Landzonetilladelse til etablering af to søer i Apotekerengen

Transcription

Landzonetilladelse til etablering af to søer i Apotekerengen
Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen
Nytorv 11
6000 Kolding
ATT: Lotte Madsen
Landzonetilladelse til etablering af to søer i Apotekerengen
Kolding Kommune har behandlet ansøgning om etablering af 2 søer inden
for et projektområde beliggende helt eller delvis på matr. nr. 27g, 27e, 27c,
140, 19aa, 7000ad og 7000ax nr. Bjert By, Nr. Bjert og matr. nr. 453a Kolding Markjorder 4. Afd. Arealerne ligger i Apotekerengen i nordøstlige del af
Kolding By.
Etablering af søer i landzone kræver tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser1.
1. Afgørelsen
Kolding Kommune meddeler hermed tilladelse efter § 35 stk. 1 i planloven til
etablering af 2 søer som anført i ansøgningen og med placering som angivet
på vedhæftede kortudsnit.
Tilladelse til etablering af 2 søer meddeles på følgende vilkår:

At søerne skal overholde de tekniske og sikkerhedsmæssige krav i
forhold til jernbanen med tilhørende anlæg, som stillet af BaneDanmark i forbindelse med høring af projektet.

At den nordlige sø med brinker bliver på ca. 5,0 ha, og søen på det
dybeste sted bliver max. 2 meter.

At den sydlige sø med brinker bliver på ca. 1,7 ha.

At søerne udformes i harmoni med det omgivende landskab, med
runde og bugtede bredder, der skråner svagt.

At der ikke etableres øer, med mindre de naturligt findes i terrænet,
idet søerne dannes ved naturlig oversvømmelse.

At der ikke opsættes redehuse, hegn eller lignende, bortset fra almindelige kreaturhegn eller fårehegn.

At opgravet materiale ikke lægges i områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men primært placeres på den tværgående sti som et
ikke bærende overlag.
Planloven: Lov om planlægning, nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013
med senere ændringer
1
By- og
Udviklingsforvaltningen
Nytorv 11
6000 Kolding
Telefon 79 79 79 79
Telefax 79 79 13 70
EAN 5798005337003
E-mail
[email protected]
www.kolding.dk
Dato. 1. juni 2015
Sagsnr. 15/4056
Løbenr. 93828/15
Sagsbehandler
Inger Wiuff Jørgensen
Direkte telefon 79 79 74 29
E-mail [email protected]

At der ikke må udsættes planter, fugle, fisk, krebs eller andre dyr i
søerne.

At der ikke fodres i søerne eller i en afstand af 10 meter fra søernes
bredzone.

Efter etableringen vil søerne blive registreret som § 3 vandhuller i
henhold til naturbeskyttelsesloven, når der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv.
Disse betingelser er stillet for at sikre, at søerne kan tage sig godt ud i landskabet og blive et godt levested for planter og dyr.
Denne tilladelse må kun udnyttes, såfremt der også kan opnås tilladelser
efter anden relevant lovgivning. Kolding Kommune kan vejledende oplyse, at
der skal indhentes tilladelse efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og
jordforureningsloven.
Afgørelsen vil blive offentliggjort i Kolding Ugeavis onsdag d. 3. juni 2015
med en henvisning til Kolding Kommunes hjemmeside, hvor hele afgørelsen
vil fremgå. Tilladelsen vil være offentligt fremlagt i 4 uger indtil onsdag d. 1.
juli 2015.
Afgørelsen kan påklages i henhold til vedlagte klagevejledning.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis du senest en
uge efter klageperiodens udløb ikke har modtaget besked om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt.
2. Redegørelse
Kolding Kommune har ansøgt om at etablere 2 søer på henholdsvis 1,7 ha
og 5,0 ha i Apotekerengen beliggende i den nordøstlige del af Kolding By.
Vandløbet Apotekergrøften løber igennem dalstrøget og har udløb under
Lyshøj Allé til den inderste del af Kolding Fjord.
Projektområdet afgrænses mod vest af jernbanen mod Taulov og mod øst af
et større område, som henligger u-dyrket på nær de østlige dalskråninger,
som er fredskovnoteret. Mod syd afgrænses arealet af Lyshøj Allé og mod
nord af græs- og naturarealer, som ligger op til Nr. Bjertvej. Arealerne ligger
i landzone på nær et mindre areal i det sydøstligste hjørne.
De ansøgte søer indgår som en del af vådområdeprojektet Apotekerengen et såkaldt VOS-projekt, som udgør ca. 16 ha, og som skal medvirke til at
nedbringe kvælstofudledningen til de indre danske farvande i forbindelse
med udmøntning af Vandplan for Hovedvandopland 1.1 – Lillebælt, Jylland.
Projektet går ud på at hæve vandstanden i området. Oven for den eksisterende sti, der i dag krydser midt gennem dalen i vest-østlig retning, skabes
Side 2
en 5 ha sø ved at udføre en ca. 0,5 meter terrænhævning på tværs af dalen,
hvorpå stien genetableres. Søen uddybes til ca. 2 meter på det dybeste
sted.
Gennem terrænhævningen udføres et ca. 100 meter langt stryg i et slynget
forløb både opstrøms og nedstrøms stien. Stryget forhøjer vandløbsbunden
og sikrer, at der opstuves vand i søen. Vandløbet føres under stien med en
bro af træ.
Bunden i det eksisterende vandløb syd for stien hæves med gydegrus indtil
udløb i den sydlige sø, der bliver på 1,7 ha. Der etableres et afløbsstryg i den
sydlige ende af den sydlige sø. Stryget forhøjer vandløbsbunden og sikrer
ligeledes her, at der opstuves vand i søen. Vandløbet tilsluttes eksisterende
rørgennemføring under Lyshøj Allé. Søen vil blive lavvandet.
Der etableres en mindre dæmning langs Lyshøj Allé på 0,25-0,5 meter, for
at sikre Lyshøj Allé for oversvømmelse fra søen, når der er højvande i Kolding Fjord, og højvandsklappen lukkes.
Dele af arealerne, hvor søerne ønskes etableret, er registeret som beskyttet
natur (mose og eng). Der er i forbindelse med projektet ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Etablering af søerne betragtes som ændret arealanvendelse i landzone og
skal behandles efter planlovens § 35.
3. Vurdering
Apotekerengen er en smeltevandsdal, hvor dalstrøget er forholdsvis smalt og
afgrænset af bevoksning og bebyggelser på bakkekammen. Strukturen af de
karaktergivende delelementer som vådområder, dalsider, skov og bebyggelsen oppe på bakkekanten, udviskes i takt med den igangværende tilgroning
og udbygning af området. Den visuelle oplevelsesmulighed i landskabet afhænger meget af, om man er i dalen eller oppe på kanten af morænesletten.
I dalen afskæres blikket af den spredte bevoksning, så man kun oplever små
landskabsrum med lille dybde. På kanten af morænesletten er der i den
nordlige ende udsigt på tværs af dalen, mens der i den sydlige ende, navnlig
på den sydlige side af Kobbelskov er en markant udsigt over Kolding Fjord
og ind mod Kolding By. Overordnet har landskabet en meget sammensat
karakter, der er tæt på at miste sit primære landskabstræk. Etablering af 2
søer i dalstrøget vurderes samlet ikke at forringe den landskabelige oplevelse
af området.
Kommunen har vurderet, at det ansøgte ikke er beliggende inden for fredede
områder, eller områder som i kommuneplanen er udpeget som uforstyrret
eller værdifulde landskaber, i kirkeomgivelser, område med kulturhistoriske
bevaringsværdier eller kulturhistoriske værdier. Området er endvidere ikke
Side 3
beliggende inden for udpeget kulturmiljøer eller fortidsminder. Den sydøstligste dalskråning er ifølge kommuneplan 2013-2025 udlagt som område til
fritidsformål. Hele området er udpeget som naturområde, og der er registeret beskyttet natur. Der er registreret sjældne arter i området (vand-brunrod
og snog) men ikke de såkaldte bilag IV-arter. Desuden er det udpeget som
område med særlige økologiske forbindelseslinjer og som særligt geologisk
beskyttelsesområde. Området er endvidere udpeget som lavbundsareal. Området er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen, men ikke andre beskyttelseslinjer. Langs jernbanelinjen er der udpeget V1-forurening.
Projektet behandles i forhold til regler i naturbeskyttelsesloven. I forbindelse
hermed sker der også en nærmere vurdering af evt. forekomst og påvirkning
af de beskyttede dyre- og planterarter (EF-habitatdirektivets bilag IV-arter).
Projektet behandles efter vandløbsloven i forhold til regulering og restaurering af vandløbet Apotekergrøften m.m.
Projektet behandles endvidere efter jordforureningsloven med henblik på en
nærmere vurdering af de forurenede arealer langs jernbanen.
Kolding Kommune har truffet aftale med Museum Sønderjylland, om at museet foretager en arkæologisk overvågning af området i forbindelse med anlægsarbejdet.
Kolding Kommune vurderer samlet, at søerne kan øge områdets naturværdi
og være til gavn for områdets dyre- og planteliv, samt at det ikke vil påvirke
den landskabelige oplevelse i negativ retning.
4. Høring
I forbindelse med ansøgningen har Kolding Kommune sendt sagen i partshøring hos nærmeste naboer. Kolding Kommune modtog en bemærkning fra
BaneDanmark vedr. overholdelse af de tekniske og sikkerhedsmæssige krav
i forhold til jernbanen med tilhørende anlæg. Dette er indarbejdet som et
vilkår i tilladelsen.
5. I øvrigt
Vær opmærksom på at såfremt søerne kræver, at eksisterende dræn, som
løber ind over arealerne fra opstrøms beliggende arealer, skal flyttes, så
kræver det en tilladelse efter vandløbsloven.
Giv venligst besked, når søerne er anlagt. Det kan gøres ved enten at ringe
eller e-maile til By- og Udviklingsforvaltningen.
Side 4
6. Underretning om afgørelsen
Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter.
Ansøger:

Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Natur og Vand,
Nytorv 11, 6000 Kolding, att. Lotte Madsen, e-mail: [email protected]
Nærmeste naboer (ejere af arealer):

Ulrik Bloch Toustrup Nielsen, Apotekervænget 15, 6000 Kolding

Poul Bøving Høybye Christensen, Vranderupvej 92, 6000 Kolding

Magnus Vinkel, Gefionvej 46, 6000 Kolding

Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltning, Køb og Salg, Nytorv
11, 6000 Kolding, e-mail: [email protected]

NaturErhvervstyrelsen, Natur & Jordfordeling, Center for Erhverv, att.
Per Øbroe, e-mail: [email protected] samt hovedadressen:
[email protected]

BaneDanmark, Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, att.: Stine Hansen email: [email protected]

Kirsten Marie Sandager, Sdr. Vilstrupvej 94E, 6000 Kolding, e-mail:
[email protected]

Holdingselskabet KoldingHuset ApS, Låsbybanke 13 2 th, 6000 Kolding Att.: Kresten Finnemann, e-mail: [email protected]
Øvrige parter:










Danmark Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København
Ø, e-mail: [email protected];
Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen i Kolding v/Chr.
Gøttig, Tingvej 1, 6070 Christiansfeld, e-mail: [email protected]
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, [email protected],
Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V,
e-mail: [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling Kolding, e-mail: [email protected]
Friluftsrådet v. Jørn F. Andersen, Tågerupvej 42, 6560 Sommersted,
e-mail: [email protected]
Kolding Herreds Landbrugsforening, att. sektionsleder Lars Schmidt,
Niels Bohrsvej 2, 6000 Kolding, e-mail: [email protected]
Kolding Herreds Landbrugsforening, att.: Mogens Westen, Niels Bohrs
Vej 2, 6000 Kolding, e-mail: [email protected]
Museet på Koldinghus, Markdannersgade 11, Postboks 91, 6000 Kolding, e-mail: [email protected]
Dansk Botanisk Forening, v/ Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4 st.th., 8200 Aarhus N, e-mail: [email protected]
Side 5
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte
mig.
Venlig hilsen
Inger Wiuff Jørgensen
Agronom
By- og Udviklingsforvaltningen, Landbrugsafdelingen
Nytorv 11, 6000 Kolding
Bilag: kortudsnit, klagevejledning
Side 6
Klagevejledning
Planloven
Afgørelser truffet efter § 35 i lov om planlægning kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden
for arealanvendelsen.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, eller offentliggjort i
dagspressen.
Der kan klages over retlige spørgsmål og kommunens vurderinger og vilkår.
Sådan klager du
Ønsker du at klage over denne afgørelse, skal du anvende Klageportalen,
som du finder et link til fra Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside
www.nmnk.dk . Her finder du også en vejledning i, hvordan du anvender
Klageportalen. Klageportalen ligger på www.borger.dk henholdsvis
www.virk.dk Du logger på her som du plejer, typisk med NEM-ID.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500,-. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Har du konkrete spørgsmål om brug af Klageportalen, kan du henvende dig
til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion på enten e-mail
[email protected] eller på telefon 7254 1101.
Fritagelse
I særlige situationer kan der fritages for at anvende Klageportalen. Hvis du
ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til:
Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen
Natur og Vand
Nytorv 11
6000 Kolding
Så vidt muligt elektronisk på adressen [email protected]
Kommunen videresender din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som
træffer afgørelse, om din anmodning kan imødekommes.
I øvrigt
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er meddelt eller er offentliggjort.
Side 7