Kulturfag 2q3o – HN13qoks
Transcription
Kulturfag 2q3o – HN13qoks
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF – Nørre Nissum, VIA UC Uddannelse HF Fag og niveau Kultur og samfundsfagspakken Lærer(e) Niels Henrik Hansen (Historie), Jesper Kallesøe (religion), Hans Vilhelm Møller(samfundsfag) Hold 2q3o Oversigt over gennemførte undervisningsforløb FÆLLESFAGLIGE FORLØB Titel 1 Renæssancen og reformation Titel 2 Kultur og kulturmøder – Muslimer i Danmark Titel 3 Områdestudium – Indien Titel 4 Det gode samfund SÆRFAGLIGE FORLØB Titel 5 Kristendommens opståen Titel 6 Lange linjer i europæisk og dansk historie (særfagligt forløb i faget historie) Titel 7 Historieopgaven Titel 8 Ideologier og det politiske system (særfagligt samfundsfag) Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Renæssance & reformation (fællesfagligt tema) Indhold Historie Overblik. Verdenshistorie i korte træk, af Grubb, Ulrik, m. fl., 1. udgave, 5. oplag, 2007, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag, A/S, København 2007, side 6878. Skabt til at skabe, Clausen, Flemming, m. fl., Alinea, 2006, 2. udgave 1. oplag s. 53-54 (Skøn er krigen for den uerfarne, Erasmus) Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Frederiksen, Peter, m. fl., Systime A/S 2. udgave, 2. oplag, Systime. 161-182 & 183-184 (Pico, Om menneskets værdighed) Magt & mennesker. Historie på tværs, af Grubb, Ulrik, m. fl., 1. udgave, 1. oplag, 2013 Gyldendal A/S, København, side 51 – 74. Religion og Samfund. Fra reformation til nutid, Thiedecke, Johnny, 1. udgave, 1. oplag, 2012, side 21-28. (Luther om: Regimente-læren, bondeoprørene og handel) Fra Stammer til folk. Danmarks historie indtil 1840, Haue, Harry, m. fl., 1. udgave, 1. oplag, 2000, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S. Side 132-165. Uddrag af Peder Palladius visitatsbog. (fra: En kort formaning til de unge karle og drenge, En formaning til pigerne og møerne, En Formaning til Folket, at de sætte deres Børn til Skole, Om Troldkvinder, en Formaning og Undervisning, Om at give de fattige i Kirken) http://runeberg.org/visitats/ Magt og mentalitet. Livet i Danmark 1500 – 1750, Lund, Morte, 1. udgave, 1. oplag, 1990, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S, Copenhagen, s. 57 – 62 (afsnittet hekseprocessernes mørketid), s. 75-78 (Om løsagtighed og kagstrygning) Samfundsfag: • Bülow, Morten og Kristiansen, Anders Hedegaard (red.)(2008): SamfNU STX & HF B-niveau Aarhus: forlaget systime, side 172 – 181 • Petersen, Jørn H.; Petersen, Klaus; Christiansen, Niels Finn (red.) (2010): Dansk velfærdshistorie, Bind I, Perioden 1536-1898, Frem mod socialhjælpsstaten Syddansk Universitetsforlag, side 161 – 165 • To film om Machiavelli 2:4 og 3:4 • Papirer om fattigforsorgen efter reformationen (fra danmarkshistorien.dk - historiesite fra Aarhus universitet) • Jacobsen, Benny (2005): Liv i Danmark København: Columbus, København: forlaget Columbus, 98-100 (velfærdsstatsmodellerne) To film fra serien Liv i renæssancen m. Liv Thomsen om Tycho Brahe og Jens Munk. Religion: • Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark, 1999, FORLAGET (Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer) , s.18-25: ”Livet i middelalderkirken” – klassisk katolicisme. Jan Lindhardt: Martin Luther – Renæssance og reformation, 1982, NNF: s 9-11: Tidstavle over Luthers liv s 74-79: Luther selv om ”De to styreformer” – med Lindhardts indledning. Helge Bechmann: Kirkehistoriske konfrontationer, 1970 NNF, s 67-72 – Lutherfremstilling Egen artikel: Martin Luther highlights Spillefilmen Luther Omfang Særlige fokuspunkter Kernestof i Historie: - Styrerformer i historisk og nutidigt perspektiv - Dansk historie og identitet - Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag Kernestof i Samfundsfag - Forskellige magtformer i historisk og nutidigt perspektiv. Herunder direkte og indirekte magt, strukturel magt og diskursiv magt - Identitetsdannelse og socialisation i det traditionelle samfund Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Fællesfagligt: - Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv Identitetsdannelse i traditionelle, morderne og senmorderne samfund - Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde / elevfremlæggelser Titel 2 Indhold Kulturmøder – Muslimer i Danmark (Fællesfagligt forløb) Historie: Den kolde krig, af Kai Otto Van Barner, 2011, Systime. Isbn – 87-6162-644-9.” Side 31 – 43. Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag 2009. Isbn 978-87-7970-055-0, s. 155 – 170. Når der kommer en båd med bananer, Danmark i 50’erne, af Niels Erik Hansen, Forlaget Columbus og Niels Erik Hansen, 2000, 1. udgave, 1. oplag 2000. Isbn 87-98159-80-2. siderne 56-59 og 79-80 og 97-98. Hansen, Niels Erik (2002): Gør gode tider bedre. Danmark i 1960’erne, Forlaget Columbus og Niels Erik Hansen, 1. udgave, 1. oplag, siderne 41-45, 79-81. Nielsen, Geert, (2013): Erindringsmaskinen, Columbus, side 19 – 40. Dokumentarfilmen Indvandringens historie, Episode 5 af 6. Tilrettelagt af Jakob Gottschau og Øjvind Hesselager. Produceret af Express TV-produktion for DR. Redaktør: Mads Baastrup. Dokumentarfilmen Indvandringens historie, Episode 6 af 6. Tilrettelagt af Jakob Gottschau og Øjvind Hesselager. Produceret af Express TV-produktion for DR. Redaktør: Mads Baastrup. Tyrkiet 1923-2013 – fra Atatürk til Erdogan, af Serinci, Deniz B., m. fl., Frydenlund, 2014, side 45 – 52. Tyrkiske danmarkshistorier, af A. Brabrand. Mellemfolkeligt samvirke. 1993, side 35-40. Lindgren, Malin (2001): Dagligdag i Danmark 3. Hallo du er på, Høst og søn, side 190 – 2005. Danmarks Statistik (2013): Indvandrere i Danmark 2013, side 11, 14, 17, 18, 23, 25, 31, 34, 46-49, 81, 95, 96, 103. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17961/indv2013.pdf Samfundsfag: • Moos, Axel (1995): Socialisation og meningsdannelse, 1. udg., København: forlaget Columbus, side 7 - 9 + 91 – 104 • Gundelach, Peter og Mortensen, Nils (1990/1993): Ind i sociologien. En grundbog, København: forlaget Gyldendal, side 159 + side 179 + side 187 – 192 • Benny Jacobsen(2004): Velfærdsstaten og dens mange liv, 1. udg., København: forlaget Columbus, side 114 – 122 • • • • Jyllands-Posten, 6. april 2014: Debat: Integrationen går dårligt Politiken, 29. sept. 2012: De nydanske fædre har svigtet Politiken, 22. november 2012: Store forskelle i tosprogedes karakterer Jyllands-Posten, 06. april 2014: Forskellen er der stadig. Udviklingen har stået i stampe. Det er ikke blevet bedre. Derfor må politikerne gøre noget nyt Jyllands-Posten, den 06 april 2014: Hverken fugl eller fisk Jyllands-Posten, 22. april 2014: Flere unge indvandrere gør oprørJyllands-Posten, den 6. august 2014: Regeringen tæppebomber Venstres nye udlændingepolitik Jyllands-Posten, 31. juli 2014: Ekspert: Danmark må godt forskelsbehandle indvandrere" Politiken, 03. august 2014: Ny V-kurs kan gå i eget mål Weekendavisen, 01. august 2014: Det gamle sort Politiken, 30.maj 2014: Debat: Effekt. Spredning gavner indvandrerelever Politiken, 10. august 2014: Thorning klandrer Løkke for kæmpeudlændingelempelse Mandag Morgen, 11. august 2014: Hvad med de 600.000 andre?" Jyllands-Posten, den 13. august 2014: En stemme på De Radikale er en stemme mod 24-årsreglen Jyllands-Posten, den 14. august 2014: SF lever fint med 24-årsreglen Weekendavisen, 15. august 2014: Kustoderne Politiken, 18.august 2014: Arbejdskraft: DF afviser at åbne for lavtlønnet indvandring Politiken, 18. august 2014: Blåt mundhuggeri om udlændingepolitikken • • • • • • • • • • • • • • Religion: Grundbog: Jørgen Bæk Simonsen i ”Religion og Kultur – en grundbog” (”R&K”), 2.udg.2008, s. 173-92. Desuden et hæfte med primær-texter (hvis indhold er kursiveret i det følgende) 1. Hæftet s.11-16 – begreberne Ære og Skam (Naser Khader: ”Ære og Skam”, 2. udg., s.141-57.) 2. Hæftet, s. 1-4 og R&K, s. 173-78 – Muhammeds liv/begrebet profet/Koran 3. R&K, s. 178-85 – Kaliffer – Sunni/Shia – de 5 søjler 4. Hæftet, s. 5-10 – Djihad og kvindesyn. Yusuf Ibish: ”Den store djihad” I: E.Wulff Pedersen: ”Tekster og stemmer fra den muslimske verden”, Gyldendal 1980, s.131-33 samt interview med ung kvinde om sløret. I: Jensen og Rothstein: ”Etikken og religionerne”, Aschehoug 1998, s.358f. 5. R&K, s. 189-92 – Sharia (”Islamisk ret”) og “Islam og politisk ideologi” 6. Hæftet, s. 17-20 – ”Muslimske stemmer” af Karen-Lise Johansen, s. 113-122 – om ”religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark”. Omfang Særlige fokuspunkter Kernestof i historie: - Hovedlinjer i europæisk historie fra antikken til i dag Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Kernestof i Samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle, herunder integration og integrationsvanskeligheder Identitetsdannelse og socialisation – det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Sociologiske nøglebegreber: Normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner mv. Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst. Fællesfagligt: - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Kulturmøder - Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 3 Områdestudium – Indien (fællesfagligt tema) Indhold Tværfaglig film: Gandhi-filmen Historie: Skovmand, Sven (2005): Politikens verdenshistorie, 3. udgave, 1. oplag, JP/Politikens Forlagshus A/S, side 40, 41 og 106-109. Sørensen, Jacob Graves m.fl. (2014): Indien den nye stormagt, Forlaget Columbus, side 836, 114-133, 142-144. Brimnes, Niels (2012): Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største demokrati, 2. udgave, 1. oplag, Systime, side 39-71 og 119-134, 143-146, 155-164. Samfundsfag: Sørensen, Jacob Graves og Jessen, Tom Sig(2014): Indien – den nye stormagt,1. udg. København: forlaget Columbus, side 58-65 + 70-79 + 88-93 + 162-167 + 172-179 + 184-189 Religion: HINDUISME-FORLØB I Begrebet Hinduisme. Indo-europæisk religion og sprog. Vedisk religion. Rig-Veda-text om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering. Kompendium s.1-4 Kaj Mogensen: ”Hinduisme i fortid og nutid”, s.8-9 Heinrich Pedersen: ”Hinduismer i øst og vest”, s.15 og 18-21 II Upanishader. Samsara – Karma – Moksha – Reinkarnation. Upanishade-texter herom samt om Brahman/Atman. Yogien og de 4 ”aldre”. Komp s 5-10 & 20 Heinrich P s. 22-23 Gordon Westling m.fl.:”Hinduisme”, s. 11-15 & 64-67 III Bhakti-religion. Guder og kult. Brahma – Vishnu – Shiva. Bhagavad Gita og Krishna. Text: Uddrag af Bhagavad Gitas første sang Komp s 11-15 Kaj M s. 52-61 IV Meditation. Bhagwan Sri Rajneesh – Osho-bevægelsen. Komp s 16-20 Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, NNF 1997, s. 65-75 Klip fra filmen ”Den skjulte Virkelighed” om Kundalini-yoga . V Gandhi Komp s 21-23 Baggrund om ham – samt Gandhi-text om hans forhold til hinduismen og til kastevæsenet. Kaj M s. 110-115 Film: De Kasteløse: Gældsslaverne (4), DR2, 29.05.2006 (28 min) Omfang Særlige fokuspunkter Kernestof i historie: - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Kernestof i samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Demokrati, deltagelsesmuligheder og politiske beslutninger Globalisering Økonomiske sammenhænge Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Fællesfagligt: - Globalisering og kulturmødet Områdestudium Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 4 Det gode samfund (fællesfagligt) Indhold Historie: Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten, Bind 1, Perioden 1536-1898, Red. Petersen, Klaus, m.fl. Syddansk Universitetsforlag, 2010, Viborg, s. 42-47. Overblik Danmarkshistorie i korte træk, side 67-125, af Lars Peter Visti Hansen, m. fl. Gyldendal, 2010. Isbn 978-87-02-08345-3. Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag 2009. Isbn 978-87-7970-055-0. S. 109 – 129. Rousseau, 1762, uddrag af ”Samfundspagten”, side 69 – 76. Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789, Juncker, Torben, Den store revolution dag for dag, side 67-69. Socialdemokraternes partiprogram, 1876. Septemberforliget af 1899, http://faos.ku.dk/arbejdsmarkedetsbegreber/septemberforliget/ Det danske demokrati. Et tilfælde eller en selvfølge, af Claus Friisberg, 1999, s. 70 – 71 og 74 – 75. Løkke, Anna, m.fl. 1986, Familieliv i Danmark 1600 til 1980’erne, Systime a/s,trykt i 1990, 2. udgave, 1. oplag, s. 163-166 og 182-183. Historien om de fattige, DR-Dokumentar, alle 4 afsnit, https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-de-fattige/historien-om-de-fattige-1-4#!/27:52 Rasmussen, Hanne, m. fl., 2003, Fremskridtets Boulevard, s. 204 – 212, 215, 216, 1. udgave, 1. oplag, Columbus, København. Hansen, Niels Erik (2002): Gør gode tider bedre. Danmark i 1960’erne, Forlaget Columbus og Niels Erik Hansen, 1. udgave, 1. oplag, siderne 56 - 59. Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag 2009. Isbn 978-87-7970-055-0. S. 109 – 129. Danskernes Akademi: ”125 års velfærdshistorie” https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0 Samfundsfag: • DR.DK/Gymnasium/ samfundsfag/ politiske ideologier. • Jacobsen, Benny (2005): Liv i Danmark København: Columbus, København: forlaget Columbus, side 91-92 + s. 94-95 + 98-109 + 126-136 • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke(2010): Luk samfundet op! København: Columbus, side 182-187(Velfærdsstatens udvikling) + Side 191-197 (Velfærdsstatens interne udfordringer)+ 198-213 (Velfærdsstatens eksterne udfordringer) + Videoer om partiernes holdninger til velfærdssamfundet fra www.luksamfundetop.dk • • Berlingske Business, 4. april 2015: Syv et halvt års ørkenvandring er snart forbi. Ræson, 16.12.2014: Interview med Troels Mylenberg om Corydon og konkurrencestaten Information, 09. marts 2015: Debat: Konkurrencestaten er en vækststat. - af Peter Nielsen og Maria Reumert Gjerding Berlingske, 27. marts 2015: Får Corydon opfyldt sin drøm? Politiken, 24. august 2013: Jeg tror på konkurrencestaten • • • Religion: Grundbog: Poul Storgaard Mikkelsen: ”Den optimale behandling – om medicinsk etik” – Systime 2001, s. 9-22 samt ”T”-texter nedenstående. – Intro til etik med vægtlægning på pligt- og nytte-etik. – s.6-13 i hæftet. Tema: Organdonation 1. T47 – Det etiske Råd: ”Dødskriteriet” – s. 13 i hæftet 2. Peter Rossel: ”En moralsk forpligtelse” I: ”Sygeplejersken” 5/95 – s.1-2 3. Ole Jensen: ”Ur-forbud krænkes” ibid. – s.3-5 4. T48 - Jan Lindhardt: ”Organer fra mig til dig” - s.14-15 Omfang Særlige fokuspunkter Kernestof i historie: - Dansk historie og identitet. Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag. Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Kernestof i samfundsfag: - De klassiske ideologier, Liberalisme, socialisme, konservatisme og socialliberalisme. Økonomiske sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb Social og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling. Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Religiøse, etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfagligt: - Det gode samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Titel 5 Indhold Kristendommens opståen KRISTENDOMENS OPSTÅEN – særfagligt forløb i religion Grundbog.: ”Religion og kultur – en grundbog” v/Esben Andreasen m.fl., 2.udg. 2008. Kapitlet s.143-72 v/Allan Poulsen. (=”R&K”) 1. INTRO: Religion som kulturfag. Religion og humanisme. Holdningstyper: Pers.troende/kulturkristen/agnostiker/ateist osv. 2. Overblik over Bibelen: GT og NT: Tid – sted – indhold Rids over GT som historiefortælling og helligskrift. R&K, s.143-47: ”Det gl. Israel og jødedommen” 3. Skabelse og syndefald. Verdens- og menneskesyn i oldtiden og i dag:. Funda & Darwin. Elevarbejde om 1 Mos 1-3. 4. Pagten. Moseloven og Gud som dommer. Sinaj og de 10 bud. 2 Mos 20 5. INTRO til NT: Palæstina og tidshistorie omkring Jesu liv. R&K, s.147-50: Jesus-historien ifølge evangelierne Rids af Jesu liv: forkynder & healer. Omfang Særlige fokuspunkter 6. Jesu forkyndelse Bjergprædikenen og lignelser Hertil fremlægninger i Mattæus 5 – saligprisninger og antiteserne. R&K, s.168-72 7. Påsken og Pinsen – Højtider og sakramenter (dåb og nadver) Apostlenes Gerninger kap 2. R&K, s.149-51 og 166-68 9. Paulus – synd og skyld. Sekulariserings-begrebet. Johs. Møllehave: ”Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud” i Frede Færing: ”Vor Herre bevare os” , s.63-66. R&K, s. 152-53 og 158-61. 9 dobbelttimer Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente - Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 6 Indhold Lange linjer i europæisk og dansk historie (særfagligt forløb i faget historie) Overblik Danmarkshistorie i korte træk, side 19 – 66, af Lars Peter Visti Hansen, m. fl. Gyldendal, 2010. Isbn 978-87-02-08345-3. Overblik Verdenshistorie i korte træk, s. 21 – 32, af Ulrik Grubb, m. fl., 1. udgave, 5. oplag 2007, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S København. Isbn 978-87-02-032482. Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 – ca. 200, side 48 – 49. Af Henrik Skovgaard Nielsen. 1998. Gads forlag. Isbn 87-12-03257-3. Arnfilmen Lutherfilmen Omfang Særlige fokuspunkter - Dansk historie og identitet Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser. Titel 7 Indhold Udarbejdelse af individuel historieopgave. Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne løbende er kommenteret af læreren og alle studerende har modtaget en skriftlig bedømmelse og en karakter. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Titel 8 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivning: Problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Klasseundervisning, informationssøgning, skriftligt arbejde, vejledning. Ideologier og det politiske system (særfagligt samfundsfag) • Jacobsen, Benny (2005): Liv i Danmark København: Columbus, side 42 – 56 + 71 – 86 • Danmarks Riges grundlov af 5. juni 1953 • Multiple Choice Test med 56 spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov – udarbejdet af hvm Demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder. De klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme Væsentligste Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde, skriftligt arbejde. arbejdsformer