Finanspagten

Abstract
This Bachelor thesis has examined the Danish motivations for participating and signing the Fiscal compact, as well as how this can be explained theoretically. The Fiscal compact was passed by 17 Euro countries and 8 non‐Euro countries, includ‐
ing Denmark, on March 2nd 2012. The treaty requires governments to enforce, that their general budgets are in balance or surplus. Therefore may, the annual struc‐
tural deficit, not transcend 0.5 percent of the GPD. Secondly, must member states’ total government deficit not exceed more than 3 percent of their gross domestic product. Furthermore must member states' gross government debt not exceed be‐
yond 60 percent, and if it does the member states are required to reduce the debt by an average rate of 1/20 per year. These budget rules have to be embedded into national legislation at a statutory level. The Fiscal compact focuses on budgetary discipline and austerity as Europe’s way out of the economic crisis. This is in contrast to a more expansionary economic pol‐
icy, where the focus is directed towards growth through a fiscal policy inspired by Keynes’ economic theories. The criticism of the Fiscal compact entails that coun‐
tries have signed a pact which effectively deprives the individual state the ability to determine what economic policy to be pursued. Our aim with this thesis was to analyze and discuss the reasons and interest of Denmark to join the Fiscal compact through interviews with Danish politicians, financial experts and one government official. The thesis has an explanatory research objective. The project is designed as an in‐
terpretive case study, where the Fiscal compact serves as the case subject. We thereby base the project on empirical data but find theory as a necessity to inter‐
pret this. The thesis is based upon the critical realism’s basic premises and the methodological approach will be a continuation of this. The theoretical foundation of this thesis is mainly based on theories of interna‐
tional relation and economics. The more modern international relations theories, neorealism and neoliberalism, are specifically used to describe and identify why the Danish politicians choose to engage in international cooperation and which advantages or disadvantages this may entail. The economic theories are essential to study and understand which economic foundation the Fiscal compact is built upon and therefore which alternatives were deselected. More specifically, we use the theories to critically view the Fiscal compact and the economic criticism of this. In addition to these theories we use “Molins model” in order to understand and Finanspagten
1
explain the arguments by our political respondents and the political view they hereby portray. In our analysis of our empirical data, mainly conducted through our eight inter‐
views, we discovered that the Fiscal compact is inspired by monetarism, and its theory of consolidation of the economy, as a way out the financial crisis. This is critiqued by Jesper Jespersen, as he inspired by Keynesianism, believes that the crisis must be dealt with through active public investments and that the Fiscal compact limits each country’s sovereignty over the economy. Even though So‐
cialdemokratiet and SF are inspired by social liberalism and socialism they do not believe that a consolidation of the Danish economy precludes the possibility for creating growth. They are thereby of the understanding that you do not necessarily have to acknowledge either Keynesianism or Monetarism, but that these can be compatible. However these two parties are criticized because the liberal founda‐
tion of the Fiscal compact does not fit the government’s ideological position. Through our study it is clear, that the Fiscal compact cannot be seen as an expres‐
sion of a single economic approach, but the opportunities and constraints of this depends on the political and economic priorities you have. Furthermore our stud‐
ies have shown that there are a variety of arguments used by the respondents to justify the Danish participating in the Fiscal compact. However, some arguments have shown to be more prominent. Socialdemokratiet, SF and Venstre all use the argument that participation will create trust in the Danish economy, as it is a re‐
sponsible economic politic. These parties as well emphasize that the Fiscal com‐
pact will result in more focus on growth initiatives. Through our analysis we be‐
came aware of how Denmark’s historic ties with the European Union also where used as an argument and that all respondents agreed that there exists interdepen‐
dency between the countries in Europe, which also affects Denmark both politically and economically. Socialdemokratiet was the only party that stressed that partici‐
pation in the Fiscal compact would increase the Danish influence in EU. 2 FINANSPAGTEN
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1.............................................................................................................................................. 5 1.1 INDLEDNING ..................................................................................................................................................... 5 1.2 KAPITELOVERSIGT ........................................................................................................................................... 7 1.3 PROBLEMFELT .................................................................................................................................................. 8 1.3.1 Den Økonomiske Monetære Union ...................................................................................................8 1.3.2 Økonomiske EU­initiativer................................................................................................................11 1.3.3 Problemstilling.......................................................................................................................................14 1.3.4 Problemformulering ............................................................................................................................16 KAPITEL 2 – DESIGN OG METODE................................................................................................ 17 2.1 DESIGN OG VIDENSKABSTEORI ................................................................................................................... 17 2.1.1 Afgrænsning ­ design...........................................................................................................................20 2.2 METODE ......................................................................................................................................................... 21 2.2.1 Telefoninterview ...................................................................................................................................23 2.2.2 Kritik af interviewmetode .................................................................................................................23 2.2.3 Afgrænsning – valg af respondenter ............................................................................................23 2.3 TEORIVALG..................................................................................................................................................... 24 2.3.1 Realismen og Liberalismen...............................................................................................................24 2.3.2 Neorealismen og neoliberalismen .................................................................................................24 2.3.3 Interdependens ......................................................................................................................................25 2.3.4 Public choice ...........................................................................................................................................25 2.3.5 Molins model...........................................................................................................................................25 2.3.6 Keynesianismen og monetarismen................................................................................................25 2.3.7 Socialismen og socialliberalismen.................................................................................................26 2.4 ANALYSESTRATEGI ....................................................................................................................................... 26 KAPITEL 3 ­ TEORI............................................................................................................................ 28 3.1 REALISME ....................................................................................................................................................... 28 3.1.1 Kritik af realismen som teori ...........................................................................................................29 3.2 NEOREALISME ............................................................................................................................................... 29 3.2.1 Kritik af neorealismen som teori....................................................................................................31 3.3 PUBLIC CHOICE .............................................................................................................................................. 32 3.3.1 Kritik af public choice som teori.....................................................................................................34 3.4 LIBERALISME ................................................................................................................................................. 34 3.4.1 Kritik af liberalismen som teori......................................................................................................35 3.5 NEOLIBERALISME ......................................................................................................................................... 35 3.5.1 Kritik af neoliberalismen som teori ..............................................................................................37 3.6 INTERDEPENDENS ........................................................................................................................................ 37 3.6.1 Kritik af Interdependens som teori ...............................................................................................38 3.7 MOLINS MODEL ............................................................................................................................................. 39 Finanspagten
3
3.7.1 Kritik af Molins model som teori....................................................................................................41 3.8 FORSKELLIGE ØKONOMISKE TILGANGE..................................................................................................... 42 KAPITEL 4 ­ ANALYSE ...................................................................................................................... 48 4.1 DELTAGER DANMARK FOR AT SIGNALERE, AT DE FINANSIELLE MARKEDER KAN HAVE TILLID TIL DANSK ØKONOMI? ................................................................................................................................................ 48 4.2 DELTAGER DANMARK FOR AT SIKRE MERE INDFLYDELSE I EU FREMADRETTET?........................... 56 4.3 DELTAGER DANMARK, FORDI DET ER DANSK POLITISK TRADITION BLANDT ANDET GRUNDET VORES HISTORISKE TILKNYTNING TIL EU? ..................................................................................................... 59 4.4 DELTAGER DANMARK, FORDI FINANSPAGTENS GENOPRETTELSE AF ØKONOMIEN PÅ LÆNGERE SIGT MEDFØRER MERE FOKUS PÅ VÆKSTINITIATIVER? ................................................................................ 62 4.5 DELTAGER DANMARK GRUNDET AFHÆNGIGHEDEN AF EU?................................................................ 70 4.6 KRITISK DISKUSSION AF FINANSPAGTE .................................................................................................... 75 KAPITEL 5 – KONKLUSION............................................................................................................. 83 5.1 KONKLUSION ................................................................................................................................................. 83 5.2 EVALUERING AF PROJEKTETS VALIDITET OG RELIABILITET ................................................................. 86 5.3 PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................................ 88 REFERENCELISTE .............................................................................................................................. 90 BILAG .................................................................................................................................................... 96 4 FINANSPAGTEN
Kapitel 1
1.1 Indledning Danmarks EU‐medlemskab kan dateres tilbage til d. 2. oktober 1972, hvor en folkeafstemning muliggjorde den danske indtrædelse i det daværende EF (Europæiske Fællesskab) med virkning fra d.1. januar 1973. Siden da, har der været en række folkeafstemninger i Danmark omhandlende EU, hvoraf den nok mest epokegørende var afstemningen til Maastrichttraktaten i 1992, hvor befolkningens modvilje medførte, at Danmark ikke ratificerede traktaten på fire områder1 (Mårup, 2010). Danmark har således længe været en del af EU2, og det fremgår mere og mere tydeligt, at landene i EU, som en følge af øget globalisering, er tæt forbundne af et stadigt voksende fælles regelsystem. Finanspagten blev vedtaget af 17 eurolande og 8 ikke‐eurolande (heriblandt Danmark) d. 2. marts 2012. De eneste EU‐lande, som har valgt at stå uden for Finanspagten, er Storbritannien og Tjekkiet. Trods megen debat om, hvorvidt Finanspagten skulle til folkeafstemning, endte det med, at regeringens jurister konkluderede, at der ikke var tale om suverænitetsafgivelse, hvorfor den danske deltagelse i Finanspagten var Folketingets beslutning (Bødskov, 2012). Overordnet vil Finanspagten medføre, at de deltagende lande har forpligtet sig til at holde deres statslige budgetter i balance eller overskud. Dette skal indskrives i deltagerlandenes nationale lovgivninger senest et år efter traktatens ikrafttrædelse. Hvis Europakommissionen kan påpege, at et deltagerland ikke har gennemført budgetreglen i national lovgivning, kan det medføre økonomiske sanktioner for det pågældende land (EU0 (A), 2012). Men hvor vidtgående er Finanspagten egentlig? Er den først og fremmest et symbolsk udtryk for en udvikling, der har været i gang i mange år? Dette kan umiddelbart fremstå som tilfældet, da regeringen begrunder deltagelsen i Finanspagten med, at det sender et rigtigt og vigtigt signal til omverdenen om den danske økonomi. Helle Thorning Smith udtalte bl.a.: ”Der er ingen tvivl om, at den ny disciplin om den økonomiske politik i Europa også vil være god for Danmark. Det er godt for dansk økonomi at signalere, at vi også lever op til den nye disciplin.” (Ritzau (A), 2012). Helle Thorning Smith giver i ovenstående udtryk for, at den signalværdi, der ligger i Finanspagten, er det mest essentielle for dansk deltagelse, men er dette et for tyndt grundlag? 1 Unionsborgerskab, Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen), Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggende. (http://euo.dk/spsv/off/alle/55/) 2 Den Europæiske Union: Et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande (http://euo.dk/fakta/) Finanspagten
5
I Danmark er Budgetloven en konsekvens af Finanspagten, og det er herigennem, at budgetdisciplinen skal gennemføres ved at lægge et loft over udgifterne i stat, regioner og kommuner. Der har været en del kritik i medierne i den forbindelse, da der i princippet ikke er nogle konsekvenser, hvis Folketinget ikke overholder den budgetlov, regeringen har vedtaget for at overholde Finanspagten. Kritikken blev dog afvist af Statsminister Helle Thorning Smith med følgende konstatering: ”…den bedste garanti for, at loven faktisk bliver overholdt, er, at sådan plejer det at være med love i Danmark.” (Ritzau (B), 2012). Det bliver derfor interessant at se, hvordan implementeringen af Finanspagten i dansk regi kommer til at foregå. Hvilke strategier har den danske stat/regering valgt for at sikre vejen ud af den økonomiske krise? Tyskland spiller, som Danmarks største handelspartner (Danmarks statistik, 2012) en stor rolle for de danske politikere. Tyskland har været et af forgangslandene for indførelsen af Finanspagten. Kan Danmarks tilslutning formodes at være et udtryk for, at Danmark ønsker mere indflydelse og en tættere relation til EU’s stormagter? Dette kan også afspejles i førnævnte handelsforhold, hvor Danmark i stadigt stigende grad øger vores afhængighedsforhold til det indre markeds afsætningsforhold. Kan dette afhængighedsforhold medføre, at de danske politikere ikke føler, at der er råd til at anfægte Finanspagten? Finanspagten fokuserer på budgetdisciplin og stram økonomisk politik som vejen ud af den økonomiske krise for Europa. Modpolen til dette er en mere lempelig økonomisk politik, hvor fokus rettes mod jobskabelse og vækst gennem en kontraktiv finanspolitik inspireret af Keynes’ økonomiske teorier (Kureer, 2010). Kritikken af Finanspagten går bl.a. på, at landene har skrevet under på en pagt, som reelt fratager den enkelte stat muligheden for at bestemme, hvilken økonomisk politik, der skal føres. Der satses meget ensidigt på nedskæringer som kriseinstrument, hvilket kan være problematisk med så mange forskellige økonomier, som EU rummer. Dette betyder ligeledes, at den sociale dimension, jobskabelse og vækst umiddelbart befinder sig i periferien. Jesper Jespersen, dr. scient. adm. ved Roskilde Universitet, er blandt dem, der nærer en vis skepsis over for Finanspagten. Han mener bl.a., at ”Det er svært at se fordelen ved at knytte sig til et valutaområde, som ikke er optimalt [eurozonen red.]. Finanspagten vil begrænse den danske handlefrihed. Kickstarten i 90’erne kunne ikke have ladet sig gøre.” (Ritzau (C), 2012). Jespersens holdning kan dog anfægtes, for ville Danmark have benyttet sig af en ekspansiv økonomisk politik, hvis Danmark havde fravalgt at deltage i Finanspagten? Er det overhovedet muligt at sammenligne 90’ernes kickstart med den nuværende krisehåndtering? 6 FINANSPAGTEN
Med dette projekt, vil vi beskrive Finanspagtens indhold og analysere og diskutere, hvilke bevæggrunde Danmark har for at deltage i Finanspagten. Det var forventeligt, at mange af EU‐landene underskrev Finanspagten grundet den situation, som de befinder sig i. Der kan til gengæld stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor den danske regering er så begejstret for Finanspagten, da Danmarks økonomi, grundet vores overskud på betalingsbalancen (Danmarks Statistik, 2012), tilsyneladende har et råderum og dermed tillader offentlige investeringer som en mulig vej ud af krisen (Jespersen, 2012/6‐7). 1.2 Kapiteloversigt Dette bachelorprojekt indeholder fem kapitler. Det følgende afsnit har til hensigt at forklare, hvordan kapitlerne hænger sammen. Kapitel 1 består i en indledning, et problemfelt, en problemstilling og problemformuleringen. I dette kapitel skitserer vi først et historisk perspektiv på Danmarks deltagelse i EU, senere et nutidigt billede af ØMU‐samarbejdet, Finanspagten og budgetloven, som skal sikre, at Danmark overholder Finanspagtens bestemmelser. Kapitlet vil afsluttende konkretisere undersøgelsens problemstilling og præsentere projektets problemformulering. Kapitel 2 indeholder projektets designmæssige, metodiske, videnskabsteoretiske og teoretiske overvejelser. Her vil vi ligeledes afgrænse projektets undersøgelsesområde og præsentere undersøgelsens respondenter. Afsluttende vil kapitlet lede videre til kapitel 3 med en forklaring af, hvordan undersøgelsens brug af teori hænger sammen samt strategien for den forestående analyse. Kapitel 3 præsenterer projektets teoretiske udgangspunkt. Her vil klassisk international politik teori – realisme og liberalisme – blive gennemgået. Endvidere vil kapitlet indeholde redegørelser for moderne udgaver af begge ”ismer” ‐ ikke blot neorealisme og neoliberalisme, men også fortolkninger af disse grene, nemlig public choice og interdependens. For at kunne analysere politikernes ageren gennem processen om dansk deltagelse i Finanspagten, inddrager undersøgelsen Molin’s model. Kapitlet afsluttes med en fremstilling af forskellige økonomiske tilgange, som enten fraviger fra Finanspagtens økonomiske fundament eller som kan bidrage til en forklaring af dette. Dette afsnit vil vi anvende i analysen dels til at forklare de inddragede politiske partiers holdning, og dels til at diskutere den økonomiske politik, som Finanspagten beror på. Finanspagten
7
Kapitel 4 indeholder projektets analyse og diskussion. Analysen vil, som beskrevet i kapitel 3, analysere fem forskellige argumenter for dansk deltagelse i Finanspagten. Analysen vil på baggrund af den empiri, der er indsamlet via interviews og teori bidrage til forklaringen af, hvad de danske bevæggrunde er for at deltage i Finanspagten og hvorledes de kan forklares teoretisk. Kapitlet vil indeholde opsummeringer efter hver delanalyse (analyse af ét argument). Afsluttende vil kapitel 5 indeholde en konklusion af de resultater, som analysen har afstedkommet. Her vil projektets metodiske og teoretiske validitet og reliabilitet ligeledes evalueres. Efter konklusionen vil undersøgelsen gennem en perspektivering afklare, hvilke andre interessante perspektiver, projekt kunne have inddraget, hvis de tidsmæssige og økonomiske muligheder havde foreligget. 1.3 Problemfelt I dette kapitel vil vi problematisere projektets emne og præsentere den valgte problemstilling. Vi vil først redegøre for baggrunden for ØMU‐samarbejdet, for at præsentere læseren for den ramme, hvori Finanspagten er blevet til. Dernæst vil vi redegøre for indholdet i henholdsvis Finanspagten og Budgetloven, da denne viden er nødvendig som baggrund for læsningen og forståelsen af projektet. Dette vil munde ud i et problematiserende afsnit, hvor Finanspagtens overordnede problemstillinger ridses op. Afslutningsvist vil projektets problemformulering blive præsenteret. 1.3.1 Den Økonomiske Monetære Union Den Økonomiske Monetære Union (ØMU) er et Europæisk samarbejde, der omfatter de monetære og økonomiske forhold indenfor EU. Dvs. et samarbejde vedrørende en fælles økonomisk politik og en fælles valuta og i den sammenhæng dannelsen af Den Europæiske Centralbank (ECB) (Jørgensen, 2011). I 1969 blev det foreslået i ”Barre‐rapporten”, at der blev indgået et samarbejde i Europa vedrørende en økonomisk og monetær politik, og det blev dernæst gjort til et mål at oprette ØMU’en (ibid.). Der blev nedsat en kommission, hvis opgave var at udarbejde et forslag til, hvordan en fælles europæisk union kunne opnås i 1980. ”Werner‐rapporten” kom i 1970 frem til, at unionen bedst muligt kunne opnås ved at indføre den i form af tre faser over 10 år. Dette ville medføre, at landene fik mulighed for gradvist at opnå en sammenlignelig økonomisk politik, for til sidst, i tredje fase, at indføre fastlåste valutakurser og en fælles valuta. Denne rapport tilsluttede seks medlemslande sig i 1971 (ibid.). ØMU’en blev på dette tidspunkt 8 FINANSPAGTEN
foreslået af to politiske årsager: for det første ville man forsøge at binde Tyskland omkring en monetær aftale, for dermed at fordele magten mere adspredt i Europa. Dernæst ville man forsøge at skabe en valuta, der kunne konkurrere med den amerikanske dollar (Dosenrode, 2000/17). Den endelige beslutning om at implementere ØMU’en blev dog først truffet i 1989 på baggrund af ”Delors‐rapporten”. (Jørgensen, 2011) Drøftelserne om ØMU’en blev iværksat af Tyskland, der havde formandskabet i EF og ansås for at være den bærende økonomi i Europa (Dosenrode, 2000/18). Dette udvalg rapporterede ligesom den tidligere ”Werner‐rapport” havde gjort, at en Union skulle indgås i tre løbende faser. ”Delors‐rapporten” havde ligeledes fokus på fastsættelse af regler for, hvor stort budgetunderskud det enkelte land måtte have samt dannelsen af en institution, der skulle styre EU’s samlede monetære politik. Implementeringen af ØMU’ens første fase begyndte d. 1. juli 1990 (Jørgensen, 2011). Der var tydelige forskelle mellem Werner‐rapporten og Delors‐rapporten, da den førstnævnte var opbygget omkring de keynesianske ideer og den sidstnævnte tog udgangspunkt i en anden (neo‐liberalistisk) teoretisk tilgang (Dosenrode, 2000/29‐30). Samarbejdet omkring ØMU’en er først og fremmest vigtigt for magtfordelingen i Europa og for, hvordan denne magt bliver benyttet. I 1989 stod Europa i en økonomisk usikker position, da man ikke havde indblik i, hvilke økonomiske konsekvenser en genforening af Øst‐ og Vesttyskland ville medføre. Ved at indgå i et økonomisk samarbejde med en fælles økonomisk og monetær beslutningstagen bliver magten ikke centraliseret omkring en stor og magtfuld stat, men favoriserer derimod i højere grad de mindre stater, hvilket gør, at de magtfulde stater er lettere at kontrollere. Ved at samle landene i et økonomisk samarbejde bliver de dermed ikke så modtagelige overfor eksterne pris‐ og handelschok (Dosenrode, 2000/11). Dernæst medfører ØMU’en også, at større nationer bliver nødt til at korrigere deres nationale interesser således, at de i langt højere grad defineres som internationale interesser, der er til gavn for alle, som indgår i samarbejdet (Dosenrode, 2000/17). ØMU’en består, som nævnt, af tre forskellige faser, der er blevet indført på forskellige tidspunkter. Den første fase af ØMU’en inkorporerede en bedre sammenhæng mellem EU‐landenes økonomiske politikker. Landene skulle i højere grad tilrettelægge deres økonomiske politik i samspil med hinanden og dermed sikre en lige og mere ensartet udvikling i de forskellige økonomier. Dermed skulle landene også tilse hinandens økonomier, og Centralbankerne blev i samråd sat til at diskutere pengepolitikken (Jørgensen, 2011). Endvidere skulle de forskellige EU‐lande indgå i et valutasamarbejde i Det Europæiske Monetære system (1979). Finanspagten
9
Maastricht‐traktaten, der blev vedtaget i 1993, var det juridiske grundlag for ØMU’ens anden og tredje fase (ibid.). ØMU’ens anden fase blev indgået i 1994. Denne fase havde fokus på, at landene skulle opfylde bestemte økonomiske krav og mål i form af konvergenskriterier3, da dette skulle medføre en mere ensartet og stabil udvikling i EU (Jørgensen, 2011). Til dette blev Det Europæiske Monetære Institut oprettet, hvis formål var at forbedre samarbejdet mellem de forskellige EU‐landes nationalbanker og styrke oprettelsen af den fælles valuta for samlet at styrke den monetære politik. I 1994 blev det vedtaget, at den tredje fase af ØMU’en skulle indføres i 1999, samt at den fælles europæiske valuta skulle have navnet ”euroen” og at den senest skulle indfases i år 2002 (ibid.). Den tredje fase blev dermed indført i 11 medlemslande i 1999. Denne fase indebar, at EU‐landene indførte euroen som deres faste valuta og endvidere låste deres valutakurser fast (ibid.). Den Europæiske Central bank blev i den tredje fase oprettet sammen med det Europæiske System af Centralbanker. Endvidere skal medlemslandene af den tredje fase overholde de vedtagne bestemmelser i traktaten og alle have en varig økonomisk konvergens i forhold til udvikling i de offentlige finanser, prisstabilitet og valutakursstabilitet (ibid.). Danmark har dog et forbehold overfor den tredje fase af ØMU’en og har dermed valgt ikke at indføre euroen som valuta. Selvom Danmark ikke har indført euroen er vores krone dog stadig tæt forbundet med den. ØMU’en betragtes som et skifte i europæisk politik i 1970’erne. Indtil da havde der været ført en stærkt keynesiansk inspireret politik, som også dannede grundlag for den førnævnte ’Werner‐rapport’. Denne politik viste sig dog at være et utilstrækkeligt redskab til at håndtere den økonomiske krise, der opstod i 1970’erne (Dosenrode, 2000/29‐31). Krisen var dog samtidig også det, der forhindrede at samarbejdet og implementeringen af ØMU’en blev igangsat i 1970, da fokus blev flyttet fra dette og ført over på mere forsigtighed omkring økonomisk politik (Dosenrode, 2000/17). Den økonomiske politik i ØMU‐samarbejdet består både af en overstatslig monetær union og en mellemstatslig økonomisk politik, hvilket afspejles i skiftet fra en keynesiansk politik til en politik, som i højere grad er præget af neo‐liberalismen: ”ØMU’ens politik vil kredse omkring den korrekte balance mellem den europæiske sociale model og det neo­liberalistiske økonomiske paradigme” (Dosenrode, 2000/32). 3 ”Konvergenskriterierne er de økonomiske krav, som EU­landene skal opfylde for at deltage i tredje fase af ØMU’en og dermed indføre euroen. Det er på baggrund af en vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt, at EU­landene beslutter om et land kan deltage i euroen” (http://euo.dk/spsv/off/alle/117_86/). 10 FINANSPAGTEN
1.3.2 Økonomiske EU‐initiativer Finanspagten er en indgået traktat mellem de 17 eurolande og yderligere 8 lande, der står udenfor euroen, deriblandt Danmark. Finanspagten blev vedtaget d. 2. marts 2012 og skal efter planen træde i kraft fra d. 1. januar 2013. Finanspagten er et mellemstatsligt samarbejde, som bygger på finansielle aftaler, der tidligere er blevet indgået omkring den europæiske økonomiske politik (EUO (A), 2012). Baggrunden for denne Finanspagt er, at man i EU mener, at de tiltag, der hidtil er blevet foretaget for at genvinde tilliden til euroen og EU mere generelt, ikke har været tilstrækkelige, og at der derfor nu er brug for gennemgribende ændringer i den europæiske økonomiske politik. Finanspagten er en viderebygning af Maastricht‐traktaten (1992), Stabilitets‐ og vækstpagten (1999) og Six‐packen (2010). Maastricht‐traktaten er det traktatmæssige grundlag for ØMU’en og dannede nogle overordnede rammer for de finanspolitiske spørgsmål for medlemslandene. Siden 1994, hvor ØMU’ens anden fase, som nævnt, trådte i kraft har landene skulle undgå for store offentlige underskud og ved indfasningen af ØMU’ens tredje fase i 1999 skulle landene helt undgå store offentlige underskud (EUO (B), 2012). For at sikre en budgetdisciplin for medlemslandene blev Stabilitets‐ og vækstpagten vedtaget i 1997. Denne pagt skulle sikre, at traktatens bestemmelser blev overholdt, at de offentlige budgetsaldoer var i balance eller overskud og, at hvis et medlemslands budgetunderskud oversteg tre procent af BNP, så indledtes en særlig procedure således, at der blev rettet op på dette. Dermed ville man gøre budgetdisciplin til en bestandig del af ØMU’en og Stabilitets‐ og vækstpagten trådte i kraft i 1999 (ibid.). Økonomiske sanktioner kunne kun pålægges eurolandene og kunne maksimalt være 0,5 % af eurolandets BNP. Det var dog kun i yderste tilfælde, at disse sanktioner skulle anvendes, da de kun var tiltænkt lande, som vedvarende overskred bestemmelserne for det offentlige budgetunderskud (ibid.). Konsekvenserne af at overskride bestemmelserne har ikke været konsekvente og hårde nok, jævnfør de muligheder Stabilitets‐ og Vækstpagten gav. Niels Thygesen, professor emeritus ved Københavns Universitet, beskriver hvorledes Stabilitets‐ og vækstpagten var med til at præcisere Maastricht‐traktaten: ”Den almindelig opfattelse den gang var, at der var brug for en præcisering af de lidt vagere regler, der stod i Maastricht­traktaten, der manglede lidt om tidsfrister og om sanktioner, og dette blev tilføjet i Stabilitets­ og vækstpagten.". (Thygesen, bilag 4/151). Disse præciseringer har dog ikke været tilstrækkelige, da lande i vidt omfang kontinuerligt har haft et budgetunderskud, der oversteg de tilladte 3 %. Angela Merkel, den tyske forbundskansler, kritiserede i 2011 netop Stabilitets‐ og Finanspagten
11
Vækstpagten for at være for vag: ”Merkel angreb blandt andet den måde, som EU er skruet sammen på i forhold til sanktioner, hvor EU ikke straffer de lande, som har overtrådt reglerne i Stabilitets­ og Vækstpagten.” (Pedersen, 2011). Dette til trods for, at Tyskland ikke selv har overholdt de ovenstående regler omkring budgetunderskud i en række år. Ligeledes har Frankrig heller ikke formået at overholde reglerne i Stabilitets‐ og vækstpagten, men begge lande har formået ikke at blive sanktioneret af EU. EU‐domstolen slår dermed ikke ned på, når medlemslandene ikke følger de angivne regler, hvilket gør, at Stabilitets‐ og vækstpagten ikke bliver opfattet som en seriøs foranstaltning, som de nationale budgetter skal beregnes ud fra. Merkel udtalte endvidere: ”Det er paradoksalt, at stort set alle overtrædelser af EU­regler, hvad enten økonomiske eller miljømæssige, fører til domme fra EF­domstolen, men at overtrædelser af Stabilitets­ og Vækstpagten ikke kan blive vurderet af EF­domstolen” (ibid.). Six‐packens indførelse i 2010 anses som en opstramning af Stabilitets‐ og vækstpagtens regelsæt. Stramningen blev indført gennem flere tiltag, som skulle medføre en styrket budgetdisciplin i medlemslandene. Medlemslandene har alle forpligtet sig til at nedbringe deres individuelle gæld til max 60 % af BNP. Dette kræver ydermere, at landene fører en mere stram finanspolitik. Der kom dermed mere overvågning af medlemslandenes budgetter og flere krav til deres budgetrammer (EUO (C), 2012). Hvis gælden overstiger 60 %, og der opstår ubalancer, som ikke bliver justeret, eller hvis landene ikke udviser en forsigtig finanspolitik medfører dette, at der automatisk udstedes en årlig bøde på 0,1 % af BNP. Samtidig er der med denne Six‐pack blevet indgået aftale om, at finanslovene i de enkelte lande skal være sammenlignelige, og disse skal årligt vurderes af Europakommissionen, som kan foreslå forbedringer (ibid.). I 2011 var der kun seks lande (Bulgarien, Danmark, Estland, Luxembourg, Finland og Sverige), der formåede at opfylde begge krav fra Stabilitets‐ og Vækstpagten om at have et offentligt budgetunderskud på max 3 % af BNP og en samlet gæld på mindre en 60 % af BNP (Aabenhus, 2012). Ud fra dette, kan man dermed konstatere, at de fleste lande ikke formår at overholde de regler, der er blevet etableret, til trods for, at de kan blive pålagt sanktioner. Konsekvenserne af ikke at efterleve Stabilitets‐ og vækstpagtens restriktioner kan dermed anses for at være utilstrækkelige. En af hensigterne med Finanspagten er netop at tage hånd om dette problem. Kravene i Finanspagten skal indskrives i Nationallovgivning, hvilket både Niels Thygesen og Steen Lohmann Poulsen, afdelingschef i Økonomi‐ og indenrigsministeriet, anser for, at være den væsentligste forskel fra de ovennævnte pagter og tiltag. Niels Thygesen udtaler: ”… selve Finanspagten er 'toppen på kransekagen', fordi de egentlige betydningsfulde regler er allerede vedtaget og trådt i 12 FINANSPAGTEN
kraft, også for os i 2011, i Six­packen. Finanspagten tilføjer alene én ting, hvilket også kan være lidt kontroversielt, at man skal indføre det i nationallovgivning, i en budgetlov eller lignende, så de også har en national gyldighed.". (Thygesen, bilag 4/148). Steen Lohmann Poulsen er enig i denne observation og udtaler: ”Der har været enighed om, at de regler, der er i Stabilitets­ og vækstpakken er sunde og rigtige. Det gælder om at få dem håndhævet, og dette sætter Finanspagten en styrket ramme for at gøre.” (Lohmann Poulsen, bilag 4/156). Finanspagten skal dermed formå at gøre det, som Stabilitets‐ og vækstpagten og de efterfølgende tiltag ikke har formået, dvs. at få medlemslandene til at håndhæve de krav, som Finanspagten foreskriver. Med Finanspagten indføres der helt konkret en budgetregel i de deltagende lande, der gør, at landenes offentlige budget som et minimum skal være i balance eller i overskud. Dette bliver opfyldt, hvis ”… den årlige strukturelle offentlige saldo svarer til de landespecifikke mellemfristede målsætninger, som er fastsat i den reviderede stabilitets­ og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 % af bruttonationalproduktet i markedspriser.” (Finanspagten, bilag 1/108). Europa‐kommission skal sørge for, at medlemslandene bevæger sig hen imod deres budgetmålsætninger indenfor en passende tidsramme, alt efter det specifikke lands offentlige finanser. Landene bliver dog alle vurderet og evalueret ud fra en overordnet vurdering af udgifter og indtægter, der fokuserer på den strukturelle balance. Hvis landene ikke overholder deres budgetmålsætninger eller tilpasser sig disse er der en såkaldt ”korrektionsmekanisme”, der sørger for, at landene bliver pålagt at indføre specifikke tiltag, som medfører, at de automatisk vil tilpasse sig indenfor en given periode. De 25 lande som deltager i Finanspagten skal indenfor et år af traktatens ikrafttrædelse have indført budgetreglen og ”korrektionsmekanismen”, som et led i deres nationale lovgivning, så dette indgår i den nationale budgetlægning. Hvis et medlemsland har en offentlig bruttogæld på over 60 % af BNP medfører Finanspagten, at landene forpligter sig til årligt at sænke denne gæld med 1/20‐del af den difference, der er mellem det aktuelle gældsniveau og de accepterede 60 % (EUO (A), 2012). Overordnet set er Finanspagtens hovedpunkter dermed, at alle lande skal indføre en såkaldt ”gældsbremse” og forpligte sig til at sænke deres statsgæld. Alle medlemslandene er bundet af, ”… at deres samlede offentlige underskud ikke overstiger 3 % af deres bruttonationalprodukt i markedspriser, og at deres samlede offentlige gæld ikke overstiger ­ eller at den falder tilstrækkeligt i retning af ­ 60 % af deres bruttonationalprodukt i markedspriser” (Finanspagten, bilag 1/99). Samtidig må det strukturelle underskud i hvert enkelt land ikke være højere end 0,5 % af Finanspagten
13
BNP jf. ovenstående. I nogle tilfælde kan et underskud på op til 1 % dog accepteres, hvis landets økonomi ellers anses som forsvarlig, hvilket blandt andet indebærer, at landets statsgæld er langt under de 60 %. Disse budgetregler skal “… have virkning i de kontraherende parters nationale ret senest et år efter ikrafttrædelsen af denne traktat i form af bindende og varige bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces.” (Finanspagten, bilag 1/109). Derudover er der med Finanspagten nu indgået aftale om, at ikke‐eurolande kan deltage i mindst et af de to årlige topmøder mellem eurolandene, og at de sidder med til alle møder omhandlende Finanspagten (EUO (A), 2012). EU‐kommissionen har mulighed for at tildele sanktioner til de lande, der ikke overholder de ovenstående punkter i Finanspagten. Hvis landene ikke formår at indskrive budgetreglerne i deres lovgivning indenfor et år, kan de blive stillet for EU‐domstolen og idømt økonomiske sanktioner på 0,1 % af deres BNP. Disse sanktioner bliver derefter for eurolandene tildelt Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, hvorimod sanktionerne fra de øvrige 8 medlemslande, som ikke er en del af eurozonen, tilfalder EU’s generelle budget (ibid.). Indskrivningen af budgetreglerne i de nationale lovgivninger er dermed den største ændring fra de foregående tiltag til Finanspagten, og det er dette, der menes at medføre, at landene nu i højere grad vil overholde reglerne. Den danske regering vil implementere Finanspagten og dens punkter om balancekrav i form af en ”gældsbremse” på den nye budgetlov. Ved at indskrive kravene i en budgetlov undgår man en ændring af grundloven, men får stadig den nødvendige indskrivning i national lovgivning. I denne budgetlov vil regeringen indføre et nyt krav om budgetbalance samt et nyt system, hvor der automatisk er korrektioner, når balancen skævvrides. Regeringens mål med denne budgetlov er at udvise mere økonomisk ansvarlighed, samt helt konkret at opnå en bedre udgiftsstyring og indføre sanktioner, hvis lofterne ikke bliver overholdt. Budgetloven skal dog først igennem en række høringer og politiske drøftelser og forventes dermed først vedtaget i juni 2012. 1.3.3 Problemstilling Den globale økonomiske krise har præget verden de seneste år. Dette er kommet til udtryk ved, at mange banker har likviditetsproblemer, at ledigheden er steget, og at der er opstået en generel usikkerhed til fremtiden (Lund, 2009/9‐12). Verdens lande forsøger at skabe løsninger, der kan begrænse den globale økonomiske krise og genoprette økonomierne – dette har en høj rangering på dagsordenen verden over og der er derfor blevet skabt en række initiativer, for at 14 FINANSPAGTEN
dæmme op for de økonomiske problemer, som mange lande oplever. I Danmark er vi ligeledes blevet påvirket af krisen (ibid.) og i den daglige offentlige debat får den økonomiske krise en del opmærksomhed. Det er meget svært at gisne om, hvornår krisen kan være ovre, men vi vil i dette projekt undersøge, hvorfor Danmark har valgt, at deltagelse i Finanspagten skal være en af vejene ud af krisen. Hvad kan der politisk gøres, for at krisens omfang begrænses mest muligt? Hvilke virkemidler skal i anvendelse for at dæmme op for krisen? Det centrale er ikke længere, hvorvidt den økonomiske krise kan afværges, men i stedet hvorledes den kan begrænses, og hvordan stabiliteten i økonomien kan genoprettes. De europæiske regeringschefer har valgt Finanspagten som en del af en løsning på den økonomiske krise, men hvorfor har de netop valgt denne økonomiske politik for EU? Der eksisterer en række former for stabiliseringspolitiske redskaber, som kan anvendes til at føre økonomisk politik, hvoraf de mest generelle er valutakurspolitik, pengepolitik og finanspolitik. Hvor valutakursen er låst til Euroen og pengepolitikken føres af Nationalbanken, så er finanspolitikken den del af den økonomiske politik, hvor politikkerne har mulighed for at sætte deres præg nu og her (Nationalbanken, 2012). Finanspolitikken dækker over mulighederne for at forvalte de offentlige indtægter og udgifter med henblik på at påvirke udbud og efterspørgsel i samfundet og derigennem opfylde de økonomiske målsætninger. Økonomiprofessor Jesper Jespersen vil argumentere for, at Danmark, efter en årrække med lav ledighed og fuld gang i økonomiens turbiner, har et økonomisk råderum til at føre ekspansiv finanspolitik, hvis dette ønskes. Dette råderum synes dog også umiddelbart at eksistere ifølge tal fra Økonomi‐ og Indenrigsministeriet. Her fremgår det, at den danske ØMU‐gæld er på ca. 45 % af BNP, hvilket er noget lavere end den i Finanspagten fastsatte grænse på 60 % (Økonomi‐ og indenrigsministeriet, 2011/3). Den ekspansive økonomiske politik er dog fravalgt, som en følge af den danske deltagelse i Finanspagten, da landene, som før nævnt, binder sig til, at de ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,5 % af BNP. Dermed begrænses mulighederne for at føre en ekspansiv økonomisk politik, hvor de offentlige udgifter øges eller indtægterne sænkes, for på den måde at sætte gang i økonomien og efterspørgslen i samfundet. Den danske regering og et bredt flertal i Folketinget har valgt, at en stram økonomisk politik er den rigtige og forsvarlige vej ud af den økonomiske krise. Hvorfor har de netop valgt denne mere neoklassiske, økonomiske løsning? Med dette projekt finder vi det interessant at undersøge, hvilke argumenter der eksisterer for dansk deltagelse i Finanspagten, da det ikke i medierne umiddelbart har været entydigt fremstillet af politikkerne, hvorfor de ønsker denne løsning, og Finanspagten
15
hvad deres bevæggrunde er. Dette vil vi gøre ved at anvende politiske og økonomiske teorier4 til at forklare og forstå de eksisterende argumenter ved at sammenkoble det teoretiske aspekt med politikeres, eksperters og embedsmænds udtalelser. 1.3.4 Problemformulering Vi har i ovenstående behandlet og beskrevet baggrunden for Finanspagten samt problematiseret dens indhold. Dette leder os til følgende problemformulering: Hvad er de danske bevæggrunde for at deltage i Finanspagten, og hvordan kan de forklares teoretisk? 4 Præsentation af de anvendte teorier findes i Kapitel 2, afsnit 2.4 16 FINANSPAGTEN
Kapitel 2 – Design og metode
I dette kapitel vil projektets metodiske fremgangsmåde blive beskrevet. Kapitlet vil have til hensigt at give læseren et overblik over projektets opbygning, samt belyse, hvilke metodiske valg, der er blevet foretaget. Gennem dette vil det blive klart, hvordan projektets genstandsfelt belyses, hvilket danner rammen for vurderingen af den grad af validitet, som projektet kan tillægges. Først vil projektets forskningsdesign blive præsenteret. Herefter vil teorirammen og det empiriske fokus beskrives, hvor der redegøres for de empiriske og teoretiske valg. I forlængelse af de metodiske, empiriske og teoretiske valg, følger også en beskrivelse af afgrænsning og fravalg. 2.1 Design og videnskabsteori Den empiri, som analysen bygger på, består i interviews med personer, som enten arbejder direkte med udformningen, forhandlingerne og implementeringen af Finanspagten i Danmark (politikere og embedsmænd) eller har en indgående viden herom, grundet deres arbejdsområde (økonomiske og politiske eksperter). Vi vil i projektet tage udgangspunkt i empirien (Finanspagten og de kvalitative, semistrukturerede interviews), men med en teoretisk ramme og begrebsapparat som afsæt. Her vil vi anvende de klassiske teorier; realisme og liberalisme, samt disses neovarianter. Vi vil ligeledes anvende Molins model, public choice‐teorien og interdependens. For at kunne diskutere de politiske partiers bevæggrunde for at deltage i Finanspagten samt for kritisk at kunne diskutere Finanspagtens indhold, har vi derudover valgt at inddrage forskellige økonomiske tilgange, som politisk kan tages i anvendelse. Her kan nævnes socialismen, marxismen, socialliberalismen, keynesianismen og den neoklassiske økonomiske teori. Projektet har et forklarende forskningsmål. Som et led i dette, ønsker vi at belyse, hvilket økonomisk‐teoretisk fundament, der er blevet fravalgt med indførelsen af Finanspagten. Forskningsmålet er således at nuancere den politisk‐økonomiske debat om Finanspagten ved dybdegående at forklare de danske interesser for at deltage gennem interviews med både økonomiske eksperter, folketingspolitikere og en embedsmand. Vi mener, at de i alt 8 respondenter dækker et tilstrækkeligt bredt spekter af de argumenter, som eksisterer i forbindelse med deltagelsen i Finanspagten. Vi blev i den indledende fase i projektforløbet opmærksomme på, at der i debatten om Finanspagten
17
Finanspagten eksisterer en række forskellige argumenter blandt politikerne for og imod deltagelse i Finanspagten. Vi finder det derfor interessant at belyse, diskutere og nuancere disse argumenter gennem en analyse af respondenternes udtalelser sammenkoblet med den valgte teori. Vi vil senere i dette kapitel fremlægge analysestrategien, for derigennem at gøre det klart for læseren, hvordan analysens opbygning skal forstås, og hvorfor denne tilgang netop er valgt. Dette projekts konklusioner skal ikke ses, som en decideret guideline til, hvordan vi mener, at den økonomiske aktivitet stabiliseres eller en vurdering af, hvorvidt Finanspagten er den rette løsning. Projektet er nærmere en diskussion og nuancering af Finanspagten i en dansk kontekst samt en teoretisk analyse af dens muligheder og begrænsninger. Dette projekt er udformet som et casestudie med Finanspagten som case. Der er i faglitteraturen uenighed om, hvad en case kan defineres som, men det er dog essentielt at en case relaterer sig til en større sammenhæng eller kan ses som repræsenterende for et unikt fænomen (de Vaus, 2001/226‐227). Måden hvorpå man som forsker behandler en case afhænger i høj grad af, hvilken ontologi og epistemologi, man bekender sig til. Projektet vil bygge på den kritiske realismes grundlæggende antagelser. Projektets metodologiske tilgang vil derfor ligge i forlængelse heraf og tillægge forståelsen og forklaringen af ”virkeligheden”, dvs. ontologien, afgørende betydning. Vi vil som en følge af dette tage afsæt i en karakteristik af det genstandsfelt, som vi ønsker at undersøge. Konklusionerne i projektet fremkommer på baggrund af indsamling og analyse af data, hvilket bevirker, at projektet bekender sig til en opfattelse af, at fænomener eksisterer uden for den menneskelige bevidsthed og kan studeres. Herved adskiller kritisk realisme sig fra positivismes syn på ontologi, men opfattelsen er dog samtidig, i tråd med positivistisk tænkning, at der eksisterer en objektiv virkelighed uafhængigt af den, som mennesket erfarer. Den kritiske realismes ontologi adskiller sig derved fra positivismens, fordi virkeligheden opfattes som mere kompleks – den består ikke udelukkende af erfaringer og observationer af fænomener, men ligeledes af de strukturer og mekanismer, som skaber tendenser i samfundet. Den kritiske realisme er en videnskabsteoretisk position, som befinder sig mellem konstruktivismen og positivismen. Inden for den kritiske realisme søges det at forstå og identificere relationerne mellem aktører og institutioner, hvis adfærd og struktur forandres over tid. (Fuglsang og Olsen, 2009/145‐148). Dette er netop sigtet i dette projekt, da vi ønsker at forstå og forklare de danske politikeres bevæggrunde for at deltage i Finanspagten i den kontekst, som netop denne case befinder sig i, nemlig Danmarks ageren og integrering i institutionen EU. Kritisk realisme har rødder i de naturvidenskabelige traditioner, idet 18 FINANSPAGTEN
virkeligheden anses for at være en realitet – noget, som eksisterer uafhængigt af menneskenes sociale konstruktioner (relativisme) og idémæssige abstraktioner (idealisme). (Ibid.) Dette kommer til udtryk i projektet ved, at vi gennem casestudiet af Finanspagten søger at afdække motiver og strukturelle forhold, samt hvilke fænomener og hændelser, der faktisk foregår, og hvad de fører med sig. På den måde søges det at beskrive genstandsfeltets ontologi indgående, da denne ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Den viden, som fremkommer gennem projektet (epistemologien), vil dog ikke kunne karakteriseres som objektiv, da erkendelserne vil være påvirket af vores respondenters bevidste og ubevidste valg i interviewene, samt påvirket af vores valg og fravalg i projektet. I den forbindelse vil det derfor være helt centralt, at den metodiske fremgangsmåde står klart for læseren således at denne i princippet kunne gentage projektets fremgangsmåde med samme resultater. Den kritiske realisme opererer ligeledes med tre ontologiske niveauer: det empiriske niveau, det aktuelle niveau og det dybere niveau. Det empiriske niveau dækker over den data, som indsamles. I dette projekt vil det være i form af interviews, artikler, dokumenter samt høringer i Folketinget omhandlende Finanspagten. Det aktuelle niveau omhandler tendenser om hændelser, som fremkommer af problemfeltet. Disse vil i projektet fremkomme gennem belysningen af Finanspagten (og de forudgående pagter og traktater) samt relevant baggrundsstof, som problematiserer Finanspagten. Herved fremkommer problemfeltet, som munder ud i problemformuleringen. Det dybere niveau søger at afdække de hændelser, kræfter og mekanismer, som ligger bag en mulig besvarelse af problemformuleringen. Dette niveau vil blive identificeret gennem sammenkoblingen af de tre ontologiske niveauer. Baggrundsviden, interviewanalyse og teori vil medføre skabelsen af nye hypoteser og åbne teorier, hvilket i princippet kan lede til nye problemstillinger. Den kritiske realismes ontologi er forholdsvis flydende og diffus, hvorfor metodologien vil spille en central rolle i en kritisk og åben diskussion af projektets validitet. En diskussion af projektets validitet og reliabilitet følger i projektets konklusion. (Fuglsang & Olsen, 2009/148‐150) Den kritiske realismes epistemologi ligger i forlængelse af ovenstående overvejelser; ny viden bygger på eksisterende viden og skabes inden for den sociale sfære. Det vil aldrig være muligt at nå frem til en fuldstændig sandhed, da den viden, der opnås, er foranderlig over tid og kan være subjektiv på nogle områder. Kritiske realister tror dog på, at vores rationelle dømmekraft gør os i stand til at vurdere validiteten af forskellige udsagn og derigennem komme tæt på sandheden. (Fuglsang & Olsen, 2009/160‐164) Finanspagten
19
Strukturen i vores casestudie er et embedded design, da vores undersøgelsesfelt består af mange små delelementer og vi tager udgangspunkt i flere forskellige personers holdninger og ekspertise i interviewene. Grunden til, at vi har valgt at inddrage flere forskellige respondenter er, at det sikrer en vis dybde, bredde og repræsentativitet i vurderingerne. Vores casedesign kan gennemgående karakteriseres som et teorifortolkende case‐design. Denne type casestudie defineres ved, at det tager udgangspunkt i empiri, men stadig betragter teori som en nødvendighed for at kunne fortolke dette. Teorien bliver dermed brugt til at analysere, diskutere og fortolke de forskellige udsagn, sammenhænge osv., der optræder i casen. Den vil derudover afgrænse casen og skabe struktur i projektet. (de Vaus, 2001/220). Med et kvalitativt design sættes der delvist andre krav til validiteten end til det kvantitative design. Først og fremmest vil vi med dette projekt ikke statistisk kunne generalisere idet den viden, der fremkommer gennem interviewene ikke kan videreføres som et generelt billede, da vi blot interviewer otte personer i projektet. Derimod vil resultaterne kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af en større problemstilling, hvorfor man i den forstand alligevel kan tale om projektets eksterne validitet og analytiske generaliserbarhed. Den analytiske generalisering fremkommer ved at enkelttilfældene i casen (de interviewede) sammenkædes med de teoretiske forestillinger i projektet (Antoft et al., 2007/49‐
51). 2.1.1 Afgrænsning ‐ design Et single case‐design anvendes for at analysere en bestemt hændelse eller et bestemt fænomen, som i dette tilfælde er bevæggrundene for dansk deltagelse i Finanspagten og de vilkår, den medfører for dansk politik. Når man anvender casestudiet som forskningsstrategi er kunsten ikke at identificere problemstillingerne inden for emnet, men derimod at afgrænse sig til netop det, man ønsker at undersøge. Det primære formål er i dette projekt at analysere, hvilke argumenter, der eksisterer i debatten om dansk deltagelse i Finanspagten og analysere dem gennem forklarende teori og indsamlet empiri. Vi afgrænser os dermed fra at sige noget om, hvorvidt Finanspagten er en hensigtsmæssig løsning samt hvad den givetvis vil medføre. Dette har vi fravalgt, da vi ikke mener, at vi er i stand til at komme med kvalificerede svar på spørgsmål, hvis svar ligger ude i fremtiden. Derudover skal det nævnes, at projektet har et politisk fokus – dvs., at der fokuseres på de politiske argumenter i spillet om Finanspagten og derved fravælges det at gå i dybden med de specifikke økonomiske omstændigheder, som Finanspagten medfører. Dette vil vi dog stadig berøre, men vi vil bevare fokus på 20 FINANSPAGTEN
det politiske spil og de politiske argumenter. I den forbindelse skal det ligeledes nævnes, at vi ikke har til formål at verificere eller falsificere politikernes fremstillinger – vi ønsker at belyse dem så objektivt som muligt. 2.2 Metode I dette projekt arbejdes der med en kombination af dokumenter, indsamlet empiri og teori. Analysen vil både indeholde analyse af de forskellige argumenter, som de danske politikere, eksperter og embedsmænd stiller op i forbindelse med indgåelsen i Finanspagten samt indeholde en diskussion af den kritik af Finanspagten, der har været fremstillet blandt både eksperter og politikere. Interviewene vil tage afsæt i den viden, der blev opnået i den indledende fase i projektforløbet, hvor problemstillingen blev indkredset og de relevante spørgsmål i forbindelse med at kunne besvare problemformuleringen meldte sig. Spørgsmålene i interviewguiden vil derfor være baseret på den indgående viden, som vi har opnået gennem belysning af selve Finanspagten og diverse materiale om Finanspagten og dens baggrund (artikler, høringer, debatter og diverse bøger). I dette projekt benytter vi den semistrukturerede interviewform, som adskiller sig fra det åbne/ustrukturerede interview ved, at man kan holde fokus på et bestemt emne eller en problemstilling. Den semistrukturerede interviewform gør os i stand til at stille både åbne spørgsmål og mere konkrete/lukkede spørgsmål, så på den måde vil informanterne være med til at forme interviewene, da deres svar i nogle tilfælde vil lede os ind på områder, som ikke på forhånd er fastlagte gennem de forberedte interviewspørgsmål. (Kvale, 2008/44‐45) Igennem interviewene ønsker vi at fortolke informanternes holdninger, meninger og ekspertise om emnet. Vi søger ikke at foretage kvantificerbare og sammenlignelige interviews, da målet ikke er statistisk generalisering. Vi ønsker i stedet at generalisere analytisk gennem den udvalgte teori og derigennem få en deskriptiv, dybdegående og nuanceret beskrivelse af baggrunden for den danske deltagelse i Finanspagten. Vi vil som interviewere være åbne overfor nye retninger i interviewet, men samtidig være fokuserede på at holde os indenfor de overordnede emner, der kan give os svar på vores problemformulering. De udarbejdede interviewguides findes som bilag (bilag 2). Vi har valgt at interviewe både politikere, eksperter og en embedsmand – i alt otte respondenter. Politikerne kan bidrage med deres respektive partiers holdninger samt har en bred forståelse for det spil, der finder sted i forbindelse med indgåelse i sådanne traktater. Eksperterne har en anden tilgang til emnet: de har ikke en Finanspagten
21
direkte interesse i, at deres argumenter har tilslutning blandt befolkningen, hvorfor vi anser deres fremstillinger for at være mindre påvirkede af eventuelle interessekoalitioner. Vi har derudover valgt at interviewe eksperter på området, da deres indgående, historiske genskab til både EU og økonomisk politik kan give os en enestående viden om baggrunden for Finanspagten. Valget af en embedsmand som respondent, grunder i, at vi finder det relevant at belyse, hvordan processen omkring udarbejdelsen af Finanspagten fandt sted samt relevant at gå mere i dybden med det specifikke indhold i Finanspagten. Vi udarbejdede inden foretagelsen af interviewene interviewguides til hver af de otte interviews. Undervejs i interviewene kan der forekomme ændringer i såvel rækkefølgen af spørgsmålene som i formuleringen af disse. Vi har forsøgt at stille spørgsmål, som, indenfor vores emneområde og problemstilling, bidrager med ny viden samt har til hensigt at skabe dynamik i samspillet mellem interviewer og respondent. Strukturerede interviews vil gøre det lettere for os at afklare og definere begreber i analysen af interviewene, men samtidig vil de måske ikke åbne op for interessante diskussioner og uventede retninger, som respondenten spontant kan bidrage med. Derfor ligger der en udfordring i at finde en hensigtsmæssig balance mellem den på forhånd fastlagte struktur og de spontane idéer, man får undervejs som interviewer. (Kvale, 2008/44‐46) Projektets respondenter består af personer, som alle besidder indflydelsesrige stillinger ‐ vores interviews kan derfor betegnes som eliteinterviews (Kvale og Brinkmann, 2008/166). Magtforholdet mellem interviewer og respondent er i de kvalitative interviews ofte ulige, blandt andet grundet interviewerens ret til at bestemme over spørgsmålenes udformning og rækkefølgen, de bliver stillet i, samt interviewerens monopol på at fortolke udtalelserne i analysen. Dermed har intervieweren kontrol over interviewsituationen. Kvale argumenterer i ’Interview – Introduktion til et håndværk’ for, at der kan opstå en asymmetrisk magtrelation under interviewene, da informanterne er eksperter indenfor genstandsfeltet og vi ikke er ligeså vidende på området – i hvert fald ikke i udgangspunktet (Kvale, 2008/50). For at imødegå dette, er det derfor helt essentielt, at vi i projektgruppen opnår en så bred og dækkende viden om emnet som muligt, at vi er inde i fagsproget samt at vi kender interviewpersonens baggrund inden vi foretager interviewene. Eliteinterviewpersoner kan have udarbejdet svar på forhånd, som de vil bruge i en interviewsituation, da de måske ofte bliver spurgt om de samme emner. Dette kan vi som interviewere forsøge at bryde ved at stille kritiske spørgsmål på baggrund af interviewpersonens udtalelser under interviewet og på denne måde komme i dybden med respondenternes argumenter og begrundelser. (Kvale & Brinkmann, 2008/167). 22 FINANSPAGTEN
2.2.1 Telefoninterview Vi har i projektet været nødsagede til at foretage et af interviewene som et telefoninterview – interviewet med Jakob Ellemann‐Jensen fra Venstre. Dette interview adskiller sig dermed fra de andre syv interviews, hvor vi har siddet ansigt til ansigt med respondenterne. Det er vigtigt, at man under telefoninterviews er ekstra opmærksom på, et man forstår hinanden, da man ikke kan se hinandens mimik og gestikuleren, hvilket ellers ofte er med til at understrege og skabe forståelse for det, man siger. Vi skal derfor under denne interviewform være opmærksomme på, at der sandsynligvis ikke vil opstå den samme ”tillid” eller ”kemi” mellem interviewer og respondent, samt at respondenten muligvis vil udtale sig anderledes over telefonen end hvis det drejede sig om et fysisk interview. 2.2.2 Kritik af interviewmetode Vi har foretaget kvalitative interviews med fem politikere, og i den forbindelse skal vi være opmærksomme på, at politikere alt andet lige vil forsøge at fremstille deres egen politik, som den mest troværdige og hensigtsmæssige, hvilket ofte vil ske ved, at de negligerer oppositionens politiske standpunkter. På baggrund af disse overvejelser har vi valgt at interviewe og inddrage to økonomiske eksperter, Jesper Jespersen og Niels Thygesen, som bidrager med et mere rent fagligt, økonomisk perspektiv end politikerne. Vi skal dog stadig være opmærksomme på, at deres udtalelser ikke kan betragtes som objektive, da de tænker inden for en diskurs og teoretisk ramme, som former deres tilgang til emnet. Anvendelsen af kvalitative interviews som empiri medfører, at respondenternes udsagn, og dermed i nogen grad deres individuelle præferencer, kan få en uforholdsmæssig stor betydning for de konklusioner, der drages. Derudover kan vi påvirke respondenterne til at dreje interviewene i en retning, som de måske ikke er helt indforståede med gennem de spørgsmål, som vi stiller. I bilag 3 findes en beskrivelse de valgte respondenters baggrunde, som bidrager til at underbygge deres relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. 2.2.3 Afgrænsning – valg af respondenter Vores undersøgelse inddrager ikke folketingsmedlemmer fra følgende fire partier: Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Dette har ikke været muligt grundet den tidsramme, som vi har for udarbejdelsen af dette projekt. Vi er, som beskrevet ovenfor, opmærksomme på, at europaparlamentarikeres holdning kan differentiere fra folketingspolitikerne på Finanspagten
23
Christiansborg, men ikke desto mindre er vi af den overbevisning, at Ole Christensens holdninger i overvejende grad er i overensstemmelse med, Socialdemokratiets holdninger. Af denne grund har vi valgt ikke at inddrage et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet. Vi har fravalgt at interviewe en repræsentant fra Radikale Venstre, da vi finder det mere interessant at undersøge det holdningsskifte til Finanspagten, der har været i SF. Ovenstående fravalg er først og fremmest foretaget grundet de økonomiske og tidsmæssige begrænsninger, som vi har for udarbejdelsen af projektet. Hvis midlerne og tiden havde været til stede, ville vi udvide undersøgelsen til at inkludere samtlige partier og gerne flere politikere fra hvert parti. 2.3 Teorivalg 2.3.1 Realismen og Liberalismen Projektet tager udgangspunkt i international politik, da vi analyserer den politiske forbindelse Danmark har til de resterende europæiske lande, samt forholdet mellem Danmark og EU som internationalt system. Inden for international politik er der udviklet teorier, der søger at klargøre staters handlinger og ageren i det internationale system, hvad angår samarbejde og konflikt. De mest dominerende og væsentligste teoretiske retninger anses at være realismen og liberalismen, der anskuer internationalt samarbejde vidt forskelligt. I dette projekt inddrager vi derfor disse to retninger indenfor international politik, for at kunne belyse, hvorfor Danmark vælger at indgå i et internationalt samarbejde og hvilke fordele/ulemper dette kan medføre. Samtidig giver teorierne os også mulighed for, at kunne analysere, hvorvidt vores respondenter har en positiv eller negativ tilgang til internationalt samarbejde. 2.3.2 Neorealismen og neoliberalismen Neorealismen og neoliberalismen inddrages som videreudviklingerne af realismen og liberalismen. Disse teorier inddrages, da realismen og liberalismen generelt er opstået som en afspejling af den internationale politik, der gjorde sig gældende i den tid, hvor de blev dannet. Fokusset i de nyere neoteorier er derfor ikke det samme som i de klassiske teorier, og disse vil være bedre i stand til at forklare de handlinger, vi ser i dag. Samtidig er disse to forskellige teorier valgt, da de har to forskellige tilgange til, hvilken rolle institutioner har i international politik og derfor kan give os mulighed for at analysere, hvilken magt institutioner har overfor stater, og årsager såvel som hindringer for samarbejde. Ved neorealismen tager vi afsæt i Kenneth N. Waltz’ teori og inden for neoliberalismen er fokus på Robert O. 24 FINANSPAGTEN
Keohane og Joseph S. Nyes, da disse teoretikere har været med til at konkretisere og indsnævre liberalismen og realismen og de anses som værende de førende teoretikere indenfor hver deres niche af neoteori. 2.3.3 Interdependens Interdependensteorien inddrages for at kunne analysere det forhold Danmark har til EU og de resterende europæiske lande. Hvor neoliberalismen anser interdependens som værende essentiel for samarbejde, mener neorealismen at interdependens ikke er en ønskelig tilstand og bør undgås. Ved at inddrage interdependensteori kan vi belyse det forhold, som vi har til EU, samt hvordan denne afhængighed til andre lande kan være med til at påvirke Danmark i EU‐ henseender. 2.3.4 Public choice Public choice‐teorien er essentiel for undersøgelsen, da vigtigheden af at kombinere politisk ideologi og økonomisk tænkning ikke må undervurderes. Et flertal i folketinget har valgt at tilslutte sig Finanspagten og public choice‐teorien skal hjælpe os til at forstå de argumenter som, primært politikerne, fremstiller. Inden for samfundsvidenskaben kan der tages udgangspunkt i to forskellige objekter i forbindelse med analyser: individer/aktører og systemer/strukturer. Med hensyn til anvendelsen af public choice‐teorien er der imidlertid mulighed for et kompromis, for selv om forklaringerne i udgangspunktet vil have et aktørorienteret fokus, udelukkes muligheden for strukturelle baggrundsforklaringer ikke. 2.3.5 Molins model Molins model inddrages for at kunne forstå og forklare de argumenter som vores politiske respondenter fremstiller, og hvilket udgangspunkt politikerne har, når de fremstiller dem. Modellen belyser, hvilke faktorer man skal inddrage, når man skal forklare et partis stillingtagen, hvilket gør, at vi kan analysere på baggrund af, hvilke faktorer respondenterne/partierne har taget stilling til Finanspagten. 2.3.6 Keynesianismen og monetarismen De økonomisk‐teoretiske teorier, keynesianismen og monetarismen, er essentielle for undersøgelsen, for at kunne forstå, hvilket økonomisk fundament, der ligger til grund for Finanspagten og dermed også, hvilke økonomiske rammer der er fravalgt. Dette gør, at vi kan tage kritisk stilling til Finanspagtens tiltag samt den økonomiske kritik, der er blevet fremført. Den monetaristiske økonomiske tilgang Finanspagten
25
inddrages, da Finanspagten vurderes at bygge på denne teori og de keynesianske idealer anses som en modpol til dette. 2.3.7 Socialismen og socialliberalismen Socialismen og socialliberalismen giver os mulighed for at kunne forstå, hvilket økonomisk perspektiv de forskellige politiske respondenter tager udgangspunkt i. De forskellige partier har en forskellig økonomisk politik og det er derfor essentielt at undersøge, hvilke grundideologier, dette kan genfindes i, for derigennem at kunne analysere, om dette stemmer overens med den økonomiske politik, som partierne fører nu. 2.4 Analysestrategi Efter undersøgelsens problematisering, metodiske og teoretiske overvejelser, vil vi i følgende afsnit præsentere, hvilken strategi analysen vil følge. Strategien skal hjælpe os til at strukturere den mængde empiri, som vi har oparbejdet gennem interviews og dokumenter. Vi har valgt at strukturere analysen efter de argumenter som er fremkommet på baggrund af respondenternes svar. Analysen vil gennemgå fem spørgsmål, som argumenterne for dansk deltagelse i Finanspagten bygger på. Disse anser vi for at være de mest anvendte blandt respondenterne. De fem spørgsmål er: 1. Deltager Danmark for at signalere til de finansielle markeder, at de kan have tillid til dansk økonomi? 2. Deltager Danmark for at sikre mere indflydelse i EU fremadrettet? 3. Deltager Danmark, fordi det er dansk politisk tradition blandt andet grundet vores historiske tilslutning til EU? 4. Deltager Danmark, fordi Finanspagtens genoprettelse af økonomien på længere sigt medfører et større fokus på vækstinitiativer? 5. Deltager Danmark grundet afhængigheden af EU? De ovenstående fem spørgsmål har vi valgt at inddrage, da vi gennem interviewene har erfaret, at der eksisterer divergerende holdninger til, hvorfor Danmark har valgt at deltage i Finanspagten. Inddelingen er dermed opstået ved, at vi kategoriserede respondenternes udtalelser, for derigennem at danne os et overblik over, hvilke argumenter der kunne karakteriseres som gennemgående. Nogle af de ovenstående argumenter har vi været opmærksomme på allerede inden interviewene ‐ andre har undersøgelsens respondenter medvirket til at opridse. 26 FINANSPAGTEN
Det er hermed vores strategi at inddrage de holdninger respondenterne har givet udtryk for og diskutere, hvorfor de anvender disse argumenter. Dette vil vi gøre på baggrund af den valgte teori. Endeligt vil vi i analysen give et bud på, hvordan Finanspagten kan anskues fra et kritisk synspunkt. Her vil vi inddrage keynesianistisk og monetaristisk teori samt de interviewede politikeres kritik af Finanspagten. Finanspagten
27
Kapitel 3 - Teori
Vi vil i det følgende kapitel klarlægge projektets teoretiske udgangspunkt. Vi vil således redegøre for de teorier som kort blev præsenteret i kapitel 2, afsnit 2.4. 3.1 Realisme Den klassiske realismes grundtræk beror på den opfattelse, at mennesket er egoistisk, og på den baggrund ikke søger andet end magt over andre og hermed forbliver egoistiske også selvom et samarbejde eksisterer, som vi blandt andet ser det i dag i EU. Realisterne begrunder denne holdning med en henvisning til Thomas Hobbes’ (1588‐1679) analyse af ’Homo homini lupus’ som værende syg efter magt og at alle mennesker bevidst stræber efter kontrol over andre. Herigennem forsøger Hobbes at bevise, at mennesket er asocialt af natur, og at der skal være en statsmagt til stede for at kontrollere denne asociale kultur (Petersen, 2009/192‐194). Hobbes tilskriver, at mennesket af natur er skabt til at søge ære, rigdom og myndighed også netop herfor mener Hobbes, at venskaber mellem forehavender (stater, organisationer etc.) er svære at opretholde. Han er dog af den overbevisning, at mennesket gennem ’Uddannelse’ og ’Disciplin’ kan gøre de vanskeligheder, der beviseligt er stater imellem, mindre (Hobbes, 2008/561‐570). Det kan dog diskuteres, hvorvidt Hobbes konklusion om en kontrollerende statsmagt er den ideelle løsning. En statsmagt kan kontrollere individer og deres asociale adfærd, men hvad med selve staten? Forbliver den ikke af samme kultur overfor andre stater? Realisterne er af den overbevisning at samarbejde stater imellem i det internationale system er vanskeligt. Dette skyldes blandt andet deres kamp om magt, når den ene stat opruster, trues en anden og herved er konflikten til stede (Sørensen, 2009). Realisterne mener på denne baggrund, at der hersker en form for kontrolleret anarki, hvor hver stat må tage vare på sig selv. Dette indebærer først og fremmest en stærk militær magtposition. Anarkiet opstår i fraværet af en altoverskyggende verdensregering. Man ser dog med indførelsen af flere institutioner i den moderne verden, med blandt andre NATO og EU som eksempler på en overordnet regering, at der tages styring over større eller mindre problemstillinger. Her kan Finanspagten nævnes som eksempel, da EU herigennem pålægger medlemslandene at følge nogle retningslinjer. Dette kan anskues som en tilegnelse af mere magt over medlemslandenes økonomi, men det er dog frivilligt, om landene vil deltage. Hermed handler realismen om tre grundlæggende karakteristika: grupperinger, egoisme og magt. Vi opholder os i grupper og føler 28 FINANSPAGTEN
stolthed ved vores nationale stat. I realisternes øjne trumfer vores egoisme vores altruisme og vores stræben efter magt styrer den internationale politik. 3.1.1 Kritik af realismen som teori Realismen kan anfægtes for kun at betragte en begrænset forståelse af aktørniveauet. At aktører anses for at være egoistiske, rationelle og magtsøgende gør, at andre motiver for handling, såsom værdier og ideologi bliver afvist, og dette kan reducere forståelsen af aktørernes ageren (Dunne og Schmidt, 2011/96). Realismen antager ydermere at kontinuiteten i international politik er mere vigtig end de ændringer, der finder sted, hvilket kan anses som værende problematisk i vores tid med øget globalisering. Staten er den centrale aktør i realismen og alle andre aktører er af mindre signifikans. Dette kan dog kritiseres både empirisk og normativt. Statens magt bliver i dag udfordret af mange forskellige aktører, både på et overstatsligt niveau, som i EU, og fra ikke statslige organisationer (ibid.). Samtidig anskues det, at selvstændige stater ikke er i stand til at reagere på kollektive globale problemer såsom miljø, menneske rettigheder og hungersnød. At stater er egoistiske gør, at realismen mener, at stater ikke kan stole på andre stater eller institutioner for at garanterer deres overlevelse, men kun deres egen selvhjælp. Denne selvhjælp er dog ikke en uundgåelig konsekvens af anarki, men noget, stater har valgt (ibid.). Ydermere kan realismen ikke forklare eksempler, hvor stater har foretrukket kollektive sikkerhedssystemer, som ved NATO‐
samarbejdet, over selvhjælp. Da vores undersøgelse i høj grad omhandler nutidige problemstillinger har vi i nedenstående afsnit valgt at belyse en videreudvikling af realismens synspunkter, hvilket vil bidrage til forståelsen af klassisk international politikteori i en moderne kontekst. 3.2 Neorealisme Neorealisme kan forstås som et nyt paradigme inden for realismen. Det er hovedsageligt Kenneth Waltz’ (1924‐) teori om international politik fra 1979, der fremhæves inden for neorealismen (Lamy, 2011/116). Waltz’ teori fremhæver vigtigheden af struktur i det internationale system og understreger, at strukturen er det, der er primært bestemmende for staters adfærd. Waltz’ tilgang til neorealismen er dog ikke den eneste eksisterende. Joseph Grieco integrerede i 1988 Waltz’ idéer med de mere traditionelle realister, såsom Hans Morgenthau, og dannede en mere samtidig og moderne realisme. Grieco fokuserede på relative og absolutte fortjenester. Han mente, at stater fokuserer på at forøge deres magt og Finanspagten
29
indflydelse, og de vil dermed samarbejde med andre stater eller aktører, hvis dette medfører, at staten får flere absolutte fortjenester. Samtidig vil stater dog også fokusere på, hvor meget magt og indflydelse andre stater får (relative fortjenester) ved samarbejde. Derfor er det ikke afgørende, hvilke stater, der får en fortjeneste af samarbejdet, men mere hvem, der får den største. Neorealisme adresserer generelt problematikker omkring sikkerhed, konflikter og samarbejde, herunder spørgsmål vedrørende militær sikkerhed og krig. Kernen i neorealisme ligger dermed i, hvorledes stater overlever i det system og med de strukturer, der er (Lamy, 2011/116). Neoliberalisme og neorealisme har samme formodninger omkring aktører, værdier, problematikker og styrkeforholdet i det internationale system. Forskellen i disse to teorier ligger i, at de studerer forskellige ’verdener’. Som beskrevet, fokuserer neorealister på sikkerhedsspørgsmål og på problematikker vedrørende magt og overlevelse, hvorimod neoliberalister fokuserer på politisk økonomi og problematikker vedrørende internationalt samarbejde og de institutioner der skal til for at gøre dette muligt. Dermed er selve kernen i disse to teoretiske udgangspunkter vidt forskellig (ibid.). At udgangspunktet er forskelligt medfører ligeledes, at de to teorier anskuer internationale organisationer vidt forskelligt. Hvor neoliberalismen understreger, at internationale organisationer, såsom EU og FN, er med til at sikre samarbejde, indikerer neorealisme, at effektiviteten af dette samarbejde i vidt omfang afhænger af støtten fra stormagterne. Waltz neorealisme adskiller sig fra den traditionelle realisme på en række punkter. For det første er realisme primært en induktiv teori, der forklarer international politik ved at iagttage handlingerne og interaktionerne blandt staterne i systemet. Neorealister mener derimod, at man skal se på den effekt strukturer har. Waltz beskriver strukturer som det dominerende princip i det internationale system, hvilket skal forstås som anarki og distributionen af evner/færdigheder staterne imellem. Strukturen indenfor international politik former alle de valg, som stater træffer omkring udenrigspolitik (Lamy, 2011/117). Dernæst anskuer realister og neorealister magt forskelligt. Realister anser magt som et mål i sig selv. Neorealisme anerkender, at militær magt er en essentiel del af staternes magt, men ser også magt som den samlede kapacitet/evne, som staten besidder. Magt er dermed mere end blot akkumulationen af en stats militære ressourcer og dennes evne til at bruge dette til at kontrollere andre stater i systemet. Stater bliver differentieret i systemet på baggrund af deres magt og ikke deres funktion, og magt giver dermed staten en vis position i det internationale system og er med til at bestemme statens adfærd (ibid.). Distributionen af magt og ændringer i denne er dermed, ifølge neorealister, med til at forklare strukturen i det internationale 30 FINANSPAGTEN
system. Stater vil altid forsøge at bibeholde deres position i systemet. Neorealisme tilslutter sig dermed realisme ved at understrege, at den centrale mekanisme for at holde systemet i ligevægt er en balance i magtfordelingen. En tredje forskel på realisme og neorealisme er disses syn på, hvordan stater reagerer på anarki. Realister anskuer anarki som en følge af systemets indretning, og stater reagerer på det i forhold til deres størrelse, lederskab osv. Neorealister hævder derimod, at anarki definerer systemet. Alle stater er underlagt de samme begrænsninger som en følge af anarkiet og prøver dermed blot på at opretholde deres position i systemet. Neorealister forklarer dermed forskelle i staters politik med forskelle i magt eller kapaciteter. De minimerer dermed betydningen af nationale egenskaber som afgørende for staters udenrigspolitiske adfærd (Lamy, 2011/120). Waltz og neorealismen anskuer ikke globalisering som værende årsag til mange ændringer i international politik. Han mener, at globaliseringen medfører en række politiske problematikker for stater, men mener ikke, at globale aktører (som fx EU) har overtaget staternes nationale rolle. Staten er stadig den primære kerne i internationale relationer (Lamy, 2011/125). Neorealisme ser dog to større problematikker ved globalisering. For det første medfører dette en mere ujævn økonomisk situation, hvilket kan understrege eksisterende forskelle i samfund og medføre en udfordring til ’verdensordenen’. Dernæst mener neorealister, at globalisering anfægter staternes suverænitet. Selvom stater ikke har mistet deres autoritet og kontrol har globalisering haft en indflydelse på national politik og på de eksisterende magtstrukturer. Mange politiske problemstillinger bliver ikke længere kun diskuteret nationalt, men også internationalt, og neorealister mener, at staters magt og sikkerhed kan blive undermineret af dette, da stater bliver ’tvunget’ til at indføre nye regler mv. af det internationale system (Lamy, 2011/126). 3.2.1 Kritik af neorealismen som teori Waltz’ neorealistiske teori er generaliserende, således at den gælder for alle stater, så længe anarki er til stede. Denne forenkling af teorien gør dog, at den kan kritiseres for ikke at have tilstrækkelige dybdegående forklaringer (Lamy, 2011/125‐128). De to væsentligste kritikker af realismen og herigennem neorealismen er blevet fremført af Den Engelske Skole og de liberalistiske teoretikere. Den Engelske skole kritiserer, at der er et for snævert syn omkring internationale relationer, da realister ikke anerkender menneskets og staters lyst til at samarbejde. Stater har dermed interesse i, at der bliver dannet institutioner og fælles regler. Samtidig minimerer neorealismen vigtigheden af kultur, traditioner og identitet, der alle er med til at skabe samfundet (ibid.). Liberalismen Finanspagten
31
kritiserer Waltz for, at han igennem sin teori ikke er i stand til at forklare internationalt samarbejde, såsom EU‐samarbejdet. Ved at anskue samarbejde staterne imellem som vanskeligt, anser Waltz ikke, at samarbejde er noget, som stater ønsker. 3.3 Public choice I nedenstående afsnit vil vi redegøre for public choice‐teorien, da denne videreudvikler den traditionelle realistiske tankegang ved at medtage politiske beslutningstagere, regeringer og stater som analyseobjekter. Den mest gængse opfattelse af public choice‐teorien anskuer den som et instrument til at foretage analyser af den politiske proces og interaktionen mellem økonomi og politik ved hjælp af begreber hentet fra den moderne, neoklassiske økonomiske teori. På baggrund af dette er public choice‐teoriens analyseområder blandt andet politiske institutioner og regeringers, interessegruppers og vælgeres adfærd. Public choice‐
teorien tager sit udgangspunkt i velkendte teorier om individers handlemønstre såsom ”rational behavior” og ”economic man” (McLean, 1987/9‐11). Individet er analyseenheden i public choice‐teorien, og det antages at agere rationelt, dvs. at individets reaktioner antages at være systematiske og derfor i høj grad forudsigelige. Individet påregnes dog ikke at være i besiddelse af en rationalitet, som forudsætter fuldstændig information, hvilket skyldes, at omkostningerne for at opnå denne sandsynligvis er for store. Individet forventes desuden at tilrettelægge sine handlinger, så de medfører den størst mulige fordel ifølge egen vurdering af nyttefunktionen. Samtidig antages det, at selv om analyseenheden er individet, kan størrelser som ”regeringer”, ”partier” eller ”interessegrupper” imidlertid ofte behandles under ét, hvis medlemmernes interesser er forholdsvis ens (McLean, 1987/19‐21). Derudover kan det slås fast, at public choice‐teorien, anvendt på det politiske område, er karakteriseret ved, at et individs adfærd forklares med udgangspunkt i en analyse af forandringerne i de institutionelle bindinger eller ”constraints”, som vedkommende er underlagt. I det hele taget antages det, at beslutningsinstitutionernes indretning og omgivelser i public choice‐teorien er af afgørende betydning for transformationen af individuelle præferencer til kollektive præferencer i det politiske system. ”Ofrene” i denne transformation er ifølge public choice‐teorien de grupper, som ikke er tilstrækkeligt organiserede og artikulerede inden for det politiske system (Buchanan, 1999/107‐110). 32 FINANSPAGTEN
Den tilgang, som Public choice‐teorien har i forbindelse med analyser af regeringer og offentlig politik står i kontrast til den traditionelle økonomiske og politologiske opfattelse, hvor staten som regel implicit betragtes som en supraindividuel beslutningsenhed, der er i stand til at træffe beslutninger i almenhedens interesse. Den traditionelle teori har fokuseret meget på, hvor der burde gribes ind i det økonomiske system, for at fjerne de påviste markedsfejl. Public choice‐teorien har en anden tilgang, da den opgiver antagelsen om den neutrale og interesseløse stat, da denne opfattelse bygger på, at offentlige beslutningsenheder ikke betragtes som nyttemaksimerende individer på linje med individerne, som agerer på varemarkedet. Public choice‐orienterede analyser tager ofte udgangspunkt i en anbefaling af, at adfærden i det politiske system bør begrænses af markedsmæssige og konstitutionelle bindinger. Public choice‐teorien er derfor på nogle punkter et udtryk for en vægtforskydning og videreudvikling i forhold til den traditionelle teori. Her er fokus på, hvad der kan siges grundlæggende at karakterisere interessefremme i det politiske system og på, hvordan andre mulige institutionelle indretninger kan bevirke en ændring af de politiske beslutninger der træffes (Buchanan, 1999/205‐210). Gennem public choice‐teori kan der analyseres et ”politisk marked” for udbud og efterspørgsel af politiske beslutninger, ligesom der allerede eksisterer et ”økonomisk” marked for udbud og efterspørgsel af varer og tjenesteydelser. Når udbudsefterspørgselsmodellen overføres til det politiske system på statsligt niveau, bliver de vigtigste individuelle beslutningsenheder henholdsvis de politiske beslutningstagere (politikere og bureaukrater) og de politiske interessenter (producenter og forbrugere). De politiske beslutningstagere er udbydere af politiske beslutninger, mens interessenterne efterspørger politiske beslutninger. Med udgangspunkt i public choice‐teorien antages det, at begge parter maksimerer deres nyttefunktion. For forbrugerne drejer det sig om at maksimere købekraft og købemuligheder, for producenterne om at maksimere indtjeningen, for politikerne om at maksimere chancen for genvalg og mulighed for regeringsmagt og magt i det hele taget, og for bureaukraterne om maksimering af muligheder for kompetenceudfoldelse og magt. Derudover må ligevægten mellem udbud og efterspørgsel af politiske beslutninger antages at være afhængig både af, hvor kraftig efterspørgslen overfor udbuddet er, og hvordan efterspørgslen og udbuddet er fordelt mellem producenter, forbrugere, politikere og bureaukrater. Under alle omstændigheder er opfattelsen ifølge public choice‐teorien, at der i det politiske system eksisterer en række økonomiske interessenter, som konstant forsøger at danne koalitioner, fordi den førte politik medfører forskellige gevinster og omkostninger for forskellige grupper i samfundet, og fordi man gennem Finanspagten
33
interessekoalitionsdannelse kan øge koalitionens gevinster og mindske dens omkostninger. 3.3.1 Kritik af public choice som teori Public choice‐teoriens kerneforudsætning vedrørende den individuelle maksimeringsrationalitet kan anfægtes, når den bliver appliceret på de politiske beslutningstagere. Disse er valgt til at repræsentere folket og derfor må de antages også at have en anden agenda end egennyttemaksimering. Reduceringen af politik og politiske idealer til at være delvis skjult maksimering af mulighed for valg og regeringsmagt kan anses for at være en nedvurdering af de demokratiske idealer, som den vestlige verden bygger på. (Mueller, 2003/659‐662) Derudover drager Public choice paralleller fra markedets udbuds‐ og efterspørgselsmekanisme til grundlaget for politiske processer og beslutninger, og denne sammenligning kan da heller ikke afvises, men man må holde sig for øje, at politik er noget andet end markedets processer. Politik kan ikke blot forstås som en aggregering af individuelle og uafhængige individers interesser, men skal også ses som en proces, hvor en bearbejdning og transformering af disse interesser finder sted for til sidst at ende ud med kollektive koalitioner og interesser (McLean, 1987/183). Som berørt i ovenstående er realismen, de moderne varianter og udbygninger ikke de eneste retninger indenfor international politik. Nedenfor vil vi gennemgå en anden central ideologi, nemlig liberalisme og dennes moderne videreudviklinger. 3.4 Liberalisme Liberalisme er en kontrast til realisme. I stedet for kun at betragte de enkelte regeringer indenfor staterne er der her fokus på et globalt regeringssamarbejde mellem mennesker og stater i modsætning til realister, der opfatter den ’internationale sfære’ som uundgåeligt præget af anarki, har liberalister fokus på en international orden, hvor der skabes værdier såsom frihed, tolerance og retfærdighed. Liberalister fokuserer dermed på nødvendigheden af nationale og internationale institutioner, der netop skaber og vedligeholder disse værdier (Dunne, 2011/102‐103). Liberalismen kan bedst defineres som en tro på fremskridt og på, at forandring er mulig. Dermed her liberalister et optimistisk frem for et pessimistisk verdenssyn i sammenligning med realister. Samtidig er troen på fornuft, oplysning og mulighed 34 FINANSPAGTEN
for fremskrift den essentielle faktor, der forener de forskellige forgreninger, der er kommet af liberalismen (Ibid.). Hvordan staterne agerer internt har stor indflydelse på deres eksterne adfærd, og der skal dermed være en intern struktur i staten præget af et godt og civilisatorisk samfund, da dette videreføres til det internationale samspil og system. For liberalister skal de internationale institutioner have mulighed for at regulere magten, når der er behov for det, selvom dette nedprioriterer den nationale selvbestemmelsesret. Samtidig fungerer disse institutioner som grundlag for dannelsen af et interessefællesskab mellem de forskellige stater, der er økonomisk afhængige. Dette syn går tilbage til Adam Smith, der advokerede for, at markedet ikke kunne overlades til sig selv, men havde behov for etik og moral for at blive styret (Dunne, 2011/108‐109). 3.4.1 Kritik af liberalismen som teori Som en modsætning til realismen, har liberalismen et meget positivt syn på vores menneskelige natur. Den idealistiske tankegang kan dog anfægtes, da den bl.a. ikke er i stand til at forklare de konflikter, der ses landene mellem. (Dunne, 2011/108‐
112). Den klassiske liberalisme forholder sig til en tid efter Første Verdenskrig, hvor det internationale samfund så markant anderledes ud. Teorien mister dermed noget af sin forklaringskraft. Samtidig kan liberalismens grundantagelse om, at internationale organisationer er med til at fordre fred og stabilitet også kritiseres, da forløberen for FN, ’League og Nations’, der blev dannet i 1919 på baggrund af den liberalistiske tankegang, ikke forhindrede Anden Verdenskrig (ibid.). 3.5 Neoliberalisme Der er siden den oprindelige liberalismes udvikling opstået nye grene af liberalismen, som har vundet frem. Især neoliberalismen og grundlæggerne bag denne, Robert Keohane (1941‐) og Joseph Nye (1937‐), anses for at være nogle af de vigtigste moderne liberalister (Lamy, 2011/121). De mente begge, at realismen i princippet var anvendelig, men at den ikke kunne forklare alt i den internationale sammenhæng. De udviklede teorien ’Complex Interdependence’ i 1970’erne, som fremmaner en verden bygget på fire karakteristikker. Der er et større samspil mellem stater og ikke‐statslige aktører og en ny international politisk agenda, hvor der ikke er forskel på ’høj’ og ’lav’ politik. Dette vil sige, at der ikke er forskel på eksempelvis sikkerhedspolitik (høj) og velfærdspolitik (lav). Derudover har de en anerkendelse af, at der er adskillelige muligheder for interaktion blandt aktører på Finanspagten
35
tværs af grænser, og at stater ikke længere blot kan afhænge af deres militærmagt (Lamy, 2011/121). Neoliberalismen var dermed ikke en fuld forkastning af realismen, men medtager nogle af realismens antagelser. Keohane og Nye argumenterede i 1970’erne for, at transnationale aktører såsom transnationale virksomheder og internationale ikke‐
statslige organisationer var begyndt at vinde indflydelse og dermed udfordre dominansen af staterne internationalt. Man kunne ikke blot analysere det internationale samspil ud fra staterne, men blev nødt til at medtage aktører som disse (Lamy, 2011/121‐122). Dermed blev neoliberalisme en udfordring til realismen. Neoliberalismen mener som realisterne, at det overordnede problem med det internationale system er, at det er anarkisk opbygget. De betragter staterne som værende rationelle aktører, der altid søger at maksimere deres egeninteresse (Lamy, 2011/ 121‐122). Samtidig mener neoliberalister dog også, at samarbejde godt kan finde sted, da staterne som rationelle aktører godt kan se fordelene ved internationalt samarbejde og fordelene ved, at der netop er andre aktører end blot staterne på tværs af grænserne. Internationale organisationer kan dermed sørge for, at der er et samspil mellem staternes policyområder og sørge for, at der kommer et transnationalt samarbejde samtidig med, at der bliver grundlagt nogle generelle normer for staterne. Der er dermed ikke blot fokus på staten, men også den mangfoldighed af forskellige aktører og diverse interesser indenfor staten og det er dette, der gør, at samarbejde er muligt (Ibid.). Neoliberalisme har fokus på, at for at få fremgang og fred må de individuelle stater samle deres ressourcer og overgive noget af deres suverænitet til internationale organisationer, for at sikre og promovere økonomisk fremgang. Staternes samlede interesser har dermed ikke længere blot fokus på handel og udvikling, men på grund af globaliseringen er staterne nu også nødt til at adressere problematikker omkring sikkerhedspolitik, i form af trusler omhandlende terrorisme, miljøpolitik og udenrigspolitik, da dette ikke blot kan blive anskuet fra den enkelte stat, men må blive udarbejdet i samspil med flere stater (Lamy, 2011/121). Neoliberalister ser dog ikke et international samarbejde som værende problemfrit, men er under den opfattelse, at stater vil være loyale og videregive deres ressourcer til internationale organisationer, hvis disse er gensidigt fordelagtige og giver staterne mulighed for at sikre deres internationale interesser (Lamy, 2011/122). 36 FINANSPAGTEN
3.5.1 Kritik af neoliberalismen som teori Neoliberalismen fokuserer på markedet og de vestlige demokratiske institutioner som værende den valgte måde, hvormed man forbedrer samfundet og staten. Dette er et meget indsnævret syn på de spørgsmål og idéer, der definerer undersøgelsen af international politik (Lamy, 2011/125‐128). Neoliberalismen kan også kritiseres for at være en teori, som ikke sætter spørgsmålstegn ved de dominerende værdinormer fra liberalismen og realismen eller fordelingen af magt mellem stater (ibid.). Robert Keohanes og Joseph Nyes teori er ydermere skrevet i 1970’erne og refererer dermed til begivenheder, der foregik i 1960’erne. 3.6 Interdependens Begrebet ’interdependens’ har rod tilbage i historien. Sir Ralph Norman Angell (1872‐1967) omtalte interdependens i sin udgivelse ”The Great Illusion” allerede i 1910. Senere er begrebet blevet anvendt af blandt andre Robert Keohane, Joseph Nye og Kenneth N. Waltz, som vi vil inddrage i følgende teoretiske beskrivelse. Begrebet blev mere interessant for teoretikerne efter 2. verdenskrig, hvor de mange ’enkeltstater’ var nødsaget til at samarbejde for at få økonomien på ret køl igen. Blandt tiltagene var IMF5, men også andre organisationer opstod, hvor den mest nævneværdige er NATO6. Denne udvikling havde en indvirkning på verdensordenen og landene var i langt højere grad nødt til at samarbejde for at kunne overleve i en ny og globaliseret verden. Dette, sammenholdt med opblomstringen af IGO’er, NGO’er og trans‐ og multinationale selskaber, gjorde, at interdependens blev altafgørende for at styre økonomiske og politiske problemer. Kenneth N. Waltz er kendt som en af grundlæggerne indenfor den neorealistiske teoriretning indenfor international politik. Waltz argumenterer for, at der kan forekomme for meget afhængighed. Graden af interdependens kan hermed afgøre, om landene bibeholder et stærkt samarbejde eller ender i konflikt (Andersen, 1991/89). Nye bakker delvist op om denne holdning. Han har en neutral holdning til den stigende interdependens, men er af den overordnede holdning, at samarbejde kan eksistere uden at ende i konflikt (Nye, 2004/154‐155). Interdependens er ifølge neorealismens en uønsket tilstand, mens neoliberalismen anser interdependens som en mulighed, hvor absolutte gevinster kan opnås ved samarbejde. Ud fra et neoliberalt perspektiv vil stater se internationalt samarbejde som fordelagtigt, så længe det medfører absolutte fordele for staten. Inden for den 5 International Monetary Fund 6 North Atlantic Treaty Organisation Finanspagten
37
neorealistiske tankegang anses stater derimod for at fokusere på de relative gevin‐
ster ved samarbejde. (Keohane & Nye, 2001) Keohane og Nye opstiller to begreber til beskrivelsen af interdependens: ”Interconnectedness” og ”interdependence”. For at klarlægge forskellen ser de på graden af den økonomiske konsekvens som følge af en specifik handling. Hvis der er ”…reciprocal… costly effects of transactions…” (Keohane & Nye, 2001/8) forekommer der gensidig afhængighed, men hvis graden af disse transaktioner ikke er signifikant nok, forekommer det blot, at staterne er indbyrdes forbundet (Keohane & Nye, 2001/7‐9). I denne opgave vil Danmark altså nære et forhold til EU, hvor vi er indbyrdes forbundet og når handlinger udføres (Finanspagten indfases) gør de økonomiske konsekvenser, som derved fremkommer, at vi oplever et øget interdependensforhold til EU. Interdependensen mellem stater kan optræde som asymmetrisk, hvis den ene stat er mere afhængig end den anden. Større og mere magtfulde stater er oftest mindre afhængige, eksempelvis Tyskland i EU, og de har derfor den fordel, at de kan udnytte deres relative mindre afhængighed til deres egen fordel (Keohane & Nye, 2001/9). Dette kan bevirke, at den mest afhængige stats beslutninger påvirkes af den mindst afhængige stats indflydelse. Staters interdependensforhold med andre stater gør dem derfor følsomme og sårbare på både det økonomiske, politiske og sociale plan. Følsomheden er kortsigtet og aktøren mærker forandringer i ”de øjeblikkelige virkninger af eksterne påvirkninger” (Andersen, 1991/78). Sårbarheden kan først aflæses over en længere periode på grund af en ændring af policy, som er en proces, der kræver tid (Keohane & Nye, 2001/11‐12 og Andersen, 1991/78‐79). For at kunne forstå interdependensforholdet mellem forbindelser i den politiske struktur er sårbarheden et vigtigt aspekt. Aspektet fokuserer på, hvilke aktører ”… der fastsætter spillereglerne og som følge deraf også er i stand til at ændre dem.” (Andersen, 1991/79). 3.6.1 Kritik af Interdependens som teori Interdependens er en teori, som ligger i forlængelse af den neoliberalistiske tankegang, og den er dannet i 1970’erne, hvorfor den refererer til begivenheder, der fandt sted i et samfund med en markant anderledes struktur. Hvorledes interdependensteorien skal opfattes afhænger af, hvilken teoretisk tilgang, man indtager. Neorealismen anser interdependensforholdet som en tilstand, der er uønsket og bør modarbejdes, hvorimod neoliberalister mener, at interdependens medvirker til de absolutte gevinster, der opnås ved samarbejde. Interdependensteoriens anvendelse afhænger derfor af, hvilket teoretisk udgangspunkt, man har. Neorealismen, og især Kenneth Waltz, anfægter 38 FINANSPAGTEN
interdependensteorien, da han mener, at den internationale afhængighed er langt svagere end afhængigheden mellem de forskellige dele af det nationale politiske system (Dunne, 2011/16‐107). Derudover kan det diskuteres, om fremstillingen af interdependens er en egentlig teori eller om den i højere grad kan opfattes som en operationalisering af et begreb om en allerede eksisterende tendens. 3.7 Molins model Til trods for, at politiske partiers ideologier og stillingtagen kan kobles til de forskellige teoretiske udgangspunkter, kan det i nogle sammenhænge være svært at forklare deres ageren udelukkende med udgangspunkt i de klassiske IP‐teorier. Vi vil derfor inddrage ’Molins model’, der beskriver, hvilke faktorer, man skal tage højde for, når man betragter et partis standpunktstagen. I 1965 fremlagde den svenske politolog Björn Molin en model på baggrund af undersøgelser omhandlende partiers meningsdannelse og standpunkttagen. Modellen er siden blevet modificeret således, at der er kommet en ekstra faktor (personfaktoren), men Molins grundlæggende idéer er stadigvæk udgangspunktet. (Friisberg, 2009/38‐40) Denne model skal ikke anses som en forklaringsmodel, men rettere en guideline for, hvordan stillingstagen kan anskues ud fra en politologisk undersøgelse. Modellen består af fire forskellige faktorer. Disse faktorer udelukker ikke hinanden, men kan varetages på samme tid i politikernes meningsdannelse, og øve forskellig indflydelse på partiernes adfærd. Ifølge ’Molins model’ kan det ligeledes antages, at partier i alle tilfælde går efter at stemmemaksimere og øge deres indflydelse, og faktorerne i modellen er med til at afgøre, hvorledes dette kan lade sig gøre (Friisberg, 2009/38‐40). Finanspagten
39
Figur 3.1: Molins model Kilde: Hansen, 2012 (I denne modificerede model af ’Molins model’ er der fjernet en række mellemled, samt indsat den ekstra faktor, personfaktor.) Det er de ydre faktorer, der er afgørende for denne model, da det er dem, der er medvirkende til en standpunktsændring i partierne. Dermed antager Molin, at der ingen ændring forekommer i partiernes standpunkter medmindre, der forekommer en ændring i de ydre faktorer. En ændring i de ydre faktorer kunne være et skift i vælgernes præferencer i forbindelse med et givet emne, en ny EU‐
traktat eller en ny lovgivning der gør, at partier må overveje deres ideologiske standpunkt. Modellen består derudover af fire faktorer: Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor (Friisberg, 2009/38‐40). Interessefaktoren beskriver, at et parti bør varetage deres oprindelige ideologi og kernevælgernes og støtteorganisationers holdninger. Hvis partiet ikke formår dette kan konsekvensen være, at de mister deres oprindelige støtte‐ og vælgersegment og dermed hele deres bagland (Friisberg, 2009/38‐40). Opinionsfaktoren inkorporerer de vælgerstrategiske hensyn, som et parti bør tage. Politiske partier er nødt til at forholde sig til, om deres standpunkt til politiske emner er populært i befolkningen og dermed blandt vælgerne. Et parti skal således vurdere, om deres holdning til et givent politisk emne er netop den holdning, der har vundet udbredelse blandt vælgerne, for dermed at stemmemaksimere på 40 FINANSPAGTEN
baggrund af denne politiske holdning (Friisberg, 2009/38‐40). Der er dog tale om en vis balancegang, da et parti ikke blot kan indtage en ny holdning til et politisk emne, hvis dette går komplet imod det standpunkt, de før har haft. Det kan dermed få en modsat effekt, da vælgerne kan anse holdningsskiftet som et udtryk for en utroværdig politik. Hvis et parti dermed ønsker at skifte holdning til et populært emne skal dette indarbejdes og indfases over tid, så vælgerne ikke ser det som et markant skifte af partiets politik og ideologi. Den parlamentariske faktor består af de forhandlings‐ og alliancestrategiske overvejelser, som et parti må tage i forhold til deres samarbejds‐ og modstandspartier. Ofte kan et parti ikke indtage et konkret standpunkt, da dette strider imod det standpunkt, som deres samarbejdspartnere har (Friisberg, 2009/38‐40). I andre tilfælde kan det være en strategisk fordel for et parti, i forhold til den politiske opinion, hvis de indtager nogle konkrete standpunkter. Hvis partiet formår at inkorporere et modstanderpartis holdning i deres politik kan dette medføre, at de trækker vælgere fra det givne parti. Dog kan det ligeledes frastøde andre vælgere. Personfaktoren refererer til den troværdighed og sympati, som en given partileder bliver krediteret med af vælgerne og de resterende politikere. Hvis en politiker formår at opbygge en høj troværdighed, medfører dette, at personen bedre er i stand til at gennemføre upopulære, men nødvendige standpunkter og beslutninger (Friisberg, 2009/38‐40). Samtidig vil en høj troværdig også være medvirkende til, at politikeren er bedre i stand til at indgå forlig med andre partier og politikere på disse upopulære emner. Hvis en politiker således laver en række løftebrud, kompromitterer dette dennes troværdighed, hvilket også har indflydelse på vælgernes opbakning til politikeren. 3.7.1 Kritik af Molins model som teori Modellen er en forenkling af virkeligheden, hvilket man skal være opmærksom på, når den anvendes som analyseredskab. Det kan ikke udelukkes, at der er andre væsentlige faktorer, som gør sig gældende i forbindelse med politiske beslutninger. Ydermere er operationaliseringen af de indgåede variabler ikke lige målelige. Det kan være vanskeligt at vurdere, om et parti fx varetager interessefaktoren ud fra, om de vil bibeholde deres kernevælgeres stemmer, tilknytningen til interesseorganisationerne eller om de agerer ud fra deres partiprogram og ideologi. Det kan også påpeges, at der er færre og færre kernevælgere tilbage i partierne, tilknytningen til interesseorganisationerne mindskes og partiernes oprindelige ideologier er måske trådt lidt i baggrunden, så betydningen af disse kan have ændret sig over tid. Modellen bygger på, at partier altid prioriterer stemmemaksimere og maksimal indflydelse i politik højest, men det kan Finanspagten
41
diskuteres, om det altid gør sig gældende, at et partis standpunkter dannes ud fra denne præmis. 3.8 Forskellige økonomiske tilgange For, ud fra et teoretisk udgangspunkt, at undersøge, hvorfor et stort flertal af de politiske partier i Folketinget bakker op om deltagelsen i Finanspagten, må vi som undersøgere gøre os det klart, hvilke økonomiske rammer for genoprettelsen af økonomien, der stiles efter og derfor også, hvilke rammer, der er blevet tilsidesat. Dette afsnit har til hensigt at gennemgå forskellige økonomiske teorier, som i projektets analyse kan inddrages i forklaringen af partiers grundlæggende økonomiske politik og disses afvigelser fra denne. Derudover vil vi inddrage den neoklassiske økonomiske teori og modstille denne med Keynesianisme. Socialismen er en ideologi, hvor fællesskab og økonomisk lighed prioriteres højt. Dette skal opnås gennem afskaffelse af den private ejendomsret og markedsøkonomien til fordel for indførelse af en statsstyret nationaløkonomi. Ideologien bygger grundlæggende på en idé om, at økonomisk ulighed i samfundet skabes gennem den kapitalistiske markedsøkonomi, fordi kapitalisterne udnytter arbejderne. For at undgå dette scenarie, ønsker socialisterne at skabe økonomisk lighed ved at ophæve den private ejendomsret, og derigennem gøre al ejendom til fælleseje. Markedsøkonomien skal udskiftes med en planøkonomi, hvor staten ejer virksomhederne og derved bestemmer over økonomien. Dette står i modsætning til den markedsstyrede økonomi, hvor prisen på varer og tjenester bestemmes af udbud og efterspørgsel. Gennem denne statsstyrede økonomi skal det sikres at de økonomiske midler kommer alle i samfundet til gode. (Amdam et al. 2005, s.131‐
134) Der er få partier i det danske folketing som bygger deres økonomiske politik på socialisme i den oprindelige form. Der er dog klare ligheder mellem de venstreorientere partiers økonomiske politik og socialismen. Særligt Enhedslistens politik kan genfindes i socialismens grundidéer, da dette parti hverken går ind for den private ejendomsret eller markedsøkonomi (Enhedslisten, 2004). SF’s og Socialdemokratiets økonomiske politik minder grundlæggende om hinanden. Målet er at skabe økonomisk vækst uden at øge den sociale og økonomiske ulighed samt uden at forringe velfærden. Derudover har begge partier fokus på at opnå en så lav arbejdsløshed som muligt. Det står centralt for begge partier at sikre lige vilkår og rettigheder samt at statens serviceniveau er højt. Partierne mener, at 42 FINANSPAGTEN
samfundets rigeste bør bidrage mest til fællesskabet gennem skatten. (Socialdemokratiet, 2011 og Socialistisk Folkeparti, 2012) Socialdemokratiets politik kan dog ikke i realiteten betegnes som socialistisk i den oprindelige form med den politik, som partiet fører i dag, da partiet både er tilhænger af den private ejendomsret og markedsøkonomi (Socialdemokratiet, 2011). SF læner sig mere op ad den socialistiske tankegang, da de ønsker kollektivt ejerskab, men dog accepterer markedsøkonomien med en vis statslig indblanding (Socialistisk Folkeparti, 2012). Der er sidenhen blevet udviklet økonomiske tilgange, som kombinerer socialismen med den mere liberale tankegang. Her kan nævnes socialliberalismen, som på mange måder kan beskrive den politik, som føres af de midtersøgende partier i Danmark – her tænkes i særdeleshed på Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre. Socialliberalisme er en ideologi, der udspringer af liberalismen, men som bygger bro mellem liberalismens tro på det frie marked og socialismens idé om at lade staten overtage markedets rolle. Klassisk liberalisme bygger på, at markedet er styret af udbud og efterspørgsel, og at statens rolle dermed er minimal i forbindelse med sikringen af økonomisk vækst i samfundet. Socialliberalisterne følger denne tankegang, da de mener, at kapitalismen grundlæggende er det meste effektive økonomiske system til at skabe vækst, men de mener ikke, at den frie konkurrence på markedet automatisk vil medføre øget velstand for alle. I forlængelse af dette mener socialliberalisterne, at statens rolle er at regulere markedet, da en ureguleret markedsøkonomi fører til for mange udsving i den økonomiske udvikling. Statens indgriben i økonomien skal foregå ved indførelse af love, samt gennem støtte og skatteindtægter. Dette skal danne fundamentet for den økonomiske tryghed for de borgere, som ikke kan klare sig selv. Staten fungerer dermed som den instans, der skal sikre en mere ligelig fordeling af samfundets goder og derved mindske den økonomiske ulighed. De socialliberale mener, at den statslige regulering skal finde sted uden krænkelse af principperne om personlig frihed og privat ejendomsret. Det er dog nødvendigt, at staten indskrænker den personlige frihed en smule for at en mere ligelig økonomisk fordeling kan opnås. Ifølge socialliberalismen skal staten dog ikke eje virksomhederne, som det er tilfældet i socialismen. (Larsen og Ytzen, 2002/kap.2) Socialliberalismens økonomiske tilgang vandt fornyet indpas med John Maynard Keynes' idéer om statens rolle som regulerende instans. Han mente, at staten gennem finanspolitikken kan og skal modvirke kapitalismens tendens til at skabe kraftige økonomiske op‐ og nedture. Ifølge hans tankegang skal økonomiske lavkonjunkturer afhjælpes ved, at staten holder gang i de økonomiske hjul gennem Finanspagten
43
offentlige investeringer. Det kunne fx være ved at udbygge infrastrukturen i samfundet eller ved at ansætte flere i den offentlige sektor. Omvendt er det ligeledes statens opgave at undgå overophedning af økonomien. (Amdam et al., 2005/227‐229) Ikke overraskende var det de politiske partier til venstre for midten, der i valgkampen 2011 i Danmark forsøgte at sprede budskabet om, at man ikke kunne spare sig ud af en krise. Det var ligeledes de samme partier, der efter 2. verdenskrig var hovedtalere og hovedbenyttere af keynesiansk økonomisk teori (Jespersen, 2002/2). Finanspagtens økonomiske fundament bygger grundlæggende på neoklassiske antagelser om økonomien og der kan særligt findes klare referencer til den neoklassiske retning monetarisme. Vi vil i nedenstående først beskrive monetarismens idealer. Dernæst vil vi beskrive, hvad keynesianismen står for. Monetarismen fremkom i 1960’erne og 1970’erne som en gren af den nyliberale skole, og som en modreaktion på keynesianismen, da mange økonomer mente, at de keynesianske økonomers forslag om statslige økonomiske indgreb var uhensigtsmæssige. Monetarismen antager grundlæggende, at samfundsøkonomien er selvregulerende. (Kureer, 2010/80) Samtidig forudsætter monetarismen, at samfundet har fuld beskæftigelse. Dette kan dog virke misvisende eftersom teorien fik sit egentlige gennembrud i en periode med stigende arbejdsløshed og nu under Finanspagtens tilblivelse igen virker som fundament i en tid med markant arbejdsløshed (Brink, 1984/9, 109). Ikke desto mindre mener teorien, at der gennem liberal tænkning af markedsøkonomien vil findes en balance med fuld beskæftigelse. Hertil skal en opfattelse af, at der eksisterer fri konkurrence, fri prisdannelse og, at markedskræfterne herigennem vil løse de problemer, der måtte være eller opstå, accepteres (Kureer, 2010/79). Monetarismen hæfter sig ikke, som keynesianismen, ved arbejdsløsheden, men derimod ved inflationen. Det handler hermed om at bekæmpe inflation for via den vej at sikre samfundsøkonomien (Brink, 1984/9‐12). Derfor er offentlige investeringer ifølge monetaristisk tænkning ikke anvendelige, da de kan skabe udsving i inflationen. Der kan i nogle sammenhænge ses referencer til Venstres økonomiske politik, da partiet blandt andet går ind for at begrænse den offentlige gæld og mindske de offentlige tilskud til virksomheder, for at øge den frie konkurrence. De mener ligeledes at friheden og folkestyret undergraves, hvis man skaber et folk, der er afhængigt af statstilskud. (Venstre, 2006) Milton Friedman (1912‐2006) var grundlæggeren af monetarisme, men der ses i teorien referencer til en af liberalismens store skikkelser, Adam Smith, og teorien om den usynlige hånd. 44 FINANSPAGTEN
I forbindelse med dette projekt er det interessant at anskue teorien ud fra et europæisk perspektiv. Jesper Jespersen, som er kritiker af Finanspagten og kritiker af monetarismen, mener, at det der bedst beskriver Finanspagtens økonomisk teoretiske grundlag er ’euro‐monetarism’. Jespersen forklarer, at ”…euro­
monetarism… antager, at det økonomiske system, og dvs. den private sektor, hurtigt kan genoptage ligevægt. Dvs., at ethvert underskud på de offentlige budgetter, som man ikke gør noget ved, det er jo i virkeligheden en politisk forstyrrelse, for hvis man lod markedskræfterne fungere, så ville det forsvinde af sig selv og dvs., at politikerne har en forpligtigelse til at reducere det her offentlige budgetunderskud, som de selv har skabt, for ellers forhindrer man den private sektor i at genetablere den markedsgenererede tilpasning og ligevægt, som ville komme, og som euro­
monetarister mener, skaber den mest effektive samfundsøkonomi.” (Jespersen, bilag 4/141). Monetaristerne er jf. ovenstående ikke interesserede i at tage højde for langsigtede økonomiske konsekvenser, da overbevisningen er, at markedskræfterne sørger for ligevægt. Dette begrundes med, at den private sektor er i konstant ligevægt. På kort sigt kan der ske variation, men der tales her om år‐
til‐år relationer. Dette sker på grund af fejlagtige forventninger, men på lang sigt (en periode på 3‐5 år) vil det stabilisere sig efter ”… korrekt forudsete løn­ og prisstigninger.” (Brink, 1984/40 og Jespersen, 2012/25). De mere ny‐klassiske tænkere anvender her en hypotese om rationelle forventninger som løsning på det problem, som monetarismen har med de kortsigtede antagelser. De rationelle forventninger beror på, at alle relevante informationer er tilgængelige øjeblikkeligt og omkostningsfrit (hvilket i øvrigt også er et af kritikpunkterne), for netop herved kan fremtiden fastsættes med ’fuld forudseenhed’ (Brink, 1984/59‐68). På baggrund heraf møder monetaristerne dog en omfattende kritik, da monetaristerne ikke har noget empirisk grundlag at bygge deres antagelser om den økonomiske politik på (Brink, 1984/109). Dette forklarer Jespersen, og påpeger ”… hvor ved vi fra, at det markedsøkonomiske system er selvregulerende? Vi har ikke nogen empiri, så hvis vi lægger det som antagelse, så er det altså det, man kan kalde et aktiom, og nogen vil sige, at så er det i virkeligheden et ideologisk bias, som man lægger ind i systemet, fordi man på forhånd antager, at det er selvregulerende.” (Jespersen, bilag 4/135). Overordnet er Keynesianismen modsætningen til monetarismen, da overbevisningen i teorien er, at statslig indblanding er en nødvendighed. Endvidere bestod det revolutionære i Keynes’ ’General Theory’ i det faktum, at Keynes ikke troede på en simpel opdeling af økonomierne under rammer som husholdningsøkonomi og virksomhedsøkonomi. I stedet skulle økonomien anskues under en bred ramme, der omfatter husholdningen, staten og udenlandske aktører. Finanspagten
45
Keynes gjorde hermed op med det neoklassiske udgangspunkt, at der eksisterede generel ligevægt på alle markeder. De neoklassiske teoretikere glemmer, ifølge Keynes, at ændringer i lønomkostninger ikke udelukkende kan isoleres til at have betydning for arbejdsmarkedet. Lavere lønomkostninger skaber mindre efterspørgsel, da det er lønnen, der afgør husholdningernes købekraft (Jespersen, 2011/26‐32). Hermed brydes der med neoklassikernes arbejdsmarkedsteori, der byggede på ’Say’s lov’ hvor ”… udbud (af arbejdskraft) skaber sin egen efterspørgsel (efter arbejdskraft) via løntilpasning.” (Jespersen, 2011/28). Samtidig var Keynes af den overbevisning, at samfundets store problemer, med størst fokus på arbejdsløsheden, ikke blot kunne anskues ud fra en antagelse om, at lønninger og efterspørgsel var de dominerende faktorer for, om arbejdsløsheden steg eller faldt. Keynes mener ikke, at markedsøkonomien er selvregulerende, som Smith antog (Jespersen, 2002/29). Der var brug for en styrende hånd, ikke en usynlig (Jespersen, 2009/213). Endvidere var det meget vigtigt for Keynes at forklare, at det ”… makroøkonomiske system skulle analyseres som én helhed (as a whole)…” (Jespersen, 2002/8). Herved konstaterer Keynes også, at det er ukorrekt, at de mange økonomiske beslutningstagere, lige fra husholdningen til finansministeren, træffer beslutninger baseret på en uvis fremtid – for fremtiden er usikker, og som Keynes påpeger, kan ”… future events… only be forecasted with more or less confidence.” (Keynes, 1973/147). Keynes er af den overbevisning, at samfundsøkonomien er umulig at beskrive som et sammenhængende mønster, der kan forventes at reagere ens for hver gang, der træffes en ny og revolutionerende beslutning (Jespersen, 2002/1‐14). Men Keynes’ storhedstid, som varede fra efter 2. verdenskrig til 1970’erne, blev bremset af et nyt fænomen, som opstod grundet overophedning af den amerikanske økonomi og oliekrisen i 1973. Fænomenet stagflation blev forårsaget af stigende arbejdsløshed og inflation. Keynes havde ikke løsningen herpå ‐ han kunne ikke have forudsagt den stigning, der var indenfor den offentlige sektor og velfærdsstaten begyndelse. Som han selv sagde det, var fremtiden jo uvis (Ibid). På baggrund af denne makroøkonomiske tankegang var det naturligt for Keynes at kræve mere aktiv statslig politisk indblanding i markedet end det havde været tilfældet tidligere, hvor der var blevet ført en langt mere laissez‐faire‐orienteret økonomisk politik. Dette hang fornuftigt sammen med, at Keynes støttede de socialliberale politiske værdier. Det skulle hermed muliggøres at sammenkoble den sovjetisk orienterede planøkonomiske struktur (command and control), som viste sig at kunne opretholde en stabil vækst under en øko‐nomisk krise, og den liberalistiske sti (Jespersen, 2009/24‐25). Keynes svar herpå var en ”…decentral markedsøkonomi som sit mikroøkonomiske fundament.” (Jespersen, 2009/26). 46 FINANSPAGTEN
Hvis den rigtige balance opnås mellem disse to grundlæggende økonomiske tilgange, vil der, ifølge Keynes, sikres en såvel økonomisk velstand som social retfærdighed. Keynes konkluderer, at gennem den styrende hånd og en decentralisering af markedsøkonomien til befolkningens egeninteresser, vil et effektivt og dynamisk demokrati sikres (Jespersen, 2009/212‐214). Nedenstående tabel illustrerer de væsentligste forskelle mellem den socialistiske, den monetaristiske og den keynesianske økonomiske politik: Tabel 3.1 Socialistisk økonomi Keynesiansk økonomi Monetaristisk økonomi Staten styrer Samfundsøkonomien er Samfundsøkonomien er samfundsøkonomien ikke selvregulerende selvregulerende Ulige økonomisk fordeling Arbejdsløsheden skal Inflationen skal bekæmpes skal bekæmpes bekæmpes Kapitalismen skaber sine Den Centralbanken bør egne kriser samfundsøkonomiske kontrollere inflationen udvikling er gennem styring af uforudsigelig pengemængden Afskaffelse af den private Behov for statslig Fri konkurrence og fri ejendomsret. regulering, da prisdannelse Produktionsmidlerne skal arbejdsløshed kan være fælleseje forekomme En stor offentlig sektor Finanspolitisk En så lille offentlig sektor regulering af som muligt samfundets efterspørgsel Staten skal omfordele Den offentlige sektor og Statsbudgettet skal være i samfundets goder, så der offentlige investeringer skabes mere lighed er centrale balance Note: Vi er opmærksomme på, at det er en kraftig forenkling blot at opdele økonomisk tænkning i disse tre økonomiske skoler. Finanspagten
47
Kapitel 4 - Analyse
Vi vil i nedenstående analysere de forskellige argumenter, som er blevet anvendt af vores respondenter i forbindelse med den danske deltagelse i Finanspagten, jf. afsnit 2.5. På baggrund af interviewene, har vi erfaret, at der blandt samtlige respondenter, som er pro Danmarks indtrædelse i Finanspagten, eksisterer en konsensus om, at Finanspagten er en ansvarlig økonomisk politik, som Danmark bør følge. Dette ser vi derfor som en overordnet ramme for analysen, hvor de argumenter, som vi har valgt at analysere er med til at nuancere projektets undersøgelse. I analysen vil vi afslutningsvist diskutere den kritik af Finanspagten, der har været fremsat af respondenterne samt af de deltagende parter under høring om Finanspagten i Folketinget d. 9. februar 2012 og sætte dette i relation til de forskellige økonomiske tilgange, som blev præsenteret i afsnit 3.4. 4.1 Deltager Danmark for at signalere, at de finansielle markeder kan have tillid til dansk økonomi? ’Tillid’ er et begreb, der jævnligt er blevet sat i forbindelse med Finanspagten i den danske debat. Politikere har igennem høringer og debatter brugt dette som argument for, at en deltagelse i Finanspagten udelukkende er i dansk favør. Grundet denne krisetid frygter mange, at tilliden til de europæiske lande, heriblandt Danmark, er svækket. Selvom Danmark har en sund økonomi frygtes det, at tilliden til Europa vil blive mindre og Danmark derfor vil blive økonomisk påvirket. Dette ’tillidsargument’ er det dog ikke alle, der finder lige begrundet, og der sættes spørgsmålstegn ved, om det er et validt argument for at indgå i en Finanspagt, som binder dansk økonomi op på en række konkrete krav. Det kan undre, hvorfor det er nødvendigt at genoprette tilliden til den danske økonomi, når Danmark i forvejen overholder størstedelen af kravene stillet af EU, heriblandt dem, der indgår i Stabilitets‐ og vækstpagten og Six‐packen. Burde det faktum, at Danmark er et af de europæiske lande med den sundeste økonomi ikke sende et stærkt signal til de finansielle markeder7, at vi formår at holde styr på vores budgetter? (European Economic Forecast, spring 2012/62‐63) Spørgsmålet er derfor, i hvor høj grad, Danmark deltager i Finanspagten, for at skabe tillid til økonomien? 7 her menes kreditvurderingsbureauer, børsspekulanter samt delmarkeder såsom penge‐ og aktiemarkeder. 48 FINANSPAGTEN
Dette er noget både Socialdemokratiet, Venstre og SF alle lægger vægt på. Lisbeth Bech Poulsen (SF) fortæller dog, at SF har en negativ holdning til, at signalerne til finansmarkeder spiller en så væsentlig rolle: ”Vi brød os ikke om det med at skulle sende signaler til markederne, men fandt ud af, at det faktisk er den virkelighed, som vi står i, selvom det godt kan være, at vi ikke bryder os om det.” (Bech Poulsen, bilag 4/178). Denne erkendelse kunne også observeres gennem et generelt holdningsskifte i SF til selve Finanspagten. I december 2011 ytrede Villy Søvndal, at Finanspagten ikke var en pagt, som Danmark burde tilslutte sig fuldt ud, men denne holdning har siden ændret sig, og SF er nu fortaler for dansk deltagelse (Kestler, 2012). At SF ændrede så markant holdning til Finanspagten, kan betragtes som et strategisk skifte i deres standpunkt. Som beskrevet i Molins model, bliver et regeringsparti som SF nødt til at tage højde for deres samarbejdspartier. Socialdemokratiet har haft en meget positiv holdning til Finanspagten siden begyndelsen af debatten, og det kan dermed tolkes således, at SF har set sig nødsaget til at have en mere positiv tilgang til Finanspagten, for ikke at underminere regeringssamarbejdet. Finanspagten er dog blevet beskrevet af dr. scient. adm. Henrik Herløv Lund fra Roskilde Universitet, som værende et udtryk for en borgerlig og stram økonomisk politik. Dette går imod SF’s oprindelig ideologi og kan ligge til grund for konflikter med deres kernevælgere. Der kan dermed være tale om, at SF har været i et dilemma omkring at tage stilling til Finanspagten ud fra en parlamentarisk faktor og en interessefaktor. ’Tillidsargumentet’ kan betragtes ud fra to tilgange. De danske politikere ønsker at bevare den tillid, der hidtil har været til dansk økonomi og de ønsker ligeledes at genoprette tilliden til den generelle europæiske økonomi, da dette har indvirkning på vores økonomiske situation i Danmark. Jakob Ellemann‐Jensen (Venstre) beskriver: ”… det er vigtigt at bevare tilliden til dansk økonomi. I forhold til forskellige sydeuropæiske landes økonomi, så synes jeg, at det er et forsøg værd at forsøge at reetablere tilliden til dem.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/188). Ellemann‐
Jensen er dermed ikke i overvejende grad urolig for, at tilliden til den danske økonomi på nuværende tidspunkt er forsvundet, men det gælder i højere grad om at bibeholde den tillid, der er, således at vi vedvarende kan have en sund økonomisk fremgang. Steen Lohmann Poulsen (afdelingschef for Økonomi‐ og indenrigsministeriet) udtaler i forlængelse heraf: ”Det er ikke så meget et spørgsmål om genoprettelse af tillid ... men ligeså meget et spørgsmål om at understøtte, altså bevare, den tillid, der er.” (Lohmann Poulsen, bilag 4/158). De interviewede politikere omtaler i vidt omfang tilliden til EU som en helhed, mere end tilliden til den danske økonomi alene. Vi er afhængige af de resterende europæiske lande og derfor er tilliden til vores økonomi også afhængig af, hvordan Finanspagten
49
tilliden er til resten af Europa. Bech Poulsen understreger, at den signalværdi, som en indgåelse i Finanspagten medfører, er vigtig ‐ ikke blot for Danmark, men også for EU som en helhed: ”Altså, vi viser i hvert fald finansmarkederne, at vi på trods af, at vi ikke er med i euroen, så vil vi leve op til de her krav, og vi vil ikke sende det signal, at vi ikke støtter op om, at vi bliver nødt til at overholde de her regler, for ellers så skrider det for meget. Det vil vi også gerne sige til resten af Europa, at de skal støtte op om.” (Bech Poulsen, bilag 4/176). For Bech Poulsen handler det ikke blot om at sende et signal omkring dansk økonomi og dermed sikre tilliden her, men i ligeså høj grad om at sørge for, at hele Europa støtter op om Finanspagten og dermed om at sikre den europæiske økonomi. Ellemann‐Jensen ser det som naturligt givet, at vi i Danmark har en interesse i, at de andre europæiske lande får genoprettet deres økonomier, da vi er så tæt forbundet: ”Det, der er det vigtigste er, at vi har nogle andre lande, som også forpligter sig til det, og at vi har denne solidaritet, som gør, at vi alle sammen forpligter os. Så man kan sige, at den rent danske interesse ligger sådan set i interessen i vores nabolande. Vi har en interesse i, at vores nabolande er så stærke som muligt, fordi det er dem, vi har den største samhandel med.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/187). Ellemann‐Jensens holdning kan anskues som en neoliberal tilgang til samarbejdet indenfor EU, hvor han ser fordele ved dette internationale samarbejde, som Finanspagten understøtter. Han mener, at samarbejdet kan have en positiv effekt på dansk økonomi, da denne er forbundet med de resterende lande i EU. Ole Christensen (Socialdemokratiet) har ligesom Bech Poulsen og Ellemann‐Jensen et fokus på, at indgåelsen i Finanspagten ikke blot handler om Danmark, men at man må se det i et større europæisk perspektiv, hvor Danmark er afhængig af eksportmarkeder: ”Det har jo været en investering, og det er det her (Finanspagten red.) også. En investering således, at de andre lande også vil købe danske produkter i fremtiden, og hvis ikke der var økonomi til det i de lande, så vil de jo ikke købe danske produkter. Så det hænger simpelthen sammen, fordi vi aftager så mange varer fra hinanden.”. (Christensen, bilag 4/165). Christensen har dermed fokus på den interne handel med de europæiske lande og understreger: ”… hvis ikke Danmark er gearet i forhold til konkurrenceevne … jamen så er der jo ingen, der vil købe vores produkter. Alt hænger sammen ­ altså vi er simpelthen så afhængige af hinanden efterhånden”. (Christensen, bilag 4/166). De tre ovennævnte politikere har dermed fokus på interdependensen mellem EU‐
landene. Danmark er blevet så afhængige af de resterende lande, at vores økonomi ikke kan tåle, hvis disse lande ikke er i stand til at genoprette deres økonomier. Interdependensforholdet gør, at Danmark kan se det som en fordel at indgå i Finanspagten for at genoprette tilliden samlet til hele Europa. Hvad der er gavnligt 50 FINANSPAGTEN
for Europa, er dermed gavnligt for Danmark. Ydermere kan dette sættes i forlængelse af det neoliberalistiske perspektiv, hvor der er fokus på, at landene er så afhængige af hinanden, at internationalt samarbejde er en løsning på problematikker såsom denne finanskrise. Dette bliver også understreget af Ellemann‐Jensen, da han bliver spurgt ind til, hvorfor Danmark helt konkret har valgt at indgå i Finanspagten, svarer han: ”Det har vi, fordi vi ønsker at være en del af et solidt sammentømret Europa, og fordi vi vil vise vores solidaritet med vores øvrige medlemsstater og fordi vi vil vise, at markederne godt kan have tillid til dansk økonomi, og vi ikke vil forbeholde os retten til at agere tåbeligt.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/192). Finanspagten er som nævnt blot en ’videreudvikling’ af de hidtidige indgåelser, heriblandt Stabilitets‐ og vækstpagten og Six‐packen, men den adskiller sig ved de nye sanktionsmuligheder samt indskrivelsen i nationallovgivningen. Disse nye sanktionsmuligheder kan ifølge Ellemann‐Jensen have en effekt og skabe større tillid blandt medlemslandene: ”… At vi har nogle krav, som vi binder hinanden op på. Det skaber også en gensidig tillid til hinanden, at man kigger hinanden i øjnene og siger 'nu overholder vi det denne her gang'. Man har tidligere haft nogle aftaler om, at nu skulle man overholde kravene. Udfordringen har været, at det gjorde man ikke, og man gjorde ikke noget ved det, fordi det var Tyskland og Frankrig, der overtrådte kravene først, og dem turde man ikke at 'slå oven i hovedet'.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/188). Der eksisterer således en asymmetrisk magtfordeling, hvor Tyskland og Frankrig har dominerende positioner i EU. Selvom Danmark har været i stand til at overholde de forskellige krav, har nogle af vores store handelspartnere, såsom Tyskland og Frankrig, flere gange overtrådt disse. Sanktionsmuligheder kan, i henhold til interdependensteorien, skabe mere symmetri i magtfordelingen mellem medlemslandene i EU. Niels Thygesen udtaler, at hvis Danmark ikke tilsluttede sig Finanspagten, når vi i forvejen lever op til de specifikke krav, kan det få den konsekvens, at det sender et forkert signal, og dermed skaber mistillid til vores økonomi: "Det ville være en bekendelse til det, vi har gjort i lang tid at vise vores særlige præferencer i relation til europæisk politik. Så der er en grund til at gå med... Mange ville spørge sig selv hvorfor, hvis et land som Danmark, som i lang tid har opfyldt reglerne udmærket, sagde nej til at være med, selvom der ikke var nogle særlige omkostninger ved at være med." (Thygesen, bilag 4/152). Thygesens udtalelse kan sammenkobles med den parlamentariske faktor i Molins model, der som nævnt beskriver de strategiske overvejelser, som et parti er nødsaget til at gøre sig i forbindelse med forskellige beslutninger. At Danmark er så tæt forbundet til de resterende Finanspagten
51
europæiske lande kan medføre, at vi accepterer disse forskellige politiske tiltag fra EU, såsom Finanspagten, da det ellers ville få andre lande til at anskue Danmark som værende negative overfor EU‐samarbejdet. De danske partier kan dermed føle sig forpligtet til at indgå i Finanspagten, da det ellers kan få konsekvenser for alliancerne med de øvrige EU‐lande. Når politikerne taler om ’tillid’ til den danske og europæiske økonomi omtaler de alle tilliden fra de finansielle markeder. Det er de finansielle markeders tillid, der ses som en afgørende faktor for opretholdelsen af de forskellige økonomier. Bech Poulsen udtaler, at finansmarkederne har altafgørende betydning for, hvordan et lands økonomi bliver anskuet: ”… Men finansmarkederne styrer jo hele vores økonomi. De har måske 10 gange så stor værdi, som den reelle økonomi. Det er ikke fordi, jeg gerne vil nurse og forkæle dem, men her og nu, der kan de bare vælte et helt lands økonomi, så de signaler, man sender, er bare vigtige.” (Bech Poulsen, bilag 4/179). Christensen har de samme spekulationer angående de finansielle markeder. Han mener ligeledes, at de kan have helt afgørende betydning for, hvordan et land kan klare økonomiske kriser og tilbagegang: ”Hvis ikke landene retter ind og får styr på økonomierne, så kommer de finansielle markeder og spekulanterne og spekulerer i, at der er lande, som er på røven … og det betyder for det første, at de her lande får det ekstremt svært med at komme ud af det her (krisen red.)…”. (Christensen, bilag 4/164). Ud fra Bech Poulsens og Christensens udtalelser kan det dermed diskuteres, om Danmark ikke udelukkende har gavn af at indgå i denne Finanspagt, da det kan medføre, at de finansielle markeder får tillid til, at vi i Danmark har styr på vores økonomiske politik og gerne vil opfylde og efterleve de krav, som en indgåelse i Finanspagten medfører. Der er dermed umiddelbart flere fordele end ulemper forbundet med indgåelsen, hvilket kan kobles til public choice‐teorien. Danmark ‐ og dermed den nye regering – antages at vinde økonomisk og politisk på Finanspagten, selvom den pålægger begrænsninger. Disse vil nemlig let kunne håndteres i en nogenlunde velpolstret økonomi som den danske, således at der ikke lægges så snævre begrænsninger på en ekspansiv dansk finanspolitik (kickstart, (grøn) vækstpakke mv.) Danmark er således ikke ”offer” men ”vinder” ved at vælge denne strategi. Andre politikere afviser dog selve denne antagelse om, at en genoprettelse af tillid til den danske økonomi vil have en effekt på de finansielle markeders holdning til den danske økonomi. Pia Adelsteen (DF) udtaler: ”…jeg kan overhovedet ikke få øje på noget positivt (ved Finanspagten red.), og jeg ved godt, at man taler om, at det giver signaler til markederne. Så naiv er jeg i hvert fald ikke. Jeg tror ikke på, at markederne, uanset om man har fælles valuta eller går med i en Finanspagt, så sidder de altså stadigvæk og vurderer, om hvert land har orden i deres økonomier”. 52 FINANSPAGTEN
(Adelsteen, bilag 4/196). Adelsteen mener dermed ikke, at Finanspagten er af afgørende betydning for tilliden til dansk økonomi. Jesper Jespersen understreger, at finansmarkedernes tillid ikke blot afhænger af et lands budgetunderskud og statsgæld: ”Margrethe Vestager understregede det gang på gang i sin samtale med George Soros, at ’det her, det handler i virkeligheden om at skabe tillid, for uden tillid, så kan vi ikke få de traditionelle økonomiske mekanismer til at fungere’ … ’og tillid er nødvendig, for ellers så vil de finansielle markeder hele tiden spænde ben for ethvert politisk initiativ for at reducere arbejdsløsheden.’ Det er hendes primitive hypotese, at finansmarkedernes tillid, eller mangel på samme, først og fremmest er bundet op omkring størrelsen på budgetunderskuddene og statsgælden.” (Jespersen, bilag 4/137). Nikolaj Villumsen (Enhedslisten) anfægter ikke, at en indgåelse i Finanspagten vil have en indvirkning på de finansielle markeder, men mere selve ideen om, at de finansielle markeder har fået så stor betydning for, hvordan vores økonomi vurderes: ”… hvis vi skal bygge vores politik på finansmarkedernes mavefornemmelse, så har vi et kæmpe stort problem, fordi finansmarkeder jo er blevet fuldstændig oppustede… vi har ikke reguleret dem ordentligt, de er stadig så store, at det hele, det bygger på, at folk har en god følelse i maven, og det er jo lidt interessant.” (Villumsen, bilag 4/208). Villumsen mener, at de finansielle markeder er med til at påvirke EU til at indføre denne stramme økonomiske politik, som han ikke mener, er en politik, som Danmark og den nuværende regering ellers ville være medvirkende til: ”… jeg vil mene, at læren om finanskrisen er, at finansmarkederne har fået for meget magt, og vi skal tilbagerulle deres magt. Nu bliver læren ligesom det omvendte, at vi skal tage 100 % hensyn til dem. Vi skal fraskrive og føre en anden politik end det, vi føler og det er som sagt ikke en objektiv politik.” (Villumsen, bilag 4/209). Ovenstående er et udtryk for Villumsens og derigennem Enhedslistens ideologiske standpunkt. Enhedslistens ideologi tager udgangspunkt i socialismen, der grundlæggende ser det kapitalistiske samfund som negativt, da det skaber en stor ulighed i samfundet. Derfor mener de ikke, at de finansielle markeder skal have så magtfuld en position, da de netop fostrer den kapitalistiske samfundsform. Enhedslisten varetager dermed interessefaktoren, jf. Molins model, ved ikke at fravige fra deres ideologiske standpunkter. Både DF og Enhedslisten er dog enige om, at tilliden til den danske økonomi ikke på noget tidspunkt har været dårlig og mener derfor ikke, at dette argument kan bruges som begrundelse for, at vi er gået med i Finanspagten. Villumsen mener, at den danske økonomi er så stærk, at vi ikke har mulighed for at blive påvirket af den økonomiske krise, som man ellers ser i mange af de andre europæiske lande, og derfor burde tilliden til Danmark ikke betvivles: ”… Danmark har bare en ekstremt Finanspagten
53
stærk økonomi, så vi på ingen måde kommer under pres.” (Villumsen, bilag 4/208). Adelsteen understreger ligeledes, at Danmark har en god økonomi og dermed ikke burde blive påvirket af ikke at indgå i Finanspagten. Hun udtaler, om regeringens brug af ”tillidsskabelse”, som et af de bærende argumenter for dansk deltagelse i Finanspagten, at: ”Det er varm luft, simpelthen, det mener jeg virkelig, også fordi, at selvom Danmark er en lille åben økonomi, så har vi faktisk haft nogle gode ratings gennem rigtig lang tid …” (Adelsteen, bilag 4/197). Både Enhedslisten og DF stiller sig dermed uforstående overfor, hvordan både Socialdemokratiet, SF og Venstre kan betvivle den danske økonomi og den tillid, der er til denne, da vi i længere tid har haft en god og fornuftig økonomi. De mener ikke, at dette er et argument for at deltage i Finanspagten. Ovenstående er et udtryk for de divergerende holdninger, hvor Villumsen giver udtryk for en meget ren socialistisk overbevisning med begrænsning af kapitalismen og EU‐samarbejdet, mens Adelsteen er mere tvetydig, da hun går ind for den økonomiske politik som Finanspagten ligger op til, men ikke mener, at den skal føres igennem EU. Det kan dermed anskues således, at DF har opvejet vigtigheden af interessefaktoren overfor opinionsfaktoren jf. Molins model og ser spørgsmålet om suverænitetsafgivelse til EU som mere afgørende for vælgertilslutningen, end at partiet markerer deres økonomiske politiske standpunkt i forhold til Finanspagten. Adelsteens udtalelser kan ydermere anskues som værende et udtryk for en neorealistisk tilgang til internationalt samarbejde. Adelsteen frygter, at EU vinder mere indflydelse på Danmark og dansk økonomisk politik med indgåelsen i Finanspagten, som efter hendes optik underminerer vores egen magt og suverænitet. Dette ligger i tråd med neorealisternes meget skeptiske syn på internationalt samarbejde. Jespersen mener, ligesom Villumsen og Adelsteen, at ’tillid’ ikke er et validt argument, da det er et meget ’politisk’ argument, der ikke har noget konkret indhold: ”… fordi det der tillidskort, det kan alle jo spille, for ingen kan sige noget fornuftigt om det, og det vil sige, at hvis man er tilhænger, så spiller man tillidskortet.” (Jespersen, bilag 4/138). Det kan derfor ud fra Jespersens udtalelse anfægtes, om ’tillidsargumentet’ blot er et mere strategisk politisk argument end et argument, der grunder i saglig økonomisk viden. At Socialdemokratiet og SF bruger dette ’tillidsargument’ så hyppigt for at kunne argumentere for, at de indgår i Finanspagten, kan anses for at være en måde, hvormed de garderer sig imod deres vælgeres undren over denne stramme økonomiske politik, der på nogle punkter synes at være sammenlignelig med borgerlig økonomisk politik. Gennem tillidsargumentet har de mulighed for at forklare dette umiddelbare økonomisk‐
54 FINANSPAGTEN
politiske skifte og derigennem stadig varetage interessefaktoren, som beskrevet i Molins model. Socialdemokratiet, SF og Venstre tilslutter sig alle det udsagn, at Danmark blandt andet er gået med i Finanspagten for at bibeholde tilliden til den danske økonomi. De understreger dog alle, at det er vigtigt, at tilliden til det samlede Europa også bliver genoprettet, da Danmarks økonomi afhænger af disse lande og af, hvordan deres økonomier bliver anskuet. Da Danmark i forvejen har en forholdsvis stærk økonomi, anser hovedparten af respondenterne blot Finanspagten som værende en understregelse af, at vi i Danmark fører en ansvarlig økonomisk politik, som der godt kan udvises tillid til. Nedenstående tabel opsummerer respondenternes holdninger til argumentet om, at dansk deltagelse i Finanspagten skaber tillid til økonomien. Tabel 4.1 Deltager Danmark for at signalere, at de finansielle markeder kan have tillid til dansk økonomi? Ole Christensen Finansmarkedernes tillid til Danmark er essentiel Lisbeth Bech Poulsen De signaler man sender til Finansmarkederne er så vigtige Nikolaj Villumsen Den danske økonomi er stærk, og der er ikke behov for at skabe tillid Jakob Ellemann­ Vi skal bevare tilliden til dansk økonomi og genoprette Jensen tilliden til Europa Pia Adelsteen Det sender ikke et signal om tillid til Finansmarkederne – det er ren luft Niels Thygesen Hvis Danmark ikke tilslutter sig Finanspagten kan det sende et forkert signal Jesper Jespersen Steen Tillid er blot et politisk og ikke sagligt argument Lohmann Det er et spørgsmål om at understøtte den tillid, der er Poulsen Finanspagten
55
4.2 Deltager Danmark for at sikre mere indflydelse i EU fremadrettet? Sikrer Danmark mere indflydelse fremadrettet i Europa ved at indgå i Finanspagten? Dette argument er blandt andet blevet brugt af Helle Thorning‐
Schmidt, som udtrykker, at Danmarks indgåelse i Finanspagten giver gode muligheder for, at vi kan præge det videre arbejde i EU. Statsministeren udtalte kort efter indgåelsen blandt de 25 medlemslande i Bruxelles til TV2: "…det vi har mulighed for nu er at komme tæt ind på kernen, hvor beslutningerne tages om Europa, og det er godt for Danmark, for det betyder, at vi får mere indflydelse på tingene” (Jakobsen, 2012). Hun giver udtryk for, at det er vigtigt, at Danmark varetager deres egne interesser og sidder med ved bordet i EU‐regi, hvilket kan ses i lyset af public choice‐teorien, hvor det ses som centralt, at de forskellige beslutningsenheder i den politiske arena søger at sikre deres egen indflydelse mest muligt. Da Danmark er et lille land, er det endnu mere centralt, at vi formår at markere os og dermed forsøge at skabe mere symmetri i indflydelsen på beslutningerne i EU, jf. interdependensteorien. Gennem Finanspagten har de lande, der står udenfor eurosamarbejdet, også fået mulighed for at deltage i et af de to årlige topmøder, der afholdes af eurolandene, hvor der skal drøftes reformer af den økonomiske politik og etableres en fælles koordinering (EUO (D) 2012). Dermed kan der argumenteres for, at Danmark, som statsministeren udtaler, får mulighed for at have en større indflydelse på de økonomiske beslutninger, der træffes i fremtiden, da vi nu har mulighed for at deltage i et af de to møder. Kritikere af den danske indgåelse i Finanspagten påpeger dog, at dette ikke vil have nogen effekt på Danmarks indflydelse i EU. Henrik Herløv Lund pointerer: ”Danmark vil ved at tilslutte sig pagten nok opnå at blive inviteret til et møde i eurozonen om året, men har hermed ingen garanti for blive hørt, når afgørende beslutninger træffes, hvilket ofte sker på ekstraordinære topmøder, hvor Danmark ikke inviteres med.” (Lund, 2012/29). At Danmark får mere indflydelse ved at deltage i Finanspagten er også noget Ole Christensen lægger vægt på. Han understreger, at Danmark deltager, da vi ønsker at få mere indflydelse i EU, blandt andet på vækstpolitikken, hvor Christensen mener, at vi har meget at bidrage med. Da han bliver spurgt om, hvorfor Danmark deltager i Finanspagten, svarer han følgende: ”… fordi vi ønsker at være med omkring bordet. Vi har nogle positive ting at bidrage med, og vi ved også, at vi bliver nødt til at have den der kombination af orden i økonomien og så nogle vækstinitiativer, og det er også det, der forhåbentlig ligger i den her Finanspagt ­ at 56 FINANSPAGTEN
der vil komme nogle vækstinitiativer.” (Christensen, bilag 4/170). Hvis Danmark skal have mulighed for at have indflydelse på disse vækstinitiativer, mener Christensen dermed, at vi bør indgå i Finanspagten, for at de resterende EU‐lande anerkender Danmark som et land, man skal tage med til råds. Christensen understreger endvidere, at det er bedre at indgå i Finanspagten end at stå helt udenfor: ”… du har indflydelse på tingene ved at gå med, hvis du står udenfor har du ingen indflydelse, og vi har altid meget at bidrage med, og selvom vi står udenfor, så vil det jo have stor indflydelse på dansk økonomi alligevel.” (Christensen, bilag 4/166). Niels Thygesen giver også udtryk for, at dansk indgåelse i Finanspagten kan medføre, at vi øger vores indflydelse i EU. Ved høringen om Finanspagten d. 9. februar 2012 udtalte han, at dansk indgåelse i Finanspagten vil give Danmark en ’goodwill’ og styrke vores indflydelse i forhold til Tyskland (EU0 (Høring), 2012/15:46:40‐16:05:20). Danmarks deltagelse i Finanspagten kan dermed anskues som et forsøg på netop at øge vores indflydelse så vidt muligt, under de begrænsninger, som vores forbehold over for ØMU‐samarbejdet stiller. Sikringen af dansk indflydelse går gennem et bredere europæisk samarbejde, hvilket er i overensstemmelse med den neoliberalistiske tankegang. Andre politikere giver også udtryk for, at en fremadrettet indflydelse i EU er en bevæggrund for, at Danmark indgår i Finanspagten, men de har dog fokus på de negative konsekvenser, dette har for den førte politik. Pia Adelsteen er kritisk overfor, at Danmark indgår i disse EU‐samarbejder og understreger, at det er et udtryk for, at flere partier ønsker et bredere økonomisk samarbejde med EU‐
landene: ”… men for mig at se, så er der et helt tydeligt overordnet mål og det er en fælles monetær union og der er også fem partier i folketinget, der blankt erkender, at de gerne vil have, at vi får euroen.” (Adelsteen, bilag 4/195). Jesper Jespersen understøtter dette: ”Hvorfor vender Danmark sig stort set ukonditioneret til Finanspagten? Det gør de, tror jeg, først og fremmest af EU­politiske årsager. Den regering vi har, og et bredt flertal i Folketinget, ønsker at komme så tæt på kernelandene og kernebeslutningerne som muligt.” (Jespersen, bilag 4/138). Ved at indgå i Finanspagten udviser Danmark et meget positivt syn på EU‐samarbejdet. Vi kommer dermed tættere ind på samarbejdet mellem de 17 Eurolande og har mulighed for at opnå indflydelse på de beslutninger, som ellers bliver truffet af ’kernelandene’. Adelsteen understreger, at den eneste positive effekt, som hun kan se ved Finanspagten er, at den danske regering får et bedre forhold til de resterende lande og derigennem kan sikre sig indflydelse, men at Finanspagten underminerer de danske borgeres interesser: ”… min fornemmelse kan så være, at det der er positivt, det er for ministrene, altså for regeringen, og så er det i øvrigt ligegyldigt, om det er Finanspagten
57
den siddende eller den tidligere, for de havde gjort det samme uanset hvilken, men at de får et bedre arbejdsforhold med deres ministerkollegaer fra de andre lande, men jeg mener faktisk ikke, det er det, de er valgt til ­ de er valgt til at repræsentere de danske borgere og ikke til at synes, at de skal sidde med ved et bord.” (Adelsteen, bilag 4/197). Adelsteen påpeger dermed, at et flertal i Folketinget er villige til at tilsidesætte de danske præferencer, for at komme tættere ind på EU‐samarbejdet. Grundet det større EU‐samarbejde udtrykker Adelsteen, at der flyttes fokus fra nationale til internationale interesser, hvilket kritiseres i den neorealistiske tankegang, da de mener, at man først og fremmest skal bibeholde staters suverænitet. Jakob Ellemann‐Jensen understreger, at Venstre har et ’EU‐venligt’ syn. Han udtaler: ”Min bekymring for det europæiske samarbejde går på, at vi samarbejder for lidt og ikke, at vi samarbejder for meget.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/187). Det fremgår ligeledes af Socialdemokratiets politiske holdninger til EU, at de ligesom Venstre er meget åbne overfor EU‐samarbejdet. Socialdemokratiet skriver på partiets hjemmeside: ”Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Vores medlemskab af EU giver os den stærkeste platform for medindflydelse på denne udvikling. ” (Socialdemokratiet, 2012). Man kan dermed antage, at disse to partier ønsker at øge Danmarks indflydelse i EU ved at øge samarbejdet, hvilket kan ses som et udtryk for en neoliberal tilgang til Danmarks forhold til EU. Der findes i interviewene en meget splittet holdning til den betragtning, at Danmark vil øge vores indflydelse ved at indgå i Finanspagten. Ole Christensen har fokus på, at det indgåede samarbejde vil medføre en større indflydelse, og både Venstre og de Radikale stræber også efter et tættere samarbejde med det resterende EU, hvor Danmark kan yde mere indflydelse. De mere EU skeptiske partier, Enhedslisten og DF, peger dog på, at den øgede indflydelse sker på bekostning af de danske interesser, hvilket understøttes af Henrik Herløv Lund. Om Danmark reelt får mere indflydelse ved at indgå i Finanspagten kan der kun gisnes om, da dette først vil kunne ses på længere sigt. Danmark har dog større mulighed for at blive hørt, da vi, som nævnt, nu er med til et af de årlige topmøder i EU. Dermed er det op til de danske EU‐parlamentarikere at formå at være dagsordensfastsættende. Nedenstående tabel opsummerer de fremsatte holdninger til argumentet om, at indgåelsen i Finanspagten sikrer mere indflydelse i EU fremadrettet. 58 FINANSPAGTEN
Tabel 4.2 Deltager Danmark for at sikre mere ind‐
flydelse i EU fremadrettet? Ole Christensen Danmark ønsker at være med omkring bordet Lisbeth Bech Poulsen Nikolaj Villumsen Dansk indflydelse vil aldrig blive en realitet Jakob Ellemann­ Danmark indgår ikke nok i EU‐samarbejdet Jensen Pia Adelsteen At sikre indflydelse underminerer de danske borgeres interesser Niels Thygesen Det styrker vores indflydelse i forhold til Tyskland Jesper Jespersen Regeringen vil sikre indflydelse uanset de økonomiske konsekvenser Steen Lohmann Poulsen 4.3 Deltager Danmark, fordi det er dansk politisk tradition blandt andet grundet vores historiske tilknytning til EU? I Danmark har vi valgt at føre fastkurspolitik i forhold til euroen, hvilket medfører, at bytteforholdet mellem euro og kroner er fastlagt (med udsving på maksimalt ±2,25 %). Dette betyder, at prisen på den danske krone ikke varierer betydeligt fra dag til dag. Formålet med denne fastkurspolitik er primært at sikre et lavt inflationsniveau og dermed undgå pludselige prisstigninger. Det er helt centralt, at varepriserne i Danmark ikke stiger mere end i de øvrige EU‐lande, da dette vil føre til faldende konkurrenceevne og mindre eksport. Finanspolitikken i Danmark er ligeledes berørt af fastkurspolitikken, da den må indrettes således, at kronens stabilitet over for euroen sikres. Dette kan øge den føromtalte tillid fra de finansielle markeder til dansk økonomi. Disse økonomiske vilkår har præget dansk økonomisk politik i en årrække og forudsætningen for at nå de økonomiske mål i Danmark er til dels et velfungerende samarbejde om den økonomiske politik i EU. (Nationalbanken, 2012) Finanspagten
59
Niels Thygesen ser denne historiske tilknytning til euroen, som et væsentligt argument for dansk deltagelse i Finanspagten. Han udtaler: ”Det ligger i vores forhistorie, hvis man ser på de sidste 25 år med stabil fastkurspolitik. Der har ikke været en kritik af, at vi har haft en tilknytning til euroen, derfor er det svært at forestille sig at argumentere politisk i Danmark for, at det ville være en fordel ikke at have den binding til euroen gennem Finanspagten." (Thygesen, bilag 4/148). Han lægger dermed vægt på, at den danske fastkurspolitik bevirker, at det vil være en fordel for Danmark at tiltræde Finanspagten, da kronen i forvejen er bundet til euroen og Danmarks økonomi dermed er tæt vævet sammen med eurozonens økonomi. Thygesen ser samarbejdet inden for EU som primært positivt, da det er til fordel for de involverede lande og han ser endvidere Finanspagten som næste skridt mod et tættere samarbejde: ”… selve Finanspagten, er 'toppen på kransekagen', fordi de egentlige betydningsfulde regler er allerede vedtaget og trådt i kraft, også for os i 2011 i Six­packen. Finanspagten tilføjer alene en ting, hvilket også kan være lidt kontroversielt, at man skal indføre det i Nationallovgivning, i en budgetlov eller lignende, så de også har en national gyldighed.” (Thygesen, bilag 4/148). Ovenstående er et udtryk for en neoliberal tilgang, hvor det europæiske samarbejde anses for at have en positiv effekt på de samarbejdende landes økonomier. Dette står i modsætning til neorealistisk teori, hvor det antages, at en stat altid vil forsøge at minimere afhængigheden til andre stater for at undgå, at deres indflydelse bliver for stor. Den grundlæggende accept af afhængigheden til EU, som er at spore i særligt Venstres og Socialdemokratiets politik hænger muligvis sammen med, at partierne generelt er meget EU‐venlige og ser samarbejdet inden for EU som essentielt for Danmark. Steen Lohmann Poulsen deler Thygesens holdning. Han udtaler, at ”… Danmark er afhængige af, hvad der foregår i udlandet. Dansk fastkurspolitik indebærer, at vi skal have ligeså stram økonomisk politik, som der bliver ført i Euroområdet, så er det naturligt at sige, at hvis Eurolandende indfører dette, så indebærer det i praksis, at så skal vi også leve op til nøjagtig samme krav for, at vi sikrer troværdigheden om dansk fastkurspolitik …” (Lohmann Poulsen, bilag 4/155). Der kan drages paralleller mellem ovenstående udtalelse og det, der i interdependensteorien betegnes som staters sårbarhed, hvilket udtrykker mulighederne for alternative handlinger på længere sigt og de omkostninger, der er forbundet med disse. Grundet Danmarks afhængighed til EU er det muligvis ikke rentabelt at fravælge Finanspagten, da omkostningerne for dansk økonomi vil være for store set i relation til omkostningerne ved at deltage. Danmark er dybt afhængig af EU – også i relation til arbejdsmarkedet, da en meget stor andel af de danske virksomheders eksport 60 FINANSPAGTEN
går til EU‐lande. En økonomisk krise i EU vil derfor direkte påvirke Danmark ved tab af danske arbejdspladser. Jesper Jespersen er af en anden overbevisning end Thygesen og Lohmann Poulsen. Han mener ikke, at den danske fastkurspolitik har ført noget positivt med sig og han har en tese om, at den danske regering har valgt, at Danmark skal indgå i Finanspagten af EU‐politiske årsager. Han udtrykker det således: ”For den danske regering er det ud fra de EU­politiske overvejelser … Man har lullet sig ind i den der forestilling om, at fastkurspolitikken har været til gavn for Danmark, men nej, det har den ikke været. Den har dog ikke skadet så meget, som man kunne have frygtet.” (Jespersen, bilag 4/147). Han hentyder i ovenstående til, at den danske tilknytning til EU og økonomisk politik i EU, efter hans mening, sætter begrænsninger for den valuta‐ og finanspolitik, som Danmark fører. Dette kan ses i lyset af keynesianismens tilgang til finanspolitik, hvor staten øger de offentlige udgifter eller sænker skatten for på den måde at stimulere forbruget og dermed købekraften i samfundet. Denne politik mener Jespersen ikke, at fastkurspolitikken og indgåelsen i Finanspagten muliggør. Lisbeth Bech Poulsen er af samme overbevisning som Thygesen og Lohmann Poulsen, og ser det dermed som en naturlighed, at Danmark indgår i Finanspagten. Hun mener dog, at der opstod en ulighed i magtrelationen mellem de lande i EU, som indtrådte i Stabilitets‐ og vækstpagten grundet nogle landes manglende overholdelse af sanktionskravene: ”Så vi har det fint med, at de her krav (kravene i finanspagten red.) skal tages alvorligt, for det er jo ikke noget nyt ­ de har eksisteret i Vækst­ og Stabilitetspagten ­ men de blev ikke rigtig overholdt. Specielt de store lande, Tyskland og Frankrig, de har ikke modtaget nogen sanktioner. Så der har jo også været en forskelsbehandling afhængigt af, hvem der lige brød reglerne.” (Bech Poulsen, bilag 4/172). I ovenstående citat, kan der drages paralleller til det, der i interdependensteorien omtales som asymmetrisk magt. Ifølge Keohane og Nye er den asymmetriske interdependens til ulempe for den svageste stat, da dette medfører, at den stærke enhed har magt over den svagere. I forlængelse heraf, kan man anskue det således, at Tyskland og Frankrig opnår en vis magt over Danmark grundet disse landes markant større økonomier og indflydelse i EU, som skaber en asymmetrisk interdependens, hvor Danmark (og muligvis andre EU‐lande) domineres. Danmarks fastkurspolitik bevirker, at vi har en særlig økonomisk tilknytning til euroen og medlemslandene. Denne tilknytning ser specielt Niels Thygesen og Steen Lohmann Poulsen som et argument for, at Danmark tilslutter sig Finanspagten. Denne begrundelse er ikke en som de politiske respondenter i særlig grad Finanspagten
61
anvender, men Lisbeth Bech Poulsen mener at indgåelsen i Finanspagten var en naturlig følge af Danmarks historiske tilknytning. Nedenstående tabel opsummerer de fremstillede argumenter ovenfor. Tabel 4.3 Deltager Danmark, fordi det er dansk poli‐
tisk tradition blandt andet grundet vores historiske tilknytning til EU? Ole Christensen Lisbeth Bech Poulsen Det er en naturlighed at vi indgår i Finanspagten Nikolaj Villumsen Jakob Ellemann­
Jensen Pia Adelsteen Niels Thygesen Fastkurspolitikken gør, at det er en fordel at tiltræde Finanspagten ‐ Finanspagten er ’toppen af kransekagen’ Jesper Jespersen Dansk tilknytning til EU sætter begrænsninger for Finanspolitikken Steen Lohmann Fastkurspolitikken gør, at vi skal have en ligeså stram Poulsen økonomi som i Euroområdet 4.4 Deltager Danmark, fordi Finanspagtens genoprettelse af økonomien på længere sigt medfører mere fokus på vækstinitiativer? I dette afsnit, vil vi analysere, hvorvidt den danske indgåelse i Finanspagten kan forklares ud fra et argument om, at pagten er en forudsætning for skabelsen af vækstinitiativer på både nationalt plan og i EU‐regi. Denne argumentation bliver især anvendt af regeringspartierne. Ole Christensen udtaler, at ”Internt i parlamentet har vi slagsmål mellem højre og venstre. Højre vil gerne have meget fokus på at skære ned og de mener, at der skal skæres helt ned, før vi kan begynde og tale om vækst, og der siger vi, at vi er nødt til at kombinere det, og det er så også det, der egentlig er blevet resultatet af Finanspagten.” (Christensen, bilag 4/162). I tråd 62 FINANSPAGTEN
med dette, udtaler Lisbeth Bech Poulsen: ”Vi kunne godt se, at der ikke kom noget andet ind i Finanspagten end at sætte en tyk streg under, at man skulle overholde de forskellige spilleregler, for det havde ikke kun konsekvenser for ens eget land, hvis økonomien skred, men også for alle de andre lande. Det, vi så har prøvet at få ind ved siden af, som vi er glade for, at det ser ud som om vil ske, er et fokus på vækst og beskæftigelse.” (Bech Poulsen, bilag 4/172). Disse udtalelser vidner om, at S og SF vil prøve at dreje Finanspagtens fokus på konsolidering over på et fokus på vækstskabelsesinitiativer. Dette kan skyldes, at de i valgkampen 2011 lovede vælgerne en kickstart af dansk økonomi, så for ikke at miste troværdighed og opbakning, forsøger de at gøre Finanspagtens ellers umiddelbare borgerlige fundament mere spiseligt for vælgerne. Ud fra Molins model kan dette underbygges. S og SF’s positive indstilling til dansk deltagelse i Finanspagten kombineret med deres fokus på vækst og beskæftigelse kan forklares ud fra en kombination af opinionsfaktoren, interessefaktoren og den parlamentariske faktor. Ifølge modellen handler partierne ud fra en kombination af interesse eller strategi. For at et parti kan udvikle den rigtige strategi, må det kunne forestille sig flere forskellige udfald af handlemuligheder ‐ bl.a. i forhold til de parlamentariske samarbejdsmuligheder og opinionen. I forbindelse med indgåelsen i Finanspagten er det centralt, at S og SF både tager hensyn til vælgernes holdning (opinionsfaktoren), til de forhandlings‐ og alliancestrategiske konsekvenser (den parlamentariske faktor) og til partiets ideologiske grundlag (interessefaktoren). De to partiers fokus på vækstinitiativer kan ses som en måde, hvorpå de søger at varetage både opinionsfaktoren og interessefaktoren, da dette ligger i tråd med deres hidtidige politik, men samtidig vil partierne gerne signalere velvillighed over for EU’s politik og EU’s medlemslande, for på den måde at sikre alliancemulighederne med andre regeringer i EU, samt med de øvrige EU‐venlige partier i Folketinget. Ole Christensen tildeler det danske EU‐formandskab en væsentlig rolle, når det drejer sig om skabelse af vækstinitiativer i EU: ”Hvis ikke vi har styr på økonomien i Europa, og i Danmark for den sags skyld, så betyder det også, at vi rammer de mest svage grupper, de udsatte grupper, så derfor er det (Finanspagten red.) en forudsætning for, at vi kan komme videre, men igen – det kan ikke stå alene, vi bliver også nødt til at have nogle vækstinitiativer. Det var den rolle formandskabet også spillede og derfor kommer der jo også nogle vækstpakker og beskæftigelsespakker nu her hen ad vejen …” (Christensen, bilag 4/162). Denne begrundelse for dansk deltagelse i Finanspagten kan tolkes som et forsøg på at varetage interessefaktoren og opinionsfaktoren i Molins model, da Christensen prøver at appellere til sine socialdemokratiske vælgere gennem et argument om solidaritet og fællesskab som Finanspagten
63
sikring af, at de mest udsatte/svage grupper ikke rammes hårdest af finanskrisen. Christensens udtalelser ligger ligeledes i forlængelse af tankegangen inden for socialismen, da der her netop er fokus på at mindske uligheden og styrke fællesskabet, for på den måde at tage hånd om de svageste grupper i samfundet. Jakob Ellemann‐Jensen mener også, at det er vigtigt at fokusere på vækst fremadrettet, og han understreger, at Finanspagtens konsolidering af de europæiske økonomier er en forudsætning for, at der overhovedet er mulighed for at styrke væksten. Hans holdning er, at ”… det er jo klart, at Finanspagten ikke kan stå alene som redningen af europæisk økonomi. Det som skal sikre europæisk økonomi fremefter er, at vi styrker vores konkurrenceevne. Det har vi (Venstre, red.) sådan set sagt hele tiden. Om man så kalder det en styrkelse af konkurrenceevnen eller en øget vækst, det er sådan set to alen af et stykke. Så selvfølgelig kan man sige, at vi har behov for at få stimuleret væksten, og vi har behov for at få styrket væksten i Europa, men det har vi sådan set haft hele tiden. Men forudsætningen for at kunne skabe dette er, at man har faste økonomiske rammer, som Finanspagten giver mulighed for.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/190). Ellemann‐Jensen understøtter i ovenstående sit partis politiske tankegang ved at tale om konkurrenceevne i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt Finanspagten vil afføde vækstinitiativer. På den måde tager Venstre hensyn til opinionsfaktoren ved at anvende det mere liberale begreb ’konkurrenceevne’. Denne udtalelse harmonerer dermed fint med Venstres liberale politik, hvor en styrkelse af konkurrenceevnen gennem fx investeringer i private virksomheder ses som et politisk mål og en måde at fremme vækst på. Der kan derudover drages paralleller til neoliberalismen i det, som Ellemann‐
Jensen udtrykker. Ud fra et neoliberalt perspektiv kan EU anskues som en institution, der spreder viden for at fremme global konkurrence. EU bliver dermed den overordnede ramme, hvori gode eksempler på ”best practise” findes blandt medlemslandene, som derefter bliver en inspirationskilde for de øvrige lande i EU. Dette gælder i særdeleshed på det økonomiske område, hvor medlemslandene, som en følge af fx Finanspagtens indførelse, bliver sammenlignet gennem en form for benchmarking (her kan fx refereres til EU‐kommissionens prognoser for medlemslandenes økonomi). På den måde skinner den neoliberale tankegang igennem ved at EU påskønner medlemslandene til at konkurrere og derved forsøger at inddrage så mange lande som muligt i den positive spiral. Ud fra et neoliberalt synspunkt har internationale organisationer som fx EU en stor interesse i at fremme globaliseringen ved at øge den internationale konkurrenceevne. Ellemann‐Jensens fokus på at fremme Danmarks konkurrenceevne gennem EU‐initiativer kan på den måde ses som en neoliberal 64 FINANSPAGTEN
tankegang, hvor fredelig konkurrence mellem medlemslandene medfører en samlet gensidig fordel for EU’s befolkning, da flere lande inddrages i og bidrager til den globale økonomiske vækst. Pia Adelsteen stiller sig derimod kritisk over for argumentet om, at Finanspagten på længere sigt er fremmende for væksten. Hun mener i udgangspunktet, at det er en god idé at fokusere på at skabe vækst i EU, men er det nu også realistisk at gennemføre det, når EU står midt i denne svære økonomiske tid? Hun udtaler: ”Altså Finanspagten åbner jo overhovedet ikke for noget med vækst, det gør den ikke. Det, som regeringen så siger, det er, at de kører ligesom på to spor ­ dels har de Finanspagten, som skal få styr på landenes økonomier, og dels kører de et vækstspor, som gør, at de lande der har råd til det … de skal sørge for vækst. Og så sidder jeg sådan lidt og tænker: 27 EU­lande pt. Hvilke lande har råd til det? Altså, Danmark har det rimeligt godt. Vi har stadigvæk et underskud, og der har vi lavet en kickstart herhjemme, kan man sige. Tyskland har rimelig styr på deres økonomi, men de kan jo ikke sætte gang og vækst i hele EU … Så hvem er det, man forventer, der laver den der vækst? Er det selve EU­institutionerne?” (Adelsteen, bilag 4/198). Dermed giver Adelsteen udtryk for en holdning, som har nogle referencer til neorealismen, da hun udtrykker en skepsis overfor samarbejdet om at skabe vækst i EU. Derudover mener hun, at S og SF’s positive holdning til indgåelsen i Finanspagten kan anfægtes, da de økonomiske rammer, som Finanspagten danner, ikke ligger i tråd med den politik, som de to partier gik til valgkamp på: ”… jeg undrer mig meget over, at en regering, den nuværende regering, med det valgprogram som S, SF gik til valg på, overhovedet siger ja til Finanspagten.” (Adelsteen, bilag 4/196). Jesper Jespersen er i det hele taget kritisk over for hele tankegangen om at planlægge finanspolitikken over en længere periode, da han, jf. keynesianismen, ikke mener, at man kan forudse, hvad der sker med balancen i økonomien ude i fremtiden. Derfor må man tilrettelægge økonomien således, at den kan tilpasses uforudsigelige svingninger på balancen ved at føre ekspansiv politik, når efterspørgslen skal øges. Han kritiserer regeringens økonomiske plan om først at lave en kickstart og derefter konsolidere dansk økonomi, da han mener, at regeringens kickstart ”… består i, at man nu ekspanderer i to år, og så fører kontraktiv politik i de efterfølgende år, sådan så man over en 4­årig horisont er neutral. Hvor jeg siger: det er fint. Giv den bare et skub over de første to år og lad os så se, hvordan arbejdsløsheden er der, fordi i min verden, er det ikke givet, at man vender tilbage til ligevægt og at man derfor skal trække i nødbremsen de efterfølgende to år …” (Jespersen, bilag 4/135). Jespersen mener dermed ikke, at argumentet om, at Finanspagten vil medføre vækstinitiativer har det rigtige fokus, da hans opfattelse er, at en konsolidering af økonomien ikke nødvendigvis vil Finanspagten
65
skabe ligevægt, da fremtiden er usikker. Han mener derimod at den politiske strategi, for at få Danmark ud af krisen, bør være at føre en ekspansiv finanspolitik, hvor offentlige investeringer skal sætte gang i efterspørgslen og dermed væksten. Dette opponerer mod tankegangen om markedskræfternes automatiske stabilisering af økonomien, som er at finde i liberalistisk teori. Lisbeth Bech Poulsen mener ikke, at Finanspagten udelukker vækstinitiativer – heller ikke på kort sigt. Hun hentyder til, at EU råder over en række midler, som kan prioriteres på at skabe vækst og beskæftigelse: ”Der er jo relativt mange penge i EU­systemet, altså i budgettet, som man bruger på alt muligt forskelligt, og som man kan målrette mere, fx investeringer, og der er en masse reformer på vej af landbrugsstøtten og fiskeristøtten. Så der er mange ting, hvor man kan prøve at få det mere vækst­ eller beskæftigelsesrettet.” (Bech Poulsen, bilag 4/173). Dermed mener hun, at det handler om at fordele de penge, som stadig er til rådighed således, at de i langt højere grad målrettes initiativer som fremmer vækst og beskæftigelse. Hun mener dog, at SF godt kunne have været mere ambitiøse i forhold til at få gennemført dette: ”Finanspagten er det, der har fyldt i medierne, og der kunne vi måske godt have været bedre til at få job og vækst højere op på dagsordenen. Men sparedagsordenen var altså lidt en ’kamp mod vindmøller’.” (Bech Poulsen, bilag 4/182). Der har i medierne været fremsat en del kritik af SF’s relativt positive indstilling til Finanspagten, da særligt kritiske røster fra Enhedslisten og dele af SF mener, at Finanspagten burde have været til folkeafstemning, og at den ikke ligger op til en ”rød” økonomisk politik (Larsen, 2012 og Børsen TV, 2012). Forklaringen på SF’s holdning til den danske deltagelse i Finanspagten, kan måske findes i en analyse af partiets alliancestrategiske overvejelser, jf. Molins model. Dog fremgår det af Bech Poulsens udtalelser, at SF forsøger at varetage deres politiske ideologi gennem at lægge pres på både de øvrige regeringspartier og EU om at inkorporere flere vækst‐ og beskæftigelsesinitiativer i den økonomiske politik. Dette vil SF forsøge at sætte fokus på, når de udtaler sig, for på den måde at sikre vælgertilslutningen fremadrettet. Bech Poulsen taler ydermere i meget positive vendinger om resultatet af det franske valg, hvor Socialistpartiets kandidat Francois Hollande blev valgt som ny præsident. Frankrig bliver dermed et af de få EU‐lande, som er ledet af socialistiske regeringer (Jørgensen, 2012), hvilket kan få betydning, da Frankrig samtidig er et af de store, dagsordenssættende lande i EU. Bech Poulsen udtaler: ”Det er det (vækst­ og beskæftigelsesinitiativer, red.), jeg håber, at vi får på bordet nu med Hollande, ved at sige, hvis man har et råderum, så har man en moralsk forpligtigelse til at bruge det til at sætte gang i væksten.” (Bech Poulsen, bilag 4/176). Bech 66 FINANSPAGTEN
Poulsen giver dermed udtryk for et positivt syn på det samarbejde, som finder sted i EU og hun ser EU som en platform for, at skabe nye vækst‐ og beskæftigelsestiltag. Dette kan relateres til den neoliberale tankegang, hvor samarbejde på tværs af lande opfattes som en mulighed frem for en begrænsning. Hollandes indsættelse som præsident er ud fra SF’s optik dermed en mulighed for, at der kommer mere fokus på netop de politiske områder, som partiet går ind for. Dette underbygges yderligere af, at Hollande i forbindelse med sin valgsejr udtalte, at han vil sætte meget mere fokus på at fremme væksten i EU‐regi (Ritzau (D), 2012). Bech Poulsen er overbevist om, at dette fokus på vækst og beskæftigelse nok skal blive inkorporeret i EU’s økonomiske politik, men hun tror dog ikke, at Hollande vil få succes med at kræve, at Finanspagten genforhandles: ”For et stykke tid siden sagde Hollande, at han ville genforhandle Finanspagten, men det er nok gået op for ham, at det er urealistisk, for den er som den er. Det skal være et supplement så, som nogle (red. vækst)pakker ved siden af. Det er det, jeg tror, der kommer til at ske nu” (Bech Poulsen, bilag 4/181). I tråd med dette, mener Niels Thygesen, at det franske valgresultat vil medføre vækstinitiativer. Han udtrykker det således: "Jeg tror det man kan se, som resultatet af det franske valg, er at der kommer en eller anden aftale, der samler de forskellige initiativer op. Det kalder man så for en 'vækstpakke'." (Thygesen, bilag 4/150). Thygesen er dog af den overbevisning, at Danmark står i en økonomisk situation, hvor der ikke længere eksisterer et råderum til at føre ekspansiv finanspolitik for: "Vi har allerede brugt det råderum, vi havde. Og vi har lovet EU, allerede inden Finanspagten var på dagsordenen, at vi ville forbedre det strukturelle budgetunderskud med 1,5 procentpoint mellem 2010 og 2013. Og i 2011 og 2012 har vi ikke rigtigt gjort noget. I de foregående to år har vi faktisk ført en ekspansiv finanspolitik, så når vi kommer til finansloven for 2013, skal vi altså rette noget mere op." (Thygesen, bilag 4/150). Derfor mener han ikke, at der vil komme ”en vækstpakke af samme konkrete indhold som Finanspagten. Det kan man ikke simpelthen. Man kunne skabe, i et enkelt år måske, lidt mere vækst, men det ville være meget risikabelt. Men det er ikke noget, der har samme størrelsesorden og rangorden som det, der står i Finanspagten. Så der er ikke symmetri imellem de to ting. Men det er udmærket forståeligt, at i et politisk system, der kan man ikke undgå at tale om vækst i længere tid, da politikken dermed får et meget negativt fokus." (Thygesen, bilag 4/153). Med dette hentydes der til, at politikerne ikke kan fortsætte med at tale om nedskæringer og økonomisk svære tider. De bliver nødt til at flytte fokus fra det negative til et mere fremadrettet og positivt syn på fremtidens økonomi for at varetage opinionsfaktoren i Molins model og dermed bevare vælgernes tillid og opbakning. Hvis politikerne har et vedvarende fokus på konsolidering af økonomien, kan man, Finanspagten
67
ud fra Molins model, argumentere for, at vælgerne ikke vil føle, at prioriteringen af deres skattekroner er hensigtsmæssig, og de vil dermed overveje at placere deres stemme på et andet parti. EU‐kommissionen forventer, at Danmarks økonomiske præstationer vil være blandt de bedste i EU i dette år. (EU‐kommissionen 2012) På den baggrund kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark har et økonomisk råderum eller ej, og om det dermed vil være forsvarligt at sætte gang i offentlige investeringer og vækstinitiativer på nuværende tidspunkt. Dette tvivlsspørgsmål kan ligeledes være en del af forklaringen på, at der eksisterer så mange forskellige argumenter for og imod dansk deltagelse i Finanspagten, da der netop ikke er enighed om, hvordan balancen i økonomien beregnes og hvordan den ser ud på nuværende tidspunkt. Flere af respondenterne ser det da også som et problem, at EU‐landene kan anvende forskellige regnemetoder i forbindelse med beregningerne af det strukturelle underskud, da det af den grund kan være svært at få et reelt billede af den økonomiske tilstand. Dette udtrykker Bech Poulsen bl.a. således: ”Det er klart, at lige med det strukturelle underskud, der er det sådan lidt mere fleksibelt, og det er også derfor, jeg mener, at Finanspagten er blevet italesat som utrolig firkantet og striks, men lige med det strukturelle underskud er der lidt elastik. Men der er mange af de andre lande, som ikke er ligeså volatile, som Danmarks økonomi er.” (Bech Poulsen, bilag 4/175). Hendes udtalelse bakkes op af EU‐kommissionen, som fremstiller den danske strukturelle balance som forholdsvis letpåvirkelig og svingende grundet indtægterne fra Nordsøolien og pensionsafkastskatten (EU‐
kommissionen 2012). Blandt vores respondenter fremsættes der ikke kun en kritik af Finanspagtens smuthuller i forbindelse med beregningen af det strukturelle underskud. Nikolaj Villumsen mener, at Socialdemokratiets og SF’s nuværende økonomiske politik divergerer med den ideologi og de tanker om økonomi, som disse partier oprindeligt byggede på: ”… på nogle af de her områder omkring økonomisk styring, der stemte SF'erne og Socialdemokraterne jo imod nede i EU­parlamentet, men for heroppe… og det som jo er mest forfærdeligt, det er, at den danske regering er den mest højreorienterede regering i Europa på økonomisk politik lige nu, fordi de støtter alle nedskæringsinitiativer og strammeinitiativer, men er imod at indføre en finansskat. Så de placerer sig reelt til højre for Angela Merkel. Det er jo ret voldsomt …” (Villumsen, bilag 4/207). Dette bakkes op af Adelsteen, som udtaler følgende: ”… så er der SF, som jo i løbet af de sidste tre år, et eller andet sted i mine øjne, har lavet en drejning, hvor de tidligere var meget EU­kritiske og faktisk var med til at lave vores forbehold … der har vi jo nu et SF, der stille og roligt er gået med til et europæisk semester, og hele tiden har holdt sig til argumentet om, at jurister 68 FINANSPAGTEN
vurderer, at det ikke er suverænitetsafgivelse, at det ikke er manglende respekt for euro og, at vi holder os indenfor euroforbeholdene. … Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de vil, og det synes jeg er meget svært at vurdere, men det er helt tydeligt, at SF har gjort sig regeringsparate, ved at være med til alle de her ting.” (Adelsteen, bilag 4/200). Ud fra Villumsens og Adelsteens optik har S og SF’s økonomiske politik dermed taget en drejning i retning af en mere midtersøgende og borgerlig økonomisk politik. Skiftet i de to partiers politik kan tolkes som en kursændring mod en mere neoliberal tilgang til økonomi, hvor ekspansive økonomiske tiltag og beskatning af finansielle transaktioner nedprioriteres til fordel for en stram økonomisk politik. Dog påpeger Christensen, at det for socialdemokraterne er helt centralt, at der bibeholdes fokus på vækstinitiativer: ”… lad os nu passe på, at vi ikke sparer bagen ud af bukserne, så vi ødelægger enhver form for vækstinitiativer ved at pådutte landene, at de skal skære ned på de offentlige budgetter.” (Christensen, bilag 4/160). Hermed drejer Christensen vedvarende fokus mod en politik, som ligger i forlængelse af grundtankerne om økonomi i socialismen. Af ovenstående fremgår det, at argumentet om, at den danske deltagelse i Finanspagten vil medføre vækstinitiativer fylder meget for størstedelen af de politiske respondenter. Især Socialdemokratiet og SF anvender i vidt omfang dette argument, og de får på den måde sat fokus på de elementer i Finanspagten, som kan drejes i en mere socialistisk retning, som deres politiske ideologier og bagland kan stå mere inde for. Ellemann‐Jensen har til dels samme tilgang til Finanspagten, men han understreger mere tydeligt, at en konsolidering af økonomien er en forudsætning for skabelsen af vækst og øget konkurrenceevne. DF og Enhedslisten kritiserer begge regeringens politik, og mener, at deltagelsen i Finanspagten går imod partiernes ideologiske standpunkter. Villumsen støtter op om fokusset på vækstinitiativer, men mener ikke at det kan gennemføres i praksis gennem Finanspagten. Adelsteen ytrer en skepsis overfor, hvorvidt skabelsen af vækst overhovedet er mulig med den økonomiske situation, som EU befinder sig i. Thygesen deler Adelsteens bekymring, eftersom Danmark har forpligtiget sig til at nedbringe det strukturelle underskud med 1,5 % og derfor ikke har råd til at ekspandere økonomien. Nedenstående tabel opsummerer respondenternes holdninger til argumentet om, at Finanspagten medfører vækstinitiativer. Finanspagten
69
Tabel 4.4 Deltager Danmark, fordi Finanspagtens genoprettelse af økonomien på længere sigt medfører mere fokus på vækstiniti‐
ativer? Ole Christensen En sund økonomi og vækstinitiativer går hånd i hånd Lisbeth Bech Poulsen Finanspagten udelukker ikke vækstinitiativer Nikolaj Villumsen S og SF fraviger fra deres oprindelige økonomiske politik, hvor fokus lå på vækstskabelse Jakob Ellemann­Jensen Finanspagten kan ikke stå alene, vi skal også styrke vores konkurrenceevne Pia Adelsteen Der er ikke råd til vækst i denne økonomiske svære tid Niels Thygesen Det franske valg af Hollande medfører fokus på vækstinitiativer og ’vækstpakker’ Jesper Jespersen At Finanspagten medfører vækst er ikke det rigtige fokus – vi skal føre en ekspansiv finanspolitik Steen Lohmann Poulsen 4.5 Deltager Danmark grundet afhængigheden af EU? Afhængigheden mellem nationalstater har aldrig været større end den er i dag, jf. afsnit 3.6. Som vi har beskrevet tidligere har medlemslandene i EU, heriblandt Danmark, et meget tæt og indbyrdes forhold til hinanden. Det indre marked i EU er det største intra‐handelsmarked i verden, hvor 71 % af medlemslandenes udenrigshandel går til andre EU‐lande (WTO, 2011/13). Vi vil derfor, i denne del af analysen, fokusere på, om Danmark grundet vores afhængighed har truffet en beslutning om at deltage i Finanspagten. Der kan argumenteres for, jf. Waltz, at vi, i et lille land som Danmark, er mere afhængige af andre lande, især af medlemslandene i EU og det indre marked, end større lande med større økonomier er det. Dette grundet det klare eksempel, som Waltz bringer, at desto mere selvforsynende et land er, desto mindre afhængigt er det af andre landes eksportvarer. Steen Lohmann Poulsen skitserer dette ved at 70 FINANSPAGTEN
forklare, hvorfor Danmark har indgået aftale om deltagelse i Finanspagten, ”…regeringens rationale for at gå med i det her er jo, at der er denne interdependens, eller på dansk en afhængighed på tværs af landene… og udvikling i rammevilkårene for, at vi udfolder os i Danmark og sikrer vækst og beskæftigelse og sunde offentlige finanser… er afhængige af, hvad der sker ude i verden og især i Euro­området, fordi en stor del af den danske samhandel foregår med andre lande i EU. Så alt hvad der foregår i verden omkring os påvirker også Danmark og især de lande, der er tæt på os.” (Lohmann Poulsen, bilag 4/154). Nedenstående tabel illustrerer vigtigheden af den samhandel, som Lohmann Poulsen omtaler. Tabel 4.5 Kilde: Danmarks Statistik, 2012 Det fremgår af tabellen, at Danmarks eksport er højere end vores import. Dette scenarie gør dog ikke, at vi kan konkludere, at Danmark, grundet den gode eksport af varer, er mindre afhængige af EU‐lande og hermed mere selvforsynende, som Waltz foreskriver. Det er nærmere et udtryk for, at vi har opbygget en stærk privat sektor af virksomheder, som producerer gode produkter og serviceydelser. Hertil kan det dog konkluderes, at Danmark med en meget stærk eksport er dybt afhængige af, at vores eksportmarkeder har en fornuftig økonomi, så landene har mulighed for at købe de varer, som danske virksomheder producerer. Som Lohmann Poulsen nævner, er det specielt EU, der skal aftage vores produkter, og specielt de lande, som er tæt på os. Derfor er det også disse lande, hvor Danmark har en interesse i, at økonomien er stabil. Dette bakkes endvidere op af Jakob Ellemann Jensen, der også henviser til, hvad der vil ske, hvis ikke eurolandene Finanspagten
71
konsoliderer, mens tid er ”…vi skal stadig handle med, i et stort omfang, vores nabolande og med de lande, som vi traditionelt handler med – EU­lande, Tyskland særligt. Og at de konsoliderer deres økonomi, betyder bare, at vi på længere sigt har et marked, hvor vi kan afsætte vores varer. Hvis man bare uhæmmet bruger løs, så svarer det lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/190). Det er endvidere også de lande, som vi importerer mest fra, og derfor er det også i Danmarks interesse, at de fortsat producerer nok til den efterspørgsel, som Danmark genererer. Nedenstående tabel 4.6 viser Danmarks handel med EU‐
lande og ikke EU‐lande, og skitserer det føromtalte omkring vigtigheden af handelsrelationerne til vores nabolande. Tabel 4.6 Kilde: Danmarks Statistik, 2012 Som tabellen viser, er vores største eksport‐ og importmarked Tyskland og de tre største handelspartnere udgøres alle af Danmarks nabolande. Flere af de politiske respondenter har svaret tilsvarende på vores spørgsmål omkring, hvilken betydning de tillægger interdependensforholdet til Europa i forhold til dansk deltagelse i Finanspagten. Ole Christensen pointerer afhængighedens betydning og den EU‐venlige tankegang, som Socialdemokratiet fører. Han forklarer, at ”…vi er dybt forbundne indbyrdes, så derfor er det vigtigt, at vi stadigvæk har EU, for det betyder intet, hvad vi gør i Danmark. Vi er nødt til at have EU som trækdyr…” (Christensen, bilag 4/166). Endvidere giver Jakob Ellemann‐Jensen udtryk for samme holdning. Han udtaler, at ”…vi er jo dybt afhængige af hinanden og det har noget at gøre med globaliseringen. Og man kan godt være imod globalisering, det er 72 FINANSPAGTEN
da meget sødt, men det svarer lidt til at være imod regnvejr.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/191). Men spørgsmålet hertil må være, om Danmark ikke kunne have opretholdt en tilsvarende position i EU, selvom vi havde valgt ikke at deltage i Finanspagten? Waltz mener, at der kan opstå en grad af interdependens, der vanskeliggør samarbejdet, og i stedet for den positive effekt samarbejde kan medføre, vil det ende med konflikt. Kan det hermed antages, at Danmark deltager grundet et pres fra andre stater på grund af vores gensidige afhængighed? Pia Adelsteen mener bestemt, at Danmark kunne have undladt at deltage i Finanspagten. På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at interdependsforholdet til EU kan have betydning for dansk deltagelse, svarer hun: ”Nej, simpelthen ikke, jeg tror ikke det ville have gjort noget, hvis vi havde sagt, at det ønsker vi ikke at deltage i…” (Adelsteen, bilag 4/200). Samme tanke bakkes op af SF, hvor Lisbeth Bech Poulsen beretter: ”Jeg tror faktisk, at Tyskland og Frankrig var lidt ligeglade med, om Danmark gik med eller ej …” (Bech Poulsen, bilag 4/184). Samtidig negligerer Adelsteen den tese, som opsættes omkring vigtigheden af de lande, som geografisk er tættest på Danmark: ”Den finanskrise, vi har nu, den startede med en boligboble i USA, og at være så naiv at tro, at det kun er økonomiske situationer i EU, der påvirker Danmark, den hopper jeg altså ikke med på…” (Adelsteen, bilag 4/194). Hertil tilføjer Jesper Jespersen en holdning til, hvorfor Danmark deltager. Han stiller sig selv det spørgsmål, hvorfor Danmark med bredt politisk flertal tilslutter sig Finanspagten, og svarer: ”Det gør de, tror jeg, først og fremmest af EU­politiske årsager. Den regering vi har, og et bredt flertal i Folketinget, ønsker at komme så tæt på kernelandene og kernebeslutningerne som muligt.” (Jespersen, bilag 4/138). Hvis det skulle vise sig at det er her begrundelsen for deltagelse skal findes, kan det referere til en position indenfor neorealismen, hvor den danske stat ønsker en større magt, som vil muliggøre at danske interesser i højere grad kan prioriteres i EU‐regi. Bech Poulsen skitserer Tysklands magtposition ved at ridse de demokratiske processor op og forklarer, at ”Europa er ikke fuldstændig demokratisk på den måde, at et hoved tæller en stemme, for man taler med forskellig vægt afhængigt af, om det er fx Malta eller Tyskland, der siger noget.” (Bech Poulsen, bilag 4/184). Samtidig tilføjer Ellemann‐Jensen på spørgsmålet om, at Nils Bernstein, kgl. direktør for Danmarks Nationalbank, og Sony Kapoor, repræsentant for tænketanken Re‐Define, mener, at Tyskland har haft en markant magtposition under Finanspagtens tilblivelse, at ja, ”Det har de fuldstændig ret i.” (Ellemann‐Jensen, bilag 4/190). Det kan hermed antages, at de partier, som er for dansk deltagelse ikke ser Tysklands magtposition i EU, som værende en stopklods for dansk deltagelse. Tværtimod accepteres det bredt, at Tyskland, og den store økonomi de råder over, har relativt mere at skulle Finanspagten
73
have sagt end andre lande. Ellemann‐Jensen udtaler, at ”…det er sådan set dem (Tyskland red.), der har betalt regningen, så det er ikke helt urimeligt.” (Ellemann‐
Jensen, bilag 4/190). Ovenstående eksemplificerer den asymmetriske interdependens, der forekommer i EU. Tyskland har under Finanspagtens tilblivelse benyttet deres magtposition og været forgangsland for forhandlingerne. De har i den forbindelse haft større indflydelse på udformningen af Finanspagten. Eftersom vi har påpeget, at Danmark er interdependente i forhold til EU’s medlemslande er det fremadrettet interessant at analysere i hvilken grad, afhængigheden kommer til udtryk. Jf. Keohane og Nye er det interessant at se på, hvordan EU’s politiske initiativer påvirker Danmark. Som bekendt opstilles graden af de økonomiske konsekvenser, som en determinant for, om Danmark er afhængige eller blot indbyrdes forbundet. Der kan argumenteres for, at Finanspagten, med de regulativer den opstiller for økonomien, har en gensidig effekt på dansk og europæisk økonomi. Jesper Jespersen og George Soros deler en kritik i denne forbindelse. De stiller kritisk spørgsmålet, at når en så markant konsolidering finder sted, hvem skal vi så handle med? (Jespersen, bilag 4/136) og Soros, 2012). For Danmark kan denne kritik diskuteres, da vores stærkeste eksportmarkeder ikke er ramt af krisen i samme omfang som Sydeuropa. Så vi skal, ifølge Ellemann‐Jensen, stadig handle med de lande, vi står stærkt sammen med i dag og som vi er mest afhængige af. Han udtaler: ”… vi skal stadig handle med … de lande som vi traditionelt handler med, EU­lande, Tyskland særligt.” (Ellemann‐
Jensen, bilag 4/190). Ifølge Keohane og Nye kan der argumenteres for, at såvel Danmarks følsomhed som sårbarhed påvirkes. De ændringer EU har foretaget i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse medfører ændringer for Danmark på kort og langt sigt. De mest signifikante påvirkninger ses under ændringen af policyrammen for den økonomiske politik samt risikoen for sanktioner. Hermed er det sårbarheden og altså omkostningerne på lang sigt, der primært påvirkes. Opsummerende kan det konstateres, at de inddragede respondenter alle er enige om, at Danmark er afhængige af EU og det indre marked. Danmark er afhængige af, at vores nærmeste samarbejdspartnere har en sund økonomi, så landene kan eksportere og importere varer nok til at sikre Danmarks økonomi fremadrettet. Bech Poulsen og Adelsteen pointerer yderligere, at Danmarks afhængighed kan skyldes vores manglende indflydelse på beslutningsprocesserne, da de ytrer en holdning om, at vores deltagelse i Finanspagten ikke er afgørende for samarbejdet sammenlignet med større økonomier som Tyskland og Frankrig. Denne 74 FINANSPAGTEN
magtfordeling giver et asymmetrisk forhold i EU, hvilket Ellemann‐Jensen dog ikke ser som et problem for Danmark. Nedenstående tabel opsummerer respondenternes holdninger. Tabel 4.7 Deltager Danmark grundet afhængighe‐
den af EU? Ole Christensen Vi er dybt forbundne indbyrdes – Danmark har EU som trækdyr Lisbeth Bech Poulsen Tyskland og Frankrig er ligeglade med, om Danmark indgår I Finanspagten Nikolaj Villumsen Jakob Ellemann­Jensen Vi er dybt afhængige af hinanden Pia Adelsteen Afhængigheden er ikke afgørende for Danmarks deltagelse i Finanspagten Niels Thygesen Jesper Jespersen Vi deltager først og fremmest af EU‐politiske årsager Steen Lohmann Poulsen Vi er afhængige af, hvad der sker i Euroområdet 4.6 Kritisk diskussion af Finanspagte Vi vil i nedenstående diskutere Jesper Jespersens og Niels Thygesens holdninger om Finanspagtens økonomiske fundament. Hertil vil vi inddrage vores teoretiske fremstilling af monetarisme og keynesianisme. Derudover vil vi inddrage respondenternes holdninger samt udtalelser fra høring af Finanspagten i Folketinget d. 9. feb. 2012. Finanspagten
75
Tabel 4.8 Kilde: Jespersen, 2012/9 Det er blevet diskuteret hvilken økonomisk politik Finanspagten åbner op for. Niels Thygesen er af den overbevisning, at Finanspagten er en fornuftig økonomisk beslutning og ser den blot som en forlængelse af de tidligere EU‐initiativer, som Stabilitets‐ og vækstpagten og Six‐packen. Han mener dermed ikke, at der er noget kontroversielt ved Finanspagtens udformning: ”Jeg mener, at vedtagelsen af Finanspagten er forudsætning for, at man kan diskutere nogle af de andre ting, som kan komme på dagsordenen derefter. Heriblandt mere permanent større beredskab til at håndtere finansielle kriser i Europa … Finanspagten er nøglen til at komme videre.”. (Thygesen, bilag 4/154). Jesper Jespersen mener grundlæggende at Finanspagten begrænser politikernes selvbestemmelse over finanspolitikken og samtidig er det en uhensigtsmæssig politik der ikke muliggør offentlige investeringer grundet kravene til budgetunderskuddets størrelse: ”… problemet med Finanspagten implementeret i dansk lovgivning, det er at man begrænser det finanspolitiske instrument, og at man faktisk begrænser det finanspolitiske instrument i dobbeltbetydning. For det første, så lægger man nu en grænse på størrelsen af budgetunderskuddet og dvs., de automatiske stabilisatorer… Så er der det andet element. Det er begrænsningen på det strukturelle budgetunderskud, dvs. 76 FINANSPAGTEN
det underskud, som der er, når der ellers er nogenlunde balance på arbejdsmarkedet..” (Jespersen, bilag 4/139). Ovenfor i tabel 4.8 ses en af de hovedproblematikker, som Jespersen nævner i forbindelse med finanspagten. Indbyggerne i Danmark er omkring tre gange så rige, som indbyggerne i Bulgarien, hvilket giver en skævvridning af Finanspagtens intentioner. Det er naturligt, at et land i Europa sammenligner sig med andre lande, der har en bedre levestandard. For Bulgarien er det derfor naturligt at forsøge at skabe vækst på bekostning af en højere inflation. Så for et land som Bulgarien, mener Jespersen, at Finanspagten kan være et skridt tilbage, hvorimod Finanspagten tilgodeser mere velhavende nationer (Jespersen, 2012/9). Jespersen udtaler: ”Så den (Finanspagten red.) er asymmetrisk og den er ikke tænkt igennem i virkeligheden, så den kunne have været udformet bedre.” (Jespersen, bilag 4/141). Synspunktet omkring Finanspagtens skævvridning bakker Jesper Jespersen yderligere op og forklarer, at landene driver fra hinanden målt på arbejdsløsheden, og på konkurrenceevnen: ”… Her er det jo vigtigt, synes jeg, at man også forholder sig til det den økonomiske virkelighed. Hvis vi ser på Europa under et, og det kan være EU eller ØMU­landene, så har arbejdsløsheden aldrig været højere end den er i dag. På trods af, at man har gennemført en række arbejdsmarkedsreformer..” (Jespersen, bilag 4/137). Arbejdsløsheden har aldrig været højere i Europa end den er nu (målt i personer) og ydermere er tendensen, at den stiger i Syd‐ og Østeuropa, imens den falder i de mere velhavende lande (EUO (Høring), 2012/15:28‐15:46:30). Som Finanspagten er udarbejdet er det kritiske ved regulativerne, at intet ændrer ved denne skævvridning. Tværtimod gør Finanspagten det sværere for de i forvejen pressede økonomier at sætte gang i processer, der vil sikre højere vækst. Thygesen negligerer den skævvridning, som Jespersen påpeger, ved at henvise til Tysklands vækst kontra deres nulvækst i arbejdsstyrken. Dette forhold gør, at Tyskland fremadrettet vil få svært ved at opretholde den lønudvikling, de har haft i den 10‐årige periode, som Jespersen i ”ØMU’en og den økonomiske krise i EU” refererer til (Jespersen, 2012/6). Hermed mener Thygesen, at skævvridningen langsomt vil blive mindre, da det samtidig gør sig gældende, at det omkostningsniveau, som eksempelvis Spanien har, er unaturligt højt (EUO (Høring), 2012/16:14:30‐16:16:20). Thygesens udtalelser kan tolkes som en tilkendegivelse af, at Finanspagtens monetaristiske aspekt har nogle grundlæggende styrker. Markedskræfterne er som beskrevet selvregulerende i monetaristernes øjne og vil med Finanspagtens regulativer med tiden genoprette ligevægt. Finanspagten
77
Finanspagtens krav om, at landenes budgetunderskud max må være på 60 % af deres BNP kan referere til nogle af de grundlæggende monetaristiske ideer, hvor statsbudgettet optimalt set skal være i balance. Jespersen er, jf. afsnit 3.4, tilhænger af den økonomiske politik som keynesianismen foreskriver, da han mener at et budgetunderskud af en vis størrelse kan værre forudsætningen for, at genoprette økonomien gennem offentlige investeringer. Jespersen udtaler: ”Mit grundlæggende synspunkt er, at Finanspagten hæmmer den makroøkonomiske stabilitet i Europa, og herunder også Danmark, fordi den begrænser råderummet for finanspolitikken. Et råderum som ikke nødvendigvis er forsvundet pga. finansmarkedernes magt.” (Jespersen, bilag 4/143). Han mener dermed, at Danmark har mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik, og at dette råderum bør udnyttes. Thygesen er derimod af den overbevisning, at selvom det umiddelbart kan fremstå som om der eksisterer et økonomisk råderum, så er det vigtigt ikke kun at fokusere på de kortsigtede politiske muligheder, men at man også må have øje for den fremtidige økonomiske situation: "Danmark har en gældskvote i underkanten af 50 procent, så på papiret kunne det ligne at vi havde et råderum. Men vi har på den anden side en meget langsom befolkningsudvikling i de kommende år, der er derfor meget lidt råderum, når man ser på nogle år ude i fremtiden. Så hvis man laver 'kickstart', så giver det nogle langt voldsommere problemer i de følgende år. Ligesom vi har nu i forhold til, at vi har ført en ekspansiv politik i 2009 og 2010. Det er årsag til, at vi er kommet op på et historisk stort underskud i dag i forhold til de sidste 20 år." (Thygesen, bilag 4/150). De 17 euro‐lande har et stærkt behov for at sikre euroen fremadrettet, men de resterende EU‐lande har ikke i samme grad behov for dette. Thygesen pointerer, at ”Det er en af komplikationerne ved, at man har to grupper, de 17 der har behov for at udvide samarbejdet drastisk og en bredere gruppe på 27, der er lidt mere afventende…” (Thygesen, bilag 4/148). Hertil tilføjer Thomas Klau, repræsentant for tænketanken European Council on Foreign Relations, i høringen af Finanspagten i Folketinget d. 9. februar, at Finanspagten er det tredje forsøg på at få det monetære samarbejde til at fungere i dets nuværende form, men at han samtidig ser dette som værende svært at få til at fungere på længere sigt. Løsningen, mener han, i stedet ligger i en styrkelse af samarbejdet mellem de 17 medlemslande. Klau mener, at en føderal struktur er den eneste mulige løsning på, at ØMU’en vil overleve på længere sigt ‐ ikke kun en føderal valutastruktur, men en totalitær, føderal struktur (EUO (Høring), 2012/13:50:50‐14:10:00). Jesper Jespersen og Nils Bernstein, tilføjer endvidere deres skepsis til, at ØMU’en kan overleve i dens nuværende form uden en overordnet koordinering af politikken (EUO (Høring), 2012/16:22:10‐16:27:30). Klau er hermed skeptisk overfor 78 FINANSPAGTEN
Finanspagten, og mener ikke, at den løser de økonomiske problemer, som EU, og særligt de 17 eurolande, står overfor. Han beskriver Finanspagten som udtænkt af en økonom med en drøm, der ikke tager højde for, at det er politikere, der skal implementere Finanspagtens regulativer i national lovgivning. Der er i forhandlingerne glemt de store kulturelle forskelle, der præger EU’s medlemslande, og samtidig mener Klau, at der, når Finanspagten skal indføres, er rig mulighed for konflikt mellem EU‐Kommissionen, som skal håndhæve regulativerne og regeringerne i de medlemslande, som har valgt at vedtage Finanspagten i national lovgivning (EUO (Høring), 2012/13:50:50‐14:10:00). Jespersen kritiserer ligeledes nogle af de konkrete problemer han mener, vil opstå ved indførelsen af Finanspagten og understreger bl.a. udregning af det strukturelle underskud: ”… så kommer der nogle tvist på det her, for man er jo ikke blevet enige om, hvordan det strukturelle underskud skal opgøres… man er ikke kommet frem til, hvornår noget er en engangsudgift, for man kan jo blive ved med at sige, at et højere investeringsniveau, det er jo kun en engangsudgift.” (Jespersen, bilag 4/140). Jesper Jespersen ønsker en genforhandling af Finanspagten, så den vil indeholde flere elementer fra keynesianismen, og han mener tilsvarende, at det danske formandskab burde kunne gøre en forskel. Bevæggrundene for, at Jespersen mener, at dette aspekt er realistisk er, at ’rige’ lande har overskud på betalingsbalancen. Her er Danmark og ikke mindst Tyskland glimrende eksempler. De har, ifølge Jespersen, mulighed for først og fremmest at sætte gang i egen økonomi og tage ansvar nationalt, hvilket i keynesiansk forstand vil sprede sig internationalt. Dette bliver dog, ifølge Jespersen, hæmmet af Finanspagtens krav: ”Finanspagten er, i denne her optik, den sikreste måde at fastholde Europa i høj arbejdsløshed. For der er ikke nogen ekspansion i den. Der er tværtimod et krav til stort set alle lande, selv Tyskland skal jo spare, fordi de har en brutto statsgæld, som er ca. 80 %, og man må kun have 60 %.” (Jespersen, bilag 4/144). Jespersens fokus ligger i høj grad i forlængelse af det keynesianistiske syn på, hvad statens vigtigste opgave er – at bekæmpe arbejdsløsheden. Denne tankegang opponerer imod den monetaristiske tanke om, at det mest centrale er bekæmpelse af inflation. Som det er fremgået af analysen mener Socialdemokratiet og SF ikke at en konsolidering af økonomien udelukker muligheden for skabelsen af vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden. De mener dermed ikke, at man nødvendigvis bør bekende sig til en keynesiansk eller monetaristisk økonomisk tankegang, men at disse kan være forenelige. Som ovenstående diskussion indikerer, er de fremtrædende danske og internationale eksperter meget uenige om Finanspagtens muligheder for at løse krisens problemstillinger, og om hvorvidt den danske indgåelse i Finanspagten er Finanspagten
79
den rette beslutning. Det står klart, at Finanspagten ikke entydigt kan ses som et udtryk for én økonomisk tilgang, men synet på Finanspagtens muligheder og begrænsninger afhænger af de politiske og økonomiske prioriteringer man har. I nedenstående vil vi skitsere og diskutere den politiske kritik af Finanspagten. Pia Adelsteen mener, at det må være politikernes primære opgave at føre Danmark ud af krisen og ikke at varetage populistiske holdninger, der tilgodeser en vælgertilslutning frem for en ideologisk tilslutning. Hertil udtaler Adelsteen ”… de får et bedre arbejdsforhold med deres ministerkollegaer fra de andre lande, okay, men jeg mener faktisk ikke det er det de er valgt til, de er valgt til at repræsentere de danske borgere og ikke til at synes at de skal sidde med ved et bord …” (Adelsteen, bilag 4/197). Hermed negligerer hun samtidig argumentet omhandlende, om Danmark tilslutter sig Finanspagten grundet mere indflydelse, jf. afsnit 4.2. Ikke desto mindre er Adelsteen dog af den holdning, at Finanspagten er et initiativ, der økonomisk er tilfredsstillende set fra partiets liberaløkonomiske perspektiv. De monetaristiske bestemmelser, som Finanspagten bygger på er enslydende med partiets holdninger. Dette forklarer Adelsteen således: ”… altså, jeg er jo rimelig borgerlig… så det er ikke fordi, jeg synes, der er de store uoverensstemmelser med, hvordan jeg synes, økonomisk politik skal være og så finanspagten.” (Adelsteen, bilag 4/198). Enhedslisten er derimod ikke i samme grad enige med DF omkring de økonomiske perspektiver, som Finanspagtens regulativer foreskriver. Nikolaj Villumsen udtaler om Finanspagten, at: ”… det er en dårlig politik … fordi det ikke kommer til at hjælpe os ud af krisen, men tværtimod kommer til at gøre det værre …” (Villumsen, bilag 4/203). Villumsen udtaler sig hermed i overensstemmelse med partiets ideologiske standpunkt, da Enhedslisten mener, at EU‐samarbejdet har alt for meget fokus på økonomisk vækst og hensyntagen til markedet/samhandelen frem for at mindske uligheden, skabe et bæredygtigt miljø og et levende, deltagende demokrati (Enhedslisten, 2012). Villumsens holdninger kan tolkes som et udtryk for, at han ikke mener, at en monetaristisk politik kan føre os ud af krisen, men at staten må gribe ind og igangsætte vækstskabende initiativer, der kan mindske arbejdsløsheden, tage hånd om de svageste borgere og øge forbruget. Villumsen kommer med et konkret alternativ til den kriseløsningspolitik som Finanspagten ligger op til. Finanskrisen havde en negativ indvirkning på Islands økonomi, hvilket medførte et skifte fra en borgerlig regering til en socialistisk regering: ”…Jeg synes et rigtig godt eksempel på, at man kan gøre det anderledes, og man kan gøre det mere solidarisk og mere effektivt end EU gør det, det er Island … den borgerlige regering havde lavet en flad skat, i stedet lavede de (Socialdemokratiet og Grønne Venstre red.) en progressiv beskatning igen, hvor de mellemste indkomster og de højeste indkomster kom til at betale mest … de satte 80 FINANSPAGTEN
momsen op og sagde, at for fødevarer og kultur, der sætter vi ikke momsen op, for det skal være for alle. Og med aftalen med IMF, der insisterede de på, at de ville bevare det nordiske velfærdssystem, og at de ikke ville beskære uddannelse, socialområdet og sundhed. Det der med at insistere på, at der er en solidarisk vej har betydet, at Island klarer sig rigtigt godt og er på vej ud af krisen… Det er en vigtig pointe, at man kan det, og det er Enhedslisten meget enige i.” (Villumsen, bilag 4/204). Den politik, som blev ført i Island er udtryk for en socialistisk tilgang til at løse økonomiske kriser, hvor en omfordeling af samfundets goder betyder, at de rigeste borgere bidrager mest til fællesskabet. Grundlæggende er DF imod EU‐samarbejdet, som det er udformet på nuværende tidspunkt, og mener, at det flytter magten fra borgerne i Danmark (og nationalstaten) til EU‐institutionen. Dermed undermineres demokratiet, da beslutningerne bliver dikteret ovenfra og ned. (Dansk Folkeparti, 2012) Denne holdning til EU ligger i forlængelse af den neorealistiske ide om, at staten er suveræn og at internationalt samarbejde er medførende til, at underminere statens magt. Adelsteen pointerer ydermere, at deltagelsen i Finanspagten udviser en manglende respekt for de danske borgeres holdning til EU. Hun mener, at de danske forbehold bør respekteres, da de er blevet vedtaget gennem en demokratisk proces og hun kritiserer derfor, at regeringen forsøger at omgå forbeholdene ved at deres EU venlige strategi umiddelbart prioriteres over den demokratiske beslutning: ”det er det, jeg mener med, at man (regeringen red.) virkelig trækker det til, at elastikken ikke kan trækkes længere, og det er manglende respekt for det euroforbehold vi har, fordi man (regeringen red.) får jo så jurister til at sige, at hvis der står sådan, hvad så, ja så skal den til folkeafstemning okay, så kan vi omformulere, og det mener jeg, det er sådan, det foregår, og det synes jeg ikke er ok.” (Adelsteen, bilag 4/195). Af ovenstående diskussion fremgår det, at der er forskellige kritikpunkter af Finanspagten. De interviewede økonomiske eksperter, Jesper Jespersen og Niels Thygesen, er grundlæggende uenige om, hvorvidt det økonomiske fundament som Finanspagten bygger på er det mest hensigtsmæssige. Thygesen anser Finanspagten som en viderebygning af det økonomiske samarbejde som Danmark tidligere har haft med EU og mener at Finanspagten ligger op til en sund økonomisk politik. Jesper Jespersen kritiserer derimod, at man laver en samlet økonomisk politik i EU, da medlemslandene er for forskellige. Herudover ser han hellere en keynesiansk politik som løsningen på krisen. Blandt de interviewede politikere, er det udelukkende repræsentanterne fra DF og Enhedslisten, som fremstiller en markant kritik af den danske deltagelse i Finanspagten og Finanspagtens økonomiske grundlag. Både Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen Finanspagten
81
mener, at indgåelse i Finanspagten medfører suverænitetsafgivelse, og Villumsen pointerer, at han hellere så en mere solidarisk og socialistisk inspireret løsning på krisen end det, som Finanspagten ligger op til. Debatten om Danmarks tilslutning til Finanspagten rummer således for os at se tre hovedpositioner: 1.
En monetaristisk inspireret argumentation for nødvendigheden af konsolidering af økonomien gennem balance på de europæiske landes statsbudgetter og dermed markante besparelser, navnlig i lande med stor gæld. 2.
En keynesiansk inspireret kritik af denne besparelses‐ og balancestrategi. Ifølge keynesiansk økonomisk teori og i praksis i fx Danmark gennem årtier skal det offentlige forbrug skabe regulering af samfundsøkonomien gennem hhv. en ekspansiv og kontraktiv finanspolitik afhængig af de økonomiske konjunkturer. Krisen skal således imødekommes gennem aktive offentlige investeringer, ikke gennem nedskæringer. 3.
En socialistisk kritik af hele tankegangen om at håndtere en økonomisk krise for kapitalismen gennem kortsigtet reformpolitik. Det politiske svar er i stedet et opgør med den private ejendomsret og mekanismerne på de internationale kapitalmarkeder. På kortere sigt vil denne position dog også støtte en keynesiansk reformkurs med øget offentligt forbrug, men kombineret med en lighedsmålsætning. Den aktuelle politiske situation i Danmark viser, at disse positioner i høj grad er i spil mellem de dominerende politiske partier. I forbindelse med tilslutningen til Finanspagten ser det ud til, at S og SF i modsætning til indholdet i valgoplægget ”Fair Forandring” har købt en monetaristisk argumentation for national og international sparsommelighed som vej ud af krisen, men fortsat forsøger at kombinere denne med keynesianske strategier om stimulering af beskæftigelsen gennem fremrykkede offentlige investeringer, øget forbrug (fx skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag) og bedre rammevilkår for erhvervslivet (fx midlertidigt øget fradragsret for investeringer i produktionsudstyr). Regeringen står i en vanskelig balancegang mellem hensynet til brede forlig med de borgerlige oppositionspartier (hvis politik hviler på den monetaristiske position) og en klar ”rød” linje med vægt på politiske aftaler med Enhedslisten (den socialistiske position). Det store spørgsmål er så, om det vil lykkes for regeringen at kombinere disse modsatrettede hensyn gennem aftaler om økonomiske reformer af skattesystemet, den kommende finanslovsaftale mv. 82 FINANSPAGTEN
Kapitel 5 – Konklusion
5.1 Konklusion Finanspagten har været til stor diskussion i Danmark, og der har været divergerende holdninger til, hvorfor Danmark skulle indgå, og hvilke fordele og ulemper dette ville medføre. De positive argumenter for dansk indgåelse i Finanspagten har været, at det er vigtigt at bibeholde og genskabe tilliden til den danske økonomi (og den europæiske økonomi som helhed), at det er vigtigt at sende et signal til de finansielle markeder, at vi skal vise solidaritet med de resterende europæiske lande samt, at Finanspagten vil medføre, at der kommer mere fokus på vækst‐ og jobskabelse. Kritikere har derimod pointeret, at Finanspagten begrænser Danmarks muligheder for selvbestemmelse over den økonomiske politik, at den medfører en suverænitetsafgivelse til EU, som underminerer demokratiet og at de store økonomier, som Tyskland og Frankrig, primært har bestemt Finanspagtens udformning, hvilket betyder, at den ikke tager hensyn til de store politiske og økonomiske forskelle, der eksisterer i Europa. Ydermere kritiseres det, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder i forbindelse med beregningen af det strukturelle underskud. Der kan dermed være tale om ’smuthuller’ i forbindelse med overholdelsen af reglerne. Derudover er det blevet kritiseret, at regeringen har valgt at være for dansk indtrædelse i Finanspagten, da den ikke anses for at være et udtryk for socialistisk økonomisk politik. Grundet denne debat har vi fundet det interessant og relevant at undersøge argumenterne for dansk deltagelse i Finanspagten, og vi har derfor med dette projekt haft til formål at besvare følgende problemformulering: Hvad er de danske bevæggrunde for at deltage i Finanspagten, og hvordan kan de forklares teoretisk? På baggrund af debatten om Finanspagten og projektets interviews, valgte vi at opstille analysen ud fra de fem argumenter, som vi anså som de mest fremtrædende. ‐
Deltager Danmark for at signalere, at de finansielle markeder kan have tillid til dansk økonomi? ‐
Deltager Danmark, for at sikre mere indflydelse i EU fremadrettet? ‐
Deltager Danmark, fordi det er dansk politisk tradition, blandt andet grundet vores historiske tilknytning til EU? ‐
Deltager Danmark, fordi Finanspagtens genoprettelse af økonomien på længere sigt medfører mere fokus på vækstinitiativer? ‐
Deltager Danmark grundet afhængighed til EU? Finanspagten
83
Vi vil nedenfor opsummere, hvad vi på baggrund af vores undersøgelse kan konkludere. Vi kan konkludere at Socialdemokratiet, SF og Venstre i vidt omfang anvender argumentet om, at deltagelsen i Finanspagten vil have en tillidsskabende effekt på den danske økonomi, da det understreger, at vi fører en økonomisk ansvarlig politik, hvilket disse partier ser som helt essentielt grundet finansmarkedernes magt. Grundet Danmarks afhængighed til EU ser partierne ligeledes deltagelsen i Finanspagten, som et fundament for og en fælles løsning på, at den samlede tillid til Europas økonomi genskabes. DF mener, at dette argument er for vagt, da de ikke anser deltagelsen i Finanspagten som betydelig for finansmarkedernes tillid til den danske økonomi. Ifølge Enhedslisten bør man ikke anvende ’tillidsargumentet’ som grund til at deltage i Finanspagten, da man dermed underlægger sig finansmarkedernes magt, frem for at bekæmpe den. Jespersen mener, at ”tillidsargumentet” er et uholdbart, nemt og meget ’politisk’ argument. Interdependensteorien har bidraget til at forklare brugen af ”tillidsargumentet”, da vi kan konkludere, at flere af respondenterne taler om den indbyrdes afhængighed, der eksisterer mellem EU’s lande, som bevirker, at tilliden til økonomierne er helt essentiel. Neoliberalismen kan ligeledes kobles på dette, da Socialdemokratiets, Venstres og SF’s udtalelser kan anses for at tilkendegive en holdning om, at internationalt samarbejde er nødvendigt i løsningen af store, globale problematikker. Derudover står det klart, at Enhedslisten ikke fraviger fra deres ideologiske standpunkter i forbindelse med deres holdninger til argumentet om Finanspagten som tillidsskabende. De mener, at finansmarkederne har fået for meget magt, jf. socialismens syn på det kapitalistiske samfund. Dermed tager de højde for interessefaktoren i Molins model. Dette argument vurderes til at være centralt, da det har stor indvirkning på landets stabilitet, lånevilkår og den generelle investeringslyst. Det kan konkluderes, at Socialdemokratiet er det eneste af de interviewede partier, der direkte udtaler, at deltagelse i Finanspagten har den effekt, at Danmark sikrer mere indflydelse i EU. Dette mener de, da Danmark gennem deltagelsen bliver inddraget mere i det økonomiske samarbejde og beslutningsprocessen i EU. Partiet giver dermed udtryk for, at de også ønsker deltagelsen i Finanspagten for at maksimere Danmarks nytte og medbestemmelse, jf. public choice‐teorien. Herudover fremgår det, at både Venstre, Socialdemokratiet og SF anser det europæiske samarbejde som positivt og som en måde, hvorpå dansk medindflydelse sikres. Dette syn ligger i forlængelse af neoliberalismen. 84 FINANSPAGTEN
Vi blev i analysen opmærksomme på, at Danmarks historiske tilknytning til EU ligeledes anvendes som et argument for Danmarks deltagelse – særligt af Niels Thygesen og Steen Lohmann Poulsen. Da Danmark fører fastkurspolitik og har en stor samhandel med EU, er det naturligt og forsvarligt, at Danmark deltager i Finanspagten. Argumentet anvendes dog ikke i særlig grad af de interviewede politikere. De to eksperters udtalelser kan ses som en tydelig tilkendegivelse af, at de har fokus på det internationale samarbejdes muligheder frem for dets begrænsninger. Dette ligger i tråd med neoliberalistisk tankegang. Der kan ligeledes trækkes referencer til det, der i interdependensteorien betegnes som staters sårbarhed, da Lohmann Poulsens udtalelser kan tolkes som et udtryk for, at det grundet tilknytningen til EU er det mest forsvarlige for Danmark på længere sigt at deltage i Finanspagten. Vi kan konkludere, at Jespersen bidrager med en anden vinkel. Han mener ikke, at fastkurspolitikken og Finanspagten muliggør en keynesiansk inspireret økonomisk politik. SF påpegede i forbindelse med ovenstående argument, at Tyskland og Frankrig besidder en større magt end de andre EU‐lande. Dette kan forklares ud fra interdependensteorien, hvor det menes, at staters forskellige styrkeforhold kan medføre asymmetriske magtforhold. Vi kan konkludere, at særligt Socialdemokratiet og SF understreger, at Finanspagten vil medføre vækstinitiativer. De mener overordnet, at det er fornuftigt at kombinere konsolidering af økonomien med vækst‐ og jobskabelse. Venstre har samme fokus, men ligger mere vægt på den liberale idé om at øge konkurrenceevnen, og de varetager dermed interessefaktoren i Molins model. Både DF og Enhedslisten kritiserer regeringen for deres positive syn på den politik, som Finanspagten lægger op til, da de ikke mener, at det stemmer overens med deres ideologi. Dette kan tolkes som, at Socialdemokratiet og SF prioriterer den parlamentariske faktor (samarbejdet med de øvrige EU‐venlige partier og med de andre europæiske regeringer) over interessefaktoren (deres ideologiske standpunkter om økonomisk politik). Argumentet om fremtidige vækst‐ og jobskabelsesinitiativer kan dog anses som en delvis varetagelse af interessefaktoren, da det ligger i forlængelse af den socialistiske, økonomiske tankegang. DF og Niels Thygesen stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt at skabe vækst på nuværende tidspunkt grundet den økonomiske situation og Enhedslisten udtrykker en skepsis overfor ’vækstargumentet’, da de ikke mener, at det er muligt at inkorporere vækstinitiativer i Finanspagten. Jesper Jespersen ser grundlæggende Finanspagten som en uhensigtsmæssig politik, da man ikke kan forudse den økonomiske fremtid, jf. keynesianismen. Dermed mener han ikke, at man bør planlægge den økonomiske politik på lang sigt. Finanspagten
85
Samtlige respondenter er enige om, at der eksisterer et afhængighedsforhold mellem landene i EU, hvilket ligeledes påvirker Danmark både politisk og økonomisk. Socialdemokratiet fokuserer på, at det er vigtigt for Danmark at være en del af EU‐samarbejdet, da vi på den måde kan bruge EU som et trækdyr i politiske beslutninger. De anerkender dermed den tiltagende interdependens mellem landene i EU og ser det, i tråd med neoliberalistisk tankegang, som en mulighed for Danmark, at vi deltager i Finanspagten. Venstre er overordnet enige i denne observation og tilføjer vigtigheden af samhandlen mellem Danmark og de europæiske lande. Både SF og DF udtrykker, at vi i Danmark er mere afhængige af EU, særligt Tyskland, end mange andre lande, med større økonomier, er. Dette kan være udtryk for asymmetri i interdependensforholdet. Vi kan ligeledes konkludere, at den eksisterende kritik af Finanspagten primært lyder på, at den begrænser de enkelte landes selvbestemmelse over den økonomiske politik, at dens økonomiske fundament bygger på monetaristisk, borgerlig politik, som ikke ligger i tråd med regeringens ideologiske standpunkter, samt at deltagelse medfører en afgivelse af magt til EU, som kan svække varetagelsen af de danske interesser og demokratiet. Ifølge de inddragede tilhængere af keynesianismen er Finanspagten ikke hensigtsmæssig, da den begrænser mulighederne for at føre ekspansiv økonomisk politik. Finanspagten kan ses som et udtryk for en monetaristisk økonomisk tankegang, da den ligger op til en markedsstyring af økonomien, hvor målet er budgetbalance og hvor offentlige investeringer begrænses. Ifølge kritikerne åbner denne økonomiske politik ikke op for bekæmpelse af arbejdsløsheden og vækstskabelse. Endvidere kan vi konkludere, at Socialdemokratiet og SF ikke ser Finanspagtens konsolidering af økonomien som udelukkende for vækst‐ og jobskabelse. De mener dermed godt, at de grundlæggende monetaristiske principper kan kombineres med socialistiske økonomiske tanker. 5.2 Evaluering af projektets validitet og reliabilitet Vi vil i nedenstående evaluere projektets metodiske og teoretiske forudsætninger og derigennem vurdere validiteten og reliabiliteten. Reliabilitet henviser til vurderingen af, hvorvidt de metoder, der har været anvendt er pålidelige og præcise, dvs. om det vil være muligt at reproducere projektet med de samme resultater. Validitet refererer til, hvorvidt undersøgelsens konklusioner kan anses for at være gyldige og om de afspejler den egentlige betydning af det undersøgte emnefelt. Dvs., bliver det, der ønskes undersøgt, i realiteten undersøgt. 86 FINANSPAGTEN
Som interviewere kan vi i nogen grad have fortolket respondenternes svar. Dette kan have indvirkning på reliabiliteten. Vi har dog vedlagt transskriptioner af interviewene samt lydfiler, så læseren kan finde citaterne i den sammenhæng, som de er blevet sagt. Det kan spille ind på projektets reliabilitet, at respondenterne er blevet interviewet under forskellige omstændigheder og på forskellige tidspunkter. Særligt det sidstnævnte kan have haft indflydelse på respondenternes svar, da de har haft forskellige udgangspunkter for at besvare spørgsmålene. Den valgte problemstilling er højaktuel, så skabelsen af ny viden og nye initiativer på området vil være forekommet i løbet af den periode, hvor interviewene blev foretaget. Dette er svært at undgå, når den kvalitative metode benyttes, men det kan pointeres at en så ensartet fremgangsmåde som muligt er ønskelig, for at styrke reliabiliteten. Efter undersøgelsens afslutning kan det diskuteres, om vi burde have inddraget andre og flere teorier, idet vi via interviewene blev opmærksomme på, at nogle teorier var mere anvendelige end andre. Særligt public choice‐teorien viste sig kun at kunne anvendes i begrænset omfang. Dette skyldes, ud fra vores vurdering, at teoriens forklaringskraft i denne problemstilling er delvist utilstrækkelig, da det er meget svært at påvise, at de adspurgte politiske partier blot søger at maksimere deres egen (eller regeringens) nytte. Det kan ligeledes påpeges, at vi ikke i særligt stort omfang har anvendt realismen og liberalismen i deres grundformer. Disse teorier er dannet i en anden tid, og vi har derfor fundet de moderne udviklinger af disse teorier mere anvendelige. Vi mener dog, at det valgte teorispektrum rummer en tilstrækkelig forklaringskraft. Hertil skal det nævnes, at inddragelsen af flere teorier ikke har været mulig grundet de givne retningslinjer i form af tid og omfang. Dette er ligeledes begrundelsen for, at vi ikke har valgt at interviewe politikere fra samtlige partier, hvilket ellers ville styrke projektets validitet. Jævnfør kritisk realisme, som er projektets videnskabsteoretiske position, skal al viden opfattes som kontekstafhængig, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at generalisere. Dette må antages særligt at gælde i samfundsfaglige spørgsmål, da samfundets åbne strukturer ikke vil kunne forudsiges. Det har derfor ikke været projektets formål at vurdere, hvorvidt Finanspagten vil være en god løsning på de økonomiske problemer i fremtiden, men derimod at forklare og analysere argumenterne for dansk deltagelse, dvs. eksisterende begivenheder og fænomener. Med projektet har vi haft til hensigt at lave en analytisk generalisering, hvor teorierne bidrager til forklaringen af de danske bevæggrunde for at deltage i Finanspagten. Finanspagten
87
Ifølge den kritiske realisme er validitet i videnskab et relativt begreb. Dette skyldes, at videnskab er en ”teori” om den virkelige verden, og derfor vil videnskaben ikke være identisk med denne. Dette betyder dog ikke, at al viden skal anses for at være lige valid. Projektets validitet søges styrket gennem, at det i analysen tydeligt fremgår, hvornår respondenternes tolkninger, holdninger eller citater fremstilles, og hvornår tolkningerne og analyserne er vores. Vi har endvidere forsøgt at anvende fyldige citater i analysen, for på den måde at sikre gennemsigtighed. Vi mener overordnet, på trods af ovenstående overvejelser, at vores fremgangsmåde er gennemskuelig, og at analysen er veldokumenteret, hvilket bevirker, at konklusionerne kan anses for at være valide og projektet reliabilitet er sikret. 5.3 Perspektivering I projektet fravalgte vi at vurdere, hvorvidt Finanspagten kan anses for at være den rigtige løsning på den økonomiske krise. I mere økonomisk‐teoretisk forstand kan spørgsmålet dog lyde på, hvorvidt den valgte EU‐besparelsesstrategi, som følger af Finanspagten, i virkeligheden vil vise sig som den rigtige medicin mod krisen i de europæiske økonomier, eller om de hårde nedskæringer blot vil gøre ondt værre. Vi har i projektet refereret økonomen Jesper Jespersen for synspunkter om, at de europæiske regeringer i stedet skal turde investere sig ud af krisen, også selvom det på kort sigt medfører øget gældsætning. Dette støttes aktuelt af en fremtrædende international økonom som Paul Krugman, som i en ny bog med titlen ”End this depression now” stærkt kritiserer den europæiske besparelsesstrategi og i stedet – som en moderne udgave af Keynes – anbefaler store offentlige investeringer. (Mogensen, 2012) Denne linje ser ud til at blive støttet af den nyvalgte franske præsident, hvilket muligvis vil give ny næring til den danske regerings ønske om at gå denne vej i fx dele af 2020‐planen, samtidig med at bindingerne i finanspagten efterleves. Regeringen søger dermed i en vis forstand at føre monetaristisk økonomisk politik for at skabe brede forlig med de borgerlige partier, men i kombination med keynesiansk krisepolitik i form af aktive offentlige investeringer, som muligvis gennem en social lighedsprofil kan skabe samtidig politisk legitimering i forhold til støttepartiet Enhedslisten. Denne debat finder vi interessant at følge fremadrettet. I forlængelse af de designmæssige overvejelser, kunne det komparative case‐
design ligeledes have været interessant at anvende i et projekt med Finanspagten 88 FINANSPAGTEN
som problemstilling, da man med dette ville kunne sammenligne to cases (Danmarks bevæggrunde for deltagelse i Finanspagten overfor fx Sveriges bevæggrunde) og kortlægge, hvad der adskiller dem. Sveriges neutralitetspolitik under den kolde krig synes ikke at være forenelig med indtrædelse i EU, hvorfor Sverige først blev medlem i 1995 (Regeringskansliet, 2006). Sveriges historiske tilknytning til EU differentierer dermed markant fra Danmarks, og det kunne derfor være interessant at foretage et komparativt studie mellem de to lande. Dette er dog fravalgt, fordi designet for det første vil kræve et indgående kendskab til langt mere materiale (og dermed en større tidsramme) og for det andet, fordi det vil være vanskeligt at foretage en valid sammenligning, da de grundlæggende strukturer (fx økonomi og politik) i de to sammenlignede lande formentlig vil være markant forskellige. Finanspagten
89
Referenceliste
Aabenhus, Ole (2012), ”Masser af gæld og underskud i EU”, tilgængelig: http://www.notat.dk/masser‐af‐gaeld‐og‐underskud‐i‐eu/, hvervet: 2. maj 2012. Amdam, Rolv Petter; Gran, Haakon; Hansen, Svein Olav; Sogner, Knut (2005), ”Markedsøkonomiens utvikling”, 2. udgave, Bergen, Fagbokforlaget Andersen, Brita Vibeke (1991), ”Interdependens”, København: Forlaget Politiske Studier. Angell, Norman (1910), ”The Great Illusion”, New York: G.P. Putnam’s Sons. Antoft, Rasmus; Salomonsen, Heidi Houlberg (2007), ”Det kvalitative casestudium ­ introduktion til en forskningsstrategi”, i Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.) ”Hånd‐
værk & Horisonter ‐ tradition og nytænkning i kvalitativ metode”, Odense: Syd‐
dansk Universitetsforlag. Brink, Helge (1984), ”Monetarisme og økonomisk politik”, Greve: Jurist og Økonom‐
forbundets Forlag. Buchanan, James M.; Musgrave, Richard A. (1999), “Public Finance & Public Choice: Two Contrasting Visions of the State”, Cambridge: MIT Press. Bødskov, Morten (2012), ”Finanspagten udløser ikke folkeafstemning efter grundlo­
ven”, tilgængelig: http://www.justitsministeriet.dk/516+M569d12c7e39.html, hvervet: 10. maj 2012. Børsen TV (2012), ”Helle Ib: Finanspagten er hård for SF”, tilgængelig: http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/224604/helle_ib_Finanspagten_er_ha
ard_for_sf.html, hvervet: 25. maj 2012. Danmarks Statistik (2012), ”Nyt fra Danmarks Statistik”, nr. 59, 8. februar 2012, tilgængelig: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR059.pdf, hvervet: 13. maj 2012. Dansk Folkeparti (2012), ”DF er modstander af EU”, tilgængelig: http://www.danskfolkeparti.eu/EU‐politik.asp, hvervet: 4. juni 2012 de Vaus, David (2001), ”Research design in social research”, London: SAGE Publica‐
tions Ltd. 90 FINANSPAGTEN
Dosenrode, Søren (2000)(red.) ”Danmark og ØMU’en”, 1. udgave, 1 oplag, Gylling: Systime. Dunne, Tim (2011), “Liberalism”, i: Bayles, John et al., The Globalization of World Politics, 5. udgave, New York: Oxford University Press. Dunne, Tim; Schmidt, Brian C. (2011), ”Realism”, Bayles, John et al., The Globaliza‐
tion of World Politics, 5. udgave, New York: Oxford University Press. Enhedslisten (2004), ”Kapitalisme og socialisme i det 21. århundrede”, tilgængelig: http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens‐principprogram‐0, hvervet: 3. juni Enhedslisten (2012), “EU”, tilgængelig: http://www.enhedslisten.dk/content/eu, hvervet: 4. juni 2012. EU‐kommissionen (2012), ”Denmark”, tilgængelig: http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/okonomisk/120511_dk_en.
pdf, hvervet: 25. maj 2012. EU‐oplysningen (EUO (A)), (2012), ”Finanspagten”, tilgængelig: http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu‐temaer/europagt/gennemgang/, hvervet: 30. marts 2012. EU‐oplysningen (EUO (B)), (2012), ”Stabilitets­ og Vækstpagten”, tilgængelig: http://euo.dk/emner/eu2012/eu‐temaer/krisen/foranstaltninger/sidesvp/, hvervet: 2. maj 2012. EU‐oplysningen (EUO (C)), (2012), ”Six­pack’en”, tilgængelig: http://euo.dk/emner/eu2012/eu‐temaer/krisen/foranstaltninger/six/, hvervet: 2. maj 2012. EU‐oplysningen (EUO (D)), (2012),”Finanspolitisk aftale (Europagt/Finanspagt)”, tilgængelig: http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu‐
temaer/europagt/aftalen/?print=1, hvervet: 23. maj 2012. EU‐oplysningen (EUO) (Høring), (2012), ”Høring om finanspagten i Folketinget”, tilgængelig: http://euo.dk/emner/eu2012/eu‐temaer/europagt/dokument2/, hvervet: 17. maj 2012. Finanspagten
91
Friisberg, Gregers (2009), ”Politik”, København: Forlaget Columbus. Fuglsang, Lars; Olsen, Poul Bitsch (2009), ”Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne”, 2. udgave, 4. oplag, Frederiksberg: Ros‐
kilde Universitetsforlag. Hansen, Martin Ingemann (2012), ”Hvilke faktorer ligger til grund for et partipoli‐
tisk standpunkt”, tilgængelig: http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/grundh_t_fakt_partipol.
pdf, hvervet: 5. juni 2012. Hobbes, Thomas (2008), ”Leviathan”, oversat af: Østergaard, Claus Bratt, Køben‐
havn, Informations Forlag. Jakobsen, Kristian (2012), ”Nu bliver der styr på økonomien”, tilgængelig: http://nyhederne‐dyn.tv2.dk/article.php/id‐47841424:nu‐bliver‐der‐styr‐
p%C3%A5‐%C3%B8konomien.html, hvervet: 22. maj 2012. Jespersen, Jesper (2002), ”Økonomiens konger; John Maynard Keynes”, København: Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag. Jespersen, Jesper (2009), ”Introduktion til Makroøkonomi”, København: Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag. Jespersen, Jesper et al., (2011). ”Krisens økonomi”, 2. Udgave, 1. Oplag, København: Gyldendal A/S. Jespersen, Jesper (2012), ”ØMU’en og den økonomiske krise i EU”, NyAgenda, 1.oplag, tilgængelig: http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/NyAgenda_OEMU.pdf, hvervet: 17. maj 2012. Jørgensen, Dan (2012), ”På vej mod et rødt Europa?”, tilgængelig: http://www.information.dk/299704, hvervet: 25. maj 2012. Jørgensen, Martin (2011), ”Euroens historie”, http://www.euo.dk/emner/euro/Historie/, hvervet: 2. april 2012. Keohane, Robert O.; Nye, Joseph S. (2001), ”Power and Interdependence”, Harrison‐
burg, 3. udgave, Longman 92 FINANSPAGTEN
Kestler, Amalie (2012), “SF bakker op om Finanspagt”, tilgængelig: http://www.information.dk/292183, hvervet: 15. maj 2012. Keynes, John Maynard (1973), “The collected writings of John Maynard Keynes”, Cambridge: University Press. Kureer, Henrik (2010), ”Keynesianere kontra monetarister”, tilgængelig: http://ioa1.systime.dk/index.php?id=79, hvervet: 23. maj 2012. Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend (2008), ”Interview – introduktion til et hånd­
værk”, 2. udgave, København: Gyldendal Akademisk. Lamy, Steven L. (2011), “Contemporary mainstream approaches: neo­realism and neo­liberalism”, i: Bayles, John et al., The Globalization of World Politics, 5. Udgave, New York: Oxford University Press. Larsen, Bjarke; Ytzen, Flemming (2002) ”Opbrud på midten: pejlemærker for det nye århundrede”, 1. udgave, Forlaget Pressto Larsen, Kristian Brårod (2012), ”EL­bøn til Villy: Lad os stemme om finanspagt”, tilgængelig: http://avisen.dk/el‐boen‐til‐villy‐lad‐os‐stemme‐om‐
Finanspagt_159754.aspx, hvervet: 25. maj 2012. Lund, Henrik Herløv (2009), ”Den økonomiske krise i Danmark: baggrund, udsigter og hvad kan der gøres?”, Småskrift nr.6, udgivet i Småskrifter for Forlaget Alterna‐
tivt, 3. reviderede udgave, tilgængelig: http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krise.Pdf, hvervet: 29. maj 2012. Lund, Henrik Herløv (2012), “EU Finanspagten”, Småskrift nr.29, udgivet i Småskrifter for Forlaget Alternativt, 2. Udgave, tilgængelig: http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/EUFinanspagten.pdf, hvervet: 23. maj 2012. McLean, Iain (1987), ”Public Choice. An introduction”, Oxford, Basil Blackwell Ltd Mogensen, Lars Trier (2012), “Enmandshær for de ledige”, i Politiken d. 3. juni 2012 Mueller, Dennis C. (2003), ”Public choice III”, Cambridge, Cambridge University Press Mårup, Birgitte (2010), ”Hvad er de danske forbehold?”, tilgængelig: http://www.euo.dk/spsv/off/alle/55/, hvervet: 30. marts 2012. Finanspagten
93
Nationalbanken (2012), ”Kort om penge­ og valutapolitik”, tilfængelig: http://www.nationalbanken.dk/DNDK/pPolitik.nsf/side/Kort_om_penge‐
_og_valutapolitik!OpenDocument, hvervet: 31. maj 2012. Nye, Joseph S. (2004), ”Power in the global information age”, New York: Routledge. Pedersen, Troels Beha (2011), ”Merkel: Euro­krisen kræver traktatændringer”, til‐
gængelig: http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/214847/merkel_euro‐
krise_kraever_traktataendringer.html, hvervet 2. maj 2012. Petersen, Søren Hviid (2009), ”Thomas Hobbes”, i: Kaspersen, Lars Bo; Loftager, Jørn, Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. Regeringskansliet (2006), ”Sveriges väg till EU­medlemskap”, tilgængelig: http://www.regeringen.se/sb/d/2477, hvervet: 5. juni 2012. Ritzau (A), (2012), ”Thorning: Finanspagt en fordel for Danmark”, tilgængelig: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id‐48552509:thorning‐finanspagt‐en‐fordel‐
for‐danmark.html?ss, hvervet: 30. marts 2012. Ritzau (B), (2012), ”Thorning i finanspagt­ups”, tilgængelig: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/02/0302054442.htm, hvervet: 30. marts 2012. Ritzau (C), (2012), ”Økonom finder flere fejl i finanspagt”, tilgængelig: http://www.information.dk/telegram/292971, hvervet: 30. marts 2012. Ritzau (D), (2012), ”Ny fransk præsident vil sparke gang i EU”, tilgængelig: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/07/0507060237.htm, hvervet: 25. maj 2012. Socialdemokratiet (2012), ”EU – Temaside”, tilgængelig: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=blockpage.view&id=71686
2, hvervet: 23. maj 2012. Socialdemokratiet (2011), ”Hånden på hjertet”, tilgængelig: http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=700976&menuI
D=700897&menuAction=select&topmenuID=688037, hvervet: 3. juni 2012 94 FINANSPAGTEN
Socialistisk Folkeparti (2012), ”Principprogram for SF – Socialistisk Folkeparti”, til‐
gængelig: http://www.sf.dk/uploads/media_items/principprogram‐vedtaget‐af‐
landsm%C3%B8det‐150412.original.pdf, hvervet: 3. juni 2012. Soros, George (2012), ”21 Søndag – 15. apr. 2012”, tiltængelig: http://www.dr.dk/nu/player/#/21‐soendag/38952/24:40, hvervet: 14. maj 2012. Venstre (2006), “Fremtid I frihed og fællesskab”, tilgængelig: http://www.venstre.dk/partiet/politik/principprogram/, hvervet: 3. juni 2012 Waltz, Kenneth N. (1970), ”The myth of national interdependence”, i: Kindleberger, Charles P., The international corporation, 2. udgave, Cambrigde: The M.I.T Press. World Trade Organisation (2011), “1. World trade developments”, tilgængelig: http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/its2011_e/its11_highlights1_e.pdf, hvervet: 14. maj 2012. Økonomi‐ og Indenrigsministeriet (2011), ”Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser”, Finansministeriet. Finanspagten
95
Bilag
Bilag 1 Finanspagten Bilag 2 Interviewguides Bilag 3 Beskrivelse af respondenter Bilag 4 Transskriptioner 96 FINANSPAGTEN
Bilag 1: Finanspagten
TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I
DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM
KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN,
KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN
TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN
HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN
FRANSKE REPUBLIK,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN
LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET
LUXEMBOURG, UNGARN, MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE
REPUBLIK, RUMÆNIEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE
REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND OG KONGERIGET
SVERIGE
Finanspagten
97
KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN
HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN
ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, UNGARN, MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN
PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN
SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND OG KONGERIGET SVERIGE,
i det følgende benævnt "de kontraherende parter",
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ deres forpligtelse som Den Europæiske Unions medlemsstater til
at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse,
SOM ØNSKER at fremme betingelserne for en stærkere økonomisk vækst i Den Europæiske Union
og med henblik herpå at udvikle en stadig tættere samordning af de økonomiske politikker i euroområdet,
SOM TAGER HENSYN TIL, at nødvendigheden af, at regeringerne opretholder sunde og holdbare
offentlige finanser og forhindrer, at det samlede offentlige underskud bliver uforholdsmæssigt stort,
er afgørende for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed og derfor kræver, at der indføres specifikke regler, herunder en "regel om budgetbalance" og en automatisk mekanisme til at træffe korrigerende foranstaltninger,
T/SCG/da 1
98 FINANSPAGTEN
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ nødvendigheden af at sikre, at deres samlede offentlige underskud ikke overstiger 3 % af deres bruttonationalprodukt i markedspriser, og at deres samlede offentlige gæld ikke overstiger - eller at den falder tilstrækkeligt i retning af - 60 % af deres bruttonationalprodukt i markedspriser,
SOM ERINDRER OM, at de kontraherende parter som medlemsstater i Den Europæiske Union
skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål inden for rammerne af den økonomiske union i fare, især ved at akkumulere gæld uden for de samlede offentlige regnskaber,
SOM TAGER HENSYN TIL, at stats- og regeringscheferne i euroområdets medlemsstater den
9. december 2011 nåede til enighed om en styrket arkitektur i Den Økonomiske og Monetære Union, der bygger på de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og letter gennemførelsen af foranstaltninger, som er truffet på grundlag af artikel 121, 126 og 136 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde,
SOM TAGER HENSYN TIL, at målet for stats- og regeringscheferne i euroområdets medlemsstater og i andre af Den Europæiske Unions medlemsstater er hurtigst muligt at indarbejde denne traktats bestemmelser i de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,
T/SCG/da 2
Finanspagten
99
SOM BIFALDER de lovgivningsforslag for euroområdet, Europa-Kommissionen fremsatte den
23. november 2011 inden for rammerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske
Union, om styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har
eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, og om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af
medlemsstaternes uforholdsmæssigt store underskud og SOM NOTERER SIG, at Europa- Kommissionen agter at forelægge yderligere lovgivningsforslag for euroområdet, særligt om forud- gående
orientering om planer om udstedelse af gældsbeviser, økonomiske partnerskabsprogrammer, der
præciserer strukturreformerne for medlemsstater, som er omfattet af en procedure i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, samt samordning af medlemsstaternes planer om større re- former af den økonomiske politik,
SOM ERKLÆRER sig rede til at støtte forslag, som Europa-Kommissionen måtte fremsætte med
henblik på yderligere at styrke stabilitets- og vækstpagten ved for de medlemsstater, der har euroen
som valuta, at indføre en ny vifte af mellemfristede målsætninger på linje med de i nærværende
traktat fastsatte begrænsninger,
SOM NOTERER SIG, at Europa-Kommissionen, når den gennemgår og overvåger budgetforpligtelserne i henhold til denne traktat, vil handle inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, 126 og 136,
T/SCG/da 3
100 FINANSPAGTEN
SOM navnlig BEMÆRKER, at denne overvågning i forbindelse med anvendelsen af "reglen om
budgetbalance", der er fastsat i denne traktats artikel 3, vil foregå ved, at der, når det er hensigtsmæssigt, for hver enkelt kontraherende part fastsættes landespecifikke mellemfristede målsætninger
og konvergenskalendere,
SOM BEMÆRKER, at de mellemfristede målsætninger bør ajourføres regelmæssigt på grundlag af
en i fællesskab aftalt metode, hvis vigtigste parametre også skal gennemgås regelmæssigt, så de på
passende vis afspejler risiciene ved eksplicitte og implicitte forpligtelser for de offentlige finanser
som omhandlet i målene for stabilitets- og vækstpagten,
SOM BEMÆRKER, at evalueringen af, om fremskridtene hen imod de mellemfristede målsætninger er tilstrækkelige, bør ske på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder ved en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med de i EU-retten fastsatte bestemmelser, særlig Rådets forordning (EF)
nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og
samordning af økonomiske politikker, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 ("den reviderede stabilitets- og vækstpagt"),
SOM BEMÆRKER, at den korrektionsmekanisme, de kontraherende parter skal indføre, bør sigte
mod at korrigere afvigelser fra deres mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien, herunder deres kumulerede virkning på dynamikken i den offentlige gæld,
T/SCG/da 4
Finanspagten
101
SOM BEMÆRKER, at opfyldelsen af de kontraherende parters forpligtelse til at indføre "reglen om
budgetbalance" i deres nationale retssystemer i form af bindende, varige og helst forfatningsmæssige bestemmelser bør være underlagt Den Europæiske Unions Domstols kompetence i henhold til artikel 273 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
SOM ERINDRER OM, at artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver
Den Europæiske Unions Domstol beføjelse til at pålægge en medlemsstat i Den Europæiske Union,
der ikke har efterkommet en af dens domme, betaling af et fast beløb eller en tvangsbøde og SOM
ERINDRER OM, at Europa-Kommissionen har opstillet kriterier for fastsættelsen af det faste beløb
eller den tvangsbøde, som skal pålægges til betaling i medfør af denne artikel,
SOM ERINDRER OM nødvendigheden af at lette vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til Den Europæ‐
iske Unions procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for de med‐ lemsstater, der har euroen som valuta, for hvilke den forventede eller faktiske procentdel, som det samlede offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, er over 3 %, samtidig med at målet med proceduren kraf‐
tigt underbygges, det vil sige at tilskynde og i givet fald tvinge en medlemsstat til at nedbringe et eventu‐
elt konstateret underskud, SOM ERINDRER OM forpligtelsen for de kontraherende parter, hvis samlede offentlige gæld
overstiger referenceværdien på 60 %, til at nedbringe den med i gennemsnit en tyvendedel pr. år
som et benchmark,
T/SCG/da 5
102 FINANSPAGTEN
SOM TAGER HENSYN TIL nødvendigheden af ved gennemførelsen af denne traktat at respektere
den særlige rolle, arbejdsmarkedets parter indtager, således som den anerkendes i hver af de kontraherende parters love eller nationale systemer,
SOM UNDERSTREGER, at ingen af denne traktats bestemmelser skal fortolkes sådan, at de på nogen måde ændrer de betingelser om økonomisk politik, hvorunder der er ydet finansiel bistand til en
kontraherende part som led i et stabiliseringsprogram, der involverer Den Europæiske Union, dens
medlemsstater eller Den Internationale Valutafond,
SOM BEMÆRKER, at det for Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde kræves, at
de kontraherende parter arbejder sammen hen imod en økonomisk politik, hvor de med udgangspunkt i mekanismerne til samordning af den økonomiske politik, som defineret i de traktater, der
danner grundlag for Den Europæiske Union, foretager de nødvendige handlinger og træffer de nødvendige foranstaltninger på samtlige områder, der er afgørende for euroområdets rette virkemåde,
SOM særligt BEMÆRKER, at det er de kontraherende parters ønske at gøre mere aktiv brug af det
forstærkede samarbejde, som artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326 til 334
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for, uden derved at undergrave det indre marked, samt at det er deres ønske i fuldt omfang at benytte specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, i henhold til artikel 136 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og en procedure, hvorefter de kontraherende parter, der har euroen som valuta, forudgående skal drøfte og samordne alle større reformer af økonomisk politik,
de påtænker, med henblik på at benchmarke bedste praksis,
T/SCG/da 6
Finanspagten
103
SOM ERINDRER OM den aftale, som stats- og regeringscheferne i euroområdets medlemsstater
indgik den 26. oktober 2011 for at forbedre styringen i euroområdet, bl.a. ved afholdelse af mindst
to eurotopmøder årligt, til hvilke der, med mindre det er begrundet i ekstraordinære omstændigheder, indkaldes umiddelbart efter Det Europæiske Råds møder eller møder mellem de kontraherende
parter, som har ratificeret denne traktat,
SOM også ERINDRER OM stats- og regeringscheferne i euroområdets medlemsstater og i andre af
Den Europæiske Unions medlemsstaters tilslutning den 25. marts 2011 til europluspagten, som
nærmere fastlægger de spørgsmål, der er afgørende for at fremme konkurrenceevnen i euroområdet,
SOM UNDERSTREGER betydningen af traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme som led i en overordnet strategi, der skal styrke Den Økonomiske og Monetære Union, og
SOM PÅPEGER, at ydelse af finansiel bistand inden for rammerne af nye programmer under den
europæiske stabilitetsmekanisme fra 1. marts 2013 vil være betinget af, at den pågældende kontraherende part har ratificeret nærværende traktat, og så snart den i artikel 3, stk. 2, i nærværende traktat nævnte gennemførelsesfrist er udløbet, tillige betinget af opfyldelse af kravene i nævnte artikel,
T/SCG/da 7
104 FINANSPAGTEN
SOM BEMÆRKER, at Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland,
Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Storhertugdømmet Luxembourg, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og
Republikken Finland er kontraherende parter, der har euroen som valuta, og at de som sådan vil være bundet af denne traktat fra den første dag i den måned, der kommer efter deres deponering af ratifikationsinstrumentet, hvis traktaten er trådt i kraft på den pågældende dato,
SOM OGSÅ BEMÆRKER, at Republikken Bulgarien, Kongeriget Danmark, Republikken Letland,
Republikken Litauen, Ungarn, Republikken Polen, Rumænien, Kongeriget Sverige er kontraherende parter, der som medlemsstater i Den Europæiske Union på datoen for undertegnelsen af denne
traktat har en dispensation eller undtagelse fra deltagelse i den fælles valuta, og at de, så længe denne dispensation eller undtagelse ikke er ophævet, kun kan være bundet af de bestemmelser i afsnit III og IV, som de ved deponering af deres ratifikationsinstrument eller på et senere tidspunkt
erklærer at ville være bundet af,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
T/SCG/da 8
Finanspagten
105
AFSNIT I
FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
ARTIKEL 1
1.
Med denne traktat aftaler de kontraherende parter som medlemsstater i Den Europæiske Union at styrke den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union ved at vedtage et regelsæt, der skal fremme budgetdisciplin gennem en finanspolitisk aftale, at styrke samordningen af deres økonomiske politikker og at forbedre styringen i euroområdet, for derved at støtte opnåelsen af
Den Europæiske Unions mål om bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed.
2.
Denne traktat finder fuldt ud anvendelse på de kontraherende parter, der har euroen som valuta. Den finder også anvendelse på de øvrige kontraherende parter i det omfang og på de betingelser,
der er fastsat i artikel 14.
T/SCG/da 9
106 FINANSPAGTEN
AFSNIT II
SAMMENHÆNGEN MED OG
FORHOLDET TIL EU-RETTEN
ARTIKEL 2
1.
Denne traktat anvendes og fortolkes af de kontraherende parter i overensstemmelse med de
traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, især artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Union, og med EU-retten, herunder reglerne om procedure når det er nødvendigt at
vedtage sekundær ret.
2.
Denne traktat anvendes i det omfang, den er forenelig med de traktater, der danner grundlag
for Den Europæiske Union, og EU-retten. Den griber ikke ind i Unionens beføjelser til at handle
inden for den økonomiske union.
T/SCG/da 10
Finanspagten
107
AFSNIT III
FINANSPOLITISK AFTALE
ARTIKEL 3
1.
De kontraherende parter anvender reglerne i dette stykke ud over og med forbehold af deres
forpligtelser i henhold til EU-retten:
a)
en kontraherende parts samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i
balance eller udvise et overskud
b)
reglen i litra a) skal anses for overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo svarer til
de landespecifikke mellemfristede målsætninger, som er fastsat i den reviderede stabilitets- og
vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 % af bruttonationalproduktet i markedspriser. De kontraherende parter sikrer hurtig konvergens hen imod hver
deres mellemfristede målsætninger. En tidsplan for konvergensen under hensyntagen til de
landespecifikke risici for holdbarheden vil blive foreslået af Europa-Kommissionen. Der skal
foretages en evaluering af fremskridtene hen imod den mellemfristede målsætning og overholdelsen heraf på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference,
herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden,
på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt
T/SCG/da 11
108 FINANSPAGTEN
c)
de kontraherende parter kan midlertidigt afvige fra deres respektive mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i retning af denne målsætning, dog kun under de i stk. 3, litra b),
fastsatte exceptionelle omstændigheder
d)
når den procentdel, som den samlede offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet i markedspriser, er væsentligt under 60 %, og risiciene med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt er lave, kan den nedre grænse for den i litra b) angivne mellemfristede
målsætning nå op på et strukturelt underskud på højst 1,0 % af bruttonationalproduktet i markedspriser.
e)
hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i retning af denne målsætning, skal en korrektionsmekanisme automatisk sættes
i gang. Mekanismen skal bl.a. medføre en forpligtelse for den pågældende kontraherende part
til at gennemføre foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en nærmere fastsat periode.
2.
Reglerne i stk. 1 skal have virkning i de kontraherende parters nationale ret senest et år efter
ikrafttrædelsen af denne traktat i form af bindende og varige bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale
budgetproces. De kontraherende parter skal på nationalt plan indføre den i stk. 1, litra e), nævnte
korrektionsmekanisme på grundlag af fælles principper, der skal foreslås af Europa-Kommissionen,
særligt om arten og omfanget af og tidsplanen for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes,
også i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, samt om, hvilken rolle de institutioner, der på nationalt plan er ansvarlige for at overvåge overholdelsen af de i stk. 1 nævnte regler, skal indtage, og
om disses uafhængighed. Denne korrektionsmekanisme skal fuldt ud respektere de nationale parlamenters beføjelser.
T/SCG/da 12
Finanspagten
109
3.
Med henblik på denne artikel finder definitionerne i artikel 2 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne om
Den Europæiske Union, anvendelse.
Derudover forstås i denne artikel ved:
a)
"årlig strukturel offentlig saldo": den årlige konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.
b)
"exceptionelle omstændigheder": en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige
finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede
stabilitets- og vækstpagt, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.
T/SCG/da 13
110 FINANSPAGTEN
ARTIKEL 4
Når den procentdel, som de kontraherende parters samlede offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger referenceværdien på 60 % i artikel 1 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne om Den Europæiske Unions, skal den kontraherende part nedbringe den med i gennemsnit en tyvendedel pr. år
som et benchmark, jf. artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011. Hvorvidt der
foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grund af en overtrædelse af gældskriteriet, vil blive besluttet i overensstemmelse med proceduren i artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
ARTIKEL 5
1.
En kontraherende part, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud i henhold til de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, indfører
et budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram med en detaljeret beskrivelse af de strukturreformer, der skal indføres og gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud. Sådanne programmers indhold og form skal nærmere fastsættes i
EU-retten. Fremsendelsen af programmerne til Rådet for Den Europæiske Union og til EuropaKommissionen med henblik på tilslutning til og overvågning af programmerne skal ske inden for de
gældende overvågningsprocedurer i henhold til stabilitets- og vækstpagten.
T/SCG/da 14
Finanspagten
111
2.
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen overvåger gennemførelsen af det
budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram og med de årlige budgetplaner i overensstemmelse med det.
ARTIKEL 6
Med henblik på at samordne planlægningen af udstedelsen af nationale gældsbeviser bedre skal de
kontraherende parter på forhånd orientere Rådet for Den Europæiske Union og Europa- Kommissionen om deres planer om at udstede offentlige gældsbeviser.
ARTIKEL 7
Under fuld overholdelse af procedurekravene i de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union forpligter de kontraherende parter, der har euroen som valuta, sig til at støtte forslag og
henstillinger fra Europa-Kommissionen, hvis Europa-Kommissionen under en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud konstaterer, at en medlemsstat i Den Europæiske Union, der har euroen som valuta, har overskredet underskudskriteriet. Der påhviler ikke en sådan forpligtelse, når det kan konstateres, at der blandt de kontraherende parter, der har euroen som valuta,
er et kvalificeret flertal, som er imod forslaget eller henstillingen, beregnet ved analogi efter de relevante bestemmelser i de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union uden hensyntagen til den pågældende kontraherende parts holdning.
T/SCG/da 15
112 FINANSPAGTEN
ARTIKEL 8
1.
Europa-Kommissionen opfordres til inden for rimelig tid at fremlægge en rapport for de kontraherende parter om de bestemmelser, de hver har vedtaget i medfør af artikel 3, stk. 2. Hvis Europa-Kommissionen, efter at den har givet en kontraherende part lejlighed til at fremsætte bemærkninger, i sin rapport konkluderer, at den pågældende kontraherende part har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, vil sagen blive indbragt for Den Europæiske Unions Domstol af en eller flere af de
kontraherende parter. Finder en kontraherende part uafhængigt af Kommissionens rapport, at en anden kontraherende part har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, kan den også indbringe sagen for
Domstolen. I begge tilfælde er Domstolens dom bindende for sagens parter, som skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for den frist, Domstolen træffer bestemmelse om.
2.
Finder en kontraherende part på grundlag af sin egen eller Europa-Kommissionens vurdering,
at en anden kontraherende part ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme
Domstolens dom, jf. stk. 1, kan den indbringe sagen for Domstolen og nedlægge påstand om, at der
pålægges økonomiske sanktioner i overensstemmelse med de kriterier, Europa-Kommissionen har
opstillet inden for rammerne af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Hvis Domstolen finder, at den pågældende kontraherende part ikke har efterkommet dens dom, kan
den pålægge den at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, der er passende under hensyn til sagens
omstændigheder, og som ikke må overstige 0,1 % af dens bruttonationalprodukt. De beløb, som det
pålægges en kontraherende part, der har euroen som valuta, at betale, skal betales til den europæiske
stabilitetsmekanisme. I øvrige tilfælde betales beløbene til Den Europæiske Unions almindelige
budget.
T/SCG/da 16
Finanspagten
113
3.
Denne artikel udgør en voldgiftsaftale mellem de kontraherende parter i betydningen i artikel 273 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
AFSNIT IV
SAMORDNING AF ØKONOMISK POLITIK OG KONVERGENS
ARTIKEL 9
På grundlag af samordning af de økonomiske politikker som defineret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligter de kontraherende parter sig til sammen at arbejde hen imod en
økonomisk politik, der fremmer den økonomiske og monetære unions rette virkemåde og økonomisk vækst gennem øget konvergens og konkurrenceevne. Med henblik herpå foretager de kontraherende parter de nødvendige handlinger og træffer de nødvendige foranstaltninger på samtlige områder, der er afgørende for euroområdets rette virkemåde, for at fremme konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen, bidrage yderligere til de offentlige finansers holdbarhed og øge den finansielle stabilitet.
T/SCG/da 17
114 FINANSPAGTEN
ARTIKEL 10
I overensstemmelse med kravene i de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union er
de kontraherende parter rede til, når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at gøre aktivt brug af
specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, jf. artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det forstærkede samarbejde, jf. artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326 til 334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til spørgsmål, der er afgørende for euroområdets rette virkemåde, uden derved at undergrave det indre marked.
ARTIKEL 11
Med henblik på at opstille benchmarks for den bedste praksis og arbejde hen imod en tættere samordning af den økonomiske politik skal de kontraherende parter sikre, at alle større reformer af den
økonomiske politik, de påtænker at foretage, forinden vil blive drøftet og, når det er hensigtsmæssigt, samordnet imellem dem. Den Europæiske Unions institutioner skal involveres i en sådan samordning som påkrævet i henhold til EU-retten.
T/SCG/da 18
Finanspagten
115
AFSNIT V STYRINGEN I
EUROOMRÅDET
ARTIKEL 12
1.
Stats- og regeringscheferne i de kontraherende parter, der har euroen som valuta, mødes
uformelt på eurotopmøder sammen med formanden for Europa-Kommissionen. Formanden for Den
Europæiske Centralbank inviteres til at deltage i disse møder.
Stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter, der har euroen som valuta, udnævner med
simpelt flertal formanden for eurotopmødet samtidig med, at Det Europæiske Råd vælger sin formand og for samme mandatperiode.
2.
Eurotopmøder skal afholdes efter behov og mindst to gange om året med henblik på drøftelser
mellem de kontraherende parter, der har euroen som valuta, af spørgsmål vedrørende det særlige ansvar, de deler med hensyn til den fælles valuta, andre spørgsmål vedrørende styringen i euroom- rådet og bestemmelserne herom og strategiske retningslinjer for gennemførelsen af de økonomiske
politikker med henblik på at øge konvergensen i euroområdet.
T/SCG/da 19
116 FINANSPAGTEN
3.
Stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter, der ikke har euroen som valuta, og
som har ratificeret denne traktat, deltager i drøftelserne på eurotopmøder vedrørende de kontraherende parters konkurrenceevne, ændringen i den globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt når det er hensigtsmæssigt og mindst
en gang om året i drøftelser vedrørende specifikke spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne
traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union.
4.
Formanden for eurotopmødet sikrer forberedelsen og kontinuiteten i eurotopmøderne i nært
samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen. Det organ, som pålægges forberedelsen af
og opfølgningen på eurotopmøderne, er Eurogruppen, og dens formand kan indbydes til at være til
stede under eurotopmøderne med henblik herpå.
5.
Formanden for Europa-Parlamentet kan indbydes med henblik på at blive hørt. Formanden for
eurotopmødet fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet efter hvert eurotopmøde.
6.
Formanden for eurotopmødet holder de kontraherende parter, der ikke har euroen som valuta,
og de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen og resultatet
af eurotopmøderne.
T/SCG/da 20
Finanspagten
117
ARTIKEL 13
Som fastsat i afsnit II i protokol (nr. 1) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,
der er knyttet som bilag til traktaterne om Den Europæiske Union, vil Europa-Parlamentet og de
kontraherende parters nationale parlamenter i fællesskab tilrettelægge og fremme en konference af
repræsentanterne for de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og repræsentanterne for de relevante
udvalg i de nationale parlamenter for at drøfte finanspolitik og andre spørgsmål, der henhører under
denne traktat.
AFSNIT VI
GENERELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 14
1.
Denne traktat ratificeres af de kontraherende parter i overensstemmelse med hver deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Generalsekretariatet for
Rådet for Den Europæiske Union ("depositaren").
T/SCG/da 21
118 FINANSPAGTEN
2.
Denne traktat træder i kraft den 1. januar 2013, hvis tolv kontraherende parter, der har euroen
som valuta, har deponeret deres ratifikationsinstrument, eller den første dag i måneden efter, at det
tolvte ratifikationsinstrument er blevet deponeret af en kontraherende part, der har euroen som valuta, alt efter hvilken dato, der er den tidligste.
3.
Denne traktat finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen blandt de kontraherende parter,
der har euroen som valuta, og som har ratificeret den. Den finder anvendelse på de andre kontraherende parter, der har euroen som valuta, fra den første dag i den måned, der følger efter, at de har
deponeret deres respektive ratifikationsinstrument.
4.
Uanset stk. 3 og 5, finder afsnit V anvendelse på alle de berørte kontraherende parter, fra datoen for traktatens ikrafttrædelse.
5.
Denne traktat finder anvendelse på de kontraherende parter med dispensation, jf. artikel 139,
stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller med en undtagelse, jf. protokol
(nr. 16) om visse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaterne om
Den Europæiske Union, som har ratificeret denne traktat, og da fra den dato, hvor afgørelsen om at
ophæve dispensationen eller undtagelsen får virkning, medmindre den pågældende kontraherende
part erklærer at ville være bundet af alle eller nogle af bestemmelserne i denne traktats afsnit III og
IV fra en tidligere dato.
T/SCG/da 22
Finanspagten
119
ARTIKEL 15
Denne traktat kan tiltrædes af andre medlemsstater i Den Europæiske Union end de kontraherende
parter. Tiltrædelsen får virkning ved deponering af tiltrædelsesinstrumentet hos depositaren, som
giver de øvrige kontraherende parter meddelelse herom. Efter godkendelse af de kontraherende parter, deponeres denne traktats tekst på den tiltrædende medlemsstat officielle sprog, der også er et af
de officielle sprog og et arbejdssprog for Unionens institutioner, i depositarens arkiver, som en gyldig tekst af denne traktat.
T/SCG/da 23
120 FINANSPAGTEN
A
R
T
I
K
E
L
1
6
Senest inden fem år efter datoen for denne traktats ikrafttrædelse skal der på grundlag af en vurde- ring af erfaringen med dens gennemførelse tages de nødvendige
skridt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at indarbejde denne traktats
indhold i Den Europæiske Unions retlige rammer.
Udfærdiget i Bruxelles, den anden marts to tusinde og tolv.
Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk,
finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slova- kisk, slovensk, spansk, svensk, tysk og ungarsk, idet hver af
disse tekster har samme gyldighed, de- poneres i arkivet hos depositaren, der fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.
FINANSPAGTEN 121
Bilag 2: Interviewguides
Jesper Jespersen o Kan du kort beskrive, hvad du primært har beskæftiget dig med de seneste år? o Hvad/hvem har haft indflydelse på din teoretiske tilgang til økonomi? o Hvad mener du taler for og imod dansk deltagelse i Finanspagten? o Hvilke begrænsninger/muligheder mener du, at pagten medfører for dansk økonomi? o Hvilket økonomisk‐teoretisk fundament mener du, der ligger til grund for Fi‐
nanspagten? o Hvorfor tror du, der har været et bredt politisk flertal i folketinget for delta‐
gelse i Finanspagten? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Mener du, at budgetloven indeholder de rigtige tiltag for, at Danmark kan overholde kravene i Finanspagten? – Hvorfor/hvorfor ikke? o Du har tidligere udtalt i en høring i Folketinget d. 9/2 2012, at der er mulig‐
hed for at føre en ekspansiv finanspolitik, da de økonomiske midler er til ste‐
de – kan du uddybe dette? Helt konkret, hvad ser du som alternativet til Fi‐
nanspagten? o Tror du at dansk deltagelse i Finanspagten er et udtryk for, at politikerne øn‐
sker at gå den sikre vej i en økonomisk svær tid? Kan en ekspansiv finanspoli‐
tik ikke være risikabel som krisestyringsredskab i en situation, hvor de euro‐
pæiske økonomiers fremtid er usikker? – hvorfor/hvorfor ikke? o Under oliekrisen i 1970’erne viste det sig, at Keynes’ økonomiske teori ikke var den mest optimale løsning på de økonomiske problemer. Hvorfor mener du, at Keynes’ teori er brugbar i den nuværende økonomiske krise? o Under høringen d. 9/2 gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tysk‐
land kan have haft en markant magtposition i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du, at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU's øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspagten? 122 FINANSPAGTEN
o Danmark har som bekendt EU‐formandskabet. Politikerne har udtrykt, at genoprettelse af tilliden til dansk økonomi er det vigtigste argument for dansk deltagelse i pagten. Mener du, at det er et validt argument og en til‐
strækkelig ambitiøs løsning? o Umiddelbart begrænser Finanspagten mulighederne for at skabe en kick‐
start af dansk økonomi. Hvad er din holdning hertil? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at deltage i Finanspagten? Niels Thygesen o Kan du kort beskrive, hvad du primært har beskæftiget dig med de seneste år? o Hvad/hvem har haft indflydelse på din teoretiske tilgang til økonomi? o Hvad betyder det for Danmark, at vi ikke er med i ØMU’ens tredje fase – set i forhold til Finanspagten og Danmarks vej ud af krisen? o Hvad mener du taler for og imod dansk deltagelse i Finanspagten? o Hvilke begrænsninger/muligheder mener du, at pagten medfører for dansk økonomi? o Hvilket økonomisk‐teoretisk fundament mener du, der ligger til grund for Fi‐
nanspagten? o Hvorfor tror du, der har været et bredt politisk flertal i folketinget for delta‐
gelse i Finanspagten? o Du nævner under høringen d. 9/2 at et vigtigt element i pagten er at den bli‐
ver indbygget i national lovgivning. Mener du at det sikrer overholdelsen af kravene? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) – reference til Helle Thorning Smith, sådan plejer det at være i Danmark. o Mener du, at budgetloven indeholder de rigtige tiltag for, at Danmark kan overholde kravene i Finanspagten? – Hvorfor/hvorfor ikke? o Jesper Jespersen har tidligere udtalt i en høring i Folketinget d. 9/2 2012, at der er mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik, da de økonomiske mid‐
ler er til stede – Mener du at midlerne er til stede og hvorfor er den ekspansi‐
ve finanspolitik ikke den rigtige vej at gå? FINANSPAGTEN 123
o Under høringen d. 9/2 gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tysk‐
land kan have haft en markant magtposition i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du, at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU's øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspagten? o Danmark har som bekendt EU‐formandskabet. Politikerne har udtrykt, at genoprettelse af tilliden til dansk økonomi er det vigtigste argument for dansk deltagelse i pagten. Mener du, at det er et validt argument og en til‐
strækkelig ambitiøs løsning? o Umiddelbart begrænser Finanspagten mulighederne for at skabe en kick‐
start af dansk økonomi. Hvad er din holdning hertil? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at deltage i Finanspagten? Steen Lohmann Poulsen o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring udarbejdelsen og vedtagelsen af Finanspagten? o Hvad mener du taler for og imod dansk deltagelse i Finanspagten? o Hvilke begrænsninger/muligheder mener du, at pagten medfører for dansk økonomi? o Hvilket økonomisk‐teoretisk fundament mener du, der ligger til grund for Fi‐
nanspagten? o Hvilke løsninger blev diskuteret i forbindelse med forhandlingerne om Fi‐
nanspagten i Folketinget? Havde den danske regering nogle specifikke krav til udformningen af Finanspagten? o Hvorfor tror du, der har været et bredt politisk flertal i folketinget for delta‐
gelse i Finanspagten? o Pagten foreskriver at de deltagende lande maksimalt må have et strukturelt underskud på 0,5% af BNP – hvad betyder dette for dansk økonomi? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) – reference til Helle Thorning Smith, sådan plejer det at være i Danmark. o Umiddelbart begrænser kravene muligheden for at føre en aktiv finanspolitik – hvad betyder indgåelsen i pagten for den fremtidige finanspolitik? Er der 124 FINANSPAGTEN
sat en deadline for om pagten vil ophøre hvis eksempelvis Danmark udviser stor økonomisk ansvarlighed og derigennem opnår et økonomisk råderum? o Hvad betyder indgåelsen i Finanspagten for dansk økonomi. Økonomiprofes‐
sor Jesper Jespersen har udtalt at der eksistere et råderum i dansk økonomi der muliggør en ekspansiv finanspolitik. Mener du at sådan et råderum eksi‐
sterer? o Blev der i forhandlingerne om Finanspagten diskuteret andre løsninger? o Danmark har som bekendt EU‐formandskabet. Politikerne har udtrykt, at genoprettelse af tilliden til dansk økonomi er det vigtigste argument for dansk deltagelse i pagten. Mener du, at det er et validt argument og en til‐
strækkelig ambitiøs løsning? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at deltage i Finanspagten? Ole Christensen o Kan du kort fortælle om, hvad du primært beskæftiger dig med i Europapar‐
lamentet? o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring udarbejdelsen og vedtagelsen af Finanspagten? o Hvilke løsninger blev diskuteret i forbindelse med forhandlingerne om Fi‐
nanspagten i Europa‐parlamentet? Havde de danske EU‐parlamentarikere nogle specifikke krav til udformningen af Finanspagten? o Hvad er din holdning til de krav, som Finanspagten stiller til dansk økonomi? Dels kravene om grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 procent af BNP og dels sanktionskravene? o Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de økonomiske krav i Fi‐
nanspagten gennem Budgetloven? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Der er en bred tilslutning til Finanspagten både blandt danske og europæiske politikere. Hvad mener du, der er argumenterne for denne brede tilslutning? o Hvordan hænger Socialdemokratiets fokus på ”en kickstart af dansk økono‐
mi” i den seneste valgkamp sammen med Finanspagtens entydige fokus på en stram økonomisk politik, som løsning på den økonomiske krise? FINANSPAGTEN 125
o Mener du, at Socialdemokratiets ideologi og mærkesager ligger i tråd med Fi‐
nanspagtens fundament? o Hvad mener du, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? o Der har været meget fokus på, at fordelen for Danmark er, at deltagelsen i Fi‐
nanspagten skaber tillid til dansk økonomi, dvs. at den har en positiv signal‐
værdi. Mener du ligeledes, at dette er det primære formål med Finanspagten? o Under høringen d. 9/2 gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tysk‐
land kan have haft en markant magtposition i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du, at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU's øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspagten? o Har socialdemokratiet overvejet andre løsninger på den økonomiske krise end den stramme økonomiske politik, som Finanspagten lægger op til? Fx en ekspansiv økonomisk politik inspireret af Keynes? o Hvilken rolle spiller det for indgåelsen i Finanspagten, at Danmark har EU‐
formandsposten? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? Lisbeth Bech Poulsen o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring vedtagelsen af og debatten om Finanspagten i Folketinget? o Hvad er SF’s holdning til de krav, som Finanspagten stiller til dansk økonomi? Dels kravene om grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 procent af BNP og dels sanktionskravene? o Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de økonomiske krav i Fi‐
nanspagten gennem Budgetloven? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Hvad mener du, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? o SF indtog først en negativ holdning til dansk deltagelse i Finanspagten, men skiftede mening undervejs. Hvorfor dette holdningsskifte? 126 FINANSPAGTEN
o Hvordan hænger SF’s og Socialdemokratiets fokus på ”en kickstart af dansk økonomi” i den seneste valgkamp sammen med Finanspagtens entydige fo‐
kus på en stram økonomisk politik, som løsning på den økonomiske krise? o Umiddelbart går Finanspagtens konsolidering af økonomien i mod den øko‐
nomiske politik, som SF normalt vil føre. Hvorfor har I alligevel valgt at være for pagten? o Mener du, at SF’s ideologi og mærkesager ligger i tråd med Finanspagtens fundament? o Villy Søvndahl har udtrykt (31. januar Information), at der er kommet mere fokus på vækst og beskæftigelse med Finanspagten. Kan du præcisere, hvor i Finanspagten dette er på dagsordenen? o Hvorfor har SF ikke lagt mere vægt på at skabe en Finanspagt med mere fo‐
kus på vækst og beskæftigelse, da dette ligger mere i tråd med jeres hidtidige økonomiske politik? o Økonomiske eksperter, herunder Niels Thygesen, mener ikke at Finanspag‐
ten får nogen indvirkning af betydning for dansk økonomi. Er du enig i dette? o Der har været meget fokus på, at fordelen for Danmark er, at deltagelsen i Fi‐
nanspagten skaber tillid til dansk økonomi, dvs. at den har en positiv signal‐
værdi. Mener du ligeledes, at dette er det primære formål med Finanspagten? o Under høringen d. 9/2 gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tysk‐
land kan have haft en markant magtposition i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du, at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU's øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspagten? o Hvilken rolle spiller det for indgåelsen i Finanspagten, at Danmark har EU‐
formandsposten? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? Jakob Elleman­Jensen o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring vedtagelsen af og debatten om Finanspagten i Folketinget? o Hvad er Venstres holdning til de krav, som Finanspagten stiller til dansk øko‐
nomi? Dels kravene om grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 pro‐
cent af BNP og dels sanktionskravene? FINANSPAGTEN 127
o Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de økonomiske krav i Fi‐
nanspagten gennem Budgetloven? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Hvad mener du, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? o Mener du, at Venstres ideologi og mærkesager ligger i tråd med Finanspag‐
tens fundament? o Mener du at SF’s og Socialdemokratiets fokus på ”en kickstart af dansk øko‐
nomi” i den seneste valgkamp harmonerer med den stramme økonomiske politik som Finanspagten ligger op til? o Økonomiske eksperter, herunder Niels Thygesen, mener ikke at Finanspag‐
ten får nogen indvirkning af betydning for dansk økonomi. Er du enig i dette? o Regeringen fokuserer meget på, at Finanspagten vil lede til at der senere hen kommer vækstpakker/vækstinitiativer. Hvordan forholder Venstre sig til det, har i samme målsætninger? o Der har været meget fokus på, at fordelen for Danmark er, at deltagelsen i Fi‐
nanspagten skaber tillid til dansk økonomi, dvs. at den har en positiv signal‐
værdi. Mener du ligeledes, at dette er det primære formål med Finanspagten? o Under høringen d. 9/2 gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tysk‐
land kan have haft en markant magtposition i forbindelse med Finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du, at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU's øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspagten? o Hvilken rolle spiller det for indgåelsen i Finanspagten, at Danmark har EU‐
formandsposten? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? Pia Adelsteen o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring vedtagelsen af og debatten om Finanspagten i Folketinget? o DF har givet udtryk for at være imod Finanspagten, da I mener, at deltagelsen medfører suverænitetsafgivelse. Hvorfor mener I det, selvom regeringens ju‐
rister har konkluderet, at Danmark ikke afgiver suverænitet? 128 FINANSPAGTEN
o Handler jeres negative holdning til Finanspagten udelukkende om, at I me‐
ner, at Danmark afgiver suverænitet ved at deltage eller er der andre aspek‐
ter, som har betydning for jeres holdning i partiet? o Hvis Finanspagten kom til folkeafstemning, ville du så ikke være nervøs for, at den danske befolkning ikke har en bred nok økonomisk viden til at tage stilling til konsekvenserne for dansk og europæisk økonomi? o Økonomiske eksperter, herunder Niels Thygesen, mener ikke at Finanspag‐
ten får nogen indvirkning af betydning for dansk økonomi. Er I uenige i dette? Hvorfor er I så kritiske over for deltagelse i pagten? o Hvad er DF’s holdning til de krav, som Finanspagten stiller til dansk økono‐
mi? Dels kravene om grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 procent af BNP og dels sanktionskravene? o Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de økonomiske krav i Fi‐
nanspagten gennem Budgetloven? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Hvad mener du, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? o Hvilke andre muligheder for en ansvarlig økonomisk politik ser I nu hvor I ikke går ind for deltagelsen i Finanspagten og dermed en konsolidering af økonomien? o Socialdemokratiet og Venstre har meget fokus på, at fordelen for Danmark er, at deltagelsen i Finanspagten skaber tillid til dansk økonomi, dvs. at den har en positiv signalværdi. Mener du ligeledes, at dette er det primære formål med Finanspagten? o Kunne DF forestille sig en ekspansiv økonomisk politik inspireret af Keynes, som løsningen på de økonomiske problemer? o Hvilken rolle spiller det for indgåelsen i Finanspagten, at Danmark har EU‐
formandsposten? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? Nikolaj Villumsen o Hvordan har du været i kontakt med processen omkring vedtagelsen af og debatten om Finanspagten i Folketinget? FINANSPAGTEN 129
o Enhedslisten har givet udtryk for at være imod Finanspagten, da I mener, at deltagelsen medfører suverænitetsafgivelse. Hvorfor mener I det, selvom re‐
geringens jurister har konkluderet, at Danmark ikke afgiver suverænitet? o Hvilke andre aspekter end suverænitetsafgivelse har betydning for jeres holdning til Finanspagten? o Hvis Finanspagten kom til folkeafstemning, ville du så ikke være nervøs for, at den danske befolkning ikke har en bred nok økonomisk viden til at tage stilling til konsekvenserne for dansk og europæisk økonomi? o Økonomiske eksperter, herunder Niels Thygesen, mener ikke at Finanspag‐
ten får nogen indvirkning af betydning for dansk økonomi. Er I uenige i dette? Hvorfor er I så kritiske over for deltagelse i pagten? o Hvad er Enhedslistens holdning til de krav, som Finanspagten stiller til dansk økonomi? Dels kravene om grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 procent af BNP og dels sanktionskravene? o Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de økonomiske krav i Fi‐
nanspagten gennem Budgetloven? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad mener du, det betyder, at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, for at leve op til kravene i Finanspagten? (Kan det ikke få den konsekvens, at idéen med Finanspagten undermineres – placering af under‐
skud hos datterselskaber?) o Hvad mener du, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? o Hvilke andre muligheder for en ansvarlig økonomisk politik ser I nu hvor I ikke går ind for deltagelsen i Finanspagten og dermed en konsolidering af økonomien? o Socialdemokratiet og Venstre har meget fokus på, at fordelen for Danmark er, at deltagelsen i Finanspagten skaber tillid til dansk økonomi, dvs. at den har en positiv signalværdi. Mener du ligeledes, at dette er det primære formål med Finanspagten? o Kunne Enhedslisten forestille sig en ekspansiv økonomisk politik inspireret af Keynes, som løsningen på de økonomiske problemer? o Hvilken rolle spiller det for indgåelsen i Finanspagten, at Danmark har EU‐
formandsposten? o Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? 130 FINANSPAGTEN
Bilag 3: Beskrivelse af respondenter
Jesper Jespersen Jesper Jespersen, Økonomiprofessor ved Roskilde Universitet, har gennem sin karriere været en af Danmarks mest seriøse og anerkendte fortalere for den keynesianske økonomiske teori. Han har blandt andre været medforfatter til ’Krisens Økonomi’ og skrevet bogen ’John Maynard Keynes’ i serien om økonomiens konger. Vi har i denne undersøgelse valgt at kontakte og interviewe Jesper Jespersen, da han har været en af de personer i Danmark, der har frembragt den mest vidtgående kritik af Finanspagten. Det kom blandt andet til udtryk under en høring8 i Folketinget d. 9. februar 2012 omhandlende Finanspagten9. Niels Thygesen Niels Thygesen er professor emeritus ved Københavns Universitet. Niels Thygesen deltog ligeledes i høringen i Folketinget. Her fremlagde han et positivt syn på Finanspagten og de muligheder, som den stiller for Danmark. Niels Thygesen var en af tre uafhængige eksperter, som i 1988 indgik i en kommission, hvis opgave var at klarlægge grundlaget for en økonomisk monetær Union. Den rapport, som denne kommission udarbejdede, ligger til grund for implementeringen af ØMU’en. Vi har vurderet, at Niels Thygesen, som en af fortalerne for Finanspagten og en markant figur i den offentlige debat, vil være en relevant ekspert at inddrage, for at belyse vores problemformulering. Steen Lohmann Poulsen Steen Lohmann Poulsen er embedsmand og afdelingschef for ’International Økonomi’ under Økonomi‐ og Indenrigsministeriet. Han var dansk delegationsleder under forhandlinger om Finanspagten i Bruxelles. Vi er af den opfattelse, at det styrker projektets validitet at have kendskab til, hvordan Danmark mere konkret har ageret i forhold til de krav, Finanspagten stiller. Derudover vil Lohmann Poulsen kunne bidrage med en meget indgående viden om betydningen af de restriktioner, som indgår i Finanspagten. Steen Lohmann Poulsen repræsenterer herudover regeringens interesser i form af hans embede, hvilket er med til at styrke undersøgelsens validitet yderligere. 9Høringen findes her: euo.dk/emner/eu2012/eu‐temaer/europagt/dokument2/ FINANSPAGTEN 131
Ole Christensen Ole Christensen er medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet. Ole Christensen er blandt andet tilknyttet Tyrkiet‐delegationen, hvilket medfører, at hans arbejdsområde også udgøres af inddragelse i debatter om pagter som Stabilitets‐ og vækstpagten og Finanspagten. Ole Christensen har været tilknyttet arbejdet med Finanspagten gennem den socialdemokratiske gruppe, og har herigennem en bred viden om Finanspagtens indhold og muligheder/konsekvenser. Lisbeth Bech Poulsen Lisbeth Bech Poulsen er folketingsmedlem, EU‐ordfører og medlem af Europaudvalget for SF. Lisbeth Bech Poulsen har gennem sine udtalelser i medierne og deltagelse i diverse debatter udvist stor indsigt og politisk interesse i Finanspagten. Vi har i undersøgelsen fundet det interessant at inddrage en repræsentant fra SF, da SF som det eneste regeringsparti har været skeptiske overfor Finanspagten. Denne skepsis vil vi gennem interviewet få afklaret og begrundet. Endvidere har SF været et interessant parti, da det bør antages, at det er det mindst EU‐venlige parti af de fem partier som støtter Finanspagten. Jakob Ellemann­Jensen Jakob Ellemann‐Jensen er folketingsmedlem og medlem af Europaudvalget for Venstre. Vi finder det interessant at undersøge, hvorfor Venstre, som oppositionsparti, ønsker at deltage i Finanspagten og om partiets argumenter differentierer fra regeringens. Pia Adelsteen Pia Adelsteen er folketingsmedlem samt EU‐ordfører og medlem af Europaudvalget for Dansk Folkeparti. Pia har gentagne gange ytret sig i medierne angående Finanspagten, og besidder et indgående kendskab hertil. Pia Adelsteen og DF repræsenterer det yderste højre i dansk politik, og er meget EU‐skeptiske og imod dansk deltagelse i Finanspagten. Nikolaj Villumsen Nikolaj Villumsen er folketingsmedlem, EU‐ordfører og medlem af Europaudvalget for Enhedslisten. Enhedslistens erklærede modstand mod de rammer, som Finans‐
132 FINANSPAGTEN
pagten stiller for dansk økonomi, er interessant for vores undersøgelse. Vi ønsker at inddrage Enhedslistens holdning, da det er interessant at belyse, hvorfor de er imod den danske deltagelse i Finanspagten, og hvilke alternativer de eventuelt ser som løsningen på den økonomiske krise. FINANSPAGTEN 133
Bilag 4: Transskriptioner
Jesper Jespersen Jesper: Den private sektor havde i hvert fald i 2011 et overskud. Og hvad vil over‐
skud sige? Opsparing, som den ikke selv investerer. Opsparingen i den private sek‐
tor var altså 8 % større i den private sektor end investeringerne ‐ og 8 % det er 150 mia. Dvs. at der ligger 150 mia. og flyder rundt i den private sektor, som søger, om man så må sige, efter investeringsopjekter, og der er de 5 % altså gået til ud‐
landet ‐ kunne man ikke have brugt dem bedre? Og de 3 % er gået til den offentlige sektor. Og hvad er det? Dels en finansiering af den offentlige sektors underskud, helt overvejende arbejdsløshedsunderstøttelse, men altså også en kickstart. 00:05:15‐0 Morten: Okay 00:05:15‐0 Jesper: Mine kolleger ved det godt, når jeg siger "hov hov, I taler meget om budget‐
underskuddet i den offentlige sektor. Hvad var det i virkeligheden, som udløste krisen? Jamen, det var jo at private investeringer og eksporten knækkede i første omgang. Og det vil sige, at det var forstyrrelser i den private sektor, som så trak. ... 00:06:13‐2 Morten: Så fik vi i hvert fald det på plads. Det var sådan det overordnede problem, vi havde med pengekasserne. 00:06:17‐7 Jesper: Det er den ene ting, og den anden ting, som jo står i appendix, er at man hele tiden skal gøre sig klart, om man taler om offentlig gæld eller udlandsgæld. Er det et underskud på det offentlige budget, som man mener er et politisk problem, mere end et økonomisk problem eller er det underskuddet over for udlandet ‐ det forsvandt heldigvis i begyndelsen af 90'erne i Danmark, men i de sydeuropæiske lande er det jo betalingsbalanceunderskuddet, som om noget er et problem. Og det er to vidt forskellige problemstillinger. Jeg var til et foredrag med en af de high‐
ranking professorer inden for Statskundskab, og da han skulle forklare Finanspag‐
ten, underskuddet osv., hvad satte han så op på tavlen? Ja, det var landenes beta‐
lingsbalanceunderskud. Og er det ikke det samme? Nej, det er det ikke! Så meget om den ekspertise, der er. Som Peter nedergård sagde: "Er det ikke ligemeget om man kigger på det ene eller det andet underskud?" Nej, det er det bestemt ikke. 134 FINANSPAGTEN
00:07:34‐7 .... 00:07:34‐7 Morten: Vi vil gerne vide hvem eller hvad, der har haft indflydelse på din teoretiske tilgang til økonomi? Vi ved jo at du er meget optaget af Keynes og vi har hørt den høring, du var med til i Folketinget, Europa‐udvalget, d. 9/2. 00:10:52‐0 Jesper: Der må man jo sige, at jeg fik forholdsvist meget plads. De to andre danske‐
re, de stod jo der om mumlede i skægget. ... Min videnskabelige, faglige ambition er, at forstå virkeligheden, så lidt ideologisk bias't som muligt, så jeg ikke har nogle aprioe antagelser om, hvordan det markedsøkonomiske system eller det blan‐
dingsøkonomiske system fungerer. Det er jo på den måde, jeg adskiller mig fra de andre 80 % af mine kolleger, fordi de antager at det markedsøkonomiske system på lang sigt er selvregulerende og selvoprettende. Når de taler om makroøkono‐
misk tilpasning og makroøkonomisk politik, så er det noget kortsigtet og midlerti‐
digt, som man kan bruge til at hjælpe systemet med at komme på plads, men selv‐
om man lod være med at gribe ind økonomisk/politisk, jamen så ville systemet på grund af markedskræfterne og på grund af markedsdynamikken og på grund af antagelserne om et selvregulerende økonomisk system, komme på plads og skabe det man kalder fuld beskæftigelse eller naturlig arbejdsløshed. Altså den arbejds‐
løshed, som vil danne sig på det velfungerende, fleksible arbejdsmarked. Det siger jeg med Keynes i hånden: hvor ved vi fra, at det markedsøkonomiske system er selvregulerende? Vi har ikke nogen empiri, så hvis vi lægger det som antagelse, så er det altså det man kan kalde et aksiom, og nogen vil sige, at så er det i virkelighe‐
den et ideologisk bias, som man lægger ind i systemet, fordi man på forhånd anta‐
ger, at det er selvregulerende ... Og det er det der fx kendetegner ny‐Keynesianere, når de siger: "jo jo, økonomisk politik er vigtig bare man husker, at det kun er mid‐
lertidigt, og man husker, at hvis man ekspanderer, og det er også derfor, du fx hø‐
rer, at Kickstarten den består i, at man nu ekspanderer i to år, og så kontrakterer i de efterfølgende år, sådan så man over en 4‐årig horisont er neutral. Hvor jeg siger: det er fint. Giv den bare et skub over de første to år og lad os så se, hvordan ar‐
bejdsløsheden er der, fordi i min verden er det ikke givet, at man vender tilbage til ligevægt og at man derfor skal trække i nødbremsen de efterfølgende to år. Og der vil du se, at når det økonomiske råd lægger deres prognoser frem, når de har de der mellemfristede fremskrivninger, jamen så kommer arbejdsmarkedet altid i FINANSPAGTEN 135
balance. Nu er krisen godt nok noget dybere end de havde regnet med, så nu tager det ikke kun fire, men optil fem år før vi er tilbage ved output gap ... Det er det, der adskiller os, og der tager jeg afsæt i Keynes, fordi han stillede nøjagtig det samme spørgsmål i 1934 til sine kolleger: "Hvor fa'en ved I det fra?" Han kiggede på mel‐
lemkrigstiden og jeg kigger på Oliekrisen og derefter, og der har været arbejdsløs‐
hed lige siden. Hvor er det selvregulerende blevet af? Og derfor er min tilgang me‐
get Keynesiansk eller Keynes‐inspireret, ikke Keynesiansk, fordi der er mange for‐
tolkninger af det. Men simpelthen, hvad var det for en situation, som Keynes for‐
søgte at håndtere analytisk og teoretisk i 30'erne og sammenligne med i dag. Og der er der lige det lille tvist, at man skal jo huske, at Keynes han var medlem af et liberalt parti. 00:15:22‐6 Morten: Han var Socialdemokrat, ikke sandt? 00:15:22‐6 Jesper: Jo, altså det vi ville kalde De Radikale. Måske sådan lidt Højreradikale. ... Det vil sige, at jeg tager det også som et oprigtigt polititisk ønske, uanset politisk stå‐
sted. Det har en vis tiltrækning på mig, at man ikke på forhånd har sagt, at man vil nå frem til, at markedssystemet er det bedste. ... 00:16:08‐7 Morten: I tillæg til det, så siger du i høringen, eller du stiller spørgsmålet omkring, hvorfor ikke føre en ekspansiv politik inspireret af Keynes, og så stiller du den her hypotese om, hvad forhindrer Tyskland? De kunne jo starte med dem selv. De kun‐
ne jo starte med dem selv. Er det det samme tilfælde med Danmark? Har vi det samme råderum som tyskerne? Så hvad forhindrer os? Det er det spørgsmål, du stiller, og i den forbindelse, så var der i 21 søndag d. 15/4 George Sorrows, og han siger jo noget lignende det samme. Altså Tyskland, de siger jo, at de holdt igen i lang tid, mens resten af sydeuropa de boomede. Og hvad så nu? Det virkede for os, det virker for Tyskland, men hvad med resten? Så burde det også virke for resten af Europa. Men som han så stiller spørgsmålet, hvem skal Spanien så handle med og hvem skal Danmark handle med? Er det svaret på, at vi som deltagende land i EU, men ikke i ØMU'en, skal gå med? Er det fordi, at vi, som politikkerne nu engang siger, at det skaber tillid, men der er også mange der siger, at vi har ikke andet valg. Er det det? 00:17:37‐6 Jesper: Altså nu taler vi om Finanspagten? 00:17:39‐3 136 FINANSPAGTEN
Morten: Ja, altså de siger, at vi ikke har noget valg. Er det over for Tyskland, fordi de vil, det som de vil eller hvordan ser du det? 00:17:46‐3 Jesper: Jamen, det er jo klart, at emnet her er jo hammer komplekst, fordi der både er masser af politik og politiske overvejelser, og så er der økonomiske overvejelser, og så er der ideologi, og så bliver det hele rodet sammen. Og det gør, at der er så mange bolde i luften, at man kan stort set slippe afsted med at sige hvad som helst. Derfor må vi prøve at isolere de enkelte problemstillinger, så godt vi nu kan med respekt for, at de nu engang hænger sammen. Dels hvad der kan være motiverne i Danmark og dels hvad kan motiverne være for ØMU'en og ØMU‐landene, og hvilke muligheder er der for at genskabe balancen i ØMU'en og Europa. Her er det jo vig‐
tigt, synes jeg, at man også forholder sig til det den økonomiske virkelighed. Hvis vi ser på Europa under et, og det kan være EU eller ØMU‐landene, så har arbejdsløs‐
heden aldrig været højere end den er i dag. På trods af, at man her gennemført en række arbejdsmarkedsreformer. Mange vil sige, at de ikke har været omfattende nok, specielt ikke i Sydeuropa, men samlet set har vi en arbejdsløshed, som er hø‐
jere end nogensinde, og vi har mere fleksible arbejdsmarkeder end vi har set no‐
gensinde tidligere, hvilket jo i sig selv burde give noget stof til eftertanke. Så er ar‐
bejdsmarkedsreformer i hvert ikke i sig selv svaret på arbejdsløshedsproblemet, fordi så er det her jo ligesom selvmodsigende. Som tillæg til det, som jeg allerede har sagt, så kører der det argument, at det her, det handler om tillid. Margrethe Vestager understregede det gang på gang i sin samtale med George Sorrows, at det her det handler i virkeligheden om at skabe tillid, for uden tillid, så kan vi ikke få de traditionelle økonomiske mekanismer til at fungere, uanset om man er neoklas‐
siker eller keynesianer, og tillid er nødvendig, for ellers så vil de finansielle marke‐
der hele tiden spænde ben for ethvert politisk initiativ for at reducere arbejdsløs‐
heden. Der er hendes primitive hypotese, at finansmarkedernes tillid, eller mangel på samme, først og fremmest er bundet op omkring størrelsen på budgetunder‐
skuddene og statsgælden. Hvis man har den tilgang, så er det klart, at så siger man, at ethvert initiativ i den aktuelle situation, som ikke har det direkte sigte at mind‐
ske det offentlige budgetunderskud og den offentlige gæld, vil simpelthen spænde ben for sig selv. Det er hendes tilgang hertil. Om den er rigtig, det stiller George Sorrows, som man må sige, kender de finansielle markeder, sig jo tøvende over for. Han siger bestemt ikke, at der ikke kan være noget om det, for det handler jo også om, hvordan credit raising bureauer reagerer, men, som han siger, nu skal vi jo heller ikke gå for hurtigt frem, for hvad skete der fx i USA på trods af, at de blev FINANSPAGTEN 137
down rated på grund af accellererende gældsstiftelse, ja så har vi jo faktisk set en amerikansk rente, som er faldet. Her må der altså også være andre kræfter i spil end bare størrelsen på det offentlige budget. ... De fleste er i virkeligheden op‐
mærksomme på, at også finansmarkederne kigger på andet end bare de offentlige budgetter ‐ de ser også på hvilke muligheder der er i fremtiden, for at finansiere renter og afdrag, og dvs. at genetablere vækst i beskatningsgrundlaget. Det er i vir‐
keligheden det, vi taler om. 00:22:41‐6 Morten: Så det du mener, der taler bedst for dansk deltagelse i Finanspagten, det er tillid? 00:22:49‐0 Jesper: Jaeh, det er jeg selv meget i tvivl om, fordi det der tillidskort, det kan alle jo spille, for ingen kan sige noget fornuftigt om det, og dvs., at hvis man er tilhænger, så spiller man tillidskortet. Vismændene spiller jo også tillidskortet fuldstændig uden at have nogen form for empiri. De siger bare, at hvis gælden bliver ved at at vokse, så vil det svække tilliden. Det udsagn er formentlig helt forkert, ikke mindst hvis man ikke kan forklare det, og det var jo det problem, som vi havde i begyndel‐
sen af 80'erne under Anker Jørgensen ‐ en accellererende gældsstiftelse og ingen kunne rigtigt forklare 1. hvad det skyldtes og 2. hvordan man kom ud af det. Men det er jo slet ikke situationen i øjeblikket, så hvis man i øvrigt tror på sin egen øko‐
nomiske politik og kan fremlægge troværdige planer for fremtiden, som også overholder elementære samfunds‐ eller makroøkonomiske relationer, som vi jo kender. Vi ved jo godt det der med offentlig og privat, vi glemmer det bare en gang i mellem, og dvs., at hvis man er fuldstændig uden svar på, hvad der skal skabe jobs, så siger Margrethe Vestager "jojo, men vi kan først komme i gang med det, når vi har fået ordnet den offentlige finansieringskrise". Det er jo et synspunkt, men et som bør nuanceres. Hvorfor vender Danmark sig stort set ukonditioneret til Fi‐
nanspagten? De gør de, tror jeg, for og fremmest af EU‐politiske årsager. Den rege‐
ring vi har, og et bredt flertal i Folketinget, ønsker at komme så tæt på kernelande‐
ne og kernebeslutningerne som muligt. 00:25:03‐6 Morten: Det har de jo også fået lidt mere indflydelse på efter vi har fået lov til at deltage. 00:25:07‐7 Jesper: Netop, og de er sådan set parate til at gøre det uanset, hvad de økonomiske konsekvenser så måtte være. 00:25:18‐6 138 FINANSPAGTEN
Morten: De siger i Ny Agenda, at de vil have folkeafstemning omkring det. ... Hvis nu, at den her Finanspagt var krydret med en vækstpagt, som du også snakker om, at det skulle til genforhandling om i høringen. Ville det så se anderledes ud? Ville man så stadig være for en folkeafstemning i Ny Agenda? 00:25:55‐3 Jesper: Ny Agenda, jeg tør ikke selv tale for dem. Jeg er grundlæggende skeptisk over for at lægge mere kompliceret samfundsøkonomiske problemstillinger ud til folkeafstemning. 00:26:14‐8 Morten: Hvis man tager din egen holdning omkring det? 00:26:16‐2 Jesper: Det med folkeafstemning. Jeg mener, altså det danske folketing, hvis det havde et andet flertal, kan ændre lovgivningen, jamen så mener jeg sådan set, at det repræsentative demokrati er udmærket. Det er jo ligesom vores fastkurspoli‐
tik. Jeg er jo modstander af, at vi bandt vores kurs en gang for alle i form af en ØMU ud fra en lang række argumenter. At man har en fastkurspolitik, ja det synes jeg, er dumt, men jeg har som sådan ikke forfatningsmæssige problemer med det, for det kan et folketingsflertal ændre i morgen. De kan ændre fastkurspolitikken til en what ever‐politik. Men de kan ikke ændre det til en ØMU‐politik, fordi det afgiver suverænitet. Den tilknytning, som vi får til Finanspagten, som jeg har forstået det, så er det eneste, hvor vi kan få klaps, det er, hvis vi ikke indfører det i den nationale lovgivning. Der er muligvis et spil, som jeg ikke er statsretligt tilstrækkeligt kundig til at afgøre om der deri ligger en form for suverænitetsafgivelse. Gør der det, så bør de følge de normale procedurer. 00:27:40‐7 Morten: Det var jo det, som juristerne mente, at det gør der ikke. 00:27:42‐3 Jesper: Det er nemlig det, og jeg er jo ikke jurist. Jeg har jo dyb skepsis til det, at juristerne i justitsministeriet er un‐biast, men det går udover mit kompetenceom‐
råde. Hvis man antager, at der er konsensus om, at hvis der kommer et politisk flertal, som ønsker, at vi ikke skal være med i Finanspagten længere, at vi så kan gøre det uden at det skaber problemer for vores EU‐medlemskab. Så det ser jeg ikke som et problem. Det som jeg ser som problemet med Finanspagten implemen‐
teret i dansk lovgivning, det er at man begrænser det finanspolitiske instrument. Og at man faktisk begrænser det finanspolitiske instrument i dobbeltbetydning. FINANSPAGTEN 139
For det første, så lægger man nu en grænse på størrelsen af budgetunderskuddet og dvs., at de automatiske stabilisatorer, hvis man fjerner det tilstrækkeligt stærk, som de blev i 2009, så vil der med de budgetter, der var på daværende tidspunkt, have været en klar overskridelse af 3 %‐grænsen ‐ også inden man begyndte at føre økonomisk politik, så det vil sige, at de automatiske stabilisatorer tit virker så kraftigt, så det bryder Finanspagten, og den offentlige udgiftslov, som skal vedta‐
ges. Det vil altså sige, at man ville have været i den situation i 2009, at man midt i den dybeste økonomiske krise i efterkrigstiden skulle begynde at bremse finanspo‐
litikken ved at stramme den. Det synes jeg er dybt godnat. Simpelthen, dybt god‐
nat! Så er der det andet elemenet. Det er begrænsningen på det strukturelle bud‐
getunderskud, dvs. det underskud, som der er, når der ellers er nogenlunde balan‐
ce på arbejdsmarkedet. Det er også en begrænsning i Finanspolitikken, for i virke‐
ligheden, da det så viste sig, at vi ikke fik et budgetunderskud, som oversteg de 3 %. Det vidste man ikke, så hvis man skulle have planlagt et underskud på mere end 3 % i 2010 og 2011, så skulle man som sagt have planlagt efter at begrænse fi‐
nanspolitikken, men selvom, man var kommet i den situation, at man kun havde et underskud på 2 % på grund af automatiske stabilisatorer, så siger man, hvis det her alligevel betyder, at så har man et strukturelt underskud på 1/2 %, på grund af den måde, som vi har skruet indtægter og udgifter sammen på, så uanset om der er plads på det aktuelle budget, så må I ikke ekspandere, og dvs. lave kickstarten. Så må I ikke lave en kickstart, for det øger det strukturelle underskud. Så kommer der nogle tvist på det her, for man er jo ikke blevet enige om, hvordan det strukturelle underskud skal opgøres. Specielt hvis man lover at lave tilsvarende mindre på et senere tidspunkt, om så engangsudgifter kan accepteres. Det er jo fx den diskussi‐
on, som kører i øjeblikket med udbetalingen af efterlønsopsparingen. Det er jo no‐
get, afhængigt af hvor stor udbetalingen bliver, som sender det strukturelle under‐
skud, hvis det var noget som fortsatte år for år, sender det klart ud over den der 1/2 %‐grænse, og sender sådan set også det aktuelle budget udover 3 %‐grænsen, så det bryder simpelthen alle regler. 00:32:31‐4 Morten: Så du er lidt inde på det her med, at der kan indføres forskellige regneme‐
toder fra land til land. 00:32:38‐3 Jesper: Det er nemlig det. Og man er ikke kommet frem til, hvornår noget er en en‐
gangsudgift, for man kan jo blive ved at at sige, at et højere investeringsniveau, det er jo kun en engangsudgift. Vi bygger en jernbane, og vi bygger også en næste år. 140 FINANSPAGTEN
Hvor mange gange skal man lige bygge en ekstra jernbane, for at det er noget som er et permanent løft. Og derfor er jeg ikke så kritisk overfor selve budgetloven, for her kan man sige, at vi har nogle grundlæggende budgetter, men når der så sker et eller andet uforudset, så er der plads i budgetloven til at så bygger man fx en jern‐
bane, en bro eller nogle skoler. Så vedtager man i Folketinget, at udover de grund‐
læggende sunde strukturer, at der skal være balance i udgifter og indtægter, jamen så har vi her nogle gode politiske argumenter for at have nogle engangsudgifter. Det er ikke bare, at det hele flyder og mangel på styring, nej, grundlæggende har vi styring, men i ekstraordinære situationer, så kan der være grund til enten at for‐
stærke styringen eller reducere den, hvis man, som i perioden frem til 2007, havde et byggeboom og der var al mulig grund til at skære ned på offentlige investerin‐
ger, der skulle man jo have ført en mere kontraktiv finanspolitik. Hvis jeg endelig skal sige noget, så er det da også en kritik af Finanspagten og Budgetloven, for den er ikke symetrisk. man tager ikke stilling til overskuddene og det er der jo en poli‐
tisk tilbøjelighed til, at når der er overskud, så bruger man pengene selvom, at jo større overskud jo mere højkonjunktur er der i den private sektor, og jo mere skal man stramme yderligere. Så den er asymetrisk og den er ikke tænkt igennem i vir‐
keligheden, så den kunne have været udformet bedre. 00:34:48‐9 Morten: Det er jo også det, som Sony Kapoor siger. Der er brugt al for meget tid ‐ de midler kunne have været brugt bedre. Økonomisk‐teoretisk, hvilket fundament ligger til grund for Finanspagten? 00:35:07‐8 Jesper: Hvis man er venlig... Er der overhovedet noget teoretisk grundlag for det her? Ja, der er det, som jeg kalder euro‐monetarisme eller euro monetarism, hvor man antager, at det økonomiske system og dvs den private sektor hurtigt kan gen‐
optage ligevægt. Dvs., at ethvert underskud på de offentlige budgetter, som man ikke gør noget ved, det er jo i virkeligheden en politisk forstyrrelse, for hvis man lod markedskræfterne fungere, så ville det forsvinde af sig selv og dvs., at politi‐
kerne har en forpligtigelse til at reducere det her offentlige budgetunderskud, som de selv har skabt, for ellers forhindrer man den private sektor i at genetablere den markedgenererede tilpasning og ligevægt, som ville komme, og som euro‐
monetarister mener skaber den mest effektive samfundsøkonomi. Det er sådan den overordnede tænkning. Jag har tidligere karakteriseret den som værende løs‐
revet fra empirisk viden, men mere som en social konstruktion. Og det der perfekt fungerende markedssystem, jamen det er en social konstruktion, men som jo er FINANSPAGTEN 141
overordentlig bekvem, når man skal begrunde nedskæringer i den offentlige sek‐
tor. 00:36:50‐5 Morten: For lige at skifte lidt spor. Du snakkede om budgetloven før ‐ mener du, at budgetloven indeholder de tiltag, der skal til, for at Danmark kan overholde krave‐
ne? #00:37:17‐0# Jesper: Der er ingen tvivl om, at intentionen, den politiske intention fra den rege‐
ring, vi har vi øjeblikket, er at lave en budgetlov, som respekterer de yderligere begrænsninger, som er indeholdt i Finanspagten. Og så kan man bruge utroligt meget tid på at diskutere teoretiske, eller i virkeligheden budgetmæssige, spidsfin‐
digheder. Det har vi været inde på omkring engangsudgifter og det at kapital pen‐
sionsafkastningen den er så ujævn. Man kan på den anden side argumentere for, at det ville vi have lagt ind i beregningen af et strukturelt underskud ligesom et nor‐
malt afkast sådan så et de her engangsvariationer ikke fører til, at vi pludselig bli‐
ver stillet overfor et krav om, at vi pludselig skal stramme finanspolitikken i en situation, hvor fx afkastbeskatningen har været lavere end det normale ‐ bl.a. fordi vi i forvejen er i en lavkonjunktur. På samme måde, så burde man jo, i min optik, den der 3 %‐procent grænse, det er jo sådan et mærkeligt europæisk gennemsnit, som ingen aner, hvor kommer fra. Vi har automatiske stabilisatorer i Danmark, som er væsentligt stærkere pga. vores velfærdsstat, som gør at selv bare et gen‐
nemsnitligt konjukturtilbageslag, der risikerer vi lettere at komme i konflikt med 3%‐grænsen end andre lande. Derfor vil vi have en mere fleksibel fortolkning. Det er klart, at når sådan en aktuel situation opstår, så vil man bruge den argumentati‐
on og sige; Danmark er en speciel case ‐ vi har 4 %, og vi skal nok vende tilbage, og det skyldes jo nok, at vi er en speciel case. Jeg kan allerede nu sige, i den diskussi‐
on, at men den magt man fører på det her tidspunkt, fordi man har nogle overord‐
nede principper og hvis man begynder at stille for mange individuelle krav til Fi‐
nanspagten, så vil de, som er modstandere af Finanspagten sige: "I kan selv se, at den passer jo ikke til Danmark, I siger det jo selv. Så hvorfor melder I jer så ind i den der klub?" #00:39:34‐4# Morten: Så er du lidt tilhænger af, at politikerne spiller det sikre kort? #00:39:40‐
4# 142 FINANSPAGTEN
Jesper: Jeg antager jo ikke Finanspagten som det sikre kort. #00:39:44‐0# Morten. Okay, men set fra et politisk synspunkt. Der er det her brede politiske fler‐
tal, som der nu engang er henover midten. Er det det sikre kort? #00:39:50‐4# Jesper: Altså, nu er jeg jo ikke politolog, så det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan da godt forstå, at man ikke udfordrer en i forvejen ikke krystalklar beslut‐
ning, fordi man har hele spørgsmålet omkring suverænitetsafgivelse. Jo mere man puster til undtagelser, jo mere vil folk jo sige "der kan I selv se". Vi afgiver jo suve‐
rænitet, fordi det ikke er tilpasset danske forhold, og vi kan ikke få det ind i lovgiv‐
ningen, så hele det der spil, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Mit grundlæggende synspunkt er, at Finanspagten hæmmer den makroøkonomiske stabilitet i Europa, og herunder også Danmark, fordi den begrænser råderummet for finanspolitikken. Et råderum som ikke nødvendigvis er forsvundet pga. finansmarkedernes magt. #00:40:53‐1# Morten: Men hvis nu vi tager udgangspunkt i det her med, at politikerne nu har udtalt, at vi har ikke noget valg ‐ vi bliver nødt til at gå med. #00:41:02‐2# Jesper: Jamen, det er jo noget vrøvl. Hele det, at de kan få sig selv til at sige det, så tager man sig selv til hovedet. De kan ikke have formuleret det helt så firkantet, for så må man sige "så har I jo ikke forstået det her". #00:41:12‐3# Morten: Okay, men hvis vi tager det udgangspunkt, at vi har ikke noget valg, kan det så være fordi, at hvis Danmark nu lod være med at gå med, ligesom Storbritan‐
nien og Tjekkiet, og prøvede at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Hvem skulle vi så handle med, hvis resten af landene går med i Finanspagten og ikke har mulig‐
hed for at hjælpe os i den politik som vi så fører, som et lille land i EU? #00:41:36‐
6# Jesper: Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål, for Danmark skal ikke hjælpes. Danmark er jo i den situation, at det har et massivt overskud på betalings‐
balancen. ... Europas problem er jo, at betalingsbalancerne er så ulige. For et over‐
skud på betalingsbalancen betyder jo, at man dræner underskudslande for købe‐
kraft. Man suger jo simpelthen købekraften ud af det pågældende land og placerer det som ordrer i Tyskland, i Danmark, i Sverige, i Finland, i Holland, i Østrig. Det er FINANSPAGTEN 143
derfor, der er den der divite mellem nord og syd, for de lande, jeg nævnte her, de har overskud på betalingsbalancen. De suger købekraft ud underskudslandene og skaber beskæftigelse og bedre beskæftigelse. Det er jo en af grundene til at Tysk‐
land, Holland og Østrig ... Østrig, Holland, arbejdsløsheden er 4 %. Spanien 23 %! Hvor er vi henne? Det er jo simpelthen fordi, at man har suget købekraft og job fra syd til nord. Det bedste måde, at hjælpe sydstaterne på og selv sig på, det er ved at spænde livremmen ud i nord ‐ der hvor der er plads til det, og det er der jo. Dan‐
mark har jo, når man ser på EU‐tal, en arbejdsløshedsprocent på 8 %. Hvor er vi henne? 8%, den kunne man jo halvere. Det er 100.000 mand. Der kunne vi jo starte med at ekspandere den indenlandske produktion, som jo så kan føre til, at vi im‐
porterer fra de her lande, så de andre lande kan eksportere noget til os. Dvs. at mindske betalingsbalanceoverskuddet. .... Hvorfor kan Tyskland og Danmark låne til 1,7 %? Det er mindre end inflationen. Det kan de fordi det er bundstærke øko‐
nomier. ... Danmark skal ikke hjælpes, vi skal hjælpe de andre, for vi har overskud‐
det. Overskudslande skal hjælpe de andre ved at bruge noget af deres forbandede overskud! #00:45:06‐1# Morten: Så kommer problemet jo, hvis Tyskland ikke anerkender det og Danmark gør. Så kommer det tvist jo, at vi som et lille forgangsland ikke kan... #00:45:14‐8# Jesper: Så længe vi har overskud på betalingsbalancen, så har vi jo friheden til at gøre hvad vi vil. Der er vi ikke afhængige af tyskerne, fordi vi låner ikke. Hvad er forskellen på et over‐ og et underskudsland? Det er jo at underskudslandet, det sætter så mange penge til overskudslandet, at det har et underskud, øget udlands‐
gæld. Og så skal de til overskudslandene og låne pengene. Det er betalingsbalan‐
cen. Hvorimod Danmark, som har et stor overskud på betalingsbalancen, når den offentlige sektor skal ud at låne, så går den over på den anden side af holmens ka‐
nal. Så siger de til pensionskassen, at de har et problem, for de har en masse penge, som de ikke ved, hvad de skal bruge til. Så siger de "det er også rigtigt og dem låner vi ud til jer, og I kan få dem til en fornuftig pris,1,7 % på 10‐årige statsobligationer. #00:46:04‐3# ... #00:46:26‐4# Jesper: Finanspagten er, i denne her optik, den sikreste måde at fastholde Europa i høj arbejdsløshed. For der er ikke nogen ekspansion i den. Der er tværtimod et 144 FINANSPAGTEN
krav til stort set alle lande, selv Tyskland skal jo spare, fordi de har en brutto stats‐
gæld, som er ca. 80 %, og man må kun have 60 %. Dvs, at de skal reducere deres gæld med 1/20 af den forskel. De skal altså reducere deres gæld med 1% pr år. Og derfor har tyskerne ikke råd til at ekspandere deres økonomi og reducere deres arbejdsløshed. #00:48:05‐1# Morten: Oliekrisen i 1970'erne og Keynes hang ikke sammen. #00:48:17‐1# Jesper: Joo, det hang glimrende sammen, men ikke med den Keynes‐fortolkning, som eksisterer. Det er en vigtig sondring. Ikke med den platform af Keynes‐
fortolkning, som cirkulerede og stadig cirkulerer. #00:48:32‐6# Morten: Så på baggrund af det, med en moderne tolkning, så vil Keynes være den rette løsning på den nuværende økonomiske krise? #00:48:40‐2# Jesper: Keynes er jo først og fremmest en økonomisk metode til at forstå makro‐
økonomisk ubalance på tilvæksten. ... I modsætning til den makroøkonomiske me‐
tode, der hedder, at vi kan forklare det hele inden for rammerne af ligevægtssy‐
stemet. ... Keynes' teoretiske innovation, det var begrebet effektiv efterspørgsel, med tryk på effektiv. Hvad gør efterspørgslen effektiv? Det er, at man har forstået hvordan det makroøkonomiske system fungerer og dysfungerer. Jo mere dysfunk‐
tionelt det er, jo mindre effekt har efterspørgslen på produktionen og beskæftigel‐
sen. #00:50:28‐0# Morten: Det vi gerne vil høre, det er jo, at der er den her debat omkring, hvad er det, der skal ske. Nu snakkede vi med Ole Christensen fra S, og han mente, at det er jo ikke det her (finanspagten), som de vil, men det er det, der skal til, for at næste skridt kan blive taget, nemlig vækstpakker. #00:50:53‐2# Jesper: Jeg vil tro, at Ole har lagt meget vægt på den finansielle sektor. Det gælder om, at få den finansielle sektor til at fungere mere effektivt, og det er jeg helt enig med ham i. Det er jo latterligt og paradoksalt, at man anklager nordeuropa og rege‐
ringerne/politikerne der, for ikke at omgås de offentlige midler med respekt og omtanke. Er der noget, som man forbinder Angela Merkel med, så er det da respekt og omtanke, så hvorfor i alverden skulle hun ikke bruge nogle flere af disse penge med respekt og omtanke, hvis det kunne dels nedbringe hendes arbejdsløshed og FINANSPAGTEN 145
dernæst bedrage til at mindske spændingerne i europa. ... #00:52:05‐3# Morten: Under høringen, der gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tyskland kan have haft en markant magtposition i forbindelse med indgåelsen af Finanspagten. Hvordan mener du, at interdependensforholdet Danmark og EU imellem, hvordan har det påvirket de danske interesser for at deltage i Finanspag‐
ten? #00:53:20‐4# Jesper: Du skulle i virkeligheden prøve at snakke med Hofmeier ... Han sagde, at hvis der er en situation, som vi for guds skyld skal prøve at undgå, så er det, at ty‐
skerne sidder for bordenden, for så har vi ikke en chance. Nu har jeg siddet med tyskerne for bordenden op gennem 80'erne, fordi de havde betalingsbalanceover‐
skuddet og vi skulle ikke låne hos dem. Det skal vi for alt i verden undgå. ... #00:53:59‐9# Morten: Hvis tyskerne så har den her markante magtposition, vil de så give mere igen? #00:53:55‐7# Jesper: Nej, det er det, der er problemet. De (red. Tyskerne) får, hvad de vil have, men giver ikke noget, for hvis de skulle give noget, så skulle de sige, at de var med på at reducere deres betalingsbalanceoverskud. Hvis man ser på hele EU som ét, så er der stort set balance over for omverdenen. ... #00:54:42‐5# Morten: Formandskabet... #00:55:37‐0# Jesper: (Formandskabet red.) har jo ikke gjort det nemmere, men det er en politisk afvejning. Men husk på, at et politisk flertal i det danske folketing ønsker at placere Danmark så centralt som muligt i det europæiske fællesskab. Hvis de så kan finde nogle mere eller mindre gode eller dårlige undskyldninger for, hvorfor der også er økonomisk fordel ved det. Det var det man kørte hele ØMU'en på. I dag kan man se, at der var ingen økonomisk fordel. ... Men drivkraften er, at man ikke føler sig som et fuldbyrdigt medlem. Hvis vi havde været med i ØMU'en, så havde vi skullet stille en række garantier til en græsk regering ‐ rene forbrydere. #00:56:54‐1# Morten: Finanspagten den begrænser vel mulighederne for den her kickstart, som har været meget omtalt? #00:57:04‐9# 146 FINANSPAGTEN
Jesper: ... Hvor mange gange kan man lave engangsudgifter? Det er spørgsmålet... #00:57:23‐1# Morten: Helt overordnet, efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at deltage? #00:57:25‐6# Jesper: For den danske regering er det ud fra de EU‐politiske overvejelser og så er det også, fordi deres forståelse af, hvad det betyder at begrænse finanspolitikken, på samme måde som deres forståelse af, hvad det betyder at begrænse valutakurs‐
politikken, den er begrænset. Man har lullet sig ind i den der forestilling om, at fastkurspolitikken har været til gavn for Danmark, men nej, det har den ikke været. Den har dog ikke skadet så meget, som man kunne have frygtet. Men se på sven‐
skerne og på hvordan de glider lettere igennem krisen, som et eksempel på det. Vi havde i begyndelsen af 90'erne en tårnhøj arbejdsløshed i Danmark ‐ en af de høje‐
ste arbejdsløsheder overhovedet i europa. Hvorfor? Fordi vi havde fastkurspolitik. Og det samme med finanspolitikken. Her kan enhver bare trække Anker Jørgensen‐
kortet for vi skulle jo nødig have det ligesom under Anker Jørgensen. Vi er forhå‐
bentlig blevet klogere, så vi ikke behøver lægge de restriktioner på os selv. #00:58:53‐9# Niels Thygesen Lise: "Hvad betyder det for Danmark, at vi ikke er med i ØMU'ens tredjefase, hvis vi ser på det i forhold til Finanspagten og Danmarks vej ud af krisen?" 00:03:49‐8 Niels: "Ikke så meget i virkeligheden, fordi vi har den snævre tilknytning til Euroen som vi selv har valgt at have, altså knyttet vores valuta indenfor et meget snævert udsvingsrum til Euroen. Det betyder selvfølgelig at vi har en tendens til, at renten bliver den samme som den er i Euroområdet. Det har vist sig at have en stor be‐
tydning, at man har en rimelig stabil og sund finanspolitik som vi har haft i Dan‐
mark. Det betyder det, at vi ikke er direkte påvirket af de sanktioner som deltager‐
landende kan komme ud for, vi er heller ikke forpligtet til at deltage i redningsakti‐
onerne, men på den anden side selvfølgelig har vi heller ikke en direkte rolle i for‐
handlingerne der ligger bag ved programmerne, eller de mere generelle rammer for hvordan samarbejdet skal udvikle sig. Det er klart, at dette er en klar ulempe." 00:05:17‐8 FINANSPAGTEN 147
Morten: "Har vi fået mere indflydelse efter som vi har fået lov til, at sidde med ved flere møder?" 00:05:23‐8 Niels: "Ja, jeg mener at vi har en rimelig god indflydelse i dag, takket være at vi har haft 25 år med en stabil valuta overfor først Dmarken og siden Euroen. Men vores mulighed for at have indflydelse er mindre end hvis vi var med i 'kredsen', hvilket vil blive tydeligere i de kommende år, da en del af samarbejdet vil blive indenfor de 17 Eurolande. Det er en af komplikationerne, ved at man har to grupper, de 17 der har behov for at udvide samarbejdet drastisk og en bredere gruppe på 27 der er lidt mere afventende, Danmark er parat til at gå med i mere end de fleste af de an‐
dre. Nogle af reglerne er også tilsigtet at gælde for alle 27, på det finansielle områ‐
de. Så det er en vanskelig balancegang." 00:06:50‐6 Lise: "Hvorfor tror du Danmark har denne interesse i at gå med (og længere end nogle af de andre lande)?" 00:06:58‐0 Niels: "Det ligger i vores forhistorie, hvis man ser på de sidste 25 år med stabil fastkurspolitik. Der har ikke været en kritik af, at vi har haft en tilknytning til euro‐
en, derfor er det svært at forestille sig at argumentere politisk i Danmark, for at det ville være en fordel ikke at have den binding til euroen. Dette giver en helt anden baggrund end andre lande såsom Sverige og Storbritannien." 00:07:54‐4 Lise: "Hvilke muligheder og begrænsninger ser du, at det medfører at vi deltager i Finanspagten (for dansk økonomi)?" 00:09:06‐3 Niels: "Jeg tror ikke, at det giver de store ændringer og det er vel også argumentet for at det ikke har været særligt kontroversielt at tilslutte sig Finanspagten. Det ligger indenfor, hvad vi i og for sig havde besluttet os for at gøre under alle om‐
stændigheder. Hvis vi ser på diskussionen herhjemme, også op til den sidste valg‐
kamp så gik den jo meget på, at man var klar over at der var et balanceproblem på de offentlige finanser der skulle rettes op, der var oven i købet enighed om, hvor stor uligevægten var hvis man regnede frem til år 2020. Der var lidt uenigheder om, de forslag der kom fra de to blokke var nok til at nå de mål der skulle nås. Der‐
for er det ikke så kontroversielt. Og selve Finanspagten er 'toppen på kransekagen', fordi de egentlige betydningsfulde regler er allerede vedtaget og trådt i kraft, også 148 FINANSPAGTEN
for os i 2011, i Six‐packen. Finanspagten tilføjer alene én ting, hvilket også kan væ‐
re lidt kontroversielt, at man skal indføre det i Nationallovgivning, i en budgetlov eller lignende, så de også har en national gyldighed." 00:11:18‐0 Lise: "Så man på den måde sikre overholdelsen af kravene?" 00:11:19‐3 Niels: "Man gør det mere sandsynligt at det bliver overholdt når det står i national‐
lovgivning, det er ikke blot noget man har siddet og snakket om nede i Bruxelles, det er indskrevet i danskbudgetlov, i dette tilfælde. Dermed kan man sige, at Fi‐
nanspagten er en naturlig tilføjelse til hvad der har været vedtaget sidste år." 00:11:45‐5 Lise: "Hvad mener du det betyder, at de forskellige deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder i forbindelse med, at leve op til kravene i Finanspagten?" 00:11:56‐1 Niels: "Forskellige regnemetoder, det er vel så meget sagt, For de skal trods alt væ‐
re enige med Kommissionen, som har den fælles koordinerende rolle. Det der gør regnestykkerne komplicerede er, at man regner med strukturelle budgetunder‐
skud, der er nødvendigvis nogle problemer med, at regne ud hvad dette helt nøjag‐
tigt er. Derfor kan man heller ikke, efter min opfattelse, udelukkende basere sank‐
tioner på selve det strukturelle budgetunderskud. Landende bør ikke holdes an‐
svarlige for, at den generelle internationale udvikling bliver anderledes end de regnede med. Det er den underliggende finanspolitik og dens holdbarhed der bør afgøre det." 00:13:20‐6 Morten: "Så det underminere ikke ideen med Finanspagten?" 00:14:55‐5 Niels: "Nej det mener jeg ikke at det gør. Især når man fastholder at Finanspagten ikke er noget man skal tage stilling til år for år, men et langsigtet balancepunkt man skal svinge omkring." 00:15:10‐1 Morten: "Skal det så afløses af nogle vækstinitiativer, bliver det afløst eller inkor‐
poreret i Finanspagten?" 00:16:29‐1 Niels: "Det bliver ikke afløst, det står ved magt. Men det er klart at det vil blive let‐
FINANSPAGTEN 149
tere, at opfylde kravene i finanspagten, når der kommer lidt mere vækst i Europa." 00:16:43‐6 Niels: "Jeg tror det man kan se, som resultatet af det franske valg, er at der kommer en eller anden aftale der samler de forskellige initiativer op, det kalder man så for en 'vækstpakke'." 00:18:48‐6 Lise: "Jesper Jespersen har udtalt, at der er mulighed for at føre en ekspansiv fi‐
nanspolitik, da der eksisterer et økonomisk råderum. Mener du, at disse midler er til stede og hvorfor er denne ekspansive finanspolitik ikke vejen ud af krisen, så‐
dan som du ser det?" 00:22:42‐4 Niels: "Vi har allerede brugt det råderum vi havde. Og vi har lovet EU, allerede in‐
den Finanspagten var på dagsordenen, at vi ville forbedre det strukturelle budget‐
underskud med 1,5 procentpoint mellem 2010 og 2013. Og i 2011 og 2012 har vi ikke rigtigt gjort noget, i de foregående to år har vi faktisk ført en ekspansiv fi‐
nanspolitik, så når vi kommer til finansloven for 2013 skal vi altså rette noget mere op." 00:23:21‐7 Niels: "Danmark har en gældskvote i underkanten af 50 procent, så på papiret kunne det ligne at vi havde et råderum. Men vi har på den anden side en meget langsom befolkningsudvikling i de kommende år, der er derfor meget lidt råderum når man ser på nogle år ude i fremtiden. Så hvis man laver 'kickstart', så giver det nogle langt voldsommere problemer i de følgende år. Ligesom vi har nu, i forhold til at vi har ført en ekspansiv politik i 2009 og 2010, det er årsag til at vi er kommet op på et historisk stort underskud i dag, i forhold til de sidste 20 år." 00:25:33‐5 Lise: "Hvordan mener du, at et økonomisk interdependens forhold mellem Dan‐
mark og de øvrige EU‐lande kan have haft indflydelse på Danmarks interesser for at deltage, er vi blevet domineret af andre EU lande?" 00:31:27‐3 Niels: "Jeg har altid været af den opfattelse, at de oprigtige regler var fornuftige og burde have været efterlevet bedre. Det er svært hvis man har sagt dette mange gange (red. fra dansk side), at så modsætte sig at de faktisk bliver efterlevet og undgå at støtte Tyskland i deres forsøg på at sige, at nu skal de gennemføres efter deres oprindelige hensigt. Så det er den logik der ligger i den danske holdning. Det 150 FINANSPAGTEN
er ubekvemt og ubehageligt at man har stået så fast på at gennemføre reglerne på et tidspunkt, hvor der er en meget svag økonomisk udvikling og direkte tilbage‐
gang, det gør det selvfølgeligt sværere og mere politisk belastende at gennemføre det nu. Men selve kernen i reglerne og tanken omkring Finanspagten, tror jeg ikke på noget tidspunkt har chokeret og givet anledning til stærke modsigelser fra dansk side. Selvfølgelig har Tyskland været en afgørende faktor. De har en lidt me‐
re legalistisk tilgang til internationalt samarbejde end Danmark har." 00:32:52‐7 Niels: "Indvendingerne har været imod tyskerne, at de har været for lidt indstillet på at sikre, at andre overholder reglerne og de har oven i købet selv svigtet regler‐
ne ved nogle lejligheder, og det er også blevet kritiseret fra dansk side. Men der er det indtryk helt tilbage fra 1990'erne, hvor det var tyskerne der tog initiativ til den oprindelig Stabilitets‐ og Vækstpakke, at det var en speciel tysk opfindelse. Den almindelige opfattelse den gang var, at der var brug for en præcisering af de lidt vagere regler, der stod i Maastricht‐traktaten, der manglede lidt om tidsfrister og om sanktioner, og dette blev tilføjet i Stabilitets‐ og vækstpakken" 00:34:11‐4 Morten: "Så det er sanktionerne der gør, at man tror på at det bliver overholdt nu?" 00:34:13‐2 Niels: "Nej, det tror jeg egentligt ikke stadigvæk. Det man har lært under krisen er, at hvis man ikke overholder det, så enten bliver man afhængig af de andre lande i EU, fordi man skal direkte underdække for dem, og når man først er blevet debitor i forhold til de andre lande i systemet eller til IMF, så har man mistet sin finanspoli‐
tiske suverænitet, uanset om man er medlem af Euroen eller ej. Så det er ikke et spørgsmål om sanktioner, det er et spørgsmål om de sanktioner der melder sig hvis man ikke overholder reglerne og man kommer i et afhængighedsforhold til andre. Og hvis man ikke kommer i et afhængighedsforhold til de andre lande, så gør man det i hvert fald i forhold til markederne. Så det er mere igennem selve tankegangen end sanktionerne. Jeg tvivler stadig på, om der nogensinde vil blive idømt sanktioner. Det er svært at indføre sanktioner imod lande der i forvejen 'lig‐
ger ned', er svage." 00:35:48‐6 Niels: "Sanktionerne er primitive. Det viste sig også da man skulle lave Stabilitets‐
pagten i 1996‐1997. Der havde man også store vanskeligheder med at få defineret FINANSPAGTEN 151
helt præcist hvordan de skulle være, hvordan de skulle regnes ud og om der skulle være nogle undtagelsesbestemmelser. Det er der jo stadigvæk i Finanspagten. Men det er heller ikke så nødvendigt i dag, som det var i den oprindelige forestilling, hvor man ikke regnede med at markedsreaktionerne kunne blive så voldsomme, eller at man direkte skulle til at låne ud til et EU land. Det var en af de fejltagelser der lå i Maastricht‐Traktaten, at 'der ikke er brug for, at vi skal låne af hinanden, fordi systemet i sig selv er stærkt nok og der kommer automatisk finansiering hvis der er nogle lande der kommer i vanskeligheder'. Men det er ikke gået så automa‐
tisk siden 2008." 00:37:17‐1 Morten: "Du har været med til de indledende forhandlinger omkring ØMU'en" 00:37:32‐7 Niels: "Der var allerede et ØMU forslag i begyndelsen af 70'erne, og jeg var med i Kommissionens første ekspertudvalg, om deres forslag til hvordan man stadig kunne sikre en Økonomisk Monetær Union i 1980, det lod sig så ikke gøre, da kri‐
sen var for voldsom i 1970'erne. Men der kom bedre mulighed for det, efter man havde haft et mere omfattende samarbejde i 1980'erne og så kom det på dagsor‐
denen igen, hvor jeg også var med i udvalget der besluttede skiftet til ØMU'en." 00:38:20‐9 Lise: "Politikerne har udtrykt at indgåelsen af Finanspagten handler om, at gen‐
skabe tilliden til dansk økonomi, mener du at det er et validt argument og en ambi‐
tiøs nok løsning?" 00:42:17‐6 Niels: "Jeg har lært én ting under krisen og det er, at selv lande der ser solide ud, kan komme ud for meget ubehagelige overraskelser. Så der skal ikke meget til. Så der er en betydelig risikostyring ved at sige, at vi går med ligesom de andre lande. Det ville være en bekendelse til det vi har gjort i lang tid, at vise vores særlige præ‐
ferencer i relation til europæiske politik. Så der er en grund til at gå med. Så længe Finanspagten ikke stillede krav som var næsten politisk umulige at opfylde. En for‐
fatningsændring kunne vi ikke have klaret. Mange ville spørge sig selv, hvis et land som Danmark, som i lang tid har opfyldt reglerne udmærket, sagde nej til at være med, selvom der ikke var nogle særlige omkostninger ved at være med." 00:44:47‐
5 152 FINANSPAGTEN
Morten: "Hvad ser du som den store faktor for de partier der ikke vil tilslutte sig, hvis det virker så logisk?" 00:45:00‐0 Niels: "Der har altid været det argument, at vi kunne bryde ud af samarbejdet. Me‐
ningen med at stå udenfor, for dem der er tilhængere af det, er at vi kan udtræde uden at vi skal igennem alt det frygtelige besvær. Der har altid været nogle partier, DF og Enhedslisten, der har været uenige, ellers har der været stor tilslutning til det (red. EU‐samarbejdet)" 00:46:09‐5 Morten: "Hvad er dansk økonomis udsigter, når vi nu har valgt at tilslutte os?" 00:46:19‐9 Niels: "Efter min mening er de stort set de samme som de har været tidligere, de ville have været lidt mere anderledes, lidt dårligere, mere usikre efter min mening, hvis vi ikke havde tilsluttet os." 00:46:35‐5 Morten: "Selve pagtens fremtidsudsigter virker lidt diffuse" 00:46:59‐4 Niels: "Ja det gør de for øjeblikket, fordi der er usikkerhed omkring hvad Frankrig vil og hvad vi faktisk kan forvente os. Så der er for mig ingen tvivl om, at pagten træder i kraft." 00:47:16‐7 Niels: "Der er bred enighed om, at det er nødvendigt (red. konsolidering), hvorfor skulle man så ikke tilslutte sig noget der siger det. Så skulle man være meget pes‐
simistisk indrettet og så ville man få brug for en helt anderledes økonomisk politik, end den der var den tidligere og nuværende regerings. Jeg mener, at man har over‐
drevet betydningen af Finanspagten, fordi de operationelle regler de er allerede i gang, de gælder og er gennemført som sekundær lovgivning i 2011 og administre‐
res i dag rutinemæssigt." 00:48:09‐9 Niels: "Der kommer ikke en vækstpakke af samme konkrete indhold som Finans‐
pagten. Man kan ikke simpelthen. Man kunne skabe i et enkelt år måske, lidt mere vækst men det ville være meget risikabelt. Men det er ikke noget der har samme størrelsesorden og rangorden som det der står i Finanspagten. Så der er ikke symmetri imellem de to ting. Men det er udmærket forståeligt at i et politisk sy‐
stem, der kan man ikke undgå at tale om vækst i længere tid, da politikken dermed FINANSPAGTEN 153
får et meget negativt fokus" 00:49:29‐3 Lise: "Hvorfor har Danmark efter din mening valgt at deltage i Finanspagten?" 00:54:57‐8 Niels: "Det svarer udmærket til den politik vi har ført hidtidigt og tidligere. Vi har i Danmark ført en for ekspansiv politik i årene fra 2004‐2007, vi havde et vist ele‐
ment af 'bobleøkonomi' på det tidspunkt, og vi skulle ligesom andre lande (Spani‐
en), havde set på vores egen situation. Det er et enkelt svar. Det harmonerer meget godt med den danske holdning til det europæiske samarbejde, at det er først og fremmest de enkelte lande der skal have ansvar for sin egen udvikling og hvis de ikke tager det på sig, så kan de ikke nødvendigvis regne med at blive finansieret igennem en lang periode med store beløb fra EU‐partnerne. Jeg mener at vedtagel‐
sen af Finanspagten er forudsætning for, at man kan diskutere nogle af de andre ting som kan komme på dagsordenen derefter. Heriblandt mere permanent større beredskab til at håndtere finansielle kriser i Europa og evt. også eksperimentere med de fælles obligationer, Euro‐bonds, som jeg mener også på lang sigt kan kom‐
me på tale. Finanspagten er nøglen til at komme videre. Hvis man mener, at man har et fornuftigt regelsæt, så må man også sige 'lad os så se at få dem gennemført', og så må vi diskuterer de andre ting når vi har fået det på plads." 00:57:41‐9 Steen Lohmann Poulsen Lise: "Hvordan har du været i kontakt med processen omkring udarbejdelsen og vedtagelse af finanspagten 00:02:53‐6 Steen: "Jeg var dansk delegations leder i forhandlingerne i Brussel 00:03:20‐1 Lise: "Hvad mener du taler for og imod den danske deltagelse af Finanspagten?" 00:03:30‐8 Steen: "Pr. definition så i den rolle jeg har i dag og den rolle jeg spillede i Bruxelles, så har jeg ikke nogen mening som 'Steen', men jeg har en mening som repræsente‐
rer regeringen". Jeg kan fortælle hvad regeringens rationale er for at gå med i det 154 FINANSPAGTEN
her og det er jo, at der er denne interdependens, eller på dansk en afhængighed på tværs af landene, dansk økonomi og udvikling i rammevilkårene for, at vi udfolder os i Danmark og sikre vækst og beskæftigelse og sunde offentlige finanser i Dan‐
mark er afhægige af hvad der sker ude i verden og især i Euro området, fordi en stor del af den danske samhandel foregår med andre lande i EU. Så alt hvad der foregår i verden omkring os påvirker også Danmark og især de lande der er tæt på os. Det er det ene. Det andet udgangspunkt vi har i Danmark er, at vi fører fast‐
kurspolitik, siden 1982. Når man gør det så kræver det, at den økonomiske politik i Danmark og især Finanspolitikken er mindst ligeså trofærdig, stram, som i de lan‐
de som er ankeret for vores fastkurspolitik, i dette tilfælde Euro‐området. Den tredje observation er, at vi her igennem den finansielle krise har set, at en række lande er kommet ud i massive vanskeligheder, meget meget store vanskeligheder, eksemplerne i Grækenland, Portugal og Irland. Det gjorde de af en række årsager, men en af årsager var, at de førte uansvarlig finanspolitik. Hvis vi tager eksempel‐
vis i Grækenland, som er det værste eksempel, hvor de kørte et underskud på 12‐
13 procent af BNP og i øvrigt ikke kunne finde ud af, at opgøre det på den rette måde. Dette førte til at Grækenland måtte, og i øvrigt også Irland og Portugal, de tre lande måtte bede om et program som man kalder det i EU‐sjagon, altså bede dels Eurolandene og IMF om hjælp for at undgå et totalt kollaps. Alt dette var på grund af uansvarlig økonomisk politik, og det er dét skabelsen af Finanspagten skal ses i lyset af. Men som sagt, når nu Danmark er afhængige af hvad der foregår i ud‐
landet, dansk fastkurspolitik indebærer at vi skal have ligesom stram økonomisk‐
politik som der bliver ført i Euroområdet, så er det naturligt at sige, at hvis Euro‐
landende indfører dette, så indebærer det i praksis at så skal vi også leve op til nøj‐
agtig samme krav, for at vi sikre troværdigheden om dansk fastkurspolitik, som der i befolkningen og i folketinget er massiv opbakning til, at dette er en god ide at følge og dette har tjent Danmark godt. Derfor er det oplagt at vi også binder os til de samme regler som Euroområdet har lagt op til i Finanspagten. Den fjerde pointe er, at når man ser på disse regler, så er de for en stor dels vedkommende en afspej‐
ling af to ting. For det første de regler der allerede er til stede og bliver anvendt i Stabilitets‐ og Vækstpakken og for det andet at de regler svare til den politik vi i øvrigt igennem skiftende regeringer har ført. Så hvis vi vendte den om og sagde at vi nu ikke ville være med, hvilket signal ville det så sende?! Så kunne man begynde at fakulere over, at så kunne det være at det finansielle marked begyndte at sagde "hvorfor vil de ikke være med til det? Det svare jo til den økonomiske politik som de skiftende regeringer, siden midten af 1990'erne og tidligere har ført, på tværs af FINANSPAGTEN 155
en Socialdemokratisk ledet regeringen eller en Venstre ledet regering, det har væ‐
ret basis for den økonomiske politik, at følge disse 'hovedspor'/hovedregler. Hvis man sagde "nej det vil vi ikke", så kan det omvendt ses som et aktivt fravalg af no‐
get, som vi allerede er bundet af og den økonomiske politik vi har ført i en række år. Det vil være et skævt signal at sende, og dette har regeringen ikke til hensigt. Hvis vi kigger på regeringsgrundlaget skal den økonomiske politik følge nogle kva‐
litative og kvantitative forudsætninger, herunder troværdighed, men også at vi lever op til de krav som EU stiller. Derfor var det fra dansk side naturligt, at binde sig til de regler som Euro landende forhandlede. 00:10:19‐0 Morten: "Du siger det primært er Eurolandene der har forhandlet?" 00:10:31‐5 Steen: "Det er forkert. Alle landende har siddet omkring bordet. Der har ikke været ført separate forhandlinger blandt Eurolandende. Men udgangspunktet var, at det i hvert fald skulle gælde for Eurolandende og så havde de lande der stod ude for Euroen mulighed for, at meddele om de ville være med eller ej. Danmark er blandt de lande der er gået 'længst'. Vi har ikke blot ratificeret 'skallen', altså accepteret at der er pagten, vi har også sagt at vi gerne vil være bundet af de konkrete regler der står i Finanspagten, som meget som muligt." 00:11:18‐4 Morten: "Under forhandlinger, blev der så diskuteret andre løsninger, såsom mere ekspansive modeller?" 00:11:55‐9 Steen: "Hvis jeg skal fortolke dit spørgsmål som, hvad er balancen mellem vækst og konsolidering i de offentlige finanser, så er årsagen til krisen uholdbare offentlige finanser, så der har ikke været et skub for, at man i traditionel Keynesiansk for‐
stand skulle kigge på balancen mellem om man konsoliderede for lidt eller for me‐
get. Der har været enighed om, at de regler der er i Stabilitets‐ og vækstpakken er sunde og rigtige, det gælder om at få dem håndhævet, og dette sætter Finanspagten en styrket ramme for at gøre. Så 'end of discussion'. Det handlede om (red. Finans‐
pagten), at sikre sunde offentlige finanser, det handler ikke om at sende et signal om, at man skulle dæmpe de offentlige finanser mere, for det er meget svært at finde et land i EU som har plads til det. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke også er fokus blandt EU landende på, hvordan man skaber vækst. Den ene side af billedet er, at man skal sørge for, at have holdbar offentlig Finans, den an‐
den side af billedet er, at man skal prøve at skabe grundlag for højere vækst. 156 FINANSPAGTEN
00:13:21‐3 Steen: "Fokusset i finanspagten er udelukkende på, at vi har et stort problem med at skabe sunde og holdbare offentlige finanser, dermed siger man ikke at vækst og beskæftigelse ikke er vigtigt" 00:15:17‐3 Steen: "Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at have sunde offentlige finanser og høj vækst og beskæftigelse, hvilket Danmark er et godt eksempel på" 00:15:38‐3 Morten: "Jesper Jespersen mener, at der eksisterer et økonomisk råderum i Dan‐
mark til at føre ekspansiv finanspolitik og også i Tyskland. Men du mener ikke, at sådan et råderum eksisterer?" 00:16:06‐6 Steen: "Det kan man altid diskutere, men det pointen er, at både Tyskland og Dan‐
mark har for store underskud. Vi i Danmark har underlagt os en henstilling om, at vi skal sørge for at stramme de offentlige finanser frem mod 2013, således vi kommer under et underskud på 3 procent af BNP i 2013. Inde for denne ramme har Regeringen gennemført en 'Kickstart', som netop er et udtryk for, at der var et råderum, som vi nu har brugt, så vi ikke strammer helt så meget i 2012, men noget mere i 2013. Men det er en anden diskussion, om hvordan den økonomiske politik i Danmark skal være. Finanspagten er indrettet på, hvordan det store billede er i Europa. Finanspagten er indrettet på det generelle, og tager et mellemfristligt sig‐
te. Selvom man skal måle struktursaldoen hvert år og se hvordan den er, så tager Finanspagten også højde for, at hvis et land bliver udsat for et stort konjunktur tilbageslag, så skal man ikke nødvendigvis leve op til Finanspagtens regler, man kan godt have et større strukturelt underskud, hvis man sørger for at komme tilba‐
ge." 00:18:49‐0 Lise: " Hvad mener du, det betyder at de deltagende lande kan anvende forskellige regnemetoder, i forbindelse med at leve op til disse krav i Finanspagten"? 00:19:39‐3 Steen: "Det er en god pointe. I lyset af, at Finanspagten formelt ikke er en EU aftale, det er en bilateral aftale der er blot er forhandlet i EU. Derfor er det de nationale FINANSPAGTEN 157
opgørelsesmetoder der i udgangspunktet er kriteriet for at leve op til pagtens reg‐
ler. Det er da klar, at dette godt kan ses som en svaghed. Men det gælder også, at EU‐kommissionen opgør landendes offentlige finanser, og man tager udgangs‐
punkt i deres tal. Landende kan derefter melde ind, og gøre opmærksomme på nogle konkrete forhold, som de ikke mener, er retvisende. Så der vil dermed være tjek med kommissionens tal." 00:21:49‐4 Morten: "Umiddelbart begrænser Pagten muligheden for at føre en aktiv finanspo‐
litik, er der en form for 'deadline' for finanspagten?" 00:24:21‐4 Steen: "Jeg er ikke enig i præmissen om, at Finanspagten forhindre at man kan lempe finanspolitikken. Man skal bare sørge for, at man er på sit mellemfristeligt niveau. Hvis man opfylder kravene i Finanspagten, så er der ingen forhindringer for, at lempe finanspolitikken. Men hvis man ikke lever op til kravene, og dermed er på vej til at have offentlige finanser der ikke er særligt gode og kan blive et pro‐
blem længere fremme, så er mulighederne for at lempe finanspolitikken" 00:25:10‐
8 Morten: "Men er vi ikke netop gået med, fordi vi har svært ved at overholde måle‐
ne?" 00:25:38‐8 Steen: "Præcis. Så er pointen jo, at det ikke er der landende er, og derfor er der be‐
hov for den (red. Finanspagten)." 00:25:45‐8 Steen: "Pointen er dermed, at en lempelig finanspolitik kan man tale om, når man har et råderum til at gøre det, og har sørget for at finanspolitikken er i orden. Og når udgangspunktet er, at det er finanspolitikken ikke, så er det ikke dét der er re‐
levant på den kortsigtede politikhorisont. Man må forholde sig til virkeligheden." 00:27:15‐9 Lise: "Politikerne har meget fokus på, at genoprettelse' af tillid' er det primære ar‐
gument for indgåelsen af Finanspagten. Ser du dette som et validt argument?" 00:32:07‐3 Steen: "Det er ikke så meget et spørgsmål om genoprettelse af tillid ... men ligeså meget et spørgsmål om, at understøtte, altså bevare, den tillid der er. " 00:32:44‐3 158 FINANSPAGTEN
Morten: "Hvorfor mener du, at Danmark har valgt at deltage i Finanspagten?" 00:34:05‐1 Steen: "Jeg kan redegøre for regeringens begrundelse for at gøre det, og desuden flertallet i Folketinget, at sikre og understøtte troværdigheden omkring dansk økonomisk politik, signalere til omverdenen at vi følger samme linje som vi hidti‐
dig har gjort, og at Euro landende nu har valgt at lave denne ramme for samarbejde omkring Finanspolitik, så vil det være et naturligt skridt for Danmark at gå med, fordi for det første, så afspejler det de regler vi i forvejen er underlagt i EU og har bundet os til og vil leve op til, og for det andet så bliver vi nødt til at føre en ligeså stram politik som Euro området, da vi på grund af fastkurspolitikken er bundet af, ikke at have flydende valutakurser. Så vi er bundet af, at der ikke bliver spekuleret på den danske krone. Det er et spørgsmål om, at sikre troværdigheden af den øko‐
nomiske politik, og at vi fremadrettet viser, at vi har til hensigt at føre en økono‐
misk ansvarlig politik" 00:35:42‐1 Ole Christensen Interview Ole Christensen •
1:05 – Ole: o …Og så sidder jeg med i EU‐Tyrkiet delegationen og holder øje med Tyrkiets optagelse. Det er mine primære arbejdsområder, og derfor har jeg også været meget inden over nogle af de her pakker og pag‐
ter fordi det har meget med beskæftigelse og økonomi og sådan no‐
get at gøre. •
1:24 – Morten: o Hvordan har du været med i processen og selve udarbejdelsen af pag‐
ten, har der været noget fra din side der? •
1:30 – Ole: o Ikke direkte fra min side. Det har kørt i vores socialdemokratiske gruppe, altså de 156 personer det er dem der kørt de her overord‐
nede ting og der har de jo kontakt til de socialdemokrater der også sidder af stats‐ og regeringschefer, hvor man mødes inden og disku‐
terer de her ting igennem. Det er jo derfor det også er lidt spænden‐
FINANSPAGTEN 159
de også at være socialdemokrat, men det kan også være de grønne, det kan være de konservative og sådan noget, for det er jo ikke bare noget der er i Danmark, det er jo i hele Europa, og vi har så også i he‐
le verden, altså socialistiske internationale altså en form for værdi‐
fællesskab med andre mennesker på hele kloden der tror lidt på det samme. Det er ikke absolut ikke helt ens, men du kan finde sådan nogle overordnede værdier der gør at vi trækker i den samme ret‐
ning. Vi sætter mennesket før økonomi og sådan noget hvor man gør det modsatte i forhold til de konservative og de liberale og det er jo ikke sådan at de vil være uenige med mig i det, for sådan er det jo at de forskellige politiske partier de er opstået, så det er på den der måde – og så har vi jo haft et hav af møder, både horisontale og når jeg siger horisontale møder så er det møder der eksempelvis er mel‐
lem økonomi‐ og beskæftigelsesudvalg, hvor man så mødes i de ud‐
valg og diskuterer tingene igennem så det har været meget bredt vi har været inddraget. Så kommer de selvfølgelig også, Rompuy har været i parlamentet nogle gange og fortalt hvad der er sket på top‐
mødet og de kommer så efterfølgende også i parlamentet i Stras‐
bourg hvor de så fortæller omkring resultaterne, så jeg synes egent‐
lig at på den måde har vi været meget med, men I ved jo så også godt, at vi har været utilfredse, for det kører jo ikke via den her fælles be‐
slutningsprocedure, som andre ting gør, så nogle af tingene har vi ik‐
ke indflydelse på selvom vi er blevet hørt i nogle sammenhænge. Vi ønsker jo egentlig og have fælles beslutningstagen også på de her områder for vi er jo de eneste der sådan direkte repræsenterer bor‐
gerne i Europa, så der har der været en enighed i parlamentet, også på tværs af partierne, hvor vi vil have mere indflydelse, vi vil ikke bare acceptere at der sidder nogen og aftaler tingene bag lukkede døre, så det har været sådan med lidt blandede følelser hvordan det skal være, og jeg tror også at i kan se at resultatet af alle de her pak‐
ker og pagter der er kommet, der har vi altid fra socialdemokrater‐
nes side sagt: lad os nu passe på at vi ikke sparer bagen ud af buk‐
serne, så vi ødelægger enhver form for vækstinitiativer ved at pådut‐
te landene at de skal skære ned på de offentlige budgetter, i skal skære ned på gælden i forhold til udlandet. Selvfølgelig er der nogle der er låst fast, for nogle af de lande er rigtig, rigtig pressede, de skal 160 FINANSPAGTEN
skære ind og de kommer til at skære ind til benet. Noget af det er og‐
så selvforskyldt, Grækenland har levet lidt over evne og de andre, kan man sige, altså Portugal og Irland, også Spanien og Italien har også på en eller anden måde ikke sørget for at investere mens tid var så lige pludselig så sprænger boblen også i deres økonomi. Så der er rigtig mange forskellige sammenhænge, som er vigtige og tage fat på i den proces der har været. •
5:24 – Morten o Når du siger det med, at I gerne vil høres noget mere, har I så været med inde over, nu mener jeg, at vi læste, at det var Polen, der var forgangsland, for at der skulle være flere møder, hvor ikke‐
ØMU’landene de kom med, som en del af pagten? •
5:43 – Ole o Nej – de diskussioner har vi for så vidt ikke. Vi ser de 27 lande, som 27 lande, som er med i EU. Men så ved vi selvfølgelig godt at der er nog‐
le lande, som ikke er med i Euroen, så det er ikke noget vi gør meget ud af, vi synes det er meget at du ser på EU som et samlet hele. Vi vil helst ikke have at der bliver for mange, hvad skal man sige, forskelli‐
ge trin i forhold til forskellige lande, så på den måde har vi ikke delt det så meget op, som man har gjort det blandt stats‐ og regeringsche‐
ferne i den her sammenhæng, og jeg synes jo også at det er lidt ær‐
gerligt at eksempelvis Storbritannien så tidligt meldte ud at de ikke ville være med i – og jeg forstår det faktisk heller ikke… •
Mellemstykke omhandlende Storbritannien og deres forhold til EU. •
7:55 – Ole o Men vi har ikke den opdeling i selve parlamentet, det har vi ikke. Der drøfter vi meget og alle kan bidrage med tingene, dermed ikke sagt at briterne ikke har følt sig lidt til en side, det har vi oplevet med bri‐
terne. •
Mellemstykke – igen om briterne og en anekdote omkring valg af ny for‐
mand for gruppen. •
8:40 – Christina o Du refererede før til, at der er for mange beslutninger der bliver truf‐
fet bag lukkede døre. Hvem er det, du refererer til, der træffer de be‐
slutninger? •
8:49 – Ole FINANSPAGTEN 161
o Det er stats‐ og regeringscheferne. Altså, der har jo været en del om‐
kring alle de her økonomipakker som vi jo ikke har haft medbeslut‐
ningskompetencer på og jeg er også sikker på, at så havde de set lidt anderledes ud. Internt i parlamentet har vi slagsmål mellem højre og venstre. Højre vil gerne have meget fokus på at skære ned og de me‐
ner, at der skal skæres helt ned, før vi kan begynde og tale om vækst, og der siger vi, at vi er nødt til at kombinere det, og det er så også det, der egentlig er blevet resultatet af finanspagten. Nu begynder man at snakke om, at vi ikke kun kan fokusere på at skære ned, for så dræber vi alle initiativer og risikerer jo fandeme, at vi går totalt i re‐
cession, så på den måde ville vi egentlig godt have haft mere indfly‐
delse, for vi tror på, at vi kunne have bevæget tingene mellem stats‐ og regeringscheferne og det vi også at parlamentsformand Schultz, som er socialdemokrat, har været med til at påvirke det endelige re‐
sultat i en mere positiv retning, men i og med at vi ikke er med, så fø‐
ler vi os jo sådan lidt sat til en side. Normalt så har vi jo fælles be‐
slutningstagen hvor vi deltager i treologforhandlinger om de direkti‐
ver og sådan noget som vi vedtager og det har vi ikke haft på de her områder. •
Spørgsmål omkring hvad der ellers blev drøftet omkring udarbejdelsen af en finanspagt, men sådan foregår det ikke, der er EU‐parlamentarikerne ik‐
ke med, det var stats‐ og regeringscheferne som før omtalt. •
10:50 – Ole o Selvfølgelig drøfter vi det meget og grupperne har deres forskellige positioner og holdninger til det, men det er ikke noget hvor vi får nogle selvstændige synspunkter med, men vi ligger selvfølgelig tæt op af den position som det danske formandskab også havde altså som danske socialdemokrater, også fordi vi synes at der blev lagt meget vægt på, at det er rigtigt vi skal simpelthen skal sørge for at have styr på økonomien. Hvis ikke vi har styr på økonomien i Europa og i Danmark for den sags skyld, så betyder det også at vi rammer de mest svage grupper, de udsatte grupper, så derfor er det en forud‐
sætning for at vi kan komme videre, men igen – det kan ikke stå ale‐
ne, vi bliver nødt til at have nogle vækstinitiativer også. Det var den rolle formandskabet også spillede og derfor kommer der jo også nog‐
le vækstpakker, beskæftigelsespakker nu her hen ad vejen, og jeg 162 FINANSPAGTEN
tror også at landene er blevet mere opmærksomme på, også på grund af et egentligt pres fra omverdenen, hvor at både valutafon‐
den, verdensbanken og andre har indset – pas nu på Europa i ikke splitter alt af, hvad der er blevet bygget op – I bliver nødt til at køre vækstinitiativer også i Grækenland, også i Spanien, altså hvis vi kig‐
ger på ungdomsarbejdsløsheden i de to lande er mere end 50 pro‐
cent, altså hvis ikke, der er noget, der kan sætte nogle ting i gang, ri‐
sikerer vi jo at miste generationer af unge, og det kan de ikke gøre alene, for de har ikke rigtig noget økonomi, og der må EU så ligesom spæde til. Og det kan de ikke gøre, for de har ikke haft råd til at bruge strukturfondene og socialfondene, så der ligger faktisk en hel del milliarder Euro, som der nu vil blive brugt i forhold til, at de kan sæt‐
te nogle ting i gang i forhold til deres unge og sådan noget. •
12:42 – Christina o Okay – Ja for man kan jo sige at Socialdemokratiet har jo meget fokus på, at der skal være en kick‐start af dansk økonomi. Meget fokus på vækst, som du også selv siger, og det ser ud som om, at den her fi‐
nanspagt, det er en modsætning til den politik I har ført. Den er me‐
get en stramning af økonomien ikke? •
12:59 – Ole o Nej – det er jeg ikke enig med dig i. Udgangspunktet er igen, at hvis ik‐
ke du har styr på økonomien, så kan du snakke nok så meget om vækstinitiativer, for så skrider det økonomiske fundament. Det er også derfor du kan se, at i øjeblikket, altså i regeringen i Danmark, er man meget nervøs for, at økonomien skal skride og derfor har man meget fokus på, hvad sker der i de kommende år, hvordan ser slutre‐
sultatet ud – også fordi den tidligere regering brugte meget omkring skattelettelser og afleverede jo en regning på 100 milliarder i under‐
skud på budgetter. Det skal man selvfølgelig ind og have rettet op hen af vejen, at der så har været plads til at lave en form for kick‐
start og man kan også godt sige, at hvis situationen bliver yderligere forværret er der også stadigvæk plads til det i Danmark, vi har store overskud på vores betalingsbalance, Tyskland har store overskud på deres betalingsbalance og derfor er der lande i Europa der har mu‐
lighed for at give den en ekstra tand og hvis de lande, de giver den en ekstra tand, så hjælper det også nogle af de fattige lande, der ikke har FINANSPAGTEN 163
de muligheder. Det skal både Tyskland og Danmark og andre, der måske har overskud på deres betalingsbalance, kigge lidt på. Så jeg synes ikke der som sådan er – du kan simpelthen ikke skille dem ad, men du skal have en kombination af konsolidering af økonomierne og så vækstinitiativer, og det tror jeg flere og flere måske endda også bliver enige med os i i længden. •
Mellemstykke omkring Ole’s positive syn på finanspagten og lidt omkring at det ville være dejligt hvis vi dog trods alt ikke skulle leve op til kravene. Her tales også omkring spekulanter der kan forværre krisen. Europa er ikke den føderale struktur som USA og ECB kan ikke bare sætte seddelpressen i gang. •
Ole: Hvis ikke landene retter ind og får styr på økonomierne, så kommer de finansielle markeder og spekulanterne og spekulerer i, at der er lande, som er på røven … og det betyder for det første, at de her lande får det ekstremt svært med at komme ud af det her… •
Nyt mellemstykke – Christina spørger ind til konsekvenserne af forskellige regnemetoder – Ole er ikke skeptisk. Han mener, at det nok skal løse sig hen af vejen. Ole kommer ind på Europagten, hvor alle skulle være tyskere, men det modsatte alle sig, uden undtagelsen, derfor kom Europlus‐pagten. •
Omkring 20. minut – Ole spørger hvad der ville være sket hvis vi ikke havde haft Euroen •
Omkring 21. minut – Ole bakker op om Niels’ kommentarer omkring Græ‐
kenland, de har ikke nogle virksomheder at betydning, de har noget Feta og noget turisme. •
21:45 – Ole o …de lange har selvfølgelig også et ansvar, også for at kunne hjælpe de her lande der har det svært, så du har en eller anden solidaritet, også i EU. Og de rige lande, altså Danmark, var jo aldrig nogensinde blevet rigt, hvis vi ikke havde haft EU og det indre marked som køber 75 procent af de ting vi producerer, det er jo det, der er årsagen til, at vi har det velfærdssamfund, som vi har i Danmark, så det er også græ‐
kere, der har købt danske produkter og derfor har vi selvfølgelig og‐
så et ansvar for at skulle hjælpe befolkningen. Ikke så meget for at hjælpe de politikere, som har gjort det rigtig rigtig skidt, og derfor skal de også mærke det, det er vi nødt til, derfor siger vi også til de rige i Grækenland: lad nu være med at flytte alle jeres penge ud. I må fandeme også tage et ansvar og betale noget til at få jeres samfund 164 FINANSPAGTEN
bygget op igen. Det kan jo ikke passe, at det er helt almindelige men‐
nesker, der skal til at betale for alle de ulykker som politikerne har lavet i Grækenland. •
22:47 – Morten o Du lyder positiv overfor pagten •
22:51 – Ole o Ja, men der er simpelthen ikke andet at gøre, hvis vi stadigvæk vil ha‐
ve EU og have Euroen. Så er vi nødt til at skulle kombinere de øko‐
nomiske politikker og det betyder, at du er nødt til at skulle have nogle regler for, hvad underskud og gæld må have lov til at være og også på den måde være med til at presse lande til reformer ‐ lande der ellers altid bakker ud. Vi er jo altid langt fremme i skoene om‐
kring reformer, men de har jo arbejdsmarkeder i Sydeuropa, der simpelthen er totalt rigide, hvor hvis du først kommer i job i Sydeu‐
ropa, kan du simpelthen ikke komme ud af jobbene igen. Du kan ikke blive fyret, du er beskyttet i hoved og bag, og der bliver de nødt til at finde nogle mekanismer, der gør, at de får et mere fleksibelt ar‐
bejdsmarked, fordi det er også med til at forhindre dem i at begynde at ansætte, hvis det begynder at gå frem af igen, for så sidder de og tænker på at nej, nej det tør vi ikke, for vi hænger jo på dem i flere år bagefter. Sådan nogle ting er de nødt til at gå ind i, i de her lande. •
Mellemstykke om lidt af det samme – er pagten i tråd med Danmarks hold‐
ninger, ja det er den – for har vi ikke styr på økonomien har vi ikke en soci‐
aldemokratisk regering næste gang. Socialdemokratisk politik er ikke bare at give ud af kassen, det er først og fremmest at have styr på økonomien for ellers kan du ikke give ud af kassen. •
27:32 – Morten o Så det Danmark får ud af at deltage i pagten, det er en genopretning af dansk økonomi og en tillid til europæisk økonomi? •
27:45 – Ole o Det har jo været en investering og det er det her også. En investering således at de andre lande også vil købe danske produkter i fremti‐
den, og hvis ikke der var økonomi til det i de lande, så vil de jo ikke købe danske produkter, så det hænger simpelthen sammen, fordi vi aftager så mange varer fra hinanden. Det er også en af årsagerne til, at vi selvfølgelig også har et ansvar overfor de lande der har det rig‐
FINANSPAGTEN 165
tig svært, men det er en investering således at vi også kan blive ved med at være et af verdens rigeste områder. Ikke mindst hvis vi ser i forhold til verdensøkonomierne, som jo buldrer frem med nogle vækstrater, der jo er meget meget større end dem vi jo har i Europa, selvfølgelig også ud fra et lavere grundlag og tager vi Kina, så selvom de har høje vækstrater, så har de stadigvæk også en 300‐400 millio‐
ner fattige, som de skal gøre noget for, og det vil selvfølgelig have noget indhug i deres økonomi, men hvis ikke vi er gearet til sådanne ting, og hvis ikke Danmark er gearet i forhold til konkurrenceevne og sådan noget, at vi også kigger på omkostninger for erhvervsliv og så‐
dan noget, jamen så er der jo ingen der vil købe vores produkter, alt hænger sammen, altså vi er simpelthen så afhængige af hinanden ef‐
terhånden, vi er også afhængige af at der bliver grødet i den ameri‐
kanske økonomi igen, fordi vi kan se at nøgletal der har rigtig stor betydning for hvad der sker på valutamarkederne, aktiemarkederne og sådan noget, så vi er dybt forbundne indbyrdes, så derfor er det vigtigt at vi stadigvæk har EU, for det betyder intet, hvad vi gør i Danmark ‐ vi er nødt til at have EU som trækdyr for at kunne gøre nogle rigtige ting i Europa. •
29:37 – Morten o Så det er også en grund for at gå med? •
29:39 – Ole o Det er det bestemt, helt afgjort. Og du har indflydelse på tingene ved at gå med, hvis du står udenfor har du ingen indflydelse, og vi har al‐
tid meget at bidrage med, og selvom vi står udenfor, så vil det jo have stor indflydelse på dansk økonomi alligevel. •
29:59 – Morten o Er det også forklaringen på, hvorfor der er et bredt politisk flertal? •
30:06 – Ole o Jamen, det har der altid været omkring europæiske spørgsmål •
Mellemstykke omkring finanspagten, den er mere håndfast – nu kan man give bøder, men det har man jo altid kunne, man har bare ikke gjort det (i tråd med Niels) •
30:44 – Morten o Hvordan så med Danmark og de her krav, er det realistisk, at Dan‐
mark igennem budgetloven kan leve op til de her krav? 166 FINANSPAGTEN
•
30:52 – Ole o Ja det er det, ellers må vi jo sørge for at vi kan leve op til det, det er min indgang til det. •
Ole forklarer videre omkring EU og deres tilbøjelighed til aldrig at svinge pisken •
32:35 – Morten o Så den her tillid, som finanspagten også er med til at skabe, den ræk‐
ker også ud over Europas grænser, den rækker helt ud i verden? •
32:42 – Ole o Ja, og der håber vi jo så også at du eksempelvis kan få de der globale regler på en finansiel transaktionsskat… •
Ole snakker videre omkring valutahandel – DK er større end Tyskland i va‐
lutahandel. •
34:39 – Morten o Vi ændrer lige lidt kurs. Du har snakket Tyskland et par gange, der har været en folketingshøring om finanspagten d. 9/2, hvor der også var et par udenlandske der deltog, blandt en der hedder Sony Kapoor fra en europæisk tænketank der hedder Re‐define og Nils Bernstein var der også og de gav udtryk for at Tyskland kan have haft en meget markant magtposition i forbindelse med finanspagtens tilblivelse. Hvordan mener du at et eventuelt økonomisk interdependensfor‐
hold mellem Danmark og EU’s øvrige medlemslande har påvirket de danske interesser for at deltage i finanspagten, og her tænker vi selv‐
følgelig også at Tyskland har prøvet at være den her store spiller man har prøvet at leve op til? •
35:33 – Ole o Altså Tyskland er jo den største økonomi og den absolut stærkeste økonomi, stadigvæk stor fremgang på deres eksportmarkeder og stort overskud på betalingsbalancen, så det er forståeligt nok, at Tyskland har ført den her meget markante rolle. Typisk har det dog også været sådan, at de har været for sløve i Tyskland med at komme med de her forskellige løsningsmodeller på grund af, at de har haft nogle interne problemer og på grund af, at også den almindelige ty‐
sker ikke vil blive ved med at aflevere penge, sådan er det blevet sagt, men det gør du jo heller ikke, for nogle af pengene får du jo igen og sådan, men det har sådan været den tyske borgers indgang til det. FINANSPAGTEN 167
Altså derfor har Tyskland haft et stort ord at skulle have sagt som den rigeste økonomi. De har været for sløve og heldigvis blev det så heller ikke med regler på, hvordan lønninger og pensioner og sådan noget skal være, for det har været i overkanten, men selvfølgelig vil dem der betaler en stor del af gildet bestemme musikken, der skal spilles ‐ sådan er det også. •
36:54 – Morten o Nils Bernstein er også lidt inde på, at nu har Tyskland ”fået” finans‐
pagten, er de så nemmere at snakke med fremadrettet, vil de give noget den anden vej igen? •
37:05 – Ole o Ja, det bliver de nødt til, de er også udsat i øjeblikket for et voldsomt pres for at sætte initiativer i gang •
37:12 – Morten o Har det haft indflydelse på dansk deltagelse tror du? •
37:15 – Ole o Nej, ikke at man forventer at der kommer noget igen, det tror jeg ikke, men det betyder altid rigtig meget for Danmark når Tyskland sætter nogle ting i gang. Desværre har de også sat nogle ting i gang, der har betydet en voldsom konkurrence, eksempelvis indenfor slagterisek‐
toren. Tyskland er jo ved at være sådan et gråt marked… •
Herefter kommer der noget omkring arbejdstagere og deres arbejdsforhold. •
Omkring minut 41 – kommer vi ind på debatten med Jesper, men den fører ikke rigtig til noget brugbart – eller måske? •
Omkring minut 43 – Ny fransk regering vil forlange en vækstpakke – (i tråd med Niels, men kommer det til at ske som han mener). •
44:16 – Morten o Vi har vist lige et par spørgsmål tilbage, vi kan vidst lige nå det, men vi har jo også formandsposten, har det spillet nogen rolle for indgåelse af finanspagten? •
44:30 – Ole o Nej, vi var gået med alligevel, der har jo stort set været flertal for det lige siden Europlus‐pagten i folketinget, der har kun været, ja der var lige Søvndahl der var ude og sige på et tidspunkt, at han synes, vi skulle passe lidt på, men som I kan se nu, så er SF’erne meget hurtigt 168 FINANSPAGTEN
ude med nogle forskellige ting, men så trækker de i land, men der er kun folkepartiet og så enhedslisten •
44:55 – Morten o Men det ser jo dejligt ud, at det sker, at den bliver indgået, mens vi har formandsposten, eller hvordan ser du på det? •
45:02 – Ole o Det er ligegyldigt. •
45:03 – Morten o Der er ikke noget, der signalerer, at det er dansk initiativ, at det sker, mens vi har formandsposten? •
45:11 – Ole o Jeg vil nok sige, at Danmark har været årsag til at du sætter endnu mere fokus på vækstinitiativer og grønne vækstinitiativer, for det ligger direkte i Danmarks mål for formandskabet. De har ansvarlig‐
hed, dynamik, grønt Europa og et sikkert Europa ‐ de fire ting har de, som deres fokuspunkter. Ansvarlighed, det er konsolidering af øko‐
nomi, reformer og forskellige initiativer. Dynamik, det er vækstiniti‐
ativer og grøn vækst, gerne i grønne job altså vi skal til at tænke på en lidt anden måde end vi har gjort hidtil og så et mere sikkert Euro‐
pa det er lidt mere med den her fælles udenrigspolitik og de ting der sker i Nordafrika i øjeblikket og Tyrkiet optagelsesforhandlinger, Kroatien er kommet med, næste år Serbien man har åbnet op for, og du også på lidt længere sigt vil åbne op for de andre lande i Jugosla‐
vien, for vi skal hele tiden tænke på at Europa er jo meget mere end bare den her Finanspagt, altså sikkerhed, frihed, der skal vi åbne os, også for de lande i Europa, der ikke er med endnu, blandt andet de tidligere jugoslaviske lande. Jeg har jo oplevet østeuropæerne kom‐
me med, altså de her ti lande, og prøv at forestille jer at de kommer fra et halvt diktatur, kommunistisk styre, de har været underlagt si‐
den 2. Verdenskrig og lige pludselig så får de et demokrati og frihed og kan vælge de mennesker der skal i Europaparlamentet, byråd, men også i deres regeringer og sådan noget, og sådan noget det er også noget værd, og det har EU været med til, vi har sagt farvel til Nazisterne, Fascisterne og Kommunisterne, ikke også, så EU funge‐
rer jo, det er jo ikke sådan at der slet ikke sker nogen ting, men vi har så haft nogle problemer her fordi vi ikke er en føderal stat og ikke FINANSPAGTEN 169
har koordineret økonomierne ordentligt og det er så det der forhå‐
bentlig vil ske nu. •
47:30 – Christina o Kan du så helt kort til sidst bare runde af med, hvorfor har Danmark valgt at indgå i den her Finanspagt? •
47:38 – Ole o Jamen, fordi vi ønsker at være med omkring bordet. Vi har nogle posi‐
tive ting at bidrage med, og vi ved også, at vi bliver nødt til at have den der kombination af orden i økonomien og så nogle vækstinitiati‐
ver, og det er også det der forhåbentlig ligger i den her Finanspagt, at der vil komme nogle vækstinitiativer. •
Afslutning. Lisbeth Bech Poulsen Christina: Først, hvis du kan fortælle lidt om, hvordan du har været i kontakt med processen omkring vedtagelsen og debatten om Finanspagten? #00:01:29‐1# Lisbeth: Jeg blev kastet lidt ud i det. Jeg var jo nyvalgt i september og så kom vi i gang i oktober, da regeringen blev dannet, og så blev jeg EU‐ordfører blandt meget andet. Det var der, det hele sådan rigtigt gik amok ‐ i efteråret. Så i december, hvor de begyndte at snakke om, at der skulle laves sådan noget, og der var ingen, der rigtigt vidste, hvad det ville ende ud i. Det tror jeg ikke engang Frankrig og Tysk‐
land selv var helt klar over ‐ det var jo dem der trak processen. Det blev selvfølge‐
lig diskuteret i Europaudvalget, hvor jeg sidder og med de forskellige ministre. Eu‐
ropaområdet er specielt, for normalt refererer man kun til en minister, men her har vi både en europaminister, en økonomiminister ‐ Margrethe Vestager ‐ som har alt det økonomiske og finansielle, statsministeren og mange andre, så der var tæt kontakt der i efteråret og vinteren hver eneste gang, man vidste noget nyt. Det der fyldte rigtig meget var også om den skulle til folkeafstemning, altså om der var afgivelse af suverænitet. Hvad skulle den indeholde og hvad kom der til at ligge i den? Hvad ville det strukturelle underskud betyde og kunne man køre en kickstart, som vi jo var gået til valg på? Det føltes efterhånden, som om det havde været i gang i et stykke tid, men det var faktisk en ekstremt hurtig proces i forhold til, hvordan tingene normalt foregår på EU‐plan. Det var fordi, der lige pludselig var sådan en nedsmeltning, og så skulle der ske noget. Vi diskuterede selvfølgelig også 170 FINANSPAGTEN
i SF, hvordan vi skulle forholde os til det ‐ både med ministrene, specielt de rele‐
vante ministre, og også de politiske ordførere og jeg, og vi var i tæt kontakt med vores europaparlamentarikere. Så var der en række topmøder, rådsmøder, hvor Margrethe Vestager hun mest var den, der kørte det. Her blev det diskuteret, hvor‐
dan det skulle se ud, og hvordan kunne ikke‐eurolande være med i den og skulle betingelserne være de samme, og de her sanktionsmuligheder, skulle de også gæl‐
de på samme måde. Der havde vi nogle forskellige krav, bl.a. at vi skulle kunne køre den her kickstart og vores euroforbehold skulle stå ved magt. De har jo været til folkeafstemning, så det kunne man ikke bare begynde at fifle med. Og at vi ikke kunne blive sanktioneret på samme måde, som eurolandene. Derfor, hvis man en‐
der med at skulle betale den her bøde, så går det også i to forskellige kasser afhæn‐
gigt af om man er euroland eller ikke‐euroland. Så har vi selvfølgelig diskuteret det i folketinget og her i sidste uge, der var 1. behandlingen, ratificeringen. Når man ratificerer noget fra EU, så er det ikke et lovforslag, så er det et beslutningsforslag. Jeg har ikke helt styr på hvorfor, men det kommer jo til at gælde som lov. Inden der overhovedet blev diskuteret budgetlov, som var en del af den her regerings plan, havde regeringen sagt, at man ville gennemføre en budgetlov i Danmark, som den tidligere regering også havde foreslået for kommuner, regioner og stat. Der var nogle kvikke hoveder i kommunerne, som sagde, at kommunerne havde reelt set haft en budgetlov i mange, mange år ‐ altså der var ikke flere penge end der var ‐ så nu kunne det være godt, hvis staten også prøvede det. Der var så mange historier om, at så var forsvarsudgifterne løbet løbsk eller politiet. Men det betyder, at der skal være sådan nogle automatiske stabilisatorer, dvs. at der er noget, som træder i kraft, hvis man rammer loftet. Det kan man gøre på mange forskellige måder, ved at skære ned på nogle ting eller der er nogle andre indtægter, der kommer. Der har jo været rigtig meget debat i medierne om, hvorvidt vi kunne køre den her kick‐
start, hvis det eksisterede på det tidspunkt, altså hvis vi satte det i gang med fi‐
nansloven. Nu har det jo så vist sig, at underskuddet ikke er så stort, som man hav‐
de frygtet. Omkring det strukturelle underskud, så er det lidt elastik i metermål, og det betød meget for os i Danmark, at vi kunne udregne det på vores måde, for man udregner det på forskellige måder. Det ville se anderledes ud, hvis det var kommis‐
sionen, der regnede det ud end hvis vi selv gjorde det. Her er Danmark et lidt spe‐
cielt land, fordi vi har sådan nogle enorme pensionskasser, som giver nogle meget forskellige afkast og så har vi også olien, som også betyder noget for det. Det blev så accepteret. Der vil man også sige, at det er ikke skrevet i sten præcist hvordan man rammer grænsen for det strukturelle underskud, men det er en måde at kigge FINANSPAGTEN 171
på, at hvis man fjerner det, der kommer udefra af krise osv., hvad er man så selv ansvarlig for at have af underskud. Jeg ved ikke, om det var svar nok? #00:07:52‐
5# Christina: Du kom i hvert fald omkring nogle ting, som vi også stiller nogle mere dybdegående spørgsmål til senere. Så kan vi starte med de krav, som Finanspagten stiller: det strukturelle underskud og sanktionsmulighederne, som EU‐
kommissionen har. Hvordan har SF det med de forskellige krav? #00:08:13‐5# Lisbeth: Vi er jo gået med i dem, så vi accepterer det jo selvfølgelig. Den her krise har også bare vist, hvor meget de europæiske økonomier er flettet ind i hinanden og at hvad der sker nede i Grækenland, det påvirker også Danmarks økonomi og arbejdspladser. Spanien er jo endnu værre, hvis de ryger ud over afgrunden. Så vi har det fint med, at de her krav skal tages alvorligt, for det er jo ikke noget nyt ‐ de har eksisteret i Vækst‐ og Stabilitetspagten ‐ men de blev ikke rigtig overholdt, specielt de store lande, Tyskland og Frankrig, de har ikke modtaget nogle sanktio‐
ner. Så der har jo også været en forskelsbehandling afhængigt at, hvem der lige brød reglerne. Nu er der jo virkelig konsekvenser, hvis man bryder de regler. 3 % underskud og 0,5 % strukturelt underskud, det er jo ikke meget, og der er også mange, der har gæld i nærheden af de 60 % eller langt over. Vi har det fint med Finanspagten på den måde, at den ikke kan stå alene. Vi kunne godt se, at der kom ikke noget andet ind i Finanspagten end at sætte en tyk streg under, at man skulle overholde de forskellige spilleregler, for det havde ikke kun konsekvenser for ens eget land, hvis økonomien skred, men også for alle de andre lande. Det vi så har prøvet at få ind ved siden af, som vi er glade for, at det ser ud som om vil ske, er et fokus på vækst og beskæftigelse. Så har diskussionen været, om man kan det inden for de rammer og hvordan skal det gøres osv.. Der er to typer af sanktioner. Det første er, at man har sagt ja til at lave en budgetlov, så hvis man ikke laver den. Det er også lidt underligt at sige ja til den og så ikke lave den ‐ så er der en bødesankti‐
on. Det andet er, hvis man overskrider de her regler, så fordi det er en mellemstats‐
lig aftale, ikke en overnational aftale, for det er ikke alle EU‐landene, som er med, så kan et andet land lægge sag an mod det tredje land, for ikke at overholde regler‐
ne, og så skal det for domstolen og dømmes. Så man låner EU‐institutioner til no‐
get, der er en mellemstatslig aftale. Når man siger ja til noget, så synes jeg også, at man skal acceptere de krav, der bliver stillet. Jeg tror, det har været på tide, at de 172 FINANSPAGTEN
krav også blev taget mere alvorligt, og det gør de jo nu, når der er sanktioner. Det har der ikke været før. Så vi har sagt, at vi synes, det er ok, at der er sanktioner, fordi alternativet, altså at der ikke er det, har vi jo set, hvordan det blev forvaltet. Man kan også sige, at det som Enhedslisten lægger meget vægt på, det er, at de si‐
ger, at man ikke kan føre en ekspansiv finanspolitik eller man kan ikke investere i vækst og jobskabelse osv.. Men Finanspagten siger jo ikke noget om, hvilke indtæg‐
ter et land må prøve at få eller Europa må få. Der kan man sige, at hvis man gerne vil bruge flere penge, og man så har brug for at få flere penge ind, så er det op til det enkelte land at bestemme om man så vil have en millionærskat, som vi foreslog på et tidspunkt, som Hollande også foreslår, vil man genforhandle nordsøolien, vil man prøve at beskatte finanssektoren og skal det så i EU‐kasse eller national kasse. Så Finanspagten siger ikke noget om, hvilke indtægter man kan prøve at få til så at bruge til, hvad man ønsker. Man siger bare, at pengene skal passe nogenlunde. Der er dog den der lille buffer, som ikke er stor nok i nogens øjne. Den kritik har jeg hørt mange gange, altså at 3 %, det er ikke nok i en crazy tid. Så ligger der også alle mulige andre ting, som jeg ikke ved, om vi kommer ind på. Der er jo relativt mange penge i EU‐systemet, altså i budgettet, som man bruger på alt muligt forskelligt, og som man kan målrette mere, fx investeringer, og der er en masse reformer på vej af landbrugsstøtten og fiskeristøtten. Så der er mange ting, hvor man kan prøve at få mere vækst eller beskæftigelsesrettet. #00:13:53‐6# Morten: Men hvordan så med lande, som ikke har råd til at betale eventuelle bø‐
der? Er det ikke dumt at bruge sanktionerne på lande, som i forvejen er meget hårdt ramt økonomisk? #00:14:04‐5# Lisbeth: Det er jo hvert enkelt land, som selv har besluttet, om de vil gå med i Fi‐
nanspagten. Fx Grækenland, de får jo den her lånepulje, som blev etableret, men som Danmark ikke betaler til, fordi vi ikke er en del af eurozonen, men som de an‐
dre lande betaler til, for at holde underskuddet nede. På en teknisk måde, så er de jo statsbankerot, de er det bare ikke på papiret. Vi synes, at det må være op til hvert enkelt land, om de synes, at de vil gå med, men jeg tror også, at det er ved at gå op for nogen, at der har været et for ensidigt fokus på en ren sparedagsorden og det andet ben har manglet. Det er det, vi kommer til at se mere til nu. Men der er jo ikke nogen pointe i, at have en aftale om, at man må ikke have mere end 60 % gæld og underskud osv., hvis man så ikke overholder det, og det er derfor sanktionerne FINANSPAGTEN 173
er kommet ind. Det er klart, at man kan jo slet ikke tiltræde sådan en aftale, hvis man på ingen realistisk måde kan overholde det. #00:15:43‐2# Lise: Tror du, det er realistisk, at Danmark kan leve op til de her krav i Finanspag‐
ten gennem budgetloven? #00:15:55‐2# Lisbeth: Ja, det tror jeg. Nu bliver der i aften på Marienborg fremlagt den her 2020‐
plan, hvor budgettet skal være i balance i 2020. Vi troede, at vi havde højere un‐
derskud end de 3 %, men det viser sig nu, at det har vi ikke. Så jeg tror, at det er realistisk, men der skal mange ting på bordet. Flexjob, førtidspension og kontant‐
hjælpssystemet er man jo ved at kigge igennem, for at se, om der er nogle af de mennesker, som kan komme ud på arbejdsmarkedet, hvis man gør noget anderle‐
des. Det lyder underligt lige nu, for der er 200.000 arbejdsløse, men vi kan se, at allerede i 2020 er der for få unge til at forsørge en meget stor gruppe ældre. Der er derfor, at det nogle gange kan virke enormt provokerende, at man prøver at se på, hvordan man kan prøve på at få et større arbejdsudbud, når man har alle de her arbejdsløse, men det er lige i de her år, at det tipper, og det tager også nogle år, for reformer begynder at virke. Det der bliver præsenteret i aften, men som jeg ikke har set det konkrete indhold af, det er, hvordan Danmarks økonomi kan være i ba‐
lance i 2020. Der må man både se på, hvordan man kan få flere i arbejde, er der nogle steder, hvor man kan spare uden at det går ud over kernevelfærden, er der nogle ting, man kan gøre anderledes eller nogle nye indtægter, man skal have ‐ det er også det skattereformen går ud på ‐ trepartsforhandlingerne. Helle Thorning kaldte det her for et reformår, fordi der er så mange forskellige brikker, som man skal kigge på. Så jeg tror, det er realistisk, men Danmark kan bare ikke gøre noget selv. Hvis resten af Europa går rabundus, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad vi gør, fordi vi er så afhængige af både hvad vi kan eksportere, men også hvordan fi‐
nansmarkederne reagerer på vores økonomi. Det er ret træls, men de har så meget magt i deres rating‐bureauer til at nedjustere landes økonomi og påvirke renten og dermed investeringerne, så bliver folk fyret. Altså, det betyder rigtig meget, hvor‐
dan de internationale finansmarkeder reagerer. Jeg tror, det var Mogens Lykketoft, der kaldte dem hysteriske kællinger. Hvordan de reagerer psykologisk på det der sker. Det er også derfor, at der bliver nødt til at være endnu mere fokus på, hvad der sker i Europa, fordi det påvirker os direkte. Det er også derfor, at vi har en 174 FINANSPAGTEN
egeninteresse i at få job og vækst på dagsordenen. ... Lidt om Grækenland (irrele‐
vant) #00:19:48‐7# Lise: Er den her afhængighed til EU også et argument for, at Danmark skal deltage i Finanspagten? #00:19:51‐2# Lisbeth: Jeg vil næsten hellere sige afhængighed af Europa, fordi EU er jo både et økonomisk system og et institutionelt system, men selv hvis vi ikke havde EU og euroen, så ville vores økonomier være tæt forbundet, måske bare ikke lige så tæt forbundet og vi ville i høj grad blive påvirket af, hvad der sker. I lang tid er det gået godt i Tyskland, som vi er meget afhængige af, men det begynder jo også at gå den anden vej nu. Det det er egentlig mere Europa end institutionen EU. #00:20:38‐1# Christina: Du har selv været lidt inde over den her regnemetode, der er. Nu sagde du selv, at I meget gerne vil have, at Danmark kan beregne på sin egen måde. Hvad betyder det, at alle deltagerne egentlig kan regne det strukturelle underskud ud på deres egen måde. Underminerer det ikke den her Finanspagt inden den overhove‐
det er blevet etableret? #00:20:59‐3# Lisbeth: de 3 % underskud, de ligger jo ret fast. Det er ret nemt at regne ud, og det strukturelle underskud, det blæser heller ikke fuldstændig i vinden. Men man skal dog stadig fremlægge dokumentation på, hvorfor man mener, at ens strukturelle underskud ser ud, som det gør. Så man kan ikke bare opfinde nogle milliarder, som man har fået i pensionsafkast eller olieindtægter. Man skal stadig kunne fremlæg‐
ge, at vi har regnet det ud på den her måde, og det skal se rimelig fornuftigt ud. Det er klart, at lige med det strukturelle underskud, der er det sådan lidt mere fleksi‐
belt, og det er også derfor, jeg mener, at Finanspagten er blevet italesat som utrolig firkantet og striks, men lige med det strukturelle underskud er der lidt elastik. Men der er mange af de andre lande, som ikke er ligeså volatile, som Danmarks økono‐
mi er. Så har kommissionen også sagt, at de vil se på, jamen hvor sund er økonomi‐
en overordnet set, og så får man måske også lidt mere spillerum. Vi er ikke helt enige om regnemetoden, men overordnet set ser det fint ud. #00:22:37‐7# Lise: Men hvad mener du sådan overordnet set, at Danmark får ud af at deltage i Finanspagten? #00:22:44‐0# FINANSPAGTEN 175
Lisbeth: Altså, vi viser i hvert fald, selvom det er lidt træls at sige, finansmarkeder‐
ne, at vi på trods af, at vi ikke er med i euroen, så vil vi leve op til de her krav, og vi vil ikke sende det signal, at vi ikke støtter op om, at vi bliver nødt til at overholde de her regler, for ellers så skrider det for meget. Det vil vi også gerne sige til resten af Europa, at de skal støtte op om. Samtidig med det forløb, så sagde vi også flere gange: prøv at se, hvis I har lidt råderum, så lav en kickstart, som vi gør. Tyskland har jo fx råderum, men de vil ikke. De har jo det der traume fra 30'erne med hyper‐
inflation og så kom Hitler, så de er så bange for inflation, at de måske er lidt over‐
forsigtige i forhold til at investeringer i vækst og beskæftigelse. Det er det, jeg hå‐
ber, at vi får på bordet nu med Hollande, ved at sige, hvis man har et råderum, så har man en moralsk forpligtigelse til at bruge det til at sætte gang i væksten. Tysk‐
land har jo heller ikke nogen interesse i, at resten af Europa falder, så jeg håber, at Merkel tør lidt op. #00:24:18‐8# Christina: Du bliver også ved med at snakke om den her kickstart af økonomien. Det havde I jo også meget fokus på sammen med Socialdemokratiet i valgkampen, men hvordan hænger det sammen med den her Finanspagt, som er en stramning af økonomien? #00:24:38‐6# Lisbeth: Kickstarten er jo finansieret. Den indgår i det samlede økonomiske billede. Nu tabte vi jo valget om efterlønnen, og i første omgang også dagpengene. På sigt, kan man sige, at det var ikke det vi ville, men nu er det sådan ‐ der var et flertal udenom os, om at afskaffe den. Det at der ikke er nogen efterløn, det skaber et rå‐
derum, fordi det jo koster nogle penge, som så giver noget luft i økonomien. Da vi lavede finansloven i efteråret, der var mange af de her ting regnet med ind i det. Kickstarten gælder jo både for 2012 og 2013, så det var fordi, der var det råderum til at lave den. Nu har vi det underskud, som vi har ‐ det er så mindre end 3 %. Det er jo heldigt, for nogle gange er det nogle utroligt store beløb, som man bliver nødt til at rette til i løbet af året. Det var også det vi sagde: vi skal kunne lave den her kickstart, for at kunne gå med i Finanspagten. Så det blev på længere sigt, at pen‐
gene skulle passe. Det er også det, den her 2020‐plan handler om, altså at der i 2020 skal være fuldstændig balance, men indtil da gælder der samme regler for os, som for alle andre med de 3 % i underskud. Så hvis din økonomi ikke er fuldstæn‐
dig ude at sejle, som i flere af de Sydeuropæiske lande, så vil du have et råderum 176 FINANSPAGTEN
eller du vil måske skabe dig et råderum ved at beskatte på en anden måde eller lave arbejdsmarkedsreformer. Vi havde også lavet den selvom vi havde ligget over de 3 %, så var det bare fremadrettet, at vi ikke kunne gøre det. Altså, hvis vi i de næste mange år havde et meget større underskud end det, så ville der ikke være det råderum, men så måtte man skaffe sig det, hvis man kunne. #00:27:21‐2# Lise: Men den sætter vel stadig begrænsninger for offentlige investeringer, hvis vi skal holde os under den her grænse på underskuddet? Altså, hvor ekspansiv en politik, man kan føre. #00:27:36‐2# Lisbeth: Nu ser det jo ud til, at økonomien på sigt er ret slidt op, men det har vi jo hørt flere gange, så det ved man ikke med sikkerhed. Men det er klart, at man kan ikke lave ekspansiv finanspolitik for mere end de ‐3% af BNP. Så må man skaffe sig det råderum på en anden måde. De Sydeuropæiske lande, de er så langt ude over afgrunden eller står på afgrunden, at de ikke har det råderum, og så er det klart, at kan man ikke bare sige til dem, at de skal få gang i væksten ved at lave kickstart og sådan noget. Der er det kommet for langt ud. Derfor skal det være inden man ender i den nedadgående spiral, at man skal lave den for at få gang i økonomien. Det er der nogle lande, som ikke kan. Både solidarisk og i forhold til os selv, så synes vi, at vi bliver nødt til at lave en koordineret indsats. Der er mange forskellige områder ‐ Hollande taler fx om euroobligationer, vi har allerede noget, der hedder projektob‐
ligationer til at finansiere store infrastrukturprojekter. Det er noget eurolandene vil gå sammen om, og det er vi faktisk positivt indstillede over for, selvom Dan‐
mark ikke er et euroland. Der er også den europæiske investeringsbank og der er flere andre muligheder, som man kan tage i brug ‐ strukturfondsmidler osv.. Jeg tror, man ender et sted, hvor man bliver nødt til at lave nogle flere ting fælles på europæisk plan, for vi kan ikke løse vores egne problemer nationalt kun. Hvis vi kun sidder og kigger på Danmark, så ser det måske meget pænt ud, men så får vi hele tiden nogle tæsk, fordi det i Sydeuropa bare går værre og værre. Måske også resten af Europa, for når tilliden er så lav pga. det, der sker i Sydeuropa, så vil det også smitte af på de lande, som ellers er mere robuste, men som har euroen ‐ og ergo også på Danmark. #00:29:49‐1# Lise: Så det kræver nogle fælles løsninger i EU? #00:29:49‐7# FINANSPAGTEN 177
Lisbeth: Ja. #00:29:54‐7# Christina: SF var jo hurtigt ude i medierne til at starte med. Villy Søvndahl sagde: den her Finanspagt, den kan vi ikke gå ind for. Nu snakker du så lidt mere positivt om den. Hvad har gjort, at I har skiftet sådan retning? #00:30:13‐8# Lisbeth: Som jeg husker, så sagde han ikke fuldstændigt nej, men han stillede sig meget skeptisk overfor den. Det var nok også en for hurtig reaktion. Det er nok fordi, at det i så mange år lidt har irriteret os. Sådan en stram økonomi, det bryder vi os ikke om. Vi havde også mange diskussioner i folketingsgruppen, vores lands‐
ledelse og blandt ministrene. Vi havde sådan en arbejdsweekend om det, hvor vi virkelig diskuterede det til bunds. Efter det fandt vi nogle fælles linjer for, hvad vi synes om det. Men jeg tror, at alvoren i forhold til hvordan omverdenen reagerer på, at der ikke er den her budgetdisciplin, det så man for fuld udblæsning. Græken‐
land var jo selv ansvarlige for 120 % gæld af deres BNP, men så blev de jo lige smadret op til 200 % gæld af finansmarkedernes reaktion. Det har vi ikke set for fuld udblæsning før ‐ altså hvor meget, det betyder. Så de der signaler betyder bare så meget. Man kan være imod det og synes at de har for meget magt, men det er bare den virkelighed, der er. Sideløbende med det kan man jo godt prøve på at re‐
gulere finansmarkederne, og jeg synes personligt, at det er fuldstændig absurd, at et firma som standard og poor's kan rate forskellige lande. Det er et privat firma og i 2008, lige før Lehman Brothers krakkede, så kom de med alle mulige positive meldinger, så de er dybt utroværdige, men alligevel har de så meget magt. Det hør‐
te jeg faktisk Obama sige noget om, altså det her med, at vi bliver nødt til at kigge på, at private virksomheder kan vælte hele landes økonomi ved at downrate dem fra en en AAA til AA. Så jeg tror, at vi stod i et dilemma mellem ideologi og virkelig‐
hed. Vi brød os ikke om det med at skulle sende signaler til markederne, men fandt ud af, at det faktisk er den virkelighed, som vi står i, selvom det godt kan være, at vi ikke bryder os om det. Og vi vil gerne ændre det på sigt, men her og nu står vi bare midt i en total nedsmeltning. #00:32:56‐5# Lise: Det talte vi også lidt med Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten om, og han havde det synspunkt, at man måske skulle prøve at flytte fokus lidt fra at finansmarke‐
178 FINANSPAGTEN
derne har den her magt til at nu laver vi en politik, og prøver at have fokus på den ‐ så må finansmarkederne ligesom indrette sig efter det. #00:33:17‐4# Lisbeth: Jeg holder meget af Nikolaj og jeg er faktisk tit meget enig i meget af det, Enhedslisten siger. Det er ikke alle ting, hvor vi står så langt fra hinanden, men da vi diskuterede det her i folketingssalen, så blev Henning Vildested ved med at sige, at det at jeg anerkendte, hvor stor magt finansmarkederne har, uden at bryde mig om det, det var at underlægge sig dem. Så sagde jeg, at jeg fylder snart 30 og jeg kan også synes, at det er træls med tyngdekraften, men det er også et faktum, som jeg bliver nødt til at forholde mig til uanset hvor irriterende det så er. Det er selv‐
følgelig lidt plat, men jeg synes bare, at det illustrerer det lidt. Jeg er meget enig med Enhedslisten, selvom de nok er et stykke længere ude. Vi er ikke så langt fra hinanden i forhold til det med, at vi synes, at finansmarkederne skal reguleres og at de har for meget magt. Det er bare noget, som måske vil tage årtier virkelig at få ændret grundlæggende på. Der er mange ting, vi kan gøre, men det skal også gøres i fællesskab, for hvis vi bare i Danmark regulerer, så flytter det bare et andet sted hen. Så jeg synes lidt, at Enhedslisten de siger: jamen, vi kan ikke lide dem, så vi vil ikke forholde os til dem. #00:34:50‐6# Lise: Så bliver der ikke skabt nogle løsninger på problemerne? #00:34:50‐5# Lisbeth: Nej. De siger: lad værre med at fokusere så meget på det. Men finansmar‐
kederne styrer jo hele vores økonomi. De har måske 10 gange så stor værdi, som den reelle økonomi. Det er ikke fordi, jeg gerne vil nurse og forkæle dem, men her og nu, der kan de bare vælte et helt lands økonomi, så de signaler, man sender, er bare vigtige. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve at ændre på det styrkeforhold. Der synes jeg bare, at Enhedslisten de nogle gange ikke vil acceptere, at man for‐
holder sig til det. #00:35:34‐5# Christina: SF, og konkret Villy Søvndahl, har også udtrykt, at med den her finans‐
pagt kommer der mere fokus på vækst og beskæftigelse. Kan du præcisere, hvor det er i den her Finanspagt, at der er fokus på det? #00:35:51‐1# FINANSPAGTEN 179
Lisbeth: Har han ordret sagt det? #00:35:57‐5# Lise: Ja, han udtalte det i Information d.31. januar. Vi kan umiddelbart ikke helt forstå, at det skulle ligge direkte i pagten. #00:36:07‐3# Lisbeth: Jeg kan ikke huske, at han har sagt det, men jeg kan kun gætte på, hvad han har ment. Det her med, at hvis man ikke får sat en prop i det hul, der hedder, at man har galoperende underskud og gæld, så svigter investorerne tilliden til et land. Lige nu, der flygter investorerne fra Spanien, fordi de ikke tror, at der kommer no‐
get gang i det. Og renten stiger, så det bliver meget svært at få sat gang i væksten. Man har ikke råd til kun at spare, men man har heller ikke råd til at lade være med at spare. Det er derfor, at vi har sagt, at der skal to ben til, faktisk tre, for at løse den her krise. Det ene er, at landene begynder at overholde de her regler om ikke at have for store underskud og for meget gæld osv., og så er der en helt særegen ud‐
fordring med de mest vanskeligt stillede lande, for de står jo på renden af kollaps. Det er det de her redningspakker er med til, men så er der så bare nogle krav fra EU‐systemet, som er utroligt hårde, fx for Grækenland. Det synes jeg godt, at man kan diskutere, altså kravene, men kravet om at forsøge at få balance i budgetterne, det er det med at ellers stiger renten til uanede højder, fordi det bliver så svært at låne penge. Grækenland kan jo ikke låne penge nogen steder, for der er ingen tillid til dem, og hvis du ikke kan låne penge, så kan du ikke investere. Hvis du er et an‐
det land, som Spanien, der vil det være ekstremt dyrt for dem at låne penge ‐ også for ganske almindelige mennesker og firmaer. ... Vækst og styr på økonomien hæn‐
ger uløseligt sammen. Når man som nogle Sydeuropæiske lande er så fucked, så har man ikke råd til vækst, og det er det, vi må hjælpe dem med ‐ også i vores egen interesse. Men de Nordeuropæiske lande skal også have balance, men vi har det råderum og det skal vi også bruge. De midler der er i EU‐systemet skal have et ho‐
vedfokus før alt andet og det er at skabe jobs og vækst. Og så er det tredje ben fi‐
nansiel regulering. Det kommer på sigt. Der er nogen, som har interesse i nærmest at skrive historiebøgerne om, efter min mening, som om at krisen startede med Grækenland, men den startede faktisk i 2008 som en finanskrise, som så blev til en realøkonomisk krise, som blev til en gældskrise, men hvis Grækerne ikke havde haft så store problemer, så var de ikke blevet ramt så hårdt at den finansielle krise, for de har faktisk ikke en særligt stor finanssektor. Det har England til gengæld, de har verdens største finanssektor, og de blev ramt hårdt, men mindre hårdt. Men 180 FINANSPAGTEN
det var fordi, der var så meget rod i regnskaberne og de har forvaltet deres egen økonomi så elendigt, at de var så sårbare, da krisen så kom. ... #00:40:05‐5# Christina: Vi har også interviewet Ole Christensen fra Socialdemokratiet, og han lagde meget vægt på, at selvom det her jo er en stram økonomisk politik, så vil der komme nogle vækstpakker senere hen. Er det også det I regner med? #00:40:22‐
2# Lisbeth: Da hele diskussionen om Finanspagten var på sit højeste, der sagde man‐
ge, at der skal noget andet ind i pagten også ‐ den skal ikke kun handle om styr på budgetterne. Der sagde vi, at der kan vi få noget ved siden af. Det er det som Hol‐
lande virkelig har fået sat på dagsordenen i hele Europa. Godt nok er vi formands‐
land, men vi er stadig et for lille land til at være for alvor dagsordenssættende. Det er næsten kun Frankrig og Tyskland, der kan det. For et stykke tid siden, sagde Hollande, at han ville genforhandle Finanspagten, men det er nok gået op for ham, at det er urealistisk, for den er som den er. Det skal være et supplement så, som nogle pakker ved siden af. Det er det, jeg tror, der kommer til at ske nu. Blandt dem der har været allermest optagede af, at man skulle spare, altså Tyskland fx, der tror jeg, at det er ved at gå op for dem, at der er nogle steder, hvor operationen gik godt, men patienten døde. Spanien som et eksempel. Derfor skal der noget andet på bor‐
det, så derfor har IMF og andre også sagt, at det er ikke nok bare at spare. Der kommer noget ved siden af ‐ det er jeg helt sikker på. Jeg tror, at der på topmødet i juni, det som afslutter formandskabet, vil komme noget. Der tror jeg, at der vil komme en stor pakke eller flere pakker. #00:42:21‐4# Christina: Er det derfor SF ikke har så meget fokus på at få vækst og beskæftigelse ind i pagten? #00:42:29‐6# Lisbeth: Vi har prøvet på at få det på dagsordenen, men ikke ind i Finanspagten, for det var simpelthen urealistisk. Så i stedet for at bruge krudt på det, og det ikke ville ske, så prøvede vi at få det til at ligge ved siden af. Det har ikke fået meget op‐
mærksomhed, men i regeringens formandsskabsprogram, der står der, hvad der skal ske. Der er også fokus på job og vækst. Der står nogle konkrete ting om hvor‐
dan man kan bruge budgettet på en anden måde. #00:43:05‐8# FINANSPAGTEN 181
Langt stykke om landbrugsstøtten #00:44:14‐4# Lisbeth: Finanspagten er det, der har fyldt i medierne, og der kunne vi måske godt have været bedre til at få job og vækst højere op på dagsordenen. Men sparedags‐
ordenen var altså lidt en ’kamp mod vindmøller’. #00:44:38‐8# Lise: Der er flere eksperter, blandt andre Niels Thygesen, som har udtalt at Finans‐
pagten nok ikke vil få den store indvirkning på dansk økonomi. Hvad mener du om det? #00:44:54‐7# Lisbeth: Det er sjovt, for man hører jo alt muligt: at det er ødelæggende for dansk økonomi, at det ikke vil have nogen betydning og at det er super godt for dansk økonomi. Jeg tror svaret ligger et sted midt imellem, for vores økonomi er i sig selv relativt robust, når man ser på, at vi er i krisetider. Derfor skal Danmark nok opfyl‐
de de her krav, men ikke at det bliver let. Det kan være, at der er nogle ting, som skal laves ret meget om. Jeg synes ikke, vi deltager for at opfylde nogle betingelser over for EU, for EU er jo noget der nede ‐ det er også for os selv, for vi ønsker ikke at blive sat i en situation, hvor renten stiger, fordi vi har for store underskud, og at tilliden til dansk økonomi bliver mindre fordi så går det udover virksomhedernes evne til at låne penge og investere. Jeg tror, at det vil få den effekt, at vi skal leve op til kravene, men det havde vi egentlig planer om at gøre alligevel selvom det ikke stod på et papir, at der var sanktionsmuligheder. Men det kan være, at det har en lille positiv effekt, og det er også vores begrundelse for at gå med, at vi sender det signal til omverdenen, at vi mener det her alvorligt ‐ også selvom vi ikke er et euro‐
land, så mener vi, at de grundlæggende spilleregler er vigtige, og dem vil vi også gerne selv leve op til. Til dem der er rigtig bange for finanspagten, der kan man sige, at hvis den er ligegyldig, så er der jo ingen skade sket. #00:47:12‐9# Christina: Nu nævner du selv, at der er fokus på den her signalværdi. Det har Soci‐
aldemokratiet også haft meget fokus på. Altså, at fordelen for Danmark, det er, at der kommer mere tillid til dansk økonomi. Er det det primære formål med at indgå i Finanspagten? #00:47:30‐6# 182 FINANSPAGTEN
Lisbeth: Ja, det er det. Selvom der ikke var nogen Finanspagt, så kunne vi bare selv sige i Danmark, at vi skulle leve op det de her regler, som vi hele tiden har skullet. Vi kunne bare lave vores egen budgetlov, og sige, vi må ikke bruge flere penge ... Så det var jo meningen hele tiden, at vi skulle gøre de her ting. Så når vi går med, så er det for at vise, at vi ikke er bange for at skulle leve op til de her krav. Og vi vil gerne vise, at vi er seriøse omkring det. #00:48:37‐8# Christina: Men der er så nogen, der siger, at det er et lidt vagt argument, fordi vi har en så stærk økonomi i forvejen, så hvorfor er det nødvendigt, at sende det her signal? #00:48:43‐1# Lisbeth: Vi lå jo lige og vippede over den her 3 % grænse, og finansmarkederne har det jo med at reagere negativt på røde regeringer. ... #00:49:31‐4# En masse om røde regeringer og finansmarkederne #00:49:39‐0# Lisbeth: Bare fordi man har en rød regering, så betyder det ikke, at man gerne vil have en masse underskud eller gæld ‐ man vil stadig have pengene til at passe. Men det kan være, at man gerne vil have flere penge ind, for at bruge flere penge, men pengene skal stadig passe. #00:49:49‐3# Lise: Under en høring om Finanspagten tilbage i februar, der gav Sony Kapoor og Nils Bernstein udtryk for, at Tyskland kunne have en meget markant magtposition i spillet om Finanspagten. Mener du også, at det her interdependens forhold med Danmark og de øvrige EU‐lande, det har haft indflydelse på den danske deltagelse? #00:50:14‐5# Lisbeth: Det er helt klart, at Tyskland er en kæmpe spiller og magtfaktor i Europa, og det er Frankrig også. De har også taget teten i alt det her. Når man er så stort et land med så stor en økonomi, så vil det påvirke alle, hvordan man agerer ‐ også Danmark, som Tysklands naboer og et lille land. Europa er ikke fuldstændig demo‐
FINANSPAGTEN 183
kratisk på den måde, at et hoved tæller en stemme, for man taler med forskellig vægt afhængigt af, om det er fx Malta eller Tyskland, der siger noget. Men det fun‐
gerer ikke på den måde, at fordi Tyskland siger, at de synes, vi skal gøre det her, at så tænker man i Danmark, at så bliver vi nødt til at gå med. Jeg tror faktisk, at Tysk‐
land og Frankrig var lidt ligeglade med om Danmark gik med eller ej ... Det er ikke sådan, at man går med, fordi Tyskland siger det, men fordi man synes, det er det bedste for Danmark at vise, at man støtter op om at have nogenlunde styr på øko‐
nomien. #00:52:23‐8# Noget om Tyskland og euroen #00:53:28‐3# Lise: Kan man så ikke også sige, at den her Finanspagt får svært ved at passe på alle de forskellige økonomier, som eksisterer i EU? #00:53:42‐1# Lisbeth: Jo, på den måde, at I Danmark, hvor vi måske ikke får svært ved at leve op til 3 % grænsen, der er der måske en forskelsbehandling i forhold til et land, som har rigtig store problemer, men man bliver nødt til at have nogenlunde de samme regler for landene, også selvom de er i meget forskellige positioner. Der mener jeg, at den ulighed må man prøve at kompensere for ved at sige, at de lande, som ligger ned, dem må vi hjælpe med nogle koordinerede politikker, hvor de rigere lande måske trækker en større del af læsset ved at føre kickstart osv. Det kommer også os selv til gode, for det skal vi gøre for at trække væksten op i hele Europa. Så der kompenserer man lidt for den forskelsbehandling, der selvfølgelig er. Men man kan ikke lave en Finanspagt, hvor der er forskel på landene, for det handler også om, at eurozonen som helhed skal disciplineres... #00:55:44‐5# Christina: Hvis du kan opsummere, hvorfor er det så, at Danmark har valgt at til‐
slutte sig Finanspagten? Hvorfor har det brede flertal i folketinget valgt det? #00:55:55‐1# Lisbeth: Man har jo de partier, som man normalt kalder de europapolitiske partier ‐ dem der ikke er modstandere af EU‐medlemskab osv.. Det er jo alle partierne undtagen Liberal Alliance, som står meget mærkeligt og forskelligt, og så Enhedsli‐
184 FINANSPAGTEN
sten og DF. Den har fået så bred tilslutning, også på tværs af ideologiske skel, fordi man gerne vil bakke op om det her projekt Europa, også selvom de forskellige lan‐
de har forskellige holdninger til medlemskabet af euroen. Man vil sige: vi vil gerne støtte op om det signal der er i, at nu skal vi overholde de her regler, som vi har opsat for os selv. De regler har vi jo også tidligere skulle leve op til, og så mener vi, at det ville være mærkeligt, hvis vi ikke ville sige, at vi mener det virkelig, virkelig. Ikke at gå med, ville være at sige, at før mente vi det ikke rigtigt ‐ vi var kun med, så længe det ikke betød noget. #00:57:10‐1# Lise: Så det lå måske lidt i kortene, at Danmark ville sige ja til Finanspagten? #00:57:10‐1# Lisbeth: Det var jo en helt, helt ny situation, så derfor var der meget usikkerhed omkring, hvad det betyder, bliver der afgivet suverænitet? Det mente juristerne så ikke, at der gjorde. Vi kan godt have en politisk holdning til, om vi afgiver suveræ‐
nitet, men den juridiske blev vi nødt til at spørge justitsministeriet om. Der var de her spørgsmål om, hvordan det ville hænge sammen med vores egen økonomiske politik og med forbeholdet osv., så jeg tror ikke, der er nogen, der har kunnet sidde tilbage i december og sige, ja, vi ved hvordan det bliver og vi har det på den og den måde, så der var mange forbehold i starten. Det har været en interessant proces, at være med i. #00:58:07‐4# Jakob Ellemann­Jensen Morten: Vi vil gerne høre hvordan du har været i kontakt med vedtagelsen og selve debatten omkring Finanspagten i Folketinget? 00:00:19‐7 Jakob: Debatten har jo kørt løbende i folketingets Europaudvalg. Primært med økonomi og indenrigsministeren og rådmøder. Og så har den ligeledes været de‐
batteret i folketingssalen. 00:00:41‐4 Morten: Hvad er Venstres holdning til de krav som Finanspagten stiller til dansk Økonomi, dels kravene om det strukturelle underskud og sanktionskravene? 00:00:54‐6 FINANSPAGTEN 185
Jakob: Vi mener det der nogle ganske rimelige krav som vi ikke har nogle pro‐
blemmer, eller ikke burde have nogle problemmer med, at leve op til fra dansk side. Så derfor vil jeg egentligt betragte det som en, på den ene side en form sag hvor man siger at 'selvfølgelig kan vi leve op til de her krav' og på den anden side som en blåstempling af, at det her det gør vi faktisk allerede, så derfor er det egent‐
ligt en god ide at vi siger, at de her krav vil vi gerne leve op til, fordi det kan styrke tilliden til Danmark fra markedernes side. 00:01:30‐6 Morten: Hvordan så med sanktionskravene, er det noget i har i bagtankerne? 00:01:35‐8 Jakob: Santionskravene går på selve implementeringsdelen, det er det der sanktio‐
neres og det regner jeg ikke med bliver noget stort problem fra dansk side 00:01:53‐3 Morten: Tror du det er realistisk at Danmark kan leve op til de økonomiske krav som Finanspagten stiller igennem budgetloven? 00:02:04‐8 Jakob: Det vil jeg da håbe på. Hvis ikke den nuværende regering kan gøre det, så er jeg helt sikker på at vi kan lave en regering som godt kan. 00:02:12‐4 Morten: Hvorfor mener du at budgetloven er den rette vej at gå, det var også noget som Venstre var med til at indføre? 00:02:20‐0 Jakob: Jamen jeg mener at en budgetlov den giver jo en sikkerhed for alle ude‐
forstående parter for at man faktisk har tænkt sig at holde det man siger. Så man kan sige at en budgetlov i sig selv er ikke 'strafsanktioneret' eller hvad vi skal kalde det, men den viser at man tager alvorligt at man har et budget og at budgettet skal holdes 00:02:59‐0 Jakob: Og det har jo vist sig, med al ønskelig tydelighed at være meget sundt for forskellige europæiske lande at man tager den slags temmelig meget mere alvor‐
ligt, end man tidligere har gjort. Og der har vi jo en, selvom vi på nogle områder kan pudse glorien, så har vi jo også et behov for på andre områder at sige, vi vil gerne have at det er tydeligt og klart for omverdenen at Danmark gerne vil holde 186 FINANSPAGTEN
de ting vi lover. 00:03:30‐4 Morten: Hvad mener du at det betyder for de deltagende lande, at man kan anven‐
de forskellige regnemetoder. Har det muligvis ikke den konsekvens at selve ideen kan blive undermineret? 00:03:49‐3 Jakob: Ehm, Joo, det kommer an på.. Det er vigtigt at man bruger den sammen kug‐
leramme, et eller andet sted, men på den anden side så er man også nødt til i den slags mekanismer at indarbejde en fleksibilitet der tager højde for nogle af de sær‐
forhold som de forskellige lande har og når vi ser på vores egne særlige forhold omkring f.eks. Nordsøolien, som skal indregnes på en særlig måde, fordi den er hæftet med en vis usikkerhed. Så man kan sige, så længe man er enige i regnestok‐
ken, så er det rimeligt nok at den defineres forskelligt. Du er nødt til, hvis du skal behandle folk eller lande lige, så bliver du nødt til at behandle dem forskelligt i ud‐
gangspunktet. 00:04:45‐4 Morten: Hvad er det Venstre mener at Danmark får ud af, at deltage i Finanspag‐
ten? 00:05:11‐2 Jakob: Vi får det ud af det, at vi er del af en 'klub', som i den grad har et behov for at få styrket tilliden til vores foretagende. Det som er mest vigtigt, set med mine øjne, er sådan set ikke at Danmark får sidste hånd til at overholde de krav som Finans‐
pagten stiller. Det der er det vigtigste er, at vi har nogle andre lande som også for‐
pligter sig til det, og at vi har denne solidaritet som gør at vi alle samme forpligter os. Så man kan sige, at den rent danske interesse ligger sådan set i, interessen i vo‐
res nabolande, vi har en intresse i, at vores nabolande er så stærke som muligt for‐
di det er dem vi har den største samhandel med 00:06:03‐6 Morten: Og det (samhandlen red.) mener du bliver styrket igennem at Danmark også deltager? 00:06:08‐3 Jakob: Ja, det mener jeg sådan set. Min bekymring for det europæiske samarbejde går på, at vi samarbejder for lidt og ikke at vi samarbejder for meget. Så hvis vi stil‐
ler krav om, at andre lande de skal leve op til de krav som Finanspagten stiller, ja‐
men så skal vi selvfølgelig også selv leve op til dem. Det ser vi ikke som noget pro‐
blem at leve op til. 00:06:30‐1 FINANSPAGTEN 187
Morten: Du sagde her at det også er vigtigt med tilliden. Er det vigtigt at bevare den eller genopbygge den. Hvordan ser du tilliden til dansk økonomi i dag? 00:06:41‐0 Jakob: I forhold til dansk økonomi, så synes jeg det er vigtigt at bevare tilliden til dansk økonomi i forhold til forskellige sydeuropæiske landes økonomi så synes jeg at det er et forsøg værd, at forsøge at reetablere tilliden til dem 00:06:55‐9 Morten: Og det er så overfor finansmarkederne eller hvad tænker du? 00:06:58‐4 Jakob: Det er overfor finansmarkederne og overfor alt i vores omverden i det hele taget, også for lande udenfor Unionen og for hinanden kan du også sige. At vi har nogle krav som vi binder hinanden op på, det skaber også en gensidig tillid til hin‐
anden, at man kigger hinanden i øjnene og siger 'nu overholder vi det denne her gang'. Man har tidligere haft nogle aftaler om, at nu skulle man overholde kravene, udfordringen har været i at det gjorde man ikke, og man gjorde ikke noget ved det fordi det var Tyskland og Frankrig der overtrådte kravene først, og dem turde man ikke at 'slå oven i hovedet'. Det at man nu siger, at nu mener man det faktisk og nu vil vi gå ind og sanktionere det, det synes jeg blot er en styrkelse af det Europæiske samarbejde. Så jeg ser det som noget meget meget positivt. 00:07:43‐7 Morten: Så tillid og signalværdi det er det vigtigste formål med pagten, eller? 00:07:49‐8 Jakob: Du kan sige at formålet det er, at helt sikre at Europas økonomi er så solid som overhovedet mulig 00:08:02‐7 Morten: Mener du at Venstres ideologi og mærkesager ligger i tråd med Finanspag‐
tens fundament? 00:08:11‐7 Jakob: Ja det synes jeg egentligt at den gør. At man sørger for at holde orden i 'pud‐
sekassen' og i 'husholdningsregnskabet' og at man lader være med at bruge flere penge end man har, det synes jeg er ganske godt i tråd i hvordan man ser på tinge‐
ne i Venstre 00:08:29‐7 Morten: Mener du tilsvarende at Socialdemokratiets og SF's fokus på denne 'kick‐
188 FINANSPAGTEN
start af økonomien' i den seneste valgkamp harmonere med den stramme økono‐
miske politik som Finanspagten ligger op til? 00:08:44‐6 Jakob: Jeg mener at vi muligvis stadig har til gode at se hvad denne her 'kickstart' den indebærer, jeg synes ikke rigtigt at jeg har stiftet bekendskab med den endnu. Men det er da ikke nogen hemmelighed at jeg synes at 'kickstarten' er et blålys og hvis man med en kickstart mener et uhæmmet offentligt forbrug, som der ligges op til af Frankrigs nyvalgte præsident, så er det bestemt ikke noget vi går ind for. 00:09:14‐7 Morten: Så du er måske lidt forundret over, at de har valgt at sige 'god' for Finans‐
pagten uden de helt store indvendinger? 00:09:23‐8 Jakob: Nej jeg synes det er fint, glimrende og udemærket, at de har sagt 'ok' til Fi‐
nanspagten, for det viser at det med kickstarten, det mener de heller ikke alvorligt. Men det er jo ligesådan med størstedelen de har meldt ud siden valget. 00:09:36‐0 Morten: Dansk økonomi har været okay her under krisen og Niels Thygesen, fra Københavns Universitet har udtalt at Finanspagten ikke får den store indvirkning og betydning for dansk økonomi. Er du enig i dette? 00:10:08‐0 Jakob: Ja det er jeg sådan set meget enig i. Det var også noget af det jeg prøvede at sige fra starten af. At Finanspagten og de krav der stilles i Finanspagten, det er så‐
dan set allerede nogle krav som vi opfylder og lever op til. Så det har jeg ikke de store indsigelser imod. 00:10:25‐8 Jakob: Det der er hovedformålet her, det er sådan set at vise, altså hvis vi skulle sige nej til Finanspagten så ville det svare til, at vi sagde at vi forbeholder os retten til at agere uansvarligt og det synes jeg ikke at vi har noget behov for. Men det ville sikkert være fint hvis man ønskede den økonomiske linje, at melde dette ud, men den økonomiske linje er jeg bare ikke enig i. 00:10:53‐8 Morten: Der er fra Regeringens side fokuseret på, at Finanspagten senere hen vil lede til nogle vækstinitiativer og nogle vækstpakker. Hvordan forholder I jer i Ven‐
stre til det? 00:11:10‐0 FINANSPAGTEN 189
Jakob: Jamen det er jo klart, at Finanspagten ikke kan stå alene som redningen af europæiske økonomi, det som skal sikre europæisk økonomi fremefter, er at vi styrker vores konkurrenceevne, det har vi sådan set sagt hele tiden, om man så kalder det en styrkelse af konkurrenceevnen eller en øget vækst det er sådan set to alen af et stykke. Så selvfølgelig kan man sige at vi har behov for, at få stimuleret væksten og vi har behov for at få styrket væksten i Europa, men det har vi sådan set haft hele tiden. Men forudsætningen for at kunne skabe dette, er at man har faste økonomiske rammer som Finanspagten giver mulighed for. 00:11:57‐9 Morten: Når alle lande konsolidere samtidigt, hvem skal vi så gå ud og 'handle' med, når alle lande konsoliderer? Vil det ikke have en effekt på vores eksport og import? 00:12:21‐9 Jakob: Jo det vil det. Men altså, vi skal stadig handle med, i et stort omfang, vores nabolande og med de lande som vi traditionelt handler med, EU lande, Tyskland særligt. Og at de konsoliderer deres økonomi betyder bare, at vi på længere sigt har et marked hvor vi kan afsætte vores varer. Hvis man bare uhæmmet bruger løs, så svare det lidt til at 'tisse i bukserne for at holde varmen'. 00:13:03‐3 Morten: Der var en høring om Finanspagten d. 9/2, hvor Nils Bernstein og Sony Kapoor deltog, de gav udtryk for, at Tyskland kan have en markant magtposition i Finanspagtens tilblivelse ... 00:13:26‐1 Jakob (afbryder): Det har de fuldstændigt ret i 00:13:27‐0 Morten: Hvordan mener du, at det økonomiske og politiske interdependensforhold mellem Danmark og resten af EUs medlemslande har påvirket de danske interes‐
ser for at deltage i Finanspagten? Altså det her med at Tyskland har haft denne markante magtposition, det gør vel også at Danmark et eller andet sted gerne vil leve op til Tyskland og sige at hvis vi siger ja til denne her pagt, forventer Venstre så at Tyskland er lidt mere medgørlig i andre processer? 00:14:05‐7 Jakob: Det ved jeg ikke om man kan komme med den sammenhæng. Selvfølgelig har Tyskland haft et stort 'say' omkring, hvordan det skulle skrues sammen, det er sådan set dem der har betalt regningen, så det er ikke helt urimeligt. Jeg mener sådan set ikke at Danmark føjer Tyskland og det er derfor man har accepteret Fi‐
190 FINANSPAGTEN
nanspagten, det er sådan set god sund økonomisk sans, så den der med, om det er for at gøre Tyskland mere medgørlige eller føje Tyskland, den køber jeg ikke lige 00:14:48‐9 Morten: Hvordan ser du så det her afhængighedsforhold som vi har til Europa, med det indre marked osv. Har det har noget at skulle have sagt i forhold til at deltage i Finanspagten? 00:15:03‐5 Jakob: Jamen selvfølgelig har det dét, for vi er jo dybt afhængige af hinanden og det har noget at gøre med globaliseringen. Og man kan godt være imod globalisering, det er da meget sødt, men det svare lidt til at være imod regnvejr. Men det er der uanset hvad, og så må man gardere sig bedst muligt... Globalisering håndterer man bedst ved at tage aktiv del i den, i stedet for i stedet for at sætte sig ned og råbe stop af den. Vi kan ikke sidde i Danmark og være en, som partiformanden en gang udtrykte det, 'vindernation i en taberregion' hvis verden omkring os står i flammer og vores afsætningsmarkeder har det ualmindeligt dårligt, jamen så bryder vores økonomi også sammen... Vi er dybt afhængige af hinanden, uanset om vi vil det el‐
ler ej og vi er dybt flettet ind i hinandens økonomien, og derfor er det i vores inte‐
resse at vores afsætningsmarkeder og vores naboøkonomier har det så godt som muligt og er solide. 00:16:11‐3 Morten: DF og Enhedslisten har udtalt sig omkring suverænitetsafgivelse. Hvordan har Venstre det med det? 00:16:32‐6 Jakob: At Finanspagten skulle være en suverænitetsafgivelse? Det mener vi sådan set ikke at det er. Der ligger vi os op af regeringen og justitsministeriet. Der bliver ikke afgivet suverænitet ... Den budgetlov som finanspagten tager afsæt i, er sådan set noget som vi foreslog i den tidligere regering, så den bekymre udviser jeg ikke. Jeg kan godt forstå at man i de partier, hvor man har en skræk for alt hvad der kommer udefra fra kongerigets grænser, at man så peger det hen på noget suve‐
rænitetsafgivelse, i desperation imod alting der ikke lige er forstret i Danmark. 00:17:24‐8 Morten: Vi har EU formandsposten. Tror du det kan have spillet en rolle i den me‐
get klare indgåelse af Finanspagten? 00:17:49‐1 FINANSPAGTEN 191
Jakob: Det har været afgørende for Europas økonomi, at den blev til noget (red. Finanspagten), i den grad imens Danmark sad på posten, men sådan almindeligt småligt skelet til, om det var noget der fik Danmark til at se godt ud eller ej, det tror jeg ikke, der har været tale om. Den danske regering har været helt klar over, at dette var vigtigt at få plads og det har ikke været for at se godt ud, men for at sikre tilliden til Europa. Jeg er sikker på, at regeringen ikke har noget problem med at det også ser godt ud, men jeg tror ikke at det er dette der har været drivkraften for dem, jeg tror det har været ønsket om at sikre økonomien i Europa. 00:18:34‐4 Morten: En kort opsummering. Efter din mening, hvorfor har Danmark valgt at tilslutte sig Finanspagten? 00:18:49‐7 Jakob: Det har vi fordi vi ønsker at være en del af et solidt sammentømret Europa og fordi vi vil vise vores solidaritet med vores øvrige medlemsstater og fordi vi vil vise at markederne godt kan have tillid til Dansk økonomi og vi ikke vil forbeholde os retten til at agere tåbeligt. Og derfor er det naturligt for Danmark at tilslutte sig en pagt som siger, at vi vil opføre os hensigtsmæssigt rent økonomisk. 00:19:27‐5 Pia Adelsteen #00:01:37‐1# interviewer: I giver jo, eller DF giver udtryk for at i er meget imod den her finanspagt, indtrædelsen af Danmark, fordi en af jeres argumenter er suve‐
rænitetsafgivelse, men der har juristerne jo fra regeringens side jo været inde og konkluderet at det ikke er suverænitetsafgivelse, så hvorfor er det i mener at Dan‐
mark afgiver suverænitet? #00:01:57‐6# respondant: altså for mig at se, jeg tror ikke jeg har brugt ordet su‐
verænitetsafgivelse, for jeg er godt klar over at juristerne har vurderet og så er det sådan, men det jeg mener det er, det er, jeg synes det er manglende respekt for det euroforbehold vi har, fordi vi i Danmark, der har borgerne altså sagt nej til euroen og der stod jo ikke på stemmesedlen, vil du have euroen ja/nej hvis du så sætter kryds ved nej så vil du i øvrigt godt have en overordnet fælles finanspolitik, som 192 FINANSPAGTEN
det her jo er et udtryk for, det stod der jo ikke for så er jeg overbevist om at folk også ville have sagt nej der, og så kan det godt være at rent juridisk er det ikke su‐
verænitetsafgivelse at det her er en mellemstatslig aftale, det er det jo blevet fordi England og Tjekkiet ikke vil være med, men at det er en mellemstatslig aftale som man også kan komme ud af hvis man vel og mærke forhandler om at træde ud af den, så rent juridisk er det nok muligt at det ikke er suverænitetsafgivelse, men jeg synes det er manglende respekt for det nej borgerne i Danmark har sagt til euroen, og jeg har fuld forståelse for at de 17 lande som har en fælles euro, som har en fæl‐
les valuta er nødt til at lave en fælles og overordnet finanspolitik, for det mener jeg faktisk hører med når man har en fælles valuta, men jeg har ikke forståelse for at Danmark går med i det, når borgerne har sagt at de ikke vil have en euro, det har jeg simpelthen ikke forståelse for og så er jeg faktisk lidt ligeglad med hvad jurister vurderer for så bliver det juriske spidsfindigheder, men jeg mener essensen i at vi sagde nej til euroen, der er jo ikke nogle danske borgere der har siddet og kigget på alle de små bogstaver vel, den er også at så det selvfølgelig fordi vi vil have vores egen finanspolitik, så det er egentlig det jeg mener med det. #00:03:39‐9# interviewer: nu har du selv været lidt inde på det, men fordi når vi ser medierne så er det en meget negativ holdning, det bliver i hvert fald meget frembragt at det er afgivelse af suverænitet, men hvad er det så for nogle andre aspekter der har betydning for jeres holdning til den her finanspagt? #00:03:55‐0# respondant: jamen det er simpelthen det, at vi ikke ønsker at kom‐
me ind under den store paraply af lande som har en fælles valuta og hvor vi så bli‐
ver tvunget til at føre samme økonomiske politik, så kan man være enig eller uenig i den økonomiske politik de lande fører, men det er i princippet, synes jeg, fuld‐
stændig ligegyldigt fordi, for Dansk Folkparti er det vigtigt at sige, det flertal der nu engang sidder i folketinget, de må nu engang føre den økonomiske politik som de faktisk også er gået på valg til, så kan det godt være at nogen gange går det op rent økonomisk og nogen gange går det ned, men alt andet lige så er det borgerne der har talt, og det synes jeg er en eller anden, det er den respekt man skal have for borgerne, for ellers er det jo lidt lige meget at gå op og stemme kan man sige, hvis man ikke har nogen indflydelse på hvem det er der bestemmer herinde i folketin‐
get, og det synes jeg når man går med til de her ting, så kan det godt være at man har en frihed hvis man overholder rammerne, for det har man jo, men friheden er jo ikke større end at EU netop, i og med at man også går med til det europæiske FINANSPAGTEN 193
semester iog med at man har den der six‐pack, der sidder EU og kigger på jamen hvordan ser jeres strukturelle balance ud i de næste mange mange år, nu ved jeg ikke om man har spåmænd nede i EU, men der er meget der kan gå op og ned, det så man blandt andet med finanskrisen, så det vil jo altid være sådan en vurdering, vi tror det bliver sådan de næste mange år, og så kan man godt se at der er nogle udfordringer, jeg var lige ved at sige, at udfordringer i forhold til demografien var jo større da vi havde vækst og velstand inden finanskrisen i Danmark, end den må‐
ske lige er pt. for vi ved godt at der bliver flere ældre og færre unge og vi ved godt at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, men det har vi jo også taget højde for, men uanset hvordan så mener jeg ikke det er noget EU skal blande sig i, det er det der ligesom er vores overordnede holdning, at vi siger, det er noget som et fol‐
keting må stå til ansvar overfor, altså gøre, og hvis de ikke gør, så må man stå til mål overfor borgerne, altså ved folketingsvalg, så er det jo borgerne der siger, ja‐
men har i gjort det godt nok eller har i ikke, for ellers så mister vi, synes jeg, den der, det, hvad kan man sige, det demokratiske aspekt der er i og have folkevalgte politikere, altså med finanspagten så kan man jo sætte sig tilbage, så kan regerin‐
gen sige at det kan vi desværre ikke for det har EU bestemt. #00:07:15‐7# respondant: den finanskrise vi har nu den startede med en boligbob‐
le i USA og at være så naiv og tro at det kun er økonomiske situationer i EU der påvirker Danmark, den hopper jeg altså ikke med på, samtidig så har vi i Danmark, vi har jo ført fastkurspolitik i mange mange år, først over for D‐marken, nu overfor euroen og det er jeg for så vidt ikke uenig i, men i og med at man har sin egen valu‐
ta og har sin egen frihed så har man altid mulighed for at fravælge og have en fast‐
kurspolitik, tænk nu hvis Danmark på et tidspunkt eksportere 75% af sin eksport til ikke eu‐lande, Kina, så kunne det måske godt være at vores fastkurs skulle været et andet sted, den mulighed har man når man har sin egen valuta og ikke en fælles valuta, og jeg synes bare at man, ja i og med at man går med til alt det her, så fra‐
lægger man sig, eller man mister nogle muligheder for at agerer selv. #00:08:11‐0# interviewer: I er måske også nervøs for i DF hvad det kan føre med sig på længere sigt? #00:08:14‐8# respondant: Ja helt klart, fordi min nervøsitet går på at når man net‐
op gør alle de her ting som jo kommer i små bidder, altså jeg plejer at kalde det salami‐metoden, man tager sådan lidt i små bidder og altid sådan så at juristerne 194 FINANSPAGTEN
kan vurdere at det ikke skal til folkeafstemning, men for mig at se så er der et helt tydeligt overordnet mål og det er en fælles monetær union og der er også fem par‐
tier i folketinget der blankt erkender at de gerne vil have at vi får euroen, men dan‐
skerne har sagt nej, og det er derfor jeg også siger, udtrykker det som manglende respekt for euroforbeholdet fordi man går godt nok til hvor elastikken er lige ved at sprænges, og så kan det godt være at juristerne vurderer at det ikke er suveræ‐
nitetsafgivelse, men det er jo også helt klart af regering var meget tydelig i starten da finanspagten kom så stod der jo at man skulle have det indarbejdet, budgetlo‐
ven i sin forfatning stod der, det blev jo meget hurtigt streget ud og så kunne man også bare have det som en lov, fordi man var jo udemærket godt klar over fra rege‐
ringens side at hvis man skulle have det ud til folkeafstemning fordi grundloven skulle ændres, jamen altså, den, ja så var det nok blevet et nej, så det fik man sådan pænt pudset af, og det er det jeg mener med at man virkelig trækker det til at ela‐
stikken ikke kan trækkes længere og det er manglende respekt for det euroforbe‐
hold vi har, fordi man får jo så jurister til at sige at hvis der står sådan, hvad så, ja så skal den til folkeafstemning okay, så kan vi omformulere, og det mener jeg det er sådan det foregår og det synes jeg ikke er ok. #00:09:45‐9# Christina spørger angående befolkningens kendskab. #00:09:59‐3# Pia, svarer nej, hun mener ikke at man bør undervurdere befolknin‐
gen. Også selvom meningsmålinger viser at flertallet siger ja, så er det stadig bor‐
gernes pligt at sige ja. #00:10:50‐5# Lise spørger til Niels Thygesen budskab om at pagten ingen betyd‐
ning får. #00:11:07‐7# Pia mener ikke at den får den store indvirkning, men grunden til at de er kritiske er at de bliver underlagt EU‐regler ‐ er sagt længere oppe. #00:12:12‐2# interviewer: Hvis vi så dykker lidt mere ind i finanspagten, hvad er, du kom selv ind på det strukturelle underskud, hvad er DF's holdning så til de krav som finanspagten stiller, dels det strukturelle, det skal være på 0,5% af BNP og også de sanktionskrav der kommer? #00:12:29‐9# respondant: Ja men sanktionsmuligheder de, man kan sige bøderne FINANSPAGTEN 195
er kun for eurolandene, så Danmark som ikke er euroland, vi kan så blive, altså frataget midler vi ellers ville få, og så kan vi så få dem hvis vi overholder kravene, jeg elsker at høre om at det ikke er en bøde, det er ikke en straf, fordi hvis det var det så skulle det også til afstemning, så det er det ikke, altså jeg synes det er for‐
kert, jeg synes simpelthen det er forkert, jeg vil sige i bund og grund så det økono‐
miske, den økonomiske anskuelse man har i finanspagten, den er jeg for så vidt politisk enig i, men for os at se så er det stadigvæk et spørgsmål om at det flertal af politikere der er i Danmark at det er dem der beslutter at føre en økonomisk poli‐
tik der ser sådan ud og ikke EU der lægger rammerne ned over os, jeg kan jo undre mig såre over at vi nu sidder med en socialdemokratisk, SF, R regering, ej måske ikke så meget R, men S, SF regering, som i en valgkamp kørte med at nu skulle vi have det og nu skulle vi have det, velvidende, altså vi andre vi stod jo alle sammen og sagde, prøv nu og hør, vi ved der er krise, vi ved pengene ikke er til det, det blev overhovedet ikke accepteret som et præmis, mener jeg i valgkampen, af den rege‐
ring vi har nu, bortset fra lige så snart man så sad som regering så er der krise, og hvis man ikke havde opdaget det inden så er man måske ikke regeringsegnet kan man sige, men altså jeg ved godt det er valgkampens spilleregler, men det er død frustrerende og sidde og høre på alt det der, og jeg undre mig meget over at en re‐
gering, den nuværende regering, med det valgprogram som det S, SF gik til valg på overhovedet siger ja til finanspagten... Her forsætter Pia med kick‐starten under Nyrup. #00:15:03‐4# Christina spørger til budgetloven og om Danmark kan leve op til kravene. #00:15:12‐3# Pia svarer at vi ikke får problemer med at leve op til kravene. #00:16:10‐1# Christina spørger til regnemetoderne #00:16:29‐3# Pia mener det er underligt. #00:17:50‐4# interviewer: Mener du så overhovedet ikke at Danmark får noget ud af at deltage i den her finanspagt, er det kun negative konsekvenser det får? #00:17:57‐2# respondant: Ja det mener jeg faktisk, altså jeg kan overhovedet ikke få øje på noget positivt, og jeg ved godt at man taler om at det giver signaler til 196 FINANSPAGTEN
markederne for det siger man jo meget, så naiv er jeg i hvert fald ikke, jeg tror ikke på at markederne, uanset om man har fælles valuta eller går med i en finanspagt, så sidder de altså stadigvæk og vurdere om hvert land har orden i deres økonomi‐
er, man kunne jo se Spanien der gik, det er jo ikke lang tid siden de lige røg to hak ned i ratingen ikke, og det er selvom de har euroen og selvom man er med i en fi‐
nanspagt og sender signaler, det giver slet slet ikke mening for mig, sådan mener jeg slet ikke markederne er og jeg synes derfor har jeg også meget svært ved at få øje på hvad det er der er positivt for Danmark, min fornemmelse kan så være at det der er positivt det er for ministrene, altså for regeringen, og så er det i øvrigt lige‐
gyldigt om det er den siddende eller den tidligere for de havde gjort det samme uanset hvilken, men at de får et bedre arbejdsforhold med deres ministrekollegaer fra de andre lande, okay, men jeg mener faktisk ikke det er det de er valgt til, de er valgt til at repræsentere de danske borgere og ikke til at synes at de skal sidde med ved et bord, og jeg vil også godt sige at det er en af de sætninger, som hvis jeg hører den i europaudvalget så bliver jeg så vred, for det mener jeg simpelthen er under lavmålet, at en minister sidder og ynker sig selv om at han ikke kan sidde med ved et bord, bad luck, vi har fire forbehold, det ved ministrene, hvis de synes det er et problem så lad være med at blive minister, sådan er det, man skal respektere de forbehold, og rent faktisk synes jeg man skal arbejde for at det har man og så må man tage det at bliver de ændret så er det jo så sådan, men så længe vi har dem så skal man respektere dem og ikke sidde og have ondt af sig selv. #00:19:52‐8# interviewer: Ja for netop som du siger så har regeringen og også Venstre meget fokus på at den her signalværdi, og det er for at skabe tillid, det me‐
ner du så bare er rent, hvad kan man sige, varmt luft? #00:20:03‐2# respondant: Det er varm luft, simpelthen, det mener jeg virkelig, også fordi, selvom Danmark er en lille åben økonomi, så har vi faktisk haft nogle gode ratings gennem rigtig lang tid, også selvom vi fik euroen og alle de der ad‐
varsler om at det hele ville gå forfærdeligt for Danmark så har det rent faktisk lyk‐
kedes os, ved at føre en ansvarlig økonomisk politik gennem meget lang tid, og jeg mener, som jeg siger, markeder, så dumme er markederne ikke, at en minister bare sådan vil stå og sige det synes jeg simpelthen nedgøre de der markeder, finans‐
markeder som jo laver vurderingerne, så dumme er de simpelthen ikke, så jeg me‐
ner det er varm luft og jeg synes det er latterligt. FINANSPAGTEN 197
#00:21:25‐6# interviewer: Mener du så, nu sidder vi jo og har EU‐formandsposten, kan det have haft indflydelse på at vi så let indgik i den her finanspagt? #00:21:35‐1# respondant: nej det tror jeg ikke, som jeg sagde uanset om det er den nuværende regering eller den tidligere regering, så ville man have gået med på det. Og jeg tror det har noget og gøre at de fem partier som det jo drejer sig om, vil gerne have Euroen, vil gerne af med forbeholdene og vil gerne så meget EU som overhovedet muligt, og når man så ikke lige kan få det igennem ved folkeafstem‐
ninger og så videre, eller om man er nervøs for at tage afstemningerne, for det tror jeg også man er. Jamen så gør man det på denne her måde og så sælger man, så kommer man så med de her barcodes argumenter på en eller anden måde, så det har ikke noget med formandskabet at gøre overhovedet. #00:22:15‐3# interviewer: Hvilke alternativer ser i til den her finanspagt, altså hvilken økonomisk politik ser DF gerne? #00:22:21‐5# respondant: Jamen, jeg synes økonomisk politik, altså jeg er jo rime‐
lig borgerlig hvad det angår, så det er ikke fordi jeg synes der er de store uoverens‐
stemmelser med hvordan jeg synes økonomisk politik skal være og så finanspag‐
ten. Jeg synes det skal være sådan så vi har en velfærdsstat, vi skal hjælpe dem som ikke kan selv, vi skal betale vores skat. Vi har jo skattefinansieret velfærdssystem, det er der jo mange andre lande der ikke har, og så skal vi jo selvfølgelig heller ikke plukkes i skat, det synes jeg heller ikke, så jeg har faktisk været rigtig rigtig glad for den politik der blev ført under VK‐regeringen hvor vi også havde skattestopper, jeg ved der var mange der sagde ja men det er lidt et problem og så videre, men jeg mener faktisk at det gav en rigtig god ro, også i privatøkonomierne, man sad ikke og tænkte at nu steg el'en lige og nu steg ejendomsskatten... #00:25:39‐1# interviewer: Deler du den her kritik som Enhedslisten har med at der ikke er nok fokus på jobskabelse og vækst i finanspagten, og at den ikke åbner op for det? #00:25:49‐2# respondant: Altså finanspagten åbner jo overhovedet ikke for noget med vækst, det gør den ikke. Det som regeringen så siger det er at de kører ligesom på to spor, dels har de finanspagten, som skal få styr på landenes økonomier, og dels kører de et vækstspor som gør at de lande der har råd til det, sådan bliver det 198 FINANSPAGTEN
typisk formuleret, de skal sørge for vækst, og så sidder jeg sådan lidt, 27 EU‐lande pt. Hvilke lande har råd til det, altså Danmark har det rimeligt godt, vi har stadig‐
væk et underskud, og der har vi lavet en kickstart herhjemme kan man sige. Tysk‐
land har rimelig styr på deres økonomi, men de kan jo ikke sætte gang og vækst i hele EU, det kan de ikke. Så hvem er det man forventer der laver den der vækst, er det selve EU‐institutionerne? Nu ved jeg at strukturfondene, de har jo 1400 milli‐
arder Euro som de ikke har brugt i midler, som de nu kan have en mægtig slås‐
kamp om, om vi skal have tilbage til medlemsstaterne, eller whatever ikke, eller om man skal bruge dem til at sætte gang i noget vækst. Men det bliver jo så et poli‐
tisk spørgsmål og det sikkert ikke nemt at løse kunne jeg forestille mig. Men jeg kunne da godt forestille mig, hvis jeg var græker, ved du hvad send mig lige penge‐
ne, så kan jeg få betalt noget gæld og så kan det godt være i gerne vil sætte gang i væksten, men vi tror ikke rigtig på at i selv kan sætte gang i noget nede i Græken‐
land, ikke lige som situationen er nu. Så afhængig hvilken situation man sidder i, så kan det da godt være at Danmark siger, jo brug pengene til vækst, men hvor og hos hvem og hvordan. Så jeg synes det er meget svært, altså jeg kan godt forstå at En‐
hedslisten de taler om det, men jeg har svært ved at vurdere om det vækstspor man så også følger med grøn vækst og så videre, om det kommer til at give noget, og så kan det godt være at kommissionen har lavet beregninger på grøn energi og sådan noget, der giver jeg ikke hvor mange millioner arbejdspladser, men jeg vil altså se det før jeg tror det, og så er det jo kun godt hvis det sker, men jeg er meget spændt på at se hvad der sker med væksten, det må jeg sige. #00:27:57‐7# Det er jo en meget borgerlig Finanspagt, kan man vist sige, så hvis man skulle være lidt kritisk mod S og SF, går det så mod deres politik? #00:28:10‐4# Jeg forstår simpelthen ikke, at de er gået med. Netop fordi de har kørt den valgkamp, som de gjorde og har den dagsorden, som de har. Også fordi, det jo netop var Nyrup‐regeringen i 90’erne, der sagde: det kan godt være, at vi skylder penge og har gæld, men nu tager vi altså noget mere gæld, for vi skal have gang i økonomien. Og det virkede faktisk også dengang – den ros skal de da have. At man så nu siger: jaja, det var dengang og det kan ikke sammenlignes med nu. Det kan det måske heller ikke, hvis man er økonom, men jeg synes det er underligt, at man fratager sig selv den mulighed, da måske om 10 år kunne være det rigtige at gøre. Den mulighed, den vælger man i S og SF at sige, den ønsker vi ikke længere at have. Det kan godt undre mig. Jeg forstår ikke, hvorfor de er gået med til Finans‐
FINANSPAGTEN 199
pagten #00:29:04‐6# interviewer: Men hvis du er afslutningsvis skal komme med et bud på hvorfor det brede flertal i folketinget har valgt at deltage i den her pagt, hvad tror du så? #00:29:12‐4# respondant: Altså for mig at se er der ingen tvivl om at Venstre, Konservative og Radikale vil meget mere EU, Socialdemokraterne vil også, men trækker nok, er nok lidt tilbageholdene, for de er godt klar over at danskerne ikke vil have euroen for eksempel, så de trækker lidt på den, og så er der SF, som jo i løbet af de sidste tre år, et eller andet sted i mine øjne, har lavet en drejning, hvor de tidligere var meget EU kritiske og faktisk var med til at lave vores forbehold, hvor de tidligere i hvert fald altid støttede op om, at vi ikke skulle have euroen, der har vi jo nu et SF, der stille og roligt er gået med til et europæisk semester, og hele tiden har holdt sig til argumentet om, at jurister vurderer, at det ikke er suveræni‐
tetsafgivelse, at det ikke er manglende respekt for euro og at vi holder os indenfor euroforbeholdene. Det er også muligt, at vi rent juridisk gør det, men der mangler man jo SF fra for fem år siden, og hvis man spørger dem i dag, hvilket jeg ofte gør når vi har debatter, vil SF have euroen eller ej, så får jeg at vide, at de ikke har skif‐
tet holdning, og jeg kan stadigvæk ikke finde ud af, hvad det betyder, fordi SF siger, at de ønsker ikke euroen i dens nuværende form. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de vil, og det synes jeg er meget svært at vurdere, men det er helt tydeligt, at SF har gjort sig regeringsparate, ved at være med til alle de her ting. #00:30:43‐3# interviewer: De har jo også bare skiftet kurs i debatten om finans‐
pagten? #00:30:46‐1# respondant: Ja det har de meget, så jeg synes det er, der er virkelig sket noget i SF kan man sige, og jeg tror SF og socialdemokraterne kører meget mere sammen i deres EU‐holdning nu. #00:31:03‐9# interviewer: Tror du det kan betyde noget det her afhængighedsfor‐
hold vi har til EU og måske særligt Tyskland, at vi har valgt at tilslutte os pagten? #00:31:12‐8# respondant: nej, simpelthen ikke, jeg tror ikke det ville have gjort noget hvis vi havde sagt, det ønsker vi ikke at deltage i, jeg tror ikke det ville have 200 FINANSPAGTEN
haft nogen betydning, europluspagten som jo også ligger i finanspagten, der Sveri‐
ge gik jo ud dengang, der var eurolandene plus seks lande der har tilsluttet sig, Danmark igen, ja jublende glade, lad os endelig komme med i det der, men hvor selv svenskerne sagde, ej det ved vi altså ikke rigtig, vi vil godt lige se hvordan vir‐
ker det, og du har faktisk mulighed for at tilslutte dig senere hvis det nu viser sig, det der det ser faktisk ud til at være rigtig rigtig godt, så kan svenskerne tilslutte sig, men i Danmark, ej fordi forslaget kommer fra EU så er alle glade i hvert fald fem partier, så skal vi bare være med, og sådan synes jeg mange af tingene er og der savner jeg også lidt og det gælder så ikke kun finanspagten, men mange EU forslag, der savner jeg mere at have en politisk holdning til tingene, fordi den bliver ikke diskuteret, altså når det kommer fra EU, så er det ligesom ligemeget om man er borgerlig eller rød regering, jamen så er det fra EU og så er det (utydeligt) fra himlen og så siger vi ja, og det forstår jeg simpelthen ikke, jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i den tankegang, jeg har en holdning til om jeg synes det er noget godt eller noget skidt, der er jo også ting vi siger ja til i europaudvalget hvor vi si‐
ger, det der lyder fornuftigt, det er godt at gøre det på EU niveau, det giver mening, det indre marked, altså handel med hinanden, vi er slet ikke imod det, fiskekvoter, altså fisk, de svømmer jo rundt over grænser, det giver mening at regulere det på, gerne globalt plan, men i hvert fald EU plan, selvfølgelig giver det mening, men, ja også miljø og sådan nogle ting, det giver da god mening, men der er bare nogle ting hvor jeg sætter mig ned og så siger jeg, jamen hallo, hvis det her skal gøres på EU plan, hvad skal danskerne så stemme om ved næste valg, altså fordi det er vel der‐
for vi går til valg, folketingsvalg, og så siger, hvad er det for en politik vi egentlig ønsker, og hvis man så ikke har en frihedsgrad til at kunne gøre nogle ting, jamen hvorfor så gå op og stemme og så synes jeg vi mister demokratiet, og det synes er et langt større problem, så det er altid sådan en balancegang for hvornår skal det være EU og hvornår skal det ikke være EU... Videre omkring et barselsdirektiv. Nikolaj Villumsen interviewer: Hvordan har du været i kontakt med processen omkring vedtagelsen og debatten om finanspagten? #00:00:56‐6# respondant: altså jeg er jo EU‐ordfører så derfor har jeg jo været med i debatten helt fra da jeg blev valgt og det har været på tegnebrættet, men lige præcis gjort det. Men det har jo ligesom været Merkel og Sarkozys plan længe, og så er der jo også kommet forskellige udkast løbende og så har jeg jo ligesom været FINANSPAGTEN 201
med, men altså man kan jo sige at ja, vi har jo altså ikke været tæt inddraget af re‐
geringen på nogen som helst måde, vi er jo i opposition kan man sige på det her område #00:01:28‐8# interviewer: så i har ikke haft mange debatter i folketinget ligesom vi ser at der har været høringer, har i haft det før vedtagelsen af finanspagten? #00:01:39‐1# respondant: Vi havde en forespørgseldebat af Liberal Alliance som var sådan noget om den økonomiske styring i EU, det var før man sådan som, hvad blev det endelige navn, Finanspagten er jo et led i den der økonomiske styring der er fra EU, det kan man jo ikke lide at kalde det så meget i Danmark, men det er jo det som EU selv kalder det, og det havde vi en debat af, og så har vi haft behandling af selve finanspagten i folketingssalen og vi har stillet forslag om folkeafstemning, som vi har haft 1. behandling af, og så kommer den endelige behandling af finans‐
pagten og vores forslag om folkeafstemning det kommer til behandling 31. maj. #00:02:24‐6# interviewer: enhedslisten har givet udtryk for at være imod finans‐
pagten, da i mener at deltagelsen medfører en form for suverænitetsafgivelse blandt andet, hvorfor mener i det efter regerings jurister har konkluderet at det ikke medfører suverænitetsafgivelse? #00:02:42‐7# respondant: Det er jo sådan helt konkret at så kommer det til at bli‐
ve sådan at når vi tilslutter os finanspagten, så forudsætter det at vi vedtager en budgetlov, når vi sidder og stemmer nede i folketingssalen hvis vi så stemmer imod at vedtage en budgetlov når vi har skrevet under på finanspagten, så idøm‐
mer vi Danmark en bøde på 1,7 milliard, 0,1 af vores bruttonationalprodukt, det er jo ikke sådan sket før at vi har en situation hvor at der er nogen der er over folke‐
tinget der kan komme og idømme os dummebøder, derfor synes jeg det kan ikke være mere tydeligt at vi afgiver kompetence, politisk magt til EU og man skal jo huske i den sammenhæng at det er jo ikke et ligegyldigt emne, vi har lige haft en valgkamp hvor Helle Thorning sagde at vi skal gå investeringsvejen og ikke spare‐
vejen, og nu tilslutter vi os så noget som, som regeringen også selv må indrømme at man ikke vil kunne gennemføre en kickstart som den vi laver nu i år, hvis man tilslutter sig det, altså efter 2013 så kan man ikke det, og derfor synes jeg, der er ingen tvivl om at vi afgiver magt til EU, og når juristerne siger det de siger, så viser de dels en svaghed i grundloven i forhold til det her, altså den sikkerhed man har, 202 FINANSPAGTEN
men det er sådan en ting, men en anden ting er da også at der ligesom altså der er lidt absurd i situationen at Danmark har et Euroforbehold, fordi vi stemte nej, dan‐
skerne har i realiteten stemt nej til euroen tre gange... her fortsætter Nikolaj med hvad vi har stemt nej til. #00:04:36‐2# respondant: og på de tidspunkter var der jo ikke nogen der havde tænkt på at indfører en finanspagt og derfor har vi jo et forbehold mod at blive straffet for at have mere end 3% gæld i BNP pr. år og det andet krav at man ikke må have mere end 60% gæld af sit samlede BNP, men nu kommer man ligesom, nu strammer man skruen endnu mere og så begynder man at regne det her underlige strukturelle underskud som Danmark så skal være forpligtet til at overholde, det er en udvidet udgave som vi pludselig bliver tvunget ned i, og det gør man med den begrundelse at det har man ikke forbehold overfor, men det, altså det er jo, det kan jo sikkert sagtens, jeg er ikke juraekspert, men der er ingen tvivl om at man kan sige at vi får en stram økonomisk styring ind af bagdøren, selv om vi har stemt nej ved at være med i EU's finanspolitik ved at sige nej til Euroen, så jeg synes sådan, altså på den politiske plan så er der ikke nogen tvivl om at der kommer til at blive flyttet magt fra de danske vælgere til EU‐domstolen i Bruxelles.... Her snakker Ni‐
kolaj videre om suverænitet og grundlov #00:06:37‐3# interviewer: men udover den her suverænitetsafgivelse hvilke andre aspekter har så indflydelse på jeres holdning til finanspagten #00:06:46‐6# respondant: vi synes der er to problemer med finanspagten, sådan helt overordnet. Det ene er det demokratiske aspekt, som suverænitetsafgivelsen er, altså at ja der flytter magt fra vælgerne i Danmark og fra Folketinget i Danmark og så ligesom man binder sig til at føre en særlig økonomisk politik, og man får en straf, hvis ikke vi vedtager en budgetlov får vi en straf.... #00:07:36‐4# respondant: men det andet sådan ting som man synes, som er en rigtig god grund til det, det er fordi det er en dårlig poltik og det er en dårlig politik fordi det ikke kommer til at hjælpe os ud af krisen, men tværtimod kommer til at gøre det værre, og det er jo lidt absurd at, altså sådan man kan jo spørge sig selv at hvis vi havde haft budgetloven i 2008 da finanskrisen startede ville vi så have stået bedre idag eller ville vi ikke have stået bedre idag, altså budgetloven er det som finanspagten kræver, man kan sige budgetloven havde betydet at vi havde, at der FINANSPAGTEN 203
havde været hurtigt og automatisk skåret meget mere ned i det offentlige, så det ville have betydet hurtige stigning i arbejdsløshed og dermed færre der havde penge mellem hænderne og dermed havde krisen været blevet udvidet, og det er jo også det man ser idag... Her går det over i Grækenland #00:09:03‐2# respondant: Og så kan man sågar sige at hvis man i England bare glemte at vi i Danmark havde valgt at gå en anden vej end det, så er det jo et selv‐
stændigt problem for Danmark at de lande vi har vores hovedeksport til er ved at grave sig selv ned i et sort hul, for det betyder at vi taber arbejdspladser, så det er en forkert økonomisk politik som er meget bekymrende, det er lidt absurd i Dan‐
mark at det er vi meget ene om at sige, vi havde en meget underlig debat... videre omkring eksempelvis Frankrig.. #00:10:50‐2# respondant: Og sverige, de svenske socialdemokrater har sagt okay vi skriver under, vi vil gerne være flinke, men vi kræver at Sverige ikke kan blive ramt af nogle sanktioner, skulle blive indskrevet i EU‐traktaterne som der står skal ende på 5 år så har vi det vi vil have, kræver vi at der skal være forbehold, så der kan man sige at der gør man det ligesom bare af navn og ikke af gavn... Herefter snakker Nikolaj og svarer på christinas spørgsmål omkring det brede politiske fler‐
tal ‐ han siger at s førte en valgkamp som afviger fra finanspagten... #00:12:41‐0# respondant: det der er så trist kan man sige det er at Danmark, sy‐
nes jeg, kunne gøre en forskel for man kunne sige, hey vi har faktisk gjort op med sparevejen som Helle Thorning kaldte det, og jeg tror, bare lige en selvstændig po‐
inte... #00:18:22‐3# interviewer: Hvilke alternativer ser i, både for Danmark, men også mere for et Europæisk perspektiv, til den her finanspagt og den økonomiske politik som den lægger op til, sådan mere konkret? #00:18:36‐1# respondant: ja sådan helt konkret, jeg synes et rigtig godt eksempel på at man kan gøre det anderledes, og man kan gøre det mere solidarisk og mere effektivt end EU gør det, det er Island, jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men Island blev jo meget meget hårdt ramt, det interessant apropos det her de lande der er rigtig hårdt ramt det er jo lande hvor der er gået længst ud af den liberalisti‐
ske politiske vej, den keltiske tiger som man snakkede om total lav skat, ingen re‐
204 FINANSPAGTEN
gulering af banker i Irland, de er faldet, hvad hedder det, og Island var også et ek‐
sempel på det, men også Italien, Grækenland, England og Spanien, altså selvom de havde socialdemokratiske regeringer, førte en meget borgerlig politik, og Island, altså Island var ekstremt hårdt ramt da krisen satte ind, altså de havde en gæld, tre banker havde en gæld på 1000% af deres bruttonationalprodukt, og der var den der kasserolle organisation som i måske kan huske, hvor den borgerlige regering væltede og der kom socialdemokratisk og de venstre‐grønne som er enhedslistens samarbejdspartnere deroppe, kom til regeringsmagten og der havde de ligesom lavet en politik som at de ikke lavede nogle bankpakker, men i stedet for har de sagt at hvis folk mister deres penge og hvis de går på tvangsaktion så må de ikke blive smidt ud af deres hus, for det er jo det der ødelægger familier og menneskers liv… Derudover havde den borgerlige regering lavet en flad skat, i stedet lavede de en progressiv beskatning igen, hvor de mellemste indkomster og de højeste ind‐
komster kom til at betale mest … de satte momsen op og sagde, at for fødevarer og kultur, der sætter vi ikke momsen op, for det skal være for alle. Og med aftalen med IMF, der insisterede de på, at de ville bevare det nordiske velfærdssystem, og at de ikke ville beskære uddannelse, socialområdet og sundhed. Det der med at insistere på, at der er en solidarisk vej har betydet, at Island klarer sig rigtigt godt og er på vej ud af krisen… Det er en vigtig pointe, at man kan det, og det er Enheds‐
listen meget enige i. Nikolaj snakker videre om venstrefløjspartier i EU og bankpakker, og herfra videre over i problemstillingen omkring stigende arbejdsløshed. Der bliver snakket videre omkring regnemetoder osv. #00:30:11‐8# interviewer: Christina spørger til budgetloven #00:30:24‐9# respondant: Nikolaj svarer at det er spændende... #00:31:41‐1# interviewer: Mener du at der er noget positivt ved at Danmark del‐
tager i Finanspagten, ser du nogen muligheder i det? #00:31:48‐3# respondant: Nej, og jeg synes da at hvis eksemplet skal være at det er godt vi er med så vi kan sidde med ved bordet, så må man sige at der er i hvert FINANSPAGTEN 205
fald ingen ting som har, altså Danmark har ikke påvirket det her på nogen som helst måde. Altså selv som EU‐formandskab så har vi sat noget på dagsorden, men det er ikke blevet til en eneste krone, så det, altså man skal også bare huske, jeg tror at hvis vi kigger i meningsmålingerne så er danskerne jo lykkelige for at vi sagde nej til euroen, og det blev fremvist som dybt forfærdeligt og sige nej, men det har jo vist sig at være rigtig rigtig glædeligt, og sådan et land som vi kan sammen‐
ligne os meget med, er sådan et land som Holland, og det har været sådan at Hol‐
landske højreorienterede regeringer har jo elsket at tæve sydeuropæerne og så fik de nogle krav at de skulle skære endnu mere ned, og så brød regeringen sammen, altså sådan selv lande som de tilbød det der med at berette de der dovne sydeuro‐
pæer langt væk, sidder bare i solen og kan slet ikke identificere sig med det, men selv nu falder selv regeringer i de nordeuropæiske lande af de krav der er. #00:32:53‐9# interviewer: Nu nævner du selv at vi kommer til at sidde med ved nogle borde osv, tror du det har haft nogen indflydelse eller for eksempel også at vi har eu‐formandskabet lige nu, kan det have haft en indflydelse på at regeringen har været så positive fra start af til at gå med? #00:33:09‐6# respondant: Altså, det må man da ikke håbe, men at de bare gør det af den grund, man må håbe at de oprigtigt tror på at det er godt, men altså man kan da have sin tvivl, og man kan også se det der med at når de svenske socialdemokra‐
ter tager den posittion de tager og sikre at Sverige ikke kan blive ramt af sanktio‐
ner, kunne socialdemokraterne have talt for at gøre det hvis de ikke var i formand‐
skabet, eller ligefrem have talt hvis de ikke var i regering, men det er jo ligesom dem selv der skal forklarer hvorfor de har skiftende holdninger, men der er også en lidt trist tendens synes jeg til det der med at sidde med ved bordet, at EU‐
formandskabet var jo et sted hvor du kunne få dig til at have en dagsorden, men så ser man hele tiden at vi skal bare være den gode vært, for hvad er det så ligesom, vi har jo ikke, Conni Hedegaard må ikke tage nationale hensyn når hun sidder som EU‐kommiser hvis vi ikke engang gør det som EU‐formandskab og vi har 13 med‐
lemmer af EU‐parlamentet, de blev ikke engang spurgt i den her sag, altså hvor vi har valgt en regering til at føre en politik, men vi begynder bare at føre en anden for det siger Merkel, altså hvor er hr. og fru. jensens indflydelse. #00:34:27‐0# interviewer: Altså fokus flytter måske lidt fra det politiske økonomi‐
ske i Danmark til at nu skal vi også være venner med vores kollegaer i EU? 206 FINANSPAGTEN
#00:34:34‐1# respondant: ja, ja præcis og politisk er det jo sådan at hvis man kig‐
ger på regeringskonstellationen så er det jo sådan at det er enormt personligt for Margrethe Vestager, for det er den politik hun gerne vil føre, men det er ikke sær‐
ligt rart for SF fordi de grundlæggende gerne vil føre en anden politik, og det er heller ikke rart for socialdemokraterne i realiteten. #00:34:54‐6# interviewer: Nej det er jo egentlige den borgerlige politik. #00:34:56‐1# respondant: Ja det er det, det kan man også se ude i Europa, der si‐
ger folk fra, nu snakkede i med Ole Christensen, men også, ikke lige på det her om‐
råde, men på nogle af de her områder omkring økonomisk styring der stemte SF'erne og socialdemokraterne jo imod nede i EU‐parlamentet, men for heroppe ikke, det er jo det her med at så tillader de sig ligesom at se det som en politisk kampplads dernede, og det som jo er mest forfærdeligt det er jo at den danske re‐
gering det er den mest højreorienterede regering i Europa på økonomisk politik lige nu, fordi de støtter alle nedskæringsinitiativer og strammeinitiativer, men er imod at indføre en finansskat, så de placere sig reelt til højre for Angela Merkel, det er jo ret voldsomt og det er sågar sådan at den danske regering er for eksempel, forslag om at det skal være lettere for kriseramte lande at få lidt altså man skal ligesom, hvad hedder sådan noget, øge midlerne til, til støtte eller også er det slæk‐
ke på kravene til selvfinansieringen, eller sådan noget, noget der vil give de krise‐
ramte økonomier flere penge fra EU fondene, det har man været imod for det vil slække på disciplinen siger regeringen... #00:36:23‐3# interviewer: Christina spørger til interdependensforholdet. #00:36:47‐4# respondant: Nikolaj svarer ja, han kører videre til arbejdspladser og euroen og de problemer der er med eurolandene. #00:42:15‐2# interviewer: Hvis vi kigger på andre partier, så regering og venstre og radikale osv, de har meget fokus på at fordelen ved at gå med i den her finans‐
pagt det er at skabe tillid til den danske økonomi, sende den her signalværdi, synes du det er et validt argument for at gå med? #00:42:32‐5# respondant: Tillid til markederne? FINANSPAGTEN 207
#00:42:33‐5# interviewer: Ja præcis #00:42:36‐6# respondant: Ja, men altså man kan jo sige at lige nu ved alle at fi‐
nanspagten bliver vedtaget, altså vi kæmper stadig for at den ikke bliver vedtaget i Danmark, men lige meget hvad så skal den nok blive vedtaget i de 9 lande der skal til for at (utydeligt), og Spanien er jo stadigvæk under, så det har jo ikke løst det problem der skulle være så altså, og så et andet problem ligesom at hvis vi skal bygge vores politik på finansmarkedernes mavefornemmelse så har vi et kæmpe stort problem fordi, finansmarkeder er jo blevet fuldstændig oppustet, så er de faldet lidt sammen men de er stadig helt ekstremt oppustet, vi har ikke, hvad hed‐
der sådan noget, vi har ikke grebet ordentligt ind, vi har ikke reguleret dem or‐
dentligt, de er stadig så store at det hele det bygger på at folk har en god følelse i maven, og det er jo lidt interessant, altså eksempelvis så havde USA, brugte jo flere penge og så fik de faktisk sat gang i økonomien, da de brugte flere penge kom de under pres fra finansmarkederne, da der så begyndte at komme arbejdspladser, så reagerede finansmarkeder helt vildt positivt, og det siger også noget om at hvis du bare lige fokuserer på hvad foretager de sig lige nu og holder, altså bare sådan et kamera, webkamera over på børsen... #00:44:35‐7# interviewer: men kan man så ikke vende den om og sige at det kan sende et forkert signal hvis vi ikke indgår i den her finanspagt? #00:44:41‐8# respondant: altså at Danmark kom under pres? #00:44:43‐3# interviewer: ja. #00:44:43‐9# respondant: jo men Danmark har bare en ekstremt stærk økonomi, så vi på ingen måde kommer under pres, og samtidig skal man så også huske at der har man også nogle valg, at hvis man nu for eksempel lavede en (utydelig) bank. #00:44:55‐3# interviewer: Vi har egentlig ikke brug for det, at genskabe tilliden? #00:44:58‐5# respondant: Nej, men der er jo ekstremt stor tillid, altså man kan faktisk sige at hvis det var den situation hvis vi fraskrev os at være, hvad hedder sådan noget, at have fastkurs politik til euroen altså hvis vi gjorde, så ville den dan‐
208 FINANSPAGTEN
ske krone stige ekstremt i værdi, det ville ikke være særlig godt for vores konkur‐
renceevne, men jeg tror at der vil være stor tiltro til vores økonomi, så det er ikke nu og her, relevant, så skulle man måske også, jeg vil mene at læren om finanskri‐
sen er at finansmarkederne har fået for meget magt, og vi skal tilbagerulle deres magt, nu bliver læren ligesom det omvendte at vi skal tage 100% hensyn til dem, vi skal fraskrive og føre en anden politik end det vi føler og det er som sagt ikke en objektiv politik. #00:45:44‐0# interviewer: ja men, her til sidst sådan helt overordnet set, hvad er din mening om hvorfor Danmark har valgt at tilslutte sig denne her pagt, hvorfor det brede flertal i folketinget har valgt? #00:45:55‐3# respondant: Jamen jeg tror der er sådan en rigtig trist situationen hvor det ligesom, altså hvor folk ligesom glemmer at økonomisk politik det er et politisk spørgsmål, det er i hvert fald tydeligt at se i den debat der kører, alle siger bare at det er en ansvarlig økonomisk poltik, og det er sjovt at den politik er præcis den samme som den borgerlige politik der bragte os ud i krisen, der er måske så‐
dan, der er virkelig behov for at råbe vagt i gevær tror jeg og sådan ligesom, få star‐
tet en debat om hvad er faktisk, hvad vil vi, hvordan vil vi faktisk gerne have vores samfund ser ud, og så prøve at føre økonomisk politik efter hvordan vi gerne vil have endemålet er, altså økonomisk politik er jo ikke anderledes, det er ikke en objektiv videnskab, det er noget hvor du kan skabe indretning, økonomisk politik efter hvad du gerne vil opnå, men det tror jeg desværre at SF blev tvunget til at glemme og Socialdemokraterne, i hvert fald toppen har tendens til at glemme, eller har valgt at glemme. #00:47:13‐3# interviewer: Jo vi har lige en ‐ for i snakker jo meget om den folkeaf‐
stemning, jeg vil bare lige høre, vil du ikke være lidt nervøs for, hvis nu finanspag‐
ten skulle til folkeafstemning, har danskerne nok økonomisk viden til at sætte sig ind i om hvis vi siger ja eller nej til den finanspagt hvad konsekvenser det har for dansk og europæisk økonomi? #00:47:34‐4# respondant: Altså nej jeg frygter egentlig ikke befolkning, alt for det første fordi der er sådan, jeg tror på demokratiet, for det andet også fordi lige præ‐
cis de debatter vi har haft om EU i Danmark har jo, hvor vi har haft folkeafstemning har gjort at danskerne er nogle af dem der er allermest oplyste om hvad EU drejer FINANSPAGTEN 209
sig om fordi man har haft de der grundlæggende debatter om hvad der sker og det er jo også symptomatisk at lige nu er der faktisk et flertal, altså jeg ved ikke om det er der nu, men det var der for nogle måneder siden, var der et flertal der ligesom sagde ja, og det var jo også, i 2000 var der jo også et kæmpestort flertal før man begyndte at diskutere hvad indholdet af euroen var, så begyndte folk at se det, Frankrig og Holland var der kæmpe stort flertal for forfatningen før de stemte om det, det siger jo også noget om det, befolkningen kan jo, jeg tror tit man undervur‐
dere befolkningen og det tror jeg ikke der er nogen grund til, om ikke andet, og ud fra de demokratiske principper, det er befolkningen der skal leve med beslutnin‐
gerne i fremtiden. 210 FINANSPAGTEN