Etablering af sø - Nordfyns Kommune

Transcription

Etablering af sø - Nordfyns Kommune
Helle Lindberg Maimburg
Toftekærsvej 16
Ore
5400 Bogense
Teknik, Erhverv og Kultur
27. juli 2015
Sagsnummer
480-2015-91438
Dokument nr.
480-2015-269055
Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr.
2306
Landzonetilladelse til etablering af sø
AmphiConsult ved Niels Damm har efter aftale med jer søgt om tilladelse til
2
etablering af en sø med en vandflade på op til 2500 m på jeres ejendom
Toftekærsvej 16, Ore, 5400 Bogense.
Søen etableres i en fugtig lavning på ejendommen.
Søen etableres for at forbedre arealet som levested for strandtudsen, som har
forsøgt at yngle i lavningen uden succes.
Afgørelse
2
Der gives hermed tilladelse efter planlovens § 35 til etablering af 2500 m sø på
matr.nr. 6b, Ore By, Ore, som angivet på vedlagte kortbilag.
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Tlf. 6482 8282
Kontaktadresse
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Åbningstid
Mandag-tirsdag 10-14
Onsdag lukket
Torsdag 12-17
Fredag 10-13
Telefontræffetid
Se åbningstider
Hvis du ønsker at sende
sikker post, skal du sende fra
”Borger.dk” eller ”Virk.dk”.
www.nordfynskommune.dk
Tilladelsen gives på nedenstående vilkår.
Vilkår vedr. etablering
 Arbejdet skal foregå uden for strandtudsens yngleperiode i april til juli.
 Søen udformes efter og tilpasses det eksisterende terræn.
 Søen etableres med brinker, der er svagt skrånende med en hældning
på maks. 1:5, dvs. med et fald på maks. 20 cm pr. løbende meter.
 Søen bliver ikke dybere end 1,5 meter.
 Der må ikke etableres øer i søen.
 Opgravet materiale fjernes eller jævnes ud på omgivende arealer i et
maks. 30 cm tykt lag.
 Opgravet materiale udjævnes/spredes i en afstand af min. 5 meter fra
søens brinker.
 Der må ikke etableres tilløb eller afløb via rør, render og grøfter og
skabes forbindelse til vandløb eller anden beskyttet natur.
Vilkår vedr. anvendelse
 Der må ikke udsættes ænder.
 Der må ikke udsættes fisk, krebs eller andre dyr.
 Der må ikke fodres i søen eller i en afstand af 10 meter fra søen.
 Der må ikke opsættes nogen former for andehuse, bygninger, broer,
foderindretninger eller andre kunstige indretninger i søen eller
indenfor 10 meter af søen.
Side 1 af 4
Vilkår vedr. beplantning
 Der må kun plantes på søens nordside.
 Der må ikke sås eller plantes i søens bredzone.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende
virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Begrundelse
Vandhullet etableres med henblik på at sikre et levested for strandtudsen. Strandtudsen er en
stærkt truet art, som har en lille bestand i området ved Ore. Bestanden er dog i fare for at
uddø på grund af mangel på levesteder. Strandtudsen er opført på habitatdirektivets bilag IV
over arter, som der skal gøres en særlig indsats for. Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at
vandhullet kan bidrage med et værdifuldt levested for strandtudsen.
Kommunen vurderer, at etablering af søen ikke vil være i strid med de planlægningsmæssige
interesser, der varetages i planlovens landzonebestemmelser eller med øvrige
beskyttelsesinteresser.
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra nedenstående annonceringsdato påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i afgørelsen
samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som
hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige
brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Klager skal via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller
www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du
betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Klagen skal være tilgængelig i klageportalen senest den 25. august 2015.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har
truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, regnet fra samme dato som
klagefristen.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra
annonceringsdatoen.
Side 2 af 4
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside
www.nordfynskommune.dk den 28. juli 2015.
Venlig hilsen
Jakob Pedersen
Biolog
Direkte tlf. 64 82 81 13
[email protected]
Kopi til:
[email protected] Naturstyrelsen
[email protected] Danmarks Naturfredningsforening
[email protected] Dansk Ornitologisk Forening
[email protected] Dansk Ornitologisk Forening Nordfyn
[email protected] Dansk Botanisk Forening Fynskredsen
[email protected] Friluftsrådet
Side 3 af 4
Side 4 af 4