Kemi C / keC3 / underviser Jens Peter Nibe
Transcription
Kemi C / keC3 / underviser Jens Peter Nibe
Undervisningsbeskrivelse – kemi C3 Termin Maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi, niveau C Lærer Jens Peter Nibe Hold KeC3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffer og det kemiske tegnsprog Titel 2 Kemiske forbindelser – ioner og molekyler Titel 3 Kemiske mængdeberegninger Titel 4 Organiske forbindelser Titel 5 Syrer og baser Titel 6 Redoxreaktioner Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb. Sidetal henviser til: F. Fischer: Anvendt kemi 1, Erhvervsskolernes forlag, 2010 Titel 1 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Grundstoffer og det kemiske tegnsprog Anvendt kemi 1: s. 9 – 13, 15 – 20, 49 – 60, 67 – 72 Præsentation af kemi som naturvidenskabeligt fag. Indarbejdning af det kemiske tegnsprog og anvendelse af kemiske reaktionsskemaer. Præsentation af udvalgte grundstoffer. Det periodiske systems opbygning og inddeling i metaller og ikkemetaller. Atomteorien – herunder elektronstruktur og dannelse af positive og negative ioner. Navngivning af simple ioner og sammensatte ioner. 2 uger – 6 lektioner Det periodiske system, atomteorien, isotoper, det kemiske tegnsprog og kemiske symboler, afstemning af kemiske reaktioner, iondannelse, simple ioner og sammensatte ioner. Navngivning af positive og negative ioner. Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, IT-baseret visualisering. 1 Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Titel 3 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kemiske forbindelser – ioner og molekyler Anvendt kemi 1: s. 58 - 85 Anvendelse af det periodiske systems opdeling i grupper og hovegrupper, perioder og metaller og ikke-metaller til at forklare dannelsen af positive og negative ioner. Atomernes stabilitet i relation til elektronstrukturen – herunder ædelgasstruktur. Navngivning af ionforbindelser og opskrivning af formler for ionforbindelser. Undersøgelse af saltes opløselighed i vand – herunder vand som opløsningsmiddel for ionforbindelser. Navngivning af molekylforbindelser og opskrivning af formler for molekylforbindelser. Kovalente bindinger – herunder atomets elektronegativitets betydning for dannelse af polære og upolære bindinger. Laboratorieøvelser Øvelse nr. 1: Saltes opløselighed 6 uger – 18 lektioner Det periodiske system. Dannelse af positive ioner og negative ioner. Sammensatte ioner. Vand som opløsningsmiddel for ionforbindelser. Fældning som reaktionstype. Navngivning af ionforbindelser. Molekylforbindelser. Elektronegativitet og polære og upolære bindinger. Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, afleveringsopgaver, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning. Stofmængdeberegninger Anvendt kemi 1: s. 21 - 28 Noter: Idealgasloven Introduktion af begrebet stofmængde og anvendelse heraf til mængdeberegning. Opskrivning og anvendelse af beregningsskemaer til opgaveløsning. Anvendelse af idealgasloven til beregning af volumen og stofmængde for gasser. 6 uger – 18 lektioner Avogadros konstant. Stofmængdeberegning. Beregningsskemaer. Ækvivalensforhold og ækvivalente mængder. Praktiske eksempler på anvendelse af mængdeberegninger. Idealgasloven. Laboratorieøvelser: Øvelse nr. 2: Lightergas Øvelse nr. 3: Ophedning af natriumhydrogencarbonat Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, demonstrationsforsøg, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning. 2 Titel 4 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Titel 5 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Organiske forbindelser Anvendt kemi 1: s. 139 – 165, 169 - 173 C-atomets kemiske egenskaber og dets betydning for organiske stoffer. Opskrivning af stregformler, zig-zag-formler og elektronprikformler. Råoliedestillation og destillation som kemisk proces. Alkaner og alkeners struktur og egenskaber samt navngivning. Forbrænding som reaktionstype og anvendelse heraf i mængdeberegninger. Forgæring af sukker og produktion af alkohol. Alkohol som stofgrupper og navngivning af alkoholer. Bioethanols anvendelse som brændstof, der reducerer udledningen af CO2. Laboratorieøvelser Øvelse nr. 4: Gæring 5 uger – 15 lektioner C-atomet som byggemateriale i organisk stof. Alkaner og alkener – herunder navngivning. Fremstilling af alkoholer – herunder navngivning. Olieraffinering, - herunder destillation som kemisk proces. Forbrænding af carbonforbindelser - herunder mængdeberegning. Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning. Syrer og baser Anvendt kemi 1: s. 29 – 47, 103 – 115, 125 – 128 (midt på siden) Stofmængdekoncentration, densitet og ppm. Anvendelse af titrering som analysemetode. Definitioner af syrer, baser og pH. Koncentrationsberegninger og ækvivalente stofmængder. Laboratorieøvelser: Øvelse nr. 5: Titrering Øvelse nr. 6: Kolorimetrisk titrering (journaløvelse) Øvelse nr. 7: Potentiometrisk titrering 7 uger – 21 lektioner Stofmængdekoncentration. Definition på syrer og baser. Korresponderende syrer og baser. Titrering som analysemetode. pH – definition og beregning. Neutralisation. Ækvivalente stofmængder. Sure røggasser og sur nedbør. Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning. 3 Titel 6 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Redoxreaktioner Anvendt kemi 1: s. 91 - 97 Definitionen på oxidation og reduktion. Dannelse af positive og negative ioner. Redoxreaktioner – herunder redoxkemi i hverdagen. Regler for tildeling af oxidationstal og afstemning af simple ionreaktioner som f.eks. opløsning af metal i syre. Laboratorieøvelser: Øvelse nr. 8: Spændingsrækken Øvelse nr. 9: Redox: Opløsning af metal i syre 6 uger – 18 lektioner Oxidation og reduktion. Dannelse af positive og negative ioner. Opløsning af metaller i syre. Oxidationstal - herunder tildeling af oxidationstal til de enkelte atomer i en kemisk formel. Klasseundervisning, opgaveløsning på klassen, rapportskrivning, IT-baseret visualisering og laboratorieøvelser i grupper. Rapportskrivning. 4