Energi & Forsyning. Juni 2015. Nr. 53

Transcription

Energi & Forsyning. Juni 2015. Nr. 53
Energi &
Forsyning
Juni 2015 | Nr. 53
Cyber- og informations­
sikkerhed i forsyningsselskaber
Afvikling af differencer i
netvirksomhedernes favør
— reguleringsåret 2015
Kan Forsyningssekretariatet
underkende størrelsen af et
vejbidrag?
Indhold
Juni 2015 | Nr. 53
08
5
Cyber- og informationssikkerhed
i forsyningsselskaber
6
Lovfæstelse af kommunernes adgang til
at deltage i varmeforsyningsvirksomhed
8
Afvikling af differencer i netvirksomhedernes
favør — reguleringsåret 2015
10
EFRAG — fremtidens regnskabsregler
for takstregulerede virksomheder
14
Skattesagens konsekvenser
16
Nyt udbudsdirektiv — EU ønsker øget
effektivitet og fleksibilitet
18
Risk Based Asset Management — et værktøj til
optimering i forsyningssektoren
20
Koncernintern samhandel på markedsvilkår
— hvorfor og hvordan?
23
Kan Forsyningssekretariatet
underkende størrelsen af et vejbidrag?
24
Skatteregning på 22 mia. kr. ender hos forbrugerne
26
Finansiel strategi i forsyn­ings­branchen
28
Fjernvarmeværker og skattepligt
30
Kan forsyningsvirksomheder
være sponsorer?
32
Varmepumper i et afgiftsmæssigt perspektiv
34
Digital indberetning og frister
16
26
32
Energi & Forsyning | 3
4 | Energi & Forsyning
Cyber- og
informationssikkerhed
i forsyningsselskaber
I vores løbende dialog med
både store og mellemstore
virksomheder inden
for energi og forsyning
oplever vi en efterspørgsel
efter operationel hjælp til
at få struktureret arbejdet
med at styrke informationssikkerheden og få
etableret et beredskab til
håndtering af indbrud, når
de etablerede kontroller
bliver omgået.
Hvordan kan man gribe
opgaven an?
Baseret på vores erfaring, bør man
vælge en tilgang bestående af følgende
faser:
• Afdækning af modenheden af den
nuværende informationssikkerhed.
• Fastlæggelse af virksomhedens krav
til informationssikkerhed, herunder
udarbejdelse af en risikovurdering.
• Etablering af plan for styrkelse af
kontrolmiljøet, så det afspejler virksomhedens krav, med prioritering og
rækkefølge af de aktiviteter, der skal
gennemføres på kort og længere sigt.
• Eksekvering af konkrete afgrænsede
projekter og delprojekter til styrkelse
af sikkerhed, såfremt det er påkrævet.
Generelt set oplever vi, at mange virksomheder i forsyningssektoren har investeret i at få etableret stærke kontroller,
der beskytter den fysiske adgang til servere m.v., men at man på en lang række
områder ikke har haft en systematisk og
struktureret tilgang til at få etableret et
balanceret kontrolmiljø.
CLAUS ANDERSEN
25 29 37 70
[email protected]
JØRGEN SØRENSEN
25 29 48 59
[email protected]
De områder inden for informationssikkerhed, hvor vi typisk ser svagheder er:
• Politikker og retningslinjer (mange har
etableret svært tilgængelige akademiske politikker, som kun få brugere
kender, eller i praktikken forstår og
dermed efterlever).
• Beredskab (ofte findes en teknisk
reetableringsplan, men ingen forretningsmæssige nødplaner, planerne er
sjældent testet og brud på informa­
tionssikkerhed er ikke omfattet).
• Brugerkendskab til informationssikkerhed (brugerne er reelt ikke vidende
om krav til deres brug af it).
• Teknisk sikkerhed (netværk, pc’er
og systemer er sjældent sikret imod
angreb).
De færreste vil have ressourcer og vilje
til på alle områder at løfte kontrolmiljøet.
Det er derfor vigtigt, at de investeringer
man gør, til styrkelse af kontrolmiljøet,
er begrundet i en konkret forretningsmæssig risikovurdering, hvor man tager
stilling til, hvad risikoen er ved eksempelvis:
• Manglende tilgængelighed af telefonsystemet (salg og kundeservice kan
ikke længere tale med kunderne og de
potentielle kunder).
• En uautoriseret person får systemadgang til kundedata og afregningssystemer (og kan dermed ændre målerdata, rabatter, henstand eller ændre på
de services, I leverer til personen og til
andre).
• En person får systemadgang til jeres
kontrolcenter og kan åbne og lukke for
haner, pumper, elektriske anlæg m.v.
• En person slukker for jeres kunders
adgang til at modtage forsyning fra
jer, med deraf følgende produktionstab m.v.
• En sindsforvirret person eller en forbryder går ind i jeres kontrolcenter og
truer sig til, at alt slukkes.
Har I ikke et fuldstændigt overblik over
jeres trusselbillede, jeres risici og konsekvenserne for en brist i jeres kontrolmiljø, løber I en risiko for, at I ikke er
tilstrækkeligt beskyttet.
Energi & Forsyning | 5
Lovfæstelse af kommunernes
adgang til at deltage i
varmeforsyningsvirksomhed
Forslag til ændring af varmeforsynings­loven vedtaget den 19. maj 2015.
Indførelse af hjemmel til
kommuners varetagelse af
varmeforsyningsvirksomhed
Kommunernes opgavevaretagelse samt
deltagelse i selskaber er underlagt krav
om hjemmel i enten den skrevne lovgivning eller de uskrevne kommunalretlige
grundsætninger (”Kommunalfuldmagtsreglerne”).
Kravet om hjemmel gælder også, når
kommunerne udøver aktiviteter gennem
et kommunalt selskab eller datterselskab
hertil. Kommunale aktieselskaber kan
således ikke uden særskilt hjemmel udføre opgaver eller deltage i selskaber, som
kommunerne ikke selv vil kunne udføre
eller deltage i.
En kommunes deltagelse i varmeforsyningsvirksomhed har hidtil ikke været
selvstændigt reguleret i varmeforsyningsloven, hvorfor hjemlen til deltagelse
heri har skullet findes i Kommunalfuldmagtsreglerne, herunder det såkaldte
lokalitetsprincip.
Dette ændres der ved nu, idet Folketinget har vedtaget lovforslag, hvori der
foreslås indført hjemmel i varmeforsyningsloven til, at kommuner kan varetage varmeforsyningsvirksomhed.
Nedenfor gennemgås de netop vedtagne
regler.
Loven
Der er ved loven primært tale om en
lovfæstelse af de gældende regler, som
følger af Kommunalfuldmagtsreglerne. Derudover har klima-, energi- og
bygningsministeriet fundet behov for at
tydeliggøre nogle af reglerne, samt hvor
der ikke tidligere er taget stilling til en
relevant problemstilling, at foretage en
6 | Energi & Forsyning
præcisering og supplering af de gældende regler. Endelig er der i enkelte tilfælde
fastsat regler, der afviger fra Kommunalfuldmagtsreglerne.
Geometrivirksomhed
Det præciseres, at kommuner kan varetage geometrivirksomhed, der godkendes efter lov om anvendelse af Danmark,
hvis virksomheden leverer opvarmet
vand eller damp omfattet af lovens § 20,
stk. 1. De hidtil gældende bestemmelser i varmeforsyningsloven omfattede
ikke umiddelbart geometrianlæg, der
godkendes efter lov om anvendelse af
Danmark, hvilket gav anledning til tvivl
om, hvorvidt kommuner havde hjemmel
hertil. Dette er nu lovfæstet.
Levering til procesformål
Efter loven vil en kommune kunne
deltage i virksomhed til produktion af
opvarmet vand, damp eller gas bortset
fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med
varmt vand, hvis energiforbruget udgør
mindre end 50 pct. af virksomhedens
totale energiforbrug til produktion af
opvarmet vand, damp eller gas bortset
fra naturgas. Levering af ydelserne skal
ske i overensstemmelse med lovens §§
20-20b, jf. den nye bestemmelse i lovens
§ 20c.
Den nye bestemmelse i lovens § 20c
betyder, at virksomheden alene må levere til procesformål på markedsvilkår, hvis
der er anmeldt en omkostningsfordeling
til Energitilsynet for levering til rumvarmeformål og levering til procesformål. Er
der ikke anmeldt en sådan omkostningsfordeling til Energitilsynet, medfører de
foreslåede regler, at levering til procesformål skal ske til den omkostningsbestemte pris.
Forsyning af områder i andre
kommuner
En kommunes engagement i forsyningsvirksomhed på grundlag af Kommunalfuldmagtsreglerne kan kun ske, hvis
formålet er opfyldelse af det lokale forsyningsbehov.
Det tillades nu, at kommuner, under
visse betingelser, kan forsyne områder i
andre kommuner, hvilket er en afvigelse
af Kommunalfuldmagtsreglernes lokalitetsprincip. Dette gælder, hvor udvidelsen af kommunens forsyningsområde
er sket som følge af gennemførelse af et
projekt godkendt efter lovens § 4, eller
som følge af overtagelse af en virksomhed, og der er fysisk forbindelse mellem
varmedistributionsnettene i og uden for
kommunen.
Ejerstruktur
Loven indeholder ikke krav om selskabsmæssig adskillelse af den kommunale
forsyning fra forvaltningen. Det er
derudover fortsat tilladt, at varmeforsyningsvirksomheden kan varetages i
selskabsform. En kommune vil således
kunne udøve varmeforsyningsvirksomhed i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar, som mange kommuner gør i dag. Kommunen kan være
eneejer af selskabet eller deltage i
selskabet sammen med andre parter, fx
andre kommuner eller private virksomheder. En kommune kan derudover have
bestemmende indflydelse i et varmeforsyningsselskab.
Kommunen vil endelig, ligesom tidligere,
også kunne udøve den kollektive varmeforsyning via et kommunalt fællesskab.
Kommunerne vil, som nævnt, som
udgangspunkt have hjemmel i varmefor-
syningsloven til at varetage varmeforsyning af kommunen. Det udelukker dog
ikke, at kommunen kan etablere eller
deltage i varmeforsyningsvirksomhed,
der er beliggende uden for kommunegrænsen, hvis denne virksomhed leverer
varmeforsyning i kommunen. Et produktionsanlæg kan således være beliggende
uden for kommunegrænsen, men leverer
varme til et net, der bl.a. forsyner områder i den pågældende kommune.
Udtømmende regulering m.v.
De nye regler i varmeforsyningsloven
vil udtømmende regulere kommuners
adgang til varetagelse af kollektiv varmeforsyning. Det betyder, at en kommune
ikke har adgang til at varetage opgaven,
hvis det ikke er tilladt efter reglerne i
varmeforsyningsloven.
Hvis det måtte vise sig, at lovfæstelsen
af Kommunalfuldmagtsreglerne antager karakter af ekspropriation, vil der
efter forarbejderne til loven kunne gives
dispensation til dispositioner, der er foretaget under de hidtil gældende regler.
HELLE VESTERGAARD RASMUSSEN
25 29 47 66
[email protected]
MALENE KRAGELUND MOESLUND
25 29 47 05
[email protected]
Energi & Forsyning | 7
Afvikling af differencer i
netvirksomhedernes favør
— reguleringsåret 2015
8 | Energi & Forsyning
Energitilsynet har den 6. marts 2015 udsendt et
brev vedrørende ændring i praksis for afvikling af
differencer i netvirksomhedens favør.
Baggrunden for brevet er en anmodning
fra Energitilsynet til Energistyrelsen
om et fortolkningsbidrag til reglerne i
bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011
om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning
(herefter indtægtsrammebekendtgørelsen) om afvikling af differencer i
netvirksomhedens favør.
Afvikling af differencer i
netvirksomhedens favør
Fortolkningsbidraget fra Energistyrelsen
præciserer, at differencer i netvirksomhedens favør skal betragtes separat
ved siden af den øvrige regulering. Med
andre ord vil en eventuel afvikling af differencer i netvirksomhedens favør ikke
indgå i opgørelsen af reguleringsårets
driftsmæssige indtægter.
Ovenstående er dog under betingelse
af, at der er realitet i netvirksomhedens
afviklingsplan for opkrævning af differencer i netvirksomhedens favør. Det vil
sige, at tariffen skal forhøjes i forhold
til den situation, hvor netvirksomheden
ikke har differencer i netvirksomhedens
favør fra tidligere år.
Fortolkningsbidraget fra Energistyrelsen
ændrer ikke ved den hidtidige tolkning
af indtægtsrammebekendtgørelsen,
hvorved det ikke er tilladt at akkumulere
differencer i netvirksomhedens favør
over mere end 2 år.
Differencer skal som tidligere opkræves
senest 2 år efter det reguleringsår, hvor
differencen er opstået.
Dokumentation for afvikling af
differencer i netvirksomhedens
favør
I ovenstående brev fra Energitilsynet
fremgår det endvidere, at netvirksomheden fra og med reguleringsåret 2015
skal kunne dokumentere, at differencer
i netvirksomhedens favør er afviklet i
henhold til den udarbejdede differenceafviklingsplan. Dette er en ændring
i praksis, idet afvikling af differencer i
netvirksomhedens favør tidligere blev
opgjort på baggrund af netvirksomhedens differenceafviklingsplan.
tarifferne, bør gennemgangen foretages
tids nok til, at en eventuel væsentlig forhøjelse af tarifferne kan varsles rettidigt
overfor forbrugerne.
Afslutning
Det er vores anbefaling, at netvirksomheden indenfor kort tid gennemgår og
sikrer sig den fornødne dokumentation
for en eventuel opkrævning af differencer i netvirksomhedens favør samt sikrer
sig, at netvirksomhedens revisor er enig
i, at den udarbejdede dokumentation er
tilstrækkelig for revisorpåtegningen.
Den af netvirksomheden udarbejdede
dokumentation skal revisorpåtegnes af
netvirksomhedens revisor.
I lighed med tidligere år kan der ikke
opkræves større differencer end tilkendegivet i differenceafviklingsplanen.
JAKOB NYBORG
25 29 46 13
[email protected]
Manglende dokumentation for opkrævning af differencer i netvirksomhedens favør medfører, at Energitilsynet
betragter differencen som en midlertidig
tarifnedsættelse. Dette vil kunne forøge
netvirksomhedens forrentningsloft, idet
driftsmæssige indtægter ikke vil blive
reduceret med de udokumenterede, men
opkrævede differencer.
MICHAEL SIG
25 29 40 69
[email protected]
Det anbefales, at netvirksomhederne
gennemgår den foreliggende dokumentation for opkrævning af differencer i
netvirksomhedens favør, og vurderer om
denne er tilstrækkelig.
Alt efter om gennemgangen giver
anledning til, at der skal ske forhøjelse af
Energi & Forsyning | 9
10 | Energi & Forsyning
EFRAG •
— fremtidens regnskabsregler for
takstregulerede virksomheder
I perioden 2001-2010 er store dele af
den danske forsyningssektor blevet
underlagt en regulering, der blandt
andet har medført, at visse aktiviteter,
der tidligere har været drevet i statsligt
eller kommunalt regi er blevet pålagt
krav om udskillelse og selskabsgørelse.
Som konsekvens af selskabsgørelsen er
de berørte virksomheder blevet omfattet
af årsregnskabslovens bestemmelser for
regnskabsudarbejdelse og -aflæggelse. I
tilknytning til selskabsgørelsen er mange
aktiviteter, typisk som følge af deres
status som naturlige monopoler, blevet
underlagt en lovfastsat takstregulering,
der har betydning for fastsættelsen af
den pris, virksomhederne kan opkræve
for den regulerede ydelse.
Der eksisterer i den nuværende regnskabsregulering efter årsregnskabsloven
eller i de internationale regnskabsstandarder (IFRS), der danner fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven, ingen konkret vejledning om de regnskabsmæssige
problemstillinger, der afledes af, at en
virksomhed er underlagt takstregulering.
Den nuværende praksis
I takt med den øgede globale efterspørgsel fra regnskabsbrugerne om vejledning
relateret til indregning og måling samt
præsentation og oplysning af effekten af
takstreguleringen på årsregnskabet har
den internationale regnskabsudsteder,
IASB, senest ved udsendelse af ”Discussion Paper DP/2014/2” af september
2014 søgt at indsamle information om
regnskabsbrugernes informationsbehov
og herved samtidig danne sig et overblik
over variationen og sammensætningen
af de typer af takstregulerende virksomheder, som kan være underlagt på tværs
af brancher og geografi.
I Danmark er den nuværende praksis
for regnskabsmæssig behandling af
reguleringsmæssigt afledte transaktioner baseret på Erhvervsstyrelsens notat
af 18. maj 2011 ”Regnskabsaflæggelse i
forsyningsvirksomheder underlagt pris-
regulering”, der har til formål at redegøre for Erhvervsstyrelsens fortolkning
af årsregnskabsloven og herigennem
bidrage med vejledning om den regnskabsmæssige behandling relateret til
følgende centrale områder:
• Nedskrivningstest af anlægsaktiver.
• Indregning af over-/underdækning.
• Præsentation af indskudt kapital og
opsparet overskud.
Notatet, der er baseret på årsregnskabslovens grundlæggende principper og
det tidligere udkast til en international
regnskabsstandard om takstregulerede
aktiviteter (ED/2009/8), danner i vid
udstrækning grundlag for den nuværende praksis for behandling af reguleringsmæssigt afledte transaktioner for danske
virksomheder underlagt takstregulering.
Notatet kan imidlertid ikke anses for
udtømmende i relation til de regnskabsmæssige problemstillinger, der opstår i
disse typer virksomheder, og kan således
alene anvendes som et ”styresignal” fra
Erhvervsstyrelsen, og vejledningen er
Energi & Forsyning | 11
• EF
således ikke formelt implementeret ved
lov.
Den fremtidige praksis
Årsregnskabslovens kriterier for indregning og måling er i høj grad baseret
på de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS), og den internationale
regulering anvendes i dag som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven. Af
samme årsag er det derfor relevant at se
på udvikling og tendenser i de internationale regnskabsstandarder, da denne
udvikling med al sandsynlighed vil påvirke reguleringen af regnskabsaflæggelsen
for danske virksomheder.
I erkendelse af, at der eksisterede et
”hul” i den internationale regnskabsregulering, for så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af reguleringsmæssigt afledte transaktioner i virksomheder
underlagt takstregulering, påbegyndte
IASB i 2008 et projekt omkring udarbejdelse af en ny international regnskabsstandard. Processen resulterede i 2009
i udkastet ”ED/2009/8”, der sidenhen
blev forkastet, da forslaget berørte en
række centrale problemstillinger, herunder i forholdet til IFRS-begrebsrammen,
som IASB på daværende tidspunkt ikke
mente at kunne afdække. Som resultat
heraf blev projektet sat på pause, men
efterfølgende, i 2012, genoptaget under
overskriften ”Rate-regulated Activities”
med emnerne ”reguleringsmæssige
aktiver og -forpligtelser” og ”oplysningskrav”, som de primære fokusområder.
12 | Energi & Forsyning
Reguleringsmæssige aktiver og
-forpligtelser
IASB har i det nye projekt særligt fokus
på identifikation af de specifikke aktiver
og forpligtelser, der opstår som følge af,
at en virksomhed gennem lovgivning er
underlagt en takstregulering og samtidig
søge en afklaring af de essentielle karakteristika, der kendetegner forskellige
former for takstregulering.
Grundlæggende har og er omdrejningspunktet for diskussionen, hvordan
man regnskabsmæssigt skal behandle
de aktiver og forpligtelser, der opstår,
når en takstreguleret virksomhed har
opkrævet relativt mindre end (underdækning) eller mere end, det har kostet
at levere den regulerede ydelse set i
forhold til den af kontrolmyndigheden
fastsatte indtægtsramme (overdækning). Særligt har det været diskuteret,
hvorvidt en over- eller underdækning
opfylder IFRS-begrebsrammens definitioner af aktiver henholdsvis forpligtelser
samt hvilke krav, der skal gælde for den
efterfølgende måling af denne. Baseret
på de foreløbige overvejelser må det
forventes, at der i årsregnskabet skal
ske indregning af en eventuel reguleringsmæssig over- eller underdækning
samt denne, efter første indregning, skal
måles til nutidsværdi.
Da mange af de virksomheder der er
underlagt en lovbestemt regulering
af taksterne allerede i dag, indregner
reguleringsmæssige over- og under-
dækninger i årsregnskabet baseret på
Erhvervsstyrelsens notat af 18. maj
2011, må den største ændring baseret
på IASB-projektet forventes at knytte
sig til principperne for den efterfølgende
måling af det reguleringsmæssige aktiv
eller -forpligtelsen.
Oplysningskrav
Det andet fokus i projektet vedrører
kravene til oplysning om takstreguleringen i årsrapporten. IASB ser det som
afgørende, at der i årsrapporten gives
tilstrækkelig information, således at
regnskabslæser kan forstå reguleringen
og samtidig vurdere takstreguleringens
effekt på årsregnskabet. I forlængelse
heraf skal årsregnskabet indeholde en
fyldestgørende identifikation af reguleringsmæssige aktiver og -forpligtelser og
tilhørende resultatposter.
Baseret på den foreløbige diskussion må
det forventes, at der som minimum for
hver af virksomhedens takstregulerede
aktiviteter vil skulle oplyses om følgende:
Hvilken rolle regulatoren (kontrolmyndigheden) har i forhold til virksomheden,
en redegørelse for principperne bag,
hvordan taksten fastsættes, forudsætninger for opgørelse af nutidsværdien
samt hvilke risici, der er forbundet med
opkrævning eller tilbagebetaling af en
eventuel over- eller underdækning.
I tilknytning hertil lægges der op til,
at der for hver af de af virksomheden
indregnede reguleringsmæssige aktiver
RAG
og -forpligtelser skal laves en afstemning
mellem udviklingen fra primo til ultimo,
hvilke beløb der har påvirket aktivet/
forpligtelsen samt tidshorisonten for en
eventuel opkrævning eller tilbagebetaling.
I det omfang en ny standard implementeres baseret på indholdet af den
nuværende diskussion, må det forventes,
at årsrapportens beskrivelse af takstreguleringens påvirkning på det finansielle
resultat vil blive udvidet, da der lægges
op til, at regnskabsbruger i langt højere
grad med udgangspunkt i årsrapporten
skal have mulighed for at opnå en forståelse for takstreguleringens påvirkning på
årsregnskabet. En naturlig forlængelse
heraf kunne eksempelvis være, at der i
noterne til årsregnskabet indsættes en
afstemning mellem det finansielle- og
det reguleringsmæssige resultat.
Tidsperspektivet i en ny
regnskabsstandard
Baseret på erfaringerne fra ED/2009/8
har IASB denne gang besluttet at gennemføre en mere omfattende interessentanalyse forud for udarbejdelse og
offentliggørelse af et udkast til en ny
standard. På projektets nuværende stadie har IASB anmodet om feedback fra
blandt andet nationale standardudstedere, virksomheder og regulatorer med
henblik på at opnå en større forståelse
af begrebet takstregulering sideløbende
med, at der arbejdes på en opdatering af
selve begrebsrammen bag IFRS. Det må
formodes, at en ny endelig international
standard først kan være færdig om tre til
fem år.
Sammenfatning
Som nævnt indeholder hverken dansk
eller international regnskabslovgivning
i dag konkret vejledning om oplysningskrav eller bestemmelser om indregning
og måling af reguleringsmæssige aktiver
og -forpligtelser til brug for regnskabsbrugers vurdering af effekten ved, at en
virksomheds aktivitet er underlagt en
given takstregulering. Denne ”mangel” i
reguleringen søges nu afdækket via det
igangværende IASB projekt om de regnskabsmæssige effekter for virksomheder
underlagt takstregulering. Fra Erhvervsstyrelsens side vil man formentlig se, at
IFRS vil blive anvendt som fortolkningsbidrag ved etablering af en dansk praksis
på området.
LASSE OVERGAARD
25 29 46 09
[email protected]
JOAKIM KRISTENSEN
25 29 47 58
[email protected]
Det er vores vurdering, at en kommende
standard, baseret på projektets nuværende fokus, vil bidrage til en mere
forståelig og sammenlignelig rapportering på tværs af virksomheder underlagt
takstregulering.
Energi & Forsyning | 13
SKATTESAGENS
Vi har sammenfattet vores præsentation fra EY’s to
konferencer om skattesagen, afholdt i april 2015.
SØREN PETER NIELSEN
25 29 46 15
[email protected]
KIM KIRK KAISER
25 29 45 87
[email protected]
Formålet med præsentationen er at give et kort, objektivt og let tilgængeligt overblik over de umiddelbare
konsekvenser af skattesagen.
Vi er naturligvis til rådighed, hvis du eller dit selskab
ønsker en mere konkret perspektivering for jeres
specifikke forhold eller blot ønsker en uformel drøftelse
af udfordringer og muligheder.
Beskatnigsgrundlag.
Det estimerede
skatteprovenu, hvis
branchen opkræver hele
det historiske tillæg udgør
ca. 22 mia. kr. (tallet er
estimeret på grundlag af
hele branchen, ekskl. de
virksomheder, som SKAT
ikke har reguleret)
Skattesagen — hovedpunkter
• Forskellen mellem den regulatoriske polkaværdi og den skattemæssige værdi er en udskudt
skat.
• Det vil sige, forskellen vil blive
beskattet før eller siden.
• Skattebetalingen kan udskydes
tidsmæssigt.
Dåbsgaven vil derfor blive
­beskattet.
• Betalbar skat er 1:1 omkostning.
• Det vil sige, skatten kan opkræves hos forbrugerne.
• Når betalbare skatter tillægges
taksten øges den skattepligtige
indkomst.
• Opkrævning til betaling af skat
skal således også beskattes.
• Opkrævning til dækning af skattebetaling skal tillægges moms.
14 | Energi & Forsyning
”Dåbsgaven”
Tillæg for historiske
investeringer, som
indregnes i priserne
Skattemæssig
værdi ifølge SKAT
KONSEKVENSER
Skattebetaling og takster
Eksempel — forudsætninger
Eksempel — Takststigning
• Både vand og spildevand
• Anlægsværdier før nedsættelse fra SKAT: 2.000 mio. kr.
• Anlægsværdier efter nedsættelse fra SKAT på 75 %:
500 mio. kr.
• 2 mio. m3
• Gennemsnitsforbrug husstand 150 m3
• Pris før påvirkning af skattebetaling 55 kr.
• Forudsat at udskudt skat overgår til betalbar skat
over 40 år
•
•
•
•
•
•
Udskudt skat: (2.000 — 500) * 22 % = 330 mio. kr.
Ekstra skattebetaling pr. år: 330 mio. kr. / 40 = 8,3 mio. kr.
Takststigning pr. m3 pr. år: 4,13 kr.
Takststigning pr. m3 forholdsmæssigt: 7,5 %
Takststigning pr. husstand pr. år: 620 kr.
Takststigning pr. husstand over 40 års perioden: 24.800 kr.
Miljøministeren har udtalt, at vandsektoren kan
undgå skattebetalingen, hvis sektoren lånefinansierer.
Udtalelsen må bero på en misforståelse — låneoptagelse kan ikke fjerne en skat, der er alene tale om
en simpel tidsmæssig udskydelse.
Skattemæssige indgangsværdier
baseret på POLKA
Skattemæssige værdier efter
SKAT’s model, nedsat med 75 %
Ren
takstfinansiering
70 %
lånefinansiering
Ren
takstfinansiering
70 %
lånefinansiering
Tillæg for historisk investering opkræves over taksten
til refinansiering
100 mio. kr.
30 mio. kr.
100 mio. kr.
30 mio. kr.
Samlede skattemæssige afskrivninger
-100 mio. kr.
-100 mio. kr.
-25 mio. kr.
-25 mio. kr.
Umiddelbar skattepligtig indkomst
0 mio. kr.
-70 mio. kr.
75 mio. kr.
5 mio. kr.
Låneprovenu opkræves successivt hos forbrugerne
og udgør en almindelig skattepligtig indkomst
0 mio. kr.
70 mio. kr.
0 mio. kr.
70 mio. kr.
Samlet skattepligtig indkomst
0 mio. kr.
0 mio. kr.
75 mio. kr.
75 mio. kr.
Betalbar skat v/22,5 %
0 mio. kr.
0 mio. kr.
16,9 mio. kr.
16,9 mio. kr.
Energi & Forsyning | 15
Nyt udbudsdirektiv — EU ønsker
øget effektivitet og fleksibilitet
I starten af 2014 vedtog EU’s Ministerråd
et nyt udbudsdirektiv. Formålet med
direktivet er at skabe mere fleksible
regler, som gør, at de offentlige midler
udnyttes mere effektivt. Offentlige
anskaffelser udgør hvert eneste år et
beløb af en væsentlig størrelse, hvorfor
anvendelsen af midlerne har stor betydning for den økonomiske udvikling i EU.
Man har derfor foretaget nogle ændringer, som giver de ordregivende myndigheder bedre mulighed for at undersøge,
hvad markedet tilbyder og derigennem
finde løsninger, som opfylder ordregivers behov i større grad end tidligere.
Derudover er der en forhåbning om, at
det nye udbudsdirektiv kan bidrage til
produktudvikling på markedet, da direktivet åbner op for nye samarbejdsmuligheder mellem det offentlige og private
marked.
Ny dansk udbudslov
Det nye udbudsdirektiv skal implementeres i medlemsstaterne senest 24
måneder efter direktivets offentliggørelse i EU Tidende. Direktivet skal således implementeres i dansk lovgivning
inden starten af 2016. I Danmark sker
implementeringen ved udarbejdelse
af en ny udbudslov, som kommer til at
regulere offentlige anskaffelser omfattet
af Udbudsdirektivet samt anskaffelser
under tærskelværdierne i Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet
(tilbudsloven). Det gældende udbudsdirektiv er i Danmark implementeret
ved en bekendtgørelse indeholdende
hele direktivteksten, hvorfor den valgte
implementeringsmetode af det nye
udbudsdirektiv, hvor en ny lovtekst
udformes, er noget nyt. Den nye implementeringsmetode skyldes formentlig
et ønske om at gøre reglerne mere overskuelige i deres anvendelse og tilpasset i
forhold til behovene her i landet.
16 | Energi & Forsyning
Det danske udbudslovsudvalg offentliggjorde i december 2014 deres forslag
til, hvordan udbudsloven skal se ud. På
baggrund heraf fremsatte Erhvervsog Vækstministeren et lovforslag, der
endnu ikke er vedtaget, men forventes
vedtaget den 4. juni 2015.
Hvem underlægges reglerne i
udbudsdirektivet?
Mange forsyningsvirksomheder underlægges Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Der er også virksomheder indenfor
forsyningssektoren, hvor indkøbene
skal foretages efter Udbudsdirektivet.
Afgrænsninger er vanskelige, men i korte
træk gælder der følgende. Det er i alle
tilfælde en forudsætning, at indkøberen
udgør en ordregivende myndighed.
Affaldsselskaber
Affaldsselskaber bliver ikke omfattet
af Forsyningsvirksomhedsdirektivet,
hvorfor indkøbene skal foretages efter
reglerne i Udbudsdirektivet.
Spildevandsforsyning i ét selskab
for sig
Hvis kommunen har udskilt spildevandsforsyningen i ét selskab for sig, så vil
spildevandsselskabets indkøb være
underlagt Udbudsdirektivet. Er vandforsyning og spildevandsforsyning derimod
udskilt i ét samlet selskab, så vil selskabet være underlagt Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Serviceselskab
Problemstillingen er mindre klar, når
det kommer til serviceselskaberne. Et
serviceselskab, der fungerer som en
indkøbscentral for forsyningsvirksomhederne, skal følge Udbudsdirektivets
regler. Der kan dog argumenteres for,
at Forsyningsvirksomhedsdirektivets
artikel 9 åbner op for, at en kontrakt,
som indgås med henblik på udøvelsen
af forskellige aktiviteter, er underlagt
reglerne for den aktivitet, der udgør kontraktens hovedgenstand. Ved en sådan
vurdering vil man lægge vægt på, hvor
stor en andel der vedrører henholdsvis
Forsyningsvirksomheds- og Udbudsdirektivet. Det skal understreges, at der
en vis usikkerhed om, hvorvidt artikel 9
kan anvendes i relation til serviceselskaberne. Det sikre valg vil derfor være at
udbyde den pågældende opgave ifølge
Udbudsdirektivet.
Den udvidede in house-regel
Det er vigtigt at have for øje, at indkøb internt i koncernen er fritaget for
udbuds­pligten i Udbudsdirektivet, hvis
man kan sige, at den ordregivende myndighed udøver samme kontrol over ”leverandøren”, som ordregiver gør over sine
egne tjenestegrene, og ”leverandøren”
udfører over hovedparten af sin virksomhed sammen med den ordregivende
myndighed. Når det nye udbudsdirektiv
implementeres i 2016, vil det blive tilføjet, at der ikke må være nogen direkte
privat kapitalandel i ”leverandøren”.
De væsentligste ændringer
Det nye udbudsdirektiv foretager en
række ændringer. De væsentligste
ændringer fremgår kort nedenfor.
Sondringen mellem Bilag II A og Bilag II
B tjenesteydelser fjernes
Det nye udbudsdirektiv viderefører ikke
sondringen mellem Bilag II A- og Bilag
II B tjenesteydelser. Man har i stedet
valgt at fritage flere tjenesteydelser for
udbudspligten. Yderligere har man indført en særlig procedure i afsnit III kapitel
1 for sociale og andre specifikke tjenesteydelser, hvilket overordnet omfatter
de mere personlige tjenesteydelser. For
Forslaget til den danske udbudslov (L 164 Forslag til
udbudslov) kan findes på www.ft.dk , hvor der også kan
findes bemærkninger til forslaget.
Næste udgave af Energi & Forsyning vil indeholde en
nærmere gennemgang af den nye danske udbudslov, som
forventes endelig vedtaget i den nærmeste fremtid.
disse gælder en højere tærskelværdi
samt en forenklet udbudsprocedure.
Mindre restriktive betingelser for
”udbud med forhandling” samt
”konkurrencepræget dialog”
Anvendelsesområdet for ”udbud med
forhandling” samt ”konkurrencepræget
dialog” udvides. Udbudsformerne kan
anvendes, hvis:
• Ordregivers behov ikke kan dækkes af
eksisterende løsninger.
• Opgaven omfatter design eller innovative løsninger.
• Kontrakten på grund af særlige
omstændigheder ikke kan tildeles uden
forudgående forhandling.
• De tekniske specifikationer ikke kan
fastlægges tilstrækkeligt præcist af
den ordregivende myndighed.
Muligheden for indgåelse af kontrakter
mellem ordregivende myndigheder
udvides
Det nye udbudsdirektiv implementerer
EU Domstolens retspraksis vedrørende
in house-leverancer, men foretager også
nyskabelser, som ikke kan udledes af
retspraksis. Der sker en udvidelse af,
hvem der kan indgå aftale med hvem
samt tilstedeværelsen af privat kapital.
Ændring af allerede indgåede
kontrakter
Der indføres en bestemmelse vedrørende kontraktændringer, som hidtil har
kunnet udledes af retspraksis. Bestemmelsen angiver konkrete situationer,
hvor der kan foretages ændring i en
bestående kontrakt, uden at dette
medfører en fornyet udbudspligt. Ifølge
bestemmelsen kan der ske ændring,
såfremt det sker ifølge en ændringsklausul, der er tale om en supplerende leverance, eller der er tale om en
uforudsigelig ændring. Derudover giver
bestemmelsen adgang til at foretage et
leverandørskifte i forbindelse med en
omstrukturering, herunder fusion og
konkurs.
Ønske om udvikling og nytænkning
På mange områder implementerer det
nye udbudsdirektiv EU Domstolens eksisterende retspraksis. Direktivet er derfor
med til at skabe klarhed over retstilstanden vedrørende offentlige anskaffelser,
da direktivet i højere grad end tidligere
udtrykker, hvad der reelt er gældende
under afholdelse af en udbudsforretning.
Der tilføjes ligeledes også nye tiltag i
direktivet. Hensynet bag de nye tiltag er
forskellige. Nogle ønsker at lette adgangen for små og mellemstore virksomheder, mens andre har fokus på, at offentlige kontrakter også skal være innovative
og følge med udviklingen i markederne.
For eksempel kan den ordregivende
myndighed, ifølge det nye direktiv, indgå
et ”innovationspartnerskab” om udarbejdelse af nye produkter, som endnu ikke
haves på markedet, og dermed bidrage
til innovation og effektivitet.
HELLE VESTERGAARD RASMUSSEN
25 29 47 66
[email protected]
GITHA NØRAGER
25 29 45 70
[email protected]
Energi & Forsyning | 17
RISK BASED ASSE
— et værktøj til optimering
i forsyningssektoren
Energi- og forsyningssektoren står i disse år overfor massive
investeringer, dels som følge af klimaudfordringerne, dels
kvaliteten af aktivmassen, der i stort omfang har overskredet
den forventede levetid. De enkelte selskaber står overfor
massivt politisk pres samt et pres fra forbrugerne, der
ønsker, at de respektive forsyningsselskaber leverer en
ydelse, der lever op til de nye udfordringer. Der er stor
forskel på de enkelte forsyningsarters udfordringer, derfor er
der nedenfor en kort beskrivelse af de konkrete udfordringer,
som forsyningssektorerne står overfor.
HENRIK AXELSEN
51 58 26 63
[email protected]
MARTIN EMIL WENSTRUP
25 29 66 90
[email protected]
18 | Energi & Forsyning
ET MANAGEMENT
Vandsektoren
Klimaændringer gør, at den danske infrastruktur er under pres. Vi bliver hyppigere ramt af skybrud eller massivt regnvejr
med medfølgende oversvømmelser og
økonomiske tab. En nylig undersøgelse
har vist, at der skal investeres betydelige
milliardbeløb i ny infrastruktur(kilde),
hvis forsyningsselskaberne skal kunne
leve op til både politiske og forbrugerrelaterede krav.
Det politiske fokus er særligt blevet
rettet imod 10 områder, som er blevet
udnævnt til at være i en særlig risikozone
for oversvømmelse, disse er: Aabenraa,
Fredericia, Holstebro, Juelsminde, Korsør, Køge Bugt, Nakskov, Odense Fjord,
Randers Fjord og Vejle.
Opgaven omkring planlægningen og gennemførelsen af klimatilpasnings­projekter
er i dag en opgave, som på­­hviler
kommunerne. Miljøbeskyttelsesloven
og vandsektorloven pålægger således
kommunalbestyrelsen at udarbejde en
spildevandsplan, der fastlægger kommunens serviceniveau på området og
beskriver status og planer for håndteringen af spildevand og regnvand i kommunen. Kommunerne skal herudover også
udarbejde en kloakfornyelsesplan, som
indeholder:
• En vurdering af kloakkernes tilstand.
• En opgørelse af fornyelsesbehovet.
• En plan for fornyelsen.
• Realiseringen af spildevandsplanen
påhviler de lokale spildevandsselskaber, som også medvirker ved
realiseringen af de større klima­
tilpasningsprojekter, som er funderet i medfinansieringsbekendtgørelsen.
Når en branche står overfor så massive
udfordringer med både miljømæssige
og økonomiske konsekvenser, er det
væsentligt — for såvel kommuner som
spildevandsselskaber — at prioritere
ressourcerne rigtigt.
En af udfordringerne er at planlægge og
prioritere de massive investeringer, som
skal ske, samt prioritere den optimale
omkostningsstrukturs fordeling af investeringer (CAPEX) og driftsomkostninger (OPEX).
Derudover står sektoren overfor en
mulig ændring af benchmarkmodel, der
gør prioriteringen om omkostningsfordelingen et meget centralt emne, og
hvert enkelt selskab bør forberede sin
fremadrettede plan og kommunikation
i forhold til både benchmark og andre
interessenter.
Eldistributionsselskaber
(netselskaber)
Danmark har et af de mest effektive
elnet i Europa, hvor leveringssikkerheden er i den absolutte elite. Sektoren kan
dog stå overfor en række nyinvesteringer i net, da en del af netkomponenterne
har overlevet den forventede levetid.
Som følge heraf kan der opstå problemer
med relevante reservedele til udtjente
komponenter, og dermed en højere
driftsomkostning (OPEX). Elnettet er
derudover opbygget ud fra en struktur
med store centrale kraftværker samt
brugen af udenlandske interconnectors. Denne udvikling er ved at gå over
mod decentral produktion med vind og
solceller. Derudover vil man ved den
grønne omstilling se et højere forbrug
af el, når elbiler samt varmepumper får
det store gennembrud. Netselskaberne
bliver årligt målt via benchmarkmodellen, hvor de selskaber, der driver nettet
mindst effektivt bliver tvunget til at finde
besparelser. Øgede driftsomkostninger
kan give netselskaberne udfordringer
ved fremtidig benchmarking. Sektoren
står desuden overfor investeringer på op
til 4. mia. kr., hvoraf en stor del af disse
skal finansieres via eksterne finansieringskilder i et forretningsområde, der
traditionelt har givet lave afkast. Selskaberne har traditionelt drevet nettet ud
fra en ingeniørteknisk filosofi, hvor man
har vægtet en høj leveringssikkerhed
over økonomisk rentabilitet. Eksempelvis
koster det forbrugerne ekstra mio. kr. i
opkrævet nettarif samt krav om effektivisering fra myndighederne, at man
forsøger at gå efter en forsyningskvalitet
på 99,99 %.
Styringen af de fremtidige risici ved
en ny strategi — Risk Based Asset
Management
EY har udviklet et praktisk værktøj til at
imødekomme de udfordringer, som forsyningssektoren står overfor. Risk Based
Asset Management tager sit udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, hvor
man prioriterer og simulerer sit CAPEX/
OPEX niveau i forhold til forsyningssikkerhed og kundetilfredshed, risiko for
afbrud/oversvømmelser/kollaps. Modellen tager skridtet videre og kigger på en
optimal fordeling mellem investeringer
(CAPEX) og løbende driftsomkostninger
(OPEX), samt en fremtidig strategi for
at holde disse indenfor et forretningsmæssigt perspektiv i forhold til grænser
fastlagt af myndighederne. Vores model
afviger fra den traditionelle ingeniørtankegang, idet risiko, kundetilfredshed og
selskabets økonomiske formåen simuleres sammen med ingeniørbaserede regler og aktivernes konkrete og forventede
tilstand og vedligeholdsniveau.
Vi hjælper også med at udvikle en optimeret reservedelsstrategi og optimering
af serviceteams. Risk Based Asset Management kan med fordel benyttes til de
kommende nyinvesteringer, hvorved der
sikres et afkast, som opvejer de investeringer, som forsyningsselskaberne skal
foretage.
Med implementering af Risk Based Asset
Management vil selskaberne typisk reducere CAPEX/OPEX væsentligt og sikre,
at vedligeholdelsesniveau og investeringsniveau er tilpasset interessenternes
rimelige krav og forventninger og ikke
”kun” baserer sig på ingeniørregler.
Energi & Forsyning | 19
Koncernintern samhandel
på markedsvilkår
— hvorfor og hvordan?
KIM KIRK KAISER
25 29 45 87
[email protected]
ANNE SIMONE NIELSEN
25 29 47 83
[email protected]
Koncernintern samhandel og transfer
pricing, er det ikke kun noget, der er
relevant for de helt store multinationale
selskaber — noget vi læser om i nyhederne og hører politikerne debattere på
Christiansborg i ny og næ? Hvorfor skal
vi nu bekymre os herom?
Svarene kommer her:
• Elforsyningsloven § 46 fastsætter:
• At transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår (armslængde).
• At elnetvirksomheder skal udarbejde
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat.
• At alle aftaler skal foreligge i skriftlig
form på aftaletidspunktet.
• Varmeforsyningsloven § 28 fastsætter:
• Aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre
virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås
på markedsbestemte vilkår.
• Aftaler skal foreligge i skriftlig form
på aftaletidspunktet.
• Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge
tilstrækkelig dokumentation for,
Som udgangspunkt
er metoderne baseret
på, at de kontrollerede
transaktioner
sammenlignes med
tilsvarende uafhængige
transaktioner
(sammenlignings­
grundlaget). Sammen­
ligningsgrundlaget findes
med udgangspunkt i de
fem sammen­ligne­ligheds­
faktorer nævnt ovenfor.
20 | Energi & Forsyning
hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
• Vandsektorlovens § 19 fastsætter:
• Aftaler, der indgås af vandselskaber,
skal indgås på markedsvilkår.
• Aftaler skal foreligge i skriftlig form
på aftaletidspunktet.
• Vandselskabet skal på begæring fra
Forsyningssekretariatet forelægge
tilstrækkelig dokumentation for,
hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
• Ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B fastsætter:
• At koncernintern samhandel skal
foregå på markedsmæssige vilkår.
• At koncernintern samhandel skal
kunne dokumenteres at være sket
på markedsmæssige vilkår.
• Dokumentationen skal i visse tilfælde udarbejdes løbende.
Ovenstående betyder, at forsyningsvirksomheder, udover kravene til deres
generelle aftaleindgåelse også fokuserer
på prisfastsættelsen og vilkårene for
deres interne transaktioner, således
disse er på markedsvilkår — og samtidig udarbejde skriftlig dokumentation,
der beskriver og understøtter dette.
Traditionelle transaktionsbaserede metoder
• CUP-metoden, Comparable Uncontrolled Price Method
(Den fri markedsprismetode).
• RPM-metoden, Resale Price Method
(Videresalgsprismetoden).
• Cost+, Cost Plus Method
(Kostpris plus avance-metoden).
Transaktionsbestemte nettoavancemetoder
• Profil Split-metoden
(Avancefordelingsmetoden).
• TNMM, Transactional Net Margin Method
(Den transaktionsbestemte nettoavancemetode).
Det løbende arbejde
• Gør vi, hvad vi siger, vi gør?
• Hvordan sikrer vi, at vi følger de fastlagte principper?
• Indarbejdelse i forretningsgangsbeskrivelser på tværs af koncernen,
herunder fastlæggelse af ansvarsfordeling. Koncernintern samhandel er
ikke kun en opgave/et ansvar for økonomifunktion.
• Hvordan gør vi i praksis — og kan vi vise/understøtte dette?
Dokumentationen skal kunne forelægges
for den regulerende myndighed efter
anmodning.
Reglerne er således helt klare og entydige — problemet er blot, hvordan dette
skal håndteres i praksis. De respektive
forsyningslove giver ikke direkte svar på,
hvorledes denne praktiske udfordring
skal løses, men det fremgår dog, eksempelvis, af bemærkningerne til elforsyningslovens § 46, at dette vil kunne
ske via overholdelse af de skatteretlige
transfer pricing-regler. For så vidt angår
vandselskaberne, så har disse langt
hen ad vejen kunnet opfylde også de
skatteretlige dokumentationskrav med
afsæt i det lovpligtige program for intern
overvågning. Kravet om dette program
vil i henhold til den politiske aftale om
vandreform II imidlertid blive fjernet.
Modsat de skatteretlige transfer pricing-regler er der heller ikke i forsyningslovene undtagelsesbestemmelser, som
undtager de mindre koncerner fra at
udarbejde skriftlig dokumentation — det
er således alle selskaber, der er omfattet
af forsyningslovens bestemmelser, der
er omfattet af dokumentationskravet.
Den skatteretlige vinkel
Det er altid et krav, jf. skatteretten, at
koncerninterne transaktioner sker på
markedsmæssige vilkår, uagtet koncernens størrelse — det gælder både grænseoverskridende og rent danske transaktioner. Dette er således også gældende
for forsyningsvirksomheder.
For koncerner, der har en vis størrelse,
gælder der ligeledes i skatteretten et
dokumentationskrav — et dokumenta­
tionskrav, der er sammenligneligt med
det, der findes i forsyningslovene.
Indenfor skatteretten har vi den ”fordel”,
at vi har lang erfaring med at håndtere
koncernintern samhandel, herunder
prisfastsættelsen og dokumentationen
heraf.
Der findes ingen lovmæssige formkrav
til dokumentationen, men det er et krav,
at dokumentationen kan danne grundlag
for en vurdering af, om priser og vilkår er
fastsat på markedsvilkår.
Der findes samtidig både en dansk transfer pricing-bekendtgørelse, en dansk
transfer pricing-vejledning og OECDs
transfer pricing-guidelines, der alle
samlet bidrager til en afklaring af den
praktiske dokumentationsudarbejdelse
og prisfastsættelsesproblematikker.
I den danske transfer pricing-bekendtgørelse findes der en overordnet beskrivelse af, hvad dokumentationen skal indeholde, for at denne kan danne grundlag
for en vurdering af, om priser og vilkår er
fastsat på markedsvilkår:
• Beskrivelse af koncernen.
• Juridisk og organisatorisk struktur, finansielle nøgletal, historik,
­branche, markedsforhold m.v.
• Beskrivelse af de kontrollerede transaktioner.
• Hvad og hvor meget er overdraget?
Til hvem? Beskrivelse af funktioner,
risici, væsentlige aktiver, kontraktsvilkår osv.
• Sammenlignelighedsanalyse.
• Hvilke sammenlignelige priser er
anvendt, hvis nogle — og hvilke er
fravalgt? Prisfastsættelsesmetode
m.v.
• Implementering af prisfastsættelsesprincipper.
Fortsættes næste side
Energi & Forsyning | 21
Opstartsfasen — kom godt i gang
• Ansvarsfordeling.
• Hvem har ansvaret for processen?
• Indsamling af information.
• Hvem og hvordan?
• Timing.
• Hvornår?
• Krav.
• Skatterettens og/eller elforsyningslovens krav.
• Ressourcer.
• Kan/vil vi selv?
• Vis, at de beskrevne principper
er fulgt — og hvis der er foretaget
justeringer.
• Liste over skriftelige aftaler.
Denne struktur kan således anvendes
som inspiration ved udarbejdelse af
dokumentation, jf. forsyningslovens
bestemmelser.
Hjørnestenen i transfer pricing
Hjørnestenen i transfer pricing-processen både i forhold til analysen og
prisfastsættelsesprocessen er at få
kortlagt, hvilke funktioner, risici og aktiver den enkelte part udfører, påtager sig
og ejer i forbindelse med transaktionen
(FRA-analysen). Det er således analysen
af dette, der skal danne grundlag for en
vurdering af, om både priser og vilkår er
på markedsmæssige vilkår.
Det er samtidig FRA-analysen, der vil
være bestemmende for eksempelvis valg
af prisfastsættelsesmetode — sammen
med produktets (varer, tjenesteydelser,
aktiver m.v.) egenskaber, kontraktvilkår,
økonomiske omstændigheder og forretningsstrategi (de fem sammenlignelighedsfaktorer).
OECD anbefaler fem metoder (indarbejdet i den danske vejledning), som kan
anvendes ved fastsættelse og dokumentation af armslængdepriser for kontrollerede transaktioner.
Den praktiske håndtering
Erfaringsmæssigt kan både den praktiske håndtering af både dokumentationsprocessen, prisfastsættelsen og den
løbende opdatering og opfølgning være
en omfattende proces.
Det kan derfor klart anbefales, både
inden dokumentationsprojektet igangsættes og i forhold til det fremadrettede
arbejde, at få aftalt nogle klare retningslinjer for projektet — herunder en klar
ansvarsfordeling samt forankring af
processen. Nedenfor har vi kort oplistet
nogle af de væsentligste beslutninger/
arbejdsgange, som det er relevant at
forholde sig til.
transaktioner. Vejledningen tager
udgangspunkt i de erfaringer, der findes
inden for skatteretten, hvor der er langt
større erfaring med at arbejde med
transfer pricing i praksis — dvs. opbygning af dokumentationen, fastlæggelse
af implementeringsprocesser og ikke
mindst fastlæggelse af interne afregningspriser, hvor der ikke findes en direkte sammenlignelig ekstern transaktion.
Vejledningen kobler således selskabs- og
skattelovgivning samt elforsyningslovens
bestemmelser — og giver en grunding
indføring i både baggrunden og den
praktiske tilgang. Derudover findes der
en række praktiske eksempler, der kan
anvendes som inspiration. Vejledningen
kan hentes via Dansk Energis hjemmeside — eller ved at rette kontakt til EY.
Selvom vejledningen er målrettet elforsyninger vil den med lidt sund fornuft
også kunne anvendes på andre forsyningsarter, multiforsyninger m.v.
Dansk Energis vejledning til
behandling af koncerninterne
transaktioner
EY har for Dansk Energi udarbejdet en
vejledning med fokus på behandlingen
og prissætningen af koncerninterne
Det skatteretlige
dokumenta­tionskrav gælder
ikke for følgende koncerner:
• Under 250 beskæftigede og
• Har en samlet balance på
125 mio. kr. eller
• En årlig omsætning på under
250 mio. kr.
22 | Energi & Forsyning
Kan Forsyningssekretariatet
underkende størrelsen af et
vejbidrag?
Forsyningssekretariatet har i en række
sager truffet afgørelse om, at et — ud fra
Forsyningssekretariats opfattelse — for
lavt fastsat vejbidrag medfører modregning i kommunens bloktilskud med
henvisning til, at dette må betragtes som
en uddeling i henhold til stoploven. En
afgørelse fra Østre Landsret vedrørende
Slagelse Kommune fra februar 2015 slår
nu fast, at Forsyningssekretariatet ikke
har hjemmel hertil.
Hvordan er det nu lige?
Det følger af betalingsloven, at kommunen for kommunale veje og private
fællesveje skal betale et årligt vejbidrag
til kloakforsyningen (nu spildevandsforsyningsselskabet), som maksimalt må
udgøre 8 % af udgifterne til kloakledningsanlæggene. Vejbidraget fastsættes
på baggrund af et skøn foretaget af
kommunen (nu spildevandsforsyningsselskabet).
HELLE VESTERGAARD RASMUSSEN
25 29 47 66
[email protected]
Selvom det fremgår af betalingsloven,
at kommunens afgørelser og vedtagelser efter loven ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, har
Forsyningssekretariatet flere gange, i
sin vurdering af overholdelse af stoploven, underkendt kommunens skønnede
vejbidrag grundet en efter sekretariatets
opfattelse for lav fastsat procentsats.
På baggrund af forarbejderne til stoploven udtalte Østre Landsret, at fastsættelsen af vejbidraget, som fastsættes
ensidigt af kommunen og ikke af forsyningsselskabet, ikke omfattes af stoploven, da der vil være tale om en løbende
ydelse. Østre Landsret fandt derfor, at
Forsyningssekretariatet ikke i medfør af
stoplovens § 5 ved godkendelse af indberettede rådighedsbeløb kunne anse en
eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget, der var fastsat efter betalingsloven,
for en uddeling.
Med henvisningen til, at fastsættelsen af
vejbidraget ensidigt fastsættes af kommunen og ikke af forsyningsselskabet,
synes Østre Landsret ikke umiddelbart
at have taget højde for, at vejbidraget
siden 1. januar 2010 har været fastsat af
spildevandsforsyningsselskabet. Hvorvidt dette ville have ændret Landsrettens
afgørelse vides ikke.
Det videre forløb
En ny drejning
GITHA NØRAGER
25 29 45 70
[email protected]
6 % under hensyntagen til, at kommunen
i overvejende grad er en landkommune
bestående af tre købstæder og et stort
opland. Forsyningssekretariatet anvendte i sin vurdering en fast beregningsmodel, hvorefter sekretariatet nåede frem
til, at vejbidraget skulle fastsættes til de
maksimale 8 %.
Østre Landsret gav den 13. februar
2015 Slagelse Kommune medhold i, at
Forsyningssekretariatets afgørelser for
årene 2007-2011 vedrørende fastsættelse af kommunens vejbidrag var ugyldige.
Forsyningssekretariatet har besluttet at
anke Østre Landsrets dom til Højesteret,
og vi følger selvfølgelig sagens udvikling
og vil informere om sagens endelige
udfald, når denne foreligger.
Slagelse Kommune / SK Spildevand A/S
havde i 2007-2011 fastsat vejbidraget til
Energi & Forsyning | 23
Skatteregning på 22 mia. kr.
ender hos forbrugerne
Folketingets partier,
eksklusive Liberal Alliance,
indgik den 29. april 2015
en ny aftale om den danske vandsektor. Aftalen,
som har været længe
ventet, indeholder mange
interessante ændringer
og tiltag. Men på et af de
punkter, som var afventet
med stor spænding, er
bolden skudt til hjørnespark. Punktet er det,
som af mange betegnes
som danmarkshistoriens
største skattesag, nemlig
grundlaget for beskatningen af den danske
vandsektor.
Skattesagen beror på, at Folketinget i
2009 vedtog en stor vandreform, som
der nu er indgået en ny aftale om. Den
oprindelige aftale betød, at størsteparten af den danske vandsektor overgik fra
skattefrihed til skattepligt med virkning
den 1. januar 2010.
Til trods for, at den danske vandsektor
er baseret på et ”hvile i sig selv”-princip — det vil sige, at selskaberne ikke
må skabe overskud — så vil selskaberne
blive skattebetalende. Folketinget mente
ved vedtagelsen af vandreformen, at
vandsektoren først på lang sigt ville blive
skattebetalende og da generere et skatteprovenu på ca. 100 mio. kr. om året.
Det kunne allerede i 2011 konstateres,
at det skatteprovenu, som Folketinget
traf beslutningen ud fra, ligger meget
langt fra virkeligheden. Skatteprovenuet
udgør et beløb på ca. 22 mia. kr. Betalingen af dette beløb kan kun ske ved,
at vandsektoren opkræver beløbet hos
forbrugerne.
”Skatteskruen”
De ca. 22 mia. kr., som vandselskaberne
skal betale i skat, kan kun finansieres
ved at penge opkræves hos forbrugerne.
Denne ”ekstra opkrævning” vil i sig selv
medføre en skattebetaling, som igen skal
opkræves hos forbrugerne. Opkrævningerne skal endvidere tillægges moms.
Hvorfor skal der betales skat, når
der ikke må være overskud?
Folketinget besluttede som led i vandreformen, at det skulle sikres, at
24 | Energi & Forsyning
vandselskaberne kunne reinvestere i det
eksisterende forsyningsnet og produktionsapparat og derved undgå den situation, at det samtidige krav om besparelser
m.v. skulle føre til, at ledningsnettet fik
lov til at forfalde. Folketinget øremærkede derfor ca. 218 mia. kr. til investering i
det bestående ledningsnet, som vandsektoren skulle opkræve hos forbrugerne. De 218 mia. kr., som er opgjort på
grundlag af Naturstyrelsen, blev derfor
den 1. januar 2010 medregnet til værdien af vandselskaberne.
SKAT er imidlertid af den opfattelse, at
værdien af det gennemsnitlige vandselskab er ca. 75 % lavere. Dette betyder, at
vandsektorens skattemæssige afskrivningsgrundlag er 75 % lavere end den
regulatoriske og regnskabsmæssige
værdi.
Forskellen mellem de to værdisæt
betyder, at selskaberne ikke kan modsvare indtægten med skattemæssige
afskrivninger og branchen bliver derfor
skattebetalende, selvom branchen ikke
oparbejder overskud.
Der er meget stor uenighed mellem
branchen og SKAT om, hvorvidt SKAT
har ret i deres værdiansættelser (nogle
vandselskaber har ifølge SKAT en værdi
på 0 kr.). Uenigheden har resulteret i, at
brancheforeningen DANVA har stævnet
Staten i foreløbig to prøvesager. Disse
sager kan ikke forventes afgjort indenfor
de nærmeste år, hvorfor branchen indtil
da må betale skat på grundlag af SKAT’s
værdiansættelser.
Betydning for taksten
EY har udarbejdet et eksempel baseret
på en af vores kunder:
• Selskabet skal opkræve ca. 2 mia. kr.
til vedligeholdelse og renovering. Det
forudsættes, at de 2 mia. kr. opkræves
over 40 år.
• SKAT har værdiansat selskabet til
500 mio. kr.
• Dette giver en latent skatteregning på
330 mio. kr. eller 8,3 mio. kr. om året.
• Selskabets gennemsnitskunde har
et forbrug på ca. 150 m3 om året og
vil opleve en takststigning på 620 kr.
pr. år eller i alt en ekstra regning på
24.800 kr. over de 40 år (ekskl. moms
og ”skatteskruen”).
Den nye aftale
I den nye aftale har parterne på skattespørgsmålet foreløbigt kunnet enes om,
at der skal gennemføres et analysearbejde, inden udgangen af 2015, som skal
afdække,
• hvad der reelt blev besluttet og vedtaget i 2009,
• hvilke konsekvenser de eksisterende
skatteregler har haft og
• om vandsektoren har tilstrækkelige
muligheder for ikke at skulle betale
skat i et nævneværdigt omfang, som
forudsat ved vedtagelsen af loven.
Følgende er citeret fra aftaleteksten:
”Forligskredsen igangsætter en
analyse, der skal afdække, hvad
forligskredsen og Folketinget i 2009
har besluttet vedr. både vandselskabernes skatteforhold og den
såkaldte ’dåbsgave’, samt hvad
forudsætningerne for disse beslutninger var. Analysen skal også belyse
de samlede konsekvenser af de
eksisterende skatteregler i vandsektoren, herunder i forhold til perioden
2010-2015. Der vil i den forbindelse blive foretaget en analyse af,
om selskaberne har tilstrækkelige
muligheder for at leve op til intentionerne bag indførslen af selskabspligt
for vand- og spildevandsselskaber,
herunder intentionerne om, at
vandselskaberne ikke skal betale skat
i et nævneværdigt omfang. Analysen
skal også afdække konsekvenserne
ved, at vandselskaberne alternativt
får mulighed for at straksafskrive
investeringer finansieret af ”dåbsgaven” i en årrække på fx 5 år. Analysen forelægges forligskredsen i 4.
kvartal 2015. Forligskredsen mødes
for at drøfte analyseresultaterne.”
Ovenstående skal ses i lyset af, at der fra
politisk side har været udmeldinger om,
at skattebetalingerne er branchens egen
skyld. Branchen kunne blot have optaget
lån til finansieringen i stedet for at
opkræve finansieringen over taksterne,
som ellers var den mulighed politikerne
havde udstukket.
Hvis Staten får medhold ved domstolene,
så vil selskaberne, efter de nugældende
regler, reelt kun kunne ”fjerne” skatten
ved at undlade at opkræve de beløb,
som blev øremærket til reinvestering i
forsyningsnettet.
Det har derfor været et stort ønske hos
mange, at skattesagen blev løst ved et
fremadrettet politisk indgreb.
KIM KIRK KAISER
25 29 45 87
[email protected]
SØREN PETER NIELSEN
25 29 46 15
[email protected]
Udmeldingen må bero på en misforståelse. Lånefinansiering og andre tiltag kan
ikke fjerne en skat; skatten kan alene
udskydes. Dette beror på, at skatten
hviler på værdierne ved stiftelsen af
selskaberne.
Energi & Forsyning | 25
FINANSIEL
STRATEGI
i forsyn­ings­branchen
26 | Energi & Forsyning
Når en virksomhed samarbejder med kunder, leverandører, finansieringsinstitutter og
andre interessenter, påtager virksomheden sig risici af flere forskellige karakterer.
Risici af finansiel karakter, der ikke knytter sig til gennemførelse af driften, kan
overordnet inddeles i følgende risikotyper:
• Renterisici.
• Valutarisici.
• Modpartsrisici.
Renterisici
Renterisici relaterer sig til inflationsrisici
på aktiver samt rentemæssige risici på
gæld.
Ved indeståender er det væsentligt at
sikre, at aktiverne sikres mod inflationen. Det er samtidig ønskværdigt, at der
opnås et afkast af aktiverne, der overstiger inflationen. Opnåelse af sådanne
afkast vil dog altid være forbundet med
risici. Grundet det historisk lave renteniveau og risikoen for negativ forrentning
af indeståender i banken, skal virksomheden særligt overveje placeringen af
overskudslikviditet.
Har virksomheden gæld eller ønsker at
optage et lån, vil virksomheden påtage
sig renterisici. Renterisici vil i større eller
mindre grad altid være til stede, hvad
enten forrentning af gælden er variabel, fast eller eksempelvis fikseret ved
renteswap.
I forsyningsbranchen optages ofte større
lån i forbindelse med anlægsinvesteringer, hvor overvejelser omkring lånetype
og -betingelser er relevant. Valg af finansiering afhænger af den enkelte virksomheds likviditetsbudget samt finansielle
strategi.
Variabel forrentning i forhold til fast
forrentning af gæld, giver virksomheden
mulighed for at betale en lavere rente
og dermed opnå en gevinst. Imidlertid
medfølger der også en risiko for, at den
variable rente stiger til et højere niveau
end den faste rente, hvilket medfører et
tab i forhold til et tilsvarende lån med
fast forrentning.
Derudover bør virksomheden overveje,
hvilken lånetype og -betingelse der giver
de optimale forudsætninger i forhold til
virksomhedens likviditet. Det bør fx vurderes ud fra virksomhedens likviditetsbudget, om det kan være relevant med
favorable vilkår vedrørende muligheden
for betaling af ekstra afdrag.
Valutarisici
Valutarisici opstår, når transaktioner indgås i en anden valuta end danske kroner.
Virksomheden påtager sig en valutarisiko, når der er en tidsmæssig forskel i
tidspunktet for transaktionens indgåelse
og tidspunktet for afregningen.
Risikoen kan afdækkes med indgåelse af
terminskontrakter, men samtidig mistes
muligheden for at opnå en gevinst ved
positiv udvikling i valutakursen.
I forsyningsbranchen sker den største
del af samhandlen med danske leverandører, hvorfor valutarisici ofte ikke er af
væsentlig karakter.
Der vil ligeledes være risiko for tab af
indeståender over 750 t.kr. i pengeinstitutter, da Garantifonden for Indskydere
og Investorer kun dækker et tab på 750
t.kr. pr. CVR-nr. I en tid, hvor særligt flere
mindre banker er gået konkurs, er dette
en vigtig overvejelse i forbindelse med
placering af overskudslikviditet.
Finansiel strategi
For at modvirke ovenstående risici bør
den enkelte virksomhed udarbejde en
finansiel strategi, der beskriver, hvordan
virksomheden ønsker at positionere
sig i forhold til rente-, valuta- og modpartsrisici. Herunder skal virksomheden
vurdere, hvilken risikoprofil den ønsker,
herunder hvor risikoavers virksomheden
er.
Den finansielle strategi vil typisk blive
udarbejdet af virksomhedens daglige
ledelse og skal beskrive, hvilke risici der
kan påtages af virksomhedens dispositionsberettigede medarbejdere og hvilke
risici, der skal forelægges bestyrelsen.
Den finansielle strategi skal forelægges
for og tiltrædes af bestyrelsen for at
sikre enighed om den valgte strategi.
Modpartsrisici
Der er altid risici forbundet med at indgå
transaktioner med modparter, idet der
er risiko for, at modparten ikke kan leve
op til sine forpligtelser i forbindelse med
leverancer eller afgive betalinger. Disse
risici kan håndteres ved styring af betalingsfrister over for kunder samt regler
for betaling af leverandører, herunder
acontobetalinger i forbindelse med større entreprenørarbejder.
CLAUS DALAGER
25 29 46 10
[email protected]
CHARLOTTE ØRTS
25 29 47 41
[email protected]
Energi & Forsyning | 27
Fjernvarmeværker
og skattepligt
Regulatorisk værdi
ifølge varmeprislovgivningen, som
indregnes i priserne
Beskatnigsgrundlag
Fjernvarmeværker er skattefritagne, hvis
de opfylder en række objektive betingelser:
• Adgangen til leverancer fra værket
skal stå åben for alle indenfor forsyningsområdet.
• Værkets indtægter må alene anvendes
til værkets formål:
• Skal fremgå af vedtægten, dvs.
ingen udlodning af årligt overskud
eller likvidationsprovenu.
• Skal efterleves i praksis, dvs. ingen
sideordnede aktiviteter, da dette
anses for en anvendelse af midler til
andet end formål.
Ovenstående gælder for alle selskaber,
andelsselskaber, foreninger m.v., som
er omfattet af selskabsskattelovens
bestemmelser. Interessentskaber er
”udenfor kategori” forstået på den
måde, at hvis et varmeværk, efter en
konkret skattemæssig vurdering, vurderes at være drevet i regi af et interessentskab, så kan det ikke være skattefritaget. Skattepligten påhviler i stedet de
enkelte interessenter.
Skattemæssige
værdi ifølge SKAT
Skattefritagelsens faldgruber
Listen med ”faldgruber”, som kan medføre, at et fjernvarmeværk ikke opfylder
betingelserne for skattefritagelse — og
28 | Energi & Forsyning
derfor anses som skattepligtigt — er
efterhånden ved at være lang.
Vi skal ikke opliste alle, men blot nævne
et par enkelte:
• Det skal være et ”varmeværk” — dvs.
der skal være en egenproduktion af
varme.
• Der må ikke være elproduktion
(eksempelvis solcelleanlæg).
• Der må ikke leveres varme til procesformål / industrielle formål.
• Salg af administrative / driftsmæssige
ydelser.
• Kreditgivning ved tilslutning til fjernvarme.
• Långivning til energibesparende
ombygninger m.v.
Opretholdelse af skattefritagelse
samtidig med et skattepligtigt
datterselskab
Folketinget vedtog i februar 2015, at
varmeværker fremadrettet kan bevare
deres skattefritagelse, hvis de udøver
sideordnede aktiviteter i et skattepligtigt
datterselskab. Denne mulighed kan, hvis
man får sat det rigtigt op, fjerne nogle
af faldgruberne, eksempelvis ved salg
af administrative ydelser m.v. I andre
situationer vil det derimod ikke være en
løsning, eksempelvis ved opsætning af
solceller. Hvis der produceres el på solceller i regi af et datterselskab, så opnås
der ikke de forudsatte afgiftsbesparelser
m.v., idet dette kræver, at ”producent”
og ”forbruger” er den samme.
Aktieselskabsbeskatning
Hvad sker der, hvis varmeværket
bliver skattepligtigt?
Skattemæssige indgangsværdier
Hvis et varmeværk bliver skattepligtigt,
så skal det først fastlægges efter hvilken
bestemmelse, det bliver skattepligtigt.
• Drives varmeværket i regi af et
aktieselskab, så beskattes det som et
aktieselskab.
• Drives varmeværket i en forening eller
andelsselskabslignende forening, så
beskattes det som en forening.
• Hvis overgangen til skattepligt skyldes
elproduktion, så beskattes varmeværket som et elselskab (samme beskatning som et aktieselskab).
Foreningsbeskatning
Foreningsbeskatning er den ”mildeste”
form for beskatning. Som foreningsbeskattet skal man kun betale skat af det
overskud, der realiseres ved erhvervsmæssige indtægter. Og da det følger
af skattereglerne, at omsætning med
medlemmer ikke er erhvervsmæssig, så
vil langt hovedparten af varmeværket
stadig kunne drives skattefrit.
Ved aktieselskabsbeskatning (og beskatning som et elselskab) beskattes alle
indtægter m.v., herunder også salg af
varme til medlemmer.
Ved overgang til skattepligt skal der
fastlægges skattemæssige indgangsværdier for alle skatterelevante aktiver og
passiver. De skattemæssige indgangsværdier danner grundlag for selskabets
fremadrettede skattemæssige afskrivninger. Dette vil, for de varmeværker,
som overgår til aktieselskabsbeskatning
eller beskattes af dele af deres varmesalg, indebære at selve varmeværket og
ledningsnettet skal værdiansættes.
i sig selv”-princippet. Denne skattebetaling udløses som følge af forskellen
mellem SKAT’s værdiansættelse og de
værdier som indregnes i priserne.
KIM KIRK KAISER
25 29 45 87
[email protected]
SØREN PETER NIELSEN
25 29 46 15
[email protected]
SKAT har i forlængelse af de verserende
sager i vandsektoren for nyligt valgt at
anvende den samme værdiansættelsesmodel på varmeværker. Dette vil i langt
de fleste tilfælde betyde, at den skattemæssige indgangsværdi nedskrives
væsentligt i forhold til den regulatoriskeog regnskabsmæssige værdi.
Varmeværker, som værdiansættes efter
SKAT’s model, vil derfor med meget stor
sandsynlighed hurtigt blive skattebetalende, selv om værket drives efter ”hvile
Energi & Forsyning | 29
Kan forsyningsvirksomheder
være sponsorer?
Kan forsyningsvirksomheder være sponsorer, og yde
økonomisk støtte til foreninger, arrangementer og andre
sponsoreringsværdige aktiviteter?
Overordnede betragtninger
Sponsorater skal overordnet være forretningsmæssigt motiveret, hvilket medfører, at nogle forsyningsarter har bedre
grundlag for at indgå sponsoraftaler end
andre.
Det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg
har udtalt, at forsyningsvirksomheder
principielt kan yde sponsorater, men
at der bør være en klar sammenhæng
mellem, på den ene side, konkurrencesituationen og kundepotentialet for
forsyningsvirksomheden, og på den
anden side størrelsen af markedsføringsomkostningerne.
Hvis en forsyningsvirksomhed derimod
ikke reelt er i en konkurrencesituation,
og dermed ikke har noget potentiale
for at vinde nye kunder i konkurrence
med andre forsyningsvirksomheder,
må ovenstående føre til, at markedsføringsomkostninger (ud over måske rent
bagatelagtige beløb) ikke af hensyn til
selskabets konkurrencesituation kan
begrundes.
30 | Energi & Forsyning
Derudover kan en forsyningsvirksomhed
varetage visse informationsopgaver
gennem sponsorater, uden kravet om
konkurrencesituation/kundepotentiale
skal være opfyldt. Dette kunne fx være i
forbindelse med, at forsyningen får nyt
navn, bliver fusioneret med naboforsyningen eller i forbindelse med informationsaktiviteter om energi- og vandbesparelser m.v.
Vand- og spildevandsforsyninger
Vand- og spildevandsselskaber er normalt i en monopolsituation, hvor kundegrundlaget er fast, og mulighederne for
at udvide kundekredsen yderst begrænset. Her vil det være vanskeligt sagligt at
begrunde afholdelsen af markedsføringsomkostninger af betydning, medmindre
der er tale om en omkostning afholdt i
forbindelse med informationsopgaver, jf.
ovenfor.
Varmeforsyninger
Varmeforsyninger har videre rammer for
indgåelse af sponsoraftaler end fx vandog spildevandsforsyninger. Det skyldes,
at der findes en række tilgængelige alternativer til opvarmning ved fjernvarme,
og at varmeforsyningsvirksomhederne
dermed kan være i en konkurrencesituation, herunder i en situation, hvor det er
muligt at vinde nye kunder.
Mulighederne for at indregne
sponsorater i priserne
Vand- og spildevandsforsyninger
Vand- og spildevandsforsyninger er som
bekendt underlagt ”hvile i sig selv”-princippet, som tilsiger, at den enkelte vandog spildevandsforsynings indtægter ikke
må overstige dets udgifter, og at der
kun må afholdes udgifter, der er direkte
relateret til det pågældende vand- og
spildevandsforsynings almindelige
aktiviteter.
Spørgsmålet er således om markedsføringsomkostninger i form af udgifter til
sponsorater, kan indregnes i taksterne.
Det daværende Statsamt Aarhus har i
2004 og 2005 udtalt sig om Aalborg
Kommunes Forsyningsvirksomheders
muligheder for at yde sponsorstøtte til
The Tall Ships Race. Statsamtet udtalte,
at reklame- og markedsføringsomkostninger ikke kan anses for nødvendige
eller relevante driftsomkostninger på
vand- eller spildevandsområdet. Der blev
lagt vægt på, at der var tale om forsyningsarter, der ikke var liberaliseret,
hvorfor udgifter til reklame og markedsføring ikke kunne anses for nødvendige
eller relevante driftsomkostninger, der
kunne indregnes i taksterne.
Ovenstående afgørelser er fra før vandreformen, men det vurderes fortsat for
at være udtryk for gældende praksis.
Varmeforsyninger
Varmeforsyninger er på tilsvarende vis
underlagt et ”hvile i sig selv”-princip, og
der kan alene indregnes udgifter i varmeprisen, der er relateret til varmeforsyningsvirksomheden, såsom nødvendige
omkostninger til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration m.v.
På varmeforsyningsområdet har tilsynsmyndighederne fastslået, at sponsorudgifter, som udgangspunkt, kan sidestilles
med øvrige markedsføringstiltag/-omkostninger, og at disse omkostninger
efter omstændighederne vil kunne anses
for indregningsberettigede efter varmeforsyningsloven, hvis der er den nødvendige sammenhæng mellem, på den ene
side, konkurrencesituationen og kundepotentialet for varmeforsyningsvirksomheden, og på den anden side størrelsen
af markedsføringsomkostningerne.
Øvrige forhold
Selskabs- og skattelovgivningen sætter
visse grænser for, hvad selskaberne kan
anvende deres midler til. Hvis selskabet anvender midlerne på en måde,
som klart er i ejerens (fx kommunens)
interesse og ikke i selskabets interesse,
vil der kunne være tale om en såkaldt
maskeret udlodning. I så fald vil der ikke
være skattemæssig fradragsret for de
afholdte omkostninger i selskabet.
Der vil også selskabsretligt kunne foreligge tilbagebetalingspligt, for hvilke selskabets bestyrelse i givet fald vil hæfte for
på objektiv basis, idet udlodninger dog
efter omstændighederne vil kunne godkendes af selskabets generalforsamling.
En sådan maskeret udlodning vil udover
de nævnte selskabsretlige — og skatteretlige problemstillinger tillige kunne rejse
spørgsmålet om eventuel modregning i
kommunens bloktilskud, for så vidt angår
de kommunale forsyningskoncerner
efter reglerne herom i de respektive
forsyningslove. For at der ikke bliver tale
om modregning, må sponsoratet kunne
begrundes sagligt ud fra selskabets
interesse, herunder begrundes i forretningsmæssige overvejelser. Derudover
vil modydelsen skulle stå i forhold til
sponsoratets størrelse, herunder at
købet er proportionalt med formålet,
således at prisen ikke står i åbenbart
misforhold med selskabets formål med
den pågældende reklame m.v.
HELLE VESTERGAARD RASMUSSEN
25 29 47 66
[email protected]
MORTEN B. LØKKE
25 29 34 54
[email protected]
Energi & Forsyning | 31
Varmepumper i
et afgiftsmæssigt
perspektiv
Varmepumper kan anvendes til at udnytte varmen i fx
spildevand, overskudsvarme og lignende, hvor der er et
behov for at hæve temperaturen i varmen, så varmen
kan anvendes internt i virksomheden eller afsættes
eksternt. Men hvordan skal input og output til og fra
varmepumper behandles afgiftsmæssigt?
Typer af varmepumper
Der er flere forskellige typer af varmepumper, hvor elbaserede og absorptionsvarmepumper er de mest anvendte
varmepumper.
CHRISTIAN CLAUSEN
25 29 66 78
[email protected]
ANDERS KLINGE
25 29 46 73
[email protected]
TROELS BAGGER HVIID
25 29 47 95
[email protected]
32 | Energi & Forsyning
Fælles for alle typer af varmepumper er,
at de anvender en drivenergi, som kan
være elektricitet eller varme og elektricitet, som det er tilfældet ved absorptionsvarmepumper.
Fra varmepumpen er der både en varmestreng og en kølestreng, hvilket er
illustreret ved den simple skitse her til
højre.
Virksomheden kan anvende både køleog varmesiden. Om det primære formål
er varme- eller køleproduktion har
betydning for klassificeringen af varme-
pumpen. Det skal derfor først vurderes,
om det er varme- eller kølesiden, der er
det primære formål. Herefter skal det
vurderes, om det primære formål afgiftsmæssigt kan kvalificeres som et procesforbrug, da dette er afgørende for, om
drivenergien er godtgørelsesberettiget.
Proces eller rumvarme
og varmt brugsvand — et eksempel
I SKM2006.352.LSR præciserede
Landsskatteretten, at det er den primære anvendelse af varmepumpen, der har
betydning for, hvordan varmepumpen
skal klassificeres. Det betyder fx, at hvis
varmepumpen erstatter et proceskøleanlæg, det kan være til køl af serverrum,
så vil varmepumpen være at anse som
proces, hvorved der er godtgørelsesmulighed for den energi, der er anvendt
som drivenergi. Hvis virksomheden sam-
Afgiftsfrihed for VE-elektricitet
tidig anvender varmen fra varmesiden,
vil denne varme være overskudsvarme
og skal afgiftsbehandles efter overskudsvarmereglerne.
Hvis det er varmesiden, der er den
primære anvendelse af varmepumpen,
vil det formål varmen anvendes til,
være afgørende for, om drivenergien
er godtgørelsesberettiget. Anvendes
varmen fra varmepumpen til forskellige
formål, anvendes den velkendte fordeling mellem proces, rumvarme og varmt
brugsvand også i denne sammenhæng.
Herudover skal man være opmærksom
på, at den varme, der kommer fra køle­
siden skal behandles som overskudsvarme, hvis den kommer fra en proces.
Overskudsvarme
Varmepumper kan være en effektiv
metode til at udnytte overskudsvarme,
der har en lav temperatur. Ved at udnytte overskudsvarmen med en varmepumpe kan temperaturen i overskudsvarmen
hæves, sådan at varmen kan anvendes
enten i virksomhedens interne varmesystem til rumvarme, til proces eller
sælges til eksterne forbrugere, herunder
fjernvarmenettet.
I det omfang, der produceres VE-elektricitet i virksomheden, kan elektriciteten
anvendes internt afgiftsfrit uanset om
elektriciteten anvendes til proces- eller
rumvarmeformål. Det er dog et krav, at
VE-elektriciteten forbruges direkte på
varmepumpen.
Afgiftsmæssigt er det derfor mest
rentabelt, at anvende VE-elektricitet fra
fx solceller til produktion og levering af
komfortkøl eller varme via varmepumpen, da den afgiftsmæssige besparelse
her er stor.
Elpatronordningen
Varmeproducerende virksomheder, der
benytter den såkaldte ”elpatronordning” i forbindelse med godtgørelse af
brændsler til varmeproduktionen, kan
også anvende elpatronordningen for
elforbruget til varmepumpen. Dette
giver en afgiftsmæssig rabat, der skal
indregnes, når varmepumpens rentabilitet vurderes.
pumpen, herunder teknisk rådgivning,
så det sikrer, at virksomheden opnår den
fulde effekt ved en varmepumpe. Der
kan også modtages et kontant tilskud
ved salg af energibesparelsen. Der kan
på nuværende tidspunkt modtages ca.
25-35 øre pr. kWh, der spares, ved salg
til energiselskaberne.
De faktiske forhold
Virksomheders muligheder for at anvende varmepumper afhænger først og
fremmest af, hvad der er teknisk muligt.
De afgiftsmæssige forhold kan også have
stor betydning for optimeringen af det
økonomiske incitament til at installere en
varmepumpe.
De anbefales derfor, at I kontakter vores
afgiftsteam i forbindelse med optimering
af afgiftsforholdene på jeres nuværende
eller kommende varmepumpe.
Drivenergi
Tilskud
Såfremt virksomheder anvender varmepumper til udnyttelse af overskudsvarme, vil dette berettige til at modtage
tilskud efter energiselskabernes energispareindsats. Tilskuddet kan bestå af
rådgivning inden opsætning af varme-
Varmepumpe
Varme
Køl
Energi & Forsyning | 33
SELVANGIVELSER
KIM KIRK KAISER
25 29 45 87
[email protected]
Digital indberetning
og frister
EJERFORHOLD
TastSelv Erhverv blev den 4. maj 2015 åben for
digital indberetning af selvangivelser for 2014.
HELLE VESTERGAARD RASMUSSEN
25 29 47 66
[email protected]
Indberetning af underskud
Forud for den digitale indberetning af
selvangivelsen for 2014 skal underskud,
der ikke er anvendt ultimo 2013 indberettes. Indberetningspligten påhviler administrationsselskabet og alle
underskud i sambeskatningskredsen skal
indberettes i administrationsselskabets
TastSelv Erhverv. Restunderskuddet
ultimo 2013 skal indberettes pr. selskab
og indkomstår, hvori underskuddet er
opstået.
Samtidig med indberetning af historiske
underskud, skal eventuelle skattefrie
omstruktureringer, der er vedtaget frem
til indberetningstidspunktet indberettes.
Der skal ske indberetning, såfremt den
skattefrie omstrukturering har betydning
for underskudsanvendelsen.
Indberettes restunderskuddene ikke
rettidigt skal selskabet betale et tillæg på
5.000 kr. Der pålægges ét skattetillæg
for hele sambeskatningskredsen.
Har et selskab anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for ét eller flere
indkomstår på baggrund af SKAT’s lavere
ansatte indgangsværdier på afskrivningssaldi, foretages indberetningen af
34 | Energi & Forsyning
underskud, når selskabet modtager en
afgørelse fra SKAT. Underskud indberettes i disse situationer på baggrund af
SKAT’s afgørelse.
Selvangivelsesfristen
Fristen for at indberette selvangivelser
for 2014 samt historiske underskud er
1. september 2015.
Registrering af ejerforhold
I EY Energi & Forsyning, april 2015 bragte vi artiklen ”Registrering/indberetning i
det offentlige ejerregister”.
Vi skal endnu en gang gøre opmærksom
på, at fristen for indberetning af ejerforhold til det offentlige register er den 15.
juni 2015.
Artiklen ”Registrering/indberetning i
det offentlige ejerregister” kan findes på
følgende link: http://www.ey.com/DK/da/
Industries/Power---Utilities/EY-artikel-registrering-indberetning-i-det-offentlige-ejerregister-280415.
Energi & Forsyning | 35
EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory
Om EY
EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat,
transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med
at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler
dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores
interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer
bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund.
EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere
medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især
udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er
et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere
oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.
© 2015 Ernst & Young P/S
All Rights Reserved.
Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det
tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige
analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres
brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.
ey.com/dk
B15020