Kulturfag 2q3o – HN13qoks

Transcription

Kulturfag 2q3o – HN13qoks
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni 2015
Institution
HF – Nørre Nissum, VIA UC
Uddannelse
HF
Fag og niveau Kultur og samfundsfagspakken
Lærer(e)
Niels Henrik Hansen (Historie), Jesper Kallesøe (religion), Hans Vilhelm
Møller(samfundsfag)
Hold
2q3o
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
FÆLLESFAGLIGE FORLØB
Titel 1
Renæssancen og reformation
Titel 2
Kultur og kulturmøder – Muslimer i Danmark
Titel 3
Områdestudium – Indien
Titel 4
Det gode samfund
SÆRFAGLIGE FORLØB
Titel 5
Kristendommens opståen
Titel 6
Lange linjer i europæisk og dansk historie (særfagligt forløb i faget historie)
Titel 7
Historieopgaven
Titel 8
Ideologier og det politiske system (særfagligt samfundsfag)
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Renæssance & reformation (fællesfagligt tema)
Indhold
Historie
Overblik. Verdenshistorie i korte træk, af Grubb, Ulrik, m. fl., 1. udgave, 5. oplag,
2007, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag, A/S, København 2007, side 6878.
Skabt til at skabe, Clausen, Flemming, m. fl., Alinea, 2006, 2. udgave 1. oplag s.
53-54 (Skøn er krigen for den uerfarne, Erasmus)
Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Frederiksen, Peter, m.
fl., Systime A/S 2. udgave, 2. oplag, Systime. 161-182 & 183-184 (Pico, Om
menneskets værdighed)
Magt & mennesker. Historie på tværs, af Grubb, Ulrik, m. fl., 1. udgave, 1. oplag,
2013 Gyldendal A/S, København, side 51 – 74.
Religion og Samfund. Fra reformation til nutid, Thiedecke, Johnny, 1. udgave, 1.
oplag, 2012, side 21-28. (Luther om: Regimente-læren, bondeoprørene og
handel)
Fra Stammer til folk. Danmarks historie indtil 1840, Haue, Harry, m. fl., 1. udgave,
1. oplag, 2000, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S. Side 132-165.
Uddrag af Peder Palladius visitatsbog. (fra: En kort formaning til de unge karle og
drenge, En formaning til pigerne og møerne, En Formaning til Folket, at de sætte
deres Børn til Skole, Om Troldkvinder, en Formaning og Undervisning, Om at give
de fattige i Kirken) http://runeberg.org/visitats/
Magt og mentalitet. Livet i Danmark 1500 – 1750, Lund, Morte, 1. udgave, 1.
oplag, 1990, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S, Copenhagen, s. 57 –
62 (afsnittet hekseprocessernes mørketid), s. 75-78 (Om løsagtighed og
kagstrygning)
Samfundsfag:
• Bülow, Morten og Kristiansen, Anders Hedegaard (red.)(2008):
SamfNU STX & HF B-niveau
Aarhus: forlaget systime, side 172 – 181
•
Petersen, Jørn H.; Petersen, Klaus; Christiansen, Niels Finn (red.) (2010):
Dansk velfærdshistorie, Bind I, Perioden 1536-1898, Frem mod socialhjælpsstaten
Syddansk Universitetsforlag, side 161 – 165
•
To film om Machiavelli 2:4 og 3:4
•
Papirer om fattigforsorgen efter reformationen (fra danmarkshistorien.dk - historiesite
fra Aarhus universitet)
•
Jacobsen, Benny (2005):
Liv i Danmark
København: Columbus, København: forlaget Columbus, 98-100
(velfærdsstatsmodellerne)
To film fra serien Liv i renæssancen m. Liv Thomsen om Tycho Brahe og Jens
Munk.
Religion:
•
Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark, 1999, FORLAGET
(Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer) , s.18-25: ”Livet i middelalderkirken” –
klassisk katolicisme.
Jan Lindhardt: Martin Luther – Renæssance og reformation, 1982, NNF:
s 9-11: Tidstavle over Luthers liv
s 74-79: Luther selv om ”De to styreformer” – med Lindhardts indledning.
Helge Bechmann: Kirkehistoriske konfrontationer, 1970 NNF, s 67-72 – Lutherfremstilling
Egen artikel: Martin Luther highlights
Spillefilmen Luther
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Kernestof i Historie:
- Styrerformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Dansk historie og identitet
- Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag
Kernestof i Samfundsfag
- Forskellige magtformer i historisk og nutidigt perspektiv. Herunder direkte og
indirekte magt, strukturel magt og diskursiv magt
- Identitetsdannelse og socialisation i det traditionelle samfund
Kernestof i religion:
- Kristendom, navnlig med henblik dens europæiske og danske
fremtrædelsesformer.
-
Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og
nutid
Fællesfagligt:
-
Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv
Identitetsdannelse i traditionelle, morderne og senmorderne samfund
-
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde / elevfremlæggelser
Titel 2
Indhold
Kulturmøder – Muslimer i Danmark (Fællesfagligt forløb)
Historie:
Den kolde krig, af Kai Otto Van Barner, 2011, Systime. Isbn – 87-6162-644-9.” Side 31 –
43.
Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag
2009. Isbn 978-87-7970-055-0, s. 155 – 170.
Når der kommer en båd med bananer, Danmark i 50’erne, af Niels Erik Hansen, Forlaget
Columbus og Niels Erik Hansen, 2000, 1. udgave, 1. oplag 2000. Isbn 87-98159-80-2.
siderne 56-59 og 79-80 og 97-98.
Hansen, Niels Erik (2002): Gør gode tider bedre. Danmark i 1960’erne, Forlaget Columbus
og Niels Erik Hansen, 1. udgave, 1. oplag, siderne 41-45, 79-81.
Nielsen, Geert, (2013): Erindringsmaskinen, Columbus, side 19 – 40.
Dokumentarfilmen Indvandringens historie, Episode 5 af 6. Tilrettelagt af Jakob
Gottschau og Øjvind Hesselager. Produceret af Express TV-produktion for DR. Redaktør:
Mads Baastrup.
Dokumentarfilmen Indvandringens historie, Episode 6 af 6. Tilrettelagt af Jakob
Gottschau og Øjvind Hesselager. Produceret af Express TV-produktion for DR. Redaktør:
Mads Baastrup.
Tyrkiet 1923-2013 – fra Atatürk til Erdogan, af Serinci, Deniz B., m. fl., Frydenlund, 2014,
side 45 – 52.
Tyrkiske danmarkshistorier, af A. Brabrand. Mellemfolkeligt samvirke. 1993, side 35-40.
Lindgren, Malin (2001): Dagligdag i Danmark 3. Hallo du er på, Høst og søn, side 190 –
2005.
Danmarks Statistik (2013): Indvandrere i Danmark 2013, side 11, 14, 17, 18, 23, 25,
31, 34, 46-49, 81, 95, 96, 103.
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17961/indv2013.pdf
Samfundsfag:
•
Moos, Axel (1995):
Socialisation og meningsdannelse, 1. udg.,
København: forlaget Columbus, side 7 - 9 + 91 – 104
•
Gundelach, Peter og Mortensen, Nils (1990/1993):
Ind i sociologien. En grundbog,
København: forlaget Gyldendal, side 159 + side 179 + side 187 – 192
•
Benny Jacobsen(2004):
Velfærdsstaten og dens mange liv, 1. udg.,
København: forlaget Columbus, side 114 – 122
•
•
•
•
Jyllands-Posten, 6. april 2014: Debat: Integrationen går dårligt
Politiken, 29. sept. 2012: De nydanske fædre har svigtet
Politiken, 22. november 2012: Store forskelle i tosprogedes karakterer
Jyllands-Posten, 06. april 2014: Forskellen er der stadig. Udviklingen har stået i stampe.
Det er ikke blevet bedre. Derfor må politikerne gøre noget nyt
Jyllands-Posten, den 06 april 2014: Hverken fugl eller fisk
Jyllands-Posten, 22. april 2014: Flere unge indvandrere gør oprørJyllands-Posten, den 6. august 2014: Regeringen tæppebomber Venstres nye
udlændingepolitik
Jyllands-Posten, 31. juli 2014:
Ekspert: Danmark må godt forskelsbehandle indvandrere"
Politiken, 03. august 2014: Ny V-kurs kan gå i eget mål
Weekendavisen, 01. august 2014: Det gamle sort
Politiken, 30.maj 2014: Debat: Effekt. Spredning gavner indvandrerelever
Politiken, 10. august 2014: Thorning klandrer Løkke for kæmpeudlændingelempelse
Mandag Morgen, 11. august 2014: Hvad med de 600.000 andre?"
Jyllands-Posten, den 13. august 2014: En stemme på De Radikale er en
stemme mod 24-årsreglen
Jyllands-Posten, den 14. august 2014: SF lever fint med 24-årsreglen
Weekendavisen, 15. august 2014: Kustoderne
Politiken, 18.august 2014: Arbejdskraft: DF afviser at åbne for lavtlønnet
indvandring
Politiken, 18. august 2014: Blåt mundhuggeri om udlændingepolitikken
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Religion:
Grundbog: Jørgen Bæk Simonsen i ”Religion og Kultur – en grundbog” (”R&K”),
2.udg.2008, s. 173-92.
Desuden et hæfte med primær-texter (hvis indhold er kursiveret i det følgende)
1. Hæftet s.11-16 – begreberne Ære og Skam (Naser Khader: ”Ære og
Skam”, 2. udg., s.141-57.)
2. Hæftet, s. 1-4 og R&K, s. 173-78 – Muhammeds liv/begrebet profet/Koran
3. R&K, s. 178-85 – Kaliffer – Sunni/Shia – de 5 søjler
4. Hæftet, s. 5-10 – Djihad og kvindesyn. Yusuf Ibish: ”Den store djihad” I:
E.Wulff Pedersen: ”Tekster og stemmer fra den muslimske verden”,
Gyldendal 1980, s.131-33 samt interview med ung kvinde om sløret. I:
Jensen og Rothstein: ”Etikken og religionerne”, Aschehoug 1998, s.358f.
5. R&K, s. 189-92 – Sharia (”Islamisk ret”) og “Islam og politisk ideologi”
6. Hæftet, s. 17-20 – ”Muslimske stemmer” af Karen-Lise Johansen,
s. 113-122 –
om ”religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark”.
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Kernestof i historie:
-
Hovedlinjer i europæisk historie fra antikken til i dag
Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Kernestof i Samfundsfag:
-
Sociale og kulturelle forskelle, herunder integration og
integrationsvanskeligheder
Identitetsdannelse og socialisation – det traditionelle, moderne og senmoderne
samfund.
Sociologiske nøglebegreber: Normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner mv.
Kernestof i religion:
- Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse
af en europæisk og dansk kontekst.
Fællesfagligt:
-
Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Kulturmøder
-
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Titel 3
Områdestudium – Indien (fællesfagligt tema)
Indhold
Tværfaglig film: Gandhi-filmen
Historie:
Skovmand, Sven (2005): Politikens verdenshistorie, 3. udgave, 1. oplag, JP/Politikens
Forlagshus A/S, side 40, 41 og 106-109.
Sørensen, Jacob Graves m.fl. (2014): Indien den nye stormagt, Forlaget Columbus, side 836, 114-133, 142-144.
Brimnes, Niels (2012): Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største
demokrati, 2. udgave, 1. oplag, Systime, side 39-71 og 119-134, 143-146, 155-164.
Samfundsfag:
Sørensen, Jacob Graves og Jessen, Tom Sig(2014):
Indien – den nye stormagt,1. udg.
København: forlaget Columbus, side 58-65 + 70-79 + 88-93 + 162-167 + 172-179 +
184-189
Religion:
HINDUISME-FORLØB
I
Begrebet Hinduisme. Indo-europæisk religion og sprog.
Vedisk religion. Rig-Veda-text om Purusha og kastevæsenets
religiøse legitimering.
Kompendium s.1-4
Kaj Mogensen: ”Hinduisme i fortid og nutid”, s.8-9
Heinrich Pedersen: ”Hinduismer i øst og vest”, s.15 og 18-21
II
Upanishader. Samsara – Karma – Moksha – Reinkarnation.
Upanishade-texter herom samt om Brahman/Atman.
Yogien og de 4 ”aldre”.
Komp s 5-10 & 20
Heinrich P s. 22-23
Gordon Westling m.fl.:”Hinduisme”, s. 11-15 & 64-67
III
Bhakti-religion. Guder og kult. Brahma – Vishnu – Shiva.
Bhagavad Gita og Krishna.
Text: Uddrag af Bhagavad Gitas første sang Komp s 11-15
Kaj M s. 52-61
IV
Meditation. Bhagwan Sri Rajneesh – Osho-bevægelsen. Komp s 16-20
Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, NNF 1997, s. 65-75
Klip fra filmen ”Den skjulte Virkelighed” om Kundalini-yoga .
V
Gandhi
Komp s 21-23
Baggrund om ham – samt Gandhi-text om hans forhold til hinduismen
og til kastevæsenet.
Kaj M s. 110-115
Film: De Kasteløse: Gældsslaverne (4), DR2, 29.05.2006 (28 min)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Kernestof i historie:
-
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Kernestof i samfundsfag:
-
Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling
Demokrati, deltagelsesmuligheder og politiske beslutninger
Globalisering
Økonomiske sammenhænge
Kernestof i religion:
- Udvalgte sider af yderligere en religion
Fællesfagligt:
-
Globalisering og kulturmødet
Områdestudium
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Titel 4
Det gode samfund (fællesfagligt)
Indhold
Historie:
Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten, Bind 1, Perioden 1536-1898, Red.
Petersen, Klaus, m.fl. Syddansk Universitetsforlag, 2010, Viborg, s. 42-47.
Overblik Danmarkshistorie i korte træk, side 67-125, af Lars Peter Visti Hansen, m. fl.
Gyldendal, 2010. Isbn 978-87-02-08345-3.
Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag
2009. Isbn 978-87-7970-055-0. S. 109 – 129.
Rousseau, 1762, uddrag af ”Samfundspagten”, side 69 – 76.
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789, Juncker, Torben, Den store revolution
dag for dag, side 67-69.
Socialdemokraternes partiprogram, 1876.
Septemberforliget af 1899, http://faos.ku.dk/arbejdsmarkedetsbegreber/septemberforliget/
Det danske demokrati. Et tilfælde eller en selvfølge, af Claus Friisberg, 1999, s. 70 – 71 og 74
– 75.
Løkke, Anna, m.fl. 1986, Familieliv i Danmark 1600 til 1980’erne, Systime a/s,trykt i 1990,
2. udgave, 1. oplag, s. 163-166 og 182-183.
Historien om de fattige, DR-Dokumentar, alle 4 afsnit,
https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-de-fattige/historien-om-de-fattige-1-4#!/27:52
Rasmussen, Hanne, m. fl., 2003, Fremskridtets Boulevard, s. 204 – 212, 215, 216, 1.
udgave, 1. oplag, Columbus, København.
Hansen, Niels Erik (2002): Gør gode tider bedre. Danmark i 1960’erne, Forlaget Columbus
og Niels Erik Hansen, 1. udgave, 1. oplag, siderne 56 - 59.
Det 20. århundredes Danmarkshistorie, af Peter Schroeder, Columbus 1. udgave, 2. oplag
2009. Isbn 978-87-7970-055-0. S. 109 – 129.
Danskernes Akademi: ”125 års velfærdshistorie”
https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0
Samfundsfag:
• DR.DK/Gymnasium/ samfundsfag/ politiske ideologier.
•
Jacobsen, Benny (2005):
Liv i Danmark
København: Columbus, København: forlaget Columbus, side 91-92 + s. 94-95 +
98-109 + 126-136
•
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke(2010):
Luk samfundet op!
København: Columbus, side 182-187(Velfærdsstatens udvikling) +
Side 191-197 (Velfærdsstatens interne udfordringer)+ 198-213 (Velfærdsstatens
eksterne udfordringer) + Videoer om partiernes holdninger til velfærdssamfundet
fra www.luksamfundetop.dk
•
•
Berlingske Business, 4. april 2015: Syv et halvt års ørkenvandring er snart forbi.
Ræson, 16.12.2014: Interview med Troels Mylenberg om Corydon og
konkurrencestaten
Information, 09. marts 2015: Debat: Konkurrencestaten er en vækststat. - af Peter
Nielsen og Maria Reumert Gjerding
Berlingske, 27. marts 2015: Får Corydon opfyldt sin drøm?
Politiken, 24. august 2013: Jeg tror på konkurrencestaten
•
•
•
Religion:
Grundbog:
Poul Storgaard Mikkelsen: ”Den optimale behandling – om medicinsk etik” – Systime 2001,
s. 9-22 samt ”T”-texter nedenstående. – Intro til etik med vægtlægning på pligt- og
nytte-etik. – s.6-13 i hæftet.
Tema: Organdonation
1. T47 – Det etiske Råd: ”Dødskriteriet” – s. 13 i hæftet
2. Peter Rossel: ”En moralsk forpligtelse” I: ”Sygeplejersken” 5/95 – s.1-2
3. Ole Jensen: ”Ur-forbud krænkes”
ibid.
– s.3-5
4. T48 - Jan Lindhardt: ”Organer fra mig til dig”
- s.14-15
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Kernestof i historie:
-
Dansk historie og identitet.
Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag.
Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Kernestof i samfundsfag:
-
De klassiske ideologier, Liberalisme, socialisme, konservatisme og
socialliberalisme.
Økonomiske sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb
Social og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling.
Kernestof i religion:
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske
fremtrædelsesformer
- Religiøse, etiske eller filosofiske problemstillinger
Fællesfagligt:
-
Det gode samfund
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde.
Titel 5
Indhold
Kristendommens opståen
KRISTENDOMENS OPSTÅEN – særfagligt forløb i religion
Grundbog.:
”Religion og kultur – en grundbog” v/Esben Andreasen m.fl.,
2.udg. 2008. Kapitlet s.143-72 v/Allan Poulsen. (=”R&K”)
1.
INTRO:
Religion som kulturfag. Religion og humanisme.
Holdningstyper: Pers.troende/kulturkristen/agnostiker/ateist osv.
2.
Overblik over Bibelen: GT og NT: Tid – sted – indhold
Rids over GT som historiefortælling og helligskrift.
R&K, s.143-47: ”Det gl. Israel og jødedommen”
3.
Skabelse og syndefald.
Verdens- og menneskesyn i oldtiden og i dag:. Funda & Darwin.
Elevarbejde om 1 Mos 1-3.
4.
Pagten. Moseloven og Gud som dommer. Sinaj og de 10 bud.
2 Mos 20
5.
INTRO til NT: Palæstina og tidshistorie omkring Jesu liv.
R&K, s.147-50: Jesus-historien ifølge evangelierne
Rids af Jesu liv: forkynder & healer.
Omfang
Særlige
fokuspunkter
6.
Jesu forkyndelse
Bjergprædikenen og lignelser
Hertil fremlægninger i Mattæus 5 – saligprisninger og antiteserne.
R&K, s.168-72
7.
Påsken og Pinsen – Højtider og sakramenter (dåb og nadver)
Apostlenes Gerninger kap 2.
R&K, s.149-51 og 166-68
9.
Paulus – synd og skyld. Sekulariserings-begrebet.
Johs. Møllehave: ”Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud” i Frede
Færing: ”Vor Herre bevare os” , s.63-66.
R&K, s. 152-53 og 158-61.
9 dobbelttimer
Kernestof:
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske
fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det
Gamle og det Ny Testamente
- Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den
religiøse erfaring og religionernes organisering.
Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Titel 6
Indhold
Lange linjer i europæisk og dansk historie (særfagligt forløb i faget historie)
Overblik Danmarkshistorie i korte træk, side 19 – 66, af Lars Peter Visti Hansen, m. fl.
Gyldendal, 2010. Isbn 978-87-02-08345-3.
Overblik Verdenshistorie i korte træk, s. 21 – 32, af Ulrik Grubb, m. fl., 1. udgave, 5. oplag
2007, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S København. Isbn 978-87-02-032482.
Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 – ca. 200, side 48 – 49. Af
Henrik Skovgaard Nielsen. 1998. Gads forlag. Isbn 87-12-03257-3.
Arnfilmen
Lutherfilmen
Omfang
Særlige
fokuspunkter
-
Dansk historie og identitet
Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser.
Titel 7
Indhold
Udarbejdelse af individuel historieopgave.
Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med: Emnevalg og
emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning,
kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en
opgave.
Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen.
Opgaverne løbende er kommenteret af læreren og alle studerende har modtaget en
skriftlig bedømmelse og en karakter.
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 8
Indhold
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivning:
Problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser,
vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave.
Klasseundervisning, informationssøgning, skriftligt arbejde, vejledning.
Ideologier og det politiske system (særfagligt samfundsfag)
• Jacobsen, Benny (2005):
Liv i Danmark
København: Columbus, side 42 – 56 + 71 – 86
•
Danmarks Riges grundlov af 5. juni 1953
•
Multiple Choice Test med 56 spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov –
udarbejdet af hvm
Demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder.
De klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme
Væsentligste
Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde, skriftligt arbejde.
arbejdsformer