Kemi C / keC3 / underviser Jens Peter Nibe

Transcription

Kemi C / keC3 / underviser Jens Peter Nibe
Undervisningsbeskrivelse – kemi C3
Termin
Maj-juni, 2015
Institution
Horsens HF og VUC
Uddannelse
Hfe
Fag og niveau
Kemi, niveau C
Lærer
Jens Peter Nibe
Hold
KeC3
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Grundstoffer og det kemiske tegnsprog
Titel 2
Kemiske forbindelser – ioner og molekyler
Titel 3
Kemiske mængdeberegninger
Titel 4
Organiske forbindelser
Titel 5
Syrer og baser
Titel 6
Redoxreaktioner
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb. Sidetal henviser til:
F. Fischer: Anvendt kemi 1, Erhvervsskolernes forlag, 2010
Titel 1
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Grundstoffer og det kemiske tegnsprog
Anvendt kemi 1: s. 9 – 13, 15 – 20, 49 – 60, 67 – 72
Præsentation af kemi som naturvidenskabeligt fag. Indarbejdning af det kemiske
tegnsprog og anvendelse af kemiske reaktionsskemaer. Præsentation af udvalgte
grundstoffer. Det periodiske systems opbygning og inddeling i metaller og ikkemetaller. Atomteorien – herunder elektronstruktur og dannelse af positive og negative ioner. Navngivning af simple ioner og sammensatte ioner.
2 uger – 6 lektioner
Det periodiske system, atomteorien, isotoper, det kemiske tegnsprog og kemiske
symboler, afstemning af kemiske reaktioner, iondannelse, simple ioner og sammensatte ioner. Navngivning af positive og negative ioner.
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, IT-baseret visualisering.
1
Titel 2
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Kemiske forbindelser – ioner og molekyler
Anvendt kemi 1: s. 58 - 85
Anvendelse af det periodiske systems opdeling i grupper og hovegrupper, perioder og
metaller og ikke-metaller til at forklare dannelsen af positive og negative ioner. Atomernes stabilitet i relation til elektronstrukturen – herunder ædelgasstruktur. Navngivning af ionforbindelser og opskrivning af formler for ionforbindelser. Undersøgelse
af saltes opløselighed i vand – herunder vand som opløsningsmiddel for ionforbindelser. Navngivning af molekylforbindelser og opskrivning af formler for molekylforbindelser. Kovalente bindinger – herunder atomets elektronegativitets betydning for
dannelse af polære og upolære bindinger.
Laboratorieøvelser
Øvelse nr. 1: Saltes opløselighed
6 uger – 18 lektioner
Det periodiske system. Dannelse af positive ioner og negative ioner. Sammensatte
ioner. Vand som opløsningsmiddel for ionforbindelser. Fældning som reaktionstype.
Navngivning af ionforbindelser. Molekylforbindelser. Elektronegativitet og polære og
upolære bindinger.
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, afleveringsopgaver, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning.
Stofmængdeberegninger
Anvendt kemi 1: s. 21 - 28
Noter: Idealgasloven
Introduktion af begrebet stofmængde og anvendelse heraf til mængdeberegning.
Opskrivning og anvendelse af beregningsskemaer til opgaveløsning. Anvendelse af
idealgasloven til beregning af volumen og stofmængde for gasser.
6 uger – 18 lektioner
Avogadros konstant. Stofmængdeberegning. Beregningsskemaer. Ækvivalensforhold
og ækvivalente mængder. Praktiske eksempler på anvendelse af mængdeberegninger.
Idealgasloven.
Laboratorieøvelser:
Øvelse nr. 2: Lightergas
Øvelse nr. 3: Ophedning af natriumhydrogencarbonat
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, demonstrationsforsøg, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning.
2
Titel 4
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Organiske forbindelser
Anvendt kemi 1: s. 139 – 165, 169 - 173
C-atomets kemiske egenskaber og dets betydning for organiske stoffer. Opskrivning af
stregformler, zig-zag-formler og elektronprikformler. Råoliedestillation og destillation
som kemisk proces. Alkaner og alkeners struktur og egenskaber samt navngivning.
Forbrænding som reaktionstype og anvendelse heraf i mængdeberegninger. Forgæring af sukker og produktion af alkohol. Alkohol som stofgrupper og navngivning af
alkoholer. Bioethanols anvendelse som brændstof, der reducerer udledningen af CO2.
Laboratorieøvelser
Øvelse nr. 4: Gæring
5 uger – 15 lektioner
C-atomet som byggemateriale i organisk stof. Alkaner og alkener – herunder navngivning. Fremstilling af alkoholer – herunder navngivning. Olieraffinering, - herunder
destillation som kemisk proces. Forbrænding af carbonforbindelser - herunder mængdeberegning.
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning.
Syrer og baser
Anvendt kemi 1: s. 29 – 47, 103 – 115, 125 – 128 (midt på siden)
Stofmængdekoncentration, densitet og ppm. Anvendelse af titrering som analysemetode. Definitioner af syrer, baser og pH. Koncentrationsberegninger og ækvivalente
stofmængder.
Laboratorieøvelser:
Øvelse nr. 5: Titrering
Øvelse nr. 6: Kolorimetrisk titrering (journaløvelse)
Øvelse nr. 7: Potentiometrisk titrering
7 uger – 21 lektioner
Stofmængdekoncentration. Definition på syrer og baser. Korresponderende syrer og
baser. Titrering som analysemetode. pH – definition og beregning. Neutralisation.
Ækvivalente stofmængder. Sure røggasser og sur nedbør.
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning.
3
Titel 6
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Redoxreaktioner
Anvendt kemi 1: s. 91 - 97
Definitionen på oxidation og reduktion. Dannelse af positive og negative ioner. Redoxreaktioner – herunder redoxkemi i hverdagen. Regler for tildeling af oxidationstal og
afstemning af simple ionreaktioner som f.eks. opløsning af metal i syre.
Laboratorieøvelser:
Øvelse nr. 8: Spændingsrækken
Øvelse nr. 9: Redox: Opløsning af metal i syre
6 uger – 18 lektioner
Oxidation og reduktion. Dannelse af positive og negative ioner. Opløsning af metaller i
syre. Oxidationstal - herunder tildeling af oxidationstal til de enkelte atomer i en kemisk formel.
Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning.
4