIVT- OG CULPAANSVAR
– Når vi sammenligner med bilens ansvarsforsikring,
så er det fordi mange har den opfattelse, at bådens og
bilens ansvarsforsikring har de samme dækningsbetingelser. Sådan er det imidlertid ikke, påpejer Peter Lund.
Bilens ansvarsforsikring er lovpligtig og dækker efter
princippet om objektivt ansvar, hvilket betyder, at den
dækker skader, der sker, uden at skadevolderen har
12
optrådt forsætligt eller uagtsomt. Bådens ansvarsforsikring er derimod frivillig og dækker derfor efter almindelige regler om, at der skal være en ejer, som kan
gøres ansvarlig. Søloven siger, at man skal have optrådt
ansvarspådragende for at blive gjort ansvarlig – at man
har et culpaansvar (forsætlig adfærd, grov uagtsomhed
eller simpel uagtsomhed). Læs eventuelt mere om dette
i Sølovens § 161 og § 162.
Der kan desværre nævnes rigtig mange situationer
i havnene og på vinterpladserne, hvor det kan være
svært at placere et ansvar. Kan en sejler ikke bebrejdes noget, så kan han ikke blive gjort ansvarlig. Derfor
må handlingen betegnes som et hændeligt uheld.
Og er din båd skadet, uden at skadevolder kan idømmes et ansvar, så hænger du selv på udgiften til reparation.
KASKOFORSIKRING
Danske Tursejlere anbefaler derfor, at du tegner en kaskoforsikring på din båd. Så vil eventuelle skader på
din båd altid blive dækket. Også hvis en modpart ikke
kan gøres ansvarlig efter Søloven. Med i købet får du så
også dækning af selvforskyldte skader.
D Æ K K E R MI N F O R S I K RING?
TEKST / LEIF NIELSEN
HV I L K E N FORSIKRING
DÆKK E R SKADEN?
Der hersker lidt forvirring omkring skader, der er sket i forbindelse med, at båden transporteres på land, er under
kranløft eller henstår i stativ eller bådvogn på land. Nedenstående illustration beskriver dækningen i forskellige
situationer. Er du usikker på, om og hvornår din Sejlerforsikring dækker en skade, kan du altid kontakte Danske
Tursejleres sekretariat eller Søassurancen Danmarks kontor i Marstal.
ANSVARSFORSIKRING – LYSTBÅDE
KASKOFORSIKRING LYSTBÅDE
(skade påført andre ting eller personer)
(skade påført egen båd eller personer ombord)
Placering
Dækning (normal situation).
Placering
Dækning (normal situation).
I vandet
Dækning ifølge Sølovens bestemmelser og ansvarsforsikringens
forsikringsbetingelser.
I vandet
Dækning ifølge kasko orsikringens
betingelser med efterfølgende
regres mod en eventuel skadevoldende modpart.
Ved kranløft
Kranens ansvarsforsikring (ved
betalt kranløft).
Ved kranløft
Bådens kaskoforsikring med
efterfølgende regres mod kranens
ansvarsforsikring.
Landtransport på lastbil
Lastbilens transportforsikring.
Landtransport på lastbil
Bådens kaskoforsikring med efterfølgende regres mod lastbilens
transportforsikring.
Bugsering i Det trækkende køretøjs ansvarsbådvogn på landforsikring.
Bugsering i Bådens kaskoforsikring med efterbådvogn på land følgende regres mod det trækkende køretøjs ansvarsforsikring.
Oplagt i stativ på land
Oplagt i stativ på land
Bådens ansvarsforsikring, hvis der
kan idømmes et ansvar.
H VIL KEN F ORSIKRI N G DÆ KKER SKADEN ?
Bådens egen kaskoforsikring med
efterfølgende regres mod skadevolder, hvis denne kan gøres
ansvarlig.
13
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
KØGE
RØDVIG
PRÆSTØ
VORDINGBORG
STEGE
KLINTHOLM
R U NDT LANGS
ØS T SJÆLLAND
På sejlturen mellem Vordingborg til Køge skal man
holde øjne og ører åbne. Her kan man nemlig få helt
unikke naturoplevelser i verdensklasse, når båden passerer de vældige klintepartier på Møn og Stevns. Samtidig kan man høre historiens vingesus op langs den
sjællandske østkyst, der flere steder er uløseligt forbundet med navnet Svend Poulsen Gønge og hans kamp
mod svenskerne i 1600-tallet. Og selvfølgelig i Køge
bugt, hvor admiral Niels Juel gjorde ondt på den svenske flåde i det berømte søslag i Køge Bugt.
Men ellers er området præget af fredsommelighed.
Gamle landsbymiljøer, stokroseidyl og prægtige naturlandskaber. Alt sammen let tilgængeligt fra de mange
småhavne, der ligger smukt på turen.
Mens sanserne er behageligt udfordret på turen fra syd
mod nord, så er det ikke helt det samme med de sejladsmæssige udfordringer. Ganske vist er der mange
lavvandede steder i områdets sunde og fjorde – f.eks.
Bøgestrømmen – men sikkerhedsbevidste sejlere tager
altid bestik af søkort og sømærker og bruger andre tekniske hjælpemidler flittigt og omhyggeligt.
14
På turen i det sydlige Østsjælland bør man ikke snyde
sig selv for turen rundt om Møn med den storslåede
natur, der indbyder til cykleture. Måske møder man
undervejs Klintekongen, der efter sigende er Odins efterfølger, der hersker over Høje Møn og bor i en hule i
Møns Klint.
Mod nord møder vi Kalklandet, som geografisk strækker sig fra omkring Fakse til nord for Stevns. Men
Kalklandet er også et samarbejde mellem en række
spændende museer, der fortæller historien om kalken,
mennesker og miljøer.
Længere mod nord afløses naturlandskabet af påvirkningerne fra de store byer – i særdeleshed København.
Køge havn tilbyder en dejlig købstadsstemning, og alle
de nordligere havne er også meget velegnede til udflugter til hovedstaden.
Så turen gennem det Østsjællandske kan opfylde alle
ønsker om tilbagelænet ro i smukke omgivelser. Men
kan også tilfredsstille lysten til at kaste sig ud i storbyens fornøjelser og ramasjang.
R U N D T L A N G S Ø S T S J Æ L L A ND
TA G
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FOTO / VISITDENMARK, VISITKØGE, VISITMØN, VISITSTEVNS
UD
RU N D T LA NG S ØS TS JÆL L AND
– K L I NTER, KO NGER OG K ANONER
1
Efter et par dage i læ af Gåsetårnet lakker opholdet i Vordingborg mod enden. Vejret er OK uden at være prangende, men fra i morgen lover de vejrkyndige fuld sol
og behagelig vind. Det er tid til at få de sidste indtryk
fra byen, hvor Valdemar Atterdag byggede det berømte
fæstningsværn, som skulle beskytte mod venderne fra
de sydlige østersøkyster.
Vi må sige, at Valdemar havde arkitekter, der satte meget
mere pris på æstetik end mere moderne fæstningsarkitekter. Et besøg på det nærliggende Masnedø Fort viser,
hvordan man i begyndelsen af forrige århundrede håndterede beskyttelsen af de danske farvande. Netop farvandet ved Masnedø har haft stor strategisk betydning
i historien. Biskop Absalon samlede sin flåde her inden
togterne mod Rügen. Og under svenske- og Englandskrigene blev Storstrømmen bevogtet fra Masnedø. Men vi
skal senere på vores tur se mere imponerende forsvarsværker. Det glæder vi os allerede til.
VORDINGBORG – KLINTHOLM HAVN
Vi forlader Vordingborgs hyggelige købstadsatmosfære
og sætter kurs mød sydøst. Vores plan er at sejle syd om
Bogø for at komme rundt om Møn. Vi går ud i Storstrømmen og befinder os mellem to ikoner inden for dansk
ingeniør- og arkitekturkunst. Om styrbord – mod vest –
ligger den smukke Storstrømsbro med sine klassiske buer og runde former. Den er bygget i midten af
1930´erne, og som så mange andre af buebroerne fra
den tid var den med til at binde Danmark sammen. I
hen ved 30 år var den Europas længste bro. På bagbordsside stræber den længste af Farøbroernes pyloner mod
himlen. Slanke og elegante når de næsten 100 meter til
2
O
G
GEM
3
vejrs, og er således et markant fikspunkt fra både landog søsiden.
Ved færgelejet på Bogø havn venter nogle biler og en
flok cyklister på færgen til Stubbekøbing. Ida, hedder
færgen, der tilbyder en smuk genvej over Grønsund til
Stubbekøbing på Falster. Vi hilser, og gør os klar til at
forlade Grønsund, runde Møns sydligste punkt og gå ud
i Østersøen langs kysten i Hjelm Bugt. Og inden længe
får vi øje på vores destination, Klintholm Havn, der i de
næste dage skal være vores udgangspunkt for udflugter
på Møn på gå-ben og på cykler.
RUNDT PÅ MØN
Møns Klint er selvfølgelig den store turistmagnet på
disse kanter. Bussen kører fra havnen til Klinten på et
kvarters tid. Vi vælger at gå, for det tager det blot 1½ god
times tid. Vi kan busse tilbage.
Vi vil besøge GeoCenter Møns Klint: udstillingscentret,
der tager os på en tidsrejse 70 millioner år tilbage gennem kridttiden, tertiærtiden og kvartærtiden. Vi ser på
kridt, forsteninger af dyr og planer, og vi får et unikt
indblik i den fascinerede geologi, der præger landskabet
her mod øst.
Fra GeoCentret er der ikke langt til kystlinjen. Vi tager
de mange trappetrin ned til vandet for på nærmeste
hold at se de hvide klinter, der lyser flot op mod den blå
himmel. Vi ser allerede nu frem til, at vi om får dage skal
se dette syn fra søsiden, når vi runder Klinten på vejen
nordover.
1. Færgen mellem Bogø og Stubbekøbing. 2. Gåsetårnet Vordingborg. 3. Dronning Alexandrines Bro
R UNDT L ANGS Ø STSJÆ LLAN D – KLI N TER, K O N G E R O G K A N O N E R
DT NR. 1, 2015
5
6
4
7
Efter sådan en tur lokker Klintholm Havns røgeris kulinariske lækkerier for meget, så busturen tilbage til båden trænger sig på. Men morgendagen byder på endnu
engang motion og naturoplevelser i omegnen.
Vi har sat dagen af til at køre Bjergturen Høje Møn – en
18 km. rute, der efter beskrivelsen skulle få sveden til
at springe samt give både fysisk og metal åndenød. Udstyret med lejede cykler af god kvalitet går det nu mod
Klinteskoven og Camping Møns Klint og videre mod Liselund, som udgør en romantisk kulisse. Videre går det
mod Sømarkedyssen, der, beliggende 90 m over havet,
byder på udsigt over Østersøen.
Turen fortsætter ad Klintholm Allé med tætsluttende
trækroner og bløde bakker. Vi kører forbi Klintholm
Gods, der frem til 1980 ejede Møns Klint. Fra Mandemarke følger Panoramaruten Danmarks smukkeste
”bjergvej”. Vejen skærer igennem de vældige bakker ved
Høvblege og Mandemarke med en fantastisk udsigt til
Østersøen og Sydøstmøn. Nu fører ruten ind i Klinteskoven, en 800 ha stor skov med et stærkt kuperet terræn.
Vi slutter af ved Dronningestolen, det højeste punkt på
Møns Klint med 128 m over havet. Ifølge sagnet sad Klintekongens dronning her og skuede ud over havet, mens
Klintekongen var på togt.
KLINTHOLM HAVN-STEGE-PRÆSTØ
Det kan altid betale sig at have god tid, når man sejler.
Det nedsætter stressniveauet og giver plads til den ekstra oplevelse undervejs, som måske hele feriefortællingen handler om, når man kommer hjem. Så i stedet for
at tage bussen til Stege, som er den største by på Møn,
så tager vi sejlturen nord om øen, og ved Nyord at går vi
8
9
mod syd i Stege Bugt. På den måde får vi også lejlighed
til at se Møns vældige hvide klinter fra søsiden.
Det er et betagende syn. Formiddagssolen står lige ind
i de hvide kridtaflejringer, som lyser havet op. Over alt
dette hvide kruser de grønne trækroner mod himlen.
Dette er Danmark om sommeren. Et par morgenduelige
lystfiskere er ude med snøren, for det er fantastisk fiskevand her ved Klinten. Trollingfiskerne har også gyldne
tider i farvandet. Snart har vi lagt det flotte syn bag os,
og Ulvshale og den lille ø Nyord ses ret fremme.
Når man lægger til i Stege, er man faktisk lige midt i
byen og dens mange specialbutikker. Sådan føles det i
hvert fald. Her kan vi få tanket op i form af lidt shoppen
og byliv i al almindelighed og gå en dejlig tur i middelalderbyens krogede gader. Stege havde en kæmpe optur
fra midten af 1400-tallet og 100 år frem. Det var sildes
fortjeneste. Den blev solgt på det store fiskemarked i Falsterbo i Sverige. ”Silderuten” er navnet på en byvandring
i Stege, der fører forbi et af byens vartegn: Mølleporten.
Lige udenfor ses voldgraven, der skulle standse blandt
andet venderne på deres plyndringstogter i Stege Nor.
Det er atter tid til at sætte ny kurs. Nordpå går det. Vi er
godt forberedt, for vi har hørt meget om Bøgestrømmen
og dens krogede, snævre løb. En udfordring, kalder mange sejlere turen. Men vi ønsker ikke at udfordre vores evner for meget, så vi er godt rustet med GPS, kortplotter
og opdaterede søkort. Vi er friske og årvågne, som man
altid bør være det.
Vi passerer en grøn ø med kridhvide bygninger og høje
skorstene. Lindholm lyser sejlerne venligt i møde, men
4. Møns Klint. 5. Danmarks Samlermuseum, Thorsvang. 6. Præstø. 7. Grønsalen – Langdysse. 8. Liselund. 9. Møns Klint
D T NR. 1 , 20 15
RU ND T L A N G S Ø S T S J Æ L L A N D – K L I N T E R , K O N G E R O G K A NONER
TA G
UD
O
10
11
13
her er adgang forbudt. Siden 1926 har Lindholm huset
Statens Veterinære Forsøgsstation. Øen er kun på 6 hektar, men er en meget vigtig brik i indsatsen for at undgå,
at danske husdyr smittes af virussygdomme.
G
GEM
12
14
Lundegård må vi trampe godt til i pedalerne, for det går
pænt op ad bakke. Men så venter også en god nedkørsel
ind til Præstø by.
PRÆSTØ-RØDVIG-KØGE
Vi når atter Nyord – denne gang om styrbord – og herefter åbner Bøgestrømmen sig op mod Østersøen og Faxe
Bugt. Vi runder i fin form og fart de grønklædte kyster
ved Jungshoved, og når sikkert og trygt havnen i Præstø.
Alle lørdage i sommermåneden lokker Præstø by med
musik, loppemarkeder og torvestemning af den gammeldaws slags. Byens spisesteder, sandstranden og lokalkunstnerne er også med til at forlænge opholdet i
idyllen.
Vi vil udnytte det fine vejr til en cykeltur på Jungshoved,
som bringer os i kontakt med ærkedansk historie og natur. 35 km. er turen på, men vi tager det med ro. Benene
går nu som trommestikker ud af Fjordstien til Christinelund, som eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte flere
gange.
På det nordligste punkt af Jungshoved ligger den gamle
skanse Roneklint og det maleriske gamle fyrtårn med
grandios udsigt over fjorden og Maderne. Her lokkede
Gøngehøvdingen under svenskekrigene i 1658-60 ifølge
overleveringen de svenske dragoner ud på isen, som
brast under dem, så de druknede.
Vi når idyllen ved Stavreby havn. Ved indsejlingen til
Jungshoved Nor anlagdes i middelalderen en borg, og
det var herfra, Gøngehøvdingen og hans ”snaphaner”
opererede under svenskekrigene. Fra Øen Smidstrup til
Vi forlader Gøngerne lidt tidligt om morgenen, for vi
vil til Rødvig og udforske mere natur og historie. På vores vej passerer vi Fakse Ladeplads og dermed også Faxe
Kalkbrud, hvor der for millioner af år siden svømmede
hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koraller.
Vi skal dog senere på turen se på mere kalk og forsteninger, så vi springer kalkbruddet over.
Rødvig er Sjællands 2. største fiskerihavn, hvilket også
giver masser af liv, charme og miljø til lystbådehavnen.
Yderligere maritim stemning kan man komme i, hvis
man besøger Rødvig Skibsmotormuseum på Havnevej.
Her kan teknikglade mænd, kvinder, piger og drenge
se museets samling af 150 skibs- og bådemotorer, helt
tilbage fra 1903. Her er også modelskibe, blæselamper,
taljeblokke fra sejlskibe og meget mere.
Men vi er kommet for at se på kridt og kanoner. Første
etape er Stevns Klint – en verdensattraktion på højde
med Taj Mahal og Akropolis. Stevns Klint er kommet på
UNESCO's liste over verdensarv, fordi et ganske tyndt lag
af fiskeler – der er gemt i klinten - fortæller historien
om, hvordan dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden. Stevns Klint byder også på en fantastisk
natur, som man kan opleve f.eks. på en gåtur på 20 km.
langs klinten.
10. Stavreby Havn. 11. Stavreby Havn. 12. Højerup Kirke. 13. Stevnsfortet. 14. Kunstnermiljø
R UNDT L ANGS Ø STSJÆ LLAN D – KLI N TER, K O N G E R O G K A N O N E R
DT NR. 1, 2015
15
16
19
En anden dramatisk attraktion er Højerup Gl. Kirke,
der ligger faretruende tæt på kanten af klinten. Udsynet over Østersøen er kostelig og gratis. En hel anden seværdig gemmer sig delvis under jorden. Den var engang
hemmelig, men så for få år siden dagens lys – om man
så kan sige – og er nu et tilløbsstykke.
Stevnsfortet var under Den Kolde Krig en del af Danmarks og Natos forsvar mod øst. Man var klar til krig 24
timer i døgnet, og dybt i kalkundergrunden på Stevns
lå fortet godt beskyttet og kunne lytte og observere om
eventuelle fjendtligheder i den vigtige Østersø- og Øresundspassage. I dag kan man se kanonstillinger, luftværnsbatteri og radarer over jorden. I de 1,7 km lange
underjordiske gange vises kommandocentral, overvågningsudstyr og mandskabskvarterer.
I det hele taget er Rødvig en fortrinlig base for udflugter
til lokale kunstneres atelier og mange spændende gårdbutikker på Stevns.
RØDVIG-KØGE
På vej ind i Køge Bugt opfrisker vi lige det berømte søslag, som admiral Niels Juul med så stor succes gennemførte da han i 1677 mødte den svenske flåde. Slaget
i Køge Bugt blev ganske vist udkæmpet ved Stevns, men
det er nu en detalje i en tid, hvor historisk akkuratesse
måske ikke betyder så meget. Slaget ved Køge Bugt resulterede i en afgørende dansk sejr. Svenskerne mistede i
alt otte orlogsskibe og et antal mindre skibe. Nederlaget
ødelagde de svenske planer om at få søherredømmet i
de danske farvande.
20
Vel ankommet til Køge Marina puster vi ud i det lokale
bryggeri og destilleri Braunstein, hvor vi smager på de
lokale varer og lægger planer for de sidste dage på vores
tur. Vi er i godt selskab, men bryder alligevel op for at
opleve stemningen på det gamle torv i centrum. Torvehandlen går fint, og der er masser af liv på cafeerne i
periferien.
Vi vil dog være lidt kulturelle og tager på KØS – museum
for kunst i det offentlige rum. KØS er et af verdens få
museer for kunst i det offentlige rum. Museets samling
består af 18.000 fantastiske skitser, modeller og forløb af
forarbejder til kunst i det offentlige rum. Helt unikt er
Bjørn Nørgaards gigantiske 1:1 skitser til Dronningens
gobeliner. Farvestrålende og glade tolkninger af Danmarkshistorien.
Men det er sært, som Torvet trækker. Der lyder af jazz
fra et af gårdmiljøerne, og så er dømt pause. Men i morgen tager vi S-toget op langs kysten til København. Måske
står vi af i undervejs i Greve og tager i Portalen, der både
er galleri og koncertsted. Måske tager vi til Ishøj. For at
bese udstillingerne i Arken. Eller vi bliver i Køge og hygger igennem i den dejlige by.
Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage. Det lover vi hinanden.
15. Køge by. 16. KØS museum. 17. Møn – kalkmaleri. 18. Præstø. 19. Flinteovn Rødvig. 20. Stevns Klint
D T NR. 1 , 20 15
RU ND T L A N G S Ø S T S J Æ L L A N D – K L I N T E R , K O N G E R O G K A NONER
Danske Tursejlere siger tak for inspiration og tips fra VisitDenmark, VisitKøge, VisitMøn, VisitStevns.
18
17
Mød
på Boat Show
i Fredericia
27. feb. - 1. marts & 5. - 8. marts
Ankerspil til netop din båd!
Se hele vores udvalg af ankerspil
på messen og få råd og vejledning
Samlet sæt 80
Incl. panel og rør
28 til 46 fod
6,4 HK - 69 kg tryk
af vores eksperter.
Se alle nyheder fra de 3 brands.
Kom forbi standen og få en snak
med vores eksperter.
Sejl trygt med
ForwardScan
Overlegen kvalitet & funktion!
Se stort udvalg af skødespil på messen.
Bundmaling
Nonstop 2,5 L
Hør hvordan du bedst
vedligeholder
og plejer din båd!
Stort udvalg af Victron
ladere, invertere & solceller.
Vælg det rigtige
toilet til din båd!
Se alle vores
toiletmodeller og
septiktanke på messen.
Hent vores nye 2015 katalog
TEKST / LEIF NIELSEN
E N ULY KKELIG HÆNDELSE:
B U GS E R B ARE VIDERE
DU KAN ROLIGT FORTSÆTTE MED AT SLÆBE ELLER BUGSERE EN ANDEN SEJLER
I NØD UDEN AT FRYGTE ET FORSIKRINGSSMÆK, HVIS NOGET GÅR GALT,
OPLYSER DIREKTØR PETER LUND FRA SØASSURANCEN DANMARK.
– I forsikringsverdenen opererer vi med et begreb, der
hedder en ulykkelig hændelse, som betegner en situation, hvor et fartøj af én eller anden årsag ikke selv
kan fortsætte sejladsen, og hvor der kan opstå risiko
for skade på fartøj eller besætning, fortæller direktør
Peter Lund fra Søassurancen Danmark, der er Danske
Tursejleres samarbejdspartner på forsikringsområdet.
Hvis der foreligger en situation, hvor en anden båd er
kommet i en nødsituation vil forsikringsselskaberne
normalt dække eventuelle skader på den båd, der kommer til undsætning. Argumentationen er, at der med
indsatsen udføres en skadesbegrænsende handling.
Skipperen udviser godt sømandskab i situationen, men
han skal naturligvis vurdere situationen og eventuelle
risici i forbindelse med indsatsen.
MEDIERNE PROBLEMATISERER
Der har ellers været skrevet og debatteret flittigt om
emnet i sejlerkredse i det forgangne efterår, hvor nogle
eksperter har defineret bugsering og bjærgning som
erhvervssejlads. Danske Tursejlere anbefaler, at sejlerne udviser godt sømandskab og hjælper hinanden,
som man plejer herunder - også at yde bugserings- eller bjærgningsassistance – uden betaling vel og mærke.
Og dette synspunkt er Peter Lund og Søassurancen Danmark på linje med.
”Forsikringen dækker ikke skade, tab eller ansvar for skade –
som følge af, at fartøjet har været under slæb, medmindre slæbet var nødvendigt på grund af havari eller fartøjet uden brugbar motor på grund af vindstille slæbes til nærmeste havn. ”
Peter Lund forklarer denne formulering således: - Søassurancen Danmark har hvert år adskillige skader, som
skyldes uheld i forbindelse med bugsering eller bjærgning og disse dækkes helt normalt, hvis der er tale om
en ulykkelig hændelse.
– Men der er naturligvis situationer, hvor der er uklarhed over, hvem, der er skadevolder og hvem, der er den
skadelidte og hvem, der kan gøres ansvarlig, supplerer
forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.
Ifølge Peter Lund er det vigtigt, at fastholde begrebet
”en ulykkelig hændelse”. Opstår der en skade i forbindelse med slæbning eller bugsering under denne overskrift, vil ens forsikring dække udgifterne. Men for at
sikre sig i de situationer, hvor enten den ene part eller
den anden part ikke har alle forsikringer af sit fartøj på
plads, er der kun ét godt råd:
ØKONOMISK ANSVARLIG
– Sørg for at dit fartøj er kaskoforsikret. Så har du i alle
tilfælde en dækning for skade på dit fartøj, hvis modparten har ”glemt” at tegne forsikring for sit fartøj. Så
er du selv sikret og kan kun risikere, at miste din selvrisiko, lyder det fra Søassurancen Danmark.
I forsikringsbetingelserne for både ansvar- og kaskoforsikring for Sejlerforsikring, der er Danske Tursejleres
egen forsikring - står følgende under afsnittet om skader, som er undtaget dækning:
Så begreberne godt sømandskab og en ulykkelig hændelse
kan fint forenes og håndteres af vore forsikringsselskaber.
20
B U G S E R B A R E VID ERE
BOAT SHOW 2015 i Fredericia
Mød Danske Tursejlere i Hal E
27. februar – 1. marts & 5. – 8. marts 2015.
lads
åp
en p
ring
rsik
Få fo
Lørdag d. 28.2. & d. 7.3 kl. 16.00
Pensioneret overlæge Arne Skipper
fortæller om ”sygdom om bord”
rien
erfe
l sejl
n ti
tio
spira
In
jer
rbø
ye Tu
Ts n
D
Prøv
Søndag d. 1.3. & d. 8.3 kl. 12.00
Marinebiolog Søren Larsen om
”Livet under overfladen”
Lørdag d. 7.3. kl. 13.00
Danske Tursejlere kårer
Årets Havn 2014 på den store scene.
Sponsor: Palby Marine
Stor
m
ogra
t pr
stlig
fe
ene: nce &
n
r
ø
e
For b konkurr
e
Tegn film
e
r
tegn præmie Marine
e
bus– fin
olum
or: C
s
Spon
Du kan finde rabatbilletter
på Danske Tursejleres hjemmeside
www.dansketursejlere.dk
21
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
VHF radioen er den sikre
forbindelse til omverdenen og
til den livreddende indsats fra
sejlere og myndigheder
S Ø S IK K ERHED I ÆTER EN :
S EA JOY I SØREDNING
E F T ER N Ø DOPKAL D
VHF RADIOEN VISTE SIG IGEN AT VÆRE LIVLINEN, DA ET NØDOPKALD PÅ KANAL 16 SENDTE SEJLERPAR PÅ
REDNINGSAKTION VED TAASINGE.
Turen fra Faaborg til Svendborg fik pludselig en dramatisk drejning, da Brian og Tina Rasmussen i båden
Seajoy i sommeren 2014 hørte et nødopkald til Lyngby
Radio på kanal 16. En sejlbåd syd for Taasinge havde
mistet skrueakslen og tog så meget vand ind, at det truede med at sænke båden. Umiddelbart efter udsendtes
der fra Lyngby Radio et PAN PAN, som indikerede, at
der forelå en nødsituation, som kunne udvikle sig faretruende. Samtidig oplystes også sejlbådens position
ved Taasinge.
– Vi ligger 4 1/2 sømil fra stedet og kalder Lyngby Radio
og meddeler, at vi kan være fremme ved havaristen på
12-14 minutter. Vi får besked om at tage af sted straks,
og efter et lille stykke tid får vi underretning om, at
en redningshelikopter samt en redningsbåd fra Rudkø-
22
bing er på vej også, fortæller Brian og Tina, som når
først frem til den uheldige sejlbåd.
Her har man haft held til at holde det indtrængende
vand skak og kan nu øse i nogenlunde samme takt,
som vandet kommer ind. Seajoy tager båden på slæb
og sætter kurs mod Rudkøbing tæt fulgt af redningsbåden, der er kommet frem i mellemtiden.
Redningsbåden følger med den halve times sejlads til
Rudkøbing og beder samtidig havnen om at gøre kranen klar, så havaristen kan komme op af vandet straks.
Ca. 3 timer efter er akslen sat på plads med nye bolte.
Båden er kommet i vandet og klar til at sejle videre,
men besætningen vælger dog at blive i havnen og falde
lidt ned ovenpå den oplevelse.
S E A J O Y I S Ø R E D N I N G E F T E R N Ø D O PKA L D
TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE
K A NAL 16 ER DIN L IVLINE
ØJNENE RETTET PÅ HAVET OG ØRERNE RETTET MOD VHF´ENS KANAL 16 ER GRUNDPILLERNE I SIKKER
SEJLADS. SÆRLIG VIGTIGT ER DET, AT KANAL 16 BRUGES RIGTIGT OG MED OMTANKE.
At kanal 16 er sejlernes livline illustrerer eksemplet
med Seajoy med al tydelighed. Havde familien Rasmussen ikke lyttet med på VHF´en, så var sejlbåden syd for
Taasinge måske gået til bunds. Og hvad med besætningen? En af grundpillerne i godt sømandskab har
til alle tider været, at man slipper alt, hvad man har
i hænderne og iler til undsætning, hvis man bare har
antydningen af mulighed for at yde assistance. Det er
det princip, der får os alle til at føle os trygge, når vi
nyder vores fritidsaktivitet på havet.
Opfordringen fra Danske Tursejlere lyder da også: tag
nu det kursus og lær at betjene din VHF. Og det gælder for alle besætningsmedlemmer i din båd. Uheld og
ulykke skåner ingen. Derfor bør flere om bord kunne
betjene nødudstyret og i øvrigt kunne sejle båden.
Mange bådklubber har aftalt en fælles kanal, som deres
medlemmer benytter. Så sparer man andre sejlere for
at høre på opkald fra de samme to sejlere, der udveksler meninger og synspunkter på deres sejltur. VHF´ens
Dual Watch-funktion muliggør i øvrigt også, at man
kan lytte med på flere kanaler på samme tid. Så er man
ikke ”koblet af” den almindelige kommunikation med
andre både, når man lytter fast med på kanal 16.
Kanal 16 er kun til livsvigtig informationer og selvfølgelig til nød-, il og sikkerhedsopkald. Skal man i kontakt med Lyngby Radio så benyt en arbejdskanal.
Ydermere er det en vældig god ide, at knapper og taster
på VHF´en fungerer og for eksempel ikke ”hænger”.
Det kan nemlig medføre, at der udsendes en bærebølge, som blokerer for al radiotrafik.
HOLD RADIODISCIPLIN
Det siger sig selv, at kanal 16 skal holdes fri af unødig
snak. Når to både følges ad, er det god etik, at man hjemmefra aftaler hvilken kanal, man kommunikerer på.
Lær din VHF at kende, lyt med på kanal 16 og hold radiodisciplinen. På den måde sikrer vi, at livsfarlig snak
ikke blokerer for livsvigtig tale.
FAKTA OM VHF’EN
Safety first. Én VHF-radio er billig, fylder meget lidt og
er let at installere og betjene. Og et uvurderligt sikkerhedsudstyr.
En VHF med DSC kan – og bør – tilsluttes en GPS navigator, som kontinuerligt opdaterer systemet med bådens aktuelle position.
VHF-radioer fås i dag til en billig penge, i både stationære om bærbare udgaver, en fleksibilitet, der betyder,
at man har mulighed for at vælge den udgave, som passer bedst til båden og de forhold, man vil sejle under. De
stationære modeller har en rækkevidde på op til 50 km.
De bærbare noget mindre. Begge versioner betjenes
som en radiotelefon.
Praktisk
Du skal have en sendetilladelse, for at anvende maritimt
radioudstyr – herunder VHF - i skibe. Det kræver en registrering og tildeling af kaldesignal og MMSI-nummer
fra Søfartsstyrelsen, som udsteder et kaldesignalbevis,
som dokumentation for registreringen.
Brug kanal 16
Kanal 16 på en VHF-radio er nødkanalen, der aflyttes af
Lyngby Radios 18 stationer 24 timer i døgnet året rundt
og af alle skibe på havet med radiopligt. Det betyder, at
man får direkte kontakt med dem, der er nærmest til
at hjælpe. Netop derfor er det meget vigtigt, at du som
sejler holder kanal 16 åben, når du er på vandet.
DSC og GPS den bedste sikkerhed
Mange nye stationære VHF-anlæg har Digital Selective
Call (DSC) og en digital nødknap indbygget, der, når den
aktiveres, udsender et nødsignal. Og så er hjælpen faktisk allerede på vej.
K ANAL 16 ER DIN LI VLI N E
Og så skal du aflægge SRC-prøve for at bruge en VHF
eller en VHF med DSC. Prøven er et krav, men du behøver ikke gå på kursus. Selvstudie er tilladt. På internettet
findes der mange online-kurser, som du mod betaling
kan deltage på. Er du mere til den traditionelle undervisning, hvor du har mulighed for at være i dialog med lærer
og medkursister, så tag f.eks. et af Danske Tursejleres
kurser i brug af VHF-radio med DSC.
Vil du vide mere
Se mere udførligt om VHF og radiokommunikation til
søs på www.fritidssejler.dk/Uddannelser/Sider/Radioifritidsfartøjer.aspx
23
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
V H F E LLER MOBILTELE FO N:
H VAD S K AL JEG VÆL GE,
N Å R JE G S EJL ER?
SKAL EN TUR PÅ HAVET VÆRE EN FORNØJELSE, SÅ SKAL TRYGHED OG SIKKERHED VÆRE I TOP. DERFOR
SKAL KOMMUNIKATIONSUDSTYRET OGSÅ FUNGERE OPTIMALT, HVIS UHELDET UDE. NUTIDENS TEKNOLOGI
GØR DET GODT, MEN DET KAN VÆRE EN KUNST AT VÆLGE MELLEM DET STORE UDBUD.
Gennem rigtig mange år har VHF-radioen været hjørnestenen i telekommunikationen til søs. Og systemet
har bevist sit værd i utallige søredningsaktioner i den
tid. VHF´ens princip med de åbne kanaler, hvor alle
kan følge med i, hvad der sker på havet, giver stor sikkerhed for, at man kan komme i kontakt med andre
sejlere eller skibe, hvis nødsituationen opstår.
Med et udsendt MAYDAY får man kontakt med den
nærmeste kyststation inden for VHF´ens rækkevidde
på op til 50 km. Men man høres også af skibe, der ligger
i nærheden, og som kan komme til undsætning straks.
Hurtig hjælp er ofte afgørende for et succesfuldt resultat.
Selv i farvande uden for kyststationers rækkevidde er
VHF effektiv. Især hvis man holder sig i nærheden af de
almindelige skibsruter, hvor det også er muligt at føre
skib-til-skib-samtaler. Med indførelsen af DSC (Digital
Selective Call) – som er en digital overbygning på VHFsystemet – er sikkerheden til søs blevet effektiviseret
betydelig, med hurtig alarmering og sikker positionsangivelse.
MOBILTELEFON
Mobiltelefonen begrænser sig til samtaler mellem to
parter, der kender hinandens mobilnumre. Netop derfor har den i nødsituationer ikke samme effektivitet
som VHF.
Når man benytter mobiltelefonen, får man ikke den
direkte kontakt med skibe i nærheden, hvilket kan
medføre en forsinkelse af en redningsindsats. Men mobiltelefonen er et godt supplement til sikkerheden og
trygheden ombord. Og måske endnu mere vigtig, når vi
taler om den tryghed, der ligger i, at man kan komme i
kontakt med pårørende i land. Selv hvor mobildækningen er for ringe til samtaler – og det er der nogle steder
i de indre danske farvande – vil SMS i mange tilfælde gå
igennem inden for en overskuelig periode.
Information om vejrforhold og andre forhold af betydning for den sikre sejlads er blevet let tilgængelige
på smartphones, hvilket også øger søsikkerheden. Og
hæver vi os op i helikopterperspektiv, så er antallet af
unødvendige eftersøgninger på grund af forsinkelser
eller ændring af destination, faldende. Det skyldes ganske givet, at mobiltelefonen er ved hånden hos sejlerne.
Til alarmering eller til beroligelse af familien?
Mobilen og VHFén har hver sine styrke.
24
K O RTNYT
BÅDE OG...
Søassurancen Danmark har valgt at indlede
privatforsikringssamarbejde med Gartnernes Forsikring
Kunder, der har forsikret lystbåd i Søassurancen Danmark får nu mulighed for at forsikre alle øvrige almindelige
privatforsikringer i Gartnernes Forsikring og Søassurancen står for tegningen og den løbende servicering af forsikringerne.
Du bliver fremover - stillet bedre
Hvorfor Gartnernes Forsikring
Fordi Gartnernes Forsikring er et godt gammelt solidt kundeejet selskab, med attraktive præmier. Selskabet er ikke et af de meget store
på markedet, med det er landsdækkende og absolut et af de bedre.
Ligesom Søassurancen, har Gartnernes Forsikring en god og effektiv
skadesbehandling, og er det selskab som vi finder mest egnet til at
supplere vore egne produkter og vor verden.
Hvad kan vi tilbyde fremover
Søassurancens skadesservice, som vores kunder roser meget, udvides
til at omfatte alle dine private forsikringer! Vi er der ved alle skadessituationer. Vor havaritelefon er åben 24 timer i døgnet, og du bliver
betjent af en faglig kompetent person, ikke med en eller anden
tilfældig telefonbetjener! I skadessituationer går vi i direkte kontakt
med Gartnernes Forsikring, og sikrer dig den mest optimale skadesbehandling, der kan leveres.
Du får afklaring på de grænsesituationer, der er mellem forskellige
forsikringstyper som f.eks indbo kontra lystbåd. Du vil som samlet
kunde ikke opleve den normale dobbelte selvrisiko ved skader, der
både involverer din lystbådforsikring og din indboforsikring.
Søassurancen Danmark dækker ved den type skader fremover din
selvrisiko på din indboforsikring og det gælder som sagt alle typer
skader på eller fra lystbåd.
Der indgår også andre ”grænseaftaler” mellem Søassurancen og
Gartnernes Forsikring:
F.eks.: Tyveri eller skade på trailer og båd, ansvarsfordeling mellem
privat ansvar og lystbådens ansvar, når båden er på land, etc.
Du kommer IKKE fremover til at opleve
– hvem skal dække hvad osv.!
Hvordan får jeg et tilbud
Det gør du ved at kontakte Søassurancen direkte. Vi har tilkyttet medarbejdere, der også har baggrundsviden m.h.t. almindelige private
forsikringer, som indbo-hus-auto-ulykke-rejse-osv. Vores kerneområde er fortsat lystbåde, det er vi rigtig gode til og netop derfor tilbyder vi
nu, gennem samarbejdet mellem os og Gartnernes Forsikring, at du kan få skræddersyet en dækning, som vi ved at du som lystbådkunde
bedst er tjent med og det gælder absolut dækningsmæssigt, men også økonomisk!
Vi har åbnet en privatafdeling, som kan kontaktes på telefon 62531072 og 62531073
– du er velkommen til at kontakte os for tilbud!
Søassurancen Danmark A⁄S
Skolegade 1
DK-5960 Marstal
[email protected]
www.soassurancen.dk
www.lystbaade.com
25
ANNONCE
T HI K E N D ES FOR RET
”Nautische Verlag (NV) er et tysk selskab hjemhørende i Kiel, som siden 1990 har produceret søkort
over det danske havterritorium navnlig til brug for lystbådssejlere. Geodatastyrelsen henvendte sig
i 1997 til NV og gjorde gældende, at NV’s salg af søkort udgjorde en krænkelse af Geodatastyrelsens
ophavsret, idet NV havde efterlignet Geodatastyrelsens kort. Fra 2003 til 2009 fortsatte NV salget af
deres søkort i Danmark, og Geodatastyrelsen anlagde sag mod NV i 2010 for ophavsretskrænkelse.
Sagen blev afgjort af Højesteret ved dom d. 6. februar 2014, hvor Højesteret bestemte, at Geodatastyrelsen havde ophavsret til søkortene, og at NV havde efterlignet disse. NV blev som følge heraf
forbudt at sælge de omtvistede kort i Danmark. Ved dommen blev NV tillige pålagt at offentliggøre
præmisserne for den afsagte dom i Højesteret den 6. februar 2014 – MED SAGSNUMMER 146/2012.
HØJESTERETS BEGRUNDELSE OG RESULTAT
Af de grunde, som er anført af landsretten, og da det, der
er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet
resultat, tiltræder Højesteret, at Geodatastyrelsens søkort
nyder retlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 1 og Plakat nr. 4000 af 16. april 1816, at det ved bevisførelsen er
godtgjort, at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH (i det følgende NV) ved sin produktion af søkort over danske farvande har efterlignet Geodatastyrelsens søkort, og at selskabets salg i Danmark af de søkort,
sagen vedrører, udgør en krænkelse af Geodatastyrelsens
rettigheder. Det bemærkes herved, at det fremgår af forarbejderne til ophavsretslovens § 1, stk. 2, at et værk for at
være omfattet af bestemmelsen, skal have en vis nyhed og
selvstændighed inden for det pågældende område, men
at der ikke kan kræves en særlig kunstnerisk eller videnskabelig indsats som betingelse for beskyttelse. Dette må i
relation til kort antages at indebære, at enkelte kartografiske elementer ikke i sig selv kan anses for beskyttet, men
at udvalget og kombinationen af disse elementer kan være
beskyttet.
NV blev allerede i begyndelsen af februar 1997 gjort bekendt med, at Kort- og Matrikelstyrelsen, i dag Geodatastyrelsen, anså selskabets udgivelser af søkort over danske
farvande for en krænkelse af styrelsens ophavsret, ligesom
selskabet allerede på dette tidspunkt blev præsenteret for
styrelsens krav om, at der som betingelse for selskabets
brug af styrelsens data blev indgået en licensaftale på styrelsens standardvilkår.
Geodatastyrelsen har på intet tidspunkt frafaldet sit krav
om, at der skulle indgås en licensaftale som betingelse for
at kunne reproducere dele af styrelsens kort, og styrelsen
stiller tilsvarende krav over for andre, som ønsker at gøre
brug af styrelsens data. NV har været bekendt hermed, ligesom det har været kendeligt for selskabet, at styrelsens
sagsanlæg har afventet udfaldet af andre retssager mod
NV og resultatet af de kontakter, der løbende har været
mellem parterne. Højesteret finder, at dette forløb ikke
har kunnet give NV en berettiget forventning om, at Geodatastyrelsen har frafaldet sit krav, og der er derfor ikke
udvist en sådan passivitet, at styrelsen har fortabt retten
til at kræve vederlag og erstatning hos selskabet som følge
af krænkelserne.
Geodatastyrelsen er herefter i medfør af ophavsretslovens
§ 83, stk. 1, nr. 1, berettiget til et rimeligt vederlag for NV’s
retsstridige udnyttelse af styrelsens rettigheder. Ved fastsættelsen af vederlagets størrelse kan der tages udgangspunkt i styrelsens standardlicenskontrakt, hvorefter den
sædvanlige royaltysats for kopiering af styrelsens søkort i
analog, papirbaseret form udgør 15 % af licenstagerens nettoindtjening på danske data. NV har trods opfordring Thi
Til offentliggørelse
kendes for ret hertil fra styrelsen ikke dokumenteret sin
nettoindtjening ved salg af de omhandlede søkort i Danmark. NV havde særlig anledning til at fremkomme med
dokumentation efter styrelsens opgørelse af vederlagskravet baseret på nettoindtjeningen hos NV’s konkurrent på
det danske marked, Delius Klasing, og et skøn over NV’s
markedsandel. Det vederlag, der tilkommer Geodatastyrelsen, fastsættes herefter skønsmæssigt til 1.000.000 kr.
Højesteret finder, at Geodatastyrelsen ikke har godtgjort
at have lidt et afsætningstab, der overstiger det tilkendte
vederlag, og tager derfor ikke styrelsens påstand om tilkendelse af erstatning i medfør af ophavsretslovens § 83,
stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, til følge.
Højesteret tiltræder, at de omhandlede søkort skal udleveres til Geodatastyrelsen til destruktion, jf. ophavsretslovens § 84, stk. 1, nr. 4.
Højesteret tager endelig Geodatastyrelsens påstand om offentliggørelse til følge, jf. ophavsretslovens § 84 a.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal NV til
Geodatastyrelsen betale 360.760 kr. Beløbet dækker udgift
til advokat for begge retter med 300.000 kr. og 60.760 kr.
til dækning af retsafgift beregnet i forhold til det vundne
beløb. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostninger taget
hensyn til sagens værdi og arbejdets omfang.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH til Geodatastyrelsen skal betale 1.000.000 kr. med procesrente fra
den 3. februar 2010, og at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH skal offentliggøre denne højesteretsdom i ”Tursejleren” og ”Bådnyt” samt på Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH’s hjemmeside og
Danske Tursejleres hjemmeside, samt at offentliggørelsen
skal ske i form af uddrag af dommen, herunder med oplysning om dommens datering, Højesterets journalnummer,
parternes navne og en gengivelse af dommens præmisser
og konklusion.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH betale
360.760 kr. til Geodatastyrelsen.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, mens dommens bestemmelse om
udlevering af søkortene og offentliggørelse af dommen
skal efterkommes inden 3 måneder efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
TEKST / LEIF NIELSEN
F R I L U F T S LIV
P Å H AV E T
K O RT L Æ G GES
ET NYT FORSKNINGSPROJEKT KORTLÆGGER
FRILUFTSAKTIVITETER MED TILKNYTNING TIL HAVET.
DINE AKTIVITETER ER OGSÅ VIGTIGE AT FÅ MED.
Danmarks 7.300 km kyster er udgangspunkt for mange
former for friluftsaktiviteter med tilknytning til havet.
Et nyt projekt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, kortlægger nu,
hvad, hvor og hvornår aktiviteterne foregår. Projektet
skal bidrage til, at friluftslivet bliver en del af den kommende maritime, fysiske planlægning på havet, som
EU pålægger alle medlemslande. Ved at deltage i kortlægningen kan sejlere gøre deres aktivitetsområder
synlige og sikre, at der kan tages hensyn til dem.
ALLE SKAL MED
Projektet forsøger at få så mange friluftsaktiviteter
med som muligt. Seniorforsker Berit C. Kaae på Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning forklarer:
– Det er vigtigt at få alle friluftslivsaktiviteter både under, i, på og over havoverfladen med, så alle har mulighed for at udpege deres interesseområder og få dem
med i kortlægningen. Det er brugerne, der ved, hvilke
områder de bruger til forskellige aktiviteter. Uden en
kortlægning kan friluftslivet ikke indgå som en del af
havplanlægningen. Så det er klart i brugernes interesse
at bidrage til kortlægningen.
VÆR MED
Kortlægningen vil ske i løbet af det næste år via www.
havfriluftsliv.dk, hvor du kan være med ved at registrere dine egne eller din forenings aktiviteter. Klik på
kortet og følg instruktionerne, vælg aktivitet, markér,
hvor du laver den, og udfyld info om stedet. Marker så
mange aktivitetssteder, som du synes. Du kan skifte til
en anden aktivitet og markere, hvor du udøver den.
VIL DU VÆRE TESTSEJLER?
Krav: Søkortplotter der kan eksportere data
Kontakt: [email protected]
For mere information:
Læs mere på www.dansketursejlere.dk
FRIL UFTSLIV PÅ HAVET KO RTLÆ G G ES
27
TEKST / SØREN DYRSKJØT
VI H AR EN VINDER
Å R ET S S E JLERFOTO
2 0 1 4 E R F U NDET
2. PLADS: Rolf Carlsson
DANSKE TURSEJLERES STORE FOTOKONKURRENCE
HAR PÅ FINESTE VIS DOKUMENTERET, HVAD SEJLERNE SÆTTER PRIS PÅ, NÅR SEJLERLIVET LEVES.
Allerførst tak til alle jer, der ville dele de fine øjeblikke
med os andre. Mere end 100 billeder fra 26 bidragsydere er det blevet til. Der er blevet indsendt billeder
af børn, der hygger sig på båden eller i vandet, der er
billeder af husdyr, som også ser ud til at hygge sig. Og
selvfølgelig er der en masse billeder med både i alle situationer og smukke landskaber. Sådan skal det være.
At skulle vælge Årets bedste skud har da også sat dommerpanelet på en hård mission. De kompetente fagfolk
har bedømt billedet ud fra indholdet: er det sejlerrelevant, afspejler det livet ombord eller i havnen, udstråler det en glæde ved at sejle. En vinder er fundet. Det
kompetente dommerpanel med tidligere direktør for
Friluftsrådet (indtil 31.12.2014) Jan Eriksen i spidsen
har valgt billedet på modsatte side som vinder:
Billedet er taget af Ole Johansen, som vinder en dejlig
kvalitetskikkert fra Palby Marine. Dommerne valgte
D E D E LT O G O G S Å. . .
3. PLADS: Karsten Pennov
billedet med denne begrundelse: Billedet har en meget
fin komposition af den dramatiske himmel med det
fantastiske sollys, der giver bådene ekstra kraft og forstærker spejlbilledet i havet.
Men der var tæt løb mellem Rolf Carlssons vellykkede
billede med et edderkoppespind fra efteråret, som er
ekstra tydeligt mod den mørke vandoverflade. Selv på
bådene finder de flittige insekter vej.
Og så Karsten Pennovs smukt velkomponerede klassiske motiv af en højsommerdag i Limfjorden.
1. plads: Horsens Lystbådehavn i det dramatisk vejrfænomen under sommerturen. (Ole Johansen)
2. plads: billedet er fra en morgenstund under familien Carlssons Nyborgtur i oktober 2014 (Rolf Carlsson)
3. plads: på togt i Limfjorden fra Nykøbing M til Fur
mødte vi disse flotte træskibe, som ikke kunne komme
videre i kapsejladsen Fjorden Rundt på grund af vindstille (Karsten Pennov).
Å R E T S S E J L E R F O T O 2 0 1 4 E R F UND ET
1. PLADS: Horsens Lystbådehavn i det dramatiske vejrfænomen under sommerturen. Foto: Ole Johansen
F O TOK O N KURRENCE 20 15
Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder.
Og endnu engang er der en fin præmie på højkant. Tag
derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til
5 billeder i jpg-format (min.1 MB). Husk at skrive kort
om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de
er taget.
tokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Husk at
skrive dit navn, adresse og tlf.
Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?
Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året.
Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende
de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2016.
Lad kameraet tale og send resultatet til [email protected] eller send en CD/DVD til Tursejlerens fo-
FOTOKONKURR EN CE 2015
29
KORTNYT
ME D LE MS S E RVICE
TU RS EJ L ERTR Æ F
2015
N YE KLU BBER
I FARVAN DET
Danske Tursejlere afholder lokale træf for sine medlemmer i 2015, og følgende havne er udpeget som
arrangører:
KLUBNR. 1140000
Øresunds Sejlklub Frem
Formand Laila Marie Hansen
tlf. 30663938
• 29. – 31. maj 2015:
Hundested Motor og Sejlbådsklub
KLUBNR. 2330000
• 26. – 28. juni 2015:
Juelsminde Sejlklub
Storebælt Småbådsklub
Formand Ole Worm
tlf. 23731213
• 31. juli – 2. august 2015:
Fynshav Bådelaug
KLUBNR. 6090000
Programmerne vil blive offentliggjort i næste nummer af Tursejleren samt på www.dansketursejlere.dk.
Venø Efterskole
Kontaktperson Anders Christiansen
tlf. 97868086
Tursejlertræffene er velbesøgt så reserver allerede nu
datoerne.
Danske Tursejlere siger velkommen til
endnu tre klubber, der har meldt sig under
vores stander.
quaNtum sails
VI
IG
ANG
syet efter mål. syet til at holde.
DER M
L
HO
●
●
●
●
●
●
R
E
OTO R
Autoelektro - Diesel
Bil- og bådvarmer
Elektriske maskiner
El- og luftværktøj
El-motorer og gear
Diverse pumper
www.skjern-elektro.dk
30
service
Nye sejl
Kapsejlads
Tursejlads
Flerskrogsbåde
Superyachts
Klassebåde
Eftersyn
Sejlvask
Reparationer
Rulleforstag og rullebomme
Udskiftning af UV dug
Trimning og optimering
Quantum Sails
Amager Strandvej 50 | 2300 København S
Telefon 7026 1296
www.quaNtumsails.dk
SØ K RA M M A R K E D
BÅDE SØGES
5404614
Adapter til CGI gas byttes med adapter til BP2kg gas skal passe til caravan
systemet.
 Sonnichsen, Marstal tlf. 21222629.
E-mail: [email protected]
GENERALFORSAMLING 2015
Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling
lørdag den 18. april 2015 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne Strib Bådeklubs Klubhus, Strandvejen 271, Strib, 5500 Middelfart.
Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere
vært ved en let frokost.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
BÅDE SÆLGES
5414714
Bådstativ NOA Type A, svensk, aluminium, komplet, til overdækning af
sejl-/motorbåde op til 10 m lange og 3,5 m brede. Pris kr. 1.500.-.
 Bloch-Petersen, Kbh. Tlf. 26276770
E-mail: [email protected]
5420215
Svenske bådsportskort fra Øregrund til Haparanda. 1. Sundsvall- Øregrund
2013 2. Sikeå- Sundsvall 2013 3. Haparanda- Sikeå 2014. Samlet pris
1000 kr. Pr. stk. 400 kr.
 Fristrup, telefon 98380185 el. 28697549
E-mail: [email protected]
5440315
Velholdt mindre sejlbåd/motorbåd.
Bygget i eg på eg i 1985.Står flot
blanklakeret både udenbords/indenbords. Indenbords motor Albin12HK.
-Kahyt/dæk teakstave.
Sejl, ekkolod, bomtelt, vinteropbevarings stativ m.m. Pris 25.000 kr.
 Tlf. 40572111
E-mail: [email protected]
1. Valg af dirigent
2. Valg af to stemmetællere
3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede
ved generalforsamlingen
4. Bestyrelsens beretning
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til
godkendelse
6. Fremlæggelse af det kommende års budget
7. Fastlæggelse af kontingent
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af formand (kun i lige år)
10. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
11. Valg af 1. Og 2. Suppleant
12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant
13. Godkendelse af ekstern revision
14. Eventuelt
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar.
Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED”
i Tursejleren og på DT’s h
­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.
Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine k
­ ontaktoplysninger. Annoncerne på
www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.
SÅDAN GØR DU:
Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik
på ”Tilmeld din annonce”.
baadvurdering.dk
Vi kører overalt...
Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab,
bank eller i forbindelse med en båd handel, så
kontakt os og hør om dine muligheder.
Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34
10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.
S ØKRAMMARKED
Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden
på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår,
at indstilling til valg af formand og/eller bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til
DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den
6. marts 2015.
Sluttelig henleder bestyrelsen opmærksomheden
på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at
tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens
afholdelse – dvs. senest onsdag den 8. april 2013.
Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller
mail [email protected]
Vel mødt til generalforsamling
Bestyrelsen
31
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
TAV S E S T E N
FÅ R S T E MMER
I DE KOMMENDE 10-12 ÅR REJSES 12 STENSTØTTER VED KRAGENÆS HAVN PÅ LOLLAND.
DERMED FULDENDES KUNSTVÆRKET DODEKALITTEN, SOM FORENER BILLEDHUGGERKUNST
OG ELEKTRONISK AVANTGARDEMUSIK.
Der står de majestætiske og mystiske. Som figurerne på
Påskeøen, fortæller de en historie om en tid, der var. Og
om den tid, der er. Men vi befinder os på Nordlolland. I
gåafstand fra Kragenæs Havn. Vi betragter begyndelsen
til det kunstværk, der om 10-12 år skal stå færdigt i det
historiske landskab. Et nyt vartegn, en markant landkending, et kunstværk der er en hyldest til Lolerne,
som for længe siden kom til landet og gav det navn.
DODEKALITTEN, kaldes værket, som i færdig form vil
udgøres af 12 stenstøtter, hver 7-8m høje, hvor de øverste 2m er udhugget som hoveder, der alle vender mod
centrum af en cirkel med 30 m indvendig diameter.
Stenstøtterne rejses uden synlige fundamenter. Men
i modsætning til deres pendant i Stillehavet så er de
ikke tavse, for under en kreds af siddesten indbygges
et 12-kanal lydanlæg, som lader rumlig elektroakustisk
sang og musik, skabt til stedet, klinge inde i cirklen på
daglig basis året rundt. Her kan man nyde DODEKALITTEN i samspil med den smukke lollandske natur.
Fire af stenene er på plads. To er fuldført – Baldur og Lodir - og to er hugget groft til for senere forarbejdning af
billedhugger Thomas Kadziola. Komponisten Gunnar
Møller Pedersen, har skabt den rumlige, elektroakustiske avantgardemusik, der fra underjordiske højtalere
sagte lægger lyd til Dodekalitten – alt sammen på åben
mark i et fredet område i noget af Danmarks smukkeste natur med udsigt over Smålandshavet. Synligt for
alle fra såvel land som fra søsiden.