Dansk A / hold 2c / underviser Eva Sølberg

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj 2015
Institution
Horsens HF og VUC
Uddannelse
HF
Fag og niveau
Dansk A-niveau
Lærer(e)
Eva Sølberg
Hold
2c
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro – portrætartikel
Titel 2
Forløb om tekstanalyse
Titel 3
Skriftligt forløb
Titel 4
Retorik og argumentation
Titel 5
Autofiktion - det selvbiografiske som en tendens i nyere litteratur
Titel 6
Middelalder – folkeviser
Titel 7
Oplysningstiden, Holberg og dramagenren
Titel 8
Eventyrgenren
Titel 9
Krimi og kortfilm- selvlæst værk
Titel 10
Romantikken
Titel 11
Det moderne og det folkelige gennembrud
Titel 12
Modernismeformer
Titel 13
Avisnyheder - trykt og online
Side 1 af 14
Titel 1
Portrætartikel
Indhold
”Når du strammer garnet, beder du om balladen” portrætartikel om Natasja af Information d. 22.09.07
Lærerproduceret materiale (ppt) om genren portrætartikel.
Omfang
5 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Det første forløb vi skal arbejde med har to formål: Vi skal lære hinanden at kende og vi
skal i gang med at skrive. I skal skrive en portrætartikel om en medkursist på baggrund
af et interview, I selv skal udforme. Det danskfaglige mål er at træne skriftlighed og
arbejde fokuseret med et udvalgt emne.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/ interview /skriftligt arbejde
Side 2 af 14
Titel 2
Litterær og sproglig analyse
Indhold
Kernestof
Birgitte Darger mfl: Begreb om dansk, (DLF, 2009) side 35-37 + 47-55 + 71-77
Susan Mose og Ole Ravn: Digtbogen (Gads forlag 2003) side 34-49 kap. 3 + 4
Naja Marie Aidt: ”Bulbjerg” (fra Bavian, 2006)
Jesper Wung-Sung: ” De tre veninder” (fra Og havet klapper, 2000)
Naja Marie Aidt ”Som englene flyver” (fra Vandmærket, 1993)
Charlotte Weitze: ”Villy” (1999, i Faglige forbindelser i dansk – antologi)
Astrid Saalbach ”Kødet” (1985, i Faglige forbindelser i dansk – antologi)
VÆRK 1 Helle Helle: Rødby-Puttgarde , 2005
Søren Ulrich Thomsen: ”Hver morgen står jeg en time tidligere op” (fra Hjemfalden 1991)
Erik Knudsen ” Varehus TOTAL” (1958, i Faglige forbindelser i dansk s. 28-29)
Klaus Rifbjerg: ”Morgen” (Fra Scener fra det daglige liv,1973)
Ambrosius Stub : ”Livet som en Seylads” (1755)
Simon Kvam og Peter Sommer: ”Jeg har ikke lyst til at dø”(2012)
Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” (Fra Konfrontation,1960 )
Michael Strunge: ”Natmaskinen” (fra Vi folder drømmens faner ud,1981)
Yahya Hassan: ”Barndom”, ”Uden for døren”, ”Far min ufødte søn”, ”Du kommer i helvede min bror” (fra Yahya Hassan, 2013)
Himlen over os (8 min): http://www.youtube.com/watch?v=gjhIZtDf6EQ
DR nyheder (7 min) http://www.youtube.com/watch?v=ihI0Zkdh0zU
Deadline: (17.30 – 32.00): http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-400/#!/
”Jeg er fucking vred på mine forældres generation” fra Politiken d. 05.10.13
”Ord” fra Information d. 18.10.13
”Yahya Hassans digte er fyldt med ild og nyskabelse” fra Politiken d. 13.10.13
”Yahya Hassan er Starten på en bølge” fra DR/nyheder d. 24.10.13
”Vi svigter Yahya Hassans Underdanmark” fra Information d. 30.10.13
Omfang
Supplerende stof
Lærerproduceret materiale (ppt) om grammatik og sproglig analyse.
Øvelser fra skriveportalen.dk om kohæsion og kohærens.
Lærerproduceret materiale om 90’ernes litteratur med fokus på minimalisme.
TV-interviews med Helle Helle: http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/hellehelle-roedby-puttgarden og http://www.dr.dk/DR2/Autograf/Gaester/helle_helle.htm
38 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er at give jer en værktøjskasse til at åbne tekster med. Vi skal
arbejde med den traditionelle analysemetode, man bruger, når man analyserer og fortolker tekster, og vi skal desuden arbejde med sproglige analyseværktøjer, der kan supplere
tekstlæsningen. Vi skal arbejde med de episke genrer novelle og roman og i den lyriske
genre - digte, og undersøge hvad teksterne består af fra ordniveau til tekstlig helhed.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning /skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde /gruppearbejde
Side 3 af 14
Titel 3
Skriftligt forløb
Indhold
Kernestof
Skriftlighed i HF af Anders Østergaard, Systime side 29 – 37
Øvelser fra www.skriveportalen.dk :
skriveportalen.dk/Formidling/øvelse 4/En drengestreg
skriveportalen.dk/Redegørelse/Øvelse 1/ Skriv en god redegørelse
skriveportalen.dk/Vinkling og den røde tråd/øvelse 5/Stilladsarbejderen
Hanne Vibeke Holst: ”Du er fucking sexistisk Niarn” Politiken 13.11.2004.
Leder: ”Respekt dér”, leder fra Politiken 18.11.2004
Stilesæt fra HF eksamen i dansk maj 2009: Den argumenterende artikel
Supplerende stof
Lærerproduceret materiale (ppt) om skriftlige genrer, taksonomiske niveauer og stilegenren den argumenterende artikel.
14 lektioner (á 50 minutter)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er, at I lærer at skrive én af de tre stilegenrer, I skal kunne beherske til skriftlig eksamen i dansk, nemlig den argumenterende artikel. For at lære at skrive
en argumenterende artikel er det vigtigt at opbygge en bevidsthed om, hvordan man
producerer en sammenhængende tekst. Derfor skal vi i forløbet arbejde med både
sproglig, indholdsmæssig og genremæssig sammenhæng.
I skal lære at skrive en redegørelse og diskussion, som er blandt de faglige discipliner en
argumenterende artikel består af. I skal også lære at bruge artiklens opbygning og hvad
det vil sige at vinkle en artikel. Udover at træne jeres skriftlige faglige kompetencer skal
vi i forløbet også styrke samarbejdsmæssige, sociale og personlige kompetencer.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/ individuelt skriftligt arbejde/fælles skriftligt arbejde i klassen.
Side 4 af 14
Titel 4
Retorik og argumentation
Indhold
Kernestof
Jimmy Zander Hagen Sprog og tale – mundtlighed i dansk (Systime 2005): side 10-19 +
43-65 +73-85 + 87-95
Lærerproduceret materiale( ppt) om retorik og talegenrer samt argumentationsteori og
appelformer.
Statsminister Helle Thorning Smidths nytårstale 1. januar 2013
http://statsministeriet.videoportal.digizuite.dk/default.aspx?ReturnUrl=%2f#player/156
Johanne Schmidt-Nielsen: Demonstrationstale om udviste irakere (13.08.2009)
https://www.youtube.com/watch?v=wkFKN1Xs36Q
Reklamer og virale film
Læger uden grænser http://www.youtube.com/watch?v=zLubi32sKVE
Relancering af DR2 som debatkanal
http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2013/10/28143941.htm
Stop landmines: http://www.youtube.com/watch?v=NRF7dTafPu0
Suzuki: http://www.youtube.com/watch?v=-l4EzxE2y4Q
Beauvais: http://www.youtube.com/watch?v=RpZPLj1Llfw
Coke bottle lights: http://www.youtube.com/watch?v=Q0_4qFrxw_4
Danske Bank – New Standards: http://www.youtube.com/watch?v=n-pZj_cPBvw
Supplerende stof:
Eksempler på taler:
Lars Løkke: http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0
Kennedy:http://www.youtube.com/watch?v=hH6nQhss4Yc&list=PLFC8FBAF2D7813A94
Martin Luther King http://www.youtube.com/watch?v=smEqnnklfYs
Eksempler på de tre talegenrer:
Informativ tale: Undervisningsfilm fra studieportalen ”Om nogen og nogle”
http://www.youtube.com/watch?v=ULzXYvUMOOw
Politisk tale: Helle Thorning Schmidts formandskandidat tale (2008):
http://www.youtube.com/watch?v=ScmCUEcBG3A
Lejlighedstale: Klip fra talen i Thomas Vinterbergs film Festen (1998):
https://www.youtube.com/watch?v=quTDfx-kJGE&feature=related
Omfang
20 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Målet med dette forløb om retorik og argumentation er at stifte bekendtskab med de
forskellige talegenrer, og at I skal lære at lave en retorisk analyse, der inddrager
kommunikationssituation, hensigt, komposition, appelformer, argumentation samt stilistiske
virkemidler.
I dette forløb kommer I til at skabe en nær forbindelse mellem teori og praksis, fordi I også
selv skal lære at kunne argumentere overbevisende. Sidst i forløbet skal I ligeledes skrive
og fremføre en tale fra de tre talegenrer. Forløbet er dermed en begyndende forberedelse
på mundtlig eksamens krav om at kunne holde et lille oplæg.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/projektarbejde/individuelle kursist fremlæggelser af taler/workshop
taleværksteder/skriftligt arbejde/virtuelle arbejdsformer /
Side 5 af 14
Titel 5
Autofiktion - Det selvbiografiske som en tendens i nyere litteratur
Indhold
Kernestof:
Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk s. 17-22 + 25-29 (Dansklærerforlag 2008).
Lærerproduceret materiale (ppt) om fakta- og fiktionskoder samt det selvbiografiske og
selviscenesættelsen som tendens i det postmoderne.
Jens Blendstrup: uddrag fra Gud taler ud (2006).
Erling Jepsen: uddrag fra Kunsten at græde i kor (2001)
Knud Romer: uddrag fra Den der blinker er bange for døden (2006)
Marie Louise Kjølbye: ”Hemmeligheder er sønderjysk tortur” interview med Erling Jepsen
fra Information, 2005
Georg Græsholt: ”Åbent brev til Romer” fra Weekendavisen 2. feb. 2007
VÆRK 2 (selvlæst) Fokus: autofiktion, afrapporteret skriftligt.
Supplerende stof:
Klip fra TV-serien Klovn af Casper Christensen og Frank Hvam
http://www.youtube.com/watch?v=dCVp85tkAro&feature=endscreen
http://www.youtube.com/watch?v=9xVdzl6PGYQ&feature=endscreen
http://www.youtube.com/watch?v=wc8vASy53gA
Filmklip:
Morten Hartz Kaplers film: AFR i sandhed en utrolig løgn (2007):
http://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4
Klip fra Christoffer Boes film Offscreen (2006): http://www.offscreen.dk
Forfatterinterviews:
Knud Romer: http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/knud-romer-den-somblinker-er-bange-doeden
Erling Jepsen: https://www.youtube.com/watch?v=FnyCiG9xwEU
Kim Leine: http://gyldendaltv.23video.com/video/2322939/kim-leine-fortller-om
Omfang
10 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er at fokusere på den selvbiografiske tendens i nyere dansk litteratur. Vi skal se på, hvordan grænserne mellem fiktion og virkelighed er blevet flydende i
litteraturen. Iscenesættelsen af eget liv er ikke kun en tendens i medierne, men også en
tendens forfattere bruger, når de iscenesætter deres eget liv i fortællingen.
I forløbet skal vi læse uddrag fra romaner, der karakteriseres som ’autofiktion’, og der vil
være fokus på tekstanalyse, fakta og fiktion. I skal lære at bruge begreberne fiktionskontrakt, virkelighedskontrakt og dobbeltkontrakt. I forløbet skal I læse jeres første selvvalgte
værk, som I skal lave en skriftlig afleveringsopgave om. Forløbet afvikles i forbindelse
med, at skolen afholder fællesarrangement med forfatteren Jens Blendstrup.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning /gruppearbejde /skriftligt arbejde/fremlæggelse.
Side 6 af 14
Titel 6
Middelalder – folkeviser
Indhold
Kernestof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen:
Litteraturhistorien på langs og på tværs I-bog:
Introduktion til middelalderen (http://litthist.systime.dk/?id=p121)
Folkeviser (http://litthist.systime.dk/?id=p135)
Folkeviser:
”Torbens datter”
Ebbe Skammelsøn”
”Germand Gladensvend”
Supplerende stof:
Lærerproduceret materiale (ppt) om middelalder og aktantmodel.
Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?
https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
Rap-udgave af Ebbe Skammelsøn:
http://www.dr.dk/nordisksprog/se/textgalleriet/popup_ebbe.asp
Mads Matthiesens kortfilm Dennis (2007)
http://www.youtube.com/watch?v=V1zFeHJzS5E
Lærerproduceret quiz om perioden.
Omfang
8 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Målet med forløbet er, at I opnår bevidsthed om genren folkeviser, der vil være fokus på
tryllevisen, riddervisen og brugen af aktantmodellen.
I vil desuden få en forståelse af ældre sprogbrug, sproghistorie og kendskab til det middelalderlige feudale slægtsstyrede samfund. I forløbet øves der tekstanalyse og mundtlig fremlæggelse
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/ gruppearbejde og gruppefremlæggelse/
Side 7 af 14
Titel 7
Oplysningstiden, Holberg og dramagenren
Indhold
Kernestof:
VÆRK 3 Ludvig Holberg (Gyldendal): Den Stundesløse (1726)
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen:
Litteraturhistorien på langs og på tværs I-bog: (http://litthist.systime.dk/index.php?id=123)
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje s. 108-122 om Oplysningstiden og
Holberg.
Jens Hougaard: "Efterskrift" til Dansklærerforeningens udgave af Den Stundesløse (afsnit
5 s. 81-85
Folketeatrets undervisningsmateriale om Den Stundesløse (2014)
Supplerende stof:
DR: Tv - teateropførelse af Den Stundesløse.Instruktion: Edvin Tiemroth, 1963.
(http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_60erne.htm
Interview med Cecilie Stenspil fra Berlingske d. 13.04 2014 ”Den stundesløse er et menneske med stress”
http://www.b.dk/scene/cecilie-stenspil-den-stundesloese-er-et-menneske-med-stress
Lærerproduceret materiale (ppt) om dramgenren, berettermodel, 5 akts-model samt præsentation af perioden Oplysningstiden.
Webside om Holberg, Den Stundesløse og oplysningstiden lavet af klassen + 2 parallelklasser. http://oplysningstidogholberg.wikispaces.com
Omfang
18 lektioner (á 50 minutter)
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er at I blive introduceret til genren drama, gennem læsning af
Holbergs stykke Den Stundesløse, fokus er lagt på det klassicistiske drama og analytisk
arbejde med stykket.
I forløbet vil I få kendskab til Oplysningstiden (1700-tallet) som litterær- og kulturhistorisk
periode.
I forløbet skal I arbejde med formidling via web. Forløbet om Holberg afholdes samtidig i
de tre 1.hf. klasser, hver klasse får et fokusområde ift. forløbet, som skal formidles via
fælles wiki.
Forløbet afsluttes med, at vi ser Folketeaterets opførelse af Den Stundesløse på Horsens
Teater.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/fælles oplæsning af drama, virtuelle arbejdsformer, projektarbejde
med fremlæggelse
Side 8 af 14
Titel 8
Eventyrgenren – fra folkeeventyret til den fantastiske fortælling
Indhold
Kernestof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen:
Litteraturhistorien på langs og på tværs I-bog:
Folkeeventyr: http://litthist.systime.dk/index.php?id=136
”Fantasiens blik: Den magiske realisme” http://litthist.systime.dk/index.php?id=215
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime 2012:
- leksikonopslag om eventyr, fantastisk fortælling og fantasy s. 539-540
og om H.C. Andersen s. 192-194
Folkeeventyret: ”Kong Lindorm” (fra Falkenstjerne Dansk litteratur 1, Systime, 2005)
Folkeeventyret: ”Slangen og den lille pige” (fra stilesæt i skriftlig dansk for HF maj 2006).
H.C. Andersen: ”Tepotten”, 1863
H.C. Andersen: ”Springfyrene”, 1845 (fra stilesæt i skriftlig dansk for HF maj 2006).
H.C. Andersen: ”Skyggen”, 1847
Karen Blixen: ”Skibsdrengens fortælling” fra Vintereventyr, 1942
Charlotte Weitze: ”Biller” fra Skiftning ,1996
Supplerende stof:
DR udsendelse om Karen Blixen (”Store Danskere) fra 12.08.2012
Interviewklip med Charlotte Weitze http://forfatterskaber.systime.dk/index.php?id=1838
Stilesættet fra skriftlig dansk eksamen for HF maj 2006
Lærerproduceret materiale om folkeeventyr, kunsteventyr, genrer og kendetegn.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 25 lektioner
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet om eventyrgenren er, at I lærer at analysere forskellige typer af
eventyr. Vi skal læse folkeeventyr og kunsteventyr og I kommer sideløbende til at arbejde
med ’det analyserende oplæg’ i skriftlig dansk, hvor I skal skrive en opgave om eventyrgenren. Derudover kommer I til at få kendskab til forskellige analysemetoder til eventyr den biografiske, den strukturalistiske og den psykoanalytiske.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt skriftligt arbejde, gruppeoplæg for klassen.
Side 9 af 14
Titel 9
Krimi og kortfilm
Indhold
Kernestof:
Johannes Fibiger og Gerd Lütken :Litteraturens Veje, Systime 2012:
Afsnit om ”Komposition”, ”Berettermodel” og ”Krimi” s. 502 – 505
Benni Bødker: ”Kriminalgenrens typer” fra På kant med loven - en antologi af danske kriminalhistorier, Systime 2003.
Dorte Kvist: ”At læse krimier er en form for renselse” fra etik.dk d. 18.11.2005
Pernille Fjalland ”Hvorfor læser vi krimier” kronik fra Kristligt Dagblad 09.06.2007
”Plot og plotning” fra Litteratur og fortælling, 2003, Systime
Stefan Brockhoff:” Kriminalromanens 10 bud,1937
Anya Mathilde Poulsen, artikel på DR.dk, 08.02. 2013:
”En god krimi kombinerer genreelementerne på nye måder”
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kulturklubber/Laeseklubberne/Krimiklubben/Artikler/2013
/02/08/091943.htm
Malene Dybdahl Pedersen, artikel på DR.dk, 05.04. 2014:
”Krimi-genren bevæger sig mod mere brutalitet og gys”:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kulturklubber/Laeseklubberne/Krimiklubben/Artikler/2014
/04/03/125901.htm
Anna Grue: ”Tavshed er guld”, novelle bragt i Ud og Se, 2011
Edgar Allan Poe: ”Hjertet der sladrede”, 1843
VÆRK 4 (selvlæst): Kriminalroman dansk eller i oversættelse, afrapporteret mundtligt.
Jesper Maintz: 501 (kortfilm), 2008
Medieværk: Anders Thomas Jensen: Valgaften (kortfilm), 1998
Supplerende stof
Christopher McQuarrie: The usual suspects (spillefilm), 1995
”Lille Lisa kidnappet fra sin vugge”, BT d. 05.11.11 – brugt til kreativ skriveøvelse
Lærerproduceret ppt. om krimiens genretræk, berettermodellen, kortfilm og filmanalyse.
Omfang
Anvendt uddannelsestid 25 lektioner
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er, at I får kendskab til kriminallitteratur-genrens historiske udvikling, karakteristika ifht. form og indhold og I skal desuden beskæftige jer med, hvorfor
genren er populær som aldrig før. I forløbet skal I træne analyse og fortolkning både
mundtligt og skriftligt - med særligt fokus på komposition, berettermodel, spændingsopbyggende sproglige virkemidler, suspense og surprise.
I skal læse jeres andet selvlæste værk i forbindelse med forløbet - en kriminalroman
(dansk eller udenlandsk oversat til dansk), som I skal afrapportere mundtligt.
Til sidst i forløbet skal I også arbejde med filmanalyse, kortfilm og krimifilm, med særligt
fokus på komposition og filmiske virkemidler.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde, parsamarbejde, individuelt.
Side 10 af 14
Titel 10
Romantikken
Indhold
Kernestof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: I-bogen: Litteraturhistorien på langs og
på tværs, Systime 2012, afsnit om Romantikken:
http://litthist.systime.dk/index.php?id=124
http://litthist.systime.dk/index.php?id=158
http://litthist.systime.dk/index.php?id=159
http://litthist.systime.dk/index.php?id=162
http://litthist.systime.dk/index.php?id=165
Adam Oehenschläger: ”Guldhornene” (1803).
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804).
Adam Oehenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819).
N.F.S. Grundtvig: ”Langt højere bjerge /Danmarks røst” (1820).
H.C. Andersen: ”Jylland mellem tvende have” (1859)
Steen Steensen Blicher: ”Præludium” (1837)
Emil Aarestrup: ”Angst” (1837).
Emil Arestrup ”Nordexpeditionen” (Digte, 1838)
Stilesættet med temaet ”Billedsprog” fra skriftlig eksamen i HF maj 2009.
Malerier fra romantikken:
Casper David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)
Emil Bærentzen: Et familiestykke (1828)
Supplerende stof:
DR2 udsendelse: 1800-tallet på vrangen: afsnittet ”Guld, hor og romantik 1800-1814”.
Radioudsendelse om Guldhornene: http://thirdear.dk/arkiv/guldhornene/
Perspektivering til fædrelandssange:
Natasja ”Gi’ mig Danmark tilbage” (2007):
http://www.youtube.com/watch?v=NONnUBKcNZI
Marie Key: ”Laandet” (2012): https://www.youtube.com/watch?v=AyLzFCNEGlc
Per Vers: ”Verdensborger (2007)”: https://www.youtube.com/watch?v=4seNmD-1wbY
Dansk Folkepartis fædrelandssang ”Herfra min verden går” (2011):
http://danskfolkeparti.dk/herfra_min_verden_gaar_sang.asp
Malerier fra perioden:
Caspar David Friedrich: Morgen (1821)
J. Th Lundbye: En dansk kyst (ca. 1845)
P.C. Skovgaard: En bøgeskov i maj (ca. 1840)
J. Th Lundbye: Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup (1846 + 1847)
C.W. Eckersberg: Nathansonsens ældste døtre (1820)
Martinus Rørbye: Udsigten fra kunstnerens vindue (1825)
C.W. Eckersberg: Hr. og fru Schmidt (1818)
C.W: Eckersberg: En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl (1837)
P.J. Larsen: Billede af Livet i en sjællandsk Bondegaard ved Middagstid (1852)
Omfang
Anvendt uddannelsestid 25 lektioner
Side 11 af 14
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er, at I får kendskab til den litteraturhistoriske periode ’Romantikken’ og dens historiske samtid samt forskellige retninger (nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og romantisme). I skal læse kanonforfatterne - Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher og H.C. Andersen. I forløbet vil der være særligt
fokus på digtanalyse, og I skal træne skriftlighed med fokus på stilegenren ’den introducerende artikel’.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde, parsamarbejde, individuelt.
Titel 11
Det moderne og det folkelige gennembrud
Indhold
Kernestof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: I-bogen: Litteraturhistorien på langs og
på tværs, Systime 2012, afsnit om ”Det moderne gennembrud” og ”Folkelig realisme og
socialrealisme”: http://litthist.systime.dk/?id=p125 ; http://litthist.systime.dk/?id=p138
http://litthist.systime.dk/?id=p139 ; http://litthist.systime.dk/?id=c281
http://litthist.systime.dk/?id=c299 ; http://litthist.systime.dk/?id=c283
http://litthist.systime.dk/?id=c292
Georg Brandes: uddrag fra ”Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871)
August Strindberg: ”Racens forbedring” (1884) - svensk
Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885) - norsk
VÆRK 4: Henrik Pontoppidan: Fra hytterne (1887)
I.P. Jacobsen: indledningen til Fru Marie Grubbe (1876)
Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887)
Jeppe Aakjær: ”Jens vejmand” (1905) og ”Når rugen skal ind” (1906)
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Supplerende stof
DR2 udsendelserne:
1800 tallet på vrangen (6): ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner,1864-1880
1800 tallet på vrangen (7): ”Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral”,1880-1890
Maleri: H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
Stilesæt fra skriftlig dansk HF eksamen maj 2012 om Det moderne gennembrud.
Omfang
Anvendt uddannelsestid 20 lektioner
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er, at I skal arbejde videre med jeres kompetencer indenfor analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster samt at forstå teksterne i samspil
med samfund og kultur i perioderne. I forløbet vil I få kendskab til den litteraturhistoriske
periode, der er begyndelsen på ’det moderne ’ med temaer om køn, klasse og kirke (de
tre k’er). Der vil i forløbet bl.a. være fokus på genrene realisme, naturalisme og impressionisme. I forløbet skal jeres evner skærpes i forhold til selvstændigt at formulere spørgsmål til teksterne.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde, parsamarbejde, individuelt.
Side 12 af 14
Titel 12
Modernismeformer
Indhold
Kernestof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: I-bogen: Litteraturhistorien på langs og
på tværs, Systime 2012, uddrag fra afsnit om ”Modernismen og realisme (1890-2000):
http://litthist.systime.dk/?id=c461
http://litthist.systime.dk/?id=c465
http://litthist.systime.dk/?id=p173
http://litthist.systime.dk/?id=c502
Johannes V. Jensen: ”På Memphis station” (1906)
Emil Bønnelycke ”Hymne til min barndoms gade”(1918)
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1921)
R. Broby Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt” (1922)
Martin A. Hansen: ”Paradisæblerne” (1953)
Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
Perspektivering til tidligere læste tekster:
Erik Knudsen: ”Varehuset Total” (1958)
Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” (1960)
Michael Strunge: ”Natmaskinen” (1981)
Supplerende stof:
DR2 udsendelsen: ”Digtere divaer og dogmebrødre” (1918-30)
Musik: Nordstrøm: ”Berlin” (Fra albummet Dagdrømmer, 2006)
Skulptur og maleri:
Edvard Munch:”Skriget” (maleri)1893
Umberto Boccioni: ”Unique Forms of Continuity in Space” (skulptur) 1913
Jais Nielsen: ”Afgang ” (maleri)1918
Ernst Ludwig Kirchner: ”Soldat – selvportræt” (maleri) 1915
Stilesæt fra dansk HF eksamen 2014 med temaet ”Velfærdssamfundet”
Omfang
19 undervisningslektioner (50 min.)
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet om modernisme i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig er, at I
får en indføring i den litterære periode mellem de to verdenskrige (1918-1939) og perioden efter 2. verdenskrig (1945-1960’erne). Der vil være særlig vægt på futurisme, ekspressionisme og eksistentialisme.
I forløbet skal I træne analyse og fortolkning af digte og noveller med litteraturhistorisk
perspektivering, og der vil desuden blive introduceret forskellige kunstværker fra perioden.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde, parsamarbejde, individuelt.
Side 13 af 14
Titel 13
Avisnyheder - trykt og online
Indhold
Kernestof:
Avisen i undervisningen: ”Avisformater”:
http://aiu.dk/mediehandbogen/medier/avisformater
Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger (L&R Uddannelse, 2013):
”Kap 2 Nyhedstekster”
Systimes danskredaktion: I-bogen Textanalyse: afsnittet ”Særligt om sagtekster i den
skrevne presse” : http://textanalyse.systime.dk/index.php?id=4898
Søren Flott mfl.: ”Som om solen kom for tæt på” fra Jyllands-Posten d. 05.11 2004
Dagsaktuelle nyheder fra online aviser.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 12 lektioner
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet om nyheder er, at I får kendskab til avistyper deres stofområder,
nyhedsgenrer, nyhedskriterier, objektivitetskriterier, vinkling, indre og ydre komposition
samt sproglige virkemidler.
Der vil blive arbejdet med nyhedstekster både fra den trykte aviser og online aviser.
Derudover er der fokus på journalistiske fortællegenrer – og særligt på den fortællende
journalistik.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, gruppefremlæggelse
Repetition før eksamen 8 lektioner af 50 min.
Side 14 af 14