Jens Kristiansen Damhusvej 2 Damhus 6270

Transcription

Jens Kristiansen Damhusvej 2 Damhus 6270
Jens Kristiansen
Damhusvej 2
Damhus
6270 Tønder
Team Plan, Byg og Trafik
Direkte tlf.: +4574929250
Mail: [email protected]
Sags id.:
01.16.04-P19-63-15
29.07.2015
Afgørelse om ikke VVM-pligt til opstilling af en husstandsvindmølle, Damhusvej 2,
6270 Tønder
Vi har modtaget en VVM-anmeldelse (bilag 5) for opstilling af en husstandsvindmølle på ejendommen Damhusvej 2, matr. nr. 16 Høgslund, Abild
Husstandsvindmøllen er en Solid Wind Power SWP-10 med rørtårn, narvhøjde på 18m, 3 vinget med rotordiameter 14m. Husstandsvindmøllen placeres 20 m nordvest for af gavlen af den
sydligste bygning.
Afgørelse
Tønder Kommune har på baggrund af en VVM-vurdering vurderet, at projektet ikke vil påvirke
miljøet væsentligt og at det derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter § 3, stk. 1 i
VVM-bekendtgørelsen, Bek. nr. 1184 af 06/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet(VVM) i medfør af lov om planlægning.
Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke vil ske ændringer, som kan påvirke miljøet negativt.
Det vurderes at vindmøllen visuelt vil påvirke oplevelsen af landskabet, da landskabet er åbent
og der i området kun findes få markhegn. Det vurderes ligeledes, at den nuværende beplantning omkring ejendommen ikke vil kunne afskærme vindmøllen og samtidig vil den kunne ses
sammen med andre vindmøller i området.
TØNDER KOMMUNE · Kongevej 57· 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail: [email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-17 • Fredag kl. 10-13
Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl. 10-15
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
Afgørelsen offentliggøres på Tønder Kommunes hjemmeside den 3. august 2015
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen, senest den 1. september 2015 påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet, se vedlagte klagevejledning.
Vurderingsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal
gennem en VVM-proces.
Vurderingen er gennemført med udgangspunkt i anmeldelsesskemaet (bilag 5) og på baggrund
af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på vurderingstidspunktet. Hvis projektet
ændres, skal det anmeldes igen, så der kan tages stilling til, om den påtænkte ændring udløser VVM-pligt.
Venlig hilsen
Inge Smedegård
Planlægger
Kopi sendt til:
Naturstyrelsen, [email protected]
Naturstyrelsen, Vadehavet, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening Tønder, [email protected]
Friluftsrådet, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening Sønderjylland, [email protected]
Nationalpark Vadehavet, [email protected]
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens
udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Klagefristen er den 1. september 2015.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du
klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Tønder Kommune, der har
truffet afgørelse i sagen. Tønder Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Natur- og Miljøklagenævnet
kan i medfør af planlovens § 60, stk. 3 beslutte, at tilladelsen ikke må udnyttes. Endvidere kan
nævnet påbyde, at eventuelle igangsatte bygge- og anlægsarbejder standses.
Tønder Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsen er
offentliggjort.
2