Undervisningsbeskrivelse

Transcription

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Januar 2013 – juni 2015
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
stx
Fag og niveau
Bioteknologi a-niveau
Lærer(e)
Maria Schaldemose Kristensen (MK) og Jeppe Lund (JL)
Hold
3.b
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Celler (forår 2013)
Titel 2
Fødevarer (forår 2013)
Titel 3
Bæredygtig fødevareproduktion (forår 2013)
Titel 4
Nerver og lægemidler (efterår 2013)
Titel 5
DNA og gener (efterår 2013)
Titel 6
Celledelinger, kloning og stamceller (forår 2014)
Titel 7
Drug Hunter konkurrence (forår 2014)
Titel 8
Mikroorganismers vækst (forår 2014)
Titel 9
Immunsystemet (efterår 2014)
Titel 10
Forplantning og hormoner (efterår 2014)
Titel 11
Genteknologi (efterår-forår 2014/2015)
Titel 12
Alkohol og enzymer (forår 2015)
Titel 13
Stofskifte (forår 2015)
Side 1 af 13
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb
Titel 1
Celler
Indhold
Grundbog i Bioteknologi 1 af Kim Bruun m.fl. (2011), Gyldendal
Læsestof: s. 31-46
Artikel om osmoseregulering i laks (findes ikke på nettet længere – se bilag bagerst)
Væsentligste
arbejdsformer
Øvelser:
1. Mikroskopi af plante og dyreceller
2. Plasmoslyse i vandpest
3. Osmoseforsøg med kartofler (rapport)
4. Gær og osmose
5. Molekylbyggesæt
8 blokke
Introduktionsforløb hvor vi undersøger forskellige slags celler, samt transport ind og
ud af celler. Vi ser på prokaryoter og eukaryoter og mikroskoperer planteceller og
dyreceller. Vi taler om diffusion, aktiv transport og osmose. Vi kigger på den
grundlæggende kemiske opbygning af stof og ser på forskelle mellem molekyler og
ionforbindelser i almindelighed og i relation til transport over cellemembranen.
Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimenter, feltarbejde, mundtlig og skriftlig
formidling
Titel 2
Fødevarer
Indhold
Læsestof: s. 8, 13-15, 83-86, 89-93, 136-138, 145-148, 152-158
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Mad til Milliarder, (2011), Life Københavns Universitet: Kap. 6 (s. 71-77)
Film
Super Size Me
Øvelser:
1. Enzymer og juice (rapport)
2. Fedtindhold i chips (rapport)
3. Smag på kulhydrater
Omfang
Særlige
fokuspunkter
12 blokke
Vi undersøger den kemiske opbygning af fedt, kulhydrater og proteiner samt deres
polaritet. Vi ser på hvordan disse energikilder optages og nedbrydes i kroppen, samt
hvilken funktion de har i kroppen. Dermed får vi kendskab til fordøjelsessystemet. Vi
undersøger forskellige fødevarer i relation til sundhed. Vi taler om opbevaring og
konservering af fødevarer.
Side 2 af 13
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimenter, mundtlig og skriftlig formidling
Titel 3
Bæredygtig fødevareproduktion
Indhold
Læsestof: s. 16-17, 163-166, 169, 171-178, 180-184, 186-187, 189-191
Biologi til Tiden, L. Als Egebo et al, (2005), Nucleus
Læsestof: s. 128-129, 132-137
Mad til Milliarder, (2011), Life Københavns Universitet:
Læsestof: s. 16-17, 31-37, 42-46 (økologisk og konventionelt landbrug,
kvælstofkredsløbet)
Artikel
 ”Nu kan du vælge en bæredygtig fisk” af Lars Dahlager, 16/4-2011, Politiken
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1254592/nu-kan-du-vaelge-en-baeredygtigfisk/
 ”Er økologi lig med dyrevelfærd” af Else Marie Nygaard, 17/8-2012
http://www.etik.dk/artikel/474478:Dyreetik--Er-oekologi-lig-med-dyrevelfaerd

”Økologisk produktion er ikke bæredygtig” af Arne Grønlund og Poul VejbySørensen, 31/8-2012, Ingeniøren
http://ing.dk/blog/okologisk-produktion-er-ikke-baeredygtig-131610

”Foskere skærer igennem: Økologi er sundere” af Magnus Bredsdorff, 30/102007, Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/forskere-skaerer-igennem-okologi-er-sundere-82758
Øvelser:
1. Felttur – forureningsbestemmelse af åen
2. Dissektion af fisk
3. Frivillig deltagelse i bæredygtigheds festival – bæredygtig fiskeri (ca. halvdelen
af klassen)
4. Små forsøg med næringssalte
5. Manganforbindelser (rapport)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
12 blokke
Et økologiforløb hvor begreber som abiotiske- og biotiske faktorer og diversitet og
selektion introduceres. Vi fokuserer på bæredygtigt fiskeri, samt bæredygtig fødevare
produktion i landbruget, hvor fordele og ulemper ved konventionelt og økologisk
landbrug diskuteres. Herunder kommer vi ind på fordele og ulemper ved at anvende
metoder som GMO. Kvælstofkredsløbet introduceres og beskrives vha. begreberne
inden for redoxkemi herunder oxidationstal. Næringssaltenes opløselighedsforhold
Side 3 af 13
Væsentligste
arbejdsformer
undersøges og vi tager på feltundersøgelse for at undersøge vandkvaliteten i Lilleåen.
Titel 4
Nerver og lægemidler
Indhold
Læsestof: s. 57-59
Læsestof: s. 195-206, 212-220
Kend Kemien 2 af Henrik Parbo m.fl. (2007), Gyldendal
Læsestof s. 258-260
Bioteknologisk forskning, (2013), Københavns Universitet
http://www.science.ku.dk/oplevscience/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_biotek_forsk/filer/0_b
ioteknologi_samlet.pdf
Læsestof: s. 61-79 (om depression og antidepressive midler)
Artikel
Depression kan skade hjernen, af Sybille Hildebrandt, Videnskab.dk, 18/11-11
http://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-kan-skade-hjernen
Øvelser:
 Nerveledningshastighed
 Nerver og sanser
 Syntese af acetylsalicylsyre og dets renhed undersøgt ved
tyndtlagskromatografi og smeltepunktsbestemmelse
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
12 blokke
Vi sætter fokus på nervesystemets opbygning og funktion og kobler det til
lægemidlernes virke. Den enkelte nervecelles opbygning gennemgås og det
undersøges hvordan et nervesignal sendes og modtages. Vi undersøger eksempler
såsom epilepsi og depression, samt hvordan man kan behandle depression med for
eksempel antidepressive midler såsom SSRI-medicin. Vi ser på hvordan de
antidepressive midler har udviklet sig fra de første opdagelser til i dag og diskuterer
bivirkninger. Der sættes desuden fokus på modeller til afprøvning af lægemidler mod
hjernesygdomme. Blod-hjerne-barriereren gennemgås, samt dyremodellen med
knockout-mus.
Vi ser på lægemidlers opbygning under inddragelse af de organiske stofklasser, og
beskæftiger os med syntese af lægemidler ud fra en kvalitativ og kvantitativ vinkel, idet
den kemiske mængdeberegning på reaktioner introduceres.
Side 4 af 13
arbejdsformer
Titel 5
DNA og gener
Indhold
Læsestof: s. 103-111, 116-130
Læsestof: s. 10-19, 21-22
Læsestof: s. 5-12 (om dna-detektiver på sporet)
Bioteknologi 1 af Bidstrup og Jensen (2011) Nucleus
Læsestof: s. 66-68 (gelelektroforese og restriktionsenzymer)
Biologiens FG af Skadhede et al., 2008, Forlaget KATS
Læsestof: s. 98 (restriktionsenzymer)
Øvelser:
 Titrering på eddikesyre
 Rødkålsindikatoren
 Oprensning af løg
 Gelelektroforese
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
19 blokke
Vi ser på opbygning og funktion af DNA og RNA, samt hvordan replikationen og
proteinsyntesen foregår. Vi undersøger hvordan gener nedarves (1 og 2 genspaltning)
med fokus på genetiske begreber såsom dominant/codominant/recessiv og
homozygot/heterozygot. Afslutningsvis sættes der fokus på hvordan man kan udføre
en gelelektroforese og hvordan den kan anvendes. Begreberne syre og base er anvendt
i forhold til DNA, men ellers er den øvrige teori omkring syrer, baser, pH og ligevægte
behandlet uden nærmere tilknytning til emnet.
Side 5 af 13
Titel 6
Celledelinger, kloning og stamceller
Indhold
Læsestof: s. 112-115
Læsestof: s. 134 -143 (om stamceller)
Artikler
 Etisk råd – tema om kloning og kloningsteknikker
http://etiskraad.dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Kloning.aspx
Øvelser
 Mikroskopi af sædceller
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
5 blokke
Celledelingerne meiose og mitose er i fokus. I forlængelse af dette ser vi på
kloningsteknikker og stamceller. Vi diskuterer anvendelsesmuligheder for kloning og
stamceller. Eleverne laver projektarbejde i grupper og holder oplæg om en
problematik inden for stamceller eller kloning.
Titel 7
Drug Hunter konkurrence
Indhold
Lægemiddelforskning 2011 udgivet af Det Farmaceutiske fakultet Københavns
Universitet
Læsestof: s.16-19 - kan tilgås online via linket:
http://www.farma.ku.dk/fileadmin/Publikationer/LMF/LMF2011/Artikel_5__2011.pdf
Genetikbogen af Lone Als Egebo, Nucleus (2003)
Læsestof: s. 97-98
Yubio (E-bog) af Thomas Skadhede
10 blokke
Projektorienteret undervisning inden for individuel behandling af psykiatriske og
neurologiske sygdomme. Nøgleordet er SNP’er. Undervisningen kombinerer fælles
gennemgang af grundlæggende teori om bioteknologiske arbejdsmetoder inden for
dette felt med gruppearbejde om en specifik sygdom. Der er fokus på elevernes
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Side 6 af 13
Væsentligste
arbejdsformer
kreative evner til at anvende generel viden i udarbejdelsen af et løsningsforslag til en
individuel behandlingsmetode for den pågældende sygdom. Desuden lægges der stor
vægt på elevernes evne til formidling (udarbejdelse af poster med ledsaget mundtlig
formidling).
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlig og skriftlig formidling
Titel 8
Mikroorganismers vækst
Indhold
Læsestof: s. 7-12, 72-73
Læsestof: s. 47-51
Øvelser
 Bestemmelse af farvestofindholdet i sodavand (træningsøvelse som
forberedelse til vækstforsøget)
 Vækstforsøg med colibakterier – pladespredning og spektrofotometri
Omfang
Særlige
fokuspunkter
7 blokke
Vi ser på vækstkurver for mikroorganismer og gennemgår de fire faser: nølefasen, den
eksponentielle fase, den stationære fase og dødsfasen. Vi taler om hvad der sker i de
forskellige faser og hvordan mikroorganismers vækst kan påvirkes. Via øvelser
undersøger vi forskellige metoder (spektrofotometri og pladespredning/fortynding) til
bestemmelse af antallet af mikroorganismer. I forbindelse med forsøget stifter vi
bekendtskab med sterilt arbejde og autoklaven. Desuden beregner vi fordoblingstider
hos forskellige bakterier. Inden for spektrofotometri har vi arbejdet med
nøglebegreber som Lambert-Beers lov og standardkurve.
Væsentligste Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimenter, mundtlig og skriftlig formidling
arbejdsformer
Titel 9
Immunsystemet
Indhold
Læsestof: s. 157-176, 181-189
Læsestof: s. 43-45, 74-79, 127-128, 142-144
Genetikbogen, Lone Als Egebo (2008), Nucleus
Læsestof: s. 51-52 (blodtyper og proteinsyntesen)
Side 7 af 13
Et godt liv, Frøsig et al., Nucleus (1991)
Læsestof: s. 112-113 (Rhesus-systemet)
Læsestof: s. 120-121 (gramfarvning), 124-132
Biologi i fokus, Bidstrup et al., 2011, Nucleus
Læsestof: s. 109 (faktaside om bakteriers genetiske variation)
Artikler
 Hvorfor må man ikke blande visse blodtyper? Videnskab.dk, 20. Oktober
2011
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-ma-man-ikke-blande-visseblodtyper
 Hiv åbner døren for bakterier og virus, Videnskab.dk, 9. Juni 2008
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hiv-abner-doren-bakterier-og-virus

Penicillin – Et vidundermiddel ved et tilfælde, menneskerogmedicin.dk
http://www.menneskerogmedicin.dk/vidensbank/fortaellinger-fra-aaa/penicillin-%E2%80%93-et-vidundermiddel-ved-en-tilfaeldighed
Filmklip
 Om MRSA (3 minutter): http://videnskab.dk/krop-sundhed/forbrugernema-punge-ud-hvis-den-farlige-mrsa-bakterie-skal-udryddes
Foredrag
 Superbakterierne kommer (om multiresistente bakterier; Pharmaschool KU)
 Antimikrobielle peptider (Pharmaschool KU)
Øvelser
 ELISA-test (rapport)
 Blodtypebestemmelse (rapport)
 Bakterier i omgivelserne (rapport)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
14 blokke
Vi sætter fokus på immunsystemets opbygning og funktion. Immunsystemets
forskellige celler gennemgås, samt antigener og antistoffer. ELISA-testen udføres og
vi undersøger vores blodtyper. Vi ser på hvordan virus er opbygget og hvordan disse
kan reproducere sig selv. Ligeledes ser vi på bakteriers opbygning og antibiotikas
virkning på disse. Vaccinationer og antibiotika diskuteres på baggrund af behandlingsog forebyggelsesperspektiver. Evolutionsperspektivet inddrages i relation til
antibiotikabehandling.
Vi ser på navngivning af organiske forbindelser, samt stereoisomeri i relation til
antibiotika.
Side 8 af 13
arbejdsformer
Titel 10
Forplantning og hormoner
Indhold
Biologi til Tiden af Egebo m.fl., 2006, Nucleus
Læsestof: s. 93-96 (behandling af ufrivillig barnløshed)
Yubio af Skadhede m.fl., 2013,
Læsestof: s. 292-294 (afsnit 6.7.2 om hormonforstyrrende stoffer hos mennesker)
Artikler
 Dyreforsøg – et etisk dilemma af Sandøe og Olsson, Ugeskrift for Læger, 7.
Juni 2004: http://www.laeger.dk/LF/UFL/2004/24/pdf/VP42577.pdf
Film
 Sport og doping (EPO), Danskernes Akademi: https://vimeo.com/25400841
Øvelser
 Foulum: Reagensglasbefrugtning af koæg
 Undersøgelse af giftigheden af shampoo på dafnier (rapport)
 Måling af hæmatokritværdi
 Bestemmelse af KOW for sorbinsyre (rapport)
 Indholdet af parabener i hudcreme bestemt ved HPLC (rapport)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
16 blokke
Vi ser på de tre hormontyper; deres kemiske opbygning og generelle
virkningsmekanisme. Vi beskæftiger os mere indgående med kønshormonerne og
deres virkningsmekanismer, positiv og negativ feedback, samt på hormonforstyrrende
stoffer. Blandt andet undersøger vi for shampooers giftighed ved at teste på dafnier,og
vi bestemmer indholdet af parabener i hudcreme. kigger. Dertil undersøger vi
forskellige muligheder for behandling ved barnløshed og udfører et forsøg med
reagensglasbefrugtning på koæg på Foulum. Vi kommer omkring In Vivo og In Vitro
metoder og diskuterer fordele og ulemper, samt etiske perspektiver ved at anvende
dyreforsøg. Effekten af EPO vurderes og vi måler vores hæmatokritværdi.
arbejdsformer
Side 9 af 13
Titel 11
Genteknologi
Indhold
Læsestof: s. 7-10, 22-35, 38-40, 61-75, 225-236
Artikler
 Planter og gensplejsning, af Anna Haldrup, Viden.JP
http://viden.jp.dk/binaries/an/8404.pdf
 Cellefabrik, Biotechakademy
http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasialeprojekter/genteknologi/teori/2biotekrute
Øvelser
 Transformation
 PCR og gelelektroforese
 Demonstrationsøvelse/forældreoplæg - Metode til oprensning af blod med
henblik på sårheling
 Smagstest og chi^2 test (rapport)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
20 blokke
Metoderne inden for genteknologien er i fokus i dette forløb, hvor vi ser på GMO,
PCR, gel-elektroforese og transformation med henblik på hvordan de fungerer og i
hvilke sammenhænge de kan anvendes. Proteinsyntesen hos hhv. prokaryoter og
eukaryoter gennemgås.
Titel 12
Alkohol og enzymer
Indhold
Læsestof: s. 53-57, 83-90, 93-105
Læsestof: s. 62-65, 80-87
Bioteknologi – en temabog af Gasbjerg m.fl. (2011) Systime
Læsestof: s. 9-20 (ølbrygning) og 25-36 (bioethanol)
Biologiens ABC af Skadhede m.fl. (2007) Niche
Læsestof: s. 35-38 (klassifikation af enzymer og Coenzymer)
Artikler
 Gæring af Biotechakademy
http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasialeprojekter/oel/teori/gaering
Side 10 af 13
Øvelser
 Ølbrygning (rapport)
 Ølanalyser (rapport)
 Enzymkinetisk undersøgelse af katalase
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
20 blokke
I dette forløb er der fokus på gæring og enzymer inden for temaerne; industriel
enzymproduktion, bioethanol og ølbrygning. Der gives først et generelt overblik over
de organiske stofklasser, deres fysiske egenskaber og vigtige reaktionstyper, samt en
indføring i enzymer herunder deres virkemåde og kinetik. Eleverne laver derefter et
større sammenhængende projekt hvor de brygger øl og er med i hele processen fra
start til øllet hældes på flasker. Der foretages efterfølgende målinger på øllet (farve, pH
og alkoholprocent).
Titel 13
Stofskifte
Indhold
Øvelser
 Måling af stofskifte på gærceller – temperatur og vægt
 Fotosyntese (rapport)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
10 blokke
Organismers kulhydratstofskifte undersøges i detaljer og de enzymatiske delreaktioner
beskrives. Der lægges vægt på elevernes evne til at identificere strukturelle ændringer
og anvende deres viden om enzymklasser til at kategorisere de indgående enzymer.
Der ses på energiregnskabet for respirationen og betydningen af ilt diskuteres i
relation hertil. Fotosyntesens lys- og mørkereaktioner gennemgås og vi ser i praksis
hvordan lys påvirker fotosyntesen. Vi undersøger gærcellers stofskifte ved hjælp af
temperatur- og vægtmålinger.
arbejdsformer
Side 11 af 13
Bilag – artikel om osmoseregulering hos fisk
Osmoseregulering i fisk
For at opretholde saltkoncentrationen i kropsvæsken, behøver fiskene store mængder sodium, potassium og
chlorin, i skikkelse af klorid ioner. Disse bestanddele (sodium, potassium, chlorin) får fiskene dels gennem
føden og dels gennem vandet. Fiskene er i stand til effektivt, at regulere koncentrationen af sodium, potassium,
og chlorin i kroppen. Dog kan der opstå problemer, hvis fiskene bliver flyttet til et miljø, hvor niveauet af
sodium og klorid ioner, er enten for højt eller for lavt.
Eksempelvis vil det give problemer hvis en ferskvandsfisk flyttes til saltvand og omvendt.
Sodium klorid, det samme som bordsalt, er grundsaltet i både havet og i fiskenes krop. Havet indeholder 3.5%
opløste kemikalier, som har fælles betegnelsen salt. (Dette salt indeholder en lang række elementer og
molekyler, men primært sodium og klorid ioner). Salt indholdet i vand måles i det man kalder salinitet. Salinitet
måles i 1000 dele i stedet for 100 dele. En tusinde del svarer til 0,1 %, så en saltkoncentration (salinitet) på
3,5%, svarer til 35 tusinde dele. For at vand defineres som ferskvand, skal saliniteten være på 0.5 tusinde dele
eller mindre. Faktisk er det sådan at et menneske normalvis kan smage saltet i vand, når saliniteten er på
ca. 2 tusinde dele.
Saltkoncentrationen i en fisks blod og cellevæsker er på ca. 1.0%. Altså har en ferskvandsfisk et indhold af salt
i kroppen, der er højere end det omgivende vand den lever i. Ferskvands fisk er hypertoniske (højer osmotisk
tryk) i forhold til det vand de lever i. Da saltindholdet i en saltvandsfisk er det samme som for ferskvandsfisk,
har det vand de lever i altså en højere salinitet, og de er dermed hypotoniske (lavere osmosisk tryk) i forhold til
det vand de lever i.
Hvis en fisk har samme saltindhold i kroppen, som saliteten på det vand den svømmer i, er den hvad man
kalder iostonisk (samme tryk). Dette forekommer nogle gange ved flodmundinger, hvor fersk- og saltvand
blandes sammen. Det betyder, at en fisk der lever ved flodmundinger, kan have samme saltindhold i kroppen
som det omgivende vands salinitet. Der er dog intet der tyder på at fiskene tilstræber dette.
Saltvand har en høj koncentration af mineraler, mens der næsten ikke findes nogen i ferskvand. Så den
udfordring fisken står over for, er at bevare eller bibeholde dens interne salinitet på ca. 1,0%, selvom det vand
der omgiver fisken, enten har en højere eller lavere salinitet. Det lader jo ikke til at være noget problem og
dog. Skindet på en fisk fungerer nemlig som en halvgennemtrængelig membran. Sådan en membran tillader at
vand kan flyde frit gennem dem, men de blokerer for gennemtrængingen af de fleste andre kemikalier, også
dem der tilsammen udgør vandets salinitet.
Den fysiske proces osmose tillader, at vand flyder igennem fiskens skind (halvgennemtrænglige membran)
indtil koncentrationen af salt, er identisk på begge side af membranen, altså fiskens skind. Det vil altså sige, at
en saltvandsfisk vil udskille vand gennem skindet hele tiden. En ferskvandsfisk derimod, "indtager" hele tiden
vand gennem skindet. Hvis ferskvandsfisken ikke eliminerer det indkomne vand, vil den svulme op som en
ballon, mens en saltvandsfisk vil tørre ind som en sveske, hvis den ikke erstatter det vand den udskiller.
Osmoseregulation er den måde fiskene løser problemet på. Osmoseregulering sætter fiskene i stand til, at
modstå forandringer i den salinitet, eller det saltindhold de har i kroppen. Osmoseprocessen kræver energi og
denne energi får fiskene fra foderet eller føden. Jo mere hypertonisk eller hypotonisk en fisk er i forhold til det
omgivende vand, jo mere energi kræves der, for at opretholde en konstant saltkoncentration i kroppen. Hvad
der sker, ses på disse illustrationer. Billederne viser en fisk i henholdsvis saltvand (øverste billede) og i
ferskvand (nederste billede). Her illustreres forholdet mellem fiskens saltindhold i kroppen og det omgivende
vand, samt hvordan fisken optager eller eliminere vand i kroppen og eliminere eller optager salt i kroppen.
Pga. osmose afgiver en saltvandsfisk (øverste billede) hele tiden vand gennem skindet. For at erstatte dette
vand drikker en saltvandsfisk næsten hele tiden. Da det jo er saltvand fisken drikker, indtager den store
mængder salt som skal elimineres. Noget af saltet udskilles gennem gællerne, men størstedelen bliver fjernet
af nyrerene. Den urin som en saltvandsfisk producerer er meget koncentreret. Mængden af urin er lille, for at
fisken bibeholder så meget vand i kroppen som muligt, mens saltindholdet i urinen er endog meget højt.
Osmoseprocessen bevirker at en ferskvandsfisk (nederste billede) hele tiden tager vand ind i kroppen. Vandet
elimineres af nyrerene, som producerer ret store mængder af urin, der er meget udvandet. Altså indeholder
urinen meget få mineraler. De mineraler der er nødvendige for at en ferskvandsfisk kan overleve, optages i
små mængder fra det vand den drikker. Nogle af disse mineraler optages gennem gællerne. Men det er foderet
der er den største og vigtigste kilde til de livsvigtige mineraler.
Osmosereguleringen er en ekstrem vigtig funktion, da denne sørger for at opretholde den rette vand og
saltkoncentration i fisken. Vand udgør langt den største del af en fisks kropsvægt og der kræves en hel del
energi, for at holde vand og salt i den rette balance. Da saltvandsfisk lever i et miljø, hvor der er en overflod af
mineraler, er det normalt ikke nødvnedigt at tilfører fisken flere mineraler, ved at tilføje disse til foderet.
Side 12 af 13
Fiskene er i stand til, at optage de nødvendige mineraler de har brug for, fra vandet de drikker, og derefter
eliminere de overskydende mineraler.Ved at tilføre ekstra mineraler gennem foderet, opnår man kun, at fisken
skal bruge mere energi på at eliminere saltet.
Så hvis der bliver brugt kunstigt saltvand i et saltvandsakvarie, skal dette være komplet, hvilket vil sige at det
skal indeholde alle de mineraler og stoffer, der er til stede i naturligt saltvand. Det er også nødvendigt at
udskifte saltvandet med jævne mellemrum, for at sikre at det rette niveau af mineraler opretholdes.
Derimod bør foder til ferskvandsfisk tilføres det nødvendige niveau af mineraler, som kræves af disse fisk. Det
faktiske mineralbehov for langt de fleste akvariefisk, er ikke blevet fastlagt. Derfor er tilsætningen af mineraler,
ofte baseret på de mineralbehov som man ved andre arter har. Dette er arter som ørred, laks, tilapia, karper
og enkelte maller.
Denne artikel blev udgivet den onsdag 24 januar, 2007.
Side 13 af 13

Undervisningsbeskrivelse

Transcription

Similar documents

Tysk C 14ty0c11

Engelsk B / enB6 / underviser Kirsten Charlotte

Luftwaffe Officers: S - Z - The Luftwaffe, 1933-45

Undervisningsbeskrivelse

Engelsk C / enC1j / underviser Kirsten Charlotte Garney

Se mål for Freedog walker seler Klik her

3D-INNO - Campus Vejle

623 - Vufintern.dk

Side 1 af 8 Termin 2016 Institution Favrskov Gymnasium

Dansk A - daa324 - MN

Havet – bæredygtig udvikling