V-20

Transcription

V-20

Byrådet
Kultur, Idræt og Byudvikling
Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon
2531 2372
[email protected]
www.helsingor.dk
Dato
Sagsnr.
Sagsbeh.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse i
forbindelse med forslag til lokalplan 1.143 for ”Nyt forsyningscenter på
Energivej i Helsingør”.
Helsingør byråd vedtog den 15. december 2014 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 15 til Helsingør Kommuneplan 2013 med tilhørende VVMredegørelse i forbindelse med forslag til lokalplan 1.143 for ”Nyt forsyningscenter
på Energivej i Helsingør.
Frist for indsigelse
Du kan komme med bemærkninger til kommuneplantillægget med tilhørende
VVM-redegørelse i 8 uger fra den 6. januar - 3. marts 2015.
Send eventuelle bemærkninger til e-mail adressen:
[email protected], Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling,
Stengade 72, 3000 Helsingør senest den 3. marts 2015.
Har du spørgsmål kommuneplantillæg, kan du henvende dig til Ronald Jamborg Hansen
tlf. 49 28 23 72.
Venlige hilsner
Ronald Jamborg Hansen
5.1.2015
14/29053
Ronald J. Hansen
Kommuneplantillæg
Tillæg nr. 15 til Helsingør Kommuneplan 2013 - 2025
Vedrørende ændring af bestemmelserne for landområdet og for område 1.E37:
Afgrænsningen mellem landområdet og rammeområde 1.E37 (Helsingør Erhverv Energivej) ændres,
således at en del af landområdet overføres til rammeområde 1.E37.
I henhold til § 22 i Lov om planlægning lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.5.2013 fastsættes herved følgende nye bestemmelser for det areal, der er afgrænset på nedenstående tegning og benævnt ”1.E37
(Helsingør Erhverv Energivej)”:
a.
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsområde med en maksimal bygningshøjde på 12 m,
dog kan enkelte bygninger opføres med en højde på op til 45 m.
b.
Området kan anvendes til produktions- og værkstedsvirksomhed, genbrugsplads, privat og offentlig
service, forsyningsvirksomhed, driftscenter, herunder vognmandsvirksomhedsligende funktioner med
tilhørende lager, servicefaciliteter, udendørs oplag, kontor- og servicevirksomhed, kundeservice, udstillings- og informationsvirksomhed, lager, engros- og internethandel. samt virksomhed med særlige
beliggenhedskrav. Det samlede etageareal til kontorformål for hver ejendom må ikke overstige 1.500
m2.
c.
Detailhandel er ikke tilladt, dog kan der på matr. 9d og 4dr, begge Rørtang by, Tikøb placeres en enkelt butik for særligt pladskrævende varegruppe på op til 5.000 m2.
d.
Områdets grønne og åbne karakter med fritstående bygningsvolumener skal bevares.
e.
Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 45 % af grundarealet.
Således vedtaget af Helsingør Byråd den
p.b.v.
Benedikte Kiær
borgmester
Ændret afgrænsning af rammeområde 1.E37
/
Stine Johansen
konstitueret kommunaldirektør
13
NOVEMBER 2014
FORSYNING HELSINGØR A/S
MILJØVURDERING AF ET
NYT DRIFTSCENTER, ET
BIOMASSEFYRET
KRAFTVARMEVÆRK
OG
EN GENBRUGSPLADS
VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT
ADRESSE
COWI A/S
Jens Chr. Skous Vej 9
8000 Aarhus C
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
NOVEMBER 2014
FORSYNING HELSINGØR A/S
MILJØVURDERING AF ET
NYT DRIFTSCENTER, ET
BIOMASSEFYRET
KRAFTVARMEVÆRK
OG
EN GENBRUGSPLADS
VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT
PROJEKTNR.
A037357-017
DOKUMENTNR.
A037357-017-2
VERSION
9.0
UDGIVELSESDATO
21.11.2014
UDARBEJDET
TNES, ABHM, JVM, CNJE, TOHM
KONTROLLERET
SBJ
GODKENDT
CWN
cowi.dk
MILJØVURDERING AF ET NYT DRIFTSCENTER, ET BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK OG EN GENBRUGSPLADS
5
INDHOLD
1
1.1
Indledning
Læsevejledning
9
11
2
2.1
2.2
2.3
15
15
15
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
2.12
2.13
2.14
2.15
Ikke-teknisk resumé
Projektet
Debat og idéfase
Teknisk beskrivelse af eksisterende og nye
anlæg
Lov- og plangrundlag
Støj
Luftforurening
Klima
Mennesker, sundhed og samfund
Landskab, kulturarv og rekreative interesser
Natur, plante og dyreliv
Natura 2000
Grundvand
Overfladevand
Trafik
Råstoffer, affald og forurenet jord
3
3.1
3.2
3.3
Projektet
Baggrund og formål
Beliggenhed og situationsplan
Tidsplan
33
33
34
35
4
4.1
4.2
4.3
Alternativer
Driftscenter
Genbrugsplads
Kraftvarmeværk
36
36
36
37
22
23
23
24
24
24
26
26
28
29
29
30
31
C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\VVM\Miljøvurderingsrapport_Forsyningscenter Energivej_21 11 2014.docx
6
5
5.5
anlæg
Generelt
Driftscenter
Kraftvarmeværk
Systematisk beskrivelse af virksomhedens
procesforløb
Genbrugsplads
44
53
6
6.1
6.2
6.3
6.4
VVM- og miljøvurdering
Planforhold
Internationale naturbeskyttelsesområder
Anden naturbeskyttelse
55
56
56
58
59
7
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Støj
Metode
Eksisterende forhold
Vurdering af virkninger på miljøet
0-alternativet
Afværgeforanstaltninger
Overvågning
62
62
62
63
71
72
72
8
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
Luftforurening
Metode
0-alternativet
Overvågning
73
73
74
75
82
83
84
9
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
Klima
Metode
0-alternativet
Overvågning
85
85
88
88
90
91
91
10
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
Metode
0-alternativet
92
92
92
93
95
95
5.1
5.2
5.3
5.4
39
39
40
42
7
10.6
Overvågning
11
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
Landskab, kulturarv og rekreative interesser
Metode
0-alternativet
Overvågning
96
96
97
101
105
106
107
12
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
12.6
12.7
Natur, plante- og dyreliv
Planforhold
Metode
0-alternativet
Overvågning
108
110
113
116
128
139
140
140
13
13.1
13.2
141
141
13.4
13.5
Natura 2000
Metode
Identifikation af Natura 2000-områder i
nærheden af projektet
Vurdering af det ansøgte projekts påvirkning af
Natura 2000-områders udpegningsgrundlag
0-alternativet
Konklusion
147
150
151
14
14.1
14.2
14.3
14.4
14.5
14.6
Grundvand
Metode
0-alternativet
Overvågning
152
152
152
156
156
156
157
15
15.1
15.2
15.3
15.4
15.5
15.6
Overfladevand
Metode
0-alternativet
Overvågning
158
158
158
159
169
169
169
13.3
95
142
8
16
16.1
16.2
16.3
16.4
16.5
16.6
Trafik
Metode
0-alternativet
Overvågning
170
170
170
171
173
173
174
17
17.1
17.2
17.3
17.4
17.5
17.6
Metode
0-alternativet
Overvågning
175
175
175
177
180
180
180
18
18.1
18.2
18.3
18.4
Kumulative effekter
Trafik
CO₂ emission
Deposition
Overfladevand
181
181
182
182
182
19
Manglende viden og begrænsninger ved
miljøredegørelsen
183
20
Referencer
184
21
Bilagsoversigt
187
1
9
Indledning
Helsingør Kommune har den 29. oktober 2012 modtaget en anmeldelse om etablering af et nyt driftscenter, et biomassefyret kraftvarmeværk og en genbrugsplads på
Forsyning Helsingørs grund på Energivej i Helsingør.
Med dette projekt ønsker Forsyning Helsingør at samle aktiviteterne på Energivej,
og Forsyning Helsingør har i samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv og Kjærgaard
udarbejdet en masterplan for det samlede projekt i 2013.
Forsyning Helsingør har som vision for projektet, at ”Skabe en inviterende, dynamisk og industriel miljø- og forsyningsvirksomhed på Energivej”. Den bærende idé
vil være at skabe en virksomhed med en førende og effektiv forsyningsproduktion
og samtidig invitere Helsingør Kommunes borgere og andre indenfor for at opleve
det i praksis og bidrage aktivt til løsning af miljø- og klimaproblemerne.
Samtidig skal forsyningscenteret være et æstetisk fyrtårn ved indgangen til Helsingør.
Ud over det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk (HØK) indebærer projektet, at der etableres et nyt 70 MW biomassefyret kraftvarmeværk, en moderne genbrugsplads og et nyt driftscenter med hovedsæde, administrationsbygning og
driftsgård med bl.a. garage, værksted og lager.
Endelig vil der blive udlagt arealer til læring, udvikling og demonstrationsaktiviteter for besøgende.
Helsingør Kommune har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er
VVM-pligtigt, hvilket er meddelt Forsyning Helsingør A/S med brev af 30. maj
2013.
VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget, ledsaget af en redegørelse der indeholder en
vurdering af anlæggets og den kumulerede effekts virkning på miljøet, og der er
meddelt tilladelse til projektet.
10
Der udarbejdes samtidig en ny lokalplan for projektet, som skal miljøvurderes i en
miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og projekter. Da der er
et stort sammenfald i de miljøvurderinger der skal foretages i miljørapporten og
Miljøvurderingsrapporten, er det besluttet at samle de 2 rapporter i denne miljøvurderingsrapport.
Der var i perioden fra den 1. oktober til den 1. november 2013 en første offentlighedsfase om projektet, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og
andre myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i
miljøvurderingsrapporten. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i rapporten
i det omfang, de er vurderet relevante af Helsingør Kommune.
Miljøvurderingsrapporten fremlægges sammen med forslag til kommuneplantillæg
i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet.
Indkomne bemærkninger fra de 8 ugers offentlige høring vil indgå i den afsluttende
myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge
i efteråret 2014.
11
Faktaboks: Hvad er en VVM-redegørelse
Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1654 af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet i medfør af Lov om planlægning. Reglerne
sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke
miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVMredegørelse.
Formålet med Miljøvurderingsrapporten er at give det bedst mulige
grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om
projektets realisering. Inden Miljøvurderingsrapporten bliver udarbejdet,
indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Miljøvurderingsrapporten
påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger
på:
›
mennesker, fauna og flora
›
jordbund, vand, luft, klima og landskab
›
materielle goder, kulturarv og
›
samspillet mellem disse faktorer.
Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som
den endelige beslutning om projektets gennemførelse.
Miljøvurderingsrapporten offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg.
1.1
Læsevejledning
Denne miljøvurderingsrapport følger Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af
23. juni 2014 om Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet i medfør af lov om planlægning. Rapporten følger endvidere Miljøministeriets
lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer.
For at sikre at alle relevante problemstillinger der skal belyses efter VVMregelsættet og lov om miljøvurdering af planer og programmer er medtaget, er emnerne opstillet i tabel 1-1 og tabel 1-2 med henvisninger til de relevante kapitler i
miljøvurderingsrapporten.
12
Tabel 1-1
Oplysninger, der skal gives i en VVM-redegørelse med henvisning til kapitelnummer i denne
rapport for de enkelte miljøtemaer
Oplysninger der skal gives i henhold til § 5 i
BEK. Nr.764 af 23.06 2014: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
De oplysninger, der i henhold til § 5 skal gives, er følgende:
Fremgår af denne rapports
kapitel
En beskrivelse af det påtænkte anlæg.
Kapitel 3.
En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika
samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne,
herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold.
Kapitel 5.
En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre
miljøbelastende forhold.
Kapitel 5. En mere detaljeret gennemgang af indholdsstoffer i luft, vand og
jord findes i kapitel 8, 14 og
15.
Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys,
varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede
projekt.
Kapitel 5. En mere detaljeret gennemgang af indholdsstoffer i luft, vand og
jord findes i kapitel 8, 14 og
15.
En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har
undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af
alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en
oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt
oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af
alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.
Kapitel 4.
En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive
berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige
virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora13), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og
arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil
og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer14)
samt en beskrivelse af de, som en mulig følge af miljøpåvirkningerne, afledte socioøkonomiske forhold.
Befolkning kapitel 10
Fauna og flora kapitel 12.
Luft kapitel 8.
Klima kapitel 9.
Transport kapitel 16.
Materielle goder og socioøkonomi kapitel 10.
Landskab og kulturarv kapitel 11.
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.
Kapitel 13 og 14.
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Luftforurening.
Kapitel 8 og 9.
4.2
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af støjbelastning.
Kapitel 7.
4.3
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af anvendelse af naturlige råstoffer.
Kapitel 17.
4.4
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virk-
Kapitel 8 og kapitel 17.
1
1.1
1.2
1.3
2
3
4.1
13
Oplysninger der skal gives i henhold til § 5 i
BEK. Nr.764 af 23.06 2014: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
4.5
ninger på miljøet, som følge af Emission af forurenende stoffer,
andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald.
4.6
Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen
af virkningerne på miljøet.
Fremgår af metodeafsnit i
hvert kapitel fra kapitel 717.
5
En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med
henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.
Fremgår af afsnit om afværgeforanstaltninger i hvert
kapitel fra kapitel 7-17.
6
Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.
Kapitel 2.
7
En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.
Kapitel 18.
Tabel 1-2
Oplysninger, der skal gives i en miljørapport med henvisning til kapitelnummer i denne rapport
for de enkelte miljøtemaer
Oplysninger der skal gives i henhold til § 7, stk. 2 i
LBK 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer
De oplysninger, der i henhold til § 7 stk. 2 skal gives, er følgende:
Fremgår af denne rapports
kapitel
a)
En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og
forbindelser med andre relevante planer.
b)
De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres.
Kapitel 7-17 (eksisterende
forhold) og kapitel 4 (alternativer)
c)
Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.
Kapitel 7-17 (eksisterende
forhold)
d)
Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller
programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter
direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF.
Kapitel 12 og 13 (NBL og
Natura2000)
e)
De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af
den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.
Kapitel 12 og 13 (NBL og
Natura2000), samt kapitel 9
(klima) og bilag 4 (overfladevand)
f)
Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på
spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og
deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det
indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.
Kapitel 7-17 (Vurdering af
virkninger på miljøet) samt
tilhørende bilag
g)
Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt
opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af
planens eller programmets gennemførelse.
Kapitel 5 og kapitel 7-17
(afværgeforanstaltninger)
samt tilhørende bilag
h)
En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har
været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er
gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under ind-
Kapitel 2.2 (debat og idéfase) og kapitel 4 (alternativer) samt kapitel 18 (manglende viden)
Kapitel 3 og 6
14
Oplysninger der skal gives i henhold til § 7, stk. 2 i
LBK 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer
samlingen af de krævede oplysninger.
i)
En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2, og § 11.
Kapitel 7 – 17 (overvågning).
j)
Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.
Kapitel 2.
2
15
Ikke-teknisk resumé
2.1
Projektet
Projektet omfatter tre nyanlæg på Forsyning Helsingørs grund på Energivej 19 i
Helsingør:
›
Et driftscenter
›
Et biomassefyret kraftvarmeværk
›
En genbrugsplads.
Driftscenteret omfatter en administrationsbygning indeholdende kontorer samt faciliteter til gæster, rundvisning og undervisning af interesserede. Driftscenteret omfatter desuden en driftsgård til maskiner, værksteder mv. tilhørende Forsyning Helsingør.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres som erstatning for et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk. Det naturgasfyrede kraftvarmeværk vil blive bibeholdt
som reservelast. Kraftvarmeværket fyres primært med skovflis og får en indfyret
effekt på ca. 70 MW. Flisopbevaring vil ske i lukkede siloer.
På adressen findes et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk (HØK). Dette
værk er udtjent, men vil kunne fungere som reserveanlæg.
2.2
Debat og idéfase
Der har i perioden fra d. 1. oktober til d. 1. november, 2013 været en debatfase,
hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og berørte myndigheder har
haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i Miljøvurderingsrapporten og miljørapporten. De indkomne forslag og ideer er vurderet og indarbejdet i miljøvurderingsrapporten.
Der er kommet 8 skriftlige høringssvar i debatfasen. Nedenfor resumeres høringssvarene. Desuden besvares disse. Besvarelserne er angivet med kursiv.
16
Grethe Leerbech, Piskesmældet 7, 2. th. 3000
Sætter spørgsmålstegn ved omlægningen til biomasse, da der er en masse uafklarede spørgsmål, bl.a. omkring beskatning, import og fremtidig forbrug/mulighed for
bæredygtig produktion. Derudover efterspørger hun de undersøgelser af muligheden for en flerstrenget produktion, som kommunen havde planer om at foretage.
Hun mener, at opførelsen af anlægget vil blokere for den flerstrengede produktion.
Svar:
Andre mulige produktionsformer har været undersøgt: biogas, fjernvarme fra Helsingborg og der gennemføres p.t. forundersøgelser for geotermi., jf. kapitel 4
(Alternativer). Disse er alle fravalgt pga. forskellige problemer af bl.a. praktisk,
teknisk, økonomisk eller lovgivningsmæssig karakter. Endvidere vurderer Forsyning Helsingør, at hvis geotermi bliver en mulighed, vil det være som supplement
til den eksisterende forsyning og ikke som erstatning.
Etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk udelukker ikke senere etablering
af andre anlæg ved øget varmebehov som følge af udbygning af fjernvarmenettet.
Desuden bibeholdes det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk som reservelast. Det biomassefyrede kraftvarmeværk kan endvidere fyres med forskellige biobrændsler.
Kai Thaarslund (trafik- og byplanlægger), Piletoften 9, 3070
Snekkersten
Ønsker en redegørelse for hvordan investeringen på ca. 640 mio. kr., som det formodes FH’s kunder skal betale, vil påvirke priserne på fjernvarme, el, vand, renovation etc. Ydermere bør det undersøges, hvorvidt påvirkningen af partikler (især
nanopartikler) er på borgernes helbred.
Svar:
Der er gennemført beregninger og vurderinger ud fra den kalkulerede anlægssum.
For et nyt biomasset fyret kraftvarmeværk er anlægssummen skønnet til 520 mio.
kr. og værket skal forsyne allerede eksisterende områder. Beregninger viser, at den
resulterende varmepris vil falde med 30 %. Det vil angiveligt betyde lavere priser
for varmekunderne.
Det ny Driftscenter, som opføres som 2020 byggeri efter Bygningsreglementet, har
en skønnet anlægssum på 120 mio. kr. og de foreløbige vurderinger viser, at investeringen kan hvile i sig selv. Dvs. at det ikke umiddelbart får betydning for priserne i varme, el, vand, spildevand og affaldsselskaberne.
Den ny genbrugsplads har en skønnet anlægssummen på 35 mio. kr.. Anlægssummen kan finansieres af midler henlagt til investeringen, og det forventes at genbruget og salg af ressourcer kan dække de kommende driftsudgifter, således at projektet hviler i sig selv og ikke får betydning for affaldskunderne.
17
Mht. partikler redegøres der i kapitel 8 (Luftforurening) for filtrering af partikler.
Heraf fremgår ligeledes resultaterne af beregninger af spredning af partikler
(PM10, partikler med en diameter mindre end 10 µm) fra kraftvarmeværket. Disse
viser, at gældende grænseværdier overholdes med god margin. Udslip af partikler
fra kraftværker er stærkt reguleret, og anlægget er, som alle kraftværker, udstyret
med filtreringssystemer der er beregnet til at opfange størstedelen af partikelmaterialet. For de ultrafine (nanopartikler) partikler er der ingen gældende lovgivning
på området eller grænseværdier for emissioner fra forbrændingsanlæg. Der bliver
foretaget målinger af PM10 på anlægget, da der er gældende krav. Ultrafine partikler og deres sundhedseffekter er et spørgsmål med meget stor bevågenhed, og
det er sandsynligt at kravene vil blive skærpet i fremtiden. Det gælder generelt, at
både naturlige og industrielle forbrændingsprocesser ved høje temperaturer fører
til dannelse af ultrafine partikler. Det kan bemærkes, at adskillige studier viser, at
det er trafikken og særligt dieselmotorer og køretøjer med defekte/kolde katalysatorer, der bidrager mest til koncentrationen af ultrafine partikler i byområder.
Steffen Agger, Mimersvej 7, 3000 Helsingør
Kommentarerne skal ses i perspektiv til, at der er en uafklaret situation om hvordan
biomasse vil blive beskattet fremover, og hvor restriktiv deklarationsreglerne for
den biomasse, der skal bruges på biomasseanlæggene bliver fremover. Han henviser til at der i de to seneste kommuneplaner er fokus på en flerstrenget biomasseudbygning, hvor fire lokaliteter til en samlet løsning er udpeget (Kommuneplan
2009-20).
Om kedel 2 på gl. forbrænding skriver han blandt andet at bygning og tekniske
installationer blev forberedt til en kedel 2 på 6-8 MW i 2008, og at det virker som
sund fornuft både økonomisk og energi/miljømæssigt, at starte den flerstrengede
biomasseudbygning ved at realisere dette anlæg, som der er udarbejdet projektforslag for, og som der stort set er etableret infrastruktur til, bortset fra, at det kræver
et større flislager end det nuværende. Om et Biomasseanlæg på Skibstrup Affaldscenter skriver han, at der her i forvejen tilføres store mængder biomasse fra
borgere og industri, som led i affaldscentrets rolle som affaldsmodtager. Der er i
forvejen er tung kørsel og en vis miljøbelastning, og det ligger strategisk godt for
forsyning af Hornbæk og Ålsgårde med miljøvenlig fjernvarme. Omkring Geotermi spørger han til, hvor langt kommunen er med de seimiske undersøgelser,
som den fik tilladelse til i 2012 og eventuelle resultater heraf. Endelig argumenterer Steffen Agger for et Fjernvarmesamarbejde over Øresund, som også er med
i strategien. Helsingborg har netop indviet et 75 MW affaldskraftvarmeværk (Filborna) udenfor byen. Helsingborg har desuden industriel overskudsvarme for Kemira (kobberværket), et biomassefyret kraftvarmeværk på havnen, en 22 MW eldrevet varmepumpe og flere andre anlæg. Helsingborg har i perioder stort overskud
af miljøvenlig fjernvarme, som i tilfældet Filborna og Kemira i visse perioder må
bortkøles, enten i køletårne eller hældes i Øresund. Skulle nogle af Helsingborgs
enheder falde ud, vil ledningen også kunne forsyne den anden vej, så forsyningssikkerheden for begge parter øges ved etablering af en ledning.
Afslutningsvis mener han, at et 70-75 MW anlæg vil ”skygge” for de øvrige igangværende og fremtidige projekter (fra strategi- og kommuneplaner). Anlægget vil
18
kræve mange årlige driftstimer, for at det kan afskrive og forrente sig selv, og det
giver ikke megen driftstid til andre typer af anlæg.
Han foreslår, at man afventer HH-rapporten (omkring fjernvarmeledning til Sverige) og får sat skub i geotermi-undersøgelserne. I mellemtiden kan man klimatilpasse produktionsmetoderne ved at bygge kedel 2 på den gl. forbrænding og ved at
lave et multibiobrændselsanlæg på Skibstrup Affaldscenter.
Svar:
Forsyning Helsingør har ikke kendskab til at der er udarbejdet konkrete regler for
deklaration af biomasse endnu, men vil vurdere disse regler nøje med henblik på
kun at anvende bæredygtigt brændsel.
Der er fortsat en uafklaret situation omkring afgifter på biobrændsler. I forbindelse
med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk er der gennemført beregninger af varmeprisen for varme produceret på hhv.
naturgas og biogas. Begge beregninger er gennemført for følgende tre scenarier:
›
Den allerede indførte forsyningssikkerhedsafgift
›
Den allerede indførte forsyningssikkerhedsafgift samt forslag til forsyningssikkerhedsafgift
›
Uden forsyningssikkerhedsafgift
Beregningerne viser, at varmeproduktion på biomasse er billigere end varmeproduktion på naturgas i alle tre scenarier for forsyningssikkerhedsafgift.
I Forslag til Kommuneplan 2013 nævnes tre forskellige lokaliteter til placering af
et biomassefyret anlæg:
›
etablering af et biomassebaseret kraft/varme anlæg på Energivej
›
etablering af et biomassebaseret anlæg på Skibstrup Affaldscenter
›
etablering af et biomassebaseret anlæg i Kvistgårdområdet.
Placering af et biomassefyret kraftvarmeværk vurderes at være i overensstemmelse
hermed. Flerstrengetheden øges, da det naturgasfyrede kraftvarmeværk bibeholdes.
De foreslåede alternativer er alle behandlet i kapitel 4 Alternativer.
Ved kommende udvidelser af fjernvarmenettet vil der være mulighed for at indtænke andre, alternative metoder til produktion af fjernvarme.
Bestyrelsen har valgt en strategi med færre, større anlæg, såfremt det bliver muligt
at udbygge fjernvarmenettet. I forlængelse af denne strategi har man valgt at er-
19
statte det eksisterende anlæg med et nyt biomassebasseret kraftvarmeværk. Eksisterende anlæg vil stadig have en funktion i forhold til den flerstrengede strategi.
Hanne Jakobsen, Sprydet 59, 3070 Snekkersten
Bifalder ideen om endnu en genbrugsplads, men mener ikke, at der skal træffes
endelig beslutning om, om et nyt kraftvarmeværk skal bruge biomasse som brændstof, før Klimaministeriets rapport om fremtidens brug af biomasse foreligger.
Svar:
Den omtalte rapport er endnu ikke offentliggjort, og dens konklusioner kan derfor
ikke indgå i denne miljøvurderingsrapport. Der har været arbejdet med projektet i
en længere periode, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at udskyde det yderligere. Det er vurderet, at det eksisterende anlæg pga. alder bør erstattes af et nyt, således at forsyningssikkerheden kan opretholdes.
Der vil i det nye anlægs levetid blive arbejdet med de fremtidige alternativer.
Grundejerforeningen Skibsegen, V/ Morten Eistrup, medlem af
bestyrelsen
Grundejerforeningen Skibsegen er generelt bekymret for de øgede støjbelastninger
der vil komme, dels fra den øgede trafik på Kongevejen fra biler til og fra genbrugspladsen (især i weekenden) og fra aktiviteterne på selve genbrugspladsen og
dels fra transport og aflæsning af flis til det nye forbrændingsanlæg.
Derfor opfordrer foreningen til, at der i VVM’en er særlig fokus på disse mulige
støjgener, herunder rangeringen af containere på genbrugspladsen.
Grundejerforeningen Skibsegen håber meget, at deres bekymringer tages meget
alvorligt, så de kan få et godt forhold til vores nye ”store” nabo.
Svar:
Forsyning Helsingør arbejder for at minimere støjen fra genbrugspladsen. Bestyrelsen har endvidere besluttet, at der i planlægningen og projekteringen af det nye
anlæg skal arbejdes med støjreduktion. Der er i forbindelse med Miljøvurderingsrapporten gennemført støjberegninger, jf. kapitel 7 (Støj). Heraf fremgår det, at de
vejledende støjgrænser kan overholdes, hvis der opsættes en støjafskærmning rundt
om ca. halvdelen af genbrugspladsen. Etablering og drift af genbrugspladsen og
det biomassefyrede kraftvarmeværk er afhængig af, at Helsingør Kommune meddeler miljøgodkendelse hertil. I disse miljøgodkendelser stilles der vilkår om, at støjgrænser fastsat i overensstemmelse med de vejledende støjgrænser skal overholdes
i omgivelserne. I projekteringen af anlæggene er det forudsat, at vejledende grænseværdier skal overholdes og der indarbejdes de nødvendige tiltag som f.eks. støjskærme, indretninger m.v.
Christian Arnt Jønbech, Formand, Julianelund GF
Julianelund grundejerforeningen har følgende indstilling til VVM-undersøgelsen:
Den bør tage udgangspunkt i det endelige forslag til områdets udnyttelse og effekterne af alle aktiviteter på området. Undersøgelsen bør i særdeleshed belyse den
samlede belastning af den forventede voldsomt øgede trafikmængde på Kongeve-
20
jens sydlige del i Helsingør, herunder støj fra trafik til og fra anlæggene og fra anlægsaktiviteter. Ydermere de trafikale konsekvenser ved den øgede kørsel på Energivej og tilkørselsvejene (inkl. fremkommelighed og trafiksikkerhed).
Forureningsbelastning for både det lokale område samt gerne den samlede miljøbelastning ved, at køre flis rundt i kommunen.
Undersøgelsen bør dække hele det geografiske område, som vil blive påvirket og
belyse effekterne (også dem under grænseværdierne). Især bør effekterne for beboere inden for en radius op til 800 m belyses.
Svar:
I Miljøvurderingsrapporten vurderes hele projektet samlet. Desuden inddrages de
kumulative effekter, dvs. at projektets miljøbelastning vurderes i sammenhæng med
den eksisterende miljøbelastning i området.
Der er gennemført vurderinger af trafikken på Energivej og tilkørselsvejene hertil.
Der foreslås en række tiltag, som skal forhindre, at den øgede trafik vil give problemer. Støjen fra trafikken er ligeledes vurderet i kapitel 7 (Støj). Der er gennemført beregninger af den øgede trafik på Kongevejen. For trafikale vurderinger henvises der til kapitel 16 (Trafik). I disse vurderinger indgår også biomassetransporter.
Der er gennemført vurderinger af CO2-udledningen ved transport af flis, jf. kapitel
9 (Klima).
Miljøvurderingsrapporten indeholder vurderinger af miljøpåvirkningerne af det
omkringliggende område. Effekterne på området inden for en radius af 800m indgår heri.
Flemming Stampe, Sporegangen 3, 2th, 3000 Helsingør
Ønsker en redegørelse over trafikken med brændsel til forsyningen, samt for den
øvrige trafik, eksempelvis kørsel af borgere til genbrugspladsen, og herunder også
øvrig trafik til forsyningen såsom egne biler, gæster, besøgende osv.
Ønsker videre også en redegørelse for trafikken under konstruktionsfasen såsom fra
entreprenører, kørsel af byggematerialer, håndværkere, arkitekter og al øvrig kørsel
til området. Alt sammen med henblik på at vurdere belastningen på Kongevejen.
Svar:
Der er gennemført vurderinger af trafikken under driftsfasen, jf. kapitel 16 (Trafik).
Heri indgår den eksisterende trafik i området samt trafikken til hhv. kraftvarmeværk, driftscenter og genbrugsplads.
Der er ikke gennemført vurderinger af trafikken under anlægsfasen. Anlægsfasen
vil være forholdsvis begrænset tidsmæssigt, desuden vurderes trafikken under denne fase ikke at adskille sig væsentligt fra trafikken under driftsfasen.
21
I henhold til trafikvurderingerne øges trafikken på Kongevejen med ca. 2 % som
følge af projektet.
Henrik Høeg (På vegne af beboere på Ørnholmvej), Ørnholmvej 24,
3070 Snekkersten
Ønsker at pointere en række punkter i VVM-undersøgelsen.
Den bør tage udgangspunkt i det endelige forslag til områdets udnyttelse og effekterne af alle aktiviteter på området, samt at belyse alle mulige projektforslag. Undersøgelsen skal baseres på de reelle driftstider af anlæggene, med opgørelse af
hvornår der forekommer trafik til og fra anlæggene, samt på en beskrivelse af,
hvilke veje som etableres, forandres eller nedlægges og de trafikale konsekvenser
ved den øgede kørsel på Energivej og tilkørselsvejene (inkl. fremkommelighed og
trafiksikkerhed).
Undersøgelsen bør belyse, de effekter forslaget vil medføre for det omkringliggende område, såsom øget trafik på vejene, støj fra trafikanlæg, lugt fra biomasse og
risiko for forurening af områdets søer og vandløb i forbindelse med udledning og
nedsivning. Derudover bør VVM’en belyse effekten i spidsbelastningsperioder og
den gennemsnitlige effekt for alle anlæg, samt belyse det tidsmæssige omfang af
spidsbelastningerne.
Undersøgelsen bør belyse, i hvilken grad placeringen af forslagets enkelte elementer lever op til afstandskravene for de pågældende virksomhedstyper og skal dække
hele det geografiske område, som vil blive påvirket også indenfor evt. grænseværdier. Især bør effekterne for beboere indenfor en radius af op til 500 m belyses.
Undersøgelsen bør omfatte et CO₂-regnskab og belyse, hvorledes de kommende
aktiviteter vil påvirke CO₂-udledningen. Forslag til hvorledes en CO₂-neutral løsning kan opnås bør indgå i undersøgelsen.
Svar:
Miljøvurderingsrapporten tager udgangspunkt i hele projektet og inddrager i relevant omfang eksisterende forhold uden for projektområdet. Som en del af Miljøvurderingsrapporten skal alternativer behandles, dette er gjort specifikt i kapitel 4
(Alternativer).
Der tages udgangspunkt i de driftstider, som Forsyning Helsingør har ansøgt om
miljøgodkendelse til for hhv. kraftvarmeværket og genbrugspladsen. I miljøgodkendelserne for de to virksomheder vil der blive stillet vilkår om, at disse driftstider
overholdes.
For det nye driftscenter er der i udformningen arbejdet med at vejledningens krav
kan overholdes, således at virksomheden også kan fungere, når der skal løses akutte opgaver uden for normal arbejdstid.
I de trafikale vurderinger er de antagede tidspunkter for kørsler benyttet. Trafikvurderinger omfatter, som efterspurgt, en beskrivelse af, hvilke veje som etableres,
forandres eller nedlægges og de trafikale konsekvenser af den øgede kørsel på
22
Energivej og tilkørselsvejene (inkl. fremkommelighed og trafiksikkerhed). Der henvises til kapitel 16 (Trafik).
Projektets effekter for det omkringliggende område behandles i kapitlerne 7, 8, 10,
11, 12, 15 og 16. Trafik behandles i kapitel 16, støj behandles i kapitel 7, lugt behandles i kapitel 8, risiko for forurening af områdets søer og vandløb behandles i
kapitel 15. Miljøvurderingsrapporten belyser effekten i relevant omfang samt miljøeffekterne i spidsbelastningsperioder. F.eks. er støj- og luftforurening reguleret
efter spidsbelastningen. Trafikvurderingerne er ligeledes gennemført i forhold til
spidsbelastningen. For disse miljøparametre er en gennemsnitsbetragtning ikke
relevant. Miljøvurderingsrapporten forholder sig derved til projektets miljøpåvirkning i den mest belastende situation. Det tidsmæssige omfang af spidslastperioderne vil blive reguleret i miljøgodkendelserne for genbrugspladsen og det biomasse
fyrede kraftvarmeværk. Det vil desuden blive meddelt støjgrænser inden for nogle
nærmere fastsatte tidsintervaller. Inden for disse perioder kan virksomhederne udnytte deres vilkår fuldt ud og dermed køre med spidsbelastning.
Mht. placering af projektets enkelte elementer vil Miljøvurderingsrapporten indeholde vurderinger af miljøpåvirkningerne af det omkringliggende område, jf. henvisningerne i ovenstående. Effekterne på beboere inden for en radius af op til 500
m indgår i disse vurderinger.
For CO2-regnskab henvises til kapitel 9 (Klima).
2.3
anlæg
2.3.1 Driftscenter
Der opføres et driftscenter indeholdende en administrationsbygning samt en driftsgård. Driftsgården vil bl.a. indeholde plads til parkering og vedligehold af maskiner
og biler tilhørende Forsyning Helsingør.
2.3.2 Kraftvarmeværk
Kraftvarmeværket bliver biomassefyret. Det forberedes for fyring med flere forskellige typer af biomasse. Baggrunden herfor er, at værket derved bliver mere
fleksibelt og bedre kan tilpasses eventuelle ændringer i markedet og tilgængeligheden af biomasse.
Biomasse ankommer med lastbiler. Der ankommer ca. 3-4 lastbiler per åbningstime
(mandag til fredag kl. 7-18). Fra lastbilerne læsses brændslet i en modtagesilo. Herfra ledes det til en lagersilo og videre til en doseringssilo, hvorfra det ledes til
brandkammeret. Der foregår ikke udendørs transport og oplagring af brændsler på
virksomheden.
Kraftvarmeværket får en indfyret effekt på ca. 70 MW.
23
Der installeres røggasrensning på anlægget. Anlægget forberedes desuden til eventuel efterinstallering af ekstra røggasrensning. Anlægget producerer ca. 10-15 m3
spildevand pr. time. De 2 m3 pr. time genbruges som fødevand i systemet, mens de
resterende 8-13 m3 bortskaffes som spildevand.
Anlægget producerer slagge og aske, som bortskaffes til deponering. Dette opbevares i en silo, som tømmes 1-2 gange pr. uge.
2.3.3 Genbrugsplads
Der etableres en genbrugsplads. Den nye genbrugsplads skal løfte den igangværende udvikling af affalds- og ressourcehåndteringen i kommunen. Genbrugspladsen
skal give øget fokus på kvalitet i affaldsbehandlingen og sikre bedre sortering for at
fremme genbrug og videresalg, således at ressourcerne kan komme tilbage i kredsløbet.
Der forventes op imod 175.000 besøgende om året og op til 20.000 t affald fra både
private borgere og erhvervsvirksomheder. Det samlede areal af genbrugspladsen
bliver ca. 9.700 m2, og der opstilles ca. 53 containere.
I forbindelse med genbrugspladsen etableres der nye bygninger til mandskabsfaciliteter, olie- og kemikalieaffald, elektronikaffald, genbrugsbygning samt evt. til
balleteringsanlæg.
Affald afleveres i udendørs containere, som til dels er placeret under halvtag. Der
etableres tæt belægning på hele pladsen.
Genbrugspladsen vil være i drift i tidsrummet kl. 7-18 alle dage.
2.4
Etablering af anlægget til bortskaffelse af affald samt udvidelsen af kraftvarmeværket er omfattet af kravet om VVM (Vurdering af Virkning af Miljøet).
Projektet indebærer udvidelse af forsyningens eksisterende arealer. I dette tilfælde
kræver det udarbejdelse af et kommuneplantillæg samt udarbejdelse af en lokalplan
for området. Disse to planer er omfattet af kravet om miljøvurdering.
VVM-redegørelsen og miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplanen
er samlet i denne samlede miljøvurderingsrapport.
2.5
Støj
Der er gennemført beregninger af den samlede støj fra kraftvarmeværket, genbrugspladsen samt driftscenteret. Disse beregninger viser, at der ikke vil forekomme overskridelser af støjgrænserne for det biomassefyrede kraftvarmeværk og for
genbrugspladsen samt for det samlede anlæg, der også omfatter driftscenteret.
24
For driftscenteret vil aktiviteter om natten medføre, at støjgrænsen ikke vil kunne
overholdes for den nærmeste bolig på Ørnholmvej 8. Ved Ørnholmvej 8 overskrides støjgrænsen i natperioden. Grænseværdien 40 dB, mens støjbelastningen er
44,8 dB. Støjen bliver dog reduceret så støjgrænsen overholdes ved at placere de
støjende aktiviteter så de bliver skærmet af de planlagte nye garager. Støjberegninger der dokumenterer dette indgår i kapitel 7.
2.6
Luftforurening
Luftforurening vil stamme fra det biomassefyrede kraftvarmeværk, fra diffus emission fra oplag og håndtering, fra brug af entreprenørmaskiner og fra transport herunder personbiler som ankommer med affald til genbrugspladsen.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk vil i sin miljøgodkendelse få fastsat vilkår om
overholdelse af grænseværdier for udledningen af visse luftforurenende stoffer fra
skorstenen. Disse grænseværdier fastsættes, således at kommende EU-krav på området efterleves. Der er gennemført beregninger som viser, at gældende grænseværdier for luftforureningens bidrag til omgivelserne kan overholdes med en skorsten på 58 m.
Ved transport og brug af entreprenørmaskiner udledes der emissioner til luften. Der
vil være transport af brændsel til kraftvarmeværket og transport af restprodukter
derfra. Driftscenteret vil ligeledes generere transport.
Der er indført tiltag til minimering af udledning af støv. Brændsler og restprodukter
på kraftvarmeværket opbevares i lukkede siloer. Der er ligeledes indført tiltag til
minimering af støv- og lugtgener fra genbrugspladsen.
2.7
Klima
Det kommende kraftvarmeværk fyres med biobrændsler, som er CO₂-neutrale.
Dette vil medføre en lavere CO2-udledning end i den eksisterende situation, hvor
der fyres med det fossile brændsel, naturgas. Transport af biobrændsler til anlægget
vil dog medføre CO2. Der er i Miljøvurderingsrapporten gennemført en beregning
af CO2-udledningen fra det eksisterende anlæg samt fra det biomassefyrede anlæg.
Ved beregning af CO2-udledning fra det biomassefyrede anlæg er transport af
brændsler medregnet. Den samlede CO2-udledning fra kraftvarmeproduktion reduceres med 91 % ved gennemførelse af projektet.
Der vil desuden være en CO2-udledning fra transporter i forbindelse med driftscenteret og genbrugspladsen. Her vil projektet medføre en mindre reduktion i CO2udledningen i forhold til den nuværende situation. Dette skyldes bl.a. at borgernes
gennemsnitlige afstand til genbrugspladsen mindskes.
2.8
Miljøvurderingsrapporten skal beskrive den indvirkning på mennesker og samfund,
som er afledt af projektets miljøkonsekvenser. Opgaven er her afgrænset til at bely-
25
se væsentlige indvirkninger på mennesker og samfund, herunder erhvervsmæssige
og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes at
kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger.
Vurderingen af indvirkningerne på mennesker, sundhed og samfund, herunder materielle goder og socioøkonomiske forhold, er primært baseret på miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten, dvs. støj, luft, klima og trafik
Desuden behandles projektets påvirkning af Forsyning Helsingørs forbrugere.
Støj Driften af det biomassefyrede kraftvarmeværk og genbrugspladsen medfører
ikke overskridelser af støjgrænserne i omgivelserne. Driften af driftscenteret medfører en overskridelse om natten ved én bolig. Dette kan dog afhjælpes ved placering af de støjende aktiviteter så de skærmes af den nye garage. Trafikken giver
ikke anledning til væsentlige ændringer i støjpåvirkningen.
Luftforurening Det naturgasfyrede kraftvarmeværk har emissioner til luften. Disse
emissioner er reguleret efter den gældende miljøgodkendelse, og det er via OMLberegninger eftervist, at emissionerne ikke medfører koncentrationer i omgivelserne, som kan påvirke mennesker negativt. Det samme vil gøre sig gældende for det
kommende biomassefyrede kraftvarmeværk.
Der vil være diffuse emissioner af lugt og støv fra oplag på kraftvarmeværket samt
fra genbrugspladsen. Disse emissioner søges minimeret ved brug af siloer med filter på kraftvarmeværket.
Det vurderes, at emissionerne til luft ikke vil påvirke menneskers sundhed.
Klima Da det eksisterende anlæg er naturgasfyret, udledes klimagassen CO2. Ved
etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk falder CO₂-udledningen betydeligt.
Trafik Det eksisterende kraftvarmeværk genererer en meget begrænset mængde
trafik. I henhold til trafikvurderingerne er der ikke problemer med kapaciteten eller
med uheld i den eksisterende situation.
Projektet vil medføre øget trafik til området – både i form af personbiler til genbrugspladsen og driftscenteret og i form af lastbiler med brændsel til det biomassefyrede kraftvarmeværk. Der foreslås en række afværgende foranstaltninger til minimering af risikoen for uheld ved den øgede trafik.
Det vurderes, at trafikken ikke vil have væsentlig påvirkning af mennesker, sundhed og samfund, hvis de foreslåede afværgende foranstaltninger gennemføres.
Forbrugere Ved etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk øges forsyningssikkerheden, idet værket kan fyres med flere forskellige brændsler. Det naturgasfyrede kraftvarmeværk bibeholdes desuden som backup.
Økonomiske beregninger af det kommende biomassefyrede kraftvarmeværk viser
endvidere, at fjernvarmeprisen vil falde med ca. 3.800 kr. pr. år for et gennemsnitligt hus.
26
Ved at placere genbrugspladsen i Helsingør, vil en stor del af kommunens borgere
få kortere afstand til genbrugspladsen, hvilket sparer tid og transport.
Det vurderes samlet, at projektets påvirkning af forbrugerne er positiv.
2.9
Landskab, kulturarv og rekreative
interesser
Gennemførelse af projektet vil medføre et mere synligt og fyldigt anlæg som er
tydeligere i landskabet. Store dele af anlægget vil være dækket af vegetation, og vil
mest være synligt i nærområdet. Anlægget vil visse steder være meget synligt, men
er mest fremtrædende fra særlige vinkler. Ændringen af anlægget vil ikke fremstå
tydeligt fra meget befærdede områder som Kongevejen. Overordnet set vurderes
indvirkningen for landskab ikke at være væsentlig.
Projektområdet indeholder ikke fredede fortidsminder. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes andre objekter i området, og eventuelle udgravninger bør derfor
ske i samråd med det lokale museum (Kulturstyrelsen).
De rekreative interesser ændres i området. Projektområdet er på nuværende tidspunkt sted for aktiviteter som hundeluftning og boldspil og indeholder yderligere
en bane til kørsel med fjernstyrede biler. Det må antages, at der sker yderligere rekreativ aktivitet end de beskrevne. Ved gennemførelse af projektet bortfalder muligheden for disse aktiviteter i området. Derimod vil der være mulighed for andre
rekreative aktiviteter, men som kun kan ske efter aftale med forsyningen. Dette er
derved ikke et direkte alternativ til de nuværende aktiviteter.
2.10 Natur, plante og dyreliv
Naturværdierne på Helsingør Forsynings areal, projektområdet, er kortlagt på baggrund af nye feltbesigtigelser og eksisterende oplysninger fra en lang række kilder.
Feltundersøgelserne har indeholdt eftersøgning efter særligt beskyttede arter som
markfirben og flagermus samt en generel kortlægning af naturværdier herunder
eftersøgning af beskyttede naturområder og indhentning af oplysninger om beskyttede padder.
Figur 2-1
27
Placering af projekt i forhold til naturbeskyttelse.
Projektområdet rummer kun begrænsede naturværdier. De største værdier findes i
form af en sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og et større, varieret
område med flere ældre træer, syd for det nuværende kraftvarmeværk. På de arealer som grænser op til projektområdet ligger bl.a. et skovbevokset moseområde, et
muligt overdrev og flere søer, men naturværdierne på disse områder er også relativt
lave.
Der er ikke konstateret yngle- eller rasteområder for særligt beskyttede arter i projektområdet, men stor vandsalamander og spidssnudet frø yngler i nærtliggende
vandhuller, og det kan ikke helt udelukkes, at der findes rastelokaliteter for flagermus. Herudover fungerer området som fødesøgningslokalitet for flagermus, men
det er vurderet, at være mindre værdifuldt.
I anlægsfasen vil projektet medføre en vis forstyrrelse i form af støj, trafik, lys, anlægsarbejder, øget barriereeffekt og fjernelse af naturområder som er, eller kan være levesteder for dyr. Områdets værdi for naturen vil i denne periode være mindsket. Da der er tale om en midlertidig påvirkning, og da der ikke findes særligt sårbare eller sjældne naturværdier, vurderes påvirkningen kun at have begrænsede
28
konsekvenser for naturen. Den arealinddragelse af naturarealer som sker i denne
fase og som fortsætter i driftsfasen, da den er permanent, vil betyde et tab af naturområder, men tabet vurderes ikke at være væsentligt og berører ikke områder, der
har stor værdi eller som er beskyttede. Et levested for den fredede orkide skovhullæbe vil blive fjernet, og der vil derfor blive søgt om dispensation i forhold til
dette. Da arten er almindelig og hurtigt indfinder sig på forstyrret jord, vurderes der
ikke at være væsentlige negative konsekvenser for bestanden.
I driftsfasen vil området se anderledes ud, end det gør i dag. Dele af de grønne arealer vil være inddraget og erstattet af en genbrugsplads, et nyt kraftvarmeværk og
befæstede arealer. Der vil dog fortsat også være områder med naturmæssig værdi
mellem de nye strukturer. Herudover vil der muligvis ske en genåbning af Egebæk,
som vil være en forbedring i forhold til i dag.
Øvrige påvirkninger i driftsfasen, herunder øget støj fra især trafik og genbrugspladsen, øget trafik både med lastbiler og personbiler samt deposition af næringsstoffer, forsurende forbindelser og tungmetaller, vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af naturinteresser.
For de påvirkninger der sker i anlægsfasen, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger, mens det ikke vurderes at være nødvendigt med afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Afværgeforanstaltningerne inkluderer retningslinjer for anlægsfasen således at påvirkninger minimeres, herunder at det så vidt muligt undgås at
fælde ældre træer, påvirke grønne områder unødigt samt at støj og belysning minimeres.
2.11 Natura 2000
For alle projekter og planer skal der gennemføres en Natura 2000 væsentlighedsvurdering. Denne vurdering skal se på, om en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) kan
udelukkes, eller om det er nødvendigt at lave en egentlig konsekvensvurdering.
Det nærmeste Natura 2000-område på Helsingør Forsyning er N130 "Teglstrup
Hegn og Hammermølle Skov" der er udpeget som habitatområde (H114), men ikke
fuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde. Dette område starter ca. 500 m
nordvest for Helsingør Forsyning. Nærmeste andet habitatområde er N131 Gurre
Sø som også kun er udpeget som habitatområde (H115). Det ligger ca. 3 km vest
for Helsingør Forsyning.
Natura 2000-væsentlighedsvurderingen konkluderer, at en væsentlig påvirkning af
udpegningsgrundlaget, både arter og naturtyper, i de nævnte og alle andre Natura
2000-områder, kan udelukkes. Det skyldes bl.a. afstanden, der betyder, at støj, trafik og forstyrrelse ved Helsingør Forsyning ikke påvirker ind i Natura 2000områder. Etablering af et nyt kraftvarmeværk medfører en mindsket deposition af
næringsstoffer (kvælstof) til naturtyperne i Natura 2000-områderne, hvilket er en
(mindre) forbedring i forhold til i dag. Herudover sker der en meget begrænset
stigning i deposition af forsurende forbindelser i nogle dele af de to nærtliggende
Natura 2000-områder, mens der andre steder sker en mindskning. Både stigninger-
29
ne og mindskningerne vurderes at være så små, at en væsentlig påvirkning kan udelukkes. Endelig medfører projektet deposition af tungmetaller (kviksølv), der dog
er så lav, at grænseværdier først vil blive overskredet efter 1.000 år.
2.12 Grundvand
Vurderingerne vedrørende grundvand er baseret på områdets geologi og data fra
Jupiterdatabasen.
Projektområdet ligger højt i terræn (omkring kote 45 m) i forhold til det omkringliggende område mod vest, syd og øst.
Projektet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men ikke i
særligt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI-område). Dette betyder, at grundvandsressourcen skal sikres mod påvirkning, blandt andet fra erhvervsmæssige aktiviteter (Helsingør Kommune, vandforsyningsplan 2006-2017).
Det vurderes, at der er to niveauer med sammenhængende lerlag mellem terræn og
kalkmagasinet, hvori grundvand befinder sig. Dette giver en god naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet i kalken samt det højere liggende grundvandsmagasin i
laget af smeltevandsand under laget af smeltevandsler.
Dette underbygges af grundvandets kemiske sammensætning, som ikke viser væsentligt indhold af forurenende stoffer, hvilket ville ses, hvis der var en påvirkning
af grundvandet.
Det vurderes, at en eventuel forurening fra projektområdet vil kunne påvirke
grundvandet i det terrænnære sandlag, hvis der ikke træffes nødvendige afværgeforanstaltninger. Denne påvirkning vil primært have betydning for overfladevand.
Den naturlige geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinerne i området vurderes
at være tilstrækkelig til at grundvandet er velbeskyttet uden at der stilles særlige
vilkår, der rækker ud over de almindelige vilkår i forhold til grundvandsbeskyttelse, beredskabsplaner, forurening af omgivelser og lignende.
2.13 Overfladevand
Spildevand fra det nye forsyningscenter omfatter dels sanitært- og proces spildevand og dels overfladevand fra tage og pladser.
På nuværende tidspunkt findes kun det naturgasfyrede kraftvarmeværk HØK.
Arealet hvor genbrugspladsen og det nye driftscenter etableres er ubebyggede.
Spildevand herfra udledes til kloak. Vand, der udledes fra gulvafløb fra blokbygningen, ledes gennem en olieudskiller. Vand, der udledes fra vandbehandlingen,
ledes gennem neutraliseringsbassin. Derudover udledes sanitært spildevand samt
regnvand. Der er separat kloakering.
Ved etablering af det nye biomassefyrede kraftvarmeværk hos Forsyning Helsingør
dannes fra røggassen kondensspildevand, der skal behandles og bortskaffes. Kon-
30
densatet forventes at indeholde små mængder askepartikler, fibre, olielignende tjærerester, salte (bl.a. klorid og sulfat), tungmetaller og ammonium. Der forventes 1015 m3 pr. time eller ca. 62.000 m3 pr. år. Dette kondensat har en temperatur på 2040 ˚C og vil i første omgang blive renset grundigt i et avanceret rensningsanlæg og
derefter genanvendt internt i et planlagt gulvvarmesystem på Forsyningscenteret.
Herfra ledes vandet til en 2000 m2 regnvandssø med et opstuvningsvolumen svarende til ca. 1,35 m's dybde, hvor det opblandes med overfladevand fra hele forsyningscenteret. Fra søen ledes vandet ud i Egebæk. Søens størrelse er beregnet så
den samlede udledning til Egebæk ikke overstiger 2 l/s/ha. Søen indrettes endvidere med et permanent vandspejl ved at grave søen dybere end 1,35 m. Dette skal
sikre at søen kan bruges til køling af kondensspildevandet i meget varme og tørre
perioder før det udledes til Egebækken.
Fra genbrugspladsen forekommer der to typer spildevand:
›
Sanitært spildevand fra toiletter og trinette i personalebygning og afløb fra
håndvaske
›
Overfladevand fra pladsen og tagene.
Sanitært spildevand ledes til kloak.
Regnvand, der falder på de befæstede overflader, ledes til sandfang og olieudskiller
før udledning til regnvandssøen.
Med de foreslåede renseforanstaltninger, forsinkelsesbassin og forslag til udlederkrav, vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
Der etableres overvågning i form af det løbende kontrol- og måleprogram, der fastlægges i spildevandstilladelserne fra Helsingør Kommune.
2.14 Trafik
Via Trafik har gennemført vurderinger af trafikken i den nuværende situation, ved
0-alternativet samt ved projektet. Miljøvurderingsrapportens trafikvurderinger
bygger derved på Via Trafiks vurderinger.
I den eksisterende situation kommer der trafik til kraftvarmeværket samt til de øvrige virksomheder mv. i området. Det vurderes, på baggrund af registreringer over
trafikuheld, at der ikke er særligt trafikfarlige forhold i området i den nuværende
situation.
Ved gennemførelsen af projektet har Via Trafik beregnet i alt ca. 1.700 nye ture/årsdøgn til og fra området, hvoraf ca. 100 af turene er lastbiler.
Via Trafik har gennemført en vurdering af kapaciteten i forhold til den nuværende
situation samt i forhold til situationen i 2013. Der er gennemført vurderinger af
krydsene Støberivej/Energivej, Støberivej/Fabriksvej samt Støberivej/Energivej.
31
Den nuværende situation, 0-alternativet samt gennemførelse af projektet er vurderet.
Resultatet af vurderingerne er, at trafikken kan afvikles i de tre undersøgte kryds i
2023 ved de forskellige scenarier. Via Trafik anbefaler følgende afhjælpende foranstaltninger:
Den sydlige adgangsvej, krydset fra Støberivej til/fra Energivej vil ved projektets
gennemførelse opnå en betydelig øget trafikandel i forhold til i dag. Øgningen i
trafikken vil forekomme i begge retninger. Via Trafik foreslår følgende tre løsningsforslag:
1
Ubetinget vigepligtskryds uden venstresvingsbane
2
Vigepligtskryds med venstresvingsbane og midterhelle
3
Signalregulering eller rundkørsel.
Ved den sydlige adgangsvej vurderes det, at cyklister fortsat kan ledes den hurtigste og korteste vej til driftscenteret. Dette kan ske ad Energivejs sydlige adgangsveje eller via stiforbindelser bag om området. Da der vil komme en del trafik, foreslås
det at etablere en venstresvingsbane med midterhelle i det sydlige kryds mellem
Støberivej og Energivej.
Mht. til udvidelse af stiforbindelserne ved Energivej vurderer Via Trafik, at driftscenteret med sine 150 ansatte vil medføre en del fodgængere og cyklister. Da der
også kommer en del lastbiltrafik, anbefales det, at der etableres foranstaltninger
som forbedrer trygheden og trafiksikkerheden for cyklister og gående, herunder
foranstaltninger der mindsker risikoen for højresvingsulykker. Via Trafik anbefaler, at lukke Energivej for gennemkørende trafik og opretholde muligheden for at
cyklister og gående kan færdes frit på begge sider af Energivej. Det anbefales endvidere, at den nuværende nordliggende stiforbindelse anlægges med en minimumsbrede på 3,0 m. En evt. lukning af Energivej er ikke del af projektet.
Det vurderes samlet set, at projektet har en negativ påvirkning af trafikken, men at
konsekvensen ikke er alvorlig som følge af afværgeforanstaltninger.
2.15 Råstoffer, affald og forurenet jord
Råstofafsnittet er baseret på Råstofplan 2012 for Region Hovedstaden.
Den skønnede forekomst af sand, sten og grus for de tre nærmeste råstofgraveområder er opgjort til i alt 3,8 mio. m3.
Den præcise mængde råstoffer der skal anvendes i anlægsfasen og driftsfasen er
ikke opgjort, men skønnes at være af en størrelsesorden, der er ubetydelig i forhold
til de tilgængelige råstoffer i projektets nærområde.
32
Projektområdet ligger ikke i et råstofinteresseområde eller råstofindvindingsområde. Det vurderes derfor ikke, at projektet forhindrer en efterfølgende planlagt indvinding af råstoffer.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk vil betyde at der genereres nye typer af affald
fra projektområdet, primært bundaske (slagge) og flyveaske. Desuden vil der dannes støv fra håndtering af biomasse og aske som opsamles i posefiltre og bortskaffes efter kommunens regulativer.
Projektområdet er delvist omfattet af områdeklassificering, hvilket medfører anmeldepligt af jord i forbindelse med bortskaffelse. På baggrund af den eksisterende
viden vurderes der ikke at være væsentlige forhold omkring jordforurening i relation til projektet.
3
33
Projektet
Projektet omfatter tre nyanlæg på Forsyning Helsingørs grund på Energivej i Helsingør:
›
Et driftscenter
›
Et biomassefyret kraftvarmeværk
›
En genbrugsplads.
Driftscenteret omfatter en administrationsbygning indeholdende kontorer samt faciliteter til gæster, rundvisning og undervisning af interesserede. Driftscenteret omfatter desuden en driftsgård til maskiner, værksteder mv. tilhørende Forsyning Helsingør.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres som erstatning for et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk. Det naturgasfyrede kraftvarmeværk vil blive bibeholdt
som reservelast. Kraftvarmeværket fyres med flis og får en indfyret effekt på ca. 70
MW. Flisopbevaring vil ske i lukkede siloer.
Genbrugspladsen vil fungere som et samlet genbrugscenter for hele Helsingør
Kommune.
3.1
Baggrund og formål
Forsyning Helsingør ønsker dette projekt gennemført af flere forskellige årsager.
Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk er ved at være udtjent og har brug
for en gennemgribende renovering, hvis det fortsat skal fungere som grundlast i
forsyningen. Forsyning Helsingør har derfor besluttet, at der skal opføres et nyt,
biomassefyret anlæg samt at det eksisterende anlæg skal benyttes som spids- og
reservelast. Det nye anlæg skal fyres med biobrændsel. Dette er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes strategi og målsætning på klimaområdet. Det er desuden i overensstemmelse med Forsyning Helsingørs planer om at indføre en 3. dimension i projektet. Den 3. dimension indebærer, at bæredygtighed, miljøvenlige
tiltag og inddragelse af befolkningen tænkes ind i projektet.
34
3.2
Beliggenhed og situationsplan
Projektområdet er beliggende på Energivej 19 i Helsingør.
Figur 3-1
Placering af projektområdet.
Den planlagte indretning fremgår af nedenstående figur.
Figur 3-2
3.3
35
Indretningsplan fra forslag til lokalplan for området
Tidsplan
Det forventes, at driftscenteret, det biomassefyrede kraftvarmeværk og genbrugspladsen tages i drift i 2016. Etableringen forventes påbegyndt umiddelbart efter
godkendt VVM-redegørelse samt meddelelse af øvrige nødvendige tilladelser.
36
4
Alternativer
Kapitlet vedr. alternativer er delt ind i tre overordnede afsnit, således at projektets
tre dele behandles selvstændigt.
4.1
Driftscenter
Der er ikke undersøgt alternative placeringer af driftscenteret. Dette skyldes, ønsket
om at samle aktiviteterne.
4.1.1 0-alternativet
Det eksisterende driftscenter er beliggende Haderslevvej 25 i Helsingør. Bygningerne er slidte, og der er brug for en renovering. Den eksisterende placering er i
bymæssig bebyggelse. Det vurderes fordelagtigt at placere driftscenteret i et industriområde, hvor naboerne generes mindre af trafikken til og fra driftscenteret.
4.2
Genbrugsplads
Alternative placeringer af genbrugspladsen har været diskuteret. Placeringer ved
hhv. Toelt Losseplads, Hørsholmvej 43, 3490 Kvistgård (10,4 km fra Helsingør)
samt ved Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm (19,9 km fra Helsingør)
har været diskuteret.
Disse to placeringer er blevet fravalgt pga. ønsket om nærheden til Helsingør samt
ønsket om at samle aktiviteterne. Helsingør er kommunens største by og det sted,
hvor hovedparten af kommunens affald produceres. Borgernes transportafstand til
genbrugspladsen vil derved blive kortere med en placering i Helsingør.
4.2.1 0-alternativet
0-alternativet omfatter en fortsat brug af den eksisterende genbrugsplads, Skibstrup
Genbrugsplads. I 0-alternativet etableres der derved ikke en ny genbrugsplads. Dette alternativ er fravalgt, idet der er et ønske om en ny, effektiv genbrugsplads i
nærheden af Helsingør by.
4.3
37
Kraftvarmeværk
En tilbygning til HØK (Helsingør Kraftvarmeværk) med en biomassekedel er vurderet som den bedste løsning på de udfordringer, som HØK står overfor de kommende år, men det er ikke den eneste alternative mulighed.
De fravalgte alternativer kunne have været udmærkede erstatninger for HØK, hvis
betingelserne havde været anderledes, f.eks. med mindre installeret effekt, en længere tidshorisont eller anderledes lovbestemmelser.
Nedenfor præsenteres de mest umiddelbare alternativer, som har været vurderet.
Biogas
Der er efterhånden flere gode erfaringer med at anvende biogas til kraftvarmeproduktion. Forudsætninger for at indsamle biomasse nok til et anlæg i HØK’s størrelse i Helsingørs opland er dog ikke særligt optimale, og der skal desuden opbygges
et stort netværk af leverandører til at behandle biomassen. Helsingør har tidligere
forsøgt sig med biogas i lille skala uden succes. Det vurderes til at være risikofyldt.
Biogas er CO₂-neutralt, og det vil derfor være en gevinst for klimaet. Samtidig vil
produktionen af fjernvarme blive baseret på ”lokale”/regionale ressourcer.
Store biogasanlæg, som der er behov for i denne forbindelse, er ikke almindelige,
hvilket i sig selv vil gøre opførelsen risikofyldt. Derudover vil de store transportafstande medføre, at det vil være svært at få en god økonomi i kraftvarmeanlægget.
Tidshorisonten på et biogasanlæg vil være 4-8 år, bl.a. pga. manglende udvikling.
Geotermisk varme
Geotermisk varme vurderes som risikabelt med meget store investeringsomkostninger. Er der først opført et velfungerende geotermi-anlæg, giver det billig varme
uden et brændselsforbrug og derfor også en stor besparelse i CO₂-udeledningen.
Geotermi-anlæg kan etableres i en størrelse, som kan erstatte HØK.
Hvis der findes geotermisk vand med en tilstrækkelig temperatur, kan det anvendes
direkte, men ved lave temperaturer, skal der anvendes et drivanlæg f.eks. på biomasse og en varmepumpe til at hæve temperaturen.
Geotermi-potentialet i Helsingør er endnu ikke fuldt ud belyst, og der skal investeres betydelige ressourcer, førend det kan fastslås, om potentialet er til stede, for at
få et velfungerende geotermi-anlæg.
I yderste konsekvens kan undersøgelsesomfanget blive op mod 100 mio. kr. og 4 år
for at afklare mulighederne for et geotermi-anlæg, og i sidste ende vise, at det er
mere fordelagtigt at bygge et andet varmeproduktionsanlæg.
Forsyning Helsingør er i gang med at vurdere de geologiske forhold, men horisonten er stadigvæk 4-8 år.
38
Fjernvarmeledning fra Helsingborg
Helsingborg har for meget fjernvarmekapacitet, og Helsingør kommer til at mangle
varmekapacitet, hvis HØK nedlægges.
En udnyttelse af produktionskapaciteten i Helsingborg til forsyning til Helsingør
giver mening både i forhold til økonomi og klima. Meget af kapaciteten i Helsingborg er baseret på biomasse, som er CO₂-neutral, hvilket umiddelbart et godt udgangspunkt for en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Investeringen i en HH-ledning over Øresund er omkring 450 mio.kr. Varmepriserne kan blive i samme størrelsesorden som varmeprisen for HØK ombygget til flis,
men Forsyning Helsingør bliver i høj grad afhængig af en privat aktør, der agerer
under et andet lands lovgivning, som ikke er underlagt "hvile-i-sig-selv" princippet.
Forsyning Helsingør bliver derfor økonomisk sårbar og vil samtidig skulle bygge
en anden back-up udover gaskedler.
Tidshorisonten på at bygge en HH-ledning er 5-10 år, især fordi planlægningen vil
tage lang tid.
4.3.1 0-alternativ
Det er ikke et alternativ at fortsætte driften på det eksisterende anlæg i dets nuværende stand. 0-alternativet omfatter derfor en levetidsforlængelse af det eksisterende anlæg.
HØK er allerede et gammelt kraftvarmeværk. 20 år regnes som en normal levetid
for kraftvarmeværker, og hvis det skal kunne bruges som primær produktionsenhed
de næste 20 år, skal der løbende investeres i at holde anlægget kørende og holde
det i en stand, som imødegår risiko for havarier. Endvidere er det et anlæg, der teknologisk ikke helt lever op til de effektivitetskrav, der stilles i dag.
Det er vanskeligt præcist at forudse, hvad der skal skiftes og hvornår. Ganske vist
er der bestemte serviceintervaller for centrale anlægsdele, men det må forventes, at
omkostningerne vil være stigende til vedligehold og udskiftning af diverse øvrigt
ældre anlæg. Endvidere kan der være anlægsdele, som ønskes opgraderet. Det er
altså ikke kun et spørgsmål om omkostninger til at holde det nuværende anlæg i
drift, men også et spørgsmål om behov for tilpasning af anlægget til fremtidige
krav og betingelser.
Hvis HØK ikke ændres, vil det fortsat være afhængigt af udviklingen i forholdet
mellem naturgaspris og elpris. Ud fra Energistyrelsen prognoser for prisudviklingen, vil varmeprisen forblive høj. Det betyder også, at det bliver vanskeligt at finde
plads til investeringer, som ikke kan forrente sig selv.
Endvidere opnås der ikke en reduceret CO₂-udledning og forsyningssikkerheden er
uforandret.
En levetidsforlængelse af HØK vil kunne gennemføres hurtigere end en ombygning, men til gengæld er der ingen fordele ved at realisere den.
5
39
Teknisk beskrivelse af eksisterende og
nye anlæg
5.1
Generelt
Helsingør Forsyning planlægger opførelse af et biomassefyret kraftvarmeværk, et
driftscenter samt en genbrugsplads. Dette opføres i forbindelse med det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk, HØK, på Energivej 19, 3000 Helsingør.
40
Figur 5-1
5.2
Indretningsplan fra forslag til lokalplan fra området
Driftscenter
5.2.1 Bygningsmæssige udvidelser og ændringer
Der opføres et driftscenter, herunder en administrationsbygning, et driftscenter og
en informationsbygning. Forsyning Helsingør ønsker at skabe et attraktivt og bæredygtigt driftscenter.
Figur 5-2
41
Overordnet funktionsdiagram, fra projektkonkurrence1.
Driftscenteret består overordnet af tre dele:
›
Administrationsbygningen kaldes kuben. Den vil fungere som kontor for ansatte hos Forsyning Helsingør. Den vil desuden indeholde faciliteter til modtagelse af kunder og undervisning af interesserede.
›
Driftsgården er et lavt bygningsanlæg omfattende centerets øvrige funktioner,
så som værksteder, lager, garager, carport og overdækkede lagerområder. I
midten af denne findes en indre arbejdsgård. Denne indeholder bl.a. vaskeplads, udendørs lager samt manøvrering af servicebiler og maskiner.
›
Pavillonen indeholder en informationsbygning. Der etableres selvstændig parkering ved denne.
Forsyning Helsingør vil med gennemførelse af projektet nedlægge deres eksisterende driftscenter og administration og samle samtlige funktioner på Energivej.
5.2.2 Systematisk beskrivelse af virksomhedens
procesforløb
Der foregår ingen direkte produktion i forbindelse med driftscenter og administrationsbygning.
Administrationsbygningen vil generere trafik af ansatte samt besøgende i administrationsbygningen samt af Forsyning Helsingørs maskinel, som vil have garage på
stedet. Trafikken samt støj herfra behandles i et selvstændigt kapitel.
1
Forsyning Helsingør Driftscenter, Kuben, Driftsgården og pavillonen, projektkonkurrence
2013, 71032.
42
Der vil være behov for lys ved p-pladserne samt arbejdslys inde i gården. I projekteringsfasen vil armaturer blive valgt under hensyn til naboerne.
5.3
Kraftvarmeværk
Det ansøgte projekt kræver opførelse af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk til
erstatning for det eksisterende, naturgasfyrede kraftvarmeværk, som skal fungere
som reservelast.
Figur 5-3
Visualisering fra Hasløv & Kjærsgaard. Det mørkegrå er det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk, mens det lysegrå er det planlagte, kommende
biomassefyrede kraftvarmeværk.
Følgende vil blive etableret:
›
Modtagelse, indvejning og fugtmåling
›
›
Indkørsel for biomasselastbiler vil foregå via en ny vejerbod, der etableres umiddelbart efter indkørsel fra Energivej. Ved vejerboden skal det
være muligt at tage repræsentative prøver for analyse af biomassekvaliteten.
Chaufførfaciliteter
›
Der etableres et toilet for chauffører i forbindelse med aflæsningen. Dette
kan evt. kombineres med eksisterende anlæg eller ny kedelbygning.
›
Laboratorium til biomasseanalyse
›
›
›
›
Der etableres mulighed for samtidig aflæsning af lastbiler i 5 separate aflæssebåse. Aflæsningen sker til en mindre betonstøbt silo, der skal have
nok kapacitet til aflæsning i alle båse samtidigt og gerne nok kapacitet til
mindst to læs i hver bås. Samlet medfører dette behov for et volumen på
ca. 900 m3 (225 tons).
›
Flisaflæsningsbygningen er 28 m lang, 8 m bred og 9 m høj. Der etableres desuden en rampe på ca. 13m i forlængelse af bygningen, der vil være
delvist overdækket. I gennemsnit modtages ca. 80 tons biomasse i timen.
I bunden af siloen etableres enten et walking floor, bevægelig bund eller
en slidske med en transportskrue i bunden. Transportskruen skal have tilstrækkelig kapacitet til, at modtagesiloen ikke bliver flaskehals. Foran aflæssesiloen skal der være tilstrækkelig med areal til at lastbiler kan vende
og bakke til aflæssebåsen. Desuden vil der være lastbiler med anhængere,
der vil skulle tages af, parkeres og føres til aflæssebåsen.
Soldhus/screening
Biomasselager udformes som tre runde siloer. Silostørrelsen vurderes til
ca. 18.000 m3 og med en diameter på 18-22 m. Ved en diameter på 22 m
opnås en lagerhøjde på hver af siloerne på 16 m. Idet siloerne ikke er
nedgravet, vil der være en frihøjde under siloerne på ca. 5 m. Siloerne vil
derfor have en højde på ca. 21 m samt ca. 4 m til transportudstyr på toppen. Der vil skulle være en indbyrdes afstand mellem siloerne, så der er
plads til passage. Et køreareal på ca. 7 m om hver silo befæstes. Desuden
vil adgangsport skulle etableres i siden af siloerne til nødtømning - foran
adgangsportene vil der skulle være tilstrækkelig med plads til at etablere
rampe samt til manøvrering af brandslukningskøretøjer.
Transportør, areal- og afstandsbehov
›
›
Fra aflæssebåsen føres biomassen til et soldhus/screeningshus, hvor store
emner og metalliske emner udsorteres. Arealbehovet for bygningen vil
være ca. 10 x 15 m. Højden er 8 m.
Biomasselager
›
›
Der vil skulle etableres et laboratorium til opbevaring og analyse af biomasse. Laboratoriet vil skulle placeres i den nye kedelbygning.
Aflæsning/aflæssesilo
›
›
43
Der anvendes så vidt muligt båndtransportører, hvilket stiller krav til indbyrdes afstand.
Kedelbygning
44
›
›
Røggasrensningsbygning
›
›
Røggasrensningsbygningen indeholder filteranlæg og røggaskondenseringsanlæg, spildevandsrensning samt askesystem. Bygningen vil få følgende mål: B: 23 m, L: 33,5 m, H: 32 m.
Askesilo
›
›
Kedelbygningen skal indeholde kedlen, kontrolrum, system for bundaske
m.m.. Bygningen forventes at få følgende mål: B. 25 m, L: 37 m, H: 39
m. Det etableres posefiltre.
Askesiloen med diameter 7,5 m og højde 21 m. Askesiloen forventes foreløbigt placeret udendørs i hjørnet mellem filterbygningen og kedelbygningen som vist på Figur 5-3, men kan evt. også placeres inden i filterbygningen hvis der bliver plads til den. Askesiloen er løftet så den kan
tømmes ned i tankbiler.
Skorsten, højde: 58 m
5.4
Systematisk beskrivelse af virksomhedens
procesforløb
Virksomhedens procesforløb er beskrevet ud fra Skitseprojekt for Biomassefyret
Kraftvarmeværk, som er udarbejdet af COWI A/S på vegne af Forsyning Helsingør, Varme. Det henvises til skitseprojektet for en mere detaljeret gennemgang.
Forudsætninger
Det primære brændsel vil som udgangspunkt være skovflis, men andre biomassetyper vil også blive benyttet som angivet nedenfor.
Anlægget skal designes til at kunne levere 54 MJ/s. De generelle driftsforhold
fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 5-1
Driftsforudsætninger
Driftsforudsætninger
Varme-effekt
54 MJ/s
Primære brændsel
Skovflis (40 % fugt)
Last
100 %
Driftssituation
Al damp til turbine, varmeproduktion fra kondensatorer
Varme fra røggaskondensering
Aktiv
45
Det forudsættes, at det nye kraftvarmeværk kommer til at fungere som grundlastenhed for fjernvarmenettet. Kun i sommerperioden forudsættes anlægget ikke at
være i drift. Dette skyldes dels udetid til revision, og dels at anlægget ikke kan reguleres tilstrækkeligt ned til sommerens lave varmebehov. Anlægget skal være i
stand til at kunne drives i by-pass (uden el-produktion), hvor turbinen by-passes for
ren varmeproduktion.
Behov herfor kan opstå, hvis gunstige elpriser bevirker, at produktion er rentabel
på trods af manglende varmebehov. Desuden vil den eksisterende varmeakkumulator kunne anvendes til at give en forøget fleksibilitet i forhold til produktion af
fjernvarme.
Anlægget dimensioneres ud fra en fremskrivning af varmebehovet i forsyningsområdet.
Brændselshåndtering og -logistik
Biomasse leveres med lastbil fra eksterne leverandører. Der leveres i gennemsnit 34 læs pr. åbningstime.
Der etableres et lager for biomasse. Biomassen læsses direkte fra lastbil til lager –
først i en modtagesilo og derfra i lagersiloen efter en screening for uønskede emner. Fra lagersiloen transporteres biomassen frem til doserings-/buffersiloen. Siloerne har til formål at fungere som buffere, hvis der opstår mindre afbrydelser i
transporten af biomasse samt som grundlag for, at fødningen af biomasse kan kontrolleres. Siloerne dimensioneres for ca. 15-20 min drift, svarende til et volumen på
ca. 30-35 m3. Et indfødningssystem fører biomassen fra siloerne til brændkammeret.
Modtagelse af biomasse
Der regnes med, at biomasse vil kunne modtages alle hverdage (mandag-fredag) i
tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18 - samlet 11 timer i døgnet og 55 timer om ugen.
Brændslet forudsættes at ankomme på lastbil til anlægget, og hver lastbil vurderes
at medbringe 80-90 m3 biomasse svarende til ca. 21 tons. Der ankommer i gennemsnit 3-4 læs pr. åbningstime.
Brændselsmodtagelse og lager kapacitet
Det forudsættes, at der skal etableres lagerkapacitet svarende til 5 dages forbrug
ved nominel last. Dermed sikres tilstrækkelig lagerkapacitet også i tilfælde af mindre afbrydelser i biomasseleverancer samt til at dække weekender og helligdage,
hvor der ikke vil være lastbiltransporter. Dette medfører et lagervolumen på
12.000 m3.
Brændselsmodtagelsen anbefales at bestå af vejebroer, modtagesilo med min. 5
aflæssebåse, screeningssystem for udsortering af for store emner, jern og sten samt
tre runde siloer med skruetransportør i bunden (reclaimer). Størrelse og udformning af siloer er foreløbig vurderet til en diameter på ca. 22 m og en højde på ca. 16
m (totalhøjde inkl. transportudstyr 25 m). Størrelsen vil skulle verificeres endeligt i
46
samarbejde med de relevante brandmyndigheder. En del af lagervolumen vil evt.
kunne være i modtagelsen, hvorved lagersiloerne kan reduceres.
Transport af brændsel
Transport af brændsel anbefales så vidt muligt udformet som båndtransportører.
Der vil skulle være stor fokus på brandforhold i forbindelse med transport og lagring af biomassen. Jo højere fugtindhold, jo længere oplagringstid og jo højere
kompaktering (stakkehøjde), jo højere vil risikoen for brand være. Der vil derfor
skulle udarbejdes plan for adkomst, slukning og tømning af anlæg i forbindelse
med mere detaljeret design af anlægget.
5.4.1 Fyringsanlæg
Idet anlægget vil have en levetid på mindst 20 år, ønskes et anlæg, der er fleksibelt
med hensyn til brændselsvalg, og det skal derfor være i stand til at håndtere en
række typer af brændsler. Der er to dominerende forbrændingsteknologier til udnyttelse af biomassen: ristefyring og fyring med fluidiserende bed.
Brændselsindfødning
Indfødningen sker i princippet ens for fluidisende bed-kedler og ristefyrede anlæg
baseret på skovflis. Biomassen føres fra doseringssiloen via gravitation til cellesluse, der danner lufttætning mellem silo og forbrændingskammer. Efter celleslusen
katapulteres biomassen ind i forbrændingskammeret. På ristefyrede anlæg kaldes
princippet spreader stoker.
For ristefyrede anlæg sker en del af forbrændingen således i suspension (fritsvævende), og en del på forbrændingsristen. På fluidiserende bed-kedler føres biomassen ind over forbrændingszonen. For visse biomassetyper, kan det endvidere være
nødvendigt at blæse biomassen ind i forbrændingskammeret.
Nedenstående figur viser princip for indfyringssystem med buffersilo, fødeskruer
og rotationssluse.
Figur 5-4
Princip for indfyringssystem med doseringssilo og cellesluse (fra AET).
47
Fyringsteknologi
Der arbejdes med to forskellige muligheder for fyringsteknologi: ristefyring og
fluidisende bed. Der er ikke taget endelig stilling til valg af teknologi endnu.
Grundlæggende adskiller de to fyringsteknologier sig ved, hvorledes forbrændingen foregår - hvor det ved ristefyringen foregår direkte på et fast underlag (eller
delvis suspension), sker forbrændingen ved fluidisende bed i suspension.
I det følgende beskrives de to teknologier kort.
Ved et ristefyret anlæg føres brændslet ind på en skråtstillet rist, hvorpå det brænder. Luft tilføres nedefra gennem huller i risten, og risten vibrerer med mellemrum,
hvorved brændslet blandes.
Figur 5-5
Vibrationsrist (Kilde: Babcock & Wilcox Vølund).
I et fluidisende bed-anlæg opblandes brændslet med et inert medium (bedmaterialet) – typisk sand. Forbrændingen foregår over denne bed. I bunden af kedlen findes dyser, som blæser forbrændingsluft gennem bedden, hvorved bedmaterialet opfører sig som en væske – den fluidiserer. Fordelen herved er en effektiv varmeoverførsel fra bed-materialet til brændslet. Der er et løbende forbrug af
sand til bedden, da der udtages sand sammen med bundasken. Fluidiserende bedteknologien kan inddeles i to kategorier: boblende fluidiserende (BFB) og cirklende fluidiserende (CFB). Det vil kun være BFB-teknologien, der er relevant i den
aktuelle størrelse.
48
Figur 5-6
BFB-kedel (Kilde: Andritz)
Nedenstående oversigtstabel opsummerer de overordnede forskelle mellem de to
kedelteknologier:
Tabel 5-2
Oversigtstabel, kedelteknologi.
Ristefyret kedel
Brændværdi interval (MJ/kg)
5-15
BFB-kedel
3-20
Brændselsfleksibilitet
Alkali og fremmedlegemer
Typisk størrelse (MW)
10-120
10-200
Kedel virkningsgrad (%)
90
90
Planlagte driftsstop pr år
1
1
8100/8200
8100/8200
200-300
<200
Mulighed for SNCR
Ja
Ja
Mulighed for SCR
Ja
Ja
40
13
0
200
Rådighed (timer)
NOX-emissioner uden SNCR
(mg/Nm3)
Forbrugsstoffer
- ammoniakvand til SNCR (kg/h) v.
150 mg NOX/Nm3
- bed-materiale (kg/h)
1,2
- elforbrug (MW)
49
1,9
Anlægskoncept
Den primære varmeproduktion vil ske i dampturbinens fjernvarmekondensatorer. Der vil desuden være en relativ stor mængde restenergi i røggassen efter udløbet fra kedlen, som vil kunne udnyttes.
Den producerede damp fra kedlen overføres til den eksisterende turbine for elproduktion. Restvarmen fra dampen kondenseres i eksisterende høj- og lavtrykskondensator for fjernvarmeproduktion. Nedenstående tabel gengiver
dampdata for eksisterende turbine.
Tabel 5-3
Kedel hoveddata.
Parameter
Damptemperatur
Damptryk
Værdi
Enhed
502
77
°C
Bar-a
Fødevandstemperatur
120
°C
Røggastemperatur før posefilter
130
°C
Iltindhold
Kedelvirkningsgrad
5
89.2
% tør
% LHV
Nedenstående figur gengiver den principielle opbygning af kraftvarmeværket, hvor
det stiplede område viser det eksisterende anlæg, der påtænkes genanvendt. Det
skal dog bemærkes, at konfiguration for varmegenvinding af røggassen endnu ikke
er fastlagt.
50
77 bar, 502 ° C
Skorsten
Posefilter
Røggasrensning
Energioptimering
Kedel
Biomasse
system
Indfyret effekt
60-70 MJ/s
Spildevand
Flyveaske
Lufo
Eksisterende
turbineanlæg
Bundaske
Dampturbine
Netto elproduktion
10-15 MWe
G
Forbrændingsluft
HT
kondenser
Aflufter
3.8 MW
LT
kondenser
Fjernvarme retur
30.2 MW
Fjernvarme frem
Fjernvarmeproduktion
54 MJ/s
Figur 5-7
Principiel opbygning af kraftvarmeværket.
Kedelanlægget vil have en række bindinger til det eksisterende system på vand/damp-siden. Dette vil primært være højtryksdampledningen samt kondensat fra
kondensatorerne. Herudover vil det være spædevand.
Dampledningen vil skulle føres fra kedelbygningen til den eksisterende dampturbine, hvilket betyder at der skal etableres bro mellem bygningerne.
Røggasrensning
NOx-reduktion
Der planlægges etableret et SNCR-anlæg (Selective Non-Catalytic Reduction) til
rensning af røggassen. Der gøres desuden plads til et SCR –anlæg (Selective Catalytic Reduction), som kan eftermonteres. De forventede krav til massestrøm og
emissionsgrænseværdier vil kunne overholdes.
SNCR fungerer ved indsprøjtning af ammoniakvand (ca. 25-30 % ammoniak) i
røggassen. NO og NO2 reagerer og danner frit kvælstof. Herved kan NOxemissionen reduceres med 40-60 %.
SCR fungerer ved indbygning af et katalysatorlag efter kedlen. Der indsprøjtes
ammoniak gennem dyser før katalysatoren og reaktionerne foregår inde i katalysatoren og optimeres herved. Herved kan NOx-emissionen reduceres med op til 80 %.
Støvreduktion
Posefilter benyttes til rensning af røggas for støv. Posefilteret fungerer ved, at røggassen suges gennem et stykke tekstilmateriale, der filtrerer støvet, der således bliver fanget på tekstilets overflade. Tekstilet er typisk udformet som aflange poser,
hvor rågassen føres fra ydersiden af posen til indersiden af posen – udefra og ind.
51
Posen er sat udenpå en trådkurv, så posens facon bevares. I takt med at støvlaget
vokser på posens yderside, øges trykfaldet. Støvlaget fjernes derfor regelmæssigt
ved at sende en trykpuls fra indersiden af posen, så posen udspiles. Derved falder
støvlaget af, som efterfølgende kan opsamles i tragte placeret under filteret. Da posefiltrene kræver en vis temperatur, by-passes de ofte ved opstart.
HCL-reduktion
Det vil være nødvendigt at installere specifikt udstyr til fjernelse af HCl fra røggassen. Fjernelse sker i den planlagte kondenseringsskrubber.
SO2-reduktion
Der vil sandsynligvis skulle installeres et system til afsvovling. Idet der indbygges
røggaskondensering, vil det være naturligt at foretage afsvovlingen her ved tilsætning af lud.
Koncept for røggasrensning
Koncept for røggasrensning vil bestå af følgende udstyr:
›
Posefilter for fjernelse af støv.
›
Kondenseringsscrubber med tilsætning af lud for pH-justering. Kondenseringsscrubberen vil kobles med fjernvarmereturvand for udnyttelse af røggassens kondenseringsvarme, ligesom den fungerer som egentlig scrubber for
fjernelse af forurenende stoffer.
›
Spildevandsrensningsanlæg.
›
Absorptionsvarmepumpe for yderligere udnyttelse af kondenseringsvarme
eller alternativt anlæg for opfugtning af forbrændingsluft (endeligt koncept afventer mulighed for at udnytte udtag fra dampturbine som drivenergi til absorptionsvarmepumpe).
›
Sugetræksblæser.
›
Emissionsmålestation.
›
Skorsten.
52
Figur 5-8
Anbefalet koncept for røggasrensning.
Spildevand
Der vil blive produceret ca. 10-15 m3 kondensspildevand fra det biomassefyrede
kraftvarmeværk pr. time. Ca. 2 m3 kan benyttes som spædevand. De resterende 813 m3 skal bortskaffes.
Restprodukter
På en ristefyret kedel går ca. 85 % af askemængden i bundasken (slaggen), mens de
resterende cirka 15 % går til flyveasken. I bundasken indgår også aske fra kedlens
2. og 3. træk (overhedertræk).
På BFB-kedlen udtages bundasken sammen med bed-materiale, så den samlede
bundaskemængde er væsentligt højere. Forbruget af bed-materiale vil være ca.
1.200 ton/år.
Ved et fluidiserende bed-anlæg udtages der løbende sand blandet op med aske.
Slaggetransporten sker tør. Her udtages ca. 20 % af asken som slagge og de resterende 80 % som flyveaske.
Efter udmadning ledes slagge til silo (BFB) eller container (rist). Der vil blive installeret to containere, således der kan føres slagge til den ene, mens den anden
tømmes. Containerområdet etableres som et separat rum med portadgang til begge
containere.
Den tørre flyveaske, som udtages fra posefilteret, skal opbevares i en flyveaskesilo
på anlægget. Denne placeres uden for kedelhuset tæt på posefiltrene. Der vil være
kapacitet til, at den skal tømmes 1-2 gange pr. uge, svarende til ca. 40-50 m3. Siloen løftes, så en tankbil kan køre ind under og siloen kan tømmes direkte i denne.
5.5
53
Genbrugsplads
Genbrugspladsen er nyanlæg, og der skal både etableres bygninger samt faciliteter
til opbevaring, aflevering og afhentning af affald.
Der etableres nye bygninger til:
›
Mandskab/overvågning/info
›
Olie og kemikalieaffald
›
Elektronikaffald
›
Genbrugsbygning
›
Muligvis bygning indeholdende et balleteringsanlæg.
Affald afleveres i udendørs containere, som til dels placeres under halvtag.
5.5.2 Systematisk beskrivelse af virksomhedens
procesforløb
Genbrugspladsen modtager affald fra private samt erhverv. Brugerne læsser selv
affald af i de relevante containere. Herfra fragtes containere med affald videre til
genbrug/oparbejdning/bortskaffelse. Enkelte affaldsfraktioner behandles på stedet.
Følgende beskrivelse stammer fra udkast til dispositionsforslag for ny genbrugsplads på Energivej, udarbejdet af COWI for Forsyning Helsingør, november 2013.
Den nye genbrugsplads indgår i et landskab og en arkitektur som allerede er meget
synlig på stedet. Forslaget til disponeringen af genbrugspladsen tager derfor udgangspunkt i de store simple volumener, som både Forsyning Helsingørs egne
bygninger og de markante træplantninger i området, er en del af. Det grønne tema
styrer hele designet – fra støjskærme til pladsdisponering og bygninger.
Pladsen formes som et stort cirkelslag i en let overskuelig form, der spiller op til
formerne på bl.a. kraftvarmeværket. Samtidig giver cirklen også, inde på pladsen,
en let opfattelig orienteringsmulighed. Kørebaner og standsningszoner i cirklen er
tiltænkt i en indfarvet asfalt for at gøre køregeometrien og kørelogistik entydig.
Kørsel rundt i cirklen er ensrettet.
Pladsen disponeres i to adskilte planer og systemer. På det øverste plan serviceres
de besøgende, i det nederste plan håndteres containere. På det øverste plan kan der
standses rundt i cirklen både på den udvendige og den indvendige side, samtidig
bliver alle fraktioner afleveret under den runde overdækning der følger cirkelslaget.
I det nederste plan foregår al håndering og kørsel med tung trafik.
54
Overdækningen
Den runde overdækning er et markant element i planen og følger cirkelslaget i hoveddisponeringen.
Alle bygningselementer på pladsen tager udgangspunkt i simple stålkonstruktioner,
hvorpå alle elementer "hægtes". Overdækninger, facadebeklædning, belysning,
beplantning, støjafskærmning og skiltning/piktogrammer.
Forbindelse til driftscentret
Genbrugspladsen skal spille sammen med de øvrige aktiviteter under Forsyning
Helsingør som beskrevet i masterplanen. Der forudsættes mulighed for en forbindelse mellem genbrugspladsen og det fremtidige driftscenter. På genbrugspladsens
sydvestlige hjørne er der foreslået en synlig stiforbindelse mod det nye driftscenter.
Denne stiforbindelse vil invitere besøgende til genbrugspladsen.
Adskillelse af trafikken
Genbrugspladsen er anlagt så den adskiller tung og let trafik. Dette skulle give en
sikker og overskuelig plads at færdes på, både for borgerne og for medarbejdere.
Samtidig sker selve tilkørslen til pladsen fra to forskellige steder, hvilket sikrer en
fleksibilitet for især transportørerne ved afhentning af affaldet. Adskillelsen betyder også, at medarbejderne og transportørerne kan arbejde på pladsen med håndtering af containere, samtidig med at pladsen er åben.
Det eneste sted, hvor tung trafik møder den lette trafik er ved krydsning af køresporet for de lette køretøjer, når afhentningen skal ske fra den indvendige cirkel. For at
undgå trafikale gener vil der blive afmærket med vigepligtssymboler i køresporet
for lastbiltrafikken. For at skabe endnu mere sikkerhed og tryghed vil asfalten netop på dette sted være indfarvet i en separat farve.
Affaldshåndtering
Al affald afleveres i cirklen, enten på ydersiden eller på indersiden. Man kan komme til alle containere/tragte direkte fra cirklens terræn, da terrænet hvor containerne er placeret, er nedsænket eller i niveau med kørebanen. Containerne er delvist
overdækkede, og derfor kan besøgende aflevere affald i al slags vejr.
I pladsens nordlige del vil der blive indrettet et område, hvor borgerne kan få udleveret kompost.
Haveaffald
Haveaffald afleveres langs en svagt faldende rampe, hvortil man kan komme helt
tæt på med køretøj og/eller trailer. Efterfølgende er det nemt at skovle, feje eller
spule arealet rent.
Haveaffaldet vil af genbrugspladsens personale regelmæssig blive ryddet og skubbet sammen op mod betonelementerne i grengården eller kan grabbes direkte i en
anhænger.
6
55
Det samlede projekt skal godkendes efter en række lovgivninger. Der er forskellige
krav til enkelte dele af det samlede projekt, således at kraftvarmeværket og genbrugspladsen skal godkendes efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Samlet skal der udarbejdes en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering af anlægget forud for godkendelsen.
De relevante krav/godkendelser er:
›
Udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering
›
Udarbejdelse af lokalplan for områdets inddeling og overførsel af areal fra
landzone til byzone med tilhørende miljøvurdering
›
VVM-redegørelse for det samlede anlægs miljøpåvirkninger
›
Vurdering af, hvorvidt projektet kan medføre væsentlig negativ indvirkning på
nærliggende Natura 2000-områder (Natura 2000-vurdering)
›
Miljøgodkendelse af kraftvarmeværk
›
Miljøgodkendelse af genbrugsplads.
Der udarbejdes en samlet miljøvurderingsrapport for projektet, således at denne
rapport både indeholder miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplanen
samt en VVM-redegørelse for projektet.
Miljøvurderingsrapporten skal forholde sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og andre lovgivningsmæssige krav og bindinger, der findes i det område, der kan blive berørt af projektet.
Miljøvurderingsrapporten indeholder en belysning af:
›
Indvirkning på internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og
naturtyper der er beskyttet under EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektiv.
56
›
Påvirkning af beskyttet natur, miljøet, kulturarv og skov.
›
Forholdet til gældende planlægning, herunder landsplandirektiv og udkast til
statens vandplaner.
›
Gældende Kommuneplan for Helsingør Kommune, f.eks. udpegninger der har
til formål at beskytte drikkevandsinteresser, fredede rekreative områder, kulturmiljøer og værdifulde landskaber samt retningslinjer for lokalplanlægningen.
I afsnittet om luftforurening er der redegjort for anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknologi) i henhold til IE-Direktivet samt kommende BAT-konklusioner
for store fyringsanlæg.
6.1
VVM- og miljøvurdering
I henhold til VVM-bekendtgørelsen2 skal der laves en VVM-redegørelse af projektet. Projektet er screenet i forhold til både kraftvarmeværket og som anlæg til bortskaffelse af affald. Projektet er af kommunen fundet VVM-pligtigt for begge anlæg.
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer3 skal der udarbejdes
en miljøvurdering af både det kommende kommuneplantillæg (i det omfang kommuneplanrammerne udvides eller ændres) og lokalplan.
Miljørapporten og VVM-redegørelsen er samlet i denne miljøvurderingsrapport.
6.2
Planforhold
6.2.1 Kommuneplan
Området, hvor projektet lokaliseres, er omfattet af Helsingør Kommunes Kommuneplan 2013-2025, område Helsingør Erhverv Energivej, Plannummer: 1.E.37,
Anvendelse: Erhvervsområde, Industri med særlige beliggenhedskrav.
Rammenummer
1.E.37
Rammenavn
Helsingør Erhverv Energivej
Områdetype
Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
2
Bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkninger på miljøet i medfør af lov om planlægning
3
Bekendtgørelse af lov nr. 939 af 3. juni 2013 om miljøvurdering af planer og programmer
57
Max etager
12
Max højde
Særlige bestemmelser:
a
Området kan anvendes til produktions- og værkstedsvirksomhed, vinteropbevaring af
både, genbrugsplads, privat og offentlig service, forsyningsvirksomhed samt virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
b
Der kan placeres en enkelt butik for særlig pladskrævende varegrupper på op til
5.000 m².
c
Områdets grønne og åbne karakter med fritstående bygningsvolumener skal bevares.
d
Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
e
Der skal etableres plantebælter ud til offentlige veje og stier.
Figur 6-1
Rammeoplysninger og særlige bestemmelser for erhvervsområde 1.E.37 som
anlægget ligger på nu.
6.2.2 OSD område
Området hvor det nye forsyningscenter placeres er udlagt som OSD område, dvs.
Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Ifølge Vandplanens retningslinjer 40
og 41 og Statslig udmelding om OSD områder4 fra oktober 2012 kan potentielt
grundvandstruende virksomheder og anlæg placeres i OSD område efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen.
Helsingør Kommunes begrundelse for at placere forsyningscenteret i området er
som følger:
1
Forsyningscenteret omfatter ikke aktiviteter der er på liste 3 i bilag 1 til den
statslige udmelding (forbudslisten), dvs. særligt grundvandstruende virksomheder, såsom store olieoplag, affaldsdeponier eller lignende.
2
Der er undersøgt en lang række alternativer som beskrevet i afsnit 2.2 og afsnit 4, herunder alternative placeringer og alternative forsyningsformer. Det
valgte hovedalternativ på Energivej afspejler den løsning der bedst imødekommer Helsingør Kommunes og Forsyning Helsingørs behov i fremtiden.
3
Området er i Fingerplanen 2013 udpeget som en del af "Det ydre storbyområde (byfingrene)". Området er dermed af Naturstyrelsen udlagt som område
med mulighed for byudvikling.
4
Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og
anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande
58
4
I Fingerplan 2013 er en del af lokalplanområdet udlagt til virksomheder med
særlige beliggenhedskrav. Specifikt nævnes virksomheder inden for miljøklasse 6 og miljøklasse 7.
5
Der er udarbejdet nærværende VVM-redegørelse, hvori der tages højde for
sikring af grundvand mod forurening (der henvises til kapitel 14.5).
6.2.3 Lokalplan
Området er omfattet af en gældende lokalplan, Lokalplan nr. 1.73 for "Erhvervsområde ved Gurrevej, Klostermosevej, Kongevejen". Projektet kan ikke rummes
inden for denne lokalplan og en ny lokalplan for projektet er under udarbejdelse.
6.3
Internationale naturbeskyttelsesområder
Der er i Danmark udpeget 254 EF-habitat områder og 113 EFfuglebeskyttelsesområder. EF-habitatdirektivet5 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EFfuglebeskyttelsesområdedirektivet6 har til formål at udpege og sikre levesteder for
fugle.
Nærmeste område er habitatområde Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, der
ligger 0,7 km nordvest for projektområdet. Habitatområdet Gurre Sø ligger ca. 3
km vest for projektområdet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde Gribskov ligger
mere end 11 km væk. Kommunen skal ved sin planlægning og administration sikre,
at der ikke sker ændringer eller skade for de arter og naturtyper, som områderne er
udpeget for.
5
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter
6
Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle – med senere ændringer
Figur 6-2
6.4
59
Placering af projekt i forhold til habitatområder.
Anden naturbeskyttelse
Fredninger foregår efter Naturbeskyttelseslovens7 kapitel 6. En fredning betyder
generelt, at området skal bevares i sin nuværende tilstand. I nyere fredninger er der
yderligere tilføjet krav om pleje og udvikling af områderne, der fastlægges i en udviklingsplan. Nærmeste fredede område findes ca. 0,5 km sydøst for projektområdet. Denne fredning omfatter Færgevejskilen, Helsingør. Der er ikke fredsskov i
projektområdet. Der findes fredede fortidsminder uden for projektområdet. Desuden findes et ikke-fredet fortidsminde inde i projektområdet ved det kommende
Figur 6-3 viser placering af projekt i forhold til fredede områder og fortidsminder,
herunder både fredede fortidsminder og ikke-fredede fortidsminder. Figur 6-3 viser
placering af projektet i forhold til naturbeskyttelse og fredsskov.
7
Lovbekendtgørelse nr. 913 om naturbeskyttelse af 3. juli 2013
60
Figur 6-3
Placering af projekt i forhold til fredede områder og fortidsminder.
I projektområdet ligger der en §3 sø. Relativt tæt på projektområdet ligger flere
områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Disse områder
består af søer, mose, fredsskov og overdrev. Derfor er der gennemført en feltundersøgelse og indsamling af eksisterende registreringer af § 3-områder og særligt beskyttelseskrævende arter i nærheden af projektområdet opført på habitatdirektivets
bilag IV.
Figur 6-4
61
Placering af projekt i forhold til naturbeskyttelse.
62
7
Støj
7.1
Metode
Dette kapitel omfatter dokumentation af støjbelastningen fra genbrugspladsen,
kraftvarmeværket samt driftscenteret. Undersøgelsen er gennemført så den overholder retningslinjerne fastsat i Miljøstyrelsens ordning for personcertificering
vedr. Miljømåling – ekstern støj, DS/EN ISO/IEC 17024.
Støjen er beregnet efter den fællesnordiske beregningsmodel for ekstern støj fra
virksomheder, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 "Beregning
af ekstern støj fra virksomheder".
Alle beregninger er foretaget ved hjælp af programmet SoundPLAN ver 7.1 med
opdatering 12-02-2013.
Der er i SoundPLAN etableret en 3-dimensionel topografisk model omfattende
terræn, støjkilder, bygninger og andre skærmende eller reflekterende genstande.
Modellen er digitaliseret på baggrund af ortofoto og situationsplan over virksomheden.
Terrænoverflader er digitaliseret på baggrund af ortofoto og regnes som akustisk
porøse undtagen befæstede arealer.
7.2
På nuværende tidspunkt findes det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk på
området.
Det naturgasfyrede kraftvarmeværk har en miljøgodkendelse af 17. november
1992, revideret 11. juni 2002. Heri er angivet følgende vilkår vedrørende støj:
Støj
Helsingør Kraftvarmeværks bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i
omgivelserne må ikke overstige følgende værdier i dB(A):
Mandag-fredag
kl. 07-18
Lørdag kl 07-14
Erhvervsområde,
enhed 1
Erhvervsområde,
enhed 2
Offentligt grønt
område,
enhed 3, 6 og 8
Ørnholmsvej 3A, 3B
og 8 samt
Kongevejen 236
7.3
Mandag-fredag
kl. 18-22
Lørdag kl. 14-22
Søn- og helligdag
kl. 07-22
63
Alle dage
kl. 22-07
70
70
70
60
60
60
55
45
40
55
45
40
7.3.1 Kraftvarmeværk
Det biomassefyrede kraftvarmeværk er beliggende på adressen Energivej 19, Helsingør og tænkt til afløsning af det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk.
Det biomassefyrede kraftvarmeværket placeres ved siden af det eksisterende kraftvarmeværk, og kapaciteten vil være en indfyret effekt på ca. 70 MW, en varmeproduktion på ca. 54 MW varme og en elproduktion på ca. 15,9 MW el. Det eksisterende kraftvarmeværk vil blive bevaret, men vil kun være i drift som aflastning. De
to varmeværker vil således ikke være i drift samtidig. Placering jf. nedenstående
figur.
64
Figur 7-1 Placering af biomassefyret kraftvarmeværk samt de nærmeste omgivelser.
Driftsforhold og støjkilder
Kraftvarmeværket vil være i konstant drift. Tilkørsel af biomasse vil ske i tidsrummet kl. 07-18 på hverdage.
Der er udpeget nedenstående støjende aktiviteter og støjkilder, som vurderes at være væsentlige i omgivelserne:
›
S1, Kørsel med lastvogne til og fra anlæg med biomasse – der forventes at
komme 44 læs pr. dag på hverdage i tidsrummet kl 07-18. Kildestyrke for
lastvognskørsel 10 km/t med svag acceleration er LWA=101 dB, jf. Støjdatabogen.
›
S2, Udkørsel af restaffald med lastvogn fra kedelbygning – der forventes at
komme 2 lastvogne pr. uge. I beregningerne er antaget 1 lastvogn pr. dag i
tidsrummet kl. 07-18. Kildestyrke LWA=101 dB.
›
S3, Aflæsning af biomasse i pitområde – 44 læs pr. dag på hverdage aflæsses.
Kildestyrken for aflæsning fastsættes som lastvogne i forhøjet tomgang, Lwa=
96 dB, jf. Støjdatabogen. Der regnes med 5 minutter pr. lastvogn.
›
S4a-S4d, Transportbånd – der er medtaget transportbånd fra biomassepit til
sorteringsbygning, fra sorteringsbygning til silo, mellem siloer og fra silo til
65
kedelbygning. Kildestyrken vurderes til LWA=85 dB pr. bånd. Kildestyrken er
en erfaringsværdi taget fra COWIs database.
Døgndrift.
›
S5, Sorteringsbygning, ventilationsriste i facade – der regnes med et maksimalt støjniveau indendørs på LAeq=80 dB. Med 2 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på LWA=77 dB.
Døgndrift.
›
S6, Kedelbygning, ventilationsriste - der regnes med et maksimalt støjniveau
indendørs på LAeq=80 dB. Med 10 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på LWA=84 dB.
Døgndrift.
›
S7, Filterbygning, ventilationsriste - der regnes med et maksimalt støjniveau
indendørs på LAeq=80 dB. Med 10 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på LWA=84 dB. Bygningen indeholder filtre til røggasrensning, kompressorer, sugetræksblæsere mv.
Døgndrift.
›
S8, Skorstensafkast, biomasseanlæg – der regnes med et kedel- og filteranlæg
som sikrer, at støjen fra skorstenstoppen ikke er højere end fra det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk. Her er kildestyrken målt til LWA=97 dB.
Døgndrift.
Placering af kilderne fremgår af nedenstående figur.
Det eksisterende kraftvarmeværk påregnes kun at skulle anvendes som aflastningsanlæg, og de to anlæg vil aldrig køre samtidig.
66
Figur 7-2
Oversigtsplan, indretning og støjkilder.
7.3.2 Driftscenter
Driftscenteret kan være i drift hele døgnet ved behov. Hovedparten af aktiviteterne
vil ske i tidsrummet kl. 07-18 på hverdage. Driftscenterets indretning kan ses i Figur 7-1.
›
Lastvognskørsel til og fra driftscenterets gård
›
20 lastvogne ud og 20 lastvogne ind pr. dag i dagperioden.
›
1 lastvogn ud og ind aften og nat.
›
180 personbiler ind og 180 ud pr. dag i dagperioden
›
40 personbiler ind i perioden kl. 06.30 – 07.00 på hverdage
›
Læsning/aflæsning af plader, grej mv. til lastvogn i driftscenterets gård
›
1 time pr. dag i dagperioden.
›
5 minutter pr. time i aftenperioden.
›
67
5 minutter pr. ½ time i natperioden.
Kan foregå på alle tider i døgnet. Det er dog forudsat, at der ikke læsses kl. 06.30 –
07.00.
7.3.3 Genbrugsplads
Genbrugspladsen forventes at få et besøgstal på ca. 175.000 brugere om året og op
til 20.000 t affald fra både private og erhvervsvirksomheder. Pladsen bliver udformet med henblik på at fremme sikkerheden og mindske miljøbelastningen, herunder støjen i omgivelserne. Placering jf. nedenstående figur.
Figur 7-3
Placering af genbrugsplads samt de nærmeste omgivelser.
›
S1, Kørsel med personbiler til og fra genbrugsplads – der forventes, at komme
650 personbiler på hverdage og 1.100 personbiler på lørdage og søn- og helligdage i tidsrummet kl. 07-18. Kildestyrke for personvognskørsel 10 km/t
med svag acceleration er LWA=90 dB, jf. Støjdatabogen.
›
S2, Kørsel med lastvogne til og fra genbrugsplads – der forventes, at komme
12 lastvogne på hverdage og 7 lastvogne på lørdage, søn- og helligdage i tidsrummet kl. 07-18. Kildestyrke for lastvognskørsel 10 km/t med svag acceleration er LWA=101 dB, jf. Støjdatabogen.
68
›
S3, Aflæsning af stort brændbart til containere – det forventes, at 20 % af personbilerne kommer med stort brændbart. Kildestyrken for aflæsning af stort
brændbart er målt på Skibstrup Affaldscenter og bestemt til LAE=110 dB.
›
S4, Aflæsning af beton/mursten mv. til containere – det forventes, at 20 % af
personbilerne kommer med beton/mursten mv. Kildestyrken for aflæsning af
dette er målt på Skibstrup Affaldscenter og bestemt til LAE=111 dB.
›
S5, Aflæsning af jern/metal mv. til containere – det forventes, at 20 % af personbilerne kommer med jern/metal mv. Kildestyrken for aflæsning af dette er
målt på Skibstrup Affaldscenter og bestemt til LAE=117 dB.
›
S6a-6d, Afsætning og ophaling af containere - det forventes, at 12 lastvogne
på hverdage og 7 lastvogne på lørdage, søn- og helligdage hver afsætter og
ophaler en container i tidsrummet kl. 07-18. Kildestyrken for dette er målt på
Skibstrup Affaldscenter og bestemt til LAE=127 dB.
›
S7, Kørsel med frontlæsser eller lignende på grenplads – det forventes, at der
kører en frontlæsser i 2 timer på hverdage og på lørdage, søn- og helligdage i
tidsrummet kl. 07-18. Kildestyrke for kørsel med frontlæsser er LWA=105 dB,
jf. målinger udført på Skibstrup Affaldscenter.
Placering af kilderne fremgår af nedenstående figur.
Figur 7-4 Oversigtsplan, indretning og støjkilder (vist med støjskærm rundt om hele pladsen, se
bemærkning nedenfor)
69
Virksomheden er i drift i tidsrummet kl 07-18, og uden for dette tidsrum forekommer der ingen støj.
Bemærk at oversigtsplanen i figur 7- 4 viser en støjskærm rundt om hele genbrugspladsen. Som eftervist i støjberegningen er det tilstrækkeligt med en støjskærm
omkring den nordlige, og delvist den østlige og vestlige del af pladsen, som vist i
på Figur 7-5 og Figur 7-6 nedenfor.
7.3.4 Støjberegning
Der er udført beregninger af den samlede støj fra aktiviteter på det biomassefyrede
kraftvarmeværk, genbrugspladsen og driftscenteret.
Der er regnet med akustisk hårdt terræn inden for kraftvarmeværkets område, genbrugspladsens område, driftscenterets område samt ved andre større virksomheder i
nærheden. Derudover er der regnet med akustisk porøst terræn.
De væsentligste kilder til baggrundsstøj vil være vejtrafik og andre virksomheder i
området. Støjen er beregnet i en række punkter ved nærmeste støjfølsomme ejendomme samt ved andre relevante punkter i omgivelserne. Alle beregninger er udført i højden 1,5 m over terræn. Støjberegningerne er foretaget for dag-, aften- og
natperioden med referencetidsrum på henholdsvis 8, 1 og ½ time.
De beregnede støjniveauer LAeq er korrigeret for driftstid. Det kan ikke på det forhåndenværende grundlag vurderes, om støjen i omgivelserne indeholder tydelige
toner eller tydelige impulser, som eventuelt kunne udløse et tillæg på + 5 dB. Der
er derfor ikke korrigeret herfor, og virksomhedens støjbelastning Lr antages at være
lig med de beregnede støjniveauer LAeq.
Der er ikke foretaget bestemmelse af den udvidede usikkerhed på beregningerne af
støjbelastningen, da der er tale om en støjberegning til planlægningsbrug, hvor der
ikke må tages hensyn til denne ved vurdering af om støjgrænserne overholdes.
Tabel 7-1
De beregnede samlede støjniveauer i omgivelserne. Grænseværdier er angivet i
parentes.
Biomassefyret
kraftvarmeværk
Genbrugsplads
Mandag-fredag
kl. 07-18
Lørdag kl 07-14
Driftscenter
Midling
Enhed
Bp1, Julianelund 39
Mandag-fredag
kl. 18-22
Lørdag kl. 14-22
Søn- og helligdag
kl. 07-22
Alle dage
kl. 22-07
LAeq, 8h
LAeq, 1h
LAeq, ½h
dB
dB
dB
36,0 (45)
31,0 (40)
31,1 (35)
70
Biomassefyret
kraftvarmeværk
Genbrugsplads
Mandag-fredag
kl. 07-18
Lørdag kl 07-14
Driftscenter
Mandag-fredag
kl. 18-22
Lørdag kl. 14-22
Søn- og helligdag
kl. 07-22
Alle dage
kl. 22-07
Bp2, Julianelund 43
36,3 (45)
31,8 (40)
32,3 (35)
Bp3, Ørnholmvej 8
40,8 (55)
39,8 (45)
39,9 (40)
Bp4, Ørnholmvej 3a
43,6 (55)
39,8 (45)
40,0 (40)
Bp5, Skibsegen 22
34,5 (45)
30,6 (40)
30,7 (35)
Bp6, Støberivej 15,
47,8 (50)
38,0 (50)
38,4 (50)
Bp7, Energivej 2
47,7 (60)
30,2 (60)
30,6 (60)
Bp8, Energivej 4
51,6 (60)
30,3 (60)
31,1 (60)
Bp9, Energivej 3
49,0 (60)
42,5 (60)
42,4 (60)
Bp10, Energivej 25
52,6 (60)
45,2 (60)
45,2 (60)
Bp11, Energivej 27
51,1 (60)
40,8 (60)
40,9 (60)
Det er forudsat, at driftscenterets vestligste bygning er 7 m høj. Denne virker som
støjskærm i forhold til boliger på Ørnholmvej.
Der vil ikke forekomme overskridelser af støjgrænserne for det biomassefyrede
kraftvarmeværk og for genbrugspladsen, jf. rapporter for disse anlæg i miljøansøgningerne.
Totalstøjen fra det samlede anlæg vil ligeledes ikke overskride de vejledende støjgrænser.
Nedenfor ses figurer over støjudbredelsen i dagperioden samt om natten.
Figur 7-5
Støjudbredelse dag.
Figur 7-6
Støjudbredelse nat.
7.4
71
0-alternativet
Støjniveauet i 0-alternativet vil svare til det nuværende støjniveau, idet der ikke
sker ændringer af HØK ud over en generel levetidsforlængelse og der ikke etable-
72
res en genbrugsplads og et nyt driftscenter. Dette støjniveau svarer til at støjgrænserne for HØK overholdes jf. den nugældende miljøgodkendelse.
7.5
Der etableres en garagebygning med højde 7 m over terræn mod Ørnholmvej 8, så
de støjende aktiviteter i driftscenterets gård afskærmes og støjkravet på 40 dB kan
overholdes.
7.6
Overvågning
Ikke relevant.
8
73
Luftforurening
8.1
Metode
Luftforurening fra det nye biomassefyrede kraftvarmeværk omfatter luftforurening
fra skorstensemissioner, brændstofemissioner fra lastbiler og diffuse støvemissioner fra transport og håndtering af flis/biomasse.
I forhold til luftforurening har driftscenteret og genbrugspladsen effekter i form af
emissioner fra udstødning fra transport, herunder brændstofemissioner fra lastbiler,
personbiler, entreprenørmaskiner og lignende samt evt. støv fra genbrugspladsen.
Det vurderes, at disse emissioner vanskeligt lader sig kvantificere.
Beskrivelsen af luftforureningens miljøpåvirkning foretages inden for 4 delelementer:
›
Skorstensberegninger og lugt – biomassefyret kraftvarmeværk
›
Depositionsberegninger – biomassefyret kraftvarmeværk
›
Brændstofemissioner fra lastbiler, personbiler, entreprenørmaskiner og lignende
›
Støv og lugt.
Emissionsopgørelsen for kraftvarmeværket er baseret på den aktuelle og forventede
driftstid af de enkelte anlæg og opgørelse af emissioner i g/sek., forudsat at værket
netop overholder emissionsgrænseværdierne (dvs. vurdering af spidslast emissionerne).
Depositionsberegningerne omfatter opgørelse af depositioner af kvælstof, forsurende stoffer og kviksølv ud fra de metoder, der hidtil er anbefalet af DCE. Beregningerne omfatter både våd- og tørdeposition for kviksølv, men kun tørdeposition
for kvælstof og forsurende stoffer.
74
Grundlaget for beregninger af emissioner fra transport af biomasse og restprodukter er nærmere beskrevet i metodeafsnittet under klima (kapitel 9).
8.2
8.2.1 Helsingør Kraftvarmeværk
Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk blev i sat i drift i 1993. Anlægget
består af en naturgasfyret turbine med generator, hvor den varme røggas anvendes i
en kedel. Anlægget råder desuden over et lille gasmotoranlæg, som kan benytte
biogas eller naturgas til at fremstille el og varme. Endelig er der et meget lille gasfyr i forbindelse med en Måle-Regulator station (MR-station). Værket har en samlet kapacitet på 143 MW indfyret effekt (inkl. gasmotoren på 3 MW). Det eksisterende anlæg har en gældende miljøgodkendelse fra 2012, men emissioner til luft
reguleres i den oprindelige godkendelse fra 1992 (som er revideret i 2002), idet
HØK ikke er omfattet af den gældende bekendtgørelse om store fyringsanlæg
(gælder ikke for anlæg fra før 2003).
På baggrund af de godkendte emissioner fra anlægget kan de nuværende emissioner opgøres som vist i Tabel 8-1. Der er ved opgørelsen forudsat ca. 2.600 driftstimer for alle anlæg på værket hvilket er en konservativ vurdering da gasmotoren og
MR-stationen kun er i drift i meget begrænset omfang (svarende til ca. 0,5 % af det
samlede gasforbrug).
Tabel 8-1
1
Emissionsopgørelse for Helsingør kraftvarmeværk i 2013.
Gasturbine
Gasmotor
MR-station
Gasturbine
Gasmotor
MR-station
Samlet
Emissionskoncentration
(mg/Nm3)
(mg/Nm3)
(mg/Nm3)
Kildestyrke
(mg/s)
Kildestyrke
(mg/s)
Kildestyrke
(mg/s)
Emission
(t/år) v.
2.600 driftstimer pr. år.
Enkeltstoffer
-
-
-
Lugt
-
-
-
Støv
-
-
-
CO
150 (100)1
650 (100)1
0
5.992
(3.995)1
509 (78)1
-
61 (38)1
NO2
200 (50)1
650 (100)1
200 (100)1
7.990
(1.997)1
509 (78)1
20 (10)1
80 (20)1
NH3
-
-
-
SO2
-
-
-
HF
-
-
-
Hg
-
-
-
Tal i parentes gælder fra 1. januar 2016, jf. bilag1, pkt. 2b i store fyr bekendtgørelsen
75
8.2.2 Depositionsberegninger
Der er i kapitel 12 gennemført depositionsberegning for den eksisterende situation
for henholdsvis kvælstof, forsurende forbindelser og tungmetaller.
8.2.3 Brændstofemissioner
Brændstofemissionerne i den nuværende situation omfatter kun transport af personale til Helsingør Kraftvarmeværk og til det nuværende driftscenter. Der er ikke
foretaget en opgørelse, da transporterne i dag er meget begrænsede.
8.3
8.3.1 Helsingør Kraftvarmeværk
I den fremtidige situation vil emissionerne primært være fra det nye biomassefyrede kraftvarmeværk, der har en indfyret effekt på 70 MW. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk bevares som stand-by værk, der kan bringes i anvendelse som alternativ til det biomassefyrede kraftvarmeværk.
I nedenstående tabel er foretaget en beregning af de fremtidige emissioner, idet det
antages at kun det biomassefyrede værk er i drift i normalsituationen. Det er antaget at den samlede driftstid for anlægget er ca. 4.800 timer pr. år.
Tabel 8-2
Emissionsopgørelse for Helsingør Kraftvarmeværk i 2017.
Biomassefyret kraftvarmeværk
Emissionskoncentration (mg/Nm3)
Kildestyrke
(mg/s)
Emission (t/år) v. 4800
driftstimer pr. år.
Enkeltstoffer
Lugt
2000 LE/Nm³ x 7,8
291.500 LE/s
Ikke relevant
Støv
2
37
1
50
934
16
NO2
150
2.802
48
NH3
2
37
1
SO2
25
467
8
HCL
3
56
1
HF
0,4
7
0,12
Hg
0,003
0,056
0,97 kg/år
CO
1
Ifølge lugtvejledningen skal emissionen af lugt ganges med 7,8 for at omregne fra timemiddelværdi til minutmiddelværdi.
Da anlægget forsynes med de-NOx-anlæg, falder den samlede NO₂-emission fra de
nuværende ca. 80 tons/år (20 tons/år) til ca. 48 tons/år ved etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk. Tallet i parentes angiver hvad den nuværende emission ville falde til hvis anlægget ikke blev bygget, idet store fyr bekendtgørelsen
ville medføre krav om reduktion af NO2 emissionen til 20 tons/år fra det eksisterende gasfyr (se Tabel 8-1). Tilsvarende falder CO-emissionen fra 61 tons/år (38
76
tons/år) til 16 tons/år. Til gengæld vil der forekomme nye små emissioner i form af
SO2, HCl, HF, Hg og støv som stammer fra biomassens indhold af disse stoffer.
Endelig vil anlægget kunne give begrænsede lugtemissioner. Der er i det følgende
foretaget beregning af de nødvendige skorstenshøjder for at alle stoffer opfylder
kravene til immissionsbidrag i omgivelserne. Lugt vil være den primære dimensionerede faktor på det nye anlæg. Lugtemissionen er baseret på målinger fra andre
biomassefyrede anlæg.
Skorstensberegninger og lugt – biomassefyret kraftvarmeværk
I det følgende findes en beskrivelse af emissionerne fra skorstenen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk samt en OML-beregning der viser, hvor høj skorstenen
skal være for at anlægget kan overholde gældende B-værdier.
Emissioner fra skorsten
Den 8. november 2010 vedtog EU nye regler om industrielle emissioner, der skal
erstatte IPPC-direktivet og 6 andre industridirektiver. Det nye direktiv (2010/75),
kaldet Industrial Emissions Directive (IED), indebar en væsentlig skærpelse af
emissionskravene bl.a. til store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg, fordi
brugen af Best Available Techniques (BAT) styrkes.
Direktivet om industrielle emissioner erstatter følgende direktiver:
›
IPPC-direktivet (1996/61)
›
Forbrændingsdirektivet (2000/76)
›
Direktiv om store fyringsanlæg (2001/80)
›
VOC-direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13)
›
Tre direktiver rettet mod titaniumdioxid-industrien (78/176, 82/883 og
92/112).
Med det nye direktiv om industrielle emissioner har EU i praksis besluttet, at bindende emissionsgrænser for store fyringsanlæg fastsættes i overensstemmelse med
BAT.
Det nye direktiv er indført i dansk lovgivning med Bek. nr. 819 af 18/06/2014 om
godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) og Bek. nr. 1453 af
20/12/2014 om begrænsning af visse luftforurenende stoffer fra store fyringsanlæg
(store fyr bekendtgørelsen), og emissionskrav heri gælder for anlæg, der sættes i
drift efter udgangen af 2015 (3 år efter direktivets vedtagelse). Forsyning Helsingørs anlæg er derfor omfattet af disse emissionskrav.
Kravene vil dog blive suppleret med kravene i de kommende BAT konklusioner
for store fyringsanlæg, der er under udarbejdelse og forventes vedtaget i begyndel-
77
sen af 2016. Miljøstyrelsen har følgende kommentar:8 "Anbefalingerne i BREFdokumenterne skal derfor lægges til grund ved fastsættelse af vilkår i en godkendelse, uanset om bekendtgørelsens grænseværdier måske siger noget andet."
EU har i 2013 udarbejdet et første forslag til en revideret BREF (BAT Reference
document) for LCP (Large Combustion Plants – Store Fyringsanlæg). Dette udkast
fra juni 20139 repræsenterer den seneste opdatering af BAT (Best Available Technique) herunder emissionsgrænseværdier, der omtales som "BAT-konklusioner".
Den nye BREF er til kommentering i medlemslandene i øjeblikket og kan derfor
undergå forandringer. Det forventes, at den nye BREF bliver vedtaget i 2016, og
kravene vil blive bindende senest fra 2020, 4 år efter vedtagelse. Disse krav erstatter dermed de nuværende krav i IED (Industrial Emissions Directive). Et nyt stort
fyringsanlæg som på Forsyning Helsingør vil på dette tidspunkt blive underlagt
kravene heri.
Nedenstående skema indeholder de forventede emissionsgrænseværdier for det
biomassefyrede kraftvarmeværk. Værdier fra udkast til BAT-konklusioner fremgår
ligeledes af skemaet.
Tabel 8-3
BAT-konklusioner fra udkast til ny BREF (juni 2013) samt forventede grænseværdier for det kommende biomassefyrede kraftvarmeværk. Emissionsværdier
for tør røggas, 6 % O2. Alle værdier skal måles kontinuert. Det årlige gennemsnit er et gennemsnit af hele året. Det daglige gennemsnit er et gennemsnit af
den 24-timers periode med de maksimale emissionsmålinger over 1 år.
Måleparameter
Enhed
Gennemsnit målt
BAT-konklusioner
Nye anlæg,
50-100 MWth
Årligt
Foreslåede vilkår for Helsingør
Kraftvarmeværk
Dagligt
Månedligt1
NOx
mg/Nm3
70-200
120-260
150
NH₃
3
mg/Nm
1-5
-
2
CO
mg/Nm3
4-80
-
50
SOx
3
mg/Nm
1-50
8-70
25
HCl
mg/Nm3
0,3-8
<14
3
HF
mg/Nm3
<0,01-0,8
-
0,4
Støv
3
mg/Nm
<1-3
2-12
2
Kviksølv, Hg
µg/Nm3
<1-5
-
3
1
Desuden skal alle validerede døgnmiddelværdier overholde 110 % af månedsmiddelværdierne
og 95 % af validerede timemiddelværdier skal overholde 200% af månedsmiddelværdierne.
Det påpeges at udkastet til BREF indeholder emissionsgrænseværdier, der er væsentligt strammere end de tidligere BAT krav og IED. Det påpeges endvidere, at de
grænseværdier, som Helsingør Kommune har foreslået for anlægget, er strammere
8
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/BAT+bedst+tilgaengelige+teknik/Saerligt_vedr_store_fyr_og_affaldsforbraending.htm
9
http://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/BREF/LCP_D1_June2013_online.pdf
78
end udkast til BREF, da Helsingør Kommune foreslår at bruge BREF'ens årsmiddelværdi som månedsmiddelværdi, og der er også sat krav til timemiddelværdier.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk vurderes dog at kunne overholde de foreslåede emissionsgrænseværdier, jf. de foreslåede vilkår fra Helsingør Kommune. Anlægget etableres med ristefyring eller fluid bed. Der installeres desuden SCNRrensning. For NOx og CO forventes der emissionsgrænseværdier, som ligger inden
for spektret, men i den højere ende. Dette skyldes, at emissionerne ikke umiddelbart kan reduceres mere med de benyttede metoder. For de resterende parametre
foreslås der emissionsgrænseværdier svarende til den laveste ende af BATintervallet. Overholdelse af emissionsgrænseværdien for NOx planlægges derved
overholdt via brugen af et SNCR-anlæg til rensning af røggas for NOx. Emissionen
af CO afhænger af opblandingen i fyrrummet.
Der etableres én ny skorsten til det biomassefyrede kraftvarmeværk. Røggaskondenseringen udnyttes fuldt ud og røggassen vil derfor give anledning til en tydelig
dampfane under de fleste vejrforhold.
Ifølge BAT-konklusionerne skal der etableres kontinuerlig måling af NOx, NH3,
SO2, HCl, støv og CO. For stofferne HF og Hg skal der måles et antal gange over
året. Derudover er det nødvendigt med måling af O2 og flow for korrektion af førnævnte målinger.
Der installeres målestudse for at kunne lave enkelt- og referencemålinger.
Emissioner fra diffuse kilder
Der er kun regnet OML på skorstenen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk.
Derudover er der afkast fra siloer og oplag samt ventilationsudsug. Afkast fra flissiloer forsynes med posefiltre, der sikrer overholdelse af et krav på 5 mg træstøv/Nm3 svarende til den vejledende emissionsgrænseværdi og afkast fra øvrige
siloer forsynes med posefilter der kan overholde en grænseværdi for øvrigt støv på
10 mg/Nm³, svarende til de vejledende grænser. Disse afkast vurderes ikke betydende i forhold til virksomhedens samlede emissioner til luften. Det eksisterende
naturgasfyrede kraftvarmeværk bibeholdes som reservelast. Der er ikke gennemført
OML-beregninger på dette anlæg da den nuværende godkendte skorsten (50 m) er
vurderet at være tilstrækkelig i forbindelse med den oprindelige miljøgodkendelse,
og idet emissionerne er væsentligt lavere end grænseværdierne i dag.
Der er mulighed for emission af diffust støv fra udendørs oplag af flis samt fra flishåndtering. Der indføres foranstaltninger til minimering af diffust støv. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. overrisling af udendørs flislager ved behov, begrænset
faldhøjde ved håndtering af flis og opbevaring af flis i silo.
Helsingør Kommune forventer desuden, at der vil blive stillet krav om måling af
endotoxiner og skimmelsvampe i afkast fra støvfiltrene på flissiloerne.
Afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg
Posefilteret by-passes ved opstart, da det har brug for en vis temperatur for at fungere. Der benyttes desuden naturgasfyrede støttebrændere ved opstart.
79
Beregning af afkasthøjder, OML
Der er gennemført OML-beregning af skorstenen fra det flisfyrede kraftvarmeværk. Anlægget har ét afkast. Resultater heraf refereres i det nedenstående.
Emissioner, B-værdier, kildestyrke og spredningsfaktor fremgår af nedenstående
tabel. Disse danner dele af grundlaget for OML-beregningen.
Tabel 8-4
Emissioner, B-værdier, kildestyrke og spredningsfaktor.
(mg/Nm3)
B-værdi
(mg/m3)
Spredningsfaktor
Kildestyrke
(mg/s)
Enkeltstoffer
Lugt
2000 LE/Nm³ x 7,81
5 LE/m³
421,2*
84.240
Støv
2
0,025
37
1.495
50
1
934
934
NO₂
150
0,125
2.802
22.420
NH₃
2
0,3
37
125
SO₂
25
0,25
467
1.868
HCl
3
0,05
56
1.121
HF
0,4
0,002
7
3.737
Hg
0,003
0,0001
0,056
560
CO
1
Ifølge lugtvejledningen skal emissionen af lugt ganges med 7,8 for at omregne fra timemiddelværdi
til minutmiddelværdi
Som det fremgår af ovenstående tabel, har lugt den højeste spredningsfaktor og er
dermed dimensionsgivende. Der er gennemført OML-beregninger for NO2 og lugt.
Ved en skorsten på 57,6 m over terræn er immissionerne således:
Tabel 8-5
Stof
Immissioner og B-værdier. De maksimale immissioner findes i en afstand af
300 m fra skorstenen i retning 340 grader i 7 måned.
Immission
B-værdi
NO₂
0,033 mg/m
0,125 mg/m3
Lugt
5 LE/m³
5 LE/m³
3
Reelt skal skorstenen dimensioneres ud fra timemiddelværdier af emissioner, og
der er derfor lavet en supplerende vurdering af skorstenshøjden for NO2 med anvendelse af en max. timemiddelværdi på 200 % af månedsmiddelværdien, svarende
til 300 mg/Nm3. Dette svarer til en fordobling af emissionskoncentrationen og
dermed også til en fordobling af den beregnede immissionskoncentration, der derved bliver 0,066 mg/m3, dvs. under B-værdien på 0,125 mg/m3. Lugt bliver hermed
fortsat dimensionerende for skorstenen med den angivne emission.
En beregningsudskrift af OML-beregningen er vedlagt som bilag 2.
På baggrund af ovenstående skal skorstenen være min. 57,6 m høj (i praksis 58 m).
80
8.3.2 Depositionsberegninger – biomassefyret
kraftvarmeværk
Der er i kap. 12 gennemført depositionsberegning for den fremtidige situation for
henholdsvis kvælstof, forsurende forbindelser og tungmetaller. Der henvises til
dette afsnit for en mere detaljeret vurdering af depositionsberegningerne.
Depositionen af kvælstof vil, som følge af projektet, blive nedsat i alle de beregnede afstande fra 100 m til 10.000 m (se Tabel 12-4). I 100 meters afstand fra anlægget vil der være et fald fra 0,74 kgN/ha/år til 0,33 kgN/ha/år og i 1000 meters afstand vil der være et fald fra 0,36 kgN/ha/år til 0,27 kgN/ha/år.
Depositionen af forsurende forbindelser (SO2, NOX og NH3) vil blive forøget i de
fleste afstande, men også mindsket i enkelte (100, 2000, 2500, 3000 og 5000 m)
som følge af projektet (se Tabel 12-6). I 100 meters afstand fra anlægget vil der
være et fald fra 0,053 keq/ha/år til 0,041 keq/ha/år. I 1000 meters afstand vil der
være en stigning fra 0,026 keq/ha/år til 0,031 keq/ha/år. Der er således tale om meget små ændringer.
For tungmetaller er der kun beregnet deposition af kviksølv (Hg). Det skyldes at
emission af øvrige tungmetaller er meget lave, ca. 100 gange lavere end de emissioner der sker fra f.eks. et forbrændingsanlæg.
For at vurdere om det økotoksikologiske jordkvalitetskriterie bliver overskredet, er
baggrundsdepositionen i området (2,78*10-5 mg Hg/kg TS/år) lagt sammen med
baggrundsniveauet for dyrkningslaget (0,04 mg Hg/kg TS/år) og depositionen som
følge af projektet i forskellige afstande. Det er derefter beregnet, hvor mange år der
vil gå, før det økotoksikologiske jordkvalitetskriterie på 0,1 mg Hg/kg TS er overskredet. Beregningen viser, at der som minimum vil gå 1.084 år, hvilket gælder de
dele af Natura 2000-området H114 Teglstrup Hegn, som ligger tættest på projektet
og i en afstand af 500 m. For områder der ligger længere væk, vil der gå længere
tid. Dette er markant længere tid end den beregnede levetid for anlægget på 20-30
år. En væsentlig påvirkning som følge af deposition af tungmetaller vurderes derfor
at kunne udelukkes.
8.3.3 Brændstofemissioner fra lastbiler,
entreprenørmaskiner og lignende
Der vil foregå afbrænding af fossile brændsler under etableringen af projektet samt
under driften.
Det vurderes, at brændstofforbruget under etableringen vil være sammenligneligt
med brændstofforbruget fra andre lignende projekter.
Under driften af driftscenteret og genbrugspladsen vil der ligeledes være udledninger fra brændstofforbruget til diverse entreprenørmaskiner og lastbiler, som bruges
ved driftscenteret og genbrugspladsen. Antallet af personbiler med ærinde til kraftvarmeværket er begrænset og derfor ikke medregnet. Det vurderes dog, at dette
brændstofforbrug ikke adskiller sig væsentligt fra det eksisterende forbrug, på Forsyning Helsingørs eksisterende pladser til samme formål.
81
Driften af det biomassefyrede kraftvarmeværk medfører transport af brændsel.
Biobrændsel ankommer med lastbil, og affaldsprodukter føres ligeledes bort med
lastbil. Transport af biobrændsel medfører således en større udledning af emissioner – herunder CO2 – end transport af naturgas. Naturgas føres i ledninger og medfører minimale affaldsmængder.
På grundlag af forventede transportafstande for transporter af biomasse og restprodukter er transportemissionerne knyttet til det biomassefyrede kraftvarmeværk beregnet i nedenstående tabel på grundlag af emissionsfaktorer fra Transportministeriets TEMA 2010.
Tabel 8-6
Beregning af luftemissioner fra transport af biomasse og restprodukter. Det forudsættes, som eksempel at flis
importeres fra Baltikum. Flisen transporteres med lastbil i afsenderlandet, sejles til Hundested og
transporteres herfra med lastbil til Helsingør. Restprodukterne forudsættes bortskaffet til genudnyttelse på
øen Langøya i Norge.
Transport af flis til FH
CO2
Flismængde, tons vådvægt pr. år
transporteret med lastbil
Partikler
NOx
SO2
CO
HC
140.000
140.000
140.000
140.000
140.000
140.000
453
453
453
453
453
453
57
0,0007
0,0561
0,0031
0,0083
0,0005
Flismængde, tons vådvægt pr. transporteret skib
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
Skibstransport med bulkcarrier, Baltikum til Hundested Havn, km
1.500
1.500
1.500
1.500
1.500
1.500
13
0,0306
0,3109
0,0901
0,0354
0,0112
5.565
5
50
14
6
2
Lastbiltransport Hundested Havn Energivej, 53 km + 400 km i afsenderland
Emissionsfaktor, lastbil, g/tonkm
Emissionsfaktor, skib, g/tonkm
Emission fra flistransport, tons/år
Transport af forbrændingsprodukter til Langøya
Restproduktmængde, ton/år
CO2
Partikler
NOx
SO2
CO
HC
2000
2000
2000
2000
2000
2000
Lastbiltransport, km
53
53
53
53
53
53
Emissionsfaktor, lastbil, g/tonkm
57
0,0007
0,0561
0,0031
0,0083
0,0005
400
400
400
400
400
400
Emissionsfaktor, skib, g/tonkm
13
0,0306
0,3109
0,0901
0,0354
0,0112
Emission fra transport af restprodukter, tons/år
16
0
0
0
0
0
5.581
5
50
14
6
2
Skibstransport med bulkcarrier, km
Emission fra transport i alt,
tons/år
Den samlede emissioner af støv, NOx og SO2 fra transporten af biobrændsler og
restprodukter er af samme størrelsesorden som emissionen fra selve kraftvarme-
82
værket, men fordelt over et langt større område. De øvrige emissioner er væsentligt
lavere.
Ved etableringen af den nye genbrugsplads sker der en reduktion af de samlede
emissioner i forhold til i dag. Da de fleste private brugere af genbrugspladsen i dag
kører fra Helsingør by til genbrugspladsen i Skibstrup, regnes der med en besparelse i den samlede kørselsafstand for personbiler svarende til afstanden mellem den
nye genbrugsplads på Energivej og Skibsstrup genbrugsplads på 2x 8,4 km pr. køretøj.
For lastbiler, der afhenter de sorterede affaldsfraktioner, regnes der ikke med væsentlige ændringer i den samlede transportvej, da transporten sker til forskellige
anlæg på Sjælland, og det ikke er muligt at forudsige de præcise transportveje. Det
vurderes på grund af det begrænsede antal af lastbiler pr. år, at effekten på emissionen af klimagasser af ændrede transportafstande for lastbilerne er marginal.
I nedenstående tabel er vist reduktionen af de samlede emissioner for genbrugspladsen.
Tabel 8-7
Reduktion af luftemissioner pga. den nye genbrugsplads.
CO2
Antal personbiler pr. år
Partikler
NOx
SO2
CO
HC
175.000
175.000
175.000
175.000
175.000
175.000
16,8
16,8
16,8
16,8
16,8
16,8
Emissionsfaktor g/km
196
0,006
0,105
0,012
0,294
0,018
Samlet reduktion af emission, tons/år
576
0,018
0,309
0,035
0,864
0,053
Reduceret køreafstand = 2*8,4 km =
8.3.4 Øvrige støv- og lugtgener
Eventuelle støvgener fra genbrugspladsen vil blive minimeret, f.eks. ved opbevaring af støvende affald i lukkede containere samt overrisling med vand. Der er udsugningsafkast på bygning indeholdende kemikalieaffald. Dette er indsat af hensyn
til arbejdsmiljøet inde i bygningen. Det vurderes ikke, at der vil være væsentlige
emissioner herfra.
Det vurderes, at driftscenteret vil medføre ingen eller ubetydelige udledninger af
lugt og støv.
8.4
0-alternativet
Ved 0-alternativet vil HØK blive levetidsforlænget og emissionerne forventes at
svare til emissionerne for det eksisterende anlæg jf. Tabel 8-1. Fra 1. januar 2016
træder de skærpede emissionskrav vist i parentes i tabellen i kraft, hvilket betyder
en væsentlig reduktion i de krav HØK skal overholde, men Forsyning Helsingør
har på nuværende tidspunkt allerede reduceret emissionerne betydeligt i forhold til
de nuværende godkendte værdier, så kravene fra 1. januar 2016 kan overholdes på
gasturbinen. Gasmotoren vil ifølge de seneste målinger ikke kunne overholde det
83
kommende krav til NOX og den skal derfor udtages eller renoveres så den overholder kravene.
8.5
Afværgeforanstaltninger vurderes ikke relevante i forbindelse med driftscenteret.
Kraftvarmeværket
Der implementeres forskellige foranstaltninger til rensning af røggassen fra det
›
NOx reduktion foretages i et SNCR (Selective Non-Catalytic Reduction) anlæg til rensning af røggassen. Der gøres desuden plads til et SCR (Selective
Catalytic Reduction) anlæg, som kan eftermonteres.
›
Støvreduktion sker i et posefilter.
›
HCL reduktion sker i den planlagte kondenseringsskrubber.
›
SO2 reduktion vil sandsynligvis blive nødvendig. Der vil i så fald blive bygget
et system til afsvovling ind i røggaskondenseringssystemet.
Figur 8-1
Anbefalet koncept for røggasrensning.
Genbrugspladsen
Eventuelle støvgener vil blive minimeret, f.eks. ved opbevaring af støvende affald i
lukkede containere samt overrisling med vand.
Der er udsugningsafkast på bygning indeholdende kemikalieaffald. Dette er indsat
af hensyn til arbejdsmiljøet inde i bygningen. Det vurderes ikke, at der vil være
væsentlige emissioner herfra.
84
8.6
Overvågning
I forbindelse med miljøgodkendelse af det biomassefyrede kraftvarmeværk og
genbrugspladsen fastsættes der vilkår for overvågning af emissioner til luft herfra.
Det vurderes at der ikke er behov for yderligere overvågning.
9
85
Klima
Forbrændingen af biomasse kan påvirke klimatiske forhold ved udledningen af
drivhusgasserne CO₂, CH4 og N2O. Desuden vil der fra transport af biomasse, affald til genbrugspladsen og materialer til driftscenteret være en emission af klimagasser fra brændstofforbruget.
9.1
Metode
9.1.1 Det biomassebaserede kraftvarmeværk
CO2 emission fra kraftvarmeværket er beregnet ud fra brændselsforbruget og generelle emissionsfaktorer, suppleret med oplysninger fra grønne regnskaber og leverandører for de specifikke anlæg:
Der er anvendt følgende forudsætninger vedrørende brændselsforbruget.
Tabel 9-1
Forudsætninger om brændselsforbrug i 0-alternativet og hovedalternativet.
0-alternativet (2013)
Brændsel
Flis
HØK, n-gas, varme
Div, n-gas, varme
Produktion
Virkningsgrad
Indfyret
effekt
Indfyret
effekt
MWh/år
%
MWh/år
GJ/år
42.636
102,9
41.434
149.164
161.377
44,1
365.934
1.317.363
66.349
98
67.703
243.731
Hovedalternativ (2017)
Brændsel
Flis
HØK, biokraftvarme, varme
Div, n-gas, varme
Produktion
Virkningsgrad
Indfyret
effekt
Indfyret
effekt
MWh/år
%
MWh/år
GJ/år
8.300
102,9
8.066
29.038
258.000
78
330.769
1.190.769
4.908
98
5.008
18.029
Der er desuden anvendt følgende emissionsfaktorer:
86
Tabel 9-2
Emissionsfaktorer.
Naturgas
Kuldioxid (CO2)
Emissionsfaktor, g
CO2-ækvivalent/GJ
56.700
Kilde
Energistyrelsen, forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, okt. 2012
Metan (CH4)
1,5
Vattenfall, Grønt regnskab for Helsingør
kraftvarmeværk, 2008
Lattergas (N2O)
2,2
Vattenfall, Grønt regnskab for Helsingør
kraftvarmeværk, 2008
Biobrændsler
Emissionsfaktor, g
CO2-ekvivalent/GJ
Kilde
Kuldioxid (CO2)
0
Metan (CH4)
2
Leverandør oplysninger
Lattergas (N2O)
2
Leverandør oplysninger
Ved opgørelse af emissionsfaktorerne er der anvendt en omregningsfaktor på 25 g
CO2 ækvivalenter/g CH4 og 298 g CO2 ækvivalenter/g N2O, jf. Energistyrelsens
anbefalinger10.
Træ som brændselskilde betegnes normalt som CO₂ neutralt jf. Energistyrelsens
anbefalinger, derfor vil beregningen blive foretaget både med og uden CO₂ bidraget fra biobrændsler. Bidraget fra CH4 og N2O medregnes til klimaeffekten i alle
tilfælde.
Brændstofemissioner fra transport af biomasse og restprodukter fra forbrændingen
er beregnet ved hjælp af Transportministeriets model TEMA 2010, idet der er anvendt følgende forudsætninger:
Lastbiltransport: EURO 6 vogntog, 34 – 40 t, lastevne max. 26, 5 t ved 100 % belægning
Skibstransport: Bulk carrier, lasteevne 2.000 tons ved 100 % belægning.
Der er endvidere regnet med transport af flis fra det lokale opland på Sjælland og
fra de skandinaviske og de baltiske lande. Der er ikke regnet med oversøisk transport fra USA og Sydamerika, da havneforholdene i Hundested og København ikke
tillader dette. Der er dog lavet en supplerende beregning af klimaeffekten hvis
skibstransporten en gang i fremtiden skulle ske fra disse destinationer. Der er generelt regnet med følgende "worst case" transportafstande:
›
Transport med lastbil, Hundested havn – Energivej, Helsingør: 53 km
›
Transport fra lokalområdet i Nordsjælland – Energivej, Helsingør: 53 km
10
Tillægsblad for Global Warming Factors, Energistyrelsen, juni 2012
›
Transport med lastbil i afsenderlande: max. 400 km
›
Transport med skib fra Skandinaviske og baltiske lande: max. 1.500 km
›
Transport fra oversøiske destinationer: max. 10.000 km
87
For restprodukter regnes med transport med Lastbil til Hundested havn og transport
til Langøya i Norge: I alt lastbiltransport 53 km og skibstransport 400 km.
9.1.2 Genbrugspladsen
For genbrugspladsen er der regnet med følgende antal transporter:
Tabel 9-3
Transporter genbrugspladsen.
Køretøj
Personbiler
Lastbiler med hænger
Antal/år
175.000
1.600
Da de fleste private brugere af genbrugspladsen i dag kører fra Helsingør by til
genbrugspladsen i Skibstrup, regnes der med en besparelse i den samlede kørselsafstand for personbiler svarende til afstanden mellem den nye genbrugsplads på
Energivej og Skibsstrup genbrugsplads på 2 x 8,4 km pr. køretøj.
For lastbiler, der afhenter de sorterede affaldsfraktioner, regnes der ikke med væsentlige ændringer i den samlede transportvej, da transporten sker til forskellige
anlæg på Sjælland, og det ikke er muligt at forudsige de præcise transportveje. Det
vurderes på grund af det begrænsede antal af lastbiler pr. år at effekten på emissionen af klimagasser af ændrede transportafstande for lastbilerne er marginal.
For personbiler er der regnet med EURO5 biler, benzin 1,4-2,0 l og en gennemsnitlig slitage på 150.000 km.
9.1.3 Driftscenteret
For driftscenteret er der regnet med følgende antal transporter:
Tabel 9-4
Køretøj
Personbiler
Lastbiler
Transporter driftscenteret.
Antal/år
63.600
5.300
For driftscenteret er der ikke regnet med ændringer i transportafstande i forhold til i
dag, hvor der er de samme aktiviteter på området. Der er derfor ingen effekt på
emission af klimagasser.
88
9.2
Emissionen af klimagasser fra de eksisterende anlæg på Helsingør Kraftvarmeværk
og varmecentralen på H.P. Christensensvej er opgjort i nedenstående tabel på
grundlag af brændselsforbruget opgjort i Tabel 9-1 og emissionsfaktorerne i Tabel
9-2. Emissionen er opgjort både med og uden CO2 emissionen fra biobrændsler.
Tabel 9-5
Biobrændsel
Nuværende emission af drivhusgasser fra HØK og varmecentralen H.P. Christensensvej.
Indfyret effekt
Emissionsfaktor
CO2 emission
Ekskl. CO2
fra biomasse
GJ/år
g CO2/GJ
Tons/år
Tons/år
110.000
16.408
0
CH4
50
7
7
N 2O
596
89
89
56.700
88.514
88.514
CH4
37,5
59
59
N 2O
655,6
1.023
1.023
106.100
89.692
CO2
149.164
Naturgas
CO2
1.561.094
Ialt 0-alternativet (2013)
9.2.2 Genbrugspladsen og driftscenteret
Eksisterende drivhusgasemissioner fra genbrugspladsen og driftscenteret er ikke
opgjort, idet der kun er beregnet ændringen i drivhusgasemissionerne i det følgende
kapitel for disse 2 aktiviteter.
9.3
Det biomassefyrede kraftvarmeværk udleder CO2 ved forbrændingsprocessen. Afbrænding af biomasse kan imidlertid betragtes som CO2 neutral ifølge Energistyrelsens anbefalinger11, idet der kun udledes den mængde CO2, som planterne har
optaget under deres vækst. Dette forudsætter imidlertid at anlægget forsynes med
biobrændsel som f.eks. skovflis, der er et restprodukt fra udtynding og vedligeholdelse af skovene, idet dette restprodukt under alle omstændigheder ville blive om11
89
sat til CO2 i skovbunden. Tilsvarende vil biobrændsel bestående af halm, skaller og
andre restprodukter der ville blive omsat naturligt kunne betragtes som CO2 neutrale. Disse typer af biobrændsel fremskaffes normalt fra nærområdet på Sjælland.
Hvis biobrændslet består af flis importeret fra Skandinavien, de baltiske lande eller
oversøisk, kræves der en garanti for at der er tale om biobrændsel fremskaffet ved
bæredygtig skovdrift, dvs. hvor der tale om enten træflis fra udtynding og vedligeholdelse, eller fra plantager hvor der genplantes træer i mindst sammen omfang
som de fældede træer. I modsat fald vil man ikke kunne regne forbrænding af biomassen for CO2 neutral.
Den forventede fremtidige emission af drivhusgasser fra HØK og centralen på H.P.
Christensensvej er vist i nedenstående tabel.
Tabel 9-6
Fremtidige emissioner af drivhusgasser fra HØK og varmecentralen H.P. Christensensvej.
Indfyret
Emissionsfaktor
CO2 emission
Ekskl. CO2
fra biomasse
GJ/år
g CO2/GJ
Tons/år
Tons/år
Biobrændsel
110.000
134.179
0
CH4
50
61
61
N 2O
596
727
727
700
1.395
1.395
CH4
37,5
1
1
N 2O
655,6
12
12
136.375
2.196
CO₂
1.219.807
Naturgas
CO₂
18.029
I alt hovedalternativet (2017)
Sammenlignet med Tabel 9-5 er emissionen ekskl. bidrag af CO2 fra biomasse reduceret med ca. 98 %. Hertil kommer dog en øget emission fra transport af biomasse og restprodukter som er opgjort i Tabel 9-7. Denne emission udgør ca. 5.581
tons CO2 pr. år, således at den samlede emission fra det biomassefyrede kraftvarmeværk kan opgøres til 7.777 tons/år, svarende til en reduktion ved det nye anlæg
på Energivej på ca. 91 % når transporten medregnes.
Tabel 9-7
Drivhusgasemission fra transport af biomasse og restprodukter.
Flismængde, tonsvådvægt pr. år transporteret med lastbil
Lastbiltransport Hundested Havn – Energivej, 53 km + 400 km i afsenderlandet, km
Emissionsfaktor, lastbil, g CO2/tonkm
Flismængde, tonsvådvægt pr. år transporteret med skib
Emissionsfaktor
140.000
453
57
100.000
90
Skibstransport med bulkcarrier, Baltikum til Hundested Havn, km
1.500
Emissionsfaktor, skib, g CO2/tonkm
CO2 emission fra flistransport, tons/år
13
5.565
Transport af forbrændingsrestproduktprodukter til Langøya
Restproduktmængde, t/år
2000
Lastbiltransport, km
53
Emissionsfaktor, lastbil, g CO2/tonkm
57
Skibstransport med bulkcarrier, km
400
Emissionsfaktor, skib, g CO2/tonkm
13
CO2 emission fra transport af restprodukter, tons/år
16
CO2 emission fra transport i alt, tons/år
5.581
I beregning af transporten er forudsat at der importeres ca. 100.000 tons/år biomasse fra skandinaviske og baltiske lande udover lokale ressourcer. Hvis man i stedet
forudsætter at denne biomasse hentes oversøisk i f.eks. Brasilien vil CO2 bidraget
fra transporten øges til 16.631 tons/år, dvs. i det tilfælde vil den samlede emission
fra det nye anlæg være 18.827 tons/år, svarende til en reduktion i forhold til 0alternativet på ca. 81 %.
9.3.2 Genbrugspladsen og driftscenteret
Med de forudsætninger der er angivet i afsnit 10.2.1 kan reduktionen af CO2 emissionen knyttet til den fremtidige drift af genbrugspladsen opgøres til 576 tons
CO2/år som beregnet i nedenstående tabel.
Tabel 9-8
Reduktion af CO2 emission fra transport til og fra genbrugspladsen.
Antal personbiler pr. år
175.000
Reduceret køreafstand = 2 *8,4 km=
16,8
Emissionsfaktor g CO2/km
196
Samlet reduktion af CO2 emissionen, tons/år
576
For driftscenteret regnes der som nævnt ikke med betydende ændringer af CO2
emissionen som følge af etableringen af det nye forsyningscenter.
9.4
0-alternativet
I 0-alternativet vil drivhusgasemissionen svare til den nuværende emission som
beskrevet i afsnit 9.2. CO₂ emissionen fra genbrugspladsen og driftscenteret vil
være ca. 576 tons højere, jf. beregningen i Tabel 9-8.
9.5
91
For at sikre lavest mulige CO2 belastning fra det kommende biomassefyrede kraftvarmeværk, er det væsentligt at sikre en kontrol af, at den anvendte biomasse så
vidt som muligt er CO2 neutral. Dette nødvendiggør at dette krav indarbejdes i aftalerne med leverandører af biomasse. Desuden vil det være væsentligt at den størst
mulige andel af biomasse fremskaffes fra lokale kilder for at sikre et lavt transportbidrag.
9.6
Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for særlig overvågning udover ovennævnte kontrol af leverancerne af biomasse.
92
10
10.1 Metode
Miljøvurderingsrapporten skal beskrive den indvirkning på mennesker og samfund,
som er afledt af projektets miljøkonsekvenser. Opgaven er her afgrænset til at belyse væsentlige indvirkninger på mennesker og samfund, herunder erhvervsmæssige
og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes at
kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger.
Vurderingen af indvirkningerne på mennesker, sundhed og samfund, herunder materielle goder og socioøkonomiske forhold, er primært baseret på miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten:
›
Støj
›
Luft
›
Klima
›
Trafik.
Desuden behandles projektets påvirkning af Forsyning Helsingørs forbrugere.
10.2 Eksisterende forhold
10.2.1 Støj
Det naturgasfyrede kraftvarmeværk har vilkår for støj i omgivelserne svarende til
de vejledende grænseværdier.
Det naturgasfyrede kraftvarmeværk udleder emissioner til luften. Disse emissioner
er reguleret efter den gældende miljøgodkendelse, og det er via OML-beregninger
eftervist, at emissionerne ikke medfører immissioner, som kan påvirke mennesker
negativt.
93
10.2.2 Klima
Da det eksisterende anlæg er naturgasfyret, udledes klimagassen CO2.
10.2.3 Trafik
Det eksisterende kraftvarmeværk genererer en meget begrænset mængde trafik –
primært i form af ansatte. I henhold til trafikvurderingerne er der ikke problemer
med kapaciteten eller med uheld i den eksisterende situation.
10.2.4 Forbrugere
I den nuværende situation forsynes fjernvarmenettet med varme produceret på et
ældre, naturgasfyret kraftvarmeværk. Alderen på anlægget bevirker, at det er øgede
omkostninger til vedligehold og reparation. Værket kan kun fyres med naturgas,
hvilket mindsker forsyningssikkerheden, da værket ikke kan producere ved svigtende naturgasleverancer. Fjernvarmeprisen er desuden afhængig af naturgasprisen.
10.3 Vurdering af virkninger på miljøet
10.3.1 Støj
Der vil ikke forekomme overskridelser af støjgrænserne hverken for det biomassefyrede kraftvarmeværk og for genbrugspladsen hver for sig, eller for det samlede
anlæg, der også omfatter driftscenteret.
10.3.2 Luftforurening
Projektet medfører emissioner til luften. Disse stammer primært fra det biomassefyrede kraftvarmeværk og i mindre grad fra f.eks. biler og entreprenørmaskiner.
Emissioner til luft fra kraftvarmeværket vil blive underlagt grænseværdier i en
kommende miljøgodkendelse, jf. afsnit omkring luft. Skorsten er desuden dimensioneret således at gældende B-værdier overholdes i omgivelserne. Emissioner til
luften fra det biomassefyrede anlæg vurderes derved ikke at have en påvirkning på
menneskers sundhed.
Der vil være diffuse emissioner af lugt og støv fra oplag på kraftvarmeværket samt
fra genbrugspladsen. Disse emissioner søges minimeret ved brug af siloer med filter på kraftvarmeværket.
Det vurderes, at emissionerne til luft ikke vil påvirke menneskers sundhed.
10.3.3 Klima
Det biomassefyrede kraftvarmeværk er principielt CO2-neutralt. Transport af
brændsler medfører dog en vis CO2 udledning. Samlet set vil CO2 udledningen falde med 91 % ved gennemførelse af projektet. Dette vurderes at have en positiv
samfundsmæssig betydning.
94
10.3.4 Trafik
Projektet vil medføre øget trafik til området – både i form af personbiler til genbrugspladsen og driftscenteret og i form af lastbiler med brændsel til det biomassefyerede kraftvarmeværk. Det foreslås en række afværgende foranstaltninger til minimering af risikoen for uheld ved den øgede trafik. Da området både vil betjene
lastbiler, personbiler og bløde trafikanter er det særligt relevant at indføre afværgende foranstaltninger, der sikrer de bløde trafikanter, jf. afsnit 16.55 Afværgeforanstaltninger.
Det vurderes, at trafikken ikke vil have væsentlig påvirkning af mennesker, sundhed og samfund, hvis de foreslåede afværgende foranstaltninger gennemføres.
10.3.5 Forbrugere
Ved etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk vil Helsingør Forsyning Varme
opnå et flerstrenget system. Det biomassefyrede kraftvarmeværk kan fyres med
forskellige typer biobrændsel. Dette øger forsyningssikkerheden, idet et nyt brændsel kan indkøbes, hvis leverancerne af et andet ophører. Desuden kan løbende vælges biobrændsel ud fra økonomiske betragtninger. Fjernvarmeforbrugerne er dermed ikke så sårbare over for en prisstigning hos en enkelt type af brændsel. Det
naturgasfyrede kraftvarmeværk bibeholdes desuden som back up.
Økonomiske beregninger af det kommende biomassefyrede kraftvarmeværk viser
endvidere, at fjernvarmeprisen vil falde. Til illustration af forbrugerøkonomien er
det beregnet hvad besparelsen ved biomassekraftvarme svarer til for et dansk referencehus (Energistyrelsens definition) med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh og
et areal på 130 m².
Den årlige besparelse ved biomassekraftvarme varierer over betragtningsperioden
svarende til 159 - 182 kr./MWh varmeproduktion uden moms. Det svarer til en årlig besparelse i varmeregningen inklusive moms på mellem 3.500 kr. og 4.000 kr.
Omkostningen til varmeproduktion fra HØK er beregnet til i gennemsnit ca. 30 %
lavere ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme. Da det er forbrugernes
variable betaling der reduceres, medfører det en reduktion på i gennemsnit ca.
20 % i forbrugernes samlede varmeomkostning i forhold til niveauet i dag.
Tabel 10-1
Gennemsnitlig besparelse i varmeomkostning i Helsingør for et gennemsnitligt hus.
Nuværende
situation
Projektet
Enhed
Produktionspris alt inkl.
135
116
Kr/GJ
Forbruger varmepris
17.353
13.500
Kr/år
I ovenstående tabel er betydningen af besparelsen ved biomassekraftvarme for forbrugernes varmeregning i Helsingør vist i forhold til i dag. Når grundbeløbet falder
bort efter 2018 øges udgifterne til varmeproduktion lige meget ved naturgaskraft-
95
varme og biomassekraftvarme, hvorved besparelsen fortsat vil være ca. 3.800 kr.
som i tabellen.
Ved at placere genbrugspladsen i Helsingør, vil en stor del af kommunens borgere
få kortere afstand til genbrugspladsen, hvilket sparer tid og transport.
Planerne om den 3. dimension, som bl.a. indebærer øget inddragelse og information til borgerne, vil øge forbrugernes kendskab til Forsyning Helsingørs kerneområder og kan dermed også bidrage til at borgerne f.eks. udfører bedre affaldssortering og gennemfører energibesparelser.
Det vurderes, at projektets påvirkning af forbrugerne er positiv.
10.4 0-alternativet
I 0-alternativet fortsætter de nuværende forhold som beskrevet i afsnit 10.2, dvs.
der er højere klimabelastning og en mindre trafikbelastning sammenlignet med påvirkningerne fra det nye forsyningscenter. Varmeprisen forventes at blive højere
hvis det biomassefyrede kraftvarmeværk ikke etableres jf. Tabel 10-1, og der vil
være en dårligere service for en del af Helsingørs borger med hensyn til større afstand til genbrugspladsen.
10.5 Afværgeforanstaltninger
For afværgeforanstaltninger henvises til kapitlerne om støj, luftforurening, klima
og trafik.
10.6 Overvågning
For overvågning henvises til kapitlerne om støj, luftforurening, klima og trafik.
96
11
Landskab, kulturarv og rekreative
interesser
I dette kapitel gennemgås påvirkningerne af landskabet ved udvidelsen af Forsyning Helsingørs arealer. Der præsenteres også en række visualiseringer af, hvordan
udvidelsen af projektet vil tage sig ud i landskabet. Yderligere vil eventuelle påvirkninger af kulturarv og rekreative interesser ved gennemførelse af projektet blive beskrevet.
11.1 Metode
11.1.1 Landskab
Vurdering af påvirkning af landskabet i området ved gennemførelse af projektet er
baseret på visualiseringer af projektet.
Der er udarbejdet 12 visualiseringer af udvidelsen af Forsyning Helsingørs anlæg
som ses i Bilag 7. Visualiseringerne er baseret på fotografier af de nuværende forhold. Position og vinkel, hvor billeder er taget fra, ses på Figur 11-3.
Det skal pointeres, at der er tale om visualiseringer, hvor de nye bygninger er tegnet oven på fotos af den eksisterende situation. De nye planlagte bygninger er ikke
etableret endnu og visualiseringerne er derfor ikke en 100 % nøjagtig gengivelse af
hvordan bygningerne kommer til at se ud i virkeligheden.
De udarbejdede visualiseringer anvendes som grundlag for vurderinger af projektets landskabelige virkninger ved at sammenholde visualiseringerne med oplysninger fra bl.a;
›
Besigtigelser af projektområdet
›
Flyfotos, ortofotos
›
Topografiske kort
›
Oplysninger fra Helsingørs Kommunes planafdeling
›
97
Helsingør Kommunes Kommuneplan 2013.
11.1.2 Kulturarv
Vurderingen af kulturhistoriske forhold tager udgangspunkt i data fra Danmarks
Miljøportal samt www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/. I vurderingen af projektet indgår:
›
Identifikation af eventuelle fund, fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger
og kulturhistoriske områder
›
Påvirkning af eventuelle udpegninger ved gennemførelse af projektet.
11.1.3 Rekreative interesser
Projektets indvirkning på rekreative interesser er baseret på kvalitative vurderinger
som er gennemført på grundlag af de nuværende arealer. Følgende identificerede
virkninger af projektet vil indgå i vurderingen:
›
Virkning på trivsel og rekreative interesser
›
Påvirkning på rekreative arealer i og omkring projektområdet.
11.2.1 Landskab
Områdets karakter
Projektområdet er på nuværende tidspunkt præget af relativt stor landskabelig variation og af forskellige typer arealanvendelse. Landskabet i området udgøres af åbne
arealer, skovområder, småbiotoper, små søer/vandhuller. Umiddelbart nordøst for
området ligger Helsingør Erhvervsområde, som er præget af en udbygget vejinfrastruktur og en betydelig mængde erhvervsvirksomheder af forskellig karakter.
En del af projektområdet er på nuværende tidspunkt udlagt som erhvervsområde til
industriformål i kommuneplanen. I dette område er landskabet præget af bygninger
til industrielle og/eller produktions- og lagerformål. Området rummer i den sydvestlige del endvidere det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk. De øvrige
driftsbygninger ligger ca. 50 meter nordvest for værket og er omkranset af buske
og mindre træer ud mod vejen. Projektområdet er placeret i grønne omgivelser og
grænser op til skov (sydligste del af Teglstrup Hegn) i den vestlige del af projektområdet. Syd for kraftvarmeværket findes der mindre rækker af træer plantet. Dele
af projektområdet i den vestlige ende af Støberivej og Energivej er et åbent område
der indeholder en bane til kørsel med fjernstyrede biler.
Om erhvervsområdet gælder særlige bestemmelser jf. kommuneplanen:
98
a. Området kan anvendes til produktions- og værkstedsvirksomhed, vinteropbevaring af både, genbrugsplads, privat og offentlig service, forsyningsvirksomhed samt
virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
b. Der kan placeres en enkelt butik for særlig pladskrævende varegrupper på op til
5.000 m2.
c. Områdets grønne og åbne karakter med fritstående bygningsvolumener skal bevares.
d. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
e. Der skal etableres plantebælter ud til offentlige veje og stier.
Der er således krav til udformning af området samt bebyggelsesprocenten på de
enkelte matrikler i området. Områdets grønne og åbne karakter skal ligeledes bevares.
Den sydlige del af projektområdet, mellem det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk, Ørnbækvej og Kongevejen er i dag udlagt som et område med landskabelige bevaringsværdier. I kommuneplanen er det nordøstligste område (den
nye del af projektområdet) af ”Landskabskiler” udpeget af landskabskarakteranalyse. Dette område skal zoneoverføres fra land- til byzone i forbindelse med projektets realisering.
Om fælles retningslinjer for ændring af beskyttelsesområder står der i kommuneplanen: Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis
det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.
Ændringer kan dog ske
›
som led i forbedring af områdernes bevaringsværdier,
›
i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredningskendelse eller lokalplan,
›
såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og under hensyntagen til, at værdi, betydning eller funktion af områder med bevaringsværdier ikke forringes.
Projektområdet er på nuværende tidspunkt et grønt areal med offentlig adgang. På
arealet findes der åbne områder der i dag bruges til hundeluftning, boldspil og andet rekreativt brug. Området er omkranset af træer, med undtagelse af arealet ud til
Energivej. Landskabet i dette sydøstlige hjørne er således præget af mosaik af tilplantede områder, åbne arealer og en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Der løber endvidere en delvist udtørret, rørlagt bæk (Egebæk) igennem dette område, som kommer fra den vestlige del af industriområdet. I den sydøstligste del af
projektområdet ligger en privatbolig ud til Kongevejen.
99
Sydvest for projektområdet ligger et græsareal, der indeholder to søer omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og som er omkranset af levende hegn.
Det nye driftscenter og dertil hørende parkeringsarealer vil være belyst. Driftscentret vil være belyst i nattetimerne.
Hele projektområdet ligger indenfor det ydre storbyområde (Byfingrene), og udvidelsen vil derfor ikke være i strid med Fingerplanens retningslinjer. Projektet kræver af samme grund ikke særlig planlægningsmæssig begrundelse.
Kystnærhedszonen
Projektet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen indebærer,
at der kun må inddrages nye arealer eller planlægges i landzone, hvis der er særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering jf. § 5b
nr.1. i Planloven.
De særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser for at lokalisere
projektet i kystnærhedszonen er:
›
Området er domineret af at samtlige omliggende arealer beliggende mellem
projektområdet og kysten allerede er bebygget
›
Området er allerede delvis beliggende i byzone
›
Der planlægges for at udnytte det allerede udnyttede byzoneareal, hvor det
eksisterende kraftvarmeværk er beliggende, sammen med landzonearealet til
en samlet funktion – Forsyningscenter for Helsingør Kommune
›
Der er betydelige funktionelle og driftsmæssige fordele i at udbygge de eksisterende infrastrukturer som Forsyning Helsingør ejer og driver sammen med
de nye faciliteter som søges etableret med det ansøgte projekt.
›
Projektområdet ligger centralt for Helsingør Kommunes borgere og udnytter
det eksisterende overordnede vejnet til lokalisering af projektet.
Fredede områder
Projektområdet indeholder ingen fredede områder og ligger ca. 600 m fra nærmeste
fredede område, "Færgevejskilen, Helsingør". Fredningen ligger syd for Kongevejen. Projektet forventes ikke at have nogen betydning for fredningen af Færgevejskilen.
Området er ikke omfattet af skovbyggelinjer.
11.2.2 Kulturarv
Projektområdet indeholder ingen fredede fund eller fortidsminder og er ikke udlagt
som kulturarvsareal.
100
Projektområdets vestligste placering grænser op til et beskyttet sten- og jorddige.
Ligeledes er der et beskyttet sten- og jorddige mellem Energivej og Kongevejen i
den østlige del af projektområdet. Digerne er beskyttet af Museumsloven12 og der
må derfor ikke ændres i tilstanden af dem. Såfremt der i forbindelse med gennemførelse af projektet skal laves en ændring i tilstanden af sten- og jorddiget, kræves
der en dispensation jf. museumslovens § 29 j, stk. 2 som gives af kommunalbestyrelsen.
Det nye projektområde indeholder et ikke-fredet fortidsminde i form af en affaldsgrube fra oldtiden. Denne grube er en forhøjning i landskabet og er tidligere undersøgt som værende en mulig gravhøj (2008) I det følgende omtales den som en høj.
Figur 11-1
12
Projektområdets placering i forhold til fredninger og fortidsminder.
LBK nr. 1505 af 14/12/2006 Gældende
101
I den del af projektområdet som allerede er udlagt til erhvervsområde med industri,
vurderes der at være begrænsede rekreative aktiviteter. Området indeholder to åbne
arealer, og kun det ene vurderes at være brugt til rekreativt brug (kørsel med fjernstyrede biler). Det åbne areal, der ligger umiddelbart nordvest for kraftvarmeværket
er vokset til med højt græs og det nordlige område er et græsareal. På området ud
mod Energivej er der en bane, hvor en lokal forening kører med fjernstyrede biler.
Ellers vurderes områderne uden videre aktivitet.
Det øvrige projekterede areal indenfor projektområdet mellem kraftvarmeværket,
Energivej, Ørnholmsvej og Kongevejen er endnu ikke udlagt som erhvervsområde.
Området rummer i dag flere former for rekreative aktiviteter. Området er åbent for
offentligheden og indeholder skovbræmmer såvel som åbne arealer, der anvendes
til hundeluftning, boldspil og andre rekreative aktiviteter.
Sydvest for projektområdet ligger et græsareal, der indeholder to søer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Arealet er indhegnet og græsses af heste. Arealet
vurderes derfor ikke at have rekreativ værdi for offentligheden.
På den anden side af Kongevejen sydvest for projektområdet ligger et større grønt
område. Dette vurderes at blive brugt til rekreative formål bl.a. pga. beliggenheden
op ad boligområdet.
Den vestlige del af projektområdet grænser op til den sydligste del af Teglstrup
Hegn. Skoven (Teglstrup Hegn) vurderes at være lokalitet med en høj grad af rekreative interesser. Det nuværende areal (sydlige del af projektområdet) vurderes
ikke at være bindende led mellem skoven og områdets øvrige rekreative områder i
rekreativ sammenhæng. Der vil desuden fortsat være adgang via vejen umiddelbart
vest for projektområdet mellem områderne.
11.3.1 Landskab
Nedenstående Figur 11-2 illustrerer før og efterscenariet for udvidelsen af Forsynings Helsingørs anlæg. Nederste billede er således en visualisering og ikke en direkte gengivelse af scenariet.
102
Figur 11-2
Illustration af scenarierne før og efter udvidelsen af Forsyning Helsingørs arealer og etablering af det nye anlæg.
Områdets karakter
Arealerne, der skal inddrages i projektområdet, er et område med bevaringsværdigt
landskab. Kommunen har retningslinjer for disse områder. Områdets funktion skal
ses som en del af den landskabelige karakter og som en grøn spredningskorridor.
Området er en del af en samlet spredningskorridor mellem Teglstrup Hegn og de
grønne arealer syd for Kongevejen. Indhegningen af området vil påvirke det samlede område som spredningskorridor for vildt og derved mindske den eksisterende
kile.
Efter gennemførelsen af projektet vil projektområdet være belyst i nattetimerne.
Dette vil være en væsentlig ændring i forhold til de nuværende forhold og vil selvsagt især påvirke oplevelsen af området i nattetimerne.
103
Visualiseringer
Der er udarbejdet 12 visualiseringer af projektet baseret på fotos af det eksisterende
anlæg. Visualiseringerne illustrerer de eksisterende og kommende forhold for projektet. Billederne som visualiseringerne er baseret på er taget fra forskellige vinkler
og vil derfor give et indtryk af den kommende indvirkning af projektets gennemførelse. Oversigtskort med fotostandpunkter ses på Figur 11-3.
Visualiseringerne fremgår af Bilag 6.
Figur 11-3
Position og vinkel, hvor fotos til visualiseringerne er taget fra. Det røde felt
markerer lokalplanområdet.
Visualiseringerne illustrerer, hvordan udvidelsen af Forsyning Helsingørs arealer
og bygninger vil påvirke området.
Bygningerne vil i et vist omfang påvirke udsynet fra visse steder. Dog skal det påpeges at dele af de nuværende arealer som bygningerne ligger på, er udlagt som
industriområde og området generelt er præget af industrielt byggeri. Bygningerne
vil selvklart fremstå tydeligere fra visse vinkler. Især vil bygningerne fremstå fremtrædende, hvor terræn, byggeri eller vegetation i en mindre grad skygger for bygningerne. Her kan bl.a. nævnes standpunkterne V-02, V-03, V-07 og V-09. V
104
Visualiseringerne er baseret på fotografier taget om vinteren, hvorfor træerne ikke
har blade på. I sommerhalvåret vil bygningerne derfor i højere omfang være dækket af løv og derfor være mindre synlige. Flere steder vil den nuværende beplantning og vegetation i et vist omfang dække for de kommende bygninger og derved
mindske indvirkningen de vil have. På forsyningens nye arealer indtænkes der
grønne tiltag.
Den eksisterende bevoksning vil dække en stor del af byggeriet, og området er generelt præget af industrielt karakter. Samtidig vurderes udvidelsen af forsyningens
arealer ikke at være i strid med retningslinjerne for eksisterende kommuneplan. Der
er således overensstemmelse med de særlige bestemmelser for området om at
”Områdets grønne og åbne karakter med fritstående bygningsvolumener skal bevares”. Ligeledes vil bygningsprocenten af området ikke overstige 40 %. Yderligere
vil der blive etableret plantebælter ud til offentlige veje og stier.
Den del af projektområdet der på nuværende tidspunkt er udlagt som landzone er i
dag udlagt som et område med landskabelige bevaringsværdier. Forudsætningen
for at ændre i tilstanden af dette område er at ”..det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og under hensyntagen til, at værdi, betydning eller
funktion af områder med bevaringsværdier ikke forringes”. Væsentlighedsårsagerne til at udvide til netop dette areal er beskrevet afsnittet om kystnærhedszonen.
På baggrund af visualiseringerne og plantegninger af udformningen af forsyningens kommende arealer vurderes der ikke at være væsentlige indvirkninger på
landskab i området. Dog vil de ny bygninger fra anlægget være mere fremtrædende
og have større landskabelig indvirkning fra visse vinkler.
Skyggepåvirkninger
I Bilag 7 ses skyggediagrammer for det nye anlæg. Der er lavet visualiseringer af
både, forår, sommer, efterår og vinter. Alle fire scenarier illustreres med tre tidspunkter. Forår (jævndøgn) og efterår (jævndøgn) er næsten ens.
Skyggediagrammerne viser at skyggerne primært vil ligge over forsyningens egne
arealer. Skyggerne vil således ikke genere hverken beboere eller andre brugere af
nærområdet.
Kystnærhedszonen
Inddragelse af det nye areal i projektområdet og zoneoverførsel vurderes i relation
til kystnærhedszonen ikke at udløse problemer. Projektets betydning i relation til
kystnærhedszonen er minimal, idet hensigten om at friholde kystnærhedszonen for
større bebyggelser og infrastrukturer ikke er relevant for projektområdet. Den samlede kyststrækning er allerede udbygget i nordlig og østlig retning.
Fredede områder
Gennemførelse af projektet vurderes ikke at påvirke fredede områder da projektområdet ikke indeholder fredede områder. Nærmeste fredede område er 600 meter
fra projektområdet, og det forventes ikke påvirket af projekts gennemførelse.
105
11.3.2 Kulturarv
Da området ikke indeholder beskyttede kulturhistoriske fund eller fortidsminder
vurderes der ikke at være nogen påvirkning af disse ved gennemførelse af projektet. Der skal dog tages højde for det beskyttede sten- og jorddige, der findes grænsende op til projektområdet i den sydøstlige og vestlige del af projektområdet. Såfremt gennemførelse af projektet indebærer en ændring i tilstanden af de beskyttede sten- og jorddiger kræver det en dispensation fra Museumsloven.
På det nye areal er der registreret et ikke-fredet fortidsminde. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes at området indeholder andre fund. Eventuel udgravning og ændring af den eksisterende tilstand bør derfor ske i samråd med kulturmyndigheden, som i dette tilfælde er det lokale museum Gilleleje Museum.
11.3.3 Rekreative værdier
Gennemførelse af projektet vil ændre de rekreative værdier i området. Især den del
der endnu ikke er udpeget som erhvervsområde vil ændre karakter. Arealerne er
åbne for offentligheden og indeholder træbræmmer, åbne arealer, en udtørret bæk
og en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og der er på nuværende tidspunkt
aktiviteter som hundeluftning og boldspil.
Den fremtidige brug af arealet vil tilbyde forskellige aktiviteter og ”forlystelser” i
området, men vil ikke længere være generelt tilgængelig for offentligheden. Det vil
være indhegnet og fremover skal man for at få adgang aftale det med Forsyning
Helsingør. Der etableres stier i området samt etableres forskellige elementer til rekreative formål, bl.a. byggelegeplads.
I den nordlige del af projektområdet, hvor der på nuværende tidspunkt er en bane
til brug for fjernstyrede biler, vil der blive opført bebyggelse.
Påvirkning af rekreative interesser i området som følge af øget forurening og støj
fra anlægget ved udvidelsen af arealerne skal læses i sammenhæng med kapitel 7
og 8 om støj og luftforurening. Gennemførelse af projektet vil medføre øget trafik,
hvilket indebærer øget støj og luftforurening fra lastbiler. Indvirkningen på rekreation vurderes dog ikke at blive væsentligt forværret end den nuværende situation.
Således vil trafikken finde sted inde på erhvervsområdet og derved ikke påvirke de
øvrige omkringliggende rekreative arealer væsentligt.
11.4 0-alternativet
Ved 0-alternativet fortsætter de nuværende forhold med et levetidsforlænget HØK,
og der forventes ikke ændringer af landskabet og påvirkningen af kulturelle og rekreative interesser.
106
11.5.1 Landskab
Som visualiseringerne illustrerer, vil en stor del af byggeriet blive placeret bag eksisterende beplantning. Der vil på den måde blive taget landskabelige hensyn ved
at størstedelen af bygningerne en stor del af året vil være dækket af løv. Yderligere
vil udvidelse af anlægget blive udført under hensynstagen til områdets karakter
som erhvervsområde og grønne og åbne elementer.
Beplantningen i og rundt om projektområdet vil være med til at afskærme byggeriet og vil have en opblødende effekt på det visuelle indtryk når man kigger rundt i
landskabet. Samtidig er der også overensstemmelse med en del af de særlige bestemmelser der findes for erhvervsområdet omkring grønne omgivelser i erhvervsområdet og plantebælter ud til offentlige veje og stier.
Hvordan vil der blive taget landskabelige hensyn ved gennemførelse af projektet:
For at projektet ikke vil have væsentlige indvirkninger på de landskabelige værdier
bør projektområdet udformes så det imødekommer de eksisterende landskabelige
karakterer i området.
Mht. til ændringer af lys fra udendørsbelysningen af driftscenteret og parkeringsarealer vil belysningens form blive valgt i detailprojekteringen så de generer de
omgivende beboelser mindst muligt.
11.5.2 Kulturarv
Nødvendige afværgeforanstaltninger vil blive vurderet såfremt gennemførelsen af
projektet vil medføre en indvirkning på de beskyttede sten- og jorddiger, der grænser op til projektområdet.
Inden eventuelle ændringer foretages ved det ikke-fredede fortidsminde, bør det
lokale museum Gilleleje Museum foretage de nødvendige undersøgelser inden projektet igangsættes.
Rekreative interesser berøres af projektet. Dette opvejes dog af etableringen af nye
rekreative områder i forbindelse med projektet. I den nordlige del af projektområdet forsvinder banen, hvor der på nuværende tidspunkt køres med fjernstyrede biler. Kommunen vil i den forbindelse finde en lokalitet, hvor en tilsvarende aktivitet
kan finde sted.
Arealet til hundeluftning og boldbanerne etableres ikke et andet sted, og disse aktiviteter vil være nødsaget til at finde sted på andre lokaliteter. Dog er der flere egnede arealer i området til hundeluftning som f.eks. skoven og de grønne arealer syd
for Kongevejen. Desuden vurderes der fortsat at være rekreation på arealerne, men
107
kun i forbindelse med aftaler med forsyningen. Boldspil vil kunne foregå på arealer
beliggende ca. 900 meter mod nord, ca. 1,2 km mod syd eller 1,7 km mod øst.
11.6 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
108
12
Natur, plante- og dyreliv
Der er gennemført en kortlægning af naturværdier i og omkring Helsingør Forsyning på Energivej. Kortlægningen er dels gennemført på det konkrete areal som
projektet ligger inden for (kaldet projektområdet) og herudover på nærtliggende
arealer (kaldet undersøgelsesområdet). Herunder er der indsamlet oplysninger om
forekomst af arter, der er særligt beskyttede eller sjældne, det vil sige arter, som er
på habitatdirektivets bilag IV eller på den danske rødliste. For nogle af disse arter
er der indhentet oplysninger om forekomst uden for undersøgelsesområdet, da arterne kan bevæge sig over relativt store afstande.
Til at kortlægge værdier for plante- og dyreliv er der indsamlet data fra følgende
kilder:
›
Temaer på Danmarks Miljøportal med f.eks. § 3-beskyttede områder og fredskov samt historiske kort og ortofotos
›
Helsingør Kommunes kommuneplan 2013 og kontakt til naturmedarbejdere i
Helsingør Kommune
›
Data fra private databaser som DOFbasen.dk, fugleognatur.dk og svampeatlas.dk
›
Fagbøger som Dansk Pattedyratlas, Håndbog om bilag IV-arter og andre relevante publikationer
›
Nye feltundersøgelser
Nye feltundersøgelser
Projekt- og undersøgelsesområdet er blevet inddelt i ni lokaliteter, som er besøgt
og kortlagt med anvendelse af COWIs feltskemaer. Skemaerne omfatter en biologisk værdisætning af lokaliteten på en femdelt skala (dårlig til høj naturværdi), en
beskrivelse af lokaliteten samt artslister for de observerede dyr og planter. Den generelle besigtigelse af lokaliteter blev gennemført 3. september 2013.
Naturinteresser er kortlagt på Helsingør Forsynings areal (projektområdet) og herudover på områder der ligger i umiddelbar tilknytning (undersøgelsesområdet).
109
Området er blevet underopdelt i ni forskellige lokaliteter og de vigtigste naturmæssige interesser i disse er beskrevet nedenfor.
Flagermus
Flere arter af flagermus, der alle er opført på habitatdirektivets bilag IV lever potentielt i projekt- og undersøgelsesområdet.
Oplysninger om forekomst af flagermus er indhentet fra publikationerne Dansk
Pattedyratlas (Baagøe og Jensen, 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard og Asferg, 2007) og Forvaltningsplan for flagermus (Dahl
Møller et al., 2013). Herudover er der modtaget oplysninger fra en kortlægning af
flagermus i og omkring Klostermose Skov, nordøst for projektområdet (Dahl Møller, pers kom.).
I forbindelse med feltundersøgelserne er der kigget efter træer som kan være egnede som raste- eller ynglelokalitet for flagermus. Et træ er muligt rastested for flagermus, hvis det har hulheder, døde grene eller andre strukturer, som flagermus
kan opholde sig i. Herudover er der gennemført en natlig lytning efter aktive flagermus d. 14. september 2013. Lytningen blev gennemført fra kl. 19.30 (solnedgang) til ca. 22.30. Temperaturen var ca. 18 grader, med svag vind og let skyet.
Undersøgelsen blev udført med en flagermusdetektor af mærket Petterson (model
D240X) tilsluttet en digital optager.
Figur 12-1
Sydflagermus.
Markfirben
Markfirben, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, findes potentielt i undersøgelsesområdet (Søgaard og Asferg, 2007).
Oplysninger om forekomst af markfirben er indhentet fra Danmarks Miljøportal,
den private database fugleognatur.dk samt ved henvendelse til Helsingør Kommune. Et overdrev i undersøgelsesområdet blev på baggrund af en forespørgsel til
Helsingør Kommune, udvalgt, som det eneste potentielle levested for markfirben
og der blev derfor gennemført en besigtigelse af området 3. september 2013, hvor
arten blev eftersøgt. Vejret var solrigt med ca. 18 grader og svag vind. Området
blev undersøgt i henhold til DMU’s tekniske anvisning (DMU, 2008) fra kl. 11.1512.20.
110
Padder
Stor vandsalamander og spidssnudet frø, der er opført på habitatdirektivets bilag IV
og dermed strengt beskyttede, findes potentielt i undersøgelsesområdet (Søgaard og
Asferg, 2007).
Informationer om paddernes forekomst er indhentet fra Danmarks Miljøportal og
den private database fugleognatur.dk (Holm, 2013). Herudover har Helsingør
Kommune fået gennemført en kortlægning af padder i 2011 (Helsingør Kommune,
2011). Resultaterne fra denne undersøgelse er anvendt, og der er ikke gennemført
yderligere, specifikke eftersøgninger af ynglende padder. Padder observeret i forbindelse med feltundersøgelser i september 2013 er dog registreret.
Fugle
Forekomst af fugle i undersøgelsesområdet blev undersøgt ved anvendelse af
Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen, 2013).
Planter
I forbindelse med kortlægningen af naturområder d. 3. september 2013, blev der
udarbejdet artslister for planter for alle de undersøgte lokaliteter.
Svampe
Forekomst af svampe i undersøgelsesområdet blev kortlagt ved anvendelse af databasen svampeatlas.dk (Danmarks Svampeatlas 2013).
12.1 Planforhold
12.1.1 Beskyttede naturtyper
I henhold til naturbeskyttelseslovens (LBK nr. 951 af 03/07/2013) § 3, må der ikke
foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, af udpegede vandløb og af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt
ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen
eller i forbindelse med søer, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Der findes én § 3-registreret sø i projektområdet (se Figur 12-2). I undersøgelsesområdet, dvs. i nærheden af projektområdet, findes flere søer og moseområder, ligesom der er blevet nyregistreret et overdrev og en mose i forbindelse med statens
opdatering af den vejledende § 3-registrering. I forbindelse med feltundersøgelserne er der ikke fundet nye forekomster af § 3-natur i området. Det er dog vurderet,
at afgrænsningen af nogle af de vejledende registreringer ikke er korrekt. Forekomst af § 3-naturtyper er nærmere beskrevet under eksisterende forhold.
12.1.2 Fredskov
I henhold til skovlovens (LBK nr. nr. 678 af 14/06/2013) § 8, skal arealer udpeget
som fredskov holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. I henhold til § 11, må der
111
ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald i fredskov.
Der er ikke registreret fredskov i projektområdet eller i undersøgelsesområdet.
Nord for Støberivej findes et mindre område med fredskov (se Figur 12-2).
12.1.3 Beskyttede naturtyper i skov
I henhold til skovlovens § 28, må søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,
ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet
af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.
Der er ikke registreret fredskov i projekt- eller undersøgelsesområdet og derfor heller ikke forekomst af disse naturtyper.
Figur 12-2
Planforhold med relation til natur, plante og dyreliv i området omkring Helsingør Forsyning.
112
12.1.4 Artsfredningsbekendtgørelsen
Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr. 330 af 19/03/2013) beskytter en række
arter og til en vis grad deres levesteder. I henhold til § 14 af artsfredningsbekendtgørelsen, er der forbud mod at dræbe, indfange eller indsamle vildtlevende dyr der
er opført på bekendtgørelsens bilag I. I henhold til § 14 stk. 2 må vildtvoksende
planter i den danske natur, der er nævnt i bilag 2, men ikke er markeret med understregning, ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested. De nævnte arter betegnes som fredede og omfatter f.eks. alle padder, krybdyr og orkideer samt en række
andre arter.
Udover fredningen af arter medfører bekendtgørelsen også beskyttelse af visse arters levesteder. I henhold til § 6 må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes i
perioden 1. februar - 31. juli. Jf. stk. 2. må rovfugles og uglers redetræer ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august, jf. dog stk. 3. Jf. stk. 3 må ørnes, sort storks
og rød glentes redetræer ikke fældes. Jf. stk. 4 må hule træer og træer med spættehuller ikke fældes i perioden 1. november - 31. august.
Den fredede art skov-hullæbe vokser med enkelte individer i projektområdet, nærmere bestemt i bevoksningerne på lokalitet 1, syd for det nuværende kraftvarmeværk. Arten er relativt almindelig og indfinder sig hurtigt på forstyrret bund. Herudover opholder fredede paddearter sig formentlig i projektområdet i perioder,
f.eks. blev butsnudet frø observeret i bevoksningen på lokalitet 4, nord for de eksisterende bygninger.
Der er ikke konstateret træer med egentlige hulheder eller spættehuller i projektområdet. Det kan ikke udelukkes at sådanne træer findes i nogle af bevoksningerne,
særligt i området syd for det nuværende kraftvarmeværk, men det vurderes som
mindre sandsynligt. Der er ikke fundet redetræer for de ovenfor nævnte fuglearter.
12.1.5 Jagt- og vildtforvaltningsloven
Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 735 af 14/06/2013) har
til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande og gælder for vilde pattedyr og
fugle.
Loven fastlægger bl.a. hvornår og hvordan der må drives jagt, og den beskytter
yngle- og rasteområder for udvalgte arter samt regulerer udpegning af vildtreservater og definerer begrebet miljøskade.
I henhold til lovens § 6a stk. 2, må fugles reder ikke forsætlig ødelægges, beskadiges eller fjernes, og i henhold til § 7 stk. 2, må fugle ikke forsætlig forstyrres med
skadelig virkning for arten eller bestanden.
Der er ikke fundet træer med aktive fuglereder i projektområdet. Det er dog sandsynligt, at der, når projektet skal gennemføres, findes aktive fuglereder i nogle af
træerne på arealet.
113
12.1.6 Kommuneplanen
Dele af undersøgelsesområdet, men ikke projektområdet, er i kommuneplanen for
Helsingør Kommune omfattet af retningslinjer som skal varetage de naturmæssige
interesser. Indholdet af disse er kort beskrevet nedenfor og placering af områderne
kan ses på Figur 12-2.
Biologiske beskyttelsesinteresser
Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af
sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer
deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Inden for
beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres
byggeri og anlæg, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord.
Der findes biologiske beskyttelsesinteresser i moseområdet nord-nordvest for Helsingør Forsynings område, men ikke i selve projektområdet.
Potentielle naturnetværk
Der må ikke foretages ændringer, som overskærer naturnetværk, reducerer eller i
øvrigt forringer netværkenes biologiske værdi uden, at der sikres kompenserende
foranstaltninger. Det potentielle naturnetværk omfatter både potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye
naturområder og spredningskorridorer.
Der findes et potentielt naturnetværk i området med fredskov som ligger nordøst
for Helsingør Forsynings område, men ikke i selve projektområdet.
12.2 Metode
12.2.1 Depositionsberegninger
Der beregnes for tre scenarier; det nuværende bidrag (2013), et 0-alternativ med
kommende emissionsgrænseværdier fra Store fyr bekendtgørelsen (2016) og det
valgte hovedalternativ (biomassekraftværket).
Beregningerne af luftemissionens bidrag og spredning til omgivelserne er foretaget
ved hjælp af luft-modelleringsprogrammet OML-multi version 6.01. Modellen er
udviklet af Danish Center for Environment (DCE). OML-Multi er udviklet til beregning af spredning og opblanding af punktkildeemissioner i det omgivende miljø
under hensynstagen til bl.a. den anvendte skorstensudformning og røggassens temperatur og vertikale hastihed samt påvirkning af både de omkringliggende bygninger- og anlæggets egne bygninger.
Der er redegjort for beregningsresultaterne af skorstenshøjde-beregningen i ansøgningen om miljøgodkendelse. Ved denne beregning er der anvendt 1 års meteorologidata fra Kastrup som anført i luftvejledningen.
114
I VVM’en er der udført beregning af våd- og tørdeposition af kvælstof, forsurende
stoffer og metaller, dette er ligeledes udført i OML Multi 6.01 på baggrund af de
beregnede immissioner. Ved depositionsberegningerne er der er anvendt 10 års
meteorologi-data fra Aalborg.
Tørdeposition er atmosfærens turbulente afsætning af stofferne til ”jord”overfladen, som både kan være et landområde eller et vandområde. Størrelsen af
tørdepositionen afhænger at typen af overflade. Tørdepositionen finder også sted
under nedbør. Ved våddeposition udvasker nedbøren stofferne af luften og processen afhænger ikke af jordoverfladens beskaffenhed.
Tørstofindhold pr areal
For at kunne vurdere depositionen i forhold til de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier (MST, 1995,1997), skal man bruge kg tørstof i det jordlag, hvor tungmetallerne afsættesved depositionen. Dette tal afhænger af tre faktorer, nemlig densiteten af jorden, tørstofindholdet i procent, samt hvor dybt et lag depositionen bliver
opblandet i. De valgte værdier er listet med forklaring i Tabel 2 nedenfor. Lagtykkelsen er sat lidt lavt, da orme, nedbør og maskiner sørger for en stor opblanding af
jorden, helt ned til en halv meters dybde. Tørstofindhold på omkring de 80 % er
forventeligt. Jo større en mængde tørstof tungmetallet binder sig til, jo større bliver
fortyndingen og dermed forlænges tidshorisonten for, hvornår jordkvalitetskriteriet
overskrides, derfor er det vigtigt at der vælges konservative værdier til beregningen
af tørstof pr arealenhed.
Tabel 2
Valgte værdier til beregning af
tørstof indholdet pr m2
Parameter
Valgt værdi
Densitet (kg/m3)
1.500
Lagtykkelse (m)
0,4
Tørstofindhold (%)
80
Tørstof pr m2 (kg/m2)
480
Baggrundsniveauer og -depositioner
NOX og SO₂
Baggrundsdepositionen af Total-N (kgN/ha/år) og SO2 (kgS/ha/år) er målt på grid
celler af 5x6 km af DCE13 og er fra 2011, offentliggjort 2013. Værdi for grid celle
med SV koordinaterne (721000 E, 6214000 N) er valgt, se Tabel 12-3.
Tabel 12-3
Baggrundsdeposition af N og S (Baggrundsdata til
Atmosfærisk deposition 2013)
Parameter
Baggrundsdeposition
NO₂ (kgN/ha/år)
6,02
NH₃ (kgN/ha/år)
4,85
Total Eutroficering (KgN/ha/år)
13
10,87
Datagrundlag for Atmosfærisk deposition 2011. Ref: Camilla Geels, DCE.
SO₂ (kgS/ha/år)
2,86
SO₂ (keq/ha/år)
0,18
NO₂ (keq/ha/år)
0,43
NH₃ (keq/ha/år)
0,35
Total Forsuring (keq/ha/år)
0,95
115
Disse baggrundsdepositioner er en gennemsnitsdeposition for grid cellen, der ikke
tager højde for de enkelte delområders ruhed. Arealer med skov har i forhold til
deposition en højere ruhed end eksempelvis en eng, hvilket betyder, at depositionen i skovområder må forventes at være over gennemsnittet. Dette er der taget højde for i de landsdækkende depositionsopgørelser, udført af DCE.
Tungmetaller
Baggrundsniveauer for tungmetaller i dyrkningslaget i hele Danmark, blev sidst
kortlagt i 1992 af DMU14. Derfor er der anvendt baggrundsværdier fra Kalvebod
Fælled fra jordprøver taget i forbindelse med VVM for Avedøreværket.
En oversigt over baggrundsdeposition og -niveauer for kviksølv kan ses i Tabel
12-4.
Tabel 12-4
Stof
Hg
Oversigt over baggrundsdeposition og -niveauer for Hg.
Økotox
Jordkvalitetskriterie
Baggrundsniveau
(Kalvebod Fælled)
(mg/kg TS)
(mg/kg TS)
0,1
0,02
Baggrundsdeposition
(Vestamager)
(mg/m²/år)
(µg/kgTS/år)
0,008
0,017
12.2.2 Vurdering af påvirkninger og afværgeforanstaltninger
Der er udført en vurdering af, om påvirkninger som følge af projektet (og 0alternativet) har væsentlige konsekvenser for plante- og dyreliv. Hvornår en konsekvens er væsentlig, vurderes specifikt og konkret i hvert enkelt tilfælde og baseres
på en ekspertvurdering. I den forbindelse er der særlig fokus på bevaring af områdets økologiske funktionalitet.
For hver væsentlig konsekvens er det vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kompensere denne. I det omfang det er muligt, er de relevante foranstaltninger indarbejdet i projektet.
I forhold til vurdering af påvirkning af bestande af arter og deres økologiske funktionalitet gennemføres en konkret vurdering af, hvilke tiltag i et område der kan
sikre en given bestand. Der kan f.eks. være behov for etablering af nye vandhuller
eller mindre naturområder, som kan fungere som trædesten, understøtte og sammenbinde bestande eller sikre egnede raste- og yngleområder.
14
http://www.dmu.dk/kemigmo/tungmetallerjord/korttungmetallerdk/
116
Naturinteresser er kortlagt på Helsingør Forsynings areal (projektområdet) og herudover på områder, der ligger i umiddelbar tilknytning hertil (undersøgelsesområdet). Området er blevet underopdelt i ni forskellige lokaliteter og de vigtigste naturmæssige interesser i disse er beskrevet nedenfor. Kun lokalitet 1 til 5 ligger i
selve projektområdet. For en mere detaljeret beskrivelse af lokaliteterne med artslister henvises til bilag 3. Forekomst af særlige arter, herunder bilag IV-arter er beskrevet i egne afsnit efter den generelle beskrivelse af naturområderne.
12.3.1 Naturområder
I selve projektområdet er der kun begrænsede naturværdier. De største værdier findes i form af en sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og et større, varieret område med flere ældre træer, syd for det nuværende kraftvarmeværk. Lokaliteternes placering kan ses på Figur 12-3.
Figur 12-3
117
Lokaliteter undersøgt for naturmæssige interesser.
Området syd for kraftvarmeværket (lok. 1-2)
Lokalitet 1 er et stort varieret område med en del bevoksning, herunder flere ældre
træer som har naturmæssig værdi, bl.a. en gammel rød-eg, en gammel birk og en
gammel ask (placering af ældre træer kan ses på Figur 12-11). Midt på arealet findes en høj, hvorpå der står flere gamle træer og bl.a. vokser blåklokke, hvilket indikerer lidt sandet jord. I den nordlige ende af lokaliteten findes en bevoksning
med unge elletræer og en bundvegetation, der er domineret af feber-nellikerod,
skvalderkål og stor nælde, men også med den fredede orkide skov-hullæbe, som er
relativt almindelig på forstyrret bund. Vegetationen indikerer, at der kun har været
skov på arealet i relativt kort tid. Mod øst afgrænses arealet af et levende hegn med
ældre bøge og ege, hvor især træerne mod syd har nogen naturmæssig værdi. Områdets vegetation er domineret af relativt trivielle arter, og der er ikke fundet sjældnere arter eller oversete forekomster af beskyttet natur (§ 3). Området anvendes til
fødesøgning af brunflagermus og formentlig også andre arter af flagermus, ligesom
118
det ikke helt kan udelukkes, at der raster flagermus i området. Området vurderes at
have moderat biologisk værdi.
I det nordvestlige hjørne af området findes en § 3-beskyttet sø (lokalitet 2). Søen
fremstår meget tilgroet med især dunhammer og har kun et lille område med frit
vandspejl, der er dækket af liden andemad. Søen vurderes ikke at have betydning
som fødesøgningsområde for vandflagermus, ligesom der ikke er konstateret
sjældnere arter i eller omkring søen. Søen vurderes at være mindre egnet som levested for padder, herunder bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø.
Der er ikke konstateret fredede padder i søen og søen er ikke vurderet som potentielt levested for bilag IV-padder (Helsingør Kommune, 2011). Den vejledende afgrænsning af lokaliteten vurderes ikke at være korrekt, da søen er mindre end det
der er indtegnet. Søen vurderes at have ringe biologisk værdi.
Figur 12-4
§ 3-beskytttet sø i projektområdet. Søen er meget tilgroet med bredbladet dunhammer.
Området nord for kraftvarmeværket (lok. 3-5)
Umiddelbart nord for det nuværende kraftvarmeværk findes et grønt, rekreativt
område (lokalitet 3), som fremstår næringspåvirket og homogent. Området er uden
væsentlige naturinteresser og kun med helt almindelige plantearter. Mod nord står
et lavt, relativt ungt levende hegn uden større biologisk værdi. Midt på arealet findes en mindre bestand af den invasive art kæmpe-pileurt. Området vurderes at have
ringe biologisk værdi.
Lokalitet 4 er et langstrakt område med træbevoksning. På et hegnet areal omkring
Helsingør Forsynings kontorbygninger findes mod nord en vold, som er bevokset
med krat/træer og med en bundvegetation af almindelige arter, der hurtigt indfinder
sig ved forstyrrelse. Området er afgrænset mod mosen bagved med et trådhegn.
Butsnudet frø blev fundet på lokaliteten, og der er formentligt tale om et individ,
som er tilknyttet vådområderne i mosen mod nord (lokalitet 8). I den vestlige og
sydlige del af bevoksningen er træerne lidt højere, men ligeledes unge og plantet på
række. Bevoksningen er relativt tæt og uden større naturmæssig værdi. Bevoksnin-
119
gen kan muligvis fungere som ledelinje for mere almindelige arter, men vurderes at
have ringe biologisk værdi.
Lokalitet 5 er et større ruderatområde med nogen terrænvariation. Her findes f.eks.
flere fordybninger med bredbladet dunhammer og fugtigbundsplanter, men uden
vandspejl ved besigtigelsen, og ret tørre i bunden. Områderne er ved en besigtigelse i foråret 2011 ikke vurderet at være omfattet af § 3 (Helsingør Kommune, 2011).
Vegetationen i de højere beliggende områder er triviel og bl.a. domineret af rød
svingel. Øst for lokaliteten findes et levende hegn med ældre bøgetræer og en ældre
bævreasp, som vurderes at have nogen naturmæssig værdi. En del af arealet er for
nogle år siden blevet udlagt til gokartbane. Området vurderes at have ringe biologisk værdi.
Figur 12-5
Lokalitet 5 med fugtige områder med dunhammer i forgrunden og den invasive
art sildig gyldenris med gule blomster i baggrunden.
Nærliggende arealer uden for selve projektområdet (lok. 6-9)
Lokalitet 6 er en sydvendt skråning nord for Støberivej, der er hegnet og formentlig
afgræsses i perioder. Staten har i 2012, registreret området som overdrev, men det
er ikke § 3-registreret på Miljøportalen. På baggrund af feltbesigtigelsen vurderes
området at leve op til de floristiske krav for at være et § 3-beskyttet overdrev, dog i
relativ dårlig tilstand, da kun enkelte, sparsomt udbredte og almindelige overdrevsplanter er til stede. Der er relativ tæt græsvegetation med dominans af alm. hvene
og lancet-vejbred. Da det mulige § 3-overdrev ligger i byzone, er det kun beskyttet
mod tilstandsændringer til landbrugsformål (jf. BEK nr. 1172 af 20/11/2006). Syd
for overdrevet findes et § 3-beskyttet vandhul, der var uden vandspejl ved besigtigelsen, men vurderes at være omfattet af § 3 som et temporært vandhul og muligvis
at kunne være egnet for padder. I 2011 blev spidssnudet frø, stor vandsalamander
120
og lille vandsalamander fundet i vandhullet (Helsingør Kommune 2011). Området
vurderes at have moderat biologisk værdi.
Lokalitet 7 er et ubebygget areal vest for Støberivej med en fugtigere lavning. Arealet er ikke registreret som § 3-natur på Miljøportalen, men er jf. Miljøportalen af
staten blevet vurderet til at være § 3-mose i 2012. Den fugtige lavning blev i 2011
vurderet til at være en § 3 sø (Helsingør Kommune, 2011). På baggrund af feltbesigtigelsen i 2013 vurderes det fugtige område at være for lille til at være omfattet
af § 3 som mose. Ved besigtigelsen var området tørt og ikke et vandhul, men det
kan ikke udelukkes, at der kan være tale om et temporært § 3-vandhul, muligvis
med lidt § 3-mosevegetation omkring. Området vurderes at have ringe biologisk
værdi.
Lokalitet 8 er et større område som er registreret som § 3-mose og er bevokset med
træer. Den sydlige del, der grænser op til projektområdet, vurderes ikke at være
omfattet af § 3, selvom det er registreret på Miljøportalen. Der er tale om tør skovbund med ældre bøgetræer, og arealet vurderes ikke at være fugtigt nok til at være
mose. Længere væk fra projektområdet er vegetationen mere fugtig og der er formentlig mindre områder med § 3-mose i tilknytning til § 3-søerne i skoven. Skoven
er præget af relativt dybe drængrøfter som betyder, at skovbunden er noget tørrere
end den formentlig har været historisk set. I området findes også partier med plænegræs, som ikke vurderes at være omfattet af § 3. Der er ikke konstateret sjældnere arter. Området vurderes at have moderat biologisk værdi, især i form af sin størrelse og sammenhæng med øvrige naturområder.
Lokalitet 9 er en græsmark, der er hårdt græsset af heste. Vegetationen er uden arter, der kunne indikere, at der er § 3-eng og området vurderes ikke at være omfattet
af § 3. De to vandhuller i området er § 3-søer og har relativ lang kontinuitet. Det
nordlige vandhul er lysåbent, med nedtrådt brink og næsten uden undervandsvegetation og formentlig mange ænder. Det sydlige vandhul er mere tilgroet med træer
langs kanten. I det nordlige vandhul lever stor vandsalamander og skrubtudse, og
begge vandhuller er vurderet egnede som ynglested for bilag IV-padder (Helsingør
Kommune, 2011).
Figur 12-6
121
Det nordlige vandhul på lokalitet 9, som er levested for bl.a. stor vandsalamander.
12.3.2 Bilag IV Arter
Padder
To paddearter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, findes i Helsingør
Kommune. Det drejer sig om spidssnudet frø og stor vandsalamander, som begge
er vidt udbredte i kommunen. Begge arter er fundet i vandhuller i undersøgelsesområdet, men ikke i selve projektområdet. Som nævnt under lokaliteterne, er stor
vandsalamander og spidssnudet frø fundet i vandhullet på lokalitet 6 og stor vandsalamander i det nordlige vandhul på lokalitet 9. Herudover er stor vandsalamander
fundet i flere nærtliggende vandhuller (se Figur 12-7), mens de nærmeste ynglevandhuller for spidssnudet frø ligger 500 meter nord og 1 km sydøst for vandhullet
på lokalitet 6. Vandhullet i projektområdet (lokalitet 2) er ikke vurderet at være
egnet for bilag IV-arter, hverken som raste- eller ynglelokalitet.
122
Figur 12-7
Fund af bilag IV-padder i nærheden af Helsingør Forsyning.
Det kan ikke udelukkes at der i projektområdet findes rastelokaliteter for padderne,
eller at arterne bevæger sig på tværs af arealet under vandring mellem yngle- og
rasteområder. Særligt for stor vandsalamander, som findes i vandhullet på lokalitet
9, kan der være rasteområder i det store grønne område i den sydlige del af projektområdet (lokalitet 1). Moseområdet mod nord (lokalitet 9) vurderes dog at være
et mere sandsynligt og værdifuldt rasteområde, både for stor vandsalamander og
spidssnudet frø.
Figur 12-8
123
Butsnudet frø fundet på lokalitet 4, nord for nuværende bygninger.
Butsnudet frø er som den eneste padde fundet i selve projektområdet. Arten formodes at yngle i søer udenfor projektområdet, da søen i projektområdet (lokalitet 2) er
vurderet mindre egnet for padder. I undersøgelsesområdet er skrubtudse fundet i en
sø på lokalitet 9, mens lille vandsalamander er fundet i en sø, mindre end 50 m øst
for lokalitet 5. Herudover er der i nærområdet flere fund af lille vandsalamander,
butsnudet frø og grøn frø (se Figur 12-9).
Generelt vurderes nærområdet at være værdifuldt for padder, som i området har
udbredte bestande. Projektområdet vurderes dog kun at have mindre værdi for paddebestandene, bl.a. da her ikke vurderes at findes velegnede yngleområder.
124
Figur 12-9
Fund af padder som ikke er opført på bilag IV i nærområdet omkring Helsingør
Forsyning.
Krybdyr
Nærmeste kendte bestand af markfirben lever på Kronborg, ca. 4 km øst for projektområdet. I 2009 blev denne bestand overvåget i forbindelse med NOVANAprogrammet og her blev konstateret fem individer (Miljøportalen). I databasen
fugleognatur.dk er der indtastet en observation af markfirben fra området Rusland,
ca. 11 km nordvest for projektområdet. Helsingør Kommune har oplyst, at der også
findes markfirben i området ved Tikøb og Gurre Sø. Der er ikke kendskab til bestande nærmere projektområdet.
Helsingør Kommune har ikke oplysninger om markfirben i projekt- eller undersøgelsesområdet. Den sydvendte skråning på lokalitet 6, som sandsynligvis er overdrev, er dog af kommunen oplyst, at være et område, der muligvis kan anvendes af
markfirben. Området blev derfor eftersøgt for markfirben, men uden fund af arten.
Ved besigtigelsen blev det vurderet, at området er mindre egnet for markfirben på
grund af tæt græsvegetation, kun få områder med bar jord og en relativt leret jord,
som giver dårlige muligheder for markfirben til at nedgrave æg. Herudover er by-
125
nære områder generelt mindre egnede for markfirben, da forekomst af katte er meget negativt for markfirben.
Figur 12-10
Overdrevet, som blev eftersøgt for markfirben, havde en relativt tæt græsvegetation, som gjorde det mindre egnet for arten.
På grund af afstanden til nærmeste kendte bestand af markfirben, da der ikke er
konstateret meget egnede områder for markfirben og da arten ikke blev konstateret
i forbindelse med en feltbesigtigelse, vurderes forekomst af arten i projektområdet
at kunne udelukkes.
Der er ikke kendskab til konkret forekomst af andre krybdyr i projektområdet. Både snog, stålorm, skovfirben og hugorm er dog kendt fra nærområdet.
Flagermus
I undersøgelsesområdet findes potentielt vandflagermus, frynseflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, nordflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus (Dahl Møller et al. 2013).
For en del af disse arter har Nordøstsjælland særlig betydning for artens forekomst
i Danmark (Dahl Møller et al., 2013). F.eks. er nordflagermus hørt jagende flere
gange ved Kronborg, men er ellers kun registreret få steder i Danmark, da Danmark ligger på kanten af artens udbredelsesområde. Bestanden af skimmelflagermus i Nordøstsjælland er den tætteste i hele verden og arten er vidt udbredt og med
næsten 230 registrerede sommerkolonier. Herudover overvintrer 15-25 frynseflagermus i kassematerne på Kronborg, mens sydflagermus, som er vidt udbredt i
Danmark, kun forekommer sjældent i Nordøstsjælland i forhold til øvrige landsdele. Årsagen er ukendt, men skyldes muligvis konkurrence fra skimmelflagermus.
126
I forbindelse med en besigtigelse i området blev der konstateret fødesøgende brunflagermus og vandflagermus. Generelt vurderes området at have værdi som fødesøgningsområde for disse arter, ligesom det er sandsynligt, at flere af de øvrige potentielt forekommende flagermusarter anvender området.
Projektområdet vurderes ikke at være det mest værdifulde område for flagermus
lokalt, da der er mange øvrige områder med skov, mose, vandhuller, levende hegn
etc. som gavner bestandene af flagermus. Det har dog nogen værdi.
Ledelinjer for flagermus, der flyver mellem Helsingør by og områder mod vest,
vurderes i mindre grad at forløbe gennem projektområdet. Det vurderes som mere
sandsynligt, at flagermusene flyver nord om området, hvor der er mere sammenhængende skovområder og ledelinjer. I forbindelse med feltbesøget blev der således kun hørt få, ikke artsbestemte, overflyvende flagermus.
Der blev ved feltbesøget ikke konstateret raste- eller yngleområder for flagermus i
projektområdet. Det er muligt, at der findes raste- eller yngleområder i nogle af
bygningerne på arealet. F.eks. kan skimmelflagermus muligvis overvintre bag
dækplader højt oppe på kraftvarmeværket. Herudover er det muligt, at arten findes
i nogle af bygningerne på området i andre sæsoner. Også øvrige arter kan anvende
bygningerne i projektområdet, f.eks. dværgflagermus, frynseflagermus, sydflagermus og troldflagermus. Der er ikke kendskab til forekomst af disse arter og det
vurderes som mindre sandsynligt, at de findes i bygningerne.
Figur 12-11
127
Ældre træer i undersøgelsesområdet.
Flagermus kan også raste og yngle i ældre træer med hulheder eller sprækker. Det
gælder f.eks. brunflagermus, men også f.eks. dværgflagermus. Der findes flere ældre træer i projektområdet. Der blev ikke konstateret flagermus i disse træer ved
feltbesigtigelsen, men at de ind imellem anvendes af flagermus, kan ikke helt udelukkes. De ældre træer er markeret på Figur 12-11.
Fugle
Der er ingen registrerede fuglelokaliteter i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet (DOFBasen). Den nærmeste større fuglelokalitet er Nyrup Hegn, som starter
ca. 500 m vest for projektområdet og som ikke er i direkte økologisk forbindelse.
Der er ikke kendskab til forekomst af sjældnere fuglearter i projektområdet.
Det vurderes at særligt den store lokalitet mod syd (lokalitet 1) har nogen værdi for
mere almindelige fuglearter, der bl.a. lever i haver. Skov/moseområdet mod nord
(lokalitet 8) har formentlig betydelig værdi for skovtilknyttede fuglearter. I områderne blev der i forbindelse med besigtigelsen ikke konstateret fuglereder eller fo-
128
rekomst af sjældnere arter. Projektområdet vurderes ikke at have væsentlig værdi
for de lokale fuglebestande, men en række fugle lever på arealet.
Svampe
Der er ingen undersøgte svampelokaliteter i projektområdet (svampetalas.dk).
Nærmeste svampelokaliteter er Rørtang og Klostermose Skov som findes i skovområdet øst for lokalitet 6. På disse lokaliteter er der eftersøgt svampe og konstateret 27 arter. En af de fundne arter er rødlistet som truet (EN). Det drejer sig om arten småskællet mælkehat. Projektområdet vurderes ikke at have væsentlig værdi
for svampe.
12.4.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen, som forventes at vare ca. 2 år, vil der være en række midlertidige
påvirkninger som følge af anlægsaktiviteter. Herudover vil der ske en permanent
ændring af arealanvendelsen i de områder, hvor der skal opføres bygninger, anlæg
og befæstes. På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om aktiviteterne i
anlægsfasen, og vurderingen af de konsekvenser for natur som anlægsfasen medfører, er derfor relativt generel. Det forventes, at anlægsfasen vil blive gennemført i
2015 og 2016 og vil involvere brug af almindelige bygge- og anlægsmaskiner, kraner mv. og et meget begrænset antal lastbiler.
Arealinddragelse
I anlægsfasen vil der blive inddraget arealer, der i dag er ubebyggede og dermed
har naturmæssig værdi.
En del af arealinddragelsen vil være midlertidig til arbejdsarealer, oplagsplads etc.
Det præcise omfang af denne arealinddragelse er endnu ikke fastlagt, men hvis den
sker i naturområder, kan der være en påvirkning af disse. Der vil blive gennemført
afværgeforanstaltninger, som sikrer, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af
naturmæssige interesser som følge af dette.
En anden del af arealinddragelsen vil være permanent, for de arealer, hvor der i
fremtiden skal være driftsbygninger, lagerhal, kraftvarmeværk, genbrugsplads og
befæstede arealer. Disse arealer fremgår af Figur 12-3 og vil permanent miste den
naturmæssige værdi som de har i dag. Den præcise arealinddragelse kan blive ændret i forbindelse med detailprojekteringen, men vurderingerne er baseret på det
forventede layout af Forsyningsparken som er vist på Figur 12-3. Af figuren ses, at
der sker permanent arealinddragelse af dele af lokaliteterne 1, 3, 4 og 5.
Der sker ingen permanent inddragelse af beskyttede naturtyper (§ 3), fredskov, beskyttede naturtyper i skov eller områder der er omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, som skal varetage de naturmæssige interesser (se Figur 12-2).
På lokalitet 1 inddrages en del af bevoksningen med unge elletræer og flere andre
bevoksninger og åbne arealer. Samlet set mistes ca. halvdelen af lokalitetens areal.
129
Det skyldes, at den nye kraftvarmeenhed, siloer og areal til aflæsning placeres her.
Bevoksningen med elletræer er ung og biologisk set mindre interessant, men er dog
voksested for enkelte eksemplarer af den fredede orkide skov-hullæbe. Bygherre
vil derfor søge Naturstyrelsen, som er myndighed for fredede arter, om dispensation til at fjerne arten og Naturstyrelsen kan evt. opstille vilkår i forbindelse med
dispensationen. Den yderligere arealinddragelse vurderes at medføre et tab af
grønne arealer, men ikke et tab af væsentlige naturmæssige værdier. Det skyldes
bl.a. at højen og flere områder med ældre træer, friholdes for påvirkning. Præcis
hvilke træer, der skal fældes kan ikke fastslås på nuværende tidspunkt, men hvis
der fældes ældre træer, vil der være et tab af naturmæssig værdi.
Udover den arealinddragelse, som fremgår af Figur 12-3 sker der muligvis inddragelse af yderligere arealer til placering af solceller, forskellige pavilloner og demoområder og etablering af nye stier. Præcis hvor og hvor meget dette sker, er usikkert.
Uanset omfanget, vil arealinddragelsen på lokalitet 1 betyde et tab af naturmæssig
værdi, da den nuværende anvendelse til grønt areal ikke vil kunne fortsætte på dele
af arealet. Lokaliteten har moderat biologisk værdi, og er ikke levested for sjældnere arter. Herudover vil en mindre del af arealet fortsat bevare sin nuværende arealanvendelse som grønt areal, ligesom de mest værdifulde dele af området bl.a. nærområdet omkring den § 3 registrerede sø på lokalitet 2 vil forblive upåvirkede.
Samlet set vurderes projektet ikke at betyde tab af væsentlige naturinteresser på
lokalitet 1, da disse ikke findes på lokaliteten.
Højen: Det er på nuværende tidspunkt usikkert, i hvilket omfang de ældre tæer på
lokaliteten kan friholdes for påvirkning. Hvis de store, gamle træer fældes, vil naturpåvirkningen være større og det vil blive forsøgt at friholde dem for påvirkning.
En mindre del af lokalitet 3 mister sin nuværende anvendelse som rekreativt græsareal og skal i stedet anvendes til ny driftsbygning. Derved tabes den naturmæssige
værdi af det inddragede areal, som dog er vurderet til at være ringe og tabet vurderes derfor ikke som væsentligt. Der er planer om at gennemføre naturforbedrende
tiltag på dele af arealet, som kan forbedre den nuværende biologiske værdi, herunder genåbning af Egebæk, der i dag er rørlagt. Det er uvist om dette tiltag gennemføres, men hvis det er tilfældet, kan der ske nogle forbedringer i forhold til i dag.
Krattet i den nordlige del af lokalitet 4 skal delvist fældes for at skabe plads til nye
driftsbygninger og parkeringsområder. Der er tale om en relativt tæt bevoksning
med karakter af krat og med ringe biologisk værdi. Inddragelsen vurderes ikke at
medføre tab af væsentlige naturmæssige interesser.
Hele lokalitet 5 mister sin nuværende anvendelse, og området skal i stedet anvendes som genbrugsplads. Området mister derved sin nuværende biologiske værdi,
der er vurderet som ringe. Inddragelsen vurderes ikke at medføre tab af væsentlige
naturmæssige interesser.
Som nævnt ovenfor under de enkelte lokaliteter, skal der fældes flere træer i området. Det forventes at projektet kan tilpasses, således at fældning af de ældre træer
der er markeret på Figur 12-11, kan undgås, herunder alle de træer der vokser på
130
højen på lokalitet 1. Hvis dette ikke er tilfældet vil der ske et naturmæssigt tab som
følge af fældning af de ældre træer. Det kan ikke udelukkes, at der vil være aktive
fuglereder i nogle af de træer der fældes. Hvis træer med aktive fuglereder fældes,
vil der ske en påvirkning af naturmæssige værdier og der er derfor gennemført afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning.
Der er ikke fundet spættehuller eller hulheder i træer eller redetræer for fugle og
derved sker der ingen påvirkning som følge af arealinddragelse og fældning af træer i de inddragede områder.
Støj og forstyrrelse
I anlægsfasen vil projektområdet midlertidigt være påvirket af øget støj og forstyrrelse fra anlægsmaskinerne i området, herunder vil der særligt være en del støj i
forbindelse med etablering af fundamenter til det nye kraftvarmeværk. Det vil betyde, at tilgrænsende områder i en periode er mindre egnede for støjfølsomme dyr,
f.eks. fugle. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig for bestandene, da arterne efter anlægsperioden vil kunne vende tilbage til området og genfinde deres levesteder. En vis påvirkning vil ske, men da der ikke er konstateret særligt sjældne
eller beskyttelseskrævende arter, som samtidig vurderes at være sårbare over for
støj og forstyrrelse, forventes påvirkningen at være mindre.
I det omfang at der arbejdes om natten, kan flagermus blive forstyrrede af anlægsarbejderne. Støj påvirker især arter af flagermus, som jager ved passiv hørelse,
f.eks. langøret flagermus. Hvis der gennemføres støjende anlægsarbejder i længere
perioder om natten, kan en mindre påvirkning ikke udelukkes, men den vurderes
ikke at være væsentlig.
Lys
Hvis der arbejdes om natten eller hvis der er permanent belysning af arbejdspladser, vil der ske en midlertidig lysforurening i området. Dette lys kan påvirke flagermus, dels ved at tiltrække arter, som jager de insekter, der samles omkring lysene (f.eks. brunflagermus og sydflagermus) og dels ved at skræmme andre arter
væk, f.eks. vandflagermus og øvrige arter i slægten Myotis.
Belysning vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af flagermusene, men
en mindre påvirkning kan ikke udelukkes.
Barriereeffekt
Barriereeffekten i området vil være relativt stor i anlægsfasen, da der vil være arbejder i gang i store dele af området, som til en vis grad kan forhindre dyrenes frie
bevægelse. Herunder kan der ske trafikdrab af dyrene, når de bevæger sig gennem
områder, hvor anlægsmaskiner arbejder.
Da anlægsarbejderne ikke sker i et område med store naturmæssige værdier, vurderes påvirkningen som udgangspunkt at være begrænset og ikke at medføre væsentlige påvirkninger af natur. Muligvis kan vandringsveje for stor vandsalamander
mellem yngelvandhul og rasteområde blive påvirket. Påvirkningen vurderes som
mindre sandsynlig, da de mest oplagte vandringsveje for arten forløber uden om
131
anlægsområdet, til og fra skovområdet nord for anlægsområdet. Arten vurderes
således ikke at blive væsentligt påvirket.
Søen i projektområdet (lokalitet 2) er vurderet som et mindre sandsynligt yngleområde for padder. Evt. barrierevirkning omkring dette vandhul i anlægsfasen vurderes derfor ikke at påvirke padder. Herunder ligger vandhullet i udkanten af anlægsområdet og der forventes at være sammenhæng med områderne mod vest, således
at evt. padder, der anvender vandhullet, ikke vil være isolerede.
En samlet vurdering af påvirkning af padder, herunder bilag IV-arter som stor
vandsalamander, kan ses i afsnit 12.4.3.
Nedrivning af bygninger
Den nuværende administrationsbygning nedrives. Bygningen kan muligvis være
raste- eller ynglelokaliteter for flagermus, selvom forekomst vurderes som mindre
sandsynligt. Der vil efter nærmere vurdering, blive gennemført afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedrivningen for at sikre mod en påvirkning af flagermus.
Grundvandssænkninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til behov for grundvandssænkninger
i anlægs- eller driftsfasen. En påvirkning kan derfor udelukkes.
I det tilfælde hvor det bliver nødvendigt med en midlertidig grundvandssænkning,
kan en sådan potentielt have en afledt effekt på vandhuller og moseområder, som
kan blive mindre våde. Dette vil være en tilstandsændring og kan muligvis påvirke
de dyr, som lever i området, herunder f.eks. padder. Påvirkningen vil være midlertidig, men hvis den betyder at et ynglevandhul for padder tørrer ud i ynglesæsonen,
kan der være væsentlige konsekvenser af den.
Udledning af forurening fra anlægsmaskiner
Maskinarbejde vil medføre udledning af CO2, NOX og øvrige stoffer. Omfanget af
dette vurderes som minimalt, og det vurderes ikke at kunne medføre en væsentlig
påvirkning af naturmæssige interesser, f.eks. som følge af øgede depositioner i naturområderne.
12.4.2 Driftsfasen
Udover den permanente arealinddragelse, som er beskrevet under anlægsfasen og
vil fortsætte i driftsfasen, medfører etableringen af nyt Forsyningscenter på Energivej i Helsingør permanente påvirkninger, som kun vil ske i driftsfasen. Påvirkningerne er beskrevet nedenfor, og for hver påvirkning er der redegjort for, hvorvidt
den er væsentlig for naturinteresser. Beskrivelsen er delt op, så der først er en generel beskrivelse af påvirkningerne og afslutningsvis en beskrivelse af påvirkning af
særligt beskyttede arter, herunder bilag IV-arter.
Barriereeffekt
Dyrenes spredningsveje i projektområdet ændres noget som følge af projektet. Dette sker dels som følge af etablering af nye bygninger, kraftvarmeværk, genbrugs-
132
plads og forskellige befæstede arealer og dels som følge af de tiltag, som muligvis
gennemføres i det grønne område mod syd (lokalitet 1).
Det vurderes, at dyr fortsat vil kunne vandre på tværs af projektområdet, men
spredningsmulighederne i de centrale områder, hvor der vil blive etableret nye
bygninger og en genbrugsplads bliver nedsat. Herudover nedsætter de befæstede
arealer også dyrenes spredningsforhold. I den nuværende situation er her dog ikke
vurderet at være væsentlige spredningsveje, og påvirkningen vurderes ikke at være
væsentlig.
Samlet set vurderes der ikke at ske væsentlige negative påvirkninger af dyr i området, som følge af etablering af nye barrierer. Barriereeffektens påvirkning af bilag
IV-arter er nærmere beskrevet nedenfor.
Støj
Der forventes en øget støj i området i forhold til den nuværende situation, især som
følge af øget trafik i form af lastbiler til det nye kraftvarmeværk, og personbiler til
genbrugspladsen. Herudover vil der være støj fra aktiviteterne på genbrugspladsen,
fra f.eks. komprimering af affald, flytning af containere og af- og pålæsning af affald. Støjpåvirkningen er nærmere beskrevet i kapitel om støj.
Området er allerede i dag påvirket af støj, og der er ikke konstateret levesteder for
særligt støjfølsomme arter. Selvom en vis påvirkning ikke kan udelukkes, vurderes
der ikke at ske en væsentlig påvirkning af dyrene i området, som følge af støj.
Deposition
Etablering af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk til erstatning for det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk vil betyde ændret udledning af gasser m.m. fra
skorstenen og dermed også en ændret deposition på nærtliggende naturarealer. Deposition af kvælstof (NOx og NHx) medfører eutrofiering. Deposition af svovloxider og nitrogenoxider (SOX, NOX og NHx) medfører forsuring, mens tungmetaller
kan opkoncentreres gennem fødekæden. Påvirkningen som følge af deposition, er
nærmere beskrevet nedenfor.
Deposition af kvælstof
Depositionen af kvælstof vil som følge af projektet blive nedsat i alle de beregnede
afstande fra 100 m til 10.000 m i forhold til baseline (se Tabel 12-4). I forhold til 0alternativet vil projektet medføre en øget deposition. Der er således et gennemsnitligt fald i emissionen fra baseline til projekt for anlægget alene på 43 %, men en
stigning fra 0-alternativ til projekt på lige over 200 %. Dette skyldes de meget
skrappere krav til 0-alternativet i Store fyr bekendtgørelsen.
Tabel 12-4
Afstand
fra 0,0
(m)
133
Kvælstofdeposition i forskellige afstande fra kraftvarmeværket, med og uden baggrunds Ndeposition på 10,87 kgN/ha/år.
Total N-deposition
Total N-deposition med baggrund
Deposition (kgN/ha/år)
Deposition (kgN/ha/år)
Baseline
Oalternativ
Projektscenarie
Baseline
Oalternativ
Projektscenarie
100
2,08
0,83
0,82
12,95
11,70
11,68
200
1,61
0,49
0,88
12,48
11,36
11,75
300
1,70
0,46
1,08
12,57
11,33
11,95
400
1,79
0,46
1,20
12,66
11,33
12,07
500
1,76
0,44
1,17
12,63
11,31
12,04
600
1,44
0,36
1,11
12,31
11,23
11,98
800
1,31
0,32
0,94
12,18
11,19
11,81
1000
1,15
0,28
0,78
12,02
11,15
11,65
1500
0,83
0,20
0,48
11,70
11,07
11,35
2000
0,63
0,16
0,33
11,50
11,02
11,20
2500
0,50
0,12
0,25
11,37
10,99
11,12
3000
0,41
0,10
0,20
11,28
10,97
11,06
5000
0,23
0,06
0,10
11,10
10,92
10,97
7500
0,15
0,04
0,07
11,02
10,90
10,94
10000
0,11
0,03
0,05
10,98
10,90
10,92
Faldet fra baseline betyder, at naturen i fremtiden vil være mindre udsat for en påvirkning af kvælstofdeposition fra kraftvarmeværket og der er derfor tale om en
forbedring i forhold til den nuværende situation. I 400 meters afstand, hvor den
fremtidige deposition vil være størst, vil den totale kvælstofdeposition, inklusiv
baggrundsbelastningen, i fremtiden være på 12,07 kgN/ha/år. mod i dag 12,66
kgN/ha/år, hvorimod det for 0-alternativet er 11,33. Udledninger fra kraftvarmeværket udgør i gennemsnit over alle afstande små 6 % af baggrundsdepositionen,
imod små 10 % i baseline og lige over 2,5 % i 0-alternativet. Depositionen vil fortsat være over nedre tålegrænse for de mest sårbare naturtyper (se Tabel 12-6), en
nedre tålegrænse, som allerede er overskredet ved baggrundsbelastningen på 10,87
kg N/ha/år. Omgivelserne omkring Helsingør Forsyning er generelt præget af meget bymæssig bebyggelse (se Figur 12-12), men der er også forekomst af natur,
herunder naturtyper, som potentielt er sårbare over for N-deposition.
134
Tabel 12-6
Empirisk baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt
for klit, løv- og nåleskov (Bak, 2012)
Naturtype
Tålegrænse
Differentiering
Overdrev
10-25 kgN/ha/år
sure overdrev 10-15 kgN/ha/år, kalkholdige overdrev 15-25
kgN/ha/år
Klit
8-20 kgN/ha/år
klit 8-20 kgN/ha/år, øvrige klitnaturtyper 10-20 kgN/ha/år
Hede
10-20 kgN/ha/år
Fersk eng
10-15 kgN/ha/år
Strandeng
30-40 kgN/ha/år
Mose (og
kær)
5-25 kgN/ha/år
Løvskov
10-20 kgN/ha/år
Nåleskov
10-20 kgN/ha/år
højmoser 5-10 kgN/ha/år, hængesæk, tørvelavninger 10-15
kgN/ha/år, fattigkær og hedemoser 10-20 kgN/ha/år, kalkrige
moser og væld, rigkær 15-30 kgN/ha/år
Der er ikke kendskab til forekomst af særligt næringsfattig, og dermed sårbar, natur
i umiddelbar nærhed af projektet. Da projektet herudover er en forbedring af de
nuværende forhold, vurderes en væsentlig negativ påvirkning som følge af projektet at kunne udelukkes. Herunder vurderes det nærtliggende overdrev (der ikke er
vejledende registreret som overdrev) ikke at være en forekomst der er sårbar overfor kvælstofdeposition, da lokaliteten er uden særlige naturværdier eller sjældnere
arter. Skovene er potentielt sårbare, men da der er tale om en forbedring af den eksisterende situation og da depositionen fra kraftværket kun udgør en meget begrænset del af den samlede deposition (mindre end 6 % efter gennemførsel af projektet), vurderes en tilstandsændring i naturtyperne, herunder en ændring af skovenes vegetation, som følge af projektet at kunne udelukkes.
Figur 12-12
135
§ 3-beskyttede områder inden for fem km fra Helsingør Forsyning på Energivej.
Udstødning fra trafikken til og fra forsyningscenteret på Energivej vil udlede næringsstoffer som NOx-forbindelser. Omfanget af dette vurderes at være så lille, at
en væsentlig påvirkning af natur i området kan udelukkes.
Deposition af forsurende forbindelser
Depositionen af forsurende forbindelser (SO2, NOX og NH3) vil blive reduceret i
alle afstande, med undtagelse af 800 m fra baseline til projekt scenariet, hvorimod
der er en forøgelse i forhold til 0-alternativet. (se Tabel 12-6). I 100 meters afstand
fra anlægget vil der være et fald fra 0,149 keq/ha/år til 0,087 keq/ha/år. I 1000 meters afstand vil den falde fra 0,082 keq/ha/år til 0,080 keq/ha/år. Der er således tale
om meget små ændringer, som usikkerheden alene ved beregning af depositionen
dækker.
136
Tabel 12-6
Afstand
fra 0,0
(m)
Deposition af forsurende forbindelser i forskellige afstande fra kraftvarmeværket.
Total Forsuring
Total Forsuring med baggrund
Deposition (keq/ha/år)
Deposition (keq/ha/år)
Baseline
Oalternativ
Projektscenarie
Baseline
Oalternativ
Projektscenarie
100
0,149
0,059
0,087
1,10
1,01
1,04
200
0,115
0,035
0,092
1,07
0,99
1,05
300
0,122
0,033
0,112
1,08
0,99
1,07
400
0,128
0,033
0,124
1,08
0,99
1,08
500
0,126
0,031
0,121
1,08
0,99
1,08
600
0,103
0,026
0,115
1,06
0,98
1,07
800
0,094
0,023
0,097
1,05
0,98
1,05
1000
0,082
0,020
0,080
1,04
0,97
1,03
1500
0,059
0,015
0,049
1,01
0,97
1,00
2000
0,045
0,011
0,035
1,00
0,97
0,99
2500
0,036
0,009
0,026
0,99
0,96
0,98
3000
0,029
0,007
0,020
0,98
0,96
0,97
5000
0,017
0,004
0,011
0,97
0,96
0,97
7500
0,011
0,003
0,007
0,97
0,96
0,96
10000
0,008
0,002
0,006
0,96
0,96
0,96
I 400 meters afstand, hvor den fremtidige deposition vil være størst, vil den totale
deposition af forsurende forbindelser inklusiv baggrundsbelastningen være 1,08
keq/ha/år for både baseline og projektscenariet, imod 0,99 keq/ha/år i 0alternativet. Bidraget fra projektet vil således være lille i forhold til bidraget fra
baggrundsbelastningen, og vil udgøre ca. 7 % af den samlede deposition for projektscenariet og ca. 2 % for 0-alternativet.
Tålegrænserne for forsuring er på 0,9-2,4 keq/ha for overdrev, 0,8-2,7 keq/ha for
løvskov og 1,0-4,1 keq/ha for nåleskov (Bak, 2013).
Det betyder, at den nedre tålegrænse for naturtyperne er overskredet, men dette er
allerede tilfældet ved baggrundsbelastningen som er på 0,954 keq/ha/år (Ellerman
et al. 2012).
Tålegrænsen vil kun være overskredet for de mest følsomme naturområder. Sådanne vurderes ikke at findes i området omkring Helsingør Forsyning, bl.a. da der ikke
er konstateret større naturmæssige interesser. Den meget lille forøgelse af deposition af forsurende forbindelser vurderes ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af naturtyperne.
137
Deposition af tungmetaller
Tungmetaller, som spredes i naturen, kan opkoncentreres i fødekæden og bioakkumuleres i dyr og mennesker. Tungemetaller, der først er tilført, vil ikke blive
fraført igen, da de ikke omsættes. De økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, der
er foreslået af DMU og publiceret af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 1997), er anvendt til at vurdere eventuelle påvirkninger af naturinteresser. Jordkvalitetskriterierne repræsenterer de stofniveauer i jord, hvorunder der ikke forventes at forekomme toksiske effekter på planter og dyr i jordmiljøet.
Der er kun beregnet deposition af kviksølv (Hg). Det skyldes, at emission af øvrige
tungmetaller fra det nye kraftvarmeværk er meget lave. Til sammenligning er de
ca. 100 gange lavere end de emissioner, der sker fra f.eks. et forbrændingsanlæg.
En påvirkning som følge af deposition af øvrige tungmetaller vurderes derfor
umiddelbart at kunne udelukkes.
vil gå, før jordkvalitetskriteriet på 0,1 mg Hg/kg TS er overskredet. Beregningen
viser, at der som minimum vil gå 778 år. Dette er mere end 25 gange længere tid
end den beregnede levetid for anlægget på 20-30 år. En væsentlig påvirkning som
følge af deposition af tungmetaller vurderes derfor at kunne udelukkes.
Tabel 12-8
Deposition af kviksølv i forskellige afstande fra anlægget.
Afstand
fra anlæg
Deposition
Deposition
(m)
(mg/kgTS/år)
(mg/kgTS/år)
Antal år for
overskridelse af
jordkvalitetskriteriet
(år)
100
4,01E-02
8,36E-05
778
200
2,81E-02
5,86E-05
1.037
300
2,85E-02
5,93E-05
1.026
400
2,89E-02
6,03E-05
1.014
500
2,72E-02
5,66E-05
1.064
600
2,52E-02
5,25E-05
1.128
800
2,10E-02
4,38E-05
1.291
1000
1,74E-02
3,62E-05
1.475
1500
1,05E-02
2,19E-05
2.021
2000
7,39E-03
1,54E-05
2.433
2500
5,51E-03
1,15E-05
2.771
3000
4,34E-03
9,04E-06
3.034
5000
2,30E-03
4,79E-06
3.635
7500
1,51E-03
3,15E-06
3.937
10000
1,15E-03
2,40E-06
4.092
138
12.4.3 Arter
Nedenfor er der lavet en detaljeret vurdering af, om den økologiske funktionalitet
for den lokale bestand af arter omfattet af bilag IV på habitatdirektivet påvirkes.
Ligeledes er der lavet en vurdering for andre arter, der er særligt beskyttede eller
sjældne
Spidssnudet frø - bilag IV-art
Der er ikke konstateret yngle- eller rasteområder for spidssnudet frø i projektområdet, men spidssnudet frø ynglede i 2011 i et vandhul på lokalitet 6 (se Figur 12-7).
Projektet medfører ingen påvirkning af søer, moser eller vådområder, og en påvirkning af yngle- eller rasteområder for spidssnudet frø vurderes derfor at kunne
udelukkes. Ligeledes vurderes projektet ikke at medføre en væsentlig barriereeffekt
eller risiko trafikdrab af vandrende spidssnudet frø mellem yngle- og rasteområder,
da det vurderes som usandsynligt, at der er sådanne på tværs af projektområdet.
Den økologiske funktionalitet for den lokale bestand af arten vurderes derfor ikke
at blive påvirket af projektet, hverken i anlægsfasen eller driftsfasen.
Stor vandsalamander – bilag IV-art
Der er ikke konstateret yngle- eller rasteområder for stor vandsalamander i projektområdet, men arten ynglede i 2011 i tre vandhuller på og nær lokalitet 6 og i et
vandhul på lokalitet 9 (se Figur 12-7). Projektet medfører ingen påvirkning af søer,
moser eller vådområder, og en påvirkning af yngleområder for stor vandsalamander vurderes derfor at kunne udelukkes. Der er muligvis rasteområder for stor
vandsalamander på lokalitet 1. Området vurderes dog at have mindre betydning for
arten end f.eks. skovområdet mod nord, og projektet påvirker kun dele af lokalitet
1. Der vurderes derfor ikke at ske en væsentlig påvirkning af rasteområder for stor
vandsalamander. Der findes yngleområder for stor vandsalamander både nord og
syd for projektområdet, og der er derfor muligvis spredningsveje gennem arealet.
Det vurderes, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af disse, bl.a. da
der fortsat vil være en del grønne arealer. Disse vurderes til en vis grad at kunne
fungere som spredningsveje i området. Risikoen for trafikdrab af arten vil øges
med den øgede trafik i området, men evt. trafikdrab vurderes ikke at medføre en
væsentlig påvirkning, bl.a. fordi den største del af trafikken vil være i dagtimerne,
mens stor vandsalamander især færdes på land om natten. Den økologiske funktionalitet for den lokale bestand vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet,
hverken i anlægsfasen eller driftsfasen.
Flagermus – bilag IV-arter
Projektet medfører ingen påvirkning af væsentlige flyveruter for flagermus, da sådanne ikke vurderes at findes i området.
Risikoen for trafikdrab af flagermus vurderes som minimal. Dette skyldes dels at
trafikken i nattetimer vil være meget begrænset og dels da hastigheden vil være lav.
50 km/t er langsom nok til at flagermus oftest kan undvige (Dahl Møller & Baagøe,
2011).
De nuværende jagtområder for flagermus ændres kun i mindre grad, da de fleste
bevoksninger bevares, og de der fældes vurderes kun at have mindre betydning for
flagermus.
139
Flagermus kan muligvis blive påvirket i forbindelse med fældning af ældre træer
eller nedrivning af bygninger (nærmere beskrevet andetsteds), men med de gennemførte afværgeforanstaltninger vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. Dette gælder både for anlægsfasen og driftsfasen.
Markfirben – bilag IV-art
Forekomst af markfirben i projektområdet er vurderet at kunne udelukkes, og dermed kan en påvirkning også udelukkes.
Fugle
Projektområdet vurderes ikke at have væsentlig betydning for det lokale fugleliv.
De forventede ændringer i arealanvendelse, vurderes derfor ikke at påvirke bestandene af fugle væsentligt. Der kan ske en mindre påvirkning ved fældning af træer,
som anvendes af ynglende fugle, men med de gennemførte afværgeforanstaltninger
vurderes dette at kunne minimeres.
Svampe
Der vurderes ikke at være svampe eller andre arter, som kan blive væsentligt negativt påvirket af projektet.
Rødlistede arter
Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistede arter, og det vurderes som usandsynligt at de findes. En påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes.
Fredede arter
Projektets påvirkning af flagermus, fugle og flere padder er beskrevet. Her beskrives således kun påvirkning af arter, der ikke allerede er beskrevet.
Da der ikke sker en påvirkning af vandhuller eller vådområder, vurderes en negativ
påvirkning af områdets padder (butsnudet frø, lille vandsalamander, grøn frø og
muligvis skrubtudse) at kunne udelukkes. Arealinddragelserne vurderes ikke at
medføre en negativ påvirkning af bestandene. Ligeledes vurderes projektet ikke at
kunne skade fredede krybdyr. Voksestedet for den fredede orkide skov-hullæbe vil
dog blive fjernet (påvirkningen er nærmere beskrevet i afsnit 12.4.1).
12.5 0-alternativet
Ved 0-alternativet levetidsforlænges HØK og der etableres ikke en ny genbrugsplads og et nyt driftscenter. Påvirkningen af natur er derfor begrænset til den ændring af emissionerne fra HØK, der sker fra 1. januar 2016, hvor de skærpede
emissionskrav træder i kraft. Påvirkning fra emission og deposition af kvælstof og
forsurende forbindelser i 0-alternativet er beregnet i Tabel 12-4 og Tabel 12-6. Påvirkning fra kviksølv i 0-alternativet er 0, da der ikke emitteres kviksølv fra HØK.
140
12.6.1 Anlægsfasen
Bygherre vil søge Naturstyrelsen, som er myndighed, om dispensation til at fjerne
den fredede orkide skov-hullæbe. Som udgangspunkt forventes afværgeforanstaltninger for inddragelsen af areal, hvor den fredede art skov-hullæbe vokser, ikke at
være nødvendige. Det skyldes, at arten er en pionerart og hurtigt koloniserer nye
områder, hvorfor inddragelsen ikke forventes at påvirke bestanden væsentligt. Naturstyrelsen kan dog stille vilkår om dette i forbindelse med dispensationen.
I anlægsfasen vil arbejdet blive tilrettelagt, således at påvirkninger af naturmæssige
interesser minimeres mest muligt. Herunder vil de nedenfor nævnte tiltag blive
gennemført:
›
Det vil blive sikret, at der ikke sker en påvirkning af § 3-områder og at der så
vidt muligt undgås at fælde træer. Herunder vil der være særlig opmærksomhed på at undgå at fælde større, ældre træer.
›
Den midlertidige arealinddragelse af grønne arealer til anlægsområde, opmagasinering etc. vil blive minimeret mest muligt i omfang og tid.
›
Fældning af træer vil som udgangspunkt foregå uden for fuglenes ynglesæson.
Hvis der konstateres aktive fuglereder i træerne, vil disse træer først blive fældet, når fuglene har forladt reden.
›
Støjende arbejder og perioden, hvor støjen sker, vil blive minimeret. Som udgangspunkt vil der ikke blive gennemført længerevarende, støjende arbejder
om natten.
›
Belysning af arbejdspladsen om natten vil blive minimeret og det vil blive sikret, at lyset rettes mod de ting, der skal oplyses og at der ikke sker unødvendig
spild af lys til omgivelserne.
›
Inden nedrivning af bygninger, vil disse blive undersøgt for tilstedeværelse af
flagermus, og hvis der konstateres flagermus, vil nedrivningen afvente, at Naturstyrelsen har vurderet, hvilke afværgeforanstaltninger, der evt. vil være
nødvendige.
12.6.2 Driftsfasen
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
12.7 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
13
141
Natura 2000
Dette kapitel indeholder en Natura 2000 væsentlighedsvurdering af projektet
"Etablering af et nyt driftscenter, et biomassefyret kraftvarmeværk og en genbrugsplads for Forsyning Helsingør på Energivej".
For alle projekter og planer skal der laves en foreløbig vurdering af, om de kan
medføre en væsentlig påvirkning af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper
på udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område. Hvis en væsentlig påvirkning
ikke kan udelukkes, skal der udføres en egentlig konsekvensvurdering, hvor det
vurderes, om der sker en skade på udpegningsgrundlaget. Et projekt, der medfører
en skade, kan som udgangspunkt ikke vedtages, medmindre helt særlige forhold
gør sig gældende.
Der er ingen Natura 2000-områder i projektområdet eller på arealer der grænser op
til projektområdet (se Figur 13-1). Det nærmeste Natura 2000-område er N130
"Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov" der er udpeget som habitatområde
(H114), men ikke fuglebeskyttelsesområde eller ramsarområde. Dette område starter ca. 500 m nordvest for projektområdet og domineres af en varieret skov med
gamle træer, men rummer også åbne arealer med både næringsrige og meget
næringsfattige moser. Nærmeste andet habitatområde er N131 Gurre Sø som også kun er udpeget som habitatområde (H115). Det ligger ca. 3 km vest for projektområdet.
13.1 Metode
Natura 2000 væsentlighedsvurderingen er udarbejdet, så den følger kravene i "Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter". Nedenfor er der nærmere redegjort for, hvilke kilder der er inddraget i kortlægningen af
interesser samt hvordan vurderingen af påvirkninger og disses væsentlighed er
gennemført.
142
13.1.1 Metode til miljøkortlægning
Der er indhentet oplysninger om udpegningsgrundlaget og dets status og målsætninger, men der er ikke udført feltarbejde i Natura 2000-områder, hverken det
nærmest beliggende N131, eller de der ligger længere væk.
Følgende kilder er anvendt:
›
Basisanalysen 2016-2021 for H114 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov og
H115 Gurre Sø
›
Natura 2000-planen 2009-2015 for for H114 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov og H115 Gurre Sø
›
Data og kortgrundlag fra myndighedernes databaser (Miljøportalen, MiljøGIS)
13.1.2 Metode til vurdering
Hvornår en påvirkning anses for væsentlig har stor betydning for en Natura 2000
væsentlighedsvurdering. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen er en påvirkning ikke væsentlig:
›
hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser,
der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den
pågældende art eller naturtype eller
›
hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig
indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at
svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at
der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand
inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper
Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.
I en del tilfælde er det muligt på forhånd at udelukke væsentlige, negative påvirkninger af visse arters eller naturtypers tilstand alene på grund af afstanden mellem
plan-/projektområdet og levesteder/forekomster i Natura 2000-området.
13.2 Identifikation af Natura 2000-områder i
nærheden af projektet
Der er ingen Natura 2000-områder i projektområdet eller på arealer der grænser op
til projektområdet (se Figur 13-1). Det nærmeste Natura 2000-område er N130
"Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov" der er udpeget som habitatområde
(H114), men ikke fuglebeskyttelsesområde eller ramsarområde. Dette område starter ca. 500 m nordvest for projektområdet. Nærmeste andet habitatområde er N131
Gurre Sø som også kun er udpeget som habitatområde (H115). Det ligger ca. 3 km
vest for projektområdet
Figur 13-1
143
Projektet og nærtliggende Natura 2000-områder.
Der ligger ikke andre Natura 2000-områder inden for 5 km fra projektområdet, og
da en påvirkning i så stor afstand vurderes at kunne udelukkes umiddelbart, beskrives andre områder ikke. Herunder ligger nærmeste fuglebeskyttelsesområde Gribskov (F108) mere end 11 km væk.
Beskrivelsen nedenfor fokuserer på N130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov,
men redegør også for N131 Gurre Sø.
13.2.1 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov
Natura 2000-området ligger i morænelandskabet vest for Helsingør, hvor
det strækker sig sydpå fra kysten og bebyggelsen. Jordbunden er stedvis
sandet og næringsfattig, og terrænet danner flere steder højderygge, hvorimellem der ligger langstrakte søer og moser. Området domineres af en varieret skov med gamle træer og bevoksninger en del steder. Det rummer også åbne arealer med både næringsrige og meget næringsfattige moser.
144
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Tabel 13-1 og omfatter 5 arter og 18
naturtyper. De væsentligste trusler i Natura 2000-området er arealreduktion/fragmentering, næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi,
uhensigtsmæssig drift og invasive arter (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011a).
Tabel 13-1
Udpegningsgrundlag for H115 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov (Naturstyrelsen, 2012).
1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)
1084 * Eremit (Osmoderma eremita)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis)
1936 Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae)
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7110 * Aktive højmoser
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Figur 13-2
145
Kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde H114 Teglstrup Hegn og Hammermølle. Signaturforklaring fremgår af Figur 13-3.
146
Figur 13-3
Signaturforklaring til Figur 13-2.
13.2.2 Gurre Sø
Natura 2000-området omfatter Gurre Sø og omgivende skove og moser. Området
er udpeget for at beskytte bl.a. søtyperne lobeliesø og kransnålalgesø, mosetyperne
rigkær og hængesæk samt en række skovnaturtyper.
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Tabel 13-2 og omfatter 12 naturtyper. De væsentligste trusler i Natura 2000 området er arealreduktion/fragmentering,
næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, uhensigtsmæssig
drift og invasive arter Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011b).
Tabel 13-2
Udpegningsgrundlag for H115 Gurre Sø (Naturstyrelsen, 2012).
3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
147
13.3 Vurdering af det ansøgte projekts
påvirkning af Natura 2000-områders
udpegningsgrundlag
Projektet på Energivej er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i afsnit 2.3 Teknisk beskrivelse af eksisterende og nye anlæg, som der henvises til. Nedenfor er
projektaktiviteter som kan forventes at påvirke Natura 2000-områder beskrevet.
På grund af afstand vil der ikke ske arealinddragelser i Natura 2000-områder, hverken i anlægsfasen eller driftsfasen. En påvirkning som følge af dette kan derfor
udelukkes. Afledte påvirkninger som følge af projektet og deres mulige påvirkning
af udpegningsgrundlaget er opdelt på anlægsfasen og driftsfasen.
13.3.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen vil der være støj og udledning af bl.a. CO2 og NOX fra anlægsmaskier, ophvirvling af støv, lys, forstyrrelse, etc.
Støjen vil stamme fra anlægsmaskinerne og fra etablering af fundamenter til det
nye kraftvarmeværk. Det vurderes at der er tale om en relativt kort periode med
støj. Da der ikke er arter på udpegningsgrundlaget, der vurderes at være støjfølsomme (stor kærguldsmed, eremit, stor vandsalamander, grøn buxbaumia og stellas
mosskorpion) vurderes en påvirkning af udpegningsgrundlaget som følge af støj at
kunne udelukkes.
Udledningen af gasser fra maskiner, der arbejder med etablering af kraftvarmeværket og øvrige bygninger, og ophvivling af støv, er nærmere beskrevet i afsnittet om
luft og klima. Der vurderes at være tale om begrænsede udledninger og ophvivlinger, som ikke kan medføre akutte skadevirkninger. Herudover sker udledningerne
kun i en kortere periode på nogle år og vurderes ikke at medføre en væsentlig deposition af f.eks. næringsstoffer (NOX).
Samlet set vurderes en påvirkning i anlægsfasen af det nærtliggende Natura 2000område (N130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov) og alle andre områder, som
ligger længere væk, at kunne udelukkes.
13.3.2 Driftsfasen
I driftsfasen vil der være støj fra genbrugspladsen og den forøgede trafik i området,
forstyrrelse fra trafikken med følgende risiko for trafikdrab af dyr og deposition af
de forbindelser der udledes fra det nye, biomassefyrede kraftvarmeværk.
Støjen er nærmere beskrevet i afsnittet om støj. På grund af afstand og da der ikke
er arter på udpegningsgrundlaget, der vurderes at være særligt støjfølsomme (stor
kærguldsmed, eremit, stor vandsalamander, grøn buxbaumia og stellas mosskorpion) vurderes en påvirkning som følge af støj, at kunne udelukkes.
Trafikken er nærmere beskrevet i afsnittet om trafik. Forøgelsen af trafik i nærområdet omkring Helsingør Forsyning vurderes ikke at påvirke Natura 2000-området
148
på grund af afstanden på 500 m. Projektet medfører ikke øget trafik inde i Natura
2000-området og vurderes derfor ikke at kunne medføre trafikdrab af arterne på
udpegningsgrundlaget, hvoraf størstedelen (undtaget stor vandsalamander) ikke
vurderes at være sårbare over for trafikdrab. Påvirkning af stor vandsalamander,
når denne opholder sig uden for habitatområder, er nærmere beskrevet i afsnit
12.4.3 om bilag IV-arter.
Deposition af kvælstofoxider (NOX), ammoniak(NH3), svovloxider (SOX) og
tungmetaller i Natura 2000-området kan medføre eutrofiering, forsuring og øvrige
negative påvirkninger af naturtyperne. Hvorvidt denne påvirkning kan være væsentlig er vurderet nedenfor.
Deposition af kvælstof
For flere af naturtyperne i habitatområdet H114 Teglstrup Hegn og Hammermølle
er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig med begrundelse i tilføring af kvælstof (Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011a). Dette gælder for:
›
alle tre sønaturtyper (3140, 3150, 3160) pga. næringsstofbelastning. (3140 er
ikke registreret i området i forbindelse med overvågning i perioden 20042012). Tålegrænsen for 3160 er 5-10 kgN/ha/år, mens der for de øvrige søer
ikke er defineret en tålegrænse (Bak, 2013).
›
tør hede (4030) bl.a. fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på de fleste af naturtypens arealer. Tålegrænsen er 10-20 kgN/ha/år
›
højmose* (7110, stjernen angiver at der er tale om en prioriteret naturtype)
fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet overalt på naturtypens arealer. Tålegrænsen er 5-10 kgN/ha/år
›
hængesæk (7140) bl.a. fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på mere end 25 % af det kortlagte areal af naturtypen. Tålegrænsen er
10-15 kgN/ha/år
›
alle skovnaturtyperne (9110, 9130, 9160, 9190, 91D0, 91E0), da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. Tålegrænsen er 10-20 kgN/ha/år,
bortset fra 91D0 hvor tålegrænsen er 10-15 kgN/ha/år
For flere af naturtypen i H115 Gurre Sø er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig, med begrundelse i tilførsel af kvælstof (Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
2011b). Dette gælder for:
›
Lobeliesø (3110) pga. næringsstofbelastning. Tålegrænsen er 5-10 kgN/ha/år
›
Hængesæk (7140) bl.a. fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på de fleste af dens arealer i området. Tålegrænsen er 10-15 kgN/ha/år
›
Skovnaturtyperne (9130, 9160, 91D0, 91E0), da laveste tålegrænse for Ndeposition er overskredet. Tålegrænsen er 10-20 kgN/ha/år, bortset fra 91D0
hvor tålegrænsen er 10-15 kgN/ha/år
149
Projektet betyder, at der fremover sker en mindre N-deposition i habitatområderne,
end den deposition der sker i dag (se Tabel 12-4). Dette skyldes især en nedsat deposition af NOX, mens der sker en svag stigning i depositionen af NH3.
I en afstand af 500 m fra projektet, hvor habitatområdet H114 begynder, mindskes
depositionen med 0,59 kgN/ha/år i projektscenariet og 1,32 kgN/ha/år i 0-scenariet.
Det er kun i mindre omfang udledninger fra projektet, der bidrager, da disse vil
medføre en deposition på ca. 11 % af den totale deposition (inkl. baggrund) i området.
depositionen med 0,21 kgN/ha/år i projektscenariet og 0,31 kgN/ha/år i 0-scenariet.
Det er kun i mindre omfang udledninger fra projektet, der bidrager, da dette vil
medføre en deposition på ca. 2 % af den totale deposition (inkl. baggrund) i området.
Projektet vil dermed medføre en mindre belastning af de habitatnaturtyper, som i
dag bliver påvirket af N-deposition. Den samlede deposition vil fortsat ligge over
tålegrænsen for nogle habitatnaturtyper, herunder de næringsfattige naturtyper.
Ændringen, som er positiv da der er tale om en reduktion i belastningen, vurderes
at være så lille, at en væsentlig påvirkning kan udelukkes.
13.3.3 Deposition af forsurende forbindelser
Generelt har forsuringsproblemet været af langt mindre omfang i Danmark end i
f.eks. Sverige og Norge og stressfaktoren fra forsuring er langt mindre omfattende
end eutrofieringsproblematikken (Søndergaard et al 2003).
De forsurende forbindelser som udledes fra Helsingør Forsyning er SOX, NOX og
NH3. Udledningen af disse forbindelser er medtaget i baggrundsbelastningen for
området som er 0,9543 keq/ha/år (Ellerman et al. 2012).
depositionen med 0,005 keq/ha/år i projektscenariet og 0,095 keq/ha/år i 0scenariet. Det er kun i mindre omfang udledninger fra projektet, der bidrager til
forsuringen, da dette vil medføre en deposition på ca. 13 % af den totale deposition
(inkl. baggrund) i området.
depositionen med 0,009 keq/ha/år i projektscenariet og 0,022 keq/ha/år i 0scenariet. Det er kun i mindre omfang udledninger fra projektet, der bidrager til
forsuringen, da dette vil medføre en deposition på ca. 2 % af den totale deposition
(inkl. baggrund) i området.
Til sammenligning er tålegrænserne for forsuring på 0,9-2,4 keq/ha/år for overdrev,
0,8-2,7 keq/ha/år for løvskov og 1,0-4,1 keq/ha/år for nåleskov (Bak 2013). Der er
ikke kendskab til tålegrænser for forsuring for øvrige naturtyper. Nederste tålegrænse for de nævnte naturtyper er således overskredet allerede ved baggrundsbelastningen. Da ændringen i deposition af forsurende forbindelser er begrænset, for-
150
suring ikke er nævnt som en trussel i Natura 2000-planen, og da ændringen som
følge af projektet er meget lille (ca. 1 %) vurderes den ikke at kunne medføre en
væsentlig påvirkning af naturtyper i habitatområdet.
For søer er der ikke opstillet konkrete tålegrænser i forhold til forsuring. Lavalkaline søer med alkalinitet under 0,2 meq/L er potentielt forsuringstruede (Søndergaard et al 2003). Dette vil især være brunvandede søer og klarvandede søer (lobeliesøer). Brunvandede søer er på udpegningsgrundlaget i både H114 og H112,
mens lobeliesøer kun er på udpegningsgrundlaget for H112. På grund af den minimale ændring i depositionen af forsurende forbindelse, og da der sker en forbedring
i de afstande, hvor habitatområdet Gurre Sø ligger, vurderes en væsentlig påvirkning at kunne udelukkes.
13.3.4 Deposition af tungmetaller
Tungmetaller, som spredes i naturen, kan opkoncentreres i fødekæden og bioakkumuleres i dyr og mennesker. Tungemetaller der først er tilført, vil ikke blive fraført igen, da de ikke omsættes. De økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, der er
foreslået af DMU og publiceret af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 1997) er anvendt
til at vurdere eventuelle påvirkninger af naturinteresser. Jordkvalitetskriterierne
repræsenterer de stofniveauer i jord, hvorunder der ikke forventes at forekomme
toksiske effekter på planter og dyr i jordmiljøet.
Der er kun beregnet deposition af kviksølv (Hg). Det skyldes at emission af øvrige
tungmetaller er meget lave, ca. 100 gange lavere end de emissioner der sker fra
f.eks. et forbrændingsanlæg.
vil gå, før det økotoksikologiske jordkvalitetskriterie på 0,1 mg Hg/kg TS er overskredet. Beregningen viser, at der som minimum vil gå 1.064 år, hvilket gælder de
dele af Natura 2000-området H114 Teglstrup Hegn som ligger tættest på projektet,
i en afstand af 500 m. For områder der ligger længere væk, vil der gå længere tid.
Dette er markant længere tid (~35 gange) end den beregnede levetid for anlægget
på 30 år. En væsentlig påvirkning som følge af deposition af tungmetaller vurderes
derfor at kunne udelukkes.
13.4 0-alternativet
Påvirkningen af Natura 2000 områderne i 0-alternativet svarer til de værdier der er
angivet i Tabel 12-4 og Tabel 12-6, i afstande på henholdsvis 500 m og 3000 m.
Påvirkning af depositionen i 0-alternativet er beskrevet i kapitlerne ovenfor.
151
13.5 Konklusion
På baggrund af den gennemførte Natura 2000-væsentlighedsvurdering, vurderes en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder at kunne udelukkes. Det skyldes især
afstanden til nærmeste område og at projektet medfører en mindsket udledning af
kvælstofforbindelser og dermed en mindsket deposition. Det vurderes derfor ikke
at være nødvendigt at gennemføre en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering.
152
14
Grundvand
14.1 Metode
Grundvandsafsnittet er baseret på områdets geologi og data fra Jupiterdatabasen.
14.2.1 Terræn og overfladegeologi
Projektområdet ligger højt i terræn (omkring kote 45 m) i forhold til det omkringliggende område mod vest, syd og øst. Ca. 880 m nordvest for projektområdet ligger det højeste punkt mellem Esrum Sø og Helsingør i kote ca. 68 m. Terrænet
hælder svagt og jævnt mod sydøst.
Der er talrige vandhuller og småsøer i området med vandspejlskoter mellem 49 m
og 39,2 m. Vandspejlskoten følger overordnet set terræn og falder mod sydøst.
Overfladegeologien er jævnfør det geologiske jordartskort 1:200.000 domineret af
smeltevandssand.
Da det terrænnære sandlag er gennemgående og vandspejlskoterne i søerne følger
terræn vurderes der at være tale om ét hydraulisk forbundet overfladenært grundvandsmagasin. Afstrømningsretningen for det terrænnære grundvand ved det eksisterende anlæg sydvest for Energivej vurderes at være mod sydøst. Da området
ligger højt i terræn, kan der indenfor forholdsvis korte afstande mod nord og nordvest være et ændret strømningsmønster.
14.2.2 Geologisk opbygning
Der er på baggrund af geologiske oplysninger fra Jupiter Databasen tegnet to geologiske profiler for området, ét NV-SØ profil (Figur 14-1) og ét SSV-NNØ profil
(Figur 14-2) for at belyse geologi og grundvandsforhold i området omkring projektområdet.
Figur 14-1
153
Geologisk profil, Vestsydvest - østnordøst
154
Figur 14-2
Geologisk profil sydsydvest-nordnordøst.
Det fremgår af de geologiske profiler, at sandlaget i terræn har en mægtighed fra få
meter til ca. 12 m, hvorunder der er et niveau med lerholdige aflejringer, beskrevet
i boreprofilerne som moræneler, smeltevandsler og smeltevandssilt, til 9,5-32 m
under terræn. Herunder findes et vandførende lag af smeltevandssand.
Magasinforholdet i dette sandmagasin er spændt og har trykpotentiale i et niveau
som er højere end toppen af det overliggende lerlag. Under det vandførende lag
findes der igen et niveau med ler. Dette beskrives som moræneler og smeltevandsler og har en mægtighed på 25-40 m, hvorunder der findes smeltevandssand, som
ligger direkte på kalken. Niveauet for kalken er omkring kote -65 m.
155
Kalken er vandførende med spændt magasinforhold og udgør det primære grundvandsmagasin for vandværkerne i området.
14.2.3 Grundvand
Projektet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men ikke i
et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Dette betyder, at grundvandsressourcen
skal sikres mod påvirkning, blandt andet fra erhvervsmæssige aktiviteter (Helsingør Kommune, vandforsyningsplan 2006-2017).
De nærmeste vandværker er Espergærdeværket, Snekkerstenværket og Solbakkeværket, jævnfør Tabel 14-1. Vandværkerne ligger mellem 2.700 m og 3.150 m fra
projektområdet.
Tabel 14-1
Indvindingsboringer og data for de 3 nærmeste vandværker fra projektområdet.
Dybde (m)
Filterniveau
(m)
Primær geologi,
filterniveau
188.142
120
71-117
Kalk
188.143
110
74-109
Kalk
188.145
129
73-129
Kalk
188.927
121
80-120
Kalk
188.1097
122
79-155
Kalk
188.240
121
81-121
Kalk
188.544
151
91-151
Kalk
188.597
122
78-121
Kalk
188.892
84
53-83
Kvartært sand
188.910
132
101-132
Kalk
188.649
88
64-88
Kalk
188.650
80
70-80
Kalk
188.827
93
64-93
Kalk
Espergærdeværket
Snekkerstenværket
Solbakkeværket
De nærmeste vandværker indvinder fra kalkmagasinet i et niveau fra ca. 70-130 m
under terræn. Enkelte indvindingsboringer er filtersat i laget af smeltevandssand,
som ligger direkte over kalken og derfor vurderes at være i hydraulisk kontakt med
kalken. Magasinforholdet i kalkmagasinet og det overliggende lag af smeltevandssand er spændt. Vandkvaliteten overholder (jævnfør vandforsyningsplanen 20062017 for Helsingør Kommune) kravene til drikkevandskvalitet for alle vandværker.
Vandkvaliteten vurderes generelt at være god og der er ikke registreret forurening
med miljøfremmede stoffer.
156
14.2.4 Enkeltindvindere
Der ligger en række enkeltindvindere (DGU nr.: 188.153, 188.380, 188.266,
188.267, 188.335, 188.247) vest og syd for projektområdet, som alle indvinder fra
det spændte magasin i laget af smeltevandssand under det øverste lerlag. Boringerne fremgår af det geologiske profil, Figur 14-1. Der er kemiske analyser af grundvandet i DGU 188.266, som viser et indhold af nitrat på 0,23 mg/l (grænseværdien
er 50 mg/l). Analysen er fra 2006. Der er ikke indberettet andre kemiske analyser
fra boringerne til Jupiterdatabasen.
Det vurderes, at der er to niveauer med sammenhængende lerlag mellem terræn og
kalkmagasinet, hvilket giver en god naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet i
kalken samt det højereliggende grundvandsmagasin i laget af smeltevandsand under laget af smeltevandsler.
Dette underbygges af råvandets kemiske sammensætning, som ikke viser væsentligt indhold af nitrat, pesticider, forhøjet sulfat eller lignende, som forventes fra en
overfladenær påvirkning.
Det vurderes, at en eventuel terrænnær forurening fra projektområdet vil kunne
påvirke grundvandet i det terrænnære sandlag, hvis der ikke træffes nødvendige
afværgeforanstaltninger. Denne påvirkning vil primært have betydning for overfladevand, herunder recipienter i nedstrøms retning.
Den naturlige geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinerne i området vurderes
at være tilstrækkelig til at grundvandet er velbeskyttet uden at der stilles særlige
vilkår, der rækker ud over de almindelige vilkår i forhold til grundvandsbeskyttelse, beredskabsplaner, forurening af omgivelser og lignende.
Det forudsættes, at de gennemgående lerlag i projektområdet ikke påvirkes fysisk
som følge af projektet eller forundersøgelserne hertil.
14.4 0-alternativet
I 0-alternativet sker der ingen ændringer af grundvandspåvirkningen i forhold til i
dag.
Ifølge Vandplanens retningslinjer 40 og 41 og Statslig udmelding om OSD områder15 fra oktober 2012 kan potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg
15
Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og
anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande
157
placeres i OSD område efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen.
For at beskytte grundvandet træffes følgende særlige foranstaltninger:
›
Biomasse opbevares i lukkede, tætte siloer.
›
Ammoniakvand og lud opbevares i nye overjordiske tanke med mulighed for
opsamling af spild adskilt i tankgrav uden afløb. Tankgraven vil blive overdækket og kan rumme indholdet af tankene.
›
Der etableres sekundær inddæmning (tankgrav) under ammoniakvandtanken.
Tanken laves af uigennemtrængeligt materiale. Inddæmningen vil være overdækket eller have tilstrækkelig frihøjde til også at kunne rumme regnvand.
Anlægget bygges i betonkar udendørs.
›
Underjordiske rør til fjernvarmevand, spildevand mv. etableres som almindelige tætte rør af pvc.
›
Der etableres et tæt regnvandsbassin for forsinkelse af renset processpildevand
og overfladevand fra befæstede arealer før udledning til Egebæk.
›
Al lastbiltransport foregår på asfalterede veje og pladser med opsamling af
overfladevand. Der etableres kun asfaltering hvor der er nødvendigt af hensyn
til køreforhold og grundvandsbeskyttelse.
14.6 Overvågning
Ikke relevant.
158
15
Overfladevand
Spildevand fra det nye forsyningscenter omfatter dels sanitært- og proces spildevand og dels overfladevand fra tage og pladser.
15.1 Metode
Oplysninger om processpildevand er baseret på Skitseprojektet for det biomassefyrede kraftvarmeværk og dispositionsplanen for genbrugspladsen.
På baggrund af disse oplysninger er der undersøgt forskellige alternativer for behandling og bortskaffelse af spildevandet i et særskilt notat, idet der er undersøgt
alternativer der belyser dels udledning til rensningsanlæg, og dels udledning til recipient efter rensning, enten direkte til Øresund eller direkte til Egebæk via et forsinkelsesbassin. Forudsætningen er under alle omstændigheder at vejledende udlederkrav skal overholdes for spildevandet.
Oplysninger om mængder af overfladevand er beregnet ved hjælp af et opmålt reduceret overfladeareal (tagareal og befæstet areal) på hele forsyningscenteret, årsnedbør på Kronborg Fyr og antagelser vedrørende anvendt sikkerhedsfaktor og
hydrologisk reduktionsfaktor. Ved adskillelse af forurenede og uforurenede overfladearealer er det forudsat at uforurenede arealer kan afvandes direkte til Egebækken efter passende forsinkelse. På baggrund af den beregnede mængde af tag- og
overfladevand fra befæstede arealer er der beregnet størrelsen af et forsinkelsesbassin der sikrer at udledningen til Egebækken ikke overstiger 2 l/s/ha.
På nuværende tidspunkt findes kun det naturgasfyrede kraftvarmeværk HØK og
kloakforsyningens materialplads der hvor det nye driftscenter etableres. Arealet,
hvor genbrugspladsen etableres, er ubebygget.
Helsingør Kommune har den 10. november 2010 meddelt tilslutningstilladelse til
kloakforsyningen og den 7. november 2012 meddelt revideret tilladelse til udledning af vand til kloak. Vand, der udledes fra gulvafløb fra blokbygningen, ledes
gennem en olieudskiller. Vand, der udledes fra vandbehandlingen, ledes gennem
159
neutraliseringsbassin. Derudover udledes sanitært spildevand samt regnvand. Der
er separat kloakering.
15.3.1 Biomassefyret kraftvarmeværk
Ved etablering af det nye biomassefyrede kraftvarmeværk hos Forsyning Helsingør
dannes fra røggassen kondensspildevand, der skal behandles og bortskaffes.
Spildevandstype
Spildevandet består udelukkende af røggaskondensat, som genereres i det flisfyrede kraftvarmeværks varmegenvindingssystem. Varmegenindvindingssystemet består af røggasskrubber og opfugter.
Kondensatet forventes at indeholde små mængder askepartikler, fibre, olielignende
tjærerester, salte (bl.a. klorid og sulfat), tungmetaller og ammonium.
Spildevandsmængder
I nedenstående tabel fremgår kondensatmængde:
Tabel 15-1
Enhed
m3/time
m3/år
Kondensatmængder.
Værdi
10-15
62.000
Der forventes en driftstid for varmegenindvindingssystemet på 6000 timer/år.
Transport og udledning
Renset kondensat vil have en temperatur på 20-40 ˚C og vil derfor i første omgang
blive genanvendt internt i et planlagt gulvvarmesystem på Forsyningscenteret. Herfra ledes vandet til en 2000 m2 regnvandssø med et opstuvningsvolumen svarende
til ca. 1,35 m's dybde, hvor det opblandes med overfladevand fra hele forsyningscenteret. Fra søen ledes vandet ud i Egebæk. Søens størrelse er beregnet så den
samlede udledning til Egebæk ikke overstiger 2 l/s/ha.
Udledningstemperatur
Det forventes at temperaturen i det udledte, rensede kondensat efter køling i gulvvarmesystem og opblanding med overfladevand ikke overstiger temperaturen på
overfladevandet, dvs. ca. 0-20 °C.
160
pH
pH i det rensede kondensat justeres således at pH ligger i intervallet 6,5-8,0.
Spildevandsbehandling
For at kunne rense ned til de foreslåede udlederkrav, skal kondensatet renses i et
avanceret renseanlæg. Renseanlægget vil blive udbudt på funktionskrav, hvor leverandøren dimensionerer og leverer et anlæg til overholdelse af de stillede krav.
Det forventes, at renseanlægget vil bestå af følgende renseprocesser:
Mikrofiltrering og ultrafiltrering
I forbindelse med mikrofiltreringen og ultrafiltreringen der primært fjerner de grovere partikler opstår en slamfraktion der udgør omkring 10 l/h. Denne slamfraktion
tilbageføres til kedlen, anvendes til befugtning af brændsel eller bortskaffes til deponi eventuelt efter presning.
Få gange om året benyttes kemikalier til rensning af filterduge. Inden filtreringsprocessen sker en pH-justering af kondensatet med NaOH.
Omvendt osmose
For at kunne overholde de strenge krav til tungmetaller og kravet til kvælstof efterbehandles det filterede vand i et to-trins omvendt osmoseanlæg. I forbindelse med
omvendt osmose behandlingen opstår et koncentrat der indeholder ammoniak og
tungmetaller renset fra kondensatet. Dette koncentrat tilbageføres til kondensvandskredsløbet (quench) efter yderligere behandling. Koncentratmængden kan
udgøre op til 25 % af kondensatmængden.
For at undgå specielt emission af kviksølv men også andre tungmetaller behandles
koncentratet fra omvendt osmosetrinnet i en speciel ionbytter. Det skønnes at koncentratet før ionbytning indeholder ca. 4 mg tungmetal/l. Ionbytteren regenereres
med syre og base. Eluatet fra regenerereting af ionbytteren bortskaffes som farligt
affald til NORD. Mængder af eluat udgør skønsmæssigt 25 m3/år. Tallet er dog
behæftet med stor usikkerhed, da sammensætningen af det rå kondensat ikke kendes præcist.
Der er måske også behov for behandling af koncentratet for at fjerne ammoniak og
genanvende den i de-NOx processen. Det afhænger af koncentrationen i kondensatet. Ammoniakken i koncentratet fjernes f.eks. ved en yderligere membranproces.
Her hæves pH i koncentratet, og ammoniakken transporteres gennem en gaspermeabel membran ind i en strøm af fortyndet svovlsyre, hvor den bindes som ammoniumsulfat. Reaktionen med svovlsyren sørger for at der altid er en koncentrationsgradient af ammoniak over membranen, hvorved der opnås hurtigst mulige diffusion og højst rensningsgrad i forhold til en absorbent (rent vand) som ikke reagerer
med ammoniak. Opløsningen af ammoniumsulfat kan til slut neutraliseres med
ammoniak som led i opberedning af den opløsning der sprøjtes ind til SNCRprocessen. På den måde genbruges ammoniakken i processen. Da der er tale om en
161
membranproces, skal kondensatet på dette trin i praksis være partikelfrit, og der må
ikke dannes faste stoffer som følge af udfældninger af salte eller kalk. Dette sætter
visse grænser for placeringen af processen i forhold til de øvrige rensetrin.
Det rensede koncentrat returneres til quench og indgår derved i kondensvandskredsløbet igen. For at undgå opkoncentrering i kondensvandet udtages en lille delstrøm løbende fra quenchen der ledes retur til kedlen (Bleed).
Den beskrevne proces skal dog vurderes nærmere for at optimere den økonomisk
og miljømæssigt, og det vil ske i forbindelse med detailprojekteringen af anlægget.
Foreslåede udlederkrav
Idet der ansøges om udledning til fersk recipient (Egebæk) og da Egebæk har en
meget lille vandføring (0 i tørre sommerperioder), foreslås udlederkrav til Egebæk
ved udledning af opblandet renset kondensspildevand og regnvand fra regnvandssøen, som vist i nedenstående tabel. På grund af opblanding med vand i Egebæk vil
der i perioder ske en yderligere fortynding inden udledningen til Egebæk. Denne
fortynding er der dog ikke taget hensyn til i de nedenfor foreslåede udledergrænseværdier.
Tabel 15-2
Foreslåede udlederkrav for kondensspildevand til Egebæk.
Kontrolparameter
Enhed
BAT konklusion jf.
udkast til
BREF
Foreslåede
Udlederkrav
As
µg/l
4,3
1,1-111
Sb
µg/l
113
1,1-111
Pb
µg/l
0,34
1,1-111
Cr (III+VI)
µg/l
8,3
1,1-111
Cu
µg/l
1
1,1-111
Co
µg/l
0,28
1,1-111
Mn
µg/l
150
1,1-111
Ni
µg/l
2,3
1,1-111
Tl
µg/l
0,48
5-125
V
µg/l
4,1
1,1-111
Zn
µg/l
3,1 ved <24 mg CaCO3/l
7,8 ved >24 mg CaCO3/l
10-500
Formaldehyd
µg/l
9,2
-
PAH acenaphten
µg/l
3,8
-
PAH acenaphthylen
µg/l
1,3
-
PAH benz(a)anthracen
µg/l
0,012
-
162
Kontrolparameter
Enhed
BAT konklusion jf.
udkast til
BREF
Foreslåede
udlederkrav
PAH dibenz(a,h)anthracen
µg/l
0,0014
-
PAH phenanthren
µg/l
1,3
-
PAH anthracen1
µg/l
0,1
-
PAH flouranthen1
µg/l
0,1
-
Hg og Hg-forbindelser1
µg/l
0,05
1-15
CaCO3/l
CaCO3/l
CaCO3/l
CaCO3/l
5-125
Cd og Cd-forbindelser
1
µg/l
0,08 ved <50
0,09 ved 50-100
0,15 ved 100-200
0,25 ved >200
mg
mg
mg
mg
pH, max.
-
<8
-
pH, min.
-
>6,5
-
Temp. max.
°C
0-21,5
-
Ilt-mætning2
%
>80
(NH3+NH4)-N
mg/l
1,0
-
Flourid (F)
mg/l
0,5
1-15
Chlorid (Cl)
mg/l
100
500-1000
Sulfat (SO4)
mg/l
120
300-1500
Sulfid (S--)
mg/l
0,015
0,01-0,1
Sulfit (SO3--)
mg/l
5
1-5
meq/l
3
-
SS
mg/l
30
5-30
BI5
mg/l
15
-
COD
mg/l
75
30-150
Total kulbrinter (THC)
mg/l
10
1-10
Total N
mg/l
8
1-50
Total P
mg/l
1,5
-
Total alkalinitet (buffervirkning)2
1
Disse grænser er gyldige indtil den samlede miljøgodkendelse skal revideres næste gang
2Mindsteværdier
De foreslåede udlederkrav for tungmetaller, formaldehyd og PAH er taget fra "Bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet", Bilag 2 og Bilag 3 – generelle
krav for ferskvandsrecipienter.
163
De foreslåede generelle udlederkrav for SS, BI5, COD og Total N er anført i "Bekendtgørelse nr. 1448 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4".
De foreslåede udlederkrav til flourid, chlorid, sulfat, pH, (NH3+NH4)-N og bufferkapacitet er fastlagt efter anbefalinger fra Helsingør Kommunes recipientafdeling.
Bufferkapaciteten kan reguleres ved at NaOH tilsætningen i forbindelse med neutraliseringen af kondensatet kan suppleres med tilsætning af NaHCO3 (natriumbicarbonat).
Kravet til max. temperatur er valgt som den højst forventede temperatur i kondensspildevandet efter opblanding og køling i regnvandssøen.
Øvrige udlederkrav er valgt som den øverste værdi i BAT konklusionerne i udkastet til BREF for store fyringsanlæg, juni 2013.
Forsøgskørsler med rensningsanlægget
Den beskrevne proces skal vurderes nærmere for at optimere den økonomisk og
miljømæssigt, og for at sikre at udlederkravene kan overholdes. Det vil ske i forbindelse med detailprojekteringen af anlægget. Desuden foreslås det at der køres
forsøgskørsler med renseanlægget under samtidig udtagning og analyse af prøver
af det rensede spildevand. Under forsøgskørslerne ansøges der om midlertidigt at
må tilslutte det rensede spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Når anlægget er
optimeret og udlederkravene kan overholdes, omkobles udledningen til regnvandsbassinet og herfra til Egebæk.
Løbende driftskontrol
Desuden foreslås det at denne omkoblingsmulighed mellem recipient og kommunens rensningsanlæg bibeholdes som en sikkerhedsforanstaltning under driften.
Ved den løbende kontrol af udledningen, er der hermed en mulighed for at koble
tilbage til rensningsanlægget hvis f.eks. ledningsevnen i det rensede spildevand
øges på grund af fejl i rensningen. Under forsøgskørslen med rensningsanlægget
fastlægges det hvilke indikatorparametre der vil være relevante til den løbende
kontrol af kvaliteten af det rensede kondensspildevand. Denne kontrol forventes at
kunne udføres som kontinuert måling ved hjælp af elektroder, suppleret med stikprøveanalyser for udvalgte stoffer. Prøvetagnings og kontrolprogram forslås aftalt
nærmere med kommunen på baggrund af forsøgskørslerne.
15.3.2 Genbrugspladsen
Der forekommer to typer spildevand fra pladsen:
›
Sanitært spildevand fra toiletter og trinette i personalebygning og afløb fra
håndvaske
›
Forurenet overfladevand fra pladsen.
164
Spildevandsmængder
Mængden af sanitært spildevand svarer til et personale på ca. 3 mand. Der etableres
ikke badefaciliteter på pladsen.
I nedenstående tabel fremgår mængden af forurenet overfladevand fra pladsen:
Tabel 15-3 Mængde af forurenet overfladevand.
Enhed
Værdi
m3/år
4.700
Der er ca. 8.650 m² fra genbrugspladsen der afleder til regnvandssøen og herfra
udledes til Egebæk sammen med andet overfladevand fra området.
Ved station 30030 (Kronborg Fyr, som er den nærmeste station) er der registreret
årsnedbør på 603 mm. Det betyder at der afledes ca. 4.700 m³/år til spildevandskloakken.
Arealet der afvandes til spildevandssystemet er indtegnet på kortet nedenfor, Figur
15-1.
Spildevandsbehandling og -afledning
Sanitært spildevand ledes direkte til kloak uden om olieudskiller.
Der vil blive opsamlet regnvand fra mandskabsbygningens tagflade samt evt. del af
tagfladen på balleteringsbygningen. Tagvandet fra disse tagflader vil ledes til en
samletank, hvorfra dette kan anvendes til toiletskyl og evt. til vandhaner til brug for
vanding eller støvbekæmpelse.
15.3.3 Overfladevand
Karakterisering af overfladevandet
Alle befæstede arealer på forsyningscenteret er opgjort og indtegnet på nedenstående Figur 15-1. Da flis håndteres i lukkede systemer og der er en meget effektiv
røggasrensning på biomassefyret, forventes tage og befæstede overflader ikke at
være forurenede udover hvad der kommer fra almindelig biltrafik. Det overfladevand der søges om udledning til, er således udelukkende overfladevand af en sammensætning som almindeligt vejvand.
165
Figur 15-1 Afvanding af overfladearealer.
Transport og udledning
Overfladevandet samles i et udligningsbassin placeret f.eks. som vist i ovenstående
figur. Overløb fra udligningsbassinet udledes til Egebækken.
166
Behandling af overfladevandet
Der er på baggrund af foreløbige oplysninger om arealdisponering på hhv. genbrugspladsen, driftscentret og biomassefyr anlægget beregnet nødvendigt bassinvolumen for et tæt bassin, der kan forsinke overfladevand og renset kondensspildevand inden det ledes til Egebækken.
Med følgende forudsætninger:
•
•
•
•
•
•
•
Tilladt afløb fra bassin: 2 l/s/fys.ha
Samlet reduceret overfladeareal der afvandes 4,96 ha
Samlet udledt mængde overfladevand 14,78 l/s, ved afløb 2 l/s/fys.ha
Udledt mængde af kondensspildevand 4,17 l/s
Årsnedbør: 603 mm (Station 30030; Kronborg Fyr)
Sikkerhedsfaktor (fortætning, statistisk og klima): 1,57
Hydrologisk reduktionsfaktor: 1,0 (T = 2); 0,9 (T=5); 0,8 (T=10)
Giver det et nødvendigt bassin volumen på hhv.:
• 1.870 m³ (T=2 år)
• 2.180 m³ (T=5 år)
• 2.300 m³ (T=10 år)
Disse kubikmetre er beregnet uden koblede regn, idet bassinet vil blive tømt efter
96 timer med 2 l/s/ha.
Som konklusion på disse beregninger er der foreslået et udligningsbassin på ca.
2.000 m2 placeret som vist på Figur 1 og en opstuvningsdybde på knap 1,35 m ved
anlæg 1:3.
Udledningen fra bassinet til Egebækken vil blive styret af en Mosbæk CEV afløbsregulator.
Recipienten Egebæk
Forløb, vandføring mv.
Egebækken er optaget som offentligt vandløb16 fra udløbet i Øresund og opstrøms
til Kongevejen, umiddelbart nedstrøms det ansøgte udledningspunkt. Det skete i
forbindelse med en fritlægning på en ca. 1400m lang strækning nedstrøms Kongevejen. Efter fritlægningen ligger den offentlige del af Egebækken nu overvejende
som et åbent vandløb på ca. 3 km. Det åbne vandløb er kun afbrudt af en række
kortere rørlægning under mindre veje, samt 3 længere underføringer, alle med moderat fald og gennemgående bundsubstrat17.
16
17
Der er endnu ikke udarbejdet et regulativ for Egebækken.
Det drejer sig om 1) en rørlægning på 100 m ca. 85 m nedstrøms Kongevejen,
2) en underføring ved lokaljernbanen og Agnetevej (stenkiste på 18m efterfulgt
af rør på 33m), og 3) et rør under strandvejen på 39m. Faldet gennem de tre er
hhv. 2,3‰, 7,1‰ og 4,7‰.
167
Det er således kommunens vurdering at forløbet af Egebækken giver mulighed for
faunapassage fra Øresund og opstrøms til området umiddelbart nedstrøms kongevejen og det ansøgte udledningspunkt.
Faunapassagen forudsætter dog moderat til stor vandføring, og det har Egebækken
ikke altid. I somre uden regn og med stor fordampning er Egebækken helt udtørrende eller med meget lille vandføring. Manglen på vand er mest udtalt på de opstrøms stræk (hvor den blev fritlagt) men f.eks. i sommeren 2013 var vandløbet
udtørret langt ned i Egebæksvang.
Målsætning, påvirkninger og målopfyldelse
Egebækken har i den vedtagne Vandplan18 målsætningen god økologisk tilstand på
strækningen fra Øresund og opstrøms til Flynderupgård. Konkret er strækningen
målsat til faunaklasse 5. Samme strækning er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §
3. Opstrøms Flynderupgård er vandløbet ikke målsat i vandplanen. Det betyder, jf.
vandplanens retningslinjer19, at det bør sikres at meddelte tilladelser ikke må hindre
at denne del af vandløbet opnår god tilstand.
Derudover er der et generelt krav til vandløb om god kemisk tilstand, jf. afsnit
1.2.2 i vandplanen. Den kemiske tilstand vurderes ud fra nogle stoffer som bl.a.
ses i vandplanens bilag 6. Desuden indgår der i tilstandsvurderingen er række biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. Disse støtteparametre fremgår af vandplanens bilag 7.
Fordi det udledte vand fra værket i perioder vil udgøre den fulde vandføring på de
øvre stræk af Egebækken – og fordi det ansøgte udledningspunkt er umiddelbart
opstrøms den del af vandløbet som Helsingør Kommune vurderer faunapassabelt –
er det Helsingør Kommunes vurdering, at denne tilladelse skal være forenelig med
målet om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand allerede i udledningspunktet. Det betyder at denne tilladelse gives på vilkår der sikrer at det ufortyndede
vand i udledningspunktet er fuldt foreneligt med målet om god økologisk og kemisk tilstand.
Målsætningen i vandplanen er i øvrigt sammenfaldende med målsætningen i den
gamle regionplan, hvor målet som ”gydeog opvækstvand for ørreder” defineredes
ved faunaklasse 5.
Egebækken lever på den målsatte strækning delvist op til målsætningen. Den nedstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860) havde ved alle 6 målinger i
perioden fra 2003 og indtil 2008 faunaklasse 5, mens den opstrøms station ved
Flynderupgård (NST 1859) ved den seneste registrering havde faunaklasse 4.
Desuden er Egebækken på det nedre stræk i Egebæksvang også egnet som gydeog opvækstvand for ørreder. DTU Aqua oplyser således, at de i sensommeren 2014
fandt stor tæthed af ørredyngel fra naturlig reproduktion i bækken i Egebæksvang.
Denne undersøgelse støtter op om den gode økologiske tilstand på det nedre stræk.
18
19
Vandplan 2009-2015, Hovedvandopland 2.3, Øresund.
Retningslinje 3 under Myndighedernes administration af miljølovgivningen
168
På det stræk Helsingør Kommune fritlagde opstrøms det målsatte stræk, er den
økologiske tilstand ikke moniteret, idet vi afventer at livet i bækken skal indfinde
sig efter fritlægningen i 2012.
Påvirkninger ift. målsætning
Den væsentligste negative påvirkning af Egebækken vurderes af Helsingør Kommune at være sommerudtørring samt perioder med meget lidt vand i bækken.
Manglen på vand er mest udtalt på det øvre genåbnede stræk, men rammer i tørre
somre også vandløbet langt ned i Egebæksvang. Egebækken har først stabil vandføring på de sidste 150 m før udløbet i Øresund. Det skyldes vand fra et tilløb
umiddelbart opstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860).
Ejendommene i oplandet til Egebækken er alle blevet kloakeret eller etableret med
spildevandsrensning der lever op til rensekravet (via SOP minirenseanlæg og/eller
nedsivning). Dermed modtager Egebækken ingen eller meget begrænsede mængder vand fra ukloakerede ejendomme.
Derudover modtager Egebækken regnvand fra separatkloakerede områder (Skibsegen samt Agnetevej, Sonjavej med flere). Ingen af disse udledninger sker direkte
til Egebækken, med ledes til våd natur med forbindelse til Egebækken hvorved
regnvandet forsinkes.
Helsingør Kommune vurderer samlet set, at årsagen til den manglende målopfyldelse på det øvre stræk skyldes at bækken er sommerudtørrende eller med meget
lille vandføring i tørre somre. Samtidig vurderes det at målopfyldelsen i den nedre
del af Egebækken skyldes den stabile vandføring ved den nedre målestation
(NST1860).
Hydraulisk belastning
Generelt var Egebækken før genåbningen i 2012 hydraulisk belastet på de øvre
stræk. Med genåbningen er denne situation markant forbedret og der har siden genåbningen ikke været oversvømmelser her. Egebækken er dog stadig hydraulisk belastet ved rørunderføringen ved Strandvejen umiddelbart før udløbet i Øresund.
Ved dette rør er vandløbet flere gange svømmet over sine bredder og vandet fra
bækken har i den forbindelse oversvømmet grunde på opstrøms siden af Strandvejen. Disse oversvømmelser antages af Helsingør Kommune at skyldes flere faktorer, der samlet set betyder at den hydrauliske kapacitet fra rørindløb under Strandvejen til udløb i havet er for lille.
Helsingør Kommune har overvejet to tilgange i forhold til neddrosling af vand fra
forsinkelsesbassinet for bedst muligt at tilgodese vandløbsmiljøet og sikring mod
oversvømmelser ved Strandvejen. Den løsning kommunen har valgt, er at tillade et
afløb fra bassinet på 2 l/s/fysisk Ha, under forudsætning af at Forsyning Helsingør
øger den hydrauliske kapacitet af røret under Strandvejen gennem et reguleringsprojekt. Denne regulering skal ske inden proces- og overfladevand kobles til recipienten. Helsingør Kommune og Helsingør Kraftvarmeværk A/S forventer at udarbejde og underskrive en aftale herom i forbindelse med projektet.
Samlet konklusion
Forudsat at de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes, vurderer Helsingør Kommune samlet set, at udledningen af vej- og overfladevand samt processpildevand ikke
169
vil medføre skader på selve Egebækken og organismerne i bækken. Udledningen
vil heller ikke give skadevoldende oversvømmelser nedstrøms udledningspunktet.
Dermed er det kommunens vurdering at tilladelsen er forenelighed med både det
fastlagte miljømål20 på strækket nedstrøms Flynderupgård, og desuden gør tilladelsen at strækket uden fastlagt miljømål, opstrøms Flynderupgård, får en bedre mulighed for at opnå god tilstand via den øgede tilførsel af renset og konditioneret
vand.
Helsingør Kommune vurderer, at de stillede vilkår sikrer anvendelse af den bedste
tilgængelige teknik (BAT).
15.4 0-alternativet
I 0-alternativet sker der ingen ændringer i påvirkningen af overfladevand i forhold
til i dag, dvs. udledningen sker kun til det kommunale kloaksystem jf. gældende
tilslutningstilladelse for HØK til kommunens renseanlæg. Vandføringen i den øvre
del af Egebæk vil forsat være lille i sommerperioden med periodevise sommerudtørringer, og det vil være vanskeligt at opretholde vandløbsmålsætningen på den
øvre strækning af Egebæk, og der vil periodevist kunne forekomme oversvømmelser ved underføringen af vandløbet ved Strandvejen.
Med de foreslåede renseforanstaltninger, forsinkelsesbassin og forslag til udlederkrav, vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
15.6 Overvågning
Der etableres overvågning i form af det løbende kontrol- og måleprogram der fastlægges i spildevandstilladelserne fra Helsingør kommune.
20
som den fremgår af Vandplan 2009-2015 for Hovedvandopland 2.3.
170
16
Trafik
16.1 Metode
Dette kapitel bygger på en trafikanalyse, som Via Trafik har udarbejdet af projektet. Via Trafik har udarbejdet et notat herom, som er vedlagt som bilag 5 til denne
VVM.
I den eksisterende situation kommer der trafik til kraftvarmeværket samt til de øvrige virksomheder mv. i området.
Nedenstående figur viser antallet af køretøjer i et gennemsnitligt årsdøgn i 2013 på
vejnettet i umiddelbar nærhed af projektet.
Figur 16-1
Trafikken i den eksisterende situation (Via Trafik, 2013).
På baggrund af registreringer over trafikuheld vurderer Via Trafik i trafiknotatet, at
der ikke er særligt trafikfarlige forhold i området.
171
Via Trafik har beregnet i alt ca. 1.700 nye ture/årsdøgn21 til og fra området, hvoraf
ca. 100 af turene er lastbiler.
Nedenstående tabel viser de vejsnit, hvor trafikken ændres væsentligt i forhold til
eksisterende forhold.
Tabel 16-1
Veje
Støberivej Syd
Støberivej Nord
Energivej Øst
Fabriksvej
Trafiktal ved den nuværende situation, ved 0-alternativet samt ved projektet.
Data stammer fra Via Trafik.
2011/2012
2023
Dagens trafik/ nuværende situation
Generel vækst/ 0alternativ
(Basis 2013)
(Basis 2013)
2023 – projektet
gennemføres/ projektet
2.700
2.850
(+150)
4.000
(+1.150 – 29 %)
250
250
(0)
800
(+550 – 69 %)
550
600
(+50)
1.800
(+1.200 – 67 %)
2.300
2.450
(+150)
3.000
(+550 – 18 %)
Antallet af biler på Kongevejen øges med ca. 550, hvilket svarer til ca. 2 % af den
nuværende trafik. Den forholdsvis begrænsede øgning har ikke givet anledning til
yderligere vurderinger af Kongevejen.
Trafikafvikling
Via Trafik har gennemført en vurdering af kapaciteten i forhold til den nuværende
situation samt i forhold til situationen i 2013. Der er gennemført vurderinger af
krydsene Støberivej/Energivej, Støberivej/Fabriksvej samt Støberivej/Energivej.
Den nuværende situation, 0-alternativet samt gennemførelse af projektet er vurderet.
Resultatet af vurderingerne er, at trafikken kan afvikles i de tre undersøgte kryds i
2023 ved de forskellige scenarier.
Trafiksikkerhed og lette trafikanter
Jf. afsnittet om eksisterende forhold viser registreringerne over uheld, at der ikke er
særlige trafikfarlige forhold i området. Via Trafik anbefaler en række forslag til at
forbedre forholdene i ved gennemførelse af projektet, hvilket medfører øget trafik.
21
Årsdøgntrafikken er et udtryk for trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit
over hele året.
172
Den sydlige adgangsvej, krydset fra Støberivej til/fra Energivej vil ved projektets
gennemførelse opnå en betydelig øget trafikandel i forhold til i dag. Øgningen i
trafikken vil forekomme i begge retninger. Via Trafik foreslår følgende tre løsningsforslag:
1
2
3
Signalregulering eller rundkørsel
Ved den sydlige adgangsvej vurderes det, at cyklister fortsat kan ledes den hurtigste og korteste vej til driftscenteret. Dette kan ske ad Energivejs sydlige adgangsveje eller via stiforbindelser bag om området. Da der vil komme en del trafik foreslås
det at etablere en venstresvingsbane med midterhelle i det sydlige kryds mellem
Støberivej og Energivej.
Ved den nordlige adgangsvej til Energivej vurderes der at være et meget begrænset
antal krydsende cyklister. Det vurderes, at der ikke er behov for afhjælpende foranstaltninger ved den nordlige adgangsvej til Energivej.
Med hensyn til udvidelse af stiforbindelserne ved Energivej vurderer Via Trafik, at
driftscenteret med sine 150 ansatte vil medføre en del fodgængere og cyklister. Da
der også kommer en del lastbiltrafik, anbefales det, at der etableres foranstaltninger
som forbedrer trygheden og trafiksikkerheden for cyklister og gående, herunder
foranstaltninger der mindsker risikoen for højresvingsulykker. Via Trafik anbefaler, at lukke Energivej for gennemkørende trafik og opretholde muligheden for at
cyklister og gående kan færdes frit på begge sider af Energivej. Dette er dog ikke
en del af projektet. Det anbefales endvidere at den nuværende nordliggende stiforbindelse anlægges med en minimumsbrede på 3,0 m.
Det vurderes samlet set, at projektet har en negativ påvirkning af trafikken, men at
konsekvensen ikke er alvorlig som fælge af afværgeforanstaltninger.
Trafikstøj
Via Trafik har gennemført beregninger af trafikstøjen i omgivelserne ved etablering af genbrugsplads og driftscenter22, jf. bilag 6. Disse beregninger viser, at støjniveauet i området generelt er under 58 dB som er støjgrænsen ved boliger. Der er
gennemført mere detaljerede vurderinger af støjniveauet ved bygninger ved Ørnholmvej, Julianelund og Gurrevej. Disse viser, at støjniveauet ikke øges som følge
af projektet. Beregningerne viser desuden, at støjniveauet ved bygninger ved Kongevejen ikke øges, men af støjgrænserne allerede er overskredet i den nuværende
situation.
22
Via Trafik, Støjberegning, ”Miljømåling – trafikstøj” 21. februar 2013
Tabel 16-2
173
Støj ved boliger (data fra Via Trafik).
Bygning nr.
Nuværende situation
fremskrevet til 2022
Projekt fremskrevet
til 2022
1
51
51
2
49
49
3
46
46
4
48
48
Bygninger i Julianelund nord for den
nye genbrugsplads
5
46
46
6
46
46
Bygninger langs
Gurrevej
7
46
46
8
56
56
9
50
50
10
72
72
11
67
67
Bygninger på Ørnholmvej vest for
den nye genbrugsplads
Bygninger langs
Kongevejen
Der er ikke gennemført beregninger af støjen som følge af trafikken fra kraftvarmeværket. Det vurderes at dette vil medføre en øgning på under 1 dB.
16.4 0-alternativet
I 0-alternativet sker der ingen ændringer af de trafikale forhold i forhold til i dag.
Der foreslås følgende afværgeforanstaltninger:
Ved krydset fra Støberivej til/fra Energivej foreslås følgende tre løsningsforslag:
1
2
3
Signalregulering eller rundkørsel.
Ved den sydlige adgangsvej (det sydlige kryds mellem Støberivej og Energivej)
foreslås der etablering af en venstresvingsbane med midterhelle.
Med hensyn til udvidelse af stiforbindelserne ved Energivej foreslås det, at lukke
Energivej for gennemkørende trafik og opretholde muligheden for at cyklister og
gående kan færdes frit på begge sider af Energivej. Det anbefales endvidere at den
nuværende nordliggende stiforbindelse anlægges med en minimumsbrede på 3,0 m.
En lukning af Energivej er dog ikke del af projektet.
174
16.6 Overvågning
Ikke relevant.
17
175
17.1 Metode
Råstofafsnittet er baseret på Råstofplan 2012 for Region Hovedstaden.
Oplysninger om affald er baseret på miljøansøgningerne om en ny genbrugsplads
og et biomassefyret kraftvarmeværk.
Oplysninger om jord- og grundvandsforurening er baseret på oplysninger på Danmarks Miljøportal, Arealinformation.
17.2.1 Råstoffer
De nærmeste råstofgraveområder til projektområdet fremgår af Tabel 17-1. Den
skønnede forekomst af sand, sten og grus for de tre nærmeste råstofgraveområder
er opgjort til i alt 3,8 mio. m3.
Det fremgår af Råstofplan 2012 for Region Hovedstaden, at projektområdet ikke
ligger i et råstofinteresseområde eller råstofindvindingsområde.
Tabel 17-1 De tre nærmeste råstofindvindingsområder. Kilde: Råstofplan 2012 for Region
Hovedstaden.
Graveområde
Skønnet forekomst pr.
2012
Afstand fra
projektområde
A1 Bøttrup
2,0 mio m3
13 km
A2 Bistrup
0,6 mio m3
11 km
A4 Kvistgård
1,2 mio m3
7 km
176
17.2.2 Affald
På nuværende tidspunkt er der kun affald fra det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk (HØK) i projektområdet. Affaldsmængderne fremgår af nedenstående
Tabel 17-2.
17.2.3 Jord- og grundvandsforurening
Projektområdet er jævnfør Helsingør Kommune delvist omfattet af områdeklassificering, det vil sige en generel klassificering som følge af diffus forureningsmæssig
påvirkning fra områdets nuværende og historiske aktiviteter. Der er ingen V1 eller
V2-kortlagte arealer i projektområdet.
På områdeklassificerede arealer er der jævnfør Jordflytningsbekendtgørelsen (BEK
1479 af 12/12/2007) anmeldepligt i forbindelse med bortskaffelse jord, herunder
kan der være krav om analysemæssig dokumentation af fyld og overjord.
Figur 17-1 Kortlagte arealer og områdeklassificering ved projektområdet.
177
17.3.1 Råstoffer
Den præcise mængde råstoffer der skal anvendes i anlægsfasen er ikke opgjort,
men skønnes at være at en størrelsesorden der er ubetydelig i forhold til de tilgængelige råstoffer i projektets nærområde.
I driftsfasen er anvendelsen af råstofferne, sand, sten og grus begrænset til vedligehold af belægninger og lignende. Dette forbrug skønnes at være ubetydeligt i forhold til de tilgængelige råstofressourcer i området.
Projektområdet ligger ikke i et råstofinteresseområde eller råstofindvindingsområde. Det vurderes derfor ikke, at projektet forhindrer en efterfølgende planlagt indvinding af råstoffer.
17.3.2 Affald
Virksomhedens væsentligste affaldsfraktion fra det biomassefyrede kraftvarmeværk består af bundaske (slagge) og flyveaske. Mængderne afhænger af hvilken
type kedel der etableres. Desuden dannes der støv opsamlet fra posefiltre. Til sammenligning er angivet de nuværende affaldsmængder fra det naturgasfyrede HØK.
Tabel 17-2
Nuværende og fremtidige affaldsmængder fra kraftvarmeværket
Affaldstype
Bundaske
Maksimal mængde
Nuværende anlæg
Maksimal mængde
Kommende anlæg
Mængde opbevaret på virksomheden
Ristefyret anlæg:
710 ton/år
Befæstet areal til
opbevaring af
bundaske indrettes på kraftvarmeværket.
Genanvendelse i
skove eller på
landbrugsjorde
eller lignende
godkendt anvendelse
Flyveaskesilo på
kraftvarmeværket
BFB kedel:
672 ton/år
Bortskaffes til
Langøya, Norge
eller lignende
godkendt anvendelse
25 tons
Træstøv fra pose-
BFB kedel:
168 ton/år
1.200 ton/år
Bortskaffelse
(bed-materiale)
Flyveaske
Træstøv fra po-
Ristefyret anlæg:
130 ton/år
sefiltre på flissi-
filtre på flissiloer
loer og fra støv-
indfyres i kedlen
sugeranlæg opsamles i 2 sepa-
Støv fra støvsu-
rate container.
geranlæg bortskaffes til deponi
Slam fra ultrafiltrering
Ca. 80 m³/år
Opbevares i 10
Bortskaffes til
m³ indendørs tank
kommunalt rense-
178
Affaldstype
Maksimal mængde
Nuværende anlæg
Maksimal mængde
Kommende anlæg
Bortskaffelse
eller 1000 l palle-
anlæg, NORD eller
tanke
lignende godkendt
bortskaffelse
Opbevares i tank
Bortskaffes til
rengøring af
Ca. 15 m³/år
eller 1000 l palle-
kommunalt rense-
filtre
tanke
anlæg, NORD eller
Vaskevand fra
lignende godkendt
bortskaffelse
Slam fra rens-
Ca. 5 m3 eluat pr.
Opbevares i 1000
Bortskaffes til
ning af kon-
år
l palletanke
NORD eller lignende godkendt
densspildevand
bortskaffelse
Ristegods fra
Afhænger af
Container til op-
Ristegods bort-
rensning af
brændselstypen
bevaring af riste-
skaffes til deponi
brændsel (sold)
gods opstilles på
eller affaldsfor-
– store sten,
kraftvarmeværket
brænding eller
store grene o.
lignende godkendt
lign.
bortskaffelse
Spildolie
1600 l
1600 l
Opbevares i en
Bortskaffes til
1200 l tank og en
AVISTA Oil eller
200 l tromle på
anden godkendt
tæt underlag med
modtager af
mulighed for op-
spildolie
samling af spild
Opbevares i 180 l
Bortskaffes til
farligt affald
spunstromle i
NORD eller anden
(f.eks. væske
kondensatgrav
godkendt modta-
Andet flydende
400 l
400 l
fra naturgas,
ger af de pågæl-
vand fra vask af
dende affaldsty-
kompressorbla-
per
de, slam og olie
fra olieudskillere, kølervæske)
Opbevares i 180 l
Bortskaffes til
spændelågsfad på
Marius Pedersen
tæt underlag med
eller anden god-
mulighed for op-
kendt modtager
samling af spild
af oliefiltre
Opbevares i 60 l
Bortskaffes til
ligt affald (bl.a.
spændelågsfad på
Marius Pedersen
emballage med
tæt underlag med
eller anden god-
rester af farligt
mulighed for op-
kendt modtager af
affald, tomme
samling af spild
disse affaldstyper
Oliefiltre
Andet fast far-
100 kg
100 kg
200 kg
100 kg
Affaldstype
Maksimal mængde
Nuværende anlæg
Maksimal mængde
Kommende anlæg
1 container
1 container
Bortskaffelse
Småt brændbart
Bortskaffes til
179
spraydåser)
Brændbart af-
opbevares i midi-
fald
3
Marius Pedersen
container på 6 m
eller anden god-
og stort brænd-
kendt modtager
bart opbevares i
af disse affaldsty-
maxicontainer på
per
3
16 m
Dagrenovation
1 container
1 container
Dagrenovation
Bortskaffes til FH
opsamles i en 600
affald eller anden
l minicontainer
godkendt modtager
1 container
Pap
1 container
Opsamles i 1000 l
Bortskaffes til
minicontainer
Marius Pedersen
eller anden godkendt modtager
af denne affaldstype
1 container
Papir
1 container
Opsamles i 660 l
Bortskaffes til
minicontainer
Marius Pedersen
1 container
Glas
1 container
Opsamles i 660 l
Bortskaffes til
minicontainer
Marius Pedersen
Elektronik
100 kg
100 kg
Opsamles i 600 l
Bortskaffes til
minicontainer
Marius Pedersen
Batterier
100 kg
100 kg
Opsamles i 60 l
Bortskaffes til
spændelågsfade
Marius Pedersen
180
På det biomassefyrede kraftvarmeværk vil restprodukterne udgøre ca. 1 % af den
indfyrede brændselsmængde (ved flisfyring). Der skal indrettes et areal til opbevaring af bundaske (hovedparten af asken), før den bortskaffes i henhold til Helsingør
Kommunes affaldsregulativ eller udbringes til genanvendelse på landbrugsjord eller i skove. Ved udbringning på landbrugsjord eller i skove, indgår næringsstofferne i asken (primært fosfor) i naturens kredsløb igen. Pga. det forholdsvis høje cadmiumindhold i bundaske fra flisfyring er det tvivlsomt, om den kan bringes ud på
landbrugsjord. Forsyning Helsingør oplever desuden vanskeligheder med at finde
interesserede aftagere. Flyveasken, som kan indeholde forhøjede værdier af tungmetaller, opsamles i silo og transporteres til miljøgodkendt behandling eller deponering i overensstemmelse med Helsingør Kommunes affaldsregulativ. Sandsynligvis vil flyveaske blive deponeret – enten i øen Langøya i Oslofjorden eller i nedlagte tyske miner.
Genbrugspladsen genererer ikke i sig selv affald udover små mængder almindelig
dagrenovation fra ansatte på pladsen. I miljøansøgningen er der redegjort nærmere
for pladsens funktion, herunder positivliste for hvilke affaldstyper der modtages og
håndteres på pladsen.
Fra driftscenteret vil der primært være almindelig dagrenovation fra ansatte og besøgende. Mængderne kan ikke opgøres præcist. Affaldet håndteres efter Helsingør
Kommunes affaldsregulativer.
17.3.3 Jord- og grundvandsforurening
Projektområdet er delvist omfattet af områdeklassificering, hvilket medfører anmeldepligt af jord i forbindelse med bortskaffelse.
På baggrund af den eksisterende viden vurderes der ikke at være væsentlige forhold
omkring jordforurening i relation til projektet.
17.4 0-alternativet
Påvirkningen af jord og grundvand vil være uændret i forhold til i dag i 0alternativet.
Ikke relevant.
17.6 Overvågning
Ikke relevant.
18
181
Kumulative effekter
Kumulative effekter vil kunne opstå som følge af etablering af et nyt forsyningscenter på energivej, dvs. at de samlede miljøeffekter af forsyningscenteret og andre
projekter tilsammen kan være væsentlige.
Ved planlægningen af analyserne i forbindelse med VVM-redegørelsen blev det
derfor besluttet at medtage en vurdering af de kumulative effekter. Følgende parametre er analyseret i denne forbindelse: Trafik, CO₂ emission, deposition og overfladevand. For de øvrige miljøtemaer vurderes der ikke er at være væsentlige kumulative effekter. De kumulative effekter er beskrevet nærmere under de enkelte
kapitler og resumeret nedenfor.
Forsyningscenteret vil i sig selv indebære ændrede og på nogle områder også øgede
luftemissioner, øget støj og øgede affaldsmængder, men dette sker inden for de
vejledende grænseværdier der regulerer virksomhedernes miljøpåvirkninger og
betragtes derfor ikke som væsentlige kumulative miljøeffekter. Det skyldes at de
danske vejledninger sætter grænseværdier for luft og støj der gælder individuelt for
den enkelte virksomhed uden hensyn til baggrundsniveauer. Grænseværdierne er
sat så lavt at den kumulerede luftforurening og støjniveauet ikke vil blive uacceptabelt. For affald følges de kommunale affaldsregulativer for disponering af affaldet.
18.1 Trafik
Forsyningscenteret vil medføre øget trafik især af biomasse og affald. De miljømæssige konsekvenser er beskrevet i afsnit 16.3. Beregning af trafikstøjniveauet
viser, at støjniveauet i området generelt er under 58 dB som er støjgrænsen ved
boliger. Der er gennemført mere detaljerede vurderinger af støjniveauet ved bygninger ved Ørnholmvej, Julianelund og Gurrevej. Disse viser, at støjniveauet ikke
øges som følge af projektet. Beregningerne viser desuden, at støjniveauet ved bygninger ved Kongevejen ikke øges, men af støjgrænserne allerede er overskredet i
den nuværende situation.
Den samlede emissioner af støv, NOx og SO2 fra transporten af biobrændsler og
restprodukter er af samme størrelsesorden som emissionen fra selve kraftvarme-
182
værket, men fordelt over et langt større område. De øvrige emissioner er væsentligt
lavere.
Ved etableringen af den nye genbrugsplads sker der en reduktion af de samlede
emissioner i forhold til i dag. Da de fleste private brugere af genbrugspladsen i dag
kører fra Helsingør by til genbrugspladsen i Skibstrup, regnes der med en besparelse i den samlede kørselsafstand for personbiler svarende til afstanden mellem den
nye genbrugsplads på Energivej og Skibsstrup genbrugsplads på 2x 8,4 km pr. køretøj.
Den øgede trafik medfører øget risici for lette trafikanter som bør imødegås ved
hensigtsmæssige trafikforanstaltninger, som er beskrevet i afsnit 16.5.
18.2 CO₂ emission
Den samlede emission af CO₂ fra forsyningscenteret i fremtiden kan opgøres til
7.777 tons CO₂ pr. år, svarende til en reduktion ved det nye anlæg på Energivej på
ca. 91 % når transporten medregnes. Anlægget vil således bidrage væsentligt til at
Helsingør Kommunes samlede CO₂ målsætninger kan opnås. Anlægget vil primært
substituere naturgas med biomasse.
18.3 Deposition
Ved vurdering af depositionen af kvælstof, forsurende forbindelser og tungmetaller
er der taget hensyn til baggrundsdepositionen og baggrundsniveauet i jorden. Vurderingen er foretaget i forhold til natur, dyre- og planteliv i kap. 12 og i forhold til
Natura 2000 områder i kapitel 13. I begge afsnit er vurderet at den kumulerede påvirkning ikke er væsentlig eller ligefrem en forbedring for så vidt angår kvælstofdepositionen.
18.4 Overfladevand
Udledning af overfladevand og renset kondensspildevand til Egebæk, vil medføre
at vandføringen i Egbæk øges, hvilket er en fordel jf. Helsingør Kommune da bækken i tørre perioder er vandlidende. Udledningen af forurenende stoffer reguleres
omhyggeligt gennem rensning og udligning i et udligningsbassin, og der er truffet
foranstaltninger så omkobling af renset kondensspildevand kan ske til det kommunale renseanlæg i tilfælde af driftsforstyrrelser. Herved kan negativ påvirkning af
Egebækken undgås.
19
183
Manglende viden og begrænsninger ved
miljøredegørelsen
Dette afsnit indeholder en oversigt over elementer, hvor datagrundlaget er usikkert,
mangelfuldt eller vurderet til ikke at være relevant at anvende eller forbundet med
for store usikkerheder.
Det er ikke endeligt afklaret, hvilke aktiviteter, der vil finde sted på driftscenteret.
Desuden vil der være aktivitet som følge af pludseligt opståede situationer. Disse
situationer kan opstå om natten. I støjberegningerne er der regnet med en vis nataktivitet. Men det benyttede beregningsgrundlag afspejler ikke nødvendigvis den reelle situation.
Det har ikke været muligt at regne på luftemission af skimmelsvamp og endotoksiner fra flislagerets posefiltre. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at fremskaffe relevant information om emissioner af disse stoffer. Efter etablering af anlægget vil der blive udført kontrolmålinger. Tidligere udførte målinger på andre
anlæg af bl.a. Dansk Fjernvarme indikerer, at der ikke er grund til at forvente problemer med emission af skimmelsvamp og endotoksiner.
Der er tidligere gjort arkæologiske fund i området. Der kan derfor være en formodning om flere fund ved etablering af projektet. Den eksisterende høj (affaldsgruben) søges dog bevaret så vidt det er muligt. Det lokale museum inddrages i arbejdet i relevant omfang.
Det er ikke helt afklaret hvordan renseanlægget for kondensspildevand skal indrettes, idet der skal laves indledende forsøg med spildevandsrensningen, mens spildevandet afledes til kommunalt rensningsanlæg, og inden udledningen kobles om til
udledning via regnvandsbassinet til Egebæk. Dette vil ske som en del af projekteringen og indkøringen af rensningsanlægget. Det skitserede rensningsanlæg i afsnittet om overfladevand bygger på et foreløbigt overslag fra det svenske firma
Radscan der er specialist i kondensvandsrensningsanlæg.
184
20
Referencer
Baagøe H. og Jensen, T.S. 2007. Dansk Pattedyratlas
Bak, J.L. 2013. Tålegrænser for dansk natur. Opdateret landsdækkende kortlægning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf. Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 94 s. - Videnskabelig rapport fra DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69 http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf
Bak, Ejrnæs, Nielsen og Albrektsen. 2012. Notat om ammoniakindsatsen. Notat
fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato 6. juni 2012
Dahl Møller, J., Baagøe. H. og Degn, H.J. 2013. Forvaltningsplan for flagermus.
Udgivet af Naturstyrelsen.
Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard, B., Andrados, L.C., Huus Jensen, B.)
2008). Overvågning af markfirben. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og
kortlægning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Naturdata, Danmarks
Miljøundersøgelser
Dansk Ornitologisk Forening 2013. DOFBasen. Database med oplysninger om fugle. Tilgængelig på www.dofbasen.dk
Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,
Grundahl, L. & Geels, C. 2012: Atmosfærisk deposition 2011. NOVANA. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 82s. –Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30.. Tilgængelig på
http://www2.dmu.dk/Pub/SR30.pdf. Tallene som anvendes er baggrundsdata til
denne publikation, som er modtaget i 2013 direkte fra Camilla Geels (DCE).
Energistyrelsen: "Tillægsblad for Global Warming Factors", juni 2012
Energistyrelsen: "Forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger", oktober
2012
EU: http://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/BREF/LCP_D1_June2013_online.pdf
185
Foreningen til svampekundskabens fremme 2013. Danmarks svampeatlas. Tilgængelig på www.svampeatlas.dk
Forsyning Helsingør Driftscenter, Kuben, Driftsgården og pavillonen, projektkonkurrence 2013, 71032
Helsingør Kommune. Kontakt til kommunens naturmedarbejder Andreas Jarløv
Busch
Helsingør Kommune. 2011. Registrering af paddeforekomster i vandhuller i Helsingør Kommune. Notat dateret 19. december 2011. Udført af Amphi Consult.
Holm, Thomas Eske 2013. Danmarks fugle og natur. Privat database tilgængelig på
www.fugleognatur.dk
Kulturministeriet: Bekendtgørelse nr. 1505 af lov om museumsloven af 14. december 2006
Miljøministeriet: Lovbekendtgørelse nr. 913 om naturbeskyttelse af 3. juli 2013
Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1654 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet i medfør af lov om planlægning af 27. december
2013
Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 939 af lov om miljøvurdering af planer og
programmer af 3. juni 2013
Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2013. Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for
Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov. Natura 2000-område nr. 130. Habitatområde H114. Tilgængelig på
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/DE6CA36E-2B00-4242-B7D622192B140075/164351/N130_Basisanalyse1621.pdf
Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011a. Natura 2000-plan 2010-2015. Teglstrup
Hegn og Hammermølle Skov. Natura 2000-område nr. 130. Habitatområde H114.
Tilgængelig på http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/130plan.pdf
Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011b. Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø.
Natura 2000-område nr. 131. Habitatområde H11. Tilgængelig på
http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/131plan.pdf
Miljøstyrelsen, 1997. Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen. Nr. 82. 1997. Udarbejdet af Jensen, J., Kristensen, H.L. og ScottFordsmand, J.J. fra Danmarks Miljøundersøgelser. Tilgængelig på
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-892-6/pdf/87-7810-8926.pdf
Miljøstyrrelsen: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/BAT+bedst+tilgaengelige+teknik/Saerligt_vedr_store_fyr_og_affaldsforbraending.htm
186
Naturstyrelsen. 2012. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Gældende fra
2013. Tilgængeligt på:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura2000omraaderne/Udpegningsgrundlag/default.htm
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter
Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle – med senere
ændringer
Søgaard, B & Asferg, T. (red) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag
IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 635.
Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J.P. (redaktører), Bradshaw, Skovgaard, H.
& Grünfeld, S. 2003: Vandrammedirektivet og danske søer. Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser. Danmarks Miljøundersøgelser. 142 s.
– Faglig rapport fra DMU nr. 475. http://faglige-rapporter.dmu.dk.
Via Trafik, Støjberegning, ”Miljømåling – trafikstøj” 21. februar 2013
Via Trafik, "Trafikanalyse, Tillægsnotat", 14.november 2013
VVM AF NYT DRIFTSCENTER, ET BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK OG EN GENBRUGSPLADS
21
Bilagsoversigt
Bilag 1
Støjkort
Bilag 2
OML beregninger
Bilag 3
Lokalitetsskemaer for naturregistreringer
Bilag 4
Via Trafik Trafiknotat
Bilag 5
Via Trafik Støjnotat
Bilag 6
Visualiseringer
Bilag 7
Skyggediagrammer
BILAG 1
1
Bilag 1: Støjkort
C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\VVM\Bilag\Bilag 1 forside.docx
BILAG 2
1
Bilag 2: OML beregninger
Bilag 2 – Depositionsberegninger
Baseline – NO₂
Dato: 2014/11/14
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Licens til COWI A/S (DK), Jens Chr. Skous Vej 9, DK-8000 Århus C
Side
Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Start af beregningen
=
Slut på beregningen (incl.) =
Meteorologiske data er fra:
740101 kl. 1
831231 kl. 24
AALBORG
Koordinatsystem.
Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader).
Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i
skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
Største terrænhældning =
5 grader
Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
Terrænhøjder er ikke alle ens.
Alle receptorhøjder
=
1.5 m.
Alle overflader er typenr. =
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Side
3
Forkortelser benyttet for kildeparametrene:
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Internt kildenummer
Tekst til identificering af kilde
X-koordinat for kilde [m]
Y-koordinat for kilde [m]
Terrænkote for skorstensfod [m]
Skorstenshøjde over terræn [m]
Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]
Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]
Ydre diameter af skorstenstop [m]
Indre diameter af skorstenstop [m]
Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]
Emission af stof nr. 'i' [gram/sek]
Punktkilder.
-----------Kildedata:
Nr
1
2
3
ID
Turbine
Turbine
MR-stat
X
347970.
347970.
347970.
Y
6211020.
6211020.
6211010.
Z
0.0
0.0
0.0
HS
T(C)
VOL
50.0 123. 116.20
50.0 119.
1.20
8.0 25.
0.10
DSI
3.05
0.40
0.15
DSO
3.10
3.10
0.15
HB
32.0
32.0
7.0
Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.
Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.
Afledte kildeparametre:
Kilde nr.
1
2
3
Vertikal røggashastighed
m/s
23.1
13.7
6.2
Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.
Buoyancy flux (termisk løft)
(omtrentlig) m4/s3
150.2
1.5
0.0
NO2
Q1
7.9900
0.5090
0.0200
Stof 2
Q2
0.0000
0.0000
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
0.0000
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
NO2
Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)
--------------------------------------------------------------------------------------------------De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
2.22E+01 3.12E+01 3.99E+01 4.68E+01 4.47E+01 3.70E+01 3.33E+01 2.91E+01 2.01E+01 1.33E+01 9.78E+00 8.62E+00
5.06E+00 3.29E+00 2.41E+00
10
2.10E+01 2.95E+01 3.88E+01 4.40E+01 4.34E+01 3.62E+01 3.21E+01 2.76E+01 1.86E+01 1.33E+01 1.04E+01 8.39E+00
5.38E+00 3.30E+00 2.52E+00
20
2.29E+01 3.19E+01 4.10E+01 4.89E+01 5.01E+01 4.14E+01 3.58E+01 2.91E+01 2.00E+01 1.56E+01 1.23E+01 1.02E+01
5.94E+00 3.70E+00 2.61E+00
30
2.39E+01 3.35E+01 4.38E+01 4.99E+01 4.83E+01 4.06E+01 3.47E+01 3.04E+01 2.06E+01 1.46E+01 1.16E+01 9.33E+00
5.24E+00 3.52E+00 2.75E+00
40
2.65E+01 3.76E+01 4.79E+01 5.55E+01 5.30E+01 4.29E+01 3.56E+01 3.05E+01 1.95E+01 1.42E+01 1.20E+01 1.00E+01
5.58E+00 3.38E+00 2.86E+00
50
3.70E+01 4.70E+01 5.35E+01 5.45E+01 5.37E+01 4.46E+01 3.71E+01 3.09E+01 2.00E+01 1.44E+01 1.17E+01 1.00E+01
5.79E+00 3.59E+00 2.68E+00
60
5.64E+01 5.65E+01 6.03E+01 6.10E+01 5.70E+01 4.69E+01 3.86E+01 3.31E+01 2.20E+01 1.49E+01 1.11E+01 9.16E+00
5.45E+00 3.84E+00 2.87E+00
70
3.05E+01 4.05E+01 5.09E+01 5.51E+01 5.50E+01 4.55E+01 3.79E+01 3.15E+01 2.22E+01 1.64E+01 1.28E+01 1.05E+01
5.59E+00 3.46E+00 2.78E+00
80
3.47E+01 4.48E+01 5.60E+01 6.07E+01 5.68E+01 4.57E+01 3.70E+01 3.18E+01 2.24E+01 1.61E+01 1.26E+01 1.07E+01
6.01E+00 3.65E+00 2.61E+00
90
6.20E+01 6.36E+01 6.44E+01 5.83E+01 5.37E+01 4.44E+01 3.76E+01 3.20E+01 2.27E+01 1.64E+01 1.28E+01 1.06E+01
6.30E+00 3.86E+00 2.75E+00
100
3.35E+01 4.18E+01 5.00E+01 5.30E+01 5.02E+01 4.55E+01 3.75E+01 3.07E+01 2.08E+01 1.57E+01 1.19E+01 9.59E+00
5.38E+00 3.47E+00 2.62E+00
110
3.27E+01 3.49E+01 4.81E+01 5.21E+01 4.82E+01 4.42E+01 3.80E+01 3.13E+01 2.14E+01 1.53E+01 1.16E+01 9.45E+00
5.38E+00 3.29E+00 2.53E+00
120
3.08E+01 3.34E+01 4.15E+01 4.53E+01 4.50E+01 4.22E+01 3.71E+01 3.22E+01 2.30E+01 1.62E+01 1.32E+01 1.04E+01
4.81E+00 2.91E+00 2.41E+00
130
2.19E+01 2.71E+01 3.16E+01 3.66E+01 3.74E+01 3.60E+01 3.07E+01 2.78E+01 1.90E+01 1.46E+01 1.06E+01 8.96E+00
5.35E+00 3.26E+00 2.63E+00
140
1.54E+01 1.81E+01 2.50E+01 2.88E+01 3.09E+01 3.25E+01 2.90E+01 2.62E+01 1.92E+01 1.35E+01 9.71E+00 7.65E+00
4.11E+00 2.94E+00 2.46E+00
150
1.52E+01 1.32E+01 1.34E+01 1.62E+01 1.70E+01 1.63E+01 1.64E+01 1.59E+01 1.34E+01 9.95E+00 8.11E+00 6.51E+00
3.55E+00 2.91E+00 2.33E+00
160
1.47E+01 1.23E+01 1.19E+01 1.55E+01 1.75E+01 1.86E+01 1.63E+01 1.46E+01 1.07E+01 9.18E+00 6.70E+00 5.21E+00
2.67E+00 2.33E+00 2.21E+00
170
1.43E+01 1.13E+01 1.22E+01 1.55E+01 1.68E+01 1.75E+01 1.49E+01 1.52E+01 1.26E+01 8.37E+00 6.20E+00 5.19E+00
3.53E+00 2.49E+00 2.19E+00
180
1.42E+01 1.22E+01 1.51E+01 1.72E+01 1.83E+01 1.83E+01 1.62E+01 1.62E+01 1.40E+01 1.05E+01 8.40E+00 6.71E+00
3.54E+00 2.85E+00 2.31E+00
190
1.50E+01 1.37E+01 1.68E+01 2.03E+01 2.07E+01 1.94E+01 1.77E+01 1.48E+01 1.06E+01 9.14E+00 7.79E+00 6.75E+00
3.77E+00 2.47E+00 2.06E+00
200
1.69E+01 1.51E+01 2.32E+01 2.66E+01 2.44E+01 2.25E+01 1.96E+01 1.66E+01 1.47E+01 1.15E+01 9.59E+00 7.72E+00
4.16E+00 2.51E+00 2.16E+00
210
1.60E+01 1.81E+01 2.43E+01 2.86E+01 3.23E+01 3.40E+01 3.08E+01 2.64E+01 1.61E+01 1.20E+01 9.44E+00 7.67E+00
4.26E+00 2.80E+00 2.29E+00
220
1.52E+01 1.47E+01 1.82E+01 2.25E+01 2.47E+01 2.80E+01 2.64E+01 2.40E+01 1.72E+01 1.26E+01 9.44E+00 7.84E+00
4.71E+00 2.72E+00 2.21E+00
230
1.60E+01 1.43E+01 2.06E+01 2.48E+01 3.12E+01 3.44E+01 3.19E+01 2.85E+01 2.14E+01 1.58E+01 1.17E+01 9.12E+00
5.15E+00 2.86E+00 2.30E+00
240
1.75E+01 1.48E+01 2.09E+01 2.46E+01 2.76E+01 3.02E+01 2.89E+01 2.67E+01 1.85E+01 1.31E+01 9.87E+00 8.07E+00
4.50E+00 3.04E+00 2.32E+00
250
1.46E+01 1.74E+01 2.46E+01 2.84E+01 3.38E+01 3.57E+01 3.34E+01 2.91E+01 1.96E+01 1.49E+01 1.17E+01 9.26E+00
4.87E+00 3.67E+00 2.56E+00
260
2.87E+01 3.61E+01 4.48E+01 4.94E+01 4.62E+01 4.18E+01 3.26E+01 2.60E+01 1.73E+01 1.28E+01 9.94E+00 7.97E+00
4.40E+00 3.05E+00 2.40E+00
270
3.22E+01 4.39E+01 5.38E+01 5.59E+01 5.04E+01 4.01E+01 3.20E+01 2.63E+01 1.68E+01 1.28E+01 1.04E+01 8.00E+00
4.37E+00 2.91E+00 2.57E+00
280
1.83E+01 2.52E+01 3.47E+01 3.82E+01 4.26E+01 3.73E+01 3.23E+01 2.75E+01 1.97E+01 1.38E+01 1.10E+01 9.49E+00
4.95E+00 3.49E+00 2.70E+00
290
3.44E+01 4.50E+01 5.58E+01 5.88E+01 5.53E+01 4.46E+01 3.64E+01 2.97E+01 1.95E+01 1.39E+01 1.08E+01 8.34E+00
4.95E+00 3.27E+00 2.44E+00
300
3.29E+01 4.41E+01 5.66E+01 6.05E+01 5.67E+01 4.57E+01 3.71E+01 3.16E+01 2.02E+01 1.42E+01 1.05E+01 8.78E+00
5.45E+00 3.08E+00 2.44E+00
310
2.66E+01 3.72E+01 4.71E+01 5.32E+01 5.22E+01 4.34E+01 3.63E+01 2.97E+01 1.99E+01 1.50E+01 1.24E+01 9.40E+00
5.30E+00 3.53E+00 2.65E+00
320
2.57E+01 3.66E+01 4.80E+01 5.21E+01 5.19E+01 4.34E+01 3.43E+01 2.78E+01 1.97E+01 1.48E+01 1.13E+01 9.02E+00
5.31E+00 3.51E+00 2.94E+00
330
2.04E+01 2.81E+01 3.64E+01 4.20E+01 4.28E+01 3.69E+01 3.30E+01 2.71E+01 1.77E+01 1.28E+01 9.96E+00 8.39E+00
4.31E+00 2.70E+00 2.32E+00
340
1.80E+01 2.37E+01 3.21E+01 3.64E+01 3.92E+01 3.45E+01 3.03E+01 2.57E+01 1.71E+01 1.28E+01 1.04E+01 8.03E+00
4.09E+00 2.87E+00 2.43E+00
350
2.24E+01 3.17E+01 4.22E+01 4.93E+01 5.22E+01 4.37E+01 3.71E+01 2.97E+01 1.88E+01 1.29E+01 9.53E+00 7.90E+00
4.66E+00 3.00E+00 2.26E+00
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
64.41 i afstand
300 m og retning 90 grader i 197502 (yyyymm)
Dato: 2014/11/14
Side
6
Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og 2009.
Anvendt årlig nedbør: 613 mm.
Samlet emission: 268655.168 kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s).
Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, 0.600 resp. 1.200.
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Total deposition (kg/ha/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
3.538 2.505 2.354 2.286 2.142 1.695 1.499 1.321 0.995 0.787 0.651 0.553 0.345 0.236 0.181
10
3.860 2.797 2.694 2.664 2.528 2.009 1.801 1.597 1.203 0.950 0.776 0.655 0.397 0.269 0.205
20
4.238 3.114 3.050 3.050 2.918 2.324 2.097 1.862 1.396 1.094 0.889 0.749 0.450 0.303 0.231
30
4.579 3.398 3.349 3.372 3.236 2.581 2.331 2.081 1.574 1.237 1.010 0.851 0.511 0.342 0.260
40
4.995 3.701 3.644 3.663 3.512 2.804 2.524 2.240 1.669 1.298 1.052 0.882 0.526 0.351 0.268
50
5.752 4.503 4.617 4.730 4.579 3.705 3.334 2.925 2.115 1.597 1.264 1.037 0.587 0.378 0.283
60
6.585 5.298 5.563 5.790 5.639 4.617 4.163 3.629 2.573 1.907 1.483 1.200 0.655 0.412 0.305
70
6.812 5.298 5.601 5.904 5.790 4.730 4.314 3.784 2.728 2.036 1.589 1.290 0.711 0.450 0.333
80
6.850 5.109 5.374 5.639 5.525 4.503 4.163 3.709 2.732 2.078 1.650 1.355 0.764 0.492 0.365
90
6.774 5.071 5.298 5.487 5.374 4.352 3.974 3.497 2.528 1.911 1.514 1.245 0.711 0.469 0.355
100
5.639 4.125 4.352 4.617 4.655 4.503 4.011 3.489 2.430 1.790 1.393 1.132 0.636 0.420 0.321
110
4.995 3.519 3.629 3.781 3.769 3.629 3.198 2.751 1.907 1.404 1.097 0.893 0.507 0.341 0.264
120
4.087 2.747 2.657 2.668 2.604 2.479 2.161 1.854 1.294 0.969 0.768 0.636 0.378 0.263 0.208
130
3.383 2.195 1.975 1.888 1.794 1.680 1.449 1.241 0.886 0.681 0.553 0.465 0.293 0.210 0.170
140
2.944 1.885 1.597 1.457 1.343 1.230 1.037 0.886 0.640 0.503 0.416 0.359 0.238 0.177 0.146
150
2.672 1.703 1.396 1.234 1.105 0.999 0.825 0.700 0.511 0.412 0.349 0.305 0.212 0.161 0.134
160
2.535 1.601 1.290 1.116 0.991 0.886 0.723 0.613 0.447 0.363 0.311 0.275 0.196 0.151 0.126
170
2.535 1.589 1.275 1.101 0.973 0.870 0.711 0.602 0.443 0.359 0.308 0.273 0.195 0.150 0.125
180
2.653 1.658 1.336 1.162 1.029 0.920 0.757 0.643 0.469 0.382 0.326 0.288 0.204 0.156 0.130
190
2.819 1.748 1.415 1.230 1.090 0.973 0.798 0.677 0.496 0.405 0.346 0.306 0.217 0.165 0.137
200
3.012 1.858 1.502 1.306 1.158 1.037 0.855 0.730 0.537 0.439 0.377 0.333 0.234 0.177 0.147
210
3.220 1.994 1.627 1.423 1.268 1.139 0.946 0.806 0.594 0.484 0.416 0.366 0.255 0.192 0.158
220
3.413 2.112 1.745 1.540 1.381 1.245 1.041 0.889 0.658 0.537 0.462 0.405 0.280 0.210 0.172
230
3.622 2.259 1.907 1.718 1.563 1.427 1.207 1.037 0.772 0.624 0.530 0.462 0.310 0.228 0.185
240
3.769 2.361 2.036 1.869 1.722 1.586 1.359 1.181 0.889 0.719 0.605 0.526 0.347 0.251 0.202
250
3.822 2.460 2.176 2.036 1.900 1.763 1.521 1.328 1.007 0.810 0.677 0.583 0.377 0.269 0.214
260
3.754 2.456 2.191 2.059 1.919 1.779 1.525 1.328 0.995 0.802 0.674 0.579 0.374 0.265 0.211
270
4.352 2.933 2.676 2.539 2.335 1.828 1.578 1.370 1.014 0.802 0.662 0.564 0.361 0.256 0.204
280
4.503 3.130 2.959 2.865 2.668 2.112 1.839 1.589 1.150 0.889 0.719 0.605 0.371 0.258 0.203
290
4.693 3.557 3.572 3.580 3.398 2.728 2.403 2.085 1.483 1.116 0.882 0.723 0.420 0.279 0.214
300
4.503 3.603 3.739 3.822 3.671 2.967 2.626 2.278 1.616 1.207 0.950 0.780 0.447 0.293 0.223
310
3.898 3.001 3.020 3.050 2.921 2.350 2.089 1.824 1.317 1.007 0.806 0.670 0.397 0.268 0.207
320
3.508 2.566 2.475 2.437 2.308 1.843 1.635 1.438 1.063 0.829 0.674 0.564 0.346 0.236 0.183
330
3.330 2.380 2.244 2.180 2.044 1.620 1.430 1.260 0.942 0.742 0.609 0.515 0.320 0.220 0.171
340
3.304 2.342 2.199 2.127 1.991 1.574 1.393 1.226 0.923 0.730 0.602 0.511 0.319 0.220 0.170
350
3.387 2.414 2.274 2.206 2.066 1.635 1.442 1.268 0.961 0.764 0.632 0.537 0.335 0.229 0.176
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 6.85E+0000 (kg/ha/år),
100 m, 80°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
Samlet emission: 268655.168 kg.
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Tør-deposition (kg/ha/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
3.538 2.505 2.354 2.286 2.142 1.695 1.499 1.321 0.995 0.787 0.651 0.553 0.345 0.236 0.181
10
3.860 2.797 2.694 2.664 2.528 2.009 1.801 1.597 1.203 0.950 0.776 0.655 0.397 0.269 0.205
20
4.238 3.114 3.050 3.050 2.918 2.324 2.097 1.862 1.396 1.094 0.889 0.749 0.450 0.303 0.231
30
4.579 3.398 3.349 3.372 3.236 2.581 2.331 2.081 1.574 1.237 1.010 0.851 0.511 0.342 0.260
40
4.995 3.701 3.644 3.663 3.512 2.804 2.524 2.240 1.669 1.298 1.052 0.882 0.526 0.351 0.268
50
5.752 4.503 4.617 4.730 4.579 3.705 3.334 2.925 2.115 1.597 1.264 1.037 0.587 0.378 0.283
60
6.585 5.298 5.563 5.790 5.639 4.617 4.163 3.629 2.573 1.907 1.483 1.200 0.655 0.412 0.305
70
6.812 5.298 5.601 5.904 5.790 4.730 4.314 3.784 2.728 2.036 1.589 1.290 0.711 0.450 0.333
80
6.850 5.109 5.374 5.639 5.525 4.503 4.163 3.709 2.732 2.078 1.650 1.355 0.764 0.492 0.365
90
6.774 5.071 5.298 5.487 5.374 4.352 3.974 3.497 2.528 1.911 1.514 1.245 0.711 0.469 0.355
100
5.639 4.125 4.352 4.617 4.655 4.503 4.011 3.489 2.430 1.790 1.393 1.132 0.636 0.420 0.321
110
4.995 3.519 3.629 3.781 3.769 3.629 3.198 2.751 1.907 1.404 1.097 0.893 0.507 0.341 0.264
120
4.087 2.747 2.657 2.668 2.604 2.479 2.161 1.854 1.294 0.969 0.768 0.636 0.378 0.263 0.208
130
3.383 2.195 1.975 1.888 1.794 1.680 1.449 1.241 0.886 0.681 0.553 0.465 0.293 0.210 0.170
140
2.944 1.885 1.597 1.457 1.343 1.230 1.037 0.886 0.640 0.503 0.416 0.359 0.238 0.177 0.146
150
2.672 1.703 1.396 1.234 1.105 0.999 0.825 0.700 0.511 0.412 0.349 0.305 0.212 0.161 0.134
160
2.535 1.601 1.290 1.116 0.991 0.886 0.723 0.613 0.447 0.363 0.311 0.275 0.196 0.151 0.126
170
2.535 1.589 1.275 1.101 0.973 0.870 0.711 0.602 0.443 0.359 0.308 0.273 0.195 0.150 0.125
180
2.653 1.658 1.336 1.162 1.029 0.920 0.757 0.643 0.469 0.382 0.326 0.288 0.204 0.156 0.130
190
2.819 1.748 1.415 1.230 1.090 0.973 0.798 0.677 0.496 0.405 0.346 0.306 0.217 0.165 0.137
200
3.012 1.858 1.502 1.306 1.158 1.037 0.855 0.730 0.537 0.439 0.377 0.333 0.234 0.177 0.147
210
3.220 1.994 1.627 1.423 1.268 1.139 0.946 0.806 0.594 0.484 0.416 0.366 0.255 0.192 0.158
220
3.413 2.112 1.745 1.540 1.381 1.245 1.041 0.889 0.658 0.537 0.462 0.405 0.280 0.210 0.172
230
3.622 2.259 1.907 1.718 1.563 1.427 1.207 1.037 0.772 0.624 0.530 0.462 0.310 0.228 0.185
240
3.769 2.361 2.036 1.869 1.722 1.586 1.359 1.181 0.889 0.719 0.605 0.526 0.347 0.251 0.202
250
3.822 2.460 2.176 2.036 1.900 1.763 1.521 1.328 1.007 0.810 0.677 0.583 0.377 0.269 0.214
260
3.754 2.456 2.191 2.059 1.919 1.779 1.525 1.328 0.995 0.802 0.674 0.579 0.374 0.265 0.211
270
4.352 2.933 2.676 2.539 2.335 1.828 1.578 1.370 1.014 0.802 0.662 0.564 0.361 0.256 0.204
280
4.503 3.130 2.959 2.865 2.668 2.112 1.839 1.589 1.150 0.889 0.719 0.605 0.371 0.258 0.203
290
4.693 3.557 3.572 3.580 3.398 2.728 2.403 2.085 1.483 1.116 0.882 0.723 0.420 0.279 0.214
300
4.503 3.603 3.739 3.822 3.671 2.967 2.626 2.278 1.616 1.207 0.950 0.780 0.447 0.293 0.223
310
3.898 3.001 3.020 3.050 2.921 2.350 2.089 1.824 1.317 1.007 0.806 0.670 0.397 0.268 0.207
320
3.508 2.566 2.475 2.437 2.308 1.843 1.635 1.438 1.063 0.829 0.674 0.564 0.346 0.236 0.183
330
3.330 2.380 2.244 2.180 2.044 1.620 1.430 1.260 0.942 0.742 0.609 0.515 0.320 0.220 0.171
340
3.304 2.342 2.199 2.127 1.991 1.574 1.393 1.226 0.923 0.730 0.602 0.511 0.319 0.220 0.170
350
3.387 2.414 2.274 2.206 2.066 1.635 1.442 1.268 0.961 0.764 0.632 0.537 0.335 0.229 0.176
100 m, 80°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Våd-deposition (µg/m2/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
10
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
20
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
30
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
40
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
50
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
60
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
70
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
80
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
90
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
100
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
110
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
120
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
130
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
140
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
150
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
160
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
170
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
180
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
190
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
200
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
210
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
220
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
230
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
240
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
250
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
260
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
270
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
280
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
290
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
300
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
310
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
320
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
330
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
340
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
350
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 0.00E+0000 (µg/m2/år),
100 m, 80°.
0-alternativ – NO₂
Dato: 2014/11/14
Side
= 740101 kl. 1
Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24
AALBORG
Koordinatsystem.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
5 grader
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
Alle receptorhøjder =
1.5 m.
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
5.0
8.0 10.0 13.0 13.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Forkortelser
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Punktkilder.
Side
3
benyttet for kildeparametrene:
Internt kildenummer
Nr ID
X
Y
Z
HS
T(C)
VOL
DSI
DSO
HB
1 Turbine
347970. 6211020.
0.0 50.0 123. 116.20 3.05 3.10 32.0
2 Turbine
347970. 6211020.
0.0 50.0 119.
1.20 0.40 3.10 32.0
3 MR-stat
347970. 6211010.
0.0
8.0 25.
0.10 0.15 0.15
7.0
Kilde nr.
m/s
(omtrentlig) m4/s3
1
23.1
150.2
2
13.7
1.5
3
6.2
0.0
NO2
Q1
1.9970
0.0780
0.0100
Stof 2
Q2
0.0000
0.0000
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
0.0000
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
NO2
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
6.49E+00 7.45E+00 9.53E+00 1.14E+01 1.07E+01 9.01E+00 8.04E+00 7.04E+00 4.86E+00 3.24E+00 2.36E+00 2.07E+00
1.23E+00 7.99E-01 5.85E-01
10
6.20E+00 7.07E+00 9.32E+00 1.06E+01 1.06E+01 8.76E+00 7.81E+00 6.69E+00 4.55E+00 3.24E+00 2.52E+00 2.05E+00
1.31E+00 8.01E-01 5.98E-01
20
6.41E+00 7.63E+00 9.76E+00 1.18E+01 1.22E+01 1.01E+01 8.70E+00 7.06E+00 4.88E+00 3.79E+00 3.00E+00 2.48E+00
1.43E+00 9.03E-01 6.37E-01
30
6.90E+00 8.05E+00 1.06E+01 1.21E+01 1.17E+01 9.84E+00 8.42E+00 7.40E+00 5.03E+00 3.56E+00 2.80E+00 2.28E+00
1.27E+00 8.59E-01 6.56E-01
40
6.71E+00 9.00E+00 1.15E+01 1.35E+01 1.29E+01 1.05E+01 8.67E+00 7.39E+00 4.75E+00 3.46E+00 2.91E+00 2.44E+00
1.36E+00 8.20E-01 6.95E-01
50
9.45E+00 1.13E+01 1.30E+01 1.32E+01 1.31E+01 1.08E+01 9.00E+00 7.52E+00 4.87E+00 3.48E+00 2.84E+00 2.42E+00
1.41E+00 8.77E-01 6.52E-01
60
1.39E+01 1.38E+01 1.47E+01 1.48E+01 1.39E+01 1.14E+01 9.38E+00 8.06E+00 5.38E+00 3.65E+00 2.68E+00 2.22E+00
1.33E+00 8.53E-01 6.61E-01
70
7.60E+00 9.79E+00 1.24E+01 1.34E+01 1.33E+01 1.11E+01 9.22E+00 7.69E+00 5.37E+00 4.01E+00 3.14E+00 2.56E+00
1.36E+00 8.41E-01 6.68E-01
80
8.68E+00 1.08E+01 1.36E+01 1.48E+01 1.38E+01 1.11E+01 9.01E+00 7.75E+00 5.45E+00 3.91E+00 3.06E+00 2.59E+00
1.47E+00 8.91E-01 6.33E-01
90
1.53E+01 1.55E+01 1.57E+01 1.42E+01 1.31E+01 1.08E+01 9.13E+00 7.76E+00 5.54E+00 3.99E+00 3.10E+00 2.58E+00
1.54E+00 9.43E-01 6.61E-01
100
8.52E+00 1.02E+01 1.22E+01 1.29E+01 1.22E+01 1.11E+01 9.14E+00 7.49E+00 5.04E+00 3.83E+00 2.90E+00 2.33E+00
1.31E+00 8.47E-01 6.41E-01
110
8.16E+00 8.44E+00 1.17E+01 1.27E+01 1.18E+01 1.07E+01 9.27E+00 7.64E+00 5.20E+00 3.73E+00 2.82E+00 2.30E+00
1.31E+00 8.05E-01 6.23E-01
120
7.92E+00 8.21E+00 1.00E+01 1.11E+01 1.10E+01 1.03E+01 8.97E+00 7.85E+00 5.60E+00 3.90E+00 3.21E+00 2.53E+00
1.17E+00 6.90E-01 5.74E-01
130
6.10E+00 6.64E+00 7.70E+00 8.93E+00 8.98E+00 8.72E+00 7.44E+00 6.79E+00 4.60E+00 3.56E+00 2.59E+00 2.15E+00
1.30E+00 7.91E-01 6.28E-01
140
6.05E+00 4.46E+00 6.09E+00 6.96E+00 7.38E+00 7.82E+00 6.95E+00 6.34E+00 4.67E+00 3.30E+00 2.37E+00 1.86E+00
9.85E-01 6.97E-01 5.83E-01
150
6.06E+00 3.55E+00 3.50E+00 3.71E+00 3.97E+00 3.86E+00 3.84E+00 3.84E+00 3.27E+00 2.43E+00 1.95E+00 1.58E+00
8.66E-01 6.98E-01 5.64E-01
160
6.24E+00 3.42E+00 3.45E+00 3.53E+00 4.04E+00 4.40E+00 3.93E+00 3.45E+00 2.58E+00 2.16E+00 1.63E+00 1.27E+00
6.34E-01 5.49E-01 5.24E-01
170
5.95E+00 3.42E+00 2.99E+00 3.45E+00 3.82E+00 4.04E+00 3.50E+00 3.51E+00 3.03E+00 2.04E+00 1.51E+00 1.24E+00
8.50E-01 5.86E-01 5.21E-01
180
6.01E+00 3.36E+00 3.21E+00 4.02E+00 4.25E+00 4.32E+00 3.73E+00 3.78E+00 3.34E+00 2.55E+00 2.02E+00 1.64E+00
8.59E-01 6.86E-01 5.49E-01
190
6.13E+00 3.81E+00 3.88E+00 4.73E+00 4.85E+00 4.66E+00 4.27E+00 3.56E+00 2.50E+00 2.18E+00 1.85E+00 1.61E+00
9.19E-01 5.90E-01 4.91E-01
200
6.20E+00 3.93E+00 5.52E+00 6.33E+00 5.88E+00 5.43E+00 4.74E+00 3.87E+00 3.50E+00 2.78E+00 2.32E+00 1.88E+00
1.02E+00 6.01E-01 5.12E-01
210
5.99E+00 4.45E+00 5.70E+00 6.75E+00 7.70E+00 8.18E+00 7.45E+00 6.40E+00 3.89E+00 2.93E+00 2.30E+00 1.88E+00
1.04E+00 6.84E-01 5.41E-01
220
6.14E+00 3.82E+00 4.16E+00 5.17E+00 5.80E+00 6.63E+00 6.42E+00 5.80E+00 4.20E+00 3.04E+00 2.31E+00 1.87E+00
1.15E+00 6.64E-01 5.41E-01
230
6.13E+00 4.04E+00 4.76E+00 5.74E+00 7.37E+00 8.25E+00 7.73E+00 6.87E+00 5.22E+00 3.85E+00 2.87E+00 2.23E+00
1.26E+00 7.01E-01 5.53E-01
240
6.03E+00 4.38E+00 4.88E+00 5.68E+00 6.53E+00 7.21E+00 6.97E+00 6.45E+00 4.53E+00 3.21E+00 2.38E+00 1.96E+00
1.10E+00 7.34E-01 5.59E-01
250
5.98E+00 4.38E+00 5.78E+00 6.72E+00 8.05E+00 8.58E+00 8.08E+00 7.07E+00 4.80E+00 3.63E+00 2.85E+00 2.26E+00
1.18E+00 8.86E-01 6.27E-01
260
7.21E+00 8.82E+00 1.09E+01 1.20E+01 1.13E+01 1.02E+01 7.97E+00 6.35E+00 4.19E+00 3.11E+00 2.42E+00 1.94E+00
1.07E+00 7.46E-01 5.74E-01
270
7.90E+00 1.05E+01 1.30E+01 1.36E+01 1.23E+01 9.79E+00 7.78E+00 6.42E+00 4.10E+00 3.10E+00 2.54E+00 1.96E+00
1.07E+00 7.03E-01 6.20E-01
280
6.54E+00 5.88E+00 8.13E+00 9.03E+00 1.02E+01 9.00E+00 7.87E+00 6.66E+00 4.81E+00 3.34E+00 2.68E+00 2.31E+00
1.22E+00 8.37E-01 6.64E-01
290
8.51E+00 1.08E+01 1.35E+01 1.43E+01 1.35E+01 1.09E+01 8.83E+00 7.22E+00 4.77E+00 3.39E+00 2.63E+00 2.04E+00
1.22E+00 8.13E-01 6.10E-01
300
8.17E+00 1.06E+01 1.37E+01 1.47E+01 1.38E+01 1.11E+01 9.05E+00 7.69E+00 4.88E+00 3.47E+00 2.57E+00 2.09E+00
1.33E+00 7.69E-01 5.83E-01
310
6.55E+00 8.90E+00 1.13E+01 1.29E+01 1.27E+01 1.05E+01 8.86E+00 7.24E+00 4.84E+00 3.64E+00 2.98E+00 2.30E+00
1.32E+00 8.75E-01 6.54E-01
320
6.52E+00 8.81E+00 1.15E+01 1.26E+01 1.26E+01 1.05E+01 8.36E+00 6.78E+00 4.83E+00 3.59E+00 2.79E+00 2.22E+00
1.32E+00 8.74E-01 7.07E-01
330
6.02E+00 6.71E+00 8.70E+00 1.01E+01 1.04E+01 8.89E+00 8.02E+00 6.58E+00 4.31E+00 3.12E+00 2.43E+00 2.04E+00
1.05E+00 6.54E-01 5.53E-01
340
6.09E+00 5.61E+00 7.52E+00 8.68E+00 9.44E+00 8.29E+00 7.35E+00 6.24E+00 4.17E+00 3.10E+00 2.53E+00 1.97E+00
9.96E-01 7.09E-01 5.79E-01
350
5.99E+00 7.54E+00 1.01E+01 1.19E+01 1.26E+01 1.06E+01 9.04E+00 7.23E+00 4.58E+00 3.14E+00 2.34E+00 1.93E+00
1.13E+00 7.30E-01 5.36E-01
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
15.73 i afstand
Dato: 2014/11/14
Side
6
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
1.502 0.863 0.704 0.632 0.571 0.450 0.386 0.337 0.250 0.197 0.161 0.136 0.083 0.056 0.042
10
1.623 0.942 0.783 0.723 0.662 0.522 0.458 0.401 0.300 0.235 0.191 0.160 0.095 0.063 0.048
20
1.760 1.033 0.874 0.814 0.753 0.598 0.526 0.465 0.346 0.270 0.218 0.182 0.108 0.071 0.054
30
1.888 1.113 0.950 0.893 0.833 0.658 0.583 0.518 0.390 0.305 0.247 0.207 0.122 0.081 0.061
40
2.028 1.200 1.026 0.965 0.901 0.715 0.632 0.556 0.412 0.321 0.259 0.216 0.126 0.083 0.063
50
2.271 1.396 1.256 1.219 1.154 0.927 0.825 0.723 0.522 0.394 0.310 0.254 0.141 0.090 0.067
60
2.554 1.597 1.487 1.472 1.412 1.147 1.026 0.893 0.636 0.469 0.364 0.293 0.158 0.098 0.072
70
2.698 1.627 1.506 1.502 1.446 1.181 1.063 0.935 0.670 0.500 0.390 0.316 0.171 0.107 0.079
80
2.736 1.597 1.453 1.442 1.389 1.128 1.026 0.912 0.674 0.511 0.405 0.330 0.184 0.117 0.087
90
2.725 1.593 1.446 1.423 1.362 1.097 0.984 0.867 0.624 0.469 0.371 0.304 0.171 0.112 0.084
100
2.324 1.336 1.215 1.207 1.188 1.139 1.007 0.867 0.602 0.443 0.342 0.276 0.153 0.100 0.076
110
2.097 1.169 1.037 1.010 0.980 0.931 0.810 0.693 0.477 0.350 0.271 0.219 0.123 0.081 0.062
120
1.775 0.961 0.798 0.746 0.700 0.655 0.560 0.477 0.329 0.244 0.192 0.157 0.092 0.062 0.049
130
1.495 0.802 0.628 0.556 0.507 0.462 0.390 0.328 0.230 0.174 0.140 0.116 0.070 0.049 0.039
140
1.321 0.711 0.534 0.454 0.397 0.355 0.290 0.243 0.171 0.131 0.107 0.090 0.057 0.041 0.034
150
1.211 0.662 0.488 0.401 0.344 0.301 0.240 0.199 0.140 0.109 0.090 0.077 0.051 0.038 0.031
160
1.162 0.640 0.465 0.377 0.319 0.277 0.217 0.179 0.125 0.098 0.081 0.070 0.047 0.035 0.029
170
1.169 0.647 0.469 0.377 0.318 0.275 0.216 0.177 0.124 0.097 0.081 0.070 0.047 0.035 0.028
180
1.226 0.674 0.488 0.394 0.333 0.288 0.227 0.187 0.131 0.102 0.085 0.073 0.048 0.036 0.029
190
1.302 0.708 0.515 0.416 0.351 0.303 0.238 0.196 0.138 0.108 0.090 0.077 0.051 0.038 0.031
200
1.389 0.749 0.541 0.439 0.369 0.319 0.252 0.209 0.148 0.116 0.097 0.084 0.055 0.040 0.033
210
1.480 0.795 0.575 0.465 0.397 0.344 0.273 0.227 0.161 0.127 0.106 0.091 0.060 0.044 0.036
220
1.563 0.833 0.609 0.496 0.424 0.370 0.296 0.247 0.176 0.140 0.117 0.101 0.066 0.048 0.039
230
1.646 0.878 0.651 0.537 0.465 0.412 0.335 0.282 0.203 0.160 0.133 0.114 0.073 0.053 0.042
240
1.707 0.908 0.681 0.571 0.503 0.447 0.369 0.314 0.231 0.183 0.152 0.130 0.082 0.058 0.047
250
1.714 0.927 0.708 0.609 0.541 0.484 0.405 0.349 0.258 0.204 0.169 0.143 0.090 0.062 0.049
260
1.680 0.920 0.708 0.609 0.545 0.488 0.405 0.348 0.256 0.203 0.168 0.143 0.089 0.062 0.049
270
1.892 1.044 0.829 0.727 0.643 0.500 0.420 0.358 0.260 0.203 0.166 0.140 0.086 0.060 0.047
280
1.926 1.079 0.882 0.795 0.715 0.564 0.477 0.409 0.293 0.224 0.180 0.149 0.089 0.061 0.047
290
1.938 1.158 1.010 0.954 0.882 0.704 0.609 0.526 0.372 0.278 0.219 0.178 0.101 0.066 0.050
300
1.820 1.147 1.041 1.003 0.942 0.757 0.662 0.571 0.405 0.300 0.235 0.192 0.107 0.070 0.053
310
1.608 0.991 0.867 0.821 0.764 0.613 0.534 0.462 0.331 0.251 0.200 0.165 0.096 0.064 0.049
320
1.476 0.878 0.734 0.674 0.617 0.488 0.424 0.368 0.269 0.208 0.168 0.140 0.083 0.056 0.043
330
1.415 0.825 0.674 0.609 0.549 0.431 0.372 0.324 0.239 0.187 0.152 0.128 0.077 0.052 0.040
340
1.408 0.814 0.662 0.594 0.534 0.420 0.361 0.314 0.233 0.184 0.150 0.126 0.077 0.052 0.040
350
1.438 0.833 0.677 0.609 0.553 0.431 0.372 0.324 0.242 0.191 0.157 0.133 0.081 0.054 0.041
100 m, 80°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
1.502 0.863 0.704 0.632 0.571 0.450 0.386 0.337 0.250 0.197 0.161 0.136 0.083 0.056 0.042
10
1.623 0.942 0.783 0.723 0.662 0.522 0.458 0.401 0.300 0.235 0.191 0.160 0.095 0.063 0.048
20
1.760 1.033 0.874 0.814 0.753 0.598 0.526 0.465 0.346 0.270 0.218 0.182 0.108 0.071 0.054
30
1.888 1.113 0.950 0.893 0.833 0.658 0.583 0.518 0.390 0.305 0.247 0.207 0.122 0.081 0.061
40
2.028 1.200 1.026 0.965 0.901 0.715 0.632 0.556 0.412 0.321 0.259 0.216 0.126 0.083 0.063
50
2.271 1.396 1.256 1.219 1.154 0.927 0.825 0.723 0.522 0.394 0.310 0.254 0.141 0.090 0.067
60
2.554 1.597 1.487 1.472 1.412 1.147 1.026 0.893 0.636 0.469 0.364 0.293 0.158 0.098 0.072
70
2.698 1.627 1.506 1.502 1.446 1.181 1.063 0.935 0.670 0.500 0.390 0.316 0.171 0.107 0.079
80
2.736 1.597 1.453 1.442 1.389 1.128 1.026 0.912 0.674 0.511 0.405 0.330 0.184 0.117 0.087
90
2.725 1.593 1.446 1.423 1.362 1.097 0.984 0.867 0.624 0.469 0.371 0.304 0.171 0.112 0.084
100
2.324 1.336 1.215 1.207 1.188 1.139 1.007 0.867 0.602 0.443 0.342 0.276 0.153 0.100 0.076
110
2.097 1.169 1.037 1.010 0.980 0.931 0.810 0.693 0.477 0.350 0.271 0.219 0.123 0.081 0.062
120
1.775 0.961 0.798 0.746 0.700 0.655 0.560 0.477 0.329 0.244 0.192 0.157 0.092 0.062 0.049
130
1.495 0.802 0.628 0.556 0.507 0.462 0.390 0.328 0.230 0.174 0.140 0.116 0.070 0.049 0.039
140
1.321 0.711 0.534 0.454 0.397 0.355 0.290 0.243 0.171 0.131 0.107 0.090 0.057 0.041 0.034
150
1.211 0.662 0.488 0.401 0.344 0.301 0.240 0.199 0.140 0.109 0.090 0.077 0.051 0.038 0.031
160
1.162 0.640 0.465 0.377 0.319 0.277 0.217 0.179 0.125 0.098 0.081 0.070 0.047 0.035 0.029
170
1.169 0.647 0.469 0.377 0.318 0.275 0.216 0.177 0.124 0.097 0.081 0.070 0.047 0.035 0.028
180
1.226 0.674 0.488 0.394 0.333 0.288 0.227 0.187 0.131 0.102 0.085 0.073 0.048 0.036 0.029
190
1.302 0.708 0.515 0.416 0.351 0.303 0.238 0.196 0.138 0.108 0.090 0.077 0.051 0.038 0.031
200
1.389 0.749 0.541 0.439 0.369 0.319 0.252 0.209 0.148 0.116 0.097 0.084 0.055 0.040 0.033
210
1.480 0.795 0.575 0.465 0.397 0.344 0.273 0.227 0.161 0.127 0.106 0.091 0.060 0.044 0.036
220
1.563 0.833 0.609 0.496 0.424 0.370 0.296 0.247 0.176 0.140 0.117 0.101 0.066 0.048 0.039
230
1.646 0.878 0.651 0.537 0.465 0.412 0.335 0.282 0.203 0.160 0.133 0.114 0.073 0.053 0.042
240
1.707 0.908 0.681 0.571 0.503 0.447 0.369 0.314 0.231 0.183 0.152 0.130 0.082 0.058 0.047
250
1.714 0.927 0.708 0.609 0.541 0.484 0.405 0.349 0.258 0.204 0.169 0.143 0.090 0.062 0.049
260
1.680 0.920 0.708 0.609 0.545 0.488 0.405 0.348 0.256 0.203 0.168 0.143 0.089 0.062 0.049
270
1.892 1.044 0.829 0.727 0.643 0.500 0.420 0.358 0.260 0.203 0.166 0.140 0.086 0.060 0.047
280
1.926 1.079 0.882 0.795 0.715 0.564 0.477 0.409 0.293 0.224 0.180 0.149 0.089 0.061 0.047
290
1.938 1.158 1.010 0.954 0.882 0.704 0.609 0.526 0.372 0.278 0.219 0.178 0.101 0.066 0.050
300
1.820 1.147 1.041 1.003 0.942 0.757 0.662 0.571 0.405 0.300 0.235 0.192 0.107 0.070 0.053
310
1.608 0.991 0.867 0.821 0.764 0.613 0.534 0.462 0.331 0.251 0.200 0.165 0.096 0.064 0.049
320
1.476 0.878 0.734 0.674 0.617 0.488 0.424 0.368 0.269 0.208 0.168 0.140 0.083 0.056 0.043
330
1.415 0.825 0.674 0.609 0.549 0.431 0.372 0.324 0.239 0.187 0.152 0.128 0.077 0.052 0.040
340
1.408 0.814 0.662 0.594 0.534 0.420 0.361 0.314 0.233 0.184 0.150 0.126 0.077 0.052 0.040
350
1.438 0.833 0.677 0.609 0.553 0.431 0.372 0.324 0.242 0.191 0.157 0.133 0.081 0.054 0.041
100 m, 80°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
NO2
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
10
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
20
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
30
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
40
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
50
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
60
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
70
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
80
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
90
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
100
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
110
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
120
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
130
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
140
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
150
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
160
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
170
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
180
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
190
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
200
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
210
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
220
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
230
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
240
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
250
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
260
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
270
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
280
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
290
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
300
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
310
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
320
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
330
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
340
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
350
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 0.00E+0000 (µg/m2/år),
100 m, 80°.
Projekt scenarie – NO₂
Dato: 2014/11/14
Side
= 740101 kl. 1
AALBORG
Koordinatsystem.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
5 grader
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
1.5 m.
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Forkortelser
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Punktkilder.
Side
3
Internt kildenummer
Nr ID
X
Y
Z
HS
T(C)
VOL
DSI
DSO
HB
1 Biomasse
347970. 6211020.
0.0 57.6 119. 27.00 1.50 1.60 39.0
Kilde nr.
m/s
(omtrentlig) m4/s3
1
21.9
33.7
NO2
Q1
2.8020
Stof 2
Q2
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
NO2
Periode: 740101-831231
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
2.07E+01 1.95E+01 2.25E+01 2.46E+01 2.37E+01 2.21E+01 1.81E+01 1.47E+01 9.41E+00 6.82E+00 5.10E+00 4.01E+00
2.10E+00 1.44E+00 1.16E+00
10
1.98E+01 1.94E+01 2.27E+01 2.47E+01 2.49E+01 2.41E+01 2.10E+01 1.76E+01 1.06E+01 7.21E+00 5.49E+00 4.32E+00
2.28E+00 1.58E+00 1.23E+00
20
2.04E+01 1.97E+01 2.31E+01 2.48E+01 2.46E+01 2.37E+01 2.00E+01 1.66E+01 1.06E+01 7.31E+00 5.76E+00 4.70E+00
2.50E+00 1.50E+00 1.21E+00
30
2.09E+01 1.97E+01 2.29E+01 2.49E+01 2.49E+01 2.40E+01 2.03E+01 1.65E+01 1.03E+01 7.23E+00 6.02E+00 5.12E+00
2.79E+00 1.64E+00 1.29E+00
40
2.07E+01 1.92E+01 2.21E+01 2.50E+01 2.40E+01 2.27E+01 1.96E+01 1.64E+01 1.03E+01 7.54E+00 5.71E+00 4.59E+00
2.34E+00 1.57E+00 1.30E+00
50
2.07E+01 2.02E+01 2.35E+01 2.63E+01 2.50E+01 2.37E+01 2.05E+01 1.71E+01 1.05E+01 7.22E+00 5.49E+00 4.32E+00
2.29E+00 1.51E+00 1.33E+00
60
2.13E+01 2.01E+01 2.35E+01 2.59E+01 2.57E+01 2.45E+01 2.05E+01 1.68E+01 1.06E+01 7.59E+00 5.85E+00 4.70E+00
2.86E+00 1.78E+00 1.46E+00
70
2.12E+01 2.06E+01 2.40E+01 2.62E+01 2.55E+01 2.40E+01 2.02E+01 1.73E+01 1.13E+01 8.08E+00 6.07E+00 4.74E+00
2.55E+00 1.57E+00 1.37E+00
80
2.15E+01 2.02E+01 2.34E+01 2.62E+01 2.56E+01 2.41E+01 2.07E+01 1.70E+01 1.08E+01 7.82E+00 6.22E+00 5.01E+00
2.46E+00 1.66E+00 1.35E+00
90
2.17E+01 2.03E+01 2.38E+01 2.68E+01 2.63E+01 2.46E+01 2.06E+01 1.74E+01 1.08E+01 7.52E+00 5.82E+00 4.64E+00
2.44E+00 1.62E+00 1.40E+00
100
1.65E+01 1.71E+01 2.07E+01 2.21E+01 2.16E+01 2.10E+01 1.82E+01 1.55E+01 1.03E+01 7.13E+00 5.30E+00 4.13E+00
2.23E+00 1.56E+00 1.39E+00
110
1.68E+01 2.14E+01 2.29E+01 2.06E+01 2.08E+01 1.99E+01 1.69E+01 1.47E+01 1.05E+01 7.29E+00 5.53E+00 4.31E+00
1.98E+00 1.39E+00 1.23E+00
120
1.64E+01 1.66E+01 1.99E+01 2.06E+01 2.07E+01 2.00E+01 1.74E+01 1.50E+01 1.01E+01 7.15E+00 5.32E+00 4.17E+00
2.21E+00 1.60E+00 1.46E+00
130
1.50E+01 1.62E+01 2.00E+01 2.00E+01 1.96E+01 1.84E+01 1.61E+01 1.45E+01 9.70E+00 7.21E+00 5.28E+00 4.04E+00
2.01E+00 1.52E+00 1.15E+00
140
1.42E+01 1.51E+01 1.84E+01 1.91E+01 1.88E+01 1.75E+01 1.44E+01 1.17E+01 8.30E+00 5.63E+00 4.14E+00 3.33E+00
1.84E+00 1.54E+00 1.35E+00
150
9.58E+00 1.22E+01 1.73E+01 1.70E+01 1.57E+01 1.50E+01 1.31E+01 1.11E+01 7.11E+00 4.88E+00 3.78E+00 3.03E+00
1.87E+00 1.45E+00 1.19E+00
160
8.53E+00 1.17E+01 1.53E+01 1.66E+01 1.52E+01 1.32E+01 1.14E+01 9.86E+00 6.41E+00 5.26E+00 3.90E+00 2.99E+00
1.67E+00 1.40E+00 1.14E+00
170
9.92E+00 1.27E+01 1.61E+01 1.81E+01 1.67E+01 1.51E+01 1.27E+01 1.06E+01 7.60E+00 5.47E+00 4.26E+00 3.68E+00
1.73E+00 1.19E+00 1.18E+00
180
9.34E+00 1.28E+01 1.66E+01 1.77E+01 1.61E+01 1.51E+01 1.40E+01 1.21E+01 7.71E+00 5.82E+00 4.43E+00 3.51E+00
1.76E+00 1.38E+00 1.28E+00
190
8.83E+00 1.48E+01 1.85E+01 1.84E+01 1.71E+01 1.41E+01 1.40E+01 1.17E+01 8.20E+00 6.18E+00 4.64E+00 3.68E+00
1.98E+00 1.21E+00 1.11E+00
200
1.09E+01 1.40E+01 1.74E+01 1.78E+01 1.84E+01 1.78E+01 1.65E+01 1.37E+01 9.56E+00 6.41E+00 4.84E+00 3.66E+00
1.91E+00 1.36E+00 1.18E+00
210
1.39E+01 1.44E+01 1.68E+01 1.91E+01 2.05E+01 2.04E+01 1.70E+01 1.45E+01 1.01E+01 6.73E+00 4.79E+00 3.82E+00
1.99E+00 1.39E+00 1.20E+00
220
1.28E+01 1.54E+01 1.92E+01 2.03E+01 2.12E+01 2.08E+01 1.79E+01 1.48E+01 1.01E+01 7.24E+00 5.22E+00 4.08E+00
1.88E+00 1.31E+00 1.14E+00
230
1.58E+01 1.71E+01 2.06E+01 1.99E+01 2.08E+01 2.04E+01 1.74E+01 1.45E+01 9.53E+00 6.58E+00 4.96E+00 3.72E+00
1.88E+00 1.36E+00 1.19E+00
240
1.43E+01 1.58E+01 1.88E+01 2.02E+01 2.09E+01 2.04E+01 1.84E+01 1.56E+01 9.84E+00 7.00E+00 5.06E+00 4.04E+00
2.08E+00 1.50E+00 1.35E+00
250
1.59E+01 1.60E+01 1.92E+01 2.16E+01 2.22E+01 2.11E+01 1.97E+01 1.64E+01 9.99E+00 7.52E+00 5.68E+00 4.43E+00
2.15E+00 1.44E+00 1.32E+00
260
1.57E+01 1.57E+01 1.88E+01 2.06E+01 2.15E+01 2.39E+01 2.03E+01 1.68E+01 1.03E+01 7.01E+00 5.06E+00 3.97E+00
1.97E+00 1.45E+00 1.33E+00
270
1.85E+01 1.89E+01 2.23E+01 2.44E+01 2.50E+01 2.39E+01 2.00E+01 1.66E+01 9.67E+00 6.37E+00 4.83E+00 3.83E+00
1.94E+00 1.50E+00 1.36E+00
280
2.01E+01 2.02E+01 2.37E+01 2.41E+01 2.43E+01 2.32E+01 1.99E+01 1.61E+01 1.04E+01 7.43E+00 5.58E+00 4.53E+00
2.20E+00 1.59E+00 1.35E+00
290
2.06E+01 2.28E+01 2.35E+01 2.58E+01 2.59E+01 2.45E+01 2.00E+01 1.61E+01 9.94E+00 6.58E+00 5.05E+00 4.20E+00
2.51E+00 1.66E+00 1.24E+00
300
2.09E+01 2.05E+01 2.36E+01 2.58E+01 2.58E+01 2.43E+01 2.03E+01 1.67E+01 9.68E+00 6.90E+00 5.69E+00 4.84E+00
3.03E+00 2.01E+00 1.51E+00
310
2.07E+01 2.03E+01 2.30E+01 2.37E+01 2.35E+01 2.25E+01 1.89E+01 1.58E+01 1.05E+01 8.52E+00 7.13E+00 5.96E+00
3.55E+00 2.35E+00 1.76E+00
320
2.03E+01 1.94E+01 2.25E+01 2.44E+01 2.40E+01 2.26E+01 1.93E+01 1.57E+01 9.92E+00 6.86E+00 5.19E+00 4.11E+00
2.26E+00 1.72E+00 1.54E+00
330
1.98E+01 1.91E+01 2.25E+01 2.50E+01 2.40E+01 2.28E+01 1.89E+01 1.57E+01 9.79E+00 6.41E+00 4.81E+00 3.83E+00
2.09E+00 1.63E+00 1.34E+00
340
1.92E+01 1.88E+01 2.16E+01 2.37E+01 2.48E+01 2.31E+01 1.89E+01 1.53E+01 9.60E+00 6.89E+00 5.25E+00 4.20E+00
2.45E+00 1.51E+00 1.34E+00
350
2.02E+01 1.90E+01 2.23E+01 2.49E+01 2.40E+01 2.27E+01 1.88E+01 1.54E+01 9.65E+00 6.57E+00 5.19E+00 4.26E+00
2.33E+00 1.50E+00 1.28E+00
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
26.83 i afstand
Dato: 2014/11/14
Side
6
NO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.685 0.749 0.954 1.116 1.132 1.116 1.010 0.878 0.568 0.416 0.322 0.259 0.146 0.102 0.082
10
0.904 0.965 1.215 1.412 1.430 1.404 1.253 1.075 0.689 0.496 0.378 0.302 0.169 0.117 0.095
20
1.060 1.120 1.404 1.631 1.646 1.616 1.438 1.237 0.787 0.568 0.435 0.346 0.193 0.134 0.108
30
1.222 1.283 1.601 1.858 1.885 1.847 1.646 1.415 0.901 0.651 0.492 0.394 0.218 0.150 0.121
40
1.317 1.423 1.775 2.036 2.040 1.983 1.745 1.487 0.935 0.666 0.503 0.397 0.219 0.151 0.121
50
1.824 2.032 2.520 2.831 2.774 2.649 2.263 1.885 1.150 0.795 0.590 0.458 0.242 0.162 0.127
60
2.308 2.592 3.202 3.546 3.440 3.247 2.725 2.240 1.340 0.916 0.670 0.518 0.268 0.174 0.135
70
2.392 2.626 3.228 3.606 3.523 3.342 2.827 2.339 1.415 0.973 0.719 0.560 0.291 0.190 0.148
80
2.350 2.479 3.027 3.417 3.376 3.239 2.785 2.335 1.438 1.007 0.749 0.590 0.315 0.210 0.163
90
2.138 2.263 2.755 3.080 3.024 2.887 2.471 2.066 1.268 0.889 0.666 0.526 0.292 0.201 0.160
100
1.586 1.873 2.369 2.600 2.604 2.475 2.108 1.756 1.128 0.776 0.575 0.454 0.251 0.177 0.143
110
1.234 1.525 1.949 2.115 2.097 1.979 1.661 1.374 0.870 0.598 0.443 0.349 0.197 0.143 0.118
120
0.764 1.018 1.332 1.446 1.423 1.336 1.120 0.927 0.594 0.412 0.310 0.247 0.146 0.110 0.094
130
0.458 0.681 0.920 0.995 0.976 0.916 0.768 0.636 0.412 0.292 0.222 0.180 0.111 0.088 0.077
140
0.276 0.462 0.647 0.700 0.689 0.647 0.545 0.454 0.304 0.220 0.171 0.141 0.092 0.075 0.067
150
0.175 0.316 0.458 0.500 0.496 0.469 0.405 0.344 0.238 0.178 0.142 0.118 0.080 0.067 0.061
160
0.142 0.253 0.367 0.405 0.405 0.386 0.339 0.293 0.208 0.157 0.127 0.107 0.074 0.063 0.058
170
0.145 0.241 0.345 0.382 0.386 0.371 0.328 0.285 0.203 0.154 0.124 0.104 0.073 0.062 0.058
180
0.164 0.260 0.365 0.405 0.409 0.397 0.350 0.305 0.218 0.166 0.133 0.112 0.077 0.066 0.060
190
0.175 0.273 0.382 0.424 0.431 0.420 0.377 0.330 0.238 0.181 0.145 0.121 0.082 0.070 0.064
200
0.195 0.292 0.405 0.454 0.465 0.454 0.412 0.366 0.266 0.203 0.163 0.137 0.092 0.076 0.070
210
0.221 0.323 0.450 0.511 0.526 0.518 0.477 0.424 0.311 0.237 0.189 0.158 0.104 0.085 0.076
220
0.249 0.369 0.515 0.583 0.598 0.590 0.537 0.477 0.349 0.265 0.211 0.176 0.114 0.092 0.082
230
0.326 0.462 0.636 0.723 0.742 0.734 0.670 0.590 0.424 0.316 0.249 0.204 0.128 0.100 0.088
240
0.386 0.526 0.719 0.821 0.859 0.855 0.787 0.700 0.500 0.371 0.290 0.237 0.143 0.109 0.094
250
0.473 0.609 0.821 0.942 0.991 0.991 1.026 0.889 0.571 0.420 0.325 0.263 0.156 0.116 0.098
260
0.469 0.621 0.833 0.950 0.991 1.124 1.003 0.867 0.556 0.409 0.317 0.257 0.153 0.114 0.097
270
0.700 0.874 1.113 1.245 1.219 1.166 1.010 0.855 0.537 0.390 0.301 0.244 0.146 0.109 0.093
280
0.882 1.116 1.408 1.487 1.468 1.389 1.192 0.991 0.609 0.435 0.330 0.264 0.152 0.111 0.093
290
1.237 1.525 1.896 1.991 1.953 1.835 1.533 1.279 0.772 0.537 0.401 0.316 0.172 0.120 0.098
300
1.359 1.593 1.968 2.078 2.051 1.941 1.635 1.370 0.833 0.579 0.431 0.341 0.183 0.125 0.100
310
1.014 1.169 1.457 1.555 1.559 1.495 1.283 1.094 0.677 0.484 0.366 0.291 0.161 0.111 0.090
320
0.787 0.870 1.090 1.184 1.215 1.184 1.056 0.901 0.571 0.412 0.316 0.254 0.143 0.099 0.080
330
0.658 0.727 0.920 1.063 1.071 1.052 0.942 0.814 0.526 0.386 0.298 0.240 0.135 0.094 0.075
340
0.636 0.696 0.886 1.033 1.044 1.029 0.931 0.810 0.526 0.386 0.299 0.241 0.135 0.093 0.075
350
0.666 0.727 0.923 1.079 1.094 1.082 0.984 0.855 0.556 0.409 0.316 0.254 0.142 0.098 0.078
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
NO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.685 0.749 0.954 1.116 1.132 1.116 1.010 0.878 0.568 0.416 0.322 0.259 0.146 0.102 0.082
10
0.904 0.965 1.215 1.412 1.430 1.404 1.253 1.075 0.689 0.496 0.378 0.302 0.169 0.117 0.095
20
1.060 1.120 1.404 1.631 1.646 1.616 1.438 1.237 0.787 0.568 0.435 0.346 0.193 0.134 0.108
30
1.222 1.283 1.601 1.858 1.885 1.847 1.646 1.415 0.901 0.651 0.492 0.394 0.218 0.150 0.121
40
1.317 1.423 1.775 2.036 2.040 1.983 1.745 1.487 0.935 0.666 0.503 0.397 0.219 0.151 0.121
50
1.824 2.032 2.520 2.831 2.774 2.649 2.263 1.885 1.150 0.795 0.590 0.458 0.242 0.162 0.127
60
2.308 2.592 3.202 3.546 3.440 3.247 2.725 2.240 1.340 0.916 0.670 0.518 0.268 0.174 0.135
70
2.392 2.626 3.228 3.606 3.523 3.342 2.827 2.339 1.415 0.973 0.719 0.560 0.291 0.190 0.148
80
2.350 2.479 3.027 3.417 3.376 3.239 2.785 2.335 1.438 1.007 0.749 0.590 0.315 0.210 0.163
90
2.138 2.263 2.755 3.080 3.024 2.887 2.471 2.066 1.268 0.889 0.666 0.526 0.292 0.201 0.160
100
1.586 1.873 2.369 2.600 2.604 2.475 2.108 1.756 1.128 0.776 0.575 0.454 0.251 0.177 0.143
110
1.234 1.525 1.949 2.115 2.097 1.979 1.661 1.374 0.870 0.598 0.443 0.349 0.197 0.143 0.118
120
0.764 1.018 1.332 1.446 1.423 1.336 1.120 0.927 0.594 0.412 0.310 0.247 0.146 0.110 0.094
130
0.458 0.681 0.920 0.995 0.976 0.916 0.768 0.636 0.412 0.292 0.222 0.180 0.111 0.088 0.077
140
0.276 0.462 0.647 0.700 0.689 0.647 0.545 0.454 0.304 0.220 0.171 0.141 0.092 0.075 0.067
150
0.175 0.316 0.458 0.500 0.496 0.469 0.405 0.344 0.238 0.178 0.142 0.118 0.080 0.067 0.061
160
0.142 0.253 0.367 0.405 0.405 0.386 0.339 0.293 0.208 0.157 0.127 0.107 0.074 0.063 0.058
170
0.145 0.241 0.345 0.382 0.386 0.371 0.328 0.285 0.203 0.154 0.124 0.104 0.073 0.062 0.058
180
0.164 0.260 0.365 0.405 0.409 0.397 0.350 0.305 0.218 0.166 0.133 0.112 0.077 0.066 0.060
190
0.175 0.273 0.382 0.424 0.431 0.420 0.377 0.330 0.238 0.181 0.145 0.121 0.082 0.070 0.064
200
0.195 0.292 0.405 0.454 0.465 0.454 0.412 0.366 0.266 0.203 0.163 0.137 0.092 0.076 0.070
210
0.221 0.323 0.450 0.511 0.526 0.518 0.477 0.424 0.311 0.237 0.189 0.158 0.104 0.085 0.076
220
0.249 0.369 0.515 0.583 0.598 0.590 0.537 0.477 0.349 0.265 0.211 0.176 0.114 0.092 0.082
230
0.326 0.462 0.636 0.723 0.742 0.734 0.670 0.590 0.424 0.316 0.249 0.204 0.128 0.100 0.088
240
0.386 0.526 0.719 0.821 0.859 0.855 0.787 0.700 0.500 0.371 0.290 0.237 0.143 0.109 0.094
250
0.473 0.609 0.821 0.942 0.991 0.991 1.026 0.889 0.571 0.420 0.325 0.263 0.156 0.116 0.098
260
0.469 0.621 0.833 0.950 0.991 1.124 1.003 0.867 0.556 0.409 0.317 0.257 0.153 0.114 0.097
270
0.700 0.874 1.113 1.245 1.219 1.166 1.010 0.855 0.537 0.390 0.301 0.244 0.146 0.109 0.093
280
0.882 1.116 1.408 1.487 1.468 1.389 1.192 0.991 0.609 0.435 0.330 0.264 0.152 0.111 0.093
290
1.237 1.525 1.896 1.991 1.953 1.835 1.533 1.279 0.772 0.537 0.401 0.316 0.172 0.120 0.098
300
1.359 1.593 1.968 2.078 2.051 1.941 1.635 1.370 0.833 0.579 0.431 0.341 0.183 0.125 0.100
310
1.014 1.169 1.457 1.555 1.559 1.495 1.283 1.094 0.677 0.484 0.366 0.291 0.161 0.111 0.090
320
0.787 0.870 1.090 1.184 1.215 1.184 1.056 0.901 0.571 0.412 0.316 0.254 0.143 0.099 0.080
330
0.658 0.727 0.920 1.063 1.071 1.052 0.942 0.814 0.526 0.386 0.298 0.240 0.135 0.094 0.075
340
0.636 0.696 0.886 1.033 1.044 1.029 0.931 0.810 0.526 0.386 0.299 0.241 0.135 0.093 0.075
350
0.666 0.727 0.923 1.079 1.094 1.082 0.984 0.855 0.556 0.409 0.316 0.254 0.142 0.098 0.078
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
NO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
10
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
20
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
30
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
40
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
50
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
60
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
70
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
80
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
90
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
100
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
110
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
120
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
130
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
140
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
150
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
160
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
170
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
180
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
190
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
200
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
210
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
220
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
230
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
240
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
250
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
260
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
270
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
280
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
290
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
300
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
310
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
320
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
330
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
340
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
350
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 0.00E+0000 (µg/m2/år),
400 m, 70°.
Projekt scenarie – NH₃
Dato: 2014/11/14
Side
= 740101 kl. 1
AALBORG
Koordinatsystem.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
5 grader
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
1.5 m.
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Forkortelser
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Punktkilder.
Side
3
Internt kildenummer
Nr ID
X
Y
Z
HS
T(C)
VOL
DSI
DSO
HB
1 Biomasse
347970. 6211020.
0.0 57.6 119. 27.00 1.50 1.60 39.0
Kilde nr.
m/s
(omtrentlig) m4/s3
1
21.9
33.7
NH3
Q1
0.0370
Stof 2
Q2
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
NH3
Periode: 740101-831231
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
2.73E-01 2.57E-01 2.98E-01 3.25E-01 3.13E-01 2.92E-01 2.40E-01 1.94E-01 1.24E-01 9.01E-02 6.73E-02 5.29E-02
2.77E-02 1.91E-02 1.53E-02
10
2.62E-01 2.57E-01 3.00E-01 3.26E-01 3.29E-01 3.18E-01 2.78E-01 2.32E-01 1.40E-01 9.51E-02 7.26E-02 5.71E-02
3.01E-02 2.08E-02 1.62E-02
20
2.69E-01 2.60E-01 3.05E-01 3.28E-01 3.25E-01 3.12E-01 2.64E-01 2.20E-01 1.40E-01 9.65E-02 7.61E-02 6.20E-02
3.30E-02 1.98E-02 1.60E-02
30
2.76E-01 2.60E-01 3.03E-01 3.29E-01 3.29E-01 3.16E-01 2.68E-01 2.18E-01 1.36E-01 9.55E-02 7.95E-02 6.77E-02
3.69E-02 2.17E-02 1.71E-02
40
2.73E-01 2.54E-01 2.92E-01 3.30E-01 3.17E-01 3.00E-01 2.59E-01 2.17E-01 1.37E-01 9.96E-02 7.53E-02 6.07E-02
3.09E-02 2.07E-02 1.71E-02
50
2.73E-01 2.66E-01 3.11E-01 3.47E-01 3.31E-01 3.12E-01 2.70E-01 2.25E-01 1.39E-01 9.54E-02 7.25E-02 5.70E-02
3.02E-02 2.00E-02 1.76E-02
60
2.81E-01 2.66E-01 3.10E-01 3.42E-01 3.39E-01 3.23E-01 2.70E-01 2.21E-01 1.40E-01 1.00E-01 7.72E-02 6.20E-02
3.78E-02 2.35E-02 1.93E-02
70
2.80E-01 2.72E-01 3.16E-01 3.46E-01 3.37E-01 3.17E-01 2.67E-01 2.29E-01 1.49E-01 1.07E-01 8.02E-02 6.26E-02
3.37E-02 2.07E-02 1.80E-02
80
2.84E-01 2.67E-01 3.09E-01 3.46E-01 3.38E-01 3.18E-01 2.74E-01 2.24E-01 1.43E-01 1.03E-01 8.22E-02 6.61E-02
3.25E-02 2.19E-02 1.78E-02
90
2.86E-01 2.68E-01 3.14E-01 3.54E-01 3.47E-01 3.25E-01 2.72E-01 2.30E-01 1.42E-01 9.93E-02 7.68E-02 6.12E-02
3.23E-02 2.14E-02 1.85E-02
100
2.17E-01 2.25E-01 2.73E-01 2.92E-01 2.86E-01 2.77E-01 2.40E-01 2.05E-01 1.36E-01 9.42E-02 7.00E-02 5.45E-02
2.94E-02 2.06E-02 1.83E-02
110
2.22E-01 2.82E-01 3.02E-01 2.73E-01 2.75E-01 2.62E-01 2.23E-01 1.94E-01 1.39E-01 9.63E-02 7.31E-02 5.69E-02
2.62E-02 1.83E-02 1.63E-02
120
2.17E-01 2.19E-01 2.63E-01 2.72E-01 2.74E-01 2.64E-01 2.30E-01 1.98E-01 1.33E-01 9.44E-02 7.02E-02 5.51E-02
2.92E-02 2.11E-02 1.93E-02
130
1.98E-01 2.14E-01 2.65E-01 2.64E-01 2.58E-01 2.43E-01 2.12E-01 1.91E-01 1.28E-01 9.53E-02 6.97E-02 5.33E-02
2.65E-02 2.00E-02 1.52E-02
140
1.87E-01 1.99E-01 2.43E-01 2.53E-01 2.48E-01 2.31E-01 1.90E-01 1.54E-01 1.10E-01 7.44E-02 5.47E-02 4.39E-02
2.43E-02 2.03E-02 1.78E-02
150
1.26E-01 1.61E-01 2.28E-01 2.25E-01 2.07E-01 1.98E-01 1.73E-01 1.47E-01 9.39E-02 6.44E-02 4.99E-02 4.00E-02
2.46E-02 1.92E-02 1.57E-02
160
1.13E-01 1.55E-01 2.02E-01 2.20E-01 2.00E-01 1.74E-01 1.50E-01 1.30E-01 8.47E-02 6.95E-02 5.15E-02 3.95E-02
2.20E-02 1.85E-02 1.51E-02
170
1.31E-01 1.68E-01 2.12E-01 2.39E-01 2.20E-01 1.99E-01 1.67E-01 1.40E-01 1.00E-01 7.23E-02 5.63E-02 4.86E-02
2.28E-02 1.57E-02 1.56E-02
180
1.23E-01 1.69E-01 2.19E-01 2.33E-01 2.13E-01 1.99E-01 1.85E-01 1.60E-01 1.02E-01 7.69E-02 5.85E-02 4.64E-02
2.33E-02 1.82E-02 1.69E-02
190
1.17E-01 1.96E-01 2.44E-01 2.44E-01 2.26E-01 1.86E-01 1.85E-01 1.55E-01 1.08E-01 8.16E-02 6.12E-02 4.85E-02
2.62E-02 1.59E-02 1.47E-02
200
1.44E-01 1.85E-01 2.30E-01 2.35E-01 2.43E-01 2.35E-01 2.18E-01 1.81E-01 1.26E-01 8.47E-02 6.39E-02 4.84E-02
2.52E-02 1.80E-02 1.55E-02
210
1.84E-01 1.91E-01 2.22E-01 2.53E-01 2.71E-01 2.69E-01 2.25E-01 1.91E-01 1.33E-01 8.89E-02 6.32E-02 5.04E-02
2.63E-02 1.83E-02 1.58E-02
220
1.69E-01 2.03E-01 2.54E-01 2.69E-01 2.80E-01 2.74E-01 2.36E-01 1.95E-01 1.33E-01 9.56E-02 6.90E-02 5.39E-02
2.48E-02 1.73E-02 1.51E-02
230
2.09E-01 2.26E-01 2.72E-01 2.63E-01 2.75E-01 2.70E-01 2.30E-01 1.92E-01 1.26E-01 8.69E-02 6.55E-02 4.92E-02
2.48E-02 1.79E-02 1.58E-02
240
1.89E-01 2.08E-01 2.48E-01 2.66E-01 2.76E-01 2.69E-01 2.43E-01 2.05E-01 1.30E-01 9.24E-02 6.68E-02 5.34E-02
2.74E-02 1.98E-02 1.78E-02
250
2.09E-01 2.11E-01 2.53E-01 2.86E-01 2.93E-01 2.79E-01 2.60E-01 2.17E-01 1.32E-01 9.93E-02 7.49E-02 5.85E-02
2.84E-02 1.90E-02 1.74E-02
260
2.08E-01 2.07E-01 2.48E-01 2.72E-01 2.84E-01 3.15E-01 2.68E-01 2.21E-01 1.35E-01 9.26E-02 6.68E-02 5.24E-02
2.60E-02 1.92E-02 1.76E-02
270
2.45E-01 2.50E-01 2.95E-01 3.23E-01 3.30E-01 3.16E-01 2.65E-01 2.19E-01 1.28E-01 8.41E-02 6.38E-02 5.06E-02
2.56E-02 1.98E-02 1.80E-02
280
2.65E-01 2.67E-01 3.13E-01 3.18E-01 3.21E-01 3.06E-01 2.62E-01 2.13E-01 1.38E-01 9.81E-02 7.37E-02 5.98E-02
2.90E-02 2.10E-02 1.78E-02
290
2.73E-01 3.01E-01 3.10E-01 3.40E-01 3.42E-01 3.24E-01 2.64E-01 2.13E-01 1.31E-01 8.69E-02 6.66E-02 5.55E-02
3.31E-02 2.19E-02 1.63E-02
300
2.76E-01 2.71E-01 3.11E-01 3.40E-01 3.41E-01 3.21E-01 2.68E-01 2.21E-01 1.28E-01 9.11E-02 7.51E-02 6.39E-02
4.01E-02 2.66E-02 1.99E-02
310
2.74E-01 2.68E-01 3.03E-01 3.12E-01 3.10E-01 2.97E-01 2.50E-01 2.08E-01 1.38E-01 1.12E-01 9.41E-02 7.87E-02
4.68E-02 3.11E-02 2.33E-02
320
2.69E-01 2.56E-01 2.97E-01 3.22E-01 3.16E-01 2.98E-01 2.55E-01 2.07E-01 1.31E-01 9.06E-02 6.86E-02 5.43E-02
2.98E-02 2.27E-02 2.03E-02
330
2.61E-01 2.52E-01 2.97E-01 3.30E-01 3.17E-01 3.01E-01 2.50E-01 2.07E-01 1.29E-01 8.46E-02 6.35E-02 5.06E-02
2.76E-02 2.15E-02 1.77E-02
340
2.53E-01 2.48E-01 2.85E-01 3.14E-01 3.28E-01 3.06E-01 2.49E-01 2.02E-01 1.27E-01 9.10E-02 6.93E-02 5.54E-02
3.23E-02 2.00E-02 1.76E-02
350
2.67E-01 2.51E-01 2.94E-01 3.28E-01 3.17E-01 3.00E-01 2.48E-01 2.04E-01 1.27E-01 8.68E-02 6.86E-02 5.63E-02
3.08E-02 1.98E-02 1.69E-02
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 3.54E-01 i afstand
Dato: 2014/11/14
Side
6
Samlet emission: 1166.832 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s).
Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, 1.500 resp. 3.000.
NH3
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Total deposition (µg/m2/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
5882 4286 4353 4581 4456 4288 3777 3252 2109 1557 1199
970
550
379
303
10
6937 5159 5323 5646 5505 5288 4622 3946 2528 1828 1401 1119
629
434
346
20
7769 5830 6054 6445 6288 6042 5277 4499 2880 2090 1593 1281
717
494
393
30
8503 6467 6763 7251 7103 6841 5983 5105 3272 2365 1800 1439
803
550
437
40
8762 6909 7325 7827 7615 7278 6309 5346 3373 2419 1826 1456
807
553
439
50
9865 8629 9604 10295 9923 9378 7950 6595 4045 2817 2097 1636
871
579
453
60
10694 10089 11619 12497 11964 11199 9378 7702 4628 3177 2332 1810
939
612
474
70
10538 9987 11570 12579 12162 11506 9665 7980 4836 3345 2467 1929 1004
659
509
80
10027 9321 10785 11825 11616 11067 9477 7925 4888 3431 2566 2021 1082
719
558
90
8903 8390 9708 10679 10397 9862 8384 7004 4302 3032 2276 1800
999
685
543
100
6783 6952 8330 8967 8899 8431 7155 5952 3819 2639 1961 1544
858
603
487
110
5295 5646 6841 7297 7169 6731 5639 4653 2956 2037 1514 1193
673
486
401
120
3487 3853 4712 5010 4885 4569 3819 3152 2022 1410 1059
847
500
375
319
130
2352 2670 3306 3501 3393 3166 2639 2183 1417 1005
766
620
382
300
261
140
1805 1969 2435 2540 2448 2276 1907 1592 1061
768
598
492
320
259
229
150
1493 1497 1808 1883 1808 1693 1447 1225
846
631
501
419
282
233
209
160
1282 1242 1481 1536 1496 1412 1217 1045
739
559
449
380
260
218
198
170
1404 1257 1442 1498 1451 1373 1193 1030
730
553
444
374
257
216
197
180
1788 1478 1615 1652 1600 1511 1307 1125
801
606
487
410
278
231
208
190
1685 1455 1626 1675 1639 1564 1376 1196
857
648
519
436
292
242
220
200
1492 1388 1615 1715 1701 1644 1467 1294
934
711
570
478
318
262
237
210
1818 1612 1856 1964 1957 1901 1705 1507 1102
834
666
556
362
293
261
220
2343 1979 2208 2298 2279 2200 1966 1729 1253
946
754
628
402
320
283
230
2639 2311 2618 2772 2760 2679 2406 2102 1501 1116
880
723
449
348
303
240
2582 2392 2808 3040 3097 3044 2763 2437 1731 1283 1005
822
498
377
322
250
2948 2707 3176 3458 3549 3503 3558 3069 1982 1458 1122
913
539
398
336
260
3526 3034 3412 3625 3667 4045 3556 3061 1973 1448 1126
911
539
397
336
270
4856 4147 4516 4739 4526 4261 3644 3079 1943 1409 1090
886
526
390
330
280
5786 5113 5598 5614 5413 5052 4280 3555 2201 1566 1197
961
553
400
332
290
7164 6568 7275 7340 7053 6572 5441 4522 2744 1917 1442 1137
623
430
348
300
7462 6746 7489 7599 7365 6897 5760 4815 2937 2055 1543 1220
658
445
354
310
6277 5331 5779 5866 5738 5423 4600 3893 2433 1741 1324 1058
586
402
321
320
5736 4445 4640 4699 4636 4427 3870 3281 2097 1515 1162
937
529
365
292
330
5456 4040 4126 4325 4190 4014 3517 3010 1954 1436 1110
896
507
348
276
340
5298 3895 3985 4201 4088 3934 3469 2982 1948 1431 1106
896
506
346
274
350
5502 4039 4142 4377 4269 4121 3652 3153 2059 1512 1167
944
530
360
285
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 1.25E+0004 (µg/m2/år),
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
NH3
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Tør-deposition (µg/m2/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
2261 2479 3150 3680 3737 3690 3330 2895 1873 1381 1060
855
483
337
272
10
2990 3188 4011 4664 4721 4636 4134 3557 2271 1637 1249
993
556
387
312
20
3500 3699 4636 5383 5440 5336 4749 4078 2602 1883 1429 1145
638
443
357
30
4040 4238 5279 6140 6216 6102 5430 4664 2980 2148 1627 1296
720
497
398
40
4343 4702 5856 6727 6736 6547 5762 4910 3084 2204 1656 1315
725
500
401
50
6017 6708 8326 9338 9158 8742 7474 6216 3794 2630 1949 1514
799
534
420
60
7616 8553 10596 11731 11353 10691 8997 7398 4428 3027 2214 1712
883
576
447
70
7890 8666 10691 11921 11637 11069 9338 7720 4664 3217 2365 1845
956
628
487
80
7748 8184 10028 11258 11164 10691 9196 7701 4740 3321 2479 1949 1041
693
539
90
7048 7465 9092 10218 10028 9555 8155 6821 4182 2942 2204 1741
965
663
527
100
5232 6178 7815 8581 8590 8174 6963 5799 3718 2564 1902 1495
830
585
474
110
4068 5033 6433 6992 6925 6528 5487 4532 2876 1977 1466 1154
650
471
391
120
2517 3368 4390 4768 4693 4409 3699 3056 1958 1362 1022
816
482
363
310
130
1514 2252 3027 3292 3226 3027 2535 2100 1362
965
734
593
367
290
254
140
911 1523 2138 2318 2271 2129 1798 1504 1003
726
564
465
304
249
222
150
579 1041 1504 1656 1627 1542 1334 1135
787
588
466
391
266
222
202
160
468
835 1211 1334 1334 1277 1116
965
686
519
418
354
245
208
191
170
479
796 1135 1268 1268 1220 1079
939
670
508
409
345
240
205
189
180
543
857 1202 1343 1353 1306 1154 1003
721
547
440
371
255
217
199
190
577
903 1258 1400 1419 1381 1239 1088
785
595
477
401
272
230
211
200
644
965 1334 1504 1533 1504 1362 1211
879
670
537
451
303
253
230
210
729 1069 1495 1693 1741 1722 1570 1400 1031
781
624
521
342
280
252
220
822 1220 1703 1921 1977 1949 1779 1580 1154
873
696
580
375
303
271
230
1079 1533 2100 2384 2450 2422 2214 1949 1400 1041
820
675
421
330
290
240
1277 1741 2375 2715 2838 2829 2602 2308 1646 1220
956
781
474
361
311
250
1561 2015 2715 3113 3273 3273 3387 2933 1892 1391 1069
869
514
382
325
260
1542 2044 2753 3132 3273 3718 3311 2867 1845 1353 1050
849
503
375
320
270
2308 2876 3671 4106 4021 3841 3330 2829 1779 1287
993
806
481
361
309
280
2914 3680 4645 4901 4844 4579 3926 3273 2015 1429 1088
871
501
367
309
290
4087 5033 6254 6575 6443 6064 5062 4220 2545 1769 1325 1041
568
395
323
300
4484 5260 6500 6859 6774 6405 5393 4522 2744 1911 1429 1126
604
411
329
310
3349 3869 4806 5137 5156 4939 4238 3605 2242 1599 1211
965
532
367
296
320
2592 2876 3595 3917 4011 3907 3482 2971 1892 1362 1041
837
471
328
265
330
2176 2403 3037 3510 3538 3472 3113 2687 1741 1277
984
792
447
309
249
340
2100 2299 2923 3406 3453 3406 3075 2668 1741 1277
984
795
447
309
248
350
2204 2394 3046 3557 3614 3576 3245 2829 1845 1353 1041
839
469
322
257
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 1.19E+0004 (µg/m2/år),
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
NH3
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
3621 1808 1203
901
719
598
447
357
236
175
139
115
67
43
31
10
3948 1971 1312
982
784
653
488
389
257
191
152
125
73
47
34
20
4269 2131 1418 1062
848
706
528
421
278
207
165
136
79
51
37
30
4463 2228 1483 1111
888
739
552
441
292
217
172
143
83
54
39
40
4420 2207 1469 1100
879
731
547
436
289
215
171
141
82
53
38
50
3848 1921 1279
957
765
636
476
379
251
187
148
123
71
46
33
60
3078 1536 1023
766
612
509
380
303
201
149
118
98
57
36
26
70
2647 1321
879
658
526
437
327
260
172
128
101
84
48
31
22
80
2279 1137
757
566
452
376
281
224
148
110
87
72
41
26
19
90
1855
926
616
461
368
306
229
183
121
90
71
59
34
22
16
100
1551
774
516
386
308
257
192
153
101
75
60
49
29
18
13
110
1227
613
408
305
244
203
152
121
80
60
47
39
23
15
11
120
970
484
323
242
193
161
120
96
63
47
37
31
18
12
8
130
838
418
278
208
166
138
103
82
54
40
32
26
15
10
7
140
894
446
297
222
177
147
110
88
58
43
34
28
16
10
7
150
914
456
303
227
181
151
113
90
59
44
35
29
17
10
7
160
814
406
270
202
162
134
100
80
53
39
31
26
15
9
7
170
925
462
307
230
184
153
114
91
60
45
35
29
17
11
8
180
1245
621
413
309
247
205
153
122
80
59
47
39
22
14
10
190
1107
552
367
275
219
182
136
108
71
53
42
34
20
12
9
200
848
423
281
211
168
140
104
83
55
41
32
27
15
10
7
210
1089
543
361
271
216
180
134
107
71
52
42
34
20
13
9
220
1521
759
505
378
302
251
187
149
98
73
58
48
27
17
12
230
1560
778
518
388
309
257
192
153
101
75
59
49
28
18
13
240
1305
651
433
324
259
215
161
128
85
63
50
41
24
15
11
250
1387
692
461
345
275
229
171
136
90
67
53
44
25
16
12
260
1984
990
659
493
394
327
244
195
129
95
76
62
36
23
16
270
2547 1271
845
633
505
420
314
250
165
122
97
80
46
29
20
280
2872 1433
953
713
569
473
354
282
186
138
109
90
52
33
23
290
3077 1535 1021
765
610
508
379
302
199
148
117
97
56
35
25
300
2978 1486
989
740
591
492
368
293
194
144
114
94
55
35
25
310
2928 1462
973
728
582
484
362
289
191
142
113
93
54
35
25
320
3144 1569 1045
782
625
520
389
310
205
152
121
100
58
37
27
330
3280 1637 1089
815
651
542
405
323
213
158
126
104
60
38
27
340
3198 1596 1062
795
635
528
394
314
208
154
122
101
58
37
26
350
3297 1646 1095
820
655
545
407
324
214
159
126
104
60
39
28
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 4.46E+0003 (µg/m2/år),
100 m, 30°.
Projekt scenarie – SO₂
Dato: 2014/11/14
Side
= 740101 kl. 1
AALBORG
Koordinatsystem.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
5 grader
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
1.5 m.
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Forkortelser
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Punktkilder.
Side
3
Internt kildenummer
Nr ID
X
Y
Z
HS
T(C)
VOL
DSI
DSO
HB
1 Biomasse
347970. 6211020.
0.0 57.6 119. 27.00 1.50 1.60 39.0
Kilde nr.
m/s
(omtrentlig) m4/s3
1
21.9
33.7
SO2
Q1
0.4670
Stof 2
Q2
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
SO2
Periode: 740101-831231
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
3.45E+00 3.25E+00 3.76E+00 4.10E+00 3.94E+00 3.68E+00 3.02E+00 2.45E+00 1.57E+00 1.14E+00 8.49E-01 6.68E-01
3.50E-01 2.41E-01 1.93E-01
10
3.30E+00 3.24E+00 3.78E+00 4.11E+00 4.15E+00 4.01E+00 3.51E+00 2.93E+00 1.77E+00 1.20E+00 9.16E-01 7.21E-01
3.80E-01 2.63E-01 2.05E-01
20
3.39E+00 3.28E+00 3.85E+00 4.14E+00 4.10E+00 3.94E+00 3.33E+00 2.77E+00 1.77E+00 1.22E+00 9.60E-01 7.83E-01
4.16E-01 2.50E-01 2.02E-01
30
3.48E+00 3.28E+00 3.82E+00 4.15E+00 4.16E+00 3.99E+00 3.38E+00 2.76E+00 1.71E+00 1.21E+00 1.00E+00 8.54E-01
4.65E-01 2.74E-01 2.16E-01
40
3.44E+00 3.21E+00 3.69E+00 4.16E+00 4.01E+00 3.78E+00 3.27E+00 2.74E+00 1.72E+00 1.26E+00 9.51E-01 7.66E-01
3.90E-01 2.61E-01 2.16E-01
50
3.45E+00 3.36E+00 3.92E+00 4.39E+00 4.17E+00 3.94E+00 3.41E+00 2.85E+00 1.75E+00 1.20E+00 9.15E-01 7.20E-01
3.81E-01 2.52E-01 2.22E-01
60
3.55E+00 3.35E+00 3.91E+00 4.31E+00 4.28E+00 4.08E+00 3.41E+00 2.79E+00 1.77E+00 1.26E+00 9.75E-01 7.83E-01
4.77E-01 2.97E-01 2.44E-01
70
3.53E+00 3.43E+00 3.99E+00 4.37E+00 4.25E+00 4.01E+00 3.37E+00 2.89E+00 1.88E+00 1.35E+00 1.01E+00 7.90E-01
4.25E-01 2.62E-01 2.28E-01
80
3.58E+00 3.37E+00 3.89E+00 4.37E+00 4.26E+00 4.01E+00 3.46E+00 2.83E+00 1.81E+00 1.30E+00 1.04E+00 8.35E-01
4.10E-01 2.77E-01 2.25E-01
90
3.61E+00 3.38E+00 3.96E+00 4.47E+00 4.38E+00 4.11E+00 3.43E+00 2.90E+00 1.80E+00 1.25E+00 9.69E-01 7.73E-01
4.07E-01 2.70E-01 2.34E-01
100
2.74E+00 2.84E+00 3.44E+00 3.68E+00 3.60E+00 3.50E+00 3.03E+00 2.59E+00 1.72E+00 1.19E+00 8.83E-01 6.88E-01
3.71E-01 2.60E-01 2.31E-01
110
2.80E+00 3.56E+00 3.81E+00 3.44E+00 3.47E+00 3.31E+00 2.82E+00 2.45E+00 1.76E+00 1.22E+00 9.22E-01 7.18E-01
3.30E-01 2.31E-01 2.06E-01
120
2.74E+00 2.77E+00 3.32E+00 3.44E+00 3.45E+00 3.33E+00 2.90E+00 2.49E+00 1.68E+00 1.19E+00 8.86E-01 6.95E-01
3.69E-01 2.67E-01 2.43E-01
130
2.51E+00 2.70E+00 3.34E+00 3.33E+00 3.26E+00 3.07E+00 2.68E+00 2.41E+00 1.62E+00 1.20E+00 8.80E-01 6.73E-01
3.34E-01 2.53E-01 1.92E-01
140
2.36E+00 2.51E+00 3.07E+00 3.19E+00 3.13E+00 2.91E+00 2.39E+00 1.95E+00 1.38E+00 9.39E-01 6.90E-01 5.55E-01
3.07E-01 2.56E-01 2.25E-01
150
1.60E+00 2.03E+00 2.88E+00 2.84E+00 2.62E+00 2.50E+00 2.19E+00 1.85E+00 1.18E+00 8.13E-01 6.30E-01 5.05E-01
3.11E-01 2.42E-01 1.98E-01
160
1.42E+00 1.95E+00 2.55E+00 2.77E+00 2.53E+00 2.20E+00 1.90E+00 1.64E+00 1.07E+00 8.77E-01 6.50E-01 4.98E-01
2.78E-01 2.33E-01 1.91E-01
170
1.65E+00 2.12E+00 2.68E+00 3.02E+00 2.78E+00 2.51E+00 2.11E+00 1.76E+00 1.27E+00 9.12E-01 7.11E-01 6.13E-01
2.88E-01 1.98E-01 1.97E-01
180
1.56E+00 2.13E+00 2.77E+00 2.95E+00 2.68E+00 2.51E+00 2.34E+00 2.02E+00 1.28E+00 9.70E-01 7.38E-01 5.85E-01
2.94E-01 2.30E-01 2.13E-01
190
1.47E+00 2.47E+00 3.08E+00 3.07E+00 2.85E+00 2.35E+00 2.34E+00 1.95E+00 1.37E+00 1.03E+00 7.73E-01 6.13E-01
3.30E-01 2.01E-01 1.85E-01
200
1.82E+00 2.34E+00 2.90E+00 2.97E+00 3.06E+00 2.96E+00 2.75E+00 2.28E+00 1.59E+00 1.07E+00 8.07E-01 6.11E-01
3.18E-01 2.27E-01 1.96E-01
210
2.32E+00 2.41E+00 2.80E+00 3.19E+00 3.42E+00 3.39E+00 2.84E+00 2.41E+00 1.68E+00 1.12E+00 7.98E-01 6.36E-01
3.32E-01 2.31E-01 2.00E-01
220
2.14E+00 2.56E+00 3.21E+00 3.39E+00 3.53E+00 3.46E+00 2.98E+00 2.46E+00 1.68E+00 1.21E+00 8.71E-01 6.80E-01
3.13E-01 2.18E-01 1.91E-01
230
2.64E+00 2.85E+00 3.43E+00 3.32E+00 3.47E+00 3.40E+00 2.90E+00 2.42E+00 1.59E+00 1.10E+00 8.27E-01 6.20E-01
3.13E-01 2.26E-01 1.99E-01
240
2.38E+00 2.63E+00 3.13E+00 3.36E+00 3.49E+00 3.40E+00 3.07E+00 2.59E+00 1.64E+00 1.17E+00 8.43E-01 6.74E-01
3.46E-01 2.50E-01 2.24E-01
250
2.64E+00 2.66E+00 3.20E+00 3.61E+00 3.70E+00 3.52E+00 3.29E+00 2.73E+00 1.67E+00 1.25E+00 9.46E-01 7.39E-01
3.59E-01 2.40E-01 2.20E-01
260
2.62E+00 2.61E+00 3.13E+00 3.44E+00 3.59E+00 3.98E+00 3.38E+00 2.79E+00 1.71E+00 1.17E+00 8.43E-01 6.62E-01
3.28E-01 2.42E-01 2.22E-01
270
3.09E+00 3.16E+00 3.72E+00 4.07E+00 4.16E+00 3.98E+00 3.34E+00 2.77E+00 1.61E+00 1.06E+00 8.05E-01 6.39E-01
3.23E-01 2.50E-01 2.27E-01
280
3.35E+00 3.37E+00 3.95E+00 4.02E+00 4.05E+00 3.86E+00 3.31E+00 2.69E+00 1.74E+00 1.24E+00 9.30E-01 7.55E-01
3.66E-01 2.65E-01 2.25E-01
290
3.44E+00 3.80E+00 3.92E+00 4.29E+00 4.31E+00 4.09E+00 3.33E+00 2.69E+00 1.66E+00 1.10E+00 8.41E-01 7.00E-01
4.18E-01 2.76E-01 2.06E-01
300
3.48E+00 3.42E+00 3.93E+00 4.30E+00 4.30E+00 4.06E+00 3.39E+00 2.78E+00 1.61E+00 1.15E+00 9.48E-01 8.07E-01
5.06E-01 3.36E-01 2.51E-01
310
3.45E+00 3.38E+00 3.83E+00 3.94E+00 3.91E+00 3.75E+00 3.16E+00 2.63E+00 1.75E+00 1.42E+00 1.19E+00 9.94E-01
5.91E-01 3.92E-01 2.93E-01
320
3.39E+00 3.23E+00 3.74E+00 4.06E+00 3.99E+00 3.76E+00 3.21E+00 2.62E+00 1.65E+00 1.14E+00 8.66E-01 6.85E-01
3.77E-01 2.86E-01 2.57E-01
330
3.30E+00 3.18E+00 3.75E+00 4.16E+00 4.00E+00 3.80E+00 3.15E+00 2.62E+00 1.63E+00 1.07E+00 8.02E-01 6.38E-01
3.48E-01 2.72E-01 2.23E-01
340
3.20E+00 3.13E+00 3.60E+00 3.96E+00 4.13E+00 3.86E+00 3.14E+00 2.55E+00 1.60E+00 1.15E+00 8.75E-01 6.99E-01
4.08E-01 2.52E-01 2.23E-01
350
3.37E+00 3.16E+00 3.72E+00 4.14E+00 4.00E+00 3.79E+00 3.13E+00 2.57E+00 1.61E+00 1.10E+00 8.66E-01 7.10E-01
3.89E-01 2.50E-01 2.14E-01
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
4.47 i afstand
Dato: 2014/11/14
Side
6
SO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.337 0.287 0.325 0.359 0.358 0.349 0.311 0.269 0.175 0.129 0.099 0.080 0.045 0.031 0.025
10
0.414 0.357 0.404 0.449 0.447 0.435 0.384 0.329 0.211 0.152 0.117 0.093 0.052 0.036 0.029
20
0.471 0.408 0.463 0.516 0.513 0.498 0.439 0.376 0.241 0.174 0.133 0.106 0.060 0.041 0.033
30
0.526 0.459 0.523 0.585 0.583 0.567 0.501 0.429 0.274 0.198 0.150 0.120 0.067 0.046 0.037
40
0.552 0.499 0.574 0.636 0.629 0.607 0.530 0.450 0.284 0.203 0.153 0.121 0.067 0.046 0.037
50
0.678 0.666 0.784 0.864 0.837 0.799 0.678 0.564 0.345 0.240 0.177 0.139 0.074 0.049 0.038
60
0.792 0.813 0.973 1.062 1.030 0.966 0.809 0.665 0.399 0.273 0.201 0.155 0.080 0.052 0.041
70
0.796 0.818 0.974 1.078 1.047 0.990 0.840 0.692 0.419 0.289 0.213 0.166 0.087 0.057 0.044
80
0.769 0.765 0.910 1.022 1.004 0.961 0.825 0.691 0.425 0.298 0.223 0.175 0.094 0.062 0.048
90
0.694 0.695 0.825 0.918 0.895 0.853 0.731 0.610 0.374 0.263 0.197 0.156 0.086 0.060 0.047
100
0.521 0.575 0.708 0.776 0.773 0.732 0.622 0.518 0.332 0.229 0.171 0.134 0.075 0.052 0.042
110
0.406 0.468 0.584 0.629 0.621 0.585 0.491 0.405 0.257 0.176 0.131 0.104 0.058 0.042 0.035
120
0.259 0.316 0.400 0.430 0.422 0.396 0.331 0.274 0.175 0.122 0.092 0.073 0.043 0.033 0.028
130
0.166 0.215 0.278 0.299 0.291 0.273 0.228 0.189 0.123 0.087 0.066 0.053 0.033 0.026 0.023
140
0.114 0.152 0.200 0.213 0.207 0.194 0.163 0.136 0.091 0.066 0.051 0.042 0.027 0.022 0.020
150
0.086 0.109 0.145 0.154 0.151 0.142 0.122 0.104 0.072 0.054 0.043 0.036 0.024 0.020 0.018
160
0.072 0.090 0.118 0.126 0.124 0.118 0.103 0.089 0.063 0.047 0.038 0.032 0.022 0.019 0.017
170
0.077 0.088 0.112 0.121 0.119 0.114 0.100 0.086 0.062 0.047 0.037 0.032 0.022 0.019 0.017
180
0.095 0.099 0.122 0.130 0.129 0.123 0.108 0.093 0.067 0.051 0.041 0.034 0.023 0.020 0.018
190
0.093 0.100 0.125 0.134 0.134 0.129 0.115 0.100 0.072 0.055 0.044 0.037 0.025 0.021 0.019
200
0.089 0.101 0.129 0.140 0.142 0.138 0.125 0.110 0.080 0.061 0.049 0.041 0.027 0.023 0.021
210
0.106 0.115 0.146 0.160 0.162 0.159 0.144 0.128 0.093 0.071 0.057 0.047 0.031 0.025 0.023
220
0.131 0.136 0.170 0.185 0.186 0.181 0.164 0.145 0.106 0.080 0.064 0.053 0.034 0.027 0.024
230
0.155 0.165 0.206 0.225 0.228 0.224 0.203 0.178 0.128 0.095 0.075 0.061 0.038 0.030 0.026
240
0.163 0.178 0.226 0.252 0.261 0.258 0.236 0.209 0.149 0.110 0.087 0.070 0.043 0.033 0.028
250
0.191 0.204 0.257 0.288 0.300 0.298 0.305 0.264 0.170 0.125 0.097 0.079 0.046 0.034 0.029
260
0.212 0.218 0.268 0.296 0.304 0.341 0.302 0.260 0.168 0.123 0.096 0.077 0.046 0.034 0.029
270
0.301 0.303 0.357 0.387 0.374 0.356 0.306 0.259 0.163 0.119 0.092 0.075 0.044 0.033 0.028
280
0.367 0.380 0.447 0.460 0.450 0.423 0.361 0.300 0.185 0.132 0.100 0.080 0.046 0.034 0.028
290
0.478 0.503 0.591 0.610 0.593 0.555 0.462 0.384 0.232 0.162 0.122 0.096 0.052 0.036 0.030
300
0.510 0.521 0.612 0.634 0.621 0.585 0.490 0.411 0.250 0.174 0.131 0.103 0.056 0.038 0.030
310
0.407 0.397 0.461 0.482 0.477 0.455 0.388 0.330 0.205 0.147 0.111 0.088 0.049 0.034 0.027
320
0.348 0.314 0.358 0.375 0.378 0.365 0.322 0.275 0.175 0.126 0.097 0.078 0.044 0.030 0.025
330
0.316 0.274 0.310 0.341 0.337 0.327 0.290 0.250 0.162 0.119 0.092 0.074 0.042 0.029 0.023
340
0.307 0.264 0.299 0.332 0.329 0.321 0.287 0.248 0.162 0.119 0.092 0.074 0.042 0.029 0.023
350
0.320 0.274 0.311 0.345 0.344 0.337 0.302 0.262 0.171 0.126 0.097 0.078 0.044 0.030 0.024
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
SO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
0.200 0.219 0.279 0.325 0.330 0.326 0.294 0.256 0.166 0.122 0.094 0.075 0.043 0.030 0.024
10
0.264 0.282 0.354 0.412 0.417 0.410 0.365 0.314 0.201 0.145 0.111 0.088 0.049 0.034 0.028
20
0.309 0.327 0.409 0.475 0.481 0.471 0.419 0.360 0.230 0.166 0.126 0.101 0.056 0.039 0.032
30
0.357 0.374 0.467 0.542 0.549 0.539 0.480 0.413 0.263 0.189 0.144 0.115 0.064 0.044 0.035
40
0.384 0.415 0.518 0.594 0.595 0.579 0.509 0.434 0.273 0.195 0.146 0.116 0.064 0.044 0.035
50
0.532 0.593 0.735 0.828 0.808 0.775 0.660 0.550 0.335 0.232 0.172 0.134 0.071 0.047 0.037
60
0.676 0.755 0.934 1.033 1.007 0.947 0.795 0.654 0.391 0.268 0.196 0.152 0.078 0.051 0.040
70
0.695 0.768 0.940 1.053 1.026 0.974 0.828 0.682 0.413 0.284 0.209 0.163 0.085 0.056 0.043
80
0.682 0.722 0.881 1.000 0.987 0.947 0.815 0.682 0.419 0.294 0.219 0.172 0.092 0.061 0.048
90
0.623 0.660 0.801 0.901 0.881 0.841 0.722 0.603 0.370 0.260 0.195 0.154 0.085 0.059 0.047
100
0.462 0.546 0.689 0.762 0.762 0.722 0.615 0.513 0.328 0.226 0.168 0.132 0.074 0.052 0.042
110
0.360 0.445 0.568 0.617 0.612 0.577 0.485 0.401 0.254 0.174 0.129 0.102 0.057 0.042 0.035
120
0.223 0.297 0.388 0.421 0.415 0.389 0.326 0.270 0.173 0.121 0.091 0.072 0.043 0.032 0.027
130
0.134 0.199 0.268 0.291 0.285 0.268 0.225 0.186 0.121 0.085 0.065 0.052 0.032 0.026 0.022
140
0.080 0.135 0.189 0.205 0.201 0.188 0.159 0.133 0.089 0.064 0.050 0.041 0.027 0.022 0.020
150
0.051 0.092 0.133 0.146 0.144 0.136 0.118 0.101 0.070 0.052 0.041 0.035 0.023 0.020 0.018
160
0.041 0.074 0.107 0.119 0.118 0.113 0.099 0.085 0.061 0.046 0.037 0.031 0.022 0.018 0.017
170
0.042 0.070 0.101 0.112 0.112 0.108 0.095 0.083 0.059 0.045 0.036 0.031 0.021 0.018 0.017
180
0.048 0.075 0.107 0.119 0.119 0.115 0.102 0.089 0.064 0.048 0.039 0.033 0.023 0.019 0.018
190
0.051 0.079 0.111 0.124 0.126 0.123 0.110 0.096 0.070 0.053 0.042 0.035 0.024 0.020 0.019
200
0.057 0.085 0.118 0.132 0.136 0.133 0.121 0.107 0.077 0.059 0.047 0.040 0.027 0.022 0.020
210
0.064 0.094 0.132 0.150 0.154 0.152 0.139 0.124 0.091 0.069 0.055 0.046 0.030 0.025 0.022
220
0.073 0.107 0.150 0.170 0.175 0.172 0.157 0.140 0.102 0.077 0.062 0.051 0.033 0.027 0.024
230
0.095 0.135 0.186 0.211 0.217 0.214 0.195 0.172 0.124 0.092 0.072 0.060 0.037 0.029 0.026
240
0.113 0.154 0.210 0.240 0.251 0.250 0.230 0.204 0.146 0.108 0.085 0.069 0.042 0.032 0.028
250
0.138 0.178 0.240 0.275 0.289 0.289 0.299 0.259 0.167 0.123 0.095 0.077 0.045 0.034 0.029
260
0.136 0.181 0.243 0.277 0.289 0.328 0.293 0.253 0.163 0.119 0.093 0.075 0.044 0.033 0.028
270
0.204 0.254 0.325 0.363 0.355 0.340 0.294 0.250 0.157 0.114 0.088 0.072 0.043 0.032 0.027
280
0.258 0.325 0.411 0.433 0.428 0.405 0.347 0.289 0.177 0.126 0.096 0.077 0.044 0.032 0.027
290
0.361 0.444 0.552 0.581 0.570 0.536 0.447 0.373 0.225 0.156 0.117 0.092 0.050 0.035 0.029
300
0.397 0.464 0.574 0.606 0.599 0.566 0.476 0.399 0.242 0.169 0.126 0.099 0.053 0.036 0.029
310
0.296 0.342 0.425 0.454 0.455 0.436 0.374 0.319 0.198 0.141 0.107 0.085 0.047 0.032 0.026
320
0.229 0.254 0.318 0.346 0.354 0.345 0.307 0.263 0.167 0.121 0.092 0.074 0.042 0.029 0.023
330
0.192 0.212 0.268 0.310 0.313 0.307 0.275 0.238 0.154 0.113 0.087 0.070 0.039 0.027 0.022
340
0.185 0.203 0.258 0.301 0.305 0.301 0.272 0.236 0.154 0.113 0.087 0.070 0.040 0.027 0.022
350
0.195 0.212 0.269 0.314 0.319 0.316 0.287 0.250 0.163 0.120 0.092 0.074 0.042 0.028 0.023
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
SO2
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
13729 6861 4572 3427 2740 2282 1710 1366
909
680
542
451
268
176
130
10
14966 7479 4984 3736 2987 2488 1864 1490
991
741
592
492
292
192
143
20
16180 8086 5388 4039 3230 2691 2016 1611 1072
802
640
532
316
208
155
30
16917 8455 5634 4224 3378 2813 2108 1685 1121
839
670
557
331
218
162
40
16753 8373 5579 4183 3345 2786 2088 1669 1110
831
663
551
328
216
161
50
14585 7289 4857 3641 2912 2425 1817 1452
966
723
577
480
285
188
139
60
11668 5831 3885 2913 2329 1940 1453 1162
772
578
461
383
228
150
111
70
10037 5016 3342 2505 2003 1668 1250
999
664
497
396
329
195
129
95
80
8640 4318 2877 2156 1724 1436 1076
860
571
427
341
283
168
110
82
90
7033 3515 2342 1755 1404 1169
876
700
465
348
278
231
137
90
67
100
5880 2939 1958 1468 1174
978
733
586
390
291
233
193
115
76
56
110
4650 2324 1549 1161
928
773
580
463
308
231
184
153
91
60
45
120
3678 1838 1225
918
734
612
458
366
244
182
146
121
72
47
35
130
3178 1588 1058
793
634
528
396
316
210
157
125
104
62
41
30
140
3392 1695 1129
846
676
563
422
337
224
167
133
111
65
43
32
150
3464 1731 1153
864
691
576
431
344
229
171
137
113
67
44
33
160
3086 1542 1027
770
616
513
384
307
204
153
122
101
60
39
29
170
3509 1753 1168
876
700
583
437
349
232
173
138
115
68
45
33
180
4722 2359 1572 1178
942
784
587
469
312
233
186
154
91
60
44
190
4200 2099 1398 1048
838
698
522
417
277
207
165
137
81
53
39
200
3215 1606 1070
802
641
534
400
320
212
159
127
105
62
41
30
210
4128 2063 1374 1030
824
686
514
411
273
204
163
135
80
53
39
220
5769 2883 1921 1440 1151
958
718
574
381
285
227
189
112
73
54
230
5917 2956 1970 1476 1180
983
736
588
391
292
233
194
115
75
56
240
4946 2472 1647 1234
987
822
616
492
327
245
195
162
96
63
47
250
5259 2628 1751 1313 1050
874
655
523
348
260
208
173
102
67
50
260
7525 3760 2505 1878 1501 1250
936
748
497
372
297
246
146
96
71
270
9661 4827 3216 2410 1927 1605 1202
960
638
477
380
316
187
123
90
280
10892 5442 3626 2718 2173 1809 1355 1083
719
538
429
356
211
138
102
290
11666 5829 3884 2911 2327 1938 1452 1160
771
577
460
382
227
149
110
300
11289 5641 3759 2818 2253 1876 1406 1123
747
559
446
370
220
145
107
310
11101 5548 3697 2771 2216 1846 1383 1105
735
550
439
365
217
143
106
320
11918 5956 3969 2975 2379 1981 1485 1187
789
590
471
392
233
153
114
330
12435 6214 4140 3104 2482 2067 1548 1237
823
615
491
408
242
159
118
340
12125 6059 4037 3026 2419 2015 1510 1206
802
600
478
397
236
155
115
350
12501 6247 4163 3120 2495 2078 1557 1244
827
619
494
410
244
160
119
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 1.69E+0004 (µg/m2/år),
100 m, 30°.
Projekt scenarie – Hg
Dato: 2014/11/14
Side
= 740101 kl. 1
AALBORG
Koordinatsystem.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.300 m
5 grader
med centrum x,y:
347970.,
6211020.
og radierne (m):
100.
200.
300.
400.
500.
600.
800.
1000.
1500.
2000.
2500.
3000.
5000.
7500.
10000.
1.5 m.
3.
1
Dato: 2014/11/14
Side
2
Terrænhøjder [m]
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
10
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
20
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
30
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
40
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
50
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
60
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
70
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
80
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
90
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
100
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
110
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
120
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
130
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
140
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
150
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
160
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
170
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
180
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
190
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
200
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
210
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
220
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
230
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
240
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
250
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
260
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
270
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
280
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
290
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
300
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
310
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0
7.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
320
4.0
4.0
5.0
5.0
6.0
7.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
330
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
340
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
350
4.0
4.0
5.0
9.0
8.0
9.0 10.0 10.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
0.0
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dato: 2014/11/14
Forkortelser
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Punktkilder.
Side
3
Internt kildenummer
Hg
Nr ID
X
Y
Z
HS
T(C)
VOL
DSI
DSO
HB
Q1
1 Biomasse
347970. 6211020.
0.0 57.6 119. 27.00 1.50 1.60 39.0 5.60E-05
Kilde nr.
m/s
(omtrentlig) m4/s3
1
21.9
33.7
Stof 2
Q2
0.0000
Stof 3
Q3
0.0000
Dato: 2014/11/14
Side til advarsler.
Side
4
Dato: 2014/11/14
Side
5
Hg
Periode: 740101-831231
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800
1000
1500
2000
2500
3000
5000
7500
10000
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.13E-04 3.89E-04 4.51E-04 4.92E-04 4.73E-04 4.41E-04 3.63E-04 2.94E-04 1.88E-04 1.36E-04 1.02E-04 8.01E-05
4.19E-05 2.89E-05 2.32E-05
10
3.96E-04 3.88E-04 4.54E-04 4.93E-04 4.97E-04 4.81E-04 4.20E-04 3.51E-04 2.12E-04 1.44E-04 1.10E-04 8.64E-05
4.55E-05 3.15E-05 2.46E-05
20
4.07E-04 3.94E-04 4.61E-04 4.96E-04 4.91E-04 4.73E-04 3.99E-04 3.32E-04 2.12E-04 1.46E-04 1.15E-04 9.39E-05
4.99E-05 3.00E-05 2.43E-05
30
4.17E-04 3.94E-04 4.58E-04 4.98E-04 4.99E-04 4.79E-04 4.05E-04 3.31E-04 2.06E-04 1.45E-04 1.20E-04 1.02E-04
5.58E-05 3.28E-05 2.59E-05
40
4.13E-04 3.85E-04 4.43E-04 4.99E-04 4.80E-04 4.53E-04 3.93E-04 3.28E-04 2.07E-04 1.51E-04 1.14E-04 9.18E-05
4.68E-05 3.13E-05 2.59E-05
50
4.13E-04 4.03E-04 4.71E-04 5.26E-04 5.00E-04 4.73E-04 4.09E-04 3.41E-04 2.10E-04 1.44E-04 1.10E-04 8.63E-05
4.57E-05 3.02E-05 2.67E-05
60
4.25E-04 4.02E-04 4.69E-04 5.17E-04 5.14E-04 4.89E-04 4.09E-04 3.35E-04 2.12E-04 1.52E-04 1.17E-04 9.39E-05
5.72E-05 3.56E-05 2.92E-05
70
4.23E-04 4.12E-04 4.79E-04 5.24E-04 5.10E-04 4.80E-04 4.04E-04 3.46E-04 2.26E-04 1.61E-04 1.21E-04 9.47E-05
5.10E-05 3.14E-05 2.73E-05
80
4.30E-04 4.04E-04 4.67E-04 5.24E-04 5.11E-04 4.81E-04 4.15E-04 3.39E-04 2.17E-04 1.56E-04 1.24E-04 1.00E-04
4.91E-05 3.32E-05 2.70E-05
90
4.33E-04 4.06E-04 4.75E-04 5.36E-04 5.25E-04 4.92E-04 4.11E-04 3.47E-04 2.15E-04 1.50E-04 1.16E-04 9.27E-05
4.88E-05 3.24E-05 2.81E-05
100
3.29E-04 3.41E-04 4.13E-04 4.42E-04 4.32E-04 4.20E-04 3.63E-04 3.11E-04 2.06E-04 1.43E-04 1.06E-04 8.25E-05
4.45E-05 3.12E-05 2.77E-05
110
3.35E-04 4.27E-04 4.57E-04 4.13E-04 4.17E-04 3.97E-04 3.38E-04 2.93E-04 2.11E-04 1.46E-04 1.11E-04 8.61E-05
3.96E-05 2.78E-05 2.46E-05
120
3.28E-04 3.32E-04 3.98E-04 4.12E-04 4.14E-04 3.99E-04 3.48E-04 2.99E-04 2.01E-04 1.43E-04 1.06E-04 8.33E-05
4.42E-05 3.20E-05 2.92E-05
130
3.00E-04 3.24E-04 4.01E-04 4.00E-04 3.91E-04 3.68E-04 3.22E-04 2.89E-04 1.94E-04 1.44E-04 1.05E-04 8.07E-05
4.01E-05 3.03E-05 2.31E-05
140
2.83E-04 3.01E-04 3.68E-04 3.82E-04 3.76E-04 3.49E-04 2.87E-04 2.34E-04 1.66E-04 1.13E-04 8.28E-05 6.65E-05
3.68E-05 3.07E-05 2.70E-05
150
1.91E-04 2.43E-04 3.45E-04 3.40E-04 3.14E-04 2.99E-04 2.63E-04 2.22E-04 1.42E-04 9.75E-05 7.56E-05 6.05E-05
3.73E-05 2.91E-05 2.37E-05
160
1.71E-04 2.34E-04 3.05E-04 3.33E-04 3.03E-04 2.64E-04 2.28E-04 1.97E-04 1.28E-04 1.05E-04 7.79E-05 5.98E-05
3.33E-05 2.80E-05 2.29E-05
170
1.98E-04 2.54E-04 3.22E-04 3.62E-04 3.33E-04 3.01E-04 2.53E-04 2.11E-04 1.52E-04 1.09E-04 8.52E-05 7.35E-05
3.46E-05 2.38E-05 2.36E-05
180
1.87E-04 2.55E-04 3.32E-04 3.53E-04 3.22E-04 3.01E-04 2.80E-04 2.42E-04 1.54E-04 1.16E-04 8.85E-05 7.02E-05
3.52E-05 2.76E-05 2.56E-05
190
1.77E-04 2.96E-04 3.69E-04 3.69E-04 3.41E-04 2.82E-04 2.80E-04 2.34E-04 1.64E-04 1.23E-04 9.27E-05 7.35E-05
3.96E-05 2.41E-05 2.22E-05
200
2.18E-04 2.80E-04 3.48E-04 3.56E-04 3.67E-04 3.55E-04 3.30E-04 2.73E-04 1.91E-04 1.28E-04 9.67E-05 7.32E-05
3.82E-05 2.72E-05 2.35E-05
210
2.78E-04 2.89E-04 3.36E-04 3.82E-04 4.10E-04 4.07E-04 3.41E-04 2.89E-04 2.02E-04 1.35E-04 9.57E-05 7.63E-05
3.98E-05 2.78E-05 2.39E-05
220
2.56E-04 3.07E-04 3.84E-04 4.06E-04 4.23E-04 4.15E-04 3.58E-04 2.95E-04 2.01E-04 1.45E-04 1.04E-04 8.16E-05
3.75E-05 2.62E-05 2.28E-05
230
3.16E-04 3.42E-04 4.12E-04 3.99E-04 4.16E-04 4.08E-04 3.48E-04 2.91E-04 1.91E-04 1.32E-04 9.92E-05 7.44E-05
3.75E-05 2.71E-05 2.38E-05
240
2.86E-04 3.15E-04 3.76E-04 4.03E-04 4.18E-04 4.07E-04 3.68E-04 3.11E-04 1.97E-04 1.40E-04 1.01E-04 8.08E-05
4.15E-05 3.00E-05 2.69E-05
250
3.17E-04 3.19E-04 3.83E-04 4.32E-04 4.44E-04 4.22E-04 3.94E-04 3.28E-04 2.00E-04 1.50E-04 1.13E-04 8.86E-05
4.30E-05 2.88E-05 2.63E-05
260
3.14E-04 3.13E-04 3.75E-04 4.12E-04 4.30E-04 4.77E-04 4.06E-04 3.35E-04 2.05E-04 1.40E-04 1.01E-04 7.94E-05
3.93E-05 2.90E-05 2.67E-05
270
3.70E-04 3.79E-04 4.46E-04 4.88E-04 4.99E-04 4.78E-04 4.01E-04 3.32E-04 1.93E-04 1.27E-04 9.65E-05 7.66E-05
3.87E-05 3.00E-05 2.73E-05
280
4.01E-04 4.05E-04 4.74E-04 4.82E-04 4.86E-04 4.63E-04 3.97E-04 3.22E-04 2.08E-04 1.49E-04 1.12E-04 9.06E-05
4.39E-05 3.18E-05 2.69E-05
290
4.13E-04 4.56E-04 4.70E-04 5.15E-04 5.17E-04 4.90E-04 3.99E-04 3.22E-04 1.99E-04 1.32E-04 1.01E-04 8.39E-05
5.01E-05 3.31E-05 2.47E-05
300
4.17E-04 4.10E-04 4.71E-04 5.15E-04 5.15E-04 4.87E-04 4.06E-04 3.34E-04 1.94E-04 1.38E-04 1.14E-04 9.68E-05
6.06E-05 4.03E-05 3.01E-05
310
4.14E-04 4.05E-04 4.59E-04 4.73E-04 4.69E-04 4.49E-04 3.78E-04 3.15E-04 2.09E-04 1.70E-04 1.42E-04 1.19E-04
7.09E-05 4.70E-05 3.52E-05
320
4.07E-04 3.87E-04 4.49E-04 4.87E-04 4.79E-04 4.51E-04 3.85E-04 3.14E-04 1.98E-04 1.37E-04 1.04E-04 8.22E-05
4.52E-05 3.43E-05 3.08E-05
330
3.95E-04 3.81E-04 4.49E-04 4.99E-04 4.80E-04 4.56E-04 3.78E-04 3.14E-04 1.96E-04 1.28E-04 9.61E-05 7.66E-05
4.18E-05 3.26E-05 2.68E-05
340
3.83E-04 3.75E-04 4.32E-04 4.75E-04 4.96E-04 4.63E-04 3.77E-04 3.06E-04 1.92E-04 1.38E-04 1.05E-04 8.39E-05
4.90E-05 3.02E-05 2.67E-05
350
4.05E-04 3.79E-04 4.46E-04 4.97E-04 4.80E-04 4.54E-04 3.75E-04 3.08E-04 1.93E-04 1.31E-04 1.04E-04 8.51E-05
4.67E-05 2.99E-05 2.56E-05
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 5.36E-04 i afstand
Dato: 2014/11/14
Side
6
Hg
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Total deposition (µg/m2/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
30.24 17.73 14.78 13.69 12.51 11.55 9.76 8.23 5.31 3.88 2.99 2.40 1.32 0.87 0.66
10
34.03 20.32 17.29 16.25 14.96 13.85 11.65 9.78 6.25 4.51 3.45 2.76 1.51 0.99 0.76
20
37.35 22.50 19.30 18.27 16.86 15.63 13.17 11.07 7.07 5.12 3.91 3.13 1.71 1.13 0.87
30
39.83 24.28 21.08 20.15 18.71 17.42 14.74 12.40 7.93 5.72 4.37 3.49 1.91 1.26 0.97
40
40.14 25.06 22.14 21.31 19.73 18.30 15.37 12.85 8.13 5.82 4.41 3.51 1.91 1.26 0.97
50
39.44 27.05 25.74 25.47 23.85 22.05 18.38 15.11 9.30 6.50 4.84 3.80 2.00 1.29 0.98
60
37.22 28.11 28.48 28.92 27.19 25.07 20.75 16.92 10.24 7.05 5.19 4.05 2.08 1.33 1.00
70
34.66 26.84 27.72 28.54 27.09 25.20 21.00 17.38 10.53 7.29 5.39 4.21 2.18 1.41 1.06
80
31.78 24.52 25.47 26.76 25.57 24.14 20.44 17.00 10.52 7.39 5.51 4.34 2.30 1.51 1.15
90
27.40 21.53 22.60 23.77 22.73 21.28 18.08 14.97 9.23 6.50 4.87 3.86 2.12 1.43 1.12
100
21.58 17.94 19.38 19.97 19.42 18.29 15.31 12.74 8.17 5.65 4.20 3.31 1.83 1.27 1.01
110
16.93 14.49 15.86 16.26 15.70 14.52 12.11 9.97 6.33 4.37 3.25 2.56 1.44 1.02 0.83
120
11.97 10.21 11.13 11.31 10.81 10.00 8.28 6.82 4.37 3.05 2.30 1.84 1.07 0.79 0.66
130
8.99 7.48 8.06 8.08 7.66 7.05 5.82 4.79 3.10 2.19 1.67 1.35 0.82 0.63 0.54
140
8.17 6.20 6.36 6.20 5.79 5.30 4.36 3.61 2.38 1.72 1.33 1.09 0.68 0.54 0.47
150
7.64 5.31 5.15 4.90 4.54 4.14 3.44 2.89 1.97 1.45 1.15 0.95 0.62 0.49 0.43
160
6.71 4.55 4.34 4.10 3.80 3.49 2.94 2.49 1.73 1.29 1.03 0.86 0.57 0.46 0.41
170
7.52 4.85 4.44 4.14 3.82 3.51 2.95 2.49 1.73 1.30 1.03 0.86 0.57 0.46 0.41
180
9.90 6.08 5.30 4.83 4.41 4.02 3.35 2.83 1.95 1.46 1.16 0.96 0.62 0.49 0.43
190
9.00 5.69 5.09 4.72 4.37 4.03 3.42 2.90 2.04 1.52 1.20 1.00 0.64 0.51 0.45
200
7.30 4.92 4.66 4.49 4.26 3.99 3.45 2.99 2.13 1.60 1.28 1.06 0.69 0.55 0.49
210
9.19 5.98 5.54 5.29 5.00 4.69 4.08 3.53 2.52 1.90 1.51 1.25 0.79 0.62 0.54
220
12.42 7.79 6.95 6.50 6.06 5.63 4.84 4.18 2.94 2.21 1.74 1.44 0.89 0.68 0.59
230
13.22 8.56 7.86 7.49 7.07 6.65 5.75 4.95 3.47 2.56 2.00 1.64 0.98 0.74 0.63
240
11.83 8.09 7.82 7.73 7.51 7.18 6.33 5.51 3.88 2.86 2.23 1.82 1.08 0.79 0.67
250
12.98 8.95 8.71 8.68 8.51 8.18 7.98 6.83 4.40 3.22 2.49 2.01 1.17 0.84 0.70
260
17.17 11.09 10.14 9.73 9.30 9.72 8.33 7.06 4.54 3.31 2.55 2.07 1.19 0.85 0.70
270
22.70 14.74 13.29 12.66 11.57 10.61 8.82 7.34 4.62 3.34 2.57 2.07 1.19 0.84 0.69
280
26.21 17.49 16.02 14.83 13.68 12.46 10.30 8.46 5.23 3.72 2.83 2.26 1.26 0.87 0.70
290
30.04 20.95 19.74 18.54 17.19 15.70 12.77 10.53 6.41 4.49 3.37 2.66 1.42 0.94 0.74
300
30.16 21.07 20.04 19.02 17.70 16.24 13.37 11.08 6.79 4.76 3.58 2.82 1.50 0.98 0.76
310
27.53 18.11 16.52 15.44 14.42 13.29 11.01 9.21 5.76 4.11 3.12 2.50 1.36 0.90 0.69
320
27.53 16.88 14.57 13.34 12.41 11.46 9.67 8.09 5.14 3.71 2.85 2.29 1.26 0.83 0.64
330
27.63 16.37 13.73 12.75 11.63 10.71 9.01 7.59 4.89 3.56 2.74 2.21 1.21 0.79 0.60
340
26.89 15.87 13.32 12.39 11.33 10.47 8.86 7.47 4.84 3.53 2.72 2.18 1.19 0.78 0.59
350
27.81 16.42 13.80 12.87 11.81 10.95 9.30 7.87 5.11 3.73 2.87 2.30 1.26 0.82 0.62
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 4.01E+0001 (µg/m2/år),
100 m, 40°.
Dato: 2014/11/14
Side
7
Hg
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Tør-deposition (µg/m2/år).
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
4.57 5.00 6.36 7.43 7.54 7.44 6.72 5.84 3.78 2.78 2.14 1.73 0.98 0.68 0.55
10
6.03 6.43 8.10 9.41 9.54 9.36 8.34 7.16 4.58 3.30 2.52 2.02 1.12 0.78 0.63
20
7.06 7.47 9.35 10.86 10.97 10.76 9.57 8.24 5.25 3.80 2.89 2.31 1.29 0.89 0.72
30
8.15 8.55 10.66 12.39 12.54 12.31 10.96 9.42 6.00 4.33 3.29 2.62 1.45 1.00 0.80
40
8.77 9.49 11.82 13.62 13.62 13.25 11.63 9.90 6.23 4.44 3.34 2.65 1.46 1.01 0.81
50
12.15 13.50 16.78 18.80 18.54 17.66 15.14 12.55 7.66 5.31 3.92 3.07 1.61 1.08 0.85
60
15.39 17.28 21.32 23.59 22.96 21.57 18.16 14.88 8.93 6.11 4.47 3.47 1.78 1.16 0.90
70
15.89 17.53 21.57 23.97 23.46 22.20 18.80 15.64 9.42 6.50 4.78 3.72 1.93 1.27 0.98
80
15.64 16.52 20.18 22.83 22.45 21.57 18.54 15.52 9.57 6.71 5.00 3.92 2.09 1.40 1.09
90
14.25 15.01 18.29 20.56 20.18 19.17 16.52 13.75 8.45 5.94 4.44 3.52 1.94 1.34 1.06
100
10.57 12.48 15.77 17.28 17.28 16.52 14.00 11.71 7.51 5.17 3.83 3.01 1.68 1.18 0.96
110
8.22 10.17 12.99 14.13 14.00 13.12 11.08 9.15 5.80 3.99 2.95 2.32 1.31 0.95 0.79
120
5.08 6.79 8.87 9.62 9.47 8.89 7.46 6.17 3.95 2.75 2.07 1.65 0.97 0.73 0.63
130
3.05 4.54 6.12 6.64 6.51 6.11 5.12 4.24 2.75 1.94 1.48 1.20 0.74 0.59 0.51
140
1.84 3.08 4.30 4.67 4.58 4.30 3.63 3.04 2.02 1.46 1.14 0.94 0.61 0.50 0.45
150
1.17 2.11 3.04 3.33 3.29 3.12 2.69 2.30 1.59 1.18 0.94 0.79 0.54 0.45 0.41
160
0.94 1.69 2.45 2.70 2.69 2.57 2.26 1.96 1.39 1.05 0.84 0.71 0.49 0.42 0.38
170
0.97 1.60 2.30 2.55 2.56 2.47 2.18 1.89 1.35 1.03 0.82 0.70 0.48 0.42 0.38
180
1.09 1.73 2.43 2.70 2.72 2.64 2.33 2.03 1.45 1.10 0.89 0.75 0.51 0.44 0.40
190
1.16 1.82 2.54 2.83 2.88 2.80 2.51 2.19 1.59 1.20 0.96 0.81 0.55 0.46 0.43
200
1.30 1.94 2.70 3.03 3.10 3.04 2.75 2.43 1.78 1.35 1.08 0.91 0.61 0.51 0.46
210
1.48 2.16 3.01 3.42 3.52 3.47 3.18 2.83 2.07 1.58 1.26 1.05 0.69 0.56 0.51
220
1.65 2.46 3.43 3.89 3.99 3.92 3.58 3.19 2.32 1.77 1.40 1.17 0.76 0.61 0.55
230
2.17 3.09 4.25 4.81 4.94 4.89 4.47 3.94 2.83 2.11 1.65 1.36 0.85 0.67 0.59
240
2.59 3.51 4.79 5.47 5.73 5.70 5.25 4.65 3.33 2.47 1.93 1.58 0.96 0.73 0.63
250
3.15 4.07 5.49 6.28 6.61 6.61 6.82 5.92 3.82 2.80 2.17 1.75 1.04 0.77 0.66
260
3.12 4.14 5.55 6.32 6.60 7.49 6.69 5.78 3.72 2.72 2.11 1.72 1.02 0.76 0.64
270
4.67 5.82 7.40 8.29 8.11 7.76 6.72 5.70 3.58 2.60 2.01 1.63 0.97 0.73 0.62
280
5.88 7.43 9.39 9.90 9.78 9.25 7.93 6.61 4.06 2.89 2.19 1.75 1.01 0.74 0.62
290
8.25 10.15 12.61 13.25 12.99 12.24 10.22 8.53 5.13 3.58 2.67 2.11 1.15 0.80 0.65
300
9.06 10.61 13.12 13.88 13.62 12.87 10.89 9.12 5.54 3.86 2.89 2.27 1.22 0.83 0.66
310
6.76 7.81 9.70 10.37 10.39 9.97 8.55 7.28 4.52 3.22 2.43 1.94 1.07 0.74 0.60
320
5.23 5.82 7.25 7.90 8.09 7.88 7.03 6.00 3.81 2.75 2.11 1.69 0.95 0.66 0.53
330
4.39 4.84 6.12 7.09 7.14 7.00 6.27 5.44 3.52 2.57 1.98 1.60 0.90 0.62 0.50
340
4.24 4.64 5.90 6.87 6.96 6.86 6.21 5.39 3.51 2.57 1.99 1.60 0.90 0.62 0.50
350
4.44 4.83 6.14 7.18 7.29 7.22 6.55 5.70 3.72 2.74 2.11 1.69 0.95 0.65 0.52
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 2.40E+0001 (µg/m2/år),
400 m, 70°.
Dato: 2014/11/14
Side
8
Hg
Periode: 740101-831231
--------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
100
200
300
400
500
600
800 1000 1500 2000 2500 3000 5000 7500 10000
--------------------------------------------------------------------------------------------------0
25.67 12.73 8.42 6.26 4.97 4.11 3.03 2.39 1.53 1.10 0.85 0.68 0.34 0.19 0.11
10
28.00 13.89 9.19 6.84 5.43 4.49 3.31 2.61 1.67 1.21 0.93 0.75 0.38 0.21 0.13
20
30.28 15.03 9.95 7.41 5.88 4.87 3.60 2.84 1.82 1.32 1.02 0.82 0.42 0.24 0.15
30
31.68 15.73 10.42 7.76 6.17 5.10 3.78 2.98 1.92 1.39 1.08 0.87 0.45 0.26 0.16
40
31.37 15.58 10.32 7.68 6.11 5.05 3.74 2.95 1.90 1.38 1.07 0.86 0.45 0.25 0.16
50
27.30 13.55 8.97 6.68 5.30 4.39 3.24 2.56 1.64 1.19 0.92 0.74 0.38 0.21 0.13
60
21.83 10.83 7.16 5.33 4.23 3.50 2.58 2.04 1.31 0.94 0.72 0.58 0.30 0.16 0.10
70
18.76 9.30 6.15 4.57 3.63 3.00 2.21 1.74 1.11 0.80 0.61 0.49 0.25 0.13 0.08
80
16.14 8.00 5.28 3.93 3.11 2.57 1.89 1.49 0.95 0.68 0.52 0.41 0.21 0.11 0.06
90
13.15 6.52 4.31 3.21 2.55 2.10 1.55 1.22 0.78 0.56 0.43 0.35 0.18 0.10 0.06
100
11.01 5.46 3.62 2.69 2.14 1.77 1.31 1.03 0.66 0.48 0.37 0.30 0.15 0.09 0.05
110
8.71 4.33 2.86 2.13 1.70 1.40 1.04 0.82 0.53 0.38 0.30 0.24 0.13 0.07 0.05
120
6.89 3.42 2.26 1.69 1.34 1.11 0.82 0.65 0.42 0.30 0.23 0.19 0.10 0.06 0.03
130
5.94 2.94 1.94 1.45 1.15 0.95 0.70 0.55 0.35 0.25 0.19 0.15 0.08 0.04 0.02
140
6.32 3.13 2.06 1.53 1.21 1.00 0.73 0.57 0.36 0.26 0.19 0.15 0.07 0.04 0.02
150
6.47 3.20 2.11 1.57 1.24 1.03 0.76 0.59 0.38 0.27 0.20 0.16 0.08 0.04 0.02
160
5.77 2.86 1.89 1.40 1.11 0.92 0.68 0.53 0.34 0.24 0.19 0.15 0.08 0.04 0.02
170
6.55 3.25 2.14 1.59 1.26 1.04 0.77 0.60 0.38 0.27 0.21 0.17 0.08 0.04 0.03
180
8.80 4.35 2.87 2.13 1.68 1.39 1.02 0.80 0.50 0.36 0.27 0.21 0.10 0.05 0.03
190
7.83 3.87 2.55 1.89 1.50 1.23 0.91 0.71 0.45 0.32 0.24 0.19 0.09 0.05 0.03
200
6.00 2.97 1.96 1.46 1.16 0.95 0.70 0.55 0.35 0.25 0.19 0.15 0.07 0.04 0.02
210
7.71 3.82 2.52 1.87 1.48 1.23 0.90 0.71 0.45 0.32 0.25 0.20 0.10 0.05 0.03
220
10.77 5.33 3.52 2.61 2.07 1.71 1.25 0.98 0.62 0.44 0.34 0.27 0.13 0.07 0.04
230
11.05 5.47 3.61 2.68 2.12 1.75 1.29 1.01 0.64 0.46 0.35 0.28 0.14 0.07 0.04
240
9.24 4.58 3.03 2.25 1.79 1.47 1.09 0.85 0.54 0.39 0.30 0.24 0.12 0.06 0.04
250
9.83 4.87 3.22 2.40 1.90 1.57 1.16 0.91 0.58 0.42 0.32 0.26 0.13 0.07 0.04
260
14.05 6.96 4.59 3.41 2.70 2.23 1.64 1.29 0.82 0.58 0.44 0.35 0.17 0.09 0.05
270
18.03 8.92 5.89 4.37 3.46 2.85 2.10 1.64 1.04 0.74 0.56 0.44 0.22 0.11 0.06
280
20.33 10.06 6.64 4.93 3.90 3.22 2.36 1.85 1.17 0.84 0.63 0.50 0.24 0.13 0.07
290
21.79 10.79 7.13 5.29 4.20 3.46 2.55 2.00 1.27 0.91 0.69 0.55 0.27 0.14 0.09
300
21.10 10.46 6.92 5.14 4.08 3.37 2.49 1.96 1.25 0.90 0.69 0.55 0.28 0.15 0.09
310
20.77 10.30 6.82 5.07 4.03 3.33 2.46 1.94 1.24 0.90 0.69 0.55 0.28 0.16 0.10
320
22.30 11.06 7.32 5.45 4.32 3.58 2.64 2.08 1.34 0.96 0.74 0.60 0.31 0.17 0.10
330
23.24 11.52 7.62 5.66 4.49 3.71 2.74 2.15 1.37 0.99 0.76 0.60 0.31 0.16 0.10
340
22.65 11.23 7.42 5.51 4.37 3.61 2.66 2.09 1.33 0.95 0.73 0.58 0.29 0.15 0.09
350
23.37 11.59 7.66 5.70 4.52 3.73 2.75 2.17 1.38 1.00 0.76 0.61 0.31 0.17 0.10
--------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 3.17E+0001 (µg/m2/år),
100 m, 30°.
BILAG 3
1
Bilag 3: Lokalitetsskemaer for
naturregistreringer
Helsingør Forsyning
Lokalitetsnavn: Grønt område mod syd
Lokalitetsnummer: 1
Besøg på lokaliteten:
Dato
Formål
03-09-2013
14-09-2013
Basisregistrering
Flagermus
Basisregistrering
Standard data
Dato:
03-09-2013
19
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
Tid slut:
13:20
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
14:15
7
Vind:
Bemærkninger:
Beskyttelse af lokaliteten
Lokalitetstype:
Park
Vejledende registreret som §3: Nej
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Nej
Ikke en habitatnaturtype
Øvrig beskyttelse:
Fuglebeskyttelsesområde
Økologisk forbindelse
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Landskabsbeskyttelse
Andet
Vurdering af lokaliteten
Biologisk værdi:
Større spredningsmæssig betydning:
Moderat
Ingen særlig betydning
Lokalitetens alder:
> 10 år
Lokalitetens autenticitet:
Ikke autentisk, dyrket mark i 1954.
Lokalitetsbeskrivelse:
Stort, varieret område med offentlig adgang på størstedelen.
Mod nord findes en bevoksning med unge elletreæer der i vest har en del indslag af birk og en bundvegetation der er
domineret af feber-nellikerod, skvalderkål og stor nælde. Her vokser dog også orkidden skov-hullæbe, som er relativt
almindelig på forstyrret bund. Mod øst afgrænses arealet af et levende hegn med ældre bøge og ege, som har nogen
naturmæssig værdi. Særligt mod syd findes 4-5 gamle træer, heriblandt en eg.
Inde på selve arealet er der åbne områder der bla. anvendes som fodboldbane og aggilitybane. Imellem de åbne
områder står mindre træbevoksninger, nogle af disse med ældre træer som har nogen naturmæssig værdi, bl.a. en
gammel rødeg, en gammel birk og en gammel ask.
Midt på arealet findes en gravhøj hvorpå der står flere gamle træer og bl.a. vokser blåklokke.
Området vurderes at have værdi som fourageringsområde for flagermus, mens der ikke er fundet sjældnere arter. Mod
nord findes et lidt gruset område, som dog ikke vurderes at være potentielt levested for markfirben.
Rekreative interesser:
Landskabsmæssige interesser:
Kulturhistoriske interesser:
Flagermus
Standard data
Dato:
Temperatur:
Nedbør:
14-09-2013
18
Ingen
Tid start:
Skydække:
Inventør:
Tid slut:
19:30
2/8
ABHM
20:15
3
Vind:
Bemærkninger:
Vudering af lokaliteten for flagermus
Området vurderes at have værdi som fourageringsområde for flagermus, særligt højtflyvende
brunflagermus som søger føde i de åbne områder, særligt tidligt på aftenen. Ved besigtigelsen var
der konstant fouragerende brunfalgermus mellem 19:30 og 20, formentlig 3 individer. Det er
sandsynligt at også andre arter af flagermus anvender området. Der er ikke konstateret yngle- eller
rastelokaliteter for flagermus. Det kan dog ikke helt udelukkes at nogle af de ældre træer i området
kan anvendes. Området vurderes at have begrænset værdi som ledelinje for flagermus, men nogle
flagermus bevæger sig muligvis hen over området i forbindelse med udflyvning fra de nærliggende
byområder. Det er dog mere sandsynigt at de flyver længere mod nord.
Værdi for flagermus: God
Ledelinje:
Muligt
Fourageringsområde:
Ja
Yngle- eller rasteområde: Muligt
Flagermus
Antal
A.K. Dansk navn Latinsk navn DK Rødliste Fredet
Brunflager Nyctalus
noctula
mus
LC
Ansvarsart
Nej
Bilag 2
Bilag IV
Invasiv
Nej
Totale artslister for lokalitet
Flagermus
Antal
Dansk navn
0
Brunflagermus
Flora
Antal
Dansk navn
0
Navr
0
Ahorn
0
Almindelig røllike
0
Skvalderkål
0
Almindelig hvene
0
Rød-el
0
Gåsepotentil
0
Vorte-birk
0
Gærde-snerle
0
Liden klokke
0
Almindelig hønsetarm
0
Liljekonval
0
Hassel
0
Almindelig hundegræs
0
Vild gulerod
0
Almindelig mangeløv
0
Bøg
0
Fåre-svingel
0
Rød svingel
0
Ask
0
Blød storkenæb
0
Feber-nellikerod
0
Fløjlsgræs
0
Småblomstret balsamin
0
Lyse-siv
0
Have-guldnælde
0
Døvnælde
0
Almindelig gedeblad
0
Mangebladet lupin
0
Humle-sneglebælg
0
Hvid stenkløver
0
Fugle-kirsebær
0
Almindelig eg
0
Lav ranunkel
0
brombær
0
Almindelig syre
0
Sildig gyldenris
0
Almindelig røn
0
Hvid snebær (bred forstand)
0
Rejnfan
0
Bugtet kløver
0
Følfod
0
Stor nælde
0
Hvidtjørn ubestemt
0
Mælkebøtte ubestemt
Lokalitetsnavn: Sø syd for kraftværk
Lokalitetsnummer: 2
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
03-09-2013
20
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
Tid slut:
13:50
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
14:00
7
Vind:
Bemærkninger:
Lokalitetstype:
§ 3 sø
Vejledende registreret som §3: Ja
Habitatnaturtype:
Ikke vurderet
Omfattet af §3:
Ja
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Lokalitetens alder:
> 10 år
Søen findes på ortofoto fra 1995, men ikke i 1954
Søen ligger i det nordvestlige hjørne af lokalitet 1 og afgrænses fra en fodboldbane med trådhegn. Søen fremstår
meget tilgroet med især dunhammer og har kun et lille område med vandspejl, der er dækket af liden andemad.
Søen vurderes ikke at have betydning som fourageringsområde for flagermus ligesom der ikke er konstateret
sjældenere arter i eller ommkring søen.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Vejbred-skeblad
0
Rød-el
0
Næb-star
0
Lådden dueurt
0
Liden andemad
0
Kattehale
0
Bredbladet dunhammer
Lokalitetsnavn: rekreativ plæne nord for
kraftværk
Lokalitetsnummer: 3
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
03-09-2013
19
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
Tid slut:
13:00
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
13:15
7
Vind:
Bemærkninger:
Lokalitetstype:
Park
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Nej
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Lokalitetens alder:
> 10 år
Ikke autentisk, ung lokalitet.
Grønt område som fremstår næringspåvirket og homogent. Uden væsentlige naturinteresser og kun med helt
almindelige arter. Mod nord står et lavt, relativt ungt levende hegn uden større værdi. Midt på arealet findes en mindre
bestand af den invasive art kæmpe-pileurt.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Almindelig ædelgran
0
Ahorn
0
Almindelig røllike
0
Skvalderkål
0
Kvan
0
Vild kørvel
0
Gåsepotentil
0
Vorte-birk
0
Avnbøg
0
Ager-tidsel
0
Hassel
0
Vild gulerod
0
Bøg
0
Feber-nellikerod
0
Mangebladet lupin
0
Humle-sneglebælg
0
Pastinak
0
Lancet-vejbred
0
Vej-pileurt
0
Fugle-kirsebær
0
Blomme/Kræge
0
brombær
0
Knoldet brunrod
0
Almindelig røn
0
Rejnfan
0
Park-lind
0
Kvalkved
0
Muse-vikke
0
Hvidtjørn ubestemt
0
0
Rose ubestemt
Lokalitetsnavn: Træbevoksning vest og nord
for forsyningen
Lokalitetsnummer: 4
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
03-09-2013
20
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
Tid slut:
14:25
7/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
14:35
6
Vind:
Bemærkninger:
Lokalitetstype:
Skov/bevoksning
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Nej
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Mulig ledelinje
Lokalitetens alder:
> 10 år
Relativt ungt, kun mindre dele fremgår af ortofotos fra 1995, mens plantningerne ser ud til at være påbegyndt kort
efter
På selve forsyningen areal findes en vold som er bevokset med krat/træer og med en undervegetation af almindelige
ruderatarter der hurtigt indfinder sig ved forstyrrelse. Området er afgrænset mod mosen bagved med et trædhegn. Vest
og syd for forsyningen er træerne lidt højere, men ligeledes unge og plantet på række. Bevoksningen er relativt tæt og
uden større naturmæssig værdi. Kan muligvis fungere som ledelinje for mere almindelige arter, men vurderes at være
uden særlig værdi.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Navr
0
Grå-bynke
0
Ager-tidsel
0
Hassel
0
Gederams
0
Glat dueurt
0
Høst-borst
0
Humle-sneglebælg
0
Rejnfan
0
Følfod
0
Stor nælde
0
Kvalkved
0
Lokalitetsnavn: Areal med go-kartbane
Lokalitetsnummer: 5
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
Tid start:
03-09-2013
19
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid slut:
12:35
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
12:55
7
Vind:
Bemærkninger:
Lokalitetstype:
Ruderat
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Usikkert
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Lokalitetens alder:
> 10 år
Ikke autentisk, ligger i industriområde og har tidlgere været dyrket mark
Større ruderatområde med nogen terrænvariation. Der findes f.eks. flere fordybninger med bredbladet dunhammer og
fugtigbundsplanter, men uden vandspejl ved besigtigelsen og ret tørre i bunden. Områderne vurderes på baggrund af
besigtigelsen ikke at være omfattet af § 3, men det kan ikke udelukkes at de nogle år kan være vandfyldte og evt. er
søer. En del af arealet er for nogle år siden blevet udlagt til gokartbanen. Vegetationen er triviel og bl.a. domineret af
rød svingel. Øst for arealet findes et levende hegn med ældre bøgetræer og en ældre bævreasp som vurderes at have
nogen naturmæssig værdi.
Klubben RC300 anvender arealet til ræs i weekenden og onsdag eftermiddag.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Almindelig røllike
0
Almindelig hvene
0
Kryb-hvene
0
Rød-el
0
Rød arve
0
Fliget brøndsel
0
Hyrdetaske
0
0
Ager-tidsel
0
Almindelig hundegræs
0
Vild gulerod
0
Enskællet sumpstrå
0
Lådden dueurt
0
Ager-padderok
0
Rød svingel
0
Hvid snerre
0
Fløjlsgræs
0
Prikbladet perikon
0
Glanskapslet siv
0
Lyse-siv
0
Vellugtende kamille
0
Humle-sneglebælg
0
Hvid stenkløver
0
Mark-rødtop
0
Lancet-vejbred
0
Glat vejbred
0
Vej-pileurt
0
Almindelig syre
0
Sildig gyldenris
0
Kær-galtetand
0
Rejnfan
0
Bugtet kløver
0
Rød-kløver
0
Følfod
0
0
Muse-vikke
Lokalitetsnavn: Overdrevsareal mod nord
Lokalitetsnummer: 6
Dato
Formål
03-09-2013
03-09-2013
Basisregistrering
Markfirben
Basisregistrering
Standard data
Dato:
Tid start:
03-09-2013
18
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Bemærkninger:
Tid slut:
11:15
1/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
12:20
5
Vind:
Området også besigtet af kommunen i 2008 og af staten i 2012.
Lokalitetstype:
Ikke vurderet
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Usikkert
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Moderat
Lokalitetens alder:
> 10 år
Området var dyrket mark i 1954 og er således ikke autentisk
Sydvendt skråning der er hegnet og foremntlig afgræsses i perioder. Domineret af relativ tæt græsvegetation med
opvækst af ahorn og birk. Overdrevsplanter tilstede, men relativ sparsom udbredelse og ingen sjældnere arter.
Dominans af alm. hvene og lancet-vejbred. I bunden af skråningen findes et § 3 vandhul, der var uden vandspejl ved
besigtigelsen, men vurderes at være omfattet og muligvis at kunne være egnet for padder.
Helsingør Kommune har ikke vejledende registreret området som overdrev selvom de på baggrund af en besigtigelse
har kortlagt det som overdrev. Staten har registreret området som overdrev. § 3 status er derfor usikker. Der vurderes
at være tale om et overdrev, der på grund af beliggenhed i byzone dog kun er beskyttet mod tilstandsændringer til
landbrugsformål. Vegetationen indikerer at der kan være tale om et overdrev, dog i relativ dårlig tilstand. Jorden er
relativ leret.
Markfirben
Standard data
Dato:
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
03-09-2013
18
Ingen
Bemærkninger:
Skydække:
Inventør:
11:15
1/8
ABHM
Tid slut:
Vind:
12:20
5
Samme besøg som lokalitetsregistrering
Vudering af lokaliteten for krybdyr
Området blev gennemgået for at vurdere om det var egnet for markfirben. Besigtigelsen blev
gennemført på et tidspunkt hvor markfirben i henhold til de teknsike anvisninger er mulige at
registrere. Der blev ikke obsereveret markfirben. Lokaliteten vurderes at v ære mindre egnet for
arten. Dels da jorden er relativ leret og da vegetationen er relativ høj og næsten uden områder med
bar jord eller helt lav vegetation. På grund af den store afstand til nærmeste kendte lokalitet,
vurderes forekomst af markfirben at kunne udelukkes.
Værdi for krybdyr: Ringe
Markfirben
Yngle- eller rasteområde: Nej
Krybdyr
Antal
A.K. Dansk navn
Latinsk navn
DK Rødliste
Fredet
Ansvarsart
Bilag 2
Bilag IV
Flora
Antal
Dansk navn
0
Ahorn
0
Almindelig røllike
0
Almindelig hvene
0
Udspærret dværgbunke
0
Vorte-birk
0
Hare-star
0
Pille-star
0
0
Grøn høgeskæg
0
Vild gulerod
0
Enskællet sumpstrå
0
Fåre-svingel
0
Rød svingel
0
Bakke-jordbær
0
Kær-snerre
0
Fløjlsgræs
0
Dværg-perikon
0
Kantet perikon
0
Prikbladet perikon
0
Almindelig kongepen
0
Lyse-siv
0
Høst-borst
0
Almindelig rajgræs
0
Sværtevæld
0
Almindelig fredløs
0
Mark-rødtop
0
Vand-pileurt
0
Håret høgeurt
0
Lancet-vejbred
0
Eng-rapgræs
0
Almindelig brunelle
0
Slåen
0
Almindelig eg
0
Kær-ranunkel
0
Lav ranunkel
0
Almindelig syre
0
Rødknæ
0
Butbladet skræppe
0
Almindelig firling
0
Sildig gyldenris
0
Grenet pindsvineknop
0
Rejnfan
0
Hvas randfrø
0
Fin kløver
0
Hvid-kløver
0
0
Læge-ærenpris
0
Hvidtjørn ubestemt
0
Rose ubestemt
Lokalitetsnavn: Ruderat nord for
forbrændingen
Lokalitetsnummer: 7
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
Tid start:
03-09-2013
19
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Bemærkninger:
Tid slut:
15:00
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
15:10
5
Vind:
Lokaliteten besigtiget af staten og registreret som mose
Lokalitetstype:
Ikke vurderet
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Usikkert
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Lokalitetens alder:
> 10 år
Ikke autentisk, dyrket mark i 1954
Ruderat areal med fugtige dele, som af staten er blevet vurderet til at være § 3 mose. Kommunen har besigtiget
arealet, men data for besigtigelsen er ikke tilgængelig på Miljøportalen og området er ikke blevet vejledende
registreret. Konkret status for området er dog usikker. COWI vurderer at det fugtige område er for lille til at være
omfattet af § 3.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Almindelig hvene
0
Vorte-birk
0
Knippe-star
0
Ager-tidsel
0
Hvid kornel (bred forstand)
0
Dunet dueurt
0
Ager-padderok
0
Kær-snerre
0
Fløjlsgræs
0
Lyse-siv
0
Lav ranunkel
0
Kruset skræppe
0
Sildig gyldenris
0
Rejnfan
0
0
Pil ubestemt
Lokalitetsnavn: Mose/skov nord for
forbrændingen
Lokalitetsnummer: 8
Dato
Formål
03-09-2013
Basisregistrering
Basisregistrering
Standard data
Dato:
Tid start:
03-09-2013
20
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Bemærkninger:
Skydække:
Inventør:
Tid slut:
14:40
7/8
ABHM
15:00
5
Vind:
Området er undersøgt for flagermus af anden rådgiver.
Lokalitetstype:
§ 3 mose
Vejledende registreret som §3: Ja
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Usikkert
Ikke vurderet
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Moderat
Lokalitetens alder:
> 100 år
Kan erkendes på både høje og lave målebordsblade og vurderes at være autentsik, og med en del dræning og øvrige
modifikationer
Større område som er registreret som mose og bevokset med træer. Området der grænser op til forsyningens område
vurderes ikke at være omfattet af § 3 selvom det er vejledende registreret. Der er tale om tør skovbund med ældre
bøgetræer, og arealet vurderes ikke at være fugtigt nok til at være mose. Længere væk er vegetationen mere fugtig og
der er formentlig moseområde i tilknytning til søerne i skoven. Der er ikke konstateret sjældnere arter og naturværdien
vurderes som mindre. Dog har området værdi i form af sin størrelse og sammenhæng med øvrige naturområder.
Skoven er præget af relativt dybe drængrøfte som betyder at skovbunden er noget tørre end den formentlig har været
historisk set. I området findes også partier med plænegræs som ikke vurderes at være omfattet af §3.
Flora
Antal
Dansk navn
0
Ahorn
0
Fjerbregne
0
Vorte-birk
0
Mose-bunke
0
Smalbladet mangeløv
0
Bredbladet mangeløv
0
Bøg
0
Skov-hanekro
0
Manna-sødgræs
0
Småblomstret balsamin
0
Majblomst
0
Skovsyre
0
Ørnebregne
0
Almindelig eg
0
Hindbær
0
Almindelig røn
0
0
Stor nælde
Lokalitetsnavn: Græsmark mod vest
Lokalitetsnummer: 9
Dato
Formål
03-09-2013
14-09-2013
Basisregistrering
Flagermus
Basisregistrering
Standard data
Dato:
03-09-2013
20
Ingen
Temperatur:
Nedbør:
Tid start:
Tid slut:
13:00
5/8
ABHM
Skydække:
Inventør:
13:50
5
Vind:
Bemærkninger:
Lokalitetstype:
Anden
Habitatnaturtype:
Omfattet af §3:
Nej
Øvrig beskyttelse:
Nationalpark
Vildtreservat
Habitatsområde
Andet
Biologisk værdi:
Ringe
Lokalitetens alder:
> 10 år
Luftfotos fra 1954 viser området som dyrket mark og autenciteten vurderes derfor at være begrænset
Større område med græsmark der afgræsses, hårdt, af heste. Vegetationen er uden arter der kunne indikere at der er
eng. Området vurderes ikke at være omfattet af § 3. De to vandhuller i området er dog § 3 og har relativ lang
kontinuitet. Det nordlige vandhul er lysåbent, med nedtrådt brink og næsten uden undervandsvegetation og foremntlig
mange ænder. Kan være egnet for padder. Det sydlige vandhul er mere tilgroet med træer langs kanten
Flagermus
Standard data
Dato:
Temperatur:
Nedbør:
14-09-2013
18
Ingen
Tid start:
Skydække:
Inventør:
Tid slut:
20:30
3/8
ABHM
20:50
3
Vind:
Bemærkninger:
Vudering af lokaliteten for flagermus
Vandflagermus blev hørt fouragerende over den sydlige sø. Herudover blev hørt en brundlagermus
som fouragerede over arealet, som dog vurdere at have begrænset værdi for arten. Øvrige arter kan
mu8ligvis findes i området men blev ikke observeret
Værdi for flagermus: Ringe
Ledelinje:
Nej
Fourageringsområde:
Ja
Yngle- eller rasteområde: Nej
Flagermus
Antal
A.K. Dansk navn Latinsk navn DK Rødliste Fredet
Ansvarsart
Bilag 2
Bilag IV
Invasiv
LC
Vandflager Myotis
mus
daubentonii
Nej
Nej
Brunflager Nyctalus
mus
noctula
Nej
Nej
LC
Flagermus
Antal
Dansk navn
0
Vandflagermus
0
Brunflagermus
BILAG 4
1
Bilag 4: Via Trafik Trafiknotat
Forsyning Helsingør
Trafikanalyse
Tillægsnotat
14. november 2013
Rev. 06.12.2013
RAR/MZ
Søvej 13 B
DK-3460 Birkerød
Tillægsnotat
1
Indledning
Forsyning Helsingør planlægger en samling og udbygning af sine aktiviteter på
Energivej i Helsingør. Udviklingsområdet ligger dels inden for det lokalplanlagte erhvervsområde, dels et areal beliggende i landzone mellem
Energivej og Kongevejen.
Via Trafik har i februar 2013 udarbejdet en trafikanalyse for området.
Analysen er en vurdering af de trafikale konsekvenser af udbygningsplanerne
samt forslag til afvikling af den fremtidige trafik.
Dette notat indeholder en revideret vurdering af trafikmængder på baggrund
af nye forudsætninger.
Dette
•
•
•
•
1.1
notat indeholder således:
Beregning af ny samlet trafik
Kapacitetsberegning
Trafiksikkerhed i forhold til gående og cyklister
Løsningsforslag
Rapportens indhold
1
Indledning ....................................................................................... 2
1.1
2
Beregning af ny samlet trafik ............................................................. 3
2.1
Fordeling af samlet antal køretøjer ........................................ 5
2.1.2
Fordeling af lastbiltrafik ........................................................ 6
Rutevalg for lastbiler til og fra kraftvarmeværket ........................... 7
Trafikafvikling .................................................................................. 8
3.1
4
Trafiksituationen hvis Energivej lukkes ......................................... 5
2.1.1
2.2
3
Rapportens indhold .................................................................... 2
Resultater ................................................................................. 8
Trafiksikkerhed og lette trafikanter ..................................................... 9
4.1
Lette trafikanter ........................................................................ 9
Bilag 1: Sådan er trafikprognoserne beregnet
Bilag 2: Resultater fra simuleringerne
Bilag 3: Trafiktællinger fra 2012
Bilag 4: Udtræk af trafikuheld (fra notat – februar 2013)
side 2
Tillægsnotat
2
Beregning af ny samlet trafik
På baggrund af reviderede oplysninger (22.10.2013) fra Forsyning Helsingør
om den fremtidige anvendelse af området er udarbejdet et estimat af den
fremtidige trafik til og fra området omkring Energivej og Støberivej.
Oplyste forudsætninger og beregninger fremgår af bilag 1.
Der er i alt beregnet ca. 1.700 nye ture/årsdøgn til og fra området, hvoraf ca.
100 af turene er lastbiler. På figuren herunder ses hvordan fordelingen er
mellem biler og lastbiler på de tre anlæg/centre som er medtaget i
trafikprognosen. I forhold til de tidligere forudsætninger (feb. 2013) viser de
nye beregninger at der kommer færre personbiler til genbrugspladsen, men
flere tjenestebiler/lastbiler til andre formål og derfor samlet set flere
personbiler/lastbiler til og fra området.
Figur 1. Ny trafik (trafikspring). ÅDT til og fra genbrugsstation, driftscenter og
kraftvarmeværk.
På figuren herunder ses trafikprognosen for 2023 samt det forventede
trafikspring.
Figur 2. ÅDT - Prognose 2023 og trafikvækst samt beregnet trafikspring
side 3
Tillægsnotat
Tabellen herunder viser prognoser for trafikmængderne samt væksten som
også er angivet procentvis.
Det fremgår af tabellen at udbygningen på projektområdet primært har
betydning for trafikmængderne på Støberivej og Energivej, hvor der vil ske en
forøgelse på mellem 30%-70%.
Trafikmængderne på Gurrevej vurderes til at være mellem 5 % - 7 %.
På de øvrige veje omkring projektområdet vil der forkomme en forøgelse af
trafikmængderne på mellem 0 – 4 %.
Veje/Ktj. pr. døgn
2011/2012
Dagens trafik
(Basis 2013)
Kongevejen Vest
23.500
Kongevejen Øst
21.500
Støberivej Syd
2.700
Støberivej Nord
250
Energivej Øst
550
Fabriksvej
2.300
Industrivej
2.300
Klostermosevej Syd
11.500
Klostermosevej Midt
12.500
Gurrevej Øst
1.900
Gurrevej Vest
1.900
Ørnholmvej Nord
Ørnholmvej Syd
150
80
2023
Generel vækst
(Basis 2023)
26.200
(+2.700)
24.000
(+2.500)
2.850
(+150)
250
(0)
600
(+50)
2.450
(+150)
2.450
(+150)
12.150
(+650)
13.200
(+700)
2.000
(+100)
2.000
(+100)
150
(0)
80
(0)
2023 - Udbygning
på Energivej
(Scenarie 1 - 2023)
26.750
(+550 – 2 %)
24.500
(+500 – 2 %)
4.000
(+1.150 – 29 %)
800
(+550 – 69 %)
1.800
(+1.200 – 67 %)
3.000
(+550 – 18 %)
2.450
(0)
12.450
(+300 – 2 %)
13.500
(+300 – 2 %)
2.150
(+150 – 7 %)
2.100
(+100 – 5 %)
150
(0)
80
(0)
Tabel 1. Prognose 2023 og trafikvækst på vejene omkring projektområdet
side 4
Tillægsnotat
2.1
Trafiksituationen hvis Energivej lukkes
Der er foretaget et estimat i forhold til at Energivej lukkes syd for indkørslen
til driftscenteret. I stedet skabes et torv til bløde trafikanter som binder
driftscenteret sammen med genbrugsstationen, jf. figur herunder.
Et hensigtsmæssigt formål er at adskille bilisterne til driftcentret og
genbrugsstationen fra lastbilerne til kraftvarmeværket.
Personbiler
Lastbiler
Figur 3. Skitseforslaget fra masterplanen.
I tabellen herunder ses de vejsnit der ændres betydeligt, når Energivej lukkes
syd for indkørslen til driftscenteret.
Veje
Støberivej Syd
Støberivej Nord
Energivej Øst
Fabriksvej
SC1:
SC2:
2023
2023 – Udbygning
2023 – Udbygning +
Generel vækst og ingen vejlukning lukning af Energivej
(Basis 2023)
(Scenarie 1 - 2023)
(Scenarie 2 - 2023)
2.850
4.000
3.800
(+150)
(+1.150 – 29 %)
(+950 – 25 %)
250
250
800
1.850
(0)
(+550 – 69 %)
(+1.600 – 86 %)
550
600
1.800
700
(+50)
(+1.200 – 67 %)
(+100 – 14 %)
2.300
2.450
3.000
3.150
(+150)
(+550 – 18 %)
(+700 – 22 %)
Tabel 2. Sammenligning af scenarie 1 og 2. Med og uden lukning af Energivej.
2011/2012
Dagens trafik
(Basis 2013)
2.700
På figurerne herunder er foretaget et estimat af den samlede
køretøjesfordeling samt fordelingen af lastbiltrafik, hvis vejene er som i dag
eller hvis Energivej lukkes for gennemkørende trafik.
Figurerne viser at en forholdsvis stor andel af biltrafikken kan ledes nord om
området, mens mange lastbiler som færdes til kraftvarmeværket kan ledes
direkte hertil.
2.1.1
Fordeling af samlet antal køretøjer
side 5
Tillægsnotat
2.1.2
Fordeling af lastbiltrafik
side 6
Tillægsnotat
2.2
Rutevalg for lastbiler til og fra kraftvarmeværket
Der er foretaget en vurdering af lastbilruter til og fra kraftvarmeværket
henholdsvis fra Hundested eller København.
Fra Hundested er der to sandsynlige ruter henholdsvis nord om Arresø og
Esrum Sø eller syd om de to søer. Den nordlige rute er 52,9 km og rejsetiden
er ca. 55 minutter. Den sydlige rute er 52,0 km og rejsetiden er ca. 48
minutter.
Det vurderes at den noget kortere rejsetid syd om søerne vil medføre et
betydeligt rutevalg. Det kan dog ikke afvises at noget lastbiltrafik vil
forekomme fra den nordlige rute. Det skønnes at der vil være en fordeling på
80-90 % syd om søerne. Det betyder at lastbiltrafikken primært vil komme
via Kongevejen fremfor Esrumvej og de mindre egnede veje nord for
området.
Figur 4. Rutevalg mellem Hundested og det nye kraftvarmeværk i Helsingør
side 7
Tillægsnotat
3
Trafikafvikling
Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i forhold til nuværende
trafikmængder, samt i forhold til prognoser for 2023.
Beregningerne er foretaget i programmet ”VISSIM” og beskriver kølængder,
forsinkelse samt serviceniveau. Netværket omfatter følgende kryds:
•
•
•
Støberivej/Energivej (NV)
Støberivej/Fabriksvej
Støberivej/Energivej (S)
Der er som udgangspunkt regnet på følgende scenarier:
•
•
•
•
Basis 2013: Trafiktællinger
Basis 2023: Fremskrivning ift generel trafikvækst
SC1 2023: Fuldt udbygget (genbrugsplads, nye arbejspladser mv)
SC2 2023 Energivej lukket på midten: Fuldt udbygget
(genbrugsplads, nye arbejspladser mv)
Basis 2023 anvendes til at vise, hvorledes trafikafviklingen på vejnettet vil
være i beregningsåret 2023, såfremt der ikke foretages en udbygning.
Dette vil danne sammenligningsgrundlag med det scenarie, hvor området er
fuldt udbygget. Dermed er det muligt at afgøre, i hvor stor grad
udbygningsplanerne påvirker trafikafviklingen.
De grundlæggende elementer i modellen er opbygget efter vejreglen for
”Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller”. Data til kalibrering stammer fra
observationer og videomateriale for det tidspunkt, hvor der blev foretaget
trafiktællinger.
3.1
Resultater
Beregningerne viser, at trafikken kan afvikles i alle kryds på Støberivej i 2023
efter at den nye genbrugsplads samt driftscenter er etableret.
side 8
Tillægsnotat
4
Trafiksikkerhed og lette trafikanter
Der er ikke registreret trafikuheld omkring projektområdet som giver
anledning til at der er særligt trafikfarlige forhold i området. Der er foretaget
udtræk fra vejdirektoratets VIS-database for trafikuheld i området for den 5årige periode (2008-2012). Jf. bilag 4.
Trafikken fra Støberivej til/fra Energivej (syd) vil fremover udgøre en
betydelig øget andel i forhold til i dag. Samtidigt er der registreret betydelige
trafikmængder til/fra Fabriksvej, dvs. at der forekommer meget trafik i begge
ligeudretninger ved Energivej (Syd).
Vejadgangen fra Støberivej ad Energivej er tidligere vurderet i forhold til de
trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved tre forskellige løsningsforslag.
1. Ubetinget vigepligtskryds uden venstresvingsbane
2. Vigepligtskryds med venstresvingsbane og midterhelle
3. Signalregulering eller rundkørsel
I den tidligere analyse blev det anbefalet at etablere et vigepligtskryds med
venstresvingsbane på Støberivej ad Energivej som kan reducere risikoen for
bagendekollisioner. Samtidigt kan der hensigtsmæssigt etableres en
midterhelle så gående og cyklister kan krydse vejen i to tempi.
4.1
Lette trafikanter
4.1.1
Forslag til tiltag ved sydlig adgangsvej
Det vurderes at de lette trafikanter fortsat kan ledes den korteste og hurtigste
rute til f.eks. driftcentret ad energivejs sydlige adgangsvej eller stiforbindelser
bag om området. Derfor anbefales det at der stadigvæk etableres en
midterhelle, hvor de lette trafikanter kan krydse Støberivej i to tempi ved
Energivejs sydlige adgangsvej.
Nordlig
adgangsvej
Sydlig
adgangsvej
Det vurderes at der ligeledes er behov for en venstresvingsbane i den sydlige
adgangsvej med baggrund i at lede lastbiltrafik samt at der stadigvæk vil
forkomme en del biltrafik til byggemarkedet som allerede ligger på området
(550 ktj/døgn i dag). Samtidigt vil der forekomme mere ligeudkørende
personbilkørsel.
side 9
Tillægsnotat
Derfor anbefales det som tidligere at der etableres venstresvingsbane med
midterhelle i det sydlige kryds mellem Støberivej og Energivej.
4.1.2
Forslag til tiltag ved nordlig adgangsvej
Omvendt vurderes det derfor ligeledes at der vil være få krydsende lette
trafikanter ved den nordlige adgangsvej på Energivej – hvis det er muligt og
tilgængeligt at færdes på cykel eller gående fra den sydlige adgangsvej.
Samtidigt vurderes trafikken generelt at være begrænset i det nordlige kryds.
Selvom der i scenariet med vejlukning på midten af Energivej vil forekomme
meget personbilkørsel fra den nordlige adgangsvej er der begrænset
ligeudkørsel i dette kryds. Behovet for stikrydsning og venstresvingsbane
vurderes derfor ikke at være tilsvarende i den nordlige adgangsvej.
4.1.3
Udvidelse af stiforbindelse ad Energivej
Energivej er klassificeret som trafikvej i byområder. I tilfælde, hvor der vil
forkomme cykeltrafik eller fodgængere langs vejen, må det anbefales at der
etableres henholdsvis fortov og/eller cykelsti langs vejen. Det er uvist, hvor
meget fodgængertrafik og cykeltrafik der vil genereres til området, men det
skønnes at et driftscenter/genbrugsplads med 150 medarbejdere vil medføre
nogen lette trafikanter.
Sammenholdes det med at der er meget lastbiltrafik langs vejen må det
anbefales at der etableres foranstaltninger som forbedrer trygheden og
trafiksikkerheden for cyklister og gående.
Herudover bør det desuden i særlig høj grad sikres at risikoen for
højresvingsulykker begrænses mest muligt. F.eks. ved at sikre at
krydsningsfacilitet og cykelfaciliteter bevares i den nordlige side af Energivej
og at krydsende cyklister og gående ikke er i konflikt med højresvingende
lastbiler.
Langs med Energivej er der i dag en smal fællessti på den nordlige side, jf.
foto herunder.
Energivej ved Bygma
Det vurderes som hensigtsmæssigt at lukke Energivej for gennemkørende
biltrafik og opretholde muligheden for at cyklister og gående kan færdes frit i
begge retninger på Energivej. Særligt, hvis den eksisterende stiforbindelse på
Energivej udvides til 3 m bredde som dobbeltrettet fællessti og
side 10
Tillægsnotat
etableres i sammenhæng med en ny krydsningshelle på Støberivej.
Det vurderes at krydsningsfaciliteterne på denne måde kan etableres uden at
der er konflikter med højresvingende lastbiler i krydset, jf principskitsen
herunder. Dette medfører at krydset kan etableres sikkert og trygt for de
forskellige trafikantgrupper.
Højresvingende lastbiler
Lette trafikanter krydser Støberivej
Principskitse omkring krydset Støberivej/Energivej
Endeligt bør selve udformningen i krydset i detailprojekteringsfasen
indtænkes nærmere forhold omkring stifaciliteter fra busstoppestedet til og
fra området.
Det anbefales derfor at den nuværende nordliggende stiforbindelse som
allerede anvendes som dobbeltrettet fællessti, men at denne anlægges med
en minimumsbredde på 3,0 m, jævnfør vejreglerne for dobbeltrettede
fællesstier.
side 11
Tillægsnotat
5
Bilag
5.1
Bilag 1 - Sådan er trafikprognoserne beregnet
Trafikprognoserne er beregnet på baggrund af erfaringstal for trafikvækst på
forskellige vejtyper (regionale veje / lokale veje) med baggrund i
trafiktællingerne fra 2011 og 2012. Der er anvendt en generel vækst på
Kongevejen på 1,0% pa. og på øvrige veje på 0,5% frem til 2023.
Herudover er der foretaget en prognose for trafikmængder til udbygning af
området på Energivej. Udbygningen er en del af et større anlægsprojekt på
Energivej, hvor der udover en ny genbrugsplads planlægges et nyt
hovedsæde, driftscenter samt et flisfyret kraftvarmeværk med tilhørende
siloer til opbevaring af træflis.
Udover trafik til genbrugspladsen er der foretaget prognoser for
hovedbygningen, tung trafik samt levering af træflis. Prognoserne for
hovedbygningen og lastbiltrafik er baseret på turrater fra Miljøstyrelsens
turvaneundersøgelser.
5.1.1
Biler
Der er estimeret følgende mængder af personbiler:
Genbrugsstation:
175.000 personbiler pr. år fordelt på alle dage. 45 % af
besøgene er i weekenden.
Driftscenter:
100 personbiler dagligt (de ansatte) og 35 tjeneste
køretøjer 4 gange dagligt.
Kraftvarmeværk:
Marginalt => 0
For driftscenteret er der brugt det samme antal ture som på et hverdagsdøgn;
480 bilture.
Der er estimeret et ÅDT for genbrugsstationen på 1128 bilture/årsdøgn.
De 1128 bilture/årsdøgn er estimeret ud fra %-fordelingen af besøgende til
Skibstrup genbrugsplads henover de 4 kvartaler på året. Se tabel herunder.
Genbrugsstation
Døgnmiddelværdi
Hele året
Januar-december
1. kvartal
Januar-marts
2. kvartal
April-juni
3. kvartal
Juli-september
4. kvartal
Oktober-december
Total antal pr. år
Besøgende pr. døgn
Personbiler
Lastbiler
481
4
362
3
607
6
552
5
403
4
175.000
1.600
Tabel 3. Døgnmiddelværdier i kvartalerne.
Grundet den store årsvariation vurderes det, at døgnmiddelværdien for hele
året ikke vil give et realistisk billede af trafiksituationen. Derfor er der
estimeret en højere værdi på 564 biler/årsdøgn og 5 lastbiler/årsdøgn.
side 12
Tillægsnotat
5.1.2
Lastbiler
Der er estimeret følgende mængder af lastbiler:
Kraftvarmeværk:
Ca. 4 lastbiler pr. time, 11 timer pr. dag, 5 dage pr.
uge.
Driftscenter:
5 lastbiler 4 gange dagligt
Genbrugsstation:
1.600 lastbiler med anhænger pr. år, fordelt på alle
hverdage (inkl. lørdage), dog med enkelte på søndage.
ÅDT for lastbiler er groft estimeret ud fra hverdagsdøgnet.
Genbrugsstation:
HDT: 10 ture
(10 * 6 hverdage + 6 * 1 weekenddag) / 7 ugedage =
10 ture/årsdøgn
Kraftvarmeværk:
HDT: 88 ture.
(88 * 5 hverdage) / 7 ugedage = 63 ture/årsdøgn
Driftscenter:
HDT: 40 ture.
(40 * 5 hverdage) / 7 ugedage = 29 ture/årsdøgn
6
Spidstimeestimat
6.1
Biler
Spidstimen for biler til genbrugsstationen beregnes ud fra spidstimen på
Skibstrup genbrugsplads. Der beregnes en spidstime for en hverdag og en
spidstime for weekenden. Spidstimen for biler til driftscenteret er vurderet til
at være mellem 07.30 – 08.30.
Tallene herunder er de ekstra bilture som genbrugsstationen og
driftscenteret vil generere.
6.2
Genbrugsstation:
- Spidstime hverdag: kl. 11.00 – 12.00 med 19 ture
- Spidstime weekend: kl. 11.00 – 12.00 med 41 ture
Driftscenter:
- Spidstime hverdag: kl. 07.30 – 08.30 med 84 ture
Kraftvarmeværk:
- Der kører begrænset antal biler til og fra
kraftvarmeværket.
Lastbiler
For lastbilerne beregnes en spidsdag, da det antages at disse ankommer
jævnt fordelt over 9-11 timer.
Ud fra mængderne på tilsvarende genbrugsstationer, skønnes det, at der på
en gennemsnitshverdag ankommer 5 lastbiler (dvs. 10 ture) til den nye
genbrugsstation, og at der maksimalt vil ankomme 12 (dvs. 24 ture). Denne
side 13
Tillægsnotat
fordeling af gennemsnit og max benyttes også til at give et bud på maksimale
ture til og fra driftscenteret og kraftvarmeværket (se Helsingoer.xlsx ark
”Spidstime_lastbiler”).
Antallet af ture for hverdage kan ses i tabellen herunder.
Lastbilture på
hverdage
Genbrugsstation
Driftscenter
Kraftvarmeværk
På et gns-døgn
10
40
88
På et maxdøgn
24
96
211
Tabel 4. Antal ture der genereres fra hvert af de nye anlæg på hverdage.
Figur 5.
Der er lavet en tabel med et gennemsnitsdøgn og en tabel med hvordan det
ville se ud hvis der ankom det maksimalt forventede antal lastbiler fra alle tre
steder.
Da lastbilerne ankommer jævnt fordelt over 9-11 timer, er antal ture pr. time
også spidstime.
Ture på et gns.-døgn
Hverdag
Lørdag
Søndag
Pr. døgn
138
10
6
Pr. time
14
1
1
Pr. 10 min
2,3
0,2
0,1
En lastbil hvert X’ minut
Hvert 4. minut
Hvert 54. minut
Hvert 90. minut
Tabel 5. Ture på et gns.-døgn til og fra området.
Ture på et max-døgn
Hverdag
Lørdag
Søndag
Pr. døgn
331
24
14
Pr. time
33
3
2
Pr. 10 min
5,4
0,4
0,3
En lastbil hvert X’ minut
Hvert 2. minut
Hvert 23. minut
Hvert 38. minut
Tabel 5. Antal ture der genereres fra hvert af de nye anlæg.
side 14
Tillægsnotat
Oversigt over hvor mange personbiler og lastbiler der ’besøger’
genbrugsstationen, driftscenteret og kraftvarmeværket, samt hvilke ruter det
forventes de vil tage (scenarie 1).
side 15
Tillægsnotat
6.3
Bilag 2
Resultater af beregningerne. Alle scenarierne er lavet i to forskellige
spidstimer: En hverdags eftermiddag ml. kl. 15.00-16.00 samt en søndag ml.
kl. 11.00-12.00.
Basis 2012:
Basis 2023:
Scenarie 1 2023:
Scenarie 2 2023:
Nuværende vejnet + nuværende trafik (2012)
Nuværende vejnet + fremskrevet trafik
Basis 2012 + fuld udbygning på projektområdet.
Nuværende vejnet, men med lukning af Energivej syd
for driftscenteret + fuld udbygning på projektområdet.
side 16
Tillægsnotat
Serviceniveau og forsinkelse
Støberivej/Energivej [NV]
Forsinkelse
Støberivej V, højre
Støberivej V, ligeud
Støberivej Ø, ligeud
Støberivej Ø, venstre
Energivej S, højre
Energivej S, venstre
Samlet krydsforsinkelse
Hverdags eftermiddag
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
sek LOS sek LOS sek LOS sek LOS
A
0A
0A
0A
A
0A
0A
0A
A
0A
0A
0A
A
0A
0A
0A
A
0A
0A
0A
A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
Forsinkelse
Fabriksvej Ø, højre
Fabriksvej Ø, venstre
Støberivej S, højre
Støberivej S, ligeud
Støberivej N, ligeud
Støberivej N, venstre
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
2A
2A
2A
2A
2A
2A
3A
3A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
1A
1A
1A
2A
1A
1A
1A
1A
Støberivej/Energivej [S]
Forsinkelse
Støberivej S, venstre
Energivej V, højre
Energivej V, venstre
Støberivej N, højre
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
0A
0A
0A
0A
1A
1A
1A
2A
1A
1A
1A
1A
1A
2A
2A
2A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
0A
1A
0A
Støberivej/Industrivej
Forsinkelse
Industrivej Ø, højre
Industrivej Ø, venstre
Støberivej S, højre
Støberivej N, venstre
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
2A
2A
12 B
16 C
2A
3A
16 C
20 C
0A
0A
0A
0A
1A
1A
1A
1A
1A
1A
4A
4A
2A
2A
2A
3A
1A
2A
6A
7A
side 17
Tillægsnotat
Kølængder
2023
Støberivej/Energivej [NV]
Basis
Sce1
Sce2
Kølængde
Max Gns Max Gns Max Gns Max Gns
Støberivej Ø
0
0
0
0
0
0
0
Energivej S
0
0
0
0
0
0
0
Støberivej V
0
0
0
0
0
0
0
0
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
Gns Max Gns Max Gns Max Gns
0
0
0
0
0 17
0
0 16
0 18
0 22
0
0
0
0
0
0
0
0
2012
Kølængde
Støberivej NV
Fabriksvej
Støberivej S
Max
0
11
0
Støberivej/Energivej [S]
Kølængde
Støberivej N
Støberivej S
Energivej
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0 15
0 15
0
0
0
0
0 14
0 10
0
Støberivej/Industrivej
Kølængde
Støberivej N
Industrivej
Støberivej S
2012
2023
Basis
Sce1
Sce2
18
0 26
0 33
0 42
0
29
0 34
0 139
4 183
6
0
0
0
0
7
0
0
0
side 18
Tillægsnotat
6.4
Bilag 3
Der er foretaget maskinelle trafiktællinger i november/december 2012, hvor
trafikmængden (ÅDT), hastigheden, samt type, er registreret for hhv. biler og
tunge køretøjer
Derudover er der fra Helsingør Kommune oplyst trafiktallet på Kongevejen,
Klosterholmsvej og Fabriksvej samt Ørnholmvej. Disse tællinger er fra 2011.
På figuren ses trafikmængderne fra de maskinelle tællinger:
1.900 ktj/døgn
12.500 ktj/døgn
1.900 ktj/døgn
2.300 ktj/døgn
150 ktj/døgn
11.500 ktj/døgn
250 ktj/døgn
2.700 ktj/døgn
550 ktj/døgn
21.500 ktj/døgn
80 ktj/døgn
23.500 ktj/døgn
Figur 6 Trafiktællinger 2011/2012 på vejnettet angivet som årsdøgntrafikken (ÅDT)
side 19
Tillægsnotat
6.4.1
Manuelle trafiktællinger og kameratælling
Der er også foretaget en manuel trafiktælling i krydset Støberivej/Energivej
samt ved den nuværende genbrugsplads. Der er foretaget
kameraovervågning/tælling i rundkørslen mellem
Kongevejen/Støberivej/Prøvestensvej. De manuelle trafiktællinger og
kameratællingen viser trafikstrømmene i de forskellige retninger samt antallet
af køretøjer i spidstimerne.
Kameraovervågningen viser at morgenspidstimen er i tidsrummet kl. 07.30 –
08.30. Eftermiddagsspidstimen er 15.00-16.00 og lørdagsspidstimen er
11.45-12.45.
Retningsfordelingen i de tre perioder fremgår af figurerne herunder.
Figur 7 Trafikstrømmene af biltrafikken i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen i
rundkørslen ved Kongevejen.
Figur 8 Trafikstrømmene af biltrafikken i lørdagsspidstimen i rundkørslen ved
Kongevejen.
Rundkørslen er trafikalt set mest belastet i eftermiddagsspidstimen, mindre
trafik i morgenspidstimen (-12%) og lørdagsspidstimen er der yderligere
mindre trafik (-26%).
side 20
Tillægsnotat
Retningsfordelingerne er forholdsvis ensartede både i morgen og
eftermiddagsspidstimen. Lørdagstrafikken adskiller sig ved at være forholdsvis
begrænset til/fra Støberivej i forhold til hverdagstællingerne.
I alle tællingerne er ligeudretningen mellem Kongevejen øst og vest
hovedretningen og den primære trafikstrøm.
I hverdagene forekommer der også forholdsvis meget trafik mellem
Prøvestensvej og Kongevejen Vest samt mellem Støberivej og Kongevejen
vest.
side 21
Tillægsnotat
6.5
Bilag 4
I alt er der registreret 4 trafikuheld i rundkørslen ved Kongevejen og et
trafikuheld på Støberivej i den 5-årige periode 2008-2012 (begge år inkl).
Der er ikke registreret trafikuheld med personskade eller uheld med cyklister
og gående.
Materielskadeuheldet i rundkørslen var en sættevogn der ikke overholdt sin
vigepligt for en knallert30 som skulle videre rundt. De øvrige uheld er mellem
personbiler.
3 af trafikuheldene ved rundkørslen er ekstrauheld som er kendetegnet ved at
være mindre alvorlige trafikuheld.
Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle
skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 10.000 kr. eller
omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1.000 kr.
Polititregistrerede trafikuheld fra perioden 2008-2012 (begge år inkl.)
side 22
BILAG 5
1
Bilag 5: Via Trafik støjnotat
Støjberegning
”Miljømåling – trafikstøj”
Projektnr.: 13.2074
21. februar 2013
RAR
Indledning
Forsyning Helsingør har bedt Viatrafik om at foretage beregninger af trafikstøj
i erhvervsområde i forbindelse med planlægning af ny genbrugsstation og
kontorerhverv med 125 nye arbejdspladser.
Støjberegningerne er udført i henhold til ”Støj fra Veje - Vejledning fra
Miljøstyrelsen Nr. 4 2007, Miljøministeriet”.
Støjberegninger udført af:
Rune Rasmussen
Via Trafik
Certificeret efter Miljøstyrelsens
retningslinjer anført i udredning
RL20 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger
Indhold
1.
Resumé og resultater .................................................................... 2
1.1 Resultater ................................................................................... 3
1.1.1 Konturkort Basis (2022) – Uden den nye genbrugsstation ........... 3
1.1.2 Konturkort SC1 (2022) – Ny genbrugsstation og mere trafik........ 3
1.1.3 Punktberegninger ................................................................... 4
1.1.4 Tabelresultater....................................................................... 4
1.2 Grænseværdier ............................................................................ 5
1.3 Generelle tiltag ............................................................................ 5
2.
Beregningsforudsætninger............................................................ 6
2.1 Beregningsmodel ......................................................................... 6
2.2 Usikkerhed .................................................................................. 6
2.3 Terræn og bebyggelse .................................................................. 7
2.4 Vejtyper og trafikdata ................................................................... 8
2.5 Fordeling af trafikmængder ........................................................... 9
Støjberegning - ”Miljømåling – trafikstøj”
1.
Resumé og resultater
Der er foretaget beregninger af trafikstøj i området omkring Energivej i
Helsingør, hvor der planlægges ny genbrugsstation. Beregningerne er
foretaget med den i DK gældende støjmodel ”Nord2000” i programmet
SoundPLAN 7.1. Støjniveauet beregnes som Lden (dag, aften, nat) som er det
årssammenvægtede støjniveau – og er gældende støjparameter i Danmark.
Der er foretaget trafiktællinger på omkringliggende influensvejnet (2012). På
baggrund af disse er trafikken fremskrevet til 2022 i forhold til en generel
fremskrivning af trafikmængder samt udbygning af området bl.a. med ny
genbrugsstation og kontorbygning m. 125 arbejdspladser.
Bygningerne er indlagt i forhold til en forventet udbygning af området samt
nuværende bygninger i det omkringliggende område.
Resultaterne er vist som et orienterende konturkort i 5dB intervaller som viser
støjniveauet i 1,5 m højde i området.
Herudover er der foretaget punktberegninger på udvalgte bygningsfacader,
for at vurdere støjniveauet mere præcist.
Punktberegningerne viser den såkaldte ”Frit felts værdi” som er støjniveauet i
1,5 m højde ved en facade uden at der er refleksioner af støjen ved ”egen”
facade. ”Frit felts værdien” er den støjværdi som miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier er gældende for1.
De beregnede konturkort (2022) viser at støjniveauet i området generelt er
under 58 dB som er støjgrænsen ved boliger. Ved Kongevejen er støjgrænsen
dog betydeligt over de 58 dB. Mere præcise punktberegninger foretaget ved
boliger tæt på Ørnholmvej, Julianelund samt Gurrevej viser at støjniveauet
ikke forøges, som konsekvens af mere trafik i forbindelse med en ny
genbrugsstation, herunder en øget lastbilandel. Beregninger foretaget ved
bygninger tæt på Kongevejen viser at støjniveauet er betydeligt over
støjgrænsen, men at niveauet ikke forøges i forbindelse med en ny
genbrugsstation og nye arbejdspladser. Jf konturkort/bilag og resultat tabel
på følgende sider.
1
Målinger foretaget i felten kan variere meget i forhold til vejrforhold og
trafikmængder, hvilket vanskeliggører et ensartet beslutningsgrundlag. Støjniveauet
kan ved målinger variere med +/- 20 dB på enkelte dage, hvorfor
beslutningsgrundlaget skal baseres på årsgennemsnitlige beregninger.
Side 2
1.1
Resultater
1.1.1
Konturkort Basis (2022) – Uden den nye genbrugsstation
Konturkort som viser støjudbredelsen i området i 1,5 m højde, jf. bilag
1.1.2
Konturkort SC1 (2022) – Ny genbrugsstation og mere trafik
Konturkort som viser støjudbredelsen i området i 1,5 m højde, jf. bilag
Side 3
1.1.3
Punktberegninger
9
8
7
6 5
4 3
2
1
11
10
Figur 1: Placering af punktberegninger ved boligbebyggelse i området
1.1.4
Tabelresultater
Bygning nr.:
Bygninger på Ørnholmvej vest for
den nye Genbrugsstation
Bygninger i Julianelund nord for den
nye genbrugsstation
Bygninger langs Gurrevej
Bygninger langs Kongevejen
Basis 2022
Uden
genbrugsstation
dB(A)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
51
49
46
48
46
46
46
56
50
72
67
SC 1 2022
Med
genbrugsstation
dB(A)
51
49
46
48
46
46
46
56
50
72
67
Tabel 1: Støjniveauet ved de målte boliger ved trafikmængder uden og med den nye
genbrugsstation. Værdier angivet med grøn er under støjgrænsen for boliger, mens
værdier angivet med rød er over støjgrænsens ved boliger.
Side 4
1.2
Grænseværdier
Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i
forskellige områder. De vejledende værdier er opstillet for Nord2000 og
gælder for årsmiddelværdien af støjen udendørs i ”frit felt”2.
Område
Grænseværdi
Rekreative områder i det åbne land, campingpladser o.l.
Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og
undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden
kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker
Hoteller, kontorer mv.
Tabel 2: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj
Lden 53 dB
Lden 58 dB
Lden 63 dB
Grænseværdierne udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens
vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabelt. Hvis støjen er
højere end den vejledende grænseværdi, vil en større andel af befolkningen
opleve støjen som generende, og der er øget risiko for sundhedsmæssige
konsekvenser i form af følgesygdomme for de personer der lever og arbejder i
støjbelastede områder.
1.3
Generelle tiltag
Herunder er anført en tabel, som viser forskellige tiltag og den støjdæmpende
effekt. Den endelige effekt i det konkrete tilfælde kan eventuelt vurderes
nærmere i forbindelse med supplerende beregninger.
Tiltag:
Reduktion af trafikmængden
To-lags støjdæmpende asfalt
Drænasfalt på landeveje
Støjdæmpende tyndlagsbelægninger
Hastighedsreduktion
Begrænsning af tunge køretøjer
Støjskærm
Facadeafskærmning
Støjisolering (indendørs)
Støjdæmpende
effekt (dB)
0-2
3-5
2
1-4
1-3
1-2
3-15
5-10
5-15
Tabel 3: Forskellige tiltag til støjdæmpning, jf. ”Støj fra Veje - Vejledning fra
Miljøstyrelsen Nr. 4 2007, Miljøministeriet”.
2
”Frit felts værdien” er den støjværdi som er gældende ved en facade uden at der er
refleksioner af støjen ved ”egen” facade. ”Frit felts værdien” er den støjværdi
miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er gældende for.
Side 5
2.
Beregningsforudsætninger
2.1
Beregningsmodel
Denne støjberegning er foretaget i programmet SoundPLAN3 efter den
nordiske støjberegningsmodel NORD2000, som i henhold til miljøstyrelsen har
været gældende i Danmark siden 20074. Der benyttes støjindikatoren Lden.
Lden er en sammenvejning af støjperioderne dag (7-19), aften (19-22) og nat
(22-7), idet der bruges et ”genetillæg” på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10
dB til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige
støjfølsomhed om aftenen og natten.
Beregningerne med Nord2000 baseres som udgangspunkt på
trafikoplysninger for hver enkelt vognbane fordelt på tre køretøjskategorier,
som findes i Nord2000-Kildemodellen. Trafikoplysningerne fordeles på
døgnperioderne dag, aften og nat og den gennemsnitlige fart for hver
kategori.
I tilfælde, hvor oplysningerne er mangelfulde er anvendt oplysninger i
henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 45 eller Users Guide Nord2000 Road6.
Fordeling af trafikmængder fremgår af afsnit 2.5.
I de aktuelle beregninger er anvendt Nord2000 parametre samt følgende
beregningsparametre:
Konturkort (parametindstillinger)
- Vejrklasser: 4
- Reflection order: 3
- Allowed tolerance: 0.010
Punktberegninger (parametindstillinger)
- Vejrklasser: 9
- Reflection order: 5
- Allowed tolerance: 0.010
2.2
Usikkerhed
Usikkerheden i støjberegningerne skønnes at være mindre end 1 dB og
afvigelser i det beregnede støjniveau afhænger primært af de indlagte
forudsætninger som er beskrevet nærmere i det følgende mht. terræn,
bygningstopologi, trafikmængder og hastighed.
3
SoundPLAN Version 7.1 – (update 29.01.2013)
”Støj fra Veje - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007, Miljøministeriet”
5
Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af
støjhandlingsplaner, Bekendtgørelsen 717 af 13. juni 2006
6
Users Guide Nord2000 Road, Report AV 1171/06, 2006
4
Side 6
2.3
Terræn og bebyggelse
Den digitale grundmodel er opbygget på baggrund af højdekurvekort med 1 m
terrænkurvekort som er leveret af Helsingør Kommune.
Området er generelt beregnet som blødt terræn (type D), mens veje,
parkeringspladser og vandoverflader er beregnet med en hård overflade (Type
G). Roughness Class N: Nil +/-0.25m.
jf. anbefaling fra miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger7.
Beskrivelse
Strømnings-modstand
(kPasm-2)
Blødt terræn, impedans D
200
(normal ikke komprimeret jord, skovbund, græsmark)
Hårdt terræn, impedans G
20.000
(Nomal asfalt, beton)
Tabel 4: Klassetyper af terrænoverflader for blødt og hårdt terræn anvendt i
beregningerne.
Refleksioner fra alle bygningsfacader beregnes med standard reflektionstab på
1 dB (reflektionskoeeficient på 0,8).
3D-view af området omkring Støberivej og Energivej
7
”Praktisk anvendelse af Nord2000 til støjberegninger, orientering nr. 39, 10.
november 2008”
Side 7
2.4
Vejtyper og trafikdata
Støjniveauet er beregnet på baggrund af trafikmængderne fra følgende
influensvejnet:
•
•
•
•
•
•
•
Kongevejen
Støberivej
Energivej
Fabriksvej
Industrivej
Gurrevej
Ørnholmvej
Trafikken er indlagt i henhold til trafiktællinger foretaget i 2012. Tællinger er
fremskrevet dels med en generel fremskrivning til 2022 og dels i forhold til
den nye genbrugsstation.
Vej
ÅDT 2022
Uden
genbrugsstation
ÅDT 2022
Med
genbrugsstation
Kongevejen
26.200
Støberivej (syd/nord)
2.850/250
Energivej (øst/vest)
600/100
Fabriksvej vest
1.000
Industrivej
3.000
Gurrevej
2.000
Ørnholmvej
100
Tabel 5: Trafikmængder og hastighedsniveauer
26.700
3.800/400
1.550/850
1.100
3.300
2.100
100
Hastighed
(km/t)
50/70
45
45
50
50
40
35
I beregningerne er som udgangspunkt anvendt normal kørebelægning på alle
veje.
Side 8
2.5
Fordeling af trafikmængder
Trafikmængder fordeles i forhold til 3 køretøjskategorier i henhold til
Nord2000 standard.
Kategori 1: Lette køretøjer
Kategori 2: Tunge toakslede køretøjer
Kategori 3: Tunge flerakslede køretøjer
På Støberivej, Energivej, Gurrevej og Ørnholmvej er trafikken fordelt
forholdsmæssigt i forhold til trafiktællingerne.
På Kongevejen, Fabriksvej og Industrivej er trafikken fordelt på
køretøjskategori og døgnet i forhold til Nord2000 kildefordeling ”Type D-Urban
Road”.
Ktj.
Ktj.
Ktj.
(dag/time)
(aften/time)
(nat/time)
0,06667
0,4104
0,01139
P(dag)
P(aften)
P(nat)
Kategori 1
90,0 %
91,4 %
87,8 %
Kategori 2
5,3 %
3,7 %
4,9 %
Kategori 3
4,7 %
4,9 %
7,3 %
Tabel 6: Fordeling (baseret på type D-Urban Road – Nord2000 standard fordeling).
Type D - fordeling
På Energivej og Støberivej er desuden foretaget en korrektion af
lastbilandelen (kategori 3) som svarer til følgende:
Basis 2022
Energivej øst
0
Energivej vest
55
Støberivej
140
Tabel 7: korrigeret lastbilandel
SC1 2022
15
95
180
Side 9
BILAG 6
1
Bilag 6: Visualiseringer
VISUALISERINGSRAPPORT
FORSYNING HELSINGØR
BILAG 6
MAJ 2014
VISUALISERINGSRAPPORT - FORSYNING HELSINGØR
Forsyning Helsingør planlægger at lave en udbygning af kraftvarme-enheden for et
biomasseanlæg i forbindelse med det eksisterende kraftvarmeværk på Energivej.
Det kommende biomasseanlæg omfatter en kedel, en filterbygning samt op til tre siloer. Desuden omfatter anlægget en aflæsningsbygning samt diverse servicebygninger.
Omkring anlægget skal der udlægges belagte arealer til servicering af anlægget. Derudover skal området udbygges med et driftcenter og en genbrugsplads.
Nærværende visualiseringshæfte viser en udbygning af det eksisterende anlæg med
et nyt biomasse-anlæg med en indfyret effekt på ca 70 MW, en varmeproduktion på ca
54 MW og en el-produktion på 19 MW, samt driftcenter og genbrugsplads.
Fotostandpunkterne er valgt ud i samarbejde mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune, og omfatter de typiske synsvinkler hvorfra anlæggets fjernvirkning vil
være særlig vigtig at få belyst.
Det viste anlæg på visualiseringerne består af en filterbygning på 32 meter, en kedelbygning på 39 meter samt en skorsten på 58 meter. Derudover skal der opstilles 2-3
siloer af en højde på 25 meter og en diameter på 22 meter. Mellem siloer og kedel skal
der monteres transportbånd. Det kommende driftcenter har en højde på 24 meter og 6
etager. Genbrugspladsen har overdækninger/bygning i 1 etage.
Biomasseanlægget består også af tre mindre bygningerne i 1-2 etagers højde, som
varetager modtagefunktionen. Det eksisterende anlæg fremstår i en grå-sort farve. Det
kommende biomasseanlæg, genbrugsplads og driftcenter vises i en lidt lysere tone,
hvor der efterfølgende skal ske en yderligere bearbejdning af overflader med henblik
på at byggeriet skal tilpasse sig det eksisterende anlæg og omgivelserne.
Visualiseringshæftet er udarbejdet som en del af den lovpligtige VVM for anlægget.
Fotos er optaget marts 2014, hvor der er færrest beplantninger.
Maj 2014
Baggrundsmateriale:
Layout 1H – 24.03.2014 af COWI A/S
Bygningshøjder er oplyst af COWI A/S
Grundkort - Helsingør Kommune.
Koter - Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S
Situationsplan - PK3
a
Bygm
St
a
Bygm
ej
iv
er
er
En
øb
nter
e
Driftc
giv
givej
ej
Ener
værk
rme
aftva
Kr
Ørnh
olmv
ej
en
vej
e
ng
Ko
Skråvisualisering af projetkområdet med Kraftvarmeværk, eksisterende forhold set fra syd.
VISUALISERINGSRAPPORT - FORSYNING HELSINGØR
ds
gspla
ru
Genb
a
Bygm
St
enter
a
Bygm
ej
iv
er
er
En
øb
Driftc
giv
givej
ej
Ener
Kraf
Ørnh
g
anlæ
rk
evæ
tvarm
sse
ioma
B
olmv
ej
en
vej
e
ng
Ko
Skråvisualisering af det samlet projetkområde med det eksisterende Kraftvarmeværk, og det planlagte Biomasseanlæg, Driftcenter og Genbrugsplads, set fra syd.
FOTOSTANDPUNKTER
Orthofoto af projetkområdet med Kraftvarmeværk, eksisterende forhold.
Orthofoto af det samlet projetkområdet med det eksisterende Kraftvarmeværk, og det planlagte
Biomasseanlæg, Driftcenter og Genbrugsplads.
V-12
V-09
V-11
V-10
V-07
V-06
V-03
V-05
V-02
V-04
V-01
V-08
Biomasse anlæg
Dato: 05.05.2014
FOTOSTANDPUNKTER
Koordinater i system UTM32ETRS89
Koter i system DVR90
V-01
Fotostandpunkt:
X = 721264.1642
Y = 6213380.7988
Objektiv: 27 mm.
Terrænhøjde: 45 m.
Øjenhøjde: 46,5 m.
V-02
Fotostandpunkt:
X = 721570.0437
Y = 6213596.9155
Objektiv: 27 mm.
V-03
Fotostandpunkt:
X = 721734.3897
Y = 6213726.2090
Objektiv: 18 mm.
V-04
Fotostandpunkt:
X = 721912.7839
Y = 6213552.1534
Objektiv: 18 mm.
Terrænhøjde: 38,5 m.
Øjenhøjde: 40 m.
V-05
Fotostandpunkt:
X = 722023.7102
Y = 6213648.4526
Objektiv: 27 mm.
V-06
Fotostandpunkt:
X = 722023.7102
Y = 6213648.4526
Objektiv: 28 mm.
Øjenhøjde: 44 m.
V-07
Fotostandpunkt:
X = 722127.4208
Y = 6213876.1454
Objektiv: 27 mm.
V-08
Fotostandpunkt:
X = 721056.7659
Y = 6212354.8813
Objektiv: 29 mm.
Øjenhøjde: 30,5
V-09
Fotostandpunkt:
X = 722178.2545
Y = 6214148.8190
Objektiv: 28 mm.
Øjenhøjde: 50 m.
V-10
Fotostandpunkt:
X = 721527.8799
Y = 6213869.5169
Objektiv: 29 mm.
Øjenhøjde: 49,5
V-11
Fotostandpunkt:
X = 721408.4375
Y = 6214019.6806
Objektiv: 29 mm.
Øjenhøjde: 52 m.
V-12
Fotostandpunkt:
X = 721430.6577
Y = 6214584.9562
Objektiv: 29 mm.
Øjenhøjde: 57,5
Biomasse anlæg
V-01
Kongevejen set mod Helsingør, nuværende forhold. Efter ”Nyrup Hegn” kommer det første åbne kig mod NØ.
Det eksisterende kraftvarmeværk ligger delvist skjult mellem træerne. Afstand til anlægget er knap 1 km.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Visualiseringsrapport
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
/ Biomasseanlæg
V-01
Fremtidige forhold
Kongevejen set mod Helsingør, fremtidige forhold. Det nye anlæg vil ligge delvis skjult mellem træerne.
V-02
Udsigten mod NØ fra Kongevejen ud for nr. 241, eksisterende forhold. Beplantning er her mere åben og det eksisterende kraftvarmeanlæg
markant synligt. Afstanden til anlægget er ca. 500 m.
V-20
V-02
Fremtidige forhold
Udsigten mod NØ fra Kongevejen ud for nr. 241, Fremtidige forhold. Også det nye anlæg vil fremstå markant synligt i en stor del af synsfeltet.
V-03
V-20
Den grønne kile ved Ørnholmvej, set fra Kongevejen. Eksisterende forhold. Her er randbeplantningen langs Kongevejen forholdsvis åben.
Det eksisterende kraftvarmeanlæg ligger synligt bag den eksisterende beplantning langs Ørnholmvej. Afstanden til anlægget er ca. 0,2 km.
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-03
Fremtidige forhold
Den grønne kile ved Ørnholmvej, set fra Kongevejen. Fremtidige forhold. Den planlagte indbygning kommer til at ligge synligt men delvist
dækket af den eksisterende beplantning langs Ørnholmvej, som bevares.
V-04
Udsigt fra Skibsegen set mod N. Eksisterende forhold. Det eksisterende kraftvarmeanlæg er synligt over trætoppene.
Afstand til anlægget er ca. 0,4 km.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-04
Fremtidige forhold
Udsigt fra Skibsegen set mod N. Fremtidige forhold. Det nye anlæg har samme højder som det eksisterende og vil også fremstå synligt
hen over trætoppene.
V-05
Udsigten fra Skibsegen, den nordlige del, set mod NV. Eksisterende forhold. Kongevejen ses i midten.
Set herfra skjuler den eksisterende beplantning mod Kongevejen, delvist anlægget. Afstanden til anlægget er ca. 300 m.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-05
Fremtidige forhold
Udsigten fra Skibsegen nordlig del, set mod NV. Fremtidige forhold. Det nye anlæg som komme tættere på Kongevejen end det
eksisterende vil fremstå synligt hen over trætoppene.
V-06
Udsigten fra færgevejskilen v. Prøvestensvej. Eksisterende forhold. Det eksisterende anlæg ligger som et synligt element mellem kilevej,
træer og de lave bebyggelser v. Prøvestenen. Afstanden til anlægget er ca. 600 m.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-06
Fremtidige forhold
Udsigten fra færgevejskilen v. Prøvestensvej. Fremtidige forhold. Selvom det nye anlæg opføres i samme højder som det eksisterende, vil
udstrækningen øge den visuelle dominans.
V-07
Udsigten mod NV mod krydset Prøvestensvej/ Kongevejen. Eksisterende forhold. Set tæt på ligger det eksisterende anlæg delvist skjul af
beplantningen langs kongevejen. Afstanden til anlægget er ca. 300 m.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-07
Fremtidige forhold
Udsigten mod NV mod krydset Prøvestensvej/ Kongevejen. Fremtidige forhold. Det nye anlæg kommer tættere på Kongevejen og bliver
markant synligt.
V-08
Udsigten fra den grønne kile v. Agnetevej mod NØ. Eksisterende forhold. Det eksisterende anlæg kan ses mellem trætoppene.
Afstanden til anlægget er ca. 1,7 km.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
/ Biomasseanlæg
V-08
Fremtidige forhold
Udsigten fra den grønne kile v. Agnetevej mod NØ. Fremtidige forhold. Det nye anlæg vil blive delvist synligt mellem trætoppene.
V-09
Udsigten fra Industrivej mod SV. Eksisterende forhold. I erhvervsområdet er det eksisterende kraftvarmeanlæg kun synligt få steder.
Afstanden til anlægget er ca. 400 m.
V-09
Fremtidige forhold
Udsigten fra Industrivej mod SV. Fremtidige forhold. Det nye anlæg vil danne en markant bebyggelsesfront mod SV.
V-10
Udsigten fra ”naboen” SV fra kraftvarmeværket. Eksisterende forhold. I det åbne land, V og SV fra anlægget ligger enkelte boliger tæt på.
V-20
Biomasse
60 kV STATION
anlæg
Forsyning
Helsingør
URUP - HEDE
V-10
Fremtidige forhold
Udsigten fra ”naboen” SV fra kraftvarmeværket. Fremtidige forhold. Der kommer ikke nye stor bygninger tættere på, men udsigten mod øst
vil blive præget af flere stor bygninger.
V-11
Udsigten fra Ørnholmvej set mod Ø. Eksisterende forhold. Boligerne på V-10 ligger til højre i billedet. Til venstre, helt skjult af træerne
ligger endnu en bolig med en afstand til anlægget på ca. 150 m. Afstanden til anlægget fra fotostandpunktet er ca. 250 m.
V-11
Fremtidige forhold
Udsigten fra Ørnholmvej set mod Ø. Fremtidige forhold. Set herfra kommer de nye bebyggelser til at ligge bag det eksisterende
kraftvarmeværk.
V-12
Udsigten fra Julianelund mod SØ. Eksisterende forhold. Det eksisterende anlæg er nærmest helt skjult i beplantningen.
V-20
Biomasse anlæg
V-12
Fremtidige forhold
Udsigten fra Julianelund mod SØ. Fremtidige forhold. Det nye anlæg vil, set herfra, være nærmest skjult af beplantningen.
BILAG 7
1
Bilag 7: Skyggediagrammer
SKYGGEDIAGRAMMER
FORSYNING HELSINGØR
BILAG 7
MAJ 2014
Jævndøgn forår: 20. marts
kl. 09:00
kl. 12:00
kl. 16:00
Solhverv sommer: 21 juni
kl. 09:00
kl. 12:00
kl. 18:00
Jævndøgn efterår: 23. september
kl. 09:00
kl. 12:00
kl. 16:00
Solhverv vinter: 22 december
kl. 10:00
kl. 12:00
kl. 14:00

V-20

Transcription

Similar documents

Fremtiden for solcelleanlæg er nu faldet på plads

Ribe bykort

Støvfri slibning med Handy

Vi i naturskolen 5-6 årige børnehavebørn:

Randers Kommune Att. Lars Peter Salhøj og Majken Hentze

Praktisk afgrænsning ved træer

Poul Kristensen, direktør