Modul 2: Optimale læringsmiljøer (15 ECTS) Master i

Transcription

København og Aarhus, Forår 2015, version 8
Modul 2: Optimale læringsmiljøer
(15 ECTS)
Master i positiv psykologi (MOPP)
Uddannelseskoordinator
Nina Tange ([email protected])
Modulansvarlig
Frans Ørsted Andersen ([email protected])
Undervisere
Lektor, Frans Ørsted Andersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Lektor, Tatiana Chemi, lektor på Aalborg Universitet, AAU ([email protected])
Ph.d-studerende, Mette Marie Ledertoug, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Ekstern lektor, Anne Kirketerp Linstad, Professionshøjskolen VIA, ([email protected])
Lektor, Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Lektor, Poul Nissen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Specialkonsulent, Nina Tange, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Videnskabelig assistant, Lea Lund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Lektor, Anne Maj Nielsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU [email protected]
Konsulent, cand.pæd.psyk., Fokus i Livet, Tanja Staal Wegner, [email protected]
Vejledere
Lektor, Frans Ørsted Andersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Ph.d-studerende, Mette Marie Ledertoug, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Lektor, Poul Nissen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
Videnskabelig assistent, Lea Lund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])
2
UNDERVISNINGSPLAN MODUL 2, MASTER I POSITIV PSYKOLOGI, AARHUS OG KØBENHAVN, FORÅR 2014
Formål
Formålet med modulet er, på basis af teori, metode og forskning fra feltet positiv psykologi, at
gøre den studerende i stand til at kunne forstå individuelle, relationelle, organisatoriske, fysiske
og virtuelle forudsætninger og rammer for læring, vækst og kreativitet, således at man kan
anvende denne viden i professionel praksis.
Kompetencemål
Intellektuelle kompetencer
Kompetence til at forstå, analysere, diskutere, perspektivere og forholde sig kritisk til empiriske
/ videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder
vedrørende læring og læringsmiljø. Efter gennemført modul har den studerende desuden:
 Viden om betingelser for og væsentlige aspekter af vækstfremmende og/eller kreative
lærings- og arbejdsmiljøer, fysiske såvel som virtuelle, herunder betydningen af positive
emotioner, gode relationer og optimalt engagerende øjeblikke og situationer
 Viden om ledelse, vedligeholdelse og udvikling af vækstfremmende og /eller kreative
lærings- og arbejdsmiljøer
Faglige kompetencer
Være i stand til at redegøre for, præsentere, analysere, diskutere og perspektivere
empiriske/videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og
metoder fra feltet positiv psykologi i forhold til læring og læringsmiljø. Efter gennemført modul
har den studerende desuden:
 Færdighed i at facilitere vidensdeling og sociale læreprocesser, herunder kooperativ læring, i
uddannelsessammenhænge, i fritiden og på arbejdspladser – på en måde, så deltagerne
involveres aktivt og resultater skabes effektivt.
 Færdighed i at anvende et udvalg af positiv psykologiske metoder til udvikling af læringsog arbejdssituationer, f.eks. anerkendende samtaleformer, virtuelle værktøjer og
styrkebaserede interventionsformer
Praksiskompetencer
På baggrund af ovennævnte intellektuelle og faglige kompetencer bliver den studerende i stand
til at anvende forskningsresultater, teorier, begreber og metoder fra feltet positiv psykologi i
forhold til at kunne planlægge, organisere, facilitere, vedligeholde og lede god læring og gode
læringsmiljøer i uddannelse, fritid og arbejdsliv. Efter gennemført modul har den studerende
desuden:

Kompetence i at identificere behov og styrker i en kompleks uddannelsesmæssig og/eller
arbejdsmæssig sammenhæng
Frans Ørsted Andersen
2
3
Indhold







Lærerige, vækstfremmende og kreative arbejds- og læringsmiljøer og tilhørende
teorier, begreber og metoder fra det det positive psykologiske felt.
Ledelse af læringsmiljøer: Hvordan man sikrer udbytte, resultater og energi
Emotioner og relationer og deres pædagogiske og ledelsesmæssige anvendelse i
læringssammenhæng
Social læring, vidensdeling og kooperativ læring
Kreative lærings- og arbejdsmiljøer.
Facilitering af vidensdeling og læreprocesser på arbejdspladser og i institutioner
Motivation, engagement, opmærksomhed, samarbejde, mentorskab og flow som
centrale begreber i positiv psykologisk læringsteori.
Tilrettelæggelsesform
Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne
praksisproblemstillinger samt en serie temaseminarer, der introducerer modulets
emner.
I forbindelse med seminarerne faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser –
individuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til
at relatere og diskutere det præsenterede materiale i forhold til egen virkelighed praktisk såvel som konceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende
afprøve positiv psykologi interventioner både på sig selv og andre.
Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og
teoretiske udgangspunkt.
Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier.
Eksamen
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel
Skriftlig Selvvalgt
emne
Alle sædvanlige
Indlevering
Bemærkning• Indleveret skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt, som den studerende identificerer ud fra positiv psykologiske kerneproblemstillinger, og som er godkendt af eksaminator. • Eksamensprojektet er todelt: En
praktisk halvdel og en teoretisk halvdel. Den praktiske del indkredser et givet behov
samt begrunder den praktiske og konkrete handling i en given positiv psykologisk
problemstilling. Den teoretiske del giver teoretiske refleksioner over den givne intervention. De handlinger, som den praktiske del har identificeret, begrundes således
teoretisk. • Sideantallet for opgaven må maksimalt være 15 normalsider.
3
4
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Gruppe
Skriftlig Selvvalgt
emne
Alle sædvanlige
Indlevering
Bemærkning• Indleveret skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt, som de studerende identificerer ud fra positiv psykologiske kerneproblemstillinger, og som er godkendt af eksaminator. • Eksamensprojektet er todelt: En
praktisk halvdel og en teoretisk halvdel. Den praktiske del indkredser et givet behov
samt begrunder den praktiske og konkrete handling i en given positiv psykologisk
problemstilling. Den teoretiske del giver teoretiske refleksioner over den givne intervention. • Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Det skal fremgå af det skriftlige produkt, hvem der har skrevet hvad.
Bemærk at eksamenstilmeldingen skal ske forholdsvist tidligt i forløbet.
Grundbøger modul 2
Grundbøgerne til dette modul er Den positive psykologis metoder (2012) og Flow i
hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed (2013):
Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning,
assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)
Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og
kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag (B).
Disse to bøger vil blive udleveret til de studerende omkring starten af semesteret.
_____________________________________________________________________________
Nedenfor er anført to litteraturlister, hvoraf den første Øvrig obligatorisk litteratur hovedsagligt
omhandler kompendielitteraturen og andre obligatoriske artikler på modulet. Den efterfølges af
en liste vedrørende Forslag til supplerende litteratur, der viser en stor del af den øvrige nævnte
litteratur (fra de enkelte undervisningsgange). Listerne er alfabetisk ordnede. A=artikel, B=bog.
Artikler kan også være enkeltstående kapitler fra bøger. Forberedelse til de enkelte
undervisningsgange er anført under pågældende opslag i planen.
4
5
1. Øvrig obligatorisk litteratur
Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af
Cooperative Learning. Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk Psykologisk
Forlag.(A)
Andersen, F.Ø. & Tidmand, L. (2014). Hvordan børn lærer sig nye handlemuligheder og
kompetencer – en undersøgelse af indsatser i folkeskolen baseret på positiv psykologi.
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) 52-65 (A)
Bandura, A. (opr. 1994 oversat 2012 ): Self-Efficacy.Kognition og Pædagogik nr. 83 marts
2012, 22. årgang (A)
Chemi, T. (2012): The funny story we have heard too often: Positive emotioner i kunstoplevelser
og deres indflydelse på læring. Psyke og Logos, nr. 1, årg. 33, 2012. s.161-184. København:
Dansk Psykologisk Forlag.(A)
Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmeoden. Kognition og Pædagogik nr.
83 marts 2012, 22. årgang (A)
Kirketerp, A. & Korsgaard, S. (2007): Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB
metoden og effectuation logik. Ledelse og Erhvervsøkonomi, 2, 93-103. (A)
Knoop, H. H. (2011). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I Pædagogiske Teorier (5
udg.) Værløse: Billesø. (A)
Nissen, P. (2012). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Økonomi & Politik,
85(2), 25-33 (A).
Nissen, P. (2014). Identifikation af begavede og talentfulde elever – hvordan gør man?
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) 85-92. (A)
Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of Matching: A
Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4,
2. Forslag til supplerende litteratur
Andersen, F.Ø. (2007): Flow og fordybelse. København: Hans Reitzels Forlag (B)
Andersen, F.Ø. (2010). Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. Århus: Århus
Unviersitetsforlag.(B)
Andersen, F.Ø. (2011): Positiv psykologi i skolen. København: Dafolo Forlag. (B)
Brafman, O. & Brafman, R. (2010): Click. The forces behind how we fully engage with people, work,
and everything we do. New York: Crown Business (B).
Carr, N. (2011). The Shallows. New York: Norton (B).
Chemi, T. (2012): Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
(B).
Chemi, T. (2014): The Art of Arts Integration. Theoretical Perspectives and Practical Guidelines. Aalborg: Aalborg University Press (B)
Chemi, T., Jensen, J.B. & Hersted, L. (2015). Behind the Scenes of Artistic Creativity: Processes of
Learning, Creating and Organising. New York: Peter Lang.(B)
Csikszentmihalyi, M. (1996): Creativity. New York: HarperCollins Publishers. (B)
Csikszentmihalyi, M. (2003 or later editions): Good Business. Leadership, Flow and the Making of
5
6
Meaning. New York: Viking /Penguin (B).
Fisker, H. (2011) Lær med stil – læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. København: Dansk
psykologis Forlag(B).
Fisker, H & Bastiansen G.(2012). Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel vækst og læring
København: Akademisk Forlag (B)
Fredricson, B.: Positivitet (2010). København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)
Hattie, J. (2012): Visible Learning for Teachers. Maximazing impact on learning. London: Routledge
(B).
Hildebrand Jensen (red.) (2012). Perspektiver på Cooperative Learning. At samarbejde om læring.
Frederikshavn: Dafolo.
Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer.
København: Malling Beck.(B).
Kirketerp, A. L. (2010): Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående
uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag (B).
Knoop, H.H. & Lyhne, J. (2007)(red.). Positiv psykologi – positive pædagogik. København: Dansk
Psykologisk Forlag (B).
Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk
Psykologisk Forlag.(B)
Lopez, S. & Snyder, C. (2003). Positive Psychological Assessment – A handbook of Models and
Measures. Washington D.C.: American Psychological Association (B).
Lyubomirsky, S. (2008): The How of Happiness. A Scientific Approach to Getting the Life You Want.
New York: Penguin Press. (Dansk udgave 2009 med titlen Sådan bliver du lykkelig er også
gangbar)(B)
Nakamura, J. & Shernoff, D.J. (2009): Good Mentoring. Fostering Excellent Practice in Higher Education. San Francisco: Jossey-Bass/Wiley.(B)
Nielsen, O.D. (2013). Om at undervise. 20 skridt til at blive en bedre lærer. København: Dansk
Psykologisk Forlag. (B)
Murphy, J. & Duncan, B. (2009). Intervention i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)
Nissen, P. (2007). Assessment- & interventionsguide. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)
Peterson, C. & Seligman, M. (2004). Character Strengths and Virtues – A handbook and Classification. New York: Oxford University Press.(B)
Sahlberg, P. (2011). Finnish Lessons. What can the world learn from educational change in Finland?
New York: Teachers College Press (B).
Sarasvathy, S. D. (opr. 2001b - oversat 2012): Hvad gør entreprenører entreprenørielle?
Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22. årgang.(A)
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2009)(red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.
Frederikshavn: Dafolo.(B)
Weidner, M. (2010). Kooperativ læring i undervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B).
6
7
Undervisningsoversigt, modul 2, MoPP F2015, Optimale læringsmiljøer.
Bemærk: I tabellen er mødedatoer for Aarhus anført til venstre og for København til højre. Som udgangspunkt finder
undervisningen sted både torsdage og fredage kl. 10-16. Løbenumrene henviser til opslaget i den efterfølgende detaljerede undervisningsplan. Bemærk også at løbenumrene ikke nødvendigvis afspejler en tidsmæssig kronologi.
Aarhus
Undervisning
København
Mandag 2.2.2015
Universitetet byder på gratis morgenkaffe og frokost i forbindelse med denne dag !
Fredag 6.2.2015
9.30-15.00
9.30-15.00
Fællesforelæsning 9.30-13.30
Århus (3.2): Lars Quortrup: Uddannelsesforskning og effektstudier.
København (6.2.) Pirjo Lahdenperä. Et alment pædagogisk perspektiv på udfordringer i et samfund med stigende diversitet, udfordringer for den daglige praksis og
ikke mindst udfordringer for ledere og organisationer.
Holdundervisning 13.30-15.00
Emne/ foredragsholder vedr holdundervisningen:
”Drengeakademiet” – læring og udvikling for drenge på
kanten på basis af positiv psykologi af Frans Ørsted Andersen
Torsdag 5.2.2015
1. Læring og læringsmiljøer
10.15-16.15
Torsdag 19.2.2015
10-16
Introduktion til modulet. Læring og læringsmiljøer– i et
positivt psykologisk perspektiv. Metoder og måleinstrumenter.
Frans Ørsted Andersen & Nina Tange
Fredag d. 6.2.2015
10.15-16.15
2. Pædagogisk-psykologisk intervention baseret
på positiv psykologi
Fredag 20.2.2015
10-16
Pædagogogisk-psykologisk intervention baseret på evidens
og positiv psykologi.
Poul Nissen
Torsdag 26.2.2015
10.15-14.45
(NB: bemærk afslutningstidspunkt denne
gang)
3. Videnskabsteori, metode, dannelse og
akademisk skrivning i et positivt psykologisk perspektiv
Torsdag 5.3.2015
10-14.30
(NB: bemærk afslutningstidspunkt denne gang)
Videnskabsteori, metode, dannelse og akademisk skrivning i
et positivt psykologisk og læringsmæssigt perspektiv.
Frans Ørsted Andersen og Lea Lund
7
8
Fredag 27.2.2015
10.15-16.15
4. Flow, vejledning og mentorskab i uddannelse
og læring
Fredag 6.3..2015
10-16
Betydningen af engagement, fordybelse og koncentration og hvorledes man kan arbejde med det professionelt vha fx
pædagogiske relationer, vejledning og mentorskab.
Frans Ørsted Andersen og Tanja Staal Wegner
Torsdag 12.3.2015
10.15-16.15
5. Strukturerede gruppearbejdsformer og facilitering
Torsdag 19.3.2015
10-16
Cooperative learning/kooperativ læring og facilitering. Vi
ser på, afprøver og diskuterer forskellige udgaver og forståelser af cooperative learning og facilitering.
Frans Ørsted Andersen & Nina Tange
Fredag d. 13.3.2015
10.15-16.15
6. Entreprenørskab og foretagsomhed i pædgogisk sammenhæng
Fredag 20.3.2015
10-16
Anne Kirketerp
Torsdag d. 26.3.2015
10.15-16.15
7. Kreativitetsfremmende læringsmiljøer
Gennemgang af kreativitetsstudier med fokus på læringsmiljø i et historisk perspektiv, herunder den positive psykologis
bidrag til feltet.
Torsdag 9.4.2015
10-16
Tatiana Chemi
Fredag d. 27.3.2015
8. Multiple intelligenser og læringsstile
10.15-16.15
Fredag 10.4.2015
10-16
Hans Henrik Knoop
Torsdag 16.4.2015
10.15-16.15
9. Livsduelighed og pædagogisk brug af karakterstyrker
Torsdag 23.4.2015
10-16
Mette Marie Ledertoug arbejder med et ph.d-projekt, hvor
den pædagogiske brug af karakterstyrker er i centrum.
Mette Marie Ledertoug
8
9
Fredag 24.4.2015
9.30-15.00
Universitetet byder på gratis morgenkaffe og frokost i forbindelse med denne dag !
Fredag 17.4.2015
9.30-15.00
Fællesforelæsning 9.30-13.30
24. april: Århus, Ib Ravn. Tema: Facilitering af videndeling.
17. april, København: Ib Ravn. Tema: Facilitering af
videndeling
Holdundervisning 13.30-15.00
Mindfulness. Anne Maj Nielsen
Vejledningen vil typisk starte i april måned, når størstedelen af undervisningen er afviklet.
9
10
1. Læring og læringsmiljøer – i et positivt psykologisk perspektiv
Frans Ørsted Andersen (underviser)
Nina Tange (facilitator)
Aarhus: Torsdag d. 5.2., kl. 10.15 - 16.15, lokale: Se BB
København: Torsdag d. 19.2., kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om
læringsbegreber, læringsteori, læringsmiljø og tilhørende forskning indenfor en positivt
psykologisk ramme. Centrale begreber er fx engagement, samarbejde, flow, mestring og
positive emotioner. På baggrund af viden om begreber, teori og forskning er det også et mål, at
de studerende kan reflektere over disse begreber, teorier og forskningsresultaters anvendelse og
implementering i egen praksis.
Indhold
Centralt for denne undervisningsgang står en række af den positive psykologis kerneteorier, set
i et læringsperspektiv. Det handler fx om Csikszentmihalyis teori om ”flow” og Seligmans teori
om ”styrker”. Desuden relateres til anden relevant læringsteori. Der fokuseres i den forbindelse
på komplekse sammenhænge i vores emotions-, opmærksomheds- og motivationssystemer som
forudsætninger for optimal læring og udvikling. Indholdet fokuserer også på metoder, der
handler om at måle positive mentale tilstande og læring fx ESM-metoden. Endelig fungerer
denne undervisningsgang også som en generel introduktion til hele modulet og til begreberne
læring og læringsmiljø (i et positivt psykologisk perspektiv).
Litteratur knyttet til undervisningen: de to grundbøger (udleveres)
Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og
kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag.
assesment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Supplerende litteratur
Hattie, J. (2012): Visible Learning for Teachers. Maximazing impact on learning. London: Routledge
Illeris, K. (2001). Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx.
Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
10
11
Forberedelse til undervisningen
Læs første del af grundbogen af Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag (udleveres ved semesterstart) og forbered et kort oplæg til gruppeøvelse baseret på hvad du anser for at være sammenhængen mellem flow og læring.
11
12
2. Pædagogisk-psykologisk intervention baseret på evidens og positiv
psykologi
Underviser: Poul Nissen
Århus: Fredag d. 6.2.15, kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB
København: Fredag d. 20.2.15, kl. 10.00-16.00, lokale: se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er denne gang at de studerende opnår kendskab til og viden om
evidensbaseret assessment af styrker som basis for optimereing af læreprocesser. På baggrund
af denne viden er det også et mål, at de studerende kan reflektere over anvendelsen i forhold til
egen praksis.
Indhold
Indholdet handler primært om hvorledes den positive psykologi og anden tilsvarende
forskning/ teoriudvikling har medvirket til at udvikle nye evidensbaserede metoder indenfor
”assessment af styrkeområder” som basis for og støtte til læring og intervention.
Undervisningen søger i den forbindelse bl.a. at besvare spørgsmål om hvorledes man kan måle
effekten af en bestemt pædagogisk/ ledelsesmæssig/ terapeutisk indsats, der sigter mod at en
elev/ studerende/klient/ medarbejder lærer noget/ udvikler sig/ trives bedre – og om
hvordan man kan bruge en sådan måling fremadrettet.
Litteratur knyttet til undervisningen
Nissen, P. (2012): Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? I: Økonomi & Politik,
85(2), 25-33.
Nissen, P. (2012). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv, I: Andersen,
F. & Christensen, G, (red.). Den positive psykologis metoder – Forskning, assessment, test,
udviklingsarbejde og intervention, 165-190. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Supplerende
Nissen, P. (2007). Assessment- & interventionsguide. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Murphy, J. & Duncan, B. (2009). Intervention i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Lopez, S. & Snyder, C. (2003). Positive Psychological Assessment – A handbook of Models and
Measures. Washington, DC: American Psychological Association.
Peterson, C. & Seligman, M. (2004). Character Strengths and Virtues – A handbook and Classification. New York: Oxford University Press.
Læs den anførte artikel (kapitel) af Poul Nissen fra Den positive psykologis metoder. Forbered et
mindre oplæg om hvad du mener er dette kapitels vigtigste pointer.
12
13
3. Videnskabsteori, metode, dannelse og akademisk skrivning i et
positivt psykologisk og læringsmæssigt perspektiv
Aarhus: torsdag 26.2. kl. 10.15-16.15, lokale: se BB
København: torsdag 5.3. kl. 10-16, lokale: se BB
Undervisere: Frans Ørsted Andersen og Lea Lund
Litteratur: Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder.
Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk
Psykologisk Forlag.(B)
(grundbog)
Se i Den positive psykologis metoder (2012) og læs de første 2 og det sidste kapitel heri.
Forbered på baggrund heraf et kort oplæg om hvad du synes karakteriserer den positive psykologis videnskabsteori, metoder og dannelsesforestillinger til gruppediskussion.
13
14
4. Flow, vejledning og mentorskab i uddannelse og læring
Frans Ørsted Andersen (underviser)
Lea Lund (underviser)
Aarhus: Fredag d. 27.2., kl. 10.15-16.15, lokale: se BB
København: Fredag d. 6.3., kl. 10.00-16.00, lokale: se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om flow-teoriens
og flowforskningens anvendelse indenfor uddannelse, læring og arbejdsliv. På samme vis
vedrørende mentorskab. De studerende skal opnå viden om hvorfor, hvornår og hvorledes man
kan fremme flow og mentorskab i læringsmiljøer, herunder kendskab til forskningsområders
metoder. På baggrund af viden om teorier, begreber og metoder er det også et mål, at de
studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen praksis.
Endelig er det et mål, at de studerende opnår viden om vejledningsbegrebet og
vejledningsmetode i forhold til at kunne fremme læring og trivsel i uddannelses- og arbejdsliv,
herunder fremme af flow og mentorskab.
Indhold
Det centrale indhold er denne gang Mihaly Csikszentmihalyis og Jeanne Nakamuras forskning
og teoriudvikling vedrørende flow og mentoring indenfor uddannelse, læring og arbejdsliv. Vi
ser samtidig også på en række parallelle eller overlappende teorier og begreber, der kan spille
sammen med flow og mentoring. Desuden omtales flow-målingsmetoder, især ESM-metoden
(”Experience Sampling Method”) og HRV-metoden (”Heart Rhytm Variability) brug ved
flowundersøgelser i forhold til flow- og trivselsfacilitering. Vejledningsbegrebet og –feltet og
tilhørende metoder introduceres.
Andersen, F.Ø & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed.
København: Dansk Psykologisk Forlag. (grundbog)
assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag
(grundbog)
Brafman, O. & Brafman, R. (2010): Click. The forces behind how we fully engage with people, work,
and everything we do. New York: Crown Business
Nakamura, J. & Shernoff, D.J. (2009): Good Mentoring. Fostering Excellent Practice in Higher Education. San Francisco: Jossey-Bass/Wiley.
14
15
Læs kapitlerne om flow af Jane Grud og Frans Ørsted Andersen samt kapitlet om mentorskab
af Jeanne Nakamura i grundbogen Den positive psykologis metoder (2012). Læs også Susanne
Gjerdes kapitel om coaching i samme bog. Forbered på den baggrund et kort oplæg til
gruppediskussion, hvor du fremlægger hvad du synes er pointen omkring begreberen
”mentorskab” og ”coaching” i forhold til læring og arbejdsliv. Se også på spørgsmålet om
hvilke forskelle og ligheder, der kan identificeres på/mellem de to begreber ”mentorskab” og
”coaching”.
15
16
5. Strukturerede gruppearbejdsformer og facilitering
Undervisere: Frans Ørsted Andersen & Nina Tange
Århus: torsdag d. 12.3. kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB
København: torsdag d. 19.3. kl. 10.00 – 16.00, lokale: BB.
Læringsmål
Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om ”cooperative
learning”/ ”kooperativ læring”. På baggrund af denne viden er det også et mål, at de
studerende kan reflektere over disses metoders relevans og anvendelse i forhold til egen
praksis.
Indhold
Introduktion til forskning, teori og metode vedrørende ”cooperative learning”/ ”kooperativ
læring”. Undervisningen vil søge at besvare spørgsmål som ”hvad er cooperative læring”?,
”hvad er den teoretiske forankring for cooperative learning” og ”hvad siger forskningen om
hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge cooperative learning i arbejds- og
uddannelseslivet?”
Obligatorisk litteratur knyttet til undervisningen
Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af
Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk
Psykologisk Forlag. (A)
Hildebrand Jensen (red.) (2012). Perspektiver på Cooperative Learning. At samarbejde om læring.
Frederikshavn: Dafolo. (B)
Supplerende
Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer.
København: Malling Beck.(B)
Weidner, M. (2010). Kooperativ læring i undervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B).
Læs artiklen af Andersen, F.Ø. (2011): Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde,
inspireret af Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk
Psykologisk Forlag. Forbered på den baggrund et oplæg om ”fordele og ulemper ved brug af
cooperative learning” til gruppediskussion.
16
17
6. Entreprenørskab i uddannelse og læring
Underviser: Anne Kirketerp
Aarhus: Fredag 13.3. kl. 10.15 - 16.15, lokale: se BB
København: Fredag 20.3. kl. 10.00 - 16.00, lokale: se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om
entreprenørskab i forhold til læring, vækst og udvikling. På baggrund af denne viden er det
også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering
i egen praksis.
Indhold
Denne undervisningsgang handler om at præsentere aktuel teori og forskning indenfor entreprenørskab, herunder se på såkaldt ”foretagsomhedsdidaktik”. Desuden ser vi på ”entreprenørskab som handling i verden” og belyser spørgsmålet om ”foretagsomhed kan læres som en
kompetence?”
Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og Pædagogik
nr. 83 marts 2012 22. årgang.
Hele temanummeret af Kognition og Pædagogik, nr. 83 marts 2012 22. årgang, fx flg. artikler:
Sarasvathy, S. D. (opr. 2001b - oversat 2012): Hvad gør entreprenører entreprenørielle? Kognition
og Pædagogik, nr. 83 marts 2012 22. årgang
Kirketerp, A. & Knoop, H.H. (2012): Foretagsomhedens psykologi. Kognition og Pædagogik, nr. 83
marts 2012 22. årgang
Bandura, A. (opr. 1994 oversat 2012 ): Self-Efficacy. Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22.
årgang
Læs Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og
Pædagogik nr. 83 marts 2012, 22. årgang og forbered på baggrund heraf et kort oplæg om hvad
du finder er de centrale pointer i emnet ”foretagsomhedspædagogik” til en gruppeøvelse.
17
18
7. Kreativitetsfremmende læringsmiljøer
Underviser: Tatiana Chemi
Århus: torsdag d. 26.3.. kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB
København: torsdag d. 9.4., kl. 10.00-16.00, lokale: se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om sammenhænge
mellem kreativitet, lokalitet, æstetik og læring. På baggrund af denne viden er det også et mål,
at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen
praksis.
Indhold
Denne undervisningsgang drejer sig primært om sammenhængen mellem kreativitet, lokalitet,
æstetik, menneskelige relationer og læring. Undervisningen vil søge at svare på spørgsmål som
”hvad er kreativitet?”, ”hvad karakteriserer et kreativt læringsmiljø?”, ”hvordan hænger
kreativitet, æstetik og læring sammen?” og ”hvordan kan man fremme kreative processer i
arbejds- og uddannelseslivet?”.
Chemi, T. (2012): Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
Chemi, T. (2012). Performancestudier. I: Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den
positive psykologis metoder. Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København:
Dansk Psykologisk Forlag.(B)(grundbog)
Chemi, T. (2012): The funny story we have heard too often: Positive emotioner i kunstoplevelser
og deres indflydelse på læring. I: Psyke og Logos, nr. 1, årg. 33, 2012. s.161-184. København:
Dansk Psykologisk Forlag.
Chemi, T. (2014): The Art of Arts Integration. Theoretical Perspectives and Practical Guidelines. Aalborg: Aalborg University Press
Chemi, T., Jensen, J.B. & Hersted, L. (2015). Behind the Scenes of Artistic Creativity.: Processes of
Learning, Creating and Organising. New York: Peter Lang.
Csikszentmihalyi, M. (1996): Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New
York: HarperCollins Publishers.
Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (2007). Creativity and Responsibility. In: Gardner, H.
(2007)(editor). Responsibility at Work. How Leading Professionals Act Responsibly. San
Fransisco: Jossey-Bass
18
19
Nakamura, J. & Csikszentmihalyi (2008). The Early Lives of Highly Creative Persons: The Influence of the Complex Family. I: Creativity Research Journal, 20(4), 343-357, 2008. Routledge.
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2009). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. Frederikshavn: Dafolo.
Læs Tatiana Chemis bog “Kunsten at integrere kunst i undervisningen” (2012) og forbered
gruppeoplæg om bogens vigtigste pointer i forhold til dagens tema.
19
20
8. Multiple intelligenser og læringsstile
Undervisere: Hans Henrik Knoop
Århus: Fredag d. 27.3., kl. 10.15 - 16.15, lokale: se BB
København: Fredag d. 10.4., kl. 10.00 - 16.00, lokale: se BB
Læringsmål
Målet med undervisningen er dels, at de studerende tilegner sig viden om psykologiske teorier
om intelligens og stile med særligt henblik på teori om multiple intelligenser og læringsstile, og
dels at de studerende bliver i stand til at reflektere kvalificeret over potentiel anvendelse af
denne viden i egen praksis.
Indhold
I undervisningen præsenteres teorier om intelligens og stile, og der gennemføres drøftelser af, hvorledes disse teorier kan anvendes i egen praksis. Især fokuseres på teori om
multiple intelligenser og læringsstile som afsæt for styrkebaseret praksis i pædagogik
og arbejdsliv.
Knoop, H. H. (2011). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I Pædagogiske
Teorier (5 udg.) Værløse: Billesø. (A)
Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of
Matching: A Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4, No. 3. (A)
Supplerende
Fisker, H. (2011) Lær med stil – læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. København: Dansk
psykologisk Forlag(B).
Fisker, H (2004). Min selvbiografi. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B)
Fisker, H. & Bastiansen, G. (2012). Positiv psykologi og styrketræning. Akademisk Forlag. (B)
Lauridsen, O. (2012). Fokus på læring 3.0, Om læringsstile i dagligdagen. Akademisk Forlag. (B)
20
21
Læs de to artikler i den obligatoriske litteratur og overvej, hvorledes arbejdet med teorier om
intelligenser og læringsstile kan imødekomme reelle behov i arbejdsliv og uddannelse.
21
22
9. Livsduelighed og pædagogisk brug af karakterstyrker
Århus, torsdag d. 16.4.14 kl. 10.15-16.15 Lokale: se BB
København, torsdag d. 23.4.14. kl. 10-14. Lokale: se BB
Underviser: Mette Marie Ledertoug
Læringsmål:
Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om karakterstyrker
hos børn og unge og den pædagogiske anvendelse heraf i uddannelse og læring for aldersgruppen 6-16 år med udgangspunkt i et aktuelt PhD-projekt ’Styrkebaseret læring – børns karakterstyrker som veje til optimal læring’. De studerende skal opnå viden om hvorfor, hvornår
og hvordan man kan arbejde med børn og unges karakterstyrker og hvordan en styrkebaseret
tilgang kan fremme et positivt læringsmiljø. På baggrund af viden om teori, begreber og metoder er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen praksis.
Indhold:
Det centrale indhold er en introduktion til forskningsfeltet karakterstyrker hos børn og
unge med særligt fokus på styrkeinterventioner og de tre tilhørende faser: Kortlægning,
udforskning og anvendelse, hvor vi gennem det konkrete PhD-projekt ’Styrkebaseret
læring – børns karakterstyrker som veje til optimal læring’ belyser de forskellige faser.
Gennem øvelser og refleksioner får de studerende ligeledes mulighed for at afprøve
metoder og materialer til anvendelse i faserne.
Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. København:
Dansk Psykologisk Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Læs s. 11-100 i bogen af Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk Psykologisk. Forbered på baggrund heraf 3 spørgsmål
om børn og styrker og styrkebaseret læring, som ønskes belyst til gruppeøvelse.
22
23
Fællesforelæsning den 2. februar 2015 i ÅRHUS
Kl. 9.30-10.15
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise
Kl. 10.15-12.45
Fællesforelæsningen:
Evidens og effektstudier i uddannelsesforskning og pædagogisk
Praksis
Kl. 12.45-13.30
Der serveres frokost
Underviser: Lars Qvortrup Professor Institut for Læring og Filosofi, LSP - Laboratorium for
forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122
Mål:
Målet med forelæsningen er at introducere til nogle af de mange bestræbelser på at lave effektstudier og påberåbe sig evidens inden for uddannelsesforskningen samt at præcisere og nuancere
billedet af hvad effektstudier og evidens er, hvordan de begrundes, og hvordan de kan bruges i
den pædagogiske praksis
Indhold:
I flere og flere sammenhænge møder man forventninger om, at uddannelsesforskningen giver
svar på spørgsmålet om, hvad effekten af bestemte indsatser er. Samtidig er der imidlertid også
en indædt modstand mod effektstudier blandt nogle uddannelsesforskere, både fordi det påstås at
man ikke kan og at man ikke bør gennemføre effektstudier. I forelæsningen præsenteres nogle af
måderne, hvorpå effektstudier bedrives (fx John Hattie og Viviane Robinson). Der gives eksempler på, hvordan de benyttes, fx i LSP’s skoleudviklingsprojekter. Og striden mellem den såkaldte ”rene” og ”urene” pædagogik kommenteres: Der er ikke tale om et enten-eller, men om et både-og.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Dahler-Larsen, Peter (2014): ”Evidensbegrebet i uddannelse og undervisning”. I: Hans Dorf og
Jens Rasmussen (red.): Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzel, s. 127-146.
Lindstrøm, Maia, Camilla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard Larsen (2013): ”Evidens og
praksis”. I: Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors (red.): Evidens og systematiske reviews. En
introduktion. København: Samfundslitteratur, s. 115-133.
Qvortrup, Lars: Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo 2012, kapitel 6-7, s. 125-150.
Læs den litteratur, der er henvist til, og overvej begrundelserne for og imod effektstudier og de
muligheder og begrænsninger de giver for den pædagogiske praksis. Tag gerne udgangspunkt i
ét eller flere aktuelle eksempler på brugen af effektstudier i den uddannelsesmæssige praksis.
23
24
Fællesforelæsning den 24. april 2015 i ÅRHUS
Kl. 9.30-10.15
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise
Kl. 10.15-12.45
Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling
Kl. 12.45-13.30
Der serveres frokost
Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet
Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122
Mål:
Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv.
”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.
Indhold:
Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at
dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering
som deres speciale.
Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en
erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den
med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen
og i studiegrupper.
Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen
medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.
De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:
Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,
Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.
Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.
Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af
udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.
Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling
er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine
24
25
medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere,
eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger
i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for
at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.
25
26
Fællesforelæsning den 6. februar 2015 i EMDRUP
Kl. 9.30-10.00
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Interkulturell pedagogik och interkulturellt
ledarskap - nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup
Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har
forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i
multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling,
ledarskap och etniska relationer.
Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup
Mål:
Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap
med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling.
Indhold:
Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman
denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling.
Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling.
Från monokulturell till interkulturell organisationskultur.
Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red),
Studentlitteratur 2010.
Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken
Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela
boken rekommenderas)
(Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen:
http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01)
Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas
till föreläsaren.
26
27
Fællesforelæsning den 17. april 2015 i EMDRUP
Kl. 9.30-10.00
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup
Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup
Mål:
Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv.
”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.
Indhold:
Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at
dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering
som deres speciale.
Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en
erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den
med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen
og i studiegrupper.
Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen
medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.
De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:
Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,
Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.
Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.
Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af
udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.
Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling
er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine
27
28
medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere,
eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger
i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for
at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.
28

Modul 2: Optimale læringsmiljøer (15 ECTS) Master i

Transcription

Similar documents

December 2012 - Dyrlæge Boysen

Noter til regnskabet

Mississippi klar med Beatles

CD-Chex Plus™

Ørsted-Søllested-Vedtofte kirkeblad marts 2015

Valgfagskatalog