Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Att. Biolog Lotte
Transcription
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Att. Biolog Lotte
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Att. Biolog Lotte Madsen Nytorv 11 6000 Kolding Etablering af vådområde på 15,8 ha i Apotekerengen i Kolding By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 E-mail [email protected] www.kolding.dk Dato 2. juni 2015 Sagsnr. 11/15334 Sagsbehandler Søren Mikael Møller Direkte telefon 79 79 74 51 E-mail [email protected] Afgørelse Kolding Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at etablere et vådområde i Apotekerengen, beliggende på matr. nr. 19aa, 27c, 27e, 27g, 130 og 7000ad, alle Nr. Bjert By, Nr. Bjert, samt matr. nr. 453a Kolding Markjorder 4. Afd. Se stedet på de vedlagte kort – et oversigtskort og to luftfotografier, der viser henholdsvis de nuværende forhold og de fremtidige forhold. Dispensation gives efter § 65, stk. 2 og 3, jævnfør § 3, stk. 1 og 2 og § 16, stk. 1 i lov om naturbeskyttelse1. Vilkår Dispensationen gives på følgende vilkår: Anlægsarbejdet skal holdes inden for projektgrænsen og ske i overensstemmelse med den tekniske og biologiske forundersøgelse fra august 2011. Resume af undersøgelsen fra september 2011 vedlægges. Anlægsarbejdet må kun udføres i perioden fra 1. august til 15. marts af hensyn til dyrenes ynglesæson i området. På det vedlagte luftfotografi over de nuværende forhold er vist et område, der ikke må køres på, afgraves eller påfyldes, da der er et værdifuldt plantesamfund, der skal bevares. 1 Der gives besked til kommunens Natur & Vand-afdeling, når projektet udføres. Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse Redegørelse Kolding Kommune har ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at gennemføre et vådområdeprojekt på ca. 16 ha i naturområdet Apotekerengen i Kolding By – en sydvendt ådal, hvor vandløbet Apotekergrøften har udløb under Lyshøj Allé ud til den inderste del af Kolding Fjord. Projektet er et såkaldt VOS-projekt, som skal medvirke til at nedbringe kvælstofudledningen til de indre danske farvande i forbindelse med udmøntning af Vandplan for Hovedvandopland 1.11 – Lillebælt, Jylland. Projektet går ud på at hæve vandstanden i området. En eksisterende øst-vestgående dæmning med en sti på deler området i et nordligt og et sydligt område. Dæmningen hæves, og koten på vandløbets bund syd for dæmningen hæves også. Det medfører, at der dannes to nye søer: en ca. 1,7 ha stor lavvandet sø syd for dæmningen, og en ca. 5,0 ha stor noget dybere sø nord for dæmningen. Søen nord for dæmningen bliver større end 3 ha og opfylder derved gældende lovbestemt kriterium for, at der bliver en 150 m søbeskyttelseslinje rundt om hele søen i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 16. Der kommer til at gælde de samme begrænsninger i arealanvendelsen som inden for den nuværende åbeskyttelseslinje på begge sider af Apotekergrøften. Apotekergrøften er et reguleret og på en del af strækningen et meget lige vandløb. Hvor vandløbet ikke ændres til sø, ændres det lige forløb til et snoet forløb, og vandløbsbunden hæves. Endelig afbrydes eksisterende dræn i projektområdet, og dræn fra oplandet afbrydes ved projektgrænsen. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra vandløbets opholdstid i søerne, ligesom en del af det kvælstof, der ledes fra oplandet ud over engene, omdannes til frit kvælstof. Vandløbet og de omkringliggende mose- og engområder i projektområdet er tilstandsbeskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Gennemførelse af projektet betyder en radikal tilstandsændring af både vandløbet og store dele af området og betinger derfor en dispensation fra bestemmelserne. Der er en 150 m åbeskyttelseslinje på begge sider af Apotekergrøften, hvor bebyggelse, tilplantning og terrænændringer ikke er tilladt, så den planlagte forhøjelse af dæmningen i området kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 om sø- og åbeskyttelseslinjen. Kommunens vurdering Størstedelen af naturområdet består i dag af forholdsvis tørre højstaudeenge med et forholdsvist ringe naturindhold. Der er ingen drift på arealerne, og de er under tilgroning. Kolding Kommune vurderer, at vådområdeprojektet medvirker til – ud over at fjerne kvælstof - at forbedre vilkårene for især det vilde fugleliv, ved at der skabes to søer med åben vandflade. Der er tre mindre områder i dag med en mere artsrig vegetation – to områder med overgangsrigkær og en ellesump – de er vist på kortbilaget. Kun det ene område Side 2 med ellesump syd for dæmningen midt i området kan bevares ved gennemførelse af projektet – de to øvrige delområder oversvømmes og bliver til sø. Til gengæld vurderer kommunen, at store dele af de arealer, der grænser op til de fremtidige to søer og de fremtidige vandløbsstrækninger, fremover vil være vådere end det nuværende terræn, og der vil dermed være bedre hydrologiske forudsætninger for dannelsen af mere artsrige plante- og dyresamfund. Der kan også forventes en større grad af mosaik af forskellige naturtyper i området, svarende til forskellige fugtighedsgrader. Endelig vil snoning af de tilbageværende dele af vandløbet i et mere terrænnært niveau skabe bedre fysiske forhold i vandløbet og en højere biologisk værdi og der vil blive et mere dynamisk hydrologisk samspil med de nærliggende arealer. Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16 om sø- og åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre de landskabelige værdier omkring vandløbet og i ådalen. Kolding Kommune vurderer, at gennemførelse af projektet vil medvirke til at holde området lysåbent og dermed medvirke til, at landskabets karakter holdes synligt. Den kendsgerning, at en stor del af ådalens terrænoverflade ændres fra eng og mose til vandflade, vurderes ikke at være negativt for landskabets karakter. Selvom vandløbet har været reguleret i meget lang tid, og de tilstødende arealer på lignende måde har været mere eller mindre afdrænede, er det sandsynligt, at området langt tilbage i tiden har været præget af oversvømmelser fra fjorden og betydeligt mere vand, end tilfældet er i dag. Terrænet hæves i områder, hvor terrænet allerede er hævet mere eller mindre i forhold til omgivelserne: ved den eksisterende dæmning, ved jernbaneskråningen og ved Lyshøj Allé ved projektets sydgrænse. Derved vurderer kommunen, at terrænhævningerne ikke kommer til at virke markante eller skæmmende på landskabet. Efter en samlet vurdering kan der derved dispenseres fra både naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper og fra naturbeskyttelseslovens § 16 om sø- og åbeskyttelseslinjen. Der kan ikke med denne dispensation stilles krav om en bestemt fremtidig drift af arealerne i projektområdet, men det kan anbefales at etablere græsning eller høslæt, hvor det kan lade sig gøre. Ekstensiv afgræsning med eksempelvis kvæg vil tilgodese udviklingen af de områder, der ikke ligger helt under vand, hen imod mere artsrige moser og enge og desuden landskabeligt medvirke til at holde området åbent. Arter på Habitatdirektivets Bilag IV-liste I henhold til bestemmelserne om administration af beskyttede dyre- og plantearter efter EF-Habitatdirektivets Bilag IV har Kolding Kommune vurderet, hvorvidt stedet er yngle-, raste- eller voksested for bilag IV-arter, og om en tilstandsændring af arealet kan have negativ indflydelse herpå. Kommunen har ingen begrundet formodning om, at dette er tilfældet, og har ingen registreringer af bilag IV-arter på stedet eller i umiddelbar tilknytning hertil. Side 3 Klagefrist og andre bestemmelser Dispensationen må ikke bruges, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Klagefristen regner vi fra onsdag den 3. juni 2015. Det betyder, at ankefristen er onsdag den 1. juli 2015 kl. 15.00. Tilladelsen offentliggøres i Kolding Ugeavis onsdag d. 3. juni 2015. Klagevejledning vedlægges. Denne tilladelse må kun udnyttes, hvis der også kan opnås tilladelser efter anden relevant lovgivning. Der meddeles særskilte tilladelser efter vandløbsloven, planloven og jordforureningsloven. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, den er meddelt. Venlig hilsen Søren Mikael Møller Skov- og landskabsingeniør Natur & Vand, Kolding Kommune Tlf. direkte 79 79 74 51. E-mail [email protected] Kopi via mail til: NaturErhvervstyrelsen, att. Per Øbroe (lodsejer) Holdingselskabet Kolding huset Aps, v. Kresten Finnemann, Kongebrogade 29, 6000 Kolding (lodsejer) Kirsten Marie Sandager, Rytterskolevej 28, 6000 Kolding (lodsejer) BaneDanmark, v. Stine Hansen, Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia (lodsejer) Kolding Kommune, Køb & Salg-afdelingen, Nytorv 11, 6000 Kolding (lodsejer) Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, v/ Chr. Gøttig, Tingvej 1, 6070 Christiansfeld Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling, Kolding Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding Museum Sønderjylland, Dalgade 7, 6100 Haderslev Dansk Botanisk Forening, v/ Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4 st.th., 8200 Aarhus N Friluftsrådet, v. Jørn F. Andersen, Tågerupvej 42, 6560 Sommersted Kolding Herreds Landbrugsforening, att. sektionsleder Lars Schmidt, Niels Bohrsvej 2, 6000 Kolding Mailadresser: [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], Side 4 Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Landsdækkende foreninger og organisationer, som har til formål at beskytte natur og miljø, kan også klage, ligesom enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Der kan klages over retlige spørgsmål og kommunens vurderinger og vilkår. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Her finder du også en vejledning i, hvordan du anvender Klageportalen. Du skal derfor logge på her, typisk med NEM-ID. Kolding Kommune modtager din klage via Klageportalen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis du vil bringe sagen for en domstol, skal du gøre det senest 6 måneder efter, at afgørelsen er sendt til dig. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp. Mulighed for at klage uden om Klageportalen Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til: Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Natur og Vand Nytorv 11 6000 Kolding Hvis du har mulighed for det, må du gerne sende anmodningen elektronisk til adressen [email protected]. Kommunen videresender din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse, om din anmodning kan imødekommes. Side 5