812 - Vufintern.dk

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Årstid/årstal
Maj-juni 2015
Institution
VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Uddannelse
Hfe (socialrådgiver- sygeplejerske - fagpakken)
Hf/hfe/hhx/htx/st
x/gsk/gif/fagpakke/hf+
Fag og niveau
Dansk A-niveau
Fagbetegnelsen jf.
bekendtgørelse,
samt niveau
A/B/C
Lærer(e)
Bodil Johanne Redder (BJR)
Navn(e)
Hold
Dansk, hold 812
Den benyttede
holdbetegnelse
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til danskfaget
Titel 2 Skriveforløb: Skriveteknikker og redskaber til brug i skriveprocessen
Titel 3
Sprogforløb: Taler – retorik og argumentation
Titel 4 Historisk læsning: Oldtid og Middelalder
Titel 5 Jul og Kanon – Temaforløb om julen
Titel 6 Historisk læsning 2: Romantik og realisme.
Titel 7 Krigen i Afghanistan belyst ved oplæg, dokumentarfilm og værklæsning.
Titel 8 Massekommunikation – avisen og dens genrer – MEDIEVÆRK
Titel 9 Mundtlig fremstilling og individuel læsning
Side 1 af 13
Fokus på det selvbiografiske i ny dansk litteratur
Titel
10
Det litterære stofområde. Nyeste tid
Side 2 af 13
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til danskfaget
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt Grundbog, de litterære genrer og de litterære redskaber, side 65 – 140
Tekster:
Naja Marie Aidt: Som englene flyver
Helle Helle: Film
Katrine Marie Guldager: Nørreport
Christian Kampmann: Emilie Grüen
Emil Aarestrup: Angst
Gustav Munch Petersen: Til mine forældre
Gustav Munch Petersen: Jeg har to frakker
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Nordstrøm: Berlin
Søren Ulrik Thomsen: Jeg er levende
3 små digte: Palle Jessen: Tøjklemmen, Simon Grotrian: Sukkerstykke og Frimærke
Modeller til analyse af lyrik og epik
Supplerende materiale:
Dokumentarfilm: Jørgen Leth: Jeg er levende
Koglehistorier: Analyse af FORTÆLLEREN
2 klip fra youtube.com med forskellige tolkninger af Nordstrøms Berlin
Start på skriftligt arbejde – Introduktion af modtagerbegrebet
Omfang
108 lektioner af 25 min.
Særlige fokuspunkter
Introduktion til faget og dets metoder. Opleve forskellige litterære tekster. Lære
om de forskellige genrer.
Introduktion af begrebsapparat til analyse af sprog og indhold i teksterne.
Introduktion til begreberne realisme og minimalisme
At få kursisterne til at blive interesserede læsere.
Der arbejdes med mundtlig og skriftlig fremstilling: Oplæsning, fortælling, genfortælling, referat, redegørelse, analyse og fortolkning, dialog, diskussion, debat
Introduktion af studiekompetencer: De taksonomiske niveauer introduceres med
fokus på redegørelse – analyse – diskussion - vurdering
Væsentligste arSide 3 af 13
bejdsformer
Undervisningen er foregået i faste team, sammensat af klassens lærere ud fra principperne i Cooperative Learning (CL)
Team og klasse
Titel 2
Skriveforløb: Arbejde med forskellige skriveteknikker
Introduktion af forskellige redskaber til brug i skriveprocessen
Kernestof:
Lille kursus i basisgrammatik, tegnsætning og ordklasser
(Krydsfelt G, side 190 – 194 og side 210 – 214)
Indhold
Skrivekursus: Meddigtning på Christian Kampmanns novelle Emilie Grüen
Notat om brain storm, hurtigskrivning, mind map, coaching, respons, omskrivning, redigering
Supplerende stof:
Dorte Ågård: Dansk Rettenøgle
Dansk sprognævns hjemmeside (www.dsn.dk) Sprogapp fra DSN
Notat om portfolio
Omfang
27 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
Arbejde med genreskrivning
Fokus på den skriftlige proces fra tanke til produkt: Anvendelse af forskellige
grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Samarbejde om skrivning – give og modtage coaching og respons
Individuelt arbejde og samarbejde om redigering og omskrivning
Del og stjæl
Vægt på at udvikle kreativitet og skriveglæde.
Korrekt sprogbrug, herunder kommaregler
Arbejde med portfolio: Mindmap, to udkast + endeligt produkt afleveres
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, arbejde i team, individuel
vejledning i skriveprocessen
Side 4 af 13
Titel 3
Sprogforløb: Taler – Retorik og argumentation
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt G om kommunikationsanalyse, retorik, appelformer, argumentation og
newspeak, side 253 – 261 og 325
Notat om analyse af taler, kopier om det retoriske pentagram
Taler:
Statsministerens Nytårstale: Helle Thorning- Schmidt, 2014
Villy Søvndal: Tale ved demonstration mod Irakkrigen. (København 6. juli 2005)
2 taler af kronprins Frederik: Bryllupstale til Mary, 14. maj 2004 + Tale til Dronning Margrethes 70-års fødselsdag, 16. april 2010
Supplerende stof:
Talerne blev set på www.youtube.com
Skriftlig opgave om argumentation i tilknytning til forløbet: Analyse af Ulla Dahlerups tale til Dansk Folkepartis landsmøde i 2003
Omfang
24 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
Introduktion til de tre talegenrer: Den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen.
Analyse af fire forskellige taler med fokus på retorikkens grundbegreber, appelformer og andre retoriske virkemidler
Det retoriske pentagram - Træning i kommunikationsanalyse – hensigten med den
enkelte tale
Diskussion i klassen af hvordan de enkelte taler blev fremført: Stemmeføring,
pauser, mimik, kropssprog
Væsentligste arbejdsformer
Samarbejde i par og team
Øvelser i at fremlægge iagttagelser for klassen
Skriftligt arbejde
Side 5 af 13
Titel 4
Historisk læsning: Oldtid og Middelalder
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt G, side 26 – 28 + side 89 – 90 + opslag i Krydsfelt leksikon
Tekster
Saga: Ravnkel Frøjsgodes Saga 1. fælles VÆRK
Folkeviser: Ebbe Skammelsøn
Germand Gladensvend
Elverskud
Folkeeventyr: Kong Lindorm
Supplerende stof:
PPT om sagaer
Tegnefilm om Ebbe Skammelsøn (www.youtube.com)
Genretræet. Krydsfelt G, side 85
Aktantmodellen
Omfang
48 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
Historisk læsning af sagaer, folkeviser og folkeeventyr
Vægten er på analyse og fortolkning af de enkelte tekster, samt på en belysning af
teksterne i relation til deres brugsværdi i datiden og til periodens kunstneriske
udtryk.
Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen og det fortsatte arbejde med at producere tekster.
Der opøves kompetencer indenfor tekstanalyse: Redegørelse, analyse, fortolkning,
perspektivering
Øvelse i at argumentere for sine synspunkter
Øvelse i at perspektivere til andre perioder og til nutiden.
Væsentligste arbejdsformer
Par samarbejde, team-samarbejde, opsamling i klassen, CL-øvelser
Skriftligt arbejde
Side 6 af 13
Titel 5
Jul og Kanon
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt G, side 32 -38, forfatterportræt Herman Bang, side 126
Oversigt over litteraturhistoriske perioder, Krydsfelt G, side 62 – 63
Ludvig Holberg: (Af) Julestuen
Krydsfelt G, side 82-83 om dramatik
N.F.S. Grundtvig: Julesang for christne børn
N.F.S. Grundtvig: Dejlig er den himmel blå – to udgaver
Herman Bang: (af): En Fattigmandskneipe. Nationaltidende 1881
Supplerende stof:
Middelaldervise: Et barn er født
Powerpoint om oplysningstiden
Krydsfelt G, side 292 – 293 om reportage og fortællende journalistik i forbindelse
med Herman Bang
Omfang
30 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
At undersøge tekster med julen som tema skrevet af tre kanonforfattere fra forskellige perioder.
Vægten er på teksternes forskellige genrer, anvendelsesmuligheder og målgrupper.
En komedie, to salmer, en reportage
Diskussion af: Hvorfor er disse forfattere udnævnt til kanonforfattere – og hvad
er en kanonforfatter?
Sammenligning mellem middelaldervise og Grundtvigs salme: ” Julesang for
christne børn”
Fortsat arbejde med læreplanens mål: oplæsning, redegørelse, diskussion og debat,
samt øvelse i at kunne anvende et analytisk begrebsapparat
Kursisterne får viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Øvelse i at perspektivere til andre perioder og til nutiden
Væsentligste arbejdsformer
Arbejde i grupper
Klassediskussion
Side 7 af 13
Titel 6
Historisk læsning 2: Romantik og realisme
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt Grundbog side 35- 45 + forfatterportrætter i samme
Tekster:
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren
H.C. Andersen: Skyggen
Georg Brandes: (Af) Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes
Litteratur
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, (uddrag) (norsk)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Herman Bang: Artikel fra Nationaltidende, 1881: De fattige børn
Billedanalyse i forbindelse med impressionismen: Næranalyse af Monet: Boulevard des Capucines
Martin Andersen Nexø: (Af) Pelle Erobreren (uddrag af første bog: Barndom)
Supplerende stof:
Artikel fra Politiken 18. september 2007: Nationalsjælen bor i en gylden kopi
Billedanalyse af malerier fra romantikken og realismen
Skuespilleren Martin Hansen oplæser Guldhornene
Model til analyse af dramatik
Film: Bille August: Pelle Erobreren, 1987
Krydsfelt G, side 340-345 om filmatisering, adaption og remediering
Dvd: 1800-tallet på vrangen 1 (Om romantikken)
Dvd: 1800-tallet på vrangen 6 (Om det moderne gennembrud)
Omfang
80 lektioner a 25 min
Særlige fokuspunkter
Litteraturhistorisk læsning: Vægten er på analyse og fortolkning af de enkelte tekster samt på en belysning af teksterne i relation til periodens kunstneriske udtryk.
Der lægges vægt på sammenligning perioderne imellem samt på relationer til nutiSide 8 af 13
den. Nutidens solide forankring i tidligere perioder betones.
Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen og det fortsatte arbejde med at producere tekster.
Overordnede temaer har været:: Kvindens stilling og de fattiges vilkår i samfundet
og litteraturens behandling heraf.
Væsentligste arbejdsformer
Øvelse i billedanalyse
Samarbejde i de faste team
Klassediskussion
Virtuelle arbejdsformer
Skriftligt arbejde:
Stadig mere eksamenslignende tekster skrives.
Der arbejdes fortsat med portfolio
Titel 7
Krigen i Afghanistan belyst ved oplæg, dokumentarfilm og værklæsning.
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt Grundbog om fakta og fiktionskoder, og om dokumentarfilm, side 286
– 289 og side 297 - 303
Analyse af dokumentaren: ”Min krig” 1. (Vist på DR 3) Danske soldaters egne
optagelser fra udstationering i Afghanistan.
Dy Plambeck: Mikael, 2. fælles værk
Supplerende stof:
Foredrag om baggrunden for Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan og om at
være udstationeret som soldat i Helmann
Omfang
24 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
Medieanalyse af dokumentarfilm (dokumentartype, fortælleform, komposition,
billede, lyd)
Analyse af et litterært værk
Væsentligste arbejdsformer
Gruppe – og klassediskussion
Lytte til foredrag – stille spørgsmål
Side 9 af 13
Titel 8
Massekommunikation – avisen og dens genrer - MEDIEVÆRK
Indhold
Kernestof:
Fakta og fiktion, koder og kontrakter (Krydsfelt G: Side 286 -293)
Medieanalyse(Krydsfelt G. 324 – 327)
Avistyper og nyhedskriterier (Krydsfelt G. 348 – 361)
Mediehistorie (Krydsfelt G. side 268 – 277)
Sammenligning mellem 4 forskellige aviser fra samme dag, onsdag den
04.03.2015:
Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Politiken
Nærlæsning af:
Ledere fra 04.03.2015:
Berlingske: Fair Trade luftfart
Ekstra Bladet: Forfulgt uskyldighed
Information: Netanyahus ytringsfrihed
Politiken: Mobbekampagne
Nyhedsartikler fra samme dag, den 04.03.2015:
Berlingske: Spareplan kan svække indsats efter terrorangreb
Ekstra Bladet: Du husker forkert, Løkke!
Information: Afghanistan siger stop for tvangshjemsendelser
Politiken: Vi tager terror langt mere alvorligt, end det fortjener
Supplerende stof:
Krydsfelt G om argumentation, side 253 – 257
Model til analyse af sagprosa
Dokumentar: Tanker om Facebook, (instruktør Charlotte Østervang), 2009
Omfang
65 lektioner a 25 min
Særlige fokuspunkter
Avisen og dens genrer
Holdninger, skrivemåde, lix-tal, stofområder, billedstof, læsergrupper, oplag
Hvem ejer aviserne?
Nyhedsformidlingens historie
Side 10 af 13
Opnå kompetencer i at kunne analysere ikke-litterære tekster, herunder brug
kommunikationsmodel og nyhedstrekant.
Analyse af ledere og nyhedsartikler
Argumentationsanalyse, de retoriske grundregler
Øvelser i argumentationsanalyse
Diskussion af betalingsaviser contra andre nyhedskilder..
Væsentligste arbejdsformer
Projektarbejdsformen organiseret som et lærerstyret emneprojekt.
4 team har gennemarbejdet hver sin avis: Øvelse i samarbejde , øvelse i at udarbejde et større skriftligt oplæg og at fremlægge det for klassen
Træning af retoriske kompetencer
Fremlæggelse med Power Point
Gruppefremlæggelse på baggrund af et skriftligt oplæg, som på forhånd er kopieret til og læst af klassen
Opponentgrupper – øvelser i at give konstruktiv kritik ved fremlæggelser
Titel 9
Mundtlig fremstilling, individuel læsning
Indhold
Kernestof:
Selvbiografi og dobbeltkontrakt (fra Christensen og Jensen: ”Livsværk”, side 11 –
14 + 17-20)
Supplerende stof:
Gruppeoplæg om følgende værker:
Jens Blendstrup: Gud taler ud
Christian Ditlev Jensen: Det bliver sagt
Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme
Morten Sabroe: Du som er i himlen
Omfang
15 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
Fælles tema for individuel læsning: Det selvbiografiske i ny dansk litteratur.
Dobbeltkontrakten med læseren
Grænsen mellem fiktion og fakta
Opnå øvelse i at holde et oplæg for klassen
At kunne tal frit, uden at læse op fra manuskript
At kunne fange og fastholde tilhørernes interesse
Side 11 af 13
Øvelse i at finde fokuspunkter for sit oplæg
Øvelse i at skabe struktur og at fastholde strukturen i sit oplæg
Øvelse i at besvare spørgsmål fra klassen
At skabe interesse for moderne dansk litteratur
Efterfølgende sammenligning og diskussion af værkerne
Væsentligste arbejdsformer
Grupperne har forberedt oplæg af 1 times varighed ved at mødes udenfor skolen
Alle grupper har udarbejdet en power-point, som de holder deres oplæg ud fra
Kursisterne har selv fundet frem til deres værker, som er valgt ud fra interesse.
Skriftlig fremstilling
Titel 10
Det litterære stofområde: Det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Krydsfelt G. side 45 -53 og side 56-63
Tekster:
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
Filippo Marinetti: Futurismens manifest
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmål
Rudolf Broby-Johansen: FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN +
BORDELPIGE DRÆBER UFØDT
Pär Lagerkvist: Far och jag (svensk)
Martin A. Hansen: Manden fra Jorden
Karen Blixen: Ringen
Peter Seeberg: Patienten
Klaus Rifbjerg: Nultime, Værtshus, Det er blevet os pålagt, Livet i badeværelset,
Solsort
Pia Juul: En flinker fyr
Yahya Hassan: Digte, 3. fælles VÆRK
Supplerende stof:
Side 12 af 13
Dvd: Digtere, divaer og dogmebrødre (om Tom Kristensen, Emil Bønnelycke,
Broby-Johansen, m.fl.
Kursisterne egne fremfundne sider fra internettet om Yahya Hassans forfatterskab.
Martin Krasniks interview med Yahya Hassan, DR 2, 9.11.13
Omfang
78 lektioner a 25 min.
Særlige fokuspunkter
I teksterne fra perioden 1900 – ca. 1960 lægges der især vægt på modernismens
forskellige ansigter ( futurisme, ekspressionisme, Heretica, konfrontationsmodernisme).
Forløbet har haft en historisk vinkel med fokus på især futurisme og ekspressionisme, og på de senere modernistiske tekster fra tiden efter 2. verdenskrig har
begrebet eksistentialisme været i fokus. Fokus på Heretica, tilværelsens absurditet
og det eksistentielle valg.
Det sproglige arbejde indgår som en integreret del af tekstlæsningen.
Kursisterne får viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde, klassediskussion, fremlæggelse
Arbejdet med kursisternes skriftlige tekstproduktion:
Vægt på træning i eksamensarbejdsgrupperne:
Der øves i samarbejde, udnyttelse af forberedelsestiden bedst muligt, disponering,
strukturering.
Hurtig læsning af tekstmaterialet.
Øvelse i at nærlæse opgaveformuleringer.
Side 13 af 13